Staali Storli: En fortælling fra Telemarken ELTeC-utgaven

lgglWg

87GAO0

STAALI STORLI

EN FORTÆLLING FRA TELEMARKEN

HAMAR.

ARVESENS BOGTRYKKERI

1880

b»Eg va liten, sat mæ Aaren Mang ein myrke Vetrekvells. (Af »Haugaljos.)

Saa sang jeg en Gang. og da Ordsproget siger: enhver er sig selv nærmest, bør ingen forundre sig over at jeg bringer det i Erindring, og tager Mottoer til efterfølgende Fortælling af mine egne Digte. ! i

Hvor jeg levende mindes disse Kveller fra min Barndom! Hvor jeg tænker tilbage paa dem med vemodig Glæde! Hvror meget jeg har dem at takke for! Og jeg kan ikke nægte mig den Fornøielse at tegne et lidet Billede af: disse uforglemmelige . Dage og Kvelstunder ved Aaren, hvor:

Tyri brann so lyst paa Ell

Der sad Veslegutten som tiest paa en liden Bænk ved Skorstenen, tæt inved stod den store Kubbestolen hvor Bestefar havde Sæde. I mod- satte Hjørne af Stuen stod et stort Skab i to - Ktager, saa det gik næsten helt under Loftet. Det var meget gammelt, og saa mørkt og skum- melt ud. Der var to Rum, og to Døre nede, og tre Rum med tilhørende Døre: i øverste Etage.

i '

Saza høit op kom jeg aldrig, det var Far og Beste- far som raadede der, og paasaa strengt at ingen skiplede noget Det var en Helligdom, som jeg betragtede med rbødighed. Den som vidste alt * hvad der var at sel! saa ønskede jeg tit; men jeg ræddedes for at gjøre det mindste Skridt til Ønskets Virkeliggjarelse.

Noget af hvad der fandtes kjendte jeg til. Der var Bibelen og Postillen, som kom frem hver Søndag. Bibelen indeholdt en Mængde Tegninger, skrækkelige Vrængebilleder, men jeg fandt dem i min barnlige Enfoldighed vakre over al Beskrivelse. Aldrig var jeg gladere end naar jeg, en Gang imellem, fik Lov til at se Skilderierner. Der var en hel Flok gyselige Djævle-Billeder, som jeg næsten ikke turde: se paa, og dog maatte jeg uvil- kaarlig se paa dem, ja de faldt næsten bestandig op, hver Gang jeg aabnede Bogen. Disse Djærvle 'med Gedefødder, Bukkehorn, Ormehaler, og Drage- kløer forfulgte mig i Drømme, greb efter mig — grinte imod mig hul! jeg skreg i Søvne, og vaagnede ganske sved. Men jeg voved mig aldrig til at slag og knibe disse Djævle, som jeg tit stjal mig til at gjøre med de ægyptiske Trold- mænd, Heksen i Endor og Herodess Man havde sagt mig at det var ugudelige Skurke, og jeg skar hemmelig Tænder til dem, og stak dem med Neglen i Øinene.

Denne min Nidkjærhed bragte mig dog sidst i Ulykke.

En Søndag havde jeg faaet Lov at se i Bibelen.

"id ⁶ d "¹1⁶⁰M i

)%.

Man havde læst om Judas's Forræderi, og Jesu Lidelse. Jeg slog op disse Tegninger, og var saare forbittret paa Judas og Farisæerne og de Skrift- kloge, som stod og rækkede Tungen ud og vrængte med Øinene og det endte med at jeg klorede Øinene ud paa Judas og rev Tungen af den Yp- perstepræst.

Men da dette var gjort o, Rdsdi Mit Hoved faldt ned paa Bordet, og jeg græd.

» Hvad er det?« sagde Bestefar.

' Jeg tiede, og græd.

»Men hvad feiler Guttene, sagde han og gik bort til mig. Da faldt hans Øine paa den lem- læstede Kaifas og han skjønte alt.

»Er det du som har gjort det, John?e

Jax svarte jeg neppe haørligt.

»Hvorfor gjorde du det?«

Jeg svarede ikke. Han gjentog Spørsmaalet med Strenghed.

Han for saa stygt ad vandt jeg at sige. "

Vaae sagde han langt og tt Jeg følte at jeg var fortabt. !

»Dette er vel ikke saa ondt ment som gjort, men Ris faar Gutten faa, saa han ikke gjør sligt tierer sagde han vendt mod Ovns-Kroen; hvor Sopelimen stod. Og Ris fik jeg, men lovede med mig selv, at kunde jeg engang blive saa lykkelig at eie en Billedbibel, saa skulde jeg hugge baade Judas og Ypperstepræsterne og alle andre Skurke sønder og sammen, det var vist, det!

I Skabet var ogsaa en stor »Visefug inde- holdende danske Kjæmpeviser, samt Fortonatuse, »Holger Danske« og flere Krøniker. De kom skjel- den frem, men desto oftere fortaltes nd af dem, thi man ninde dem længst udenad.

Med Skabets nedre Del var jeg bedre kjendt, der regjerede Kvindfolkene over de forskjellige Slags Madvarer, som der gjemtes. Mangt et Stykke Fladbrød med Fløde paa har Bestemor hentet frem til mig.

Et stort Bord stod ved Langvæggen, og tæt ved et stort Klokkehus med underlige Udskjæringer. Rundt om Tal-Skiven var udskaarne nogle Ansig- ter med Vinger, jeg tior det skulde forestille Engle, men de saa ligere ud til Djævle; og naar der for- taltes Spøgelseshistorier, og det var halvmørkt i Stuen, syntes jeg de med 'et blev levende, og viste det hvide i Øinene og grinte til mig," saa jeg or- dentlig krøh sammen i Bænke-Krogen min, og lukkede Øinene.

Ja, hvor alt staar levende for mig! Kvind- folkene sad og kardede og spandt, Bestefar og Far og Karlene sad og tæljede paa Skeer, gjorde Slæder, Kopper eller andet og alt imellem fortaltes gamle! Sagn og Hændelser. Saa kom af og til en Vise et Stev eller et Eventyr, og det syntes nu jeg bedst om. Blev det nu stundom ret interessant, saa standsede uvilkaarligt Arbeidet, og man bare sad og lyttede til Fortælleren.

Det var nu selvsagt ikke alle som kunde for- tælle godt. Til daglig fortalte Bestefar og Beste-

]

mor, og de kunde fortælle, og synge ogsaa" Men saa vankede hjemme af og til slige som vare vidt- kjendte Sagamænd, slige som Asbjørn Tveitaasen, Gunnar Tarjeison, Osmund Foddogi o. fl. og da var det rent Fest. Arbeidet fik Lov til at hvile

de Kveller disse var tilstede.

Der sad de da disse gamle, ærværdige, graa- haarede Mænd og fortalte med et Liv og en An- skuelighed, saa du syntes se alt for dine Øine, du var med oppi det altsammen.

Ofte kan jeg mindes de vare saa grebne at deres Stemme skalv, og en Taare stjal sig ned ad de rynkede Kinder.

Eller Fortællingen var i den muntre, humori- stiske Stil, da sad de gjerne selv komisk alvorlige, medens Stuen rundt om gjenlød i Latter. Da vokste Gamlingen i Sædet. Ingen Skuespiller frem- kaldt paa Scenen under Tilskuernes Jubel følte sig nogensinde stoltere, gladere end han.

Af alle de gamle »Fedgjar som jeg hoørte fortælle om, var der ingen som kom tiere paa Tale, eller hvorom der havdes flere Sagn end om en, som hed Staali Storli. Alle, som gav sig af med at fortælle saa vidste de et eller andet om ham, men ingen saa meget som Asbjørn Tveit- aasen. Åt fortælle om Staali var hans Specialitet. * Og naar Asbjørn ret var i sit FEs, saz kunde man være vis paa at han kom med et eller andet Ord- tag efter Storliene; og med et var han saa mit oppi Historierne om ham, og da standsede han ikke saa shart.

Det var næst under Juli Maørkt og skyet

ude, men varmt og koseligt og lyst inde. Det er en Nydelse at høre Snefoget hvine og pibe, at se Mørket staa som en sort Mur udenom Vinduet, naar man sidder i den varme, lyse Stue, da smager de mest gruelige Historier, netop de som vilde skræmme Livet af os i Mørke. En slig Kveld var det. Det tog i Klinken, aabnede famlende Døren, og noget hvidgraat lodent viste sig. Jeg trykkede mig ind i Krogen, som jeg vilde presse mig ind i Væggen: jeg tænkte paa Trold og Tusser. l

God Kvel! Godtfolk, og Tak fyr sidst sagde det.

Da livnede jeg till Det var Asbjørn Tveit- aasen.

God Kvel! Se til at faa sidde indpaa. Ude og færdes saa sent og i sligt stygt Veir«. .

Tak. Jeg faar nok sidde. . Ja stygt Veir er her, og godt er det at komme i Huse sagde Asbjørn, han trampede. Sneen af sig og satte sig.

Der lagdes en ny Tyri-Rod paa Skorstenen, og der blev laget til Mad for Asbjørn.

Jule-Ølet var nys brygget, og da Asbjørn havde ædt, gik Bestefar ned i Kjelderen, og tap- pede i en dygtig Skaal, og bød Asbjørn drikke.

Han drak og takkede. Af alle Ting i Verden, tror jeg Asbjørn holdt mest: at godt Øl. Han kviknede synlig til, og fortalte at han i Dag havde været i Heien for at fiske til Jul, men ikke faaet et Ben.

)

: »Nu har jeg ligget der to Dage og Nætter,

og ikke faaet, saa blev jeg lei, dette er Troldskab, tænkte jeg og strøg hjemover, men sent er det

blevet, og jeg tænker jeg far pedg om Hus her i Nate.

Ja vist. Det er da ikke at tænké paa at tage fra Hus, Nattens Tider i sligt Veire.

Talen gik nu en Stund med Liv, kom lidt efter lidt ind paa Kapitlet om Tusser, Huldrer o. s. v., og i det Kapitel var Asbjørn saare stærk.

Om en Stund bødes atter Øl til Asbjørn, han drak, takkede, satte Skaalen fra sig med et Suk, thi der var ikkse langt igjen til Bunden.

»»Øl er Mands Mods, som Storlien sagde« sagde Asbjørn, og strakst var han midt oppi For- tællingen om Staali Storlis Liv og Bedrifter.

Signe Asbjørn! Han har nu sluttet sin For- tælling, og er død og borte. Jeg vil prøve at løfte hans Arv, og saa begynde at fortælle Staalis Saga.

II,

Aslak Storli var rig paa Gods og Guld, men fattig paa Forstandt Det første kunde man trygt sige høit, thi Storli var en af de bedste Gaarde i Bygden, og man vidste Aslak eiede den og mange Penge til. Det andet sagdes vel ikke saa haoit, men sagdes dog, og troedes af de fleste Der var

dem som sagde at Aslak nok ikke var saa dum,

som han. lod, men det var faa. Vist var det, ab

han kunde til Nød skjelne Byg fra Havre, undta-

gen, naar han solgte Korn, thi da var hans rene, gode Byg i en betænkelig Grad blandet baade med Havre og det som værre var. Men vist var det ogsaa at han aldrig i hele sit Liv lærte at skjelne A fra B — kunde aldrig hverken læse eller skrive et Bogstav. .

Han var stor og stærk, og havde et taalig velskabt Ansigt. Men det havde ikke mere Udtryk end Bagen af Ens Haand. Det var som det var dødt, Øinene vare nok tilstrækkelig aabne, men fæstede sig ikke paa noget, lod som om de slet intet saax Dog — noget saa de alligevel, sagde Folk, og det var Sølv og Sølvpenge, thi naar han fik Penge, eller saa Sager af Sølv da kom der Glans i Øinene, og Skarphed i Blikket. Fik han mange Penge, saa kunde der endog komme nogle Trækninger over hans Ansigt, som nærmest maatte kaldes et Smil. Ellers smilte, lo eller græd han aldrig. Han talte heller ikke meget, men gik fra Morgengry til Kveld og sled som en Træl i Skog og Mark, enten Veiret var godt eller slet.

»Pas nu vel paa det du har, pas vel paa det du hare det var den Lærdom, som Forældrene altid havde præket for ham, da det var umuligt at faa lære ham noget andet. Og denne Lærdom lod det til havde fæstet sig i ham.

Han var tidlig bleven gift med en baade rig og vakker Jente. Hun blev bogstavelig truet til at gifte sig med ham, thi han var rig, og det var det vigtigste i hendes Forældres Øine. Enten han

, Vh

ll .

ålgke. hende eller ikke det kunde ingen vide, men han troed e paa hende.

Det var saa længe bleven sagt ! For- ældre, og tildels andre ogsaa, at han var dum, at han troede det. Nu blev det sagt ham at hun var klog, og at han i et og alt maatte rette sig efter hende; og han havde sagt Ja, og troede hun var klog.

Og. hun var virkelig en klog Kvinde. Hun elskede ikke sin Mand, agtede ham heller ikke, men hun stelte og styrte godt og vel, og var ikke ond mod ham, men saa ham tilgode i enhver Hen- seende. Saaledes levede de noksaa godt sammen i det Ydre, og der er ingen Tvil om andet end Aslak VWVar glad i sin Kone, og holdt af hende paa sin Vis, det vil sige hun var hans Forstand, Vilje og Samvittighed.

Men hvem tæller de Taarer som i Stilhed flød,

de tunge Suk, de tusinde bitre Minder om tabt ' Kjærlighed, Sang og Glæde. Ak, thi Torbjørg havde maattet give op sin Ungdoms Kjærlighed !

Og at gaa der og se paa denne Træmand, tænke paa hvor lykkelig hun knnde have været det skar og stak i Brystet; hun led, men for- stod at skjule sin Smerte!

Hvor hun mangen Gang med usigelig Foragt vendte sig bort fra denne Mand, der gik der som et tobenet Dyr, vistnok 1lydig og tro som en Hund, men uden Hundens Forstand og Hengivenh ed! Hun foragtede sig selv, som kunde finde sig i et Samliv med ham.

Det var en fattig Trøst, at han saa op til hende, som til en Gud, og det gjorde .han virkelig. Ofte talte han om, da de viedes sammen. Der var noget af Præstens Ord som havde fæstet sig i ham: »Manden er Kvindens Hoved:.

»Hvem kan begribe sligt. Det er vel Præstens Paafund. Torbjørg er mit Hoved. Saa Præsten maa vel have talt feilk. Saa talte han tit: Og naar man sagde ham, at disse Ord dog stod i Bi- belen, og maatte altsaa være Sandhed, saa mumlede han et Hm! og gik. Han troede det ikke. .

Torbjørg var den som styrte og stelte i et og alt. Aslak spurgte bestandig hende om hvad der var at gjøre, og om hvorledes det skulde gjøres. At der skulde arbeides det forstod han, men naar hun stundom syntes han arbeidede for strengt, og sagde han burde tage sig en Hv il, eller Veiret var altfor stygt, han burde blive hjemme den Dag, det forstod han ikke. Han arbeidede i et væk, til sorte Natten.

Tjenestefolkene kom taaligt ad af det med ham. Vist vilde han at de skulde træle ligesaa haardt som han selv, men de gav sig unda, og sagde at Torbjørg havde sagt saa eller saa, og tog sig Hvile som passeligt kunde være. Og han mumlede: Ja, har Torbjørg sagt det, saae og han lod det have sin Gang.

Samle og samle, lægge Daler til Daler, det forstod han. Han havde en stor jernslaaet Kiste staaende i Staburet, i den Kisten gjemte han sine Penge, bare skire Sølvpenge. Nøglen til den bar

' Kopper og Kar.

⁸

han altid hos sig. Om Helligdagene sad han lange Stunder i Staburet og klingrede med sine Penge, maalte og talte, forsaavidt som han kunde tælle. Men det var nok ikke længer end til 20, sagde Folk. Og saa maalte han sine Penge. Det gjorde han paa den Maade: Han .havde mange store Sølvstøb, disse fyldte han, og tømte i større

Saa var det en Sommer medens de vare i Heien. Da rygtedes det, at der hjemme i Bygden var gjort stygge Indbrudstyverier paa flere Steder.

Aslak hjemover. Ja, det var som han frygtede for. Tyvene havde ogsaa gjestet ham. De havde brudt op Staburs-Døren, og taget en Del Klæder og Madvarer, men Pengekisten var til hans store Glæde uraørt.

Han faldt paa Knæ og kjærtegnede og om- favnede den, og lo, saa Gutten, som var med ham, hørte det inde i Stuen. Sligt havde nok aldrig

hendt før, og hendte nok aldrig siden.

Saa stod: han en Stund, det er rimeligt at han tænkte. Da gik han ind til Gutten.

»Du kan gaa op i Heien igjen strakst, jeg bliver hjemme nogle Dage.

Gutten gik. Han vil vel ligge hjemme og vogte paa Pengene sine, ved jeg, tænkte han.

Men Aslak tog Greb og Spade og gik ned i

Kjelderen under Nystunen. Der var nemlig, som

vanlig paa større Gaarde i de Dage, bygget slig at to Stuer stod mod hinanden med en bred Gang

imellem: Nystuen kaldtes da den, som bare blev 'brugt til Stas og til Høitid. ;

Der var en stor Kjelder under denne gl men den syntes ikke Aslak tryg nok, saa grov han en liden Kjelder under den gamle, murede den med Sten paa alle Kanter, og tækkede med dobbelte Planker over, og gjorde en forsvarlig, jernslaaet Lem.

Da det var gjort slæbte han med stort Besvær Kisten ud af Staburet, og satte den ned i Kjælderen.

Nu er den i bedre Forvaring, sagde han ved sig selv, og saa meget tilfreds paa sit Arbeide. Saa strøg han til Heien igjen.

Det første han gjorde, da de var flyttet hjem om Høsten, var at tænde et Lys og sætte i Lygten.

»Kom med mig, sagde han til Torbjørg. Det var midt' paa lyse Dagen, og hun undredes over, hvad han vilde med Lygten. Hun sagde dog intet, men fulgte. Han gik til Nystuen og ned i Kjæl- deren, og aabnede den svære jernslaaede Lem.

Torbjørg undredes, hun havde ikke lagt Mærke - til den Lem før. $

»Det har jeg gjort«, sagde Aslak, han steg ned efter en liden Stige.

» Kom eftere — sagde han. »Hvad i al Verden "shal dette betyde«, sagde Torbjørg.

»Kom og ses. Hun gik ned, men var halvrveis bange. Der stod Pengekisten.

»Der tænker jeg Tyvene ikke saa let p komme til dem« sagde han.

Nei. Men Aslak, jeg synes du burde ke ( hænge dit Hjerte saa ved Pengene. Der gjemmer. du dem paa Kistebunden, ikke har du nogen Nytte af dem, og ikke din Næste. Du er som den dovne Tjener, der grov sit Paund i Jorden«.

»Deri gjorde han Ret men var han doven, saa det var galts.

Aslak, Aslak, hvormange er det ikke som trænger Laan og darel Naar du nu tog nogle af disse Penge og hjalp din Næste, det vilde dw have Glæde af, og Løn hos Vorherrek.

. »Man maa passe paa det en har« sagde han kort, og gik op igjen.

Ja, Torbjørg var ikke alene en klog Kvinde, hun var ogsaa en god og retsindig. Og ofte havde hun talt til sin Mand som idag, men det forstod han aldrig. Hun kunde ikke gjøre mere end dette, . men det harmede og bedrøvede hende. Dog glad maatte hun være, at han dog lod hende have frie Hænder i alt, aundtagen med Pengene. Og meget godt gjorde hun mod Fattigfolk. og andre som trængte. Den Mad og de Klæder som hun gav bort om Aaret var mere end Aslak tænkte, ellers havde han maaske sat en Stopper for hendes God- gjørenhed. Thi at g i ve var ikke hans Sag. Og naar han var tilstede og saa at Torbjørg gav bort noget, eller laante bort, sagde han vel intet, men man kunde dog tydelig se, at han ikke syn-

tes om det, det vil sige, det gik over hans Forstand. Undertiden mumlede han da ogsaa:

⁰ddiEven kan skjønne sligte og gik sin Vei. . Hun var en god Kvinde. Ja, men desværre kom den Dag, da hun ikke 'altid var god. Dette Samliv med en Mand, som hun dybt foragtede sløvede hende, Tanken paa hendes Ungdoms Kjær- lighed og den spildte Livslykke gjorde hende lune- fuld og bitter.

Der kom da de Dage, da hun paa det tyde- ligste lod sin Mand forstaa, at hun agtede ham som Støvet hun traadte paa: Men han lod ikke til at forstaa det, og gik sin vante Gang, uden at mæle et Ord, som var Talen værdt. Hun 1od da sit onde Lune gaa ud over Tjenestepiger, og alle, som var i hendes Nærhed, saa det blev al- mindeligt at tale om Torbjørg Storlis onde Dage. Dette vilde vel til Slut gaaet galt, saa de ingen Tjenestefolk vilde faaet, men saa var hun imellem saa inderlig god og snil, og retfærdig, at Folkene fandt sig i hendes onde Luner uden at knurre altfor meget.

De havde ingen Børn. Vist ønskede Torbjørg at have havt, det vilde været hende en Trøst, men hun gruede ogsaa hemmelig for at faa Børn — Om de skulde ligne Faderenl Da tusinde Gange heller ingen have !

Men da de havde været gifte i 12 Aar fik Torbjørg en Søn, stor og vakker. Han blev kaldt Staali efter hendes Fader, og hun var overmaade glad i Barnet.

[⁶g

Hendes Sløvhed minkede nu, og hendes Hjerte blev friskere. Hun- sad med Barnet, speilede sit eget nu falmede Ansigt i de klare, uskyldige Barneøine, og græd og 1o med en ah og min- dedes sin egen Barndom og Ungdom.

Hun kyssede det atter og atter, nu pavde hun en Sjæl, som hun maatte og kunde holde af. Hun kaldte det i sit Hjerte med tusinde kjære Navne, de Navne hun engang havde givet ha m, som hun elskede. Hun kvad de Viser og Stev. som han havde kvædet og syntes om. Hvor det kvægede og lindredel

Men kom saa i en slig Stund Aslak tilstede, saa för der en Bølge over hende af isende kold, vredagtig Foragtt. Den kjølte fra Top til Taa, snørede Hjertet sammen, og gav en Fornemmelse som havde hun et hæsligt Kryb i sig, som hun vilde kaste op, men fik ikke.

Hun vendte sig fra ham, og et Suak steg op fra hendes Sjæls Dyb: Gud lad aldrig min Vesle komme til at blive som sin Fader!

Og dog, hvem havde han Veslegut Skvldfolk nærmere at ligne paa end sin Far! Uf! hvor den Tanke skar og sved. Hun følte Samvittigheden anklage hende.

»Vesle snille Fuglen min! Skulde du blive sligt et Trold, sligt et Utyske!l Aa Herregud, jeg gjorde sværlig Synd i at gifte mig med ham, i at have Børn med ham! — Hun vaandede sig, og græd med Ansigtet skjult ved Barnets Bryet.

Den Lille famlede med sine smaa butte Hæn-

der op i Haaret hendes, hun maatte se op igjen : Den Lille 1o, og hun maatte le, men der sad dog en Brodd i Hjertet, som gjorde, at hun aldrig kunde eller turde nyde Moderglæden helt.

Var Aslak glad i sin Søn? Hvem kan vide det. Han lod som han aldeles ikke saa ham. Dog, jo. Det var en Lørdags-Eftermiddag, Gutten var 3 Uger gammel, og om Morgendagen skulde han til Daaben.

Moderen sad og kjælte for ham, og kvad sine bedste Sange. Da kom pludselig Aslak ind i Stuen, det var som havde han glemt noget. Han gik bort til Torbjørg. Hun kvak som ved Synet af en Slange. Han bøiede sig ned, saa paa Gutten.

»Jeg mener han er stor og stærk - sagde han, og vilde knibe ham i Årmen.

sRør ham ikkele skreg Torbjørg i med et Maal saa haardt og kvast, at Aslak veg nogle Skridt tilbage.

Uf! at han skalde røre ved dig det var at vanhellige min største Guds Gave! Dyret! sagde hun ved sig selv, og skar Tænder i Harm. Men med et tog hun sig i det: en Fader har Ret til sit eget Barn. Hun ræddedes for sig selv, og bøiede Hovedet over den Lille, og græd.

Men Aslak gik, og mumlede, som vanligt : xHvem kan skjønne sig paa sligt".

Han havde travelt nede i sin Kjælder denne Eftermiddag. Hvad han bestilte der vidste ikke Torbjørg, hun brød sig heller ikke meget om at vide det. ( !

" 19

Men om Morgenen, da de vare færdige at gaa til Kirke, og Moderen stod i Svalen med Barnet i sine Arme kum Aslak. Han tog Barnet glgi ind i Nystaen med det. Moderen skreg: (

”Hvad vil du! Men han agtede ikke paa hende, men gik. Haun fulgte efter, en nusigelig Rædsel, hun vidste ikke for hvad, greb hende.

Han gik ned i Kjælderen. Haun skreg:

Men er du fra Forstanden, Aslak, hvor vil du gjøre af Barnet? Saa kom dog med detle

Jeg skal ikke æde Gutten, sagde han, og gik ned i nederste Kjælderen.

Der brændte Lys i en Lygte, og Pengekisten var aaben. Torbjørg stod og saa ndå i Kjælderen med Rædsel og Gru. Han satte sig paa Kisten, tog op en blank Speeidaler, som var boret Hul i, og en Snor fæstet ii Snoren hængte han om Gut- tens Hals, og puttede Sølvdaleren ind under hans Klæder. "g syntes at høre han mumlede: pas vel paa det du har.

Saa gik han op til Torbjørg med Barnet.

”Nu har han faaet Navnegaver, sagde han, gik ud, og satte sig i Kjærren.

Hun kom langsomt efter, satte sig oppi, men saa til den Kant, hvor ikke han Hun gav sig til at stelle med Barnet, og fik lidt efter lidt, saa han intet mærkede, Snoren og Sølvdaleren af Guttens Hals, og gjemte den i sin Lomme.

Ikke skal han komme til Daaben med sligt Ppa4 sig, sagde hun ved sig selv. Hun var baåde harm og bedrøvet. Aslak havde forbitret Dagens

20 ;

Glæde for hende. Herre Gud hjelp mig! sukkede hun, og hold din Haand over Drengen tag ham til dig, lad han være og blive din!l Hun bøiede sig over ham, kyssede ham nee og græd. »Er du bleven syg: sagde Aslak. »Nei kjør bare, du, sagde hun.

Men da Præsten øste Vand over ham, satte Gutten i at skrige slig, at han næsten ikke kunde høre hvad han selv sagde.

Det var da uhyggeligt som den Ungen skriger, tænkte Præsten.

Det er intet godt Mærke,; Barnet er teigt, tænkte nogle gamle Kjærringer, som gav sig af med at. tyde Tegn baade paa Jorden og i Sol, Maane og Stjerner.

III.

Torbjørg syntes hele Tiden at Sølvpengen brændte i Lommen, og da hun kom hjem, skyndte hun sig at stikke den væk paa et Sted, hvor den aldrig mere skulde findes.

Om Kvelden, medens Torbjørg var ude, tog Aslak Barnet og kjælte for det, det vil sige han sad med det paa Fanget uden at se paa det, uden at mæle. Nei han saa ikke paa Barnet, men han kjendte efter om han kunde føle Snoren og Salv- daleren. Han fandt den ikke, og saa lagde han Barnet borti Vuggen igjen. Da Torbjørg kom ind, sagde han:

rHvor har du gjort af Navnegaven hans Staali?

xJeg har gjemt dene, skyndte hun sig 6 i. Det er godte, gågde han. i$ ( Staali vokste og trivedes. Da dr tre

Fjerdingaar sprang han rundt hele Stuen, og da

han var Aaret fnuldt talte han rent og tydeligt, hvad han vilde. !

Mammas og »Besta det skreg han paa, men aldrig sagde han Papa eller Far. Aslak sagde han til Far sin, som han hørte de andre i Huset sige.

Hvem skulde ogsaa have lært ham at. sige Far? Han havde ingen ældre Søskende, som kunde have lært ham det: Og Moderen, hun lærte ham det ikke. Hun kunde ikke faa frem Ordet. Naar hun tænkte paa dette, at høre Sønnen sin kalde dette Dyr Far, saa grøssede det i hende. Hun dadlede sig del derfor, men hun kunde ikke an- derledes!

Fader og Barn var fremmede for hinanden. Faderen var lidet inde, og Gutten saa ham bare ved Maaltiderne, og om Kvelden, men da laa Aslak for det meste og snorksov paa Bænken.

Det blev noget anderledes da Gutten blev en fem seks Aar. Da hændte det en Dag, at Aslak kom med et lidet pent blaamalt Skrin, og gav Gutten.

»Det maa du have til at hjemme Tolerne dine ie, sagde han.

Staali gjorde store Øine paa Far sin, men han var glad i Skrinet. Og saa fyldtes det da lidt efter lidt med Hester, Sauer, Kjør og Høns,

som Tjenestegutterne spikkede og skar ud for ham

de lange Vinterkvelde, med rare Stene og andet som Børn ere glade i.

Men det blev ikke med Skrinet. Af og til gav Faderen ham Kobberenskillinger, ja tilsidst endog enkelte Sølvskillinger, bestandig med de Ord:

»Denne maa du gjemme i Skrinet dit, og passe vel paa det du hars.

Og Gutten gjorde saa.

Men Moderen var ikke glad i dette. Under- tiden kunde hun blive saa harm, at hun tog Skil- lingerne og .kastede dem i Gulvet:

»Vil du lære Gutten ogsaa til at dyrke Gruld- kalven, som du selv gjør -

Men Aslak var lige rolig, plukkede Skillingerne op igjen, og gik sin Vei, idet han forsikrede, at han aldeles ikke skjønte: sig paa saadant !

" Andre Tider blev hun bedrøvet over Aslaks Opførsel, og græd. Og hun speidede med ængstelig Omhyggelighed efter om der kunde vise sig Tegn til, at Gutten lignede paa Faderen i noget Stykke.

Det var for tidligt at døamme om sligt. Ellers gsaa det nu slet ikke ud til det. Hans Ansigtstræk lignede da ikke Faderens, og d um var han ikke, tvertom han var 'et efter sin Alder ualmindeligt klogt og opvakt Barn. Dette mærkede snart Mo- deren sig, og det.voldte hende stor Glæde.

Staali var et klogt Barn, men han var ogsaa et underligt. Han kunde komme paåa at skrige, som om der stod en Kniv i ham, for ingen Verdens Ting. Og da var det nmulig at tale ham tilrette,

9o «(();.

han spændte, slog og bed hvem som kom i hans Nærhed uden Forskjel.

Saa slog det pludselig om. Han kind gaa bort til sin Mor eller Bestemor, klappe og kjæle for dem, lægge Hovedet i deres Fang, og græde saa inderligt, at det maatte røre en Sten. Og saa lovede han, at han altid skulde være snil Gaut.

Ja, han var snil Gut, naar han var i det Lag. Da bar han Ved, lagde paa Varmen, jagede Sauerne fra Aakren, gjorde alt hvad man bad ham, med stor Iver og Lethedt Men saa kom det over ham, at man ikke kunde have faaet ham til at tage en Vedski og lægge paa Varmen, om man vilde slaaet ham ihjel.

Ja, gammel Karen var han ikke før han havde øvet en Mængde berømmelige Idrætter, saasom : gjemt væk Staven hendes Bestemor, smurt Sod paa Brillerne hendes, fyldt hendes Snusdaas med Aske o. s. v.

»Bedre mig for dig, Far«, sagde da Beste- moderen, »det blir nok aldrig Menneske af dig

Da lo Staali.

Men om lidt kom han bort til Bestemoderen, klappede hende og lovede aldrig at gjøre sligt mere.

Da lo Bestemoderen.

»Velsigne dig, Gutten min, sagde 'hun, og strøg hans brune Haar.

Hun levede op igjen Moderen nu i sin Kjær- lighed til dette Barn. Hendes Hjerte havde i saa lang Tid ligget i Dvale, dødt og koldt, nu slog det frist og fuldt i Moderglæde. .

i x

Sløvheden var som strøget væk .af hende, de onde Luner kom skjeldnere, men de kom dog af og til, thi der gik jo Aslak!

Hun vilde have været lykkelig nu, Solen skinnede paa. hendes Vei i disse klare Barneaøine, og den glade Barnelatter kvægede lig Fuglesang og Blomsterduft. Og hun saa en herlig Livsgjerning, et stort Maal: at være en sand Mor for sin Søn, prøve at opdrage ham til Mand. Men Aslak, han skyggede for Sol og Glæde, hun falte, og: anede dunkelt i ham en Hindring for at naa frem til Maalet.

Aslak blev eftersom Tiden led mere og mere Dyr. Han havde i sine unge Dage og fremover idetmindste været folkelig med Hensyn til Klæder og Renlighed. Nu blev det anderledes. Han vaskede sig skjelden, det kunde i det høieste træffe en Gang ' imellem paa en Søndag eller Høitidi Og saa, naar han skulde til Kirke, men det var nu ikke. tit kom paa. I Almindelighed. to Gange i Aaret: Høst og Vaar, da gik han til Alters, efter Skik og Brug.

Han barberte sig aldrig nu. Han 1lod heller ikke Skjægget vokse, men klippede det nu og da af med en almindelig Sausaks. Han var"' saaledes aldrig lodden og aldrig glat, men saadan halv- lodden. Ansigtet mindede om en tatoveret Vild; thi det var prydet med mange lodrette Streger, det var Sveden, som, idet den randt nedover, bort- tog noget af Smudset, og lod den oprindelige Hud skinne gjennem. Fra hver Mundvig udsprang to

sort-gule Floder, det var Tobak-Sousen,; som banede sig Vei gjennem Skjæg-Krattet, flød udover Hagen, og tabte sig, hvor det kunde falde. ()

Han saa ikke indbydende ud. of

Men vi er ikke færdig med ham d Han kunde ikke skjønne at et Klædesplag skulde kas- seres saalænge det kunde hænge paa Kroppen.

Da det nu ikke var sagt, at de forskjellige Klædningsstykker holdt lige længe ud, men at Bukserne f. Eks. maatte erstattes med nye, medens Vesten var taalig god endnu o. s. v., saa kunde man som oftest se ham halv ny og halv gammel, eller splinter ny og kav-fillet. Medens Trøien var god og hel, saa var Buksen omtrent uden Bag- stykke, Knæerne bare, og Vesten hang i en Fille. Eller Hatten var ny, men Skoene slig at Tæer og Hæl hang ude, og de kun holdtes paa Benene ved Hjelp af en Vidje-Spending.

Knapper erstattede han Savnet af ved Hjelp at Pinder og Rem-Stubber.

Før havde Torbjørg foragtet ham, nu væmme- des hun ved ham.

Hun var en ndmærket huslig Kvinde, der holdt alt i Stand, og rent og pent. Hun havde prøvet paa alle Maader at tale Manden tilrettes, og faa ham til at være folkelig i Klædsel og Ad- færd, men han havde ikke forstaaet det.

⁹Kjære dig, Aslak, du faar rigtig kaste den Trøien du gaar med, der er jo bare halvandet Ærme, og en smal Remse igjen nedefter Ryggen tag en anden Trøie paa.

Den hænger vel paa Kroppen endnu en Tid, ved jeg — sagde han og gik.

Og saa hændte det da den Dag medens han kjørte Tommer, at Hesten blev skræmt af et eller andet, og løb rent lybskk Aslak maatte tage Spranget efter den. Han naaede den ogsaa, og kom hjem — i Skjorteærmerne

Kastet bort Trøien den vilde nok ikke hænge paa Kroppen længers, mumlede han.

Den anden Dag havde han ny Trøie.

Eftersom Gutten blev større gav han sig mere af med ham. Han gav ham Penge og forskjellige Sager, altid med 'det Paalæg, at passe vel paa det. Han satte ham til at plukke Sten af Jordet, luge Ugræs op af Potet-Agren, og andet Smaat.

" Og Staali gjorde flinkt og godt som Far hans bad ham. Men somti gjorde han det ikke, sur- multe og gik bent fra Aslak.

Men Aslak lod som han ikke saa noget, og sagde intet.

Staali vidste nu længst, at det var Far hans, denne Mand som gik der svart og fillet. talte lidet, lo aldrig, og hvis Øine intet sagde.

Det lagde Gutten tidligst Mærke til, han syntes det var saa stygt. Medens det var det vakreste han vidste, at se ind i sin Moders Øine, og der se og forstaa tydeligere end de klareste Ord, al den Kjærlighedens Rigdom hun eiede.

Staali holdt ikke af Far sin, han likte ikke at være sammen med ham. Kunde heller et saa- dant Menneske, som Aslak var, vinde noget Men-

neskes Kjærlighed eller Hengivenhed? deg tror

det ikke. Havde denne Mand et Hjerte? Man maa vel sige Ja; thi han elskede, det vil' sige sine Penge. Var der noget godt hos denne Mand ? Jeg ved det virkelig ikke. Han gjorde da intet Menneske noget ondt, vil man sige. Aa nei, men med ligesaa stor Bestemthed kan det paastaaes, at han heller aldrig gjorde noget Menneske noget godt. Idetmindste ikke med Lyst og Glæde, og for at gjøre godt. At han ikke gjorde nogen 'ondt, det var nu baade saa og saa. Hvad skal man kalde, at han maalte paa en Vis, som var meget nær ved at maatte kaldes falskt? At han blandede det Korn han solgte med Havre at han aagrede i stor Stil at han aldrig kunde forstaa at betale hvad hanh var skyldig, uden at man havde Vidner, eller de klareste Beviser paa ham — at han næsten aldrig betalte sine Arbeids- folk helt ud, og naar de kræved det Resterende, ja, saa kunde han ikke mindes bedre end at han: havde betalt! — Og saa fremdeles.

Holdt ikke Staali af Far sin, saa holdt han desmere af Moderen. Hun var det vakreste, .det bedste han vidste. Naar Moderen fortalte om snille, deilige Prindsesser, som vare røvede og plagede af de fæle Trold, saa tænkte Gutten: de maatte vist være slige som Mor det, ja, hun Mor . saa for det som et Lyn gjennem hans Bevidsthed, og den Tanke fødtes: og Far er Trol- dett Og alt det onde og stygge som han vidste sattes nvilkaarlig i Forbindelse med Faderen.

Faderens Billede havde ikke før staaet vakkert for Gutten, nu fik det en Ramme, som ikke ø dede, men skræmte.

Fra den Dag falte han 'i Faderen noget ondt, fiendtligt, som maatte bekjæmpes.

Det kunde ikke undgaaes, at jo Torbjørg af og til i det Ydre saa tydelig lagde for Dagen sin Foragt, ja Væmmelse, at det maatte mærkes. Skjøndt de levede et stille og fredeligt Husliv, uden Smeld og Skjænd. Thi Aslak forstod nok ikke, at det var til nogen Verdens Nytte at tale mere end høist nødvendigt, og hun havde da ogsaa lært, at det var faafængt at tale Aslak tilrettes, hverken med godt eller ondt. Haun bekjæmpede

sin Bitterhed mod ham. saa den skjelden eller

aldrig kom til Udbrud, thi hun gruede for en daglig Ufred i Hauset, som en Tilgift til hendes øvrige Ulykke, der vilde bringe Bægeret til at flyde over, og gjøre hende Livet helt nudhoideligt.

Og det faldt hende lettere og lettere at tie, jo længere det led, thi Foragten gjør tans.

Dog, af og til skinnede dette Forhold saa klart igjennem ogsaa i det Ydre, at det maatte mærkes af enhver, selv den mest overfladiske lagttager. Det var da ogsaa en længst kjendt Sag Tjenestefolkene mellem, og hviskedes Bygden over.

Staali skjønte ogsaa temmelig tidlig at det ikke var noget godt mellein Mor og Aslak.

Og fra. den Dag af, da det klart gik op for

ham, at Moderen var den fortryllede Prinsesse, som holdtes stængt i Berget, begyndte han, som

) !

209

Askeladden, Kampen imod Troldet med de syv

Hoveder. Han var Bidden der ud skulde vinde

sin Jomfru!

Han hermede Fadebaii gi som han, lagde sit Ansigt i slige ubegribelige Folder, saa slig usigelig dum ud, at Tjenestefolkene havde sin evige Moro af ham. Og de æggede ham naturlig- vis til, og han blev værre og værre; han havde ordentlig Begavelse i den Retning, at herme efter Folk, og da især efter Faderen.

Saa var det en Dag, Moderen stod ude paa Tunet, hun syntes hun hørte Aslak tale med Gutten, som stod og hug Ved i Vedskjulet, men hun vidste at Aslak var i Skogen. Hun gik bort til Skjulet, og der stod Staali, saa frem for sig ud i Luften med et intetsigende Udtryk, mumlede med en al- vorlig, grov Stemme: at han kunde ikke skjønne sig paa sligt, sana Gutten, som skulde hugge Ved lo saa han stod tvekroget.

Det grøssede i Moderen, det var livagtig Aslak hun saa for sig.

Kom ind, Staali og du Olav er det at hugge Ved?« sagde hun med streng Stemme.

Staali blev ræd, han havde aldrig hørt Moderen tale saa haardt. Han gik skjælvende ind. Hun gik nd i Kammeret for at være ene med Gutten.

Har dau gjort sligt tit?-

Staali taug.

Det var Far din, du hermede efter! ved- blev hun strengt.

”Svarle

Ja sagde Staali neppe haærligt.

Du maa aldrig gjøre saadant mere, hører du! aldrig; det er stygt at herme efter Folk, og da vist efter Far. Vil du nu love mig aldrig at gjøre det tiere?e

Staali surmulte, og taug.

Saal« sagde Moderen, og hentede et Birkeris.

Vil Du love mig det?»

Gutten stod som en Stenstatte, med et Udtryk i Ansigtet som Faderens. Men denne Gang kom det nvilkaarlig imod hans egen Vilje.

Moderen saa det, og skræmtes end mere. Men huan tænkte: Ukrud skal tidlig luges bort, og hun ' greb om Guttens begge Arme og slog ham haardt over Hænderne.

Vil du love det nu?

”Synes du Mor vekhe om Åslak ? sagde nu Gutten sagte og mildt

" Med ét slap hun Gutten, lod Riset falde, saa

et Øieblik paa ham, saa sank hun magtløs ned paa en Stol, og græd.

Staali listede sig bort. Han forstod sig ikke paa Moderen. Han havde dunkelt tænkt at Mode- ren skulde like at han gjorde Nar ad Troldet. Kunde det være noget ondt i det? Det maatte vel det, da hun blev vredt Men hbhvorfor græd hun, da han spurgte om hun syntes vakkert om Aslak? Aa, nu vidste han det; syntes han. Hun likte nok at Troldet blev narret, men hun var ræd. Men Troldet skulde alligevel ikke slippe, mente Gutten. Og fra den Dag blev han end værre

91 ' til at gjøre Nar ad Faderen, men vogtede "ig vel for at lade Moderen se det.

Men Moderen sad i tunge Tanker Ba, Gutte havde allerede mærket at hun ikke syntes om Aslak! Haun vidste at Gutten holdt af hende, og hun havde en Følelse af, at det netop var derfor han stillede sig slig i Forhold til Faderen. Han tog hendes Parti. Hun blev glad. Men øieblikkelig tog hun sig i det, og dadlede sig selv. Hvad skulde hun gjøre? Hun kunde, hun turde ikke ligegyldig se til, at Gutten vænte sig til at haane sin egen Far. Hun burde lære ham at agte og elske sin Far. Hvorledes kunde hun det? Hvad skulde hun pege paa hos Faderen, som var værd at agte og elske? Hun kunde ikke selv andet end foragte og væmmes ved denne Mand. Gutten havde allerede mærket det, desværretl Om hun nu kunde overvinde sig til at bede Gutten elske og agte Faderen, hvad vilde det nytte, naar han saa hun i Gjerning prædikede noget helt andet? Og kunde hun for sin Samvittigheds Skyld bede Gutten agte paa sin Faders Raad og Lærdomme. Ja, det var nu bare et Raad, en Lærdom: at passe paa det man havde, at elske Sølv og Penge over alle Ting! Nei, hvad skulde hun gjøre? Hun græd. og græd, og følte sig over al Maade ulykkelig. Haun for- bandede sin Daarlighed, at gifte sig med slig en Mand. Langt hellere maatte jeg have ladet Far og Mor slaaet mig ihjel, den Gang. Dog det havde de vel ikke engang gjort. Men jaget mig bort: (O, tusind Gange lykkeligere vilde jeg have været,

om jeg i al min Dag skulde gaaet og betlet mit Brød for hver Mands Dør, end binde mit Liv til ham. Og saa dette stakkels uskyldige Barn ! Hvad vil det blive af ham ? Hjelpe mig Gud, som hjelpe kan, jeg ved ingen Verdens Raad! Skulde da aldrig den Dag komme, da hun helt turde glæde sig i sit Barn!

Det saa næsten ud til at det skulde blive mere af Sorg over ham end af Glæde. Der var meget godt i Staali, som Moderen inderlig glædede sig over: Men der kom ogsaa tidlig frem det, som ikke var af det gode.

Det var om Høsten. Aslak havde i nogle Dage syslet med at hede Badstuen og tørre Korn, han vilde kjøre til Kværnen. Badstuen laa, som vanligt allesteds, noget borte fra Gaardens andre Huse. Saa var det en Dag Aslak var borte i Badstuen for at røre om i Kornet, saa det bedre og fortere kunde tørres. Staali sprang ude paa Jordet og skjød med Bue.

Aslak foör af og til ad af Badstuen for at kjøle sig, og saa ind igjen. Der var dygtig hedt, og faldt af Røg derinde. Aslak var fillet og fæl som vanlig, men i Dag enda mere sort og sodet, end han pleiede. Det var et sodet Arbeide han havde for sig.

Hanr var sort og fæl som et Trold. Det syn- tes ogsaa Gutten, som nu lagde Mærke til ham.

Han kom ihu Eventyret, som Bestemoderen nys havde fortalt ham, om Troldet, som Manden stængte ind i Badstnen, for endelig at blive det kvit.

Det skulde være Moro, at gjøre Troldet et Spik, tænkte Gutten, og uden at tænke videre over noget, gik han bort, og slog Badstudøren

igjen, og trak Skaaderne for.

Aslak 'skreg til: xhvem er det som gjør det? Men Gutten sprang væk, og lo umaadeligt.

Døren var stærk, og Skaaderne holdt godt. Det var farligt, thi Badstuen var hed, g Aslak havde nær mist Livet.

Han spændte og skreg, skreg og spændte. Men hans Kraft var lammet af den stærke Hede, og han kvaltes næsten i Røog.

Det traf sig saa heldigt, at en af Jenterne for over Tunet, hun hørte Skriget, og saa skreg hun igjen paa en af' Gutterne, og sprang afsted til Badstuen. Gutten efter hende. Netop som de kom bort, gav Døren efter, og Aslak styrtede ud. Han var skumsvedt, og maatte sætte sig paa en Sten, thi han var mest ende paa.

«Men hvorledes i al Verden er dette gaaet til, sagde Gutten, rer du bleven indestængt i Badstuen, Husbond?:

«Jale

«Hvem kan have gjort sligt?

Aa det maa vel være han vesle Staali sagde Aslak igjen med hæst Maal.

»Bevars vel da le sagde Gutten.

Aslak livnede snart til, han gik hjemover, og mælte ikke Ordet mere om dette.

Moderen fik vide det af Jenten, og hun blev næsten fra sig selv af Skræk og Bedrøvelse. Dette

var næsten for grovt til at være Barnestreg. Gud hjelpe mig for Gutten! Hvad vil Faderen gjøre? Han kommer til at helsesla]a ham, tænkte hun med sig selv. Hun gik strakst . til Aslak. Han stod bort-ved Stalden, og stelte med en garmel Sæle. Hun græd, og skalv i Maalet, da hun sagde : of

yStaali har været uskikkelig, hører jeg:

yAa ja.

«Det var srækkeligt. Maa jeg faa Lov til at tugte ham derfor, du kunde kanske komme til at fare for haardt mod ham?» Hun bad baade med Ord og Miner.

Aa, det er ikke noget at bryde sig ome.

Hun troede næsten ikke sine egne Øren og Øine. Der stod Aslak lige rolig, og: som vanlig med et Ansigt, som intet sagde.

«Jo, han maa have Tugt, og det alvorlig for slige grove Streger jeg var bare ræd du kunde blive for haard, men jeg skal dænge ham alvorlig, det er vist.e .

«Lad heller det være.e

Moderen gik, hun undrede sig. Hun havde saa sikkert ventet,/ at Aslak var bleven vred. Det hændte en enkelt Gang imellem, og da viste hun hvorledes det gik. Saaledes havde han en- gang med en Ved-Brand slaaet en af Hestene sine ihjæl paa Stedet, da den ikke fort nok drog det for tunge Læs opover en svær Bakke,

Nu lod det ikke til at hun bhavde noget at frygte, og hun blev glad. Men iiun var bedrøvet

for Guttens Skyld, som Kune finde p at gjore slig styg Gjerning. hi

Men Staali, hvor var hn " . ha det første. men sidst: skjønte han nok at dette havde været galt. Og han gjemte u væk, % turde ikke komme ind.

Han var ikke ræd Fiderer de ft ham aldrig i Tanke, men Mor var han ræd, thi hun græd. naar han gjorde noget stygt, og ! V ham saa i Hjertet at se paa.

Moderen ledte efter ham, og blev sildids d for at Gutten kunde have tullet sig bort i Skog og Ulænde, da hun ikke fandt ham.

Der var ogsaa en anden, som ledte efter (rutten, men ikke lod sig mærke med ( Det var Aslak.

Medens Moderen for udover Jorderne, ! raabte og skreg paa Gutten, fik Aslak Øie paa ham. Han sad sammenkrøben i et Smug under Laave:Broen.

«Er duw 'der Staali var det du som stængte mig ind i Badstuen?» Aslak -talte ikle pa (Gutten taug.

»Kom kun frem, jeg skal ikke gjøre g M Mor din vilde give dig Hug hun, men jeg bad. for dig: mmIige/

ja,; dette havde ogsaaå (Gutten hørt der hvor han sad gjemt. Han kom langsomt frem.

«Kom vær med mig saa skal jeg jeg vise dig noget-vakkert,»” — sagde Aslak.

(Gutten tulgte nølende.

9306

Aslak gik ind i Nystuen. Tændte Lygten, og gik ned i Kjælderen.

sKom mede — sagde han til f

Gutten stod og betænkte sig. Han skjønte ingen Mening i dette.

Faderen sagde: «Kom bare, saa skal du faa se meget vakkert, og kanske faa noget ogsaa.

Gutten mindedes at han havde hørt Moderen omtale at Aslak havde sin Kiste i Kjælderen, og at denne indeholdt en Mængde Penge og Sølvstas m. m. Børn ere nysgjerrige, og han gik sidst med efter Faderen.

Han grøssede dog, da han saa sig om, der var skimlet og fælt uhyggeligt, syntes han. Men han speidede forgjæves efter Kisten. (

Da aabnede Faderen Lemmen, steg ned efter den skrøbelige Stige.

«Her er dete sagde han.

Gutten saa ned, og gyste.

«Det er ikke noget at være ræde, sagde Fa- deren, «vi har Lys med.e

Da Gutten endnu nølede, strakte han sig op, og tog ham lempelig i Armen, og Gutten 1od sig lede ved Stigen. Faderen tog den store Kiste- Nøglen op af Lommen, aabnede Kisten, satte Lyg- ten paa en fremspringende Sten i Muren, saa den kastede sit usikre, flimrende luys ned i Kisten. og sagde: »Kom og sele

Gutten nærmede sig, tøiede sig saa langt han knnde, og forsøgte at se ned i Kisten.

«Du rækker ikke op — staa paa dense

sagde Faderen, og tog et Slags gammel, skimlet Træskammel, som stod der, og satte ind til Kisten.

Gutten steg op paa . og saa ned i Kisten.

Aa nei, for en Herlighedl Han "havd d tænkt der kunde være saa meget Sølv i al Verden, som han her saa. Det glittrede og glimtede, sa& det ordentlig skar i Øinene.

Faderen tog ned i en stor Bolle, som var fyldt med blanke Dalere. Han greb en Haandfuld, veiede den ligesom i Haanden, lod den saa falde ned i Bollen, og frydedes ved Pengenes Klang.

Gutten stod og saa og saa, men turde intet røre. Det overvældede ham. Det var akkurat som i Eventyret dette: Sølv og Penge paå alle Kanter, men der stod Troldet; som vogtede Skatten, Gutten saa op paa Faderen, og det gav et Sæt i ham, saå han nær var faldt ned af Skammelen, Han var ræd.

Det kan hænde Faderen forstod det.

«Vilde det ikke være morsomt at eie dette altsammense, sagde han, ise kun paa det, grams og se alt hvad du vile og der for en Grimase over hans Ansigt, som man kunde kalde et Tilløb til et Smil.

Og Gutten begyndte at oppe sig, og saa. Der var meget at se: Søljer, Knapper, Skeer, Støb, Sølvkjæder, Lugteflasker i Form af Hjerter, rigt prydede med Filigran-Arbeide o. m. m.

(Ggutten kom i Aande, gramsede og saa paa .alt Især frydede han sig i nogle Tolleknive, der

laa. De vare blanke og fine, med gule Skaft sølv- beslaaede i Enderne, og Slirene vare pent ud- skaarne og ligeledes beslaaede med Sølv. Den gsom havde sig sligt et Knivstell ønskede han uvilkaarlig. Turde han bede Troldet om at faa et? Hufl Hvad- var det som smald? Han vendte sig braadt om — han var alene, Faderen havde gaaet op, og slaaet Lemmen i.

Han blev greben af en unævnelig Rædsel og Angst, san han seg ned paa Gulvet. Lygten kastede et nusikkert luys over Kjælderen. Stenene i Muren vare uordentlig sammenføiede, den ene Sten lana ud den anden indt Det dannede in- gen jævn Maurflade, som Lyset helt kunde bredes udover, men Lys- og Skygge Partier vekslede, dan- nede sig i Halvdæmringen til de rædsomste Skik- kelser, som bevægede sig, grinte og greb. Loftet var hist og her dækket med gulhvid Sopp og Mug, der dannede de mest forunderlige Figurer. Det blev til græsselige Trold- og Djævle-Anrigter, som lo og vrængte Mund ad Gutten.

Han saa det, men tænkte ikke, han følte, at han maatte være taget i Berg af de fæle Trold, og Rædselen gjorde ham halv vanvittig.

Han sprang og skreg, og skreg. Det gav ingen Klang i den dumpe Kjælder, han harte sig neppe selv — langt mindre andre hørte ham. Han greb den lille Stige stødte mod Lemmen af al sin Magt. Forgjæves! Forgjæves! Han sprang som en Rasende rundt Kjælderen hujede og skreg. I

sin vilde Fart stødte han til Lygten, den faldt ned, og han var indhyllet i det dybeste Mørke.

Han faldt til Gulvet og besvintede! ()

Men Aslak? Han gik ganske rolig op igjen, og ud i Gaarden og syslede med sit Arbeide.

Hvorfor havde han stængt Gutten inde i Kjælderen? Var det til Straf? Eller var det for tidlig at vænne Gutten til at glæde sig i det eneste som, efter Aslaks Tanke, var værdt at holde af? Var det af begge disse Grunde tilsam- men? Havde han tænkt paa hvilke forfærdelige Følger det kunde faa, at overlade et ikke 8 Aar gammelt Barn til alle Mørkets Rædsler? Det er umuligt, ja sandsynligt, at han ikke havde betænkt dette, men hvem kunde ellers vide det? Hvem kunde tyde denne ulæselige Skrift: Aslaks Ansigt? Hvem kunde vide hvad eller hvormeget der var igjen af Mennesket hos ham ?

Da det led mod Kvælden, og skumrede, blev Moderen alvorlig ængstelig for Gutten, og talte atter til Aslak, bad ham lede, og bød ogsaa Gutterne og Jenterne at søge efter Staali.

»Det behøves ikker — sagde Aslak.

«Ved du da hvor han er? spurgte Torbjørg.

«Ja, han lider ingen Nød der han ers sagde han.

eMen saa sig da hvor han er, og lad ham komme inde sagde hun.

» Haster ikke” - mumlede han.

Hun grebes af en gruelig Anelse. Skulde Aslak have skamslaaet Gutten, eller endog dræbt

ham! Uf! .Hun viste disse Tanker med Magt fra sig — han kunde da umulig gaa saa rolig og ligegyldig, om han havde gjort en saa tdsom Gjerning.

Men Tankerne kom igjen. Det blev mørkt, og hun pintes af-en gruelig Angst. Folkene hviskede sammen om hvad Aslak vel havde gjort med Gut- ten. Det blev Moderen uudholdeligt.

Du skal nu komme frem igjen med Gautten, Aslak, hvad du saa har gjort ham, eller. hvor du saa har ham!le — skreg hun. Hun brast i Graad, vred sine Hænder, og stirrede ind i Aslaks Ansigt prøvede at læse, hvad foregik i hans Sjæl. Spildt Møie. Hun viste det, hun havde prøvet det saa tit.

Men hun kunde dog ikke faa Øinene fra ham nnu.

Atter og atter at være nødt til at stirre ind i en Gaade, der overgaar vor Forstand, bringer Vanvid.

Og halv vanvittig af Rædsel skreg hun atter: ' »du skal komme med Gutten, Aslakl!:

»Det var da meget til Gnaal for ingenting, saa skal jeg hente ham da» sagde "han og gik ud.

Hun sad efter i navnløs Angst. Aslak blev borte en Stund, længere end han havde tænkt, thi da han kom ned i Kjelderen, aabnede Lemmen, : saa var der mørkt. Han følte sig for med Hæn- derne efter Stigen, men fandt den ikke. Han maatte op i Nystuen og faa tændt et Lys.

Der laa Gutten og Stigen paa Gulvet !

yEr han sovnete mumlede Aslak.

Han hoppede ned, satte Stigen op til Muren, og tog Gutten i sine Arme, og kløv op. i

Han prøvede ikke paa at vække ham, maaske troede han ikke at han sov, han maatte vel vide . bedre.

Dette blev noget længe, og for Modeg som brændte af Angst og Utaalmodighed efter at se sit Barn, var det en Evighed.

Døren gik op, og Aslak kom bærendes ind med Staalii Han bærer ham, han er død, tænkte Moderen, og hun var nær besvimet. Men hun mandede sig op, og løb til og tog Gutten fra ham.

Gud naade dig, har du dræbt Gutten, Aslakle skreg hun. Hun lagde sin Haand over Guttens Ansigt, hun følte det var varmt, og kunde mærke han aandede, og der for et Glædes-Glimt gjennem hendes pinte Sjæl.

«Han Staali havde sovnet nede i Kjælderene sagde Faderen.

Moderen lagde Gutten , Pa4 Sengen, og vilde vække ham.

«I Kjælderenv skreg hun men Gud hjælpe mig, du havde da vel ikke stængt Gutten inde i Kjælderen, ved jeg? Haun forstod alt, det for som skjærende Lyn gjennem hende: Gutten er besvimet af Rædsel, han vil maaske dø, maaske blive helseløs, eller vanvittig. Hun skar Tænder til Aslak, og sendte. ham et Blik saa fuldt af Haan og Had, at det vil have skræmmet enhver

42 ⁶

anden end ham. Men han var lige sæl han; skulde det have gjort Indtryk paa ham maatte Blikket have været en Slagtekniv, der var fa- ret ind i ham i Brystet og ud igjen Hærderne mellem. Hvem vilde have grædt om saa var hændt?

' Man stellede om Gutten, klædte ham af, badede ham i koldt Vand, og til Moderens usige- lige Glæde slog han sidst Øinene op, men Blikket var stivt og stirrende, ikke fæstet paa noget enkelt, bare svævende ret ud i det ubestemte.

Moderen talte til ham, kjælte for ham — han gvarede ikke. Da kom Faderen tilfældigvis gaa- ende, standsede mit for Sengen, og stod og sa4 paa Gutten.

Han var virkelig glad at Gutten levede op igjen, saa vidt han kunde være glad i andet end Penge. Jeg skylder ham at sige, at dette havde

' endt værre end han havde villet. Gutten fik Øie paa ham, og da skreg han, saa det gav et Sæt i alle, som hørte det.

Troldet, Troldett bjælp mig! hjælp!e og greb Moderen voldsomt om Halsen.

«Bortl!e sagde Moderen, og sparkede til Aslak

” som man sparker til en næsvis Hund. Hvem vilde undres over her.de?

Aslak tang, og lagde sig paa Bænken.

Men Gnutten laa og skreg alt i et: «Trold Trold! hjælp mig! Mor, Mor! jeg kvæles ! jeg kvælesle

Moderen holdt ham i sine Arme, sad saaledes'

med ham næsten hele Natten: Da sovnede Gutten.

Moderen lagde han paa Sengen. Da gik hun bort til Aslak. Hun var meget bleg, men rolig. «Det ser nud til, du har gjort Sønnen din

vanvittig nu, Aslake sagde hun med en Stemme

saa underlig gjennemtrængende, skjønt den lød sagte og ikke haardt. Men man følte at den kom fra et pint Bryst, der knugedes at et Bjerg af

Haan, Had og Smerte.

Selv Aslak maatte se op paa hende. og han flyttede sig unda, og gik ud. Det var som han havde en Slags Rørelse af Frygt eller Skam, hvad det nu var. Folket i Huset lagde Mærke til, at han ligesom veg unda, og det blev længe talt om - thi det havde aldrig hændt før.

De andre Husets Folk gik nu endelig til Hvile, men Moderen blev siddende oppe.

Hun græd og bad for sit Barn, at Gd i Naade vilde forbarme sig over det, lade de leve, og lade det beholde sin Forstand.

Hun bad. Ja. Men pludselig slog det ned i hende midt under Bønnen: sHvo som hader sin Broder er en Manddraber.s

«Ve migle jamrede hun i sin: Sjælenød «Gud kan ikke høre mig min Bøn er en Veder- styggelighed for ham — Jeg hader jo, jeg føler det, min egen Mand hvorledes kan jeg andet Jeg er saa svag, o Gud, regn mig det ikke til hjælp du mig at tilgivre ham. udrens alt Had af mit Hjerte !»

Og hun bad atter for sit Barn. for sig selv

for sin Manq, hun syntes at der sænkede sig Fred over hende. Hun bøiede sig ned over Sengen, og faldt i Søvn, med Hovedet hvilende op mod sit Barns Bryst. Vil Herren bønhøre hende? Haabet beskjæmmer ikke, det er godt at mindes. Lad hende drømme og haabe. Hun drømmer sig Barn igjen. Hun leger med ham. Da slaar Tordenen, Lynet glimter, Regnen strømmer ned. Scenen skifter, som næsten altid i Drømme. Hau ser sig med ét sat hen paa Kirkegaarden. Der staar hun ved en aaben Grav. Haun stirrede ned, der staar en Kiste aden Laag. Et Lig ligger der, det er Eivind hendes Ungdoms Elskede. Hun kaster sig paa Knæ ved Graven, strækker sig ned, bun vil endnu engang klappe hans Kind. Da glider hun ned i Graven, og Eivinds Ligkiste er 'der- ikke mere, (GGraven er tom; da hører hun sig raabt ved Navn, ser op, der staar Aslak! Atter skifter Scenen, hun staar nde paa Tunet paa Storli. xKom ind Torbjør og sig mig om Olav Snuigar har betalt dig de Penge, han laante ifjo han siger saa, men jeg tror det ikke.e

Ufl de Penge og aldrig andet end de

Penge, tænkte hun — — og vaagnede. Men Aslak havde vækket hende for at høre om han skulde kjøre Tømmer eller kjøre til Kværnen idag. ⁶

«Gjør hvad du vile sagde hun kort, uden at se op. Aslak spurgte ikke mer, men gik.

«Kan ikx skjønne hvorledes det kunde gaa slig med Gutten mumlede han me:. han

kommer sig nok, ved jeg.” Han gjorde sig rede at kjøre til Kværnen, og grundede paa om han kom til at forlise de Penge; han havde hos Torjus Tveit. «Han er mest Fante, mumlede han, men; bliver ingen anden Raad, faar jeg slaa til mig Gaarden hans paa Auktionen.»

Det var i saa Fald ikke den første Gaard, Aslak havde slaaet til sig for Spotpris fra sin trængende Næste.

IV.

Moderen sad ved Sengen og vogtede paa sit Barns Søvn. Da det led langt paa Dag, slog Gutten sine Øine op, og Moderen saa straks paa Blikket, at han var ved sin Sands og Samling.

Hvor hun glædede sig! Hun syntes hun havde faaet sit Barn anden Gang. Hun faldt påaa Knæ foran Sengen og takkede i sit Hjerte Gud, som havde været naadig mod hende.

Gutten klagede over at han kjendte sig træt, men ellers feilede han intet, sagde han. Da det led lidt længere paa Dagen stod han op, og fik i sig lidt Madi Moderen tog ham ud med sig i Kammeret, og spurgte ham ud om hvorledes alt

var tilgaaet. Og Gutten fortalte det hele. ”Og Aslak slog dig ikke? sagde Moderen.

»Nei, men han reiste fra mig, og da blev jeg saa ræd, saa ræd jeg syntes jeg saa de fæleste Trold: og Spøgelser rundt om mig, saa blev der

med et skrækkeligt merkt og jeg mindes ikke mere. e

Kjære hv⁶ Gutten min,e :sagde Mllereil tog ham ind til sig, trykkede ham til sit Bryst, strøg hans Haar, holdt ham ud ifra sig, og saa paa ham med et Blik saa fuldt af Kjærlighed, som alene en Moders Blik kan være. Gutten kjendte sig varm af dette Blik. O, som han holdt af Mor ! (

Nu maa du ikke være vred paa Far din for dette, sagde hun.

jutten vendte sig bort.

«Du maarhuske paa at du gjorde noget meget stygt, da du stængte ham ind i Badstuen.

Gutten vendte sig mod hende igjen, han blev rød i Ansigtet. men han sagde intet.

«Ja, dn maa komme ihu, at du havde fortjent Prygl for slig' en Ugjerning. Det var en Skam at høre sligt Men nu faar alt være glemt; bare find ikke paa slig Styggedom tiere.

rJeg kunde ikke for det, Mor», sgd han

meget Jiv ;Hvad er sligt for Sludder ! Dn å for det,

og nu maa Du love mig, at være snild Gut baade

mod Far din, og andre. Jeg har saa meget tungt at drages med, snille Gutten min; men det forstaar jo ikke du — men! gjør mig ikke Sorg, du ogsaa. Der faldt tunge Taarer ned i Moderens Fang. gutten saa det: Hans Blik fik Glans ogKraft. «Jo, jeg forstaar-det,s-sagde han med Hertighed

1o0g jeg skal være snil mod dig More lagde han sagtere til, og kastede sig i Moderens Fang:

'Og om et Par Dage var Gutten lige. frisk og rask igjen, som om intet var hændt.

En Tid fremover holdt han sig, og gjorde ikke Nar ad Faderen. Moderens Formaninger holdt ham fra, men mest, at han følte, han havde gjort noget stygt mod ham — saa nu syntes han ikke længere han vår saa i sin gode Ret, som før.

Dog, hvad havde Faderen gjort mod ham? Havde han ikke hørt Folk tale sig imellem, at det var et Guds Under, at Staali ikke var bleven vanvittig ? Det kunde kanske gaa op i op han var kanske, naar alt kom til. alt, ikke Faderen noget skyldig.

Dette formede sig ikke som klare Tanker hos Gutten; Børn tænker ikke saameget som de aner og føler. De komme til sine Slutninger om det Onde som det (Gode gjennem Følelsen mere end gjennem Forstanden. d)e lever i Indtrykkets Umid- delbarhed, det er, de ved før de tænker.

Og Gutten kom til det, at Trold var Trold; fortjente ingen Skaansel, skulde netop ærtes og narres, og han afskyede Aslak mere en nogensinde før og han var snart i fuld Gang ig gjen med sine Vrængebilleder at Faderen.

Og han skaanede heller ikke andre. Det lod til/y han havde et medfødt ulykkeligt: Hang og Evne til at skabe sig efter Folk. Hertil kom at Aslak havde en Tjenestegnt, som gav sig af med

det samme, og saaledes æggede og lærte Gutten op i disse Unoder. ]

Olav hed han, denne '(Gutten, og han havde tjent paa Storli fra han var liden Gutunge paa en 7 å 8 Aar. Dengang havde han hjulpet Budeien med at jæte Kreaturerne om Sommeren, og bære Ved og Vand om Vinteren, som Askeladden i Eventyret. Han havde saa lidt efter lidt steget i Løn og Anseelse, og havde nu i mange Åar været første Husbondskarl paa Storlii Han var flittig og tro som Guld, og mest mageløs til at faa et Arbeide til at gaa frå Haand. Der sad et godt Hoved pas denne Kroppen,; og han vidste altid at klare sig i en snæver Vending.

Han var en Spasmager af Vælten, vittig og bidende i sine Svar, men ellers noksaa godlidende og snil, og vel lid af. alle Dette havde dog ikke kunnet redde ham fra den Vanskjæbne at faa et Klengenavn: man kaldte ham næsten ikke andet end «Luggene. Men Olav tog sig det ikke nær, bare lo ad det selv ogsaa, og kaldte sig i Spøg: Storli-Luggen».

Dette var ogsag næsten et selvsagt Navn. Havde man seet Olav engang, glemte man ham aldrig, men det eneste man mindedes var dog bare det vældige stride, sorte Haar, denne stærke Haar- luag. Han var liden af Vekst, og Ansigtet kom næsten bort under alt dette Haar. Men han vidste at gjøre sig gjældende, thi hans Ord bed og vendte Latteren mod en. Og han var ogsaa Byg- dens bedste Visekvæder, og første Halling-Danser.

. Staali var meget sammen med «Liiggene. De fattede gjensidig Venskab for hinanden, disse to. Deres Karakterer lod til at være Skyldfolk i mangt og meget. ) ¹⁰g!

«Laoggen» gav sig ogsaa af med at gjøre Viser og Vers baade om levende og døde, som mån siger. Det var almindeligt, naar et nyt sStev» eller en Vise-Stub kom frem, saa sagde Folk: «Det er vel han »Luggene som har været nde igjen.e ⁷⁷i, (

Åa )a, han nægtede det ikke.

Nu ja, naar saa Luggen og Staali var såm- men, saa var det et Leven. «Luggen» fortalte og kvad, og Staali var ikke stor Karen før han kunde en ustyrtelig Mængde Stev og Eventyr.

Ja, han var ikke meget over 8 Aar før han i Smug forsøgte sig i selv at gjøre Stev om Faderen Men dette blev da en Hemmelighed : mellem ham og Olav for det første. !

⁹taali havde godt Nemme, og saa kom" da tilsidst den Dag, da han skulde forsøge det med Bogstaverne: Det gik ikke. Det lod til at være en ren Umulighed at lære ham at læse: han kunde aldeles ikke forstaa andet end at A og o, B. og V var samme. Bogstav, og Selvlyd og Med- lyd torvekslede han i den Grad med hinanden, at den gamle Bedstemor tilsidst rev sig i sin Smule Haar og erklærede høitidelig : at der aldrig vilde blive Menneske af denne Gutten.

«3aa kan jeg blive Trolde - sagde Staali:

50 Bestemoderen saa paa ham i maalløs Forbau- gelse, og slog sammen Hænderne.

eNei du faar rigtig prøve med ham du, Tor- bjørg,e sagde hun til Moderen, da hun omsider

kom sig saavidt at hun kunde mæle jeg fåar ingen Raad med denne Gutten. : Ja, jeg faar vel prøver — sagde Moderen,

«men ellers er det vist, at faar ikke da, Mor, ham til at læse, saa faar ingen.:

Moderen prøvede. Det gik bare værre og værre. Hun prøvede baade med det gode og det onde, hun slog ham, hun skjeldte ham, hun bad ham. Det var lige nær.

' Ja, saa bliv Trold da, siden du ikke vil være Mennesker sagde hun sidst rent overgit, og gik fra ham.

Det gav et Sæt i Staali, da han hørte Mode- ren sige disse Ordi Han kom til at tænke paa Aslak. Huf! nei ham vilde han ikke ligne. Og han lovede sig selv, at han skulde høre bedre efter, være opmærksommere, naar han næste Gang atter begyndte med Bogen. (

Moderen syntes naturligvis at bun maatte prøve med ham igjen. Saa begyndte det da A. B C og det gik noget bedre end forrige Gang. Men med ét satte Staali i at stortude.

»Men hvad feiler dig?» sagde Moderen.

Han tudede. ! !

«Saa tal da, hvad er det du skriger for?e sagde hun, stærkere, og rystede ham i Armen.

«Bestemor skal heller syne mig Bogstavee . sagde endelig Staali.

Han havde fundet ud, at det var langt mor- sommere at Bestemor lærter ham. Hun var svag- synt, og ikke saa paapassende. Han kunde narre hende lettere, finde paa flere Spilopper end med Moderen. Og saa var det. som han ikke nænte at gjøre Skøi med Moderen han følte at hun var ulykkelig. Og saå boldt hun saa af ham! Han kaunde ikke bedrøve hende.

Ja, saa blev det da slig, han vilde, Beste- moderen tog til at læse med ham igjen. Og nu gik det bedre og bedre, saa Bestemoderen blev i et straalende Humar.

«Nei, slig Gut som Staali fandtes ikke i Verdens Rige, det var vist dete sagde hun, og tørrede sine Briller

Staali kunde nok lære, naar han vilde. Men saa kom Lystigheden over ham, og da fik Beste- mor undgjælde. Han gav med Forsæt Bogstaverne de mest bagvendte Navne, stavede sammen de mest åtrolige Ordt Og Bestemoderen raabte Ak og Ve over ham. Men Staali lo, saa han stod tvekroged. Saa luggede Bestemoderen ham med sine lange, magre, krumme Fingre, der saa ud som Ørnekløer, syntes Aslak. Han var svært ræd denne Klo, thi Taget gjorde saå ondt; og han Var i Almindelighed heldig nok til at smutte fra den. Men stundom fik den ham: fatt Aul hvor det gjorde ondt. Saa stod han stille en Stund, og læste skikkelig. Hu! hvor det dog var kj edeligt.

«Gaasepen stav nu det, Gutten min G aå aå s sigere bs

«Baase

«Nei, nei, da læs nu skikkelig «Gaase gsiger det. !

b «Gaase

«Se sigere

«Knee

«sel» siger det, skreg hun

Sel» skreg han.

sP e n sigere

«dene ! «Nei da galne Gutten Pen siger det. Læs saa hele Ordet.»

Han taug bonsstille.

-«Læs! saa: Gaasepen»

«Baas-igjen

«Har du'hørt mig den stygge Gautten, du hvad hedder saa det Ord da?

»Graa-Sou»

;Baadnøst hedder det, men jeg skal graae dig, jege skreg hun, strakte Armen med Ørne- . kloen paa ud efter Guttens Lugg. Men han smuttede behændig unda, og Læsningen var slut for den Gang. l

Gutten havde en stor Buk, som hed »Krusv, den holdt han meget af, og stellede jevnlig med. Han stjal i den mangen god Bid Mad. Fik ogsaa Tov til at have den ind i Stuen, hvor han trak- terede den med Salt, Poteter og Mad-Affald. Og Biukken holdt ogsaa af Gutten, fulgte ham som en

Hund, hvor han gik, og sprang til ham, naar han kaldte. Staali havde øvet den op i fange Idræt: ter: den kunde gaa paa to Ben lange Stykker; han havde Sæle og Slæde til den, og kjørtemed den som med en Hest. Den gik mest hjemme i Tunet baade Vinter og Sommer, og var ikke lidet mand-vond. Navnlig var den og gamle Bestemor dødelige Fiender. Denne store Bukken med de vældige Horn var Bestemoderens idelige Plage og Rædsel, og mangen Gang havde den slaaet hende i Bakken. Skulde hun ud efter lidt Vedrnsk; eller gjøre sig en Tur bort i Udhusene, eller op i Staburet, straks var Bukken der, tverkastede sig bortover Marken, gik paa to Ben, og lagde lige imod Bestemor. Hun gav den mangt godt Drag med Staven sin, men den 1od. ikke. til at paavirkes til det bedre ved Prygl. Dens Natur var for ædel dertil; den reiste sig, saa vred at den nyste, ved denne haanlige, urctfærdige Hand- ling. Var han den Karl, som man tæmmede med Hug og Slag, tænkte Bukken, thi ogsaa Bukkene tænker. Vil man mig noget kan man: byde mig ind paa Salt og Poteter, saa skal vi godsnakkes ved paa en sømmelig Maadel

Men Bestemoderen talte til den med Staven, det Sprog forstod den ikke, og de var og blev Fiender.

Saa var det en Vaardag, Bukken laa nde paå Dør-Hellen og solede sig. ! Men Staali maatte sidde inde med Bestemor ved Stavetabellen, som var spigret fast til Væggen. Bestemor sad og strik-

kede, og retledede Gutten, som krøb bortover de lange, kjedelige, meningsløse Linjer med Pege-

Pinden.

Ude skinnede Solen saa deiligt, Fuglene sang, Bækken: boltrede sig over Stub og Sten. Der var slig en yndig kvægende Duft udbredt over alle Ting, en Duft som lokker ud, bestandig læn- gere ud, og gjør at vi føler Savnet af Vinger.

Uf! hvor kjedeligt det var at sidde inde idag. Den som maatte ud, bygge Dammer, fløde Tøm- mer, se til Møllen for han havde en liden Mølle, Staali, som »Luggene havde stelt op for ham.

Han stavede og stavede, men sad og speku- lerede paa hvorledes han skulde slippe fra det. Tankerne var ude og boltrede sig i Solskinnet, og saaå var det da ikke at undres over om det gik baade saa og saa med Læsningen, og sidst rent bort i Væggene. !

Men Gutten fik en Tanke. Han saa ud gjen- nem Vinduet: Bukken laa paa Hellen.

«Maa jeg ud lidt Bestemor?»

«Nei.»

«Det er nødvendigt.»

«Gaa saa, men vær ikke længe.»

Gutten løb ud. Han vidste nu hvad han vilde. Det skulde blivre Morot Det jublede inde i ham, og han maatte gjøre Vold paa sig for ikke at skrige. (i

Han gik ikke ad paa Tunet engang, stod bare en liden Stund i Forstuen, gik saa ind igjen, og

stelte det slig, at der var en liden Glytte paa Daøren. HRNvEg

«Nu var du snil Gnt, at du kom saa fort ind igjene sagde Bestemor. Men havde haun vidst, hvad der var i Gjære, sam havde hun nok ikke været saa blid.

Gutten satte sig til at læse og stave med en Stemme saa det sang i Væggene. Bestemoderen maatte uvilkaarlig se bort paa ham. Det var da svært til Iver, tænkte hun, han blir nok en Stor- læser, den Gutten.

«B aå åa 1 Baal. K a a 1 Kaal. L åa m stame

«Nei, nei, Lam, Gutten min.e

«B o g Hus» - ,

«Nei, far nu ikke saa fort, se efter at du læser ret B o g siger Bog.»

»H u s Kruse skreg Gutten.

«Nei, Huss sagde Bestemoderen.

«Krus» skreg Gutten —

Nu blev ogsaa Bestemoderen høimælt:

«Huse, skreg hun

«Krus», skreg han

«Hus», «Krus», eHuss, «Krus skreg de, den ene høiere end den anden, indtil Bestemor sidst tabte Taalmodigheden.

. Men Bukken hørte, hvorledes Gutten raabte og skreg paa den, og da «Hus» og »Krus» vistnok løb ud i ét for ham, saa tænkte han: det maa

Glytte liden Aabning, Døren bare lakket halvt igjen.

være .noget særdeles Gutten vil mig gik ind i Svalen, saa Glytten paa Døren, satte Hornene ind i og rev Døren : paa vid Væg just som Bestemoderen udbrød: c . eMen jeg skal min sandten Krug Luggen din, jeg, din Skøierfant du er - og frem kom den frygtelige Arm med Kloen, men Gutten smut- tede unda. Bestemoderen vendte sig, og vilde efter Gutten o Rædsel! Der stod Bukken! Hun løftede Staven for at give den et godt Drag, men Bukken tænkte: er det Hug og Slag jeg skal trakteres med, saa tar jeg ikke tiltakke, jeg slaar igjen. Og den reiste sig paa to Ben, gik to, tre Skridt baglæns, hvorved den behændig undgik Bestemors Stav, gik saa. fremover igjen, og drev til Gamla midt paa Maven, saa hun dumpede i Gulvet.

Hun skreg:. «Staalil Staalil faa ud. igjen denne stygge Bukken, dette Udyret, ellers jeg skal rive Luggen din, jeg».

Staali stod borte ved Stavetabellen, g lo saa han fik Taarer i Øinene.

«Kom hid, Krus, skal jeg lære dig ⁸gt verne» — sagde Gutten, og strøg med Haand- fladén over Tabellen.

Bukken gik bort til ham, snusede ham påaa Haanden, snusede saa paa Tabellen, og strøg Snu- den bortefter langs med Linjerne.

Staali listede sig ud, og lod Bestemor og Bukken komme ud af det med hinanden som de bedst kunde.

5] .

'Men Bestemor samlede sig op igjen det forteste hun kunde, flygtede ind i Kammeret og lod. Bukken være Herre over Valpladsen, og Husbond sjøl i Stuen..

Staali glyttede pas Døren, bar vilde se om Bukken læste flittig, jo, der stoå den ved Tabellen. Nu skal jeg kanske. slippe fra denne kjedelige Læsningen en Stund tænkte Gutten, og strøg bort i Jordet for at stelle med Kværnen sin.

Det var mærkeligt hvor interessant Bukken fandt den gamle Stavetabel! Men det lod rigtignok til, at den tog Læsningen paa en anden Maade end den almindelige den tog det ikke slig over- fladisk, adenpaa,, men var af den nuforgribelige Mening, at Lærdommen skulde ind 'i den, smelte sammen med dens eget selv, og fordøies — derfor: gnavede den omhyggelig Bogstaver og Ord af og slugte dem — ja, nøiedes ikke engang dermed, men rev store Stykker af den gamle brøstfærdige Tabel og gumlede dem i sig.

Intet Under, at Bukken. fandt Smar i den Lekture, som her bødes ham, den var ikke usaltet, den Gutten. havde oversmurt Tabellen rigelig med finmalet vaadt Salt! i

Torbjørg kom ind, Bukken var kommet nær henimod Punktum d den kjømsede paa sidste Linjen

Saa kom Bestemor ogsaa; og hun brød ud i en Veklage over denne stygge Gutten, som havde lokket Bukken ind i Stuen, ikke villet jage den ud igjen, men ladet den skamslaa hende; hun var vis

Ppaa hun vilde føle Men efter Hornene i over de fjorten Dage, ]

eMen hvad er det Bukken staar og kjamser paa? sagde Torbjørg hun greb Bukken i Skjægget; den blev yderst fornærmet, og vil til at slaa fra sig, men det gik ikke, det var ikke Gamla den havde at trække med her, og den maatte smukt finde sig i at sidste Kapitel blev vristet fra den, og den selv temmelig ublit sat paa Daør. Og Bukken svor ved sit Skjæg at den aldrig skulde tage i Bog mere, saa kunde de have det saa godt! og den holdt Ord.

«Min sandten mener jeg det er Stavetabellen» sagde Torbjørg «og den som vi laante af Skolelæreren, og lovede at være saa forsigtige med — og hvad skal nu Gautten læse i nei, dette var da rigtig lIeit.

«Er det ikke et skrækkeligt Menneske, denne Gutten! Jeg er vis vaa, at han med Flid narrede Bukken ind, og han viste ham -Tabellen jeg mindes nu, at jeg hørte, han kaldte Bukken til sig og sagde han skulde lære den Bogstaverne. Dau Stadlil dn Staalil men jeg skal finde dig» sagde Bestemor, og slog med Staven i Gulvet.

Moderen sagde ikke noget videre, og Staali slap sa heldigt fra det, at han var saa ondskabs- fuld, at han nogle Dage efter spurgte Bestemor, om hun ikke snart vilde til at syne ham at læse igjen !

Men da fik hun det! «Da ved nok altfor vel,

hvorledes det er gaaet med Tabellen du, din Fantunge! Men bi til Skolemesteren kommer, saa skal det bli en anden Dans, det lover jeg dige Armen gjorde en mistænkelig Bevægelse.

Gutten var ofte blevet truet med Skolemeste- ren, og han undredes paa hvad dette kunde være for et Dyr eller Troldi Thi alt ondt forestillede han sig som: Trold, eller fæle Dyre-Uhyrer. Og man havde altid sagt ham, at Skolemesteren ban- kede, laggede og kneb Skolebørnene noget ganske forfærdeligt, altsaz maatte han være af de Onde, mente Gutten. Han gruede temmelig for næste Vinter, da havde man sagt at der skulde blive Skole der paa Gaarden.

Men nu var det Vaar, sollyst og vakkert med Fuglesang rundt alle Liderne, saa Gutten kjendte

sig modig, og tænkte, det er længe til Vinteren. Saa sang han:

Aa so sullar ho Besta mæ Rokken sin, Aa so stoppar ho Mor paa Sokken sin, Aa Olav han smiar i Smidja si, Aa Nils han vrie Vidja si, Han sete ei Haank i Bytta ti Aase, Ho gjenge og steller i Kove og Baase — Aa Ljosi de toppar, Aa Fuglen han hoppar, åa Bonne '/ki græte Fysst Fela ho læte Daa gjenge vel Dans yvi Tili, da, Fyr Myllargutten kan spile, du -

Aa hei fyr eit Kast,

Aa Strengjen den brast Daa skratta Jenta, aa saag burt paa Men Maanen, han kjikka upp att um Nuten.

Det var en ny Vise som «Luggen» havde laget. Staali havde ogsaa lagt lidt til. Der var ' mere i denne Visen, der gik i Halling-Takt, men det sigtede til Faderen, Troldet, og han vovede ikke at synge det høit, saa Bestemor eller Mor hørte det. '

Men Bestemoderén mumlede: at slige Viser og Vers, det kande han nok lære, det manglede ikke paa det, men læse, ja det var en anden Sag» og hun spyttede: «Tvi vørre, den stygge Gutten !

Men Staali lod Bestemor gnaale, han færdedes i Skog og Mark, vokste og var glad som Fuglen i Luften, som Græs og Blom paa hlarken, som Bækken der sildrede og sang sig fremover mellem Grus og Sten; det var jo Vaar og Sommer !

V. T. »Hin Rysi kaan ut, seg rist” aa skok, Aa lisle Gut inni Bergi tok. (Haugaljo.)

Saa kom Høsten,. (grøden var i Hus, og Agrene laa der øde, sorte eller graa. Vollerne vare blege og gule, Smaafuglene slog ned tykt og tæt som en Haggelskar, og hvilte paa sit Tog imod Syd til de varme sollyse Lande. Gran- og

Furu-Lierne rundt omkring stod tause og forvent- ningsfulde, der gik nu og da en Gysen gjennem Skogen, naar et Vindstød strøg over : en Forudfølen af den kolde Vinter. Blegede Løvtræer gav Gran- og Furna-Skogen det gulplettede Udseende, alt ud- over, der vækker Vemod. Hvert Vindpust der rystede dem, bragte Tusinder af disse gule, visnede Blade til lydløst at falde til Jorden Taage kransede Fjeldene og betog en denne frie store Udsigt, hvori det er saa let at aande, og åt leve.

Af og' til hørtes denne dumpe Torden og Rullen inde i Jorden og Fjeldene, der er iendom- melig før Høsten; det er Jorden, der ligesom træk- ker sig sammen, gjør sig det bekvemt for at hvile efter Vaarens og Sommerens Voksen og Arbeiden. Jorden er bleven kulskjær under Sommerens varme Sol, den ryster og stønner i Høstens første Frost, gaa kommer Vinteren, og lægger venlig sin hvide, bløde Kaabe om den af Kaulde rystende Jords Skuldre. Og Jorden varmes, blunder og drømmer, og samler Kræfter til at skyde Løv og Græs og Blomster til næste Vaar.

Storli laa midt ade i en Skogli. Der var et langt og høit Fjelddrag paa nordre Side af Gaar- den, som gjorde der lunt og godt at være. Dette Fjeld Eed Storlifjeldet, og ikke var det vist at vide enten Gaarden havde faaet Navn efter Fjeldet eller Fjeldet efter Gaarden. Midt for Gaarden styrtede det sig brat ned, med uhyre Stenure ved Foden, saa frodig Løvskog af Bjørk, Silje, Aasp og Hassel lige ned til Staali-Jordet.

Det var Høst. «Luggen» stod ade paa Tunet og hug sund en Tyrikabbe, Staali stod og saa paa. Det rullede dumpt oppe i Fjeldet.!

«Nu ryster Rysen paa, sig, han venter nok Sne sagde «Luggen».

«Kan hænde» — sagde Staali korte.

Om en Stund sagde Staali igjen:i «Har du set Rysen der oppe i Fjeldet nogensinde, Olav?»

«Nei da, men nu hørte du selv han rystede paa sig. Og om Høsten skal han være slem til at tage Smaagutter, saa sætter han dem i Fjeldet paa Fedesti, og har dem til Julekost».

«Jeg er ikke ræd Rysen» sagde Staali og kneiste.

Saa. Men jeg har hørt ymte om, at her nok en af Dagene kommer en Ryse tilgaards, som du nok skal blive ræd for».

«Hvad er det du mener?»

Aa, jeg mener, at det nu vel snart blir slut med Moroen vor, du maa til med Stavetabellen og Bogen, Gut».

«Ah! Skolemesterenr stønnede Gautten, og satte sig rent mollfalden ned paa en Kubbe.

«Aa, bliv nu ikke saa modfalden, Gutten min, det gaar nok skal du se. Men jeg vil raade dig til at være flittig, og til at da passer paa at sidde saa langt som muligt borte fra Skolemesteren».

«Hvorfor det?»

Jo, ser du, han har en lang Stok, og i Enden paa den en stor Kugle, med den slaar han Ungerne i Skallen, naar han er sint, og det gaar

. 109 ofte paa. Sid derfor unda, det blir enda vanskelig nok for dig at gaa klar af den».

«Men da er han jo Trold», sagde Gutten, og Øinene tindrede, men ikke at Glæde.

«Ja det kan du rigtig sige er Trold det» sagde Olav.

Staali sad stille, og mælte ikke et Ord. Han tænkte paa hvorledes det vilde gam ham med denne Skoleme-teren. Han havde øieblikkelig følt pas sig, at de kom til at blive Fiender, han og Mesteren. Han forestillede sig ham som en stor styg Mand. Han foresatte sig at følge Olavs Raad om at sætte sig unda ham, han vilde ogsaa prøve at være flittig til at læse; — men slog han ham, saa — Gutten bed sammen Tænderne i Ilske ja da skulde han faa undgjælde det! Det skulde være underligt om jeg ikke skulde kunne faa spille det Troldet et Puds. Og han lo indvendig ved Tanken paa, hvor kostelig Moro, det skulde værel

Om Kvelden, da han gik tilsengs, talte han atter med Olav om Mesteren. De laa nu i samme Seng paa Loftet, Olav og Staalii Han 1aa derpaa længe og tænkte over, hvorledes det gik til i en Skole, og sovnede ind i disse Tanker, der saa flød over i tunge forvirrede Drømme.

Det var lys Dag, da han vaagnede med et Skrig, og tog sig i Hovedet. Han havde drømt saa livagtigt, at han sad ved den nederste Ende af Bordet, nede i Stuen, og Mesteren ved den øverste, og at han havde stavet galt; saa havde

Mesteren strakt ud en lang Arm med en lång Stav og slaaet til ham i Hovedet, au! hvor det gjorde ondt. Harm syntes ordentlig det sved i

Hovedet nu efter at han var vaagnet og følte

til sin store Glæde, at han bare havde drømt.

Men hvad var det! nede i Stuen hørte han de talte, og en fremmed grov, hul, høitidelig Stemme blandede sig alt i et i, som ha Kldi i sit Liv havde hørt Mage til.

Skulde det være Skolemesteren, tom hån, og skyndte sig i Klæderne. Han skalv ordentlig i Frygt og Forventning. Saa listede han sig fremover Gulvet, og kigede gjennem Lem-Haullet ned i Stuen. Jo, ganske rigtig det maatte være Mesteren, der sad en blaakjolet Mand i Høisædet og aad. Og en svær rødmalet Kasse stod paa

Gulvet, det var det saakaldte «Skole-Skrin, sonr

gjemte saa megen Visdom. Staali stod en Stund og grundede, mied sidst tog han Mod til sig, og gik ned i Stuen. Han: för

yderlig stille, og gjorde sig liden, thi den blaa- -

kjolede Mand trykkede ham. Han stjal sig af og til åat se bortpaa ham. Han fandt ham styg, som han ogsaa altid havde tænkt.

Manden reiste sig og takkede for Maden, men han takkede ikke Staali, og det syntes Gutten ikke om

Mesteren var en Mand af middels Høide, men meget tyk og før. Han saåa temmelig velnæret ud. Næsen maatte man lægge Mærke til, den beherskede aldeles aig. der var platråget

—

65 .

stort og rundt, omkrandset i sin øvre Del af et vældigt Haar. Staali lagde ogsaa Mærke til denne Næse, den var stor, fyldig, ikke krum, men but for Enden, saa man aldeles ikke kunde for dens Vedkommende tale om Næsetip, men snarere om Næseklump, thi den endte i noget Stort, Rundt, Rødt, som Staali syntes meget lignede den store, dreiede, rødmalte Knap, som benyttedes til Haantag at trække Bordskuffen ud eller ind med.

Han gik sagte og høitidelig, saa det 1od til at enhver Bevægelse han gjorde, var længe tilforn beregnet, og indstuderet. Ønsket om at se værdig og høitidelig ad, en lønlig Bevisthed om, at han manglede Værdighed og Anseelse gav hans Ansigt et usigelig følesløst, dum-stolt Udtryk. Ved dette uafladelige Arbeide paa at give sig Værdighed, var hvereneste Muskel i hans Ansigt efterhaanden afrettet til at udtrykke den Sætning: jeg er Sko- lemester, jeg forstaar mere end at made mig! og samtidig, idet Underlæben skjødes frem, : det er altfor simpelt og hverdagsligt for mig, en Skolemester, at give sig af medl!

Han var ikke klædt som Bygdens andre Folk heller, han var iført en Slags vid Kjole af lyse- blaat og finere. Vadmel, end det som vanligt brugtes i Bygden. Og han tænkte visselig, at denne Kjortel, ligesom Josefs fordum, ikke kunde andet end være Gjenstand for hans Brødres Misundelse. Thi, naar han mødte frem til Kirke, saa bredte han sig slig, at det ligefrem var modbydeligt; hilste meget værdigt paa sine Medbrødre, som

var Lærere borte i Afkrogene i Bygden, og derfor gik med Korttrøie medens han var Lærer i Storbygden, og dertil Klokker ved Anneks-Kirken, og gik i sid Kjortell

Hvor denne Mand var latterlig og frastødende! Hvor latterlig, naar denne Maske han havde lagt sig til, nu og da sønderreves, og det oprindelige Ansigt tittede ud, og sloges med Resterne af Sko- ' Iemester-Minen, Staali kom ved at lægge Mærke til dette siden, til at tænke paa Ulven i Eventyret, med Mel paa Poterne, hvoraf dog Kløerne stak frem. Naar Næsen snøftende udvidede sig ved Lugten af et fedt Middagsmaaltid, Munden for- trak sig i et bredt, smattende Grin efter Nydelsen af den kjære Dram, Øinene plirrede lystent, naar han talte med Jenterne, og Munden spidsede sig som til et Kys Det hændte da ogsaa, at han med en Mine lig en sulten Vilds, naar han styrte sig over et Stykke Kjød stjal sig bagfra oyer Jenterne, greb dem om Hagen med sine stadig kolde og klamme Hænder og vilde røve et Kys, men fik regelmæssig en Haanddask eller noget endnu værre over Munden; thi Jenterne var bange for ham, som han havde været spedalsk, og den blotte Berørelse smittede dem. Dette var hans evige Ulykke, hans stadige Mundslag, der -holdt ham i Ydmyghed, idetmindste ligeoverfor det smukke Kjjøn.

Hans Ansigtstræk vare dog saa godt dresserede, at det lykkedes ham, efter et sligt Mundslag, i

utrolig kort Tid, atter at faa frem den værdige

Mine, nu tilsat med en Smule Bitterhed mod denne forfængelige Verdens Øienslyst, Kjødslyst og et hoffærdigt Levnet, og han mumlede mellem Tænderne Panulus's bekjendte Udsagn — anvendte det paa sig selv, der kunde trænges slige: Mund- slag for at holde Stoltheden over saamange For- trin i Tømmel Var han til dagligdags overlegen, anmassende og latterlig, saa var det dog intet mod den Figur, han gjorde, naar han traf sammen med sin Over: ordnede: Præst, Provst eller Bisp. Da var han ligefrem ynkelig. Visselig sattehan ogsaa da sin' værdige Mine op, men Sikkerheden vår borte, og dens Plads indtaget af en famlende Usikkerhed i Mine, Tale, Bevægelser, der var aldeles ubeskrivelig; Hans hele Person var saa krybende ydmyg, gjorde sig saa myg, saa liden, og hans Ansigt gjorde slige fortvilede Grimaser for at være til Behag for- høle Vedkommende, og at det i det hele saa ud som han nærede kun det mest brændende Ønske om at forsvinde, at fordampe, og saa som en sød Lugt stige op og fryde deres Velærværdig- heders Næser ! ] Han svarede saa meget som muligt med En- stavelsesord, og. yderst ubestemt, og 'tvetydigt som et Orakelsvar, for ikke at udsætte sig for at blive fangen som den der havde er egen Mening, og det maaske en modsat Præsten eller Provstens. Derfor blev hans Tale plump og usikker som dens Skridt, der er ude at gaa i Haalkeføre. Og saa stadig Haalkeføre glat Føre Veiene anløbne med Is.

denne febrilske Rynken i Ansigtsmusklerne, denne Vriden af Lemmerne som om han sad paa Forun- dringsstolen, denne Angst fur at forløbe sig i Blikket, ligesom han hvert Øieblik ventede at høre: «Der er Døren, ud med dig, din Hund!»

Det var Torjus Skolemester. Nu reiste han sig, og sagde høitideligt: «Han maatte bede om, at de vilde være af den Godhed at rydde væk påa Bordet, saa han kunde faa pakke ud Skolens Inventarium». Dette Ord havde han opsnappet en Gang, han var i Præstegaarden, og glemte aldrig 'gsiden at bruge det om Indholdet af det røde Skrin.

Bordet blev i en Fart ryddett Han tog en liden Nøgle op af Lommen, og aabnede Skrinet med det rare i, jeg kunde fristes til at sige, med en Mine som tydeligere end Ord sagde: alle disse Bøger kan jeg forstaa, har jeg læst, er det ikke overordentligt ?

Og der toges frem, og lagdes op en ustyrtelig

Mængde Stavetabeller, hele, halve og fjerdedels; Junkers Regnetabeller; Hallagers Læsebog ; nogle Grøgaards Læsebog, som vare næsten nye; et Eksemplar af «Fandens fire Døttrer, et do. af «Præstepinen», samt do. af «Taarepersen» dette var for de vidrekommende; et Par Eksl. af Hers- lebs Bibelhistorie; et Horsters: «Bibeludtog», saa nogle Nytestamenter, en Bibel, og nogle trefjerde- dels Tavler uden Rammer, det var det hele.

Dog nei, inde i en Krog, sammen med Lev- ningerne af en Tobakrul, skjulte sig: Fortunatus Krønikes og «Tistran og Indianar — det var for

Mesterens egen Mund, eller til at læse op for Husets Folk om Kvelden, naar han var i- godt Lune.

Da det led noget ud paa Dagen kom fire, fom Børn slæbende med store Nisteskræpper. De var fra Storbygden, og bad om at faa holde til paa Storli medens Skolen var der. Det fik de da Lov til.

«1 faar se at sætte fra Eder Nisteskræppen ude i Kovgn» sagde Torbjørg.

De gjorde saa, og samledes saa inde i Stuen, hvor de satte sig i Krogene, trykkede af denne . mægtige blaakjolede Personlighed, der sad borte ved Bordenden og skrev.

«Lever I saa vel hjemme pån Tveit, da, Ragn- hild? spurgte Torbjørg en stor, fremmelig Jent- unge, som sad ved Skorstenen. Det var Torbjørgs Søskendebarn.

Jo, vi har alle Helsen ⁶ddd Jent- ungen.

«Naar nu Skolen slutter her, saa faar jeg rigtig have han Staali hjem i Bygden at søge Skolene, sagde Thorbjørg igjen vkanske det kunde falde saa, at han fik holde til hos Eder ?

Ja, jeg tænker vist dete, sagde Ragnhild.

Storli laa saa en halv. Mils Vei fra Bygden, der vai ingen Gaarde nærmere, bare Husmands- pladser, som"hørte under Storli.

Fra disse Pladsene kom ogsaa to Børn: Knut Berge og Gunhild Bakken. Saa var det hele Flok- ken, der kunde ikke ventes flere,

Staali havde aldrig væretuide i Bygden mel- lem Folk, bare kjørt derigjennem et Par Gange, han havde fulgt sine Forældre til Kirke. Han havde ikke .været sammen med andre Børn end Knnut Berge og Gunhild Bakken, og det heller ikke mange Gange.

Det var derfor et V) nyt Liv, som skulde begynde for ham nu. Han sad der og vidste ikke enten han var glad eller bedrøvet, men det vidste, følte han, at denne blaa Manden vist jikke vilde blive morsom at trækkes med.

Saa begyndte Skolen. Man samledes om Bor- det, og Staali, som mindedes hvad «Luggen» havde sagt, passede sig, saa han blev siddende ved ne- derste Bordende, længst fra Mesteren.

Staali havde syntes at det var en underlig, hul, uabehagelig Stemme, da Mesteren talte, nu .skulde han faa høre det som værre var. Han sprat høit op fra Bænken, da Mesteren satte i : «Alene Gud i Himmerigs med en Stemme saa at Talerkener og Kopper klingrede borte i Hylden, og Gryde-Hankene sang paa Gaulvet, bortunder Dørbænken. Thi Torjus's Sangstemme var vide

berømt for sin skrækkelige brølende Styrke, men *

ingenlunde for sin Skjønhedi men derpaa kom det ikke an mente Mesteren. Styrken var det som gjorde Udslaget. Folk sagde, at hån laat som en Langelur, selv sagde han med Stolthed, at han «havde taget Maalet» fra syv Klokkere, og det blev almindelig troet.

Saa drog han Ordene slig sammen, at Megin

——

gen kom - eller blev skrækkelig forvrængt. Saaledes sang han f. Ex. bestandig den Strofe: «din Vælde uindskrænket ers saaledes «din Vælde nu indskrænket er» noget som havde paadraget ham Irettesættelse af Præsten, som syntes dette var en farlig Vranglære. Torjus lovede Bod og Bedring, men næste Gang sang han ligefuldt om den nu indskrænkede Vælde. Der var kg Raad med det. q

Saa begyndte Læsningen. Nogle læste i det ny Testamente, nogle i Grøgaards Læsebog, nogle stavede, alle læste høit og med en Gang, saa det var et Brøl og Bulder uden lige. Men Mesteren satte Pris paa stærke Stemmer, og derfor maatte Ungerne skrige op, jo høiere jo bedre. Og naar Bulderet var paa sit høieste, sax ksunde man se at der for et tilfreds Lune over hans Ansigt, og han strøg sin Kjolekrave, og blinkede med Øinene til Hnsets Folk, hvilket naturligvis skulde sige saa meget som saa: jo jeg er en, som kan faa det til at gaal

Denne Blinken med Øinene var ellers en Vane han havde antaget i Kirken. Thi, naar han nu sang paa det stærkeste. saa brugte han at blinke med Øinene til en eller anden af Almuen borte i Kirken, for at gjøre opmærksom paa hvor udmærket han sang.

Staali blev sat til at stave, og en ny.Tabel slaaet op paa Væggen. En af de større Børn skulde syne ham. Moderen kom nu og beklagede sig for Mesteren over, at hun var kommet i Skade

for den Tabellen, hun havde laant, men Mesteren, som netop var i Godlunet, smilte naadigt: edet var ikke saa farligt med det, han havde god For- syning paa eRemedier» til at faa slige til at læse».

Moderen syntes dette var snilt, og fandt sig , beføiet til at bede og formane Staali til endelig at være flittig, og se og høre vel efter.

4a», sagde Mesteren, «jeg skal nok faa ham påa Glid, jeg, Mor, vær ikke ræd for det og han maalte Gutten fra Isse til Fodsaale med et overlegent Blik.

Staali lagde Mærke til det, og der kom slig

en ubændig Lyst over. ham efter at gjøre dette Troldet et Spik, at han næsten ikke kunde blive siddende Han maatte skaffe sig Luft, og saa stavede han da med en Stemme slig, at man maatte holde for Ørene. Da sendte Mesteren ham et naadigt Nik, men det saa desværre ikke Staali. Han læste imidlertid det beste han kunde den Dag, .og alt gik nok saa godt. Mesteren sagde om Kvelden til Moderen, at han nokr skulde faa Ret paa den Kroppen.

Der var et Mylder paa Loftet om Kvelden: Skolebørnene skulde se til at faa lægge sig. Nogle fik da Plads med Tjenestefolkene, andre maatte tage til. takke med midlertidige Senge, som vare stelte istand paa det flade Gulv. Man var dog stille, og talte lavt, af Frygt for Mesteren, som laa i et Kammer ovenpaa, der kun ved en tynd Bordklædning var adskilt fra Senge-Loftet.

Man 1lo og fniste, og Lystigheden var saameget voldsommere, da den maatte dæmpes. Det kunde en Gang imellem bryde ud i skingrende Latter, men da dundrede Mesteren paa Bordvæggen, g det blev med ét stille som en Grav.

«Har du faaet smage Kauglen i Dag? hviskede Olav til Staali.

«Nei, men jeg saa og hørte hvorledes han en Gang slog Knut Berge og Ragnhild Tveidt».

«Ja, ja, han er ikke rigtig kommen i Lag endnu - bi lidt, saa skal du faa se, at Kuglen kommer til at danse i Hovederne Eders for Alvor!»

Det var ogsaa sandt, at det var gaaet tem- melig fredelig til paa Skolen den Dag. Det var, göm Olav sagde, Mesteren var ikke rigtig kommen i Lag enda, og saa var der ikke Udenadlekser første Skoledagen, og det var netop, naar han skulde overhøre den, at han mest ufortrøden brugte Stokken.

Denne Stok maa jeg nøiere beskrives Den var temmelig tynd, ganske ret, omtrent en Meter lang, rødmalet og endte i en rund Kugle af en Barnehaands Størrelse Den kunde bruges til mangt, den Stokken. Først og fremst var den Mesterens Septer, naar han sad i Høisædet med den i høire Haand, saa den strakte sig op langs Brystet og op over Hærden i Høide omtrent med Hovedet, saa maatte mån uvilkaarlig tænke paa en Konge under Kronings-Ceremonien. Men Staali tænkte, at det lignede meget Fanden i «Hjertens- speilrs, hvor han sidder afbildt paa Tronen.

«Menneskets Hjertes Speil eiede Moderen, den havde Staali nogle Gange faaet Lov til at se i, det var de eneste Tegninger han havde seet, nu kom han dem ihu ved åt se Mesteren med Septeret, og han gryssede sig.

Saa tjente Stokkenrtil Linial, Pegepiidd Kom- mandostav og til at prygle med.

Anden Dag begyndte som første. ” Saa toges paa med Leksehøring. Nogle læste i «Forklarin- gen», nogle i Katekismen. Staali havde ingen Udenadlekse, da han endnu ikke havde faaet sig nogen Katekismus, men den skulde komme en af Dagense hørte han de sagde.

«Du Kjetil, læs saa det første Bud».

«Helliget vorde dit Navni — stottrede hån frem. k

«Men se mig til den, det er jo en af Bøn- nerne det» «Om igjen»

Gutten fik endelig frem igjen det samme.

«Men jeg skal lære dig det første Bud, jeg» skreg Mesteren, og som en eTorden-Bløyg» rammede Kuglen Gutten i Hovedet, saa han krøb sammen og skjælvede i undertrykt Haulken, thi han vovede ikke at græde høit.

Der sad Gutten, med en Bule i Hovedet, men

ikke det første Bud.

Saa bar det til med nogle andre. De ramsede sin Lekse op uden Stands: va-va-va-va-va- Det var bra, og Mesteren strøg fornøiet med Haanden

endelangs Septeret. i Saa du Gunhild Bakken» -

Det var en liden vakker Jente, paa en 10— 11 Aar. Hun saa meget opvakt ud. Hun sad nu og'skalv. Der trillede to Taarer ned ad Kinderne da hun: vendte sit barnlige, blide Ansigt mod Mesteren, såa paa ham med sine uskyldige, under- lig dybe' Øine og stammede: eJeg kan den ikke». h ]

Sagen var at, Jentungen endnu ikke kunde læse, kjendte bare Bogstaverne, og stavede lidt.

«Det var første Bud, du ogsaa havde til Leksel»

«Ja», M

«Du kan kanske ikke læse det einnix Bog hellers sagde Mesteren med uendelig Foragt.

«Nei». ] u

«Jeg kunde tænke det! Kom her hid!» sagde han, med en Mine som Salomons, da han bød : henter et Sværd.

Jenten kom, og stillede sig ved Bordenden. Mesteren' læste det første Bud for hende med en frygtelig Stemme. Saa tog han hendes Haand, , strakte ud hendes Pegefinger, for at hun med den kunde følge hvert Ord. .

«Læsl» i

«Det før + før» stammede hun.

«Stav!

«Før st e ste første Bud du skal ik ik —» saa brast hun i Graad, hun kunde, ikke holde den tilbage længere. Mesteren nøiedes med at knuge hendes lille Haand, saa hun rent syntes den dovnede bort. Saa sagde han:

716 «Du, Knaut, sæt dig hen til denne, og læs det

første Bud med hende til hun kan dets De satte sig bort paa Bænken. ]7

Indenadlæsningen begyndte. Mesteren var

kommet i Aande, og strakst han hørte at nogen læste galt, saa fik øieblikkelig Vedkommende en Bule i Hovedet, saa det sved.

Han gik atter og frem over Gulvet. Talte med Kvindfolkene, som enten sad spandt, eller vaskede og stellede med Mad eller andet som kunde falde til i Hauset.

Man havde intet Begreb om dengang, at Skolen burde holdes i eget Værelse. Kvindfolkene spandt, vævede; Mandfolkene huggede, tæljede, snedkrede, bankede og larmede, og istandsatte Slæder og Redskaber, eller gjorde nyt; og Mesteren sko- lemestererede, du kan tro der var Liv i Stuen!

Saa skjemtede Mesteren af og til med Jenterne, og det ofte i temmelig grove, raa Udtryk. Men han vogtede sig i Almindelighed for at gribe efter " dem, da han ikke gjerne vilde at Børnene skulde se at han blev slaaet paa Munden, og af lang Erfaring vidste han, at det var noget han stadig kunde gjøre Regning paa.

Og dog disse Kvinder, disse Kvinder! De drog ham evindelig hen til sig, som skrevet staar, han kunde ikke undgaa. Og saa gjorde han sig af og til Ærinder borte i Fjøs eller Lade, naar Jenterne vare der og stellede. Han gjorde sig da Umag for at være, som han mente, rigtig €0- menslig» og morsom, spøgte og 1o slig, at - man

"m ]

; 7 skulde tro det 'var en Hest som knæggende greb efter Jenterne, og det endte med at han fik Mundslag, eller en Haandfuld Sørpe i Ansigtet. «Grusomme Skjæbne, hvad har jeg forøvet» — tånkte Mesteren, og sang det ogsaa stundom me- dens Jenterne 1o.

Saa kom han ind igjen i meget alvorligt og selvfornægtende Humør. Og ve da det Barn som lo, eller saameget som drog paa Smilebaandet ! Det kunde være vis paa at faa et mer end almin- delig kraftigt Slag.

Thi en diånkel, halv ubevidst Følelse sågde ham. at han havde spillet en latterlig Figur nys borte i Fjøset — og den onde Samvittighed hvi- gkede til ham: det er dig de ler ad — som om de, som bavde sidddet og læst, eller ladet som de læste idetmindste, inde i Stuen, kunde vide hvad der var hændt borte i Udhusene!

Dog, han havde Ret i ikke at være altfor tryg i saa Henseende, thi Børn aner meget; og de større af dem var ikke langt fra at gjette Sand- heden, naar de saa Mesteren komme ind igjen med denne mørke Mine over Ansigtet.

Saa var det en Dag det gik saa svært traat i Skolen Det havde begyndt med at Staali havde faaet Bank, da han ikke kunde det tredie Bud, og nu sad han og stiklede og forsøgte at renlæse i Grøgaards Læsebog. De ældre skulde rette ham. naar det kneb. Og det kneb alt i ét ; thi Staalis anker vare ude og reiste.

Det var gaaet daarlig med lLekserne i det

hele, og Mesteren var rent i Oprør. Han drev atter og frem over Gulvet, svingede med Septeret. i Luften, gik ordentlig paa Jagt efter disse stak: kels smaa, for at fange dem i Udtalen af et galt

. Ord, og frydede sig virkelig, naar de læste galt;

saa han kunde faa en at udøse sin Harme over.

Der læstes som om det galt Liv og Død, med feberagtig Uro, thi de smaa var rent som fra sig: Uveir, Torden, Lynild, hvor de saa hen! Faølgelig læstes der tit rasende galt.

«En Bogs Beskjæmmelse er at der skal læses i dens Stokken suste i Luften.

«Saal Ved du hvad Beskjæmmelse for en Bog er?s sagde Mesteren, og lo koldt, «det er at en slig Tosk læser i denn. Og Mesteren strammede sig op

«Nogle Æseler ere levende og nog )

«Der staar Væsenerl» -skreg Mesteren. Ved du ikke hvad et Væsen er? $9aa, jeg skal syne dig det, Væsen det vil sige det væsentlige i Tin- gen, som den er gjort af og at du ikke skal glemme det, saa slaar vi det fast Stokken suste igjen. m

Det blev værre og værre. ljo

«Jeg har et Legeme paa det at jeg ikke skal se og føler j

«Ret saa, ja, men jeg skal bringe dig til at føle dit Legeme, jeg en Bule uddeltes atter.

17 s«som raaber: Akab Fader —

«Men det ngudelige Asen, det er jo om Bøn- nen du læser! Og der staar jo Abba Fader til

Forskjel fra Akab Israels Konger sagde Meste- ren med Høihed, og slog væk.: . l

«Da nu Israels Børn vare komne ind i Abra- hams Øine» og i samme Sur .

«Han befalede at'alle Drengebørn skulde fødes to Aar gamle ! i

Mesteren blev rasende. Han skreg aandeløs:

«Har du hørt nogen' har havt Øine, som et helt Folk kunde gaa ind i? Der staar Ørken !» Og du, du er nok født to Aar gammel, bedre var det du ikke var født, hverken to eller tre eller fire Aar: Der staar jo: som vare to Aar og derunder, skulde dræbes til Forskjel fra: dem som fødtes skulde kastes i Nilen. Der er jo For- skjel paa Herodes og Farao, ved jeg — Og han slog til høire og venstre.

«Ud med jer allesammen,. ud og saml Eders Tankerl» og ud drev han dem.

Han havde for Skik at gjøre dette, naar han kom i altfor stort Oprør. Om en Stund raabtes de saa ind igjen. Han sad nu temmelig rolig borte i Høisædet, og Børnene samledes skjælvende om Bordet.

«Jeg tænker det er bedst at slutte'for i Dag, og nedbede Velsignelse over vort Arbeide»

Han læste en lang Bøn i «Bedendes Kjæde» sang saa Aftensalmen med en Stemme saa, at «Luggen», da han kom hjem om Kvelden, forsik- rede at han havde hørt det over en fjerdings Vei borte i Skogen.

830

Aa ja, det var nok mauligt», sagde Mesteren.

Saa slap Børnene for den Dag.

Mesteren gjorde nogle stolte Slag over Gulvet. Hovmod staar for Fald! Da det led i Skumringen skulde han bort i Fjøset. Hans Besøg der endte med, at han fik en stor Slev. varm Melrøre, som Kalvene skulde have havt, over Ansigt og Bryst, saa han maatte hen i Brønden og vaske baade Krop og Kjole !

Staali var mere stille end vanlig, den Kvel- den. Da de havde lagt sig sagde «Luggen:

«Hvorledes er det gaaet i Dag, har dn faaet gmage «Kuglen», Staali ?

Ja — sagde Staali kort.

«4a ja, det blir nok ikke første Gang, men det er ikke noget at sture over».

«Jeg sturer ikker - sagde Staali.

Saar sagde Olav, han skjønte nok at Staali ikke var oplagt til Prat i Kveld. g

Nei, Staali tenkte og harmede sig. Han laa i mange Slags vilde Tanker, og saa fæle Skikkel- ser, som stevnede mod ham, med Mesteren i Spidsen. De var saa mange, de vilde overvælde ham, han knugedes, men han vilde ikke give tabt, han reiste sig i Harm og skar Tænder!

Men saa alt imellem skimtede frem en liden lys Skikkelse, med saa gode, vakre, dybe Øine, der saa paa Gutten, saa han kjendte sig varm, og blev underlig blød om Hjertet Det var Gun- hild Bakken: Hun var det vakreste han havde set, tyktes Gutten. Moderen, ja hun var ogsaa

saa vakker, men med denne vesle Jenten var det paa en anden Maade.

Men saa kogte Harmen op i ham igjen paa ny, stærkere end før. Netop denne Jenten, som var saa snil og vakker, var mer end alle de andre Børn udsat for Mesterens onde Lune. Alt i et fik hun Kuglen at smage, og blev lugget. Ikke at hun var traa til at lære, tvertimod, det var for- bausende hvilke Fremskridt hun gjorde i at læse, saa fursømt som hun var fra Hjemmet, og aldrig havde været i Skole før. Men hun var saa latter- mild, den lille, hun saa ofte op fra Bogen,: og 1o det. var nok til at Mesteren maatte til med Kuglen.

Ja, han syntes ordentlig at have særskildt lagt hende for Had. Thi ikke nok at han pryg- lede og luggede hende ved enhver Anledning, saa haanede og overskjeldte han hende, som var hun en skabbet Hund. Hun var fattig, og af smaa Folk, og dem var Mesteren ikke overbærende mod. Derimod var det ikke frit for, han jo saa gjennem Fingre med rige Folks Børn, især naar det var Jenter, og de blev noget store, saa han kunde gjøre sig Haab. !

Saaledes med Ragnhild Tveit Hun kunde næsten gjøre hvad hun vilde, saa fik hun sjelden Pryagl.

. "Børn ere skarpere Iagttagere end vi ofte tro. Staali mærkede snart dette. Og naar lille Gun- hild led ondt, saa sviede det værre i ham, end

naar han selv prygledes. 6

892

Hvor han nu ønskede, at han selv havde været

saa flink, at han kunde have hjulpet denne lille, vakre Jenten. Thi de som læste med hende, syntes Staali, ikke gjorde sig nok Flid med at retlede, og med at afvende Mesterens onde Lune. Han satte sig for, han skulde blive flink. Og nu læste han nogle Dage med slig Iver, at Me-

steren en Dag, han var i sært godt Lune, vendte

sig til Torbjørg og høitidelig udbrød :

«Var det ikke det jeg sagde: jeg skulde nok faa Ret paa Gutten, jeg tænker nok at jeg skal gjøre ham til en ren Storlæser».

Torbjørg smilte med moderlig Stolthed, og talede noget om at det vilde være godt, og at hun aldrig kande fuldtakke Mesteren, som slig tog sig af hendes Søns Opdragelse.

Men Staali sad og harmede "sig over dette Trold, som stjal Ære og Ros. Staali vidste, at lidet havde han lært af Mesteren, det var mest de større Børn, som havde retledet ham, naar det trængtes, og saa dette velsignede vakre Øiepar som han fik se ind il Det løftede ham op i slig Glæde, at denne kjedelige Tyggen paa Grøgaard forekom ham let og liflig, som en Leg ude ved Bækken i Solskin.

gaa var det en Dag Gunhild Bikle ikke kunde Leksen sin. Mesteren hen til hende, Sep- teret suste, og Slaget faldt, men rammede den lille over Øiet, istedetfor i Hovedet, da hun bøiede tilside for den frygtelige Kugle.

Det var et ondt Slag, den lille svimede næsten,

og græd krampagtigt. Det var ikke frit Mesteren syntes dette var vel haart, og han hød med Streng- hed en af de ældre, at tage Jenteri ud, og bade hende med koldt Vandi . å

Staal:i sprang frem. Han kogte af Harme, og græd næsten af Ynk over Gunhildi Hanh tog hende, og vilde bære hende ud.

«Slip hende, og hen og læs, dul sagde . Mesteren. Staali hørte ikke, men gik mod Døren. Da för Mesteren op, greb Staali i Armen, og slængte ham saa voldsomt, at han og Gunhild drev Kant over Kant helt bortunder Dørbænken mellem Kopper og Kar. Staali sandsede ikke efter enten han slog sig eller ikke, han tænkte bare paa 'Jenten. Hun laa og jamrede sig. Hun var falden med Hovedet mod en Bøtte-Kant, og havde slaaet Hul i Panden, hvoraf Blodet fjød.

Mesteren vilde nu selv ile til og tage Jenten op. Men Staali sprang til, han var at se til som et rasende Dyr, der forsvarer sine Unger. Skaulde Troldet komme nær den vesle igjen? Han kunde myrde hende! Og Staali bøiede sig ned for at løfte Jenten op. Mesteren vilde atter støde ham tilside Men da greb Staali rasende en stor Stege- pande fuld af Blod-Pølse, som just stod paa 3æn- ken, da det led ander Middag, og hev den i Hovedet paa Mesteren; saa Blod og Pølse randt udover ham! Det var da græsseligt til Ungel Børnene ved Bordet var sprækkefærdige af.Latter. Da gik Døren op, og Torbjørg traadte indi «Men i al Verden, hvad er det for et Leven?

! g*

834

Da hun saa ret fik se Mesterens blodige Figur den veltede Stegepande, og Staali, som stod der og støttede Jenten, som blødte ug græd — &aa blev hun som fjetret af Forbauselse, og stod og saa og saa, rent maalløs

Men Mesteren? Han fik tørret det meste af Blodet af sig. Han var bleg, og maalløs af Raseri. Saa greb han efter Staali, men Staali holdt fast i Jenten.

«Mor! Mor! tag Jenten, han vil dræbe hendel!» skreg Staali, han tænkte ikke paa sig selv.

Men Torbjørg stod, og vidste ikke hvad hun gkulde gjøre eller tænke. Men hun begyndte at tro, at Staali vist maatte have gjort noget meget galt.

Endelig fik Mesteren skildt Staali fra Jenten, og nu rev han og rystede ham, og bankede ham slig med Næverne, at Gutten ordentlig knagede og stønnede. Moderen syntes dette blev for galt, og sagde:

«Hvad har da Gutten gjort?»

Mesteren taug, og bankede væk.

«Men du faar da ikke rent'skamslaa Gutten, det er Maade med alt» sagde Moderen, og da Mesteren slet ikke gjorde Mine til at holde op, saa blev hun baade ræd for Gutten og sint. Det var en stærk Kvinde, hun stødte Mesteren til Side, saa han drev langt bort i Stuen.

«Nu faar det være nok sagde hun «hvad saa end Gutten har gjort».

Det var ogsaa sandt. Gutten var mest ende

⁶

paa. Han seg stønnende ned paa en Stol, men han græd ikke. Han saa slig bort paa Mesteren, at det ordentlig grøssede i Moderen. Det første Ord han talte var:

-Aa Mor, se til Gunhild, og vask Blodet af hende!!

Torbjørg fik efterhaand Rede i hvorledes det var tilgaaet, dels af Mesteren, dels af Skolebørnene.

Hun gik da bort til Jentungen, som endnu stod der og græd, og intet sagde. Hun saa efter og fik hende vaskett Det var alvorligt, hun havde et Hul i Panden, Blodet flød ustanseligt, og hendes høire Øie var slig opsvulmet, at det ikke kunde sees. Men Torbjørg var en raadrig Kone, hun badede den Vesle med Kampher, og forbandt hende, saa stiltes Blodet, og hun fik Jenten til- gengs. Hun laa der saa bleg og stille, hun som nys havde været saa livlig og lattermild. Torbjørg maatte atter og atter se paa hende, og hun syntes saa Synd i den Vesle, at hun græd. Det var da ogsaa for galt, slig som denne Mesteren behand- lede Børnene. Hun maatte harmes ved at tænke derpaa. ¹¹⁸

Men Mesteren syntes ikke endnu at Staali havde faaet Prygl nok. Thi da han havde renset sig fra Pølsen, og var kommet noget i Orden igjen efter dette Blodbad, saa slog han paa den Streng for Moderen, at hun ogsaa burde tage Gutten og rundjule ham. eHar nogen hørt slig Ugudelighed, at behandle mig, en Skolemester, slig uden al Respekt og Ære l»

830

. Men Torbjørg mente, Gutten havde faaet mere - nok, og hun lod Mesteren børe slige Ord, at hun forstod han var gaaet for vidt, og gjorde klogest i aldrig mere at nævne denne Sag. : Men nævnte ikke han den, saa var der dem, som til liden Fryd for ham, nævnte den, og «Blodbadet paa Storli» blev baade fortalt og besjunget udover al Bygden.

Den næste Dag var Gunhild paa Skolen igjen, men havde Bind om Panden. Staali var som om intet var hændt; Mesteren ikke i godt Humaør, men han tvang sig, og holdt sig temmelig stille Dog, da det led noget, og ingen af Hu- sets Folk var inde .i Stuen, saa syntes . han, at Kuglen fik prøvess Han drev til Olav Moen men dlaget gjorde ikke nogen Virkning. Med det samme Kuglen berørte Guttens 'Hoved, sprat den af, og trillede bort over Gulvet Hvad var dette”? Han besaa sit Septer. Det var tydelig : nok, her var øvet skammelig Vold, thi rundt om, tæt ved Kuglen; viste sig tydelige Spor, af at Stokken med en tynd Kniv, var næsten aldeles overskaaret. : I

Han saa omkring sig med vilde Blikke. «Hvem har gjort det?»

Ingen svarede, ingen vidste det, uden den, som havde gjort det, og han læste med en skræk- kelig Iver — det var Staali.

Mesteren anede det. «Kom hid Staali ! sagde han. Gutten læste væk. «Kom!» lød det stær- kere. Men Gautten haørte ikke,

837

«Men saa skal jeg dar - Det . tog i Døren, ind kom Moderen, og Mesteren fandt det klogest at holde sig i Skindet Men han skulde ikke glemme Staali tænkte han ved sig gelv.

Resten af Dagen var han saa underlig og urolig af sig tog vel de hundrede Gange til sit Septer, lig den, der skraar Tobak idelig tager til sgin tomme Daase, naar han er i Mangel for den kjære Skraa. Vanen og Længsel efter Nydelse gjør ofte Mennesket til en Automat, der ubevidst bevæger sig de vante Veie. : Det var Mesterens Vane og Nydelse at banke de Smaa, nu var Prygle-Septeret i ustand; derfor kunde han ikke finde sig til Rette.

Han gik og drev. Endelig sagde han: evi faar have en fri Eftermiddag idag til Legemets Vederkvægelser Og de Smaa myldrede ud " af Stuen, glade som Fugle i Vaardagens Mor- gengry. ] !

Det var en Tisken og Hvisken Børnene imel-- lem denne Eftermiddag, om hvem det vel kunde være, som havde gjort Mesteren dette Spik. Staali sagde intet, og hans Ansigt var som en lukket Bog. Saa kanske det var «Luggen», han var bekjendt nok, som den, der forstod at gjøre et Spik, saa han slap fril

M Og hele Flokken mylrede bort paa Laaven, der stod »Luggen» og tærskede i Dag, og sang af fauld Hals.

Men hvad var dette for en Vise? Fnkelte

Ord klang ud til dem gjennem den aabne Laave- Daør, som bragte dem til at gaa stilt.

«Han blev kalla Torjus Skræm Av dei Smaa i Løyndom».

Det var Slut, lod det till Ungerne kom ind. De forstod Visen var lagt om Mesteren. Og de bad :

«Syng Visen for os Syng den syng!1»

Aa ja, Olav var bleven sint paa Læreren, han tyktes han havde faret for haardt med Staali og Gunhild, og saa var sligt et Nar, at han rigtig indbød til at drive Gjøn med sig. Saa sang han: !

«So ei Saang eg syngja vi Um ein Skulemeistar: Han æ inki mykje bli, Ougo honoms gneistar, Nosi trugar haag aa stor, Munnen talar harde Or Ti dei Smaa kring Bord.

Daa han in i Stoga steig

Stive som ein Staure,

Bone mest i Jore seig,

Gjør seg smaa som Maure.

Han blei skjenkt av Sylvarstaup, Bone unde Bore kraup,

Laag aa skalv aa kjikka.

Bone samlar seg kring Bor, Han ska Leksa høyra,

Sit i Stolen brei aa stor,

- Kleiar seg bak Øyra, Konge-Spire helle han

I si Haand, den store Man: Stav mæ store Kaule.

Dersom inki Leksa gjek

Som at ho va smurde,

Daa dei smaka Kaula fek,

So dei gret aa sturde.

Han sat nøgd aa mette av Denne Magt, som Staven gav Aa fyr stor han tyktest!

So i Boki læsas maa

Alstøt sama Leksa,

Leide vert dei arme Smaa

Som vil gjønne veksa,

Høyra Saang aa Eventyr, Spring i Skog aa Mark aa Myr, Liva Live aute.

Men so svint dei skottar upp Fær de seg ei Bule, Meistarn æ 'ki lange Snupp,

: Brukar flinkt si Kaule,

I ei Skaamkro some kjæm Han vert kalla Torjus Skr æm Av dei Smaa i Løyndom.

. Han havde opmærksomme Tilhørere, og ingen : mere en Staalii Han havde med sig selv i flere Dage gaaet og famlet paa en Vise om Mesteren, men ikke faaet det til. Nua fik han en, fiks og færdig, som ret slog an i ham. Ja, den Vise slog da an hos alle, det manglede ikke paa det; thi man kan vide, at Børnene ikke omfattede slig en Lærer med for stor Kjærlighedt Der blev en Fryd og en Latter. Men alt imellem saa man ud gjennem Døren efter Mesteren. Dog han holdt sig inde, og der blev et Leven og Moro paa Laave-Trevet, kan du trol

Man tog Tag, man legte Blindebuk, stod paa Hovedet stupte Kraake i Høet og saa videre. Jenterne lo, og ingen mere end Gunhild, trods hun havde ombundet Hoved, og et blaat Øie. Gutterne var leie mod Jenterne, som truede med at gaa ind igjen, men blev aligevel. Staali var rent vildo Han havde lidet holdt Moro, aldrig faaet Anledning til at slaa sig løs i Leg med

Børn før og han kunde ikke tæmme sin Lyst

og Vilterhed. Saa var han kommen paa den Trallen:

«Torjus Skræm Ette kon hæml

Han kjendte sig saa stærk og saa modig, at han turde binde an mod alle Verdens Trolde og Mestere, om saa' skulde være. Her skulde de finde Gutten! Han sang:

Trev Lopft.

'g1

j «Trolle smuttar og smyge, Aa syner si svarte Klo — Eg ræddast inki dei Trol-Tryne, Sa Guten, kjytte aa lo !

Det Verset havde han selv gjort, og sang nu bg lo saa rent umanerlig, at de andre undrede sig, de havde aldrig seet ham paa sligt Lag. Saa bar det i med Hjuring-Legen: En skulde gjæte, de andre Ungerne skulde være Kreatur, 'og en skulde være Skrubben, som kom og stjal Fæ. Ja, Staali skulde gjæte, og Olav Moen var Skrnb: De spredte sig udovér hele Laave-Loftet, Staali hujede og kauede, det kunde han. Saa kom Skrubben paa alle fire, murrede, og sagde: Buh! Vaf! Bauh! Vaf! Den hoppede fremover og greb en liden Sou i Kjæften ligesom, det var vesle Gunhild. Men Skrubben var nok haardhændt, thi den Lille satte i at græde. Staali sprang til.

«Vil du slippe, dit Udyrl!»

«Nei, slip dul» sagde Ulven, noksaa nataurligt. Jenten skreg og græd. Staali blev . sint, og slog Slag i Slag. Nu blev ogsaå Skrubben, det er Olav Moen sint, og slog. igjenn Olav var meget ældre og stærkere, men Staali var svint og spræk paa Foden, *saa det var op og ned med dem. Bidst för Olav værre, thi Staali var rent rasende, for ham var det en Kamp med Troldet, som vilde røve den skjønne Prindsesse. Der flød Blod paa begge Sider, og ikke er det vist, hvorledes det

vilde endt, havde ikke e«Luggens kommet og skildt Kjæmperne ad.

Han hørte Støien og Vondordene, og sprang op.

«Mener jeg ikke Hvalpene slaaest ogsaa»,

sagde han, og kastede dem tilside, vidt fra hinan-- den. Men Staali var slig i Aande, at han sprang : til og vilde ryge paa Olav igjen, saa «Luggen» maatte tage og holde ham.

Da han endelig fik stagget ham, skammede : Staali sig, han forstod, at han havde baaret sig stygt ad, og' han frygtede for Mesteren? nei,. for Moderen. Saa bad han «Luggen», at han . 'ikke vilde fortælle dette for Mor. Det lovede : «Luggen».

Men baade Moderen og Mesteren fik åt at vide, Moderen tog ham i Enrum, og græd og bad! ham at han ikke mere vilde slaaes og gjøre Skam af hende og sig selv, Mesteren greb Anlednin-! gen til at udbrede sig med Salvelse over, hvor!: «usædeligt og amoralsk det var, at henfalde til'. Trætte og Slagsmaal som i Mosebog, der henfaldt!. i gamle uvidende Dage til Øie for Øie og Tand for Tand nu burde man heller henstræbe til Dyder og Taalmodigheds — og han beseg-1 lede sit Foredrag med to dygtige. Buler af sit]. atter istandsatte Septer.

Det blev desværre ikke sidste Gang Staali var oppe at slaaess Hans Kammerater lagde snart Maærke til noget, og det var, at Staali let kunde ærtes med Gunhildi Der behøvedes blot, at man gjorde hende lidt Fortræd, saa var han straks

8g. ærdig til-at bruge Næverne for at tugte Fornær- neren. De undlod da ikke at benytte sig af ftaalis Ømfindtlighed i dette Kapitel, og havde in evige Moro af at ægge ham, saa han stundom gunde blive rent rasende.

Moderen græd og formanede ham, og Staali ræd, og lovede godt; Mesteren skjeldte og pryg- ede, og Staali hærdede sig i Trods. -

Men dog gjorde Staali forbansende Fremskridt dette Tugthus, man gjorde den Ære at kalde Skole. Han læste meget godt, og havde i kort Tid puget Katekismen. Han forstod vist ikke stort af det, men han kunde ramse det op, saa var det gjort!l Nogen Hjertesag blev intet i Skolen for ham, der var nu aldrig Tale om Kjær- lighed, men bare om Pligt og Prygl. Og han tænkte sig Gud som en Slags Stortrold, over alle andre, der sad deroppe med et stort Ris, .speidede efter Synder og Skrøbeligheder, og saa slog til af Hjertens Lyst. Gud fremstilledes som et Skræm- mebillede ikke som den kjærlige Fader. Han var ræd Gud, som slig saa alt, og ikke kunde narres. Han harmedes i sit Hjerte over, at. det skulde være saa, og ønskede hemmelig, at han ogsaa kunde have bedraget og narret Gud, ligesom han narrede Mesteren og andre Trolde. Aa ja, det var ikke at undres over at han fik skjæve An- skuelser om Gud, thi Mesteren gjentog nu idelig og- altid, at han stod i Guds Sted, skulde varetage og: fremme hans Tarv han var saaledes en liden

94 Gud, der skjeldte og pryglede, odf den store! tænkte Staali.

'Staali blev flink til at læse, og man skulde! da tro, aåt han og Mesteren vare blevne gode Venner, men nei, "'g vare svorne Fiender. Meste- ren glemte aldrig Pølse-Panden og det ødelagte Septer. Om end Staali kunde ramse sin Lekse, og læste rigtig; saa var der dog tusinde A nled- ninger til at prygle ham: der behøvedes blot et Smil; eller at han saa op af Bogen, eller ud af Vindn.

Endelig var da Skolen slut paa Storli for den Vinter, Mesteren pakkede høitidelig sit «Inven- tarinm» sammen, bad Farvel, og reiste. «Luggen» var med og bar «Skrinet med det rare i».

Staali følte sig glad og lettet. Han bad ind- stændig Moderen, at han maatte slippe at gaa i Skole i Bygden. Og, efterat have tænkt over det, gar hun ham Lov til at blive hjemme.: Hun havde Aarsag baade til Glæde og Sorg. Vist havde Gutten lært brav at læse, men der var ogsaa kommet frem adskilligt i ham, som bekymrede hende. Han var saa vilter og snarsindt af sig, at hun fandt det lidet raadeligt at slippe ham afsyne ned i Bygden. Mesteren havde nok lovet «at han skulde holde Øie med ham, og tæmme ham», men hun tvilede nu paa Mesterens Kunst, og fandt, at det var bedre at Gutten blev hjemme dette Aar. Staali var ikke bare glad, da Skolen 'var endt: Han syntes der blev saa ensomt og ødt hjemme

nu. Det havde været saa morsomt mangen Gang, da alle disse Børn var der. Men. især savnede han det lille venlige Ansigt med de gode, dybe Øine. Den som maatte til Bakken og træffe Gun- hildl Det varede dog længe før han turde bede om Lov til det. Havde det været til et andet Sted, syntes han nok, det havde været let gjort at bede om Lov, men han kunde ikke rigtig skjønne sig paa det, han syntes ligesom det var Skam at bede om Lov til at gaa til Bakken. Der dæmrede noget i ham, og de andre Børn ' havde saa tit ærtet ham med Gunhild, at han nu var bleven mistænkelig, og gjemte sin Glæde i Gunhild dybt i Hjertet, at ingen skulde se den og spotte den.

«Luggen» stelte istand Ski for Staalii denne Vinter. 'Det var vel en Glæde! Og Staali stod snart ud for bratteste Bakken, og gjorde Hop efter Hop uden at falde. "

Han havde længe tænkt paa noget. Saa var det en Søndag, der var det deiligste Frostveir med blød Sne og godt Ski-Føre. Moderen sad og læste, Bestemor nikkede, Aslak snorkede borte paa Bænken - ingen lagde Mærke til Staalii Saa listede han sig ud, fik Skierne paa og afsted bar det, længere og længere bortover Jordet. Længere endnu forbi Jordet bort i Skogen, og snart var han paa Bakken. Der var deilige Skibakker, og Staali prøvede nogle af dem. Saa stod han stille og tænkte cm han skulde gaa ind, eller huje paa Gutterne, saa de kom ud. Han stod længe ube-

stemt, han ventede nogen skulde komme ud, men ingen kom. Han gik da fremover, kom i Tunet, satte Skierne fra sig, og gik indt, Man bød ham sidde. Han satte sig, saa sig omkring, jo, der sad Gunhildd Hun havde sin yngste Broder i Fanget. Han sparkede, og var uskikkelig, hun lo ad ham, og byssede for at stille ham tilfreds.

Staali sad og bare saa paa Gunhildi Hun saa ogsaa paa ham, og lo.

«Skal du ikke i Bygden paa Skole?s sagde Manden. .

«Nei l» ;

Staali sad atter en Stund, saa gik han bort til Tolleiv, Gunhilds ældre Broder, og hviske til ham, at de skulde ad og rende paa Ski.

Han havde ikke Ski. .

«Du skal faa laane mine» sagde Staali, «saa skal vi rende hver sin Gang».

Ja, det skulde være morsomt, og ud bar det. Men Staali vendte sig om i Døren for at se om ikke Gunhild kom efter. Det lod ikke til, han gik sagte bortover Tunet.

«Vil du rende først» sagde han til Tolleif.

«Aanei, rend du først, lad mig se».

Staali satte udenfor T'un-Bakken saa Sneen sprutede. Tolleiv ventede saa vist at han skulde falde, men Staali stod, svingede Huen, og skreg Haal saa det ljomede i Fjeldet.

$aa rendte de da skiftevis paa Ski en Stund, men S5taali saa sig alt i et om efter Gunhild. Han saa hende sidst, hun stod i Vinduet og saa paa.

⁷Han gjorde Mine til hende, at hun skulde komme ud, hun gjorde nogle Grimaser til ham igjen, og lo. Men om en Stund kom hun. Da fik først Staali Hug til at vise hvilken Kar han var til at staz paa Skii Han lagde helt op paa høieste Top af e«Bjøn-Brækkes. Gunhild og Tol- leiv stoå paa Laavebroen. og saa ham deroppe næsten bare som en liden sort Dot. Han stod og saa nedover, det saa stygt ud, at han betænkte sig. Men saa indbildte han sig, at Gunhild 1lo spottende op til ham, og udover lagde håan. Men inden han kom helt ned stupte han, Skierne tog ud sin Vei, og han sin, Kant over Kant hele Bakken nedover.

Det var leit, thi de lo ad ham, medens han børstede Sneen af sig. Han fik Skierne igjen, og lavede sig til at gaa opover igjen, den Bakke skulde han da sagtens staa, mente han.

«Nei, lad os heller rende i Tun-Bakken» sagde Tolleiv.

Ja, jar sagde Gunhild.

Dette sidste bestemte Staali.

«Vil du prøve?s spurgte han Gunhild.

«Aa neis sagde hun, men drog paa det som kunde hun ikke like saa ilde at prøve.

Saa gjorde de nogle Ture nedover, og Gun- hild 10 ad Bror sin, som ikke kunde klare Bakken. Men Staali tyktes hendes Øine tindrede af Glæde og Beundring over hans Færdighed. Saa sagde han: «Jeg mener jeg lægger op paa «Bjøn-Brække» en Gang til, jeg».

våa ja prøv» æggede Tolleiv.

«Du kunde skamslaa dig» ind vendte Gunhild.

«Pyt!. sagde Staali; og lagde opover. Denne. Gang stod. han virkelig, og Gunhild 1, slog sam- men Hænderne og sagde: «Men hu hvor svær du er til at rende paa Ski, da.

Staali vokste i Stolthed.

«Vil du prøve at staa bag paa» sagde han til Gunhild.

«Jeg tør ikker men Staali kunde se, hun havde stor Lyst til det.

*4a, det er. slet ikke farligt,; du kan holde dig i mig» sagde Staali, og kneisede.

Saa lagde de nedover Bakken, men Staali kunde ikke styre Skierne, han faldt, og begge trillede bortover Sneen. Hun havde slaaet sig mod Ski-Enden, saa hun blødte i Næsen, og hun græd lidt. Hul det var leit.

«Har dau slaaet dig, Gunhild» sagde. han, han løftede hende op, og børstede Sneen af hende.

«Aa ikke stort», sagde hun, og græd og lo paa en Gang.

«Græd nau ikke for det, saa er du snil», sagde han, meget mildt, esaa skal. du faa dette. Han tog op af Lommen en liden pent udskaaret Træ- Daase, med nogle Kobberskillinger i.

Hun betænkte sig ligesom lidt. «Maa du?»

Jo det er min» forsikrede Staali, og hun tog imod og takkede. Hendes Øine tindrede gjen- nem Graaden af Glæde. Han hjalp hende op i Tunet igjen.

«Gunhild! raabtes'der, «Gunhild! kom" ind, du staar til du fryser fordærvetr. Det vår Mo-- deren. Gunhild (drog sig langsomt bortover Tunet, og: gik ind.

Da hun var gaået syntes ikke Staali det var” saa morsomt længere-at rende, og han" stod' og spændte i Sneen.

«Skaål' vi heller ind og 'finde paa en Legs sagde Tolleiv.

«Aajar — sagde Staalii De gik ind.

Konen stellede Mad til ham: Han maatte bort ' til Bordet, men var saa forlegen han viste ikke* hvor han skulde gjøre af sig. Han havde aldrig ” spist borte før. Han tog dog nogle Bid, saa”gik- har fira Bordet; men -kom ihuw'han- havde glemt"' at læse: for Maden, blev rød af Skamfuldhed, saa han næsten ikke sandsede at takke.

«Rik-Aslaks Søn liker- nok'ikke Husimmainids- kost — lød det; rf af' en spottende, hæs Latter.

Staali saa sig om: Der borte i Sengekrogen stak op af Klæderne Hærder, Hals og Hoved af en Mand, saa styg 'og ondsynt, at Staali aldrig *' havde seet noget saa fælt. Han kvak,-og tænkte:- han er værre end Far, enda: Han blev staaende. fjetret. Da sagde Konen:

«Bryd dig aldrig om hvad Nils siger, Gutten min, han er nok i Ondlunet sit nu.

Ondsynt med onde Øise. Tsg

100

Hun sagde det meget lavt, men Manden I1od til at være meget lethørt, og sagde:

«Bryd dig aldrig om Nils! Nei, nu er det slig, men der var dog en Dag, da baade du, og de som bedre var, brød sig meget om hvad Nils Haatveit sagder. Han lo, og spyttede bortover Gulvet. i

Han var ikke gammel, men saa gammel ud. Det var underligt at se dette rynkede, slappe Ansigt omkrandset af tæt kulsort Haar. Han havde røde Øine, som randt: en tynd, lige Næse; om Munden en Trækning, der idelig kneb Læberne sammen, og tydede paaå Bitterhed og indædt Harme og Had til alt. Hertil var han mager som et Skelet, og meget pukkelrygget. Staali syntes derfor at han kom hans Forestillinger om Trolde saa nær, at han havde ondt for at tro, at denne Skikkelse var et virkeligt Menneske.

Hvem var han? Ja, man kaldte ham nu mest Nils Buss, og han var vel kjendt i Bygden. Han havde været en rig Mand, Eier af Haatveit og Penge till Man hviskede om at en Jente havde narret ham. Saa havde han slaaet sig til Drik og Handel, og faret Bygden rundt og øvet meget stygt. Han var bleven skyldig, havde laant og pantsat, og en vakker Dag var Nils uden Hjem, og eiede intet hvortil han kunde hælde sit Hoved. Han slang omkring og arbeidede, men Vanhelse lagde ham rent øde. Nu havde han i flere Aar ligget hist og her bortleiet af Bygdens Fattig- væsen. Nu var han paa Bakken.

101

Man hviskede ogsaa om i Bygden, at Aslak havde bedraget ham i det store, ved ublu Renter og Aager. Vist var det at Aslak havde slaaet til sig hans Gaard for Spotpriss Men Aslak sagde han længesiden havde betalt Nils ved Laan meget mere end Gaarden var værdt, og saa videre. Folk troede nu ikke saa lige dette. Nils forstod noget andet, klagede sig, og overskjældte Aslak forfær- deligt. Men det var at tale til Stenen.

Men fra den Dag havde Nils fattet et bræn- dende Had til Aslak, og al hans Slægt. Men det kunde rigtignok den rige Mand le ad.

Nu saa han med ondskabsfalde Øine paa Staali, Han var jo Aslaks Søn.

Han reiste sig i Sengen, kastede Benene frem- over Sengestokken, og dinglede med den. Han tog sin Stav, spyttede Tobaksausen paa Gaulvet, og drog den indover med Staven.

Man fik Lov at lege Tag fat, og det gik meget morsomt en Stund. Staali var blindet, og för om i Stuen, men han kunde ikke faa taget Gunhild, hun smuttede altid fra ham. Han blev halvt ærgerlig, og satte i at springe rundt Stuen af alle Kræfter. Han skulde da vel endelig en Gang faa tage hende!t Da faldt han saa lang han var baglæns, Hovedet slog mod en skarp Bænke- Kant, og han blev liggende uden en Lyd, uden et Ryk.

Det var Nils Buss, som havde sat Staven sin mellem Benene paa Staali for at faa ham til at

102

falde. .Det lykkedes .altfor vel, og Nils- kastede -gig bagover i, Sengen med. en styg Latter. «Du Nils! du Nils! Gud bedre mig for dig» sagde. Konen, som .nok havde seet hvad Aar- +8agen var' til. at Staali faldt.

«Jeg, jeg kom ikke Gutten nær saameget som ;med en Finger» sagde Nils og 1o. ,

Hun svarede ikke, løb til og tog Gutten op. Han var besvimet, og Blodet randt fra et Hul .bag i Hovedet. Man lagde ham paa Sengen, og jprøvede de Raad man vidste: badede ham med koldt Vand, og klippede Haaret af og forbandt ham. Han kom snart til sig selv igjen, men kla- gede over store Smerter. Manden reiste straks til Storli, for at melde, hvad der var hændt.

Imidlertid laa Staali og pintes, stnundom halv- vaagen og i underlige Syner og tunge Drømme. Et Billede forfulgte ham overalt: Nils med de .øde, ondsynte Øine. Staali syntes han læste .sammen med Gunhild, det var saa hyggeligt; han $aa op: Nils grinte til ham, og Staali gøs. Saa «kom Mesteren tog ham med i Kirke, syntes han. .De kom frem og gik ind. Der var saa koldt og mhyggeligt. Der var mange Mennesker, og Meste- ren sang saa skrækkeligt, at han tænkte Kirken maatte styrte sammen, Præsten steg op paa Stolen, han skreg og gebærdede sig, men Staali hørte ikke et Ord; saa haglede det med smaa, . haarde Trækugler, de drev rundt hele Kirken, Folk bleve trufne, og hujede og skreg; han fik selv en i Hovedet, au! det gav Mindelser vamle,

103

han saa op, det var ikke Præsten som stod paa Stolen, men Nils Bass, han havde en 'stor Tragt i Haanden; den satte lan alt i et for Munden, og blæste saa Kuglerne føg. Derfra kom Kiglerne, men Mesteren stod i Koret og lo: Der blev såa fåldt af Kugler, at Staali ikke skjønte, hvorledes han skulde bjerge sig, han krøb under Kirkestolen bag de andre,, men Kauglerne traf ham ligevel. Hjælp! Hjælp! skreg han. «Kom hid» — sagde en blød Stemme, det vår Gunhild, hun tog ham i Haanden, og drog ham ud, og saa var det Sol og Sommer, og Mallen gik lystig i Bækken, han viste Gunhild den og hun klappede i Hænderne af Glæde.

Sommervinden strøg varmt over ham, det var saa svalt og lindrende, der var som Fele-Spil i Luften, han laa og dyttede.

«Har du meget ondt: hviskedes til ham. Det var lille Gunhild, som bøiede sig over ham, hendes Aande strøg over hans Ansigt som Som- mervind. Det var Kveld, og Tyri-Roden paa Aaren kastede et rødt usikkert Lys over Stuen.

«Aa ja, det brænder saa i mit Hoveds — sagde Staali.

«Det var ikke min Skyld at du faldt, og slog dig.

«Nei, nei, jeg ved det».

«Det var den stygge «Bussen» siger Mor».

«Hvem er haån?»

«Det er en som ligger her paå Lægd, han taler altid ondt om alle Folk. Han er saa styg og leiv».

104

«Ja».

«Fryser du? Hun stod og strakte sig paa Tæerne for at pakke Klæderne om ham.

«Nei, nei jeg fryser ikker Han syntes han blev bedre, nu da lille Gunhild var ved hans Side og talte til ham. Han famlede bortover Aa- Klædet og fandt hendes Haand den var varm og god. «Vil du reise mig lidt op, og give mig noget Drikke» bad han.

Hun hjalp saa godt hun kunde, og Staali syntes ihun for saa varligt og blødt med ham. «Tak! Tak!» Han sad i Sengen.

Hun sprang bort og hentede en Kop Vand.

«Du maa ikke give ham koldt Vands — sagde Konen — seher skal han faa noget lunken Melk. Ja, Staali drak lidt,; men han havde heller villet, at Gunhild var kommet med Vand til ham. Gunhild stod endnu ved Sengen og saa paa Staali med inderlig Medlidenhed i de dybe gode Øine.

«Giv dig ikke af med Rik-Aslaks Æt, Tuppen min,; du kommer til at angre paa Legene sagde «Bussen» vendt til Gunhild, han sad nu oppe paa Stabben, karrede i Varmen med Staven sin, og spyttede og grinede.

Gunhild løftede sine Øine og saa paa «Bussen» slig som kun et Barn kan se, hun forstod ikke Hentydningen, hun forstod bare at «Busseni hadede og talte ondt om alle, og det syntes hun var saa fælt. Men Nils var allerede synket saa dybt, at han

105

ikke kunde paavirkes af dette dybe underlige Bar- neblik, der aldrig undlader at gjøre Indtryk, selv paa den mest forhærdede, saalænge der er Haab. Men Nils var forstenet i Had, og Barnets Blik gled af mod ham, som en Straa-Pil mod et Staal- Pandser.

Han brugte ogsaa at give sit Ondt fra sig i Viser og Stev. Nu saa han ondt bortpaa de to Børn og kvad?

«Rikingen gjenge blænker

Maæ Pænning aa sylvspændte Sko, Tak honom in ti Brjosti,

So brænner han som ein Glo.

Rikingen stolt aa stoute Vanvyrder arme Man, Spyter 'nh luks i Syni Den Rike hev Raa ti han !

Gunhild syntes at skjønne saa meget, at dette maatte sigte paa en eller anden Vis til Staali, thi hun havde hørt omtale tit og ofte hans rige Forældre. Men saa mindtes hun, at Staali altid havde været saa inderlig snil mod hende. Og ham skulde hun høre haanes og spottes! Hun blev saa bevæget af Harme og Medlidenhed, at hun græ- dende sagde:

«Men dau Nils, dig har da vist aldrig Staali gjort noget ondt!»

106

«Saar mumlede han, og 'stødte med Staven 'til Tyri-Roden, som brandt paa Aaren, saa Gni-. sterne føg.

Torbjørg Storli traadte indt Hun hilste, 1g spurgte efter hvorledes det stod til med Gutten.

Aa det er taaligt enda, mente Konen i Huset, iog saa gav hun sig til at beklage, at det skulde være gaaet slig.

«Hvorledes er det med dig Staali? spurgte. Moderen.

Aa jeg værker saa i Hovedet klynkede Staali.

Ja, nu ser du, hvorledes det gaar med de! Ulydige. Jeg har saa tit formanet dig til at være lylig, og bede om Lov, naar du reiser bort».

«Jeg skal aldrig gjøre det mere, Mor».

«Ja, det vilde være snilt af dig, om du holdt det Løfte».

«Værker i Hovedet mumlede Nils som for! sig selv - Værker i Hovedet, nu har han vel slaaet fra sig den vesle Forstand, han havde, saal han blir ligesaza dum som Faderen, enda han nok ikke er saa dum, den Skarven»

Torbjørg hørte det, men hun værdigede ikke Nils at svare, og lod som hun hverken saa eller] hørte ham. Dette ærgrede Nils. Det vilde have været såaa morsomt, syntes han, at have faaet] ærtet op denne «Rikingen». Han spyttede til den Kant, hvor hun stod, og stødte med Staven i Ilden, saa Åske og Ildmørje sprutede. Saa kvad han.

-Jenta for Gull seg selde, Ho tottes faa druge Pris. Men Styggen ho (Manne kallar Æ alle ti Laatt aa Glis».

«Nils, vil du være såa snild at være rolig, og spare Viserne dine til en anden Gang, saa Gutten kan faa sove. Nils lo i Begyndelsen til hende, men han saa, at der var en rolig Bestemthed over hende, og saa tiede han stille.

Men vel mest af den Grund, aåat Manden nu kom ind i Stuen, og Nils var ræd ham, thi det -hændte 1kke skjælden at Manden maatte nødes til at prygle denne ondskabsfalde Krøbling, naar han blev alt for grov. Det var det eneste som bed paa ham, til Prygl gjorde ondt.

Moderen blev der om Natten, da det ikke kunde være tale om at flytte Staali endnu. Men om Morgenen var Gutten saa brav, at han nok mente han kunde kjøre hjem. Saa gik der Bud iefter «Luggens med Hest. Han kom, og saa kjørte Staali hjem han som saa frisk var reist ud paa sine Ski. Ja, de maatte han reise ifra paa Bakken. Han vovede ikke et nævne dem, han var ræd, at Moderen da maaske kunde gjemme dem for ham, eller brænde demm op, saa ikke Staali tiere skulde være slig friste til at tage bort, naar det var godt Ski-Føre. Han fik dog, før han reiste, Anledning til at hviske til Gun- hild, om hun vilde gjemme Skierne hans. og se til at de ikke blev skamferede. Hun lovede dette,

108

og han kjendte sig tryg for dem. Det var en Trøst for ham nu, han maatte sidde inde med om- bundet Hoved i flere Uger. g

VI.

«Eg æ ki Trolli rædde,

Fysst eg æ skod' aa klædde,

So ska nok Trolli alle døy». (Hugaljo.)

Saa træffer vi Staali paa Tveiten. Han er nu en stor, stærk Gut paa en 14—15 Aar, og tegner til at blive meget fager. Han er i Skole, og ikke for vel omtykt at Mesteren, trods han har Ord for at være Bygdens flinkeste Læser. Ja, han overgaar i mange Ting Mesteren, men dette er i Mesterens Øine netop en Feil, som Staali har lagt til sine mange andre og han hader ham.

Det er Middagshvil, og Mesteren tager sig en Lur ovenpaa Maden i Nystuen. Tveiten er en af de faa Steder dengang, hvor Skolen har eget Værelse.

Altsaa Mesteren hviler Middag, og alt maa være stille. Børnene leger i Tunet borte ved Ud- husene. Det er senhøstes, men ikke Sne endnu. Der gaar en Flok Geder ude, og blandt dem en stor hornet Buk. Staali faar en Tanke, han Iok- ker Bukken til sig, tager den og leder den bort- imod Stuebygningen. Han gaar bagom, og smyger ind Bagdøren. De andre ser til og undres paa, hvad Staali nu har fore igjen. Men Staali leder

]

100

Bukken ind i Gangen, og lukker sagte op Ny- ttu-Døren, og skyver Bukken ind. Saa springer an tilbage til de andre, og lader som intet.

Medens nu Legen gaar som bedst, vil vi se, vad Bukken imidlertid tog sig for. Den spad- serede ganske ngenert rundt Stuen, saa kløv den )p paa Bordet, hvor den veltede Blækhus og kiplede Bøger. Derfra hoppede den over til en Dragkiste, hvor der stod en Del Kopper, som ramlede ned. Dette vækkede Mesteren. Han for p, og gned Øinene. Hvad saa hantlt Han kunde neppe tro sine egne Øine. Men saa skulde da Pokkern tage den Bukken! Han sprang til, greb sit Septer, som vel aldrig før var anvendt paa den Maade.

«Has! hasl Vil du ad!t» Bukken foran, og Mesteren efter rundt Stuen. Det blev en under- lig Dans, som kunde have varet længe, hvis ikke Rabalderet var blevet hørt inde i den anden Stue. Thi Mesteren havde i sin Visdom glemt at lukke Døren op.

Døren gik op, og Konen kom ind. «Men be- vares vel, hvad er det for et skrækkeligt Leven her holdes» — sagde hun.

Ja, det maa du siger sagde han, og stram- mede sig op s«jeg undres over hvem det er, som har været saa ugudelig at regne mig til Fæ, ved at lade dette stinkende, urene Dyr betræde min Bolig» —

Ja, ikke ved jeg det» sagde Konen, og fik Baukken ud.

110

Men i Stuen saa det sørgelig nd! Kopper laa ituslaaede, Tavler brækkede, Bøger uden Bind, og Stole væltede. Mesteren samlede sig sammen, tog sin værdigste Mine paa, og trinede høitidelig ud. Han havde faaet en Tanke: dette var gjort * af Staali. Han var kommen slig i Vane med at tillegge ham Skyld for aål den Uorden der skede i Skolen, at han bestandig vendte sig først til ham.: Sandt er det ogsaa at Staali for det meste- var Ophavsmand til Spillopperne, men somme Tider var han dog uskyldig Men- ligefuldt fik han- sir Bank. Og mangen Gang havde Mesteren pryglet - sig træt paa ham. Men - nu: skulde 'tage- en be- grædelig Ende, mente Mesteren. Og det- tog en begrædelig Ende, det fik Mesteren finde.

Han gik bortover Tiinet. Han- havde ikke Septeret, og dette fandt Manden, som stod i Vin- duet, og saa ud, hvad Ende det vilde tage, noget. underligt. Mesteren gik bort i en Birke-Hang, som nys var: hjemkjørt fra Skogen, og tog ud en vel tre Alen lang, tynd Ungbirk, kvistede den; og - gik bort til Børne-Flokken, som: nu havde samlet sig i en Krul borte ved Laave-Broen. De følte der var Uveir i Luften, og anede at det atter vilde gaa ud over Staali. Men han stod kold og rolig.

Mesteren kom, og holdt' Birken bag sig. Han var: frygtelig at skue:

«Træd ud af Flokken; og svar migs brø- lede han.

Staali rørte sig ikke, men de andre Børn vege rædde unda.

111

eEr det dig, som. har sluppet. dette: urene.

Dyr, som man kalder en Bnuk, ind:til mig; at for-

styrre min vigtige Gjerning..

Man ser, at Mesteren, selv i et Oprør som nu. dog beholdt sin værdige, lærde Stil.

Staali tang haardnakket, og dette æggede end: mere Mesteren.

«Men saa skal jeg aabne din umælende Mund,

¹ jegs - skreg- han i Raseri, og lagde til Gutten ¹ med den skrækkelige Prygl over Hals og Hærder.

Gutten bødede for sig saa godt han kunde,

og smuttede unda for de Slag, som nu. haglede ¹ ned over ham tykt og tæt. Men han ramte ikke.

Da sprang Gunhild Bakken ind i Stuen, og. skreg aandeløs: «kjære hjælp; hjælp, jeg tror. Mesteren slaar ihjæl Staalil»

«Jeg stod just og tænkte paa det sagde Manden — edet er Maade med alt». Han skyndte. sig ud, og hen til Kamppladsen, om man kan kalde det en Kamp, hvor bare en.gav og en bare

I tog Prygl.

Men inden Manden rak frem, skiftede Senen.

¹ Staali var bleven rasende sidstt Mange Aars.

Harm over Prygl, Foragt og Uret sydede i ham, -

¹ kogte over, og han sprang som et vildt Dyr ind.

paa Mesteren, greb ham om Livet og kastede ham ! i Marken.

: Manden vilde have lagt sig imellem, da Staali

¹ prygledes, nu lod han det være, stod rolig, og saa 1 tilv Han syntes dette blev bare morsomt nu. Faar- 1 Mesteren Prygl, tænkte han, saa kan han sandelig.

112

have fortjent det. Og han fik Prygl. Staali var rent hans Overmand i Styrke og Smidighed. Hertil kom, at Mesteren eblev saa forbauset over denne uhørte, utrolige Ugudelighed at tage fat i ham, som var Skolemester, at han glemte at tage igjen før det var forsent, sagde han. Saa bankede da Staali ham alt han orkede, og det saa eftertryk- keligt, at han krøb ind igjen paa alle Fire, emeget bedrøvet og sønderbrudt og sønderknusts, som han siden udtrykte sig. Mesteren holdt sig inde i en hel Uge efter denne Hændelse. Staali reiste hjem, og kom aldrig mere i Skole.

Men den første Gang Mesteren traf sammen med Præsten, efter at dette var skeet, anklagede han Staali haardeligen. Præsten syntes nu ogsaa, at dette var en styg Gjerning af Gutten, «ikke sømmende sig for Barneaarene, og han skulde, sandt for Herren, nok tale med den Krabaten». Mesteren var sjæleglad, bukkede, takkede og skra- bede ud med begge Ben, til «des større Bevis paa den Agtelse og Ærbødighed han følte for sin Foresatter. Men da han kom ud blandt Almuen fra dette sit Besøg paa Præstens Kontor, ahl! hvor han da kneiste, hvor overordentlig og over- menneskelig han da saa udt Og hvor han skry- dede af sin store Anseelse hos Præsten!

Han havde vist nedstemt Tonen noget, havde han hørt Præsten fortælle Hændelsen nede i sin Dagligstue. Præsten storlo ad sin Mester, og Bukkens Hærtog i Nystuen, og Mesterens ynke- lige Figur efter Pryglene blev i mange Dage

119

Kilde til Latter og Skjæmt i Præstegaarden, lige- fra Kontoret til Drengestuen.

Skaffede Præsten den ydmygede Mester nogen Opreisning? Nei. Manden paa Tveiten fandt, at han burde fortælle Præsten Sammenhængen, da han ellers var ræd, Staali kunde blive for haardt revset. Og da Præsten hørte denne, lo han igjen, og lod Sagen dø hen. Næste Gang Mesteren var hos ham, sagde Præsten, at der ikke burde gjøres noget ved denne Sag, og du selv er sandelig ogsaa bedst tjent med at dette glemmes, jo før jo heller». :

Mesteren bukkede, og vred sig, og var aåf samme Mening.

Men Sagen døde ikke hen. Den blev besjunget i Viser og Stev Bygden rundt, og Folkestemnin- gen var slig, at det blev regnet btaali til et Karls-Tag. Det fik Mesteren finde sig i, trods det sved.

Da Staali kom hjem, og fortalte hvad der var hændt, græd Moderen, men Faderen sagde intet. «Luggen» lo sig mest fordærvet og smuglede snart en Mængde Stev ud over Bygden hvori Mesteren ikke skaanedes.

Jeg har sagt at Staali var flink til at læse, han var mere, han kunde ogsaa skrive og regne. Men det han kunde havde han mest lært sig paa egen Haand, thi Mesteren bragte ham ikke langt. Han saa tvertom med skjæve Øine til Staali, som var langt flinkere i Læsning, Skrivning og Regning end han selv. Ja Staali kom for re som et

114

«framifraa Hovu, en Storlæser, der ikke havde sin Lige i Bygden. Mesteren prøvede rigtignok i Begyndelsen at give det Udseende af,- at dette ene og alene skyldtes ham, «der forstod den Kunst at faa Kroppene til at læse som han i sit smag-

falde Sprog udtrykte det Men. da det led læn- gere frem, saa lod Folk ikke denne Bemærkning gjælde længer, men lo Mesteren lige op i Øinene, naar han kom frem med den. Han maatte da bide i det sure Æble, og taale idelig gjentaget, at Staali var Gut, som kunde sætte fast ti Mestere slige som Torjus Skræm. Hvor han harmede sig! Han lagde ordentlig Gutten for Had, og naar Staali lagde for Dagen sine Kundskaber optog han det, som en personlig Fornærmelse.

Det var en Slags fattig Trøst for ham, at han dog overgik Staali, og alle andre i at synge. Og saa kjølede han daglig sit Had ved at prygle Staali, idet han veltede sig ind paa ham ved den ringeste Anledning. Og hvor fint end Staali i Almindelighed udtænkte sine Spillopper, saa undgik han dog ikke en Mesters Straf, der vilde se det Onde, og bare det hos ham. Saa gik da slig med Prygl og Skjeldsord indtil den Dag, da det, som Mesteren sagde, skulde tage en Ende med Be- grædelse.

Staali havde en brændende Lyst efter Kund- skab;. og alle de Bøger, han kunde. faa Tag i, læste han. Det var rigtignok ikke mange, og de fleste at dem heller ikke videre værdifulde. Men noget lærte han dog. Han læste: nu aa tit og

meget, at Aslak blev ilde ved: han skjønnede ikke hvad al denne Læsningen skulde være god for, Gutten skulde da ikke blive Præst. Men Staali brød sig ikke meget om hvad Aslak sagde. At-Gutten skrev og: regnede syntes derimod Aslak saare godt om, det var Kunster, som vare nyttige, og som han ofte havde følt Savnet af.

Ellers blev Staali en dygtig Gut til alt Slags Arbeide, men han var ustadig, og uberegnelig. En Dag flittig over al Maade, en anden Dag doven og tvær.

Han og «Luggen» var fremdeles gode Venner. De digtede Viser og Stev, og Staali skrev op baade gamle og nye, saa han havde en hel «Visefugger som det kaldtess Men den fik faa se.

Det var en Vise-Stump, han engang havde hert synges til en Spring-Dans. Den 1ød:

«Fillut aa fæl, Fryse mest ihel» —

Saa var det en Dag, «Luggens og Staali stod borte i Stald-Laden, og skar Halm til Hestene. Aslak kom hjem fra Skogen svart og fillet, som' vanligt med Ansigt som intet sagal Han satte Hesten paa Stalden, og gik. saa-ind.

Staali fandt Faderen baade fæl: og latterlig, og harmelig, thi han mindedes om, hyegang han saa ham, at dette Trold var Moderens idelige

Plage. Nå, han var større, skjønte han det bedre,

og han yridede over Moderen. gi (gv g*

110

: Nu kom han i en ODobbelt-Stemning: harm- fuld og lattermild, og saa kvad han :

«Fillat og fæl, Fryse mest ihel, Endaa slit han seint aa tileg likesæl.

Lykkjut aa 1jot, Trøya traang ei Bot, Traskar likesæl mæ Fillesko paa Fot.

Grelutt aa graa, Sveitten silad paa, Slækjur sildrar millom Skjæggstubbar smaa.

Søyle aa SourI Stive som ein Staur Han fraa Gry ti Kvellen stræver som ein Maur.

l Kolut aa Kall Liksom ein Svall, Gjeng han stirer stødt som han va eisemal».

Staali standsede. «Luggen» lo saa han maatte holde sig i Hug-Stabben. «Det var vel meget til Vise, Gut, men jeg skal sætte Punktum til den, jeg». S8aa kvad han:

«Bustir ti Bryn, Hev dau set slikt Syn! Slike Trold fyr Pæning syner dei i Byn».

Men Ulykken vilde, at netop i samme Stund var «Lott Langvendar kommet tilgaards. Det var

(17

en som for om mellem Gaardene og Bygderne, fik Mad og Husly, men han tiggede ikke. Folk gåv ham det gjerne, da han var saa god til at kvæde Viser, fortælle Sagn og Eventyr, og i det Hele meget godlidende. [g

«Langvendar var et Øgenavn han havde faaet fordi han var saa rent overhændig doven, og sen i sine Vendinger.

Hvad han hed var ellers Folk nenige om. Man kaldte ham Lott, og nogle vilde vide, det var en Forvanskning af Ljot. Men flere sagde, at han virkelig var opkaldt efter hin gamle fra Sodoma. Hermed stemmede, at han havde mistet sin Hustru, og havde to Døttre, hvoraf den ene for Bygderne rundt i et Fantefølge, den anden havde ftaaet Ansættelse paa Tugthuset for usøm- meligt Levnet og Barneinord.

Sin Hustru havde han mistet paa en slig underlig Maade. De vare engang i Heien og slog og bjergede Hø. Saa havde hun vovet sig for langt ud paa en blød Hænge-Myr, og begyndte at synke. Hun kunde ikke komme af Stedet, thi Myren sugede hende til sig. Der stod hun og skreg paa Lott. Han kom, men havde nær sat sig selv ogsaa fast i Myren.

«Der er ikke Raad, du faar staa til jeg har hentet Folk fra Bygden, saa vi kan kaste Planker og Reb ud til dig».

Hun jamrede. Han tog afsted, kom aandeløs til Bygden, og fik Folk med. Men da de endelig fik hende paa fast Land var hun og blev død.

118

Fra den Dag arbeidede han aldrig mere, som han sagde af fr for at en eller anden Ulykke kunde ramme ham under Arbeidet.

Nu havde han staaet og hørt hele Visen bag om Ladevæggen. Han forstod straks at denne Vise maate være lagt om ham. Og han blev lynende sint. Thi m blev han undertiden, og da var der ikke Maade med det.

Han frem, og svingede sin lange Stav, som'

han altid gik med, over de intet ondt anende Sangeres Hoveder. j

«Han skulde lære dem at lægge Nid-Viser om skikkelige Folk, han

Og der blev et svare Leven i Laden. Baade Staali og Olav fik nogle gode Rap, og det endte med at de begge tog Flugten, færdige at sprække af Latter. Men Gamlen var ikke at spøge med. De for ind, men «Langvenda» strøg afgaarde, han vilde ikke tale ved nogen. paa en Gaard, hvor man drev slig skammelig Handel!

Der sker ingen Ulykke, siger Folk, uden at det jo bringor en eller anden Lykke. Der er Visdom i dette, som i de fleste gamle Folkeord.

Denne Hændelse var heldig for Staali, og for Aslak, da nu alle Folk troede at Visen var lagt om Lott. Men Staali og «Luggen» 1o ved sig selv, de vidste at Visen egentlig fra først af var myntet paa Ååslak Det vogtede de sig vel for. at -lade sig mærke med, og lod Folk blive i sin Vildfarelse.

Med Aslak og Torbjørg var det slig, at'han

mere og mere tabte Troen, hun led mere.

⁸

110

Han tabte Troen, det vil sige paa sin Hustru, thi andet havde han aldrig troet paa. Men som han blev ældre,: ik han mere og mere Elsk til sine Penge og sit Gods, og blev altsaa ivrigere i at samle. Hermed ventede han nu, at hun skulde hjælpe ham, men hun talte ham derimod oftere nu end før haardt til, og lagde for Dagen en saadan Ligegyldighed for Penge og Rigdom, at Aslak begyndte med at gaa og mumle om, at saadant kunde han aldeles ikke forstaa, og han endte med at fatte Mistanke til sin Kone. Hun var maaske ikke saa klog,; som han hidtil havde tænkt. Maaske var han 'dog, naar alt kom til alt, den klogeste selv, mente han. Og han be- gyndte, at se hende nøiere efter paa Fingrene.

Han fik snart Vished for, at hun maatte være

dum, som et Fæ; thi hun ødslede paa en rent uforsvarlig Maade med hans Gods. Der gav hun jo bort hele Mængder af Mad og Klæder til Fat- tigfolk, og til sine Husmænd! Ak, alt det deilige Korn, som kunde være solgt for mange Penge, og nu blev kastet bort til de attigel

Saa var det noget andet ogsaa, han mærkede at hun og Staali holdt sammen. Elskede han sit Barn? ILigesom han kunde elske noget andet end sine Sølvsager og Penge!l Men han vidste, at han engang maatte dø, og saa vilde han efterlade alt sil Gods til Staalii Det var ham derfor magtpaa- liggende at vide, at han efterlod sine kjære Sølv- dalere til en som elskede dem, kjælede for dem, og vilde kunne faa dem til at øges.

120

Derfor havde han fra Staali var saa stor han kunde skjønne, ja før, i al sin Færd. og i al sin Tale, strævet efter åat vække Guttens Sands og Kjærlighed for Gods og Penge. Han syntes slet ikke at dette lykkedes ham, som han havde ventet, thi Staali var gavmild og godhjertet, og tit gav han bort sine bedste Såger og sine Penge, som han fra Tid til anden fik af Faderen, til Fattig- folk og deres Børn. ]

Aslak var ikke af mange Ord, men hver Gang han hørte eller saa noget sligt af Gutten andlod han aldrig at skjælde paa ham. «Tosk: dum som Fær o. s. v. Ja da Gutten blev noget større pryglede han ham undertiden for hans Ringeagt for Penge.

Der var kommet noget frem hos Staali, hvortil Faderen en Tid knyttede stort Haab. Det var det, at Staali undertiden fik en ubetvingelig Lyst til at stjæle. Hvorledes! Jo, det havde sig paå den Vis, at der hos Gutten pludselig kunde vaagne en saadan Lyst efter blanke Sølvsager, og Sølv- penge, at han kunde ikke afholde sig fra at tage dem, hvor han saa dem.

Først kom det frem idet han tog Sølvknapper og Sølvvølgjer fra Tjenestfolkene, allerede som liden Gutunge. Det var da Barneværk, og blev ikke lagt saa meget paa Sinde. Men det varede ved, ogsaa da han blev større, og kom lidt ud i Bygden, paa Skole, og ellers. Dette blev al- vorligere.

Det endte dog altid med, at han angrede, og

121

gav Bagerne tilbage, græd og bad for sig. «Han kunde ligesom ikke for det», forsikrede han. Folk rystede påa Hovedet, og undredes, hvad dette vilde blive til.

Til denne ubetvingelige Lyst til Sølv knyt- tede Faderen stort Haab. Ikke netop saa, at

¹ han egentlig var glad i at Gutten stjal, men det

var ham et Tegn paa at der hos Gautten var Lyst og Elsk til Penge, det eneste som var værdt at bryde sig om her i Verden. Det var et Mærke paå at Gutten var klog. Om han setjal, ja det kunde da ikke siges saa meget om, bare han gjorde det behændigt, saa ingen fik det at vide. Han kunde ikke forstaa, andet end at dette vilde være meget klogt, saa kom Pengene til den, som kunde passe påa dem. Det var faa af dem, desværre! tænkte Aslak.

Men nu saa han at Gutten bestandig var saa dum, at han tilstod, og gav tilbage. Det var i hans Øine dobbelt due først tage, og saa ikke kunde passe paa det. Skam og Skade! For Hksempel, der havde engang Staali taget en liden Sølvsølvgje at en af Husmands-Jenterne. Han gav den ikke alene tilbage, men gav endog Jenten en blank Sølvdaler, som han havde faaet af Faderen, atpaa. Var det ligt sigl

Det Haab ramlede altsaa.

Og saa skjønte han nok, åat Moderen gjorde sig al mulig Flid med at advåre Gutten mod Pengekjærlighed, idet hun nævnte Aslak selv som afskrækkende Eksempeli Hun arbeidede altsaa

122

mod ham, og vilde gjøre Gutten til en Øder og en Dumrian, tænkte Aslak. Dette var harmeligt, og han begyndte saa smaat med at lade hende mærke, at han ikke likte dette. Hun prøvede at tale ham tilrette i Mindelighed og i Kjærlighed. Ja, det skulde hjælpe med ham. Han blev tilsidst haardere og mere bestemt. Da blev ogsaa hun haardere, og gav ham ikke gode Ord. Hun lærste ham Teksten, og det eftertrykkeligt. Det var just en Gang om Sønnens Tyverier Talen faldt, og Faderen lod sig ikke atydelig mærke med, at det var ikke det dummeste han hørte efter Gautten, naar han bare forstod at gjemme. Moderen blev ude af sig selv af Harme og Smerte. Der faldt haarde Ord paa begge Sider. Aslak blev vred, og for første Gang saa Torbjørg et Glimt af Liv i dette døde Ansigt. Det var ikke lysteligt at skue. Aslak blev næsten veltalende i Vreden, og overfusede sin Kone med en Strøm af de værste Skjeldsord, han havde hørt.

Der var altsaa dog en Sjæl i dette Legeme, men skrækkelig lemlæstet og dybt begravet i Pengekjærlighed !

Ja, Aslak lod det ikke blive med Ord, nu

da han først var bragt i Kog, han bankede sin

Kone.

Men fra den Dag havde ikke Torbjørg længer Raadighed i sit eget Hus. Manden selv havde Naøglerne til Stabur, Kjøkken og Kjælder, og maalte og veiede siden alt hvad der gik med i Haushold- ningen.

129

] Hvem kan. maale alt hvad denne Kvinde led! Hendes Ungdoms Kjærlighed trampet og haanet, hun selv solgt til dette Umenneske! ; Intet staar stille i Verden, alt gaa fremad, ondt som godt. Hendes Ægteskab begyndt i det Onde, voksede fremad i Skrækkelighed. Det havde ⁷ da forholdsvis været taaligt før. Nu skjønte hun ¹ ikke hvorledes hun kunde holde ud at leve. Hun var af Naturen et godt Hoved, anlagt for Kjærlighed. Hun følte nu med Skræk hvorledes Har- ¹ me og Foragt mod Manden havde fæstet Rødder i * hendes Hjerte, og truede med at myrde den sidste ¹ Rest af ædel Kvindelighed og Kjærlighed i hendes ¹ Hjerte. Hun kjæmpede imod, græd og bad inder- ¹ lig til Vorherre. Men hun syntes det var som ¹ han var døv for hendes Bønner. Hun kunde ikke fatte ham som den kjærlige Fader, der har Lyst ¹ til at gjøre vel mod Menneskenes Børn. Haun følte sig som en stor Synderinde. Værst pinte det hende, at hun havde givet efter, og ægtet ¹ denne Mand, hun ikke engang agtede, end sige i elskede. Hvad havde hun lovet ved Alteret! Hun gruede, og syntes aåt alle de modstridende Tanker, som væltede. ind over, vilde kvæle hende. Havde ikke Præsten velsignet hendes Ægteskab og lyst det i Kuld og Kjøn som kvristeligt og p elbe- hageligt ! Ev. Det skar med Lyn for hendes Øine,; stak som Knive i hendes Hjerte. Det løb rent sammen i Taage for hende. Skulde Gud have lyst sin Velsignelse over hendes største Syndl Umaligt! Umauligt !

194

Og såa Synd til Syndi. Hnun var 'blevet.

Moder ved dette Troldi Og Barnet hun havde faaet, hvor hun elskede det, men hvor hun ogsaa gruede for det, mere og mere med hver Dåg, som led !

Visselig var der meget hos Gutten, sum hun kunde glæde sig i, og hun takkede inderlig Gud

derfor. Men Gutten var dog saaå vild, saa ustadig- af sig. Og saa det værste, denne skrækkelige Tilbøielighed til at stjælet Hvad skulde det blive-

till Det var uforklarligt, saa snild og god som han i mangt var, at han kunde gjøre sligt stygt. Det var som om Djævelen med Magt drev ham, som om han vår besat undertiden, lig dem hun

læste om i Evangeliet. Det var hende klart, at.

dette var en Arv fra Faderen, som hos Gutten 1od til at ville vokse frem i en anden, ikke mere syndig, men mere aabenbar, Skikkelse, og maaske

gjøre ham til en Forbryder, der kom til at ende

i Slaveriet !

Og hun havde været Aarsag i, at denne Ulykkelige var kommet til Verden!

O, hun var en stor Synderinde, derfor sendte Gud hende såadanne gruelige Sjælelidelser. Hvor hun ønskede at være død som Barn! Gud kunde ikke tilgive hende, som havde ødet sit Hjerte for Kjærlighed og alt ædelt, og nu var saa kold og haard, saa marvpint for alt godt. Godt! Hvad

Gud havde givet hende, i hendes Barndom og Ungdom, Kjærlighed og Glæde i sin Elskede, det.

havde hun furnægtet og traadt under Fødder.

125

Den gode Gave havde hun spildt, og det var nu vendt hende til det Onde. eAl god og fuldkommen Gave kommer ovenfra ja, men jeg ⁶r letsindigt * kastet den fra mig, og nu er jeg overladt til mig ¹ sgelv, til min egen Elendighed og Hjælpesløshed. «Dua blev tvunget, og man skal lyde Fader ¹ og Moder — hviskede det ligesom til hende, men ¹ hun skjøv Tanken fra sig, den mægtede ikke at trøste hende, at lindre hendes Pine, at give Sam- ¹ vittigheden Fredi Hun følte med, skrækkelig ¹ Smerte, saa med gyselig Klarhed, at der var et ¹ Bud høiere end dette, Kjærlighedsbudet, og mod ¹ dette havde hun . syndet..

«Ve mig! Herre tag du vare paa mit Barn, ¹ og tilregn ham ikke Forældrenes Synder, red ham, frels ham, tag ham til dig!

Red ham frels lam, tag ham til dig! Herre Gud, dau ser, jeg vil dig. Hjælp mig Veien til dig finde,

Se jeg famler frem iblindel!

Alt du gav mig, har jeg ødet, Haardt jeg Dag for Dag har bødet. Jesus Kristus dog har blødet Ogsaa for mig Synder arme,

For hans Blod, du dig forbarme!

Dødt og koldt mit arme Hjerte

Er, og halvslukt Haabets Kjerte Hjælp at ikke helt den slukkes Lad din Naade-Dør oplukkes.

120

Taaren hed og bitterblodig

Væder rigt den orde Sæd:

Haan og Harme vokser frodig, Kvæler gode Spire spæd. -

Gjør min Graad til frugtbar Væde, Hjertets Bund til frugtbar Sæde- Jord for Kjærlighedens Fvraø !

Lad det Onde i mig deø,

Skjær mit Livs-Træ bort hvert Skud, Som er spiret mod dit Bud!

Lad dit Lyn det Raadne ramme, Styrk i Naade marvpint Stamme, Brudt forbinde du,' og ene, Livskraft giv de visne Grene. Kjærlighed det Største, Ene, Lovens Fylde Enheds Baand,

Giv mig du som kan alene,

Ved din gode Hellig-Aand !

O, mit Barn, mit Barn, mit Barn! Ræd ham fra Fortabtheds Garn,

Bøi hans Hjerte, saa han vil dig! Hjælp ham, sign ham, tag ham til dig!

Hun prøvede alvorlig at bære sin Byrde med Taalmod, men hvem vil undres om det hændte engang imellem, at det bristede for hende. Man maa ikke tro at der blev daglig Trætte 'i Huset. Nei, trods alanden nå skjeldte 'og smeldte, saa taug Torbjerg. Hnh foragtede' ham, hån vår ogsaa

127

foragtelig i al sin Færd, men hun prøvede at have Medlidenhed med ham.

) Det var mærkelig hvilken Forandring der nu . lidt efter lidt foregik med denne før saa faatalende Mand. Han blev nnu megettalende, det vil sige ondtalende. Han fik flere og flere Byrder at bære, ⁷ maatte nu se til baade ude og inde, fordi han ⁷ havde tabt Troen paa sin Kone. Det avlede Knarvaurenhed, og onde Ord. Intet blev gjort til- lags, Ingen arbeidede nok, og han för om den ganske Dag og gav Ondt fra sig.

Men mest til Konen, som gik der stille og ¹ sagtmodig, og ledt Hun gjorde med Flid al den ¹ Gjerning i Huset, som endnu var hende levnet, ¹ thi hun syntes Arbeidet drev Sorg og onde Tanker. 0, hvilken en velsignet Ting Arbeidet er for et sorgfuldt Sind! Hnn prøvede at raade og ordne i Husvæsenet, som før, men maatte snart holde op dermed, da Manden lagde sig imellem hende og . Tjenestefolkene, gav modsatte Befalinger, over- . fnsede med Skjeldsord, og skiplede det det hele. Saa maatte hun aldeles til. Det gik nu rent galt og bagvendt med det hele. De fleste Arbeider blev enten gjorte paa en forkjært Maade, eller i Utide. Han saa det nok, men istedetfoør at gaa i sig selv, og erkjende sine egne Feil, gav han sig til at give Konen Skylden for det held og trættede paa hende. Han overøste hende da saa lang Dagen var med Skjeldsord, som en Hund vilde have skammet sig over at høre, men hun selv idetmindste paastod, at han aldrig lagde Haand paa

128

hende undtagen denne ene Gang, hvorom er fortalt. Andre hviskede derimod at det ikke var eneste Gang. Men lad. det være, hans Skjeldsord sved ind i det inderste af Sjælen mangen Gang, værre end de haardeste Svøbeslag. Han langpinte hende til- døde ved de seigeste, samvittighedsløseste Tyranni.

Hvad brød hun sig om hans Ord,. vil: man sige. Jeg tænker nok hun fik bryde sig om dem. Han var ondskabsfald, og audtømmelig i at finde og anvende de Pile, som værst saarede. Han tænkte vistnok først og fremst paa sine Penge, men dernæst paa hvorledes han skulde plage hende. Han øgede ikke sin Skat, saa nu som før, det ærgrede ham nusigeligt, og det gik ud over Hustruen.

Han vidste godt, at hun havde elsket en Anden, det gjentog han idelig og altid, spottede og. haanede hende, og den hun havde givet sin Ungdomskjær- lighedt Thi dette saa han saarede og smertede hende værst af alt, hvad han kunde sige.

Han havde aldrig ladet til at have bryd sig det mindste om dette før. Nu fandt han pludselig paa at blive skinsyg, og paastod, at bun endnu fremdeles elskede ham, og at hun gjennem Aar- Rækker havde givet bort af hans Gods til eden . Tiggerfantenm Det værste han kunde sige sagde han om ham.

Sandheden var, at Torbjørg aldrig havde talt med sin Ungdoms-elskede en eneste Gang, siden hun blev gift. Bare seet ham en to tre Gange ved Kirken, hvortil han var mødt frem fattigt klædt, saa hun kunde se han led Nød og det

i.-

120

bavde smertet hende. Aa jå, det var visselig

smaat for ham, han havde giftet sig nogle Aar

efter Torbjørgs Bryllup, og boede paa en liden Plads, havde mange Børn, vakre og kloge, og slog

sig taalig igjennem med Flid og Arbeidsomhed. Saa havde Torbjørg en for mange Aar siden, sagt til Aslak om de if kunde laane eller give han Eivind Dal noget Korn, det var et knapt Aar, og Fattigfolk sled med at bjerge Føden i sig. Aslak havde da mumlet, at han forstod

I det ikke, hun kunde gjøre som.hun vilde. Saa

havde hun sendt sin Gut og Hest med to Tønder Byg til Manden. Det var det Hele.

Nu gnavede Aslak paa dette, krævede Eivind efter Betaling for de to Tønder Korn, og truede

med at dh ham for Retten: alt for at pine

hende. Han var opfindsom i d Onde. Han var. ikke dum i det Stykke, maaske var han det ikke

i noget, undtagen hvad Godt var.

Hvad hun led denne Kvindet «Ondt Frø i

Moulden gror, san fuldt som goden Korn» siger Ordsproget, og hun kom det tit ihu. Hvilken

Grøde af Forbandelser og Plager vår der ikke vokset op af denne hendes onde Gjerning hin Bryllupsdag, da hun bandt sit Liv til denne Skrækkelige!

Havde hun anet det, havde hun vist det, at det skulde blive saa græsseligt, da tusinde Gange hellere Døden! Men hun maatte jo vide det, at af Ondt kommer Ondt.

190

Ungdoms-Elsk at svika Ei Ugjerd æ so stor, At alli grøne Grasi Upp yvi henne gror.

Det Stev jog gjennem hende, som et tveegget Sværd. Der stod hun. ønskede sig Døden, saa Livet, for sit Barns Skyldi Hun kunde da, med Guds Hjælp, være ham en Støtte mod Faderens onde Indflydelse.

Det kunde trænges, thi Faderen gjorde sig nu al Flid med at oplære Gutten i Tro, Haab og Kjærlighed til Guldkalven. Det syntes nu ikke at frugte stort. Dog hvem kunde vide hvad denne idelige Træsken, dette daglige Fksempel kunde komme til at udrette. Og saa var han af Slægten! Havde ingen nærskyldere at ligne paa end sin egen Fader.

Dog havde Moderen, til sin store Glæde, indtil nu aldrig mærket, at Gutten havde syndig Elsk til Penge, naar undtages disse sørgelige Tyverier, der jo pegte i den Retning. Det var hendes største Sorg og atter en Frugt af hendes onde Gjerning, hendes Forbindelse med Umennesket.

Det var Vinteren efter at Staali havde pryglet Mesteren, saa lidt efter Jul, Der kom en Skræp- pe-Karl til Storlii Det led med Dagen, og han blev der over Natten.

Han handlede med Tørklæder, Sølvstas, sølv- beslaaede Knive o. m. Han viste frem sit Kram, og der kunde have været adskilligt som Torbjørg

>> -

191

nok vilde bave kjøbt. Hun bad Manden efter nogle Penge, men han svarede tvert Nei.

Staali beundrede især en nymodens, udskaaret Knivskede med Kniv, alt rigt beslaaet med Sølv. Det var et meget vakkert Stykke Arbeide. Han spurgte om Prisen. Den var 3 Daler. Han saa efter, og talte sine Penge, men han havde ikke nok, og blev bedrøvet. Han havde aldrig bedet Faderen om Penge før, men nu syntes han. det maatte forsøges. Han gik derfor nd til Faderen, som stod ude i Stabur-Svalen og stellede med en Laas. Det var som Ordene ikke vilde frem for Staali, ikke at han troede han fik Nei af Faderen, denne gav ham tvertimod ofte Penge «for at vænne ham til at have Penge ved Haand, og passe paa demr; men han havde en dyb Mod- bydelighed for Faderen, som det værste Menneske han kunde tænke sig. Det var nær han var gaaet ind igjen uden at spørge. Endelig fik han dog frem : ]

«Vil du give mig en Dalers Penges -- han vilde have sagt «Far», men han kom sig ikke til.

Aslak slap Arbeidet, og stirrede nd i Luften. Han var begyndt at ældes noget, siden sidst vi saa ham. Hans Haar var begyndt at graane hist og her, han gik lidt mer foroverbøiet. Men An- sigtet var det samme uden Udtryk, Blikket dødt, ! koldt som Is. Selv naar han skjeldte paa det Værste, gav fra sig Ondt i Strømme, var hans Ansigt lige dødt og roligt, intet bevægede sig, uden Læberne, og dette gjorde ham endnu fo.fær-

Fjv

192

deligere at skue, gav ham Lighed med et Spøgelse, et Uhyre, som vilde æde en,; med koldt Blod, og unden at forandre en Mine.

Han stod stirrede, det varte en Stid før han svarede. Saa sagde han :

«Hvad vil du med dei?

«Kjøbe noget af Kram-Karlen».

kSaar -:- han gav sig til at arbeide igjen. Han havde hos sig selv besluttet at denne Gang skulde ikke Gutten faa Penge, for det første saa vilde han handle dem bort, og det var dumt, for det andet saa var det vist egentlig Moderen som havde sendt ham i Vei, og hun som vilde handle, men det skulde hun slippe, for den Mærren Aslaks Tanker var smagfulde, ser man !

Gutten stod en Stund og ventede paa, hvad dette skulde blive til. Da sagde endelig Aslak:

«Hvad staar du der og glaner efter, du faar ingen Penge, om du saa stod til Imorgen, det er vel til Skarvemoderen din, du vil have deml!»

Hvad sagde Staali? Harm blev han for Mode- rens Skyld, men han sagde intet. Han var saa vant til at høre Aslak overskjælde Mor sin, langt værre end nu. Og om endog Vanen ikke havde. sløvet ham for disse onde Ord, men de altid smertede og tirrede ham, saa lærte han dog mere og mere at hærde sig i den Foragt for dem, som de fortjente.

Medens Moderen, der hurtig ældedes i Sorg og Bekymring, blev mindre stærk til at staa imod, men ømmere og lettere at saare, saa blev

19g

Staali med hver Dag stærkere, og mere hærdet mod alt. Slags Troldskab.

Staali gix ind, han skjønte; at det var ikke værdt åt bede anden Gang.

Men om Natten fik han ikke sove. Lysten efter Kniv-Stellet havde besat ham.

Han vidste at Karlen havde sat fra sig Skræppen nede i Stuen. De laa paa Loftet: Det endte med, at Staali, forsigtig som en Kat paa ¹ Mausejagt, listede sig op, ned i Stuen, og var

saa heldig at faa Tag i Kniv-Stellet, og listede sig i Seng igjen, unden at nogen mærkede noget. Heldigt! Ja, det syntes Staalii han laa nu og kjærtegnede sin Skat, og lukkede ikke et Øie den Natten. Jeg

Om Morgenen strøg Karlen afgaarde Han aabnede ikke Skræppen, han havde jo vist frem sine Sager om Kvelden, og ingen havde villet handle med ham.

Men Staali var lykkelig over al Maade. Han maatte alt i et se paa sit Klenodi, men stjaalent, der maatte ingen se det Saa sneg han sig om fra det ene Skjul til det andet, for at nyde sin Lykke.

Aslak spurgte efter ham, ledte efter ham, «Gutten skulde ikke gaa slig og slænge, men arbeide».

' 8aa overraskede han endelig Staali ude i en Kove bag Ved-Skjulet. Der stod Gutten fordybet ¹ i at pudse og beskue Sølvbeslaget. Han mærkede ikke Faderen før denne talte:

134

«Hvor har du faaet det fra ?»

Gutten blev saa forskrækket, at han slap Kniv-Stellet, og stod og stirrede paa Faderen med et vanvidsvildt Blik. Faderen tog op Kniv-Greiden, og saa paa den.

«Hvor har du faaet den?» gjentog han, Gutten svarede ikke.

§aai sagde Aslak meget langtrukket. da, jar sagde Aslak hult — sjeg skal gjemme den for dig, og greie det hele, bare du er saa klog at tie».

Men i samme Øieblik, som Gautten hørte disse Ord, var Trolddommen brudt, han forstod hvad han havde gjort, og blev greben af Anger og Angst, saa han ordentlig vred sig i sin Sjæle- Pine.

«Neil Neil» skreg lan, og sprang som et vildt Dyr ind paa Faderen; havde nær revet ham omkuld, og snappede Kniv-Stellet fra ham. Han sprang langt bort i Udmarken, der stod en Hølade, hvor han vidste han kunde være ene en Stund, der kastede han sig ned, og græd ud.

Faderen saa efter ham, og mumlede: Kommer til at ende som altid, Skam og Skade, Dumhovedl»

Da Staali havde grædt ud, blev han mere rolig. Han gik ind; han havde ikke Fred før han fik aabenbaret det for Moderen, saa hun kunde tilgive ham, og raade ham. Men det var ikke godt at komme sig til. Dette var det største og skammeligste og aabenbareste Tyveri han indtil nu havde begaaet. Han gik og drev og vred sig,

] 1⁸5 såa Moderens skarpe Øine saa, at det var noget alvorligt i Veien med ham. Hun spurgte dog ikke, ¹ men gik ud i Kammeret. Det var et lettende Vink for Staali, og hjalp ham paa Veie. Han gik efter, nu vilde han tale, men Ordene blev siddende kvæltes af Graad; han kastede sig paa Knæ foran Moderen, lagde sit Hoved i hendes Fang, idet han lod Kniv-Stellet falde paa Gulvet. Moderen forstod nu det Hele. Hun sagde meget mildt:

«Staali, Staalil

Det för gjennem Gutten som et gloende Sværd, der krøb en Smerte over ham fra Isse til Fodsaale, saa han syntes han maatte dølN Moder og Søn græd Begge. Hun kjærtegnede ham, og strøg hans lokkede Haar. Saa reiste hun ham op, han blev noget roligere.

«Dnu giver det naturligvis tilbage, og beder Manden om Forladelse».

«Ja, j8, men han er reist».

«Han kommer nok snart tilbage».

«Mor! Mor! Du maa tilgive mig».

«Ak ja, kjæreste Sønnen min! Bed Gud til- give dig, og lov ham alvorlig at dette skal være sidste Gang.

«Ja, jay Mor. Jeg skal aldrig, aldrig mere gjøre det».

- «Gud velsigne dig min Søn, og styrke dig mod det Ondel!»

«Amenl» grinte Aslak, og stak sit stygge Hoved ind ad Døren.

- eDet er vel jeg som er den Onde ved jeg

T¹r¹>

⁶⁶

196

ud med jer, Fantepak, som ikke bringer mig andet end Skam og Skade» — saaledes tumlede og rum- lede han en god Stund.

Moder og Søn forlod ham stiltiende. Denne Gang havde han paa en vis Maade Ret, og det bandt deres Tunge, om de maaske vilde have sagt noget.

Men Staali fortalte siden Moderen Faderens Ord til ham, og hun blev længe siddende i maal- løs Gru! eMin Søn, min Søn!» sukkede hun «Gud bevare ham fra Slægtens Arve-Ondskab»

Staali var kommen for Orde i Bygden, ikke ældre end han var, baade for Ondt og Godt. Hans Skolekamerater beundrede ham baade fordi han var saa flink til at læse, fordi han spillede Mesteren saa mange gode Puds, fordi han tog sig af de Smaa og dem som led Uret, og fordi han undertiden pryglede dem. De havde Agtelse for ham, de som ikke kunde just holde af ham, men de var de fleste.

Selv de, som han stjal fra, kunde ikke beholde Vrede mod ham, thi han angrede san. heftigt, bad saa inderlig om Forladelse, var saa ivrig i at gjøre det godt igjen, at de hurtig glemte den Uret han havde tilføiet dem. Kort at sige han havde et godt Mand-Tække, hvor han færdedes.

Da Aslak drev ud i Gaarden igjen, søgte Moder og Søn atter tilbage til Kammmeret, Der stod Staali, og saa ud gjennem Vinduet, stille og tankefuld, men der var falden Fred over ham: Moderen sad paa en Stol med foldede Hænder og

187

saa af og til bortpaa Staalii Da sang Moderen med en saadan inderlig vakker Stemme et Vers, gom Staali saa ofte havde hørt hende synge. Men i Dag for. det ham gjennem Marv og Ben. Taa- rerne randt, trods han følte sig letted og glad. Han syntes at Sangen løftede ham paa bløde Vinger og bar ham opad mod Gud; og han ønskede . at Melodien aldrig vilde tie, men at han maatte ¹ høre den til sin Dødsstund, og for evigt:

«Jesu, styr du mine Tanker, Jesu, lad mig leve saa,

At i Verden, hvor jeg vanker, Et Guds Barn jeg blive maal! At hver Stund jeg Aande drager Gud til Ære, mig til Gavn,

Og saa dør, naar dig behager,

I dit søde Jesu Navnl!»

sMor, Mor, syng det en Gang tilv.

Hun saa paa ham, han græd stilt, hans Stemme var skjælvende lidenskabelig. Moderen glædedes, der for et lyst Smil over hendes Ansigt, og hun sang det en Gang til.

Staali vedblev at græde med Ansigtet i sine Hænder mod Vindues-Karmen. Moderen gik bort til ham, tog med Hænderne om hans Hoved, og trykkede ham ind til Barmen.

: Tdetsamme Moderen løftede hans Hoved op, faldt hans Blik ad gjennem Vinduet, og han saa Skræppe-Kræmmeren komme tilgaards. Det gav et Sæt i ham: «Mor, Mor, der er han».

198

«dJar sagde Moderen meget roligt. «Sig ham det, du Mor;, jeg kan ikken. ' e«Du maa».

«Jeg kan ikke, jeg kan ikke — skreg Staali lidenskabelig.

«Du maa gjøre det, og du maa bede ham om Forladelse gjentog Moderen roligt, og med et næsten gladt Smili Hun satte sligt stort Haab- til, at Staali nu saa heftig følte sin Brødes Af- skyelighedt Det vilde være ham et Værn mod fremtidige Fristelser, at mindes den Sjælekval han følte i Dag.

Skræppe-Handleren tren ind i Stuen, og Tor- bjørg skyndte sig at tage imod. ham, hilse ham, og byde ham sidde indpaa. Saa skjænkte hun ham, og var saa venlig, at Manden undredes. Han forstod ikke denne Kvinde, hun var før fore- kommet ham som en, der bar paa en nubodelig Sorg, nu syntes hun ham som en der gjennem en Glæde saa stor,; at den ikke kan skjules, men lyser ud gjennem Øinene, tegner sig i hver An- sigtsmine, og truer med at bryde ud i larmende Jubel.

Hun bød Manden nud i Nystnen, hvor han fik Mad.

En Tanke for gjennem hende lig et Lyn, der mindre lyser end skjærer, saa det smerter: Skam- men for Staalil Nu vilde denne fremmede Mand, som reiste saa vide, bringe den ud iblandt Folk langt, langt udover Bygdens Grænser! Hun kunde

199

] give det et andet Udseende. Manden skulde visselig faa sin Eiendom tilbage, men hun kunde jo lade

Vink falde om, at hun desværre havde Tjenere, som ei vare at trov Hun kunde vælte Brøden og

Skammen over paa de Uskyldige, aden at nævne ¹ nogen enkelt uad. Og Staali vilde staa der ren, . thi Manden vilde visselig senest mistænke ham. ¹ Saa mente hun. Det var vel ikke saa meget ¹ galt i dette. Da hørte hun fra Kammeret Staali

¹ synge:

«Jesu, styr du mine Tanker, Jesu lad mig leve saa,

At i Verden, hvor jeg vanker, Et Guds Barn jeg blive maa» --

Og Trold-Tankerne var med ét borte. Løgn, List, Hykleri er dette alt sammen, lød det i hendes Sjels Dybl Sandhed og Ærlighed varer dog lænsgst: I Sandhed er ene Lægedom for Last og Lyder.

Manden- stod op takkede for Maden. Han var forlegen med hvorledes han skulde indlede sit Ærinde: Det var ikke saa ligetil, ligeoverfor disse Bygdens rigeste Folk Han tænkte virkelig påa en eller anden af Tjenerne, det faldt ham ikke ind at tænke paa Sønnen i Hauset.

«Vil du være saa snil at'i gaa med ind i Kammeret, jeg har noget at tale med dig om».

i Manden blev endnu mere forlegen, men fulgte taus, og tænkte: hvad skal dette blive tili Han tren ind i Værelset, og saa sig om. Der sad Staali sammensunken i Tanker paa Bænken. Han

140

sprat op, da de kom ind, og Manden saa strakst, der maatte være noget uvanligt paa Færde: Gaut- tens Ansigt var saa uniderligt, det var som at stirre ind i en Gaade, med vekslende Udtryk af Glæde og Sorg.

Staali vendte sig strakst bort, og saa ud af Vinduet.

Saa brast han pludselig i Graad.

Manden sad og vred sig i stor Forlegenhed paa Stolen.

Moderen gik bort til Staali, lagde sin Haand paa hans Hoved, og sagde:

«Prøv at være rolig, og fat Mod».

Da gjorde Gutten en krampagtig Anstrengelse, gik bort til den Fremmede, rakte Knivstellet ud imod ham, og sagde:

«Jeg har stjaalet det fra dig, du faar glemme og tilgiver --

Ordene døde hen imod Slutten, saa de neppe hørtes som en sagte Hvisken. Og Staali græd igjen.

Den Fremmede blev saa forbauset, at han ikke tog Kniv-Stellet, men det faldt paa Gulvet. Da fandt Moderen at hun burde lægge et Ord ind i.

«Desværre Sønnen min har gjort denne stygge Gjerning. Men du ser lhvor det smerter ham, saa- du faar være saa snil at tilgive ham, og lade det. være glemt».

4a ja» sagde Manden «Barnestreger; han behøver slet ikke at tage sig saa nær af det».

1- t

141

«Jo! jol» skreg Staali, saa heftigt at Manden kvak. Hlr) «Lad det være glemt» — sagde Manden atter

I e«og at du kan vide at jeg ikke regner dig dette til det Onde, saa forærer jeg dig Kniven».

Han tog den op fra Gulvet, og rakte Staali den.

Staali vilde læenge ikke tage imod. Han var ordentlig bleven ræd dette Kniv-Stellet. Men Manden holdt paåa at nøde ham, saa Moderen til- sidst sagde :

Naar Manden vil du skal have det, saa tag imod og tak, og lad hvert Blik du herefter fæster paa denne Kniv være dig en Mindelse om aldrig at gjøre slig Ugjerning tiere».

Staali tog imod og takkede Han var nu bleven mere rolig.

At Handelsmanden ingen Skade skulde lide,

saa paanødede Moderen ham en stor Sølv-Sølgje.

Manden blev der om Natten, men Aslak kræ- vede ham om Morgenen efter Betaling for Herberge og Fortæring. Han betalte det Forlangte, men Torbjørg var færdig at sige gjennem Gulvet af Skam: det var aldrig hændt før at man paa Storli havde taget Betaling af veifarende Mand. Men Aslak vidste nok hvad han vidste og gjorde. At ærgre sin Hustru var nu blevet han en Livs- opgave ved Siden af den gamle: at skrabe sammen Penge.

Da Manden bød Farvel, falgte Torbjørg efter ud, og bad ham at han ikke vilde nævne noget om Tuyveriet, «og at de tog Betaling af dig paa

I42 Storli for Natteherberget, jeg kunde ikke for det» — sagde hun, og brast i Graad.

Han lovede det med Haand og Mund. Han syntes Synd om Konen, thi nu havde han kastet et. Blik ind i hendes huslige Forholde, saa han skjønnede hun ikke dansede paa Roser.

Mer. trods Manden taug som en Grav om det Hele, saz kom det dog udover al Bygden. Thi onde Aander samler onde Ord og Hændelser under sine Vinger, lastet med dem flyve de om i Verden, og ryster dem i onskabsfuldt Raseri udover Folk, at ægge til Ufred og Nid.

VII,

Mangt meg sviv i Hugen, Men Jenta alle mest,

Eg helle hennar fevner Hel eg vill' vera Prest.

Saa var Tiden kommen at Staali skulde gaa til Konfirmation. Han var ældre end vanlig, sine fulde 16 Aar, og en stor staut Kari.

Det var Moderens Skyld, at han havde biet saa længe med at gaa til Præsten: hun vilde han skulde forstaz den Dags Alvor og Vigtighed, da han selv skulde sværge til Kristi Korses Fane,

Men der lod nu ikke til at være stort Alvor over Staali, syntes Moderen. Han lo og sang, digtede Viser og færdedes tit og ofte i Bygden sammen med den viltreste Ungdom.

Han gjorde ikke noget egentlig Ondt, men

148

hun var misfornøiet med at han saaledes lod hende ene med sin Sorg og med sin Plageaand: Manden.

Der kom mere og mere Tungsind over hende, eftersom Tiden led, og hun blev ældre og svagere til at staa imod, og saa krævede eller ventede hun det Unaturlige: at Staali, en rask og frisk Ungdom, skulde gaa der hænge med Hovedet, hylle sig ind i et hyklet Tungsind, som hun saa vilde kalde Alvor!

Men Tungsind er ikke Alvor, det er tvertom ofte det sande Alvors værste Fiende.

Det indsaa hun ogsaa i sine lysere Øieblikke, og hun bad, at Staali altid maatte blive frisk og glad, og at han ikke maatte komme til at friste en Lagnad, der vilde gjøre ham Livet surt, og Verden moørk!

Hun havde mere Haab om ham nu end nogen- sinde før, thi han havde ikke stjaalet siden hin Nat af Skræppe-Handleren. Og hun kunde ikke mærke at Faderens Formaninger og Raad i Ret- ning eat passe paa det han havde, og altid øge sine Penge, da de var de eneste som var værdt at bryde sig om» frugtede noget. Han skyede Faderen, og afskyede hans Færd.

Hos Præsten stod Staali sig godtt Han var den flinkeste Gaut til at læse og svare, som Præsten nogensinde havde havt. Ja, Præsten ymtede om, at: han nok aldrig havde havt Magen. Thi Staali kunde sin «Pontoppidan paa Fingerne, og læste i Bog saa det durede. Men det var ikke derfor sagt at han havde nogen Greie paa sin Kristen-

144

dom. Det havde hån ikke heller. Det var ham alt en Lekse lært paa Pig, som han læste op, øaar det forlangtes, paa Rams. Det var ikke gaaet ham til Hjertet, det varmede ham ikke derinde, naar han hørte Præsten «lægge nd» om Budene og Troen o. s. v.

Saaledes lærte han heller ikke hos Præsten, hvad sand Kristendom vil sige. Det blev. noget udenpaa hængt, en Slags fodsid Kappe, der dog ikke varmede, men hvorunder Hjertet frøs.

Det eneste som havde slaaet an hos ham, gom havde sænket sig ned i Hjertet, såaa han aldrig glemte det, var de Bønner og Hjertesuk som Moderen havde bedet med ham og over ham som lidet Barn, og enkelte af de Sålmevers, som Moderen saa ofte sang.

Men det var vel jkk Kristendom siden Præsten

aldrig talte om saadant; - og dog varmede det ham saa fra Top til Taa, gjorde ham saa blød og godt Han mindedes disse Barnedage ofte saa levende, at han maatte søge Ensomhed bede Fa- dervor, og de andre kjendte Bønner og Suk, og han maatte græde, trods han følte sig lykkelig og glad i det, og han fik Afsky for Synden, og længtede efter at se Gud!

Og han tænkte: hvilken Glæde om dette var Kristendoms-Kundskab, Religion! Men nei, der maa nok andet tili man maa puge «Pontoppidan» og vil man have fuld Rede, saz maa man puge Bibelen og Tusinde andre Bøger, før man kan kaldes Kristen i Aand og Sandhed!

t45

] Han var i Uklarhed om det Høieste, det Vig- tigste i Menneskelivet. Og ingen kunde hjelpe, eller rede ud for ham. Saa blev han staaende hvor han stod, det vil sige han ahnede og drømte:

Mangt honom sveiv i Hugen, . Men Jenta alle mest —

Det var Gunhild Bakken. Hun og Staali var ¹ blevne Venner fra første Dag de saa hinanden. Han havde lært hende og hjulpet hende i Skolen. Hun havde været en lærvillig Discipel, og hun havde takket ham med sine venlige Øine og sit blide Smil. Og det havde gjort Staali saa glad lykkelig. Hun kom ogsaa langt, saa lidet hun end gik i Skole, 's*aa daarlig en Mester hun end havde, thi Staali hjalp til, og hun havde et godt Hoved. É Saa fik Staalis Skolegang en brat Ende, som vi ved, og hun syntes det blev leit at være paa Skolen; saa søgte heller ikke hun Skolen videre fra den Dag. et saa ogsaa hendes Forældre gjerne, thi de vare fattige, og trængte hendes Hjelp hjemme. Og de syntes hun kunde lærse mere end godt nok for sin Stand Saa blev hun hjemme. men læste flittig i sine Fristunder i Bøger som Staali stjal sig til at laane hende.

Hun var konfirmeret Aaret før Staali ternede sig, og hui havde, trods sin ringe Stand, staaet No. 1 paa Kirkegulvet Det var ikke Raad nied det, sagde Præsten, thi hun var altfor flink til at

læse til at kunne sættes ned. 10

146

Hun var da nu voksen Jente, den fagreste der gik i Bygden. Staalis Venskab for hende var længst gaaet over til inderlig Kjærlighed. Maaske var det ligedan med hende. Ingen viste det. Der var ikke talt et Ord om Kjærlighed mellem hende og Staalii Han var jo endnu ikke konfirmeret, men var dog næsten at regne som voksen Karl.

Naar de traf sammen nu var Staali yderlig keitet og forlegen. Han harmede sig over at han

ikke var konfirmeret. Han kjendte sig voksen

Kar, og der skulde han staa foran hende som en Gutunge! Det var ærgerligt! Men hun var som ellers livlig, venlig og glad, og talte med Staali ligesaa muntert og utvunget som dengang de sad sammen paa Skolebænken.

Hun kan ikke elske mig, tænkte Staali, han vidste ikke at Kvinderne ere Mestre i Forstillelse.

Han havde færdes meget paa Bakken siden den Gang jeg sidst fortalte om, da han slog sig. Han var bleven gode Venner med Gunhilds Broder Tolleiv og alle undtagen Nils Buss.

«Bussenr vedblev at hade ham som Aslak Storli's Søn, og skjeldte og kvad Nidviser hver- gang, han kunde komme til. Han var bleven noget friskere og raskere nu paa det sidste, saa han kunde gaa ikke saa lidet omkring ved Hjælp af Staven sin.

Men nu i Vinter satte Staali sig for Gang efter Gang at han ikke vilde komme mere til Bakken. Han syntes at Gunhild bare lo og flirede ad ham og behandlede ham netop som en

147 Gutunge, som dengang de gik sammen i Skole. Dette saarede ham; Hun maatte da vide, at han Var andet til Karl nu! Og hun vidste det nok 10gsaa, men hun elskede ham ikke, saaledes som han elskede hende, derfor fandt hun sin Moro i lat ærte ham. Såa tænkte Staalii og blev fny- sendde harm. Og han satte sig for at did skulde ihan aldrig mere komme. Saa kunde hun have det g8aa godt !

Men Elsken drog, og tit gik han og smaa-

ynnede et Vers, som han havde gjort om sig og unhild.

Ho æ min Dagsens Tanki, Ho æ min Naatte-Draum, Min heile Huge fløimer

Mot hennar som ein Straum!

Og saa gik han igjen næste Søndag til Bakken.

et var ikke Raad med andet. Han kunde ikke staa mod. Da kom der Hjelp fra en anden Kant: Det var Faderen. l -+ Han: skulde nok faa Ende paa disse Besøg paa Bakken mumlede han for sig selv. Han var leven opmærksom, Gunhild var nu bleven voksen Jente, hun var vakker, sagde Folk, og Staali var bt Fæhoved, thi han skjønte sig ikke paa Penge bdg deres Værd, saa han kunde nok finde paa at gaa hen og fri til denne Fante-Jenten, denne Fille-:Ungen. Saa tænkte Aslak, og han svor og forbandede sig paa at det skulde dog aldrig ske, fet skalde han være Mand for.

104

143

' Staali ahnede intet af dette. Da næste Søn- | dag randt, gik han en Stund og drev hjemme, men såa tog han Trøie og Hat paa sig og raslede bort- over til Bakken.

Da han kom bort i Skog-Lien saa halvveis mellem Storli og Bakken mødte han Faderen. Han kom gaaende slurvet, sort og fillet som vanlig. Staali blev meget forundret.

«Hvor skal du hen saa tidlig Dags?» spurgte Aslak med et spottende Grin.

«Jeg tænkte at gjøre en Tur bort til Bakken sagde Staali ligefrem, uden at ahne noget.

«Saa

Staali vilde til at gaa igjen. Da grev Fade- ren ham i Kraven og sagde:

«Jeg tænker du følger med hjem igjen, jeg».

«Men jeg mener jeg gaar, jeg» sagde Staali, rev sig behændig løs, og lagde paa Sprang ind4. oveir Skog-Lien.

«Saar sagde atter Aslak, og stod et Øieblik gtille, saa lagde ogsan han paa Sprang efte Gutten.

Aslak var saa vred; åt det kogte i ham. O han sprang over Stok og Sten som et rasendd Vilddyr. Staali var spræk, men Aslak var nok: trods sine nær tredsindstyve Aar endnu sprækere/ og han halede godt indpaa. . Da snublede Gautten over nogle vindfældt4. Tri er, som han vilde hoppe over, og faldt s lang han var. Aslak för i et Sæt over. og inded

)

&Staali var paa Benene, havde Gamlen grebet ham ¹i Brystet, reiste ham med strak Arm op. og rystede ham.

«Vil dua saa love mig aldrig tiere at gåa til

] Bakkenl»

eNei — stønnede Staali Nu forstod han,

¹ hvad det gjalt om.

«Jeg ved, hvad du gaar efter. Det er denne

¹ skarve Jenten, men det bliver ikke noget af, skal

jeg sige dig» - han rystede ham, saa Gutten

¹ næsten mistede Pusten.

Staali sparkede imod, men fandt snart, at det

! intet kunde nytte.

«Vil du love mig det. Jeg spørger dig sidste

1 Gang.

«Nei!l neits — skreg. Staali,i han blev ni ogsaa sint — e«ikke om du slog mig ihjel. «Det skal vi ser sagde Aslak». Han tog

¹ op en stor, tyk Grankvist, og pryglede løs paa Gutten,. Gutten gjorde ikke mindste Modstand, hvad. der heller ikke vilde nyttet noget. thi Aslak . havde Kjæmpekræfter.

Da han havde pryglet en Stund, sagde han :

«Vil du gaa med hjem nu?

«Neir skreg Staali, og skar Tænder.

Da kastede Faderen Kvisten. og bankede med Næverne. Dette var værre, og Blodet flød snart ud af Næse og Mund paa Gutten. Saa spændte han ham flere Gange i Hovedet og for Brystet.

«Vil du nu?

I15O

Staali tang. Han laa dedstille med lukkede

Øine.

«Det faar aligevel være nok nu» - mumlede Aslak, tog ganske rolig Gutten paa sin Ryg, og kom bærendes med ham hjem.

Torbjørg havde seet ham komme, og hun mødte paa Trappen.

eI Guds Navn! hvad feiler Gutten?» jamrede

hun, og vred sine Hænder. «Han er nok falden adenfor Bj ørn-Stup et»,

og har slaaet sig slemt. Der fandt jeg ham».

«Er han døds

«Nei, saa vel er det nok ikke».

Hun för frem og vilde tage Gutten fra ham. Han skjøv hende tilside, og gik bent paa Loftet med ham, og lagde ham paa Sengen.

Hun fulgte efter i skrækkelig Angst. En mørk Tanke greb hende: Dette er Aslaks Værk. Men hvorfor har han gjort det?

Staali slog Øinene op, og kom til sig selv, da han var lagt paa Sengen. Moderen kastede sig ned paa Knæ foran, og strøg Haaret fra hans blodige Ansigt.

Mtaali, Staalii mit kjære Barn, hvorledes er det med digl»

€4a det gaar nok over Mors sagde han med et svagt Maal.

«Hvorledes er det gaaet til?.

Staali pegede paa Faderen.

«Jeg tænkte dets skreg Moderen ude af

171

¹ sig selv, og språng op, og stillede sig bent for ¹ sin Mand.

| «Hvorfor har du gjort dette Aslak», sagde hun ¹ med et Maal der der halv kvaltes af Harme og Graad. «Hvad» — sagde han koldt og haanlig.

«Ja, hvadr sagde hun bittert «du saa ! han pegte paa dig».

«Han mente vel at det var jeg som hjalp

ham, da han for vildr sagde Aslak og 1o ! haanlig. «Du hay slaaet ham» — skreg Moderen.

«Siden det skal være jeg, saa er det saa. ! Jeg vil vænne ham af med at løbe efter Fante- ! Jenten paa Bakken».

Hun forstod med et det hele Hun havde ! ogsaa lagt Mærke til at der var et inderligt Venskab mellem Staali og Gunhild, og hun havde ! glædet sig i det. Thi Jenten var flittig, flink og ! ordentlig i alle Maader, og hendes Forældre stræb- ! somme Folk med godt Rygte. Men hun havde ¹ aldrig ahnet at Aslak havde lagt Mærke til det. ! Nu saa hun dog at han havde.

Hun knyttede Haanden, holdt den lige op i hans Ansigt, og sagde meget lavt, men med en Røst, der krøb over Aslak som en Knuldegysning fra Top til Taa.: )

eDu er et Umenneske, Aslak. Har du helse- ! slaaet Gutten, saa Gud naade dig. Her er Lov og Ret i Landet, og den skal blive fulgt».

Aslak vilde til at le hende op i Øinene, men

152

hun havde et Maal, en Mine som skræmte, saa. Latteren frøs bort i et koldt Grin.

Han vendte sig tvert, og gik ind i Stuen.

Hun satte sig stille ved Sengen, hvor Staali laa, og pustede tungt, som en, der bærer en tung Byrde opover en Bakke.

Han bar en tung Byrde, den ingen kunde tage fra ham: sin Faders Arv.

Det kom til fuld Forklaring mellem Moder og Søn Hun sad og hørte og gyste, da Sønnen fortalte Pryglescenen, saa langt han kunde mindes af den; hendes Haand knyttede sig i nvilkaarlig Harm, saa forløstes hendes Bryst i et lettende Suk, og hun bad Gud om Taalmod og Kjærlighed.

Staali var mat og træt, og lukkede Øinene, .Da greb Moderen hans Haand der var hed og klam af Sved, og sagde med bævende Maal:

«Velsigne dig Gutten min, men hvad der saa end kommer, saa svigt aldrig din Ungdoms Kjærlighed».

Hun stellede om ham bedst hun kunde, og en Moder steller altid godt om sit Barn. Hun faldt paa Knæ foran Sengen, og bad. Det undtes hende at løftes i Tro, og hendes Sjæl klingede i en Tone- strøm j Gud, jeg staar paa vilde Fjeldet 1 dets dybe Rædselsgrn,

Ene staar jeg der paa Heldet, Skuer ned i Afgrundsvældet Rædslen risler i min Hau. Navnløs Angst gir Kuldegysning, Og jeg ser ei mindste Lysning,

t59

Bare Taage for og bag.

Fæste findes knapt for Foden, Kun i spæde Birke-Roden Haanden har et. svigfuldt Tag. Ordet fryser mig for Munden, Ordet, som fra Hjerte-Bunden Skulde bære frem sin Nød; Skulde lede orn, og bede,

Under Angstens Taarer hede, Frelse fra den visse Død -

Hjælp mig, hør mig, store Gud Send i Nøden Rednings-Bud!

O, hvad ser jeg! Taagen viger Er det Morgensol, som stiger, Denne Lysning der i Øst?

Er det Gud, som hist mig vinker? Naadens Regnbu-Dug, som blinker, Kvæger, svaler saare Bryst ? Duen daler, Bud med Fred,

Gud er idel Kjærlighed, -. Saadan staar der etsteds skr'evet, Nu først klart det er mig blevet Hvilken liflig Venlighed !

Hvor Guds Venlighed mig vugger Ind i Fredens Drømme — dugger Min af Tvilen brændte Sjæl !

Saa den lig en solbrændt Ager, Der af Regnet Livskraft tager — Kvæget gjen tilmøde drager Verden, der ei vil den vel.

(Gud mig over Panden strøg,

Saa jeg Lindring fik i Sindet, Saaat Glæden nu og Mindet Atter ind i Hjertet smøg. Mindet om min Barnefred,

Om min Ungaoms Kjærlighed. Ja, nu midt i Tvilens Spænding Kommer Lys, og jeg tar Kjending Paa den Vei, som Frelse har. O, hvor Angsten hurtig viger, Glæden ind i Sjelen siger

Som en Morgenrøde klar!

Og hun fik en underlig Fred over sig. Staali var sovnett Hun gjorde Korsets Tegn over ham, dækkede ham til og hviskede:

«Tak og Lov være dig, Gud! Sov og drøm du, Gutten min, Gud vil vaage. Jeg ser nu en Gjerning for mig at gjøre: jeg vil vogte og bevare hans Ungdoms Kjærlighed. Gud give Held og Lykkel»

Hun gik ned i Stuen, men over hendes Aasyn laa en Klarhed og Mildhed, saa Folket hendes undrede sig.

Det var ikke mange Dage før Staali var som om intet var hændt. Han havde stærk Helse, og Ungdommens spændstige Sind, der kan bøies uden at briste. Han var dog mere stille af sig end før nogle Dage fremover. Han harmedes ikke paa Faderen, eller gik med Hevn-Tanker mod ham. Det var noget andet og hedre, som fyldte hans Sind, det var Gunhildi Han var kommen til

Klarhed over sig selv, og fandt at han elskede hende af sin hele Sjæl. Hendes Billede var præget dybt i hans Inderste. Han følte det, han kunde ikke skilles fra hende. !

Men om hun nu ikke elskede ham! Denne Tanke skar gjennem ham, det gjorde saa ondt at han sprang op knyttede Hænderne, og løb som en rasende bortover Jordet og ind i tykke Skogen. Det svalede, Vinden susede i Trætoppene, og Skogen kastede Skygge, saa under dens Grene var Dunkelhed, Hemmelighedsfaldhed, som hviskende fortalte om Gautten, der trods alle Trolde, dog vandt Prindsessen og det halve Rige. Der kom Ro over ham for en Stund. Saa kom Uroen igjen, i og han tænkte: den som turde spørge hende om hun holder af mig, om hun vil have mig! Han frygtede ikke Faderens Trudsler, de faldt ham ikke engang ind,. Men han kom ihu at han var en Gutunge endnu. Det vilde være latterligt for ham at fril Det var umuligt, hun vilde le ham ihjel. Han var halvveis harm paa Moderen, hvis Skyld det var, at han ikke allereds var konfirmeret,

Han brændte af Utaalmodighed. han tællede Dagene til St. Hans, da Konfirmationen 'skulde være.

Denne Utaalmodighed og iltre Længsel gjorde at Staali blev saa ustø og underlig af sig, at Moderen blev opmærksom; hun tænkte at han gik og grublede i Vrede paa Faderen, og tænkte paa Hevn. Hun talte til ham derom, men fik til sin Glæde Vished for, at hun havde taget Feil.

150

Staali havde mange Gange falt sig tristet til at gaa til Bakken, og se Gunhild, men han holdt. sig fra; thi han havde givet sig selv det Lofte, at han ikke vilde komme der igjen før han var konfirmeret og voksen Karl. Imidlertid gik han og længtede, og sang:

Aa fysst eg sovnar aa fysst eg vaknar, Dæ alstøtt einting eg tiss eg saknar, De æ den Jenta eg heve kjær,

I Dranmen ser eg ho mot meg lær.

Fysst eg ser Sole paa Fjølle leikar "Ti vene Jenta mi Hugen reikar, Som Sole varmt yvi Verdi skjin, .So skjine fyr meg mi Jente fin.

Fysst Vettren, Snjoren fyr Soli rømer, Aa Tre aa Blomar dei stend aa blømer, Aa alt seg gle-ar i Skog aa Li,

So endaa saknar eg Jenta mi.

Hanst-Vinden kalle i Trene susar, Aa.vond aa yr yvi Vollen brusar, Som min eigen Graate eg tiss de læt, Fysst eg fyr Jenta mi gjeng aa græt.

Um eg va æra, um eg va agta, Um alt eg ville eg gjere magta, Um eg den Fysste i Verdi va

So endaa blei eg daa alli gla.

Fyr endaa fela der meg de Beste: Den fine Jenta eg Hnugen feste,

157

Den fine Jenta mæ elskfull Hug Som ti aa liva kunn' gjev meg Dug.

Ja, kor eg svive aa kor eg vankar, So gjeng ho alli '1 mine Tankar, Ho gjenge alli 'to Hugen min,

Eg mæ henne sovner i Dauden in!

Det led langt nd paa Vinteren, og Staali skulde en Dag afsted og møde for Præsten. Han gkulde håave Hest i Dag, thi han skulde kjøre med sig Præste-Reden.

Staali var i daarligt Humør i Dag. Det var besynderligt, han syntes det Onde krøb mere og mere frem i ham nu. Han lagde Mærke til det, og blev ræd. Alt var saa ledt og kjedt og mørkt. Der gik Faderen skjeldte og smelte, og formanede ham til at se vel efter at han ikke blev snydt paa Vægten i Præstegaarden. .- Det grøssede i Staali, han vendte sig bort, og mindedes hvor ond Aslak var mod hans Mor. Dette Minde rev op i ham. Der ligger Fjeldvandet en vakker Sommerdag blankt og stille, sazx med ét kommer sorte Skyer og dækker Solen, Stormen kommer Kast i Kast fra Fjeldene og rører op i Vandet, det topper sig i Bølger sorte og truende, Vinden raser værre og værre og pidsker Vandet til Skum. Det nys saa klare Vand, der afspeilede Solen og de smaa hvide Sky-Dotter hist og her, er nu sort og grumset. Saa var det med staali: dette onde Minde kom som et Stormveir der gdede hans Sindsro, og fra det oprørte Hjertedyb

158

kom frem onde, bitre Tanker, hans Sind blev et grumset Vand, der ikke kunde gjengive Solens lyse Billede. .

Men Solen var Gunhild. Det var saa længe siden han havde seet hende, han frøs og blev kold og bitter. Kaunde han faa se hende. o, det Onde vilde fly, han vilde blive varm og glad og god, som Fauglen der kvidrer i Lauften!

Han kjørte afsted. Præsten læste med Kon- firmanterne, det var i Dag om Troen. Han lagde ud godt, fint, dybsindigt om hvad det er at tro, men Staali sad der kold og ligeglad, det flød bort i Taage for ham altsammen.

Da det saa var forbi skulde Staali levere Keden, og det gik alt godt og vel. Han var Rigmands Søn, og skulde ind i Stuen og trakteres med Mad og Drik. Han var noget undselig, men mere aandsfraværende. Han kunde ikke forstaa sig seiv, det var som han ikke var sig selv mæpg- tig. Der tyngede noget paa ham, ja der hviskedes noget til ham af onde Aander. Han fornam det saa tydeligt, medens han sad og spiste, at han slog ud med Haanden for at skyve det fra sig.

Præsten var gaaet paa Kontoret, for at kvittere for Redens Modtagelse i sine Baopger. Fruen bad gjentagende Staali at tage for sig af Retterne, og ikke være undselig.

Staali spiste, og stirrede paa en Komode, som stod op mod Væggen midt for ham. Der hang et stort Speil ovenover. Hvad var det, som med uimodstaalig Magt drog hans Blik i den Retning?

150

¹ Det var et skinnende blankt Sølvstøb; som stod & ovenpaa Komoden. Han stirrede og stirrede, 'saa ¹ han næsten glemte at spise. Han maatte gjøre ' Vold paa sig for ikke at springe op og tage det ! lige for Fruens Øine. .

Han skalv af Bevægelse, saa han jepildte

¹ Melk over den hvide Dug, og han blev rød af & Skamfuldhed. Det gik dog snart over. Men Be-

gjæret vokste: Hans Øine lyste, Næseborene ud- videde sig som et Vilddyrs, der lugter Rov, og

¹ Læberne dirrede. Han kom til at kaste et Blik i ' Speilet, og blev saa ræd sit eget Billede, at han

slap Kniven. Han skyndte sig og ludede med Hovedet, som han læste for Maden. Saa tog han sig sammen, og takkede for Maden. Men han havde saa underlig et Udtryk over sig, at Fruen blev opmærksom ved dett Men hun tænkte det var Undseelse og Forlegenhed, syntes Synd i Gutten, og gjorde sig Flid med at være rigtig

! venlig og snil mod ham. Han maatte sidde ned,

saa skulde snart Kaffeen være færdig. Det var en Drik, som Staali aldrig havde smagt, men han havde hørt den omttale.

Han såatte sig, men hvorledes det traf sig, saa kom han atter til at have Sølvstøbet midt for sig, og hans Øine hang atter ved det. Eruen for ud i Kjøkkenet at se til Kaffeen, og Staali blev alene. Fristelsen naaede sit høieste Punkt og Staali bukkede under. Han gik, lydløst som en Kat, bort. over Gulvet hen til Komoden, og greb Selvstøbet. Haanden skalv, men han fik det ned

100

i sin Lomme, og sad atter paa Stolen, der han havde siddet. Det var et Øiebliks Værk, og han vidste ikke klart enten han var staaet op af Stolen eller ei. Han vendte sine Øine mod Komo- den, der var ikke noget Støb mere. Hvorledes! Hans Haand greb uvilkaarlig til Lommen -— der var det! En ond Aand maatte have puttet det ned i; thi nan kunde ikke mindes han havde rørt sig af Flekken.

Saa kom Fruen. Kaffen blev iskjænkt. og Staali atter sat tilbordss Han drak Kop efter Kop som i en Drøm, saa Frnuen sidst syntes hun ikke turde skjænke i mere for ham, da han nok ikke selv kunde holde nogen Maade med at drikke.

Kaffeen hidsede, han syntes Stuen gik rundt, (og Sveden randt af ham. Præsten kom nu ogsaa ud. Men det blev uudholdeligt for Staali at blive inde længere, han reiste sig og til at bede Farvel og Tak for sig. Det gik som det gik, han ravede som en drukken Mand. Men baade Præsten og Fruen var meget venlige mod ham, og bad ham hilse hjem. Det var alt som en Drøm for Staali, men han vinglede sig dog fremover, og kom op i Slæden, han vidste ikke selv hvorledes:

«Det er en besynderlig Gut» sagde Fruen.

4a sagde Præsten selhan har ikke været meget nde blandt Folk, han er undselig. Det er dog en flink Gaut».

Ja, Alle siger jo sam Men jeg syntes han ogsaa var saa underlig af sig, at jeg næsten

161

tænker han har arvet noget af Faderen. Man

siger jo, at han ikke skal være rigtig af sigv.

«Jeg tænker Aslak Storli lurer dem Alles

sagde Præsten, og gik paa Kontoret.

Imidlertid kjørte Staali hjemover. Da han

¹ var kommet frem i Aas-Brækkerne mødte han ! nogle Kjendtfolk, som kom fra Byen. De hvilfe ! Hestene lidt, og talede høit, og i Munden paa hverandre; det var nok ikke frit for de var noget

drukne. Staali kjørte som det galt” Livet; der var en Uro, en Angst over ham, som drev paa, saa han ønskede det vilde gaa slig i Galop til Verdens Ende. Det var noget skrækkeligt det

! galt om at flygte fra.

«Mener jeg ikke det er Storli-Brunens

! sagde en.

«Men hvem er det som sidder paa det er vist ikke Aslak, han pleier ikke skyde slig Fart»

l sagde en anden.

Ja mener jeg ikke det er Staali du skal

¹se Hesten er løbet lybsk for ham, vi faar se til at standse den, naar den kommer midt for»

Det lader ikke til den lober lybsk, ser du ikke hvor Gutten pisker paa, som det ikke gik

] fort nok».

Staali kom midt for, og en af Mændene kastede sig frem, greb Hesten i Bidslet, fik den 4il at staa, og sagde:

«Skal du i Sognebud, Gat, siden du kjører som du var rent galen Staali svarede lidet eller intet! De kom fråm

16 2

og hilsede ham allesammen, og Staali fik da frem saameget, at han spurgte om de kom fra Byen. Ja, vi gjør du ser ellers underlig ud idag, Gut, fryser du, eller har du været ihob med Mesteren din igjen og slaaets». Han gjorde da hverken frøs eller sloges, mente Staali. ; «Ja, hvad som er, saa har du godt af en Dram» Manden. slog i og bød. Staali tog imod, drak ud, og takkede. «Ser du det, Gutungen drikker sin Dram som en voksen Karl». Dette ærgrede Staalii han var ogsaa i den Stemning, at der ikke skulde meget til. «Jeg mener da at jeg er saavidt voksen Karl, at du ikke behøver at tale om Gnutunge nu længer» sagde Staali, reiste sig op, steg ud af Slæden, og slog haardt med Svøbeskaftet i Slædekarmen. «Mener jeg ikke Gutten blir vond» sagde/ Manden og 1o. De lo allesammen. Dette gjorde/ ikke Staali blidere, de saa det, og en kom med/ Flasken bød en Dram, og sagde: «Her gaar Syn for Sagen, Staali er voksen] Karl, en Dram paa det !» Staali vilde ikke drikke.

«Har du Hønsehoved: — sagde en, som hed Bjørgulf Næs — setaaler du ikke mere end en

Dram». «Det skiller ikke digs — sagde Staali. «Nød ikke paa Gutten, naar bhan ikke vil have/: mere» — sagde Knud Aasen.

mff.

-Aa nei» sagde Bjørgulf «han er jo ikke

konfirmeret endnu, stakkar. Men er det ellers . sandt at du alt har været ude og friets

Staali blev bleg, og Vreden kogte for Alvor

op i ham.

«Hvem siger saa sagde han med saa for-

andret Maal, at Mændene gav sig til at nidstirre paa ham.

«Det siger mange, det, Gut» sagde atter

¹ Bjørgulf, han var den mest drukne — -de siger ¹ ogsaa at du agter dig til at tage godt Tag, siden i du frir til Husmands-Ungen til Far din».

Dette, at man forsøgte at kaste Stænk paa

Gunhild, det elskeligste, det dyrebareste han vidste, ¹ gjorde Staali rasende. Han sprang til, og gav Bjøergulf et Slag under Øret, saa han seg iknæ.

«Det var ikke ilde slaaet, Gutr sagde Knud Aasen emen ellers ingen Ufred her. dau

¹ Bjørgulf kan holde din Mund, og du Staali faar ! taale en Spøp».

«Det er ikke Spøg at skamslaa Folks — sagde Bjørgulf, han strammede sig igjen og bød

¹ til at ryge paa Staali.

«Er du gal, Bjørgulf du vil da vel ikke slaaes med en Gutunge, ved jeg sagde knud igjen.

Aanei, det er sandt, han har Hønsehoved, den lille Drammen har vel ogsaa gjort ham saa er i Skallen, at han ikke rigtig sanser sigs

. sagde Bjørgulf.

«Jeg tænker jeg kanske taaler en Dram fuldt 11*

104

saa godt som du — sagde Staali, og greb Flasken gatte den for Munden, og tog nogle svære Drag. Manden fik Flasken igjen, holdt den op mod Dagen, rystede paa Hovedet, og sagde:

«Drikke kan du som en Karl, det var da vist og sandt, det».

«Men Prygl taaler han ikke det viste sig da Storlien pryglede ham saa han laa efter som en Barselskoner — sagde Bjørgulf, han værkede saa i Hovedet, at han syntes Staali burde have denne Stikpille for Næveslaget.

Saa, tænkte Staali; det er kommet ud over Byg- den. Det ærgrede ham. Brændevinet tog ogsaa til at virke, og gjorde ham endnu mere ilter. Han tvang sig dog, satte sig atter i Slæden, og vilde til at kjøre videre:

«Har du slig Braahast. Skal du kanske paa Erieri til Husmands-T'øsen i Kveld. Men pas dig for Storlien, Gut» sagde Bjørgulf, og satte i med en skraldende Latter.

Dette var formeget: Staali kastede Tøm- merne, sprang ud af Slæden, og tog Bjørgulf Næs, endevendte ham, og hev ham i Marken, saa det sang:

«Godt gjort, Gut»- sagde de andre æggende, de syntes at Bjørgulf havde brugt saa grov en Mund, at han fortjente Juling: Og kunde Gutten give ham det, saa lad gaa. Men tabte Gutten, saa kunde de jo hjelpe om det kneb.

Nu ja, Bjørgulf sprang op igjen, rasende sint.

165

«Jeg skal lære Patte-Barnet, hvad det er at tage paa voksne Folk, jeg skreg han. Bjørgulf var en af Bygdens værste Slaast- kjæmper, og ikke god at gantes med. Han tog Tag i Staali, brød paa, og fik ham endelig under sig. Men han maatte med selv ogsaa; thi Staali havde slynget sine Arme godt om: ham, og slap ikke saa let Tag. Bjørgulf slog og klorede Staali skrækkeligt op i Ansigtet. Men Staali var myg og smidig som en Kat, og det lykkedes ham endelig atter at komme ovenpaa. Og nu holdt han Bjørgulf nede under sig, og spændte og slog. Bjørgulf vandt ikke stort paa Legen. Men han var saa seig og udholdende, at han syntes at blive bedre Karl jo længere han sloges. Saa trættedes Staali, han kunde heller ikke Bjørgulfs Kneb, dg endte med at Bjørgulf atter kom oven- paa, og vilde nu til at banke Staali for Alvor. Da lagde de andre sig imellem, og skildte dem ad,

«Nu kan I være kvrit, tænker jeg» — sagde Knud Aasen — stog ikke vil jeg staa og se paa at du skamslaar Gutten. Du maa da vel vide, at han er næsten bare Barnet endnu. Han har gjort det godt, og du vil engang her finde Nærer, Bjørgulf, som slaar dig sønder og sammen, om du atter byder til at yppe Strid».

Bjørgulf rystede sig, og mumlede noget ufor- staaligt mellem Tænderne. Saa skildtes de ad, og Staali kjørte hjemover. Han var ør og for- tumlet i Hovedet, men om en Stund samlede han sig, og hans Tanker klarnede. Det var ham til

166

liden Glæde, thi nans Tanker havde ikke lyse Billeder at dvæle vedt Han lod Tømmen falde

ned, og Hesten fik Lov at gaa som den selv vilde.

Men Staali blev eksamineret og udspurgt om hvad han havde gjordt i Dag. Det var en skræk- kelig streng og alvorlig Mand, som tog ham i Forhør han havde et skarptegnet An:igt og Øine der brændte en lige ind i Sjelen. Han nævnte sig Sam vittighed, og satte sig i Slæden lige midt fremfor Staali, nidstirrede paa ham, og spurgte. Staali vred sig, og skalv under lians skarpe Blik, vilde forsøge at vringle sig bort, og slippe fra det med spidsfindige Forklaringer og halve Tilstaaelser, men det vilde aldeles ikke lykkes. Manden 1lod sig ikke narre, han holdt Staali fast som i en Skrue-Stikke og naar Staali ikke vilde ud med Sproget, saa tog han et stort Album op af Lommen, nikkede og smilte .nhyggeligt og sagde:

«Jeg er Fotograf ogsaa, jeg her skal du ser — og han slog op Blad efter Blad, og spurgte Staali om han ikke kjendte sig selv igjen, om det ikke var igodt fotograferet! Og Staali kjendte sig igjen, og maatte med nedslagne Øine tilstaa at- Fotografierne vare mesterlige, de vare rent uhyggelig nøiagtige.

«Saa, du synes det sagde Fotografen, og lo stygt. «Da er du kanske saa snild at betale mig den omakkorderte Sum, saa er Albumet dit».

«Har jeg bedet dig om, eller leiet dig til at fotografere migs vovede Staali at sige.

167

«Du mindes. da vel det! "meNei

«Saar sagde 1 atter og Io hdnlig ¹ «Du er flink til at skrive, se her, kan du kjende din egen Underskrift? Han vidste frem et Papir tæt beskrevet, men Staali skjønte ikke Ordene, & dog saa han sit Navn skrevet under med store tydelige Bogstaver, saaledes som han pleiede at skrive det. H:g

«Jeg har ingen Penge»

«Du, som ikke er ræd åt stjæle er du virkelig i Mangel af Penge!ls Der laa et saadant uforskammet Udtryk over Fotografens Ansigt, en ' slig blodig Spot, at Staali, trods han var ræd og ¹ myg under hans Blik, og faølte sig irriteret, oprørt Han svarede halvt vred:

«Hvad nytter det at minde derom».

«Hvad det nytter! Hvad nytter det at stjæle?

«Jeg siger ikke det nytter noget sagde Staali mut og tvert.

«Saa Men jeg siger dig du faar betale, og det fort» P

Staali blev mere- vred, og vilde ikke værdige ham Svar. ]

' «Betal!l Betal, hvad du er skyldig!»

Staali taug.

«Nu ja, har du virkelig ingen Penge, saa kan jeg gjerne gjøre dig en Vennetjeneete at tage Sølvstøbet for god Betaling nok». ,

Fotografen stak Albumet ned i Lommen hans Stanli.

fur

168

«Kom saa med Støbet sagde han.

«Hvad nytter det at male op igjen det samme og det samme, tag igjen dine hæslige Billeder, jeg kjøber dem ikke af dig».

«Ho, ho! Paa den Maade» sagde Fotografen, og lo værre og værre,

«Mener du kanske at true mig» — sagde Staali.

«Jeg mener saa, jar —

«Da kan jeg sige dig, at det blir det ikke poget afs og Staali greb Albumet rev det Blad for Blad og hev det i Hovedet paa Fotografen, Da reiste Manden sig, saa slig paa Staali, at han krøb sammen, og sagde: «Jeg kan- vente med Betalingen, men husk paa, at jeg kommer igjen!l» Og med det samme lagde han sin Haand paa Staalis Skulder. Det for som en Strøm af Ild gjennem Staali,i og han fik en Fornemmelse, saa han tænkte han skulde dø.

Og saa syntes han at han var død. Han følte at de drog ham til Graveu, som en død Hund. De kastede ham ned, og skuffede Mauld over ham. Han vidste han. var død, men han tænkte og følte. Han frøs midt i en brændende Angst fyldt med tusinde af onde Aander med Øine som glødende Kul: de lyste i Mørket, de sved ham ind i Sjælen; han vilde skrige, men han kunde ikke !

Saa var det forbi, der var ikke mere.

Det var begyndt at sne. Han var alt længst sovnet, han laa i Slæden, og Sneen dækkede ham

160

til. Han frøs, men Sneen holdt ham dog såavidt ¹ varm, at det ikke galt Livet. Men han drømte ¹ tunge Drømme, uden Sammenhæng, med store Spring, saaledes som alle, der sovner i en Rus. Brunen var gammel og klog, og fandt Veien . hjem af sig selv. Den standsede i Tunet. «Lug- gen» var den første som kom ud. Han saa Staali ligge i Slæden, og han undredes hvad dette skulde ¹ betyde. Gutten har da vel ikke drukket sig fuld ! i Præstegaarden, ved jeg. Han gik bort og ruskede !i Staali. Men Staali sov tungt, og lod til at være ! ganske stiv.

Da han ikke fik ham vaagen, tog han og vilde bære ham ind i Stuen. Men da han kom ¹ ind i Gangen med ham vaagnede han, slog om sig, og skreg: sjeg siger dig, jeg tager ikke disso stygge Billederne diner Drøm og Virkelighed flød i et for ham, og han troede at han endnu havde denne leie Fotografen for sig. Men det var ¹ kun et Øieblik, saa kom han helt til sig selv igjen, men han gik ustøt, thi han var stiv i Lemmerne.

«Er du rivende galen» sagde «Luggen», og lo eHar du faaet dig en Rus i Dag i Præ- stegaarden».

«Jeg mener det næsten» — sagde Staali.

Olav gik ud, spændte fra, og satte Hesten ind, og Staali gik ind i Stuen. Han var skam- fuld og nedslaaet, og satte sig stille pax Bænken.

«Du kommer sent i Kveld» sagde Moderen

seer du syg, eller har det gaaet noget galt for dig?

170

( veNeir — sagde Staaåli, men han blev rød med

det'samme, thi han vidste han løi. Det var gaaet og' det meget galt for Staali i Dag. Han følte det værre og værre eftersom hans Tanker klarnede, og han mindedes Dagens Hændelser. Hans Tanker fæstede sig dog snart paa et eneste af Dagens Øieblikke: da han stjal Støbet. Ja Støbet! Han kjendte udenpaa Trøielommen, det var der ikkel Hvor var det da? Kunde det være muligt, at det var bare en vild Drøm altsammen, og at han ikke havde taget noget Støb? O, om det var saa vel!l han blev varm om Hjertet, der streifede ham 'en Glædens Solstraale, men den flygtede braaådt, og Solen skjultes atter af Virkelighedens sørte Skyer, tunge og tætte af Anger og Selv- bebreidelse.

Det var nok altfor vist, at han havde stjaalet, og det i Præstegaarden! Og han som gik til Konfirmation ! Og Støbet var borte. Det maatte være tabt, da han sloges med Bjørgulf Næs. Det vilde blive fundet. Det vilde blive kjendt. Alt vilde komme frem i Dagens Sollys, han kunde ikke nægte, eller vride sig fra det. Han vilde staa der brændemærket som Tyv for al Menig- heden, og maaske endog komme paa Tugthuset! Skrækkeligt! Skrækkeligt! Angst og Uro greb ham saa voldsomt, at han kunde ikke sidde efille han fr op, gjorde nogle Slag over Gulvet, og saa ud af Vinduet ud i sorte Natten. Saa satter han sig igjen, saa for han op igjen. : Sveden randt af ham, han syntes han vilde. kvæles i den varme

171

Stue, og han gik ud. Han tog sine Ski, og gik bag om Hausene bort til en stor, rund Haug, som de kaldte Braa-Haug. Det var kulmørkt; men. Mørket dækkede, han svøbte sig ind i det, og det lindrede. Han stod paa Haugen og lod Snedrevet ¹ og Stormen pidske sig i Ansigtet, det svalede, saa . han blev noget roligere.

Han blev længe ude, ene med sine Afgrunds- ¹ tanker. Moderen blev ræd og bedrøvet for ham, hun forstod der var noget galt paafærde, men hun ! lod sig dog ikke mærke med noget.

Saa kom da endelig Staali ind igjen. Han saa tvetydig udi Moderen gav ham flere hemme- lige Vink om at hun ønskede at tale ene med ham. Han forstod dem, men han kviede sig længe for at staa Ansigt til Ansigt med Moderen. Han elkede hende, det skar ham i Hjertet at volde hende Bedrøvelse. Hun kunde have nok af den ligevel, om ikke han ogsaa lagde sin tunge Sten til Byrden. Og han følte han ikke kunde 1yve for hende. Med hendes milde kjærlige og trofaste Øine fæstede paa sig maatte han sige Sandhed, fuld Sandhed. Hvilken skjærende Smerte han vilde kaste ind i hendes pinte Sjæl! Det var intet Under at han nølede, og betænkte sig. Men Moderen vedblev med sine Vink. Og endelig gik han efter hende ud i Kammeret. Folkene havde gaaet tilsengs, og Aslak stod just i Begreb med ligeledes at lægge sig. Da han saa, at Torbjørg og Staali gik und i Kammeret, brummede han:

«Vil I ikke ogsaa gaa tilsengs, saa at I kan

1T2

komme op. igjen i Morgen i betids at arbeide. Jeg skjønner ikke hvad det er for Sladder I nu har fore igjen. Kanske har Gutten nu gaaet hen og gjort Dumheder atter. Aa ja, det vilde ligne ham, han er sin Moders Søn. Unyttigt Kræs og saa fremdeles i denne Stilen.

Hverken Moder eller Søn svarede ham et Ord.

Torbjørg satte sig, saa paa Staali, og sukkede saart. Staali mødte ikke hendes Blik, han gik bort til Vinduet, saa ud, og vred Knap efter Knap ud af sin Traøie.

«Hvorledes er det, Staali, det er noget 'galt med dig — du vil sige din Mor det» lød det mildt.

Hvor det gjorde ondt! Havde hun skjældt paa mig pryglet mig, det vilde have været en Lisel! Men han kunde ikke faa et Ord frem.

-0, Gud, er jeg da aldeles ene i min Nød! Har jeg da ogsaa tabt mit Barns Tiltro og Kjær- lighedl” Hun græd.

Dette løste Staalis Tungebaand, og Tæppet gik op for hans sørgelige Saga. Han græd og fortalte* Men han kom ikke langt før Moderen afbrød ham :

«Staali, Staalil Det er da vel ikke sandt, har du atter stjaalet! Hun spurgte just ikke, han svarede ikke; det var ogsaa unødvendigt hans Ansigt sagde hende klart nok, at han ikke løi, men hun maatte skaffe sit pinte og forfærdede Hjerte Luft. «Saa hjælpe mig Gud, jeg kan ikke bære dettel Hun ludede sit Ansigt ned i Hæn-

)⁸

. derne, og hendes Bryst aandede saa tungt, som . milde det briste.

] Staali fortalte videre, altsammen. Men . hun hørte det ikke. Han tang endelig. Da sprang hun op:

«Hvor har du Støbet?

«Jeg har det ikke. Jeg fortalte dig jo, Mor, at jeg har tabt det».

«Tabt det! Lyver du nu for din Mor!s Hendes ¹ Mtemme lød nu haard.

«Nei, nei og Staali maatte til at fortælle op igjen. Nu hørte hun efter.

«Men at du kan gjøre sligt da Staalis sagde hun med en nsigelig Smerte i Maal og Miner. Hun vred sine Hænder.

Staali sank sammen paa Bænken. Dette var det værste. Han holdt Hænderne for sine Øren, og lukkede Øinene, at han ikke skulde- høre eller se Moderens Smerte. Men han hørte og saa den ligevelt Det suste for Ørene, det gnistrede for Øinene, han var nær ved at besvime.

Han mandede sig dog op. O, om han kunde trøste sin Moder, Han trøste, han, som netop bragte hende Sorg paa Sorg! Han vandt at sukke for sig selv: Gud hjælpe mig! Saa sagde han:

«Kjære, snille Mor græd ikke slig — jeg pøaaler ikke at se det, jeg skal pldrig aldrig gjøre det merer

Hun standsede sin ra og saa op paa ham slig, som han aldrig kunde mindes at have seet. Og hun 1o haardt og bittert.

«Det har du lovet før spar dine gode Ord». Der var kommet en Heftighed over den stille kuede Kvinde, saa hele hendes Legeme skalv, og hun gik op og ned ad Gulvet, knyttede Hæn- derne og hendes Øine vare onde at se ind ii Hun standsede nu med ét foran Staali:

«Bort med dig! Bort! Jeg vil ikke slaa dig, du er det ikke værdt Du er din Faders S øn, ham vil dn lyde og ligne, ser det ud tili Hans Kjærlighed til Guldkalven, hans Griskhed efter alt hvad der glimrer har du arvet. Dau er hans Søn! skreg hun lige ind i Øret paa ham. Hun vendte sig og knyttede Haanden i Vrede ind imod Stuen, hvor Aslak laa og snorksov, san man kunde høre det ud i Kammeret. «Ve dig, gom fordærver dit eget Barn!» sagde hun. Hunn var kommet i et forfærdeligt Oprør.

Men taali faldt paa Knæ foran sin Mor, og sagde: v

eMor, Mor, jeg er da ogsaa dit Barn» Graaden kvalte næsten hans Røst.

Hvad Betydning der ofte ligger i et eneste lille Ordi Hvor det kan slaa ned, og lyse op; hun braastandsede. Dette lille Ord «dit havde rammet hende i Sjæledybet, det kaldte hende til- bage til sig selv. Hun mindedes sin Synd, sin Løgn paåa Bryllupsdagen, sin Svaghed alt; og hun stod ydmyg og kuet foran Sønnen. Hun havde Skylden. Men Sønnen var uskyldig. Hvad kunde han for, at han var født i Synd og undfanget i Misgjerning! Og hun led Skam og

175

Skjændsel, fordi den Arv, han havde faået af Forældrene, groede i ham, og bar beske Frugter! Han skyldte ikke Sandhed og Kjærlighed sin Tilværelse, men Løgn og Svaghed !

Hun bad ham. om Forladelse fordi hun

Hun bad ham. om Forladelse fordi hun været haard, hun tog ham op i sine Arme, hun kjærtegnede ham og kyssede ham, som da han var et lidet Barn. Hun sagde atter og atter, at han var hendes eget kjære, kjære Barn.

Staali blev rent forundret, han kunde k forstaa dette bratte Omslag hos Moderen. Men han glædede sig dog. inderlig, thi han saa, åt Moderen endnu holdt af ham som før, og ikke vilde støde ham fra sig.

Gaa saa og læg dig, Barnet mit, du kan værle træta v

«Vil ikke du lægge dig da, Mors

Aa jo, men gaå nu du» — hun skjøv ham lempelig ud af Døren.

Aslak vendte sig i Sengen, og skjød Pausten, som en Okse, der tygger Drøv. Hun hørte det Uf! Hendes Bryst sammensnøredes. Staali gik paa Loftet og lagde sig. Han laa længe vaagen, og stred med sig selv om han turde bede Fadervor i Kveldt Men; at Gud vilde velsigne og trøste og styrke hans Mor, det turde han bede (GGud om. Og, da han havde bedet Gud om dette, saa fik han ogsaa Mod til at .bede Fadervor og saa sovnede han.

Moderen kom ikke i Seng den Natten, hun græd og bad til Gud for sig og sin Søn.

176

Men Tvilen kvælede hendes Tro. Hun havde saa vist haabet at Staali aldrig vilde stjæle mere, iog nu blev det værre og værre. Hun mindedes hvilken Fred der en Gang var falden over hende, da hun. skimtede, ja følte, at Gud er Kjærlighed. Nu er det mørke Natten i hendes Sjæl, og Gud stod truende paa Sinai, omgivet af Lyn og Torden, og hendes Sjæl gjennembævedes af de med Basun- klang ledsagede Ord: jeg straffer Fædrenes Synder paa Børnene i tredie og fjerde Led !

Og hun som havde glædet sig til den lysende Livsopgave, hun nys havde skimtet: at hjælpe Sønnen til at staa der, hvor hun faldt, at hegne om hans Ungdoms Kjærlighed! Hvorledes turde hun det! Var han værd en Kvindes Tro og Elsk! Vilde det være at lægge Synd til Synd saaledes at hjælpe til binde: et ædelt og elskende Menneske- hjerte til en, der sukkede og stønnede under Byrden af en ond Arv!

VI11.

Aarolilja ho site aa græte

Som Doggi drype av Greino, Suti smyger seg in an smyge Ho æ so mange ti Meino Men Aarolilja A

Ho grøter vel ei Gaang alle!

Om Morgenen var Veiret klart og koldt. Staali var sovnet saå tungt at han ikke vaagnede før langt paa Dag, Solen skinnede ind påa ham.

177

Aslak havde brummet noget om Syvsover, men da Torbjørg havde sagt, at Staali var ikke

- Tigtig frisk, saa havde Aslak ladet det gjælde for denne Gung, idet han bandende gik nd af Døren

til sin Tammerkjøring. Han vendte sig dog i Døren og sagde: «Men dnu skal se han er frisk, naar han kommer i Mad-Koppen».

Det var mange som tænkte paa Sølvstøbet denne Morgen. Staalis første Tanke var Støbet, og han,

rødmede af Skam og Anger. Torbjørg tænkte Paa Støbet, og paa hvorledes hun bedst skulde

gjøre denne Sag god igjen hos Præsten, saa

Staali kunde slippe fra det paa en taalelig Maade. Hun maatte til Præsten og tilstaa alt, det var

sikkert. Hvilken Skam! Hun var færdig at sige i Jorden. Hvorledes kunde hun faa Ordene frem, hvorledes kunde hun se Folk i Øinene efter denne Dag! Men Kvinden eier et Opofrelsens Mod, der trodser alle Hindringer.

Der gives ikke det Offer som en Moder ikke bringer villig og gjerne for at redde sit Barn.

Præstefruen savnede Støbet, og der søgtes efter det ialle Kroge. Det var ikke at finde. Saa kom Tanken at det maatte være stjaalet; men af hvem? Det maatte være Tjenerne, som fær- dedes i Huset. Og der blev et svare Spektakel. Alle nægtede. Hver Trevl og Tomme af Tjeneste- folkenes Tøi blev undersøgt, som var det en Naal man ledte efter. Men lige nær var man.

Ak ja, det var mange som med liden Glæde

tænkte paa Præstens Sølvstøb den Dagen, 12

178

«Langvenda» var ude og færdedes denne Mor- gen, som vanlig. Da han kom did; hvor Slags- maalet mellem Staali og Bjørgulf havde staaet, standsede han og saa sig om, han undredes over hvad der havde været paafærde, thi Sneen var i en vid Ring optrampet og nedæltet, og Blodflekker saaes hist og her uwdover. Han kom dog snart efter det: du skal se, her har været nogle sammen i Slagsmaal tænkte han. Han saa noget blinke borte i Sneen: Han gik bort til, spændte paa det med Foden; og frem kom et skinnende blankt Sølvstøb. i

«Haa, haal mumlede han «det har nok ikke været Smaafolk som har været ihob her, siden de har mistet Sølv. Eller ogsaa har det været Langfanter, som har mistet sine Tyvekoster. Aa ja, stjaalet Gods bliver ikke gammelt i Ætten, og bringer liden Lykke».

Han besaa det paa alle Kanter. eDette er ikke Bonde:Stas, det har ikke den Facon» Han stak det i Lommen. eDet skal blive en god Finderløn for Ljot, om Eiermand findes ellers sælger jeg det for mange Penge». Han gik glad fremover Veien.

Men den første Gaard han kom til, saa maatte han ind og vise frem sit Fund, og fortælle hvorledes han havde fundet det. Folk undrede sig over dette, men kunde ikke begribe, hvem der

havde mistet Støbet. i Men om Slagsmaalet vidste de allerede Besked, og kunne fortælle, at Sgtaali Storli havde drukket

179

sig fald, og banket op Bjørgulf Næs. Men san havde en anden af Følget atter taget Staali og

banket ham slig, at han blev lagt som død paa Slæden, og styret hjemover.

Dette var noget for «Langvendas». Nu havde han noget at fortælle, hvor han kom frem. Han

skulde snart sætte det i Stil, saa Historien skulde

smage! Ikke saa at forstaa, at Ljot var af dem, der fandt sin Glæde i at føre ondskabsfuld Sladder om Folk nei, han talte skjelden ondt om nogen. Men hans Liv og Lyst var at fortælle, og da

helst om Kjæmper og Dragsmaal, og allerhelst

om sine egne Dragsmaal og Bedrifter. Han var

ikke ræd for at afvige fra Sandheden, men han

gjorde det paa en slig uskyldig Maade, der ikke Var nogen Mand til Men. Han l1øi ikke, han digtede. Derfor ved vi ogsaa, at han var vel lidt blandt Føolk.

Han gik ind til Torgeir Tveiten. Her vidste

han ogsaa frem Støbet.

«Du, Torgeir, mener du det kan være nogen af Bymændene, som har tabt det?»

Torgeir betragtede det opmærksomt, og ud- stødte flere Gange et langt Hm!

«Jeg mener nu det ikke hører hjemme her i Bygden» sågde Ljot atter og Eiermand kommer der vist ikke. Vil du kjøbe det af mig for rimelig Pris?

«Kiermand kunde vel komme» sagde Torgeir, med et underlig Tonefald i Maalet Det hørtes

som havde han saa sine egne Tanker om-dette. 7 12*

180

Saa fik Ljot Munden paa Glid om Drags- maalet. Han havde været med, og staaet og set paa det altsammen. Denne Staali Storli kom til at blive den bedste Karl, som fandtes i Bygden. Slig Tag som han tog! Saa viss som han var paa Foden! Slig han bankede denne gamle Slags- broderen «Næs-Kulten». Det var saa det sang i. den haardtrampede Vei, hver Gang Staali hev. Men han var for ung, kan du skjønne, trættedes i Længden, og vilde faaet Skade-Juling om ikke jeg og Knudt Aasen havde været. Vi fik dem skildt, og jeg fik Staali paa Slæden, og han kjørte kjæk og kry hjemover.

«Da har jeg hørt at han bar sig ad som var han ør og galen, hujede og skreg, og skamkjørte mest Hestens — afbrød en af Gutterne, som just kom ind, han havde være nede i Bygden i et : Snar-rinde.

«Da kan jeg sige, at det er Løgn» sagde «Langvenda» sefor jeg saa det altsammen, jeg».

«Da er det mere end jeg har hørt» — sagde Gutten.

«Og det var der hvor Dragsmaaalet havde stanet du fandt Støbet?» spurgte Torgeir.

«Det var saa, ja».

Ljot blev godt trakteret med Mad og Drik. Saa sagde Torgeir: «følg med ud i Ny-Stuen !

Ljot falgte, han var forundret over hvad dette skulde blive til. ]

«Da har ikke noget udestaaende med Staali, det jeg ved* sagde Torgeir.

181

«Bevares, neil» ⁶aa. Nei, Staali er en snild 'og gjild Gut:

det er vist. Men du har kanske hørt at der dog :

har været, og kanske er noget ved ham, som er

leit. «4a ja jeg tænker jeg ved, hvad du mener: skal rapse lidt bare Baørnestreger, det gaar nok overs.

«Kanske. Det vilde være vel, om det gjorde.

Men vandt er det at stjæle Mand ud af tten ved

du. Du kjender denne Storli-Ætten. Den: har"

stygt Ord i denne Retning, saalangt nogeri kan

spørge til Mands. Aslak, Far hans, er nok ærlig

påa en Maade, men du kjender jo Bestefaderen og Lang-Bestefaderenv ham de kaldte «Tjov-

Eirik» m([>t

«Og Ordsproget hans: edet et let at stjæle, men værre at gjemme» — jovist gjør jeg saa, ja» afbrød Ljot. ⁶

«Nu ja, jeg kjender Støbet. Jeg er ræd de er gaaet galt igjen med Staalii Det er Synd om Moderen, stakkar! Dn ved vi er i Slægt ogsaa med hinanden, jeg og hun. Vis ikke Støbet, og nævn ikke et Ord mere om det, det vil blive nævnt nok ligevel. Gaa lige til Storli, og tal med Torbjørg, saa faar hun greie dette saa godt hun kan. Jeg skal forskylde dig derfor, og jeg ved, at Torbjørg heller ikke glemmer dig det».

«Langvenda» stod og langtænkte. Han kunde ikke ret finde Bund i Torgeirs Tale. Saa sagde han: !

182

«J eg skjønner ikke, hvorledes du kan kjende Støbet».

«Naa. Da siger jeg med rene Or, at Støbet hører til i Præstegaarden, der har jeg seet det, saa kan du slutte dig til Resten.

Han slog i to gode Drammer for Ljot, som ' drak ad og takkede. Saa tog Torgeir frem 2 Daler og gav Ljot.

rOg saa afsted sagde han sejo længere det lider, jo værre kan det blive at greide. Og tier du, skal du faa mere siden».

«Langvenda» lagde afgaarde, saa fort som man ikke havde seet ham gaa siden han mistede sin Kone.

Han rak dog ikke Storli den Dag. Han hed ikke «Langvenda» for ingenting. Da det led paa gav hun sig Stunder, og slang afsted i Ro og Mag. Han havde nu ogsaa sin Grund, og det en, som han lagde Vægt paa, thi den stemte overens med hans Dovenskab. Jeg behøver ikke at forhaste mig. Det kan ikke nytte at komme til Storli til Kvelden; thi da er Aslak hjemme, han er en Gnier, der ikke er glad i at se Fattigfolk i Madfadet sit. Det er Torbjørg jeg skal tale med, og helst san han ikke ved det Det er Synd om . hende, stakkar, han er nok ikke for god Mand

mod sin Kone.

Den anden Dag ved Middagstider kom han daå frem. Aslak var i Skogen, som vanlig, og 'Staali var med.

Torbjørg blev meget glad i at han kom med

189

Støbet, nu kunde da Præsten faa igjen sin Eiendom. Hun takkede ham, og lovede ham god Belønning. Ellers var hun faamælt og stille, tunge Tanker knugede hendes Sindt Han forstod det nok, og søgte at tale et Opmuntringens Ord: Det var bare Børnestreger, det vilde nok gaa over, Gutteri kom til Sjæls Aar og Alder, og fik Vid for sig. Han var jo ellers saa brav i alle Maader.

Hun sukkede.

Han udbredte sig dernæst med megen Vidt- løftighed om Dragsmaalet. Slig Karl som Staali var!t Der kom ikke til at findes hans Mage i i Bygden! Ja, det blev nok noget af den Gautten, og saa bortefter. ,

Saa var du altsaa med og saa det» — edgå hun.

«Ja, det var vel». |

«Det har ikke Staali sagt noget om».

Jasaa. Han mindes kanske ikke rigtig alt. Maaske tog han vel meget til sig af Flasken ogsaa. Jeg saa han blev noget klein, da han skaulde kjøre afsted igjen. Og jeg tog Tæppet, han havde i Slæden, og svøbte det om ham, at han ikke

skulde fryse».

Saa sagde Porbjerg aandsfraværende. Man ser at Ljots Fortællinger idelig foran-

dredes efter Omstændighederne. Ba det var van-

skeligt nok for ham selv endog, at kjende dem igjen. Nu havde hun Støbet, nud gjaldt det at gjøre

det tunge Skridt, og levere Præsten det igjen.

184

Det maatte gjøres, jo før jo heller. Og hun be- stemte sig til anden Dag at kjøre til Præstegaarden. Men hvad skulde hun sige til Aslak? Hvor han skulde komme til at brumme og skjælde! Det fik ikke hjælpe, hun maatte afsted; og Hesten vilde han da vel ikke negte hende.

Men hun kunde ikke komme tomhændet til Præstegaarden. Hun havde selv ingen Penge. Skulde hun bede Manden? Han vilde blive ond og gal;, og det værste, hun vidste næsten med Vished, at hun ingen vilde faa. Hun fik heller henvende sig til en af sine Slægtninge i Bygden.

Kvelden kom, Fader og Søn og e«Luggen» kom hjem fra Skogen. «Luggen» lo og fløitede, han var altid ved godt Mod: Staali satte sig stille til Maden, og da han havde ædt, gik han paa Loftet og lagde sig, ikke for at sove, men for at være ene med sine mørke Tanker.

Aslak rev i sig Maden, og slængte sig paa Bænken, hvor han snart snorksov, saa det durede i Stuen. )

Da de skulde til at gaa tilsengs sagde Torbjørg :

«Jeg tænkte at kjøre ned i Bygden i Morgen, jeg kan vel faa en af Hestene?»

Aslak svarede ikke strakst; thi det var hans Kone, der spurgte, og da havde han oftest ikke noget Svar, eller ogsaa et ondt,: et vrangt. Han undlod aldrig at vise hende Foragt.

«Mener du saa jeg kunde faa Hesten» gjentog hun, da hnn intet Svar fik paa sit første Spørsmaal. !

185

«Nei, jeg mener den kan gjøre det som nyt- tigere er end at kjøre dig Gaard imellem».

Hun sukkede. 1 ⁷

«Kjære, kan jeg ikke faa den da; Aslak» bad hun med blid Røst ejeg skal kjøre selv, saa ingen af Gutterne behøver at forsømme Ar-' beidet».

«Hvad vil du til Bygden ?»

Hun taug.

«Hvor vil dun hen? Han spnrgte med en vis Heftighed i Maalet. Det var nemlig saa, at Aslak ikke gjerne vilde vide sin Kone ude blandt Folk, især mellem hendes Slægtninger. Han var ræd at hun skulde fortælle hvad Mand han var. Og om han end ikke brød sig stort om hvad Folk sagde om ham, saa ærgrede det ham dog at tænke paa, at hans Kone skulde blive beklaget som den, der led Ondt og Uret, og var Ulykkelig. Nei, han havde Grund til at beklage sig og blive beklaget, som var bunden til en slig «Fille-Kjær- ring», der ikke havde Forstand paa at være om sig, og at øge sit Gods!l Men de fleste Folk ere jo saa dumme, at de vil give hende Ret og mig Uret, saa det er bedst hun bliver hjemme. Saa- ledes tænkte han; og da Konen taug stille til hans Spørsmaal, saa var det ham en velkommen Anledning til at overskjælde hende.

«Saa du vil ikke engang svare mig. Dau vil

vel til disse skarve Skyldfolkene dine og klynke

og klage dig! Jeg siger nei; bliv hjemmel» «Jeg vil til Præstegaardens — sagde hun, R(.

186

men angrede i samme Øieblik, at hun havde. sagt det. «Du vil afsted og beklage dig for Præsten! Ha!l hal. Du synes ikke om at jeg nu holder dig i Tømme, og ser dig paa Fingrene. Vil 'forlange Skilsmisse kanske ! Velbekomme. Du kan gaa, naar du vil, men Hest faar du ikke. Jeg var engang saa galen, at jeg skydsede dig til Storli, men fra Storli faar du skydse dig selv uden jeg skulde skydse dig med en GarStaur, anden Skyds faar du da ikke af mig efter denne Dag» — Han 1o, som naar en Hest knægger.

eNu er nok Aslak rigtig i Godlunet sit» hviskede «Luggen» oppe paa Loftet. Alle fniste og 1o. Vi burde rigtignok ikke le ad dette», sagde «Luggens» igjen enu er det denne stakkers Konen det gaar ud over igjenn. Der blev stille paa Loftet.

Vreden vilde til at koge op i Torbjørg, men hun tvang den med Magt ned igjenn Det var hendes Barns Frelse det gjaldt. Hun havde lært at bøie sig under Korset, denne Kvinde. Hun sukkede flere Gange tungt, saa sagde hun stille:

«Jeg faar vel gaa da» —

«Gjør dets — sagde Aslak tvert, han var søvnig og træt, saa han ikke var oplagt til at overskjælde hende mere denne Gang.

Tidlig næste Morgen gav hun sig paa Neien med tungt Hjerte. Hun tænkte over hyem hun helst skulde henvende sig til.. Det er vist bedst jeg gaar til Torgeir Tveiten. Han har nok ikke

187

glemt at vi er af samme Ætten.: Han sendte jo Manden til mig med Støbet.

Ja, hun kom frem. Hun bad strakst om at faa tale med Torgeir i Enrum. Han fulgte hende ud i Ny-Stunen. Mad og Drik sattes frem, men hun kunde lidet eller intet spise. Torgeir forstod nok, der tyngede hende,; men han forstod ikke at hun saaledes kom gaaende som var hun en Hus- mands-Kone.

eMen at du kommer gaaende, da Torbjørg».

Hnn sukkede. «Jeg kunde ikke faa Hesten. Aslak havde saa nødigt Brug for den i Dap».

Torgeir smagte paa dette, og det lod ikke til

at !han fandt Svaret fyldestgjørende. «Dette er

lidet troligtt; men det er vel som Ordet gaar,

. at Aslak er bleven vond og lei med dig paa det Sidste».

Hun svarede ikke.

«Ved Aslak om hvor du agter. dig hen?

«Ja».

«Du vil til Præstegaarden? Det er gaaet galt med Staali igjen?» han sagde det med saa mild en Røst, at det gik Torbjørg til Hjertet. Hun brast i at græde, og hulkede et neppe hørligt : jal»

Dette var saart at tale om, og Manden vidste ikke rigtig, hvorledes han skulde tale et Trøstens

"Ord til hende.

«Hvad siger Staali til dette?» «Han angrer, og lover godt, stakkar! Det er

. g8

min Skyld. Herre Gud hjælpe mig! Det-er ikke godt at stjæle Manden ud af Ætteni..

«Sandt. Ved Aslak om, hvad Staali nu har gjort ?»

«Jeg tror ikke dets.

«Hvad har han ellers før sagt til Staalis Adfærd han brugte med Flid de Ord, som mindst maatte støde Moderen, thi han saa, at hun var nedtynget nok før, om ikke ogsaa han lagde Sten til Byrden, og rev i hendes Hjertes aabne Baar.

«dJeg kan ikke sige det det er altfor grue- ligt, men jeg tror ikke han har saa meget imod det, naar det kunde blive skjult»

«Jeg tænkte dets sagde Torgeir.

Hun græd.

«Sæt din Lid til Gud. Gutten er da saa ung endnu, og det er at haabe, at han vil vende om, naar han faar bedre Vid for sig. Dette her vil da vel ogsaa være ham en god Ierpen og han vil tage Skræk» —

«Give Gud, det var saa vel !»

«Bed og haab». !

eMen hvorledes vil det gaa mig med Præstenl Jeg kan ikke skjønne hvorledes jeg kan faa frem et Ord».

€4a, det vil gaa godt trøstede Torgeir -Præsten er en snild Mand, han vil glemme og tilgive Du har vel ogsaa- forsynt dig med skavidt Penge, at de vil tale din Sag, saa slipper Staali nok frem». !

180

Hun havde ikke Penge. Og hun bad Torgeir hjelpe sig. Han vår strakst villig. Hun fik Penge og Hest. Saa kjørte hun da afsted til Præste- gaarden.

Der stod det slig til, at man var kommen paa Spor. Rygtet om Dragsmaalet naaede ogsaa Præ- stegaarden, og noget efter hørtes at Ljot havde fundet et Sølvstøb. Alt dette faldt, baade hvad Tid og Sted angik, slig sammen, at man ikke kunde undgaa at mistænke Staali for Tyveriet.

Torbjørg naaede frem, og hun meldte sig paa Præstens Kontor. Dette satte Segl og Navn under Præstens Mistanke, og han vidste, hvad hun vilde. Hun hilste med stor Ærbødighed, og stod der foran Præsten bleg og knuet.

Han modtog hende meget venligt, thi det var en snild og omgjængelig Mand, der aldrig over- fusede nogen rig. Han bad hende at sætte sig, hun gjorde saa, men hun fandt ikke Ord at begynde sit Ærinde med.

' Han forstod dette, og fandt at han burde hjælpe hende paa Glid. Det gjorde han skaansomt og blidt.

«Det er om Sønnen din, du. vil tale med mig i Dag?»

«Jar sukkede hun.

«Det er en flink Gut, og jeg synes meget godt om ham. Er det saa. at Fristelsen er: blevet ham for stærk, og han har bukket under igjen ?

eAk jar hun famlede skjælvende i sin

190

ELomme «og her er Støbets 1. hun fik ikke frem mere, men brast i Graad.

«Nu, nu, græd ikke» trøstede han « jeg tænkte ellers at Staali havde vundet Seir over

denne Synd for bestandig, thi jeg har ikke hørt

noget sligt om ham paa en Tid»

«Nei jeg- haabede ogsam det samme» — hulkede hun.

«Tab ikke Modet og Haabet, min gode Kone, han er da endnu saa ung, og alt kan blive godt» han talte saa venlig, at Torbjørg maatte se bort paa ham, for at overbevise sig om, at det virkelig var Præsten, der talte. Hun fik Mod til at sige: «Præsten faar være saa inderlig snild at glemme og tilgive».

Præsten. saa paa hende, som havde han ventet noget andet. Hnn er rig,; og det kommer nok til Slut, tænkte Præsten.

Torbjørg var saa forvirret,; at hun rent havde glemt Torgeir Tveitens Raad: »Kast 10-Daleren paa Bordet, og alt vil gaa godt og vel hos Præsten». Han kjendte ham; men det. gjorde ikke Torbjørg.

Jar sagde Præsten sjeg skal tage Gutten og alvorlig forholde ham han Feil, det tænker jeg nok vil hjælpe».

Torbjørg blev ræd, det var Sønnens Ære det galt, det gav hende Kraft og Mod. Og hun sagde hastigt:

«Men ikke agkn jeg vil ikke kunne b det, Folk vil faa nok at sige alligevel» hun skalv, saa Stolen dirrede under hende.

¹yr

(

191

Præsten sendte hende atter et forventnings- faldt Blik. Taalmodighed Venlighed vil dretts mest, saa sagde han:

«Forstaar sig, det skal ske i Enrum.

t&0Og han slipper alligevel frem til Konfirma- tion bad hun aandløst, ængsteligt.

Endnu intet. Det gav Præsten ringe Tanker om hendes Forstand og Opdragelse. Men han var stærk !i Troen og Haabet, og sagde bestandigt ⁸i

«Om han angrer og lover Bod og Bedring, saa - Hvad siger han ellers selv ?»

«Han angrer og græder bitterlig, ja er næsten færdig til at dø af Angst og Skamfuldhed, saa jeg er rent ræd for ham men han glemmer saa fort».

«Saa det var godt at høre at han angrer». Der blev en Pause. Torbjørg sandsede sig, i sin aandløse Hast for at redde det Barn, havde hun glemt noget, hun rødmede, tog Tegne-Bogen, og lagde 10-Daleren paa Bordet: «Om Præsten ikke vilde forsmaa dette og saa have denne Sag tilgivet og glemtr: .

Endelig kom det. Præsten smilte, strøg Pen- gene til sig, og sagde: «Tak! Det er nu ellers ikke om Penger at gjøre. Men siden Gutten angrer saa, og er bedrøvet, da vil der vel blive en Raad til at konfirmere ham».

Han indbød hende til at blive til Middag; menr hun undslog sig, og takkede.

Besynderligt! hun hilsede ikke Præsten: med den Ærbødighed, da hun reiste, som da hun kom.

192

Meget godt var det gaaet med hendes Ærinde, Præsten fulgte hende til Døren, og nikkede venlig, idet han sagde: eFriskt Mod min gode Kone, kanske bliver Staali No. 1 paa Kirkegulv et aligevel». —

Og dog kjørte hun fremover i tunge Tanker. Naar vilde dog dette ende? Var det mak bare Begyndelsen til hendes Barns Synder og Ulykker ! Vilde han ende som voksen Forbryder i Bolt og Jern? Saart at tænke paa, og tungt at ahne — hun foldede Hænderne og bad, men Troen var svag. Hun tænkte i det samme paa Præsten. Vilde han kunde hjælpe? Hun vidste det ikke, og fandt ingen Fred.

Staali gik hjemme og drev, han ventede saa paa sin Moder. Hvad vilde hun bringe,: ja, hvad vilde hun bringe ?

Hun kom hjem, mørk og bedrøvet. Staali blev ' ræd.: Han tænkte: hun bringer ikke noget godt Budskab. Angst og Uvished pinte ham, og han vovede sig ikke til at spørge. q

Moderen forstod det, hun tog ham ene, og sagde:

«Præsten tænker jeg vil glemme og tilgive, men du faar bede ham saa vakkert om Forladelse, og tage til Hjerte de Formaninger han vil give dig».

«Faar jeg ingen Straf — spurgte Staali aandeløs.

«Jeg tror ikke det». !

«Gud velsigne dig, Mor, det har jeg dig at takke for han vilde kaste sig til hendes Bryst.

198

Men hun holdt ham tilbage, og sagde: «Mig har du intet godt at takke for, Gud bedre mig saa sandt. Ond! ond! er din Arv» hun vendte ham Ryggen, og gik. Han stod tilbage i en slig Mangel af Forstaaelse af dette, at han rent blev svimmel.

Om lidt vendte hun sig, og sagde: «Tak Gud, om du nogensinde vil og kan takke». Saa gik hun, men Staali saa at hun græd.

Hun var en lang Tid fremover mere stille, og græd oftere end vanlig, thi Ansvarets Vægt for sit Barn var over hende. Hun mægtede ikke at skimte mindste Lysning paa sin Livsvei, hun såa bare Synd og Mørke og Herrens Vrede.

Men Historien om Sølvstøbet för Bygden randt, og Folk tog til at tvile paa Staalii Dette vilde ende galt. Det var ikke Barnestreger længere. Det var Synd om slig vakker Gut! Og af. saa godt Folk! lagde somme til. Det bliver nok en j anden «Tjov-Eiriks sagde andre I Lag og Leg var Staali Mester, og mange l var der som var misundelige paa ham. Saa næse- kastede de ham «Sølvstøbet og «Sølvkniven. — og han maatte rødmende tie, og liste sig bort. j Men somme Tider kogte Vreden op i ham, og han I riåndjulede Spotterne. Det gjorde bare ondt værre, ] Næst under Konfirmationen blev han klaget för Præsten: han havde næsten skamslaaet en af sine Kamerater, der eggede ham med et Nid-Stev:

] Aa Stasli Storli, kante Karen ] Stal Sylvarstanpi i Præstegaren. " 18

194

A.a sia kasta han Staupi burt,

Aa fekk Hogg av Præsten, saa hev eg spurt.

«Hug skal du ogsaa faar sagde Staali med dirrende Maal. Saa tog han ham og julede ham slig, at han laa paa Veien.

Han blev klaget. Atter maatte der Penge til, atter fik Staali Skrub. Dette tog han dog lettere, end første Gang. Og han lovede ved sig selv at stjæle skulde han aldrig mere. Saa skulde Folk slippe for at haane og spotte ham derforl Han skulde vise dem, at Staali var Karl som kunde lade det være!l Hvad var det? En Tanke greb ham: Er dette ret? Er det '(derfor du ikke vil stjæle, at Folk ikke skal le ad dig, og for at vise din Magt

«Vor egen Kraft er intet værd

Vi maatte snarlig segner havde hans Moder saa ofte sjunget, medens hun sad ene og Mismodet var over hende. Det randt ham nu saa levende i Minde. Og han tænkte paa sin Mor, al den Sorg og Nød hun droges med, og at han ogsaa havde lagt Sten paa Sten til hendes Byrde. Det brændte ham i Sjælen. Hun havde ogsaa lært ham: eDu skal ikke stjæler Det var Gud, som havde sagt det. Han blev ræd, saa han blev ydmyg, og mindedes sin egen Afmagt i Fristelsens Stund. Hvor var da hans Magt, hans Mod? han havde pralet af i sit Hjertes Tanker ! ⁶

Han skammede sig, blev liden, og. sukkede til Gud. Han vidste at Folk talte meget ondt om

195

ham, o, det var saa tungt at erkjende, at det var ' vel fortjent! $ !

Senest fik Aslak at vide Historien om Støbet, da de fleste undgik at omtale det for ham, af Medlidenhed mod hans stakkels Hustru. Thi alle vidste, at han var ond mod hende, og at han vilde give hende Skylden for dette som for alt andet ubehageligt, der hændte ham og hans. Men han fik det dog at vide, og der blev et syndigt Leven mellem ham og Torbjørg. Han sagde ikke noget videre til Staalii Sagen var at han næsten havde opgivet Haabet 'om Staali, det vil sige ,. Haabet om nogensinde at faa ham til at bryde sig om Penge, slig som han selv gjorde. «Han Staali er og blir et Dumhoveds det var den stadige Vise eaf ham blir der ingenting».

Følgelig glædede det ham hnhæsten bare, at Staali stjal, slogest og bar sig ilde. Det sandede jo hans egen Spaadom: «af Fant blir Fant». Staali slægtede ikke paa h am, det var vist. Det maatte vel være paa Moderen, da. Ja, hende var det. Der kunde hun se, hvad det blev af hendes Søn! Hun ødede selv, og saa havde hun Afkom efter sig, som skulde sørge for at øde det, hun ikke rak at søle bort! Han arbeidede sig op i Raseri. Og alle de Penge, der nu atter var gaaet til Præsten. Det var ikke til at holde ad. Han segte hende op i Enrum, overskjældte hende, og 'da hun saa smaat søgte at tale et Kjærlighedens et Sandhedens Ord til ham, greb han hende, og slog. Hun fik 'Nåade til at dæmpe ¹ Vrede:

] *

196

hun skjældte ikke igjen, hun bad ham med Taarer i Øinene, ikke at nedværdige sig slig. Han slog 'bare værre og værre det var i Fjøset. Torbjørg gav ikke en Lyd fra sig. Jeg har ikke fortjent dette af Aslak, men jeg har dog fortjent dette og meget mere for min store Synd. Det hevner sigt Det hevner sig, dette Løgn-Ængteska bl Denne Tanke pinte hendes Sjæl, saa hun ikke følte Slagene. Da gik Døren op: en af Jenterne komind.. .Aslak holdt inde, brummede, og gik. Torbjørg gik ogsaa ind, men med saa vaklende Trin, at Pigen, som stod og saa efter hende, Gang paa Gang. var færdig til at springe til, for at understøtte hende. Men hun vandt dog ind uden Hjælp.

Hun sukkede til Gud i sin Sjæle-Nød, hun gnskede at dø, men frygtede dog for Døden. Hun. var ved Afgrundens Rand, der var ikke en Haars- bred mellem hende og Fortvilelsen. !

Der var ogsaa en anden Kvinde som led; det var Gunhild. Disse stygge Fortællinger om Staali, som gik Mand imellem, gjorde hendes Kinder blege, og hendes Sind tungt. Hun kunde ikke faa disse Fortællinger ud af Tanke og Hu, de pinte hende om Dagen, de kom om Natten, som en Mare, lagde sig over hende. i tunge Drømme, der vilde kvæle hende og rev op i hendes Sjæl, saa hun ofte vaagnede med et Angstskrig.

Thi hun elskede Staali af sin hele Sjæl; og denne Kjærlighed var gammel; den var siden den Gang Staali først tog hende, det fattige rædde

lg] Barn i Forsvar mod den vrede Skolemester. Hvor hun havde holdt af ham alle Dage siden! Med hvilken- Tillid og Tryghed hun saa op til haml! Med hvilken Ærbødighed! Thi hun var saa fattig, ringe og uanrelig, syntes hun, men han var saa j staut og saa snil og god, (

Hun vilde ikke tro paa hans Tyverier. Da hun endelig sidst nødtes til det, saa skjulte dog hendes Kjærlighed Syndernes Mangfoldighed, og hun tænkte: det vil nok rette sig med Tiden, 'naar han faar mere: Vid for sig.

Nu saa hun, at det ikke rettede sig, men blev værre og værre. Hvorledes vilde det ende? Han stjal, han sloges — maatte hun ikke rive ham ud af sit Hjerte, hvor meget det end smertede? Hun kunde ikke! Nu først følte hun ret, bvor kjær han var hende.

Men brød han sig noget om hende, den fattige, simple Pige? Der var ikke talet et eneste Ord om Kjærlighed dem imellem, og dog vidste hun det saa grant, at ban elskede hende, vidste det med saadan Tryghed, som havde han bekræftet det med mange Eder.

Thi den unge kvinde- ahner saå sikkert, saa meget, at det ofte giver hende Udseende af at være en Smule alvidende.

Medens Staali gik og kvælte sig med Tanken- "hun elsker mig slet ikke, saa vidste hun seier- sikker i sit Sind: han elsker, han elsker mig!

Men tør jeg engang modtage hans Kjærlighed ? Det pinte hende. Hun sørgede og græd, men

198

tabte ikke helt Haabet, Hun bad til Gud, at han vilde hjelpe Staali ud af Fristelsen, og befæste ham i det gode. !

Aarolilja, ho site aa græte Som Doggi drype av Grein, Suti ho tærer Bringa hennes, Dagar aa Nættar ti Mein.

Aarolilja, ho site aa græte Som Doggi drype av Kvist: Trolli vi drepa min unge Gute, Hjelp 'n du kvite Krist!

Aarolilja, ho site aa græte Som Doggi drype av Blom ! Unne meg Gud den einaste ein Eg gav i Hjarta mit Rom!"

Soli skjine, Fuglanne synge,

Ho eige den Hjarta gav Rom I Gleda so synge ho Aarolilja, Aa blømer som venaste Blom.

Saaledes sang hun ofte, og Haab og Mod vokste i hende, men san kom mørke Stunder. Turde hun modtage hans Kjærlighed? Det kunde blive noget saa skrækkeligt, at hun ikke vovede at tænke Tanken helt ud; Om hun bandt sig til ham, og det onde skulde overvinde ham!

Haun havde ligefra hun var Parn, idelig hørt gjentage om Staali og andre: der vanskeligt at stjæle Manden ud af Ætten. Nu, hun var voksen,

199

tænkte hun over dette. Hun lagde sammen alt det onde, hun havde hørt om Aslak Storli. Hvad Under om Sønnen slægtede paa sin Fader! oOg sa4 staut og snil Gut som Staali var! Haun har- medes over hans Fader, og sukkede: Gud give Staali havde været af en anden Ært, om han saa havde været aldrig saa fattig q

Hun elskede, men der blandede sig mange stygge Spøgelser i hendes Kjærligheds Drømme. Men det værste af disse Spøgelser var Aslak Storli han kom tidest frem, han kastede størst Skygge, hans Haand greb efter hende, og denne Haand var altid, syntes hun, tilsølet med Blod !

IX,

At Kvinde-Elsk æ Livsens-Salt Mi. veit fraa gaamol Ti

Naa gjell' de som de alli galt, Naa ska den Gauten fri.

Staali var konfirmeret som No. 1, og godt svarte han for sig af Bogen, saa alle maatte erkjende, han var værd den Plads, han fik.

Alle vare tilfredse, bare Aslak fandt, det havde kostet svært mange Penge «som jeg ligesaa godt kunde have kastet midt i stride Fossen sagde han.

Staali kjendte sig voksen, frank og fri. Vak- krere Karl havde ingen seet. Han maalte næsten sine tre Alen, rank voksen og hærdebred. Stærkt

200

Haar, en fint krummet Ørnenæse. og graa Øine. Der laa et Udtryk over Ansigtet saa godt, at han straks vandt Folk for sig. Iagde man nøiere Mærke til vilde man finde at Ansigtstrækkene vare meget. livlige og bevægelige, og at hans Læber nu og.da skjælvede. let, hvad der tydede paa Heftighed og Ubestemthed.

Han kom nu oftere end før ned i Bygden og deltog i Ungdommens Moro. Og han bragte Liv i Legen. Der fandtes ingen som traadte Hal- lingen saa let og vakkert som han, og saa høit var der ingensteds til Loftet, at jo han satte Foden under, saa det dundrede. «Og saa let som han er at dandse med» — kviskrede Jenterne, og sendte ham stjaalent milde Blikke.

Men det ærgrede ham, at han aldrig saa Gunhild Bakken med nogensinde. Hvorledes kan dette have sig tænkte han. Han kom ikke til⁵ at tænke paa, at hun var Fattigfolks Barn, der havde noget at sysle med, og nødig kunde afsees hjemme - endog en Søndagsaften. Hertil kom, at hun, som vi ved, havde noget tungt at trækkes med, der gjorde at hun ikke havde saa stor Lyst heller til at deltage i Ungdommens Moro.

Med skal: hun, tænkte Staali, jeg vil tale til hende derom. dJeg vil bort til Bakken nu første Søndag. Saa længe der er siden jeg var der ! Mon Gunhild er den samme? Vil du le ad mig nu som før? Bringen snøredes' ligesom sammen paa ham: mon hun elsker mig? Han kom til at tænke paa sine sidste Bedrifter. Det gjorde ondt

201

i Hjertet: Dua bærer dig ikke ad, saa hun kan elske dig. Nei! Neil. Men det skal blive 'ander- ledes. Han maatte synge for at faa Luft:

Ei Jente eg heve i Minne, Ho æ so vene aa varm; Sæl æ den Gute deg vinne, Aa sova maa i din Arm!

Jeg vil se hende igjen.. Men jeg maa faåre forsigtig. Han mindedes, hvorledes det var gadet ham sidst, da Faderen næsten havde slaaet ham ihjæl. !

Saa var det en Lørdag Eftermiddag, - Staali stellede sig til at fare, Aslak blev opmærksom:

«Hvor skal du hen >

«Til Bygden».

«Hvor der?»

«Til Tveiten».

Saar sagde Aslak med tvilende Tone, det lod ikke til at han. troede ham.

Staali reiste. Han tog Veien til Bygden, og falgte den langt fremover. Dette var heldigt, thi Åslak stjal sig efter ham, for at. ge, om han virkelig reiste til Bygden; han havde en stærk Mistanke om, at det atter kunde gjelde et Besøg paa Bakken. Men da han havde fulgt efter næsten halvveis til Bygden,; vendte han om igjen, og kjendte sig tryg denne Gang. «Men det gjælder

]. at passe paa Galningen» mumlede han, idet han

ruslede hjemover. Staali havde som en Ahnelse om at Faderen

202

spionerede. Lad mig saa ligesaa godt reise til Bygden, tænkte han. Jeg kan vel et rinde finde paa. Og saa kan jeg være paa Bakken ! imorgen tidlig. i

Det var den vakreste Vaarkveld. Fuglene sang og Græset vokste saa hurtigt, at det svedede klare Dug-Perler. Blaa- og Hvid-Veis stod og nikkede venligt i Aftenvinden bag Krat og Buske. Udover Vollerne lyste Viol, Ranunkel og Løve- tand. Fra Lien duftede Rogn og Hæg. Et Liv, en Munterhed laa over det hele Landskab, som stemte Sjælen til Glæde.

Staali kom til Tveiten. Han blev godt og vel modtaget. Torgeir var en rig Mand, og en klog og skjønsom Mand, der var vel anseet i Bygden. ! $

Staali sad tænkte paa, hvad han vel skulde finde paa til Ærinde.

Torgeir sad tænkte paa, hvad Staali vel havde til Ærinde, saa sent. Mon han allerede gaar paa Frieri, tænkte han. Hans Datter, Margit, var nettop voksen, og en stor ferm Jente var hun.

Han tænkte videre: om saa er, da :er jeg ikke meget glad i det, han faar vente. Jeg vil først se, hvad det blir til med ham. Han passede altsaa paa, at Staåli ikke blev ene med Jenten, eller fik Anledning til at tale med hende.

Den Møie kunde han have sparet sig, Staali gjorde ikke mindst Mine til, at det var Datteren, han søgte. !

«Jeg skulde ellers høre, om du kunde være

2083

villig til at tage Blakken vor i Beite i Sommer. Den er saa uregjerlig, at vi ikke kan have den sammen med de andre Hestene?

Torgeir sad tænkte en Stund. Saa sagde han:

«Det kunde vel blive en Raad til det. Jeg fik da sætte den ud i Lang-Heien».

«Det var brar sagde Staalii Saa faldt han hen i Taushedi Hans Tanker vare langt borte.

«Det var en morsom Karl» tænkte Torgeir, han sad strakte sig og gabede.

«Der er nok bedst du faar komme tilsengs» sagde han, og fulgte Staali ovenpaa.

Det var et pent Kammer, blaamalede Vægge, . hvidt Loft. Et stort Skab med Sølvtøi, stod i det ene Hjørne, en stor Seng, der gik helt under Loftet stod i det andet.

Staali kastede et flygtigt Blik paa Skabet, blev rød, medens det för ham koldt nedad Ryggen. Han havde adskillige ærgerlige Minder.

Torgeir saa paa ham, han var ikke langt fra at forstaa, hvad der foregik i Staalis Sjæl.

«Godnat! Sov vell sagde han, og gik. Staali hørte han vred Nøglen om i Døren. Han ventede til han var gaaet ned Trappen, saa gik han bort til Døren. Jo, ganske rigtig! han var 'indelaaset. Dette var da ærgerligt, og der for

mange underlige Tanker gjennem hans Sjæl. Mig i skal de ikke fange saa let.

I Beite paa Græsgang.

(g04

::Han kastede sig fuldt paaklædt paa Sengen, og ventede til alle var gaaet tilsengs, og alt var! blevet stille h , Saa steg han frem paa Gulvet; og listede sig

lydløst bort til Vinduet, og saa ud. Der var!' høit men Staali var spræk. Han aabnede Vinduet.. «Tak for mig, Torgeir Tveitens mumlede han, 'og hoppede: ned. Det drønnede i Marken, men som en elastisk Jtaalfjær sprang han op igjen, og var i et Øieblik bag om Husene. Torgeir hørtel: noget, han stod op og gik: bort til Vinduet, men!: saa intet, og lagde sig igjen Men .omMorgenen kom Torgeir op paa Lofttetj temmelig tidlig med den vanlige Morgendram till Gjæsten. Fuglen var fløien, Vinduet stod aabent.. Hans første Tanke var Sølvskabet, der, ligesom/r de andre Gjemmer paa Loftet stod aabent Derm savnedes intet. Besynderligt tænkte Torgeir. Men om en Stund syntes han; at han havde det, og lo med sig selv: pyt; Staali har nok villet paa Frieri til et andet Sted! Det var ogsaa sandt, skjønt det var til' et Sted, som Torgeir mindst drømte om. - Staali gik og nynnede paa en Sang. Det var tyst og stille i Skogen. Men det varede ikke længe, saa istemte ogsaa Fuglene i Lien sin Morgensalme. Duggen dryppede af Græs og Grene. Solen sprat paa de øverste - Fjeldtinder, medens Lierne nedenunder stod i et dirrende Halvmørke, der vilde have været spøgelsesagtigt om 'det ikke havde været fyldt med Fuglesang. Det gav ikke Rum fol

""g q )

h mm (

⁶on

CÉn. mm6m 6 q ⁰ w€EF&qm0

[

205

lysrædde Drømmey; thi Naturen rystede just af sig den Smule dagræd Drøm, som Vaarnatlten gjem- ¹ mer, og hilsede freidig den klare, klingende ¹ Morgen..

Gøgen kukkede i Stor-Aasen, det svarede borte I¹ fra Storli-Fjeldet.

«Sov inki, sov inki kvennhusmannel Sov inki av deg stondir!

Fyr dagjen lie,

Aa. sole' skri'e,

Aa Gauken gjel i Jusnlian

Um somri»

sang Staali, Det var et Stev, som han havde hort af Mor sin.

Han var nu kommet frem i Skog-Lien mellem ) Storli og Bakken. Hvad var det? Oppe paa Bjørnbræk-Nabben houkede det, saa at det 1jomede 1i Aaserne rundt om: Staali skalv i glad Be- ! vægelse, han kjendte Maalet, det var Gunhild. I Men, at hun var hert Hvor det dog traf sig heldigt! Han kjendte sig saa glad og let, at han gjorde det ene Hallingkast efter det andet. Om han svarede hende! Ja, det vilde han! Han houkede, en Gang, to Gange, og lyttede aandeløs efter Svar. Der intet. Han hørte sit Hjertes I Slag, mens han lyttede, ventede, længedes efter I mindste Lyd fra hende. Hvor han bittert følte Skuffelsen. Glæden för af ham, som et hullet Klædebon, han stod der nøgen og frøs: Havde han bedraget sig? Havde det intet: været? - Jo,

2006 :

han hørte en klar, klingende Bjelde. Det maatte være hun, som i den tidlige Morgen gjætede. Saa. tog han sig sammen, og sang med sin klare, klangfalde Stemme:

Eg för aleini i Skog aa Dalar, Daa høyrd eg venaste Jenta hjalar. I Gleda stroymde mit Hjarte-Blo, Fyr grant eg kjende de vene Ljo.

Han 1yttede efter Svar. Intet. Det blev skummelt omkring ham. Han harmedes paa Skogen, som havde slugt Lyden af hans Sang, og intet vilde give tilbage. Jo, en Hakkespet trommede en Nidvise om ham :paa en hul Tørfuru! Det var et Svar! Engang til:

Eg helsar Jenta der uppaa Nuten, 'Site ho ennaa aa lær at Guten T Dag eg kjæme som vaksen Kar, Åa so0 trur eg de, eg æ vær eit Svar!

Jo, der kom det fint klingende sammen med Bjeldeklangen: v

Eg selsar Guten, han fint maa fara Um han vi Jentunne ska 'n svara Eg lær 'ki aat ”'n! han svar ska faa, Eg minnas ennaa daa mi var sinaal

Saa. Hun mindedes det! Det var det bedste af altsammen. Da var det bare Glæde, Glæde og Skjønhedl At han havde havt Vinger, og kunnet

207

suse med stærke Slag op over Fjeldhanget lige i hendes Fang! Men han kom vel 'op alligevel.

. Nedenfor Bjørnbræk-Nabben randt en liden Elv. Nabben var ikke meget høi. Et Sted, hvor Elven slog en Bugt og dannede en liden Kulp Stille Vand, gik Fjeldhanget brat ende ned i - Elven. Ellers var den fuld af Skorter og Ur, og tilgreet med Løvskog: Silje og Birk, Rogn og Hæg. De trivedes saa frodigt der lige imod Mid- dags-Solen. Paa Nordsiden var der overgroet med Gran og Furu, og fortsatte sig som en lav Aas-

Ryg lige bort til det høie Storli-Fjeld. Veien til Storli-Sætrene gik om Bjørnbræk-Nabben, og man vilde fra gammel Tid vide, at alt gik ikke saa. Trigtig til her. Flere vare blevne fjetrede her: de. kunde ikke komme af Stedet. Og saa hørte de jevnlig slig vakker Sang og Fele-Spil inde i Nab- ben. Nogle havde.- seet Fjeldvæggen aabne sig, og inde lyste og glittrede det af Guld og Baølv. De Underjordiske holdt til her, mente Folk, som forstod det. Det var vakkert baade at se og høre der, det var vist. !

Det maatte Staali ogsaa sande. Da han næsten var kommet helt op, hørte han at Gundhild sang igjen, og det ganske nær ham. Han braastandsede bag en Bausk, og tittede frem: der sad hun. Sol- straalerne legede i hendes gule Hiåar. Hun sad. paa en Sten, og hun kjærtegnede et lidet Lam, som laa i hendes Fang.

Som søte Angen av Eple-Hagar De æ aa minnas si Baane-Dagar,

208

Dei Minni huggar meg Dagen lang Liksom Hegge:Blomar meg drys i Fang! Hvor hun har vakker, som hun sad der og

sang, og kjælte for Lammet. Der var et drøm- mende, ubestemt Udtryk over hendes Ansigt, . noget vemodigt, men saa man efter, da skinnede Glæden gjennem, Glæden over at- vide den bun elskede, og evig vilde elske, san nær. Det farvede . hendes Kinder med en frisk Rødme.

Hvad man især maatte lægge Mærke til hos hende var den fint tegnede Mund, med det gode, glade Smil; hendes dybe, kjærlige Øine, uden nogen bestemt Farve, nærmest at kalde staal-graa; rene og trofaste, glimrende som Morgen-Duggen ved Solopgang.

Han stod længe bare saa og saa, og glædede sig i hende.

Saa traadte han endelig frem.

«God Dag, og tak for sidst!

«God Dag igjens hun rakte ham Haanden uden at reise sig, uden at se op. !

Der blev en lang Taushed. Han fandt det vanskeligt at knytte en Samtale. De kjendte sig voksne begge to; Barndommens elskelige Lige- fremhed og Utvungenhed. var borte. Da kom hun til at mindes, hvorledes det var gaaet Staali sidste Gang, han havde villet til Bakken. Dette gjorde at hun først brød Tausheden.

«Saa tidlig nde og gaar»:

«dJas. !

«Kommer du bent hjemmefra?»

200

Aa ja saagodtsom det» «Og du er ogsaa tidlig paa Færde sagde han. C

«Ja, jeg havde lovet lille Olav, at jeg skulde gjæte for ham i Dag, saa han kunde faa være hjemme».

«Naa saa lever dau ellers saa vel Gun: hilds han skalv i Maalet, da han nævnte hendes Navn. ,

Hun mærkede det nok, og skalv af Glæde. Det var det jeg vidste, han elskede mig. Men i samme Stund blev hun ræd. Endelig sagde hun: aa ja, Tak!»

Dette var kort syntes han.

«Her er længe siden vi taltes ved nu, Gunhild.

«Her er saa jas.

«Hvad var det for et Stev du sang nys?

«Jeg ved ikke».

«Jeg syntes det gik i den Tone, at du min- dedes gamle Dage. Har du selv gjort det?»

«Jeg mener næsten» hun blev rød.

«Du kommer ihu da vi var Smaa, og legede sammen».

Ja jar hun sukkede.

«Da var du ikke saa faamælt som i Dag, Gunhild. Da 1lo da, talte og sang».

«Og dnu syntes vist jeg lo for meget».

«Gjorde jeg det, saa var jeg en Tul. Na Synes jeg dau ler for lidet».

«Mindes du hvad du nys sang :

«Site du ennaa aa lær at Guten? — 14

210

Han blev rød. Saa sagde han:

«Hæng dig ikke i dumme Ord».

«Aa neir — sagde hun.

Det gik istykker for dem. Lang Taushed. Endelig sagde han:

«Du mindes saa vel hvad jeg sang, da mindes du vel ogsaa dette :

«I Dag eg kjæme som vaksen Kar, Aa so trur eg vist han æ vær eit Svar».

«Hvad mener du?» hun saa op paa ham for første Gang i Dag, og det rigtig troskyldig, gom vidste hun slet ikke havd lan mente. Det vidste hun dog godt.

Hans Øine, og hver Mine i hans Ansigt sagde * hende tydeligere end tusinde Ord : jeg elsker dig ! jeg elsker dig !

«Jeg mener lad os tales ved som i gamle Dage».

«Jeg mindes ikke igjen, hvad jeg da sagde».

«Det er ogsaa det samme, men vi holdt af hinanden».

«Ja. Jeg tror det næsten».

«Skal vi ikke gjøre det endnu?»

Hans Maal blev inderligere. Hun svarede ikke.

«Vil du ikke forstaa mig i Dag, Gunhild ?

«Jo». i

«Og svare mig ?»

gab

«Saa svar mig?»

«Paa hvad ?»

7>g

211

«Gunhild ! Gunhild ! Jeg har elsket dig næsten saalænge jeg kan mindes. Jeg elsker dig af min hele Sjæl. Maa jeg faa Lov at. elske dig! Vil du være min? Vil du svare mig Ja»

Han satte sig ved Siden af hende, og vilde lægge Armen om hendes Liv. Hun sprang op, som var hun ræd han skulde smitte hende ved Berørelsen. Han lagde Mærke til det forandrede Udtryk i hendes Ansigt og hans Hjertes Slag standsede næsten i Skræk — for saa atter at banke som vilde de sprænge Brystet.

Hun stod der vakker, men bleg og alvorlig, næsten streng.

«Rør mig ikke!»

«Er dette Svaret» sagde han med lav Stemme-

du elsker mig altsaa ikke som faør, jeg har ofte ahnet. det, nu paa det sidste, og grædt».

«Meget er hændt siden sidst vi sanes»

Staali indrømmede det stiltiende, og blev rød ikke af Undseelse men af Skamfuldhed. Hun lagde Maærke til det.

«Jeg elsker dig, har altid elsket dig, og vil evigt elske digs. —

Staali sprang op i overstadig Glæde og vilde trække hende til sit Bryst. Men hun stødte ham fra sig, sax han nær havde tumlet overende. Hun var stærk.

: «Kom mig ikke nær!» «Jeg forstaar dig ikke, Gunhild?»

Har du tænkt paa, at jeg er en fattig, ringe ;

Jente?» 14"

212

«Ja, det ved jeg».

«Og du mindes hvorledes det gik sidst; du mindes din Far?»

«Jeg har godt for at mindes det».

«Om han jagede dig bort kunde du for- lade Storli og alt».

«Det vilde falde mig let, om du vil følge». Haån 'tilføede: «ikke alt, jeg har Mor med mig.

«Det tror jeg nokr hendes Ansigt fik et mildere Drag, hun sagde vemodigt, og blødt: «der er endnu ét, jeg kan ikke sige dig det, du vil skjønne hvad jeg mener» — Hun saa paa ham slig som hun saa tit havde seet paa ham, da de som Børn sad fortroligt sammen og drøftede sine smaa Sorger og store Glæder. Kun var Blikket endnu mere dybt og brændende.

Han blev fortryllet, men i samme Nu saa skamfuld, at han slog Blikket ned. Han forstod hvad hun mente, og kjendte sig liden og foragtelig Men hun stod høi og deilig for ham, som en Engel, som en Aabenbaring fra Himlen. !

Hun havde svaret og spurgt saa klart og greit, saa tilsyneladende koldt, at man vil undres. Sagen var at hun havde kjæmpet og lidt for sin Kjærlighed saa ung hun end var. Hun var længst paa det Rene med hvad hun vilde sige ham, naar han kom og bad om hendes Kjærlighede Hun - havde ventet ham, og hun vidste han vilde komme. Men hvad hun ikke var paa det Rene med var, eiiten hun skulde vise ham tilbage eller kaste sig til hans Bryst. Hun kunde ikke støde ham

219

fra sig. Det var beskere end Døden at tænke paa. ÅAk, om ikke dette gruelige havde været ved Staalil Hvor glad, hvor salig skulde hun da have kastet sig til hans Bryst! Thi hans lige fandtes ikke paa Jorden !

De stod der tause, de kjæmpede en t Kamp begge to. Det gjalt Lykken, Livet, Alt. Hun stod og saa paa ham, hun skalv, og Taarer blinkede i Øiet. Han vovede ikke at se op. Han var et Øieblik som alene, hans Hjerte hævede sig op til Gud i et Sunk om Kraft til en stor Be- slutning: Saa hævede han sit Blik op paa hende, og de mødte hendes underlig dybe Øine. Og n u veg ikke hans, han læste i dem Tro og Kjærlighed, og det styrkede ham. Han sagde med skjælvende Maal :

«Ja Gunhild, jeg ved hvad du mener. Og saa sandt som jeg elsker dig, og saa sandt som jeg ser, at du elsker mig, saa l)ver jeg dig her i Dag aldrig, aldrig at gjøre det merel! Vil du tro mig?

Ja jal! Jeg har altid troet dig»s, hun kastede sig til hans Bryst.

«Jeg kan ikke slippe dig, Staali».

«Gud velsigne dig, Gunhild ! han trykkede hende ind til sig.

«So sat dei der vake aa drøimde I Timar dei alli gløymde!»

De saa paa hinanden, gjørtegnede hinanden, og talte ikke meget. De trængte ikke til Talen.

214 De læste i hinandens Øine hvad de havde at sige hinanden: Jeg elsker dig! Jeg elsker dig !

Elvesuset lød op til dem. Fuglene sang om- kring dem, og Solen skinnede. Skogen stod og dirrede i Solskinnet, og udsendte en kvægende Duft over det hele. Friskhed og Glæde! Sol over Skogen og Sol over Sind!

Det suste i Luften. De saa op: det var en meget stor Ørn. Den svævede næsten ret over deres Hoveder. Men i samme Nu slog den ned, der hørtes et svagt Skrig: Lammet var grebet af Ørnens Klo. Staali skreg og kastede med Sten efter den. Til ingen Nytte; den satte ende til- veirs. Den fløi ligeover der Gunhild stod. Nogle Blolddraaber dryppede ned paa hendes hvide Lin. Ørnen var snart afsyne.

«Der er Blod paa Bryst-Dugen din».

«Jasaa. Det er af Lammet stakker, det var saa kjælent og snilt". Hun havde Taarer i Øinene. Dette var ikke langt fra at skiple Glæden noget for dem.

Var det et Varsel for kommende Dage ?

De satte sig igjen, og favnedes. Hun berørte med Haanden noget koldt: det var Staalis sølv- holkede Kniv, som stak ud af Lommen. Hun trak Haanden tilbage, som havde hun rørt ved en Øgle. Thi med ét kom hun til at mindes Historien med Kræmeren. En Hær af Tanker myldrede frem i hende, giftigt Kryb, der bed, saa hun krøb sammen som en Konvolvolus, naar Solen gaar ned.

Hun flyttede sig lidt fra ham, hendes Blik

215

hang ved Kniven. Han fulgte Retningen, og blev rød. Besynderligt, at han i Dag just havde den Kniv med! Han pleiede ellers skjelden at gaa med den. !

Nu knappede kan den af, reiste sig, og sagde: «saavist som du nu ser, at jeg kaster denne fra mig, saa vist haaber jeg til Gud, at jeg skal holde det Løfte, jeg i Dag har givet dig !»

Han kastede den udover Nabben ned i Elven, som randt under

Hun kastede sig til hans Bryst:

«Tak, Staalil Jeg tror det, jeg tror det! Lad os glæde os, se Sollyset, hvor det sittrer over Lynget!»

De kvak op. Hvad var det? De hørte en hæs Latter nedfra Elven. Saa lød det op til dem, i den stille Morgen, med hæst og skurrende Maal, følgende Vers:

Leit de bli ette Læti,

Ho selde seg sjov fyr Gaull, Ho gjek so kipi i Kjaæti, Snart gjenge ho sutefull.

«Bussen mælte de sagte paa en Gang.

«Er han med dig i Skogen?»

«Nei. Men det træffer undertiden at han rusler opover til Nabben, han har været noget bedre til at gaa i den senere Tid. Saa tidlig havde jeg dog aldrig tænkt, han havde været paafærde».

De flyttede sig unda, og gik med Kreaturerne bortover Aasryggen længere ud i Skog-Lien. Staali

2106

gik en Stund stille og tænkte over dette underlige Verset. Hun likte ikke at han var saa mut. Hun lo, og sagde:

' sSynes du ikke om Bussens Viser? dJeg har hørt at du lager Viser du ogsaa. Lad mig faa høre en!»

Han saa ind i dette gode, glade Ansigt, og maatte le han ogsaa.

«Kom saa med den».

«Hør saa efter»:

Du æ min Dagsens Tanki, ÅAa søte Naatte-Draum, Min heile Huge fløymer Imot deg i ein Straum!

«Det var ikke noget godt Vers».

«Syntes du det».

De legte og lo, som da de var smaa, men med endnu mere Glæde og Inderlighed over, Den Dagen blev ikke lang. Da Solen vilde til at dale undredes de over, at den imod Skik og Brug kom op i Vest: de mente det var Morgen, og det var Morgen, Livets straalende Morgen, varmet af Kjær- lighedens almægtige Sol.

Nils Buss havde, denne solvarme Søndag, tidligere end vanligt grebet sine Krykker, og var ruslet bort til Nabben. Han vankede saa tit der, nu da han atter var bleven saa vidt med Helbred, at han kunde gaa lidt. Han troede paa de Under- jordiske der, og haabede og ventede, at han kunde fræffe til at faa se deres Skatte eller faa noget

g ' I —

gig

af dem. Noget! alt vilde han have, derfor gik han med Staal i Lommen, thi saa snart han fik disse Skatte, som han vidste gjemtes i Nabben, at se, vilde han kaste Staalet over, og saa var han med ét igjen en rig Mand. Dette var hans . evindelige Drøm. Hvor han da skulde tugte, tærme, skamskjænde Aslak Storli!l Thi nu skulde.

ikke Pengene søles bort: Nu skulde han passe dem. Ingen skulde faa en eneste Skilling af ham. Jo, en, denne Gunhild Bakken; hun var saa snil og vakker, hun skulde faa noget meget. Hun var det eneste han holdt af i Verden, naar und- tages Penge. Og disse holdt han ikke af for deres egen Skyld, men fordi de kunde hjelpe ham til Herre over Aslak Storli.

Han holdt af Gunhild. Men han hadede Aslak Storlis Søn. Og han mærkede snart, at disse to. holdt af hinanden. Det skulde i Evighed ikke ske. Han skulde aldrig faa hende. Og hermed mente han, at staa paa Gunhilds Bedste, thi han vilde hende ikke andet end det som godt var. Men at faa Aslaks Søn, det vilde være hendes største Ulykke. Han vilde blive som Faderen, kanske enda værre.

Som han nu sad i disss og lignende Tanker op under Nabben, og solede sig, hørte han plud- selig Stemmer. Han var noget tunghør, men gav sig dog til at lytte efter, det bedste han kunde. Da kjendte han Staalis Maal, Hadet er skarpsin- digt og lethørt og han forstod det Hele.

Der för noget som et Lyn gjennem Luften,

218

midt frem for ham, og det pladskede i Elven. Hvad var det? Saa sang han Verset, vi nys hørte. Derpaa kravlede han sig nedover til Elven. Han stirrede og stirrede ned i Elven. Den var ikke meget dyb. Sidst fik han Øie paa noget, der var langt, smalt, sort i en Ende og blankt i den anden: det var Kviv-Stellet. Han karede og grov det med stort Besvær saavidt tillands, at han kunde faa Tag i det med Haanden.

Han tørrede Vandet af Kniven, Sveden af Panden, og satte sig, saa paa den, og tænkte. Han greiede ud og lagede sammen, fik fat i Traaden, og der for etslags Glædes-Grin over hans Ansigt. Han mumlede for sig selv :

«Sad denne Kniv der, hvor jeg helst vilde — hm! giv Tid, hvo ved hvad denne kan blive god til !

Han gjemte sit Fund omhyggelig og ruslede hjemover brummende:

Haatveit de store aa vene, De gløymer eg alli paa Jor Aa alli eg gløymer deg Aslak, So stygt som du mæ meg for!

X. Hou ! naa æ eg lette, ja naa æ eg gla, Den Jenta eg elska, ho svara meg Ja So kve-e den Guten, men Trolli lo : Kom hit! skal vi nappast um de vi To !

Der var kommen en Glæde og Freidighed over Staali, som Moderen snart lagde Mærke til.

T -

210

Der var en anden, og renere Klang i hans Sang og Latter nu. Moderen ahnede, hvorledes det hang

:sammen, og hun glædede sig, og bad til Gud, at

han vilde holde sin Haand over hendes Barns Kjærlighed.

Det varte ikke længe saa sjurgtes det over Bygden: at Staali havde friet, faaet Ja, og var forlovet med Gunhild Bakken. Og de Fleste rystede paa Hovedet til dette, og mente, at det var sør- geligt som den Gutten kastede sig bort, baade paa den ene og den anden Maade. At tage en Husmands-Tøs, som knapt eiede Klæderne paa Kroppen, han, som var Bygdens rigeste og vak- - reste Gut! Havde nogen hørt saa galt!

Dette harmede Folk, især dem, som havde

giftefærdige Døtre.

Aslak gik i den Mening, at Staali havde friet til Margit Haugen, og det syntes han ikke saa ilde om. «Hun er rig. Der er nok rigere Jenter, end hun, men dette gaar dog ans — mumlede han.

Dette benyttede Staali sig af: Han lod som han gik til Bygden, men slog straks Krog paa Veien, og gik til Bakken. Faderen ahnede intet.

Men sidst fik han dog vide, hvoriedes dette hang sammen. Han blev ligbleg af Vrede, men sagde intet strakst. Sønnen var i Skogen. Aslak stod en Stund, han skalv af Raserii «Fanten har narret mig alligevel han skal faa føle det

dog, det er vel Skarve-Moderen hans, som har

hjulpet ham, skal du ser — mumlede han. Han

220

gik ind. Der var ingen i Stuen. Han saa ud i Kammeret. Der sad Torbjørg.

«Saa. Der sidder du, som vanlig, og intet bestiller Ved du om at Staali gaar og slænger paa Bakken ?» $

Hun taug, og saa ham trofast og godt ind i 1

Øinene. Hun saa at han var mere end almindelig vred. Men hun ræddedes ham ikke. Man frygter ikke for den, som man har tabt Agtelsen for.

«Svar!» skreg han.

Hun sendte ham et tungsindigt Smil, men taug.

«Svar! Hører du ikke!» — skreg han værre,

og greb hende i Hærderne, og rystede hende.

«Ja, jeg ved om det».

«Og du har vel advaret ham, bedet ham, truet ham, at han ikke skal komme der?»

«Nei» sagde hun roligt.

«Saa. Jeg kunde tænke det. Holder vel med ham i dette ogsaa. Din Hund du er!»

Han rev hende ned af Stolen, og sparkede til hende med Foden for Brystet saa hun skreg.

Men Aslak stormede ud, og lod hende ligge. Han kunde ikke bie til Staali kom hjem fra Skogen, men för afsted for at træffe ham. Han betænkte: jeg kan dog ikke tage og prygle ham i Tjenesteguttens Paasyn. Jeg maa finde paa noget. Da han kom i Nærheden af Stedet, hvor de kjørte, sana han kunde høre dem, gav han sig til at hnje og skrige som det galt paa Livet.

i ø

"ge1

«Staali! Staali! kom fort hjem, Mor din er blevet saa syg!»

Staali hørte det, kastede Tømmerne, og tog Spranget. Men han tænkte, medens han sprang: bryder han sig saa svært om det, at Mor er bleven syg. Det var besynderligt.

Han kom snart frem, hvor Aslak stod, sved- dryppende rød i Ansigtet; og Øinene havde Udtryk nu, de vare onde. Staali fik en ubestemt Mistanke.

«Hvorledes er det med Mor?» spurgte han aandeløs. .

«Hvorledes er det med dig» sagde Aslak og grinte.

Nu skjønte strakst Staali, hvad der var i Vei: han har faaet vide, at jeg gaar til Bakken. Nu ja, ligesaa godt først som sidst, tænkte Staali.

«Er saa ikke Mor syg?

«Aa nei, men dau skal snart bli klein».

.§aar sagde Staali meget rolig.

Dette æggede end mere Faderen. Han havde ventet, at Staali skulde have skjælvet for ham nu. Men bi lidt, tænkte Aslak, han skal snart skjælve.

«Du gaar til Bakken?

Der kom det, tænkte Staalii Han svarede: «janr.

«Og det vover du saa bent, at sige mig lige i Øinene, uden mindste Skam!»

' eDu spurgte».

«Hm! Ja. Og du tænker til at tage denne ! Fillejenten? at gifte dig med hende? at drage hele Pakket hid til din Faders Gaard?»

222

«Jeg gjør saa, jar sagde Staali, han fandt Moro i at tirre ham, thi nu kjendte han sig Karl for at holde ham fra sig, om det skulde være

Meningen at Faderen atter vilde banke ham. Og

det var Meningen.

«Jeg vil ikke spilde flere Ord paa dig det hjælper vel ikke noget men jeg vil banke dig det skal vel hjælpel Aslak var saa vred, at Ordene kom frem stødvis, thi han kunde næsten ikke tale.

«Du mener de — sagde Staali, med stor Ro.

«Jeg gjør saar hvæsede Faderen, og greb efter Sønnen. Staali veg unda.

«Jeg varer dig, at du ikke lægger Haand paa mig! Jeg har faaet nok Prygl. Du mindes vel sidst! sagde Staalii han blev rød, hans Øine lynede, thi Vreden begyndte at tage ham.

«Du fik ikke nok Prygl, i Dag skal dn faa Resten !I» Aslak gik nu efter Staali, som. nu ikke veg. Aslak tog ham i Hærderne, og vilde bøie ham ned med ét. Det gik ikke. Staali havde endnu ikke taget igjen.

«Vil du da endelig slaaes? sagde Staali, fremdeles roligt.

eNei, men jeg vil banke dig?»

«Jeg har sagt dig, Jeg tager ikke Bank meren.

Aslak brød paa. Saa maatte Staali tage igjen. Han greb ham over begge Armene og holdt ham ud ifra sig.

«Jeg vil ikke slaaes med dig. Dnu er, des-

223

værre, min Far. Ellers skulde jeg nu have banket dig, til Tak for sidst..

Aslak spændte og skreg: «Mener du, at være. Karl for mig!»

«Jeg tænkte det. Vær rolig, og ti».

Men han bar sig værre og værre.

Da tog Staali og bøiede begge hans Arme. opad i Linje med Hovedet, derpaa bøiede han dem sammen, og Hovedet pressedes mellem; saa Blodet sprang af Næse og Mund, og Aslak seg i Knæ. Han var blaa i Ansigtet. -

«Er det noks — sagde Staali.

Aslak vrængede ad ham, men svarede ikke.

Om en Stund samlede han sig sammen, reiste. sig, og sagde: eVil du love mig at lade denne. Jenten fare?»

«Nei, og atter nei!»

«§aa vil jeg ikke mere se dig for mine Øine. Du reiser fra Storli, og det endnu i Dag, det er saa meget du ved det

«Jeg faar vel finde mig i det» — sagde. Staali.

Aslak vendte sig fra ham, og gik hjemover.

Staali fulgte langsomt efter.

Om en Stund vendte Aslak sig om: Dnu skal ikke gaa ind hos mig merel»

*Jeg maa tale med Mor».

: eDet faar du ikke Lov til».

«Prøv at holde mig tilbage, om du kan».

Siden tang Aslak. De kom hjem, og gik begge ind i Stuen.

224

«Jeg maa tale med dig, Mor» - sagde Staali, med saa rart Maal, og saa underligt Blik, at Moderen straks forstod at der var hændt noget.

De gik ud af Stuen. Staali fortalte, hvad der havde hændt mellem ham og Faderen. Tor- bjørg græd:

«Jeg ahnede det vilde kommer.

«Ja, og jeg maa bort endnu i Dag.

«Vent, vent, til imorgen idetmindste!»

«Nei, det hverken kan eller vil jeg. Jeg glæder mig til at komme bort fra dette Trold».

0, hvad skal det blive af mig, naar du reiser!l — Hun kastede sig ned og vred sine Hænder i Smerte.

4Ja, ja, Mor for din Skyld vil jeg gjerne blive. Det er det tungeste, som har mødt mig, at maatte forlade dig !»

Hun laa og hulkede. krampagtigt, og kunde ikke tale.

Han bøiede sig ned til hende, og kjærtegnede hende.

eMor, Mor, tag det ikke saa saart!»

Hun græd og græd.

En Tanke luede op i ham: eMor, gaa med mig. Jeg er stor og stærk, jeg baade kan og vil arbeide. Jeg skal med Guds Hjælp nok forsørge baade mig og dig!»

Hun reiste sig op, og saa kjærlig paa ham. Saa sagde hun: s«Nei, nei, du forstaar ikke hvad du siger, Staali, men det kan og vil jeg ikker8

Aa jo, Mor, kom med !»

R-

225

«Nei, du forstaar det ikke, bed mig ikke mere 'om det Umaulige !

Han taug modfaldende, og tænkte: det er sandt, som hun siger, dette forstaar jeg ikke, at der er Anledning til at komme ud af Slaveriet, og saa vil hun ikkei Hvorledes kan dette være nu tror jeg, at jeg har det.

«Du har ingen Tillid til mig, Mor!:

«Jo, jo, men det lader sig ikke gjøre».

Han blev ikke overbevist, men troede dog fremdeles, at Moderen var mistroisk, og nu vendte han sig bort, og græd.

«Ja, Farvel da Mor! og Tak for hver en Dag!» Graaden kvalte hans Stemme.

Hun holdt ham længe i Haanden: s«Farvel! Farvell!l Gud velsigne dig! og være med dig pax alle dine Veie! Hvor gaar du saa hen ?

«Jeg ved ikker sagde han med bortvendt Ansigt.

«Du vil da vel sige det for mig?»

«Gud velsigne dig Mor! Han sled sig 1løs, og gik. Hun efter; det var tungt at skilles fra sit eneste Barn. Det tog til at skumre.

«Bliv til imorgen, Staali! Staalil» raabte hun efter ham. Han hørte ikke, eller lod som han hørte ikke, Hun løb efter ham. Han forstod

]

det, og da tog han Spranget bent bortimod tyk-

keste Skogen. Hun maatte snart sætte sig ned,

træt til Døden. Han gjør sig da vel ikke selv

noget, tænkte hun. En gruelig Angst greb hende.

Det var faafængt at sætte efter ham. drog ! 5

226

sig langsomt hjemover. Om en Stund kom eLug- gen fra Skogen. Han gjættede sig omtrent til, hvad der var hændt, og han var alvorlig, næsten sørgmodig, hvad han skjelden eller aldrig pleiede være. Han holdt saa af Staali og Torbjørg.

Torbjørg tog ham i Enrum, og fortalte ham det Hele. Hun havde Tillid til ham. Haun talte om sin gruelige Tanke, og bad ham, at han vilde gaa saa fort han kunde til Bakken. Det ahnede Moderen at Staali først søgte did.

«Hils ham fra mig - og bed ham vogte sig for mørke, gruelige Tanker han ved, hvad jeg mener alt kan maaske endriu blive godt bed ham ikke tabe Modet og Haabet ! j

«Luggen» fløi afsted, som galt det Livet. Han tøaf ganske rigtig Staali paa Bakken, tog ham afsides, og bragte ham Moderens Hilsen. Staali forstoåd Moderens Tanke. Han sagde :

«Hils Mor, at hun ikke behøver at være ræd for mig. med Guds Hjælp. Jeg har Mod og Haab endnu. Sig- hende, at jeg ikke agter at løbe væk som en Landstryger: dJeg vil søge Arbeide, hvor det kan falde sig, og hun skal nok faa høre fra mig !

Med den Besked reiste Olav hjem; han var selv glad i at Staali tog det paa denne Maade, og glad blev Moderen. ]

Aslak var som om intet var hændt, og nævnte aldrig Staalis Navn.. Han savnede ham -dog i Arbeidet, men han vilde intet sige. Det har- mede ham, at Staali var borte. Og vi ved hvem. Aslaks Harm gik ud over. Det var over Hustruen.

227

Han blev værre og værre mod hende, og lagde ikke skjelden - voldelig Haand paa hende. Hun tiede til alt, græd og led. Og det tungeste var, at hun maatte erkjende, at dette var alt Løn som forskyldt. Hvi sveg ihun sin Ungdoms Kjærlig- hed! Hvi bandt hun sig til dette Dyr! Hun hlagede ikke sin Nød for Nogen, uden for Gud. For ham klagede hun sig, bad om Forladelse, Hjælp og Treøst.

Til Staali fik hun af og til Spørge, han havde slaaet sig ned i en Husmands-Plads en halv Mils: Vei fra Bygden. I Aanne-Tiderne arbeidede han for Gaardmændene, og ellers syslede han med Bjelke-Hugst og Tømmerflødning Høst og Vaar.

Man kan vide, hvorledes Bygde-Sladderen hag- lede ham igjennem. Det var over al Maade, og* lod til at blive uden Ende. Men Staali 1o! dem sladdre, saameget de vilde, det ærgrede ham i Be:- gyndelsen, men sidsti brød han sig ikke stort derom. Han. fandt i sin Samvittighed, at han ikke kunde have handlet anderledes. Saa gik han: sin Vei bent frem,- uden- at se til Høire eller: Venstre. Han var bleven mere stille- af sig, der” laa. et tungsindigt Alvor over ham.

Med Gunhild var det slig, at hun elskeder ham- med Liv og Sjæl. Men hun havde ogsaa meget at kjæmpe mod. Hendes Fader og Moder- vare meget misfornøiede med dette, at hun vilde have Staali. Især gjorde Moderen: sig al Flid med at faa hende fra dette. Hun talte idelig og altid om, at lige Børn lege bedst. Det vilde

15*

92928

blive hendes Ulykke om hun tog Staali. Saa talte hun om Staalis gale Streger, hans Hang til Tyveri, hans onde Fader, og at det var ondt at stjæle Manden ud af Ætten. Gunhild taug for det meste, men hun led under dette evin- delige Overhæng.

Engang Staali havde været der begyndte Moderen paa den gamle Sang: lige Børn lege bedst, og saa bortefter.

«Nu er Staali ligesaa fattig som jeg selv» sagde Gunhild.

«Pyt! mener du det vil vare!»

«Jeg tænker ja».

Desto værre, havde jeg nær sagt, da er der jo ikke det mindst ved ham, uden hans glatte Ansigt !»

Gunhild brast i Graad. Hver Gang Moderen saaledes bagtalte hendes Hjertes Elskede følte hun. det som fløi der brændende Pile i hendes Hjerte.

«Græd nu ikke igjen. Glem Staali, jeg skal sige dig én, som gjerne vilde have dig. Han er stor og stærk, af stræbsom og ærlig Æt, og en vakker Karl».

Gunhild lyttede uvilkaarlig med den Nys- gjærrighed, der er Kvinden egen.

«Det er Olav Vold. I er ogsaa af samme Slægten langt ude. Tænk paa ham. Han kom- mer snart og frir til dig».

«Han kan spåre sig den Veien sagde Gunhild tvert.

220

$aa blev der ikke talt mere om dette denn Gang. v p

Denne Olav Vold var er Husmandssøn fra Bygden. Folk vidste ikke andet end godt om ham. Han galt for at være en Kjæmpe, likte godt at man talte om hans Karsstykker, og mange mente, at han vilde gjælde: for bedre Karl, end han vir- kelig var. Vakker var han, let i Dansen. og Jenterne saa mildt til ham.

Denne Karl havdeé Aaåse udseet til Mand for sin Datter.

Kort efter reiste hun ned til Bygden. Hun fik stelle det slig, at hun kom til at ligge Natten over paa Vold. Der talte hun med Olav: Hun indledede Sagen med den tilbørlige Finhed, talte om, at de langt ude var af samme Ætten, spurgte, hvorfor hun aldrig saa ham paa Bakken; Gunhild og Gutterne vilde synes saa morsomt, om han vilde komme.

«Hun Gunhild er forlovet er det ikke saa?

.4a, jeg ved næsten ikke. Folk sige nu saa. Men hun. er tung og uglad af sig, saa om det er slig, lader det ikke til hun har megen Glæde i sin Kjæreste».

Han stod og saa paa hende, udstødte nu og da et langtrukket Hm! Saa var den Samtalen slat. Hun vilde ikke drive det videre, den Gang.

Men om Morgenen kom hun som tilfældigvis til at sige: Ja, vil du saa komme op til os om Søndagen da, Olav ?»

Han stod og smagte paa det en Stund, saa

290

sagde han: eAaja, Tak! jeg har nu sligt slag at gjøre».

Dermed skildtes de.

Denne Helg ventede Gunhild forgjæves paa Htaalil Hvorledes var dette, at han ikke kom, som han næsten altid pleiede?

Men der kom en anden: Olav Vold i sin 'bedste Puds. Han gjorde sig Umage for at faa tale med Gunhild i Enrum, hun gjorde sig Umage med at undgaa ham. Men Moderen fik dog tilsidst -stelt det slig, at de to blev ene. Olav var ikke undselig af sig, han kom snart frem med sit Frierii Det maa dog siges, at denne Tanke paa Gnnhild ikke fødtes i Dag. Han havde i læn- gere Tid tænkt paa denne fagre Jente, men ikke kommet sig til at frii Saa hørte han pludselig, at hun var forlovet med Staali, da tabte han alt Haab, og trak sig tilbage, vred paa Staali, som havde røvet ham den Jente, han hbelst vilde bave. Nu havde Moderen vakt Haabet i ham. Kanske var det muligt at vinde Jenten endnu? Det skulde da ialfald forsøges. Og saa forsøgte han.

Gunhild svarede ikke noget, men lo ad ham. Han trængte paa efter Svar. Hun taug. Han blev temmelig nærgaaende. Da slog hun til ham over Munden, saa han blødte lidt. «Der har du Svar! Lad mig saa i Fredl Dermed skildtes de. Men Olav var saare forbitret, og mente han skulde mindes det Slaget!

Moderen var meget misfornøiet med sin Datter,

og talede hende haardt til. Gunhild bare græd.

2391

Hvorledes var dette med Moderen, siden hun saa nødig vilde, at Datteren skulde have Staali? Alle pleier længes efter, og sætte Pris paa Rig- dom? Jeg har intet andet Svar end, at Moderen virkelig vilde sin Datters Bedste, og mente at fremme det, saa godt hun forstod. Og saa dette: her er, Gud ske Lov, dog Mennesker, som ikke sætter al Livets Lykke bare i Guld ! ase Bakken var af disse. Ære være hende!

At Staali ikke kom til Bakken, hverken 'denne eller den paafølgende Helg, havde sin Grund i at han pludselig maatte gjøre en Reise til Byen for at tale med Kjøbmændene angaaende Tømmer- flødningen.

Men det første han fik Anledning kom han, for at tale med sin Elskede. Hun fortalte ham altsammen, og Staali blev tankefuld, det var som bares det ham for, at der kom til at times ham en stor Ulykke, og at Olav vilde være med at volde den.

Olav prøvede endnu et Par Gange at overtale Gunhildi men hun fik ham fra sig, saa han mistede Modet. Han harmedes paa Gunhild, men mere paa Staalii som tyktest ham have største Del af Skylden. Saa længe gik han og tyggede Drøv paa slige Tanker, indtil han var paa det Rene med, at Staali havde dødelig fornærmet ham. Han lovede sig selv, at han skulde vide at hevne sig paa en eller anden Maade. Han var en af disse Karakterer, der, ligeoverfor virkelige

292

eller indbilte Fornærnielser, finde det vanskeligt at glemme. !

Det var Høsten: Staali laa med et stort Mandskab og fledede Tømmer i Høstommen. Det var et haardt og ofte livsfarligt Arbeide, men Staali var stø og stærk. Og saa var der en god Dagløn at tjene. Olav Vold var ogsaa med blandt Elve-Karlene, en god Aa-Karl var han, det kunde ingen andet sige. Staali skyede ham instinkts- mæssigt, han ahnede noget ondt fra den Kant. Han kunde ikke gjøre sig Rede derfor, men. det var dog saa. Olav lod derimod til at søge med al Flid efter at komme i Venskabsforhold til Staali, og var venlig og morsom, fuld. af Spøg og Løier i al Uskyldighed. Men Staali undveg. Det kunde ikke være andet, end at Olav maatte lægge Mærke til det, Alle maatte lægge Mærke til det; men han lod ialfald som om han ikke gav Agt paa det, og var lige venlig og blid.

Somme holdt til paa Sætrene, og somme i Husmandspladsene langs med Elven. Staali, Olav og et Par andre holdt til i en Sæter-Bu, som hørte til Storli Hver havde med sig et Skrin, hvori Maden og Klæder til at skifte med gjemtes. Man levede ikke gode Dage her. Naar man- træt og vaad og frossen kom hjem om Kvelden, saa til at faa gjøre op Ild. Maden stelledes,; man sad og samtalte en Stund, saa var det at grave sig ned i en stor Hø-Haug, som laa i den inderste Ende

PBuen == Sæterboden, Sælet.

200 $53

at Buen. Men det var Karle i sin fulde Ungdoms Kraft, med Marv i Benene, Mod i Brystet og et let og freidigt- Sind, saa Tiden gik hurtigt alligevel.

Da man havde været der nogle Dage begyndte- man at tale om at der gik underligt. til i -dette- Sælet. Det var vist Tusserne, som drev sit Spil, thi der kom væk baade det ene og det andet: Og hvormeget man end ledte var det umuligt at finde- noget igjen. Man spøgte og lo med dette en Stund; men tilsidst tyktest nogle det blev for galt. Der kom væk Knive, Pengepunge, Sølvknapper blev skaaret ud af Klæderne, oug saa :bortefter. Og det besynderligste var, at Staali aldrig mistede noget. Øtaali blev uhyggelig tilmode. De andre blinkede. til hinanden, og talte lavt med hinanden, det var som havde de en Formodning. Staali forstod det, han satte sig for at tale, men det blev ikke til noget. Han mindedes mangt fra fordums Dage, og det bandt hans Tunge.

Sandt var det, at man havde en Forniodning, ja mere, næsten Vished ; og det var, at man troede Staali stjal fra dem. Dette var mest Olavs Skyld, han slog fint og forsigtig paa den Streng, at gam- mel Vane er ond at vende, og saa videre. Der skulde ikke meget til; Alle vidste hvorledes. Staali havde været, ligefra han var en liden Gutunge. Og det var da heller ikke saa svært længe siden, han havde øvet sit skammeligste Tyveri i Præstegaarden. Det var i friskt Minde. Men man kviede sig for at tale til Staali, han

294

var den Karl, at han gjerne kunde tage og skam- slaa allesammen.

«Ere I slige Rædharer sagde Olav.

«Aa, det var ikke saa greit, Staali var stærk; det var heller ikke saa godt at faa Tyveriet paa ham» — mente de andre.

«Jeg tænker det skal gaa glat, jegs sagde Olav eog ikke er jeg ræd Staali Storli, jeg tager ham alene».

Dette tyktest de andre var Storskryt, og det var ikke frit for at de haanlo ad Olav, og. mente det var bedre han tog sig iagt. Dette æggede ham iend mere, og han mente denne Sag skulde han nok være Karl for at greie. Saå blev der ikke talt mere om dette denne Gang. Det stod hen; men det var som en ond Aand var kommen ind imellem dem, der skiplede Glæde og Hygge, og skabte et Mistroens Mørke over dem, hvori hver sad ene og rugede over sine egne Tanker.

Saa kom Løverdag, da skulde der komme Rede i Sagen, havde Olav sagt. Og der kom Rede. Olav holdt følgende Tale, med Spot i Stemmen:

«Du ved hvorledes det er gaaet os allesammen, saa nær som dig selv, Staalii Her har vi mistet baade det ene og det andet. Langfanter kan det ikke være, som har stjaalet; thi Sæls-Døren har været laast hver Dag, og ingen Vold er skeet. Du ved der kan komme saamange leie Tanker. Nu mener jeg, før vi reiser ljem, det er bedst

at alle lægger frem sine Sager, at vi ligesom sxvisiterer hverandre indbyrdes, som de sigerv. Staali blev baade rød og bleg, han havde

ikke hyggelige Minder at dvæle ved. De saa det, og blinkede til hverandre.

(Ja det var vist bedsti — sagde Staali " :endelig.

Alle aabnede sine Skrin, og fremlagde de sine 'Sager, men intet fandtes. Tauren kom sidst til Staali, det var Olav, sorm stelte det slig. Staalis Skrin blev aabnet, og da man kom til Bunden fandt man Knive, Pengepunge, Knapper o. a. m.

«Ser man det! Her er nok Tussen, som har stjaalet vore Sager sagde Olav, og haanlo bort til Staali.

Staali havde neppe seet, hvorledes det gik, før han satte ud et Skrig, og seg sammen paa Bænken.

«Det har en Fiende gjort! Thi Gud er mit Vidne at jeg er uskyldig!s vandt han endelig . at sige.

«Ikke saa hidsig det er ikke første Gangen, du stjæler» — spottede Olav.

Staali bedækkede sit Ansigt med begge sine Hænder, og græd. Det tog rent Magten af ham, thi han følte, at nu var hans Livslykke for bestandig spildt. Han vidste at det maatte være Olav, som havde gjort dette. Men hvorledes skulde han bevise det? Hvorledes skulde han faa ren- vaske sig for denne stygge Mistanke. Mistankel

O! det var mere, den soleklare Vished. Skinnet

2906

var imod ham. Han havde stjaalet, det var vist. Det vilde alle Mennesker tro: Og dog var han | denne Gang uskyldig som det nyfødte Barn. Hvad

hjalp det!t Han havde stjaalet !

Intet lammer vor Kraft, vort Mod saaledes som en ond Samvittighed. Er vi end for Tilfældet ! noksaa uskyldige, har vi gammel Skyld at!

trækkes- med, det virker næsten ligesaa betagende paa os, som havde vi begaaet Overtrædelsen. Saa med Staali nu. Han sad der og græd. e«Din Kjærring du er! Er det den stærke Storlien, som vil vide sig Fri-

karl for Bygden!» — spottede Olav. Staali hørte!

det neppe, og tog intet Hensyn til Olavs Spotte-

gloser, gav intet Svar. De andre forundrede sig!'-

over, hvor saart han tog dette,; men det var dem et Bevis mere paa at han var skyldig.

Staali tænkte paa Gunhildi Hvad vilde hun sige? O, han vidste det. Hun vilde aldrig havel. ham nu, aldrig elske ham mere. Han var det ikke!-

værd ! Det suste for hans Øren, der gik smaa spidse

Lyn for hans Øine blandede med noget bitte smaat| sort Fnug. Han var virkelig nær ved at besvime.].

Det var ikke frit for, at de andre syntes Synd i ham. Men Olav lo. Han frydede sig; nu har jeg Spillet vundet, nu skal Jenten blive min, tænkte han.

«Mand dig op!l» sagde en «nnu skal vi

hjemover. Dette er jo bare Smaatteri, og nu har!:

hver faaet igjen sit, saa det er ikke noget at tage sig saa nær».

hme p

2973

Men Staali taug.

«Ikke har jeg faaet igjen alt i . sagde Olav s«jeg mangler endnu Pengepungen min. Men siden Staali tager sig dette saa svært nær, vil jeg ikke mere nævne den».

Nu sprang Staali op som var han bidt af en gloende Slange. Han skreg med en Stemme saa det grøssede i dem: eJeg har den ikke! Det ved du bedst selv Olav!

Han för ud af Sælet, ind i Skoglien, som bar bortimod Elven.

De blev næsten rædde, de stod der og saa efter ham. «Han gjør sig vel ikke selv noget, gskulde jeg baabe! sagde en.

eVær ikke ræds sagde Olav s«hvor gvært han end tager paa Vei, det blir ikke til noget, han har prøvet saadant før, Staalixs. Han lo haanligt. De andre syntes næsten han drev dette vel vidt.

Saa reiste de hjemover, hver til sit. Staali gaa de ikke mere til.

Men Olav reiste lige til Bakken, den Kveld. Han havde tænkt ud, at han vilde fare fint frem med dette. Tale om dette med Skaansel, og ud- trykke sig undskyldende om Staalii Paa den Maade vil jeg have bedst Haab om at vinde Jenten. Vente vil jeg med Resten. Er hun først min, saa er det Tid til at minde hende om hendes gspodske Ord og om Slaget. Saadanne Tanker nærede Olav, han var ikke bedre Karl.

Saa sad man om Kveilden og talte sammen

298

om mangt og meget. Olav kom fint, og lidt efter | lidt, ind paa Talen om Staali, og hans Bedrifter. Han fortalte med yderste Skaansel, og i en Tone, som gjorde det ham ondt at sige det,; hvad der ! var hændt nu sidst i Sælet. Gunhild lyttede i aandeløs Spænding. Han var endnu ikke færdig før hun sprang op, hendes Øine lynede, og hun sagde: eDette er ikke sandt! Nn lyver du Olavl»

«Gid det var faa vel, havde jeg nær sagt» sagde Olav meget stilfærdigt — emen det er nok sandt, desværre».

Gunhild sænkede Hovedet, taug, og gik hen og satte sig i den mørkeste Krog i Stuen.

Aa nei da! saa Staali farer med at stjæle- endnu» sagde Aase.

«Husk paa han er Aslaks Søn!l hvæsede Nils Buss.

«Naar Koen har fat Vane paa Ageren er den ikke god at vende, siger man for et gammelt. Ord; -ellers er nu dette bare Smaatterier; og ikke san meget at lægge Maærke. til sagde-: Olav:.

«Det kan blive størrer mente Aase.

«Man sagde han havde- faaet slig en Rædsel i eig nu sidst, da han stjal i Præstegaarden, at jeg troede han aldrig mere vilde kommet til at: stjæle atters — sagde Manden i Huset.

Aa, det er rart med det, Ukrud er ondt at luger sagde Olav. !

«Det er saar sagde Manden — «men er nu dette, du har fortalt; aldeles vist»..

299

«Det skulde jeg mene. Der er to, tre Vidne. Og saa skulde du have seet det Ansigt Staali satte op, da vi fandt Sagerne, dette er det bedste- Bevis, og du skulde have faaet Troen i Hændernen, «Det er Synd om denne. stante Gnutten, og

om Moderen» — sagde Manden. «åa ja Moderen har jeg intet at sige om, viderer sagde Bussen — emen denne Staali;

han har jeg nuå altid vidst at blev bare Fant:; Det kan-ikke andet, Gutten er da vel nærskyldt. sin egen Far, ved jeg !» han lo stygt. «Du skal se han kommer til at ende i Tngt huset eller Slaveriet sagde Aase. «Vi vil da ikke tro det sagde Olav «der.

kan endnu være Haab».

Gunhild sendte Olav et varmt, taknemmeligt. Blik, men hun slog sine Øine ned, da hun saa Olavs Ansigt, det var ikke godt at se til. Det var som jvede der Smaa-Djævle i Øiekrogene og Mundvigene paa ham. Hun angrede sit taknem-. melige Blik, og tog det tilbage, idet hun sendte- ham et der bedre end Ord sagde: jeg tror dig. ikke, jeg foragter dig ! ]

«Haab mig hist, og Haab mig her» sagde. Aase s«vi ved alle, hvorledes. Storlitten har: været, saalænge der er spurgt til Mand !

Dette var Punktum, hvortil Nils satte et-. dygtigt Tankestreg idet han foragtelig spyttede. en vældig Ladning- Tobak-Sans bortover Gulvet.. ! Der ¹lev ikke talt mere: om dette. Kvelds-Maden stelledes, man aad,- og gik tilsengs.

340

Men Gunhild havde længst listet sig ud. Menneskene og Lyset besværede hende. Der er et dybt, hemmelighedsfuldt Slægtskab mellem Sorg og Mørke og Ensomhed. Der sad hun og rugede over tunge Tanker, men hun fik ikke græde. Hun var ræd dette dog var sandt, og da følte hun at hendes Ungdoms Kjærlighed havde faaet et Døds- Stød. Han havde jo lovet saa høitidelig, og gjen- tagne Gange, at han aldrig skulde stjæle mere. 'Og saa gik han bort og stjal, solgte sin Sjæl og gin Brnud for sligt Lapperi! Hun skar Tænder i Harm. Hun saa sin Kjærligheds Engel ligge lammet ved sine Fødder. Han var ikke vakker længer, men sodet og styg han havde ikke hvide, deilige Vinger, men Skindvinger som en Flaggermus, sorte og smudsige, og dog greb han efter hende, og smilte vammelt og sødladent

«Borttl Bort!s skreg hun - og trampede rasende paa denne væmmelige Dukke, der krum- mede sig ved hendes Fødder. e«Bort! og hun trampede den smaa som Støv. Hun satte sig igjen, træt og udmattet. Hun kjendte sig gammel og forladt. Hun kunde føle hvorledes Smerten, som tusinder af bitte smaat Kryb, för over hende fra Top til Taa; de bed paa Fingerne krummede sig og blev til Knogler, de sugede Kraften af hende, saa Kjødet skrumpede sammen, og Skindet hang slukent omkring hende, og Ansigtet blev fuldt af Rynker. Der var vilde Drømme, saa vaagen, saa atter Drøm. Haun vilde skjule sig og sin Smerte

241

og Nød. Den næsvise Sol skulde ikke vanhellige hendes Smertens Minde! Hun samlede sin Sorg, svøbte den om sig som en Kappe, den var saa deilig tæt og sort, men den varmede ikke! Det skulde den ikke heller, den skulde bare holde "Solen ude. Drømmen dansede med hende, saa Lykke-Kjortelen hang i Filler, men Sørge-Kappen holdt nok ud!

Da hun vangnede om Morgenen, laa hun stiv- frossen paa det Sted, hvor hun og Staali havde svoret hinanden evig Kjiærlighed. Solen randt. det grøssede i hende, og hun fik græde -- ja græde, græde!

XI. Solvarme Dagar — aa Liv so ljost, Jenta eg fevnde, aa Brjost ve Brjost Sat me aå drøymde eg vakna ti Harm: Ei grysgjeleg Skind blake helt eg i Arm!

Staali satte lige bort i Skogen. Der gik han og drev og drev. Elvesusen drog lam. Aaen gik stor, og fossede gul-hvid i Høstflommen. Staali gik ned til Elven. Der blev han staaende ved Fossen, og stirrede ned i den timevis. Det var som det dulmede Smerten. Og flere Gange folte han sig fristet til at springe ud i Elven, lade sig drive med Strømmen. Han kjendte sig saa døds- træt, det vilde være herligt at bæres og løftes

Skindblake Flaggermus.

242 paa Elveskummet, kastes og boltres nedover Fos efter Fos, og saa slynges ned i det sorte bundløse Dyb. Saa var det forbi. Forbi! Nei, det var ikke forbi, Der var enda noget bag, det følte han, noget dunkelt, nudgrundelig noget, og det kjendte han sig ikke skikket til at gaa imøde.

Han knugede Hænderne mod Brystet, saa

opad, og hans hele Sjæl samlede sig i et eneste langt Smertens Skrig: Gud! kunde jeg bevise min Uskyldighed! Men jeg er det ikke værd.

Hvad var dette? Han hørte et Skrig, endnu et: Det kom ovenfra Elven. Han sprang opover; Det skreg igjen. Og nu saa han en Mand paa en Tømmerstok komme rækende nedover Elven. Det gik fort henimod Fossen, og da vilde Manden være fortabt. Manden lod til at faa Øie paa Staali, og skreg: «Hjælp! Hjælp !»

Her var Nød paafærde, og Staali gjenvandt i et Nu sin hele Kraft og Energi: Han kastede Støvler og Trøie, og sprang i Elven. Han var en god Svømmer, og kom snart ud til Stokken. Men Strømmen var saa stærk, at den rev ham med tøods han stemmede imod af alle Kræfter. Han fik tag i Stokken, og saa nu at Manden var Aslak Storli, hans egen Fader !

Det gav et Sæt i Staalii En Afgrundstanke för som et Lyn gjennem Staalii Det var et Sekund bare — s«bort!» skreg han, og arbeidede for at komme tillands. Men Elven gik saa strid at han tænkte: du vinder aldrig Landet, her kommer du til at finde din Død. Han takkede

Trbm

243

Gud, som havde bevaret ham, saa han. ikke var sprunget i Elven i utide, han følte sig nu rolig næsten glad, og sukkede: Gud være mig Synder naadig for Jesu Skyld !

Han gav dog ikke tabt, men arbeidede af alle Kræfter, og saa at han virkelig saa smaat nær- mede sig Landet. Men han nærmede sig ogsaa Fossen. Han anspendte sig nu til det derste, fik Fæste for Foden mod en stor Sten; han stemmede mod, og skjøv Stokken af al Magt ind- over, og saa sig selv efter. Snart stod han paa Landet. Det var ogsaa. paa høi Tid, thi et Par Alen endnu, og det havde været forsilde.

Aslak var saa forkommen, at han ikke kunde hjælpe sig selv det ringeste. Han var aldeles stiv, men var bleven hængende ved Stokken: Han kunde heller ikke tale nu, da Sønnen fik ham tillands. Han laa og stønnede tungt.

Staali trak paa sig Støvler og Trøie igjen, og tog Faderen og vilde bære ham til Sælet, som var det nærmeste Sted, hvor han kunde skaffe ham Varme og Mad. Han tog ham altsaa paa Ryggen, og skyndte sig fremover. Da. de var kommet saa langt, at de kunde se Sælet, sandsede Aslak sig igjen, og sagde: «Er det dig, Staali?

«Ja».

rJeg mener jeg kan gaa selv nu. Hvor er det du fører mig hen?»

«Paa Hjemveien, til Granlid-Sælet».

.5aa.

Han satte Faderen ned. Aslak gjorde et Par

16%

244

Skiidt, men var saa stiv, at han faldt onikuld. Staali støttede ham da det lille Stykke de havde igjen til Sælet.

Der satte han ham paa Bænken, fik gjort Ild op, og skjænkede Faderen en Dram, som det traf sig saa heldigt, at han havde igjen paa Lomme- flasken sin.

Aslak livnede til. Han sagde saa halvt for sig selv: eJeg har været afsted og krævet denne skarve Aasmund Bujordet. Han havde ikke Penge, men jeg tog hvad havde: nogle Sølgjer, Sølvskeer, Støb og nogle Sølv-Skospænder. Saa vilde jeg skyde en Benvei, og fløde mig over Elven paa nogle Tømmerstokker jeg har saa knap Tid, jeg tænkte at have rukket hjem saa betids i Dag. at jeg kunde have faaet kjørt Stenen af et Aaker- Stykke, jeg har brudt op — men det gik galt, og jeg havde nær sat Livet til i dennef.. . Elven».

Det grøssede i Staalii Ingen Tanke udenom Muldet. Jordorm fra først til sidst!

«Se her skal du faa se, hvormeget Sølv jeg har faaet!l Konen græd nok for Sølgjerne og Sko- spænderne sine, men hvad brød jeg mig derom. Jeg vil have mit».

Han tog op af Lommen et Knytte, men gav sig straks til at jamre sig, thi Tørklædet, hvori Sagerne vare svøbte ind, var gaaet i Stykker, og meget af Sølvet gaaet tabt.

«Gud trøste og bedre mig det er gaaet galt. Der ligger Sølvet i Elven. Jeg finder det aldrig

24)

mere igjen! Hvor skal jeg hen! Mange Dalers Tab. Jeg maa bort til Elven igjen at lede efter mit Sølv. Hm! nei det gaar vel ikke an. Det er da forargeligt som det kan gaar. Han rev sig i Haaret, trampede i Gulvet.

Sønnen vendte sig med Afsky fra ham.

Han holdt paa endnu en lang Tid at beklage tig, harme sig. Saa knyttede han det han havde igjen af Sølvet omhyggelig sammen, og gjemte det forsigtig i Lommen. Derpaa gjorde han sig rede til at gaa.

«Vil du ikke have noget Mad ?»

«Nei» sagde Aslak sejeg maa se til at komme hjem saa fort jeg kan nu. Det er ikke for tidlig.

Saa gik han, uden at byde Farvel, eller sige saameget som Tak til Staali.

Det var som at Staalis Sorg havde Jetnet noget nu. Han faldt paa Knæ og takkede Gud, der havde holdt sin Haand over haåm i Livsfare og undt ham at redde Faderen.

Saa pakkede han sine Sager sammen, og sluk- kede Ilden, og gik hjemover til Pladsen, hvor han nu havde sit Tilhold.

Sorgen brød op igjen med fornyet Magt. Han kjendte sig saa tung og træt, at det var med yderste Nød, han slæbte sig frem til Hus. Han steg ind i Stuen, og slængte sine Sager fra sig, satte sig paa en Stol, og pustede tungt.

Konen saa paa ham. Hun vidste ikke om noget af hvad der var hændt.

246

«Er du syg, Staali, dn er saa forfærdelig

bleg ?» |

Jeg mener det næstens sagde han med hæst Maal.

Ja, det viser sig paa dig sagde Konen

nu skal jeg varme noget sød Melk til dig. Dnu har vel forkjølet dig med dette slemme Elvearbei- det, ved jeg».

Hun gjorde som hun sagde. Staali drak Melken, men kjendte sig nu saa svag, at han sagde: e«Jeg tror jeg maa tilsengss.

«Det tror saamen jeg ogsaar — sagde Konen — enu skal jeg skynde mig at rede Sengen».

Da det var gjort vilde Staali bort og lægge sig, men han havde ikke gjort to Skridt, før han besvimede, og faldt om paa Gulvet.

«Gud hjælpe mig for dig! er du saa klein - sagde Konen. Hun skyndte sig, og fik saa godt hun kunde slæbt ham tilsengs, og afklædt. Men Staali sandsede intet. Han skreg, og talte noget usammenhængende Vaas, som Konen ikke forstoded Hun blev rent ræd, og sagde til den største af Gutungerne sine: «Du faar skynde dig. og springe ned til Bygden efter Far din. og sige han maa komme fort, Staali er bleven saa svært syg».

Gutten, som var en 8 a 9 Aar, sprang afsted gaa fort han kunde.

Manden kom, da var det mørkt. Han tog en Tyri-Stikke og lyste bort paa Staalii «Han er svært klein: sagde han og rystede paa Hovedet.

247

Ja, synes du ikker sagde Konen «hvad skal vi gjøre? Ä

«Nu faar jeg sidde over ham i Nat. Saa faar vi se i Morgen at faa Bud efter Ljot, han er saa flink til at aarelade Folk, ved du, og jeg saa ham just nede i Bygden».

«Ja, det er vel det Bedster sagde Konen.

Staali laa i en Halvsluammer. Af og til reiste han sig op i Sengen, han vilde bort, saz Manden maatte holde ham; og saa talte han i Vildelse om Gunhildi om Mor sin og gjentog ofte: «Jeg har ikke stjaalet! Denne Gang er jeg uskyldig!

Manden kunde ikke skjønne sig paa dette. Om Morgenen reiste Konen til Bygden og fik fat i Ljott Han var strakst villig; han holdt af Staali, og havde rent glemt Visen, som han engang var bleven saa vred over. Han fritog nu aldeles Staali for at have havt noget med den at gjøre, og lagde hele Skylden paa «Luggen».

«Han har laget Visen» — sagde han s«og kanske er det ikke om mig, men om åslak Storlii Den passer da godt nok; det er ikke for det».

Altsaa han kom. Staali var fremdeles uden Bevidsthed. Ljot blev staaende en Stund, og saa paa ham. eÅa nei!t aa nei! hvor klein han er. Stakkars Staalil Du har faaet prøve noget af hvert, saa ung du er!l? Den Gamle græd.

«Ja, skal Livet reddes, maa han aarlades og det fort: sagde han, og stelte sig istandt. Han

248

tog Staalis Arm, men Staali stødte ham fra sig, saa paa ham med et vildt, stirrende Blik «Bort! Jeg siger dig jo, jeg har ikke Skyld denne Gang !»

«Nei vist! nei vist!l sagde Ljot «men du er syg, jeg vil aarelade dig. Det er mig, Ljot, din gamle Ven !»

Men Staali stirrede bare meningsløst paa ham, og svarede intet.

Trods han var urolig, fk man dog aareladt ham tilsidst; og kort efter faldt han i en tung Søvn.

Ljot sad længe ved Sengen, stirrede paa Staalii og lod til at grunde dybt over noget. Endelig reiste han sig op. «Ja, hvad Aslak Storli end vil sige, saa gaar jeg nu did, og vil ikke han se til Sønnen sin, saa vil Moderen l

Folkene gav ham Ret; det var vist det Bedste, at hente Torbjørg, mente de.

«Se nu godt efter Staali!l sagde Ljot, idet han gik. Det lovede de.

Ljot kom til Storlii Han havde gaaet og tænkt over Aslalis onde Værk, og især over at han havde jaget sin egen Søn fra sig, saa at han lidt efter lidt havde arbeidet sig op i kogende Harm. Nau skulde Aslak faa Sandheden at høre engang, han skulde læse ham Teksten, saa det skulde have Skik — munmlede han ved sig selv.

Han traf Aslak ved Stalden, just som han vilde sætte Hesten indt Det var i Middagstiden. Han hilste: «God Dag!»

240

«God Dag!» sagde Aslak ligegyldigt «er Ljot ude at færdes». ; [

«Jeg er saa, jar han tørrede Sveden af Panden.

«Jeg skal hilse dig fra Sønnen din, at han ligger for Dødens.

«Ja saa.

«Ja saå er det et Sprog! du vil da vel se til ham, ved jeg ?»

«Nei. Har ikke Tidi Og hvad som er, saa har Staali baaret sig slig ad, at han ikke er min Søn længer. Jeg har intet med ham at skaffe.

Saa, du har ikke det!s sagde Ljot, han Var saa vred at han skalv, saa han neppe kunde staa «Du er en Skarv, Aslak! en Fant! ingen Kjærlighed har du til noget, uden dine Pengel! Du vil have dem med dig i Graven, ved jeg Staali er en gjild Gut. Hans største Ulykke er at have slig en Skurk til Far!t Vreden gjorde ham stakaandet, han stod og snappede efter Veiret.

«Er du snart færdig? sagde Aslak, og 1o haanligt. Han l1o ogsaa i senere Tid.

Denne isnende Ro og Foragt, som Aslak vidste ham, forvirrede i den Grad Ljot, et han slog sine Øine ned, hakkede og stammede en Stund, fik intet sagt. braavendte sig da fra Aslak, 'stødte Staven haardt i Marken, og gik ind i Stuen.

' Det var just Middagstiden, og alle Folkene sad og spiste. Ljot vilde helet tale med Torbjørg i Enram, og bad hende komme ud lidt.

250

«Sid ned og faa noget Mad med» - sagde Torbjørg. ! )

«Nei Tak! Jeg har ikke Tid+.

Folkene kring Bordet brast i og skoggerlo, og e«Luggen» sagde: «Nu har jeg da aldrig i mit Liv hørt Magen til det! Er det længe siden du fik saa tralelt, da, Ljot ?»

«Det skiller ikke digs — sagde Ljot vred «men ellers tænker jeg ikke det sømmer sig at le fuldt saa høit, nu da Staali ligger for Døden».

«Hvad siger dus skreg alle i Munden paa hverandre, og der blev stille, thi de holdt meget at Staali allesammen.

Torbjørg blegnede, og fulgte straks Ljot ud. Her fortalte han nu altsammen. Torbjørg græd, men mandede sig op, og gjorde sig rede at fare til Staalil Hun betænkte, at han vel ikke havde det saa rart, og kunde nødigt trænge om et og andet Hun maatte have noget med til haml: Måd og Drikke, Sengklæder o. desl. som han saart kunde behøve, nu han laa syg.

Men vi ved alt var lukket og laast, og Nøglerne i Aslaks Lomme. Hun maatte derfor henvende sig til ham. Det var tungt, men en Moder gjør endog det tungeste, for sit Barn.

Hun talte da med Aslak, og bad om hun maatte tage noget med til Staali.

«Hvad vil du tage med?»

«Det kan være mangt han mangler. Mad, Drik og Klæders».

351

5aa. Paa det Lag! Lad ham gaa til Bakken, og spørge om det!»

«Aslak! Det er dog Sønnen din, kom ihu det!»

*Ja, jeg kolier det ihu undertiden, naar jeg tænker paa alle de Galskaber han har gjort, og alt det Arbeide, han kunde have gjort.

«Kjære, maa jeg faa noget? hun havde Taarer i Øiet, og Graad i Stemmen.

Ja, har han Penge at betale med saa, bevaresl kan du faa alt hvad du vil».

Aa ja, han betaler dig nok. om han undes Livet, og dør han, saa er han da dit eget Barns.

«Pengene først, ellers faar du intet. Mener du jeg øser mit Gods ud til Fanter og Land- løbere».

Dette var formeget. Hun vendte sig fra im med Gru. Hos ham er ingen Hjælp at faa, men der bliver vel, med Guds Hjælp, en Raad, tænkte hun, og begav sig paa Veien. Ljot fulgte hende.

Aslak stod en Stund og saa efter dem. «Det var passeligt Følge for hende; hun ender vel med at komme i Fantefølget. Aa ja, jeg skulde i saa Fald ikke græde, det var en mindre til at tære» mumlede han temmelig høit. «Luggen kom idetsamme til, og hørte dette Det grøssede i ham. Dette var da forgalt. Han pleiede ikke at skjelde sin Husbonde, men nu kunde han ikke afholde sig fra at sige:

«Du var værd at man skulde tage og skam- prygle dig, Aslak, slig som du taler om Konen din !»

¹1 —

252 ⁶

«Da maatte der bedre Karl til end du» — sagde Aslak tert. og gik til sit Arbeide.

Men Torbjørg fk Ljot til at gaa til Tveiten, fortælle hvorledes det havde sig, og bede Torgeir sende sig, hvad han mente mest burde trænges.

I otte Dage 1aa Staali uden Bevidsthed, og svævede mellem Liv og Død. Al denne Tid var Moderen om ham, pleiede ham paa det omhygge- ligste, og sov kun lidet.

Endelig en Morgen slog han sine Øine op, og Moderen saa strakst, at han nu var ved Sans og Samling. Han stirrede rundt om sig, og saa ud, som besindede han sig paa noget.

«Hvor er jeg?»

«Hos mig, hos din Moder hun klappede hans Kind, han greb hendes Haand, og sagde: «Tak! Tak! Mor».

«Har jeg ligget længe?

«1 over otte Dage. Har du meget ondt nu?»

Aa nei, men jeg er saa træt og tung».

«Dnu er vel det, Stakkers dig, Sønnen min, du faar prøve mangt».

Han sovnede snart igjen, og Moderen sad ved Sengen i tunge Tanker. Hun havde faaet høre, at Staali atter havde stjaalet. Hvor det smertede hende! «Og min er Skyldens sukkede hun.

Arven, Arven frodig gror, Han æ Son aat Far aa Mor!

Ud paa Dagen vaagnede han igjen. Moderen spurgte, hvorledes det var gaaet til sidst, han var

i M

⁸

25n

i Elven. Han havde vel gaaet vaad og frossen,

vair bleven forkjølet, og derlo falden i denne

Sygdom.

Staalis blege Kind rødmede let. og Moderen:

lagde Mærke til det. Hun følte et Stik i Hjertet.

«Jeg har vel talt adskilligt i Vildelse ?»

( ja. ,

Han begyndte nu at fortælle Moderen, hvor- ledes det var gaaet altsammen. Hun lyttede spændt efter. Hun havde hørt det fortælle om- trent paa samme Maade.

eMen saa sandt Gud lever, denne er jeg uskyldig, Mor!»

Hun troede ham ikke. og tænkte: maaske taler han atter over sig. Han saa dette og sagde: «Du tror mig ikke, Mor!»

t4Ile siger du er skyldig».

«De gjør vel saa, men jeg er uskyldig!» sagde han heftigt, og brast i Graad.

Moderen blev ræd, og mente, at saa syg som han nu var, saa var det bedst i alfald at lade som hun tode ham. Hnun sagde derfor til ham: Jo, jeg tror dig nu, Staali».

Han saa paa hende saa skarpt, at hun slog Øinene ned. Han forstod det hele, og sukkede.

De troede ikke hinanden.

Moderen vilde faa ham til at slaa bort disse Tanker, og sagde: «Du fulgte ikke hjemover med de ondre har jeg hørt. De havde tænkt paa at lede efter dig, du saa slig forstyrret du».

«Ja, jeg gik og drev en Stund i Skogen, og

254

langsmed Elven. Og det var ikke frit for at jeg følte mig fristet til at kaste mig ud. Men Gud hjælpte mig i Fristelsens Stunder. Saa var det at jeg bjergede Far».

«Din Far! traf du ham?»

«Ja, han har vel talt om det?»

«Aldeles ikke».

«Det våar da besynderligt og Staali for- talte det Hele. Han dulgte heller ikke for sin Mor den Tanke, som var faret gjennem ham, da han og Faderen 1aa i Elven.

Hun forstod dette saa godt. Hun græd og kjertegnede sin Søn. Gudskelov tænkte hun der er da noget godt paa Bunden hos ham. Jeg vidste det, Tak skal du have, Gud! Kunde jeg bave gjort dette! Ak, jeg arme Synderinde!

Nn begyndte hun ogsaa halvveis at tro paa hans Uskyldighed i Tyveriet.

Det er det Godes Velsignelse: gjør vi en god Gjerning, saa tror Folk os istand til at gjøre mange, mange andre, og vi faar Magt til mere.

«Langvenda» var kommen ind, og havde hørt Staalis Fortælling om hvorledes han reddede Fa- deren, undtager det Sidste, som Staali hviskede til Moderen, Ljot sprang op af Stolen, og skreg : «Var det ikke det jeg vidstel Der er To i den Gutten. Gud velsigne ham !»

Han kom ellers i Dag med nogle «Draaber» " som skulde være saa bra.

Torbjørg og Staali takkede ham. og lovede at de nok. skulde mindes hans Tjenstvillighed.

——>|e&

255

«Ikke noget at mindes — er betalt for længe

siden maatte det nu bare hjælpe. Aa ja, jeg.

haaber nu Staali snart bliver frisk igjensn. Saaledes. blev han ved at tale en lang Stund. Saa' bød han Farvel, og gik. !

Thi han havde ingen Ro, nu havde han en kostelig Historie at opvarte Folk med. Og han udnyttede den flittig, saz at snart hele Bygden talte om; hvorledes Staali, med den øiensynligste. Livsfare, havde reddet sin Fader.

Folk havde ondt af Staali, saa gjæv en Gut som det var, og saa meget godt og vakkert som der var hos ham, at han skulde ligge slig under Gang paa Gang for Fristelsen Og nu denne tunge Sygdom, den han vistnok havde paadraget sig idet han reddede Faderen! Staali havde, trods sine Feiltrin, Folks Yndest, og de Fleste mente, at han nok, om han nundtes Livet, endnu vilde. mande sig op, og vinde en Livsens Seir over det onde.

Gunhild havde faaet Olavs Fortælling be- kræftet at de to, som vare med i Sælet, og hun kunde ikke tvile længer paa, at Staali var skyldig. Hun græd og sørgede. Moderen blev først vred: var dette noget at tage sig san nær! Han var ikke rar Karlen, lod det til! Nu havde hun jo Syn for Sagn Gang efter Gang! Men Gunhild holdt paa rent at falme bort. Saa blev Aase bekymret, og vidste sig ingen Raad med at trøste hende. Hun begyndte dog saa smaat at hentyde

l til, at Olav- vilde være værd at tænke paa.

258

Hertil svarede ikke Gunhild noget, men hun faølte et Stik i Hjertet. Besynderligtt Hun kunde ikke gjøre sig Rede derfor. men det var som ahnede hun dunkelt, at Olav ikke var at tro, og, at fra ham kunde der intet Godt komme.

Saa kom der Stunder, hvori hun harmedes paa Staali slig, at hun kjendte Lyst til at knuse ham til Støv. Hvor jammerligt havde han ikke spildt deres Livslykket Og hvorfor? Smuds, Støv hun knyttede Hænderne i magtløs Harm.

Da fik hun høre at Staali den samme Dag havde reddet sin onde Fader. Og hun blev varm om Hjertet, der faldt en Glæde-Straale ind i hendes pinte Sjæl. Gud ske Lov! tænkte hun. Jeg maa hen og se ham. Han kunde dø, jeg maa sige ham Farvel. Endnu en Gang se hans kjære Ansigt O, Gud hjælpe mig, saa ulykkelig jeg er, som skal miste ham, ham !

Hun lagde i Vei, men vendte igjen. Haun havde ikke Mod til det, ikke Magt. Det gjentog sig flere Gange. Men hendes Uro voksede. Hun elskede. Ja, hun følte at aldrig havde hun elsket Staali som nu. Hun blev ræd sig selv Men se ham endnu en Gang maatte hun. Hun gik sent hjemmefra, saa hun kunde komme der om Kvelden. Der var Fuldmaane, men den skjultes ofte af tinge Skyer. Hun gik sent, saa at hun ikke skulde komme frem før Folkene var gaaet tilsengs.

Hun kom frem, og saa at der lyste mat ud fra Vinduet. Hvor hendes Hjerte bankede! Mod- stridende Følelser stormede i hendes Sjæl, saa hun

257

skalv i Knæerne, og maatte sætte sig. Men hun- satte sig slig, at hun saa det mat oplyste Vindau.. Det drog hende med underlig Magt. Der- inde laga han nu, og droges med Sygdommen, maaske med Døden! Og saa det andet- hvor han skulde længes efter mig! Jeg ved at han elskede mig, og saa kunde gaa hen og spilde min Kjær- lighed! Om han nu blev frisk turde jeg tage ham? Nei, Nei! jeg tør ikke, han trækkes med en ond Arv, som tager Magten fra ham. Mon han er mager og bleg nu? Men jeg ved han endnu er vakker. Hun stod op, gik nogle Skridt bort til Vinduet, og saa ind. Der sad Torbjørg ved Sengen, men ikke saa at hun skyggede, Gunhild saa klart og tydeligt Staalii Hun veg tilbage hvor han er forandret Hvor hans Kinder ere indfaldne, hvor bleg han er! Jeg maa atter se ham.

Hun saa atter ind. Staali vendte sit Hoved paa Puden, og Ansigtet mit imod Gunhild. Saa mild som han ser nd! Saa kjærlig! Slig Glans som hans Øine har! Staali! Staali! lev velt eller dø velt Hun kyssede Vindnesruden. Tak, Tak! for vor Ungdoms Kjærlighed.

Om jeg turde gaa ind og tage ham i Haanden Nei, nei, jeg er saa sVvag. Og dog, hvor det vilde være deiligt! Jeg vover paa det — han talte, hnun hoørte det:

«Mor, jeg synes der staar en bort ved Vinduet.

«Du ser feil, vi er alene i Stuen».

«Nei, ndenfor mener jeg.

2,5

Gunhild dukkede sig ned, og tog Spranget. Torbjørg reiste sig, gik bort til Vinduet, og saa nd. Maanen sken, og hun syntes hun saa ligesom Skyggen af et Kvindfolk men hun var ikke sikker paa det. Hun satte sig igjen, og sagde: «Det var intet».

«Jo, jeg saa det tydeligt».

«Sygdommen gjør dig vrangsynt-

«Nei, jeg saa ogsaåa hvem det var.

«Hvem var det da?»

«Gunhild».

«Hm! sagde Moderen, og pakkede Klæ- derne godt om Staali, hun antog, at han atter var fra Sans og Samling og talte i Vildelse.

Staali skjønnede dette, og sagde ikke noget mere. Han kjendte sig saa underlig let og glad i Sindet. Altsaa tænkte hun endnu paa ham i Kjærlighed! Maaske vilde hun høre ham, tro ham, naar han fortalte, at han var uskyldig! O, Glæde! Glæde! Han ønskede. og bad nu inderlig, at han maatte blive frisk igjen. Før havde han heller ønsket sig Døden: Og saa laa han og stirrede og stirrede pai Vinduet, om maaske det kjære Syn atter kunde vise sig. Men det kom ikke igjen. Moderen lagde Mærke til, hvor nnderlig, han var af sig, og troede at Sygdommen atter med fornyet Magt vilde angribe ham.

Gunhild var standset bag Isaden. Maanen skinnede nu klart gjennem- de sønderrevne Skyer. Men hendes Øine vare fæstede paa Vinduet; dets Lysning var saa deilig at stirre ind i som et

259

Barndoms-Eventyr. Lysningen drog hende atter til sig. Hun vovede dog ikke mere at se ind, han nøiede sig med den svage Lys-Stribe, som Vinduet kastede bortover Tunet. Den var hende fagrere end Sommerens Sol; den kom jo fra Lyset, som brændte ved hans Leie! Hun faldt paa Knæ, og badede sit Ansigt i dets matte, asikre Lys, hun varmede sine Hænder i det, og trykkede dem til sit Hjerte, hvor det gjorde godt. Og dog, hvor det smertede! Kjærligheden blussede mægtigt i hende. Haun sad jo paa Fjeldet ved hans Side, badet i Sommerens Sol! Det var skjønt at leve.

Da skreg Hubroen fra det nære Fjeld: ah1 uh! Hun sprang op, Virkeligheden flommede ud over hende som: en iskold Fos, rev hende med sig 1 Dybet, og rundt om hende lød onde Aanders. spottende Latter

Nu gik hun hjemover, men vendte sig. alt i ø⁶t, og saa efter Lysningen. Saa var'den der ikke. mere, Solen var gaaet ned, hendes Livslykkes Sol der var idel Nat og kold, klam Taage omkring hende!

Det led over Midnat. Staali vaagnede af en Halvslummer.

*0g du vaager endnu, Mor!»

Ja. Er du værre nu igjen ?

Nei, jeg synes jeg er bedres.

' Jasaa. Det ser mig ikke nud til det».

«Jeg talte ikze over mig, Mor, for en Stund siden det var Gnunhild jeg følte det. paa. ] Paa mig. Vil du gjøre hvad jeg beder dig Mor?»

260-

«Ja, ja, staar det saa gandt i min Magt».

«Vil du gaa til Bakken imorgen, og hilse Gunhild fra mig?»

Moderen tænkte sig om. e«Vår det ikke bedst vi ventede til vi ser enten dette bærer til Liv eller Død?»

- «Nei, nei, gaa og hils hende, at jeg er uskyl- dig. Det er nok».

Moderen betænkte sig atter paa Svaret. Dette var: en vanskelig Sag. Hun vidste de. elskede hinanden. Men som Staali var, vilde det være bedst at Gunhild glemte ham. Hun vovede sig ikke til at tale hans Sag nu. Det kunde blive en Sæd, der bar hundrede Fold Frugt af Ulykke og Forbrydelse. Dette var tungt at tænke paa. Hun ønskede næsten helt, at Staali, forligt med sin Gud, maatte dø nu før det blev værre. Hun sukkede, og tænkte: Guds Vilje skel men jeg tør ikke blande mig i dette nu. Endelig svarede hun :

«Bliver du frisk, Staali, som jeg hbaaber, saa gaar du selv, dette er det bedste. Det er ikke godt at drage andre ind i sine Ulykker. Lad os vente».

Staali taug, og saa paa hende. Han forstod omtrent hendes Tanker, og sukkede: tungt at bære, men hun har visselig Aarsag til at mistro mig. Men Staali frisknede herefter fort til, og inden en Maaneds Tid kunde han saa smaat gaa opp⁶ og berge sig selv.

261

Moderen reiste da hjem. Før hun reiste bad hun, at han endelig maatte være forsigtig, (og ikke fordærve sig igjen. Var det -noget han nedig irængte, saa kunde han bare sende Bud til Tveiten, saa fik han det. Hun skulde: nok engang sørge for at betale Torgeir. y

Han takkede hende. «Gud velsigne dig Mor !» Han græd. i

Hlav Vold havde været paa Bakken, og friet igjen. Hans Kjærlighed havde ikke før- været saa særdeles stor, men den vokste nu med hver Dag. Fik han ikke Gunhild syntes han ikke hari kunde leve. Hun svarede ham dog atter nei, men hun slog ikke denne Gang. Han henvendte sig til Moderen, og hun talte Visselig ogsaa hans Sag saa kraftigt som muligt. Det lod ogsaa til, at Gunhild lidt efter lidt laante hendes Overtalelser mere Øre, saa Moderen begyndte at fatte det Haab, at hendes Datter kiunde konme tilrettes igjen, som hun udtrykte det.

Saa var det en Dag, at Staali mat og : svag drog sig- bortover til Bakken. Han maatte tale med Gunhild, han havde ingen Ro før. Han havde visselig lidet Haab, og ventede næsten ikke andet end Nei, men han vilde have Vished.

Han takkede for sidst, og blev budt at sidde, men det undgik ham ikke, at han modtoges tem- melig koldt, især af Aase.

(Saa, du er slig at da rusler og gåår oppe igjen nu - sagde hnn. h

ÅAa ja, men det er ikke rart.

2692

Samtalen gik istaa. Gunhild var ogsaa inde, hun sad og spandt, og lod som hun hverken hørte eller saa Staali Hun havde kjæmpet sig frem til en fast Beslutning, og der laa en isnende kold Ro over hende. Han lagde Mærke til det. Det var vanskeligt at komme frem med sit Ærinde i Dag. Han var legemlig og sjelelig svækket, saa Modet var vegt. Gamle Minder tyngede ogsaa. Han kunde ikke tale med Gunhild inde. Det maatte ske i Enrum, og han sad og vred sig ! Forlegenhed, og kunde ikke komme sig til at bede hende gaa med ham ud.

Han sad og sad: man bød ham intet, ikke saa meget som en Drik Melk. Dette saa han og tænkte over, og tog Varsel af, thi han var i en sygelig Stemning, der tog alt saart, og fra den mørke Side.

Endelig mandede han sig op, og sagde med skjælvende Maal: «Kunde jeg taa tale med dig Gunhild.

«Jeg tænker ikke du har andet at tale med hende nu, end du kan gjøre det inde i Stuen» sagde Aase, temmelig iltert.

«Jeg vilde heist tale med hende ener sagde Staali stilt.

Gunhild standsede Rokken, og saa paa Moderen. Denne sagde: «Ja, vil du følge ham ud. saa gjerne for mig. Jeg tænker du er bleven saa klog nu, at du ikke anden Gang kaster dig bort dette sidste hviskede hun hende i Øret, men Staali hørte det dog. Han sukkede tungt. Gunhild fulgte

269

ham ud. De gik bag Laden. Der stod de længe, han saa paa hende, men hun saa ikke paa ham. Ingen af dem kom til at tale først. Endelig satte hun sig paa en Sten. Han vilde saa gjerne have sat sig ved hendes Side, men han turde ikke. Han var saa mat, at Knæerne skalv under ham. Der laa en Stav, han tog den, og støttede sig til den, for ikke at falde omkuld.

Hvilke pinlige Øieblikke! Han gjorde en for- tvilet Anstrængelse, og sagde: Det er ikke idag som i gamle Dage, Gunhild !»

«ÅAa nei, det er nok ikke det».

«Om det kunde bli saa igjen !»

Hertil svarede hun ikke, men hun saa op paa ham. Han var meget bleg, og saa lidende ud:! der var slig en underlig Ild og Glans i hans Blik; det gik hende til Hjerte, hun syntes Synd i ham. Jeg tør ikke se paa ham, tænkte hun, og slog sit Blik atter ned.

«Du har hørt meget ondt om mig» sagde han, hans Stemme skalv.

«Jar.

«Og du tror det aa ja, der er saa meget,

som taler mod mig. Hun taug. Han blev ivrigere. «Om du kunde tro mig, Gunhild! Jeg er denne Gang uskyldigs. . tlLader os ikke tale om detter sagde hun koldt. Han forstod det nyttede til intet at prøve og overbevise hende om sin Uskyldighed. Han suk-

204

kede saa tungt; at det gjorde hende ondt i Hjertet, men hun lod sig ikke mærke med noget.

«Du skal ikke tænke mere paa mig; Staali, det maa være forbi mellem os sagde hun med en Stemme, som hun ikke kjendte igjen, saa haard og unaturlig lød den.

«Gunhild!l Gundhild! stød mig ikke fra dig ! Du elsker mig endnu jeg ved det -- dun var mig nær, da jeg laa syg».

«Hvorledes ?»

«Jeg saa dig du holdt Ansigtet tæt ind til Ruden, du kyssede den, og jeg syntes jeg følte din varme Aande paa min Kind».

«Dn har drømt».

Jeg ved det bedre. Kjære Gunhid! Mindes du da vi vaår smaa? mindes du vor Ungdoms Kjærlighed, vor Lykke, vor Glæde? han kastede sig kaa Knæ foran hende «forlad mig ikke, lad os leve og dø sammen!» Han græd. Dette blev hende formeget. Hun følte hvert af hans Ord som ligesaa mange Pile, der borede sig ind i hendes Hjerte.

«Jeg tør ikke, jeg kan ikkel Glem mig, jeg vil forsøge at glemme dig!!s Hun sprang op, hun vovede ikke længer at blive i hans Nærhed, hun kjendte sig for svag. Hun greb om hans Hoved med begge Hænder, og kyssede ham lidenskabelig

«Tak! Tak! for altsammen! Farvel! Farvel!»

Hun sprang ifra ham, bortover Jordet lige til Skogen. Han stirrede efter lende til det sidste Glimt af hende svandt. Han følte sig som levende

]

205 begraven, og a!drig skulde han faa se Sol og Lys mere. Han faldt sammen som- et raaddent Tiræ i den rygende Storm.

Hvor længe han laa saaledes vidste han ikke. Han kom først til sig selv, da han følte sig baaren. Det var Gunhilds Broder, Tolleiv, der bår håm ind. Han satte ham i en Stol ved Aaren, og gjorde op stor Ild; thi Staali var stivfrossen. Han saa sig om i Stuen: Gunhild var der ikke. Men nu var «Bussens inde; han sad paa Senge- kanten, saa ondt bortpaa Staali, skraaede Tobak og spyttede foragtelig vældige Ladninger Tobaks- saus bortimod der, hvor Staali stod.

Åase saa hvor svag Staali var, og hun ynke- des hjertelig over ham, og gjorde ham nn det bedste hun kunde. Hun varmede sød Melk, slog en god Dram i, og gav Staali at drikke. Dette gjorde ham godt, det varmede ham, og han livnede till Om en Stund kjendte han sig saa styrket at han nok troede han kunde vinde hjem. Han takkede for sig, og vilde fare. Men da sagde Aase: Det er ikke værdt at du gaar hjem idag, saa klein som du er. Bi til imorgen».

Han takkede men sagde at han maatte hjem.

*Ja, vil han endelig hjem, saa faar du, Tolleiv, følge ham. Han er ikke slig, at han kan sendes ivei alene. Han kunde blive liggende paa Veien». .

Toileiv falgte da Staali, og prøvede flere Gange paaat faa en Santale i Gang. men for- gjæves, Staali var tans, eller svarede i det høieste

260

med Enstavelsesordt Da de skildter sagde han: «Hils til Gunhild !

«Det skal jeg gjører - sagde Tolleiv, han havde Graad i Stemmen, thi han forstod hvorledes det havde sig altsammen. og han følte en inderlig Medlidenhed med Staalii De havde holdt saa af hinanden ligefra de var smaa. ,

Denne Vinter kunde Staali lidet eller intet arbeide: det gik sent med at blive fuldt frisk igjen. Men til al Lykke havde han tjent sig op nogle Penge ved Aanne-Arbeide og Flødning. saa han led ingen Nød det vil sige for Klæder, Mad og Drikke. Tøhi ellers led han Nød: Sygdom og Sorg tærede paa ham, saa han var ikke til at kjende igjen.

Imidlertid frisknede han dog lidt efter lidt til, men var tung tilsinds. Saa var det strakst efter Jul, han var til Kirke. Klokkeren sang skrækkeligt som sædvanligt, og Præsten prædikede om Herodes den store, saa det dundrede. Staali blev søvnig. Men han skulde blive vaagen. Hvad var det? Der lyste Præsten til Ægteskab første Gang for Olav Vold og Gunhild Bakken. Var det muligt! Han var nær ved at besvime. Kirken gik rundt, Præsten dansede og Klokkeren skreg : tilpas: tilpas! Fantegutten. som bankede mig paa Tveiten! Hvorledes han kom ud af Kirken vidste han ikke. Da han kom nid i den friske, kolde Luft kom han igjen nogenlunde til sig selv.

Han gik som en drømmende hjemover. Der | hjemme paa Pladsen, hvor han holdt til, gik han

267

saa og drev frem og tilbage, eller stod og stirrede ud gjennem Vinduet. Han saa efter Gunhilds kjære Ansigt, kyssede Ruden der, hvor hun havde kysset den, og indbildte sig at han følte hendes varme Aande. Jo vistt Det var en anden hun skulde aande paa, hun skulde kysse! Han 1o, saa formelig Kopperne i Hylden skalv og sang. Fol- kene mente, at han enten var gal, eller blev det med det første De blev rent rædde.

Næste Gang skal Præsten lyse for mig. Det skal blive Løieri — mumlede han.

Saaledes gik han og drev ud og ind samfulde to Døgn, Nat og Dag, uden Mad og Søvn.

Den tredie Dag fik han noget Mad og-Drik. Saa vadskede han sig. helgede sig, og strøg af- sted til Bygden.

Folkene rystede paa Hovedet: Gud ved, hvad der blir af denne stakkels Staalii Hvor stor Synd denne ÅAslak'n gjør mod sin Søn: thi hans Skyld er det altsammen!!

Den rigeste Jente i Præstegjeldet var Tjodvor Langaas. Uf! bare Navnet bød imod. Og Jenten som eiede det, var ikke bedre. Hun havde været eneste Barn. (*aade Far og Mor vare døde, hun arvede Gaarden, og mange Tusinder, som stod paa Rente. Hun var temmelig stedmoderlig udstyret af Naturen baade i legemlig og aandelig Henseende Men hun var snil og skikkelig, sagde Folk, og en Ting forstod hun, at passe paa det hun havde, . og øge det. I den Retning lignede hun Aslak Storli.

268

Stedmoderlig udstyret!l Aa ja. Hun kunde ikke læse, men hun var døbt og konfirmeret for Penge. Hendes Religionskundskab indskrænkede sig til, åt hun troede Gud engang skulde ødelægge alt: Gaarde, Gods og Penge, og dette syntes hun var overmaade dumt af ham. Hvergang hun kom til at tænke paa dette, sukkede hun: Aa, den som kunde faa tale for ham, saa han ikke gjorde dettel Det er en stor Sørgelighed at tænke pna, ikke at agte det kostbare (od og Guld mere end som saa l

Dette var det eneste som havde naaet- ind i hende.

Hun vår lavhalt, skjævøiet. næsten uden Øienbryn; men der var Antydninger til lidt rødt Hovedhaar. Desunden var hun ikke saa styg, som man kunde vente; thi hun havde et godt Drag om Munden, der gjorde hende godslig. naar hun smilte eller 1o.

Hun havde havt et Par Friere: en Husmands- 'søn, der var enøiet med mere, og en Skræppe- handler med en halv Næse og dobbelte Læber, som ingen vidste hvor var ifra Men hun havde svaret dem nei.

Dog vilde hun gjerne giftes; men med en Rig. Da nu de Rige ikke fandt Veien til hende, saa gik hun der, og vidste ikke Ordet af, før hun' var fyrretyve Aar.

Netop nu i Vaar blev hun firti Aar, otte Dage før Kyidelsinegge Jeg tilføier, at hun. ikke var bleven vakkrere med Aarene.

200

Til Langaas var det. at Staali reiste. Han kom frem, hilste, og blev godt modtagen; thi Tjodvor var gjæstfri, især mod unge og rige Gutter. v

Han friede, men fik ikke ja. saa glat som han havde ventet. Hun gav sig til at eksaminere ham lidt.

«Det er noget leit med dette. at Far din har jaget dig fra Gaarden».

«Ja, det var den Gang, jeg var saa galen, at jeg endelig vilde have denne Husmande-Jenten, du nok ved».

tEr det rent forbi mellem' Eder, da?»

«Det skulde jeg mene: nu om Søndagen lystes der første Gang for hende og Olav Vold».

«Vil du hjem igjen nu, da og mener dau, at Far din forliger sig med dig igjen, saa du faar Gaarden?»

Der kom det, tænkte Staalii eJa, det har ingen Nød, dersom den rige Langaas-Jenten svarer mig ja. Dau kjender sagtens lidt til Aslak, Far min. Han vil rigtig blive glad i detter — Staali 1o.

våa jar sagde hun, og slog ligesom bly sine Øine ned. ,

«Hvad svarer du saa? sagde Staali, og lo mere, han var i slig godt Humør i Dag.

Ja det faar bli saa da, siden du mener du faar Gaarden, saar hun prøvede paa at . rødme og være undselig, men det vilde ikke Ilyk-

270

kes, hun havde havt saa faa Friere, at hun manglede Øvelse, kanske ogsaa Anlæg.

Jeg maa til hendes Ære dog tilføie, at hun fandt Staali vakker, og glædede sig i dette. Saa Kvindeligheden var ikke aldeles myrdet i hende, kvalt af Elsk til Gods og Gnuld.

Han greb hendes Haand, og de vekslede Ringe. Han saa paa hende, og maatte le. Hun tænkte: hvor han er glad i mig - og vel ogsaa i Gaarden min. lagde hun til. Han forsøgte lat kjærtegne hende: klappede hendes Kind, der var at føle paa som vanbarket Læder; han greb hende om Hovedet, og fik fat i nogle smaa. røde Haar- tufser hvor dette var morsomt! Han rigtig skoggerlo.

Men :hun blev varm om Hjertet ved hans Kjærtegn. og drog ham ned paa sit Fang. Saa skulde han blive min. Bygdens vakreste Gut, tænkte hun. Dette blev morsommere og morsom- mere, syntes Staalii Han saa paa hende, og fandt, at det dog var det bedste, at holde sig til hendes temmelig veldannede Mund, og han trykkede et Kys paa hendes Læber, det hun af Hjertet gjen- gjældte. Det var Løier! Nu skal jeg rigtig begynde at leve, tænkte han.

Nu flommede det først rigtig med Mad og Drik. og Staali var saa morsom, lystig og glad, at hun mere og mere bLlev indtagen i ham. Det er da meget til morosam Gut og jeg har hort at han ogsaa skal kunne tage! dygtig Tag i Ar- beidet, tænkte hur

27]1 (

Han blev der til næste Dag. Hun var saa glad i ham, at hun nødte og bad ham endelig at blive længere, men han sagde, han maatte afsted især for at forsone sig med Faderen. Det t e indsaa hun ogsaa, og gav ham Hjemlov.

eMen du maa snart komme igjen !»

«Ja da det skal jeg nok ikke forsømmen» han tog hende, svingede hende, saa det forkorte Ben ikke berørte Gulvet, og trykkede hende ind til sig. Han rigtig storlo: det var intet blødt Svane-Bryst at hvile ved, det var haardt og adt, at føle til som havde han omfavnet og trykket til sit Bryst en Høvelbænk eller en Planke-Ende !

«Farvel, da!»

«Farvel! Farvel»

Mangt rørte sig i Staalis Sjæl medens han gik hjemover. Han lagde Veien bent til Storli nu. Da han var kommen ind i tykkeste Skoglien syntes han det raabte tre Gange: Staali! Staali ! Staalii Han blev lidt underligt ved.. Men han slog det hen: intet at gruble over, nu gjelder det at leve, ja leve !

Og han kjendte sig let og frisk som i gamle Dage, og gjorde det ene Halling-Kast efter det. andet bortover Veien.

Saa sang han:

. ! )

" Aa alli so gløymer eg Jenta mi fin Fysst Grasi de angar, aa Mule bo skjin, So tænkjer eg paa ho, ho va so go: Som Blomen mot Sole; ho mot meg 1o.

272

åa saag eg meg i hennes Ouga in,

De va so eg miste baa Sans aa Sin:

«Eg elskar, eg elskar deg eini!» der sto, De fløvmde i Floume mit Hjarte-Blo!

Aa alt de Ven' eg i Verdi saag,

De Vene eg høyrde som gjorde meg fjaag: Fuglesang, Fele aa Blomekrans

Seg samla kring henne ti Geisle-Glans.

Solvarme Dagar aa Liv saa ljost, ” denta eg fevnde, aa Brjost ve Brjost

Sat mi aa drøymde eg vakna ti Harm: Ei grysgjelex Skindblake helt eg i Arm.

XII. So van seg den Guten rikaste Viv Smaatrolli skrattar i Haugo Hou" sa Staali, di turve 'ki læ, Eg fek fulla noko fyr Ougo Naa Gleda, Gleda paa Storli!

Aslak Storli stod ude i Ved- Skjulet og tæljede

paa en Slæde-Meii Han hug saa Fliserne fløi; thi han var i mere en almindeligt ondt Lune i Dag: han havde om Natten mistet sin bedste Ko, den var om Morgenen funden død i Baasen.

Staali hilster «God Dag!»

«God Dag! sagde Aslak tvært. og blev ved at tælje. Staali stod en Stund og saa til. Faderen syntes ikke om dette.

Geisle -- Glorie. Skindblake FPFlaggermus.

( Me q

213

«Hvad gaar du og ræker efter i Dag?: hvæsede han uden at se op.

«Jeg flytter hjem igjenr — sagde Staali, og 1lo.

.⁶aa, du gjør det, men Døren er stængt.

«Jeg har en Nøgle, som nok skal aabne Døren» sagde Staali, og lo værre og værre.

«Er du kommen for at holde mig for Nar? Det gaar ikke, det, skal jeg sige dig jeg jager dig som en Haund».

Staali havde Moro af at ærte Faderen, og sagde: Jeg drog dig engang op af Elven som en vaad Hund. Kanske jeg heller burde have ladet dig ligge ?

«Hvorfor drog du ikke ogsaa Sølvet mit op med det samme? Er du kommen for at faa Tak og Betaling for det, saa siger jeg, at den kan du søge paa Bunden af Elven — han var saa vred, at han stod og hug Meien op i bare Fliser.

«Jeg har ingen Lyst til saa koldt et Bad igjen. Ellers er jeg kommen for at sige dig, at jeg nu er forlovet med Tjodvor Langaasn».

Aslak troede ham ikke. Han kastede Meien, løftede Øksen mod Staali, og skreg: «Gaa! ellers gjør jeg en Ulykke paa dig! Staa ikke der og: hold din egen Far for Nar¹

«Jeg holder dig ikke for Nar, det er som jeg siger».

«Men denne Husmandstøsen din, hvor har du gjort af den?.

—s

p)--

274

«Hun er forsørget. Nu om Søndagen lystes der for hende og Olav Vold».

Dette drog efter med Aslak, han tænkte: skulde dette være sandt. Han slap Øksen. eBSig mig alvorlig, er dette virkelig sandt altsammen?»

»Det er saa sandt som vi staar her! Vil du ikke tro mig, saa gaa til Langaas og spørg, da vil du faa Troen i Hænderne».

Aslak troede ham nu næsten. Han blev saa glad at han skalv. Tænk, Bygdens rigeste Jente!l Han gik bort til Staali, tog ham i Haan- den og sagde: Ja da hilser jeg dig velkommen igjen til Storlil Velkommen! Velkommen !»

«Men Gunhild — har dnu virkelig sagt hende fra dig ?»

Staali lo. eJa, dal Det var en taabelig Drøm. Nau skjønner jeg bedre».

Aslak gned sig i Hænderne, og skraaede og spyttede Tobak som en besat. Han spurgte, om hvorledes det stod til paa Langaas, og Staali fortalte om hele sit Frierii «Og saa meget Sølv og Penge, som hun har» sluttede han:

Ja hun har vist det! Aslak tog ham atter i Haanden og takkede ham. Saa satte han sig paa Huggestabben, havde ingen Ro, stod op igjen, flyttede paa Vedskid og Emnirigstræer, og tede sig som var han helt fra Forstanden. Han troede nu Staali.

«Tak, Staali, og velkommen atter til Storli I»

Staali havde aldrig seet ham slig. Hans Øine

275

lyste, han lo og strøg sig paa Laarene. Han kunde ikke være stille et Øieblik.

>Ind! ind i Stuen! du kan trænge baade Mad og Drik. Er du bra frisk igjen nu? Dnu har nok været svært syg?

Ja, men nu er jeg frisk som en Fisk.

«Det var godt. Saa ind i Stuen!:

Staali sagde! «Vent lidt. Det var nu dette: det er ikke værdt at Mor faar noget at vide om det paa en Stund».

«Nei, nei; det maa du sige! Det Tossehoved I Hun forstaar sig ikke paa sligt. Jeg skal nok vide at tie».

De gik ind. Staali saa meget lystig og glad ud, saa Moderen rent undrede sig Det var godt, at han har kommet sig tænkte hun og hun takkede i sit Hjerte Gud derfor.

«Sæt fort Mad frem for Staali af det bedste her i Huset! Han kan være baade tørstig og sulten». !

Hun saa paa Aslak, fur at overbevise sig om, at det var ham, som talte. Hun blev staaende som fjetret, slig havde hun aldrig seet ham,. Hans Øine havde et eget Udtryk, og hans Ansigt var at se til, som dæmpede han en indvendig Latter.

Hun forstod, at der maatte være hændt noget. Hun kastede et spørgende Blik paa Staali, men han slog sine Øine ned.

*Hvad staar du der og stirrer efter? Hoørte du ikke, hvad jeg sagde? .

18"

2716

.Jo: Hun skyndte sig at stelle Maden til, og bød Staali tilbords. Men Aslak hentede selv baade Øl og Brændevin; og skjænkede sin Søn.

Torbjørg sad og forundrede sig, hun kunde ikke forstaa dette. Hun blev ilde ved; der lagde sig noget tungt for Brystet, og det var som 1aa der etsteds en stor Ulykke og lurede paa hende. Hun var tilmode som én, der er fængslet og anklaget for en Forbrydelse, han ikke har begaaet og hvis Navn han ikke ved.

Aslak för ud og raabte og skreg paa Olav. «Hvad er det, Husbond?: — sagde «Luggen”-

Tag strakst Svarten, og kjør til Pladsen, hvor Staali har holdt til, og faa med dig hans Sager der Staali er nu flyttet hjem».

«Luggen» stod med halvaaben Mund, og helt- aabne Øine, stiv, uden Udtryk, som en Støtte. Han forstod ikke dette.

«Hører dul — skreg Aslak.

Ja, ja mumlede Gautten, og gik bort ! Stalden. «Jeg undres pas, hvad det er for et Mirakel, som nu er hændt» — sagde han ved sig selv, medens han lagde Sælen paa Hesten.. Men han var glad i at Staali skulde være hjemme igjen endog han havde ondt for at tro det.: vilde blive såa, thi han kjendte Aslak.

Det blev dog saa. Staali færdedes hjemme som i gamle Dage. Det var som havde han kun været borte et Par Dage. Og saadan støiende Munterhed og Lystighed som der var over ham!

⁷

Det var saa at Folkene rent undrede sig derover.

⁷ -- mi

277

Staali undrede sig ogsaa selv, vilde dæmpe, men nei, det bruste over igjen: det var mærkeligt saå morsomt som det var blevet! Naar det blev altfor løierligt det hele, saa tog han Tag for to, g arbeidede en Del af Lystigheden af sig.

Aslak gik og stirrede, sagde ikke noget videre, men man kunde se, at han var ii sit Es, Han slugte i Tankerne alt Sølvtøiet paa Langaas.

«Ikke behøver du da at tage saa svært paa Vei med Arbeidets sagde Aslak en Dag «vi rækker nok frem med det ligevel.

4a det gaar saa let sagde Staali.

Ja, der er Arbeids.Tag i den Gutten» mumlede Aslak, og byttede Skraa.

Moderen gik i en usigelig Angst. Det var hende en Gaade, som hun stirrede ind i til hun svimlede og næsten blev vanvittig. Hun frygtede noget Skrækkeligt, men hvad det var ja, det vidste hun ikke.

Hun prøvede gjentagne Gange at faa Staali til at aabne sit Hjerte for hende, og forklare sig, men altid faafængt. Han undgik hende, eller svarede med en Spøg. Hvor det smertede hendel! Havde hun da ganske forspildt sit eneste Barns Tillid og Kjærlighed !

Staali vilde have svaret nei, og atter nei. Men hun kunde ikke begribe det, trods det var Bygdens rigeste Jente, sax skammede han sig ligeoverfor Moderen at tilstaa han skulde have Tjodvor Langaas. Han havde en dunkel, halv

ubevidst Følelse af, at han begik Synd imod det

278

høieste: Kjærligheden; deraf kom Skamfuldheden ligeoverfor en Moder, der elskede meget.

Ja, der var noget paa Bunden i hans Sjæl, som gjorde ondt, og som ikke var morsomt, slet ikke; han prøvede at le det ihjæl, det gik traadt, det var seiglivet, og stak snart Hovedet frem igjen af det Latter-Hav, hvori han dukkede det saa maatte han til at le igjen: det var da meget til seiglivet Trold !

Hvor underlig sammensat et Menneske erl Hvor ubegribelig en Væv vore Tanker og Følelser væver sammen, hvor mange gordiske Knuder de knytte!

Dette fandt ogsaa Staalii og han greb sig flere Gange i, at han med sig selv mumlede Faderens gamle Ordtag: jeg forstaar ikke dette.

: Forstaart Ak nei! Hvem forstaar Livet? Men man kan have en ubevist Følelse af. at forstod man det, saa vilde man ikke leve det længer.

Moderen fik snart høre saa meget, at hun forstod, hvorledes det hang sammen 1ned Staali. Han var denne Dag i Skogen, og Moderen gik og drev hjemme. Rædrel, Gru og Smerte sønderrev hendes Sjæl. Vilde da Dagen aldrig tage Ende? Kom da ikke Staali nu strakst? Hun stod flere Gange paa Sprang at søge ham op i Skogen, men hun betænkte sig, og ventede.

Saa havde han da solgt sin Sjæl for Gods og Guld! Ak ja! ja! Ikke bedre at vente, han var sin Faders Søn. At hun skulde være saa ulykke-

2719

lig, at se sit eneste Barn saa haabløst gaa til grunde: Ak ja, der kommer ingen Velsignelse af det onde! sukkede hun.

Staali kom hjem; trods han havde arbeidet haardt, følte han sig dog ikke træt. Han kom ind i Stuen, plystrede en lystig Slaat, gjorde et Hallingkast og satte Hælen under Loftet.

«Godt gjortr sagde «Luggens — du er ligesaa spræk, du Staali, som Jenterne i Skafsaa- Bygd — saa staar der i Stevet»:

«I Skafsaa-Bygd der æ Jentun spræke, Dei spenner Bjalkanne kor dei kjæme : Men der æ daa inki kot Jentur tri. Som spenner Bjalkan i Storeli.

Staali og Olav 1o.

Moderen sad som paa Naale, det brandt i hende. Staali saa paa hende, hvor hun var under- lig; der maatte være hændt noget. Han ahnede næsten, hvad det var, og gik ud for at undgaa Moderens underlige gjennemtrængende Blik. Men denne Gang unndgik han hende ikke, hun fik Tag i ham.

Aångsten, Rædslen overvældede hende. Haun var ubehjælpelig, og vidste ikke hvad hun skulde sige. Og dog havde hun saa meget at sige.

Hun kastede sig paa Knæ for ham, hun vred sine Hænder, hun hulkede og omfavnede hans Knæ. Han blev ilde ved. Han følte hvad der laa i Luften, det gik ham til Hjertet. Nn gjaldt

280

det at staa imod. Dette var tungeste Strid, thi han holdt saa inderlig af sin Moder.

«Mor! Mor! hvad er det? ILigesom han ikke vidste det!

«Du ved det du ved det jeg ser det paa dig Staali - gjør det ikke, kjære, vene, snille Sønnen min endnu kan du vende sælg ikke din Sjæl for Gods og Guld styrt dig ikke saa hovedkuls i en Ulykkens Afgrund, hvoraf du aldrig vil komme op» hun jamrede, bad tryglede.

Hvert af Moderens Ord føltes af Staali som ligesaa mange Sværd gjennem Hjertet. Han var nær ved at bukke under, og kaste sig til Moderens Bryst og sige: Nei, aldrig! aldrig hende! Men han sandsede sig i rette Tid: tager jeg dette alvorligt, saa er jeg fortabt.

Han lo Moderen lige op i Ansigtet, reiste hende op, og sagde: «Er det Langaas-Jenten du mener, Mor? Du skulde se hvor hun er vakker !» han lo endnu mere eog saa glad som hun er i mig !

Moderen saa forfærdet paa ham gjennem Taa- rerne, hun kunde ikke faa et Ord over Læberne.

«Ja, det skal blive Løier du skulde se hende Mor !»

So van seg dea Guten rikaste Viv BSmaatrolli skrattar i Haugo Hau! sa Guten, di turve 'ki læ, Eg fek fulla noko fyr Ougo, sang Staali, gjorde et Hallingkast, og ud fr han. vifg

i [

281

Moderen sad tilbage i stum Sorg.

Men Staali spændte Skierne paa, Maanen sken. Han lod det staa til ud for de bratteste Bakker, han kunde finde. Han vilde 1ufte und noget lummert noget, der trykkede og knugede ham. Han for ud for et lidet Fjeldstup, der var Krat og Smaaskog nedenunder. Han faldt saa lang han var, slog sig ikke, men laa der i Sneen, stirrede op mod Maanen og Stjernerne og 1o.

Hvad var det? Det hvinte og peb rundt om ham. Han lyttede. Det blev værre og værre. Han blev ræd, saa rystede han Rædslen af sig, og blev vred. Han reiste sig op, greb Skistaven og slog rasende om sig mellem Smaaskogen, der kun pibede og hven høiere og høiere. Han sank ud- mattet sammen. Det hulkede og græd inden i ham, og rundt omkring ham, han følte : varme Taarer dryppe over sine Hænder. Hvorledest! Han saa sig omkring, der faldt en mild Foraars- regn, tusinde af dugfulde Blomster duftede og nikkede til ham, som Øine, der smilede gjennem Kjærligheds-Graad, Fuglene sang i Løv-Lierne, og det lød som : Gunhild ! Gunhild!

Han vaagnede af Drømmen: der var moørk Nat om ham, og han laa i sin Seng badet i Sved.

Om Morgenen følte han sig saar og tung i alle Lemmer. Han gik ned i Stnen, og blev meget forundret over, hvad han der saa. Der stod Aslak helget og barberet, Staali mindedes aldrig i sit Liv at have seet Faderen saa lig et Menneske.

282

«Skynd dig og spis tag paa dig, vi vil til Langaas i Dag».

Aslak havde ikke Ro længer, han maatte afsted og se Sølvet og Rigdommen paa Langaas, som nu skulde blive lagt sammen med det han havde samlet ihob.

Staaali spiste, helgede sig, .og gjorde Anstræn- gelser for at blive i Humør, hvad der ogsaa lidt efter lidt lykkedes ham.

Han lagde Mærke til at Moderen ikke lod sig se denne Morgen.

Hesten stod færdig i Tunet, «Luggen» holdt den. Aslak og Staali satte sig i Slæden, og afsted bar det.

e«Lykke paa Reisen l» sagde Lggen

«Tak ! sagde Aslak, og det undrede Olav sig over, thi han var ikke vant til slig Høflighed fra den Kant.

Staali stemte i et lystigt Stev, saa det run- gede i Storli-Fjeldet.

Men hjemme sad Moderen, stirrede efter dem til de var afsyne, og græd.

De blev vel modtagne paa Langaas, kan man vide. Bordet i Nystuen bugnede ordentlig af Mad og Drik. Staali maatte tænke paa Gjeste- budet i Jøtunheim, og Trym Tursedrotten og hans fæle Søster. Sad de der ikke lyslevende begge to. Det begyndte at blive morsomt. Jeg er bleven en Jøtun nu, Aasgaards lyse Freya har stødt mig bort, men der staar Tryms Søster, hun er sandelig ikke at foragte.

2893

Det fandt Aslak ogsaa, han aad og stirrede bort i det aabne Skab, hvor alt det velsignede Sølvtøi blinkede, han kjærtegnede det vægtige Sølvstøb, med de tre Dusin gyllte Løv, hvori Tjodvor skjænkede Dram efter Dram for ham.

Saa bar det afsted i hvert Kot og Kammer : al Langaas-Midelen blev beseet og værdsat af Aslak. Han slugte alt med Øinene, klingrede med Sølvtøiet, og ønskede det alt vel forvaret i Kjæl- deren paa Storlii Man kunde se han var tilfreds, men han talte ikke meget.

Staali talte desmere, lo og spøgte med Tjodvor, saa hun af bare Glæde ikke vidste hvad Fod hun skulde staa paa, hvad der var saare uheldigt, thi det bragte hende til at hinke endnu værre end vanligt. Man erindre at hun var lavhalt! Staali storlo ad hende og ad sig selv, som skulde være saa lykkelig at have den Hinken at se paa og glæde sig i alle sine Levedage.

«Han fek fulla noko fyr Ougo !»

Da alt var beseet fandt Aslak at han maatte afsted, trods det led stærkt med Dagen. Det vilde ikke Tjodvor høre noget om. Men. hvad Aslak vilde det vilde han, det var ingen Raad med det.

«Ja, Staali kan nu blive igjen, han, om han vil. Og saa er det vel bedst at han gaar om Præsten og faar Lysning for sig med det samme han er ude i Bygden».

Ja, det er vist bedst, mente Staali; Tjodvor saa ende ned i Gulvet.

1¹oo7-

284

Aslak kjørte afgaarde, Staali blev tilbage. Og Tjodvor stellede vel med ham. Da de sad og spiste tilkvælds tænkte Staali: hvor det skulde blive morsomt at lære hende Bogstaverne; thi jeg maa lære hende at læse, det er vist. Jeg tænker jeg begynder imorgen den Dag.

Han brast i en voldsom Latter. Hun blev ikke fornærmet ved hans utidige, uforklarlige Lystighed ; hun lo med, han var jo saa vakker !

Om Morgenen medens de talte sammen i Ny- stuen. huskede Staali paa Læsningen. Han elskede hende jo ikke, og dette gjorde ham saa uvorren ligeoverfor hende, at det næsten saa ud som Ondskabsfuldhed.

«Er det sandt du ikke kan læse?» - kastede han ganske ugenert frem.

Han såa hun blev ilde ved. Hun, og enhver anden, som ikke knnde læse, hvad der rørte sig i Staalis Sjæl, maatte jo tro, at han vilde have hende tilbedste. Dette havde han ikke betænkte det var ikke hende han spottede over, men sig gselv. Han dansede,trampede paa sin Livs-Lykkes . Rnuiner. og spottede og lo sig selv sønder og sam- men. Det maatte da alle forstaa det, mente han. Han tænkte bare paa sig selv, og den ynkelige Fignur han spillede: han havde ikke Rum i Hjertet for andet eller mere end j eg og atter j eg.

Thi medens Lykken og Glæden udvider Hjertet, saa snører Sorg og Ulykke Hjertet sammen, og gjør Mennesket til en Selvsygling og Egoist.

Hun havde en sund, praktisk Forstand, og

svarede temmelig hvast: «Jeg har hørt du skal være slig en Storlæser». Aa jar sagde han: Hun sad noget mut. Han gik bort til hende, tog hende om Hovedet, og: kjærtegnede hende. «Jeg mente ikke noget ondt med det l

! 28; l i

sagde han indsmigrende. Hun kunde ikke være vred paa ham. s«Jeg ved det» — hun smilte og kyssede ham. Det. bød imodt Man vænner sig vel til. det, tænkte han. «Jeg syntes det var saa leit at have en Kone, som ikke kan læser — &agde han mildt.

«Jeg vilde ønske nu at jeg kunde læsen».

«Jeg har sat mig for at lære dig det. Skal vi- forsøge ?

«Jeg var saa tungnem,; at jeg aldrig kunde lære at læse, sagde Mor, da jeg var liden Jentungen».

«Om vi prøvede nu.

: Hun forstod at det var ham meget om at. gjøre. Hvor hun ønskede hun havde lært det !

Hun sad stille og forknyt.

Men han ynkedes ikke over hende. Han blev

vilter. Ja, saa begynder vi. Dn har vel en eller anden Bog ? Hun torstod dette blev Alvor. Han tænkte: hvor dette skal blive morsomt. Oppe paa det store Hjørneskab saa han noget der lignede en Bog. Han gik hen og tog det ned, jo, ganske rigtigt, det var et vel vedligeholdt Eksemplar af Brok- mans Hauspostille.

" ; T⁶[ 1 4

286

Hun sad ved Bordet. Han tog en Stol og satte sig ved hendes Side, slog Bogen op — — e«Hvad hedder saa den Bogstaven ?»

Hun flyttede sig fra ham. Han efter. «Se nu efter, og hør efter, Tjodvor han pegte paa hvert Ord «Epistelen paa fjerde Søndag sig det efter».

Hun var skamfuld og oprørt. Han lagde ikke Maærke til det, eller lod saa. e«Sig det efter».

Hun kunde ikke holde dette ud længere. Raskt greb hun Bogen fra ham. Han 1lo og gjorde Mine til at tage den igjen. Da hev hun Bogen lige i Hovedet paa ham, og løb ud.

Hun var vred for Alvor. Skulde han Ie hende ud ! have hende til Nart Hun var bedre Jente end som saa! Ikke skulde hun trygle sig ind paa ham! Hun græd ikke, dertil var hun for vred, men hun knyttede Næverne, og haltede med en ganske forhausende Færdighed.

Staali havde faaet sin «Epistel paa fjerde» saa alvorlig i Hovedet, at han blødte. Nu laa han paa Bænken og 1o sig mest fordærvet. Men om lidt tænkte han sig om. Hun havde ramt ham: han forstod, at han ikke havde handlet rigtig. Han havde ikke villet have hende til Nar; men han skjønte nu, at saaledes maatte hun tænke, og at det ikke var underligt om hun tænkte saa. Mig selv kan jeg holde for Nar, men det er Synd at bekjæmme sin Næste ja, og det min Elskede tænkte han, og för ud for at finde sin Tro- lovede, bede hende om Forladelse, og atter gjøre

287

hende god og blid. Han ledte i hvert Kot i Stuen, men kunde ikke finde hende. Saa gik han til Sta- buret, og op Trappen til Loftet. Han hørte hun derinde, men Døren var stængt indenfra.

«Maa jeg komme ind ?

Intet Svar.

Længe stod han der tryglede og bad, næsten græd. Endelig gav Døren efter. Hun saa at Staali var alvorlig nu, og da lo hun. Saa lo ogsaa hån, kyssede hende, svingede hende, og de bleve atter de bedste Venner.

Da Staali gik hjem var han ikke inde i Præ- Sstegaarden. Han vidste ikke hvorledes det var, men han syntes ikke det hastede saa svært med at tinge Lysning. Det kan jeg altid gjøre en ' anden Gang, tænkte han.

XIII.

Han Staali va sin skræke Gut, Men endaa ser de soleis ut, At Trolli vine Magt ti Slaut.

"saa gik du vel om Præsten og begjærte Lysning? sagde Aslak. eNei l ! «Det var da dumt, siden du var saa langt paa Veien ligevel». ' 4a, haster da ikke saa svært med det, det kan jeg gjøre næste Gang jeg gaar til Langaas». t*En anden Gang er en Skjælm» — brummede i Aslak, og gik.

288

Vinteren led; paå Storli bryggedes og bage- des; Aslak var saa glad i Langaas-Midelen, at han vilde stelle istand et rigtig Storbryllup.

TDorbjørg var fuld af Sorg, men sagde intet. Hun gik der stille, og arbeidede med hvad hun orkede, men det var ikke stort: hun kjendte sig saa træt nu, og Folk talte sig imellem om, hvor de syntes hun svandt hen med hver Dag, som gik.

1 Bygden taltes meget om det anstundende Bryllup og Giftermaal, men lavt ligesom alle og enhver skammede sig derover, og det gjorde de ogsaa, de fandt det stygt: saa vakker en Gut, og binde sig til slig en ældgammel, haltende Jente! Det lader nok til, at der er samme Penge- Elsken i ham som Fadd naar det kommer til Stykket !

Aslak havde flere Gange manet paa Staali, at han skulde faa lyse for sig, men det blev ikke til noget, og Aslak knurrede.

Staali satte sig det ogsaa for Gang efter Gang, men naar det skulde til, saza var det som noget som holdt ham tilbage: han kunde ikke. Han forundrede sig, harmede sig, skjeldte paa sig selv, men var lige nær.

. Tilsidst mindede ogsaa Tjodvor ham om det. «Ja nu skal det ske, nu skal det blive Alvor at det» sagde Staali.

Hun takkede ham med et brændende Kys. Hnn er saa gammel at hun er skjægget allerede, tænkte Staalii Men Lysning blev det i kke denne Gang heller.

>ggM

280

Det led langt frem paa Vaaren, og alt var stelt istand til Brvllnp for længe fid ⁶Saa sagde Aslak en Dag:

«Nu skal dn gaa til Præsten, ellers gaar jeg, det er ikke noget at vente efter 2n

«Hm!r sagde Staali.

, «Vil da ikke!

Åa jo men ikke endnnu. «Ikke endnu!” - Aslak begyndte at blive vred rendnu! du har ventet altfor længe.

Hvad venter du efter?

«Naar jeg endelig skal sige det, saa vilde jeg gjerne at mit og Gunhild Bakkens Bryllup skulde staa paa samme Dag, og jeg horer ikke at der stelles til Bryllup a

«Og saa vilde du kanske bytte Bruid med Olav Vold» — sagde Aslak haardt.

«Nei, ikke for alt i Verden.

«Ja, saa skjønner jeg mig ikke paa det. Kanske du mener det vil ærgre Husmandstaosen, som, fiskede efter Storli-Gutten, at se ham staa Brudgom samme Dag sonm hun selv staar Brud med Husmandsslusken sin aa ja, saar. -

Staali svarede ikke. De arbeidede en Stund' videre i Tanushed. Saa sagde Aslak: «(Gaar du saa til Præsten ?

«Haster ikke».

«Ja, ,saa gaar jeg, og det idags — han hev Arheidsredskaberne, og gik. «Ja, gjør det: sagde Staali efter ham

emen lnsk paa, at ikke vies jeg til Langaas-Jenten

200

pogen anden Dag- end den, naar Gunhild Bakken vies til Olav Vold».

Faderen braavendte, stod en Stund stille, huskede paa Staalis Bestemthed fra før saa gagde han: «Lad det da blive saa, siden dau endelig vil det».

Næste Søndag lystes til gteskab for Staali Storli og Tjodvor Langaas.

Da Kirkefolket hørte det, gysede det uvil- kaarlig i den, og de saa ned.

Præsten havde ogsaa alvorlig raadet Aslak til at faa Sønnen sin fra dette. Aslak mente, at det vilde han ikke befatte sig med.

Præsten talte videre om Forældres Pligter mod Børnene.

Aslak mente at Tjodvor Langaas var Bygdens rigeste Jente.

Dette indrømmede Præsten, og da Aslak gjorde Mine til at gribe temmelig dybt i Pungen, for at fåa en Ende paa det, saa følte Præsten sig slagen af Aslaks vægtige Grunde, lovede Lysning samtidig med at han indbød Aslak til Middag.

Men Aslak bød Farvel, han havde naturligvis ikke Tid.

Saa var dette greiet. Men det var bedst at greie det andet ogsaa med det samme han var ivei. mente Aslak, og saa lagde han Veien om Bakken for at faa dem til at ordne alt til Bryl- luoppet, saa det kunde staa samme Dag som Staalis.

Hvorledes levede Gunhild Bakken? Hun for- tæredes i tunge Tvil og Smerte, falmede bort, som

20i

en afskaaret Blomst, og gik omkring som en Skygge. Et stod klart for hende: at hendes Livs Lykke og Glæde var spildt, og at hun aldrig vilde faa en god Dag mere. Men havde hun handlet ret i at forskyde Staalis Kjærlighed ? Det var det Spørsmaal, som pinte, udhulede hendes Væsen, idet det idelig meldte sig til Løsning, og hun kunde ikke løse det. Det var saa paatræn- gende at det røvede hende Søvnen, og hun følte, at før det Spørsmaal var løst fandt hun aldrig Fred. Ja, havde hun handlet ret? Hun maatte have Ret i at vise et Menneske langt, langt bort fra sig, der var saa letsindigt, eiede san mange slette, forbryderske Tilbøieligheder som Staali om hun end elskede ham aldrig saa dybt og inderligt. Det var hendes Pligt mod Gud og sig selv.

Ja, saa tænkte hun stundom, og drog et Let- telsens Suk. Men Spørsmaalet kom igjen; Tan- kerne drev over til anden Kant:

Kunde det være ret at svige sin Ungdoms Kjærlighed? At gjøre sig selv og Staali ulyk- kelige for hele Livet? Thi hun forstod saa godt, at Staali aldrig vilde overvinde det, men at hans Liv vilde være spildt og bortkastet: derfor gik ban hen og tog den Tjodvor Langaas. Naar hun tænkte paa dette. hvor hun da græd og led ! Men det kunde være meget rimeligt at Staalis Liv vilde være gaaet spildt, vilde endt forfærde- ligt alligevel, og hvor grueligt da at have været bunden til ham for Livett! Men Tankerne, Spørs-

19"

⁶ -

202

maalene tog Fart, og rev værre og værre op i hende. Om han nu gaar tilgrunde, ug det er jeg -vis paa han gjør, og jeg er Skyld i det ! og jeg kunde have frelst ham, og mig selv! og hende som han vel hykler Kjærlighed til, og drager med sig i Ulykken ! og jeg som vil -tage en, som jeg ikke elsker — det svim- lede for hende.

Aslak tren ind paa Bakken, og hilste. Man blev saa forbauset, at det varte en Stund før de hilsede igjen, og bød ham sidde nedpaa: thi Aslak vår en skjelden Gjest der i Hauset. Aslak gik lige paa Sagen.

«Skal du snart have Bryllup ja, du og Olav?: spurgte han Gunhild.

Hun svarede ikke, og lidt efter gik hun ud, og kom ikke ind igjen førend Aslak var reist : det gjorde hende saa ondt at se paa ham.

Hvad svarer 'saa du, da?x spurgte han Moderen

Aa; det blir vel ikke saa snart, det er mangt Fattigfolk mangler, og som de gjerne vilde -have ved en saadan Anledning».

«Hvad mener du om sætte Brylluppet til t. Hansdag, I knunde vel bli færdige til den Tid? sagde Aslak.

Aase svarede ikke, hun sad og undrede sig over. hvad dette Bryllup kom Aslak ved. Hun kunde ikke forstaa dette.

Borte i Sengen reiste Nils Bnuss sig. han havde sovet lod det tili Han rømniede sig og

20148

spyttede og saa bort paa Aslak med et underligt Udtryk i sit Ansigt. Han slængte Benene frem- over Sengekanten, og sad og mumlede noget. .

«Er Storlien ude og reiser i Dag» — sagde han og spyttede.

Aslak lod ikke til at se eller høre ham.

«Den kommer tidsnok, som ikke kan give Svar siger et gammelt Ords vedblev Nils, «Aa ja, men velkommen faar du være i Dag, jeg har længe ventet dig».

Han gled ud af Sengen, tog frem et lidet Skrin, hvori han gjemte sine faa Sager, satte det op 1 Sengen, og gav sig til at rode igjennem Ind- holdet, idet han vendte Ryggen til Folkene i Stuen.

Men Aslak vilde have Svar. «Hvad svarer du saa, Aase? sagde han utaalmodigt.

«Jeg ved ikke. Jeg skjønner heller ikke andet end det kan være Aslak Storli det samme naar vi har Bryllup paa Bakken».

Åase var temmelig bidsk, naar hun blev ægget, og dette æggede hende at hun aldeles ikke. kunde forstaa Åslaks Adfærd, skjønt Lan nn visselig ikke havde sagt hende et ondt Ord. Men hun havde fra gammelt Nag til ham.

Åslak var fin om det kneb, og han vilde han skjønnede, at han maatte gjøre en Vending, som alle maatte forstaa var til det gode.

«Åa, I er nu mine Husfolk, og ordentlige til at betale Afgiften, jeg vilde gjerne at Gunhilds Bryllup stod samtidigt med Staaliss De har na været slige Venner fra de var smaa, tror jeg».

294

Aase stod med gabende Mund: Var dette Aslak Storlit Jeg kjender ham ikke igjen. Nei, det var netop det rette Ord: der var nok ingen som kunde rose sig af at kjende Aslak Storli.

Nils havde nu sat sig paa en liden Bænk, lige ved Døren. Han skraaede Tobak, som vanlig, spyttede, og drog Sausen udover Gulvet i under- lige Figurer: han tegnede sit Livs Tanke: Hevn. Saa sang han:

Reven gjenge luskar, Aa feire fint aa stilt; Di meir han Rova bruskar. Di meir han meine iillt.

«Synger du endnu, Nils sagde Aslak.

: Aa ja for mine Venner».

Aase sad endnu stum. Aslak forstod godt, hvad der rørte sig i lendes Sjæl. Jeg maa ⁷3 Ende paa dette, om det end skal koste mig noget. Langaas-Middelen veier tungt. Staali kunde maaske endnu betænke sig. Jeg maa haste med at faa dem sammen. Og i denne Grille faar jeg føie sStaali. maaske det ogsaa vil ærgre Gunhild; sa vilde det bare være tilpas tænkte Aslak.

.Ja Staalis Bryllup skal nu staa til t. Hans, da faar I ogsaa være færdige. Kniber det for Mad, Øl eller Brændevin, saa kan I komme til Storli, der skal da bli en Raad».

.Vi faar se at: stelle det saa; da sagde Aase, men hun vidste ikke hvad hun sagde, s4 forundret var hun.

—e

29)

Selv Nils vendte sig og nidstirrede paa Aslak. «Hm! Jeg skulde dog tro jeg kjendte dig - ja, hvad er det nu for en Skurkestreg du har fore igjens mumlede han.

Nils tog Feil; denne Gang mente ikke Aslak noget videre ondt, han vilde blot gjøre alt muligt for at faa Staali og Langaas-Jenten sammen.

Saa bød Aslak Farvell Aase havde ikke sandset sig saameget at hun engang havde budt ham en Drik Melk, og det havde hun dog villet, han var jo hendes Husbond.

Aslak kom til Døren, der sad Nils tæt ved paa Bænken. Han greb ikke den Haand, som Aslak strakte ud imod ham til Farvel. Mer hurtig som et Lyn tog han en blinkende skarp Kniv op af l.ommen. og satte den af al sin Magt i Aslaks Side.

«Det er Tak for sidst og Farvel med en Gang, Aslak Storlii sagde han, og reiste sig op paa sine Krykker.

Åase satte i et Skrig.

Aslak stod rolig, mælte ikke et Ord, men Åase kunde siden huske, at han var meget bleg.

Kniven havde blot ridset ham et lidet gran i Huden, den var bleven hindret af den tykke Vadmelstrøie og Aslaks store Tegnebog, som den var gaaet bare saavidt igjennem. Nils holdt nu Kniven i Haanden, og betragtede den opmærk- somt. (Ikke Blod paa Bladet jeg ramte ikke Hjertet eller han har vel ikke Blod i Hjer- tet Storlien bare Stenhjerte, det vidste jeg

200

jo - daarlig Kniv stjaalet Gods tænkte jeg dog skulde ramt bedre. han kastede Kniven paa Gulvet.

«Det er Staalis Knivr sagde Aslak tog den op. og pittede den i Lommen.

«Ja, det er den Kniven som Fantegutten din stjal af Skræppehandleren" sagde Nils.

«Se til at komme tilsengs, Nils du gaar

i Barndommen og taler over dig — Farvel! Aslak gik. Tag ogsaa Mliren med; sagde Nils, og

hev den efter ham udaf Døren. Aslak tog den, og gik videre uden at sige et Ord.

Nils satte i med at græde, saa Taarerne strid- randt nedover hans rynkede Kinder.

Aase sandsede sig igjen, og saa efter Aslak, hun var ræd Nils havde skadestukket ham ; men Aslak var allerede afsyne.

«Nils! Nils! Ja, dn maa vel græde Gud bedre mig for dig! har du nu skamstukket

Manden ! Vilde du dræbe Aslak ?

«Jeg vilde saa, ja. feg vilde sat ham den Kniv lige i Hjertet, det har jeg tænkt ligesiden jeg fandt den. Men jeg var for vek og saa har Aslak Stenhjerte ved du Vær ikke bange, han skal ikke dø for min Haand — nei, den Fattige maa taale, tie, lide jeg faar lægge mig til at dø, uden at have faaet betalt Aslak -- det er min største org.

Hnn vendte sig fra ham i Grnu.

Han kruslede sig bort til Sengen sin, lagde

g d . g [ p

207

sig, og stod ikke mere op igjen. Faa Dage efter var det forbi, og man kjørte ham til Graven, som modtager alle, Rige og Fattige, Høie og Lave, med den sainme kolde, reglementerede Hilsen: til Jord skal du blive!

Sæl er den som ud over Graven d Kjær- lighed, Tro og Haab!

Da Gunhild hørte hvad det var Aslak havde villet sagde hun med et Maal saa iltert at Moderen saa op: s«Aldrig, aldrig i Verden! eg vil ikke se paa ats — — — hun holdt med et inde, bedækkede sit Ansigt med Hænderne, og brast i en voldsom Graad.

Stakkel! det falder hende nok tungt at glemme Staali, tænkte Moderen, men hun sagde intet.

Aslak gik hjemover. Hvad var det som kom over ham? Han vidste det ikke selv: han folte sig saa tung, at han neppe vant at slæbe sig frem med smaa Skridt Det var som at vade op mod en strid Strøm. Han satte sig, tog frem Tegnebogen: den var gjennemstukket, og mange Pengesedler havde faaet Huller. Han suk- kede, dog ikke over Pengene, men det var saa tungt at aande. som laa der en tung Byrde over Brystet. Han blottede sit Bryst, der piblede en Bloddraabe frem af den lille Ridse, en virkelig rød Draabe som andet Blod, og ikke skinnende af Sølv, som man kunde vente. Det Saar gik ikke dybt, det var ikke Hjerteblod, ellers havde det nok havt Sølvglansen.

208

Han rak hjem, og lagde sig strakst - tilsengs. Torbjørg spurgte öom han vilde have Mad.

«Nei:.

«Er du syg? g hun, hun syntes han saa noget underlig ud.

Aa nei, men jeg er saa trætr sagde han

med lav Stemme.

Staali var ikke hjemme. Han var bleven saa urolig tilsidst, da Faderen var gaaet til Præsten. Han gik og drev og drev, tog saa Helgeklæderneo paa sig og lagde afsted til Bygden.

«Hvor gaar dn hen, ⁸taali?: spurgte Moderen.

«Til Langaass sagde han. Hun saa længe efter ham og sukkede.

Han gik paa, saa Sveden randt. Han 1od til at have Hast. Hvad vilde han? Han vidste det ikke. Men han maatte unda, ja unda noget Gru- fuldt, Unævneligt: noget, som lydløst sneg sig efter ham lig en Nkygge, det greb efter ham, han slog efter det, traf intet, men rundtom ham skrattede Græshopperne i Fngen, de haanlo til hans Angst. Han løb, det var efter ham, foran ham: det fyldte Luften, han indaandede det, men kunde ikke aande det ud, det fyldte ham, saa han vilde kvæles.

Han var ikke ved gdin fulde Nans og Samling, det var langt derfra. ?

Han gav sig i megen Snak med hvem. han medte, svarede dumt, og spurgte bagvendt. Folk stirrede paa ham, han stirrede rundt efter noget i ngen saa.

b -

2 e -00

Folk rystede paa Hovedet efter ham, og mente at enten var han gal eller idetmindste paa en god Vei til at blive det.

Åa ja, men da han kom til Langaas gjen- vandt han sit Humør, hun stellede jo saa godt og morsomt med ham — jovist, og Solen skinnede, Faglene sang, og Blommerne duftede nde paa Tunnbakken, det var jo Lyst at leve!

Staali gik hjemover. Det var en vakker Vaar- morgen, Sollyset dirrede over Furumoen, og Gøgen gol i Lien. Altsom han kom længere fra Langaas

blev han tung tilsinds, og Rædslen fra før greb

ham, lagde sig atter for Brystet, saa han følte en uimodstaaelig Lyst til at græde, medens alt om- kring ham lo. Og saa kastede han sig ned og hulkede, medens en liden Bæk tæt ved ham lystig surlede fremover mellem Mos og Stene. Det varte en Stund, saa sprang han op - hvad græder jeg over? a, han vidste det ikke, og saa lo han; men det lød slet ikke i Samklang med Vaarens Livsglæde omkring ham. Det Iød uhyggeligt i Skogen, og Fuglene skræmtes — hvad var dette for et Udyr som spildte Skogens harmoniske Fred? som skjærer ind i Vaarsangen med Toner, der aander Harme og Had i denne velsignede Morgen? Saa hviskede Fuglene til hverandre, og fløi rædde og gjemte sig i de tyk- keste Buske.

Han saa ikke, han hørte ikke noget. Da vaktes han af sin Døs ved en Houking fra Storli- Nuten. Hvad var dette? Det lød saa nendelig

900

vemodigt. Var det hans Moder? Nei, hun holdt sig nok hjemme som vanlig. Han lyttede og lyt- tede — ja, dette maatte være Gunhild. Hvor levende hun stod for ham! Han mindedes hin deilige Dag, da de gav hinanden Elsk og Tro i Skogen mens Solen sken og Fuglene sang! Det var dengang, men nu! Det lød saa sørgeligt

er hun da ikke glad.

«Aa alli, alli og Guten gløymer,

Men trufast eg 'n i Hjarta gjøymer» lød til ham, Resten af Stevet kom børt som i Graad. Det er vel ikke mig hun mener, tænkte Staalil Dog, hvem ellerss Han blev rent over- vældet at Sorg og Minder ja Minder. Han blev sig bevidst i denne Stund, at et ønskede han, vilde han, bad han om, og det var at glemme. Houking og Sang holdt ved. Det blev ham nutaa- leligt. Han holdt for Ørene og sprang. bare sprang saa længe han orkede, hvor det bar hen gav han ingen Agt paa bare det førte fra hende. Han seg sidst udmattet sammen, falte sig dødstræt, og saa sovnede han.

Da han vaagnede seg just Solen under Fjel- dene. Han tænkte over sin Stilling saa godt han kunde. Skulde han hjem? Han kunde ikke — ge paa sin Mor. Til Langaas? Aldrig! aldrig ! Der havde han vært altfor meget. Hvorfor var han nogensinde gaaet did? Han vaagnede som af én Drøm, og saa sin hele Færd mod Tjodvor i Virkelighedens Lys, og han gyste. Han foragtede sig selv. Hvor maatte ikke alle foragte . ham !

gol

Og det havde han fortjent. Var han ikke den nederdrægtige Hykler og Bedrager. At han havde bedraget sig selv - det fik enda gaa men saa havde han letsindig gaaet bort og rimeligvis spildt for bestandig et andet Menneskes Livs- Lykke.

Du er en jammerlig Karl, Staalii Bort med dig! paa vilde Skogen, bliv Røver og Trold, dertil har du mærkeligt Kald og Begavelse !

Aldrig- kan jeg se kjendt Menneske i Ansigtet mere, Ud, Ud, hvor ingen kjender min Færd aa havde jeg Dalebu-Jonsons Sværd! Jeg skaulde hugge de tusinde Trolde, som fangne mig holde sønder og sammen, det blev vel en Gammen!

Der gik en Lidenskabens Storm gjennem ham, der jagede Tarnkerne i vild Flugt, som Høststor- men det visne Lav.

Han tænkte paa Gunhild, og harmedes paa paa hende. Han tænkte paa sin Mor og græd.

Han gik paa "den hele Nat gjennem Skog og Myr. Da Solen randt havde han naaet Egnens høieste Fjeldtindi Han stansede og saa sig tilbage : der laa Bvygden, smaa, lyse Taagedotter hist og her udover, Røgen fra Stnerne steg ende tilveirs i.den stille Morgen, det gav Minder om Hjem og Hygge. ILangt borte hvor det blaanede skimtede han Storli-Fjeldet, i den sorte Skygge indunder låa det Sted, der havde været hans Barndoms Hjem — ogsaa et andet kjærere Sted 1laa under Fjelddraget, Gunhilds !

Han saa længe ndover. Det er nnderligt at

j02

'se en Ting for sidste Gang sagde han hait, men med en Stemme som han ikke gjenkjendte -som sin egen.

Samme Morgen fandtes Aslak Storli død i sin Seng. Torbjørg græd og ventede paa Staali, men han kom ikke.

XIV.

) Hin velsignede Vaarmorgen, da Staali havde hert Houking fra Storli-Fjeldet, og dette Stev saa nnderlig havde grebet ham: Aa alli, alli eg Guten gløymer,

Men trufast eg 'n i Hjarta gjøymer” at han var flygtet bort fra det altsammen, da var der ogsaa en anden som blev underlig greben, men paa en anden Maade, det var Olav Vold.

Han var påa Tømmerhugst borte i Storli-Lien, hørte Stevet ikke langt borte, kjendte ogsaa Gunhilds Stemme, og glemte at tage Øksen ud at Træet. Der stod den, og der stod han. Han faldt i Tanker, der efterhaanden gik over fra lyse til mørke, fra søde til bitre.

Det Stev gjelder neppe mig mumlede han, og greb saa atter Øksen, og hug haarde Hug. Det var ikke denne seige Kvist-Furn han hug i nu. det var noget andet: men Furuen blev dog den der modtog Huggene. den faldt snart med stort Brag, og Olav stod der meget forbauset i den Grad havde hans Tanker dvælet andetsteds.

«Saa ligger du der lig!s sagde han halv-

1$o000 )09

høit og bittert, stod og grublede en Stund, og tørrede Sveden af sig Da lød atter Hounking nærmere ved. Han greb Trøien, som han havde slængt fra sig, da han var bleven varm, tog den paa sig, og gik afsted efter Lyden. Om en Stund hankede han, det svarte tilbage borte fra Iien.

Han kom frem og hilste Goddag.

Hun hilste Goddag igjen, men saa ikke paa ham.

«Du gjæter i Dag .

«Ja.

Han satte sig i Lyngen. eKom og sid ned».

«Jeg staar godti. Han forstod hun var ikke videre glad i hans Komme, og lagde dette sammen med Stevet han havde hørt. Det ærtede ham, og han sagde: Du hankede saa lystig, at jeg maatte hid til dig. Du er vel glad, nu skal vi jo snart have Bryllup». Der var noget i hans Stemme som fik hende til at se paa ham. Han har hoørt min Sang, tænkte hun, og rødmede nvilkaarlig — men hun forstod ham, og blev endnu mere mat. Hvad havde han med at lure paa hendes Tanker vilde han smudse hendes dyreste Fie! hendes helligste Minde !

Han reiste sig op, greb kjælent om hende. «Lad mig være!» hun sled sig fra ham. Han mindtes at hun havde slaaet ham, han havde et bittert Ord paa Læben, men tvang sig, da han saa paa hende: hun var saa rørende skjøn. Det Gode i ham tog for et Øieblik Magten: jeg er hende ikke værd, tænkte han, hun er ren, og

904

skjøn og god, men - saa sprang Tanken over paa ham selv, og det. var bittert. Dette bandt bans "Tnnge, det var bare saa vidt han vandt at sige: «Vær ikke vred paa mig, Gunhildr». Haun brast i Graad, og sprang fra ham nedover Lien. Der gik Bølingen. Haun kastede sig paa Knæ og græd og kjærtegnede Bjelde-Sanen sin den havde hun engang faaet af Staali!

Men med Olavs Tømmerhugst gik det skævt den Dag. Øksen vilde ikke bide i Træet. men tunge Tanker bed i ham. Alt var imod ham, syntes han, og tilsidst vendte ogsaa Øksen siz imod ham, gled i Træet og hug næsten Foden af ham. tvers over Vristen.

Der laa han ifærd med at bløde sig ihjel Og Natten faldt paa, han var alene, skulde han dø her?

Han forsøgte at reise sig og gaa, men det var umnligt. Han samlede al sin Kraft og hankede, han fik intet Svar. det var sent, og ingen hørte ham. $

Skal jeg dø her? Det var mangt som var tnngt at skilles fra, han var ung og levelysten. Men værre var det han maatte tage med sig: sin Løgn og Skyldbevidsthedi At staa Ansigt til Ansigt med Døden er at møde Sandheden. Den var tung og forfærdelig at møde, men det var. det eneste, som kunde give Livshaab. Han maatte hilse paa Sandheden, møde frem for Gunhild med Sandheden, han kunde ikke dø tør. 1 dette

) — .

305

Øieblik gjorde han sig selv et høitideligt Løfte bare han kunde række frem.

Møisommeligt drog hari sig frem paaalle Fire, Blodveien syntes efter ham. Det vår som det Onde randt af. ham med Blodet, Kræfterne blev mindre og mindre, men han. vokste i- sini Be- slutning.

Han tænkte paa Gunhild som man. tænker Påa lyse Eingle, og undredes over at: han nogen- sinde havde vovet at røre ved hende, — ja be- drage hende!

Til Bakken var nærmest, og did drog han sig langsomt fremover i den lyse Foraarsnat. Han rak frem til Dørstokken, satte i et svagt Skrig og besvimede. Det blev hørt, han blev baaret. ind, lagt tilsengs og forbundet saa godt man. forstod det. Han vaagnede ikke af sin Afmagt, men man kunde se at Livet hang saavidt i ham.

Langt hen paa Dagen kom han til Samling, slog sine Øine op saa sig omkring, og kjendte hvor han var. Han Ilukkede dog snart Øinene, han følte sig saa dødsmat. Saa laa han hen i en Døs, men hørte hvad de talte om i Stuen.

«Man hører ikke andet end Ondt nu om Dagenex sagde Aase.

«Ja, han dødde braadt» sagde Manden.

. Herregud! ja," men det andet er værre. åÅt tænke sig til at være Mor, naar det gaar slig som paa Storli! Stakkels Torbjørg!

*Ja, hende er det Synd i. Ellers er det pu

ikke vist at Staali har druknet sig. 20

go6

«Vist!s hvinede Aase evist! Jeg tænker er noget vist, saa er det. Kunde man vente andet. Stakkars Staalil Han kunde være bleven en brav Gut, og han var brav paa en Maade ; men han havde tungt at trækkes med».

Olav laa og hørte hvert Ord, og forstod det. Hvor det gjorde ondt at høre dette om Staali. Han vred sig i nagende Angst; thi han følte sig som Skyld i Staalis Ulykke. Han havde løiet paa ham, bagtalt ham paa den lumskeste Maade. derved berøvet ham Gunhilds Tro og Kjærlighed, og saa havde Staali endt slig i Fortvilelse. Han var saa mat, han orkede ikke mere, han sovnede atter ind, men onde Syner forfulgte ham ij den halvvaagne Drøm.

Den halve Bygd havde været paafærde med at lede efter Staali i Skog og Hei, sokne efter ham i Elv og Vand. Man fandt intet Spor, og de Fleste blev af den Mening, at Staali ikke havde gjort Ende paa sig, men at han var rømt.

Rømt — ja, og det fandt ingen underligt. Staali havde fyldt et stort Rum i Bygdens Tale og Tanker, det saa man bedst nu, han var borte, og man talte og tænkte endnu mere om ham. Hans slette Streger vare som glemte, hans Viser og Vit-Ord fik større Magt i Sindene. Det er saa tit saå, at det, som er sagt har mere Magt end det som siges. ö

Torbjørg var utrøstelig, men hun bar sin Sorg stille og alene, det er det tyngste. Thi |

hun var fast i den Tro at Staali var dødt og en saadan Død!

Der fandtes et Menneske i Bygden som næsten var glad i at Staali var borte. Det var Gunhild. Hvorledes! Ja, hun sørgede Visselig bittert nok over Staalii Det var sørgeligt, men at haane, myrde Kjærligheden ved at kaste sig bort til Langaas-Jenten, det vilde været værre end Døden. Hun forstod hvorfor han var rømt, hvad det var han var rømt fra, og hun glædede sig. Men var han flygtet for at bevare og hegne om sin Ungdoms Kjærlighed - hun vilde ikke staa til- bage. Hun skræmtes op og saa nu først klart den Synd hun havde levet i. Det skulde ende. Ham havde hun elsket, ham elskede hun, og i Mindet om deres Ungdoms Elsk vilde hun leve sine Dage — og sovne ind i Daden. Og hun bad inderligt for Staali at det maatte gaa ham vel, hvor han færdedes, og at Gud vilde holde sin Haand over ham!

Saaledes tog hun det, og i slige Tanker sad hun en Dag ved Olavs Seng. Han svævede mel- lem Liv og Død, og man. turde ikke andet end sidde over ham Nat og Dag: Han 1aa stadig hen og dormede.

Nu slog han sine Øine op, og saa sig om, Han saa at han og Gunhild var ene i Stuen. Et saadant Øieblik havde han længtet efter. Han sukkede efter Kraft til nu at tale helt og sandt ud;

«Gunhild! sagde han svagt. -

1Jar hun vendte sig mod ha Han

g0o8

gagde intet igjen en lang Stund, men laa og saa paa hende saa varmt, ærbødigt, godt, at hun blev blød - hun havde aldrig seet dette Blik bos ham før, aldrig følt at det havde saadan Magt over hende. !

«Hvorledes har du det? Har du det meget ondt ?» sagde hun mildt.

«Aå nei. Foden værker noget. Jeg er saa træt, saa træt jeg tror næsten ikke jeg staar det overs. Han talte med stort Besvær, med en blød Stemme, næsten som et Barns.

Det greb hende mere og mere. Hvor han er forandret, tænkte hun. Hun saa kjærligt paa ham, og rettede Puden under hans Hoved. Hans Øie veg ræd tilside for dette Blik saa ærligt, saa godt og elskeligt, og dog indeholdt det hans Dødsdom. Han følte det. Han kunde ikke bedrage hende længere og dog, hvad mistede han i hendet! Bort! hellere miste end eie med Uret. Valgets Vægt knugede ham, det var en tung Stund. Men han kjæmpede som en Mand, og vandt Seier.

«Jeg maa sige dig noget, Gunhild, før vi skilles ad for bestandig

«Det er ikke vist at du dør nu. Du kommer dig nok» — trøstede hun.

«Afbryd mig ikke lad mig tale ud lad være jeg ikke dør vi skilles dog jeg har bedraget dig han sukkede tungt. g

Hvorledest har han ikke elsket mig, har han 1 hyklet, var Gunhilds første Tanke.

9g09

Det lod til han læste hendes Hjertes Tanke, thi han vedblev i aandløs Hast:

«Nei, ikke saa jeg har altid elsket dig, ja høiere end jeg forstod, jeg elsker dig nuw. mere end nogensinde, derfor kan jeg ikke bedrage dig Herre Gud det er tungt at sige, jeg er dig ikke værd, har aldrig været det».

Be drage, atter dette Ord, tænkte Ganhil. Det slog ned i hende nu som et Lyn, og i dets Glimt saa hun, at hun havde bedraget ham; Hun havde aldrig elsket ham, altsax havde hun hyklet. Saa hun dette for første Gang nu? Nei, men nu kom det om hende med overvældende Magt, saa hun seg sammen i Foragt for sig selv.

Han saa der gjærede noget i hende, vilde tale mere, men orkede ikke. Saa sagde sidst hun :

«Jeg er ræd det er jeg som har Skyld mod dig jeg har bedraget jeg har aldrig elsket dig som jeg skulde, da jeg har lovet dig det» hun brast i Graad, skjulte skamfuld sit Ansigt i Hænderne ; hun vovede ikke at se paa ham.

Han blev ikke forundret over hendes Til- staaelse. Han var ydmyg, og den som er ydmyg nndres ikke lettelig over andres Feil. Feil! Han fandt ikke at hun havde Feil, hun var ham en Engel saavel naar hun smilte, som nu hun græd. Hvor han fandt hende vakkert At han kunde have samlet hendes Taarer og lædsket sig med dem som en sød, svalende Drik! Han vedblev

med synlig Anstrengelse, Sveden perlede paa hans Pande.

310

«Jeg har løiet for dig, løiet paa Staali, og røvet hvad jeg ved var hans dyreste Eier.

«Løiet paa Staalil» gjentog hun, og hendes Ansigt straalede i Glæde, hun bøiede sig over ham tørrede Sveden af hans Pande «Gud vel- signe dig for de Ord» sagde hun, og strøg hans Haar.

Han saa hendes Glæde, og følte nu tilfulde hvor lidet han havde eiet af hende, hvor helt hun havde tilhørt en Anden. Dette var tyngste Stund, hvad bitrere kunde times ham.

«Det værste er overs sagde han efter en Stund s«jeg har oplevet at gjøre dig en Glæde for al den Sorg jeg har voldt digr Hun slog rødmende sine Øine ned.

«Jeg er færdig jeg behøver ikke bede dig tilgive mig du er saa god, jeg ser du har til- givet. En Bøn har jeg til dig: dør jeg, og du træffer Staali, som jeg haaber, saa bed ham tilgive mig, og glemme. Lever jeg vil jeg bede om at maatte være din Ven» han var saa anstrengt at de sidste Ord mere udaandedes end taltes. Men hun forstod dem. Han havde vundet en Livsens Seir. Hvor hun agtede ham, ja holdt af ham! Hnun kastede sig til hans Bryst, kjærtegnede ham og velsignede ham tusinde Gange. Han skjøv hende fra sig, og sagde:

«Tak! Tak! Gunhild men jeg holder ikke dette ud. Imorgen vil jeg flyttes». p

Hun rødmede, og hun forstod ham. eNei,

g11

nei!! sagde hun edet taaler du ikke. Tænk ikke derpaa».

. Der taltes ikke mere. Men om Kvelden for- talte han altsammen hvorledes han havde løiet paa Staalii Det fandt han let nok, bare for hende havde det været tungt at bekjende.

«Raab det san ud i Bygden, det er min Pligt at gjøre godt igjen saavidt jeg kans — sluttede han.

Den anden Dag gjorde han sig haard, han var bedre sagde han, og bad de vilde bære ham hjem. De strævede mod alt hvad de kunde, Gunhild og hendes Mor græd og bad ham blive, men forgjæves.

«Tak! Tak for alt, men flyttes vil jeg om jeg saa skal dø deraf» — sagde han.

Man bar ham da hjem, og det gik taaligt. Han fulgtes af Gunhilds varme Velsignelser og Bønner, som et godt Fylgje.

Det rygtedes snart over Bygden, og Olav vokste i Folks Anseelse.

Men at Staali ikke skulde være hjemme nu føltes som et Savn i Bygden. -Stakkars Staali! Man mindedes hvad Hjem han havde havt. Hvor snild og hjelpsom, hvor rask og stærk, hvor levende og lystig han havde været. Og han havde med Livsfare reddet sin Far. Og saa havde han fristet tyngste Ulykke, at den, han havde kjær var vendt fra ham ved Bagtale, List og Løgn! Nu kunde dette være ble: vet anderledess Det blev et Ønske, som lød hvor Folk mødtes og taltes ved om Staali: Give

912

Gud at Sfaali var her igjen, saa kunde det. blive godt altsammen !

Forunderligt nok Staalis Forhold til aas-Jenten var med et som glemt. Det lod til man stiltiende var bleven enig om ikke. at tro paa dette. Det nævntes næsten ikke, og kom en og anden Gap med et spydigt Ord i den Retning, hyssedes han strakst væk: Pyt! Sludder! mente man, og trak foragteligt paa Skuldrene.

7 Man troede nemlig ikke meget paa denne Guldfugls Hjerte. Følgelig havde man intet Syn for den Uret, den Krænkelse hun havde lidt, og ingen Medlidenhed med hende.

Hvorledes tog hun det selv? Haun tog det i Sorg. Dog skylder jeg Sandheden at tilføie, at da der gik Udbud om at lede efter Staali kunde hun ikke afse nogen af sine Gutter til at lede efter ham — ede have ikke Tid sagde hun.

Men hun græd over ham, og sukkede: «Gud give han snart. kom igjen! Han skulde have været Karl til at styre Arbeidet til Sommeren! Disse dovne, stride Gutterne raader jeg snart ikke med længere! — og hun hulkede og hinkede om i- Kjøkken, Kjelder og Fjøs: «Ærgerligt! Ærgerligt, han skulde have sligt Arbeids-Tag! og vakker var han, det skjæmte da heller ikke udr.

Og dog gjorde hun noget for at Staali kunde komme snart igjen. Det havde været en gammel Sed i hendes Familie at love bort noget, helst Korn -+ for at det skulde gaa godt, eller for at afvende Ulykker. Saaledes f. Eks. naar en var

glg

syg, i Barnsnød; naar man havde Uheld med Kreaturerne, naar Sot og Uaar spurgtes sa lovedes bort en halv eller hel Tønde Korn. : Det skulde være ligesom til Vorherre dette, men da han slet ikke gyntes' nøieseende med hvad Slags Vare han fik, og sendte Faåttigfolk efter den, saa sørgedes der omhyggelig for at Løftet betaltes med letteste Letkorn.

Derfor blev det et Ordtag blandt Fattigfolk: ⁶2aa let gik de aldrig som naar de havde faaet en Gave paa Langaass.

Altsaa hun lovede bort *// Td. Korn til forste Fattigmenneske som kom til Langaas. Det traf sig saa, at det blev «Langvenda:. Han var aldrig bleven budt sligt før, og han slog sine Hænder sammen i Forfærdelse :

«Om hun kunde tænke at han turde bære /⁴ Td. Korn! Han kunde falde og slaa sig fordærvet, bryde Ryg eller Ben! Hvorledes gik det vel med Kjæringen min, stakkarl»

Ja, men dette var «bort1ovets Gods, og han fik tage det».

«Nei. nei! men kan jeg faa nogen til at hente det, saarx — Han skyndte sig afsted, og kom aldrig mere til Langaas.

Men Korntønden blev staaende. Hændelsen kom ud blandt Folk, og der lovedes dette Ord: «Kommer ikke Staali før Langvenda henter Kornet paa Langaas, saa kommer han aldrig.

To Kvinders Tanker mødtes i denne Tid det var Torbjørgs og Gunhilds De medtes i

914

Staali, og i noget Andet: de havde endt med at gjøre Uret mod ham, og det tyngede deres Sind. De følte at den Mistro og Kulde de havde mødt ham med havde stødt ham bort i Fristelser og Farer, hvis Udfald kunde blive slig, at de ikke vovede at tænke Tanken ud. Thi lidt om sen var ogsaa Torbjørg begyndt at helde til den Mening at Staali levede. Hvor var han? Hvad tog han sig til ?

Staali han gik visselig vilde Veie, men han bevaredes for Undergang. Han anede ikke, vidste ikke, hvilken uendelig Strøm af Kjærlighed overalt usynlig ledsagede ham, som Blomsterduft man i Sommerens Overflod ikke lægger Mærke til; at disse to Kvinder daglig bar ham frem i Kjær- lighedens stille Suk til den Gud som er Kjærlighed. Han vidste det ikke.

Akl! det er saa meget vi ikke ved, som hvis vi vidste det vilde glæde os, og løfte os frem over mange Vanskeligheder! Derfor er Ensom- heden saa kuende, og Samlivet med Mennesker, som forstaar og elske os saa styrkende. Held den der har fundet sin Kreds, der bærer ham i Agt og Elsk og Tro dette er Lykke!

Torbjørg sukkede: gid Gunhild kom! Gunhild : om jeg turde gaa til Torbjørg! De falte det vilde være dem en ILindring og Trøst at faa tales med om sine Sorger, det vil sige om Staali.

Kjærlighedens Undseelse holdt Gunhild tilbage,

Lidt om sen = lidt efter lidt.

315

hun kom ikke. Saa kom da Torbjørg og hentede hende. Denne Gang havde Aase intet imod at Gunhild reiste til Storli : de to Gamle taltes længe ved, og det endte med at Aase græd, noget der skjelden hændte. Og hun sagde: «Gud velsigne dig, og holde sin Haand over ham! Tag hende! Kan hun være dig til nogen Glæde her er saa meget af Savn og Sorg rundt om os det lønner sig aldrig at tænke derpaar — - og hun tørrede sine Øine, og var atter den livsfriske, stærke og nyttige Kvinde, der tog Livet som det fåldt som hun pleiede at være.

Torbjørg tænkte, mens hun gik, der er god Bund i den Kvinde, give Gud hende Glæde af sit Barn!

Saa sad da disse to Kvinder og fandt gjen- sidig Trøst i at mindes Staalis Barndoms og Ungdoms Dage. Hvert Minde blev omhyggelig hentet frem, nænsomt opfrisket og pyntet med Kjærlighedens Evighedsblomster, dugget med Læng- sels-Taarer til det selv blev en Blomst der levede og duftede; og Blomst for Blomst bandtes i Krans, og hængtes rundt Stuen som til Fest. Der blev hyggeligt. Om Staali kom igjen, vilde han drage Kjændsel paa den mørke Storli-Stuen, han mindedes fra sin Ungdom?

Torbjørg henvendte sig til Præsten om Raad, Han trøstede hende: Staali kom nok igjen, saavidt han havde forstaaet var der baade Evner og Støhed i den Gut det var rigtignok slemt, at han ikke sknlde være hjemme nu, saadan Ven-

916

ding som Sagerne havde taget. det var slemt, han

sukkede, og tænkte paa det rige Offer Staali vilde

givet som Brudgom, hm! ja, han skulde nu for- søge at skrive til Bekjendte i By og Land, vidt

og bredt, maaske kunde man faa opspørge hvor

Staali var.

Torbjørg takkede, bad Præsten ikke forsmaa en 10 Daler-Seddel. Han strøg den til sig med et fedt Smil og lovede at gjøre sit Bedste.

Hun følte sig ligesom noget. lettet, der dæm- -

rede et usikkert Haab i hende, at Gud vilde unde hende den Glæde atter at se sin Søn. Imidlertid, nu kunde hun intet mere gjøre for det første uiden at vente og at haabe.

Gunhild blev paa Storli; Torbjørg kunde ikke afse hende. Hun blev Barn igjen sammen med hende. Aarlang Kummer dulmede, Herdelsen i Ligegyldighed og Foragt løstes i Tillid og Hen- givenhed: hun havde nu en Sjæl som forstod hende.

Gunhild sørgede dybt, og længtes inderlig efter Staalii Men hun dæmpede og dulgte sin Sorg, naar Torbjørg saa det: hun vilde ikke lægge Sten til Byrden, thi hun vidste og anede at denne Kvinde havde lidt meget.

Men naar hun færdedes i Skog og Mark, hvor hnn og Staali havde leget som Børn, gav hun sin Smerte Luft i Taarer og Sang.

Der sidder hun opunder Storli-Fjeldet ved den lille Bæk. hvor hun og Staali havde sin lille Mølle og Sag. Det duftede deiligt af Lien, og

9g:7

Heggen dryssede sin Blom i bendes Fang. Saa sang hun, mens Taarer dryppede ned paa de smaa hvide Blade:

Louvi vekse, Blomen blømer Liksom alli Vetren fans — Let mi Glede-Stoupi tømer, Prydar kan mæ Blome-Krans — Louvi losnar, Blomen bleiknar, Fell' tiJor aa visnar burt Moti minkar, Viljen veiknar, Suti smyge stilt aa kurt.

Stilt aa kurt som Makken gnege 1 de visne Lonv aa Blom —

So ei Synd aa syte, trege Tærer langsamt Bringa tom — Tanken at aa fram seg ruggar Millom de som æ aa va:

Liti Trøyst fyr bleike Skuggar, At dei fyr ei Gaang va gla.

Du va gla ! seg so ti Fuglen Fyrst han sturer paa sin Kvist, Gledast han, nei, dubbelt syter Han den Make han hev mist Største Suti som kan finnast, Verste Plaga fyr ei Sjæl

Æ. aa alstøtt minnast, minnast At han ei Gaang livde sæl.

Kurt sagte, stille.

918

Livde sæl! den som kunn' gløyme Glede-Daganne, som för,

Den som kunn' seg heiltupp gjøyme 1 den kalle, svarte Jor.

Soli blænker yvi Engi,

Liten Fugle synge fjaag

Burt ! so længi, længi, længi

Æ her si eg Staali saag.

Hjelp, Vorherret Dissi Dagar Kan eg inki halla nut,

Hjelp meg tru at gott du lagar Alting jamvel tyngste Sut. Aa, men dæ so tungt aa vita Guten reist av langom Lei, For mi Skull han kansi alli Bli ti Mans her heimi mei.

Bære meg som inki trudde

Daa han laag paa Kne aa ba, Sjavgo, stolt eg burt med snudde, Trass mit Hjarta mæ 'n va Plenta visnar fysst du rive

Burt dei fine Hjarte-Bla - Tænke seg at eg kunn!' live Fysst at Staali burti val !

Veit, at eg æ verste Gifti Blanda i hans Livsens-Stoup — Veit, at eg reiv største Rifti

1 hans unge Livsens-Loup

⁶ ( Plenta = Planten. Gifti Giften,

g19g

Lat meg bli som Honning søte,

Anga som ei Blome-Eng, :

Lat mi Haand faa bind' aa bøte ' Kvorein sprungen Sjæle-Streng!

Gjøv eg va ein Vale-Drykke, Som kunn' svæve Gutten min! Aa min varme Elskhugs-Duva Smoug seg i hans Droumar in, Kvittra ud den Elsk eg gjøymer, So han gløymde al sin Harm: ÅAa han kysser meg aa drøymer At han helle meg i Arm!

XV. Far burt fraa alt de du lei aa stridde, Alt dæ du elska, aa reis paa Vidde Men jamen æ dæ eit Vaaga-Spil Aa byggja Livi paa Tap aa Tvil.

Fjeld efter Fjeld blaanede bortimod Himmelen, mørke Skoglier nede i Dalene, enkelte Gaarde hist og her. fængere op Krongle-Birk, Svaberg med endeløse Urer under, det fineste Græs gjennem- vævet med Blomster, der duggede stærkt. Sætre her og der, hvor en Fjeldknaus livede for Vinden.

Saaledes faldt Staalis Vei, han søgte længere og længere op paa Vidderne, der var lettere at aande. Folk undgik han saa meget som mu- ligt, og søgte kun enkelte Sætre, naar han neød- trængte Mad.

Her færdedes Staali sammen med sine nær-

gaaende Tanker: Af og til sang han, men ikke af Glæde. Glæde!l. Han var kommen. paa den

Trallen: alli, alli mei og om den lagde han en

Vise vemodig som Heiloens 'Skrig som Vindens Suk over Heierne.

Her Stein meg ligg i Veger, aa Skodd fyr Ouga driv Farvel! kvort Glæda-Minni di meg i Hugen riv — a alli, alli mei Eg tikje Vinden yler ti meg fraa ville Hei.

Kvi lær dun Blom mot Soli ? Du stend' i Grus og Stein; Farvel ! Snart Snjor aa Knule deg gjev' ti Douen Mein — Aa alli, alli mei Eg ska i Verde skoda mi Jente snaal aa grei.

Kvi syng du Fnugl, aa byggjer paå gamle Grunnar gla ? Farvel! Snart kjæme Hausten åa jagar deg avsta AÅa ålli, alli mei Eg ska i Bygdi færast den kjende Vega-Lei

Sjaa Ørni svive yve, aa krøke kvasse Klo, farvel! fyr meg du mette deg gjønni maa mæ Blo Aa alli, alli mei Eg kliv' i Storli-Fjelli a3 røvar dine Rei.

Der burt fraa Støilen høyre eg Dans aa Fele-Laat,

Farvelt dn tisnok finne at bakom alt æ Grånt — Eg alli, alli mei

Mxzi kante Ungdom samlas ti Dans paa Storli-Skei.

Biuirt alli Glæda-Minni, di gjær mei bare Mein

Som saåre Foten ømmast fyr kvor den minste Stein Aa alli, alli mei

De synge meg fyr Øyra mi heile Livsens-Lei.

Lad det synge længe nok! Er det værdt -at bryde sig saa svært meget om det? Det er ikke

—

9g1 )

meget værdt altsammen. Han følte ikke stor Agtelse for sig selv og Livet; det var ham en Art Tilfredsstillelse at hærde sig i Foragt til det Hele.

Dette er en farlig Stemning, man vandrer ved et Braadyb, og kan let glide nud.

Aa, jeg kan vel leve uden Gaard og Grund og 7 han standsede Tanken Men skal jeg leve, saa vil jeg leve lystig, ingen ved hvor- længe det varer.

Han hørte det haukede langt borte. Hvad var det som saa underlig greb ham? Han vidste det altfor vell Na blev han ærgerlig. Skulde

da denne Tanke, dette Minde slig uendelig pine

og plage ham! Kunde han da aldrig faa være i

' Fred! Væk med dig! Han blev vilter. Længer og længer frem, aldrig mere vil jeg hjem; men

det skal maaske engang spørges i Bygden, at Staali Storli ikke gik bort og hængte sig, eller sturde fordi Husmands-Jenten ikke vilde have ham ! ig

Denne Tanke trøstede ham nu, og gjorde hans Hug spænstig. Han folte efter i Lommen, tog frem Tegnebogen, han fik Lyst til at se efter. Der var mange Penge. Han vidste ikke hvorledes, men Pengene glædede ham. Men hvorledes var det, at han havde saamange Penge? Han spurgte sig selv, vidste det ikke, og tænkte efter. Mon jeg har stjaalet? Han gyste, og gik uvilkaarlig fortere, som var der noget Ondt efter ham.

Om lidt kom han efter Sammenhængen. Han 21

322

mindedes, at han en af de sidste Dage han var hjemme havde indkrævet og modtaget en Sum Penge for Faderen, og ikke leveret dem fra sig. Hvorledes! havde Aslak kunnet glemme at fan Haand i Pengene. Det just ikke, men Aslak havde nu en ubetinget Tro til Staali, siden han saa at han havde slig Sans for Penge, at han vilde tage Langaas-Jenten. Staali kunde nu mindes

at han havde spurgt: fik du saa Pengene? 7a,

saa var han kommet ind paa Talen om Lang- aas-Midelen, og Pengene blev ikke nævnt mere.

Nu, nu, hvad som var, saa var Staali nu glad i at han havde Pengene.

I Skuggi ligg den fagre Bygd,

Aa Sole skjin paa Fjell,

Aa Havsglimt bakom der i Vest Her fær eg Haus i Kvell;

I Morgo tek eg atter nut,

Eg heimlaus flakkar kring,

Forutta Maal som Himels-Sky

Eg reisar rundt i Ring.

Han gik ind paa en Gaard, hilste og spurgte om han kunde bli der om Natten.

Ja da, der var intet i Veien. Staali slængte sig træt paa Bænken. Konen spurgte om han ikke heller vilde lægge sig bort 1aa Sengen. Nei. Hun saa godslig og snild ud, og kom med en Pude, og lagde tilrette under Hovedet paa ham. Staali takkede, og laa og dormede, ban følte sig søvnig, men fik ikke sove.

N W

933

Han kunde forstaa at det maatte være et Gjestgiversted; da det led længere paa Kvelden kom flere Folk, og alle fik Herberge.

Staali lagde især Mærke til en. Det var en svær, høi Karl, med ildrødt Kindskjæg. Han førte høirøstet Ordet, og vrængte ubehagelig med Mun- den, naar han lo. Der spistes, saa tog Manden med det røde Skjæg en Flaske Brændevin han havde i Skræppen, tog sig først en Dram, og bød siden rundt.

«Vaagslanden er spandabel i Kveld» sagde en, og strøg sig om Munden.

Ja, og er I ikke Stakkere saa tager I en Pot, saa skal vi have os en lystig Aften» sagde han de kaldte Vaagslanden.

«Aa ja, det kunde vel bli Raad til det» sagde en. Man forlangte Brændevinet, fik det og samledes rundt Bordet. Man snpede en Stund, og begyndte at blive høimælte. g

«Hvad sætter I mod Sølvklokken min? — sagde en liden Krok med et Ræveansigt — esaa skal vi faa os et Slag Kort».

«Gjerne det» svartes der, Kortet kom frem, og Spillet begyndte.

Klokken vandtes og sattes op igjen en 2—93 Gange, altid vandt den Lille Klokken igjen selv.

«Det Spil gik underligt til — denne Fille- klokken lader til at være bandsat» sagde Vaagslanden «væk med den, lader os spille realt Spil om Pengenx.

[

gr*

p ]

9324

«Lad gaar sagde nogle, men somme trak sig tilbage, deriblandt han med Ræveansigtet.

«Er Ræven ræd nu — sagde Vaagslanden, og slog i Bordet - enu skal du spillel»

«Ikke er jeg Ræv, og ikke er jeg ræd, men jeg maa kanske gjøre som jeg vil» svarede han, og satte sig ved Ovnen.

«Lad det ikke blive Klammeris sagde Man-

den i Huset. «Aa nei, lad det ikke dets sagde Vaags- lJanden — selad spille hvem spille vil, men jeg

havde havt Lyst til at vinde nogle Dalere fra Aarnæsen, han har ikke for ærligt bekommet dem».

Ræven sad som hørte han det ikke, men Staali saa at der gik et Vredesglimt over bans Ansigt.

Der gik i Døren, og endnu en Mand kom ind. Han slængte Skræppen fra sig,, den var stor og tung, og tog uden videre Plads ved Aaren.

Staali blev med ét lysvaagen. Havde han ikke seet den Mand før? Jo sikkerlig, men naar og hvor? Han tænkte efter, og pludselig havde han det: hjemme havde han seet ham, og hin Skræppehandler var det som han havde stjaalet Kniven fra.

Staali för op og vilde ud, men tog sig i det og blev. Det vilde se for rart ud at han ligesom rømte. Hvad vilde san Fulkene tænke? Men han satte sig paa Bænken ved Bordet saaledes at han vendte Ansigtet fra den Nykomne.

g85

Der sad han som en Støtte, med et Blik, som gjorde de Andre opmærksomme. Et Mylder af Tanker krøb i ham og bed. Han hørte og saa ikke hvad der foregik i Stuen. Han vaktes af sin vaagne Drøm derved at en temmelig ublidt skjøv til ham og bad ham flytte sig lidt, san han kunde finde op igjen Kortbladet, som var faldet ned.

Staali var ikke i godt Humør, han sad, tvær og mut; han vilde være i Fredi Hvad havde han gjort? Skulde da alt og alle idelig forfølge ham?

Saa flyt dig da lidt!»

Staali rørte sig ikke.

Vaagslanden blev opmærksommere. Han saa paa Staali, og fandt ham at være en velvoksen Karl.

«Hvem er du, og hvorfra? spurgte Vaags- landen. !

Staali var i Begreb med at nævne sit Navn, men holdt inde, det var leit at være kjendt. Han skottede bortover imod Aaren, der stod endnu Manden. Staali vidste ikke hvorledes det var, men der for en Trodsighedens Aand i ham, og saa sagde han:

«Hjemmeitra kom jeg, og mit Navn skiller ingen».

«Det var kostbar Karl. Vranten Mand er ikke velseet i Lag. Bedre du lægger dig, saa er du ingen i Veien» sagde Vaagslanden, og slog atter i Bordet.

«Kanske faar jeg Lov til at sidde hvor jeg vil mente Staali. g

9g26

«Lov kan du faa, men saa faar du traktere. Dog du har sagtens ingen Penger lagde han haanligt til.

Var disse Ord sagt for at ærte Staali, saa opfyldte de sin Hensigt. Han reiste sig vred forlangte en Pot Brændevin tilmands for alle som sad rundt Bordet, og slængte frem en Ti- dalerseddel.

Man saå forbausede paa hverandre, og begyndte at faa Agtelse for denne tværre Ukjendte — kun Vaagslanden lo endnu foragtelig: eDu tager stort i, men det kommer an paa Resten, som Præsten sagde sagde han.

Kramhandleren blev opmærksom og lyttede. Havde han ikke hørt denne Stemme før? Han saa paa Staali - det Ansigt har eg geet før; tænkte han og det skulde undre mig meget er det ikke ham som tog Kniven fra mig for mange Aar siden, da jeg var i Teleniarken. Han nidstirrede paa Staali, og Staali følte det.

Mon han kjender mig? Nu, hvad som er, saa er det bedst at lade som intet. «Skaal, Godt- folk !l — han drak den i bundfuldt Maal.

Folk saa paa Staali, dernæst paa hverandre, og drak tøvende; det var en underlig Karl — de følte sig tvilende i Sindet.

eDrikke lader det til du kan» sagde Vaags- landen «tør du slaa et Slag Kort med os, kanhende?

«Gjerne det» sagde Staali, han faølte sig som en der i Ærgrelse driver med Strømmen

>f[]ÄÄÄ(>⁶Ö⁰Ge.I.

ge1

henimod F'ossen, og ikke vil tillands : saa kan de have det saa godt Allesammen !

Man. blandede Kortene og gav nud, Ræven var ogsaa med nu. Staali var just ikke dd til at spille, men hvorledes det gik saa vandt han flere Kuler.

«Den Karl har nok spillet Kort før i Kveld» sagde han med Ræve-Ansigtet smidskende.

«Næse-Fisken er aldrig god, som de siger det gir sig vel til Slut, sagde Fanden stod bunden ved Kirke-Portens mælede Vaagslanden; det gaa næsten ud som vilde han ægge sig ind paa Staali.

Det vilde han ogsaa. Det havde slaaet ham at Staali saa ud til at være en Kjæmpekarl — og alle slige interesserede han sig for; men han havde endnu ingen fundet som han ikke havde mægtet at give Bank. Han var vide kjendt som Slags-Kjæmpe, og Frikar havde han gaaet fra Bergen til Svenskegrændsen og helt nord til Trondhjem.

Men Staali havde intet hørt om ham, det han kunde huske. Han spillede væk og svarede intet til Skoserne.

Den Kulen skal du ikke ([gdi sagde Vaagslanden, og saa i Kortene edet skal jeg være din Mand for.

«Det lader til Vaagslanden har faaet gode Kort» sagde Ræven og grinte.

Staali sagde intet, men han vandt.

«Du spiller ikke realt Spil sagde Vaags- landen.

928

«Jeg tænker jor sagde staali.

«Jeg siger du spiller vildt, saz ingen kan have Rede paa Kortene sagde Vaagslanden og knepsede med Fingrene.

«Det blir dens Sag som er saa dum at han ikke skjønner sig paa Spil — sagde Staali, slog i Bordet; der skulde ikke meget til i Kveld før han blev vred.

Folk saa forundrede paa Staalii De tænkte ; den Karl kommer betids nok til Bank; han har nok ikke hørt Tale om Vaagslanden.

«Det er ikke værdt at være saa kry paa det, naar Vaagslanden er i Stuen sagde en.

«Ræk mig din Haand» sagde Vaagslanden.

«Gjør det ikke! gjør det ikke!» skreg flere Men Staali rakte ham rolig Haanden. Vaagslanden klemte til, men Staali svigtede ikke, han klemte godt igjen; men han kjendte at Vaagslandens Haandtag er fast.

Det syntes Vaagslanden ogsaa om Staalis. Han sagde: «skal vi være Venner ?»

«Gjerne for mig, jeg ved ikke at vi har noget at være Uvenner fors.

Folk saa paa hverandre: det var Karl, som ikke veg. Man drak igjen ; og nu var det Vaagslanden gom trakterte Staalii Flere vare temmelig hede i Hovedet, og disse følte sig lystne efter Dragsmaal. Kort-Spillet var skiplet, og nogle foreslog nu at man for Moro skulde trække Krog: det kunde maaske ægge til en Kars-Prøve mellem denne storsnudede Ukjendte og Vaagslanden.

339

Ræven var en af de ivrigste til at foreslaa denne Moro. Han slængte en Daler paa Bordet, om nogen turde sætte imod paa at trække ham op. Staali maatte uvilkaarlig smile: han der saa ikke ud til at eie store Kræfter. Ingen bød sig frem. Da sagde Vaagslanden: «Lad Mors Søn trække Krok med Kroken» — han saa tvetydig bort paa Staali. Staali blev hed.

tEr de Ord myntet paa migs sagde han.

«Navnløs Mynt er ond at faa veksle» sagde Vaagslanden.

«Der er ti Daler, tør nogen sætte imod ?» sagde Staali stille, men det kogte i ham. Man tiede rundt Bordet.

«Jeg sætter» sagde Ræven.

De krøgede sammen, og Staali blev meget forundret over at finde at denne Finger lod til at Være ligesaa umulig at trække rak, som en Krog af Staal. j

Han trak og trak, men Ræven holdt Stand. Da klemte og vred Staali at al sin Magt: Ræven satte i et Skrig, og blev bleg som et Lig hvad var det? Der stod Staali med en Jern-Krog i Haanden, og Aarnæsens Haand faldt blodig og lemlæstet ned.

«Fantestykker! Han ligger som han har redet» sagde man i Munden paa hverandre, og man saa halvt rædde paa den staute Gut, som stod der mellem dem.

«Det var som Fanden !» sagde Vaagslanden

]

eprøv et Tag med mig, det lader til du er værd at drages med».

Staali slog til. De sad paa hver sin Side af Bordet, og trak till Det blev haarde Tag, vekselvis trak de hinanden op fra Bænken og halvveis over Bordet, men ingen svigtede. Vaags- landen var saa sint at han var ildrød i Ansigtet. Det hjalp ham ikke, Staali tog et Kjæmpetag og Vaagslanden tabte.

Men sint var han. Han sprang op fra Bordet. «Lad mig se Kloen din!» skreg han tedu er kanske samme Fanten som Aarnæsen, og har Jern- beslag paa Fingeren».

«Ikke har jeg dets — sagde Staali trodsigt.

«Lad mig se!»

eNei». W

Da kunde Vaagslanden ikke længer styre sig, men slog til Staali i Hovedet. «Tag det, og saa skal vi prøve hvem der er bedste Kar'n».

Kramkarlen havde opmærksomt fulgt det Hele, men ingen Del taget i Staaket. Han var nu vis paa. at dette maatte være Gutten, som havde taget Kniven. Han mindedes Moderen, hun havde seet saa godslig og vakker ud. Staali han mindtes endog Navnet nu — var bleven en staselig Gut, det maatte han sige sig selv. Men hvorledes gik det til at han var her? Havde ogsaa han slaaet sig paa en eller anden Slags Handel? Hvad som var, saa vilde han advare Gutten, ban kjendte nok ikke Vaagslanden eller vidste hvad han kunde være istand til.

Man ser at han ikke tænkte det ringeste paa Staalis Tyveriil Det var glemt for længe siden. Han følte bare Interesse for Staali og vilde ham vel.

Havde Staali vist det!

Men det er Ulykken; vore slette Handlinger gjør os mistænksomme mod Alle, selv vore bedste Venner. Vi skimte Fornærmelser og Ondskabs- fuldhed mod os i hver Mine; det gjør os trodsige og haarde.

Ja, havde han vidst det! Men nu vidste han ikke, at denne Mand nærede andre Tanker om ham end onde og det har han Grund til; men dog kan han lade mig være i Fred; jeg skal ikke anden Ggng gaa ham for nær.

Kramhandleren gik bort til ham — just som Vaagslanden havde glaat og hviskede til Staali: «tag dig i Agt for Vadgslanden [

«Kjender du mig» -- sagde Staali høit.

Ja, og gaa af Veien for ham, han er en Ukjnure».

«Hvad er det for Hvisking og Tisking, slaa igjen er du Karl ! - skreg Vaagslanden.

«Slaa ikke, røm ud ! — hviskede Kramhand- leren. Staali misforstod ham, alt æggede.

«Røm selv, jeg har intet at rømme for».

«Mors Søn er kommet for tidligt ad i Verden, han kan gale, men har ikke Sporer endnu!» skreg Vaagslanden.

Ukjure = farlig Karl.

992

«Du galer for to, men nødes jeg til at slaa, kommer du kanske ikke til at gale fuldt saa høit» sagde Staali, han var vred, men ræd ogsaa, han havde følt Vaagslandens Tag, og var blandt vildfremmede, som ikke kunde ventes at yde ham Hjælp om det kneb.

Vaagslanden slog igjen.

Da sprang Staali frem over Bordet. Vreden og Rædslen øgede hars Kræfter; han greb Vaags- . landen i Brystet og knugede ham under sig. Men Vaagslanden rettede sig som en Staalfjær, og de fik Rygtag paa hinanden.

Man veg tilside, at de kjæmpende kunde faa Rum. De brødes over Bord og Bænke, men her havde Vaagslanden fundet sin Overmand. Det varte ikke længe før han laa i Gulvet saa lang han var. Staali holdt ham, Vaagslanden prøvede faafængt at slippe op fra Staalis stærke Tag. Staali satte Knæet mod Brystet paa ham saa han stønnede tungt.

«Gir du dig nu, eller vil du have mer» sagde Staali.

«Jeg gir mig. Hvem kan slaaes med Fanden. Dog, lad være, det er ingen Skam at gi sig for dig, slig Karl tror jeg ikke findes i Verdens Rige».

Staali vidste ikke enten han turde slippe eller ikke, han frygtede Svig. Han slap tøvende Taget. Vaagslanden lod til at forstaa Staalis Tanker, han reiste sig, rystede sig, og sagde:

«IJkke behøver du ræddes mig efter denne

hf⁶

333

Dag. Nau er jeg din Ven i Liv og Død. Jeg har nu faaet prøvet dig som jeg vilde, og du er værd at hedde bedste Karlen indenskjærs, som jeg hidtil har hedt.

» Vaagslanden vaaga, at ingen kunn' tak'n,

Naa hev han funni meiri hell Maken».

Vaagslanden satte sig ved Bordet, slog i bredfaldt Maal: eJeg ved ikke dit Navn, men bedste Karlens Skaal !»

Man fandt at Vaagslanden tog dette underligt. Alle saa paa Staali, og maatte tilstaa at stautere Karl havde de ikke seet.

Aarnæsen havde nyttet Tummelen til at snige sig abemærket bort. Men ikke før han havde listet til sig Staalis Tidalerseddel, Nu savnedes den, Staali slog i Bordet, og mente at Pengene skulde frem igjen.

«Det er faafængt» sagde Vaagslanden — «Aarnæsen er væk, han har taget Pengene. Det lod til at han betalte dem dyrt nok. Det er ikke første Gang han har stjaalet.

Alle stemte i med, at Vaagslanden havde Ret. Hermed var altsaa intet mere at gjøre. Stjaalet! Ordet afvæbnede Staali.

Næste Morgen stod Vaagslanden ved Staalis Seng. Han sov tungt. .

«Staa op! det er langt paa Dags sagde

, han emen jeg kan ikke reise før jeg har talt med dig».

Staali vaagnede. og kvak næsten, da han saa Vaagslanden staa stor og bred foran Sengen.

95834

«Hvad vil du?

«Staa op, lad os tales ved jeg har et Forslag at gjøre dig».

Staali klædte sig paa. En Jente kom op med Mad og Øl. Vaagslanden trakterte, han lod tii at have god Raad paa Penge.

«Jeg haaber du ikke er vred paa mig for det som hændte i gaarkveld ?»

«Nei vist. Jeg tænker vi er kvit, og har intet at lade hinanden høre».

Ja vell Men jeg mente det just ikke saa. Jeg kunde skjønne du var god Karl, og alle slige maa jeg prøve. Fantordene jeg sagde dig var ikke paa anden Maade ondt mente, end for at ægge dig op til at drages med mig».

§aar mumlede Staali.

«Tag mig det ikke ilde op, at jeg spørger: hvad driver du paa med? Er du kanske Handelskarl ?»

Staali sa paa ham, Vaagslanden saa slet ikke ud som en, der mener Svig, tverimod han havde et vist grovslaaet, godmodigt Træk over Ansigtet, som Staali ikke før var blevet var, og som indgød Tillid.

«Sandt at sige driver jeg paa med Ingenting. Jeg er fra Telemarken, jeg blev kjed af Livet hjemme, og tog ud bent frem efter Næsen».

«Hvad hedder dau ?»

«Kald mig Telemarkingen».

«Det gaar an. Du driver paa med Ingenting,. Det duer ikke. Gaa med mig, saa skal vi handle sammen». , /

Lvv

3835

«Hvad slags Handel?»

«Hestehandel og andet ogsaa, om det træffer beleiligt.

Staali sad og smagte paa dette.

«Slaa til. Det er et lystigt Liv, kan du tro fra Bygd til Bygd, fra By til By, saa er vi to Frikarer hvor vi kommer og Penger har vi altid i Lommen».

«4a ja, dette kan være ligesaa godt som noget andett Lad gaa, der er Haanden !»

Vaagslanden slog til. Hans Øine straalede af Glæde: «Hvor vi skal banke By-Fanten om han tør mukkel» sagde han og gjorde et Halling-Kast.

Staali saa ikke fuldt saa glad ud.

«Er Skræpehandleren reist? kastede Staali ligegyldigt frem.

«Hm! Han som hviskede til dig? Kjender du ham ?»

«Langtfra, jeg kom bare til at spørger Staali plistrede en Slaat.

e«Han er nok reist».

«Saa Staali plistrede videre, og følte sig lettet. !

$Saa gaar vi ned. Jeg sadler Svarten og Brunen. Brunen kan dau faa, og det tør jeg sige, at bedre Dyr har du aldrig siddet paa».

Kort efter red de afgaarde.

XVI.

Sommer og Vinter var leden, og endnu vidste man hjemme intet sikkert om Staalii Der gik

336

rigtignok en Del underlige modsigende Rygter, men ingen vidste noget sikkert. Nogle vilde vide at han för tilsøs, andre paastod at han havde ladet sig hverve til Garnisonstjenesten i Kristianssand.

Nogle Drifte-Handlere mente at have seet Staali paa Bergenskanten, hvor han sammen med en vidtbekjendt Slaastkjempe, Vaagslanden, drev omkring, drak, sloges og.handlede Heste.

Hvad skulde man tro? Tvil og Længsel tærede paa de to Kvinder i Storlii Værst var det med Gunhild, som blev mere og mere fast i den Mening at det var hendes Skyld altsammen. Og hun følte det som sit Kald, sin Pligt sin Skyldighed at bringe Staali paa ret Vei igjen. Hvor hun inderlig bad til Gud at det maatte lykkes hendet Men hvad skulde hun gjøre? Ud, ad at søge ham, om det saa var til Verdens Endel

Ja, hun tænkte tit og ofte derpaa, og talte endog om det med Torbjørg. Men Torbjørg talte hende altid derifra: det var Galskabs-Værk, hvad kunde hun gjøre!

Gunhild mente at kunde hun lidet gjøre, saa pligtede hun dog at forsøge alt.

«Du maa ikke tænke paa at reise engang; hvad skal der saa blive af mig ? Jeg kan ikke leve, hvis jeg ogsaa mister dig !

Og hun græd.

Saa græd ogsaa Gunhild, trøstede hende, og lovede aldrig at skilles fra hende.

Men Staali? Han fandt mere og mere Smag

g d

337

i det lystige Dagdriverliv. Det dulmede Smerten og spredte Tankerne, syntes han. Visselig, de kom igjen, baade Smerten og Tankerne, men saa var det atter at døve dem i et vildt Selskab, Sus og Dnus. Og saa var det saa behageligt at flytte bestandir, reise og reise, se nye Ansigter og nye Forholde.

Staali var altid søgt og velseet som en lvstig Selskabsbroder, som en der ikke sparte paa Trak- tement, og altid var god at bede i en snæver Vending.

Undertiden hændte det nok ogsan at han skræmte Folk, blev rent bærsærkvild, og ryddede væk for Fod. Den eneste som da kunde og turde stagge ham var Vaagslanden. Naar da Vildheden Var over græd han som et Barn og bad for sig.

Der gik underlige Rygter og Fortællinger om ham Folk imellem. Man fortalte at han havde lovet sig bort til Fanden for at at blive den stær- keste Karl i Verden. Nogle vilde vide, at han havde huglagt en Jente; hun havde bedraget ham, og elskede en anden. Han havde da slaaet ihjel baade Jenten og hendes Elsker. Saa var han romt, og havde siden vanket om paa Vid-otta.

Han og Vaagslanden holdt altid sammen som de bedste Venner.

Der var Marked - paa Kristiansand, og btaali og Vaagslanden var der. De gik drev og byttede Heste om Dagen, og Staali saa flere Telemarkin- ger, deriblandt en, som han troede at kjende. Staali nndgik ham saavidt muligt, og reiste hjem å Vidota ⁸ Vidderne.

398

til Logiet, det var saa kjedeligt at mindes Hjemmet. Da det led paa Kvelden kom Vaagslanden

efter, og han ledsagedes af hin Karl som Staali troede at kjende. Staali blev ilde ved, men lod

sig ikke mærke med noget. Man tog i Brændevin og trakterte. Staali lagde Mærke til at Telemar- kingen af og til betragtede ham opmærksomt. Staali følte sig trykket, og netop, som han reiste sig og vilde gaa ud for at undgaa disse nær- gaaende Blikke, kom Telemarkingen imod ham og hilste.

«Jeg havde nær ikke kjendt dig igjen — er det ikke Staali Storli ?»

«Maaske sagde Staali kort.

«For en Tid siden var jeg i din Hjembygd» - vedblev Manden — r-og der er nok adskilligt hændt siden du reiste; som du vel ikke ved om, saavidt jeg kunde forstaa Folkesnakket».

«Sagshal

Manden undrede sig over Staalis T værhed, og vidste ikke enten han skulde tale eller tie Han vedblev dbg: «Din Fader er død, og Gunhild Bakken er nok hos din Moders — det sidste hvi- skede han frem.

«Og Olav vel ogsaa! skreg Staali, hans Øine gnistrede.

«Jeg hørte ikke noget derom» sagde Man- den, og veg unda for Staalis Blik.

«Kommer du snart' paa de Kanter igjen ?»

spurgte Staali, og reiste sig.

; [2⁶ CWil ! ] ] y 1

$90

Jeg tænker ja skal jeg hilse fra dig ?

«Du skal saar Staali gik frem tog Tele- markingen i Bryst og Ben og satte ham paa Hovedet ud gjennem Døren. Den Hilsen kan du melde, om du har Lyst» sagde han.

Folk krøb rædde sammen, og Vaagslanden tænkte: nu faar han en ond Lune igjen. Gud ved hvad der gaar af ham! Men nei, Staali var ganske rolig, og satte sig som om intet var hændt. Værten fik mere Mod: Jager du Folk nd af Logiet for mig, du? j

«Ikke flere, her er nok igjen» sagde Staali, og sendte Værten et vredt Øiekast.

Værten fandt det klogest at tie. !

Om lidt smøg der sig et Ræveansigt ind ad Døren, og bad om Logi for Natten. Staali kjendte ham øieblikkelig, det var Aarnæsen. Han gik. bent frem til Staali og Vaagslanden og hilste indsmigrende:

«Hvor godt Folk er far kommer godt F'olk efter. Det var da morsomt at træffe de Karlene igjen, her er en Stund siden vi sidst saaes».

Her er saa jar sagde Vaagslanden «Hvor har du ellers færdetss

*4a lidet har jeg færdets. Jeg har ligget hos! en Doktor næsten et halvt åar. Jeg værker endnu i Haanden efter dit stærke Tags han! smilte til Staali.

⁹taali saa ikke videre venligt paa ham. Det undgik ikke Aarnæsen. Og han sagde meget ind- smigrende: Jeg var dum dengang deg vidste

340 ikke hvad Karl du var men jeg haaber det maa være glemt, og at du ikke er vred paa mig?»

«Aa vi to kan vel være kvit sagde Staali tørt. Aarnæsen trakterte og var saa over- ordentlig elskværdig, at Staali halvveis fik bedre "Tanker om ham.

Man talte om at bytte Heste. Aarnæsen tor-

sikrede at han havde en saa god som der kunde

lægges Sæle paa. Staali mente at han dog havde en endnu bedre.

«Det tror jeg ikke før jeg ser det» sagde

Aarnæsen og 1lo.

:Du skal snart faa se den, og jeg vædder at ådu selv maa tilstaa at min Hest har Fortrinet.

Det var just dette Aarnæsen vilde. De zgik ned i Stalden. Staali viste frem sin Hest og Aarnæsen var ikke sen til at tage sit Ord tilbage, og kunde ikke faa fuldrost Hesten.

«Den Hest vilde jeg gjerne eie, imorgen tænker jeg vi bytter, jeg kommer til at lægge dig mange Penge imellem -.

Staali mente at det ikke var saa sikkert. Mange havde budt ham store Penge for den Hesten. Og skulde han skille sig ved den vilde han nok helst rent sælge.

:Aa ja, vi skal nok komme overens ogsaa paa den Maader - mente Aarnæsen. Snart efter gik man til Ro, og der blev ikke videre talt om dette. Aarnæsen fik et eget Værelse, da han sagde, at han især om Nætterne værkede saa i Haanden, at

]41

han maatte af og til gaa oppe, og saaledes for- styrrede Folks Søvn. ]

Om Natten kunde man have seet en sort Skygge glide over Gaarden og henimod Stald- rummene. Og havde man lyttet efter kunde man hørt en Stemme hviske mellem sammenbidte Tæn- der: Nu skal jeg begynde at betale dig Skurke- Taget dit!

Mecn alt laa i tung Søvn, ingen saa eller hørte noget.

Staali var den første i Stalden om Morgenen. Han vilde neppe tro sine egne Øine: der Iaa Borken med Benene stivt udstrakte, og Blod- Fraaden flød den af Munden: det var bare saavidt Livet hang i den. Han sprang ind vred og be- drøvet og fortalte. Alle ud at se. Der viste sig ingen ydre Beskadigelse paa Hesten. Men det var klart at den ikke kunde leve. Man slæbte den da ud i Gaarden, Staali vendte sig bort. og Borken blev skudt. !

ÅAlle beklagede og undredes over dette, men ingen mere end Aarnæsen; over hans Ånsigt laa hans venligste Smil. Han fortalte i det vide og brede om Heste som han havde seet være døde paa samme Maade.

«leg er ikke langt fra at tro, at onde Menne- sker har været Aarsag i detter sagde Staali,

«Der udtalte du først min egen Tanke: sagde Vaagslanden, han blinkede paa Staali.

De fulgtes nd. «Jeg mener det er Aarnæsen som har været uder — sagde Vaagslanden.

342

«Mon tro det».

Jo, han har altid været en Kjeltring, en listig Skurk, der aldrig glemmer en Fornærmelse. Han har villet hævne sig paa dig fordi du skamfor Haanden hans».

«Maaske. Men hvad skal man gjøre?»

«Jeg ved ikke. Ingen har vel seet noget. Imidlertid skal jeg ind og pine ham».

«Har nogen seet at der var Folk i Stalden inat?» spurgte Vaagslanden.

«Neir sagde Folk, og saa forundrede paa hverandre,

«Men jeg saa en liden lav Mand med HKæve- fjæs luske bortover Gaarden. Han havde en Lygte under Armen».

«Det lyver dur - sagde Aarnæsen. Alles Øine vendtes mod ham, og, han forstod at han havde forløbet sig. r (

«Bed det? Den Hund gjør som Stenen træffer» sagde Vaagslanden og 1o ildevarslende.

«Tænker du jeg har skadet Hesten — sagde nu Aarnæsen koldt og roligt «jeg raader dig til at vogte din Mund, eller bevise dine Ord».

«Bevise, hmi» — mumlede Vaagslanden -- «det er Knuden, Rærven er ikke god at fange paa fersk Gjerning. Men Tanker er toldfri, og jeg tænker du har gjort dette. Men vogt dig 1 — vedblev han med stigende Heftighed «den første Gang du atter kommer for mine Øine tager

jeg og rundjuler dig, saasandt mit Navn er Vaags-

landen!s Han vendte ham foragtelig Ryggen.

348

Aarnæsen tanug til dette, han fandt det klogest at smyge sig væk, saa fort han kunde. Vent! jeg skal vel engang betale dig for dine haanlige Ord, tænkte han. Om Kvelden sneg han sig tilbage til Logiet, fik vide at Staali og Vaags- landen var reist, og at de agtede sig til Bergen.

Imidlertid havde Torbjørg endelig faaet sand- spurgt til Staali, og det med ingen anden end hin Kramhandler, som Staali havde stjaalet Kniven fra. Han kunde fortælle hende, at han. havde seet og talt med Staali en Gang, og at han ofte havde spurgt til ham.

Der blev en Glæde paa Storlii Men des- værre! Glæden var blandet med Tvil og Bekym- ring. Hvad vilde det bli til med Staali i dette Selskab? Og han slog omkring sig med Penge! Det grøssede i Moderen, hun maatte nvilkaarlig mindes den onde Arv,

«Og du mener du kunde træffe ham?» sagde Torbjørg.

«Jeg tror vist det, og det ikke saa længe til.

«Og du vil bære Bnd og Hilsen til ham ?»

«Med største Glæde. Jeg har fattet Godhed for Staalii Det er næsten underligt, saa lidet som jeg kjender ham. Men her vil jeg hjelpe til alt hvad jeg kan».

«Gud velsigne dig ! sagde hun grædende. Hun bad da, at han vilde fortælle alt hvad vi nu ved; at Aslak var død, at Gunhild var paa Storli og længtede efter Staali, og at alle ønskede at han vilde komme igjen, og vilde glæde sig deri.

344

«Først og sidst hils fra hans Moder. Jeg kan ikke fare i Fred fra Verden førend jeg har seet ham igjen, og ved at han er frelst!

Manden lovede at gjøre alt paa det bedste.

«Og saa faar du tage nogle Penge med til ham: hvem ved, han kunde gjerne lide Nød» Torbjørg havde Tillid til denne Mand, og han fortjente det ogsaa.

Manden lovede ogsaa dette, og saa reiste han. Han fandt Skræppen let at bære fragaarde, og Pungen tung; thi Torbjørg havde handlet med ham for mange Penge.

(Jode Tidender har ingen Hast, men onde Tidender farer fort frem: den Hilsen som Staali havde sendt fra Kristiansand med Telemarkingen får gjennem Bygden og havnede sidst paa Storli, hvor den vakte Uro og Sorg. Ikke saa at Tele- markingen selv mødte frem med Hilsningen, nei, han var bedre end saa, og vilde ikke nnødig bedrøve Moderen. Men han havde rigtignok været uforsvarlig nok til at omtale den for nogle, og saa var der nok af velvillige Sjæle, som med Glæde sørgede for at Ordet kunde komme frem.

Handelskarlen kom til Voss, og begyndte saa smaat at høre om efter Staali, han mente helst at træffe ham paa disse Kanter. -

Her traf han Aarnæsen, de kom til at logere sammen, og talte mangt og meget. Sidst faldt Talen ogsaa paa Staali, «Telemarkingen: Aar- næsen fortalte, at han havde truffet ham i Kri- stiansand.

—m - k

345 -

«Er han der endnu7:

«Neils

«Hvor tog han Veien?

«Saavidt jeg ved til Bergen. Skulde dii kanske træffe ham ?»

«Aa ja, kunde det træffe sig, saa.

ÅAÅarnæsen trakterte han havde Brændevin med sig i Skræppen. Kramkarlen tog et Par Drammer, men vilde saa ikke mere, hvad Aarnæsen lod til ikke at synes om.

De skulde ligge paa samme Vaærelse.

«En Sove-Dram tager du vel ? Aarnæsen bød og drak først selv.

tåa ja, tak!k han tømte Glasset. «Det var et underligt Brændevin, du der havder sagde han - e«det smagte sødt».

«Det er nok noget mjødblandet» sagde A.ar- næsen let henkastet.

Kramhandleren havde taget lange Dagsreiser paa det sidste, og sov snart tungt, thi han var meget træt. Åarnæsens Sovedram hjalp ogsaa til. Han var en Karl som var betænkt paa alle Til- fælde: her tilbød sig en let Anledning til at snyde Handelskarlen for hans Penge. Han kaldte det i Tankerne «snyde», da han ikke syntes om Ordet sstjæle».

Aarnæsen laa vaagen og tænkte: hvad mon han vil Staali? Han kommer nok bent fra Tele- marken lader det til. Derfra er Staali. Og jeg har hert Staali skal have umaadelig rige Forældre.

346

Maaske de sender ham Penge top! to Fluer med et Smæk.

Lydløst sneg han. sig op. Han lyttede til Mandens Aandedræt, det var roligt. Han tog og rystede i ham, han var tung og ubevægelig som en Sten. Friskt Mod! tænkte Aarnæsen, hvor er saa Pengene. Han gav sig til at gjemsøge Tvrøie, Vest og Bukser, men fandt bare nogle faa Kob- berpenge. Pyt! tænkte han, nei, han er nok for klog til at bære sine Penge saa let tilgjengelige. Videre! Han befulgte den Sovende med Hænderne og kjendte noget bredt, tykt, blødt som en Tegne- bog. Her har vi dem! han drog den forsigtigt fra den Sovendes Bryst, under Skjorten. Tegne- bogen var tung og stor, og han skalv i glad Be- vægelse, her maatte være mange Penge. Hmvad skulde han gjøre? Skulde han rømme? Nei, det vilde for tydeligt betegne ham som Tyv. Han stod en Stund og tænkte. Men Minutterne vare kostbare. Nu havde han det: han sneg sig nd af Værelset ned i Gangen den stod med Døren vidt- : aaben. Heldigt! Det gik bortover Udhasene, han løsnede en Sten i Fjøsmuren, stak Tegnebogen ind, lagde Stenen tilrette igjen.

Næste Minut lod han som han snorksov i sin Seng. Men den Nat sov han ikke for bare Glæde. Henimod Dag faldt han i urolig Slummer.

Handelskarlen vaagnede, kjendte sig noget tung i Hovedet, men lagde ikke videre Mærke til det. Han begyndte at klæde sig paa, da savnede han sin Tegnebog. Hans første Tanke faldt straks

347

paa hans Medlogerende. Og han gav sig ikke engang Tid til at klæde sig paa førend han gjorde Anskrig til Folkene i Huset.

Aarnæsen vaagnede, og spurgte hvad der var paafærde ? i

«Paafærde! Jeg er bestjaalet, og du kommer ikke af Stedet førend alt er visitert».

«Bevares vell Du maa tage feil».

«Nei, desværre» sagde Manden grædefærdig.

Manden i Huset og Tjenestegutterne kom op t*Holder I paa at slaa hinanden ihjel? Det er svare til Leven !

«Nei, nei, jeg er bestjaalet. Min Tegnebog er borte».

«Den maa findes igjen». !

«Er her nogen reist fra Huset som laa her i Nat?»

«Nei, allesammen er her».

-9aa maa alt og alle visiteres».

Der blev en skrækkelig Kvalm. Ingen var villiger til at bistaa end Aarnæsen. Han. blev først visiteret, faafængt. Saa alle Husets Folk, derpaa Senge, Møbler, hver Krog i Huset. Alt naturligvis forgjæves.

Manden var autrøstelig, og bar sig næsten ad som en vanvittig. Folk i Huset begyndte sidst at tro, han var bleven vanvittig, og at han ingen Penge havde mistet. Men han vedblev sit, og paastod at Lensmanden skulde hentes.

«Ja gjerne for mig sagde Manden sejeg synes dette er leit for os allesammen. Best er det

g8 at Øvrigheden kommer paa Stedet, og undersøger paany, saa behøver du ingen Mistanke til os. Jeg skal gjerne selv og paa egen Bekostning hente Lensmanden.

Aarnæsen lod som han vilde reise. Han var undersøgt, sagde han, og havde da vel intet mere hermed at gjøre.

«Nei, nei, du slipper ikke- fra Stedet før Lensmanden kommer, og alt er undersøgt paanv sagde Handelsmanden

Ja, han fandt sig meget velvillig i det, og mente han frygtede ikke nogen Undersøgelse,hverken af «Folk eller Øvrighedr som han sagde.

fensmanden kom tilstede, alt undersøgtes med samme Følge. Manden beklagede sig værre og værre. Hvad skal jeg gjøre? Han -tilstod Ilsens- manden sin Mistanke til Aarnæsen. s«Ja, ja, min gode Mand, men her eksistere ingen Beviser».

«Man skal arestere ham, Mvinge ham til at bekjender.

«Umuligt min gode Mand) her er, som sagt, ikke Spor af Indicier engang.

«Hvad skal jeg gjøre? Hvad skal gjøre?»

Lensmanden syntes Synd i ham. «Hvor mange Penge var det?

«Over 800 Spd.»

«1 Sedler?»

«Ja.

eVar nogen af dem mærkede ?

«Nei.

«Hvordan saa Tegnebogen ud?»

349

Han beskrev den.

«Var der andre Værdipapirer i egheboge

«Nei. Bare et Brev, jeg skulde besørge, og som jeg nedig vilde have mist».

1Ja, ja, du faar slaa dig til Ro, min gode Mand. Det eneste jeg kan gjøre for dig er, at jeg skal holde et skarpt Øie med denne Karlen».

Aarnæsen havde staaeti et tilstødende Værelse og hørt hele denne Samtale. Det anede ikke Kræmmeren og Lensmanden Nu gned Aarnæsen sig fornøiet Hænderne Ydmygt traadte han derpaa frem for Lensmanden og sagde: reFaar jeg saa kanske Lov til at reise herfra naar jeg vil?»

«Naturligviss svarede Lensmanden barskt.

Han havde dog ikke til Hensigt at reise just saa straks som han lod. Han turde ikke tage Tegnebogen midt paa lyse Dagen. Han tum- lede i Salden med Hesten sin, fik revet to Sko af. Sagde saa, han kunde ikke reise før han fik sko Hesten igjen. Dette tunmlede han med Resten af Dagen, saa han ikke blev færdig til at drage afgaarde før i Aftningen.

Men Handelskarlen reiste strakss Han var bedrøvet, ikke saameget over sine egne Penge, som over de Penge, der vare sendte med ham, og over Brevet. Og den leie Mistanke som vilde hvile paa ham, og som det lod til at at være umuligt at rense sig af. Det var ærgernligt! ' Det var ikke til at udholde! Han rev sig i Haaret, og storhulkede som et egensindigt Barn. ' Han tog sig sammen: Herre Gud! det faar gas

350

som det kan. Bringer jeg ikke Pengene og Brevet, faar jeg gjøre mig saa meget mere Flid med at bringe Budet, og fortælle den hele Sandhed. Da Aarnæsen var: kommen i Udkanten af Bygden, saa han troede sig i Sikkerhed, søgte han ad lidet færdede Stier ind i Skogen. Han brændte af Utaalmodighed efter at se og tælle sin vundne Skat. Han saa sig omkring, alt var øde og stille. Han talte Pengene, der var ganske rigtigt noget over 800 Daler. En Pakke med Uadskrift til Staali Storli laa for sig selv, og indeholdt 200 Spd. Det var som jeg tænkte, her er ogsaa et Brev til ham. Lad se hvad det handler om. Han brød Brevet og læste. '

Det indeholdt en Bøn til Staali om endelig at komme hjem. Olav Vold havde for bestandig opgivet Gunhild; hun var paa Storli, og ventede paa at han skulde vende tilbage. Alle længedes efter ham. Ellers skulde Budet bringe ham fuld Besked om alt. Hertil havde Gunhild føiet til en Bøn om at han vilde tilgive hende og glemme hendes haarde Ord og Mistillid, og Forsikring om sin inderlige bestandige Kjærlighed. Saa slut- tede Brevet:

Aa kjære, kjære Staali gløym

Mi Synd mot deg, kaam atter heim ÅAa tigjev Jenta di!

Eg finn' 'ki Fre, eg fær 'ki Ro Fyr du meg fevner bli aa go

ÅAa sei-e: Jenta mil

$51

let var en kjælen Due hænger det saa- ledes sammen; tænkte Aarnæsen. Lad mig se, maaske kan der bringes noget ud af dette. Han sad længe og grundede; tilsidst sprang han op, gned sig fornøiet i Hænderne, han havde lagt en Plan som han nok troede skulde indbringe ham Penge. Han kastede et Blik i Brevet igjen Pyt! min kjære Gunhild, jeg skal nok sørge for at du ikke saa snart faar Staali at se mum- lede han.

Han turde ikke bære saa mange Penge paa sig, han huskede Isænsmandens Ord, og frygtede en ny Undersøgelse. Nogle Penge stak han til sig, men Tegnebogen og de øvrige Penge grov han ned paa et Sted, som han nøie mærkede sig, og hvor han var vis paa ingen Uvedkommende vilde

finde den. ()g saa gjelder det for mig at holde Øie med r denne Kramhandleren og Staali.

Han lagde atter i Vei lige til Bergen. Her søgte han Staali faafængt. Jeg faar nok foreløbig slaa mig til Ro, vente og haabe, tænkte han.

Der var ogsaa en anden som gjerne vilde træfte Staali, det var Kramhandleren. Sørgmodig og modstjaalet gik han og drev omkring i Byen nogle f)age, indtil han følte sig sikker paa at Staali ikke var der. Han maa ikke være kommet endnu. tænkte han, og reiste atter ud paa Landet, i det Haab ved et Ilykkeligt Tilfælde åt møde

ham. SMnart vår han ogsaa saa heldig, at han

/ traf ham. Han hilste ham, og sagde, at han havde noget vigtigt at tale med ham om.

$aar sagde Staali tørt, han kunde ikke for, at Synet af denne Mand berørte ham yderst ube- hageligt.

«Vi er gammelt kjendt begyndte Manden.

«Er du kommen for at minde mig om det» sagde Staali haardt.

Manden blev ilde ved. han forstod, at han havde begyndt dumt, og at Staali helt misfor- stod ham:

«Du misforstaar mig. Jeg mente ikke noget ondt. Jeg kommer nu omtrent lige fra dit Hjem. Jeg skal bringe de hjerteligste Hilsener fra din Moder og Gunhild, en Jente, som opholder sig hos hende».

Staali sagde ikke et Ordi Han gik med stærke Skridt op og ned ad Gulvet, og knyttede nu og da krampagtigt Hænderne.

«Jeg skulde nok have bragt dig noget andet ogsaa, men» Manden fortalte hvorledes det var gaaet ham hin Nat, da han logerede sammen med Aarnæsen.

' «Brevet! Brevet! var det fra Jenten, du nævnte?

e«Jeg tænker fra Mor din og hende. Men din Mor leverede mig det og Pengene.

«Pengene!» tagde Staali iltert, det ærgrede ham at de sendte ham Penge, ligesom han trang dem — ehvem spørger om dem? Men Brevet. det har du vel?»

(

959

«Desværre, nei, det er som jeg før fortalte dig. «Siger du nu Sandhed ? Manden saa modfaldende paa ham. «Er der overhovedet et eneste sandt Ord i alt, hvad du har fortalt mig ? Staali lo bittert. Manden drog et Suk. «Jeg ventede dette, og . jeg har intet Bevis at lægge frem for dig. Skin- net er imod mig, og du tror kanske jeg selv har taget Pengene til mig. Det kunde jeg have gjort, om jeg havde været Skurk, thi din Moder hverken fordrede eller fik noget Modtagelsesbevis af mig men i saa Fald havde jeg vel ikke søgt dig, og fortalt dig detten». Dette fandt Staali indlysende. eTilgiv mig ! , Jeg tror du nu siger Sandhed. Men det er mangt som et tungt at mindes om». «Ja, det er vist saar Manden forstod nogeft af det som rørte sig hos Staalii han havde hørt

84 meget om ham, og han syntes Synd i ham. «Saa er ikke Jenten gift ? eNei!»

«Hvorfor ikke? «Ja, det maa jeg oprigtigt sige jeg ved ikke». «Olav Vold er han ogsaa paa Storli ? «Nei. Jeg ved ikke hvor han er. Jeg horte intet om ham». De syntes ønske jeg kom hjem?» «Ja det tør jeg forsikre er deres inderligste Ønsken». «De skal faa vente længer pgde Staali 83

354

med en haanlig Latter — ejeg skal vise dem, at jeg kan leve uden Husmandstøsen» — han stor- mede ud af Værelset uden at sige saa meget som Farvel til Manden.

Kramhandleren saa forlegen efter. Hvad kunde han mere gjore?

Det var Nat. Men Staali sadlede Hesten, og red bort i skarpt Trav.

«Hvad gaar der af Staali?» sagde Vaagslan- den, og saa efter ham. Han stod og tænkte over om han sknulde følge strakst; men det blev saa, at han opsatte det til om Morgenen.

En Aften Aarnæsen vendte tilbage til sit Logis i Byen mødte han Vaagslanden og Staali, De støiede, og havde øiensynlig drukket en Taar over Tørsten.

«Saa, nu ved jeg hvor jeg har dig» mum- lede han, og sneg sig undaf, han fandt det ikke raadeligt nu at vise sig for dem. j

Kramhandleren besluttede sig, da Staali var reist, til næste Morgen at gjøre en ny Tur til Telemarken. Han var tung til Sinds, og fandt det at være sin Pligt baade at underrette Moderen om hvorledes det var med Brevet og Pengene, og hvorledes Staali havde optaget hendes Bud og Hilsen. Han anede at Staali befandt sig paa en Afgrunds Rand, og vilde gjøre alt for at hjelpe til at redde ham.

Men om Morgenen var han syg, og kunde ikke forlade Sengen. «Give Gud at jeg ikke blev liggende syg for Alvor! sukkede han «meget

355

kan maaske afhænge af at jeg snart faar bringe Moderen Bud».

Men han blev liggende syg, alvorlig syg og i de vildeste Feber-Fantasier Uge efter Uge.

XVII,

Ved Bækken mellem Buskene, hvor hun og Staali havde leget træffer vi atter Gunhild. Hun holder et Brev i Haanden. Det Brevet er nok kommet langveis fra. Hendes Haand skjelver, og hun har Taarer i de smukke Øine, men det er Glædestaarer. Brevet maa være fra Staalii Hun syntes rigtignok ikke at Skriften ligner Staalis;

men det maa være fra ham aligevel. Hvad inde- holder det? Haun føler at det indeholder Liv eller Død for hende. Har han tilgivet hende? Vil han komme hjem? Er det Kjærligheds Ord ” Eller indeholder det kolde Bebreidelser, som hun saa vel har fortjent, og støder han hende fra sig ? Den som turde aabne det! Jeg maa nei, jeg tør ikke sæt han støder mig bort da kan ]jeg ikke leve. Dog, jeg maa aabne det, jeg maa have Vished. Hendes Hænder skjelver saa at hun neppe kan aabne det, det lykkes sidst, hun folder det ud nei, det er ikke Staalis Haandskrift, fra hvem er det da? Hun læser.

Vi har Lov til at kige over liendes Skuldre, l lad os se.

237

356 Bergen, 1. Aug. 18 . . .

Til velagtede Pige! Gunhild Bakken nu Storli.

«Undskyld at en dig ubekjendt Person skriver dig till Men jeg maa. En af mine Venner — og som vel ogsaa er din? Staali Storli ligger hjelpeløs, syg og elendig her i Byen. Han har faaet dit Bud og Hilsen, men ingen Penge; thi Pengene mener han Budet har stjaalet udaf. Han er forfulgt af Gjeld, og har nu paa lang Tid ikke havt andet end gode Menneskers Gaver at hjælpe sig med. Jeg selv hjælper ham efter ringe Evne.

Han siger han kan ikke dø førend han faar ge dig, og høre af din egen Mund at du elsker ham. Kjære kom, og kom med Penge; han har lidt meget! Han har aldrig ophørt at elske dig siger han.

Han ønsker at du helst kom alene. Han tror at du vil komme, og komme med Hjelp. Jeg til- føler: Kom! kom! En Døende bønfalder dig. Jeg skal møde dig i

Han ønsker at du helst kom alene. Han tror at du vil komme, og komme med Hjelp. Jeg til- føler: Kom! kom! En Døende bønfalder dig. Jeg skal møde dig i paa Gaarden S., og retlede dig til Staalii men skynd dig om du vil finde ham i Live. Ænrbødigst

E. Aarnæs.

E. S. Glem ikke Penge !

Hun orkede neppe at [læse Brevet tilende Længe sad hun i stum Sorg. Endelig løstes den i Taarer. Hun kastede sig paa sit Ansigt, og

557

græd og græd. Herre Gud! hvad kan jeg gjøre ! Herre Gud! hold ham i Live til jeg faar se ham! Og han elsker mig dog endnu? Ja, ja, der staar saa i Brevet. Gud! Jeg takker dig. Hun græd og lo paa en Gang.

Saaledes fandt Torbjørg hende, og troede hun var bleven vanvittig.

e«Hvad er det? Hvad er det?

«Se her! Brev fra Staali?»

«Aa nei! Hvorledes lever han?

Hun kunde længe ikke svare for Graad. En- delig kom hun saavidt, at hun vandt at læse Brevet for Torbjørg.

Nu blev der to om at græde. Dog var Gun- hild den som først mandede sig op. Hendes Kjær- lighed gav hende Magt til at bære meget. Hun tørrede Taarerne bort. «Her maa ikke grædes længere, men handles, og det fort».

«Hvad kan vi gjøre?» Torbjørg jamrede sig. Hun havde ikke Kraft til at bære dette Slag i Taalmodighed, hun havde lidt for længe.

«Hvad kan vi gjøre? Hvad kan vi gjøre?»

«Jeg maa naturligvis reise saa fort jeg kans» sagde Gunhild i en saa afgjort bestemt Tone, som om der ikke kunde være Tale om andet

«Dul»

rJa jeg! Hør efterle Hun læste Brevet anden Gang for hende med Eftertryk, men roligt.

«Du! Hvad kan du gjøre? Hvorledes kan du engang finde frem, saa langt, saa langt?»

358

tJeg kunde finde frem om det var til Verdens Ende, naar jeg kunde vinde og frelse Staali».

«Du maa ikke reise, du skal ikke. Jeg mister da ogsaa dig, og det orker jeg ikke at bære».

«Jeg maa. Kan vi lade Staali forsmægte, og ikke bringe Hjelp, naar vi kjender hans Nød, og kan».

«Vi sender en Anden» -

«Hvem anden end jeg kan hjælpe her» hun rødmede over sine Ord rog hvem anden er saa forpligtet til at hjælpe — lagde hun til sjeg har gjort saa stor en Synd mod Staali.

Torbjørg maatte se op paa hende. Hvor hun var herlig denne Pige, som hun stod der med glødende Kinder, fast og modig, rede om det saa var at ofre Livet for sin Kjærlighedl Hvor hun elskede hendel Hun kastede sig til hendes Bryst, og hulkede. «Gud velsigne dig for al din Kjær- lighedl Men du maa ikke reise. Der kan møde dig en Ulykke. Jeg føler det paa mig. Bliv hjemme l»

Hun græd og hun bad saalænge, at Gunhild ikke vidste sin arme Raad. Hun maatte sidst, for at stille hende tilfreds, love hende ikke at reise fra hende.

Der blev saa raadslaaet om hvem man skulde gende. Torbjørg nævnte mange. Gnunhild hørte neppe efter: hun var saa optaget med at tænke påaa, hvorledes hun selv skulde komme afsted. Hun vidste, at ingen anden end hun selv kunde

, ((2E

359

hjelpe her og derfor var det hende ligegyldigt hvem Torbjørg foreslog.

Torbjørg endte med at mene, at det var bedst at sende ivei Tolleiv, Gunhilds Broder.

«Maasker sagde Gunhild tankeløst.

«Hvormange Penge mener du vi maa sende?»

«Aa det trænges vel ikke saa meget».

«Jeg er ræd det maa være ikke saa lidet, siden han ikke har faaet de jeg sendte før. Om vi sendte 4 åa 5 Hundrede?»

Ja, ja, heri maa du gjøre ganske som dau vil. Men det bæres mig for at her er det noget andet som trænges end Penge. Lad mig reise kjære, venel» udbrød hun atter lidenskabeligt.

«Nei, og tusinde Gange neil»

Men Gunhilds Beslutning var fast: reise vilde og maatte hun. Dog fandt hun det leit at reise mod Torbjørgs Vilje, og vanskeligt ogsaa, hvorledes skulde hun faa listet sig væk ?

«Gaa heller til Bakken, underret din Broder om det Hele, og bed ham være færdig til at reise imorgen før Dagen gryr. Han behøver ikke at gaa om Storli, det spilder bare Tiden. Her er Pengene!ls Efter at have mandet sig op saavidt faldt Torbjørg atter i heftig Graad og Klage.

Da Gunhild havde Pengene fik hun en Tanke. Men hun lod dog som hun gik til Bakken. Det gjorde hun just ikke, hun gik og grundede borte i Skogen indtil hun havde sin Plan færdig, og den, var meget simpel: stjæle sig bort fra Storli denne

9360

Nat, og saa gaa paa uden at trættes, høre sig efter, spørge sig frem.

Værst var det, syntes hun, indtil hun var kommet ud over Hjembygden. Hvad skulde hun svare Folk, naar de spurgte hende hvor hun agtede sig hen? Pludselig havde hun fandet Svaret: hun vilde sige hun agtede sig til Sætisdalen, der havde hendes Moder Slægtninge. Men hun maatte undgaa Folk saa meget som muligt; thi hun vidste nok at der vilde blive søgt efter hende.

Da hun kom hjem var det i Aftningen. Torbjørg havde grædt og sørget sig i Søvn, og Gunhild vækkede hende ikke. Hun gjorde i Stilhed sine smaa Forberedelser, og lagde sig saa til Hvile Hun kunde naturligvis ikke sove: en Tanke fyldte hende: fremover, fremover at finde Staali.

Torbjørg vaagnede, og stod op. Hun gik bort til Gunhilds Seng. Gunhild lod som om hun sov, Torbjørg nænnede ikke at vække hende.

«Herre Gud sover hun Stakkar! Sov, sov, du vil tidsnok vaagnel Gud vær mig arme Synder naadig! Mine Ungdoms Synder er over mig, Smerten og Mindet tynger mig, jeg indaander Angst som en hed forgiftet Luft».

Da alt var bleven stille, og alle laa i dyb Søvn, listede Gunhild sig lydløst ad af Gaarden.

Forunderligt! Gunhild og Staali kom til at reise fra Storli og Hjembygden omtrent paa samme Maade. Kjærligheden drev ham bort fra hende, nu trak Kjærligheden hende hen til ham,

g61

dette var Forskjellen. Men begge havde syndet mod sin Kjærlighed, og begge fik lide og bøde.

Hvilken underlig Magt der ligger i begeistret Kjærlighed ! Den borttager Høiene, fylder Dalene, jevner Veien, aabner Hjerterne, som Solen, hvis legende Straaler fremlokker Blomster og Blade med Liv og Farver af de i Vinterkulden hærdede Knopper og Frø.

Kjærlighedens allestedsværende Aand ledede Gunhild ved Haand, og jævnede Vei. Solen skin- nede klart og 'varmt, Vinden svalede. Hun ilede gjennem Bygden, skogsveis, hvor det var muligt, og traf ingen andre Mennesker end nogle legende Børn. Et godt Varsel.

Kommen ud af Bygden aandede hun friere. Alt hvad hun vidste om Veien var, paa hvad Kant, Stedet hun søgte, laa. Det bekymrede hende ikke. Bare ile! ile! Kjærligheden gjør troende og tillidsfald, og hun tvilede ikke paa, at hun jo vilde naa sit Maal. Hnn foregav at hun skulde besøge en Broder i Bergen, som for tilsjøs, og nu laa farligt syg.

Hun havde et herligt Skudsmaal i sit skjønne, aabne, af Kjærlighed og Mod beaandede Ansigt. Husrum og Hjerterum fandt hun allevegne. Det var som man allesteds ventede hende for at bistaa hende med Raad og Daaad. .

. Ondskaben tør ikke se den rene Kjærlighed i Ansigtet, det høieste den vover at drive det til er, at liste sig efter paa Snigveie, for bagfra at pine og knuge sin evige Modstander.

9362

Hvor Aarnæsen ventede, og tællede Dage og Timer til han kunde have sit Bytte i sin Vold! Hvorledes skulde han modtage hende? Ja, han var ikke rigtig enig med sig selv endnu, i dette Stykke. Kommer Tid kommer Raad, tænkte han. Handelskarlen behøver jeg ikke at frygte for med det første, han har nu nok med sig selv. Staali lader det ogsaa til at har nok med sig selv, saa det ikke vil volde mig stor Vanskelighed, at hindre deres Møde, ialfald indtil jeg har mit paa det tørre. ( Hvorledes havde Staali det? Han kunde ikke gjøre sig rede for sig selv, langt mindre da Andre. Faafængt prøvede Vaagslanden paa at faa ham fra Byen. «Hvad skal jeg paa Landet ? Her vil jeg være, her er Liv og Lystighede. Og Staali førte hvad han kaldte eet lystigt Live. Han drak og sang og lo, spøgte med Jenterne, og pryglede Folk, det vil sige de Faa, som var dumme nok til ikke at holde sig undaf. Frikarl det vilde han være, og det var han.

Tilsidst sagde Vaagslanden: eDette kan ikke gaa længere. Du ved vi nu skulde have været i Stavanger for længe siden. Vil du ikke nu være med, saa faar jeg reise alene. Men vist er det, at jeg nødig skilles med dig». ;

«Nu, nu, reis kun alene. Du er dog saavidt til Karl, at du kan skjøtte dig selv. Skaall Lyk- kelig Reisel»

Vaagselanden syntes dette gik for vidt. Han følte virkelig Venskab for Staali, og bad ham

2¹

3693

indstændig følge og opgive dette Liv i Sus og Dus. Staali takkede ham for hans Omsorg, men blev, og Vaagslanden reiste.

Af og til grebh en dyb Tungsindighed ham, da skyede han alt Selskab, lukkede sig inde, eller leiede sig en Baad og roede ud paa Havet. Saa kunde han lægge i Land paa en eller anden Ø paa de vildeste Steder. Der kløv han i Fjeldene som da han var liden Gut, sad saa lange Stunder og saa ud over Havet, og græd.

En Dag var han atter roet ud, gaaet i Land paa en Ø, og sad som vanlig og stirrede adover.

Hvad var det? Han saa ikke Havet længere, men dette var Hjembygdens Fjelde. Dette var jo Storlii og han sad høit oppe i Storli-Fjeldet. Han saa ud over Gaarden. Hvor det var fagert ! Og der laa Bakken, Gnunhild gik der og stellede lys og fager.

«God Dag !» sagde det bag ham — setak for sidstl” Han sprat op og rakte Haanden ud for at hilse paa sin Dobbeltgjænger det var ham selv, Staalii Han hilsede paa sig selv, men han følte ikke noget Haandtryk, han saa bare at han selv blev taget i Haanden. Han blev saa forbanuset at han seg sammen igjen paa Stenen, hvor han havde siddet. Staali satte sig ved Siden af ham. «Jeg skal synge dig en Viser sagde Staali No. 2. Og han kjendte sit eget Maal, som sang:

Vaarsoli vørmde, aa Lonuvi spratt, Aa Fuglanne kaam ifra Søri att -

364

Han længta, aa længta fraa traange Rom Ti Sole aa Songi aa Bla aa Blom.

Aa Guten kaam nud i den friske Stroum,

Han hugstolen blei i ein Somar-Draum Sole aa Songi aa Blomen var gjøymt,

De hae seg alt i ei Jente gjøymt.

Aa Verdi ho blei so forunderlig tom

Men den som kunn' vinne den fagraste Blom! Den som kunn” tak'n aa kryst'n i Fang!

Eg freistar, sa Guten, aa la' paa Sprang.

Kot vi du?» sa Jenta, aa lo so gott. «Du Droningi æ i mit Lykke-Slott Aa Jenta lo meiri uppunde Li,

Ja kan du meg take, so æ eg di».

Han 1o tibakers, de vart eit Sprang!

Aa kvorgaang han tænkte: eg tek' deg i Fang Han tok timistes, ho anda han smat,

Aa kviskra aa lædde: Ja, tak meg so att.

Sol-Ouga vørmde, aa Guten vart varm, Ti Sluten ho læande laag i hass Arm Han kyste aa klappa aa kalla ho si,

Ho musa tibakers: Ja naa æ eg di.

Du fagraste Blom som eg elskar deg!

Mi Lykke-Sol blank yvi Livsens Veg.

Naa æ her saa ljost som her myrkt va nyss Ho smilte aa takka aa svara mæ Kyss.

365

Han trudde aa elska, de varde eit Bil, Men seiste sat Guten i tunge Tvil — Falma hass Blome? Nei langtifraa !

Ho vart bart venar' aa venar' aa sjaa.

Dags dagleg ho i fagrare Fargar ho brann, Aa anga aa glødde, men inki fyr han. Dei andre ho kyste aa fevnde naa,

Aa Guten sin snudde ho tvert seg ifraa.

Naa gjenge den Guten aa drive ikring, Aa kjærer seg um ingen Verdens Ting. Aa Lufti æ tunge aa myrke aa kall,

1 Bygdi han kjenner seg eisemall.

Eg leides aa leides slik Styr aa Stel, Eg længtar dernpp ti dei haage Fjell. Der tikjest meg [mufti so rein aa let, Der Reinsdyre leikar mæ kaate Sprætt.

Sangen tiede pludselig. «Vend dig om og se !» sagde Staali No. 2. Han gjorde saå — hvorledes! han stod paa Vangs-Nuten og saa udover hele Hovedsognet hjemme. Solen sprat just, Grims- Vandet laa blankt og stille ander ham, Bygden laa høstgraa rundt om, og Røgen steg sagte i Kruller op af Piberne. Der stod Kirken paa Tangen hvid og høitidelig. Men hvad var det? Bortom Odden kom roende Baad efter Baad fulde meéd kirkeklædte Folk, Skud, Sang og Spil lød op til ham. De stevnede henimod Kirken. eNu skal du høre hvorledes det gik Gutten sagde No. 2 og sang videre:

9366

Paa Fjelle han kvilde, aa saag so langt: Vatni laag undi so stillt aa blankt, Morgosol grydde aa leika paa Fjell - Daa høyrer han Hurra aa Byrse-Smell

Aa fram ikring Odden ror Baat etter Baat Maæ Ungdom aa Gleda aa Song aa Laat, Drosi sat brurklæd paa Baate-Pall,

Han sjave i Fjelli sat eisemall.

Aa Guten seg kransar mæ bleikna Lyng, Aa studd' imot Fjell-Veggen so han syng: Du sigler framyvi ti Kjyrke aa Prest Hm ! svikne Fi-ar treng Vigsel mest.

Aa der stende Kjyrka paa Kjyrke-Nes Der Klokkaren synge aa Presten les Vist fæler eg fyri at Blomen min Gjeng' likeso heilage ut som inn.

Maæ Songi ljoar fraa vigde Hus,

Meg gjenge fyr Øyra som Fossebrus Bak Altari stend eg aa ser paa Skjygn, At Presten indviger ei Livsens Lygn.

For Lygn æ alle dei Elskhugs-Or,

Aa alle dei Ei-ar du eigaang svor,

Dei sopas ihopes som visna Louv Her dimmest, dei inn meg i Anliti gouv.

Han Ouga-i snudde fraa Brure-Fær, Han slæst mæ si flokutte Tanke-Hær

ser paa Skjygn = ser fra Siden. gouv = fyge, puste, her Fort. føg.

-——")))mmmr

$367

Daa Dagen dala aa Sole seig Paa Høyfjelli Heimstavn aa Hus han eig.

Der villsamt han færast dei Aar etter Aar,

Aa Fjell-Vinden flokar hass Skjegg aa Haar — Ti Prinsessa fine mæ erøde Gull-Kam»

Dei Flokar aa greida han van 'ki fram.

Fysst Kula han sendte i Bamsens Bog, Fysst Fisken han upp etter Toumen drog, Han tænkte: naa, atter eit Liv rive 'sondt, Ein minder i Verdi ti lie vondt!

Sangen tang. «Farvel! Staali, tak for i Dag !» sagde Staali No. 2. Han saa efter ham, det var intet. Var han vaagen, eller drømte han? Han saa udover, der var Havet. Men det var ikke roligt lenger, som da han om Morgenen seilede ud. Det stod i et Braat og Brandid Han havde aldrig seet Havet i sligt Oprør. Det var et frygtelig skjønt Skuespil. Og staalis Indre sym- patiserede med det oprørte Hav. Han blev staaende som fastgroet og saa udover. Han stod barhordet, og Vinden legede i hans Haar. Vinden bar lige paa ham, og uagtet han stod temmelig høit fra Vandet, sprøitede dog det salte Havskum ham i Ansigtet. Han ændsede intet, bare saa. Med den ene Haand holdt han sig i en fremspringende Klippespids, den anden holdt han udstrakt mod Stormen. «Blæs! Blæs!» skreg han af alle Kræfter. i Man skaulde troet det var Stormens Gud.

Det skumrede allerede lidt, og nu styrtede

368

ogsaa Regnen ned i Strømme, eller rettere pidskede ned, thi Vinden tog hver Draabe og pustede den bort i Skum.

Var det ikke en Baad derude? Han stirrede og stirrede, jo det var nok saa. iHan kom nu helt til sig selv: hjelpe Gud den som er ude paa Havet i sligt Uveir, mumlede han. Han saa efter sin egen Baad. Den laa der, thi han havde for- tøiet den forsvarlig. Men det var ikke at tænke paa at sætte den ud nu, det vilde være den visse Død. Jeg bliver nok nødt til at blive hvor jeg er, indtil Stormen er over, tænkte han. Men han maatte se efter Baaden. Jo, der var den igjen nærmere, det bar bortimod Øen, hvor han stod. Den dansede som en Kork paa Bølgerne. Der var ikke tale om at styre i sligt rasende Uveir. Han syntes, naar Baaden var oppe paa Baølgetop- pen at skimte, at der sad To ii De sætter lige- mod Klipperne og gaar i Knas, om faa Øieblikke. Kunde det være muligt at yde nogen Hjelp. Han sprang nedover mod Stranden. Nu saa han tyde- lig en Mand og en Kvinde, som rakte Hænderne mod Himmelen. Et Øieblik og Baaden knustes mod Klippevæggen.

Trods Stormen troede Staali at høre et gjen- nemtrængende Skrig. Han saa intet af Baaden, men han troede at se et Menneske, som næste Bølge bar indover igjen. Mit Liv er ikke mere værdt, tænkte Staali, jeg vil forsøge hvad jeg kan gjøree Det er et Vovespil, men omkommer jeg,

93609

3aa sker det idetmindste under Forsøget paa at gjøre min Pligt.

Han stillede sig fast paa Fødderne, midt for og saa nær Bølgeslaget som blot mnuligt. Bølgen bar indover, ban blev dukket fra øverst til nederst, kjendte han fik Tag i noget, han hverken saå eller hørte, og paa et hængende Haar havde Bølgen draget ham ned i Dybet. Medens Bølgen gik over ham havde han lagt sig ned og holdt sig med den ene Haand krampagtig fast i Klippe- revnerhe. Dette reddede ham. Da Baølgen veg tilbazge sprang han op og indover. Først langt forbi der hvor Bølgen rak, standsede han, og saa nu at han virkelig havde reddet et Menneske. Det var en ung Kvinde som laa kold og bleg i hans Arme. Gud ved enten hun lever eller er død, tænkte han, men for Øieblikket er intet mere at gjøre med hende. Han lagde hende ned. Han takkede Gud paa sine Knæ. Hans gode Lykke gav ham Mod og Kraft. Jeg maa tilbage og se, maaske kan ogsaa Manden reddes. Han vendte tilbage, saa nøie udover, men der var intet at ge. Desværre! han er nok borte for bestandigt, snk- kede Staali, og vendte tilbage til Kvinden. Hnn laa bleg og kold tilsyneladende livløs. Han lyttede efter Hjerteslaget, folte efter Pulsen, hun levede. Hvor han var glad! Han tog hende atter og bar hende til et Sted, han godt kjendte, da han havde siddet og drømt der mange Gange. Der var lunere, thi en Klippeafsats ludede ndover og bar af for Vinden.

9370

Der lagde han hende atter nedt Han tog af gig sin Uldtrøie, som han havde under Kjolen, og gned hendes Ansigt og Hænder dermed. Han lagde hendes Hoved i sit Fang, og forsøgte at varme hendes Hænder i sine.

Nu gav han sig Tid til at betragte hende nøiere, og trods den Dødens Bleghed, som laa over hendes Ansigt, maatte han sige sig selv, at vakrere Kvinde-Ansigt havde han aldrig seet. Hun maatte være ganske ung. Gud give, hun snart vilde slaa sine Øine op, tænkte Staali.

Natten faldt paa, og han havde ikke Ild. l Det begyndte at blive temmelig koldt. Staali frøs, og hvor meget mere maa ikke hun fryse! Han glemte sig selv, og tog af sig saa mange Klæder, som han paa nogen Maade kunde und- være. Han pakkede hende ind saa godt han kunde, og holdt hende tæt ind til sig for at varme hende. Han frøs ikke nu mere. Han følte at hun lidt efter lidt blev mere varm.

Han var i en eiendommelig Stilling, som han der sad der med en ung Dame i sit Fang.

Bare hun nu ikke har forslaaet sig, det har hun nok ikke saavidt jeg ser. Om en Stund lod det til at Stormen stilnede af. Skyerne fortyndedes, og Maanen skimtede ned nu og da. Gud ske Lov ! her er nok Fuldmaane, det har jeg ikke før lagt Mærke til. j

Han benyttede et Øieblik Maanen skinnede, og saa hende ind i Ansigtet. Han saa at hun aabnede Øinene, og blev saa glad at han liden-

v . "i ¹c g g

87!

skabelig trykkede ihende til sig. Han slap hende dog straks, han følte at han rødmede, og det samme troede han at bemærke at hun gjorde ganske svagt. Han holdt hende dog endnu, men ganske løst, halvt opreist.

«Kan du svare mig ?»

Ja — hviskede hun. !

«Hvor er jeg? hviskede hun atter.

«Her hos mig paa Øen, og som jeg haaber uden al Fare».

Hun kastede Vand op. Han tørrede hendes Ansigt med sit Lommetørklæde. Hun lod ham viljeløs, svag som hun var, stelle med sig som han vilde.

«Hvor er Henrik? spurgte hun atter svagt.

Hendes Kjæreste rimeligvis, tænkte Staali, og han forbausedes over, at følte sig ubehagelig berørt i sit Inderste.

«Hvem var det?»

«Han som var med mig i Baaden».

Dette Svar indeholder ikke noget, tænkte han. «Han ligger paa Havets Baund. Jeg kunde ikke redde ham. Jeg saa ham aldrig mere efter at Baaden var knust. Det var med Nød og neppe jeg reddede dig, og mig selv» — lagde han til.

«Takl» hviskede hun, og græd.

Hvilken yndig blød Stemme.

' «Fryser du?»

«Nei, jeg er varm. Stakkels Henrikts Haun græd stille og inderlig.

«Føler du dig forslaaet ? ] 44

9g72

«Nei, jeg tror ikke det, men jeg er saa mat og træt, at jeg føler det tungt at annder.

Maanen skinnede nu blankt, og det var næsten. klart. Hun saa frygtsomt op til ham, hun syntes han var vakker. Og det var han som han sad der støttende hende, og med kjærlig Omhyggelig- hed lysende nd fra sit Ansigt.

Men Kulden øgede. fun gyste. eDa fryser vist? sagde han.

«Neis — nu lagde hun først Mærke til hvor vel indpakket hun var, og at han hverken havde Vest eller Kjole.

«Men du fryser vist. Du har taget Klæderne fra dig selv; hav idetmindster —

Han afbrød hende: Jeg kan taale meget Bryd dig aldrig derom».

Hvem er han? hvem er hun? tænkte de gjen- sidig, men ingen af dem vovede at spørge. Han san at hun frøs. Nu kom han ihu, at der vist fandtes lidt Mad i Baaden og en Flaske, han huskede ikke enten det var Øl eller Brændevin.

-Kan du sidde selv medens jeg springer hen til Baaden, jeg tror jeg skal have lidt Mad der?»

«Jeg tænker det”.

Han lænede hende varsomt op til Klippen, og sprang afsted. Snart var han der igjen. «Der er simpel Kost, bare Smørrebrød, men forsøg at tage nogle Bid, og drik lidt af denne Flaske. Det er Brændevin, og vil hjelpe til at vedligeholde Varmen».

«Tak! Tak!s Hun saa varmt paa ham, men i

] ⁶ ⁶g

373

Maanens nsikre Lys bemærkede han det ikke. Hun tog nogle Bidi men erklærede saa at hun ikke kunde mere. «Tag noget af Flaskenl Hun vilde ikke. eDet er nødvendigt, du maa gjøre Vold paa dig, om det just ikke smager godt» sagde han blødt, men indtrængende, Hun drak lidt. eLad mig saa bade dit Ansigt og Hænder med Brændevin, det hjelper mod Knulden».

Hun lod ham gjøre dette.

«Men du selv, dun glemmer dig».

«Jeg er stærk» sagde han og smilte.

Hunn saa paa ham, og tænkte: ja han er vist stærk og god.

Fælles Fare og Nød skaber ofte den inderligste Hengivenhed. Disse to vildfremmede Mennesker, som ikke kjendte hinandens Navn, havde allerede fattet den dybeste Godhed for hinanden.

Hun var ham kostbar, han havde vundet hende ved at vove sit eget Liv.

Han var hende Tryghed og Frelse fra Liv og Død, og hun lænede sig med den mest ubetingede Tillid op til ham.

«Forsøg at gaa lidt, for at holde dig varm; Kulden er farlig efter sligt et Bad, jeg skal lede og støtte dig».

Tak! Tak!» sagde hun — hvilken Omhu han har for mig, tænkte hun.

' Han reiste hende op. Hendes Ben var valne og stive. Hun flyttede Fødderne med Besvær nogle Skridt frem. Han forstod hvorledes hun

)

havde det, og blev ræd at hun skulde fryse for- dærvet for ham.

«Sæt dig igjen, lad mig gnide dine Fødder».

Hvor hun takkede ham i sit Hjerte.

«Du gjør dig formeget Besvær med mig».

«Nei, nei sagde han lidenskabelig. Han satte sig ned, og tog Støvler og Stromper af, gned hendes Fødder, og forsøgte at varme dem i sine Hænder.

«Lindrer det? sagde han om en Stund.

«Tak! Ja. Men tag paa dig din Kjole».

«Nei, du trænger den mer».

«Kjære gjør deth. Hendes Omhyggelighed eller Taknemmelighed mod ham gav hende mere Mod.

«Lad det blive som det er sagde han, «forsøg nu at gaa lidt igjen. Strakst Havet bliver noget mere roligt forsøger jeg at sætte indover til Byen, jeg tænker Maanen lyser tilstrækkelig til at finde frem».

Han ledede hende en Stund frem og tilbage, det gik nu bedre, og hun livnede noget til. Han satte hende atter ned, hun trættedess Hun kom til at røre ved hans Skjorteærm med Haanden, den var stiv og ganske anløben med Is.

«Din Skjorte er stivfrossen, du maa endelig tage Kjolen paa. Jeg behøver den ikke mere. Tak for Laanets hun vilde. tage den af sig.

«Nei, nei! Jeg er varm, føl selvv han stak hendes Hænder ind paa sit Bryst, ja det var varmt, rent feberhedt. Hun vilde trække sine Hænder tilbage, han holdt dem ind til sig.

115

«Du er saa kold. saa kold, lad mig holde dine Hænder saaledes, det vil varme dig».

Hun lod ham beholde dem. En søvnlignende Mathed greb hende atter, hun lænede sig ind til ham. Hans Hjerte bankede voldsomt, hun gav sig halv i søvne til at tælle hans Hjertes Slag, og indeni hende sang det i Takt: Tak! Tak!

Han sad med hende, og blev sidst rent ræd: han følte sig saa underlig, undertiden følte han en isnende Kulde gjennemrisle ham fra Hoved til Fod, saa strømmede en brændende Hede gjennem ham helt ud i Tæer og Fingerender; han følte sig som prikket over hele sit Legem med tusinder af Naalespidse, det sortnede ham for Øinene. Hjælp mig Gud til at bringe hende i Land ! sukkede han. Hun var indslumret, Natten var langt fremleden, Havet var meget roligere, de maatte snart gry ad Dag, mente han, og det kunde vel snart lade sig gjøre at forsøge Over- farten. Bare ikke Kræfterne svigter mig sukkede han. Han vækkede hende.

«Hvorledes har du det?

«Tak! godt. Hvorledes har du det?

-Aa, noksaa godtr han forsøgte at smile og sætte en munter Mine op. Det gryede virke- lig nu ad Dagen. Hun saa paa ham: han var gusten og bleg, det havde han ikke været for.

«Du er syg» sagde hun «Kulden dræber dig; lad mig binde Skjærfet paa dig, og tag paa dig Kjolenn. Hun havde en kjærlighedsfuld Angst i, Øine og Stemme som nu ikke undgik Staali.

376

Han sprang op, men han var nær faldet imjen saa stiv-valen var han. .

«Frygt ikke! du skal se jeg er ikke syg> han sprang frem og tilbage, men meget klodset maatte gjøre en Udekid «Jeg er nok noget stiv i Benene, jeg maa røre paa mig lidts han lo, og bankede sine Hænder. «Her er virkelig noget koldt, men du skal se jeg blir snart varm».

Men han følte sig svimmel, satte sig snart igjen. Hun saa paa ham ængstelig bedrøvet. Han sad der og skalv. Han følte Blodet strømme gjennem ÅAarene som IId, og samtidig syntes han, at han klemtes og knugedes af Is-Fjelde. Han var ikke langt fra at besvime. Hun forstod det, og spurgte ikke mere. Øieblikkelig rev hun Skjærf og Sjal af sig, hyllede disse omhyggelig om hans Hals og Hoved, og svøbte Kjolen om ham .

Han følte det, følte hendes varme Aande, følte noget, han vidste ikke hvad, røre sig inderst i ham — men han havde ikke Magt til at mod- sætte sig hende. Han hørte hende sukke: Herre Gud! han dør, hjælp! Det gik hurtig over, han stod op: «Dette gaar ikke an, jeg kan taale mere end du Klæderne generer mig bare, naar jeg ror, og nu maa vi forsøge at sætte udover». Han svøbte atter Klæderne om hende, trods hendes Modstand.

Han. ledede hende, det gik smaat, og han faølte at nu maatte han ile Han tog hende i sine Arme og bar hende, hendes varme Aande bestrøg

hans Kind han kjendte sig ung og stærk, og ilte saa let afsted med hende, som havde hun været et lidet Barn. Det var Fortvilelsens Styrke, der glimtvis rørte sig i ham, som forbifarende Lyn. Han satte hende ned, og nu følte han sig atter svag, saa det var med Nød og Neppe, at han fik Baaden flot.

Det var i Solrenningen, Dagens koldeste Stund, og han vandt ikke at varme sig ved at ro. Det gik dog fremover, og man kunde skimte Byens Huse og Gader. Men hun lagde Mærke til at han roede svagere og svagere, men var dog nu ikke meget langt fra Havnen. Han holdt paa Aarene: «Raab! raab! om du kan» sagde han, og pludselig stupte han fremover i Baaden og blev liggende som død. Hun troede han var død. Hun satte i et Angstens Skrig bøiede sig ned til ham og følte at hans Hjerte slog — Haab - mumlede hun, og hun gav til til at raabe alt hvad hun orkede.

Det blev hørt. En Baad løstes, og stod ud- efter med to Mand i. Snart efter naaedes Land. «Bær ham hjem! han har reddet mit Liv — det ser ud til han mister sit!l” Nu først kjendte Mændene hende, og tog til Hatten:

«Herre Gud! Frøken Strøm, som jeg ser. I var da vel ikke ude i den forrygende Storm ?»

«Jo, jo, men vrøvl ikke, skynd Jer! Det gaar ikke fort nok at bære ham — hent en Hestl! Hent Doktoren! Il, il !

Man lagde ham ned, hun satte sig ved hans

378

Side. Hvilke brændende Bønner hun opsendte for hans Liv! Folk stimlede sammen om dem, hun saa ikke og hørte ikke. Hendes Hoved sank ned, hun besvimede.

Doktoren kom, og de kjørtes hjem.

XVIII.

En Kveld sad Aarnæsen i sit stille Kammer, og ventede paa sit Bytte. Han var Uhrmager nu, for ikke at vække Mistanke, og lod som han stellede med et Par Klokker. Han havde for Folkene ladet sig saa smaat forlyde med, at han med det første kunde vente sin Kjæreste. Kjæ- reiste!l Trold i Ord, havde han vidst hvad der vilde kommel

Nu maa hun snart være her. Jeg ved dog vist at Brevet kom baade fort og sikkert frem. Og er det som hun skrev i Brevet til ham, saa vil hun nok ile. Bare hun nu kom med mange Penge! Bare nu ingen ledsagede hende! Det vilde være slemt om saa skulde hænde. Dog der blev vel et Raad. Men jeg tror nu hun er alene, jeg skrev saa bestemt fra ham derom. Hvad var det? Han hørte der kom en ind, hilste og Maalet var en Kvindes og telemarkisk. Skulde det være hende? Han skalv der han sad. Han stod op og lyttede angst — nu gjelder det at fare fint frem! Ja, det er hende, hun spørger efter mig! Hun blev vist ind i hans Værelse, og næste Øieblik lød det: egod Kveld».

9⁷[

«God Kveld igjen. Er det Gunhild ?»

«Jar.

«Saa Gudskelov at du kom! er du ene? han bød hende sidde, og lod meget omhyggelig.

«Hvorledes er det med ham? lever han endnu ?»

«Han lever, men Doktoren tviler, desværre, meget paa, at han vil staa det over»

Hun sank ned i Stolen træt og bedrøvet. Hun var tæt tilhyllet, sax han bare saavidt havde skimtet hendes Ansigt. Nu lagde hun Hovedet i sine Hænder og græd. Altsaa han maa dø fra mig! sukkede hun. Hun rettede sig snart op: «Har han lidt meget? Og hvorledes ser han ud?»

«Herre Gud! Elendig ser han ad, og hvad han har lidt kan ikke udsiges».

«Har han havt og har han god Pleie og Tilsyn

«Ja Gud ske Lov! Folk har været meget gode mod ham. Jeg har nu ogsaa hjulpet ham mere end jeg egentlig har Raad til; men det gjør jeg med Glæde, det var slig et inderlig godt Menneske.

«Han ligger i Byen?»

«Ja».

«Hr her endnu langt til Byen ?»

«Aa ikke saa svært )angt».

«Før mig til ham. Lad os reise endnu i Aften !»

«Umuligt! Jeg vil nu ikke tale om at du er træt og behøver at hvile men Sagen er, at Doktoren har strængelig forbudt ham at se dig

9350

endnu. Det vilde dræbe ham, han taaler ikke at komme i saa stærk Bevægelse, sanm svag som han er».

«Herre Gud!: sukkede hun «Timerne er

kostbare, jeg kan komme for sent».

«Vi maa haabe det bedste. Men du faar slaa dig til Ro saa godt du kan. Ingen faar Lov at se ham uden Doktoren og to Sygevogtere, der vekselvis tilser ham Nat vg Dag. Herre Gud! det er tungt for ham, for dig, for os Alle, som elsker ham!> sagde han med stor Deltagelse i Mine og Stemme. Alligevel tænkte Gunhild der hun sad : hvilket et ubehageligt, skummelt Ansigt!

Han var meget omhyggelig om hende. Han skaffede Mad og Drikke. «Tag af dig, kjære, og slaa dig til Ro. Her har jeg bestilt et Værelse for dig, hvor dua uforstyrret kan hengive dig til din Sorg, jeg ser du føler og jeg, som saa gjerne vilde trøste dig, ak! jeg kan ikke trøste mig selv — hans temme lød gurglende suom om den kvaltes i Graad, og han tørrede sine Øine. Han spillede sin Rolle godt, det maatte erkjendes. Han er bedre end sit Ansigt, tænkte Gaunhild, hun var ædelmodig og elskende nok til, trods sin egen Sorg og Smerte, at føle Medlidenhed med hans. Hun tog af sig Ydre-Tørklæderne, satte sig ved Bordet, og Lyset faldt fuldt over hende. Han blev slagen af hendes Skjønhed. Hvilken fager og herlig Skabning! tænkte han. Han fyldtes i samme Øieblik med tærende Begjær til hende, og sad og slugte hende med Øinene,

381

Der rørte sig en Slags Uro i ham, han var ikke saa glad som før i at bedrage denne skjønne, uskyldige Jente. Jeg har begyndt, og maa fauld- ende, tænkte han, men jeg kommer kanske til at ændre min Plan noget. Jeg tænker jeg lader Staali dø med det Ønske paa Læberne, at jeg skal blive hans Fftermand top! og hun er min.

Hun spiste kun lidet. Hun sad og tænkte paa Staali og hvorledes han nu havde det. Hun havde saa meget at spørge om med Hensyn til ham, men at spørge denne Mand i et saadant Anliggende det bød saa imod. Hun kunde ikke faa Ord om dette over sine Læber, hun følte det, som vilde det være at vanhellige sin rene, dybe Kjærlighed at ytre den aabenbart for denne Mand.

Hun saa paa ham. Hans Blik stak hende, saa hun nvilkaarlig för sammen. Han slog straks sine Øine ned, hun havde overrasket ham. Han taug. Hun følte, at han maatte knytte en Samtale.

«Dnu har vel lidt ondt paa Reisen?»

«Nei, Folk har været meget gode mod mig, og alt er gaaet nok saa godt.

«Det tror jeg ogsåa, hvem vilde ikke være god og hjelpsom mod digs — sagde han meget 'indsmigrende, og sendte hende et Blik som skulde være venligt, men som hun atter følte som en stikkende Smerte.

«Give Gud! at Staali maatte komme sig saa-

982

vidt, at han kunde faa Tilladelse til at se dig, hvor han vilde blive glad !

«Er han ved Ban og Samling?»

«Ikke nu paa det Sidste. Han taler i Vil- delse, og raaber tit og oft paa dit Navn».

Hun sukkede. Det var modbydeligt for hende, at høre denne Mand tale saa ganske aabent og ugenert om denne hende hellige og dyrebare Kjærlighed.

Hun sad og tænkte paa at spørge hvorledes det var gaaet til at Staali var kommet op i denne Nød og Sygdom, men hun fik ikke Ordene frem.

Han sad og tænkte paa hvorledes han bedst skulde indlede et Spørsmaal om hvormanre Penge hun bragte, men fandt det vanskeligt, trods sin Færdighed i List og Forstillelse — jeg kunde let forplumre Sagerne for mig, tænkte han.

Hun kom ham, uden at vide det, til Hjælp, saa han kom paa Glid.

«Kan vi ikke reise til Byen imorgen, det kunde hænde at jeg fik Lov af Doktoren at tale med ham ?

«Hm! Ja, jeg ved ikke. Doktoren har lovet at sende mig Bud, det første han blev saavidt bedre — — han gjorde en lang Pause «rellers er det næsten saa jeg synes leit at træffe Dok- toren, og Folkene, jeg har lovet at betale adskil- lige Regninger, og sandt at sige har jeg endnu ikke fundet nogen Udveir. — --

«Til Penge mener du?» faldt hun ind

um(

$88

«Jeg tænker at jeg har san meget med mig at det vil strække til».

«Var det ikke det jeg sagde til Staali: vent, hun kommer nok med Hjelp, med Penge». -

Hun afbrød ham: «Var det Penge han læn- gedes saa meget efter han behøvede bare at have skre vet efter dem for at fan dem det er hans egne Penge jeg bringer».

Varligt, varligt, tænkte Aarnæsen, saa vedblev han høit: eDu misforstaar mig, og ham. Som en redelig Mand maatte det smerte ham ikke at kunne betale sin Gjeld, som en ærekjær Mand smertede det at ligge — ja, undskyld mig — andre til Byrde».

Hun taaug.

«Ellers var det naturligvis dig han mest læn- gedes efter. Han kunde ikke dø før han fik se dig, og høre at du elsker ham og kom du, mente han, at han kanske kunde leve».

Hun taug fremdeles. Alt dette kunde ikke andet end glæde hendes elskende Hjerte, men det var hende saa modbydeligt at høre det af denne Mand. Saa stod hun op «Her er Penge, lad os reise imorgen tidlig, du, som kjender til hans. Sager, faar være saa snild at ordne hans Regnin- ger, som du talte om».

Min elskelige, troskyldige, gyldne Due, tænkte han, og tog skjælvende af Glæde imod Pengene.

«Forstaar sig, forstaar sig, jeg skal gjøre alt hvad jeg kan og det tør jeg nok sige, at jeg

] ( *

384

hidtil har gjort uden at vente eller fordre mindste Vederlag derfor».

«Jeg takker dig i Moderens og Staalis Navn» sagde hun.

Tonen hvori disse Ord blev sagt smagte ham ikke rigtig. Skal tro hun er spids, tænkte han. jeg maa være paa min Post. Han var mistænke- lig, og tog med i Beregning alle Mauligheder. Brevet jeg skrev har hun vist, jeg maa faa dette igjen, det kunde blive mig farligt, om noget galt hænder.

«Ja, jeg behøver vel ikke at give dig nioge Bevis paa at jeg har modtaget Pengene af dig».

«Jeg forstaar mig ikke noget paa saadant» sagde hun e«dun faar ordne det som du bedet synes». i eMen Brevet, jeg sendte dig, det har du vel med ?

«Ja — sagde hnn forundret.

«Det er bedst at jeg faar det tilbage».

«Hvorfor behøves det?»

«Ja, hvad skulde han svare? seVise det til Staali, at han kan se du er kommet» — sagde han næsten paa Lykke og Fromme.

eFaar du tale med ham v?

«Visselig ikke. Men ser du, han er nu som et-Barn, har underlige Griller, og et Brev er ikke et Ansigt. Brevet taaler han nok, og det besør- ger nok Doktoren i hans Hænders.

Hun saa tvilende paa ham, men hun leverede ham Brevet.

«Tak! sagde han sejeg vilde saa gjerne gjøre alt for at glæde Staalii om det saa var aldrig saa dumt».

«Reiser vi saa i Morgen ?

Ja, det forstaar sig! Ja, jeg reiser da ialfald, men var det ikke bedst at du blev her, for at hvile dig ud et Par Dage? - jeg skulde saa komme igjen og hente dig?

«Jeg trænger ikke saa lang Hvile. Jeg vil helst være med i Morgens.

«Ja, naar du ønsker det, saa er naturligvis intet i Veien».

Samtalen vilde ikke gaa længer. Han sad og grundede, men blev alt i et forstyrret i sine Tanker af noget han ikke havde og ikke kunde have taget med i Beregningen: denne ætsende Lyst til at favne Gunhild og trykke hende indtil sig for at sige: jeg elsker dig! Han sendte hende lønlige, lystne Blikke.

Hun vilde helst være ene nu med sin Sorg og Længsel, men hun undsaa sig for at ytre noget. En underlig Uro var over hende, hun følte sig saa trykket af denne Mands Nærværelse, og dog kunde hun ikke sige sig selv andet. end at denne Mand var kommet hende imøde med Venlighed og Hjælpsomhed i alle Maader.

Han tog sig sammen: «Det er sent, jeg glem- mer rent hvor træt du maa være, og at du vist nu helst vil søge Hvile !

Han fulgte hende til hendes Værelse, og ønskede hende venligt indsmigrende: god Nat!

25 h. )

986

Hvor denne Mands Venlighed er modbydelig ! hvorfor har Staali sluttet Venskab med ham? og i næste Øieblik bad hun Manden af Hjertet om Forladelse for sine onde Tanker.

Hun sovnede sidst i taunge Drømme. Haun følte en brændende Tørst. Hendes Læber berørte Van- det, hun vilde drikke, men det veg undaf, saa hun ikke fik smage en Draabe. Hun grebes af Rædsel, og flygtede, en uhyre, uformelig Skygge, i Skik- kelse af en stor Mand med emni Kniv, var efter hende, og kunde hvad Øieblik det skulde være gribe hende og støde hende Kniven i Brystet. Hnun kom til et Vand, slap ikke længer og skreg, men der kom ingen Lyd fra hendes Læber. Skik- kelsen gled forbi hende, og kom bort i Vandet, som blev ganske sort, hvor Skyggen var sunken. Hun kjendte sig: det var Grimsvand. Hun saa udover: der roede Staali ligemod Kirken, og hun gtod selv i Baaden, og Solen skinnede. Da drog Skyer over Solen, det dimmedes, og en rædsom Storm suste frem. Og der borte paa Fjeldet stod Troldet stort og vældigt med strittende Haar og gnistrende Øine, pustede Kindbenene op og voldte Stormen. Men Baaden fled da greb Troldet et stort Klippestykke og slyngede det rasende mod Staalii Hun saa det i Luften vogt dig! vogt dig! skreg hun i sit Inderste, men intet Ord naaede frem over Læberne. Klippestykket faldt lige paa Baaden, för tilbunds med den, og Vandet stod i Nprvit og Skum rundt om. Hun seg sammen"i 'en Smerte, som ikke kunde udsiges

]

9871

var dette Døden ? hun vaagnede, der var mørk Nat om hende, og hun gyste i Rædsel, erindrede sig Drømmens gruelige Billeder.

Aarnæsen laa længe og vred sig søvnløs paa sit Leie. Søvnen indfandt sig endelig, men ikke med styrkende Hvile. Hans vaagne Tanker fort- satte sig i Drømme, der oprullede rædsomme Billeder for ham. Han vadede i noget tungt og trættende. Der laa store Dynger af Penge rundt om. Han vilde bukke sig for at samle dem sammen, men han kunde ikke: han var aldeles stiv som en Stenstøtte. Der stod Lensmanden og vinkede med en stor Tegnebog i Haanden. «Kjen- der du den?» Og han kjendte den og vilde rømme bort, men kom ikke af Stedet; han faølte sig saa fastmuret i disse Pengedynger, der tryk- kede og tyngede, og vokste ham helt op til Halsen, saa han vilde kvæles. Lensmandens Arm, stor og stærk strakte sig ud, greb ham i Nakken Skurk! sagde han, og rystede ham op mod Dagen. Ser dn den? han pegte paa en stor Skindvæske, aabnede Laaget — — ned med dig! Hvad! vil du ikkel Jeg skal strakst myge dig. Han følte sig atter greben af Lensmandens Jern-Haand, ban stoppedes ned i Væsken, og Laaget spdæntes tili, Han hørte ILensmandens spottende Latter. Nu skal vi myge ham, Gutterl! Til Smeljen med ham! Han følte sig baaren afstet Han lagdes ned paa noget haardt. Nu lystig Smed! sagde L+nsmanden slaa till Her

har vi kanden! det er en haard Nød at knække 15*

9388

Frem med Storslæggen! Nau frisk! Der faldt Slag i Slag, han hørte en fæl Latter, følte sig knækket og knust fra Hoved til Fod — og vaagnede.

Allerede tidlig om Morgenen var man færdig og reiste. Aarnæsen havde ordnet det saa at de først skulde gaa et Stykke, saa vilde de tage Skyds. Bleg og sørgmodig gik Gunhild ved hans Side. Hun var næsten vakkrere derved, Tungsin- det klædte hende. Hun var at ligne med det stille, dybe, solbelyste Fjeldvand, der ikke alene er vakkert og lokkende, naar Sommersolen straa- ler, Blomsten blomstrer, og Løvet vokser duftende grønt, men ogsaa naar Høstsolen skinner paa det, Skogen staar tungsindig gul-rød, Blomsten er visnet og Markerne graa og ingen Fugl synger altid, i alle Omgivelser er det fagert og fængslende, saaledes var Gunhild.

Hvad skulde 'han gjøre? Han vidste godt hvad han for længe siden havde besluttet at gjøre, og hvad han burde gjøre. Men var det ikke ganske forbandet! Han saa Veien banet og klar: Penge havde han i Lommen, flere i Tengnebogen; saml' dem sammen, led Gunhild paa Vildspor saa hun aldrig finder Staali; det var en Hevn over ham, som skulde svide i Sjælen, det forstod han nok — smør saa Haser, og vis dig aldrig mere paa denne Kant af Landet. Men han kunde ikke følge denne simple, jevne Vei, hun holdt ham fangen, denne Heks. Jeg bryder Lænkerne, og lader Heksen løbe! Han saa paa hende - Umnu-

980

ligt! Min maa hun blive paa en eller anden Maade! Han skammede sig selv ud: dumt, usige- lig dumt er dette! Jeg kjender dig ikke igjen, Aarnæsen. Det hjalp ikke; det tærende Begjær tog Magten fra hans Vilje, omtaagede hans klare Forstand, og rev ham — trods hans Modstand — ustandselig med sig i — Afgrunden.

Han havde sørget for Logis i en af Byens mindst befærdede Dele. Der tog de nu ind. Hun var tilsyneladende ligesaa utaalmodig og bekyvmret som hun.

Hvor hun nu følte sig ensom! Byen gjorde intet Indtryk paa hende. Hun følte sig mere ene og forladt i dens travle, larmende Færden end paa Høifjeldet. Paa Høifjeldet syntes hun alt fredede om hendes Sorg og Drømme, her for- styrrede alt hende. At Staali nogensinde kunde trives her! tænkte hun. Dog, han har vist aldrig hygget sig her — Fortvilelsen har valgt dette Liv — ikke han han mente vel at døve og glemme !

Imidlertid vandrede Aarnæsen om i Byen for at høre efter Staaliil Han drev om næsten hele Dagen uden at finde ham, eller Spor af ham, og han begyndte at tro, at Staali maatte være reist fra Byen. Det træffer sig ikke saa ilde for min Plan, tænkte han.

Han gik ind i et Øl-Udsalg, en af de værste Haul i Byen, hvor alt Udskud pleiede at samles. Aarnæsen var godt kjendt der.

«Der har vi Aarnæseni Hei Gut! hvor har

g⁶

g90

dn drevet om nu paa det sidste?” Hvad har dau for? du ser saa skummel udi sagde en halv- drukken Mand med et Ansigt, hvori Ukrudet havde Overhaand.

«Skaal! Skaall lød det fra et Par andre. Men Aarnæsen vilde ikke drikke nu; han var kommet for at speide, høre et eller andet nyt, hvoraf han kunde høste Fordel. For ikke at for- nærme Selskabet, slængte han nogle Penge paa Bordet, og bad Værten traktere rundt.

«Det var ret! Det var ret!l Aarnæsen har Spanderings-Buksen paa i Dag» — lød det eda har han vel, som vanlig, en Skjelm bag Øret» — sagde en.

«Det kan du trygt bande paar mente en anden. Aarnæsen lod dem vrøvle, satte sig og tømte et Glas Øl, men vilde ikke drikke de budte Drammer.

«Er du bleven Afholdsprædikant, kanske, paa det sidste?» spottede en.

Aarnæsen lo bare bortover til ham.

«Har du hørt nyt? sagde atter han med det overgroede Ansigt — ««Telemarkingen har slaaets med en Haifisk der fik han Kam til Haaret sit, for da man endelig fik ham i Land var han afbidt baade Arme og Ben».

«Saa slipper vi at smage hans Næver mere-

tI ere nogle Naut allesammen! Det var ikke saa det gik til, jeg ved bedre Beskedli Han var paa Havet i den værste Storm nys. Der traf han gammen med Frøken Strøm og en Kontorbetjent.

de var ogsaa ude for Moro, maa vide. Ja-men blev det Moro! Staali ik nok Smag paåa Duen, og hev Kontorbetjenten overbord Saa kom Stor- men, og de havde nok nær sat Livet til baade han og Duen hans. Da man endelig fik dew i Land var de mere end halvdøde begge To. Han ligger nu hos Strøm, og Doktoren maatte sætte begge Benene af ham, da han havde faaet Frost i dem, og er han ikke død af det, saa lever han endnu !»

«Skaalls sagde en, som just kom til «Gulen er Gut til at fortælle, enda det er mest Løgn altsammen. Han havde nok svært for at klare Stormen og redde Frøkenen, men han lever, og har baade Arme og Ben, det vil han kanske om ikke længe nok vise dig, Gapen !

Aarnæsen sad og var lutter Øre. Dette var ikke saa ilde, bare det var sandt. Han skjønnede at her kunde han ikke faa mere end han havde faaet. Han gik derfor, søgte en af sine gamle kvindelige Bekjendte, og fik hende for nogle Skil- ling til at gaa til Kjøbmand Strøms for med behørig Forsigtighed at udforske, hvorledes det hang sam- men med dette.

Maaske dør han, maaske er han allerede død, tænkte han, i hvert Fald er han død for hende. Nn gjælder det! Det faar briste eller bære !

Havde han anet, at en hemmelig havde fulgt ham, og mærket sig, hvor han,gik ind!l Det var

p- )

392

Kramhandleren, eller om man vil Hævnen, der sneg sig efter ham, som hans Skygge.

Hin Dag, da han i Skogen talte de stjaalne Penge, læste Brevet til Staali, og nedgrov Tegne- bogen, var han hemmelig bleven iagttaget af to speidende Øine. De tilhørte en Mand, som just skulde tilskogs at hugge Tømmer. Han havde. fundet det besynderligt at denne Mand red ud af den slagne Landevei hvad vilde han? Han blev nysgjerrig efter at vide dette, og sneg sig efter ham, Han blev meget forundret over hvad han saa - hvorfor grov han ned Tegnebogen ? Hvad indeholdt den? Vel ikke alle de Penge- sedler han havde seet Manden betænksom taælle, men som han ikke var sikker paa, enten Manden havde stukket til sig, eller lagt ind i Tegnebogen igjen? Manden red snart afsted, og Tømmerhug- geren kunde ikke modstaa Fvristelsen til at se, hvad der var i Tegnebogen. Han gav sig til at lede og grave, og trak den snart frem under Stenen, hvor den var forstukket. Jo, ganske rig- tig! Penge var der, og i saa ustyrtelig Mængde ! Han havde aldrig seet eller drømt om slig Skat, eller troet at der var saamange Penge samlede paa et Sted i Verden. Hvad skulde han gjøre ? Det var en fattig Mand. Fristelsen var unægtelig stor. Han sagde sig selv at disse Penge maatte være stjaalne han gyste skal du derfor være Tyv! Men han kunde da tage dem med, for siden at gaa til Øvrigheden med dem, og bekjendt- gjøre sit Fund.

]

/. g

395

Som tænkt saa gjort, han tog dem med hjem, og hug ikke Tømmer den Dag, Heller ikke Dagen efter. Han gik bare omkring og grublede over sin Skat sin han gyste hver Gang han kom til at tænke sin Skat det er jo ikke min! Men det blev værre og værre han gik om som halvt Vanvittig, svarede ikke, eller sva- rede hen i Taagen.

«Hjelpe mig for dig!s — sagde Konen tilsidst ter du syg? eller hvad feiler dig ?

Nei, han var ikke det — og saa mumlede han noget, Konen ikke forstod, om at han nok havde det at tænke paa som kunde magtstjæle en.

Han maa være paa Vei til at blive vanvittig. tænkte Konen og sukkede.

Og dette var sandt. Han var allerede fra sin fulde Sans. Han kjæmpede imod, men var ikke istand til at faa Magt over Fienden. Imidlertid gik han der ugevis og bestilte ingenting. Der fandtes nu næsten ikke Mad i Huset. Grædefær- dig sagde Konen til ham: s«Vil du vi skal sulte ihjel allesammen? Eller vil du vi skal rent lægge os paa Fattigvæsenet? Hvilken Skam1» hun brast nu helt i Graad.

Dette bestemte Manden, og det Onde fik helt Overtaget i ham.

«Intet at klynke for!! sagde han «det har ingen Nød for den som har Penge».

Hun saa paa ham jo, han maatte være fra Forstanden edu har kanske Pengel» spottede hun, men angrede det strakst Herre

994

Gud ! du er jo rent gal sagde hun, og pved 'af Ynk over ham. Dette tirrede ham.

eJeg skal vise dig, jeg har Penge! I Aften skal du spise Hvedebrød og Flesk og drikke den bedste Kaffe»

eAldeles fra sig selv!t — sukkede hun, og græd. Men han gjorde sig rede, han vilde til Landhandleren og veksle Penge, sagde han. eDer- gsom han har da saamange Penge, at han kan veksle med migs — lagde han tilli Hun vilde holde ham tilbage forgjæves hun vilde ledsage ham — han truede hende til at blive hjemme.

Han havde altid hidtil været en ærlig og stræbsom Mand. Han var ikke gammel i det Ondes Tjeneste, følgelig dum, klodset og ubehæn- dig — som vel var, det kunde han siden skjønne.

Hans Haand og Stemme skalv, da han lagde Sedelen paa Disken, og spurgte om de kunde veksle den. Kjøbmanden lagde Mærke til Man- dens underlige Væsen, og fattede strakst Mistanke til ham.

«Jeg kan nok ikke for Øieblikket veksle den. Hvor har du ellers faaet saz mange Penge?»

Manden, hakkede; stammede, og sagde han havde faaet dem af den Mand, som han huggede Tømmer for. Lykkelige Svar! Hellige Enfold !

Kjøbmanden kunde strakst skjønne at dette ikke medførte Sandhedi Han bad ham nævne Mandens Navn. Han gjorde det nølende.

«Ja det skal vi snart faa at vide Sammen-

g95

hængen i» — han befalede en af sine Betjente at gaa til denne Mand, og hente ham hid. Arbeids- manden troede han sknide dø af Angst, han bar sig ad som en gal Mand, græd og bad for sig «jeg skal tilstaa altsammen! bare slip mig, gjør mig ikke ulykkelig! Det er ikke mine Penge!»

«Nei, det kunde jeg nok strakst skjønne sagde Kjøbmanden — her er for ikke lang Tid siden begaaet et frækt Tyveri her i Bygden rent ud, er du Tyven ?»

«Neil nei!l Jeg har ikke stjaalet Pengene jeg har fundet dem».

«Paa Bygdeveien, vel? — spurgte Kjøbman- den bittert.

«Nei i Skogen».

eEndnu bedretl Man pleier finde Penge vok- sende paa Træerne».

«Nei, nei, under en Sten».

«Vogt dig! Staa ikke der og fyld mig med Løgn. Dn kommer ikke af Stedet før Sagen er meldt til Lensmanden».

Her hjalp ingen Bønner. Den Kveld ventede Konen forgjæves paa Hvedebrød, Flesk og Kaffe! Men det skulde dog virkelig komme siden.

Der blev Forhør. Lensmanden gjenkjendte strakst Tegnebogen efter den Beskrivelse han havde faaet over den af Eieren. «Saa havde dog Manden Ret» - sagde Lensmanden — srjeg var næsten tihøielig til at tro, at det hele var en Skrøne». Pengene bleve talte, der var 600 Spdl.

fg «Hvor er de andre 2002 - spurgte Lensmanden skarpt.

Saa sandt hjelpe mig Gud! jeg ved intet derom, jeg har ikke taget bort en eneste Skilling».

Dette Udsagn kunde ikke modbevises. Deri- mod talte alle Omstændigheder for at Manden virkelig sagde Sandhed.

«Vi faar nu for det første slippe dig» sagde Sorenskriveren alvorlig «vogt dig, hvis du ikke har sagt Sandhedt Lad dette være dig en Advarsel for Fremtiden, og tak Gud at det gik som det gik !»

Og det gjorde Manden. Da han var gaaet hviskede Sorenskriveren til Lensmanden: seStak- kels Mand! Jeg er moralsk overbevidst om at han sagde Sandhed. Oplyses denne Sag i sin Hel- hed burde han næsten have en Belønning, skjønt han havde ville t stjæle».

«Ja, det synes ogsaa jegs sagde Lensman- den — seog den vil maaske ikke udeblive».

Man satte sig nu i Bevægelse for at opspore Aarnæsen, og konfrontere ham med Arbeidsmanden, der havde seet ham gjemme Pengene.

Man troede at finde hans Spor i

V,,

Man troede at finde hans Spor i men kom for sent, Fuglen var fløien. Man ilte efter til Bergen, men Aarnæsen var forsigtig, og man kunde ikke finde ham eller hans Logi.

Kramhandleren havde skrevet til Lensmanden og nys faaet det Svar, at han troede at være paa Spor efter Tyven; og ILensmanden havde bedet at ogsaa Kramhandleren vilde passe nøie paa, og

)⁵07

søge efter Aarnæsen. Og dette havde han gjort ligesiden han blev saa frisk, at han kunde gaa ud igjen. Han vidste ikke at ogsaa andre netop nu søgte Aarnæsen i Byven; nu havde han fundet ham.

Saaledes stod Sagerne da Aarnæsen i Aftningen vendte hjem til sit Logis for at melde hende Staalis Død. Han studerede paa sin Rolle, og prøvede at lægge sit Ansigt i de allerbedrøveligste Folder. Han kom ind. Hun saa paa ham, og skjønte at det maatte staa meget slet til.

«Hvorledes er det med Staali?»

Det gurglede inde i hans Hals, og han tørrede sine Øine. Hun ventede Svar i aandeløs Spending.

«Hvorledes skal jeg sige det det vil knuse dit Hjerte — fat dig! hjelp og trøst os! han er død! Han kastede sig paa en Stol, og vred sig i Sorg, skjulte Ansigtet i Hæn- derne den Skurk! for at dæmpe en ind- vortes Latter! Men han kastede et Blik paa hende, og blev med ét alvorlig. Hun stod der med foldede Hænder, Øinene vendte mod Himlen, snehvid i Ansigtet, og med halv aabnede Læber. Det var et Glimt af det Høie, det Hellige, der ligesaavel lyser gjennem den sande Sorg som den ægte Glæde, som her aabenbarede sig for ham. Han skalv, og følte sin egen Jammerlighed. Saåa stor Skurk han end var, han følte Angst og Rædsel ligeoverfor denne nskyldige Jente, hellig i sin Sorg. Det var kun for et Øieblik, han fattede sig snart, og tænkte over hvorledes

p "

⁸08

han bedst skulde forsøge at trøste hende. Hvor skjøn hun var! men hans Begjær til hende var i disse Øieblikke dæmpet, og han skulde ikke have vovet at røre ved hende, om det saa havde gjeldt hans Liv.

Hun sad der uden at mæle et Ord.

Han gjenvandt lidt efter lidt sin Livevægt. Vær ingen Sinke, Aarnæsen! fy, for en Skam! Sid ikke som et blødkogt Æg ! Friskt Mod! dette her gaar vel over, tænkte han.

«Gud forlade mig min Synd imod ham! Jeg er Aarsag i' hans Død - Herre Gud! at jeg skulde komme for sent! Jeg maa se ham! Jeg maa øavne ham endnu engang, jeg vil” hun sprang op, og ilte mod Døren.

Nu var ÅAarnæsen fuldt fattett. Han ilte efter hende, og standsede hende. Hun havde glemt ham, og troet hun var ene. Nu da han sagte greb hende i Armen, vendte hun sig om, saa paa ham, og rødmede svagt Atter denne Mand med det stikkende Blik! Hun skammede sig — «hvad har jeg sagt? mumlede hun, og saa nedt Han vilde lede hende hen til Stolen, hun rev sig uvilkaarlig løs, og satte sig paa en anden Stol, i en Krog, længst mulig borte fra ham. Haun kunde ikke forklare sig hvorfor denne Mands Nærværelse var hende saa pinlig, og fyldte hende med slig Rædsel.

«Herre Gud! intet har du sagt prøv at fatte dig — prøv at tage dette i Taalmod og Hengivenhed det er en tung Prøvelse, men»

TIA¹(¹[[(¹....---...-

399

han holdt inde, det var ikke let for ham, at finde de rette Ord.

Hun sad stum. Dette var tungt, ikke at have en eneste Sjæl at fortro sig til i sin Sorg! Hun knugede Sorgen med Magt tilbage i sit Hjerte, at ikke denne Mand med de onde Øine, skulde se den og spotte den; tænkte hun, men angrede strakst sin Tanke, han syntes jo at sørge ligesaa inderlig over Staali, som jeg selv! Hun bad i sit Hjerte denne Mand om Forladelse for sine onde Tanker om ham. Men hans Blik bandt hendes Tunge, saa hun ikke kom sig til at tale, Endelig fik hun frem: eNaar døde han ?»

«I gaaraftes».

«Naar skal han begraves? Og sørges der for en hæderlig Begravelse ?»

«Han er allerede begravett Og hæderlig skedde det. Jeg kom netop tidsnok til at se dem skuffe de første Skuffer Muld over hans Kister han hulkede men med en underlig Lyd.

«Umuligt! Dette kan ikke være sandt! Jeg vil se ham!» For første Gang fattede hun alvorlig Mistanke on;,, at denne Mand bedrog

: hende, og dette gav hende Mod, og løste hendes Tunge. Hun reiste sig op, og gik frem imod ham.

Hm! det lader til min skjønne Due har Næb og Klør, tænkte han, hans Aandsnærværelse og Selvtillid vendte helt tilbage.

«Vent! vent! til jeg faar forklaret mig. Hvorledes skal jeg gjøre det? Jeg er saa fortum-

i — ( Ö ] Fi

]

400

let af Sorg og Bedrøvelse, at jeg ikke sandser mig. Kolera er i Byen det vidste sig at det var den Staali var angreben af og døde af. Du har vel hørt, hvor gruelig smitsom denne Sygdom er? Jeg gyrer enhver som dør af den bliver, for at hindre Smitten, øieblikkelig begravet Ak! at Staali skulde blive dens første Offer! Hele Byen er i Oprør af Rædsel Vi maa imorgen den Dag afsted her er vi intet Øieblik sikker paa vort Liv længere».

Hvor hun var let at bedrage! hun det ner- farne, godtroende, uskyldige Barn! Hun sank atter ned paa Stolen, og nu fik hun græde. Han gik frem og tilbage: hvor hun er yndig dette Barn! Begjærets Glød i hans Sjæl blussede op med ny og magtstjælende Styrke. Han gik hen og lagde sin Haand paa hendes Skuider, og sagde med blød, bevæget, indsmigrende Stemme: »Jeg har en Hilsen at bringe dig fra Staalis. Hun gsaa op: «Hvorledes ?»

«Et Brev fra ham Doktoren har skrevet det — det er hans sidste Vilje og Bøn til dig — af Doktorens Antydninger ved jeg saa halvt om halvt hvad det indeholders han leverede hende Brevet. Hun greb det begjærlig, og læste. Det indeholdt, at Staali gav hende og hendes Børn Storli til Arv og FEie. Videre en overdreven Ros over Åarnæsen, og Fortælling om alt det gode han havde gjort mod ham, især i hans sidste Sygdom. Endelig Bøn til hende om at betragte Aarnæsen som sin bedste Ven, og sidst det inder-

/ i (

Nvw>

491

lige Ønske at hun vilde blive hans Hustru — - — «og gjengjelde ham al den trofaste Kjærlighed og alle de Opofrelser han har vist mig. Da vil jeg hvile rolig i min Gravr hed det. Hun kastede Bre- vet som om det brændte hende, og slog sine Hænder sammen: eUmnuligt! dette kan aldrig Staali have villete skreg hun, og skjulte sit rødmende Ansigt i sine Hænder.

«Faar jeg Lov til at læse Brevet ? sagde han blødt. Det laa paa Gulvet, hun sparkede for- agtelig til det med Foden. Han tog det, og lod som han læste. «Herre Guad!» - sukkede han sekunde der times mig denne Lykke!: Haun hørte det, og han vilde ogsaa at hun skulde høre det. Han kastede sig paa Knæ for hende : «Gun- hild! kunde du gjøre efter Staalis sidste Vilje ! hvilken Lvkke! Jeg har elsket dig fra det forste Øieblik jeg saa dig ! han forsøgte at gribe hendes Hænder.

«Bort! bort!: skreg hun, og sprang til Døren. Den var laaset. Han ilede efter hende, og greb hendes Arm.

«Rør mig ikke! Skrækkelige Mand, som kan tænke paa saadant i dette Øieblik !

Han tvang hende dog, trods hendes Modstand ned paa en Stol. Jeg besværger dig hør mig! Jeg ærer din Sorg, men min Kjærlighed til dig tvinger mig til at taler — hun gjorde en for- tvilet Anstrengelse for at komme 1løs, hun følte Trang til at spytte denne Mand i Ansigtet. men gjorde det ikke. -

1¹

-4O 2

«Saa hør mig dog!

«Jeg vil ikke høre!lt hun skreg.

«Husk paa Staalis sidste Vilje, og hvad jeg har gjort for ham !

Disse Ord gjorde hende for et Øieblik stille, hun anede ikke hvilken Skurk hun havde for tig.

«Hør mig: Dun kan ikke evig sørge over Staalii Dua elskede ham, da maa du ogsaa ære hans sidste Vilje. Jer elsker dig af mit hele Hjerte bliv min Hustru, og du kan leve mange lykkelige D agel!»

«Bort! bort ! er det Djævelen i menneskelig Skikkelser - — hun sled sig løs, og greb en Stoll Han saa at han ikke kunde udrette noget med det gode. Hendes Modstand æggede kun hans Attraa, han brændte af Begjær, og vilde atter tage hende i Haanden.

«Om du vidste hvor jeg elsker dig!! Hun hævede Stolen for at værge sig. Vreden greb ham, og dette i Forbindelse med den luende Lyst gav hans Ansigt et rædsomt Udtryk; hun havde aldrig seet dette før, og hun skalv.

«Tir mig ikke! Dunu er i min Vold. Døren er laaset, dit Skrig vil ikke blive hørt. Dog, hvad siger jeg bønhør mig, forsmaa ikke min Kjærlighed l* Han vilde omfavne hende, hun værgede for sig med Stolen, men var saa over- vældet af sine smertelige, modstridende Faølelser, at hun ikke fik en Lyd over sine Læber. Han blev rent rasende: eVogt dig! Forsmaar du mig, og vil ikke modtage min Kjærlighed, saa føl mit

409

Had! Dog nei, nei, bliv min» han agtede ikke paa hendes Værge, for ind paa hende, greb hende i sine Arme, trykkede hende voldsomt ind til sig, kyssede og kjærtegnede hende «min! min! skal du blive, enten med det Gode eller Onde. enten med Ære eller Skam.»

Det bankede paa Døren, han for sammen — ah! gamle Anne, tænkte han, som bringer mig Underretning fra Strøm, med hende haster det ikke.

Hun hørte ogsaa Bankingen, og skreg, men halvkvalt og svagt: «Hjelp !>

«Frygt ikke, min Due! eg vil ikke myrde dig. Men, saasandt jeg levert du kommer ikke over denne Dørtærskel førend du er min, min holdent og helt!! Han kjærtegnede hende atter, og blev mere og mere nærgaaende — - Døren gav efter for et vældigt Spark, som rystede hele Huset, og — Lensmanden med flere Politi- betjente traadte ind.

Der kunde ikke tages feil af Stillingen, og hvad her var i Begreb med at ske. Jenten, med tildels revne Klæder, fortvilet værgende sig, han arbeidende med at trætte hendes Modstand. Hun fik Øie paa de tililende Mennesker «Hjelp ! Hjelp ! Hjelp!» skreg hun, saa det för dem lige ind i Sjelen. Han var saa optagen af sin Hensigt, at han intet mærkede før Lensmanden tungt lagde sin Haand paa hans Skulder: «Skurk! Jeg aresterer dig i L ovens Navnb ;

494

Han slap øieblikkelig sit Bytte. og stod et Øieblik som lynslagen, og meget forvirret.

«Til rette Tid, som det laderr — sagde 1ensmanden. Gunbhild var saa ræd, at hun glem- mende alt. kastede sig for Lensmandens Fødder og omklamrede ham krampagtig «Hjelp mig I For Guds Skyld før mig bort fra dette skrække- lige Menneske !

Lensmanden strøg hendes Haar: «Frygt ikke Barn ! du er frelst !

«Gud være lovet og priset! sagde hun. Lensmanden løftede hende kjærlig op, og satte hende paa en Stol. «Pas Døren befalede han. Politibetjentene stillede sig op ved den brudte Der.

Aarnæsen fattede sig snart. Han var gammel i det Onde. Med største Frimodighed sagde han : «Tør jeg spørge hvad jeg skylder Æren af dette Besøg ?: v

Tyensmanden saa paa ham. «Ubegribelige Ufor- skammenhed! Hvad har vi nys været Vidner til 7?

«Ah! De sigter til den lille Disput jeg havde med min Kjæreste? Det er ikke første Gang, bliver vel ikke sidste, saa de høie Herrer aldeles ikke behøver at nuleilige sig Det gaar nokr* - Lensmanden afbrød ham, thi han lagde Mærke til at alteftersom Aarnæsen talede nær- mede han sig med Hænderne paa Ryggen lang- somt Kakkelovnen. Nu bukkede han sig hurtig som Lynet ned, og puttede et forkrøllet Papir ind i Ovnen. «Holdt! og lige saa hurtigt var

405

Lensmanden efter. og snappede Papiret før IIden fik tændt i det.

«Saa! Vrøvl nu ikke, men bekjend det vil tjene dig bedst. Bind ham, og visiter ham Karle!

«Jeg gjør Modstand! Med hvad Ret fængsler I mig. Papiret er jeg ikke ræd, det indehulder bare en liden Spøg til min Kjæreste, som jeg rigtignok nødig vilde skulde komme i nvedkom- mendes Hænders.

Med hvad Ret? tordnede Lensmanden — «kjender du den ? Han holdt Tegnebogen frem for ham. eOg der er den Mand du stjal den fra!ts sagde han, og pegte paa Kramhandleren, som jnst nu kom ind.

Aarnæsen kastede et Blik udover Værelset, fandt det namuligt at flygte nans Mod sank — «Nnvel, jeg ser I er mig for stærke, gjør med mig som f vilr». Han rakte sine Hænder frem, og man paasatte ham Haandjernene.

«Glæd dig, Staali lever, og er udenfor al Fare. hvorvel han endnu er svag!: hviskede Kramhand- leren til Gunhild.

«Er det sandt !

⁶Saa sandt som jeg lever, det er som jeg siger !* sagde han.

Hun sank overvældet sammen med Ansigtet i sine Hænder: hun knnde ikke tænke, hun kunde ikke tale, hun bare græd, og græd !

Der blev strakst sørget for et andet og bedre logi for hende. Da hun endelig- var bleven ene

406

og skulde begive sig til Ro, sank hun paa Kn, og takkede inderlig Gud for sin underfulde Red- ning! Hun laa længe vaagen, den voldsommse Sjæls Spænding vilde ikke saa snart lægge sig ; hun overtænkte hvad hun havde ovlevet disse Dage. Hun kunde ikke finde Rede i dette Vær af modsigende Udsagn. Hun sukkede: Hvad er Sandhed i alt dette? Sandelig dette er kommet over mig som en retfærdig Straf, fordi jeg har søgt at haane og myrde min Ungdoms sande og eneste Kjærlighed !

XIX.

Vi vende nu tilbage til Staalii Aarlang Sorg og Sjælsspænding, uregelmæssigt Liv, og nu sidst dette Bad og Nattens Kulde var for meget, selv for taalis Kjæmpekræfter, han bukkede under, og faldt i en hidsig Feber. Han havde ogsaa faaet et slemt Stød for Brystet, det havde han ikke lagt Mærke til hin Nat paa Øen. Doktoren rystede Hovedet og gav kun lidet Haab.

«Ak, sig ikke det! sig ikke det! sagde lhun og græd.

⁸taali blev naturligvis modtagen med aabne Arme i Kjøbmand Strøms Hus At man intet kjendte til ham kom ikke i Betragtning. Han havde jo reddet deres kjære, eneste Barns Liv !

Hilda havde snart overvundet Følgerne af det kolde Bad, Mad og en Nats Hvile, den Doktoren bogstavelig maatte tvinge hende til, da hun vilde

407

vaage over Staalii gjengav hende fidstndig hendes Sundhed og Kræfter.

Hilda skildrede med den varmeste A og de livligste Farver taalis kjærlige Omhygge- lighed og Selvopofrelse ligeoverfor hende hin ræd- selsfulde Nat. Forældrene hørte til med den in- derligste Glæde og Taknemmelighed mod ham, der havde ofret saa meget ja. som det, des- værre, lod til alt for at redde deres Barn. Hvem var han? hvad var han? Han maatte være en god og ædel Mand. Han havde et herligt Skudsmaal i sit vakre, ædle og aabne Ansigt selv nu han laa der paa Puderne bleg og med- taget af 3ygdom og Overanstrengelse. H vorledes skulde de takke ham. lønne ham derfor? Det eneste de kunde gjøre var at vde ham den kjær- ligste og omhvggeligste Pleie, og anvendte alle Midler. der stod til deres. Raadighed, for at redde hans 1iv, som han havde reddet deres Datters.

Hilda veg næsten ikke fra hans Leie. Hun undte sig kun liden Hvile. Dag og Nat pleiede hun ham, vaagede over ham.

Hilda! Hilda! du elsker ham» hviskede det hun rødmede, men negtede det ikke. da, ja, hvem kan andet end elske ham? hviskede hun tilbage. pudsede Lyset. lagde Puderne til- rette. og tørrede veden af hans Pande.

Stakkels Hilda! hvilke salige og sørgelige Stunder hun kom til at opleve ved dette Sygeleie!

Han havde det først med mogen Søvn. Saa

408

med Uro, og megen Tale i Vildelse. Undertiden kom skrækkelige Stunder over ham: han skreg, sparkede og slog, vilde op og nd. Var hun ikke tilstede, naar disse Anfald kom over ham, maatte hun øieblikkelig hentess Og det var ganske forbausende hvilke Under hendes blide Stemme og bløde Hænder gjorde: han laa snart stille, og 1od sig behandle som et Barn. Man lagde snart Maærke til, at især under disse Anfald talte han et andet Sprog end de - og desværre, jeg nødes til at tilstaz Sandheden, et raat Sprog eller rettere i raa Udtryk, hentede fra Hestehandler- Livet, Krostuerne eller Slagsmaalseener. Man sluttede heraf at han maatte være fra Landet, og man krympede sig ved at tilstaa det — have ført et mindre regelmæssigt og rosværdigt Liv. Lad være det gjorde intet Skaar i den omstændighed, hvormed han blev pleie. Saa kunde hun sidde lange Stunder og tale med ham, naar han var rolig, hun glædede sig i at høre hans Stemme, hvorvel den undertiden lød hul og skurrende. Haul og skurrende! ikke for hende hans Stemme beholdt altid for hende den rene, kjærlige Klang den havde havt hin Nat, da han reddede, trøstede og værgede om hende.

Vi have Lov til at liste os ind, og lytte.

Hvem er der ved Ruden? Hvi stødte du mig bort? Hvem taler?» — eDet er migs «Min egen kjære lille Jente?r «Ja, ja, din, lig bare stiller «Løgn, Falskhed! bort! bort ! Hvor er hun med de kolde Hænder og det vaade

]

409

Haar ?- — — «Her! her! hos digs. eLøgn ! dine Hænder er bløde og varme, som hin Som- merdag i Skogen -- Fir du atter kommet til mig, min Elskede ?2 — :a, jeg er kommet eLad mig trykke din Haand saa Takl+ «Tror du mig ikke? Jeg ser du tror mig ikke - lev vel!

jeg vil aldrig komme tilbage. Hvor er hun med

de kolde Hænder? Slugte Havet hende7» — «Nei, her hos dig er jeg. er hunr. eLad mig føle om dine Hænder ere kolde!t Ak nei! det er ikke hende — Gunhild ! Gunhild! Gunhild!

Det var første Gang hun hørte ham nævne dette Navn: det skaulde ikke blive den sidste. Det berørte hendes Sjæl koldt dette Navn, koldere end Bølgen og Stormen. Det var Kulden, som stivede og kjølte hans Lined, lagde sig om Bry- tet paa ham — og truede med at berøve hende det dyrebareste hun eiede.

Forunderligt!t Hans Stemme havde for hende en anden Klang, naar han udtalte dette Navn. Han udtalte det med Inderlighed, og en bræn- dende Iængsel i Stemmen, det varmede hende ikke, det lagde sig over hendes inderste Væren som Is. Hvem var denne Gunhild? Ak! Svaret var let, det mauntte være hans Kjæreste, hans Forlovede !

«Gunhild! Gunhildl venter du mig? Man jeg komme hjemy .leg vil ikke — du stødte mig bort Angrer du det jeg kan ikke varme dine Hænder — daua er.kold, kold du lyver, du venter mig ikke! Hvorfor har du

410

vaadt Haar ? Hvorfor ere dine Hænder kolde ? Ser du ikke Solen og Blomsterne? føler du ikke hvor Veiret er velsignet varmt — Fuglesangen klinger i Luften Løgn! her er koldt, dit Haar er rimet. Ser du Bølgerne? Frygt ikke! Jeg holder dig fast fryser du? Jeg er varm, føl hvor Blodet brænder mig gjennem Aarene»r Han famlede over Sengedækket, fik fat i hendes Haand, og trykkede den til sit feberhede Bryst.

Hun sad og saa paa ham, og græd stille.

Han kastede Klæderne af sit Bryst Lutftl Lys!!h hun dækkede ham kjærlig til. e«Bort med dig! Jeg kvæles! Du kvæler mig med dine Pengedynger Tjodvor jeg vil ikke jeg vil ikke» -— e«8tille! stillet — «Du! Hvem er du? Er du Gunhild ?” — s4Ja, ja, jeg er Gunhild» før første Gang udtalte hun dette Navn med sin bløde, klangfulde Stemme. Og hun læste snart hvilken underlig Magt dette Ord ndøvede over ham. Det smertede hende, hun græd ! men hendes ædle Hjerte elskede meget, og hun kom lidt efter lidt til næsten at elske dette Navn, og udtale det med Kjærlighedens Inderlighed. Gaunhild bler mere og mere hende selv. Hvor hun da værgede om denne Skuffelsetl Hvor hun falte sig glad og lykkelig over al Maade.

«Tak ! tak! at du kom, Gunhild! Og du har altid elsket mig, siger du?r — tJa, ja! «Tak ! min Ungdoms Elskede:r. —

Saa kunde han ligge lange Styd med hen- des Haand i sin. trykkede Haanden til sit Hjerte,

Æ11

kjærtegnede hende, kaldte hende med de kjæreste Navne, og overvældede hende med de varmeste Udtryk om sin Kjærlighed til hende.

Og hun sad og lyttede i glad Angst, hun vovede næsten ikke at aande for ikke at sønder- rive sin Lykkes fine, skrøbelige Spindelvæv.

Hun levede sig med saadan Magt ind i denne Indbildning, at hun lange Stunder var fremmed for sit eget Navn, Man kunde kalde paa hende, det vedkom hende ikke, hun svarede ikke. !

Men andre Tider skyllede Virkelighed ens Bølger over hende, klare og kolde, saa hun frøs, værre end hin Nat paa Øen. Hvor klart lun da san den hele ubønhørlige Sandhed! Staalis af- brudte Sætninger, vilde Feberfantasier lagde hun sammen, fandt den ledende Traad i det Hele, -- og med Kjærlighedens fine Instinkt, og gjennem- trængende Skarphed anede hun, læste, tolkede og forstod hun dette for enhver anden næsten ulæse- lige og hullede Haandskrift, og digtede sig en Staalis Livssaga, hvis Hovedtræk vare mærkelig overensstemmende med Sandheden.

Hvor han elsker hendet Mon haun er god og vakker? Og hun har vendt sig fra ham, bedraget ham! Ak, hvorledes kunde hun støde ham bort! Og han er reist fra hende og Hjemmet i Fortvi- lelse. og har styrtet sig ind i IIummel og Vild- skab for at døve og glemme Sorgen og Savnet. Hvor hun maa have angret sin Synd mod ham ! Ja, sandelig! jeg ved hun har angret, og bedet ham glemme og tilgive. Hvorledes kunde hun

419

vel andet? Og han tror hende maaske ikke — eller skammer sig ved at komme hjem eller Mmon han er stolt? Sandelig, han har Grund til at være stolt han er for god til at bedrages og dog, han har ikke glemt hende, han hader hende ikke, han elsker hende endnu i sit Inderste men der er noget som holder ham tilbage er det Harme, er det Stolthed? O, at han maatte leve, og jeg kunde bøde hans Livs Saar! Saa- ledes sad hun og tænkte og drømte ved hans Leie.

Herren velsigune ham! Hvor han er deilig I Hun bøiede sig over ham, hun følte langt fra Feberheden i hans Ansigt slaa imod sig i varme Pust. Den som maatte kysse ham! Jeg tør ikke det er en Synd og tænk om han sandsede det !

hvor han vilde føle sig fornærmet! Det hvide-

lagen var blegrødt som det bøiede sig blødt og let om hans Bryst og Hals, hans feberrøde Ansigt kastede sit Gjenskin derpaa. Og hun rødmede som Lagenet.

Med hvilken Omhyggelighed hun tællede af

hans Draaber! Med hvilken Glæde vilde jeg ikke

tiltælle hans Draaber af mit eget Blod, om det.

kunde redde ham, tænkte hun. Han rakte ham den svalende Drik — med hvilken Blødhed og Kjærlighed i Stemmen hun hviskede, naar han ikke vilde drikke *det er mig, din egen Gun- hild, drik for min Skyld og han drak. Hvor det glædde hende! Men, hvor bittert det ogsaa strakst efter smertede. Hun dadlede sig

419

selv for denne Émerte forgjæves at kue den ! Hun kunde ikke gjøre noget ved, at den ofte overvældede hende, og hun græd bitre Taarer. I disse Øieblikke, hvor pinligt var det hende da at høre, hvorledes han idelig forvekslede og sammen- blandede «hende med de kolde Hænder og det

vaade Haar: - med Gnunhild e«min Blomst: — «min straalende, varme Sol min Glæde, min Lyike (⁶⁶ f

Hvor dyb og inderlig hans Kjærlighed er, tænkte hun saa. Han maa gjenfinde hende sit Livs Lykke, om det nndes ham at leve. O, at jeg kunde hjælpe ham tilrettet Det skylder jeg ham, han har reddet mit fiv. Skyld er ham, hviskede hun, o, dette kolde Ord! Jeg har seet ham, hvem kan se ham uden med Lyst og Glæd e at gjøre alt for ham? selv uden at skylde ham noget. Gud give, han maatte leve! Gud give, hun maatte være ham værd !

Hun erindrede sig hans venlige Øine, hans kjærlige Ord, og den Gang han trykkede hende saa lidenskabelig til sit Hjerte — en Stemme hvikede til hende: hvo ved, du kunde vinde ham ! Han glemmer hende, og bliver din hun skalv i lønlig Glæde og Angst, «Gunhild! Gun- hild!s raabte han, og stirrede vildt paa hende, Hun tog sig sammen — bort! bort! du onde Tanke. Aldrig kunde jeg vinde ham, jeg ved det bedre af hans egen Mund! Det var bare hans Medlidenhed og Hjertensgodhed, der bragte ham til at se saa kjærligt paa mig, tale saa venligt

414

til mig hin Nat! Og kunde jeg end vinde ham, aldrig kunde jeg besidde ham med Fred og Glæde saalænge hun lever, og elsker ham, snkkede hun. Men maaske elsker hun ham ikke længer? Maaske har hun glemt ham? Unmnligt, hvorledes kunde hun glemme ham !

Hvor ængstelig hun iagttog Doktorens Mine hvergang han besøgte Staali.

«Nu gjælder det! Sover han i Nat, og vaag- ner til Bevidsthed i Morgen, saa haaber jeg al Fare er forbii Han har en kjæmpemæssig stærk Konstitusjon, jeg haaber lan staaar det over.

«Gud være lovet!” sagde Hilda, nde af sig selv af Glæde.

«Ja, 1a1 sagde Doktoren, og klappede hende paa Skulderen «jeg maa ellers komplimentere dem, Frøken Strøm, de er den bedste Sygevogterske jeg i min lange Praksis har kjendt.

Hvorledes havde Kdn faaet Under- retning om Staalis Tilstand! Omtrent paa samme Maade, som vi har hørt Aarnæsen fik det at vide. Da han var bleven saavidt frisk saz han sig om efter baade Aarnæsen og Staalii Han kom til Bergen, og fik høre de allervidunderligste Histo- rier om Staalii Men alle stemte i det Punkt overens, at Staali nu var hos Strøm. Han gik ikke derhen med det samme, han vilde føorst be- nytte Anledningen til at raadspørge Doktor Lund, der var Byens mest anseede Læge, og vide be- kjendt for sine heldige Kure. Han tænkte ogsaa det er rimeligt, at de hos Strøm har søgt Lunds

"cc ! i . ⁶), 1

$415

Rasd og Hjælp. da skal jeg faa spørge til Staalis Befindende med det samme. Han talte med Dok- toren og fik Mediciner. Han stod endnu en Stund. som havde han mere at spørge om.

«Er det noget mere du vil?»

«Hm! Man har fortalt mig om, at en, som almindelig kalder «Telemarkingen», ligger syg hos Strøm — besøger de ham?

Ja vel kjender de denne Mand?»

Ja. og jeg vilde gjerne vide hvorledes det staar til med ham».

«Aa, jeg har Haab».

«Beholder han Livet, og hele Lemmer».

«Hele Lemmer! Ja, staar han det over, som jeg vist haaber, saa beholder han sagtens hele lemmer».

«Ja. ser de, man har fortalt mig, at Doktoren maatte sætte af ham baade Arme og Benv.

«Sludder !I> — sagde Doktoren - «Adjø! - jeg har knap Tid».

«Undskyld ! Faar jeg Lov til at besøge ham».

«Fr du gal Mand! Umuligt pa nogle Dage endnu.

Manden gik. Den næste Dag faar han Rede paa, hvor Åarnæsen var, gik til Politikammeret

- vi ved hvad saa fulgte. Han blev meget for- bauset over at træffe Gunhild her, og endnu mere, da det ved ILensmandens Undersøgelser af Aarnæsens Sager viste sig hvilket skjændigt Bedrageri, hun havde været et Offer for. Thi Aarnæsens Breve, som han ikke havde tilintet-

410

gjort enda. oplyste klart det hele. Man var kom- met for uventet over Ræven. Endog Brevet fra Gnunhild til Staali fandtes i god Behold, skjønt, g0m vi ved, anabnett Kramhandleren bad indstæn- dig om han maatte faa det igjen strakst, for at bringe det til sStaalii Og han fik det igjen. Han følte sig inderlig glad over den Vending Jagerne nu havde tagett Nu kunde han staa der renset og fri far al nbehagelig Mistanke. Men inderlig Medlidenhed følte hanm med (Gunhild. Han beslaut- tede straks at tage sig af hende, og bjælpe hende tilrette par bedste Maade. Han sørgede for Logi for hende, og trøstede hende: alt gaar nok nn godt. vent og haab! Han viste hende hendes eget Brev. og spurgte, om hun havde noget imod, at han fx bragt Staali det snarest maligt. Neii det havde hun ikke. Men hun brændte af Utaalmodighed efter at se og tale med sin Flskede.

«Det er vist endhnu agjørligt. saa svag som han er. Men jeg skal nu igjen tale med Dokto- ren, og stol paa det, at saasnart det er mauligt, skal du faa Lov at se ham».

Hun takkede ham hbjertelig. Hun havde Til- lid til denne Mand. Han er nu min eneste Ven og Støtte iblandt alle disse vildfremmede Mennesker. tænkte hun. Frygt ikke, Gunhild, du har mange flere Venner end ham ! !

Han kom igjen til Doktoren.

«Na! Atter igjen! Hvorledes har du det ?»

«Tak: godt !. jeg»

Tvo¹22

417

da, jeg kan se det paa dit Ansigt» — af- brød Doktoren.

«Jeg vilde bare høre om jeg kunde faa- se Staali nu?

«Endnu ikke. Hedder han Staali ?

«eMen vil De saa være saa god at levere ham et Brev?r han hørte ikke Doktorens Spørsmaal.

«Hm! Hvad indeholder Brevet ?

«Jeg kan forsikre det indholder Tidender, som han vil blive meget glad over at høre. ;

Nu, ja,y kom med Brevet! Jeg skal se til

«Tak !s.

Med hvilken aandeløs Spænding Hilda vaa- gede denne Nat! Med hvilken Ængstelighed iagt- tog hun hans Søvn, lyttede til hans Hjertes Slag, følte blødt som en Skygge hans Paulsl! Han sov dybt og roligt. Dette lovede det bedste. Hun skalv i glad Angst ved Tanken paa, at han næste Morgen skulde slaa sine Øine op, og se paa hende med fuld Bevidsthedl Ak! men hun fryg- tede ogsaa. Nu herefter vil jeg være ham en fremmed, en, som han ikke føler den mindste Interesse for! Hun ønskede næsten, at han maatte være vedbleven med i Vildelse at holde hendes Haand, og kalde hende Gunhild, og give hende alle de andre kjære Navn. Det var blot et Øieblik. Hun gyste, ræd sin egen Tanke. Nei, nei! hellere vilde jeg dø, end ønske og ville ham andet end Sundned, Glæde og Lykke !

Det var ikke ledet langt over Midnat : før 27

418

Staali vaagnede. Hun fyldtes med Rædsel: dette var ikke efter Doktorens Udsigende. Men hun glædedes strakss: hun saa paa hans Blik, at han nu var ved sin fulde Sans og Samling. Han laa længe stille, og saa sig omkring, strøg sig flere Gange med Haanden over Panden, som han be- sindede sig paa noget. Hun iagttog ham fra Siden, og sad i en saadan Spænding, at hun næsten ikke vovede at aande. Han saa paa hende, og kjendte hende. Stilhed. For Begge en anel- sesfuld Stilhed uendelig fyldte med Spørsmaal, Længsler og Tanker! Sidst en trykkende Stilhed, som at befinde sig ene i en bælmørk Kirke! Han brød den først: «Hvor er jeg ?»

«Her hos mig, hos dinr hun afbrød plud- selig, og rødmede, hun havde nær af Vane sagt Gunhild! Han saa paa hende, som det lod til noget forundret.

«Gudskelov! du lever, og er frisk, ser jeg ?

«Ja».

«Har dette varet længe ?»

«Aa, ikke saa længer stammede hun, hun vidste virkelig ikke, hvor længe det var, det forekom hende idetmindste, at det havde været meget kort.

«Vil du fortælle mig, hvorledes alt er gaaet til ?

«Jar sagde hun. Men hun fandt det van- skeligt at tale nu, under hans bevidste, iagtta- gende Øie. Hun fortalte ham dog, det hun vidste, hvorledes han var besvimet i Baaden, at de vare

419

blevne bragte iland, og siden havde han ligget syg her i hendes Hjem.

Han laa og saa paa hende, Hvilken. elskelig Blidhed og nde. der laa over hendes.: hele: Person- lighed! Hvilke rene, trofaste Øine! Hvor sødt. hendes Stemme klang! Hvor let og sirlig Klæ- derne foldede sig om hendes fine, spæde Skikkelset Hun var ren og skjær som den nyfaldende Sne, i Blik og Miner saa er sikkerlig ogsaa hendes Sind, tænkte Staalii Han saa og tænkte sig træt sovnede snart igjen, men ikke før han havde: sagt sig selv mange Gange: hvilket elskeligt Væsen ! hun er en Engel! ren og uskyldig; lyk- lelig den som - Resten af Tanken kom bort i Søvnen. )

Hvad mon der rørte: sig nu i- hans- Sjæl, tænkte hun. Han saa kjærlig: paa: mig ja, kan vel han. se andet end kjærligt !

Da det første Skjær af Dagens Lys faldt paa Ruderne vaagnede.- han atter. Hun var nuw mere!/ fattet paa hans Opvaagnen.

«Hvorledes har du det ?

«Tak! jeg har det godt. Jeg føler næsten ingen Smerter,

«Gud ske Lov! sagde hun, Glæden straa- lede i hendes Ansigt.

«Og du sidder oppe endnu9»

«Ja vist. Du har været saa svært sygn.

«Jeg har vist det. Jeg: føler det paa mig: Det bæres: mig for, at du næsten stadig har været

hos mig», - 2a.n

4920

Ja, næsten du var roligst, naar jeg sad hos dig».

: 1eTakls sagde han med et varmt jBlik. Hvor det gjorde hende lykkelig dette Blik! Hun såad ved hans Hovedgjerde.

«Læg dig nu hvor du maa være træt, og søvnig ! hvil dig, her er endnu en Stund til det blir fuld Dag».

«Jeg er slet ikke søvnigs sagde hun med et Smil, som næsten helt erobrede hans Hjerte. Staali! Staalit Hvorledes er det med dig ? Han blev ved at bede hende gaa til Hvile. Hun var ikke at overtale til at forlade ham.

«Kjære! saa læg dig da idetmindste et Øie- blik paa Sofaen !»

«Jeg er slet ikke træt, men vil du endelig jeg skal sove, saa skal jeg forsøge her i Stolen. Her har jeg sovet mange Ganger hun smilte atter. Hvilken betagende Magt i dette Smil! Men hun sagde ellers ikke rigtig Sandhed nu hun sovet ved hans Leie! Neil Han maatte lade hende have sin Vilje.

Men hvorledes det nu var eller ikke san ind-

fandt Søvnen sig nu hos hende: Haabet fyldte hende med slig salig Glæde, Staali vilde nok komme sig; hun følte sig tryg i saa Henseende, hendes Hoved bøiede sig, saa det sidst hvilte paa Sengekanten. En Krølle af hendes Haar sneg . sig bortover Puden, saa den næsten berørte hans Kind. Han rørte sig ikke, men han ønskede den vilde komme saa nær, at han kunde kysse den.

421

Velsigne hende! Hvor hun ser god ud! Og her har hun siddet ved mit Leie, Nat og Dag, passet og stellet om mig! tænkte han. Har her ikke ogsaa været en anden? Det bæres mig for, at Gunhild har været mig nær. Hm1 umuligt, Drømme, Drømme! Hun har vel glemt mig. Han besindede sig paa noget. Hvad var det for et Bud denne Kramhandleren, som altid er i min Vei, bragte mig ? Hm! at jeg skulde hjem, at hun var paa Storli, at hun ikke er gift, at hun længes efter mig. Ah! det maa være Loøgn, Bedrag, Indbildning. En mørk Skygge gled ind i hans Hukommelse: Faderen Gud være hans Sjæl naadig ! sukkede han.

Og denne Velsignede har siddet her og lyttet til mine vilde Drømme, og hørt — meget underligt Vaas er jeg bange for han rødmede ved denne Tanke, gjorde en Bevægelse med Haanden, berørte hendes Hoved, og hun vaagnede. Hvor yndig hun var i sin pludselige, forvirrede Opvaagnen !

«Hvorledes har du det? Er det noget du vil? Se nu, jeg har virkelig sovet!s Atter dette dei- lige Smil.

Ja, du kunde trænge til at sove. Jeg vil intet jeg vil intet jeg har det godt».

«Hvor jeg er glad! sagde hun bevæget. Hun stod op gav sig til at ordhe og stelle med forskjellige Ting for at skjule sin Bevægelse.

Hvor alt var i Harmoni hos denne fine, spærde Skikkelse! Hver af hendes Bevægelser gik

422

ham dybt og inderlig til Hjerte. Hun satte sig atter. Stilhedd. Der var noget i Sjæle-Dybet hos Begge, som bandt deres Tunger.

«Hvad hedder du? spurgte han sidst.

«Hildas — sagde hun, hendes Stemme skjel- vede, o, at jeg kunde hedt og været Gunhild, tænkte hun.

«Hilda! Hilda! det var et vakkert Navn.

«Synes du dets sagde hun glad. «Maa jeg spørge hvad er dit Navn ?»

«Staalir sagde han.

«Staalil Hvor det klinger kraftigt og smukt?» hun rødmede, stod op, og gik bort til Vinduet og gik ud. Det var nu fuldlys Dag.

Hun gik ud i Gangen. Haun standsede plud- selig, der hørtes en fremmed Stemme i Kjøkkenet, der spurgte om han kunde faa Kjøbmand Strøm i Tale. : Det var tidligt, men Strøm var altid tidlig paafærde. Han sad netop i Dagligstuen, og var færdig med sin Frokost. Han hørte der var en som spurgte efter ham, og kom ud i Kjøkkenet. Det var ingen anden end Kramkarlen, som var der. Gunhild havde plaget ham saa- længe indtil hun havde faaet ham til at gaa til Strøm, og trods Doktorens Forbud, prøve at faa se Staali.

«Skal du tale med mig, min gode Mand ?»

«Ja, jeg vilde gjerne det, og saa spørge til og se til ham som ligger syg her».

«Ah! det gaar ikke an. Men kjender du ham ?

423

«dar.

Aa vær's gud! kom ind nmed mig paa Kon- toret, og fortæl mig noget om ham».

Kramkarlen fulgte. Hilda stod og lyttede begjærligt til Ordenee Hun maatte høre hvad den Mand havde at fortælle. Hun ilede ind igjen til Staali at se til ham, og høre om han trængte til noget. Saa sneg hun sig atter ud, gik gjen- nem sit Værelse, og blev ståaende udenfor Døren til Kontoret, og lyttede Hun tænkte ikke paa, at det maaske ikke var saa rigtig gjort af hende at lytte det gjalt jo ham, ham !

Faa Ord af Samtalen undgik hendes af Kjær- lighedens skjærpede Øre. Hun hørte de vigtigste Træk af Staalis Liv mærkværdigt! var det ikke det jeg vidste, tænkte hun. Men da hun hørte Kramhandleren førtælle om Gunhild, om hvad hun havde lidt, hvilket skammeligt Be- drageri hun havde været Offer for, at hun var her, her i Byen, og var syg af Længsel efter at se ham — - da blev hun saa bevæget af sine modstridende Følelser, at hun neppe magtede at holde sig opreist Hun skjælvede fra Top til Taa, som et spædt Træ rystet af Stormen, og var nær ved at falde i Afmagt. Haun holdt sig oppe ved en næsten overmenneskelig Ånstrængelse. Hun kunde ikke gaa tilbage til hans Værelse nu. Hun vaklede ind i sit eget, laaste Døren, kastede sig ned paa Sengen, og brast i en krampagtig Graadi. Hun laa saaledes længe.

424

«Hvad græder du over? — Skam dig Hilda! Hilda! Græder du over hans Sundhed, hans Lykke? Er det ikke det jeg har bedet om, at han maa leve, at han maa finde igjen og for- enes med sin Elskede! Gud! jeg takker dig, du har hørt min Bøn. Hvor hun maa elske ham ! Hvad hun har udstaaet for hans Skyld - O, med Glæde vilde jeg lide alt for ham! Kan hun elske ham mere end jeg? Aldrig! Aldrig! Men hun elsker ham, hun er kommet til ham, hun maa være god Tak! Tak! Hvor han vil blive glad i at se hendet Tak! Tak! Hvor han vil hurtig glemme mig! Skuffelse! Han har aldrig tænkt paa mig. O, hin Nat i Storm og Kaulde, den var deilig, deilig! Jeg vil vinde ham, jeg vil kaste mig ned for hans Fødder, trygle ham om at elske mig! Skam dig! Skam dig! Hilda. Vil du nu gjøre ham og hende ulykke- lige? Bort! Bort! skrækkelige Tanke! Bort!

Hun er god og kjærlig. Hvor jeg vil elske hende! Hende tør jeg elske, hende er det ingen Synd at elske. Jeg vil føre dem sammen o, hvor jeg skal glæde mig i deres Lykke! Glæde! Hun stod op, badede sit Ansigt, ordnede sit Haar og sin Klædning og hun følte virkelig Glæde ved Tanken paa den Lykke hun vilde berede de Elskende, og være Vidne till Tænk, hvilken Lykke tor ham! Ædle selvfornægtende Kjær- lighed! Guds evige Afglands! Du har vundet den største, den herligste Seir, mod hvilken alle

425

Ærgjærrighedens, Stolthedens, Forfængelighedens Triumfer er for intet at regne! Skuffede Ind- bildninger imod at have vundet en Seir, der gjør os delagtige i Gud, der er Kjærlighed, og alle Tings Fylde! Sandelig, kun den evige Kjærlig- hed kan frembringe saadanne Undere! Og hun takkede Gud for sin Fred og Glæde.

Da hun var gaaet, laa Staali tilbage i dybe Tanker, og underlige Følelser. Hvor jeg er glad, jeg har reddet hende! Og hende, lader det til, har jeg nok, næst Gud, at takke for min Redning. Hun har taget sig af mig, pleiet mig, vaaget over mig. Velsigne hende! Hvad vilde der blevet af mig, uden hende! Jeg takker dig, du min frelsende Engell Han maatte græde, men i Glæde. Han havde ikke følt sig saa let og glad om Hjertet paa mange lange Aar. Han følte sig som nyfødt. Sygdommen havde bøiet hans Trods, og ligesom luftet ud i hans Sind. Han tænkte paa Gunhild og tilgav hende ja tilg av. Hvor trængte ikke han Tilgivelse og Glemsel af saa saare meget! Hvilket Liv han havde levet! Han gyste det skulde have en Ende! Han tænkte atter paa hende, som havde vaaget saa ømt over ham. Hvor han holdt af hende! Staali! Staali! hvorledes er det med dit Hjerte? Kan jeg andet end holde af og elske det Ædle, Gode, Skjønnet Hans Hjerte var atter blødt og aabent for det Gode. Det havde saa længe været et lukket Rum fyldt med urene, pestsvangre Dunster, nu var det aabent, udluftet,

426

og Skovduft, Blomsterange og Solskin strammede ind og fyldte det med Lyst, Liv og Glæde ! Jeg ved ikke hvorledes det vilde være gaaet, om ikke Gunhild var kommen nu eller, om Hilda ikke havde været saa ædel.

Der blev en Glæde hos alle i Strøms Hus. Men Staali maatte ikke forstyrress Dæmpet talte man til hinanden, om hvad man vilde gjøre for at føre disse to atter sammen. Hvor de vilde blive glade! Det var en vidunderlig Historie. Dette maatte være en herlig Pige, som havde trodset alle Farer, og ene var kommet, saa lang- veis fra, for at trøste og besøge sin Elskede !

«Herligt! Herligt!! mumlede Strøm — han för omkring som han havde travelt, men fik dog intet gjort eherligt! trofast Kjærlighed er endnu i Live. Hm! Aksel og Valborg! Sande- lig dette varmer mit Hjerter. Han saa inderlig fornøiet ud, at Kontorbetjentene hviskede til hin- anden : «hvad gaar der af ham i Dag? Han maa have gjort en heldig Spekulation han er jo som rent fra sig, og giver de mest modstridende Befalinger».

Doktoren kom, saa til Staali, og var overmaade tilfredss «Ah! alt vei ypperligt! Du kom- mer snart til at gag paa dine Ben Gut! Det havde jeg næsten ikke ventet migrs. Han gned sig fornøiet i Hænderne, han havde vundet en ny Seir, løst en vanskelig Opgave, syntes han.

⁸ ¹- ,.

Blomsterange Blomsterduft, ange dufte, aande.

427

Men han blev snart kaldt ned i Dagligstuen, og der blev indviet i Staalis Historie.

«pperligt ! Bedre og bedre! sagde han og skoggerlo «Og hun er her? Brænder natur- ligvis mest op af Utaalmodighed Jeg forstaar Nu, nu med behørig Forsigtighed haaber jeg hun kan faa se ham i Aften. Dog det er sandt! Brevet hør her, Frøken ! Jeg har en uind- krænket Tillid til dig som Sygevogterske, jeg beundrer dig rent ud sagt rødm kun ikke Gud skal vide, at du har megen Andel i ar det er gaaet san godt med ham! Han var i slig straa- lende Humør i Dag, at han mod sin Sædvane var snaksom.

eHør nu! han pikkede Hilda fortrolig paa Skulderen eher er et Brev til ham sagtens fra hende, kan jeg vide - lever ham det naar du finder det beleiligt i en god Stund og hør videre! Forbered ham med tilstrækkelig Forsigtighed paa, at han snart kan faa sin Elkede at se. Hvad! du blegner intet at frygte for. Jeg har, som sagt, ubetinget Tiltro til din gode Takt og Omhyggelighedt Adjø mine Venner! God Morgen! her staar jeg og sladdrer jeg maa sandelig afsted til mine Patienter».

«God Morgen! god Morgen! Gud velsigne dem, Doktor Lund» — lød det fra alle, da han gik. Hilda havde ved Doktorens Tiltale afveks- endet rødmet og blegnet, det stred inde i hende. Hun var neppe istand til at staz paa sine Ben.

428

Mod eren lagde Mærke til det, og tilskrev det Nattevaagen og Mangel paa tilstrækkelig Hvile.

«Stakkels Barn ! Du er overanstrængt. Glæd dig! nu er han efter Doktorens Udsagn udenfor al Fare».

Glæde sig, hun, Hilda! Skrækkelige Stillingi Glæden, der lyste paa alle Ansigter, de trøsterige Ord, alt rammede hendes Hjerte som den blodigste Haan, og voldte en ulidelig Pine. Dog kun for et Øieblik, san havde hun atter gjenvundet sin Fred og Glæde.

Hun havde kjæmpet og seiret. Men mente hun, at al Kamp dermed var forbi, saa be- drog hun sig paa det skrækkeligste. Hun fik føle det. Atter og atter kjæmpede hun mod disse Tan- ker, disse Følelser, denne Smerte, der truede med at overvælde bende. De veg vel tilside, men kom dog glimtvis frem igjen, og pinte hende, skyggede for Solen og Glæden, saa hun ikke saa andet end mørk spøgelsefyldt Nat rundt om sig.

Hun sidder atter ved hans Leie, og glæder sig over ham. Brevet! Brevet ! hun føler det som et levende Væsen bevæge sig i hendes Lomme. Hun gruer for det, som for et Rovdyr, der hvæs- ser sine Klør for at springe frem og røve og søn- derrive det dyrebareste hun eier. FEi er, tænker hun, eier jeg ham? Bort! fristende Tanke. Hvor han vil blive glad i at høre fra hende.

Han laa og stirrede paa hende, og var virke- lig saa nær ved at elske hende over alt i Verden, som han kunde blive. Det var næsten ikke andet

429

end Ordet, der skulde bære Kjærligheden frem, som manglede.

”Jeg har et Brev til dige lød det stille og blødt.

- Til mige ? sagde han forundret »hvem kan det vel være, som skriver til mig» ?

»Læs og see! sagde hun med et Smil.

Han læste, medens hun med ængstelig Op- mærksomhed iagttog Minespillet i hans Ansigt. Da han kom til Enden, og læste Gunhilds kjær- lige Ord, hendes inderlige Bøn til ham om at komme hjem, hendes Bøn til ham om at tilgive hende skjælvede hans Hænder, og han slap Brevet og græd! Hvor hun med eét stod for hans indre Blik, hans Ungdoms Ellskede, i al Kjærlig- hedens Glans !

Hun kjæmpede og l1ed.

Han vendte sit taarevædede Ansigt mod hende. Hun skalv, hvad vilde han sige? Han fandt det lettere at tale til hende nu. Han havde en ube- tinget Tillid til hende. Hvem kunde andet, som havde seet hendes trofaste Øine ?

Tilgiv! Jeg glemte mig selv jeg er saa bevæget — Herre Gudei Han begyndte at for- tælle hende af sit Livs Saga, for at forklare hende, hvad hun nu saa. Hun hørte ikke efter, han saa det paa hendes aandsfraværende Blik, og han taug beklemt. Han begyndte dog atter at tale til hende om Gunhild Hun afbrød ham nu blidt: »Jeg ved alte.

Hvorledes! Det er første Gang vi mødesse !

490

Af din egen Mund har jeg hørt om din Kjær- lighed til hende mange Gange, medens jeg sad her og vaagede ved dit Leieer. Der var en inderlig vemodig Klang i hendes Stemme. Han tiede en Stund, anede han noget af, hvad der foregik i hen- des Sjæl ?

>Ak, jal!l Jeg har vel nævnt dette Navn mange Ganges

-Du mente, at jeg var Gunhild, og kaldte mig næsten ikke andete.

Han rødmede uvilkaarlig ved Tanken paa, hvad han i Vildelsen havde ligget og talt om med hende.

-Du elsker hende sagde hun, hun blev forskrækket over sine egne Ord.

>Ja, af min hele Sjæl. Jeg har maaske ikke vidst, hvor høit jeg elsker hende, før nu i dette Øieblik. Jeg har en Tid lang været sørgelig for- blindete. g

xJeg ved dete.

»Er du alvidende Pige? . Hvorledes skal jeg forstaa dettee ?

rNeie sagde hun og smilte. Hun elsker dig ogsaa, og fortjener din Kjærlighedt Ikke sandt, du vil vende tilbage til hende, og lønne hendes tro Kjærlighedr ?

xDet vil jegl det vil jeg! Gid jeg kunde kaste mig for hendes Fødder i dette Øieblik, og sige hende, hvor høit jeg altid har elsket hende ! Gid jeg var hos hende, ogs

Hun afbrød ham, hun taalte ikke mere, om

4931

han havde vidst, hvor hvert hans Ord för gjennem hendes Hjerte som et forgiftet Spyd !

Hun er here sagde hun, neype heørligt, men maatte, for at undertrykke den voldsomme Smerte hun følte, staa op og gaa bort til Vinduet, hvor hun gav sig til at rette paa et og andet ved Gardinerne.

xEr jeg omgivet af Trolddom, eller drømmer jeg endnue ! udraabte han.

xIngen af Delener sagde hun, idet hun at- ter vendte sig mod ham, og lo »med mindre det er Kjærlighedens Trolddom du meners.

Var der et Stænk af Bitterhed i hendes Stemme? Jeg vil ikke bestemt negte det, Staali mente det, og han sagde i aandeløs Spænding :

Gud skal vide, hvilken inderlig Taknemme- lighed jeg føler mod dig! Næst Gud har jeg dig at takke for mit Liv hvad vilde der blevet af mig, om ikke du havde været? Men, kjæreste Pige, spøg ikke med mig i dette Øieblik! Jeg ved du er for god til at spotte over, hvad jeg har talt om i Vildelse, men hvad du nys sagde kan ikke være Sandhede han holdt træt inde. Hun var nu fattet, og havde atter seiret, da hun svarede :

»>Langt være det fra mig at spøge med dig i dette Øieblikk Gud bevare mig fra at spotte med den Kjærlighed du har talt om i din Syg- dom! Hvert Ord du har sagt er mig helligt, og for evigt dybt begravet i mit Hjerte! Ak !» hun holdt lidt inde, men fattede sig snart, og

432

vedblev eMen hvad vilde du sige, om jeg forsikrede dig, at det staar i min Magt, at lade Gunhild, hvad Øieblik det skal være træde ind til dig i dette Værelse, sund og rask og fuld af Længsel efter at kaste sig til dit Bryst?” Hun smilte.

Ak, dette er umuligt og dog, jeg ser det paa dit Ansigt, at du ikke kan bedrage mig».

«Gud bevare mig derfral Du har med Livs- fare reddet mit Liv, og mit inderligste Ønske er at vise dig min Taknemmelighed, efter ringe Evne, og se dig glad og lykkelig!l” Hun sagde dette med en Varme, han ikke før havde lagt Mærke til hos hende og hun sendte ham et Blik, som nok sagde mere end hun. vilde, og som han halv- veis forstode Hun vedblev atter: «Fat dig nu, forsøg at tage det roligt. Gunhild er her i Byen fat dig, og jeg skal fortælle dig noget om hvorledes dette er gaaet til».

«Gud evigt velsigne og lønne dig, Pigel hvorledes skal jeg takke dig for alt hvad du har gjort og gjør for migl Han var meget angre- bet, og aandede tungt. Hun saa det, og ilte med at give ham nogle styrkende Draaber, og en lædskende Drik. «Tak! Tak! jeg er nok ikke meget stærk endnu».

«Nei, nei, vil du nu høre?»

«Jda, jeg brænder af Længsel».

«Tag det roligttl Frygt ikker — hun iettede noget ved Puderne under hans Hoved — hvad var det? da hun bøiede sig over Sengen følte han

433

en varm Draabe dryppe paa sin Haand. Det var en forædderisk Taare, hun ikke kunde tvinge. Han glemte aldrig denne Taare. Hun vidste ikke, at Taaren faldt paa hans Haand, men hun følte at hendes Øine vare fulde hun vendte sig nogle Øieblikke bort, og fremviste atter sit blide, glade Ansigt. Hvilken Sjæls Kraft og Renhed hun eiedetl Hun fortalte ham nu lidt efter lidt, hvad vi allerede vide. Han græd, og velsignede hende! Hvor glad hun vari hans kjærlige Ord! Og atter hvilken Smerte der fyldte hende ! «Kan jeg saa snart faa hende at se «Taaler du det endnu? Vent lidt jeg tør ikke før jeg har raadført mig med Doktoren». Hvor hun er omhyggelig for mig tænkte han. Hun viste at Gunhild nu maatte være kom- men. Thi det var bestemt, at hun i al Stilhed strakst skulde hentes, or bo der indti han var saa frisk, at de Begge kunde følges hjem. Hun

havde ikke endnu seet hende. Nu ilede hun ned i Dagligstuen, hvor hun vidste hun var. Men

hun betænkte sig. Jeg vil se hende første Gang alene paa mit eget Værelse, tænkte hun. Hun gik ind, ringede, og bad den intrædende Pige hilse, at hun ventede paa den Fremmede. Hendes Hjerte bankede voldsomt, og hun skalv i Forvent- ning. Hvorledes hun mon ser ud? Strakst efter traadte Gunhild ind, og hilsede.

Da disse to Kvinder stode Ansigt til Ansigt var deres første gjensidige Tanke: hvor vakker! Begges hele Figur var fuldendt skjøn, men Gun-

494

hild var meget høiere. Hildas Ansigt var noget blegt, men fint formet, med klare, trofaste Øine, der aabenbarede hendes rene Sjæl, og over hendes hele Væsen var 1 rigeligt Maal udbredt dette ube- skrivelige noget, man kalder Ynde. Hendes Skjøn- hed var ikke af den Slags, som overvælder ved første Syn, og saa ofte hurtig blegner, den drog i Længden, man faølte, at dette Ansigt vilde man elske mere og mere hver Dag som led.

Gunhilds Skjønhed var mere straalende, gik mere paa ved første Syn, tabte sig derfor ikke. dertil var der for stor Hjertens Godhed i hendes Ansigt, for dyb en Glans i hendes glim- rende kjærlige Øine.

Hvor Hilda syntes hun var herlig som hun stod der frisk og skjær af Ansigtsfarve, med lidt rødt. i Kinderne, og med glædestraalende Øinet Hun havde jo nys hørt, at Staali var reddet, og, at hun snart skulde faa ham at se. Hendes klædelige, nette Telemarksdragt frem- hævede fortrinlig hendes veldannede Figur. Hilda var saa indtaget i hende, at hun kunde have om- favnet hende. Sandelig denne Pige er god og skjøn, intet Under at Staali elsker hende, tænkte hun !

Hun bød hende en Stol, og hilste hende vel- kommen. eBare nu Doktoren kommer, saa faar du vist tale med Staali hvor han vil blive glad ! Gunhild rødmede uvilkaarlig.

Forunderligt! Disse to Kvinder, som nu saa hinanden første Gang havde ikke været sammen

495

mange Øieblikke førend de holdt af hinanden, og det var som vare de gamle kjendte Venner. Gunhild fattede snart fuld Tillid til Hilda, og talte med hende uden Forlegenhed og Forbehold. Hun havde saa Imeget at spørge om angaaende Staali, og her havde hun fundet en, som fauldt forstod hende, og gjerne besvarede alle hendes Spørsmaal: Hvad kjærere kunde Hilda tale om, end Staali? Hun blev ikke træt, og fortalte med megen Varme og Inderlighed den hun for- gjæves prøvede at dæmpe, for ikke at røbe sit Hjertes hemmelige Kjærlighedi Men Gunhild mærkede ikke noget, hun elskede Staali, og han var i hendes Øine saa god, kjærlig og fuldkom- men, at hun fandt det ganske i sin Orden, at ogsaa andre syntes det.

Hilda fortalte om, hvorledes Staali havde red-

. det hendes Liv, og hvor omhyggelig han havde

sørget for hende. Hun fortalte om Staalis Syg- dom, om hvorledes det i hans vilde Feber-Fantasier

ret var kommet frem, hvor inderlig han elskede

hende. Hvorledes han lange Stunder havde ligget med hendes Haand i sin, kaldt hende Gunhild,

) og givet hende alle de kjæreste Navne! Hilda ' var saa glødende, saa bevæget, at det ikke undgik

Gunhild, og hun undrede sig derover. Jeg maa tilsta Sandheden, der rørte sig ubehagelige Fø-

lelser og Tanker i hende Hun saa saa levende

den Situation, som Hilda udmalede med kun altfor

stærke Farver, at det smertede hende. Hun havde

nuvenlige Tanker om denne Kvinde, og om Staali 287

496

det var bare et Øieblik fy! uværdige Tanker! skammelige Tanker! bort! bort ! sagde hun til sig selv. Hvor maatte hun ikke takke denne Pige, som havde vaaget over og pleiet hendes Elskede saa omhyggelig og tro! Denne Tanke greb hende saa heftigt, at hun glemmende alle Hensyn kastede sig til Hildas Bryst, omfav- nede hende sTak! tusinde Tak for al din Godhed mod Staali le Hun kjærtegnede Hilda saa voldsomt, at det gjorde ondte Hun takkede atter og atter, og græd.

Hvor hun elsker ham! tænkte Hilda, og løste sig blidt ud af Gunhilds Favntag. Da sansede Gunhild sig, hun blev skamfuld, og sagde: »tilgiv mig! Jeg glemter det kom bort i Graad for hende.

Gud velsigne dig le sagde Hilda rintet at] bede om Forladelse for. Hvor deilig er Kjærlig- - hedent Hvor glad jeg er i at du kom, at jegl lærte dig at kjende! Hvor lykkelige I vil blivel med hinanden! Og sandelig I fortjener det, I har Begge lidt meget for Eders Kjærlighed.

Hvor de havde meget at tale med hinandenl om disse To! Tiden forløb hurtigt idetmindste for Gunhild hun syntes næsten det var som havde hun Staali ved sin Side, saa klart gjenspei- lede Hildas Fortællinger hende Staalis Væsend saaledes som det stod for hendes Sjæls indre Øie 1 stort, stærkt og skjønt !

De kaldtes nedt Doktoren var der, havdd: ållerede seet til Staali, og fundet alt tilfredsstil-

437

lende, men han vilde ikke reise før han havde seet Gunhild »Heltindene som han udtrykte sig. De kom ind Haand i Haand. Doktoren blev staaende i Taushed og beundrede Gunhild. ”Sandelig! Staali har ingen slet Smag!

Hjertelig velkommen, Barn ! han greb hendes Haand, hun rødmede og slog Øinene ned — &intet at rødme over, Barn — dog hvad siger jeg !

Du er jo næsten ligesaa høi som jeg. Rødm ikke, trofast Kjærlighed behøver man ikke at skamme sig ved sandelig, det er ogsaa en herlig Gaut, lader det til været lidt paa Vildspor, kanske nu har du ham igjen — tak Frøkenen derfor ! Næst Guds Hjelp, skylder du hende hans Frelse - Hm! ja de har reddet hinanden disse To. Nu skal du snart fad se ham, og bliver han ikke øieblikkelig rask, naar han ser dig, Pige, saa fortjener han ikke at leve saa vil jeg oprigtig fortryde, at jeg har gjort mig sam megen Umage med ham« — Doktoren klappede hende paa Skuld- ren, og lo, han var i slig godt Humaør.

Man kappedes om at vise Gunhild Kjærlighed og Opmærksomhed. Og al denne Venlighed og Velvilje aabnede hendes Hjerte, frigjorde hendes Væsen fra al Tvang og Forlegenhed, saa hun følte sig næsten som hjemme, og talede med dem, bevægede sig mellem dem med en naturlig nde, Beskedenhed og Utvungenhed, der henrev alles Hjerter. Det var næsten som var hun født og opdragen i deres Kreds.

Ypperligte sagde Doktoren - »pperligt !

438

Ædelt helt igjennem, det kan man se ved første Øiekast dette er et Drama, ikke opfundet af en Digters overspændte Fantasii men med Livets falde, friske Pulsslag gjennem alle Aarer! San- delig, vor lille Heltinde hvad siger jeg — store skulde jeg sagt fortjener at hæves til Skyerne, at bære paa Hænder !l

»Og tænk, Doktor, alt hvad hun har udstaaet ! Jeg gyser ved at tænke derpaa — sagde Fru Strøm, og tørrede sine Øine.

»Denne Skurk, der saa skammelig har bedraget hende, jeg skjærer Tænder, naar jeg tænker derpaa sandeligen, han fortjener at radbrækkes ! - sagde Strøm.

«Hm1 ja, hun har lidt meget, det har adlet hende, ser vi ægte Guld luttres i Ilden hun straaler jo saa det formelig blænder mine Øine — hun fortjener Lykken, den vorde hende mangfoldig til Del som Præsten siger hendes og hans Skaal !» sagde Doktoren rent begeistret.

«Den Skaal tømmer jeg til sidste Draabe» sagde Strøm — eog af ganske Hjerte ønsker jeg dem langt Liv og stor Lykke !»

I al denne Jubel sad Gunhild og Hilda ved hinandens Side paa Sofaen, og hviskede med hin- anden om Staali. Det lod til at al Hildas Kjær- lighed til Staali var gaaet over paa Gunhild. Hende er det ingen Synd at elske, tænkte hunr, og naar hendes Følelser ved Tanken paa Staali overvældede hende, saa kjærtegnede hun Gunhild,

- g

439

kaldte hende sin kjære Søster, og trykkede hende til sit Hjerte !

Doktoren tog Afsked. eJa, ja, Frøken Strøm ! hun tænker naturligvis bare paa ham, og kjeder sig tildøde her mellem os Staali var forberedt, hørte jeg de er udmærket, som sagt nu kan de, naar de vil, følge hende op. Lev vel! Lev vel.»

Det var blevet Aften næsten uden at nogen mærkede det. Hilda fulgte Gunhild til sit eget Værelse. «Her hos mig skal du nu bo. Her vil vi hvile sammen, glæde os sammen».

Gunhild takkede hende bevæget, og græd.

«Saa maa jeg ind, tænde Lyset og sige Staali at du kommer».

«Tak ! Tak ! for alt hviskede Gunhild.

Hilda gik ind til Staali, tændte Lys, og ordnede i Værelset. Nu er her hyggeligt, tænkte hun, ja vist, hvor han er, er hyggeligt hvor deiligt var der paa hin nøgne Ø i Storm og Mørke! Maørkel aldrig er nogen Dag forekommet mig saa venlig og lys!

«Kommer hun ? sagde Staali.

«Strakst! Strakst!s hviskede hun han tænker bare paa hende ja, ja saa sk al det være! tænkte hun. Den var der atter

denne Smerte, den overtaldt hende som et Rovdyr, hun værgede sig, slog det til Jorden, gjennemborede det, knuste det, men det rasende Dyr vilde ikke dø! Hun maatte vende sig bort for at skjule sin Bevægelse e«Farvel! Farvel!trz4 sagde hun

440

ved sig selv «Farvel for evigt! Nu er jeg dig fremmed, saa skal det være, du er herefter hendes, hendes alene - men dit Billede, som for evigt er indpræget i mit Hjerre, vil jeg elske og smykke, jeg [kan ikke andet!ts Hun vendte sig atter mod . ham rolig og blid: «Nu skal jeg hente hende, er du ogsaa fattet? tag det med Ro, du er endnu. svag, husk paa det !»

Ja, ja, velsigne dig for alt, hvorledes skal jeg takke 'dig før'al din'Godhed!»

Hun lod som hun ikke hørte hans taknemme- lige Ord, eller saa hans kjærlige Blik, der hvilte paa hende; men skyndte sig ud.

Saa, kom nu!» sagde hun til Gunhild og ledede hende til Døren til Staalis Værelse. Gun- hild skalv i glad Bevægelse, og Hilda følte det. Hun aabnede Døren «Se saa, smut nu ind !»

«Følger du mig ikke ?-

«Nei, nei, nu skal du have ham alene!» sagde Hilda, lo, skjøv hende ind, lukkede Døren, og gik tilbage til sit Værelse.

Overvældet af sine Følelser sank hun sammen, og græd. Det var hende som Solen gik ned, hele Verden lukkede sig over hende, svøbte sig om hende som et kvælende, tykt Mørke, og hun foølte sig levende begravet. Hun skreg i Rædsel.

«Men Kjære, sidder du i Mørke? sagde Moderen, hun kom med Lys. !

«Jeg følte mig saa træt og søvnig, og vilde forsøge at blunde nogle Øiebliks sagde Hilda

(

441

stammende, og fattede sig saa godt hun kunde Lyset skar hende i Øinene. «Det er at vente, Barn, at du er træt» sagde Moderen sknu gaar jeg igjen, jeg vilde bare hente denne Bog men skal jeg ikke tænde Lyset?» «Nei, neil» «Er hun hos ham? Javist!t Naar hun nu kommer, saa kom Begge ned i Stuen». 'Ja, kjære Moder !s — sagde Hilda.

XX. Han kava i myrke Villa, Aa kjende seg bunden aa vond Elskhugen tala dei Or mæ Velli Åa alle dei Baandi rouk sund — Paa villande Hei Kom heim! Kom heim! For naa blømer Blomen i Dalen ! Aa Trolhamen løystes af Guten, Han kjende seg friske aa rein, Aa Jenta hjala fraa Nuten: Kom heimatte, ver ki sein! Paa villande Hei Kom heim! kom heim ! For naa blømer Blomen i Dalen !

Gunhild blev staaende en Stund stille, og saa paa ham. Hvor han saa medtaget ad! Men hvor hyggeligt her var i dette Værelset Det er Hilda, tak! tak! tænkte hun. Saa bleg som han er, og Mager, men samme velsignede, kjærlige Glans i hans Øine som hin Sommerdag tak! tak!

! F⁶

442

+ hun ilede fremover kastede sig til hans Bryst og kjærtegnede og kyssede ham lidenskabelig, og græd. Og han græd og lo paa en Gang. Saa vakker som hun nu var tyktest han aldrig at have seet hende. Nei, hvor hun er varm og deilig! Ingen som hende, tænkte han, gjengjeldte svagt hendes Kjærtegn, men magtede ikke at faa et Ord over sine Læber. Det gjorde da heller ikke hun, men deres Øine og Miner talte et Sprog, der ikke kunde misforstaaes. De havde gjennem Kamp og trid vundet hinanden anden Gang.

«Tak! Tak! at du kom!» - hviskede han sidst.

«O, at du lever og aander og elsker mig endnu! Hvor jeg er glad ! hulkede hun.

Hun reiste sig, og sad paa Sengekanten, han holdt begge hendes Hænder i sine. Lænestolen, hvor Hilda havde siddet og vaaget saa tro ved Dag og Nat, stod tom.

«Nei, ikke saa» hviskede han sesæt dig der i Stolen, lad mig saa holde dig i Haanden saa ak! raaledes har jeg drømt dig at sidde, og talt til dig mange, mange Gangen.

eOg det har været Hilda!» sagde hun høit.

Ak! Hvilket uudgrundeligt Dyb det menne- skelige Hjerte er!l Hver Gang vi tror at have loddet Bunden, finde vi pludselig endnu et Dyb, vi ikke anede var der. Gunhild fandt nu med ét en nvenlig Følelse mod Hilda paa Bunden af sin Sjæl — men gyste strakst over sig selv, heg- nede. ikke om den, men rev den op.

i ⁶¹⁰g

443

Forstod han hende? Maaske.

«Ja, ja sagde han ehende var det. Og hende maa du takke paa dine Knæ! Havde ikke hun været, saa havde vi aldrig oplevet denne Time!»

«Sandt! sandt! Hvor hun er god!ls Hun saa sig atter omkring i Værelset «Og saa hyg- geligt som du har det i alle Maader !»

«Jar sagde han atter Hilda at takke fors. Hvor varmt han taler om hende! tænkte hun, ak ja, hun fortjener det ogsaa. Tak ! Tak!

Hvor meget de havde at tale med hinanden om! Afbrudte Sætninger, Hentydninger — som inden anden vilde have forstaaet Graad, Kys og Smil, ja saaledes var det. De vare saa helt opfyldte af hinanden, at de sansede hverken Sted eller Tidi Nede ventede man forgjæves med Kveldsmaden paa Hilda og Gunhild.

Moderen maatte atter op paa Hildas Værelse. Hun fandt hende liggende fuldt paaklædt paa Sengen i tung Søvn. Stakkels Barn ! hun er saa træt, jeg nænner ikke at vække dig nu; velsigne dig! Moderen gik igjen ganske stille. Hun maatte da ialfald se til, at Gunhild kom ned og fik Aftensmad. Hun gik ind i Staalis Værelse, og blev næsten ærbødig staaende ved Døren, der laa han og holdt hendes Hænder, og de hviskede

ivrig med hinanden. Hvilke deilige Børn! tænkte hun, det er næsten Synd at forstyrre dem. De mærkede hende heller ikke før hun talte, da rød- mede de, og han slap hendes H:ender.

I ¹¹⁶ ¹ % ¹

444

«Undskyld mig, Børn! Men du maa virkelig komme ind og faa din Aftensmad !»

«Tak ! Tak ! jeg er aldeles ikke sulten».

«Snak, Barn ! Gaa du ned og spis !»

«Jeg vilde gjerne blive hos Staali i Nat. Faar jeg Lov ?»

«Javist! Javist! Hilda vil være dig saa tak- nemmelig. Stakkels Barn! hun er saa træt, og er sovnet fuldt paaklædt. Jeg nænnede ikke at vække hende».

«Nei! nei ! lad hende sove!» udbrød Begge.

«Lad det være saa. Jeg skal sende Pigen op med Mad til dig. Hilda tænker jeg vist har ordnet alt, hvad han behøver til Natten. Lad mig se — ja, jeg vidste det nok, hun er altid saa omtænkt, kjærlig og hyggelig. Hvor jeg staar og sladdrer, og forstyrrer Eder! Gud velsigne Eder, kjære Børn! God Nat! God Nat!

«God Nat! God Nat !»

Pigen kom strakst efter op med Mad, men Gunhild kunde ikke spise. Hvor salig henrandt ikke Timerne! Da Dagen smøg sig ind gjennem Ruderne og hilste dem, sad de endnu og hviskede, og vare ikke paa langt nær færdige. Naar kunde de blive færdige med at elske hinanden? Aldrig, aldrig !

Det gik som Doktoren havde ment. Staali kom sig til hver Dag, som ved et Under. Han gnnde snart sidde oppe, og gaa omkring i Værel- set. Kunde han andet end leve op igjen, han, som nu var omgiven af saa megen Kjærlighed !

Hilda kom sjelden ind til Staali nu. Hun* havde helt opgivet sin Plads til Gunhildi Hun elskede Gunhid med en overstrømmende Kjærlighed, og kaldte hende ikke andet end sin kjære Søster. Her var saa meget nyt at lære kjende for Gun- hild, og Hilda underviste hende som en ældre Søster en yngre. Hun viste hende alle sine Sager: sine Bøger, Musikalier, Tegninger, Broderier o.s.v. forklarede det hele for hende; læste, sang, spillede for hende. Hvor Gunhild var hende tak- nemmelig for alt det "g og vakre hun fik høre, se og læse !

«Syng med mig» bad Hilda. Gunhild var i Begyndelsen undselig. «Kjære gjør det, lad mig høre din Stemme». Gunhild gjorde det, i Først- ningen lavt og famlende, men sidst fyldigt og klart og hun havde en vakker Stemme. »Men kjære! du synger jo rent fortræffeligt! Synger du ofte hjemme? eJar, Kjære syng mig nogle af de Sange I der synger?» Gunhild vilde ikke till Det var ikke noget at høre paa de Sange, mente hun. Men Hilda nødede og bad saa længe, at sidst maatte Gunhild till Hun kunde en hel Maængde Folkesange, hun og Staali havde saa ofte sjunget sammen. Og hun sang nu flere af disse underligt gribende telemarkiske Folkeviser, med de inderlig vemodige, længselsfulde, lokkende

Toner, og det oftest hemmelighedsfulde, sorgtunge Etftter-Stev. Hilda var henrykt. eAa nei! Aa nei! saa

146

vakkert du synger ! Saa deiligt, blødt og vel- klingende Ordene l1yders».

«Synes du det» sagde Gunhild glad, ejeg er ræd du ikke synes om mit Maal».

eAk jol jot Du taler meget penere end jeg. Dit Sprog klinger saa paa en Gang kraftigt og blødt, inderligt saa jeg kan ikke undtrykke det jeg mener, men dit Sprog gaar mig saa lige til Hjertet».

Gunhild var kommen paa Glid, og var inder- lig glad i at Hilda syntes om disse Sange, som havde været hendes Bardoms og Ungdoms Traøst, Lykke og Glæde. Hun sang nu Visen om Aaro- liljar disse udødelige Strofer til trofast Kjær- ligheds Pris. Hilda græd, og var saa greben af Indholdet, som kun altfor godt passede paa hende gelv, at det varede længe inden hun vandt at fatte sig.

«Hvilken herlig Sang! Du maa lære mig den!s Og hun lærte den, for aldrig mere at glemme den.

«Jeg maa lære Melodierne ogsaa af dig». Og Gunhild sang nu fore, Hilda smaanynnede efter, og famlede Tonen frem bortover Pianoets Tagenter. Gunhild havde en lærvillig og tak- nemmelig Elev, det varte ikke længe før Hilda spillede og sang en hel Del Folkemelodier, hun var aldeles henrykt i disse deilige Toner, og Gun- hild syntes, at nu først kunde hun selv rigtig gkjønne hvor vakre de var.

Saa maatte Gunhild sidde lange Stunder og

447

foresige hende Ordene, medens Hilda nedskrev Folkesangene for ikke at glemme dem. Og Gun- hild gjorde det mere end gjerne, først var hun glad i at vise Hilda en Tjeneste, dernæst glædede det hende saa inderligt, at Hilda syntes saa godt om hendes egne, kjære Sange.

«Men du skulde høre Staali synge sagde!» Gunhild.

«Synger han saa vakkert ?

Aa jal aa ja! Det vakreste du har hoørt».

«Det kunde jeg nok vide! Aa, naar han nu bliver saa frisk, at han kan synge for os!»

«Ja, ja og saa digter han Viser ogsaar hviskede Gunhild.

Aa nei da! Kan du nogen af dem?»

«Nei han vilde ikke lære mig dem. Men jeg fik somme Tider se en stor Bog han havde med skrevne Sange, og mange ved jeg han selv havde digtet. Ellers var det nu mest Stev han digtede» hviskede hun igjen.

«Stev hvad er det ?»

«Saadanne smaa, korte Vers».

«Du kan nogle ?

sSaa mange du vili Naar vi sstevgjast», som de kalder det hjemme, saa kunde ingen binde mig».

«Stevgjast», forklar mig det ?

Ja, jeg kan ikke saa godt sige dig det. Naar vi var sammen Gautter og Jerter, saa sang vi hver sit Vers eller Stev, spurgte og svarede hverandre. Men ingen kunde staa sig for Staali,

448

naar han ikke kunde noget gammelt Stev, som passede sig, saa gjorde han paa staaende Fod Stev, saa fort, saa fort vi kunde svare ham».

«Aa nei, nei ! det maa være morsomt !

«Ja.

«Syng mig nogle Stev ?»

Gunhild sang :

«Aa alli, alli ex Guten gløymer,

Meg trufast eg 'n i Hjarta gjøymer

Naa hev' han reist meg so langt ifraa,

Eg fær han vist alli mei aa sjaa !

Hvad var det? Gunhild kunde ikke begribe det, Hilda skjulte sit Ansigt i Hænderne og græd. Havde hun vidst, hvor det Stev passede paa Hilda! Haun vidste det ikke, men bøiede sig ned til hende, og hviskede: sedet Stev har jeg gjort gelv». Hilda løftede sit taarevædede Ansigt mod hende og sagde: «hvor det var gribende vakkert 1» Gunhild rødmede. Saa sang hun en hel Mængde Stev for Hilda, og hun lærte dem med forunderlig Lethed.

«Naar Staali bliver helt frisk, skal vi stev- gjast, saa skal du faa høre hvorledes det gaar til» sagde Gunhild.

«Hvor det vil blive morsomt !»

En Dag blev Gunhild meget forundret og glad ved, at se sin Broder sammen med Kram- handleren træde ind. Saa fik hun spørge hjem ; hun var saa hjertelig bekymret for Torbjørg, det var den eneste Sky paa hendes Lykkehimmel. Nu ja, Torbjørg var mest ude af sig selv af

⁸i (g 1

4+49

Sorg, det var vist, og hun havde saa længe bedet paa Tolleiv, at han sidst maatte give efter, og lægge i Vei for at finde Gunhild og Staali og om muligt, bringe dem tilbage. Thi Torbjørg følte sig sikker paa, at Gunhild var reist til Bergen, som Brevet havde bedet hende gjøre. Han havde altsaa reist, men havde vanskeligt nok for at finde frem. Og endnu vanskeligere for at opsøge Staali i Byen. Da havde han til al Lykke truffet paa Handelskarlen, som kunde veilede ham og fortælle det Hele. Og saaledes var han nu her, og bad indstændig Gunhild at ile med Hjemreisen. Torbjørg sørger sig tildøde, om du ikke snart kommer. Det var nu ikke muligt endnu, saa svag som Staali var, og ham vilde hun naturligvis paa ingen Maade reise fra. Det blev da besluttet, at Tolleiv allerede næste Dag skulde tiltræde Tilbagereisen, og ile saa meget som muligt at bringe Torbjørg de glade Tidender, og Bud om, at Staali og Gunhild straks kunde ventes etter.

Hvilken Glæde der var i Strøms Hus, da Staali første Gang kunde møde nede i Dagligstuen, og alle kunde være sammen! Hvor de beundrede hans ædle Ansigt, og staute Skikkelse! Som de takkede ham, og han ikke mindre dem! Strøm drak hans Skaal sammen med Doktoren, og svor paa, at det var den gladeste Dag i hans Liv, «næst da jeg havde Bryllup med dig» sagde han, og kneb sin Kone i Kinden.

450

Fru Strøm græd af Glæde, og stellede om «sine kjære Børn» — som hun kaldte dem.

Hilda havde saa travelt med at hviske til Gunhild, og lo. Det lod til hun søgte at overtale hende til noget. Og da det havde lykkedes at overtale hende, hviskede de endnu ivrigere, og og gjorde hemmelighedsfulde Forberedelser. Staali maatte slet ikke faa noget at vide om dette. Men Moderen og Faderen indviedes af Hilda i Hemme- ligheden. Det var da hverken mer eller mindre end, at Gunhild og Staalis Forlovelse skulde feireg med en liden Fest, før de reiste. Dog Strøm, den Sjælm, kunde ikke holde Mund, men fortalte Doktoren det, og han svor straks paa, at han vilde være med! Ellers havde Gunhild ud- trykkelig betinget sig, at ingen Fremmede skulde indbydes — hun var selv ikke videre glad i dette, men gav efter, da hun saa, hvor inderlig Hilda ønskede det.

Staali blev nu næsten en hel Dag, under de mest forunderlige og meningsløse Paaskud, af Hilda og Gunhild, holdt paa sit Værelse. Til- sidst, da han endelig vilde ud og se, hvad de havde fore, lakkede Gunhild Døren idet hun smut- tede ud, og laasede den af. Staali var nu Fange, og maatte selv se til hvorledes han bedst skulde fordrive Tiden. Sidst aabnede Hilda hans Fængsel. eKom nu ned!s Han truede ad hende, og 1o.

eMen tag da paa dig en anden Frak, Menneske l «Nu dal lhvad staar paa ?»

451

«Hys! Fremmede nede».

«Saa gaår jeg heller slet ikke neds.

«Jeg spøgte bare. Slet ingen Fremmede; Men Far og Doktoren vil endelig have sig en Toddy og lun Passiar, siger de, før du reiser».

«Saa han tog' paa sig en anden Frak og Støvler.

«Og såa lad mig sætte disse Blomster i Knaphaullet dit se saa ah! Sløifen sidder ikke ret, den maa jeg ordne. Du er da skræk: kelig ubehændig i at klæde dig paa, Menneske Is

Han lod hende smilende gjøre som hun vilde

«Kan vi saa gaa ?

Aa jå, sæt nu dit gladeste Ansigt op, saa kan du til Nød gaa ans.

Men, hvor forbauset blev han ikke, da han kom ned ikke i Dagligstuen, men Storstuen ! Alt var pyntet og festlig tiistelt. Og Gunhild straalede i nye Klæder og med Blomster i Haaret. Hilda havde pyntet hende, trods hendes Modstand.

«Velkommen ! Velkommenls lod det Htaali blev rent forlegen; han forstod ikke, hvad dette skulde betyde.

Han saa Kramhandleren, som sad der ogsaa temmelig forlegen, men glædede sig ellers ikke mindst over Gunhilds og Staalis Lykke. Strøm havde endelig villet have denne Mand med, og deri var ogsaa alle de andre enige. Kramhandle- ren havde spillet en ikke saa ganske ubetydelig Rolle i dette Livs-Drama.

Se, der har vi Kjæmpen en ren Goliat 29

452

— lad mig føle din Puls, Gut! Ah! skam dig hvorledes kan din Puls slaa saa roligt i Nærheden af en saadan Skjønhed og Ynde ! kold ! for- tjente ikke at blive frisk igjen» sagde Doktoren, rystede hans Haand, og 1o.

Lysene tændtes og man gik tilbords. Staali og Gunhild i Høisædet ved hinandens Side. Dette var dem uvant og ukjendt Stas og Skik, og de var temmelig forlegne. Men deres H,erter svul- mede af Glæde og Livslyst. Gunhild var virkelig den mindst forlegne af de tov Hvad hun nys havde udstaaet, Glæden over hendes nuværende Lykke, lagde over hendes Væsen en Kraft, en velgjarende Ro og Bestemthed, som fortræffelig harmonerede med hendes staute, høie Skikkelse.

«Ypperligt! Ypperligt! sagde Doktoren — sestautere Par skulde man aldrig have seet Naar Enden er god er alt godt Prøvelser, Fristelser har man bare godt af som Præsten siger».

Glæden lyste fra alle Ansigter, og alle var af Doktorens Mening, især hvad første Del af hans Udbrud angik. Strøm reiste sig, Glassene fyldtes, hver greb sit, og Kramhandleren skyndte sig med at tømme tilbunds, saa man atter maatte fylde Glasset, hvilket han atter tømte, uden at bie efter Strøms Tale.

Den var virkelig heller ikke meget at bie efter, naar man båre tog Hensyn til Ordene. Han talte nog et om, at «han skulde forkynde Staalis og Gunhilds høitidelige Forlovelser og meget

459

om eat dette var den gladeste Dag i hans Liv ligesiden han havde hørt sin egen Forlovelse for-

kynde» hvad ingen tvilede paa, som saa hans inderlig fornøiede Ansigt talte saa om denne Staali som havde skjænket ham hm!

en Datter hm ! ja Datter anden Gang» og sluttede med, at det var den gladeste Dag i hans Livs ede Forlovedes Skaal!»

Glassene fyldtes atter, og nu lod Kramhand- leren sit staa. Doktoren reiste sig og begyndte med eat dette var et af de vanskeligste Tilfælde han havde behandlet i sin Læge-Praksiss — hm ! Han talte om «at vinde Seir» «faa Bugt med» at det skyldtes især Frøkenen, esom han nærede Respekt for som Sygevogterske, og en ubetinget Tillid til havde aldrig seet hendes Mage» talede saa om, «at Staali var frisk som en Fisk at han var særdeles glad over, at det var bleven ham forundt at hjelpe til disse ypperlige Resultater gratulerede dem saa, ønskede dem langt Liv «og det var, hm! ja, det var da rigtignok vist, at det var ypperligt hm ! altsammen, Skaal !

Staali syntes han maatte sige noget, og takke alle disse velsignede, gode Mennesker. Han reiste sig, greb sit Glas, og begyndte stammende, og meget forlegen at tale om, «at han aldrig havde ventet at opleve saa glad Dag i sit Liv, at han ikke kunde fuldtakke sine Venner, allesammen» han blev varmere ved at se bort paa Hilda, og han vedblev mere og mere flydende — eat først

454

og fremst vilde han takke Hilda, som havde vaaget over ham og pleiet ham saa kjærlig og tro ved Dag og Nat. Han kunde aldrig glemme hende, vilde ønske og nedbede Guds rige Vel- signelse over hende Dernæst vilde han takke Strøm og Frue for al den hjertelige Velvilje og Opofrelse de havde vist baade ham og Gunhild — han kunde aldrig gjengjelde dem det — han takkede Doktoren, som havde gjort sig saa megen Umage med at gjøre han frisk igjen — Alle sine Venner takkede han af ganske Hjerte, men først og sidst Hilda, rent begeistret udbrød han tilsidst: «Gud ved hvad der var blevet af mig, om ikke hun havde været! om ikke 1 alle havde været hjertelig Tak for mig og Gunhild ! alle vore Venners Skaal !

Der blev en Jubel og Haandklap.

«Ypperligt! Ypperligt!i» sagde Doktoren «godt, enda den Skjelm satte mig sidst paa Listen af sine Venner vent1 det skal jeg nok betale dig, min store Goliat!» Han skoggerlo, som var hans Vis, naar han rigtig var i sit Es, og strøg sig over. Hagen.

Man stod fra Bordet. Og Hilda maatte spille og synge lidtt eHan maatte have noget Musik» ftorsikrede Strøm «det havde han ogsaa havt hin Dag, da han forlovede sig, og og - det var saa bra» Hilda var meget bleg, og skjælvende, men sang og spillede dog nogle lette Stykker. Doktoren kunde ikke afholde sig fra at akkompagnere hende med en Brummen — han

455

beundrede hende jo saa som Sygevogterske ! Hilda afbrød pludselig, fattede sig ved en voldsum An- srengelse — «Nei, Doktor ! de skulde høre hvor vakkert Gunhild synger! Hun har lært mig mange af sine Folkesange og Melodier».

«Synger hun ogsaa! Bedre og bedre! Da faar hun sandelig synge noget for os, og du Hilda, maa akkompagnere hende paa Pianoet».

Fru Strøm havde hørt nogle af Gunhilds Sange og Toner, og de havde rørt hende til Taarer. «Ak! jar sagde hun s«syng noget for os, Barn! Det er saa deiligt, og gaar saa inderlig til Hjertet».

Gunhild hviskede til Staali: «Er du istand til at synge med mig ?» Ja, han mente da det.

«Faar jeg Lov, Doktor! at hjelpe Gunhild lidt med Sangen ? sagde Staali smilende «hun var vant til at synge sammen med mig i de gamle, gode Dagen».

eHvad! nu skal man ogsaa høre, at den lange Laban synger! Det blir vel en Sang derefter — Dog, sandelig! har du sat dig i Hovedet endelig at ville kildre vore Øren med din Brumen, saa ved jeg rigtignok ikke hvem der skulde være istand til at hindre Bjørnen» sagde Doktoren, og skoggerlo.

Og Gunhild og Staali sang nu nogle Folke- viser, hans stærke, rene, «ypperliger — for at bruage Doktorens Stikord - Mandsstemme har- monerede atter eypperligtr med (gunhilds bløde

inderlige Toner saa de alle vare aldeles hen- rykte af Glæde og Beundring.

Strøm forsikrede: eat han kunde føle hvor- ledes Hjertet hm! — smeltede i ham hm ! som Voks i en Lysflamme!» hvad der bragte Doktoren til at føle hans Puls.

Doktoren paastod, idet han rømmede sig væl- digt, og snød sin Næse, «at han akkurat havde det som et Barn, der er i Begreb med at faa Tænder, og kun hans Smule Filosofi afholdt ham fra at græde lydeligen !»

Fru Strøm græd, og velsignede sine kjære Børn !

Hilda græd ogsaa, og omfavnede Gunhild lidenskabeligt !

«Ypperligt! Ypperligt! hvem skulde have troet, at denne Bjørn havde en Nattergal i Brystet» — sagde atter Doktoren, og det fandt Strøm var saa «ypperligt» sagt, at han lo sig næsten fordærvet, og atter og atter kom tilbage til dette Udtryks Vittighed — hvad der ikke saa lidet smigrede Doktoren.

Hilda kyssede og kjærtegnede Gunhild, saa hun næsten følte sig forlegen over al den Kjærlighed.

«Kjære syng Visen om eAarolilja ?»» bad hun. Hvorledes! fandt Hilda Glæde i at røre op i sit Hjertes friske Saar? Ja, saa er undertiden Mennesket.

Og de sang Visen. Hilda forsøgte at akkom- pagnere paa Pianoet, men kom ikke langt før hun maatte holde op. Hun var ligbleg, og skalv

⁸]

451 W

voldsomt. Da Sangen var tilende var det en Stund aldeles stille i Stuen. Man var saa greben af baade Indhold og Tone i denne uforlignelige Sang, at man intet sagde, da man følte, at man saa ikke kunde sige nok — alligevel.

«Hvorledes er det med dig Hilda? sagde Gunhild forskrækket. Hilda sad med foldede Hæn- der og lukkede Øine, tilsyneladende saa livløs, som en Støtte af Marmor. Doktoren ilede til «Hun er besvimet, stakkels Barn! Jeg har nok mærket det hun har overanstrængt sig hur- tig, Vand og Draaber! I har jo nogle?» — Man bragte det, og Hilda kom snart til sig /selv. Men hun saa saa bleg og træt ud, at Doktoren strengeligen befalede hende, at gaa tilsengs.

Efter dette kunde ikke Glæden atter indfinde sig i Kveldi Der var kommen en trykkende Stemning over alle Doktoren bad snart Farvel og gik, og det samme gjorde ogsaa Kramhandleren.

Hvor godt og velsignet det end var at bo hos disse venlige, kjærlige Mennesker, saa længedes dog baade Gunhild og Staali hjem. Der vidste de sad en, som havde lidt meget, elskede meget, og længedes meget.

Saa kom endelig Dagen de skulde reise. Kjøbmand Strøm havde sørget for Heste og Folk til at ledsage dem. Gunhild havde en hel Kuf- fert fald med Foræringer, mest fra Hilda. Staali vilde endelig at Kramhandleren, som han ogsaa skyldte saa meget, skulde være med hjem, og være i hans Bryllup. Og Handelskarlen indvilgede

458 -

derii Det var allerede længst en Aftale, at ' Hilda næste Sommer skulde besøge dem i deres Hjem.

Hvor omhyggelig Fru Strøm var i at besørge alt, lige til de mindste Smaating, der kunde være dem til Hygge og Bekvemmelighed paa Reisen ! Og Strøm og Doktoren stod heller ikke tilbage i denne Henseende.

Hilda var saa bedrøvet, at hun hverken kunde spise eller sove. Grædende var hun altid omkring Gaunhild, stellede for hende, takkede og velsignede hende for hver Stund de havde været sammenl

«Hvor jeg vil længes efter dig!» ⁸. Hilda.

«End jeg da!» sagde Gunhild. De hinanden, og græd. «Du maa skrive!l» «dJa, ja e«Og saa vil jeg synge dine Sange, da (er j du mig nær» eJeg vil tænke paa dig, hver Gang jeg ser Staali, og takke og velsigne dig» — saaledes sad de og hviskede til hinanden, græd og kjærtegnede hinanden.

Man bad Farvel. Intet Øie var tørt. Hvor hjertelig Staali og Gunhild takkede og velgignede dem — alle — lesammen

Hvor hjertelig Strøm takkede Staali for, at — ehan havde skjænket ham en Datter anden Gang» som lan udtrykte det !

Hilda og Fru Strøm vare saa bevægede, at de ikke kunde tale.

Doktoren för omkring med Lommetørklædet for Øinene, skjældte Filosoferne ud for «nogle

459

sler allesammen — der kan de ikke, med deres Visdom, afholde mig fra at græde som et Barn !» Det var ærgerligt, syntes han!

Da det sidste Farvel var døet hen, vaklede Hilda op paa sit Værelse. Hvad var det hun fandt ? - det var de visnede Blomster, som hun hin Kveld havde pyntet Staali med. Hun greb dem, kyssede dem, trykkede dem til sit Hjerte, og gjemte dem omhyggelig. Det var hendes største Skat. Han havde jo baaret dem!

Reisen gik baade fort og lykkeligt. Glæd dig Torbjørg!l nu kan du snart vente dine Børn hjem !

Saa øde og tomt der var blevet nu, da de vare reiste!l Man gik omkring som Mennesker, der husker sig om paa noget de har vidst, og slet ikke atter kan komme paa, eller mindes.

Hilda tænkte paa Staali og sang:

«Aa alli, alli eg Guten gløymer,

Men trufast eg 'n i Hjarta gjøymer Naa hev” han reist meg so langt ifraa, Eg fær han vist alli mei aa sjaal

Hun sad lange Stunder i Lænistolen ved Sengen i Værelset, hvor Staali havde ligget, og levede op igjen i Mindet de Timer, da Staali med hendes Haand i sine, havde kaldt hende Gunhild. og tolket hende sin Kjærlighedt Og hun kyssede Puden, hvor hans Hoved havde hvilett Hvilket uendeligt Værd for det elskende Hjerte enhver : Ting faar, den være nok saa ubetydelig

460

som paa en eller anden Maade har været i Be- rørelse med vore Kjærel!

Hendes af Kjærlighed skjærpede Øie opdagede snart Baaden, hvori hun og Staali havde siddet hin kolde Morgen, og hun hvilede ikke før hun havde faaet kjøbt den.

Hun var god og blid som altid, for det meste ogsaa munter — for ikke at bedrøve sine For- ældre men det kunde ikke undgaa hendes Forældres og Venners Opmærksomhed, at hun med hver Dag svandt hen. Hun lo og sang Gun- hilds Sange, og græd i Enrum. Hun nynnede Visen om «Aaroliljax, men vovede ikke at synge den; det angreb hende for meget. Hun livnede ligesom noget til, da hun fik Brev om Staalis og Gunhilds lykkelige Hjemkomst og glade Bryllup. Det varte ikke længe. Da det led med Vinteren gaa hun ud som en Skygge. Doktoren var alvorlig bekymret — men kunde ikke faa Rede paa hendes Sygdom. Det maatte vel være en Følge af hint kolde Bad — mente han.

Hendes Forældre vare inderlig bedrøvede, meget omhyggelige for hende, og havde gjerne baaret hende paa Hænderne, og saa hende i alt tilgeode Ak! Det gode Barn var god at gjøre tillags, hun var glad og taknemmelig i alt og alle.

Da Vaarsolen livede Luften, maatte man ofte ro ud paa Havet med hende. Det var hun saa glad i. Hun elsked Baaden sin, i den havde Staali siddet og roet. Hun levede hine Øieblikke atter og atter op igjen. Saa maatte man sætte hende i

">%

461

Lard paa hin Ø. Stedet hvor Staali havde siddet og holdt hende i sine Arme, og varmet hende gjenfandt hun snart. Der sad hun da og drømte, og der var saa fagert at hvile. Hun saa udover Havet, det tyktes hende at længes og længes mod fagre Strand som hun selv længedes ja, hvad længes jeg efter ? Fred og Hvile! Jeg har Fred og Hvile, ja, ja, tak! o Gud I men enda længes jeg, sukkede hun.

Hun saa paa Skyerne. Den som kunde smutte op i slig en liden vakker Skydot, forstikke sig der, drive sagte fremover med Vinden, hvile sig i Sol- glansen over hans Hjem, titte frem bag det luftige Skyslør og se hvor han og hun er lykkelige ! tænkte hun.

Saa hvilede hun sig op til Klippevæggen, han havde lænet hende op til, og kjærtegnede den, og græd !

Den gamle, veirbidte Sømand, som for det meste roede hende derud, laa ved Baaden, smattede paa sin Snadde, medens hun vandrede om paa Øen, og sad der drømte, og han ønskede ofte Frøkenen did, hvor Peberen gror, medens han laa der og kjedede sig. «Hvem kan begribe, hvad hun gaar her og snuser efter? Tegner siger hun jovist ! hvad er det at tegne? Haun er neppe rigtig i Bestikket».

Men naar hun kom tilbage, og han saa hende s blide, gode, Ansigt, hørte hendes kjærlige Stemme, forekom hun ham atter at være en Engel, han kunde gjerne falde ned og tilbede hende. syntes

4 g

han. Haun gaar ined Døden i Næverne, tænkte han, Synd i slig vakkert Blod! Ham for sig med Bagen af Haanden over Øinene, og brummede en Vise- Stub, medens han roede hende indover til Byen.

XX1. Daa fysst av Mannens Livsens-Sum E in rette Facit fær, Naar Viv aå Bonni rundtenom I Husi mot han lær.

Der blev en Glæde paa Storli, kan man vide. Torbjørg var næsten overvældet. Gud! Gud! hjælpe mig at takke dig! Formeget, tormeget ! Ak jeg uværdige skulde faa opleve saadan Glæde. Saaledes sukkede hun ofte. Hun blev ikke træt af at se paa sin Søn, og hen d e, som ved Guds Hjælp havde reddet ham.

Og udover al Bygden glædede man sig. Alle tyktes sig at have Del i Staali og Gunhild, vare stolte af dem, og glædede sig i deres Lykke.

Vor gamle Bekjendte Lot eLangvenda» kom ruslende til Storlil Han havde da vist sin Del i Staali, syntes han Var det ikke det han altid havde sagt, at det blev Karl. af Staali? For ham beslattede han endnu en Gang haøitidelig at arbeide Han kunde da hjælpe til medens de lagede til Bryllap, sagde han, om det ikke var andet end bære Ved og Vand, som Askelad i Kongsgaarden. Ja, det fik han da faa Lov til

mente Staalii Og det gjorde han da saåa ivrigt, at Jentene klagede over at han allevegne laa dem i Veien. Det skulde dog ikke vare længe. En Dag faldt han saå lang bhan var med et stort Ved-Fang over sig paa Daør-Hellen, og slog sig saa slemt, at han maatte tilrengs. ,

«Var det ikke det jeg vidster sagde han. «Hvorledes gik det vel med Konen min? havde jeg nu ikke arbeidet, saa havde denne Ulykke ikke rammet mig»s. Og han lovede sig selv atter høitidelig, aldrig mere at tage sine Haænder i noget Slags Arbeide.

«Luggen» dansede, sang og lo, nanr han havde en liden Stund fri, saa Jentene, rent beklarede sig over, at han skiplede Arbeidet for dem. Staali lo, og mente at dermed var ikke noget at gjøre, det gjorde godt at se Folk glåde. Ja, det syntes ogsaa de, og såa sang de og trallede omkap med «Luggen».

Vor gamle Bekjendt Torjus Skræm havde saa længe skræmt de stakkels Smaasjæle, at Daø- den nu tilsidst havde skræmt ham, saa han luk- kede sine Øine og krøb ned i sin Grav. Han kunde saaledes ikke synge i Staalis Bryllap. Det gjorde da den nye Klokker.

Men vor gode Prest levede, og var glad. Han havde altid to Slags aandelig Mynt. en til F attig- folk og en til Rige Saaledes ogsaa to Slags Brude- taler. Nu tog han frem sin bedste, saa den endnu en Gang over, og — i Forventning om det rige Offer smykkede han den endnu med en hel

404

Del krattige, skjøndt forslidte Floskler om »Bruden i Høisangens elLiljen i Dalen eRosen i Saron han overveiede længe om han for Bru d- gommens Vedkommende kunde faa anvendt «Libanons stærke Ceders s&Basans vældige Tyri» - men forkastede dog disse stolte Udtryk og blev staaende ved selig Samson, der vinder sin Brud fra Filisternexr og den sædvanlige Præsteattest om «Kristsommeligt Levnet» og «gudelskende, fromme Sind».

Og saa tordnede han Talen ud, spækket med de ovennævnte Udtryk, og mange flere ligsaa træf- fende og smagfulde. Og han bedrog sig heller ikke i sine Forventninger, men gik ud igjen af Kirken med et Offer, hvis Mage han aldrig havde følt i sin hølærværdige Lomme, eller klappet med sine hellige Hænder !

Og Talen blev rost. Det var Tale! Ja, ja, det var ogsaa den stauteste Brudepar, som nogen kunde mindes var kommet til Kirken, saa Talen var vel fortjent, mente man.

Det var vel et Bryllup! Der var vel et Leven og Glæde, skulde jeg tro! Saadant Bryl- lup kunde Folk ikke mindes var holdt i Bygden. Ikke Slagsmaal og Fylderi, alt gik sømmeligt og med Orden. Man sang, spillede, dansede og mo- rede sig, saa Glæden lyste langt udover! Og saa vakker som Bruden var! Det var som Folk saa det først nu, og de undrede sig. Og Brudgommen, som gik der imellem dem, saa. staut, kjæk og fri i alle sine Bevægelser, saa morsom, frisk og klog i

§ 465

al sin Tale sandelig nan havde havt godt af at færdes udel Han havde nu altid været ferm ] men det var dog intet før mod nu, mente Folk.

«Luggen» havde laget en Vise til Brylluppet. Af alle de Folkeviser, han kunde, havde han taget en Stump her, en der slige Udtryk, Vendinger og Omkvæd som han bedst syntes pas- sede sig og loddet det sammen til en ny, som da langt skulde overgaa alle de gamle.

Han begyndte ogsaa meget høitidelig at kvæde den, men blev snart stikkende fast. Hm! det var da besynderligt! Det havde aldrig hændt ham før. Han lod sig dog ikke forknytte, gjorde et Hallingkast, og stemte op Visen om «Dalebu Jonsoni den første han hittede paa. Vilde det ikke gaa med den nye, saa skulde det vel gaa med den gamle Visen. Og det gik. Snart stemte hele Flokken i med saa det klang i Stnen.

«Min Kjærlighed til Staali var vel for svag og mangelfuld. Men gik det ikke som jeg altid bad, ønskede, og tænkte: Staali blev reddet ved din trofaste Kjærlighedl hviskede Torbjørg til Gunhild, og strøg om hendes Haar.

«Velsigne dig Moder! jeg fortjener sandelig ikke al denne Lykke sagde Gunhild, og lagde sig ind til Torbjørgs trofaste Bryst.

Der sad nogle Smaagutter og Smaajenter i sEll-Husi» rundt Aaren. En af dem fortalte Even:

Ell-Hus Ild-Hus, en liden Stue paa de fleste Gaarde, som benyttes dels til Kjøkken, dels til Sommeropholdsted. 80

f h

466

tyr om grulige Trold, om Gutten, som trods alt Troldskabet dog vandt Prinsessen og Land og Rige. Børnene krøb rædde sammen, men det var dog saa inderligt morsomt !

Staali og Gunhild gik tiltældigvis forbi. eHører du, Gunhild! «Luggen» sammenlignede mig nys tydelig med eDalebu-Jonson», som sehoggji ti han vart mo», jeg har ogsaa eristet paa Sværd og Kniv» og i daarlig Stolthed og Trods ment at kunne hugge mig gjennem alt Troldskabet, som omringede mig, forgjæves! — men du løste med et Smil Trolddommen, saa Troldhammen brast, og faldt af mig, og jeg kjender mig fri tak! tak!» han kyssede hende.

Hun smilte, sagde intet, men saa paa ham slig, at hun fik et Kys til!

Olav Vold havde saa nogenlunde gjenvundet sin Førlighed, han var i Brylluppet, og glædede sig oprigtig i Gunhilds og Staalis Lykke. Han vovede næsten ikke at se paa hende, og kunde nu ikke begribe hvorledes han nogensinde havde været saa dristig at løfte sine Øine til hende. Sandelig jeg var hende ikke værd. Hvem er vel værd saadan en Kvinde! tænkte han.

Han fandt det dog trangt at leve i Bygden, og vilde til Amerika. Staali fik høre det, søgte ham op, og tvang ham næsten til at modtage en liden Pengesum, sa han havde noget at begynde med, og kunde komme i Vei». Staali har faaet

Mo = mødig, træt.

467

Brev fra ham, han staar sig godt, og er «næstert lykkelig», skriver han. Staali forstaar Udtrykket, og høiagter denne Mand, som ha vde Mod til at være ærlig, og lide og forsage.

Da Sommeren kom ventede man forgjæves' paa Hilda. Men Brev kom der baade fra hende og Strøm. Haun var saa svag, at det ikke kunde være Tale om at reise, og Strøm skrev: «at han Var saa inderlig bedrøvet, det var nok ikke længe' de fik beholde det kjære Barn !»

Staali og Gunhild græd og velsignede Hilda! «Gid hun maatte komme sig, saa jeg endnu en Gang fik se hende, min kjære! kjære! Hilda» sagde Gunhildi Dette var den eneste Sky påa deres Lykkes straalende Himmel.

Staali synger atter af fuldt Bryst, og med Barndommens rene Klang i Stemmen. Han digter ogsaa af og til, og har laget en ny Vise om sit Livs Saga. Der gaar han, frisk og glad, han har været paa Heien og seet til Slaatte-Folket. Det er en vakker Morgen, han er paa Hjemveien, og: kommer netop frem paa Storli-Fjeldet, og ser ned:! over det fagre Storli Han skimter Gunhilds kjære Skikkelse, som gaar paa Tanet. Saa synger han med den inderlig gribende Tone til Folkevisen om eBrynning.

: Staalis Sang. For ein velsigna Dag ! forutta Sakn aa Sut, I1 Solsprett lett aa anda, eg ser fraa Storlinut Utyvi Dal aa Fjell,

Aa So1 paa øvste Tindar i Dalen Doggi fell! 30"

468

Kos rart tibakers tænkje paa mangein slokna Dag ! Eg gjekk i Dalen sturde, fekk ingen Ting i Lag, I Tokemyrkje tykt Dei vonde Aandir gjygla aa narra titt meg stygt.

Eg prøva paa aa ryme, men etter meg dei va, Eg prøva dei aa skræme mæ Laatt aa Leik aa Kvad, Men dei meg atte treiv Aa liksom Ørn aa Gribbar dei meg i Bringa reiv.

Kos myrkt! De va de verste, endaa eg somti saag EHin liten Glimt af Sole paa Fjell, de gjore fjaag, Men Heggre-Gasten gol Aa alli kunn* eg vinna derupp ti Ljos aa Sol.

Ei fager Jente hjala ti meg fraa høgste Kam, Kos underleg de styrkte! eg orka vinna fram Aa fevne vene Dros Ve hennars Brjost eg lærde aa kjenne Liv aa Ljos.

Daa ylte de i Dalen, Troll-Eimen gjøysa upp, Aa Dros aa Sol aa Gleda va burti i ein Snupp Eg eisemalle sto, Aa vonde Aandir dansa kring meg aa spotte-lo !

Naa kom dei verste Dagar, som eg hev? livt paa Jor, Blo-Vegen roue syntes i Fari der eg for, Dropi for Dropi droup Mgt Hjarteblo, mæ. sakti eg Vegen fram meg kroup.

Gjygla gjøglede. Treiv greb. Heggre-Gasten —

Tuttaren, Nat-Ravnen. I den gamle Folketro en Trold-

fugl, som især lod sig høre, hvor Marke-Skjel var

flyttede eller nedrevne. Ogsaa ofte brugt i Folkesagn

i Betydning af Djævelen. Ogsaa kaldt «Deild-Gasten».

Hjala houkede og sang. lte hylede. Gjøysa . vældede, strømmede ud. Kroup krøb.

469

Dei svarte Fnugg fyr Ongo meg føör, eg valna laag, Daa Gud skje Lov! de ljosna, eg atter Sole saag, Aa Jenta, Jenta mi ! Ho ne ti meg seg bøygde, søo go aa gla aa bli !

Ho klappa meg aa kysste, aa tok meg ti sit Brjost,

Kos kveikte eg meg kjende! Kos alt blei vent aa ljost! Kos va ho go aa varm !

So godt eg alli kvilde, som naa i hennars Arm !

Naa æ eg gla aa nøigde, naa æ eg frisk aa fri, Aa inki rædde Trolli, for naa æ Jenta mi; Men dei æ rædde meg, Fysst dei meg ser hjaa Jenta, so rymer dei sin Veg !

Naa æ eg uppaa Tindi, aa Sole skjine paa,

Dæ rart tibakers tænkje, aa seg utyvi sjaa ! Liksom ein Sumar-Kvell.

Ein Fre so djupe, stille utyvi Livi fell !

Dæ rart tibakers tænkje, kven kunne vona slikt,

Eit stakkars Liv kunn? verta so ljost aa vent aa rikt! Naa aa ti evig Ti

Eg ynskjer aa eg be-e: Gud velsigne Jenta mi!

Ja Kjerlegheit æ Boti fyr alle Livsens Saar

Kos seint mi dette lærer! aa gjer" kon tunge Kaar 1 Vantru aa i Tvil !

Elsk løyser Livsens Gaata alt paa eit handsnut Bil !

Da Handelskarlen reiste sendte Staali Brev og nogle Penge med til Lensmandeni H.. I

Brevet bad han Lensmanden være af den Godhed

at tilstille hin Tømmerhugger, som havde fundet Tegnebogen, Pengene, og takkede ham hjerteligt

Handsnut = saa hurtigt som man vender Haanden.

470

for al den Hjælp og Retledning han havde vist Gunhild og ham selv i Bergen.

Saaledes kom enda Tømmerhuggerens Kone til at faa Hvedebrød, Flesk og Kaffe, og glad var hun.

Aarnæsen fik sin fortjente Straf paa Tugt- huset, hvor han havde Tid, om han havde Lyst, til at overtænke og angre sine mørke Gjerninger. Vi ville haabe det. Staali og Gunhild tilgav ham, og ynkedes over ham; han havde dog, skjønt mod sin Vilje, ogsaa været en af dem, der havde bi- draget til deres lykkelige Forening.

Torbjørg levede ikke længe, men længe nok, hun saa sit Barn reddet og lykkelig. Omtrent Aarsdagen efter Brylluppet døde hun i Fred, tak- kende Gud for alle sine Dage.

Staali tænkte, da han stod ved hendes Baare: Kjære, kjære Mor! du har syndet meget, men du har angret, lidt og elsket meget, og dig er forladt meget !

Hav Tak for alle dine Dagar ! Du va fulla trøytte aa mo, Men gott Vorherre de lagar, So kvil dine Bein i Ro Gud gleda di Sjæl i Himmerik!

Du liknar henne, som louga Mæ Taarir Frelsarens Fot,

Aa saag han mæ Elsk i Ouga Aa fekk fyr Syndinne Bot Gud gleda di Sjæl i Himmerik !

47!

Aa høyrde dei sæle Ori

Av Frelsarens heilage Munn: «Forlat æ deg Syndi du gjori,

Du elskar av Hjartens Grunn !» Gud gleda di Sjæl i Himmerik !

Og disse Vers satte han paa den Gravsten, han reiste til hendes Minde.

Anden Sommer efter de vare gifte, fik Staali og Gunhild en Pakke, og et stort Brev med sort Rand. De skalv, da de aabnede det, de anede kun altfor vel hvem det var fra, og hvad det indeholdt.

Det var fra Strøm, og indeholdt Efterretning om Hildas Død! Forældrene vare dybt nedbøiede af Sorg, «han kunde næsten ikke skrive for Graad og Skjælven» — stod det i Brevet.

Saa indeholdt det den Bestemmelse, at om Staali og Gunhild fik en Datter «skulde hun i Navnegave have 5000 Spd., og alle Hildas Efter- ladenskaberk «og 100 Spd. sendes fra hende at uddeles til de Fattige i Bygden». «Gud har givet mig nok af denne Verdens Gods» vedblev Strøm shvad skal jeg med det nu, Hilda er borte! Gud hjelpe os alle til at bære dette tunge Slag! jeg ved I holdt af hendelt Hvem kunde andet? Skriv til os, det vil glæde vore Hjerter!»

Pakken indeholdt de 100 Spd., nogle Smaa- sager og Hildas Portræt, samt et Brev fra Hilda

472

til Gunhilde Gunhild aabnede det, men kunde næsten ikke læse det for Graad. Lad os læse over hendes Skauldre.

Min kjære Gunhild Storli.

«Jeg ligger paa Dødsleiet. Det kan ikke skade nogen, hvad jeg nu skriver, men som aldrig før er kommet over mine Læber.

Er det Synd at jeg elsker Staali? Maa ikke alle elske det Gode? Kan nogen andet end elske ham? At elske ham er mig at leve kan nogen andet end elske Livet, Foraaret, Solen og Blom- sterne? Mit Hoved hviler nu, og vil hvile i Døden paa den Pude, hvorpaa han har hvilet. De Blomster han bar hin Aften fandt jeg ved en Hændelse, de ligge nu ved gi Bryst, og skal følge mig i Graven.

Jeg har aldrig kysset ham. Jeg længedes saa derefter, naar jeg sad ved hans Seng; han var saa god og vakker, som han laa der med Hovedet paa den hvide Pude, Feberen rødmede hans Kinder, saa det gav Gjenskin paa de hvide Lagen og jeg ønskede at kunne bortkysse Sygdommen fra hans Læber, men jeg turde ikke. Jeg frygtede ikke Feberenv men at han kunde føle sig fornærmet, om han sandsede det. Giv du ham et Kys fra mig, et Afskedskys, mit første og mit sidste!

Jeg skal nu snart dø, og er glad deri. Jeg har havt den Glæde jeg kan faa i Livet: I ere

i 1 «Mgd €

478

lykkelige! Gud har i Kristi Blod givet min Sjæl Fred. Jeg har en stor Bøn til Eder: faar I en Datter, saa kald hende Hilda efter mig. Det glæder mig saa at tænke paa, at I kysser Barnet, kjærtegner det, og kalder det: Eders egen Hilda!

I ere saa gode, jeg ved i opfylder min Bøn.

Det øvrige skriver snart Far om. Naar du faar dette Brev har jeg lukket mine Øine!

Lev vel! din Hilda Str øm.

Gunhild leverede Staali Brevet. Han læste det, og sagde: ejeg anede detl!»

«Jeg ogsaar — sagde hun.

Begge sørgede over Hilda mere end de maaske vilde tilstaa hinanden. Hendes Død gjorde virke- lig et dybt Skaar i deres Lykke.

Hildas Portræt blev hængt over Høisædet, og Gunhild sorgede samvittighedsfuldt for, at det hver eneste Helg var omgivet med friskt Grønt.

De kunde snart melde Strøm, at de havde faaet en Datter, og at hnn hed Hilda. De Gamle levede ligesom op igjen ved denne Tidende. Hun var ikke aarsgammel før Gunhild holdt hende op imod Portrættet «Staalil jeg synes hun ligner Hilda!» sagde hun glad.

*Det synes jeg virkelig ogsaar sagde han s«QGud lade hende blive god som sin Navne!»

De vare lykkelige. Hele Bygden saa op til dem. Staali var ikke alene Bygdens rigeste, men

474

'blev ogsaa den mest anseede Mand. Villig og hjælpsom, klog og forstandig var han i Raad og .Daad. Ingen gik uhjulpen fra ham, naar han kunde hjelpe.

Da Hilda var fem Aar gammel reiste hun med sine Forældre til Bergen. Staali og Gunhild havde længe lovet dette Besøg, og ventedes med Længsel. Og de længedes virkelig ogsaa efter at hilse paa sine kjære Venner der. De tænkte med

vemodig Glæde paa de svundne Dage de skyldte den gode Strøm og Frue saa nuendelig meget !

Der blev vel en Glæde, de kom! «Aa nei hvor hun ligner Hilda !

e«Hvor hun ligner Hilda!» lød det fra begge de Gamle.

Ja, synes I ikke?» sagde Gunhild glad. Det var ingen Raad med det de maatte afstaa det kjære Barn til de Gamle. Det var jo deres egen kjære Hilda, som atter var kommet til dem! Og 1 har da endnu to Børn hjemme I maa lade os beholde hende!»

«Ypperligt! Ypperligt!l» sagde Doktoren som ogsaa nu var tilstede for at tage Del i Glæden «og de faar snart flere vær ikke ræd derfor».

Strøm talede atter om «eat det var den gla- deste Dag i hans Liv».

475

Og Doktoren påastod atter, »at han havde det akkurat som et Barn, der er i Begreb med at faa Tænder skjønt det er en Sandhed, at jeg er godt paa Vei til at miste sidste Resten af mine egne og det er da slet ikke ypperligt! ypper- ligtl» sagde han, snød sig, og tørrede sine Øine.

«Ja, ja, sagde Strøm sevelsigne Eder, er det ikke en Sandhed, at 1 har skjænket mig en Datter anden Gangl»

«Tredie! - Menneske trediel sagde Doktoren, strøg sig over Hagen og 1o.

Staali og Gunhild knælede en stille Aften- stund ved Hildas Grav, græd, takkede og lagde en frisk Krans derpaa. «Gud glæde hendes Sjæl i Himmerig, og velsigne de Gamlel» sagde Staali.

e«Det har han! Det har han !» sagde Strøm, som var kommet til «mine Børn!» og han omfavnede dem Begge !

Er Læseren tilfreds? Saa ender jeg for at bruge et gammelt ærværdigt Udtryk Staalis Saga.

Rettelser.

Side 364 i Sangen - 2 V. 3 L. gløymt. Side 364 i Sangen - 9 V. L. efter dagleg udgaar ho, Side 364 i Sangen - 11 V. L. leides og kjeides

— 5§68 L. 3 n. læs meget.

371 - 15n. læs føle 373 - 11 n. læs Nød og Død osv. 380 - 14 n. din for den. 408 - i 14 n. Omhyggelighed og pleiet,. 410 - 14 n. lærte for læste. 415 - 7 n. er for var. 422 - 14 n. saa for gik. 427 - 2 o. blev gaar ud. 488 - 7 o. bæres.