"quoteID";"quote";"politician";"date";"party";"articleID";"topic";"fan";"articleText"
"1";"Vi skal gennemføre en hurtig og rettidig grøn omstilling i overensstemmelse med videnskabens anbefalinger. Det, synes vi, er rigtig stærkt, fordi skal komme i mål i forhold til klimaindsatsen i Danmark";"Carolina Magdalene Maier";"10/04/2018";"Alternativet";"1";"integration";"";"Oppositionen er enig i, at videnskaben afgør, hvor hurtigt vi skal omstille klimaet. Desuden skal uddannelsesloet væk.Det er de fem oppositionspartier - Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet - enige om i et fælles forslag til vedtagelse. Debatten åbner torsdag klokken ni i folketingssalen.Det siger Alternativets politiske ordfører, Carolina Magdalene Maier.Vi skal gennemføre en hurtig og rettidig grøn omstilling i overensstemmelse med videnskabens anbefalinger. Det, synes vi, er rigtig stærkt, fordi skal komme i mål i forhold til klimaindsatsen i DanmarkIntegration indgår også i teksten. Oppositionen kritiserer, at myndighederne udbetaler kontante ydelser til udlændinge, som har fået opholdstilladelse, for at lade deres familie blive i hjemlandet, siger hun.Det er ikke noget, der gavner integrationen. Så siger teksten, at vi skal afskae uddannelsesloet og fjerne omprioriteringsbidraget til uddannelse. For os er det vigtigt med den grønne dagsordenSpørgsmål: Giver I regeringen baghjul om klima, når de vil fjerne benzin- og dieselbiler?Vi giver den baghjul, fordi vi i vedtagelsen gennemfører en hurtig og rettidig grøn omstilling eer videnskabens anbefalinger. Det er det helt centrale, fordi vi er bagud i DanmarkSelv om Alternativet står bag den fælles tekst, går partiet alene til valg, fastslår den politiske ordfører.- Intet i dette forandrer vores position ved valget. Vi peger på os selv som regeringsparti. Vi peger på Ue Elbæk som statsminister. Og vi går til valg på vores egen politik, siger hun.- Det handler ikke om, at rød blok - eller oppositionen - lige pludselig er blevet forenet henimod et folketingsvalg. Det handler om, at vi samarbejder om en tekst. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"2";"Det er ikke noget, der gavner integrationen. Så siger teksten, at vi skal afskae uddannelsesloet og fjerne omprioriteringsbidraget til uddannelse. For os er det vigtigt med den grønne dagsorden";"Carolina Magdalene Maier";"10/04/2018";"Alternativet";"1";"integration";"";"Oppositionen er enig i, at videnskaben afgør, hvor hurtigt vi skal omstille klimaet. Desuden skal uddannelsesloet væk.Det er de fem oppositionspartier - Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet - enige om i et fælles forslag til vedtagelse. Debatten åbner torsdag klokken ni i folketingssalen.Det siger Alternativets politiske ordfører, Carolina Magdalene Maier.Vi skal gennemføre en hurtig og rettidig grøn omstilling i overensstemmelse med videnskabens anbefalinger. Det, synes vi, er rigtig stærkt, fordi skal komme i mål i forhold til klimaindsatsen i DanmarkIntegration indgår også i teksten. Oppositionen kritiserer, at myndighederne udbetaler kontante ydelser til udlændinge, som har fået opholdstilladelse, for at lade deres familie blive i hjemlandet, siger hun.Det er ikke noget, der gavner integrationen. Så siger teksten, at vi skal afskae uddannelsesloet og fjerne omprioriteringsbidraget til uddannelse. For os er det vigtigt med den grønne dagsordenSpørgsmål: Giver I regeringen baghjul om klima, når de vil fjerne benzin- og dieselbiler?Vi giver den baghjul, fordi vi i vedtagelsen gennemfører en hurtig og rettidig grøn omstilling eer videnskabens anbefalinger. Det er det helt centrale, fordi vi er bagud i DanmarkSelv om Alternativet står bag den fælles tekst, går partiet alene til valg, fastslår den politiske ordfører.- Intet i dette forandrer vores position ved valget. Vi peger på os selv som regeringsparti. Vi peger på Ue Elbæk som statsminister. Og vi går til valg på vores egen politik, siger hun.- Det handler ikke om, at rød blok - eller oppositionen - lige pludselig er blevet forenet henimod et folketingsvalg. Det handler om, at vi samarbejder om en tekst. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"3";"Vi giver den baghjul, fordi vi i vedtagelsen gennemfører en hurtig og rettidig grøn omstilling eer videnskabens anbefalinger. Det er det helt centrale, fordi vi er bagud i Danmark";"Carolina Magdalene Maier";"10/04/2018";"Alternativet";"1";"integration";"";"Oppositionen er enig i, at videnskaben afgør, hvor hurtigt vi skal omstille klimaet. Desuden skal uddannelsesloet væk.Det er de fem oppositionspartier - Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet - enige om i et fælles forslag til vedtagelse. Debatten åbner torsdag klokken ni i folketingssalen.Det siger Alternativets politiske ordfører, Carolina Magdalene Maier.Vi skal gennemføre en hurtig og rettidig grøn omstilling i overensstemmelse med videnskabens anbefalinger. Det, synes vi, er rigtig stærkt, fordi skal komme i mål i forhold til klimaindsatsen i DanmarkIntegration indgår også i teksten. Oppositionen kritiserer, at myndighederne udbetaler kontante ydelser til udlændinge, som har fået opholdstilladelse, for at lade deres familie blive i hjemlandet, siger hun.Det er ikke noget, der gavner integrationen. Så siger teksten, at vi skal afskae uddannelsesloet og fjerne omprioriteringsbidraget til uddannelse. For os er det vigtigt med den grønne dagsordenSpørgsmål: Giver I regeringen baghjul om klima, når de vil fjerne benzin- og dieselbiler?Vi giver den baghjul, fordi vi i vedtagelsen gennemfører en hurtig og rettidig grøn omstilling eer videnskabens anbefalinger. Det er det helt centrale, fordi vi er bagud i DanmarkSelv om Alternativet står bag den fælles tekst, går partiet alene til valg, fastslår den politiske ordfører.- Intet i dette forandrer vores position ved valget. Vi peger på os selv som regeringsparti. Vi peger på Ue Elbæk som statsminister. Og vi går til valg på vores egen politik, siger hun.- Det handler ikke om, at rød blok - eller oppositionen - lige pludselig er blevet forenet henimod et folketingsvalg. Det handler om, at vi samarbejder om en tekst. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"4";"Derfor er ministerens udmelding et klart signal om, at regeringen fortsat agter at lade stå til";"Jakob Sølvhøj";"08/29/2018";"Alternativet";"9";"integration";"";"Undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil lade det være op til gymnasierne selv at fastlægge de kriterier, som tosprogede elever fordeles eer.Det skriver DR.Forslaget skal ifølge ministeren sikre bedre fordeling af tosprogede elever i gymnasierne.- En af de faglige udfordringer er, at nogle elever med migrantbaggrund har dårlige sproglige forudsætninger, selv om de er kommet i gymnasiet. Derfor er sprog en faglig faktor, som man kan bruge til at fordele på, siger Merete Riisager til DR.Også karakterer kan være et kriterie, som gymnasierne fordeler elever ud fra.Forslaget bliver ikke mødt med roser fra Folketingets øvrige partier og gymnasierne, der stempler det som værdiløst.- Det er ikke noget særligt godt forslag. Det er nogle små ændringer, som ikke har nogen større betydning, og de er midlertidige, siger undervisningsordfører for Dansk Folkeparti Marie Krarup til DR.DF vil i stedet lave gymnasiedistrikter, som dækker ""de blandede boligområder"".  - Så ved man på forhånd, hvor man ender, og man ved, at det ikke er et gymnasie, der er hundrede procent præget af den ene eller anden kultur, siger hun.Socialdemokratiet deler kritikken og kalder forslaget ""fuldstændig ubrugeligt"".- Det her forslag betyder, at bare én skole har vetoret, og det betyder, at hvis man ikke er enige, når én skole siger fra, så bliver der ingen løsning, siger undervisningsordfører Annette Lind til DR.Enhedslisten er også ude med riven mod ministeren.- Det har jo længe været en klar melding fra mange rektorer, at det ikke er muligt for gymnasierne selv at løse de store problemer, der er med en skæv elevfordeling.  Derfor er ministerens udmelding et klart signal om, at regeringen fortsat agter at lade stå tilPå Hvidovre Gymnasium har hver anden elev indvandrerbaggrund.Her dumper rektor Kirsten Jensen undervisningsministerens udspil, som hun ikke mener vil føre til nogen som helst forandring i elevfordelingen.- Forslaget er et tomt slag i luen. Det kommer ikke til at have nogen eekt, for vi gymnasier vil aldrig kunne blive enige, siger hun til DR.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"5";"Vi skal komme med et svar på Europas udfordringer med et mere solidarisk Europa";"Rasmus Nordqvist";"06/16/2018";"Alternativet";"11";"integration";"";"AllingeAlternativet opstiller næste år til EU-Parlamentet på den tværnationale europæiske liste, European Spring (Europæisk forår).Her deltager Grækenlands tidligere finansminister, Yanis Varoufakis. Han blev tvunget til at træde tilbage, da han ikke ville gennemføre EU's spareplaner, som skulle redde Grækenland fra en statsbankerot.Det oplyser Alternativets EU-ordfører, Rasmus Nordqvist. Han præsenterer lørdag listen ved Folkemødet i Allinge på Bornholm sammen med Yanis Varoufakis.Vi skal komme med et svar på Europas udfordringer med et mere solidarisk EuropaGrunden til listen blev lagt 10. marts i år, da en række europæiske politikere mødtes i Napoli. De har skrevet et fælles manifest om vejen til et ""demokratisk, bæredygtigt, lige og ambitiøst Europa"".  Listen opstiller kandidater til EU-Parlamentet i maj 2019. I juni rejser partier fra EU- lande bag listen på rundtur i Europa for at præsentere det fælles politiske program. Folkemødet er det andet stop på den europæiske turné.Listen vil sammen med græsrødder danne en forfatningsforsamling, som skal skabe et grundlag for en ny EU-forfatning i 2025.Listen vil garantere, at alle EU-borgere får en mindsteløn, skabe et initiativ mod fattigdom samt sikre job, som samordnes af lokale myndigheder. Det skal forhindre, at folk flytter fra det fattige Sydeuropa til det rige Nordeuropa.  Listen vil årligt investere 500 milliarder euro (3750 milliarder kroner) i grøn energi samt omstille industri, transport og landbrug. Processen skal styres af en europæisk styrelse med ansvar for en overgang til grøn økonomi.Grænserne skal åbnes for alle flygtninge og migranter. EU skal opsige aalen med Tyrkiet, som skal stoppe bådture til Grækenland, flygtningecentre skal lukkes, ogasylansøgere må bosætte sig, hvor de har familie.Europa har en fælles udfordring med flygtninge og migranter. Vi må have et fælles asylsystemSpørgsmål: Det er upopulært i flere EU-lande?Vi skal ikke tie stille, fordi det er en svær dagsorden. Vi tror ikke, at man løser problemet ved at lukke EU's grænserThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"6";"Europa har en fælles udfordring med flygtninge og migranter. Vi må have et fælles asylsystem";"Rasmus Nordqvist";"06/16/2018";"Alternativet";"11";"integration";"";"AllingeAlternativet opstiller næste år til EU-Parlamentet på den tværnationale europæiske liste, European Spring (Europæisk forår).Her deltager Grækenlands tidligere finansminister, Yanis Varoufakis. Han blev tvunget til at træde tilbage, da han ikke ville gennemføre EU's spareplaner, som skulle redde Grækenland fra en statsbankerot.Det oplyser Alternativets EU-ordfører, Rasmus Nordqvist. Han præsenterer lørdag listen ved Folkemødet i Allinge på Bornholm sammen med Yanis Varoufakis.Vi skal komme med et svar på Europas udfordringer med et mere solidarisk EuropaGrunden til listen blev lagt 10. marts i år, da en række europæiske politikere mødtes i Napoli. De har skrevet et fælles manifest om vejen til et ""demokratisk, bæredygtigt, lige og ambitiøst Europa"".  Listen opstiller kandidater til EU-Parlamentet i maj 2019. I juni rejser partier fra EU- lande bag listen på rundtur i Europa for at præsentere det fælles politiske program. Folkemødet er det andet stop på den europæiske turné.Listen vil sammen med græsrødder danne en forfatningsforsamling, som skal skabe et grundlag for en ny EU-forfatning i 2025.Listen vil garantere, at alle EU-borgere får en mindsteløn, skabe et initiativ mod fattigdom samt sikre job, som samordnes af lokale myndigheder. Det skal forhindre, at folk flytter fra det fattige Sydeuropa til det rige Nordeuropa.  Listen vil årligt investere 500 milliarder euro (3750 milliarder kroner) i grøn energi samt omstille industri, transport og landbrug. Processen skal styres af en europæisk styrelse med ansvar for en overgang til grøn økonomi.Grænserne skal åbnes for alle flygtninge og migranter. EU skal opsige aalen med Tyrkiet, som skal stoppe bådture til Grækenland, flygtningecentre skal lukkes, ogasylansøgere må bosætte sig, hvor de har familie.Europa har en fælles udfordring med flygtninge og migranter. Vi må have et fælles asylsystemSpørgsmål: Det er upopulært i flere EU-lande?Vi skal ikke tie stille, fordi det er en svær dagsorden. Vi tror ikke, at man løser problemet ved at lukke EU's grænserThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"7";"Vi skal ikke tie stille, fordi det er en svær dagsorden. Vi tror ikke, at man løser problemet ved at lukke EU's grænser";"Rasmus Nordqvist";"06/16/2018";"Alternativet";"11";"integration";"";"AllingeAlternativet opstiller næste år til EU-Parlamentet på den tværnationale europæiske liste, European Spring (Europæisk forår).Her deltager Grækenlands tidligere finansminister, Yanis Varoufakis. Han blev tvunget til at træde tilbage, da han ikke ville gennemføre EU's spareplaner, som skulle redde Grækenland fra en statsbankerot.Det oplyser Alternativets EU-ordfører, Rasmus Nordqvist. Han præsenterer lørdag listen ved Folkemødet i Allinge på Bornholm sammen med Yanis Varoufakis.Vi skal komme med et svar på Europas udfordringer med et mere solidarisk EuropaGrunden til listen blev lagt 10. marts i år, da en række europæiske politikere mødtes i Napoli. De har skrevet et fælles manifest om vejen til et ""demokratisk, bæredygtigt, lige og ambitiøst Europa"".  Listen opstiller kandidater til EU-Parlamentet i maj 2019. I juni rejser partier fra EU- lande bag listen på rundtur i Europa for at præsentere det fælles politiske program. Folkemødet er det andet stop på den europæiske turné.Listen vil sammen med græsrødder danne en forfatningsforsamling, som skal skabe et grundlag for en ny EU-forfatning i 2025.Listen vil garantere, at alle EU-borgere får en mindsteløn, skabe et initiativ mod fattigdom samt sikre job, som samordnes af lokale myndigheder. Det skal forhindre, at folk flytter fra det fattige Sydeuropa til det rige Nordeuropa.  Listen vil årligt investere 500 milliarder euro (3750 milliarder kroner) i grøn energi samt omstille industri, transport og landbrug. Processen skal styres af en europæisk styrelse med ansvar for en overgang til grøn økonomi.Grænserne skal åbnes for alle flygtninge og migranter. EU skal opsige aalen med Tyrkiet, som skal stoppe bådture til Grækenland, flygtningecentre skal lukkes, ogasylansøgere må bosætte sig, hvor de har familie.Europa har en fælles udfordring med flygtninge og migranter. Vi må have et fælles asylsystemSpørgsmål: Det er upopulært i flere EU-lande?Vi skal ikke tie stille, fordi det er en svær dagsorden. Vi tror ikke, at man løser problemet ved at lukke EU's grænserThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"8";"Vi skal tage til os, at vi er et rigt og ressourcestærkt land. Der er en særlig forpligtelse for lande, der har det så godt, som vi har det, til at yde mere";"Ue Elbæk";"05/06/2018";"Alternativet";"14";"integration";"";"OdenseUdviklingsbistanden skal mere end fordobles fra de nuværende 16 milliarder kroner årligt. Og så skal Danmark tage imod flere flygtninge.Sådan lyder nogle af visionerne i Ue Elbæks oplæg ""Det næste Danmark"", som blev præsenteret op til Alternativets landsmøde i denne weekend.  Der er tale om visioner, men Ue Elbæk lægger ikke skjul på, at der bag visionerne ligger konkret politisk afstand til den udlændingepolitik, som Socialdemokratiet fører.Derfor er Alternativet fortsat usikre på, om man vil pege på Mette Frederiksen (S) som Danmarks næste statsminister.  Det fastslår Ue Elbæk i forbindelse med Alternativets landsmøde i Odense. Mens Socialdemokratiet har præsenteret et udspil, der helt skal stoppe spontan asylsøgning i Danmark, lægger Ue Elbæk op til, at Danmark skal være en ""humanitær stormagt"":Vi skal tage til os, at vi er et rigt og ressourcestærkt land. Der er en særlig forpligtelse for lande, der har det så godt, som vi har det, til at yde mereHan mener, at Danmark fremover bør tage imod endnu flere asylansøgere: - Når jeg kigger på et land som Libanon, som har taget 1,5 millioner flygtninge, selv om de er på størrelse med Danmark, så har jeg det sådan: Hey, Danmark, vi kan gøre det bedre.Spørgsmål: Hidtil har Sverige været den erklærede humanitære stormagt. Men den svenske statsminister, Stefan Löfven, sagde i denne uge, at Sverige tog for mange asylansøgere sidste år, og at antallet skal ned. Hvad siger du til, at det land, som har holdt denne fane højt, siger, at det kan vi ikke magte længere?- Jeg har da respekt for, at de prøver at finde et andet niveau for det antal, de kan tage ind. Jeg er ikke naiv.  - Jeg har det sådan, at selvfølgelig skal vi være parate til at tage godt i mod dem, der kommer, og vi skal ikke være dumnaive.  Men i forhold til det antal, vi tager i dag, som nærmest er ikke eksisterende, så mener jeg helt sikkert godt, at vi kan tage flereDermed er Alternativet på kollisionskurs med S, som ønsker at begrænse den ikke- vestlige indvandring mest muligt.  Det største oppositionsparti er bekymret for, at ikke-vestlig indvandring vil ændre Danmark for altid med parallelsamfund, social kontrol og andre syn på ligestilling og ytringsfrihed.Jeg er ikke bekymret for, at Danmark ændrer sig. For det gør det hele tidenMen Danmark ændrer sig i den forkerte retning af nogle helt andre grunde end dem, som Socialdemokratiet argumenterer ud fra. Mit problem er, at Danmark er ved at lukke sig, og vi trækker os tilbage i en nationalkonservativ retningSpørgsmål: Der er meget stor forskel mellem jeres og Socialdemokratiets politik. Hvordan vil I håndtere det, hvis der skal dannes en ny regering?  Jeg tror, det bliver pokkers svært. Det vil jeg slet ikke lægge skjul påThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"9";"Men i forhold til det antal, vi tager i dag, som nærmest er ikke eksisterende, så mener jeg helt sikkert godt, at vi kan tage flere";"Ue Elbæk";"05/06/2018";"Alternativet";"14";"integration";"";"OdenseUdviklingsbistanden skal mere end fordobles fra de nuværende 16 milliarder kroner årligt. Og så skal Danmark tage imod flere flygtninge.Sådan lyder nogle af visionerne i Ue Elbæks oplæg ""Det næste Danmark"", som blev præsenteret op til Alternativets landsmøde i denne weekend.  Der er tale om visioner, men Ue Elbæk lægger ikke skjul på, at der bag visionerne ligger konkret politisk afstand til den udlændingepolitik, som Socialdemokratiet fører.Derfor er Alternativet fortsat usikre på, om man vil pege på Mette Frederiksen (S) som Danmarks næste statsminister.  Det fastslår Ue Elbæk i forbindelse med Alternativets landsmøde i Odense. Mens Socialdemokratiet har præsenteret et udspil, der helt skal stoppe spontan asylsøgning i Danmark, lægger Ue Elbæk op til, at Danmark skal være en ""humanitær stormagt"":Vi skal tage til os, at vi er et rigt og ressourcestærkt land. Der er en særlig forpligtelse for lande, der har det så godt, som vi har det, til at yde mereHan mener, at Danmark fremover bør tage imod endnu flere asylansøgere: - Når jeg kigger på et land som Libanon, som har taget 1,5 millioner flygtninge, selv om de er på størrelse med Danmark, så har jeg det sådan: Hey, Danmark, vi kan gøre det bedre.Spørgsmål: Hidtil har Sverige været den erklærede humanitære stormagt. Men den svenske statsminister, Stefan Löfven, sagde i denne uge, at Sverige tog for mange asylansøgere sidste år, og at antallet skal ned. Hvad siger du til, at det land, som har holdt denne fane højt, siger, at det kan vi ikke magte længere?- Jeg har da respekt for, at de prøver at finde et andet niveau for det antal, de kan tage ind. Jeg er ikke naiv.  - Jeg har det sådan, at selvfølgelig skal vi være parate til at tage godt i mod dem, der kommer, og vi skal ikke være dumnaive.  Men i forhold til det antal, vi tager i dag, som nærmest er ikke eksisterende, så mener jeg helt sikkert godt, at vi kan tage flereDermed er Alternativet på kollisionskurs med S, som ønsker at begrænse den ikke- vestlige indvandring mest muligt.  Det største oppositionsparti er bekymret for, at ikke-vestlig indvandring vil ændre Danmark for altid med parallelsamfund, social kontrol og andre syn på ligestilling og ytringsfrihed.Jeg er ikke bekymret for, at Danmark ændrer sig. For det gør det hele tidenMen Danmark ændrer sig i den forkerte retning af nogle helt andre grunde end dem, som Socialdemokratiet argumenterer ud fra. Mit problem er, at Danmark er ved at lukke sig, og vi trækker os tilbage i en nationalkonservativ retningSpørgsmål: Der er meget stor forskel mellem jeres og Socialdemokratiets politik. Hvordan vil I håndtere det, hvis der skal dannes en ny regering?  Jeg tror, det bliver pokkers svært. Det vil jeg slet ikke lægge skjul påThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"10";"Jeg er ikke bekymret for, at Danmark ændrer sig. For det gør det hele tiden";"Ue Elbæk";"05/06/2018";"Alternativet";"14";"integration";"";"OdenseUdviklingsbistanden skal mere end fordobles fra de nuværende 16 milliarder kroner årligt. Og så skal Danmark tage imod flere flygtninge.Sådan lyder nogle af visionerne i Ue Elbæks oplæg ""Det næste Danmark"", som blev præsenteret op til Alternativets landsmøde i denne weekend.  Der er tale om visioner, men Ue Elbæk lægger ikke skjul på, at der bag visionerne ligger konkret politisk afstand til den udlændingepolitik, som Socialdemokratiet fører.Derfor er Alternativet fortsat usikre på, om man vil pege på Mette Frederiksen (S) som Danmarks næste statsminister.  Det fastslår Ue Elbæk i forbindelse med Alternativets landsmøde i Odense. Mens Socialdemokratiet har præsenteret et udspil, der helt skal stoppe spontan asylsøgning i Danmark, lægger Ue Elbæk op til, at Danmark skal være en ""humanitær stormagt"":Vi skal tage til os, at vi er et rigt og ressourcestærkt land. Der er en særlig forpligtelse for lande, der har det så godt, som vi har det, til at yde mereHan mener, at Danmark fremover bør tage imod endnu flere asylansøgere: - Når jeg kigger på et land som Libanon, som har taget 1,5 millioner flygtninge, selv om de er på størrelse med Danmark, så har jeg det sådan: Hey, Danmark, vi kan gøre det bedre.Spørgsmål: Hidtil har Sverige været den erklærede humanitære stormagt. Men den svenske statsminister, Stefan Löfven, sagde i denne uge, at Sverige tog for mange asylansøgere sidste år, og at antallet skal ned. Hvad siger du til, at det land, som har holdt denne fane højt, siger, at det kan vi ikke magte længere?- Jeg har da respekt for, at de prøver at finde et andet niveau for det antal, de kan tage ind. Jeg er ikke naiv.  - Jeg har det sådan, at selvfølgelig skal vi være parate til at tage godt i mod dem, der kommer, og vi skal ikke være dumnaive.  Men i forhold til det antal, vi tager i dag, som nærmest er ikke eksisterende, så mener jeg helt sikkert godt, at vi kan tage flereDermed er Alternativet på kollisionskurs med S, som ønsker at begrænse den ikke- vestlige indvandring mest muligt.  Det største oppositionsparti er bekymret for, at ikke-vestlig indvandring vil ændre Danmark for altid med parallelsamfund, social kontrol og andre syn på ligestilling og ytringsfrihed.Jeg er ikke bekymret for, at Danmark ændrer sig. For det gør det hele tidenMen Danmark ændrer sig i den forkerte retning af nogle helt andre grunde end dem, som Socialdemokratiet argumenterer ud fra. Mit problem er, at Danmark er ved at lukke sig, og vi trækker os tilbage i en nationalkonservativ retningSpørgsmål: Der er meget stor forskel mellem jeres og Socialdemokratiets politik. Hvordan vil I håndtere det, hvis der skal dannes en ny regering?  Jeg tror, det bliver pokkers svært. Det vil jeg slet ikke lægge skjul påThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"11";"Men Danmark ændrer sig i den forkerte retning af nogle helt andre grunde end dem, som Socialdemokratiet argumenterer ud fra. Mit problem er, at Danmark er ved at lukke sig, og vi trækker os tilbage i en nationalkonservativ retning";"Ue Elbæk";"05/06/2018";"Alternativet";"14";"integration";"";"OdenseUdviklingsbistanden skal mere end fordobles fra de nuværende 16 milliarder kroner årligt. Og så skal Danmark tage imod flere flygtninge.Sådan lyder nogle af visionerne i Ue Elbæks oplæg ""Det næste Danmark"", som blev præsenteret op til Alternativets landsmøde i denne weekend.  Der er tale om visioner, men Ue Elbæk lægger ikke skjul på, at der bag visionerne ligger konkret politisk afstand til den udlændingepolitik, som Socialdemokratiet fører.Derfor er Alternativet fortsat usikre på, om man vil pege på Mette Frederiksen (S) som Danmarks næste statsminister.  Det fastslår Ue Elbæk i forbindelse med Alternativets landsmøde i Odense. Mens Socialdemokratiet har præsenteret et udspil, der helt skal stoppe spontan asylsøgning i Danmark, lægger Ue Elbæk op til, at Danmark skal være en ""humanitær stormagt"":Vi skal tage til os, at vi er et rigt og ressourcestærkt land. Der er en særlig forpligtelse for lande, der har det så godt, som vi har det, til at yde mereHan mener, at Danmark fremover bør tage imod endnu flere asylansøgere: - Når jeg kigger på et land som Libanon, som har taget 1,5 millioner flygtninge, selv om de er på størrelse med Danmark, så har jeg det sådan: Hey, Danmark, vi kan gøre det bedre.Spørgsmål: Hidtil har Sverige været den erklærede humanitære stormagt. Men den svenske statsminister, Stefan Löfven, sagde i denne uge, at Sverige tog for mange asylansøgere sidste år, og at antallet skal ned. Hvad siger du til, at det land, som har holdt denne fane højt, siger, at det kan vi ikke magte længere?- Jeg har da respekt for, at de prøver at finde et andet niveau for det antal, de kan tage ind. Jeg er ikke naiv.  - Jeg har det sådan, at selvfølgelig skal vi være parate til at tage godt i mod dem, der kommer, og vi skal ikke være dumnaive.  Men i forhold til det antal, vi tager i dag, som nærmest er ikke eksisterende, så mener jeg helt sikkert godt, at vi kan tage flereDermed er Alternativet på kollisionskurs med S, som ønsker at begrænse den ikke- vestlige indvandring mest muligt.  Det største oppositionsparti er bekymret for, at ikke-vestlig indvandring vil ændre Danmark for altid med parallelsamfund, social kontrol og andre syn på ligestilling og ytringsfrihed.Jeg er ikke bekymret for, at Danmark ændrer sig. For det gør det hele tidenMen Danmark ændrer sig i den forkerte retning af nogle helt andre grunde end dem, som Socialdemokratiet argumenterer ud fra. Mit problem er, at Danmark er ved at lukke sig, og vi trækker os tilbage i en nationalkonservativ retningSpørgsmål: Der er meget stor forskel mellem jeres og Socialdemokratiets politik. Hvordan vil I håndtere det, hvis der skal dannes en ny regering?  Jeg tror, det bliver pokkers svært. Det vil jeg slet ikke lægge skjul påThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"12";"Jeg tror, det bliver pokkers svært. Det vil jeg slet ikke lægge skjul på";"Ue Elbæk";"05/06/2018";"Alternativet";"14";"integration";"";"OdenseUdviklingsbistanden skal mere end fordobles fra de nuværende 16 milliarder kroner årligt. Og så skal Danmark tage imod flere flygtninge.Sådan lyder nogle af visionerne i Ue Elbæks oplæg ""Det næste Danmark"", som blev præsenteret op til Alternativets landsmøde i denne weekend.  Der er tale om visioner, men Ue Elbæk lægger ikke skjul på, at der bag visionerne ligger konkret politisk afstand til den udlændingepolitik, som Socialdemokratiet fører.Derfor er Alternativet fortsat usikre på, om man vil pege på Mette Frederiksen (S) som Danmarks næste statsminister.  Det fastslår Ue Elbæk i forbindelse med Alternativets landsmøde i Odense. Mens Socialdemokratiet har præsenteret et udspil, der helt skal stoppe spontan asylsøgning i Danmark, lægger Ue Elbæk op til, at Danmark skal være en ""humanitær stormagt"":Vi skal tage til os, at vi er et rigt og ressourcestærkt land. Der er en særlig forpligtelse for lande, der har det så godt, som vi har det, til at yde mereHan mener, at Danmark fremover bør tage imod endnu flere asylansøgere: - Når jeg kigger på et land som Libanon, som har taget 1,5 millioner flygtninge, selv om de er på størrelse med Danmark, så har jeg det sådan: Hey, Danmark, vi kan gøre det bedre.Spørgsmål: Hidtil har Sverige været den erklærede humanitære stormagt. Men den svenske statsminister, Stefan Löfven, sagde i denne uge, at Sverige tog for mange asylansøgere sidste år, og at antallet skal ned. Hvad siger du til, at det land, som har holdt denne fane højt, siger, at det kan vi ikke magte længere?- Jeg har da respekt for, at de prøver at finde et andet niveau for det antal, de kan tage ind. Jeg er ikke naiv.  - Jeg har det sådan, at selvfølgelig skal vi være parate til at tage godt i mod dem, der kommer, og vi skal ikke være dumnaive.  Men i forhold til det antal, vi tager i dag, som nærmest er ikke eksisterende, så mener jeg helt sikkert godt, at vi kan tage flereDermed er Alternativet på kollisionskurs med S, som ønsker at begrænse den ikke- vestlige indvandring mest muligt.  Det største oppositionsparti er bekymret for, at ikke-vestlig indvandring vil ændre Danmark for altid med parallelsamfund, social kontrol og andre syn på ligestilling og ytringsfrihed.Jeg er ikke bekymret for, at Danmark ændrer sig. For det gør det hele tidenMen Danmark ændrer sig i den forkerte retning af nogle helt andre grunde end dem, som Socialdemokratiet argumenterer ud fra. Mit problem er, at Danmark er ved at lukke sig, og vi trækker os tilbage i en nationalkonservativ retningSpørgsmål: Der er meget stor forskel mellem jeres og Socialdemokratiets politik. Hvordan vil I håndtere det, hvis der skal dannes en ny regering?  Jeg tror, det bliver pokkers svært. Det vil jeg slet ikke lægge skjul påThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"13";"I forhold til hvordan situationen ser ud i dag, bliver det et meget begrænset antal mennesker, som vil blive familiesammenført. Der er jo ikke ret mange, som søger om asyl og får det";"Ue Elbæk";"08/17/2018";"Alternativet";"18";"integration";"";"Bliver Alternativets udlændingepolitik ført ud i livet, vil danskerne miste afgørende indflydelse på udviklingen af deres eget land.Sådan lyder reaktionen fra Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, eer at Alternativet har oentliggjort sit bud på et regeringsprogram.Det indeholder flere udlændingepolitiske elementer. Blandt andet et forslag om at ændre grundloven, så udlændinge, der har boet og arbejdet i Danmark i fire år, får stemmeret til Folketinget.- Det er et angreb på det, der er grundstenen i nationalstaten, siger Henriksen.- Nationalstaten tager udgangspunkt i den historie og kultur, der er. Men den tager også udgangspunkt i de borgere, der er i landet, siger Henriksen, der kalder forslaget helt vildt.Alternativets politiske leder, Ue Elbæk, siger i et interview med Ritzau, at han slet ikke kan se nogen ulemper ved forslaget. Men det kan DF altså. Og det samme gælder de øvrige forslag på udlændingeområdet.Et af dem er, at udlændinge med lovligt ophold skal have ret til familiesammenføring fra dag 1. I dag skal nogle flygtninge vente tre år, før de kan søge om at få familien hertil.Ue Elbæk tror ikke, at forslaget i praksis vil få stor betydning for, hvor mange der kommer hertil.  I forhold til hvordan situationen ser ud i dag, bliver det et meget begrænset antal mennesker, som vil blive familiesammenført. Der er jo ikke ret mange, som søger om asyl og får detHvis du får asyl, skal du have mulighed for at være sammen med din familie. At splitte familier ligger så fjernt fra vores værdigrundlag og vores humanistiske tilgang til at behandle mennesker respektfuldt.Men Henriksen er helt uenig i, at forslaget ikke vil få de store konsekvenser.  Han mener, at nemmere adgang til familiesammenføring vil være med til at tegne et billede ude i verden af, at Danmark er et attraktivt sted at søge asyl. Alternativets forslag om at afskae integrationsydelsen trækker i samme retning, mener han. - Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det vil betyde en voldsom forøgelse af den samlede indvandring til Danmark - især fra muslimske lande, siger han. - Det vil betyde, at vi lige så godt kan pakke sammen. Vi vil slet ikke have nogen indflydelse på, hvordan Danmark udvikler sig fremadrettet, siger han.- Hvis man fører det helt ud, er det et frontalangreb på Danmark som kulturnation. Så vil det eneste, vi har til fælles med hinanden, være at vi bor på den samme geografiske enhed.- Der er ikke meget fædrelandskærlighed i det her, mener Martin Henriksen. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"14";"Hvis du får asyl, skal du have mulighed for at være sammen med din familie. At splitte familier ligger så fjernt fra vores værdigrundlag og vores humanistiske tilgang til at behandle mennesker respektfuldt.";"Ue Elbæk";"08/17/2018";"Alternativet";"18";"integration";"";"Bliver Alternativets udlændingepolitik ført ud i livet, vil danskerne miste afgørende indflydelse på udviklingen af deres eget land.Sådan lyder reaktionen fra Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, eer at Alternativet har oentliggjort sit bud på et regeringsprogram.Det indeholder flere udlændingepolitiske elementer. Blandt andet et forslag om at ændre grundloven, så udlændinge, der har boet og arbejdet i Danmark i fire år, får stemmeret til Folketinget.- Det er et angreb på det, der er grundstenen i nationalstaten, siger Henriksen.- Nationalstaten tager udgangspunkt i den historie og kultur, der er. Men den tager også udgangspunkt i de borgere, der er i landet, siger Henriksen, der kalder forslaget helt vildt.Alternativets politiske leder, Ue Elbæk, siger i et interview med Ritzau, at han slet ikke kan se nogen ulemper ved forslaget. Men det kan DF altså. Og det samme gælder de øvrige forslag på udlændingeområdet.Et af dem er, at udlændinge med lovligt ophold skal have ret til familiesammenføring fra dag 1. I dag skal nogle flygtninge vente tre år, før de kan søge om at få familien hertil.Ue Elbæk tror ikke, at forslaget i praksis vil få stor betydning for, hvor mange der kommer hertil.  I forhold til hvordan situationen ser ud i dag, bliver det et meget begrænset antal mennesker, som vil blive familiesammenført. Der er jo ikke ret mange, som søger om asyl og får detHvis du får asyl, skal du have mulighed for at være sammen med din familie. At splitte familier ligger så fjernt fra vores værdigrundlag og vores humanistiske tilgang til at behandle mennesker respektfuldt.Men Henriksen er helt uenig i, at forslaget ikke vil få de store konsekvenser.  Han mener, at nemmere adgang til familiesammenføring vil være med til at tegne et billede ude i verden af, at Danmark er et attraktivt sted at søge asyl. Alternativets forslag om at afskae integrationsydelsen trækker i samme retning, mener han. - Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det vil betyde en voldsom forøgelse af den samlede indvandring til Danmark - især fra muslimske lande, siger han. - Det vil betyde, at vi lige så godt kan pakke sammen. Vi vil slet ikke have nogen indflydelse på, hvordan Danmark udvikler sig fremadrettet, siger han.- Hvis man fører det helt ud, er det et frontalangreb på Danmark som kulturnation. Så vil det eneste, vi har til fælles med hinanden, være at vi bor på den samme geografiske enhed.- Der er ikke meget fædrelandskærlighed i det her, mener Martin Henriksen. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"15";"Josephine har været en afgørende medskribent på det første kapitel af Alternativets historie. Det kan jeg ikke takke hende nok for";"Ue Elbæk";"09/10/2018";"Alternativet";"21";"integration";"";"Hun er en af partiets mest markante profiler og var i sin tid med til at stie Alternativet sammen med partileder Ue Elbæk.Men 1. november siger Josephine Fock, der blandt andet er rets- og finansordfører for sit parti, farvel til Folketinget. Hun skrier til et job som direktør for integration i Dansk Flygtningehjælp, oplyser partiet. - Eer lange og svære overvejelser har jeg besluttet at forlade et drømmejob til fordel for et andet drømmejob, udtaler Josephine Fock i en pressemeddelelse.- Beslutningen har været svær, fordi jeg er så stolt af at have været med til at starte Alternativet og med til at beslutte partiets nuværende linje om, at vi skal stille med Ue som statsministerkandidat.  Ue Elbæk udtaler, at han kommer til at savne Josephine Fock.Josephine har været en afgørende medskribent på det første kapitel af Alternativets historie. Det kan jeg ikke takke hende nok forDansk Flygtningehjælp ledes af generalsekretær Christian Friis Bach, der også har en fortid på Christiansborg. Han er tidligere minister og folketingsmedlem for De Radikale.Organisationen ser Fock som en stærk fortaler for flygtninges rettigheder.- Der er brug for en stærk profil, der kan løe integrationsområdet og det frivillige engagement i hele landet, pointerer Christian Friis Bach. Josephine Fock er valgt i Østjylland. Hendes suppleant, Vibeke Genefke, overtager hendes folketingsplads, oplyser Alternativet.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"16";"Vi mener, det er helt forkert at forsøge at løse integrationsudfordringer ved at afskære folk fra frit at vælge, hvor de vil bo";"Ue Elbæk";"05/30/2018";"Alternativet";"22";"integration";"";"Radikale og Alternativet vil ikke støtte Socialdemokratiets konklusion på Folketingets afslutningsdebat. .De Radikale og Alternativet udstiller i Folketingets afslutningsdebat, at Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen (S), ikke har ubetinget opbakning i venstre side af Folketingssalen.Det er Socialdemokratiets holdning til integration, burkaer og regeringens ghettoplan, der splitter partierne. Normalt fremsætter de to blokke hver et såkaldt forslag til vedtagelse i afslutningsdebatten, hvor man konkluderer på den politiske situation og retning i Danmark.    Men det er ikke tilfældet i år.De Radikale og Alternativet vil ikke stemme for Socialdemokratiets forslag til vedtagelse. I stedet har de to partier fremsat deres eget forslag til vedtagelse. Her klandrer de to partier regeringen for tildækningsforbuddet, som Socialdemokratiet støtter. Forbuddet har ""taget nye skridt væk fra de mest grundlæggende principper om lige ret og lige værd"", skriver de to partier i forslaget.Også regeringens ghettoplan, som Socialdemokratiet ligeledes støtter, får hård medfart.Planen indfører ifølge de to partier særregler i ""udvalgte områder, som ikke gælder i resten af Danmark. Stopprøver i børnehaveklassen. Og forbud mod at bo, hvor du vil, hvis du er på kontanthjælp"", hedder det.I stedet vil De Radikale og Alternativet skabe blandede skoler og ungdomsuddannelser.  De vi begrænse CO2-udledningen med mindst 60 procent i 2030, og det skal ske med flere havvindmølleparker, mere forskning i energi, flere elbiler og en mere ambitiøs eektivisering af energi.Planen fik tirsdag problemer, da Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti ikke vil finansiere planen fra det økonomiske råderum.De Radikale og Alternativet vil omlægge statsskov til urørt skov, bekæmpe plastikforurening og forurening i drikkevand og skabe sammenhængende naturområder.De to partier vil også bekæmpe fattigdom og diskrimination i oentlige ydelser samt investere i uddannelse. De Radikales leder, Morten Østergaard, mener, at vi ikke kan fortsætte som nu.- Med politikere, der giver flygtninge og indvandrere skylden for vores problemer, siger han i en skrilig kommentar.  - Som sværger til burkaforbud og dobbeltstraf frem for rigtige løsninger på virkelighedens integrationsproblemer.Alternativets leder, Ue Elbæk, forklarer, at partiet og De Radikales tekst skarpt kritiserer regeringen for integration og frihedsrettigheder.  Vi mener, det er helt forkert at forsøge at løse integrationsudfordringer ved at afskære folk fra frit at vælge, hvor de vil boThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"19";"Det handler ikke om, at rød blok  eller oppositionen  lige pludselig er blevet forenet henimod et folketingsvalg. Det handler om, at vi samarbejder om en tekst.";"Ue Elbæk";"10/04/2018";"Alternativet";"38";"integration";"";"Oppositionen er enig i, at videnskaben afgør, hvor hurtigt vi skal omstille klimaet. Desuden skal uddannelsesloet væk.Det er de fem oppositionspartier - Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet - enige om i et fælles forslag til vedtagelse. Debatten åbner torsdag klokken ni i folketingssalen.Det siger Alternativets politiske ordfører, Carolina Magdalene Maier.- Vi skal gennemføre en hurtig og rettidig grøn omstilling i overensstemmelse med videnskabens anbefalinger. Det, synes vi, er rigtig stærkt, fordi skal komme i mål i forhold til klimaindsatsen i Danmark, siger Carolina Magdalene Maier.Integration indgår også i teksten. Oppositionen kritiserer, at myndighederne udbetaler kontante ydelser til udlændinge, som har fået opholdstilladelse, for at lade deres familie blive i hjemlandet, siger hun.- Det er ikke noget, der gavner integrationen. Så siger teksten, at vi skal afskae uddannelsesloet og fjerne omprioriteringsbidraget til uddannelse. For os er det vigtigt med den grønne dagsorden, siger Carolina Magdalene Maier.Spørgsmål: Giver I regeringen baghjul om klima, når de vil fjerne benzin- og dieselbiler?- Vi giver den baghjul, fordi vi i vedtagelsen gennemfører en hurtig og rettidig grøn omstilling eer videnskabens anbefalinger. Det er det helt centrale, fordi vi er bagud i Danmark, siger Carolina Magdalene Maier.Selv om Alternativet står bag den fælles tekst, går partiet alene til valg, fastslår den politiske ordfører.- Intet i dette forandrer vores position ved valget. Vi peger på os selv som regeringsparti. Vi peger på Ue Elbæk som statsminister. Og vi går til valg på vores egen politik, siger hun.Det handler ikke om, at rød blok  eller oppositionen  lige pludselig er blevet forenet henimod et folketingsvalg. Det handler om, at vi samarbejder om en tekst.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"20";"Det handler ikke om, at rød blok  eller oppositionen  lige pludselig er blevet forenet hen imod et folketingsvalg. Det handler om, at vi samarbejder om en tekst.";"Ue Elbæk";"10/04/2018";"Alternativet";"39";"integration";"";"Oppositionen er enig i, at videnskaben afgør, hvor hurtigt vi skal omstille klimaet. Desuden skal uddannelsesloet væk.Det er de fem oppositionspartier - Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet - enige om i et fælles forslag til vedtagelse. Debatten åbner torsdag klokken ni i Folketingssalen.Det siger Alternativets politiske ordfører, Carolina Magdalene Maier.- Vi skal gennemføre en hurtig og rettidig grøn omstilling i overensstemmelse med videnskabens anbefalinger. Det, synes vi, er rigtig stærkt, fordi skal komme i mål i forhold til klimaindsatsen i Danmark, siger Carolina Magdalene Maier.Integration indgår også i teksten. Oppositionen kritiserer, at myndighederne udbetaler kontante ydelser til udlændinge, som har fået opholdstilladelse, for at lade deres familie blive i hjemlandet, siger hun.- Det er ikke noget, der gavner integrationen. Så siger teksten, at vi skal afskae uddannelsesloet og fjerne omprioriteringsbidraget til uddannelse. For os er det vigtigt med den grønne dagsorden, siger Carolina Magdalene Maier. Selv om Alternativet står bag den fælles tekst, går partiet alene til valg, fastslår den politiske ordfører.- Intet i dette forandrer vores position ved valget. Vi peger på os selv som regeringsparti. Vi peger på Ue Elbæk som statsminister. Og vi går til valg på vores egen politik, siger hun.Det handler ikke om, at rød blok  eller oppositionen  lige pludselig er blevet forenet hen imod et folketingsvalg. Det handler om, at vi samarbejder om en tekst.De Radikale glæder sig også over samlingen, siger politisk leder Morten Østergaard.- Vi glæder os over modet til at samles om integration, grøn omstilling og undgå besparelser på uddannelse. Det viser, at der findes en anden vej i udlændingepolitikken, siger Morten Østergaard i en skrilig kommentar.- Tør vi, så kan vi bryde Dansk Folkepartis paradigmeski og resten af symbolpolitikken. SF's formand, Pia Olsen Dyhr, er glad for en anden vej i dansk politik.- På tværs af partier er vi i oppositionen enige om, at velfærd, grøn omstilling og kampen mod ulighed er vigtigere end skattelettelser og billige benzinbiler, siger Pia Olsen Dyhr i en skrilig kommentar.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"22";"Jeg er paf over, at regeringen sender otte ministre til Mjølnerparken, som om udsatte boligområder er den største udfordring, vi har i Danmark.";"Ue Elbæk";"03/01/2018";"Alternativet";"42";"integration";"";"Regeringen har torsdag præsenteret et udspil til bekæmpelse af parallelsamfund. Her er et udpluk af politiske reaktioner på udspillet, som hedder ""Et Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030"".  * Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen: - Det er godt, at der lægges op til højere strae og en styrket politiindsats i ghettoer. Men regeringen skal passe på ikke at oversælge sit udspil. Det kan ikke løse alle problemer.* Københavns beskæigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V):- I København må vi erkende, at parallelsamfundene desværre har ha held til at overleve og trives igennem årene, og derfor er jeg rigtig glad for, at regeringen nu tager fat om problemerne ved rødderne.  * Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper:- Jeg ville sådan ønske, at regeringen ville indkalde eksperter, fagpersoner, beboere og andre, der rent faktisk ved noget om problemerne, og begynde at lytte frem for at stigmatisere og grave grøerne i samfundet dybere.* Politisk leder for Alternativet, Ue Elbæk:Jeg er paf over, at regeringen sender otte ministre til Mjølnerparken, som om udsatte boligområder er den største udfordring, vi har i Danmark.For selv om der altid er noget, der kan gøres bedre, er de langt fra det største problem.Jeg ville derfor ønske, at regeringen fokuserede mere på at løse langt mere presserende udfordringer, for eksempel at der er gi i vores drikkevand, at stressepidemien er ude af kontrol, at jobsøgende kvæles i mistillid og kontrol og ikke mindst at vi står på tærsklen til en klimakatastrofe.* DF-formand Kristian Thulesen Dahl:- Jeg ser frem til den kommende tids forhandlinger om strengere strae, hurtigere udsmidning af kriminelle beboere, udfordringer med beboersammensætning og så videre.  - Det er vigtige emner. Men vi vil også gå til forhandlingsbordet med det klare udgangspunkt, at vi ikke bare skal flytte ghettoens problemer et andet sted hen.- Vi skal ikke flytte problemerne fra ghettoområderne til de velfungerende områder af landet.    ritzau/The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"23";"For selv om der altid er noget, der kan gøres bedre, er de langt fra det største problem.";"Ue Elbæk";"03/01/2018";"Alternativet";"42";"integration";"";"Regeringen har torsdag præsenteret et udspil til bekæmpelse af parallelsamfund. Her er et udpluk af politiske reaktioner på udspillet, som hedder ""Et Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030"".  * Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen: - Det er godt, at der lægges op til højere strae og en styrket politiindsats i ghettoer. Men regeringen skal passe på ikke at oversælge sit udspil. Det kan ikke løse alle problemer.* Københavns beskæigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V):- I København må vi erkende, at parallelsamfundene desværre har ha held til at overleve og trives igennem årene, og derfor er jeg rigtig glad for, at regeringen nu tager fat om problemerne ved rødderne.  * Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper:- Jeg ville sådan ønske, at regeringen ville indkalde eksperter, fagpersoner, beboere og andre, der rent faktisk ved noget om problemerne, og begynde at lytte frem for at stigmatisere og grave grøerne i samfundet dybere.* Politisk leder for Alternativet, Ue Elbæk:Jeg er paf over, at regeringen sender otte ministre til Mjølnerparken, som om udsatte boligområder er den største udfordring, vi har i Danmark.For selv om der altid er noget, der kan gøres bedre, er de langt fra det største problem.Jeg ville derfor ønske, at regeringen fokuserede mere på at løse langt mere presserende udfordringer, for eksempel at der er gi i vores drikkevand, at stressepidemien er ude af kontrol, at jobsøgende kvæles i mistillid og kontrol og ikke mindst at vi står på tærsklen til en klimakatastrofe.* DF-formand Kristian Thulesen Dahl:- Jeg ser frem til den kommende tids forhandlinger om strengere strae, hurtigere udsmidning af kriminelle beboere, udfordringer med beboersammensætning og så videre.  - Det er vigtige emner. Men vi vil også gå til forhandlingsbordet med det klare udgangspunkt, at vi ikke bare skal flytte ghettoens problemer et andet sted hen.- Vi skal ikke flytte problemerne fra ghettoområderne til de velfungerende områder af landet.    ritzau/The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"24";"Jeg ville derfor ønske, at regeringen fokuserede mere på at løse langt mere presserende udfordringer, for eksempel at der er gi i vores drikkevand, at stressepidemien er ude af kontrol, at jobsøgende kvæles i mistillid og kontrol og ikke mindst at vi står på tærsklen til en klimakatastrofe.";"Ue Elbæk";"03/01/2018";"Alternativet";"42";"integration";"";"Regeringen har torsdag præsenteret et udspil til bekæmpelse af parallelsamfund. Her er et udpluk af politiske reaktioner på udspillet, som hedder ""Et Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030"".  * Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen: - Det er godt, at der lægges op til højere strae og en styrket politiindsats i ghettoer. Men regeringen skal passe på ikke at oversælge sit udspil. Det kan ikke løse alle problemer.* Københavns beskæigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V):- I København må vi erkende, at parallelsamfundene desværre har ha held til at overleve og trives igennem årene, og derfor er jeg rigtig glad for, at regeringen nu tager fat om problemerne ved rødderne.  * Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper:- Jeg ville sådan ønske, at regeringen ville indkalde eksperter, fagpersoner, beboere og andre, der rent faktisk ved noget om problemerne, og begynde at lytte frem for at stigmatisere og grave grøerne i samfundet dybere.* Politisk leder for Alternativet, Ue Elbæk:Jeg er paf over, at regeringen sender otte ministre til Mjølnerparken, som om udsatte boligområder er den største udfordring, vi har i Danmark.For selv om der altid er noget, der kan gøres bedre, er de langt fra det største problem.Jeg ville derfor ønske, at regeringen fokuserede mere på at løse langt mere presserende udfordringer, for eksempel at der er gi i vores drikkevand, at stressepidemien er ude af kontrol, at jobsøgende kvæles i mistillid og kontrol og ikke mindst at vi står på tærsklen til en klimakatastrofe.* DF-formand Kristian Thulesen Dahl:- Jeg ser frem til den kommende tids forhandlinger om strengere strae, hurtigere udsmidning af kriminelle beboere, udfordringer med beboersammensætning og så videre.  - Det er vigtige emner. Men vi vil også gå til forhandlingsbordet med det klare udgangspunkt, at vi ikke bare skal flytte ghettoens problemer et andet sted hen.- Vi skal ikke flytte problemerne fra ghettoområderne til de velfungerende områder af landet.    ritzau/The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"25";"Jeg har været meget glad for at være i Folketinget. Det er et fantastisk arbejdssted";"Ulla Sandbæk";"04/01/2018";"Alternativet";"56";"integration";"";"Åndedrætsøvelser og yoga for udsendte asylansøgere i et udrejsecenter. Eller en mulig bogudgivelse, der kan finansiere eerskoler for palæstinensiske børn.Folketingsmedlem Ulla Sandbæk fra Alternativet har masser af planer for fremtiden. Hun har nemlig på ingen måde planer om at lade sig pensionere, selv om hun søndag den 1. april fylder 75 og ikke stiller op ved næste valg.Jeg har været meget glad for at være i Folketinget. Det er et fantastisk arbejdsstedSandbæk sad i Europa-Parlamentet i en længere årrække. Først fem år for Folkebevægelsen mod EU fra 1989 og siden for Junibevægelsen frem til 2004. Egentlig havde hun ikke tænkt sig at vende tilbage til parlamentarisk arbejde. Men da Ue Elbæk lancerede sit parti, Alternativet, besluttede hun sig for at tilbyde sin erfaring. - Jeg savnede i hvert fald ikke at skulle stille op til valg igen, for det er ret belastende. Jeg havde faktisk svoret, at jeg ikke ville. Men da det så blev Alternativet, ville jeg alligevel gerne, fortæller hun.- Så brød jeg mine egne regler. - Jeg er meget begejstret for Alternativet. Det er lige det parti, jeg selv ville have stiet, hvis jeg havde været nødt til det.Men nu er det altså endegyldigt slut med at stille op til valg, understreger Sandbæk. Hun er for nylig vendt tilbage til Folketinget eer en længere sygemelding som følge af, at hun sidste år pådrog sig en hjernerystelse.Helbredet er i bedring, fortæller hun, men der er ikke overskud til så meget andet end at passe arbejdet på Christiansborg, hvor Ulla Sandbæk, der er tidligere præst, blandt andet er sit partis ordfører for kirke og udviklingsbistand. Derfor skal fødselsdagen fejres stille og roligt med påskelam med Sandbæks to børn, svigerbørn og en nær veninde, oplyser hun. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"26";"De (svarene, red.) bar præg af, at man forsøger både at blæse og have mel i munden";"Kristian Thulesen Dahl";"12/05/2018";"Dansk Folkeparti";"58";"integration";"";"Kristian Thulesen Dahl er ikke imponeret af VLAK-regeringen i den meget omdiskuterede sag om FN-migrationserklæringen Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration.Det siger Dansk Folkepartis formand onsdag eer en hasteforespørgsel i Folketinget.En forespørgsel, som partiet havde indkaldt til med deltagelse af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).  Kristian Thulesen Dahl mener, at regeringen svarede ""tvetydigt"" på Dansk Folkepartis kritiske spørgsmål om erklæringen.  De (svarene, red.) bar præg af, at man forsøger både at blæse og have mel i mundenPå den ene side siger regeringen, at det er en god erklæring, fordi man kan presse afrikanske lande til i højere grad at tage deres egne borgere hjem.På den anden side siger regeringen, at erklæringen ingen betydning har i de dele, der kunne genere os selv. Dér kan vi bare lade være med at tage højde for erklæringen. Men man kan ikke gøre begge deleDansk Folkeparti er som det eneste parti i Folketinget imod, at Danmark siger ja til at tiltræde FN-migrationserklæringen i næste uge i Marrakech i Marokko.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deletedaer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"27";"På den ene side siger regeringen, at det er en god erklæring, fordi man kan presse afrikanske lande til i højere grad at tage deres egne borgere hjem.";"Kristian Thulesen Dahl";"12/05/2018";"Dansk Folkeparti";"58";"integration";"";"Kristian Thulesen Dahl er ikke imponeret af VLAK-regeringen i den meget omdiskuterede sag om FN-migrationserklæringen Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration.Det siger Dansk Folkepartis formand onsdag eer en hasteforespørgsel i Folketinget.En forespørgsel, som partiet havde indkaldt til med deltagelse af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).  Kristian Thulesen Dahl mener, at regeringen svarede ""tvetydigt"" på Dansk Folkepartis kritiske spørgsmål om erklæringen.  De (svarene, red.) bar præg af, at man forsøger både at blæse og have mel i mundenPå den ene side siger regeringen, at det er en god erklæring, fordi man kan presse afrikanske lande til i højere grad at tage deres egne borgere hjem.På den anden side siger regeringen, at erklæringen ingen betydning har i de dele, der kunne genere os selv. Dér kan vi bare lade være med at tage højde for erklæringen. Men man kan ikke gøre begge deleDansk Folkeparti er som det eneste parti i Folketinget imod, at Danmark siger ja til at tiltræde FN-migrationserklæringen i næste uge i Marrakech i Marokko.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deletedaer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"28";"På den anden side siger regeringen, at erklæringen ingen betydning har i de dele, der kunne genere os selv. Dér kan vi bare lade være med at tage højde for erklæringen. Men man kan ikke gøre begge dele";"Kristian Thulesen Dahl";"12/05/2018";"Dansk Folkeparti";"58";"integration";"";"Kristian Thulesen Dahl er ikke imponeret af VLAK-regeringen i den meget omdiskuterede sag om FN-migrationserklæringen Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration.Det siger Dansk Folkepartis formand onsdag eer en hasteforespørgsel i Folketinget.En forespørgsel, som partiet havde indkaldt til med deltagelse af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).  Kristian Thulesen Dahl mener, at regeringen svarede ""tvetydigt"" på Dansk Folkepartis kritiske spørgsmål om erklæringen.  De (svarene, red.) bar præg af, at man forsøger både at blæse og have mel i mundenPå den ene side siger regeringen, at det er en god erklæring, fordi man kan presse afrikanske lande til i højere grad at tage deres egne borgere hjem.På den anden side siger regeringen, at erklæringen ingen betydning har i de dele, der kunne genere os selv. Dér kan vi bare lade være med at tage højde for erklæringen. Men man kan ikke gøre begge deleDansk Folkeparti er som det eneste parti i Folketinget imod, at Danmark siger ja til at tiltræde FN-migrationserklæringen i næste uge i Marrakech i Marokko.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deletedaer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"32";"De 45 forbedringer fra 2011 til 2015, som (De Radikales leder) hr. Morten Østergaard kaldte dem, som altså var lempelser, er nu afløst af næsten 100 stramninger";"Kristian Thulesen Dahl";"05/30/2018";"Dansk Folkeparti";"60";"integration";"";"Det var kontroversielt, da integrationsminister Inger Støjberg (V) fremviste en kage på Facebook ved stramning nummer 50 i udlændingepolitikken.  Men Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl, giver kage, når Folketinget når det dobbelte antal.Det siger han onsdag i Folketingets afslutningsdebat, hvor udlændingepolitik vejer tungt.De 45 forbedringer fra 2011 til 2015, som (De Radikales leder) hr. Morten Østergaard kaldte dem, som altså var lempelser, er nu afløst af næsten 100 stramningerJeg vil gerne her fra Folketingets talerstol i dag sige, at når vi når nummer 100, så giver vi kage. Integrationsministeren og er selvfølgelig velkommen. Så kan man komme til Dansk Folkeparti og spise kage.DF's leder glæder sig over, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil undersøge, om Danmark kan lægge lo over familiesammenføringer ligesom Tyskland.Den tyske indenrigsminister Horst Seehofer fra CSU, vil begrænse familiesammenføringer til 1000 om måneden for syriske krigsflygtninge, som ikke er personligt forfulgt eer flygtningekonventionen.Vi er også interesseret i, at vi får indført et lo i DanmarkDet tyske lo svarer til 67 udlændinge om måneden i Danmark, påpeger DF's leder.  Partiet stemmer også imod indfødsretsloven. Partiet vil højst give dansk statsborgerskab til 1000 udlændinge årligt.DF vil sikre, at asylsøgere sendes tilbage, forklarer Kristian Thulesen Dahl.- Når man kommer til Danmark for at være her midlertidigt, før man vender tilbage til sit hjemland, så er udgangspunktet, at man er her midlertidigt, siger DF's leder.- Hvis man kommer til Danmark og får asyl, så er billedet alt overvejende, at så er man her permanent. Det skal vi selvfølgeligt have vendt om. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"33";"Jeg vil gerne her fra Folketingets talerstol i dag sige, at når vi når nummer 100, så giver vi kage. Integrationsministeren og er selvfølgelig velkommen. Så kan man komme til Dansk Folkeparti og spise kage.";"Kristian Thulesen Dahl";"05/30/2018";"Dansk Folkeparti";"60";"integration";"";"Det var kontroversielt, da integrationsminister Inger Støjberg (V) fremviste en kage på Facebook ved stramning nummer 50 i udlændingepolitikken.  Men Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl, giver kage, når Folketinget når det dobbelte antal.Det siger han onsdag i Folketingets afslutningsdebat, hvor udlændingepolitik vejer tungt.De 45 forbedringer fra 2011 til 2015, som (De Radikales leder) hr. Morten Østergaard kaldte dem, som altså var lempelser, er nu afløst af næsten 100 stramningerJeg vil gerne her fra Folketingets talerstol i dag sige, at når vi når nummer 100, så giver vi kage. Integrationsministeren og er selvfølgelig velkommen. Så kan man komme til Dansk Folkeparti og spise kage.DF's leder glæder sig over, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil undersøge, om Danmark kan lægge lo over familiesammenføringer ligesom Tyskland.Den tyske indenrigsminister Horst Seehofer fra CSU, vil begrænse familiesammenføringer til 1000 om måneden for syriske krigsflygtninge, som ikke er personligt forfulgt eer flygtningekonventionen.Vi er også interesseret i, at vi får indført et lo i DanmarkDet tyske lo svarer til 67 udlændinge om måneden i Danmark, påpeger DF's leder.  Partiet stemmer også imod indfødsretsloven. Partiet vil højst give dansk statsborgerskab til 1000 udlændinge årligt.DF vil sikre, at asylsøgere sendes tilbage, forklarer Kristian Thulesen Dahl.- Når man kommer til Danmark for at være her midlertidigt, før man vender tilbage til sit hjemland, så er udgangspunktet, at man er her midlertidigt, siger DF's leder.- Hvis man kommer til Danmark og får asyl, så er billedet alt overvejende, at så er man her permanent. Det skal vi selvfølgeligt have vendt om. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"34";"Vi er også interesseret i, at vi får indført et lo i Danmark";"Kristian Thulesen Dahl";"05/30/2018";"Dansk Folkeparti";"60";"integration";"";"Det var kontroversielt, da integrationsminister Inger Støjberg (V) fremviste en kage på Facebook ved stramning nummer 50 i udlændingepolitikken.  Men Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl, giver kage, når Folketinget når det dobbelte antal.Det siger han onsdag i Folketingets afslutningsdebat, hvor udlændingepolitik vejer tungt.De 45 forbedringer fra 2011 til 2015, som (De Radikales leder) hr. Morten Østergaard kaldte dem, som altså var lempelser, er nu afløst af næsten 100 stramningerJeg vil gerne her fra Folketingets talerstol i dag sige, at når vi når nummer 100, så giver vi kage. Integrationsministeren og er selvfølgelig velkommen. Så kan man komme til Dansk Folkeparti og spise kage.DF's leder glæder sig over, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil undersøge, om Danmark kan lægge lo over familiesammenføringer ligesom Tyskland.Den tyske indenrigsminister Horst Seehofer fra CSU, vil begrænse familiesammenføringer til 1000 om måneden for syriske krigsflygtninge, som ikke er personligt forfulgt eer flygtningekonventionen.Vi er også interesseret i, at vi får indført et lo i DanmarkDet tyske lo svarer til 67 udlændinge om måneden i Danmark, påpeger DF's leder.  Partiet stemmer også imod indfødsretsloven. Partiet vil højst give dansk statsborgerskab til 1000 udlændinge årligt.DF vil sikre, at asylsøgere sendes tilbage, forklarer Kristian Thulesen Dahl.- Når man kommer til Danmark for at være her midlertidigt, før man vender tilbage til sit hjemland, så er udgangspunktet, at man er her midlertidigt, siger DF's leder.- Hvis man kommer til Danmark og får asyl, så er billedet alt overvejende, at så er man her permanent. Det skal vi selvfølgeligt have vendt om. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"36";"Jeg vil gerne her fra Folketingets talerstol i dag sige, at når vi når nummer 100, så giver vi kage. Integrationsministeren er selvfølgelig velkommen. Så kan man komme til Dansk Folkeparti og spise kage.";"Kristian Thulesen Dahl";"05/30/2018";"Dansk Folkeparti";"61";"integration";"";"Det var kontroversielt, da integrationsminister Inger Støjberg (V) fremviste en kage på Facebook ved stramning nummer 50 i udlændingepolitikken.  Men Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl, giver kage, når Folketinget når det dobbelte antal.Det siger han onsdag i Folketingets afslutningsdebat, hvor udlændingepolitik vejer tungt.De 45 forbedringer fra 2011 til 2015, som (De Radikales leder) hr. Morten Østergaard kaldte dem, som altså var lempelser, er nu afløst af næsten 100 stramningerJeg vil gerne her fra Folketingets talerstol i dag sige, at når vi når nummer 100, så giver vi kage. Integrationsministeren er selvfølgelig velkommen. Så kan man komme til Dansk Folkeparti og spise kage.Morten Østergaard giver straks igen:- Jeg har det svært ved, at så skal der spises kage, fordi man har talt et antal lovforslag, som i sidste ende handler om mennesker, som er i ulykke og på flugt fra humanitære katastrofer, siger Morten Østergaard.- For mig hænger det ikke rigtig sammen. Men det kan være en del af forskellen. Vi fejrer ikke andres ulykke.Til det siger Thulesen Dahl: Vi fejrer, at der strammes, så det Danmark, vi kender, kan bestå. Og at de værdier, der har kendetegnet vores opvækst, fortsat vil præge DanmarkDF's leder glæder sig over, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil undersøge, om Danmark kan lægge lo over familiesammenføringer ligesom Tyskland.Den tyske indenrigsminister, Horst Seehofer fra CSU, vil begrænse familiesammenføringer til 1000 om måneden for syriske krigsflygtninge, som ikke er personligt forfulgt eer flygtningekonventionen.Vi er også interesseret i, at vi får indført et lo i DanmarkDet tyske lo svarer til 67 udlændinge om måneden i Danmark, påpeger DF's leder.  Partiet stemmer også imod indfødsretsloven. Partiet vil højst give dansk statsborgerskab til 1000 udlændinge årligt.DF vil sikre, at asylsøgere sendes tilbage, forklarer Kristian Thulesen Dahl.- Når man kommer til Danmark for at være her midlertidigt, før man vender tilbage til sit hjemland, så er udgangspunktet, at man er her midlertidigt, siger DF's leder.- Hvis man kommer til Danmark og får asyl, så er billedet alt overvejende, at så er man her permanent. Det skal vi selvfølgeligt have vendt om. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"37";"Vi fejrer, at der strammes, så det Danmark, vi kender, kan bestå. Og at de værdier, der har kendetegnet vores opvækst, fortsat vil præge Danmark";"Kristian Thulesen Dahl";"05/30/2018";"Dansk Folkeparti";"61";"integration";"";"Det var kontroversielt, da integrationsminister Inger Støjberg (V) fremviste en kage på Facebook ved stramning nummer 50 i udlændingepolitikken.  Men Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl, giver kage, når Folketinget når det dobbelte antal.Det siger han onsdag i Folketingets afslutningsdebat, hvor udlændingepolitik vejer tungt.De 45 forbedringer fra 2011 til 2015, som (De Radikales leder) hr. Morten Østergaard kaldte dem, som altså var lempelser, er nu afløst af næsten 100 stramningerJeg vil gerne her fra Folketingets talerstol i dag sige, at når vi når nummer 100, så giver vi kage. Integrationsministeren er selvfølgelig velkommen. Så kan man komme til Dansk Folkeparti og spise kage.Morten Østergaard giver straks igen:- Jeg har det svært ved, at så skal der spises kage, fordi man har talt et antal lovforslag, som i sidste ende handler om mennesker, som er i ulykke og på flugt fra humanitære katastrofer, siger Morten Østergaard.- For mig hænger det ikke rigtig sammen. Men det kan være en del af forskellen. Vi fejrer ikke andres ulykke.Til det siger Thulesen Dahl: Vi fejrer, at der strammes, så det Danmark, vi kender, kan bestå. Og at de værdier, der har kendetegnet vores opvækst, fortsat vil præge DanmarkDF's leder glæder sig over, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil undersøge, om Danmark kan lægge lo over familiesammenføringer ligesom Tyskland.Den tyske indenrigsminister, Horst Seehofer fra CSU, vil begrænse familiesammenføringer til 1000 om måneden for syriske krigsflygtninge, som ikke er personligt forfulgt eer flygtningekonventionen.Vi er også interesseret i, at vi får indført et lo i DanmarkDet tyske lo svarer til 67 udlændinge om måneden i Danmark, påpeger DF's leder.  Partiet stemmer også imod indfødsretsloven. Partiet vil højst give dansk statsborgerskab til 1000 udlændinge årligt.DF vil sikre, at asylsøgere sendes tilbage, forklarer Kristian Thulesen Dahl.- Når man kommer til Danmark for at være her midlertidigt, før man vender tilbage til sit hjemland, så er udgangspunktet, at man er her midlertidigt, siger DF's leder.- Hvis man kommer til Danmark og får asyl, så er billedet alt overvejende, at så er man her permanent. Det skal vi selvfølgeligt have vendt om. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"39";"Så jeg må gå ud fra, at de rent politisk er enige i de ting, vi har sagt";"Kristian Thulesen Dahl";"01/09/2018";"Dansk Folkeparti";"62";"integration";"";"Selv om statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på et pressemøde tirsdag lagde op til, at en større aale om udlændingestramninger må udskydes, giver Dansk Folkeparti ikke op.Det er meldingen fra formand Kristian Thulesen Dahl.Han sænker ikke sine krav til en ny udlændingeaale, selv om Lars Løkke tirsdag lagde regeringens planer om en ""ambitiøs skatteaale"" på hylden. - Uanset at regeringen måtte drosle sine ambitioner ned på skatteområdet, så fastholder vi vores ambitioner på udlændingeområdet, siger han.Kristian Thulesen Dahl fastslår i umisforståelige vendinger, at DF er klar til at give skattelettelser for knap en milliard kroner, der er fundet ved at indføre kontanthjælpslo.Og partiet er også klar til at bruge 2,5 milliarder kroner, som stammer fra fremrykkede skatteindtægter i en pensionsaale indgået før jul, til at sikre, at det bedre kan betale sig at spare op til pension.Men partiet kæmper forsat for markante udlændingestramninger.- Det, at vi håndterer to mindre ting på skatteområdet, der er en del af tidligere aaler, betyder ikke, at vi ikke har mere at forhandle om, siger han.Meldingen kommer, eer at Lars Løkke på pressemødet sagde, at det er nødvendigt at adskille skattedebatten og udlændingedebatten.Ifølge Thulesen Dahl er både Lars Løkke Rasmussen og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) dog også klar til at stramme udlændingepolitikken.- Inger Støjberg mener, at man skal være her midlertidig og så hjælpes tilbage til sit fædreland, når muligheden er for det. Lars Løkke har selv brugt udtrykket paradigmeski.Så jeg må gå ud fra, at de rent politisk er enige i de ting, vi har sagtDF har kædet en skatteaale sammen med en aale på udlændingeområdet. En sammenkobling, som Løkke har stillet sig undrende over. På tirsdagens pressemøde gjorde statsministeren det også klart, at der heller ikke foreløbig kommer noget af det paradigmeski på udlændingeområdet, som DF har krævet for at gå med til skattelettelser:- Der risikerer vi at komme ind i et langstrakt forløb, hvor vi risikerer at blokere for andre nødvendige beslutninger, sagde statsministeren.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"40";"Slut med valgoplæg, hensigtserklæringer og snak. Lad os sætte os sammen med henblik på at få gennemført den nødvendige politik NU! Er du klar?, afslutter Kristian Thulesen Dahl sit ugebrev.";"Kristian Thulesen Dahl";"02/05/2018";"Dansk Folkeparti";"63";"integration";"";"Socialdemokratiet præsenterede mandag sit første store valgoplæg, et udlændingepolitisk udspil.Partiformand Mette Frederiksen (S) kaldte i den forbindelse integration ""den største udfordring i det danske samfund nu"".Det budskab er Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl enig i. Men han kommer samtidig med en direkte opfordring til S-formanden i sit ugebrev. - Men helt ærligt Mette Frederiksen. Hvis vi langt om længe er enige om, at ikke-vestlig indvandring er Danmarks største udfordring. Hvorfor så i alverden vente til eer et folketingsvalg med at gøre noget ved det?, skriver han. - Jeg indbyder derfor dig og dine folk. Lad os sætte os sammen og gøre ord til handling.Blandt forslagene i udspillet er et stop for såkaldt spontan asylsøgning i Danmark og strammere krav til familiesammenføring.I sit ugebrev skriver Kristian Thulesen Dahl, at flere af Socialdemokratiets forslag minder om forslag, der tidligere er blevet stillet af Dansk Folkeparti, blandt andet ""at oprette lejre i Afrika for asylansøgere"". Slut med valgoplæg, hensigtserklæringer og snak. Lad os sætte os sammen med henblik på at få gennemført den nødvendige politik NU! Er du klar?, afslutter Kristian Thulesen Dahl sit ugebrev.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"41";"På trods af godmodige drillerier og på trods af den evige diskussion om, hvem der var bedst til fodbold, var en ting sikkert  vi ville altid være hinandens broderfolk.";"Kristian Thulesen Dahl";"09/07/2018";"Dansk Folkeparti";"66";"integration";"";"Dansk Folkeparti og partiets formand, Kristian Thulesen Dahl, forsøger dagen før det svenske valg at påvirke valget, så Sverigedemokraterna får det bedst mulige valg.Dansk Folkeparti har indrykket en annonce i den svenske avis Expressen.Det skriver Berlingske.  I annoncen sender Kristian Thulesen Dahl et åbent brev til de svenske vælgere. Ved siden af brevet står han og Sverigedemokraternas formand, Jimmie Åkesson, med henholdsvis et dansk og svensk flag.I brevet beskriver Kristian Thulesen Dahl en ændring i forholdet mellem Danmark og Sverige. I brevets start skriver han: På trods af godmodige drillerier og på trods af den evige diskussion om, hvem der var bedst til fodbold, var en ting sikkert  vi ville altid være hinandens broderfolk.Men ifølge formanden for Dansk Folkeparti har en manglende svensk debat om indvandring og integration gjort, at man nu kan sætte spørgsmålstegn ved om ordet er frit i Sverige. - Kender vi overhovedet hinanden mere - kan vi stadig spejle os i hinanden - når Sverige nu i stigende grad er lig med kvindeundertrykkelse, sharialove, bilafbrændinger, voldtægter og utryghed i gaderne?- Er der en fri og demokratisk debat i Sverige, når man gør alt for at tie problemerne med indvandringen ihjel?- Kan man overhovedet sige, hvad man vil i Sverige nu om dage, spørger Kristian Thulesen Dahl.Derudover anbefaler han svenske vælgere at stemme på Sverigedemokraterna. Dansk Folkeparti har også forsøgt at få tre andre svenske aviser til at trykke annoncen. Svenska Dagbladet og Dagens Nyheter har afvist med den begrundelse, at de ikke trykker annoncer fra udenlandske partier under valgkampen.Sydsvenskan ville kun trykke annoncen, hvis den blev ændret. Det ønskede Dansk Folkeparti ikke.Sydsvenskans stedfortrædende ansvarlige udgiver, Jonas Kanje, forklarer Berlingske, at avisen ønsker tydeliggjort, hvad der er fakta og synspunkter.Expressen ønsker ikke at oplyse til Berlingske, hvilke annoncer lørdagens avis indeholder. Dansk Folkeparti oplyser, at Expressens salgsafdeling har bekræet, at annoncen bringes. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"44";"Jeg synes, at Jimmie Åkesson gør et godt stykke arbejde. Det er helt vanvittigt, at de andre partier i Sverige ikke taler med ham og Sverigedemokraterna";"Kristian Thulesen Dahl";"05/16/2018";"Dansk Folkeparti";"71";"integration";"";"MalmøDansk Folkeparti har ikke tidligere villet samarbejde med Sverigedemokraterna, men eer flere ugers hemmelige forberedelser er DF's formand, Kristian Thulesen Dahl, kommet til Malmø.Her har han onsdag eermiddag mødt partileder Jimmie Åkesson i den belastede bydel Rosengård.  Det skriver Kvällsposten.  DF ønsker at hjælpe Sverigedemokraterna i den kommende valgkamp. Åkessons parti er svenskernes mulighed for at sige nej til mere indvandring, mener DF-lederen. - Kristian Thulesen Dahl ville meget gerne se Rosengård og kontaktede os, og jeg har jo heller ikke været her meget, fortæller Åkesson.De to partiledere tog en spadseretur gennem Rosengård, hvor andelen af indvandrere er meget høj. De bevægede sig gennem et område, som betegnes som ""særligt udsat"" af politiet. Den berømte fodboldspiller Zlatan Ibrahimovic er opvokset i bebyggelsen.Jeg synes, at Jimmie Åkesson gør et godt stykke arbejde. Det er helt vanvittigt, at de andre partier i Sverige ikke taler med ham og SverigedemokraternaUnder DF's tidligere formand var forholdet til Sverigedemokraterna køligt. Ikke mindst på grund af, at folk med højreekstreme og nynazistiske holdninger var en del af partiet.Der er valg i Sverige 9. september. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"45";"Det er ham, der holder dansk politik som gidsel for sine ultimative krav om et integrationsstop, et såkaldt paradigmeski, hvor vi ikke skal integrere flest muligt hurtigst muligt, men i stedet skal spærre folk inde og vente på at sende dem hjem.";"Kristian Thulesen Dahl";"01/06/2018";"Dansk Folkeparti";"74";"integration";"";"Regeringen gør det meget svært for sig selv, når den låser sig til et samarbejde med DF, mener De Radikales leder, Morten Østergaard.Regeringens krise, hvor DF og LA står stejlt på hver deres dagsorden om henholdsvis udlændingestramninger og skattelettelser, ville kunne løses ved at forhandle med andre partier, siger Morten Østergaard. Som for eksempel De Radikale, lyder det. - Vi vil gerne både lave skattereform og sikre mere udenlandsk arbejdskra, skabe bedre integration og sørge for, at flere kommer i arbejde i vores udsatte boligområder.- Det er problemstillinger, hvor vi sammen med regeringen jo kunne forhandle os frem til nogle løsninger, der rent faktisk kunne virke. Derfor er det en selvvalgt plage, når man låser sig til DF, siger Morten Østergaard.Han har lørdag inviteret DF-formand Kristian Thulesen Dahl og finansminister Kristian Jensen (V) til politisk debat på De Radikales årlige nytårsstævne i Nyborg.  Netop Thulesen Dahl har vakt opsigt med et interview i Jyllands-Posten lørdag. Her kræver DF-formanden udlændingestramninger som betingelse for en ""ambitiøs"" skatteaale.- Kristian Thulesen Dahl viser med al tydelighed, at han er klar til at fortsætte det cirkus, som vi så igennem hele december. Han løber fra sit ansvar, siger Morten Østergaard.Det er ham, der holder dansk politik som gidsel for sine ultimative krav om et integrationsstop, et såkaldt paradigmeski, hvor vi ikke skal integrere flest muligt hurtigst muligt, men i stedet skal spærre folk inde og vente på at sende dem hjem.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"46";"Kan man i Tyskland  som jo er med i de samme internationale konventioner, som Danmark er  kan vi også i Danmark";"Kristian Thulesen Dahl";"06/05/2018";"Dansk Folkeparti";"78";"integration";"";"ØrbækDansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, kræver, at der sammensættes en helt ny regering, hvis blå blok vinder magten eer næste folketingsvalg.Det siger han i sin grundlovstale, hvor han gentager tidligere udmeldinger om at gå i regering, men denne gang skærper dem. - Vi går til valg på, at nok kan Lars Løkke Rasmussen fortsætte som statsminister med vores opbakning, men det bliver for en ny-sammensat regering.- Hvis danskerne vil give os opbakning, vil vi gøre det klart, at vi er parat til at gå med i regering, siger han. Tidligere har han sagt, at der skulle være en vis opbakning, før han ville overveje at gå i regering med Venstre.Tankerne blev første gang luet for to år siden. Dengang var kravet, at partiet skulle beholde sin vælgeropbakning på cirka 20 procent.Selv om Dansk Folkeparti igen skulle blive det største parti, vil han dog ikke gå eer posten som statsminister. Det har Kristian Thulesen Dahl tidligere meldt ud.Ved seneste valg gik DF ikke med i regering, fordi man troede på mest indflydelse ved at stå udenfor. Det største skillepunkt mellem Venstre og DF er tilgangen til EU, som Venstre nu ser mere positivt på end tidligere. DF-formanden afviser at ville pege på Socialdemokratiet eer valget, for DF har ha et godt og tæt samarbejde med Venstre siden 2001, hvor de borgerlige kom til magten.Håbet er, at en V-DF-regering kan samarbejde med Socialdemokratiet, så udlændingepolitikken bliver låst bredt over midten.Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen meldte i en kronik tirsdag ud, at partiet vil i en etpartiregering, hvis rød blok vinder valget.- Tak for, at hun nu har gjort det klart, at De Radikale ikke igen skal kunne true sig ind i en regering og dermed sikre sig afgørende indflydelse på blandt andet udlændingepolitikken igen i fremtiden, siger han. I sin tale kommer DF-formanden også ind på, at han på ny vil forhandle om et paradigmeski i udlændingepolitikken.Det blev skrottet eer en højdramatisk start på året, hvor det ikke lykkedes DF at komme igennem med det.- Hvis først man er kommet til Danmark, kommer man aldrig hjem igen. Det dur jo ikke. Får man asyl i Danmark, er det i udgangspunktet midlertidigt. Man skal hjem igen, når man kan, siger han. Desuden skal der indføres et lo over antallet af familiesammenføringer, hvilket er et område, hvor Tyskland i øjeblikket går forrest.Kan man i Tyskland  som jo er med i de samme internationale konventioner, som Danmark er  kan vi også i DanmarkThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced"
"48";"Medmindre Dansk Folkeparti kræver penge afsat, så forsvinder grænsekontrollen til årsskiet. Der er ikke afsat penge i finanslovsforhandlingerne";"Kristian Thulesen Dahl";"10/10/2018";"Dansk Folkeparti";"81";"integration";"";"Den danske grænsekontrol står for skud, hvis regeringens finanslovsforslag bliver ført ud i livet.  Der er nemlig ikke afsat penge til at videreføre grænsekontrollen. Det siger DF-formand Kristian Thulesen Dahl eer det første af de såkaldte sættemøder hos finansminister Kristian Jensen (V) om næste års finanslov.Medmindre Dansk Folkeparti kræver penge afsat, så forsvinder grænsekontrollen til årsskiet. Der er ikke afsat penge i finanslovsforhandlingerneVi kan selvfølgelig ikke acceptere regeringens politik om, at grænsekontrollen forsvinder til årsskiet. Vi mener, at grænsekontrollen er kommet for at blive, og at den også skal være permanentMen ifølge finansministeren er der en god grund til, hvorfor grænsekontrollen ikke er med i statens husholdningsbudget for 2019. - Når der ikke er blevet taget stilling til, hvorvidt grænsekontrollen skal forlænges, så er der heller ikke afsat penge til det.- Der ligger i finansloven en række forskellige reserver - både en forhandlingsreserve og andet - så det er muligt at prioritere en grænsekontrol, siger han.Ifølge Kristian Thulesen Dahl vil Dansk Folkeparti modsætte sig en finanslov, så længe regeringen ikke har grænsekontrollen med i budgettet.Et af Dansk Folkepartis andre hovedkrav til en finanslov er et ""paradigmeski i udlændingepolitikken"".Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) medgav i sin åbningstale til Folketinget i sidste uge, at regeringen er enig i den betragtning.Det store spørgsmål er nu, om parterne kan enes om, hvad et paradigmeski skal indebære.Blandt andet ønsker Dansk Folkeparti en ""eektiv hjemsendelsespolitik"".Det er ifølge partiet uholdbart, at mange flygtninge bliver permanente indvandrere i Danmark.Der er behov for, at de i stedet sendes hjem, så de kan være med til at genopbygge deres fædrelande, lyder det.Det er kun regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti, der er inviteret til dagens forhandlinger.  Det er sidste gang, at regeringen skal forhandle en aale på plads inden det kommende valg. Sidste år bød finanslovsforhandlingerne på blåt kaos, hvor politisk leder Anders Samuelsen (LA) truede med at vælte regeringen, hvis ikke LA fik ""historiske skattelettelser"".Regeringen fik lov til at blive, mens Anders Samuelsen opgav skattelettelser.Finansministeren er dog sikker på, at parterne formår at undgå politisk kaos i år. - Jeg har eer det første møde med Dansk Folkeparti en klar overbevisning om, at vi kan finde hinanden, og at der er politisk vilje til stede, siger han.- De temaer, som Dansk Folkeparti har rejst, er ikke overraskende for os. Det må vi nu arbejde på, om vi kan komme i møde, siger Kristian Jensen.Lydfiler tilføjet med finansminister Kristian Jensen (V) og DF-formand Kristian Thulesen Dahl.Detaljer om DF-krav til finanslov tilføjet sidst i telegrammet. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"49";"Vi kan selvfølgelig ikke acceptere regeringens politik om, at grænsekontrollen forsvinder til årsskiet. Vi mener, at grænsekontrollen er kommet for at blive, og at den også skal være permanent";"Kristian Thulesen Dahl";"10/10/2018";"Dansk Folkeparti";"81";"integration";"";"Den danske grænsekontrol står for skud, hvis regeringens finanslovsforslag bliver ført ud i livet.  Der er nemlig ikke afsat penge til at videreføre grænsekontrollen. Det siger DF-formand Kristian Thulesen Dahl eer det første af de såkaldte sættemøder hos finansminister Kristian Jensen (V) om næste års finanslov.Medmindre Dansk Folkeparti kræver penge afsat, så forsvinder grænsekontrollen til årsskiet. Der er ikke afsat penge i finanslovsforhandlingerneVi kan selvfølgelig ikke acceptere regeringens politik om, at grænsekontrollen forsvinder til årsskiet. Vi mener, at grænsekontrollen er kommet for at blive, og at den også skal være permanentMen ifølge finansministeren er der en god grund til, hvorfor grænsekontrollen ikke er med i statens husholdningsbudget for 2019. - Når der ikke er blevet taget stilling til, hvorvidt grænsekontrollen skal forlænges, så er der heller ikke afsat penge til det.- Der ligger i finansloven en række forskellige reserver - både en forhandlingsreserve og andet - så det er muligt at prioritere en grænsekontrol, siger han.Ifølge Kristian Thulesen Dahl vil Dansk Folkeparti modsætte sig en finanslov, så længe regeringen ikke har grænsekontrollen med i budgettet.Et af Dansk Folkepartis andre hovedkrav til en finanslov er et ""paradigmeski i udlændingepolitikken"".Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) medgav i sin åbningstale til Folketinget i sidste uge, at regeringen er enig i den betragtning.Det store spørgsmål er nu, om parterne kan enes om, hvad et paradigmeski skal indebære.Blandt andet ønsker Dansk Folkeparti en ""eektiv hjemsendelsespolitik"".Det er ifølge partiet uholdbart, at mange flygtninge bliver permanente indvandrere i Danmark.Der er behov for, at de i stedet sendes hjem, så de kan være med til at genopbygge deres fædrelande, lyder det.Det er kun regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti, der er inviteret til dagens forhandlinger.  Det er sidste gang, at regeringen skal forhandle en aale på plads inden det kommende valg. Sidste år bød finanslovsforhandlingerne på blåt kaos, hvor politisk leder Anders Samuelsen (LA) truede med at vælte regeringen, hvis ikke LA fik ""historiske skattelettelser"".Regeringen fik lov til at blive, mens Anders Samuelsen opgav skattelettelser.Finansministeren er dog sikker på, at parterne formår at undgå politisk kaos i år. - Jeg har eer det første møde med Dansk Folkeparti en klar overbevisning om, at vi kan finde hinanden, og at der er politisk vilje til stede, siger han.- De temaer, som Dansk Folkeparti har rejst, er ikke overraskende for os. Det må vi nu arbejde på, om vi kan komme i møde, siger Kristian Jensen.Lydfiler tilføjet med finansminister Kristian Jensen (V) og DF-formand Kristian Thulesen Dahl.Detaljer om DF-krav til finanslov tilføjet sidst i telegrammet. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"50";"1. maj må give anledning til at tænke lidt over, hvad det egentligt vil sige at repræsentere de danske arbejdere";"Kristian Thulesen Dahl";"05/01/2018";"Dansk Folkeparti";"82";"integration";"";"Han foretrækker dannebrog frem for røde faner. Og mener, at 1. maj mere er en fest for venstreorienterede aktivister end for det arbejdende folk.  Men selv om Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, ikke er blandt de politikere, der skal holde tale ved arbejdernes internationale kampdag, har en klar mening om, hvad dagen bør handle om: Indvandring.Det slår han fast i sit ugentlige nyhedsbrev, der udsendes, samtidig med at socialdemokrater og politikere til venstre for dem holder taler ved morgenborde rundt omkring hos landets fagforeninger. 1. maj må give anledning til at tænke lidt over, hvad det egentligt vil sige at repræsentere de danske arbejdereHvis man for alvor vil forsvare det arbejdende Danmark og vores samfundsmodel, så kræver det, at man kæmper for at begrænse indvandringen til Danmark markant. Alt andet er utroværdigtThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"51";"Hvis man for alvor vil forsvare det arbejdende Danmark og vores samfundsmodel, så kræver det, at man kæmper for at begrænse indvandringen til Danmark markant. Alt andet er utroværdigt";"Kristian Thulesen Dahl";"05/01/2018";"Dansk Folkeparti";"82";"integration";"";"Han foretrækker dannebrog frem for røde faner. Og mener, at 1. maj mere er en fest for venstreorienterede aktivister end for det arbejdende folk.  Men selv om Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, ikke er blandt de politikere, der skal holde tale ved arbejdernes internationale kampdag, har en klar mening om, hvad dagen bør handle om: Indvandring.Det slår han fast i sit ugentlige nyhedsbrev, der udsendes, samtidig med at socialdemokrater og politikere til venstre for dem holder taler ved morgenborde rundt omkring hos landets fagforeninger. 1. maj må give anledning til at tænke lidt over, hvad det egentligt vil sige at repræsentere de danske arbejdereHvis man for alvor vil forsvare det arbejdende Danmark og vores samfundsmodel, så kræver det, at man kæmper for at begrænse indvandringen til Danmark markant. Alt andet er utroværdigtThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"53";"Jeg synes, at Jimmie Åkesson gør et godt stykke arbejde med at få partiet til at fremstå seriøst. Det er helt vanvittigt, at de andre partier i Sverige ikke taler med ham og Sverigedemokraterna";"Kristian Thulesen Dahl";"05/16/2018";"Dansk Folkeparti";"86";"integration";"";"MalmøDansk Folkeparti har ikke tidligere villet samarbejde med Sverigedemokraterna, men eer flere ugers hemmelige forberedelser er DF's formand, Kristian Thulesen Dahl, kommet til Malmø.Her har han onsdag eermiddag mødt partileder Jimmie Åkesson i den belastede bydel Rosengård.  - Rosengård er et skrækeksempel i hele Norden, siger Jimmie Åkesson.Det skriver Kvällsposten.  DF ønsker at hjælpe Sverigedemokraterna i den kommende valgkamp. Åkessons parti er svenskernes mulighed for at sige nej til mere indvandring, mener DF-lederen. - Kristian Thulesen Dahl ville meget gerne se Rosengård og kontaktede os, og jeg har jo heller ikke været her meget, fortæller Åkesson.De to partiledere tog en spadseretur gennem Rosengård, hvor andelen af indvandrere er meget høj. De bevægede sig gennem et område, som betegnes som ""særligt udsat"" af politiet. Den berømte fodboldspiller Zlatan Ibrahimovic er opvokset i bebyggelsen.Jeg synes, at Jimmie Åkesson gør et godt stykke arbejde med at få partiet til at fremstå seriøst. Det er helt vanvittigt, at de andre partier i Sverige ikke taler med ham og SverigedemokraternaUnder DF's tidligere formand var forholdet til Sverigedemokraterna køligt. Ikke mindst på grund af, at folk med højreekstreme og nynazistiske holdninger var en del af partiet.Der er valg i Sverige 9. september.Jimmie Åkesson byder hjælpen fra Dansk Folkeparti velkommen og håber på et tættere samarbejde fremover - blandt andet i Nordisk Råd, hvor begge partier er repræsenteret.Allerede for et par år siden fremsatte Jimmie Åkesson en erklæring om, at det er Sverigedemokraternas mål at blive det største parti ved valget i år.  - Sverige er stadig en undtagelse. Vore søsterpartier er regeringsunderlag i alle lande - undtagen Sverige. Men jeg tror, at vi er på vej derhen, siger Jimmie Åkesson.Han udtrykker støtte til et forslag fra Dansk Folkeparti om, at det skal være muligt at indføre udgangsforbud for unge i ghettoområder i forbindelse med uroligheder.  - Det er en god måde at få en mindre spændt situation på, pointerer han.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"54";"Om regeringen kan få lov at beholde sin trepartsaale. Eller vil betale dét, fagbevægelsen kalder blodpenge til Dansk Folkeparti. Ved at forringe vilkårene for flygtninge på det danske arbejdsmarked.";"Kristian Thulesen Dahl";"01/09/2018";"Dansk Folkeparti";"87";"integration";"";"Dansk politik er taget som gidsel, fordi Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl, ultimativt kræver en strammere udlændingepolitik for at støtte finansloven og regeringens skattelettelser. Derfor er DF et fløjparti.Det siger De Radikales leder, Morten Østergaard.- Nu står og falder alting i dansk politik med, om Thulesen Dahl kan lægge nye hindringer i vejen for integration af flygtninge. Om slagteriet i Thisted må beholde sine medarbejdere, siger Morten Østergaard og fortsætter:Om regeringen kan få lov at beholde sin trepartsaale. Eller vil betale dét, fagbevægelsen kalder blodpenge til Dansk Folkeparti. Ved at forringe vilkårene for flygtninge på det danske arbejdsmarked.Han afviser Kristian Thulesen Dahls opfordring til et samarbejde mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre for at holde de Radikale og andre""fløjpartier"" ude.  - Det er Kristian Thulesen Dahl, der stiller ultimative udlændingekrav som betingelse for hvad som helst: Finanslov, skatteaale. Det bedste ville være, hvad DF holdt op med at agere som et fløjparti, siger Morten Østergaard.  Spørgsmål: Har DF overtaget jeres rolle som midterparti med appel til både S og V?- Vi er altid smigret, når nogen gerne vil være som De Radikale. Men hidtil har DF ikke formået andet end at holde Venstre i et jerngreb i de fleste år i dette århundrede, mener Morten Østergaard.Han peger på Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, som statsminister. Men hun vil føre en stram udlændingepolitik som DF og V.- Mange danskere er trætte af, at alt i dansk politik indrettes eer Kristian Thulesen Dahls taktstok. At både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen har travlt med at danse eer den, mener Morten Østergaard.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"55";"Hun mener, at man skal være her midlertidigt, og så hjælpes tilbage til sit fædreland, når muligheden er for det. Han har selv brugt udtrykket paradigmeski";"Kristian Thulesen Dahl";"01/09/2018";"Dansk Folkeparti";"89";"integration";"";"Selv om statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på et pressemøde tirsdag lagde op til, at en større aale om udlændingestramninger må udskydes, giver Dansk Folkeparti ikke op.Det er meldingen fra formand Kristian Thulesen Dahl. - Uanset at regeringen måtte drosle sine ambitioner ned på skatteområdet, så fastholder vi vores ambitioner på udlændingeområdet, siger han.Formanden fastslår i umisforståelige vendinger, at DF er klar til at give skattelettelser for knap en milliard kroner, der er fundet ved at indføre kontanthjælpslo.Og partiet er også klar til at bruge 2,5 milliarder kroner, som stammer fra fremrykkede skatteindtægter i en pensionsaale, indgået før jul, til at sikre at det bedre kan betale sig at spare op til pension.Men partiet kæmper forsat for markante udlændingestramninger.- Det, at vi håndterer to mindre ting på skatteområdet, der er en del af tidligere aaler, betyder ikke, at vi ikke har mere at forhandle om, siger han.Meldingen kommer, eer at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på pressemødet sagde, at det er nødvendigt at adskille skattedebatten og udlændingedebatten.- Så skal vi samtidig lave et såkaldt paradigmeski af udlændingepolitikken. Der risikerer vi at komme ind i et langstrakt forløb, hvor vi risikerer at blokere for andre nødvendige beslutninger, lød ordene fra statsministeren.Thulesen Dahl mener, at både Løkke og integrationsminister Inger Støjberg (V) er klar til at stramme udlændingepolitikken.Hun mener, at man skal være her midlertidigt, og så hjælpes tilbage til sit fædreland, når muligheden er for det. Han har selv brugt udtrykket paradigmeskiVi fastholder vores ambitioner på udlændingeområdet om et paradigmeski, selv om regeringen måtte drosle sine ambitioner på skatteområdet ned.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"56";"Vi fastholder vores ambitioner på udlændingeområdet om et paradigmeski, selv om regeringen måtte drosle sine ambitioner på skatteområdet ned.";"Kristian Thulesen Dahl";"01/09/2018";"Dansk Folkeparti";"89";"integration";"";"Selv om statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på et pressemøde tirsdag lagde op til, at en større aale om udlændingestramninger må udskydes, giver Dansk Folkeparti ikke op.Det er meldingen fra formand Kristian Thulesen Dahl. - Uanset at regeringen måtte drosle sine ambitioner ned på skatteområdet, så fastholder vi vores ambitioner på udlændingeområdet, siger han.Formanden fastslår i umisforståelige vendinger, at DF er klar til at give skattelettelser for knap en milliard kroner, der er fundet ved at indføre kontanthjælpslo.Og partiet er også klar til at bruge 2,5 milliarder kroner, som stammer fra fremrykkede skatteindtægter i en pensionsaale, indgået før jul, til at sikre at det bedre kan betale sig at spare op til pension.Men partiet kæmper forsat for markante udlændingestramninger.- Det, at vi håndterer to mindre ting på skatteområdet, der er en del af tidligere aaler, betyder ikke, at vi ikke har mere at forhandle om, siger han.Meldingen kommer, eer at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på pressemødet sagde, at det er nødvendigt at adskille skattedebatten og udlændingedebatten.- Så skal vi samtidig lave et såkaldt paradigmeski af udlændingepolitikken. Der risikerer vi at komme ind i et langstrakt forløb, hvor vi risikerer at blokere for andre nødvendige beslutninger, lød ordene fra statsministeren.Thulesen Dahl mener, at både Løkke og integrationsminister Inger Støjberg (V) er klar til at stramme udlændingepolitikken.Hun mener, at man skal være her midlertidigt, og så hjælpes tilbage til sit fædreland, når muligheden er for det. Han har selv brugt udtrykket paradigmeskiVi fastholder vores ambitioner på udlændingeområdet om et paradigmeski, selv om regeringen måtte drosle sine ambitioner på skatteområdet ned.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"57";"Dansk Folkeparti mener, at det er et problem, hvis vi underskriver en aale, som går imod det, vi ønsker i Danmark";"Kristian Thulesen Dahl";"11/27/2018";"Dansk Folkeparti";"90";"integration";"";"Regeringen og Dansk Folkeparti er meget uenige om, hvorvidt det er en god idé for Danmark at underskrive en FN-erklæring ved navn Marrakech-erklæringenFor vil den gøre det lettere at sende afviste asylansøgere hjem? Eller vil den tvinge Danmark til at tage imod migranter fra Afrika, der kommer hertil for at arbejde?Dansk Folkeparti mener, at erklæringen lægger op til, at Danmark politisk forpligtes til at sikre mere lovlig migration fra Afrika.Det understreger DF-formand Kristian Thulesen Dahl under tirsdagens spørgetime med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).  Dansk Folkeparti mener, at det er et problem, hvis vi underskriver en aale, som går imod det, vi ønsker i DanmarkLøkke deler ikke støttepartiets bekymring.- Jeg eller regeringen kunne aldrig drømme om at gå med på et papir, som svækker vores mulighed for at føre den stramme udlændingepolitik, vi fører i Danmark.  - Den har vi ført i fællesskab. Den virker, siger Løkke.DF henviser til, at EU-lande som Polen og Ungarn samt USA og Australien har store betænkeligheder ved FN-erklæringen. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deletedaer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"58";"Tilliden er ikke vokset i de seneste to årtier, hvor vi rituelt har kørt den samme udlændingedebat og lovgivet i ét væk i tiltro til, at det kunne løse problemerne. Alligevel står vi i samme situation som for to årtier siden.";"Kristian Thulesen Dahl";"02/07/2018";"Dansk Folkeparti";"91";"integration";"";"De Radikales leder, Morten Østergaard, flytter til ghettoen Vollsmose i Odense og senere til Gellerupparken i Aarhus. Her vil han møde beboerne for at lære mere om, hvorfor integrationen er glippet i flere generationer.Det siger Morten Østergaard.  - Vi trænger til nye vitaminer i udlændinge- og integrationsdebatten. Det er blevet en rituel stammedans. Man kæmper om, hvem der kan finde på de næste drej på den samme skrue, siger Morten Østergaard.Han gider ikke spille rollen som den ""forargede halalhippie"". Politikerne - også De Radikale - skyder hinanden tvivlsomme motiver i skoene, mener han. - Dét, Kristian Thulesen Dahl, Lars Løkke og Mette Frederiksen bidrager med i udlændingedebatten, er en kamp om at vinde næste valg. Jeg er optaget af, at danskerne får tillid til, at integrationen kan løses, siger Morten Østergaard. Tilliden er ikke vokset i de seneste to årtier, hvor vi rituelt har kørt den samme udlændingedebat og lovgivet i ét væk i tiltro til, at det kunne løse problemerne. Alligevel står vi i samme situation som for to årtier siden.Han afviser Socialdemokratiets udspil, som forbyder udlændinge - især fra ikkevestlige lande - at søge asyl i Danmark.- Det er et udspil til valgkamp. Det er det måske velegnet til. Men det bliver aldrig nogen regerings politik. Ligeså så lidt som Lars Løkkes asylstop fra 2015, mener Morten Østergaard.- Når man kommer i regering, viser det sig, at Danmark er bedst tjent med et internationalt samarbejde, også på flygtningeområdet.De Radikale vil blande elever bedre i skolerne, så børn fra Vollsmose ikke kun møder hinanden. Desuden skal kvinder og mænd ligestilles, mener De Radikales leder.- Vi vil arbejde for, at vi ikke får opdelte skoler. Jeg vil også slå ned på ligestilling. Nøglen er kvinderne. Så unge og ældre kvinder bliver en aktiv del af lokalsamfundet og udenfor, siger Morten Østergaard. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"59";"Vi kunne ikke få tilstrækkelig sikkerhed for, at de her justeringer giver det paradigmeski, vi er gået eer. Det er meget snak og for lidt handling";"Kristian Thulesen Dahl";"01/19/2018";"Dansk Folkeparti";"93";"integration";"";"Ritzau Plus: Løkke tilbød DF vidtgående stramningerVidtgående stramninger af udlændingepolitikken var på bordet i de dramatiske skatteforhandlinger i december.  Det skriver Jyllands-Posten. Regeringen var ifølge et lækket aaleudkast parat til at gå langt i forhold til at levere stramninger af udlændingepolitikken.  En manøvre som syntes nødvendig for at få støttepartiet Dansk Folkeparti til at sige ja til skattelettelser.  Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, har ellers hævdet, at regeringen aldrig var klar til at levere det ""paradigmeski"" i udlændingepolitikken.Men regeringen var ifølge udkastet blandt andet klar til et opgør med integrationen for de flygtninge, der har midlertidig beskyttelsesstatus - især flygtninge fra Syrien.Og i aaletilbuddet var statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) - i forhold til tre konkrete forslag - klar til at risikere en sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.Regeringen ville blandt andet skrotte det nuværende integrationsprogram for flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus og erstatte det med et ""hjemrejseprogram"".Asylchefen i Dansk Flygtningehjælp, Eva Singer, siger til Jyllands-Posten, at flere af tiltagene var ""meget vidtgående"".De Konservatives gruppeformand Mette Abildgaard bekræer over for Ritzau, at regeringen var klar til at levere, hvad de ifølge udkastet selv kalder, et paradigmeski i forhold til flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus.  - Det, der var på bordet, er i hvert fald i min fortolkning et paradigmeski. Men paradigmeski kan selvfølgelig fortolkes på mange måder, og hvis Dansk Folkeparti har det indtryk, at der ikke var tale om et tilstrækkeligt paradigmeski, så er de jo i deres gode ret til at mene det.  - Det er der jo ikke noget faktuelt entydigt svar på, siger Mette Abildgaard.Statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde tidligere på måneden, at man opgav at lande en skatteaale, blandt andet fordi han ikke vil ""knytte en hver skattepolitisk krone med udlændingepolitiske tiltag"".  Men statsministeren havde ingen intentioner om at trække en ""streg i sandet"" i forhold til Dansk Folkeparti, mener De Radikales udlændingeordfører, Sofie Carsten Nielsen.- Regeringen havde tydeligvis ingen intentioner om at sætte en fod ned eller sige: ""Hertil og ikke længere"" i forhold til udlændingepolitikken. De var villige til at gå langt ud over grænsen, mens Dansk Folkeparti måske blev for grådige og ville have mere, og derfor strandede aalen.- Jeg har svært ved at se, at de her ting skulle gøre nogen som helst gavn. At give flygtninge penge for ikke at få deres børn eller forældre herop, det har jeg meget lidt sympati for, siger hun til Ritzau.  Alle regeringspartierne mener, at Dansk Folkeparti sagde nej til en skattereform trods tilbud om et ""reelt paradigmeski"", skriver Jyllands-Posten, men formand Kristian Thulesen Dahl siger til avisen, at tilbuddet ikke var godt nok.Vi kunne ikke få tilstrækkelig sikkerhed for, at de her justeringer giver det paradigmeski, vi er gået eer. Det er meget snak og for lidt handlingFakta følger The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"60";"Hvis flygtninge og migranter kan rejse hjem for at holde ferie, så kan de også blive der permanent. Punktum";"Kristian Thulesen Dahl";"09/15/2018";"Dansk Folkeparti";"94";"integration";"";"Herning- Jeg har set et arabisk medie beskrive, at der sidste måned rejste mere end 300.000 syrere hjem til Syrien via Tyrkiet for at fejre ramadanen.  - Jeg har også set, at et rejseselskab slår sig op på at sælge rejser fra Billund til Syrien. Mon så ikke, at der er en hel del syrere, der godt kan rejse hjem i stedet for at være her? Det tror jeg.  Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, på partiets årsmøde i Herning.  Her udtrykker Thulesen tro på, at det nok skal lykkes partierne i blå blok at indgå en ""god"" aale om finansloven. Til gengæld øger han presset for at få gennemført et af DF's hovedkrav i eeråret - en ny hjemsendelsespolitik: Hvis flygtninge og migranter kan rejse hjem for at holde ferie, så kan de også blive der permanent. PunktumHan sigter især mod de mere end 4200 syrere, som har fået midlertidigt asyl eer den særlige paragraf 7, stykke 3. Den giver midlertidigt ophold til personer, som ikke er personligt forfulgt, men flygtet fra en borgerkrig.- Det er den vej, Dansk Folkeparti vil. Og jeg tror på, at det nok skal lykkes. Vi har rykket dansk politik markant. Prøv engang at tænk tilbage på tiden, før Dansk Folkeparti fik indflydelse. Der var Danmark på samme spor som Sverige.Derfor tror jeg også fuldt og fast på, at vi kan rykke tingene endnu længere i vores retning fremoverHan har gjort det klart, at Dansk Folkeparti ønsker at forhandle om hjemsendelser - det såkaldte paradigmeski i udlændingepolitikken - sideløbende med finansloven. Dermed lægger han pres på regeringen, som skal have flertal for finansloven for at kunne fortsætte.- Hjemsendelser er der brug for, hvis vi skal stoppe udviklingen hen imod, at Danmark bliver mere og mere præget af islam. For det er faktisk det, der er sket i mange år. En større og større del af Danmarks befolkning består af mennesker med oprindelse i muslimske lande. Det er skidt.Og hvis det ulykkelige skulle ske, at kaospiloten Ue Elbæk og Morten Østergaard for alvor får indflydelse på dansk politik igen, vil tilstrømningen igen vokse. Det vil være katastrofaltHan mener, at man blot skal kaste et blik over Øresund for at se på udviklingen.- Se de tragiske forhold i Sverige, hvor gruppevoldtægter, bandekrig, bilafbrændinger, shariadomstole og utryghed er dagens uorden. Det er konsekvenserne af mange års dybt uansvarlig indvandringspolitik.- Kære venner, det er dét, der er på spil. Elbæk, Østergaard og Skipper, og hvad de nu ellers hedder, må for alt i verden ikke få lov til at sætte kursen for Danmark og åbne grænserne op på vid gab igen.  - Det må ikke ske. Det vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at forhindre, siger Thulesen.I sin årsmødetale opfordrer han Mette Frederiksen til at ringe til DF, hvis oppositionen vinder valget, så S og DF kan fastholde en stram udlændingepolitik. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced"
"61";"Derfor tror jeg også fuldt og fast på, at vi kan rykke tingene endnu længere i vores retning fremover";"Kristian Thulesen Dahl";"09/15/2018";"Dansk Folkeparti";"94";"integration";"";"Herning- Jeg har set et arabisk medie beskrive, at der sidste måned rejste mere end 300.000 syrere hjem til Syrien via Tyrkiet for at fejre ramadanen.  - Jeg har også set, at et rejseselskab slår sig op på at sælge rejser fra Billund til Syrien. Mon så ikke, at der er en hel del syrere, der godt kan rejse hjem i stedet for at være her? Det tror jeg.  Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, på partiets årsmøde i Herning.  Her udtrykker Thulesen tro på, at det nok skal lykkes partierne i blå blok at indgå en ""god"" aale om finansloven. Til gengæld øger han presset for at få gennemført et af DF's hovedkrav i eeråret - en ny hjemsendelsespolitik: Hvis flygtninge og migranter kan rejse hjem for at holde ferie, så kan de også blive der permanent. PunktumHan sigter især mod de mere end 4200 syrere, som har fået midlertidigt asyl eer den særlige paragraf 7, stykke 3. Den giver midlertidigt ophold til personer, som ikke er personligt forfulgt, men flygtet fra en borgerkrig.- Det er den vej, Dansk Folkeparti vil. Og jeg tror på, at det nok skal lykkes. Vi har rykket dansk politik markant. Prøv engang at tænk tilbage på tiden, før Dansk Folkeparti fik indflydelse. Der var Danmark på samme spor som Sverige.Derfor tror jeg også fuldt og fast på, at vi kan rykke tingene endnu længere i vores retning fremoverHan har gjort det klart, at Dansk Folkeparti ønsker at forhandle om hjemsendelser - det såkaldte paradigmeski i udlændingepolitikken - sideløbende med finansloven. Dermed lægger han pres på regeringen, som skal have flertal for finansloven for at kunne fortsætte.- Hjemsendelser er der brug for, hvis vi skal stoppe udviklingen hen imod, at Danmark bliver mere og mere præget af islam. For det er faktisk det, der er sket i mange år. En større og større del af Danmarks befolkning består af mennesker med oprindelse i muslimske lande. Det er skidt.Og hvis det ulykkelige skulle ske, at kaospiloten Ue Elbæk og Morten Østergaard for alvor får indflydelse på dansk politik igen, vil tilstrømningen igen vokse. Det vil være katastrofaltHan mener, at man blot skal kaste et blik over Øresund for at se på udviklingen.- Se de tragiske forhold i Sverige, hvor gruppevoldtægter, bandekrig, bilafbrændinger, shariadomstole og utryghed er dagens uorden. Det er konsekvenserne af mange års dybt uansvarlig indvandringspolitik.- Kære venner, det er dét, der er på spil. Elbæk, Østergaard og Skipper, og hvad de nu ellers hedder, må for alt i verden ikke få lov til at sætte kursen for Danmark og åbne grænserne op på vid gab igen.  - Det må ikke ske. Det vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at forhindre, siger Thulesen.I sin årsmødetale opfordrer han Mette Frederiksen til at ringe til DF, hvis oppositionen vinder valget, så S og DF kan fastholde en stram udlændingepolitik. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced"
"62";"Og hvis det ulykkelige skulle ske, at kaospiloten Ue Elbæk og Morten Østergaard for alvor får indflydelse på dansk politik igen, vil tilstrømningen igen vokse. Det vil være katastrofalt";"Kristian Thulesen Dahl";"09/15/2018";"Dansk Folkeparti";"94";"integration";"";"Herning- Jeg har set et arabisk medie beskrive, at der sidste måned rejste mere end 300.000 syrere hjem til Syrien via Tyrkiet for at fejre ramadanen.  - Jeg har også set, at et rejseselskab slår sig op på at sælge rejser fra Billund til Syrien. Mon så ikke, at der er en hel del syrere, der godt kan rejse hjem i stedet for at være her? Det tror jeg.  Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, på partiets årsmøde i Herning.  Her udtrykker Thulesen tro på, at det nok skal lykkes partierne i blå blok at indgå en ""god"" aale om finansloven. Til gengæld øger han presset for at få gennemført et af DF's hovedkrav i eeråret - en ny hjemsendelsespolitik: Hvis flygtninge og migranter kan rejse hjem for at holde ferie, så kan de også blive der permanent. PunktumHan sigter især mod de mere end 4200 syrere, som har fået midlertidigt asyl eer den særlige paragraf 7, stykke 3. Den giver midlertidigt ophold til personer, som ikke er personligt forfulgt, men flygtet fra en borgerkrig.- Det er den vej, Dansk Folkeparti vil. Og jeg tror på, at det nok skal lykkes. Vi har rykket dansk politik markant. Prøv engang at tænk tilbage på tiden, før Dansk Folkeparti fik indflydelse. Der var Danmark på samme spor som Sverige.Derfor tror jeg også fuldt og fast på, at vi kan rykke tingene endnu længere i vores retning fremoverHan har gjort det klart, at Dansk Folkeparti ønsker at forhandle om hjemsendelser - det såkaldte paradigmeski i udlændingepolitikken - sideløbende med finansloven. Dermed lægger han pres på regeringen, som skal have flertal for finansloven for at kunne fortsætte.- Hjemsendelser er der brug for, hvis vi skal stoppe udviklingen hen imod, at Danmark bliver mere og mere præget af islam. For det er faktisk det, der er sket i mange år. En større og større del af Danmarks befolkning består af mennesker med oprindelse i muslimske lande. Det er skidt.Og hvis det ulykkelige skulle ske, at kaospiloten Ue Elbæk og Morten Østergaard for alvor får indflydelse på dansk politik igen, vil tilstrømningen igen vokse. Det vil være katastrofaltHan mener, at man blot skal kaste et blik over Øresund for at se på udviklingen.- Se de tragiske forhold i Sverige, hvor gruppevoldtægter, bandekrig, bilafbrændinger, shariadomstole og utryghed er dagens uorden. Det er konsekvenserne af mange års dybt uansvarlig indvandringspolitik.- Kære venner, det er dét, der er på spil. Elbæk, Østergaard og Skipper, og hvad de nu ellers hedder, må for alt i verden ikke få lov til at sætte kursen for Danmark og åbne grænserne op på vid gab igen.  - Det må ikke ske. Det vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at forhindre, siger Thulesen.I sin årsmødetale opfordrer han Mette Frederiksen til at ringe til DF, hvis oppositionen vinder valget, så S og DF kan fastholde en stram udlændingepolitik. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced"
"65";"Ikke mindst derfor kan det klinge hult, når toneangivende på 1. majmøder de seneste mange år har talt for åbne grænser og indvandring, samtidig med at man har påberåbt sig, at man har været talsmand for arbejderne her i landet";"Kristian Thulesen Dahl";"05/01/2018";"Dansk Folkeparti";"96";"integration";"";"Han foretrækker dannebrog frem for røde faner. Og mener, at 1. maj mere er en fest for venstreorienterede aktivister end for det arbejdende folk.  Men selv om Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, ikke er blandt de politikere, der skal holde tale ved arbejdernes internationale kampdag, har han en klar mening om, hvad dagen bør handle om: indvandring.Det slår han fast i sit ugentlige nyhedsbrev, der udsendes, samtidig med at socialdemokrater og politikere til venstre for dem holder taler ved morgenborde rundt omkring hos landets fagforeninger. 1. maj må give anledning til at tænke lidt over, hvad det egentligt vil sige at repræsentere de danske arbejdereHvis man for alvor vil forsvare det arbejdende Danmark og vores samfundsmodel, så kræver det, at man kæmper for at begrænse indvandringen til Danmark markant. Alt andet er utroværdigtSet med DF-formandens øjne er den største trussel mod Danmark den ""massive"" indvandring fra Mellemøsten og Nordafrika.Ikke mindst derfor kan det klinge hult, når toneangivende på 1. majmøder de seneste mange år har talt for åbne grænser og indvandring, samtidig med at man har påberåbt sig, at man har været talsmand for arbejderne her i landetThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"69";"Hvis vi langt om længe er enige om, at ikkevestlig indvandring er Danmarks største udfordring. Hvorfor så i alverden vente til eer et folketingsvalg med at gøre noget ved det, spørger Thulesen Dahl og opfodrer Socialdemokratiet til omgående forhandlinger.";"Kristian Thulesen Dahl";"02/05/2018";"Dansk Folkeparti";"101";"integration";"";"Både i dansk og europæisk politik stiller stadig flere sig bag et opgør med det nuværende asylsystem. Eksperter kalder dog S-forslag om lejre for urealistisk.Flere østeuropæiske EU-lande siger nej til ikke-vestlig indvandring, og i Vesteuropa taler stadig flere politikere for et helt nyt asylsystem.Eer lukningen af Balkanruten og EU's aale med Tyrkiet trækker det nu op til et opgør med, at tusinder rejser til europæiske lande og beder om asyl.Mandag foreslog Socialdemokratiet, at flygtninge i stedet sendes til et dansk drevet modtagecenter i eksempelvis Nordafrika. Til gengæld skal Danmark give mere bistand til nærområder og tage kvoteflygtninge.  Ifølge S-formand Mette Frederiksen er det nødvendigt, fordi den ikke-vestlige indvandring nu er Danmarks største udfordring:- For nu at sige det meget direkte: Hvis man vil have et tillidsbaseret skandinavisk velfærdssamfund, så bliver man nødt til at styre, hvor mange der kommer hertil.- Vi kan ikke blive ved med at betale regningen for de mange, der står uden for arbejdsmarkedet. Og vi skal også være enige om de værdier, der gælder i vores samfund, siger Mette Frederiksen.For et år siden vedtog de 28 EU-lande en række initiativer, der skulle sikre, at flere migranter bliver i Afrika frem for at tage turen over Middelhavet. Samtidig satte EU ekstra skub i forhandlingerne med flere afrikanske lande.I den forbindelse fastslog statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at han ser flygtningelejre i Nordafrika finansieret af EU-landende som næste skridt:- Ideelt set skal vi have et system, hvor vi får lukket det, man kunne kalde bagdøren til Europa. Altså at mange tager en farefuld færd til Europa og spontant søger asyl.- Til gengæld skal vi på en planlagt måde løe vores humanitære ansvar. Både ved at støtte i nærområderne, men selvfølgelig også ved i et eller andet omfang at lukke folk ind i Europa på en kontrolleret måde, sagde Løkke i februar sidste år.Statsministeren lagde dermed op til, at EU-landene skal vende tilbage til et system, hvor man kun tager imod FN-kvoteflygtninge. Lignende tanker om et stop for spontan asylsøgning i Danmark er i forskellige afskygninger tidligere lanceret af DF, Liberal Alliance, De Konservative og SF. Dermedtegner der sig et stort flertal bag ønsket om et nyt asylsystem.Socialdemokratiets erkendelse kommer dog sent, mener Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl:Hvis vi langt om længe er enige om, at ikkevestlig indvandring er Danmarks største udfordring. Hvorfor så i alverden vente til eer et folketingsvalg med at gøre noget ved det, spørger Thulesen Dahl og opfodrer Socialdemokratiet til omgående forhandlinger.Kun Enhedslisten og Alternativet siger blankt nej til Socialdemokratiets forslag, mens De Radikale lægger vægt på, at løsningen skal findes i EU-regi - ikke ved dansk enegang.Eksperter peger dog på flere forhindringer. For det første, at det er svært at se hvilke nordafrikanske lande, der vil sige ja til at huse modtagelejre.For det andet kan forslagene være på kant med internationale konventioner. Det afhænger dog af, hvilke forhold Danmark tilbyder asylsøgerne i modtagelejrene, siger professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet Jens Vedsted-Hansen. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"70";"Det er det, vi arbejder hen imod, at vi vil kunne";"Kristian Thulesen Dahl";"09/15/2018";"Dansk Folkeparti";"103";"integration";"";"De Radikale har hidtil ha rollen som midterpartiet i dansk politik. Spørger man De Radikales tidligere formand Marianne Jelved, hvad det kræver, så er svaret klart: Man er først et midterparti, når man kan danne regering til begge sider i Folketinget.Dermed kan Dansk Folkeparti måske være på vej til at blive det nye midterparti i dansk politik. Det er i hvert fald præcis den mulighed, som partiet arbejder på at åbne.  Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, forud for partiets årsmøde i Herning i denne weekend.Det er det, vi arbejder hen imod, at vi vil kunneNår jeg siger det på den måde, så er det fordi, at vi har arbejdet med Venstre i ganske mange år i forhold til specielt indvandringspolitikken, mens Socialdemokratiet har budt sig til i de sidste to år.Derfor skal tingene have lov til at udvikle sig. Det er gudskelov også gået stærkt med samarbejdet med Socialdemokratiet. Det synes jeg kun, er godt. Men det er klart, at det skal også bundfælde sig. Det tager noget tidHan er blandt andet usikker på, om Socialdemokratiet kan holde den stramme kurs i udlændingepolitikken. Eller om S-baglandet - eller partier som De Radikale og Alternativet - vil trække Folketingets største parti i en anden retning. Derfor er en S-DF-regering ikke er aktuel ved det kommende valg.  Her går Dansk Folkeparti til valg på det Thulesen kalder ""Plan A"". Den går ud på, at Lars Løkke Rasmussen skal fortsætte som statsminister for en regering bestående af Venstre, Dansk Folkeparti og gerne De Konservative. Lykkes det ikke for Løkke at danne regering, så vil Thulesen dog gå eer at søge mest mulig indflydelse. Også selv om det betyder, at Mette Frederiksen bliver statsminister.  - Vi siger klart og tydeligt til vælgerne, hvad vi går eer som vores førsteprioritet. Altså vores ""Plan A"". Men også at vi beder om rimelige frie hænder i forhold til at holde fast i specielt en stram indvandringspolitik, hvis ""Plan A"" ikke kan lade sig gøre.Spørgsmål: Kan du udelukke næste skridt: En S-DF-regering, hvis Løkke ikke kan danne regering?- Ja, det opfatter jeg som på ingen måde sandsynligt. Det er tiden slet ikke kommet til endnu.- Jeg ønsker ikke at tale samarbejdet med S ned. Jeg vil gerne tale det op, for jeg mener, at vi har stor gavn af det. Men det er klart, at et regeringssamarbejde bør baseres på et længere forløb, hvor der har været bygget tillidsfuldt samarbejde op. Det vil jeg gerne være med til i de kommende år.- Men et regeringssamarbejde med Socialdemokratiet er ikke på nogen måder aktuelt ved det kommende folketingsvalg, siger Thulesen.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"71";"Når jeg siger det på den måde, så er det fordi, at vi har arbejdet med Venstre i ganske mange år i forhold til specielt indvandringspolitikken, mens Socialdemokratiet har budt sig til i de sidste to år.";"Kristian Thulesen Dahl";"09/15/2018";"Dansk Folkeparti";"103";"integration";"";"De Radikale har hidtil ha rollen som midterpartiet i dansk politik. Spørger man De Radikales tidligere formand Marianne Jelved, hvad det kræver, så er svaret klart: Man er først et midterparti, når man kan danne regering til begge sider i Folketinget.Dermed kan Dansk Folkeparti måske være på vej til at blive det nye midterparti i dansk politik. Det er i hvert fald præcis den mulighed, som partiet arbejder på at åbne.  Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, forud for partiets årsmøde i Herning i denne weekend.Det er det, vi arbejder hen imod, at vi vil kunneNår jeg siger det på den måde, så er det fordi, at vi har arbejdet med Venstre i ganske mange år i forhold til specielt indvandringspolitikken, mens Socialdemokratiet har budt sig til i de sidste to år.Derfor skal tingene have lov til at udvikle sig. Det er gudskelov også gået stærkt med samarbejdet med Socialdemokratiet. Det synes jeg kun, er godt. Men det er klart, at det skal også bundfælde sig. Det tager noget tidHan er blandt andet usikker på, om Socialdemokratiet kan holde den stramme kurs i udlændingepolitikken. Eller om S-baglandet - eller partier som De Radikale og Alternativet - vil trække Folketingets største parti i en anden retning. Derfor er en S-DF-regering ikke er aktuel ved det kommende valg.  Her går Dansk Folkeparti til valg på det Thulesen kalder ""Plan A"". Den går ud på, at Lars Løkke Rasmussen skal fortsætte som statsminister for en regering bestående af Venstre, Dansk Folkeparti og gerne De Konservative. Lykkes det ikke for Løkke at danne regering, så vil Thulesen dog gå eer at søge mest mulig indflydelse. Også selv om det betyder, at Mette Frederiksen bliver statsminister.  - Vi siger klart og tydeligt til vælgerne, hvad vi går eer som vores førsteprioritet. Altså vores ""Plan A"". Men også at vi beder om rimelige frie hænder i forhold til at holde fast i specielt en stram indvandringspolitik, hvis ""Plan A"" ikke kan lade sig gøre.Spørgsmål: Kan du udelukke næste skridt: En S-DF-regering, hvis Løkke ikke kan danne regering?- Ja, det opfatter jeg som på ingen måde sandsynligt. Det er tiden slet ikke kommet til endnu.- Jeg ønsker ikke at tale samarbejdet med S ned. Jeg vil gerne tale det op, for jeg mener, at vi har stor gavn af det. Men det er klart, at et regeringssamarbejde bør baseres på et længere forløb, hvor der har været bygget tillidsfuldt samarbejde op. Det vil jeg gerne være med til i de kommende år.- Men et regeringssamarbejde med Socialdemokratiet er ikke på nogen måder aktuelt ved det kommende folketingsvalg, siger Thulesen.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"72";"Derfor skal tingene have lov til at udvikle sig. Det er gudskelov også gået stærkt med samarbejdet med Socialdemokratiet. Det synes jeg kun, er godt. Men det er klart, at det skal også bundfælde sig. Det tager noget tid";"Kristian Thulesen Dahl";"09/15/2018";"Dansk Folkeparti";"103";"integration";"";"De Radikale har hidtil ha rollen som midterpartiet i dansk politik. Spørger man De Radikales tidligere formand Marianne Jelved, hvad det kræver, så er svaret klart: Man er først et midterparti, når man kan danne regering til begge sider i Folketinget.Dermed kan Dansk Folkeparti måske være på vej til at blive det nye midterparti i dansk politik. Det er i hvert fald præcis den mulighed, som partiet arbejder på at åbne.  Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, forud for partiets årsmøde i Herning i denne weekend.Det er det, vi arbejder hen imod, at vi vil kunneNår jeg siger det på den måde, så er det fordi, at vi har arbejdet med Venstre i ganske mange år i forhold til specielt indvandringspolitikken, mens Socialdemokratiet har budt sig til i de sidste to år.Derfor skal tingene have lov til at udvikle sig. Det er gudskelov også gået stærkt med samarbejdet med Socialdemokratiet. Det synes jeg kun, er godt. Men det er klart, at det skal også bundfælde sig. Det tager noget tidHan er blandt andet usikker på, om Socialdemokratiet kan holde den stramme kurs i udlændingepolitikken. Eller om S-baglandet - eller partier som De Radikale og Alternativet - vil trække Folketingets største parti i en anden retning. Derfor er en S-DF-regering ikke er aktuel ved det kommende valg.  Her går Dansk Folkeparti til valg på det Thulesen kalder ""Plan A"". Den går ud på, at Lars Løkke Rasmussen skal fortsætte som statsminister for en regering bestående af Venstre, Dansk Folkeparti og gerne De Konservative. Lykkes det ikke for Løkke at danne regering, så vil Thulesen dog gå eer at søge mest mulig indflydelse. Også selv om det betyder, at Mette Frederiksen bliver statsminister.  - Vi siger klart og tydeligt til vælgerne, hvad vi går eer som vores førsteprioritet. Altså vores ""Plan A"". Men også at vi beder om rimelige frie hænder i forhold til at holde fast i specielt en stram indvandringspolitik, hvis ""Plan A"" ikke kan lade sig gøre.Spørgsmål: Kan du udelukke næste skridt: En S-DF-regering, hvis Løkke ikke kan danne regering?- Ja, det opfatter jeg som på ingen måde sandsynligt. Det er tiden slet ikke kommet til endnu.- Jeg ønsker ikke at tale samarbejdet med S ned. Jeg vil gerne tale det op, for jeg mener, at vi har stor gavn af det. Men det er klart, at et regeringssamarbejde bør baseres på et længere forløb, hvor der har været bygget tillidsfuldt samarbejde op. Det vil jeg gerne være med til i de kommende år.- Men et regeringssamarbejde med Socialdemokratiet er ikke på nogen måder aktuelt ved det kommende folketingsvalg, siger Thulesen.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"73";"Derfor føler vi, at vi er nødt til at give vores besyv med. Vi gør det med klar afsender, så svenskerne selv kan vurdere, hvordan de vil tage imod det";"Kristian Thulesen Dahl";"09/08/2018";"Dansk Folkeparti";"105";"integration";"";"Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, kritiserede for halvandet år siden, at statsminister Lars Løkke Rasmussen udtrykte sin støtte til den franske præsidentkandidat Emmanuel Macron i forbindelse med et valg.Alligevel har Dansk Folkeparti lørdag indrykket en annonce i den svenske avis Expressen, hvor man blandt andet opfordrer svenskerne til at stemme på søsterpartiet Sverigedemokraterna (SD).Det er dog en særlig undtagelse, forsikrer formanden. - Helt grundlæggende skal man være meget varsom med at blande sig i andre landes anliggender.- Når vi gør det i denne situation er det dels fordi, at Sverige er vores naboland. Det, der sker der, har umiddelbar påvirkning på Danmark.- Og så er der det, at man i Sverige fortsætter med at holde et parti uden for politisk indflydelse.Derfor føler vi, at vi er nødt til at give vores besyv med. Vi gør det med klar afsender, så svenskerne selv kan vurdere, hvordan de vil tage imod detHan har med bekymring set, hvordan de øvrige partier konsekvent har holdt Sverigedemokraterna ude af indflydelse på grund af partiets indvandrerkritiske holdning.Han håber, at det denne gang lykkes for SD at opnå det politiske gennembrud, som Dansk Folkeparti selv opnåede i 2001, da partiet for første gang var med i det parlamentarisk grundlag for en regering. - Det her er et forsøg på at råbe det politiske system op. Og politiske partier reagerer jo gudskelov på, hvordan vælgerne stemmer.Så hvis vi kan skubbe på en udvikling i Sverige, hvor alle bliver taget alvorligt, så har det tjent sit formålHan er ikke bekymret for, at annoncen kan få negative konsekvenser for Sverigedemokraterna. - I nogle situationer vil det have den eekt, at nogle vælger modsat og siger, at de ikke vil have indblanding udefra. Det er sundt, hvis der kommer den reaktion.- Men jeg tror faktisk, at der er mange svenskere, der længes eer danske tilstande. De ser os som et foregangsland, fordi vi har fået brudt isen for år tilbage og har fået en udvikling, der er mere sund.Han fastslår, at Dansk Folkeparti selv har udformet annoncen. Partiet har orienteret SD om initiativet og var villige til at droppe idéen, hvis den blev modtaget dårligt hos søsterpartiet. Det har dog ikke været tilfældet. Ifølge Berlingske er annoncen forsøgt indrykket i andre aviser foruden Expressen.Svenska Dagbladet og Dagens Nyheter har dog afvist annoncen, og Sydsvenskan krævede ændringer i annoncen, som Dansk Folkeparti var uenig i. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"74";"Så hvis vi kan skubbe på en udvikling i Sverige, hvor alle bliver taget alvorligt, så har det tjent sit formål";"Kristian Thulesen Dahl";"09/08/2018";"Dansk Folkeparti";"105";"integration";"";"Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, kritiserede for halvandet år siden, at statsminister Lars Løkke Rasmussen udtrykte sin støtte til den franske præsidentkandidat Emmanuel Macron i forbindelse med et valg.Alligevel har Dansk Folkeparti lørdag indrykket en annonce i den svenske avis Expressen, hvor man blandt andet opfordrer svenskerne til at stemme på søsterpartiet Sverigedemokraterna (SD).Det er dog en særlig undtagelse, forsikrer formanden. - Helt grundlæggende skal man være meget varsom med at blande sig i andre landes anliggender.- Når vi gør det i denne situation er det dels fordi, at Sverige er vores naboland. Det, der sker der, har umiddelbar påvirkning på Danmark.- Og så er der det, at man i Sverige fortsætter med at holde et parti uden for politisk indflydelse.Derfor føler vi, at vi er nødt til at give vores besyv med. Vi gør det med klar afsender, så svenskerne selv kan vurdere, hvordan de vil tage imod detHan har med bekymring set, hvordan de øvrige partier konsekvent har holdt Sverigedemokraterna ude af indflydelse på grund af partiets indvandrerkritiske holdning.Han håber, at det denne gang lykkes for SD at opnå det politiske gennembrud, som Dansk Folkeparti selv opnåede i 2001, da partiet for første gang var med i det parlamentarisk grundlag for en regering. - Det her er et forsøg på at råbe det politiske system op. Og politiske partier reagerer jo gudskelov på, hvordan vælgerne stemmer.Så hvis vi kan skubbe på en udvikling i Sverige, hvor alle bliver taget alvorligt, så har det tjent sit formålHan er ikke bekymret for, at annoncen kan få negative konsekvenser for Sverigedemokraterna. - I nogle situationer vil det have den eekt, at nogle vælger modsat og siger, at de ikke vil have indblanding udefra. Det er sundt, hvis der kommer den reaktion.- Men jeg tror faktisk, at der er mange svenskere, der længes eer danske tilstande. De ser os som et foregangsland, fordi vi har fået brudt isen for år tilbage og har fået en udvikling, der er mere sund.Han fastslår, at Dansk Folkeparti selv har udformet annoncen. Partiet har orienteret SD om initiativet og var villige til at droppe idéen, hvis den blev modtaget dårligt hos søsterpartiet. Det har dog ikke været tilfældet. Ifølge Berlingske er annoncen forsøgt indrykket i andre aviser foruden Expressen.Svenska Dagbladet og Dagens Nyheter har dog afvist annoncen, og Sydsvenskan krævede ændringer i annoncen, som Dansk Folkeparti var uenig i. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"75";"Hvis regeringen insisterer på, at den vil have det, den kalder en meget ambitiøs skatteaale på plads  det, som Anders Samuelsen (LA) har formuleret som historisk store skattelettelser  vil det være meget mere praktisk, at vi starter i Udlændingeministeriet og finder ud af: Kan vi lave en aale her, der i virkeligheden giver os tiltro til, at vi kan bære en skatteaale på det niveau hjem";"Kristian Thulesen Dahl";"01/06/2018";"Dansk Folkeparti";"106";"integration";"";"Hvis regeringen håber at starte 2018 med sideløbende forhandlinger med Dansk Folkeparti om udlændingestramninger og skat, bør den glemme det. Rækkefølgen bør være en aale om udlændinge først, skat bageer. Det siger Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, til Jyllands-Posten.Hvis regeringen insisterer på, at den vil have det, den kalder en meget ambitiøs skatteaale på plads  det, som Anders Samuelsen (LA) har formuleret som historisk store skattelettelser  vil det være meget mere praktisk, at vi starter i Udlændingeministeriet og finder ud af: Kan vi lave en aale her, der i virkeligheden giver os tiltro til, at vi kan bære en skatteaale på det niveau hjemEllers skal regeringen indstille sig på en ""mindre løsning"". Med det mener DF- formanden, at skatten kan lettes for den milliard kroner, der er fundet ved at indføre et kontanthjælpslo og integrationsydelser.I samme pakke kan man bruge omkring 2,5 milliarder kroner på at afhjælpe problemer i pensionssystemet.Dertil kan lægges eventuelle penge fra besparelser, som regeringen og DF kan finde ved nye optjeningsprincipper, der gør det sværere for udlændinge at få ret til oentlige ydelser.Kristian Thulesen Dahl angriber også Liberal Alliance, som ifølge DF-formanden gør det svært at forhandle med regeringen.- LA har åbenbart ikke fundet ud af, om det er et regeringsparti eller et støtteparti. Det har ikke fuldblods kastet sig ind i rollen som regeringsparti. Det gør det utrolig svært at forhandle, siger han til Jyllands-Posten.Liberal Alliances politiske ordfører, Christina Egelund, mener, at en aale om skat og udlændinge ""skal forhandles sammen"".Hverken statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) eller finansminister Kristian Jensen (V) ønsker at forholde sig til DF-formandens udtalelser.Men politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen (V) siger til Jyllands-Posten, at Venstre ser med ""stor alvor"" på udmeldingen fra DF. - Jeg tror, enhver kan se, at vi havde nogle udfordringer - tror jeg er et mildt ord - her i december, men ligesom der skal to til af finde en løsning, så skal der også nogen gange flere til at skabe udfordringer.  - Og jeg er egentlig sikker på, at hvis vi fokuserer lidt mere på det, som Thulesen Dahl lægger op til, nemlig at se på nogle løsninger, så tror jeg egentlig godt, at vi kan finde dem i fællesskab. Det har Thulesen Dahl i høj grad også nøglen til, siger ordføreren til JP. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"76";"Vi kunne ikke få tilstrækkelig sikkerhed for, at de her justeringer giver det paradigmeskie, vi er gået eer. Det er meget snak og for lidt handling";"Kristian Thulesen Dahl";"01/18/2018";"Dansk Folkeparti";"113";"integration";"";"Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, har hævdet, at regeringen aldrig var klar til at levere det ""paradigmeskie"" i udlændingepolitikken, der var DF's modkrav for at gå med til ""ambitiøse"" skattelettelser.  Også i de dramatiske dage i december gjorde DF meget ud af at kalde regeringen fodslæbende.  Nu viser et lækket aaleudkast ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten fredag, at regeringen i de afgørende dage af forhandlingerne tilbød støttepartiet mere vidtgående stramninger, end oentligheden hidtil har kendt til.Regeringen var blandt andet klar til et opgør med integrationen for de flygtninge, der har midlertidig beskyttelsesstatus - især flygtninge fra Syrien.Og i aaletilbuddet var Lars Løkke Rasmussen - i forhold til tre konkrete forslag - klar til at risikere en sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. En af dem var en femårsregel, der ville betyde, at et barns ophold i Danmark ikke skulle ""tillægges vægt inden for de første fem år af barnets ophold her i landet"", når myndighederne vurderer, om den gruppe af flygtninge skal have inddraget opholdstilladelsen og rejse hjem.Det var regeringen klar til på trods af ""den procesrisiko, som det anerkendes, der er ved denne femårsregel"", hedder det i aaleudkastet ifølge Jyllands-Posten. Regeringen ville skrotte det nuværende integrationsprogram for samme gruppe flygtninge og erstatte det med et ""hjemrejseprogram"".- Hvis disse forslag blev gennemført, ville det være en markant kursændring væk fra de principper, der er grundlæggende i udlændingepolitikken i dag, siger asylchefen i Dansk Flygtningehjælp, Eva Singer, til Jyllands-Posten. Hun kalder flere af tiltagene ""meget vidtgående"".Alle regeringspartierne mener, at DF derfor sagde nej til en skattereform trods tilbud om et ""reelt paradigmeskie"".Men Thulesen Dahl mener, at tilbuddet ikke var godt nok:Vi kunne ikke få tilstrækkelig sikkerhed for, at de her justeringer giver det paradigmeskie, vi er gået eer. Det er meget snak og for lidt handlingThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"81";"Vi kommer med det, som folk forventer, at vi kæmper for inde ved forhandlingsbordet";"Kristian Thulesen Dahl";"11/13/2018";"Dansk Folkeparti";"120";"integration";"";"Når regeringen og Dansk Folkeparti tirsdag drøer kultur og afgier i finanslovsforhandlingerne, så har DF fokus rettet mod de ældre.Det siger finansordfører René Christensen (DF).- Pensionisterne skal have et større rådighedsbeløb, det koster nogle penge, og derfor handler det her om, hvor stort ambitionsniveauet skal være i forhold til at lette afgier.- Når vi kommer længere med ældreområdet, kan vi komme tættere på, hvor mange penge der er tilbage til for eksempel afgier, siger han.På kulturområdet vil regeringen holde fast i kravet om, at museer, teatre og orkestre årligt skal spare to procent - det såkaldte omprioriteringsbidrag.Regeringen vil dog tilbageføre nogle af de sparede penge til institutioner som Det Kongelige Teater, Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet. DF foreslår at skrotte de årlige besparelser på kulturen.I forhold til afgier vil regeringen lette skatter og afgier for i alt 400 millioner kroner i 2019. Heraf skal 135 millioner kroner være en del af pakken, der skal mindske grænsehandlen.Det bliver ikke på de områder, at de store slåskampe mellem regeringen og DF vil være, vurderer René Christensen.De vil finde sted på ældreområdet og i særdeleshed på udlændingeområdet. Her ønsker DF et paradigmeski med større fokus på hjemsendelser frem for integration.DF-formand Kristian Thulesen Dahl synes, at det går ""trægt"", når det handler om et kursskie i udlændingepolitikken.- Jeg havde troet, at regeringen var mere forberedt. Det er ikke ukendt stof, vi kommer med. Det er ikke nye åbenbaringer.  Vi kommer med det, som folk forventer, at vi kæmper for inde ved forhandlingsbordetNår det kommer til kulturområdet, mener DF, at regeringens finanslovsforslag generelt fokuserer for meget på storbyerne. Det har kulturminister Mette Bock (LA) afvist.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"82";"Jeg ser frem til den kommende tids forhandlinger om strengere strae, hurtigere udsmidning af kriminelle beboere, udfordringer med beboersammensætning og så videre.";"Kristian Thulesen Dahl";"03/01/2018";"Dansk Folkeparti";"121";"integration";"";"Regeringen har torsdag præsenteret et udspil til bekæmpelse af parallelsamfund. Her er et udpluk af politiske reaktioner på udspillet, som hedder ""Et Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030"".  * Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen: - Det er godt, at der lægges op til højere strae og en styrket politiindsats i ghettoer. Men regeringen skal passe på ikke at oversælge sit udspil. Det kan ikke løse alle problemer.* Københavns beskæigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V):- I København må vi erkende, at parallelsamfundene desværre har ha held til at overleve og trives igennem årene, og derfor er jeg rigtig glad for, at regeringen nu tager fat om problemerne ved rødderne.  * Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper:- Jeg ville sådan ønske, at regeringen ville indkalde eksperter, fagpersoner, beboere og andre, der rent faktisk ved noget om problemerne, og begynde at lytte frem for at stigmatisere og grave grøerne i samfundet dybere.* Politisk leder for Alternativet, Ue Elbæk:- Jeg er paf over, at regeringen sender otte ministre til Mjølnerparken, som om udsatte boligområder er den største udfordring, vi har i Danmark.  - For selv om der altid er noget, der kan gøres bedre, er de langt fra det største problem.  - Jeg ville derfor ønske, at regeringen fokuserede mere på at løse langt mere presserende udfordringer, for eksempel at der er gi i vores drikkevand, at stressepidemien er ude af kontrol, at jobsøgende kvæles i mistillid og kontrol og ikke mindst at vi står på tærsklen til en klimakatastrofe.* DF-formand Kristian Thulesen Dahl:Jeg ser frem til den kommende tids forhandlinger om strengere strae, hurtigere udsmidning af kriminelle beboere, udfordringer med beboersammensætning og så videre.Det er vigtige emner. Men vi vil også gå til forhandlingsbordet med det klare udgangspunkt, at vi ikke bare skal flytte ghettoens problemer et andet sted hen.Vi skal ikke flytte problemerne fra ghettoområderne til de velfungerende områder af landet.  ritzau/The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"83";"Det er vigtige emner. Men vi vil også gå til forhandlingsbordet med det klare udgangspunkt, at vi ikke bare skal flytte ghettoens problemer et andet sted hen.";"Kristian Thulesen Dahl";"03/01/2018";"Dansk Folkeparti";"121";"integration";"";"Regeringen har torsdag præsenteret et udspil til bekæmpelse af parallelsamfund. Her er et udpluk af politiske reaktioner på udspillet, som hedder ""Et Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030"".  * Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen: - Det er godt, at der lægges op til højere strae og en styrket politiindsats i ghettoer. Men regeringen skal passe på ikke at oversælge sit udspil. Det kan ikke løse alle problemer.* Københavns beskæigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V):- I København må vi erkende, at parallelsamfundene desværre har ha held til at overleve og trives igennem årene, og derfor er jeg rigtig glad for, at regeringen nu tager fat om problemerne ved rødderne.  * Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper:- Jeg ville sådan ønske, at regeringen ville indkalde eksperter, fagpersoner, beboere og andre, der rent faktisk ved noget om problemerne, og begynde at lytte frem for at stigmatisere og grave grøerne i samfundet dybere.* Politisk leder for Alternativet, Ue Elbæk:- Jeg er paf over, at regeringen sender otte ministre til Mjølnerparken, som om udsatte boligområder er den største udfordring, vi har i Danmark.  - For selv om der altid er noget, der kan gøres bedre, er de langt fra det største problem.  - Jeg ville derfor ønske, at regeringen fokuserede mere på at løse langt mere presserende udfordringer, for eksempel at der er gi i vores drikkevand, at stressepidemien er ude af kontrol, at jobsøgende kvæles i mistillid og kontrol og ikke mindst at vi står på tærsklen til en klimakatastrofe.* DF-formand Kristian Thulesen Dahl:Jeg ser frem til den kommende tids forhandlinger om strengere strae, hurtigere udsmidning af kriminelle beboere, udfordringer med beboersammensætning og så videre.Det er vigtige emner. Men vi vil også gå til forhandlingsbordet med det klare udgangspunkt, at vi ikke bare skal flytte ghettoens problemer et andet sted hen.Vi skal ikke flytte problemerne fra ghettoområderne til de velfungerende områder af landet.  ritzau/The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"84";"Vi skal ikke flytte problemerne fra ghettoområderne til de velfungerende områder af landet.";"Kristian Thulesen Dahl";"03/01/2018";"Dansk Folkeparti";"121";"integration";"";"Regeringen har torsdag præsenteret et udspil til bekæmpelse af parallelsamfund. Her er et udpluk af politiske reaktioner på udspillet, som hedder ""Et Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030"".  * Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen: - Det er godt, at der lægges op til højere strae og en styrket politiindsats i ghettoer. Men regeringen skal passe på ikke at oversælge sit udspil. Det kan ikke løse alle problemer.* Københavns beskæigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V):- I København må vi erkende, at parallelsamfundene desværre har ha held til at overleve og trives igennem årene, og derfor er jeg rigtig glad for, at regeringen nu tager fat om problemerne ved rødderne.  * Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper:- Jeg ville sådan ønske, at regeringen ville indkalde eksperter, fagpersoner, beboere og andre, der rent faktisk ved noget om problemerne, og begynde at lytte frem for at stigmatisere og grave grøerne i samfundet dybere.* Politisk leder for Alternativet, Ue Elbæk:- Jeg er paf over, at regeringen sender otte ministre til Mjølnerparken, som om udsatte boligområder er den største udfordring, vi har i Danmark.  - For selv om der altid er noget, der kan gøres bedre, er de langt fra det største problem.  - Jeg ville derfor ønske, at regeringen fokuserede mere på at løse langt mere presserende udfordringer, for eksempel at der er gi i vores drikkevand, at stressepidemien er ude af kontrol, at jobsøgende kvæles i mistillid og kontrol og ikke mindst at vi står på tærsklen til en klimakatastrofe.* DF-formand Kristian Thulesen Dahl:Jeg ser frem til den kommende tids forhandlinger om strengere strae, hurtigere udsmidning af kriminelle beboere, udfordringer med beboersammensætning og så videre.Det er vigtige emner. Men vi vil også gå til forhandlingsbordet med det klare udgangspunkt, at vi ikke bare skal flytte ghettoens problemer et andet sted hen.Vi skal ikke flytte problemerne fra ghettoområderne til de velfungerende områder af landet.  ritzau/The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"85";"Når vi når nummer 100, så giver vi kage. Integrationsministeren er selvfølgelig velkommen. Så kan man komme til Dansk Folkeparti og spise kage";"Kristian Thulesen Dahl";"05/30/2018";"Dansk Folkeparti";"129";"integration";"";"Når folketingsmedlemmerne vender tilbage eer sommer, venter et kapløb om at have den strammeste udlændingepolitik.Debatten ventes at omhandle det tyske lo for familiesammenføringer og et paradigmeski, som sikrer, at flygtninge på midlertidigt ophold vender retur til deres hjemlande. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sagde under maratondebatten, der som regel varer til midnat, at de fleste udlændinge bidrager positivt, men for mange klarer sig skidt. - Vi skal hele tiden holde øje med udviklingen. Og med nye tiltag i landene omkring os. For Danmark skal også i fremtiden have styr på asyltallet, sagde han. Rød blok er splittet i spørgsmålet, hvilket kom til udtryk, da de røde partier ikke kunne blive enige om en vedtagelsestekst, som der ellers er tradition for, at hver blok fremsætter. Alternativet og De Radikale ville ikke skrive under på teksten, da de er imod Socialdemokratiets udlændingepolitik. Derfor var der tre forslag. Dermed udstillede rød blok selv dets største svaghed frem mod valget, som er, at rød blok er delte, når det handler om udlændinge, hvilket de tre regeringspartier vil forsøge at bore i. I stedet for at stå samlet foretrak de to partier at skærpe profilen for at kapre så mange vælgere som muligt. De Radikale gav i debatten udtryk for, at de ikke forstår, hvorfor S-formand Mette Frederiksen ikke bare baserer et flertal på DF-mandater.- Kan Mette Frederiksen fortænke nogen i at føle, at det, Socialdemokratiet vil, er at komme til magten ved hjælp af stemmer fra resten af oppositionen.- Men egentlig føre politik inspireret af (DF, red.), spurgte Morten Østergaard, der følte sig ""eerladt uden et reelt valg"". Svaret fra Mette Frederiksen er et, som hun ventes at gentage igen og igen under valgkampen.- 75 procent af mandaterne i Folketinget og i hvert fald det samme i befolkning ønsker en stram udlændingepolitik, lød det fra S-formanden. I samme lejr står Dansk Folkeparti, der lovede kage, når der er nået 100 stramninger på udlændingepolitikken.Når vi når nummer 100, så giver vi kage. Integrationsministeren er selvfølgelig velkommen. Så kan man komme til Dansk Folkeparti og spise kageSkal man se på, hvad der udestår af udlændingestramninger, som vil fylde eer sommer, så ventes det tyske lo at fylde en del.Det skal begrænse familiesammenføringer til 1000 om måneden for syriske krigsflygtninge, som ikke er personligt forfulgt eer flygtningekonventionen.Paradigmeskiet skulle forhandles i foråret, men blev siden skudt til hjørne og er nu udsat til eer sommer.Desuden kæmper regeringen med at udsende afviste asylansøgere og at finde på nye udlændingestramninger, der kan tilbydes støttepartiet. DF lader det være op til regeringen at sno sig udenom konventioner og love om menneskerettigheder og har sat sig i en behændig situation, hvor de kan overlade bøvlet til regeringen eller måske Socialdemokratiet med tiden.  Denne nyhed publiceres ikke på NET-tjenestenThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"87";"Hele grundlaget for erklæringen er, at migration er positivt for et samfund";"Kristian Thulesen Dahl";"11/27/2018";"Dansk Folkeparti";"135";"integration";"";"Marrakech-erklæringen bekymrer DF, som frygter mere migration fra Afrika, hvis Danmark underskriver. .Regeringen og Dansk Folkeparti er meget uenige om, hvorvidt det er en god idé for Danmark at underskrive en FN-erklæring ved navn Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration. For vil den gøre det lettere at sende afviste asylansøgere hjem? Eller vil den tvinge Danmark til at tage imod migranter fra Afrika, der kommer hertil for at arbejde?Dansk Folkeparti mener, at erklæringen, der også omtales som Marrakech- erklæringen, lægger op til, at Danmark politisk forpligtes til at sikre mere lovlig migration fra Afrika.Det understreger DF-formand Kristian Thulesen Dahl under tirsdagens spørgetime med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).  Dansk Folkeparti mener, at det er et problem, hvis vi underskriver en aale, som går imod det, vi ønsker i DanmarkLøkke deler ikke støttepartiets bekymring.- Jeg eller regeringen kunne aldrig drømme om at gå med på et papir, som svækker vores mulighed for at føre den stramme udlændingepolitik, vi fører i Danmark.  - Den har vi ført i fællesskab. Den virker, siger Løkke.DF henviser til, at EU-lande som Polen og Ungarn samt USA og Australien har store betænkeligheder ved FN-erklæringen.Der er behov for et internationalt samarbejde, understreger Løkke. - Der er ikke nogen juridisk binding. Den svækker ikke vores muligheder for at føre vores politik.- Min egen læsning er den, at den forbedrer vores muligheder for at fastholde vores stramme asylpolitik.  - Der kommer ikke en eneste migrant, hverken lovligt eller illegalt, mere ind i Danmark på grund af det her papir, siger Løkke.Thulesen Dahl kan fortsat ikke se årsagen til, at Danmark underskriver erklæringen.- Hvis vi skriver under på noget, uanset om det er juridisk forpligtende, skriver vi kun under, fordi vi faktisk vil arbejde i den retning.- Hvordan kan statsministeren overbevise DF og befolkningen om, at vi roligt kan skrive under på noget, hvor vi kan se et indhold, der egentlig er besværligt i forhold til den udlændingepolitik, vi ønsker at føre?Hele grundlaget for erklæringen er, at migration er positivt for et samfundErklæringen skal eer planen underskrives 10.-11. december. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"94";"Det, at vi håndterer to mindre ting på skatteområdet, der er en del af tidligere aaler, betyder ikke, at vi ikke har mere at forhandle om.";"Kristian Thulesen Dahl";"01/09/2018";"Dansk Folkeparti";"145";"integration";"";"De historisk store skattelettelser, der har fyldt alt i dansk politik den seneste tid, er skudt til hjørne. Regeringen med statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen erkendte tirsdag, at der ikke er flertal for skattelettelser af den kaliber.- Regeringen er kommet til den konklusion, at vi for at få en god start på 2018 hellere vil fokusere kræerne på det, vi er enige om, frem for at bruge kræer på det, som det kan blive svært at blive enige om.- Vi må sande, at vi ikke kan indfri ambitionen om at give familierne lidt mere lu i husholdningerne, sagde Løkke tirsdag på et pressemøde. Det er ikke alene et kæmpe nederlag for Liberal Alliance og partileder Anders Samuelsen, der indtil for ganske nylig havde historisk store skattelettelser som et ultimativt krav.  Det er også en gedigen maveplasker for hele regeringen, lyder kommentatorernes dom.- Løkke har valgt at være statsminister for enhver pris. Og Samuelsen og Pape har valgt at være i regering for enhver pris. De fortsætter, uanset at de ikke kan komme igennem med deres politik, siger politisk kommentator Hans Engell.Anders Samuelsen aejede tirsdag al snak om tilbagetog og betonede i stedet, at LA ""ikke sejrer så meget, som vi gerne ville"":- Det er ikke et nederlag. Et nederlag er, når skatterne stiger. For under en måned siden truede LA ellers med ikke at ville stemme for finansloven, hvis ikke der forinden var landet en skatteaale med historisk store skattelettelser.Skatteaalen udeblev som bekendt, uden at LA gjorde alvor af truslen. På et pressemøde 18. december forklarede Samuelsen, at han og Løkke havde aalt, at regeringen ""øjeblikkeligt"" eer juleferien ville indkalde til forhandlinger ""om ikke bare en skatteaale, men en ambitiøs skatteaale"".Men 22 dage eer det famøse pressemøde blev den aale altså tirsdag droppet.I stedet vil regeringen koncentrere sig om skattelettelser for de laveste indkomster, så man får mere ud af at gå fra overførselsindkomst til arbejde.Regeringen vil forsøge at lette skatten for de laveste indkomster med knap en milliard kroner, der stammer fra indførelsen af kontanthjælpsloet og integrationsydelsen.Derudover kommer justeringer af pensionssystemet, der skal sikre, at det bedre kan betale sig at spare op. De 2,5 milliarder kroner, der er afsat til det, stammer fra fremrykkede skatteindtægter - altså at skatten af pensionsindbetalinger i højere grad skal betales på indbetalingstidspunktet, i stedet for når opsparingen udbetales.Dansk Folkeparti, der har spændt ben for regeringens skatteplaner, melder sig klar til en ""god lille pakke"" med de i alt 3,5 milliarder kroner, som støttepartiet altså allerede har fundet sammen med regeringen.Men DF kæmper forsat for et nybrud i udlændingepolitikken, betonede partiformand Kristian Thulesen Dahl eer Løkkes pressemøde: Det, at vi håndterer to mindre ting på skatteområdet, der er en del af tidligere aaler, betyder ikke, at vi ikke har mere at forhandle om.Uanset at regeringen måtte drosle sine ambitioner ned på skatteområdet, så fastholder vi vores ambitioner på udlændingeområdet.DF stiler mod et nybrud i udlændingepolitikken, der skal fokusere på at klargøre flygtninge til at vende tilbage til deres hjemland. Det har været DF's modkrav til skattelettelser.  En sammenkobling, som Løkke har stillet sig undrende over for, og som han tirsdag endegyldigt gjorde op med: - Regeringen har besluttet, at det klogeste er at afkoble den skattepolitiske debat fra den udlændingepolitiske debat.Fakta udsendes The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"95";"Uanset at regeringen måtte drosle sine ambitioner ned på skatteområdet, så fastholder vi vores ambitioner på udlændingeområdet.";"Kristian Thulesen Dahl";"01/09/2018";"Dansk Folkeparti";"145";"integration";"";"De historisk store skattelettelser, der har fyldt alt i dansk politik den seneste tid, er skudt til hjørne. Regeringen med statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen erkendte tirsdag, at der ikke er flertal for skattelettelser af den kaliber.- Regeringen er kommet til den konklusion, at vi for at få en god start på 2018 hellere vil fokusere kræerne på det, vi er enige om, frem for at bruge kræer på det, som det kan blive svært at blive enige om.- Vi må sande, at vi ikke kan indfri ambitionen om at give familierne lidt mere lu i husholdningerne, sagde Løkke tirsdag på et pressemøde. Det er ikke alene et kæmpe nederlag for Liberal Alliance og partileder Anders Samuelsen, der indtil for ganske nylig havde historisk store skattelettelser som et ultimativt krav.  Det er også en gedigen maveplasker for hele regeringen, lyder kommentatorernes dom.- Løkke har valgt at være statsminister for enhver pris. Og Samuelsen og Pape har valgt at være i regering for enhver pris. De fortsætter, uanset at de ikke kan komme igennem med deres politik, siger politisk kommentator Hans Engell.Anders Samuelsen aejede tirsdag al snak om tilbagetog og betonede i stedet, at LA ""ikke sejrer så meget, som vi gerne ville"":- Det er ikke et nederlag. Et nederlag er, når skatterne stiger. For under en måned siden truede LA ellers med ikke at ville stemme for finansloven, hvis ikke der forinden var landet en skatteaale med historisk store skattelettelser.Skatteaalen udeblev som bekendt, uden at LA gjorde alvor af truslen. På et pressemøde 18. december forklarede Samuelsen, at han og Løkke havde aalt, at regeringen ""øjeblikkeligt"" eer juleferien ville indkalde til forhandlinger ""om ikke bare en skatteaale, men en ambitiøs skatteaale"".Men 22 dage eer det famøse pressemøde blev den aale altså tirsdag droppet.I stedet vil regeringen koncentrere sig om skattelettelser for de laveste indkomster, så man får mere ud af at gå fra overførselsindkomst til arbejde.Regeringen vil forsøge at lette skatten for de laveste indkomster med knap en milliard kroner, der stammer fra indførelsen af kontanthjælpsloet og integrationsydelsen.Derudover kommer justeringer af pensionssystemet, der skal sikre, at det bedre kan betale sig at spare op. De 2,5 milliarder kroner, der er afsat til det, stammer fra fremrykkede skatteindtægter - altså at skatten af pensionsindbetalinger i højere grad skal betales på indbetalingstidspunktet, i stedet for når opsparingen udbetales.Dansk Folkeparti, der har spændt ben for regeringens skatteplaner, melder sig klar til en ""god lille pakke"" med de i alt 3,5 milliarder kroner, som støttepartiet altså allerede har fundet sammen med regeringen.Men DF kæmper forsat for et nybrud i udlændingepolitikken, betonede partiformand Kristian Thulesen Dahl eer Løkkes pressemøde: Det, at vi håndterer to mindre ting på skatteområdet, der er en del af tidligere aaler, betyder ikke, at vi ikke har mere at forhandle om.Uanset at regeringen måtte drosle sine ambitioner ned på skatteområdet, så fastholder vi vores ambitioner på udlændingeområdet.DF stiler mod et nybrud i udlændingepolitikken, der skal fokusere på at klargøre flygtninge til at vende tilbage til deres hjemland. Det har været DF's modkrav til skattelettelser.  En sammenkobling, som Løkke har stillet sig undrende over for, og som han tirsdag endegyldigt gjorde op med: - Regeringen har besluttet, at det klogeste er at afkoble den skattepolitiske debat fra den udlændingepolitiske debat.Fakta udsendes The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"96";"Hvis vi går ud på samme måde som Ue Elbæk og Pernille Skipper, så risikerer vi, at vi bliver lige så meget til grin, som jeg egentlig synes, de er blevet. Det skal man ikke sådan lege med";"Kristian Thulesen Dahl";"09/16/2018";"Dansk Folkeparti";"147";"integration";"";"HerningSverigedemokraternas partileder Jimmie Åkesson blev modtaget som en rockstjerne med pien og stående bifald, da han i denne weekend besøgte Dansk Folkepartis årsmøde i Herning.I sin tale til de 1000 fremmødte DF'ere satte Åkesson ord på de to partiers læsning af det politiske landskab.  Ifølge Åkesson er det traditionelle skel mellem højre og venstre passé. Nu er indvandringspolitikken den afgørende skillelinje. I Sverige er det bare ikke gået op for ""de gamle partier"" - Socialdemokraterne og Moderaterne. Og derfor holdes Sverigedemokraterna ifølge Åkesson uden for indflydelse.I Danmark har DF til gengæld indflydelse i en grad, så vælgerne flere gange har kåret Kristian Thulesen Dahl til den mest magtfulde politiker på Christiansborg. Samtidig har Socialdemokratiets opgør med partiets tidligere udlændingepolitik åbnet en ny position for DF. Som midterpartiet mellem Venstre og Socialdemokratiet.På årsmødet fik Thulesen Dahl opbakning fra baglandet til at være den nye kongemager i dansk politik. Men hvorfor går Thulesen ikke selv eer posten, spørger en del af baglandet? Ved valget i 2015 blev DF det største parti i blå blok, som vandt valget. Det scenarie kan måske gentage sig ved det kommende valg.Sker det, så bør Thulesen gå eer posten som statsminister, mener 6 ud af 10 af de tillidsvalgte DF'ere, som har deltaget i en rundspørge fra Ritzau forud for årsmøde.Men det får ikke Thulesen Dahl til at ændre holdning:- Det er rigtig dejligt at kunne mærke, at man har baglandet med sig. Når de er søde at svare, som de gør, så tror jeg, at det er udtryk for, at de gerne vil vise mig opbakning, siger Thulesen. Spørgsmål: Men hvorfor er det egentlig en naturlov, at det er Venstre, der har statsministerposten, hvis de ikke er det største parti i blå blok?- Det er heller ikke nogen naturlov. Det er et spørgsmål om, hvad der er realistisk.  - Alternativets Ue Elbæk melder sig på banen som statsministerkandidat, men der er ikke nogen som helst, der tror på, at han bliver statsminister. Det samme gælder Pernille Skipper.- Når man peger på sig selv uden at andre gøre det, så bliver det hele lidt svært. Det er ulogisk. Det afgørende er, om man kan samle flere forskellige partier bag sig i et statsministerkandidatur, og der må man bare sige, at det er ikke DF's rolle lige nu, siger Thulesen.Han mener, at det vil skade DF, hvis han meldte interesse for statsministerposten:Hvis vi går ud på samme måde som Ue Elbæk og Pernille Skipper, så risikerer vi, at vi bliver lige så meget til grin, som jeg egentlig synes, de er blevet. Det skal man ikke sådan lege medHan går eer eget udsagn alene til valg på Plan A. Den går ud på, at Lars Løkke Rasmussen fortsætter som statsminister i spidsen for en regering bestående af Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative.Hvis det ikke lykkes, ønsker Thulesen Dahl dog frie hænder til at søge mest mulig indflydelse - uanset hvem der bliver statsminister og danner regering. Spørgsmål: Hvis du kun har en Plan A, kan du så fuldstændig udelukke, at du på et tidspunkt går eer statsministerposten? Hvis muligheden opstår eer flere dronningerunder, siger du så nej?  - Det er for så vidt ikke mig, man skal spørge om sådan noget. Det er andre partier, man skal spørge om det.  - Det vil ikke give nogen mening for mig at springe ud som statsministerkandidat i en situation, hvor DF er det eneste parti, som ser visdommen i det.  Så derfor er det, at vi samler os om Lars Løkke Rasmussen. Han kan samle flere forskellige partier bag sig og har derfor en realistisk mulighed for at være statsministerSpørgsmålet er så, hvad der sker i de måske flere dronningerunder, som venter eer valget. Som gruppeformand Peter Skaarup spøgefuldt udtrykte det i sin tale ved årsmødet: - Kristian, du har allerede udvist statsmands-egenskaber, men tak alligevel fordi du er beskeden nok til ikke at melde dig ind i koret af statsministerkandidater. I hvert fald ikke før eer valgdagen. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"97";"Så derfor er det, at vi samler os om Lars Løkke Rasmussen. Han kan samle flere forskellige partier bag sig og har derfor en realistisk mulighed for at være statsminister";"Kristian Thulesen Dahl";"09/16/2018";"Dansk Folkeparti";"147";"integration";"";"HerningSverigedemokraternas partileder Jimmie Åkesson blev modtaget som en rockstjerne med pien og stående bifald, da han i denne weekend besøgte Dansk Folkepartis årsmøde i Herning.I sin tale til de 1000 fremmødte DF'ere satte Åkesson ord på de to partiers læsning af det politiske landskab.  Ifølge Åkesson er det traditionelle skel mellem højre og venstre passé. Nu er indvandringspolitikken den afgørende skillelinje. I Sverige er det bare ikke gået op for ""de gamle partier"" - Socialdemokraterne og Moderaterne. Og derfor holdes Sverigedemokraterna ifølge Åkesson uden for indflydelse.I Danmark har DF til gengæld indflydelse i en grad, så vælgerne flere gange har kåret Kristian Thulesen Dahl til den mest magtfulde politiker på Christiansborg. Samtidig har Socialdemokratiets opgør med partiets tidligere udlændingepolitik åbnet en ny position for DF. Som midterpartiet mellem Venstre og Socialdemokratiet.På årsmødet fik Thulesen Dahl opbakning fra baglandet til at være den nye kongemager i dansk politik. Men hvorfor går Thulesen ikke selv eer posten, spørger en del af baglandet? Ved valget i 2015 blev DF det største parti i blå blok, som vandt valget. Det scenarie kan måske gentage sig ved det kommende valg.Sker det, så bør Thulesen gå eer posten som statsminister, mener 6 ud af 10 af de tillidsvalgte DF'ere, som har deltaget i en rundspørge fra Ritzau forud for årsmøde.Men det får ikke Thulesen Dahl til at ændre holdning:- Det er rigtig dejligt at kunne mærke, at man har baglandet med sig. Når de er søde at svare, som de gør, så tror jeg, at det er udtryk for, at de gerne vil vise mig opbakning, siger Thulesen. Spørgsmål: Men hvorfor er det egentlig en naturlov, at det er Venstre, der har statsministerposten, hvis de ikke er det største parti i blå blok?- Det er heller ikke nogen naturlov. Det er et spørgsmål om, hvad der er realistisk.  - Alternativets Ue Elbæk melder sig på banen som statsministerkandidat, men der er ikke nogen som helst, der tror på, at han bliver statsminister. Det samme gælder Pernille Skipper.- Når man peger på sig selv uden at andre gøre det, så bliver det hele lidt svært. Det er ulogisk. Det afgørende er, om man kan samle flere forskellige partier bag sig i et statsministerkandidatur, og der må man bare sige, at det er ikke DF's rolle lige nu, siger Thulesen.Han mener, at det vil skade DF, hvis han meldte interesse for statsministerposten:Hvis vi går ud på samme måde som Ue Elbæk og Pernille Skipper, så risikerer vi, at vi bliver lige så meget til grin, som jeg egentlig synes, de er blevet. Det skal man ikke sådan lege medHan går eer eget udsagn alene til valg på Plan A. Den går ud på, at Lars Løkke Rasmussen fortsætter som statsminister i spidsen for en regering bestående af Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative.Hvis det ikke lykkes, ønsker Thulesen Dahl dog frie hænder til at søge mest mulig indflydelse - uanset hvem der bliver statsminister og danner regering. Spørgsmål: Hvis du kun har en Plan A, kan du så fuldstændig udelukke, at du på et tidspunkt går eer statsministerposten? Hvis muligheden opstår eer flere dronningerunder, siger du så nej?  - Det er for så vidt ikke mig, man skal spørge om sådan noget. Det er andre partier, man skal spørge om det.  - Det vil ikke give nogen mening for mig at springe ud som statsministerkandidat i en situation, hvor DF er det eneste parti, som ser visdommen i det.  Så derfor er det, at vi samler os om Lars Løkke Rasmussen. Han kan samle flere forskellige partier bag sig og har derfor en realistisk mulighed for at være statsministerSpørgsmålet er så, hvad der sker i de måske flere dronningerunder, som venter eer valget. Som gruppeformand Peter Skaarup spøgefuldt udtrykte det i sin tale ved årsmødet: - Kristian, du har allerede udvist statsmands-egenskaber, men tak alligevel fordi du er beskeden nok til ikke at melde dig ind i koret af statsministerkandidater. I hvert fald ikke før eer valgdagen. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"98";"Der er én holdning til Rusland i Dansk Folkeparti nu, og det er den Søren Espersen udlægger. Nu er det synkront hvad forsvarsordføreren og udenrigsordføreren mener. Vi skal se mere nøgternt på Rusland. Hver anden uge bliver vi nødt til at sætte vores F16jagere på vingerne for at afvise russerne, når de nærmer sig dansk lurum. Rusland simulerer angreb på vores orlogsskibe. De simulerede angreb på Bornholm i den weekend, hvor der var Folkemøde. Det er ikke vores venner, der gør sådan noget. Det er alvorligt.";"Marie Krarup";"09/19/2018";"Dansk Folkeparti";"152";"integration";"";"Tophistorie fra Avisen Danmark - Jysk Fynske Medier distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Dansk Folkepartis nu tidligere forsvarsordfører, Marie Krarup, har gennem lang tid lagt en linje, hvor hun har ment, at Danmark og Vesten bør opfatte Rusland som en allieret, og at vi skal blive bedre til at forstå Rusland. Den har hun holdt fast i, selv om hun gang på gang er blevet sat på plads af partiets næstformand og udenrigsordfører Søren Espersen.Fredag blev bægeret fyldt, og Marie Krarup blev flået af posten og degraderet til integrationsordfører - den del af udlændingepolitikken, som Dansk Folkeparti ikke interesserer sig for. Det skriver avisen Danmark.Den nye forsvarsordfører, den 30-årige sekondløjtnant Jeppe Jakobsen, er klar i mælet:- Alliancen mellem Rusland og Kina er den værste fare, vi står overfor. Den har en størrelse og farlighed, der gør, at vi kan ophøre med at være en stat, og det er Rusland, der har front mod os i Vesteuropa, siger han til avisen Danmark.Han understreger også, at når Marie Krarup har givet udtryk for, at samtlige medlemmer af Dansk Folkepartis gruppe har stået bag hendes linje, har hun talt mod bedre vidende.Der er én holdning til Rusland i Dansk Folkeparti nu, og det er den Søren Espersen udlægger. Nu er det synkront hvad forsvarsordføreren og udenrigsordføreren mener. Vi skal se mere nøgternt på Rusland. Hver anden uge bliver vi nødt til at sætte vores F16jagere på vingerne for at afvise russerne, når de nærmer sig dansk lurum. Rusland simulerer angreb på vores orlogsskibe. De simulerede angreb på Bornholm i den weekend, hvor der var Folkemøde. Det er ikke vores venner, der gør sådan noget. Det er alvorligt.Konsekvenserne af at have en forhastet sikkerheds og udenrigspolitik er så voldsomme, at man bliver nødt til at sætte tingene ind i de rette rammer. Og det er ikke Marie Krarups udlægning, hvor hun siger, at vi bare skal forstå russerne bedre. Men det er heller ikke ideen om, at russerne kommer i morgen, fordi det gør de ikke, selv om de bliver mere og mere selvhævdendeEn mere umiddelbar trussel er en mulig russisk påvirkning af kommende valghandlinger i Danmark, som man så ved præsidentvalget i USA, og som Forsvarets Eerretningstjeneste konkret advarede mod i tjenestens seneste risikovurderingsrapport.- Vores afstemningssystem er sikkert. Man kan ikke hacke sig ind vores papirstakke med stemmesedler, så vi skal ikke frygte, at befolkningen ikke vil blive hørt. Men vi kommer nok ikke til at sige os fri fra påvirkningsforsøg fra Rusland - at de vil påvirke stemmerne i en eller anden retning. Hvad ved jeg, Nye Borgerlige måske? Det er helt sikkert en mulighed, siger Jeppe Jakobsen til avisen Danmark. Redaktionel kontakt:  Kasper Løvkvist  tlf.: +4522293470  e-mail: kasper@jfmedier.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Avisen Danmark - Jysk Fynske Medier ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"99";"Konsekvenserne af at have en forhastet sikkerheds og udenrigspolitik er så voldsomme, at man bliver nødt til at sætte tingene ind i de rette rammer. Og det er ikke Marie Krarups udlægning, hvor hun siger, at vi bare skal forstå russerne bedre. Men det er heller ikke ideen om, at russerne kommer i morgen, fordi det gør de ikke, selv om de bliver mere og mere selvhævdende";"Marie Krarup";"09/19/2018";"Dansk Folkeparti";"152";"integration";"";"Tophistorie fra Avisen Danmark - Jysk Fynske Medier distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Dansk Folkepartis nu tidligere forsvarsordfører, Marie Krarup, har gennem lang tid lagt en linje, hvor hun har ment, at Danmark og Vesten bør opfatte Rusland som en allieret, og at vi skal blive bedre til at forstå Rusland. Den har hun holdt fast i, selv om hun gang på gang er blevet sat på plads af partiets næstformand og udenrigsordfører Søren Espersen.Fredag blev bægeret fyldt, og Marie Krarup blev flået af posten og degraderet til integrationsordfører - den del af udlændingepolitikken, som Dansk Folkeparti ikke interesserer sig for. Det skriver avisen Danmark.Den nye forsvarsordfører, den 30-årige sekondløjtnant Jeppe Jakobsen, er klar i mælet:- Alliancen mellem Rusland og Kina er den værste fare, vi står overfor. Den har en størrelse og farlighed, der gør, at vi kan ophøre med at være en stat, og det er Rusland, der har front mod os i Vesteuropa, siger han til avisen Danmark.Han understreger også, at når Marie Krarup har givet udtryk for, at samtlige medlemmer af Dansk Folkepartis gruppe har stået bag hendes linje, har hun talt mod bedre vidende.Der er én holdning til Rusland i Dansk Folkeparti nu, og det er den Søren Espersen udlægger. Nu er det synkront hvad forsvarsordføreren og udenrigsordføreren mener. Vi skal se mere nøgternt på Rusland. Hver anden uge bliver vi nødt til at sætte vores F16jagere på vingerne for at afvise russerne, når de nærmer sig dansk lurum. Rusland simulerer angreb på vores orlogsskibe. De simulerede angreb på Bornholm i den weekend, hvor der var Folkemøde. Det er ikke vores venner, der gør sådan noget. Det er alvorligt.Konsekvenserne af at have en forhastet sikkerheds og udenrigspolitik er så voldsomme, at man bliver nødt til at sætte tingene ind i de rette rammer. Og det er ikke Marie Krarups udlægning, hvor hun siger, at vi bare skal forstå russerne bedre. Men det er heller ikke ideen om, at russerne kommer i morgen, fordi det gør de ikke, selv om de bliver mere og mere selvhævdendeEn mere umiddelbar trussel er en mulig russisk påvirkning af kommende valghandlinger i Danmark, som man så ved præsidentvalget i USA, og som Forsvarets Eerretningstjeneste konkret advarede mod i tjenestens seneste risikovurderingsrapport.- Vores afstemningssystem er sikkert. Man kan ikke hacke sig ind vores papirstakke med stemmesedler, så vi skal ikke frygte, at befolkningen ikke vil blive hørt. Men vi kommer nok ikke til at sige os fri fra påvirkningsforsøg fra Rusland - at de vil påvirke stemmerne i en eller anden retning. Hvad ved jeg, Nye Borgerlige måske? Det er helt sikkert en mulighed, siger Jeppe Jakobsen til avisen Danmark. Redaktionel kontakt:  Kasper Løvkvist  tlf.: +4522293470  e-mail: kasper@jfmedier.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Avisen Danmark - Jysk Fynske Medier ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"100";"Det er ikke noget særligt godt forslag. Det er nogle små ændringer, som ikke har nogen større betydning, og de er midlertidige";"Marie Krarup";"08/29/2018";"Dansk Folkeparti";"154";"integration";"";"Undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil lade det være op til gymnasierne selv at fastlægge de kriterier, som tosprogede elever fordeles eer.Det skriver DR.Forslaget skal ifølge ministeren sikre bedre fordeling af tosprogede elever i gymnasierne.- En af de faglige udfordringer er, at nogle elever med migrantbaggrund har dårlige sproglige forudsætninger, selv om de er kommet i gymnasiet. Derfor er sprog en faglig faktor, som man kan bruge til at fordele på, siger Merete Riisager til DR.Også karakterer kan være et kriterie, som gymnasierne fordeler elever ud fra.Forslaget bliver ikke mødt med roser fra Folketingets øvrige partier og gymnasierne, der stempler det som værdiløst.Det er ikke noget særligt godt forslag. Det er nogle små ændringer, som ikke har nogen større betydning, og de er midlertidigeDF vil i stedet lave gymnasiedistrikter, som dækker ""de blandede boligområder"".  - Så ved man på forhånd, hvor man ender, og man ved, at det ikke er et gymnasie, der er hundrede procent præget af den ene eller anden kultur, siger hun.Socialdemokratiet deler kritikken og kalder forslaget ""fuldstændig ubrugeligt"".- Det her forslag betyder, at bare én skole har vetoret, og det betyder, at hvis man ikke er enige, når én skole siger fra, så bliver der ingen løsning, siger undervisningsordfører Annette Lind til DR.Enhedslisten er også ude med riven mod ministeren.- Det har jo længe været en klar melding fra mange rektorer, at det ikke er muligt for gymnasierne selv at løse de store problemer, der er med en skæv elevfordeling.  - Derfor er ministerens udmelding et klart signal om, at regeringen fortsat agter at lade stå til, siger undervisningsordfører Jakob Sølvhøj i en skrilig kommentar til Ritzau. På Hvidovre Gymnasium har hver anden elev indvandrerbaggrund.Her dumper rektor Kirsten Jensen undervisningsministerens udspil, som hun ikke mener vil føre til nogen som helst forandring i elevfordelingen.- Forslaget er et tomt slag i luen. Det kommer ikke til at have nogen eekt, for vi gymnasier vil aldrig kunne blive enige, siger hun til DR.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"102";"Vi ønsker, at der laves nogle gymnasiedistrikter, som bliver tegnet på en klog måde, så de dækker blandede boligområder. Så ved man på forhånd, hvor man ender, og man ved, at det ikke er et gymnasie, der er hundrede procent præget af den ene eller anden kultur";"Marie Krarup";"08/28/2018";"Dansk Folkeparti";"155";"integration";"";"Tophistorie fra DR distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Eer længere tids overvejelser har undervisningsminister Merete Riisager (LA) nu lagt et nyt forslag på bordet, der skal sikre en bedre fordeling af tosprogede elever i gymnasiet.Fremover skal gymnasierne selv fastsætte de kriterier, som eleverne fordeles eer - eksempelvis det sprog, som eleverne taler i hjemmet, står der i ministerens forslag.- En af de faglige udfordringer er, at nogle elever med migrant-baggrund har dårlige sproglige forudsætninger, selvom de er kommet i gymnasiet. Derfor er sprog en faglig faktor, som man kan bruge til at fordele på, siger Merete Riisager.Også karakterer kan være et kriterie, som gymnasierne fordeler elever ud fra.Tal fra Undervisningsministeriet har vist, at mens etnisk danske elever på gymnasiale uddannelser i perioden 2013 til 2015 i gennemsnit fik en karakter på 7,0, så var tallet 5,8 for elever af udenlandsk herkomst.- Vi kan se også på karaktererne, at der desværre stadig er et fagligt gab mellem elever, der har ikke-vestlig baggrund og etnisk danske elever, siger undervisningsministeren, der understreger, at det nye initiativ skal gælde i op til tre år.Forslaget stemples bredt som værdiløst, fordi der er en kattelem i reglerne, som giver den enkelte rektor mulighed for at beslutte, om der skal tages flere tosprogede ind på deres gymnasiumIfølge Dansk Folkeparti er der kun lagt op til meget små ændringer.Det er ikke noget særligt godt forslag. Det er nogle små ændringer, som ikke har nogen større betydning, og de er midlertidigeVi ønsker, at der laves nogle gymnasiedistrikter, som bliver tegnet på en klog måde, så de dækker blandede boligområder. Så ved man på forhånd, hvor man ender, og man ved, at det ikke er et gymnasie, der er hundrede procent præget af den ene eller anden kulturSocialdemokratiet er endnu mere kritiske og kalder forslaget fra Merete Riisager ""fuldstændig ubrugeligt"".- Det her forslag betyder, at bare én skole har vetoret, og det betyder, at hvis man ikke er enige, når én skole siger fra, så bliver der ingen løsning, siger undervisningsordfører Annette Lind.- Vi mener, at rektorerne først og fremmest skal prøve at blive enige om en anden og bedre elevfordeling og dereer skal regionsrådet træde til, fordi de altid vil kunne træe de bedste lokale løsninger, siger hun.Et af de gymnasier med flest tosprogede er Hvidovre Gymnasium, hvor hver anden elev har indvandrerbaggrund.Rektor på Hvidovre Gymnasium Kirsten Jensen dumper undervisningsministerens udspil, som hun ikke mener vil føre til nogen som helst forandring i elevfordelingen.Det vil nemlig ikke være muligt at lave solidariske frivillige aaler gymnasierne imellem på for eksempel den københavnske Vestegn, som sikrer en mere ligelig fordeling af eleverne, mener hun.- Forslaget er et tomt slag i luen. Det kommer ikke til at have nogen eekt, for vi gymnasier vil aldrig kunne blive enige, siger Kirsten Jensen.Samme kritik kommer fra rektor Jens Boe Nielsen fra Nørre Gymnasium i Brønshøj, hvor cirka 20 procent af eleverne har indvandrerbaggrund.- Ministerens forslag løser ikke problemet. Rektorerne vil ikke kunne blive enige om at fordele de udfordrede elever. På det område er man solidarisk med sin egen skole og ikke med hinanden- Jeg er ked af at sige det, men sådan er det altså. Og man kan ikke bebrejde rektorerne, for de er jo sat i verden for at drive en god skole, og med den måde taxametersystemet fungerer på, er incitamentet jo at få de gode elever, siger Jens Boe Nielsen.Undervisningsminister Merete Riisager afviser kritikken.- Vi kan ikke bare bruge gymnasieeleverne som en slags skakbrikker i integrationen. Jeg kan ikke acceptere, at man ser på dem helt mekanisk og siger, at nu flytter vi dem herover, fordi vi har et integrationsproblem, vi skal løse, siger hun.Med forslaget lægges der også op til et analysearbejde, som kan danne grundlag for nye modeller for elevfordeling på længere sigt.Redaktionel kontakt:  Theis Lange Olsen  tlf.:  e-mail: tlol@dr.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"103";"Årsagen til vores udfordringer er tilstrømningen især fra muslimske lande. Det bedste ville være et asylstop, hvor man afviser asylansøgere og migranter ved grænsen";"Martin Henriksen";"02/11/2018";"Dansk Folkeparti";"156";"integration";"";"Parallelsamfund bekæmpes bedst med et asylstop samt ved at sende ikke-vestlige muslimske indvandrere tilbage til deres hjemlande.Det siger Dansk Folkepartis integrations- og udlændingeordfører Martin Henriksen.  En analyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet viser, at cirka 28.000 familier i Danmark lever i parallelsamfund. Her går få på arbejde, der tales ikke dansk, og man møder kun personer med udenlandsk oprindelse.Årsagen til vores udfordringer er tilstrømningen især fra muslimske lande. Det bedste ville være et asylstop, hvor man afviser asylansøgere og migranter ved grænsenSå de ikke kan få opholdstilladelse og eerfølgende få familien herop.Et parallelsamfund optræder ikke kun i de 22 boligområder på regeringens ghettoliste. Der findes parallelsamfund med i alt 74.000 personer i Danmark, mener analysen.DF har før foreslået et asylstop ligesom i Socialdemokratiets udspil, der foreslår at behandle asylsager fra lejre i Nordafrika. En ordning bør dog gennemføres før et folketingsvalg, mener Martin Henriksen.Man kan ikke vente til eer et valg, som Socialdemokratiet siger. Det kan godt have lange udsigter. Først skal man have aalt noget på Christiansborg. Så skal man indgå en aale med diverse landeSpørgsmål: Ingen lande har hidtil kunnet indgå aaler i Nordafrika?- Jeg tror, at det kan lade sig gøre. Man skal være parat til at samarbejde med lande, der ikke har de samme demokratiske standarder, som vi har i Danmark eller andre steder i Europa, mener DF's integrationsordfører.Uanset hvad internationale konventioner siger, mener han, at Folketinget kan afvise udlændinge, som søger asyl ved grænsen.Så kan vi se, hvordan vi kan sende flere hjem, som kan være med til at genopbygge deres landeThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"104";"Så de ikke kan få opholdstilladelse og eerfølgende få familien herop.";"Martin Henriksen";"02/11/2018";"Dansk Folkeparti";"156";"integration";"";"Parallelsamfund bekæmpes bedst med et asylstop samt ved at sende ikke-vestlige muslimske indvandrere tilbage til deres hjemlande.Det siger Dansk Folkepartis integrations- og udlændingeordfører Martin Henriksen.  En analyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet viser, at cirka 28.000 familier i Danmark lever i parallelsamfund. Her går få på arbejde, der tales ikke dansk, og man møder kun personer med udenlandsk oprindelse.Årsagen til vores udfordringer er tilstrømningen især fra muslimske lande. Det bedste ville være et asylstop, hvor man afviser asylansøgere og migranter ved grænsenSå de ikke kan få opholdstilladelse og eerfølgende få familien herop.Et parallelsamfund optræder ikke kun i de 22 boligområder på regeringens ghettoliste. Der findes parallelsamfund med i alt 74.000 personer i Danmark, mener analysen.DF har før foreslået et asylstop ligesom i Socialdemokratiets udspil, der foreslår at behandle asylsager fra lejre i Nordafrika. En ordning bør dog gennemføres før et folketingsvalg, mener Martin Henriksen.Man kan ikke vente til eer et valg, som Socialdemokratiet siger. Det kan godt have lange udsigter. Først skal man have aalt noget på Christiansborg. Så skal man indgå en aale med diverse landeSpørgsmål: Ingen lande har hidtil kunnet indgå aaler i Nordafrika?- Jeg tror, at det kan lade sig gøre. Man skal være parat til at samarbejde med lande, der ikke har de samme demokratiske standarder, som vi har i Danmark eller andre steder i Europa, mener DF's integrationsordfører.Uanset hvad internationale konventioner siger, mener han, at Folketinget kan afvise udlændinge, som søger asyl ved grænsen.Så kan vi se, hvordan vi kan sende flere hjem, som kan være med til at genopbygge deres landeThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"105";"Man kan ikke vente til eer et valg, som Socialdemokratiet siger. Det kan godt have lange udsigter. Først skal man have aalt noget på Christiansborg. Så skal man indgå en aale med diverse lande";"Martin Henriksen";"02/11/2018";"Dansk Folkeparti";"156";"integration";"";"Parallelsamfund bekæmpes bedst med et asylstop samt ved at sende ikke-vestlige muslimske indvandrere tilbage til deres hjemlande.Det siger Dansk Folkepartis integrations- og udlændingeordfører Martin Henriksen.  En analyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet viser, at cirka 28.000 familier i Danmark lever i parallelsamfund. Her går få på arbejde, der tales ikke dansk, og man møder kun personer med udenlandsk oprindelse.Årsagen til vores udfordringer er tilstrømningen især fra muslimske lande. Det bedste ville være et asylstop, hvor man afviser asylansøgere og migranter ved grænsenSå de ikke kan få opholdstilladelse og eerfølgende få familien herop.Et parallelsamfund optræder ikke kun i de 22 boligområder på regeringens ghettoliste. Der findes parallelsamfund med i alt 74.000 personer i Danmark, mener analysen.DF har før foreslået et asylstop ligesom i Socialdemokratiets udspil, der foreslår at behandle asylsager fra lejre i Nordafrika. En ordning bør dog gennemføres før et folketingsvalg, mener Martin Henriksen.Man kan ikke vente til eer et valg, som Socialdemokratiet siger. Det kan godt have lange udsigter. Først skal man have aalt noget på Christiansborg. Så skal man indgå en aale med diverse landeSpørgsmål: Ingen lande har hidtil kunnet indgå aaler i Nordafrika?- Jeg tror, at det kan lade sig gøre. Man skal være parat til at samarbejde med lande, der ikke har de samme demokratiske standarder, som vi har i Danmark eller andre steder i Europa, mener DF's integrationsordfører.Uanset hvad internationale konventioner siger, mener han, at Folketinget kan afvise udlændinge, som søger asyl ved grænsen.Så kan vi se, hvordan vi kan sende flere hjem, som kan være med til at genopbygge deres landeThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"106";"Så kan vi se, hvordan vi kan sende flere hjem, som kan være med til at genopbygge deres lande";"Martin Henriksen";"02/11/2018";"Dansk Folkeparti";"156";"integration";"";"Parallelsamfund bekæmpes bedst med et asylstop samt ved at sende ikke-vestlige muslimske indvandrere tilbage til deres hjemlande.Det siger Dansk Folkepartis integrations- og udlændingeordfører Martin Henriksen.  En analyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet viser, at cirka 28.000 familier i Danmark lever i parallelsamfund. Her går få på arbejde, der tales ikke dansk, og man møder kun personer med udenlandsk oprindelse.Årsagen til vores udfordringer er tilstrømningen især fra muslimske lande. Det bedste ville være et asylstop, hvor man afviser asylansøgere og migranter ved grænsenSå de ikke kan få opholdstilladelse og eerfølgende få familien herop.Et parallelsamfund optræder ikke kun i de 22 boligområder på regeringens ghettoliste. Der findes parallelsamfund med i alt 74.000 personer i Danmark, mener analysen.DF har før foreslået et asylstop ligesom i Socialdemokratiets udspil, der foreslår at behandle asylsager fra lejre i Nordafrika. En ordning bør dog gennemføres før et folketingsvalg, mener Martin Henriksen.Man kan ikke vente til eer et valg, som Socialdemokratiet siger. Det kan godt have lange udsigter. Først skal man have aalt noget på Christiansborg. Så skal man indgå en aale med diverse landeSpørgsmål: Ingen lande har hidtil kunnet indgå aaler i Nordafrika?- Jeg tror, at det kan lade sig gøre. Man skal være parat til at samarbejde med lande, der ikke har de samme demokratiske standarder, som vi har i Danmark eller andre steder i Europa, mener DF's integrationsordfører.Uanset hvad internationale konventioner siger, mener han, at Folketinget kan afvise udlændinge, som søger asyl ved grænsen.Så kan vi se, hvordan vi kan sende flere hjem, som kan være med til at genopbygge deres landeThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"107";"Vi ser gerne, at langt flere sendes hjem. Det skal et paradigmeski dybest set gå ud på. De, som har fået ophold i Danmark, får at vide, at nu har de ikke længere behov for beskyttelse";"Martin Henriksen";"08/18/2018";"Dansk Folkeparti";"157";"integration";"";"Dansk Folkeparti kræver et asylstop. Så kan udlændinge hverken søge asyl i Danmark eller få slægtninge herop med familiesammenføring.Det siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, til, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil genoptage forhandlinger med støttepartiet om et ""paradigmeski"" i udlændingepolitikken.Løkke vil hjemsende flere personer med midlertidig beskyttelse i Danmark.  Vi ser gerne, at langt flere sendes hjem. Det skal et paradigmeski dybest set gå ud på. De, som har fået ophold i Danmark, får at vide, at nu har de ikke længere behov for beskyttelseSå skal de forberede sig på hjemsendelse. Gør de det ikke frivilligt, så må de mentalt forberede sig på, at de bliver hjemsendt med tvang.Regeringen og DF forhandlede på udlændingeområdet i december sidste år. Ifølge Dansk Folkeparti kan et aaleudkast fra den gang hurtigt omsættes til en aale.Det har vist sig svært at hjemsende afviste asylansøgere. Enten kan det stride mod internationale konventioner, eller vi mangler hjemsendelsesaaler med bestemte lande.Med et asylstop kommer der ikke flere asylansøgere til Danmark, påpeger Martin Henriksen.Dermed har personer fra Syrien, Somalia og Irak heller ikke nogen at blive familiesammenført med i Danmark. Nu har vi fået banket antallet af dem, der kommer til Danmark, meget langt nedFlere somaliere har mistet opholdstilladelsen, fordi Udlændingestyrelsen skønner, at der er sikkert i landet. Hertil lægger Dansk Folkeparti over 4000 syrere med midlertidigt ophold eer paragraf 7, stykke 3.  Det er personer, som ikke er personligt forfulgt, men flygtet fra en krig.Dansk Folkeparti afviser at modtage FN's kvoteflygtninge, hvis udlændinge ikke må søge asyl i Danmark, påpeger Martin Henriksen.Vi mener ikke, at tiden er inde til at genoptage ordningen med kvoteflygtninge. Vi har massive integrationsproblemer i Danmark. Kriminalitets, bande, ghettoproblemer. Listen er meget lang med sociale og kulturelle udfordringerThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"108";"Så skal de forberede sig på hjemsendelse. Gør de det ikke frivilligt, så må de mentalt forberede sig på, at de bliver hjemsendt med tvang.";"Martin Henriksen";"08/18/2018";"Dansk Folkeparti";"157";"integration";"";"Dansk Folkeparti kræver et asylstop. Så kan udlændinge hverken søge asyl i Danmark eller få slægtninge herop med familiesammenføring.Det siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, til, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil genoptage forhandlinger med støttepartiet om et ""paradigmeski"" i udlændingepolitikken.Løkke vil hjemsende flere personer med midlertidig beskyttelse i Danmark.  Vi ser gerne, at langt flere sendes hjem. Det skal et paradigmeski dybest set gå ud på. De, som har fået ophold i Danmark, får at vide, at nu har de ikke længere behov for beskyttelseSå skal de forberede sig på hjemsendelse. Gør de det ikke frivilligt, så må de mentalt forberede sig på, at de bliver hjemsendt med tvang.Regeringen og DF forhandlede på udlændingeområdet i december sidste år. Ifølge Dansk Folkeparti kan et aaleudkast fra den gang hurtigt omsættes til en aale.Det har vist sig svært at hjemsende afviste asylansøgere. Enten kan det stride mod internationale konventioner, eller vi mangler hjemsendelsesaaler med bestemte lande.Med et asylstop kommer der ikke flere asylansøgere til Danmark, påpeger Martin Henriksen.Dermed har personer fra Syrien, Somalia og Irak heller ikke nogen at blive familiesammenført med i Danmark. Nu har vi fået banket antallet af dem, der kommer til Danmark, meget langt nedFlere somaliere har mistet opholdstilladelsen, fordi Udlændingestyrelsen skønner, at der er sikkert i landet. Hertil lægger Dansk Folkeparti over 4000 syrere med midlertidigt ophold eer paragraf 7, stykke 3.  Det er personer, som ikke er personligt forfulgt, men flygtet fra en krig.Dansk Folkeparti afviser at modtage FN's kvoteflygtninge, hvis udlændinge ikke må søge asyl i Danmark, påpeger Martin Henriksen.Vi mener ikke, at tiden er inde til at genoptage ordningen med kvoteflygtninge. Vi har massive integrationsproblemer i Danmark. Kriminalitets, bande, ghettoproblemer. Listen er meget lang med sociale og kulturelle udfordringerThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"109";"Dermed har personer fra Syrien, Somalia og Irak heller ikke nogen at blive familiesammenført med i Danmark. Nu har vi fået banket antallet af dem, der kommer til Danmark, meget langt ned";"Martin Henriksen";"08/18/2018";"Dansk Folkeparti";"157";"integration";"";"Dansk Folkeparti kræver et asylstop. Så kan udlændinge hverken søge asyl i Danmark eller få slægtninge herop med familiesammenføring.Det siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, til, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil genoptage forhandlinger med støttepartiet om et ""paradigmeski"" i udlændingepolitikken.Løkke vil hjemsende flere personer med midlertidig beskyttelse i Danmark.  Vi ser gerne, at langt flere sendes hjem. Det skal et paradigmeski dybest set gå ud på. De, som har fået ophold i Danmark, får at vide, at nu har de ikke længere behov for beskyttelseSå skal de forberede sig på hjemsendelse. Gør de det ikke frivilligt, så må de mentalt forberede sig på, at de bliver hjemsendt med tvang.Regeringen og DF forhandlede på udlændingeområdet i december sidste år. Ifølge Dansk Folkeparti kan et aaleudkast fra den gang hurtigt omsættes til en aale.Det har vist sig svært at hjemsende afviste asylansøgere. Enten kan det stride mod internationale konventioner, eller vi mangler hjemsendelsesaaler med bestemte lande.Med et asylstop kommer der ikke flere asylansøgere til Danmark, påpeger Martin Henriksen.Dermed har personer fra Syrien, Somalia og Irak heller ikke nogen at blive familiesammenført med i Danmark. Nu har vi fået banket antallet af dem, der kommer til Danmark, meget langt nedFlere somaliere har mistet opholdstilladelsen, fordi Udlændingestyrelsen skønner, at der er sikkert i landet. Hertil lægger Dansk Folkeparti over 4000 syrere med midlertidigt ophold eer paragraf 7, stykke 3.  Det er personer, som ikke er personligt forfulgt, men flygtet fra en krig.Dansk Folkeparti afviser at modtage FN's kvoteflygtninge, hvis udlændinge ikke må søge asyl i Danmark, påpeger Martin Henriksen.Vi mener ikke, at tiden er inde til at genoptage ordningen med kvoteflygtninge. Vi har massive integrationsproblemer i Danmark. Kriminalitets, bande, ghettoproblemer. Listen er meget lang med sociale og kulturelle udfordringerThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"110";"Vi mener ikke, at tiden er inde til at genoptage ordningen med kvoteflygtninge. Vi har massive integrationsproblemer i Danmark. Kriminalitets, bande, ghettoproblemer. Listen er meget lang med sociale og kulturelle udfordringer";"Martin Henriksen";"08/18/2018";"Dansk Folkeparti";"157";"integration";"";"Dansk Folkeparti kræver et asylstop. Så kan udlændinge hverken søge asyl i Danmark eller få slægtninge herop med familiesammenføring.Det siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, til, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil genoptage forhandlinger med støttepartiet om et ""paradigmeski"" i udlændingepolitikken.Løkke vil hjemsende flere personer med midlertidig beskyttelse i Danmark.  Vi ser gerne, at langt flere sendes hjem. Det skal et paradigmeski dybest set gå ud på. De, som har fået ophold i Danmark, får at vide, at nu har de ikke længere behov for beskyttelseSå skal de forberede sig på hjemsendelse. Gør de det ikke frivilligt, så må de mentalt forberede sig på, at de bliver hjemsendt med tvang.Regeringen og DF forhandlede på udlændingeområdet i december sidste år. Ifølge Dansk Folkeparti kan et aaleudkast fra den gang hurtigt omsættes til en aale.Det har vist sig svært at hjemsende afviste asylansøgere. Enten kan det stride mod internationale konventioner, eller vi mangler hjemsendelsesaaler med bestemte lande.Med et asylstop kommer der ikke flere asylansøgere til Danmark, påpeger Martin Henriksen.Dermed har personer fra Syrien, Somalia og Irak heller ikke nogen at blive familiesammenført med i Danmark. Nu har vi fået banket antallet af dem, der kommer til Danmark, meget langt nedFlere somaliere har mistet opholdstilladelsen, fordi Udlændingestyrelsen skønner, at der er sikkert i landet. Hertil lægger Dansk Folkeparti over 4000 syrere med midlertidigt ophold eer paragraf 7, stykke 3.  Det er personer, som ikke er personligt forfulgt, men flygtet fra en krig.Dansk Folkeparti afviser at modtage FN's kvoteflygtninge, hvis udlændinge ikke må søge asyl i Danmark, påpeger Martin Henriksen.Vi mener ikke, at tiden er inde til at genoptage ordningen med kvoteflygtninge. Vi har massive integrationsproblemer i Danmark. Kriminalitets, bande, ghettoproblemer. Listen er meget lang med sociale og kulturelle udfordringerThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"111";"Vi arbejder løbende på at gøre Danmark så lidt attraktivt at søge til som asylansøger";"Martin Henriksen";"01/11/2018";"Dansk Folkeparti";"158";"integration";"";"Asylansøgere må holdes ude med lav integrationsydelse og stramme regler, mener DF-ordfører Martin Henriksen.Integrationsydelsen skal sænkes med tre procent for at sende en signal til de udlændinge, som vil søge asyl i Danmark.Det forklarer Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen, før Folketinget torsdag førstebehandler lovforslaget, som sænker integrationsydelsen tre procent.Vi arbejder løbende på at gøre Danmark så lidt attraktivt at søge til som asylansøgerForslaget kritiseres af flere ngo'er.- Det presser folk, der i forvejen er hårdt presset. Tre procent er jo ikke det store, men vi taler om folk, der stort set kun har et eksistensminimum, lyder det fra generalsekretæren i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl.Spørgsmål: Hvad siger du til kritikken, Martin Henriksen?De får færre penge. Det lægger vi ikke skjul på. Det er en del af øvelsen at gøre det vanskeligt at få danske velfærdsydelser. Vi sender et klart signal, hvis man shopper rundt i Europa som asylansøgerDet gør rigtig mange for at finde det sted, som tilbyder de bedste vilkår. Så er Danmark lige røget lidt længere ned ad listen. Det er vi godt tilfredse med. Så lever vi med, at en række organisationer kommer med forudsigelig kritik.Flygtninge får integrationsydelse frem for den højere kontanthjælp, når de har været i Danmark mindre end syv af de seneste otte år. Satsen afhænger af alder og familieforhold.Flygtninge får den højeste sats på 12.211 kroner om måneden, hvis de forsørger deres barn i hjemmet og har ret til ekstra børnetilskud. Med tre procent mindre i ydelse får flygtninge 366 kroner mindre om måneden.Dansk Folkeparti vil lade udlændinge vente længere på at få overførsler. Det sker ved at udbrede et optjeningsprincip som folkepension, hvor man skal leve 40 år i Danmark for at få fuld pension, siger Martin Henriksen.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"112";"De får færre penge. Det lægger vi ikke skjul på. Det er en del af øvelsen at gøre det vanskeligt at få danske velfærdsydelser. Vi sender et klart signal, hvis man shopper rundt i Europa som asylansøger";"Martin Henriksen";"01/11/2018";"Dansk Folkeparti";"158";"integration";"";"Asylansøgere må holdes ude med lav integrationsydelse og stramme regler, mener DF-ordfører Martin Henriksen.Integrationsydelsen skal sænkes med tre procent for at sende en signal til de udlændinge, som vil søge asyl i Danmark.Det forklarer Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen, før Folketinget torsdag førstebehandler lovforslaget, som sænker integrationsydelsen tre procent.Vi arbejder løbende på at gøre Danmark så lidt attraktivt at søge til som asylansøgerForslaget kritiseres af flere ngo'er.- Det presser folk, der i forvejen er hårdt presset. Tre procent er jo ikke det store, men vi taler om folk, der stort set kun har et eksistensminimum, lyder det fra generalsekretæren i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl.Spørgsmål: Hvad siger du til kritikken, Martin Henriksen?De får færre penge. Det lægger vi ikke skjul på. Det er en del af øvelsen at gøre det vanskeligt at få danske velfærdsydelser. Vi sender et klart signal, hvis man shopper rundt i Europa som asylansøgerDet gør rigtig mange for at finde det sted, som tilbyder de bedste vilkår. Så er Danmark lige røget lidt længere ned ad listen. Det er vi godt tilfredse med. Så lever vi med, at en række organisationer kommer med forudsigelig kritik.Flygtninge får integrationsydelse frem for den højere kontanthjælp, når de har været i Danmark mindre end syv af de seneste otte år. Satsen afhænger af alder og familieforhold.Flygtninge får den højeste sats på 12.211 kroner om måneden, hvis de forsørger deres barn i hjemmet og har ret til ekstra børnetilskud. Med tre procent mindre i ydelse får flygtninge 366 kroner mindre om måneden.Dansk Folkeparti vil lade udlændinge vente længere på at få overførsler. Det sker ved at udbrede et optjeningsprincip som folkepension, hvor man skal leve 40 år i Danmark for at få fuld pension, siger Martin Henriksen.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"113";"Det gør rigtig mange for at finde det sted, som tilbyder de bedste vilkår. Så er Danmark lige røget lidt længere ned ad listen. Det er vi godt tilfredse med. Så lever vi med, at en række organisationer kommer med forudsigelig kritik.";"Martin Henriksen";"01/11/2018";"Dansk Folkeparti";"158";"integration";"";"Asylansøgere må holdes ude med lav integrationsydelse og stramme regler, mener DF-ordfører Martin Henriksen.Integrationsydelsen skal sænkes med tre procent for at sende en signal til de udlændinge, som vil søge asyl i Danmark.Det forklarer Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen, før Folketinget torsdag førstebehandler lovforslaget, som sænker integrationsydelsen tre procent.Vi arbejder løbende på at gøre Danmark så lidt attraktivt at søge til som asylansøgerForslaget kritiseres af flere ngo'er.- Det presser folk, der i forvejen er hårdt presset. Tre procent er jo ikke det store, men vi taler om folk, der stort set kun har et eksistensminimum, lyder det fra generalsekretæren i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl.Spørgsmål: Hvad siger du til kritikken, Martin Henriksen?De får færre penge. Det lægger vi ikke skjul på. Det er en del af øvelsen at gøre det vanskeligt at få danske velfærdsydelser. Vi sender et klart signal, hvis man shopper rundt i Europa som asylansøgerDet gør rigtig mange for at finde det sted, som tilbyder de bedste vilkår. Så er Danmark lige røget lidt længere ned ad listen. Det er vi godt tilfredse med. Så lever vi med, at en række organisationer kommer med forudsigelig kritik.Flygtninge får integrationsydelse frem for den højere kontanthjælp, når de har været i Danmark mindre end syv af de seneste otte år. Satsen afhænger af alder og familieforhold.Flygtninge får den højeste sats på 12.211 kroner om måneden, hvis de forsørger deres barn i hjemmet og har ret til ekstra børnetilskud. Med tre procent mindre i ydelse får flygtninge 366 kroner mindre om måneden.Dansk Folkeparti vil lade udlændinge vente længere på at få overførsler. Det sker ved at udbrede et optjeningsprincip som folkepension, hvor man skal leve 40 år i Danmark for at få fuld pension, siger Martin Henriksen.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"114";"Vi deler ikke det udgangspunkt. Vi skal ikke mere end en dag tilbage, før den socialdemokratiske beskæigelsesordfører, Leif Lahn, meldte ud, at der ikke er behov for at hente mere udenlandsk arbejdskra";"Martin Henriksen";"09/18/2018";"Dansk Folkeparti";"159";"integration";"";"Socialdemokratiet taler med to tunger om udlændinge i job.  Partiformanden Mette Frederiksen vil åbne fem jobcentre i Sydeuropa for at hente ledige til Danmark for at lukke huller i danske virksomheder.  Men mandag mente beskæigelsesordfører Leif Lahn Jensen (S), at der ikke er brug for at hente udlændinge til job i Danmark.Det siger Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, som ikke vil være med til hente flere ledige udlændinge fra Spanien, Italien og Frankrig til Danmark.Vi deler ikke det udgangspunkt. Vi skal ikke mere end en dag tilbage, før den socialdemokratiske beskæigelsesordfører, Leif Lahn, meldte ud, at der ikke er behov for at hente mere udenlandsk arbejdskraJeg undrer mig over den socialdemokratiske melding. Jeg er også ærgerlig over den. Nu har vi endelig fået lidt mere styr på indvandringen. Den er begyndt at falde. Hvis man åbner, begynder den at stige igen.Mette Frederiksen vil hente ledige fra sydeuropæiske EU-lande, siger hun til TV2 før Dansk Industris møde i København med 1000 ledere, politikere og embedsmænd.- Jeg vil helt ærligt sige, at jeg synes, det er forkert at rekruttere faglært arbejdskra fra Afrika og Asien. Det er den forkerte vej at gå for Danmark, mener Mette Frederiksen.Danmark giver årligt 70.000 opholdstilladelser til udlændinge. De kan presse danskernes løn og vilkår på arbejdsmarkedet, mener Martin Henriksen.Spørgsmål: DI advarer om, at opsvinget stopper uden flere udlændinge?Det er ingen hemmelighed, at vi i Dansk Folkeparti opfatter Dansk Industri som meget manipulerende og utroværdig i diskussionen om udenlandsk arbejdskraThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"115";"Jeg undrer mig over den socialdemokratiske melding. Jeg er også ærgerlig over den. Nu har vi endelig fået lidt mere styr på indvandringen. Den er begyndt at falde. Hvis man åbner, begynder den at stige igen.";"Martin Henriksen";"09/18/2018";"Dansk Folkeparti";"159";"integration";"";"Socialdemokratiet taler med to tunger om udlændinge i job.  Partiformanden Mette Frederiksen vil åbne fem jobcentre i Sydeuropa for at hente ledige til Danmark for at lukke huller i danske virksomheder.  Men mandag mente beskæigelsesordfører Leif Lahn Jensen (S), at der ikke er brug for at hente udlændinge til job i Danmark.Det siger Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, som ikke vil være med til hente flere ledige udlændinge fra Spanien, Italien og Frankrig til Danmark.Vi deler ikke det udgangspunkt. Vi skal ikke mere end en dag tilbage, før den socialdemokratiske beskæigelsesordfører, Leif Lahn, meldte ud, at der ikke er behov for at hente mere udenlandsk arbejdskraJeg undrer mig over den socialdemokratiske melding. Jeg er også ærgerlig over den. Nu har vi endelig fået lidt mere styr på indvandringen. Den er begyndt at falde. Hvis man åbner, begynder den at stige igen.Mette Frederiksen vil hente ledige fra sydeuropæiske EU-lande, siger hun til TV2 før Dansk Industris møde i København med 1000 ledere, politikere og embedsmænd.- Jeg vil helt ærligt sige, at jeg synes, det er forkert at rekruttere faglært arbejdskra fra Afrika og Asien. Det er den forkerte vej at gå for Danmark, mener Mette Frederiksen.Danmark giver årligt 70.000 opholdstilladelser til udlændinge. De kan presse danskernes løn og vilkår på arbejdsmarkedet, mener Martin Henriksen.Spørgsmål: DI advarer om, at opsvinget stopper uden flere udlændinge?Det er ingen hemmelighed, at vi i Dansk Folkeparti opfatter Dansk Industri som meget manipulerende og utroværdig i diskussionen om udenlandsk arbejdskraThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"116";"Det er ingen hemmelighed, at vi i Dansk Folkeparti opfatter Dansk Industri som meget manipulerende og utroværdig i diskussionen om udenlandsk arbejdskra";"Martin Henriksen";"09/18/2018";"Dansk Folkeparti";"159";"integration";"";"Socialdemokratiet taler med to tunger om udlændinge i job.  Partiformanden Mette Frederiksen vil åbne fem jobcentre i Sydeuropa for at hente ledige til Danmark for at lukke huller i danske virksomheder.  Men mandag mente beskæigelsesordfører Leif Lahn Jensen (S), at der ikke er brug for at hente udlændinge til job i Danmark.Det siger Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, som ikke vil være med til hente flere ledige udlændinge fra Spanien, Italien og Frankrig til Danmark.Vi deler ikke det udgangspunkt. Vi skal ikke mere end en dag tilbage, før den socialdemokratiske beskæigelsesordfører, Leif Lahn, meldte ud, at der ikke er behov for at hente mere udenlandsk arbejdskraJeg undrer mig over den socialdemokratiske melding. Jeg er også ærgerlig over den. Nu har vi endelig fået lidt mere styr på indvandringen. Den er begyndt at falde. Hvis man åbner, begynder den at stige igen.Mette Frederiksen vil hente ledige fra sydeuropæiske EU-lande, siger hun til TV2 før Dansk Industris møde i København med 1000 ledere, politikere og embedsmænd.- Jeg vil helt ærligt sige, at jeg synes, det er forkert at rekruttere faglært arbejdskra fra Afrika og Asien. Det er den forkerte vej at gå for Danmark, mener Mette Frederiksen.Danmark giver årligt 70.000 opholdstilladelser til udlændinge. De kan presse danskernes løn og vilkår på arbejdsmarkedet, mener Martin Henriksen.Spørgsmål: DI advarer om, at opsvinget stopper uden flere udlændinge?Det er ingen hemmelighed, at vi i Dansk Folkeparti opfatter Dansk Industri som meget manipulerende og utroværdig i diskussionen om udenlandsk arbejdskraThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"117";"Det minder ikke om national og borgerlig udlændingepolitik. Det skal de have lejlighed til at forklare";"Martin Henriksen";"12/05/2018";"Dansk Folkeparti";"160";"integration";"";"Dansk Folkeparti vil have statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i tale om den meget omdiskuterede FN- migrationserklæring, som Danmark ventes at underskrive i næste uge.  En erklæring, som Dansk Folkeparti modsat VLAK-regeringen ikke ønsker at se Danmark være med i.  Regeringens støtteparti vil onsdag i Folketinget derfor bede ministrene gøre rede for regeringens holdning til erklæringen.  - Vi har hørt, regeringen har sagt, at erklæringen ikke er juridisk bindende.  - Ikke desto mindre mener vi stadig, at det, når man ser, hvad der står i erklæringen, minder mere om radikal og venstreorienteret udlændingepolitik.Det minder ikke om national og borgerlig udlændingepolitik. Det skal de have lejlighed til at forklareRegeringen og Dansk Folkeparti har gennem noget tid været uenige om, hvorvidt det er en god idé for Danmark at underskrive FN-erklæringen, der bærer navnet Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration.For vil den gøre det lettere at sende afviste asylansøgere hjem? Eller vil erklæringen tvinge Danmark til at tage imod migranter, der kommer til Danmark for at arbejde?- Vi er utilfredse med, at den åbner op for mere arbejdskraindvandring fra afrikanske lande og mellemøstlige lande. Vi mener ikke, det er noget, Danmark har behov for.  - Vi er utilfredse med, at den taler om, at man skal afholde multikulturelle aktiviteter ved sportsbegivenheder, festivaler og så videre.  Og det er forkert, at den taler om, at man ikke må give støtte til medier, der fremmer intolerance. For hvordan definerer man intolerance, det er der mange forskellige opfattelser afSocialdemokratiet bakker regeringen op i, at Danmark skal tiltræde erklæringen, når FN-landene 10. og 11. december mødes i Marrakech.Martin Henriksen erkender, at det derfor bliver ""op ad bakke"" for Dansk Folkeparti at få et flertal i Folketinget til at sige nej til erklæringen.Udlændingeordføreren har dog noteret sig det, han kalder ""intern splittelse"" i regeringen.  Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg har sagt, at hun ikke tager til Marrakech.  Heller ikke ministeren for udviklingssamarbejde, Ulla Tørnæs (V), tager afsted. I FN's invitation til landene eerspørges en repræsentant fra allerhøjeste embede. Fra Tyskland deltager forbundskansler Angela Merkel.  Danmark vil i en stemmeforklaring uddybe sit syn på, hvordan erklæringen set med danske øjne skal tolkes, når den skal underskrives i FNs generalforsamling.Det har Lars Løkke Rasmussen sagt.  Det er selvfølgelig bedre end ingentingMen vi tager det også som et udtryk for, at regeringen kan se, at den har en dårlig sagThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"118";"Og det er forkert, at den taler om, at man ikke må give støtte til medier, der fremmer intolerance. For hvordan definerer man intolerance, det er der mange forskellige opfattelser af";"Martin Henriksen";"12/05/2018";"Dansk Folkeparti";"160";"integration";"";"Dansk Folkeparti vil have statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i tale om den meget omdiskuterede FN- migrationserklæring, som Danmark ventes at underskrive i næste uge.  En erklæring, som Dansk Folkeparti modsat VLAK-regeringen ikke ønsker at se Danmark være med i.  Regeringens støtteparti vil onsdag i Folketinget derfor bede ministrene gøre rede for regeringens holdning til erklæringen.  - Vi har hørt, regeringen har sagt, at erklæringen ikke er juridisk bindende.  - Ikke desto mindre mener vi stadig, at det, når man ser, hvad der står i erklæringen, minder mere om radikal og venstreorienteret udlændingepolitik.Det minder ikke om national og borgerlig udlændingepolitik. Det skal de have lejlighed til at forklareRegeringen og Dansk Folkeparti har gennem noget tid været uenige om, hvorvidt det er en god idé for Danmark at underskrive FN-erklæringen, der bærer navnet Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration.For vil den gøre det lettere at sende afviste asylansøgere hjem? Eller vil erklæringen tvinge Danmark til at tage imod migranter, der kommer til Danmark for at arbejde?- Vi er utilfredse med, at den åbner op for mere arbejdskraindvandring fra afrikanske lande og mellemøstlige lande. Vi mener ikke, det er noget, Danmark har behov for.  - Vi er utilfredse med, at den taler om, at man skal afholde multikulturelle aktiviteter ved sportsbegivenheder, festivaler og så videre.  Og det er forkert, at den taler om, at man ikke må give støtte til medier, der fremmer intolerance. For hvordan definerer man intolerance, det er der mange forskellige opfattelser afSocialdemokratiet bakker regeringen op i, at Danmark skal tiltræde erklæringen, når FN-landene 10. og 11. december mødes i Marrakech.Martin Henriksen erkender, at det derfor bliver ""op ad bakke"" for Dansk Folkeparti at få et flertal i Folketinget til at sige nej til erklæringen.Udlændingeordføreren har dog noteret sig det, han kalder ""intern splittelse"" i regeringen.  Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg har sagt, at hun ikke tager til Marrakech.  Heller ikke ministeren for udviklingssamarbejde, Ulla Tørnæs (V), tager afsted. I FN's invitation til landene eerspørges en repræsentant fra allerhøjeste embede. Fra Tyskland deltager forbundskansler Angela Merkel.  Danmark vil i en stemmeforklaring uddybe sit syn på, hvordan erklæringen set med danske øjne skal tolkes, når den skal underskrives i FNs generalforsamling.Det har Lars Løkke Rasmussen sagt.  Det er selvfølgelig bedre end ingentingMen vi tager det også som et udtryk for, at regeringen kan se, at den har en dårlig sagThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"119";"Det er selvfølgelig bedre end ingenting";"Martin Henriksen";"12/05/2018";"Dansk Folkeparti";"160";"integration";"";"Dansk Folkeparti vil have statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i tale om den meget omdiskuterede FN- migrationserklæring, som Danmark ventes at underskrive i næste uge.  En erklæring, som Dansk Folkeparti modsat VLAK-regeringen ikke ønsker at se Danmark være med i.  Regeringens støtteparti vil onsdag i Folketinget derfor bede ministrene gøre rede for regeringens holdning til erklæringen.  - Vi har hørt, regeringen har sagt, at erklæringen ikke er juridisk bindende.  - Ikke desto mindre mener vi stadig, at det, når man ser, hvad der står i erklæringen, minder mere om radikal og venstreorienteret udlændingepolitik.Det minder ikke om national og borgerlig udlændingepolitik. Det skal de have lejlighed til at forklareRegeringen og Dansk Folkeparti har gennem noget tid været uenige om, hvorvidt det er en god idé for Danmark at underskrive FN-erklæringen, der bærer navnet Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration.For vil den gøre det lettere at sende afviste asylansøgere hjem? Eller vil erklæringen tvinge Danmark til at tage imod migranter, der kommer til Danmark for at arbejde?- Vi er utilfredse med, at den åbner op for mere arbejdskraindvandring fra afrikanske lande og mellemøstlige lande. Vi mener ikke, det er noget, Danmark har behov for.  - Vi er utilfredse med, at den taler om, at man skal afholde multikulturelle aktiviteter ved sportsbegivenheder, festivaler og så videre.  Og det er forkert, at den taler om, at man ikke må give støtte til medier, der fremmer intolerance. For hvordan definerer man intolerance, det er der mange forskellige opfattelser afSocialdemokratiet bakker regeringen op i, at Danmark skal tiltræde erklæringen, når FN-landene 10. og 11. december mødes i Marrakech.Martin Henriksen erkender, at det derfor bliver ""op ad bakke"" for Dansk Folkeparti at få et flertal i Folketinget til at sige nej til erklæringen.Udlændingeordføreren har dog noteret sig det, han kalder ""intern splittelse"" i regeringen.  Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg har sagt, at hun ikke tager til Marrakech.  Heller ikke ministeren for udviklingssamarbejde, Ulla Tørnæs (V), tager afsted. I FN's invitation til landene eerspørges en repræsentant fra allerhøjeste embede. Fra Tyskland deltager forbundskansler Angela Merkel.  Danmark vil i en stemmeforklaring uddybe sit syn på, hvordan erklæringen set med danske øjne skal tolkes, når den skal underskrives i FNs generalforsamling.Det har Lars Løkke Rasmussen sagt.  Det er selvfølgelig bedre end ingentingMen vi tager det også som et udtryk for, at regeringen kan se, at den har en dårlig sagThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"120";"Men vi tager det også som et udtryk for, at regeringen kan se, at den har en dårlig sag";"Martin Henriksen";"12/05/2018";"Dansk Folkeparti";"160";"integration";"";"Dansk Folkeparti vil have statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i tale om den meget omdiskuterede FN- migrationserklæring, som Danmark ventes at underskrive i næste uge.  En erklæring, som Dansk Folkeparti modsat VLAK-regeringen ikke ønsker at se Danmark være med i.  Regeringens støtteparti vil onsdag i Folketinget derfor bede ministrene gøre rede for regeringens holdning til erklæringen.  - Vi har hørt, regeringen har sagt, at erklæringen ikke er juridisk bindende.  - Ikke desto mindre mener vi stadig, at det, når man ser, hvad der står i erklæringen, minder mere om radikal og venstreorienteret udlændingepolitik.Det minder ikke om national og borgerlig udlændingepolitik. Det skal de have lejlighed til at forklareRegeringen og Dansk Folkeparti har gennem noget tid været uenige om, hvorvidt det er en god idé for Danmark at underskrive FN-erklæringen, der bærer navnet Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration.For vil den gøre det lettere at sende afviste asylansøgere hjem? Eller vil erklæringen tvinge Danmark til at tage imod migranter, der kommer til Danmark for at arbejde?- Vi er utilfredse med, at den åbner op for mere arbejdskraindvandring fra afrikanske lande og mellemøstlige lande. Vi mener ikke, det er noget, Danmark har behov for.  - Vi er utilfredse med, at den taler om, at man skal afholde multikulturelle aktiviteter ved sportsbegivenheder, festivaler og så videre.  Og det er forkert, at den taler om, at man ikke må give støtte til medier, der fremmer intolerance. For hvordan definerer man intolerance, det er der mange forskellige opfattelser afSocialdemokratiet bakker regeringen op i, at Danmark skal tiltræde erklæringen, når FN-landene 10. og 11. december mødes i Marrakech.Martin Henriksen erkender, at det derfor bliver ""op ad bakke"" for Dansk Folkeparti at få et flertal i Folketinget til at sige nej til erklæringen.Udlændingeordføreren har dog noteret sig det, han kalder ""intern splittelse"" i regeringen.  Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg har sagt, at hun ikke tager til Marrakech.  Heller ikke ministeren for udviklingssamarbejde, Ulla Tørnæs (V), tager afsted. I FN's invitation til landene eerspørges en repræsentant fra allerhøjeste embede. Fra Tyskland deltager forbundskansler Angela Merkel.  Danmark vil i en stemmeforklaring uddybe sit syn på, hvordan erklæringen set med danske øjne skal tolkes, når den skal underskrives i FNs generalforsamling.Det har Lars Løkke Rasmussen sagt.  Det er selvfølgelig bedre end ingentingMen vi tager det også som et udtryk for, at regeringen kan se, at den har en dårlig sagThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"121";"Hvis det her forslag bliver lavet på den rigtige måde, kan det godt lade sig gøre inden for de forskellige konventioner";"Martin Henriksen";"02/05/2018";"Dansk Folkeparti";"161";"integration";"";"Asylansøgere skal have deres sag behandlet på et center i et land i eksempelvis Nordafrika. Og hvis de får asyl, skal de sendes gennem FN-systemet og ikke til Danmark.Sådan lyder Socialdemokratiets forslag ifølge DR og Berlingske.Forslaget vil ifølge Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, hjælpe integrationen af flygtninge, der allerede er i Danmark.- Det indlysende er, at det bliver væsentligt nemmere at styre tilstrømningen til Danmark. Derfor har vi i Dansk Folkeparti været fremme med det her i 2014 og 2016, siger han. - Vi vil få meget nemmere ved at få styr på tilstrømningen samt integrationen af de mennesker, der er her, og hvor der er en masse integrationsproblemer.Forslaget har allerede fået kritik for at være svært at udføre i virkeligheden uden at gå på kompromis med internationale konventioner.Den bekymring afviser Martin Henriksen, der dog understreger, at ""konventioner er ikke det, vi går allermest op i"".Hvis det her forslag bliver lavet på den rigtige måde, kan det godt lade sig gøre inden for de forskellige konventionerVi laver en ordning, hvor folk kan få formuleret deres asylsag i Danmark.Men hvis de skal have asyl, får de beskyttelse i et andet land end Danmark. Vi tager ansvaret for, at vi eller et andet land driver det center på forsvarlig vis.Så vil det være inden for FN's konventioner, fordi vi sikrer, at de ikke udsættes for tortur eller forfølgelse.Han lover derfor en belønning til Socialdemokratiet, hvis de stemmer for et asylstop. Hvis de virkelig vil stå fast på det her, skal de have en stor gruppekrammer, for det er noget, der vil gøre en forskel for Danmarks fremtidThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"122";"Vi laver en ordning, hvor folk kan få formuleret deres asylsag i Danmark.";"Martin Henriksen";"02/05/2018";"Dansk Folkeparti";"161";"integration";"";"Asylansøgere skal have deres sag behandlet på et center i et land i eksempelvis Nordafrika. Og hvis de får asyl, skal de sendes gennem FN-systemet og ikke til Danmark.Sådan lyder Socialdemokratiets forslag ifølge DR og Berlingske.Forslaget vil ifølge Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, hjælpe integrationen af flygtninge, der allerede er i Danmark.- Det indlysende er, at det bliver væsentligt nemmere at styre tilstrømningen til Danmark. Derfor har vi i Dansk Folkeparti været fremme med det her i 2014 og 2016, siger han. - Vi vil få meget nemmere ved at få styr på tilstrømningen samt integrationen af de mennesker, der er her, og hvor der er en masse integrationsproblemer.Forslaget har allerede fået kritik for at være svært at udføre i virkeligheden uden at gå på kompromis med internationale konventioner.Den bekymring afviser Martin Henriksen, der dog understreger, at ""konventioner er ikke det, vi går allermest op i"".Hvis det her forslag bliver lavet på den rigtige måde, kan det godt lade sig gøre inden for de forskellige konventionerVi laver en ordning, hvor folk kan få formuleret deres asylsag i Danmark.Men hvis de skal have asyl, får de beskyttelse i et andet land end Danmark. Vi tager ansvaret for, at vi eller et andet land driver det center på forsvarlig vis.Så vil det være inden for FN's konventioner, fordi vi sikrer, at de ikke udsættes for tortur eller forfølgelse.Han lover derfor en belønning til Socialdemokratiet, hvis de stemmer for et asylstop. Hvis de virkelig vil stå fast på det her, skal de have en stor gruppekrammer, for det er noget, der vil gøre en forskel for Danmarks fremtidThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"123";"Men hvis de skal have asyl, får de beskyttelse i et andet land end Danmark. Vi tager ansvaret for, at vi eller et andet land driver det center på forsvarlig vis.";"Martin Henriksen";"02/05/2018";"Dansk Folkeparti";"161";"integration";"";"Asylansøgere skal have deres sag behandlet på et center i et land i eksempelvis Nordafrika. Og hvis de får asyl, skal de sendes gennem FN-systemet og ikke til Danmark.Sådan lyder Socialdemokratiets forslag ifølge DR og Berlingske.Forslaget vil ifølge Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, hjælpe integrationen af flygtninge, der allerede er i Danmark.- Det indlysende er, at det bliver væsentligt nemmere at styre tilstrømningen til Danmark. Derfor har vi i Dansk Folkeparti været fremme med det her i 2014 og 2016, siger han. - Vi vil få meget nemmere ved at få styr på tilstrømningen samt integrationen af de mennesker, der er her, og hvor der er en masse integrationsproblemer.Forslaget har allerede fået kritik for at være svært at udføre i virkeligheden uden at gå på kompromis med internationale konventioner.Den bekymring afviser Martin Henriksen, der dog understreger, at ""konventioner er ikke det, vi går allermest op i"".Hvis det her forslag bliver lavet på den rigtige måde, kan det godt lade sig gøre inden for de forskellige konventionerVi laver en ordning, hvor folk kan få formuleret deres asylsag i Danmark.Men hvis de skal have asyl, får de beskyttelse i et andet land end Danmark. Vi tager ansvaret for, at vi eller et andet land driver det center på forsvarlig vis.Så vil det være inden for FN's konventioner, fordi vi sikrer, at de ikke udsættes for tortur eller forfølgelse.Han lover derfor en belønning til Socialdemokratiet, hvis de stemmer for et asylstop. Hvis de virkelig vil stå fast på det her, skal de have en stor gruppekrammer, for det er noget, der vil gøre en forskel for Danmarks fremtidThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"124";"Så vil det være inden for FN's konventioner, fordi vi sikrer, at de ikke udsættes for tortur eller forfølgelse.";"Martin Henriksen";"02/05/2018";"Dansk Folkeparti";"161";"integration";"";"Asylansøgere skal have deres sag behandlet på et center i et land i eksempelvis Nordafrika. Og hvis de får asyl, skal de sendes gennem FN-systemet og ikke til Danmark.Sådan lyder Socialdemokratiets forslag ifølge DR og Berlingske.Forslaget vil ifølge Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, hjælpe integrationen af flygtninge, der allerede er i Danmark.- Det indlysende er, at det bliver væsentligt nemmere at styre tilstrømningen til Danmark. Derfor har vi i Dansk Folkeparti været fremme med det her i 2014 og 2016, siger han. - Vi vil få meget nemmere ved at få styr på tilstrømningen samt integrationen af de mennesker, der er her, og hvor der er en masse integrationsproblemer.Forslaget har allerede fået kritik for at være svært at udføre i virkeligheden uden at gå på kompromis med internationale konventioner.Den bekymring afviser Martin Henriksen, der dog understreger, at ""konventioner er ikke det, vi går allermest op i"".Hvis det her forslag bliver lavet på den rigtige måde, kan det godt lade sig gøre inden for de forskellige konventionerVi laver en ordning, hvor folk kan få formuleret deres asylsag i Danmark.Men hvis de skal have asyl, får de beskyttelse i et andet land end Danmark. Vi tager ansvaret for, at vi eller et andet land driver det center på forsvarlig vis.Så vil det være inden for FN's konventioner, fordi vi sikrer, at de ikke udsættes for tortur eller forfølgelse.Han lover derfor en belønning til Socialdemokratiet, hvis de stemmer for et asylstop. Hvis de virkelig vil stå fast på det her, skal de have en stor gruppekrammer, for det er noget, der vil gøre en forskel for Danmarks fremtidThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"125";"Hvis de virkelig vil stå fast på det her, skal de have en stor gruppekrammer, for det er noget, der vil gøre en forskel for Danmarks fremtid";"Martin Henriksen";"02/05/2018";"Dansk Folkeparti";"161";"integration";"";"Asylansøgere skal have deres sag behandlet på et center i et land i eksempelvis Nordafrika. Og hvis de får asyl, skal de sendes gennem FN-systemet og ikke til Danmark.Sådan lyder Socialdemokratiets forslag ifølge DR og Berlingske.Forslaget vil ifølge Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, hjælpe integrationen af flygtninge, der allerede er i Danmark.- Det indlysende er, at det bliver væsentligt nemmere at styre tilstrømningen til Danmark. Derfor har vi i Dansk Folkeparti været fremme med det her i 2014 og 2016, siger han. - Vi vil få meget nemmere ved at få styr på tilstrømningen samt integrationen af de mennesker, der er her, og hvor der er en masse integrationsproblemer.Forslaget har allerede fået kritik for at være svært at udføre i virkeligheden uden at gå på kompromis med internationale konventioner.Den bekymring afviser Martin Henriksen, der dog understreger, at ""konventioner er ikke det, vi går allermest op i"".Hvis det her forslag bliver lavet på den rigtige måde, kan det godt lade sig gøre inden for de forskellige konventionerVi laver en ordning, hvor folk kan få formuleret deres asylsag i Danmark.Men hvis de skal have asyl, får de beskyttelse i et andet land end Danmark. Vi tager ansvaret for, at vi eller et andet land driver det center på forsvarlig vis.Så vil det være inden for FN's konventioner, fordi vi sikrer, at de ikke udsættes for tortur eller forfølgelse.Han lover derfor en belønning til Socialdemokratiet, hvis de stemmer for et asylstop. Hvis de virkelig vil stå fast på det her, skal de have en stor gruppekrammer, for det er noget, der vil gøre en forskel for Danmarks fremtidThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"126";"Selv hvis DF anerkendte, at det til enhver tid er en god forretning at hente udlændinge til Danmark, så er det ikke et argument, der kan stå alene. Vores land skal jo også hænge sammen";"Martin Henriksen";"01/25/2018";"Dansk Folkeparti";"162";"integration";"";"Dansk Folkeparti tvivler på, at 6000 højtlønnede udlændinge med en indtægt på over 418.000 kroner om året, giver statskassen en gevinst på knap en milliard kroner netto om året. Det viser ellers Finansministeriets analyse. Sådan lyder det Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen.  DF har fået afskaet green card-ordningen og vil stramme beløbsordningen. Den giver udlændinge udenfor EU adgang til Danmark.Selv hvis DF anerkendte, at det til enhver tid er en god forretning at hente udlændinge til Danmark, så er det ikke et argument, der kan stå alene. Vores land skal jo også hænge sammenFinansministeriets analyse fremlægges, når regeringens disruptionråd mødes i næste uge. Arbejdsgiverne bruger beløbsordningen til at hente specialiserede udlændinge.Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har to gange hævet beløbsgrænsen og strammet ordningen med sit politiske flertal imod regeringen.DF vil hæve grænsen til 500.000 kroner om året. Martin Henriksen siger til Finans, at analysen minder om ""bestillingsarbejde"".Regeringen bruger regnedrengene i Finansministeriet til at fremstille sin politik på en måde, så den fremstår som en god forretning for DanmarkHan kalder indvandringen ""meget voldsom"", når 80.000 udlændinge årligt får opholdstilladelse. Så der er god grund til at holde igen og ikke lade sig besnakke af disse analyserSpørgsmål: Det er stærke ord, at analysen minder om bestillingsarbejde?  Det ved jeg ikke, om det er. Men man kan ikke helt løsrive sig fra tanken. Jeg skal da ikke lægge skjul på, at tanken da har strejfet mig. Der er nogle ting, som man ikkeregner med, mener Martin Henriksen.Han vil have medregnet, om udlændinge medbringer familien, og om udlændinge fortrænger en højtlønnet dansker med en dyr uddannelse.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"127";"Regeringen bruger regnedrengene i Finansministeriet til at fremstille sin politik på en måde, så den fremstår som en god forretning for Danmark";"Martin Henriksen";"01/25/2018";"Dansk Folkeparti";"162";"integration";"";"Dansk Folkeparti tvivler på, at 6000 højtlønnede udlændinge med en indtægt på over 418.000 kroner om året, giver statskassen en gevinst på knap en milliard kroner netto om året. Det viser ellers Finansministeriets analyse. Sådan lyder det Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen.  DF har fået afskaet green card-ordningen og vil stramme beløbsordningen. Den giver udlændinge udenfor EU adgang til Danmark.Selv hvis DF anerkendte, at det til enhver tid er en god forretning at hente udlændinge til Danmark, så er det ikke et argument, der kan stå alene. Vores land skal jo også hænge sammenFinansministeriets analyse fremlægges, når regeringens disruptionråd mødes i næste uge. Arbejdsgiverne bruger beløbsordningen til at hente specialiserede udlændinge.Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har to gange hævet beløbsgrænsen og strammet ordningen med sit politiske flertal imod regeringen.DF vil hæve grænsen til 500.000 kroner om året. Martin Henriksen siger til Finans, at analysen minder om ""bestillingsarbejde"".Regeringen bruger regnedrengene i Finansministeriet til at fremstille sin politik på en måde, så den fremstår som en god forretning for DanmarkHan kalder indvandringen ""meget voldsom"", når 80.000 udlændinge årligt får opholdstilladelse. Så der er god grund til at holde igen og ikke lade sig besnakke af disse analyserSpørgsmål: Det er stærke ord, at analysen minder om bestillingsarbejde?  Det ved jeg ikke, om det er. Men man kan ikke helt løsrive sig fra tanken. Jeg skal da ikke lægge skjul på, at tanken da har strejfet mig. Der er nogle ting, som man ikkeregner med, mener Martin Henriksen.Han vil have medregnet, om udlændinge medbringer familien, og om udlændinge fortrænger en højtlønnet dansker med en dyr uddannelse.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"128";"Så der er god grund til at holde igen og ikke lade sig besnakke af disse analyser";"Martin Henriksen";"01/25/2018";"Dansk Folkeparti";"162";"integration";"";"Dansk Folkeparti tvivler på, at 6000 højtlønnede udlændinge med en indtægt på over 418.000 kroner om året, giver statskassen en gevinst på knap en milliard kroner netto om året. Det viser ellers Finansministeriets analyse. Sådan lyder det Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen.  DF har fået afskaet green card-ordningen og vil stramme beløbsordningen. Den giver udlændinge udenfor EU adgang til Danmark.Selv hvis DF anerkendte, at det til enhver tid er en god forretning at hente udlændinge til Danmark, så er det ikke et argument, der kan stå alene. Vores land skal jo også hænge sammenFinansministeriets analyse fremlægges, når regeringens disruptionråd mødes i næste uge. Arbejdsgiverne bruger beløbsordningen til at hente specialiserede udlændinge.Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har to gange hævet beløbsgrænsen og strammet ordningen med sit politiske flertal imod regeringen.DF vil hæve grænsen til 500.000 kroner om året. Martin Henriksen siger til Finans, at analysen minder om ""bestillingsarbejde"".Regeringen bruger regnedrengene i Finansministeriet til at fremstille sin politik på en måde, så den fremstår som en god forretning for DanmarkHan kalder indvandringen ""meget voldsom"", når 80.000 udlændinge årligt får opholdstilladelse. Så der er god grund til at holde igen og ikke lade sig besnakke af disse analyserSpørgsmål: Det er stærke ord, at analysen minder om bestillingsarbejde?  Det ved jeg ikke, om det er. Men man kan ikke helt løsrive sig fra tanken. Jeg skal da ikke lægge skjul på, at tanken da har strejfet mig. Der er nogle ting, som man ikkeregner med, mener Martin Henriksen.Han vil have medregnet, om udlændinge medbringer familien, og om udlændinge fortrænger en højtlønnet dansker med en dyr uddannelse.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"129";"Det ved jeg ikke, om det er. Men man kan ikke helt løsrive sig fra tanken. Jeg skal da ikke lægge skjul på, at tanken da har strejfet mig. Der er nogle ting, som man ikke";"Martin Henriksen";"01/25/2018";"Dansk Folkeparti";"162";"integration";"";"Dansk Folkeparti tvivler på, at 6000 højtlønnede udlændinge med en indtægt på over 418.000 kroner om året, giver statskassen en gevinst på knap en milliard kroner netto om året. Det viser ellers Finansministeriets analyse. Sådan lyder det Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen.  DF har fået afskaet green card-ordningen og vil stramme beløbsordningen. Den giver udlændinge udenfor EU adgang til Danmark.Selv hvis DF anerkendte, at det til enhver tid er en god forretning at hente udlændinge til Danmark, så er det ikke et argument, der kan stå alene. Vores land skal jo også hænge sammenFinansministeriets analyse fremlægges, når regeringens disruptionråd mødes i næste uge. Arbejdsgiverne bruger beløbsordningen til at hente specialiserede udlændinge.Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har to gange hævet beløbsgrænsen og strammet ordningen med sit politiske flertal imod regeringen.DF vil hæve grænsen til 500.000 kroner om året. Martin Henriksen siger til Finans, at analysen minder om ""bestillingsarbejde"".Regeringen bruger regnedrengene i Finansministeriet til at fremstille sin politik på en måde, så den fremstår som en god forretning for DanmarkHan kalder indvandringen ""meget voldsom"", når 80.000 udlændinge årligt får opholdstilladelse. Så der er god grund til at holde igen og ikke lade sig besnakke af disse analyserSpørgsmål: Det er stærke ord, at analysen minder om bestillingsarbejde?  Det ved jeg ikke, om det er. Men man kan ikke helt løsrive sig fra tanken. Jeg skal da ikke lægge skjul på, at tanken da har strejfet mig. Der er nogle ting, som man ikkeregner med, mener Martin Henriksen.Han vil have medregnet, om udlændinge medbringer familien, og om udlændinge fortrænger en højtlønnet dansker med en dyr uddannelse.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"130";"Det er en meget mærkværdig udmelding. Jeg ser det som en kovending fra Socialdemokratiet. Jeg havde den klare opfattelse af, at der var en forståelse omkring forhandlingsbordet i sommer";"Martin Henriksen";"09/04/2018";"Dansk Folkeparti";"163";"integration";"";"Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, svigter partiets aale med regeringen og Dansk Folkeparti, når hun ikke støtter et lovforslag om, at udlændinge skal give borgmesteren hånden ved en ceremoni, når de bliver danske statsborgere.Det mener DF's integrationsordfører, Martin Henriksen.Det er en meget mærkværdig udmelding. Jeg ser det som en kovending fra Socialdemokratiet. Jeg havde den klare opfattelse af, at der var en forståelse omkring forhandlingsbordet i sommerMan var enige om, at man skulle give hånd. Så skulle regeringen finde ud af, om man var med på det, og hvordan det kunne lade sig gøre.Det er udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der vil have håndtrykket skrevet ind i lovteksten omkring ceremonien.  Mette Frederiksen understreger, at det er vigtigt at give hinanden hånd.- For mig er det vigtigt, at man giver hånd til hinanden. Når man skræller alt andet væk, så er det et ligestillingsspørgsmål, siger hun.- Jeg synes selv, at det vil være ydmygende, hvis jeg som kvinde rækker hånden frem til et menneske, hvis der så er en mand, der ikke vil trykke mig i hånden.Hun vil først indføre ceremonien for at få dansk statsborgerskab. Siden kan politikerne se på, om der skal lovgives for, at udlændinge skal give hånd, mener hun. Spørgsmål: Er håndtryk diskrimination mod muslimer, Martin Henriksen?Det er almindelig sund fornu, uanset hvad man har af religiøs overbevisning, at man hilser respektfuldt på hinanden. Nogle muslimer, ikke alle, har det skidt med at hilse, men skik følge eller land flyHan mener, at Mette Frederiksen er blevet bange for S-borgmestre på Københavns Vestegn. Her vil Ishøjs Ole Bjørstorp ikke kræve et håndtryk ved ceremonien.  Sborgmestre på Vestegnen er blevet bange for, hvordan deres muslimske vælgere vil reagere, hvis det bliver gennemførtThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"131";"Man var enige om, at man skulle give hånd. Så skulle regeringen finde ud af, om man var med på det, og hvordan det kunne lade sig gøre.";"Martin Henriksen";"09/04/2018";"Dansk Folkeparti";"163";"integration";"";"Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, svigter partiets aale med regeringen og Dansk Folkeparti, når hun ikke støtter et lovforslag om, at udlændinge skal give borgmesteren hånden ved en ceremoni, når de bliver danske statsborgere.Det mener DF's integrationsordfører, Martin Henriksen.Det er en meget mærkværdig udmelding. Jeg ser det som en kovending fra Socialdemokratiet. Jeg havde den klare opfattelse af, at der var en forståelse omkring forhandlingsbordet i sommerMan var enige om, at man skulle give hånd. Så skulle regeringen finde ud af, om man var med på det, og hvordan det kunne lade sig gøre.Det er udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der vil have håndtrykket skrevet ind i lovteksten omkring ceremonien.  Mette Frederiksen understreger, at det er vigtigt at give hinanden hånd.- For mig er det vigtigt, at man giver hånd til hinanden. Når man skræller alt andet væk, så er det et ligestillingsspørgsmål, siger hun.- Jeg synes selv, at det vil være ydmygende, hvis jeg som kvinde rækker hånden frem til et menneske, hvis der så er en mand, der ikke vil trykke mig i hånden.Hun vil først indføre ceremonien for at få dansk statsborgerskab. Siden kan politikerne se på, om der skal lovgives for, at udlændinge skal give hånd, mener hun. Spørgsmål: Er håndtryk diskrimination mod muslimer, Martin Henriksen?Det er almindelig sund fornu, uanset hvad man har af religiøs overbevisning, at man hilser respektfuldt på hinanden. Nogle muslimer, ikke alle, har det skidt med at hilse, men skik følge eller land flyHan mener, at Mette Frederiksen er blevet bange for S-borgmestre på Københavns Vestegn. Her vil Ishøjs Ole Bjørstorp ikke kræve et håndtryk ved ceremonien.  Sborgmestre på Vestegnen er blevet bange for, hvordan deres muslimske vælgere vil reagere, hvis det bliver gennemførtThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"132";"Det er almindelig sund fornu, uanset hvad man har af religiøs overbevisning, at man hilser respektfuldt på hinanden. Nogle muslimer, ikke alle, har det skidt med at hilse, men skik følge eller land fly";"Martin Henriksen";"09/04/2018";"Dansk Folkeparti";"163";"integration";"";"Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, svigter partiets aale med regeringen og Dansk Folkeparti, når hun ikke støtter et lovforslag om, at udlændinge skal give borgmesteren hånden ved en ceremoni, når de bliver danske statsborgere.Det mener DF's integrationsordfører, Martin Henriksen.Det er en meget mærkværdig udmelding. Jeg ser det som en kovending fra Socialdemokratiet. Jeg havde den klare opfattelse af, at der var en forståelse omkring forhandlingsbordet i sommerMan var enige om, at man skulle give hånd. Så skulle regeringen finde ud af, om man var med på det, og hvordan det kunne lade sig gøre.Det er udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der vil have håndtrykket skrevet ind i lovteksten omkring ceremonien.  Mette Frederiksen understreger, at det er vigtigt at give hinanden hånd.- For mig er det vigtigt, at man giver hånd til hinanden. Når man skræller alt andet væk, så er det et ligestillingsspørgsmål, siger hun.- Jeg synes selv, at det vil være ydmygende, hvis jeg som kvinde rækker hånden frem til et menneske, hvis der så er en mand, der ikke vil trykke mig i hånden.Hun vil først indføre ceremonien for at få dansk statsborgerskab. Siden kan politikerne se på, om der skal lovgives for, at udlændinge skal give hånd, mener hun. Spørgsmål: Er håndtryk diskrimination mod muslimer, Martin Henriksen?Det er almindelig sund fornu, uanset hvad man har af religiøs overbevisning, at man hilser respektfuldt på hinanden. Nogle muslimer, ikke alle, har det skidt med at hilse, men skik følge eller land flyHan mener, at Mette Frederiksen er blevet bange for S-borgmestre på Københavns Vestegn. Her vil Ishøjs Ole Bjørstorp ikke kræve et håndtryk ved ceremonien.  Sborgmestre på Vestegnen er blevet bange for, hvordan deres muslimske vælgere vil reagere, hvis det bliver gennemførtThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"133";"Sborgmestre på Vestegnen er blevet bange for, hvordan deres muslimske vælgere vil reagere, hvis det bliver gennemført";"Martin Henriksen";"09/04/2018";"Dansk Folkeparti";"163";"integration";"";"Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, svigter partiets aale med regeringen og Dansk Folkeparti, når hun ikke støtter et lovforslag om, at udlændinge skal give borgmesteren hånden ved en ceremoni, når de bliver danske statsborgere.Det mener DF's integrationsordfører, Martin Henriksen.Det er en meget mærkværdig udmelding. Jeg ser det som en kovending fra Socialdemokratiet. Jeg havde den klare opfattelse af, at der var en forståelse omkring forhandlingsbordet i sommerMan var enige om, at man skulle give hånd. Så skulle regeringen finde ud af, om man var med på det, og hvordan det kunne lade sig gøre.Det er udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der vil have håndtrykket skrevet ind i lovteksten omkring ceremonien.  Mette Frederiksen understreger, at det er vigtigt at give hinanden hånd.- For mig er det vigtigt, at man giver hånd til hinanden. Når man skræller alt andet væk, så er det et ligestillingsspørgsmål, siger hun.- Jeg synes selv, at det vil være ydmygende, hvis jeg som kvinde rækker hånden frem til et menneske, hvis der så er en mand, der ikke vil trykke mig i hånden.Hun vil først indføre ceremonien for at få dansk statsborgerskab. Siden kan politikerne se på, om der skal lovgives for, at udlændinge skal give hånd, mener hun. Spørgsmål: Er håndtryk diskrimination mod muslimer, Martin Henriksen?Det er almindelig sund fornu, uanset hvad man har af religiøs overbevisning, at man hilser respektfuldt på hinanden. Nogle muslimer, ikke alle, har det skidt med at hilse, men skik følge eller land flyHan mener, at Mette Frederiksen er blevet bange for S-borgmestre på Københavns Vestegn. Her vil Ishøjs Ole Bjørstorp ikke kræve et håndtryk ved ceremonien.  Sborgmestre på Vestegnen er blevet bange for, hvordan deres muslimske vælgere vil reagere, hvis det bliver gennemførtThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"134";"Det er kritisabelt, at der ikke er noget om langt den største udfordring: Nemlig personer med flygtningebaggrund. Der er udspillet utilstrækkeligt";"Martin Henriksen";"01/16/2018";"Dansk Folkeparti";"164";"integration";"";"Flygtninge skal også omfattes af regeringens strammere regler for familiesammenføring i Danmark med nye integrationskrav.Det siger Dansk Folkepartis integrations- og udlændingeordfører, Martin Henriksen, i en kommentar til de stramninger, udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) præsenterer i Jyllands-Posten.  Det er kritisabelt, at der ikke er noget om langt den største udfordring: Nemlig personer med flygtningebaggrund. Der er udspillet utilstrækkeligtSpørgsmål: Men flygtninge har et retskrav på familiesammenføring. Så det kan vi ikke fjerne?Selvfølgelig kan vi det. Når man sidder i Folketinget som lovgiver, så kan man fjerne det retskrav, hvis man ønsker det. Det er helt inden for rammerne af grundlovenSå det kan vi godt fjerne. Det er helt uholdbart, at udspillet slet ikke adresserer den største udfordring om familiesammenføring: At det er meget nemt for flygtninge at hente deres familie til Danmark.En udlandsdansker skal ifølge regeringens udspil have lettere ved at få sin ægtefælle med til Danmark.Regeringen erstatter tilknytningskravet med seks krav for at få familiesammenføring. Ansøgere skal opfylde mindst fire af disse krav og ufravigeligt bestå en udvidet danskprøve.- Vi skal sikre, at de personer, der bliver familiesammenført til Danmark, reelt bliver integreret og kommer til at bidrage til samfundet, siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til Jyllands-Posten.Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol underkendte i maj 2016 tilknytningskravet. Det hænger sammen med 26-års reglen, som danskere slap for.Det er da udmærket, at man forsøger at gennemføre noget af den positive særbehandling, som vi før har ha over for en gruppe danske statsborgere. Det var tosset, at regeringen fjernede detDet var vi imod.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"135";"Selvfølgelig kan vi det. Når man sidder i Folketinget som lovgiver, så kan man fjerne det retskrav, hvis man ønsker det. Det er helt inden for rammerne af grundloven";"Martin Henriksen";"01/16/2018";"Dansk Folkeparti";"164";"integration";"";"Flygtninge skal også omfattes af regeringens strammere regler for familiesammenføring i Danmark med nye integrationskrav.Det siger Dansk Folkepartis integrations- og udlændingeordfører, Martin Henriksen, i en kommentar til de stramninger, udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) præsenterer i Jyllands-Posten.  Det er kritisabelt, at der ikke er noget om langt den største udfordring: Nemlig personer med flygtningebaggrund. Der er udspillet utilstrækkeligtSpørgsmål: Men flygtninge har et retskrav på familiesammenføring. Så det kan vi ikke fjerne?Selvfølgelig kan vi det. Når man sidder i Folketinget som lovgiver, så kan man fjerne det retskrav, hvis man ønsker det. Det er helt inden for rammerne af grundlovenSå det kan vi godt fjerne. Det er helt uholdbart, at udspillet slet ikke adresserer den største udfordring om familiesammenføring: At det er meget nemt for flygtninge at hente deres familie til Danmark.En udlandsdansker skal ifølge regeringens udspil have lettere ved at få sin ægtefælle med til Danmark.Regeringen erstatter tilknytningskravet med seks krav for at få familiesammenføring. Ansøgere skal opfylde mindst fire af disse krav og ufravigeligt bestå en udvidet danskprøve.- Vi skal sikre, at de personer, der bliver familiesammenført til Danmark, reelt bliver integreret og kommer til at bidrage til samfundet, siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til Jyllands-Posten.Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol underkendte i maj 2016 tilknytningskravet. Det hænger sammen med 26-års reglen, som danskere slap for.Det er da udmærket, at man forsøger at gennemføre noget af den positive særbehandling, som vi før har ha over for en gruppe danske statsborgere. Det var tosset, at regeringen fjernede detDet var vi imod.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"136";"Så det kan vi godt fjerne. Det er helt uholdbart, at udspillet slet ikke adresserer den største udfordring om familiesammenføring: At det er meget nemt for flygtninge at hente deres familie til Danmark.";"Martin Henriksen";"01/16/2018";"Dansk Folkeparti";"164";"integration";"";"Flygtninge skal også omfattes af regeringens strammere regler for familiesammenføring i Danmark med nye integrationskrav.Det siger Dansk Folkepartis integrations- og udlændingeordfører, Martin Henriksen, i en kommentar til de stramninger, udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) præsenterer i Jyllands-Posten.  Det er kritisabelt, at der ikke er noget om langt den største udfordring: Nemlig personer med flygtningebaggrund. Der er udspillet utilstrækkeligtSpørgsmål: Men flygtninge har et retskrav på familiesammenføring. Så det kan vi ikke fjerne?Selvfølgelig kan vi det. Når man sidder i Folketinget som lovgiver, så kan man fjerne det retskrav, hvis man ønsker det. Det er helt inden for rammerne af grundlovenSå det kan vi godt fjerne. Det er helt uholdbart, at udspillet slet ikke adresserer den største udfordring om familiesammenføring: At det er meget nemt for flygtninge at hente deres familie til Danmark.En udlandsdansker skal ifølge regeringens udspil have lettere ved at få sin ægtefælle med til Danmark.Regeringen erstatter tilknytningskravet med seks krav for at få familiesammenføring. Ansøgere skal opfylde mindst fire af disse krav og ufravigeligt bestå en udvidet danskprøve.- Vi skal sikre, at de personer, der bliver familiesammenført til Danmark, reelt bliver integreret og kommer til at bidrage til samfundet, siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til Jyllands-Posten.Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol underkendte i maj 2016 tilknytningskravet. Det hænger sammen med 26-års reglen, som danskere slap for.Det er da udmærket, at man forsøger at gennemføre noget af den positive særbehandling, som vi før har ha over for en gruppe danske statsborgere. Det var tosset, at regeringen fjernede detDet var vi imod.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"137";"Det er da udmærket, at man forsøger at gennemføre noget af den positive særbehandling, som vi før har ha over for en gruppe danske statsborgere. Det var tosset, at regeringen fjernede det";"Martin Henriksen";"01/16/2018";"Dansk Folkeparti";"164";"integration";"";"Flygtninge skal også omfattes af regeringens strammere regler for familiesammenføring i Danmark med nye integrationskrav.Det siger Dansk Folkepartis integrations- og udlændingeordfører, Martin Henriksen, i en kommentar til de stramninger, udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) præsenterer i Jyllands-Posten.  Det er kritisabelt, at der ikke er noget om langt den største udfordring: Nemlig personer med flygtningebaggrund. Der er udspillet utilstrækkeligtSpørgsmål: Men flygtninge har et retskrav på familiesammenføring. Så det kan vi ikke fjerne?Selvfølgelig kan vi det. Når man sidder i Folketinget som lovgiver, så kan man fjerne det retskrav, hvis man ønsker det. Det er helt inden for rammerne af grundlovenSå det kan vi godt fjerne. Det er helt uholdbart, at udspillet slet ikke adresserer den største udfordring om familiesammenføring: At det er meget nemt for flygtninge at hente deres familie til Danmark.En udlandsdansker skal ifølge regeringens udspil have lettere ved at få sin ægtefælle med til Danmark.Regeringen erstatter tilknytningskravet med seks krav for at få familiesammenføring. Ansøgere skal opfylde mindst fire af disse krav og ufravigeligt bestå en udvidet danskprøve.- Vi skal sikre, at de personer, der bliver familiesammenført til Danmark, reelt bliver integreret og kommer til at bidrage til samfundet, siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til Jyllands-Posten.Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol underkendte i maj 2016 tilknytningskravet. Det hænger sammen med 26-års reglen, som danskere slap for.Det er da udmærket, at man forsøger at gennemføre noget af den positive særbehandling, som vi før har ha over for en gruppe danske statsborgere. Det var tosset, at regeringen fjernede detDet var vi imod.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"138";"Det var vi imod.";"Martin Henriksen";"01/16/2018";"Dansk Folkeparti";"164";"integration";"";"Flygtninge skal også omfattes af regeringens strammere regler for familiesammenføring i Danmark med nye integrationskrav.Det siger Dansk Folkepartis integrations- og udlændingeordfører, Martin Henriksen, i en kommentar til de stramninger, udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) præsenterer i Jyllands-Posten.  Det er kritisabelt, at der ikke er noget om langt den største udfordring: Nemlig personer med flygtningebaggrund. Der er udspillet utilstrækkeligtSpørgsmål: Men flygtninge har et retskrav på familiesammenføring. Så det kan vi ikke fjerne?Selvfølgelig kan vi det. Når man sidder i Folketinget som lovgiver, så kan man fjerne det retskrav, hvis man ønsker det. Det er helt inden for rammerne af grundlovenSå det kan vi godt fjerne. Det er helt uholdbart, at udspillet slet ikke adresserer den største udfordring om familiesammenføring: At det er meget nemt for flygtninge at hente deres familie til Danmark.En udlandsdansker skal ifølge regeringens udspil have lettere ved at få sin ægtefælle med til Danmark.Regeringen erstatter tilknytningskravet med seks krav for at få familiesammenføring. Ansøgere skal opfylde mindst fire af disse krav og ufravigeligt bestå en udvidet danskprøve.- Vi skal sikre, at de personer, der bliver familiesammenført til Danmark, reelt bliver integreret og kommer til at bidrage til samfundet, siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til Jyllands-Posten.Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol underkendte i maj 2016 tilknytningskravet. Det hænger sammen med 26-års reglen, som danskere slap for.Det er da udmærket, at man forsøger at gennemføre noget af den positive særbehandling, som vi før har ha over for en gruppe danske statsborgere. Det var tosset, at regeringen fjernede detDet var vi imod.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"139";"Det er et angreb på det, der er grundstenen i nationalstaten";"Martin Henriksen";"08/17/2018";"Dansk Folkeparti";"166";"integration";"";"Bliver Alternativets udlændingepolitik ført ud i livet, vil danskerne miste afgørende indflydelse på udviklingen af deres eget land.Sådan lyder reaktionen fra Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, eer at Alternativet har oentliggjort sit bud på et regeringsprogram.Det indeholder flere udlændingepolitiske elementer. Blandt andet et forslag om at ændre grundloven, så udlændinge, der har boet og arbejdet i Danmark i fire år, får stemmeret til Folketinget.Det er et angreb på det, der er grundstenen i nationalstatenNationalstaten tager udgangspunkt i den historie og kultur, der er. Men den tager også udgangspunkt i de borgere, der er i landetAlternativets politiske leder, Ue Elbæk, siger i et interview med Ritzau, at han slet ikke kan se nogen ulemper ved forslaget. Men det kan DF altså. Og det samme gælder de øvrige forslag på udlændingeområdet.Et af dem er, at udlændinge med lovligt ophold skal have ret til familiesammenføring fra dag 1. I dag skal nogle flygtninge vente tre år, før de kan søge om at få familien hertil.Ue Elbæk tror ikke, at forslaget i praksis vil få stor betydning for, hvor mange der kommer hertil.  - I forhold til hvordan situationen ser ud i dag, bliver det et meget begrænset antal mennesker, som vil blive familiesammenført. Der er jo ikke ret mange, som søger om asyl og får det, siger Elbæk.- Hvis du får asyl, skal du have mulighed for at være sammen med din familie. At splitte familier ligger så fjernt fra vores værdigrundlag og vores humanistiske tilgang til at behandle mennesker respektfuldt. Men Henriksen er helt uenig i, at forslaget ikke vil få de store konsekvenser.  Han mener, at nemmere adgang til familiesammenføring vil være med til at tegne et billede ude i verden af, at Danmark er et attraktivt sted at søge asyl. Alternativets forslag om at afskae integrationsydelsen trækker i samme retning, mener han. - Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det vil betyde en voldsom forøgelse af den samlede indvandring til Danmark - især fra muslimske lande, siger han. - Det vil betyde, at vi lige så godt kan pakke sammen. Vi vil slet ikke have nogen indflydelse på, hvordan Danmark udvikler sig fremadrettet, siger han.- Hvis man fører det helt ud, er det et frontalangreb på Danmark som kulturnation. Så vil det eneste, vi har til fælles med hinanden, være at vi bor på den samme geografiske enhed.Der er ikke meget fædrelandskærlighed i det herThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deletedaer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"140";"Nationalstaten tager udgangspunkt i den historie og kultur, der er. Men den tager også udgangspunkt i de borgere, der er i landet";"Martin Henriksen";"08/17/2018";"Dansk Folkeparti";"166";"integration";"";"Bliver Alternativets udlændingepolitik ført ud i livet, vil danskerne miste afgørende indflydelse på udviklingen af deres eget land.Sådan lyder reaktionen fra Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, eer at Alternativet har oentliggjort sit bud på et regeringsprogram.Det indeholder flere udlændingepolitiske elementer. Blandt andet et forslag om at ændre grundloven, så udlændinge, der har boet og arbejdet i Danmark i fire år, får stemmeret til Folketinget.Det er et angreb på det, der er grundstenen i nationalstatenNationalstaten tager udgangspunkt i den historie og kultur, der er. Men den tager også udgangspunkt i de borgere, der er i landetAlternativets politiske leder, Ue Elbæk, siger i et interview med Ritzau, at han slet ikke kan se nogen ulemper ved forslaget. Men det kan DF altså. Og det samme gælder de øvrige forslag på udlændingeområdet.Et af dem er, at udlændinge med lovligt ophold skal have ret til familiesammenføring fra dag 1. I dag skal nogle flygtninge vente tre år, før de kan søge om at få familien hertil.Ue Elbæk tror ikke, at forslaget i praksis vil få stor betydning for, hvor mange der kommer hertil.  - I forhold til hvordan situationen ser ud i dag, bliver det et meget begrænset antal mennesker, som vil blive familiesammenført. Der er jo ikke ret mange, som søger om asyl og får det, siger Elbæk.- Hvis du får asyl, skal du have mulighed for at være sammen med din familie. At splitte familier ligger så fjernt fra vores værdigrundlag og vores humanistiske tilgang til at behandle mennesker respektfuldt. Men Henriksen er helt uenig i, at forslaget ikke vil få de store konsekvenser.  Han mener, at nemmere adgang til familiesammenføring vil være med til at tegne et billede ude i verden af, at Danmark er et attraktivt sted at søge asyl. Alternativets forslag om at afskae integrationsydelsen trækker i samme retning, mener han. - Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det vil betyde en voldsom forøgelse af den samlede indvandring til Danmark - især fra muslimske lande, siger han. - Det vil betyde, at vi lige så godt kan pakke sammen. Vi vil slet ikke have nogen indflydelse på, hvordan Danmark udvikler sig fremadrettet, siger han.- Hvis man fører det helt ud, er det et frontalangreb på Danmark som kulturnation. Så vil det eneste, vi har til fælles med hinanden, være at vi bor på den samme geografiske enhed.Der er ikke meget fædrelandskærlighed i det herThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deletedaer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"141";"Der er ikke meget fædrelandskærlighed i det her";"Martin Henriksen";"08/17/2018";"Dansk Folkeparti";"166";"integration";"";"Bliver Alternativets udlændingepolitik ført ud i livet, vil danskerne miste afgørende indflydelse på udviklingen af deres eget land.Sådan lyder reaktionen fra Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, eer at Alternativet har oentliggjort sit bud på et regeringsprogram.Det indeholder flere udlændingepolitiske elementer. Blandt andet et forslag om at ændre grundloven, så udlændinge, der har boet og arbejdet i Danmark i fire år, får stemmeret til Folketinget.Det er et angreb på det, der er grundstenen i nationalstatenNationalstaten tager udgangspunkt i den historie og kultur, der er. Men den tager også udgangspunkt i de borgere, der er i landetAlternativets politiske leder, Ue Elbæk, siger i et interview med Ritzau, at han slet ikke kan se nogen ulemper ved forslaget. Men det kan DF altså. Og det samme gælder de øvrige forslag på udlændingeområdet.Et af dem er, at udlændinge med lovligt ophold skal have ret til familiesammenføring fra dag 1. I dag skal nogle flygtninge vente tre år, før de kan søge om at få familien hertil.Ue Elbæk tror ikke, at forslaget i praksis vil få stor betydning for, hvor mange der kommer hertil.  - I forhold til hvordan situationen ser ud i dag, bliver det et meget begrænset antal mennesker, som vil blive familiesammenført. Der er jo ikke ret mange, som søger om asyl og får det, siger Elbæk.- Hvis du får asyl, skal du have mulighed for at være sammen med din familie. At splitte familier ligger så fjernt fra vores værdigrundlag og vores humanistiske tilgang til at behandle mennesker respektfuldt. Men Henriksen er helt uenig i, at forslaget ikke vil få de store konsekvenser.  Han mener, at nemmere adgang til familiesammenføring vil være med til at tegne et billede ude i verden af, at Danmark er et attraktivt sted at søge asyl. Alternativets forslag om at afskae integrationsydelsen trækker i samme retning, mener han. - Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det vil betyde en voldsom forøgelse af den samlede indvandring til Danmark - især fra muslimske lande, siger han. - Det vil betyde, at vi lige så godt kan pakke sammen. Vi vil slet ikke have nogen indflydelse på, hvordan Danmark udvikler sig fremadrettet, siger han.- Hvis man fører det helt ud, er det et frontalangreb på Danmark som kulturnation. Så vil det eneste, vi har til fælles med hinanden, være at vi bor på den samme geografiske enhed.Der er ikke meget fædrelandskærlighed i det herThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deletedaer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"142";"Den her sag er et rigtig godt argument for at hæve beløbsgrænsen";"Martin Henriksen";"01/05/2018";"Dansk Folkeparti";"167";"integration";"";"Den somaliske slagteriarbejder Mohamed Ibrahim fra Thisted får muligvis lov til at blive i landet, fordi hans arbejdsplads flytter ham til at arbejde om natten.Dermed bliver lønnen bliver så høj, at den normalt vil berettige til opholdstilladelse eer bestemmelserne i den såkaldte beløbsordning, skriver DR Nyheder.Det falder udlændingeordfører Martin Henriksen fra DF for brystet.- Jeg er faktisk usikker på, om fidusen overhovedet er lovlig.- Det virker jo unægteligt som et forsøg på at omgå den afgørelse, som udlændingemyndighederne er nået frem til på baggrund af den lovgivning, som Folketinget har vedtaget, siger han til Ritzau.Spørgsmål: Men Martin Henriksen kan vel ikke forhindre en arbejdsgiver i at flytte en medarbejder rundt til en anden afdeling?- Nej, det må arbejdsgiveren selv om. Men det er jo lidt tankevækkende, for det står jo i neonlys og blinker, at det her er et forsøg på at omgå lovgivningen, lyder svaret.Dansk Folkeparti vil nu bede Udlændinge- og Integrationsministeriet undersøge, hvorvidt ordningen fra slagteriet er i orden. For at få ophold eer beløbsordningen skal man tjene mindst 417.793,60 kroner om året.Hidtil har Mohamed Ibrahim ifølge DR Nyheder tjent 370.000 kroner på dagholdet i pakkeriet på Tican-slagteriet, hvilket altså ifølge reglerne ikke er nok.Martin Henriksen foreslår dermed, at beløbsgrænsen hæves.- Grænsen er jo tiltænkt folk med lange uddannelser og for videnstunge virksomheder. Det er jo hele idéen, og vi kan jo se, at det er ikke sådan, den bruges.Den her sag er et rigtig godt argument for at hæve beløbsgrænsenMohamed Ibrahim er en af flere hundrede somaliere, som har mistet sin opholdstilladelse, fordi Udlændingestyrelsen vurderer, at sikkerheden er forbedret i Somalia. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"143";"Man skal ansætte et par gode spindoktorer for at overbevise folk om det";"Martin Henriksen";"05/04/2018";"Dansk Folkeparti";"169";"integration";"";"En aale om at forhindre proformaægteskaber i Danmark uden Dansk Folkepartis aryk.Det blev en kendsgerning fredag.  Her kunne Børne- og Socialministeriet oplyse, at regeringen og alle partier minus DF havde indgået en aale, der forbyder proforma ægteskaber i Danmark, hvor målet er at skae sig ophold i EU.DF's udlændingeordfører, Martin Henriksen, forstår ikke, at regeringen har lavet en aale uden sit støtteparti.- Forløbet har været noget af det mest surrealistiske, jeg har oplevet på Christiansborg, fordi regeringen har lyttet mere til Alternativet og kommunisterne i Enhedslisten, end de har lyttet til Dansk Folkeparti.  - Det er første gang, jeg har oplevet det til politiske forhandlinger i forhold til at bekæmpe illegal indvandring, siger han.Ifølge Martin Henriksen havde DF ønsket yderligere forhandlinger med ministeren.  DF ønskede yderligere stramninger på området. Men dem ville regeringen ikke være med til. DF krævede, at aalen indeholdt en refleksionsperiode og flere samtaler med de par, som vil gies.- Vi havde gerne set, at man indkaldte flere af de udenlandske par til samtale. Så kunne man vurdere, om der var tale om proformaægteskaber.  - Det arbejde, der er udført forud for aalen, har ikke været grundigt nok. Jeg er ikke sikker på, at aalen løser problemet, hvor kriminelle organisationer benytter Danmark som en genvej til Europa.- Jeg ønsker regeringen held og lykke med at overbevise danskerne om, at aaler med Enhedslisten er det, der skal til, for at lukke huller på udlændingeområdet.  Man skal ansætte et par gode spindoktorer for at overbevise folk om detAalen betyder blandt andet, at der oprettes en specialiseret enhed, der skal kontrollere de udenlandske par, hvor begge parter ikke er danske statsborgere og ikke har ret til tidsubegrænset ophold i Danmark.Ifølge børne- og socialminister Mai Mercado (K) sikrer aalen, at bryllupsturismen ikke lider skade.Det er Mattias Tesfaye, Socialdemokratiets udlændingeordfører, enig med ministeren i.- Det har været meget vigtigt for Socialdemokratiet, at fup-bryllupper i Danmark ikke gav udlændinge en opholdstilladelse til Europa. Det stopper vi nu.  - De kriminelle netværk må lukke deres forretning i Danmark. Vi er derudover særligt glade for, at det sker på en måde, hvor vi kan bevare bryllupsturismen, siger han.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"144";"Det er altid godt, når andre partier bakker op om dele af DF's politik. Men når det er sagt, skal vi også tage det med et gran salt.";"Martin Henriksen";"08/28/2018";"Dansk Folkeparti";"170";"integration";"";"Socialdemokratiet bevæger sig mere i DF's retning på udlændingepolitikken, og det er godt, mener udlændingeordfører Martin Henriksen (DF).Det er altid godt, når andre partier bakker op om dele af DF's politik. Men når det er sagt, skal vi også tage det med et gran salt.Socialdemokratiet har før meldt noget ud i pressen, og så har de eerfølgende ha lidt svært ved at bakke det op inde på Christiansborg. Så vi må se, hvad det her bringerI forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger skal regeringen og DF igen forsøge at finde frem til et såkaldt paradigmeski i udlændingepolitikken. Altså en ny måde at se og tænke udlændingepolitik på. I dette tilfælde skal der fokus på hjemsendelse i stedet for integration af flygtninge. Til Politiken siger udlændingeordfører Mattias Tesfaye (S), at Socialdemokratiet ser positivt på eller ikke er afvisende over for en lang række af DF's udlændingestramninger.Det er et tegn på en ny retning fra Socialdemokratiets side, og hvis vi kan trække dem i vores retning, er det kun godtAt Socialdemokratiet ser positivt på og ikke er afvisende, kan fortolkes i alle mulige retninger, når man kommer hen til målstregen.- Socialdemokratiet går et skridt i den rigtige retning. Men det er politik, og der er snart folketingsvalg, så man skal også læse det ind i den sammenhæng, siger DF'eren.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"145";"Socialdemokratiet har før meldt noget ud i pressen, og så har de eerfølgende ha lidt svært ved at bakke det op inde på Christiansborg. Så vi må se, hvad det her bringer";"Martin Henriksen";"08/28/2018";"Dansk Folkeparti";"170";"integration";"";"Socialdemokratiet bevæger sig mere i DF's retning på udlændingepolitikken, og det er godt, mener udlændingeordfører Martin Henriksen (DF).Det er altid godt, når andre partier bakker op om dele af DF's politik. Men når det er sagt, skal vi også tage det med et gran salt.Socialdemokratiet har før meldt noget ud i pressen, og så har de eerfølgende ha lidt svært ved at bakke det op inde på Christiansborg. Så vi må se, hvad det her bringerI forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger skal regeringen og DF igen forsøge at finde frem til et såkaldt paradigmeski i udlændingepolitikken. Altså en ny måde at se og tænke udlændingepolitik på. I dette tilfælde skal der fokus på hjemsendelse i stedet for integration af flygtninge. Til Politiken siger udlændingeordfører Mattias Tesfaye (S), at Socialdemokratiet ser positivt på eller ikke er afvisende over for en lang række af DF's udlændingestramninger.Det er et tegn på en ny retning fra Socialdemokratiets side, og hvis vi kan trække dem i vores retning, er det kun godtAt Socialdemokratiet ser positivt på og ikke er afvisende, kan fortolkes i alle mulige retninger, når man kommer hen til målstregen.- Socialdemokratiet går et skridt i den rigtige retning. Men det er politik, og der er snart folketingsvalg, så man skal også læse det ind i den sammenhæng, siger DF'eren.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"146";"Det er et tegn på en ny retning fra Socialdemokratiets side, og hvis vi kan trække dem i vores retning, er det kun godt";"Martin Henriksen";"08/28/2018";"Dansk Folkeparti";"170";"integration";"";"Socialdemokratiet bevæger sig mere i DF's retning på udlændingepolitikken, og det er godt, mener udlændingeordfører Martin Henriksen (DF).Det er altid godt, når andre partier bakker op om dele af DF's politik. Men når det er sagt, skal vi også tage det med et gran salt.Socialdemokratiet har før meldt noget ud i pressen, og så har de eerfølgende ha lidt svært ved at bakke det op inde på Christiansborg. Så vi må se, hvad det her bringerI forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger skal regeringen og DF igen forsøge at finde frem til et såkaldt paradigmeski i udlændingepolitikken. Altså en ny måde at se og tænke udlændingepolitik på. I dette tilfælde skal der fokus på hjemsendelse i stedet for integration af flygtninge. Til Politiken siger udlændingeordfører Mattias Tesfaye (S), at Socialdemokratiet ser positivt på eller ikke er afvisende over for en lang række af DF's udlændingestramninger.Det er et tegn på en ny retning fra Socialdemokratiets side, og hvis vi kan trække dem i vores retning, er det kun godtAt Socialdemokratiet ser positivt på og ikke er afvisende, kan fortolkes i alle mulige retninger, når man kommer hen til målstregen.- Socialdemokratiet går et skridt i den rigtige retning. Men det er politik, og der er snart folketingsvalg, så man skal også læse det ind i den sammenhæng, siger DF'eren.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"147";"At Socialdemokratiet ser positivt på og ikke er afvisende, kan fortolkes i alle mulige retninger, når man kommer hen til målstregen.";"Martin Henriksen";"08/28/2018";"Dansk Folkeparti";"170";"integration";"";"Socialdemokratiet bevæger sig mere i DF's retning på udlændingepolitikken, og det er godt, mener udlændingeordfører Martin Henriksen (DF).Det er altid godt, når andre partier bakker op om dele af DF's politik. Men når det er sagt, skal vi også tage det med et gran salt.Socialdemokratiet har før meldt noget ud i pressen, og så har de eerfølgende ha lidt svært ved at bakke det op inde på Christiansborg. Så vi må se, hvad det her bringerI forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger skal regeringen og DF igen forsøge at finde frem til et såkaldt paradigmeski i udlændingepolitikken. Altså en ny måde at se og tænke udlændingepolitik på. I dette tilfælde skal der fokus på hjemsendelse i stedet for integration af flygtninge. Til Politiken siger udlændingeordfører Mattias Tesfaye (S), at Socialdemokratiet ser positivt på eller ikke er afvisende over for en lang række af DF's udlændingestramninger.Det er et tegn på en ny retning fra Socialdemokratiets side, og hvis vi kan trække dem i vores retning, er det kun godtAt Socialdemokratiet ser positivt på og ikke er afvisende, kan fortolkes i alle mulige retninger, når man kommer hen til målstregen.- Socialdemokratiet går et skridt i den rigtige retning. Men det er politik, og der er snart folketingsvalg, så man skal også læse det ind i den sammenhæng, siger DF'eren.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"152";"Man skal aldrig være ked af, når man får kritik fra en radikal";"Martin Henriksen";"08/28/2018";"Dansk Folkeparti";"171";"integration";"";"Socialdemokratiet bevæger sig mere i DF's retning på udlændingepolitikken, og det er godt, mener udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen (DF).Det er altid godt, når andre partier bakker op om dele af DF's politik. Men når det er sagt, skal vi også tage det med et gran salt.Socialdemokratiet har før meldt noget ud i pressen, og så har de eerfølgende ha lidt svært ved at bakke det op inde på Christiansborg. Så vi må se, hvad det her bringerI forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger skal regeringen og DF igen forsøge at finde frem til et såkaldt paradigmeski i udlændingepolitikken. Altså en ny måde at se og tænke udlændingepolitik på. I dette tilfælde skal der fokus på hjemsendelse i stedet for integration af flygtninge. Til Politiken siger udlændingeordfører Mattias Tesfaye (S), at Socialdemokratiet ser positivt på eller ikke er afvisende over for en lang række af DF's udlændingestramninger.Det er et tegn på en ny retning fra Socialdemokratiets side, og hvis vi kan trække dem i vores retning, er det kun godtAt Socialdemokratiet ser positivt på og ikke er afvisende, kan fortolkes i alle mulige retninger, når man kommer hen til målstregen.- Socialdemokratiet går et skridt i den rigtige retning. Men det er politik, og der er snart folketingsvalg, så man skal også læse det ind i den sammenhæng, siger DF'eren.Politiken har fået adgang til regeringsnotatet ""Hjemrejseprogram - flygtninge med midlertidig beskyttelse - Udkast"".Det er regeringen og Dansk Folkepartis udkast til et paradigmeski i udlændingepolitikken. Socialdemokratiet kan se sig selv i de fleste af de i alt ni forslag.Det møder kritik fra De Radikale, der kun vil pege på S-formand Mette Frederiksen som statsminister, hvis Socialdemokratiet gør sig uafhængig fra DF.  Man skal aldrig være ked af, når man får kritik fra en radikalDet skal tages som et klap på skulderen. Socialdemokratiet skal gøre sig umage for at få endnu mere kritik fra De RadikaleSocialdemokratiet vil gerne med til forhandlinger om udlændingepolitikken, men det har udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) afvist i Politiken.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"153";"Det skal tages som et klap på skulderen. Socialdemokratiet skal gøre sig umage for at få endnu mere kritik fra De Radikale";"Martin Henriksen";"08/28/2018";"Dansk Folkeparti";"171";"integration";"";"Socialdemokratiet bevæger sig mere i DF's retning på udlændingepolitikken, og det er godt, mener udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen (DF).Det er altid godt, når andre partier bakker op om dele af DF's politik. Men når det er sagt, skal vi også tage det med et gran salt.Socialdemokratiet har før meldt noget ud i pressen, og så har de eerfølgende ha lidt svært ved at bakke det op inde på Christiansborg. Så vi må se, hvad det her bringerI forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger skal regeringen og DF igen forsøge at finde frem til et såkaldt paradigmeski i udlændingepolitikken. Altså en ny måde at se og tænke udlændingepolitik på. I dette tilfælde skal der fokus på hjemsendelse i stedet for integration af flygtninge. Til Politiken siger udlændingeordfører Mattias Tesfaye (S), at Socialdemokratiet ser positivt på eller ikke er afvisende over for en lang række af DF's udlændingestramninger.Det er et tegn på en ny retning fra Socialdemokratiets side, og hvis vi kan trække dem i vores retning, er det kun godtAt Socialdemokratiet ser positivt på og ikke er afvisende, kan fortolkes i alle mulige retninger, når man kommer hen til målstregen.- Socialdemokratiet går et skridt i den rigtige retning. Men det er politik, og der er snart folketingsvalg, så man skal også læse det ind i den sammenhæng, siger DF'eren.Politiken har fået adgang til regeringsnotatet ""Hjemrejseprogram - flygtninge med midlertidig beskyttelse - Udkast"".Det er regeringen og Dansk Folkepartis udkast til et paradigmeski i udlændingepolitikken. Socialdemokratiet kan se sig selv i de fleste af de i alt ni forslag.Det møder kritik fra De Radikale, der kun vil pege på S-formand Mette Frederiksen som statsminister, hvis Socialdemokratiet gør sig uafhængig fra DF.  Man skal aldrig være ked af, når man får kritik fra en radikalDet skal tages som et klap på skulderen. Socialdemokratiet skal gøre sig umage for at få endnu mere kritik fra De RadikaleSocialdemokratiet vil gerne med til forhandlinger om udlændingepolitikken, men det har udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) afvist i Politiken.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"154";"Dette signalerer jo, at hvis du gør dig besværlig og samtidig kommer med nye finurlige forklaringer eller konverterer til kristendommen, så er der en god mulighed for, at du kan blive i Danmark";"Martin Henriksen";"03/29/2018";"Dansk Folkeparti";"172";"integration";"";"IkastParadoksalt nok har det omstridte Udrejsecenter Kærshovedgård i Midtjylland sendt flere udlændinge tilbage i det danske samfund end ud af landet.  Udrejsecentret, der i dag har knap 200 beboere, åbnede for to år siden. Centret skulle være sidste stop inden udsendelse for udlændinge, der havde opbrugt alle muligheder for at blive i Danmark.  Men tallene viser en anden virkelighed, skriver Jyllands-Posten.  På den ene side er det ifølge tal fra Rigspolitiet på to år lykkedes at sende i alt 18 afviste asylansøgere, der har boet på centret, ud af landet.  På den anden side har 44 afviste asylansøgere fået lov til at flytte fra centret, fordi de fik genoptaget deres sag. Af disse har mindst 22 - og formentlig flere - nu fået en opholdstilladelse i Danmark.  Det viser oplysninger fra Udlændingestyrelsen.  Resultatet er en ""eklatant fiasko"", mener Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen. Han så gerne, at man fjernede muligheden for at få genoptaget en asylsag, og at alle beboere på Kærshovedgård blev frihedsberøvet.  Dette signalerer jo, at hvis du gør dig besværlig og samtidig kommer med nye finurlige forklaringer eller konverterer til kristendommen, så er der en god mulighed for, at du kan blive i DanmarkCentret er blevet kritiseret for at presse udlændinge unødigt ved at isolere dem langt fra nærmeste større by og kun give dem kost og logi.Udlændingeminister Inger Støjberg (V) mener, at alene udsigten til at skulle på Kærshovedgård har en eekt.  Hun hæer sig ved, at der er færre afviste ansøgere i udsendelsesposition end tidligere.  - Det skyldes formentlig, at en række afviste asylansøgere er rejst hjem af sig selv frem for at lade sig blive overført til Kærshovedgård, hvor der ikke er meget andet at lave end at sidde og vente, hvis man ikke vil medvirke til hjemrejsen, siger ministeren til Jyllands-Posten.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deletedaer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"157";"Vi synes stadigvæk, at det samlede antal er for voldsomt";"Martin Henriksen";"01/03/2018";"Dansk Folkeparti";"175";"integration";"";"Selv om antallet af asylansøgere i Danmarks sidste år var det laveste i ni år, så er Dansk Folkeparti ikke tilfreds.  Det siger udlændingeordfører Martin Henriksen (DF), eer at nye tal viser, at knap 3500 personer søgte asyl i Danmark sidste år. Ikke siden 2008 har så få søgt asyl her i landet, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.Men det får altså ikke Dansk Folkeparti til at stoppe sin jagt på nye stramninger af udlændingepolitikken. Vi synes stadigvæk, at det samlede antal er for voldsomtVores politik er, at man slet ikke bør kunne få asyl i Danmark, hvis man kommer fra et sikkert land. Så vi skal ned på nul, hvis vi skal helt i mål.Helst så DF, at man slet ikke kunne søge asyl ved den danske grænse. Men hvis det ikke kan blive en realitet, så foreslår partiet blandt andet krav om, at flygtninge skal være selvforsørgende for at de kan få familiesammenføring.Der er en række ting, man kan ændre på. Men vi skal godt nok hive hver eneste stramning ud af ministeren her for tidenUdlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) udtaler i en pressemeddelelse om de nye tal:- Jeg er ikke i tvivl om, at vores stramme kurs i udlændingepolitikken er blevet kendt langt ud over vores landegrænser, og det var præcis den eekt, jeg ønskede.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"158";"Vores politik er, at man slet ikke bør kunne få asyl i Danmark, hvis man kommer fra et sikkert land. Så vi skal ned på nul, hvis vi skal helt i mål.";"Martin Henriksen";"01/03/2018";"Dansk Folkeparti";"175";"integration";"";"Selv om antallet af asylansøgere i Danmarks sidste år var det laveste i ni år, så er Dansk Folkeparti ikke tilfreds.  Det siger udlændingeordfører Martin Henriksen (DF), eer at nye tal viser, at knap 3500 personer søgte asyl i Danmark sidste år. Ikke siden 2008 har så få søgt asyl her i landet, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.Men det får altså ikke Dansk Folkeparti til at stoppe sin jagt på nye stramninger af udlændingepolitikken. Vi synes stadigvæk, at det samlede antal er for voldsomtVores politik er, at man slet ikke bør kunne få asyl i Danmark, hvis man kommer fra et sikkert land. Så vi skal ned på nul, hvis vi skal helt i mål.Helst så DF, at man slet ikke kunne søge asyl ved den danske grænse. Men hvis det ikke kan blive en realitet, så foreslår partiet blandt andet krav om, at flygtninge skal være selvforsørgende for at de kan få familiesammenføring.Der er en række ting, man kan ændre på. Men vi skal godt nok hive hver eneste stramning ud af ministeren her for tidenUdlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) udtaler i en pressemeddelelse om de nye tal:- Jeg er ikke i tvivl om, at vores stramme kurs i udlændingepolitikken er blevet kendt langt ud over vores landegrænser, og det var præcis den eekt, jeg ønskede.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"159";"Der er en række ting, man kan ændre på. Men vi skal godt nok hive hver eneste stramning ud af ministeren her for tiden";"Martin Henriksen";"01/03/2018";"Dansk Folkeparti";"175";"integration";"";"Selv om antallet af asylansøgere i Danmarks sidste år var det laveste i ni år, så er Dansk Folkeparti ikke tilfreds.  Det siger udlændingeordfører Martin Henriksen (DF), eer at nye tal viser, at knap 3500 personer søgte asyl i Danmark sidste år. Ikke siden 2008 har så få søgt asyl her i landet, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.Men det får altså ikke Dansk Folkeparti til at stoppe sin jagt på nye stramninger af udlændingepolitikken. Vi synes stadigvæk, at det samlede antal er for voldsomtVores politik er, at man slet ikke bør kunne få asyl i Danmark, hvis man kommer fra et sikkert land. Så vi skal ned på nul, hvis vi skal helt i mål.Helst så DF, at man slet ikke kunne søge asyl ved den danske grænse. Men hvis det ikke kan blive en realitet, så foreslår partiet blandt andet krav om, at flygtninge skal være selvforsørgende for at de kan få familiesammenføring.Der er en række ting, man kan ændre på. Men vi skal godt nok hive hver eneste stramning ud af ministeren her for tidenUdlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) udtaler i en pressemeddelelse om de nye tal:- Jeg er ikke i tvivl om, at vores stramme kurs i udlændingepolitikken er blevet kendt langt ud over vores landegrænser, og det var præcis den eekt, jeg ønskede.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"160";"Nej. Det er rigtigt. Der er kun sket én ting de seneste 2030 år: Adskillelsen mellem os er blevet større. Der er flere boligområder med en højere andel af indvandrere. Det svækker integrationen";"Martin Henriksen";"02/11/2018";"Dansk Folkeparti";"176";"integration";"";"Cirka 28.000 familier med ikke-vestlig baggrund bor i parallelsamfund. De lever i boligområder, hvor få går på arbejde, der ikke tales dansk, og man kun møder andre med udenlandsk oprindelse. Det svarer til 74.000 personer.Det viser en ny analyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, som kommer før regeringen fremlægger sit udspil om parallelsamfund.  - Det er et stort problem, at der er så mange, der både fysisk og mentalt lever adskilt fra det danske samfund, siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll- Bille (LA).- Det er vigtigt, at vi bevarer den gensidige tillid i det danske samfund. Og ikke har grupper, der lever separeret med arbejdsløshed og kriminalitet til følge.Parallelsamfund var hovedemnet i statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) nytårstale. Det er en af regeringens hovedprioriteter. Men det er ikke første gang, at en regering blæser til kamp mod parallelsamfund eller ghettoer.  Eer Ritzaus beregning er udspillet nummer seks af sin art siden 1994. Men ifølge Simon Emil Ammitzbøll-Bille bør det ikke bare blive endnu en plan.- Vi er nødt til at gribe ind med en række initiativer. Helt fra de små børn i daginstitutionerne og skolerne til arbejdsmarkedet og boligpolitikken, siger han.Simon Emil Ammitzbøll-Bille ser alvorlige konsekvenser, hvis politikerne ikke løser problemerne.- Konsekvensen, hvis man ikke griber ind, er at regningen for de danske skatteydere bliver større. Men også at det danske tillidssamfund risikere at blive sat under pres, fordi der er folk, der ikke er en del af fællesskabet.Socialdemokratiet vil højst lade 30 procent ikke-vestlige indvandrere bo i ghettoer. Det skal vedtages i en politisk ti års plan.  Det siger Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører Mattias Tesfaye.- Vi skal leve sammen i dette samfund. Vi skal ikke leve adskilt i hver vores parallelsamfund, siger han. - Der er taget fornuige skridt flere steder i Danmark. Gellerup-planen i Aarhus er et af den. Vi skal have blandet boligformerne, så ejere og lejere bor mere blandet, mener Mattias Tesfaye.Han erkender, at regeringens udlændingeplan bliver den sjette siden 1994. Og Socialdemokratiet har lige fremlagt sit eget udlændingeudspil.    Spørgsmål: Så det har ikke rigtig rykket?Nej. Det er rigtigt. Der er kun sket én ting de seneste 2030 år: Adskillelsen mellem os er blevet større. Der er flere boligområder med en højere andel af indvandrere. Det svækker integrationenÅrsagen til vores udfordringer er tilstrømningen især fra muslimske lande. Det bedste ville være et asylstop, hvor man afviser asylansøgere og migranter ved grænsenSå de ikke kan få opholdstilladelse og eerfølgende få familien herop.DF har før foreslået et asylstop ligesom Socialdemokratiet.Man kan ikke vente til eer et valg, som Socialdemokratiet sigerDenne nyhed publiceres ikke på NET-tjenesten  Fakta udsendt kl. 10:00 på Net.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"163";"Man kan ikke vente til eer et valg, som Socialdemokratiet siger";"Martin Henriksen";"02/11/2018";"Dansk Folkeparti";"176";"integration";"";"Cirka 28.000 familier med ikke-vestlig baggrund bor i parallelsamfund. De lever i boligområder, hvor få går på arbejde, der ikke tales dansk, og man kun møder andre med udenlandsk oprindelse. Det svarer til 74.000 personer.Det viser en ny analyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, som kommer før regeringen fremlægger sit udspil om parallelsamfund.  - Det er et stort problem, at der er så mange, der både fysisk og mentalt lever adskilt fra det danske samfund, siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll- Bille (LA).- Det er vigtigt, at vi bevarer den gensidige tillid i det danske samfund. Og ikke har grupper, der lever separeret med arbejdsløshed og kriminalitet til følge.Parallelsamfund var hovedemnet i statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) nytårstale. Det er en af regeringens hovedprioriteter. Men det er ikke første gang, at en regering blæser til kamp mod parallelsamfund eller ghettoer.  Eer Ritzaus beregning er udspillet nummer seks af sin art siden 1994. Men ifølge Simon Emil Ammitzbøll-Bille bør det ikke bare blive endnu en plan.- Vi er nødt til at gribe ind med en række initiativer. Helt fra de små børn i daginstitutionerne og skolerne til arbejdsmarkedet og boligpolitikken, siger han.Simon Emil Ammitzbøll-Bille ser alvorlige konsekvenser, hvis politikerne ikke løser problemerne.- Konsekvensen, hvis man ikke griber ind, er at regningen for de danske skatteydere bliver større. Men også at det danske tillidssamfund risikere at blive sat under pres, fordi der er folk, der ikke er en del af fællesskabet.Socialdemokratiet vil højst lade 30 procent ikke-vestlige indvandrere bo i ghettoer. Det skal vedtages i en politisk ti års plan.  Det siger Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører Mattias Tesfaye.- Vi skal leve sammen i dette samfund. Vi skal ikke leve adskilt i hver vores parallelsamfund, siger han. - Der er taget fornuige skridt flere steder i Danmark. Gellerup-planen i Aarhus er et af den. Vi skal have blandet boligformerne, så ejere og lejere bor mere blandet, mener Mattias Tesfaye.Han erkender, at regeringens udlændingeplan bliver den sjette siden 1994. Og Socialdemokratiet har lige fremlagt sit eget udlændingeudspil.    Spørgsmål: Så det har ikke rigtig rykket?Nej. Det er rigtigt. Der er kun sket én ting de seneste 2030 år: Adskillelsen mellem os er blevet større. Der er flere boligområder med en højere andel af indvandrere. Det svækker integrationenÅrsagen til vores udfordringer er tilstrømningen især fra muslimske lande. Det bedste ville være et asylstop, hvor man afviser asylansøgere og migranter ved grænsenSå de ikke kan få opholdstilladelse og eerfølgende få familien herop.DF har før foreslået et asylstop ligesom Socialdemokratiet.Man kan ikke vente til eer et valg, som Socialdemokratiet sigerDenne nyhed publiceres ikke på NET-tjenesten  Fakta udsendt kl. 10:00 på Net.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"164";"Nej. Jeg ved godt, at nogle turnerer med det synspunkt, at Nye Borgerlige har en mere restriktiv udlændingepolitik end Dansk Folkeparti. Men det beregner jeg nu mere som et af årtiets bedst planlagt fupnumre";"Martin Henriksen";"09/14/2018";"Dansk Folkeparti";"177";"integration";"";"Dansk Folkeparti opruster på udlændingeområdet, hvor Christian Langballe, Marie Krarup og Martin Henriksen skal udgøre et ""slagkraigt team"".Marie Krarup får titel af integrationsordfører, Christian Langballe vil fortsat være indfødsretsordfører og Martin Henriksen får titel af udlændinge- og værdiordfører. Han skal også koordinere trioens arbejde. Det oplyser partiet i en pressemeddelelse.Formålet er, at den stramme udlændingepolitik skal fortsætte. Og at der skal sættes gang i at hjemsende udlændinge - det DF kalder et paradigmeski.- Udlændingepolitikken er vores vigtigste område. Det er dybest set det, der gør, at vi kan give et ordentligt land videre til vores børn og børnebørn - at vi har styr på indvandringen, forklarer Martin Henriksen.Spørgsmål: Handler det om, at I føler jer presset af Nye Borgerlige? Nej. Jeg ved godt, at nogle turnerer med det synspunkt, at Nye Borgerlige har en mere restriktiv udlændingepolitik end Dansk Folkeparti. Men det beregner jeg nu mere som et af årtiets bedst planlagt fupnumreMarie Krarups hidtidige ansvarsområde som forsvarsordfører overgår til Jeppe Jakobsen, der også er ældreordfører.Marie Krarup har som forsvarsordfører markeret sig med en mere Ruslands-venlig linje end regeringen. Og også end eksempelvis DF-næstformand Søren Espersen.Men det har intet med Rusland at gøre, at Krarup ikke længere skal være forsvarsordfører, siger Martin Henriksen, der er med i partiets gruppeledelse.Det her har at gøre med, at vi ønsker at styrke udlændingeområdet. Det er den model, vi har valgt, og så kører vi med denThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"165";"Det her har at gøre med, at vi ønsker at styrke udlændingeområdet. Det er den model, vi har valgt, og så kører vi med den";"Martin Henriksen";"09/14/2018";"Dansk Folkeparti";"177";"integration";"";"Dansk Folkeparti opruster på udlændingeområdet, hvor Christian Langballe, Marie Krarup og Martin Henriksen skal udgøre et ""slagkraigt team"".Marie Krarup får titel af integrationsordfører, Christian Langballe vil fortsat være indfødsretsordfører og Martin Henriksen får titel af udlændinge- og værdiordfører. Han skal også koordinere trioens arbejde. Det oplyser partiet i en pressemeddelelse.Formålet er, at den stramme udlændingepolitik skal fortsætte. Og at der skal sættes gang i at hjemsende udlændinge - det DF kalder et paradigmeski.- Udlændingepolitikken er vores vigtigste område. Det er dybest set det, der gør, at vi kan give et ordentligt land videre til vores børn og børnebørn - at vi har styr på indvandringen, forklarer Martin Henriksen.Spørgsmål: Handler det om, at I føler jer presset af Nye Borgerlige? Nej. Jeg ved godt, at nogle turnerer med det synspunkt, at Nye Borgerlige har en mere restriktiv udlændingepolitik end Dansk Folkeparti. Men det beregner jeg nu mere som et af årtiets bedst planlagt fupnumreMarie Krarups hidtidige ansvarsområde som forsvarsordfører overgår til Jeppe Jakobsen, der også er ældreordfører.Marie Krarup har som forsvarsordfører markeret sig med en mere Ruslands-venlig linje end regeringen. Og også end eksempelvis DF-næstformand Søren Espersen.Men det har intet med Rusland at gøre, at Krarup ikke længere skal være forsvarsordfører, siger Martin Henriksen, der er med i partiets gruppeledelse.Det her har at gøre med, at vi ønsker at styrke udlændingeområdet. Det er den model, vi har valgt, og så kører vi med denThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"169";"Det er godt. Men det er ikke godt nok";"Martin Henriksen";"01/03/2018";"Dansk Folkeparti";"178";"integration";"";"Selv om antallet af asylansøgere i Danmark sidste år var det laveste i ni år, så er Dansk Folkeparti ikke tilfreds.  Det siger udlændingeordfører Martin Henriksen (DF), eer at nye tal viser, at knap 3500 personer søgte asyl i Danmark sidste år.Ikke siden 2008 har så få søgt asyl her i landet, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.Men det får ikke støttepartiet til at stoppe sin jagt på nye stramninger af udlændingepolitikken, så asyltallet kan komme endnu længere ned. Vi synes stadigvæk, at det samlede antal er for voldsomtVores politik er, at man slet ikke bør kunne få asyl i Danmark, hvis man kommer fra et sikkert land. Så vi skal ned på nul, hvis vi skal helt i mål.Helst så DF, at man slet ikke kunne søge asyl ved den danske grænse. Men hvis det ikke kan blive en realitet, foreslår partiet blandt andet krav om, at flygtninge skal være selvforsørgende for at kunne få familiesammenføring.Der er en række ting, man kan ændre på. Men vi skal godt nok hive hver eneste stramning ud af ministeren her for tidenUdlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) udtaler i en pressemeddelelse om sidste års asyltal:- Jeg er ikke i tvivl om, at vores stramme kurs i udlændingepolitikken er blevet kendt langt ud over vores landegrænser, og det var præcis den eekt, jeg ønskede.Men ministeren bør altså ikke hvile på laurbærrene, lyder det fra støttepartiet:Det er godt. Men det er ikke godt nokSpørgsmål: Det er jo langt fra alle, der søger asyl, som faktisk får det. Kun 35 procent fik asyl sidste år. Hvad er problemet ved, at folk søger asyl, hvis dem, der ikke har krav på beskyttelse, alligevel får afslag?Det er rigtigt, at ud over at antallet af asylansøgere er faldet, så er den andel, der får asyl, også faldet. Det er to gode ting.Men når man kommer til Danmark og får afslag på asyl, så er man inde i landet. Så opholder man sig i Danmark og begår måske kriminalitet og skaber utryghed.Derfor er målsætningen at få både anerkendelsesprocenten og antallet, der søger asyl, længere nedThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"170";"Det er rigtigt, at ud over at antallet af asylansøgere er faldet, så er den andel, der får asyl, også faldet. Det er to gode ting.";"Martin Henriksen";"01/03/2018";"Dansk Folkeparti";"178";"integration";"";"Selv om antallet af asylansøgere i Danmark sidste år var det laveste i ni år, så er Dansk Folkeparti ikke tilfreds.  Det siger udlændingeordfører Martin Henriksen (DF), eer at nye tal viser, at knap 3500 personer søgte asyl i Danmark sidste år.Ikke siden 2008 har så få søgt asyl her i landet, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.Men det får ikke støttepartiet til at stoppe sin jagt på nye stramninger af udlændingepolitikken, så asyltallet kan komme endnu længere ned. Vi synes stadigvæk, at det samlede antal er for voldsomtVores politik er, at man slet ikke bør kunne få asyl i Danmark, hvis man kommer fra et sikkert land. Så vi skal ned på nul, hvis vi skal helt i mål.Helst så DF, at man slet ikke kunne søge asyl ved den danske grænse. Men hvis det ikke kan blive en realitet, foreslår partiet blandt andet krav om, at flygtninge skal være selvforsørgende for at kunne få familiesammenføring.Der er en række ting, man kan ændre på. Men vi skal godt nok hive hver eneste stramning ud af ministeren her for tidenUdlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) udtaler i en pressemeddelelse om sidste års asyltal:- Jeg er ikke i tvivl om, at vores stramme kurs i udlændingepolitikken er blevet kendt langt ud over vores landegrænser, og det var præcis den eekt, jeg ønskede.Men ministeren bør altså ikke hvile på laurbærrene, lyder det fra støttepartiet:Det er godt. Men det er ikke godt nokSpørgsmål: Det er jo langt fra alle, der søger asyl, som faktisk får det. Kun 35 procent fik asyl sidste år. Hvad er problemet ved, at folk søger asyl, hvis dem, der ikke har krav på beskyttelse, alligevel får afslag?Det er rigtigt, at ud over at antallet af asylansøgere er faldet, så er den andel, der får asyl, også faldet. Det er to gode ting.Men når man kommer til Danmark og får afslag på asyl, så er man inde i landet. Så opholder man sig i Danmark og begår måske kriminalitet og skaber utryghed.Derfor er målsætningen at få både anerkendelsesprocenten og antallet, der søger asyl, længere nedThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"171";"Men når man kommer til Danmark og får afslag på asyl, så er man inde i landet. Så opholder man sig i Danmark og begår måske kriminalitet og skaber utryghed.";"Martin Henriksen";"01/03/2018";"Dansk Folkeparti";"178";"integration";"";"Selv om antallet af asylansøgere i Danmark sidste år var det laveste i ni år, så er Dansk Folkeparti ikke tilfreds.  Det siger udlændingeordfører Martin Henriksen (DF), eer at nye tal viser, at knap 3500 personer søgte asyl i Danmark sidste år.Ikke siden 2008 har så få søgt asyl her i landet, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.Men det får ikke støttepartiet til at stoppe sin jagt på nye stramninger af udlændingepolitikken, så asyltallet kan komme endnu længere ned. Vi synes stadigvæk, at det samlede antal er for voldsomtVores politik er, at man slet ikke bør kunne få asyl i Danmark, hvis man kommer fra et sikkert land. Så vi skal ned på nul, hvis vi skal helt i mål.Helst så DF, at man slet ikke kunne søge asyl ved den danske grænse. Men hvis det ikke kan blive en realitet, foreslår partiet blandt andet krav om, at flygtninge skal være selvforsørgende for at kunne få familiesammenføring.Der er en række ting, man kan ændre på. Men vi skal godt nok hive hver eneste stramning ud af ministeren her for tidenUdlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) udtaler i en pressemeddelelse om sidste års asyltal:- Jeg er ikke i tvivl om, at vores stramme kurs i udlændingepolitikken er blevet kendt langt ud over vores landegrænser, og det var præcis den eekt, jeg ønskede.Men ministeren bør altså ikke hvile på laurbærrene, lyder det fra støttepartiet:Det er godt. Men det er ikke godt nokSpørgsmål: Det er jo langt fra alle, der søger asyl, som faktisk får det. Kun 35 procent fik asyl sidste år. Hvad er problemet ved, at folk søger asyl, hvis dem, der ikke har krav på beskyttelse, alligevel får afslag?Det er rigtigt, at ud over at antallet af asylansøgere er faldet, så er den andel, der får asyl, også faldet. Det er to gode ting.Men når man kommer til Danmark og får afslag på asyl, så er man inde i landet. Så opholder man sig i Danmark og begår måske kriminalitet og skaber utryghed.Derfor er målsætningen at få både anerkendelsesprocenten og antallet, der søger asyl, længere nedThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"172";"Derfor er målsætningen at få både anerkendelsesprocenten og antallet, der søger asyl, længere ned";"Martin Henriksen";"01/03/2018";"Dansk Folkeparti";"178";"integration";"";"Selv om antallet af asylansøgere i Danmark sidste år var det laveste i ni år, så er Dansk Folkeparti ikke tilfreds.  Det siger udlændingeordfører Martin Henriksen (DF), eer at nye tal viser, at knap 3500 personer søgte asyl i Danmark sidste år.Ikke siden 2008 har så få søgt asyl her i landet, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.Men det får ikke støttepartiet til at stoppe sin jagt på nye stramninger af udlændingepolitikken, så asyltallet kan komme endnu længere ned. Vi synes stadigvæk, at det samlede antal er for voldsomtVores politik er, at man slet ikke bør kunne få asyl i Danmark, hvis man kommer fra et sikkert land. Så vi skal ned på nul, hvis vi skal helt i mål.Helst så DF, at man slet ikke kunne søge asyl ved den danske grænse. Men hvis det ikke kan blive en realitet, foreslår partiet blandt andet krav om, at flygtninge skal være selvforsørgende for at kunne få familiesammenføring.Der er en række ting, man kan ændre på. Men vi skal godt nok hive hver eneste stramning ud af ministeren her for tidenUdlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) udtaler i en pressemeddelelse om sidste års asyltal:- Jeg er ikke i tvivl om, at vores stramme kurs i udlændingepolitikken er blevet kendt langt ud over vores landegrænser, og det var præcis den eekt, jeg ønskede.Men ministeren bør altså ikke hvile på laurbærrene, lyder det fra støttepartiet:Det er godt. Men det er ikke godt nokSpørgsmål: Det er jo langt fra alle, der søger asyl, som faktisk får det. Kun 35 procent fik asyl sidste år. Hvad er problemet ved, at folk søger asyl, hvis dem, der ikke har krav på beskyttelse, alligevel får afslag?Det er rigtigt, at ud over at antallet af asylansøgere er faldet, så er den andel, der får asyl, også faldet. Det er to gode ting.Men når man kommer til Danmark og får afslag på asyl, så er man inde i landet. Så opholder man sig i Danmark og begår måske kriminalitet og skaber utryghed.Derfor er målsætningen at få både anerkendelsesprocenten og antallet, der søger asyl, længere nedThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"173";"Det er godt, at der lægges op til højere strae og en styrket politiindsats i ghettoer. Men regeringen skal passe på ikke at oversælge sit udspil. Det kan ikke løse alle problemer";"Martin Henriksen";"03/01/2018";"Dansk Folkeparti";"180";"integration";"";"Udspil virker eektivt, men fjerner ikke alle ghettoer i 2030, mener DFs udlændingeordfører.Regeringens udspil mod parallelsamfund virker ved at skærpe straen mod kriminelle, der begår kriminalitet i ghettoområder. Men det fjerner ikke alle ghettoer i 2030, som regeringen ønsker.Det mener Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen. DF vil løse problemet med parallelsamfund ved at sende afviste asylansøgere og migranter tilbage til hjemlandet.Det er godt, at der lægges op til højere strae og en styrket politiindsats i ghettoer. Men regeringen skal passe på ikke at oversælge sit udspil. Det kan ikke løse alle problemerDet skal man være meget varsom med at påstå.Spørgsmål: Overskrien hedder: Ingen ghettoer i 2030. Tror du på det?Nej. Det tror jeg ikke på. Jeg mener ikke, det er realistisk at sige, at man kan afskae ghettoer, så der ikke vil være ghettoer i Danmark i 2030. Så vil der skulle mere tilRegeringen vil bruge 12 milliarder kroner indtil 2026 på at rydde og renovere ghettoer som Gellerupparken i Aarhus.Beløbet vil virke på ghettoer. Men det løser ikke det største problem: Den massive indvandring til Danmark af ikkevestlige muslimske mennesker, mener han.Årsagen til, at vi har problemer med ghettoer og parallelsamfund, er, at vi har ha en for stor tilstrømning til Danmark primært fra muslimske lande. Der vil stadig komme folk til DanmarkSpørgsmål: Så DF's medicin er at sende folk hjem?Før jul diskuterede vil et paradigmeski i udlændingepolitikken med et asylstop samt at sende flere hjem. Det mener vi stadig, er den mest eektive medicin til at forhindre nye ghettoerThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"174";"Det skal man være meget varsom med at påstå.";"Martin Henriksen";"03/01/2018";"Dansk Folkeparti";"180";"integration";"";"Udspil virker eektivt, men fjerner ikke alle ghettoer i 2030, mener DFs udlændingeordfører.Regeringens udspil mod parallelsamfund virker ved at skærpe straen mod kriminelle, der begår kriminalitet i ghettoområder. Men det fjerner ikke alle ghettoer i 2030, som regeringen ønsker.Det mener Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen. DF vil løse problemet med parallelsamfund ved at sende afviste asylansøgere og migranter tilbage til hjemlandet.Det er godt, at der lægges op til højere strae og en styrket politiindsats i ghettoer. Men regeringen skal passe på ikke at oversælge sit udspil. Det kan ikke løse alle problemerDet skal man være meget varsom med at påstå.Spørgsmål: Overskrien hedder: Ingen ghettoer i 2030. Tror du på det?Nej. Det tror jeg ikke på. Jeg mener ikke, det er realistisk at sige, at man kan afskae ghettoer, så der ikke vil være ghettoer i Danmark i 2030. Så vil der skulle mere tilRegeringen vil bruge 12 milliarder kroner indtil 2026 på at rydde og renovere ghettoer som Gellerupparken i Aarhus.Beløbet vil virke på ghettoer. Men det løser ikke det største problem: Den massive indvandring til Danmark af ikkevestlige muslimske mennesker, mener han.Årsagen til, at vi har problemer med ghettoer og parallelsamfund, er, at vi har ha en for stor tilstrømning til Danmark primært fra muslimske lande. Der vil stadig komme folk til DanmarkSpørgsmål: Så DF's medicin er at sende folk hjem?Før jul diskuterede vil et paradigmeski i udlændingepolitikken med et asylstop samt at sende flere hjem. Det mener vi stadig, er den mest eektive medicin til at forhindre nye ghettoerThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"175";"Nej. Det tror jeg ikke på. Jeg mener ikke, det er realistisk at sige, at man kan afskae ghettoer, så der ikke vil være ghettoer i Danmark i 2030. Så vil der skulle mere til";"Martin Henriksen";"03/01/2018";"Dansk Folkeparti";"180";"integration";"";"Udspil virker eektivt, men fjerner ikke alle ghettoer i 2030, mener DFs udlændingeordfører.Regeringens udspil mod parallelsamfund virker ved at skærpe straen mod kriminelle, der begår kriminalitet i ghettoområder. Men det fjerner ikke alle ghettoer i 2030, som regeringen ønsker.Det mener Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen. DF vil løse problemet med parallelsamfund ved at sende afviste asylansøgere og migranter tilbage til hjemlandet.Det er godt, at der lægges op til højere strae og en styrket politiindsats i ghettoer. Men regeringen skal passe på ikke at oversælge sit udspil. Det kan ikke løse alle problemerDet skal man være meget varsom med at påstå.Spørgsmål: Overskrien hedder: Ingen ghettoer i 2030. Tror du på det?Nej. Det tror jeg ikke på. Jeg mener ikke, det er realistisk at sige, at man kan afskae ghettoer, så der ikke vil være ghettoer i Danmark i 2030. Så vil der skulle mere tilRegeringen vil bruge 12 milliarder kroner indtil 2026 på at rydde og renovere ghettoer som Gellerupparken i Aarhus.Beløbet vil virke på ghettoer. Men det løser ikke det største problem: Den massive indvandring til Danmark af ikkevestlige muslimske mennesker, mener han.Årsagen til, at vi har problemer med ghettoer og parallelsamfund, er, at vi har ha en for stor tilstrømning til Danmark primært fra muslimske lande. Der vil stadig komme folk til DanmarkSpørgsmål: Så DF's medicin er at sende folk hjem?Før jul diskuterede vil et paradigmeski i udlændingepolitikken med et asylstop samt at sende flere hjem. Det mener vi stadig, er den mest eektive medicin til at forhindre nye ghettoerThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"176";"Årsagen til, at vi har problemer med ghettoer og parallelsamfund, er, at vi har ha en for stor tilstrømning til Danmark primært fra muslimske lande. Der vil stadig komme folk til Danmark";"Martin Henriksen";"03/01/2018";"Dansk Folkeparti";"180";"integration";"";"Udspil virker eektivt, men fjerner ikke alle ghettoer i 2030, mener DFs udlændingeordfører.Regeringens udspil mod parallelsamfund virker ved at skærpe straen mod kriminelle, der begår kriminalitet i ghettoområder. Men det fjerner ikke alle ghettoer i 2030, som regeringen ønsker.Det mener Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen. DF vil løse problemet med parallelsamfund ved at sende afviste asylansøgere og migranter tilbage til hjemlandet.Det er godt, at der lægges op til højere strae og en styrket politiindsats i ghettoer. Men regeringen skal passe på ikke at oversælge sit udspil. Det kan ikke løse alle problemerDet skal man være meget varsom med at påstå.Spørgsmål: Overskrien hedder: Ingen ghettoer i 2030. Tror du på det?Nej. Det tror jeg ikke på. Jeg mener ikke, det er realistisk at sige, at man kan afskae ghettoer, så der ikke vil være ghettoer i Danmark i 2030. Så vil der skulle mere tilRegeringen vil bruge 12 milliarder kroner indtil 2026 på at rydde og renovere ghettoer som Gellerupparken i Aarhus.Beløbet vil virke på ghettoer. Men det løser ikke det største problem: Den massive indvandring til Danmark af ikkevestlige muslimske mennesker, mener han.Årsagen til, at vi har problemer med ghettoer og parallelsamfund, er, at vi har ha en for stor tilstrømning til Danmark primært fra muslimske lande. Der vil stadig komme folk til DanmarkSpørgsmål: Så DF's medicin er at sende folk hjem?Før jul diskuterede vil et paradigmeski i udlændingepolitikken med et asylstop samt at sende flere hjem. Det mener vi stadig, er den mest eektive medicin til at forhindre nye ghettoerThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"177";"Før jul diskuterede vil et paradigmeski i udlændingepolitikken med et asylstop samt at sende flere hjem. Det mener vi stadig, er den mest eektive medicin til at forhindre nye ghettoer";"Martin Henriksen";"03/01/2018";"Dansk Folkeparti";"180";"integration";"";"Udspil virker eektivt, men fjerner ikke alle ghettoer i 2030, mener DFs udlændingeordfører.Regeringens udspil mod parallelsamfund virker ved at skærpe straen mod kriminelle, der begår kriminalitet i ghettoområder. Men det fjerner ikke alle ghettoer i 2030, som regeringen ønsker.Det mener Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen. DF vil løse problemet med parallelsamfund ved at sende afviste asylansøgere og migranter tilbage til hjemlandet.Det er godt, at der lægges op til højere strae og en styrket politiindsats i ghettoer. Men regeringen skal passe på ikke at oversælge sit udspil. Det kan ikke løse alle problemerDet skal man være meget varsom med at påstå.Spørgsmål: Overskrien hedder: Ingen ghettoer i 2030. Tror du på det?Nej. Det tror jeg ikke på. Jeg mener ikke, det er realistisk at sige, at man kan afskae ghettoer, så der ikke vil være ghettoer i Danmark i 2030. Så vil der skulle mere tilRegeringen vil bruge 12 milliarder kroner indtil 2026 på at rydde og renovere ghettoer som Gellerupparken i Aarhus.Beløbet vil virke på ghettoer. Men det løser ikke det største problem: Den massive indvandring til Danmark af ikkevestlige muslimske mennesker, mener han.Årsagen til, at vi har problemer med ghettoer og parallelsamfund, er, at vi har ha en for stor tilstrømning til Danmark primært fra muslimske lande. Der vil stadig komme folk til DanmarkSpørgsmål: Så DF's medicin er at sende folk hjem?Før jul diskuterede vil et paradigmeski i udlændingepolitikken med et asylstop samt at sende flere hjem. Det mener vi stadig, er den mest eektive medicin til at forhindre nye ghettoerThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"178";"Der er ingen grund til at indgå en aale, som sender flere flygtninge og asylansøgere til Danmark. Det bryder vi os ikke om";"Martin Henriksen";"10/14/2018";"Dansk Folkeparti";"183";"integration";"";"Tyskland har sendt et udkast til en aale med Danmark, der skal smidiggøre behandlingen af asylansøgere eer Dublin-forordningen.Det skriver Kristeligt Dagblad mandag. Forslaget om en aale udspringer af den langvarige tvist mellem den tyske indenrigsminister, Horst Seehofer, og forbundskansler Angela Merkel. Det fortæller Annegret Kor, som er talsmand i det tyske indenrigsministerium, til Kristeligt Dagblad:- Vores ønske har været at finde en europæisk løsning eer den heige interne debat, vi har ha mellem vores minister (Horst Seehofer, red.) og kansleren. Ønsket er en bilateral aale mellem Danmark og Tyskland, så vi får en mere pragmatisk, flydende og eektiv udmøntning af Dublin-forordningen, siger hun.- Det handler ikke om at ændre systemet, men om at gøre det mere eektivt. Lige nu diskuteres et nyt fælles asylsystem i Bruxelles, men vi håber på en midlertidig løsning med Danmark.Annegret Kor fortæller, at de danske myndigheder har virket ""åbne"" for at lave en aale.Men den mulige aale mellem Danmark og Tyskland møder skarp kritik fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet:Der er ingen grund til at indgå en aale, som sender flere flygtninge og asylansøgere til Danmark. Det bryder vi os ikke omSocialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, supplerer:- Vores holdning er selvfølgelig, at vi skal leve op til vores forpligtelser i Dublin-aalen, men vi skal ikke leve op til yderligere forpligtelser, medmindre vi kan få noget tilsvarende tilbage fra tyskernes side, siger Mattias Tesfaye.Både Tesfaye og Martin Henriksen har i flere måneder stillet en række spørgsmål til udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).Spørgsmålene er kommet, eer at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i forbindelse med et EU-topmøde i juni sagde, at han var klar til at hjælpe Angela Merkel med at lette flygtningepresset i Tyskland, som har ført til store interne spændinger i den tyske regering.Det har ikke været muligt for Kristeligt Dagblad at få en kommentar fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) eller udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"179";"Og jeg håber da ikke, at Socialdemokratiet har de samme tanker, for så taler vi ikke om stramninger, men om massive lempelser";"Martin Henriksen";"03/09/2018";"Dansk Folkeparti";"185";"integration";"";"Danmark og 15 andre lande har på embedsmandsniveau drøet udviklingen af et nyt system, hvor man søger asyl fra europæisk støttede modtagecentre i tredjelande frem for i Europa.Det fremgår af et folketingssvar fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).  Det er udenrigsordfører Nick Hækkerup (S), som har spurgt ind til sagen.Netop Socialdemokratiet præsenterede i sidste måned et udlændingeudspil. S vil blandt andet sende spontane asylansøgere til et danskdrevet modtagecenter i et tredjeland i eksempelvis Nordafrika.I sit svar skriver Støjberg: - Følgende lande har deltaget - sammen med Danmark - i uformelle drøelser på embedsmandsniveau om udviklingen af et nyt system, hvor man søger om asyl fra et tredjeland frem for i Europa:  - Belgien, Estland, Finland, Italien, Malta, Nederlandene, Norge, Polen, Slovakiet, Slovenien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. Ministeren understreger, at ""der har været stor forskel på intensiteten i disse landes engagement i samarbejdet"".Ifølge S skal det ikke være muligt at rejse til Danmark og bede om asyl, hvoreer man indkvarteres på dansk jord, mens ansøgningen behandles.Asylsøgere skal i stedet sendes til lejre i eksempelvis Nordafrika. Her skal de vente på en afgørelse. Hereer bliver de sendt til en FN-flygtningelejr.S har ikke sat navn på de lande, som kunne være oplagte kandidater til at huse modtagecentrene. Tunesien og Marokko har ifølge DR allerede takket nej.Støjberg har til Berlingske i sidste måned udtalt, at hun ikke så noget banebrydende i S-forslaget.Et nyt asylsystem er allerede noget, som regeringen arbejder på, udtalte hun. Det modtages positivt i S, at 16 lande har drøet mulighederne for europæisk støttede modtagecentre i tredjelande.- Ministerens svar viser, at Socialdemokratiets forslag om at etablere modtagecentre i tredjelande ikke er så urealistisk, som nogle har villet gøre det.  - Tværtimod er det tanker, som der arbejdes med på tværs af Europa, siger Nick Hækkerup i en skrilig kommentar.Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, bryder sig ikke om, at man fra lejre i Afrika skal kunne søge asyl.- Det er en potentiel bombe under asylsystemet, hvis man kan søge asyl så nemt. Jeg er ærlig talt rystet, hvis det er korrekt.  Og jeg håber da ikke, at Socialdemokratiet har de samme tanker, for så taler vi ikke om stramninger, men om massive lempelserThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"180";"Hvis man skal have bedre styr på disse mennesker, skal man være klar til at bryde konventionen. Vi har ramt loet i forhold til, hvad vi kan over for disse mennesker";"Martin Henriksen";"03/13/2018";"Dansk Folkeparti";"186";"integration";"";"Retten i Herning har fået ekstra meget at lave takket være Udrejsecenter Kærshovedgård, der ligger på den jyske hede lidt sydøst for Ikast.Ifølge Jyllands-Posten er en senioranklager fuldt beskæiget med at forberede sager om udlændinge, der overtræder deres såkaldte opholds- og meldepligt på centret. Og en til to retsdage om ugen bliver afsat alene til at behandle de mere end 10.000 overtrædelser af reglerne, man har registreret indtil nu.Det får Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti til at kræve endnu strengere strae for at bryde reglerne.Udlændingeordføreren så gerne, at de groveste lovovertrædere blev fængslet på ubestemt tid, selv om det vil være en overskridelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.  Hvis man skal have bedre styr på disse mennesker, skal man være klar til at bryde konventionen. Vi har ramt loet i forhold til, hvad vi kan over for disse menneskerOg selv om Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, ikke vil begå konventionsbrud, ser hun også gerne en skærpelse af reglerne:- Vi ønsker at overholde alle konventioner. Men det må også kunne kombineres med, at vi laver en ordning, der sikrer, at vilkårene bliver overholdt. - Vi er åbne for, at man sænker grænsen for, hvornår det skal udløse en straf, og hvilke sanktioner man kan tage i brug, hvad enten det skal være ""fodlænke"" eller fængsel, siger hun.Integrationsminister Inger Støjberg (V) afviser dog at skride endnu hårdere til værks, end det fremgår af det forlig, som en bred kreds af partier - inklusive S og DF - indgik i sommeren 2016.- De sager, vi ser nu, er jo konsekvensen af, at vi har strammet op. Det er derfor, at retten i Herning er fyldt op med udviste kriminelle.- I modsætning til tidligere får de jo netop en straf, når de overtræder reglerne. Og hvis de gør det gentagne gange, bliver straen hårdere, siger Støjberg. Udrejsecentret blev oprettet for to år siden i en tidligere fængselsbygning og huser afviste asylansøgere, kriminelle udviste og udlændinge på tålt ophold.De skal melde sig hos politiet hver mandag, onsdag og fredag mellem 10 og 12, og så skal de enten overnatte på centret eller fortælle, hvis de tilbringer natten et andet sted. Gør de ikke det, vanker der strae, som kan være alt fra en advarsel og op til flere måneders fængsel og elektronisk fodlænke i særligt grove gentagelsestilfælde.Der er lige nu 189 personer tilknyttet Udrejsecenter Kærshovedgård.63 har indtil nu været i retten for at have overtrådt opholds- og meldepligten.  Fakta følger The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"183";"Vi har massive integrationsproblemer i Danmark. Kriminalitets, bande, ghettoproblemer. Listen er meget lang med sociale og kulturelle udfordringer";"Martin Henriksen";"08/18/2018";"Dansk Folkeparti";"187";"integration";"";"Dansk Folkeparti tager sig dyrt betalt for at støtte regeringens kommende finanslov. Partiet kræver således et asylstop som led i et ""paradigmeski"" i den danske udlændingepolitik.  Så kan det være slut med at søge asyl i Danmark eller få slægtninge hertil ved familiesammenføring.Det siger politisk kommentator Hans Engell.- Det vil være helt afgørende for Dansk Folkeparti, at der kommer markante indrømmelser om udlændingepolitikken i en finanslovsaale, siger Hans Engell.  - For Dansk Folkeparti er det afgørende, at de kan fremvise markante stramninger på området i forhold til presset fra partiet Nye Borgerlige, som banker på døren til FolketingetDF's udlændingeordfører. Martin Henriksen, kræver asylstop, når DF genoptager de forhandlinger, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har lovet støttepartiet.Dansk Folkeparti kræver, at udlændinge hverken kan søge asyl i Danmark eller få slægtninge hertil med familiesammenføring.Det siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen.Vi ser gerne, at langt flere sendes hjem. Det skal et paradigmeski dybest set gå ud på. De, som har fået ophold i Danmark, får at vide, at nu har de ikke længere behov for beskyttelseRegeringen og DF forhandlede på udlændingeområdet i december sidste år.  Det har vist sig svært at hjemsende afviste asylansøgere. Enten kan det stride mod internationale konventioner, eller Danmark mangler hjemsendelsesaaler med visse lande. Med et asylstop kommer der ikke flere asylansøgere til Danmark, påpeger Martin Henriksen.Dermed har personer fra Syrien, Somalia og Irak heller ikke nogen at blive familiesammenført med i Danmark. Nu har vi fået banket antallet af dem, der kommer til Danmark, meget langt nedFlere somaliere har mistet opholdstilladelsen, fordi Udlændingestyrelsen skønner, at der er sikkert nok i landet. Hertil lægger Dansk Folkeparti over 4000 syrere med midlertidigt ophold eer paragraf 7, stykke 3.Det er personer, som ikke er personligt forfulgt, men er flygtet fra en krig.Dansk Folkeparti afviser at modtage FN's kvoteflygtninge som modydelse, hvis udlændinge ikke må søge asyl i Danmark, påpeger Martin Henriksen.Vi har massive integrationsproblemer i Danmark. Kriminalitets, bande, ghettoproblemer. Listen er meget lang med sociale og kulturelle udfordringerSocialdemokratiet vil gerne forhandle udlændingepolitik med regeringen og Dansk Folkeparti, siger integrationsordfører Mattias Tesfaye.- Vi er jo enige om det væsentlige. Nemlig, at midlertidig opholdstilladelse også skal være midlertidig. Folk skal hjem igen og genopbygge deres land, når de ikke mere er i risiko for forfølgelse, siger Mattias Tesfaye.Det gælder somaliere, som har mistet deres opholdstilladelse og godt 4000 syrere, som ikke er personlig forfulgt, påpeger han. - Syrernes ordning er vedtaget, mens (Socialdemokratiets formand) Mette Frederiksen var justitsminister, siger Mattias Tesfaye.  Denne nyhed publiceres ikke på NET-tjenestenThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"184";"Vi så helst, at man frihedsberøvede de pågældende personer. At man så vidt muligt isolerer dem, så de ikke bare kan gå frit omkring i samfundet";"Martin Henriksen";"11/27/2018";"Dansk Folkeparti";"188";"integration";"";"Der er kun én ting, der virker, hvis man skal skabe tryghed for borgerne, der bor i nærheden af udrejsecenteret Kærshovedgård ifølge Dansk Folkeparti.Og det er at frihedsberøve de afviste asylansøgere og udvisningsdømte kriminelle, der bor på centeret nær den midtjyske by Bording. Udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) kritiserer derfor et socialdemokratisk udspil, som er for ukonkret og ikke går langt nok. - Det her er lappeløsninger, siger han om udspillet. Borgerne i området har oplevet en stigende utryghed, siden det i 2015 blev besluttet, at bygningerne skulle huse afviste asylansøgere, udvisningsdømte kriminelle og personer på tålt ophold.Socialdemokratiet foreslår, at naboerne skal have en økonomisk kompensation, men det kalder Dansk Folkeparti for ukonkret.- Det med at købe aflad, fordi Christiansborg ikke kan finde ud af at løse problemerne, er lidt svært at forholde sig til.Vi så helst, at man frihedsberøvede de pågældende personer. At man så vidt muligt isolerer dem, så de ikke bare kan gå frit omkring i samfundetSpørgsmål: Der er ikke flertal for frihedsberøvelse, så hvis Socialdemokratiet foreslår dette, kan I så gå med på det? Det her er lappeløsninger, og vores første punkt på dagsorden er at frihedsberøve dem, så de ikke kan rende frit omkring i det danske samfundBåde S og DF er enige om, at den egentlige løsning på problemet er, at de afviste asylansøgere og de udvisningsdømte udlændinge sendes ud.Martin Henriksen anerkender, at det vil blive svært at finde flertal for at frihedsberøve dem, men er optimistisk. - Vi har løbende ha held med at skabe flertal for forskellige forslag, som vi eerfølgende har fået vedtaget. Det er det, vi bruger vores energi på, og så må vi se, hvor langt vi når med det, siger han. Enkelte dele af forslaget vil DF dog gerne være med til som at indføre flere sanktioner.Socialdemokratiet foreslår desuden, at de udvisningsdømte bør holde til et mere afsides sted, som for eksempel en ubeboet ø.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"185";"Det her er lappeløsninger, og vores første punkt på dagsorden er at frihedsberøve dem, så de ikke kan rende frit omkring i det danske samfund";"Martin Henriksen";"11/27/2018";"Dansk Folkeparti";"188";"integration";"";"Der er kun én ting, der virker, hvis man skal skabe tryghed for borgerne, der bor i nærheden af udrejsecenteret Kærshovedgård ifølge Dansk Folkeparti.Og det er at frihedsberøve de afviste asylansøgere og udvisningsdømte kriminelle, der bor på centeret nær den midtjyske by Bording. Udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) kritiserer derfor et socialdemokratisk udspil, som er for ukonkret og ikke går langt nok. - Det her er lappeløsninger, siger han om udspillet. Borgerne i området har oplevet en stigende utryghed, siden det i 2015 blev besluttet, at bygningerne skulle huse afviste asylansøgere, udvisningsdømte kriminelle og personer på tålt ophold.Socialdemokratiet foreslår, at naboerne skal have en økonomisk kompensation, men det kalder Dansk Folkeparti for ukonkret.- Det med at købe aflad, fordi Christiansborg ikke kan finde ud af at løse problemerne, er lidt svært at forholde sig til.Vi så helst, at man frihedsberøvede de pågældende personer. At man så vidt muligt isolerer dem, så de ikke bare kan gå frit omkring i samfundetSpørgsmål: Der er ikke flertal for frihedsberøvelse, så hvis Socialdemokratiet foreslår dette, kan I så gå med på det? Det her er lappeløsninger, og vores første punkt på dagsorden er at frihedsberøve dem, så de ikke kan rende frit omkring i det danske samfundBåde S og DF er enige om, at den egentlige løsning på problemet er, at de afviste asylansøgere og de udvisningsdømte udlændinge sendes ud.Martin Henriksen anerkender, at det vil blive svært at finde flertal for at frihedsberøve dem, men er optimistisk. - Vi har løbende ha held med at skabe flertal for forskellige forslag, som vi eerfølgende har fået vedtaget. Det er det, vi bruger vores energi på, og så må vi se, hvor langt vi når med det, siger han. Enkelte dele af forslaget vil DF dog gerne være med til som at indføre flere sanktioner.Socialdemokratiet foreslår desuden, at de udvisningsdømte bør holde til et mere afsides sted, som for eksempel en ubeboet ø.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"188";"Men jeg tvivler på, at det for alvor kan løse problemerne. Men Lars Løkke mangler at komme med nogle forslag, der peger fremad";"Martin Henriksen";"01/04/2018";"Dansk Folkeparti";"192";"integration";"";"Udgangsforbud for børn under 18 år eer klokken 20. Slut med at bygge nye moskéer i ghettobyer. Og folk med midlertidigt asyl skal sendes hjem.Det er nogle af de forslag, som Dansk Folkeparti har til regeringen i forhold til ghettoerne.  Det siger udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen (DF) til BT. Ghettoerne er for alvor kommet i fokus igen, eer at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin nytårstale proklamerede at ville afvikle ghettoerne helt.- Det er fint, at statsministeren vil gøre noget ved ghettoproblemerne. I nogle tilfælde kan det være fint nok at rive nogle bygninger ned.  Men jeg tvivler på, at det for alvor kan løse problemerne. Men Lars Løkke mangler at komme med nogle forslag, der peger fremadI alt syv ghettoforslag vil DF tage med, når regeringen fremlægger et ghettoudspil og indkalder til forhandlinger på området.Til Ritzau uddyber Martin Henriksen forslaget om udgangsforbund eer klokken 20 for unge.- Unge mennesker på for eksempel 10, 11 eller 12 år skal ikke rende rundt i de sene aentimer, hvis de bor i et område, hvor der er kriminalitet og utryghed.Det er vigtigt, at de er hjemme hos familien i stedet for at være ude hos de kriminelle elementer, som kan præge dem i en negativ retningIfølge DF bør det i værste fald koste forældrene økonomisk - eksempelvis i børnepenge - hvis deres børn ikke er hjemme senest klokken 20.  Det konkrete ghettoudspil fra regeringen kommer i begyndelsen af det nye år, oplyste Løkke i sin nytårstale.- Vi skal sætte et nyt mål om at afvikle ghettoerne helt. Nogle steder ved at bryde betonen op og rive bygninger ned. Sprede indbyggerne og genhuse dem i forskellige områder, lød det fra statsministeren i nytårstalen.Transport- og Bygningsministeriet oentliggjorde i sidste måned regeringens liste over ghettoområder i Danmark. 22 danske boligområder er på regeringens liste.Venstres udlændinge- og integrationsordfører, Marcus Knuth, konstaterer over for BT, at DF har ""mange kreative idéer på udlændingeområdet"".  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"189";"Det er vigtigt, at de er hjemme hos familien i stedet for at være ude hos de kriminelle elementer, som kan præge dem i en negativ retning";"Martin Henriksen";"01/04/2018";"Dansk Folkeparti";"192";"integration";"";"Udgangsforbud for børn under 18 år eer klokken 20. Slut med at bygge nye moskéer i ghettobyer. Og folk med midlertidigt asyl skal sendes hjem.Det er nogle af de forslag, som Dansk Folkeparti har til regeringen i forhold til ghettoerne.  Det siger udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen (DF) til BT. Ghettoerne er for alvor kommet i fokus igen, eer at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin nytårstale proklamerede at ville afvikle ghettoerne helt.- Det er fint, at statsministeren vil gøre noget ved ghettoproblemerne. I nogle tilfælde kan det være fint nok at rive nogle bygninger ned.  Men jeg tvivler på, at det for alvor kan løse problemerne. Men Lars Løkke mangler at komme med nogle forslag, der peger fremadI alt syv ghettoforslag vil DF tage med, når regeringen fremlægger et ghettoudspil og indkalder til forhandlinger på området.Til Ritzau uddyber Martin Henriksen forslaget om udgangsforbund eer klokken 20 for unge.- Unge mennesker på for eksempel 10, 11 eller 12 år skal ikke rende rundt i de sene aentimer, hvis de bor i et område, hvor der er kriminalitet og utryghed.Det er vigtigt, at de er hjemme hos familien i stedet for at være ude hos de kriminelle elementer, som kan præge dem i en negativ retningIfølge DF bør det i værste fald koste forældrene økonomisk - eksempelvis i børnepenge - hvis deres børn ikke er hjemme senest klokken 20.  Det konkrete ghettoudspil fra regeringen kommer i begyndelsen af det nye år, oplyste Løkke i sin nytårstale.- Vi skal sætte et nyt mål om at afvikle ghettoerne helt. Nogle steder ved at bryde betonen op og rive bygninger ned. Sprede indbyggerne og genhuse dem i forskellige områder, lød det fra statsministeren i nytårstalen.Transport- og Bygningsministeriet oentliggjorde i sidste måned regeringens liste over ghettoområder i Danmark. 22 danske boligområder er på regeringens liste.Venstres udlændinge- og integrationsordfører, Marcus Knuth, konstaterer over for BT, at DF har ""mange kreative idéer på udlændingeområdet"".  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"190";"Der er ikke nogen tvivl om, at Nye Borgerlige går strategisk eer Dansk Folkepartis vælgere.";"Martin Henriksen";"09/01/2018";"Dansk Folkeparti";"193";"integration";"";"Udlændingepolitikken fylder det meste hos både Dansk Folkeparti, VLAK-regeringens støtteparti, og Nye Borgerlige, som forsøger at komme i Folketinget for første gang ved næste valg.Hos DF er der ingen tvivl om, at Nye Borgerlige, som i denne weekend holder sommergruppemøde, forsøger at kapre vælgere hos netop DF.Det siger udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen (DF). Der er ikke nogen tvivl om, at Nye Borgerlige går strategisk eer Dansk Folkepartis vælgere.Det er ret iøjnefaldende, at når Nye Borgerlige kritiserer andre partier, så kritiserer de ikke de partier, som modarbejder stramninger af udlændingepolitikken.Nej, Nye Borgerlige kritiserer det parti, der arbejder på at få gennemført flest mulige stramninger, hvilket er Dansk FolkepartiThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"191";"Det er ret iøjnefaldende, at når Nye Borgerlige kritiserer andre partier, så kritiserer de ikke de partier, som modarbejder stramninger af udlændingepolitikken.";"Martin Henriksen";"09/01/2018";"Dansk Folkeparti";"193";"integration";"";"Udlændingepolitikken fylder det meste hos både Dansk Folkeparti, VLAK-regeringens støtteparti, og Nye Borgerlige, som forsøger at komme i Folketinget for første gang ved næste valg.Hos DF er der ingen tvivl om, at Nye Borgerlige, som i denne weekend holder sommergruppemøde, forsøger at kapre vælgere hos netop DF.Det siger udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen (DF). Der er ikke nogen tvivl om, at Nye Borgerlige går strategisk eer Dansk Folkepartis vælgere.Det er ret iøjnefaldende, at når Nye Borgerlige kritiserer andre partier, så kritiserer de ikke de partier, som modarbejder stramninger af udlændingepolitikken.Nej, Nye Borgerlige kritiserer det parti, der arbejder på at få gennemført flest mulige stramninger, hvilket er Dansk FolkepartiThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"192";"Nej, Nye Borgerlige kritiserer det parti, der arbejder på at få gennemført flest mulige stramninger, hvilket er Dansk Folkeparti";"Martin Henriksen";"09/01/2018";"Dansk Folkeparti";"193";"integration";"";"Udlændingepolitikken fylder det meste hos både Dansk Folkeparti, VLAK-regeringens støtteparti, og Nye Borgerlige, som forsøger at komme i Folketinget for første gang ved næste valg.Hos DF er der ingen tvivl om, at Nye Borgerlige, som i denne weekend holder sommergruppemøde, forsøger at kapre vælgere hos netop DF.Det siger udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen (DF). Der er ikke nogen tvivl om, at Nye Borgerlige går strategisk eer Dansk Folkepartis vælgere.Det er ret iøjnefaldende, at når Nye Borgerlige kritiserer andre partier, så kritiserer de ikke de partier, som modarbejder stramninger af udlændingepolitikken.Nej, Nye Borgerlige kritiserer det parti, der arbejder på at få gennemført flest mulige stramninger, hvilket er Dansk FolkepartiThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"194";"Skal asylbørn behandles dårligere end danske børn?";"Martin Henriksen";"04/12/2018";"Dansk Folkeparti";"195";"integration";"";"Tophistorie fra Information distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Børn skal behandles ordentligt i Danmark. Det bør en stram udlændingepolitik ikke ændre på, hedder det i et kommende beslutningsforslag, som SF vil fremsætte i Folketinget. Det skriver Information.Baggrunden for beslutningsforslaget er den rapport fra Dansk Flygtningehjælp, som Information omtalte tirsdag. Ifølge rapporten skal der generelt mere til, før der laves en underretning om mistrivsel for børn på asylcentre, end der skal for danske børn. Rapporten nævner som eksempel, at hvor kortere tids fravær fra skolen kan være tilstrækkeligt grundlag til at overveje en underretning for danske børn, skal der for børn i asylcentre oe være tale om overgreb eller vold, før en underretning til de kommunale myndigheder overvejes.Man er nødt til at tage større hensyn til barnets tarv, når det gælder børn og unge i asylcentrene, mener Holger K. Nielsen (SF).»Barnets tarv skal indgå med større vægt, når man træer beslutninger, f.eks. om en børnefamilie skal flyttes fra et asylcenter til et andet. Der skulle måske være en øvre grænse for, hvor mange gange man skal flytte, det vil vi i hvert fald gerne diskutere med Folketinget, og derfor vil vi fremlægge et beslutningsforslag med en række konkrete krav, som man vil kunne kontrollere, siger han til Information.»Det handler bl.a. om, at børnefamilierne kan få et familieliv, så de ikke altid skal spise i fælles cafeterier uden mulighed for selv at lave mad. Det er meget muligt, at maden i cafeteriaet er okay, men børnefamilien får ikke mulighed for et normalt familieliv, og det fjerner børnene fra de familiestrukturer, som vi andre lever i, tilføjer Holger K. Nielsen, der siger, at han for nylig har besøgt Center Sandholm og Udrejsecenter Sjælsmark for at se nærmere på børnenes forhold.Udlændingeordfører Nikolaj Villumsen (EL) interesserer sig for, om den forskel, som der ifølge Dansk Flygtningehjælps rapport er på behandlingen af asylbørn og danske børn, overhovedet er lovlig. Derfor spørger han udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), hvad hun mener:»Er det eer ministerens og ministeriets vurdering lovligt, hvis indkvarteringsoperatører, kommuner og Udlændingestyrelsen anvender andre kriterier for indgreb i sager om børns mistrivsel i sager om asylsøgende børn end de kriterier, der gælder i andre børnesager?Ifølge Socialdemokratiets ordfører, Mattias Tesfaye, er der »ingen tvivl om, at børn af asylansøgere helt generelt har fået en barsk start på livet«.»Vores samfund har selvfølgelig et ansvar for, at de ikke misrøgtes, mens de er i vores land. Vi er derfor interesserede i at diskutere rapportens konklusioner med regeringen og de andre partier, skriver han i en mail til Information.Martin Henriksen (DF) mener på den ene side, at man »selvfølgelig skal underrette, hvis der er grund til det«. Men på den anden side mener han, at der »principielt bør være forskellige regelsæt for asylbørn på den ene side og så for danske børn og børn, hvis forældre har lovligt ophold, på den anden side. For der er selvfølgelig forskel på deres situation«.Skal asylbørn behandles dårligere end danske børn?Jeg kan godt se, at man kan stille spørgsmålet på den måde, men jeg vil hellere sige, at de ikke skal behandles lige så godt som danske børn. Danske børn har selvfølgelig nogle rettigheder, fordi vi er i Danmark, og principielt ser jeg ikke noget forkert i, at danske børn er bedre stillet. Men når det er sagt, så er det klart, at hvis der er asylbørn, der bliver udsat for vold eller misbrug, så skal der ske underretning uanset opholdsgrundlaghttps://www.information.dk/indland/2018/04/asylboerns-mistrivsel-tages- folketingetRedaktionel kontakt:  Sune Sølund  tlf.: +4526717600  e-mail: suso@information.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Information ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"195";"Jeg kan godt se, at man kan stille spørgsmålet på den måde, men jeg vil hellere sige, at de ikke skal behandles lige så godt som danske børn. Danske børn har selvfølgelig nogle rettigheder, fordi vi er i Danmark, og principielt ser jeg ikke noget forkert i, at danske børn er bedre stillet. Men når det er sagt, så er det klart, at hvis der er asylbørn, der bliver udsat for vold eller misbrug, så skal der ske underretning uanset opholdsgrundlag";"Martin Henriksen";"04/12/2018";"Dansk Folkeparti";"195";"integration";"";"Tophistorie fra Information distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Børn skal behandles ordentligt i Danmark. Det bør en stram udlændingepolitik ikke ændre på, hedder det i et kommende beslutningsforslag, som SF vil fremsætte i Folketinget. Det skriver Information.Baggrunden for beslutningsforslaget er den rapport fra Dansk Flygtningehjælp, som Information omtalte tirsdag. Ifølge rapporten skal der generelt mere til, før der laves en underretning om mistrivsel for børn på asylcentre, end der skal for danske børn. Rapporten nævner som eksempel, at hvor kortere tids fravær fra skolen kan være tilstrækkeligt grundlag til at overveje en underretning for danske børn, skal der for børn i asylcentre oe være tale om overgreb eller vold, før en underretning til de kommunale myndigheder overvejes.Man er nødt til at tage større hensyn til barnets tarv, når det gælder børn og unge i asylcentrene, mener Holger K. Nielsen (SF).»Barnets tarv skal indgå med større vægt, når man træer beslutninger, f.eks. om en børnefamilie skal flyttes fra et asylcenter til et andet. Der skulle måske være en øvre grænse for, hvor mange gange man skal flytte, det vil vi i hvert fald gerne diskutere med Folketinget, og derfor vil vi fremlægge et beslutningsforslag med en række konkrete krav, som man vil kunne kontrollere, siger han til Information.»Det handler bl.a. om, at børnefamilierne kan få et familieliv, så de ikke altid skal spise i fælles cafeterier uden mulighed for selv at lave mad. Det er meget muligt, at maden i cafeteriaet er okay, men børnefamilien får ikke mulighed for et normalt familieliv, og det fjerner børnene fra de familiestrukturer, som vi andre lever i, tilføjer Holger K. Nielsen, der siger, at han for nylig har besøgt Center Sandholm og Udrejsecenter Sjælsmark for at se nærmere på børnenes forhold.Udlændingeordfører Nikolaj Villumsen (EL) interesserer sig for, om den forskel, som der ifølge Dansk Flygtningehjælps rapport er på behandlingen af asylbørn og danske børn, overhovedet er lovlig. Derfor spørger han udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), hvad hun mener:»Er det eer ministerens og ministeriets vurdering lovligt, hvis indkvarteringsoperatører, kommuner og Udlændingestyrelsen anvender andre kriterier for indgreb i sager om børns mistrivsel i sager om asylsøgende børn end de kriterier, der gælder i andre børnesager?Ifølge Socialdemokratiets ordfører, Mattias Tesfaye, er der »ingen tvivl om, at børn af asylansøgere helt generelt har fået en barsk start på livet«.»Vores samfund har selvfølgelig et ansvar for, at de ikke misrøgtes, mens de er i vores land. Vi er derfor interesserede i at diskutere rapportens konklusioner med regeringen og de andre partier, skriver han i en mail til Information.Martin Henriksen (DF) mener på den ene side, at man »selvfølgelig skal underrette, hvis der er grund til det«. Men på den anden side mener han, at der »principielt bør være forskellige regelsæt for asylbørn på den ene side og så for danske børn og børn, hvis forældre har lovligt ophold, på den anden side. For der er selvfølgelig forskel på deres situation«.Skal asylbørn behandles dårligere end danske børn?Jeg kan godt se, at man kan stille spørgsmålet på den måde, men jeg vil hellere sige, at de ikke skal behandles lige så godt som danske børn. Danske børn har selvfølgelig nogle rettigheder, fordi vi er i Danmark, og principielt ser jeg ikke noget forkert i, at danske børn er bedre stillet. Men når det er sagt, så er det klart, at hvis der er asylbørn, der bliver udsat for vold eller misbrug, så skal der ske underretning uanset opholdsgrundlaghttps://www.information.dk/indland/2018/04/asylboerns-mistrivsel-tages- folketingetRedaktionel kontakt:  Sune Sølund  tlf.: +4526717600  e-mail: suso@information.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Information ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"198";"Vi har været modstander af IGU hele vejen igennem. Vi tror ikke, at det virker. Det har været et stuntnummer om, at vi godt kan få integration til at fungere  ligesom over 20 andre integrationsplaner";"Martin Henriksen";"09/06/2018";"Dansk Folkeparti";"197";"integration";"";"Torsdag besøger integrationsminister Inger Støjberg (V) virksomheden Cloud Partners, som laver soware i Viby ved Aarhus. Her afslutter kvinden Mubashrah Saddiqa integrationsuddannelsen (IGU) som den første flygtning.Inger Støjberg ledsages af LO's formand Lizette Risgaard og DA's administrerende direktør, Jacob Holbraad.IGU'en var LO og DA's fælles forslag, da de i marts 2016 indgik trepartsaalen om bedre integration med regeringen. IGU'en er et forsøg, som slutter i juni næste år. Forinden afgør parterne, om aalen skal forlænges.Ordningen gælder flygtninge og familiesammenførte mellem 18 og 40 år. De skal have boet i Danmark i mindre end fem år. I juni 2016 omfattede målgruppen knap 18.000 personer.I maj i år var gruppen svundet til cirka 12.300 personer, fordi der er færre flygtninge og familiesammenførte.Deltagerne arbejder 84 uger på en virksomhed med elevløn og går 20 uger i skole. Her lærer de dansk og får erhvervsrettet uddannelse.Men Dansk Folkeparti vil af med IGU. Når DF forhandler finanslov, lyder kravet, at IGU mindst afskaes for de syriske flygtninge, som ikke er personligt forfulgte, men har fået ophold på grund af borgerkrigen.Det siger DF's integrationsordfører, Martin Henriksen.Vi har været modstander af IGU hele vejen igennem. Vi tror ikke, at det virker. Det har været et stuntnummer om, at vi godt kan få integration til at fungere  ligesom over 20 andre integrationsplanerVi går eer at ændre eller afskae IGU for de flygtninge, som populært kaldes paragraf 7, stk. 3 (udlændingelovens regel om midlertidigt ophold ved en ""særlig alvorlig situation i hjemlandet"", red.).Martin Henriksen er ikke imponeret over Inger Støjbergs besøg i Viby.Hvis man skal lykønske nogen for at tage en uddannelse, var det mere passende, hvis repræsentanter for arbejdsgivere, lønmodtagere og regeringen fandt en tømrersvend at ønske til lykkeThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"199";"Vi går eer at ændre eller afskae IGU for de flygtninge, som populært kaldes paragraf 7, stk. 3 (udlændingelovens regel om midlertidigt ophold ved en ""særlig alvorlig situation i hjemlandet"", red.).";"Martin Henriksen";"09/06/2018";"Dansk Folkeparti";"197";"integration";"";"Torsdag besøger integrationsminister Inger Støjberg (V) virksomheden Cloud Partners, som laver soware i Viby ved Aarhus. Her afslutter kvinden Mubashrah Saddiqa integrationsuddannelsen (IGU) som den første flygtning.Inger Støjberg ledsages af LO's formand Lizette Risgaard og DA's administrerende direktør, Jacob Holbraad.IGU'en var LO og DA's fælles forslag, da de i marts 2016 indgik trepartsaalen om bedre integration med regeringen. IGU'en er et forsøg, som slutter i juni næste år. Forinden afgør parterne, om aalen skal forlænges.Ordningen gælder flygtninge og familiesammenførte mellem 18 og 40 år. De skal have boet i Danmark i mindre end fem år. I juni 2016 omfattede målgruppen knap 18.000 personer.I maj i år var gruppen svundet til cirka 12.300 personer, fordi der er færre flygtninge og familiesammenførte.Deltagerne arbejder 84 uger på en virksomhed med elevløn og går 20 uger i skole. Her lærer de dansk og får erhvervsrettet uddannelse.Men Dansk Folkeparti vil af med IGU. Når DF forhandler finanslov, lyder kravet, at IGU mindst afskaes for de syriske flygtninge, som ikke er personligt forfulgte, men har fået ophold på grund af borgerkrigen.Det siger DF's integrationsordfører, Martin Henriksen.Vi har været modstander af IGU hele vejen igennem. Vi tror ikke, at det virker. Det har været et stuntnummer om, at vi godt kan få integration til at fungere  ligesom over 20 andre integrationsplanerVi går eer at ændre eller afskae IGU for de flygtninge, som populært kaldes paragraf 7, stk. 3 (udlændingelovens regel om midlertidigt ophold ved en ""særlig alvorlig situation i hjemlandet"", red.).Martin Henriksen er ikke imponeret over Inger Støjbergs besøg i Viby.Hvis man skal lykønske nogen for at tage en uddannelse, var det mere passende, hvis repræsentanter for arbejdsgivere, lønmodtagere og regeringen fandt en tømrersvend at ønske til lykkeThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"200";"Hvis man skal lykønske nogen for at tage en uddannelse, var det mere passende, hvis repræsentanter for arbejdsgivere, lønmodtagere og regeringen fandt en tømrersvend at ønske til lykke";"Martin Henriksen";"09/06/2018";"Dansk Folkeparti";"197";"integration";"";"Torsdag besøger integrationsminister Inger Støjberg (V) virksomheden Cloud Partners, som laver soware i Viby ved Aarhus. Her afslutter kvinden Mubashrah Saddiqa integrationsuddannelsen (IGU) som den første flygtning.Inger Støjberg ledsages af LO's formand Lizette Risgaard og DA's administrerende direktør, Jacob Holbraad.IGU'en var LO og DA's fælles forslag, da de i marts 2016 indgik trepartsaalen om bedre integration med regeringen. IGU'en er et forsøg, som slutter i juni næste år. Forinden afgør parterne, om aalen skal forlænges.Ordningen gælder flygtninge og familiesammenførte mellem 18 og 40 år. De skal have boet i Danmark i mindre end fem år. I juni 2016 omfattede målgruppen knap 18.000 personer.I maj i år var gruppen svundet til cirka 12.300 personer, fordi der er færre flygtninge og familiesammenførte.Deltagerne arbejder 84 uger på en virksomhed med elevløn og går 20 uger i skole. Her lærer de dansk og får erhvervsrettet uddannelse.Men Dansk Folkeparti vil af med IGU. Når DF forhandler finanslov, lyder kravet, at IGU mindst afskaes for de syriske flygtninge, som ikke er personligt forfulgte, men har fået ophold på grund af borgerkrigen.Det siger DF's integrationsordfører, Martin Henriksen.Vi har været modstander af IGU hele vejen igennem. Vi tror ikke, at det virker. Det har været et stuntnummer om, at vi godt kan få integration til at fungere  ligesom over 20 andre integrationsplanerVi går eer at ændre eller afskae IGU for de flygtninge, som populært kaldes paragraf 7, stk. 3 (udlændingelovens regel om midlertidigt ophold ved en ""særlig alvorlig situation i hjemlandet"", red.).Martin Henriksen er ikke imponeret over Inger Støjbergs besøg i Viby.Hvis man skal lykønske nogen for at tage en uddannelse, var det mere passende, hvis repræsentanter for arbejdsgivere, lønmodtagere og regeringen fandt en tømrersvend at ønske til lykkeThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"201";"De har et problem, som de gerne vil have løst, og vi har omvendt en udfordring med afviste asylansøgere, som vi gerne vil have løst, så måske kan vi hjælpe hinanden";"Martin Henriksen";"09/30/2018";"Dansk Folkeparti";"198";"integration";"";"En eventuel udlevering af terrormistænkte iranere skal gøres betinget af, at Iran til gengæld tager imod afviste asylansøgere fra landet.Sådan lyder et forslag fra Dansk Folkeparti. Det skriver Berlingske.Det drejer sig mere præcist om de iranere bosiddende i Danmark, som Iran kræver udleveret til retsforfølgelse i kølvandet på sidste weekends blodige angreb i Byen Ahvaz i Iran. Mindst 25 personer blev meldt dræbt.Landets myndigheder forventer ifølge det statsstyrede iranske nyhedsbureau, at Danmark udleverer gerningsmændene.  Iran begrunder det med, at Danmark huser terrorister.Dansk Folkeparti er åben for en udlevering. Men partiet kræver til gengæld også noget den anden vej, siger udlændingeordfører Martin Henriksen. De har et problem, som de gerne vil have løst, og vi har omvendt en udfordring med afviste asylansøgere, som vi gerne vil have løst, så måske kan vi hjælpe hinandenHan er åben for en udlevering, såfremt der kan føres tilstrækkeligt bevis for, at personer i Danmark har medvirket til angrebet i Iran som medlemmer af en terrorbevægelse. Og han foreslår altså ovenstående byttehandel.Hos Institut for Menneskerettigheder betegner direktør Jonas Christoersen forslaget som ""en meget usædvanlig byttehandel"".Der er dog ikke noget menneskeretligt i vejen for at koble en udlevering af få sammen med en udsendelse af mange, siger han til Berlingske.Socialdemokratiet er ikke afvisende over for at lade afviste asylansøgere indgå i en handel. Det siger udlændingeordfører Mattias Tesfaye.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"202";"Mange vil nok blive overraskede over et så markant lavt antal. Det er et dramatisk og historisk lavt antal";"Martin Henriksen";"07/25/2018";"Dansk Folkeparti";"199";"integration";"";"For bare tre år siden var der flere end 10.000 personer, der fik asyl i Danmark. Men i år ser det markant anderledes ud.  Ifølge udlændingemyndighederne har blot 581 personer fået opholdstilladelse i Danmark i de første fem måneder af 2018. Det skriver Berlingske.Sidste år fik 2750 personer asyl i Danmark, mens tallet lå på 7493 i 2016, og i 2015 fik 10.849 personer asyl. Ifølge Berlingske er tallet dog nogle år steget hen over sommeren.Men tallet kan alligevel opleves overraskende, siger Martin Henriksen, der er udlændingeordfører for Dansk Folkeparti.  Mange vil nok blive overraskede over et så markant lavt antal. Det er et dramatisk og historisk lavt antalIfølge ham skal man tilbage til 2006 for at finde asyltal, der er tilsvarende lave i Danmark. Men DF vil arbejde for et endnu lavere antal, fortæller Martin Henriksen.Der er en række årsager til, at tallet er faldet, mener Thomas Gammelto-Hansen, der er professor med fokus på asylområdet ved Raoul Wallenberg Institute i Sverige.  Dels er der et generelt fald i antallet af asylansøgere i Europa. Derudover er der bedre styr på registreringer ved ankomsten til Sydeuropa. Til sidst er Danmark blevet kendt for politiske stramninger på udlændingeområdet.Jens Vedsted-Hansen, der er professor ved Aarhus Universitet har forsket i de procedurer, der er, når man skal have asyl.  Ifølge ham er en del af forklaringen på det lave antal af opholdstilladelser, at mange ansøgere bliver stoppet i andre lande, inden de når Danmark. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"203";"Vi står fast på de stramninger, vi har fået gennemført over for udenlandsk arbejdskra";"Martin Henriksen";"05/21/2018";"Dansk Folkeparti";"200";"integration";"";"Dansk Folkeparti vil ikke skae flere udlændinge job i Danmark, selv om der mangler hænder i flere fag.  Det fastslår DF's udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, på baggrund af tal om arbejdsstyrken fra Styrelsen for Rekruttering og Arbejdsmarkeds databas, som for første gang i ti år taler om ""omfattende mangel"" inden for en række faggrupper.Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har gjort det sværere for udlændinge at få arbejde. De har hævet loet for årslønnen til udlændinge uden om regeringen. DF vil stramme ordningen yderligere. Vi står fast på de stramninger, vi har fået gennemført over for udenlandsk arbejdskraVi har et forslag på vej, så man kun kan hente udenlandsk arbejdskra på beløbsordningen, hvis man kan dokumentere, at man har forsøgt at finde arbejdskra i Danmark.Der er ""omfattende mangel"" på elektrikere, sygeplejersker, it-eksperter, skolelærere, maskiningeniører og sosu-assistenter, skriver Jyllands-Posten.Derfor vil regeringen i løbet af de kommende måneder komme med et udspil, som forbedrer arbejdsgiveres vilkår for at ansætte udlændinge.Vi skal blive bedre til at uddanne vore egne. Vi skal ikke hente arbejdskra i Afrika, Mellemøsten og Kina. Det bliver resultatet, hvis man lemper beløbsordningen eller andre ordningerDanske arbejdsgivere kan søge blandt over 200 millioner europæiske lønmodtagere i EU. Knap 200.000 udlændinge har fuldtidsjob i Danmark. Desuden kan arbejdsgivere skae flere praktikpladser, mener han.Der er flere problemer end løsninger ved at hente udenlandsk arbejdskra til DanmarkSpørgsmål: 200.000 udlændinge arbejder i Danmark, hvor godt 700.000 personer i den arbejdsdygtige alder får oentlige ydelser. Er det et problem?Det kan sagtens være udfordringer på arbejdsmarkedet. Det er ikke noget nyt. Hvis der er problemer på udvalgte områder, så skal vi blive bedre til at uddanne vore egneThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"204";"Vi har et forslag på vej, så man kun kan hente udenlandsk arbejdskra på beløbsordningen, hvis man kan dokumentere, at man har forsøgt at finde arbejdskra i Danmark.";"Martin Henriksen";"05/21/2018";"Dansk Folkeparti";"200";"integration";"";"Dansk Folkeparti vil ikke skae flere udlændinge job i Danmark, selv om der mangler hænder i flere fag.  Det fastslår DF's udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, på baggrund af tal om arbejdsstyrken fra Styrelsen for Rekruttering og Arbejdsmarkeds databas, som for første gang i ti år taler om ""omfattende mangel"" inden for en række faggrupper.Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har gjort det sværere for udlændinge at få arbejde. De har hævet loet for årslønnen til udlændinge uden om regeringen. DF vil stramme ordningen yderligere. Vi står fast på de stramninger, vi har fået gennemført over for udenlandsk arbejdskraVi har et forslag på vej, så man kun kan hente udenlandsk arbejdskra på beløbsordningen, hvis man kan dokumentere, at man har forsøgt at finde arbejdskra i Danmark.Der er ""omfattende mangel"" på elektrikere, sygeplejersker, it-eksperter, skolelærere, maskiningeniører og sosu-assistenter, skriver Jyllands-Posten.Derfor vil regeringen i løbet af de kommende måneder komme med et udspil, som forbedrer arbejdsgiveres vilkår for at ansætte udlændinge.Vi skal blive bedre til at uddanne vore egne. Vi skal ikke hente arbejdskra i Afrika, Mellemøsten og Kina. Det bliver resultatet, hvis man lemper beløbsordningen eller andre ordningerDanske arbejdsgivere kan søge blandt over 200 millioner europæiske lønmodtagere i EU. Knap 200.000 udlændinge har fuldtidsjob i Danmark. Desuden kan arbejdsgivere skae flere praktikpladser, mener han.Der er flere problemer end løsninger ved at hente udenlandsk arbejdskra til DanmarkSpørgsmål: 200.000 udlændinge arbejder i Danmark, hvor godt 700.000 personer i den arbejdsdygtige alder får oentlige ydelser. Er det et problem?Det kan sagtens være udfordringer på arbejdsmarkedet. Det er ikke noget nyt. Hvis der er problemer på udvalgte områder, så skal vi blive bedre til at uddanne vore egneThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"205";"Vi skal blive bedre til at uddanne vore egne. Vi skal ikke hente arbejdskra i Afrika, Mellemøsten og Kina. Det bliver resultatet, hvis man lemper beløbsordningen eller andre ordninger";"Martin Henriksen";"05/21/2018";"Dansk Folkeparti";"200";"integration";"";"Dansk Folkeparti vil ikke skae flere udlændinge job i Danmark, selv om der mangler hænder i flere fag.  Det fastslår DF's udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, på baggrund af tal om arbejdsstyrken fra Styrelsen for Rekruttering og Arbejdsmarkeds databas, som for første gang i ti år taler om ""omfattende mangel"" inden for en række faggrupper.Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har gjort det sværere for udlændinge at få arbejde. De har hævet loet for årslønnen til udlændinge uden om regeringen. DF vil stramme ordningen yderligere. Vi står fast på de stramninger, vi har fået gennemført over for udenlandsk arbejdskraVi har et forslag på vej, så man kun kan hente udenlandsk arbejdskra på beløbsordningen, hvis man kan dokumentere, at man har forsøgt at finde arbejdskra i Danmark.Der er ""omfattende mangel"" på elektrikere, sygeplejersker, it-eksperter, skolelærere, maskiningeniører og sosu-assistenter, skriver Jyllands-Posten.Derfor vil regeringen i løbet af de kommende måneder komme med et udspil, som forbedrer arbejdsgiveres vilkår for at ansætte udlændinge.Vi skal blive bedre til at uddanne vore egne. Vi skal ikke hente arbejdskra i Afrika, Mellemøsten og Kina. Det bliver resultatet, hvis man lemper beløbsordningen eller andre ordningerDanske arbejdsgivere kan søge blandt over 200 millioner europæiske lønmodtagere i EU. Knap 200.000 udlændinge har fuldtidsjob i Danmark. Desuden kan arbejdsgivere skae flere praktikpladser, mener han.Der er flere problemer end løsninger ved at hente udenlandsk arbejdskra til DanmarkSpørgsmål: 200.000 udlændinge arbejder i Danmark, hvor godt 700.000 personer i den arbejdsdygtige alder får oentlige ydelser. Er det et problem?Det kan sagtens være udfordringer på arbejdsmarkedet. Det er ikke noget nyt. Hvis der er problemer på udvalgte områder, så skal vi blive bedre til at uddanne vore egneThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"206";"Der er flere problemer end løsninger ved at hente udenlandsk arbejdskra til Danmark";"Martin Henriksen";"05/21/2018";"Dansk Folkeparti";"200";"integration";"";"Dansk Folkeparti vil ikke skae flere udlændinge job i Danmark, selv om der mangler hænder i flere fag.  Det fastslår DF's udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, på baggrund af tal om arbejdsstyrken fra Styrelsen for Rekruttering og Arbejdsmarkeds databas, som for første gang i ti år taler om ""omfattende mangel"" inden for en række faggrupper.Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har gjort det sværere for udlændinge at få arbejde. De har hævet loet for årslønnen til udlændinge uden om regeringen. DF vil stramme ordningen yderligere. Vi står fast på de stramninger, vi har fået gennemført over for udenlandsk arbejdskraVi har et forslag på vej, så man kun kan hente udenlandsk arbejdskra på beløbsordningen, hvis man kan dokumentere, at man har forsøgt at finde arbejdskra i Danmark.Der er ""omfattende mangel"" på elektrikere, sygeplejersker, it-eksperter, skolelærere, maskiningeniører og sosu-assistenter, skriver Jyllands-Posten.Derfor vil regeringen i løbet af de kommende måneder komme med et udspil, som forbedrer arbejdsgiveres vilkår for at ansætte udlændinge.Vi skal blive bedre til at uddanne vore egne. Vi skal ikke hente arbejdskra i Afrika, Mellemøsten og Kina. Det bliver resultatet, hvis man lemper beløbsordningen eller andre ordningerDanske arbejdsgivere kan søge blandt over 200 millioner europæiske lønmodtagere i EU. Knap 200.000 udlændinge har fuldtidsjob i Danmark. Desuden kan arbejdsgivere skae flere praktikpladser, mener han.Der er flere problemer end løsninger ved at hente udenlandsk arbejdskra til DanmarkSpørgsmål: 200.000 udlændinge arbejder i Danmark, hvor godt 700.000 personer i den arbejdsdygtige alder får oentlige ydelser. Er det et problem?Det kan sagtens være udfordringer på arbejdsmarkedet. Det er ikke noget nyt. Hvis der er problemer på udvalgte områder, så skal vi blive bedre til at uddanne vore egneThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"207";"Det kan sagtens være udfordringer på arbejdsmarkedet. Det er ikke noget nyt. Hvis der er problemer på udvalgte områder, så skal vi blive bedre til at uddanne vore egne";"Martin Henriksen";"05/21/2018";"Dansk Folkeparti";"200";"integration";"";"Dansk Folkeparti vil ikke skae flere udlændinge job i Danmark, selv om der mangler hænder i flere fag.  Det fastslår DF's udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, på baggrund af tal om arbejdsstyrken fra Styrelsen for Rekruttering og Arbejdsmarkeds databas, som for første gang i ti år taler om ""omfattende mangel"" inden for en række faggrupper.Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har gjort det sværere for udlændinge at få arbejde. De har hævet loet for årslønnen til udlændinge uden om regeringen. DF vil stramme ordningen yderligere. Vi står fast på de stramninger, vi har fået gennemført over for udenlandsk arbejdskraVi har et forslag på vej, så man kun kan hente udenlandsk arbejdskra på beløbsordningen, hvis man kan dokumentere, at man har forsøgt at finde arbejdskra i Danmark.Der er ""omfattende mangel"" på elektrikere, sygeplejersker, it-eksperter, skolelærere, maskiningeniører og sosu-assistenter, skriver Jyllands-Posten.Derfor vil regeringen i løbet af de kommende måneder komme med et udspil, som forbedrer arbejdsgiveres vilkår for at ansætte udlændinge.Vi skal blive bedre til at uddanne vore egne. Vi skal ikke hente arbejdskra i Afrika, Mellemøsten og Kina. Det bliver resultatet, hvis man lemper beløbsordningen eller andre ordningerDanske arbejdsgivere kan søge blandt over 200 millioner europæiske lønmodtagere i EU. Knap 200.000 udlændinge har fuldtidsjob i Danmark. Desuden kan arbejdsgivere skae flere praktikpladser, mener han.Der er flere problemer end løsninger ved at hente udenlandsk arbejdskra til DanmarkSpørgsmål: 200.000 udlændinge arbejder i Danmark, hvor godt 700.000 personer i den arbejdsdygtige alder får oentlige ydelser. Er det et problem?Det kan sagtens være udfordringer på arbejdsmarkedet. Det er ikke noget nyt. Hvis der er problemer på udvalgte områder, så skal vi blive bedre til at uddanne vore egneThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"208";"Vi vil dybest set forbyde det for alle oentligt ansatte.";"Martin Henriksen";"04/19/2018";"Dansk Folkeparti";"201";"integration";"";"Burkaforbud, maskeringsforbud, tildækningsforbud.  Kært barn har mange navne.  Det oicielle udtryk er i dag tildækningsforbud, men mere populært kaldes lovforslaget, som skal forbyde de muslimske klædedragter burka og niqab i det oentlige rum, burkaforbuddet.Torsdag er der førstebehandling af lovforslaget i Folketinget.  Et flertal er allerede sikret, men det er ikke sket uden splittelse internt hos regeringspartierne Venstre og Liberal Alliance. Samt hos Socialdemokratiet, som i sidste ende sikrede et flertal.  Det er ""en glædens dag"", siger udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen (DF). Det har taget DF næsten ti år at sikre sig et flertal, som forbyder burkaer. Men DF vil videre.  Nu gælder det om at forbyde religiøs hovedbeklædning - eksempelvis et tørklæde - for unge piger i folkeskolen og for folkeskolelærer, siger Martin Henriksen.Vi vil dybest set forbyde det for alle oentligt ansatte.Men vi mener, at der nu er en chance for at få skabt en forståelse for og dermed flertal for, at piger ikke skal presses ind i verden, hvor der er forestillinger om, hvornår man er ren og uren.Om hvornår man er værdig og uværdig som kvinde. Det er meget voldsomtMen det kommer Venstre ikke til at støtte, siger retsordfører Preben Bang Henriksen (V).Udgangspunktet er, at folk skal have lov til at gå klædt, som de vil. Der skal være særlige grunde til at skride ind, som vi gør med tildækningsforbuddet.Der er forskel på en burka og et tørklædeNår det gælder et forbud mod burkaer, handler det blandt andet om at kunne se folk i øjnene og genkende dem.Det handler om ansigtstildækning, og det gør sig ikke gældende ved et tørklædeMartin Henriksen erkender, at der er forskel på burka og tørklæde.- Burka og niqab er meget ekstremt. Tørklædet er ikke lige så slemt, men det er slemt nok, og derfor bør det i hvert fald forbydes i vores skoler.Kvindesynet bag burka og niqab er dybest set det samme, som ligger bag tørklædetThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"209";"Men vi mener, at der nu er en chance for at få skabt en forståelse for og dermed flertal for, at piger ikke skal presses ind i verden, hvor der er forestillinger om, hvornår man er ren og uren.";"Martin Henriksen";"04/19/2018";"Dansk Folkeparti";"201";"integration";"";"Burkaforbud, maskeringsforbud, tildækningsforbud.  Kært barn har mange navne.  Det oicielle udtryk er i dag tildækningsforbud, men mere populært kaldes lovforslaget, som skal forbyde de muslimske klædedragter burka og niqab i det oentlige rum, burkaforbuddet.Torsdag er der førstebehandling af lovforslaget i Folketinget.  Et flertal er allerede sikret, men det er ikke sket uden splittelse internt hos regeringspartierne Venstre og Liberal Alliance. Samt hos Socialdemokratiet, som i sidste ende sikrede et flertal.  Det er ""en glædens dag"", siger udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen (DF). Det har taget DF næsten ti år at sikre sig et flertal, som forbyder burkaer. Men DF vil videre.  Nu gælder det om at forbyde religiøs hovedbeklædning - eksempelvis et tørklæde - for unge piger i folkeskolen og for folkeskolelærer, siger Martin Henriksen.Vi vil dybest set forbyde det for alle oentligt ansatte.Men vi mener, at der nu er en chance for at få skabt en forståelse for og dermed flertal for, at piger ikke skal presses ind i verden, hvor der er forestillinger om, hvornår man er ren og uren.Om hvornår man er værdig og uværdig som kvinde. Det er meget voldsomtMen det kommer Venstre ikke til at støtte, siger retsordfører Preben Bang Henriksen (V).Udgangspunktet er, at folk skal have lov til at gå klædt, som de vil. Der skal være særlige grunde til at skride ind, som vi gør med tildækningsforbuddet.Der er forskel på en burka og et tørklædeNår det gælder et forbud mod burkaer, handler det blandt andet om at kunne se folk i øjnene og genkende dem.Det handler om ansigtstildækning, og det gør sig ikke gældende ved et tørklædeMartin Henriksen erkender, at der er forskel på burka og tørklæde.- Burka og niqab er meget ekstremt. Tørklædet er ikke lige så slemt, men det er slemt nok, og derfor bør det i hvert fald forbydes i vores skoler.Kvindesynet bag burka og niqab er dybest set det samme, som ligger bag tørklædetThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"210";"Om hvornår man er værdig og uværdig som kvinde. Det er meget voldsomt";"Martin Henriksen";"04/19/2018";"Dansk Folkeparti";"201";"integration";"";"Burkaforbud, maskeringsforbud, tildækningsforbud.  Kært barn har mange navne.  Det oicielle udtryk er i dag tildækningsforbud, men mere populært kaldes lovforslaget, som skal forbyde de muslimske klædedragter burka og niqab i det oentlige rum, burkaforbuddet.Torsdag er der førstebehandling af lovforslaget i Folketinget.  Et flertal er allerede sikret, men det er ikke sket uden splittelse internt hos regeringspartierne Venstre og Liberal Alliance. Samt hos Socialdemokratiet, som i sidste ende sikrede et flertal.  Det er ""en glædens dag"", siger udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen (DF). Det har taget DF næsten ti år at sikre sig et flertal, som forbyder burkaer. Men DF vil videre.  Nu gælder det om at forbyde religiøs hovedbeklædning - eksempelvis et tørklæde - for unge piger i folkeskolen og for folkeskolelærer, siger Martin Henriksen.Vi vil dybest set forbyde det for alle oentligt ansatte.Men vi mener, at der nu er en chance for at få skabt en forståelse for og dermed flertal for, at piger ikke skal presses ind i verden, hvor der er forestillinger om, hvornår man er ren og uren.Om hvornår man er værdig og uværdig som kvinde. Det er meget voldsomtMen det kommer Venstre ikke til at støtte, siger retsordfører Preben Bang Henriksen (V).Udgangspunktet er, at folk skal have lov til at gå klædt, som de vil. Der skal være særlige grunde til at skride ind, som vi gør med tildækningsforbuddet.Der er forskel på en burka og et tørklædeNår det gælder et forbud mod burkaer, handler det blandt andet om at kunne se folk i øjnene og genkende dem.Det handler om ansigtstildækning, og det gør sig ikke gældende ved et tørklædeMartin Henriksen erkender, at der er forskel på burka og tørklæde.- Burka og niqab er meget ekstremt. Tørklædet er ikke lige så slemt, men det er slemt nok, og derfor bør det i hvert fald forbydes i vores skoler.Kvindesynet bag burka og niqab er dybest set det samme, som ligger bag tørklædetThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"211";"Udgangspunktet er, at folk skal have lov til at gå klædt, som de vil. Der skal være særlige grunde til at skride ind, som vi gør med tildækningsforbuddet.";"Martin Henriksen";"04/19/2018";"Dansk Folkeparti";"201";"integration";"";"Burkaforbud, maskeringsforbud, tildækningsforbud.  Kært barn har mange navne.  Det oicielle udtryk er i dag tildækningsforbud, men mere populært kaldes lovforslaget, som skal forbyde de muslimske klædedragter burka og niqab i det oentlige rum, burkaforbuddet.Torsdag er der førstebehandling af lovforslaget i Folketinget.  Et flertal er allerede sikret, men det er ikke sket uden splittelse internt hos regeringspartierne Venstre og Liberal Alliance. Samt hos Socialdemokratiet, som i sidste ende sikrede et flertal.  Det er ""en glædens dag"", siger udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen (DF). Det har taget DF næsten ti år at sikre sig et flertal, som forbyder burkaer. Men DF vil videre.  Nu gælder det om at forbyde religiøs hovedbeklædning - eksempelvis et tørklæde - for unge piger i folkeskolen og for folkeskolelærer, siger Martin Henriksen.Vi vil dybest set forbyde det for alle oentligt ansatte.Men vi mener, at der nu er en chance for at få skabt en forståelse for og dermed flertal for, at piger ikke skal presses ind i verden, hvor der er forestillinger om, hvornår man er ren og uren.Om hvornår man er værdig og uværdig som kvinde. Det er meget voldsomtMen det kommer Venstre ikke til at støtte, siger retsordfører Preben Bang Henriksen (V).Udgangspunktet er, at folk skal have lov til at gå klædt, som de vil. Der skal være særlige grunde til at skride ind, som vi gør med tildækningsforbuddet.Der er forskel på en burka og et tørklædeNår det gælder et forbud mod burkaer, handler det blandt andet om at kunne se folk i øjnene og genkende dem.Det handler om ansigtstildækning, og det gør sig ikke gældende ved et tørklædeMartin Henriksen erkender, at der er forskel på burka og tørklæde.- Burka og niqab er meget ekstremt. Tørklædet er ikke lige så slemt, men det er slemt nok, og derfor bør det i hvert fald forbydes i vores skoler.Kvindesynet bag burka og niqab er dybest set det samme, som ligger bag tørklædetThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"212";"Der er forskel på en burka og et tørklæde";"Martin Henriksen";"04/19/2018";"Dansk Folkeparti";"201";"integration";"";"Burkaforbud, maskeringsforbud, tildækningsforbud.  Kært barn har mange navne.  Det oicielle udtryk er i dag tildækningsforbud, men mere populært kaldes lovforslaget, som skal forbyde de muslimske klædedragter burka og niqab i det oentlige rum, burkaforbuddet.Torsdag er der førstebehandling af lovforslaget i Folketinget.  Et flertal er allerede sikret, men det er ikke sket uden splittelse internt hos regeringspartierne Venstre og Liberal Alliance. Samt hos Socialdemokratiet, som i sidste ende sikrede et flertal.  Det er ""en glædens dag"", siger udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen (DF). Det har taget DF næsten ti år at sikre sig et flertal, som forbyder burkaer. Men DF vil videre.  Nu gælder det om at forbyde religiøs hovedbeklædning - eksempelvis et tørklæde - for unge piger i folkeskolen og for folkeskolelærer, siger Martin Henriksen.Vi vil dybest set forbyde det for alle oentligt ansatte.Men vi mener, at der nu er en chance for at få skabt en forståelse for og dermed flertal for, at piger ikke skal presses ind i verden, hvor der er forestillinger om, hvornår man er ren og uren.Om hvornår man er værdig og uværdig som kvinde. Det er meget voldsomtMen det kommer Venstre ikke til at støtte, siger retsordfører Preben Bang Henriksen (V).Udgangspunktet er, at folk skal have lov til at gå klædt, som de vil. Der skal være særlige grunde til at skride ind, som vi gør med tildækningsforbuddet.Der er forskel på en burka og et tørklædeNår det gælder et forbud mod burkaer, handler det blandt andet om at kunne se folk i øjnene og genkende dem.Det handler om ansigtstildækning, og det gør sig ikke gældende ved et tørklædeMartin Henriksen erkender, at der er forskel på burka og tørklæde.- Burka og niqab er meget ekstremt. Tørklædet er ikke lige så slemt, men det er slemt nok, og derfor bør det i hvert fald forbydes i vores skoler.Kvindesynet bag burka og niqab er dybest set det samme, som ligger bag tørklædetThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"213";"Det handler om ansigtstildækning, og det gør sig ikke gældende ved et tørklæde";"Martin Henriksen";"04/19/2018";"Dansk Folkeparti";"201";"integration";"";"Burkaforbud, maskeringsforbud, tildækningsforbud.  Kært barn har mange navne.  Det oicielle udtryk er i dag tildækningsforbud, men mere populært kaldes lovforslaget, som skal forbyde de muslimske klædedragter burka og niqab i det oentlige rum, burkaforbuddet.Torsdag er der førstebehandling af lovforslaget i Folketinget.  Et flertal er allerede sikret, men det er ikke sket uden splittelse internt hos regeringspartierne Venstre og Liberal Alliance. Samt hos Socialdemokratiet, som i sidste ende sikrede et flertal.  Det er ""en glædens dag"", siger udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen (DF). Det har taget DF næsten ti år at sikre sig et flertal, som forbyder burkaer. Men DF vil videre.  Nu gælder det om at forbyde religiøs hovedbeklædning - eksempelvis et tørklæde - for unge piger i folkeskolen og for folkeskolelærer, siger Martin Henriksen.Vi vil dybest set forbyde det for alle oentligt ansatte.Men vi mener, at der nu er en chance for at få skabt en forståelse for og dermed flertal for, at piger ikke skal presses ind i verden, hvor der er forestillinger om, hvornår man er ren og uren.Om hvornår man er værdig og uværdig som kvinde. Det er meget voldsomtMen det kommer Venstre ikke til at støtte, siger retsordfører Preben Bang Henriksen (V).Udgangspunktet er, at folk skal have lov til at gå klædt, som de vil. Der skal være særlige grunde til at skride ind, som vi gør med tildækningsforbuddet.Der er forskel på en burka og et tørklædeNår det gælder et forbud mod burkaer, handler det blandt andet om at kunne se folk i øjnene og genkende dem.Det handler om ansigtstildækning, og det gør sig ikke gældende ved et tørklædeMartin Henriksen erkender, at der er forskel på burka og tørklæde.- Burka og niqab er meget ekstremt. Tørklædet er ikke lige så slemt, men det er slemt nok, og derfor bør det i hvert fald forbydes i vores skoler.Kvindesynet bag burka og niqab er dybest set det samme, som ligger bag tørklædetThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"214";"Kvindesynet bag burka og niqab er dybest set det samme, som ligger bag tørklædet";"Martin Henriksen";"04/19/2018";"Dansk Folkeparti";"201";"integration";"";"Burkaforbud, maskeringsforbud, tildækningsforbud.  Kært barn har mange navne.  Det oicielle udtryk er i dag tildækningsforbud, men mere populært kaldes lovforslaget, som skal forbyde de muslimske klædedragter burka og niqab i det oentlige rum, burkaforbuddet.Torsdag er der førstebehandling af lovforslaget i Folketinget.  Et flertal er allerede sikret, men det er ikke sket uden splittelse internt hos regeringspartierne Venstre og Liberal Alliance. Samt hos Socialdemokratiet, som i sidste ende sikrede et flertal.  Det er ""en glædens dag"", siger udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen (DF). Det har taget DF næsten ti år at sikre sig et flertal, som forbyder burkaer. Men DF vil videre.  Nu gælder det om at forbyde religiøs hovedbeklædning - eksempelvis et tørklæde - for unge piger i folkeskolen og for folkeskolelærer, siger Martin Henriksen.Vi vil dybest set forbyde det for alle oentligt ansatte.Men vi mener, at der nu er en chance for at få skabt en forståelse for og dermed flertal for, at piger ikke skal presses ind i verden, hvor der er forestillinger om, hvornår man er ren og uren.Om hvornår man er værdig og uværdig som kvinde. Det er meget voldsomtMen det kommer Venstre ikke til at støtte, siger retsordfører Preben Bang Henriksen (V).Udgangspunktet er, at folk skal have lov til at gå klædt, som de vil. Der skal være særlige grunde til at skride ind, som vi gør med tildækningsforbuddet.Der er forskel på en burka og et tørklædeNår det gælder et forbud mod burkaer, handler det blandt andet om at kunne se folk i øjnene og genkende dem.Det handler om ansigtstildækning, og det gør sig ikke gældende ved et tørklædeMartin Henriksen erkender, at der er forskel på burka og tørklæde.- Burka og niqab er meget ekstremt. Tørklædet er ikke lige så slemt, men det er slemt nok, og derfor bør det i hvert fald forbydes i vores skoler.Kvindesynet bag burka og niqab er dybest set det samme, som ligger bag tørklædetThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"215";"Og så skal vi sørge for, at de personer, der ikke skal være i Danmark, skal tilbage til deres oprindelsesland";"Martin Henriksen";"01/21/2018";"Dansk Folkeparti";"202";"integration";"";"På trods af stort politisk fokus på den såkaldte ghettoliste vokser andelen af indvandrere fra ikkevestlige lande og deres eerkommere i de bebyggelser, der optræder på listen.Ifølge Jyllands-Posten viser tal fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, at den pågældende gruppe i 2013 udgjorde 56,5 procent af beboerne i disse boligområder. I 2017 var andelen steget til 66,5 procent.Det er bekymrende, mener Carl Holst, der er socialordfører for Venstre.- Andelen af indvandrere i ghettoerne skal ned. Vi kan jo se, at selvforsørgelsen for ikkevestlige er lav, og kriminaliteten blandt unge er høj, siger han til avisen. Opgørelsen viser dog, at kriminaliteten i de belastede boligområdet faktisk er faldet. Tilknytningen til arbejdsmarkedet er til gengæld uændret lav.Hos Socialdemokratiet mener integrationsordfører Mattias Tesfaye, at udviklingen bør medføre, at man tager skrappere metoder i brug for at få rettet op på skævheden i beboersammensætningen.- I Tingbjerg bygger man eksempelvis andelsboliger inde i ghettoområdet.- Man kunne også overveje at tage en hel blok og sælge den som ejerlejligheder, simpelthen for at sprede folk mere, siger Mattias Tesfaye.Martin Henriksen, der er udlændinge- og integrationsordfører for Dansk Folkeparti, tror imidlertid ikke på idéen om, at man bogstaveligt talt kan rive ghettoerne ned.For ham opstår problemet allerede, når de ikke-vestlige indvandrere kommer til landet.- Der er kommet for mange mennesker til vores land med en anden kulturel baggrund, som matcher dårligt med den danske, siger han til Ritzau.- Derfor er det vigtigt at holde sig for øje, at vi skal have begrænset tilstrømningen yderligere.Og så skal vi sørge for, at de personer, der ikke skal være i Danmark, skal tilbage til deres oprindelseslandStatsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bebudede i sin nytårstale, at regeringen vil arbejde for at afvikle ghettoerne.Det skal blandt andet ske ved at rive eksisterende bygninger ned og genhuse beboerne andre steder. I tirsdags præsenterede udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) så et udspil til nye regler for familiesammenføringer.De siger, at man ikke må bo i et udsat boligområde, hvis man vil have adgang til familiesammenføring. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"216";"Det er ret iøjnefaldende, at Nye Borgerlige ikke kritiserer de partier, som modarbejder stramninger.";"Martin Henriksen";"09/01/2018";"Dansk Folkeparti";"205";"integration";"";"Partiet Nye Borgerlige, som denne weekend holder sommergruppemøde, forsøger at kapre DF-vælgere.Det mener udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen (DF).Det er ret iøjnefaldende, at Nye Borgerlige ikke kritiserer de partier, som modarbejder stramninger.Partiet forsøger at bilde vælgerne ind, at man kan gennemføre ting uden flertal. Kunne Dansk Folkeparti gennemføre asylstop uden et flertal, gjorde vi detNye Borgerlige har tre krav, hvis partiet skal støtte Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister.De er asylstop, at kriminelle udlændinge udvises eer første dom, og at udlændinge i Danmark skal forsørge sig selv.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"217";"Partiet forsøger at bilde vælgerne ind, at man kan gennemføre ting uden flertal. Kunne Dansk Folkeparti gennemføre asylstop uden et flertal, gjorde vi det";"Martin Henriksen";"09/01/2018";"Dansk Folkeparti";"205";"integration";"";"Partiet Nye Borgerlige, som denne weekend holder sommergruppemøde, forsøger at kapre DF-vælgere.Det mener udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen (DF).Det er ret iøjnefaldende, at Nye Borgerlige ikke kritiserer de partier, som modarbejder stramninger.Partiet forsøger at bilde vælgerne ind, at man kan gennemføre ting uden flertal. Kunne Dansk Folkeparti gennemføre asylstop uden et flertal, gjorde vi detNye Borgerlige har tre krav, hvis partiet skal støtte Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister.De er asylstop, at kriminelle udlændinge udvises eer første dom, og at udlændinge i Danmark skal forsørge sig selv.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"220";"Men vi tager det stille og roligt";"Martin Henriksen";"01/05/2018";"Dansk Folkeparti";"209";"integration";"";"""Det er en smule vanvittigt"". ""Er vi i Danmark?"". ""Det er sgu for langt ude!"".Dansk Folkepartis forslag om at indføre et udgangsforbud for unge under 18 år eer klokken 20 i landets ghettoer har fået en hård medfart fra flere politikere.Men kritikken ryster ikke Dansk Folkeparti.- Det kommer ikke som den store overraskelse. Det er selvfølgelig vidtgående, når man foreslår, at myndighederne i højere grad skal bestemme over folks bevægelsesfrihed.Men vi tager det stille og roligtDe mange reaktioner får ikke partiet til at ændre på forslaget.- Jeg kan læse mig til, at man eksempelvis i Mjølnerparken har forståelse for vores forslag.Det er jo fordi, at de godt ved, at der desværre er mange unge mennesker på gaden om aenen, der er med til at skabe problemer eller bliver inspireret af andre, der laver problemerIfølge ham skal udgangsforbuddet bruges i ekstreme tilfælde - eksempelvis hvis der er skyderier som dem, der er set i København i 2017.- Der bør politiet have mulighed for at gå ind og sige, at man skal holde sig indendørs.Til hverdag forestiller vi os, at man bygger videre på det forældrepåbud, der allerede eksisterer, hvor man kan bede forældre om at holde deres børn hjemme på bestemte tidspunkter, hvis de er på vej ud i noget skidtThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"221";"Det er jo fordi, at de godt ved, at der desværre er mange unge mennesker på gaden om aenen, der er med til at skabe problemer eller bliver inspireret af andre, der laver problemer";"Martin Henriksen";"01/05/2018";"Dansk Folkeparti";"209";"integration";"";"""Det er en smule vanvittigt"". ""Er vi i Danmark?"". ""Det er sgu for langt ude!"".Dansk Folkepartis forslag om at indføre et udgangsforbud for unge under 18 år eer klokken 20 i landets ghettoer har fået en hård medfart fra flere politikere.Men kritikken ryster ikke Dansk Folkeparti.- Det kommer ikke som den store overraskelse. Det er selvfølgelig vidtgående, når man foreslår, at myndighederne i højere grad skal bestemme over folks bevægelsesfrihed.Men vi tager det stille og roligtDe mange reaktioner får ikke partiet til at ændre på forslaget.- Jeg kan læse mig til, at man eksempelvis i Mjølnerparken har forståelse for vores forslag.Det er jo fordi, at de godt ved, at der desværre er mange unge mennesker på gaden om aenen, der er med til at skabe problemer eller bliver inspireret af andre, der laver problemerIfølge ham skal udgangsforbuddet bruges i ekstreme tilfælde - eksempelvis hvis der er skyderier som dem, der er set i København i 2017.- Der bør politiet have mulighed for at gå ind og sige, at man skal holde sig indendørs.Til hverdag forestiller vi os, at man bygger videre på det forældrepåbud, der allerede eksisterer, hvor man kan bede forældre om at holde deres børn hjemme på bestemte tidspunkter, hvis de er på vej ud i noget skidtThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"222";"Til hverdag forestiller vi os, at man bygger videre på det forældrepåbud, der allerede eksisterer, hvor man kan bede forældre om at holde deres børn hjemme på bestemte tidspunkter, hvis de er på vej ud i noget skidt";"Martin Henriksen";"01/05/2018";"Dansk Folkeparti";"209";"integration";"";"""Det er en smule vanvittigt"". ""Er vi i Danmark?"". ""Det er sgu for langt ude!"".Dansk Folkepartis forslag om at indføre et udgangsforbud for unge under 18 år eer klokken 20 i landets ghettoer har fået en hård medfart fra flere politikere.Men kritikken ryster ikke Dansk Folkeparti.- Det kommer ikke som den store overraskelse. Det er selvfølgelig vidtgående, når man foreslår, at myndighederne i højere grad skal bestemme over folks bevægelsesfrihed.Men vi tager det stille og roligtDe mange reaktioner får ikke partiet til at ændre på forslaget.- Jeg kan læse mig til, at man eksempelvis i Mjølnerparken har forståelse for vores forslag.Det er jo fordi, at de godt ved, at der desværre er mange unge mennesker på gaden om aenen, der er med til at skabe problemer eller bliver inspireret af andre, der laver problemerIfølge ham skal udgangsforbuddet bruges i ekstreme tilfælde - eksempelvis hvis der er skyderier som dem, der er set i København i 2017.- Der bør politiet have mulighed for at gå ind og sige, at man skal holde sig indendørs.Til hverdag forestiller vi os, at man bygger videre på det forældrepåbud, der allerede eksisterer, hvor man kan bede forældre om at holde deres børn hjemme på bestemte tidspunkter, hvis de er på vej ud i noget skidtThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"223";"Vi har en forventning om, at regeringen vil meddele EU, at det er et rent nationalt anliggende";"Martin Henriksen";"11/12/2018";"Dansk Folkeparti";"210";"integration";"";"Hvis EU i en kommende dom afgør, at det er imod internationale love, at Danmark har afvist op mod 8000 tyrkeres ønske om at få deres ægtefælle til Danmark, bør regeringen sætte foden ned.Det mener Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen.Vi har en forventning om, at regeringen vil meddele EU, at det er et rent nationalt anliggendeReaktionen kommer, eer at Kristeligt Dagblad mandag bragte en artikel, hvor det fremgår, at Danmark risikerer at tabe en sag, der behandles i EU.Avisen har fået indsigt i dokumenter, der viser, at EU vurderer, at familiesammenføringer er uundværlige for integrationen, og at den danske praksis på området er ulovlig.I Danmark baserer reglerne sig på, at borgere ikke bliver bedre integreret, bare fordi deres familie kommer til landet. Der er endnu ikke afsagt dom i sagen, men avisen har vist dokumenterne til lektor Peter Starup, som forsker i udlændinge- og EU-ret ved Syddansk Universitet.Ifølge ham ser det skidt ud for Danmark, og det kan i sidste ende betyde, at op mod 8000 sager skal gå om.  Det mener Martin Henriksen vil være et meget dårligt udfald.Derfor har Dansk Folkeparti mandag sendt seks spørgsmål til justitsminister Søren Pape Poulsen (K), hvor han bedes redegøre for, hvilke ankemuligheder Danmark har, hvis EU dømmer dansk praksis ulovlig. Eer min bedste overbevisning er det ren og skær politik fra EU's side. Det er jo en moralsk og politisk holdningUdlændingeordføreren kalder emnet ""dybt skadeligt for Danmark"". For tiden forhandler DF med regeringen om finansloven for næste år. Om denne sag kommer til at indgå i de forhandlinger, ønsker han ikke at svare definitivt på.  - Det skal jeg ikke kunne sige på stående fod. Hvis vi bragte alle udlændingepolitiske spørgsmål op i finanslovsforhandlingerne, så skulle de jo vare hele året.Nu har vi i første omgang stillet nogle spørgsmål, og så ser vi, hvad regeringen vender tilbage med. Vi afviser ikke nogen skridt på forhåndNæste retsmøde i EU-sagen er 13. december. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"224";"Eer min bedste overbevisning er det ren og skær politik fra EU's side. Det er jo en moralsk og politisk holdning";"Martin Henriksen";"11/12/2018";"Dansk Folkeparti";"210";"integration";"";"Hvis EU i en kommende dom afgør, at det er imod internationale love, at Danmark har afvist op mod 8000 tyrkeres ønske om at få deres ægtefælle til Danmark, bør regeringen sætte foden ned.Det mener Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen.Vi har en forventning om, at regeringen vil meddele EU, at det er et rent nationalt anliggendeReaktionen kommer, eer at Kristeligt Dagblad mandag bragte en artikel, hvor det fremgår, at Danmark risikerer at tabe en sag, der behandles i EU.Avisen har fået indsigt i dokumenter, der viser, at EU vurderer, at familiesammenføringer er uundværlige for integrationen, og at den danske praksis på området er ulovlig.I Danmark baserer reglerne sig på, at borgere ikke bliver bedre integreret, bare fordi deres familie kommer til landet. Der er endnu ikke afsagt dom i sagen, men avisen har vist dokumenterne til lektor Peter Starup, som forsker i udlændinge- og EU-ret ved Syddansk Universitet.Ifølge ham ser det skidt ud for Danmark, og det kan i sidste ende betyde, at op mod 8000 sager skal gå om.  Det mener Martin Henriksen vil være et meget dårligt udfald.Derfor har Dansk Folkeparti mandag sendt seks spørgsmål til justitsminister Søren Pape Poulsen (K), hvor han bedes redegøre for, hvilke ankemuligheder Danmark har, hvis EU dømmer dansk praksis ulovlig. Eer min bedste overbevisning er det ren og skær politik fra EU's side. Det er jo en moralsk og politisk holdningUdlændingeordføreren kalder emnet ""dybt skadeligt for Danmark"". For tiden forhandler DF med regeringen om finansloven for næste år. Om denne sag kommer til at indgå i de forhandlinger, ønsker han ikke at svare definitivt på.  - Det skal jeg ikke kunne sige på stående fod. Hvis vi bragte alle udlændingepolitiske spørgsmål op i finanslovsforhandlingerne, så skulle de jo vare hele året.Nu har vi i første omgang stillet nogle spørgsmål, og så ser vi, hvad regeringen vender tilbage med. Vi afviser ikke nogen skridt på forhåndNæste retsmøde i EU-sagen er 13. december. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"225";"Nu har vi i første omgang stillet nogle spørgsmål, og så ser vi, hvad regeringen vender tilbage med. Vi afviser ikke nogen skridt på forhånd";"Martin Henriksen";"11/12/2018";"Dansk Folkeparti";"210";"integration";"";"Hvis EU i en kommende dom afgør, at det er imod internationale love, at Danmark har afvist op mod 8000 tyrkeres ønske om at få deres ægtefælle til Danmark, bør regeringen sætte foden ned.Det mener Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen.Vi har en forventning om, at regeringen vil meddele EU, at det er et rent nationalt anliggendeReaktionen kommer, eer at Kristeligt Dagblad mandag bragte en artikel, hvor det fremgår, at Danmark risikerer at tabe en sag, der behandles i EU.Avisen har fået indsigt i dokumenter, der viser, at EU vurderer, at familiesammenføringer er uundværlige for integrationen, og at den danske praksis på området er ulovlig.I Danmark baserer reglerne sig på, at borgere ikke bliver bedre integreret, bare fordi deres familie kommer til landet. Der er endnu ikke afsagt dom i sagen, men avisen har vist dokumenterne til lektor Peter Starup, som forsker i udlændinge- og EU-ret ved Syddansk Universitet.Ifølge ham ser det skidt ud for Danmark, og det kan i sidste ende betyde, at op mod 8000 sager skal gå om.  Det mener Martin Henriksen vil være et meget dårligt udfald.Derfor har Dansk Folkeparti mandag sendt seks spørgsmål til justitsminister Søren Pape Poulsen (K), hvor han bedes redegøre for, hvilke ankemuligheder Danmark har, hvis EU dømmer dansk praksis ulovlig. Eer min bedste overbevisning er det ren og skær politik fra EU's side. Det er jo en moralsk og politisk holdningUdlændingeordføreren kalder emnet ""dybt skadeligt for Danmark"". For tiden forhandler DF med regeringen om finansloven for næste år. Om denne sag kommer til at indgå i de forhandlinger, ønsker han ikke at svare definitivt på.  - Det skal jeg ikke kunne sige på stående fod. Hvis vi bragte alle udlændingepolitiske spørgsmål op i finanslovsforhandlingerne, så skulle de jo vare hele året.Nu har vi i første omgang stillet nogle spørgsmål, og så ser vi, hvad regeringen vender tilbage med. Vi afviser ikke nogen skridt på forhåndNæste retsmøde i EU-sagen er 13. december. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"230";"Vi vil jo indrette reglerne, så folk, der lever helt normale liv, kan fortsætte med det.";"Martin Henriksen";"01/05/2018";"Dansk Folkeparti";"212";"integration";"";"Voldsomme reaktioner får ikke Dansk Folkeparti til at ændre på forslag om udgangsforbud, siger ordfører.""Det er en smule vanvittigt"". ""Er vi i Danmark?"". ""Det er sgu for langt ude!"".Dansk Folkepartis forslag om at indføre et udgangsforbud for unge under 18 år eer klokken 20 i landets ghettoer har fået en hård medfart fra flere politikere.Men kritikken ryster ikke Dansk Folkeparti.- Det kommer ikke som den store overraskelse. Det er selvfølgelig vidtgående, når man foreslår, at myndighederne i højere grad skal bestemme over folks bevægelsesfrihed.Men vi tager det stille og roligtDe mange reaktioner får ikke partiet til at ændre på forslaget.- Jeg kan læse mig til, at man eksempelvis i Mjølnerparken har forståelse for vores forslag.Det er jo fordi, at de godt ved, at der desværre er mange unge mennesker på gaden om aenen, der er med til at skabe problemer eller bliver inspireret af andre, der laver problemerIfølge ham skal udgangsforbuddet bruges i ekstreme tilfælde - eksempelvis hvis der er skyderier som dem, der er set i København i 2017.- Der bør politiet have mulighed for at gå ind og sige, at man skal holde sig indendørs.Til hverdag forestiller vi os, at man bygger videre på det forældrepåbud, der allerede eksisterer, hvor man kan bede forældre om at holde deres børn hjemme på bestemte tidspunkter, hvis de er på vej ud i noget skidtSpørgsmål: Vil et udgangsforbud ikke ramme en masse mennesker, der ikke begår kriminalitet eller skaber problemer?Vi vil jo indrette reglerne, så folk, der lever helt normale liv, kan fortsætte med det.Men ja, det vil da være en skærpelse, hvis man skriver ind i lovgivningen, at man eksempelvis kan bede en lillebror til et bandemedlem om ikke at være på gaden om aenen.Men det er jo et forsøg på at bryde med den fødekæde, der er til de kriminelle miljøerGhettoerne er for alvor kommet i fokus igen, eer at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin nytårstale proklamerede, at han ville afvikle ghettoerne helt.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"231";"Men ja, det vil da være en skærpelse, hvis man skriver ind i lovgivningen, at man eksempelvis kan bede en lillebror til et bandemedlem om ikke at være på gaden om aenen.";"Martin Henriksen";"01/05/2018";"Dansk Folkeparti";"212";"integration";"";"Voldsomme reaktioner får ikke Dansk Folkeparti til at ændre på forslag om udgangsforbud, siger ordfører.""Det er en smule vanvittigt"". ""Er vi i Danmark?"". ""Det er sgu for langt ude!"".Dansk Folkepartis forslag om at indføre et udgangsforbud for unge under 18 år eer klokken 20 i landets ghettoer har fået en hård medfart fra flere politikere.Men kritikken ryster ikke Dansk Folkeparti.- Det kommer ikke som den store overraskelse. Det er selvfølgelig vidtgående, når man foreslår, at myndighederne i højere grad skal bestemme over folks bevægelsesfrihed.Men vi tager det stille og roligtDe mange reaktioner får ikke partiet til at ændre på forslaget.- Jeg kan læse mig til, at man eksempelvis i Mjølnerparken har forståelse for vores forslag.Det er jo fordi, at de godt ved, at der desværre er mange unge mennesker på gaden om aenen, der er med til at skabe problemer eller bliver inspireret af andre, der laver problemerIfølge ham skal udgangsforbuddet bruges i ekstreme tilfælde - eksempelvis hvis der er skyderier som dem, der er set i København i 2017.- Der bør politiet have mulighed for at gå ind og sige, at man skal holde sig indendørs.Til hverdag forestiller vi os, at man bygger videre på det forældrepåbud, der allerede eksisterer, hvor man kan bede forældre om at holde deres børn hjemme på bestemte tidspunkter, hvis de er på vej ud i noget skidtSpørgsmål: Vil et udgangsforbud ikke ramme en masse mennesker, der ikke begår kriminalitet eller skaber problemer?Vi vil jo indrette reglerne, så folk, der lever helt normale liv, kan fortsætte med det.Men ja, det vil da være en skærpelse, hvis man skriver ind i lovgivningen, at man eksempelvis kan bede en lillebror til et bandemedlem om ikke at være på gaden om aenen.Men det er jo et forsøg på at bryde med den fødekæde, der er til de kriminelle miljøerGhettoerne er for alvor kommet i fokus igen, eer at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin nytårstale proklamerede, at han ville afvikle ghettoerne helt.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"232";"Men det er jo et forsøg på at bryde med den fødekæde, der er til de kriminelle miljøer";"Martin Henriksen";"01/05/2018";"Dansk Folkeparti";"212";"integration";"";"Voldsomme reaktioner får ikke Dansk Folkeparti til at ændre på forslag om udgangsforbud, siger ordfører.""Det er en smule vanvittigt"". ""Er vi i Danmark?"". ""Det er sgu for langt ude!"".Dansk Folkepartis forslag om at indføre et udgangsforbud for unge under 18 år eer klokken 20 i landets ghettoer har fået en hård medfart fra flere politikere.Men kritikken ryster ikke Dansk Folkeparti.- Det kommer ikke som den store overraskelse. Det er selvfølgelig vidtgående, når man foreslår, at myndighederne i højere grad skal bestemme over folks bevægelsesfrihed.Men vi tager det stille og roligtDe mange reaktioner får ikke partiet til at ændre på forslaget.- Jeg kan læse mig til, at man eksempelvis i Mjølnerparken har forståelse for vores forslag.Det er jo fordi, at de godt ved, at der desværre er mange unge mennesker på gaden om aenen, der er med til at skabe problemer eller bliver inspireret af andre, der laver problemerIfølge ham skal udgangsforbuddet bruges i ekstreme tilfælde - eksempelvis hvis der er skyderier som dem, der er set i København i 2017.- Der bør politiet have mulighed for at gå ind og sige, at man skal holde sig indendørs.Til hverdag forestiller vi os, at man bygger videre på det forældrepåbud, der allerede eksisterer, hvor man kan bede forældre om at holde deres børn hjemme på bestemte tidspunkter, hvis de er på vej ud i noget skidtSpørgsmål: Vil et udgangsforbud ikke ramme en masse mennesker, der ikke begår kriminalitet eller skaber problemer?Vi vil jo indrette reglerne, så folk, der lever helt normale liv, kan fortsætte med det.Men ja, det vil da være en skærpelse, hvis man skriver ind i lovgivningen, at man eksempelvis kan bede en lillebror til et bandemedlem om ikke at være på gaden om aenen.Men det er jo et forsøg på at bryde med den fødekæde, der er til de kriminelle miljøerGhettoerne er for alvor kommet i fokus igen, eer at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin nytårstale proklamerede, at han ville afvikle ghettoerne helt.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"234";"Eer min bedste overbevisning er det ren og skær politik fra EU's side. Det er jo en moralsk og politisk holdning. Vi håber først og fremmest, at regeringen kommer på banen, er mere aktiv og melder ud, at det her spørgsmål forbliver på danske hænder";"Martin Henriksen";"11/12/2018";"Dansk Folkeparti";"213";"integration";"";"Hvis EU i en kommende dom afgør, at det er imod internationale love, at Danmark har afvist op mod 8000 tyrkeres ønske om at få deres ægtefælle til Danmark, bør regeringen sætte foden ned.Det mener Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen.Vi har en forventning om, at regeringen vil meddele EU, at det er et rent nationalt anliggendeReaktionen fra udlændingeordføreren kommer, eer at Kristeligt Dagblad mandag bragte en artikel, hvori det fremgår, at Danmark risikerer at tabe en sag, der i øjeblikket behandles i EU.Avisen har fået indsigt i dokumenter, der viser, at EU vurderer, at familiesammenføringer er uundværligt for integrationen, og at den danske praksis på området er ulovlig.I Danmark derimod baserer reglerne sig på, at man ikke bliver bedre integreret, bare fordi ens familie kommer til landet. Der er endnu ikke afsagt dom i sagen, men dagbladet har vist dokumenterne til lektor Peter Starup, som forsker i udlændinge- og EU-ret ved Syddansk Universitet.Ifølge ham ser det skidt ud for Danmark, og det kan i sidste ende betyde, at op mod 8000 sager skal gå om.  Det mener Martin Henriksen vil være et meget dårligt udfald.Derfor har Dansk Folkeparti mandag sendt seks spørgsmål til justitsminister Søren Pape Poulsen (K), hvor han bliver bedt om at redegøre for, hvilke ankemuligheder Danmark har, hvis EU dømmer dansk praksis ulovlig. Eer min bedste overbevisning er det ren og skær politik fra EU's side. Det er jo en moralsk og politisk holdning. Vi håber først og fremmest, at regeringen kommer på banen, er mere aktiv og melder ud, at det her spørgsmål forbliver på danske hænderThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"235";"Vi ser faktisk sådan på det, at bolden nu ligger hos regeringen. Regeringen har erklæret sig enig med Dansk Folkeparti i, at flere skal sendes hjem";"Martin Henriksen";"10/26/2018";"Dansk Folkeparti";"216";"integration";"";"Hjemsendelser af flygtninge er et helt centralt krav for Dansk Folkeparti, hvis partiet skal lægge stemmer til regeringens finanslov. Fredag mødes regeringen og DF derfor for at drøe netop det emne.Men højst usædvanligt møder Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, ikke op med en stribe forslag, som regeringen kan forholde sig til.  Henriksen, der ellers er kendt for at have en tyk mappe fyldt med forslag til nye udlændingestramninger, mener, at det må være regeringens tur til at spille ud.Vi ser faktisk sådan på det, at bolden nu ligger hos regeringen. Regeringen har erklæret sig enig med Dansk Folkeparti i, at flere skal sendes hjemDet er regeringen, der skal forklare os, hvordan den vil leve op til det, den har erklæret sig enig med Dansk Folkeparti i.Dansk Folkeparti mener, at det er på tide at begynde at sende de flygtninge, der har midlertidig beskyttelse, tilbage til hjemlandet. Det er især syriske krigsflygtninge, der opholder sig i Danmark eer den paragraf.Men præcist hvordan det skal ske i praksis, mener Martin Henriksen at regeringen må finde ud af. Når Dansk Folkeparti kommer med forskellige forslag, siger regeringen, at det er meget vanskeligt at gennemføre og ikke kan lade sig gøreVi er nået dertil, hvor man må sige, at nu har vi gjort vores arbejde. Så må regeringen gøre sit arbejde.Dansk Folkeparti betegner kravet om flere hjemsendelser som et paradigmeskie. De syriske krigsflygtninge er ifølge Martin Henriksen kun begyndelsen.  Hvis det lykkes at sende dem hjem, ønsker DF at gå videre med andre grupper af flygtninge.Det her har potentiale til at blive mange tusinde mennesker  10.000 til 20.000Finansminister Kristian Jensen (V) ønsker ikke at løe sløret for, hvilke forslag han har med til DF.  Men han forsikrer, at det kun er stramninger, der er på dagsordenen. Spørgsmålet om udenlandsk arbejdskra, hvor regeringen og DF er meget uenige, skal ikke på bordet. - For mig at se er det væsentligt, at vi deler de to ting. Danske virksomheder har brug for at kunne trække på udenlandsk arbejdskra, siger Kristian Jensen.- Spørgsmålet om, at folk, der har ha asyl men kan vende hjem, skal sendes af sted, er en helt anden diskussion. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"236";"Det er regeringen, der skal forklare os, hvordan den vil leve op til det, den har erklæret sig enig med Dansk Folkeparti i.";"Martin Henriksen";"10/26/2018";"Dansk Folkeparti";"216";"integration";"";"Hjemsendelser af flygtninge er et helt centralt krav for Dansk Folkeparti, hvis partiet skal lægge stemmer til regeringens finanslov. Fredag mødes regeringen og DF derfor for at drøe netop det emne.Men højst usædvanligt møder Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, ikke op med en stribe forslag, som regeringen kan forholde sig til.  Henriksen, der ellers er kendt for at have en tyk mappe fyldt med forslag til nye udlændingestramninger, mener, at det må være regeringens tur til at spille ud.Vi ser faktisk sådan på det, at bolden nu ligger hos regeringen. Regeringen har erklæret sig enig med Dansk Folkeparti i, at flere skal sendes hjemDet er regeringen, der skal forklare os, hvordan den vil leve op til det, den har erklæret sig enig med Dansk Folkeparti i.Dansk Folkeparti mener, at det er på tide at begynde at sende de flygtninge, der har midlertidig beskyttelse, tilbage til hjemlandet. Det er især syriske krigsflygtninge, der opholder sig i Danmark eer den paragraf.Men præcist hvordan det skal ske i praksis, mener Martin Henriksen at regeringen må finde ud af. Når Dansk Folkeparti kommer med forskellige forslag, siger regeringen, at det er meget vanskeligt at gennemføre og ikke kan lade sig gøreVi er nået dertil, hvor man må sige, at nu har vi gjort vores arbejde. Så må regeringen gøre sit arbejde.Dansk Folkeparti betegner kravet om flere hjemsendelser som et paradigmeskie. De syriske krigsflygtninge er ifølge Martin Henriksen kun begyndelsen.  Hvis det lykkes at sende dem hjem, ønsker DF at gå videre med andre grupper af flygtninge.Det her har potentiale til at blive mange tusinde mennesker  10.000 til 20.000Finansminister Kristian Jensen (V) ønsker ikke at løe sløret for, hvilke forslag han har med til DF.  Men han forsikrer, at det kun er stramninger, der er på dagsordenen. Spørgsmålet om udenlandsk arbejdskra, hvor regeringen og DF er meget uenige, skal ikke på bordet. - For mig at se er det væsentligt, at vi deler de to ting. Danske virksomheder har brug for at kunne trække på udenlandsk arbejdskra, siger Kristian Jensen.- Spørgsmålet om, at folk, der har ha asyl men kan vende hjem, skal sendes af sted, er en helt anden diskussion. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"237";"Når Dansk Folkeparti kommer med forskellige forslag, siger regeringen, at det er meget vanskeligt at gennemføre og ikke kan lade sig gøre";"Martin Henriksen";"10/26/2018";"Dansk Folkeparti";"216";"integration";"";"Hjemsendelser af flygtninge er et helt centralt krav for Dansk Folkeparti, hvis partiet skal lægge stemmer til regeringens finanslov. Fredag mødes regeringen og DF derfor for at drøe netop det emne.Men højst usædvanligt møder Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, ikke op med en stribe forslag, som regeringen kan forholde sig til.  Henriksen, der ellers er kendt for at have en tyk mappe fyldt med forslag til nye udlændingestramninger, mener, at det må være regeringens tur til at spille ud.Vi ser faktisk sådan på det, at bolden nu ligger hos regeringen. Regeringen har erklæret sig enig med Dansk Folkeparti i, at flere skal sendes hjemDet er regeringen, der skal forklare os, hvordan den vil leve op til det, den har erklæret sig enig med Dansk Folkeparti i.Dansk Folkeparti mener, at det er på tide at begynde at sende de flygtninge, der har midlertidig beskyttelse, tilbage til hjemlandet. Det er især syriske krigsflygtninge, der opholder sig i Danmark eer den paragraf.Men præcist hvordan det skal ske i praksis, mener Martin Henriksen at regeringen må finde ud af. Når Dansk Folkeparti kommer med forskellige forslag, siger regeringen, at det er meget vanskeligt at gennemføre og ikke kan lade sig gøreVi er nået dertil, hvor man må sige, at nu har vi gjort vores arbejde. Så må regeringen gøre sit arbejde.Dansk Folkeparti betegner kravet om flere hjemsendelser som et paradigmeskie. De syriske krigsflygtninge er ifølge Martin Henriksen kun begyndelsen.  Hvis det lykkes at sende dem hjem, ønsker DF at gå videre med andre grupper af flygtninge.Det her har potentiale til at blive mange tusinde mennesker  10.000 til 20.000Finansminister Kristian Jensen (V) ønsker ikke at løe sløret for, hvilke forslag han har med til DF.  Men han forsikrer, at det kun er stramninger, der er på dagsordenen. Spørgsmålet om udenlandsk arbejdskra, hvor regeringen og DF er meget uenige, skal ikke på bordet. - For mig at se er det væsentligt, at vi deler de to ting. Danske virksomheder har brug for at kunne trække på udenlandsk arbejdskra, siger Kristian Jensen.- Spørgsmålet om, at folk, der har ha asyl men kan vende hjem, skal sendes af sted, er en helt anden diskussion. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"238";"Vi er nået dertil, hvor man må sige, at nu har vi gjort vores arbejde. Så må regeringen gøre sit arbejde.";"Martin Henriksen";"10/26/2018";"Dansk Folkeparti";"216";"integration";"";"Hjemsendelser af flygtninge er et helt centralt krav for Dansk Folkeparti, hvis partiet skal lægge stemmer til regeringens finanslov. Fredag mødes regeringen og DF derfor for at drøe netop det emne.Men højst usædvanligt møder Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, ikke op med en stribe forslag, som regeringen kan forholde sig til.  Henriksen, der ellers er kendt for at have en tyk mappe fyldt med forslag til nye udlændingestramninger, mener, at det må være regeringens tur til at spille ud.Vi ser faktisk sådan på det, at bolden nu ligger hos regeringen. Regeringen har erklæret sig enig med Dansk Folkeparti i, at flere skal sendes hjemDet er regeringen, der skal forklare os, hvordan den vil leve op til det, den har erklæret sig enig med Dansk Folkeparti i.Dansk Folkeparti mener, at det er på tide at begynde at sende de flygtninge, der har midlertidig beskyttelse, tilbage til hjemlandet. Det er især syriske krigsflygtninge, der opholder sig i Danmark eer den paragraf.Men præcist hvordan det skal ske i praksis, mener Martin Henriksen at regeringen må finde ud af. Når Dansk Folkeparti kommer med forskellige forslag, siger regeringen, at det er meget vanskeligt at gennemføre og ikke kan lade sig gøreVi er nået dertil, hvor man må sige, at nu har vi gjort vores arbejde. Så må regeringen gøre sit arbejde.Dansk Folkeparti betegner kravet om flere hjemsendelser som et paradigmeskie. De syriske krigsflygtninge er ifølge Martin Henriksen kun begyndelsen.  Hvis det lykkes at sende dem hjem, ønsker DF at gå videre med andre grupper af flygtninge.Det her har potentiale til at blive mange tusinde mennesker  10.000 til 20.000Finansminister Kristian Jensen (V) ønsker ikke at løe sløret for, hvilke forslag han har med til DF.  Men han forsikrer, at det kun er stramninger, der er på dagsordenen. Spørgsmålet om udenlandsk arbejdskra, hvor regeringen og DF er meget uenige, skal ikke på bordet. - For mig at se er det væsentligt, at vi deler de to ting. Danske virksomheder har brug for at kunne trække på udenlandsk arbejdskra, siger Kristian Jensen.- Spørgsmålet om, at folk, der har ha asyl men kan vende hjem, skal sendes af sted, er en helt anden diskussion. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"239";"Det her har potentiale til at blive mange tusinde mennesker  10.000 til 20.000";"Martin Henriksen";"10/26/2018";"Dansk Folkeparti";"216";"integration";"";"Hjemsendelser af flygtninge er et helt centralt krav for Dansk Folkeparti, hvis partiet skal lægge stemmer til regeringens finanslov. Fredag mødes regeringen og DF derfor for at drøe netop det emne.Men højst usædvanligt møder Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, ikke op med en stribe forslag, som regeringen kan forholde sig til.  Henriksen, der ellers er kendt for at have en tyk mappe fyldt med forslag til nye udlændingestramninger, mener, at det må være regeringens tur til at spille ud.Vi ser faktisk sådan på det, at bolden nu ligger hos regeringen. Regeringen har erklæret sig enig med Dansk Folkeparti i, at flere skal sendes hjemDet er regeringen, der skal forklare os, hvordan den vil leve op til det, den har erklæret sig enig med Dansk Folkeparti i.Dansk Folkeparti mener, at det er på tide at begynde at sende de flygtninge, der har midlertidig beskyttelse, tilbage til hjemlandet. Det er især syriske krigsflygtninge, der opholder sig i Danmark eer den paragraf.Men præcist hvordan det skal ske i praksis, mener Martin Henriksen at regeringen må finde ud af. Når Dansk Folkeparti kommer med forskellige forslag, siger regeringen, at det er meget vanskeligt at gennemføre og ikke kan lade sig gøreVi er nået dertil, hvor man må sige, at nu har vi gjort vores arbejde. Så må regeringen gøre sit arbejde.Dansk Folkeparti betegner kravet om flere hjemsendelser som et paradigmeskie. De syriske krigsflygtninge er ifølge Martin Henriksen kun begyndelsen.  Hvis det lykkes at sende dem hjem, ønsker DF at gå videre med andre grupper af flygtninge.Det her har potentiale til at blive mange tusinde mennesker  10.000 til 20.000Finansminister Kristian Jensen (V) ønsker ikke at løe sløret for, hvilke forslag han har med til DF.  Men han forsikrer, at det kun er stramninger, der er på dagsordenen. Spørgsmålet om udenlandsk arbejdskra, hvor regeringen og DF er meget uenige, skal ikke på bordet. - For mig at se er det væsentligt, at vi deler de to ting. Danske virksomheder har brug for at kunne trække på udenlandsk arbejdskra, siger Kristian Jensen.- Spørgsmålet om, at folk, der har ha asyl men kan vende hjem, skal sendes af sted, er en helt anden diskussion. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"240";"Hvis det havde været en god erklæring, så havde vi ikke behøvet en stemmeforklaring. Men det er godt, at man går ind og tager forbehold for de værste ting.";"Martin Henriksen";"12/10/2018";"Dansk Folkeparti";"217";"integration";"";"Danmark har mandag tiltrådt FN-erklæringen om migration på en konference i Marrakesh.Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var til stede, da erklæringen blev godkendt med akklamation.  FN-erklæringen, der bærer navnet Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration, indeholder 23 bredt formulerede målsætninger - eller hensigtserklæringer - om internationalt samarbejde om migration. Eksempler på målsætningerne er at indsamle og anvende data, der skal bruges til at udvikle politiske tiltag samt at forbedre tilgængelighed og fleksibilitet i adgangsveje til lovlig migration.Desuden indeholder erklæringen målsætninger om at styrke internationale modsvar på smugling af migranter og at styrke internationalt samarbejde og globale partnerskaber om sikker, velordnet og lovlig migration. Erklæringen har været omdiskuteret, blandt andet i Danmark.  VLAK-regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, har som det eneste parti i Folketinget været imod, at Danmark tilslutter sig erklæringen.Dansk Folkeparti frygter, at Danmark politisk forpligter sig til at sikre mere lovlig migration fra Afrika. Og at erklæringen dermed får indflydelse på dansk udlændingepolitik.Det har Lars Løkke Rasmussen afvist. Han mener, at erklæringen, ""ændrer ikke et komma i dansk udlændingepolitik"".Erklæringen er ikke juridisk bindende. Det er regeringen, FN og eksperter enige om.  Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, mener fortsat, at det er forkert. Erklæringen lægger ifølge Martin Henriksen op til at indskrænke pressefriheden og øge mulighederne for lovlig indvandring. Martin Henriksen mener dog, at det er positivt, at regeringen med en særlig stemmeforklaring gør det klart, hvordan Danmark opfatter erklæringen.Hvis det havde været en god erklæring, så havde vi ikke behøvet en stemmeforklaring. Men det er godt, at man går ind og tager forbehold for de værste ting.Man tager forbehold for, at man ikke vil øge lovlig indvandring. Man siger klart i stemmeforklaringen, at det ikke er noget, som Danmark eller andre Europæiske lande vil være forpligtet tilInternt i regeringen var der længe tvivl om, hvem der skulle tiltræde erklæringen i Marrakesh på Danmarks vegne.  Både udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) afviste i første omgang, at de ville tage afsted.  Senere måtte Lars Løkke Rasmussen slå fast, at de to ministre var i spil til at tage til Marrakesh, lige som han selv og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) var det.  I sidste ende valgte statsministeren altså selv at tage afsted for at tiltræde erklæringen.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deletedaer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"241";"Man tager forbehold for, at man ikke vil øge lovlig indvandring. Man siger klart i stemmeforklaringen, at det ikke er noget, som Danmark eller andre Europæiske lande vil være forpligtet til";"Martin Henriksen";"12/10/2018";"Dansk Folkeparti";"217";"integration";"";"Danmark har mandag tiltrådt FN-erklæringen om migration på en konference i Marrakesh.Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var til stede, da erklæringen blev godkendt med akklamation.  FN-erklæringen, der bærer navnet Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration, indeholder 23 bredt formulerede målsætninger - eller hensigtserklæringer - om internationalt samarbejde om migration. Eksempler på målsætningerne er at indsamle og anvende data, der skal bruges til at udvikle politiske tiltag samt at forbedre tilgængelighed og fleksibilitet i adgangsveje til lovlig migration.Desuden indeholder erklæringen målsætninger om at styrke internationale modsvar på smugling af migranter og at styrke internationalt samarbejde og globale partnerskaber om sikker, velordnet og lovlig migration. Erklæringen har været omdiskuteret, blandt andet i Danmark.  VLAK-regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, har som det eneste parti i Folketinget været imod, at Danmark tilslutter sig erklæringen.Dansk Folkeparti frygter, at Danmark politisk forpligter sig til at sikre mere lovlig migration fra Afrika. Og at erklæringen dermed får indflydelse på dansk udlændingepolitik.Det har Lars Løkke Rasmussen afvist. Han mener, at erklæringen, ""ændrer ikke et komma i dansk udlændingepolitik"".Erklæringen er ikke juridisk bindende. Det er regeringen, FN og eksperter enige om.  Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, mener fortsat, at det er forkert. Erklæringen lægger ifølge Martin Henriksen op til at indskrænke pressefriheden og øge mulighederne for lovlig indvandring. Martin Henriksen mener dog, at det er positivt, at regeringen med en særlig stemmeforklaring gør det klart, hvordan Danmark opfatter erklæringen.Hvis det havde været en god erklæring, så havde vi ikke behøvet en stemmeforklaring. Men det er godt, at man går ind og tager forbehold for de værste ting.Man tager forbehold for, at man ikke vil øge lovlig indvandring. Man siger klart i stemmeforklaringen, at det ikke er noget, som Danmark eller andre Europæiske lande vil være forpligtet tilInternt i regeringen var der længe tvivl om, hvem der skulle tiltræde erklæringen i Marrakesh på Danmarks vegne.  Både udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) afviste i første omgang, at de ville tage afsted.  Senere måtte Lars Løkke Rasmussen slå fast, at de to ministre var i spil til at tage til Marrakesh, lige som han selv og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) var det.  I sidste ende valgte statsministeren altså selv at tage afsted for at tiltræde erklæringen.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deletedaer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"242";"Det er bestemt ikke vores kop te, al den stund at vi slet ikke synes, at de skal integreres  de skal sendes hjem";"Martin Henriksen";"08/14/2018";"Dansk Folkeparti";"218";"integration";"";"Tophistorie fra Information distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.De seneste års store fokus på asylstramninger i Udlændinge- og integrationsministeriet har stået i vejen for en ordentlig integrationsindsats. Det mener formanden for SF, Pia Olsen Dyhr, der vil have integrationen i fokus eer et kommende valg, skriver Dagblandet Information.I et interview med avisen foreslår hun, at en rød regering opretter et selvstændigt integrationsministerium, som ikke længere skal tage sig af asyldelen.»Når vi hele tiden taler om stramninger, og fokus ligger på dem og os, så er det klart, at integrationen har svære kår, siger hun til Information.»Selvfølgelig skal vi tale om alt det, der er svært, og alle integrationsudfordringerne - alt andet ville være at gentage fortidens fejl - men vi skal også huske tydeligt at sige, at det kan lade sig gøre at skabe en god integration.Ifølge Pia Olsen Dyhr er der på integrationsområdet ting, som virker, men som vi slet ikke taler om. Hun fremhæver lokale tiltag i Gellerupparken og Mjølnerparken som blandt andet mentorordninger og såkaldte lommepengejob for at få unge drenge væk fra gaden.I 2001 oprettede daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) for første gang et integrationsministerium. Det blev nedlagt af S-R-SF-regeringen i 2011 og oprettet igen af Lars Løkke Rasmussen (V) i 2015 som Udlændinge- og integrationsministeriet.Integrationsministerierne under de borgerlige regeringer har både taget sig af den asylretlige del og integrationen. Men SF foreslår, at et nyt integrationsministerium under en rød regering skal have »selvstændige muskler« til at tage sig at integrationen, mens Justitsministeriet overtager asylbehandling og EU-retten.Enhedslisten bakker op om SFs forslag. Socialdemokratiets integrationsordfører, Mattias Tesfaye, er »meget enig« med SF, når det ønsker mere fokus på integrationsarbejdet. Han vil dog ikke komme ind på, om en øget integrationsindsats i en eventuel kommende rød regering skal ske igennem et helt nyt ministerium.Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen er uenig.Det er bestemt ikke vores kop te, al den stund at vi slet ikke synes, at de skal integreres  de skal sendes hjemhttps://www.information.dk/indland/2018/08/sf-oprette-selvstaendigt- ministerium-fremme-integrationenRedaktionel kontakt:  Sølund Redaktion  tlf.: +4526717600  e-mail: suso@information.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Information ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"253";"Man tager forbehold for, at man ikke vil øge lovlig indvandring. Man siger klart i stemmeforklaringen, at det ikke er noget, som Danmark eller andre europæiske lande vil være forpligtet til";"Martin Henriksen";"12/10/2018";"Dansk Folkeparti";"221";"integration";"";"Danmark har mandag tiltrådt FN-erklæringen om migration på en konference i Marrakesh.Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var til stede, da erklæringen blev godkendt med akklamation.  FN-erklæringen, der bærer navnet Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration, indeholder 23 bredt formulerede målsætninger - eller hensigtserklæringer - om internationalt samarbejde om migration. Eksempler på målsætningerne er at indsamle og anvende data, der skal bruges til at udvikle politiske tiltag.Desuden indeholder erklæringen målsætninger om at styrke internationale modsvar på smugling af migranter.Erklæringen har været omdiskuteret, blandt andet i Danmark.  VLAK-regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, har været imod, at Danmark tilslutter sig erklæringen.Dansk Folkeparti frygter, at Danmark politisk forpligter sig til at sikre mere lovlig migration fra Afrika. Og at erklæringen dermed får indflydelse på dansk udlændingepolitik.Det har Lars Løkke Rasmussen afvist. Erklæringen, ""ændrer ikke et komma i dansk udlændingepolitik"", mener han.Erklæringen er ikke juridisk bindende. Det er regeringen, FN og eksperter enige om.  Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, mener fortsat, at det er forkert. Erklæringen lægger ifølge Martin Henriksen op til at indskrænke pressefriheden og øge mulighederne for lovlig indvandring. Martin Henriksen mener dog, at det er positivt, at regeringen med en særlig stemmeforklaring gør det klart, hvordan Danmark opfatter erklæringen.Hvis det havde været en god erklæring, så havde vi ikke behøvet en stemmeforklaring. Men det er godt, at man går ind og tager forbehold for de værste ting.Man tager forbehold for, at man ikke vil øge lovlig indvandring. Man siger klart i stemmeforklaringen, at det ikke er noget, som Danmark eller andre europæiske lande vil være forpligtet tilRegeringspartiet De Konservatives udlændingeordfører, Naser Khader, er på nogle punkter enig med Martin Henriksen. Også Naser Khader har forbehold over for erklæringen.  - Jeg er stadig skeptisk, men det (stemmeforklaringen, red.) er et skridt i den rigtige retning, siger han.  Han bider på positivsiden mærke i, at stemmeforklaringen understreger, at pressens frihed skal sikres, og at adgang for migranter til et land ikke er ensbetydende med, at migranterne får ophold.  Naser Khader savner til gengæld fokus på nogle elementer i den del af stemmeforklaringen, der handler om menneskesmugling.  - Der kunne jeg godt tænke mig, at der stod mere eksplicit, at de (landene, red.) skal bekæmpe menneskesmuglere og tage imod deres egne borgere, siger han.  Erklæringen om migration skal formelt vedtages i næste uge på FN's Generalforsamling i New York.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"263";"Det er langt ude";"Martin Henriksen";"09/01/2018";"Dansk Folkeparti";"224";"integration";"";"Udlændingepolitikken fylder det meste hos både Dansk Folkeparti, VLAK-regeringens støtteparti, og Nye Borgerlige, som forsøger at komme i Folketinget for første gang ved næste valg.Hos DF er der ingen tvivl om, at Nye Borgerlige, som i denne weekend holder sommergruppemøde, forsøger at kapre vælgere hos netop DF.Det siger udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen (DF). Der er ikke nogen tvivl om, at Nye Borgerlige går strategisk eer Dansk Folkepartis vælgere.Det er ret iøjnefaldende, at når Nye Borgerlige kritiserer andre partier, så kritiserer de ikke de partier, som modarbejder stramninger af udlændingepolitikken.Nej, Nye Borgerlige kritiserer det parti, der arbejder på at få gennemført flest mulige stramninger, hvilket er Dansk FolkepartiNye Borgerliges formand, Pernille Vermund, mener ikke, at politikerne på Christiansborg har gjort nok for at få løst problemerne i udlændingepolitikken.Det, som DF kalder stramninger, kalder Vermund for lappeløsninger.Det er langt udeHvis Nye Borgerlige gerne vil have flere stramninger igennem, så skal de samarbejde med Dansk Folkeparti. Og vi skal samarbejde med dem. Hvis de altså kommer ind.Nye Borgerlige forsøger at bilde vælgerne ind, at man kan gennemføre ting, selv om man ikke har flertal for det. Kunne Dansk Folkeparti gennemføre et asylstop uden et flertal, så gjorde vi detNye Borgerlige har tre ufravigelige krav, hvis partiet skal støtte Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister.Kravene er asylstop, at kriminelle udlændinge skal sendes ud eer første dom, og så skal udlændinge, som opholder sig i Danmark, kunne forsørge sig selv.- Der er forskel på at være ude og inde af Folketinget. Nye Borgerlige spiller nu engang deres kort, som de gør. Jeg opfordrer dem til at holde øje med substansen.  Det er i hvert fald ikke DF, som modarbejder yderligere tiltag på udlændingeområdetThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"264";"Hvis Nye Borgerlige gerne vil have flere stramninger igennem, så skal de samarbejde med Dansk Folkeparti. Og vi skal samarbejde med dem. Hvis de altså kommer ind.";"Martin Henriksen";"09/01/2018";"Dansk Folkeparti";"224";"integration";"";"Udlændingepolitikken fylder det meste hos både Dansk Folkeparti, VLAK-regeringens støtteparti, og Nye Borgerlige, som forsøger at komme i Folketinget for første gang ved næste valg.Hos DF er der ingen tvivl om, at Nye Borgerlige, som i denne weekend holder sommergruppemøde, forsøger at kapre vælgere hos netop DF.Det siger udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen (DF). Der er ikke nogen tvivl om, at Nye Borgerlige går strategisk eer Dansk Folkepartis vælgere.Det er ret iøjnefaldende, at når Nye Borgerlige kritiserer andre partier, så kritiserer de ikke de partier, som modarbejder stramninger af udlændingepolitikken.Nej, Nye Borgerlige kritiserer det parti, der arbejder på at få gennemført flest mulige stramninger, hvilket er Dansk FolkepartiNye Borgerliges formand, Pernille Vermund, mener ikke, at politikerne på Christiansborg har gjort nok for at få løst problemerne i udlændingepolitikken.Det, som DF kalder stramninger, kalder Vermund for lappeløsninger.Det er langt udeHvis Nye Borgerlige gerne vil have flere stramninger igennem, så skal de samarbejde med Dansk Folkeparti. Og vi skal samarbejde med dem. Hvis de altså kommer ind.Nye Borgerlige forsøger at bilde vælgerne ind, at man kan gennemføre ting, selv om man ikke har flertal for det. Kunne Dansk Folkeparti gennemføre et asylstop uden et flertal, så gjorde vi detNye Borgerlige har tre ufravigelige krav, hvis partiet skal støtte Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister.Kravene er asylstop, at kriminelle udlændinge skal sendes ud eer første dom, og så skal udlændinge, som opholder sig i Danmark, kunne forsørge sig selv.- Der er forskel på at være ude og inde af Folketinget. Nye Borgerlige spiller nu engang deres kort, som de gør. Jeg opfordrer dem til at holde øje med substansen.  Det er i hvert fald ikke DF, som modarbejder yderligere tiltag på udlændingeområdetThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"265";"Nye Borgerlige forsøger at bilde vælgerne ind, at man kan gennemføre ting, selv om man ikke har flertal for det. Kunne Dansk Folkeparti gennemføre et asylstop uden et flertal, så gjorde vi det";"Martin Henriksen";"09/01/2018";"Dansk Folkeparti";"224";"integration";"";"Udlændingepolitikken fylder det meste hos både Dansk Folkeparti, VLAK-regeringens støtteparti, og Nye Borgerlige, som forsøger at komme i Folketinget for første gang ved næste valg.Hos DF er der ingen tvivl om, at Nye Borgerlige, som i denne weekend holder sommergruppemøde, forsøger at kapre vælgere hos netop DF.Det siger udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen (DF). Der er ikke nogen tvivl om, at Nye Borgerlige går strategisk eer Dansk Folkepartis vælgere.Det er ret iøjnefaldende, at når Nye Borgerlige kritiserer andre partier, så kritiserer de ikke de partier, som modarbejder stramninger af udlændingepolitikken.Nej, Nye Borgerlige kritiserer det parti, der arbejder på at få gennemført flest mulige stramninger, hvilket er Dansk FolkepartiNye Borgerliges formand, Pernille Vermund, mener ikke, at politikerne på Christiansborg har gjort nok for at få løst problemerne i udlændingepolitikken.Det, som DF kalder stramninger, kalder Vermund for lappeløsninger.Det er langt udeHvis Nye Borgerlige gerne vil have flere stramninger igennem, så skal de samarbejde med Dansk Folkeparti. Og vi skal samarbejde med dem. Hvis de altså kommer ind.Nye Borgerlige forsøger at bilde vælgerne ind, at man kan gennemføre ting, selv om man ikke har flertal for det. Kunne Dansk Folkeparti gennemføre et asylstop uden et flertal, så gjorde vi detNye Borgerlige har tre ufravigelige krav, hvis partiet skal støtte Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister.Kravene er asylstop, at kriminelle udlændinge skal sendes ud eer første dom, og så skal udlændinge, som opholder sig i Danmark, kunne forsørge sig selv.- Der er forskel på at være ude og inde af Folketinget. Nye Borgerlige spiller nu engang deres kort, som de gør. Jeg opfordrer dem til at holde øje med substansen.  Det er i hvert fald ikke DF, som modarbejder yderligere tiltag på udlændingeområdetThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"266";"Det er i hvert fald ikke DF, som modarbejder yderligere tiltag på udlændingeområdet";"Martin Henriksen";"09/01/2018";"Dansk Folkeparti";"224";"integration";"";"Udlændingepolitikken fylder det meste hos både Dansk Folkeparti, VLAK-regeringens støtteparti, og Nye Borgerlige, som forsøger at komme i Folketinget for første gang ved næste valg.Hos DF er der ingen tvivl om, at Nye Borgerlige, som i denne weekend holder sommergruppemøde, forsøger at kapre vælgere hos netop DF.Det siger udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen (DF). Der er ikke nogen tvivl om, at Nye Borgerlige går strategisk eer Dansk Folkepartis vælgere.Det er ret iøjnefaldende, at når Nye Borgerlige kritiserer andre partier, så kritiserer de ikke de partier, som modarbejder stramninger af udlændingepolitikken.Nej, Nye Borgerlige kritiserer det parti, der arbejder på at få gennemført flest mulige stramninger, hvilket er Dansk FolkepartiNye Borgerliges formand, Pernille Vermund, mener ikke, at politikerne på Christiansborg har gjort nok for at få løst problemerne i udlændingepolitikken.Det, som DF kalder stramninger, kalder Vermund for lappeløsninger.Det er langt udeHvis Nye Borgerlige gerne vil have flere stramninger igennem, så skal de samarbejde med Dansk Folkeparti. Og vi skal samarbejde med dem. Hvis de altså kommer ind.Nye Borgerlige forsøger at bilde vælgerne ind, at man kan gennemføre ting, selv om man ikke har flertal for det. Kunne Dansk Folkeparti gennemføre et asylstop uden et flertal, så gjorde vi detNye Borgerlige har tre ufravigelige krav, hvis partiet skal støtte Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister.Kravene er asylstop, at kriminelle udlændinge skal sendes ud eer første dom, og så skal udlændinge, som opholder sig i Danmark, kunne forsørge sig selv.- Der er forskel på at være ude og inde af Folketinget. Nye Borgerlige spiller nu engang deres kort, som de gør. Jeg opfordrer dem til at holde øje med substansen.  Det er i hvert fald ikke DF, som modarbejder yderligere tiltag på udlændingeområdetThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"274";"Hvis man skal have bedre styr på disse mennesker, skal man være klar til at bryde Den europæiske menneskerettighedskonvention. Vi har ramt loet i forhold til, hvad vi kan overfor disse mennesker";"Martin Henriksen";"03/13/2018";"Dansk Folkeparti";"226";"integration";"";"Hvis vi ikke kan udvise afviste asylansøgere og kriminelle udviste, skal de frihedsberøves eller have en elektronisk fodlænke. Uanset om det strider mod Den europæiske menneskerettighedskonvention.Det siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen som kommentar til, at afviste asylansøgere eller kriminelle udviste ifølge Jyllands-Posten bryder deres meldepligt på Udrejsecenter Kærshovedgård ved Ikast.  Hvis man skal have bedre styr på disse mennesker, skal man være klar til at bryde Den europæiske menneskerettighedskonvention. Vi har ramt loet i forhold til, hvad vi kan overfor disse menneskerHan opfordrer regeringen og Socialdemokratiet til at bryde konventionen på centret, hvor der bor 189 udlændinge. Der er sket 10.057 overtrædelser, siden centret blev oprettet for to år siden, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.Vi skal arbejde på at smide dem ud. Vi foreslår, at vi frihedsberøver dem på ubestemt tid, indtil de kan udsendes. Vi har også før foreslået, at man påmonterer dem en elektronisk fodlænkeUdlændingene er ikke frihedsberøvede, men skal bo på centret og melde sig mellem tre og syv gange om ugen.Nogle dukker aldrig op. Andre er væk i kortere eller længere tid. 243 udlændinge er blevet sigtet for at bryde meldepligten. Hertil kommer flere sigtelser for at overtræde opholdspligten.Anklagemyndigheden har en senioranklager, som kun fører sager om brud på udlændinges opholds- og meldepligt. Ifølge Jyllands-Posten har Retten i Herning siden årsskiet brugt én til to retsdage om ugen til disse sager.63 udlændinge har været i retten. Få er frifundet eller har fået en advarsel. Andre har fået bøder og korte fængselsstrae. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"275";"Vi skal arbejde på at smide dem ud. Vi foreslår, at vi frihedsberøver dem på ubestemt tid, indtil de kan udsendes. Vi har også før foreslået, at man påmonterer dem en elektronisk fodlænke";"Martin Henriksen";"03/13/2018";"Dansk Folkeparti";"226";"integration";"";"Hvis vi ikke kan udvise afviste asylansøgere og kriminelle udviste, skal de frihedsberøves eller have en elektronisk fodlænke. Uanset om det strider mod Den europæiske menneskerettighedskonvention.Det siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen som kommentar til, at afviste asylansøgere eller kriminelle udviste ifølge Jyllands-Posten bryder deres meldepligt på Udrejsecenter Kærshovedgård ved Ikast.  Hvis man skal have bedre styr på disse mennesker, skal man være klar til at bryde Den europæiske menneskerettighedskonvention. Vi har ramt loet i forhold til, hvad vi kan overfor disse menneskerHan opfordrer regeringen og Socialdemokratiet til at bryde konventionen på centret, hvor der bor 189 udlændinge. Der er sket 10.057 overtrædelser, siden centret blev oprettet for to år siden, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.Vi skal arbejde på at smide dem ud. Vi foreslår, at vi frihedsberøver dem på ubestemt tid, indtil de kan udsendes. Vi har også før foreslået, at man påmonterer dem en elektronisk fodlænkeUdlændingene er ikke frihedsberøvede, men skal bo på centret og melde sig mellem tre og syv gange om ugen.Nogle dukker aldrig op. Andre er væk i kortere eller længere tid. 243 udlændinge er blevet sigtet for at bryde meldepligten. Hertil kommer flere sigtelser for at overtræde opholdspligten.Anklagemyndigheden har en senioranklager, som kun fører sager om brud på udlændinges opholds- og meldepligt. Ifølge Jyllands-Posten har Retten i Herning siden årsskiet brugt én til to retsdage om ugen til disse sager.63 udlændinge har været i retten. Få er frifundet eller har fået en advarsel. Andre har fået bøder og korte fængselsstrae. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"276";"Det bliver temmelig umuligt at håndhæve i praksis. Det er allerede forbudt at medvirke til en strafbar gerning. Det står i straelovens paragraf 23. På den konto vil forældrene allerede i dag blive ansvarlige";"Martin Henriksen";"07/10/2018";"Dansk Folkeparti";"228";"integration";"";"Politiet får meget svært ved at bevise, at forældre ansporer deres børn til seksuelle overgreb. Det gælder også, når forældre mener, at børnene handler acceptabelt, eller at deres handlinger kan forklares.  Derfor bliver det svært at strae forældrene. Det mener Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, der kommenterer et krav, som Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, fremsætter i Berlingske.Martin Henriksen vil eer sommerferien kontakte justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og integrationsminister Inger Støjberg (V) for at få strammet straeloven.Det bliver temmelig umuligt at håndhæve i praksis. Det er allerede forbudt at medvirke til en strafbar gerning. Det står i straelovens paragraf 23. På den konto vil forældrene allerede i dag blive ansvarligeSpørgsmål: Du lyder skeptisk. Er det svært at bevise?Det er svært at tage stilling til et forslag, der kun foreligger som få tanker. Hvis jeg skal prøve at fortolke tankerne, lyder det meget svært at bevise. Det lyder som lidt af et paradeforslagMartin Henriksen siger til Berlingske:Hvis eksempelvis et barn begår en voldtægt, og man kan bevise, at forældrene har forsømt deres opgave som forældre og er ansvarlige for, at deres barn er blevet på den måde, som det er blevet, så skal der være mulighed for at strae forældrene.DF vil også udvise udenlandske forældre til kriminelle børn, når det er muligt.For nylig blev seks unge drenge sigtet for voldtægt og voldtægtsforsøg mod fem piger i Nordsjælland. En mor støttede sin søn og udtalte, at det ikke var voldtægt, og at pigen løj om forløbet. Det er den form for opbakning, DF ønsker at kunne strae.Ud over den generelle skepsis påpeger Preben Bang Henriksen også problemer med at placere ansvar hos skilte forældre, hvor en far eller mor risikerer en streng straf for barnets gerning.Det er tanker, som  havde jeg nær sagt  desværre ikke kan praktiseres i et retssamfund som det danskeThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"277";"Det er svært at tage stilling til et forslag, der kun foreligger som få tanker. Hvis jeg skal prøve at fortolke tankerne, lyder det meget svært at bevise. Det lyder som lidt af et paradeforslag";"Martin Henriksen";"07/10/2018";"Dansk Folkeparti";"228";"integration";"";"Politiet får meget svært ved at bevise, at forældre ansporer deres børn til seksuelle overgreb. Det gælder også, når forældre mener, at børnene handler acceptabelt, eller at deres handlinger kan forklares.  Derfor bliver det svært at strae forældrene. Det mener Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, der kommenterer et krav, som Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, fremsætter i Berlingske.Martin Henriksen vil eer sommerferien kontakte justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og integrationsminister Inger Støjberg (V) for at få strammet straeloven.Det bliver temmelig umuligt at håndhæve i praksis. Det er allerede forbudt at medvirke til en strafbar gerning. Det står i straelovens paragraf 23. På den konto vil forældrene allerede i dag blive ansvarligeSpørgsmål: Du lyder skeptisk. Er det svært at bevise?Det er svært at tage stilling til et forslag, der kun foreligger som få tanker. Hvis jeg skal prøve at fortolke tankerne, lyder det meget svært at bevise. Det lyder som lidt af et paradeforslagMartin Henriksen siger til Berlingske:Hvis eksempelvis et barn begår en voldtægt, og man kan bevise, at forældrene har forsømt deres opgave som forældre og er ansvarlige for, at deres barn er blevet på den måde, som det er blevet, så skal der være mulighed for at strae forældrene.DF vil også udvise udenlandske forældre til kriminelle børn, når det er muligt.For nylig blev seks unge drenge sigtet for voldtægt og voldtægtsforsøg mod fem piger i Nordsjælland. En mor støttede sin søn og udtalte, at det ikke var voldtægt, og at pigen løj om forløbet. Det er den form for opbakning, DF ønsker at kunne strae.Ud over den generelle skepsis påpeger Preben Bang Henriksen også problemer med at placere ansvar hos skilte forældre, hvor en far eller mor risikerer en streng straf for barnets gerning.Det er tanker, som  havde jeg nær sagt  desværre ikke kan praktiseres i et retssamfund som det danskeThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"278";"Hvis eksempelvis et barn begår en voldtægt, og man kan bevise, at forældrene har forsømt deres opgave som forældre og er ansvarlige for, at deres barn er blevet på den måde, som det er blevet, så skal der være mulighed for at strae forældrene.";"Martin Henriksen";"07/10/2018";"Dansk Folkeparti";"228";"integration";"";"Politiet får meget svært ved at bevise, at forældre ansporer deres børn til seksuelle overgreb. Det gælder også, når forældre mener, at børnene handler acceptabelt, eller at deres handlinger kan forklares.  Derfor bliver det svært at strae forældrene. Det mener Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, der kommenterer et krav, som Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, fremsætter i Berlingske.Martin Henriksen vil eer sommerferien kontakte justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og integrationsminister Inger Støjberg (V) for at få strammet straeloven.Det bliver temmelig umuligt at håndhæve i praksis. Det er allerede forbudt at medvirke til en strafbar gerning. Det står i straelovens paragraf 23. På den konto vil forældrene allerede i dag blive ansvarligeSpørgsmål: Du lyder skeptisk. Er det svært at bevise?Det er svært at tage stilling til et forslag, der kun foreligger som få tanker. Hvis jeg skal prøve at fortolke tankerne, lyder det meget svært at bevise. Det lyder som lidt af et paradeforslagMartin Henriksen siger til Berlingske:Hvis eksempelvis et barn begår en voldtægt, og man kan bevise, at forældrene har forsømt deres opgave som forældre og er ansvarlige for, at deres barn er blevet på den måde, som det er blevet, så skal der være mulighed for at strae forældrene.DF vil også udvise udenlandske forældre til kriminelle børn, når det er muligt.For nylig blev seks unge drenge sigtet for voldtægt og voldtægtsforsøg mod fem piger i Nordsjælland. En mor støttede sin søn og udtalte, at det ikke var voldtægt, og at pigen løj om forløbet. Det er den form for opbakning, DF ønsker at kunne strae.Ud over den generelle skepsis påpeger Preben Bang Henriksen også problemer med at placere ansvar hos skilte forældre, hvor en far eller mor risikerer en streng straf for barnets gerning.Det er tanker, som  havde jeg nær sagt  desværre ikke kan praktiseres i et retssamfund som det danskeThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"279";"Det er tanker, som  havde jeg nær sagt  desværre ikke kan praktiseres i et retssamfund som det danske";"Martin Henriksen";"07/10/2018";"Dansk Folkeparti";"228";"integration";"";"Politiet får meget svært ved at bevise, at forældre ansporer deres børn til seksuelle overgreb. Det gælder også, når forældre mener, at børnene handler acceptabelt, eller at deres handlinger kan forklares.  Derfor bliver det svært at strae forældrene. Det mener Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, der kommenterer et krav, som Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, fremsætter i Berlingske.Martin Henriksen vil eer sommerferien kontakte justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og integrationsminister Inger Støjberg (V) for at få strammet straeloven.Det bliver temmelig umuligt at håndhæve i praksis. Det er allerede forbudt at medvirke til en strafbar gerning. Det står i straelovens paragraf 23. På den konto vil forældrene allerede i dag blive ansvarligeSpørgsmål: Du lyder skeptisk. Er det svært at bevise?Det er svært at tage stilling til et forslag, der kun foreligger som få tanker. Hvis jeg skal prøve at fortolke tankerne, lyder det meget svært at bevise. Det lyder som lidt af et paradeforslagMartin Henriksen siger til Berlingske:Hvis eksempelvis et barn begår en voldtægt, og man kan bevise, at forældrene har forsømt deres opgave som forældre og er ansvarlige for, at deres barn er blevet på den måde, som det er blevet, så skal der være mulighed for at strae forældrene.DF vil også udvise udenlandske forældre til kriminelle børn, når det er muligt.For nylig blev seks unge drenge sigtet for voldtægt og voldtægtsforsøg mod fem piger i Nordsjælland. En mor støttede sin søn og udtalte, at det ikke var voldtægt, og at pigen løj om forløbet. Det er den form for opbakning, DF ønsker at kunne strae.Ud over den generelle skepsis påpeger Preben Bang Henriksen også problemer med at placere ansvar hos skilte forældre, hvor en far eller mor risikerer en streng straf for barnets gerning.Det er tanker, som  havde jeg nær sagt  desværre ikke kan praktiseres i et retssamfund som det danskeThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"280";"Det er tankevækkende, at både LO, DA og regeringen kalder det en succes, når kun halvdelen af virksomhederne er tilfredse";"Martin Henriksen";"09/28/2018";"Dansk Folkeparti";"229";"integration";"";"Et klart billede på en succes.Sådan lyder det fra både lønmodtagere og arbejdsgivere, eer at Udlændinge- og Integrationsministeriet har fået evalueret den særlige uddannelse for flygtninge - Integrationsgrunduddannelsen (IGU). Evalueringen, der er foretaget af Rambøll, viser, at 52 procent af virksomhederne generelt set er tilfredse med ordningen, der blev oprettet i 2016.Men selv om det altså kun er lige over halvdelen, der i høj eller meget høj grad er tilfredse, så er der tilfredshed hos de organisationer, der sammen med regeringen står bag uddannelsen. - Det er en gruppe, der kommer til Danmark med svære udfordringer i forhold til dansk og til at indgå på en dansk arbejdsplads. De kommer med en helt anden kulturbaggrund og et andet sprog. Så synes jeg faktisk, at det er nogle ret pæne tal, siger administrerende direktør Jacob Holbraad, Dansk Arbejdsgiverforening.  - Vi synes godt, at vi kan tillade os at kalde det en succes, siger Ejner K. Holst, næstformand i LO.- De resultater, vi kan se allerede nu, indikerer, at vi skal forlænge ordningen. Der er en stor gruppe, vi ikke har fået med, siger han og opfordrer til, at flere kvinder skal ind på IGU'en. Evalueringen kommer, mens IGU'en er under angreb fra Dansk Folkeparti. Partiet mener, at uddannelsen medvirker til at fastholde flygtninge i Danmark. Står det til DF, skal de hellere sendes tilbage til hjemlandet.Det er tankevækkende, at både LO, DA og regeringen kalder det en succes, når kun halvdelen af virksomhederne er tilfredseNår man kigger på de dårlige resultater, der er, er der ikke noget, der tyder på, at indsatsen virker. Derfor mener vi, at man skal lægge strategien om.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) meddelte allerede for et par uger siden, at hun mener, at IGU'en skal fortsætte. Den står ellers til at udløbe næste år. Den melding gentager hun fredag i et interview med Jyllands-Posten.Også Socialdemokratiet vil holde fast i IGU'en. Men Dansk Folkeparti anser det slet ikke for umuligt at komme igennem med ønsket om at komme af med IGU'en, fastslår Martin Henriksen.Partiet har taget det med ind i forhandlingerne om næste års finanslov, hvor DF kræver en hjemsendelsesstrategi.- DF stod også alene med ønsket om at forbyde burka og niqab i det oentlige rum. Og vi stod alene med ønsket om grænsekontrol mod Tyskland, minder Martin Henriksen om.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"281";"Når man kigger på de dårlige resultater, der er, er der ikke noget, der tyder på, at indsatsen virker. Derfor mener vi, at man skal lægge strategien om.";"Martin Henriksen";"09/28/2018";"Dansk Folkeparti";"229";"integration";"";"Et klart billede på en succes.Sådan lyder det fra både lønmodtagere og arbejdsgivere, eer at Udlændinge- og Integrationsministeriet har fået evalueret den særlige uddannelse for flygtninge - Integrationsgrunduddannelsen (IGU). Evalueringen, der er foretaget af Rambøll, viser, at 52 procent af virksomhederne generelt set er tilfredse med ordningen, der blev oprettet i 2016.Men selv om det altså kun er lige over halvdelen, der i høj eller meget høj grad er tilfredse, så er der tilfredshed hos de organisationer, der sammen med regeringen står bag uddannelsen. - Det er en gruppe, der kommer til Danmark med svære udfordringer i forhold til dansk og til at indgå på en dansk arbejdsplads. De kommer med en helt anden kulturbaggrund og et andet sprog. Så synes jeg faktisk, at det er nogle ret pæne tal, siger administrerende direktør Jacob Holbraad, Dansk Arbejdsgiverforening.  - Vi synes godt, at vi kan tillade os at kalde det en succes, siger Ejner K. Holst, næstformand i LO.- De resultater, vi kan se allerede nu, indikerer, at vi skal forlænge ordningen. Der er en stor gruppe, vi ikke har fået med, siger han og opfordrer til, at flere kvinder skal ind på IGU'en. Evalueringen kommer, mens IGU'en er under angreb fra Dansk Folkeparti. Partiet mener, at uddannelsen medvirker til at fastholde flygtninge i Danmark. Står det til DF, skal de hellere sendes tilbage til hjemlandet.Det er tankevækkende, at både LO, DA og regeringen kalder det en succes, når kun halvdelen af virksomhederne er tilfredseNår man kigger på de dårlige resultater, der er, er der ikke noget, der tyder på, at indsatsen virker. Derfor mener vi, at man skal lægge strategien om.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) meddelte allerede for et par uger siden, at hun mener, at IGU'en skal fortsætte. Den står ellers til at udløbe næste år. Den melding gentager hun fredag i et interview med Jyllands-Posten.Også Socialdemokratiet vil holde fast i IGU'en. Men Dansk Folkeparti anser det slet ikke for umuligt at komme igennem med ønsket om at komme af med IGU'en, fastslår Martin Henriksen.Partiet har taget det med ind i forhandlingerne om næste års finanslov, hvor DF kræver en hjemsendelsesstrategi.- DF stod også alene med ønsket om at forbyde burka og niqab i det oentlige rum. Og vi stod alene med ønsket om grænsekontrol mod Tyskland, minder Martin Henriksen om.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"282";"Integration er en dundrende fiasko og har været det i årevis. Det, vi skal tage fat på, er nogle hjemsendelser";"Martin Henriksen";"09/22/2018";"Dansk Folkeparti";"230";"integration";"";"En stram udlændingepolitik. Og en fornuig udlændingepolitik.Det er, hvad Danmark har brug for ifølge De Konservative.På partiets landsråd i København opfordrer partiformand Søren Pape Poulsen lørdag til at bringe nuancerne tilbage i udlændingepolitikken.- Desværre har vi smidt alle dele af dansk udlændingepolitik ned i én stor gryde og rørt rundt. Og nu har vi svært ved at skille tingene ad, siger Pape.- Uanset om det er indvandrerbørn, der skal lære noget i skolen, mennesker på flugt fra krig eller forskere i medicin fra Canada, som vil arbejde for et dansk firma, så kalder vi det for udlændingepolitik.Udlændingepolitikken er udset til at spille en nøglerolle i eerårets politiske forhandlinger om finansloven.Dansk Folkeparti har nemlig stilet krav om et såkaldt paradigmeskie. Det indebærer ifølge DF flere hjemsendelser og mindre integration.De Konservative er derimod tilhængere af integration, gør Søren Pape Poulsen klart.- Nu er det integrationen, vi skal tage fat i, siger han.- Vi skal kræve, at både flygtninge og indvandrere tager ansvar for deres eget liv. Og at de bidrager til det danske samfund.Hos DF ryster udlændingeordfører Martin Henriksen på hovedet ad meldingen fra K.Integration er en dundrende fiasko og har været det i årevis. Det, vi skal tage fat på, er nogle hjemsendelserHan er helt uenig med Pape i, at der skal åbnes for mere udenlandsk arbejdskra.  Set med DF-øjne er det nemlig et problem at lukke flere udlændinge ind, også selv om de opfører sig ordentligt og ikke begår kriminalitet. Det skader nemlig den kulturelle sammenhængskra, mener Henriksen.Søren Pape afviser, at han er i færd med at åbne en udlændingepolitisk flanke mod DF op til eerårets vigtige forhandlinger.- Overhovedet ikke. Jeg mener stadig, at vi skal have en stram udlændingepolitik. Jeg beder bare om nogle nuancer, forklarer han.- Muslimer er ikke bare muslimer. Nogle gange taler vi som om, at de er ekstremister alle sammen. Sådan er verden jo ikke. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"283";"Pape fremstiller det, som om at det ikke har nogen konsekvenser at hente udenlandsk arbejdskra hertil";"Martin Henriksen";"09/22/2018";"Dansk Folkeparti";"231";"integration";"";"Dansk Folkeparti er helt uenig med De Konservative i, at der i udlændingedebatten er brug for at sondre mellem udlændinge, der kommer hertil for at arbejde, og udlændinge, der ligger samfundet til last.  Sådan siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, eer at De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, har opfordret til at få nuancerne tilbage.Pape mener, at dansk udlændingepolitik er blevet én stor gryderet, hvor alle behandles ens, uanset om de reelt giver problemer eller ej.- Uanset om det er indvandrerbørn, der skal lære noget i skolen, mennesker på flugt fra krig eller forskere i medicin fra Canada, som vil arbejde for et dansk firma, så kaldervi det for udlændingepolitik, siger Pape.Men for Martin Henriksen er det ikke kun et spørgsmål om, om man ligger de oentlige kasser til last eller i øvrigt skaber problemer for det omgivende samfund. Pape fremstiller det, som om at det ikke har nogen konsekvenser at hente udenlandsk arbejdskra hertilMen det har konsekvenser for den sproglige og kulturelle sammenhængskraHenriksen henviser til København, hvor 20 procent af borgerne ifølge ham er født uden for Danmark.Det siger sig selv, at de har mindre chance for at blive integreret i det danske samfund, mener han.Mange af dem har ikke engang brug for at tale dansk, fordi de arbejder på virksomheder, hvor man fint kan klare sig med engelsk, pointerer han. Spørgsmål: Men hvad er problemet, hvis de forsørger sig selv og ikke generer nogen?Vi kommer til at leve mere adskiltDe kommer til at spejle sig i andre udlændinge.Han understreger, at de højtuddannede udlændinges ""parallelsamfund"" selvfølgelig ikke er et så alvorligt problem som de udsatte boligområder og ghettoer, hvor der også er kriminalitet, og hvor folk lever på overførselsindkomst.Men der er tale om et problem for sammenhængskraen, som De Konservative ignorerer, mener han. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced"
"284";"Men det har konsekvenser for den sproglige og kulturelle sammenhængskra";"Martin Henriksen";"09/22/2018";"Dansk Folkeparti";"231";"integration";"";"Dansk Folkeparti er helt uenig med De Konservative i, at der i udlændingedebatten er brug for at sondre mellem udlændinge, der kommer hertil for at arbejde, og udlændinge, der ligger samfundet til last.  Sådan siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, eer at De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, har opfordret til at få nuancerne tilbage.Pape mener, at dansk udlændingepolitik er blevet én stor gryderet, hvor alle behandles ens, uanset om de reelt giver problemer eller ej.- Uanset om det er indvandrerbørn, der skal lære noget i skolen, mennesker på flugt fra krig eller forskere i medicin fra Canada, som vil arbejde for et dansk firma, så kaldervi det for udlændingepolitik, siger Pape.Men for Martin Henriksen er det ikke kun et spørgsmål om, om man ligger de oentlige kasser til last eller i øvrigt skaber problemer for det omgivende samfund. Pape fremstiller det, som om at det ikke har nogen konsekvenser at hente udenlandsk arbejdskra hertilMen det har konsekvenser for den sproglige og kulturelle sammenhængskraHenriksen henviser til København, hvor 20 procent af borgerne ifølge ham er født uden for Danmark.Det siger sig selv, at de har mindre chance for at blive integreret i det danske samfund, mener han.Mange af dem har ikke engang brug for at tale dansk, fordi de arbejder på virksomheder, hvor man fint kan klare sig med engelsk, pointerer han. Spørgsmål: Men hvad er problemet, hvis de forsørger sig selv og ikke generer nogen?Vi kommer til at leve mere adskiltDe kommer til at spejle sig i andre udlændinge.Han understreger, at de højtuddannede udlændinges ""parallelsamfund"" selvfølgelig ikke er et så alvorligt problem som de udsatte boligområder og ghettoer, hvor der også er kriminalitet, og hvor folk lever på overførselsindkomst.Men der er tale om et problem for sammenhængskraen, som De Konservative ignorerer, mener han. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced"
"285";"Vi kommer til at leve mere adskilt";"Martin Henriksen";"09/22/2018";"Dansk Folkeparti";"231";"integration";"";"Dansk Folkeparti er helt uenig med De Konservative i, at der i udlændingedebatten er brug for at sondre mellem udlændinge, der kommer hertil for at arbejde, og udlændinge, der ligger samfundet til last.  Sådan siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, eer at De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, har opfordret til at få nuancerne tilbage.Pape mener, at dansk udlændingepolitik er blevet én stor gryderet, hvor alle behandles ens, uanset om de reelt giver problemer eller ej.- Uanset om det er indvandrerbørn, der skal lære noget i skolen, mennesker på flugt fra krig eller forskere i medicin fra Canada, som vil arbejde for et dansk firma, så kaldervi det for udlændingepolitik, siger Pape.Men for Martin Henriksen er det ikke kun et spørgsmål om, om man ligger de oentlige kasser til last eller i øvrigt skaber problemer for det omgivende samfund. Pape fremstiller det, som om at det ikke har nogen konsekvenser at hente udenlandsk arbejdskra hertilMen det har konsekvenser for den sproglige og kulturelle sammenhængskraHenriksen henviser til København, hvor 20 procent af borgerne ifølge ham er født uden for Danmark.Det siger sig selv, at de har mindre chance for at blive integreret i det danske samfund, mener han.Mange af dem har ikke engang brug for at tale dansk, fordi de arbejder på virksomheder, hvor man fint kan klare sig med engelsk, pointerer han. Spørgsmål: Men hvad er problemet, hvis de forsørger sig selv og ikke generer nogen?Vi kommer til at leve mere adskiltDe kommer til at spejle sig i andre udlændinge.Han understreger, at de højtuddannede udlændinges ""parallelsamfund"" selvfølgelig ikke er et så alvorligt problem som de udsatte boligområder og ghettoer, hvor der også er kriminalitet, og hvor folk lever på overførselsindkomst.Men der er tale om et problem for sammenhængskraen, som De Konservative ignorerer, mener han. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced"
"286";"De kommer til at spejle sig i andre udlændinge.";"Martin Henriksen";"09/22/2018";"Dansk Folkeparti";"231";"integration";"";"Dansk Folkeparti er helt uenig med De Konservative i, at der i udlændingedebatten er brug for at sondre mellem udlændinge, der kommer hertil for at arbejde, og udlændinge, der ligger samfundet til last.  Sådan siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, eer at De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, har opfordret til at få nuancerne tilbage.Pape mener, at dansk udlændingepolitik er blevet én stor gryderet, hvor alle behandles ens, uanset om de reelt giver problemer eller ej.- Uanset om det er indvandrerbørn, der skal lære noget i skolen, mennesker på flugt fra krig eller forskere i medicin fra Canada, som vil arbejde for et dansk firma, så kaldervi det for udlændingepolitik, siger Pape.Men for Martin Henriksen er det ikke kun et spørgsmål om, om man ligger de oentlige kasser til last eller i øvrigt skaber problemer for det omgivende samfund. Pape fremstiller det, som om at det ikke har nogen konsekvenser at hente udenlandsk arbejdskra hertilMen det har konsekvenser for den sproglige og kulturelle sammenhængskraHenriksen henviser til København, hvor 20 procent af borgerne ifølge ham er født uden for Danmark.Det siger sig selv, at de har mindre chance for at blive integreret i det danske samfund, mener han.Mange af dem har ikke engang brug for at tale dansk, fordi de arbejder på virksomheder, hvor man fint kan klare sig med engelsk, pointerer han. Spørgsmål: Men hvad er problemet, hvis de forsørger sig selv og ikke generer nogen?Vi kommer til at leve mere adskiltDe kommer til at spejle sig i andre udlændinge.Han understreger, at de højtuddannede udlændinges ""parallelsamfund"" selvfølgelig ikke er et så alvorligt problem som de udsatte boligområder og ghettoer, hvor der også er kriminalitet, og hvor folk lever på overførselsindkomst.Men der er tale om et problem for sammenhængskraen, som De Konservative ignorerer, mener han. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced"
"291";"Og så synes vi, at dette er en anledning til, at regeringen overvejer, om vi skal indføre fængselsstraf. Man kan måske betale bøder for andre, men man kan ikke sidde den af for andre";"Martin Henriksen";"08/07/2018";"Dansk Folkeparti";"234";"integration";"";"Dansk Folkeparti og Venstre ser kritisk på, at den fransk-algeriske rigmand Rachid Nekkaz kommer til København for at betale burkabøder, eer at tildækningsforbuddet er trådt i kra 1. august i år.Forbuddet har til formål at forbyde heldækkende beklædning som burka og niqab i det oentlige rum. Det er at undergrave dansk lovgivning, mener DF og Venstre. Ifølge DF's udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, bør regeringen overveje indførsel af fængselsstraf i lovgivningen.- Hvis han betaler bøderne, så mener vi, at det skal regnes som indtægt, så de kvinder, som han betaler bøderne for, skal beskattes af det.Og så synes vi, at dette er en anledning til, at regeringen overvejer, om vi skal indføre fængselsstraf. Man kan måske betale bøder for andre, men man kan ikke sidde den af for andreDF har længe ment, at lovgivningen burde indeholde fængselsstraf. DF lægger op til syv dages fængsel. Ved gentagelser kan der gives op til 14 dages fængsel, hvis det står til DF.Venstres udlændinge- og integrationsordfører, Marcus Knuth, siger, at det kan overvejes at se på en ""mild"" fængselsstraf ved gentagne overtrædelser.  - Det skal vi ikke lægge os fast på nu. Lad os først se, om han betaler bøderne, og om Justitsministeriet kan bremse ham fra at gøre det, siger Knuth. Første overtrædelse straes som udgangspunkt med en bøde på 1000 kroner. Beløbet stiger op til 10.000 kroner ved fjerde overtrædelse. En 29-årig kvinde fik lørdag den første bøde, da hun bar niqab i Hørsholm Midtpunkt.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"292";"Der er for mange spørgsmål, som står ubesvaret hen, og derfor mener vi, at man fra dansk side skal suspendere det samarbejde, indtil der er fuldstændig klarhed over, hvad regeringen har forpligtet sig til på Danmarks vegne";"Martin Henriksen";"10/22/2018";"Dansk Folkeparti";"235";"integration";"";"Står det til regeringen, skal udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til december skrive under på den såkaldte Marrakesh-erklæring sammen med repræsentanter fra 27 af de 28 EU-lande.Men Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen mener, at Danmark bør gøre som Ungarn og undlade at tilslutte sig aalen.Der er for mange spørgsmål, som står ubesvaret hen, og derfor mener vi, at man fra dansk side skal suspendere det samarbejde, indtil der er fuldstændig klarhed over, hvad regeringen har forpligtet sig til på Danmarks vegneMarrakesh-erklæringen skal forbedre samarbejdet mellem EU og afrikanske lande omkring, hvordan man styrer strømmen af migranter.Den indeholder blandt andet nogle principper for, hvordan man bekæmper ulovlig migration og menneskesmugling og for, hvordan man tackler tilbagesendelse af migranter.Martin Henriksen er dog særligt bekymret for punktet om ""lovlig migration og mobilitet, hvor der blandt andet står, at unge mennesker og kvinder skal få bedre muligheder for at komme til Europa for at få arbejde.- Det er jo ikke ligefrem noget, som vi i Dansk Folkeparti synes, er en fantastisk god idé, siger han. Inger Støjberg har dog ikke tænkt sig at følge opfordringen fra Dansk Folkeparti.- Jeg må sige, at jeg stiller mig lidt uforstående over for Dansk Folkepartis påstand, for det her handler netop om at få stoppet strømmen af migranter fra Afrika til Europa og dermed også til Danmark, siger hun til DR.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"293";"Folk må overholde de regler, de i forvejen kender til. Når man kommer til Danmark og får opholdstilladelse, så er der nogle betingelser";"Martin Henriksen";"01/26/2018";"Dansk Folkeparti";"236";"integration";"";"Regeringen vil gøre reglerne mere enkle for udenlandske medarbejdere, som gerne vil have et bijob.Eer at have præsenteret forslaget for partierne i Folketinget fredag, forventer udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) ikke, at det bliver svært at finde opbakning til.- De forskellige partier har selvfølgelig nogle ønsker og forslag.- Jeg kommer til at fremlægge et lovforslag for Folketinget i begyndelsen af februar, og så regner jeg med, at det bliver en hurtig proces, så vi kan få det vedtaget, siger IngerStøjberg.Reglerne har hidtil været sådan, at man som udlænding har skulle søge en arbejdstilladelse for hver enkelt ansættelse i et bijob.Det skal i fremtiden kunne klares med én enkelt arbejdstilladelse - så længe det er inden for det samme arbejdsområde.Dansk Folkeparti er dog ikke helt lune på idéen.Man bør ikke ændre nogle regler, der i forvejen at nemme at overholde, mener partiets udlændingeordfører Martin Henriksen.Folk må overholde de regler, de i forvejen kender til. Når man kommer til Danmark og får opholdstilladelse, så er der nogle betingelserVi synes, det er rimeligt at fastholde, at folk skal overholde de betingelser.Ifølge ham er der dog også dele af regeringens forslag, der giver god mening.- Selvfølgelig skal man da have lov til at være fodboldtræner, hvis ens søn spiller på et hold.Den del kan vi godt støtte. Mange af disse ting ser jeg som uproblematiske, men også unødvendigeThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"294";"Vi synes, det er rimeligt at fastholde, at folk skal overholde de betingelser.";"Martin Henriksen";"01/26/2018";"Dansk Folkeparti";"236";"integration";"";"Regeringen vil gøre reglerne mere enkle for udenlandske medarbejdere, som gerne vil have et bijob.Eer at have præsenteret forslaget for partierne i Folketinget fredag, forventer udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) ikke, at det bliver svært at finde opbakning til.- De forskellige partier har selvfølgelig nogle ønsker og forslag.- Jeg kommer til at fremlægge et lovforslag for Folketinget i begyndelsen af februar, og så regner jeg med, at det bliver en hurtig proces, så vi kan få det vedtaget, siger IngerStøjberg.Reglerne har hidtil været sådan, at man som udlænding har skulle søge en arbejdstilladelse for hver enkelt ansættelse i et bijob.Det skal i fremtiden kunne klares med én enkelt arbejdstilladelse - så længe det er inden for det samme arbejdsområde.Dansk Folkeparti er dog ikke helt lune på idéen.Man bør ikke ændre nogle regler, der i forvejen at nemme at overholde, mener partiets udlændingeordfører Martin Henriksen.Folk må overholde de regler, de i forvejen kender til. Når man kommer til Danmark og får opholdstilladelse, så er der nogle betingelserVi synes, det er rimeligt at fastholde, at folk skal overholde de betingelser.Ifølge ham er der dog også dele af regeringens forslag, der giver god mening.- Selvfølgelig skal man da have lov til at være fodboldtræner, hvis ens søn spiller på et hold.Den del kan vi godt støtte. Mange af disse ting ser jeg som uproblematiske, men også unødvendigeThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"295";"Den del kan vi godt støtte. Mange af disse ting ser jeg som uproblematiske, men også unødvendige";"Martin Henriksen";"01/26/2018";"Dansk Folkeparti";"236";"integration";"";"Regeringen vil gøre reglerne mere enkle for udenlandske medarbejdere, som gerne vil have et bijob.Eer at have præsenteret forslaget for partierne i Folketinget fredag, forventer udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) ikke, at det bliver svært at finde opbakning til.- De forskellige partier har selvfølgelig nogle ønsker og forslag.- Jeg kommer til at fremlægge et lovforslag for Folketinget i begyndelsen af februar, og så regner jeg med, at det bliver en hurtig proces, så vi kan få det vedtaget, siger IngerStøjberg.Reglerne har hidtil været sådan, at man som udlænding har skulle søge en arbejdstilladelse for hver enkelt ansættelse i et bijob.Det skal i fremtiden kunne klares med én enkelt arbejdstilladelse - så længe det er inden for det samme arbejdsområde.Dansk Folkeparti er dog ikke helt lune på idéen.Man bør ikke ændre nogle regler, der i forvejen at nemme at overholde, mener partiets udlændingeordfører Martin Henriksen.Folk må overholde de regler, de i forvejen kender til. Når man kommer til Danmark og får opholdstilladelse, så er der nogle betingelserVi synes, det er rimeligt at fastholde, at folk skal overholde de betingelser.Ifølge ham er der dog også dele af regeringens forslag, der giver god mening.- Selvfølgelig skal man da have lov til at være fodboldtræner, hvis ens søn spiller på et hold.Den del kan vi godt støtte. Mange af disse ting ser jeg som uproblematiske, men også unødvendigeThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"296";"Det er en bekymring, vi har";"Martin Henriksen";"12/14/2018";"Dansk Folkeparti";"238";"integration";"";"Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har allerede garanteret, at en FN-erklæring om migration ikke ""ændrer et komma i dansk udlændingepolitik"".  Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, vil alligevel have udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til at give garantier af mere langsigtet karakter på et samråd fredag i Udlændinge- og Integrationsudvalget.Dansk Folkeparti frygter, at den danske stemmeforklaring med forbehold for FN- erklæringen ikke holder på langt sigt, hvis en international domstol i fremtiden fortolker erklæringen på en anden måde, end Danmark ønsker.  - Det er ret klart, at erklæringen ikke er bindende retligt og juridisk.  - Men pointen er, at den stadig er politisk bindende. Og der har vi i Danmark jo tradition for at være nogle dukse, som godt kan lide at eerleve også politisk bindende dokumenter.  Det er en bekymring, vi harPartiet er modstander af, at Danmark sætter signatur på erklæringen om migration ved FN's Generalforsamling i næste uge i New York.Dansk Folkeparti har dog erklæret sig tilfreds med store dele af stemmeforklaringen.  Den lægger vægt på, at hver nation suverænt skal bestemme, hvem man lukker ind i landet.  Dansk Folkeparti har udtrykt frygt for, at FN-erklæringen kunne udløse massiv migration fra for eksempel afrikanske lande.  Vi vil gerne have ministeren (Inger Støjberg, red.) til at svare klart på, om det her vil betyde noget for Danmark på et tidspunkt ude i fremtidenThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"297";"Vi vil gerne have ministeren (Inger Støjberg, red.) til at svare klart på, om det her vil betyde noget for Danmark på et tidspunkt ude i fremtiden";"Martin Henriksen";"12/14/2018";"Dansk Folkeparti";"238";"integration";"";"Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har allerede garanteret, at en FN-erklæring om migration ikke ""ændrer et komma i dansk udlændingepolitik"".  Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, vil alligevel have udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til at give garantier af mere langsigtet karakter på et samråd fredag i Udlændinge- og Integrationsudvalget.Dansk Folkeparti frygter, at den danske stemmeforklaring med forbehold for FN- erklæringen ikke holder på langt sigt, hvis en international domstol i fremtiden fortolker erklæringen på en anden måde, end Danmark ønsker.  - Det er ret klart, at erklæringen ikke er bindende retligt og juridisk.  - Men pointen er, at den stadig er politisk bindende. Og der har vi i Danmark jo tradition for at være nogle dukse, som godt kan lide at eerleve også politisk bindende dokumenter.  Det er en bekymring, vi harPartiet er modstander af, at Danmark sætter signatur på erklæringen om migration ved FN's Generalforsamling i næste uge i New York.Dansk Folkeparti har dog erklæret sig tilfreds med store dele af stemmeforklaringen.  Den lægger vægt på, at hver nation suverænt skal bestemme, hvem man lukker ind i landet.  Dansk Folkeparti har udtrykt frygt for, at FN-erklæringen kunne udløse massiv migration fra for eksempel afrikanske lande.  Vi vil gerne have ministeren (Inger Støjberg, red.) til at svare klart på, om det her vil betyde noget for Danmark på et tidspunkt ude i fremtidenThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"298";"Det sætter spørgsmålstegn ved alle de stramninger, vi har gennemført sammen på udlændingeområdet";"Martin Henriksen";"09/29/2018";"Dansk Folkeparti";"239";"integration";"";"Det er på tide at sætte tiltrækningen af udenlandsk arbejdskra lige så højt på den politiske dagsorden som at bremse tilstrømningen af flygtninge og indvandrere. Det mener regeringen.Det skriver Berlingske lørdag.Eer en periode med hele 98 udlændingestramninger er det således blevet tid til at øge fokus på at tiltrække udenlandsk arbejdskra.Det fortæller beskæigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V).- Tiden er nu kommet til, at vi bliver nødt til at udfolde den dagsorden, der hedder tiltrækning af udenlandsk arbejdskra, så den er lige så vigtig for Danmark, som det er at få stoppet tilstrømningen, siger Troels Lund Poulsen til Berlingske.Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har tidligere slået fast, at regeringens udlændingepolitik står på to ben.  Med det menes, at der både skal være fokus på at stoppe tilstrømningen samt at tiltrække udenlandsk arbejdskra.Det fremgår i regeringsgrundlaget fra sommeren 2015 for den rene Venstre-regering. Og det er gentaget i VLAK-regeringens grundlag.Regeringens ventes inden længe at komme med et udspil. Det skal gøre det lettere at tiltrække udenlandsk arbejdskra.Ifølge Berlingske drejer en af løsningerne sig om at give fortrinsret for personer fra bestemte lande med flere lighedspunkter med Danmark. Hos Dansk Folkeparti er udlændingeordfører Martin Henriksen meget lidt begejstret for regeringens nye udlændingedagsorden.Det sætter spørgsmålstegn ved alle de stramninger, vi har gennemført sammen på udlændingeområdetThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"299";"Når vi kan se, at befolkningsudviklingen i København i høj grad er drevet af indvandring og ikke af, at der flytter danskere til hovedstaden, så synes jeg altså, at det er problematisk at sige, at der er behov for mere indvandring";"Martin Henriksen";"05/02/2018";"Dansk Folkeparti";"240";"integration";"";"Han er end ikke trådt ind i Folketinget endnu, men Søren Pinds stedfortræder, Martin Geertsen (V), har allerede formået at tirre regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti.Det er sket med en melding om, at virksomhederne i hovedstaden har brug for at kunne tiltrække mere udenlandsk arbejdskra.Når vi kan se, at befolkningsudviklingen i København i høj grad er drevet af indvandring og ikke af, at der flytter danskere til hovedstaden, så synes jeg altså, at det er problematisk at sige, at der er behov for mere indvandringMartin Geertsen træder ind i Folketinget, fordi han er stedfortræder for nuværende uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V), der forlader politik.Og Geertsen melder fra starten ud, at han vil kæmpe hovedstadens sag.- Der er behov for en balance i Venstres folketingsgruppe i forhold til at sige tydeligt, at hovedstadens udfordringer ikke er de samme som resten af landets udfordringer, siger Geertsen.Han nævner, at der er problemer med trængsel og luforurening i hovedstaden.  - Der er også spørgsmålet om udenlandsk arbejdskra. Det er en landsdækkende udfordring. Men vi har mange virksomheder i hovedstadsområdet, som har behov for udenlandsk arbejdskra for at holde produktionen i Danmark.Og det er altså den melding, der får DF til at reagere.Man bør sige til virksomhederne, at de som minimum skal kunne dokumentere, at de har forsøgt at finde arbejdskra i Danmark, før de får lov til at hente udenlandsk arbejdskraThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"300";"Man bør sige til virksomhederne, at de som minimum skal kunne dokumentere, at de har forsøgt at finde arbejdskra i Danmark, før de får lov til at hente udenlandsk arbejdskra";"Martin Henriksen";"05/02/2018";"Dansk Folkeparti";"240";"integration";"";"Han er end ikke trådt ind i Folketinget endnu, men Søren Pinds stedfortræder, Martin Geertsen (V), har allerede formået at tirre regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti.Det er sket med en melding om, at virksomhederne i hovedstaden har brug for at kunne tiltrække mere udenlandsk arbejdskra.Når vi kan se, at befolkningsudviklingen i København i høj grad er drevet af indvandring og ikke af, at der flytter danskere til hovedstaden, så synes jeg altså, at det er problematisk at sige, at der er behov for mere indvandringMartin Geertsen træder ind i Folketinget, fordi han er stedfortræder for nuværende uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V), der forlader politik.Og Geertsen melder fra starten ud, at han vil kæmpe hovedstadens sag.- Der er behov for en balance i Venstres folketingsgruppe i forhold til at sige tydeligt, at hovedstadens udfordringer ikke er de samme som resten af landets udfordringer, siger Geertsen.Han nævner, at der er problemer med trængsel og luforurening i hovedstaden.  - Der er også spørgsmålet om udenlandsk arbejdskra. Det er en landsdækkende udfordring. Men vi har mange virksomheder i hovedstadsområdet, som har behov for udenlandsk arbejdskra for at holde produktionen i Danmark.Og det er altså den melding, der får DF til at reagere.Man bør sige til virksomhederne, at de som minimum skal kunne dokumentere, at de har forsøgt at finde arbejdskra i Danmark, før de får lov til at hente udenlandsk arbejdskraThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"302";"Men vi mener, at der nu er en chance for at få skabt en forståelse for, og dermed flertal for, at piger ikke skal presses ind i verden, hvor der er forestillinger om, hvornår man er ren og uren.";"Martin Henriksen";"04/19/2018";"Dansk Folkeparti";"241";"integration";"";"Burkaforbud, maskeringsforbud, tildækningsforbud.  Kært barn har mange navne.  Det oicielle udtryk er i dag tildækningsforbud, men mere populært kaldes lovforslaget, som skal forbyde muslimske klædedragter burka og niqab i det oentlige rum, burkaforbuddet.Torsdag er der førstebehandling af lovforslaget i Folketinget.  Et flertal er allerede sikret, men det er ikke sket uden splittelse internt hos regeringspartierne Venstre og Liberal Alliance. Samt hos Socialdemokratiet, som i sidste ende sikrede et flertal.  Det er ""en glædens dag"", siger udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen (DF). Det har taget DF næsten ti år for at sikre sig et flertal, som forbyder burkaer. Men DF vil videre.  Nu gælder det om at forbyde religiøs hovedbeklædning - eksempelvis et tørklæde - for unge piger i folkeskolen og for folkeskolelærer, siger Martin Henriksen.Vi vil dybest set forbyde det for alle oentligt ansatte.Men vi mener, at der nu er en chance for at få skabt en forståelse for, og dermed flertal for, at piger ikke skal presses ind i verden, hvor der er forestillinger om, hvornår man er ren og uren.Om hvornår man er værdig og uværdig som kvinde. Det er meget voldsomtMen det kommer Venstre ikke til at støtte, siger retsordfører Preben Bang Henriksen (V).Udgangspunktet er, at folk skal have lov til at gå klædt, som de vil. Der skal være særlige grunde til at skride ind, som vi gør med tildækningsforbuddet.Der er forskel på en burka og et tørklædeThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deletedaer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"306";"Vi vil bede om en drøelse med ministeren, og vi skal selvfølgelig have Bygningsstyrelsen ind over, men det burde kunne lade sig gøre";"Martin Henriksen";"12/07/2018";"Dansk Folkeparti";"242";"integration";"";"KalvehaveVordingborgs borgmester, Mikael Smed (S), formåede fredag ikke at overbevise udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) om, at øen Lindholm ikke skal huse op til 125 kriminelle, afviste asylansøgere.Det fortæller Inger Støjberg, der fredag eermiddag gik i havn ved Kalvehave eer et besøg på Lindholm i Stege Bugt.Inger Støjberg tager bekymringerne i Kalvehave alvorligt, men hun vil ikke ændre sin beslutning.- Det står helt fast, at udrejsecentret skal være på Lindholm. - Der er ret tydeligt, at hverken borgmesteren eller viceborgmesteren har ønsket at få det her udrejsecenter, men min forhåbning er selvfølgelig, at man nu går ind og arbejder positivt med fremover, siger Inger Støjberg.Støjberg holdt fredag møde i Vordingborg med borgmester Mikael Smed og viceborgmester Michael Seiding Larsen (V).  Mikael Smed havde før mødet forhåbninger om at ""komme bag ved panseret"" og ændre Støjbergs beslutning.  - Vi diskuterede de bekymringer, som politikerne i området har, og jeg tager alle bekymringer meget alvorligt.  - Da jeg kom tilbage fra øen, var der flere borgere, der udtrykte deres bekymring, og det kan jeg godt forstå. Derfor forestår der også et stort stykke arbejde mellem både Udlændingestyrelsen, politiet, erhvervslivet og borgerne i området, siger hun.  Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, der også var med på turen til Lindholm, vurderer, at de udviste udlændinge kan sendes ud på øen meget tidligere end 2021, som der ellers står i finansloven.  - Vi synes, at det kan gå hurtigere med at få folk derud. Det er kun den ene del af øen, der skal renses. Den anden del er klar. Jeg kan forstå, at folk allerede overnatter derude, og det så helt fint ud.Vi vil bede om en drøelse med ministeren, og vi skal selvfølgelig have Bygningsstyrelsen ind over, men det burde kunne lade sig gøreDet vil Støjberg ikke forholde sig til endnu. Hun forklarer, at der venter et stort rensnings- og opbygningsarbejde på øen.  Flere beboere i Kalvehave har forklaret, at man uden de store problemer kan svømme ind til land fra øen, men det afkræer både Støjberg og Henriksen.- Det er ikke sådan, at man lige kan tage et par gummistøvler på og vade over til den nærmeste by.  Der er en vis risiko for sit helbred og liv, hvis man begiver sig ud på havetThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"307";"Der er en vis risiko for sit helbred og liv, hvis man begiver sig ud på havet";"Martin Henriksen";"12/07/2018";"Dansk Folkeparti";"242";"integration";"";"KalvehaveVordingborgs borgmester, Mikael Smed (S), formåede fredag ikke at overbevise udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) om, at øen Lindholm ikke skal huse op til 125 kriminelle, afviste asylansøgere.Det fortæller Inger Støjberg, der fredag eermiddag gik i havn ved Kalvehave eer et besøg på Lindholm i Stege Bugt.Inger Støjberg tager bekymringerne i Kalvehave alvorligt, men hun vil ikke ændre sin beslutning.- Det står helt fast, at udrejsecentret skal være på Lindholm. - Der er ret tydeligt, at hverken borgmesteren eller viceborgmesteren har ønsket at få det her udrejsecenter, men min forhåbning er selvfølgelig, at man nu går ind og arbejder positivt med fremover, siger Inger Støjberg.Støjberg holdt fredag møde i Vordingborg med borgmester Mikael Smed og viceborgmester Michael Seiding Larsen (V).  Mikael Smed havde før mødet forhåbninger om at ""komme bag ved panseret"" og ændre Støjbergs beslutning.  - Vi diskuterede de bekymringer, som politikerne i området har, og jeg tager alle bekymringer meget alvorligt.  - Da jeg kom tilbage fra øen, var der flere borgere, der udtrykte deres bekymring, og det kan jeg godt forstå. Derfor forestår der også et stort stykke arbejde mellem både Udlændingestyrelsen, politiet, erhvervslivet og borgerne i området, siger hun.  Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, der også var med på turen til Lindholm, vurderer, at de udviste udlændinge kan sendes ud på øen meget tidligere end 2021, som der ellers står i finansloven.  - Vi synes, at det kan gå hurtigere med at få folk derud. Det er kun den ene del af øen, der skal renses. Den anden del er klar. Jeg kan forstå, at folk allerede overnatter derude, og det så helt fint ud.Vi vil bede om en drøelse med ministeren, og vi skal selvfølgelig have Bygningsstyrelsen ind over, men det burde kunne lade sig gøreDet vil Støjberg ikke forholde sig til endnu. Hun forklarer, at der venter et stort rensnings- og opbygningsarbejde på øen.  Flere beboere i Kalvehave har forklaret, at man uden de store problemer kan svømme ind til land fra øen, men det afkræer både Støjberg og Henriksen.- Det er ikke sådan, at man lige kan tage et par gummistøvler på og vade over til den nærmeste by.  Der er en vis risiko for sit helbred og liv, hvis man begiver sig ud på havetThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"308";"Den danske regering bør i stedet sige til den italienske regering, at Danmark og Italien i fællesskab kan transportere asylansøgerne tilbage til Afrika, så de kan blive sat af på kysten.";"Martin Henriksen";"06/25/2018";"Dansk Folkeparti";"243";"integration";"";"Når migranter samles op fra havet på vej til Italien, er det også Italiens ansvar at tage imod dem. Sådan lyder det fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der mandag sender et brev den italienske regering med en opfordring til at gøre, hvad den er forpligtet til.Udmeldingen skyldes, at 108 migranter siden fredag morgen har været strandet om bord på skibet ""Alexander Mærsk"", som hører under det danske rederi Maersk Line.Ministeren sender brevet til vicepremierminister i Italien, Matteo Salvini, der er leder for Ligaen, som er et af de to partier i regeringen. - Jeg forventer, at den italienske regering bringer det her i orden, så migranterne ikke skal forblive på skibet.- Det her er migranter, der var på vej mod Italien, og derfor er det selvfølgelig også Italien, der skal tage imod dem.Sent torsdag aen måtte containerskibet ""Alexander Mærsk"" ændre kurs, eer at det modtog et nødsignal fra Italien.Ved 04.30-tiden fredag blev 113 migranter samlet op, men Italien nægter at tage imod dem.Fire børn og en gravid kvinde blev i løbet af weekenden modtaget af de italienske myndigheder, men de resterende 108 er strandet på containerskibet på grund af politiske uenigheder.  Inger Støjberg har ikke sat tidsfrister for italiensk handling, men siger, at ""det skal gå hurtigt"".- Det koster jo Mærsk ufattelig mange penge at ligge ud for Italiens kyst. Så jeg mener ganske enkelt, at Mærsk er blevet bragt i en fuldstændig uholdbar og meget urimelig situation, siger hun.Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, mener dog, at man bør gå eer en helt anden løsning.Den danske regering bør i stedet sige til den italienske regering, at Danmark og Italien i fællesskab kan transportere asylansøgerne tilbage til Afrika, så de kan blive sat af på kysten.Der er ikke andre holdbare løsninger. Jeg kan godt se, at situationen er vanskelig, men det er svært at forsvare, at den danske regering nu reelt vil arbejde på at der kommer et ekstra hold asylansøgere til EuropaAlle skibe er i henhold til havretten forpligtet til at reagere, når de bliver bedt om at hjælpe personer, der er i havsnød.Det oplyser Thomas Gammelto-Hansen, professor i menneskerettigheder ved Raoul Wallenberg Institutet i Lund, til DR. De europæiske kyststater har delt Middelhavet op i zoner, der afgør, hvem der har ansvaret for hvilke dele af havet. Inden for disse zoner er det landenes ansvar at sikre, at nødstedte personer kommer i land.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"309";"Der er ikke andre holdbare løsninger. Jeg kan godt se, at situationen er vanskelig, men det er svært at forsvare, at den danske regering nu reelt vil arbejde på at der kommer et ekstra hold asylansøgere til Europa";"Martin Henriksen";"06/25/2018";"Dansk Folkeparti";"243";"integration";"";"Når migranter samles op fra havet på vej til Italien, er det også Italiens ansvar at tage imod dem. Sådan lyder det fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der mandag sender et brev den italienske regering med en opfordring til at gøre, hvad den er forpligtet til.Udmeldingen skyldes, at 108 migranter siden fredag morgen har været strandet om bord på skibet ""Alexander Mærsk"", som hører under det danske rederi Maersk Line.Ministeren sender brevet til vicepremierminister i Italien, Matteo Salvini, der er leder for Ligaen, som er et af de to partier i regeringen. - Jeg forventer, at den italienske regering bringer det her i orden, så migranterne ikke skal forblive på skibet.- Det her er migranter, der var på vej mod Italien, og derfor er det selvfølgelig også Italien, der skal tage imod dem.Sent torsdag aen måtte containerskibet ""Alexander Mærsk"" ændre kurs, eer at det modtog et nødsignal fra Italien.Ved 04.30-tiden fredag blev 113 migranter samlet op, men Italien nægter at tage imod dem.Fire børn og en gravid kvinde blev i løbet af weekenden modtaget af de italienske myndigheder, men de resterende 108 er strandet på containerskibet på grund af politiske uenigheder.  Inger Støjberg har ikke sat tidsfrister for italiensk handling, men siger, at ""det skal gå hurtigt"".- Det koster jo Mærsk ufattelig mange penge at ligge ud for Italiens kyst. Så jeg mener ganske enkelt, at Mærsk er blevet bragt i en fuldstændig uholdbar og meget urimelig situation, siger hun.Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, mener dog, at man bør gå eer en helt anden løsning.Den danske regering bør i stedet sige til den italienske regering, at Danmark og Italien i fællesskab kan transportere asylansøgerne tilbage til Afrika, så de kan blive sat af på kysten.Der er ikke andre holdbare løsninger. Jeg kan godt se, at situationen er vanskelig, men det er svært at forsvare, at den danske regering nu reelt vil arbejde på at der kommer et ekstra hold asylansøgere til EuropaAlle skibe er i henhold til havretten forpligtet til at reagere, når de bliver bedt om at hjælpe personer, der er i havsnød.Det oplyser Thomas Gammelto-Hansen, professor i menneskerettigheder ved Raoul Wallenberg Institutet i Lund, til DR. De europæiske kyststater har delt Middelhavet op i zoner, der afgør, hvem der har ansvaret for hvilke dele af havet. Inden for disse zoner er det landenes ansvar at sikre, at nødstedte personer kommer i land.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"312";"Det må eerhånden være svært for dem, der har været kritiske over for grænsekontrol at fastholde deres modstand. Det er entydigt i Danmarks interesse, at vi har grænsekontrol, og at vi får mere grænsekontrol";"Martin Henriksen";"02/01/2018";"Dansk Folkeparti";"245";"integration";"";"Terrortruslen mod Danmark er stadig betydelig. Og der er risiko for, at personer, der har kæmpet for Islamisk Stat i Syrien, vender radikaliserede og voldsparate hjem.Det er nogle af de begrundelser, den danske regering giver EU for, at den danske grænsekontrol skal fortsætte, sådan som udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) besluttede i oktober.Der er blevet foretaget et ""ikke ubetydeligt"" antal tjek, skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet i et brev til EU, der kort før jul har bedt regeringen om yderligere oplysninger om beslutningen.I alt er 6,4 millioner personer blevet kontrolleret, siden Danmark indførte grænsekontrol i 2016. 5150 er blevet afvist ved grænsen.Ministeriet henviser også til en sag, hvor en syrer forsøgte at rejse ind i Danmark fra Tyskland med 17.000 tændstikker, der angiveligt skulle bruges i et terrorangreb.  Han blev stoppet i grænsekontrollen, og er siden blevet dømt ved en retssag i Tyskland. Siden har Københavns Politi sigtet en anden syrer, der søgte asyl i Sverige, for at være i ledtog med den dømte. Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, ser tallene som et bevis for, at grænsekontrollen er eektiv. DF mener, at det er på tide også at indføre grænsekontrol mod Sverige.Det må eerhånden være svært for dem, der har været kritiske over for grænsekontrol at fastholde deres modstand. Det er entydigt i Danmarks interesse, at vi har grænsekontrol, og at vi får mere grænsekontrolBlandt dem, der er kritiske over for grænsekontrol, er Alternativet. De nye tal ændrer ikke ved udlændingeordfører Josephine Focks holdning til det spørgsmål.- Vi synes stadig, at det er helt malplaceret at binde så mange ressourcer ved grænsen. Vi har fuld tiltro til, at PET har styr på, hvad der er af kriminelle elementer, siger hun.- Det er jo et held, at man lige har fundet en enkelt. Men holdt op imod den mængde ressourcer giver det ikke mening. Spørgsmål: Men hvis bare et terrorangreb er forhindret, er det så ikke nærmest alting værd? - Det er en meget letforståelig argumentation. Men så kunne vi også argumentere for, at vi alle sammen skulle overvåges 24 timer i døgnet. Og det vil vi alligevel ikke. Så der er en grænse, siger Josephine Fock.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"313";"Som jeg læser det, er der ikke rigtigt lavet noget om. Socialdemokratiet har fået ord om, at politiet skal følge op på religiøs kontrol, hvis de bliver opmærksom på det.";"Martin Henriksen";"04/05/2018";"Dansk Folkeparti";"250";"integration";"";"Hvis politiet får mistanke om, at en kvinde er udsat for social kontrol, skal den enkelte betjent vurdere, om kvinden skal have hjælp og støtte til at komme ud af ""det undertrykkende miljø"".Det er blandt andet det, Socialdemokratiet har krævet for at lægge stemmer til et tildækningsforbud, der skal forbyde eksempelvis burka og niqab fra gaderne.Eer nogle ugers usikkerhed har Socialdemokratiet torsdag meldt klart ud. - Det oprindelige udspil handlede om at udstikke bøder for at bære burka. Det nye er, at forbuddet retter sig mod at få øje på social kontrol, siger retsordfører Trine Bramsen (S) og fortsætter: - Det vigtige har været, at det dels bliver brugt til at få øje på den sociale kontrol, og at der følger redskaber med, som kan hjælpe de her kvinder og børn, som er udsat for social kontrol og undertrykkelse.Politiet skal desuden videregive oplysninger om personen til de relevante myndigheder.Hereer skal myndighederne følge op med ""de nødvendige sociale foranstaltninger i forhold til den pågældende eller den pågældendes familie"".Det vides ikke præcist, hvor mange der går i burka eller niqab, men antagelsen er nogle hundrede. Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, mener, at indrømmelserne er ligegyldige, fordi politiet allerede følger op på tegn på social kontrol, som det er i dag. Som jeg læser det, er der ikke rigtigt lavet noget om. Socialdemokratiet har fået ord om, at politiet skal følge op på religiøs kontrol, hvis de bliver opmærksom på det.Det betragter jeg mere som præcisering af, hvad politiet allerede gør i dag. Hvis S vil bruge det som alibi for at stemme ja, skal de selvfølgelig bare have detMen Trine Bramsen er lodret uenig i, at det ikke skulle være en betydelig ændring. - Det tror jeg ikke, der er nogen, der vil påstå.- Det er en markant ændring af forslaget, som retter sig mod den sociale kontrol og den sociale hjælp, siger hun.Spørgsmål: Det siger Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti. Så hvad vil du sige til ham, når han siger, at det ikke er en særlig stor ændring? - Det har jeg ikke nogen kommentar til, for forslaget og ændringerne taler for sig selv, siger Trine Bramsen.En anden ændring i lovforslaget er, at der bliver udarbejdet en vejledning til politiet.Den instruerer betjentene i, hvordan de skal håndtere en situation, hvor en kvinde eksempelvis nægter at tage sin burka af.Det ønskede Politiforbundet, Rigspolitiet, Institut for Menneskerettigheder og Socialdemokratiet. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"314";"Det betragter jeg mere som præcisering af, hvad politiet allerede gør i dag. Hvis S vil bruge det som alibi for at stemme ja, skal de selvfølgelig bare have det";"Martin Henriksen";"04/05/2018";"Dansk Folkeparti";"250";"integration";"";"Hvis politiet får mistanke om, at en kvinde er udsat for social kontrol, skal den enkelte betjent vurdere, om kvinden skal have hjælp og støtte til at komme ud af ""det undertrykkende miljø"".Det er blandt andet det, Socialdemokratiet har krævet for at lægge stemmer til et tildækningsforbud, der skal forbyde eksempelvis burka og niqab fra gaderne.Eer nogle ugers usikkerhed har Socialdemokratiet torsdag meldt klart ud. - Det oprindelige udspil handlede om at udstikke bøder for at bære burka. Det nye er, at forbuddet retter sig mod at få øje på social kontrol, siger retsordfører Trine Bramsen (S) og fortsætter: - Det vigtige har været, at det dels bliver brugt til at få øje på den sociale kontrol, og at der følger redskaber med, som kan hjælpe de her kvinder og børn, som er udsat for social kontrol og undertrykkelse.Politiet skal desuden videregive oplysninger om personen til de relevante myndigheder.Hereer skal myndighederne følge op med ""de nødvendige sociale foranstaltninger i forhold til den pågældende eller den pågældendes familie"".Det vides ikke præcist, hvor mange der går i burka eller niqab, men antagelsen er nogle hundrede. Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, mener, at indrømmelserne er ligegyldige, fordi politiet allerede følger op på tegn på social kontrol, som det er i dag. Som jeg læser det, er der ikke rigtigt lavet noget om. Socialdemokratiet har fået ord om, at politiet skal følge op på religiøs kontrol, hvis de bliver opmærksom på det.Det betragter jeg mere som præcisering af, hvad politiet allerede gør i dag. Hvis S vil bruge det som alibi for at stemme ja, skal de selvfølgelig bare have detMen Trine Bramsen er lodret uenig i, at det ikke skulle være en betydelig ændring. - Det tror jeg ikke, der er nogen, der vil påstå.- Det er en markant ændring af forslaget, som retter sig mod den sociale kontrol og den sociale hjælp, siger hun.Spørgsmål: Det siger Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti. Så hvad vil du sige til ham, når han siger, at det ikke er en særlig stor ændring? - Det har jeg ikke nogen kommentar til, for forslaget og ændringerne taler for sig selv, siger Trine Bramsen.En anden ændring i lovforslaget er, at der bliver udarbejdet en vejledning til politiet.Den instruerer betjentene i, hvordan de skal håndtere en situation, hvor en kvinde eksempelvis nægter at tage sin burka af.Det ønskede Politiforbundet, Rigspolitiet, Institut for Menneskerettigheder og Socialdemokratiet. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"315";"Man sender det signal, at man i Danmark bare kan overtræde lovene";"Martin Henriksen";"08/30/2018";"Dansk Folkeparti";"251";"integration";"";"AalborgEn skoles ansvar er først og fremmest, at eleverne trives og lærer noget. Derfor skal en skole ikke melde en mor, der afleverer og henter sit barn i skolen iført niqab, til politiet.Det mener formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, der kommenterer på en sag fra Gug ved Aalborg, hvor en kvinde i niqab ifølge mediet Nordjyske har afleveret sit barn i Seminarieskolen. En anden forælder har forsøgt at få skolelederen til at melde sagen til politiet med henvisning til det tildækningsforbud, der trådte i kra 1. august.  Det har skolelederen afvist. Og med god grund, mener Claus Hjortdal, der bakker skolen op.  - Vi har et ansvar over for eleven og for at få samarbejdet mellem skole og forældre til at fungere. Og så skal vi arbejde for, at eleven kan lære og udvikle sig.- Hvis vi laver underretninger eller anmelder forældrene, er det, fordi vi tvivler på, at det, de gør, er godt for barnet. Vi har ikke anmeldelsespligt - det er det samme, hvis vi ser forældrene køre for stærkt, siger han. Flere politikere mener dog, at skoler har et ansvar for anmelde. Således har både udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) kritiseret skolen.Man sender det signal, at man i Danmark bare kan overtræde loveneClaus Hjortdal mener dog, at tilliden mellem skoler og forældre er vigtig, og at man som skole ikke bare skal politianmelde. - Der bliver et tillidsbrud mellem forældre og skole, når man anmelder til politiet. Vi arbejder med tillid for at sikre, at vi gør det bedst muligt.- Der kan være situationer, hvor det er nødvendigt at anmelde forældre til politiet - for eksempel ved overgreb. Men ellers går vi ikke ind og anmelder, siger han. DF-ordføreren mener derimod, at skolelederne er konfliktsky, når de ikke vil anmelde. Når Skolelederforeningen melder sådan ud, så viser det, at de slet ikke har forstået, hvorfor det er gået så galt med integrationen. Det er, fordi skolelederne og skolerne ikke tør tage dialogen med forældrene, der har muslimsk baggrundAalborg Kommune har over for Nordjyske oplyst, at Kommunernes Landsforening, politiet og kommunens egne jurister vurderer, at skolen ikke har pligt til at anmelde.  Tildækningsforbuddet gør det ulovligt at bære beklædningsgenstande, der dækker ansigtet, oentligt. Den første overtrædelse udløser en bøde på 1000 kroner. I den pågældende sag fra Seminarieskolen har politiet for et par dage siden modtaget en anmeldelse, som det nu eerforsker. Torsdag formiddag var der så vidt vides ikke rejst sigtelse.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"316";"Når Skolelederforeningen melder sådan ud, så viser det, at de slet ikke har forstået, hvorfor det er gået så galt med integrationen. Det er, fordi skolelederne og skolerne ikke tør tage dialogen med forældrene, der har muslimsk baggrund";"Martin Henriksen";"08/30/2018";"Dansk Folkeparti";"251";"integration";"";"AalborgEn skoles ansvar er først og fremmest, at eleverne trives og lærer noget. Derfor skal en skole ikke melde en mor, der afleverer og henter sit barn i skolen iført niqab, til politiet.Det mener formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, der kommenterer på en sag fra Gug ved Aalborg, hvor en kvinde i niqab ifølge mediet Nordjyske har afleveret sit barn i Seminarieskolen. En anden forælder har forsøgt at få skolelederen til at melde sagen til politiet med henvisning til det tildækningsforbud, der trådte i kra 1. august.  Det har skolelederen afvist. Og med god grund, mener Claus Hjortdal, der bakker skolen op.  - Vi har et ansvar over for eleven og for at få samarbejdet mellem skole og forældre til at fungere. Og så skal vi arbejde for, at eleven kan lære og udvikle sig.- Hvis vi laver underretninger eller anmelder forældrene, er det, fordi vi tvivler på, at det, de gør, er godt for barnet. Vi har ikke anmeldelsespligt - det er det samme, hvis vi ser forældrene køre for stærkt, siger han. Flere politikere mener dog, at skoler har et ansvar for anmelde. Således har både udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) kritiseret skolen.Man sender det signal, at man i Danmark bare kan overtræde loveneClaus Hjortdal mener dog, at tilliden mellem skoler og forældre er vigtig, og at man som skole ikke bare skal politianmelde. - Der bliver et tillidsbrud mellem forældre og skole, når man anmelder til politiet. Vi arbejder med tillid for at sikre, at vi gør det bedst muligt.- Der kan være situationer, hvor det er nødvendigt at anmelde forældre til politiet - for eksempel ved overgreb. Men ellers går vi ikke ind og anmelder, siger han. DF-ordføreren mener derimod, at skolelederne er konfliktsky, når de ikke vil anmelde. Når Skolelederforeningen melder sådan ud, så viser det, at de slet ikke har forstået, hvorfor det er gået så galt med integrationen. Det er, fordi skolelederne og skolerne ikke tør tage dialogen med forældrene, der har muslimsk baggrundAalborg Kommune har over for Nordjyske oplyst, at Kommunernes Landsforening, politiet og kommunens egne jurister vurderer, at skolen ikke har pligt til at anmelde.  Tildækningsforbuddet gør det ulovligt at bære beklædningsgenstande, der dækker ansigtet, oentligt. Den første overtrædelse udløser en bøde på 1000 kroner. I den pågældende sag fra Seminarieskolen har politiet for et par dage siden modtaget en anmeldelse, som det nu eerforsker. Torsdag formiddag var der så vidt vides ikke rejst sigtelse.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"317";"Når man ikke er tilhænger af fri indvandring, skal man bare være ærlig og sige, at uanset hvad vi gør, vil der altid være sager, hvor vi giver afslag til mennesker, der umiddelbart virker søde og rare";"Martin Henriksen";"12/19/2018";"Dansk Folkeparti";"252";"integration";"";"Regeringen vil ændre reglerne for familiesammenføring af børn, så man fremover er garanteret at kunne få sit barn hertil, hvis man søger senest tre måneder eer selv athave fået opholdstilladelse.  Det oplyser Udlændinge- og integrationsministeriet.  - Man skal tage sit barn med til Danmark med det samme, hvis man vil familiesammenføres.  - Og i hvert fald senest eer tre måneder. Man skal ikke eerlade sit barn i hjemlandet i årevis, siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til DR.  Samtidig foreslår regeringen at afskae den nuværende regel om, at børn over otte år skal integrationsvurderes, før de kan blive familiesammenført med en forælder.  Loven om familiesammenføring har været til diskussion som følge af flere mediesager.Blandt andet om den 13-årige pige Mint fra Thailand, der i oktober blev tvunget til at forlade Danmark, selv om hun kunne dansk og ifølge sin familie var godt integreret.  Inden hun blev udvist, boede Mint i Køge med sin thailandske mor, danske stedfar og lillebror.Regeringens udspil får dog ikke betydning i Mint-sagen, understreger Inger Støjberg, da det kun gælder fremtidige sager.  Hos Dansk Folkeparti er udlændingeordfører Martin Henriksen umiddelbart positivt stemt for forslaget.- Det lyder okay. Vi skal selvfølgelig se detaljer og se på mulige faldgruber. Men indtil videre er vi positive over for forslaget, som så vil gælde fremadrettet, siger han til Ritzau. Socialdemokratiet er ligeledes positiv stemt. Udlændingeordfører Mattias Tesfaye glæder sig over, at de nuværende regler bliver skrottet.Han skriver i en kommentar til Ritzau, at han bakker op om en enkel lovgivning, som let kan forklares og forstås.  Hos De Radikale er udlændingeordfører Andreas Steenberg glad for, at regeringen lemper reglerne, men han mener, at tidsrammen på tre måneder skal droppes.  - Vi er stadig ikke helt i mål, for en del af de familier, der er blevet splittet ad på helt urimelig vis, kan jo stadig ikke blive samlet med det her udspil.  - Det skal være en rettighed for danske statsborgere at have deres stedbørn i deres fædreland, siger Andreas Steenberg.  Dansk Folkeparti mener, at det vil være uansvarligt ikke at have en tidsramme. Når man ikke er tilhænger af fri indvandring, skal man bare være ærlig og sige, at uanset hvad vi gør, vil der altid være sager, hvor vi giver afslag til mennesker, der umiddelbart virker søde og rareDansk Folkeparti og De Konservative har foreslået en dispensationsordning, så myndighederne i visse tilfælde skal kunne omgøre en allerede afgjort sag, men det er ikke en del af udspillet.  Regeringen har inviteret Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet til at drøe udspillet torsdag eermiddag.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"319";"Vi er blandt andet bekymret for, at man lægger op til, at der skal afholdes topmøder, hvor man skal deltage på ministerniveau og omfordele flygtninge. Det vil lægge et pres på de lande, der skriver under";"Martin Henriksen";"12/16/2018";"Dansk Folkeparti";"255";"integration";"";"Endnu inden bølgen om FN's migrationspagt har lagt sig, rejser den næste sig om tvillingeaalen, FN's pagt om flygtninge.  Den skal eer planen vedtages mandag i FN's Generalforsamling, men nu melder Dansk Folkeparti fra.Det skriver Jyllands-Posten.Dansk Folkeparti frygter, at en dansk underskri kan påvirke regeringens stramme kurs på flygtningeområdet, lyder det fra udlændingeordfører Martin Henriksen.  Vi er blandt andet bekymret for, at man lægger op til, at der skal afholdes topmøder, hvor man skal deltage på ministerniveau og omfordele flygtninge. Det vil lægge et pres på de lande, der skriver underFN's flygtningepagt udspringer i lighed med migrationspagten af det topmøde, som fandt sted i New York i 2016, da alle FN's medlemslande blev enige om at udarbejde retningslinjer både for mennesker på flugt og for migranter.  Migrantpagten blev vedtaget i juli med alle stemmer undtagen USA.  Amerikanerne var dog ikke ene om ikke at møde op i Marrakesh den 10.-11. december for at tilslutte sig pagten. Blandt andet Ungarn, Australien og Østrig blev også væk.  Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har forsvaret Danmarks tilslutning og betonet vigtigheden af internationalt samarbejde.Flygtningepagten, som handler om flygtninge, har den 13. november været behandlet i FN-generalforsamlingens tredje udvalg. 176 lande stemte for.  USA stemte imod, mens alle EU-lande stemte for. Eritrea, Liberia og Libyen undlod at stemme. Den endelige afstemning finder sted mandag.  I lighed med migrantpagten er flygtningepagten ikke juridisk bindende, men i modsætning til migrantpagten har der på flygtningeområdet været mere lovgivning at læne sig op ad, ikke mindst flygtningekonventionen.  Derfor anses den for at være mindre kontroversiel. Det afviser Martin Henriksen.  Det er selvfølgelig en trøst, at den ikke er juridisk bindende, men den er stadig politisk bindende. Når man skriver under på noget, signalerer man, at man mener noget med detJyllands-Posten har ikke kunnet få en kommentar fra regeringen.  Men udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har i august i et svar til DF sagt, at den aaletekst, som man har forhandlet sig frem til, ""ligger i høj grad på linje med Danmarks politik og indsats i relation til flygtninge"".The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"320";"Det er selvfølgelig en trøst, at den ikke er juridisk bindende, men den er stadig politisk bindende. Når man skriver under på noget, signalerer man, at man mener noget med det";"Martin Henriksen";"12/16/2018";"Dansk Folkeparti";"255";"integration";"";"Endnu inden bølgen om FN's migrationspagt har lagt sig, rejser den næste sig om tvillingeaalen, FN's pagt om flygtninge.  Den skal eer planen vedtages mandag i FN's Generalforsamling, men nu melder Dansk Folkeparti fra.Det skriver Jyllands-Posten.Dansk Folkeparti frygter, at en dansk underskri kan påvirke regeringens stramme kurs på flygtningeområdet, lyder det fra udlændingeordfører Martin Henriksen.  Vi er blandt andet bekymret for, at man lægger op til, at der skal afholdes topmøder, hvor man skal deltage på ministerniveau og omfordele flygtninge. Det vil lægge et pres på de lande, der skriver underFN's flygtningepagt udspringer i lighed med migrationspagten af det topmøde, som fandt sted i New York i 2016, da alle FN's medlemslande blev enige om at udarbejde retningslinjer både for mennesker på flugt og for migranter.  Migrantpagten blev vedtaget i juli med alle stemmer undtagen USA.  Amerikanerne var dog ikke ene om ikke at møde op i Marrakesh den 10.-11. december for at tilslutte sig pagten. Blandt andet Ungarn, Australien og Østrig blev også væk.  Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har forsvaret Danmarks tilslutning og betonet vigtigheden af internationalt samarbejde.Flygtningepagten, som handler om flygtninge, har den 13. november været behandlet i FN-generalforsamlingens tredje udvalg. 176 lande stemte for.  USA stemte imod, mens alle EU-lande stemte for. Eritrea, Liberia og Libyen undlod at stemme. Den endelige afstemning finder sted mandag.  I lighed med migrantpagten er flygtningepagten ikke juridisk bindende, men i modsætning til migrantpagten har der på flygtningeområdet været mere lovgivning at læne sig op ad, ikke mindst flygtningekonventionen.  Derfor anses den for at være mindre kontroversiel. Det afviser Martin Henriksen.  Det er selvfølgelig en trøst, at den ikke er juridisk bindende, men den er stadig politisk bindende. Når man skriver under på noget, signalerer man, at man mener noget med detJyllands-Posten har ikke kunnet få en kommentar fra regeringen.  Men udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har i august i et svar til DF sagt, at den aaletekst, som man har forhandlet sig frem til, ""ligger i høj grad på linje med Danmarks politik og indsats i relation til flygtninge"".The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"322";"Skolen undlader gro at leve op til sit ansvar. Enhver skole skal lære eleverne, at i Danmark er vi et retssamfund, og her følger vi selvfølgelig lovene. Når man undlader at gribe ind over for gentagne brud på dansk lovgivning, så er man ikke sit ansvar voksen";"Martin Henriksen";"08/30/2018";"Dansk Folkeparti";"260";"integration";"";"AalborgEn skoles ansvar er først og fremmest, at eleverne trives og lærer noget. Derfor skal en skole ikke melde en mor, der afleverer og henter sit barn i skolen iført niqab, til politiet.Det mener formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, der kommenterer på en sag fra Gug ved Aalborg, hvor en kvinde i niqab ifølge mediet Nordjyske har afleveret sit barn i Seminarieskolen. En anden forælder har forsøgt at få skolelederen til at melde sagen til politiet med henvisning til det tildækningsforbud, der trådte i kra 1. august.  Det har skolelederen afvist. Og med god grund, mener Claus Hjortdal, der bakker skolen op.  - Vi har et ansvar over for eleven og for at få samarbejdet mellem skole og forældre til at fungere. Og så skal vi arbejde for, at eleven kan lære og udvikle sig.- Hvis vi laver underretninger eller anmelder forældrene, er det fordi, vi tvivler på, at det, de gør, er godt for barnet. Vi har ikke anmeldelsespligt - det er det samme, hvis vi ser forældrene køre for stærkt, siger han. Flere politikere mener dog, at skoler har et ansvar for anmelde. Således har både udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) kritiseret skolen. Skolen undlader gro at leve op til sit ansvar. Enhver skole skal lære eleverne, at i Danmark er vi et retssamfund, og her følger vi selvfølgelig lovene. Når man undlader at gribe ind over for gentagne brud på dansk lovgivning, så er man ikke sit ansvar voksenAalborg Kommune har over for Nordjyske oplyst, at Kommunernes Landsforening, politiet og kommunens egne jurister vurderer, at skolen ikke har pligt til at anmelde.  Tildækningsforbuddet trådte i kra 1. august, og ved den første overtrædelse udløser det en bøde på 1000 kroner. I den pågældende sag fra Seminarieskolen har politiet for et par dage siden modtaget en anmeldelse, som det nu eerforsker. Torsdag formiddag var der så vidt vides ikkerejst sigtelse.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"323";"Men det er der ikke skyggen af flertal for på Christiansborg, desværre";"Martin Henriksen";"12/27/2018";"Dansk Folkeparti";"262";"integration";"";"Politikerne skal give myndighederne bedre muligheder for at få styr på, hvor forsvundne udlændinge fra Udrejsecenter Kærshovedgård ved Ikast befinder sig. Det mener Dansk Folkeparti.- Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi helst ser, at de her mennesker var frihedsberøvede, indtil de kunne sendes tilbage til deres hjemland.  Men det er der ikke skyggen af flertal for på Christiansborg, desværrePolitiken kunne onsdag fortælle, at myndighederne ikke har et overblik over, hvor flere hundrede udlændinge, der har været på Kærshovedgård, er henne i øjeblikket.Af 447 udlændinge, som mellem 21. marts 2016 og frem til 26. november i år har været registreret som indkvarteret på centret, og som ikke længere er det, er 328 registreret som udeblevne.  Det har udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) oplyst til Folketinget.  På Kærshovedgård bor blandt andet udlændinge, der er dømt for kriminalitet.Inger Støjberg oplyser til Politiken, at nogle af 328 udeblevne udlændinge kan være rejst hjem til deres eget land, da de ikke har pligt til at fortælle myndighederne, hvis de rejser tilbage.  De øvrige udlændinge, der måtte skjule sig i Danmark for myndighederne, skal politiet i første omgang håndtere, siger hun.  Martin Henriksen mener, at udlændinge- og integrationsministeren dermed ""skubber ansvaret fra sig"".  Det er først og fremmest politikernes opgave at sørge for, at der er styr på de her mennesker.Det kan vi gøre ved at lave regler, så vi for eksempel kan give dem fodlænke på eller frihedsberøve dem, altså fængsle dem på ubestemt tid, indtil vi kan sende dem udHan mener, at myndighederne med det kommende udrejsecenter på øen Lindholm får bedre muligheder for at kontrollere, hvor kriminelle udlændinge befinder sig.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"324";"Det er først og fremmest politikernes opgave at sørge for, at der er styr på de her mennesker.";"Martin Henriksen";"12/27/2018";"Dansk Folkeparti";"262";"integration";"";"Politikerne skal give myndighederne bedre muligheder for at få styr på, hvor forsvundne udlændinge fra Udrejsecenter Kærshovedgård ved Ikast befinder sig. Det mener Dansk Folkeparti.- Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi helst ser, at de her mennesker var frihedsberøvede, indtil de kunne sendes tilbage til deres hjemland.  Men det er der ikke skyggen af flertal for på Christiansborg, desværrePolitiken kunne onsdag fortælle, at myndighederne ikke har et overblik over, hvor flere hundrede udlændinge, der har været på Kærshovedgård, er henne i øjeblikket.Af 447 udlændinge, som mellem 21. marts 2016 og frem til 26. november i år har været registreret som indkvarteret på centret, og som ikke længere er det, er 328 registreret som udeblevne.  Det har udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) oplyst til Folketinget.  På Kærshovedgård bor blandt andet udlændinge, der er dømt for kriminalitet.Inger Støjberg oplyser til Politiken, at nogle af 328 udeblevne udlændinge kan være rejst hjem til deres eget land, da de ikke har pligt til at fortælle myndighederne, hvis de rejser tilbage.  De øvrige udlændinge, der måtte skjule sig i Danmark for myndighederne, skal politiet i første omgang håndtere, siger hun.  Martin Henriksen mener, at udlændinge- og integrationsministeren dermed ""skubber ansvaret fra sig"".  Det er først og fremmest politikernes opgave at sørge for, at der er styr på de her mennesker.Det kan vi gøre ved at lave regler, så vi for eksempel kan give dem fodlænke på eller frihedsberøve dem, altså fængsle dem på ubestemt tid, indtil vi kan sende dem udHan mener, at myndighederne med det kommende udrejsecenter på øen Lindholm får bedre muligheder for at kontrollere, hvor kriminelle udlændinge befinder sig.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"325";"Det kan vi gøre ved at lave regler, så vi for eksempel kan give dem fodlænke på eller frihedsberøve dem, altså fængsle dem på ubestemt tid, indtil vi kan sende dem ud";"Martin Henriksen";"12/27/2018";"Dansk Folkeparti";"262";"integration";"";"Politikerne skal give myndighederne bedre muligheder for at få styr på, hvor forsvundne udlændinge fra Udrejsecenter Kærshovedgård ved Ikast befinder sig. Det mener Dansk Folkeparti.- Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi helst ser, at de her mennesker var frihedsberøvede, indtil de kunne sendes tilbage til deres hjemland.  Men det er der ikke skyggen af flertal for på Christiansborg, desværrePolitiken kunne onsdag fortælle, at myndighederne ikke har et overblik over, hvor flere hundrede udlændinge, der har været på Kærshovedgård, er henne i øjeblikket.Af 447 udlændinge, som mellem 21. marts 2016 og frem til 26. november i år har været registreret som indkvarteret på centret, og som ikke længere er det, er 328 registreret som udeblevne.  Det har udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) oplyst til Folketinget.  På Kærshovedgård bor blandt andet udlændinge, der er dømt for kriminalitet.Inger Støjberg oplyser til Politiken, at nogle af 328 udeblevne udlændinge kan være rejst hjem til deres eget land, da de ikke har pligt til at fortælle myndighederne, hvis de rejser tilbage.  De øvrige udlændinge, der måtte skjule sig i Danmark for myndighederne, skal politiet i første omgang håndtere, siger hun.  Martin Henriksen mener, at udlændinge- og integrationsministeren dermed ""skubber ansvaret fra sig"".  Det er først og fremmest politikernes opgave at sørge for, at der er styr på de her mennesker.Det kan vi gøre ved at lave regler, så vi for eksempel kan give dem fodlænke på eller frihedsberøve dem, altså fængsle dem på ubestemt tid, indtil vi kan sende dem udHan mener, at myndighederne med det kommende udrejsecenter på øen Lindholm får bedre muligheder for at kontrollere, hvor kriminelle udlændinge befinder sig.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"326";"Hvis eksempelvis et barn begår en voldtægt, og man kan bevise, at forældrene har forsømt deres opgave som forældre og er ansvarlige for, at deres barn er blevet på den måde, som det er blevet, så skal der være mulighed for at strae forældrene";"Martin Henriksen";"07/09/2018";"Dansk Folkeparti";"263";"integration";"";"Hvis mindreårige begår seksuelle overgreb, skal forældre og nære familiemedlemmer kunne straes, såfremt de tilkendegiver, at handlingen er acceptabel eller kan forklares.Det mener Dansk Folkeparti (DF) ifølge Berlingske.Partiets integrations- og udlændingeordfører, Martin Henriksen, vil ifølge avisen kontakte justitsministeren og integrationsministeren eer sommerferien for at få straeloven ændret.Hvis eksempelvis et barn begår en voldtægt, og man kan bevise, at forældrene har forsømt deres opgave som forældre og er ansvarlige for, at deres barn er blevet på den måde, som det er blevet, så skal der være mulighed for at strae forældreneDesuden bør det ifølge DF være muligt at udvise forældre til kriminelle børn, når det er muligt.Ønsket om en strammere straelov kommer, eer at seks unge drenge for nylig blev sigtet for voldtægt og voldtægtsforsøg mod fem piger i Nordsjælland.I en af sagerne har en forælder blandt andet bakket op om sin søn ved at sige, at der ikke var tale om voldtægt, og at pigen løj om forløbet.Det er blandt andet en sådan udtalelse, som DF vil gøre strafbar. Ole Hasselbalch, der er professor ved Aarhus Universitet, mener, at det retligt burde være muligt at stramme straeloven.Han påpeger, at der i forvejen findes regler, hvor forældre kan straes, hvis de lader barnet begå kriminalitet. - Opfordringer til vold er i forvejen strafbare, så det er den kategori, man kan udvide, så det også ser bagud. Hvis man legitimerer handlinger, som klart er strafbare, kan man spørge sig selv, om ikke det er en form for opfordring, siger han til Berlingske.DF har endnu ikke udarbejdet lovforslaget. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"327";"Det er svært at forstå, hvorfor man ikke må give positive særrettigheder til danskerne, når de vil hente en udenlandsk ægtefælle til Danmark";"Martin Henriksen";"01/26/2018";"Dansk Folkeparti";"264";"integration";"";"Regeringens mål for nye regler for familiesammenføring er egentlig ret enkelt: Hvis du som dansker vender hjem eer en årrække i udlandet, skal du uden videre besvær kunne tage din udenlandske ægtefælle med hjem.Det skal derimod være temmelig svært for personer fra lande som Pakistan og Somalia at hente ægtefæller fra hjemlandet til Danmark.Men det, der lyder enkelt, er alligevel kompliceret, erkender udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) eer et forhandlingsmøde med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti fredag formiddag. - Det er kompliceret, når man skal sikre, at de, der kommer hertil, skal bidrage, men på den anden side også meget gerne ser, at udlandsdanskeren kan få sin familie hertil.I dag gælder det såkaldte tilknytningskrav, som betyder, at et ægtepar samlet set skal have større tilknytning til Danmark end til et andet land.  Det volder imidlertid problemer for mange udlandsdanskere, der ønsker at vende hjem, men har stiet familie, mens de har boet i et andet land. Derfor vil regeringen skrotte kravet. I stedet skal en person opfylde minimum fire af de seks nye betingelser, hvis vedkommende skal få godkendt familiesammenføring. Socialdemokratiet er i hovedtræk positivt indstillet over for regeringens forslag til nye betingelser. Mens Dansk Folkeparti taler for positive særrettigheder til danskere.Udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) mener, at Socialdemokratiet og regeringen står med et selvskabt problem.  Sidste år afskaede de nemlig den såkaldte 26-års-regel, der betød, at man ikke skulle leve op til tilknytningskravet, hvis man havde været dansk statsborger i mindst 26 år.Det skete eer en dom fra menneskeretsdomstolen, der fastslog, at 26-års-reglen var diskrimination. Det burde Danmark ikke have rettet ind eer, mener DF. Det er svært at forstå, hvorfor man ikke må give positive særrettigheder til danskerne, når de vil hente en udenlandsk ægtefælle til DanmarkThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"329";"Mindstekravet er, at regeringen kan overbevise DF om, at det, som den lægger frem, også vil have en eekt. Men der er vi ikke nået til endnu.";"Martin Henriksen";"11/06/2018";"Dansk Folkeparti";"267";"integration";"";"Dansk Folkeparti og regeringen er ikke tæt på en udlændingeaale i forbindelse med næste års finanslov.  Det siger udlændingeordfører Martin Henriksen (DF), inden parterne tirsdag aen mødes til finanslovsforhandlinger med udlændinge som temaet.Mindstekravet er, at regeringen kan overbevise DF om, at det, som den lægger frem, også vil have en eekt. Men der er vi ikke nået til endnu.Vi er ikke tæt på at lande en aale. Men regeringen kan lige pludselig hive en kanin op af hatten, så vi alle bliver blæst omkuld, og det skal den være velkommen til at gøreDF kræver et såkaldt paradigmeski i udlændingepolitikken. Det skal ifølge DF konkret betyde, at flere flygtninge sendes hjem til deres hjemlande.  Fokus skal være på hjemsendelser frem for integration, lyder det fra regeringens støtteparti.Diskussionen om et paradigmeski i udlændingepolitikken var med til at skabe tumultariske forhold i dansk politik ved sidste års forhandlinger om en finanslovsaale for 2018.Forhandlingerne endte i en hårdknude i et forløb, hvor en udlændingeaale og en aale om skattelettelser ikke kunne forenes.  Til sidst skød statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) spørgsmålet om stramninger på udlændingepolitikken til hjørne. Men de drøelser er altså nu genoptaget. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"330";"Vi er ikke tæt på at lande en aale. Men regeringen kan lige pludselig hive en kanin op af hatten, så vi alle bliver blæst omkuld, og det skal den være velkommen til at gøre";"Martin Henriksen";"11/06/2018";"Dansk Folkeparti";"267";"integration";"";"Dansk Folkeparti og regeringen er ikke tæt på en udlændingeaale i forbindelse med næste års finanslov.  Det siger udlændingeordfører Martin Henriksen (DF), inden parterne tirsdag aen mødes til finanslovsforhandlinger med udlændinge som temaet.Mindstekravet er, at regeringen kan overbevise DF om, at det, som den lægger frem, også vil have en eekt. Men der er vi ikke nået til endnu.Vi er ikke tæt på at lande en aale. Men regeringen kan lige pludselig hive en kanin op af hatten, så vi alle bliver blæst omkuld, og det skal den være velkommen til at gøreDF kræver et såkaldt paradigmeski i udlændingepolitikken. Det skal ifølge DF konkret betyde, at flere flygtninge sendes hjem til deres hjemlande.  Fokus skal være på hjemsendelser frem for integration, lyder det fra regeringens støtteparti.Diskussionen om et paradigmeski i udlændingepolitikken var med til at skabe tumultariske forhold i dansk politik ved sidste års forhandlinger om en finanslovsaale for 2018.Forhandlingerne endte i en hårdknude i et forløb, hvor en udlændingeaale og en aale om skattelettelser ikke kunne forenes.  Til sidst skød statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) spørgsmålet om stramninger på udlændingepolitikken til hjørne. Men de drøelser er altså nu genoptaget. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"333";"Da regeringen politisk har erklæret sig enig med DF på dette område, så er det også regeringens ansvar at komme på banen med, hvad der rent faktisk kan gennemføres, og hvad der sikrer, at flere kommer tilbage til deres hjemlande";"Martin Henriksen";"11/06/2018";"Dansk Folkeparti";"274";"integration";"";"Dansk Folkeparti og regeringen er ikke tæt på en udlændingeaale i forbindelse med næste års finanslov.  Det siger udlændingeordfører Martin Henriksen (DF), inden parterne tirsdag aen mødes til finanslovsforhandlinger med udlændinge som temaet.Mindstekravet er, at regeringen kan overbevise DF om, at det, som den lægger frem, også vil have en eekt. Men der er vi ikke nået til endnu.Vi er ikke tæt på at lande en aale. Men regeringen kan lige pludselig hive en kanin op af hatten, så vi alle bliver blæst omkuld, og det skal den være velkommen til at gøreDF kræver et såkaldt paradigmeski i udlændingepolitikken. Det skal ifølge DF konkret betyde, at flere flygtninge sendes hjem til deres hjemlande.  Fokus skal være på hjemsendelser frem for integration, lyder det fra regeringens støtteparti.Diskussionen om et paradigmeski i udlændingepolitikken var med til at skabe tumultariske forhold i dansk politik ved sidste års forhandlinger om en finanslovsaale for 2018.Forhandlingerne endte i en hårdknude i et forløb, hvor en udlændingeaale og en aale om skattelettelser ikke kunne forenes.  Til sidst skød statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) spørgsmålet om stramninger på udlændingepolitikken til hjørne. Men de drøelser er altså nu genoptaget.DF holder fast i linjen fra tidligere i forhandlingsforløbet, hvilket betyder, at støttepartiet ikke selv møder op med en stribe forslag til regeringen anført af finansminister Kristian Jensen (V).Regeringen siger kun nej til DF's forslag, mener Henriksen. Så nu skal det være regeringen, der spiller ud.Da Folketinget åbnede i oktober, vedtog regeringen og DF en fælles erklæring om, at midlertidigt ophold også reelt skal være midlertidigt.Da regeringen politisk har erklæret sig enig med DF på dette område, så er det også regeringens ansvar at komme på banen med, hvad der rent faktisk kan gennemføres, og hvad der sikrer, at flere kommer tilbage til deres hjemlandeDer er brugt mange ressourcer på integration. Men resultaterne er til at overse, mener DF.Der vil være penge at spare for den danske stat, hvis ressourcerne bruges på at sende folk hjemDF vil gerne sende ""flere tusinde med asylstatus tilbage til deres hjemlande"", lyder det fra støttepartiet.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"334";"Der vil være penge at spare for den danske stat, hvis ressourcerne bruges på at sende folk hjem";"Martin Henriksen";"11/06/2018";"Dansk Folkeparti";"274";"integration";"";"Dansk Folkeparti og regeringen er ikke tæt på en udlændingeaale i forbindelse med næste års finanslov.  Det siger udlændingeordfører Martin Henriksen (DF), inden parterne tirsdag aen mødes til finanslovsforhandlinger med udlændinge som temaet.Mindstekravet er, at regeringen kan overbevise DF om, at det, som den lægger frem, også vil have en eekt. Men der er vi ikke nået til endnu.Vi er ikke tæt på at lande en aale. Men regeringen kan lige pludselig hive en kanin op af hatten, så vi alle bliver blæst omkuld, og det skal den være velkommen til at gøreDF kræver et såkaldt paradigmeski i udlændingepolitikken. Det skal ifølge DF konkret betyde, at flere flygtninge sendes hjem til deres hjemlande.  Fokus skal være på hjemsendelser frem for integration, lyder det fra regeringens støtteparti.Diskussionen om et paradigmeski i udlændingepolitikken var med til at skabe tumultariske forhold i dansk politik ved sidste års forhandlinger om en finanslovsaale for 2018.Forhandlingerne endte i en hårdknude i et forløb, hvor en udlændingeaale og en aale om skattelettelser ikke kunne forenes.  Til sidst skød statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) spørgsmålet om stramninger på udlændingepolitikken til hjørne. Men de drøelser er altså nu genoptaget.DF holder fast i linjen fra tidligere i forhandlingsforløbet, hvilket betyder, at støttepartiet ikke selv møder op med en stribe forslag til regeringen anført af finansminister Kristian Jensen (V).Regeringen siger kun nej til DF's forslag, mener Henriksen. Så nu skal det være regeringen, der spiller ud.Da Folketinget åbnede i oktober, vedtog regeringen og DF en fælles erklæring om, at midlertidigt ophold også reelt skal være midlertidigt.Da regeringen politisk har erklæret sig enig med DF på dette område, så er det også regeringens ansvar at komme på banen med, hvad der rent faktisk kan gennemføres, og hvad der sikrer, at flere kommer tilbage til deres hjemlandeDer er brugt mange ressourcer på integration. Men resultaterne er til at overse, mener DF.Der vil være penge at spare for den danske stat, hvis ressourcerne bruges på at sende folk hjemDF vil gerne sende ""flere tusinde med asylstatus tilbage til deres hjemlande"", lyder det fra støttepartiet.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"335";"Derfor har vi en politik om at barbere ydelserne så langt ned som muligt";"Martin Henriksen";"11/12/2018";"Dansk Folkeparti";"275";"integration";"";"Mens regeringen gør klar til at sænke integrationsydelsen i forhandlinger om finansloven med Dansk Folkeparti, viser et internt regeringsnotat, at grundloven lægger hindringer i vejen.  Derfor rammer regeringens ønskede nedsættelse ikke alle de ca. 20.000 personer, der i dag modtager integrationsydelse, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.Personer uden børn vil ikke få nedsat deres ydelse. Og personer eller par med børn vil først få beskåret ydelsen, når de eer tre år har optjent tilstrækkelig med penge via børnechecken til at kompensere for nedsættelsen.Regeringen skriver i notatet, at formålet er at ""sikre, at rådighedsbeløbet i de første år ikke bliver uforholdsmæssigt lavt"".Ifølge professor i forfatningsret ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter er det udtryk for, at regeringen ellers risikerer at komme i karambolage med grundlovens bestemmelse om, at borgere har ret til forsørgelse fra det oentlige, hvis de ikke kan forsørge sig selv.- Jeg opfatter klart formuleringerne i notatet, som at regeringen vil sikre, at rådighedsbeløbet i de første år ikke kommer under det eksistensminimum, der er krævet eer grundlovens paragraf 75 stk. 2, siger Jens Elo Rytter til Jyllands-Posten.Regeringen vil sænke integrationsydelsen for at øge tilskyndelsen til at arbejde og forbedre integrationen. For en enlig med børn betyder det, at ydelsen eer tre år i Danmark sættes ned fra 11.993 kr. om måneden til 9993 kr.  For et par med børn foreslår regeringen at nedsætte den samlede integrationsydelse fra 16.786 kr. om måneden til 14.786 kr.Dansk Folkeparti mener principielt, at udlændinge i Danmark slet ikke bør være omfattet af grundloven, men accepterer, at den gældende juridiske opfattelse er, at grundloven også gælder for eksempelvis flygtninge.Derfor har vi en politik om at barbere ydelserne så langt ned som muligtUdlændingeminister Inger Støjberg (V) har ikke ønsket at lade sig interviewe om integrationsydelsen, men har tidligere fastslået, at ydelsen er for høj.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"336";"Det virker, som om at de finder en sag, hvor de kan genere Dansk Folkeparti og så kører de den";"Martin Henriksen";"11/30/2018";"Dansk Folkeparti";"277";"integration";"";"Hvis Nye Borgerlige havde siddet i Folketinget som støtteparti for regeringen, så havde partiet ikke accepteret planerne om, at Danmark i december skal underskrive en ny FN-erklæring om migration.Sådan skriver partileder Pernille Vermund i et blogindlæg om den meget omdiskuterede globale migrationspagt, der ifølge eksperter ikke vil forpligte Danmark til at tage imod flere udlændinge. Pagten bør enten sendes til folkeafstemning, eller også bør regeringen vente med at underskrive den til eer et valg, mener Nye Borgerlige.- Der er i Danmark massiv folkelig modstand mod øget migration til landet, siger Pernille Vermund til Ritzau.Spørgsmål: Eksperterne er enige om, at denne her aale ikke vil bestemme Danmarks migrationspolitik. Hvorfor siger du så, at den vil føre til øget migration?- Erklæringen handler om migration. Der er eksperter, der siger, at den ingen betydning får. Hvis den ikke får betydning, så er det et ligegyldigt dokument, siger Vermund.- Hvis den får betydning, er det et dokument, man absolut ikke skal skrive under på.Spørgsmål: Regeringen siger jo, at den vil gøre det nemmere at sende afviste asylansøgere hjem. Er det så ikke meget godt for Danmark at skrive den under?- Enten er erklæringen bindende, eller også er den ikke. Man kan ikke sige, at det kun er bindende for de lande, der skal modtage deres egne statsborgere, siger Pernille Vermund.Spørgsmål: Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kalder det misinformation at sige, at aalen vil påvirke dansk udlændingepolitik. Tror du ikke på Løkke i denne her sag?- Hvis han frygter, at der er misinformation, ligger der et ansvar på hans skuldre i forhold til at informere. Lad os udskyde det eller tage et valg nu. Så vi kan informere befolkningen, og hvert parti kan fortælle, hvor de står.Vermund opfordrer Dansk Folkeparti, der som det eneste parti i Folketinget, der er modstander af erklæringen, til at ""bruge sine mandater til noget"".Udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) har svært ved at tolke, hvad han præcist skal lægge i det. Men hvis Vermund henviser til, at man skal true med at vælte regeringen, så er det ikke noget, DF kommer til, fastslår han.Henriksen anklager Nye Borgerlige for at føre zigzagkurs i udlændingepolitikken, fordi partiet tidligere har udtalt sig positivt om arbejdskraindvandring, som er det, FN- pagten handler om.Det virker, som om at de finder en sag, hvor de kan genere Dansk Folkeparti og så kører de denAlle kan sige, at man skal sætte stolen for døren. Men det er jo bare ord.Spørgsmål: Flere medier har interviewet eksperter, der siger, at aalen ikke binder Danmark. Er du blevet betrygget?Jeg har et meget anstrengt forhold til eksperter. Men vi hører selvfølgelig, hvad der bliver sagt. Og vi hører selvfølgelig, når statsministeren under ministeransvar siger, at det ikke kommer til at betyde noget.Men logikken tilsiger vel, at når man skriver under på noget, så er det fordi, man mener noget med detThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"337";"Alle kan sige, at man skal sætte stolen for døren. Men det er jo bare ord.";"Martin Henriksen";"11/30/2018";"Dansk Folkeparti";"277";"integration";"";"Hvis Nye Borgerlige havde siddet i Folketinget som støtteparti for regeringen, så havde partiet ikke accepteret planerne om, at Danmark i december skal underskrive en ny FN-erklæring om migration.Sådan skriver partileder Pernille Vermund i et blogindlæg om den meget omdiskuterede globale migrationspagt, der ifølge eksperter ikke vil forpligte Danmark til at tage imod flere udlændinge. Pagten bør enten sendes til folkeafstemning, eller også bør regeringen vente med at underskrive den til eer et valg, mener Nye Borgerlige.- Der er i Danmark massiv folkelig modstand mod øget migration til landet, siger Pernille Vermund til Ritzau.Spørgsmål: Eksperterne er enige om, at denne her aale ikke vil bestemme Danmarks migrationspolitik. Hvorfor siger du så, at den vil føre til øget migration?- Erklæringen handler om migration. Der er eksperter, der siger, at den ingen betydning får. Hvis den ikke får betydning, så er det et ligegyldigt dokument, siger Vermund.- Hvis den får betydning, er det et dokument, man absolut ikke skal skrive under på.Spørgsmål: Regeringen siger jo, at den vil gøre det nemmere at sende afviste asylansøgere hjem. Er det så ikke meget godt for Danmark at skrive den under?- Enten er erklæringen bindende, eller også er den ikke. Man kan ikke sige, at det kun er bindende for de lande, der skal modtage deres egne statsborgere, siger Pernille Vermund.Spørgsmål: Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kalder det misinformation at sige, at aalen vil påvirke dansk udlændingepolitik. Tror du ikke på Løkke i denne her sag?- Hvis han frygter, at der er misinformation, ligger der et ansvar på hans skuldre i forhold til at informere. Lad os udskyde det eller tage et valg nu. Så vi kan informere befolkningen, og hvert parti kan fortælle, hvor de står.Vermund opfordrer Dansk Folkeparti, der som det eneste parti i Folketinget, der er modstander af erklæringen, til at ""bruge sine mandater til noget"".Udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) har svært ved at tolke, hvad han præcist skal lægge i det. Men hvis Vermund henviser til, at man skal true med at vælte regeringen, så er det ikke noget, DF kommer til, fastslår han.Henriksen anklager Nye Borgerlige for at føre zigzagkurs i udlændingepolitikken, fordi partiet tidligere har udtalt sig positivt om arbejdskraindvandring, som er det, FN- pagten handler om.Det virker, som om at de finder en sag, hvor de kan genere Dansk Folkeparti og så kører de denAlle kan sige, at man skal sætte stolen for døren. Men det er jo bare ord.Spørgsmål: Flere medier har interviewet eksperter, der siger, at aalen ikke binder Danmark. Er du blevet betrygget?Jeg har et meget anstrengt forhold til eksperter. Men vi hører selvfølgelig, hvad der bliver sagt. Og vi hører selvfølgelig, når statsministeren under ministeransvar siger, at det ikke kommer til at betyde noget.Men logikken tilsiger vel, at når man skriver under på noget, så er det fordi, man mener noget med detThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"338";"Jeg har et meget anstrengt forhold til eksperter. Men vi hører selvfølgelig, hvad der bliver sagt. Og vi hører selvfølgelig, når statsministeren under ministeransvar siger, at det ikke kommer til at betyde noget.";"Martin Henriksen";"11/30/2018";"Dansk Folkeparti";"277";"integration";"";"Hvis Nye Borgerlige havde siddet i Folketinget som støtteparti for regeringen, så havde partiet ikke accepteret planerne om, at Danmark i december skal underskrive en ny FN-erklæring om migration.Sådan skriver partileder Pernille Vermund i et blogindlæg om den meget omdiskuterede globale migrationspagt, der ifølge eksperter ikke vil forpligte Danmark til at tage imod flere udlændinge. Pagten bør enten sendes til folkeafstemning, eller også bør regeringen vente med at underskrive den til eer et valg, mener Nye Borgerlige.- Der er i Danmark massiv folkelig modstand mod øget migration til landet, siger Pernille Vermund til Ritzau.Spørgsmål: Eksperterne er enige om, at denne her aale ikke vil bestemme Danmarks migrationspolitik. Hvorfor siger du så, at den vil føre til øget migration?- Erklæringen handler om migration. Der er eksperter, der siger, at den ingen betydning får. Hvis den ikke får betydning, så er det et ligegyldigt dokument, siger Vermund.- Hvis den får betydning, er det et dokument, man absolut ikke skal skrive under på.Spørgsmål: Regeringen siger jo, at den vil gøre det nemmere at sende afviste asylansøgere hjem. Er det så ikke meget godt for Danmark at skrive den under?- Enten er erklæringen bindende, eller også er den ikke. Man kan ikke sige, at det kun er bindende for de lande, der skal modtage deres egne statsborgere, siger Pernille Vermund.Spørgsmål: Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kalder det misinformation at sige, at aalen vil påvirke dansk udlændingepolitik. Tror du ikke på Løkke i denne her sag?- Hvis han frygter, at der er misinformation, ligger der et ansvar på hans skuldre i forhold til at informere. Lad os udskyde det eller tage et valg nu. Så vi kan informere befolkningen, og hvert parti kan fortælle, hvor de står.Vermund opfordrer Dansk Folkeparti, der som det eneste parti i Folketinget, der er modstander af erklæringen, til at ""bruge sine mandater til noget"".Udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) har svært ved at tolke, hvad han præcist skal lægge i det. Men hvis Vermund henviser til, at man skal true med at vælte regeringen, så er det ikke noget, DF kommer til, fastslår han.Henriksen anklager Nye Borgerlige for at føre zigzagkurs i udlændingepolitikken, fordi partiet tidligere har udtalt sig positivt om arbejdskraindvandring, som er det, FN- pagten handler om.Det virker, som om at de finder en sag, hvor de kan genere Dansk Folkeparti og så kører de denAlle kan sige, at man skal sætte stolen for døren. Men det er jo bare ord.Spørgsmål: Flere medier har interviewet eksperter, der siger, at aalen ikke binder Danmark. Er du blevet betrygget?Jeg har et meget anstrengt forhold til eksperter. Men vi hører selvfølgelig, hvad der bliver sagt. Og vi hører selvfølgelig, når statsministeren under ministeransvar siger, at det ikke kommer til at betyde noget.Men logikken tilsiger vel, at når man skriver under på noget, så er det fordi, man mener noget med detThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"339";"Men logikken tilsiger vel, at når man skriver under på noget, så er det fordi, man mener noget med det";"Martin Henriksen";"11/30/2018";"Dansk Folkeparti";"277";"integration";"";"Hvis Nye Borgerlige havde siddet i Folketinget som støtteparti for regeringen, så havde partiet ikke accepteret planerne om, at Danmark i december skal underskrive en ny FN-erklæring om migration.Sådan skriver partileder Pernille Vermund i et blogindlæg om den meget omdiskuterede globale migrationspagt, der ifølge eksperter ikke vil forpligte Danmark til at tage imod flere udlændinge. Pagten bør enten sendes til folkeafstemning, eller også bør regeringen vente med at underskrive den til eer et valg, mener Nye Borgerlige.- Der er i Danmark massiv folkelig modstand mod øget migration til landet, siger Pernille Vermund til Ritzau.Spørgsmål: Eksperterne er enige om, at denne her aale ikke vil bestemme Danmarks migrationspolitik. Hvorfor siger du så, at den vil føre til øget migration?- Erklæringen handler om migration. Der er eksperter, der siger, at den ingen betydning får. Hvis den ikke får betydning, så er det et ligegyldigt dokument, siger Vermund.- Hvis den får betydning, er det et dokument, man absolut ikke skal skrive under på.Spørgsmål: Regeringen siger jo, at den vil gøre det nemmere at sende afviste asylansøgere hjem. Er det så ikke meget godt for Danmark at skrive den under?- Enten er erklæringen bindende, eller også er den ikke. Man kan ikke sige, at det kun er bindende for de lande, der skal modtage deres egne statsborgere, siger Pernille Vermund.Spørgsmål: Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kalder det misinformation at sige, at aalen vil påvirke dansk udlændingepolitik. Tror du ikke på Løkke i denne her sag?- Hvis han frygter, at der er misinformation, ligger der et ansvar på hans skuldre i forhold til at informere. Lad os udskyde det eller tage et valg nu. Så vi kan informere befolkningen, og hvert parti kan fortælle, hvor de står.Vermund opfordrer Dansk Folkeparti, der som det eneste parti i Folketinget, der er modstander af erklæringen, til at ""bruge sine mandater til noget"".Udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) har svært ved at tolke, hvad han præcist skal lægge i det. Men hvis Vermund henviser til, at man skal true med at vælte regeringen, så er det ikke noget, DF kommer til, fastslår han.Henriksen anklager Nye Borgerlige for at føre zigzagkurs i udlændingepolitikken, fordi partiet tidligere har udtalt sig positivt om arbejdskraindvandring, som er det, FN- pagten handler om.Det virker, som om at de finder en sag, hvor de kan genere Dansk Folkeparti og så kører de denAlle kan sige, at man skal sætte stolen for døren. Men det er jo bare ord.Spørgsmål: Flere medier har interviewet eksperter, der siger, at aalen ikke binder Danmark. Er du blevet betrygget?Jeg har et meget anstrengt forhold til eksperter. Men vi hører selvfølgelig, hvad der bliver sagt. Og vi hører selvfølgelig, når statsministeren under ministeransvar siger, at det ikke kommer til at betyde noget.Men logikken tilsiger vel, at når man skriver under på noget, så er det fordi, man mener noget med detThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"343";"Dog vil vi gerne være med til at indføre en undtagelsesmulighed";"Martin Henriksen";"10/19/2018";"Dansk Folkeparti";"282";"integration";"";"Den ene gang eer den anden har medier berettet om børn med udenlandsk baggrund, der må forlade deres venner og familie i Danmark, fordi børnene har fået afslag på deres ansøgning om opholdstilladelse. Senest har den thailandske pige Mint fået stor opmærksomhed - blandt andet i BT - fordi hun er blevet sendt hjem til Thailand.Mint er 13 år og boede indtil for nylig sammen med sin thailandske mor, danske stedfar og lillebror i Køge, hvor hun gik i 7. klasse.Hun kom til Danmark i 2017. 2. oktober fik Mint afslag på sin ansøgning om opholdstilladelse i Danmark, fordi hun ifølge Udlændingenævnet ikke er ""integrerbar"".Afgørelsen virker ikke rimelig, lyder det fra Socialdemokratiets integrations- og udlændingeordfører, Mattias Tesfaye.Han vil have gennemgået lovgivningen og diskutere de foreløbige afgørelser på området for at finde ud af, om loven skal ændres.- Vi som politikere har et ansvar for, at lovgivningen ikke spænder ben for dem, der gerne vil Danmark, siger Mattias Tesfaye.Integrationsloven blev ændret i 2016. Ændringen betød, at alle børn over otte år, der kommer til Danmark fra udlandet, skal have vurderet deres mulighed for at blive integreret i landet, inden de får opholdstilladelse. Inden ændringen var en sådan vurdering ikke nødvendig, hvis bare børnenes forældre allerede var i Danmark, og børnene fulgte eer inden for to år.Dansk Folkeparti er som udgangspunkt tilfreds med reglerne.Partiet ser dog gerne, at ministeren på området sammen med Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg får mulighed for at dispensere fra de generelle regler for at imødekomme de berørte parter i udvalgte sager. - Der kan være nogle sager, hvor lovgivningen rammer uhensigtsmæssigt. Det ændrer ikke ved, at vi står fast på lovgivningen.Dog vil vi gerne være med til at indføre en undtagelsesmulighedStår det til børneordfører Jacob Mark (SF) skal hele loven dog sættes under lup. Det giver nemlig ingen mening, at ""gode medborgere"", som taler dansk og har etableret en tilværelse i Danmark, sendes hjem med begrundelsen, at de ikke kan integreres, lyder det. - Den seneste sag med Mint er endnu et skørt eksempel i rækken. Selvfølgelig kan hun integreres. - Derfor skal loven kuglegraves og laves om, så den er mere nuanceret end i dag, siger han. Både Martin Henriksen og Mattias Tesfaye understreger, at det fortsat er målet, at børn - hvis forældre flytter til Danmark fra udlandet - skal følge trop så hurtigt som muligt for at blive hurtigt integreret. - Vi vil opfordre dem, der kommer til Danmark, er blevet forelsket i en dansker og ønsker at bo i Danmark, til at tage deres børn med ret hurtigt og ikke lade dem blive hjemme i hjemlandet, siger Mattias Tesfaye. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"345";"Socialdemokratiet går et skridt i den rigtige retning. Men det er politik, og der er snart folketingsvalg, så man skal også læse det ind i den sammenhæng";"Martin Henriksen";"08/28/2018";"Dansk Folkeparti";"285";"integration";"";"Det politiske spil om udlændingepolitikken intensiveres op til den kommende valgkamp, hvor det ventes at blive et hovedtema. S træder et nyt skridt nærmere DF.Socialdemokratiet er klar til at kigge på Dansk Folkepartis nye krav til udlændingestramninger.I syv ud af ni stramninger, der skal flytte fokus fra integration til hjemsendelse, er Socialdemokratiet åbne over for at støtte DF. Det viser en gennemgang, som Politiken har foretaget.Stramningerne handler primært om cirka 4500 syriske flygtninge, som ikke er individuelt forfulgte, og derfor kun har den midlertidig opholdstilladelse, der blev indført i 2015.  Dansk Folkeparti har tidligere signaleret, at partiet ved de kommende finanslovsforhandlinger vil genoptage kravet om et såkaldt paradigmeski i udlændingepolitikken.Mattias Tesfaye, der er udlændingeordfører i Socialdemokratiet, siger til avisen, at han opfordrer regeringen og DF til at invitere S til de kommende forhandlinger på området.Men det kan Socialdemokratiet godt glemme, fastslår udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).- Der er ikke tale om nye forhandlinger, men en fortsættelse af drøelser mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Jeg ser ingen anledning til, at Socialdemokratiet skal deltage, siger hun i en skrilig kommentar til Politiken.Regeringen og DF var ved juletid sidste år tæt på at aale en række stramninger, der skulle skie fokus fra integration til hjemsendelse. Men uenigheden om skattelettelser stoppede den.  Tesfaye er positiv over for et særligt hjemsendelsesprogram, når der er fred i de pågældendes hjemlande.Det kommer ikke bag på De Radikales integrationsordfører, Sofie Carsten Nielsen, at Socialdemokratiet kigger åbent på Dansk Folkepartis nye krav om udlændingestramninger.- Jeg må bare konkludere, at det vigtigste for S er at have en ens politik med Dansk Folkeparti, siger hun til Ritzau.I sidste uge krævede De Radikales leder, Morten Østergaard, en garanti fra S om, at partiet gør sig uafhængig af DF, hvis De Radikale skal pege på Mette Frederiksen som statsminister.Spørgsmål: Betyder denne melding fra S, at det er helt udelukket, at I kan pege på Mette Frederiksen.- Der er aldrig noget, der er ultimativt, og det kommer ikke som en overraskelse for mig, så positionen er den samme, siger hun. Udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) glæder sig over, at Socialdemokratiet bevæger sig mere i DF's retning på udlændingepolitikken men tager det dog med et gran salt.  Socialdemokratiet går et skridt i den rigtige retning. Men det er politik, og der er snart folketingsvalg, så man skal også læse det ind i den sammenhængFakta udsendes  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"348";"I ganske få sager skal der være mulighed for at dispensere, hvis man politisk og moralsk vurderer, at det er fornuigt";"Martin Henriksen";"11/16/2018";"Dansk Folkeparti";"291";"integration";"";"Tophistorien er skrevet og udgivet af DR. Ritzau må ikke krediteres.INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****- For mig handler det om at få bragt noget fornu og fleksibilitet ind der, hvor vi trænger til det.Sådan lød ordene fra Inger Støjberg en augustaen i 2014, da hun som Venstres politiske ordfører var i TV-Avisen for at forsvare partiets nye forslag om at indføre ensærlig dispensationsregel for børn, der helt utilsigtet stod til at blive udvist fra Danmark.Venstre foreslog i udlændingeudspillet ""Danmark - for dem der kan og vil"", at ministeren skulle kunne anmode et særligt udvalg i Folketinget om at dispensere i sager, hvor loven har ""utilsigtede konsekvenser"". Hvis et flertal på to tredjedele af folketingsudvalget godkendte dispensationen, ville barnet få lov til at blive i Danmark.I mellemtiden er der gået fire år, Venstre har fået regeringsmagten, Støjberg er blevet udlændinge- og integrationsminister - og nu synes hun så ikke længere, at det er en god idé at give mulighed for dispensationer.Hun har nemlig fået det, hun selv kalder ""et noget dybere kendskab til området"":- Jeg tror simpelthen ikke, man kan beskylde mig for at skie holdning på ret mange områder, når det gælder udlændingepolitikken. Men jeg vil vedgå, at lige præcis spørgsmålet om en dispensationsmulighed, der har jeg skiet holdning.- Og det har jeg helt entydigt, fordi jeg kan se, at vi vil komme til at stille borgerne forskelligt og give de ressourcestærke forspring, mens de ressourcesvage ikke vil have de samme muligheder, siger Inger Støjberg i dag.Hun henviser til, at de familier, der har ressourcerne til at tale deres sag - og måske endda hyre en advokat - vil få deres sager i medierne, og dermed også ind på Christiansborg, mens ressourcesvage familier vil have langt sværere ved at nå politikernes ører.Men da hun i TV-Avisen i 2014 netop blev spurgt, om folkestemningen ikke risikerede at påvirke politikerne, svarede hun, at hun faktisk ikke var bekymret - blandt andet fordi, at dispensationerne kun skulle gives i ""ganske, ganske særlige tilfælde"".- Lige præcis på det her lille-bitte-bitte-bitte hjørne, der synes jeg altså, at jeg er blevet klogere. Og Venstre har også ha debatten med sig selv, og man må bare sige, at man vil give de ressourcestærke et klart forspring i forhold til de ressourcesvage. Det mener jeg ganske enkelt vil være urimeligt, siger Støjberg i dag.  DF eerlyser dispensationsmulighedLoven blev i sin tid indført som et værn mod forældre, der lod deres børn blive i hjemlandet i årevis eller sendte dem på genopdragelsesrejser. Men den har i årenes løb også ramt en række børn, hvor det ikke var intentionen.Med jævne mellemrum har medier kunnet berette om børn, der har måttet forlade familie, klassekammerater og fodboldtræning, fordi de har fået afslag på deresansøgning om opholdstilladelse.Senest har en 13-årig thailandsk pige ved navn Mint fået afslag med den begrundelse, at hun ikke er integrerbar. Inden hun blev udvist, boede Mint i Køge med sin thailandske mor, danske stedfar og lillebror.Uden at tage stilling til den konkrete sag ønsker regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, en mulighed for at give dispensationer. Udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) håber derfor, at Venstre vil stå fast på partiets tidligere forslag.I ganske få sager skal der være mulighed for at dispensere, hvis man politisk og moralsk vurderer, at det er fornuigtMeget mod sædvane opfordrer han dermed Inger Støjberg til at lempe en smule i udlændingepolitikken - dog understreger han, at DF fortsat ønsker at fastholde de stramme regler.- Men vi anerkender også, at engang imellem kan udlændingereglerne ramme skævt, og der ville det være meget fint, hvis man i ganske få sager kunne dispensere.  Er det ikke at åbne en ladeport?Nej, for det skal være i ganske få sager, og det skal være afgrænset. Vi forestiller os firefem sager om året. Man kunne også lægge et lo ind, så det ikke løber løbskBliver Folketinget så ikke sagsbehandler på sager, der opstår i medierne?Det kan du selvfølgelig sige, men det skal jo ikke være medierne, der afgør, hvem der får opholdstilladelse. Det skal være politikere sammen med ministerietRedaktionel kontakt:  Rikke Gjøl Mansø  tlf.: +4560898589  e-mail: rmri@dr.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"349";"Nej, for det skal være i ganske få sager, og det skal være afgrænset. Vi forestiller os firefem sager om året. Man kunne også lægge et lo ind, så det ikke løber løbsk";"Martin Henriksen";"11/16/2018";"Dansk Folkeparti";"291";"integration";"";"Tophistorien er skrevet og udgivet af DR. Ritzau må ikke krediteres.INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****- For mig handler det om at få bragt noget fornu og fleksibilitet ind der, hvor vi trænger til det.Sådan lød ordene fra Inger Støjberg en augustaen i 2014, da hun som Venstres politiske ordfører var i TV-Avisen for at forsvare partiets nye forslag om at indføre ensærlig dispensationsregel for børn, der helt utilsigtet stod til at blive udvist fra Danmark.Venstre foreslog i udlændingeudspillet ""Danmark - for dem der kan og vil"", at ministeren skulle kunne anmode et særligt udvalg i Folketinget om at dispensere i sager, hvor loven har ""utilsigtede konsekvenser"". Hvis et flertal på to tredjedele af folketingsudvalget godkendte dispensationen, ville barnet få lov til at blive i Danmark.I mellemtiden er der gået fire år, Venstre har fået regeringsmagten, Støjberg er blevet udlændinge- og integrationsminister - og nu synes hun så ikke længere, at det er en god idé at give mulighed for dispensationer.Hun har nemlig fået det, hun selv kalder ""et noget dybere kendskab til området"":- Jeg tror simpelthen ikke, man kan beskylde mig for at skie holdning på ret mange områder, når det gælder udlændingepolitikken. Men jeg vil vedgå, at lige præcis spørgsmålet om en dispensationsmulighed, der har jeg skiet holdning.- Og det har jeg helt entydigt, fordi jeg kan se, at vi vil komme til at stille borgerne forskelligt og give de ressourcestærke forspring, mens de ressourcesvage ikke vil have de samme muligheder, siger Inger Støjberg i dag.Hun henviser til, at de familier, der har ressourcerne til at tale deres sag - og måske endda hyre en advokat - vil få deres sager i medierne, og dermed også ind på Christiansborg, mens ressourcesvage familier vil have langt sværere ved at nå politikernes ører.Men da hun i TV-Avisen i 2014 netop blev spurgt, om folkestemningen ikke risikerede at påvirke politikerne, svarede hun, at hun faktisk ikke var bekymret - blandt andet fordi, at dispensationerne kun skulle gives i ""ganske, ganske særlige tilfælde"".- Lige præcis på det her lille-bitte-bitte-bitte hjørne, der synes jeg altså, at jeg er blevet klogere. Og Venstre har også ha debatten med sig selv, og man må bare sige, at man vil give de ressourcestærke et klart forspring i forhold til de ressourcesvage. Det mener jeg ganske enkelt vil være urimeligt, siger Støjberg i dag.  DF eerlyser dispensationsmulighedLoven blev i sin tid indført som et værn mod forældre, der lod deres børn blive i hjemlandet i årevis eller sendte dem på genopdragelsesrejser. Men den har i årenes løb også ramt en række børn, hvor det ikke var intentionen.Med jævne mellemrum har medier kunnet berette om børn, der har måttet forlade familie, klassekammerater og fodboldtræning, fordi de har fået afslag på deresansøgning om opholdstilladelse.Senest har en 13-årig thailandsk pige ved navn Mint fået afslag med den begrundelse, at hun ikke er integrerbar. Inden hun blev udvist, boede Mint i Køge med sin thailandske mor, danske stedfar og lillebror.Uden at tage stilling til den konkrete sag ønsker regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, en mulighed for at give dispensationer. Udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) håber derfor, at Venstre vil stå fast på partiets tidligere forslag.I ganske få sager skal der være mulighed for at dispensere, hvis man politisk og moralsk vurderer, at det er fornuigtMeget mod sædvane opfordrer han dermed Inger Støjberg til at lempe en smule i udlændingepolitikken - dog understreger han, at DF fortsat ønsker at fastholde de stramme regler.- Men vi anerkender også, at engang imellem kan udlændingereglerne ramme skævt, og der ville det være meget fint, hvis man i ganske få sager kunne dispensere.  Er det ikke at åbne en ladeport?Nej, for det skal være i ganske få sager, og det skal være afgrænset. Vi forestiller os firefem sager om året. Man kunne også lægge et lo ind, så det ikke løber løbskBliver Folketinget så ikke sagsbehandler på sager, der opstår i medierne?Det kan du selvfølgelig sige, men det skal jo ikke være medierne, der afgør, hvem der får opholdstilladelse. Det skal være politikere sammen med ministerietRedaktionel kontakt:  Rikke Gjøl Mansø  tlf.: +4560898589  e-mail: rmri@dr.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"350";"Det kan du selvfølgelig sige, men det skal jo ikke være medierne, der afgør, hvem der får opholdstilladelse. Det skal være politikere sammen med ministeriet";"Martin Henriksen";"11/16/2018";"Dansk Folkeparti";"291";"integration";"";"Tophistorien er skrevet og udgivet af DR. Ritzau må ikke krediteres.INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****- For mig handler det om at få bragt noget fornu og fleksibilitet ind der, hvor vi trænger til det.Sådan lød ordene fra Inger Støjberg en augustaen i 2014, da hun som Venstres politiske ordfører var i TV-Avisen for at forsvare partiets nye forslag om at indføre ensærlig dispensationsregel for børn, der helt utilsigtet stod til at blive udvist fra Danmark.Venstre foreslog i udlændingeudspillet ""Danmark - for dem der kan og vil"", at ministeren skulle kunne anmode et særligt udvalg i Folketinget om at dispensere i sager, hvor loven har ""utilsigtede konsekvenser"". Hvis et flertal på to tredjedele af folketingsudvalget godkendte dispensationen, ville barnet få lov til at blive i Danmark.I mellemtiden er der gået fire år, Venstre har fået regeringsmagten, Støjberg er blevet udlændinge- og integrationsminister - og nu synes hun så ikke længere, at det er en god idé at give mulighed for dispensationer.Hun har nemlig fået det, hun selv kalder ""et noget dybere kendskab til området"":- Jeg tror simpelthen ikke, man kan beskylde mig for at skie holdning på ret mange områder, når det gælder udlændingepolitikken. Men jeg vil vedgå, at lige præcis spørgsmålet om en dispensationsmulighed, der har jeg skiet holdning.- Og det har jeg helt entydigt, fordi jeg kan se, at vi vil komme til at stille borgerne forskelligt og give de ressourcestærke forspring, mens de ressourcesvage ikke vil have de samme muligheder, siger Inger Støjberg i dag.Hun henviser til, at de familier, der har ressourcerne til at tale deres sag - og måske endda hyre en advokat - vil få deres sager i medierne, og dermed også ind på Christiansborg, mens ressourcesvage familier vil have langt sværere ved at nå politikernes ører.Men da hun i TV-Avisen i 2014 netop blev spurgt, om folkestemningen ikke risikerede at påvirke politikerne, svarede hun, at hun faktisk ikke var bekymret - blandt andet fordi, at dispensationerne kun skulle gives i ""ganske, ganske særlige tilfælde"".- Lige præcis på det her lille-bitte-bitte-bitte hjørne, der synes jeg altså, at jeg er blevet klogere. Og Venstre har også ha debatten med sig selv, og man må bare sige, at man vil give de ressourcestærke et klart forspring i forhold til de ressourcesvage. Det mener jeg ganske enkelt vil være urimeligt, siger Støjberg i dag.  DF eerlyser dispensationsmulighedLoven blev i sin tid indført som et værn mod forældre, der lod deres børn blive i hjemlandet i årevis eller sendte dem på genopdragelsesrejser. Men den har i årenes løb også ramt en række børn, hvor det ikke var intentionen.Med jævne mellemrum har medier kunnet berette om børn, der har måttet forlade familie, klassekammerater og fodboldtræning, fordi de har fået afslag på deresansøgning om opholdstilladelse.Senest har en 13-årig thailandsk pige ved navn Mint fået afslag med den begrundelse, at hun ikke er integrerbar. Inden hun blev udvist, boede Mint i Køge med sin thailandske mor, danske stedfar og lillebror.Uden at tage stilling til den konkrete sag ønsker regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, en mulighed for at give dispensationer. Udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) håber derfor, at Venstre vil stå fast på partiets tidligere forslag.I ganske få sager skal der være mulighed for at dispensere, hvis man politisk og moralsk vurderer, at det er fornuigtMeget mod sædvane opfordrer han dermed Inger Støjberg til at lempe en smule i udlændingepolitikken - dog understreger han, at DF fortsat ønsker at fastholde de stramme regler.- Men vi anerkender også, at engang imellem kan udlændingereglerne ramme skævt, og der ville det være meget fint, hvis man i ganske få sager kunne dispensere.  Er det ikke at åbne en ladeport?Nej, for det skal være i ganske få sager, og det skal være afgrænset. Vi forestiller os firefem sager om året. Man kunne også lægge et lo ind, så det ikke løber løbskBliver Folketinget så ikke sagsbehandler på sager, der opstår i medierne?Det kan du selvfølgelig sige, men det skal jo ikke være medierne, der afgør, hvem der får opholdstilladelse. Det skal være politikere sammen med ministerietRedaktionel kontakt:  Rikke Gjøl Mansø  tlf.: +4560898589  e-mail: rmri@dr.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"351";"Når der er tale om fremtrædende personer i de her foreninger, må man gå ud fra, at der er grobund for, at holdningerne kan sprede sig og være med til at skabe en modstand mod det danske og vestlige samfund";"Martin Henriksen";"07/30/2018";"Dansk Folkeparti";"292";"integration";"";"Tophistorie fra Information distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Det er dybt bekymrende, når ledende skikkelser i dansk-tyrkiske kulturforeninger sympatiserer med den højrenationalistiske gruppe De Grå Ulve på sociale medier.Sådan lyder det fra en række politikere, eer at Dagbladet Information mandag kunne fortælle, hvordan flere formænd for dansk-tyrkiske kulturforeninger på Facebook har udtrykt sympati for Muhsin Yazicioglu, der i 1970erne var kontroversiel landsformand for den ekstreme tyrkiske bevægelse De Grå Ulve.»De Grå Ulve ser jeg som en gruppe af fascistiske terrorister. Det er dybt kriminelle mafiafolk, siger folketingsmedlem Lars Aslan Rasmussen (S), der følger med i udviklingen i Tyrkiet, til Information.En formand fra Aarhus har for eksempel delt flere billeder af Muhsin Yazicioglu, hvor han beskrives som »den mest karismatiske leder«. En anden formand fra Hedehusene har delt en video med 50 billeder af den samme ledende skikkelse, hvor han beskrives som »vores martyr«.De Grå Ulve er en bevægelse, som er kendt for at stå bag hundredvis af drab på politiske modstandere i Tyrkiet og i Europa og forbindes med et attentatforsøg mod paven i 1981. Når eksperter skal beskrive gruppen, bliver den oe beskrevet som udemokratisk og præget af ortodoks tyrkisk højrenationalisme og islamisme.Marcus Knuth, integrations- og udlændingeordfører for Venstre, mener, at det er dybt problematisk, at herboende dansk-tyrkere sympatiserer med udemokratiske grupper i Tyrkiet.»Hvis enkeltpersoner støtter sådanne holdninger, er det problematisk i sig selv. Men hvis en leder af en forening gør det, kan det give det indtryk, at det generelt er acceptabelt, siger Marcus Knuth til Information og refererer til den omstridte imamlov, der trådte i kra den 1. januar 2017, og som ifølge venstrepolitikeren netop slår ned på, at man som leder af en forening eller gruppe har et ekstra ansvar.Marcus Knuth bakkes op af Dansk Folkepartis integrations- og udlændingeordfører, Martin Henriksen.Når der er tale om fremtrædende personer i de her foreninger, må man gå ud fra, at der er grobund for, at holdningerne kan sprede sig og være med til at skabe en modstand mod det danske og vestlige samfundEn anden politiker, som også følger udviklingen i Tyrkiet tæt, er Serdal Benli, viceborgmester i Gladsaxe Kommune for SF og spidskandidat til Folketingsvalget for samme parti i Københavns omegn. Hans største bekymring er, at det kan komme til at hæmme integrationen.»Nogle af de her personer i foreningerne er med til at styrke et loyalitetsbånd til rabiate bevægelser i Tyrkiet. Det er en bekymrende og farlig udvikling for det demokratiske samfund, siger han til Information.Eer det fejlslagne kup i Tyrkiet i 2016 er det tyrkiske samfund blevet yderligere polariseret i skarpe sekteriske og ideologiske grupper. Samtidig er De Grå Ulve rykket tættere på magten i Tyrkiet, hvor de opfattes som den uoicielle voldsparate gren af Erdogans nationalistiske støtteparti, MHP.Ligeledes er der i Danmark gentagne gange blevet rapporteret om en stadig større splittelse i det dansk-tyrkiske miljø. Det er bl.a. kommet frem, hvordan der er oprettet såkaldte stikkerlinjer, hvor man kan angive tyrkere, der er modstandere af Erdogan- regeringen, og som bor i Danmark.Både Marcus Knuth og Martin Henriksen siger, at sagen giver anledning til at se foreningerne eer i sømmene, og de vil tage det op med justitsministeren.https://www.information.dk/indland/2018/07/politikere-dybt-bekymrende-tyrkiske- kulturformaend-udtrykker-sympati-rabiat-bevaegelseRedaktionel kontakt:  Sølund Redaktion  tlf.: +4526717600  e-mail: suso@information.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Information ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:inkludere kildehenvisning ved udsendelse.VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"352";"Vi får ikke løst problemet 100 procent, fordi dette desværre er udbredt i visse muslimske miljøer, men måske kan vi komme et spadestik dybere";"Martin Henriksen";"02/21/2018";"Dansk Folkeparti";"296";"integration";"";"Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) vil gøre mere for at forhindre, at børn bliver sendt på genopdragelsesrejser i udlandet.- Det er alvorlig omsorgssvigt, når forældre med tvang og trusler sender deres børn på genopdragelsesrejser, fordi de er blevet for danske, siger hun i en pressemeddelelse.Meldingen kommer, eer at undersøgelse fra Ankestyrelsen for ministeriet viser, at kommunerne siden 2015 har ha kendskab til mindst 130 sager, hvor opholdet har ha negative konsekvenser for barnet.- Det fortæller os, at de forældre ikke vil Danmark for sig selv eller deres børn. Men det valg skal man ikke have lov til at træe på sine børns vegne, siger ministeren.- Når vi gør en stor indsats for at integrere de flygtninge og indvandrere, der er her, kan vi selvfølgelig ikke bare sidde og se på, når nogen prøver på at rulle det hele tilbage igen.- Børn og unge, der vokser op i Danmark, skal udvikle sig med de friheder og rettigheder, som vores samfund er bygget på, siger Støjberg. Hun vil med en række nye initiativer sætte en stoppe for genopdragelsesrejser. De bliver præsenteret, når regeringen kommer med en samlet pakke, der skal bekæmpe parallelsamfund.Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har varslet en ghettopakke til næste uge.  95 kommuner har besvaret spørgeskemaet fra Ankestyrelsen, oplyser ministeriet. Blandt disse kommuner har 33 oplyst, at de har kendskab til i alt 204 sager siden 1. august 2015.Kommunerne er blevet bedt om at give et skøn over, hvor mange udlandsophold, som de kender til, der har ha negativ indflydelse på barnet. Det kan være i forhold til skolegang, sprogkundskaber eller trivsel.Her har 25 af 34 kommuner givet et skøn. 130 af de 179 ophold, som de 25 kommuner kender til, har ha negativ betydning.Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF fremsætter i løbet af ugen et beslutningsforslag, som handler om, at forældre, der står bag genopdragelsesrejser, skal kunne miste deres opholdstilladelse i Danmark.Det oplyser udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen (DF). De tre partier udgør et flertal i Folketinget.Vi får ikke løst problemet 100 procent, fordi dette desværre er udbredt i visse muslimske miljøer, men måske kan vi komme et spadestik dybereMattias Tesfaye, Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, tilføjer:- I Danmark har samfundet et ansvar for at sikre, at børn opdrages ordentligt, og at de behandles ordentligt og har rettigheder.  - Jeg er ikke sikker på, at det er gået op for alle forældre. Derfor skal vi sende et klart signal. Det er i dag ulovligt at tvinge børn og unge på genopdragelsesrejser ifølge straeloven. Det kan straes med to års fængsel.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"354";"Næste gang bør hun bare stille sig foran et spejl, for det er regeringens politik, der er fup og fidus";"Martin Henriksen";"09/27/2018";"Dansk Folkeparti";"298";"integration";"";"Støjberg vil frede og udvide integrationsuddannelseDen omdiskuterede Integrationsgrunduddannelse (IGU) skal ikke bare fortsætte, når den udløber i 2019. Den skal udvides, så endnu flere flygtninge og familiesammenførte bliver integreret på det danske arbejdsmarked.  Sådan lyder det fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). Ifølge hende har uddannelsen været intet mindre end ""en succes"".Det skriver Jyllands-Posten. Ministeren går dermed imod et DF-krav om at skrotte IGU'en.- Der er vores klare indstilling, at IGU'en skal fortsætte. Og måske skal vi i virkeligheden også se på, om endnu flere kan blive omfattet, siger hun til avisen. Flygtninge og familiesammenførte, der er mellem 18 og 40 år og har ha adresse i Danmark i mindre end fem år, kan optages på IGU.  Via danskundervisning, arbejdsmarkedskurser og et praktikforløb er målet at få flere flygtninge i arbejde. I landets kommuner er der oprettet 1616 forløb, der fordeler sig på 999 virksomheder.  Flere end halvdelen af virksomhederne er tilfredse med ordningen. Det fremgår af en evaluering, som Rambøll har lavet for Udlændinge- og Integrationsministeriet.I spørgeskemaundersøgelsen svarer 52 procent af virksomhederne, at de enten i ""høj"" eller ""meget høj"" grad er tilfredse med ordningen.I et lækket aaleudkast, som Jyllands-Posten har set, tilbød regeringen ellers DF at droppe IGU'en for de hovedsageligt syriske krigsflygtninge, der har midlertidig opholdstilladelse.Det skete under de forliste skatteforhandlinger i december 2017.Men også det er taget af bordet, når regeringen i den kommende tid skal forhandle om en forlængelse af IGU'en med arbejdsmarkedets parter, der med trepartsaalen fra 2016 står bag ordningen.- Vores helt klare udgangspunkt er, at flere skal være omfattet - ikke færre. Også denne gruppe, siger Inger Støjberg.Mens LO og DA roser ordningen, er Dansk Folkeparti rasende over ""Støjbergs helt håbløse slingrekurs"".- Menneskeligheden er åbenbart dømt til at begå sine fejl igen og igen. Da ministeren for en uge siden kritiserede Socialdemokratiets udlændingepolitik for at være fup og fidus, var det et rent træf og en knockout.  Næste gang bør hun bare stille sig foran et spejl, for det er regeringens politik, der er fup og fidusThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"355";"Vi tror ikke, at det virker. Det har været et stuntnummer om, at vi godt kan få integration til at fungere, ligesom over 20 andre integrationsplaner";"Martin Henriksen";"09/06/2018";"Dansk Folkeparti";"299";"integration";"";"AarhusFlygtninge skal fortsat have mulighed for at uddanne sig og komme ind på arbejdsmarkedet, mens de er i Danmark.Det siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der torsdag besøger den aarhusianske sowarevirksomhed CloudPartners.Her har en pakistansk og en syrisk flygtning som de første fået papirer på, at de har bestået den toårige integrationsuddannelse (IGU).En uddannelse, som regeringen lancerede i 2016 som led i en trepartsaale med arbejdsgiverne og fagbevægelsen.- Jeg har den holdning, at så længe en flygtning er i Danmark, så skal vedkommende forsørge sig selv.- Og når vi har nogle meget strikse krav til de flygtninge, der kommer, så skal vi også give dem mulighed for, at de også reelt kan komme ind på arbejdsmarkedet. Der er IGU en rigtig god mulighed, siger Inger Støjberg. Uddannelsen blev etableret som en forsøgsordning, der udløber næste sommer.Dansk Folkeparti vil have den afskaet eller indskrænket.Vi tror ikke, at det virker. Det har været et stuntnummer om, at vi godt kan få integration til at fungere, ligesom over 20 andre integrationsplanerMen ministeren har et andet syn på ordningen.- Jeg synes, det har været en succes. Over 1500 er kommet i gang med den, og nu begynder de første at afslutte uddannelsen.- Vi kan se, at alle de tiltag, vi har taget, samlet set har betydet, at langt flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er ude på arbejdsmarkedet nu end tidligere.- Derfor mener jeg, at IGU og de andre ordninger har været en succes til at få flere flygtninge til at forsørge sig selv, siger Inger Støjberg.Uddannelsen skal dog ikke være ensbetydende med, at man også får permanent ophold i Danmark, siger hun.- Flygtninge skal hjem igen, når der ikke længere er behov for vores beskyttelse. Men så længe de er her, så skal de forsørge sig selv og ikke lægge samfundet til last, siger Inger Støjberg.Der er registreret 1616 igangværende IGU-forløb i 94 kommuner. De fordeler sig på 999 virksomheder.Lidt over halvdelen af deltagerne er fra Syrien. Forløbene er hovedsageligt inden for oentlig forvaltning, detailhandel, transport og godshåndtering. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"356";"Det er et forslag, regeringen er kommet med. Det batter jo overhovedet ikke noget";"Martin Henriksen";"11/01/2018";"Dansk Folkeparti";"305";"integration";"";"Et fåtal af flygtninge vil tage imod penge for til gengæld at udskyde retten til at hente deres familie til Danmark.  Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten blandt andet på baggrund af et internt notat i regeringen, der danner grundlag for forhandlinger med Dansk Folkeparti.Forslaget er centralt i det såkaldte paradigmeski i udlændingepolitikken, der forhandles i øjeblikket.  Det går ud på at tilbyde de godt 4500 hovedsageligt syriske flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus en kontant ydelse på 1000 kroner om måneden for hver person, de udskyder at blive familiesammenført med. Dog maksimalt to personer.Men i et notat, som Jyllands-Posten er i besiddelse af, vælger regeringen at regne med, at 25 personer vil benytte sig af muligheden. - Det er i nedenstående skøn beregningsteknisk forudsat, at 25 personer, heraf 15 voksne, årligt ønsker at udskyde muligheden for familiesammenføring, står der i notatet.Til sammenligning står der i notatet, at ""et forsigtigt skøn"" er, at antallet af familiesammenførte personer ""vil udgøre i størrelsesordenen 1000-2000 i perioden 2018-2020"".Tallene er behæet med usikkerhed, da det afhænger af, hvor mange flygtninge der kommer, og hvor mange familiemedlemmer de har ret til at få til Danmark.Dansk Flygtningehjælps asylchef, Eva Singer, vurderer, at et meget begrænset antal flygtninge vil tage imod tilbuddet.- Der er tale om familiemedlemmer, der er internt fordrevet eller måske i en flygtningelejr i nærområdet. De befinder sig oe i en farlig situation, siger hun til Jyllands-Posten.Selv om S støtter intentionerne i paradigmeskiet, har partiet afvist forslaget om en kontantbonus.- Det står nu helt klart, at det her er ren symbolpolitik, siger udlændingeordfører Mattias Tesfaye (S).DF lægger afstand til forslaget:Det er et forslag, regeringen er kommet med. Det batter jo overhovedet ikke nogetUdlændingeminister Inger Støjberg (V) har ikke ønsket at stille op til interview med avisen.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"357";"Den lægger op til, at Danmark politisk bliver forpligtet til at sikre mere lovlig migration fra Afrika";"Martin Henriksen";"11/10/2018";"Dansk Folkeparti";"306";"integration";"";"Vil den gøre det lettere at sende afviste asylansøgere hjem? Eller vil den tvinge Danmark til at tage imod migranter fra Afrika, der kommer hertil for at arbejde. Regeringen og Dansk Folkeparti er rygende uenige om, hvad en FN-erklæring ved navn Marrakecherklæringen vil betyde for Danmark.Faktisk er de så grundlæggende uenige om, hvad der egentlig står i erklæringen, at regeringen nu vil udarbejde et papir, der så at sige skærer det ud i pap.Det fortæller finansminister Kristian Jensen (V) eer finanslovsforhandlinger lørdag, hvor DF har bragt spørgsmålet om Marrakecherklæringen ind til forhandlingsbordet.DF mener ikke, at Danmark bør underskrive erklæringen. Det er ellers meningen, at det skal ske til december. Den lægger op til, at Danmark politisk bliver forpligtet til at sikre mere lovlig migration fra AfrikaDet kommer nok ikke som den store overraskelse, at vi synes, det er en dårlig idé.Kristian Jensen afviser DF's udlægning af erklæringen. Der er tale om en erklæring, hvor en række lande binder sig til at tage deres egne statsborgere tilbage, lyder hans udlægning.- Vi underskriver ikke en erklæring, der vil tillade flere migranter at komme ind på det danske arbejdsmarked, end det danske folketing har besluttet, siger han. - En stor del af de problemer, vi har med afviste asylansøgere, er, at landene ikke ønsker at tage deres egne statsborgere tilbage.  - Hvis vi kan få en erklæring, hvor de forpligter sig til det, vil det gøre det nemmere at få nogle af dem, der er blevet afvist som asylansøgere, tilbage til deres hjemland.DF henviser til, at lande som Polen og Ungarn også har store betænkeligheder ved FN- erklæringen.Erklæringen ligger oentligt tilgængelig på internettet og indeholder både passager om at fremme lovlig migration og afsnit om hjemsendelser. Hvad formuleringerne nærmere bestemt betyder for Danmark, skal regeringens papir gerne give DF svar på. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"358";"Det kommer nok ikke som den store overraskelse, at vi synes, det er en dårlig idé.";"Martin Henriksen";"11/10/2018";"Dansk Folkeparti";"306";"integration";"";"Vil den gøre det lettere at sende afviste asylansøgere hjem? Eller vil den tvinge Danmark til at tage imod migranter fra Afrika, der kommer hertil for at arbejde. Regeringen og Dansk Folkeparti er rygende uenige om, hvad en FN-erklæring ved navn Marrakecherklæringen vil betyde for Danmark.Faktisk er de så grundlæggende uenige om, hvad der egentlig står i erklæringen, at regeringen nu vil udarbejde et papir, der så at sige skærer det ud i pap.Det fortæller finansminister Kristian Jensen (V) eer finanslovsforhandlinger lørdag, hvor DF har bragt spørgsmålet om Marrakecherklæringen ind til forhandlingsbordet.DF mener ikke, at Danmark bør underskrive erklæringen. Det er ellers meningen, at det skal ske til december. Den lægger op til, at Danmark politisk bliver forpligtet til at sikre mere lovlig migration fra AfrikaDet kommer nok ikke som den store overraskelse, at vi synes, det er en dårlig idé.Kristian Jensen afviser DF's udlægning af erklæringen. Der er tale om en erklæring, hvor en række lande binder sig til at tage deres egne statsborgere tilbage, lyder hans udlægning.- Vi underskriver ikke en erklæring, der vil tillade flere migranter at komme ind på det danske arbejdsmarked, end det danske folketing har besluttet, siger han. - En stor del af de problemer, vi har med afviste asylansøgere, er, at landene ikke ønsker at tage deres egne statsborgere tilbage.  - Hvis vi kan få en erklæring, hvor de forpligter sig til det, vil det gøre det nemmere at få nogle af dem, der er blevet afvist som asylansøgere, tilbage til deres hjemland.DF henviser til, at lande som Polen og Ungarn også har store betænkeligheder ved FN- erklæringen.Erklæringen ligger oentligt tilgængelig på internettet og indeholder både passager om at fremme lovlig migration og afsnit om hjemsendelser. Hvad formuleringerne nærmere bestemt betyder for Danmark, skal regeringens papir gerne give DF svar på. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"359";"Det gode ved øen Lindholm er, at vi får bedre styr på disse mennesker  og det tror jeg samlet set er i det danske samfund interesse";"Martin Henriksen";"12/09/2018";"Dansk Folkeparti";"307";"integration";"";"Rekordmange udlændinge befinder sig i Danmark på såkaldt tålt ophold.  Det viser en opgørelse ifølge tv2.dk.75 personer er i øjeblikket på tålt ophold. For ti år siden var tallet 18 personer.Regeringen og Dansk Folkeparti vil omdanne øen Lindholm i Stege Bugt til et nyt udrejsecenter for blandt andre udlændinge på tålt ophold og udvisningsdømte kriminelle.Det gode ved øen Lindholm er, at vi får bedre styr på disse mennesker  og det tror jeg samlet set er i det danske samfund interessePersoner på tålt ophold er udelukket fra at få asyl, fordi de har begået kriminalitet i Danmark eller andre alvorlige handlinger eller forbrydelser i hjemlandet.Når de opholder sig i Danmark, skyldes det, at de ikke kan udsendes, da de ved en tilbagevenden risikerer at blive udsat for eksempelvis dødsstraf eller tortur.Listen viser ifølge tv2.dk, at 18 af de 75 personer på tålt ophold har begået narkokriminalitet, mens 12 har begået voldtægt, voldtægtsforsøg eller andre sædelighedsforbrydelser.Otte personer er dømt for drab eller drabsforsøg.En gennemgang af listen viser, at en del udlændinge har været på tålt ophold i en lang årrække. 15 personer har således været på tålt ophold i mere end ti år.Den person, der har været på tålt ophold i længst tid, er en statsløs tyrker, der er blevet dømt for narkokriminalitet og har siddet syv år i fængsel. Han har siden sin løsladelse været på tålt ophold i hele 22 år.Øen Lindholm har hidtil været hjemsted for en afdeling for virusforskning under DTU Veterinærinstituttet. Planen er, at DTU i løbet af 2019 flytter fra de eksisterende bygninger. Hereer venter et større oprydningsarbejde, før øen i løbet af 2021 vil kunne tage imod de første beboere.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"360";"Det er godt, at der lægges op til højere strae og en styrket politiindsats i ghettoer. Men regeringen skal passe på ikke at oversælge sit udspil. Det kan ikke løse alle problemer.";"Martin Henriksen";"03/01/2018";"Dansk Folkeparti";"310";"integration";"";"Regeringen har torsdag præsenteret et udspil til bekæmpelse af parallelsamfund. Her er et udpluk af politiske reaktioner på udspillet, som hedder ""Et Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030"".  * Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen: Det er godt, at der lægges op til højere strae og en styrket politiindsats i ghettoer. Men regeringen skal passe på ikke at oversælge sit udspil. Det kan ikke løse alle problemer.* Københavns beskæigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V):- I København må vi erkende, at parallelsamfundene desværre har ha held til at overleve og trives igennem årene, og derfor er jeg rigtig glad for, at regeringen nu tager fat om problemerne ved rødderne.  * Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper:- Jeg ville sådan ønske, at regeringen ville indkalde eksperter, fagpersoner, beboere og andre, der rent faktisk ved noget om problemerne, og begynde at lytte frem for atstigmatisere og grave grøerne i samfundet dybere.* Politisk leder for Alternativet, Ue Elbæk:- Jeg er paf over, at regeringen sender otte ministre til Mjølnerparken, som om udsatte boligområder er den største udfordring, vi har i Danmark.  - For selv om der altid er noget, der kan gøres bedre, er de langt fra det største problem.  - Jeg ville derfor ønske, at regeringen fokuserede mere på at løse langt mere presserende udfordringer, for eksempel at der er gi i vores drikkevand, at stressepidemien er ude af kontrol, at jobsøgende kvæles i mistillid og kontrol og ikke mindst at vi står på tærsklen til en klimakatastrofe.* DF-formand Kristian Thulesen Dahl:- Jeg ser frem til den kommende tids forhandlinger om strengere strae, hurtigere udsmidning af kriminelle beboere, udfordringer med beboersammensætning og så videre.  - Det er vigtige emner. Men vi vil også gå til forhandlingsbordet med det klare udgangspunkt, at vi ikke bare skal flytte ghettoens problemer et andet sted hen.- Vi skal ikke flytte problemerne fra ghettoområderne til de velfungerende områder af landet.    ritzau/The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"361";"Dels skal alle udlændinge uanset baggrund naturligvis leve op til nogle krav, hvis de vil bo og leve i Danmark, og dels bor der jo mange muslimer i både Thailand, Kina og i Indien for dens sags skyld, og skal de så bare kunne komme hertil?";"Martin Henriksen";"10/27/2018";"Dansk Folkeparti";"314";"integration";"";"VejleSelv om Nye Borgerlige er tilhængere af stramme regler for udlændinge, så er der også nuancer.I sin tale ved partiets årsmøde i Vejle lørdag sagde formand Pernille Vermund, at partiet er tilhænger af at gøre forskel på de udlændinge, der vil til Danmark.Hun vil stoppe for familiesammenføringer fra muslimske lande, men er åben over for at give arbejdstilladelser til østasiater.- Vi synes, at det er åndssvagt at sætte forhindringer op for dem, der kommer for at bidrage positivt.- Til gengæld vil vi meget gerne sætte større forhindringer op for dem, der kommer for at ødelægge vores land, siger formanden. Det er imidlertid forkert, mener udlændingeordfører Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti, som ellers også har stort fokus på at nedbringe indvandringen fra muslimske lande. Dels skal alle udlændinge uanset baggrund naturligvis leve op til nogle krav, hvis de vil bo og leve i Danmark, og dels bor der jo mange muslimer i både Thailand, Kina og i Indien for dens sags skyld, og skal de så bare kunne komme hertil?Det virker ikke gennemtænkt, så det synspunkt må de godt have for sig selvPernille Vermund opfordrer til, at man skal anlægge en mere pragmatisk vinkel, når det gælder muligheden for at skae eerspurgt arbejdskra til Danmark. - Jeg synes, at man skal basere det her på viden og erfaring og vurdere fra land til land.- Når man ser på vietnamesere og thailændere, så er det folk, der er mindre kriminelle, og som bidrager positivt til vores samfund.- Men når man ser på muslimer, er det modsat. Og det skal vi forholde os til, siger hun. Regeringen har foreslået, at man skal sænke grænsen for den årsindkomst, som udlændinge fra de lande, som vi handler mest med, skal oppebære for at få arbejdstilladelse.Det vil mere præcist indebære, at personer fra USA, Singapore, Kina, Australien, Canada, Japan, Brasilien, Malaysia, Indien, Thailand, Mexico og Rusland kun skal tjene 330.000 kroner for at kunne arbejde her. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"362";"Det virker ikke gennemtænkt, så det synspunkt må de godt have for sig selv";"Martin Henriksen";"10/27/2018";"Dansk Folkeparti";"314";"integration";"";"VejleSelv om Nye Borgerlige er tilhængere af stramme regler for udlændinge, så er der også nuancer.I sin tale ved partiets årsmøde i Vejle lørdag sagde formand Pernille Vermund, at partiet er tilhænger af at gøre forskel på de udlændinge, der vil til Danmark.Hun vil stoppe for familiesammenføringer fra muslimske lande, men er åben over for at give arbejdstilladelser til østasiater.- Vi synes, at det er åndssvagt at sætte forhindringer op for dem, der kommer for at bidrage positivt.- Til gengæld vil vi meget gerne sætte større forhindringer op for dem, der kommer for at ødelægge vores land, siger formanden. Det er imidlertid forkert, mener udlændingeordfører Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti, som ellers også har stort fokus på at nedbringe indvandringen fra muslimske lande. Dels skal alle udlændinge uanset baggrund naturligvis leve op til nogle krav, hvis de vil bo og leve i Danmark, og dels bor der jo mange muslimer i både Thailand, Kina og i Indien for dens sags skyld, og skal de så bare kunne komme hertil?Det virker ikke gennemtænkt, så det synspunkt må de godt have for sig selvPernille Vermund opfordrer til, at man skal anlægge en mere pragmatisk vinkel, når det gælder muligheden for at skae eerspurgt arbejdskra til Danmark. - Jeg synes, at man skal basere det her på viden og erfaring og vurdere fra land til land.- Når man ser på vietnamesere og thailændere, så er det folk, der er mindre kriminelle, og som bidrager positivt til vores samfund.- Men når man ser på muslimer, er det modsat. Og det skal vi forholde os til, siger hun. Regeringen har foreslået, at man skal sænke grænsen for den årsindkomst, som udlændinge fra de lande, som vi handler mest med, skal oppebære for at få arbejdstilladelse.Det vil mere præcist indebære, at personer fra USA, Singapore, Kina, Australien, Canada, Japan, Brasilien, Malaysia, Indien, Thailand, Mexico og Rusland kun skal tjene 330.000 kroner for at kunne arbejde her. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"364";"Vi lytter til meldingerne, og vi vil bestemt ikke afvise, at der skal flere ressourcer til dansk politi";"Martin Henriksen";"04/26/2018";"Dansk Folkeparti";"316";"integration";"";"Det har ha mærkbare konsekvenser for borgerne, at politiet skal bruge ressourcer på grænsekontrol og terrorbevogtning.  Det konkluderer Statsrevisorerne, eer at Rigsrevisionen har undersøgt politiets opgavevaretagelse.Sigtelsesprocenten for grov borgerrettet kriminalitet er faldet med 21 procentpoint i perioden fra 2014 til 2017, fremgår det af undersøgelsen. Og sagsbehandlingstiden er steget. Med grov borgerrettet kriminalitet mener Rigsrevisionen for eksempel vold, røveri og voldtægt.Faldet i sigtelser og den stigende sagsbehandlingstid hænger sammen med, at politiet skal bruge ressourcer på at bevogte terrormål og udføre grænsekontrol, fremgår det af beretningen.- Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at Rigspolitiet løbende har omprioriteret med henblik på at kunne løse de prioriterede opgaver med terrorbekæmpelse og grænsekontrol, står det.  - Statsrevisorerne konstaterer dog, at politiet ikke er lykkedes med at opretholde indsatsen på andre prioriterede områder, herunder den borgerrettede grove kriminalitet. Det har ha mærkbare konsekvenser for borgerne.Det er Rigsrevisionen selv, der har taget initiativ til undersøgelsen. Baggrunden er, at flerårsaalen for dansk politi for perioden 2016-2019 fastslår, at politiet skal styrke indsatsen mod terror og illegal indvandring i grænseområdet.Men de ekstra penge, der fulgte med, dækkede ikke fuldt ud behovet for ekstra ressourcer. Derfor fremgik det af aalen, at politiet skulle omprioritere sine ressourcer. Men det fremgik ikke, hvilke områder politiet skulle nedprioritere.Rigsrevisionen har undersøgt, hvordan det så i praksis er gået.Og konklusionen er altså, at det øgede terrorberedskab og grænsebevogtningen har ha konsekvenser for politiets varetagelse af andre højt prioriterede opgaver.Hos Dansk Folkeparti er man stadig overbevist om, at man skal holde fast i grænsekontrollen.Vi lytter til meldingerne, og vi vil bestemt ikke afvise, at der skal flere ressourcer til dansk politiHan understreger, at Dansk Folkeparti mener, at grænsekontrollen har en kriminalpræventiv eekt. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deletedaer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"365";"Du kan ikke både have en aktiv integrationsindsats og styrke hjemsendelser. Socialdemokratiet taler med to tunger";"Martin Henriksen";"09/22/2018";"Dansk Folkeparti";"318";"integration";"";"Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, tager i et nyhedsbrev til det socialdemokratiske bagland afstand fra dele af det såkaldte paradigmeski i udlændingepolitikken, som bliver det store politiske slagsmål i eeråret.  Det gør Tesfaye, selv om det i oentligheden har fremstået, som om hans parti støttede stramningerne. Det skriver Jyllands-Posten.Formålet med paradigmeskiet er blandt andet at erstatte integrationsindsatsen med et fokus på hjemsendelse for godt 4500 flygtninge fra især Syrien.- Vi synes egentlig, det er rigtigt at tænke denne gruppe som noget særskilt og som noget, hvor der primært skal være fokus på hjemrejse, sagde Tesfaye i Politiken den 28. august.  Her lød det også, at Socialdemokratiet ""kan se sig i det meste"" af det, der har været på bordet i forhandlingerne.Blot to dage senere sendte Tesfaye mere kritiske signaler til baglandet.- Et perspektiv om hjemsendelse må ikke stå i vejen for en aktiv integrationsindsats, skrev Tesfaye i nyhedsbrevet og lagde afstand til flere af de konkrete forslag.  Socialdemokratiet er ""imod"" at sløjfe integrationsgrunduddannelsen (IGU), fremgik det af brevet.Nu går Mattias Tesfaye endnu videre og siger til Jyllands-Posten, at partiet vil ""stemme nej"" til flere af stramningerne.  Tidligere har partiet ikke villet afvise noget kategorisk. Men nu siger Tesfaye utvetydigt fra over for mindst tre forslag: en fjernelse af IGU'en, en fjernelse af en kontant sprogbonus og forslaget om en belønning til flygtninge, der afstår fra familiesammenføring.- Alt skal vejes op på en vægt. Og der tillægger Socialdemokratiet det ret stor værdi, at folk bidrager til samfundet, siger han til Jyllands-Posten og understreger, at partiet ikke vil tage et opgør om integration af flygtningene.DF's udlændingeordfører, Martin Henriksen, mener, at Socialdemokratiets fokus på integration går stik imod målet om, at flere flygtninge vender hjem.Du kan ikke både have en aktiv integrationsindsats og styrke hjemsendelser. Socialdemokratiet taler med to tungerUdlændingeminister Inger Støjberg (V) kalder Socialdemokratiets meldinger ""modstridende"".- Det viser jo, hvilket blufnummer Socialdemokratiet har gang i. Det er designerpolitik, fup og fidus, siger hun til Jyllands-Posten.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"366";"Vi synes, at det er vigtigt at få skærpet straen på dette område, da der desværre er en række eksempler på, at udviste kriminelle udlændinge vender tilbage til Danmark";"Martin Henriksen";"05/17/2018";"Dansk Folkeparti";"319";"integration";"";"Alt for mange kriminelle udlændinge har trods indrejseforbud held til at rejse til Danmark, og det skal stoppes via en skærpet straf, hvor lovovertræderne afsoner i hjemlandet.  Det mener Dansk Folkeparti, der har fremsat et beslutningsforslag, som førstebehandles torsdag.  Socialdemokratiet har tidligere stemt nej til et lignende DF-forslag, men partiet støtter denne gang idéen, siger udlændingeordfører Mattias Tesfaye.  - Vi har et problem med, at folk ikke tager seriøst, at vi udviser dem. De vender bare om nede i Tyskland, og de kommer tilbage og begår nye indbrud eller røveri. På den måde er vi lidt til grin, siger Tesfaye.  Forslaget går på, at udlændinge, som bryder et indrejseforbud første gang, skal idømmes en straf på et år. Dermed kan man ifølge EU-regler sende den pågældende til afsoning i hjemlandet.  EU kræver, at straen er minimum seks måneder, før en afsoning i hjemlandet kan komme på tale. Som reglerne er nu, giver det 10-60 dages fængsel, første gang en udlænding bryder et indrejseforbud.  Socialdemokratiet lægger op til, at straen skal være ""over et halvt år"", mens DF siger, at den skal være et år.Vi synes, at det er vigtigt at få skærpet straen på dette område, da der desværre er en række eksempler på, at udviste kriminelle udlændinge vender tilbage til DanmarkFor DF er det centralt, at strafniveauet kommer op på et niveau, hvor udlændingene kan sendes til hjemlandet.  Det er det også for Socialdemokratiet, understreger Tesfaye, som fokuserer på, at rumænere fylder vældig meget i statistikken.  - Mange af dem begår kriminalitet. Vores udfordring er, at de afsoner i danske fængsler. Vi kunne godt tænke os, at mange af dem afsoner i deres egne fængsler, siger den socialdemokratiske udlændingeordfører.  Rumænere udgør med 46 tilfælde en tredjedel af alle tilfælde i år.  110 udlændinge med indrejseforbud er i år blevet straet for at bryde forbuddet. Det fremgår af et udvalgssvar 16. maj fra udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg (V).  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"368";"Vi skal jo ikke have en ordning, som tiltrækker udenlandsk arbejdskra fra Somalia. Jeg synes, der er grund til at rose udlændingemyndighederne, fordi de ikke har ladet sig påvirke af den oentlige debat og det pres, der er blevet lagt";"Martin Henriksen";"03/07/2018";"Dansk Folkeparti";"322";"integration";"";"Tophistorie fra DR MIDT OG VEST distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Den somaliske slagteriarbejder Mohamed Ibrahim fra Thy, der står til udvisning, får opbakning fra både Socialdemokratiet og i lokalområdet, hvor de ryster på hovedet over sagen.Blandt andre Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjbergs egen partikollega, Niels Jørgen Pedersen, der er viceborgmester i Thisted Kommune, er uforstående.- Det er grinagtigt det hele. Udefra set kan det opfattes, som om man leder eer en undskyldning for at sende Mohamed hjem, siger han til DR P4 Midt & Vest.Kommentaren falder, eer at det er kommet frem, at danske myndigheder ikke er indstillet på at give Mohamed Ibrahim opholdstilladelse eer den såkaldte beløbsordning.Hans akkordarbejde på slagteriet Tican tæller ikke med i den ordning, hvor han minimum skal tjene 418.000 kroner. Kun den løn, han er garanteret, kan tælle med - lyder det fra Styrelsen for Internation Rekruttering og Integration (SIRI).Og det virker dumt, mener Niels Jørgen Pedersen.- Vi har brug for den arbejdskra, der kommer - både i fiskeindustrien og på slagteriet her i Thisted Kommune. Når vi kan få gode, motiverede mennesker til at udfylde nogle pladser, virker det tåbeligt at sende dem hjem igen. Vi er simpelthen nødt til at se på vores regler på det her område, siger han.Socialdemokratiets udlændingeordfører Mattias Tesfaye undrer sig over, at SIRI ikke vil acceptere, at akkordløn tæller med i den opgørelse, man vurderer opholdstilladelse eer beløbsordningen ud fra.- Det overrasker mig lidt. Jeg er selv uddannet murer og har arbejdet på akkord i årevis. Det er en fuldstændig normal måde at aflønne på, siger han til DR P4 Midt & Vest.Med 422.000 kroner om året lever Mohamed Ibrahim ellers op til beløbskravet, men SIRI vil ikke acceptere, at der er tale om delvis akkordløn.Det er forkert, mener Mattias Tesfaye, og derfor vil han nu stille spørgsmål til fortolkningen af beløbsordningen.- Mit udgangspunkt er, at folk, der arbejder på akkord, også skal have ret til at få regnet deres akkordløn ind i beløbsordningen, siger Mattias Tesfaye.Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen er til gengæld tilfreds med indstillingen fra SIRI.Vi skal jo ikke have en ordning, som tiltrækker udenlandsk arbejdskra fra Somalia. Jeg synes, der er grund til at rose udlændingemyndighederne, fordi de ikke har ladet sig påvirke af den oentlige debat og det pres, der er blevet lagtUdlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg ønsker ikke gå ind i den konkrete sag, men skriver i en mail, at hun er betænkelig ved at lade akkordløn tælle med. Som begrundelse skriver hun, at hun mener, at arbejdsgivere vil kunne misbruge ordningen ved at hente udlændinge til landet - til en fast lav løn med mulighed for en akkord, som medarbejderen måske aldrig kommer til at opfylde.Mohamed Ibrahims advokat Julia Jensen forventer en endelig afgørelse i sagen om beløbsordningen i løbet af en måned.Socialdemokratiets borgmester i Thisted Kommune, Ulla Vestergaard oplyser til DR P4 Midt & Vest, at hun vil påtale sagen over for Folketingets politikere, når hun mødes med dem til KL's topmøde i morgen - med henblik på at få kigget på reglerne på området.https://www.dr.dk/nyheder/regionale/midtvest/partikollega-kritiserer-stoejbergs- udvisningsregler-det-er-grinagtigt-detRedaktionel kontakt:  tlf.: 96107500  e-mail: vest@dr.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR MIDT OG VEST ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"369";"Der er vores klare indstilling, at IGUen skal fortsætte. Og måske skal vi i virkeligheden også se på, om endnu flere kan blive omfattet";"Martin Henriksen";"09/27/2018";"Dansk Folkeparti";"329";"integration";"";"Tophistorie fra Jyllands-Posten distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Den omdiskuterede Integrationsgrunduddannelse (IGU) skal ikke bare fortsætte, når den udløber i 2019. Den skal udvides, så endnu flere flygtninge og familiesammenførte bliver integreret på det danske arbejdsmarked. Uddannelsen har nemlig været intet mindre end »en succes«, fastslår udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) overfor Jyllands-Posten. Hun går dermed imod et DF-krav om at skrotte IGUen. Der er vores klare indstilling, at IGUen skal fortsætte. Og måske skal vi i virkeligheden også se på, om endnu flere kan blive omfattetRedaktionel kontakt:  Tejs Dahl Mikkelsen  tlf.:  e-mail: Tejs.D.Mikkelsen@jp.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Jyllands-Posten ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"371";"Det ville være rigtig godt kulturelt for vores land og en økonomisk god forretning, hvis folk blev sendt tilbage";"Martin Henriksen";"01/07/2018";"Dansk Folkeparti";"331";"integration";"";"INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Den enkelte kommune kan gå glip af gevinster på flere millioner kroner, hvis Dansk Folkeparti får opfyldt sit ønske om at sløjfe integrationsgrunduddannelsen (IGU), skriver Politiken mandag.I forbindelse med de dramatiske forhandlinger om skat og udlændinge har Dansk Folkeparti krævet et opgør med ideen om, at de mange tusinde flygtninge skal integreres i Danmark.Derfor har partiet rettet en kritik mod IGU, hvor flygtninge i alderen 18 til 40 år får et arbejde med et integreret uddannelsesforløb til en hyre på niveau med elevløn.Netop den ordning kan ellers være en særdeles god forretning for kommunekassen. Det viser Politikens gennemgang af potentialet i 92 kommuner, der er blevet undersøgt af konsulenthuset Mploy for Udlændinge- og Integrationsministeriet. Det største potentiale finder man i Aalborg Kommune.Alene i løbet af det toårige IGU-forløb kan den nordjyske kommune opnå en gevinst på cirka 24 millioner kroner, hvis godt 100 flygtninge i stedet for at modtage integrationsydelse fra kommunen begynder i IGU-forløb hos en virksomhed.Den største gevinst kommer, fordi kommunen slipper for at betale integrationsydelse. Hertil skal lægges et resultattilskud fra staten, hvis flygtningen fastholdes i IGU- forløbet i et halvt år.I øjeblikket har Aalborg Kommune sat gang i mindst 34 sådanne IGU-forløb.»Vi har gode erfaringer med IGUen, og den er - som beregningsværktøjet her også viser - en økonomisk set rigtig fornuig løsning, siger direktør Jacob Holbraad fra Dansk Arbejdsgiverforening til Politiken.Hvor stort potentialet i den enkelte kommune er, afhænger af, hvor mange flygtninge i målgruppen der bor i kommunen. I gennemsnit kan hver af de 92 kommuner score 5,5 millioner kroner i løbet af to år, viser gennemgangen af de såkaldte business cases, som Mploy har lavet for hver kommune.I regnestykket er der blandt andet taget højde for, at nogle flygtninge falder fra undervejs i IGU-forløbet, og at det også koster kommunen nogle penge at hjælpe flygtningene i gang og siden fastholde dem.Hvis IGU-forløbet munder ud i et ordinært job, hvilket er målet, så vokser gevinsten i løbet af en kort årrække til noget nær det dobbelte af den umiddelbare gevinst. I Aalborg er potentialet 45 millioner inden for fem år.Ikke alle beskæigelsesinitiativer er lige gode, men IGU-modellen er stærk, fordi det oe er en privat virksomhed, der betaler lønnen, vurderer forskningsdirektør Torben Tranæs fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.»Fra det øjeblik en borger, som ellers ville være ledig, indgår i et IGU-forløb, så bidrager vedkommende til at forsørge sig selv. Det er en positiv økonomisk historie både for virksomheden, den enkelte og det oentlige - herunder kommunekassen, siger Torben Tranæs, der også er vismand i Det Økonomiske Råd, til Politiken.I Dansk Folkeparti anerkender udlændingeordfører Martin Henriksen, at IGU-forløb kan være en økonomisk fordel for den enkelte kommunekasse. Men han mener, at regnestykket er for simpelt, fordi det ikke tager højde for andre udgier i såvel kommune, region og stat, der følger med særligt ikke-vestlig indvandring i det hele taget.Det ville være rigtig godt kulturelt for vores land og en økonomisk god forretning, hvis folk blev sendt tilbageFor Dansk Folkeparti er det afgørende at få gjort op med IGU, fordi partiet frygter, at det øger flygtningenes tilknytning til Danmark på en måde, så det senere bliver sværere at sende dem hjem igen.Redaktionel kontakt:  tlf.:  e-mail:**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Politiken ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"372";"Rent faktuelt er det ikke sikkert i Syrien. De vil være i risiko for tortur, hvis de rejser tilbage, så det er ikke en løsning";"Martin Henriksen";"08/23/2018";"Dansk Folkeparti";"333";"integration";"";"Tophistorie fra DR SYD distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****På mandag skal syriske Najar Mahmoud Al-Ali forlade sin mand og sine seks børn, der har boet i Tønder i snart tre år, fordi hun har fået afslag på sin opholdstilladelse.  Det sker, selvom resten af familien har fået midlertidig opholdstilladelse i Danmark, skriver DR Syd. Afgørelsen frustrerer og påvirker hele familien, hvor børnene er mellem fire og 16 år. - Hver gang de (børnene, red.) ser mig græde, begynder de også at græde og siger: Tag os med. Du må ikke forlade os, mor, siger Najar Mahmoud Al-Ali til DR Syd. Begrundelsen for afslaget er, at hun under flugten fra Syrien først blev registreret i Grækenland, hvor hun fik midlertidig opholdtilladelse. Faderen er i job, og børnene går i dansk skole, men Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, siger, at hvis familien vil være sammen, kan de flytte til de fredelige områder i Syrien.  Men hos Dansk Flygtningehjælp mener asylchef, Eva Singer, at den kommentar mangler greb i virkeligheden. Rent faktuelt er det ikke sikkert i Syrien. De vil være i risiko for tortur, hvis de rejser tilbage, så det er ikke en løsninghttps://www.dr.dk/nyheder/regionale/syd/lovgivning-splitter-familie-mor-til-seks- bliver-udvist-af-danmarkRedaktionel kontakt:  Redaktionen  tlf.:  e-mail: syd@dr.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR SYD ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"374";"Og jeg regner naturligvis med, at regeringen og Socialdemokratiet vil bakke Dansk Folkeparti op, når det skal omsættes til praksis";"Martin Henriksen";"08/19/2018";"Dansk Folkeparti";"339";"integration";"";"Det skal være et krav, at man giver hånd, hvis man skal have dansk statsborgerskab.Sådan lyder det fra Dansk Folkeparti og Konservative. Med indfødsretsaalen fra juni kan man fremover kun få statsborgerskab, hvis man deltager i en ceremoni i sin bopælskommune.Ved ceremonien skal ansøgere blandt andet skrive under på at ville respektere grundlæggende danske værdier.Og det indebærer ifølge de to partier også at give hånd til borgmesteren ved ceremonien.- Vi prøvede at få skrevet håndtrykket ind i aaleteksten. Det blev så til et kompromis om, at man skal optræde respektfuldt. Det betyder eer vores opfattelse, at man skal give hånd til f.eks. den borgmester, som forestår ceremonien.Og jeg regner naturligvis med, at regeringen og Socialdemokratiet vil bakke Dansk Folkeparti op, når det skal omsættes til praksisDet er regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, der bag indfødsretsaalen, som gør det sværere at blive dansk statsborger. Aalen står nu over for blive omsat til praksis. - Man skal tage imod hele pakken, og pakken omfatter en ceremoni, hvor man giver en loyalitetserklæring og giver hånd. Vi giver hånd i Danmark, siger udlændinge- og indfødsretsordfører Naser Khader (K).Han påpeger dog, at det næppe bliver et problem, at folk ikke vil give hånd:- For nogle af dem, der vil have statsborgerskab, er det så stort, at de vil give deres højre arm. Mon ikke også, de vil give deres hånd?Fra Socialdemokratiet, der også er en del af indfødsretsaalen, lyder samme melding:- Når en kvindelig borgmester stikker hånden frem til ceremonien og ønsker tillykke med statsborgerskabet er det helt naturligt, at den nye statsborger giver hånden retur, siger indfødsretsordfører Astrid Krag (S). Liberal Alliance oplyser, at partiet endnu ikke har taget stilling til, om håndtrykket skal være et krav for statsborgerskab, mens Venstres indfødsretsordfører, Jan E. Jørgensen, ikke vil kommentere det. Lørdag skrev BBC, at et muslimsk par i Schweiz fik afvist statsborgerskab, eer de to nægtede at give hånd til personer af det modsatte køn, da de skulle interviewes af myndighederne.Ifølge schweiziske embedsmænd blev parret ikke udspurgt om deres religiøsitet, da de var til samtale for flere måneder siden. Ifølge embedsmændene lå manglende respektfor lighed mellem kønnene og manglende evne til integration til grund for afvisningen.Tidligere på ugen afgjorde en svensk domstol, at en arbejdsgiver må acceptere, at en muslimsk kvinde ikke giver hånd til en fremmed mand.Arbejdsgiveren skal betale kvinden en erstatning på omkring 28.500 danske kroner, fordi jobinterviewet blev afbrudt.Andet afsnit er skrevet om, så det mere tydeligt fremgår, at indfødsretsaalen ikke er ny. I afsnit 11 og 12 er tilføjet kommentar fra S. I afsnit 13 er det skrevet ind, at V ikke har nogen kommentarer. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"375";"Hele lovforslaget er noget pjat. Vi bruger en masse tid på at løse ikkeeksisterende problemer. Det er næsten ikke til at holde ud";"Martin Henriksen";"05/29/2018";"Dansk Folkeparti";"340";"integration";"";"CBS-professor Brooke Harrington, bratschisten Hidekazu Uno og oboisten Rachel Bullen har en ting til fælles: De er blandt de udlændinge, der har fået bøder for at bijobbe uden tilladelse i Danmark.Og de har stået frem i Politiken og fortalt deres historier, hvilket har fået udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til at fremsætte et lovforslag om at lempe reglerne. Men i det lovforslag, som Folketinget er på vej til at vedtage, er det som udgangspunkt kun forskere som Brooke Harrington, der er omfattet.De udenlandske musikere er ikke. Og det undrer De Radikale, der derfor forsøgt at få forslaget ændret. - Vi har venlige folk, der kommer til landet for at spille i et af vores symfoniorkestre. Hvis de så bliver lånt ud til et andet orkester, fordi der eksempelvis er sygdom, risikerer de at få en straesag på halsen, siger Martin Lidegaard (R).- Det gør det sværere for de danske symfoniorkestre at lokke nogle af verdens bedste musikere til Danmark for at spille i vores symfoniorkestre. Det er helt tosset og uden nogen rationel grund, siger Lidegaard.  Socialdemokratiet støtter De Radikales ændringsforslag, oplyser udlændingeordfører Mattias Tesfaye. - Da jeg læste det, tænkte jeg, at det er egentlig rigtig nok, siger han.Inger Støjberg vil nu undersøge, om De Radikales forslag kan gennemføres inden for de internationale konventioner. Man må nemlig almindeligvis ikke forskelsbehandle.Kan forslaget gennemføres uden at stride mod konventionerne, vil ministeren fremsætte et lovforslag eer sommer, der sikrer, at også musikere vil kunne have bijob uden at søge særlig tilladelse hver gang. Tesfaye mener, at det forslag, regeringen i første omgang spillede ud med, lempede reglerne alt for meget. Det fik S til at frygte, at der ville blive åbnet en ladeport for, at udenlandsk arbejdskra kunne underbyde dansk.Men bliver det radikale ændringsforslag vedtaget, mener han, at politikerne løser det problem, som blev påpeget i Politiken og andre medier sidste år.- En forsker, der kommer til Danmark, skal selvfølgelig ud og formidle sin forskning. Og vi har ikke noget problem med, at en musiker tager på turné med et andet symfoniorkester, siger Tesfaye:- Men vi har villet sikre os, at vi ikke åbnede op for social dumping andre steder. De er jo ikke tubaspillere, alle de udlændinge der kommer til Danmark. Der er for eksempel knap 2000 ukrainere i landbruget.Derfor er det altså endt med et forslag, der kun undtager forskere fra de skrappe krav til at arbejde ved siden af deres hovedbeskæigelse.SF støtter også ændringsforslaget fra De Radikale, oplyser partiet.Socialdemokratiet vil kun stemme for De Radikales forslag, hvis det ikke strider imod konventionerne.Dansk Folkeparti vil derimod hverken stemme for lovforslaget eller for en eventuel ændring til gavn for musikere.Hele lovforslaget er noget pjat. Vi bruger en masse tid på at løse ikkeeksisterende problemer. Det er næsten ikke til at holde udThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"377";"Nu må vi i gang med at se på, om vi også kan få et tørklædeforbud for vores børn og unge i uddannelsesinstitutionerne og for oentlig ansatte";"Martin Henriksen";"04/05/2018";"Dansk Folkeparti";"342";"integration";"";"Regeringen og Socialdemokratiet er enige om, hvordan et tildækningsforbud - det såkaldte burkaforbud - skal skrues sammen. Dermed er der flertal for at forbyde de muslimske klædedragter burka og niqab i det oentlige rum.Det skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse. Et flertal var ikke givet på forhånd. Regeringspartiet Liberal Alliance har nemlig fritstillet sine folketingsmedlemmer i forhold til burkaforbuddet.Partiet har 13 medlemmer i Folketinget. Fem af dem er ministre. Og de støtter forslaget. Men af de øvrige otte medlemmer stemmer kun én for. Det er Henrik Dahl.I regeringspartiet Venstres folketingsgruppe har der været splittelse i forhold til et burkaforbud. Eksminister Eva Kjer Hansen vil på trods af, at Venstre ikke fritstiller sine medlemmer, stemme imod tildækningsforbuddet.Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) er meget tilfreds med, at Socialdemokratiet nu støtter forslaget.  Socialdemokratiet har tøvet med at sige god for regeringens forslag. Men eer drøelser med regeringen er der enighed. Der skal sættes fokus på indsatsen mod social kontrol.- I Danmark møder vi hinanden med åbenhed - ansigt til ansigt. Og forslaget om et tildækningsforbud skal netop øge respekten for vores fællesskab og bekæmpeparallelsamfund, siger Pape. - Dansk Folkeparti har støttet lovforslaget fra begyndelsen, og jeg er meget tilfreds med, at Socialdemokratiet nu også bakker op om forslaget, hvor vi sammen er blevet enige om at sætte fokus på indsatsen mod social kontrol i forbindelse med overtrædelser af et kommende tildækningsforbud, siger Pape.Til Berlingske udtaler retsordfører Trine Bramsen (S), at de sociale foranstaltninger har været ""helt afgørende"" for Socialdemokratiet.- Bødestraf er stadig en del af lovforslaget, men det vigtigste for os har hele tiden været, at vi får et redskab til at bekæmpe den systematiske undertrykkelse af kvinder, der desværre foregår i nogle miljøer, siger hun til avisen.Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, havde forventet, at S ville støtte et forbud. DF kom med sit første forslag om et burkaforbud tilbage i 2009. Derfor er det en glædens dag for partiet, at et flertal nu er sikret.Nu må vi i gang med at se på, om vi også kan få et tørklædeforbud for vores børn og unge i uddannelsesinstitutionerne og for oentlig ansatteLovforslaget forventes at blive fremsat i næste uge. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"379";"Vi vil ikke forbyde en krammer, men jeg vil opfordre til at give hånd først og så en krammer bageer";"Martin Henriksen";"12/20/2018";"Dansk Folkeparti";"347";"integration";"";"Der blev ikke givet hånd for at sikre et flertal, men trykket på nogle knapper, da regeringens lovforslag om at indføre en grundlovsceremoni med håndtryk torsdagblev vedtaget af et flertal i Folketinget.  Forslaget har fået kritik fra flere borgmestre - deriblandt V-borgmestre - som ikke mener, at man kan kræve et håndtryk for at få dansk statsborgerskab.Nu er forslaget imidlertid blevet til lov. Det er udlændingestramning nummer 100 siden valget i 2015. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) mener, at loven vil få eekt. Hun mener desuden, at ceremonien er et klart symbol på, at man tager Danmark til sig.- Man skriver under på, at man tager det fundament af frihedsrettigheder til sig, som generationer før os har lagt.  - Det vil sige, at man er statsborger i et land, hvor der er ytringsfrihed, religionsfrihed, ligestilling mellem kønnene, og eer det giver man selvfølgelig hånd på det til repræsentanten for ceremonien, siger Støjberg.Enhedslistens Søren Søndergaard er dog kritisk over for loven, som han ikke mener vil have nogen eekt. - Det er hykleri. Spørgsmålet er, om folk opfører sig ordentligt, og det sikrer vi ikke med et håndtryk, som de i deres egen opfattelse kan gives på falske betingelser for at få et dansk statsborgerskab, siger Søren Søndergaard.Regeringen og Dansk Folkeparti stemte for lovforslaget med det omdiskuterede håndtryk, mens Enhedslisten, Alternativet, De Radikale og SF stemte imod.Socialdemokratiet stemte hverken for eller imod. Det medførte kritik og undren fra blandt andre Støjberg og Enhedslisten under torsdagens debat om lovforslaget.Indfødsretsordfører Astrid Krag (S) siger, at Socialdemokratiet bakker op om ceremonien og selve håndtrykket. Men partiet mener ikke, at Folketinget skal lovgive om at give hånd.- Man lovgiver om noget, der ikke er et problem. Der bliver givet hånd mange steder i det danske samfund, uden at vi regulerer det ved lovgivning, siger Krag.For udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) er der stor tilfredshed med lovgivningen.Og det med at give hånd skal tages ganske alvorligt, mener han. Det er eksempelvis ikke godt nok at give borgmesteren et kram i stedet for hånden.- Der står klart i lovgivningen, at håndflade skal røre håndflade, og at man ikke må have handsker på.  Vi vil ikke forbyde en krammer, men jeg vil opfordre til at give hånd først og så en krammer bageer  Loven træder i kra den 1. januar 2019.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"382";"Jeg bliver målløs. Jeg kan ikke forstå, hvordan man kan få sig selv til at fremstille det her som en succes";"Martin Henriksen";"05/13/2018";"Dansk Folkeparti";"357";"integration";"";"På bare et år er antallet af flygtninge og familiesammenførte, der er kommet i arbejde, steget med mere end 60 procent. Som belønning kan en række kommuner se frem til at modtage en bonuscheck.Det skriver Jyllands-Posten søndag. Tallene kommer fra en opgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. I alt drejer det sig om 3600 flere flygtninge, der er kommet i beskæigelse. I fjerde kvartal 2016 var 5600 i arbejde. Et år senere gjaldt det 9200 personer.Kommunerne modtager en bonus på 25.000 kroner for hver ekstra flygtning, der kommer i arbejde i mindst 190 timer i kvartalet. Ordningen er en del af regeringens integrationsaale med kommunerne fra 2016.Aarhus er den kommune, der vil modtage den største bonus i år. Der bliver sendt 3,55 millioner kroner til Aarhus, fordi 142 ekstra flygtninge er kommet i job.I top fem ligger desuden Odense, København, Vejle og Aalborg.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) mener, at det er skærpede krav og lavere ydelser til flygtninge, der gør udslaget.- Vi har vendt bøtten fuldstændig på hovedet, så flygtninge nu mødes med klare krav lige fra begyndelsen og nu reelt kommer i job, siger hun til Jyllands-Posten.Hun nævner, at langt flere i dag bliver vurderet som jobparate. I 2015 blev kun tre procent af flygtningene erklæret parate til at komme i arbejde. I marts i år var tallet en hel del højere - nemlig 74 procent.Det er regeringens mål, at 50 procent af flygtninge skal være i arbejde eer tre år i Danmark.  Men de seneste tal fra regeringens eget integrationsbarometer viser ifølge Jyllands- Posten, at kun 38 procent af flygtningene er i beskæigelse eer tre år i landet.Regeringens eneste støtteparti, Dansk Folkeparti, kalder regeringens udlægning ""tragikomisk"". Jeg bliver målløs. Jeg kan ikke forstå, hvordan man kan få sig selv til at fremstille det her som en succesUdlændingeordføreren sammenligner de 3600 ekstra i beskæigelse med, at der fra og med 2014 til og med 2017 er tildelt opholdstilladelse til cirka 60.000 flygtninge og familiesammenførte.Han forklarer, at Dansk Folkeparti hellere så, at staten og kommunerne arbejdede på at hjemsende flygtninge fremfor at få dem i arbejde.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"383";"Som vi forstår den, lægger den op til at omfordele flygtninge. Det er ikke vores politik. Det er ikke noget, som Danmark skal rode sig ind i.";"Martin Henriksen";"12/16/2018";"Dansk Folkeparti";"358";"integration";"";"Endnu inden bølgen om FN's migrationspagt har lagt sig, rejser den næste sig om tvillingeaalen, FN's pagt om flygtninge.  Den skal eer planen vedtages mandag i FN's Generalforsamling, men nu melder Dansk Folkeparti fra.Det skriver Jyllands-Posten.- Vi skal ikke stemme for noget, som strider mod udlændingepolitikken. Flygtninge skal ikke fordeles, og selvfølgelig skal vi ikke skrive under på det, siger udenrigsordfører Søren Espersen til Jyllands-Posten.Det er pagtens bestemmelser om at fordele byrder og ansvar, som får Dansk Folkeparti til at hejse advarselsflaget.FN's flygtningepagt udspringer i lighed med migrationspagten af det topmøde, som fandt sted i New York i 2016, da alle FN's medlemslande blev enige om at udarbejde retningslinjer både for mennesker på flugt og for migranter.  Migrantpagten blev vedtaget i juli med alle stemmer undtagen USA.  Amerikanerne var dog ikke ene om ikke at møde op i Marrakesh den 10.-11. december for at tilslutte sig pagten. Blandt andet Ungarn, Australien og Østrig blev også væk.  Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har forsvaret Danmarks tilslutning og betonet vigtigheden af internationalt samarbejde.Flygtningepagten, som handler om flygtninge, har den 13. november været behandlet i FN-generalforsamlingens tredje udvalg. 176 lande stemte for.  USA stemte imod, mens alle EU-lande stemte for. Eritrea, Liberia og Libyen undlod at stemme. Den endelige afstemning finder sted mandag.  I lighed med migrantpagten er flygtningepagten ikke juridisk bindende, men i modsætning til migrantpagten har der på flygtningeområdet været mere lovgivning at læne sig op ad, ikke mindst flygtningekonventionen.  Derfor anses den for at være mindre kontroversiel.Det afviser Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, overfor Jyllands-Posten:Som vi forstår den, lægger den op til at omfordele flygtninge. Det er ikke vores politik. Det er ikke noget, som Danmark skal rode sig ind i.Det har ikke været muligt at få en kommentar fra regeringen.  Men udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har i august i et svar til DF sagt, at den aaletekst, som man har forhandlet sig frem til, ""ligger i høj grad på linje med Danmarks politik og indsats i relation til flygtninge"".The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"385";"Det er områder med åbenlyse problemer, der ikke er med i planen";"Martin Henriksen";"04/07/2018";"Dansk Folkeparti";"366";"integration";"";"Tophistorie fra Jyllands-Posten distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Regeringens plan mod parallelsamfund rammer forbi boligområder, der ellers har store integrationsproblemer.Sådan lyder det i Jyllands-Posten fra flere borgerlige politikere, der ærgrer sig over, at kvarterer i deres kommune går glip af nye krav om bl.a. obligatorisk brug af dagtilbud og en milliardpulje øremærket udsatte områder.I Greve opfylder det omdiskuterede boligkvarter Askerød akkurat ikke kriterierne for at være omfattet.»I Askerød er der parallelsamfund. Det er et sårbart område, som ikke kan klare sig selv. Derfor er jeg er rigtig ærgerlig over, at man har den opdeling. Alle områder, hvor der er behov for en særlig indsats, burde høre under de nye regler, siger V-borgmester Pernille Beckmann til Jyllands-Posten.Regeringens stramninger gælder kun områder, hvor der bor mere end 1.000 beboere. Derudover er det de såkaldte ghettokriterier, der afgør, hvilke områder der bliver berørte af udspillet. Havde der boet fem mere med ikkevestlig baggrund i Askerød, ville området være på listen, der lige nu tæller 57 boligområder.I Fredensborg mener formand for byrådets Borgerserviceudvalg Lars Søndergaard (V), at ghettoplanen burde inkludere Egedalsvænge i Kokkedal. Området blev landskendt, da et muslimsk flertal i boligforeningens bestyrelse afviste at købe et juletræ.»Regeringens intentioner er rigtig gode, men man skal passe på, at man ikke eerlader nogle områder lige uden for de her indsatser, siger Lars Søndergaard til Jyllands- Posten.I Helsingør har boligområdet Nøjsomhed ifølge borgmester Benedikte Kiær (K) også problemer med parallelsamfund. Men kvarteret er ikke med i ghettoplanen, da området er del af et større boligkompleks, der ikke har samme problemer.»Vi har oplevet, at LTF huserede under bandekonflikten, og vi har udfordringer med Hizb-ut-Tahrir, siger Benedikte Kiær, der nu vil undersøge, om Nøjsomhed kan adskilles fra resten af området, så det kan blive omfattet.Regeringen har i en analyse med data fra 2015 vurderet, at omkring 74.000 personer er i fare for at bo i et parallelsamfund. Af den gruppe var det blot 4 af 10, der boede i enten et udsat boligområde eller en ghetto. Mange af områderne går igen i ghettoplanen.Dansk Folkeparti vil arbejde for, at flere boligområder omfattes af udspillet.Det er områder med åbenlyse problemer, der ikke er med i planenØkonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) vil gerne diskutere, om flere boligområder kan omfattes.»Hvis erfaringerne er gode, må vi brede initiativerne ud, siger han til Jyllands-Posten.https://jyllands-posten.dk/politik/ECE10493969/loekkes-ghettoplan-har-flere-huller/Redaktionel kontakt:  Kent Kjersgaard-Hansen  tlf.: 42401642  e-mail: KEHA@jp.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Jyllands-Posten ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"386";"Det må være, fordi hun som de fleste mennesker, der har bare en lille smule sund fornu, nok godt kan se, det er en dårlig sag. Jeg havde i hvert fald opfattelsen, at det var hende, der skulle af sted";"Martin Henriksen";"12/03/2018";"Dansk Folkeparti";"370";"integration";"";"Tophistorien er skrevet og udgivet af Jyllands-Posten. Ritzau må ikke krediteres.INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Det bliver ikke integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg (V), der på Danmarks vegne skal tilslutte sig den omdiskuterede FN-pagt om migration, når FN- landene den 10.-11. december mødes i Marrakesh med netop det formål. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.Det var ellers planen, men nu skal ministeren ikke af sted.»Jeg har ikke tidligere deltaget i den slags konferencer, og jeg ser heller ikke mig selv som deltager i den her, siger Inger Støjberg til Jyllands-Posten.Regeringen overvejer, om udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) eller alternativt en embedsmand skal repræsentere Danmark. Udenrigsministeriet vil ikke svare på, hvorvidt Tørnæs skal af sted, selv om det tidligere har været planen, at hun skulle ledsage Støjberg.I FNs invitation til landene eerspørges en repræsentant fra allerhøjeste embede. I Tyskland stiller man således med kansler Angela Merkel, mens Norge sender viceudenrigsminister, statssekretær Marianne Hagen. I Sverige er der på grund af regeringsforhandlinger endnu ikke taget stilling.En række lande har valgt helt at trække sig fra pagten. Herunder Østrig, der mener, at den strider mod landets stramme udlændingepolitik.Herhjemme har pagten skabt debat, fordi den på nogle punkter ifølge kritikere ikke flugter med Danmarks udlændingepolitik. Eksperter har fastslået, at aalen ikke er juridisk bindende, men i stedet er en fælles ramme for, hvordan flygtninge og migranter skal behandles. Pagten indeholder bl.a. en hensigt om at sidestille særligt sårbare migranter med flygtninge og at stoppe oentlig finansiering af medier, der systematisk udbreder intolerance over for migranter. Desuden skal det være lettere at hjemsende migranter.Udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) mener, at Støjbergs manglende tilstedeværelse bidrager til billedet af »en dårlig aale«:Det må være, fordi hun som de fleste mennesker, der har bare en lille smule sund fornu, nok godt kan se, det er en dårlig sag. Jeg havde i hvert fald opfattelsen, at det var hende, der skulle af stedRegeringen har garanteret, at Danmark vil afgive en stemmeforklaring, der skal præcisere den danske læsning af en række punkter. Præciseringen ligger endnu ikke klar.Redaktionel kontakt:  tlf.:  e-mail: knud.enevoldsen@jp.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Jyllands-Posten ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"387";"Den vigtigste dagsorden, statsministeren kan tage fat på, er at få et kursskie i udlændingepolitikken. Så vi begynder målrettet at sende udlændinge ud af landet";"Peter Skaarup";"10/01/2018";"Dansk Folkeparti";"375";"integration";"";"Langt flere afviste asylansøgere skal hjemsendes. De skal ikke leve under jorden i Danmark. Så bliver der også råd til mere velfærd.Sådan ser Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarups ønske ud til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som tirsdag holder sin sidste åbningstale til Folketinget, inden han udskriver valg.Den vigtigste dagsorden, statsministeren kan tage fat på, er at få et kursskie i udlændingepolitikken. Så vi begynder målrettet at sende udlændinge ud af landetKun hvis vi gennemfører paradigmeskiet, hvor vi sender folk ud af landet, får vi råd og ro til at gennemføre alt det gode, vi ellers vil: Ældrepolitik, syge, politi og skoler. Det giver noget råderum at lave den ændring.Ikkevestlige indvandrere koster ifølge Finansministeriet årligt Danmark 36 milliarder kroner. Mange indvandrere arbejder ikke, men lever af oentlige overførsler og skaber mange ""kulturelle udfordringer"", mener Peter Skaarup.Spørgsmål: Er ""paradigmeskiet"" jeres krav for at støtte regeringens finanslov?  - Nu er det ikke sådan, at vi stiller ultimative krav. Men vi ser det som meget vigtigt at lave den drejning i vores udlændingepolitik. Når man får asyl, skal man være forberedt på at vende tilbage, så snart muligheden er der.DF vil af med de fem regioner, når Løkke fremlægger sin sundhedspolitik. Desuden skal folkepensionister ikke beskæres i satspuljen til samfundets fattigste, påpeger Peter Skaarup.- Vi skal gøre det mere rimeligt for pensionister. De skal også være en del af opsvinget, siger han.I udlandet skal ulande kun have dansk bistand, hvis de modtager deres afviste statsborgere. I EU skal Danmark kæmpe for en god britisk løsning, mener DF'sgruppeformand.Regeringen skal være mere optaget af at få skabt en løsning med briterne om en ordentlig Brexit. En hård Brexit vil koste dansk erhvervsliv en hel masseThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"388";"Kun hvis vi gennemfører paradigmeskiet, hvor vi sender folk ud af landet, får vi råd og ro til at gennemføre alt det gode, vi ellers vil: Ældrepolitik, syge, politi og skoler. Det giver noget råderum at lave den ændring.";"Peter Skaarup";"10/01/2018";"Dansk Folkeparti";"375";"integration";"";"Langt flere afviste asylansøgere skal hjemsendes. De skal ikke leve under jorden i Danmark. Så bliver der også råd til mere velfærd.Sådan ser Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarups ønske ud til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som tirsdag holder sin sidste åbningstale til Folketinget, inden han udskriver valg.Den vigtigste dagsorden, statsministeren kan tage fat på, er at få et kursskie i udlændingepolitikken. Så vi begynder målrettet at sende udlændinge ud af landetKun hvis vi gennemfører paradigmeskiet, hvor vi sender folk ud af landet, får vi råd og ro til at gennemføre alt det gode, vi ellers vil: Ældrepolitik, syge, politi og skoler. Det giver noget råderum at lave den ændring.Ikkevestlige indvandrere koster ifølge Finansministeriet årligt Danmark 36 milliarder kroner. Mange indvandrere arbejder ikke, men lever af oentlige overførsler og skaber mange ""kulturelle udfordringer"", mener Peter Skaarup.Spørgsmål: Er ""paradigmeskiet"" jeres krav for at støtte regeringens finanslov?  - Nu er det ikke sådan, at vi stiller ultimative krav. Men vi ser det som meget vigtigt at lave den drejning i vores udlændingepolitik. Når man får asyl, skal man være forberedt på at vende tilbage, så snart muligheden er der.DF vil af med de fem regioner, når Løkke fremlægger sin sundhedspolitik. Desuden skal folkepensionister ikke beskæres i satspuljen til samfundets fattigste, påpeger Peter Skaarup.- Vi skal gøre det mere rimeligt for pensionister. De skal også være en del af opsvinget, siger han.I udlandet skal ulande kun have dansk bistand, hvis de modtager deres afviste statsborgere. I EU skal Danmark kæmpe for en god britisk løsning, mener DF'sgruppeformand.Regeringen skal være mere optaget af at få skabt en løsning med briterne om en ordentlig Brexit. En hård Brexit vil koste dansk erhvervsliv en hel masseThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"389";"Regeringen skal være mere optaget af at få skabt en løsning med briterne om en ordentlig Brexit. En hård Brexit vil koste dansk erhvervsliv en hel masse";"Peter Skaarup";"10/01/2018";"Dansk Folkeparti";"375";"integration";"";"Langt flere afviste asylansøgere skal hjemsendes. De skal ikke leve under jorden i Danmark. Så bliver der også råd til mere velfærd.Sådan ser Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarups ønske ud til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som tirsdag holder sin sidste åbningstale til Folketinget, inden han udskriver valg.Den vigtigste dagsorden, statsministeren kan tage fat på, er at få et kursskie i udlændingepolitikken. Så vi begynder målrettet at sende udlændinge ud af landetKun hvis vi gennemfører paradigmeskiet, hvor vi sender folk ud af landet, får vi råd og ro til at gennemføre alt det gode, vi ellers vil: Ældrepolitik, syge, politi og skoler. Det giver noget råderum at lave den ændring.Ikkevestlige indvandrere koster ifølge Finansministeriet årligt Danmark 36 milliarder kroner. Mange indvandrere arbejder ikke, men lever af oentlige overførsler og skaber mange ""kulturelle udfordringer"", mener Peter Skaarup.Spørgsmål: Er ""paradigmeskiet"" jeres krav for at støtte regeringens finanslov?  - Nu er det ikke sådan, at vi stiller ultimative krav. Men vi ser det som meget vigtigt at lave den drejning i vores udlændingepolitik. Når man får asyl, skal man være forberedt på at vende tilbage, så snart muligheden er der.DF vil af med de fem regioner, når Løkke fremlægger sin sundhedspolitik. Desuden skal folkepensionister ikke beskæres i satspuljen til samfundets fattigste, påpeger Peter Skaarup.- Vi skal gøre det mere rimeligt for pensionister. De skal også være en del af opsvinget, siger han.I udlandet skal ulande kun have dansk bistand, hvis de modtager deres afviste statsborgere. I EU skal Danmark kæmpe for en god britisk løsning, mener DF'sgruppeformand.Regeringen skal være mere optaget af at få skabt en løsning med briterne om en ordentlig Brexit. En hård Brexit vil koste dansk erhvervsliv en hel masseThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"390";"Selvfølgelig kan vi modtage udenlandsk arbejdskra, hvis der ikke er danske ledige, som kan tage de job. Men vi har stadig danske ledige";"Peter Skaarup";"10/02/2018";"Dansk Folkeparti";"376";"integration";"";"Danske virksomheder skal hellere hyre danske arbejdsløse end betale udenlandske arbejdere i dyre domme for at rejse hertil.Det siger Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, eer statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) åbningstale i Folketinget.Selvfølgelig kan vi modtage udenlandsk arbejdskra, hvis der ikke er danske ledige, som kan tage de job. Men vi har stadig danske ledigeVi har også ældre, som gerne vil gøre en ekstra indsats, hvis de får en gulerod. Samlet set har vi et åbent arbejdsmarked. Vi har ikke brug for meget mere udenlandsk arbejdskra.I talen oplyste Løkke, at regeringen onsdag fremlægger et udspil om mere udenlandsk arbejdskra.- I morgen vil regeringen fremlægge et udspil. Det skal også gøre det lettere at tiltrække medarbejdere fra lande, som vi i forvejen har stærke økonomiske bånd til. Som USA, Canada, Singapore, Japan, sagde Lars Løkke Rasmussen.  Regeringen har før forgæves forsøgt at få sænket mindstelønnen for udlændinge. Men Dansk Folkeparti har hævet mindstelønnen sammen med Socialdemokratiet og SF.  Tager man først udenlandsk arbejdskra ind. Så er der mange, der bliver hængende i Danmark. I dag er der en række ordninger, så virksomheder kan få udenlandsk arbejdskraHan ser Løkke som ""en slags Rasmus Modsat"", som er sur, fordi nogle partier hellere vil hyre danske ledige.Spørgsmål: Hvorfor er DF imod integrationsgrunduddannelsen (IGU) for flygtninge og familiesammenførte?Indvandrere, der kommer til Danmark, skal gerne i arbejde. Men det skal ikke være kunstigt arbejde. IGU er en specialordning, som yder tilskud. Den giver også dagpengeret. Det er vi modstandere afThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"391";"Vi har også ældre, som gerne vil gøre en ekstra indsats, hvis de får en gulerod. Samlet set har vi et åbent arbejdsmarked. Vi har ikke brug for meget mere udenlandsk arbejdskra.";"Peter Skaarup";"10/02/2018";"Dansk Folkeparti";"376";"integration";"";"Danske virksomheder skal hellere hyre danske arbejdsløse end betale udenlandske arbejdere i dyre domme for at rejse hertil.Det siger Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, eer statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) åbningstale i Folketinget.Selvfølgelig kan vi modtage udenlandsk arbejdskra, hvis der ikke er danske ledige, som kan tage de job. Men vi har stadig danske ledigeVi har også ældre, som gerne vil gøre en ekstra indsats, hvis de får en gulerod. Samlet set har vi et åbent arbejdsmarked. Vi har ikke brug for meget mere udenlandsk arbejdskra.I talen oplyste Løkke, at regeringen onsdag fremlægger et udspil om mere udenlandsk arbejdskra.- I morgen vil regeringen fremlægge et udspil. Det skal også gøre det lettere at tiltrække medarbejdere fra lande, som vi i forvejen har stærke økonomiske bånd til. Som USA, Canada, Singapore, Japan, sagde Lars Løkke Rasmussen.  Regeringen har før forgæves forsøgt at få sænket mindstelønnen for udlændinge. Men Dansk Folkeparti har hævet mindstelønnen sammen med Socialdemokratiet og SF.  Tager man først udenlandsk arbejdskra ind. Så er der mange, der bliver hængende i Danmark. I dag er der en række ordninger, så virksomheder kan få udenlandsk arbejdskraHan ser Løkke som ""en slags Rasmus Modsat"", som er sur, fordi nogle partier hellere vil hyre danske ledige.Spørgsmål: Hvorfor er DF imod integrationsgrunduddannelsen (IGU) for flygtninge og familiesammenførte?Indvandrere, der kommer til Danmark, skal gerne i arbejde. Men det skal ikke være kunstigt arbejde. IGU er en specialordning, som yder tilskud. Den giver også dagpengeret. Det er vi modstandere afThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"392";"Tager man først udenlandsk arbejdskra ind. Så er der mange, der bliver hængende i Danmark. I dag er der en række ordninger, så virksomheder kan få udenlandsk arbejdskra";"Peter Skaarup";"10/02/2018";"Dansk Folkeparti";"376";"integration";"";"Danske virksomheder skal hellere hyre danske arbejdsløse end betale udenlandske arbejdere i dyre domme for at rejse hertil.Det siger Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, eer statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) åbningstale i Folketinget.Selvfølgelig kan vi modtage udenlandsk arbejdskra, hvis der ikke er danske ledige, som kan tage de job. Men vi har stadig danske ledigeVi har også ældre, som gerne vil gøre en ekstra indsats, hvis de får en gulerod. Samlet set har vi et åbent arbejdsmarked. Vi har ikke brug for meget mere udenlandsk arbejdskra.I talen oplyste Løkke, at regeringen onsdag fremlægger et udspil om mere udenlandsk arbejdskra.- I morgen vil regeringen fremlægge et udspil. Det skal også gøre det lettere at tiltrække medarbejdere fra lande, som vi i forvejen har stærke økonomiske bånd til. Som USA, Canada, Singapore, Japan, sagde Lars Løkke Rasmussen.  Regeringen har før forgæves forsøgt at få sænket mindstelønnen for udlændinge. Men Dansk Folkeparti har hævet mindstelønnen sammen med Socialdemokratiet og SF.  Tager man først udenlandsk arbejdskra ind. Så er der mange, der bliver hængende i Danmark. I dag er der en række ordninger, så virksomheder kan få udenlandsk arbejdskraHan ser Løkke som ""en slags Rasmus Modsat"", som er sur, fordi nogle partier hellere vil hyre danske ledige.Spørgsmål: Hvorfor er DF imod integrationsgrunduddannelsen (IGU) for flygtninge og familiesammenførte?Indvandrere, der kommer til Danmark, skal gerne i arbejde. Men det skal ikke være kunstigt arbejde. IGU er en specialordning, som yder tilskud. Den giver også dagpengeret. Det er vi modstandere afThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"393";"Indvandrere, der kommer til Danmark, skal gerne i arbejde. Men det skal ikke være kunstigt arbejde. IGU er en specialordning, som yder tilskud. Den giver også dagpengeret. Det er vi modstandere af";"Peter Skaarup";"10/02/2018";"Dansk Folkeparti";"376";"integration";"";"Danske virksomheder skal hellere hyre danske arbejdsløse end betale udenlandske arbejdere i dyre domme for at rejse hertil.Det siger Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, eer statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) åbningstale i Folketinget.Selvfølgelig kan vi modtage udenlandsk arbejdskra, hvis der ikke er danske ledige, som kan tage de job. Men vi har stadig danske ledigeVi har også ældre, som gerne vil gøre en ekstra indsats, hvis de får en gulerod. Samlet set har vi et åbent arbejdsmarked. Vi har ikke brug for meget mere udenlandsk arbejdskra.I talen oplyste Løkke, at regeringen onsdag fremlægger et udspil om mere udenlandsk arbejdskra.- I morgen vil regeringen fremlægge et udspil. Det skal også gøre det lettere at tiltrække medarbejdere fra lande, som vi i forvejen har stærke økonomiske bånd til. Som USA, Canada, Singapore, Japan, sagde Lars Løkke Rasmussen.  Regeringen har før forgæves forsøgt at få sænket mindstelønnen for udlændinge. Men Dansk Folkeparti har hævet mindstelønnen sammen med Socialdemokratiet og SF.  Tager man først udenlandsk arbejdskra ind. Så er der mange, der bliver hængende i Danmark. I dag er der en række ordninger, så virksomheder kan få udenlandsk arbejdskraHan ser Løkke som ""en slags Rasmus Modsat"", som er sur, fordi nogle partier hellere vil hyre danske ledige.Spørgsmål: Hvorfor er DF imod integrationsgrunduddannelsen (IGU) for flygtninge og familiesammenførte?Indvandrere, der kommer til Danmark, skal gerne i arbejde. Men det skal ikke være kunstigt arbejde. IGU er en specialordning, som yder tilskud. Den giver også dagpengeret. Det er vi modstandere afThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"394";"Regeringen har lavet sin finanslov, og nu skal vi lave en aale, så der kan blive flertal for den. Det kræver selvfølgelig nogle indrømmelser, for at vi kan være med.";"Peter Skaarup";"11/07/2018";"Dansk Folkeparti";"377";"integration";"";"Der er fortsat mange knaster i finanslovsforhandlingerne mellem regeringen og Dansk Folkeparti, som onsdag har ha ældre og pension som tema.Især udlændingepolitikken, der var på dagsordenen tirsdag aen, giver udfordringer.  Her afviste finansminister Kristian Jensen (V) at tale om forhandlingerne, men onsdag var han klar til at åbne op om emnet, der tidligere har skabt splittelse i blå blok. - Jeg synes faktisk, at mødet gik udmærket. Vi ser lidt forskelligt på nogle af spørgsmålene her, og vi anerkender, at nogle af de ting, som DF eerspørger, er ret nødvendige.- Når man er i selvforsørgelse i Danmark som asylansøger og asylmodtager, er det væsentligt at slå fast, at arbejdet ikke gør, at man bliver til indvandrer.  - Midlertidighed er midlertidigt, og det skal vi være stærkere til at slå igennem rent juridisk. Det arbejder vi på at sikre fremadrettet, siger Kristian Jensen.Hvordan regeringen og DF forsøger at skrue en udlændingeaale sammen, ønsker Kristian Jensen ikke at løe sløret for endnu. - Jeg mener, det er væsentligt, at vi har tid og rum til at have en fortrolig drøelse om mange forskellige emner, siger han.  Ministeren fortæller dog, at der blandt andet blev drøet, hvilke faktorer der giver asylansøgere ret til at blive i Danmark. Herunder at hverken danske sprogkundskaber, job eller uddannelse giver garanti for permanent ophold.Og regeringen er klar til at gå til grænsen af de internationale konventioner inden for området, understreger finansministeren.- Der er nogle ting, vi skal have testet, og det skal vi gøre sammen med DF, siger han. DF kræver et såkaldt paradigmeski i udlændingepolitikken, hvilket ifølge partiet betyder, at flere flygtninge sendes til deres hjemlande.Fokus skal være på hjemsendelser frem for integration, lyder det fra gruppeformand i Dansk Folkeparti Peter Skaarup. Han mener, at regeringen bør være mere ambitiøs med hensyn til hjemsendelser og ældres vilkår. Regeringen har lavet sin finanslov, og nu skal vi lave en aale, så der kan blive flertal for den. Det kræver selvfølgelig nogle indrømmelser, for at vi kan være med.Vi vil gerne finde en løsning på en aktiv hjemsendelsespolitik, altså paradigmeski, og så vil vi give pensionisterne et markant lø. Det er de to hovedprioriteterFinansloven skal vedtages inden det nye år, og forhandlingerne fortsætter derfor den kommende tid. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"395";"Vi vil gerne finde en løsning på en aktiv hjemsendelsespolitik, altså paradigmeski, og så vil vi give pensionisterne et markant lø. Det er de to hovedprioriteter";"Peter Skaarup";"11/07/2018";"Dansk Folkeparti";"377";"integration";"";"Der er fortsat mange knaster i finanslovsforhandlingerne mellem regeringen og Dansk Folkeparti, som onsdag har ha ældre og pension som tema.Især udlændingepolitikken, der var på dagsordenen tirsdag aen, giver udfordringer.  Her afviste finansminister Kristian Jensen (V) at tale om forhandlingerne, men onsdag var han klar til at åbne op om emnet, der tidligere har skabt splittelse i blå blok. - Jeg synes faktisk, at mødet gik udmærket. Vi ser lidt forskelligt på nogle af spørgsmålene her, og vi anerkender, at nogle af de ting, som DF eerspørger, er ret nødvendige.- Når man er i selvforsørgelse i Danmark som asylansøger og asylmodtager, er det væsentligt at slå fast, at arbejdet ikke gør, at man bliver til indvandrer.  - Midlertidighed er midlertidigt, og det skal vi være stærkere til at slå igennem rent juridisk. Det arbejder vi på at sikre fremadrettet, siger Kristian Jensen.Hvordan regeringen og DF forsøger at skrue en udlændingeaale sammen, ønsker Kristian Jensen ikke at løe sløret for endnu. - Jeg mener, det er væsentligt, at vi har tid og rum til at have en fortrolig drøelse om mange forskellige emner, siger han.  Ministeren fortæller dog, at der blandt andet blev drøet, hvilke faktorer der giver asylansøgere ret til at blive i Danmark. Herunder at hverken danske sprogkundskaber, job eller uddannelse giver garanti for permanent ophold.Og regeringen er klar til at gå til grænsen af de internationale konventioner inden for området, understreger finansministeren.- Der er nogle ting, vi skal have testet, og det skal vi gøre sammen med DF, siger han. DF kræver et såkaldt paradigmeski i udlændingepolitikken, hvilket ifølge partiet betyder, at flere flygtninge sendes til deres hjemlande.Fokus skal være på hjemsendelser frem for integration, lyder det fra gruppeformand i Dansk Folkeparti Peter Skaarup. Han mener, at regeringen bør være mere ambitiøs med hensyn til hjemsendelser og ældres vilkår. Regeringen har lavet sin finanslov, og nu skal vi lave en aale, så der kan blive flertal for den. Det kræver selvfølgelig nogle indrømmelser, for at vi kan være med.Vi vil gerne finde en løsning på en aktiv hjemsendelsespolitik, altså paradigmeski, og så vil vi give pensionisterne et markant lø. Det er de to hovedprioriteterFinansloven skal vedtages inden det nye år, og forhandlingerne fortsætter derfor den kommende tid. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"396";"Den virkelige nyhed i dagens rapport fra Finansministeriet er, at udgien er steget 3 milliarder kroner  på ét år! Det er skidt!";"Peter Skaarup";"02/22/2018";"Dansk Folkeparti";"378";"integration";"";"- Svimlende 36 milliarder om året belaster ikkevestlig indvandring de oentlige kasser. Det er i sandhed en stor byrde!Det skriver Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, på Twitter som reaktion på en ny analyse fra Finansministeriet, der viser, at ikkevestlige indvandrere og eerkommere kostede statskassen cirka 36 milliarder kroner i 2015.I 2014 udgjorde ikkevestlige indvandrere og eerkommere en udgi for staten på 33 milliarder kroner.  I alt udgjorde hele gruppen af indvandrere og eerkommere - altså også med vestlige indvandrere og eerkommere medregnet - i 2015 en omkostning for staten på 33 milliarder kroner.  Det tal var i 2014 på 28 milliarder kroner. DF's gruppeformand, Peter Skaarup, tilføjer på Twitter:Den virkelige nyhed i dagens rapport fra Finansministeriet er, at udgien er steget 3 milliarder kroner  på ét år! Det er skidt!De højere nettoudgier til ikkevestlige indvandrere skyldes ifølge analysen primært det store antal personer, der modtog asyl i Danmark i løbet af 2015.Havde ikkevestlige indvandrere ha samme beskæigelsesfrekvens som jævnaldrende danskere, var de oentlige finanser blevet forbedret med op mod 17 milliarder kroner.Socialdemokratiet opfordrer til, at der kommer et lo over ikkevestlig indvandring.Det siger partiets udlændinge- og integrationsordfører, Mattias Tesfaye.- Vi skal have kontrol med indvandringen. Vi vil gerne hjælpe mennesker på flugt. Men vi bruger nu flere penge på ikkevestlig indvandring end på vuggestuer og børnehaver. Det er uholdbart.  - Christiansborg og de danske kommuner bør derfor aale et lo over indvandring fra ikkevestlige lande, siger Tesfaye.To andre analyser fra Finansministeriet viser en positiv udvikling i både lønmodtagerbeskæigelsen og antallet af oentligt forsørgede.Siden andet kvartal 2015 er beskæigelsen blandt ikkevestlige indvandrere steget med 23.000 personer.Og ikkevestlige indvandreres beskæigelsesfrekvens er steget med mere end danskeres og vestlige indvandreres frekvens.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"397";"Vi tror på, at det kommer til at virke";"Peter Skaarup";"11/30/2018";"Dansk Folkeparti";"379";"integration";"";"18 år eer at daværende indenrigsminister Karen Jespersen (S) i 2000 skabte ramaskrig med sit forslag, gør regeringen og Dansk Folkeparti det til virkelighed:Udviste kriminelle og asylansøgere på tålt ophold skal fremover bo på en øde ø.Den nye aale er en del af finansloven for næste år.Den bevirker, at kriminelle udlændinge, der egentlig skal udvises, men som Danmark ikke kan sende hjem, fra 2021 skal bo på øen Lindholm i Stege Bugt. - De vil ikke være i fængsel, sagde finansminister Kristian Jensen (V) i forbindelse med præsentationen af finansloven fredag eermiddag.- Der vil være en færgedri frem og tilbage til øen. Men færgen vil ikke sejle i døgndri, og man skal være på udrejsecentret om natten. Så har vi mere styr på, hvor de er henne, sagde han.Lindholm er i dag ubeboet, men benyttes af DTU Veterinærinstituttet, som forsker i virusinfektioner hos kvæg og grise på øen.  DTU forlader dog øen, når de kriminelle udlændinge rykker ind, og der afsættes godt 750 millioner kroner til at indrette et udrejsecenter med politiets konstante tilstedeværelse på Lindholm.  Aalen om den øde ø har et klart aryk fra Dansk Folkeparti, der længe har kritiseret den nuværende placering af de afviste asylansøgere på Udrejsecenter Kærshovedgård ved Ikast.I det hele taget har Dansk Folkeparti ifølge partiets gruppeformand, Peter Skaarup, i finanslovsforhandlingerne ha held til at komme igennem med de fleste af partietsønskede stramninger over for udlændinge.Det, partiet selv har kaldt ""et paradigmeski"" i udlændingepolitikken. Således er det også lykkedes partiet at nå til enighed med regeringen om et lo over familiesammenføringer for flygtninge med inspiration fra et lignende lo i Tyskland.Her har der siden 1. august gjaldt en regel om, at der maksimalt kan ske 1000 familiesammenføringer per måned til personer bosiddende i Tyskland.I den danske udgave vil loet kun blive ""aktiveret"", når situationen kræver det, fremgår det af finanslovaalen.Det vil sige, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte et konkret lo over familiesammenføringer, hvis det vurderes, at tilstrømningen af flygtninge og deres familier truer ""sammenhængskraen i Danmark"".Aalen kan være i konflikt med de internationale konventioner, Danmark har underskrevet. Men aaleparterne satser eer eget udsagn på, at de kun ""går til kanten"" af det tilladte.Vi tror på, at det kommer til at virkeMens udsigten for en del flygtninge i Danmark som følge af finansloven bliver mørkere, bliver den til gengæld lysere for landets pensionister.Folkepensionen får et lø til næste år, og fra 2020 skal den følge lønudviklingen.Pengene til det kommer ved at afskae den såkaldte satspulje, som også kaldes ""de svages finanslov"".Satspuljen er finansieret af, at pensioner og andre overførselsindkomster stiger i langsommere takt end lønningerne.Derfor vil afskaelsen give flere penge om året til de ældre.- Det stopper den udhuling på 8000 kroner, som har været konsekvensen af satspuljen for pensionister, sagde finansordfører René Christensen (DF).Grafik og fakta følger.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"398";"Jeg forstår ikke, at Lars Krarup som repræsentant for Venstre vil gå i rette med Dansk Folkeparti. Det er Dansk Folkeparti, der sørger for, at Venstre har regeringsmagten";"Peter Skaarup";"01/19/2018";"Dansk Folkeparti";"380";"integration";"";"DF er et borgerligt parti og ikke et ""meningsmålingsparti"", som Herning- borgmester siger, lyder svaret.Dansk Folkeparti er fuldstændig uforstående overfor, at Herning-borgmester Lars Krarup (V) opfordrer sit eget parti til at distancere sig fra og tage flere opgør med støttepartiet.I Weekendavisen siger Krarup, at det er ""tæt på vanvid"", at man vil forhandle skattepolitik for udlændingestramninger som eksempelvis et udgangsforbud for unge indvandrere. Men der er nogle ting, der ikke hænger sammen, mener gruppeformand Peter Skaarup (DF).Jeg forstår ikke, at Lars Krarup som repræsentant for Venstre vil gå i rette med Dansk Folkeparti. Det er Dansk Folkeparti, der sørger for, at Venstre har regeringsmagtenUdlændingeordfører Martin Henriksen (DF) foreslog først et udgangsforbud, hvilket blev tolket sådan, at det skulle ramme alle unge indvandrere. Men det er forkert ifølge Peter Skaarup. - Kristian Thulesen Dahl (DF-formand, red.) taler om et målrettet brug af et udvidet forældrepålæg, så vi sikrer, at lillebrødrene ikke når et skråplan. Desuden har det ikke noget med udlændingeforhandlingerne at gøre, siger han. Spørgsmål: Da Martin Henriksen først luede ideen om et udgangsforbud, sagde han, at det skulle gælde alle unge indvandrere. Det er måske det, Lars Krarup reagerer på. Siden har I jo modereret forslaget? Det er rigtigt, at det blev fremstillet sådan, at det var alle unge i en ghetto, der skulle rammes af et udgangsforbud. Det har aldrig været DF's politikForholdet mellem DF og Lars Krarup er kølnet, eer at Herning ikke fik den jyske politiskole. Dansk Folkeparti udlægges som hovedaktør bag placeringen af skolen.Jeg kan ikke lade være at få den tanke, at Lars Krarup har ændret sig meget eer forløbet omkring politiskolen, hvor den eer grundige overvejelser endte med at blive placeret et andet sted end i hans pastoratLars Krarup kalder Dansk Folkeparti for et ""meningsmålingsparti"" frem for et borgerligt parti. Det er latterligt at kalde DF for et meningsmålingsparti. Det er da ikke DF, der har flyttet sig, vi står der, hvor vi hele tiden har stået. Flygtninge skal hjem, så snart det kan lade sig gøre, og skattelettelser i toppen er ikke vores prioritetSpørgsmål: Er Dansk Folkeparti blevet mindre borgerlig på den økonomiske politik over de seneste 25 år? Nej. DF er et borgerligt parti, og borgerlige partier er defineret ved, at det er partier, som ikke støtter en marxistisk tankegang, og det gør vi ikke. Så vi er et borgerligt partiThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"399";"Det er rigtigt, at det blev fremstillet sådan, at det var alle unge i en ghetto, der skulle rammes af et udgangsforbud. Det har aldrig været DF's politik";"Peter Skaarup";"01/19/2018";"Dansk Folkeparti";"380";"integration";"";"DF er et borgerligt parti og ikke et ""meningsmålingsparti"", som Herning- borgmester siger, lyder svaret.Dansk Folkeparti er fuldstændig uforstående overfor, at Herning-borgmester Lars Krarup (V) opfordrer sit eget parti til at distancere sig fra og tage flere opgør med støttepartiet.I Weekendavisen siger Krarup, at det er ""tæt på vanvid"", at man vil forhandle skattepolitik for udlændingestramninger som eksempelvis et udgangsforbud for unge indvandrere. Men der er nogle ting, der ikke hænger sammen, mener gruppeformand Peter Skaarup (DF).Jeg forstår ikke, at Lars Krarup som repræsentant for Venstre vil gå i rette med Dansk Folkeparti. Det er Dansk Folkeparti, der sørger for, at Venstre har regeringsmagtenUdlændingeordfører Martin Henriksen (DF) foreslog først et udgangsforbud, hvilket blev tolket sådan, at det skulle ramme alle unge indvandrere. Men det er forkert ifølge Peter Skaarup. - Kristian Thulesen Dahl (DF-formand, red.) taler om et målrettet brug af et udvidet forældrepålæg, så vi sikrer, at lillebrødrene ikke når et skråplan. Desuden har det ikke noget med udlændingeforhandlingerne at gøre, siger han. Spørgsmål: Da Martin Henriksen først luede ideen om et udgangsforbud, sagde han, at det skulle gælde alle unge indvandrere. Det er måske det, Lars Krarup reagerer på. Siden har I jo modereret forslaget? Det er rigtigt, at det blev fremstillet sådan, at det var alle unge i en ghetto, der skulle rammes af et udgangsforbud. Det har aldrig været DF's politikForholdet mellem DF og Lars Krarup er kølnet, eer at Herning ikke fik den jyske politiskole. Dansk Folkeparti udlægges som hovedaktør bag placeringen af skolen.Jeg kan ikke lade være at få den tanke, at Lars Krarup har ændret sig meget eer forløbet omkring politiskolen, hvor den eer grundige overvejelser endte med at blive placeret et andet sted end i hans pastoratLars Krarup kalder Dansk Folkeparti for et ""meningsmålingsparti"" frem for et borgerligt parti. Det er latterligt at kalde DF for et meningsmålingsparti. Det er da ikke DF, der har flyttet sig, vi står der, hvor vi hele tiden har stået. Flygtninge skal hjem, så snart det kan lade sig gøre, og skattelettelser i toppen er ikke vores prioritetSpørgsmål: Er Dansk Folkeparti blevet mindre borgerlig på den økonomiske politik over de seneste 25 år? Nej. DF er et borgerligt parti, og borgerlige partier er defineret ved, at det er partier, som ikke støtter en marxistisk tankegang, og det gør vi ikke. Så vi er et borgerligt partiThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"400";"Jeg kan ikke lade være at få den tanke, at Lars Krarup har ændret sig meget eer forløbet omkring politiskolen, hvor den eer grundige overvejelser endte med at blive placeret et andet sted end i hans pastorat";"Peter Skaarup";"01/19/2018";"Dansk Folkeparti";"380";"integration";"";"DF er et borgerligt parti og ikke et ""meningsmålingsparti"", som Herning- borgmester siger, lyder svaret.Dansk Folkeparti er fuldstændig uforstående overfor, at Herning-borgmester Lars Krarup (V) opfordrer sit eget parti til at distancere sig fra og tage flere opgør med støttepartiet.I Weekendavisen siger Krarup, at det er ""tæt på vanvid"", at man vil forhandle skattepolitik for udlændingestramninger som eksempelvis et udgangsforbud for unge indvandrere. Men der er nogle ting, der ikke hænger sammen, mener gruppeformand Peter Skaarup (DF).Jeg forstår ikke, at Lars Krarup som repræsentant for Venstre vil gå i rette med Dansk Folkeparti. Det er Dansk Folkeparti, der sørger for, at Venstre har regeringsmagtenUdlændingeordfører Martin Henriksen (DF) foreslog først et udgangsforbud, hvilket blev tolket sådan, at det skulle ramme alle unge indvandrere. Men det er forkert ifølge Peter Skaarup. - Kristian Thulesen Dahl (DF-formand, red.) taler om et målrettet brug af et udvidet forældrepålæg, så vi sikrer, at lillebrødrene ikke når et skråplan. Desuden har det ikke noget med udlændingeforhandlingerne at gøre, siger han. Spørgsmål: Da Martin Henriksen først luede ideen om et udgangsforbud, sagde han, at det skulle gælde alle unge indvandrere. Det er måske det, Lars Krarup reagerer på. Siden har I jo modereret forslaget? Det er rigtigt, at det blev fremstillet sådan, at det var alle unge i en ghetto, der skulle rammes af et udgangsforbud. Det har aldrig været DF's politikForholdet mellem DF og Lars Krarup er kølnet, eer at Herning ikke fik den jyske politiskole. Dansk Folkeparti udlægges som hovedaktør bag placeringen af skolen.Jeg kan ikke lade være at få den tanke, at Lars Krarup har ændret sig meget eer forløbet omkring politiskolen, hvor den eer grundige overvejelser endte med at blive placeret et andet sted end i hans pastoratLars Krarup kalder Dansk Folkeparti for et ""meningsmålingsparti"" frem for et borgerligt parti. Det er latterligt at kalde DF for et meningsmålingsparti. Det er da ikke DF, der har flyttet sig, vi står der, hvor vi hele tiden har stået. Flygtninge skal hjem, så snart det kan lade sig gøre, og skattelettelser i toppen er ikke vores prioritetSpørgsmål: Er Dansk Folkeparti blevet mindre borgerlig på den økonomiske politik over de seneste 25 år? Nej. DF er et borgerligt parti, og borgerlige partier er defineret ved, at det er partier, som ikke støtter en marxistisk tankegang, og det gør vi ikke. Så vi er et borgerligt partiThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"401";"Det er latterligt at kalde DF for et meningsmålingsparti. Det er da ikke DF, der har flyttet sig, vi står der, hvor vi hele tiden har stået. Flygtninge skal hjem, så snart det kan lade sig gøre, og skattelettelser i toppen er ikke vores prioritet";"Peter Skaarup";"01/19/2018";"Dansk Folkeparti";"380";"integration";"";"DF er et borgerligt parti og ikke et ""meningsmålingsparti"", som Herning- borgmester siger, lyder svaret.Dansk Folkeparti er fuldstændig uforstående overfor, at Herning-borgmester Lars Krarup (V) opfordrer sit eget parti til at distancere sig fra og tage flere opgør med støttepartiet.I Weekendavisen siger Krarup, at det er ""tæt på vanvid"", at man vil forhandle skattepolitik for udlændingestramninger som eksempelvis et udgangsforbud for unge indvandrere. Men der er nogle ting, der ikke hænger sammen, mener gruppeformand Peter Skaarup (DF).Jeg forstår ikke, at Lars Krarup som repræsentant for Venstre vil gå i rette med Dansk Folkeparti. Det er Dansk Folkeparti, der sørger for, at Venstre har regeringsmagtenUdlændingeordfører Martin Henriksen (DF) foreslog først et udgangsforbud, hvilket blev tolket sådan, at det skulle ramme alle unge indvandrere. Men det er forkert ifølge Peter Skaarup. - Kristian Thulesen Dahl (DF-formand, red.) taler om et målrettet brug af et udvidet forældrepålæg, så vi sikrer, at lillebrødrene ikke når et skråplan. Desuden har det ikke noget med udlændingeforhandlingerne at gøre, siger han. Spørgsmål: Da Martin Henriksen først luede ideen om et udgangsforbud, sagde han, at det skulle gælde alle unge indvandrere. Det er måske det, Lars Krarup reagerer på. Siden har I jo modereret forslaget? Det er rigtigt, at det blev fremstillet sådan, at det var alle unge i en ghetto, der skulle rammes af et udgangsforbud. Det har aldrig været DF's politikForholdet mellem DF og Lars Krarup er kølnet, eer at Herning ikke fik den jyske politiskole. Dansk Folkeparti udlægges som hovedaktør bag placeringen af skolen.Jeg kan ikke lade være at få den tanke, at Lars Krarup har ændret sig meget eer forløbet omkring politiskolen, hvor den eer grundige overvejelser endte med at blive placeret et andet sted end i hans pastoratLars Krarup kalder Dansk Folkeparti for et ""meningsmålingsparti"" frem for et borgerligt parti. Det er latterligt at kalde DF for et meningsmålingsparti. Det er da ikke DF, der har flyttet sig, vi står der, hvor vi hele tiden har stået. Flygtninge skal hjem, så snart det kan lade sig gøre, og skattelettelser i toppen er ikke vores prioritetSpørgsmål: Er Dansk Folkeparti blevet mindre borgerlig på den økonomiske politik over de seneste 25 år? Nej. DF er et borgerligt parti, og borgerlige partier er defineret ved, at det er partier, som ikke støtter en marxistisk tankegang, og det gør vi ikke. Så vi er et borgerligt partiThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"402";"Nej. DF er et borgerligt parti, og borgerlige partier er defineret ved, at det er partier, som ikke støtter en marxistisk tankegang, og det gør vi ikke. Så vi er et borgerligt parti";"Peter Skaarup";"01/19/2018";"Dansk Folkeparti";"380";"integration";"";"DF er et borgerligt parti og ikke et ""meningsmålingsparti"", som Herning- borgmester siger, lyder svaret.Dansk Folkeparti er fuldstændig uforstående overfor, at Herning-borgmester Lars Krarup (V) opfordrer sit eget parti til at distancere sig fra og tage flere opgør med støttepartiet.I Weekendavisen siger Krarup, at det er ""tæt på vanvid"", at man vil forhandle skattepolitik for udlændingestramninger som eksempelvis et udgangsforbud for unge indvandrere. Men der er nogle ting, der ikke hænger sammen, mener gruppeformand Peter Skaarup (DF).Jeg forstår ikke, at Lars Krarup som repræsentant for Venstre vil gå i rette med Dansk Folkeparti. Det er Dansk Folkeparti, der sørger for, at Venstre har regeringsmagtenUdlændingeordfører Martin Henriksen (DF) foreslog først et udgangsforbud, hvilket blev tolket sådan, at det skulle ramme alle unge indvandrere. Men det er forkert ifølge Peter Skaarup. - Kristian Thulesen Dahl (DF-formand, red.) taler om et målrettet brug af et udvidet forældrepålæg, så vi sikrer, at lillebrødrene ikke når et skråplan. Desuden har det ikke noget med udlændingeforhandlingerne at gøre, siger han. Spørgsmål: Da Martin Henriksen først luede ideen om et udgangsforbud, sagde han, at det skulle gælde alle unge indvandrere. Det er måske det, Lars Krarup reagerer på. Siden har I jo modereret forslaget? Det er rigtigt, at det blev fremstillet sådan, at det var alle unge i en ghetto, der skulle rammes af et udgangsforbud. Det har aldrig været DF's politikForholdet mellem DF og Lars Krarup er kølnet, eer at Herning ikke fik den jyske politiskole. Dansk Folkeparti udlægges som hovedaktør bag placeringen af skolen.Jeg kan ikke lade være at få den tanke, at Lars Krarup har ændret sig meget eer forløbet omkring politiskolen, hvor den eer grundige overvejelser endte med at blive placeret et andet sted end i hans pastoratLars Krarup kalder Dansk Folkeparti for et ""meningsmålingsparti"" frem for et borgerligt parti. Det er latterligt at kalde DF for et meningsmålingsparti. Det er da ikke DF, der har flyttet sig, vi står der, hvor vi hele tiden har stået. Flygtninge skal hjem, så snart det kan lade sig gøre, og skattelettelser i toppen er ikke vores prioritetSpørgsmål: Er Dansk Folkeparti blevet mindre borgerlig på den økonomiske politik over de seneste 25 år? Nej. DF er et borgerligt parti, og borgerlige partier er defineret ved, at det er partier, som ikke støtter en marxistisk tankegang, og det gør vi ikke. Så vi er et borgerligt partiThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"403";"Der er en række områder, hvor vi går op i mod konventionerne";"Peter Skaarup";"11/30/2018";"Dansk Folkeparti";"381";"integration";"";"Regeringen og DF er enige om et lo over familiesammenføringer med inspiration fra det lo, der er indført i Tyskland.  Det oplyser parterne i forbindelse med den netop indgåede finanslovsaale for 2019.Der er en række områder, hvor vi går op i mod konventionerneDet tyske lo over familiesammenføringer har udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) tidligere kaldt et ""fuplo"". The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"405";"Vi tror, at der er noget, der duer nu";"Peter Skaarup";"11/30/2018";"Dansk Folkeparti";"383";"integration";"";"DF øjner en snarlig finanslov med regeringen (v.2)Dansk Folkeparti vil have en god mavefornemmelse, inden regeringens støtteparti lukker en finanslovsaale for 2019.Det siger DF's gruppeformand, Peter Skaarup, på vej ind til det måske afsluttende møde med finansminister Kristian Jensen (V) fredag. Vi tror, at der er noget, der duer nuDe seneste dage har parterne forhandlet i mange timer for at blive enige om en finanslovsaale.  DF ønsker især et paradigmeski i udlændingepolitikken med større fokus på hjemsendelser frem for integration. Altså en mere aktiv hjemsendelsespolitik end i dag.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"406";"Hvis Tyskland kan lave et lo over familiesammenføringer, så kan vi selvfølgelig også";"Peter Skaarup";"11/10/2018";"Dansk Folkeparti";"384";"integration";"";"Dansk Folkeparti har fortsat et stærkt ønske om at få sat et lo over familiesammenføringer eer tysk forbillede.  Det siger gruppeformand Peter Skaarup (DF) i forbindelse med forhandlinger om finansloven lørdag.Hvis Tyskland kan lave et lo over familiesammenføringer, så kan vi selvfølgelig ogsåRegeringen mener, at det tyske lo mere er en slags sagsbehandlingsregel, der kun vil gøre marginal forskel i Danmark.  Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har ligefrem kaldt det et ""fuplo"".Men Skaarup er ikke overbevist.- Det skal jo være noget, der virker. Man skal ikke lave noget, der bare er sminke og pynt, siger han.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"408";"Det koster det danske velfærdssamfund milliarder og atter milliarder, at der findes så mange migranter, der ikke vil tilpasse sig Danmark og danskheden";"Peter Skaarup";"09/16/2018";"Dansk Folkeparti";"386";"integration";"";"HerningDansk Folkeparti arbejder ihærdigt på at etablere sig som midterparti i dansk politik. Men der er stadig en lang række konkrete politiske områder, hvor partiet er isoleret i Folketinget.  Det mener i hvert fald Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup. I en tale til deltagerne på DF's årsmøde i Herning peger han på fem områder, hvor DF står alene.  Det første punkt er, om flygtninge skal have retskrav på en bolig? Nej, mener DF, mens resten af partierne i Folketinget ifølge Skaarup siger ja ""lige nu"".Det andet punkt er, om asylansøgere skal afvises ved grænsen. Altså et omgående totalstop for spontan asylsøgning? Ja, mener DF, mens resten af partierne i Folketinget ifølge Skaarup siger nej.  Det tredje punkt er, om der skal indføres et lo over tildeling af dansk statsborgerskab? Ja, mener DF, mens resten af partierne i Folketinget ifølge Skaarup siger nej.  Det fjerde punkt er, om asylansøgere, der begår kriminalitet, skal have indstillet behandlingen af deres sag og sendes ud af landet. Ja, mener DF, mens resten af partierne i Folketinget ifølge Skaarup siger nej.Det femte punkt er, om der skal indføres et forbud mod særbehandling til religiøse minoriteter i oentlige institutioner? Ja, mener DF, mens resten af partierne i Folketinget ifølge Skaarup siger nej.Ifølge Skaarup er Dansk Folkeparti klar til et opgør med ""blåøjet hensyn til konventioner, EU-eksperter og bureaukraters fortolkninger"".Han henviser til, at der eksempelvis er blevet indført grænsekontrol, selv om eksperter mente, det ikke kunne lade sig gøre. - Kære venner, denne gang har vi ikke råd til at lade de andre partier og eksperterne nøle alt for længe. Det her er et valgkampsemne.  Det koster det danske velfærdssamfund milliarder og atter milliarder, at der findes så mange migranter, der ikke vil tilpasse sig Danmark og danskhedenI eeråret vil DF have en hjemsendelsespolitik på plads med VLAK-regeringen. Den skal betyde, at især de syrere, der har fået midlertidigt ophold eer den særlige paragraf 7, stykke 3 rejser hjem.Samtidig vil DF have indført det samme lo over familiesammenføringer, som man mener, at Tyskland har kunnet gennemføre uden at blive stoppet af konventioner: Lad mig derfor slå fast: Selvfølgelig kan vi i Danmark beslutte os for at lave en lov om et lo over familiesammenføringer. Det er på tide, at vi selv tager hånd om vores landKristian Thulesen Dahl gjorde det lørdag klart, at Dansk Folkeparti vil have hjemsendelsespolitikken på plads i forbindelse med finansloven, og at han ikke kan se Folketinget går på juleferie uden en aale om hjemsendelse. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"409";"Lad mig derfor slå fast: Selvfølgelig kan vi i Danmark beslutte os for at lave en lov om et lo over familiesammenføringer. Det er på tide, at vi selv tager hånd om vores land";"Peter Skaarup";"09/16/2018";"Dansk Folkeparti";"386";"integration";"";"HerningDansk Folkeparti arbejder ihærdigt på at etablere sig som midterparti i dansk politik. Men der er stadig en lang række konkrete politiske områder, hvor partiet er isoleret i Folketinget.  Det mener i hvert fald Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup. I en tale til deltagerne på DF's årsmøde i Herning peger han på fem områder, hvor DF står alene.  Det første punkt er, om flygtninge skal have retskrav på en bolig? Nej, mener DF, mens resten af partierne i Folketinget ifølge Skaarup siger ja ""lige nu"".Det andet punkt er, om asylansøgere skal afvises ved grænsen. Altså et omgående totalstop for spontan asylsøgning? Ja, mener DF, mens resten af partierne i Folketinget ifølge Skaarup siger nej.  Det tredje punkt er, om der skal indføres et lo over tildeling af dansk statsborgerskab? Ja, mener DF, mens resten af partierne i Folketinget ifølge Skaarup siger nej.  Det fjerde punkt er, om asylansøgere, der begår kriminalitet, skal have indstillet behandlingen af deres sag og sendes ud af landet. Ja, mener DF, mens resten af partierne i Folketinget ifølge Skaarup siger nej.Det femte punkt er, om der skal indføres et forbud mod særbehandling til religiøse minoriteter i oentlige institutioner? Ja, mener DF, mens resten af partierne i Folketinget ifølge Skaarup siger nej.Ifølge Skaarup er Dansk Folkeparti klar til et opgør med ""blåøjet hensyn til konventioner, EU-eksperter og bureaukraters fortolkninger"".Han henviser til, at der eksempelvis er blevet indført grænsekontrol, selv om eksperter mente, det ikke kunne lade sig gøre. - Kære venner, denne gang har vi ikke råd til at lade de andre partier og eksperterne nøle alt for længe. Det her er et valgkampsemne.  Det koster det danske velfærdssamfund milliarder og atter milliarder, at der findes så mange migranter, der ikke vil tilpasse sig Danmark og danskhedenI eeråret vil DF have en hjemsendelsespolitik på plads med VLAK-regeringen. Den skal betyde, at især de syrere, der har fået midlertidigt ophold eer den særlige paragraf 7, stykke 3 rejser hjem.Samtidig vil DF have indført det samme lo over familiesammenføringer, som man mener, at Tyskland har kunnet gennemføre uden at blive stoppet af konventioner: Lad mig derfor slå fast: Selvfølgelig kan vi i Danmark beslutte os for at lave en lov om et lo over familiesammenføringer. Det er på tide, at vi selv tager hånd om vores landKristian Thulesen Dahl gjorde det lørdag klart, at Dansk Folkeparti vil have hjemsendelsespolitikken på plads i forbindelse med finansloven, og at han ikke kan se Folketinget går på juleferie uden en aale om hjemsendelse. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"410";"Man skal kende Dansk Folkeparti dårligt, hvis ikke man ved, at DF går ind for strengere strae, for personfarlig kriminalitet specielt. Da det her er et skridt i den retning, synes vi, at det er positivt";"Peter Skaarup";"02/26/2018";"Dansk Folkeparti";"387";"integration";"";"Dansk Folkeparti ser positivt på den del af regeringens udspil om parallelsamfund, der er oentliggjort indtil videre.  Nemlig forslaget om at det skal give dobbelt straf, hvis man begår visse typer af kriminalitet i de såkaldte ghettoområder.Man skal kende Dansk Folkeparti dårligt, hvis ikke man ved, at DF går ind for strengere strae, for personfarlig kriminalitet specielt. Da det her er et skridt i den retning, synes vi, at det er positivtDF glæder sig også over, at det ser ud til, at regeringen vil prioritere mere politi til de udsatte boligområder.Der mangler så noget. Vi synes, at man skal gøre mere ud af udvisning af ikkedanske statsborgere. Vi skal også have videoovervågning i de pågældende ghettoområderRegeringen ventes at præsentere sit udspil til bekæmpelse af parallelsamfund i denne uge. Men i mandagens udgave af Berlingske har justitsminister Søren Pape Poulsen (K) løet sløret for en del af det.Det er den del, Peter Skaarup forholder sig til. Han understreger, at DF glæder sig til at se hele udspillet.Hvilke typer af kriminalitet, der skal straes dobbelt så hårdt, er tilsyneladende endnu ikke lagt fast. Men justitsministeren peger over for Berlingske på blandt andet hærværk, tyveri og trusler.Selv om der altså kun er løet en lille flig af sløret for udspillet, har det allerede fået en del kritik. Blandt andet vurderer flere jurister, at det i praksis vil forskelsbehandle folk, fordi kriminalitet oe foregår lokalt.Men det er ikke en bekymring, DF deler. Peter Skaarup nævner, at der allerede i dag kan oprettes visitationszoner, hvor der gælder særlige regler. Og kører man for stærkt på motorvejen ved vejarbejde, giver det også en hårdere straf, lyder det.Spørgsmål: Men vil det i praksis, tror du, være folk med ikkevestlig herkomst, der primært vil blive ramt af de hårdere strae?- Der er ingen tvivl om, at der er en overvægt af ikkevestlige indvandrere i de her bebyggelser. Der vil også være flere gennemsnitligt, der begår kriminalitet, som ikke er danske statsborgere og er ikkevestlige indvandrere.Dem, der ikke er danske statsborgere, skal udvises. Og dem, der er danske statsborgere, skal have nogle føleligt strengere straeThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"411";"Der mangler så noget. Vi synes, at man skal gøre mere ud af udvisning af ikkedanske statsborgere. Vi skal også have videoovervågning i de pågældende ghettoområder";"Peter Skaarup";"02/26/2018";"Dansk Folkeparti";"387";"integration";"";"Dansk Folkeparti ser positivt på den del af regeringens udspil om parallelsamfund, der er oentliggjort indtil videre.  Nemlig forslaget om at det skal give dobbelt straf, hvis man begår visse typer af kriminalitet i de såkaldte ghettoområder.Man skal kende Dansk Folkeparti dårligt, hvis ikke man ved, at DF går ind for strengere strae, for personfarlig kriminalitet specielt. Da det her er et skridt i den retning, synes vi, at det er positivtDF glæder sig også over, at det ser ud til, at regeringen vil prioritere mere politi til de udsatte boligområder.Der mangler så noget. Vi synes, at man skal gøre mere ud af udvisning af ikkedanske statsborgere. Vi skal også have videoovervågning i de pågældende ghettoområderRegeringen ventes at præsentere sit udspil til bekæmpelse af parallelsamfund i denne uge. Men i mandagens udgave af Berlingske har justitsminister Søren Pape Poulsen (K) løet sløret for en del af det.Det er den del, Peter Skaarup forholder sig til. Han understreger, at DF glæder sig til at se hele udspillet.Hvilke typer af kriminalitet, der skal straes dobbelt så hårdt, er tilsyneladende endnu ikke lagt fast. Men justitsministeren peger over for Berlingske på blandt andet hærværk, tyveri og trusler.Selv om der altså kun er løet en lille flig af sløret for udspillet, har det allerede fået en del kritik. Blandt andet vurderer flere jurister, at det i praksis vil forskelsbehandle folk, fordi kriminalitet oe foregår lokalt.Men det er ikke en bekymring, DF deler. Peter Skaarup nævner, at der allerede i dag kan oprettes visitationszoner, hvor der gælder særlige regler. Og kører man for stærkt på motorvejen ved vejarbejde, giver det også en hårdere straf, lyder det.Spørgsmål: Men vil det i praksis, tror du, være folk med ikkevestlig herkomst, der primært vil blive ramt af de hårdere strae?- Der er ingen tvivl om, at der er en overvægt af ikkevestlige indvandrere i de her bebyggelser. Der vil også være flere gennemsnitligt, der begår kriminalitet, som ikke er danske statsborgere og er ikkevestlige indvandrere.Dem, der ikke er danske statsborgere, skal udvises. Og dem, der er danske statsborgere, skal have nogle føleligt strengere straeThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"412";"Dem, der ikke er danske statsborgere, skal udvises. Og dem, der er danske statsborgere, skal have nogle føleligt strengere strae";"Peter Skaarup";"02/26/2018";"Dansk Folkeparti";"387";"integration";"";"Dansk Folkeparti ser positivt på den del af regeringens udspil om parallelsamfund, der er oentliggjort indtil videre.  Nemlig forslaget om at det skal give dobbelt straf, hvis man begår visse typer af kriminalitet i de såkaldte ghettoområder.Man skal kende Dansk Folkeparti dårligt, hvis ikke man ved, at DF går ind for strengere strae, for personfarlig kriminalitet specielt. Da det her er et skridt i den retning, synes vi, at det er positivtDF glæder sig også over, at det ser ud til, at regeringen vil prioritere mere politi til de udsatte boligområder.Der mangler så noget. Vi synes, at man skal gøre mere ud af udvisning af ikkedanske statsborgere. Vi skal også have videoovervågning i de pågældende ghettoområderRegeringen ventes at præsentere sit udspil til bekæmpelse af parallelsamfund i denne uge. Men i mandagens udgave af Berlingske har justitsminister Søren Pape Poulsen (K) løet sløret for en del af det.Det er den del, Peter Skaarup forholder sig til. Han understreger, at DF glæder sig til at se hele udspillet.Hvilke typer af kriminalitet, der skal straes dobbelt så hårdt, er tilsyneladende endnu ikke lagt fast. Men justitsministeren peger over for Berlingske på blandt andet hærværk, tyveri og trusler.Selv om der altså kun er løet en lille flig af sløret for udspillet, har det allerede fået en del kritik. Blandt andet vurderer flere jurister, at det i praksis vil forskelsbehandle folk, fordi kriminalitet oe foregår lokalt.Men det er ikke en bekymring, DF deler. Peter Skaarup nævner, at der allerede i dag kan oprettes visitationszoner, hvor der gælder særlige regler. Og kører man for stærkt på motorvejen ved vejarbejde, giver det også en hårdere straf, lyder det.Spørgsmål: Men vil det i praksis, tror du, være folk med ikkevestlig herkomst, der primært vil blive ramt af de hårdere strae?- Der er ingen tvivl om, at der er en overvægt af ikkevestlige indvandrere i de her bebyggelser. Der vil også være flere gennemsnitligt, der begår kriminalitet, som ikke er danske statsborgere og er ikkevestlige indvandrere.Dem, der ikke er danske statsborgere, skal udvises. Og dem, der er danske statsborgere, skal have nogle føleligt strengere straeThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"413";"Vi håber, at regeringen her i slutspurten kommer op i tempo, sådan at vi er sikre på at få gennemført det";"Peter Skaarup";"11/26/2018";"Dansk Folkeparti";"389";"integration";"";"Det går fremad. Men kun langsomt.  Sådan er holdningen hos VLAK-regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, som mandag møder op til forhandlinger med regeringen om finansloven for næste år.  Det sker eer tre dage uden oicielle møder mellem parterne, om end der har været kontakt på mere uformelt plan.  Mandag står udlændingeområdet, hvor Dansk Folkeparti ønsker et paradigmeski, øverst på dagsordenen.  Vi håber, at regeringen her i slutspurten kommer op i tempo, sådan at vi er sikre på at få gennemført detGerne inden december, men i hvert fald i løbet af den periode, hvor vi skal forhandle finanslov.Det synes vi er vigtigt, for vi har forhandlet det her i 13 måneder. Regeringen har ha 13 måneder til at diskutere det med os, men det er først nu, at man er begyndt at komme i gangDansk Folkeparti kræver fokus på hjemsendelser af flygtninge frem for fokus på integration.Folketingets næststørste parti vil have et lo for familiesammenføringer, og udlændinge, der begår kriminalitet, skal sendes tilbage til deres hjemland med det samme.  Dansk Folkeparti måtte under sidste års finanslovsforhandlinger se det ønskede paradigmeski gå op i røg, samtidig med at regeringspartiet Liberal Alliances planer om markante skattelettelser smuldrede.  Det medførte megen dramatik i blå blok.  Senest 17. juni næste år skal der afholdes valg til Folketinget, og Peter Skaarup ser gerne en finanslov, der bliver vedtaget i større fordragelighed end sidste år.  - Set med vores øjne vil det da være godt for både regeringen og Dansk Folkeparti at vise, at man kan nå nogle resultater.- Selv om der ganske rigtigt er et folketingsvalg om ikke så længe, så er der endnu tid til at skae og samarbejde om politiske resultater, siger han. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"414";"Gerne inden december, men i hvert fald i løbet af den periode, hvor vi skal forhandle finanslov.";"Peter Skaarup";"11/26/2018";"Dansk Folkeparti";"389";"integration";"";"Det går fremad. Men kun langsomt.  Sådan er holdningen hos VLAK-regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, som mandag møder op til forhandlinger med regeringen om finansloven for næste år.  Det sker eer tre dage uden oicielle møder mellem parterne, om end der har været kontakt på mere uformelt plan.  Mandag står udlændingeområdet, hvor Dansk Folkeparti ønsker et paradigmeski, øverst på dagsordenen.  Vi håber, at regeringen her i slutspurten kommer op i tempo, sådan at vi er sikre på at få gennemført detGerne inden december, men i hvert fald i løbet af den periode, hvor vi skal forhandle finanslov.Det synes vi er vigtigt, for vi har forhandlet det her i 13 måneder. Regeringen har ha 13 måneder til at diskutere det med os, men det er først nu, at man er begyndt at komme i gangDansk Folkeparti kræver fokus på hjemsendelser af flygtninge frem for fokus på integration.Folketingets næststørste parti vil have et lo for familiesammenføringer, og udlændinge, der begår kriminalitet, skal sendes tilbage til deres hjemland med det samme.  Dansk Folkeparti måtte under sidste års finanslovsforhandlinger se det ønskede paradigmeski gå op i røg, samtidig med at regeringspartiet Liberal Alliances planer om markante skattelettelser smuldrede.  Det medførte megen dramatik i blå blok.  Senest 17. juni næste år skal der afholdes valg til Folketinget, og Peter Skaarup ser gerne en finanslov, der bliver vedtaget i større fordragelighed end sidste år.  - Set med vores øjne vil det da være godt for både regeringen og Dansk Folkeparti at vise, at man kan nå nogle resultater.- Selv om der ganske rigtigt er et folketingsvalg om ikke så længe, så er der endnu tid til at skae og samarbejde om politiske resultater, siger han. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"415";"Det synes vi er vigtigt, for vi har forhandlet det her i 13 måneder. Regeringen har ha 13 måneder til at diskutere det med os, men det er først nu, at man er begyndt at komme i gang";"Peter Skaarup";"11/26/2018";"Dansk Folkeparti";"389";"integration";"";"Det går fremad. Men kun langsomt.  Sådan er holdningen hos VLAK-regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, som mandag møder op til forhandlinger med regeringen om finansloven for næste år.  Det sker eer tre dage uden oicielle møder mellem parterne, om end der har været kontakt på mere uformelt plan.  Mandag står udlændingeområdet, hvor Dansk Folkeparti ønsker et paradigmeski, øverst på dagsordenen.  Vi håber, at regeringen her i slutspurten kommer op i tempo, sådan at vi er sikre på at få gennemført detGerne inden december, men i hvert fald i løbet af den periode, hvor vi skal forhandle finanslov.Det synes vi er vigtigt, for vi har forhandlet det her i 13 måneder. Regeringen har ha 13 måneder til at diskutere det med os, men det er først nu, at man er begyndt at komme i gangDansk Folkeparti kræver fokus på hjemsendelser af flygtninge frem for fokus på integration.Folketingets næststørste parti vil have et lo for familiesammenføringer, og udlændinge, der begår kriminalitet, skal sendes tilbage til deres hjemland med det samme.  Dansk Folkeparti måtte under sidste års finanslovsforhandlinger se det ønskede paradigmeski gå op i røg, samtidig med at regeringspartiet Liberal Alliances planer om markante skattelettelser smuldrede.  Det medførte megen dramatik i blå blok.  Senest 17. juni næste år skal der afholdes valg til Folketinget, og Peter Skaarup ser gerne en finanslov, der bliver vedtaget i større fordragelighed end sidste år.  - Set med vores øjne vil det da være godt for både regeringen og Dansk Folkeparti at vise, at man kan nå nogle resultater.- Selv om der ganske rigtigt er et folketingsvalg om ikke så længe, så er der endnu tid til at skae og samarbejde om politiske resultater, siger han. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"416";"Der er ikke lagt op til topskattelettelser eller ""historisk store skattelettelser"". Det er den her lille pakke, som vi sagde, det kunne blive til";"Peter Skaarup";"02/06/2018";"Dansk Folkeparti";"390";"integration";"";"Eer de fejlslagne forhandlinger før jul er regeringen og Dansk Folkeparti tæt på at lande en ny skatteaale.Den ventes at blive præsenteret tirsdag eermiddag. Der mangler dog endnu at blive finpudset lidt, lyder det fra en række aalepartnere, som er på vej ind gennem glasdøren i Finansministeriet for sætte det sidste punktum.Det var blandt andet den, som skabte så meget virvar på Christiansborg over julen og i starten af det nye år. Den ventes at blive noget mindre, end det regeringen oprindeligt spillede ud med for mindre end et halvt år siden. - Jeg kan ikke bekræe noget som helst andet, end at det bliver over 3,5 milliarder kroner, siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA).De 3,5 milliarder kroner, som ministeren refererer til, er allerede fundet i andre aaler om integrationsydelsen, kontanthjælpsloet, 225-timers reglen samt en aale om at gøre det mere attraktivt at blive længere på arbejdsmarkedet. Oprindeligt lød regeringens udspil på at give skattelettelser for 23 milliarder kroner frem mod 2025. Men støttepartiet Dansk Folkeparti har sat foden ned.Parterne regner med at nå frem til en endelig aale tirsdag, som ventes at blive noget mindre. I begyndelsen af januar aflyste statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) en stor skatteaale. Den skal blandt andet gøre op med samspilsproblemet - at det for nogen ikke kan betale sig at spare op til pension. Samtidig er der lagt op til at sænke skatten for de lavest lønnede. Finansordfører Rasmus Jarlov (K) havde gerne set en større aale. - Vi havde gerne set en endnu større skattelettelse, det havde vi også spillet ud med, men dette er en betydelig skattelettelse, siger han.Gruppeformand Peter Skaarup (DF) er godt tilfreds med, at den ikke indeholder topskattelettelser.Der er ikke lagt op til topskattelettelser eller ""historisk store skattelettelser"". Det er den her lille pakke, som vi sagde, det kunne blive tilHan henviser til, at partileder og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) havde lovet ""historisk store skattelettelser"". Han er i dag i Moskva. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"417";"Det er et af de punkter, der resterer, hvor vi mangler at få regeringen til at rykke sig";"Peter Skaarup";"11/27/2018";"Dansk Folkeparti";"391";"integration";"";"Det kniber for Dansk Folkeparti at få regeringen med på idéen om et lo over familiesammenføringer for flygtninge.Det fortæller DF's gruppeformand, Peter Skaarup, i forbindelse med finanslovsforhandlinger tirsdag.- Vi håber, at loet bliver til noget. Vi har sagt til regeringen, at vi mener det alvorligt, når vi siger, at vi skal have det samme som i Tyskland.Det er et af de punkter, der resterer, hvor vi mangler at få regeringen til at rykke sigSkaarup vil med loet sikre, at hvis der kommer mange anmodninger om familiesammenføringer, så er der et eksempelvis månedligt maksimum for, hvor mange der kan få det.I Tyskland blev der fra 1. august indført en regel om, at der maksimalt kan ske 1000 familiesammenføringer per måned til indbyggere i Tyskland.Regeringen har regnet på en dansk model af det tyske lo, og beregningerne viser, at et lignende lo i Danmark kun vil få en marginal eekt.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) kaldte tidligere på måneden loet for ""fup"".Netop udlændingeområdet har skabt store problemer under forhandlingerne, og ifølge Skaarup er der et stykke vej, før støttepartiet vil indgå en aale om finansloven for 2019.Foruden loet ønsker DF at få vedtaget, at flygtninge i højere grad skal hjemsendes frem for at blive integreret. Desuden skal kriminelle udlændinge oere udvises.De tre ting skal hænge sammen, og så kan vi være fortrøstningsfulde, fordi så tror jeg, at danskerne vil forstå, hvad det er, vi laverDF har modtaget aaleudkast på udlændingeområdet, men det er endnu ikke lykkedes at nå til enighed om en aale, der har stor nok eekt, mener Skaarup.Det er fint at skrive en masse ord, men hvis der ikke er overensstemmelse mellem det, man siger, og det, man gør, så går det jo ikkeUnder tirsdagens møde er udlændingespørgsmålene pakket væk til fordel for debat om støtte til Vikingeskibsmuseet i Roskilde samt uddannelse af flere fængselsbetjente. Finansloven for næste år skal være godkendt i Folketinget inden nytår.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"418";"De tre ting skal hænge sammen, og så kan vi være fortrøstningsfulde, fordi så tror jeg, at danskerne vil forstå, hvad det er, vi laver";"Peter Skaarup";"11/27/2018";"Dansk Folkeparti";"391";"integration";"";"Det kniber for Dansk Folkeparti at få regeringen med på idéen om et lo over familiesammenføringer for flygtninge.Det fortæller DF's gruppeformand, Peter Skaarup, i forbindelse med finanslovsforhandlinger tirsdag.- Vi håber, at loet bliver til noget. Vi har sagt til regeringen, at vi mener det alvorligt, når vi siger, at vi skal have det samme som i Tyskland.Det er et af de punkter, der resterer, hvor vi mangler at få regeringen til at rykke sigSkaarup vil med loet sikre, at hvis der kommer mange anmodninger om familiesammenføringer, så er der et eksempelvis månedligt maksimum for, hvor mange der kan få det.I Tyskland blev der fra 1. august indført en regel om, at der maksimalt kan ske 1000 familiesammenføringer per måned til indbyggere i Tyskland.Regeringen har regnet på en dansk model af det tyske lo, og beregningerne viser, at et lignende lo i Danmark kun vil få en marginal eekt.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) kaldte tidligere på måneden loet for ""fup"".Netop udlændingeområdet har skabt store problemer under forhandlingerne, og ifølge Skaarup er der et stykke vej, før støttepartiet vil indgå en aale om finansloven for 2019.Foruden loet ønsker DF at få vedtaget, at flygtninge i højere grad skal hjemsendes frem for at blive integreret. Desuden skal kriminelle udlændinge oere udvises.De tre ting skal hænge sammen, og så kan vi være fortrøstningsfulde, fordi så tror jeg, at danskerne vil forstå, hvad det er, vi laverDF har modtaget aaleudkast på udlændingeområdet, men det er endnu ikke lykkedes at nå til enighed om en aale, der har stor nok eekt, mener Skaarup.Det er fint at skrive en masse ord, men hvis der ikke er overensstemmelse mellem det, man siger, og det, man gør, så går det jo ikkeUnder tirsdagens møde er udlændingespørgsmålene pakket væk til fordel for debat om støtte til Vikingeskibsmuseet i Roskilde samt uddannelse af flere fængselsbetjente. Finansloven for næste år skal være godkendt i Folketinget inden nytår.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"419";"Det er fint at skrive en masse ord, men hvis der ikke er overensstemmelse mellem det, man siger, og det, man gør, så går det jo ikke";"Peter Skaarup";"11/27/2018";"Dansk Folkeparti";"391";"integration";"";"Det kniber for Dansk Folkeparti at få regeringen med på idéen om et lo over familiesammenføringer for flygtninge.Det fortæller DF's gruppeformand, Peter Skaarup, i forbindelse med finanslovsforhandlinger tirsdag.- Vi håber, at loet bliver til noget. Vi har sagt til regeringen, at vi mener det alvorligt, når vi siger, at vi skal have det samme som i Tyskland.Det er et af de punkter, der resterer, hvor vi mangler at få regeringen til at rykke sigSkaarup vil med loet sikre, at hvis der kommer mange anmodninger om familiesammenføringer, så er der et eksempelvis månedligt maksimum for, hvor mange der kan få det.I Tyskland blev der fra 1. august indført en regel om, at der maksimalt kan ske 1000 familiesammenføringer per måned til indbyggere i Tyskland.Regeringen har regnet på en dansk model af det tyske lo, og beregningerne viser, at et lignende lo i Danmark kun vil få en marginal eekt.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) kaldte tidligere på måneden loet for ""fup"".Netop udlændingeområdet har skabt store problemer under forhandlingerne, og ifølge Skaarup er der et stykke vej, før støttepartiet vil indgå en aale om finansloven for 2019.Foruden loet ønsker DF at få vedtaget, at flygtninge i højere grad skal hjemsendes frem for at blive integreret. Desuden skal kriminelle udlændinge oere udvises.De tre ting skal hænge sammen, og så kan vi være fortrøstningsfulde, fordi så tror jeg, at danskerne vil forstå, hvad det er, vi laverDF har modtaget aaleudkast på udlændingeområdet, men det er endnu ikke lykkedes at nå til enighed om en aale, der har stor nok eekt, mener Skaarup.Det er fint at skrive en masse ord, men hvis der ikke er overensstemmelse mellem det, man siger, og det, man gør, så går det jo ikkeUnder tirsdagens møde er udlændingespørgsmålene pakket væk til fordel for debat om støtte til Vikingeskibsmuseet i Roskilde samt uddannelse af flere fængselsbetjente. Finansloven for næste år skal være godkendt i Folketinget inden nytår.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"421";"So ein Ding müssen wir auch haben, tilføjer han.";"Peter Skaarup";"11/10/2018";"Dansk Folkeparti";"392";"integration";"";"Dansk Folkeparti har fortsat et stærkt ønske om at få sat et lo over familiesammenføringer eer tysk forbillede. Det siger gruppeformand Peter Skaarup (DF) i forbindelse med forhandlinger om finansloven lørdag.Hvis Tyskland kan lave et lo over familiesammenføringer, så kan vi selvfølgelig ogsåSo ein Ding müssen wir auch haben, tilføjer han.Regeringen mener, at det tyske lo mere er en slags sagsbehandlingsregel, der kun vil gøre marginal forskel i Danmark. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har ligefrem kaldt det et ""fuplo.""Men Skaarup er ikke overbevist. Det skal jo være noget, der virker. Man skal ikke lave noget, der bare er sminke og pynt. Der tror vi, at der er en grund til, at Tyskland har gjort det. For Tyskland har nøjagtigt de samme udfordringerDansk Folkeparti har som et af sine hovedkrav ved finanslovsforhandlingerne, at flygtninge i højere grad end i dag skal sendes hjem, når der er fred i deres hjemland.Det kalder partiet også et paradigmeski eller en aktiv hjemsendelsespolitik. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deletedaer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"422";"Det skal jo være noget, der virker. Man skal ikke lave noget, der bare er sminke og pynt. Der tror vi, at der er en grund til, at Tyskland har gjort det. For Tyskland har nøjagtigt de samme udfordringer";"Peter Skaarup";"11/10/2018";"Dansk Folkeparti";"392";"integration";"";"Dansk Folkeparti har fortsat et stærkt ønske om at få sat et lo over familiesammenføringer eer tysk forbillede. Det siger gruppeformand Peter Skaarup (DF) i forbindelse med forhandlinger om finansloven lørdag.Hvis Tyskland kan lave et lo over familiesammenføringer, så kan vi selvfølgelig ogsåSo ein Ding müssen wir auch haben, tilføjer han.Regeringen mener, at det tyske lo mere er en slags sagsbehandlingsregel, der kun vil gøre marginal forskel i Danmark. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har ligefrem kaldt det et ""fuplo.""Men Skaarup er ikke overbevist. Det skal jo være noget, der virker. Man skal ikke lave noget, der bare er sminke og pynt. Der tror vi, at der er en grund til, at Tyskland har gjort det. For Tyskland har nøjagtigt de samme udfordringerDansk Folkeparti har som et af sine hovedkrav ved finanslovsforhandlingerne, at flygtninge i højere grad end i dag skal sendes hjem, når der er fred i deres hjemland.Det kalder partiet også et paradigmeski eller en aktiv hjemsendelsespolitik. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deletedaer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"423";"Det som regeringen siger, er, at der i nogle af de ting, vi foretager os, er procesrisiko. Altså der er en potentiel risiko for, at vi bliver underkendt af de internationale domstole";"Peter Skaarup";"11/29/2018";"Dansk Folkeparti";"393";"integration";"";"Det ender ikke bare med flotte ord.  En ny kurs for udlændingepolitikken bliver lavet, og den vil indeholde specifikke lovændringer.Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, i forbindelse med de igangværende finanslovsforhandlinger mellem regeringen og støttepartiet.Parterne forhandlede det mest af onsdagen. Forhandlingerne fortsætter torsdag fra klokken 14.  Endnu en lang dag venter, forudser Skaarup. Ifølge gruppeformanden er der fortsat udfordringer med udlændingedelen.Det som regeringen siger, er, at der i nogle af de ting, vi foretager os, er procesrisiko. Altså der er en potentiel risiko for, at vi bliver underkendt af de internationale domstoleMen han understreger, at den endelige aale vil indeholde lovændringer på udlændingeområdet. Hvilke specifikke tiltag, der arbejdes på, vil Skaarup ikke røbe. DF ønsker et paradigmeski i udlændingepolitikken med større fokus på hjemsendelser frem for integration. Altså en mere aktiv hjemsendelsespolitik end i dag. Emnet er den klart største knast i forhandlingerne.Et lo over familiesammenføringer for flygtninge er et ønske fra DF. Der skal hentes inspiration fra Tyskland.  I Tyskland blev der fra 1. august indført en regel om, at der maksimalt kan ske 1000 familiesammenføringer per måned til personer bosiddende i Tyskland.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"426";"Derfor synes vi ikke, at man skal underskrive. Derfor har vi også en klar opfordring til, at vi ikke sætter vores flygtninge og indvandrerpolitik over styr";"Peter Skaarup";"11/28/2018";"Dansk Folkeparti";"396";"integration";"";"Kristian Thulesen Dahl forsøgte igen tirsdag uden held at få statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at følge DF-formandens råd om ikke at tilslutte sig FN's migrantpagt. Men selv om Løkke fortsat mener, at Danmark bør tilslutte sig pagten, har Dansk Folkeparti ikke givet op.Gruppeformand Peter Skaarup gav onsdag eermiddag i hvert fald udtryk for, at migrantpagten fortsat bliver hevet frem en gang imellem, når partiet forhandler finanslov med regeringen. - Statsministeren sagde i spørgetimen, at vi ikke behøver være urolige, men det gør da indtryk, at en række EU-lande siger, at der er et problem med den.- Vi har også sagt flere gange under finanslovsforhandlingerne, at det er en dårlig ide.Migrantpagten går blandt andet ud på, at det skal være lettere at hjemsende migranter, og at det enkelte land fortsat kan definere sin egen migrationspolitik.  Dansk Folkepartis bekymring går dog på formuleringerne om, at man skal tage særligt hensyn til sårbare migranter, og at man skal arbejde for, at migranter bliver en del af samfundet. - Det er en dårlig ide at sende et signal om at modtage flere flygtninge, når vi arbejder for det modsatte.Derfor synes vi ikke, at man skal underskrive. Derfor har vi også en klar opfordring til, at vi ikke sætter vores flygtninge og indvandrerpolitik over styrHan vil dog ikke afvise, at Dansk Folkeparti kan indgå en finanslovsaale med regeringen, uden at der følger et nej til migrantpagten med. Men han forventer, at regeringen diskuterer den mere åbent i en bredere kreds, selv om den i princippet kan tilslutte sig uden et flertal bag sig eller et særligt mandat. - Vi forudsætter, at der bliver en diskussion mellem Folketingets partier.Vi synes, at Folketinget skal have mulighed for at se på det materiale om erklæringen, som vi er blevet lovet, og så vi må diskutere, om det er til fordel for Danmark eller ejDet er indtil videre regeringens hensigt, at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg 10. december skal rejse til Marrakesh i Marokko for at tilslutte sig FN-aalen. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"427";"Vi synes, at Folketinget skal have mulighed for at se på det materiale om erklæringen, som vi er blevet lovet, og så vi må diskutere, om det er til fordel for Danmark eller ej";"Peter Skaarup";"11/28/2018";"Dansk Folkeparti";"396";"integration";"";"Kristian Thulesen Dahl forsøgte igen tirsdag uden held at få statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at følge DF-formandens råd om ikke at tilslutte sig FN's migrantpagt. Men selv om Løkke fortsat mener, at Danmark bør tilslutte sig pagten, har Dansk Folkeparti ikke givet op.Gruppeformand Peter Skaarup gav onsdag eermiddag i hvert fald udtryk for, at migrantpagten fortsat bliver hevet frem en gang imellem, når partiet forhandler finanslov med regeringen. - Statsministeren sagde i spørgetimen, at vi ikke behøver være urolige, men det gør da indtryk, at en række EU-lande siger, at der er et problem med den.- Vi har også sagt flere gange under finanslovsforhandlingerne, at det er en dårlig ide.Migrantpagten går blandt andet ud på, at det skal være lettere at hjemsende migranter, og at det enkelte land fortsat kan definere sin egen migrationspolitik.  Dansk Folkepartis bekymring går dog på formuleringerne om, at man skal tage særligt hensyn til sårbare migranter, og at man skal arbejde for, at migranter bliver en del af samfundet. - Det er en dårlig ide at sende et signal om at modtage flere flygtninge, når vi arbejder for det modsatte.Derfor synes vi ikke, at man skal underskrive. Derfor har vi også en klar opfordring til, at vi ikke sætter vores flygtninge og indvandrerpolitik over styrHan vil dog ikke afvise, at Dansk Folkeparti kan indgå en finanslovsaale med regeringen, uden at der følger et nej til migrantpagten med. Men han forventer, at regeringen diskuterer den mere åbent i en bredere kreds, selv om den i princippet kan tilslutte sig uden et flertal bag sig eller et særligt mandat. - Vi forudsætter, at der bliver en diskussion mellem Folketingets partier.Vi synes, at Folketinget skal have mulighed for at se på det materiale om erklæringen, som vi er blevet lovet, og så vi må diskutere, om det er til fordel for Danmark eller ejDet er indtil videre regeringens hensigt, at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg 10. december skal rejse til Marrakesh i Marokko for at tilslutte sig FN-aalen. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"428";"Tendensen til at nogle afviste asylansøgere bliver hængende, er nok større, hvis ikke der findes en løsning. Derfor er det vigtigt, at det går hurtigere, og at der bliver meldt klart ud";"Peter Skaarup";"09/30/2018";"Dansk Folkeparti";"397";"integration";"";"Grundlovsdag luede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for første gang oentligt, at regeringen undersøger muligheden for at oprette et udrejsecenter for afviste asylansøgere i et ikke-navngivet europæisk land. Siden har der været stille om processen. Regeringen er flere gange blevet bedt om at fremlægge nærmere detaljer og fortælle, hvordan arbejdet skriver frem.Men blandt andet af på grund af risikoen for at afspore forhandlingerne har både Lars Løkke Rasmussen afvist at afsløre mere, inden der foreligger en aale. Det kommer han imidlertid til, når han i nærmeste fremtid møder op i Udenrigspolitisk Nævn.Her har Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet i fællesskab indkaldt statsministeren i samråd og bedt om en forklaring. - Lars Løkke Rasmussen lovede danskerne i sin grundlovstale, at der ville være en løsning på plads inden nytår. Alt tyder på, at han ikke kan leve op til sit løe.- Lige nu ligner det bare er pr-stunt, og derfor er der brug for, at vi får afklaring på, hvor vi står, og hvordan vi kommer videre, siger Nicolai Wammen, der er politisk ordfører for Socialdemokratiet.Peter Skaarup, der er gruppeformand for Dansk Folkeparti, tripper også for at få klarhed og se fremskridt. - Vi mener, at hvis ikke man kan få asyl, så må man tage hjem eller til et udrejsecenter i udlandet i stedet, og derfor bifalder vi idéen.  - Men der er ikke sket meget siden Løkkes tale, og vi har ikke ret meget mere tålmodighed.- Derfor vil vi meget gerne have noget på plads inden 2019, siger han.Skaarup er enig med statsministeren i, at processen helst ikke må forstyrres unødigt.Alligevel mener han, at hensynet til at give et klart signal til oentligheden bør veje tungere end ønsket om at holde processen lukket så længe som muligt. - Folk, der søger asyl i Danmark er jo takket være telefoner og internettet ret godt informeret om, hvordan lovgivningen og reglerne er i de forskellige lande.- Derfor vil det også hurtigt få en eekt, hvis der handles politisk.Tendensen til at nogle afviste asylansøgere bliver hængende, er nok større, hvis ikke der findes en løsning. Derfor er det vigtigt, at det går hurtigere, og at der bliver meldt klart udNicolai Wammen frygter, at statsministeren selv er kommet til at vanskeliggøre forhandlingerne ved at lue planerne i utide. - Det er ham, der har stillet danskerne det her i udsigt, og det er ham, der har sagt, at han forventede at have noget klar inden nytår.- Det er uklogt at love, at der er styr på tingene, når det viser sig, at det ikke kommer til at ske, siger han.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) forklarede allerede 28. august på et samråd, at et udrejsecenter eer hendes mening formentlig ikke vil kunne etableres før engang i 2019.Hun forventer dog, at man allerede i år ville kunne se konturerne af et sådant center. Møderne i Udenrigspolitisk Nævn er ikke oentlige, og derfor vil statsministerens svar i forbindelse med samrådet være omfattet af referatforbud.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"430";"Nu går vi ind og ser, om vi kan få det sidste med. Men vi har brugt meget tid de seneste dage, specielt på at se, om vi kunne få de rigtige indrømmelser fra regeringen. Og det ser meget bedre ud nu";"Peter Skaarup";"11/30/2018";"Dansk Folkeparti";"398";"integration";"";"Dansk Folkeparti vil have en god mavefornemmelse, inden regeringens støtteparti lukker en finanslovsaale for 2019.Det siger DF's gruppeformand, Peter Skaarup, på vej ind til det måske afsluttende møde med finansminister Kristian Jensen (V) fredag. Vi tror, at der er noget, der duer nuDe seneste dage har parterne forhandlet i mange timer for at blive enige om en finanslovsaale.  DF ønsker især et paradigmeski i udlændingepolitikken med større fokus på hjemsendelser frem for integration. Altså en mere aktiv hjemsendelsespolitik end i dag.  Nu går vi ind og ser, om vi kan få det sidste med. Men vi har brugt meget tid de seneste dage, specielt på at se, om vi kunne få de rigtige indrømmelser fra regeringen. Og det ser meget bedre ud nuEt lo over familiesammenføringer for flygtninge er et ønske fra DF. Der skal hentes inspiration fra Tyskland.I Tyskland blev der fra 1. august indført en regel om, at der maksimalt kan ske 1000 familiesammenføringer per måned til personer bosiddende i Tyskland.Vi håber, at det er afklaret eer det møde, vi skal have nuForuden udlændingeområdet fylder pensionister også en del i forhandlingerne. Pensionisterne skal have et større rådighedsbeløb, er målet.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"431";"Vi håber, at det er afklaret eer det møde, vi skal have nu";"Peter Skaarup";"11/30/2018";"Dansk Folkeparti";"398";"integration";"";"Dansk Folkeparti vil have en god mavefornemmelse, inden regeringens støtteparti lukker en finanslovsaale for 2019.Det siger DF's gruppeformand, Peter Skaarup, på vej ind til det måske afsluttende møde med finansminister Kristian Jensen (V) fredag. Vi tror, at der er noget, der duer nuDe seneste dage har parterne forhandlet i mange timer for at blive enige om en finanslovsaale.  DF ønsker især et paradigmeski i udlændingepolitikken med større fokus på hjemsendelser frem for integration. Altså en mere aktiv hjemsendelsespolitik end i dag.  Nu går vi ind og ser, om vi kan få det sidste med. Men vi har brugt meget tid de seneste dage, specielt på at se, om vi kunne få de rigtige indrømmelser fra regeringen. Og det ser meget bedre ud nuEt lo over familiesammenføringer for flygtninge er et ønske fra DF. Der skal hentes inspiration fra Tyskland.I Tyskland blev der fra 1. august indført en regel om, at der maksimalt kan ske 1000 familiesammenføringer per måned til personer bosiddende i Tyskland.Vi håber, at det er afklaret eer det møde, vi skal have nuForuden udlændingeområdet fylder pensionister også en del i forhandlingerne. Pensionisterne skal have et større rådighedsbeløb, er målet.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"434";"Vi giver altså Irak en hel del penge og har danske soldater dernede for at stabilisere landet, og så er det bestemt ikke for meget forlangt, at de tager deres statsborgere tilbage.";"Peter Skaarup";"02/20/2018";"Dansk Folkeparti";"400";"integration";"";"Irak har siden 2011 nægtet at tage imod egne statsborgere, der opholder sig ulovligt i Danmark.Men det skal ændres nu - ellers bliver der skåret i den danske bistand til landet.Det mener både Dansk Folkeparti og Socialdemokrati.Det er ikke for meget at forlange - Danmarks økonomiske bidrag in mente - mener Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup. Vi giver altså Irak en hel del penge og har danske soldater dernede for at stabilisere landet, og så er det bestemt ikke for meget forlangt, at de tager deres statsborgere tilbage.Vil de ikke det, må ministeren skrue bissen på og gøre det klart, at Danmark så vil skære i bistandenOgså Socialdemokratiets udenrigsordfører, Nick Hækkerup, finder det utilfredsstillende.- Det er klart utilfredsstillende, at Irak ikke vil tage egne statsborgere tilbage - især når Danmark støtter landet med millioner af kroner.- Derfor er vi nødt til at stille krav til den irakiske regering i forbindelse med genbygningsbistanden, siger han til Berlingske.Det bliver dog ikke i den del af bistanden, som Ulla Tørnæs (V) i kra af sin post som udviklingsminister råder over, der bliver skåret.- Lige præcis den humanitære bistand er underlagt de internationale humanitære principper og vil derfor altid være rettet mod de mest udsatte og sårbare mennesker.  - Derfor er den ikke underlagt noget for noget princippet, forklarer hun over for Berlingske.Den resterende del af bistanden til Irak er udenrigsminister Anders Samuelsens (LA) område. Han er på rejse i Ukraine og har over for Berlingske ikke ha mulighed for at kommentere på forslaget. Der opholder sig ifølge Berlingske 138 irakere i Danmark, der har fået endeligt afslag på asyl, eller som er kriminelle, der skal udvises. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"435";"Vil de ikke det, må ministeren skrue bissen på og gøre det klart, at Danmark så vil skære i bistanden";"Peter Skaarup";"02/20/2018";"Dansk Folkeparti";"400";"integration";"";"Irak har siden 2011 nægtet at tage imod egne statsborgere, der opholder sig ulovligt i Danmark.Men det skal ændres nu - ellers bliver der skåret i den danske bistand til landet.Det mener både Dansk Folkeparti og Socialdemokrati.Det er ikke for meget at forlange - Danmarks økonomiske bidrag in mente - mener Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup. Vi giver altså Irak en hel del penge og har danske soldater dernede for at stabilisere landet, og så er det bestemt ikke for meget forlangt, at de tager deres statsborgere tilbage.Vil de ikke det, må ministeren skrue bissen på og gøre det klart, at Danmark så vil skære i bistandenOgså Socialdemokratiets udenrigsordfører, Nick Hækkerup, finder det utilfredsstillende.- Det er klart utilfredsstillende, at Irak ikke vil tage egne statsborgere tilbage - især når Danmark støtter landet med millioner af kroner.- Derfor er vi nødt til at stille krav til den irakiske regering i forbindelse med genbygningsbistanden, siger han til Berlingske.Det bliver dog ikke i den del af bistanden, som Ulla Tørnæs (V) i kra af sin post som udviklingsminister råder over, der bliver skåret.- Lige præcis den humanitære bistand er underlagt de internationale humanitære principper og vil derfor altid være rettet mod de mest udsatte og sårbare mennesker.  - Derfor er den ikke underlagt noget for noget princippet, forklarer hun over for Berlingske.Den resterende del af bistanden til Irak er udenrigsminister Anders Samuelsens (LA) område. Han er på rejse i Ukraine og har over for Berlingske ikke ha mulighed for at kommentere på forslaget. Der opholder sig ifølge Berlingske 138 irakere i Danmark, der har fået endeligt afslag på asyl, eller som er kriminelle, der skal udvises. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"436";"Der er nogle fornuige elementer, hvor der mangler handling bag ordene. Krigsflygtninge skal vende hjem, når forholdene tillader det. Ja. Men der er brug for, at regeringen præsenterer, hvad den vil gøre eller lytter til de forslag, DF kommer med om den problematik.";"Peter Skaarup";"01/01/2018";"Dansk Folkeparti";"401";"integration";"";"Ghettoerne skal fjernes, en skattereform er vigtig og betyder ikke, at velfærden lider overlast.  Det var nogle af hovedpunkterne i statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) nytårstale.Her er nogle af reaktionerne på talen:* Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) på Twitter:- Stærk nytårstale af statsministeren. Afgørende at vi får sænket skatten på arbejde og gjort op med parallelsamfund i vores gode land.* Lizette Risgaard, LO-formand, på Twitter:- Nej, Løkke. Tiden er ikke til skattelettelser. Vi har brug for pengene til bedre velfærd - præcis som danskerne eerspørger!  * Enhedslistens politiske ordfører, Nikolaj Villumsen, i en skrilig kommentar:- Statsministeren taler om, at Danmark er ved at knække på grund af parallelsamfund i ghettoerne.  - Jeg oplever derimod, at det danske velfærdssamfund er ved at knække under presset af dårlige normeringer, omprioriteringer og nedskæringer.* Pia Olsen Dyhr, SF's formand, i en skrilig kommentar:- Lars Løkke taler om, at vi takket være tidligere reformer nu både har råd til velfærd og skattelettelser, men han glemmer noget helt centralt - nemlig at reformerne blev betalt af dagpengemodtagere, syge og nedslidte for at vi netop kunne investere i velfærden.  - Det er altså at holde netop de grupper for nar, hvis pengene nu bliver brugt til skattelettelser og ikke til den vigtige velfærd.* Karsten Dybvad, DI's administrerende direktør, i en skrilig kommentar: - Statsministeren sætter fingeren på en af de helt centrale udfordringer for dansk økonomi - nemlig at flere og flere virksomheder søger forgæves eer medarbejdere, mens for mange indvandrere og eerkommere i dag ikke er del af arbejdsstyrken.  - Det er noget, som alle Folketingets partier bør tage alvorligt og finde løsninger på i fællesskab. Der er et åbenbart behov for at rette op på den mangelfulde integration af nogle af de indvandrere og eerkommere, som i dag lever i Danmark.  * Nicolai Wammen, politisk ordfører for Socialdemokratiet:- Socialdemokratiske borgmestre er gået i spidsen, når det gælder om at sætte ind mod parallelsamfund. Jeg har selv som borgmester i Aarhus gået i spidsen for at lave nedrivninger i Gellerup (aarhusiansk ghettoområde, red.).* Morten Østergaard, politisk leder for De Radikale, i en skrilig kommentar:- Mere strammerkage og symbolpolitik med DF, eller vælger de virkeligheden til med løsninger, der reelt betyder noget?- Lad os starte med at sikre, at der går børn fra alle dele af samfundet i vores skoler. Så de vokser op sammen og dannes sammen. Det gør Danmark stærkere.* Peter Skaarup, gruppeformand (DF):Der er nogle fornuige elementer, hvor der mangler handling bag ordene. Krigsflygtninge skal vende hjem, når forholdene tillader det. Ja. Men der er brug for, at regeringen præsenterer, hvad den vil gøre eller lytter til de forslag, DF kommer med om den problematik.* Bent Madsen, direktør i de almene boligselskabers brancheorganisation:- Det er ikke fremmed for os at rive ned. Vi river 600 boliger ned om året. Tag et område som Gellerup. Der er vi ved at lægge en vej gennem området, så det hænger bedre sammen med resten af Aarhus. I den forbindelse river vi jo også boliger ned.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"440";"På udlændingeområdet vil vi gerne gå længere end regeringen. Men nu har vi fået et lo, som bliver aktiveret, hvis vi står i en situation som i 2015 eller en anden ekstrem situation";"Peter Skaarup";"11/30/2018";"Dansk Folkeparti";"403";"integration";"";"Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om et lo over familiesammenføringer med inspiration fra det lo, der er indført i Tyskland.  Det oplyser parterne i forbindelse med den netop indgåede finanslovsaale for 2019.Men loet bliver kun ""aktiveret"", når situationen kræver det, siger DF's gruppeformand, Peter Skaarup. Han henviser blandt andet til 2015, hvor flygtningekrisen ramte Danmark. Der er en række områder, hvor vi går op i mod konventionerneVi tror på, at det kommer til at virkeDet tyske lo over familiesammenføringer har udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) tidligere kaldt et ""fuplo"". I Tyskland blev der fra 1. august indført en regel om, at der maksimalt kan ske 1000 familiesammenføringer per måned til personer bosiddende i Tyskland.Det skal være op til ministeren på området at sætte et specifikt lo over familiesammenføringer, når situationen kræver det.- Regeringen og Dansk Folkeparti er samtidig enige om at indføre et lo, der virker, står der i aaleteksten.  - Loet over antallet af familiesammenføringstilladelser til familiemedlemmer til herboende flygtninge skal aktiveres administrativt af udlændinge- og integrationsministeren, står der videre.Regeringen har tidligere udtalt, at det tyske lo mere er en slags sagsbehandlingsregel, der kun vil gøre marginal forskel i Danmark. Det var i den forbindelse, at Støjberg brugte ordet ""fuplo"".Men DF er tilfredse med loet, som kan aktiveres fremover. På udlændingeområdet vil vi gerne gå længere end regeringen. Men nu har vi fået et lo, som bliver aktiveret, hvis vi står i en situation som i 2015 eller en anden ekstrem situation- Vi går fra en situation, hvor vi ikke har et lo til en situation, hvor vi har et lo, siger gruppeformanden. Han mener trods det manglende tal for et muligt lo, at DF har leveret varen og dermed står godt stillet inden næste folketingsvalg. Det finder senest sted 17. juni næste år.Vi står styrket med denne aale. Vi leverer nu. Vi er et resultatsøgende parti, hvor folk kan se, at der sker noget, når vi sætter os ned ved forhandlingsbordetThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"441";"Vi står styrket med denne aale. Vi leverer nu. Vi er et resultatsøgende parti, hvor folk kan se, at der sker noget, når vi sætter os ned ved forhandlingsbordet";"Peter Skaarup";"11/30/2018";"Dansk Folkeparti";"403";"integration";"";"Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om et lo over familiesammenføringer med inspiration fra det lo, der er indført i Tyskland.  Det oplyser parterne i forbindelse med den netop indgåede finanslovsaale for 2019.Men loet bliver kun ""aktiveret"", når situationen kræver det, siger DF's gruppeformand, Peter Skaarup. Han henviser blandt andet til 2015, hvor flygtningekrisen ramte Danmark. Der er en række områder, hvor vi går op i mod konventionerneVi tror på, at det kommer til at virkeDet tyske lo over familiesammenføringer har udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) tidligere kaldt et ""fuplo"". I Tyskland blev der fra 1. august indført en regel om, at der maksimalt kan ske 1000 familiesammenføringer per måned til personer bosiddende i Tyskland.Det skal være op til ministeren på området at sætte et specifikt lo over familiesammenføringer, når situationen kræver det.- Regeringen og Dansk Folkeparti er samtidig enige om at indføre et lo, der virker, står der i aaleteksten.  - Loet over antallet af familiesammenføringstilladelser til familiemedlemmer til herboende flygtninge skal aktiveres administrativt af udlændinge- og integrationsministeren, står der videre.Regeringen har tidligere udtalt, at det tyske lo mere er en slags sagsbehandlingsregel, der kun vil gøre marginal forskel i Danmark. Det var i den forbindelse, at Støjberg brugte ordet ""fuplo"".Men DF er tilfredse med loet, som kan aktiveres fremover. På udlændingeområdet vil vi gerne gå længere end regeringen. Men nu har vi fået et lo, som bliver aktiveret, hvis vi står i en situation som i 2015 eller en anden ekstrem situation- Vi går fra en situation, hvor vi ikke har et lo til en situation, hvor vi har et lo, siger gruppeformanden. Han mener trods det manglende tal for et muligt lo, at DF har leveret varen og dermed står godt stillet inden næste folketingsvalg. Det finder senest sted 17. juni næste år.Vi står styrket med denne aale. Vi leverer nu. Vi er et resultatsøgende parti, hvor folk kan se, at der sker noget, når vi sætter os ned ved forhandlingsbordetThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"442";"Det må være sådan, at har man fået frataget sin mulighed for at være i Danmark på grund af kriminalitet, så skal man hjem til ens hjemland";"Peter Skaarup";"11/22/2018";"Dansk Folkeparti";"404";"integration";"";"Tidskrævende og besværligt.  Det er i øjeblikket lidt af en udfordring at udforme en kursændring i udlændingepolitikken.Det siger finansminister Kristian Jensen (V) om de igangværende finanslovsforhandlinger mellem regeringen og Dansk Folkeparti.- Det involverer både noget økonomi og en hel masse jura. At få de to ting til at mødes med de politiske ambitioner kan godt være svært, siger Kristian Jensen.DF ønsker et paradigmeski i udlændingepolitikken med større fokus på hjemsendelser frem for integration. Altså en mere aktiv hjemsendelsespolitik end i dag.Emnet er den klart største knast i forhandlingerne, erkender ministeren.- Det er noget af det, vi bruger tid på at slide os igennem.  - Vi ønsker en ændring, så det er klart for alle, at flygtninge og familiesammenførte kan arbejde, men til gengæld skal de acceptere, at det er midlertidigt, at de er her, og at de så skal sendes hjem, når de har mulighed for at vende tilbage til deres eget land, siger Kristian Jensen.Han tilføjer, at regeringen er begyndt at formulere ""en mulig landingsbane"" på området- DF har nogle meget klare og stærke krav, som vi er i gang med at se på, om vi kan mødes om, siger Kristian Jensen.DF's gruppeformand, Peter Skaarup, konstaterer, at der er langt igen.- Vi har rejst forskellige spørgsmål over for regeringen, og i dag kom det frem, at 78 procent af de udlændinge, som bliver udvist, vender hjem til deres hjemland, men det tal skal være 100.  Det må være sådan, at har man fået frataget sin mulighed for at være i Danmark på grund af kriminalitet, så skal man hjem til ens hjemlandThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"450";"Men der er brug for, at vi på nogle centrale områder bruger meget tid sammen med regeringen, for at det her kan falde på plads";"Peter Skaarup";"11/29/2018";"Dansk Folkeparti";"407";"integration";"";"Det ender ikke bare med flotte ord.  En ny kurs for udlændingepolitikken bliver lavet, og den vil indeholde specifikke lovændringer.Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, i forbindelse med de igangværende finanslovsforhandlinger mellem regeringen og støttepartiet.Parterne forhandlede det mest af onsdagen. Forhandlingerne fortsætter torsdag fra klokken 14.  Endnu en lang dag venter, forudser Skaarup. Ifølge gruppeformanden er der fortsat udfordringer med udlændingedelen.Det som regeringen siger, er, at der i nogle af de ting, vi foretager os, er procesrisiko. Altså der er en potentiel risiko for, at vi bliver underkendt af de internationale domstoleMen han understreger, at den endelige aale vil indeholde lovændringer på udlændingeområdet. Hvilke specifikke tiltag, der arbejdes på, vil Skaarup ikke røbe. DF ønsker et paradigmeski i udlændingepolitikken med større fokus på hjemsendelser frem for integration. Altså en mere aktiv hjemsendelsespolitik end i dag. Emnet er den klart største knast i forhandlingerne.Et lo over familiesammenføringer for flygtninge er et ønske fra DF. Der skal hentes inspiration fra Tyskland.  I Tyskland blev der fra 1. august indført en regel om, at der maksimalt kan ske 1000 familiesammenføringer per måned til personer bosiddende i Tyskland.Generelt oplever Skaarup fremgang i forhandlingerne.- Der er stadigvæk et stykke vej. Der er nogle grundlæggende ting rundt omkring papirerne, som ser bedre ud. Nogle af teksterne ser bedre ud.  Men der er brug for, at vi på nogle centrale områder bruger meget tid sammen med regeringen, for at det her kan falde på pladsForuden udlændingeområdet fylder pensionister også en del i forhandlingerne. Pensionisterne skal have et større rådighedsbeløb, er meldingen.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"451";"Vi har taget imod alt for mange gennem årene. Det skal vi have vendt bøtten på, og det gør vi med denne aale";"Peter Skaarup";"11/30/2018";"Dansk Folkeparti";"408";"integration";"";"Kriminelle udlændinge skal ud på en øde ø, integrationsydelsen sættes markant ned og der skal være mulighed for at lægge lo over, hvor mange der kan få familiesammenføring.Finanslovsaalen for 2019 indeholder en række stramninger af udlændingepolitikken, der skal sikre, at flygtninge rejser hjem frem for at blive boende i Danmark.  Spørger man Dansk Folkeparti og regeringen er der tale om intet mindre end et paradigmeski, altså en meget grundlæggende ændring af, hvordan man tænker om udlændingepolitikken.Men spørger man Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, er der tale om ""en tynd kop te"".- Idéen om et paradigmeski er udtryk for sund fornu. Når man kommer hertil som flygtning og får vores beskyttelse, skal man også vende tilbage til sit hjemland, når der er mulighed for det, siger hun.- Men jeg vil også sige, at der virker lidt som en tynd kop te. Det svarer ikke på den egentlige udfordring, nemlig at vi har et flygtningesystem, der ikke fungerer godt nok.- Jeg vil hellere have et paradigmeski, der betyder, at vi begynder at hjælpe i nærområderne, frem for at folk skal flygte hele vejen hertil, siger Mette Frederiksen.Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, der har været partiets hovedforhandler, forklarer, at stramningerne skal ændre hele tænkningen om udlændingepolitikken.- Nu fortæller vi folk fra dag ét, at de skal ikke indstille sig på at være i Danmark resten af deres liv. De får alene midlertidigt husly, indtil de skal hjem igen og hjælpe med genopbygningen der.Vi har taget imod alt for mange gennem årene. Det skal vi have vendt bøtten på, og det gør vi med denne aaleThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"452";"Målet har vi ikke nået endnu, og bolden er hos regeringen. Målet er, at vi skal have en midlertidighed i forhold til, når folk kommer til Danmark. Man skal hjem igen, når man kan komme hjem";"Peter Skaarup";"11/06/2018";"Dansk Folkeparti";"409";"integration";"";"Mens der mandag var fred og idyl mellem regeringen og Dansk Folkeparti i de igangværende finanslovsforhandlinger, så er billedet et andet dagen eer, hvor forhandlinger fortsatte.Parterne blev mandag enige om, at erhvervsskolerne fremover slipper for at skulle finde to procent besparelser årligt, hvilket ellers var regeringens plan.  Til gengæld er der lang vej igen, før regeringen og støttepartiet bliver enige på udlændingeområdet. Netop udlændingepolitikken var på dagsordenen tirsdag aen.Finansminister Kristian Jensen (V) ønskede eer tirsdagens møde ikke at udtale sig.DF's gruppeformand, Peter Skaarup, var mere snakkesalig.Målet har vi ikke nået endnu, og bolden er hos regeringen. Målet er, at vi skal have en midlertidighed i forhold til, når folk kommer til Danmark. Man skal hjem igen, når man kan komme hjemDF kræver et såkaldt paradigmeski i udlændingepolitikken. Det betyder, at der skal mere fokus på hjemsendelser af flygtninge i stedet for at integrere dem i Danmark.  Desuden vil DF have et lo over familiesammenføringer eer tysk model. Et notat fra regeringen har ifølge Jyllands-Posten dog vist, at det næppe vil få en stor eekt.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) kalder tyskernes lo for et ""fuplo"". Det er DF ikke enig i, slår Skaarup fast. Da Folketinget åbnede i oktober, vedtog regeringen og DF en fælles erklæring om, at midlertidigt ophold også reelt skal være midlertidigt. Netop den erklæring minder Skaarup om.Den vedtagelse skal regeringen leve op til. Regeringen har ha 13 måneder til at undersøge det herDiskussionen om et paradigmeski i udlændingepolitikken var med til at skabe tumultariske forhold i dansk politik ved sidste års forhandlinger om en finanslovsaale for 2018.Forhandlingerne endte i en hårdknude i et forløb, hvor en udlændingeaale og en aale om skattelettelser ikke kunne forenes.Til sidst skød statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) spørgsmålet om stramninger på udlændingepolitikken til hjørne.Skaarup vil ikke komme nærmere ind på, hvilke konkrete forslag, der er på forhandlingsbordet lige nu. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"453";"Den vedtagelse skal regeringen leve op til. Regeringen har ha 13 måneder til at undersøge det her";"Peter Skaarup";"11/06/2018";"Dansk Folkeparti";"409";"integration";"";"Mens der mandag var fred og idyl mellem regeringen og Dansk Folkeparti i de igangværende finanslovsforhandlinger, så er billedet et andet dagen eer, hvor forhandlinger fortsatte.Parterne blev mandag enige om, at erhvervsskolerne fremover slipper for at skulle finde to procent besparelser årligt, hvilket ellers var regeringens plan.  Til gengæld er der lang vej igen, før regeringen og støttepartiet bliver enige på udlændingeområdet. Netop udlændingepolitikken var på dagsordenen tirsdag aen.Finansminister Kristian Jensen (V) ønskede eer tirsdagens møde ikke at udtale sig.DF's gruppeformand, Peter Skaarup, var mere snakkesalig.Målet har vi ikke nået endnu, og bolden er hos regeringen. Målet er, at vi skal have en midlertidighed i forhold til, når folk kommer til Danmark. Man skal hjem igen, når man kan komme hjemDF kræver et såkaldt paradigmeski i udlændingepolitikken. Det betyder, at der skal mere fokus på hjemsendelser af flygtninge i stedet for at integrere dem i Danmark.  Desuden vil DF have et lo over familiesammenføringer eer tysk model. Et notat fra regeringen har ifølge Jyllands-Posten dog vist, at det næppe vil få en stor eekt.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) kalder tyskernes lo for et ""fuplo"". Det er DF ikke enig i, slår Skaarup fast. Da Folketinget åbnede i oktober, vedtog regeringen og DF en fælles erklæring om, at midlertidigt ophold også reelt skal være midlertidigt. Netop den erklæring minder Skaarup om.Den vedtagelse skal regeringen leve op til. Regeringen har ha 13 måneder til at undersøge det herDiskussionen om et paradigmeski i udlændingepolitikken var med til at skabe tumultariske forhold i dansk politik ved sidste års forhandlinger om en finanslovsaale for 2018.Forhandlingerne endte i en hårdknude i et forløb, hvor en udlændingeaale og en aale om skattelettelser ikke kunne forenes.Til sidst skød statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) spørgsmålet om stramninger på udlændingepolitikken til hjørne.Skaarup vil ikke komme nærmere ind på, hvilke konkrete forslag, der er på forhandlingsbordet lige nu. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"456";"Det synes vi, er vigtigt, for vi har forhandlet det her i 13 måneder. Regeringen har ha 13 måneder til at diskutere det med os, men det er først nu, at man er begyndt at komme i gang";"Peter Skaarup";"11/26/2018";"Dansk Folkeparti";"411";"integration";"";"Dansk Folkeparti vil vise danskerne, at blå blok modsat sidste år kan lande en finanslovsaale i mindelighed.Det går fremad. Men kun langsomt.  Sådan er holdningen hos VLAK-regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, som mandag møder op til forhandlinger med regeringen om finansloven for næste år.  Det sker eer tre dage uden oicielle møder mellem parterne, om end der har været kontakt på mere uformelt plan.  Mandag står udlændingeområdet, hvor Dansk Folkeparti ønsker et paradigmeski, øverst på dagsordenen.  Vi håber, at regeringen her i slutspurten kommer op i tempo, sådan at vi er sikre på at få gennemført detGerne inden december, men i hvert fald i løbet af den periode, hvor vi skal forhandle finanslov.Det synes vi, er vigtigt, for vi har forhandlet det her i 13 måneder. Regeringen har ha 13 måneder til at diskutere det med os, men det er først nu, at man er begyndt at komme i gangDansk Folkeparti kræver fokus på hjemsendelser af flygtninge frem for fokus på integration.Folketingets næststørste parti vil have et lo for familiesammenføringer, og udlændinge, der begår kriminalitet, skal sendes tilbage til deres hjemland med det samme.  Dansk Folkeparti måtte under sidste års finanslovsforhandlinger se det ønskede paradigmeski gå op i røg, samtidig med at regeringspartiet Liberal Alliances planer om markante skattelettelser smuldrede.  Det medførte megen dramatik i blå blok.  Senest 17. juni næste år skal der afholdes valg til Folketinget, og Peter Skaarup ser gerne en finanslov, der bliver vedtaget i større fordragelighed end sidste år.  - Set med vores øjne vil det da være godt for både regeringen og Dansk Folkeparti at vise, at man kan nå nogle resultater.- Selv om der ganske rigtigt er et folketingsvalg om ikke så længe, så er der endnu tid til at skae og samarbejde om politiske resultater, siger han.Eer mandagens forhandlinger ser finansminister Kristian Jensen (V) fremskridt i forhandlingerne på udlændingeområdet.  - Vi har en klar interesse i at få slået fast, at vi gerne vil skie retning, så midlertidighed for flygtninge virkelig er midlertidigt. - Men også en retning, så de flygtninge, der er her, har retten til at arbejde, uden at man af den grund har fornemmelsen af, at man har en permanent ret til at blive her, siger han.  Finansministeren erkender dog, at der fortsat eksisterer nogle af de udfordringer, der har været gennem hele forløbet.  - Det er at lave en tekst, der er stærk nok. En tekst, som vi kan blive enige om, og som samtidig giver en retning i forhold til denne midlertidighed. Og jeg synes faktisk, at vi arbejder os tættere på hinanden, siger Kristian Jensen.  Regeringen og Dansk Folkeparti mødes igen tirsdag formiddag til forhandlinger.  Finansministeren vil øge mødefrekvensen for hurtigere at kunne nå en samlet aale om finansloven.  Men ting tager tid, minder Kristian Jensen om. Derfor er det ikke sikkert, at en finanslov bliver landet, inden november bliver til december.  - Jeg har ikke på noget tidspunkt sat en tidsramme op for, hvornår vi skal være færdige.- Jeg kan godt lide at være grundig. Og jeg kan gode lide, at vi er godt igennem det hele, og at vi er enige om både teksten, og hvad vi forstår ved de tekster, der er, siger han. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"464";"Vi håber på, at de to områder er godt dækket ind, så vi har noget på bordet, som duer";"Peter Skaarup";"11/30/2018";"Dansk Folkeparti";"415";"integration";"";"Fredag forhandler regeringen og Dansk Folkeparti videre om finansloven for 2019, og en afslutning nærmer sig.Dansk Folkeparti vil have en god mavefornemmelse, inden regeringens støtteparti lukker en finanslovsaale for 2019.Det siger DF's gruppeformand, Peter Skaarup, på vej ind til det måske afsluttende møde med finansminister Kristian Jensen (V) fredag. Vi tror, at der er noget, der duer nuDe seneste dage har parterne forhandlet i mange timer for at blive enige om en finanslovsaale.  DF ønsker især et paradigmeski i udlændingepolitikken med større fokus på hjemsendelser frem for integration. Altså en mere aktiv hjemsendelsespolitik end i dag.  Nu går vi ind og ser, om vi kan få det sidste med. Men vi har brugt meget tid de seneste dage, specielt på at se, om vi kunne få de rigtige indrømmelser fra regeringen. Og det ser meget bedre ud nuEt lo over familiesammenføringer for flygtninge er et ønske fra DF. Der skal hentes inspiration fra Tyskland.I Tyskland blev der fra 1. august indført en regel om, at der maksimalt kan ske 1000 familiesammenføringer per måned til personer bosiddende i Tyskland.Vi håber, at det er afklaret eer det møde, vi skal have nuForuden udlændingeområdet fylder pensionister også en del i forhandlingerne. Pensionisterne skal have et større rådighedsbeløb, er målet.DF kalder det blandt andet for uretfærdigt, at pensionisterne er med til at finansiere en stor del af satspuljen.Den går til sociale formål som eksempelvis hjemløse og psykisk sårbare unge. Enhedslisten er det eneste parti, der står uden for aalen om satspuljen.DF ønsker et opgør med den praksis, der betyder, at folkepensionen og andre overførselsindkomster siden 1990 er steget i lavere takt end lønningerne.De penge, der på den måde bliver tilovers, indgår i satspuljen. DF mener, at de formål, som puljen støtter, i stedet burde finansieres af alle. Altså også af lønmodtagere.- Pensionisternes vilkår har vi ha meget fokus på. Det kender man os for, og det har vi også ha i disse forhandlinger, ligesom vi vil have det her paradigmeski.Vi håber på, at de to områder er godt dækket ind, så vi har noget på bordet, som duerThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"466";"Det er ikke sådan, at vi ikke vil forhandle eer 1. december";"Peter Skaarup";"11/22/2018";"Dansk Folkeparti";"419";"integration";"";"Tidskrævende og besværligt.  Det er i øjeblikket lidt af en udfordring at udforme en kursændring i udlændingepolitikken.Det siger finansminister Kristian Jensen (V) om de igangværende finanslovsforhandlinger mellem regeringen og Dansk Folkeparti.- Det involverer både noget økonomi og en hel masse jura. At få de to ting til at mødes med de politiske ambitioner kan godt være svært, siger Kristian Jensen.DF ønsker et paradigmeski i udlændingepolitikken med større fokus på hjemsendelser frem for integration. Altså en mere aktiv hjemsendelsespolitik end i dag.Emnet er den klart største knast i forhandlingerne, erkender ministeren.- Det er noget af det, vi bruger tid på at slide os igennem.  - Vi ønsker en ændring, så det er klart for alle, at flygtninge og familiesammenførte kan arbejde, men til gengæld skal de acceptere, at det er midlertidigt, at de er her, og at de så skal sendes hjem, når de har mulighed for at vende tilbage til deres eget land, siger Kristian Jensen.Han tilføjer, at regeringen er begyndt at formulere ""en mulig landingsbane"" på området- DF har nogle meget klare og stærke krav, som vi er i gang med at se på, om vi kan mødes om, siger Kristian Jensen.DF's gruppeformand, Peter Skaarup, konstaterer, at der er langt igen.- Vi har rejst forskellige spørgsmål over for regeringen, og i dag kom det frem, at 78 procent af de udlændinge, som bliver udvist, vender hjem til deres hjemland, men det tal skal være 100.  Det må være sådan, at har man fået frataget sin mulighed for at være i Danmark på grund af kriminalitet, så skal man hjem til ens hjemlandEer torsdagens forhandlinger er der igen sendt en række tal, beregninger og formuleringer i DF's retning fra regeringens side. Og DF har på den anden side flere spørgsmål, som støttepartiet ønsker svar på.Det trækker derfor ikke op til, at finansloven for 2019 lander i november. Det ligner mere en aale i julemåneden.Det er ikke sådan, at vi ikke vil forhandle eer 1. decemberThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"467";"Vores aale sikrer, at vi får færre udlændinge ind og flere udlændinge ud";"Peter Skaarup";"12/05/2018";"Dansk Folkeparti";"420";"integration";"";"Både regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti var glade.Sådan så det ud fredag i sidste uge, da parterne blev enige om finansloven for 2019. Den indeholdt et såkaldt paradigmeski i udlændingepolitikken med større fokus på hjemsendelser frem for integration.Men regeringen kan ikke sætte tal på, hvor mange opholdstilladelser der vil blive inddraget som følge af de nye udlændingestramninger.Det viser et regeringsnotat, som Berlingske er kommet i besiddelse af.- Samlet set udgør de nævnte forslag til initiativer en væsentlig stramning, som må antages at få en mærkbar eekt i forhold til myndighedernes praksis i sager om inddragelse/nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser, står der ifølge Berlingske i notatet.- Det vurderes således, at initiativerne samlet set vil medføre, at flere sager end i dag vil få det udfald, at opholdstilladelser inddrages/nægtes forlænget.- Det er imidlertid ikke muligt at kvantificere eekten på udfaldet af sagerne eller på tilstrømningen til Danmark, står der yderligere.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) forklarer, at for mange faktorer spiller ind i forhold til at kunne komme med et tal. Men stramningerne får en mærkbar eekt, fastholder hun. - Det handler også om, hvornår der bliver fred i de forskellige hjemlande, og det kan vi jo selvsagt ikke regne ind, siger Støjberg til avisen.Langt flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal fremover rejse ud af Danmark, når der bliver ro i deres oprindelsesområde. Det er målet med finanslovsaalen.Den ambition er indfriet. Det vurderer Peter Skaarup, DF's gruppeformand. Han var med til at forhandle aalen hjem.Han havde gerne set nogle konkrete tal. Men han er overbevist om, at stramningerne får en mærkbar eekt.  - Vi håber, at ni ud af ti bliver hjemsendt i stedet for den nuværende situation, hvor ni ud af ti bliver i Danmark. Det er nødvendigt at knække den kurve.Vores aale sikrer, at vi får færre udlændinge ind og flere udlændinge udIfølge Kristeligt Dagblad viser interne dokumenter fra forhandlingerne, at 17.000 herboende flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skønsmæssigt bliver omfattet af det nye selvforsørgelses- og hjemrejseprogram, der udspringer af aalen.En stor del af de 17.000 personer vil formentlig opleve, at de vil blive hjemsendt til deres hjemlandThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"468";"En stor del af de 17.000 personer vil formentlig opleve, at de vil blive hjemsendt til deres hjemland";"Peter Skaarup";"12/05/2018";"Dansk Folkeparti";"420";"integration";"";"Både regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti var glade.Sådan så det ud fredag i sidste uge, da parterne blev enige om finansloven for 2019. Den indeholdt et såkaldt paradigmeski i udlændingepolitikken med større fokus på hjemsendelser frem for integration.Men regeringen kan ikke sætte tal på, hvor mange opholdstilladelser der vil blive inddraget som følge af de nye udlændingestramninger.Det viser et regeringsnotat, som Berlingske er kommet i besiddelse af.- Samlet set udgør de nævnte forslag til initiativer en væsentlig stramning, som må antages at få en mærkbar eekt i forhold til myndighedernes praksis i sager om inddragelse/nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser, står der ifølge Berlingske i notatet.- Det vurderes således, at initiativerne samlet set vil medføre, at flere sager end i dag vil få det udfald, at opholdstilladelser inddrages/nægtes forlænget.- Det er imidlertid ikke muligt at kvantificere eekten på udfaldet af sagerne eller på tilstrømningen til Danmark, står der yderligere.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) forklarer, at for mange faktorer spiller ind i forhold til at kunne komme med et tal. Men stramningerne får en mærkbar eekt, fastholder hun. - Det handler også om, hvornår der bliver fred i de forskellige hjemlande, og det kan vi jo selvsagt ikke regne ind, siger Støjberg til avisen.Langt flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal fremover rejse ud af Danmark, når der bliver ro i deres oprindelsesområde. Det er målet med finanslovsaalen.Den ambition er indfriet. Det vurderer Peter Skaarup, DF's gruppeformand. Han var med til at forhandle aalen hjem.Han havde gerne set nogle konkrete tal. Men han er overbevist om, at stramningerne får en mærkbar eekt.  - Vi håber, at ni ud af ti bliver hjemsendt i stedet for den nuværende situation, hvor ni ud af ti bliver i Danmark. Det er nødvendigt at knække den kurve.Vores aale sikrer, at vi får færre udlændinge ind og flere udlændinge udIfølge Kristeligt Dagblad viser interne dokumenter fra forhandlingerne, at 17.000 herboende flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skønsmæssigt bliver omfattet af det nye selvforsørgelses- og hjemrejseprogram, der udspringer af aalen.En stor del af de 17.000 personer vil formentlig opleve, at de vil blive hjemsendt til deres hjemlandThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"469";"Nu fortæller vi folk fra dag ét, at de skal ikke indstille sig på at være i Danmark resten af deres liv. De får alene midlertidigt husly, indtil de skal hjem igen og hjælpe med genopbygningen der.";"Peter Skaarup";"11/30/2018";"Dansk Folkeparti";"421";"integration";"";"Eer lange og intense forhandlinger de seneste dage er regeringen og Dansk Folkeparti fredag eermiddag blevet enige om finansloven for 2019.Det oplyser parterne i Finansministeriet.- Det har taget lidt længere tid at komme i mål. Det skyldes, at vi har indgået tre aaler på én gang, siger finansminister Kristian Jensen (V).- En markant stramning af udlændingepolitikken. En pensionsaale, som sikrer, at 1,1 millioner pensionister får mere ud af pensionen og så en finanslov, som sikrer et velfærdslø, bedre natur og klima og de afgislettelser, som regeringen lagde op til, siger han.DF har især ha et stort ønske om et paradigmeski i udlændingepolitikken med større fokus på hjemsendelser frem for integration. Altså en mere aktiv hjemsendelsespolitik end i dag.Regeringen og DF er kommet i mål med et paradigmeskiet i udlændingepolitikken, mener DF's gruppeformand, Peter Skaarup. Nu fortæller vi folk fra dag ét, at de skal ikke indstille sig på at være i Danmark resten af deres liv. De får alene midlertidigt husly, indtil de skal hjem igen og hjælpe med genopbygningen der.Vi har taget imod alt for mange gennem årene. Det skal vi have vendt bøtten på, og det gør vi med denne aaleForuden en kursændring i udlændingepolitikken har parterne også arbejdet meget på at sikre pensionisterne et større rådighedsbeløb. Den del er også sikret, udtaler parterne.Det sker blandt andet ved at afskae satspuljen. Det betyder, at partierne vil opsige det politiske forlig om satspuljen, der stammer fra 1990'erne.Enhedslisten er det eneste parti, der står uden for aalen om satspuljen.DF mener, at det er uretfærdigt, at pensionisterne er med til at finansiere en stor del af satspuljen. Den går til sociale formål som eksempelvis hjemløse og psykisk sårbare unge.  Finanslovsaalen er den sidste inden næste folketingsvalg. Det skal finde sted senest 17. juni næste år. Derfor har det formentlig være vigtigt for parterne at have et så gnidningsfrit forhandlingsforløb som muligt.Sidste års forhandlingerne endte ganske tumultarisk. Her blev parterne enige om en finanslov, men udskød at få aaler omkring skat og udlændinge på plads.  Undervejs i forløbet i december sidste år truede regeringspartiet Liberal Alliance med ikke at stemme for den ellers aalte finanslov.  Det ville LA kun, hvis en skatteaale også kom i hus før jul. Det skete ikke, og LA endte med at undskylde forløbet og stemte for alligevel.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"471";"Kristian, du har allerede udvist statsmandsegenskaber, men tak alligevel fordi du er beskeden nok til ikke at melde dig ind i koret af statsministerkandidater. I hvert fald ikke før eer valgdagen.";"Peter Skaarup";"09/16/2018";"Dansk Folkeparti";"422";"integration";"";"HerningSverigedemokraternas partileder Jimmie Åkesson blev modtaget som en rockstjerne med pien og stående bifald, da han i denne weekend besøgte Dansk Folkepartis årsmøde i Herning.I sin tale til de 1000 fremmødte DF'ere satte Åkesson ord på de to partiers læsning af det politiske landskab.  Ifølge Åkesson er det traditionelle skel mellem højre og venstre passé. Nu er indvandringspolitikken den afgørende skillelinje. I Sverige er det bare ikke gået op for ""de gamle partier"" - Socialdemokraterne og Moderaterne. Og derfor holdes Sverigedemokraterna ifølge Åkesson uden for indflydelse.I Danmark har DF til gengæld indflydelse i en grad, så vælgerne flere gange har kåret Kristian Thulesen Dahl til den mest magtfulde politiker på Christiansborg. Samtidig har Socialdemokratiets opgør med partiets tidligere udlændingepolitik åbnet en ny position for DF. Som midterpartiet mellem Venstre og Socialdemokratiet.På årsmødet fik Thulesen Dahl opbakning fra baglandet til at være den nye kongemager i dansk politik. Men hvorfor går Thulesen ikke selv eer posten, spørger en del af baglandet? Ved valget i 2015 blev DF det største parti i blå blok, som vandt valget. Det scenarie kan måske gentage sig ved det kommende valg.Sker det, så bør Thulesen gå eer posten som statsminister, mener 6 ud af 10 af de tillidsvalgte DF'ere, som har deltaget i en rundspørge fra Ritzau forud for årsmøde.Men det får ikke Thulesen Dahl til at ændre holdning:- Det er rigtig dejligt at kunne mærke, at man har baglandet med sig. Når de er søde at svare, som de gør, så tror jeg, at det er udtryk for, at de gerne vil vise mig opbakning, siger Thulesen. Spørgsmål: Men hvorfor er det egentlig en naturlov, at det er Venstre, der har statsministerposten, hvis de ikke er det største parti i blå blok?- Det er heller ikke nogen naturlov. Det er et spørgsmål om, hvad der er realistisk.  - Alternativets Ue Elbæk melder sig på banen som statsministerkandidat, men der er ikke nogen som helst, der tror på, at han bliver statsminister. Det samme gælder Pernille Skipper.- Når man peger på sig selv uden at andre gøre det, så bliver det hele lidt svært. Det er ulogisk. Det afgørende er, om man kan samle flere forskellige partier bag sig i et statsministerkandidatur, og der må man bare sige, at det er ikke DF's rolle lige nu, siger Thulesen.Han mener, at det vil skade DF, hvis han meldte interesse for statsministerposten:- Hvis vi går ud på samme måde som Ue Elbæk og Pernille Skipper, så risikerer vi, at vi bliver lige så meget til grin, som jeg egentlig synes, de er blevet. Det skal man ikke sådan lege med, siger Thulesen Dahl.  Han går eer eget udsagn alene til valg på Plan A. Den går ud på, at Lars Løkke Rasmussen fortsætter som statsminister i spidsen for en regering bestående af Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative.Hvis det ikke lykkes, ønsker Thulesen Dahl dog frie hænder til at søge mest mulig indflydelse - uanset hvem der bliver statsminister og danner regering. Spørgsmål: Hvis du kun har en Plan A, kan du så fuldstændig udelukke, at du på et tidspunkt går eer statsministerposten? Hvis muligheden opstår eer flere dronningerunder, siger du så nej?  - Det er for så vidt ikke mig, man skal spørge om sådan noget. Det er andre partier, man skal spørge om det.  - Det vil ikke give nogen mening for mig at springe ud som statsministerkandidat i en situation, hvor DF er det eneste parti, som ser visdommen i det.  - Så derfor er det, at vi samler os om Lars Løkke Rasmussen. Han kan samle flere forskellige partier bag sig og har derfor en realistisk mulighed for at være statsminister, siger Thulesen Dahl.Spørgsmålet er så, hvad der sker i de måske flere dronningerunder, som venter eer valget. Som gruppeformand Peter Skaarup spøgefuldt udtrykte det i sin tale ved årsmødet: Kristian, du har allerede udvist statsmandsegenskaber, men tak alligevel fordi du er beskeden nok til ikke at melde dig ind i koret af statsministerkandidater. I hvert fald ikke før eer valgdagen.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"472";"Jeg synes, at det er rimeligt, at regeringen giver en redegørelse for den udvikling, vi har set, hvor bonusser åbenbart er en fast bestanddel af arbejdet inden for den oentlige sektor";"Peter Skaarup";"02/20/2018";"Dansk Folkeparti";"424";"integration";"";"  Politi mistænker også øksemand for røveriKØBENHAVN: Midt- og Vestsjællands Politi modtog mandag ved middagstid et alarmopkald fra Danske Bank i Ringsted om et netop overstået røveri.En mand havde med en kniv truet personalet til at udlevere et kontantbeløb, som han kom i en medbragt Netto-pose.Politiet arbejder ud fra en tese om, at gerningsmanden til mandagens røveri kan være identisk med gerningsmanden, der lørdag stod bag et økseoverfald på en tankstation iBirkerød.Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.Tidligt mandag morgen oplyste Nordsjællands Politi, at manden er anholdt. Han fremstilles i grundlovsforhør mandag.   32-årig muligvis død eer indtagelse af MDMAKØBENHAVN: En 32-årig mand, der søndag aen afgik ved døden, havde muligvis indtaget MDMA.Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.Manden blev fundet liggende i kramper på gaden i Vanløse og bragt til Rigshospitalet, hvor han blev erklæret død.Siden har politiet talt med en af mandens kammerater, der havde talt i telefon med ham, kort før han blev fundet på gaden.I telefonen havde den nu afdøde fortalt, at han havde taget MDMA, og at han havde det dårligt.En obduktion skal nu fastslå, hvad han døde af.MDMA, som er det oprindelige virksomme stof i ecstasy, har i de seneste par uger forgiet flere personer og kostet en 15-årig dreng fra Haslev livet.  A.P. Møller straes for ulovlig arbejdskraKØBENHAVN: Rederiet A.P. Møller blev mandag idømt en bøde på 30.000 kroner i en sag om ulovlig beskæigelse af tre udenlandske ansatte, en amerikaner og to kinesere.Dommen er afsagt af Københavns Byret, og straen er mild i forhold til anklagemyndighedens krav.Afgørelsen indebærer dog, at rederiet formentlig mister adgangen til en hurtig sagsbehandling hos myndighederne. Fremover vil A.P. Møller eer al sandsynlighed ikke kunne betjenes under den såkaldte fast-track-ordning hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Siri.Byretten slog fast, at A.P. Møller ikke havde nogen økonomisk fordel af at beskæige de tre udlændinge, som arbejdede i strid med reglerne. Overtrædelserne af udlændingeloven var blot resultat af uagtsomme fejl.   Over 20.000 europæere fik mæslinger i 2017KØBENHAVN: Antallet af smittede med mæslinger i Europa er steget voldsomt i 2017. Det viser tal fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO.I alt døde 35 personer, og 21.315 blev smittet sidste år. Udviklingen kommer, eer at 5273 blev smittet i 2016. Det var historisk få. - Over 20.000 tilfælde og 35 tabte liv i 2017 er en tragedie, vi simpelthen ikke kan acceptere, skriver doktor Zsuzsanna Jakob, WHO-direktør for Europa, i en meddelelse.I 15 af regionens 53 lande var der 100 eller flere udbrud. Værst gik det i Rumænien med 5562 registrerede tilfælde i 2017. Lige eer kommer Italien med 5006 tilfælde.Der blev noteret fire tilfælde i Danmark.   Prins Henrik mindet af 200 særligt indbudteKØBENHAVN: Mandag over middag fandt en mindehøjtidelighed for prins Henrik sted i Christiansborg Slotskirke for omtrent 200 særligt indbudte.Nære venner, gudbørn og protektioner var inviteret for at tage afsked med prinsen.Et af prins Henriks over 60 protektorater var Røde Kors i Danmark, hvor Anders Ladekarl er generalsekretær.- Vi havde en meget højtidelig stund i kirken, hvor 200 mennesker kunne stå så stille, at man kunne høre en knappenål falde til jorden, siger han.Eer mindehøjtideligheden gik de indbudte videre til fløjlsgemakket i Christiansborg.Mandag var også sidste dag, borgere kunne tage afsked med prins Henrik, der bisættes tirsdag klokken 11.DF kræver redegørelse for bonusser til oentlige cheferKØBENHAVN: En bonus for implementering af det udskældte it-system Sundhedsplatformen og bonusser til direktører i Banedanmark skriger til himlen.Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, der kræver en redegørelse fra regeringen om, hvorfor man giver bonusser til chefer i det oentlige. Jeg synes, at det er rimeligt, at regeringen giver en redegørelse for den udvikling, vi har set, hvor bonusser åbenbart er en fast bestanddel af arbejdet inden for den oentlige sektorGruppeformanden afviser dog ikke helt bonusser i det oentlige. - Det bør være i situationer, hvor der er sket en helt fantastisk, gunstig udvikling inden for det pågældende område - og ikke steder, hvor det virkelig har været under al kritik. Ifølge DR Nyheder fik den direktør i Region Hovedstaden, som stod for implementeringen af Sundhedsplatformen, en bonus på 100.000 kroner i november.To danske restauranter får første michelinstjerne VEJLE: Jordnær i Gentoe og MeMu i Vejle får en stjerne for første gang i årets Michelinguide for de nordiske lande.Det er blevet oentliggjort ved en uddeling på Københavns Rådhus mandag.Desuden får Kadeau Copenhagen to michelinstjerner ved årets uddeling. Restauranten havde i forvejen en stjerne ligesom sin søsterrestaurant på Bornholm. I forvejen har AOC i København og Henne Kirkeby Kro på den jyske vestkyst to stjerner. Og dem får de lov til at beholde.Den eneste trestjernede restaurant i Danmark, Geranium, får ligeledes lov til at beholde alle sine stjerner. Dermed har Danmark nu 26 restauranter i guiden, når man tæller Koks på Færøerne med. Samlet set kan Danmark bryste sig af 31 michelinstjerner.  Den Røde Cottage i Klampenborg fik en stjerne sidste år, men er ikke med i dette års guide, da restauranten er lukket.Kvinde anmelder to mænd for voldtægt - en er fængsletHERLEV: En 29-årig kvinde har anmeldt, at hun natten til torsdag i sidste uge blev voldtaget af to mænd i Herlev.Københavns Vestegns Politi har anholdt en 33-årig mand i sagen.  Mandag blev han fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup og varetægtsfængslet til 28. februar. Det har ikke været muligt at få oplyst, hvordan han stiller sig til sigtelsen, og om han kærede afgørelsen om varetægtsfængsling til landsretten. Ifølge politikommissær Ole Nielsen har der ikke været tale om en overfaldsvoldtægt, men af hensyn til eerforskningen vil han på nuværende tidspunkt ikke afsløre flere detaljer om sagen.- Jeg kan sige, at der ikke er tale om en overfaldsvoldtægt, og at det ikke er foregået i et privat hjem, siger Ole Nielsen.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"473";"Hvis man vil være dansker, giver man naturligvis hånd";"Pia Kjærsgaard";"08/20/2018";"Dansk Folkeparti";"425";"integration";"";"Udlændinge skal give hånd, hvis de vil være danske statsborgere.Det skriver Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, (DF) på Facebook.Hvis man vil være dansker, giver man naturligvis håndDet er vist kun i Sverige, at en muslimsk kvinde, der nægter at give hånd til en arbejdsgiver, bliver tilkendt en erstatning på 40.000 kroner for diskrimination.Dansk Folkeparti, De Konservative og Socialdemokratiet kræver, at udlændinge skal give hånd til borgmesteren i deres kommune, før de får dansk statsborgerskab.  Nogle muslimer vil ikke give personer af modsat køn hånden. Det førte i Schweiz til, at et par ikke kunne blive schweiziske statsborger. Det er sund fornu, mener Pia Kjærsgaard.I den vestlige del af verden er håndtrykket en del af vores kultur, og det skal også indvandrere naturligvis respektere. En afvisning af håndtryk er diskrimination mod det nye værtslandDet skal gælde ved ceremonier for nye statsborgere i Danmark, mener hun.- Hvis man ikke kan give et håndtryk, har man allerede signaleret, at viljen til at blive en del af vores fællesskab kan ligge på et meget lille sted, mener Folketingets formand.Nye danske statsborgere skal ifølge hende anerkende, at Danmark ikke opdeler verden i ren og uren, og at der er lighed mellem mand og kvinde.  Der skal være respekt for de danske værdier. Komplet uden forbeholdDet er en stor tillidserklæring at blive statsborger, som har rettigheder og forpligtelser. Det skal ikke undersøges, om en muslim må bære handsker ved håndtrykket, mener hun. Enten giver man hånd uden forbehold, eller også gør man ikke. Hvis man vælger sidstnævnte mulighed, vælger man samtidig det danske fællesskab fra og skal ikke være en del af detThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"474";"Det er vist kun i Sverige, at en muslimsk kvinde, der nægter at give hånd til en arbejdsgiver, bliver tilkendt en erstatning på 40.000 kroner for diskrimination.";"Pia Kjærsgaard";"08/20/2018";"Dansk Folkeparti";"425";"integration";"";"Udlændinge skal give hånd, hvis de vil være danske statsborgere.Det skriver Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, (DF) på Facebook.Hvis man vil være dansker, giver man naturligvis håndDet er vist kun i Sverige, at en muslimsk kvinde, der nægter at give hånd til en arbejdsgiver, bliver tilkendt en erstatning på 40.000 kroner for diskrimination.Dansk Folkeparti, De Konservative og Socialdemokratiet kræver, at udlændinge skal give hånd til borgmesteren i deres kommune, før de får dansk statsborgerskab.  Nogle muslimer vil ikke give personer af modsat køn hånden. Det førte i Schweiz til, at et par ikke kunne blive schweiziske statsborger. Det er sund fornu, mener Pia Kjærsgaard.I den vestlige del af verden er håndtrykket en del af vores kultur, og det skal også indvandrere naturligvis respektere. En afvisning af håndtryk er diskrimination mod det nye værtslandDet skal gælde ved ceremonier for nye statsborgere i Danmark, mener hun.- Hvis man ikke kan give et håndtryk, har man allerede signaleret, at viljen til at blive en del af vores fællesskab kan ligge på et meget lille sted, mener Folketingets formand.Nye danske statsborgere skal ifølge hende anerkende, at Danmark ikke opdeler verden i ren og uren, og at der er lighed mellem mand og kvinde.  Der skal være respekt for de danske værdier. Komplet uden forbeholdDet er en stor tillidserklæring at blive statsborger, som har rettigheder og forpligtelser. Det skal ikke undersøges, om en muslim må bære handsker ved håndtrykket, mener hun. Enten giver man hånd uden forbehold, eller også gør man ikke. Hvis man vælger sidstnævnte mulighed, vælger man samtidig det danske fællesskab fra og skal ikke være en del af detThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"475";"I den vestlige del af verden er håndtrykket en del af vores kultur, og det skal også indvandrere naturligvis respektere. En afvisning af håndtryk er diskrimination mod det nye værtsland";"Pia Kjærsgaard";"08/20/2018";"Dansk Folkeparti";"425";"integration";"";"Udlændinge skal give hånd, hvis de vil være danske statsborgere.Det skriver Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, (DF) på Facebook.Hvis man vil være dansker, giver man naturligvis håndDet er vist kun i Sverige, at en muslimsk kvinde, der nægter at give hånd til en arbejdsgiver, bliver tilkendt en erstatning på 40.000 kroner for diskrimination.Dansk Folkeparti, De Konservative og Socialdemokratiet kræver, at udlændinge skal give hånd til borgmesteren i deres kommune, før de får dansk statsborgerskab.  Nogle muslimer vil ikke give personer af modsat køn hånden. Det førte i Schweiz til, at et par ikke kunne blive schweiziske statsborger. Det er sund fornu, mener Pia Kjærsgaard.I den vestlige del af verden er håndtrykket en del af vores kultur, og det skal også indvandrere naturligvis respektere. En afvisning af håndtryk er diskrimination mod det nye værtslandDet skal gælde ved ceremonier for nye statsborgere i Danmark, mener hun.- Hvis man ikke kan give et håndtryk, har man allerede signaleret, at viljen til at blive en del af vores fællesskab kan ligge på et meget lille sted, mener Folketingets formand.Nye danske statsborgere skal ifølge hende anerkende, at Danmark ikke opdeler verden i ren og uren, og at der er lighed mellem mand og kvinde.  Der skal være respekt for de danske værdier. Komplet uden forbeholdDet er en stor tillidserklæring at blive statsborger, som har rettigheder og forpligtelser. Det skal ikke undersøges, om en muslim må bære handsker ved håndtrykket, mener hun. Enten giver man hånd uden forbehold, eller også gør man ikke. Hvis man vælger sidstnævnte mulighed, vælger man samtidig det danske fællesskab fra og skal ikke være en del af detThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"476";"Der skal være respekt for de danske værdier. Komplet uden forbehold";"Pia Kjærsgaard";"08/20/2018";"Dansk Folkeparti";"425";"integration";"";"Udlændinge skal give hånd, hvis de vil være danske statsborgere.Det skriver Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, (DF) på Facebook.Hvis man vil være dansker, giver man naturligvis håndDet er vist kun i Sverige, at en muslimsk kvinde, der nægter at give hånd til en arbejdsgiver, bliver tilkendt en erstatning på 40.000 kroner for diskrimination.Dansk Folkeparti, De Konservative og Socialdemokratiet kræver, at udlændinge skal give hånd til borgmesteren i deres kommune, før de får dansk statsborgerskab.  Nogle muslimer vil ikke give personer af modsat køn hånden. Det førte i Schweiz til, at et par ikke kunne blive schweiziske statsborger. Det er sund fornu, mener Pia Kjærsgaard.I den vestlige del af verden er håndtrykket en del af vores kultur, og det skal også indvandrere naturligvis respektere. En afvisning af håndtryk er diskrimination mod det nye værtslandDet skal gælde ved ceremonier for nye statsborgere i Danmark, mener hun.- Hvis man ikke kan give et håndtryk, har man allerede signaleret, at viljen til at blive en del af vores fællesskab kan ligge på et meget lille sted, mener Folketingets formand.Nye danske statsborgere skal ifølge hende anerkende, at Danmark ikke opdeler verden i ren og uren, og at der er lighed mellem mand og kvinde.  Der skal være respekt for de danske værdier. Komplet uden forbeholdDet er en stor tillidserklæring at blive statsborger, som har rettigheder og forpligtelser. Det skal ikke undersøges, om en muslim må bære handsker ved håndtrykket, mener hun. Enten giver man hånd uden forbehold, eller også gør man ikke. Hvis man vælger sidstnævnte mulighed, vælger man samtidig det danske fællesskab fra og skal ikke være en del af detThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"477";"Enten giver man hånd uden forbehold, eller også gør man ikke. Hvis man vælger sidstnævnte mulighed, vælger man samtidig det danske fællesskab fra og skal ikke være en del af det";"Pia Kjærsgaard";"08/20/2018";"Dansk Folkeparti";"425";"integration";"";"Udlændinge skal give hånd, hvis de vil være danske statsborgere.Det skriver Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, (DF) på Facebook.Hvis man vil være dansker, giver man naturligvis håndDet er vist kun i Sverige, at en muslimsk kvinde, der nægter at give hånd til en arbejdsgiver, bliver tilkendt en erstatning på 40.000 kroner for diskrimination.Dansk Folkeparti, De Konservative og Socialdemokratiet kræver, at udlændinge skal give hånd til borgmesteren i deres kommune, før de får dansk statsborgerskab.  Nogle muslimer vil ikke give personer af modsat køn hånden. Det førte i Schweiz til, at et par ikke kunne blive schweiziske statsborger. Det er sund fornu, mener Pia Kjærsgaard.I den vestlige del af verden er håndtrykket en del af vores kultur, og det skal også indvandrere naturligvis respektere. En afvisning af håndtryk er diskrimination mod det nye værtslandDet skal gælde ved ceremonier for nye statsborgere i Danmark, mener hun.- Hvis man ikke kan give et håndtryk, har man allerede signaleret, at viljen til at blive en del af vores fællesskab kan ligge på et meget lille sted, mener Folketingets formand.Nye danske statsborgere skal ifølge hende anerkende, at Danmark ikke opdeler verden i ren og uren, og at der er lighed mellem mand og kvinde.  Der skal være respekt for de danske værdier. Komplet uden forbeholdDet er en stor tillidserklæring at blive statsborger, som har rettigheder og forpligtelser. Det skal ikke undersøges, om en muslim må bære handsker ved håndtrykket, mener hun. Enten giver man hånd uden forbehold, eller også gør man ikke. Hvis man vælger sidstnævnte mulighed, vælger man samtidig det danske fællesskab fra og skal ikke være en del af detThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"478";"Hvis man vil bekæmpe Sverigedemokratarna, har de andre partier lagt en torskedum taktik. Sverige er på vej ud af en skæv tangent i forhold til indvandring, og det er kun Sverigedemokraterna, som kan redde den situation";"Søren Espersen";"09/14/2018";"Dansk Folkeparti";"431";"integration";"";"Når Dansk Folkeparti i weekenden holder årsmøde i Herning, kommer den svenske partileder Jimmie Åkesson fra Sverigedemokraterna og holder tale.Det skriver Berlingske, der har talt med Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen.Sverigedemokraterna stormede frem ved det svenske valg, der blev afholdt søndag, og de fik 17,6 procent af stemmerne.Alligevel har både den røde og den blå blok afvist at gøre sig afhængige af det indvandrerkritiske parti ved dannelsen af en ny regering.Det ærgrer Søren Espersen.Hvis man vil bekæmpe Sverigedemokratarna, har de andre partier lagt en torskedum taktik. Sverige er på vej ud af en skæv tangent i forhold til indvandring, og det er kun Sverigedemokraterna, som kan redde den situationAvisen har ikke kunnet få en kommentar fra Jimmi Åkesson. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"479";"Jeg har været taler ved to af deres årsmøder, og Kristian Thulesen Dahl (nuværende DFformand, red.) har været derovre et par gange. Vi har en rigtig god forbindelse";"Søren Espersen";"09/14/2018";"Dansk Folkeparti";"432";"integration";"";"Når Dansk Folkeparti i weekenden holder årsmøde i Herning, kommer den svenske partileder Jimmie Åkesson fra Sverigedemokraterna og holder tale i Herning.Det oplyser Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen.Den svenske partileder ventes at ankomme lørdag eer middag.  - Vi er imponeret over partiet, og hvad de har gjort. Vi har en lang historie sammen med dem. Allerede før valget i Sverige i 2010 var Pia, (Kjærsgaard, daværende DF- formand, red.) i Skåne og tale sammen med Jimmie.Jeg har været taler ved to af deres årsmøder, og Kristian Thulesen Dahl (nuværende DFformand, red.) har været derovre et par gange. Vi har en rigtig god forbindelseSverigedemokraterna stormede frem ved det svenske valg, der blev afholdt søndag, og de fik 17,6 procent af stemmerne.Alligevel har både den røde og den blå blok afvist at gøre sig afhængige af det indvandrerkritiske parti ved dannelsen af en ny regering.Det ærgrer Søren Espersen.- Jeg synes, at de virker utroligt dumme og ubegavede de andre partier.   For det går jo sådan ved hvert eneste valg. Sverigedemokraterna er blæst frem. Ved næste valg vil det gå endnu værre for de andre partier, siger han.Søren Espersen ser mange ligheder mellem Dansk Folkeparti og Sverigedemokraterna. - Jeg tror, at de har en langt mere liberal holdning, end vi bryder os om. Men ellers er der mange sammenfald. Både i forhold til et stærkt retsvæsen, hårde strae til voldsforbrydere og i forhold til indvandring er vi meget på linje med Sverigedemokraterna. Trods de mange ligheder vil DF-politikeren ikke kalde Sverigedemokraterna for et søsterparti.- Vi bruger ikke det udtryk. Vi vil ikke forpligtes på noget, der foregår i deres parti. Men vi har en meget tæt samtale og mødes på mange forskellige planer. Både i ledelsen og i de enkelte lokalforeninger, siger han. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"480";"Det er en tabt sag";"Søren Espersen";"05/18/2018";"Dansk Folkeparti";"434";"integration";"";"Danmark bør tage en diskussion om, hvilken pris vi betaler i EU-samarbejdet for vores fire EU-forbehold mod den fælles mønt, euroen, fælles forsvar, unionsborgerskab samt retlige og indre anliggender.Det siger den tidligere topdiplomat Poul Skytte Christoersen på 25-års dagen for afstemningen om de fire forbehold.Poul Skytte Christoersen er i dag bestyrelsesformand for Tænketanken Europa, der taler for mere integration i EU og har ønsket afstemning om blandt andet retsforholdet.Han mener, at EU-forbeholdene er skadelige for Danmark.- Udviklingen vil illustrere, at omkostningerne er meget store. Og at vi ikke vinder noget ved ikke at deltage i samarbejdet på samme vilkår som de andre lande, siger Poul Skytte Christoersen.18. maj er det 25 år siden, at befolkningen ved en folkeafstemning vedtog de fire danske forbehold til EU's Maastricht-traktat. Det skete et år eer, at et snævert flertal af danskerne 2. juni 1992 forkastede traktaten.I de første mange år betød Danmarks EU-forbehold ikke så meget, mener Poul Skytte Christoersen.- Først og fremmest fordi retsforbeholdet var et forbehold for at deltage i normalt EU- samarbejde om retlige og indre anliggender. Det startede først meget senere i EU's udvikling, siger Poul Skytte Christoersen.Euroen blev først indført i 1999, og forsvarssamarbejdet lå stille i mange år, påpeger han.- I de senere år er forbeholdene blevet en langt mere central del af EU's samarbejde. Både på det retslige område. Og selvfølgelig også med den økonomiske og monetære union, siger Poul Skytte Christoersen.Ingen dansk politiker tør dog sætte forbehold til afstemning, vurderer politisk kommentator Hans Engell.I september 2000 ville danskerne ikke gå med i euroen. I december 2015 sagde de nej til at acceptere retsforbeholdet på visse vilkår for at deltage i politisamarbejdet Europol.- Det vil være det rene hasardspil at kaste alle forbehold ind i en afstemning. Det vil være som at spille på en roulette. Det kan lige så godt ende med den ene farve som med den anden farve, siger han.Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, advarer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mod at lege med forbeholdene.- Vi ved, hvordan danskerne har det med afstemninger, der afgiver suverænitet.Det er en tabt sagThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced"
"481";"Vi ved, hvordan danskerne har det med afstemninger, der afgiver suverænitet:  Det er en tabt sag";"Søren Espersen";"05/17/2018";"Dansk Folkeparti";"435";"integration";"";"Ritzau Plus: Eksdiplomat: Forbehold koster Danmark dyrtDanmark bør tage en diskussion om, hvilken pris vi betaler i EU-samarbejdet for vores fire EU-forbehold mod den fælles mønt, euroen, fælles forsvar, unionsborgerskab samt retlige og indre anliggender.Det siger den tidligere topdiplomat Poul Skytte Christoersen på 25-års dagen for afstemningen om de fire forbehold.  Poul Skytte Christoersen er i dag bestyrelsesformand for Tænketanken Europa, der taler for mere integration i EU og har ønsket afstemning om blandt andetretsforholdet.Han mener, at EU-forbeholdene er skadelige for Danmark: - Udviklingen vil illustrere, at omkostningerne er meget store. Og at vi ikke vinder noget ved ikke at deltage i samarbejdet på samme vilkår som de andre lande, siger Poul Skytte Christoersen.18. maj er det 25 år siden, at befolkningen ved en folkeafstemning vedtog de fire danske forbehold til EU's Maastricht-traktat. Det skete et år eer, at et snævert flertal af danskerne 2. juni 1992 forkastede traktaten.I de første mange år betød Danmarks EU-forbehold ikke så meget, mener Poul Skytte Christoersen.- Først og fremmest fordi retsforbeholdet var et forbehold for at deltage i normalt EU- samarbejde om retlige og indre anliggender. Det startede først meget senere i EU's udvikling, siger Poul Skytte Christoersen.Euroen blev først indført i 1999, og forsvarssamarbejdet lå stille i mange år, påpeger han.- I de senere år er forbeholdene blevet en langt mere central del af EU's samarbejde. Både på det retslige område. Og selvfølgelig også med den økonomiske og monetære union, siger Poul Skytte Christoersen.- Hvad forsvaret angår, så accelererer udviklingen. På grund af den amerikanske holdning og præsident Donald Trumps specielle forhold til Nato og EU. Det er først nu, at det begynder at stramme, og konsekvenserne viser sig.1995-2003 var Poul Skytte Christoersen dansk EU-ambassadør i Bruxelles. I 2002 forhandlede han udvidelsen af EU med ti central- og østeuropæiske lande ved EU- topmødet i København.Fra 2009 blev han igen dansk EU-ambassadør og var senere særlig rådgiver for EU's udenrigschef Catherine Ashton.  Ingen dansk politiker tør dog sætte forbehold til afstemning, vurderer politisk kommentator Hans Engell.I september 2000 ville danskerne ikke gå med i euroen. I december 2015 sagde de nej til at acceptere retsforbeholdet på visse vilkår for at deltage i politisamarbejdet Europol.- Situationen skal være langt mere presset end nu, hvis der skal komme en ny folkeafstemning, siger Hans Engell.- Det vil være det rene hasardspil at kaste alle forbehold ind i en afstemning. Det vil være som at spille på en roulette. Det kan lige så godt ende med den ene farve som med den anden farve.Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen advarer statsminister Lars Løkke Rasmussen mod at lege med forbeholdene. Før valget i 2015 anslog DF og de borgerlige partier en EU-skeptisk tone, påpeger han.Vi ved, hvordan danskerne har det med afstemninger, der afgiver suverænitet:  Det er en tabt sagThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"482";"Konsekvenserne af at have en forhastet sikkerheds og udenrigspolitik er så voldsomme, at man bliver nødt til at sætte tingene ind i de rette rammer. Og det er ikke Marie Krarups udlægning, hvor hun siger, at vi bare skal forstå russerne bedre. Men det er heller ikke ideen om, at russerne kommer i morgen, fordi det gør de ikke, selv om de bliver mere og mere selvhævdende";"Søren Espersen";"09/19/2018";"Dansk Folkeparti";"437";"integration";"";"Tophistorie fra Avisen Danmark - Jysk Fynske Medier distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Dansk Folkepartis nu tidligere forsvarsordfører, Marie Krarup, har gennem lang tid lagt en linje, hvor hun har ment, at Danmark og Vesten bør opfatte Rusland som en allieret, og at vi skal blive bedre til at forstå Rusland. Den har hun holdt fast i, selv om hun gang på gang er blevet sat på plads af partiets næstformand og udenrigsordfører Søren Espersen.Fredag blev bægeret fyldt, og Marie Krarup blev flået af posten og degraderet til integrationsordfører - den del af udlændingepolitikken, som Dansk Folkeparti ikke interesserer sig for. Det skriver avisen Danmark.Den nye forsvarsordfører, den 30-årige sekondløjtnant Jeppe Jakobsen, er klar i mælet:- Alliancen mellem Rusland og Kina er den værste fare, vi står overfor. Den har en størrelse og farlighed, der gør, at vi kan ophøre med at være en stat, og det er Rusland, der har front mod os i Vesteuropa, siger han til avisen Danmark.Han understreger også, at når Marie Krarup har givet udtryk for, at samtlige medlemmer af Dansk Folkepartis gruppe har stået bag hendes linje, har hun talt mod bedre vidende.- Der er én holdning til Rusland i Dansk Folkeparti nu, og det er den Søren Espersen udlægger. Nu er det synkront hvad forsvarsordføreren og udenrigsordføreren mener. Vi skal se mere nøgternt på Rusland. Hver anden uge bliver vi nødt til at sætte vores F16-jagere på vingerne for at afvise russerne, når de nærmer sig dansk lurum. Rusland simulerer angreb på vores orlogsskibe. De simulerede angreb på Bornholm i den weekend, hvor der var Folkemøde. Det er ikke vores venner, der gør sådan noget. Det er alvorligt.Konsekvenserne af at have en forhastet sikkerheds og udenrigspolitik er så voldsomme, at man bliver nødt til at sætte tingene ind i de rette rammer. Og det er ikke Marie Krarups udlægning, hvor hun siger, at vi bare skal forstå russerne bedre. Men det er heller ikke ideen om, at russerne kommer i morgen, fordi det gør de ikke, selv om de bliver mere og mere selvhævdendeEn mere umiddelbar trussel er en mulig russisk påvirkning af kommende valghandlinger i Danmark, som man så ved præsidentvalget i USA, og som Forsvarets Eerretningstjeneste konkret advarede mod i tjenestens seneste risikovurderingsrapport.- Vores afstemningssystem er sikkert. Man kan ikke hacke sig ind vores papirstakke med stemmesedler, så vi skal ikke frygte, at befolkningen ikke vil blive hørt. Men vi kommer nok ikke til at sige os fri fra påvirkningsforsøg fra Rusland - at de vil påvirke stemmerne i en eller anden retning. Hvad ved jeg, Nye Borgerlige måske? Det er helt sikkert en mulighed, siger Jeppe Jakobsen til avisen Danmark. Redaktionel kontakt:  Kasper Løvkvist  tlf.: +4522293470  e-mail: kasper@jfmedier.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Avisen Danmark - Jysk Fynske Medier ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"483";"Vi skal ikke stemme for noget, som strider mod udlændingepolitikken. Flygtninge skal ikke fordeles, og selvfølgelig skal vi ikke skrive under på det";"Søren Espersen";"12/16/2018";"Dansk Folkeparti";"439";"integration";"";"Endnu inden bølgen om FN's migrationspagt har lagt sig, rejser den næste sig om tvillingeaalen, FN's pagt om flygtninge.  Den skal eer planen vedtages mandag i FN's Generalforsamling, men nu melder Dansk Folkeparti fra.Det skriver Jyllands-Posten.Vi skal ikke stemme for noget, som strider mod udlændingepolitikken. Flygtninge skal ikke fordeles, og selvfølgelig skal vi ikke skrive under på detDet er pagtens bestemmelser om at fordele byrder og ansvar, som får Dansk Folkeparti til at hejse advarselsflaget.FN's flygtningepagt udspringer i lighed med migrationspagten af det topmøde, som fandt sted i New York i 2016, da alle FN's medlemslande blev enige om at udarbejde retningslinjer både for mennesker på flugt og for migranter.  Migrantpagten blev vedtaget i juli med alle stemmer undtagen USA.  Amerikanerne var dog ikke ene om ikke at møde op i Marrakesh den 10.-11. december for at tilslutte sig pagten. Blandt andet Ungarn, Australien og Østrig blev også væk.  Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har forsvaret Danmarks tilslutning og betonet vigtigheden af internationalt samarbejde.Flygtningepagten, som handler om flygtninge, har den 13. november været behandlet i FN-generalforsamlingens tredje udvalg. 176 lande stemte for.  USA stemte imod, mens alle EU-lande stemte for. Eritrea, Liberia og Libyen undlod at stemme. Den endelige afstemning finder sted mandag.  I lighed med migrantpagten er flygtningepagten ikke juridisk bindende, men i modsætning til migrantpagten har der på flygtningeområdet været mere lovgivning at læne sig op ad, ikke mindst flygtningekonventionen.  Derfor anses den for at være mindre kontroversiel.Det afviser Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, overfor Jyllands- Posten:- Som vi forstår den, lægger den op til at omfordele flygtninge. Det er ikke vores politik. Det er ikke noget, som Danmark skal rode sig ind i.Det har ikke været muligt at få en kommentar fra regeringen.  Men udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har i august i et svar til DF sagt, at den aaletekst, som man har forhandlet sig frem til, ""ligger i høj grad på linje med Danmarks politik og indsats i relation til flygtninge"".The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"484";"Eller at en menneskeretsdomstol kan dømme eer erklæringen. Det er det, vi frygter. Vi ved godt, at det måske ikke betyder noget nu og her, men vi ved ikke, hvad det betyder for fremtiden";"Søren Espersen";"12/08/2018";"Dansk Folkeparti";"440";"integration";"";"Marrakesh""Should I stay og should I go"", lyder et hit fra 1980'erne af punkbandet The Clash.Spørgsmålet - altså skal jeg blive eller tage afsted - har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) givetvis vendt med sig selv i ugens løb, hvor diskussionen om en omstridt FN-erklæring har fyldt en del i dansk politik.Og det er endt med, at Løkke mandag er i Marrakesh, hvor Danmark tilslutter sig erklæringen.  Det stod dog først fast, eer at Dansk Folkeparti for alvor skruede op for kritikken af den danske tilslutning til erklæringen.Regeringens støtteparti frygter, at Danmark politisk forpligter sig til at sikre mere lovlig migration fra Afrika, og at erklæringen dermed får indflydelse på dansk udlændingepolitik.Det har Løkke afvist. Løkke tager til Marokko, eer at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og udviklingsminister Ulla Tørnæs oentligt afviste at gøre det.DF's udenrigsordfører, Søren Espersen, er ikke overbevist trods Løkkes forsikringer.  - Gad vide, om der ikke kan være fremtidige danske Folketing, der kunne finde på at henvise til noget, som står i erklæringen, og som måske nærmest har retsgyldighed.  Eller at en menneskeretsdomstol kan dømme eer erklæringen. Det er det, vi frygter. Vi ved godt, at det måske ikke betyder noget nu og her, men vi ved ikke, hvad det betyder for fremtidenSagen er pinlig for Løkke, mener politisk kommentator Hans Engell.- Der har været mytteri blandt Løkkes mandskab. Det var tydeligt, at det var andre, som skulle være rejst derned, siger Engell, som godt forstår DF's bekymring:- Der er ikke juridiske forpligtelser, men der er i hvert fald nogle politiske. Sagen er, at danske regeringer altid har sagt, at når Danmark forpligter sig til bestemte tekster, så ser vi det også som en politisk forpligtelse at leve op til dem.- Så jeg mener, at Løkke har snydt vælgerne ved ensidigt at pege på, at erklæringen ikke giver juridiske forpligtelser.Løkke holder fast i, at Danmark er bedst tjent med at tilslutte sig erklæringen, selv om andre lande tøver. Polen, Ungarn, Italien og Østrig er bakket ud af pagten. Også USA og Australien melder pas.- Erklæringen er et vigtigt signal om vigtigheden af samarbejde i en verden, hvor samarbejde er under pres. Den er et symbol på, om man vil være en del af et internationalt ansvarligt samfund eller ej, sagde Løkke onsdag.Her gjorde han det igen klart, at dansk udlændingepolitik forbliver uændret trods støtten til erklæringen.- Den ændrer ikke et komma i dansk udlændingepolitik, sagde Løkke.Som tidligere formand for FN's Generalforsamling var Mogens Lykketo (S) med at starte processen omkring erklæringen tilbage i 2016.Han kalder generelt FN-erklæringer for vigtige, men tilføjer, at de ikke er juridisk bindende.- Vi er inden for erklæringens rammer allerede. Vi har jo migration, og der er det godt med nogle standarder for, hvordan folk så skal behandles, når de er her, siger han.Formelt vedtages pagten først i FN i New York 18. december. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"485";"Eller at en menneskedomstol kan dømme eer erklæringen. Det er det, vi frygter. Vi ved godt, at det måske ikke betyder noget nu og her, men vi ved ikke, hvad det betyder for fremtiden";"Søren Espersen";"12/08/2018";"Dansk Folkeparti";"443";"integration";"";"Marrakesh""Should I stay og should I go"", lyder et hit fra 1980'erne af punkbandet The Clash.Spørgsmålet - altså skal jeg blive eller tage afsted - har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) givetvis vendt med sig selv i ugens løb, hvor diskussionen om en omstridt FN-erklæring har fyldt en del i dansk politik.Og det er endt med, at Løkke mandag er i Marrakesh, hvor Danmark tilslutter sig erklæringen.  Det stod dog først fast, eer at Dansk Folkeparti for alvor skruede op for kritikken af den danske tilslutning til erklæringen.Regeringens støtteparti frygter, at Danmark politisk forpligter sig til at sikre mere lovlig migration fra Afrika, og at erklæringen dermed får indflydelse på dansk udlændingepolitik.Det har Løkke afvist. Løkke tager til Marokko, eer at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og udviklingsminister Ulla Tørnæs oentligt afviste at gøre det.DF's udenrigsordfører, Søren Espersen, er ikke overbevist trods Løkkes forsikringer.  - Gad vide, om der ikke kan være fremtidige danske Folketing, der kunne finde på at henvise til noget, som står i erklæringen, og som måske nærmest har retsgyldighed.  Eller at en menneskedomstol kan dømme eer erklæringen. Det er det, vi frygter. Vi ved godt, at det måske ikke betyder noget nu og her, men vi ved ikke, hvad det betyder for fremtidenSagen er pinlig for Løkke, mener politisk kommentator Hans Engell.- Der har været mytteri blandt Løkkes mandskab. Det var tydeligt, at det var andre, som skulle være rejst derned, siger Engell, som godt forstår DF's bekymring:- Der er ikke juridiske forpligtelser, men der er i hvert fald nogle politiske. Sagen er, at danske regeringer altid har sagt, at når Danmark forpligter sig til bestemte tekster, så ser vi det også som en politisk forpligtelse at leve op til dem.- Så jeg mener, at Løkke har snydt vælgerne ved ensidigt at pege på, at erklæringen ikke giver juridiske forpligtelser.Løkke holder fast i, at Danmark er bedst tjent med at tilslutte sig erklæringen, selv om andre lande tøver. Polen, Ungarn, Italien og Østrig er bakket ud af pagten. Også USA og Australien melder pas.- Erklæringen er et vigtigt signal om vigtigheden af samarbejde i en verden, hvor samarbejde er under pres. Den er et symbol på, om man vil være en del af et internationalt ansvarligt samfund eller ej, sagde Løkke onsdag.Her gjorde han det igen klart, at dansk udlændingepolitik forbliver uændret trods støtten til erklæringen.- Den ændrer ikke et komma i dansk udlændingepolitik, sagde Løkke.Som tidligere formand for FN's Generalforsamling var Mogens Lykketo (S) med at starte processen omkring erklæringen tilbage i 2016.Han kalder generelt FN-erklæringer for vigtige, men tilføjer, at de ikke er juridisk bindende.- Vi er inden for erklæringens rammer allerede. Vi har jo migration, og der er det godt med nogle standarder for, hvordan folk så skal behandles, når de er her, siger han.Formelt vedtages pagten først i FN i New York 18. december.   Denne nyhed publiceres ikke på NET-tjenestenThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"486";"Det er selvfølgelig uacceptabelt, hvis virksomheder ansætter illegal arbejdskra. Vi har et rigtig stort problem i Europa med illegale immigranter, så det må selvfølgelig ikke være sådan, at der opstår et parallelt arbejdsmarked ved siden af det oicielle";"Anders Johansson";"02/12/2018";"Det Konservative Folkeparti";"444";"integration";"";"Virksomheder får sværere ved at ansætte illegale indvandrere.Skat skal nemlig gøre en større indsats for ikke at udstede skattekort til folk, som opholder sig illegalt i Danmark. Og bliver virksomhederne snuppet i at snyde, bliver de straet hårdere. Det skriver Avisen.dk.Det sker, fordi skatteudvalget netop har vedtaget at bakke op om en såkaldt forståelsestekst. Regeringspartierne er gået med til aalen eer pres fra Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti.Sådan lyder det fra en tilfreds Mattias Tesfaye, der er Socialdemokratiets ordfører for social dumping.- Skatteministeren havde ikke i sig selv gået med til en stigning i bøderne. Vi har været meget enige med DF i, at bøderne skal stige, og at der ikke skal udstedes skattekort til illegale indvandrere, siger han til Avisen.dk.Bødesatsen skal sættes op, da det nuværende bødeniveau ikke er afskrækkende nok for de virksomheder, der snyder, mener han.- Det er unfair og umuligt at konkurrere med for de lønmodtagere, der skal arbejde på en overenskomst og umuligt for de virksomheder, der prøver at overholde loven, siger Mattias Tesfaye til Avisen.dk.I dag får virksomhederne som tommelfingerregel bøder på 10.000 kroner, hvis de har medarbejdere uden arbejdstilladelse, forklarer Mattias Tesfaye.Ifølge ham er der nogle, der ligefrem spekulerer i at snyde ved at beregne risikoen for at blive taget i forhold til bødens størrelse. Stod det til ham, ville det derfor være på sin plads at sætte bøderne op til det dobbelte.Da den illegale arbejdskra kan være konkurrenceforvridende, er det nødvendigt at slå hårdt ned på dem, der overtræder loven, mener De Konservatives skatteordfører Anders Johansson.Det er selvfølgelig uacceptabelt, hvis virksomheder ansætter illegal arbejdskra. Vi har et rigtig stort problem i Europa med illegale immigranter, så det må selvfølgelig ikke være sådan, at der opstår et parallelt arbejdsmarked ved siden af det oicielleMens bødesatserne tidligst bliver sat op fra juli, bliver forslaget om at ændre Skats procedurer ikke en realitet i 2018, erkender Mattias Tesfaye (S).- Det skyldes, at det kræver, at der bliver udviklet nye it-systemer hos Skat. Vi har accepteret, at det ryger lidt ned i opgavekøen mod, at det bliver løst. Det er bedre end ingenting, selvom det ikke var det, jeg drømte om, siger han til Avisen.dk.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"487";"Jeg havde selvfølgelig gerne set, at jeg var det eneste folketingsmedlem opstillet i kredsen, men Naser Khader er en stor profil og kendt over hele landet, så det er en fordel for partiet. Jeg mener, vi kan supplere hinanden rigtig godt, og jeg glæder mig til samarbejdet";"Brigitte Klintskov Jerkel";"09/04/2018";"Det Konservative Folkeparti";"445";"integration";"";"INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Afløseren for Brian Mikkelsen (K), der 21. juni i år forlod erhvervsministerposten og Folketinget for at blive direktør for Dansk Erhverv, er formentlig på plads.Naser Khader er indstillet til at blive spidskandidat i Roskilde og Ringsted-Sorø- kredsene med opbakning fra vælgerforeningerne i Sorø, Ringsted og Roskilde, og han skier dermed fra Østjyllands Storkreds. Det skriver DAGBLADET Roskilde.Naser Khader er blandt andet partiets integrationsordfører, retsordfører, forsvarsordfører og EU-ordfører og har en række andre ordførerskaber, blandt andet udenrigsordfører og medieordfører.De Konservative i Sjællands Storkreds er i dag repræsenteret i Folketinget af Brigitte Klintskov Jerkel, der er opstillet i Slagelse og Greve-Solrød kredsene.Jeg havde selvfølgelig gerne set, at jeg var det eneste folketingsmedlem opstillet i kredsen, men Naser Khader er en stor profil og kendt over hele landet, så det er en fordel for partiet. Jeg mener, vi kan supplere hinanden rigtig godt, og jeg glæder mig til samarbejdetHun har siden november 2016, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) optog Konservative og Liberal Alliance i regeringen, været vikar for Brian Mikkelsen, fordi han blev erhvervsminister. Da Brian Mikkelsen forlod Folketinget i år, blev hun fuldgyldigt medlem af Folketinget.55-årige Naser Khader har været folketingsmedlem siden 2001 - for Det Radikale Venstre frem til 2007, Ny Alliance 2007-2008, Liberal Alliance frem til 2009, og i perioderne 2009-2011 og eer en frivillig pause igen fra valget i 2015 for De Konservative, skriver DAGBLADET Roskilde.Han er født i Damaskus og er søn af en palæstinensisk far og en syrisk mor. Han kom til Danmark som 11-årig. Han er uddannet cand.polit. og har desuden en master i teologi.Redaktionel kontakt:  Redaktionen  tlf.:  e-mail: roskilde.red@sn.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Dagbladet Roskilde ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"488";"Det bekymrer mig rigtig meget, hvis det er udtryk for, at der hersker et helt andet syn på kvinder med indvandrerbaggrund end blandt resten. Hvis der er en dobbelt standard her";"Mai Mercado";"04/12/2018";"Det Konservative Folkeparti";"447";"integration";"";"Tophistorie fra Berlingske distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****En kvinde, der har brug for hjælp til at komme ud af et voldeligt forhold, kan flytte ind på et af landets krisecentre. Det gjorde ca. 1700 kvinder sidste år ifølge nye tal fra Danmarks Statistik, der for første gang har opgjort antallet.Knap halvdelen af kvinderne, 41 procent, havde anden etnisk baggrund, hvilket er en klar overrepræsentation i forhold til, at udlændinge udgør omkring ti procent af den danske befolkning.Det har børne- og socialminister Mai Mercado (K) bidt mærke i, og hun er bekymret:Det bekymrer mig rigtig meget, hvis det er udtryk for, at der hersker et helt andet syn på kvinder med indvandrerbaggrund end blandt resten. Hvis der er en dobbelt standard herMinisteren mener, tallene bakker op om regeringens hårde kurs mod parallelsamfund.»Når vi taler om parallelsamfund, er der en stærk formodning om, at ting ryger under radaren. Vi kan se det udtrykt i underretningsstatistikker, hvor en undersøgelse fra DR for eksempel viste, at muslimske friskoler underretter ti gange så lidt som almindelige grundskoler. Det betyder, at der er en opfattelse af, at det er i orden at slå, eller at man ikke gør noget ved det. Det bliver vi nødt til at tage et opgør med, siger hun.På landets krisecentre mener man ikke, det er den kulturelle baggrund blandt indvandrerkvinderne, der er hovedårsag til overrepræsentationen. Dog fortæller sekretariatschef i Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Trine Lund-Jensen, at Danner og Trygfonden i 2011 fik lavet en analyse af vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier, der blandt andet konkluderer, at familie og bagland indgår som en væsentlig del af kvindernes fortællinger om vold.»Baglandet er afgørende for, hvad der er socialt acceptabelt og dermed for, hvilken vold, der er mulig, står der i rapporten.»Men man skal være forsigtig med at konkludere. Der er også mange udenlandske kvinder, der bliver udsat for vold af en dansk mand, siger Trine Lund-Jensen.http://www.b.dk/nationalt/kvinder-fra-syrien-er-staerkt-overrepraesenteret-paa- krisecentreRedaktionel kontakt:  Morten Høyrup  tlf.: +4525454680  e-mail: mort@berlingske.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Berlingske ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"489";"Hvis man bor i en ghetto og ikke deltager i det danske samfund, så vil det blive begrænset, at man kan passe sine egne børn derhjemme";"Mai Mercado";"02/01/2018";"Det Konservative Folkeparti";"448";"integration";"";"Små børn af indvandrerforældre skal tvinges væk fra hjemmepasning og ud i vuggestuer og børnehaver.  Det siger Mai Mercado (K), børne- og socialminister, til DR. Regeringen er på vej med et udspil, der skal bekæmpe parallelsamfund i Danmark, og her vil udspillet fra ministeren indgå.Hvis man bor i en ghetto og ikke deltager i det danske samfund, så vil det blive begrænset, at man kan passe sine egne børn derhjemmeDer vil vi i højere grad bruge tvang for at få flere børn over i dagtilbudIfølge en rapport fra pædagogernes fagforening BUPL bliver cirka en tredjedel af alle 1-2-årige børn med indvandrerforældre passet hjemme.For børn i samme aldersgruppe og med etnisk danske forældre er tallet syv procent.Børne- og socialministeren mener, det er nødvendigt at arbejde målrettet på at få bestemte grupper af børn med indvandrerbaggrund væk fra hjemmepasningen og ud i dagtilbuddene. - Man skal passe på med at opfatte tvang som noget skidt i det her tilfælde.  Det er en rigtig god mulighed at få lov at gå i dansk dagtilbud, og det styrker barnet på mange måder og giver nogle rigtig gode fordele siden henSocialdemokraterne er positive over for ministerens plan.- Det vigtigste for os er, at vi får brudt den negative sociale arv, der kommer af, at man ikke kommer i institution, siger socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil til DR.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"490";"Der vil vi i højere grad bruge tvang for at få flere børn over i dagtilbud";"Mai Mercado";"02/01/2018";"Det Konservative Folkeparti";"448";"integration";"";"Små børn af indvandrerforældre skal tvinges væk fra hjemmepasning og ud i vuggestuer og børnehaver.  Det siger Mai Mercado (K), børne- og socialminister, til DR. Regeringen er på vej med et udspil, der skal bekæmpe parallelsamfund i Danmark, og her vil udspillet fra ministeren indgå.Hvis man bor i en ghetto og ikke deltager i det danske samfund, så vil det blive begrænset, at man kan passe sine egne børn derhjemmeDer vil vi i højere grad bruge tvang for at få flere børn over i dagtilbudIfølge en rapport fra pædagogernes fagforening BUPL bliver cirka en tredjedel af alle 1-2-årige børn med indvandrerforældre passet hjemme.For børn i samme aldersgruppe og med etnisk danske forældre er tallet syv procent.Børne- og socialministeren mener, det er nødvendigt at arbejde målrettet på at få bestemte grupper af børn med indvandrerbaggrund væk fra hjemmepasningen og ud i dagtilbuddene. - Man skal passe på med at opfatte tvang som noget skidt i det her tilfælde.  Det er en rigtig god mulighed at få lov at gå i dansk dagtilbud, og det styrker barnet på mange måder og giver nogle rigtig gode fordele siden henSocialdemokraterne er positive over for ministerens plan.- Det vigtigste for os er, at vi får brudt den negative sociale arv, der kommer af, at man ikke kommer i institution, siger socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil til DR.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"491";"Det er en rigtig god mulighed at få lov at gå i dansk dagtilbud, og det styrker barnet på mange måder og giver nogle rigtig gode fordele siden hen";"Mai Mercado";"02/01/2018";"Det Konservative Folkeparti";"448";"integration";"";"Små børn af indvandrerforældre skal tvinges væk fra hjemmepasning og ud i vuggestuer og børnehaver.  Det siger Mai Mercado (K), børne- og socialminister, til DR. Regeringen er på vej med et udspil, der skal bekæmpe parallelsamfund i Danmark, og her vil udspillet fra ministeren indgå.Hvis man bor i en ghetto og ikke deltager i det danske samfund, så vil det blive begrænset, at man kan passe sine egne børn derhjemmeDer vil vi i højere grad bruge tvang for at få flere børn over i dagtilbudIfølge en rapport fra pædagogernes fagforening BUPL bliver cirka en tredjedel af alle 1-2-årige børn med indvandrerforældre passet hjemme.For børn i samme aldersgruppe og med etnisk danske forældre er tallet syv procent.Børne- og socialministeren mener, det er nødvendigt at arbejde målrettet på at få bestemte grupper af børn med indvandrerbaggrund væk fra hjemmepasningen og ud i dagtilbuddene. - Man skal passe på med at opfatte tvang som noget skidt i det her tilfælde.  Det er en rigtig god mulighed at få lov at gå i dansk dagtilbud, og det styrker barnet på mange måder og giver nogle rigtig gode fordele siden henSocialdemokraterne er positive over for ministerens plan.- Det vigtigste for os er, at vi får brudt den negative sociale arv, der kommer af, at man ikke kommer i institution, siger socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil til DR.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"492";"Når vi kommer i udsatte boligområder, kan vi være bekymrede over, om børnene kan tilstrækkeligt dansk. Og har en udvikling, så de kan klare sig godt i skolen";"Mai Mercado";"09/10/2018";"Det Konservative Folkeparti";"449";"integration";"";"Indvandrerbørn i udsatte boligområder skal lære dansk tidligere, siger børneminister under Vollsmose-besøg.OdenseIndvandreres børn, som vokser op i udsatte boligområder, skal lære dansk lige så tidligt som etnisk danske børn. Derfor skal de have et læringstilbud, som skal støttes af forældrene.  Ellers kommer børnene bag i bussen, fordi de ikke kan tale dansk, når de begynder i skolen.Det siger børne- og socialminister Mai Mercado (K), som mandag besøger Børnehuset Granparken i Vollsmose i Odense med integrationsminister Inger Støjberg (V).Når vi kommer i udsatte boligområder, kan vi være bekymrede over, om børnene kan tilstrækkeligt dansk. Og har en udvikling, så de kan klare sig godt i skolenI dag begynder der børn i folkeskolen, som er mere end to år bagud. Det vil vi gerne begrænse. Derfor laver vi det obligatoriske læringstilbud. Noget, som rykker allermest, er, når børn stier bekendtskab med en daginstitution.Ministrene vises rundt i Børnehuset af den daglige pædagogiske leder, Susanne Hornung, og chefen for dagtilbud i Odense Kommunes børne- og ungeforvaltning, Mette Hviid.Spørgsmål: Skal indvandrerbørn tale lige så godt dansk som de danske børn, når de begynder i skolen?Ja. Ingen børn fortjener at være to år bagud. I dag kan vi sikre, at treårige kommer i institution. Men det er for sentGhettopakken, som er vedtaget af regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, giver etårige børn fra udsatte boligområder et obligatorisk læringstilbud på 25 timer om ugen.  Tilbuddet skal hjælpe deres danske sprog og udvikling.  Hvis forældrene ikke melder barnet til tilbuddet, eller barnet bliver væk, skal kommunen stoppe deres børnecheck.  Inger Støjberg mener ikke, at tvang strider imod en liberal holdning.- Tvang kan bruges til at sætte folk fri. Børn, som vokser op i ghettoområder, er ikke i den forstand frie mennesker, så længe de ikke forstår det samfund, som de lever i, siger Inger Støjberg.- Altså taler sproget. Forstår det værdisæt, som vi har her i Danmark. Vi har i årtier snakket, snakket og snakket, og det har ikke flyttet sig. Alt for mange forlader folkeskolen uden at kunne læse, skrive og regne, siger integrationsministeren. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"493";"I dag begynder der børn i folkeskolen, som er mere end to år bagud. Det vil vi gerne begrænse. Derfor laver vi det obligatoriske læringstilbud. Noget, som rykker allermest, er, når børn stier bekendtskab med en daginstitution.";"Mai Mercado";"09/10/2018";"Det Konservative Folkeparti";"449";"integration";"";"Indvandrerbørn i udsatte boligområder skal lære dansk tidligere, siger børneminister under Vollsmose-besøg.OdenseIndvandreres børn, som vokser op i udsatte boligområder, skal lære dansk lige så tidligt som etnisk danske børn. Derfor skal de have et læringstilbud, som skal støttes af forældrene.  Ellers kommer børnene bag i bussen, fordi de ikke kan tale dansk, når de begynder i skolen.Det siger børne- og socialminister Mai Mercado (K), som mandag besøger Børnehuset Granparken i Vollsmose i Odense med integrationsminister Inger Støjberg (V).Når vi kommer i udsatte boligområder, kan vi være bekymrede over, om børnene kan tilstrækkeligt dansk. Og har en udvikling, så de kan klare sig godt i skolenI dag begynder der børn i folkeskolen, som er mere end to år bagud. Det vil vi gerne begrænse. Derfor laver vi det obligatoriske læringstilbud. Noget, som rykker allermest, er, når børn stier bekendtskab med en daginstitution.Ministrene vises rundt i Børnehuset af den daglige pædagogiske leder, Susanne Hornung, og chefen for dagtilbud i Odense Kommunes børne- og ungeforvaltning, Mette Hviid.Spørgsmål: Skal indvandrerbørn tale lige så godt dansk som de danske børn, når de begynder i skolen?Ja. Ingen børn fortjener at være to år bagud. I dag kan vi sikre, at treårige kommer i institution. Men det er for sentGhettopakken, som er vedtaget af regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, giver etårige børn fra udsatte boligområder et obligatorisk læringstilbud på 25 timer om ugen.  Tilbuddet skal hjælpe deres danske sprog og udvikling.  Hvis forældrene ikke melder barnet til tilbuddet, eller barnet bliver væk, skal kommunen stoppe deres børnecheck.  Inger Støjberg mener ikke, at tvang strider imod en liberal holdning.- Tvang kan bruges til at sætte folk fri. Børn, som vokser op i ghettoområder, er ikke i den forstand frie mennesker, så længe de ikke forstår det samfund, som de lever i, siger Inger Støjberg.- Altså taler sproget. Forstår det værdisæt, som vi har her i Danmark. Vi har i årtier snakket, snakket og snakket, og det har ikke flyttet sig. Alt for mange forlader folkeskolen uden at kunne læse, skrive og regne, siger integrationsministeren. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"494";"Ja. Ingen børn fortjener at være to år bagud. I dag kan vi sikre, at treårige kommer i institution. Men det er for sent";"Mai Mercado";"09/10/2018";"Det Konservative Folkeparti";"449";"integration";"";"Indvandrerbørn i udsatte boligområder skal lære dansk tidligere, siger børneminister under Vollsmose-besøg.OdenseIndvandreres børn, som vokser op i udsatte boligområder, skal lære dansk lige så tidligt som etnisk danske børn. Derfor skal de have et læringstilbud, som skal støttes af forældrene.  Ellers kommer børnene bag i bussen, fordi de ikke kan tale dansk, når de begynder i skolen.Det siger børne- og socialminister Mai Mercado (K), som mandag besøger Børnehuset Granparken i Vollsmose i Odense med integrationsminister Inger Støjberg (V).Når vi kommer i udsatte boligområder, kan vi være bekymrede over, om børnene kan tilstrækkeligt dansk. Og har en udvikling, så de kan klare sig godt i skolenI dag begynder der børn i folkeskolen, som er mere end to år bagud. Det vil vi gerne begrænse. Derfor laver vi det obligatoriske læringstilbud. Noget, som rykker allermest, er, når børn stier bekendtskab med en daginstitution.Ministrene vises rundt i Børnehuset af den daglige pædagogiske leder, Susanne Hornung, og chefen for dagtilbud i Odense Kommunes børne- og ungeforvaltning, Mette Hviid.Spørgsmål: Skal indvandrerbørn tale lige så godt dansk som de danske børn, når de begynder i skolen?Ja. Ingen børn fortjener at være to år bagud. I dag kan vi sikre, at treårige kommer i institution. Men det er for sentGhettopakken, som er vedtaget af regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, giver etårige børn fra udsatte boligområder et obligatorisk læringstilbud på 25 timer om ugen.  Tilbuddet skal hjælpe deres danske sprog og udvikling.  Hvis forældrene ikke melder barnet til tilbuddet, eller barnet bliver væk, skal kommunen stoppe deres børnecheck.  Inger Støjberg mener ikke, at tvang strider imod en liberal holdning.- Tvang kan bruges til at sætte folk fri. Børn, som vokser op i ghettoområder, er ikke i den forstand frie mennesker, så længe de ikke forstår det samfund, som de lever i, siger Inger Støjberg.- Altså taler sproget. Forstår det værdisæt, som vi har her i Danmark. Vi har i årtier snakket, snakket og snakket, og det har ikke flyttet sig. Alt for mange forlader folkeskolen uden at kunne læse, skrive og regne, siger integrationsministeren. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"499";"Når vi taler om parallelsamfund, er der en stærk formodning om, at ting ryger under radaren";"Mai Mercado";"04/12/2018";"Det Konservative Folkeparti";"452";"integration";"";"Har en kvinde brug for hjælp til at komme ud af et voldeligt forhold, kan hun flytte ind på et af landets krisecentre.  Det valgte omkring 1700 kvinder sidste år at gøre ifølge nye tal fra Danmarks Statistik, der har opgjort antallet for første gang. Det skriver Berlingske.  41 procent af kvinderne, der søgte ind, havde anden etnisk baggrund. Det er en klar overrepræsentation i forhold til, at omkring ti procent af den danske befolkning udgøres af udlændinge.  Det har børne- og socialminister Mai Mercado (K) noteret sig.  - Det bekymrer mig rigtig meget, hvis det er udtryk for, at der hersker et helt andet syn på kvinder med indvandrerbaggrund end blandt resten. Hvis der er en dobbelt standard her, siger hun til Berlingske.  Mercado mener, at tallene bakker op om regeringens hårde kurs mod parallelsamfund.  Når vi taler om parallelsamfund, er der en stærk formodning om, at ting ryger under radarenMinisteren henviser til en undersøgelse lavet af DR, der viser, at muslimske friskoler underretter ti gange så lidt som almindelige grundskoler.- Det betyder, at der er en opfattelse af, at det er i orden at slå, eller at man ikke gør noget ved det, siger hun.  Men krisecentrene er ikke af den opfattelse, at det er den kulturelle baggrund blandt indvandrerkvinderne, der er hovedårsagen.Alligevel henviser Trine Lund-Jensen, sekretariatschef i Landsorganisationen af Kvindecentre (LOKK), til en analyse fra 2011. Den er lavet af Danner og Trygfonden og handler om vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier. Den konkluderer, at familie og bagland indgår som væsentlig del af kvindernes fortællinger om vold.- Baglandet er afgørende for, hvad der er socialt acceptabelt og dermed for, hvilken vold der er mulig, står der i rapporten ifølge avisen. - Men man skal være forsigtig med at konkludere. Der er også mange udenlandske kvinder, der bliver udsat for vold af en dansk mand, siger Trine Lund-Jensen.Den største gruppe af indvandrerkvinder på centrene kommer fra Syrien. 14 procent af de 699 indvandrerkvinder har således rødder i Syrien. Otte procent er fra Irak, og seks er fra Somalia. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"500";"Vi sætter et lo på nyoptag på 30 procent. Det kommer ikke til at vedrøre forældre i dag, men 29 institutioner i ti kommuner, hvor der er over 30 procent fra udsatte områder";"Mai Mercado";"05/28/2018";"Det Konservative Folkeparti";"454";"integration";"";"I fremtiden skal højst hvert tredje barn i en daginstitution være fra et udsat boligområde.Sådan lyder det i den sidste af de politiske aaler, der er indgået som led i regeringens storstilede plan for at gøre Danmark fri for ghettoer i 2030.Den sidste aale er den eneste, som Dansk Folkeparti ikke er med i. Det er derimod Socialdemokratiet, SF og De Radikale, der står bag regeringen. Vi sætter et lo på nyoptag på 30 procent. Det kommer ikke til at vedrøre forældre i dag, men 29 institutioner i ti kommuner, hvor der er over 30 procent fra udsatte områderSåfremt der i de berørte områder allerede er lokalplaner, der arbejder hen mod en bedre fordeling, vil det blive taget i betragtning, siger ministeren.For at undgå at der lukker institutioner, sættes der 200 millioner kroner af til en låne- og ansøgningspulje til at gøre institutionerne attraktive.For de fleste kan det være, at man skal lave et særligt profilspor, således at man bliver interessant at tilvælge, også for de forældre der bor uden for et udsat boligområdePernille Rosenkrantz-Theil (S) venter ikke, at der lukkes børneinstitutioner i udsatte områder med aalen, hvis der højst må gå 30 procent børn fra boligområderne i børnehaven eller vuggestuen.- Det er ikke hensigten, at vi skal dræne områder for institutioner, siger hun.SF's ordfører, Jacob Mark, påpeger, at der afsættes 200 millioner kroner til at løe institutionerne.- Det er begyndelsen til en ny tankegang om, at vi skal løe hinanden i dette samfund, siger Jacob Mark.De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, henviser til en række besøg i udsatte boligområder, som han foretog tidligere på året. - Jeg har mødt de forældre, som har kæmpet for, at deres børn ikke kun skulle gå i institution med andre tosprogede. Det er et reelt problem, som vi nu tager de første skridt til at løse, mener han.Dansk Folkeparti står uden for aalen, fordi partiet frygter en omfordeling.- Det er en uskik, at børn fra villakvarterer skal være små integrationskonsulenter og puttes ind i ghettobørnehaver for at nå en målsætning på 30 procent.- Vi synes, det er moralsk forkert, siger Jeppe Jakobsen (DF), som peger på, at der heller ikke er nok penge afsat. Aalen kommer, eer at et andet politisk flertal, nemlig regeringen, DF og S, tidligere mandag blev enige om, at børn ned til et-årsalderen skal tvangsindskrives i vuggestuer i de 55 udsatte boligområder, som regeringen har udpeget.  Den aale betyder, at 500 til 700 flere børn end i dag vil komme i institution, er vurderingen.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"501";"For de fleste kan det være, at man skal lave et særligt profilspor, således at man bliver interessant at tilvælge, også for de forældre der bor uden for et udsat boligområde";"Mai Mercado";"05/28/2018";"Det Konservative Folkeparti";"454";"integration";"";"I fremtiden skal højst hvert tredje barn i en daginstitution være fra et udsat boligområde.Sådan lyder det i den sidste af de politiske aaler, der er indgået som led i regeringens storstilede plan for at gøre Danmark fri for ghettoer i 2030.Den sidste aale er den eneste, som Dansk Folkeparti ikke er med i. Det er derimod Socialdemokratiet, SF og De Radikale, der står bag regeringen. Vi sætter et lo på nyoptag på 30 procent. Det kommer ikke til at vedrøre forældre i dag, men 29 institutioner i ti kommuner, hvor der er over 30 procent fra udsatte områderSåfremt der i de berørte områder allerede er lokalplaner, der arbejder hen mod en bedre fordeling, vil det blive taget i betragtning, siger ministeren.For at undgå at der lukker institutioner, sættes der 200 millioner kroner af til en låne- og ansøgningspulje til at gøre institutionerne attraktive.For de fleste kan det være, at man skal lave et særligt profilspor, således at man bliver interessant at tilvælge, også for de forældre der bor uden for et udsat boligområdePernille Rosenkrantz-Theil (S) venter ikke, at der lukkes børneinstitutioner i udsatte områder med aalen, hvis der højst må gå 30 procent børn fra boligområderne i børnehaven eller vuggestuen.- Det er ikke hensigten, at vi skal dræne områder for institutioner, siger hun.SF's ordfører, Jacob Mark, påpeger, at der afsættes 200 millioner kroner til at løe institutionerne.- Det er begyndelsen til en ny tankegang om, at vi skal løe hinanden i dette samfund, siger Jacob Mark.De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, henviser til en række besøg i udsatte boligområder, som han foretog tidligere på året. - Jeg har mødt de forældre, som har kæmpet for, at deres børn ikke kun skulle gå i institution med andre tosprogede. Det er et reelt problem, som vi nu tager de første skridt til at løse, mener han.Dansk Folkeparti står uden for aalen, fordi partiet frygter en omfordeling.- Det er en uskik, at børn fra villakvarterer skal være små integrationskonsulenter og puttes ind i ghettobørnehaver for at nå en målsætning på 30 procent.- Vi synes, det er moralsk forkert, siger Jeppe Jakobsen (DF), som peger på, at der heller ikke er nok penge afsat. Aalen kommer, eer at et andet politisk flertal, nemlig regeringen, DF og S, tidligere mandag blev enige om, at børn ned til et-årsalderen skal tvangsindskrives i vuggestuer i de 55 udsatte boligområder, som regeringen har udpeget.  Den aale betyder, at 500 til 700 flere børn end i dag vil komme i institution, er vurderingen.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"502";"Det er der jo ikke noget faktuelt entydigt svar på";"Mette Abildgaard";"01/19/2018";"Det Konservative Folkeparti";"459";"integration";"";"Vidtgående stramninger af udlændingepolitikken var på bordet i de dramatiske skatteforhandlinger i december.  Det skriver Jyllands-Posten. Regeringen var ifølge et lækket aaleudkast parat til at gå langt i forhold til at levere stramninger af udlændingepolitikken.  En manøvre som syntes nødvendig for at få støttepartiet Dansk Folkeparti til at sige ja til skattelettelser.  Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, har ellers hævdet, at regeringen aldrig var klar til at levere det ""paradigmeski"" i udlændingepolitikken.Men regeringen var ifølge udkastet blandt andet klar til et opgør med integrationen for de flygtninge, der har midlertidig beskyttelsesstatus - især flygtninge fra Syrien.Og i aaletilbuddet var statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) - i forhold til tre konkrete forslag - klar til at risikere en sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.Regeringen ville blandt andet skrotte det nuværende integrationsprogram for flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus og erstatte det med et ""hjemrejseprogram"".Asylchefen i Dansk Flygtningehjælp, Eva Singer, siger til Jyllands-Posten, at flere af tiltagene var ""meget vidtgående"".De Konservatives gruppeformand Mette Abildgaard bekræer over for Ritzau, at regeringen var klar til at levere, hvad de ifølge udkastet selv kalder, et paradigmeski i forhold til flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus.  - Det, der var på bordet, er i hvert fald i min fortolkning et paradigmeski. Men paradigmeski kan selvfølgelig fortolkes på mange måder, og hvis Dansk Folkeparti har det indtryk, at der ikke var tale om et tilstrækkeligt paradigmeski, så er de jo i deres gode ret til at mene det.  Det er der jo ikke noget faktuelt entydigt svar påStatsminister Lars Løkke Rasmussen sagde tidligere på måneden, at man opgav at lande en skatteaale, blandt andet fordi han ikke vil ""knytte en hver skattepolitisk krone med udlændingepolitiske tiltag"".  Men statsministeren havde ingen intentioner om at trække en ""streg i sandet"" i forhold til Dansk Folkeparti, mener De Radikales udlændingeordfører, Sofie Carsten Nielsen.- Regeringen havde tydeligvis ingen intentioner om at sætte en fod ned eller sige: ""Hertil og ikke længere"" i forhold til udlændingepolitikken. De var villige til at gå langt ud over grænsen, mens Dansk Folkeparti måske blev for grådige og ville have mere, og derfor strandede aalen.- Jeg har svært ved at se, at de her ting skulle gøre nogen som helst gavn. At give flygtninge penge for ikke at få deres børn eller forældre herop, det har jeg meget lidt sympati for, siger hun til Ritzau.  Alle regeringspartierne mener, at Dansk Folkeparti sagde nej til en skattereform trods tilbud om et ""reelt paradigmeski"", skriver Jyllands-Posten, men formand Kristian Thulesen Dahl siger til avisen, at tilbuddet ikke var godt nok.- Vi kunne ikke få tilstrækkelig sikkerhed for, at de her justeringer giver det paradigmeski, vi er gået eer. Det er meget snak og for lidt handling, siger han.Fakta følger The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"504";"Men selvfølgelig var der også noget på bordet, som ikke var konservativ politik";"Mette Abildgaard";"01/19/2018";"Det Konservative Folkeparti";"461";"integration";"";"Et reelt paradigmeski i udlændingepolitikken for gruppen af flygtninge, som har midlertidigt ophold i Danmark.Sådan beskriver De Konservatives gruppeformand, Mette Abildgaard, indholdet af det aaleudkast, som var på bordet i forbindelse med de tilspidsede forhandlinger om skattelettelser i december.Et forløb som endte med, at statsministeren i denne måned lagde ambitionerne om markante skattelettelser på hylden.Indtil videre har det flere gange fra Dansk Folkeparti lydt, at regeringen i forhandlingerne ikke var i nærheden af at levere de ""grundlæggende ændringer"" af udlændingepolitikken, som partiet krævede for at sige god for skattelettelserne.Men det var regeringen, mener Abildgaard.  Over for Ritzau bekræer hun, at regeringen var klar til at levere, hvad den ifølge udkastet selv kalder, et ""paradigmeski"" i forhold til flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus.- Det, der var på bordet, er i hvert fald i min fortolkning et paradigmeski. Men paradigmeski kan selvfølgelig fortolkes på mange måder, og hvis Dansk Folkeparti har det indtryk, at der ikke var tale om et tilstrækkeligt paradigmeski, så er de jo i deres gode ret til at mene det.Det er der jo ikke noget faktuelt entydigt svar påHun synes dog, at det er fint nu at skille de to forhandlingsforløb ad.  - Og vi forhandler meget gerne videre om meget af det, der lå på bordet i forhold til udlændinge, for vi synes sådan set, at det var nogle fornuige stramninger langt hen ad vejen.  Men selvfølgelig var der også noget på bordet, som ikke var konservativ politikStramningerne vedrørte ifølge Jyllands-Posten de godt 4200 personer, der siden februar 2015 har fået asyl i Danmark eer udlændingelovens paragraf 7 stk. 3.  Det drejer sig om såkaldte krigsflygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus, som kan sendes hjem, hvis forholdene i hjemlandet forbedres.Regeringen ville blandt andet droppe sit eget flerårige integrationsprogram og i stedet indføre et ""hjemrejseprogram"", som skulle bestå af ""kurser rettet mod etablering af virksomhed i hjemlandet"".Ifølge Socialdemokraternes udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, havde det store oppositionsparti gerne været med til at diskutere, hvordan man kan sikre, at midlertidig beskyttelse ikke automatisk bliver til permanent opholdstilladelse.  - Men at droppe integrationen og flygtninges deltagelse på arbejdsmarkedet virker ikke gennemtænkt. Det risikerer at blive meget dyrt for samfundets, skriver han i en sms til Ritzau. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"505";"Jeg er opdraget til at tro på det bedste i andre mennesker. Jeg er et tillidsfuldt menneske, og det vil jeg også være fremover. Også selv om det så kan betyde, at man brænder fingrene engang imellem.";"Mette Abildgaard";"01/25/2018";"Det Konservative Folkeparti";"463";"integration";"";"Der er endnu ikke udbetalt så meget som en eneste af de knap 500.000 kroner, den konservative politiker Mette Abildgaard på få dage har samlet ind til den hærværksramte Tingbjerg-bager Ali Parnian. Det skriver Abildgaard på Facebook, eer at det er kommet frem, at Parnian fredag skal for Østre Landsret i en gammel sag, der handler om afbrænding af en bil.Parnian blev frifundet i byretten. Men fredag vil anklagemyndigheden forsøge at få det ændret til fængsel og udvisning.Mette Abildgaard kalder anklagerne meget alvorlige.- Det er også mit indtryk, at der er mere på vej, skriver hun.- Jeg og Indsamlingskomiteen vil nu afvente, at politiet får mulighed for at eerforske sagen, og vi kan blive klogere på, hvad der er op og ned.  - Jeg vil samtidig bruge tiden på at undersøge det praktiske i forhold til at annullere indsamlingen og tilbagebetale de knap 500.000 kroner, som fordeler sig over mange tusinde donationer, hvis det skulle blive aktuelt.  - Der er ikke udbetalt så meget som en krone endnu.Ali Parnian er blevet landskendt, eer at hans forretning, Kaj Bageri, på Ruten i Tingbjerg i weekenden blev udsat for hærværk. En gruppe maskerede mænd troppede op i butikken, der også rummer en café, og begyndte at smadre løs.Ali Parnian har eerfølgende fortalt, at han er blevet afkrævet beskyttelsespenge. Men han har nægtet at betale, og han tror, at det er baggrunden for hærværket.Politiet har meldt ud, at man ikke kender til andre sager fra området, hvor der skulle være blevet afkrævet beskyttelsespenge.Hærværket mod bageriet fik Mette Abildgaard til at iværksætte en indsamling til fordel for Ali Parnian. Den varede frem til onsdag og indbragte 472.000 kroner.Mette Abildgaard spørger sig selv på Facebook, om det var dumt af hende at samle pengene ind. Og hun svarer:Jeg er opdraget til at tro på det bedste i andre mennesker. Jeg er et tillidsfuldt menneske, og det vil jeg også være fremover. Også selv om det så kan betyde, at man brænder fingrene engang imellem.Tillid er en god og grundlæggende dansk værdiOgså udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har markeret støtte til Ali Parnian.I denne uge besøgte hun under stort presseopbud bageriet i Tingbjerg. I den forbindelse roste hun Ali Parnian for at være gået til politiet med anmeldelse om afpresning.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"506";"Tillid er en god og grundlæggende dansk værdi";"Mette Abildgaard";"01/25/2018";"Det Konservative Folkeparti";"463";"integration";"";"Der er endnu ikke udbetalt så meget som en eneste af de knap 500.000 kroner, den konservative politiker Mette Abildgaard på få dage har samlet ind til den hærværksramte Tingbjerg-bager Ali Parnian. Det skriver Abildgaard på Facebook, eer at det er kommet frem, at Parnian fredag skal for Østre Landsret i en gammel sag, der handler om afbrænding af en bil.Parnian blev frifundet i byretten. Men fredag vil anklagemyndigheden forsøge at få det ændret til fængsel og udvisning.Mette Abildgaard kalder anklagerne meget alvorlige.- Det er også mit indtryk, at der er mere på vej, skriver hun.- Jeg og Indsamlingskomiteen vil nu afvente, at politiet får mulighed for at eerforske sagen, og vi kan blive klogere på, hvad der er op og ned.  - Jeg vil samtidig bruge tiden på at undersøge det praktiske i forhold til at annullere indsamlingen og tilbagebetale de knap 500.000 kroner, som fordeler sig over mange tusinde donationer, hvis det skulle blive aktuelt.  - Der er ikke udbetalt så meget som en krone endnu.Ali Parnian er blevet landskendt, eer at hans forretning, Kaj Bageri, på Ruten i Tingbjerg i weekenden blev udsat for hærværk. En gruppe maskerede mænd troppede op i butikken, der også rummer en café, og begyndte at smadre løs.Ali Parnian har eerfølgende fortalt, at han er blevet afkrævet beskyttelsespenge. Men han har nægtet at betale, og han tror, at det er baggrunden for hærværket.Politiet har meldt ud, at man ikke kender til andre sager fra området, hvor der skulle være blevet afkrævet beskyttelsespenge.Hærværket mod bageriet fik Mette Abildgaard til at iværksætte en indsamling til fordel for Ali Parnian. Den varede frem til onsdag og indbragte 472.000 kroner.Mette Abildgaard spørger sig selv på Facebook, om det var dumt af hende at samle pengene ind. Og hun svarer:Jeg er opdraget til at tro på det bedste i andre mennesker. Jeg er et tillidsfuldt menneske, og det vil jeg også være fremover. Også selv om det så kan betyde, at man brænder fingrene engang imellem.Tillid er en god og grundlæggende dansk værdiOgså udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har markeret støtte til Ali Parnian.I denne uge besøgte hun under stort presseopbud bageriet i Tingbjerg. I den forbindelse roste hun Ali Parnian for at være gået til politiet med anmeldelse om afpresning.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"507";"Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vi er så højt oppe. Det undrer mig, at man har accepteret, at niveauet er så højt, uden at det får konsekvenser";"Naser Khader";"12/03/2018";"Det Konservative Folkeparti";"469";"integration";"";"Fraværet til danskundervisning blandt flygtninge og familiesammenførte er stigende i 93 ud af landets 98 kommuner.I 2014 var fraværet 24,8 procent generelt. Men i Økonomi- og Indenrigsministeriets nyeste tal fra 2017 er tallet 36,4 procent. Det skriver DR P4 København. En kommune med højt fravær er Lejre med 44,6 procent - et stykke over landsgennemsnittet.Men det skyldes blandt andet, at kommunen er god til at få flygtninge i job. Derfor har mange flygtninge sprogundervisning om aenen, siger Carsten Madsen, direktør på NSI - Sprog og integrationscenter i Lejre.- Det har en betydning for, hvor meget folk er til stede i undervisningen, når de først kommer om aenen, mener Carsten Madsen ifølge DR P4 København.Han bakkes op af borgmester Carsten Rasmussen (S).- Det er selvfølgelig en udfordring for flygtninge både at passe et fuldtidsjob og komme hjem og så skulle afsted om aenen igen på et sprogkursus, siger borgmesteren til Ritzau.Når flygtninge og familiesammenførte er i job og selv tjener penge, så mister kommunerne samtidig sanktionsmuligheden for at trække dem i integrationsydelsen, hvis de ikke dukker op til undervisningen.Derfor forsøger man i Lejre nu at indføre lørdagsundervisning for at lokke flere til, hvor folk ikke har været på arbejde hele dagen.- Vi er en landskommune, og når man kommer hjem fra arbejde, skal man måske med tog og bus igen til sprogundervisning, siger borgmesteren. Han mener fortsat, at sprogkursus er vigtigt, så man lærer mere sprog, end man gør på arbejde. Til gengæld mener han, at det er forkert, at kommuner med mange flygtninge i arbejde rent statistisk sammenstilles med kommuner, hvor mange bare er på kontanthjælp. Hos Sprogcenter Nordsjælland, som ti nordsjællandske kommuner bruger til sprogundervisning, genkender centerleder Hanne Lohmann forklaringen om, at der er kommet mere fokus på job og praktik fra kommunernes side.  På Christiansborg mener flere ordførere på området, at det er for dårligt, at fraværsprocenten ligger så højt.De Konservatives integrations- og udlændingeordfører, Naser Khader, kalder det chokerende og alarmerende. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vi er så højt oppe. Det undrer mig, at man har accepteret, at niveauet er så højt, uden at det får konsekvenserUdlændingeordfører Mattias Tesfaye (S) peger på, at man i de tilfælde, hvor kommunerne ikke kan straes økonomisk, fordi flygtningene er selvforsørgende, også må understrege de andre gode argumenter for at lære dansk.Fakta udsendes  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"508";"Jeg ser kun problemer, når man lever uafhængigt af det omgivende samfund. Det er fundamentalisme, social kontrol, kriminalitet. Jeg er simpelthen bange for, at vi får franske tilstande";"Naser Khader";"01/10/2018";"Det Konservative Folkeparti";"471";"integration";"";"Næsten hver anden dansker ville styre uden om bestemte boligområder på grund af utryghed ved at færdes der.  Samtidig betragter næsten 70 procent af borgerne de såkaldte ghetto-områder som et alvorligt problem på grund af sociale problemer, stor kriminalitet og en høj andel af indvandrere og eerkommere.  Det viser en Voxmeter-undersøgelse, foretaget for Ritzau eer statsministerens nytårstale. Heri kaldte Lars Løkke Rasmussen (V) til kamp mod ghetto-områder.Næsten 45 procent af de 1001 adspurgte danskere føler sig så utrygge ved udsatte boligområder, at de holder sig væk. Lige så mange har dog ingen problemer med at færdes i de områder, regeringen betegner som ghettoer. Kun hver sjette tror i Voxmeters undersøgelse på, at det er realistisk at afvikle ghettoerne helt, som regeringen vil. Hele 70 procent svarer nej.  Men resultaterne er langt fra overraskende, mener sociolog og forfatter Aydin Soei, som har beskæiget sig med integration i en årrække.  - Vi har en statsminister, der bruger 90 procent af sin nytårstale på at gå til angreb på ghettoer. Det er paradoksalt, at ghettoer i stadig højere grad bliver brugt som en trusselskategori på landsplan, samtidig med at det faktisk går fremad i de her boligområder, siger han.Aydin Soei peger på, at ungdomskriminaliteten er historisk lav, også i udsatte boligområder, og at flere og flere beboere kommer i arbejde. Der er derfor også færre områder på ghetto-listen end før, tilføjer han.- Jeg kan frygte, at vi kommer til at tale problemet op, og så bidrager vi til den ""modborgerskabs""-fortælling, som går igen blandt mange børn og unge i de udsatte boligområder, så det ender som en selvopfyldende profeti, siger Aydin Soei. Når Lars Løkke taler om ""sorte huller i Danmarks-kortet"", ødelægger han politiets kriminalpræventive arbejde og gør det sværere at tiltrække ressourcestærke beboere,tilføjer han. Venstres integrationsordfører, Marcus Knuth, medgiver, at regeringen ikke kan love snuptagsløsninger. Der skal en bred indsats til inden for uddannelse, bolig, arbejde og kriminalitet, understreger han.  - Men Voxmeters tal understreger, at en stor del af befolkningen bakker op om, at vi har et kæmpeproblem med ghetto-områder i Danmark. Det er ret sigende, at næsten 50 procent af befolkningen ikke tør komme i områder i deres eget land, siger Marcus Knuth. Regeringen ønsker et decideret opgør med ghettoerne, tilføjer han.- Det kan i yderste konsekvens betyde, at vi river beton ned. Målet er, at der ikke skal være massiv overrepræsentation af indvandrere i visse områder.- Lad os ikke spilde tiden på ordkløveri om, hvorvidt det hedder parallelsamfund eller ghetto eller noget tredje. Men vi er nødt til at have en betegnelse for et problem, som er meget stort og reelt, siger Marcus Knuth.Den konservative ordfører, Naser Khader, har i årevis slået til lyd for at rive ghettoerne ned.  Jeg ser kun problemer, når man lever uafhængigt af det omgivende samfund. Det er fundamentalisme, social kontrol, kriminalitet. Jeg er simpelthen bange for, at vi får franske tilstandeThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"509";"Det er svært at klare sig i Danmark uden at have identifikationspapirer. Derfor tror jeg kun, at det er et mindretal af de eerlyste, der fortsat befinder sig i landet.";"Naser Khader";"09/14/2018";"Det Konservative Folkeparti";"472";"integration";"";"Mange udlændinge, der har fået afvist deres ansøgning om asyl, kan fortsat befinde sig i Danmark.Det viser en opgørelse fra Rigspolitiet, som Radio 24syv har set.Den fortæller, at 2835 afviste asylansøgere er eerlyst af politiet.Det er bekymrende, mener Trine Bramsen, der er retsordfører for Socialdemokratiet.Hun kan ganske vist ikke afvise, at de pågældende personer er rejst hjem. - Det kan lige så vel være, at de arbejder illegalt i Danmark og underminerer det danske arbejdsmarked, eller at de i værste fald er potentielle terrorister, siger hun til Radio24syv.Hun mener, at politiet bør yde en større indsats for at opspore de eerlyste personer.Og samtidig har hun bedt udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) om en redegørelse.Konservatives retsordfører, Naser Khader, er ikke specielt bekymret over, at myndigheder ikke ved, hvor flere tusinde afviste asylansøgere er blevet af. Det er svært at klare sig i Danmark uden at have identifikationspapirer. Derfor tror jeg kun, at det er et mindretal af de eerlyste, der fortsat befinder sig i landet.Men hvis man har kendskab til, at det er nogen af de forsvundne og afviste asylansøgere, der er kriminelle eller er ekstremister, så synes jeg bestemt, at man skal gøre en indsats for at opspore demForuden de 2835 forsvundne, afviste asylansøgere ved politiet heller ikke, hvor 2729 personer, der venter på svar på deres asylansøgning, befinder sig.Forsvundne afviste asylansøgere registreres i politiets systemer i 36 måneder. Hereer slettes deres data. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"510";"Men hvis man har kendskab til, at det er nogen af de forsvundne og afviste asylansøgere, der er kriminelle eller er ekstremister, så synes jeg bestemt, at man skal gøre en indsats for at opspore dem";"Naser Khader";"09/14/2018";"Det Konservative Folkeparti";"472";"integration";"";"Mange udlændinge, der har fået afvist deres ansøgning om asyl, kan fortsat befinde sig i Danmark.Det viser en opgørelse fra Rigspolitiet, som Radio 24syv har set.Den fortæller, at 2835 afviste asylansøgere er eerlyst af politiet.Det er bekymrende, mener Trine Bramsen, der er retsordfører for Socialdemokratiet.Hun kan ganske vist ikke afvise, at de pågældende personer er rejst hjem. - Det kan lige så vel være, at de arbejder illegalt i Danmark og underminerer det danske arbejdsmarked, eller at de i værste fald er potentielle terrorister, siger hun til Radio24syv.Hun mener, at politiet bør yde en større indsats for at opspore de eerlyste personer.Og samtidig har hun bedt udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) om en redegørelse.Konservatives retsordfører, Naser Khader, er ikke specielt bekymret over, at myndigheder ikke ved, hvor flere tusinde afviste asylansøgere er blevet af. Det er svært at klare sig i Danmark uden at have identifikationspapirer. Derfor tror jeg kun, at det er et mindretal af de eerlyste, der fortsat befinder sig i landet.Men hvis man har kendskab til, at det er nogen af de forsvundne og afviste asylansøgere, der er kriminelle eller er ekstremister, så synes jeg bestemt, at man skal gøre en indsats for at opspore demForuden de 2835 forsvundne, afviste asylansøgere ved politiet heller ikke, hvor 2729 personer, der venter på svar på deres asylansøgning, befinder sig.Forsvundne afviste asylansøgere registreres i politiets systemer i 36 måneder. Hereer slettes deres data. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"513";"Det amerikanske finansministerium har lavet en liste over personer og fonde, som man ikke må modtage penge fra. Måske kan vi bruge den samme model i Danmark";"Naser Khader";"11/20/2018";"Det Konservative Folkeparti";"474";"integration";"";"Godt to år eer den såkaldte forkynderlov mangler et bredt flertal i Folketinget stadig at få besvaret et helt centralt spørgsmål: Hvordan sikres åbenhed om udenlandske donationer til moskéer?Trods massivt fokus på at bekæmpe radikal islam er en lang række af landets moskéer nemlig stadig uden for myndighedernes rækkevidde.  Det skyldes, at de ikke er blevet anerkendt af staten som trossamfund, og derfor er de ikke underlagt samme restriktioner, som landets øvrige menigheder blev med forkynderloven.Det skriver Kristeligt Dagblad.Ifølge Naser Khader, udlændinge- og integrationsordfører samt kirkeordfører for De Konservative, er problemet, at det kun er et mindretal af moskéer, som er anerkendte.- For eksempel er den store moské på Rovsingsgade (Hamad Bin Khalifa Civilization Center, red.), som har fået millioner fra Qatar, ikke anerkendt, og hvad med Grimhøjmoskéen? Hvem finansierer den? siger Naser Khader til avisen. Kun lidt over en tredjedel af landets 170 moskéer er anerkendt som trossamfund. I stedet er en række moskéer ejet af fonde, hvilket betyder, at de ikke er underlagt statens kontrolmekanismer.Det gælder eksempelvis Grimhøjmoskéen i Aarhus, som hører under Fonden for Den Muslimske Sammenslutning.  I moskéen vil man ikke udtale sig om eventuelle udenlandske donationer. I stedet henvises der til fondens regnskaber. Her fremgår det af regnskabet for 2013, at moskéen fik gaver, bidrag og indtægter fra fredagsindsamling til en værdi af 1,3 millioner kroner.  Det fremgår ikke, hvor pengene stammer fra, og de senere år er der ligeledes ikke redegjort for, hvor indtægterne stammer fra. Det amerikanske finansministerium har lavet en liste over personer og fonde, som man ikke må modtage penge fra. Måske kan vi bruge den samme model i DanmarkI Dansk Folkeparti ønsker man helt at forbyde moskéer og andre trossamfund at modtage penge fra udlandet.  Som led i den proces har udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) kaldt udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til forespørgselsdebat om emnet 13. december.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced"
"516";"Der kunne jeg godt tænke mig, at der stod mere eksplicit, at de (landene, red.) skal bekæmpe menneskesmuglere og tage imod deres egne borgere";"Naser Khader";"12/10/2018";"Det Konservative Folkeparti";"478";"integration";"";"Danmark har mandag tiltrådt FN-erklæringen om migration på en konference i Marrakesh.Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var til stede, da erklæringen blev godkendt med akklamation.  FN-erklæringen, der bærer navnet Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration, indeholder 23 bredt formulerede målsætninger - eller hensigtserklæringer - om internationalt samarbejde om migration. Eksempler på målsætningerne er at indsamle og anvende data, der skal bruges til at udvikle politiske tiltag.Desuden indeholder erklæringen målsætninger om at styrke internationale modsvar på smugling af migranter.Erklæringen har været omdiskuteret, blandt andet i Danmark.  VLAK-regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, har været imod, at Danmark tilslutter sig erklæringen.Dansk Folkeparti frygter, at Danmark politisk forpligter sig til at sikre mere lovlig migration fra Afrika. Og at erklæringen dermed får indflydelse på dansk udlændingepolitik.Det har Lars Løkke Rasmussen afvist. Erklæringen, ""ændrer ikke et komma i dansk udlændingepolitik"", mener han.Erklæringen er ikke juridisk bindende. Det er regeringen, FN og eksperter enige om.  Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, mener fortsat, at det er forkert. Erklæringen lægger ifølge Martin Henriksen op til at indskrænke pressefriheden og øge mulighederne for lovlig indvandring. Martin Henriksen mener dog, at det er positivt, at regeringen med en særlig stemmeforklaring gør det klart, hvordan Danmark opfatter erklæringen.- Hvis det havde været en god erklæring, så havde vi ikke behøvet en stemmeforklaring. Men det er godt, at man går ind og tager forbehold for de værste ting.  - Man tager forbehold for, at man ikke vil øge lovlig indvandring. Man siger klart i stemmeforklaringen, at det ikke er noget, som Danmark eller andre europæiske lande vil være forpligtet til, siger Martin Henriksen.Regeringspartiet De Konservatives udlændingeordfører, Naser Khader, er på nogle punkter enig med Martin Henriksen. Også Naser Khader har forbehold over for erklæringen.  - Jeg er stadig skeptisk, men det (stemmeforklaringen, red.) er et skridt i den rigtige retning, siger han.  Han bider på positivsiden mærke i, at stemmeforklaringen understreger, at pressens frihed skal sikres, og at adgang for migranter til et land ikke er ensbetydende med, at migranterne får ophold.  Naser Khader savner til gengæld fokus på nogle elementer i den del af stemmeforklaringen, der handler om menneskesmugling.  Der kunne jeg godt tænke mig, at der stod mere eksplicit, at de (landene, red.) skal bekæmpe menneskesmuglere og tage imod deres egne borgereErklæringen om migration skal formelt vedtages i næste uge på FN's Generalforsamling i New York.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"517";"Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vi er så højt oppe, og det undrer mig, at man har accepteret, at niveauet er så højt uden, at det får konsekvenser";"Naser Khader";"12/03/2018";"Det Konservative Folkeparti";"479";"integration";"";"Tophistorien er skrevet og udgivet af DR København. Ritzau må ikke krediteres.INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Når der skal læres nye gloser og bøjes ord på landets sprogcentre, er der stadig oere tomme pladser på skolebænkene.For fraværet fra danskundervisning blandt flygtninge og familiesammenførte er nemlig stigende i 93 ud af landets 98 kommuner. I 2014 var fraværsprocenten 24,8procent for hele landet, men de nyeste tal fra 2017 lyder på en fraværsprocent på 36,4 procent. Det viser fra Økonomi - og Indenrigsministeriet.En af de kommuner, hvor fraværet er højt er i Lejre. Her ligger fraværsprocenten på 44,6 - et stykke over landsgennemsnittet på 36,4 procent.Det skyldes blandt andet, at kommunen er god til at få flygtninge i job, og derfor har mange flygtninge sprogundervisning om aenen, forklarer Carsten Madsen, direktør på NSI - Sprog og integrationscenter i Lejre.- Det har en betydning for, hvor meget folk er til stede i undervisningen, når de kommer om aenen, mener Carsten Madsen til DR P4 København.Han bliver bakket op af kommunens borgmester Carsten Rasmussen (A):- Det er endnu sværere at finde tiden og overskuddet til at komme på sprogskolen, når der også er fuldtidsjob, siger borgmesteren til DR P4 København.Når flygtninge og familiesammenførte er i job og selv tjener penge, så mister kommunerne også sanktionsmuligheden ved at trække dem i integrationsydelsen, hvis de ikke dukker op til undervisningen.Derfor forsøger man i Lejre nu at indføre lørdagsundervisning for at lokke flere til.- Vi er bevidste om, at når du har et job og ovenikøbet skal på sprogskole ved siden af, så kan det godt være det, der gør, at du har et høj fravær, siger Carsten Rasmussen til DR P4 København.Hos Sprogcenter Nordsjælland, som 10 nordsjællandske kommuner bruger til sprogundervisning, genkender centerleder Hanne Lohmann godt forklaringen om, at der er kommet mere fokus på job og praktik fra kommunernes side. Hun mener samtidig, at for mange flygtninge ligger fokuset også andre steder end på verber og skolebænk.- Man skal ordne en masse ting og har måske også en masse ting, der fylder rent mentalt, siger Hanne Lohmann til DR P4 København.I Hovedstadsområdet har 10 af kommunerne en fraværsprocent, der er højere end landsgennemsnittet på 36,4 procent - det gælder blandt andre Halsnæs, Gribskov, Frederiksberg, Ishøj, Lejre og Roskilde. Og det har konsekvenser for både underviserne og kursisterne, når fraværet er højt.- Det ødelægger et flow, der måtte være i undervisningen, og det er langt fra alle, der formår at lære godt dansk uden at komme regelmæssigt i skole, forklarer HanneLohmann til DR P4 København.På Christiansborg mener flere ordførere på området, at det er for dårligt, at fraværsprocenten ligger så højt i landets kommuner.Konservatives integrations - og udlændingeordfører Naser Khader kalder det chokerende og alarmerende.Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vi er så højt oppe, og det undrer mig, at man har accepteret, at niveauet er så højt uden, at det får konsekvenserHan mener, at kommunerne gør flygtninge en bjørnetjeneste, hvis der ikke bliver ændret på fraværsprocenten.Også udlændingeordfører hos Socialdemokratiet Mattias Tesfaye er utilfreds med niveauet.- Jeg bliver vred, for vi vil gerne tage ordentligt imod folk, der kommer til vores samfund, og derfor stiller vi noget ret dyr danskundervisning til rådighed, og så skal folk også dukke op, understreger han til DR P4 København.Naser Khader mener, at kommunerne skal være bedre til at trække flygtninge i integrationsydelsen, hvis de bliver væk. Og i de tilfælde, hvor kommunerne ikke kan strae økonomisk, fordi flygtningene er selvforsørgende, så er det vigtigt at understrege de andre argumenter for at lære dansk, mener Mattias Tesfaye.- Hvis man skal have permanent ophold, hvis man skal have statsborgerskab og opnå en masse forskellige rettigheder, skal man opnå visse danskniveauer, så det er ret kraigt argument for at få lært dansk, siger udlændingeordføreren til DR P4 København.www.dr.dk/nyheder/regionale/hovedstadsomraadet/i-93-ud-af-landets-98- kommuner-er-fravaeret-blandt-indvandrereRedaktionel kontakt:  Redaktionen  tlf.: 35206858**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR København ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"519";"Jeg synes, at det er dybt bekymrende, for det er jo steget meget hurtigt. Jeg mener, at man bør stramme op";"Naser Khader";"12/03/2018";"Det Konservative Folkeparti";"481";"integration";"";"Fraværet blandt flygtninge og familiesammenførte er stigende i 93 ud af landets 98 kommuner.I 2014 var fraværsprocenten 24,8 procent for hele landet. Men Økonomi- og Indenrigsministeriets nyeste tal fra 2017 lyder på en fraværsprocent på 36,4 procent. Det skriver DR P4 København.En af de kommuner, hvor fraværet er højt, er Lejre. Her ligger fraværsprocenten på 44,6 - et stykke over landsgennemsnittet på 36,4 procent.Det skyldes blandt andet, at kommunen er god til at få flygtninge i job. Derfor har mange flygtninge sprogundervisning om aenen, forklarer Carsten Madsen, direktør på NSI - Sprog og integrationscenter i Lejre.- Det har en betydning for, hvor meget folk er til stede i undervisningen, når de kommer om aenen, mener Carsten Madsen ifølge DR P4 København.Han bliver bakket op af kommunens borgmester, Carsten Rasmussen (S).- Det er selvfølgelig en udfordring for flygtninge både at passe et fuldtidsjob og komme hjem og så skulle afsted om aenen på et sprogkursus, siger borgmesteren til Ritzau.Når flygtninge og familiesammenførte er i job og selv tjener penge, så mister kommunerne også sanktionsmuligheden ved at trække dem i integrationsydelsen, hvis de ikke dukker op til undervisningen.Derfor forsøger man i Lejre nu at indføre lørdagsundervisning for at lokke flere til.- Så har du i hvert fald ikke hele arbejdsdagen, før du skal videre igen, siger borgmesteren.Tallene viser dog ikke, hvordan fraværsprocenten er fordelt på, om folk er i arbejde eller ej.- Det havde været relevant her at kunne dele den op og se, hvor problemet er, siger Carsten Rasmussen.Hos Sprogcenter Nordsjælland, som ti nordsjællandske kommuner bruger til sprogundervisning, genkender centerleder Hanne Lohmann forklaringen om, at der er kommet mere fokus på job og praktik fra kommunernes side.  Hun mener samtidig, at mange flygtninge har deres fokus andre steder end på verber og skolebænk.- Man skal ordne en masse ting og har måske også en masse ting, der fylder rent mentalt, siger Hanne Lohmann til DR P4 København.På Christiansborg mener flere ordførere på området, at det er for dårligt, at fraværsprocenten ligger så højt i landets kommuner.De Konservatives integrations - og udlændingeordfører, Naser Khader, kalder det chokerende og alarmerende. Jeg synes, at det er dybt bekymrende, for det er jo steget meget hurtigt. Jeg mener, at man bør stramme opUdlændingeordfører Mattias Tesfaye (S) peger på, at man i de tilfælde, hvor kommunerne ikke kan strae økonomisk, fordi flygtningene er selvforsørgende, også må understrege de andre argumenter for at lære dansk.- Hvis man skal have permanent ophold, hvis man skal have statsborgerskab og opnå en masse forskellige rettigheder, skal man opnå visse danskniveauer, så det er et ret kraigt argument for at få lært dansk, siger udlændingeordføreren til DR P4 København.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"521";"Vi kommer til at stå i et dilemma, som er, at nogle af børnene kan være lige så hjernevaskede som deres forældre. Det vil sige, at vi kommer til at importere en sikkerhedstrussel";"Naser Khader";"06/23/2018";"Det Konservative Folkeparti";"484";"integration";"";"Børn af syrienkrigere med dansk pas bliver automatisk danske statsborgere, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet. Det skriver Jyllands-Posten søndag.Avisen har et konkret eksempel på en 29-årig dansk mand, der er internationalt eerlyst, eer han i 2014 poserede på billeder med afhuggede hoveder i byen Raqqa i Syrien.Ifølge Jyllands-Posten, der skriver, at avisens journalister har talt med ham, er han stadig i Syrien. Han har en syrisk kone og to døtre i Tyrkiet, og hans store drøm er at samle familien i Danmark. Udlændinge- og Integrationsministeriet har oplyst Jyllands-Posten, at den 29-åriges danske pas automatisk betyder, at hans børn er danske statsborgere. Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) oplyser til Folketingets Retsudvalg, at på grund af sikkerhedssituationen har Danmark ""generelt meget begrænset mulighed"" for at hjælpe børnene. I Folketinget er Dansk Folkeparti og De Konservative bange for, at fremmedkrigernes børn kan blive en trussel for sikkerheden i Danmark, hvis de vender hjem. Vi kommer til at stå i et dilemma, som er, at nogle af børnene kan være lige så hjernevaskede som deres forældre. Det vil sige, at vi kommer til at importere en sikkerhedstrusselThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"522";"Man skal tage imod hele pakken, og pakken omfatter en ceremoni, hvor man giver en loyalitetserklæring og giver hånd. Vi giver hånd i Danmark";"Naser Khader";"08/19/2018";"Det Konservative Folkeparti";"491";"integration";"";"Det skal være et krav, at man giver hånd, hvis man skal have dansk statsborgerskab.Sådan lyder det fra Dansk Folkeparti og Konservative. Med indfødsretsaalen fra juni kan man fremover kun få statsborgerskab, hvis man deltager i en ceremoni i sin bopælskommune.Ved ceremonien skal ansøgere blandt andet skrive under på at ville respektere grundlæggende danske værdier.Og det indebærer ifølge de to partier også at give hånd til borgmesteren ved ceremonien.- Vi prøvede at få skrevet håndtrykket ind i aaleteksten. Det blev så til et kompromis om, at man skal optræde respektfuldt. Det betyder eer vores opfattelse, at man skal give hånd til f.eks. den borgmester, som forestår ceremonien.- Og jeg regner naturligvis med, at regeringen og Socialdemokratiet vil bakke Dansk Folkeparti op, når det skal omsættes til praksis, lyder det fra Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen. Det er regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, der bag indfødsretsaalen, som gør det sværere at blive dansk statsborger. Aalen står nu over for blive omsat til praksis. Man skal tage imod hele pakken, og pakken omfatter en ceremoni, hvor man giver en loyalitetserklæring og giver hånd. Vi giver hånd i DanmarkHan påpeger dog, at det næppe bliver et problem, at folk ikke vil give hånd:- For nogle af dem, der vil have statsborgerskab, er det så stort, at de vil give deres højre arm. Mon ikke også, de vil give deres hånd?Fra Socialdemokratiet, der også er en del af indfødsretsaalen, lyder samme melding:- Når en kvindelig borgmester stikker hånden frem til ceremonien og ønsker tillykke med statsborgerskabet er det helt naturligt, at den nye statsborger giver hånden retur, siger indfødsretsordfører Astrid Krag (S).Venstres indfødsretsordfører, Jan E. Jørgensen, mener også, at ansøgeren bør give hånd, men han kan endnu ikke sige, om det skal være et konkret krav. Liberal Alliance oplyser, at partiet endnu ikke har taget stilling til, om håndtrykket skal være et krav for statsborgerskab. Lørdag skrev BBC, at et muslimsk par i Schweiz fik afvist statsborgerskab, eer de to nægtede at give hånd til personer af det modsatte køn, da de skulle interviewes af myndighederne.Ifølge schweiziske embedsmænd blev parret ikke udspurgt om deres religiøsitet, da de var til samtale for flere måneder siden. Ifølge embedsmændene lå manglende respekt for lighed mellem kønnene og manglende evne til integration til grund for afvisningen.Tidligere på ugen afgjorde en svensk domstol, at en arbejdsgiver må acceptere, at en muslimsk kvinde ikke giver hånd til en fremmed mand.Arbejdsgiveren skal betale kvinden en erstatning på omkring 28.500 danske kroner, fordi jobinterviewet blev afbrudt.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"523";"Problemet er, at hvis forholdene for migranter bliver for attraktive, så kommer der flere af dem";"Rasmus Jarlov";"03/09/2018";"Det Konservative Folkeparti";"499";"integration";"";"Danske folketingsmedlemmer har i den forgangne uge været i Grækenland og Italien for at danne sig et indtryk af flygtningesituationen, der har været et omdrejningspunkt i dansk og europæisk politik siden 2015.Og flygtningelejrene er af svingende kvalitet, fortæller Dan Jørgensen (S) fra Udlændinge- og Integrationsudvalget.Især en lejr på den græske ø Samos gjorde indtryk. - Det så virkelig ikke godt ud. De boede i telte, som ikke yder beskyttelse, kvindernes sikkerhed var ikke tilstrækkelig om natten, og toiletforholdene var kummerlige.- Det var virkelig ikke i orden, siger han.Og det var bare det indtryk, udvalget fik ved at se igennem hegnet. Det var egentlig meningen, at delegationen skulle ind og se selve lejren, men den aale blev pludselig ændret.- Den oicielle forklaring fra de græske myndigheder var, at der var en sikkerhedsrisiko forbundet ved at være der. Men man kan jo ikke lade være med at spekulere i, om det var rigtigt, lyder det fra Dan Jørgensen.Han tilføjer, at udvalget talte med ngo'er uden for lejren, som nærmest havde deres daglige gang i lejren. Udvalget besøgte også en lejr ved Athen, og her var levestandarden en tand bedre, lyder det.- Den så veldrevet ud. Det er klart, at det er aldrig sjovt at være i en flygtningelejr, men det var ikke sådan, at det var decideret uhumskt. Rasmus Jarlov fra De Konservative deltog også. Han fortæller til Berlingske, at det er nødvendigt, at det ikke bliver for tillokkende at bo i en flygtningelejr. - Jeg har ondt af de mennesker, der skal bo under sådan nogle forhold. Men jeg har svært ved at se, at man skal kunne gøre meget andet.Problemet er, at hvis forholdene for migranter bliver for attraktive, så kommer der flere af demThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"524";"Vi står nu et sted, hvor vi har fået behov for igen at have et mere lokalt orienteret politi. Det er vigtigt for mig, at folk skal kunne føle sig trygge i hele Danmark, at man føler, at politiet er tæt på en, selv om man ikke bor et sted, hvor kuglerne flyver om ørene på en";"Søren Pape Poulsen";"02/08/2018";"Det Konservative Folkeparti";"503";"integration";"";"Tophistorie fra Avisen Danmark - Jysk Fynske Medier distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vil nu gøre op med den politireform, der i 2007 gjorde 54 politikredse til 12 og satte gang i eektiviseringsiver, lukkede små politistationer og gjorde landbetjenten til en udrydningstruet race. Det fortæller han i et interview med avisen Danmark.Oven i politireformen har en ny virkelighed med grænsekontrol, terrorangrebene i København i 2015 og et generelt højere trusselsniveau og indvandrebander i åben krig på Nørrebro betydet, at jyske og fynske politikredse er blevet drænet for betjente.Vi står nu et sted, hvor vi har fået behov for igen at have et mere lokalt orienteret politi. Det er vigtigt for mig, at folk skal kunne føle sig trygge i hele Danmark, at man føler, at politiet er tæt på en, selv om man ikke bor et sted, hvor kuglerne flyver om ørene på enDet er fuldstændig den samme diskussion, som vi har med kommunalreformen, hvor borgere i de mindre samfund føler sig forladt. Det er vi nødt til at forholde os til, vi er jo regering for hele landet, og vi har politi for hele landet.Ministeren vil udnytte det momentum, der er i politiet lige i øjeblikket, hvor bandekrigerne holder sig i skindet, hvor flygtningestrømmen er stilnet af og konkrete terrorhændelser er ved at være længe siden, samtidig med at politiske aaler de sidste par år har øget politistyrken med 600 ekstra rekrutter på politiskolen - de første er allerede så småt på vej ud i politikredsene.Der er mange måder, vi kan løse udfordringen på, men jeg vil ikke lægge mig fast på nogle af dem endnu. Det har jeg slet ikke selv fantasi og opfindsomhed nok til. Jeg har nu sat Rigspolitiet i gang med at levere bud på, hvordan de kan leve op til mine politiske retningslinjer om at øge den nære tryghed i samfundetFor justitsministeren handler det også om et opgør med en kultur.Jeg vil ikke bebrejde politiet, at de har arbejdet eer at få pengene til at slå bedst muligt til og har vendt hver en femøre, selv om det har betydet, at de er kommet længere væk fra borgerne. Men nu er tiden til, at vi fordomsfrit kan drøe, at der er ting, der er vigtigere end regneark. Der skal også være en forståelse for, at det i et samfund betyder rigtigt meget, at politiet er tæt på borgerne. Det skal ikke længere handle om at være maksimalt eektiv, men om at komme tættere på borgerneMen det er også vigtigt at sige, at det er os politikere, der har skabt den kultur, jeg vil gøre op med. Forandringerne er sket, fordi vi har lavet en reform, og fordi vi over år har truet forskellige politiske beslutningerI Politiforbundet tager formand Claus Oxfeldt godt imod Papes melding.- Det er et fint signal, og vi er meget enige i, at der skal skabes tryghed i de dele af Danmark, hvor kuglerne ikke flyver om ørerne. Der er blevet nedlagt mange lokale politistationer, og vi hører jo fra folk, at de ikke ser så meget til politiet mere, siger Claus Oxfeldt til avisen Danmark.Ifølge formanden går den manglende kontakt med befolkningen ud politiets muligheder for at forebygge og fange forbrydere.- Der er vigtigt, at vi er i øjenhøjde med befolkningen. Vi er totalt afhængige af, at nogen gider kontakte politiet, når de ser, hører eller konstaterer noget, siger han.Fyn er et af de områder, som har mistet meget lokalpoliti, og Steen Daugaard, der er formand for Fyns Politiforening, mener også det er et problem for opklaringsarbejdet, at det er blevet for langt mellem borgerne og betjentene:- Der er opklaret mange sager ved køledisken i supermarkedet eller i den lokale idrætshal. Folk vil jo gerne snakke, hvis de har set noget, og det er tit de små brikker,der mangler, når det store opklaringspuslespil skal lægges, siger han til avisen Danmark. Redaktionel kontakt:  Kasper Løvkvist  tlf.: +4522293470  e-mail: kal@fynskemedier.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Avisen Danmark - Jysk Fynske Medier ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"525";"Det er fuldstændig den samme diskussion, som vi har med kommunalreformen, hvor borgere i de mindre samfund føler sig forladt. Det er vi nødt til at forholde os til, vi er jo regering for hele landet, og vi har politi for hele landet.";"Søren Pape Poulsen";"02/08/2018";"Det Konservative Folkeparti";"503";"integration";"";"Tophistorie fra Avisen Danmark - Jysk Fynske Medier distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vil nu gøre op med den politireform, der i 2007 gjorde 54 politikredse til 12 og satte gang i eektiviseringsiver, lukkede små politistationer og gjorde landbetjenten til en udrydningstruet race. Det fortæller han i et interview med avisen Danmark.Oven i politireformen har en ny virkelighed med grænsekontrol, terrorangrebene i København i 2015 og et generelt højere trusselsniveau og indvandrebander i åben krig på Nørrebro betydet, at jyske og fynske politikredse er blevet drænet for betjente.Vi står nu et sted, hvor vi har fået behov for igen at have et mere lokalt orienteret politi. Det er vigtigt for mig, at folk skal kunne føle sig trygge i hele Danmark, at man føler, at politiet er tæt på en, selv om man ikke bor et sted, hvor kuglerne flyver om ørene på enDet er fuldstændig den samme diskussion, som vi har med kommunalreformen, hvor borgere i de mindre samfund føler sig forladt. Det er vi nødt til at forholde os til, vi er jo regering for hele landet, og vi har politi for hele landet.Ministeren vil udnytte det momentum, der er i politiet lige i øjeblikket, hvor bandekrigerne holder sig i skindet, hvor flygtningestrømmen er stilnet af og konkrete terrorhændelser er ved at være længe siden, samtidig med at politiske aaler de sidste par år har øget politistyrken med 600 ekstra rekrutter på politiskolen - de første er allerede så småt på vej ud i politikredsene.Der er mange måder, vi kan løse udfordringen på, men jeg vil ikke lægge mig fast på nogle af dem endnu. Det har jeg slet ikke selv fantasi og opfindsomhed nok til. Jeg har nu sat Rigspolitiet i gang med at levere bud på, hvordan de kan leve op til mine politiske retningslinjer om at øge den nære tryghed i samfundetFor justitsministeren handler det også om et opgør med en kultur.Jeg vil ikke bebrejde politiet, at de har arbejdet eer at få pengene til at slå bedst muligt til og har vendt hver en femøre, selv om det har betydet, at de er kommet længere væk fra borgerne. Men nu er tiden til, at vi fordomsfrit kan drøe, at der er ting, der er vigtigere end regneark. Der skal også være en forståelse for, at det i et samfund betyder rigtigt meget, at politiet er tæt på borgerne. Det skal ikke længere handle om at være maksimalt eektiv, men om at komme tættere på borgerneMen det er også vigtigt at sige, at det er os politikere, der har skabt den kultur, jeg vil gøre op med. Forandringerne er sket, fordi vi har lavet en reform, og fordi vi over år har truet forskellige politiske beslutningerI Politiforbundet tager formand Claus Oxfeldt godt imod Papes melding.- Det er et fint signal, og vi er meget enige i, at der skal skabes tryghed i de dele af Danmark, hvor kuglerne ikke flyver om ørerne. Der er blevet nedlagt mange lokale politistationer, og vi hører jo fra folk, at de ikke ser så meget til politiet mere, siger Claus Oxfeldt til avisen Danmark.Ifølge formanden går den manglende kontakt med befolkningen ud politiets muligheder for at forebygge og fange forbrydere.- Der er vigtigt, at vi er i øjenhøjde med befolkningen. Vi er totalt afhængige af, at nogen gider kontakte politiet, når de ser, hører eller konstaterer noget, siger han.Fyn er et af de områder, som har mistet meget lokalpoliti, og Steen Daugaard, der er formand for Fyns Politiforening, mener også det er et problem for opklaringsarbejdet, at det er blevet for langt mellem borgerne og betjentene:- Der er opklaret mange sager ved køledisken i supermarkedet eller i den lokale idrætshal. Folk vil jo gerne snakke, hvis de har set noget, og det er tit de små brikker,der mangler, når det store opklaringspuslespil skal lægges, siger han til avisen Danmark. Redaktionel kontakt:  Kasper Løvkvist  tlf.: +4522293470  e-mail: kal@fynskemedier.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Avisen Danmark - Jysk Fynske Medier ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"526";"Der er mange måder, vi kan løse udfordringen på, men jeg vil ikke lægge mig fast på nogle af dem endnu. Det har jeg slet ikke selv fantasi og opfindsomhed nok til. Jeg har nu sat Rigspolitiet i gang med at levere bud på, hvordan de kan leve op til mine politiske retningslinjer om at øge den nære tryghed i samfundet";"Søren Pape Poulsen";"02/08/2018";"Det Konservative Folkeparti";"503";"integration";"";"Tophistorie fra Avisen Danmark - Jysk Fynske Medier distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vil nu gøre op med den politireform, der i 2007 gjorde 54 politikredse til 12 og satte gang i eektiviseringsiver, lukkede små politistationer og gjorde landbetjenten til en udrydningstruet race. Det fortæller han i et interview med avisen Danmark.Oven i politireformen har en ny virkelighed med grænsekontrol, terrorangrebene i København i 2015 og et generelt højere trusselsniveau og indvandrebander i åben krig på Nørrebro betydet, at jyske og fynske politikredse er blevet drænet for betjente.Vi står nu et sted, hvor vi har fået behov for igen at have et mere lokalt orienteret politi. Det er vigtigt for mig, at folk skal kunne føle sig trygge i hele Danmark, at man føler, at politiet er tæt på en, selv om man ikke bor et sted, hvor kuglerne flyver om ørene på enDet er fuldstændig den samme diskussion, som vi har med kommunalreformen, hvor borgere i de mindre samfund føler sig forladt. Det er vi nødt til at forholde os til, vi er jo regering for hele landet, og vi har politi for hele landet.Ministeren vil udnytte det momentum, der er i politiet lige i øjeblikket, hvor bandekrigerne holder sig i skindet, hvor flygtningestrømmen er stilnet af og konkrete terrorhændelser er ved at være længe siden, samtidig med at politiske aaler de sidste par år har øget politistyrken med 600 ekstra rekrutter på politiskolen - de første er allerede så småt på vej ud i politikredsene.Der er mange måder, vi kan løse udfordringen på, men jeg vil ikke lægge mig fast på nogle af dem endnu. Det har jeg slet ikke selv fantasi og opfindsomhed nok til. Jeg har nu sat Rigspolitiet i gang med at levere bud på, hvordan de kan leve op til mine politiske retningslinjer om at øge den nære tryghed i samfundetFor justitsministeren handler det også om et opgør med en kultur.Jeg vil ikke bebrejde politiet, at de har arbejdet eer at få pengene til at slå bedst muligt til og har vendt hver en femøre, selv om det har betydet, at de er kommet længere væk fra borgerne. Men nu er tiden til, at vi fordomsfrit kan drøe, at der er ting, der er vigtigere end regneark. Der skal også være en forståelse for, at det i et samfund betyder rigtigt meget, at politiet er tæt på borgerne. Det skal ikke længere handle om at være maksimalt eektiv, men om at komme tættere på borgerneMen det er også vigtigt at sige, at det er os politikere, der har skabt den kultur, jeg vil gøre op med. Forandringerne er sket, fordi vi har lavet en reform, og fordi vi over år har truet forskellige politiske beslutningerI Politiforbundet tager formand Claus Oxfeldt godt imod Papes melding.- Det er et fint signal, og vi er meget enige i, at der skal skabes tryghed i de dele af Danmark, hvor kuglerne ikke flyver om ørerne. Der er blevet nedlagt mange lokale politistationer, og vi hører jo fra folk, at de ikke ser så meget til politiet mere, siger Claus Oxfeldt til avisen Danmark.Ifølge formanden går den manglende kontakt med befolkningen ud politiets muligheder for at forebygge og fange forbrydere.- Der er vigtigt, at vi er i øjenhøjde med befolkningen. Vi er totalt afhængige af, at nogen gider kontakte politiet, når de ser, hører eller konstaterer noget, siger han.Fyn er et af de områder, som har mistet meget lokalpoliti, og Steen Daugaard, der er formand for Fyns Politiforening, mener også det er et problem for opklaringsarbejdet, at det er blevet for langt mellem borgerne og betjentene:- Der er opklaret mange sager ved køledisken i supermarkedet eller i den lokale idrætshal. Folk vil jo gerne snakke, hvis de har set noget, og det er tit de små brikker,der mangler, når det store opklaringspuslespil skal lægges, siger han til avisen Danmark. Redaktionel kontakt:  Kasper Løvkvist  tlf.: +4522293470  e-mail: kal@fynskemedier.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Avisen Danmark - Jysk Fynske Medier ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"527";"Jeg vil ikke bebrejde politiet, at de har arbejdet eer at få pengene til at slå bedst muligt til og har vendt hver en femøre, selv om det har betydet, at de er kommet længere væk fra borgerne. Men nu er tiden til, at vi fordomsfrit kan drøe, at der er ting, der er vigtigere end regneark. Der skal også være en forståelse for, at det i et samfund betyder rigtigt meget, at politiet er tæt på borgerne. Det skal ikke længere handle om at være maksimalt eektiv, men om at komme tættere på borgerne";"Søren Pape Poulsen";"02/08/2018";"Det Konservative Folkeparti";"503";"integration";"";"Tophistorie fra Avisen Danmark - Jysk Fynske Medier distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vil nu gøre op med den politireform, der i 2007 gjorde 54 politikredse til 12 og satte gang i eektiviseringsiver, lukkede små politistationer og gjorde landbetjenten til en udrydningstruet race. Det fortæller han i et interview med avisen Danmark.Oven i politireformen har en ny virkelighed med grænsekontrol, terrorangrebene i København i 2015 og et generelt højere trusselsniveau og indvandrebander i åben krig på Nørrebro betydet, at jyske og fynske politikredse er blevet drænet for betjente.Vi står nu et sted, hvor vi har fået behov for igen at have et mere lokalt orienteret politi. Det er vigtigt for mig, at folk skal kunne føle sig trygge i hele Danmark, at man føler, at politiet er tæt på en, selv om man ikke bor et sted, hvor kuglerne flyver om ørene på enDet er fuldstændig den samme diskussion, som vi har med kommunalreformen, hvor borgere i de mindre samfund føler sig forladt. Det er vi nødt til at forholde os til, vi er jo regering for hele landet, og vi har politi for hele landet.Ministeren vil udnytte det momentum, der er i politiet lige i øjeblikket, hvor bandekrigerne holder sig i skindet, hvor flygtningestrømmen er stilnet af og konkrete terrorhændelser er ved at være længe siden, samtidig med at politiske aaler de sidste par år har øget politistyrken med 600 ekstra rekrutter på politiskolen - de første er allerede så småt på vej ud i politikredsene.Der er mange måder, vi kan løse udfordringen på, men jeg vil ikke lægge mig fast på nogle af dem endnu. Det har jeg slet ikke selv fantasi og opfindsomhed nok til. Jeg har nu sat Rigspolitiet i gang med at levere bud på, hvordan de kan leve op til mine politiske retningslinjer om at øge den nære tryghed i samfundetFor justitsministeren handler det også om et opgør med en kultur.Jeg vil ikke bebrejde politiet, at de har arbejdet eer at få pengene til at slå bedst muligt til og har vendt hver en femøre, selv om det har betydet, at de er kommet længere væk fra borgerne. Men nu er tiden til, at vi fordomsfrit kan drøe, at der er ting, der er vigtigere end regneark. Der skal også være en forståelse for, at det i et samfund betyder rigtigt meget, at politiet er tæt på borgerne. Det skal ikke længere handle om at være maksimalt eektiv, men om at komme tættere på borgerneMen det er også vigtigt at sige, at det er os politikere, der har skabt den kultur, jeg vil gøre op med. Forandringerne er sket, fordi vi har lavet en reform, og fordi vi over år har truet forskellige politiske beslutningerI Politiforbundet tager formand Claus Oxfeldt godt imod Papes melding.- Det er et fint signal, og vi er meget enige i, at der skal skabes tryghed i de dele af Danmark, hvor kuglerne ikke flyver om ørerne. Der er blevet nedlagt mange lokale politistationer, og vi hører jo fra folk, at de ikke ser så meget til politiet mere, siger Claus Oxfeldt til avisen Danmark.Ifølge formanden går den manglende kontakt med befolkningen ud politiets muligheder for at forebygge og fange forbrydere.- Der er vigtigt, at vi er i øjenhøjde med befolkningen. Vi er totalt afhængige af, at nogen gider kontakte politiet, når de ser, hører eller konstaterer noget, siger han.Fyn er et af de områder, som har mistet meget lokalpoliti, og Steen Daugaard, der er formand for Fyns Politiforening, mener også det er et problem for opklaringsarbejdet, at det er blevet for langt mellem borgerne og betjentene:- Der er opklaret mange sager ved køledisken i supermarkedet eller i den lokale idrætshal. Folk vil jo gerne snakke, hvis de har set noget, og det er tit de små brikker,der mangler, når det store opklaringspuslespil skal lægges, siger han til avisen Danmark. Redaktionel kontakt:  Kasper Løvkvist  tlf.: +4522293470  e-mail: kal@fynskemedier.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Avisen Danmark - Jysk Fynske Medier ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"528";"Men det er også vigtigt at sige, at det er os politikere, der har skabt den kultur, jeg vil gøre op med. Forandringerne er sket, fordi vi har lavet en reform, og fordi vi over år har truet forskellige politiske beslutninger";"Søren Pape Poulsen";"02/08/2018";"Det Konservative Folkeparti";"503";"integration";"";"Tophistorie fra Avisen Danmark - Jysk Fynske Medier distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vil nu gøre op med den politireform, der i 2007 gjorde 54 politikredse til 12 og satte gang i eektiviseringsiver, lukkede små politistationer og gjorde landbetjenten til en udrydningstruet race. Det fortæller han i et interview med avisen Danmark.Oven i politireformen har en ny virkelighed med grænsekontrol, terrorangrebene i København i 2015 og et generelt højere trusselsniveau og indvandrebander i åben krig på Nørrebro betydet, at jyske og fynske politikredse er blevet drænet for betjente.Vi står nu et sted, hvor vi har fået behov for igen at have et mere lokalt orienteret politi. Det er vigtigt for mig, at folk skal kunne føle sig trygge i hele Danmark, at man føler, at politiet er tæt på en, selv om man ikke bor et sted, hvor kuglerne flyver om ørene på enDet er fuldstændig den samme diskussion, som vi har med kommunalreformen, hvor borgere i de mindre samfund føler sig forladt. Det er vi nødt til at forholde os til, vi er jo regering for hele landet, og vi har politi for hele landet.Ministeren vil udnytte det momentum, der er i politiet lige i øjeblikket, hvor bandekrigerne holder sig i skindet, hvor flygtningestrømmen er stilnet af og konkrete terrorhændelser er ved at være længe siden, samtidig med at politiske aaler de sidste par år har øget politistyrken med 600 ekstra rekrutter på politiskolen - de første er allerede så småt på vej ud i politikredsene.Der er mange måder, vi kan løse udfordringen på, men jeg vil ikke lægge mig fast på nogle af dem endnu. Det har jeg slet ikke selv fantasi og opfindsomhed nok til. Jeg har nu sat Rigspolitiet i gang med at levere bud på, hvordan de kan leve op til mine politiske retningslinjer om at øge den nære tryghed i samfundetFor justitsministeren handler det også om et opgør med en kultur.Jeg vil ikke bebrejde politiet, at de har arbejdet eer at få pengene til at slå bedst muligt til og har vendt hver en femøre, selv om det har betydet, at de er kommet længere væk fra borgerne. Men nu er tiden til, at vi fordomsfrit kan drøe, at der er ting, der er vigtigere end regneark. Der skal også være en forståelse for, at det i et samfund betyder rigtigt meget, at politiet er tæt på borgerne. Det skal ikke længere handle om at være maksimalt eektiv, men om at komme tættere på borgerneMen det er også vigtigt at sige, at det er os politikere, der har skabt den kultur, jeg vil gøre op med. Forandringerne er sket, fordi vi har lavet en reform, og fordi vi over år har truet forskellige politiske beslutningerI Politiforbundet tager formand Claus Oxfeldt godt imod Papes melding.- Det er et fint signal, og vi er meget enige i, at der skal skabes tryghed i de dele af Danmark, hvor kuglerne ikke flyver om ørerne. Der er blevet nedlagt mange lokale politistationer, og vi hører jo fra folk, at de ikke ser så meget til politiet mere, siger Claus Oxfeldt til avisen Danmark.Ifølge formanden går den manglende kontakt med befolkningen ud politiets muligheder for at forebygge og fange forbrydere.- Der er vigtigt, at vi er i øjenhøjde med befolkningen. Vi er totalt afhængige af, at nogen gider kontakte politiet, når de ser, hører eller konstaterer noget, siger han.Fyn er et af de områder, som har mistet meget lokalpoliti, og Steen Daugaard, der er formand for Fyns Politiforening, mener også det er et problem for opklaringsarbejdet, at det er blevet for langt mellem borgerne og betjentene:- Der er opklaret mange sager ved køledisken i supermarkedet eller i den lokale idrætshal. Folk vil jo gerne snakke, hvis de har set noget, og det er tit de små brikker,der mangler, når det store opklaringspuslespil skal lægges, siger han til avisen Danmark. Redaktionel kontakt:  Kasper Løvkvist  tlf.: +4522293470  e-mail: kal@fynskemedier.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Avisen Danmark - Jysk Fynske Medier ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"529";"Det skal ramme folk med burkaer og niqab, ligesom det skal ramme folk med elefanthuer, har han tidligere sagt til JyllandsPosten.";"Søren Pape Poulsen";"07/31/2018";"Det Konservative Folkeparti";"505";"integration";"";"Et af de mest omdiskuterede stykker lovgivning i nyere tid er blevet til virkelighed. Tildækningsforbuddet - i folkemunde kaldet burkaforbuddet - træder nemlig i kra 1. august.  * Hvad bliver forbudt?Alle beklædningsgenstande, der dækker ansigtet, bliver forbudt på oentlige steder. Det kan være burka, niqab, elefanthue, huer, hætter, tørklæder, masker, hjelme, heldækkende dragter og kunstige skæg.  Spørgsmålet er, i hvilket omfang beklædningsgenstanden skjuler en persons ansigt, og hvorvidt den tjener et ""anerkendelsesværdigt formål"".  * Hvad er et ""anerkendelsesværdigt formål""?Oe vil politiet skulle vurdere det selv, men Justitsministeriet har givet en række eksempler. Man må for eksempel godt have vintertøj på, når det er koldt, og man må også gerne bære masker i forbindelse med udklædningsfester og sportsbegivenheder. Arbejder man for eksempel som maskot for et firma, må man gerne bære kostume. Det er imidlertid forbudt at have tildækket ansigt, mens man er på vej hen til et sted, hvor det er tilladt - det gælder for eksempel, hvis man kører i tog hen til sit arbejde eller et karneval.* Hvad er oentlige steder? Det kan være veje, fortove og parker. Forbuddet gælder også i butikker og butikscentre i åbningstiden. Også oentlig transport er omfattet, men ikke privatbil.* Hvorfor hedder det et tildækningsforbud og ikke et burkaforbud? Fordi det omhandler alle former for beklædningsgenstande. Debatten om et burkaforbud i Danmark går over ti år tilbage. Men det er blevet slået fast, at et forbud kun mod burkaer ville være i strid med grundloven.  * Hvorfor får vi et tildækningsforbud?Det kan ikke forenes med danske værdier at holde ansigtet skjult i det oentlige rum, mener justitsminister Søren Pape Poulsen (K).Det skal ramme folk med burkaer og niqab, ligesom det skal ramme folk med elefanthuer, har han tidligere sagt til JyllandsPosten.  * Hvad lyder kritikken?Kritikere mener, at lovgivningen er en urimelig indskrænkning af folks ret til at udtrykke sig og have det tøj på, de ønsker. Der er også blevet sat spørgsmålstegn ved lovgivningens eekt og ressourceforbruget i politiet.I Frankrig, Østrig og Belgien har man lignende maskeringsforbud, og her har der været flere eksempler på grænsetilfælde, der har udfordret politiets dømmekra. Hvornår er det for eksempel koldt nok til, at et halstørklæde, der dækker ansigtet, er ""anerkendelsesværdigt""?  * Hvad er straen? Første overtrædelse straes som udgangspunkt med en bøde på 1000 kroner. Beløbet stiger op til 10.000 kroner ved fjerde overtrædelse.* Hvordan vil politiet håndtere håndhævelsen? Politiet kan kræve, at man skal fjerne den beklædningsgenstand, der skjuler ansigtet. Politiet kan også bede personer om at fjerne sig fra et oentligt sted. Det er en vurdering, som er op til politiet.* Hvordan har lovgivningen været frem til nu? Der har ikke været et generelt tildækningsforbud. Dog må man ikke skjule ansigtet med beklædning i forbindelse med møder eller demonstrationer på oentlige steder.* Hvor mange kvinder går i burka, og får loven en eekt?Ingen ved præcist, hvor mange kvinder der går i burka eller niqab i Danmark. Ifølge en otte år gammel rapport, der bygger på skøn fra blandt andre imamer og sundhedsplejersker, drejer det sig om mellem 100 og 200 kvinder. Men antallet kan være steget på grund af indvandring.  Forskning giver ikke noget klart svar på, om loven får flere kvinder til at lade være med at tildække ansigtet.Kilder: Justitsministeriet, straeloven, The Washington Post, The Guardian, DR, videnskab.dk, Politiken.  Denne nyhed publiceres ikke på NET-tjenestenThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"530";"Der er plads til flittige udlændinge i Danmark";"Søren Pape Poulsen";"09/22/2018";"Det Konservative Folkeparti";"506";"integration";"";"En stram udlændingepolitik. Og en fornuig udlændingepolitik.Det er, hvad Danmark har brug for, hvis det står til De Konservative.På partiets landsråd i København opfordrer partiformand Søren Pape Poulsen lørdag til at bringe nuancerne tilbage i udlændingepolitikken.- Desværre har vi smidt alle dele af dansk udlændingepolitik ned i én stor gryde og rørt rundt. Og nu har vi svært ved at skille tingene ad, siger Pape. - Uanset om det er indvandrerbørn, der skal lære noget i skolen, mennesker på flugt fra krig eller forskere i medicin fra Canada, som vil arbejde for et dansk firma, så kalder vi det for udlændingepolitik.  Udlændingepolitikken er udset til at spille en nøglerolle i eerårets politiske forhandlinger om finansloven.Dansk Folkeparti har nemlig stilet krav om et såkaldt paradigmeskie.Det indebærer ifølge DF flere hjemsendelser og mindre integration.De Konservative er derimod tilhængere af integration, gør Søren Pape Poulsen klart.- Nu er det integrationen, vi skal tage fat i, siger han. - Vi skal kræve, at både flygtninge og indvandrere tager ansvar for deres eget liv. Og at de bidrager til det danske samfund.Søren Pape Poulsen understreger, at han godt mener, at man kan komme fra et andet land og trives i Danmark.  Der er plads til flittige udlændinge i DanmarkThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"531";"Jeg skal være den første til at ærgre mig over, at det ikke er lykkedes at stille flere til ansvar for overtrædelse af straelovens paragraf 260, stk. 2 (om tvangsægteskaber, red.).";"Søren Pape Poulsen";"10/04/2018";"Det Konservative Folkeparti";"519";"integration";"";"108 gange har landets politikredse modtaget henvendelser om mulige tvangsægteskaber i perioden fra 2013 til 2017.I fire af sagerne er der rejst sigtelser, og i en enkelt af sagerne er personer blevet straet for at arrangere et tvangsægteskab. Her blev et syrisk forældrepar udvist af Danmark. Det viser nye tal fra Justitsministeriet, skriver Kristeligt Dagblad.Men tallene er ikke tilfredsstillende, mener flere politikere. I et svar til Folketinget skriver justitsminister Søren Pape Poulsen (K):Jeg skal være den første til at ærgre mig over, at det ikke er lykkedes at stille flere til ansvar for overtrædelse af straelovens paragraf 260, stk. 2 (om tvangsægteskaber, red.).Også Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Mattias Tesfaye, undrer sig over, at der kun er blevet afsagt en enkelt dom om tvangsægteskaber i perioden. - Det er først og fremmest trist, og det fortæller mig, at der er mange integrationsproblemer, der er uforløste, selv om vi diskuterer udlændingepolitik fra morgen til aen, siger Mattias Tesfaye til Kristeligt Dagblad.Han fortæller, at han selv har modtaget henvendelser fra personer om tvangsægteskaber.- Selv om det altså er kriminaliseret i lovgivningen, er der mere snak end handling, siger han.Tidligere opgørelser fra blandt andet rådgivningstjenesten Etnisk Ung har vist, at der er en stigning i antallet af henvendelser om æresrelaterede konflikter, herunder tvangsægteskaber.Ifølge Niels Christian Barkholt, der er formand for Lokk, Landsorganisationen af Kvindecentre, er det dog ikke overraskende, at der er mangel på domme.- Det er selvfølgelig et problem, hvis der ikke sker anmeldelse eller falder dom i en sag, hvor der er tale om dødstrusler, vold og chikane, men det er også sjældent tilfældet, siger han.  - Det er ultimativt for en kvinde at skulle sigte sine egne forældre eller familiemedlemmer, og det er en høj pris at betale, fordi hun med ét risikerer at miste alt.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"532";"Stærk nytårstale af statsministeren. Afgørende at vi får sænket skatten på arbejde og gjort op med parallelsamfund i vores gode land.";"Søren Pape Poulsen";"01/01/2018";"Det Konservative Folkeparti";"526";"integration";"";"Ghettoerne skal fjernes, en skattereform er vigtig og betyder ikke, at velfærden lider overlast.  Det var nogle af hovedpunkterne i statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) nytårstale.Her er nogle af reaktionerne på talen:* Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) på Twitter:Stærk nytårstale af statsministeren. Afgørende at vi får sænket skatten på arbejde og gjort op med parallelsamfund i vores gode land.* Lizette Risgaard, LO-formand, på Twitter:- Nej, Løkke. Tiden er ikke til skattelettelser. Vi har brug for pengene til bedre velfærd - præcis som danskerne eerspørger!  * Enhedslistens politiske ordfører, Nikolaj Villumsen, i en skrilig kommentar:- Statsministeren taler om, at Danmark er ved at knække på grund af parallelsamfund i ghettoerne.  - Jeg oplever derimod, at det danske velfærdssamfund er ved at knække under presset af dårlige normeringer, omprioriteringer og nedskæringer.* Pia Olsen Dyhr, SF's formand, i en skrilig kommentar:- Lars Løkke taler om, at vi takket være tidligere reformer nu både har råd til velfærd og skattelettelser, men han glemmer noget helt centralt - nemlig at reformerne blev betalt af dagpengemodtagere, syge og nedslidte for at vi netop kunne investere i velfærden.  - Det er altså at holde netop de grupper for nar, hvis pengene nu bliver brugt til skattelettelser og ikke til den vigtige velfærd.* Karsten Dybvad, DI's administrerende direktør, i en skrilig kommentar: - Statsministeren sætter fingeren på en af de helt centrale udfordringer for dansk økonomi - nemlig at flere og flere virksomheder søger forgæves eer medarbejdere, mens for mange indvandrere og eerkommere i dag ikke er del af arbejdsstyrken.  - Det er noget, som alle Folketingets partier bør tage alvorligt og finde løsninger på i fællesskab. Der er et åbenbart behov for at rette op på den mangelfulde integration af nogle af de indvandrere og eerkommere, som i dag lever i Danmark.  * Nicolai Wammen, politisk ordfører for Socialdemokratiet:- Socialdemokratiske borgmestre er gået i spidsen, når det gælder om at sætte ind mod parallelsamfund. Jeg har selv som borgmester i Aarhus gået i spidsen for at lave nedrivninger i Gellerup (aarhusiansk ghettoområde, red.).* Morten Østergaard, politisk leder for De Radikale, i en skrilig kommentar:- Mere strammerkage og symbolpolitik med DF, eller vælger de virkeligheden til med løsninger, der reelt betyder noget?- Lad os starte med at sikre, at der går børn fra alle dele af samfundet i vores skoler. Så de vokser op sammen og dannes sammen. Det gør Danmark stærkere.* Peter Skaarup, gruppeformand (DF):- Der er nogle fornuige elementer, hvor der mangler handling bag ordene. Krigsflygtninge skal vende hjem, når forholdene tillader det. Ja. Men der er brug for, at regeringen præsenterer, hvad den vil gøre eller lytter til de forslag, DF kommer med om den problematik.* Bent Madsen, direktør i de almene boligselskabers brancheorganisation:- Det er ikke fremmed for os at rive ned. Vi river 600 boliger ned om året. Tag et område som Gellerup. Der er vi ved at lægge en vej gennem området, så det hænger bedre sammen med resten af Aarhus. I den forbindelse river vi jo også boliger ned.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"533";"Vi står jo i stampe. Hver gang vi vil gøre noget ved de her problemer";"Henning Hyllested";"11/01/2018";"Enhedslisten";"547";"integration";"";"Tophistorien er skrevet og udgivet af Fagbladet 3F. Ritzau må ikke krediteres.INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Der skal sættes en prop i hullet, der lader danske vognmænd hyre chauører fra lande uden for EUs grænser og lade dem arbejde under kummerlige løn- og arbejdsforhold.Det mener et flertal uden om regeringen, som er træt af, hvordan regeringen nøler i sagen. Det skriver Fagbladet 3F.Vi står jo i stampe. Hver gang vi vil gøre noget ved de her problemerMen det er bare ikke godt nok. Vi må selv gøre noget herhjemme i Danmark.Derfor har Henning Hyllested taget initiativ til at indkalde ministrene til en såkaldt hasteforespørgsel i Folketingssalen onsdag i næste uge.Her vil et flertal uden om regeringen bestående af Enhedslisten, Dansk Folkeparti, SF og Socialdemokraterne tvinge regeringen til at øge politikontrollen af chauører i Danmark, for at sikre, at deres ansatte ikke kører i 21 timer i træk, lever under usle forhold i slumbyer eller får for lave lønninger.Det er det værktøj vi har, som vi kan sætte ind med over for de her skruppelløse vognmænd. Og det er oplagt, at vi tager sagen op hurtigst muligt, så vi kan sikre at pengene til en ekstra indsats hos politiet findes på årets finanslov, som endnu ikke er forhandlet på pladsBåde SF, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti støtter Enhedslisten forslag om at øge presset på vognmændene herhjemme.- Naturligvis vil vi støtte op om Enhedslistens hasteforespørgsel og om at få styrket tungvognskontrollen. Det er tiltrængt, at der kommer fokus på, at EU-reglerne på dette område er helt absurde, siger social dumping-ordfører Claus Kvist Hansen (DF).Samme besked lyder fra SF og Socialdemokraterne, som sikrer, at der er et flertal uden om regeringen, der altså kan blive tvunget til at finde penge til øget kontrol af vognmændenes brug af udenlandske chauører på årets finanslov, hvis de fire partier pålægger dem det.- Årsagen til, at vi i sin tid afsatte midler til tungvognskontrollen var, at vi kunne se en skræmmende udvikling i transportbranchen, hvor danske vognmænd blevet udkonkurreret af postkassevirksomheder i Polen. Vi har været meget kritiske overfor regeringen, der har skåret ned på de midler siden, siger Mattias Tesfaye, social dumping-ordfører for Socialdemokratiet.Reaktionen kommer eer tre ministre i regeringen alle har valgt at frasige sig ansvaret for, at løse problemerne med den såkaldte filippiner-finte.Både Inger Støjberg (V), Ole Birk Olesen (LA) og Troels Poulsen (V) har over for Fagbladet 3F afvist, at sagen hører under deres ressortområder i henholdsvis Udlændinge- og Integrationsministeriet, Transportministeriet og Beskæigelsesministeriet.- Jeg er med på, at det er kompliceret lovgivning, men hvis de tre ministre kan arbejde sammen om en fælles holdning, kan ministerierne vel også finde ud af, hvem der skal løse problemerne, siger Mattias Tesfaye.Lovgivningen muliggør lige nu, at vognmand som Kurt Beier kan hyre borgere fra tredjelande - altså lande uden for EU - til at arbejde for lønninger ned til 15 kroner i timen via EUs såkaldte Blue Card-ordning.Redaktionel kontakt:  Peter Cristian Nielsen  tlf.: +4541101994**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Fagbladet 3F ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"534";"Men det er bare ikke godt nok. Vi må selv gøre noget herhjemme i Danmark.";"Henning Hyllested";"11/01/2018";"Enhedslisten";"547";"integration";"";"Tophistorien er skrevet og udgivet af Fagbladet 3F. Ritzau må ikke krediteres.INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Der skal sættes en prop i hullet, der lader danske vognmænd hyre chauører fra lande uden for EUs grænser og lade dem arbejde under kummerlige løn- og arbejdsforhold.Det mener et flertal uden om regeringen, som er træt af, hvordan regeringen nøler i sagen. Det skriver Fagbladet 3F.Vi står jo i stampe. Hver gang vi vil gøre noget ved de her problemerMen det er bare ikke godt nok. Vi må selv gøre noget herhjemme i Danmark.Derfor har Henning Hyllested taget initiativ til at indkalde ministrene til en såkaldt hasteforespørgsel i Folketingssalen onsdag i næste uge.Her vil et flertal uden om regeringen bestående af Enhedslisten, Dansk Folkeparti, SF og Socialdemokraterne tvinge regeringen til at øge politikontrollen af chauører i Danmark, for at sikre, at deres ansatte ikke kører i 21 timer i træk, lever under usle forhold i slumbyer eller får for lave lønninger.Det er det værktøj vi har, som vi kan sætte ind med over for de her skruppelløse vognmænd. Og det er oplagt, at vi tager sagen op hurtigst muligt, så vi kan sikre at pengene til en ekstra indsats hos politiet findes på årets finanslov, som endnu ikke er forhandlet på pladsBåde SF, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti støtter Enhedslisten forslag om at øge presset på vognmændene herhjemme.- Naturligvis vil vi støtte op om Enhedslistens hasteforespørgsel og om at få styrket tungvognskontrollen. Det er tiltrængt, at der kommer fokus på, at EU-reglerne på dette område er helt absurde, siger social dumping-ordfører Claus Kvist Hansen (DF).Samme besked lyder fra SF og Socialdemokraterne, som sikrer, at der er et flertal uden om regeringen, der altså kan blive tvunget til at finde penge til øget kontrol af vognmændenes brug af udenlandske chauører på årets finanslov, hvis de fire partier pålægger dem det.- Årsagen til, at vi i sin tid afsatte midler til tungvognskontrollen var, at vi kunne se en skræmmende udvikling i transportbranchen, hvor danske vognmænd blevet udkonkurreret af postkassevirksomheder i Polen. Vi har været meget kritiske overfor regeringen, der har skåret ned på de midler siden, siger Mattias Tesfaye, social dumping-ordfører for Socialdemokratiet.Reaktionen kommer eer tre ministre i regeringen alle har valgt at frasige sig ansvaret for, at løse problemerne med den såkaldte filippiner-finte.Både Inger Støjberg (V), Ole Birk Olesen (LA) og Troels Poulsen (V) har over for Fagbladet 3F afvist, at sagen hører under deres ressortområder i henholdsvis Udlændinge- og Integrationsministeriet, Transportministeriet og Beskæigelsesministeriet.- Jeg er med på, at det er kompliceret lovgivning, men hvis de tre ministre kan arbejde sammen om en fælles holdning, kan ministerierne vel også finde ud af, hvem der skal løse problemerne, siger Mattias Tesfaye.Lovgivningen muliggør lige nu, at vognmand som Kurt Beier kan hyre borgere fra tredjelande - altså lande uden for EU - til at arbejde for lønninger ned til 15 kroner i timen via EUs såkaldte Blue Card-ordning.Redaktionel kontakt:  Peter Cristian Nielsen  tlf.: +4541101994**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Fagbladet 3F ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"535";"Det er det værktøj vi har, som vi kan sætte ind med over for de her skruppelløse vognmænd. Og det er oplagt, at vi tager sagen op hurtigst muligt, så vi kan sikre at pengene til en ekstra indsats hos politiet findes på årets finanslov, som endnu ikke er forhandlet på plads";"Henning Hyllested";"11/01/2018";"Enhedslisten";"547";"integration";"";"Tophistorien er skrevet og udgivet af Fagbladet 3F. Ritzau må ikke krediteres.INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Der skal sættes en prop i hullet, der lader danske vognmænd hyre chauører fra lande uden for EUs grænser og lade dem arbejde under kummerlige løn- og arbejdsforhold.Det mener et flertal uden om regeringen, som er træt af, hvordan regeringen nøler i sagen. Det skriver Fagbladet 3F.Vi står jo i stampe. Hver gang vi vil gøre noget ved de her problemerMen det er bare ikke godt nok. Vi må selv gøre noget herhjemme i Danmark.Derfor har Henning Hyllested taget initiativ til at indkalde ministrene til en såkaldt hasteforespørgsel i Folketingssalen onsdag i næste uge.Her vil et flertal uden om regeringen bestående af Enhedslisten, Dansk Folkeparti, SF og Socialdemokraterne tvinge regeringen til at øge politikontrollen af chauører i Danmark, for at sikre, at deres ansatte ikke kører i 21 timer i træk, lever under usle forhold i slumbyer eller får for lave lønninger.Det er det værktøj vi har, som vi kan sætte ind med over for de her skruppelløse vognmænd. Og det er oplagt, at vi tager sagen op hurtigst muligt, så vi kan sikre at pengene til en ekstra indsats hos politiet findes på årets finanslov, som endnu ikke er forhandlet på pladsBåde SF, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti støtter Enhedslisten forslag om at øge presset på vognmændene herhjemme.- Naturligvis vil vi støtte op om Enhedslistens hasteforespørgsel og om at få styrket tungvognskontrollen. Det er tiltrængt, at der kommer fokus på, at EU-reglerne på dette område er helt absurde, siger social dumping-ordfører Claus Kvist Hansen (DF).Samme besked lyder fra SF og Socialdemokraterne, som sikrer, at der er et flertal uden om regeringen, der altså kan blive tvunget til at finde penge til øget kontrol af vognmændenes brug af udenlandske chauører på årets finanslov, hvis de fire partier pålægger dem det.- Årsagen til, at vi i sin tid afsatte midler til tungvognskontrollen var, at vi kunne se en skræmmende udvikling i transportbranchen, hvor danske vognmænd blevet udkonkurreret af postkassevirksomheder i Polen. Vi har været meget kritiske overfor regeringen, der har skåret ned på de midler siden, siger Mattias Tesfaye, social dumping-ordfører for Socialdemokratiet.Reaktionen kommer eer tre ministre i regeringen alle har valgt at frasige sig ansvaret for, at løse problemerne med den såkaldte filippiner-finte.Både Inger Støjberg (V), Ole Birk Olesen (LA) og Troels Poulsen (V) har over for Fagbladet 3F afvist, at sagen hører under deres ressortområder i henholdsvis Udlændinge- og Integrationsministeriet, Transportministeriet og Beskæigelsesministeriet.- Jeg er med på, at det er kompliceret lovgivning, men hvis de tre ministre kan arbejde sammen om en fælles holdning, kan ministerierne vel også finde ud af, hvem der skal løse problemerne, siger Mattias Tesfaye.Lovgivningen muliggør lige nu, at vognmand som Kurt Beier kan hyre borgere fra tredjelande - altså lande uden for EU - til at arbejde for lønninger ned til 15 kroner i timen via EUs såkaldte Blue Card-ordning.Redaktionel kontakt:  Peter Cristian Nielsen  tlf.: +4541101994**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Fagbladet 3F ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"536";"Søfartsstyrelsen er jo i forvejen ombord på skibene som myndighed, hvor de tjekker forhold, der har at gøre med søfartlovgivningen. Det kan sagtens lade sig gøre at udvide deres kontrol. Det er helt galt, at myndighederne ikke arbejder på tværs her";"Henning Hyllested";"05/17/2018";"Enhedslisten";"548";"integration";"";"Tophistorie fra Fagbladet 3F distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Der er ingen kontrol med om danske rederier bryder udlændingeloven og udnytter illegale søfolk til dumpingløn. Det vil flere ordførere i Folketinget have ændret på.Det skriver Fagbladet 3F.Det sker i kølvandet på, at rederiet Sirius Shipping ApS i retten blev idømt en bøde på 1,5 millioner kroner for at have brugt filippinske søfolk uden arbejdstilladelse på fire af deres skibe under dansk flag.Ulovlighederne blev afsløret af det Internationale Transportarbejderforbund ITF og ikke af de danske myndigheder. De fører nemlig ikke aktiv kontrol med, om rederierne bryder udlændingeloven.Ifølge udlændingeloven skal søfolk uden for EU have arbejdstilladelse, hvis de arbejder på et skib under dansk flag i international trafik og anløber en havn i Danmark mere end 25 gange inden for et år.Sirius Shipping blev dømt for at anløbe en havn mere end 25 gange uden de fornødne arbejdstilladelser.Ansvaret hører under Udlændinge- og Integrationsministeriets styrelse for International Rekruttering og Integration (SIRI), men de kontrollerer ikke.- SIRI har ingen mulighed for at kontrollere, hvor mange gange et dansk skib i international fart med en udenlandsk arbejdstager ombord, anløber dansk havn, siger specialkonsulent i SIRI Jesper Wodschow Larsen og fortsætter:- SIRI kan ikke kontrollere, om udenlandske arbejdstagere på skibe overtræder reglerne for fritagelse for arbejdstilladelse.Transportordfører for Enhedslisten Henning Hyllested vil have Søfartsstyrelsen til at tjekke besætningernes arbejdstilladelser og andre oplysninger, der kan afsløre brug af ulovlig arbejdskra.Søfartsstyrelsen er jo i forvejen ombord på skibene som myndighed, hvor de tjekker forhold, der har at gøre med søfartlovgivningen. Det kan sagtens lade sig gøre at udvide deres kontrol. Det er helt galt, at myndighederne ikke arbejder på tværs herHan mener, at der i høj grad er brug for langt mere kontrol.Der bruges illegale søfolk, og der underbetales, så det brager. Det blev understreget af dommen i Odense. Ulovlighederne er også dokumenteret af ITFErhvervsordfører Hans Kristian Skibby (DF) er enig.- Det er god, sund fornu. Jo flere kontroller lavet af den samme myndighed, der har forstand på området, jo bedre. Jeg vil opfordre de to ministerier, som styrelserne hører under til at drøe det her, siger Hans Kristian Skibby.ITF-inspektør Morten Bach, der i sin tid anmeldte rederiet Sirius til politiet pointerer, at ITF gør, hvad de kan for at dæmme op for ulovlighederne.- Men det er nu en gang ikke vores opgave at kontrollere, om loven overtrædes. Det er myndighedernes opgave, og de svigter desværre, siger han.Fagbladet har bedt Søfartsstyrelsen om en kommentar. Men styrelsen har ingen kommentarer til ordførernes forslag. https://fagbladet3f.dk/artikel/kontrol-skal-stoppe-brug-af-illegale-soefolkRedaktionel kontakt:  Marianne Skou  tlf.: +4520498660  e-mail: marianne.skou@3f.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Fagbladet 3F ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"537";"Der bruges illegale søfolk, og der underbetales, så det brager. Det blev understreget af dommen i Odense. Ulovlighederne er også dokumenteret af ITF";"Henning Hyllested";"05/17/2018";"Enhedslisten";"548";"integration";"";"Tophistorie fra Fagbladet 3F distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Der er ingen kontrol med om danske rederier bryder udlændingeloven og udnytter illegale søfolk til dumpingløn. Det vil flere ordførere i Folketinget have ændret på.Det skriver Fagbladet 3F.Det sker i kølvandet på, at rederiet Sirius Shipping ApS i retten blev idømt en bøde på 1,5 millioner kroner for at have brugt filippinske søfolk uden arbejdstilladelse på fire af deres skibe under dansk flag.Ulovlighederne blev afsløret af det Internationale Transportarbejderforbund ITF og ikke af de danske myndigheder. De fører nemlig ikke aktiv kontrol med, om rederierne bryder udlændingeloven.Ifølge udlændingeloven skal søfolk uden for EU have arbejdstilladelse, hvis de arbejder på et skib under dansk flag i international trafik og anløber en havn i Danmark mere end 25 gange inden for et år.Sirius Shipping blev dømt for at anløbe en havn mere end 25 gange uden de fornødne arbejdstilladelser.Ansvaret hører under Udlændinge- og Integrationsministeriets styrelse for International Rekruttering og Integration (SIRI), men de kontrollerer ikke.- SIRI har ingen mulighed for at kontrollere, hvor mange gange et dansk skib i international fart med en udenlandsk arbejdstager ombord, anløber dansk havn, siger specialkonsulent i SIRI Jesper Wodschow Larsen og fortsætter:- SIRI kan ikke kontrollere, om udenlandske arbejdstagere på skibe overtræder reglerne for fritagelse for arbejdstilladelse.Transportordfører for Enhedslisten Henning Hyllested vil have Søfartsstyrelsen til at tjekke besætningernes arbejdstilladelser og andre oplysninger, der kan afsløre brug af ulovlig arbejdskra.Søfartsstyrelsen er jo i forvejen ombord på skibene som myndighed, hvor de tjekker forhold, der har at gøre med søfartlovgivningen. Det kan sagtens lade sig gøre at udvide deres kontrol. Det er helt galt, at myndighederne ikke arbejder på tværs herHan mener, at der i høj grad er brug for langt mere kontrol.Der bruges illegale søfolk, og der underbetales, så det brager. Det blev understreget af dommen i Odense. Ulovlighederne er også dokumenteret af ITFErhvervsordfører Hans Kristian Skibby (DF) er enig.- Det er god, sund fornu. Jo flere kontroller lavet af den samme myndighed, der har forstand på området, jo bedre. Jeg vil opfordre de to ministerier, som styrelserne hører under til at drøe det her, siger Hans Kristian Skibby.ITF-inspektør Morten Bach, der i sin tid anmeldte rederiet Sirius til politiet pointerer, at ITF gør, hvad de kan for at dæmme op for ulovlighederne.- Men det er nu en gang ikke vores opgave at kontrollere, om loven overtrædes. Det er myndighedernes opgave, og de svigter desværre, siger han.Fagbladet har bedt Søfartsstyrelsen om en kommentar. Men styrelsen har ingen kommentarer til ordførernes forslag. https://fagbladet3f.dk/artikel/kontrol-skal-stoppe-brug-af-illegale-soefolkRedaktionel kontakt:  Marianne Skou  tlf.: +4520498660  e-mail: marianne.skou@3f.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Fagbladet 3F ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"540";"Der skal ske noget i en fart. En række ministre har det med at sige, at det ikke er deres område, og at det hører til hos EU";"Henning Hyllested";"11/01/2018";"Enhedslisten";"550";"integration";"";"Eer sagen om vognmanden Kurt Beier, der ifølge fagforeningen 3F har ladet sine udenlandske chauører bo under meget dårlige forhold, kræver en række partier nu, at der kommer styr på det virvar af lovgivning, der omgiver chauører og vognmænd. Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF er blandt partierne, som ønsker handling fra regeringens side, skriver Fagbladet 3F.Der skal ske noget i en fart. En række ministre har det med at sige, at det ikke er deres område, og at det hører til hos EUDet synes jeg ikke, at vi kan gå og vente på.Derfor har Hyllested taget initiativ til at indkalde flere ministre til en hasteforespørgsel i Folketingssalen onsdag i næste uge.I debatten ønskes en forklaring på, hvad regeringen vil gøre ved, at ""titusindvis af chauører fra tredjelande kan køre i hele Europa som følge af et hul i reglerne om borgere fra tredjeland"".Ifølge fagbladet 3F betyder EU-reglerne, at folk fra lande uden for EU kan hentes til for eksempel Polen og herfra udstationeres til Danmark.Dermed arbejder de ikke under danske regler, men under langt mere lempelige polske regler.Reaktionen fra partierne kommer, eer at tre ministre i regeringen alle afviser at have noget at gøre med problematikken.Både Inger Støjberg (V), Ole Birk Olesen (LA) og Troels Lund Poulsen (V) har over for Fagbladet 3F afvist, at sagen hører under deres ressortområder i henholdsvis Udlændinge- og Integrationsministeriet, Transportministeriet og Beskæigelsesministeriet.- Jeg har ikke noget at gøre med de regler, der regulerer, om man kan få arbejdstilladelse i EU, sagde Ole Birk Olesen tidligere torsdag.Transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) siger dog nu, at Venstre støtter op om forespørgselsdebatten.Ud over et ønske om handling i forhold til lovgivningen vil både EL, S, DF og SF have bedre kontrol på de danske veje med blandt andet lastbilerne.Også det støtter transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V). Han foreslår en dansk enhed dedikeret til tungvognskontrollen under for eksempel Færdselsstyrelsen.Det skulle ifølge ordføreren eektivisere kontrollen og frigøre politiets ressourcer til andre opgaver.  - Det ville være en gratis omgang bare at sige, at politiet skulle øge kontrollen, så derfor ønsker vi en særlig enhed, siger Kristian Pihl Lorentzen til Ritzau.Ordføreren vil dog endnu ikke fortælle, om en sådan enhed skal støttes med yderligere midler. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"541";"Det synes jeg ikke, at vi kan gå og vente på.";"Henning Hyllested";"11/01/2018";"Enhedslisten";"550";"integration";"";"Eer sagen om vognmanden Kurt Beier, der ifølge fagforeningen 3F har ladet sine udenlandske chauører bo under meget dårlige forhold, kræver en række partier nu, at der kommer styr på det virvar af lovgivning, der omgiver chauører og vognmænd. Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF er blandt partierne, som ønsker handling fra regeringens side, skriver Fagbladet 3F.Der skal ske noget i en fart. En række ministre har det med at sige, at det ikke er deres område, og at det hører til hos EUDet synes jeg ikke, at vi kan gå og vente på.Derfor har Hyllested taget initiativ til at indkalde flere ministre til en hasteforespørgsel i Folketingssalen onsdag i næste uge.I debatten ønskes en forklaring på, hvad regeringen vil gøre ved, at ""titusindvis af chauører fra tredjelande kan køre i hele Europa som følge af et hul i reglerne om borgere fra tredjeland"".Ifølge fagbladet 3F betyder EU-reglerne, at folk fra lande uden for EU kan hentes til for eksempel Polen og herfra udstationeres til Danmark.Dermed arbejder de ikke under danske regler, men under langt mere lempelige polske regler.Reaktionen fra partierne kommer, eer at tre ministre i regeringen alle afviser at have noget at gøre med problematikken.Både Inger Støjberg (V), Ole Birk Olesen (LA) og Troels Lund Poulsen (V) har over for Fagbladet 3F afvist, at sagen hører under deres ressortområder i henholdsvis Udlændinge- og Integrationsministeriet, Transportministeriet og Beskæigelsesministeriet.- Jeg har ikke noget at gøre med de regler, der regulerer, om man kan få arbejdstilladelse i EU, sagde Ole Birk Olesen tidligere torsdag.Transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) siger dog nu, at Venstre støtter op om forespørgselsdebatten.Ud over et ønske om handling i forhold til lovgivningen vil både EL, S, DF og SF have bedre kontrol på de danske veje med blandt andet lastbilerne.Også det støtter transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V). Han foreslår en dansk enhed dedikeret til tungvognskontrollen under for eksempel Færdselsstyrelsen.Det skulle ifølge ordføreren eektivisere kontrollen og frigøre politiets ressourcer til andre opgaver.  - Det ville være en gratis omgang bare at sige, at politiet skulle øge kontrollen, så derfor ønsker vi en særlig enhed, siger Kristian Pihl Lorentzen til Ritzau.Ordføreren vil dog endnu ikke fortælle, om en sådan enhed skal støttes med yderligere midler. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"542";"Her har vi eksperter, der har svært ved at få øje på den ulovlighed, som Inger Støjbergministeriet selv mener er foregået i ministeriet.";"Johanne Schmidt Nielsen";"03/02/2018";"Enhedslisten";"560";"integration";"";"Det er helt uacceptabelt, hvis Udlændinge- og Integrationsministeriet har kendt til ulovlig sagsbehandling i op til tre år uden at reagere.  Sådan lyder det fra Johanne Schmidt-Nielsen, udlændingeordfører ved Enhedslisten. Hun kalder sagen for mystisk.  Her har vi eksperter, der har svært ved at få øje på den ulovlighed, som Inger Støjbergministeriet selv mener er foregået i ministeriet.- Det plejer at være den anden vej rundt, siger ordføreren. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"543";"Der var rigtig mange spørgsmål, Inger Støjberg ikke svarede på, og der er rigtig mange ting, der ikke hænger sammen i hendes svar";"Johanne Schmidt Nielsen";"01/11/2018";"Enhedslisten";"561";"integration";"";"Der var rigtig mange spørgsmål, Inger Støjberg ikke svarede på, og der er rigtig mange ting, der ikke hænger sammen i hendes svarDerfor vil Enhedslisten indkalde Støjberg til endnu et samråd.- Det er for mig at se besynderligt, at ministeren tilsyneladende ikke synes, det er mere alvorligt, at hendes eget ministerium ikke opdager den her dom fra menneskerettighedsdomstolen.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"544";"Det er bestemt ikke problemfrit at integrere flygtninge. Men løsningen er da ikke at eksportere problemerne til for eksempel Nordafrika, hvor man i forvejen står med en kæmpemæssig opgave";"Johanne Schmidt Nielsen";"02/05/2018";"Enhedslisten";"562";"integration";"";"Socialdemokratiets udlændingeudspil, der præsenteres mandag klokken 11, splitter rød blok, skriver DR.  Udspillet handler ifølge DR og Berlingske blandt andet om, at det ikke længere skal være muligt at søge såkaldt spontant asyl i Danmark.  En spontan asylansøgning er, når man søger asyl ved den danske grænse eller for eksempel i Center Sandholm.Partiet vil i stedet sende spontane asylansøgere til et danskdrevet modtagecenter i et tredjeland i eksempelvis Nordafrika.Enhedslisten giver udspillet en hård medfart.Det er bestemt ikke problemfrit at integrere flygtninge. Men løsningen er da ikke at eksportere problemerne til for eksempel Nordafrika, hvor man i forvejen står med en kæmpemæssig opgaveSF-formand Pia Olsen Dyhr ser gode takter i udspillet.- Både i forhold til at hjælpe flere flygtninge på en bedre og mere holdbar måde, øge udviklingsbistanden, igen at tage kvoteflygtninge, og behandle asylsager i nærområderne. Det er positivt, siger Pia Olsen Dyhr til DR. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"545";"En sag, hvor hendes ministerium ikke har opdaget, at der er faldet en dom ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol";"Johanne Schmidt Nielsen";"01/11/2018";"Enhedslisten";"563";"integration";"";"Støjberg skal i nyt samråd om syge udlændinge, som muligvis ulovligt har fået afslag på humanitært ophold.Det er typisk udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) at skyde skylden på sit embedsværk. Hun er ikke til at stole på. Det er rystende, at hun ikke tager sagen mere alvorligt. Kritikken er hård fra rød blok eer torsdagens samråd om udvisning af syge asylansøgere.Enhedslistens udlændingeordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, savner en del svar fra udlændinge- og integrationsministeren.  Støjberg kan se frem til endnu et samråd, lyder det fra rød blok, selv om ministeren har erkendt, at der er begået fejl.- Det er rystende, hvor let hun tilsyneladende tager på så en alvorlig sag, siger hun og tilføjer:En sag, hvor hendes ministerium ikke har opdaget, at der er faldet en dom ved Den Europæiske MenneskerettighedsdomstolDe fejl kan man dø af.Man skulle gerne kunne stole på, at det, der foregår, faktisk er lovligt. Det kan vi ikke længere med Støjberg som minister.Udlændinge- og Integrationsministeriet vil nu forsøge at finde frem til syv personer, der kan være udsendt af Danmark i strid med en dom fra menneskerettighedsdomstolen, Paposhvili-dommen.Josephine Fock, Alternativets udlændingeordfører, er heller ikke imponeret over Støjberg. - Det undrer mig, at hun tager så let på det og skyder skylden på embedsværket, siger Fock. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"546";"De fejl kan man dø af.";"Johanne Schmidt Nielsen";"01/11/2018";"Enhedslisten";"563";"integration";"";"Støjberg skal i nyt samråd om syge udlændinge, som muligvis ulovligt har fået afslag på humanitært ophold.Det er typisk udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) at skyde skylden på sit embedsværk. Hun er ikke til at stole på. Det er rystende, at hun ikke tager sagen mere alvorligt. Kritikken er hård fra rød blok eer torsdagens samråd om udvisning af syge asylansøgere.Enhedslistens udlændingeordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, savner en del svar fra udlændinge- og integrationsministeren.  Støjberg kan se frem til endnu et samråd, lyder det fra rød blok, selv om ministeren har erkendt, at der er begået fejl.- Det er rystende, hvor let hun tilsyneladende tager på så en alvorlig sag, siger hun og tilføjer:En sag, hvor hendes ministerium ikke har opdaget, at der er faldet en dom ved Den Europæiske MenneskerettighedsdomstolDe fejl kan man dø af.Man skulle gerne kunne stole på, at det, der foregår, faktisk er lovligt. Det kan vi ikke længere med Støjberg som minister.Udlændinge- og Integrationsministeriet vil nu forsøge at finde frem til syv personer, der kan være udsendt af Danmark i strid med en dom fra menneskerettighedsdomstolen, Paposhvili-dommen.Josephine Fock, Alternativets udlændingeordfører, er heller ikke imponeret over Støjberg. - Det undrer mig, at hun tager så let på det og skyder skylden på embedsværket, siger Fock. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"547";"Man skulle gerne kunne stole på, at det, der foregår, faktisk er lovligt. Det kan vi ikke længere med Støjberg som minister.";"Johanne Schmidt Nielsen";"01/11/2018";"Enhedslisten";"563";"integration";"";"Støjberg skal i nyt samråd om syge udlændinge, som muligvis ulovligt har fået afslag på humanitært ophold.Det er typisk udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) at skyde skylden på sit embedsværk. Hun er ikke til at stole på. Det er rystende, at hun ikke tager sagen mere alvorligt. Kritikken er hård fra rød blok eer torsdagens samråd om udvisning af syge asylansøgere.Enhedslistens udlændingeordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, savner en del svar fra udlændinge- og integrationsministeren.  Støjberg kan se frem til endnu et samråd, lyder det fra rød blok, selv om ministeren har erkendt, at der er begået fejl.- Det er rystende, hvor let hun tilsyneladende tager på så en alvorlig sag, siger hun og tilføjer:En sag, hvor hendes ministerium ikke har opdaget, at der er faldet en dom ved Den Europæiske MenneskerettighedsdomstolDe fejl kan man dø af.Man skulle gerne kunne stole på, at det, der foregår, faktisk er lovligt. Det kan vi ikke længere med Støjberg som minister.Udlændinge- og Integrationsministeriet vil nu forsøge at finde frem til syv personer, der kan være udsendt af Danmark i strid med en dom fra menneskerettighedsdomstolen, Paposhvili-dommen.Josephine Fock, Alternativets udlændingeordfører, er heller ikke imponeret over Støjberg. - Det undrer mig, at hun tager så let på det og skyder skylden på embedsværket, siger Fock. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"548";"Jeg synes faktisk, at det er ret svært at finde ud af, hvad der er op og ned";"Johanne Schmidt Nielsen";"03/03/2018";"Enhedslisten";"564";"integration";"";"Det er helt uacceptabelt, hvis Udlændinge- og Integrationsministeriet har kendt til ulovlig sagsbehandling i op til tre år uden at reagere.  Sådan lyder det fra Johanne Schmidt-Nielsen, udlændingeordfører for Enhedslisten.Udmeldingen kommer, eer at ministeriet har erkendt, at man har undladt at reagere, på trods af at ministeriet kendte til den ulovlige regel. Johanne Schmidt-Nielsen kalder sagen for ""mystisk"".  - Her har vi eksperter, der har svært ved at få øje på den ulovlighed, som Inger Støjberg-ministeriet selv mener er foregået i ministeriet.  - Det plejer at være den anden vej rundt, siger ordføreren til Ritzau.Udlændingemyndighederne har ikke reageret på en regel i udlændingeloven, der indebærer ulovlig forskelsbehandling. Det skriver Dagbladet Information.Sagen drejer sig om flygtninge og andre udlændinges muligheder for at beholde opholdstilladelse i landet via tilknytning til arbejdsmarkedet, såfremt de mister deres oprindelige opholdstilladelse.Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg (V) har erkendt i et bilag, der er sendt til Folketingets Integrationsudvalg, at ministeriet ikke har reageret på fejlen, på trods af at ministeriet var opmærksom på den.  Men det er ikke alle, der ser problemet lige klart. Juraprofessor Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet savner en mere detaljeret forklaring.  - Jeg undrer mig umiddelbart over, at der skulle være tale om konventionsstridig forskelsbehandling, siger han til avisen.Det er en lidt mærkelig sag, mener Johanne Schmidt-Nielsen.Jeg synes faktisk, at det er ret svært at finde ud af, hvad der er op og nedSagen kommer frem, i kølvandet på at Støjberg er blevet kritiseret for ulovlig behandling af andre sager.  Udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) glæder sig over sangens udfald.  - Jeg forstår det sådan, at det, der kommer ud af det, er, at man strammer op på den praksis, der er, og den lovgivning, der er.  - Så vil det ikke længere være muligt for en flygtning at undgå at blive sendt hjem, fordi vedkommende har været i arbejde i en toårig periode, siger han til Ritzau. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"550";"Det er ikke problemfrit at integrere flygtninge. Men at forestille sig, at man bare tørrer opgaven af på et land i Nordafrika  det, synes jeg ærlig talt, er usolidarisk";"Johanne Schmidt Nielsen";"02/05/2018";"Enhedslisten";"567";"integration";"";"Det skal ikke være muligt at søge asyl i Danmark, mener S, der i stedet vil tage flere kvoteflygtninge.Socialdemokratiets udlændingeudspil, der præsenteres mandag klokken 11, splitter rød blok, skriver DR.  Udspillet handler ifølge DR og Berlingske blandt andet om, at det ikke længere skal være muligt at søge såkaldt spontant asyl i Danmark.  En spontan asylansøgning er, når man søger asyl ved den danske grænse eller for eksempel i Center Sandholm.Partiet vil i stedet sende spontane asylansøgere til et danskdrevet modtagecenter i et tredjeland i eksempelvis Nordafrika.Enhedslisten giver udspillet en hård medfart.Det er ikke problemfrit at integrere flygtninge. Men at forestille sig, at man bare tørrer opgaven af på et land i Nordafrika  det, synes jeg ærlig talt, er usolidariskSocialdemokratiet mener selv, at deres udspil holder sig inden for de internationale konventioner. Men det tvivler Schmidt-Nielsen på.Jeg tror, at socialdemokraterne står meget alene med, at det her kan rummes inden for menneskerettighederne.SF-formand Pia Olsen Dyhr ser gode takter i udspillet.- Både i forhold til at hjælpe flere flygtninge på en bedre og mere holdbar måde, øge udviklingsbistanden, igen at tage kvoteflygtninge, og behandle asylsager i nærområderne. Det er positivt, siger Pia Olsen Dyhr til DR.De Radikale har ikke noget principielt imod idéen om asyllejre i Nordafrika. Men problemet er, at forslaget er totalt urealistisk, vurderer partileder Morten Østergaard.- Man foregøgler danskerne nogle ting, som, uanset hvem der er i regering, ikke kan lade sig gøre. Dansk enegang i flygtningespørgsmål er urealistisk, siger Morten Østergaard til Ritzau.- Vi finder aldrig et afrikansk land, der vil løse problemerne for os.De Radikale ønsker i stedet et ""langt mere forpligtende samarbejde med vores nabolande i EU"". Sammen vil EU kunne indgå aaler med lande i Nordafrika, mener Morten Østergaard.- Det er et lukastel at stille op for danskerne, at det kan en ny regering bare lige hekse. Det kan hverken en ny regering eller den, vi har nu. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"551";"Jeg tror, at socialdemokraterne står meget alene med, at det her kan rummes inden for menneskerettighederne.";"Johanne Schmidt Nielsen";"02/05/2018";"Enhedslisten";"567";"integration";"";"Det skal ikke være muligt at søge asyl i Danmark, mener S, der i stedet vil tage flere kvoteflygtninge.Socialdemokratiets udlændingeudspil, der præsenteres mandag klokken 11, splitter rød blok, skriver DR.  Udspillet handler ifølge DR og Berlingske blandt andet om, at det ikke længere skal være muligt at søge såkaldt spontant asyl i Danmark.  En spontan asylansøgning er, når man søger asyl ved den danske grænse eller for eksempel i Center Sandholm.Partiet vil i stedet sende spontane asylansøgere til et danskdrevet modtagecenter i et tredjeland i eksempelvis Nordafrika.Enhedslisten giver udspillet en hård medfart.Det er ikke problemfrit at integrere flygtninge. Men at forestille sig, at man bare tørrer opgaven af på et land i Nordafrika  det, synes jeg ærlig talt, er usolidariskSocialdemokratiet mener selv, at deres udspil holder sig inden for de internationale konventioner. Men det tvivler Schmidt-Nielsen på.Jeg tror, at socialdemokraterne står meget alene med, at det her kan rummes inden for menneskerettighederne.SF-formand Pia Olsen Dyhr ser gode takter i udspillet.- Både i forhold til at hjælpe flere flygtninge på en bedre og mere holdbar måde, øge udviklingsbistanden, igen at tage kvoteflygtninge, og behandle asylsager i nærområderne. Det er positivt, siger Pia Olsen Dyhr til DR.De Radikale har ikke noget principielt imod idéen om asyllejre i Nordafrika. Men problemet er, at forslaget er totalt urealistisk, vurderer partileder Morten Østergaard.- Man foregøgler danskerne nogle ting, som, uanset hvem der er i regering, ikke kan lade sig gøre. Dansk enegang i flygtningespørgsmål er urealistisk, siger Morten Østergaard til Ritzau.- Vi finder aldrig et afrikansk land, der vil løse problemerne for os.De Radikale ønsker i stedet et ""langt mere forpligtende samarbejde med vores nabolande i EU"". Sammen vil EU kunne indgå aaler med lande i Nordafrika, mener Morten Østergaard.- Det er et lukastel at stille op for danskerne, at det kan en ny regering bare lige hekse. Det kan hverken en ny regering eller den, vi har nu. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"553";"Det er ikke problemfrit at integrere flygtninge. Men at forestille sig, at man bare tørrer opgaven af på et land i Nordafrika  det synes jeg ærlig talt, er usolidarisk";"Johanne Schmidt Nielsen";"02/05/2018";"Enhedslisten";"569";"integration";"";"Såvel Enhedslisten som De Radikale og Alternativet er stærkt kritiske over for Socialdemokratiets asyludspil.Socialdemokratiets udlændingeudspil, der er præsenteret mandag, møder modstand hos de fleste af de partier, der må forventes at skulle lægge stemmer til, hvis Mette Frederiksen en dag skal blive statsminister. Udspillet handler blandt andet om, at det ikke længere skal være muligt at søge såkaldt spontant asyl i Danmark.  En spontan asylansøgning er, når man søger asyl ved den danske grænse eller for eksempel i Center Sandholm i Nordsjælland.Partiet vil i stedet sende spontane asylansøgere til et danskdrevet modtagecenter i et ikke nærmere specificeret land i Nordafrika.Enhedslisten giver udspillet en hård medfart.Det er ikke problemfrit at integrere flygtninge. Men at forestille sig, at man bare tørrer opgaven af på et land i Nordafrika  det synes jeg ærlig talt, er usolidariskSocialdemokratiet mener selv, at udspillet holder sig inden for de internationale konventioner. Men det tvivler Schmidt-Nielsen på.Jeg tror, at socialdemokraterne står meget alene med, at det her kan rummes inden for menneskerettighederne.SF-formand Pia Olsen Dyhr ser dog gode takter i udspillet.- Både i forhold til at hjælpe flere flygtninge på en bedre og mere holdbar måde, øge udviklingsbistanden, igen at tage kvoteflygtninge, og behandle asylsager i nærområderne. Det er positivt, siger Pia Olsen Dyhr til DR.De Radikale har ikke noget principielt imod idéen om asyllejre i Nordafrika. Men problemet er, at forslaget er totalt urealistisk, vurderer partileder Morten Østergaard.- Man foregøgler danskerne nogle ting, som, uanset hvem der er i regering, ikke kan lade sig gøre. Dansk enegang i flygtningespørgsmål er urealistisk, siger Morten Østergaard til Ritzau.- Vi finder aldrig et afrikansk land, der vil løse problemerne for os.De Radikale ønsker i stedet et ""langt mere forpligtende samarbejde med vores nabolande i EU"". Sammen vil EU kunne indgå aaler med lande i Nordafrika, mener Morten Østergaard.- Det er et lukastel at stille op for danskerne, at det kan en ny regering bare lige hekse. Det kan hverken en ny regering eller den, vi har nu.Alternativet kalder Socialdemokratiets udlændingeudspil for urealistisk og inhumant.  - Man lægger op til at overlade byrden til de nordafrikanske lande, siger udlændingeordfører Josephine Fock.- Man lader det være nærområdernes problem. Og man siger nej til at hjælpe de konkrete flygtninge og mennesker på flugt, der kommer her til landet.Alternativet hilser det velkomment, at S vil hæve udviklingsbistanden.- Men det er ikke det samme som at lukke fuldstændig ned her i Danmark, siger Josephine Fock. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"558";"Jeg forstår simpelthen ikke pointen i at smide flygtninge ud, som klarer sig godt, og som forsørger sig selv, og som vi har brugt en masse kræer på at integrere i det danske samfund";"Johanne Schmidt Nielsen";"03/05/2018";"Enhedslisten";"571";"integration";"";"Tophistorie fra DR MIDT OG VEST distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Den somaliske slagteriarbejder Mohamed Ibrahim fra Thy er indirekte årsag til endnu en udlændingepolitisk stramning.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg vil nu lukke det, som DR P4 Midt & Vest i januar beskrev som en ""kattelem.""Kattelemmen betyder, at somaliere og andre flygtninge kan få lov at beholde deres opholdstilladelse, hvis de kan dokumentere, at de har ha uafbrudt ansættelse på almindelige vilkår i mindst to år.Den lidt oversete paragraf i udlændingeloven fik ny opmærksomhed, da Udlændingestyrelsen sidste år inddrog eller afviste at forlænge hundredvis af opholdstilladelser til somaliere - eer styrelsen havde vurderet, at sikkerheden i Somalia er forbedret.En af dem, der fik inddraget sin opholdstilladelse, var Mohamed Ibrahim, som arbejder på slagteriet Tican i Thy. Han har ha arbejde dér i over 20 måneder og er derfor tæt på de to års fast arbejde.Eer DR P4 Midt & Vest bragte flere historier om Mohamed Ibrahim, stillede både Martin Henriksen (DF) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) spørgsmål til Inger Støjberg om den omtalte kattelem.En regel, som ministeren nu helt vil fjerne - hun er nemlig ikke tilhænger af at give flygtninge opholdstilladelse, bare fordi de er i fast arbejde, skriver hun i et svar til Martin Henriksen.I en redegørelse om kattelemmen forklarer Inger Støjberg, at i en tid, hvor store grupper af krigsflygtninge forhåbentlig snart kan vende hjem, mener hun ikke, der skal være danske regler, som gør, at de alligevel kan blive.- Jeg ønsker ikke, vi har regler, som sikrer adgang til Danmark uden om de almindelige ordninger, der giver adgang til det danske arbejdsmarked, så som beløbsordningen og positivlisten, skriver Inger Støjberg.Men stramningen kommer til at ske uden Enhedslistens stemmer, siger udlændingeordfører Johanne Schmidt-Nielsen.Jeg forstår simpelthen ikke pointen i at smide flygtninge ud, som klarer sig godt, og som forsørger sig selv, og som vi har brugt en masse kræer på at integrere i det danske samfundAf Inger Støjbergs egen redegørelse fremgår det, at toårs-reglen kun bliver brugt i meget begrænset omfang.Der er givet under ti opholdstilladelser om året i de seneste fem år på den konto.Uanset om somalierne er i arbejde eller ej - så er Enhedslisten imod hjemsendelserne til Somalia.Hovedproblemet er, at man overhovedet vil udsende flygtninge til Somalia. DetInger Støjberg forventer at fremsætte lovforslaget inden sommerferien.Mohamed Ibrahim har arbejdet på slagteriet Tican siden juni 2016, og teoretisk set kan han nå op på to års arbejde, inden en ny lov træder i kra, fordi hans klage over den mistede opholdstilladelse stadig ligger til behandling i Flygtningenævnet.I samråd med sin advokat forsøger Mohamed dog at genvinde sin opholdstilladelse via en anden paragraf - nemlig den såkaldte beløbsordning.Via beløbsordningen kan man få opholdstilladelse i Danmark, hvis man tjener 418.000 kroner om året.Og det gør Mohamed Ibrahim, eer at han er skiet til natholdet på Tican.Det er Styrelsen for International Rekruttering under Udlændinge- og Integrationsministieriet, som skal tage stilling i den sag.https://www.dr.dk/nyheder/regionale/midtvest/ny-stramning-paa-vej-afviste- flygtninge-med-fast-arbejde-maa-ikke-bliveRedaktionel kontakt:  Redaktionen  tlf.: 96107500  e-mail: vest@dr.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR MIDT OG VEST ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"559";"Hovedproblemet er, at man overhovedet vil udsende flygtninge til Somalia. Det";"Johanne Schmidt Nielsen";"03/05/2018";"Enhedslisten";"571";"integration";"";"Tophistorie fra DR MIDT OG VEST distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Den somaliske slagteriarbejder Mohamed Ibrahim fra Thy er indirekte årsag til endnu en udlændingepolitisk stramning.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg vil nu lukke det, som DR P4 Midt & Vest i januar beskrev som en ""kattelem.""Kattelemmen betyder, at somaliere og andre flygtninge kan få lov at beholde deres opholdstilladelse, hvis de kan dokumentere, at de har ha uafbrudt ansættelse på almindelige vilkår i mindst to år.Den lidt oversete paragraf i udlændingeloven fik ny opmærksomhed, da Udlændingestyrelsen sidste år inddrog eller afviste at forlænge hundredvis af opholdstilladelser til somaliere - eer styrelsen havde vurderet, at sikkerheden i Somalia er forbedret.En af dem, der fik inddraget sin opholdstilladelse, var Mohamed Ibrahim, som arbejder på slagteriet Tican i Thy. Han har ha arbejde dér i over 20 måneder og er derfor tæt på de to års fast arbejde.Eer DR P4 Midt & Vest bragte flere historier om Mohamed Ibrahim, stillede både Martin Henriksen (DF) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) spørgsmål til Inger Støjberg om den omtalte kattelem.En regel, som ministeren nu helt vil fjerne - hun er nemlig ikke tilhænger af at give flygtninge opholdstilladelse, bare fordi de er i fast arbejde, skriver hun i et svar til Martin Henriksen.I en redegørelse om kattelemmen forklarer Inger Støjberg, at i en tid, hvor store grupper af krigsflygtninge forhåbentlig snart kan vende hjem, mener hun ikke, der skal være danske regler, som gør, at de alligevel kan blive.- Jeg ønsker ikke, vi har regler, som sikrer adgang til Danmark uden om de almindelige ordninger, der giver adgang til det danske arbejdsmarked, så som beløbsordningen og positivlisten, skriver Inger Støjberg.Men stramningen kommer til at ske uden Enhedslistens stemmer, siger udlændingeordfører Johanne Schmidt-Nielsen.Jeg forstår simpelthen ikke pointen i at smide flygtninge ud, som klarer sig godt, og som forsørger sig selv, og som vi har brugt en masse kræer på at integrere i det danske samfundAf Inger Støjbergs egen redegørelse fremgår det, at toårs-reglen kun bliver brugt i meget begrænset omfang.Der er givet under ti opholdstilladelser om året i de seneste fem år på den konto.Uanset om somalierne er i arbejde eller ej - så er Enhedslisten imod hjemsendelserne til Somalia.Hovedproblemet er, at man overhovedet vil udsende flygtninge til Somalia. DetInger Støjberg forventer at fremsætte lovforslaget inden sommerferien.Mohamed Ibrahim har arbejdet på slagteriet Tican siden juni 2016, og teoretisk set kan han nå op på to års arbejde, inden en ny lov træder i kra, fordi hans klage over den mistede opholdstilladelse stadig ligger til behandling i Flygtningenævnet.I samråd med sin advokat forsøger Mohamed dog at genvinde sin opholdstilladelse via en anden paragraf - nemlig den såkaldte beløbsordning.Via beløbsordningen kan man få opholdstilladelse i Danmark, hvis man tjener 418.000 kroner om året.Og det gør Mohamed Ibrahim, eer at han er skiet til natholdet på Tican.Det er Styrelsen for International Rekruttering under Udlændinge- og Integrationsministieriet, som skal tage stilling i den sag.https://www.dr.dk/nyheder/regionale/midtvest/ny-stramning-paa-vej-afviste- flygtninge-med-fast-arbejde-maa-ikke-bliveRedaktionel kontakt:  Redaktionen  tlf.: 96107500  e-mail: vest@dr.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR MIDT OG VEST ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"560";"Du erkender, at alvorligt syge flygtninge er sendt ud af Danmark, muligvis på ulovligt grundlag. Jeg har lyst til at spørge dig, om du ikke selv kan se, hvor rystende det er";"Johanne Schmidt Nielsen";"01/11/2018";"Enhedslisten";"576";"integration";"";"Alvorligt syge udlændinge har muligvis fået afslag på humanitært ophold i Danmark i strid med en dom fra Menneskerettighedsdomstolen.  Og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) erkender nu, at ministeriet har begået fejl. - Sagt ligeud gik der for lang tid, før man blev opmærksom på dommen. Og der gik for lang tid, før man fik fortolkningen på plads, siger hun under et samråd torsdag.Dommen, kaldet Paposhvili-dommen, blev afsagt i december 2016. Men først da Justitsministeriet henvendte sig til Udlændinge- og Integrationsministeriet i marts 2017 blev ministeriet, der afgør sager om humanitært ophold, opmærksom på den.Hereer tog det et par måneder, før ministeriet havde sin fortolkning af dommen klar. Vurderingen var, at den danske praksis for, hvornår der blev givet afslag på humanitært ophold, i det store hele var i overensstemmelse med dommen.- Men det var forkert, erkender Inger Støjberg.Konsekvensen er, at Danmark i højere grad end i dag skal undersøge, om en alvorligt syg udlænding reelt set har adgang til behandling i sit hjemland, når det afgøres, om personen skal have humanitært ophold.- Vi skal altså undersøge noget mere. Men det betyder bestemt ikke, at den konkrete afgørelse nødvendigvis vil blive anderledes, siger Inger Støjberg. - Praksis vil fortsat være stram, varsler hun. - Der er tale om et meget beklageligt forløb, jeg som minister selvsagt ikke er tilfreds med, siger Inger Støjberg.  Årsagen er, forklarer ministeren, at der har været et stort arbejdspres i hendes ministerium.Både fordi der er gennemført flere stramninger af udlændingelovgivningen, og fordi der har været travlt med den såkaldte barnebrudssag, hvor Støjberg havde beordret adskillelse af alle ægtepar, hvor den ene part var under 18 år, hvilket viste sig at være ulovligt.- Der har været et exceptionelt stort pres på embedsmændene, siger Inger Støjberg.Ministeriet har faktisk ikke engang ha en fast praksis for, hvordan det følger med i domme fra Menneskerettighedsdomstolen, forklarer hun.  Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen mener, at der er mange spørgsmål, der endnu ikke er besvaret.Du erkender, at alvorligt syge flygtninge er sendt ud af Danmark, muligvis på ulovligt grundlag. Jeg har lyst til at spørge dig, om du ikke selv kan se, hvor rystende det erDet når Støjberg dog ikke at svare på, før tiden er gået. Men hun kan se frem til skrilige spørgsmål og et nyt samråd om sagen, varsler Johanne Schmidt-Nielsen.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"561";"Det har været den praksis, som man nogenlunde har ha i Danmark frem mod 2010, hvor Birthe Rønn (Hornbech, daværende integrationsminister, red.) ændrede lovgivningen. Den betød, at et par hundrede om året fik humanitært ophold.";"Johanne Schmidt Nielsen";"02/20/2018";"Enhedslisten";"577";"integration";"";"Integrationsordfører Johanne Schmidt-Nielsen (EL) frygter ikke, at alvorligt syge udlændinge i hobetal vil søge mod Danmark for at søge ophold eer Paposhvili- dommen fra 2016.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er kaldt i samråd tirsdag om sagen, eer at danske myndigheder har givet alvorligt syge udlændinge afslag på ophold i strid med dommen.Den seriekriminelle georgier Paposhvili fik medhold i, at han ikke kunne udvises fra Belgien, da han var alvorligt syg. Og det mener Johanne Schmidt-Nielsen er helt fair. Det har været den praksis, som man nogenlunde har ha i Danmark frem mod 2010, hvor Birthe Rønn (Hornbech, daværende integrationsminister, red.) ændrede lovgivningen. Den betød, at et par hundrede om året fik humanitært ophold.Jeg synes, det er rimeligt, at vi ikke udsender mennesker, som risikerer at dø af det. I Danmark har vi besluttet at overholde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.Spørgsmål: Hvilke signal sender det, når alvorligt syge udlændinge kan søge mod Danmark og få opholdstilladelse?Situationen før 2010 var ikke den, at alle verdens alvorligt syge mennesker søgte mod Danmark eller andre lande i Europa for den sags skyld. Det kræver i øvrigt mange ressourcer at begive sig ud på sådan en flugt.Spørgsmål: Hvilket signal synes du, dommen sender?Dommen siger meget klart, at man skal undersøge den reelle adgang til behandling. Det er et forsvarligt signal. Uanset om man er enig eller ej, så er Den Europæiske Menneskerettighedskonvention en del af dansk lov.Spørgsmål: Det var en seriekriminel udlænding - som også begik kriminalitet, mens hans sag var ved domstolen. Hvad mener du om, at lande nu tvinges til at give opholdstilladelse til eventuelle kriminelle, hvis de er alvorligt syge?I Danmark mener vi, at menneskerettighederne skal overholdes for alle mennesker, og at det gælder alle mennesker, uanset om man har begået kriminalitet eller ej, og det er et vældigt klogt princip.Hvor søren bevæger vi os hen, hvis menneskerettighederne holder op med at gælde, hvis man har begået kriminalitet. Men det er klart, at hvis man har begået kriminalitet, så er der særlige ting, der sættes i gang.I Danmark ville en person, der har begået kriminalitet, som ikke kunne udsendes af fare for at dø, typisk havne på tålt ophold.Spørgsmål: Og det mener du er helt fair? Jeg mener, naturligvis at menneskerettighederne gælder for alle mennesker, det er netop det, der kendetegner dem.Spørgsmål: Mener du, at det danske sundhedssystem kan rumme terminale patienter, som nogen mener vil være op mod 200 ekstra om året? Ja.Jeg mener, det er helt rimeligt, at vi i Danmark lader være med at udsende mennesker, hvis de risikerer at dø af det. Og det er heldigvis et princip, som gælder alle lande, der har tilsluttet sig den europæiske menneskerettighedskonvention.Spørgsmål: Tror du, flere vil søge mod Danmark og det danske sundhedsvæsen, når dommen bliver bredere kendt?Jeg kan forestille mig, at man havner på cirka samme niveau som før praksisændringen i 2010. Men det er svært at forudsige.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"562";"Jeg synes, det er rimeligt, at vi ikke udsender mennesker, som risikerer at dø af det. I Danmark har vi besluttet at overholde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.";"Johanne Schmidt Nielsen";"02/20/2018";"Enhedslisten";"577";"integration";"";"Integrationsordfører Johanne Schmidt-Nielsen (EL) frygter ikke, at alvorligt syge udlændinge i hobetal vil søge mod Danmark for at søge ophold eer Paposhvili- dommen fra 2016.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er kaldt i samråd tirsdag om sagen, eer at danske myndigheder har givet alvorligt syge udlændinge afslag på ophold i strid med dommen.Den seriekriminelle georgier Paposhvili fik medhold i, at han ikke kunne udvises fra Belgien, da han var alvorligt syg. Og det mener Johanne Schmidt-Nielsen er helt fair. Det har været den praksis, som man nogenlunde har ha i Danmark frem mod 2010, hvor Birthe Rønn (Hornbech, daværende integrationsminister, red.) ændrede lovgivningen. Den betød, at et par hundrede om året fik humanitært ophold.Jeg synes, det er rimeligt, at vi ikke udsender mennesker, som risikerer at dø af det. I Danmark har vi besluttet at overholde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.Spørgsmål: Hvilke signal sender det, når alvorligt syge udlændinge kan søge mod Danmark og få opholdstilladelse?Situationen før 2010 var ikke den, at alle verdens alvorligt syge mennesker søgte mod Danmark eller andre lande i Europa for den sags skyld. Det kræver i øvrigt mange ressourcer at begive sig ud på sådan en flugt.Spørgsmål: Hvilket signal synes du, dommen sender?Dommen siger meget klart, at man skal undersøge den reelle adgang til behandling. Det er et forsvarligt signal. Uanset om man er enig eller ej, så er Den Europæiske Menneskerettighedskonvention en del af dansk lov.Spørgsmål: Det var en seriekriminel udlænding - som også begik kriminalitet, mens hans sag var ved domstolen. Hvad mener du om, at lande nu tvinges til at give opholdstilladelse til eventuelle kriminelle, hvis de er alvorligt syge?I Danmark mener vi, at menneskerettighederne skal overholdes for alle mennesker, og at det gælder alle mennesker, uanset om man har begået kriminalitet eller ej, og det er et vældigt klogt princip.Hvor søren bevæger vi os hen, hvis menneskerettighederne holder op med at gælde, hvis man har begået kriminalitet. Men det er klart, at hvis man har begået kriminalitet, så er der særlige ting, der sættes i gang.I Danmark ville en person, der har begået kriminalitet, som ikke kunne udsendes af fare for at dø, typisk havne på tålt ophold.Spørgsmål: Og det mener du er helt fair? Jeg mener, naturligvis at menneskerettighederne gælder for alle mennesker, det er netop det, der kendetegner dem.Spørgsmål: Mener du, at det danske sundhedssystem kan rumme terminale patienter, som nogen mener vil være op mod 200 ekstra om året? Ja.Jeg mener, det er helt rimeligt, at vi i Danmark lader være med at udsende mennesker, hvis de risikerer at dø af det. Og det er heldigvis et princip, som gælder alle lande, der har tilsluttet sig den europæiske menneskerettighedskonvention.Spørgsmål: Tror du, flere vil søge mod Danmark og det danske sundhedsvæsen, når dommen bliver bredere kendt?Jeg kan forestille mig, at man havner på cirka samme niveau som før praksisændringen i 2010. Men det er svært at forudsige.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"563";"Situationen før 2010 var ikke den, at alle verdens alvorligt syge mennesker søgte mod Danmark eller andre lande i Europa for den sags skyld. Det kræver i øvrigt mange ressourcer at begive sig ud på sådan en flugt.";"Johanne Schmidt Nielsen";"02/20/2018";"Enhedslisten";"577";"integration";"";"Integrationsordfører Johanne Schmidt-Nielsen (EL) frygter ikke, at alvorligt syge udlændinge i hobetal vil søge mod Danmark for at søge ophold eer Paposhvili- dommen fra 2016.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er kaldt i samråd tirsdag om sagen, eer at danske myndigheder har givet alvorligt syge udlændinge afslag på ophold i strid med dommen.Den seriekriminelle georgier Paposhvili fik medhold i, at han ikke kunne udvises fra Belgien, da han var alvorligt syg. Og det mener Johanne Schmidt-Nielsen er helt fair. Det har været den praksis, som man nogenlunde har ha i Danmark frem mod 2010, hvor Birthe Rønn (Hornbech, daværende integrationsminister, red.) ændrede lovgivningen. Den betød, at et par hundrede om året fik humanitært ophold.Jeg synes, det er rimeligt, at vi ikke udsender mennesker, som risikerer at dø af det. I Danmark har vi besluttet at overholde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.Spørgsmål: Hvilke signal sender det, når alvorligt syge udlændinge kan søge mod Danmark og få opholdstilladelse?Situationen før 2010 var ikke den, at alle verdens alvorligt syge mennesker søgte mod Danmark eller andre lande i Europa for den sags skyld. Det kræver i øvrigt mange ressourcer at begive sig ud på sådan en flugt.Spørgsmål: Hvilket signal synes du, dommen sender?Dommen siger meget klart, at man skal undersøge den reelle adgang til behandling. Det er et forsvarligt signal. Uanset om man er enig eller ej, så er Den Europæiske Menneskerettighedskonvention en del af dansk lov.Spørgsmål: Det var en seriekriminel udlænding - som også begik kriminalitet, mens hans sag var ved domstolen. Hvad mener du om, at lande nu tvinges til at give opholdstilladelse til eventuelle kriminelle, hvis de er alvorligt syge?I Danmark mener vi, at menneskerettighederne skal overholdes for alle mennesker, og at det gælder alle mennesker, uanset om man har begået kriminalitet eller ej, og det er et vældigt klogt princip.Hvor søren bevæger vi os hen, hvis menneskerettighederne holder op med at gælde, hvis man har begået kriminalitet. Men det er klart, at hvis man har begået kriminalitet, så er der særlige ting, der sættes i gang.I Danmark ville en person, der har begået kriminalitet, som ikke kunne udsendes af fare for at dø, typisk havne på tålt ophold.Spørgsmål: Og det mener du er helt fair? Jeg mener, naturligvis at menneskerettighederne gælder for alle mennesker, det er netop det, der kendetegner dem.Spørgsmål: Mener du, at det danske sundhedssystem kan rumme terminale patienter, som nogen mener vil være op mod 200 ekstra om året? Ja.Jeg mener, det er helt rimeligt, at vi i Danmark lader være med at udsende mennesker, hvis de risikerer at dø af det. Og det er heldigvis et princip, som gælder alle lande, der har tilsluttet sig den europæiske menneskerettighedskonvention.Spørgsmål: Tror du, flere vil søge mod Danmark og det danske sundhedsvæsen, når dommen bliver bredere kendt?Jeg kan forestille mig, at man havner på cirka samme niveau som før praksisændringen i 2010. Men det er svært at forudsige.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"564";"Dommen siger meget klart, at man skal undersøge den reelle adgang til behandling. Det er et forsvarligt signal. Uanset om man er enig eller ej, så er Den Europæiske Menneskerettighedskonvention en del af dansk lov.";"Johanne Schmidt Nielsen";"02/20/2018";"Enhedslisten";"577";"integration";"";"Integrationsordfører Johanne Schmidt-Nielsen (EL) frygter ikke, at alvorligt syge udlændinge i hobetal vil søge mod Danmark for at søge ophold eer Paposhvili- dommen fra 2016.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er kaldt i samråd tirsdag om sagen, eer at danske myndigheder har givet alvorligt syge udlændinge afslag på ophold i strid med dommen.Den seriekriminelle georgier Paposhvili fik medhold i, at han ikke kunne udvises fra Belgien, da han var alvorligt syg. Og det mener Johanne Schmidt-Nielsen er helt fair. Det har været den praksis, som man nogenlunde har ha i Danmark frem mod 2010, hvor Birthe Rønn (Hornbech, daværende integrationsminister, red.) ændrede lovgivningen. Den betød, at et par hundrede om året fik humanitært ophold.Jeg synes, det er rimeligt, at vi ikke udsender mennesker, som risikerer at dø af det. I Danmark har vi besluttet at overholde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.Spørgsmål: Hvilke signal sender det, når alvorligt syge udlændinge kan søge mod Danmark og få opholdstilladelse?Situationen før 2010 var ikke den, at alle verdens alvorligt syge mennesker søgte mod Danmark eller andre lande i Europa for den sags skyld. Det kræver i øvrigt mange ressourcer at begive sig ud på sådan en flugt.Spørgsmål: Hvilket signal synes du, dommen sender?Dommen siger meget klart, at man skal undersøge den reelle adgang til behandling. Det er et forsvarligt signal. Uanset om man er enig eller ej, så er Den Europæiske Menneskerettighedskonvention en del af dansk lov.Spørgsmål: Det var en seriekriminel udlænding - som også begik kriminalitet, mens hans sag var ved domstolen. Hvad mener du om, at lande nu tvinges til at give opholdstilladelse til eventuelle kriminelle, hvis de er alvorligt syge?I Danmark mener vi, at menneskerettighederne skal overholdes for alle mennesker, og at det gælder alle mennesker, uanset om man har begået kriminalitet eller ej, og det er et vældigt klogt princip.Hvor søren bevæger vi os hen, hvis menneskerettighederne holder op med at gælde, hvis man har begået kriminalitet. Men det er klart, at hvis man har begået kriminalitet, så er der særlige ting, der sættes i gang.I Danmark ville en person, der har begået kriminalitet, som ikke kunne udsendes af fare for at dø, typisk havne på tålt ophold.Spørgsmål: Og det mener du er helt fair? Jeg mener, naturligvis at menneskerettighederne gælder for alle mennesker, det er netop det, der kendetegner dem.Spørgsmål: Mener du, at det danske sundhedssystem kan rumme terminale patienter, som nogen mener vil være op mod 200 ekstra om året? Ja.Jeg mener, det er helt rimeligt, at vi i Danmark lader være med at udsende mennesker, hvis de risikerer at dø af det. Og det er heldigvis et princip, som gælder alle lande, der har tilsluttet sig den europæiske menneskerettighedskonvention.Spørgsmål: Tror du, flere vil søge mod Danmark og det danske sundhedsvæsen, når dommen bliver bredere kendt?Jeg kan forestille mig, at man havner på cirka samme niveau som før praksisændringen i 2010. Men det er svært at forudsige.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"565";"I Danmark mener vi, at menneskerettighederne skal overholdes for alle mennesker, og at det gælder alle mennesker, uanset om man har begået kriminalitet eller ej, og det er et vældigt klogt princip.";"Johanne Schmidt Nielsen";"02/20/2018";"Enhedslisten";"577";"integration";"";"Integrationsordfører Johanne Schmidt-Nielsen (EL) frygter ikke, at alvorligt syge udlændinge i hobetal vil søge mod Danmark for at søge ophold eer Paposhvili- dommen fra 2016.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er kaldt i samråd tirsdag om sagen, eer at danske myndigheder har givet alvorligt syge udlændinge afslag på ophold i strid med dommen.Den seriekriminelle georgier Paposhvili fik medhold i, at han ikke kunne udvises fra Belgien, da han var alvorligt syg. Og det mener Johanne Schmidt-Nielsen er helt fair. Det har været den praksis, som man nogenlunde har ha i Danmark frem mod 2010, hvor Birthe Rønn (Hornbech, daværende integrationsminister, red.) ændrede lovgivningen. Den betød, at et par hundrede om året fik humanitært ophold.Jeg synes, det er rimeligt, at vi ikke udsender mennesker, som risikerer at dø af det. I Danmark har vi besluttet at overholde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.Spørgsmål: Hvilke signal sender det, når alvorligt syge udlændinge kan søge mod Danmark og få opholdstilladelse?Situationen før 2010 var ikke den, at alle verdens alvorligt syge mennesker søgte mod Danmark eller andre lande i Europa for den sags skyld. Det kræver i øvrigt mange ressourcer at begive sig ud på sådan en flugt.Spørgsmål: Hvilket signal synes du, dommen sender?Dommen siger meget klart, at man skal undersøge den reelle adgang til behandling. Det er et forsvarligt signal. Uanset om man er enig eller ej, så er Den Europæiske Menneskerettighedskonvention en del af dansk lov.Spørgsmål: Det var en seriekriminel udlænding - som også begik kriminalitet, mens hans sag var ved domstolen. Hvad mener du om, at lande nu tvinges til at give opholdstilladelse til eventuelle kriminelle, hvis de er alvorligt syge?I Danmark mener vi, at menneskerettighederne skal overholdes for alle mennesker, og at det gælder alle mennesker, uanset om man har begået kriminalitet eller ej, og det er et vældigt klogt princip.Hvor søren bevæger vi os hen, hvis menneskerettighederne holder op med at gælde, hvis man har begået kriminalitet. Men det er klart, at hvis man har begået kriminalitet, så er der særlige ting, der sættes i gang.I Danmark ville en person, der har begået kriminalitet, som ikke kunne udsendes af fare for at dø, typisk havne på tålt ophold.Spørgsmål: Og det mener du er helt fair? Jeg mener, naturligvis at menneskerettighederne gælder for alle mennesker, det er netop det, der kendetegner dem.Spørgsmål: Mener du, at det danske sundhedssystem kan rumme terminale patienter, som nogen mener vil være op mod 200 ekstra om året? Ja.Jeg mener, det er helt rimeligt, at vi i Danmark lader være med at udsende mennesker, hvis de risikerer at dø af det. Og det er heldigvis et princip, som gælder alle lande, der har tilsluttet sig den europæiske menneskerettighedskonvention.Spørgsmål: Tror du, flere vil søge mod Danmark og det danske sundhedsvæsen, når dommen bliver bredere kendt?Jeg kan forestille mig, at man havner på cirka samme niveau som før praksisændringen i 2010. Men det er svært at forudsige.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"566";"Hvor søren bevæger vi os hen, hvis menneskerettighederne holder op med at gælde, hvis man har begået kriminalitet. Men det er klart, at hvis man har begået kriminalitet, så er der særlige ting, der sættes i gang.";"Johanne Schmidt Nielsen";"02/20/2018";"Enhedslisten";"577";"integration";"";"Integrationsordfører Johanne Schmidt-Nielsen (EL) frygter ikke, at alvorligt syge udlændinge i hobetal vil søge mod Danmark for at søge ophold eer Paposhvili- dommen fra 2016.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er kaldt i samråd tirsdag om sagen, eer at danske myndigheder har givet alvorligt syge udlændinge afslag på ophold i strid med dommen.Den seriekriminelle georgier Paposhvili fik medhold i, at han ikke kunne udvises fra Belgien, da han var alvorligt syg. Og det mener Johanne Schmidt-Nielsen er helt fair. Det har været den praksis, som man nogenlunde har ha i Danmark frem mod 2010, hvor Birthe Rønn (Hornbech, daværende integrationsminister, red.) ændrede lovgivningen. Den betød, at et par hundrede om året fik humanitært ophold.Jeg synes, det er rimeligt, at vi ikke udsender mennesker, som risikerer at dø af det. I Danmark har vi besluttet at overholde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.Spørgsmål: Hvilke signal sender det, når alvorligt syge udlændinge kan søge mod Danmark og få opholdstilladelse?Situationen før 2010 var ikke den, at alle verdens alvorligt syge mennesker søgte mod Danmark eller andre lande i Europa for den sags skyld. Det kræver i øvrigt mange ressourcer at begive sig ud på sådan en flugt.Spørgsmål: Hvilket signal synes du, dommen sender?Dommen siger meget klart, at man skal undersøge den reelle adgang til behandling. Det er et forsvarligt signal. Uanset om man er enig eller ej, så er Den Europæiske Menneskerettighedskonvention en del af dansk lov.Spørgsmål: Det var en seriekriminel udlænding - som også begik kriminalitet, mens hans sag var ved domstolen. Hvad mener du om, at lande nu tvinges til at give opholdstilladelse til eventuelle kriminelle, hvis de er alvorligt syge?I Danmark mener vi, at menneskerettighederne skal overholdes for alle mennesker, og at det gælder alle mennesker, uanset om man har begået kriminalitet eller ej, og det er et vældigt klogt princip.Hvor søren bevæger vi os hen, hvis menneskerettighederne holder op med at gælde, hvis man har begået kriminalitet. Men det er klart, at hvis man har begået kriminalitet, så er der særlige ting, der sættes i gang.I Danmark ville en person, der har begået kriminalitet, som ikke kunne udsendes af fare for at dø, typisk havne på tålt ophold.Spørgsmål: Og det mener du er helt fair? Jeg mener, naturligvis at menneskerettighederne gælder for alle mennesker, det er netop det, der kendetegner dem.Spørgsmål: Mener du, at det danske sundhedssystem kan rumme terminale patienter, som nogen mener vil være op mod 200 ekstra om året? Ja.Jeg mener, det er helt rimeligt, at vi i Danmark lader være med at udsende mennesker, hvis de risikerer at dø af det. Og det er heldigvis et princip, som gælder alle lande, der har tilsluttet sig den europæiske menneskerettighedskonvention.Spørgsmål: Tror du, flere vil søge mod Danmark og det danske sundhedsvæsen, når dommen bliver bredere kendt?Jeg kan forestille mig, at man havner på cirka samme niveau som før praksisændringen i 2010. Men det er svært at forudsige.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"567";"I Danmark ville en person, der har begået kriminalitet, som ikke kunne udsendes af fare for at dø, typisk havne på tålt ophold.";"Johanne Schmidt Nielsen";"02/20/2018";"Enhedslisten";"577";"integration";"";"Integrationsordfører Johanne Schmidt-Nielsen (EL) frygter ikke, at alvorligt syge udlændinge i hobetal vil søge mod Danmark for at søge ophold eer Paposhvili- dommen fra 2016.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er kaldt i samråd tirsdag om sagen, eer at danske myndigheder har givet alvorligt syge udlændinge afslag på ophold i strid med dommen.Den seriekriminelle georgier Paposhvili fik medhold i, at han ikke kunne udvises fra Belgien, da han var alvorligt syg. Og det mener Johanne Schmidt-Nielsen er helt fair. Det har været den praksis, som man nogenlunde har ha i Danmark frem mod 2010, hvor Birthe Rønn (Hornbech, daværende integrationsminister, red.) ændrede lovgivningen. Den betød, at et par hundrede om året fik humanitært ophold.Jeg synes, det er rimeligt, at vi ikke udsender mennesker, som risikerer at dø af det. I Danmark har vi besluttet at overholde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.Spørgsmål: Hvilke signal sender det, når alvorligt syge udlændinge kan søge mod Danmark og få opholdstilladelse?Situationen før 2010 var ikke den, at alle verdens alvorligt syge mennesker søgte mod Danmark eller andre lande i Europa for den sags skyld. Det kræver i øvrigt mange ressourcer at begive sig ud på sådan en flugt.Spørgsmål: Hvilket signal synes du, dommen sender?Dommen siger meget klart, at man skal undersøge den reelle adgang til behandling. Det er et forsvarligt signal. Uanset om man er enig eller ej, så er Den Europæiske Menneskerettighedskonvention en del af dansk lov.Spørgsmål: Det var en seriekriminel udlænding - som også begik kriminalitet, mens hans sag var ved domstolen. Hvad mener du om, at lande nu tvinges til at give opholdstilladelse til eventuelle kriminelle, hvis de er alvorligt syge?I Danmark mener vi, at menneskerettighederne skal overholdes for alle mennesker, og at det gælder alle mennesker, uanset om man har begået kriminalitet eller ej, og det er et vældigt klogt princip.Hvor søren bevæger vi os hen, hvis menneskerettighederne holder op med at gælde, hvis man har begået kriminalitet. Men det er klart, at hvis man har begået kriminalitet, så er der særlige ting, der sættes i gang.I Danmark ville en person, der har begået kriminalitet, som ikke kunne udsendes af fare for at dø, typisk havne på tålt ophold.Spørgsmål: Og det mener du er helt fair? Jeg mener, naturligvis at menneskerettighederne gælder for alle mennesker, det er netop det, der kendetegner dem.Spørgsmål: Mener du, at det danske sundhedssystem kan rumme terminale patienter, som nogen mener vil være op mod 200 ekstra om året? Ja.Jeg mener, det er helt rimeligt, at vi i Danmark lader være med at udsende mennesker, hvis de risikerer at dø af det. Og det er heldigvis et princip, som gælder alle lande, der har tilsluttet sig den europæiske menneskerettighedskonvention.Spørgsmål: Tror du, flere vil søge mod Danmark og det danske sundhedsvæsen, når dommen bliver bredere kendt?Jeg kan forestille mig, at man havner på cirka samme niveau som før praksisændringen i 2010. Men det er svært at forudsige.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"568";"Jeg mener, naturligvis at menneskerettighederne gælder for alle mennesker, det er netop det, der kendetegner dem.";"Johanne Schmidt Nielsen";"02/20/2018";"Enhedslisten";"577";"integration";"";"Integrationsordfører Johanne Schmidt-Nielsen (EL) frygter ikke, at alvorligt syge udlændinge i hobetal vil søge mod Danmark for at søge ophold eer Paposhvili- dommen fra 2016.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er kaldt i samråd tirsdag om sagen, eer at danske myndigheder har givet alvorligt syge udlændinge afslag på ophold i strid med dommen.Den seriekriminelle georgier Paposhvili fik medhold i, at han ikke kunne udvises fra Belgien, da han var alvorligt syg. Og det mener Johanne Schmidt-Nielsen er helt fair. Det har været den praksis, som man nogenlunde har ha i Danmark frem mod 2010, hvor Birthe Rønn (Hornbech, daværende integrationsminister, red.) ændrede lovgivningen. Den betød, at et par hundrede om året fik humanitært ophold.Jeg synes, det er rimeligt, at vi ikke udsender mennesker, som risikerer at dø af det. I Danmark har vi besluttet at overholde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.Spørgsmål: Hvilke signal sender det, når alvorligt syge udlændinge kan søge mod Danmark og få opholdstilladelse?Situationen før 2010 var ikke den, at alle verdens alvorligt syge mennesker søgte mod Danmark eller andre lande i Europa for den sags skyld. Det kræver i øvrigt mange ressourcer at begive sig ud på sådan en flugt.Spørgsmål: Hvilket signal synes du, dommen sender?Dommen siger meget klart, at man skal undersøge den reelle adgang til behandling. Det er et forsvarligt signal. Uanset om man er enig eller ej, så er Den Europæiske Menneskerettighedskonvention en del af dansk lov.Spørgsmål: Det var en seriekriminel udlænding - som også begik kriminalitet, mens hans sag var ved domstolen. Hvad mener du om, at lande nu tvinges til at give opholdstilladelse til eventuelle kriminelle, hvis de er alvorligt syge?I Danmark mener vi, at menneskerettighederne skal overholdes for alle mennesker, og at det gælder alle mennesker, uanset om man har begået kriminalitet eller ej, og det er et vældigt klogt princip.Hvor søren bevæger vi os hen, hvis menneskerettighederne holder op med at gælde, hvis man har begået kriminalitet. Men det er klart, at hvis man har begået kriminalitet, så er der særlige ting, der sættes i gang.I Danmark ville en person, der har begået kriminalitet, som ikke kunne udsendes af fare for at dø, typisk havne på tålt ophold.Spørgsmål: Og det mener du er helt fair? Jeg mener, naturligvis at menneskerettighederne gælder for alle mennesker, det er netop det, der kendetegner dem.Spørgsmål: Mener du, at det danske sundhedssystem kan rumme terminale patienter, som nogen mener vil være op mod 200 ekstra om året? Ja.Jeg mener, det er helt rimeligt, at vi i Danmark lader være med at udsende mennesker, hvis de risikerer at dø af det. Og det er heldigvis et princip, som gælder alle lande, der har tilsluttet sig den europæiske menneskerettighedskonvention.Spørgsmål: Tror du, flere vil søge mod Danmark og det danske sundhedsvæsen, når dommen bliver bredere kendt?Jeg kan forestille mig, at man havner på cirka samme niveau som før praksisændringen i 2010. Men det er svært at forudsige.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"569";"Ja.";"Johanne Schmidt Nielsen";"02/20/2018";"Enhedslisten";"577";"integration";"";"Integrationsordfører Johanne Schmidt-Nielsen (EL) frygter ikke, at alvorligt syge udlændinge i hobetal vil søge mod Danmark for at søge ophold eer Paposhvili- dommen fra 2016.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er kaldt i samråd tirsdag om sagen, eer at danske myndigheder har givet alvorligt syge udlændinge afslag på ophold i strid med dommen.Den seriekriminelle georgier Paposhvili fik medhold i, at han ikke kunne udvises fra Belgien, da han var alvorligt syg. Og det mener Johanne Schmidt-Nielsen er helt fair. Det har været den praksis, som man nogenlunde har ha i Danmark frem mod 2010, hvor Birthe Rønn (Hornbech, daværende integrationsminister, red.) ændrede lovgivningen. Den betød, at et par hundrede om året fik humanitært ophold.Jeg synes, det er rimeligt, at vi ikke udsender mennesker, som risikerer at dø af det. I Danmark har vi besluttet at overholde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.Spørgsmål: Hvilke signal sender det, når alvorligt syge udlændinge kan søge mod Danmark og få opholdstilladelse?Situationen før 2010 var ikke den, at alle verdens alvorligt syge mennesker søgte mod Danmark eller andre lande i Europa for den sags skyld. Det kræver i øvrigt mange ressourcer at begive sig ud på sådan en flugt.Spørgsmål: Hvilket signal synes du, dommen sender?Dommen siger meget klart, at man skal undersøge den reelle adgang til behandling. Det er et forsvarligt signal. Uanset om man er enig eller ej, så er Den Europæiske Menneskerettighedskonvention en del af dansk lov.Spørgsmål: Det var en seriekriminel udlænding - som også begik kriminalitet, mens hans sag var ved domstolen. Hvad mener du om, at lande nu tvinges til at give opholdstilladelse til eventuelle kriminelle, hvis de er alvorligt syge?I Danmark mener vi, at menneskerettighederne skal overholdes for alle mennesker, og at det gælder alle mennesker, uanset om man har begået kriminalitet eller ej, og det er et vældigt klogt princip.Hvor søren bevæger vi os hen, hvis menneskerettighederne holder op med at gælde, hvis man har begået kriminalitet. Men det er klart, at hvis man har begået kriminalitet, så er der særlige ting, der sættes i gang.I Danmark ville en person, der har begået kriminalitet, som ikke kunne udsendes af fare for at dø, typisk havne på tålt ophold.Spørgsmål: Og det mener du er helt fair? Jeg mener, naturligvis at menneskerettighederne gælder for alle mennesker, det er netop det, der kendetegner dem.Spørgsmål: Mener du, at det danske sundhedssystem kan rumme terminale patienter, som nogen mener vil være op mod 200 ekstra om året? Ja.Jeg mener, det er helt rimeligt, at vi i Danmark lader være med at udsende mennesker, hvis de risikerer at dø af det. Og det er heldigvis et princip, som gælder alle lande, der har tilsluttet sig den europæiske menneskerettighedskonvention.Spørgsmål: Tror du, flere vil søge mod Danmark og det danske sundhedsvæsen, når dommen bliver bredere kendt?Jeg kan forestille mig, at man havner på cirka samme niveau som før praksisændringen i 2010. Men det er svært at forudsige.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"570";"Jeg mener, det er helt rimeligt, at vi i Danmark lader være med at udsende mennesker, hvis de risikerer at dø af det. Og det er heldigvis et princip, som gælder alle lande, der har tilsluttet sig den europæiske menneskerettighedskonvention.";"Johanne Schmidt Nielsen";"02/20/2018";"Enhedslisten";"577";"integration";"";"Integrationsordfører Johanne Schmidt-Nielsen (EL) frygter ikke, at alvorligt syge udlændinge i hobetal vil søge mod Danmark for at søge ophold eer Paposhvili- dommen fra 2016.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er kaldt i samråd tirsdag om sagen, eer at danske myndigheder har givet alvorligt syge udlændinge afslag på ophold i strid med dommen.Den seriekriminelle georgier Paposhvili fik medhold i, at han ikke kunne udvises fra Belgien, da han var alvorligt syg. Og det mener Johanne Schmidt-Nielsen er helt fair. Det har været den praksis, som man nogenlunde har ha i Danmark frem mod 2010, hvor Birthe Rønn (Hornbech, daværende integrationsminister, red.) ændrede lovgivningen. Den betød, at et par hundrede om året fik humanitært ophold.Jeg synes, det er rimeligt, at vi ikke udsender mennesker, som risikerer at dø af det. I Danmark har vi besluttet at overholde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.Spørgsmål: Hvilke signal sender det, når alvorligt syge udlændinge kan søge mod Danmark og få opholdstilladelse?Situationen før 2010 var ikke den, at alle verdens alvorligt syge mennesker søgte mod Danmark eller andre lande i Europa for den sags skyld. Det kræver i øvrigt mange ressourcer at begive sig ud på sådan en flugt.Spørgsmål: Hvilket signal synes du, dommen sender?Dommen siger meget klart, at man skal undersøge den reelle adgang til behandling. Det er et forsvarligt signal. Uanset om man er enig eller ej, så er Den Europæiske Menneskerettighedskonvention en del af dansk lov.Spørgsmål: Det var en seriekriminel udlænding - som også begik kriminalitet, mens hans sag var ved domstolen. Hvad mener du om, at lande nu tvinges til at give opholdstilladelse til eventuelle kriminelle, hvis de er alvorligt syge?I Danmark mener vi, at menneskerettighederne skal overholdes for alle mennesker, og at det gælder alle mennesker, uanset om man har begået kriminalitet eller ej, og det er et vældigt klogt princip.Hvor søren bevæger vi os hen, hvis menneskerettighederne holder op med at gælde, hvis man har begået kriminalitet. Men det er klart, at hvis man har begået kriminalitet, så er der særlige ting, der sættes i gang.I Danmark ville en person, der har begået kriminalitet, som ikke kunne udsendes af fare for at dø, typisk havne på tålt ophold.Spørgsmål: Og det mener du er helt fair? Jeg mener, naturligvis at menneskerettighederne gælder for alle mennesker, det er netop det, der kendetegner dem.Spørgsmål: Mener du, at det danske sundhedssystem kan rumme terminale patienter, som nogen mener vil være op mod 200 ekstra om året? Ja.Jeg mener, det er helt rimeligt, at vi i Danmark lader være med at udsende mennesker, hvis de risikerer at dø af det. Og det er heldigvis et princip, som gælder alle lande, der har tilsluttet sig den europæiske menneskerettighedskonvention.Spørgsmål: Tror du, flere vil søge mod Danmark og det danske sundhedsvæsen, når dommen bliver bredere kendt?Jeg kan forestille mig, at man havner på cirka samme niveau som før praksisændringen i 2010. Men det er svært at forudsige.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"571";"Jeg kan forestille mig, at man havner på cirka samme niveau som før praksisændringen i 2010. Men det er svært at forudsige.";"Johanne Schmidt Nielsen";"02/20/2018";"Enhedslisten";"577";"integration";"";"Integrationsordfører Johanne Schmidt-Nielsen (EL) frygter ikke, at alvorligt syge udlændinge i hobetal vil søge mod Danmark for at søge ophold eer Paposhvili- dommen fra 2016.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er kaldt i samråd tirsdag om sagen, eer at danske myndigheder har givet alvorligt syge udlændinge afslag på ophold i strid med dommen.Den seriekriminelle georgier Paposhvili fik medhold i, at han ikke kunne udvises fra Belgien, da han var alvorligt syg. Og det mener Johanne Schmidt-Nielsen er helt fair. Det har været den praksis, som man nogenlunde har ha i Danmark frem mod 2010, hvor Birthe Rønn (Hornbech, daværende integrationsminister, red.) ændrede lovgivningen. Den betød, at et par hundrede om året fik humanitært ophold.Jeg synes, det er rimeligt, at vi ikke udsender mennesker, som risikerer at dø af det. I Danmark har vi besluttet at overholde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.Spørgsmål: Hvilke signal sender det, når alvorligt syge udlændinge kan søge mod Danmark og få opholdstilladelse?Situationen før 2010 var ikke den, at alle verdens alvorligt syge mennesker søgte mod Danmark eller andre lande i Europa for den sags skyld. Det kræver i øvrigt mange ressourcer at begive sig ud på sådan en flugt.Spørgsmål: Hvilket signal synes du, dommen sender?Dommen siger meget klart, at man skal undersøge den reelle adgang til behandling. Det er et forsvarligt signal. Uanset om man er enig eller ej, så er Den Europæiske Menneskerettighedskonvention en del af dansk lov.Spørgsmål: Det var en seriekriminel udlænding - som også begik kriminalitet, mens hans sag var ved domstolen. Hvad mener du om, at lande nu tvinges til at give opholdstilladelse til eventuelle kriminelle, hvis de er alvorligt syge?I Danmark mener vi, at menneskerettighederne skal overholdes for alle mennesker, og at det gælder alle mennesker, uanset om man har begået kriminalitet eller ej, og det er et vældigt klogt princip.Hvor søren bevæger vi os hen, hvis menneskerettighederne holder op med at gælde, hvis man har begået kriminalitet. Men det er klart, at hvis man har begået kriminalitet, så er der særlige ting, der sættes i gang.I Danmark ville en person, der har begået kriminalitet, som ikke kunne udsendes af fare for at dø, typisk havne på tålt ophold.Spørgsmål: Og det mener du er helt fair? Jeg mener, naturligvis at menneskerettighederne gælder for alle mennesker, det er netop det, der kendetegner dem.Spørgsmål: Mener du, at det danske sundhedssystem kan rumme terminale patienter, som nogen mener vil være op mod 200 ekstra om året? Ja.Jeg mener, det er helt rimeligt, at vi i Danmark lader være med at udsende mennesker, hvis de risikerer at dø af det. Og det er heldigvis et princip, som gælder alle lande, der har tilsluttet sig den europæiske menneskerettighedskonvention.Spørgsmål: Tror du, flere vil søge mod Danmark og det danske sundhedsvæsen, når dommen bliver bredere kendt?Jeg kan forestille mig, at man havner på cirka samme niveau som før praksisændringen i 2010. Men det er svært at forudsige.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"573";"Dommen er i sin helhed kompleks på nogle punkter, men på et enkelt punkt er den ganske klar: Staterne bliver pålagt en udvidet undersøgelsespligt. For mig har det hele tiden været ganske klart, at der skulle ske en justering af den danske praksis i lyset af den udvidede undersøgelsespligt, siger Louise Halleskov Storgaard til Information. Og Peter Vedel Kessing siger, at det er ikke svært at læse, hvad man skal. Man skal sikre sig, at den pågældende ansøger konkret har adgang til den nødvendige medicin. Det står ret klart i dommen, og det var præcis dét, man ikke gjorde tidligere, hvor det var tilstrækkeligt, hvis der bare var en generel adgang til medicin i ansøgerens hjemland. Hvis der var det, så kunne man give afslag på humanitær opholdstilladelse til alvorligt syge udlændinge, fortsætter han og tilføjer: Ifølge dommen skal myndighederne nu også undersøge emner som prisen for behandlingen, om der er familie eller netværk, der kan bistå den alvorligt syge, og hvilken afstand der vil være til den nødvendige behandling. Det undersøgte man ikke tidligere, men det siger dommen meget klart, at man skal gøre. Professor i forfatningsret ved Københavns Universitet, Jens Elo Rytter, kalder det helt uforståeligt og et mysterium, at Inger Støjbergs ministerium så længe kunne fastholde, at dommen ikke skulle medføre en justering af praksis. Det er svært at forstå, når alle eksperter og jurister kunne se, at Menneskeretsdomstolen fraveg sin tidligere praksis";"Johanne Schmidt Nielsen";"09/17/2018";"Enhedslisten";"583";"integration";"";"Tophistorie fra Information distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****En aktindsigt fra Inger Støjbergs (V) Udlændinge- og Integrationsministerium kaster lys over forløbet, da ministeriet i mere end et år fortsatte en ulovlig praksis i forhold til alvorligt syge udlændinge, skriver Information.Sagen drejer sig om, hvordan ministeriet håndterede den såkaldte Paposhvili-dom, som blev afsagt af Den Europæiske Menneskeretsdomstol i december 2016. Som tidligere omtalt i Information pålagde dommen myndighederne en udvidet undersøgelsespligt, når de skulle vurdere, om alvorligt syge udlændinge kunne få humanitær opholdstilladelse.  Ifølge dommen var det ikke længere tilstrækkeligt - som var den praksis, danske myndigheder havde fulgt - at der i udlændingens hjemland var en formel adgang til livsnødvendig medicin og behandling. Myndighederne var, sagde dommen, nødt til også at undersøge, om der var en konkret og reel adgang til behandling og medicin. Men selv om dommen ifølge uafhængige jurister ikke var vanskelig at forstå, undlod Inger Støjbergs ministerium gennem et helt år at inddrage dommen i deres afgørelser i sager om humanitære opholdstilladelser.Selv om det udleverede materiale er fyldt med sorte overstregninger, har det været muligt for Information at rekonstruere teksten under overstregningerne. Det gør det muligt at beskrive nærmere, hvad der skete i Udlændinge- og Integrationsministeriet, da de over for Folketinget skulle redegøre for betydningen af Paposhvili-dommen.  Hidtil har Inger Støjberg bl.a. forklaret, at hendes embedsmænd i første omgang fejlfortolkede dommen, da de i foråret 2017 blev gjort opmærksom på den. Med ministerens ord var embedsmændene kommet ind på »en lidt forkert sti« - til trods for, at flere juridiske eksperter bl.a. i Information forinden havde vurderet, at dommen måtte indebære en lempelse af den hidtidige danske praksis, og at f.eks. Sverige allerede fra marts 2017 havde taget højde for dommen i deres praksis. I april 2017 bad Johanne Schmidt-Nielsen (EL) ministeren om at redegøre for konsekvenserne af dommen, men hun måtte vente helt til februar 2018 på et endeligt svar.  Ganske vist havde Inger Støjbergs embedsmænd allerede i december færdiggjort svaret, men først skulle indholdet afstemmes med Justitsministeriet. Om det har Inger Støjberg tidligere oplyst, at afstemningen med Justitsministeriet førte til, at der opstod »tvivl i fagkontoret om, hvorvidt man havde lavet en forkert umiddelbar vurdering af dommen«. Det er dette sidste forløb, som Informations aktindsigt nu kaster mere lys over.Udkastet til svaret på Johanne Schmidt-Nielsens spørgsmål, som Information eer mere end syv måneders ventetid har fået udleveret fra Inger Støjbergs ministerium, viser nemlig, at hendes embedsværk helt frem december 2017 fastholdt, at den hidtidige danske praksis havde været i overensstemmelse med Paposhvili-dommen. Og at dommen derfor ikke betød, at ministeriet skulle lempe den danske praksis i forhold til humanitære opholdstilladelser til alvorligt syge udlændinge.  Denne fortolkning fik Justitsministeriet, som også Radio24syv har fortalt, sat en stopper for. I hvert fald var alle konklusioner, der peger i den retning, helt fjernet, da Johanne Schmidt-Nielsen halvanden måned senere fik den endelige udgave af svaret. Den 11. december 2017 sendte Udlændingeafdelingen i Inger Støjbergs ministerium et 13-siders udkast til Stats- og Menneskeretskontoret i Justitsministeriet. Her lyder en af konklusionerne - som er overstreget: »Det er endvidere Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at den danske praksis for meddelelse af humanitær opholdstilladelse er i overensstemmelse med de retningslinjer, som Domstolen har fastlagt.«  En anden overstreget konklusion lyder: »Samlet finder Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke at have tilstrækkeligt grundlag for at antage, at domstolen med dommen i Paposhvili mod Belgien har fraveget sin hidtidige praksis. Ministeriet finder på den baggrund ikke for nuværende anledning til at ændre praksis i forhold til tilgængeligheden af behandling i hjemlandet.«  Med andre ord - selv om flere uafhængige jurister, bl.a. fra Institut for Menneskerettigheder, ikke var i tvivl om, at dommen burde føre til en lempelse af den danske praksis, så lagde ministeriet op til at fastholde over for Folketinget, at Paposhvili-dommen ikke behøvede at føre til nogen form for kursændring. I udkastets overordnede (og ligeledes overstregede) konklusion skrev embedsmændene endda, at den danske praksis for meddelelse af humanitær opholdstilladelse »er i overensstemmelse med dommen, og at ministeriets afgørelser således træes i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.« Fire dage forinden havde Radio24syv ellers bragt det første af flere indslag om, at ministeriets praksis var ulovlig, fordi den ifølge flere jurister trodsede Paposhvili-dommen og betød afslag på stribe til alvorligt syge udlændinge. Senere måtte ministeriet erkende, at mindst syv udlændinge var blevet udsendt til en uvis fremtid, selv om deres sag burde have været blevet nøjere undersøgt, således som Paposhvili-dommen indebærer. Det er ikke kendt, hvad Stats- og Menneskeretskontoret i Justitsministeriet havde af bemærkninger til svarudkastet. Men eer at Justitsministeriet havde været inde over sagen, bøjede Inger Støjbergs ministerium af. I det endelig svar, som Johanne Schmidt-Nielsen modtog den 2. februar 2018, var der således ikke længere tvivl om, at den danske praksis skulle ændres som følge af dommen:  »Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at der for at sikre, at afgørelser på det humanitære område træes i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, er behov for at indføre ekstra sagsbehandlingsskridt i visse særlige sager, således at ansøgerens faktiske adgang til behandling undersøges nærmere.«Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvorfor embedsværket i Inger Støjbergs ministerium gennem hele 2017 fastholdt, at Paposhvili-dommen ikke skulle medføre ændringer af den danske praksis.  To af de uafhængige jurister, der har vurderet dommen, er lektor i EU- og menneskeret Louise Halleskov Storgaard fra Aarhus Universitet og seniorforsker Peter Vedel Kessing fra Institut for Menneskerettigheder. Ingen af dem vil forholde sig til forløbet mellem de to ministerier, men de vil gerne udtale sig om selve dommen. Begge har svært ved at forstå, at embedsmændene i Udlændinge- og Integrationsministeriet helt frem til december 2017 kan have vurderet, at den hidtidige danske praksis for humanitære opholdstilladelser ikke ville blive berørt: Dommen er i sin helhed kompleks på nogle punkter, men på et enkelt punkt er den ganske klar: Staterne bliver pålagt en udvidet undersøgelsespligt. For mig har det hele tiden været ganske klart, at der skulle ske en justering af den danske praksis i lyset af den udvidede undersøgelsespligt, siger Louise Halleskov Storgaard til Information. Og Peter Vedel Kessing siger, at det er ikke svært at læse, hvad man skal. Man skal sikre sig, at den pågældende ansøger konkret har adgang til den nødvendige medicin. Det står ret klart i dommen, og det var præcis dét, man ikke gjorde tidligere, hvor det var tilstrækkeligt, hvis der bare var en generel adgang til medicin i ansøgerens hjemland. Hvis der var det, så kunne man give afslag på humanitær opholdstilladelse til alvorligt syge udlændinge, fortsætter han og tilføjer: Ifølge dommen skal myndighederne nu også undersøge emner som prisen for behandlingen, om der er familie eller netværk, der kan bistå den alvorligt syge, og hvilken afstand der vil være til den nødvendige behandling. Det undersøgte man ikke tidligere, men det siger dommen meget klart, at man skal gøre. Professor i forfatningsret ved Københavns Universitet, Jens Elo Rytter, kalder det helt uforståeligt og et mysterium, at Inger Støjbergs ministerium så længe kunne fastholde, at dommen ikke skulle medføre en justering af praksis. Det er svært at forstå, når alle eksperter og jurister kunne se, at Menneskeretsdomstolen fraveg sin tidligere praksishttps://www.information.dk/indland/2018/09/stoejbergs-ministerium-forsoegte- fastholde-praksis-ulovligRedaktionel kontakt:  Sølund Redaktion  tlf.: +4526717600  e-mail: suso@information.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Information ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"574";"Situationen før 2010 var ikke den, at alle verdens alvorligt syge mennesker søgte mod Danmark eller andre lande i Europa for den sags skyld. Det kræver i øvrigt mange ressourcer at begive sig ud på sådan en flugt";"Johanne Schmidt Nielsen";"02/20/2018";"Enhedslisten";"588";"integration";"";"Når det første skridt er i en forkert retning, ender de eerfølgende som regel også med at være forkerte.Det var udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs (V) forklaring på, at hendes ministerium var for langsomt til at rette ind eer en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.Det skyldes arbejdspres i ministeriet, har forklaringen lydt fra ministeren, som tirsdag var i samråd om sagen igen.- Det, som i situationen måske virker logisk og korrekt, kan se anderledes ud, når man måneder eer ser tilbage på et sagsforløb, som startede med et lille, forkert skridt, siger hun. Ministeren afviser direkte, at hun skulle have udøvet et politisk pres for at vente med at rette ind. - Vi skal eerleve de domme, som falder, og det skal vi gøre hurtigst muligt, eer at de er faldet. Det her er et eksempel, der viser, at det har vi ikke levet op til, siger ministeren. Paposhvili-dommen gav en alvorligt syg georgisk mand medhold i, at Belgien ikke kunne udvise ham, selv om han var kriminel. Dommen betyder, at også Danmark skal rette ind.Men det gik der for lang tid med, har ministeren erkendt.Eer Paposhvili-dommen delte ministeriet sager om syge udlændinge i to bunker på grund af en forkert vurdering af dommen. En stor bunke blev behandlet eer de gældende regler, og en lille bunke der skulle ses nærmere på, da dommen var påberåbt.- Herved troede ministeriet, at man ville fange sagerne op i forhold til Paposhvili- dommen, så man kunne fortsætte med at behandle øvrige sager, siger Inger Støjberg.Det undrede på samrådet flere oppositionspolitikere, at der gik lang tid med at svare på et folketingsspørgsmål om dommen.Ministeren blev spurgt ind til dommen i april 2017, men kom først med et endeligt svar ti måneder senere. Det skyldes de ""få, meget svære sager"", som ministeren kaldte ""helt ekstraordinære"".Hun fremhævede, at der ikke var truet en formel beslutning om at stille sagerne i bero. Antallet af sager, der skal vurderes igen, er vokset med yderligere 26 til nu i alt 37 sager.Med lys og lygte leder de danske myndigheder fortsat eer en alvorligt syg udlænding, som er blevet udsendt af Danmark formentlig i strid med dommen.Udlændinge- og Integrationsministeriet har været i direkte kontakt med fem af de otte personer, som er udsendt, og fundet adressen på to andre.Forud for samrådet frygtede integrationsordfører Martin Henriksen (DF), at der vil komme et stormløb af alvorligt syge udlændinge, som vil søge ophold i Danmark. - Hvis man går et par år tilbage, hvor man også havde en knap så restriktiv praksis, så kom der jo flere hundrede om året. Man henter udlændinge tilbage til Danmark, som vil være en ekstra økonomisk udgi, siger han. Det afviser integrationsordfører Johanne Schmidt-Nielsen (EL).Situationen før 2010 var ikke den, at alle verdens alvorligt syge mennesker søgte mod Danmark eller andre lande i Europa for den sags skyld. Det kræver i øvrigt mange ressourcer at begive sig ud på sådan en flugtDer henvises til fakta udsendt klokken 8.33, 8.35, 14.11 samt OVERBLIK: Tre ting vi lærte af Støjberg-samrådThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"575";"For eksperterne tvivler tilsyneladende på Støjberg og hendes ministeriums vurdering af, at der er begået ulovlig sagsbehandling. Det plejer at være den anden vej rundt. Men uanset hvor sær sagen er, så er én ting jo såre simpel. Det er helt uacceptabelt, at et ministerium kender til ulovlig sagsbehandling i tre år uden at reagere";"Johanne Schmidt Nielsen";"03/02/2018";"Enhedslisten";"589";"integration";"";"Tophistorie fra Information distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har sendt et bilag med en opsigtsvækkende erkendelse til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg, skriver Dagbladet Information. Netop som ministeren er under kritik for ulovlig sagsbehandling i flere sager, oplyser hun i bilaget, at udlændingemyndighederne i knap tre år har været opmærksom på en ulovlig regel i udlændingeloven uden at reagere.Reglen handler om flygtninge og andre udlændinges mulighed for at bibeholde en opholdstilladelse i Danmark i kra af tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis de mister deres oprindelige opholdstilladelse. Problemet er, at reglen ifølge Inger Støjberg »i visse situationer indebærer ulovlig forskelsbehandling«, og særligt problematisk er det, at ministeriet i årevis har undladt at reagere på viden om, at noget har været galt. I bilaget oplyser Inger Støjberg:»Mit system har været bekendt med denne særlige problemstilling siden april 2015. Ved en stærkt beklagelig fejl er der ikke taget de nødvendige skridt til ved en lovændring at bringe bestemmelsen i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Det skal nu bringes i orden hurtigst muligt.Omfanget af problemet er stadig uklart. Ministeriet har ifølge bilaget identificeret en enkelt sag, hvor der kan være sket ulovlig sagsbehandling, og vil nu foretage »en manuel gennemgang af ca. 40 afslag givet i perioden 2003 til 2017«, hvor der også kan være problemer.Over for Information eerspørger juraprofessor Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet, at Udlændinge- og Integrationsministeriet kommer med en mere detaljeret forklaring end den, der fremgår af bilaget til Folketinget. Men det har ikke været muligt at få fra ministeriet.»På det foreliggende grundlag kan jeg ikke helt se, hvad problemet er, og jeg undrer mig umiddelbart over, at der skulle være tale om konventionsstridig forskelsbehandling, siger professoren til Information.Han peger på, at der i den Europæiske Menneskerettighedskonvention er en beskyttelse imod forskelsbehandling på en række områder, men normalt ikke når det handler om adgang til arbejdsmarkedet, som den omtalte regel vedrører.Jens Vedsted-Hansen understreger samtidig, at det er »en alvorlig sag«, hvis et ministerium i flere år har siddet viden om ulovligheder overhørigt.Den omtalte regel i udlændingeloven indebærer, at udlændinge, der tidligere har ha opholdstilladelse i Danmark og mister den, i visse tilfælde kan få en ny opholdstilladelse, hvis de har været ansat to år hos samme arbejdsgiver eller gennem længere tid været selvstændige. Den ulovlige forskelsbehandling består ifølge ministeriet i, at udlændinge med mulighed for varigt ophold kan få opholdstilladelse i kra af reglen, hvis deres tilladelse er blevet inddraget eller nægtet forlænget, hvorimod udlændinge med opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold alene kan få ophold, hvis deres opholdstilladelse er blevet inddraget - ikke hvis den er nægtet forlænget.Inger Støjberg (V) udtaler i en mail til Information: »Det er ikke godt nok, at der ikke er blevet rettet op på reglerne før nu. Jeg blev af mit ministerium gjort opmærksom på sagen den 21. februar, og jeg bad om, at der straks blev taget initiativ til at informere Folketinget, hvilket skete via brev samme dag.«Ministeren skriver desuden, at hun komme forskelsbehandlingen til livs ved at ændre reglerne, så ingen af de to grupper kan få ophold ved at arbejde i Danmark to år, hvis de mister deres tidligere opholdstilladelse. Når ingen længere kan gøre brug af bestemmelsen, stilles alle lige.Hendes ministerium oplyser til Information, at det var det daværende justitsministerium, der tilbage i april 2015 advarede det daværende Beskæigelsesministerium om det juridiske problem, som altså først bliver håndteret nu.I sommeren 2015 var der Folketingsvalg, og udlændingeområdet blev eerfølgende, under Lars Løkke Rasmussens regering, samlet under Inger Støjbergs Udlændinge- og Integrationsministerium. Ministeriet vedkender sig det fulde ansvar, da det daværende beskæigelsesministerium ikke kunne nå at ændre reglerne før Folketingsvalget.Enhedslisten har tidligere stillet folketingsspørgsmål til Inger Støjberg om sagen. Johanne Schmidt-Nielsen mener, der er tale om »en virkelig mystisk sag«.For eksperterne tvivler tilsyneladende på Støjberg og hendes ministeriums vurdering af, at der er begået ulovlig sagsbehandling. Det plejer at være den anden vej rundt. Men uanset hvor sær sagen er, så er én ting jo såre simpel. Det er helt uacceptabelt, at et ministerium kender til ulovlig sagsbehandling i tre år uden at reagerehttps://www.information.dk/indland/2018/03/stoejbergs-ministerium-erkender- kendt-ulovlig-regel-aarevis-uden-reagereRedaktionel kontakt:  Sune Sølund  tlf.: +4526717600  e-mail: suso@information.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Information ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"576";"Nu er det vores årsmødes tur til at træe den endelige beslutning, men jeg er utroligt glad for, at mange medlemmer har vist mig den tillid og anbefaler mig som Enhedslistens spidskandidat til vores første EUparlamentsvalg nogensinde";"Nikolaj Villumsen";"03/16/2018";"Enhedslisten";"593";"integration";"";"Enhedslisten udlændinge- og integrationsordfører, Nikolaj Villumsen, er favorit til at blive partiets spidskandidat ved valget til Europa-Parlamentet i 2019.  Han vandt urafstemningen blandt partiets medlemmer med 1514 stemmer foran forsvarsordfører Eva Flyvholm, der fik 1200 stemmer.Enhedslisten vælger først sin spidskandidat og partiliste ved årsmødet 27.-29. april i Korsgadehallen på Nørrebro i København.Nu er det vores årsmødes tur til at træe den endelige beslutning, men jeg er utroligt glad for, at mange medlemmer har vist mig den tillid og anbefaler mig som Enhedslistens spidskandidat til vores første EUparlamentsvalg nogensindeEnhedslisten valgte ved årsmødet i 2016 for første gang at opstille til EU-Parlamentet. Nu repræsenterer partimedlemmet Rina Ronja Kari Folkebevægelsen mod EU i parlamentet.  Enhedslisten har i mange år drøet, om partiet selv skulle opstille i stedet for at støtte Folkebevægelsen og den hedengangne Junibevægelse.  Nikolaj Villumsen har tidligere forklaret Ritzau, at ""der er plads til både Folkebevægelsen og Enhedslisten i EU-Parlamentet"".Rina Ronja Kari genopstiller ved valget i 2019. Hun vil arbejde for en dansk folkeafstemning om udmeldelse af EU. Det står ikke øverst på Enhedslistens dagsorden, lyder det fra Nikolaj Villumsen.Vi er modstandere af EU. Og hvis vi havde 90 mandater, så vi gerne, at vi fra dansk side indledte en forhandling med EU om en genforhandling af Danmarks forhold til EU. Og så satte resultatet til folkeafstemning.Men det er ikke det, et EUparlamentsvalg vil dreje sig om. Det, vi vil kæmpe for, er en solidarisk og bæredygtig politikSiden 2011 har Nikolaj Villumsen siddet i Folketinget for Enhedslisten. Han vikarierede for Pernille Skipper som politisk ordfører, da hun var på barsel.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"577";"Vi er modstandere af EU. Og hvis vi havde 90 mandater, så vi gerne, at vi fra dansk side indledte en forhandling med EU om en genforhandling af Danmarks forhold til EU. Og så satte resultatet til folkeafstemning.";"Nikolaj Villumsen";"03/16/2018";"Enhedslisten";"593";"integration";"";"Enhedslisten udlændinge- og integrationsordfører, Nikolaj Villumsen, er favorit til at blive partiets spidskandidat ved valget til Europa-Parlamentet i 2019.  Han vandt urafstemningen blandt partiets medlemmer med 1514 stemmer foran forsvarsordfører Eva Flyvholm, der fik 1200 stemmer.Enhedslisten vælger først sin spidskandidat og partiliste ved årsmødet 27.-29. april i Korsgadehallen på Nørrebro i København.Nu er det vores årsmødes tur til at træe den endelige beslutning, men jeg er utroligt glad for, at mange medlemmer har vist mig den tillid og anbefaler mig som Enhedslistens spidskandidat til vores første EUparlamentsvalg nogensindeEnhedslisten valgte ved årsmødet i 2016 for første gang at opstille til EU-Parlamentet. Nu repræsenterer partimedlemmet Rina Ronja Kari Folkebevægelsen mod EU i parlamentet.  Enhedslisten har i mange år drøet, om partiet selv skulle opstille i stedet for at støtte Folkebevægelsen og den hedengangne Junibevægelse.  Nikolaj Villumsen har tidligere forklaret Ritzau, at ""der er plads til både Folkebevægelsen og Enhedslisten i EU-Parlamentet"".Rina Ronja Kari genopstiller ved valget i 2019. Hun vil arbejde for en dansk folkeafstemning om udmeldelse af EU. Det står ikke øverst på Enhedslistens dagsorden, lyder det fra Nikolaj Villumsen.Vi er modstandere af EU. Og hvis vi havde 90 mandater, så vi gerne, at vi fra dansk side indledte en forhandling med EU om en genforhandling af Danmarks forhold til EU. Og så satte resultatet til folkeafstemning.Men det er ikke det, et EUparlamentsvalg vil dreje sig om. Det, vi vil kæmpe for, er en solidarisk og bæredygtig politikSiden 2011 har Nikolaj Villumsen siddet i Folketinget for Enhedslisten. Han vikarierede for Pernille Skipper som politisk ordfører, da hun var på barsel.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"578";"Men det er ikke det, et EUparlamentsvalg vil dreje sig om. Det, vi vil kæmpe for, er en solidarisk og bæredygtig politik";"Nikolaj Villumsen";"03/16/2018";"Enhedslisten";"593";"integration";"";"Enhedslisten udlændinge- og integrationsordfører, Nikolaj Villumsen, er favorit til at blive partiets spidskandidat ved valget til Europa-Parlamentet i 2019.  Han vandt urafstemningen blandt partiets medlemmer med 1514 stemmer foran forsvarsordfører Eva Flyvholm, der fik 1200 stemmer.Enhedslisten vælger først sin spidskandidat og partiliste ved årsmødet 27.-29. april i Korsgadehallen på Nørrebro i København.Nu er det vores årsmødes tur til at træe den endelige beslutning, men jeg er utroligt glad for, at mange medlemmer har vist mig den tillid og anbefaler mig som Enhedslistens spidskandidat til vores første EUparlamentsvalg nogensindeEnhedslisten valgte ved årsmødet i 2016 for første gang at opstille til EU-Parlamentet. Nu repræsenterer partimedlemmet Rina Ronja Kari Folkebevægelsen mod EU i parlamentet.  Enhedslisten har i mange år drøet, om partiet selv skulle opstille i stedet for at støtte Folkebevægelsen og den hedengangne Junibevægelse.  Nikolaj Villumsen har tidligere forklaret Ritzau, at ""der er plads til både Folkebevægelsen og Enhedslisten i EU-Parlamentet"".Rina Ronja Kari genopstiller ved valget i 2019. Hun vil arbejde for en dansk folkeafstemning om udmeldelse af EU. Det står ikke øverst på Enhedslistens dagsorden, lyder det fra Nikolaj Villumsen.Vi er modstandere af EU. Og hvis vi havde 90 mandater, så vi gerne, at vi fra dansk side indledte en forhandling med EU om en genforhandling af Danmarks forhold til EU. Og så satte resultatet til folkeafstemning.Men det er ikke det, et EUparlamentsvalg vil dreje sig om. Det, vi vil kæmpe for, er en solidarisk og bæredygtig politikSiden 2011 har Nikolaj Villumsen siddet i Folketinget for Enhedslisten. Han vikarierede for Pernille Skipper som politisk ordfører, da hun var på barsel.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"579";"Enhedslisten er modstander af EU, men det forhindrer os ikke i at kæmpe for hver eneste forbedring, vi kan få i rød og grøn retning";"Nikolaj Villumsen";"04/29/2018";"Enhedslisten";"594";"integration";"";"Enhedslistens medlemmer har søndag oicielt valgt Nikolaj Villumsen som spidskandidat til Europa-Parlamentet i 2019. Det skete ved partiets årsmøde i København.Partiets medlemmer havde allerede ved en urafstemning tidligere på året peget på Villumsen. Men det var først ved årsmødet, at han oicielt kunne vælges.- Jeg skal arbejde for rød og grøn politik. Og jeg skal arbejde mod EU's asociale og udemokratiske politik sammen med resten af den europæiske venstrefløj.Enhedslisten er modstander af EU, men det forhindrer os ikke i at kæmpe for hver eneste forbedring, vi kan få i rød og grøn retningDet er første gang, Enhedslisten opstiller som parti til Europa-Parlamentet. Hidtil har partiet ladet sig repræsentere af Folkebevægelsen mod EU.Enhedslisten har i mange år drøet, om partiet selv skulle opstille i stedet for at støtte Folkebevægelsen mod EU og den hedengangne Junibevægelse. I 2016 besluttede Enhedslisten at stille op under eget navn.Rina Ronja Kari, der er Folkebevægelsen mod EU's eneste medlem af Europa- Parlamentet i dag, har allerede meddelt, at hun genopstiller ved valget i 2019.  Villumsen har tidligere udtalt, at ""der er plads til både Folkebevægelsen og Enhedslisten i EU-Parlamentet"".Jeg er enormt beæret over at have fået lov til at stå i spidsen for den kommende EU valgkampagneSiden 2011 har Villumsen siddet i Folketinget for Enhedslisten. Han var først kendt som partiets udenrigsordfører. Han har også vikarieret som politisk ordfører for Pernille Skipper, mens hun var på barsel.Foruden at være spidskandidat til Europa-Parlamentet genopstiller Villumsen til næste folketingsvalg. Men vælges han ind i Europa-Parlamentet, forlader han Folketinget, har Villumsen udtalt. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"580";"Jeg er enormt beæret over at have fået lov til at stå i spidsen for den kommende EU valgkampagne";"Nikolaj Villumsen";"04/29/2018";"Enhedslisten";"594";"integration";"";"Enhedslistens medlemmer har søndag oicielt valgt Nikolaj Villumsen som spidskandidat til Europa-Parlamentet i 2019. Det skete ved partiets årsmøde i København.Partiets medlemmer havde allerede ved en urafstemning tidligere på året peget på Villumsen. Men det var først ved årsmødet, at han oicielt kunne vælges.- Jeg skal arbejde for rød og grøn politik. Og jeg skal arbejde mod EU's asociale og udemokratiske politik sammen med resten af den europæiske venstrefløj.Enhedslisten er modstander af EU, men det forhindrer os ikke i at kæmpe for hver eneste forbedring, vi kan få i rød og grøn retningDet er første gang, Enhedslisten opstiller som parti til Europa-Parlamentet. Hidtil har partiet ladet sig repræsentere af Folkebevægelsen mod EU.Enhedslisten har i mange år drøet, om partiet selv skulle opstille i stedet for at støtte Folkebevægelsen mod EU og den hedengangne Junibevægelse. I 2016 besluttede Enhedslisten at stille op under eget navn.Rina Ronja Kari, der er Folkebevægelsen mod EU's eneste medlem af Europa- Parlamentet i dag, har allerede meddelt, at hun genopstiller ved valget i 2019.  Villumsen har tidligere udtalt, at ""der er plads til både Folkebevægelsen og Enhedslisten i EU-Parlamentet"".Jeg er enormt beæret over at have fået lov til at stå i spidsen for den kommende EU valgkampagneSiden 2011 har Villumsen siddet i Folketinget for Enhedslisten. Han var først kendt som partiets udenrigsordfører. Han har også vikarieret som politisk ordfører for Pernille Skipper, mens hun var på barsel.Foruden at være spidskandidat til Europa-Parlamentet genopstiller Villumsen til næste folketingsvalg. Men vælges han ind i Europa-Parlamentet, forlader han Folketinget, har Villumsen udtalt. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"581";"Ingen er i tvivl om, at Johanne har ydet en kolossal indsats på det område. Det er en stor arv, der skal løes i en tid, hvor udlændinge og integrationspolitikken dominerer den politiske debat";"Nikolaj Villumsen";"03/02/2018";"Enhedslisten";"596";"integration";"";"Enhedslisten har fredag lavet en større rokade i folketingsgruppen, som betyder, at nogle af de senere års mest markante profiler i partiet træder et skridt tilbage.Tidligere politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen går fredag på barsel. Hendes opgaver på udlændingeområdet bliver nu overtaget af Nikolaj Villumsen.Det sker, kort eer at både Socialdemokratiet og Venstre har lanceret store planer om stramninger på henholdsvis asyl og ghettoområdet. Ingen er i tvivl om, at Johanne har ydet en kolossal indsats på det område. Det er en stor arv, der skal løes i en tid, hvor udlændinge og integrationspolitikken dominerer den politiske debatJohanne Schmidt-Nielsen har været en af de toneangivende under samråd med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). Den opgave tilfalder nu Nikolaj Villumsen. - Vi har en stor opgave i at forsvare menneskerettigheder og de borgerlige frihedsrettigheder. For selvfølgelig skal Danmark tage internationalt ansvar. Vi er et rigt land i en verden med historisk mange på flugt.  Men vi skal heller ikke lukke øjnene for de udfordringer, som følger med. Og her er det en hovedopgave for Enhedslisten at sikre, at opgaverne bliver fordelt solidarisk, så det ikke er underdanmark i de udsatte boligområder, der får hele regningenHan var også barselsvikar for Pernille Skipper på posten som politisk ordfører, da Pernille Skipper var på barsel.Enhedslisten skier også ud på den centrale post som finansordfører. Her træder Pelle Dragsted et skridt tilbage og overlader posten til Rune Lund.Pelle Dragsted har spillet en helt central rolle i Enhedslistens udvikling de senere år, men ifølge Enhedslistens regler kan han ikke genstille op ved næste valg.  Derfor får Rune Lund nu muligheden på posten, der kan få stor betydning, hvis rød blok vinder næste valg.  Det vil i givet fald betyde, at Enhedslisten bliver et af de partier, som skal indgå aaler om finansloven med Mette Frederiksens (S) regering. Som led i rokaden bliver Søren Søndergaard ny udenrigsordfører eer Nikolaj Villumsen, og Rosa Lund træder ind i Folketinget og bliver ny retsordfører. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"582";"Men vi skal heller ikke lukke øjnene for de udfordringer, som følger med. Og her er det en hovedopgave for Enhedslisten at sikre, at opgaverne bliver fordelt solidarisk, så det ikke er underdanmark i de udsatte boligområder, der får hele regningen";"Nikolaj Villumsen";"03/02/2018";"Enhedslisten";"596";"integration";"";"Enhedslisten har fredag lavet en større rokade i folketingsgruppen, som betyder, at nogle af de senere års mest markante profiler i partiet træder et skridt tilbage.Tidligere politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen går fredag på barsel. Hendes opgaver på udlændingeområdet bliver nu overtaget af Nikolaj Villumsen.Det sker, kort eer at både Socialdemokratiet og Venstre har lanceret store planer om stramninger på henholdsvis asyl og ghettoområdet. Ingen er i tvivl om, at Johanne har ydet en kolossal indsats på det område. Det er en stor arv, der skal løes i en tid, hvor udlændinge og integrationspolitikken dominerer den politiske debatJohanne Schmidt-Nielsen har været en af de toneangivende under samråd med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). Den opgave tilfalder nu Nikolaj Villumsen. - Vi har en stor opgave i at forsvare menneskerettigheder og de borgerlige frihedsrettigheder. For selvfølgelig skal Danmark tage internationalt ansvar. Vi er et rigt land i en verden med historisk mange på flugt.  Men vi skal heller ikke lukke øjnene for de udfordringer, som følger med. Og her er det en hovedopgave for Enhedslisten at sikre, at opgaverne bliver fordelt solidarisk, så det ikke er underdanmark i de udsatte boligområder, der får hele regningenHan var også barselsvikar for Pernille Skipper på posten som politisk ordfører, da Pernille Skipper var på barsel.Enhedslisten skier også ud på den centrale post som finansordfører. Her træder Pelle Dragsted et skridt tilbage og overlader posten til Rune Lund.Pelle Dragsted har spillet en helt central rolle i Enhedslistens udvikling de senere år, men ifølge Enhedslistens regler kan han ikke genstille op ved næste valg.  Derfor får Rune Lund nu muligheden på posten, der kan få stor betydning, hvis rød blok vinder næste valg.  Det vil i givet fald betyde, at Enhedslisten bliver et af de partier, som skal indgå aaler om finansloven med Mette Frederiksens (S) regering. Som led i rokaden bliver Søren Søndergaard ny udenrigsordfører eer Nikolaj Villumsen, og Rosa Lund træder ind i Folketinget og bliver ny retsordfører. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"583";"Er det eer ministerens og ministeriets vurdering lovligt, hvis indkvarteringsoperatører, kommuner og Udlændingestyrelsen anvender andre kriterier for indgreb i sager om børns mistrivsel i sager om asylsøgende børn end de kriterier, der gælder i andre børnesager?";"Nikolaj Villumsen";"04/12/2018";"Enhedslisten";"599";"integration";"";"Tophistorie fra Information distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Børn skal behandles ordentligt i Danmark. Det bør en stram udlændingepolitik ikke ændre på, hedder det i et kommende beslutningsforslag, som SF vil fremsætte i Folketinget. Det skriver Information.Baggrunden for beslutningsforslaget er den rapport fra Dansk Flygtningehjælp, som Information omtalte tirsdag. Ifølge rapporten skal der generelt mere til, før der laves en underretning om mistrivsel for børn på asylcentre, end der skal for danske børn. Rapporten nævner som eksempel, at hvor kortere tids fravær fra skolen kan være tilstrækkeligt grundlag til at overveje en underretning for danske børn, skal der for børn i asylcentre oe være tale om overgreb eller vold, før en underretning til de kommunale myndigheder overvejes.Man er nødt til at tage større hensyn til barnets tarv, når det gælder børn og unge i asylcentrene, mener Holger K. Nielsen (SF).»Barnets tarv skal indgå med større vægt, når man træer beslutninger, f.eks. om en børnefamilie skal flyttes fra et asylcenter til et andet. Der skulle måske være en øvre grænse for, hvor mange gange man skal flytte, det vil vi i hvert fald gerne diskutere med Folketinget, og derfor vil vi fremlægge et beslutningsforslag med en række konkrete krav, som man vil kunne kontrollere, siger han til Information.»Det handler bl.a. om, at børnefamilierne kan få et familieliv, så de ikke altid skal spise i fælles cafeterier uden mulighed for selv at lave mad. Det er meget muligt, at maden i cafeteriaet er okay, men børnefamilien får ikke mulighed for et normalt familieliv, ogdet fjerner børnene fra de familiestrukturer, som vi andre lever i,« tilføjer Holger K. Nielsen, der siger, at han for nylig har besøgt Center Sandholm og Udrejsecenter Sjælsmark for at se nærmere på børnenes forhold.Udlændingeordfører Nikolaj Villumsen (EL) interesserer sig for, om den forskel, som der ifølge Dansk Flygtningehjælps rapport er på behandlingen af asylbørn og danske børn, overhovedet er lovlig. Derfor spørger han udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), hvad hun mener:Er det eer ministerens og ministeriets vurdering lovligt, hvis indkvarteringsoperatører, kommuner og Udlændingestyrelsen anvender andre kriterier for indgreb i sager om børns mistrivsel i sager om asylsøgende børn end de kriterier, der gælder i andre børnesager?Ifølge Socialdemokratiets ordfører, Mattias Tesfaye, er der »ingen tvivl om, at børn af asylansøgere helt generelt har fået en barsk start på livet«.»Vores samfund har selvfølgelig et ansvar for, at de ikke misrøgtes, mens de er i vores land. Vi er derfor interesserede i at diskutere rapportens konklusioner med regeringen og de andre partier, skriver han i en mail til Information.Martin Henriksen (DF) mener på den ene side, at man »selvfølgelig skal underrette, hvis der er grund til det«. Men på den anden side mener han, at der »principielt bør være forskellige regelsæt for asylbørn på den ene side og så for danske børn og børn, hvis forældre har lovligt ophold, på den anden side. For der er selvfølgelig forskel på deres situation«.- Skal asylbørn behandles dårligere end danske børn?»Jeg kan godt se, at man kan stille spørgsmålet på den måde, men jeg vil hellere sige, at de ikke skal behandles lige så godt som danske børn. Danske børn har selvfølgelig nogle rettigheder, fordi vi er i Danmark, og principielt ser jeg ikke noget forkert i, at danske børn er bedre stillet. Men når det er sagt, så er det klart, at hvis der er asylbørn, der bliver udsat for vold eller misbrug, så skal der ske underretning uanset opholdsgrundlag, siger Martin Henriksen til Information.  Det har ikke været muligt at få en kommentar fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). https://www.information.dk/indland/2018/04/asylboerns-mistrivsel-tages- folketingetRedaktionel kontakt:  tlf.: +4526717600  e-mail: suso@information.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Information ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"584";"Statsministeren taler om, at Danmark er ved at knække på grund af parallelsamfund i ghettoerne.";"Nikolaj Villumsen";"01/01/2018";"Enhedslisten";"606";"integration";"";"Ghettoerne skal fjernes, en skattereform er vigtig og betyder ikke, at velfærden lider overlast.  Det var nogle af hovedpunkterne i statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) nytårstale.Her er nogle af reaktionerne på talen:* Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) på Twitter:- Stærk nytårstale af statsministeren. Afgørende at vi får sænket skatten på arbejde og gjort op med parallelsamfund i vores gode land.* Lizette Risgaard, LO-formand, på Twitter:- Nej, Løkke. Tiden er ikke til skattelettelser. Vi har brug for pengene til bedre velfærd - præcis som danskerne eerspørger!  * Enhedslistens politiske ordfører, Nikolaj Villumsen, i en skrilig kommentar:Statsministeren taler om, at Danmark er ved at knække på grund af parallelsamfund i ghettoerne.Jeg oplever derimod, at det danske velfærdssamfund er ved at knække under presset af dårlige normeringer, omprioriteringer og nedskæringer.* Pia Olsen Dyhr, SF's formand, i en skrilig kommentar:- Lars Løkke taler om, at vi takket være tidligere reformer nu både har råd til velfærd og skattelettelser, men han glemmer noget helt centralt - nemlig at reformerne blev betalt af dagpengemodtagere, syge og nedslidte for at vi netop kunne investere i velfærden.  - Det er altså at holde netop de grupper for nar, hvis pengene nu bliver brugt til skattelettelser og ikke til den vigtige velfærd.* Karsten Dybvad, DI's administrerende direktør, i en skrilig kommentar: - Statsministeren sætter fingeren på en af de helt centrale udfordringer for dansk økonomi - nemlig at flere og flere virksomheder søger forgæves eer medarbejdere, mens for mange indvandrere og eerkommere i dag ikke er del af arbejdsstyrken.  - Det er noget, som alle Folketingets partier bør tage alvorligt og finde løsninger på i fællesskab. Der er et åbenbart behov for at rette op på den mangelfulde integration af nogle af de indvandrere og eerkommere, som i dag lever i Danmark.  * Nicolai Wammen, politisk ordfører for Socialdemokratiet:- Socialdemokratiske borgmestre er gået i spidsen, når det gælder om at sætte ind mod parallelsamfund. Jeg har selv som borgmester i Aarhus gået i spidsen for at lave nedrivninger i Gellerup (aarhusiansk ghettoområde, red.).* Morten Østergaard, politisk leder for De Radikale, i en skrilig kommentar:- Mere strammerkage og symbolpolitik med DF, eller vælger de virkeligheden til med løsninger, der reelt betyder noget?- Lad os starte med at sikre, at der går børn fra alle dele af samfundet i vores skoler. Så de vokser op sammen og dannes sammen. Det gør Danmark stærkere.* Peter Skaarup, gruppeformand (DF):- Der er nogle fornuige elementer, hvor der mangler handling bag ordene. Krigsflygtninge skal vende hjem, når forholdene tillader det. Ja. Men der er brug for, at regeringen præsenterer, hvad den vil gøre eller lytter til de forslag, DF kommer med om den problematik.* Bent Madsen, direktør i de almene boligselskabers brancheorganisation:- Det er ikke fremmed for os at rive ned. Vi river 600 boliger ned om året. Tag et område som Gellerup. Der er vi ved at lægge en vej gennem området, så det hænger bedre sammen med resten af Aarhus. I den forbindelse river vi jo også boliger ned.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"585";"Jeg oplever derimod, at det danske velfærdssamfund er ved at knække under presset af dårlige normeringer, omprioriteringer og nedskæringer.";"Nikolaj Villumsen";"01/01/2018";"Enhedslisten";"606";"integration";"";"Ghettoerne skal fjernes, en skattereform er vigtig og betyder ikke, at velfærden lider overlast.  Det var nogle af hovedpunkterne i statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) nytårstale.Her er nogle af reaktionerne på talen:* Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) på Twitter:- Stærk nytårstale af statsministeren. Afgørende at vi får sænket skatten på arbejde og gjort op med parallelsamfund i vores gode land.* Lizette Risgaard, LO-formand, på Twitter:- Nej, Løkke. Tiden er ikke til skattelettelser. Vi har brug for pengene til bedre velfærd - præcis som danskerne eerspørger!  * Enhedslistens politiske ordfører, Nikolaj Villumsen, i en skrilig kommentar:Statsministeren taler om, at Danmark er ved at knække på grund af parallelsamfund i ghettoerne.Jeg oplever derimod, at det danske velfærdssamfund er ved at knække under presset af dårlige normeringer, omprioriteringer og nedskæringer.* Pia Olsen Dyhr, SF's formand, i en skrilig kommentar:- Lars Løkke taler om, at vi takket være tidligere reformer nu både har råd til velfærd og skattelettelser, men han glemmer noget helt centralt - nemlig at reformerne blev betalt af dagpengemodtagere, syge og nedslidte for at vi netop kunne investere i velfærden.  - Det er altså at holde netop de grupper for nar, hvis pengene nu bliver brugt til skattelettelser og ikke til den vigtige velfærd.* Karsten Dybvad, DI's administrerende direktør, i en skrilig kommentar: - Statsministeren sætter fingeren på en af de helt centrale udfordringer for dansk økonomi - nemlig at flere og flere virksomheder søger forgæves eer medarbejdere, mens for mange indvandrere og eerkommere i dag ikke er del af arbejdsstyrken.  - Det er noget, som alle Folketingets partier bør tage alvorligt og finde løsninger på i fællesskab. Der er et åbenbart behov for at rette op på den mangelfulde integration af nogle af de indvandrere og eerkommere, som i dag lever i Danmark.  * Nicolai Wammen, politisk ordfører for Socialdemokratiet:- Socialdemokratiske borgmestre er gået i spidsen, når det gælder om at sætte ind mod parallelsamfund. Jeg har selv som borgmester i Aarhus gået i spidsen for at lave nedrivninger i Gellerup (aarhusiansk ghettoområde, red.).* Morten Østergaard, politisk leder for De Radikale, i en skrilig kommentar:- Mere strammerkage og symbolpolitik med DF, eller vælger de virkeligheden til med løsninger, der reelt betyder noget?- Lad os starte med at sikre, at der går børn fra alle dele af samfundet i vores skoler. Så de vokser op sammen og dannes sammen. Det gør Danmark stærkere.* Peter Skaarup, gruppeformand (DF):- Der er nogle fornuige elementer, hvor der mangler handling bag ordene. Krigsflygtninge skal vende hjem, når forholdene tillader det. Ja. Men der er brug for, at regeringen præsenterer, hvad den vil gøre eller lytter til de forslag, DF kommer med om den problematik.* Bent Madsen, direktør i de almene boligselskabers brancheorganisation:- Det er ikke fremmed for os at rive ned. Vi river 600 boliger ned om året. Tag et område som Gellerup. Der er vi ved at lægge en vej gennem området, så det hænger bedre sammen med resten af Aarhus. I den forbindelse river vi jo også boliger ned.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"590";"Yasins sag er principiel, fordi den grundlæggende handler om Danmarks forpligtelse til at sikre, at hensynet til barnets tarv har første prioritet";"Nikolaj Villumsen";"06/18/2018";"Enhedslisten";"615";"integration";"";"Tophistorie fra Information distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****FNs Børnekonvention fra 1989 pålægger danske myndigheder at sætte hensynet til barnets tarv i første række i alle afgørelser, der angår mindreårige. Men dokumenterne i sagen om 16-årige Yasin og hans mors ophold i Danmark, som Information har fået aktindsigt i, sætter spørgsmålstegn ved, om det nu også gælder for alle børn i Danmark.»Jeg føler mig som dansker. Jeg bor her, jeg er med i samfundet, og jeg taler sproget flydende. Jeg har også meldt mig til mange ting for at være sammen med andredanskere, så jeg er hundrede procent integreret,« siger Yasin.Selv om Yasin er født og opvokset i Danmark, og selv om han har boet her i landet hele sit liv, og selv om han taler flydende dansk og endda er døbt og konfirmeret, og selv om han intet familiemæssigt eller socialt netværk har i sin mors hjemland, så mener Udlændingestyrelsen ikke, at Yasin og hans mor »samlet set« har opnået en tilstrækkelig tilknytning til Danmark.I hvert fald ikke så meget tilknytning, at de falder ind under den særlige regel i udlændingeloven, hvor bl.a. hensynet til barnets tarv kan udløse en opholdstilladelse.Asylchef Eva Singer fra Dansk Flygtningehjælp kalder sagen om Yasins opholdstilladelse speciel, fordi han har været så mange år i Danmark.»Eer vores kendskab er det den sag, hvor barnet har været længst tid i Danmark, uden at myndighederne har givet en opholdstilladelse, siger hun og tilføjer: »Med til at gøre det til en særlig sag er, at Yasin kun har tilknytning til Danmark. Han har kun sin mor, som ikke har det særligt godt. Han har aldrig været i hendes hjemland.Det har flere gange tidligere været diskuteret, om det nogensinde ville være muligt for et barn at få en opholdstilladelse, hvis forældrene ikke havde lovligt ophold.I 2015 spurgte Enhedslisten således udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), om et barn ikke på noget tidspunkt inden sin 18-års fødselsdag ville kunne opnå en selvstændig ret til opholdstilladelse. Men Inger Støjberg svarede hverken ja eller nej. I stedet svarede ministeren, at det afhang af de konkrete omstændigheder i hver enkelt sag.Yasins sag er principiel, fordi den grundlæggende handler om Danmarks forpligtelse til at sikre, at hensynet til barnets tarv har første prioritetMed en lovændring i 2012 blev formuleringen »hensynet til barnets tarv« indsat direkte i den pågældende bestemmelse i udlændingeloven.Ifølge lovbemærkningerne skal bl.a. »længden og karakteren af barnets ophold i Danmark set i forhold til barnets ophold i hjemlandet« indgå i vurderingen, og det samme gælder, hvor barnet har ha sin opvækst og har gået i skole. Der skal endvidere lægges vægt på barnets sproglige færdigheder, herunder om barnet taler dansk.Udlændingenævnet har tidligere afgjort, at hvis børn har opholdt sig uafbrudt i Danmark i seks-syv år i deres såkaldt formative alder, så kan der meddelesopholdstilladelse til deres forældre med henvisning til børnenes situation. Men vel at mærke kun, hvis forældrene har ha såkaldt lovligt ophold.Har forældrene derimod f.eks. fået afslag på asyl og har afvist at blive udsendt til deres hjemland, så kan hensynet til børnenes tarv ikke udløse en opholdstilladelse.Det undrer Dansk Flygtningehjælp, at selv om det drejer sig om hensynet til barnets tarv, så bliver man ved med at hænge sig i, om morens ophold er lovligt eller ej.»Hvis man seriøst vil vurdere hensynet til barnets tarv, så må man ændre på det. Danmark har underskrevet en konvention, og deri ligger en intention om, at hensynet til barnets tarv skal komme først i de vurderinger, der foretages. Så må man også stå ved det, siger Eva Singer.Det vakte opsigt, da Udlændingestyrelsen i marts 2017 besluttede at give opholdstilladelse til den 16-årige afghanske pige Rokhsar Sediqi og hendes familie, hvis historie netop var blevet fortalt på TV 2.I afgørelsen henviste styrelsen bl.a. til, at Rokhsar var selvmordstruet i alvorlig grad, og at der var iværksat flere sociale foranstaltninger over for familien, samt at moren havde »alvorlig PTSD«.  Rokhsar og hendes familie kom til Danmark i maj 2011. Hun havde altså opholdt sig i Danmark i knap seks år, da hendes familie fik opholdstilladelse. Til sammenligning har Yasin boet hele sit liv i Danmark, hvor han er vokset op under nogenlunde tilsvarende forhold.I oktober 2001 kom Yasins mor til Danmark. Det fremgår af dokumenterne i sagen, som Information har fået aktindsigt i, at Yasins far og to ældre søskende i forvejen var i Danmark, da moren kom herop.I Danmark fandt hun ud af, at Yasins far havde løjet hende død og havde giet sig igen. Han sad i fængsel, men forventede, at Yasins mor skulle være hans kone nummer to. Det afviste hun og gik til politiet, hvoreer hun søgte asyl.Siden har hun mange gange - i marts og august 2002, i december 2002, i marts 2003, i juni, juli og oktober 2004, i november 2005, i februar, juli, oktober og november 2006, i januar og maj 2007 samt i oktober 2008, maj 2011, oktober 2012, december 2013 og januar 2018 - fået enten afslag på asyl, afslag på humanitær opholdstilladelse, afslag på opholdstilladelse som udsendelseshindret eller afslag på genoptagelse af sin sag.Yasin og hans mor har fået besked på at forlade Danmark senest den 15. februar 2018. Det ønsker moren ikke. Hun frygter at få »store problemer«, som hun siger, hvis hun som fraskilt, enlig kvinde vender tilbage til Iran. Hun fortæller, at hun ikke selv længere har familie i Iran, og at hendes tidligere mand har omtalt hende meget dårligt over for hans familie i landet.Der er ikke udsigt til, at mor og søn kan udsendes til Iran.Mulighederne for tvangsudsendelser har ifølge Rigspolitiet i en længere årrække »været stærkt begrænsede«, som udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) for nylig har oplyst i et svar i Folketinget til Enhedslisten. I perioden 2013-18 er det således kun lykkedes for Rigspolitiet at gennemføre tvangsmæssig udsendelse af seks iranere.Eer de første mange afslag søgte Dansk Flygtningehjælp i marts 2015 om opholdstilladelse til mor og søn ud fra den særlige regel i udlændingeloven, der kan give opholdstilladelse bl.a. eer hensyn til barnets tarv. Ansøgningen fik opsættende virkning for den udrejsefrist, myndighederne på det tidspunkt havde fastsat for familien.I ansøgningen argumenterede Flygtningehjælpen bl.a. med, at Yasin risikerer at komme til at tilbringe hele sin barndom i udsendelsesposition, »hvilket i sig selv vil være i strid med artikel 3 i Børnekonventionen.«Flygtningehjælpen vedlagde ansøgningen forskellige referater fra møder mellem Røde Kors og Roskilde Kommune og dokumenter fra Yasins skole om familiens situation. Dokumenterne viser, at begge har været udsat for en række belastninger og voldsomme psykiske udfordringer.Siden Yasins mor kom til Danmark, har hun ikke ha kontakt med sine to ældste børn. Det har været med til at give hende depression og mange vanskeligheder. Det samme har hendes usikre situation som afvist flygtning.Som det hedder i et mødereferat fra januar 2015, er moren desuden »svært belastet af sine traumer og ventetidsbelastning, og det påvirker hendes forældreevne.«Om Yasin hedder det bl.a., at han »skal klare mange voksenopgaver derhjemme, fordi hans mor ikke kan dansk særlig godt«, og at voksenrollen »ikke er godt« for ham.I en psykologundersøgelse beskrives det bl.a., at Yasin ikke har andre familierelationer end sin mor, og at han »har ingen at spejle sig i, han oplever ikke at høre til den iranske kultur og føler ikke, at han får lov til at høre hjemme i Danmark. Yasin har aldrig kunnet, som andre børn, se frem mod fremtiden og fx forestille sig, hvad han vil blive, når han bliver stor.«Psykologen advarer mod, at han kan tage »varig skade«, hvis der ikke »tages hånd om Yasins livsgrundlag og eksistensberettigelse«, og at der »skabes forudsigelighed i de ydre rammer for hans liv her og nu og på sigt«.Midt i januar 2018 kom afslaget fra Udlændingestyrelsen: »Det forhold, at du har opholdt dig i Danmark siden din fødsel [DATO] 2002 hovedsageligt som afvistasylansøger, vurderer vi således ikke udgør én sådan ganske særlig grund, at du kan gives opholdstilladelse«, skrev styrelsen.Ifølge styrelsen kan der ikke udledes »en selvstændig immigrationsret for barnet« af Børnekonventionen, og det forhold, at Yasin og hans mor ikke har familie- eller socialt netværk i Iran, udgør heller ikke en ganske særlig grund, der kan føre til opholdstilladelse.»Det er således barnets forældre, der har det primære ansvar for barnets tarv, fortsætter styrelsen og tilføjer, at statens ansvar til gengæld er at sikre, at »barnet og dets forældre kan blive sammen.Det kan ifølge styrelsen ske ved, at Yasin og hans mor kan »tage ophold« i Iran, hvor han kan »vokse op i et familiemiljø i hjemlandet«.I marts klagede Dansk Flygtningehjælp over afslaget til Udlændingenævnet. I klagen henvises til Børnekonventionen, som ikke blot går ud på at sikre et hensyn til barnets tarv:»Staterne er forpligtet til at lade hensynet komme i første række i alle foranstaltninger og beslutninger vedrørende børn. Dette gælder for ethvert barn under statens jurisdiktion og uanset barnets eventuelle ulovlige ophold i landet, skriver Flygtningehjælpen, der også fastholder, at Yasin har en væsentlig tilknytning til Danmark.Derimod vil det ifølge Flygtningehjælpen ikke være i drengens tarv at blive udsendt til Iran, som han absolut ingen tilknytning har til.En vurdering af Yasins situation, hvor danske myndigheder er forpligtet til at inddrage hensynet til barnets tarv, skal derfor være »en isoleret vurdering, som tager sit udgangspunkt i barnet og barnets nuværende situation« og ikke bare ét hensyn blandt mange andre, mener Flygtningehjælpen.https://www.information.dk/indland/2018/06/16-aarige-yasin-nogensinde-omfattet- hensynet-barnets-tarvRedaktionel kontakt:  Claus Knudsen  e-mail: cok@information.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Information ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deletedaer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"591";"Jeg forstår ganske enkelt ikke kritikken. Vi står dér, hvor vi altid har stået. Vi er ikke en del af det højreskred, vi oplever. Derfor forstå jeg slet ikke, at de retter kanonen den vej";"Pelle Dragsted";"04/27/2018";"Enhedslisten";"617";"integration";"";"Foreningen Asylret går forkert, når de fredag modtager godt 600 delegerede ved Enhedslistens årsmøde i Korsgadehallen på Nørrebro med skilte, der kritiserer partiet for at bøje nakken i udlændingepolitikken.Det siger Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted.Jeg forstår ganske enkelt ikke kritikken. Vi står dér, hvor vi altid har stået. Vi er ikke en del af det højreskred, vi oplever. Derfor forstå jeg slet ikke, at de retter kanonen den vejAsylret beskylder i en løbeseddel Enhedslisten for at ""vende ryggen til de græsrødder og ngo'er, som tidligere har udgjort Enhedslistens livsnerve"".Partiet accepterer, at asylansøgere placeres i Ellebæk, Kærshovedgård og Sjælsmark, har ""total tavshed"" om 24 års reglen, opdeler borgere i vestlige og ikkevestlige og taler om antallet, som Danmark kan tage imod, hedder det.""Enhedslisten bør tale klart og tydeligt om verdens udfordringer, herunder racisme, islamofobi og fascismens genkomst"", skriver Asylret.Pelle Dragsted kender mange af kritikerne fra aktionen for at støtte irakiske asylansøgere i 2009 i Brorsons kirke på Nørrebro.Jeg kender mange af dem. Jeg var aktiv sammen med dem, dengang vi havde irakerne i kirken. Så det er gode mennesker. Jeg tror, at de er meget frustrerede over udviklingen i DanmarkHan mener, at Asylrets uenighed med Enhedslisten stammer fra 2012. Da ville Enhedslisten ikke støtte en sultestrejke blandt 11 iranske asylansøgere.  Spørgsmål: Har Enhedsisten ikke accepteret asylcentre?Vi har om noget parti kæmpet for rettigheder for de mennesker, som er på udrejsecentrene. Det er fuldstændig uacceptable vilkår for de børn, der vokser op på en mådeThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"592";"Jeg kender mange af dem. Jeg var aktiv sammen med dem, dengang vi havde irakerne i kirken. Så det er gode mennesker. Jeg tror, at de er meget frustrerede over udviklingen i Danmark";"Pelle Dragsted";"04/27/2018";"Enhedslisten";"617";"integration";"";"Foreningen Asylret går forkert, når de fredag modtager godt 600 delegerede ved Enhedslistens årsmøde i Korsgadehallen på Nørrebro med skilte, der kritiserer partiet for at bøje nakken i udlændingepolitikken.Det siger Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted.Jeg forstår ganske enkelt ikke kritikken. Vi står dér, hvor vi altid har stået. Vi er ikke en del af det højreskred, vi oplever. Derfor forstå jeg slet ikke, at de retter kanonen den vejAsylret beskylder i en løbeseddel Enhedslisten for at ""vende ryggen til de græsrødder og ngo'er, som tidligere har udgjort Enhedslistens livsnerve"".Partiet accepterer, at asylansøgere placeres i Ellebæk, Kærshovedgård og Sjælsmark, har ""total tavshed"" om 24 års reglen, opdeler borgere i vestlige og ikkevestlige og taler om antallet, som Danmark kan tage imod, hedder det.""Enhedslisten bør tale klart og tydeligt om verdens udfordringer, herunder racisme, islamofobi og fascismens genkomst"", skriver Asylret.Pelle Dragsted kender mange af kritikerne fra aktionen for at støtte irakiske asylansøgere i 2009 i Brorsons kirke på Nørrebro.Jeg kender mange af dem. Jeg var aktiv sammen med dem, dengang vi havde irakerne i kirken. Så det er gode mennesker. Jeg tror, at de er meget frustrerede over udviklingen i DanmarkHan mener, at Asylrets uenighed med Enhedslisten stammer fra 2012. Da ville Enhedslisten ikke støtte en sultestrejke blandt 11 iranske asylansøgere.  Spørgsmål: Har Enhedsisten ikke accepteret asylcentre?Vi har om noget parti kæmpet for rettigheder for de mennesker, som er på udrejsecentrene. Det er fuldstændig uacceptable vilkår for de børn, der vokser op på en mådeThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"593";"Vi har om noget parti kæmpet for rettigheder for de mennesker, som er på udrejsecentrene. Det er fuldstændig uacceptable vilkår for de børn, der vokser op på en måde";"Pelle Dragsted";"04/27/2018";"Enhedslisten";"617";"integration";"";"Foreningen Asylret går forkert, når de fredag modtager godt 600 delegerede ved Enhedslistens årsmøde i Korsgadehallen på Nørrebro med skilte, der kritiserer partiet for at bøje nakken i udlændingepolitikken.Det siger Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted.Jeg forstår ganske enkelt ikke kritikken. Vi står dér, hvor vi altid har stået. Vi er ikke en del af det højreskred, vi oplever. Derfor forstå jeg slet ikke, at de retter kanonen den vejAsylret beskylder i en løbeseddel Enhedslisten for at ""vende ryggen til de græsrødder og ngo'er, som tidligere har udgjort Enhedslistens livsnerve"".Partiet accepterer, at asylansøgere placeres i Ellebæk, Kærshovedgård og Sjælsmark, har ""total tavshed"" om 24 års reglen, opdeler borgere i vestlige og ikkevestlige og taler om antallet, som Danmark kan tage imod, hedder det.""Enhedslisten bør tale klart og tydeligt om verdens udfordringer, herunder racisme, islamofobi og fascismens genkomst"", skriver Asylret.Pelle Dragsted kender mange af kritikerne fra aktionen for at støtte irakiske asylansøgere i 2009 i Brorsons kirke på Nørrebro.Jeg kender mange af dem. Jeg var aktiv sammen med dem, dengang vi havde irakerne i kirken. Så det er gode mennesker. Jeg tror, at de er meget frustrerede over udviklingen i DanmarkHan mener, at Asylrets uenighed med Enhedslisten stammer fra 2012. Da ville Enhedslisten ikke støtte en sultestrejke blandt 11 iranske asylansøgere.  Spørgsmål: Har Enhedsisten ikke accepteret asylcentre?Vi har om noget parti kæmpet for rettigheder for de mennesker, som er på udrejsecentrene. Det er fuldstændig uacceptable vilkår for de børn, der vokser op på en mådeThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"594";"Det er over hele linjen, at man år eer år har oplevet nedskæringer, samtidig med at vi får flere børn i børnehaven, men færre pædagoger";"Pernille Skipper";"10/11/2018";"Enhedslisten";"625";"integration";"";"Velfærden skal forbedres, fordi der mangler hænder mange steder. Desuden skal regeringen forbedre sin klimaplan eer advarslen fra FN's klimapanel.Det siger Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, før hun torsdag forhandler finanslov med finansminister Kristian Jensen (V) ved det første sættemøde.Enhedslisten kræver 27.000 personer ansat i velfærden over fire år.  - De skal være på sygehusene, i vores ældrepleje og ude hos mennesker med handicap.  Det er over hele linjen, at man år eer år har oplevet nedskæringer, samtidig med at vi får flere børn i børnehaven, men færre pædagogerKlimaet skal forbedres med en bindende klimalov. Den skal sikre, at klimaet løbende forbedres.  Loven svarer til budgetloven, som binder økonomien over fire år, påpeger hun.- Mekanismen er sådan set kendt. Hver gang vi tager skridt politisk på Christiansborg, bliver det holdt op mod, at vores klimamålsætninger løes.  Det nytter ikke, at man kun taler grøn omstilling en gang om åretEnhedslisten vil afskae kontanthjælpsreformen, der blev indført af Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, som beskæigelsesminister. Men der hører mere til, siger hun. - Vi skal drøe flere reformer, hvis vi skal se på fattigdom. Den ene blev gennemført af den tidligere regering.  Den har ført til stigende ungdomshjemløshed. Vi skal også tale om den reform, der indførte kontanthjælpslo og integrationsydelseEnhedslisten vil lade folk gå på pension eer 40 år på arbejdsmarkedet. Det er dyrt, erkender den politiske ordfører.- Det koster noget at lade mennesker gå fra i ordentlig tid, så man stadig har nogle gode år i kroppen.  Det vil være fuldstændig retfærdigt, at man har en ret til at trække sig eer 40 år på arbejdsmarkedetHun regner ikke med, at Enhedslisten kommer med i finansloven.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"595";"Det nytter ikke, at man kun taler grøn omstilling en gang om året";"Pernille Skipper";"10/11/2018";"Enhedslisten";"625";"integration";"";"Velfærden skal forbedres, fordi der mangler hænder mange steder. Desuden skal regeringen forbedre sin klimaplan eer advarslen fra FN's klimapanel.Det siger Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, før hun torsdag forhandler finanslov med finansminister Kristian Jensen (V) ved det første sættemøde.Enhedslisten kræver 27.000 personer ansat i velfærden over fire år.  - De skal være på sygehusene, i vores ældrepleje og ude hos mennesker med handicap.  Det er over hele linjen, at man år eer år har oplevet nedskæringer, samtidig med at vi får flere børn i børnehaven, men færre pædagogerKlimaet skal forbedres med en bindende klimalov. Den skal sikre, at klimaet løbende forbedres.  Loven svarer til budgetloven, som binder økonomien over fire år, påpeger hun.- Mekanismen er sådan set kendt. Hver gang vi tager skridt politisk på Christiansborg, bliver det holdt op mod, at vores klimamålsætninger løes.  Det nytter ikke, at man kun taler grøn omstilling en gang om åretEnhedslisten vil afskae kontanthjælpsreformen, der blev indført af Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, som beskæigelsesminister. Men der hører mere til, siger hun. - Vi skal drøe flere reformer, hvis vi skal se på fattigdom. Den ene blev gennemført af den tidligere regering.  Den har ført til stigende ungdomshjemløshed. Vi skal også tale om den reform, der indførte kontanthjælpslo og integrationsydelseEnhedslisten vil lade folk gå på pension eer 40 år på arbejdsmarkedet. Det er dyrt, erkender den politiske ordfører.- Det koster noget at lade mennesker gå fra i ordentlig tid, så man stadig har nogle gode år i kroppen.  Det vil være fuldstændig retfærdigt, at man har en ret til at trække sig eer 40 år på arbejdsmarkedetHun regner ikke med, at Enhedslisten kommer med i finansloven.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"596";"Den har ført til stigende ungdomshjemløshed. Vi skal også tale om den reform, der indførte kontanthjælpslo og integrationsydelse";"Pernille Skipper";"10/11/2018";"Enhedslisten";"625";"integration";"";"Velfærden skal forbedres, fordi der mangler hænder mange steder. Desuden skal regeringen forbedre sin klimaplan eer advarslen fra FN's klimapanel.Det siger Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, før hun torsdag forhandler finanslov med finansminister Kristian Jensen (V) ved det første sættemøde.Enhedslisten kræver 27.000 personer ansat i velfærden over fire år.  - De skal være på sygehusene, i vores ældrepleje og ude hos mennesker med handicap.  Det er over hele linjen, at man år eer år har oplevet nedskæringer, samtidig med at vi får flere børn i børnehaven, men færre pædagogerKlimaet skal forbedres med en bindende klimalov. Den skal sikre, at klimaet løbende forbedres.  Loven svarer til budgetloven, som binder økonomien over fire år, påpeger hun.- Mekanismen er sådan set kendt. Hver gang vi tager skridt politisk på Christiansborg, bliver det holdt op mod, at vores klimamålsætninger løes.  Det nytter ikke, at man kun taler grøn omstilling en gang om åretEnhedslisten vil afskae kontanthjælpsreformen, der blev indført af Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, som beskæigelsesminister. Men der hører mere til, siger hun. - Vi skal drøe flere reformer, hvis vi skal se på fattigdom. Den ene blev gennemført af den tidligere regering.  Den har ført til stigende ungdomshjemløshed. Vi skal også tale om den reform, der indførte kontanthjælpslo og integrationsydelseEnhedslisten vil lade folk gå på pension eer 40 år på arbejdsmarkedet. Det er dyrt, erkender den politiske ordfører.- Det koster noget at lade mennesker gå fra i ordentlig tid, så man stadig har nogle gode år i kroppen.  Det vil være fuldstændig retfærdigt, at man har en ret til at trække sig eer 40 år på arbejdsmarkedetHun regner ikke med, at Enhedslisten kommer med i finansloven.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"597";"Det vil være fuldstændig retfærdigt, at man har en ret til at trække sig eer 40 år på arbejdsmarkedet";"Pernille Skipper";"10/11/2018";"Enhedslisten";"625";"integration";"";"Velfærden skal forbedres, fordi der mangler hænder mange steder. Desuden skal regeringen forbedre sin klimaplan eer advarslen fra FN's klimapanel.Det siger Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, før hun torsdag forhandler finanslov med finansminister Kristian Jensen (V) ved det første sættemøde.Enhedslisten kræver 27.000 personer ansat i velfærden over fire år.  - De skal være på sygehusene, i vores ældrepleje og ude hos mennesker med handicap.  Det er over hele linjen, at man år eer år har oplevet nedskæringer, samtidig med at vi får flere børn i børnehaven, men færre pædagogerKlimaet skal forbedres med en bindende klimalov. Den skal sikre, at klimaet løbende forbedres.  Loven svarer til budgetloven, som binder økonomien over fire år, påpeger hun.- Mekanismen er sådan set kendt. Hver gang vi tager skridt politisk på Christiansborg, bliver det holdt op mod, at vores klimamålsætninger løes.  Det nytter ikke, at man kun taler grøn omstilling en gang om åretEnhedslisten vil afskae kontanthjælpsreformen, der blev indført af Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, som beskæigelsesminister. Men der hører mere til, siger hun. - Vi skal drøe flere reformer, hvis vi skal se på fattigdom. Den ene blev gennemført af den tidligere regering.  Den har ført til stigende ungdomshjemløshed. Vi skal også tale om den reform, der indførte kontanthjælpslo og integrationsydelseEnhedslisten vil lade folk gå på pension eer 40 år på arbejdsmarkedet. Det er dyrt, erkender den politiske ordfører.- Det koster noget at lade mennesker gå fra i ordentlig tid, så man stadig har nogle gode år i kroppen.  Det vil være fuldstændig retfærdigt, at man har en ret til at trække sig eer 40 år på arbejdsmarkedetHun regner ikke med, at Enhedslisten kommer med i finansloven.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"598";"Jeg kan forstå på S, at man ikke må mene noget om lockouten, hvis man er politiker eller har minoritetsbaggrund. Medmindre man mener det samme som dem. Det er ren ansvarsforflygtigelse";"Pernille Skipper";"03/16/2018";"Enhedslisten";"627";"integration";"";"Debatten er blusset op på Mette Frederiksens Facebook-profil, eer at S-formanden torsdag aen svarede på en kritisk kommentar fra en bruger om Socialdemokratiets udlændingepolitik og partiets rolle i arbejdsmarkedskonflikten. - Det er hårde ord fra en ung kvinde, som Danmark har taget godt imod, indleder formanden med at skrive til kvinden med anden etnisk baggrund.Det faldt mange fra brystet, blandt andre Pernille Skipper, politisk ordfører i Enhedslisten.Hun hævder, at Mette Frederiksen mener, at man ikke må deltage i debatten, hvis man ikke er etnisk dansker.Jeg kan forstå på S, at man ikke må mene noget om lockouten, hvis man er politiker eller har minoritetsbaggrund. Medmindre man mener det samme som dem. Det er ren ansvarsforflygtigelseOgså indfødsretsordfører Jan E. Jørgensen fra Venstre mener, at det er over stregen. På sin Twitter-profil kalder han kommentaren for en ""nedladende bemærkning"". Senere på aenen torsdag svarede Mette Frederiksen så igen. Hun understreger, at alle er velkomne i debatten.- Det er så godt og så nødvendigt. Derfor er jeg ked af, at mit svar til en dansk-somalisk kvinde her på Facebook tidligere i dag kan misforstås. Det er mit ansvar. Håber vi herfra kan fortsætte debatten. Og selvfølgelig på lige fod.BT har talt med kvinden bag kommentaren. Hun hedder Hanna Mohamed Hassan og er socialrådgiver i Aalborg.- Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvordan en statsministerkandidat kan trække etnicitet ind i en debat om samfundsproblemer, siger hun til avisen.Hanna Mohamed Hassan skrev til Mette Frederiksen, at hun aldrig ville sætte sit kryds ved et parti, hvis nuværende politik havde gjort det umuligt for hende at søge asyl i Danmark.Mette Frederiksen ønsker ikke at uddybe sin beklagelse, men der henvises i stedet til Peter Hummelgaard (S), der er medlem af Indfødsretsudvalget. - Det her handler om kontekst. Det er kvinden selv, der bringer sin herkomst ind i diskussionen.  - Men hvis man kigger selvstændigt på Mette Frederiksens første sætning, kan det misforstås, og det har hun beklaget, siger han til Ritzau. Peter Hummelgaard afviser kritikernes påstand om, at S-formanden mener, at personer med anden etnicitet i begrænset omfang bør deltage i debatten.- Det er enten en grov fordrejning eller en bevidst misforståelse. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"599";"Jeg ville sådan ønske, at regeringen ville indkalde eksperter, fagpersoner, beboere og andre, der rent faktisk ved noget om problemerne, og begynde at lytte frem for at stigmatisere og grave grøerne i samfundet dybere.";"Pernille Skipper";"03/01/2018";"Enhedslisten";"630";"integration";"";"Regeringen har torsdag præsenteret et udspil til bekæmpelse af parallelsamfund. Her er et udpluk af politiske reaktioner på udspillet, som hedder ""Et Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030"".  * Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen: - Det er godt, at der lægges op til højere strae og en styrket politiindsats i ghettoer. Men regeringen skal passe på ikke at oversælge sit udspil. Det kan ikke løse alle problemer.* Københavns beskæigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V):- I København må vi erkende, at parallelsamfundene desværre har ha held til at overleve og trives igennem årene, og derfor er jeg rigtig glad for, at regeringen nu tager fat om problemerne ved rødderne.  * Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper:Jeg ville sådan ønske, at regeringen ville indkalde eksperter, fagpersoner, beboere og andre, der rent faktisk ved noget om problemerne, og begynde at lytte frem for at stigmatisere og grave grøerne i samfundet dybere.* Politisk leder for Alternativet, Ue Elbæk:- Jeg er paf over, at regeringen sender otte ministre til Mjølnerparken, som om udsatte boligområder er den største udfordring, vi har i Danmark.  - For selv om der altid er noget, der kan gøres bedre, er de langt fra det største problem.  - Jeg ville derfor ønske, at regeringen fokuserede mere på at løse langt mere presserende udfordringer, for eksempel at der er gi i vores drikkevand, atstressepidemien er ude af kontrol, at jobsøgende kvæles i mistillid og kontrol og ikke mindst at vi står på tærsklen til en klimakatastrofe.* DF-formand Kristian Thulesen Dahl:- Jeg ser frem til den kommende tids forhandlinger om strengere strae, hurtigere udsmidning af kriminelle beboere, udfordringer med beboersammensætning og så videre.  - Det er vigtige emner. Men vi vil også gå til forhandlingsbordet med det klare udgangspunkt, at vi ikke bare skal flytte ghettoens problemer et andet sted hen.- Vi skal ikke flytte problemerne fra ghettoområderne til de velfungerende områder af landet.    ritzau/The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"601";"Det er ikke en overraskelse for os, at når man har siddet herinde i omkring ti år, så skal man ud og lave noget andet";"Pernille Skipper";"04/27/2018";"Enhedslisten";"632";"integration";"";"Der er snart udskiningsdag hos Enhedslisten, som fredag til søndag har årsmøde i København.Næsten halvdelen af de 14 personer, som blev valgt ind i Folketinget for partiet i 2015, er fortid ved det næste valg. Stemmeslugeren Johanne Schmidt-Nielsen forsvinder på grund af Enhedslistens rotationsprincip. Det samme gælder for talknuseren Pelle Dragsted.Maria Reumert Gjerding har for nylig forladt partiet, da hun blev valgt til præsident i Danmarks Naturfredningsforening.  Og Nikolaj Villumsen, partiets udlændinge- og integrationsordfører, har meddelt, at han er fortid i Folketinget, hvis han vælges til Europa-Parlamentet i 2019.  Hvis Villumsen smutter, vil hele 6 af de 14, som blev valgt ind i 2015, være væk.Normalt koster det for et parti at miste så stor en del af sine folketingsmedlemmer. Det siger valgforsker Robert Klemmensen fra Syddansk Universitet.- Personlige relationer i politik og på Christiansborg betyder noget. Det mister Enhedslisten.- Og navnegenkendelse har betydning for, hvordan vælgere sætter deres kryds, siger Klemmensen.Men både Klemmensen og Kasper Møller Hansen, valgforsker ved Københavns Universitet, vurderer, at det måske netop er Enhedslisten, som bedst kan klare at miste mange profiler på samme tid.- Deres vælgere stemmer langt mindre personligt end resten af vælgerne. De har en kollektiv identitet i Enhedslisten, siger Kasper Møller Hansen.Måske det også er derfor, at Pernille Skipper, partiets politiske ordfører, tager udskiningen med ro.- Selvfølgelig er det nogle mennesker, der er rigtig dygtige, som vi kommer til at savne, og som er guld værd. Men jeg er ikke nervøs.  - Enhedslisten har prøvet det før. Vi er vant til at have et rotationsprincip, og vi er vant til, at store profiler må skies ud. Det giver plads til andre. Det er ikke en overraskelse for os, at når man har siddet herinde i omkring ti år, så skal man ud og lave noget andetDer er senest folketingsvalg i juni 2019. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"603";"Vi har brug for at skabe tryghed, sikre fritidsjob, bekæmpe fattigdom og sociale problemer. Men i stedet bliver pengene og energien brugt på at jagte de mennesker, man påstår at ville hjælpe";"Pernille Skipper";"05/09/2018";"Enhedslisten";"636";"integration";"";"De Radikale var tirsdag med til at finde pengene til regeringens ghettoplan, men er ikke med i onsdagens delaale på boligområdet.Det skyldes, at ghettobegrebet nu, ""kun handler om boligområder, hvor den etniske underklasse bor"", siger politisk leder Morten Østergaard (R).- Det er uhyggeligt, at man vil lave særlovgivning - ikke mod mennesker, der har de samme problemer. Men opdelt eer, om de mennesker, der har sociale udfordringer i Danmark, har ikkevestlig baggrund eller ej, siger han.Han mener, at aalen stikker en kæp i hjulet på de forandringer, som de ti milliarder kroner, der skal finansiere ghettoplanen, kunne have gjort.- Virkeligheden kalder på nogle bedre løsninger end det her symbolpolitik, som ender med at gøre det sværere at skabe reel forandring, siger Østergaard.Han afviser dog ikke, at De Radikale kan være med i aaler på andre områder under ghettoplanen:- Det skal være noget, der viser mod til reel integration, og ikke symbolpolitik, som det vi har set i dag. En del af onsdagens aale på boligområdet er et krav om, at andelen af almene familieboliger i ghettoer, der har været på regeringens ghettoliste de seneste fire år,skal nedbringes til 40 procent inden 2030.Det kan for eksempel ske ved salg af nogle af de almene familieboliger.Pernille Skipper, politisk ordfører i Enhedslisten, der ligeledes står uden for aalen, mener, at det er et stort problem, at debatten i højere grad handler om at se hårdest ud i stedet for at hjælpe de mennesker, der bor i området.Vi har brug for at skabe tryghed, sikre fritidsjob, bekæmpe fattigdom og sociale problemer. Men i stedet bliver pengene og energien brugt på at jagte de mennesker, man påstår at ville hjælpeMed aalen er kriterierne for, hvornår et område klassificeres som en ghetto, ligeledes blevet justeret. Det betyder, at der nu er 30 ghettoer i Danmark mod tidligere 22.16 af disse har været på listen de seneste fire år og skal derfor leve op til det nye krav om, at kun 40 procent af deres boliger må være almene familieboliger. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"604";"Det er hykleri. Spørgsmålet er, om folk opfører sig ordentligt, og det sikrer vi ikke med et håndtryk, som de i deres egen opfattelse kan give på falske betingelser for at få et dansk statsborgerskab";"Søren Søndergaard";"12/20/2018";"Enhedslisten";"653";"integration";"";"Regeringens lovforslag om at indføre en grundlovsceremoni med håndtryk er vedtaget af et flertal i Folketinget.  Forslaget har fået kritik fra flere borgmestre, som ikke mener, at man kan kræve et håndtryk for at få dansk statsborgerskab.Nu er forslaget imidlertid blevet til lov. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) mener, at loven vil få eekt, fordi nogle ikke vil skrive under på erklæringen og give hånd ved ceremonien:- For ganske få uger siden var jeg i debat med den ene af Hizb ut-Tahrirs talsmænd, som sagde, at han ikke ville kunne skrive under på sådan et dokument. Han ville ikke kunne blive dansk statsborger i dag.  - Jeg spurgte ham, om han ville rådgive sine følgere i Hizb ut-Tahrir til også at undlade, og det ville han. Og det er præcis det, vi ønsker med selve grundlovsceremonien, siger Inger Støjberg.  Enhedslistens Søren Søndergaard er dog kritisk over for loven, som han ikke mener vil have nogen eekt. Det er hykleri. Spørgsmålet er, om folk opfører sig ordentligt, og det sikrer vi ikke med et håndtryk, som de i deres egen opfattelse kan give på falske betingelser for at få et dansk statsborgerskabThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"605";"Det er hykleri. Spørgsmålet er, om folk opfører sig ordentligt, og det sikrer vi ikke med et håndtryk, som de i deres egen opfattelse kan gives på falske betingelser for at få et dansk statsborgerskab";"Søren Søndergaard";"12/20/2018";"Enhedslisten";"655";"integration";"";"Der blev ikke givet hånd for at sikre et flertal, men trykket på nogle knapper, da regeringens lovforslag om at indføre en grundlovsceremoni med håndtryk torsdag blev vedtaget af et flertal i Folketinget.  Forslaget har fået kritik fra flere borgmestre - deriblandt V-borgmestre - som ikke mener, at man kan kræve et håndtryk for at få dansk statsborgerskab.Nu er forslaget imidlertid blevet til lov. Det er udlændingestramning nummer 100 siden valget i 2015. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) mener, at loven vil få eekt. Hun mener desuden, at ceremonien er et klart symbol på, at man tager Danmark til sig.- Man skriver under på, at man tager det fundament af frihedsrettigheder til sig, som generationer før os har lagt.  - Det vil sige, at man er statsborger i et land, hvor der er ytringsfrihed, religionsfrihed, ligestilling mellem kønnene, og eer det giver man selvfølgelig hånd på det til repræsentanten for ceremonien, siger Støjberg.Enhedslistens Søren Søndergaard er dog kritisk over for loven, som han ikke mener vil have nogen eekt. Det er hykleri. Spørgsmålet er, om folk opfører sig ordentligt, og det sikrer vi ikke med et håndtryk, som de i deres egen opfattelse kan gives på falske betingelser for at få et dansk statsborgerskabRegeringen og Dansk Folkeparti stemte for lovforslaget med det omdiskuterede håndtryk, mens Enhedslisten, Alternativet, De Radikale og SF stemte imod.Socialdemokratiet stemte hverken for eller imod. Det medførte kritik og undren fra blandt andre Støjberg og Enhedslisten under torsdagens debat om lovforslaget.Indfødsretsordfører Astrid Krag (S) siger, at Socialdemokratiet bakker op om ceremonien og selve håndtrykket. Men partiet mener ikke, at Folketinget skal lovgiveom at give hånd.- Man lovgiver om noget, der ikke er et problem. Der bliver givet hånd mange steder i det danske samfund, uden at vi regulerer det ved lovgivning, siger Krag.For udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) er der stor tilfredshed med lovgivningen.Og det med at give hånd skal tages ganske alvorligt, mener han. Det er eksempelvis ikke godt nok at give borgmesteren et kram i stedet for hånden.- Der står klart i lovgivningen, at håndflade skal røre håndflade, og at man ikke må have handsker på.  - Vi vil ikke forbyde en krammer, men jeg vil opfordre til at give hånd først og så en krammer bageer, siger Henriksen.  Loven træder i kra den 1. januar 2019.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"606";"Jeg har aalt med statsministeren, at regeringen umiddelbart eer Folketingets juleferie øjeblikkeligt indkalder til fortsatte forhandlinger om ikke bare en skatteaale, men en ambitiøs skatteaale.";"Anders Samuelsen";"01/09/2018";"Liberal Alliance";"656";"integration";"";"Liberal Alliance må skyde en hvid pind eer de historiske skattelettelser, der indtil for ganske nylig ellers var et ultimativt krav for regeringspartiet. - Det er ikke et nederlag. Et nederlag er, når skatterne stiger, slår partileder Anders Samuelsen (LA) fast. For en måned siden truede LA med ikke at stemme for finansloven, hvis ikke der forinden var landet en skatteaale med historisk store skattelettelser.Skatteaalen udeblev, men LA stemte som bekendt alligevel for finansloven.  På et pressemøde 18. december udtalte Anders Samuelsen: Jeg har aalt med statsministeren, at regeringen umiddelbart eer Folketingets juleferie øjeblikkeligt indkalder til fortsatte forhandlinger om ikke bare en skatteaale, men en ambitiøs skatteaale.Men den aale er her 22 dage senere ophævet. Det meddelte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på et pressemøde tirsdag middag. Vi kan konstatere, at på nuværende tidspunkt er der ikke et flertal i Folketinget for at lette skatten for ganske almindelige hårdtarbejdende danskereHan betoner i samme åndedrag, at LA's ambitionsniveau er uændret.- Vi ønsker stadig at lette skatten på arbejde. Vi kan bare ikke gøre det lige nu. - Vi havde håbet at kunne sluge en stor skatteelefant på én gang. Nu tager vi den i små bidder.Samuelsen mener ikke, at LA har indkasseret et nederlag. I stedet fokuserer han på de afgier, regeringen har sløjet eller sat ned: Registreringsafgien, skatten på fri telefon, turen over Storebælt. Der er allerede vedtaget en lang stribe af skattelettelser. Nu kommer der en tilRegeringen vil forsøge at nå til enighed om at lette skatten for de laveste indkomster med knap en milliard kroner. Det er penge, der stammer fra kontanthjælpsloet og integrationsydelsen.Derudover kommer der justeringer af pensionssystemet, der skal sikre, at det bedre kan betale sig at spare op.  De 2,5 milliarder kroner, der er afsat til det, stammer fra fremrykkede skatteindtægter - altså at skatten af pensionsindbetalinger i højere grad skal betales på indbetalingstidspunktet, i stedet for når opsparingen udbetales.  Men Samuelsen tæller alligevel de 2,5 milliarder med som skattelettelser. Skatten bliver lettet for 3,5 milliarder, fastslår han. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"607";"Vi kan konstatere, at på nuværende tidspunkt er der ikke et flertal i Folketinget for at lette skatten for ganske almindelige hårdtarbejdende danskere";"Anders Samuelsen";"01/09/2018";"Liberal Alliance";"656";"integration";"";"Liberal Alliance må skyde en hvid pind eer de historiske skattelettelser, der indtil for ganske nylig ellers var et ultimativt krav for regeringspartiet. - Det er ikke et nederlag. Et nederlag er, når skatterne stiger, slår partileder Anders Samuelsen (LA) fast. For en måned siden truede LA med ikke at stemme for finansloven, hvis ikke der forinden var landet en skatteaale med historisk store skattelettelser.Skatteaalen udeblev, men LA stemte som bekendt alligevel for finansloven.  På et pressemøde 18. december udtalte Anders Samuelsen: Jeg har aalt med statsministeren, at regeringen umiddelbart eer Folketingets juleferie øjeblikkeligt indkalder til fortsatte forhandlinger om ikke bare en skatteaale, men en ambitiøs skatteaale.Men den aale er her 22 dage senere ophævet. Det meddelte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på et pressemøde tirsdag middag. Vi kan konstatere, at på nuværende tidspunkt er der ikke et flertal i Folketinget for at lette skatten for ganske almindelige hårdtarbejdende danskereHan betoner i samme åndedrag, at LA's ambitionsniveau er uændret.- Vi ønsker stadig at lette skatten på arbejde. Vi kan bare ikke gøre det lige nu. - Vi havde håbet at kunne sluge en stor skatteelefant på én gang. Nu tager vi den i små bidder.Samuelsen mener ikke, at LA har indkasseret et nederlag. I stedet fokuserer han på de afgier, regeringen har sløjet eller sat ned: Registreringsafgien, skatten på fri telefon, turen over Storebælt. Der er allerede vedtaget en lang stribe af skattelettelser. Nu kommer der en tilRegeringen vil forsøge at nå til enighed om at lette skatten for de laveste indkomster med knap en milliard kroner. Det er penge, der stammer fra kontanthjælpsloet og integrationsydelsen.Derudover kommer der justeringer af pensionssystemet, der skal sikre, at det bedre kan betale sig at spare op.  De 2,5 milliarder kroner, der er afsat til det, stammer fra fremrykkede skatteindtægter - altså at skatten af pensionsindbetalinger i højere grad skal betales på indbetalingstidspunktet, i stedet for når opsparingen udbetales.  Men Samuelsen tæller alligevel de 2,5 milliarder med som skattelettelser. Skatten bliver lettet for 3,5 milliarder, fastslår han. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"608";"Der er allerede vedtaget en lang stribe af skattelettelser. Nu kommer der en til";"Anders Samuelsen";"01/09/2018";"Liberal Alliance";"656";"integration";"";"Liberal Alliance må skyde en hvid pind eer de historiske skattelettelser, der indtil for ganske nylig ellers var et ultimativt krav for regeringspartiet. - Det er ikke et nederlag. Et nederlag er, når skatterne stiger, slår partileder Anders Samuelsen (LA) fast. For en måned siden truede LA med ikke at stemme for finansloven, hvis ikke der forinden var landet en skatteaale med historisk store skattelettelser.Skatteaalen udeblev, men LA stemte som bekendt alligevel for finansloven.  På et pressemøde 18. december udtalte Anders Samuelsen: Jeg har aalt med statsministeren, at regeringen umiddelbart eer Folketingets juleferie øjeblikkeligt indkalder til fortsatte forhandlinger om ikke bare en skatteaale, men en ambitiøs skatteaale.Men den aale er her 22 dage senere ophævet. Det meddelte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på et pressemøde tirsdag middag. Vi kan konstatere, at på nuværende tidspunkt er der ikke et flertal i Folketinget for at lette skatten for ganske almindelige hårdtarbejdende danskereHan betoner i samme åndedrag, at LA's ambitionsniveau er uændret.- Vi ønsker stadig at lette skatten på arbejde. Vi kan bare ikke gøre det lige nu. - Vi havde håbet at kunne sluge en stor skatteelefant på én gang. Nu tager vi den i små bidder.Samuelsen mener ikke, at LA har indkasseret et nederlag. I stedet fokuserer han på de afgier, regeringen har sløjet eller sat ned: Registreringsafgien, skatten på fri telefon, turen over Storebælt. Der er allerede vedtaget en lang stribe af skattelettelser. Nu kommer der en tilRegeringen vil forsøge at nå til enighed om at lette skatten for de laveste indkomster med knap en milliard kroner. Det er penge, der stammer fra kontanthjælpsloet og integrationsydelsen.Derudover kommer der justeringer af pensionssystemet, der skal sikre, at det bedre kan betale sig at spare op.  De 2,5 milliarder kroner, der er afsat til det, stammer fra fremrykkede skatteindtægter - altså at skatten af pensionsindbetalinger i højere grad skal betales på indbetalingstidspunktet, i stedet for når opsparingen udbetales.  Men Samuelsen tæller alligevel de 2,5 milliarder med som skattelettelser. Skatten bliver lettet for 3,5 milliarder, fastslår han. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"609";"Jeg synes, at det er en overvejelse værd, helt sikkert, om Danmark også skal gå den vej";"Anders Samuelsen";"04/16/2018";"Liberal Alliance";"657";"integration";"";"LuxembourgDanmark overvejer at tage nye skridt for at strae Ruslands politik over for omverdenen.Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) erklærer sig åben over for at se på, om en af vejene frem kan være en dansk lov, der går mere direkte eer russiske rigmænd.Det kan ske ved at forbyde navngivne russiske rigmænd indrejse og indefryse deres værdier.USA, Canada og de baltiske lande har blandt andet indført den slags tiltag. Det kaldes populært en Magnitskij-lov.Jeg synes, at det er en overvejelse værd, helt sikkert, om Danmark også skal gå den vejMagnitskij-loven er opkaldt eer den russiske advokat Sergej Magnitskij.Han afslørede milliardsvindel i Rusland. Men han endte med selv at blive smidt i fængsel. Her døde han i 2009.Meningen med loven er at ramme de rige russiske forretningsmænd, der støtter landets præsident, Vladimir Putin.Folketinget skal i juni have en høring om Magnitskij-loven.Dereer vil regeringen vurdere, om loven også bør indføres i Danmark, siger Anders Samuelsen. Han siger eer mødet i Luxembourg, at EU-landene holder fast i de fælles sanktioner, de allerede har indført mod Rusland. Samtidig overvejer de nye.EU indførte i juli 2014 økonomiske sanktioner mod Rusland. De rammer den russiske energi-, forsvars- og finanssektor.Sanktionerne er en straf for den russiske annektering af Krim-halvøen og truslerne mod Ukraines suverænitet og integritet.Samtidig har EU et sæt sanktioner, der retter sig mere direkte mod annekteringen af Krim-halvøen.Danmark har længe frygtet, at EU-landene ikke kan blive ved med at holde sammen om sanktionerne. Men den frygt synes forduet eer den seneste tids mange konflikter med Rusland.- Min klare fornemmelse er, at der ikke er nogen vaklen i geledderne. Der skal stadig være er hårdt pres på Rusland, konkluderer Samuelsen eer EU-mødet. - Vi holder fast i sanktionerne og er åbne over for at se, om nye sanktioner kan komme på tale, siger han.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"610";"Ulrik vil i den grad blive savnet i Udenrigsministeriet. Igennem de sidste halvandet år har han været min tætteste udenrigspolitiske medarbejder.";"Anders Samuelsen";"06/18/2018";"Liberal Alliance";"663";"integration";"";"Ulrik Vestergaard Knudsen forlader sin stilling som departementschef i Udenrigsministeriet.  Han skal være vicegeneralsekretær i den økonomiske samarbejdsorganisation OECD.Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.OECD's medlemslande har på et rådsmøde mandag støttet generalsekretær Angel Gurrías indstilling om, at Ulrik Vestergaard Knudsen udpeges til posten. Ulrik Vestergaard Knudsen afløser den tidligere finske statsminister Mari Kiviniemi. Men han bliver som departementschef i Udenrigsministeriet frem til årets slutning.Udenrigsministeriet mister en meget dygtig medarbejder. Det mener udenrigsminister Anders Samuelsen (LA). Ulrik vil i den grad blive savnet i Udenrigsministeriet. Igennem de sidste halvandet år har han været min tætteste udenrigspolitiske medarbejder.Jeg tøver ikke med at sige, at han er en af Danmarks allerdygtigste embedsmænd. Min tid som udenrigsminister havde ikke været den samme uden Ulriks kompetente rådgivningMinisteren mener, at Ulrik Vestergaard Knudsen altid har sat sig godt ind i sagerne. Og at han kan finde politiske løsninger til de mest komplicerede sager.Ulrik Vestergaard Knudsen er stolt over udnævnelsen. Men han vil savne Udenrigsministeriet.- Med de internationale udfordringer, som Danmark står over for i en stadigt mere usikker og uforudsigelig verden, tror jeg aldrig, at det har været vigtigere end nu med en stærk udenrigstjeneste.- Samtidig er jeg også meget glad og stolt over udnævnelsen til vicegeneralsekretær i OECD.  - Det er en organisation, hvis faglighed og integritet jeg sætter meget højt, og som har fyldt meget i mit arbejdsliv de seneste ti år, siger Ulrik Vestergaard Knudsen.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"611";"Jeg tøver ikke med at sige, at han er en af Danmarks allerdygtigste embedsmænd. Min tid som udenrigsminister havde ikke været den samme uden Ulriks kompetente rådgivning";"Anders Samuelsen";"06/18/2018";"Liberal Alliance";"663";"integration";"";"Ulrik Vestergaard Knudsen forlader sin stilling som departementschef i Udenrigsministeriet.  Han skal være vicegeneralsekretær i den økonomiske samarbejdsorganisation OECD.Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.OECD's medlemslande har på et rådsmøde mandag støttet generalsekretær Angel Gurrías indstilling om, at Ulrik Vestergaard Knudsen udpeges til posten. Ulrik Vestergaard Knudsen afløser den tidligere finske statsminister Mari Kiviniemi. Men han bliver som departementschef i Udenrigsministeriet frem til årets slutning.Udenrigsministeriet mister en meget dygtig medarbejder. Det mener udenrigsminister Anders Samuelsen (LA). Ulrik vil i den grad blive savnet i Udenrigsministeriet. Igennem de sidste halvandet år har han været min tætteste udenrigspolitiske medarbejder.Jeg tøver ikke med at sige, at han er en af Danmarks allerdygtigste embedsmænd. Min tid som udenrigsminister havde ikke været den samme uden Ulriks kompetente rådgivningMinisteren mener, at Ulrik Vestergaard Knudsen altid har sat sig godt ind i sagerne. Og at han kan finde politiske løsninger til de mest komplicerede sager.Ulrik Vestergaard Knudsen er stolt over udnævnelsen. Men han vil savne Udenrigsministeriet.- Med de internationale udfordringer, som Danmark står over for i en stadigt mere usikker og uforudsigelig verden, tror jeg aldrig, at det har været vigtigere end nu med en stærk udenrigstjeneste.- Samtidig er jeg også meget glad og stolt over udnævnelsen til vicegeneralsekretær i OECD.  - Det er en organisation, hvis faglighed og integritet jeg sætter meget højt, og som har fyldt meget i mit arbejdsliv de seneste ti år, siger Ulrik Vestergaard Knudsen.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"613";"Vi kan konstatere, at på nuværende tidspunkt er der ikke et flertal i Folketinget for at lette skatten for ganske almindelige hårdtarbejdende danskere.";"Anders Samuelsen";"01/09/2018";"Liberal Alliance";"665";"integration";"";"Registreringsafgien er sat ned. Skatten på fri telefon bliver afskaet. Og en lang række andre afgier er sat ned.LA's partileder Anders Samuelsen fokuserer på de, set med liberale briller, lyse sider, da han kommenterer regeringens beslutning om ikke at gå eer markante, ambitiøse skattelettelser dette forår. Der er allerede vedtaget en lang stribe af skattelettelser. Nu kommer der en tilVi kan konstatere, at på nuværende tidspunkt er der ikke et flertal i Folketinget for at lette skatten for ganske almindelige hårdtarbejdende danskere.Det kan vi ikke forstå. Vores ambitionsniveau er uændret.Vi ønsker stadig at lette skatten på arbejde. Vi kan bare ikke gøre det lige nu.Vi havde håbet at kunne sluge en stor skatteelefant på én gang. Nu tager vi den i små bidder.Liberal Alliance sejrer ikke dog ikke så meget, som partiet gerne ville, betoner partilederen.Regeringen vil forsøge at nå til enighed om at lette skatten for de laveste indkomster med knap en milliard kroner. Det er penge, der stammer fra kontanthjælpsloet og integrationsydelsen.Derudover kommer der nogle justeringer af pensionssystemet, der skal sikre, at det bedre kan betale sig at spare op.  De 2,5 milliarder kroner, der er afsat til det, stammer fra fremrykkede skatteindtægter - altså at skatten af pensionsindbetalinger i højere grad skal betales på indbetalingstidspunktet i stedet for når opsparingen udbetales.  Men Samuelsen tæller alligevel de 2,5 milliarder med som skattelettelser. Skatten bliver lettet for 3,5 milliarder, fastslår han: Det er ikke et nederlag. Et nederlag er, når skatterne stigerThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"614";"Det kan vi ikke forstå. Vores ambitionsniveau er uændret.";"Anders Samuelsen";"01/09/2018";"Liberal Alliance";"665";"integration";"";"Registreringsafgien er sat ned. Skatten på fri telefon bliver afskaet. Og en lang række andre afgier er sat ned.LA's partileder Anders Samuelsen fokuserer på de, set med liberale briller, lyse sider, da han kommenterer regeringens beslutning om ikke at gå eer markante, ambitiøse skattelettelser dette forår. Der er allerede vedtaget en lang stribe af skattelettelser. Nu kommer der en tilVi kan konstatere, at på nuværende tidspunkt er der ikke et flertal i Folketinget for at lette skatten for ganske almindelige hårdtarbejdende danskere.Det kan vi ikke forstå. Vores ambitionsniveau er uændret.Vi ønsker stadig at lette skatten på arbejde. Vi kan bare ikke gøre det lige nu.Vi havde håbet at kunne sluge en stor skatteelefant på én gang. Nu tager vi den i små bidder.Liberal Alliance sejrer ikke dog ikke så meget, som partiet gerne ville, betoner partilederen.Regeringen vil forsøge at nå til enighed om at lette skatten for de laveste indkomster med knap en milliard kroner. Det er penge, der stammer fra kontanthjælpsloet og integrationsydelsen.Derudover kommer der nogle justeringer af pensionssystemet, der skal sikre, at det bedre kan betale sig at spare op.  De 2,5 milliarder kroner, der er afsat til det, stammer fra fremrykkede skatteindtægter - altså at skatten af pensionsindbetalinger i højere grad skal betales på indbetalingstidspunktet i stedet for når opsparingen udbetales.  Men Samuelsen tæller alligevel de 2,5 milliarder med som skattelettelser. Skatten bliver lettet for 3,5 milliarder, fastslår han: Det er ikke et nederlag. Et nederlag er, når skatterne stigerThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"615";"Vi ønsker stadig at lette skatten på arbejde. Vi kan bare ikke gøre det lige nu.";"Anders Samuelsen";"01/09/2018";"Liberal Alliance";"665";"integration";"";"Registreringsafgien er sat ned. Skatten på fri telefon bliver afskaet. Og en lang række andre afgier er sat ned.LA's partileder Anders Samuelsen fokuserer på de, set med liberale briller, lyse sider, da han kommenterer regeringens beslutning om ikke at gå eer markante, ambitiøse skattelettelser dette forår. Der er allerede vedtaget en lang stribe af skattelettelser. Nu kommer der en tilVi kan konstatere, at på nuværende tidspunkt er der ikke et flertal i Folketinget for at lette skatten for ganske almindelige hårdtarbejdende danskere.Det kan vi ikke forstå. Vores ambitionsniveau er uændret.Vi ønsker stadig at lette skatten på arbejde. Vi kan bare ikke gøre det lige nu.Vi havde håbet at kunne sluge en stor skatteelefant på én gang. Nu tager vi den i små bidder.Liberal Alliance sejrer ikke dog ikke så meget, som partiet gerne ville, betoner partilederen.Regeringen vil forsøge at nå til enighed om at lette skatten for de laveste indkomster med knap en milliard kroner. Det er penge, der stammer fra kontanthjælpsloet og integrationsydelsen.Derudover kommer der nogle justeringer af pensionssystemet, der skal sikre, at det bedre kan betale sig at spare op.  De 2,5 milliarder kroner, der er afsat til det, stammer fra fremrykkede skatteindtægter - altså at skatten af pensionsindbetalinger i højere grad skal betales på indbetalingstidspunktet i stedet for når opsparingen udbetales.  Men Samuelsen tæller alligevel de 2,5 milliarder med som skattelettelser. Skatten bliver lettet for 3,5 milliarder, fastslår han: Det er ikke et nederlag. Et nederlag er, når skatterne stigerThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"616";"Vi havde håbet at kunne sluge en stor skatteelefant på én gang. Nu tager vi den i små bidder.";"Anders Samuelsen";"01/09/2018";"Liberal Alliance";"665";"integration";"";"Registreringsafgien er sat ned. Skatten på fri telefon bliver afskaet. Og en lang række andre afgier er sat ned.LA's partileder Anders Samuelsen fokuserer på de, set med liberale briller, lyse sider, da han kommenterer regeringens beslutning om ikke at gå eer markante, ambitiøse skattelettelser dette forår. Der er allerede vedtaget en lang stribe af skattelettelser. Nu kommer der en tilVi kan konstatere, at på nuværende tidspunkt er der ikke et flertal i Folketinget for at lette skatten for ganske almindelige hårdtarbejdende danskere.Det kan vi ikke forstå. Vores ambitionsniveau er uændret.Vi ønsker stadig at lette skatten på arbejde. Vi kan bare ikke gøre det lige nu.Vi havde håbet at kunne sluge en stor skatteelefant på én gang. Nu tager vi den i små bidder.Liberal Alliance sejrer ikke dog ikke så meget, som partiet gerne ville, betoner partilederen.Regeringen vil forsøge at nå til enighed om at lette skatten for de laveste indkomster med knap en milliard kroner. Det er penge, der stammer fra kontanthjælpsloet og integrationsydelsen.Derudover kommer der nogle justeringer af pensionssystemet, der skal sikre, at det bedre kan betale sig at spare op.  De 2,5 milliarder kroner, der er afsat til det, stammer fra fremrykkede skatteindtægter - altså at skatten af pensionsindbetalinger i højere grad skal betales på indbetalingstidspunktet i stedet for når opsparingen udbetales.  Men Samuelsen tæller alligevel de 2,5 milliarder med som skattelettelser. Skatten bliver lettet for 3,5 milliarder, fastslår han: Det er ikke et nederlag. Et nederlag er, når skatterne stigerThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"617";"Det er ikke et nederlag. Et nederlag er, når skatterne stiger";"Anders Samuelsen";"01/09/2018";"Liberal Alliance";"665";"integration";"";"Registreringsafgien er sat ned. Skatten på fri telefon bliver afskaet. Og en lang række andre afgier er sat ned.LA's partileder Anders Samuelsen fokuserer på de, set med liberale briller, lyse sider, da han kommenterer regeringens beslutning om ikke at gå eer markante, ambitiøse skattelettelser dette forår. Der er allerede vedtaget en lang stribe af skattelettelser. Nu kommer der en tilVi kan konstatere, at på nuværende tidspunkt er der ikke et flertal i Folketinget for at lette skatten for ganske almindelige hårdtarbejdende danskere.Det kan vi ikke forstå. Vores ambitionsniveau er uændret.Vi ønsker stadig at lette skatten på arbejde. Vi kan bare ikke gøre det lige nu.Vi havde håbet at kunne sluge en stor skatteelefant på én gang. Nu tager vi den i små bidder.Liberal Alliance sejrer ikke dog ikke så meget, som partiet gerne ville, betoner partilederen.Regeringen vil forsøge at nå til enighed om at lette skatten for de laveste indkomster med knap en milliard kroner. Det er penge, der stammer fra kontanthjælpsloet og integrationsydelsen.Derudover kommer der nogle justeringer af pensionssystemet, der skal sikre, at det bedre kan betale sig at spare op.  De 2,5 milliarder kroner, der er afsat til det, stammer fra fremrykkede skatteindtægter - altså at skatten af pensionsindbetalinger i højere grad skal betales på indbetalingstidspunktet i stedet for når opsparingen udbetales.  Men Samuelsen tæller alligevel de 2,5 milliarder med som skattelettelser. Skatten bliver lettet for 3,5 milliarder, fastslår han: Det er ikke et nederlag. Et nederlag er, når skatterne stigerThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"618";"Det er ikke et nederlag. Et nederlag er, når skatterne stiger.";"Anders Samuelsen";"01/09/2018";"Liberal Alliance";"672";"integration";"";"De historisk store skattelettelser, der har fyldt alt i dansk politik den seneste tid, er skudt til hjørne. Regeringen med statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen erkendte tirsdag, at der ikke er flertal for skattelettelser af den kaliber.- Regeringen er kommet til den konklusion, at vi for at få en god start på 2018 hellere vil fokusere kræerne på det, vi er enige om, frem for at bruge kræer på det, som det kan blive svært at blive enige om.- Vi må sande, at vi ikke kan indfri ambitionen om at give familierne lidt mere lu i husholdningerne, sagde Løkke tirsdag på et pressemøde. Det er ikke alene et kæmpe nederlag for Liberal Alliance og partileder Anders Samuelsen, der indtil for ganske nylig havde historisk store skattelettelser som et ultimativt krav.  Det er også en gedigen maveplasker for hele regeringen, lyder kommentatorernes dom.- Løkke har valgt at være statsminister for enhver pris. Og Samuelsen og Pape har valgt at være i regering for enhver pris. De fortsætter, uanset at de ikke kan komme igennem med deres politik, siger politisk kommentator Hans Engell.Anders Samuelsen aejede tirsdag al snak om tilbagetog og betonede i stedet, at LA ""ikke sejrer så meget, som vi gerne ville"":Det er ikke et nederlag. Et nederlag er, når skatterne stiger.For under en måned siden truede LA ellers med ikke at ville stemme for finansloven, hvis ikke der forinden var landet en skatteaale med historisk store skattelettelser.Skatteaalen udeblev som bekendt, uden at LA gjorde alvor af truslen. På et pressemøde 18. december forklarede Samuelsen, at han og Løkke havde aalt, at regeringen ""øjeblikkeligt"" eer juleferien ville indkalde til forhandlinger ""om ikke bare en skatteaale, men en ambitiøs skatteaale"".Men 22 dage eer det famøse pressemøde blev den aale altså tirsdag droppet.I stedet vil regeringen koncentrere sig om skattelettelser for de laveste indkomster, så man får mere ud af at gå fra overførselsindkomst til arbejde.Regeringen vil forsøge at lette skatten for de laveste indkomster med knap en milliard kroner, der stammer fra indførelsen af kontanthjælpsloet og integrationsydelsen.Derudover kommer justeringer af pensionssystemet, der skal sikre, at det bedre kan betale sig at spare op. De 2,5 milliarder kroner, der er afsat til det, stammer fra fremrykkede skatteindtægter - altså at skatten af pensionsindbetalinger i højere grad skal betales på indbetalingstidspunktet, i stedet for når opsparingen udbetales.Dansk Folkeparti, der har spændt ben for regeringens skatteplaner, melder sig klar til en ""god lille pakke"" med de i alt 3,5 milliarder kroner, som støttepartiet altså allerede har fundet sammen med regeringen.Men DF kæmper forsat for et nybrud i udlændingepolitikken, betonede partiformand Kristian Thulesen Dahl eer Løkkes pressemøde: - Det, at vi håndterer to mindre ting på skatteområdet, der er en del af tidligere aaler, betyder ikke, at vi ikke har mere at forhandle om.- Uanset at regeringen måtte drosle sine ambitioner ned på skatteområdet, så fastholder vi vores ambitioner på udlændingeområdet.DF stiler mod et nybrud i udlændingepolitikken, der skal fokusere på at klargøre flygtninge til at vende tilbage til deres hjemland. Det har været DF's modkrav til skattelettelser.  En sammenkobling, som Løkke har stillet sig undrende over for, og som han tirsdag endegyldigt gjorde op med: - Regeringen har besluttet, at det klogeste er at afkoble den skattepolitiske debat fra den udlændingepolitiske debat.Fakta udsendes The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"619";"Der er forskellige hensyn og principper på spil, som mange har stærke holdninger til. På den baggrund har vi besluttet at fritstille vores folketingsgruppe";"Christina Egelund";"02/06/2018";"Liberal Alliance";"684";"integration";"";"Flertallet i blå blok for et reelt forbud mod burka og niqab smuldrer. Regeringspartiet Liberal Alliance fritstiller sine medlemmer, når der skal stemmes om forslaget om tildækningsforbud, som populært kaldes burkaforbud.Det skriver DR. Der er forskellige hensyn og principper på spil, som mange har stærke holdninger til. På den baggrund har vi besluttet at fritstille vores folketingsgruppeDermed støtter Liberal Alliance som samlet parti ikke længere tildækningsforbuddet, når lovforslaget skal til afstemning i Folketingssalen. De LAministre, der skal stemme den dag, de stemmer sammen med regeringen  altså for forslaget. Vi andre, den resterende del af Liberal Alliances folketingsgruppe, stemmer, eer hvad vi selv hver især synesPartiet har 13 medlemmer af Folketinget, hvoraf de fem er ministre. Christina Egelund skriver på Twitter, at hun selv agter at stemme imod.  Det samme gør integrationsordfører Laura Lindahl.- Jeg stemmer imod burkaforbud - Liberal Alliances folketingsgruppe er nemlig fritstillet. Det er ikke sikkert, det forhindrer forbuddet, men det føles rigtigt at stemme imod, skriver Laura Lindahl.Ritzau har forgæves forsøgt at træe Christina Egelund.  Carsten Bach samt May-Britt Kattrup oplyser, at de også vil stemme imod forslaget. Henrik Dahl vil derimod stemme for, skriver han i en sms. Det står ikke umiddelbart klart, hvad Socialdemokratiet vil stemme, så dermed er det uklart, om der faktisk kan samles flertal for forslaget i det samlede Folketing.Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) sendte tidligere tirsdag lovforslaget i høring med henblik at fremsætte det for Folketinget i foråret, så det kan træde i kra senere på året.  Det fremgår af forslaget, at overtrædelse ikke skal koste fængselsstraf, som der var lagt op til, men bøder op til 10.000 kroner ved gentagne overtrædelser.Første gang en person overtræder forbuddet, kan vedkommende straes med en bøde på op til 1000 kroner.Sker det flere gange, kan bøden forhøjes til op til 10.000 kroner.Spørgsmålet om, hvorvidt gentagne overtrædelser skal straes med bøde eller fængsel, har været et stridspunkt i regeringen.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"620";"De LAministre, der skal stemme den dag, de stemmer sammen med regeringen  altså for forslaget. Vi andre, den resterende del af Liberal Alliances folketingsgruppe, stemmer, eer hvad vi selv hver især synes";"Christina Egelund";"02/06/2018";"Liberal Alliance";"684";"integration";"";"Flertallet i blå blok for et reelt forbud mod burka og niqab smuldrer. Regeringspartiet Liberal Alliance fritstiller sine medlemmer, når der skal stemmes om forslaget om tildækningsforbud, som populært kaldes burkaforbud.Det skriver DR. Der er forskellige hensyn og principper på spil, som mange har stærke holdninger til. På den baggrund har vi besluttet at fritstille vores folketingsgruppeDermed støtter Liberal Alliance som samlet parti ikke længere tildækningsforbuddet, når lovforslaget skal til afstemning i Folketingssalen. De LAministre, der skal stemme den dag, de stemmer sammen med regeringen  altså for forslaget. Vi andre, den resterende del af Liberal Alliances folketingsgruppe, stemmer, eer hvad vi selv hver især synesPartiet har 13 medlemmer af Folketinget, hvoraf de fem er ministre. Christina Egelund skriver på Twitter, at hun selv agter at stemme imod.  Det samme gør integrationsordfører Laura Lindahl.- Jeg stemmer imod burkaforbud - Liberal Alliances folketingsgruppe er nemlig fritstillet. Det er ikke sikkert, det forhindrer forbuddet, men det føles rigtigt at stemme imod, skriver Laura Lindahl.Ritzau har forgæves forsøgt at træe Christina Egelund.  Carsten Bach samt May-Britt Kattrup oplyser, at de også vil stemme imod forslaget. Henrik Dahl vil derimod stemme for, skriver han i en sms. Det står ikke umiddelbart klart, hvad Socialdemokratiet vil stemme, så dermed er det uklart, om der faktisk kan samles flertal for forslaget i det samlede Folketing.Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) sendte tidligere tirsdag lovforslaget i høring med henblik at fremsætte det for Folketinget i foråret, så det kan træde i kra senere på året.  Det fremgår af forslaget, at overtrædelse ikke skal koste fængselsstraf, som der var lagt op til, men bøder op til 10.000 kroner ved gentagne overtrædelser.Første gang en person overtræder forbuddet, kan vedkommende straes med en bøde på op til 1000 kroner.Sker det flere gange, kan bøden forhøjes til op til 10.000 kroner.Spørgsmålet om, hvorvidt gentagne overtrædelser skal straes med bøde eller fængsel, har været et stridspunkt i regeringen.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"622";"De LAministre, der skal stemme den dag, de stemmer sammen med regeringen  altså for forslaget. Vi andre, den resterende del af Liberal Alliances folketingsgruppe, stemmer eer, hvad vi selv hver især synes";"Christina Egelund";"02/06/2018";"Liberal Alliance";"685";"integration";"";"Flertallet i blå blok for et reelt forbud mod burka og niqab smuldrer. Regeringspartiet Liberal Alliance fritstiller sine medlemmer, når der skal stemmes om forslaget om tildækningsforbud, som populært kaldes burkaforbud.Det skriver DR. Der er forskellige hensyn og principper på spil, som mange har stærke holdninger til. På den baggrund har vi besluttet at fritstille vores folketingsgruppeDermed støtter Liberal Alliance som samlet parti ikke længere tildækningsforbuddet, når lovforslaget skal til afstemning i Folketingssalen. De LAministre, der skal stemme den dag, de stemmer sammen med regeringen  altså for forslaget. Vi andre, den resterende del af Liberal Alliances folketingsgruppe, stemmer eer, hvad vi selv hver især synesChristina Egelund skriver på Twitter, at hun selv agter at stemme imod.  Det samme gør folketingsmedlem Laura Lindahl (LA).- Jeg stemmer imod burkaforbud - Liberal Alliances folketingsgruppe er nemlig fritstillet. Det er ikke sikkert, det forhindrer forbuddet, men det føles rigtigt at stemmeimod, skriver integrationsordføreren.Ritzau har forgæves forsøgt at træe Christina Egelund.Det står ikke umiddelbart klart, hvad Socialdemokratiet vil stemme, så dermed er det uklart, om der faktisk kan samles flertal for forslaget i det samlede Folketing.Tidligere tirsdag oplyste Justitsministeriet, at overtrædelse ikke skal koste fængselsstraf, som der var lagt op til, men bøder op til 10.000 kroner ved gentagne overtrædelser.Første gang en person overtræder forbuddet, kan vedkommende straes med en bøde på op til 1000 kroner.Sker det flere gange, kan bøden forhøjes til op til 10.000 kroner.Spørgsmålet om, hvorvidt gentagne overtrædelser skal straes med bøde eller fængsel, har været et stridspunkt i regeringen.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"630";"Jeg tror ikke, at det kommer til at virke, og jeg er ked af, at vi indfører et burkaforbud i Danmark";"Christina Egelund";"04/07/2018";"Liberal Alliance";"692";"integration";"";"Regeringspartiet Liberal Alliance har fritstillet sine folketingsmedlemmer i forhold til tildækningsforbud.Tidligere på ugen stod det klart, at Socialdemokratiet sikrer flertal for, hvordan regeringens tildækningsforbud - det såkaldte burkaforbud - skal skrues sammen.  Det var ikke en garanti, at et flertal for at forbyde de muslimske klædedragter burka og niqab i det oentlige rum ville kunne findes.Regeringspartiet Liberal Alliance har nemlig fritstillet sine folketingsmedlemmer i forhold til burkaforbuddet. Og partiet er imod et burkaforbud.Det understreger politisk ordfører Christina Egelund (LA) og Laura Lindahl (LA), der er udlændinge- og integrationsordfører, lørdag i forbindelse med partiets landsmøde i København.De ærgrer sig over det socialdemokratiske ja til et burkaforbud, men de havde forventet det, selv om Socialdemokratiet længe har tøvet.- Det ændrer ikke min position. Jeg synes, at det er fjollet, siger Lindahl.Jeg tror ikke, at det kommer til at virke, og jeg er ked af, at vi indfører et burkaforbud i DanmarkMin personlige holdning er, at jeg ikke mener, at vi i et frit og åbent samfund skal lovgive om, hvordan man må gå klædt. Så jeg stemmer imod, men har respekt for, at andre stemmer for.Egelund understreger, at hun mener, at burka og niqab er kvindeundertrykkende. Hverken hun eller Lindahl kan se, hvad der har ændret sig, i forhold til at S nu stemmer for. I sin tale lørdag understregede økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), at han ""ikke kan sige noget pænt om"" et burkaforbud.LA har 13 medlemmer i Folketinget. Fem af dem er ministre. Og de støtter forslaget. Men af de øvrige otte medlemmer stemmer kun én for. Det er Henrik Dahl.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"631";"Min personlige holdning er, at jeg ikke mener, at vi i et frit og åbent samfund skal lovgive om, hvordan man må gå klædt. Så jeg stemmer imod, men har respekt for, at andre stemmer for.";"Christina Egelund";"04/07/2018";"Liberal Alliance";"692";"integration";"";"Regeringspartiet Liberal Alliance har fritstillet sine folketingsmedlemmer i forhold til tildækningsforbud.Tidligere på ugen stod det klart, at Socialdemokratiet sikrer flertal for, hvordan regeringens tildækningsforbud - det såkaldte burkaforbud - skal skrues sammen.  Det var ikke en garanti, at et flertal for at forbyde de muslimske klædedragter burka og niqab i det oentlige rum ville kunne findes.Regeringspartiet Liberal Alliance har nemlig fritstillet sine folketingsmedlemmer i forhold til burkaforbuddet. Og partiet er imod et burkaforbud.Det understreger politisk ordfører Christina Egelund (LA) og Laura Lindahl (LA), der er udlændinge- og integrationsordfører, lørdag i forbindelse med partiets landsmøde i København.De ærgrer sig over det socialdemokratiske ja til et burkaforbud, men de havde forventet det, selv om Socialdemokratiet længe har tøvet.- Det ændrer ikke min position. Jeg synes, at det er fjollet, siger Lindahl.Jeg tror ikke, at det kommer til at virke, og jeg er ked af, at vi indfører et burkaforbud i DanmarkMin personlige holdning er, at jeg ikke mener, at vi i et frit og åbent samfund skal lovgive om, hvordan man må gå klædt. Så jeg stemmer imod, men har respekt for, at andre stemmer for.Egelund understreger, at hun mener, at burka og niqab er kvindeundertrykkende. Hverken hun eller Lindahl kan se, hvad der har ændret sig, i forhold til at S nu stemmer for. I sin tale lørdag understregede økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), at han ""ikke kan sige noget pænt om"" et burkaforbud.LA har 13 medlemmer i Folketinget. Fem af dem er ministre. Og de støtter forslaget. Men af de øvrige otte medlemmer stemmer kun én for. Det er Henrik Dahl.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"632";"Jeg synes simpelthen, at det er ærgerligt, at vi ikke kan trænge dybere ned i de tanker, der er bygget ind i forslaget om splittelse i samfundet og et legitimt behov for at undervise i sprog";"Henrik Dahl";"02/20/2018";"Liberal Alliance";"697";"integration";"";"Når det ikke er muligt at lukke muslimske friskoler, skal de have et benspænd, mener Dansk Folkeparti.Torsdag fremsætter partiet et forslag i Folketingssalen, der i praksis vil forbyde friskolerne at undervise muslimske elever i deres modersmål.  Det skriver Avisen Danmark.Forslaget vil gøre statsstøtte, der udgør 75 procent af friskolernes økonomi, afhængig af, at der udelukkende undervises i europæiske fremmedsprog.- Det er målrettet friskoler, der modarbejder integrationen, altså muslimske friskoler. Vi ønsker ikke, at de skal modtage statstilskud, siger undervisningsordfører Alex Ahrendtsen (DF).Ifølge avisen har undervisningsministeriet bekræet over for ordføreren, at forslaget ikke strider mod Grundloven.Desuden har han ved en af Folketingets jurister fået konstateret, at det ikke nødvendigvis strider mod menneskerettighedskonventionen, selv om Justitsministeriet vurderer modsat, skriver avisen.Ifølge Ahrendtsen skal det dog være muligt at få dispensation for sprogkravet.- Vi har jo ingen problemer med for eksempel kinesisk eller hebraisk, fordi kinesere eller jøder skaber hverken parallelsamfund eller integrationsproblemer, siger Alex Ahrendtsen.Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har over for Avisen Danmark ikke ønsket at kommentere DF's forslag.  Men ifølge partiets undervisningsordfører, Henrik Dahl, kommer Liberal Alliance ikke til at stemme for det.Det kan LA ikke, når embedsmænd i Justitsministeriet vurderer, at det er på kant med konventionerne, siger han. Det ærgrer ordføreren. Jeg synes simpelthen, at det er ærgerligt, at vi ikke kan trænge dybere ned i de tanker, der er bygget ind i forslaget om splittelse i samfundet og et legitimt behov for at undervise i sprogJeg synes ikke, at forbud eller ikkeforbud er den relevante diskussion. Den relevante diskussion ligger i skoler, der underviser børn i at lade være med at integrere sig. Det er jeg ikke særlig interesseret i.Spørgsmål: Men er det så ikke et helt andet lovforslag, du gerne vil diskutere?Jeg tror ikke, vi er færdige med det her. Vi taler jo også sammen i Folketinget i nogle andre formater end at stå nede i salen og tale med hinanden.Jeg tror, vi kommer til at vende tilbage til det her, fordi det er en væsentlig diskussion.Heller ikke Socialdemokratiet vil ifølge Avisen Danmark lægge stemmer til. Ifølge friskoleordfører Lars Aslan Rasmussen (S) er det forkert at gå så målrettet eer muslimske friskoler. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"633";"Jeg synes ikke, at forbud eller ikkeforbud er den relevante diskussion. Den relevante diskussion ligger i skoler, der underviser børn i at lade være med at integrere sig. Det er jeg ikke særlig interesseret i.";"Henrik Dahl";"02/20/2018";"Liberal Alliance";"697";"integration";"";"Når det ikke er muligt at lukke muslimske friskoler, skal de have et benspænd, mener Dansk Folkeparti.Torsdag fremsætter partiet et forslag i Folketingssalen, der i praksis vil forbyde friskolerne at undervise muslimske elever i deres modersmål.  Det skriver Avisen Danmark.Forslaget vil gøre statsstøtte, der udgør 75 procent af friskolernes økonomi, afhængig af, at der udelukkende undervises i europæiske fremmedsprog.- Det er målrettet friskoler, der modarbejder integrationen, altså muslimske friskoler. Vi ønsker ikke, at de skal modtage statstilskud, siger undervisningsordfører Alex Ahrendtsen (DF).Ifølge avisen har undervisningsministeriet bekræet over for ordføreren, at forslaget ikke strider mod Grundloven.Desuden har han ved en af Folketingets jurister fået konstateret, at det ikke nødvendigvis strider mod menneskerettighedskonventionen, selv om Justitsministeriet vurderer modsat, skriver avisen.Ifølge Ahrendtsen skal det dog være muligt at få dispensation for sprogkravet.- Vi har jo ingen problemer med for eksempel kinesisk eller hebraisk, fordi kinesere eller jøder skaber hverken parallelsamfund eller integrationsproblemer, siger Alex Ahrendtsen.Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har over for Avisen Danmark ikke ønsket at kommentere DF's forslag.  Men ifølge partiets undervisningsordfører, Henrik Dahl, kommer Liberal Alliance ikke til at stemme for det.Det kan LA ikke, når embedsmænd i Justitsministeriet vurderer, at det er på kant med konventionerne, siger han. Det ærgrer ordføreren. Jeg synes simpelthen, at det er ærgerligt, at vi ikke kan trænge dybere ned i de tanker, der er bygget ind i forslaget om splittelse i samfundet og et legitimt behov for at undervise i sprogJeg synes ikke, at forbud eller ikkeforbud er den relevante diskussion. Den relevante diskussion ligger i skoler, der underviser børn i at lade være med at integrere sig. Det er jeg ikke særlig interesseret i.Spørgsmål: Men er det så ikke et helt andet lovforslag, du gerne vil diskutere?Jeg tror ikke, vi er færdige med det her. Vi taler jo også sammen i Folketinget i nogle andre formater end at stå nede i salen og tale med hinanden.Jeg tror, vi kommer til at vende tilbage til det her, fordi det er en væsentlig diskussion.Heller ikke Socialdemokratiet vil ifølge Avisen Danmark lægge stemmer til. Ifølge friskoleordfører Lars Aslan Rasmussen (S) er det forkert at gå så målrettet eer muslimske friskoler. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"634";"Jeg tror ikke, vi er færdige med det her. Vi taler jo også sammen i Folketinget i nogle andre formater end at stå nede i salen og tale med hinanden.";"Henrik Dahl";"02/20/2018";"Liberal Alliance";"697";"integration";"";"Når det ikke er muligt at lukke muslimske friskoler, skal de have et benspænd, mener Dansk Folkeparti.Torsdag fremsætter partiet et forslag i Folketingssalen, der i praksis vil forbyde friskolerne at undervise muslimske elever i deres modersmål.  Det skriver Avisen Danmark.Forslaget vil gøre statsstøtte, der udgør 75 procent af friskolernes økonomi, afhængig af, at der udelukkende undervises i europæiske fremmedsprog.- Det er målrettet friskoler, der modarbejder integrationen, altså muslimske friskoler. Vi ønsker ikke, at de skal modtage statstilskud, siger undervisningsordfører Alex Ahrendtsen (DF).Ifølge avisen har undervisningsministeriet bekræet over for ordføreren, at forslaget ikke strider mod Grundloven.Desuden har han ved en af Folketingets jurister fået konstateret, at det ikke nødvendigvis strider mod menneskerettighedskonventionen, selv om Justitsministeriet vurderer modsat, skriver avisen.Ifølge Ahrendtsen skal det dog være muligt at få dispensation for sprogkravet.- Vi har jo ingen problemer med for eksempel kinesisk eller hebraisk, fordi kinesere eller jøder skaber hverken parallelsamfund eller integrationsproblemer, siger Alex Ahrendtsen.Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har over for Avisen Danmark ikke ønsket at kommentere DF's forslag.  Men ifølge partiets undervisningsordfører, Henrik Dahl, kommer Liberal Alliance ikke til at stemme for det.Det kan LA ikke, når embedsmænd i Justitsministeriet vurderer, at det er på kant med konventionerne, siger han. Det ærgrer ordføreren. Jeg synes simpelthen, at det er ærgerligt, at vi ikke kan trænge dybere ned i de tanker, der er bygget ind i forslaget om splittelse i samfundet og et legitimt behov for at undervise i sprogJeg synes ikke, at forbud eller ikkeforbud er den relevante diskussion. Den relevante diskussion ligger i skoler, der underviser børn i at lade være med at integrere sig. Det er jeg ikke særlig interesseret i.Spørgsmål: Men er det så ikke et helt andet lovforslag, du gerne vil diskutere?Jeg tror ikke, vi er færdige med det her. Vi taler jo også sammen i Folketinget i nogle andre formater end at stå nede i salen og tale med hinanden.Jeg tror, vi kommer til at vende tilbage til det her, fordi det er en væsentlig diskussion.Heller ikke Socialdemokratiet vil ifølge Avisen Danmark lægge stemmer til. Ifølge friskoleordfører Lars Aslan Rasmussen (S) er det forkert at gå så målrettet eer muslimske friskoler. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"635";"Jeg tror, vi kommer til at vende tilbage til det her, fordi det er en væsentlig diskussion.";"Henrik Dahl";"02/20/2018";"Liberal Alliance";"697";"integration";"";"Når det ikke er muligt at lukke muslimske friskoler, skal de have et benspænd, mener Dansk Folkeparti.Torsdag fremsætter partiet et forslag i Folketingssalen, der i praksis vil forbyde friskolerne at undervise muslimske elever i deres modersmål.  Det skriver Avisen Danmark.Forslaget vil gøre statsstøtte, der udgør 75 procent af friskolernes økonomi, afhængig af, at der udelukkende undervises i europæiske fremmedsprog.- Det er målrettet friskoler, der modarbejder integrationen, altså muslimske friskoler. Vi ønsker ikke, at de skal modtage statstilskud, siger undervisningsordfører Alex Ahrendtsen (DF).Ifølge avisen har undervisningsministeriet bekræet over for ordføreren, at forslaget ikke strider mod Grundloven.Desuden har han ved en af Folketingets jurister fået konstateret, at det ikke nødvendigvis strider mod menneskerettighedskonventionen, selv om Justitsministeriet vurderer modsat, skriver avisen.Ifølge Ahrendtsen skal det dog være muligt at få dispensation for sprogkravet.- Vi har jo ingen problemer med for eksempel kinesisk eller hebraisk, fordi kinesere eller jøder skaber hverken parallelsamfund eller integrationsproblemer, siger Alex Ahrendtsen.Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har over for Avisen Danmark ikke ønsket at kommentere DF's forslag.  Men ifølge partiets undervisningsordfører, Henrik Dahl, kommer Liberal Alliance ikke til at stemme for det.Det kan LA ikke, når embedsmænd i Justitsministeriet vurderer, at det er på kant med konventionerne, siger han. Det ærgrer ordføreren. Jeg synes simpelthen, at det er ærgerligt, at vi ikke kan trænge dybere ned i de tanker, der er bygget ind i forslaget om splittelse i samfundet og et legitimt behov for at undervise i sprogJeg synes ikke, at forbud eller ikkeforbud er den relevante diskussion. Den relevante diskussion ligger i skoler, der underviser børn i at lade være med at integrere sig. Det er jeg ikke særlig interesseret i.Spørgsmål: Men er det så ikke et helt andet lovforslag, du gerne vil diskutere?Jeg tror ikke, vi er færdige med det her. Vi taler jo også sammen i Folketinget i nogle andre formater end at stå nede i salen og tale med hinanden.Jeg tror, vi kommer til at vende tilbage til det her, fordi det er en væsentlig diskussion.Heller ikke Socialdemokratiet vil ifølge Avisen Danmark lægge stemmer til. Ifølge friskoleordfører Lars Aslan Rasmussen (S) er det forkert at gå så målrettet eer muslimske friskoler. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"636";"Jeg forstår forslaget fra Dansk Folkeparti, men vi kommer ikke til at stemme for det. Embedsmænd i Justitsministeriet vurderer, at det er på kant med konventionerne. Vi er som regeringsparti desværre er nødt til at rette os eer vores egne eksperter. Det ærgrer mig helt forfærdeligt, fordi det bliver noget formalistisk halløj, som ingen borgere kan forstå. Jeg kan nemlig heller ikke se, hvorfor samfundet skal bruge penge på disse muslimske friskoler.";"Henrik Dahl";"02/20/2018";"Liberal Alliance";"703";"integration";"";"Tophistorie fra Avisen Danmark - Jysk Fynske Medier distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Dansk Folkeparti kan ikke bare lukke de muslimske friskoler i Danmark, selv om det er hvad, det allerhelst vil. I stedet vil DF give skolerne så mange benspænd som muligt.Torsdag fremsætter partiet et forslag i folketingssalen, der i praksis vil forbyde friskolerne at undervise muslimske elever i deres modersmål. Forslaget vil gøre statsstøtte - den udgør 75 procent af friskolernes økonomi - afhængig af, at der blot undervises i europæiske fremmedsprog. Det skriver avisen Danmark.- Det er målrettet friskoler, der modarbejder integrationen - altså muslimske friskoler. Vi ønsker ikke, at de skal modtage statstilskud, siger undervisningsordfører Alex Ahrendtsen til avisen Danmark.Han har i undervisningsministeriet fået bekræet, at forslaget ikke strider mod Grundloven, og ved en af Folketingets jurister har han også konstateret, at det heller ikke nødvendigvis strider mod menneskeretskonvention, selv om Justitsministeriet vurderer modsat.- Vi må ikke forskelsbehandle uden videre. Der skal være en saglig begrundelse for at ramme de muslimske friskoler, og sprog er en saglig begrundelse, siger Alex Ahrendtsen til avisen Danmark.Dansk Folkeparti ønsker, at der skal være mulighed for at give dispensation til sprogkravet.- Vi har jo ingen problemer med f.eks. kinesisk eller hebraisk, fordi kinesere eller jøder skaber hverken parallelsamfund eller integrationsproblemer, siger Alex Ahrendtsen.Spørgsmål: - Så det handler blot om at gøre livet så surt for muslimske friskoler som muligt?- Ja. Dette vil gøre skolerne mindre attraktive for muslimske forældre i ekstreme miljøer.Spørgsmål: - Hvad er jeres problem med muslimske friskoler?- De er oe drevet af ekstreme grupperinger. De forsøger at opretholde et parallelsamfund. De har rod i økonomien. Der er massive problemer med de her muslimske friskoler. Vi skal have et friskolesystem, hvor der er tillid til, at tingene er i orden, når vi bruger skatterkroner til at finansiere det. Vi skal ikke give til skoler, der modvirker integrationen og vores værdier, siger Alex Ahrendtsen.Undervisningminister Merete Riisager (LA) har ikke ønsket at kommentere DF's forslag, men partiets undervisningsordfører, Henrik Dahl, siger til avisen Danmark:Jeg forstår forslaget fra Dansk Folkeparti, men vi kommer ikke til at stemme for det. Embedsmænd i Justitsministeriet vurderer, at det er på kant med konventionerne. Vi er som regeringsparti desværre er nødt til at rette os eer vores egne eksperter. Det ærgrer mig helt forfærdeligt, fordi det bliver noget formalistisk halløj, som ingen borgere kan forstå. Jeg kan nemlig heller ikke se, hvorfor samfundet skal bruge penge på disse muslimske friskoler.Heller ikke Socialdemokratiet vil lægge stemmer til. Friskoleordfører Lars Aslan Rasmussen oplyser til avisen Danmark, at det er forkert at gå så målrettet eer muslimske friskoler.- Det skal heller ikke være tilladt for indere, kinesere eller andre med bestemte indvandrebaggrunde at isolere sig i egne skoler. Vores forslag er at lukke alle friskoler, hvor mere end halvdelen af eleverne ikke er danskere. Hvis Dansk Folkeparti turde at gøre andet, end hvad regeringen ønsker, kunne vi bare gennemføre det forslag, og så ville problemerne omkring friskoler være løst, siger Lars Aslan Rasmussen til avisen Danmark. Redaktionel kontakt:  Ivan Nielsen  tlf.: +4525456709  e-mail: ivfn@viborgfolkeblad.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Avisen Danmark - Jysk Fynske Medier ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"637";"Kvotesystemet er det eneste retfærdige alternativ til det spontane asylsystem, som er årsag til at flygtninge sætter livet på spil i Middelhavet, mens de svageste eerlades under kummerlige kår i nærområderne.";"Joachim B. Olsen";"10/04/2018";"Liberal Alliance";"709";"integration";"";"Danmark er fortsat ikke klar til at åbne for kvoteflygtninge. Det mener udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). Hun har derfor besluttet, at Danmark heller ikke skal tage imod kvoteflygtninge i 2018.  - Selv om vi har fået markant bedre styr på tilstrømningen, er vi stadig i den situation, at vi kæmper med at få integreret de mange flygtninge, der er kommet til Danmark i de seneste år.  - På trods af at flere flygtninge er kommet i arbejde, så er der stadig for mange, der ikke forsørger sig selv. Det gælder ikke mindst for kvinderne, hvor alt for få bidrager. Derfor har jeg besluttet, at Danmark ikke skal tage kvoteflygtninge i 2018, siger Inger Støjberg i en pressemeddelelse.Folketinget vedtog sidste år en ny og mere stram kvoteordning, som blandt andet indebærer, at det er op til udlændinge- og integrationsministeren at fastsætte antallet af flygtninge, der hvert år skal genbosættes i Danmark.Inger Støjberg har dog bred opbakning til beslutningen i Folketinget. Alle partier i blå blok samt Socialdemokratiet siger nej til at tage 500 kvoteflygtninge gennem FN'ssystem, som man gjorde tidligere.Det bakker Socialdemokratiet fortsat op om, slår S-formand Mette Frederiksen fast under Folketingets åbningsdebat torsdag.  Det gør hun, eer at Liberal Alliances udlændinge- og integrationsordfører, Joachim B. Olsen, spørger hende til det. - Integrationsudfordringen er stadig stor. Så til trods for et fald af antallet af asylansøgere, og til trods for at der ikke lige nu går flygtninge på Europas motorveje, så er integrationsudfordringen fortsat af en sådan karakter, at vi fastholder den position, vi har på kvoteflygtninge, siger Mette Frederiksen. Socialdemokratiet har dog talt for at tage imod en mindre gruppe af de allersvageste flygtninge med handicap. Det gælder fortsat, tilføjer Mette Frederiksen. De øvrige partier i oppositionen ønsker til gengæld, at Danmark igen åbner op for 500 kvoteflygtninge om året. SF's formand, Pia Olsen Dyhr, siger: Kvotesystemet er det eneste retfærdige alternativ til det spontane asylsystem, som er årsag til at flygtninge sætter livet på spil i Middelhavet, mens de svageste eerlades under kummerlige kår i nærområderne.De Radikales udlændingeordfører Andreas Steenberg siger:  - Det er for ringe. Vi taler om 500 af de allersvageste i verden. EU har fået bedre styr på de ydre grænser, så vi får ikke særligt mange flygtninge længere.  Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet blev der registreret i alt 3500 asylansøgere i Danmark i 2017. Det er det laveste antal på ét år siden 2008.Indtil 1. oktober 2018 er der registreret cirka 2600 asylansøgere i år. De foreløbige tal indikerer altså, at antallet forbliver lavt i 2018.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"638";"Jeg stemmer imod burkaforbud  Liberal Alliances folketingsgruppe er nemlig fritstillet. Det er ikke sikkert, det forhindrer forbuddet, men det føles rigtigt at stemme imod";"Laura Lindahl";"02/06/2018";"Liberal Alliance";"714";"integration";"";"Flertallet i blå blok for et reelt forbud mod burka og niqab smuldrer. Regeringspartiet Liberal Alliance fritstiller sine medlemmer, når der skal stemmes om forslaget om tildækningsforbud, som populært kaldes burkaforbud.Det skriver DR. - Der er forskellige hensyn og principper på spil, som mange har stærke holdninger til. På den baggrund har vi besluttet at fritstille vores folketingsgruppe, siger Liberal Alliances politiske ordfører, Christina Egelund, til DR.Dermed støtter Liberal Alliance som samlet parti ikke længere tildækningsforbuddet, når lovforslaget skal til afstemning i Folketingssalen. - De LA-ministre, der skal stemme den dag, de stemmer sammen med regeringen - altså for forslaget. Vi andre, den resterende del af Liberal Alliances folketingsgruppe, stemmer, eer hvad vi selv hver især synes, siger Christina Egelund.Partiet har 13 medlemmer af Folketinget, hvoraf de fem er ministre. Christina Egelund skriver på Twitter, at hun selv agter at stemme imod.  Det samme gør integrationsordfører Laura Lindahl.Jeg stemmer imod burkaforbud  Liberal Alliances folketingsgruppe er nemlig fritstillet. Det er ikke sikkert, det forhindrer forbuddet, men det føles rigtigt at stemme imodRitzau har forgæves forsøgt at træe Christina Egelund.  Carsten Bach samt May-Britt Kattrup oplyser, at de også vil stemme imod forslaget. Henrik Dahl vil derimod stemme for, skriver han i en sms. Det står ikke umiddelbart klart, hvad Socialdemokratiet vil stemme, så dermed er det uklart, om der faktisk kan samles flertal for forslaget i det samlede Folketing.Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) sendte tidligere tirsdag lovforslaget i høring med henblik at fremsætte det for Folketinget i foråret, så det kan træde i kra senere på året.  Det fremgår af forslaget, at overtrædelse ikke skal koste fængselsstraf, som der var lagt op til, men bøder op til 10.000 kroner ved gentagne overtrædelser.Første gang en person overtræder forbuddet, kan vedkommende straes med en bøde på op til 1000 kroner.Sker det flere gange, kan bøden forhøjes til op til 10.000 kroner.Spørgsmålet om, hvorvidt gentagne overtrædelser skal straes med bøde eller fængsel, har været et stridspunkt i regeringen.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"640";"Vi skal ikke bruge så meget som én skattekrone på Kvinfo";"Laura Lindahl";"08/08/2018";"Liberal Alliance";"716";"integration";"";"Kvinfo er ikke de bedste til at løse opgaven med minoritetskvinder.  Sådan lød det sidste år fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der meldte sig klar til at sløjfe den økonomiske støtte, der udgik fra hendes ministerium til ligestillingsorganisationen.Men nu har Kvinfo alligevel fået en - mindre - økonomisk bevilling på en halv million kroner til et mentornetværk for flygtninge- og indvandrerkvinder. Det er sket ved, at opgaven med at yde mentorstøtte til flygtninge- og indvandrerkvinder har været sendt i udbud. Her har Kvinfo budt ind på lige fod med alle andre, fortæller direktør Henriette Laursen.- Vi er ikke til at komme udenom, når det handler om mentorordninger for minoritetskvinder i Danmark, siger hun.Kvinfo har tidligere drevet et mentornetværk med støtte fra Støjbergs ministerium. Støjberg kritiserede det arbejde for at have for meget fokus på veluddannede kvinder.Den kritik har Kvinfo lyttet til, forklarer direktøren.- De kvinder, der kommer til at få gavn af mentornetværket, er dem, der er længst fra arbejdsmarkedet - dem der bor i udsatte boligområder, siger Henriette Laursen. Kvinfo har været i politisk modvind under den nuværende regering. Kulturminister Mette Bock (LA) fratog organisationen opgaven med at drive et bibliotek med fokus på køn og ligestilling.Og LA's ligestillingsordfører, Laura Lindahl, har talt dunder mod organisationen.Vi skal ikke bruge så meget som én skattekrone på KvinfoThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"644";"Det ændrer ikke min position. Jeg synes, at det er fjollet";"Laura Lindahl";"04/07/2018";"Liberal Alliance";"723";"integration";"";"Tidligere på ugen stod det klart, at Socialdemokratiet sikrer flertal for, hvordan regeringens tildækningsforbud - det såkaldte burkaforbud - skal skrues sammen.  Det var ikke en garanti, at et flertal for at forbyde de muslimske klædedragter burka og niqab i det oentlige rum ville kunne findes.Regeringspartiet Liberal Alliance har nemlig fritstillet sine folketingsmedlemmer i forhold til burkaforbuddet. Og partiet er imod et burkaforbud.Det understreger politisk ordfører Christina Egelund (LA) og Laura Lindahl (LA), der er udlændinge- og integrationsordfører, lørdag i forbindelse med partiets landsmøde i København.De ærgrer sig over det socialdemokratiske ja til et burkaforbud, men de havde forventet det, selv om Socialdemokratiet længe har tøvet.Det ændrer ikke min position. Jeg synes, at det er fjolletJeg tror ikke, at det kommer til at virke, og jeg er ked af, at vi indfører et burkaforbud i DanmarkMin personlige holdning er, at jeg ikke mener, at vi i et frit og åbent samfund skal lovgive om, hvordan man må gå klædt. Så jeg stemmer imod, men har respekt for, at andre stemmer for.Egelund understreger, at hun mener, at burka og niqab er kvindeundertrykkende. Hverken hun eller Lindahl kan se, hvad der har ændret sig, i forhold til at S nu stemmer for. I sin tale lørdag understregede økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), at han ""ikke kan sige noget pænt om"" et burkaforbud.LA har 13 medlemmer i Folketinget. Fem af dem er ministre. Og de støtter forslaget. Men af de øvrige otte medlemmer stemmer kun én for. Det er Henrik Dahl.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"645";"Jeg tror ikke, at det kommer til at virke, og jeg er ked af, at vi indfører et burkaforbud i Danmark";"Laura Lindahl";"04/07/2018";"Liberal Alliance";"723";"integration";"";"Tidligere på ugen stod det klart, at Socialdemokratiet sikrer flertal for, hvordan regeringens tildækningsforbud - det såkaldte burkaforbud - skal skrues sammen.  Det var ikke en garanti, at et flertal for at forbyde de muslimske klædedragter burka og niqab i det oentlige rum ville kunne findes.Regeringspartiet Liberal Alliance har nemlig fritstillet sine folketingsmedlemmer i forhold til burkaforbuddet. Og partiet er imod et burkaforbud.Det understreger politisk ordfører Christina Egelund (LA) og Laura Lindahl (LA), der er udlændinge- og integrationsordfører, lørdag i forbindelse med partiets landsmøde i København.De ærgrer sig over det socialdemokratiske ja til et burkaforbud, men de havde forventet det, selv om Socialdemokratiet længe har tøvet.Det ændrer ikke min position. Jeg synes, at det er fjolletJeg tror ikke, at det kommer til at virke, og jeg er ked af, at vi indfører et burkaforbud i DanmarkMin personlige holdning er, at jeg ikke mener, at vi i et frit og åbent samfund skal lovgive om, hvordan man må gå klædt. Så jeg stemmer imod, men har respekt for, at andre stemmer for.Egelund understreger, at hun mener, at burka og niqab er kvindeundertrykkende. Hverken hun eller Lindahl kan se, hvad der har ændret sig, i forhold til at S nu stemmer for. I sin tale lørdag understregede økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), at han ""ikke kan sige noget pænt om"" et burkaforbud.LA har 13 medlemmer i Folketinget. Fem af dem er ministre. Og de støtter forslaget. Men af de øvrige otte medlemmer stemmer kun én for. Det er Henrik Dahl.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"646";"Min personlige holdning er, at jeg ikke mener, at vi i et frit og åbent samfund skal lovgive om, hvordan man må gå klædt. Så jeg stemmer imod, men har respekt for, at andre stemmer for.";"Laura Lindahl";"04/07/2018";"Liberal Alliance";"723";"integration";"";"Tidligere på ugen stod det klart, at Socialdemokratiet sikrer flertal for, hvordan regeringens tildækningsforbud - det såkaldte burkaforbud - skal skrues sammen.  Det var ikke en garanti, at et flertal for at forbyde de muslimske klædedragter burka og niqab i det oentlige rum ville kunne findes.Regeringspartiet Liberal Alliance har nemlig fritstillet sine folketingsmedlemmer i forhold til burkaforbuddet. Og partiet er imod et burkaforbud.Det understreger politisk ordfører Christina Egelund (LA) og Laura Lindahl (LA), der er udlændinge- og integrationsordfører, lørdag i forbindelse med partiets landsmøde i København.De ærgrer sig over det socialdemokratiske ja til et burkaforbud, men de havde forventet det, selv om Socialdemokratiet længe har tøvet.Det ændrer ikke min position. Jeg synes, at det er fjolletJeg tror ikke, at det kommer til at virke, og jeg er ked af, at vi indfører et burkaforbud i DanmarkMin personlige holdning er, at jeg ikke mener, at vi i et frit og åbent samfund skal lovgive om, hvordan man må gå klædt. Så jeg stemmer imod, men har respekt for, at andre stemmer for.Egelund understreger, at hun mener, at burka og niqab er kvindeundertrykkende. Hverken hun eller Lindahl kan se, hvad der har ændret sig, i forhold til at S nu stemmer for. I sin tale lørdag understregede økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), at han ""ikke kan sige noget pænt om"" et burkaforbud.LA har 13 medlemmer i Folketinget. Fem af dem er ministre. Og de støtter forslaget. Men af de øvrige otte medlemmer stemmer kun én for. Det er Henrik Dahl.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"650";"Jeg havde håbet på, at S faldt fra, for så var det os, der havde gjort en forskel";"Laura Lindahl";"04/07/2018";"Liberal Alliance";"725";"integration";"";"Tidligere på ugen stod det klart, at Socialdemokratiet sikrer flertal for, hvordan regeringens tildækningsforbud - det såkaldte burkaforbud - skal skrues sammen.  Det var ikke en garanti, at et flertal for at forbyde de muslimske klædedragter burka og niqab i det oentlige rum ville kunne findes.Regeringspartiet Liberal Alliance har nemlig fritstillet sine folketingsmedlemmer i forhold til burkaforbuddet. Og partiet er imod et burkaforbud.Det understreger politisk ordfører Christina Egelund (LA) og Laura Lindahl (LA), der er udlændinge- og integrationsordfører, lørdag i forbindelse med partiets landsmøde i København.De ærgrer sig over det socialdemokratiske ja til et burkaforbud, men de havde forventet det, selv om Socialdemokratiet længe har tøvet.Det ændrer ikke min position. Jeg synes, at det er fjolletJeg tror ikke, at det kommer til at virke, og jeg er ked af, at vi indfører et burkaforbud i DanmarkMin personlige holdning er, at jeg ikke mener, at vi i et frit og åbent samfund skal lovgive om, hvordan man må gå klædt. Så jeg stemmer imod, men har respekt for, at andre stemmer for.Egelund understreger, at hun mener, at burka og niqab er kvindeundertrykkende. Hverken hun eller Lindahl kan se, hvad der har ændret sig, i forhold til at S nu stemmer for. I sin tale lørdag understregede økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), at han ""ikke kan sige noget pænt om"" et burkaforbud.LA har 13 medlemmer i Folketinget. Fem af dem er ministre. Og de støtter forslaget. Men af de øvrige otte medlemmer stemmer kun én for. Det er Henrik Dahl.Ifølge Lindahl er det ikke en lettelse for hende eller andre LA-modstandere af et burkaforbud, at andre partier har sørget for et flertal, så LA ikke som regeringsparti sørger for et nederlag til regeringen.Jeg havde håbet på, at S faldt fra, for så var det os, der havde gjort en forskelHun erkender, at emnet har splittet LA. - Der er ingen tvivl om, at det fylder noget for os, fordi vi er inde at røre ved noget liberalt dna.  - Derfor er det vigtigt for mig, at vi er blevet fritstillet. Jeg ville have meget svært ved at støtte det her som en del af regeringsdeltagelsen, siger hun.Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, er ikke imponeret over LA. - LA svigter gro i kulturkampen, og dermed lever de ikke op til deres ansvar i forhold til at værne om Danmark og passe på danskerne.  - Det er et kæmpe svigt, når de mener, at det er vigtigere at være liberalist end at stå på den rigtige side i kampen mod ekstremismen, siger han.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"655";"Jeg synes ikke, det er rimeligt, at borgere kan leve i det danske samfund i mange år uden at lære det danske sprog og stadig kræve, at skatteyderne skal finansiere tolkebistand";"Laura Lindahl";"02/15/2018";"Liberal Alliance";"728";"integration";"";"Tophistorie fra DR SYD distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Det vil ramme både patienter, personale og økonomien i regionerne, hvis udlændinge selv skal betale for tolkebistand ved lægen.Sådan lyder det klare budskab fra et samlet sundhedsvæsen i de høringssvar, som de har sendt til sundhedsminister, Ellen Trane Nørby (V).  Det skriver DR.Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti foreslået at ændre sundhedsloven, så patienter fremover selv skal betale for deres tolk, hvis de har boet i Danmark i mere end tre år og stadig ikke kan dansk.Men besparelserne vil ikke stå mål med omkostningerne, advarer formand for Danske Regioner, Stephanie Lose (V).- Vi er både bekymrede for den administrative byrde, der er forbundet med det, og vi er også bekymrede for de potentielle konsekvenser, det kan have - både for de patienter, hvor man måske ikke får rigtigt fat i, hvad de fejler, og hvordan de skal behandles, og også det sundhedspersonale, der står med ansvaret, siger hun til DR.Det bakkes op af Danske Patienter og Lægeforeningen, der mener, at lovforslaget vil ramme skævt. Det fortæller formand for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing.- Det er et uigennemtænkt forslag, som skaber brugerbetaling på en befolkningsgruppe, der oe er rigtig svag og ikke har mange ressourcer, men som til gengæld er rigtig syg og har brug for vores lægehjælp. Det rammer skævt og er meget kortsigtet forslag, siger han til DR.Selvom sundhedsvæsnet fraråder egenbetaling på tolkebistand, holder regeringen fast. Det handler om rimelighed, lyder det fra integrationsordfører for LA, Laura Lindahl.Jeg synes ikke, det er rimeligt, at borgere kan leve i det danske samfund i mange år uden at lære det danske sprog og stadig kræve, at skatteyderne skal finansiere tolkebistandKritikken gør heller ikke indtryk på sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, Liselott Blixt.- Vi bliver nødt til at stille nogle krav til de mennesker, der kommer. Og det er uanset, om det er sundhedsvæsnet eller hvad. Hvis vi bliver ved med at betale tolkebistand, er det som at sige til folk: Kom ind. Hvis det forhindrer dem i at gå til læge, så har de ikke et problem. Hvis man er syg, går man til læge. Og hvis man vil leve i Danmark, lærer man også dansk, siger hun til DR.https://www.dr.dk/nyheder/regionale/syd/sundhedsvaesnet-dumper-tolke-lov- frygter-forkerte-diagnoserRedaktionel kontakt:  Redaktionen  tlf.:  e-mail: syd@dr.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR SYD ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"656";"Det er ikke for at genere Mette Frederiksen, at vi gerne vil gøre hende til statsminister. Men vi spiller med åbne kort. Vi stiller ikke ultimative krav. Og vi må have en politisk aale, så vi kan vide, hvad vi navigerer eer";"Ida Auken";"09/16/2018";"Radikale Venstre";"754";"integration";"";"NyborgSkal De Radikales leder, Morten Østergaard, være statsministerkandidat ligesom Ue Elbæk fra Alternativet, Pernille Skipper fra Enhedslisten og Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet?Sådan spurgte hans gruppefæller Ida Auken og Martin Lidegaard, da de lørdag aen underholdt deltagerne i aenfesten ved Det Radikale Venstres landsmøde på Hotel Nyborg Strand.  De lokkede ham forgæves med fotos af de bortløbne Radikale som Ue Elbæk og udenrigsminister Anders Samuelsen fra Liberal Alliance. Men lige meget hjalp det: Morten Østergaard lod sig ikke friste.For han vil - som Ida Auken sagde - tale politik. Det gjorde han i sin tale til landsmødet. Her fastslog han endnu en gang, at Mette Frederiksens vej til hans støtte går gennem en politisk aale med De Radikale.Det er ikke for at genere Mette Frederiksen, at vi gerne vil gøre hende til statsminister. Men vi spiller med åbne kort. Vi stiller ikke ultimative krav. Og vi må have en politisk aale, så vi kan vide, hvad vi navigerer eerMan kan ikke se bort fra vores politik og regne vore mandater medMorten Østergaard koncentrerede sig især om modsætningen mellem dem og os: Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.- Vores vej, der handler om at løse integrationsproblemer. Og så deres vej, som er nedskæringer på udviklingspolitikken og nej til konventioner, siger Morten Østergaard.Han ydede selvkritik overfor partiets holdning til udlændingepolitik.- Det er vigtigt, at vi erkender, at der var problemer, som vi bekvemt gik udenom. Problemer, som vi ikke gik til med samme ansvarlighed som på andre områder, siger Morten Østergaard.Folketingsgruppen er ifølge politisk kommentator Hans Engell splittet i synet på samarbejdet med S. Marianne Jelved, Martin Lidegaard, Ida Auken og Lotte Rod er ifølge Engell uenige i linjen. Det er partiets tidligere landsformand Søren Bald også.De Radikale støtter Mette Frederiksen som statsminister. De skal ikke kræve en skrilig aale for at bringe hende til magten, mener han.- Det er et problem med de to meldinger, der er kommet, om mandater og om at tælle os med. Det sår tvivl om, hvorvidt vi støtter Mette Frederiksen. Og det gør vi, sagde Søren Bald.Men Morten Østergaard flytter sig ikke.- Vi er nødt til at tage det mere alvorligt end den form for parlamentarisme, vi ser i dag. Derfor er svaret til Søren Bald og Svend Skovmand, at parlamentarismen ikke fungerer.- Vi kan ikke bare sætte et skib i søen og lade det følge med strømmen, sagde Morten Østergaard.  Denne nyhed publiceres ikke på NET-tjenestenThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"657";"Man kan ikke se bort fra vores politik og regne vore mandater med";"Ida Auken";"09/16/2018";"Radikale Venstre";"754";"integration";"";"NyborgSkal De Radikales leder, Morten Østergaard, være statsministerkandidat ligesom Ue Elbæk fra Alternativet, Pernille Skipper fra Enhedslisten og Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet?Sådan spurgte hans gruppefæller Ida Auken og Martin Lidegaard, da de lørdag aen underholdt deltagerne i aenfesten ved Det Radikale Venstres landsmøde på Hotel Nyborg Strand.  De lokkede ham forgæves med fotos af de bortløbne Radikale som Ue Elbæk og udenrigsminister Anders Samuelsen fra Liberal Alliance. Men lige meget hjalp det: Morten Østergaard lod sig ikke friste.For han vil - som Ida Auken sagde - tale politik. Det gjorde han i sin tale til landsmødet. Her fastslog han endnu en gang, at Mette Frederiksens vej til hans støtte går gennem en politisk aale med De Radikale.Det er ikke for at genere Mette Frederiksen, at vi gerne vil gøre hende til statsminister. Men vi spiller med åbne kort. Vi stiller ikke ultimative krav. Og vi må have en politisk aale, så vi kan vide, hvad vi navigerer eerMan kan ikke se bort fra vores politik og regne vore mandater medMorten Østergaard koncentrerede sig især om modsætningen mellem dem og os: Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.- Vores vej, der handler om at løse integrationsproblemer. Og så deres vej, som er nedskæringer på udviklingspolitikken og nej til konventioner, siger Morten Østergaard.Han ydede selvkritik overfor partiets holdning til udlændingepolitik.- Det er vigtigt, at vi erkender, at der var problemer, som vi bekvemt gik udenom. Problemer, som vi ikke gik til med samme ansvarlighed som på andre områder, siger Morten Østergaard.Folketingsgruppen er ifølge politisk kommentator Hans Engell splittet i synet på samarbejdet med S. Marianne Jelved, Martin Lidegaard, Ida Auken og Lotte Rod er ifølge Engell uenige i linjen. Det er partiets tidligere landsformand Søren Bald også.De Radikale støtter Mette Frederiksen som statsminister. De skal ikke kræve en skrilig aale for at bringe hende til magten, mener han.- Det er et problem med de to meldinger, der er kommet, om mandater og om at tælle os med. Det sår tvivl om, hvorvidt vi støtter Mette Frederiksen. Og det gør vi, sagde Søren Bald.Men Morten Østergaard flytter sig ikke.- Vi er nødt til at tage det mere alvorligt end den form for parlamentarisme, vi ser i dag. Derfor er svaret til Søren Bald og Svend Skovmand, at parlamentarismen ikke fungerer.- Vi kan ikke bare sætte et skib i søen og lade det følge med strømmen, sagde Morten Østergaard.  Denne nyhed publiceres ikke på NET-tjenestenThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"658";"Der er andre, som har bevæget sig i en retning, jeg mener er uacceptabel, og som kræver opposition. Derfor stiller jeg op";"Jens Rohde";"05/24/2018";"Radikale Venstre";"756";"integration";"";"Jens Rohde, der i øjeblikket er medlem af Europa-Parlamentet for De Radikale, stiller op til Folketinget ved næste valg.Det bekræer han over for DR.  Den 48-årige politiker stiller op for De Radikale i sin hjemby, Viborg, og i Holstebro.  - Mange har henvendt sig til mig og sagt, at der mangler en stemme som min i Folketinget. Det har jeg nu overvejet og sagt ja til.Der er andre, som har bevæget sig i en retning, jeg mener er uacceptabel, og som kræver opposition. Derfor stiller jeg opSelv mener Jens Rohde, at han har stået fast på sine kerneværdier.  Ja, det sjove er, at jeg står for nøjagtig de samme liberale kerneværdier som dengang, når det gælder retsstaten og lighed for loven.Jeg kæmper imod kollektiv straf. Jeg kæmper for åbenhed og gennemsigtighed i forvaltningen, og jeg står for nøjagtig den samme europæiske politik som dengangJens Rohde er tidligere folketingsmedlem for partiet Venstre, også dengang opstillet for Viborg.Fra 1998 til 2006 var han valgt til Folketinget, herunder seks år som partiets politiske ordfører.  I 2009 blev politikeren valgt til Europa-Parlamentet, hvilket han blev genvalgt til ved valget fire år senere.  I december 2015 forlod han Venstre i protest mod partiets asyl- og udlændingepolitik, som han fandt for restriktiv.  Jens Rohde meldte sig i stedet ind hos De Radikale.  Politikeren har tidligere fortalt til TV2, at det falder ham naturligt at gå i en anden retning end resten af Venstre: - Ja, jeg skiller mig ud, men i min optik er det kun døde fisk, der flyder med strømmen, lød det i 2014 fra Rohde. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"659";"Ja, det sjove er, at jeg står for nøjagtig de samme liberale kerneværdier som dengang, når det gælder retsstaten og lighed for loven.";"Jens Rohde";"05/24/2018";"Radikale Venstre";"756";"integration";"";"Jens Rohde, der i øjeblikket er medlem af Europa-Parlamentet for De Radikale, stiller op til Folketinget ved næste valg.Det bekræer han over for DR.  Den 48-årige politiker stiller op for De Radikale i sin hjemby, Viborg, og i Holstebro.  - Mange har henvendt sig til mig og sagt, at der mangler en stemme som min i Folketinget. Det har jeg nu overvejet og sagt ja til.Der er andre, som har bevæget sig i en retning, jeg mener er uacceptabel, og som kræver opposition. Derfor stiller jeg opSelv mener Jens Rohde, at han har stået fast på sine kerneværdier.  Ja, det sjove er, at jeg står for nøjagtig de samme liberale kerneværdier som dengang, når det gælder retsstaten og lighed for loven.Jeg kæmper imod kollektiv straf. Jeg kæmper for åbenhed og gennemsigtighed i forvaltningen, og jeg står for nøjagtig den samme europæiske politik som dengangJens Rohde er tidligere folketingsmedlem for partiet Venstre, også dengang opstillet for Viborg.Fra 1998 til 2006 var han valgt til Folketinget, herunder seks år som partiets politiske ordfører.  I 2009 blev politikeren valgt til Europa-Parlamentet, hvilket han blev genvalgt til ved valget fire år senere.  I december 2015 forlod han Venstre i protest mod partiets asyl- og udlændingepolitik, som han fandt for restriktiv.  Jens Rohde meldte sig i stedet ind hos De Radikale.  Politikeren har tidligere fortalt til TV2, at det falder ham naturligt at gå i en anden retning end resten af Venstre: - Ja, jeg skiller mig ud, men i min optik er det kun døde fisk, der flyder med strømmen, lød det i 2014 fra Rohde. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"660";"Jeg kæmper imod kollektiv straf. Jeg kæmper for åbenhed og gennemsigtighed i forvaltningen, og jeg står for nøjagtig den samme europæiske politik som dengang";"Jens Rohde";"05/24/2018";"Radikale Venstre";"756";"integration";"";"Jens Rohde, der i øjeblikket er medlem af Europa-Parlamentet for De Radikale, stiller op til Folketinget ved næste valg.Det bekræer han over for DR.  Den 48-årige politiker stiller op for De Radikale i sin hjemby, Viborg, og i Holstebro.  - Mange har henvendt sig til mig og sagt, at der mangler en stemme som min i Folketinget. Det har jeg nu overvejet og sagt ja til.Der er andre, som har bevæget sig i en retning, jeg mener er uacceptabel, og som kræver opposition. Derfor stiller jeg opSelv mener Jens Rohde, at han har stået fast på sine kerneværdier.  Ja, det sjove er, at jeg står for nøjagtig de samme liberale kerneværdier som dengang, når det gælder retsstaten og lighed for loven.Jeg kæmper imod kollektiv straf. Jeg kæmper for åbenhed og gennemsigtighed i forvaltningen, og jeg står for nøjagtig den samme europæiske politik som dengangJens Rohde er tidligere folketingsmedlem for partiet Venstre, også dengang opstillet for Viborg.Fra 1998 til 2006 var han valgt til Folketinget, herunder seks år som partiets politiske ordfører.  I 2009 blev politikeren valgt til Europa-Parlamentet, hvilket han blev genvalgt til ved valget fire år senere.  I december 2015 forlod han Venstre i protest mod partiets asyl- og udlændingepolitik, som han fandt for restriktiv.  Jens Rohde meldte sig i stedet ind hos De Radikale.  Politikeren har tidligere fortalt til TV2, at det falder ham naturligt at gå i en anden retning end resten af Venstre: - Ja, jeg skiller mig ud, men i min optik er det kun døde fisk, der flyder med strømmen, lød det i 2014 fra Rohde. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"661";"Der er ting, der er større end én selv, og der har været drøelser mellem partiledelsen og min kredsformand hen over sommeren, om hvordan Radikale Venstre kunne skabe den stærkeste holdopstilling";"Jens Rohde";"09/04/2018";"Radikale Venstre";"757";"integration";"";"Tophistorie fra DR MIDT OG VEST distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****I aes blev Jens Rohde fra Viborg valgt som folketingskandidat for De Radikale på Frederiksberg.Indtil i går var han ellers kandidat i Vestjyllands Storkreds og tilbage i foråret lød det sådan her:- Radikale kan jo ikke bare rende rundt og være et københavnerparti. Og for mig er det mest naturlige at stille op, der hvor jeg bor, og i Holstebro er jeg jo barnefødt. At være i den kreds, hvor man bor, gør jo, at man ikke får nogen integritetsproblemer, når der også skal kæmpes nogle lokale kampe, sagde han dengang til DR P4 Midt & Vest.I dag forklarer han, at skiet til hovedstadsområdet er baseret på en kraig opfordring fra partiledelsen i Radikale Venstre.Der er ting, der er større end én selv, og der har været drøelser mellem partiledelsen og min kredsformand hen over sommeren, om hvordan Radikale Venstre kunne skabe den stærkeste holdopstillingVurderingen og analysen er, at den stærkeste holdopstilling, vi kan lave, er, at jeg stiller op i København, og så kommer Viborg og Holstebro om lidt med en meget stærk kandidat.Han lægger vægt på, at det i sidste ende har været hans egen beslutning.- Jeg kan jo godt se rationalet og analysen, og nogle gange skal man bøje sig for de gode argumenter, og det har jeg gjort her.Han afviser, at han kommer til at stå med et integritetsproblem i forhold til hjemstavnen eller hovedstaden.Fordelen ved København er måske, at det ikke er et sted, hvor man skal kæmpe så mange lokale kampeHan har tidligere været opstillet i København, da han var politisk ordfører for Venstre.- Jeg har skullet træe et valg, og det har jeg skullet træe ud fra nogle meget kraige opfordringer, som jeg har fået til, hvordan jeg kan tjene Radikale Venstre bedst muligt, siger han.- Først og fremmest for mig handler politik ikke om lokale kampe. Først og fremmest handler politik om retssikkerhed, den retsstat, der er under pres. Det handler om et stærkt og aktivistisk EU. Politik er andet end motorveje i Jylland og på Sjælland, slår han fast.Han mener, at chancen for, at Radikale Venstre samlet set klarer sig bedst muligt til valget, er, ved at han stiller op i hovedstadsområdet.- Jeg mener stadig, vi vil få et mandat i Vestjylland og et kredsmandat i København. Det er den analyse, vores partiledelse har gjort. Den analyse gør jo, at to plus en bliver tre i stedet for, at en plus en stadig bliver en, siger Jens Rhode.- Jeg er jo glad, for jeg skal jo tjene mit partis interesse først og fremmest, der hvor jeg kan gøre det bedst, siger han til DR P4 Midt & Vest.  Redaktionel kontakt:  Redaktionen  tlf.:  e-mail: vest@dr.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR MIDT OG VEST ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"662";"Vurderingen og analysen er, at den stærkeste holdopstilling, vi kan lave, er, at jeg stiller op i København, og så kommer Viborg og Holstebro om lidt med en meget stærk kandidat.";"Jens Rohde";"09/04/2018";"Radikale Venstre";"757";"integration";"";"Tophistorie fra DR MIDT OG VEST distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****I aes blev Jens Rohde fra Viborg valgt som folketingskandidat for De Radikale på Frederiksberg.Indtil i går var han ellers kandidat i Vestjyllands Storkreds og tilbage i foråret lød det sådan her:- Radikale kan jo ikke bare rende rundt og være et københavnerparti. Og for mig er det mest naturlige at stille op, der hvor jeg bor, og i Holstebro er jeg jo barnefødt. At være i den kreds, hvor man bor, gør jo, at man ikke får nogen integritetsproblemer, når der også skal kæmpes nogle lokale kampe, sagde han dengang til DR P4 Midt & Vest.I dag forklarer han, at skiet til hovedstadsområdet er baseret på en kraig opfordring fra partiledelsen i Radikale Venstre.Der er ting, der er større end én selv, og der har været drøelser mellem partiledelsen og min kredsformand hen over sommeren, om hvordan Radikale Venstre kunne skabe den stærkeste holdopstillingVurderingen og analysen er, at den stærkeste holdopstilling, vi kan lave, er, at jeg stiller op i København, og så kommer Viborg og Holstebro om lidt med en meget stærk kandidat.Han lægger vægt på, at det i sidste ende har været hans egen beslutning.- Jeg kan jo godt se rationalet og analysen, og nogle gange skal man bøje sig for de gode argumenter, og det har jeg gjort her.Han afviser, at han kommer til at stå med et integritetsproblem i forhold til hjemstavnen eller hovedstaden.Fordelen ved København er måske, at det ikke er et sted, hvor man skal kæmpe så mange lokale kampeHan har tidligere været opstillet i København, da han var politisk ordfører for Venstre.- Jeg har skullet træe et valg, og det har jeg skullet træe ud fra nogle meget kraige opfordringer, som jeg har fået til, hvordan jeg kan tjene Radikale Venstre bedst muligt, siger han.- Først og fremmest for mig handler politik ikke om lokale kampe. Først og fremmest handler politik om retssikkerhed, den retsstat, der er under pres. Det handler om et stærkt og aktivistisk EU. Politik er andet end motorveje i Jylland og på Sjælland, slår han fast.Han mener, at chancen for, at Radikale Venstre samlet set klarer sig bedst muligt til valget, er, ved at han stiller op i hovedstadsområdet.- Jeg mener stadig, vi vil få et mandat i Vestjylland og et kredsmandat i København. Det er den analyse, vores partiledelse har gjort. Den analyse gør jo, at to plus en bliver tre i stedet for, at en plus en stadig bliver en, siger Jens Rhode.- Jeg er jo glad, for jeg skal jo tjene mit partis interesse først og fremmest, der hvor jeg kan gøre det bedst, siger han til DR P4 Midt & Vest.  Redaktionel kontakt:  Redaktionen  tlf.:  e-mail: vest@dr.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR MIDT OG VEST ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"663";"Fordelen ved København er måske, at det ikke er et sted, hvor man skal kæmpe så mange lokale kampe";"Jens Rohde";"09/04/2018";"Radikale Venstre";"757";"integration";"";"Tophistorie fra DR MIDT OG VEST distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****I aes blev Jens Rohde fra Viborg valgt som folketingskandidat for De Radikale på Frederiksberg.Indtil i går var han ellers kandidat i Vestjyllands Storkreds og tilbage i foråret lød det sådan her:- Radikale kan jo ikke bare rende rundt og være et københavnerparti. Og for mig er det mest naturlige at stille op, der hvor jeg bor, og i Holstebro er jeg jo barnefødt. At være i den kreds, hvor man bor, gør jo, at man ikke får nogen integritetsproblemer, når der også skal kæmpes nogle lokale kampe, sagde han dengang til DR P4 Midt & Vest.I dag forklarer han, at skiet til hovedstadsområdet er baseret på en kraig opfordring fra partiledelsen i Radikale Venstre.Der er ting, der er større end én selv, og der har været drøelser mellem partiledelsen og min kredsformand hen over sommeren, om hvordan Radikale Venstre kunne skabe den stærkeste holdopstillingVurderingen og analysen er, at den stærkeste holdopstilling, vi kan lave, er, at jeg stiller op i København, og så kommer Viborg og Holstebro om lidt med en meget stærk kandidat.Han lægger vægt på, at det i sidste ende har været hans egen beslutning.- Jeg kan jo godt se rationalet og analysen, og nogle gange skal man bøje sig for de gode argumenter, og det har jeg gjort her.Han afviser, at han kommer til at stå med et integritetsproblem i forhold til hjemstavnen eller hovedstaden.Fordelen ved København er måske, at det ikke er et sted, hvor man skal kæmpe så mange lokale kampeHan har tidligere været opstillet i København, da han var politisk ordfører for Venstre.- Jeg har skullet træe et valg, og det har jeg skullet træe ud fra nogle meget kraige opfordringer, som jeg har fået til, hvordan jeg kan tjene Radikale Venstre bedst muligt, siger han.- Først og fremmest for mig handler politik ikke om lokale kampe. Først og fremmest handler politik om retssikkerhed, den retsstat, der er under pres. Det handler om et stærkt og aktivistisk EU. Politik er andet end motorveje i Jylland og på Sjælland, slår han fast.Han mener, at chancen for, at Radikale Venstre samlet set klarer sig bedst muligt til valget, er, ved at han stiller op i hovedstadsområdet.- Jeg mener stadig, vi vil få et mandat i Vestjylland og et kredsmandat i København. Det er den analyse, vores partiledelse har gjort. Den analyse gør jo, at to plus en bliver tre i stedet for, at en plus en stadig bliver en, siger Jens Rhode.- Jeg er jo glad, for jeg skal jo tjene mit partis interesse først og fremmest, der hvor jeg kan gøre det bedst, siger han til DR P4 Midt & Vest.  Redaktionel kontakt:  Redaktionen  tlf.:  e-mail: vest@dr.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR MIDT OG VEST ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"664";"Det vil være bedst for alle, at vi får udlændingedebatten ned i nogle proportioner, hvor den hører hjemme. Og hvor man ikke kan gå rundt som politiker og leve på at skabe frygt";"Jens Rohde";"06/02/2018";"Radikale Venstre";"758";"integration";"";"Dansk udlændingepolitik er kommet helt ud af proportioner.Sådan lyder det fra folketingskandidaten Jens Rohde (R), der ønsker et bredt politisk forlig på området.Det vil være bedst for alle, at vi får udlændingedebatten ned i nogle proportioner, hvor den hører hjemme. Og hvor man ikke kan gå rundt som politiker og leve på at skabe frygtI en længere portrætartikel i lørdagen udgave af Information står der, at Jens Rohde har en drøm om at give alle, der lige nu er i Danmark som asylansøgere, statsborgerskab.Jens Rohde understreger, at det på ingen måde er en drøm, han har tænkt sig at gøre til et forslag i Folketinget.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"665";"Det vil være bedst for integrationen. Det vil være bedst for alle, at vi fik udlændingedebatten ned i nogle proportioner, hvor den hører hjemme. Og hvor man ikke kan gå rundt som politiker og leve på at skabe frygt";"Jens Rohde";"06/02/2018";"Radikale Venstre";"759";"integration";"";"Dansk udlændingepolitik er kommet helt ud af proportioner.Sådan lyder det fra den radikale folketingskandidat, Jens Rohde, der ønsker et bredt politisk forlig om et af mest omdiskuterede områder af dansk politik de seneste mange år. Det vil være bedst for integrationen. Det vil være bedst for alle, at vi fik udlændingedebatten ned i nogle proportioner, hvor den hører hjemme. Og hvor man ikke kan gå rundt som politiker og leve på at skabe frygtSpørgsmål: Men udlændingepolitikken har vel ret bred opbakning i Folketinget i dag?Ja, det kommer an på, hvordan man definerer detJeg ved ikke, hvad det er for en skole, folk har gået i i dag. Når de tror, at flertallets ret til at gøre med mindretallet, hvad de vil, er det, der definerer et demokrati. Det er det ikke. Det skal måles på mindretalsbeskyttelse.Et bredt flertal betyder i hans optik, at de små partier også er med.- Jeg er udmærket klar over, at Radikale Venstre skulle sluge en del kameler. Men andre må også sluge deres.Jeg har jo en mission: Det er at få dansk politik ud af det jerngreb, som Dansk Folkeparti holder dansk politik i. Fordi alle partier alene definerer sig selv i forhold til DFAnledningen til, at Ritzau har ringet til ham, er egentlig en længere portrætartikel i lørdagens udgave af Information.  Her står der, at Jens Rohde har en drøm om et Utopia - en drøm om at give alle, der er i Danmark som asylansøgere på nuværende tidspunkt, statsborgerskab. Jens Rohde understreger, at det på ingen måde er en drøm, han har tænkt sig at gøre til et forslag i Folketinget. Det er helt på månenMen det er derfor, at der udtrykkeligt står, at det er Utopia. Det er bare en følelse af, at tænk hvis vi kunne give de her mennesker fred i sindet. For det må være så hårdt for dem.Så tænk, hvis vi kunne gøre sådan. Men det kan vi ikke.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"666";"Ja, det kommer an på, hvordan man definerer det";"Jens Rohde";"06/02/2018";"Radikale Venstre";"759";"integration";"";"Dansk udlændingepolitik er kommet helt ud af proportioner.Sådan lyder det fra den radikale folketingskandidat, Jens Rohde, der ønsker et bredt politisk forlig om et af mest omdiskuterede områder af dansk politik de seneste mange år. Det vil være bedst for integrationen. Det vil være bedst for alle, at vi fik udlændingedebatten ned i nogle proportioner, hvor den hører hjemme. Og hvor man ikke kan gå rundt som politiker og leve på at skabe frygtSpørgsmål: Men udlændingepolitikken har vel ret bred opbakning i Folketinget i dag?Ja, det kommer an på, hvordan man definerer detJeg ved ikke, hvad det er for en skole, folk har gået i i dag. Når de tror, at flertallets ret til at gøre med mindretallet, hvad de vil, er det, der definerer et demokrati. Det er det ikke. Det skal måles på mindretalsbeskyttelse.Et bredt flertal betyder i hans optik, at de små partier også er med.- Jeg er udmærket klar over, at Radikale Venstre skulle sluge en del kameler. Men andre må også sluge deres.Jeg har jo en mission: Det er at få dansk politik ud af det jerngreb, som Dansk Folkeparti holder dansk politik i. Fordi alle partier alene definerer sig selv i forhold til DFAnledningen til, at Ritzau har ringet til ham, er egentlig en længere portrætartikel i lørdagens udgave af Information.  Her står der, at Jens Rohde har en drøm om et Utopia - en drøm om at give alle, der er i Danmark som asylansøgere på nuværende tidspunkt, statsborgerskab. Jens Rohde understreger, at det på ingen måde er en drøm, han har tænkt sig at gøre til et forslag i Folketinget. Det er helt på månenMen det er derfor, at der udtrykkeligt står, at det er Utopia. Det er bare en følelse af, at tænk hvis vi kunne give de her mennesker fred i sindet. For det må være så hårdt for dem.Så tænk, hvis vi kunne gøre sådan. Men det kan vi ikke.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"667";"Jeg ved ikke, hvad det er for en skole, folk har gået i i dag. Når de tror, at flertallets ret til at gøre med mindretallet, hvad de vil, er det, der definerer et demokrati. Det er det ikke. Det skal måles på mindretalsbeskyttelse.";"Jens Rohde";"06/02/2018";"Radikale Venstre";"759";"integration";"";"Dansk udlændingepolitik er kommet helt ud af proportioner.Sådan lyder det fra den radikale folketingskandidat, Jens Rohde, der ønsker et bredt politisk forlig om et af mest omdiskuterede områder af dansk politik de seneste mange år. Det vil være bedst for integrationen. Det vil være bedst for alle, at vi fik udlændingedebatten ned i nogle proportioner, hvor den hører hjemme. Og hvor man ikke kan gå rundt som politiker og leve på at skabe frygtSpørgsmål: Men udlændingepolitikken har vel ret bred opbakning i Folketinget i dag?Ja, det kommer an på, hvordan man definerer detJeg ved ikke, hvad det er for en skole, folk har gået i i dag. Når de tror, at flertallets ret til at gøre med mindretallet, hvad de vil, er det, der definerer et demokrati. Det er det ikke. Det skal måles på mindretalsbeskyttelse.Et bredt flertal betyder i hans optik, at de små partier også er med.- Jeg er udmærket klar over, at Radikale Venstre skulle sluge en del kameler. Men andre må også sluge deres.Jeg har jo en mission: Det er at få dansk politik ud af det jerngreb, som Dansk Folkeparti holder dansk politik i. Fordi alle partier alene definerer sig selv i forhold til DFAnledningen til, at Ritzau har ringet til ham, er egentlig en længere portrætartikel i lørdagens udgave af Information.  Her står der, at Jens Rohde har en drøm om et Utopia - en drøm om at give alle, der er i Danmark som asylansøgere på nuværende tidspunkt, statsborgerskab. Jens Rohde understreger, at det på ingen måde er en drøm, han har tænkt sig at gøre til et forslag i Folketinget. Det er helt på månenMen det er derfor, at der udtrykkeligt står, at det er Utopia. Det er bare en følelse af, at tænk hvis vi kunne give de her mennesker fred i sindet. For det må være så hårdt for dem.Så tænk, hvis vi kunne gøre sådan. Men det kan vi ikke.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"668";"Jeg har jo en mission: Det er at få dansk politik ud af det jerngreb, som Dansk Folkeparti holder dansk politik i. Fordi alle partier alene definerer sig selv i forhold til DF";"Jens Rohde";"06/02/2018";"Radikale Venstre";"759";"integration";"";"Dansk udlændingepolitik er kommet helt ud af proportioner.Sådan lyder det fra den radikale folketingskandidat, Jens Rohde, der ønsker et bredt politisk forlig om et af mest omdiskuterede områder af dansk politik de seneste mange år. Det vil være bedst for integrationen. Det vil være bedst for alle, at vi fik udlændingedebatten ned i nogle proportioner, hvor den hører hjemme. Og hvor man ikke kan gå rundt som politiker og leve på at skabe frygtSpørgsmål: Men udlændingepolitikken har vel ret bred opbakning i Folketinget i dag?Ja, det kommer an på, hvordan man definerer detJeg ved ikke, hvad det er for en skole, folk har gået i i dag. Når de tror, at flertallets ret til at gøre med mindretallet, hvad de vil, er det, der definerer et demokrati. Det er det ikke. Det skal måles på mindretalsbeskyttelse.Et bredt flertal betyder i hans optik, at de små partier også er med.- Jeg er udmærket klar over, at Radikale Venstre skulle sluge en del kameler. Men andre må også sluge deres.Jeg har jo en mission: Det er at få dansk politik ud af det jerngreb, som Dansk Folkeparti holder dansk politik i. Fordi alle partier alene definerer sig selv i forhold til DFAnledningen til, at Ritzau har ringet til ham, er egentlig en længere portrætartikel i lørdagens udgave af Information.  Her står der, at Jens Rohde har en drøm om et Utopia - en drøm om at give alle, der er i Danmark som asylansøgere på nuværende tidspunkt, statsborgerskab. Jens Rohde understreger, at det på ingen måde er en drøm, han har tænkt sig at gøre til et forslag i Folketinget. Det er helt på månenMen det er derfor, at der udtrykkeligt står, at det er Utopia. Det er bare en følelse af, at tænk hvis vi kunne give de her mennesker fred i sindet. For det må være så hårdt for dem.Så tænk, hvis vi kunne gøre sådan. Men det kan vi ikke.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"669";"Det er helt på månen";"Jens Rohde";"06/02/2018";"Radikale Venstre";"759";"integration";"";"Dansk udlændingepolitik er kommet helt ud af proportioner.Sådan lyder det fra den radikale folketingskandidat, Jens Rohde, der ønsker et bredt politisk forlig om et af mest omdiskuterede områder af dansk politik de seneste mange år. Det vil være bedst for integrationen. Det vil være bedst for alle, at vi fik udlændingedebatten ned i nogle proportioner, hvor den hører hjemme. Og hvor man ikke kan gå rundt som politiker og leve på at skabe frygtSpørgsmål: Men udlændingepolitikken har vel ret bred opbakning i Folketinget i dag?Ja, det kommer an på, hvordan man definerer detJeg ved ikke, hvad det er for en skole, folk har gået i i dag. Når de tror, at flertallets ret til at gøre med mindretallet, hvad de vil, er det, der definerer et demokrati. Det er det ikke. Det skal måles på mindretalsbeskyttelse.Et bredt flertal betyder i hans optik, at de små partier også er med.- Jeg er udmærket klar over, at Radikale Venstre skulle sluge en del kameler. Men andre må også sluge deres.Jeg har jo en mission: Det er at få dansk politik ud af det jerngreb, som Dansk Folkeparti holder dansk politik i. Fordi alle partier alene definerer sig selv i forhold til DFAnledningen til, at Ritzau har ringet til ham, er egentlig en længere portrætartikel i lørdagens udgave af Information.  Her står der, at Jens Rohde har en drøm om et Utopia - en drøm om at give alle, der er i Danmark som asylansøgere på nuværende tidspunkt, statsborgerskab. Jens Rohde understreger, at det på ingen måde er en drøm, han har tænkt sig at gøre til et forslag i Folketinget. Det er helt på månenMen det er derfor, at der udtrykkeligt står, at det er Utopia. Det er bare en følelse af, at tænk hvis vi kunne give de her mennesker fred i sindet. For det må være så hårdt for dem.Så tænk, hvis vi kunne gøre sådan. Men det kan vi ikke.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"670";"Men det er derfor, at der udtrykkeligt står, at det er Utopia. Det er bare en følelse af, at tænk hvis vi kunne give de her mennesker fred i sindet. For det må være så hårdt for dem.";"Jens Rohde";"06/02/2018";"Radikale Venstre";"759";"integration";"";"Dansk udlændingepolitik er kommet helt ud af proportioner.Sådan lyder det fra den radikale folketingskandidat, Jens Rohde, der ønsker et bredt politisk forlig om et af mest omdiskuterede områder af dansk politik de seneste mange år. Det vil være bedst for integrationen. Det vil være bedst for alle, at vi fik udlændingedebatten ned i nogle proportioner, hvor den hører hjemme. Og hvor man ikke kan gå rundt som politiker og leve på at skabe frygtSpørgsmål: Men udlændingepolitikken har vel ret bred opbakning i Folketinget i dag?Ja, det kommer an på, hvordan man definerer detJeg ved ikke, hvad det er for en skole, folk har gået i i dag. Når de tror, at flertallets ret til at gøre med mindretallet, hvad de vil, er det, der definerer et demokrati. Det er det ikke. Det skal måles på mindretalsbeskyttelse.Et bredt flertal betyder i hans optik, at de små partier også er med.- Jeg er udmærket klar over, at Radikale Venstre skulle sluge en del kameler. Men andre må også sluge deres.Jeg har jo en mission: Det er at få dansk politik ud af det jerngreb, som Dansk Folkeparti holder dansk politik i. Fordi alle partier alene definerer sig selv i forhold til DFAnledningen til, at Ritzau har ringet til ham, er egentlig en længere portrætartikel i lørdagens udgave af Information.  Her står der, at Jens Rohde har en drøm om et Utopia - en drøm om at give alle, der er i Danmark som asylansøgere på nuværende tidspunkt, statsborgerskab. Jens Rohde understreger, at det på ingen måde er en drøm, han har tænkt sig at gøre til et forslag i Folketinget. Det er helt på månenMen det er derfor, at der udtrykkeligt står, at det er Utopia. Det er bare en følelse af, at tænk hvis vi kunne give de her mennesker fred i sindet. For det må være så hårdt for dem.Så tænk, hvis vi kunne gøre sådan. Men det kan vi ikke.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"671";"Så tænk, hvis vi kunne gøre sådan. Men det kan vi ikke.";"Jens Rohde";"06/02/2018";"Radikale Venstre";"759";"integration";"";"Dansk udlændingepolitik er kommet helt ud af proportioner.Sådan lyder det fra den radikale folketingskandidat, Jens Rohde, der ønsker et bredt politisk forlig om et af mest omdiskuterede områder af dansk politik de seneste mange år. Det vil være bedst for integrationen. Det vil være bedst for alle, at vi fik udlændingedebatten ned i nogle proportioner, hvor den hører hjemme. Og hvor man ikke kan gå rundt som politiker og leve på at skabe frygtSpørgsmål: Men udlændingepolitikken har vel ret bred opbakning i Folketinget i dag?Ja, det kommer an på, hvordan man definerer detJeg ved ikke, hvad det er for en skole, folk har gået i i dag. Når de tror, at flertallets ret til at gøre med mindretallet, hvad de vil, er det, der definerer et demokrati. Det er det ikke. Det skal måles på mindretalsbeskyttelse.Et bredt flertal betyder i hans optik, at de små partier også er med.- Jeg er udmærket klar over, at Radikale Venstre skulle sluge en del kameler. Men andre må også sluge deres.Jeg har jo en mission: Det er at få dansk politik ud af det jerngreb, som Dansk Folkeparti holder dansk politik i. Fordi alle partier alene definerer sig selv i forhold til DFAnledningen til, at Ritzau har ringet til ham, er egentlig en længere portrætartikel i lørdagens udgave af Information.  Her står der, at Jens Rohde har en drøm om et Utopia - en drøm om at give alle, der er i Danmark som asylansøgere på nuværende tidspunkt, statsborgerskab. Jens Rohde understreger, at det på ingen måde er en drøm, han har tænkt sig at gøre til et forslag i Folketinget. Det er helt på månenMen det er derfor, at der udtrykkeligt står, at det er Utopia. Det er bare en følelse af, at tænk hvis vi kunne give de her mennesker fred i sindet. For det må være så hårdt for dem.Så tænk, hvis vi kunne gøre sådan. Men det kan vi ikke.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"672";"Men vi ved, at der er rigtig mange mennesker, som faktisk gerne vil være organdonor, men bare ikke lige får gjort noget ved det";"Lotte Rod";"08/13/2018";"Radikale Venstre";"760";"integration";"";"De Radikale bakker som eneste parti i Folketinget op om et borgerslag, der handler om, at alle borgere automatisk skal være tilmeldt som organdonorer, når de fylder 18 år.Tiden er kommet til at prøve den omvendte model, siger sundhedsordfører Lotte Rod (R), som selv er organdonor.Hun ser gerne, at en borger skal melde fra, hvis han eller hun ikke ønsker at være organdonor. I dag skal en borger melde sig som organdonor, men for få gør det, mener hun. - Der er stadig mennesker, som står på venteliste, og man risikere enten at blive mere syg, mens man venter, eller i værste fald at dø, mens man venter på et organ.Men vi ved, at der er rigtig mange mennesker, som faktisk gerne vil være organdonor, men bare ikke lige får gjort noget ved detEt borgerforslag om såkaldt ""formodet samtykke"" fik i weekenden de nødvendige 50.000 underskrier, der betyder, at forslaget vil blive stillet som beslutningsforslag i Folketinget.Forslaget går kort sagt ud på, at det nuværende donorsystem, hvor man aktivt skal tilmelde sig, skal vendes rundt.  I stedet skal man aktivt framelde sig, hvis man ikke ønsker at være donor. Eller ens familie skal gøre det.Patientforeningen Organdonation - ja tak! står bag forslaget. En af begrundelserne for ændringen er, at det skal få flere til at blive organdonorer.I dag er det ifølge foreningen kun 22 procent af danskerne, der er tilmeldt donorregistret. Men 90 procent går ind for organdonation, lyder det.Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti - Folketingets tre største partier - er imod borgerforslaget. Men de to førstnævnte partier er parate til at drøe emnet igen.  Ifølge DR er Enhedslisten også imod, mens Alternativet og SF endnu ikke har taget stilling.14 af 17 medlemmer af Etisk Råd anbefaler at beholde den nuværende ordning.  Blandt andet med begrundelsen, at det vil være en krænkelse af den afdødes autonomi og integritet, hvis ikke der er indhentet samtykke.Lotte Rod forstår argumentet, men tilføjer:Det er også derfor, at der er en mulighed for at sige nej.Hun anerkender, at der kan opstå dilemmaer. For ligesom der kan være folk, som ikke er gode til at melde sig som organdonor, så kan det omvendte også være tilfældet. Altså at der er folk, som ikke får meldt fra.- Derfor er det bare så vigtigt, at folk tager stilling, siger hun. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"673";"Det er også derfor, at der er en mulighed for at sige nej.";"Lotte Rod";"08/13/2018";"Radikale Venstre";"760";"integration";"";"De Radikale bakker som eneste parti i Folketinget op om et borgerslag, der handler om, at alle borgere automatisk skal være tilmeldt som organdonorer, når de fylder 18 år.Tiden er kommet til at prøve den omvendte model, siger sundhedsordfører Lotte Rod (R), som selv er organdonor.Hun ser gerne, at en borger skal melde fra, hvis han eller hun ikke ønsker at være organdonor. I dag skal en borger melde sig som organdonor, men for få gør det, mener hun. - Der er stadig mennesker, som står på venteliste, og man risikere enten at blive mere syg, mens man venter, eller i værste fald at dø, mens man venter på et organ.Men vi ved, at der er rigtig mange mennesker, som faktisk gerne vil være organdonor, men bare ikke lige får gjort noget ved detEt borgerforslag om såkaldt ""formodet samtykke"" fik i weekenden de nødvendige 50.000 underskrier, der betyder, at forslaget vil blive stillet som beslutningsforslag i Folketinget.Forslaget går kort sagt ud på, at det nuværende donorsystem, hvor man aktivt skal tilmelde sig, skal vendes rundt.  I stedet skal man aktivt framelde sig, hvis man ikke ønsker at være donor. Eller ens familie skal gøre det.Patientforeningen Organdonation - ja tak! står bag forslaget. En af begrundelserne for ændringen er, at det skal få flere til at blive organdonorer.I dag er det ifølge foreningen kun 22 procent af danskerne, der er tilmeldt donorregistret. Men 90 procent går ind for organdonation, lyder det.Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti - Folketingets tre største partier - er imod borgerforslaget. Men de to førstnævnte partier er parate til at drøe emnet igen.  Ifølge DR er Enhedslisten også imod, mens Alternativet og SF endnu ikke har taget stilling.14 af 17 medlemmer af Etisk Råd anbefaler at beholde den nuværende ordning.  Blandt andet med begrundelsen, at det vil være en krænkelse af den afdødes autonomi og integritet, hvis ikke der er indhentet samtykke.Lotte Rod forstår argumentet, men tilføjer:Det er også derfor, at der er en mulighed for at sige nej.Hun anerkender, at der kan opstå dilemmaer. For ligesom der kan være folk, som ikke er gode til at melde sig som organdonor, så kan det omvendte også være tilfældet. Altså at der er folk, som ikke får meldt fra.- Derfor er det bare så vigtigt, at folk tager stilling, siger hun. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"675";"Hvis fordelingsudvalgene ikke kan blive enige, skal det være regionsrådene, der kan gå ind og træe en beslutning, så det ikke bare falder på jorden";"Lotte Rod";"10/23/2018";"Radikale Venstre";"763";"integration";"";"Der er fortsat ""udfordringer"" med fordelingen af elever på gymnasierne.  Det erkender undervisningsminister Merete Riisager (LA) på et samråd om emnet, der de seneste år har været genstand for politisk debat.- Det er ikke nogen nem opgave, og der er ingen lette løsninger, siger Riisager.Hun henviser til, at elever skal have lov at vælge gymnasium ud fra skolernes faglige profil. Og der skal også være gymnasier geografisk fordelt i hele landet.Debatten om fordeling af gymnasieelever blussede for alvor op i 2016, da Langkær Gymnasium i Østjylland sammensatte nye 1.g-klasser ved at skelne mellem etnisk danske og elever med udenlandsk baggrund.Det skete for at tiltrække elever med etnisk dansk baggrund. Siden dengang har det udvalg, der fordeler gymnasieelever i Østjylland, fået dispensation til at fastsætte lokale regler for elevfordeling.De tager udgangspunkt i elevernes karakterer og bopæl. Men Langkær Gymnasium, som startede debatten, har fortsat udfordringer, oplyser Riisager på samrådet.  Men hun advarer overordnet set mod at se gymnasierne som et integrationsprojekt. - Deres hovedopgave er at danne og uddanne unge mennesker, fastslår undervisningsministeren.Det er SF, Socialdemokratiet og De Radikale, der har kaldt Riisager og hendes ministerkollega Inger Støjberg (V) i samråd.Partierne vil vide, om regeringen har nogen plan for at løse problemerne for de gymnasier, der oplever problemer med elevfordelingen. Riisager oplyser, at regeringen har nedsat en ekspertgruppe til at se på forskellige modeller. - Men jeg frygter, at nogle modeller risikerer fuldstændig at afskae det frie valg for de unge, siger Riisager.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg mener, at der er behov for politiske tiltag, der kan bidrage til en mere blandet elevfordeling på gymnasierne.Men om en sådan model vil være klar til næste skoleår, tør hun ikke love. Hun siger, at hun ""inderligt"" ønsker det.  - De udfordringer, der er forbundet med den skæve elevfordeling, er et alvorligt integrationsproblem, siger Inger Støjberg.De Radikales undervisningsordfører, Lotte Rod, opfordrer undervisningsministeren til at indkalde partierne til forhandlinger med det samme.  Det er nødvendigt, hvis nye regler skal være klar eer sommerferien, mener hun. R er enig med regeringen i, at det som udgangspunkt skal være de lokale fordelingsudvalg, der finder en løsning.Men problemet er, at fordelingsudvalgene består af gymnasiernes egne rektorer, hvoraf nogle måske ikke er interesserede i at fordele eleverne anderledes. Hvis fordelingsudvalgene ikke kan blive enige, skal det være regionsrådene, der kan gå ind og træe en beslutning, så det ikke bare falder på jordenThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"676";"Vi har venlige folk, der kommer til landet for at spille i et af vores symfoniorkestre. Hvis de så bliver lånt ud til et andet orkester, fordi der eksempelvis er sygdom, risikerer de at få en straesag på halsen";"Martin Lidegaard";"05/29/2018";"Radikale Venstre";"768";"integration";"";"CBS-professor Brooke Harrington, bratschisten Hidekazu Uno og oboisten Rachel Bullen har en ting til fælles: De er blandt de udlændinge, der har fået bøder for at bijobbe uden tilladelse i Danmark.Og de har stået frem i Politiken og fortalt deres historier, hvilket har fået udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til at fremsætte et lovforslag om at lempe reglerne. Men i det lovforslag, som Folketinget er på vej til at vedtage, er det som udgangspunkt kun forskere som Brooke Harrington, der er omfattet.De udenlandske musikere er ikke. Og det undrer De Radikale, der derfor forsøgte at få forslaget ændret. Vi har venlige folk, der kommer til landet for at spille i et af vores symfoniorkestre. Hvis de så bliver lånt ud til et andet orkester, fordi der eksempelvis er sygdom, risikerer de at få en straesag på halsenDet gør det sværere for de danske symfoniorkestre at lokke nogle af verdens bedste musikere til Danmark for at spille i vores symfoniorkestre. Det er helt tosset og uden nogen rationel grundSocialdemokratiet støtter umiddelbart De Radikales forslag, oplyser udlændingeordfører Mattias Tesfaye. - Da jeg læste det, tænkte jeg, at det er egentlig rigtig nok, siger han.Inger Støjberg vil nu undersøge, om De Radikales forslag kan gennemføres inden for de internationale konventioner. Man må nemlig almindeligvis ikke forskelsbehandle.Kan forslaget gennemføres uden at stride mod konventionerne, vil ministeren fremsætte et lovforslag eer sommer, der sikrer, at også musikere vil kunne have bijob uden at søge særlig tilladelse hver gang. Tesfaye mener, at det forslag, regeringen i første omgang spillede ud med, lempede reglerne alt for meget. Det fik S til at frygte, at der ville blive åbnet en ladeport for, at udenlandsk arbejdskra kunne underbyde dansk.Men bliver musikerne også omfattet af lempelsen, mener han, at politikerne løser det problem, som blev påpeget i Politiken og andre medier sidste år.- En forsker, der kommer til Danmark, skal selvfølgelig ud og formidle sin forskning. Og vi har ikke noget problem med, at en musiker tager på turné med et andet symfoniorkester, siger Tesfaye:- Men vi har villet sikre os, at vi ikke åbnede op for social dumping andre steder. De er jo ikke tubaspillere, alle de udlændinge der kommer til Danmark. Der er for eksempel knap 2000 ukrainere i landbruget.Derfor er det altså endt med et forslag, der kun undtager forskere fra de skrappe krav til at arbejde ved siden af deres hovedbeskæigelse.SF støtter også, at musikere skal kunne bijobbe frit, oplyser partiet.Socialdemokratiet vil kun stemme for at lade musikere omfatte af lempelserne, hvis det ikke strider imod konventionerne.Dansk Folkeparti vil derimod hverken stemme for lovforslaget eller for en eventuel ændring til gavn for musikere.- Hele lovforslaget er noget pjat. Vi bruger en masse tid på at løse ikkeeksisterende problemer. Det er næsten ikke til at holde ud, skriver udlændingeordfører Martin Henriksen i en mail til Ritzau. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"677";"Det gør det sværere for de danske symfoniorkestre at lokke nogle af verdens bedste musikere til Danmark for at spille i vores symfoniorkestre. Det er helt tosset og uden nogen rationel grund";"Martin Lidegaard";"05/29/2018";"Radikale Venstre";"768";"integration";"";"CBS-professor Brooke Harrington, bratschisten Hidekazu Uno og oboisten Rachel Bullen har en ting til fælles: De er blandt de udlændinge, der har fået bøder for at bijobbe uden tilladelse i Danmark.Og de har stået frem i Politiken og fortalt deres historier, hvilket har fået udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til at fremsætte et lovforslag om at lempe reglerne. Men i det lovforslag, som Folketinget er på vej til at vedtage, er det som udgangspunkt kun forskere som Brooke Harrington, der er omfattet.De udenlandske musikere er ikke. Og det undrer De Radikale, der derfor forsøgte at få forslaget ændret. Vi har venlige folk, der kommer til landet for at spille i et af vores symfoniorkestre. Hvis de så bliver lånt ud til et andet orkester, fordi der eksempelvis er sygdom, risikerer de at få en straesag på halsenDet gør det sværere for de danske symfoniorkestre at lokke nogle af verdens bedste musikere til Danmark for at spille i vores symfoniorkestre. Det er helt tosset og uden nogen rationel grundSocialdemokratiet støtter umiddelbart De Radikales forslag, oplyser udlændingeordfører Mattias Tesfaye. - Da jeg læste det, tænkte jeg, at det er egentlig rigtig nok, siger han.Inger Støjberg vil nu undersøge, om De Radikales forslag kan gennemføres inden for de internationale konventioner. Man må nemlig almindeligvis ikke forskelsbehandle.Kan forslaget gennemføres uden at stride mod konventionerne, vil ministeren fremsætte et lovforslag eer sommer, der sikrer, at også musikere vil kunne have bijob uden at søge særlig tilladelse hver gang. Tesfaye mener, at det forslag, regeringen i første omgang spillede ud med, lempede reglerne alt for meget. Det fik S til at frygte, at der ville blive åbnet en ladeport for, at udenlandsk arbejdskra kunne underbyde dansk.Men bliver musikerne også omfattet af lempelsen, mener han, at politikerne løser det problem, som blev påpeget i Politiken og andre medier sidste år.- En forsker, der kommer til Danmark, skal selvfølgelig ud og formidle sin forskning. Og vi har ikke noget problem med, at en musiker tager på turné med et andet symfoniorkester, siger Tesfaye:- Men vi har villet sikre os, at vi ikke åbnede op for social dumping andre steder. De er jo ikke tubaspillere, alle de udlændinge der kommer til Danmark. Der er for eksempel knap 2000 ukrainere i landbruget.Derfor er det altså endt med et forslag, der kun undtager forskere fra de skrappe krav til at arbejde ved siden af deres hovedbeskæigelse.SF støtter også, at musikere skal kunne bijobbe frit, oplyser partiet.Socialdemokratiet vil kun stemme for at lade musikere omfatte af lempelserne, hvis det ikke strider imod konventionerne.Dansk Folkeparti vil derimod hverken stemme for lovforslaget eller for en eventuel ændring til gavn for musikere.- Hele lovforslaget er noget pjat. Vi bruger en masse tid på at løse ikkeeksisterende problemer. Det er næsten ikke til at holde ud, skriver udlændingeordfører Martin Henriksen i en mail til Ritzau. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"678";"Vi trænger til nye vitaminer i udlændinge og integrationsdebatten. Det er blevet en rituel stammedans. Man kæmper om, hvem der kan finde på de næste drej på den samme skrue";"Morten Østergaard";"02/19/2018";"Radikale Venstre";"770";"integration";"";"De Radikales leder, Morten Østergaard , flytter tirsdag og onsdag til ghettoen Gellerupparken i Aarhus eer sit tidligere besøg i Vollsmose i Odense.  I Gellerupparken skal han besøge en skole, en idrætsforening, et iværksættermiljø, tale med flere beboere og besøge ""Rap Akademiet"" for unge, som vil lave musik.Morten Østergaard vil lære mere om, hvorfor integrationen er glippet i flere generationer. Det forklarede han Ritzau før besøget i Vollsmose.Vi trænger til nye vitaminer i udlændinge og integrationsdebatten. Det er blevet en rituel stammedans. Man kæmper om, hvem der kan finde på de næste drej på den samme skrueHan gider ikke spille rollen som den ""forargede halalhippie"". Politikerne - også De Radikale - har skudt hinanden tvivlsomme motiver i skoene, mente han. Dét, Kristian Thulesen Dahl, Lars Løkke og Mette Frederiksen bidrager med i udlændingedebatten, er en kamp om at vinde næste valg. Jeg er optaget af, at danskerne får tillid til, at integrationen kan løsesTilliden er ikke vokset i de seneste to årtier, hvor vi rituelt har kørt den samme udlændingedebat og lovgivet i ét væk i tiltro til, at det kunne løse problemerne. Alligevel står vi i samme situation som for to årtier siden.Han har afvist Socialdemokratiets udspil, som vil forhindre udlændinge - især fra ikkevestlige lande - at søge asyl i Danmark.Det er et udspil til valgkamp. Det er det måske velegnet til. Men det bliver aldrig nogen regerings politik. Ligeså så lidt som Lars Løkkes asylstop fra 2015De Radikale vil blande elever bedre i skolerne, så børn fra Vollsmose ikke kun møder hinanden. Desuden skal kvinder og mænd ligestilles, mente De Radikales leder. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"679";"Dét, Kristian Thulesen Dahl, Lars Løkke og Mette Frederiksen bidrager med i udlændingedebatten, er en kamp om at vinde næste valg. Jeg er optaget af, at danskerne får tillid til, at integrationen kan løses";"Morten Østergaard";"02/19/2018";"Radikale Venstre";"770";"integration";"";"De Radikales leder, Morten Østergaard , flytter tirsdag og onsdag til ghettoen Gellerupparken i Aarhus eer sit tidligere besøg i Vollsmose i Odense.  I Gellerupparken skal han besøge en skole, en idrætsforening, et iværksættermiljø, tale med flere beboere og besøge ""Rap Akademiet"" for unge, som vil lave musik.Morten Østergaard vil lære mere om, hvorfor integrationen er glippet i flere generationer. Det forklarede han Ritzau før besøget i Vollsmose.Vi trænger til nye vitaminer i udlændinge og integrationsdebatten. Det er blevet en rituel stammedans. Man kæmper om, hvem der kan finde på de næste drej på den samme skrueHan gider ikke spille rollen som den ""forargede halalhippie"". Politikerne - også De Radikale - har skudt hinanden tvivlsomme motiver i skoene, mente han. Dét, Kristian Thulesen Dahl, Lars Løkke og Mette Frederiksen bidrager med i udlændingedebatten, er en kamp om at vinde næste valg. Jeg er optaget af, at danskerne får tillid til, at integrationen kan løsesTilliden er ikke vokset i de seneste to årtier, hvor vi rituelt har kørt den samme udlændingedebat og lovgivet i ét væk i tiltro til, at det kunne løse problemerne. Alligevel står vi i samme situation som for to årtier siden.Han har afvist Socialdemokratiets udspil, som vil forhindre udlændinge - især fra ikkevestlige lande - at søge asyl i Danmark.Det er et udspil til valgkamp. Det er det måske velegnet til. Men det bliver aldrig nogen regerings politik. Ligeså så lidt som Lars Løkkes asylstop fra 2015De Radikale vil blande elever bedre i skolerne, så børn fra Vollsmose ikke kun møder hinanden. Desuden skal kvinder og mænd ligestilles, mente De Radikales leder. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"680";"Tilliden er ikke vokset i de seneste to årtier, hvor vi rituelt har kørt den samme udlændingedebat og lovgivet i ét væk i tiltro til, at det kunne løse problemerne. Alligevel står vi i samme situation som for to årtier siden.";"Morten Østergaard";"02/19/2018";"Radikale Venstre";"770";"integration";"";"De Radikales leder, Morten Østergaard , flytter tirsdag og onsdag til ghettoen Gellerupparken i Aarhus eer sit tidligere besøg i Vollsmose i Odense.  I Gellerupparken skal han besøge en skole, en idrætsforening, et iværksættermiljø, tale med flere beboere og besøge ""Rap Akademiet"" for unge, som vil lave musik.Morten Østergaard vil lære mere om, hvorfor integrationen er glippet i flere generationer. Det forklarede han Ritzau før besøget i Vollsmose.Vi trænger til nye vitaminer i udlændinge og integrationsdebatten. Det er blevet en rituel stammedans. Man kæmper om, hvem der kan finde på de næste drej på den samme skrueHan gider ikke spille rollen som den ""forargede halalhippie"". Politikerne - også De Radikale - har skudt hinanden tvivlsomme motiver i skoene, mente han. Dét, Kristian Thulesen Dahl, Lars Løkke og Mette Frederiksen bidrager med i udlændingedebatten, er en kamp om at vinde næste valg. Jeg er optaget af, at danskerne får tillid til, at integrationen kan løsesTilliden er ikke vokset i de seneste to årtier, hvor vi rituelt har kørt den samme udlændingedebat og lovgivet i ét væk i tiltro til, at det kunne løse problemerne. Alligevel står vi i samme situation som for to årtier siden.Han har afvist Socialdemokratiets udspil, som vil forhindre udlændinge - især fra ikkevestlige lande - at søge asyl i Danmark.Det er et udspil til valgkamp. Det er det måske velegnet til. Men det bliver aldrig nogen regerings politik. Ligeså så lidt som Lars Løkkes asylstop fra 2015De Radikale vil blande elever bedre i skolerne, så børn fra Vollsmose ikke kun møder hinanden. Desuden skal kvinder og mænd ligestilles, mente De Radikales leder. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"681";"Det er et udspil til valgkamp. Det er det måske velegnet til. Men det bliver aldrig nogen regerings politik. Ligeså så lidt som Lars Løkkes asylstop fra 2015";"Morten Østergaard";"02/19/2018";"Radikale Venstre";"770";"integration";"";"De Radikales leder, Morten Østergaard , flytter tirsdag og onsdag til ghettoen Gellerupparken i Aarhus eer sit tidligere besøg i Vollsmose i Odense.  I Gellerupparken skal han besøge en skole, en idrætsforening, et iværksættermiljø, tale med flere beboere og besøge ""Rap Akademiet"" for unge, som vil lave musik.Morten Østergaard vil lære mere om, hvorfor integrationen er glippet i flere generationer. Det forklarede han Ritzau før besøget i Vollsmose.Vi trænger til nye vitaminer i udlændinge og integrationsdebatten. Det er blevet en rituel stammedans. Man kæmper om, hvem der kan finde på de næste drej på den samme skrueHan gider ikke spille rollen som den ""forargede halalhippie"". Politikerne - også De Radikale - har skudt hinanden tvivlsomme motiver i skoene, mente han. Dét, Kristian Thulesen Dahl, Lars Løkke og Mette Frederiksen bidrager med i udlændingedebatten, er en kamp om at vinde næste valg. Jeg er optaget af, at danskerne får tillid til, at integrationen kan løsesTilliden er ikke vokset i de seneste to årtier, hvor vi rituelt har kørt den samme udlændingedebat og lovgivet i ét væk i tiltro til, at det kunne løse problemerne. Alligevel står vi i samme situation som for to årtier siden.Han har afvist Socialdemokratiets udspil, som vil forhindre udlændinge - især fra ikkevestlige lande - at søge asyl i Danmark.Det er et udspil til valgkamp. Det er det måske velegnet til. Men det bliver aldrig nogen regerings politik. Ligeså så lidt som Lars Løkkes asylstop fra 2015De Radikale vil blande elever bedre i skolerne, så børn fra Vollsmose ikke kun møder hinanden. Desuden skal kvinder og mænd ligestilles, mente De Radikales leder. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"682";"Der er en velkendt uenighed mellem os i flygtninge og udlændingepolitikken. Men når det handler om en ny retning for Danmark, er der mere på spil end blot det spørgsmål";"Morten Østergaard";"06/13/2018";"Radikale Venstre";"771";"integration";"";"Tophistorie fra Berlingske distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****De Radikales leder, Morten Østergaard, skærper nu mærkbart kursen over for Socialdemokratiet, skriver Berlingske.Da S-formand Mette Frederiksen for nylig bekendtgjorde, at hun vil gå til valg på at danne regering uden de Radikale, lød argumentet, at det særligt handler om de to partiers uenigheder på udlændingeområdet.Til gengæld mener Mette Frederiksen, at S og R kan samarbejde tæt på en række andre områder, og hun pegede specifikt på blandt andet uddannelse samt miljø- ogklimapolitik.Men den udlægning er Morten Østergaard dybt uenig i. Forud for årets folkemøde gør han det klart, at der i hans øjne også på en række andre områder er store uenigheder mellem Socialdemokratiet og de Radikale - særligt på uddannelsesområdet.Et område, der for de Radikale vejer lige så tungt som udlændingeområdet, fastslår Morten Østergaard nu over for Berlingske.Der er en velkendt uenighed mellem os i flygtninge og udlændingepolitikken. Men når det handler om en ny retning for Danmark, er der mere på spil end blot det spørgsmålDerfor er vi nødt til at markere meget klart, at det er et fuldstændig lige så vigtigt krav fra os, at en ny regering ændrer kurs på uddannelsesområdet.Morten Østergaard har tidligere gjort det klart, at de Radikale kræver indflydelse på udlændingepolitikken til gengæld for partiets støtte til en eventuelt kommende S- regering. Men nu er han også klar med en række krav på uddannelsesområdet til Mette Frederiksen.De Radikale vil blandt andet af med det såkaldte uddannelseslo, der begrænser muligheden for dobbeltuddannelse, og som Socialdemokratiet har lagt stemmer til, ligesom partiet vil have stoppet de årlige uddannelsesbesparelser på to procent - og oven i det have tilført området flere penge.Derudover erklærer Østergaard det som sin »hovedprioritet« på børneområdet, at der kommer flere pædagoger i landets daginstitutioner.Han understreger over for Berlingske, at ingen af kravene er ultimative.Men jeg har et krav om, at der bliver sadlet om på de områder, som er afgørende for, at vi kan støtte en regering. Der er en opfattelse af, at det alene står og falder med flygtninge og asylpolitikken, og det er bestemt hjerteblod for os, men det er uddannelsespolitik ogsåVi kan ikke støtte en regering, der ikke vil sadle om i forhold til den uddannelsespolitik, vi har set Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti føre gennem den her valgperiode.https://www.b.dk/politiko/morten-oestergaard-haever-prisen-for-at-stoette-mette- frederiksen-jeg-har-et-kravRedaktionel kontakt:  Morten Høyrup  tlf.: +4525454680  e-mail: mort@berlingske.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Berlingske ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"683";"Derfor er vi nødt til at markere meget klart, at det er et fuldstændig lige så vigtigt krav fra os, at en ny regering ændrer kurs på uddannelsesområdet.";"Morten Østergaard";"06/13/2018";"Radikale Venstre";"771";"integration";"";"Tophistorie fra Berlingske distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****De Radikales leder, Morten Østergaard, skærper nu mærkbart kursen over for Socialdemokratiet, skriver Berlingske.Da S-formand Mette Frederiksen for nylig bekendtgjorde, at hun vil gå til valg på at danne regering uden de Radikale, lød argumentet, at det særligt handler om de to partiers uenigheder på udlændingeområdet.Til gengæld mener Mette Frederiksen, at S og R kan samarbejde tæt på en række andre områder, og hun pegede specifikt på blandt andet uddannelse samt miljø- ogklimapolitik.Men den udlægning er Morten Østergaard dybt uenig i. Forud for årets folkemøde gør han det klart, at der i hans øjne også på en række andre områder er store uenigheder mellem Socialdemokratiet og de Radikale - særligt på uddannelsesområdet.Et område, der for de Radikale vejer lige så tungt som udlændingeområdet, fastslår Morten Østergaard nu over for Berlingske.Der er en velkendt uenighed mellem os i flygtninge og udlændingepolitikken. Men når det handler om en ny retning for Danmark, er der mere på spil end blot det spørgsmålDerfor er vi nødt til at markere meget klart, at det er et fuldstændig lige så vigtigt krav fra os, at en ny regering ændrer kurs på uddannelsesområdet.Morten Østergaard har tidligere gjort det klart, at de Radikale kræver indflydelse på udlændingepolitikken til gengæld for partiets støtte til en eventuelt kommende S- regering. Men nu er han også klar med en række krav på uddannelsesområdet til Mette Frederiksen.De Radikale vil blandt andet af med det såkaldte uddannelseslo, der begrænser muligheden for dobbeltuddannelse, og som Socialdemokratiet har lagt stemmer til, ligesom partiet vil have stoppet de årlige uddannelsesbesparelser på to procent - og oven i det have tilført området flere penge.Derudover erklærer Østergaard det som sin »hovedprioritet« på børneområdet, at der kommer flere pædagoger i landets daginstitutioner.Han understreger over for Berlingske, at ingen af kravene er ultimative.Men jeg har et krav om, at der bliver sadlet om på de områder, som er afgørende for, at vi kan støtte en regering. Der er en opfattelse af, at det alene står og falder med flygtninge og asylpolitikken, og det er bestemt hjerteblod for os, men det er uddannelsespolitik ogsåVi kan ikke støtte en regering, der ikke vil sadle om i forhold til den uddannelsespolitik, vi har set Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti føre gennem den her valgperiode.https://www.b.dk/politiko/morten-oestergaard-haever-prisen-for-at-stoette-mette- frederiksen-jeg-har-et-kravRedaktionel kontakt:  Morten Høyrup  tlf.: +4525454680  e-mail: mort@berlingske.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Berlingske ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"684";"Men jeg har et krav om, at der bliver sadlet om på de områder, som er afgørende for, at vi kan støtte en regering. Der er en opfattelse af, at det alene står og falder med flygtninge og asylpolitikken, og det er bestemt hjerteblod for os, men det er uddannelsespolitik også";"Morten Østergaard";"06/13/2018";"Radikale Venstre";"771";"integration";"";"Tophistorie fra Berlingske distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****De Radikales leder, Morten Østergaard, skærper nu mærkbart kursen over for Socialdemokratiet, skriver Berlingske.Da S-formand Mette Frederiksen for nylig bekendtgjorde, at hun vil gå til valg på at danne regering uden de Radikale, lød argumentet, at det særligt handler om de to partiers uenigheder på udlændingeområdet.Til gengæld mener Mette Frederiksen, at S og R kan samarbejde tæt på en række andre områder, og hun pegede specifikt på blandt andet uddannelse samt miljø- ogklimapolitik.Men den udlægning er Morten Østergaard dybt uenig i. Forud for årets folkemøde gør han det klart, at der i hans øjne også på en række andre områder er store uenigheder mellem Socialdemokratiet og de Radikale - særligt på uddannelsesområdet.Et område, der for de Radikale vejer lige så tungt som udlændingeområdet, fastslår Morten Østergaard nu over for Berlingske.Der er en velkendt uenighed mellem os i flygtninge og udlændingepolitikken. Men når det handler om en ny retning for Danmark, er der mere på spil end blot det spørgsmålDerfor er vi nødt til at markere meget klart, at det er et fuldstændig lige så vigtigt krav fra os, at en ny regering ændrer kurs på uddannelsesområdet.Morten Østergaard har tidligere gjort det klart, at de Radikale kræver indflydelse på udlændingepolitikken til gengæld for partiets støtte til en eventuelt kommende S- regering. Men nu er han også klar med en række krav på uddannelsesområdet til Mette Frederiksen.De Radikale vil blandt andet af med det såkaldte uddannelseslo, der begrænser muligheden for dobbeltuddannelse, og som Socialdemokratiet har lagt stemmer til, ligesom partiet vil have stoppet de årlige uddannelsesbesparelser på to procent - og oven i det have tilført området flere penge.Derudover erklærer Østergaard det som sin »hovedprioritet« på børneområdet, at der kommer flere pædagoger i landets daginstitutioner.Han understreger over for Berlingske, at ingen af kravene er ultimative.Men jeg har et krav om, at der bliver sadlet om på de områder, som er afgørende for, at vi kan støtte en regering. Der er en opfattelse af, at det alene står og falder med flygtninge og asylpolitikken, og det er bestemt hjerteblod for os, men det er uddannelsespolitik ogsåVi kan ikke støtte en regering, der ikke vil sadle om i forhold til den uddannelsespolitik, vi har set Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti føre gennem den her valgperiode.https://www.b.dk/politiko/morten-oestergaard-haever-prisen-for-at-stoette-mette- frederiksen-jeg-har-et-kravRedaktionel kontakt:  Morten Høyrup  tlf.: +4525454680  e-mail: mort@berlingske.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Berlingske ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"685";"Vi kan ikke støtte en regering, der ikke vil sadle om i forhold til den uddannelsespolitik, vi har set Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti føre gennem den her valgperiode.";"Morten Østergaard";"06/13/2018";"Radikale Venstre";"771";"integration";"";"Tophistorie fra Berlingske distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****De Radikales leder, Morten Østergaard, skærper nu mærkbart kursen over for Socialdemokratiet, skriver Berlingske.Da S-formand Mette Frederiksen for nylig bekendtgjorde, at hun vil gå til valg på at danne regering uden de Radikale, lød argumentet, at det særligt handler om de to partiers uenigheder på udlændingeområdet.Til gengæld mener Mette Frederiksen, at S og R kan samarbejde tæt på en række andre områder, og hun pegede specifikt på blandt andet uddannelse samt miljø- ogklimapolitik.Men den udlægning er Morten Østergaard dybt uenig i. Forud for årets folkemøde gør han det klart, at der i hans øjne også på en række andre områder er store uenigheder mellem Socialdemokratiet og de Radikale - særligt på uddannelsesområdet.Et område, der for de Radikale vejer lige så tungt som udlændingeområdet, fastslår Morten Østergaard nu over for Berlingske.Der er en velkendt uenighed mellem os i flygtninge og udlændingepolitikken. Men når det handler om en ny retning for Danmark, er der mere på spil end blot det spørgsmålDerfor er vi nødt til at markere meget klart, at det er et fuldstændig lige så vigtigt krav fra os, at en ny regering ændrer kurs på uddannelsesområdet.Morten Østergaard har tidligere gjort det klart, at de Radikale kræver indflydelse på udlændingepolitikken til gengæld for partiets støtte til en eventuelt kommende S- regering. Men nu er han også klar med en række krav på uddannelsesområdet til Mette Frederiksen.De Radikale vil blandt andet af med det såkaldte uddannelseslo, der begrænser muligheden for dobbeltuddannelse, og som Socialdemokratiet har lagt stemmer til, ligesom partiet vil have stoppet de årlige uddannelsesbesparelser på to procent - og oven i det have tilført området flere penge.Derudover erklærer Østergaard det som sin »hovedprioritet« på børneområdet, at der kommer flere pædagoger i landets daginstitutioner.Han understreger over for Berlingske, at ingen af kravene er ultimative.Men jeg har et krav om, at der bliver sadlet om på de områder, som er afgørende for, at vi kan støtte en regering. Der er en opfattelse af, at det alene står og falder med flygtninge og asylpolitikken, og det er bestemt hjerteblod for os, men det er uddannelsespolitik ogsåVi kan ikke støtte en regering, der ikke vil sadle om i forhold til den uddannelsespolitik, vi har set Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti føre gennem den her valgperiode.https://www.b.dk/politiko/morten-oestergaard-haever-prisen-for-at-stoette-mette- frederiksen-jeg-har-et-kravRedaktionel kontakt:  Morten Høyrup  tlf.: +4525454680  e-mail: mort@berlingske.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Berlingske ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"686";"Vores vej, der handler om at løse integrationsproblemer. Og så deres vej, som er nedskæringer på udviklingspolitikken og nej til konventioner";"Morten Østergaard";"09/16/2018";"Radikale Venstre";"772";"integration";"";"NyborgSkal De Radikales leder, Morten Østergaard, være statsministerkandidat ligesom Ue Elbæk fra Alternativet, Pernille Skipper fra Enhedslisten og Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet?Sådan spurgte hans gruppefæller Ida Auken og Martin Lidegaard, da de lørdag aen underholdt deltagerne i aenfesten ved Det Radikale Venstres landsmøde på Hotel Nyborg Strand.  De lokkede ham forgæves med fotos af de bortløbne Radikale som Ue Elbæk og udenrigsminister Anders Samuelsen fra Liberal Alliance. Men lige meget hjalp det: Morten Østergaard lod sig ikke friste.For han vil - som Ida Auken sagde - tale politik. Det gjorde han i sin tale til landsmødet. Her fastslog han endnu en gang, at Mette Frederiksens vej til hans støtte går gennem en politisk aale med De Radikale.- Det er ikke for at genere Mette Frederiksen, at vi gerne vil gøre hende til statsminister. Men vi spiller med åbne kort. Vi stiller ikke ultimative krav. Og vi må have en politiskaale, så vi kan vide, hvad vi navigerer eer, siger han.- Man kan ikke se bort fra vores politik og regne vore mandater med, siger han.Morten Østergaard koncentrerede sig især om modsætningen mellem dem og os: Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.Vores vej, der handler om at løse integrationsproblemer. Og så deres vej, som er nedskæringer på udviklingspolitikken og nej til konventionerHan ydede selvkritik overfor partiets holdning til udlændingepolitik.Det er vigtigt, at vi erkender, at der var problemer, som vi bekvemt gik udenom. Problemer, som vi ikke gik til med samme ansvarlighed som på andre områderFolketingsgruppen er ifølge politisk kommentator Hans Engell splittet i synet på samarbejdet med S. Marianne Jelved, Martin Lidegaard, Ida Auken og Lotte Rod er ifølge Engell uenige i linjen. Det er partiets tidligere landsformand Søren Bald også.De Radikale støtter Mette Frederiksen som statsminister. De skal ikke kræve en skrilig aale for at bringe hende til magten, mener han.- Det er et problem med de to meldinger, der er kommet, om mandater og om at tælle os med. Det sår tvivl om, hvorvidt vi støtter Mette Frederiksen. Og det gør vi, sagde Søren Bald.Men Morten Østergaard flytter sig ikke.- Vi er nødt til at tage det mere alvorligt end den form for parlamentarisme, vi ser i dag. Derfor er svaret til Søren Bald og Svend Skovmand, at parlamentarismen ikke fungerer.Vi kan ikke bare sætte et skib i søen og lade det følge med strømmenThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"687";"Det er vigtigt, at vi erkender, at der var problemer, som vi bekvemt gik udenom. Problemer, som vi ikke gik til med samme ansvarlighed som på andre områder";"Morten Østergaard";"09/16/2018";"Radikale Venstre";"772";"integration";"";"NyborgSkal De Radikales leder, Morten Østergaard, være statsministerkandidat ligesom Ue Elbæk fra Alternativet, Pernille Skipper fra Enhedslisten og Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet?Sådan spurgte hans gruppefæller Ida Auken og Martin Lidegaard, da de lørdag aen underholdt deltagerne i aenfesten ved Det Radikale Venstres landsmøde på Hotel Nyborg Strand.  De lokkede ham forgæves med fotos af de bortløbne Radikale som Ue Elbæk og udenrigsminister Anders Samuelsen fra Liberal Alliance. Men lige meget hjalp det: Morten Østergaard lod sig ikke friste.For han vil - som Ida Auken sagde - tale politik. Det gjorde han i sin tale til landsmødet. Her fastslog han endnu en gang, at Mette Frederiksens vej til hans støtte går gennem en politisk aale med De Radikale.- Det er ikke for at genere Mette Frederiksen, at vi gerne vil gøre hende til statsminister. Men vi spiller med åbne kort. Vi stiller ikke ultimative krav. Og vi må have en politiskaale, så vi kan vide, hvad vi navigerer eer, siger han.- Man kan ikke se bort fra vores politik og regne vore mandater med, siger han.Morten Østergaard koncentrerede sig især om modsætningen mellem dem og os: Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.Vores vej, der handler om at løse integrationsproblemer. Og så deres vej, som er nedskæringer på udviklingspolitikken og nej til konventionerHan ydede selvkritik overfor partiets holdning til udlændingepolitik.Det er vigtigt, at vi erkender, at der var problemer, som vi bekvemt gik udenom. Problemer, som vi ikke gik til med samme ansvarlighed som på andre områderFolketingsgruppen er ifølge politisk kommentator Hans Engell splittet i synet på samarbejdet med S. Marianne Jelved, Martin Lidegaard, Ida Auken og Lotte Rod er ifølge Engell uenige i linjen. Det er partiets tidligere landsformand Søren Bald også.De Radikale støtter Mette Frederiksen som statsminister. De skal ikke kræve en skrilig aale for at bringe hende til magten, mener han.- Det er et problem med de to meldinger, der er kommet, om mandater og om at tælle os med. Det sår tvivl om, hvorvidt vi støtter Mette Frederiksen. Og det gør vi, sagde Søren Bald.Men Morten Østergaard flytter sig ikke.- Vi er nødt til at tage det mere alvorligt end den form for parlamentarisme, vi ser i dag. Derfor er svaret til Søren Bald og Svend Skovmand, at parlamentarismen ikke fungerer.Vi kan ikke bare sætte et skib i søen og lade det følge med strømmenThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"688";"Vi kan ikke bare sætte et skib i søen og lade det følge med strømmen";"Morten Østergaard";"09/16/2018";"Radikale Venstre";"772";"integration";"";"NyborgSkal De Radikales leder, Morten Østergaard, være statsministerkandidat ligesom Ue Elbæk fra Alternativet, Pernille Skipper fra Enhedslisten og Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet?Sådan spurgte hans gruppefæller Ida Auken og Martin Lidegaard, da de lørdag aen underholdt deltagerne i aenfesten ved Det Radikale Venstres landsmøde på Hotel Nyborg Strand.  De lokkede ham forgæves med fotos af de bortløbne Radikale som Ue Elbæk og udenrigsminister Anders Samuelsen fra Liberal Alliance. Men lige meget hjalp det: Morten Østergaard lod sig ikke friste.For han vil - som Ida Auken sagde - tale politik. Det gjorde han i sin tale til landsmødet. Her fastslog han endnu en gang, at Mette Frederiksens vej til hans støtte går gennem en politisk aale med De Radikale.- Det er ikke for at genere Mette Frederiksen, at vi gerne vil gøre hende til statsminister. Men vi spiller med åbne kort. Vi stiller ikke ultimative krav. Og vi må have en politiskaale, så vi kan vide, hvad vi navigerer eer, siger han.- Man kan ikke se bort fra vores politik og regne vore mandater med, siger han.Morten Østergaard koncentrerede sig især om modsætningen mellem dem og os: Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.Vores vej, der handler om at løse integrationsproblemer. Og så deres vej, som er nedskæringer på udviklingspolitikken og nej til konventionerHan ydede selvkritik overfor partiets holdning til udlændingepolitik.Det er vigtigt, at vi erkender, at der var problemer, som vi bekvemt gik udenom. Problemer, som vi ikke gik til med samme ansvarlighed som på andre områderFolketingsgruppen er ifølge politisk kommentator Hans Engell splittet i synet på samarbejdet med S. Marianne Jelved, Martin Lidegaard, Ida Auken og Lotte Rod er ifølge Engell uenige i linjen. Det er partiets tidligere landsformand Søren Bald også.De Radikale støtter Mette Frederiksen som statsminister. De skal ikke kræve en skrilig aale for at bringe hende til magten, mener han.- Det er et problem med de to meldinger, der er kommet, om mandater og om at tælle os med. Det sår tvivl om, hvorvidt vi støtter Mette Frederiksen. Og det gør vi, sagde Søren Bald.Men Morten Østergaard flytter sig ikke.- Vi er nødt til at tage det mere alvorligt end den form for parlamentarisme, vi ser i dag. Derfor er svaret til Søren Bald og Svend Skovmand, at parlamentarismen ikke fungerer.Vi kan ikke bare sætte et skib i søen og lade det følge med strømmenThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"693";"Når man kommer i regering, viser det sig, at Danmark er bedst tjent med et internationalt samarbejde, også på flygtningeområdet.";"Morten Østergaard";"02/07/2018";"Radikale Venstre";"773";"integration";"";"De Radikales leder, Morten Østergaard, flytter til ghettoen Vollsmose i Odense og senere til Gellerupparken i Aarhus. Her vil han møde beboerne for at lære mere om, hvorfor integrationen er glippet i flere generationer.Det siger Morten Østergaard.  Vi trænger til nye vitaminer i udlændinge og integrationsdebatten. Det er blevet en rituel stammedans. Man kæmper om, hvem der kan finde på de næste drej på den samme skrueHan gider ikke spille rollen som den ""forargede halalhippie"". Politikerne - også De Radikale - skyder hinanden tvivlsomme motiver i skoene, mener han. Dét, Kristian Thulesen Dahl, Lars Løkke og Mette Frederiksen bidrager med i udlændingedebatten, er en kamp om at vinde næste valg. Jeg er optaget af, at danskerne får tillid til, at integrationen kan løsesTilliden er ikke vokset i de seneste to årtier, hvor vi rituelt har kørt den samme udlændingedebat og lovgivet i ét væk i tiltro til, at det kunne løse problemerne. Alligevel står vi i samme situation som for to årtier siden.Han afviser Socialdemokratiets udspil, som forbyder udlændinge - især fra ikkevestlige lande - at søge asyl i Danmark.Det er et udspil til valgkamp. Det er det måske velegnet til. Men det bliver aldrig nogen regerings politik. Ligeså så lidt som Lars Løkkes asylstop fra 2015Når man kommer i regering, viser det sig, at Danmark er bedst tjent med et internationalt samarbejde, også på flygtningeområdet.De Radikale vil blande elever bedre i skolerne, så børn fra Vollsmose ikke kun møder hinanden. Desuden skal kvinder og mænd ligestilles, mener De Radikales leder.Vi vil arbejde for, at vi ikke får opdelte skoler. Jeg vil også slå ned på ligestilling. Nøglen er kvinderne. Så unge og ældre kvinder bliver en aktiv del af lokalsamfundet og udenforThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"694";"Vi vil arbejde for, at vi ikke får opdelte skoler. Jeg vil også slå ned på ligestilling. Nøglen er kvinderne. Så unge og ældre kvinder bliver en aktiv del af lokalsamfundet og udenfor";"Morten Østergaard";"02/07/2018";"Radikale Venstre";"773";"integration";"";"De Radikales leder, Morten Østergaard, flytter til ghettoen Vollsmose i Odense og senere til Gellerupparken i Aarhus. Her vil han møde beboerne for at lære mere om, hvorfor integrationen er glippet i flere generationer.Det siger Morten Østergaard.  Vi trænger til nye vitaminer i udlændinge og integrationsdebatten. Det er blevet en rituel stammedans. Man kæmper om, hvem der kan finde på de næste drej på den samme skrueHan gider ikke spille rollen som den ""forargede halalhippie"". Politikerne - også De Radikale - skyder hinanden tvivlsomme motiver i skoene, mener han. Dét, Kristian Thulesen Dahl, Lars Løkke og Mette Frederiksen bidrager med i udlændingedebatten, er en kamp om at vinde næste valg. Jeg er optaget af, at danskerne får tillid til, at integrationen kan løsesTilliden er ikke vokset i de seneste to årtier, hvor vi rituelt har kørt den samme udlændingedebat og lovgivet i ét væk i tiltro til, at det kunne løse problemerne. Alligevel står vi i samme situation som for to årtier siden.Han afviser Socialdemokratiets udspil, som forbyder udlændinge - især fra ikkevestlige lande - at søge asyl i Danmark.Det er et udspil til valgkamp. Det er det måske velegnet til. Men det bliver aldrig nogen regerings politik. Ligeså så lidt som Lars Løkkes asylstop fra 2015Når man kommer i regering, viser det sig, at Danmark er bedst tjent med et internationalt samarbejde, også på flygtningeområdet.De Radikale vil blande elever bedre i skolerne, så børn fra Vollsmose ikke kun møder hinanden. Desuden skal kvinder og mænd ligestilles, mener De Radikales leder.Vi vil arbejde for, at vi ikke får opdelte skoler. Jeg vil også slå ned på ligestilling. Nøglen er kvinderne. Så unge og ældre kvinder bliver en aktiv del af lokalsamfundet og udenforThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"695";"I mere end et årti er jeg blevet kaldt ""halalhippie."" Og jeg har kæmpet mod selvudnævnte ""strammere"". Fra Kjærsgaard til Støjberg. I dukketeatret på Christiansborg";"Morten Østergaard";"02/05/2018";"Radikale Venstre";"774";"integration";"";"Den radikale leder, Morten Østergaard, flytter onsdag til fredag ind i boligområdet Vollsmose i Odense, der er på regeringens liste over ghettoer i Danmark. Det oplyser De Radikale i en pressemeddelelse.Det sker ifølge partiet som led i et opgør med partilederens image som ""halalhippie"".De Radikale har mandag indrykket annoncer i fem landsdækkende aviser i form af et brev fra Østergaard. I brevet kalder partilederen debatten om udlændingepolitik for ""et dukketeater"". I mere end et årti er jeg blevet kaldt ""halalhippie."" Og jeg har kæmpet mod selvudnævnte ""strammere"". Fra Kjærsgaard til Støjberg. I dukketeatret på ChristiansborgJeg flytter mit skrivebord derud, hvor folk lever dør om dør med årtiers dårlig integration. Jeg banker på og spørger, om jeg må blive klogere, forklarer den radikale politiske leder om sine flytteplaner.Ud over Vollsmose vil Østergaard også besøge Gelleruppraken i Aarhus senere på måneden. Også en ghetto i københavnsområdet kan forvente at få Morten Østergaard på besøg.Morten Østergaard håber, at besøgene vil give ham inspiration til politiske forslag, som han ikke selv kunne være kommet på.Jeg håber også at kunne bidrage til at skabe en anden udlændingepolitisk diskussion. Vi taler meget om store grupper af medborgere og gennemfører meget lovgivning mod dem.Men det, der skal til, hvis vi skal skabe reel forandring, det er, at vi taler med dem og får dem til at gøre noget mere for sig selvThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"696";"Jeg flytter mit skrivebord derud, hvor folk lever dør om dør med årtiers dårlig integration. Jeg banker på og spørger, om jeg må blive klogere, forklarer den radikale politiske leder om sine flytteplaner.";"Morten Østergaard";"02/05/2018";"Radikale Venstre";"774";"integration";"";"Den radikale leder, Morten Østergaard, flytter onsdag til fredag ind i boligområdet Vollsmose i Odense, der er på regeringens liste over ghettoer i Danmark. Det oplyser De Radikale i en pressemeddelelse.Det sker ifølge partiet som led i et opgør med partilederens image som ""halalhippie"".De Radikale har mandag indrykket annoncer i fem landsdækkende aviser i form af et brev fra Østergaard. I brevet kalder partilederen debatten om udlændingepolitik for ""et dukketeater"". I mere end et årti er jeg blevet kaldt ""halalhippie."" Og jeg har kæmpet mod selvudnævnte ""strammere"". Fra Kjærsgaard til Støjberg. I dukketeatret på ChristiansborgJeg flytter mit skrivebord derud, hvor folk lever dør om dør med årtiers dårlig integration. Jeg banker på og spørger, om jeg må blive klogere, forklarer den radikale politiske leder om sine flytteplaner.Ud over Vollsmose vil Østergaard også besøge Gelleruppraken i Aarhus senere på måneden. Også en ghetto i københavnsområdet kan forvente at få Morten Østergaard på besøg.Morten Østergaard håber, at besøgene vil give ham inspiration til politiske forslag, som han ikke selv kunne være kommet på.Jeg håber også at kunne bidrage til at skabe en anden udlændingepolitisk diskussion. Vi taler meget om store grupper af medborgere og gennemfører meget lovgivning mod dem.Men det, der skal til, hvis vi skal skabe reel forandring, det er, at vi taler med dem og får dem til at gøre noget mere for sig selvThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"697";"Jeg håber også at kunne bidrage til at skabe en anden udlændingepolitisk diskussion. Vi taler meget om store grupper af medborgere og gennemfører meget lovgivning mod dem.";"Morten Østergaard";"02/05/2018";"Radikale Venstre";"774";"integration";"";"Den radikale leder, Morten Østergaard, flytter onsdag til fredag ind i boligområdet Vollsmose i Odense, der er på regeringens liste over ghettoer i Danmark. Det oplyser De Radikale i en pressemeddelelse.Det sker ifølge partiet som led i et opgør med partilederens image som ""halalhippie"".De Radikale har mandag indrykket annoncer i fem landsdækkende aviser i form af et brev fra Østergaard. I brevet kalder partilederen debatten om udlændingepolitik for ""et dukketeater"". I mere end et årti er jeg blevet kaldt ""halalhippie."" Og jeg har kæmpet mod selvudnævnte ""strammere"". Fra Kjærsgaard til Støjberg. I dukketeatret på ChristiansborgJeg flytter mit skrivebord derud, hvor folk lever dør om dør med årtiers dårlig integration. Jeg banker på og spørger, om jeg må blive klogere, forklarer den radikale politiske leder om sine flytteplaner.Ud over Vollsmose vil Østergaard også besøge Gelleruppraken i Aarhus senere på måneden. Også en ghetto i københavnsområdet kan forvente at få Morten Østergaard på besøg.Morten Østergaard håber, at besøgene vil give ham inspiration til politiske forslag, som han ikke selv kunne være kommet på.Jeg håber også at kunne bidrage til at skabe en anden udlændingepolitisk diskussion. Vi taler meget om store grupper af medborgere og gennemfører meget lovgivning mod dem.Men det, der skal til, hvis vi skal skabe reel forandring, det er, at vi taler med dem og får dem til at gøre noget mere for sig selvThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"698";"Men det, der skal til, hvis vi skal skabe reel forandring, det er, at vi taler med dem og får dem til at gøre noget mere for sig selv";"Morten Østergaard";"02/05/2018";"Radikale Venstre";"774";"integration";"";"Den radikale leder, Morten Østergaard, flytter onsdag til fredag ind i boligområdet Vollsmose i Odense, der er på regeringens liste over ghettoer i Danmark. Det oplyser De Radikale i en pressemeddelelse.Det sker ifølge partiet som led i et opgør med partilederens image som ""halalhippie"".De Radikale har mandag indrykket annoncer i fem landsdækkende aviser i form af et brev fra Østergaard. I brevet kalder partilederen debatten om udlændingepolitik for ""et dukketeater"". I mere end et årti er jeg blevet kaldt ""halalhippie."" Og jeg har kæmpet mod selvudnævnte ""strammere"". Fra Kjærsgaard til Støjberg. I dukketeatret på ChristiansborgJeg flytter mit skrivebord derud, hvor folk lever dør om dør med årtiers dårlig integration. Jeg banker på og spørger, om jeg må blive klogere, forklarer den radikale politiske leder om sine flytteplaner.Ud over Vollsmose vil Østergaard også besøge Gelleruppraken i Aarhus senere på måneden. Også en ghetto i københavnsområdet kan forvente at få Morten Østergaard på besøg.Morten Østergaard håber, at besøgene vil give ham inspiration til politiske forslag, som han ikke selv kunne være kommet på.Jeg håber også at kunne bidrage til at skabe en anden udlændingepolitisk diskussion. Vi taler meget om store grupper af medborgere og gennemfører meget lovgivning mod dem.Men det, der skal til, hvis vi skal skabe reel forandring, det er, at vi taler med dem og får dem til at gøre noget mere for sig selvThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"699";"Vi skal have en politisk aale. Den kan skrives på en serviet. Det kan være et kartoeltryk. Det kan være et regeringsgrundlag. Vi vil kende kursen, før vi afgør, om vi bakker op bag en ny regering";"Morten Østergaard";"09/15/2018";"Radikale Venstre";"775";"integration";"";"De Radikale kræver en politisk aale for at støtte Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, som statsminister.Det siger partileder Morten Østergaard før De Radikales landsmøde på Hotel Nyborg Strand. SR-samarbejdet er historisk dårligt. S vil danne en ren S-regering. R kræver en politisk aale for at pege på Mette Frederiksen.Vi skal have en politisk aale. Den kan skrives på en serviet. Det kan være et kartoeltryk. Det kan være et regeringsgrundlag. Vi vil kende kursen, før vi afgør, om vi bakker op bag en ny regeringHan afviser, at folketingsgruppen står splittet i kravene til Socialdemokratiet om udlændingepolitik.  Spørgsmål: Kan man presse et cigaretpapir mellem dig og Marianne Jelved samt Martin Lidegaard i synet på samarbejdet med Socialdemokratiet?NejHan afviser, at De Radikale i stedet peger på Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister.Det spørgsmål er ikke aktuelt, før vi har hørt, at Venstre vil kigge i en anden retning. Vi skal være sikker på, at den regering, vi bringer til magten, vil føre en anden politik end Dansk FolkepartiPå landsmødet fremlægger han De Radikales valgplan Fremad med 132 forslag om et ""grønnere, friere og stærkere Danmark"".Vi skal trække i retning af mere samarbejde i Europa. Bedre integration ved at holde fast i vores værdier. Investering i uddannelse. Og hurtigere grøn omstilling. For at vi kan bakke opI Politiken angreb Socialdemokratiets tidligere finansminister Mogens Lykketo for nylig De Radikale for at stoppe S og bane vej for Dansk Folkeparti i en blå regering.Historien om det danske velfærdssamfund viser, at det er lykkedes, når vi har været modige og taget store beslutninger sammen. Det, appellerer vi til, skal ske igenSå må Socialdemokratiet selv beslutte, hvem der gør og siger hvad.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"700";"Nej";"Morten Østergaard";"09/15/2018";"Radikale Venstre";"775";"integration";"";"De Radikale kræver en politisk aale for at støtte Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, som statsminister.Det siger partileder Morten Østergaard før De Radikales landsmøde på Hotel Nyborg Strand. SR-samarbejdet er historisk dårligt. S vil danne en ren S-regering. R kræver en politisk aale for at pege på Mette Frederiksen.Vi skal have en politisk aale. Den kan skrives på en serviet. Det kan være et kartoeltryk. Det kan være et regeringsgrundlag. Vi vil kende kursen, før vi afgør, om vi bakker op bag en ny regeringHan afviser, at folketingsgruppen står splittet i kravene til Socialdemokratiet om udlændingepolitik.  Spørgsmål: Kan man presse et cigaretpapir mellem dig og Marianne Jelved samt Martin Lidegaard i synet på samarbejdet med Socialdemokratiet?NejHan afviser, at De Radikale i stedet peger på Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister.Det spørgsmål er ikke aktuelt, før vi har hørt, at Venstre vil kigge i en anden retning. Vi skal være sikker på, at den regering, vi bringer til magten, vil føre en anden politik end Dansk FolkepartiPå landsmødet fremlægger han De Radikales valgplan Fremad med 132 forslag om et ""grønnere, friere og stærkere Danmark"".Vi skal trække i retning af mere samarbejde i Europa. Bedre integration ved at holde fast i vores værdier. Investering i uddannelse. Og hurtigere grøn omstilling. For at vi kan bakke opI Politiken angreb Socialdemokratiets tidligere finansminister Mogens Lykketo for nylig De Radikale for at stoppe S og bane vej for Dansk Folkeparti i en blå regering.Historien om det danske velfærdssamfund viser, at det er lykkedes, når vi har været modige og taget store beslutninger sammen. Det, appellerer vi til, skal ske igenSå må Socialdemokratiet selv beslutte, hvem der gør og siger hvad.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"701";"Det spørgsmål er ikke aktuelt, før vi har hørt, at Venstre vil kigge i en anden retning. Vi skal være sikker på, at den regering, vi bringer til magten, vil føre en anden politik end Dansk Folkeparti";"Morten Østergaard";"09/15/2018";"Radikale Venstre";"775";"integration";"";"De Radikale kræver en politisk aale for at støtte Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, som statsminister.Det siger partileder Morten Østergaard før De Radikales landsmøde på Hotel Nyborg Strand. SR-samarbejdet er historisk dårligt. S vil danne en ren S-regering. R kræver en politisk aale for at pege på Mette Frederiksen.Vi skal have en politisk aale. Den kan skrives på en serviet. Det kan være et kartoeltryk. Det kan være et regeringsgrundlag. Vi vil kende kursen, før vi afgør, om vi bakker op bag en ny regeringHan afviser, at folketingsgruppen står splittet i kravene til Socialdemokratiet om udlændingepolitik.  Spørgsmål: Kan man presse et cigaretpapir mellem dig og Marianne Jelved samt Martin Lidegaard i synet på samarbejdet med Socialdemokratiet?NejHan afviser, at De Radikale i stedet peger på Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister.Det spørgsmål er ikke aktuelt, før vi har hørt, at Venstre vil kigge i en anden retning. Vi skal være sikker på, at den regering, vi bringer til magten, vil føre en anden politik end Dansk FolkepartiPå landsmødet fremlægger han De Radikales valgplan Fremad med 132 forslag om et ""grønnere, friere og stærkere Danmark"".Vi skal trække i retning af mere samarbejde i Europa. Bedre integration ved at holde fast i vores værdier. Investering i uddannelse. Og hurtigere grøn omstilling. For at vi kan bakke opI Politiken angreb Socialdemokratiets tidligere finansminister Mogens Lykketo for nylig De Radikale for at stoppe S og bane vej for Dansk Folkeparti i en blå regering.Historien om det danske velfærdssamfund viser, at det er lykkedes, når vi har været modige og taget store beslutninger sammen. Det, appellerer vi til, skal ske igenSå må Socialdemokratiet selv beslutte, hvem der gør og siger hvad.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"702";"Vi skal trække i retning af mere samarbejde i Europa. Bedre integration ved at holde fast i vores værdier. Investering i uddannelse. Og hurtigere grøn omstilling. For at vi kan bakke op";"Morten Østergaard";"09/15/2018";"Radikale Venstre";"775";"integration";"";"De Radikale kræver en politisk aale for at støtte Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, som statsminister.Det siger partileder Morten Østergaard før De Radikales landsmøde på Hotel Nyborg Strand. SR-samarbejdet er historisk dårligt. S vil danne en ren S-regering. R kræver en politisk aale for at pege på Mette Frederiksen.Vi skal have en politisk aale. Den kan skrives på en serviet. Det kan være et kartoeltryk. Det kan være et regeringsgrundlag. Vi vil kende kursen, før vi afgør, om vi bakker op bag en ny regeringHan afviser, at folketingsgruppen står splittet i kravene til Socialdemokratiet om udlændingepolitik.  Spørgsmål: Kan man presse et cigaretpapir mellem dig og Marianne Jelved samt Martin Lidegaard i synet på samarbejdet med Socialdemokratiet?NejHan afviser, at De Radikale i stedet peger på Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister.Det spørgsmål er ikke aktuelt, før vi har hørt, at Venstre vil kigge i en anden retning. Vi skal være sikker på, at den regering, vi bringer til magten, vil føre en anden politik end Dansk FolkepartiPå landsmødet fremlægger han De Radikales valgplan Fremad med 132 forslag om et ""grønnere, friere og stærkere Danmark"".Vi skal trække i retning af mere samarbejde i Europa. Bedre integration ved at holde fast i vores værdier. Investering i uddannelse. Og hurtigere grøn omstilling. For at vi kan bakke opI Politiken angreb Socialdemokratiets tidligere finansminister Mogens Lykketo for nylig De Radikale for at stoppe S og bane vej for Dansk Folkeparti i en blå regering.Historien om det danske velfærdssamfund viser, at det er lykkedes, når vi har været modige og taget store beslutninger sammen. Det, appellerer vi til, skal ske igenSå må Socialdemokratiet selv beslutte, hvem der gør og siger hvad.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"703";"Historien om det danske velfærdssamfund viser, at det er lykkedes, når vi har været modige og taget store beslutninger sammen. Det, appellerer vi til, skal ske igen";"Morten Østergaard";"09/15/2018";"Radikale Venstre";"775";"integration";"";"De Radikale kræver en politisk aale for at støtte Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, som statsminister.Det siger partileder Morten Østergaard før De Radikales landsmøde på Hotel Nyborg Strand. SR-samarbejdet er historisk dårligt. S vil danne en ren S-regering. R kræver en politisk aale for at pege på Mette Frederiksen.Vi skal have en politisk aale. Den kan skrives på en serviet. Det kan være et kartoeltryk. Det kan være et regeringsgrundlag. Vi vil kende kursen, før vi afgør, om vi bakker op bag en ny regeringHan afviser, at folketingsgruppen står splittet i kravene til Socialdemokratiet om udlændingepolitik.  Spørgsmål: Kan man presse et cigaretpapir mellem dig og Marianne Jelved samt Martin Lidegaard i synet på samarbejdet med Socialdemokratiet?NejHan afviser, at De Radikale i stedet peger på Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister.Det spørgsmål er ikke aktuelt, før vi har hørt, at Venstre vil kigge i en anden retning. Vi skal være sikker på, at den regering, vi bringer til magten, vil føre en anden politik end Dansk FolkepartiPå landsmødet fremlægger han De Radikales valgplan Fremad med 132 forslag om et ""grønnere, friere og stærkere Danmark"".Vi skal trække i retning af mere samarbejde i Europa. Bedre integration ved at holde fast i vores værdier. Investering i uddannelse. Og hurtigere grøn omstilling. For at vi kan bakke opI Politiken angreb Socialdemokratiets tidligere finansminister Mogens Lykketo for nylig De Radikale for at stoppe S og bane vej for Dansk Folkeparti i en blå regering.Historien om det danske velfærdssamfund viser, at det er lykkedes, når vi har været modige og taget store beslutninger sammen. Det, appellerer vi til, skal ske igenSå må Socialdemokratiet selv beslutte, hvem der gør og siger hvad.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"704";"Så må Socialdemokratiet selv beslutte, hvem der gør og siger hvad.";"Morten Østergaard";"09/15/2018";"Radikale Venstre";"775";"integration";"";"De Radikale kræver en politisk aale for at støtte Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, som statsminister.Det siger partileder Morten Østergaard før De Radikales landsmøde på Hotel Nyborg Strand. SR-samarbejdet er historisk dårligt. S vil danne en ren S-regering. R kræver en politisk aale for at pege på Mette Frederiksen.Vi skal have en politisk aale. Den kan skrives på en serviet. Det kan være et kartoeltryk. Det kan være et regeringsgrundlag. Vi vil kende kursen, før vi afgør, om vi bakker op bag en ny regeringHan afviser, at folketingsgruppen står splittet i kravene til Socialdemokratiet om udlændingepolitik.  Spørgsmål: Kan man presse et cigaretpapir mellem dig og Marianne Jelved samt Martin Lidegaard i synet på samarbejdet med Socialdemokratiet?NejHan afviser, at De Radikale i stedet peger på Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister.Det spørgsmål er ikke aktuelt, før vi har hørt, at Venstre vil kigge i en anden retning. Vi skal være sikker på, at den regering, vi bringer til magten, vil føre en anden politik end Dansk FolkepartiPå landsmødet fremlægger han De Radikales valgplan Fremad med 132 forslag om et ""grønnere, friere og stærkere Danmark"".Vi skal trække i retning af mere samarbejde i Europa. Bedre integration ved at holde fast i vores værdier. Investering i uddannelse. Og hurtigere grøn omstilling. For at vi kan bakke opI Politiken angreb Socialdemokratiets tidligere finansminister Mogens Lykketo for nylig De Radikale for at stoppe S og bane vej for Dansk Folkeparti i en blå regering.Historien om det danske velfærdssamfund viser, at det er lykkedes, når vi har været modige og taget store beslutninger sammen. Det, appellerer vi til, skal ske igenSå må Socialdemokratiet selv beslutte, hvem der gør og siger hvad.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"705";"Det er ikke for at genere Mette Frederiksen, at vi gerne vil gøre hende til statsminister. Men vi spiller med åbne kort. Vi stiller ikke ultimative krav. Og vi må have en politisk aale, så vi kan vide, hvad vi navigerer eer";"Morten Østergaard";"09/15/2018";"Radikale Venstre";"776";"integration";"";"NyborgDe Radikale kræver en politisk aale med Socialdemokratiet, før partiet peger på Mette Frederiksen som statsminister. Det siger De Radikales partileder, Morten Østergaard, ved partiets landsmøde i Hotel Nyborg Strand. Det er ikke for at genere Mette Frederiksen, at vi gerne vil gøre hende til statsminister. Men vi spiller med åbne kort. Vi stiller ikke ultimative krav. Og vi må have en politisk aale, så vi kan vide, hvad vi navigerer eerMan kan ikke se bort fra vores politik og regne vore mandater medMorten Østergaard koncentrerer sig især om modsætningen mellem dem og os: Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.Vores vej, der handler om at løse integrationsproblemer. Og så deres vej, som er nedskæringer på udviklingspolitikken og nej til konventionerHan yder selvkritik overfor partiets holdning til udlændingepolitik.Det er vigtigt, at vi erkender, at der var problemer, som vi bekvemt gik udenom. Problemer, som vi ikke gik til med samme ansvarlighed som på andre områderHan besøgte i foråret ghettoerne Vollsmose og Gellerup.Østergaard mødte forleden ved den franske præsident Emmanuels Macrons statsbesøg i Danmark faderen til Dan Uzan, som i 2015 blev skuddræbt ved terrorangrebet på synagogen i København.Hvis Sergeot Uzan kan, så kan Det Radikale Venstre ogsåHvis han kan klare det værste, der findes: At overleve sine børn, så kan vi også kæmpe videre for, at børn ikke skal leve i Sjælsmark Kaserne under forhold, vi aldrig ville byde danske børnDe Radikales EU-parlamentariker, Morten Helveg Petersen mener, at Brexit fører Storbritannien ud i kaos, når landet eer planen i marts 2019 siger farvel til fællesskabet i EU.  - Brexit er det rene kaos. Kære Dansk Folkeparti. Jeres seneste populistiske påhit - en folkeafstemning om briternes exit fra EU, som ingen endnu kender, er det rene, skinbarlige vrøvl, siger Morten Helveg Petersen.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"706";"Man kan ikke se bort fra vores politik og regne vore mandater med";"Morten Østergaard";"09/15/2018";"Radikale Venstre";"776";"integration";"";"NyborgDe Radikale kræver en politisk aale med Socialdemokratiet, før partiet peger på Mette Frederiksen som statsminister. Det siger De Radikales partileder, Morten Østergaard, ved partiets landsmøde i Hotel Nyborg Strand. Det er ikke for at genere Mette Frederiksen, at vi gerne vil gøre hende til statsminister. Men vi spiller med åbne kort. Vi stiller ikke ultimative krav. Og vi må have en politisk aale, så vi kan vide, hvad vi navigerer eerMan kan ikke se bort fra vores politik og regne vore mandater medMorten Østergaard koncentrerer sig især om modsætningen mellem dem og os: Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.Vores vej, der handler om at løse integrationsproblemer. Og så deres vej, som er nedskæringer på udviklingspolitikken og nej til konventionerHan yder selvkritik overfor partiets holdning til udlændingepolitik.Det er vigtigt, at vi erkender, at der var problemer, som vi bekvemt gik udenom. Problemer, som vi ikke gik til med samme ansvarlighed som på andre områderHan besøgte i foråret ghettoerne Vollsmose og Gellerup.Østergaard mødte forleden ved den franske præsident Emmanuels Macrons statsbesøg i Danmark faderen til Dan Uzan, som i 2015 blev skuddræbt ved terrorangrebet på synagogen i København.Hvis Sergeot Uzan kan, så kan Det Radikale Venstre ogsåHvis han kan klare det værste, der findes: At overleve sine børn, så kan vi også kæmpe videre for, at børn ikke skal leve i Sjælsmark Kaserne under forhold, vi aldrig ville byde danske børnDe Radikales EU-parlamentariker, Morten Helveg Petersen mener, at Brexit fører Storbritannien ud i kaos, når landet eer planen i marts 2019 siger farvel til fællesskabet i EU.  - Brexit er det rene kaos. Kære Dansk Folkeparti. Jeres seneste populistiske påhit - en folkeafstemning om briternes exit fra EU, som ingen endnu kender, er det rene, skinbarlige vrøvl, siger Morten Helveg Petersen.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"709";"Hvis Sergeot Uzan kan, så kan Det Radikale Venstre også";"Morten Østergaard";"09/15/2018";"Radikale Venstre";"776";"integration";"";"NyborgDe Radikale kræver en politisk aale med Socialdemokratiet, før partiet peger på Mette Frederiksen som statsminister. Det siger De Radikales partileder, Morten Østergaard, ved partiets landsmøde i Hotel Nyborg Strand. Det er ikke for at genere Mette Frederiksen, at vi gerne vil gøre hende til statsminister. Men vi spiller med åbne kort. Vi stiller ikke ultimative krav. Og vi må have en politisk aale, så vi kan vide, hvad vi navigerer eerMan kan ikke se bort fra vores politik og regne vore mandater medMorten Østergaard koncentrerer sig især om modsætningen mellem dem og os: Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.Vores vej, der handler om at løse integrationsproblemer. Og så deres vej, som er nedskæringer på udviklingspolitikken og nej til konventionerHan yder selvkritik overfor partiets holdning til udlændingepolitik.Det er vigtigt, at vi erkender, at der var problemer, som vi bekvemt gik udenom. Problemer, som vi ikke gik til med samme ansvarlighed som på andre områderHan besøgte i foråret ghettoerne Vollsmose og Gellerup.Østergaard mødte forleden ved den franske præsident Emmanuels Macrons statsbesøg i Danmark faderen til Dan Uzan, som i 2015 blev skuddræbt ved terrorangrebet på synagogen i København.Hvis Sergeot Uzan kan, så kan Det Radikale Venstre ogsåHvis han kan klare det værste, der findes: At overleve sine børn, så kan vi også kæmpe videre for, at børn ikke skal leve i Sjælsmark Kaserne under forhold, vi aldrig ville byde danske børnDe Radikales EU-parlamentariker, Morten Helveg Petersen mener, at Brexit fører Storbritannien ud i kaos, når landet eer planen i marts 2019 siger farvel til fællesskabet i EU.  - Brexit er det rene kaos. Kære Dansk Folkeparti. Jeres seneste populistiske påhit - en folkeafstemning om briternes exit fra EU, som ingen endnu kender, er det rene, skinbarlige vrøvl, siger Morten Helveg Petersen.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"710";"Hvis han kan klare det værste, der findes: At overleve sine børn, så kan vi også kæmpe videre for, at børn ikke skal leve i Sjælsmark Kaserne under forhold, vi aldrig ville byde danske børn";"Morten Østergaard";"09/15/2018";"Radikale Venstre";"776";"integration";"";"NyborgDe Radikale kræver en politisk aale med Socialdemokratiet, før partiet peger på Mette Frederiksen som statsminister. Det siger De Radikales partileder, Morten Østergaard, ved partiets landsmøde i Hotel Nyborg Strand. Det er ikke for at genere Mette Frederiksen, at vi gerne vil gøre hende til statsminister. Men vi spiller med åbne kort. Vi stiller ikke ultimative krav. Og vi må have en politisk aale, så vi kan vide, hvad vi navigerer eerMan kan ikke se bort fra vores politik og regne vore mandater medMorten Østergaard koncentrerer sig især om modsætningen mellem dem og os: Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.Vores vej, der handler om at løse integrationsproblemer. Og så deres vej, som er nedskæringer på udviklingspolitikken og nej til konventionerHan yder selvkritik overfor partiets holdning til udlændingepolitik.Det er vigtigt, at vi erkender, at der var problemer, som vi bekvemt gik udenom. Problemer, som vi ikke gik til med samme ansvarlighed som på andre områderHan besøgte i foråret ghettoerne Vollsmose og Gellerup.Østergaard mødte forleden ved den franske præsident Emmanuels Macrons statsbesøg i Danmark faderen til Dan Uzan, som i 2015 blev skuddræbt ved terrorangrebet på synagogen i København.Hvis Sergeot Uzan kan, så kan Det Radikale Venstre ogsåHvis han kan klare det værste, der findes: At overleve sine børn, så kan vi også kæmpe videre for, at børn ikke skal leve i Sjælsmark Kaserne under forhold, vi aldrig ville byde danske børnDe Radikales EU-parlamentariker, Morten Helveg Petersen mener, at Brexit fører Storbritannien ud i kaos, når landet eer planen i marts 2019 siger farvel til fællesskabet i EU.  - Brexit er det rene kaos. Kære Dansk Folkeparti. Jeres seneste populistiske påhit - en folkeafstemning om briternes exit fra EU, som ingen endnu kender, er det rene, skinbarlige vrøvl, siger Morten Helveg Petersen.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"711";"Nu står og falder alting i dansk politik med, om Thulesen Dahl kan lægge nye hindringer i vejen for integration af flygtninge. Om slagteriet i Thisted må beholde sine medarbejdere";"Morten Østergaard";"01/09/2018";"Radikale Venstre";"777";"integration";"";"Dansk politik er taget som gidsel, fordi Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl, ultimativt kræver en strammere udlændingepolitik for at støtte finansloven og regeringens skattelettelser. Derfor er DF et fløjparti.Det siger De Radikales leder, Morten Østergaard.Nu står og falder alting i dansk politik med, om Thulesen Dahl kan lægge nye hindringer i vejen for integration af flygtninge. Om slagteriet i Thisted må beholde sine medarbejdereOm regeringen kan få lov at beholde sin trepartsaale. Eller vil betale dét, fagbevægelsen kalder blodpenge til Dansk Folkeparti. Ved at forringe vilkårene for flygtninge på det danske arbejdsmarked.Han afviser Kristian Thulesen Dahls opfordring til et samarbejde mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre for at holde de Radikale og andre ""fløjpartier"" ude.  Det er Kristian Thulesen Dahl, der stiller ultimative udlændingekrav som betingelse for hvad som helst: Finanslov, skatteaale. Det bedste ville være, hvad DF holdt op med at agere som et fløjpartiSpørgsmål: Har DF overtaget jeres rolle som midterparti med appel til både S og V?Vi er altid smigret, når nogen gerne vil være som De Radikale. Men hidtil har DF ikke formået andet end at holde Venstre i et jerngreb i de fleste år i dette århundredeHan peger på Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, som statsminister. Men hun vil føre en stram udlændingepolitik som DF og V.Mange danskere er trætte af, at alt i dansk politik indrettes eer Kristian Thulesen Dahls taktstok. At både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen har travlt med at danse eer denThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"712";"Om regeringen kan få lov at beholde sin trepartsaale. Eller vil betale dét, fagbevægelsen kalder blodpenge til Dansk Folkeparti. Ved at forringe vilkårene for flygtninge på det danske arbejdsmarked.";"Morten Østergaard";"01/09/2018";"Radikale Venstre";"777";"integration";"";"Dansk politik er taget som gidsel, fordi Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl, ultimativt kræver en strammere udlændingepolitik for at støtte finansloven og regeringens skattelettelser. Derfor er DF et fløjparti.Det siger De Radikales leder, Morten Østergaard.Nu står og falder alting i dansk politik med, om Thulesen Dahl kan lægge nye hindringer i vejen for integration af flygtninge. Om slagteriet i Thisted må beholde sine medarbejdereOm regeringen kan få lov at beholde sin trepartsaale. Eller vil betale dét, fagbevægelsen kalder blodpenge til Dansk Folkeparti. Ved at forringe vilkårene for flygtninge på det danske arbejdsmarked.Han afviser Kristian Thulesen Dahls opfordring til et samarbejde mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre for at holde de Radikale og andre ""fløjpartier"" ude.  Det er Kristian Thulesen Dahl, der stiller ultimative udlændingekrav som betingelse for hvad som helst: Finanslov, skatteaale. Det bedste ville være, hvad DF holdt op med at agere som et fløjpartiSpørgsmål: Har DF overtaget jeres rolle som midterparti med appel til både S og V?Vi er altid smigret, når nogen gerne vil være som De Radikale. Men hidtil har DF ikke formået andet end at holde Venstre i et jerngreb i de fleste år i dette århundredeHan peger på Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, som statsminister. Men hun vil føre en stram udlændingepolitik som DF og V.Mange danskere er trætte af, at alt i dansk politik indrettes eer Kristian Thulesen Dahls taktstok. At både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen har travlt med at danse eer denThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"713";"Det er Kristian Thulesen Dahl, der stiller ultimative udlændingekrav som betingelse for hvad som helst: Finanslov, skatteaale. Det bedste ville være, hvad DF holdt op med at agere som et fløjparti";"Morten Østergaard";"01/09/2018";"Radikale Venstre";"777";"integration";"";"Dansk politik er taget som gidsel, fordi Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl, ultimativt kræver en strammere udlændingepolitik for at støtte finansloven og regeringens skattelettelser. Derfor er DF et fløjparti.Det siger De Radikales leder, Morten Østergaard.Nu står og falder alting i dansk politik med, om Thulesen Dahl kan lægge nye hindringer i vejen for integration af flygtninge. Om slagteriet i Thisted må beholde sine medarbejdereOm regeringen kan få lov at beholde sin trepartsaale. Eller vil betale dét, fagbevægelsen kalder blodpenge til Dansk Folkeparti. Ved at forringe vilkårene for flygtninge på det danske arbejdsmarked.Han afviser Kristian Thulesen Dahls opfordring til et samarbejde mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre for at holde de Radikale og andre ""fløjpartier"" ude.  Det er Kristian Thulesen Dahl, der stiller ultimative udlændingekrav som betingelse for hvad som helst: Finanslov, skatteaale. Det bedste ville være, hvad DF holdt op med at agere som et fløjpartiSpørgsmål: Har DF overtaget jeres rolle som midterparti med appel til både S og V?Vi er altid smigret, når nogen gerne vil være som De Radikale. Men hidtil har DF ikke formået andet end at holde Venstre i et jerngreb i de fleste år i dette århundredeHan peger på Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, som statsminister. Men hun vil føre en stram udlændingepolitik som DF og V.Mange danskere er trætte af, at alt i dansk politik indrettes eer Kristian Thulesen Dahls taktstok. At både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen har travlt med at danse eer denThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"714";"Vi er altid smigret, når nogen gerne vil være som De Radikale. Men hidtil har DF ikke formået andet end at holde Venstre i et jerngreb i de fleste år i dette århundrede";"Morten Østergaard";"01/09/2018";"Radikale Venstre";"777";"integration";"";"Dansk politik er taget som gidsel, fordi Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl, ultimativt kræver en strammere udlændingepolitik for at støtte finansloven og regeringens skattelettelser. Derfor er DF et fløjparti.Det siger De Radikales leder, Morten Østergaard.Nu står og falder alting i dansk politik med, om Thulesen Dahl kan lægge nye hindringer i vejen for integration af flygtninge. Om slagteriet i Thisted må beholde sine medarbejdereOm regeringen kan få lov at beholde sin trepartsaale. Eller vil betale dét, fagbevægelsen kalder blodpenge til Dansk Folkeparti. Ved at forringe vilkårene for flygtninge på det danske arbejdsmarked.Han afviser Kristian Thulesen Dahls opfordring til et samarbejde mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre for at holde de Radikale og andre ""fløjpartier"" ude.  Det er Kristian Thulesen Dahl, der stiller ultimative udlændingekrav som betingelse for hvad som helst: Finanslov, skatteaale. Det bedste ville være, hvad DF holdt op med at agere som et fløjpartiSpørgsmål: Har DF overtaget jeres rolle som midterparti med appel til både S og V?Vi er altid smigret, når nogen gerne vil være som De Radikale. Men hidtil har DF ikke formået andet end at holde Venstre i et jerngreb i de fleste år i dette århundredeHan peger på Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, som statsminister. Men hun vil føre en stram udlændingepolitik som DF og V.Mange danskere er trætte af, at alt i dansk politik indrettes eer Kristian Thulesen Dahls taktstok. At både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen har travlt med at danse eer denThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"715";"Mange danskere er trætte af, at alt i dansk politik indrettes eer Kristian Thulesen Dahls taktstok. At både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen har travlt med at danse eer den";"Morten Østergaard";"01/09/2018";"Radikale Venstre";"777";"integration";"";"Dansk politik er taget som gidsel, fordi Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl, ultimativt kræver en strammere udlændingepolitik for at støtte finansloven og regeringens skattelettelser. Derfor er DF et fløjparti.Det siger De Radikales leder, Morten Østergaard.Nu står og falder alting i dansk politik med, om Thulesen Dahl kan lægge nye hindringer i vejen for integration af flygtninge. Om slagteriet i Thisted må beholde sine medarbejdereOm regeringen kan få lov at beholde sin trepartsaale. Eller vil betale dét, fagbevægelsen kalder blodpenge til Dansk Folkeparti. Ved at forringe vilkårene for flygtninge på det danske arbejdsmarked.Han afviser Kristian Thulesen Dahls opfordring til et samarbejde mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre for at holde de Radikale og andre ""fløjpartier"" ude.  Det er Kristian Thulesen Dahl, der stiller ultimative udlændingekrav som betingelse for hvad som helst: Finanslov, skatteaale. Det bedste ville være, hvad DF holdt op med at agere som et fløjpartiSpørgsmål: Har DF overtaget jeres rolle som midterparti med appel til både S og V?Vi er altid smigret, når nogen gerne vil være som De Radikale. Men hidtil har DF ikke formået andet end at holde Venstre i et jerngreb i de fleste år i dette århundredeHan peger på Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, som statsminister. Men hun vil føre en stram udlændingepolitik som DF og V.Mange danskere er trætte af, at alt i dansk politik indrettes eer Kristian Thulesen Dahls taktstok. At både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen har travlt med at danse eer denThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"716";"I vedtagelsen siger vi helt klart nej til regeringen og DF's uværdige ordning med at betale folk penge for at frasige sig ret til familiesammenføring. Og lade deres familier blive i stikken i konfliktzoner";"Morten Østergaard";"10/04/2018";"Radikale Venstre";"778";"integration";"";"De Radikale står ikke isoleret i udlændingepolitikken imod et bredt flertal af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre. Nu står DF alene imod integration, når S støtter integrationsgrunduddannelsen (IGU).Det siger De Radikales politiske leder, Morten Østergaard.Han går i Folketingets åbningsdebat sammen med Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Alternativet i et fælles forslag til vedtagelse.  Her kritiserer oppositionen, at asylansøgere tilbydes oentlige ydelser for at lade deres familie blive i hjemlandet.I vedtagelsen siger vi helt klart nej til regeringen og DF's uværdige ordning med at betale folk penge for at frasige sig ret til familiesammenføring. Og lade deres familier blive i stikken i konfliktzonerTil gengæld står han last og brast med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som vil lade virksomheder hyre flere udlændinge til en lavere løn. Det afviser DF og S. Jeg er i virkeligheden mere enig med Lars Løkke end med Mette Frederiksen. Hun, jeg og Lars Løkke er helt enige i, at Kristian Thulesen Dahl tager fejl, når han vil have et integrationsstopSpørgsmål: Har du og De Radikale med denne tekst sat en sprække mellem S og DF?Med dette får vi jo i fællesskab i oppositionen sagt nej til store dele af det, som er kaldt ""et paradigmeski i udlændingepolitikken"". Jeg er da enormt glad for, at vi har fået drevet den kile nedIkke for min skyld. Men det giver håb om, at vi kan få en anden udlændingepolitik i Danmark, hvor vi løser reelle problemer i stedet for al den symbolpolitik.Spørgsmål: Kan det give De Radikale en mere central politisk rolle som midterparti?Vedtagelsen viser, at Kristian Thulesen Dahl er isoleret på den yderste højrefløj, når det gælder integrationspolitik. Han er den eneste, som vil have et integrationsstopThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"717";"Jeg er i virkeligheden mere enig med Lars Løkke end med Mette Frederiksen. Hun, jeg og Lars Løkke er helt enige i, at Kristian Thulesen Dahl tager fejl, når han vil have et integrationsstop";"Morten Østergaard";"10/04/2018";"Radikale Venstre";"778";"integration";"";"De Radikale står ikke isoleret i udlændingepolitikken imod et bredt flertal af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre. Nu står DF alene imod integration, når S støtter integrationsgrunduddannelsen (IGU).Det siger De Radikales politiske leder, Morten Østergaard.Han går i Folketingets åbningsdebat sammen med Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Alternativet i et fælles forslag til vedtagelse.  Her kritiserer oppositionen, at asylansøgere tilbydes oentlige ydelser for at lade deres familie blive i hjemlandet.I vedtagelsen siger vi helt klart nej til regeringen og DF's uværdige ordning med at betale folk penge for at frasige sig ret til familiesammenføring. Og lade deres familier blive i stikken i konfliktzonerTil gengæld står han last og brast med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som vil lade virksomheder hyre flere udlændinge til en lavere løn. Det afviser DF og S. Jeg er i virkeligheden mere enig med Lars Løkke end med Mette Frederiksen. Hun, jeg og Lars Løkke er helt enige i, at Kristian Thulesen Dahl tager fejl, når han vil have et integrationsstopSpørgsmål: Har du og De Radikale med denne tekst sat en sprække mellem S og DF?Med dette får vi jo i fællesskab i oppositionen sagt nej til store dele af det, som er kaldt ""et paradigmeski i udlændingepolitikken"". Jeg er da enormt glad for, at vi har fået drevet den kile nedIkke for min skyld. Men det giver håb om, at vi kan få en anden udlændingepolitik i Danmark, hvor vi løser reelle problemer i stedet for al den symbolpolitik.Spørgsmål: Kan det give De Radikale en mere central politisk rolle som midterparti?Vedtagelsen viser, at Kristian Thulesen Dahl er isoleret på den yderste højrefløj, når det gælder integrationspolitik. Han er den eneste, som vil have et integrationsstopThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"718";"Med dette får vi jo i fællesskab i oppositionen sagt nej til store dele af det, som er kaldt ""et paradigmeski i udlændingepolitikken"". Jeg er da enormt glad for, at vi har fået drevet den kile ned";"Morten Østergaard";"10/04/2018";"Radikale Venstre";"778";"integration";"";"De Radikale står ikke isoleret i udlændingepolitikken imod et bredt flertal af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre. Nu står DF alene imod integration, når S støtter integrationsgrunduddannelsen (IGU).Det siger De Radikales politiske leder, Morten Østergaard.Han går i Folketingets åbningsdebat sammen med Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Alternativet i et fælles forslag til vedtagelse.  Her kritiserer oppositionen, at asylansøgere tilbydes oentlige ydelser for at lade deres familie blive i hjemlandet.I vedtagelsen siger vi helt klart nej til regeringen og DF's uværdige ordning med at betale folk penge for at frasige sig ret til familiesammenføring. Og lade deres familier blive i stikken i konfliktzonerTil gengæld står han last og brast med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som vil lade virksomheder hyre flere udlændinge til en lavere løn. Det afviser DF og S. Jeg er i virkeligheden mere enig med Lars Løkke end med Mette Frederiksen. Hun, jeg og Lars Løkke er helt enige i, at Kristian Thulesen Dahl tager fejl, når han vil have et integrationsstopSpørgsmål: Har du og De Radikale med denne tekst sat en sprække mellem S og DF?Med dette får vi jo i fællesskab i oppositionen sagt nej til store dele af det, som er kaldt ""et paradigmeski i udlændingepolitikken"". Jeg er da enormt glad for, at vi har fået drevet den kile nedIkke for min skyld. Men det giver håb om, at vi kan få en anden udlændingepolitik i Danmark, hvor vi løser reelle problemer i stedet for al den symbolpolitik.Spørgsmål: Kan det give De Radikale en mere central politisk rolle som midterparti?Vedtagelsen viser, at Kristian Thulesen Dahl er isoleret på den yderste højrefløj, når det gælder integrationspolitik. Han er den eneste, som vil have et integrationsstopThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"719";"Ikke for min skyld. Men det giver håb om, at vi kan få en anden udlændingepolitik i Danmark, hvor vi løser reelle problemer i stedet for al den symbolpolitik.";"Morten Østergaard";"10/04/2018";"Radikale Venstre";"778";"integration";"";"De Radikale står ikke isoleret i udlændingepolitikken imod et bredt flertal af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre. Nu står DF alene imod integration, når S støtter integrationsgrunduddannelsen (IGU).Det siger De Radikales politiske leder, Morten Østergaard.Han går i Folketingets åbningsdebat sammen med Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Alternativet i et fælles forslag til vedtagelse.  Her kritiserer oppositionen, at asylansøgere tilbydes oentlige ydelser for at lade deres familie blive i hjemlandet.I vedtagelsen siger vi helt klart nej til regeringen og DF's uværdige ordning med at betale folk penge for at frasige sig ret til familiesammenføring. Og lade deres familier blive i stikken i konfliktzonerTil gengæld står han last og brast med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som vil lade virksomheder hyre flere udlændinge til en lavere løn. Det afviser DF og S. Jeg er i virkeligheden mere enig med Lars Løkke end med Mette Frederiksen. Hun, jeg og Lars Løkke er helt enige i, at Kristian Thulesen Dahl tager fejl, når han vil have et integrationsstopSpørgsmål: Har du og De Radikale med denne tekst sat en sprække mellem S og DF?Med dette får vi jo i fællesskab i oppositionen sagt nej til store dele af det, som er kaldt ""et paradigmeski i udlændingepolitikken"". Jeg er da enormt glad for, at vi har fået drevet den kile nedIkke for min skyld. Men det giver håb om, at vi kan få en anden udlændingepolitik i Danmark, hvor vi løser reelle problemer i stedet for al den symbolpolitik.Spørgsmål: Kan det give De Radikale en mere central politisk rolle som midterparti?Vedtagelsen viser, at Kristian Thulesen Dahl er isoleret på den yderste højrefløj, når det gælder integrationspolitik. Han er den eneste, som vil have et integrationsstopThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"720";"Vedtagelsen viser, at Kristian Thulesen Dahl er isoleret på den yderste højrefløj, når det gælder integrationspolitik. Han er den eneste, som vil have et integrationsstop";"Morten Østergaard";"10/04/2018";"Radikale Venstre";"778";"integration";"";"De Radikale står ikke isoleret i udlændingepolitikken imod et bredt flertal af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre. Nu står DF alene imod integration, når S støtter integrationsgrunduddannelsen (IGU).Det siger De Radikales politiske leder, Morten Østergaard.Han går i Folketingets åbningsdebat sammen med Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Alternativet i et fælles forslag til vedtagelse.  Her kritiserer oppositionen, at asylansøgere tilbydes oentlige ydelser for at lade deres familie blive i hjemlandet.I vedtagelsen siger vi helt klart nej til regeringen og DF's uværdige ordning med at betale folk penge for at frasige sig ret til familiesammenføring. Og lade deres familier blive i stikken i konfliktzonerTil gengæld står han last og brast med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som vil lade virksomheder hyre flere udlændinge til en lavere løn. Det afviser DF og S. Jeg er i virkeligheden mere enig med Lars Løkke end med Mette Frederiksen. Hun, jeg og Lars Løkke er helt enige i, at Kristian Thulesen Dahl tager fejl, når han vil have et integrationsstopSpørgsmål: Har du og De Radikale med denne tekst sat en sprække mellem S og DF?Med dette får vi jo i fællesskab i oppositionen sagt nej til store dele af det, som er kaldt ""et paradigmeski i udlændingepolitikken"". Jeg er da enormt glad for, at vi har fået drevet den kile nedIkke for min skyld. Men det giver håb om, at vi kan få en anden udlændingepolitik i Danmark, hvor vi løser reelle problemer i stedet for al den symbolpolitik.Spørgsmål: Kan det give De Radikale en mere central politisk rolle som midterparti?Vedtagelsen viser, at Kristian Thulesen Dahl er isoleret på den yderste højrefløj, når det gælder integrationspolitik. Han er den eneste, som vil have et integrationsstopThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"721";"Vi savner mod til at lave reelle forandringer i integrationspolitikken. Derfor vil det være krav, som vi møder Socialdemokratiet med";"Morten Østergaard";"05/04/2018";"Radikale Venstre";"779";"integration";"";"Tophistorie fra Jyllands-Posten distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****De Radikale fremlægger nu et politisk oplæg, som vil blive lagt på bordet foran S- formand Mette Frederiksen, hvis flertallet skier ved næste folketingsvalg. Det skriver Jyllands-Posten.Vi savner mod til at lave reelle forandringer i integrationspolitikken. Derfor vil det være krav, som vi møder Socialdemokratiet medHan foreslår bl.a. at indføre såkaldte startjob, så virksomheder uden administrativt besvær kan ansætte asylsøgere fra den første dag i Danmark. Samtidig vil De Radikale rulle »den røde løber« ud for udlændinge, der er født og opvokset i landet, og som holder sig ude af kriminalitet. De skal have dansk statsborgerskab i 18-års fødselsdagsgave, mener Morten Østergaard.Vi taler om børn, der aldrig har boet andre steder end Danmark. Alligevel får de at vide, at de ikke rigtig hører til. Det er gi for integrationenBegge forslag vil være en lempelse af den aktuelle politik, hvor asylsøgere i mindst seks måneder er afskåret fra at arbejde, mens deres sag behandles, ligesom udlændinge skal opfylde en række krav og bestå en sprogprøve og videnstest for at opnå statsborgerskab.Mette Frederiksen har utvetydigt lovet, at hun ikke kommer til at lempe udlændingepolitikken, hvis hun bliver statsminister. Morten Østergaard understreger, at han ikke kommer med ultimative krav, men fastslår, at »vi vil have indflydelse på dette område«.  »Så må vi tage diskussionen, når nøglerne til Statsministeriet hænger og dingler,« siger han til Jyllands-Posten.Det radikale oplæg indeholder også lovbestemte mål om blandede daginstitutioner, uddannelser og boligområder, ligesom kontanthjælpsmodtagere uden eksamensbevis skal tvinges på skolebænken mindst 30 timer om ugen.Udlændingeminister Inger Støjberg (V) mener, at De Radikales forslag vil trække flere asylsøgere til Danmark. Og hun frygter, at det vil blive en realitet, hvis flertallet skier eer næste valg.»Det her viser, hvorfor det klinger så hult, når Socialdemokratiet siger, at man vil føre en stram udlændingepolitik som regeringsparti. Mette Frederiksen er omringet af lempelsespartier, siger hun om muligheden for en S-statsminister.Udlændingeordfører Mattias Tesfaye (S) afviser dog forslagene om både startjob og statsborgerskab. Til gengæld er han åben for at diskutere andre dele af oplægget.»Jeg tør godt vædde mit sommerhus på, at der også eer et valg er et bredt flertal bag en stram udlændingepolitik. Vi kommer ikke til at ryste på hånden. Det er vores kernevælgere, der har båret integrationsopgaven i så mange årtier, og det gider de ikke mere, siger ordføreren til Jyllands-Posten.https://jyllands-posten.dk/politik/ECE10578052/de-radikale-stiller-krav-til-mette- frederiksen-i-valgoplaeg-om-integration/Redaktionel kontakt:  Kent Kjersgaard-Hansen  tlf.: 42401642  e-mail: KEHA@jp.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Jyllands-Posten ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"722";"Vi taler om børn, der aldrig har boet andre steder end Danmark. Alligevel får de at vide, at de ikke rigtig hører til. Det er gi for integrationen";"Morten Østergaard";"05/04/2018";"Radikale Venstre";"779";"integration";"";"Tophistorie fra Jyllands-Posten distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****De Radikale fremlægger nu et politisk oplæg, som vil blive lagt på bordet foran S- formand Mette Frederiksen, hvis flertallet skier ved næste folketingsvalg. Det skriver Jyllands-Posten.Vi savner mod til at lave reelle forandringer i integrationspolitikken. Derfor vil det være krav, som vi møder Socialdemokratiet medHan foreslår bl.a. at indføre såkaldte startjob, så virksomheder uden administrativt besvær kan ansætte asylsøgere fra den første dag i Danmark. Samtidig vil De Radikale rulle »den røde løber« ud for udlændinge, der er født og opvokset i landet, og som holder sig ude af kriminalitet. De skal have dansk statsborgerskab i 18-års fødselsdagsgave, mener Morten Østergaard.Vi taler om børn, der aldrig har boet andre steder end Danmark. Alligevel får de at vide, at de ikke rigtig hører til. Det er gi for integrationenBegge forslag vil være en lempelse af den aktuelle politik, hvor asylsøgere i mindst seks måneder er afskåret fra at arbejde, mens deres sag behandles, ligesom udlændinge skal opfylde en række krav og bestå en sprogprøve og videnstest for at opnå statsborgerskab.Mette Frederiksen har utvetydigt lovet, at hun ikke kommer til at lempe udlændingepolitikken, hvis hun bliver statsminister. Morten Østergaard understreger, at han ikke kommer med ultimative krav, men fastslår, at »vi vil have indflydelse på dette område«.  »Så må vi tage diskussionen, når nøglerne til Statsministeriet hænger og dingler,« siger han til Jyllands-Posten.Det radikale oplæg indeholder også lovbestemte mål om blandede daginstitutioner, uddannelser og boligområder, ligesom kontanthjælpsmodtagere uden eksamensbevis skal tvinges på skolebænken mindst 30 timer om ugen.Udlændingeminister Inger Støjberg (V) mener, at De Radikales forslag vil trække flere asylsøgere til Danmark. Og hun frygter, at det vil blive en realitet, hvis flertallet skier eer næste valg.»Det her viser, hvorfor det klinger så hult, når Socialdemokratiet siger, at man vil føre en stram udlændingepolitik som regeringsparti. Mette Frederiksen er omringet af lempelsespartier, siger hun om muligheden for en S-statsminister.Udlændingeordfører Mattias Tesfaye (S) afviser dog forslagene om både startjob og statsborgerskab. Til gengæld er han åben for at diskutere andre dele af oplægget.»Jeg tør godt vædde mit sommerhus på, at der også eer et valg er et bredt flertal bag en stram udlændingepolitik. Vi kommer ikke til at ryste på hånden. Det er vores kernevælgere, der har båret integrationsopgaven i så mange årtier, og det gider de ikke mere, siger ordføreren til Jyllands-Posten.https://jyllands-posten.dk/politik/ECE10578052/de-radikale-stiller-krav-til-mette- frederiksen-i-valgoplaeg-om-integration/Redaktionel kontakt:  Kent Kjersgaard-Hansen  tlf.: 42401642  e-mail: KEHA@jp.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Jyllands-Posten ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"723";"Man forbløes over, at ministre ikke søger at finde kompromiset. I stedet for at tale sig fra hinanden";"Morten Østergaard";"04/11/2018";"Radikale Venstre";"781";"integration";"";"Børn af indvandrere, migranter og flygtninge, som vokser op i ghettoer, skal ikke sprogtestes i 0. klasse i folkeskolen. Så er det for sent. Børnene skal allerede hjælpes med dansk i vuggestuer og børnehaver.  Det mener De Radikales politiske leder, Morten Østergaard. Han afviser kritik fra undervisningsminister Merete Riisager (LA). Hun mener, at De Radikale fejler, når de ikke vil sprogteste ikkevestlige børn i 0. klasse.Man forbløes over, at ministre ikke søger at finde kompromiset. I stedet for at tale sig fra hinandenVi er alle enige i, at der skal gøres mere for dem, der starter i skolen med et ikke alderssvarende dansk. Vi er uenige i, om vi skal vente, til de er færdige med børnehaveklassen og så dunke dem i hovedet med en eksamen.Regeringen vil sprogteste børn fra udsatte boligområder og sikre, at ikkevestlige børn kommer i vuggestue og børnehave, så de lærer bedre dansk.Sprogtesten er nødvendig, fordi hvert tiende nyt skolebarn har ikkevestlig baggrund. De kan kun klare sig i skolen, hvis de taler dansk lige så godt som etnisk danske børn, mener Merete Riisager.Allerede i 2. klasse er der forskel på, hvor godt børn læser. Der er op til 1,5 karakterpoints forskel på etnisk danske og ikkevestlige børn. Indvandrerbørn har 3-4 gange så stor risiko for at præstere lavt, påpeger ministeren.- Sprogprøven er fuldstændig afgørende for børn i belastede boligområder. For mange børn starter i skolen uden at kunne et funktionelt dansk. Det forfølger dem hele vejen gennem grundskolen, siger Merete Riisager.Morten Østergaard beder ministeren lytte til fagfolk.Ingen lærere, pædagoger eller skoleledere eerlyser en stopprøve i børnehaveklassen. Alle kan se, at det ikke hjælper at slå børn i hovedet med deres problemer. Der er brug for en langt tidligere indsatsThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"724";"Vi er alle enige i, at der skal gøres mere for dem, der starter i skolen med et ikke alderssvarende dansk. Vi er uenige i, om vi skal vente, til de er færdige med børnehaveklassen og så dunke dem i hovedet med en eksamen.";"Morten Østergaard";"04/11/2018";"Radikale Venstre";"781";"integration";"";"Børn af indvandrere, migranter og flygtninge, som vokser op i ghettoer, skal ikke sprogtestes i 0. klasse i folkeskolen. Så er det for sent. Børnene skal allerede hjælpes med dansk i vuggestuer og børnehaver.  Det mener De Radikales politiske leder, Morten Østergaard. Han afviser kritik fra undervisningsminister Merete Riisager (LA). Hun mener, at De Radikale fejler, når de ikke vil sprogteste ikkevestlige børn i 0. klasse.Man forbløes over, at ministre ikke søger at finde kompromiset. I stedet for at tale sig fra hinandenVi er alle enige i, at der skal gøres mere for dem, der starter i skolen med et ikke alderssvarende dansk. Vi er uenige i, om vi skal vente, til de er færdige med børnehaveklassen og så dunke dem i hovedet med en eksamen.Regeringen vil sprogteste børn fra udsatte boligområder og sikre, at ikkevestlige børn kommer i vuggestue og børnehave, så de lærer bedre dansk.Sprogtesten er nødvendig, fordi hvert tiende nyt skolebarn har ikkevestlig baggrund. De kan kun klare sig i skolen, hvis de taler dansk lige så godt som etnisk danske børn, mener Merete Riisager.Allerede i 2. klasse er der forskel på, hvor godt børn læser. Der er op til 1,5 karakterpoints forskel på etnisk danske og ikkevestlige børn. Indvandrerbørn har 3-4 gange så stor risiko for at præstere lavt, påpeger ministeren.- Sprogprøven er fuldstændig afgørende for børn i belastede boligområder. For mange børn starter i skolen uden at kunne et funktionelt dansk. Det forfølger dem hele vejen gennem grundskolen, siger Merete Riisager.Morten Østergaard beder ministeren lytte til fagfolk.Ingen lærere, pædagoger eller skoleledere eerlyser en stopprøve i børnehaveklassen. Alle kan se, at det ikke hjælper at slå børn i hovedet med deres problemer. Der er brug for en langt tidligere indsatsThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"725";"Ingen lærere, pædagoger eller skoleledere eerlyser en stopprøve i børnehaveklassen. Alle kan se, at det ikke hjælper at slå børn i hovedet med deres problemer. Der er brug for en langt tidligere indsats";"Morten Østergaard";"04/11/2018";"Radikale Venstre";"781";"integration";"";"Børn af indvandrere, migranter og flygtninge, som vokser op i ghettoer, skal ikke sprogtestes i 0. klasse i folkeskolen. Så er det for sent. Børnene skal allerede hjælpes med dansk i vuggestuer og børnehaver.  Det mener De Radikales politiske leder, Morten Østergaard. Han afviser kritik fra undervisningsminister Merete Riisager (LA). Hun mener, at De Radikale fejler, når de ikke vil sprogteste ikkevestlige børn i 0. klasse.Man forbløes over, at ministre ikke søger at finde kompromiset. I stedet for at tale sig fra hinandenVi er alle enige i, at der skal gøres mere for dem, der starter i skolen med et ikke alderssvarende dansk. Vi er uenige i, om vi skal vente, til de er færdige med børnehaveklassen og så dunke dem i hovedet med en eksamen.Regeringen vil sprogteste børn fra udsatte boligområder og sikre, at ikkevestlige børn kommer i vuggestue og børnehave, så de lærer bedre dansk.Sprogtesten er nødvendig, fordi hvert tiende nyt skolebarn har ikkevestlig baggrund. De kan kun klare sig i skolen, hvis de taler dansk lige så godt som etnisk danske børn, mener Merete Riisager.Allerede i 2. klasse er der forskel på, hvor godt børn læser. Der er op til 1,5 karakterpoints forskel på etnisk danske og ikkevestlige børn. Indvandrerbørn har 3-4 gange så stor risiko for at præstere lavt, påpeger ministeren.- Sprogprøven er fuldstændig afgørende for børn i belastede boligområder. For mange børn starter i skolen uden at kunne et funktionelt dansk. Det forfølger dem hele vejen gennem grundskolen, siger Merete Riisager.Morten Østergaard beder ministeren lytte til fagfolk.Ingen lærere, pædagoger eller skoleledere eerlyser en stopprøve i børnehaveklassen. Alle kan se, at det ikke hjælper at slå børn i hovedet med deres problemer. Der er brug for en langt tidligere indsatsThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"726";"I mere end er årti er jeg blevet kaldt ""halalhippie."" Og jeg har kæmpet mod selvudnævnte ""strammere."" Fra Kjærsgaard til Støjberg. I dukketeatret på Christiansborg";"Morten Østergaard";"02/05/2018";"Radikale Venstre";"782";"integration";"";"Den radikale leder, Morten Østergaard, flytter onsdag til fredag ind i boligområdet Vollsmose i Odense, der er på regeringens liste over ghettoer i Danmark. Det oplyser De Radikale i en pressemeddelelse.Det sker ifølge partiet som led i et opgør med partilederens image som ""halalhippie"".De Radikale har mandag indrykket annoncer i fem landsdækkende aviser i form af et brev fra Østergaard. I brevet kalder partilederen debatten om udlændingepolitik for ""et dukketeater"". I mere end er årti er jeg blevet kaldt ""halalhippie."" Og jeg har kæmpet mod selvudnævnte ""strammere."" Fra Kjærsgaard til Støjberg. I dukketeatret på ChristiansborgJeg flytter mit skrivebord derud, hvor folk lever dør om dør med årtiers dårlig integration. Jeg banker på og spørger, om jeg må blive klogere, forklarer den radikale politiske leder om sine flytteplaner.Ud over Vollsmose vil Østergaard også besøge Gelleruppraken i Aarhus senere på måneden. Også en ghetto i københavnsområdet kan forvente at få Morten Østergaard på besøg. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"728";"I dag oplever de, at de  til trods for at de aldrig har boet andre steder  ikke er ligeværdige med deres klassekammerater. De kan ikke stemme til folketingsvalg, når de bliver 18. Og de kan ikke rejse frit";"Morten Østergaard";"04/22/2018";"Radikale Venstre";"783";"integration";"";"Unge, der holder sig fra kriminalitet, skal være danskere på lige fod med alle andre, mener Morten Østergaard.København KUnge, der er født og opvokset i Danmark, passer deres skole og aldrig har begået kriminalitet, skal anerkendes som ligeværdige medlemmer af samfundet.Det mener den radikale partileder, Morten Østergaard, der i anledning af Statsborgerskabsdagen søndag genopliver et gammelt forslag fra SR-regeringens tid:Automatisk statsborgerskab til unge, født og opvokset i Danmark, der består folkeskolens afgangsprøve og i øvrigt har holdt sig på dydens smalle sti.I dag oplever de, at de  til trods for at de aldrig har boet andre steder  ikke er ligeværdige med deres klassekammerater. De kan ikke stemme til folketingsvalg, når de bliver 18. Og de kan ikke rejse fritUnge, der ikke er danske statsborgere, skal selv søge om fornyet opholdsgrundlag, når de fylder 18 år. Og for at få dansk statsborgerskab og dermed pas skal de bestå indfødsretsprøven.Det er et problem for mange unge, har Morten Østergaard erfaret, da han for nylig var på rundtur i udsatte boligområder som Vollsmose.Jeg bliver berørt af, at de stadig omtaler sig selv som ""nogle andre end danskerne"". Hvis vi skal have integrationen til at lykkes, så skal vi have alle dem, som gør alt det rigtige, til at føles sig anerkendt som danskeSpørgsmål: Bandelederen Shuaib Khan er født og opvokset i Danmark. Ville han have fået statsborgerskab, hvis jeres forslag havde været virkelighed, dengang han var ung?Det er alene for unge, som ikke begår kriminalitet. Det er lige præcis fordi, dem jeg har mødt rundt omkring, som aldrig har sat en fod forkert, oplever, at de alligevel ikke anerkendes som ligeværdige.Spørgsmål: Men nogle af dine politiske modstandere vil jo nok tænke, hvad så hvis de begår kriminalitet eer folkeskolen - så kan man jo ikke udvise dem, hvis de har fået statsborgerskab? Vi taler om unge mennesker, som aldrig har boet andre steder end i Danmark. Det, vi gør, er at anerkende dem som ligeværdige dele af vores samfund.Det er så forkert, når vi mistænker unge, som aldrig har sat en fod forkert, for at være et potentielt bandemedlem, alene på grund af deres minoritetsbaggrund.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"729";"Jeg bliver berørt af, at de stadig omtaler sig selv som ""nogle andre end danskerne"". Hvis vi skal have integrationen til at lykkes, så skal vi have alle dem, som gør alt det rigtige, til at føles sig anerkendt som danske";"Morten Østergaard";"04/22/2018";"Radikale Venstre";"783";"integration";"";"Unge, der holder sig fra kriminalitet, skal være danskere på lige fod med alle andre, mener Morten Østergaard.København KUnge, der er født og opvokset i Danmark, passer deres skole og aldrig har begået kriminalitet, skal anerkendes som ligeværdige medlemmer af samfundet.Det mener den radikale partileder, Morten Østergaard, der i anledning af Statsborgerskabsdagen søndag genopliver et gammelt forslag fra SR-regeringens tid:Automatisk statsborgerskab til unge, født og opvokset i Danmark, der består folkeskolens afgangsprøve og i øvrigt har holdt sig på dydens smalle sti.I dag oplever de, at de  til trods for at de aldrig har boet andre steder  ikke er ligeværdige med deres klassekammerater. De kan ikke stemme til folketingsvalg, når de bliver 18. Og de kan ikke rejse fritUnge, der ikke er danske statsborgere, skal selv søge om fornyet opholdsgrundlag, når de fylder 18 år. Og for at få dansk statsborgerskab og dermed pas skal de bestå indfødsretsprøven.Det er et problem for mange unge, har Morten Østergaard erfaret, da han for nylig var på rundtur i udsatte boligområder som Vollsmose.Jeg bliver berørt af, at de stadig omtaler sig selv som ""nogle andre end danskerne"". Hvis vi skal have integrationen til at lykkes, så skal vi have alle dem, som gør alt det rigtige, til at føles sig anerkendt som danskeSpørgsmål: Bandelederen Shuaib Khan er født og opvokset i Danmark. Ville han have fået statsborgerskab, hvis jeres forslag havde været virkelighed, dengang han var ung?Det er alene for unge, som ikke begår kriminalitet. Det er lige præcis fordi, dem jeg har mødt rundt omkring, som aldrig har sat en fod forkert, oplever, at de alligevel ikke anerkendes som ligeværdige.Spørgsmål: Men nogle af dine politiske modstandere vil jo nok tænke, hvad så hvis de begår kriminalitet eer folkeskolen - så kan man jo ikke udvise dem, hvis de har fået statsborgerskab? Vi taler om unge mennesker, som aldrig har boet andre steder end i Danmark. Det, vi gør, er at anerkende dem som ligeværdige dele af vores samfund.Det er så forkert, når vi mistænker unge, som aldrig har sat en fod forkert, for at være et potentielt bandemedlem, alene på grund af deres minoritetsbaggrund.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"730";"Det er alene for unge, som ikke begår kriminalitet. Det er lige præcis fordi, dem jeg har mødt rundt omkring, som aldrig har sat en fod forkert, oplever, at de alligevel ikke anerkendes som ligeværdige.";"Morten Østergaard";"04/22/2018";"Radikale Venstre";"783";"integration";"";"Unge, der holder sig fra kriminalitet, skal være danskere på lige fod med alle andre, mener Morten Østergaard.København KUnge, der er født og opvokset i Danmark, passer deres skole og aldrig har begået kriminalitet, skal anerkendes som ligeværdige medlemmer af samfundet.Det mener den radikale partileder, Morten Østergaard, der i anledning af Statsborgerskabsdagen søndag genopliver et gammelt forslag fra SR-regeringens tid:Automatisk statsborgerskab til unge, født og opvokset i Danmark, der består folkeskolens afgangsprøve og i øvrigt har holdt sig på dydens smalle sti.I dag oplever de, at de  til trods for at de aldrig har boet andre steder  ikke er ligeværdige med deres klassekammerater. De kan ikke stemme til folketingsvalg, når de bliver 18. Og de kan ikke rejse fritUnge, der ikke er danske statsborgere, skal selv søge om fornyet opholdsgrundlag, når de fylder 18 år. Og for at få dansk statsborgerskab og dermed pas skal de bestå indfødsretsprøven.Det er et problem for mange unge, har Morten Østergaard erfaret, da han for nylig var på rundtur i udsatte boligområder som Vollsmose.Jeg bliver berørt af, at de stadig omtaler sig selv som ""nogle andre end danskerne"". Hvis vi skal have integrationen til at lykkes, så skal vi have alle dem, som gør alt det rigtige, til at føles sig anerkendt som danskeSpørgsmål: Bandelederen Shuaib Khan er født og opvokset i Danmark. Ville han have fået statsborgerskab, hvis jeres forslag havde været virkelighed, dengang han var ung?Det er alene for unge, som ikke begår kriminalitet. Det er lige præcis fordi, dem jeg har mødt rundt omkring, som aldrig har sat en fod forkert, oplever, at de alligevel ikke anerkendes som ligeværdige.Spørgsmål: Men nogle af dine politiske modstandere vil jo nok tænke, hvad så hvis de begår kriminalitet eer folkeskolen - så kan man jo ikke udvise dem, hvis de har fået statsborgerskab? Vi taler om unge mennesker, som aldrig har boet andre steder end i Danmark. Det, vi gør, er at anerkende dem som ligeværdige dele af vores samfund.Det er så forkert, når vi mistænker unge, som aldrig har sat en fod forkert, for at være et potentielt bandemedlem, alene på grund af deres minoritetsbaggrund.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"731";"Vi taler om unge mennesker, som aldrig har boet andre steder end i Danmark. Det, vi gør, er at anerkende dem som ligeværdige dele af vores samfund.";"Morten Østergaard";"04/22/2018";"Radikale Venstre";"783";"integration";"";"Unge, der holder sig fra kriminalitet, skal være danskere på lige fod med alle andre, mener Morten Østergaard.København KUnge, der er født og opvokset i Danmark, passer deres skole og aldrig har begået kriminalitet, skal anerkendes som ligeværdige medlemmer af samfundet.Det mener den radikale partileder, Morten Østergaard, der i anledning af Statsborgerskabsdagen søndag genopliver et gammelt forslag fra SR-regeringens tid:Automatisk statsborgerskab til unge, født og opvokset i Danmark, der består folkeskolens afgangsprøve og i øvrigt har holdt sig på dydens smalle sti.I dag oplever de, at de  til trods for at de aldrig har boet andre steder  ikke er ligeværdige med deres klassekammerater. De kan ikke stemme til folketingsvalg, når de bliver 18. Og de kan ikke rejse fritUnge, der ikke er danske statsborgere, skal selv søge om fornyet opholdsgrundlag, når de fylder 18 år. Og for at få dansk statsborgerskab og dermed pas skal de bestå indfødsretsprøven.Det er et problem for mange unge, har Morten Østergaard erfaret, da han for nylig var på rundtur i udsatte boligområder som Vollsmose.Jeg bliver berørt af, at de stadig omtaler sig selv som ""nogle andre end danskerne"". Hvis vi skal have integrationen til at lykkes, så skal vi have alle dem, som gør alt det rigtige, til at føles sig anerkendt som danskeSpørgsmål: Bandelederen Shuaib Khan er født og opvokset i Danmark. Ville han have fået statsborgerskab, hvis jeres forslag havde været virkelighed, dengang han var ung?Det er alene for unge, som ikke begår kriminalitet. Det er lige præcis fordi, dem jeg har mødt rundt omkring, som aldrig har sat en fod forkert, oplever, at de alligevel ikke anerkendes som ligeværdige.Spørgsmål: Men nogle af dine politiske modstandere vil jo nok tænke, hvad så hvis de begår kriminalitet eer folkeskolen - så kan man jo ikke udvise dem, hvis de har fået statsborgerskab? Vi taler om unge mennesker, som aldrig har boet andre steder end i Danmark. Det, vi gør, er at anerkende dem som ligeværdige dele af vores samfund.Det er så forkert, når vi mistænker unge, som aldrig har sat en fod forkert, for at være et potentielt bandemedlem, alene på grund af deres minoritetsbaggrund.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"732";"Det er så forkert, når vi mistænker unge, som aldrig har sat en fod forkert, for at være et potentielt bandemedlem, alene på grund af deres minoritetsbaggrund.";"Morten Østergaard";"04/22/2018";"Radikale Venstre";"783";"integration";"";"Unge, der holder sig fra kriminalitet, skal være danskere på lige fod med alle andre, mener Morten Østergaard.København KUnge, der er født og opvokset i Danmark, passer deres skole og aldrig har begået kriminalitet, skal anerkendes som ligeværdige medlemmer af samfundet.Det mener den radikale partileder, Morten Østergaard, der i anledning af Statsborgerskabsdagen søndag genopliver et gammelt forslag fra SR-regeringens tid:Automatisk statsborgerskab til unge, født og opvokset i Danmark, der består folkeskolens afgangsprøve og i øvrigt har holdt sig på dydens smalle sti.I dag oplever de, at de  til trods for at de aldrig har boet andre steder  ikke er ligeværdige med deres klassekammerater. De kan ikke stemme til folketingsvalg, når de bliver 18. Og de kan ikke rejse fritUnge, der ikke er danske statsborgere, skal selv søge om fornyet opholdsgrundlag, når de fylder 18 år. Og for at få dansk statsborgerskab og dermed pas skal de bestå indfødsretsprøven.Det er et problem for mange unge, har Morten Østergaard erfaret, da han for nylig var på rundtur i udsatte boligområder som Vollsmose.Jeg bliver berørt af, at de stadig omtaler sig selv som ""nogle andre end danskerne"". Hvis vi skal have integrationen til at lykkes, så skal vi have alle dem, som gør alt det rigtige, til at føles sig anerkendt som danskeSpørgsmål: Bandelederen Shuaib Khan er født og opvokset i Danmark. Ville han have fået statsborgerskab, hvis jeres forslag havde været virkelighed, dengang han var ung?Det er alene for unge, som ikke begår kriminalitet. Det er lige præcis fordi, dem jeg har mødt rundt omkring, som aldrig har sat en fod forkert, oplever, at de alligevel ikke anerkendes som ligeværdige.Spørgsmål: Men nogle af dine politiske modstandere vil jo nok tænke, hvad så hvis de begår kriminalitet eer folkeskolen - så kan man jo ikke udvise dem, hvis de har fået statsborgerskab? Vi taler om unge mennesker, som aldrig har boet andre steder end i Danmark. Det, vi gør, er at anerkende dem som ligeværdige dele af vores samfund.Det er så forkert, når vi mistænker unge, som aldrig har sat en fod forkert, for at være et potentielt bandemedlem, alene på grund af deres minoritetsbaggrund.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"733";"Alt for mange overlades til sig selv på kontanthjælp i årevis. Rigtigt mange steder er det folk, som ikke engang har folkeskolens afgangsprøve";"Morten Østergaard";"05/05/2018";"Radikale Venstre";"784";"integration";"";"Kontanthjælpsmodtagere uden en folkeskoleeksamen skal fremover sendes på skolebænken 30 timer om ugen. Det er et af Radikales leder Morten Østergaards forslag i en ny integrationsplan, som han har smidt på bordet frem mod næste folketingsvalg, som senest skal finde sted i juni næste år. Argumentationen for forslaget om ""opskoling"" lyder, at få indvandrere på kontanthjælp i områder som Mjølnerparken har folkeskolens afgangseksamen. Alt for mange overlades til sig selv på kontanthjælp i årevis. Rigtigt mange steder er det folk, som ikke engang har folkeskolens afgangsprøveMere konkret skal den såkaldte opskoling foregå på værkstedsbaserede skoler. Her skal de eksempelvis kunne få hygiejnebeviser, matematikundervisning eller lære at reparere cykler.Pointen er, at har man ikke kompetencerne til at være på arbejdsmarkedet, så skal man være i gang med at få dem. Det skal man hele tiden. Det er en investeringRadikale vil have forslaget gennemført senest i 2020 og vil afsætte 100 millioner kroner til oprettelsen af nye opskolingscentre.  - Det er et opgør med den passivitet, der hersker i dag, hvor man kun skal aktiveres tre uger om året.Hvis man ikke har kompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet, fordi man ikke end gang kan, hvad der svarer til folkeskolens afgangsprøve, så er det der, vi skal starte. Og vi skal blive ved så længe, det er nødvendigtPå kontanthjælpsområdet vil partiet desuden afskære folk fra at modtage kontanthjælp i mere end tre år.Hvis man er på kontanthjælp eer tre år, skal man derfor i stedet sendes til opskoling eller i et ressourceforløb, som skal afklare, om man skal have førtidspension. Forslaget er et af flere, som Radikale kommer med i en integrationsplan, som også er et oplæg til en mulig kommende rød regering, hvis det røde flertal vinder ved næste valg.- Mit bud til Mette Frederiksen er, at vi tager et opgør med symbolpolitikken. Det er et krav til en ny regering, at vi tager et opgør med den fejlslagne udlændinge- og integrationspolitik, siger den politiske leder. Radikale foreslår i planen også at indføre såkaldte startjob, hvor virksomheder kan sende asylansøgere i arbejde fra første dag.Desuden vil partiet i højere grad blande skoler, børnehaver og ungdomsinstitutioner, så der er tosprogede børn i alle institutioner.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deletedaer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"734";"Pointen er, at har man ikke kompetencerne til at være på arbejdsmarkedet, så skal man være i gang med at få dem. Det skal man hele tiden. Det er en investering";"Morten Østergaard";"05/05/2018";"Radikale Venstre";"784";"integration";"";"Kontanthjælpsmodtagere uden en folkeskoleeksamen skal fremover sendes på skolebænken 30 timer om ugen. Det er et af Radikales leder Morten Østergaards forslag i en ny integrationsplan, som han har smidt på bordet frem mod næste folketingsvalg, som senest skal finde sted i juni næste år. Argumentationen for forslaget om ""opskoling"" lyder, at få indvandrere på kontanthjælp i områder som Mjølnerparken har folkeskolens afgangseksamen. Alt for mange overlades til sig selv på kontanthjælp i årevis. Rigtigt mange steder er det folk, som ikke engang har folkeskolens afgangsprøveMere konkret skal den såkaldte opskoling foregå på værkstedsbaserede skoler. Her skal de eksempelvis kunne få hygiejnebeviser, matematikundervisning eller lære at reparere cykler.Pointen er, at har man ikke kompetencerne til at være på arbejdsmarkedet, så skal man være i gang med at få dem. Det skal man hele tiden. Det er en investeringRadikale vil have forslaget gennemført senest i 2020 og vil afsætte 100 millioner kroner til oprettelsen af nye opskolingscentre.  - Det er et opgør med den passivitet, der hersker i dag, hvor man kun skal aktiveres tre uger om året.Hvis man ikke har kompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet, fordi man ikke end gang kan, hvad der svarer til folkeskolens afgangsprøve, så er det der, vi skal starte. Og vi skal blive ved så længe, det er nødvendigtPå kontanthjælpsområdet vil partiet desuden afskære folk fra at modtage kontanthjælp i mere end tre år.Hvis man er på kontanthjælp eer tre år, skal man derfor i stedet sendes til opskoling eller i et ressourceforløb, som skal afklare, om man skal have førtidspension. Forslaget er et af flere, som Radikale kommer med i en integrationsplan, som også er et oplæg til en mulig kommende rød regering, hvis det røde flertal vinder ved næste valg.- Mit bud til Mette Frederiksen er, at vi tager et opgør med symbolpolitikken. Det er et krav til en ny regering, at vi tager et opgør med den fejlslagne udlændinge- og integrationspolitik, siger den politiske leder. Radikale foreslår i planen også at indføre såkaldte startjob, hvor virksomheder kan sende asylansøgere i arbejde fra første dag.Desuden vil partiet i højere grad blande skoler, børnehaver og ungdomsinstitutioner, så der er tosprogede børn i alle institutioner.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deletedaer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"735";"Hvis man ikke har kompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet, fordi man ikke end gang kan, hvad der svarer til folkeskolens afgangsprøve, så er det der, vi skal starte. Og vi skal blive ved så længe, det er nødvendigt";"Morten Østergaard";"05/05/2018";"Radikale Venstre";"784";"integration";"";"Kontanthjælpsmodtagere uden en folkeskoleeksamen skal fremover sendes på skolebænken 30 timer om ugen. Det er et af Radikales leder Morten Østergaards forslag i en ny integrationsplan, som han har smidt på bordet frem mod næste folketingsvalg, som senest skal finde sted i juni næste år. Argumentationen for forslaget om ""opskoling"" lyder, at få indvandrere på kontanthjælp i områder som Mjølnerparken har folkeskolens afgangseksamen. Alt for mange overlades til sig selv på kontanthjælp i årevis. Rigtigt mange steder er det folk, som ikke engang har folkeskolens afgangsprøveMere konkret skal den såkaldte opskoling foregå på værkstedsbaserede skoler. Her skal de eksempelvis kunne få hygiejnebeviser, matematikundervisning eller lære at reparere cykler.Pointen er, at har man ikke kompetencerne til at være på arbejdsmarkedet, så skal man være i gang med at få dem. Det skal man hele tiden. Det er en investeringRadikale vil have forslaget gennemført senest i 2020 og vil afsætte 100 millioner kroner til oprettelsen af nye opskolingscentre.  - Det er et opgør med den passivitet, der hersker i dag, hvor man kun skal aktiveres tre uger om året.Hvis man ikke har kompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet, fordi man ikke end gang kan, hvad der svarer til folkeskolens afgangsprøve, så er det der, vi skal starte. Og vi skal blive ved så længe, det er nødvendigtPå kontanthjælpsområdet vil partiet desuden afskære folk fra at modtage kontanthjælp i mere end tre år.Hvis man er på kontanthjælp eer tre år, skal man derfor i stedet sendes til opskoling eller i et ressourceforløb, som skal afklare, om man skal have førtidspension. Forslaget er et af flere, som Radikale kommer med i en integrationsplan, som også er et oplæg til en mulig kommende rød regering, hvis det røde flertal vinder ved næste valg.- Mit bud til Mette Frederiksen er, at vi tager et opgør med symbolpolitikken. Det er et krav til en ny regering, at vi tager et opgør med den fejlslagne udlændinge- og integrationspolitik, siger den politiske leder. Radikale foreslår i planen også at indføre såkaldte startjob, hvor virksomheder kan sende asylansøgere i arbejde fra første dag.Desuden vil partiet i højere grad blande skoler, børnehaver og ungdomsinstitutioner, så der er tosprogede børn i alle institutioner.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deletedaer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"741";"Man foregøgler danskerne nogle ting, som, uanset hvem der er i regering, ikke kan lade sig gøre. Dansk enegang i flygtningespørgsmål er urealistisk";"Morten Østergaard";"02/05/2018";"Radikale Venstre";"787";"integration";"";"Det skal ikke længere være muligt at få ophold i Danmark ved at møde op på ved grænsen og søge asyl.I hvert fald ikke hvis det står til Socialdemokratiet, som er klar med et samlet udspil til en ny udlændingepolitik.Partiet vil i stedet sende spontane asylansøgere til et dansk drevet modtagecenter i et tredjeland, i eksempelvis Nordafrika.Her skal de opholde sig, mens deres asylsag behandles.- Det er bydende nødvendigt at få skabt et flygtningesystem, der er mere humant, end det vi har i dag, siger partiformand Mette Frederiksen (S), til DR-Nyheder.Heller ikke flygtninge, der får asyl i det nye system, vil få adgang til Danmark.De skal sendes til en af FN's flygtningelejre, lyder det i forslaget.Til gengæld vil partiet igen åbne for kvoteflygtninge fra FN, og antallet kan være højere end de 500, Danmark har taget, før loven blev ændret forrige år.Udspillet hedder ""Retfærdig og realistisk - en udlændingepolitik, der samler Danmark"". Det er partiets køreplan frem mod et valg, skriver Berlingske.At ansøgere skal sendes til eksempelvis Nordafrika, er en helt urealistisk model, mener Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth, som kalder forslaget ""et fatamorgana"".  Samme toner lyder der fra Dansk Flygtningehjælp og generalsekretær Christian Friis Bach. - Det er urealistisk at forestille sig, at man kan oprette de her lejre. At landene vil acceptere dem. Og at vi kan organisere dem, uden at det vil være i strid med en lang række principper for det internationale flygtningearbejde, siger han til Ritzau.Udspillet ser også ud til at splitte rød blok, skriver DR.Mens SF-formand Pia Olsen Dyhr ser gode takter i udspillet, giver Enhedslisten og De Radikale det en hård medfart.- Det er bestemt ikke problemfrit at integrere flygtninge. Men løsningen er da ikke at eksportere problemerne til for eksempel Nordafrika, hvor man i forvejen står med en kæmpemæssig opgave, siger Enhedslistens udlændingeordfører, Johanne Schmidt- Nielsen, til DR.De Radikale har principielt ikke noget imod idéen om asyllejre i Nordafrika.Men problemet er, at forslaget er totalt urealistisk, vurderer partileder Morten Østergaard.Man foregøgler danskerne nogle ting, som, uanset hvem der er i regering, ikke kan lade sig gøre. Dansk enegang i flygtningespørgsmål er urealistiskVi finder aldrig et afrikansk land, der vil løse problemerne for os.De Radikale ønsker i stedet et ""langt mere forpligtende samarbejde med vores nabolande i EU"".  Sammen vil EU kunne indgå aaler med lande i Nordafrika, mener Morten Østergaard.Fakta følger. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"742";"Vi finder aldrig et afrikansk land, der vil løse problemerne for os.";"Morten Østergaard";"02/05/2018";"Radikale Venstre";"787";"integration";"";"Det skal ikke længere være muligt at få ophold i Danmark ved at møde op på ved grænsen og søge asyl.I hvert fald ikke hvis det står til Socialdemokratiet, som er klar med et samlet udspil til en ny udlændingepolitik.Partiet vil i stedet sende spontane asylansøgere til et dansk drevet modtagecenter i et tredjeland, i eksempelvis Nordafrika.Her skal de opholde sig, mens deres asylsag behandles.- Det er bydende nødvendigt at få skabt et flygtningesystem, der er mere humant, end det vi har i dag, siger partiformand Mette Frederiksen (S), til DR-Nyheder.Heller ikke flygtninge, der får asyl i det nye system, vil få adgang til Danmark.De skal sendes til en af FN's flygtningelejre, lyder det i forslaget.Til gengæld vil partiet igen åbne for kvoteflygtninge fra FN, og antallet kan være højere end de 500, Danmark har taget, før loven blev ændret forrige år.Udspillet hedder ""Retfærdig og realistisk - en udlændingepolitik, der samler Danmark"". Det er partiets køreplan frem mod et valg, skriver Berlingske.At ansøgere skal sendes til eksempelvis Nordafrika, er en helt urealistisk model, mener Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth, som kalder forslaget ""et fatamorgana"".  Samme toner lyder der fra Dansk Flygtningehjælp og generalsekretær Christian Friis Bach. - Det er urealistisk at forestille sig, at man kan oprette de her lejre. At landene vil acceptere dem. Og at vi kan organisere dem, uden at det vil være i strid med en lang række principper for det internationale flygtningearbejde, siger han til Ritzau.Udspillet ser også ud til at splitte rød blok, skriver DR.Mens SF-formand Pia Olsen Dyhr ser gode takter i udspillet, giver Enhedslisten og De Radikale det en hård medfart.- Det er bestemt ikke problemfrit at integrere flygtninge. Men løsningen er da ikke at eksportere problemerne til for eksempel Nordafrika, hvor man i forvejen står med en kæmpemæssig opgave, siger Enhedslistens udlændingeordfører, Johanne Schmidt- Nielsen, til DR.De Radikale har principielt ikke noget imod idéen om asyllejre i Nordafrika.Men problemet er, at forslaget er totalt urealistisk, vurderer partileder Morten Østergaard.Man foregøgler danskerne nogle ting, som, uanset hvem der er i regering, ikke kan lade sig gøre. Dansk enegang i flygtningespørgsmål er urealistiskVi finder aldrig et afrikansk land, der vil løse problemerne for os.De Radikale ønsker i stedet et ""langt mere forpligtende samarbejde med vores nabolande i EU"".  Sammen vil EU kunne indgå aaler med lande i Nordafrika, mener Morten Østergaard.Fakta følger. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"745";"Det er et lukastel at stille op for danskerne, at det kan en ny regering bare lige hekse. Det kan hverken en ny regering eller den, vi har nu.";"Morten Østergaard";"02/05/2018";"Radikale Venstre";"792";"integration";"";"Socialdemokratiets udlændingeudspil, der præsenteres mandag klokken 11, splitter rød blok, skriver DR.  Udspillet handler ifølge DR og Berlingske blandt andet om, at det ikke længere skal være muligt at søge såkaldt spontant asyl i Danmark.  En spontan asylansøgning er, når man søger asyl ved den danske grænse eller for eksempel i Center Sandholm.Partiet vil i stedet sende spontane asylansøgere til et danskdrevet modtagecenter i et tredjeland i eksempelvis Nordafrika.Enhedslisten giver udspillet en hård medfart.- Det er ikke problemfrit at integrere flygtninge. Men at forestille sig, at man bare tørrer opgaven af på et land i Nordafrika - det, synes jeg ærlig talt, er usolidarisk, siger Johanne Schmidt-Nielsen til Ritzau. Socialdemokratiet mener selv, at deres udspil holder sig inden for de internationale konventioner. Men det tvivler Schmidt-Nielsen på.- Jeg tror, at socialdemokraterne står meget alene med, at det her kan rummes inden for menneskerettighederne.SF-formand Pia Olsen Dyhr ser gode takter i udspillet.- Både i forhold til at hjælpe flere flygtninge på en bedre og mere holdbar måde, øge udviklingsbistanden, igen at tage kvoteflygtninge, og behandle asylsager i nærområderne. Det er positivt, siger Pia Olsen Dyhr til DR.De Radikale har ikke noget principielt imod idéen om asyllejre i Nordafrika. Men problemet er, at forslaget er totalt urealistisk, vurderer partileder Morten Østergaard.Man foregøgler danskerne nogle ting, som, uanset hvem der er i regering, ikke kan lade sig gøre. Dansk enegang i flygtningespørgsmål er urealistiskVi finder aldrig et afrikansk land, der vil løse problemerne for os.De Radikale ønsker i stedet et ""langt mere forpligtende samarbejde med vores nabolande i EU"". Sammen vil EU kunne indgå aaler med lande i Nordafrika, mener Morten Østergaard.Det er et lukastel at stille op for danskerne, at det kan en ny regering bare lige hekse. Det kan hverken en ny regering eller den, vi har nu.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"752";"Selv om der er gode takter i Socialdemokratiets børneudspil, så klinger det hult, hvis man gerne vil have, at et nyt flertal sikrer bedre forhold for børn, men samtidig insisterer på at vende det døve øre og det blinde øje til de her børn, som lever under vilkår, vi aldrig vil acceptere andre steder";"Morten Østergaard";"10/13/2018";"Radikale Venstre";"795";"integration";"";"Hvis flertallet skier eer næste valg, skal en kommende S-regering forbedre forholdene for de knap 100 børn på Udrejsecenter Sjælsmark.  Det mener partilederne fra Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet, der lægger et fælles pres på Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen.    Det skriver Politiken søndag.Forholdene for de knap 100 børn på Sjælsmark kritiseres af eksperter for at være ""kummerlige"" og direkte skadende for barnets tarv.  Børnefamilierne på Sjælsmark har begrænset ret til privatliv, og de må hverken lave mad på værelserne eller have deres eget køleskab eller andre elektriske installationer.- Vilkårene på Sjælsmark er forfærdelige, og børnene trives ikke. Selvfølgelig skal familierne hjem, men børnene skal have noget at stå op til. Hvis de her børn skal hjem og bygge et land op igen, så skal de jo ikke være knust som mennesker, siger SF- formand Pia Olsen Dyhr.S-formand Mette Frederiksen betonede på sit partis årlige kongres, at hun vil være børnenes statsminister.  Men det er tom snak, mener Radikale Venstres partileder, Morten Østergaard.Selv om der er gode takter i Socialdemokratiets børneudspil, så klinger det hult, hvis man gerne vil have, at et nyt flertal sikrer bedre forhold for børn, men samtidig insisterer på at vende det døve øre og det blinde øje til de her børn, som lever under vilkår, vi aldrig vil acceptere andre stederAlternativets leder, Ue Elbæk, er på linje med de to andre partiledere.Børnene bor på Sjælsmark med deres forældre, fordi familierne ifølge danske myndigheder ikke har ret til asyl i Danmark og derfor skal sendes hjem.  Men flere familier kan ikke sendes hjem, fordi lande som Iran, Irak og Syrien ikke vil tage imod dem, medmindre de rejser frivilligt.Udlændingeminister Inger Støjberg (V) har tidligere kritiseret forældrene for at tage deres børn som gidsler, fordi forældrene afviser at rejse hjem frivilligt.Politiken har været i kontakt med Mette Frederiksen, som afviser at kommentere sagen.  Socialdemokratiets integrationsordfører, Mattias Tesfaye, erkender i en mail, at børnene er i en sårbar position, men afviser handling her og nu. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"758";"Og vores vej om, at EU er måden til at løse problemer. Og deres vej, om vi overhovedet skal være med i den europæiske union. Jo, der er sandt for dyden forskel";"Morten Østergaard";"09/15/2018";"Radikale Venstre";"798";"integration";"";"NyborgDe Radikale kræver en politisk aale med Socialdemokratiet, før partiet peger på Mette Frederiksen som ny dansk statsminister i stedet for Lars Løkke Rasmussen (V) Det siger De Radikales partileder, Morten Østergaard, ved partiets landsmøde i Hotel Nyborg Strand.Det er ikke for at genere Mette Frederiksen, at vi gerne vil gøre hende til statsminister. Men vi spiller med åbne kort. Vi stiller ikke ultimative krav. Og vi må have en politisk aale, så vi kan vide, hvad vi navigerer eerMan kan ikke se bort fra vores politik og regne vore mandater medMorten Østergaard koncentrerer sig især om modsætningen mellem dem og os: Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.  Vores vej, der handler om at løse integrationsproblemer. Og så deres vej, som er nedskæringer på udviklingspolitikken og nej til konventionerOg vores vej om, at EU er måden til at løse problemer. Og deres vej, om vi overhovedet skal være med i den europæiske union. Jo, der er sandt for dyden forskelHan yder selvkritik overfor partiets holdning til udlændingepolitik.Det er vigtigt, at vi erkender, at der var problemer, som vi bekvemt gik udenom. Problemer, som vi ikke gik til med samme ansvarlighed som på andre områderHan besøgte i foråret ghettoerne Vollsmose og Gellerup. Det største falsum i debatten, er, at mennesker, der lever med problemer, skulle være ligegladeHan mødte forleden ved den franske præsident Emmanuels Macrons statbesøg i Danmark faderen til Dan Uzan, som i 2015 blev skuddræbt ved terrorangrebet på synagogen i København.Hvis Sergeot Uzan kan, så kan Det Radikale Venstre ogsåHvis han kan klare det værste, der findes: At overleve sine børn, så kan vi også kæmpe videre for, at børn ikke skal leve i Sjælsmark kaserne under forhold, vi aldrig ville byde danske børnThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"760";"Det største falsum i debatten, er, at mennesker, der lever med problemer, skulle være ligeglade";"Morten Østergaard";"09/15/2018";"Radikale Venstre";"798";"integration";"";"NyborgDe Radikale kræver en politisk aale med Socialdemokratiet, før partiet peger på Mette Frederiksen som ny dansk statsminister i stedet for Lars Løkke Rasmussen (V) Det siger De Radikales partileder, Morten Østergaard, ved partiets landsmøde i Hotel Nyborg Strand.Det er ikke for at genere Mette Frederiksen, at vi gerne vil gøre hende til statsminister. Men vi spiller med åbne kort. Vi stiller ikke ultimative krav. Og vi må have en politisk aale, så vi kan vide, hvad vi navigerer eerMan kan ikke se bort fra vores politik og regne vore mandater medMorten Østergaard koncentrerer sig især om modsætningen mellem dem og os: Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.  Vores vej, der handler om at løse integrationsproblemer. Og så deres vej, som er nedskæringer på udviklingspolitikken og nej til konventionerOg vores vej om, at EU er måden til at løse problemer. Og deres vej, om vi overhovedet skal være med i den europæiske union. Jo, der er sandt for dyden forskelHan yder selvkritik overfor partiets holdning til udlændingepolitik.Det er vigtigt, at vi erkender, at der var problemer, som vi bekvemt gik udenom. Problemer, som vi ikke gik til med samme ansvarlighed som på andre områderHan besøgte i foråret ghettoerne Vollsmose og Gellerup. Det største falsum i debatten, er, at mennesker, der lever med problemer, skulle være ligegladeHan mødte forleden ved den franske præsident Emmanuels Macrons statbesøg i Danmark faderen til Dan Uzan, som i 2015 blev skuddræbt ved terrorangrebet på synagogen i København.Hvis Sergeot Uzan kan, så kan Det Radikale Venstre ogsåHvis han kan klare det værste, der findes: At overleve sine børn, så kan vi også kæmpe videre for, at børn ikke skal leve i Sjælsmark kaserne under forhold, vi aldrig ville byde danske børnThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"762";"Hvis han kan klare det værste, der findes: At overleve sine børn, så kan vi også kæmpe videre for, at børn ikke skal leve i Sjælsmark kaserne under forhold, vi aldrig ville byde danske børn";"Morten Østergaard";"09/15/2018";"Radikale Venstre";"798";"integration";"";"NyborgDe Radikale kræver en politisk aale med Socialdemokratiet, før partiet peger på Mette Frederiksen som ny dansk statsminister i stedet for Lars Løkke Rasmussen (V) Det siger De Radikales partileder, Morten Østergaard, ved partiets landsmøde i Hotel Nyborg Strand.Det er ikke for at genere Mette Frederiksen, at vi gerne vil gøre hende til statsminister. Men vi spiller med åbne kort. Vi stiller ikke ultimative krav. Og vi må have en politisk aale, så vi kan vide, hvad vi navigerer eerMan kan ikke se bort fra vores politik og regne vore mandater medMorten Østergaard koncentrerer sig især om modsætningen mellem dem og os: Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.  Vores vej, der handler om at løse integrationsproblemer. Og så deres vej, som er nedskæringer på udviklingspolitikken og nej til konventionerOg vores vej om, at EU er måden til at løse problemer. Og deres vej, om vi overhovedet skal være med i den europæiske union. Jo, der er sandt for dyden forskelHan yder selvkritik overfor partiets holdning til udlændingepolitik.Det er vigtigt, at vi erkender, at der var problemer, som vi bekvemt gik udenom. Problemer, som vi ikke gik til med samme ansvarlighed som på andre områderHan besøgte i foråret ghettoerne Vollsmose og Gellerup. Det største falsum i debatten, er, at mennesker, der lever med problemer, skulle være ligegladeHan mødte forleden ved den franske præsident Emmanuels Macrons statbesøg i Danmark faderen til Dan Uzan, som i 2015 blev skuddræbt ved terrorangrebet på synagogen i København.Hvis Sergeot Uzan kan, så kan Det Radikale Venstre ogsåHvis han kan klare det værste, der findes: At overleve sine børn, så kan vi også kæmpe videre for, at børn ikke skal leve i Sjælsmark kaserne under forhold, vi aldrig ville byde danske børnThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"763";"Vi vil gerne både lave skattereform og sikre mere udenlandsk arbejdskra, skabe bedre integration og sørge for, at flere kommer i arbejde i vores udsatte boligområder.";"Morten Østergaard";"01/06/2018";"Radikale Venstre";"799";"integration";"";"Regeringen gør det meget svært for sig selv, når den låser sig til et samarbejde med DF, mener De Radikales leder, Morten Østergaard.Regeringens krise, hvor DF og LA står stejlt på hver deres dagsorden om henholdsvis udlændingestramninger og skattelettelser, ville kunne løses ved at forhandle med andre partier, siger Morten Østergaard. Som for eksempel De Radikale, lyder det. Vi vil gerne både lave skattereform og sikre mere udenlandsk arbejdskra, skabe bedre integration og sørge for, at flere kommer i arbejde i vores udsatte boligområder.Det er problemstillinger, hvor vi sammen med regeringen jo kunne forhandle os frem til nogle løsninger, der rent faktisk kunne virke. Derfor er det en selvvalgt plage, når man låser sig til DFHan har lørdag inviteret DF-formand Kristian Thulesen Dahl og finansminister Kristian Jensen (V) til politisk debat på De Radikales årlige nytårsstævne i Nyborg.  Netop Thulesen Dahl har vakt opsigt med et interview i Jyllands-Posten lørdag. Her kræver DF-formanden udlændingestramninger som betingelse for en ""ambitiøs"" skatteaale.Kristian Thulesen Dahl viser med al tydelighed, at han er klar til at fortsætte det cirkus, som vi så igennem hele december. Han løber fra sit ansvarDet er ham, der holder dansk politik som gidsel for sine ultimative krav om et integrationsstop, et såkaldt paradigmeski, hvor vi ikke skal integrere flest muligt hurtigst muligt, men i stedet skal spærre folk inde og vente på at sende dem hjem.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"764";"Det er problemstillinger, hvor vi sammen med regeringen jo kunne forhandle os frem til nogle løsninger, der rent faktisk kunne virke. Derfor er det en selvvalgt plage, når man låser sig til DF";"Morten Østergaard";"01/06/2018";"Radikale Venstre";"799";"integration";"";"Regeringen gør det meget svært for sig selv, når den låser sig til et samarbejde med DF, mener De Radikales leder, Morten Østergaard.Regeringens krise, hvor DF og LA står stejlt på hver deres dagsorden om henholdsvis udlændingestramninger og skattelettelser, ville kunne løses ved at forhandle med andre partier, siger Morten Østergaard. Som for eksempel De Radikale, lyder det. Vi vil gerne både lave skattereform og sikre mere udenlandsk arbejdskra, skabe bedre integration og sørge for, at flere kommer i arbejde i vores udsatte boligområder.Det er problemstillinger, hvor vi sammen med regeringen jo kunne forhandle os frem til nogle løsninger, der rent faktisk kunne virke. Derfor er det en selvvalgt plage, når man låser sig til DFHan har lørdag inviteret DF-formand Kristian Thulesen Dahl og finansminister Kristian Jensen (V) til politisk debat på De Radikales årlige nytårsstævne i Nyborg.  Netop Thulesen Dahl har vakt opsigt med et interview i Jyllands-Posten lørdag. Her kræver DF-formanden udlændingestramninger som betingelse for en ""ambitiøs"" skatteaale.Kristian Thulesen Dahl viser med al tydelighed, at han er klar til at fortsætte det cirkus, som vi så igennem hele december. Han løber fra sit ansvarDet er ham, der holder dansk politik som gidsel for sine ultimative krav om et integrationsstop, et såkaldt paradigmeski, hvor vi ikke skal integrere flest muligt hurtigst muligt, men i stedet skal spærre folk inde og vente på at sende dem hjem.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"765";"Kristian Thulesen Dahl viser med al tydelighed, at han er klar til at fortsætte det cirkus, som vi så igennem hele december. Han løber fra sit ansvar";"Morten Østergaard";"01/06/2018";"Radikale Venstre";"799";"integration";"";"Regeringen gør det meget svært for sig selv, når den låser sig til et samarbejde med DF, mener De Radikales leder, Morten Østergaard.Regeringens krise, hvor DF og LA står stejlt på hver deres dagsorden om henholdsvis udlændingestramninger og skattelettelser, ville kunne løses ved at forhandle med andre partier, siger Morten Østergaard. Som for eksempel De Radikale, lyder det. Vi vil gerne både lave skattereform og sikre mere udenlandsk arbejdskra, skabe bedre integration og sørge for, at flere kommer i arbejde i vores udsatte boligområder.Det er problemstillinger, hvor vi sammen med regeringen jo kunne forhandle os frem til nogle løsninger, der rent faktisk kunne virke. Derfor er det en selvvalgt plage, når man låser sig til DFHan har lørdag inviteret DF-formand Kristian Thulesen Dahl og finansminister Kristian Jensen (V) til politisk debat på De Radikales årlige nytårsstævne i Nyborg.  Netop Thulesen Dahl har vakt opsigt med et interview i Jyllands-Posten lørdag. Her kræver DF-formanden udlændingestramninger som betingelse for en ""ambitiøs"" skatteaale.Kristian Thulesen Dahl viser med al tydelighed, at han er klar til at fortsætte det cirkus, som vi så igennem hele december. Han løber fra sit ansvarDet er ham, der holder dansk politik som gidsel for sine ultimative krav om et integrationsstop, et såkaldt paradigmeski, hvor vi ikke skal integrere flest muligt hurtigst muligt, men i stedet skal spærre folk inde og vente på at sende dem hjem.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"766";"Det er ham, der holder dansk politik som gidsel for sine ultimative krav om et integrationsstop, et såkaldt paradigmeski, hvor vi ikke skal integrere flest muligt hurtigst muligt, men i stedet skal spærre folk inde og vente på at sende dem hjem.";"Morten Østergaard";"01/06/2018";"Radikale Venstre";"799";"integration";"";"Regeringen gør det meget svært for sig selv, når den låser sig til et samarbejde med DF, mener De Radikales leder, Morten Østergaard.Regeringens krise, hvor DF og LA står stejlt på hver deres dagsorden om henholdsvis udlændingestramninger og skattelettelser, ville kunne løses ved at forhandle med andre partier, siger Morten Østergaard. Som for eksempel De Radikale, lyder det. Vi vil gerne både lave skattereform og sikre mere udenlandsk arbejdskra, skabe bedre integration og sørge for, at flere kommer i arbejde i vores udsatte boligområder.Det er problemstillinger, hvor vi sammen med regeringen jo kunne forhandle os frem til nogle løsninger, der rent faktisk kunne virke. Derfor er det en selvvalgt plage, når man låser sig til DFHan har lørdag inviteret DF-formand Kristian Thulesen Dahl og finansminister Kristian Jensen (V) til politisk debat på De Radikales årlige nytårsstævne i Nyborg.  Netop Thulesen Dahl har vakt opsigt med et interview i Jyllands-Posten lørdag. Her kræver DF-formanden udlændingestramninger som betingelse for en ""ambitiøs"" skatteaale.Kristian Thulesen Dahl viser med al tydelighed, at han er klar til at fortsætte det cirkus, som vi så igennem hele december. Han løber fra sit ansvarDet er ham, der holder dansk politik som gidsel for sine ultimative krav om et integrationsstop, et såkaldt paradigmeski, hvor vi ikke skal integrere flest muligt hurtigst muligt, men i stedet skal spærre folk inde og vente på at sende dem hjem.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"767";"Danskerne fortjener et andet valg. Nogen har en anden tilgang. Frikadellefatwa og Inger Støjbergs ramadansnak fylder for meget. De skal vide, at nogen kæmper imod,";"Morten Østergaard";"05/30/2018";"Radikale Venstre";"800";"integration";"";"De Radikale får ikke lempet udlændingepolitikken, hvis Socialdemokratiet vinder magten eer næste valg. S-formand Mette Frederiksen vil som statsminister føre stram udlændingepolitik med Dansk Folkeparti og Venstre.Det siger Mette Frederiksen under Folketingets afslutningsdebat.  Her går De Radikales leder, Morten Østergaard, og Alternativets leder, Ue Elbæk, udenom Socialdemokratiet med et fælles forslag til vedtagelse.  - Udlændingepolitikken skal funderes bredt. Det er hen over midten med Dansk Folkeparti og Venstre, siger Mette Frederiksen.Hun har skærpet Socialdemokratiets politik, så udlændinge ikke vil kunne søge asyl ved grænsen, men skal kunne sendes til lejre i Nordafrika. Samtidig støtter hun regeringens suspension af at modtage FN-kvoteflygtninge.- I det nuværende Folketing står vel 75 procent af mandaterne bag den førte udlændingepolitik. Jeg kan ikke forestille mig, at det ser anderledes ud eer et valg, siger Mette Frederiksen:- Jeg tror, at danskerne ved næste folketingsvalg kommer til at genbekræe det mandat, der er givet, om at der skal føres en stram udlændingepolitik.Folketingets mindretal kan ikke kan tvinge flertallet til at ændre udlændingepolitik, påpeger Socialdemokratiets formand.Morten Østergaard, som er med i mindretallet, afviser symbolpolitik med burkaforbud og sprogtest før skolen.Danskerne fortjener et andet valg. Nogen har en anden tilgang. Frikadellefatwa og Inger Støjbergs ramadansnak fylder for meget. De skal vide, at nogen kæmper imod,siger Morten Østergaard.Vi er uenige med Dansk Folkeparti. Vi synes, at for mange kappes om at løbe i deres retning.Spørgsmål: Sætter du en sprække i rød blok, så Mette Frederiksen står svækket?Danskerne er utrolig trætte af det Christiansborgfnidder: At blokkene skal gøres så enige. Ale kan se, at det ikke handler om rød eller blå blok. Hvorfor ikke bare erkende, at der er uenigheder? Man skal stå på mål for sitThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"768";"Vi er uenige med Dansk Folkeparti. Vi synes, at for mange kappes om at løbe i deres retning.";"Morten Østergaard";"05/30/2018";"Radikale Venstre";"800";"integration";"";"De Radikale får ikke lempet udlændingepolitikken, hvis Socialdemokratiet vinder magten eer næste valg. S-formand Mette Frederiksen vil som statsminister føre stram udlændingepolitik med Dansk Folkeparti og Venstre.Det siger Mette Frederiksen under Folketingets afslutningsdebat.  Her går De Radikales leder, Morten Østergaard, og Alternativets leder, Ue Elbæk, udenom Socialdemokratiet med et fælles forslag til vedtagelse.  - Udlændingepolitikken skal funderes bredt. Det er hen over midten med Dansk Folkeparti og Venstre, siger Mette Frederiksen.Hun har skærpet Socialdemokratiets politik, så udlændinge ikke vil kunne søge asyl ved grænsen, men skal kunne sendes til lejre i Nordafrika. Samtidig støtter hun regeringens suspension af at modtage FN-kvoteflygtninge.- I det nuværende Folketing står vel 75 procent af mandaterne bag den førte udlændingepolitik. Jeg kan ikke forestille mig, at det ser anderledes ud eer et valg, siger Mette Frederiksen:- Jeg tror, at danskerne ved næste folketingsvalg kommer til at genbekræe det mandat, der er givet, om at der skal føres en stram udlændingepolitik.Folketingets mindretal kan ikke kan tvinge flertallet til at ændre udlændingepolitik, påpeger Socialdemokratiets formand.Morten Østergaard, som er med i mindretallet, afviser symbolpolitik med burkaforbud og sprogtest før skolen.Danskerne fortjener et andet valg. Nogen har en anden tilgang. Frikadellefatwa og Inger Støjbergs ramadansnak fylder for meget. De skal vide, at nogen kæmper imod,siger Morten Østergaard.Vi er uenige med Dansk Folkeparti. Vi synes, at for mange kappes om at løbe i deres retning.Spørgsmål: Sætter du en sprække i rød blok, så Mette Frederiksen står svækket?Danskerne er utrolig trætte af det Christiansborgfnidder: At blokkene skal gøres så enige. Ale kan se, at det ikke handler om rød eller blå blok. Hvorfor ikke bare erkende, at der er uenigheder? Man skal stå på mål for sitThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"769";"Danskerne er utrolig trætte af det Christiansborgfnidder: At blokkene skal gøres så enige. Ale kan se, at det ikke handler om rød eller blå blok. Hvorfor ikke bare erkende, at der er uenigheder? Man skal stå på mål for sit";"Morten Østergaard";"05/30/2018";"Radikale Venstre";"800";"integration";"";"De Radikale får ikke lempet udlændingepolitikken, hvis Socialdemokratiet vinder magten eer næste valg. S-formand Mette Frederiksen vil som statsminister føre stram udlændingepolitik med Dansk Folkeparti og Venstre.Det siger Mette Frederiksen under Folketingets afslutningsdebat.  Her går De Radikales leder, Morten Østergaard, og Alternativets leder, Ue Elbæk, udenom Socialdemokratiet med et fælles forslag til vedtagelse.  - Udlændingepolitikken skal funderes bredt. Det er hen over midten med Dansk Folkeparti og Venstre, siger Mette Frederiksen.Hun har skærpet Socialdemokratiets politik, så udlændinge ikke vil kunne søge asyl ved grænsen, men skal kunne sendes til lejre i Nordafrika. Samtidig støtter hun regeringens suspension af at modtage FN-kvoteflygtninge.- I det nuværende Folketing står vel 75 procent af mandaterne bag den førte udlændingepolitik. Jeg kan ikke forestille mig, at det ser anderledes ud eer et valg, siger Mette Frederiksen:- Jeg tror, at danskerne ved næste folketingsvalg kommer til at genbekræe det mandat, der er givet, om at der skal føres en stram udlændingepolitik.Folketingets mindretal kan ikke kan tvinge flertallet til at ændre udlændingepolitik, påpeger Socialdemokratiets formand.Morten Østergaard, som er med i mindretallet, afviser symbolpolitik med burkaforbud og sprogtest før skolen.Danskerne fortjener et andet valg. Nogen har en anden tilgang. Frikadellefatwa og Inger Støjbergs ramadansnak fylder for meget. De skal vide, at nogen kæmper imod,siger Morten Østergaard.Vi er uenige med Dansk Folkeparti. Vi synes, at for mange kappes om at løbe i deres retning.Spørgsmål: Sætter du en sprække i rød blok, så Mette Frederiksen står svækket?Danskerne er utrolig trætte af det Christiansborgfnidder: At blokkene skal gøres så enige. Ale kan se, at det ikke handler om rød eller blå blok. Hvorfor ikke bare erkende, at der er uenigheder? Man skal stå på mål for sitThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"770";"Vi vil gerne formidle det brede samarbejde og vil gerne både lave skattereform og sikre mere udenlandsk arbejdskra, skabe bedre integration og sørge for, at flere kommer i arbejde i vores udsatte boligområder.";"Morten Østergaard";"01/06/2018";"Radikale Venstre";"802";"integration";"";"Regeringen gør det meget svært for sig selv, når den låser sig til et samarbejde med DF. Det mener De Radikales leder, Morten Østergaard.Regeringens krise, hvor DF og LA står stejlt på hver deres dagsorden om henholdsvis udlændingestramninger og skattelettelser, ville kunne løses ved at forhandle med andre partier. Som for eksempel De Radikale, lyder det fra Morten Østergaard. Vi vil gerne formidle det brede samarbejde og vil gerne både lave skattereform og sikre mere udenlandsk arbejdskra, skabe bedre integration og sørge for, at flere kommer i arbejde i vores udsatte boligområder.Det er problemstillinger, hvor vi sammen med regeringen jo kunne forhandle os frem til nogle løsninger, der rent faktisk kunne virke. Derfor er det en selvvalgt plage, når man låser sig til DFHan har lørdag inviteret DF-formand Kristian Thulesen Dahl og finansminister Kristian Jensen (V) til politisk debat på De Radikales årlige nytårsstævne i Nyborg.  Netop Thulesen Dahl har vakt opsigt med et interview i Jyllands-Posten lørdag. Her kræver DF-formanden udlændingestramninger som betingelse for en ""ambitiøs"" skatteaale.Kristian Thulesen Dahl viser med al tydelighed, at han er klar til at fortsætte det cirkus, som vi så igennem hele december. Han løber fra sit ansvarDet er ham, der holder dansk politik som gidsel for sine ultimative krav om et integrationsstop, et såkaldt paradigmeski, hvor vi ikke skal integrere flest muligt hurtigst muligt, men i stedet skal spærre folk inde og vente på at sende dem hjem.22. december blev finansloven for 2018 stemt igennem i Folketinget.Det skete eer et længere forløb, hvor Liberal Alliance truede med ikke at stemme for finansloven, medmindre der var en aale om skattelettelser på plads inden.  Med sine otte mandater i Folketinget får De Radikale dog svært ved alene at gøre en forskel for VLAK-regeringen. Med 53 mandater i Folketinget er regeringen afhængig af 37 mandater fra støttepartiet DF for at kunne samle de nødvendige 90 mandater.Socialdemokratiet er Folketingets største parti med 46 mandater. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"774";"Jeg vil gerne her fra Folketingets talerstol i dag sige, at når vi når nummer 100, så giver vi kage. Integrationsministeren er selvfølgelig velkommen. Så kan man komme til Dansk Folkeparti og spise kage.";"Morten Østergaard";"05/30/2018";"Radikale Venstre";"803";"integration";"";"Det var kontroversielt, da integrationsminister Inger Støjberg (V) fremviste en kage på Facebook ved stramning nummer 50 i udlændingepolitikken.  Men Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl, giver kage, når Folketinget når det dobbelte antal.Det siger han onsdag i Folketingets afslutningsdebat, hvor udlændingepolitik vejer tungt.- De 45 forbedringer fra 2011 til 2015, som (De Radikales leder) hr. Morten Østergaard kaldte dem, som altså var lempelser, er nu afløst af næsten 100 stramninger, siger Kristian Thulesen Dahl.Jeg vil gerne her fra Folketingets talerstol i dag sige, at når vi når nummer 100, så giver vi kage. Integrationsministeren er selvfølgelig velkommen. Så kan man komme til Dansk Folkeparti og spise kage.Morten Østergaard giver straks igen:Jeg har det svært ved, at så skal der spises kage, fordi man har talt et antal lovforslag, som i sidste ende handler om mennesker, som er i ulykke og på flugt fra humanitære katastroferFor mig hænger det ikke rigtig sammen. Men det kan være en del af forskellen. Vi fejrer ikke andres ulykke.Til det siger Thulesen Dahl: - Vi fejrer, at der strammes, så det Danmark, vi kender, kan bestå. Og at de værdier, der har kendetegnet vores opvækst, fortsat vil præge Danmark, siger Kristian Thulesen Dahl.DF's leder glæder sig over, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil undersøge, om Danmark kan lægge lo over familiesammenføringer ligesom Tyskland.Den tyske indenrigsminister, Horst Seehofer fra CSU, vil begrænse familiesammenføringer til 1000 om måneden for syriske krigsflygtninge, som ikke er personligt forfulgt eer flygtningekonventionen.- Vi er også interesseret i, at vi får indført et lo i Danmark, siger Kristian Thulesen Dahl.Det tyske lo svarer til 67 udlændinge om måneden i Danmark, påpeger DF's leder.  Partiet stemmer også imod indfødsretsloven. Partiet vil højst give dansk statsborgerskab til 1000 udlændinge årligt.DF vil sikre, at asylsøgere sendes tilbage, forklarer Kristian Thulesen Dahl.- Når man kommer til Danmark for at være her midlertidigt, før man vender tilbage til sit hjemland, så er udgangspunktet, at man er her midlertidigt, siger DF's leder.- Hvis man kommer til Danmark og får asyl, så er billedet alt overvejende, at så er man her permanent. Det skal vi selvfølgeligt have vendt om. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"775";"Jeg har det svært ved, at så skal der spises kage, fordi man har talt et antal lovforslag, som i sidste ende handler om mennesker, som er i ulykke og på flugt fra humanitære katastrofer";"Morten Østergaard";"05/30/2018";"Radikale Venstre";"803";"integration";"";"Det var kontroversielt, da integrationsminister Inger Støjberg (V) fremviste en kage på Facebook ved stramning nummer 50 i udlændingepolitikken.  Men Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl, giver kage, når Folketinget når det dobbelte antal.Det siger han onsdag i Folketingets afslutningsdebat, hvor udlændingepolitik vejer tungt.- De 45 forbedringer fra 2011 til 2015, som (De Radikales leder) hr. Morten Østergaard kaldte dem, som altså var lempelser, er nu afløst af næsten 100 stramninger, siger Kristian Thulesen Dahl.Jeg vil gerne her fra Folketingets talerstol i dag sige, at når vi når nummer 100, så giver vi kage. Integrationsministeren er selvfølgelig velkommen. Så kan man komme til Dansk Folkeparti og spise kage.Morten Østergaard giver straks igen:Jeg har det svært ved, at så skal der spises kage, fordi man har talt et antal lovforslag, som i sidste ende handler om mennesker, som er i ulykke og på flugt fra humanitære katastroferFor mig hænger det ikke rigtig sammen. Men det kan være en del af forskellen. Vi fejrer ikke andres ulykke.Til det siger Thulesen Dahl: - Vi fejrer, at der strammes, så det Danmark, vi kender, kan bestå. Og at de værdier, der har kendetegnet vores opvækst, fortsat vil præge Danmark, siger Kristian Thulesen Dahl.DF's leder glæder sig over, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil undersøge, om Danmark kan lægge lo over familiesammenføringer ligesom Tyskland.Den tyske indenrigsminister, Horst Seehofer fra CSU, vil begrænse familiesammenføringer til 1000 om måneden for syriske krigsflygtninge, som ikke er personligt forfulgt eer flygtningekonventionen.- Vi er også interesseret i, at vi får indført et lo i Danmark, siger Kristian Thulesen Dahl.Det tyske lo svarer til 67 udlændinge om måneden i Danmark, påpeger DF's leder.  Partiet stemmer også imod indfødsretsloven. Partiet vil højst give dansk statsborgerskab til 1000 udlændinge årligt.DF vil sikre, at asylsøgere sendes tilbage, forklarer Kristian Thulesen Dahl.- Når man kommer til Danmark for at være her midlertidigt, før man vender tilbage til sit hjemland, så er udgangspunktet, at man er her midlertidigt, siger DF's leder.- Hvis man kommer til Danmark og får asyl, så er billedet alt overvejende, at så er man her permanent. Det skal vi selvfølgeligt have vendt om. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"776";"For mig hænger det ikke rigtig sammen. Men det kan være en del af forskellen. Vi fejrer ikke andres ulykke.";"Morten Østergaard";"05/30/2018";"Radikale Venstre";"803";"integration";"";"Det var kontroversielt, da integrationsminister Inger Støjberg (V) fremviste en kage på Facebook ved stramning nummer 50 i udlændingepolitikken.  Men Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl, giver kage, når Folketinget når det dobbelte antal.Det siger han onsdag i Folketingets afslutningsdebat, hvor udlændingepolitik vejer tungt.- De 45 forbedringer fra 2011 til 2015, som (De Radikales leder) hr. Morten Østergaard kaldte dem, som altså var lempelser, er nu afløst af næsten 100 stramninger, siger Kristian Thulesen Dahl.Jeg vil gerne her fra Folketingets talerstol i dag sige, at når vi når nummer 100, så giver vi kage. Integrationsministeren er selvfølgelig velkommen. Så kan man komme til Dansk Folkeparti og spise kage.Morten Østergaard giver straks igen:Jeg har det svært ved, at så skal der spises kage, fordi man har talt et antal lovforslag, som i sidste ende handler om mennesker, som er i ulykke og på flugt fra humanitære katastroferFor mig hænger det ikke rigtig sammen. Men det kan være en del af forskellen. Vi fejrer ikke andres ulykke.Til det siger Thulesen Dahl: - Vi fejrer, at der strammes, så det Danmark, vi kender, kan bestå. Og at de værdier, der har kendetegnet vores opvækst, fortsat vil præge Danmark, siger Kristian Thulesen Dahl.DF's leder glæder sig over, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil undersøge, om Danmark kan lægge lo over familiesammenføringer ligesom Tyskland.Den tyske indenrigsminister, Horst Seehofer fra CSU, vil begrænse familiesammenføringer til 1000 om måneden for syriske krigsflygtninge, som ikke er personligt forfulgt eer flygtningekonventionen.- Vi er også interesseret i, at vi får indført et lo i Danmark, siger Kristian Thulesen Dahl.Det tyske lo svarer til 67 udlændinge om måneden i Danmark, påpeger DF's leder.  Partiet stemmer også imod indfødsretsloven. Partiet vil højst give dansk statsborgerskab til 1000 udlændinge årligt.DF vil sikre, at asylsøgere sendes tilbage, forklarer Kristian Thulesen Dahl.- Når man kommer til Danmark for at være her midlertidigt, før man vender tilbage til sit hjemland, så er udgangspunktet, at man er her midlertidigt, siger DF's leder.- Hvis man kommer til Danmark og får asyl, så er billedet alt overvejende, at så er man her permanent. Det skal vi selvfølgeligt have vendt om. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"777";"Det er den symbolpolitik, som regeringen og Dansk Folkeparti fører, der har skabt udfordringerne i lokalsamfundene, først i Bording og nu med den utryghed, der er i Kalvehave";"Morten Østergaard";"12/28/2018";"Radikale Venstre";"806";"integration";"";"Radikale Venstre vil give visse udlændinge muligheden for at erstatte møde- og meldepligt med en fodlænke.Udvisningsdømte skal skilles fra afviste asylansøgere. Børn skal væk fra dårlige forhold på Udrejsecenter Sjælsmark. Og nogle udlændinge skal kunne tilvælge en fodlænkeordning, så de ikke forsvinder fra myndighedernes søgelys.  Det er nogle af elementerne i et udspil fra Radikale Venstre.  Partiets leder, Morten Østergaard, mener, at VLAK-regeringen fører en unødvendig og dyr symbolpolitik, blandt andet med etableringen af det kommende udrejsecenter på øen Lindholm i Stege Bugt.Centret anslås at komme til at koste 759 millioner kroner over de næste fire år.  - Vi vil i første omgang lade børnefamilierne flytte ud af Sjælsmark Kaserne, inden de bliver helt nedbrudte, og så har man en facilitet, der kan bruges i en overgangsfase.  - Det er ulideligt, at vi har 90 børn boende under forhold, hvor der har været 51 indberetninger i år på de børn, siger han.  Ved at lade børnefamilierne bo i særlige boliger i kommunerne i stedet for at indkvartere dem på Sjælsmark, vil Radikale Venstre skabe plads på Sjælsmark til udvisningsdømte udlændinge, som senere skal spredes på to-tre mindre centre.Det er planen, at kriminelle beboerne fra Udrejsecenter Kærshovedgård ved Bording skal bo på Lindholm, når udrejsecentret på øen eer planen står klar i 2021.Det har skabt utryghed i Kalvehave, hvor færgen til Lindholm sejler.  Radikale Venstre ønsker at skrotte planerne om centret på Lindholm.  - Derfor siger vi nu: Lad nu være med at tage et lokalsamfund som gidsel, men gør problemet håndterligt ved at bruge nogle af de faciliteter, der findes i forvejen.  Det er den symbolpolitik, som regeringen og Dansk Folkeparti fører, der har skabt udfordringerne i lokalsamfundene, først i Bording og nu med den utryghed, der er i KalvehaveDet kom onsdag frem, at 328 af 447 udlændinge, som fra 21. marts 2016 til 26. november i år har været på Udrejsecenter Kærshovedgård, er registreret som udeblevne.  Radikale Venstre vil give nogle muligheden for at tilvælge en fodlænkeordning, sådan at de ikke har opholds- og meldepligt.  De, der kan finde ud af at opføre sig ordentligt, de kunne få mulighed for at tage ophold hos deres slægtninge eller andre, der kunne forsørge dem, hvis de vil bære en fodlænkeRadikale Venstre håber at få Socialdemokratiet med på planerne i udspillet eer det folketingsvalg, der finder sted senest 17. juni næste år.  Folketingets største parti undlod at stemme for eller imod Udrejsecenter Lindholm.  Jeg håber og tror, at fornuen vil sejre til sidstThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"778";"De, der kan finde ud af at opføre sig ordentligt, de kunne få mulighed for at tage ophold hos deres slægtninge eller andre, der kunne forsørge dem, hvis de vil bære en fodlænke";"Morten Østergaard";"12/28/2018";"Radikale Venstre";"806";"integration";"";"Radikale Venstre vil give visse udlændinge muligheden for at erstatte møde- og meldepligt med en fodlænke.Udvisningsdømte skal skilles fra afviste asylansøgere. Børn skal væk fra dårlige forhold på Udrejsecenter Sjælsmark. Og nogle udlændinge skal kunne tilvælge en fodlænkeordning, så de ikke forsvinder fra myndighedernes søgelys.  Det er nogle af elementerne i et udspil fra Radikale Venstre.  Partiets leder, Morten Østergaard, mener, at VLAK-regeringen fører en unødvendig og dyr symbolpolitik, blandt andet med etableringen af det kommende udrejsecenter på øen Lindholm i Stege Bugt.Centret anslås at komme til at koste 759 millioner kroner over de næste fire år.  - Vi vil i første omgang lade børnefamilierne flytte ud af Sjælsmark Kaserne, inden de bliver helt nedbrudte, og så har man en facilitet, der kan bruges i en overgangsfase.  - Det er ulideligt, at vi har 90 børn boende under forhold, hvor der har været 51 indberetninger i år på de børn, siger han.  Ved at lade børnefamilierne bo i særlige boliger i kommunerne i stedet for at indkvartere dem på Sjælsmark, vil Radikale Venstre skabe plads på Sjælsmark til udvisningsdømte udlændinge, som senere skal spredes på to-tre mindre centre.Det er planen, at kriminelle beboerne fra Udrejsecenter Kærshovedgård ved Bording skal bo på Lindholm, når udrejsecentret på øen eer planen står klar i 2021.Det har skabt utryghed i Kalvehave, hvor færgen til Lindholm sejler.  Radikale Venstre ønsker at skrotte planerne om centret på Lindholm.  - Derfor siger vi nu: Lad nu være med at tage et lokalsamfund som gidsel, men gør problemet håndterligt ved at bruge nogle af de faciliteter, der findes i forvejen.  Det er den symbolpolitik, som regeringen og Dansk Folkeparti fører, der har skabt udfordringerne i lokalsamfundene, først i Bording og nu med den utryghed, der er i KalvehaveDet kom onsdag frem, at 328 af 447 udlændinge, som fra 21. marts 2016 til 26. november i år har været på Udrejsecenter Kærshovedgård, er registreret som udeblevne.  Radikale Venstre vil give nogle muligheden for at tilvælge en fodlænkeordning, sådan at de ikke har opholds- og meldepligt.  De, der kan finde ud af at opføre sig ordentligt, de kunne få mulighed for at tage ophold hos deres slægtninge eller andre, der kunne forsørge dem, hvis de vil bære en fodlænkeRadikale Venstre håber at få Socialdemokratiet med på planerne i udspillet eer det folketingsvalg, der finder sted senest 17. juni næste år.  Folketingets største parti undlod at stemme for eller imod Udrejsecenter Lindholm.  Jeg håber og tror, at fornuen vil sejre til sidstThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"779";"Jeg håber og tror, at fornuen vil sejre til sidst";"Morten Østergaard";"12/28/2018";"Radikale Venstre";"806";"integration";"";"Radikale Venstre vil give visse udlændinge muligheden for at erstatte møde- og meldepligt med en fodlænke.Udvisningsdømte skal skilles fra afviste asylansøgere. Børn skal væk fra dårlige forhold på Udrejsecenter Sjælsmark. Og nogle udlændinge skal kunne tilvælge en fodlænkeordning, så de ikke forsvinder fra myndighedernes søgelys.  Det er nogle af elementerne i et udspil fra Radikale Venstre.  Partiets leder, Morten Østergaard, mener, at VLAK-regeringen fører en unødvendig og dyr symbolpolitik, blandt andet med etableringen af det kommende udrejsecenter på øen Lindholm i Stege Bugt.Centret anslås at komme til at koste 759 millioner kroner over de næste fire år.  - Vi vil i første omgang lade børnefamilierne flytte ud af Sjælsmark Kaserne, inden de bliver helt nedbrudte, og så har man en facilitet, der kan bruges i en overgangsfase.  - Det er ulideligt, at vi har 90 børn boende under forhold, hvor der har været 51 indberetninger i år på de børn, siger han.  Ved at lade børnefamilierne bo i særlige boliger i kommunerne i stedet for at indkvartere dem på Sjælsmark, vil Radikale Venstre skabe plads på Sjælsmark til udvisningsdømte udlændinge, som senere skal spredes på to-tre mindre centre.Det er planen, at kriminelle beboerne fra Udrejsecenter Kærshovedgård ved Bording skal bo på Lindholm, når udrejsecentret på øen eer planen står klar i 2021.Det har skabt utryghed i Kalvehave, hvor færgen til Lindholm sejler.  Radikale Venstre ønsker at skrotte planerne om centret på Lindholm.  - Derfor siger vi nu: Lad nu være med at tage et lokalsamfund som gidsel, men gør problemet håndterligt ved at bruge nogle af de faciliteter, der findes i forvejen.  Det er den symbolpolitik, som regeringen og Dansk Folkeparti fører, der har skabt udfordringerne i lokalsamfundene, først i Bording og nu med den utryghed, der er i KalvehaveDet kom onsdag frem, at 328 af 447 udlændinge, som fra 21. marts 2016 til 26. november i år har været på Udrejsecenter Kærshovedgård, er registreret som udeblevne.  Radikale Venstre vil give nogle muligheden for at tilvælge en fodlænkeordning, sådan at de ikke har opholds- og meldepligt.  De, der kan finde ud af at opføre sig ordentligt, de kunne få mulighed for at tage ophold hos deres slægtninge eller andre, der kunne forsørge dem, hvis de vil bære en fodlænkeRadikale Venstre håber at få Socialdemokratiet med på planerne i udspillet eer det folketingsvalg, der finder sted senest 17. juni næste år.  Folketingets største parti undlod at stemme for eller imod Udrejsecenter Lindholm.  Jeg håber og tror, at fornuen vil sejre til sidstThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"780";"Vi giver en garanti til danskerne om, at vi kun vil støtte en ny regering, hvis den også vil sætte en ny retning for Danmark og gøre sig uafhængig af Dansk Folkepartis politik";"Morten Østergaard";"08/21/2018";"Radikale Venstre";"807";"integration";"";"De Radikales krav om en skrilig garanti fra Socialdemokratiet som betingelse for statsministerposten skal ses som en måde at sikre sig indflydelse på, selv omSocialdemokratiet har meldt ud, at partiet ikke vil i regering med R.I overført betydning vil De Radikale tvinge Socialdemokratiet tilbage i ""det sorte tårn"", altså det hotel på Amager, der i 2011 dannede ramme om langstrakte regeringsforhandlinger mellem R, S og SF.Det forklarer politisk leder Morten Østergaard (R) til Ritzau.Vi giver en garanti til danskerne om, at vi kun vil støtte en ny regering, hvis den også vil sætte en ny retning for Danmark og gøre sig uafhængig af Dansk Folkepartis politikDet skal afklares i en skrilig aale, inden vi kan støtte, at Mette Frederiksen danner regering.Hvad det nærmere bestemt vil sige at være uafhængig af DF's politik, skal afklares i en forhandling, forklarer Østergaard. Den skal blandt andet omfatte udlændingepolitik, uddannelsespolitik, grøn omstilling og økonomisk politik. Men De Radikale er klar til at forhandle, understreger han.Vi er klar til at indgå de kompromisser, der skal til. Vi siger bare, at man ikke kan tage vores mandater for givetSidst, vi havde flertal, var det en tur op i det her herostratisk berømte sorte tårn, hvor vi aalte regeringsgrundlag.Min besked til Socialdemokratiet er bare: Selv om man går eer at danne en ét partiregering, så slipper man ikke for en forhandling med os om, hvilken politisk kurs der skal være, hvis vi skal bakke op.Spørgsmål: Kræver du, at Mette Frederiksen gør op med sin egen udlændingepolitik?På et tidspunkt hvor der tegner sig bedre muligheder, end vi har set længe, for at få en løsning på den europæiske asyl og migrationskrise med de andre europæiske lande, der kan vi ikke støtte en regering, der i stedet vil lave national enegang.Det tror jeg nu heller ikke, at S vil gøre, når de sidder i regering. Men det er det, de har skrevet i deres udspilSpørgsmål: Risikerer du at sende Mette Frederiksen i armene på Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl?Nej. Det har jeg ikke noget ansvar for. Hun har selv kastet sig i armene på Kristian Thulesen Dahl. Jeg prøver at vriste hende fri igen.Mette Frederiksen havde tirsdag ikke umiddelbart lyst til at kommentere kravet fra Morten Østergaard.- Det vil jeg meget gerne vende tilbage til onsdag, hvor vi holder pressemøde i forbindelse med vores sommergruppemøde, siger hun til Ritzau.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"781";"Det skal afklares i en skrilig aale, inden vi kan støtte, at Mette Frederiksen danner regering.";"Morten Østergaard";"08/21/2018";"Radikale Venstre";"807";"integration";"";"De Radikales krav om en skrilig garanti fra Socialdemokratiet som betingelse for statsministerposten skal ses som en måde at sikre sig indflydelse på, selv omSocialdemokratiet har meldt ud, at partiet ikke vil i regering med R.I overført betydning vil De Radikale tvinge Socialdemokratiet tilbage i ""det sorte tårn"", altså det hotel på Amager, der i 2011 dannede ramme om langstrakte regeringsforhandlinger mellem R, S og SF.Det forklarer politisk leder Morten Østergaard (R) til Ritzau.Vi giver en garanti til danskerne om, at vi kun vil støtte en ny regering, hvis den også vil sætte en ny retning for Danmark og gøre sig uafhængig af Dansk Folkepartis politikDet skal afklares i en skrilig aale, inden vi kan støtte, at Mette Frederiksen danner regering.Hvad det nærmere bestemt vil sige at være uafhængig af DF's politik, skal afklares i en forhandling, forklarer Østergaard. Den skal blandt andet omfatte udlændingepolitik, uddannelsespolitik, grøn omstilling og økonomisk politik. Men De Radikale er klar til at forhandle, understreger han.Vi er klar til at indgå de kompromisser, der skal til. Vi siger bare, at man ikke kan tage vores mandater for givetSidst, vi havde flertal, var det en tur op i det her herostratisk berømte sorte tårn, hvor vi aalte regeringsgrundlag.Min besked til Socialdemokratiet er bare: Selv om man går eer at danne en ét partiregering, så slipper man ikke for en forhandling med os om, hvilken politisk kurs der skal være, hvis vi skal bakke op.Spørgsmål: Kræver du, at Mette Frederiksen gør op med sin egen udlændingepolitik?På et tidspunkt hvor der tegner sig bedre muligheder, end vi har set længe, for at få en løsning på den europæiske asyl og migrationskrise med de andre europæiske lande, der kan vi ikke støtte en regering, der i stedet vil lave national enegang.Det tror jeg nu heller ikke, at S vil gøre, når de sidder i regering. Men det er det, de har skrevet i deres udspilSpørgsmål: Risikerer du at sende Mette Frederiksen i armene på Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl?Nej. Det har jeg ikke noget ansvar for. Hun har selv kastet sig i armene på Kristian Thulesen Dahl. Jeg prøver at vriste hende fri igen.Mette Frederiksen havde tirsdag ikke umiddelbart lyst til at kommentere kravet fra Morten Østergaard.- Det vil jeg meget gerne vende tilbage til onsdag, hvor vi holder pressemøde i forbindelse med vores sommergruppemøde, siger hun til Ritzau.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"782";"Vi er klar til at indgå de kompromisser, der skal til. Vi siger bare, at man ikke kan tage vores mandater for givet";"Morten Østergaard";"08/21/2018";"Radikale Venstre";"807";"integration";"";"De Radikales krav om en skrilig garanti fra Socialdemokratiet som betingelse for statsministerposten skal ses som en måde at sikre sig indflydelse på, selv omSocialdemokratiet har meldt ud, at partiet ikke vil i regering med R.I overført betydning vil De Radikale tvinge Socialdemokratiet tilbage i ""det sorte tårn"", altså det hotel på Amager, der i 2011 dannede ramme om langstrakte regeringsforhandlinger mellem R, S og SF.Det forklarer politisk leder Morten Østergaard (R) til Ritzau.Vi giver en garanti til danskerne om, at vi kun vil støtte en ny regering, hvis den også vil sætte en ny retning for Danmark og gøre sig uafhængig af Dansk Folkepartis politikDet skal afklares i en skrilig aale, inden vi kan støtte, at Mette Frederiksen danner regering.Hvad det nærmere bestemt vil sige at være uafhængig af DF's politik, skal afklares i en forhandling, forklarer Østergaard. Den skal blandt andet omfatte udlændingepolitik, uddannelsespolitik, grøn omstilling og økonomisk politik. Men De Radikale er klar til at forhandle, understreger han.Vi er klar til at indgå de kompromisser, der skal til. Vi siger bare, at man ikke kan tage vores mandater for givetSidst, vi havde flertal, var det en tur op i det her herostratisk berømte sorte tårn, hvor vi aalte regeringsgrundlag.Min besked til Socialdemokratiet er bare: Selv om man går eer at danne en ét partiregering, så slipper man ikke for en forhandling med os om, hvilken politisk kurs der skal være, hvis vi skal bakke op.Spørgsmål: Kræver du, at Mette Frederiksen gør op med sin egen udlændingepolitik?På et tidspunkt hvor der tegner sig bedre muligheder, end vi har set længe, for at få en løsning på den europæiske asyl og migrationskrise med de andre europæiske lande, der kan vi ikke støtte en regering, der i stedet vil lave national enegang.Det tror jeg nu heller ikke, at S vil gøre, når de sidder i regering. Men det er det, de har skrevet i deres udspilSpørgsmål: Risikerer du at sende Mette Frederiksen i armene på Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl?Nej. Det har jeg ikke noget ansvar for. Hun har selv kastet sig i armene på Kristian Thulesen Dahl. Jeg prøver at vriste hende fri igen.Mette Frederiksen havde tirsdag ikke umiddelbart lyst til at kommentere kravet fra Morten Østergaard.- Det vil jeg meget gerne vende tilbage til onsdag, hvor vi holder pressemøde i forbindelse med vores sommergruppemøde, siger hun til Ritzau.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"783";"Sidst, vi havde flertal, var det en tur op i det her herostratisk berømte sorte tårn, hvor vi aalte regeringsgrundlag.";"Morten Østergaard";"08/21/2018";"Radikale Venstre";"807";"integration";"";"De Radikales krav om en skrilig garanti fra Socialdemokratiet som betingelse for statsministerposten skal ses som en måde at sikre sig indflydelse på, selv omSocialdemokratiet har meldt ud, at partiet ikke vil i regering med R.I overført betydning vil De Radikale tvinge Socialdemokratiet tilbage i ""det sorte tårn"", altså det hotel på Amager, der i 2011 dannede ramme om langstrakte regeringsforhandlinger mellem R, S og SF.Det forklarer politisk leder Morten Østergaard (R) til Ritzau.Vi giver en garanti til danskerne om, at vi kun vil støtte en ny regering, hvis den også vil sætte en ny retning for Danmark og gøre sig uafhængig af Dansk Folkepartis politikDet skal afklares i en skrilig aale, inden vi kan støtte, at Mette Frederiksen danner regering.Hvad det nærmere bestemt vil sige at være uafhængig af DF's politik, skal afklares i en forhandling, forklarer Østergaard. Den skal blandt andet omfatte udlændingepolitik, uddannelsespolitik, grøn omstilling og økonomisk politik. Men De Radikale er klar til at forhandle, understreger han.Vi er klar til at indgå de kompromisser, der skal til. Vi siger bare, at man ikke kan tage vores mandater for givetSidst, vi havde flertal, var det en tur op i det her herostratisk berømte sorte tårn, hvor vi aalte regeringsgrundlag.Min besked til Socialdemokratiet er bare: Selv om man går eer at danne en ét partiregering, så slipper man ikke for en forhandling med os om, hvilken politisk kurs der skal være, hvis vi skal bakke op.Spørgsmål: Kræver du, at Mette Frederiksen gør op med sin egen udlændingepolitik?På et tidspunkt hvor der tegner sig bedre muligheder, end vi har set længe, for at få en løsning på den europæiske asyl og migrationskrise med de andre europæiske lande, der kan vi ikke støtte en regering, der i stedet vil lave national enegang.Det tror jeg nu heller ikke, at S vil gøre, når de sidder i regering. Men det er det, de har skrevet i deres udspilSpørgsmål: Risikerer du at sende Mette Frederiksen i armene på Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl?Nej. Det har jeg ikke noget ansvar for. Hun har selv kastet sig i armene på Kristian Thulesen Dahl. Jeg prøver at vriste hende fri igen.Mette Frederiksen havde tirsdag ikke umiddelbart lyst til at kommentere kravet fra Morten Østergaard.- Det vil jeg meget gerne vende tilbage til onsdag, hvor vi holder pressemøde i forbindelse med vores sommergruppemøde, siger hun til Ritzau.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"784";"Min besked til Socialdemokratiet er bare: Selv om man går eer at danne en ét partiregering, så slipper man ikke for en forhandling med os om, hvilken politisk kurs der skal være, hvis vi skal bakke op.";"Morten Østergaard";"08/21/2018";"Radikale Venstre";"807";"integration";"";"De Radikales krav om en skrilig garanti fra Socialdemokratiet som betingelse for statsministerposten skal ses som en måde at sikre sig indflydelse på, selv omSocialdemokratiet har meldt ud, at partiet ikke vil i regering med R.I overført betydning vil De Radikale tvinge Socialdemokratiet tilbage i ""det sorte tårn"", altså det hotel på Amager, der i 2011 dannede ramme om langstrakte regeringsforhandlinger mellem R, S og SF.Det forklarer politisk leder Morten Østergaard (R) til Ritzau.Vi giver en garanti til danskerne om, at vi kun vil støtte en ny regering, hvis den også vil sætte en ny retning for Danmark og gøre sig uafhængig af Dansk Folkepartis politikDet skal afklares i en skrilig aale, inden vi kan støtte, at Mette Frederiksen danner regering.Hvad det nærmere bestemt vil sige at være uafhængig af DF's politik, skal afklares i en forhandling, forklarer Østergaard. Den skal blandt andet omfatte udlændingepolitik, uddannelsespolitik, grøn omstilling og økonomisk politik. Men De Radikale er klar til at forhandle, understreger han.Vi er klar til at indgå de kompromisser, der skal til. Vi siger bare, at man ikke kan tage vores mandater for givetSidst, vi havde flertal, var det en tur op i det her herostratisk berømte sorte tårn, hvor vi aalte regeringsgrundlag.Min besked til Socialdemokratiet er bare: Selv om man går eer at danne en ét partiregering, så slipper man ikke for en forhandling med os om, hvilken politisk kurs der skal være, hvis vi skal bakke op.Spørgsmål: Kræver du, at Mette Frederiksen gør op med sin egen udlændingepolitik?På et tidspunkt hvor der tegner sig bedre muligheder, end vi har set længe, for at få en løsning på den europæiske asyl og migrationskrise med de andre europæiske lande, der kan vi ikke støtte en regering, der i stedet vil lave national enegang.Det tror jeg nu heller ikke, at S vil gøre, når de sidder i regering. Men det er det, de har skrevet i deres udspilSpørgsmål: Risikerer du at sende Mette Frederiksen i armene på Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl?Nej. Det har jeg ikke noget ansvar for. Hun har selv kastet sig i armene på Kristian Thulesen Dahl. Jeg prøver at vriste hende fri igen.Mette Frederiksen havde tirsdag ikke umiddelbart lyst til at kommentere kravet fra Morten Østergaard.- Det vil jeg meget gerne vende tilbage til onsdag, hvor vi holder pressemøde i forbindelse med vores sommergruppemøde, siger hun til Ritzau.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"785";"På et tidspunkt hvor der tegner sig bedre muligheder, end vi har set længe, for at få en løsning på den europæiske asyl og migrationskrise med de andre europæiske lande, der kan vi ikke støtte en regering, der i stedet vil lave national enegang.";"Morten Østergaard";"08/21/2018";"Radikale Venstre";"807";"integration";"";"De Radikales krav om en skrilig garanti fra Socialdemokratiet som betingelse for statsministerposten skal ses som en måde at sikre sig indflydelse på, selv omSocialdemokratiet har meldt ud, at partiet ikke vil i regering med R.I overført betydning vil De Radikale tvinge Socialdemokratiet tilbage i ""det sorte tårn"", altså det hotel på Amager, der i 2011 dannede ramme om langstrakte regeringsforhandlinger mellem R, S og SF.Det forklarer politisk leder Morten Østergaard (R) til Ritzau.Vi giver en garanti til danskerne om, at vi kun vil støtte en ny regering, hvis den også vil sætte en ny retning for Danmark og gøre sig uafhængig af Dansk Folkepartis politikDet skal afklares i en skrilig aale, inden vi kan støtte, at Mette Frederiksen danner regering.Hvad det nærmere bestemt vil sige at være uafhængig af DF's politik, skal afklares i en forhandling, forklarer Østergaard. Den skal blandt andet omfatte udlændingepolitik, uddannelsespolitik, grøn omstilling og økonomisk politik. Men De Radikale er klar til at forhandle, understreger han.Vi er klar til at indgå de kompromisser, der skal til. Vi siger bare, at man ikke kan tage vores mandater for givetSidst, vi havde flertal, var det en tur op i det her herostratisk berømte sorte tårn, hvor vi aalte regeringsgrundlag.Min besked til Socialdemokratiet er bare: Selv om man går eer at danne en ét partiregering, så slipper man ikke for en forhandling med os om, hvilken politisk kurs der skal være, hvis vi skal bakke op.Spørgsmål: Kræver du, at Mette Frederiksen gør op med sin egen udlændingepolitik?På et tidspunkt hvor der tegner sig bedre muligheder, end vi har set længe, for at få en løsning på den europæiske asyl og migrationskrise med de andre europæiske lande, der kan vi ikke støtte en regering, der i stedet vil lave national enegang.Det tror jeg nu heller ikke, at S vil gøre, når de sidder i regering. Men det er det, de har skrevet i deres udspilSpørgsmål: Risikerer du at sende Mette Frederiksen i armene på Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl?Nej. Det har jeg ikke noget ansvar for. Hun har selv kastet sig i armene på Kristian Thulesen Dahl. Jeg prøver at vriste hende fri igen.Mette Frederiksen havde tirsdag ikke umiddelbart lyst til at kommentere kravet fra Morten Østergaard.- Det vil jeg meget gerne vende tilbage til onsdag, hvor vi holder pressemøde i forbindelse med vores sommergruppemøde, siger hun til Ritzau.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"786";"Det tror jeg nu heller ikke, at S vil gøre, når de sidder i regering. Men det er det, de har skrevet i deres udspil";"Morten Østergaard";"08/21/2018";"Radikale Venstre";"807";"integration";"";"De Radikales krav om en skrilig garanti fra Socialdemokratiet som betingelse for statsministerposten skal ses som en måde at sikre sig indflydelse på, selv omSocialdemokratiet har meldt ud, at partiet ikke vil i regering med R.I overført betydning vil De Radikale tvinge Socialdemokratiet tilbage i ""det sorte tårn"", altså det hotel på Amager, der i 2011 dannede ramme om langstrakte regeringsforhandlinger mellem R, S og SF.Det forklarer politisk leder Morten Østergaard (R) til Ritzau.Vi giver en garanti til danskerne om, at vi kun vil støtte en ny regering, hvis den også vil sætte en ny retning for Danmark og gøre sig uafhængig af Dansk Folkepartis politikDet skal afklares i en skrilig aale, inden vi kan støtte, at Mette Frederiksen danner regering.Hvad det nærmere bestemt vil sige at være uafhængig af DF's politik, skal afklares i en forhandling, forklarer Østergaard. Den skal blandt andet omfatte udlændingepolitik, uddannelsespolitik, grøn omstilling og økonomisk politik. Men De Radikale er klar til at forhandle, understreger han.Vi er klar til at indgå de kompromisser, der skal til. Vi siger bare, at man ikke kan tage vores mandater for givetSidst, vi havde flertal, var det en tur op i det her herostratisk berømte sorte tårn, hvor vi aalte regeringsgrundlag.Min besked til Socialdemokratiet er bare: Selv om man går eer at danne en ét partiregering, så slipper man ikke for en forhandling med os om, hvilken politisk kurs der skal være, hvis vi skal bakke op.Spørgsmål: Kræver du, at Mette Frederiksen gør op med sin egen udlændingepolitik?På et tidspunkt hvor der tegner sig bedre muligheder, end vi har set længe, for at få en løsning på den europæiske asyl og migrationskrise med de andre europæiske lande, der kan vi ikke støtte en regering, der i stedet vil lave national enegang.Det tror jeg nu heller ikke, at S vil gøre, når de sidder i regering. Men det er det, de har skrevet i deres udspilSpørgsmål: Risikerer du at sende Mette Frederiksen i armene på Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl?Nej. Det har jeg ikke noget ansvar for. Hun har selv kastet sig i armene på Kristian Thulesen Dahl. Jeg prøver at vriste hende fri igen.Mette Frederiksen havde tirsdag ikke umiddelbart lyst til at kommentere kravet fra Morten Østergaard.- Det vil jeg meget gerne vende tilbage til onsdag, hvor vi holder pressemøde i forbindelse med vores sommergruppemøde, siger hun til Ritzau.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"787";"Nej. Det har jeg ikke noget ansvar for. Hun har selv kastet sig i armene på Kristian Thulesen Dahl. Jeg prøver at vriste hende fri igen.";"Morten Østergaard";"08/21/2018";"Radikale Venstre";"807";"integration";"";"De Radikales krav om en skrilig garanti fra Socialdemokratiet som betingelse for statsministerposten skal ses som en måde at sikre sig indflydelse på, selv omSocialdemokratiet har meldt ud, at partiet ikke vil i regering med R.I overført betydning vil De Radikale tvinge Socialdemokratiet tilbage i ""det sorte tårn"", altså det hotel på Amager, der i 2011 dannede ramme om langstrakte regeringsforhandlinger mellem R, S og SF.Det forklarer politisk leder Morten Østergaard (R) til Ritzau.Vi giver en garanti til danskerne om, at vi kun vil støtte en ny regering, hvis den også vil sætte en ny retning for Danmark og gøre sig uafhængig af Dansk Folkepartis politikDet skal afklares i en skrilig aale, inden vi kan støtte, at Mette Frederiksen danner regering.Hvad det nærmere bestemt vil sige at være uafhængig af DF's politik, skal afklares i en forhandling, forklarer Østergaard. Den skal blandt andet omfatte udlændingepolitik, uddannelsespolitik, grøn omstilling og økonomisk politik. Men De Radikale er klar til at forhandle, understreger han.Vi er klar til at indgå de kompromisser, der skal til. Vi siger bare, at man ikke kan tage vores mandater for givetSidst, vi havde flertal, var det en tur op i det her herostratisk berømte sorte tårn, hvor vi aalte regeringsgrundlag.Min besked til Socialdemokratiet er bare: Selv om man går eer at danne en ét partiregering, så slipper man ikke for en forhandling med os om, hvilken politisk kurs der skal være, hvis vi skal bakke op.Spørgsmål: Kræver du, at Mette Frederiksen gør op med sin egen udlændingepolitik?På et tidspunkt hvor der tegner sig bedre muligheder, end vi har set længe, for at få en løsning på den europæiske asyl og migrationskrise med de andre europæiske lande, der kan vi ikke støtte en regering, der i stedet vil lave national enegang.Det tror jeg nu heller ikke, at S vil gøre, når de sidder i regering. Men det er det, de har skrevet i deres udspilSpørgsmål: Risikerer du at sende Mette Frederiksen i armene på Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl?Nej. Det har jeg ikke noget ansvar for. Hun har selv kastet sig i armene på Kristian Thulesen Dahl. Jeg prøver at vriste hende fri igen.Mette Frederiksen havde tirsdag ikke umiddelbart lyst til at kommentere kravet fra Morten Østergaard.- Det vil jeg meget gerne vende tilbage til onsdag, hvor vi holder pressemøde i forbindelse med vores sommergruppemøde, siger hun til Ritzau.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"788";"Jeg vil gerne her fra Folketingets talerstol i dag sige, at når vi når nummer 100, så giver vi kage. Integrationsministeren og er selvfølgelig velkommen. Så kan man komme til Dansk Folkeparti og spise kage.";"Morten Østergaard";"05/30/2018";"Radikale Venstre";"808";"integration";"";"Det var kontroversielt, da integrationsminister Inger Støjberg (V) fremviste en kage på Facebook ved stramning nummer 50 i udlændingepolitikken.  Men Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl, giver kage, når Folketinget når det dobbelte antal.Det siger han onsdag i Folketingets afslutningsdebat, hvor udlændingepolitik vejer tungt.- De 45 forbedringer fra 2011 til 2015, som (De Radikales leder) hr. Morten Østergaard kaldte dem, som altså var lempelser, er nu afløst af næsten 100 stramninger, siger Kristian Thulesen Dahl.Jeg vil gerne her fra Folketingets talerstol i dag sige, at når vi når nummer 100, så giver vi kage. Integrationsministeren og er selvfølgelig velkommen. Så kan man komme til Dansk Folkeparti og spise kage.DF's leder glæder sig over, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil undersøge, om Danmark kan lægge lo over familiesammenføringer ligesom Tyskland.Den tyske indenrigsminister Horst Seehofer fra CSU, vil begrænse familiesammenføringer til 1000 om måneden for syriske krigsflygtninge, som ikke er personligt forfulgt eer flygtningekonventionen.- Vi er også interesseret i, at vi får indført et lo i Danmark, siger Kristian Thulesen Dahl.Det tyske lo svarer til 67 udlændinge om måneden i Danmark, påpeger DF's leder.  Partiet stemmer også imod indfødsretsloven. Partiet vil højst give dansk statsborgerskab til 1000 udlændinge årligt.DF vil sikre, at asylsøgere sendes tilbage, forklarer Kristian Thulesen Dahl.- Når man kommer til Danmark for at være her midlertidigt, før man vender tilbage til sit hjemland, så er udgangspunktet, at man er her midlertidigt, siger DF's leder.- Hvis man kommer til Danmark og får asyl, så er billedet alt overvejende, at så er man her permanent. Det skal vi selvfølgeligt have vendt om. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"789";"Det er vores bud på en ny retning for Danmark";"Morten Østergaard";"09/13/2018";"Radikale Venstre";"811";"integration";"";"Radikale Venstre vil ændre det nuværende kontanthjælpssystem, så der stilles skrappere krav til modtagerne af sociale ydelser.Det skriver Politiken fredag.  Det fremgår af partiets valgoplæg ved navn ""Fremad"", hvor partiet forud for landsmødet denne weekend har samlet over 100 forslag om alt fra kontanthjælp over klima til uddannelse.Det er vores bud på en ny retning for DanmarkHan kalder forslaget om kontanthjælp en ""markant skærpelse af vilkårene for at være på kontanthjælp i Danmark"".I Østergaards optik sidder for mange fast i kontanthjælpssystemet. Derfor foreslår Radikale Venstre, at alle modtagere af kontanthjælp under 30 år fremover ""automatisk"" regnes som jobparate.Det betyder, at man hurtigst muligt skal i job og intensivt søge arbejde, hvis man fortsat vil modtage kontanthjælp.Kontanthjælpsreformen, der i 2013 blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget, har ifølge Morten Østergaard ikke ha tilstrækkelig eekt.  Reformen stillede blandt andet krav til unge under 30 år om at uddanne sig. I dag er over 22.600 personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse kategoriseret som aktivitetsparate i stedet for jobparate. Det betyder, at de først på længere sigt skal i arbejde.  I fagforbundet 3F er man helt enige i intentionen om, at de unge skal ud i et job.  Men socialpolitisk ansvarlig Ellen K. Lykkegård advarer imod, at man laver en ""politisk skrivebordsmanøvre"".- Det bliver tom snak at sige, at alle er jobparate. Det er ikke nødvendigvis sådan, at alle bliver jobparate, bare fordi man kategoriserer dem som jobparate, siger hun til Politiken.Østergaard anerkender, at ikke alle kan varetage et arbejde. De, der ikke kan, skal tilbydes en helt anden løsning end kontanthjælpssystemet, skriver avisen.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"790";"Vi glæder os over modet til at samles om integration, grøn omstilling og undgå besparelser på uddannelse. Det viser, at der findes en anden vej i udlændingepolitikken";"Morten Østergaard";"10/04/2018";"Radikale Venstre";"812";"integration";"";"Oppositionen er enig i, at videnskaben afgør, hvor hurtigt vi skal omstille klimaet. Desuden skal uddannelsesloet væk.Det er de fem oppositionspartier - Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet - enige om i et fælles forslag til vedtagelse. Debatten åbner torsdag klokken ni i Folketingssalen.Det siger Alternativets politiske ordfører, Carolina Magdalene Maier.- Vi skal gennemføre en hurtig og rettidig grøn omstilling i overensstemmelse med videnskabens anbefalinger. Det, synes vi, er rigtig stærkt, fordi skal komme i mål i forhold til klimaindsatsen i Danmark, siger Carolina Magdalene Maier.Integration indgår også i teksten. Oppositionen kritiserer, at myndighederne udbetaler kontante ydelser til udlændinge, som har fået opholdstilladelse, for at lade deres familie blive i hjemlandet, siger hun.- Det er ikke noget, der gavner integrationen. Så siger teksten, at vi skal afskae uddannelsesloet og fjerne omprioriteringsbidraget til uddannelse. For os er det vigtigt med den grønne dagsorden, siger Carolina Magdalene Maier. Selv om Alternativet står bag den fælles tekst, går partiet alene til valg, fastslår den politiske ordfører.- Intet i dette forandrer vores position ved valget. Vi peger på os selv som regeringsparti. Vi peger på Ue Elbæk som statsminister. Og vi går til valg på vores egen politik, siger hun.- Det handler ikke om, at rød blok - eller oppositionen - lige pludselig er blevet forenet hen imod et folketingsvalg. Det handler om, at vi samarbejder om en tekst. De Radikale glæder sig også over samlingen, siger politisk leder Morten Østergaard.Vi glæder os over modet til at samles om integration, grøn omstilling og undgå besparelser på uddannelse. Det viser, at der findes en anden vej i udlændingepolitikkenTør vi, så kan vi bryde Dansk Folkepartis paradigmeski og resten af symbolpolitikken.SF's formand, Pia Olsen Dyhr, er glad for en anden vej i dansk politik.- På tværs af partier er vi i oppositionen enige om, at velfærd, grøn omstilling og kampen mod ulighed er vigtigere end skattelettelser og billige benzinbiler, siger PiaOlsen Dyhr i en skrilig kommentar.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"791";"Tør vi, så kan vi bryde Dansk Folkepartis paradigmeski og resten af symbolpolitikken.";"Morten Østergaard";"10/04/2018";"Radikale Venstre";"812";"integration";"";"Oppositionen er enig i, at videnskaben afgør, hvor hurtigt vi skal omstille klimaet. Desuden skal uddannelsesloet væk.Det er de fem oppositionspartier - Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet - enige om i et fælles forslag til vedtagelse. Debatten åbner torsdag klokken ni i Folketingssalen.Det siger Alternativets politiske ordfører, Carolina Magdalene Maier.- Vi skal gennemføre en hurtig og rettidig grøn omstilling i overensstemmelse med videnskabens anbefalinger. Det, synes vi, er rigtig stærkt, fordi skal komme i mål i forhold til klimaindsatsen i Danmark, siger Carolina Magdalene Maier.Integration indgår også i teksten. Oppositionen kritiserer, at myndighederne udbetaler kontante ydelser til udlændinge, som har fået opholdstilladelse, for at lade deres familie blive i hjemlandet, siger hun.- Det er ikke noget, der gavner integrationen. Så siger teksten, at vi skal afskae uddannelsesloet og fjerne omprioriteringsbidraget til uddannelse. For os er det vigtigt med den grønne dagsorden, siger Carolina Magdalene Maier. Selv om Alternativet står bag den fælles tekst, går partiet alene til valg, fastslår den politiske ordfører.- Intet i dette forandrer vores position ved valget. Vi peger på os selv som regeringsparti. Vi peger på Ue Elbæk som statsminister. Og vi går til valg på vores egen politik, siger hun.- Det handler ikke om, at rød blok - eller oppositionen - lige pludselig er blevet forenet hen imod et folketingsvalg. Det handler om, at vi samarbejder om en tekst. De Radikale glæder sig også over samlingen, siger politisk leder Morten Østergaard.Vi glæder os over modet til at samles om integration, grøn omstilling og undgå besparelser på uddannelse. Det viser, at der findes en anden vej i udlændingepolitikkenTør vi, så kan vi bryde Dansk Folkepartis paradigmeski og resten af symbolpolitikken.SF's formand, Pia Olsen Dyhr, er glad for en anden vej i dansk politik.- På tværs af partier er vi i oppositionen enige om, at velfærd, grøn omstilling og kampen mod ulighed er vigtigere end skattelettelser og billige benzinbiler, siger PiaOlsen Dyhr i en skrilig kommentar.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"803";"Med politikere, der giver flygtninge og indvandrere skylden for vores problemer";"Morten Østergaard";"05/30/2018";"Radikale Venstre";"817";"integration";"";"De Radikale og Alternativet udstiller i Folketingets afslutningsdebat, at Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen (S), ikke har ubetinget opbakning i venstre side af Folketingssalen.Det er Socialdemokratiets holdning til integration, burkaer og regeringens ghettoplan, der splitter partierne. Normalt fremsætter de to blokke hver et såkaldt forslag til vedtagelse i afslutningsdebatten, hvor man konkluderer på den politiske situation og retning i Danmark.    Men det er ikke tilfældet i år.De Radikale og Alternativet vil ikke stemme for Socialdemokratiets forslag til vedtagelse. I stedet har de to partier fremsat deres eget forslag til vedtagelse. Her klandrer de to partier regeringen for tildækningsforbuddet, som Socialdemokratiet støtter. Forbuddet har ""taget nye skridt væk fra de mest grundlæggende principper om lige ret og lige værd"", skriver de to partier i forslaget.Også regeringens ghettoplan, som Socialdemokratiet ligeledes støtter, får hård medfart.Planen indfører ifølge de to partier særregler i ""udvalgte områder, som ikke gælder i resten af Danmark. Stopprøver i børnehaveklassen. Og forbud mod at bo, hvor du vil, hvis du er på kontanthjælp"", hedder det.I stedet vil De Radikale og Alternativet skabe blandede skoler og ungdomsuddannelser.  De vi begrænse CO2-udledningen med mindst 60 procent i 2030, og det skal ske med flere havvindmølleparker, mere forskning i energi, flere elbiler og en mere ambitiøs eektivisering af energi.Planen fik tirsdag problemer, da Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti ikke vil finansiere planen fra det økonomiske råderum.De Radikale og Alternativet vil omlægge statsskov til urørt skov, bekæmpe plastikforurening og forurening i drikkevand og skabe sammenhængende naturområder.De to partier vil også bekæmpe fattigdom og diskrimination i oentlige ydelser samt investere i uddannelse. De Radikales leder, Morten Østergaard, mener, at vi ikke kan fortsætte som nu.Med politikere, der giver flygtninge og indvandrere skylden for vores problemerSom sværger til burkaforbud og dobbeltstraf frem for rigtige løsninger på virkelighedens integrationsproblemer.Alternativets leder, Ue Elbæk, forklarer, at partiet og De Radikales tekst skarpt kritiserer regeringen for integration og frihedsrettigheder.  - Vi mener, det er helt forkert at forsøge at løse integrationsudfordringer ved at afskære folk fra frit at vælge, hvor de vil bo, siger Ue Elbæk.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"804";"Som sværger til burkaforbud og dobbeltstraf frem for rigtige løsninger på virkelighedens integrationsproblemer.";"Morten Østergaard";"05/30/2018";"Radikale Venstre";"817";"integration";"";"De Radikale og Alternativet udstiller i Folketingets afslutningsdebat, at Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen (S), ikke har ubetinget opbakning i venstre side af Folketingssalen.Det er Socialdemokratiets holdning til integration, burkaer og regeringens ghettoplan, der splitter partierne. Normalt fremsætter de to blokke hver et såkaldt forslag til vedtagelse i afslutningsdebatten, hvor man konkluderer på den politiske situation og retning i Danmark.    Men det er ikke tilfældet i år.De Radikale og Alternativet vil ikke stemme for Socialdemokratiets forslag til vedtagelse. I stedet har de to partier fremsat deres eget forslag til vedtagelse. Her klandrer de to partier regeringen for tildækningsforbuddet, som Socialdemokratiet støtter. Forbuddet har ""taget nye skridt væk fra de mest grundlæggende principper om lige ret og lige værd"", skriver de to partier i forslaget.Også regeringens ghettoplan, som Socialdemokratiet ligeledes støtter, får hård medfart.Planen indfører ifølge de to partier særregler i ""udvalgte områder, som ikke gælder i resten af Danmark. Stopprøver i børnehaveklassen. Og forbud mod at bo, hvor du vil, hvis du er på kontanthjælp"", hedder det.I stedet vil De Radikale og Alternativet skabe blandede skoler og ungdomsuddannelser.  De vi begrænse CO2-udledningen med mindst 60 procent i 2030, og det skal ske med flere havvindmølleparker, mere forskning i energi, flere elbiler og en mere ambitiøs eektivisering af energi.Planen fik tirsdag problemer, da Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti ikke vil finansiere planen fra det økonomiske råderum.De Radikale og Alternativet vil omlægge statsskov til urørt skov, bekæmpe plastikforurening og forurening i drikkevand og skabe sammenhængende naturområder.De to partier vil også bekæmpe fattigdom og diskrimination i oentlige ydelser samt investere i uddannelse. De Radikales leder, Morten Østergaard, mener, at vi ikke kan fortsætte som nu.Med politikere, der giver flygtninge og indvandrere skylden for vores problemerSom sværger til burkaforbud og dobbeltstraf frem for rigtige løsninger på virkelighedens integrationsproblemer.Alternativets leder, Ue Elbæk, forklarer, at partiet og De Radikales tekst skarpt kritiserer regeringen for integration og frihedsrettigheder.  - Vi mener, det er helt forkert at forsøge at løse integrationsudfordringer ved at afskære folk fra frit at vælge, hvor de vil bo, siger Ue Elbæk.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"805";"Rapporten understøtter, at der ikke er brug for lappeløsninger";"Morten Østergaard";"12/21/2018";"Radikale Venstre";"821";"integration";"";"Selv om forholdene på Udrejsecenter Sjælsmark ikke er i strid med internationale konventioner, er de langt fra ideelle for de børn, der bor der med deres familier.Det konkluderer Folketingets Ombudsmand eer at have foretaget uanmeldte besøg i centret.- Det centrale spørgsmål om deres trivsel er, om de skal bo i Udrejsecenter Sjælsmark, eller om de skal have mulighed for at bo i det almindelige samfund, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen i en kommentar til sin redegørelse.Her påpeger han, at netop opholdskravet har betydning for børnenes velbefindende.- Jeg bygger det også på det almindeligt indlysende i, at børn gennemgående vil trives og udvikle sig langt bedre i en almindelig hverdag i det omkringliggende samfund end i en hverdag præget af institutionsforhold, hvor det vil være meget vanskeligt at etablere og opretholde en normal tilværelse, hedder det i redegørelsen. Der bor omkring 90 børn på centret. De er der, fordi en eller begge forældre ikke vil forlade Danmark eer at have fået afslag på asyl.Deres hverdag præges ifølge ombudsmanden af uro, ensomhed og uoverskuelighed.Han har ikke nogen indvendinger mod faciliteterne i centret. Men påpeger, at man kunne gøre mere for at fremme børnenes trivsel der.Det gælder blandt andet udvidede åbningstider i cafeteriet, særlige madtilbud til børn og etablering af flere aktivitetstilbud.Børn hører ikke hjemme på Udrejsecenter Sjælsmark. Det mener De Radikales politiske leder. - Det er hjerteløst, at børnene ikke kan få lov at leve et bare nogenlunde almindeligt liv med deres familier, indtil de kan rejse ud af Danmark.  - Jeg har set Sjælsmark og mødt nogle af familierne. Og spørger du mig, er det eneste rigtige at få de børn ud af Sjælsmark.  Rapporten understøtter, at der ikke er brug for lappeløsningerSF er også kritisk over for udrejsecentret. Partiet har i foråret stillet et forslag om at forbedre forholdene for familierne af hensyn til børnenes trivsel.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"806";"Jeg har set Sjælsmark og mødt nogle af familierne. Og spørger du mig, er det eneste rigtige at få de børn ud af Sjælsmark. Rapporten understøtter, at der ikke er brug for lappeløsninger";"Morten Østergaard";"12/20/2018";"Radikale Venstre";"822";"integration";"";"Selv om forholdene på Udrejsecenter Sjælsmark ikke er i strid med internationale konventioner, er de langt fra ideelle for de børn, der bor der med deres familier.Det konkluderer Folketingets Ombudsmand eer at have foretaget uanmeldte besøg i centret.- Det centrale spørgsmål om deres trivsel er, om de skal bo i Udrejsecenter Sjælsmark, eller om de skal have mulighed for at bo i det almindelige samfund, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen i en kommentar til sin redegørelse.Her påpeger han, at netop opholdskravet har betydning for børnenes velbefindende.- Jeg bygger det også på det almindeligt indlysende i, at børn gennemgående vil trives og udvikle sig langt bedre i en almindelig hverdag i det omkringliggende samfund end i en hverdag præget af institutionsforhold, hvor det vil være meget vanskeligt at etablere og opretholde en normal tilværelse, hedder det i redegørelsen. Der bor omkring 90 børn på centret. De er der, fordi en eller begge forældre ikke vil forlade Danmark eer at have fået afslag på asyl.Deres hverdag præges ifølge ombudsmanden af uro, ensomhed og uoverskuelighed.Han har ikke nogen indvendinger mod faciliteterne i centret. Men påpeger, at man kunne gøre mere for at fremme børnenes trivsel der.Det gælder blandt andet udvidede åbningstider i cafeteriet, særlige madtilbud til børn og etablering af flere aktivitetstilbud.Børn hører ikke hjemme på Udrejsecenter Sjælsmark, mener De Radikales politiske leder. - Det er hjerteløst, at børnene ikke kan få lov at leve et bare nogenlunde almindeligt liv med deres familier, indtil de kan rejse ud af Danmark.  Jeg har set Sjælsmark og mødt nogle af familierne. Og spørger du mig, er det eneste rigtige at få de børn ud af Sjælsmark. Rapporten understøtter, at der ikke er brug for lappeløsningerThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"809";"Mere strammerkage og symbolpolitik med DF, eller vælger de virkeligheden til med løsninger, der reelt betyder noget?";"Morten Østergaard";"01/01/2018";"Radikale Venstre";"824";"integration";"";"Statsminister Lars Løkke Rasmussen havde fokus på at afvikle ghettoområderne i sin nytårstale.Ghettoerne skal fjernes, en skattereform er vigtig og betyder ikke, at velfærden lider overlast.  Det var nogle af hovedpunkterne i statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) nytårstale.Her er nogle af reaktionerne på talen:* Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) på Twitter:- Stærk nytårstale af statsministeren. Afgørende at vi får sænket skatten på arbejde og gjort op med parallelsamfund i vores gode land.* Lizette Risgaard, LO-formand, på Twitter:- Nej, Løkke. Tiden er ikke til skattelettelser. Vi har brug for pengene til bedre velfærd - præcis som danskerne eerspørger!  * Enhedslistens politiske ordfører, Nikolaj Villumsen, i en skrilig kommentar:- Statsministeren taler om, at Danmark er ved at knække på grund af parallelsamfund i ghettoerne.  - Jeg oplever derimod, at det danske velfærdssamfund er ved at knække under presset af dårlige normeringer, omprioriteringer og nedskæringer.* Pia Olsen Dyhr, SF's formand, i en skrilig kommentar:- Lars Løkke taler om, at vi takket være tidligere reformer nu både har råd til velfærd og skattelettelser, men han glemmer noget helt centralt - nemlig at reformerne blev betalt af dagpengemodtagere, syge og nedslidte for at vi netop kunne investere i velfærden.  - Det er altså at holde netop de grupper for nar, hvis pengene nu bliver brugt til skattelettelser og ikke til den vigtige velfærd.* Karsten Dybvad, DI's administrerende direktør, i en skrilig kommentar: - Statsministeren sætter fingeren på en af de helt centrale udfordringer for dansk økonomi - nemlig at flere og flere virksomheder søger forgæves eer medarbejdere,mens for mange indvandrere og eerkommere i dag ikke er del af arbejdsstyrken.  - Det er noget, som alle Folketingets partier bør tage alvorligt og finde løsninger på i fællesskab. Der er et åbenbart behov for at rette op på den mangelfulde integration af nogle af de indvandrere og eerkommere, som i dag lever i Danmark.  * Nicolai Wammen, politisk ordfører for Socialdemokratiet:- Socialdemokratiske borgmestre er gået i spidsen, når det gælder om at sætte ind mod parallelsamfund. Jeg har selv som borgmester i Aarhus gået i spidsen for at lave nedrivninger i Gellerup (aarhusiansk ghettoområde, red.).* Morten Østergaard, politisk leder for De Radikale, i en skrilig kommentar:Mere strammerkage og symbolpolitik med DF, eller vælger de virkeligheden til med løsninger, der reelt betyder noget?Lad os starte med at sikre, at der går børn fra alle dele af samfundet i vores skoler. Så de vokser op sammen og dannes sammen. Det gør Danmark stærkere.* Peter Skaarup, gruppeformand (DF):- Der er nogle fornuige elementer, hvor der mangler handling bag ordene. Krigsflygtninge skal vende hjem, når forholdene tillader det. Ja. Men der er brug for, at regeringen præsenterer, hvad den vil gøre eller lytter til de forslag, DF kommer med om den problematik.* Bent Madsen, direktør i de almene boligselskabers brancheorganisation:- Det er ikke fremmed for os at rive ned. Vi river 600 boliger ned om året. Tag et område som Gellerup. Der er vi ved at lægge en vej gennem området, så det hænger bedre sammen med resten af Aarhus. I den forbindelse river vi jo også boliger ned.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced"
"810";"Lad os starte med at sikre, at der går børn fra alle dele af samfundet i vores skoler. Så de vokser op sammen og dannes sammen. Det gør Danmark stærkere.";"Morten Østergaard";"01/01/2018";"Radikale Venstre";"824";"integration";"";"Statsminister Lars Løkke Rasmussen havde fokus på at afvikle ghettoområderne i sin nytårstale.Ghettoerne skal fjernes, en skattereform er vigtig og betyder ikke, at velfærden lider overlast.  Det var nogle af hovedpunkterne i statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) nytårstale.Her er nogle af reaktionerne på talen:* Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) på Twitter:- Stærk nytårstale af statsministeren. Afgørende at vi får sænket skatten på arbejde og gjort op med parallelsamfund i vores gode land.* Lizette Risgaard, LO-formand, på Twitter:- Nej, Løkke. Tiden er ikke til skattelettelser. Vi har brug for pengene til bedre velfærd - præcis som danskerne eerspørger!  * Enhedslistens politiske ordfører, Nikolaj Villumsen, i en skrilig kommentar:- Statsministeren taler om, at Danmark er ved at knække på grund af parallelsamfund i ghettoerne.  - Jeg oplever derimod, at det danske velfærdssamfund er ved at knække under presset af dårlige normeringer, omprioriteringer og nedskæringer.* Pia Olsen Dyhr, SF's formand, i en skrilig kommentar:- Lars Løkke taler om, at vi takket være tidligere reformer nu både har råd til velfærd og skattelettelser, men han glemmer noget helt centralt - nemlig at reformerne blev betalt af dagpengemodtagere, syge og nedslidte for at vi netop kunne investere i velfærden.  - Det er altså at holde netop de grupper for nar, hvis pengene nu bliver brugt til skattelettelser og ikke til den vigtige velfærd.* Karsten Dybvad, DI's administrerende direktør, i en skrilig kommentar: - Statsministeren sætter fingeren på en af de helt centrale udfordringer for dansk økonomi - nemlig at flere og flere virksomheder søger forgæves eer medarbejdere,mens for mange indvandrere og eerkommere i dag ikke er del af arbejdsstyrken.  - Det er noget, som alle Folketingets partier bør tage alvorligt og finde løsninger på i fællesskab. Der er et åbenbart behov for at rette op på den mangelfulde integration af nogle af de indvandrere og eerkommere, som i dag lever i Danmark.  * Nicolai Wammen, politisk ordfører for Socialdemokratiet:- Socialdemokratiske borgmestre er gået i spidsen, når det gælder om at sætte ind mod parallelsamfund. Jeg har selv som borgmester i Aarhus gået i spidsen for at lave nedrivninger i Gellerup (aarhusiansk ghettoområde, red.).* Morten Østergaard, politisk leder for De Radikale, i en skrilig kommentar:Mere strammerkage og symbolpolitik med DF, eller vælger de virkeligheden til med løsninger, der reelt betyder noget?Lad os starte med at sikre, at der går børn fra alle dele af samfundet i vores skoler. Så de vokser op sammen og dannes sammen. Det gør Danmark stærkere.* Peter Skaarup, gruppeformand (DF):- Der er nogle fornuige elementer, hvor der mangler handling bag ordene. Krigsflygtninge skal vende hjem, når forholdene tillader det. Ja. Men der er brug for, at regeringen præsenterer, hvad den vil gøre eller lytter til de forslag, DF kommer med om den problematik.* Bent Madsen, direktør i de almene boligselskabers brancheorganisation:- Det er ikke fremmed for os at rive ned. Vi river 600 boliger ned om året. Tag et område som Gellerup. Der er vi ved at lægge en vej gennem området, så det hænger bedre sammen med resten af Aarhus. I den forbindelse river vi jo også boliger ned.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced"
"814";"Det er uhyggeligt, at man vil lave særlovgivning  ikke mod mennesker, der har de samme problemer. Men opdelt eer, om de mennesker, der har sociale udfordringer i Danmark, har ikkevestlig baggrund eller ej";"Morten Østergaard";"05/09/2018";"Radikale Venstre";"830";"integration";"";"De Radikale var tirsdag med til at finde pengene til regeringens ghettoplan, men er ikke med i onsdagens delaale på boligområdet.Det skyldes, at ghettobegrebet nu, ""kun handler om boligområder, hvor den etniske underklasse bor"", siger politisk leder Morten Østergaard (R).Det er uhyggeligt, at man vil lave særlovgivning  ikke mod mennesker, der har de samme problemer. Men opdelt eer, om de mennesker, der har sociale udfordringer i Danmark, har ikkevestlig baggrund eller ejHan mener, at aalen stikker en kæp i hjulet på de forandringer, som de ti milliarder kroner, der skal finansiere ghettoplanen, kunne have gjort.Virkeligheden kalder på nogle bedre løsninger end det her symbolpolitik, som ender med at gøre det sværere at skabe reel forandringHan afviser dog ikke, at De Radikale kan være med i aaler på andre områder under ghettoplanen:- Det skal være noget, der viser mod til reel integration, og ikke symbolpolitik, som det vi har set i dag. En del af onsdagens aale på boligområdet er et krav om, at andelen af almene familieboliger i ghettoer, der har været på regeringens ghettoliste de seneste fire år, skal nedbringes til 40 procent inden 2030.Det kan for eksempel ske ved salg af nogle af de almene familieboliger.Pernille Skipper, politisk ordfører i Enhedslisten, der ligeledes står uden for aalen, mener, at det er et stort problem, at debatten i højere grad handler om at se hårdest ud i stedet for at hjælpe de mennesker, der bor i området.- Vi har brug for at skabe tryghed, sikre fritidsjob, bekæmpe fattigdom og sociale problemer. Men i stedet bliver pengene og energien brugt på at jagte de mennesker, man påstår at ville hjælpe, siger hun i en skrilig kommentar.  Med aalen er kriterierne for, hvornår et område klassificeres som en ghetto, ligeledes blevet justeret. Det betyder, at der nu er 30 ghettoer i Danmark mod tidligere 22.16 af disse har været på listen de seneste fire år og skal derfor leve op til det nye krav om, at kun 40 procent af deres boliger må være almene familieboliger. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"815";"Virkeligheden kalder på nogle bedre løsninger end det her symbolpolitik, som ender med at gøre det sværere at skabe reel forandring";"Morten Østergaard";"05/09/2018";"Radikale Venstre";"830";"integration";"";"De Radikale var tirsdag med til at finde pengene til regeringens ghettoplan, men er ikke med i onsdagens delaale på boligområdet.Det skyldes, at ghettobegrebet nu, ""kun handler om boligområder, hvor den etniske underklasse bor"", siger politisk leder Morten Østergaard (R).Det er uhyggeligt, at man vil lave særlovgivning  ikke mod mennesker, der har de samme problemer. Men opdelt eer, om de mennesker, der har sociale udfordringer i Danmark, har ikkevestlig baggrund eller ejHan mener, at aalen stikker en kæp i hjulet på de forandringer, som de ti milliarder kroner, der skal finansiere ghettoplanen, kunne have gjort.Virkeligheden kalder på nogle bedre løsninger end det her symbolpolitik, som ender med at gøre det sværere at skabe reel forandringHan afviser dog ikke, at De Radikale kan være med i aaler på andre områder under ghettoplanen:- Det skal være noget, der viser mod til reel integration, og ikke symbolpolitik, som det vi har set i dag. En del af onsdagens aale på boligområdet er et krav om, at andelen af almene familieboliger i ghettoer, der har været på regeringens ghettoliste de seneste fire år, skal nedbringes til 40 procent inden 2030.Det kan for eksempel ske ved salg af nogle af de almene familieboliger.Pernille Skipper, politisk ordfører i Enhedslisten, der ligeledes står uden for aalen, mener, at det er et stort problem, at debatten i højere grad handler om at se hårdest ud i stedet for at hjælpe de mennesker, der bor i området.- Vi har brug for at skabe tryghed, sikre fritidsjob, bekæmpe fattigdom og sociale problemer. Men i stedet bliver pengene og energien brugt på at jagte de mennesker, man påstår at ville hjælpe, siger hun i en skrilig kommentar.  Med aalen er kriterierne for, hvornår et område klassificeres som en ghetto, ligeledes blevet justeret. Det betyder, at der nu er 30 ghettoer i Danmark mod tidligere 22.16 af disse har været på listen de seneste fire år og skal derfor leve op til det nye krav om, at kun 40 procent af deres boliger må være almene familieboliger. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"818";"Stopprøver i børnehaveklassen betyder, at to helt ens børn, der lige er startet i skole, og begge har lidt svært ved sproget, behandles forskelligt. Alene fordi den ene bor i og den anden bor uden for et udsat boligområde, lyder hans kommentar.";"Morten Østergaard";"05/09/2018";"Radikale Venstre";"835";"integration";"";"Det bliver ikke med SF's gode vilje, at børn i 0. klasse fremover skal klare en sprogprøve for at rykke op i 1. klasse.Derfor står SF uden for delaalen om bekæmpelse af parallelsamfund på undervisningsområdet. Partiet er ellers med i de øvrige aaler og forhandlinger om det ghettoudspil, regeringen præsenterede tidligere på året. - Man skal ikke teste børn mere, end vi gør i dag, siger gruppeformand Jacob Mark (SF).- Vi vil gerne sætte ind, hvis børn har sprogproblemer. Men at indføre stopprøver for seksårige børn, mener vi er den helt forkerte vej at gå.Sprogprøverne skal ledsages af intensiv undervisning i dansk. Og klarer børnene dem ikke, kan de få ekstra undervisning i sommerferien og en chance for en ny prøve lige inden 1. klasse.Men konsekvensen kan være, at nogle børn ikke rykker op.- Det er altid svært at beregne det præcise tal for, hvor mange der kommer til at gå om. Men det handler om, at alle børn skal have en chance til, siger undervisningsminister Merete Riisager (LA). - Når man starter i 1. klasse, skal man i gang med at lære at læse, skrive og regne. Der er desværre for mange børn, der starter på det forkerte ben.Socialdemokratiets integrationsordfører, Mattias Tesfaye, opfordrer SF til at tilslutte sig aalen.  Han fremhæver, at der følger mange millioner med til skolerne i tilknytning til de udsatte boligområder.- Det er en luksusudgave af en 0. klasse, de her børn vil få, siger Mattias Tesfaye.- Det giver god mening, at vi lige starter med at prøve af, om børnene taler et alderssvarende dansk. Gør de det, får de den normale folkeskole. Men er de kommet i skole uden ordentligt dansk, får de luksusudgaven.- Det eneste problem ved den her aale er, at vi ikke kan rulle det ud i hele landet. Det ville blive alt for dyrt. Men nu starter vi med de udsatte boligområder, siger Tesfaye.De Radikale er også imod stopprøverne. Partiet er med i den aale, der klargør, hvordan pengene til ghettoplanen skal findes. Men indtil videre har R ikke tilsluttet sig noget af indholdet.Politisk leder Morten Østergaard (R) mener, at aalen om sprogprøver viser, at ""vores værdier er i frit fald"".Stopprøver i børnehaveklassen betyder, at to helt ens børn, der lige er startet i skole, og begge har lidt svært ved sproget, behandles forskelligt. Alene fordi den ene bor i og den anden bor uden for et udsat boligområde, lyder hans kommentar.Sprogprøverne bliver først indført i skoleåret 2019/2020. Men allerede fra det kommende skoleår vil der blive gennemført forsøg. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"819";"Kan vi være det bekendt? Regeringen, DF, S og SF har aalt at ghettobegrebet fremover alene påhæes områder med stor etnisk underklasse. Hvorfor ikke løse reelle problemer frem for at udskamme medborgere med problemer nok i forvejen?";"Morten Østergaard";"05/09/2018";"Radikale Venstre";"836";"integration";"";"Onsdag er der landet en delaale på boligområdet under regeringens ghettoplan.Det er sket med opbakning fra Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti.Aalen betyder blandt andet, at andelen af almene familieboliger i de hårdeste ghettoområder skal nedbringes til maksimalt 40 procent inden 2030.Her kan du se, hvad aalepartierne - og De Radikale, som tirsdag var med til at finde pengene til ghettoplanen - siger til aalen på boligområdet: Ole Birk Olesen (LA), transport-, bygnings- og boligminister:- Aalen sikrer, at vi eer flere årtiers forsøg på at nedbryde ghettoområderne skærper indsatsen markant. I de kommende år skal ghettoområderne omdannes fysisk og gøres til attraktive områder, der er en integreret del af byerne.Kaare Dybvad (S), boligordfører:- I Socialdemokratiet tror vi, at det er afgørende, at vi lever sammen. At rengøringsassistentens søn spiller fodbold sammen med direktørens datter. Derfor ønsker vi, at der kommer flere ejerboliger i de udsatte boligområder, og vi ønsker, at der kommer flere almennyttige boliger i de dyre kvarterer. Det tager vi første skridt imod med den aale, vi har lavet i dag. René Christensen (DF), finansordfører:- Vi er rigtig glade for, at vi står med denne her aale, fordi vi har i dag nogle områder, hvor man ikke kan færdes frit. Hvor posten ikke kan komme ud, hvor brandbilen ikke kan komme ud og slukke en brand, fordi der bliver kastet sten eer dem. Det vil vi ikke have, og med de redskaber, vi nu er blevet enige om, håber vi, at vi kan slå ned på det her. Kirsten Normann Andersen (SF), boligordfører: - Med aalen tirsdag (finansieringen, red.) fik vi dannet økonomien på en måde, så vi er sikre på, at det ikke er beboerne, der skal betale regningen. Det var et vigtigt skridt.Når det så er sagt, så synes vi også, at der er brug for en hjælpende hånd i rigtig mange af de socialt udsatte boligområder. Morten Østergaard, politisk leder for De Radikale, på Twitter: Kan vi være det bekendt? Regeringen, DF, S og SF har aalt at ghettobegrebet fremover alene påhæes områder med stor etnisk underklasse. Hvorfor ikke løse reelle problemer frem for at udskamme medborgere med problemer nok i forvejen?The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"820";"Jeg har mødt de forældre, som har kæmpet for, at deres børn ikke kun skulle gå i institution med andre tosprogede. Det er et reelt problem, som vi nu tager de første skridt til at løse";"Morten Østergaard";"05/28/2018";"Radikale Venstre";"837";"integration";"";"I fremtiden skal højst hvert tredje barn i en daginstitution være fra et udsat boligområde.Sådan lyder det i den sidste af de politiske aaler, der er indgået som led i regeringens storstilede plan for at gøre Danmark fri for ghettoer i 2030.Den sidste aale er den eneste, som Dansk Folkeparti ikke er med i. Det er derimod Socialdemokratiet, SF og De Radikale, der står bag regeringen. - Vi sætter et lo på nyoptag på 30 procent. Det kommer ikke til at vedrøre forældre i dag, men 29 institutioner i ti kommuner, hvor der er over 30 procent fra udsatte områder, siger børne- og socialminister Mai Mercado (K).Såfremt der i de berørte områder allerede er lokalplaner, der arbejder hen mod en bedre fordeling, vil det blive taget i betragtning, siger ministeren.For at undgå at der lukker institutioner, sættes der 200 millioner kroner af til en låne- og ansøgningspulje til at gøre institutionerne attraktive.- For de fleste kan det være, at man skal lave et særligt profilspor, således at man bliver interessant at tilvælge, også for de forældre der bor uden for et udsat boligområde, siger Mercado. Pernille Rosenkrantz-Theil (S) venter ikke, at der lukkes børneinstitutioner i udsatte områder med aalen, hvis der højst må gå 30 procent børn fra boligområderne i børnehaven eller vuggestuen.- Det er ikke hensigten, at vi skal dræne områder for institutioner, siger hun.SF's ordfører, Jacob Mark, påpeger, at der afsættes 200 millioner kroner til at løe institutionerne.- Det er begyndelsen til en ny tankegang om, at vi skal løe hinanden i dette samfund, siger Jacob Mark.De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, henviser til en række besøg i udsatte boligområder, som han foretog tidligere på året. Jeg har mødt de forældre, som har kæmpet for, at deres børn ikke kun skulle gå i institution med andre tosprogede. Det er et reelt problem, som vi nu tager de første skridt til at løseDansk Folkeparti står uden for aalen, fordi partiet frygter en omfordeling.- Det er en uskik, at børn fra villakvarterer skal være små integrationskonsulenter og puttes ind i ghettobørnehaver for at nå en målsætning på 30 procent.- Vi synes, det er moralsk forkert, siger Jeppe Jakobsen (DF), som peger på, at der heller ikke er nok penge afsat. Aalen kommer, eer at et andet politisk flertal, nemlig regeringen, DF og S, tidligere mandag blev enige om, at børn ned til et-årsalderen skal tvangsindskrives i vuggestuer i de 55 udsatte boligområder, som regeringen har udpeget.  Den aale betyder, at 500 til 700 flere børn end i dag vil komme i institution, er vurderingen.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"821";"Der er alt for meget i regeringens plan, der er lavet til valgkamp. Og ikke til virkeligheden.";"Morten Østergaard";"03/01/2018";"Radikale Venstre";"838";"integration";"";"Regeringen har torsdag præsenteret et udspil til bekæmpelse af parallelsamfund. Her er et udpluk af politiske reaktioner på udspillet, som hedder ""Et Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030"".  * Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen: - Det er godt, at der lægges op til højere strae og en styrket politiindsats i ghettoer. Men regeringen skal passe på ikke at oversælge sit udspil. Det kan ikke løse alle problemer.* Københavns beskæigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V):- I København må vi erkende, at parallelsamfundene desværre har ha held til at overleve og trives igennem årene, og derfor er jeg rigtig glad for, at regeringen nu tager fat om problemerne ved rødderne.  * Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper:- Jeg ville sådan ønske, at regeringen ville indkalde eksperter, fagpersoner, beboere og andre, der rent faktisk ved noget om problemerne, og begynde at lytte frem for at stigmatisere og grave grøerne i samfundet dybere.* Politisk leder for Alternativet, Ue Elbæk:- Jeg er paf over, at regeringen sender otte ministre til Mjølnerparken, som om udsatte boligområder er den største udfordring, vi har i Danmark.  - For selv om der altid er noget, der kan gøres bedre, er de langt fra det største problem.  - Jeg ville derfor ønske, at regeringen fokuserede mere på at løse langt mere presserende udfordringer, for eksempel at der er gi i vores drikkevand, at stressepidemien er ude af kontrol, at jobsøgende kvæles i mistillid og kontrol og ikke mindst at vi står på tærsklen til en klimakatastrofe.* DF-formand Kristian Thulesen Dahl:- Jeg ser frem til den kommende tids forhandlinger om strengere strae, hurtigere udsmidning af kriminelle beboere, udfordringer med beboersammensætning og så videre.  - Det er vigtige emner. Men vi vil også gå til forhandlingsbordet med det klare udgangspunkt, at vi ikke bare skal flytte ghettoens problemer et andet sted hen.- Vi skal ikke flytte problemerne fra ghettoområderne til de velfungerende områder af landet.  * SF-formand Pia Olsen Dyhr:- Det er også vigtigt for mig at sige, at denne indsats skal gå på to ben. Vi skal slå ned på folk, som skaber utryghed for de andre beboere, og på den høje kriminalitet.  - Men vi skal også huske hele forebyggelsen, indsatsen for at løe folk og hele den sociale indsats. Det mangler der altså fokus på i regeringens udspil.  - Jeg bliver så uendelig træt, når regeringen puster sig op og lægger mere vægt på at lyde hård, end på at vi skal løse nogle konkrete udfordringer i fællesskab.  * De Radikales politiske leder, Morten Østergaard:Der er alt for meget i regeringens plan, der er lavet til valgkamp. Og ikke til virkeligheden.Dobbeltstraf i ghettoer og fængsel til pædagoger og lærere, der ikke indberetter børn, er mere til for at så splid og skabe frygt end til at løse virkelighedens problemer.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"822";"Dobbeltstraf i ghettoer og fængsel til pædagoger og lærere, der ikke indberetter børn, er mere til for at så splid og skabe frygt end til at løse virkelighedens problemer.";"Morten Østergaard";"03/01/2018";"Radikale Venstre";"838";"integration";"";"Regeringen har torsdag præsenteret et udspil til bekæmpelse af parallelsamfund. Her er et udpluk af politiske reaktioner på udspillet, som hedder ""Et Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030"".  * Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen: - Det er godt, at der lægges op til højere strae og en styrket politiindsats i ghettoer. Men regeringen skal passe på ikke at oversælge sit udspil. Det kan ikke løse alle problemer.* Københavns beskæigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V):- I København må vi erkende, at parallelsamfundene desværre har ha held til at overleve og trives igennem årene, og derfor er jeg rigtig glad for, at regeringen nu tager fat om problemerne ved rødderne.  * Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper:- Jeg ville sådan ønske, at regeringen ville indkalde eksperter, fagpersoner, beboere og andre, der rent faktisk ved noget om problemerne, og begynde at lytte frem for at stigmatisere og grave grøerne i samfundet dybere.* Politisk leder for Alternativet, Ue Elbæk:- Jeg er paf over, at regeringen sender otte ministre til Mjølnerparken, som om udsatte boligområder er den største udfordring, vi har i Danmark.  - For selv om der altid er noget, der kan gøres bedre, er de langt fra det største problem.  - Jeg ville derfor ønske, at regeringen fokuserede mere på at løse langt mere presserende udfordringer, for eksempel at der er gi i vores drikkevand, at stressepidemien er ude af kontrol, at jobsøgende kvæles i mistillid og kontrol og ikke mindst at vi står på tærsklen til en klimakatastrofe.* DF-formand Kristian Thulesen Dahl:- Jeg ser frem til den kommende tids forhandlinger om strengere strae, hurtigere udsmidning af kriminelle beboere, udfordringer med beboersammensætning og så videre.  - Det er vigtige emner. Men vi vil også gå til forhandlingsbordet med det klare udgangspunkt, at vi ikke bare skal flytte ghettoens problemer et andet sted hen.- Vi skal ikke flytte problemerne fra ghettoområderne til de velfungerende områder af landet.  * SF-formand Pia Olsen Dyhr:- Det er også vigtigt for mig at sige, at denne indsats skal gå på to ben. Vi skal slå ned på folk, som skaber utryghed for de andre beboere, og på den høje kriminalitet.  - Men vi skal også huske hele forebyggelsen, indsatsen for at løe folk og hele den sociale indsats. Det mangler der altså fokus på i regeringens udspil.  - Jeg bliver så uendelig træt, når regeringen puster sig op og lægger mere vægt på at lyde hård, end på at vi skal løse nogle konkrete udfordringer i fællesskab.  * De Radikales politiske leder, Morten Østergaard:Der er alt for meget i regeringens plan, der er lavet til valgkamp. Og ikke til virkeligheden.Dobbeltstraf i ghettoer og fængsel til pædagoger og lærere, der ikke indberetter børn, er mere til for at så splid og skabe frygt end til at løse virkelighedens problemer.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"823";"Det er et forslag, der retter sig mod valgkampen og ikke virkeligheden. Derfor bliver det aldrig nogen regerings politik";"Morten Østergaard";"02/05/2018";"Radikale Venstre";"839";"integration";"";"Tophistorie fra Jyllands-Posten distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Socialdemokratiet har skudt valgkampen i gang med et stort udlændingeudspil, der helt skal afskære asylsøgere fra at komme ind i Danmark. Men løsningen er uigennemtænkt, lyder kritikken. Det skriver Jyllands-Posten.»Vi ønsker at stoppe for den spontane asylsøgning til Danmark, så vi også stopper rejsen hen over Middelhavet. Vi vil i stedet oprette modtagecentre i sikre tredjelande. Der vil man få sin asylsag behandlet, lød det mandag fra S-formand Mette Frederiksen.Adspurgt om de danske myndigheder skal vurdere, hvornår et tredjeland betragtes som sikkert, svarede hun ja. S-formanden afviste at udpege bestemte lande, men fremhævede Nordafrika.Men intet land i den region regnes i dag som såkaldt sikkert tredjeland af de danske myndigheder. I øjeblikket er der kun to nationer på listen.»For tiden anses USA og Canada for at være sikre tredjelande, oplyser Udlændingeministeriet.Det viser, at udspillet er uigennemtænkt, mener Morten Østergaard, politisk leder for De Radikale.Det er et forslag, der retter sig mod valgkampen og ikke virkeligheden. Derfor bliver det aldrig nogen regerings politikSikre tredjelande er et begreb, der dækker over lande uden for EU, hvor udlændinge kan sendes til uden at risikere »umenneskelig eller nedværdigende behandling«. Det kræver bl.a., at landet har skrevet under på FNs flygtningekonvention og i praksis eerlever den.Udlændingeordfører Mattias Tesfaye (S) svarer, at partiet mener noget andet end den oicielle definition på sikre tredjelande, der bl.a. er defineret ved, at borgere ikke udsættes for tortur og er sikret en forsvarlig sagsbehandling som asylsøger.»Sikre tredjelande er et asylretligt begreb. Det, som vi garanterer, er, at sådan et modtagecenter vil skulle foretage asylbehandlingen eer danske standarder og regler. Enten af danske ansatte eller lokalt ansatte, som monitoreres af danske myndigheder, siger han til Jyllands-Posten.https://jyllands-posten.dk/politik/article10280218.eceRedaktionel kontakt:  tlf.: 42401642  e-mail: KEHA@jp.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Jyllands-Posten ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"824";"Landet har brug for, at der bliver regeret. Vi har simpelthen brug for, at der bliver reageret på de økonomiske signaler, vi får lige nu. Og det kan regeringen ikke";"Rasmus Helveg Petersen";"10/29/2018";"Radikale Venstre";"841";"integration";"";"Regeringen kan ikke samle de nødvendige mandater bag et udspil om at gøre det nemmere at hente udenlandske arbejdskra.Hverken Socialdemokratiet eller Dansk Folkeparti vil nemlig lægge stemmer til at sænke grænsen for, hvad en udlænding fra et land uden for EU skal tjene for at få arbejde i Danmark.Og det er et stort problem, siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).- Beløbsgrænsen er helt central, fordi det vil hjælpe mange danske virksomheder. Dansk erhvervsliv mangler hænder for at producere og skabe flere arbejdspladser.- Vi har været meget kompromissøgende, men det må heller ikke blive så udvandet, at det ikke hjælper. Og det gør det ikke, hvis ikke vi får ændret på beløbsgrænsen, siger hun.Derfor blev det meget korte forhandlinger, der blev indledt mandag i Udlændinge- og Integrationsministeriet.Ikke engang et kvarter gik der, før parterne kom ud igen - uden et underskrevet dokument. Regeringen vil sænke beløbsgrænsen fra de nuværende 418.000 kroner i årsløn til 330.000 kroner.Det skal dog kun gælde for 12 udvalgte lande, som vi har stor samhandel med, nemlig USA, Singapore, Kina, Australien, Canada, Japan, Brasilien, Malaysia, Indien, Thailand, Mexico og Rusland. Socialdemokratiet er modstander af at give faglært arbejdskra fra udlandet mulighed for at konkurrere med danske håndværkere.Men udlændingeordfører Mattias Tesfaye mener ikke, at partiet har stillet urimelige krav i forhandlingerne - Vi bakker op om 15 af de 21 forslag i regeringens udspil, og det er der ingen drama i.- Men vi ønsker ikke at åbne for lavtlønnet arbejdskra i Danmark. Vi synes, at det er helt rimeligt at sige, at hvis ikke folk kan tjene 185 kroner i timen plus pension, så kan de ikke så lov at arbejde her, siger han.Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, har hele tiden været imod forslaget, og det har ikke ændret sig, forklarer udlændingeordfører Martin Henriksen. - Regeringens forslag er ikke gennemtænkt og vil åbne for løndumping og for mere muslimsk arbejdskra i Danmark, og det er vi ikke interesseret i.- Derfor synes vi ikke, at der er behov for det her, siger han.Rasmus Helveg Petersen, der er beskæigelsesordfører for Radikale, mener, at sagen er så stort nederlag for regeringen, at den bør udskrive valg.Landet har brug for, at der bliver regeret. Vi har simpelthen brug for, at der bliver reageret på de økonomiske signaler, vi får lige nu. Og det kan regeringen ikkeLandet bliver fattigere, fordi regeringen ikke kan finde en løsning sammen med sit eget parlamentariske bagland.Regeringen vil trods sammenbruddet alligevel fremsætte et samlet lovforslag i Folketingssalen.Tilsvarende siger Socialdemokratiet, at man vil fremsætte et lovforslag bestående af de delelementer af udspillet, der kan skabes flertal for. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"825";"Landet bliver fattigere, fordi regeringen ikke kan finde en løsning sammen med sit eget parlamentariske bagland.";"Rasmus Helveg Petersen";"10/29/2018";"Radikale Venstre";"841";"integration";"";"Regeringen kan ikke samle de nødvendige mandater bag et udspil om at gøre det nemmere at hente udenlandske arbejdskra.Hverken Socialdemokratiet eller Dansk Folkeparti vil nemlig lægge stemmer til at sænke grænsen for, hvad en udlænding fra et land uden for EU skal tjene for at få arbejde i Danmark.Og det er et stort problem, siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).- Beløbsgrænsen er helt central, fordi det vil hjælpe mange danske virksomheder. Dansk erhvervsliv mangler hænder for at producere og skabe flere arbejdspladser.- Vi har været meget kompromissøgende, men det må heller ikke blive så udvandet, at det ikke hjælper. Og det gør det ikke, hvis ikke vi får ændret på beløbsgrænsen, siger hun.Derfor blev det meget korte forhandlinger, der blev indledt mandag i Udlændinge- og Integrationsministeriet.Ikke engang et kvarter gik der, før parterne kom ud igen - uden et underskrevet dokument. Regeringen vil sænke beløbsgrænsen fra de nuværende 418.000 kroner i årsløn til 330.000 kroner.Det skal dog kun gælde for 12 udvalgte lande, som vi har stor samhandel med, nemlig USA, Singapore, Kina, Australien, Canada, Japan, Brasilien, Malaysia, Indien, Thailand, Mexico og Rusland. Socialdemokratiet er modstander af at give faglært arbejdskra fra udlandet mulighed for at konkurrere med danske håndværkere.Men udlændingeordfører Mattias Tesfaye mener ikke, at partiet har stillet urimelige krav i forhandlingerne - Vi bakker op om 15 af de 21 forslag i regeringens udspil, og det er der ingen drama i.- Men vi ønsker ikke at åbne for lavtlønnet arbejdskra i Danmark. Vi synes, at det er helt rimeligt at sige, at hvis ikke folk kan tjene 185 kroner i timen plus pension, så kan de ikke så lov at arbejde her, siger han.Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, har hele tiden været imod forslaget, og det har ikke ændret sig, forklarer udlændingeordfører Martin Henriksen. - Regeringens forslag er ikke gennemtænkt og vil åbne for løndumping og for mere muslimsk arbejdskra i Danmark, og det er vi ikke interesseret i.- Derfor synes vi ikke, at der er behov for det her, siger han.Rasmus Helveg Petersen, der er beskæigelsesordfører for Radikale, mener, at sagen er så stort nederlag for regeringen, at den bør udskrive valg.Landet har brug for, at der bliver regeret. Vi har simpelthen brug for, at der bliver reageret på de økonomiske signaler, vi får lige nu. Og det kan regeringen ikkeLandet bliver fattigere, fordi regeringen ikke kan finde en løsning sammen med sit eget parlamentariske bagland.Regeringen vil trods sammenbruddet alligevel fremsætte et samlet lovforslag i Folketingssalen.Tilsvarende siger Socialdemokratiet, at man vil fremsætte et lovforslag bestående af de delelementer af udspillet, der kan skabes flertal for. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"826";"De børn, der bor på Sjælsmark, er på vej ud af Danmark. Det kan man ikke lave om på. Men vi kan sørge for, at de har det godt her, mens de bor her. Barnets tarv skal altid komme først, lød det.";"Sofie Carsten Nielsen";"06/20/2018";"Radikale Venstre";"842";"integration";"";"Forholdene for børn på Udrejsecenter Sjælsmark er så dårlige, at den humanitære interesseorganisation Børns Vilkår nu starter en underskrisindsamling for at få dem væk derfra.Det sker i forbindelse med Verdens Flygtningedag 20. juni.Udrejsecenter Sjælsmark blev etableret i februar 2015 som et særligt asylcenter med Kriminalforsorgen som operatør. Ifølge direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, befinder børn sig på centret på ubestemt tid under ""kummerlige forhold"".  - Intet barn i Danmark skal vokse op bag pigtråd, fordi politikerne tror, nøglen til ministerbilen kun gives til dem, der kan være mest hårdhændet ved asylansøgere og deres børn, siger han.Der bor knap 90 børn på udrejsecentret, der er indrettet til at tvinge afviste asylansøgere og deres familier til at rejse ud af landet.Sjælsmark har fået stor politisk bevågenhed, eer at en rapport fra Dansk Flygtningehjælp i april viste, at mistrivsel blandt asylsøgende børn er udbredt på udrejsecentrene, heriblandt Sjælsmark.I den forbindelse udtalte asylchef Eva Singer fra Dansk Flygtningehjælp kritik af, at det fra politisk hold oe hævdes, at forældrene tager deres børn som gidsler.- Børnene kan jo ikke bruge til noget, at de i princippet skal rejse. Faktum er, at der er høj sandsynlighed for, at situationen ikke blot er midlertidig, og derfor bør hjælpen til barnet tage afsæt i den enkeltes situation.  - På ingen andre lovområder i Danmark straes børn for forældrenes beslutninger, sagde Eva Singer i april. Rapporten gav anledning til, at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) 12. juni var indkaldt til et åbent samråd af Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.På samrådet sagde udlændingeordfører for De Radikale, Sofie Carsten Nielsen, at børn bliver nedbrudt af at bo på Sjælsmark.De børn, der bor på Sjælsmark, er på vej ud af Danmark. Det kan man ikke lave om på. Men vi kan sørge for, at de har det godt her, mens de bor her. Barnets tarv skal altid komme først, lød det.Trods kritik fra Dansk Flygtningehjælp og Børns Vilkår mener ministeren ikke, at forholdene på Udrejsecenter Sjælsmark bør forbedres.  - Når man ser på, hvilke aktiviteter der rent faktisk er, for eksempel skolegang og lægehjælp, så mener jeg sådan set ikke, at der er en finger at sætte på det.  - Så kan det jo godt være, at Dansk Flygtningehjælp mener det, men det betyder jo ikke, at jeg så også mener det, eller at regeringen og resten af Danmarks befolkning mener det, sagde Inger Støjberg på mødet.  Hvis der er børn, der mistrives, så skal man rette henvendelse til de sociale myndigheder, mener ministeren.Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår mener heller ikke, at forældrenes fejl må være et argument for ""at lade børnene gå til grunde"". Børnene bør højst bo på Sjælsmark i et par uger, siger han. Folketingets ombudsmand er i øjeblikket i gang med at undersøge forholdene på Sjælsmark. Han vil ifølge dagbladet Politiken være klar med en rapport lige før eller lige eer sommerferien.   Denne nyhed publiceres ikke på NET-tjenestenFakta følger The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"827";"Regeringen havde tydeligvis ingen intentioner om at sætte en fod ned eller sige: ""Hertil og ikke længere"" i forhold til udlændingepolitikken. De var villige til at gå langt ud over grænsen, mens Dansk Folkeparti måske blev for grådige og ville have mere, og derfor strandede aalen.";"Sofie Carsten Nielsen";"01/19/2018";"Radikale Venstre";"843";"integration";"";"Vidtgående stramninger af udlændingepolitikken var på bordet i de dramatiske skatteforhandlinger i december.  Det skriver Jyllands-Posten. Regeringen var ifølge et lækket aaleudkast parat til at gå langt i forhold til at levere stramninger af udlændingepolitikken.  En manøvre som syntes nødvendig for at få støttepartiet Dansk Folkeparti til at sige ja til skattelettelser.  Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, har ellers hævdet, at regeringen aldrig var klar til at levere det ""paradigmeski"" i udlændingepolitikken.Men regeringen var ifølge udkastet blandt andet klar til et opgør med integrationen for de flygtninge, der har midlertidig beskyttelsesstatus - især flygtninge fra Syrien.Og i aaletilbuddet var statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) - i forhold til tre konkrete forslag - klar til at risikere en sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.Regeringen ville blandt andet skrotte det nuværende integrationsprogram for flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus og erstatte det med et ""hjemrejseprogram"".Asylchefen i Dansk Flygtningehjælp, Eva Singer, siger til Jyllands-Posten, at flere af tiltagene var ""meget vidtgående"".De Konservatives gruppeformand Mette Abildgaard bekræer over for Ritzau, at regeringen var klar til at levere, hvad de ifølge udkastet selv kalder, et paradigmeski i forhold til flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus.  - Det, der var på bordet, er i hvert fald i min fortolkning et paradigmeski. Men paradigmeski kan selvfølgelig fortolkes på mange måder, og hvis Dansk Folkeparti har det indtryk, at der ikke var tale om et tilstrækkeligt paradigmeski, så er de jo i deres gode ret til at mene det.  - Det er der jo ikke noget faktuelt entydigt svar på, siger Mette Abildgaard.Statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde tidligere på måneden, at man opgav at lande en skatteaale, blandt andet fordi han ikke vil ""knytte en hver skattepolitisk krone med udlændingepolitiske tiltag"".  Men statsministeren havde ingen intentioner om at trække en ""streg i sandet"" i forhold til Dansk Folkeparti, mener De Radikales udlændingeordfører, Sofie Carsten Nielsen.Regeringen havde tydeligvis ingen intentioner om at sætte en fod ned eller sige: ""Hertil og ikke længere"" i forhold til udlændingepolitikken. De var villige til at gå langt ud over grænsen, mens Dansk Folkeparti måske blev for grådige og ville have mere, og derfor strandede aalen.Jeg har svært ved at se, at de her ting skulle gøre nogen som helst gavn. At give flygtninge penge for ikke at få deres børn eller forældre herop, det har jeg meget lidt sympati forAlle regeringspartierne mener, at Dansk Folkeparti sagde nej til en skattereform trods tilbud om et ""reelt paradigmeski"", skriver Jyllands-Posten, men formand Kristian Thulesen Dahl siger til avisen, at tilbuddet ikke var godt nok.- Vi kunne ikke få tilstrækkelig sikkerhed for, at de her justeringer giver det paradigmeski, vi er gået eer. Det er meget snak og for lidt handling, siger han.Fakta følger The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"828";"Jeg har svært ved at se, at de her ting skulle gøre nogen som helst gavn. At give flygtninge penge for ikke at få deres børn eller forældre herop, det har jeg meget lidt sympati for";"Sofie Carsten Nielsen";"01/19/2018";"Radikale Venstre";"843";"integration";"";"Vidtgående stramninger af udlændingepolitikken var på bordet i de dramatiske skatteforhandlinger i december.  Det skriver Jyllands-Posten. Regeringen var ifølge et lækket aaleudkast parat til at gå langt i forhold til at levere stramninger af udlændingepolitikken.  En manøvre som syntes nødvendig for at få støttepartiet Dansk Folkeparti til at sige ja til skattelettelser.  Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, har ellers hævdet, at regeringen aldrig var klar til at levere det ""paradigmeski"" i udlændingepolitikken.Men regeringen var ifølge udkastet blandt andet klar til et opgør med integrationen for de flygtninge, der har midlertidig beskyttelsesstatus - især flygtninge fra Syrien.Og i aaletilbuddet var statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) - i forhold til tre konkrete forslag - klar til at risikere en sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.Regeringen ville blandt andet skrotte det nuværende integrationsprogram for flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus og erstatte det med et ""hjemrejseprogram"".Asylchefen i Dansk Flygtningehjælp, Eva Singer, siger til Jyllands-Posten, at flere af tiltagene var ""meget vidtgående"".De Konservatives gruppeformand Mette Abildgaard bekræer over for Ritzau, at regeringen var klar til at levere, hvad de ifølge udkastet selv kalder, et paradigmeski i forhold til flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus.  - Det, der var på bordet, er i hvert fald i min fortolkning et paradigmeski. Men paradigmeski kan selvfølgelig fortolkes på mange måder, og hvis Dansk Folkeparti har det indtryk, at der ikke var tale om et tilstrækkeligt paradigmeski, så er de jo i deres gode ret til at mene det.  - Det er der jo ikke noget faktuelt entydigt svar på, siger Mette Abildgaard.Statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde tidligere på måneden, at man opgav at lande en skatteaale, blandt andet fordi han ikke vil ""knytte en hver skattepolitisk krone med udlændingepolitiske tiltag"".  Men statsministeren havde ingen intentioner om at trække en ""streg i sandet"" i forhold til Dansk Folkeparti, mener De Radikales udlændingeordfører, Sofie Carsten Nielsen.Regeringen havde tydeligvis ingen intentioner om at sætte en fod ned eller sige: ""Hertil og ikke længere"" i forhold til udlændingepolitikken. De var villige til at gå langt ud over grænsen, mens Dansk Folkeparti måske blev for grådige og ville have mere, og derfor strandede aalen.Jeg har svært ved at se, at de her ting skulle gøre nogen som helst gavn. At give flygtninge penge for ikke at få deres børn eller forældre herop, det har jeg meget lidt sympati forAlle regeringspartierne mener, at Dansk Folkeparti sagde nej til en skattereform trods tilbud om et ""reelt paradigmeski"", skriver Jyllands-Posten, men formand Kristian Thulesen Dahl siger til avisen, at tilbuddet ikke var godt nok.- Vi kunne ikke få tilstrækkelig sikkerhed for, at de her justeringer giver det paradigmeski, vi er gået eer. Det er meget snak og for lidt handling, siger han.Fakta følger The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"829";"Inden de blev ramt af bomber eller andet, der, hvor de kom fra, brugte de deres viden og kompetencer. Det skal i spil. Hvis vi opbygger mennesker og stiller krav, kan de meget mere";"Sofie Carsten Nielsen";"06/15/2018";"Radikale Venstre";"845";"integration";"";"Alle voksne skal bidrage.  Sådan lyder en hovedoverskri i det udlændingeudspil, Radikale Venstre præsenterede for nylig. Og med alle voksne menes også asylansøgere, forklarer udlændingeordfører Sofie Carsten Nielsen (R).- De sidder alt, alt for længe og kan ikke foretage sig noget, mens deres ansøgninger behandles, siger hun.Inden de blev ramt af bomber eller andet, der, hvor de kom fra, brugte de deres viden og kompetencer. Det skal i spil. Hvis vi opbygger mennesker og stiller krav, kan de meget mereDe Radikale foreslår derfor, at asylansøgere skal have mulighed for at arbejde fra deres første dag i Danmark i det, partiet kalder ""startjob"". Lønnen skal aales med arbejdsmarkedets parter, men R forestiller sig, at det vil svare til det, der gælder for flygtninge i integrationsgrunduddannelse (IGU).Spørgsmål: Risikerer man ikke, at det bliver endnu værre for dem at skulle forlade Danmark, hvis de får afslag på asyl, hvis de har skabt sig en tilværelse her?Der er intet fagligt belæg for, at det at nedbryde mennesker skulle hjælpe dem til at komme hjem igen. TværtimodDe gange, hvor vi har fået mennesker i arbejde, tager langt flere hjem, når der er fred i deres hjemland. Det kunne vi se fra det tidligere Jugoslavien.Udlændingepolitikken er det punkt, hvor den politiske uenighed mellem De Radikale og Socialdemokratiet for tiden er tegnet skarpest op. De Radikales udlændingepolitiske udspil bærer titlen ""Mod til reel integration"".Ud over forslaget om, at asylansøgere skal kunne arbejde, indeholder det blandt også et forslag om, at man højst skal kunne få kontanthjælp i tre år.Det handler især om indvandrerkvinder med ikkevestlig baggrund, der i højere grad end andre er på kontanthjælp i årevis, forklarer Sofie Carsten Nielsen. Men det vil omfatte alle, også folk med dansk baggrund. Vi synes, at alle skal bidrage, lige når de kommer, hvis de kan. Det synes vi også med alle, der er i Danmark. Det er vores tilgang til arbejdsmarkedspolitikHun forsikrer, at ingen vil stå helt uden forsørgelsesgrundlag, hvis den radikale politik om ""ny kontanthjælp"" bliver til virkelighed. Meningen er, at folk skal i ""opskolingsforløb"" eller på førtidspension, hvis de slet ikke kan arbejde.Regeringen har i løbet af foråret forhandlet en større plan til bekæmpelse af parallelsamfund på plads med forskellige politiske flertal. De Radikale står uden for de fleste delaaler.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"830";"Der er intet fagligt belæg for, at det at nedbryde mennesker skulle hjælpe dem til at komme hjem igen. Tværtimod";"Sofie Carsten Nielsen";"06/15/2018";"Radikale Venstre";"845";"integration";"";"Alle voksne skal bidrage.  Sådan lyder en hovedoverskri i det udlændingeudspil, Radikale Venstre præsenterede for nylig. Og med alle voksne menes også asylansøgere, forklarer udlændingeordfører Sofie Carsten Nielsen (R).- De sidder alt, alt for længe og kan ikke foretage sig noget, mens deres ansøgninger behandles, siger hun.Inden de blev ramt af bomber eller andet, der, hvor de kom fra, brugte de deres viden og kompetencer. Det skal i spil. Hvis vi opbygger mennesker og stiller krav, kan de meget mereDe Radikale foreslår derfor, at asylansøgere skal have mulighed for at arbejde fra deres første dag i Danmark i det, partiet kalder ""startjob"". Lønnen skal aales med arbejdsmarkedets parter, men R forestiller sig, at det vil svare til det, der gælder for flygtninge i integrationsgrunduddannelse (IGU).Spørgsmål: Risikerer man ikke, at det bliver endnu værre for dem at skulle forlade Danmark, hvis de får afslag på asyl, hvis de har skabt sig en tilværelse her?Der er intet fagligt belæg for, at det at nedbryde mennesker skulle hjælpe dem til at komme hjem igen. TværtimodDe gange, hvor vi har fået mennesker i arbejde, tager langt flere hjem, når der er fred i deres hjemland. Det kunne vi se fra det tidligere Jugoslavien.Udlændingepolitikken er det punkt, hvor den politiske uenighed mellem De Radikale og Socialdemokratiet for tiden er tegnet skarpest op. De Radikales udlændingepolitiske udspil bærer titlen ""Mod til reel integration"".Ud over forslaget om, at asylansøgere skal kunne arbejde, indeholder det blandt også et forslag om, at man højst skal kunne få kontanthjælp i tre år.Det handler især om indvandrerkvinder med ikkevestlig baggrund, der i højere grad end andre er på kontanthjælp i årevis, forklarer Sofie Carsten Nielsen. Men det vil omfatte alle, også folk med dansk baggrund. Vi synes, at alle skal bidrage, lige når de kommer, hvis de kan. Det synes vi også med alle, der er i Danmark. Det er vores tilgang til arbejdsmarkedspolitikHun forsikrer, at ingen vil stå helt uden forsørgelsesgrundlag, hvis den radikale politik om ""ny kontanthjælp"" bliver til virkelighed. Meningen er, at folk skal i ""opskolingsforløb"" eller på førtidspension, hvis de slet ikke kan arbejde.Regeringen har i løbet af foråret forhandlet en større plan til bekæmpelse af parallelsamfund på plads med forskellige politiske flertal. De Radikale står uden for de fleste delaaler.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"831";"De gange, hvor vi har fået mennesker i arbejde, tager langt flere hjem, når der er fred i deres hjemland. Det kunne vi se fra det tidligere Jugoslavien.";"Sofie Carsten Nielsen";"06/15/2018";"Radikale Venstre";"845";"integration";"";"Alle voksne skal bidrage.  Sådan lyder en hovedoverskri i det udlændingeudspil, Radikale Venstre præsenterede for nylig. Og med alle voksne menes også asylansøgere, forklarer udlændingeordfører Sofie Carsten Nielsen (R).- De sidder alt, alt for længe og kan ikke foretage sig noget, mens deres ansøgninger behandles, siger hun.Inden de blev ramt af bomber eller andet, der, hvor de kom fra, brugte de deres viden og kompetencer. Det skal i spil. Hvis vi opbygger mennesker og stiller krav, kan de meget mereDe Radikale foreslår derfor, at asylansøgere skal have mulighed for at arbejde fra deres første dag i Danmark i det, partiet kalder ""startjob"". Lønnen skal aales med arbejdsmarkedets parter, men R forestiller sig, at det vil svare til det, der gælder for flygtninge i integrationsgrunduddannelse (IGU).Spørgsmål: Risikerer man ikke, at det bliver endnu værre for dem at skulle forlade Danmark, hvis de får afslag på asyl, hvis de har skabt sig en tilværelse her?Der er intet fagligt belæg for, at det at nedbryde mennesker skulle hjælpe dem til at komme hjem igen. TværtimodDe gange, hvor vi har fået mennesker i arbejde, tager langt flere hjem, når der er fred i deres hjemland. Det kunne vi se fra det tidligere Jugoslavien.Udlændingepolitikken er det punkt, hvor den politiske uenighed mellem De Radikale og Socialdemokratiet for tiden er tegnet skarpest op. De Radikales udlændingepolitiske udspil bærer titlen ""Mod til reel integration"".Ud over forslaget om, at asylansøgere skal kunne arbejde, indeholder det blandt også et forslag om, at man højst skal kunne få kontanthjælp i tre år.Det handler især om indvandrerkvinder med ikkevestlig baggrund, der i højere grad end andre er på kontanthjælp i årevis, forklarer Sofie Carsten Nielsen. Men det vil omfatte alle, også folk med dansk baggrund. Vi synes, at alle skal bidrage, lige når de kommer, hvis de kan. Det synes vi også med alle, der er i Danmark. Det er vores tilgang til arbejdsmarkedspolitikHun forsikrer, at ingen vil stå helt uden forsørgelsesgrundlag, hvis den radikale politik om ""ny kontanthjælp"" bliver til virkelighed. Meningen er, at folk skal i ""opskolingsforløb"" eller på førtidspension, hvis de slet ikke kan arbejde.Regeringen har i løbet af foråret forhandlet en større plan til bekæmpelse af parallelsamfund på plads med forskellige politiske flertal. De Radikale står uden for de fleste delaaler.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"832";"Vi synes, at alle skal bidrage, lige når de kommer, hvis de kan. Det synes vi også med alle, der er i Danmark. Det er vores tilgang til arbejdsmarkedspolitik";"Sofie Carsten Nielsen";"06/15/2018";"Radikale Venstre";"845";"integration";"";"Alle voksne skal bidrage.  Sådan lyder en hovedoverskri i det udlændingeudspil, Radikale Venstre præsenterede for nylig. Og med alle voksne menes også asylansøgere, forklarer udlændingeordfører Sofie Carsten Nielsen (R).- De sidder alt, alt for længe og kan ikke foretage sig noget, mens deres ansøgninger behandles, siger hun.Inden de blev ramt af bomber eller andet, der, hvor de kom fra, brugte de deres viden og kompetencer. Det skal i spil. Hvis vi opbygger mennesker og stiller krav, kan de meget mereDe Radikale foreslår derfor, at asylansøgere skal have mulighed for at arbejde fra deres første dag i Danmark i det, partiet kalder ""startjob"". Lønnen skal aales med arbejdsmarkedets parter, men R forestiller sig, at det vil svare til det, der gælder for flygtninge i integrationsgrunduddannelse (IGU).Spørgsmål: Risikerer man ikke, at det bliver endnu værre for dem at skulle forlade Danmark, hvis de får afslag på asyl, hvis de har skabt sig en tilværelse her?Der er intet fagligt belæg for, at det at nedbryde mennesker skulle hjælpe dem til at komme hjem igen. TværtimodDe gange, hvor vi har fået mennesker i arbejde, tager langt flere hjem, når der er fred i deres hjemland. Det kunne vi se fra det tidligere Jugoslavien.Udlændingepolitikken er det punkt, hvor den politiske uenighed mellem De Radikale og Socialdemokratiet for tiden er tegnet skarpest op. De Radikales udlændingepolitiske udspil bærer titlen ""Mod til reel integration"".Ud over forslaget om, at asylansøgere skal kunne arbejde, indeholder det blandt også et forslag om, at man højst skal kunne få kontanthjælp i tre år.Det handler især om indvandrerkvinder med ikkevestlig baggrund, der i højere grad end andre er på kontanthjælp i årevis, forklarer Sofie Carsten Nielsen. Men det vil omfatte alle, også folk med dansk baggrund. Vi synes, at alle skal bidrage, lige når de kommer, hvis de kan. Det synes vi også med alle, der er i Danmark. Det er vores tilgang til arbejdsmarkedspolitikHun forsikrer, at ingen vil stå helt uden forsørgelsesgrundlag, hvis den radikale politik om ""ny kontanthjælp"" bliver til virkelighed. Meningen er, at folk skal i ""opskolingsforløb"" eller på førtidspension, hvis de slet ikke kan arbejde.Regeringen har i løbet af foråret forhandlet en større plan til bekæmpelse af parallelsamfund på plads med forskellige politiske flertal. De Radikale står uden for de fleste delaaler.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"836";"Der sker utrolig oe en klientliggørelse. Det sker for alle, og det sker for asylansøgere, at hvis sidder længe nok, så bliver det til, at nogle siger: Så kan det også bare være ligemeget. Jeg får alligevel mine penge hver måned""";"Sofie Carsten Nielsen";"06/10/2018";"Radikale Venstre";"848";"integration";"";"INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Fremstillingen af Radikale Venstre som et parti, der blot ønsker åbne grænser og flere flygtninge til Danmark, er en ""karikatur"".Det siger beskæigelses- og integrationsordfører Sofie Carsten Nielsen (R) i et interview med Ugebrevet A4 på et tidspunkt, hvor partiets rolle i udlændingedebatten er højaktuel.Sofie Carsten Nielsen fortæller, at partiet med sit seneste integrations- og beskæigelsesudspil, stiller skrappe krav til flygtninge.- Fra dag et af skal vi sige, at du er flygtet hertil, og du er i gang med en proces, men du skal hjælpe til fra dag et af. Det forventer vi, siger hun til Ugebrevet A4.Radikale Venstre ønsker nemlig, at flygtninge og asylansøgere allerede fra dag ét skal i beskæigelse i såkaldte startjob.Der vil overvejende være tale om ufaglært arbejde, hvor det ikke er nødvendigt med danskkundskaber. Det kan eksempelvis være visse job i servicesektoren eller i køkkener, siger Sofie Carsten Nielsen.Ifølge beskæigelses- og integrationsordføreren fra Radikale Venstre er startjob inspireret af ordningen med integrations-grund-uddannelse (IGU), hvor der har været positive tilbagemeldinger.Kravet, om at alle flygtninge og asylansøgere skal arbejde fra dag et, er ifølge Radikale Venstre dels et krav om at alle, der kan arbejde, skal arbejde. Men det er også et forsøg på at give en udstrakt hånd til asylansøgere, der i dag har mere end almindeligt svært ved at få en fod ind på det danske arbejdsmarked.Der sker utrolig oe en klientliggørelse. Det sker for alle, og det sker for asylansøgere, at hvis sidder længe nok, så bliver det til, at nogle siger: Så kan det også bare være ligemeget. Jeg får alligevel mine penge hver måned""Ifølge Radikale Venstre er forslaget også et forsøg på at bryde med karikaturen af Radikale Venstre som et ""immigrationsparti"". Der stilles nemlig skrappe krav til etniske danskere på oentlig forsørgelse, og det skal også gælde flygtninge.Alle skal arbejde, hvis de kan. Det forventer vi af alle etniske danskere på oentlige ydelser, og det gælder naturligvis også for indvandrere og flygtningehttps://www.ugebreveta4.dk/radikale-kovendinger-praeciseringer-eller-udspil-r- v_21305.aspxRedaktionel kontakt:  Tophistorier A4  tlf.:  e-mail: topcitat@ugebreveta4.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Ugebrevet A4 ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"837";"Alle skal arbejde, hvis de kan. Det forventer vi af alle etniske danskere på oentlige ydelser, og det gælder naturligvis også for indvandrere og flygtninge";"Sofie Carsten Nielsen";"06/10/2018";"Radikale Venstre";"848";"integration";"";"INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Fremstillingen af Radikale Venstre som et parti, der blot ønsker åbne grænser og flere flygtninge til Danmark, er en ""karikatur"".Det siger beskæigelses- og integrationsordfører Sofie Carsten Nielsen (R) i et interview med Ugebrevet A4 på et tidspunkt, hvor partiets rolle i udlændingedebatten er højaktuel.Sofie Carsten Nielsen fortæller, at partiet med sit seneste integrations- og beskæigelsesudspil, stiller skrappe krav til flygtninge.- Fra dag et af skal vi sige, at du er flygtet hertil, og du er i gang med en proces, men du skal hjælpe til fra dag et af. Det forventer vi, siger hun til Ugebrevet A4.Radikale Venstre ønsker nemlig, at flygtninge og asylansøgere allerede fra dag ét skal i beskæigelse i såkaldte startjob.Der vil overvejende være tale om ufaglært arbejde, hvor det ikke er nødvendigt med danskkundskaber. Det kan eksempelvis være visse job i servicesektoren eller i køkkener, siger Sofie Carsten Nielsen.Ifølge beskæigelses- og integrationsordføreren fra Radikale Venstre er startjob inspireret af ordningen med integrations-grund-uddannelse (IGU), hvor der har været positive tilbagemeldinger.Kravet, om at alle flygtninge og asylansøgere skal arbejde fra dag et, er ifølge Radikale Venstre dels et krav om at alle, der kan arbejde, skal arbejde. Men det er også et forsøg på at give en udstrakt hånd til asylansøgere, der i dag har mere end almindeligt svært ved at få en fod ind på det danske arbejdsmarked.Der sker utrolig oe en klientliggørelse. Det sker for alle, og det sker for asylansøgere, at hvis sidder længe nok, så bliver det til, at nogle siger: Så kan det også bare være ligemeget. Jeg får alligevel mine penge hver måned""Ifølge Radikale Venstre er forslaget også et forsøg på at bryde med karikaturen af Radikale Venstre som et ""immigrationsparti"". Der stilles nemlig skrappe krav til etniske danskere på oentlig forsørgelse, og det skal også gælde flygtninge.Alle skal arbejde, hvis de kan. Det forventer vi af alle etniske danskere på oentlige ydelser, og det gælder naturligvis også for indvandrere og flygtningehttps://www.ugebreveta4.dk/radikale-kovendinger-praeciseringer-eller-udspil-r- v_21305.aspxRedaktionel kontakt:  Tophistorier A4  tlf.:  e-mail: topcitat@ugebreveta4.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Ugebrevet A4 ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"838";"Men det er alligevel også for Socialdemokraterne næsten et paradigmeski i sig selv.";"Sofie Carsten Nielsen";"08/28/2018";"Radikale Venstre";"849";"integration";"";"Det kommer ikke bag på De Radikales integrationsordfører, Sofie Carsten Nielsen, at Socialdemokratiet er klar til at kigge åbent på Dansk Folkepartis nye krav om udlændingestramninger.Her vil DF blandt andet skie fokus fra integration til hjemsendelse, og Sofie Carsten Nielsen mener, at ""Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti synes at synkronisere mere og mere af deres politik på det område"".Men det er alligevel også for Socialdemokraterne næsten et paradigmeski i sig selv.Jeg må bare konkludere, at det vigtigste for S er at have en ens politik med Dansk Folkeparti, og jeg går stærkt ud fra, at det også er det, de mener.Men så er de jo flyttet sig fra at mene, at integration er godt og noget, vi skal sætte i gangI sidste uge sagde De Radikales leder, Morten Østergaard, at han ville have en garanti fra S om, at partiet gør sig uafhængig af DF, hvis De Radikale skal pege på S-formand Mette Frederiksen som statsminister.Spørgsmål: Betyder denne melding fra S, at det er helt udelukket, at I kan pege på Mette Frederiksen. - Der er aldrig noget, der er ultimativt, og det kommer ikke som en overraskelse for mig, så positionen er den samme.  Vi peger på en statsminister, der gør sig uafhængig af Dansk Folkepartis politikSpørgsmål: Så er det vel også at sige, at så kan I ikke pege på Mette Frederiksen, som det ser ud nu?Nej. Det er alt sammen noget, de gør nu, og det må de om, og så må vi se, hvad der sker med det. Det, der er vigtigt for mig, er politikken.Det er Mattias Tesfaye, udlændingeordfører i Socialdemokratiet, som til Politiken siger, at han opfordrer regeringen og DF til at invitere S til de kommende forhandlinger på området.Han påpeger, at Socialdemokratiet kan være med i et bredt flertal, der kan forhandle om hjemsendelse af folk, hvis hjemlande er fredelige. Tesfaye siger til avisen, at partiet kan ""se os selv i langt det meste"".The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"839";"Jeg må bare konkludere, at det vigtigste for S er at have en ens politik med Dansk Folkeparti, og jeg går stærkt ud fra, at det også er det, de mener.";"Sofie Carsten Nielsen";"08/28/2018";"Radikale Venstre";"849";"integration";"";"Det kommer ikke bag på De Radikales integrationsordfører, Sofie Carsten Nielsen, at Socialdemokratiet er klar til at kigge åbent på Dansk Folkepartis nye krav om udlændingestramninger.Her vil DF blandt andet skie fokus fra integration til hjemsendelse, og Sofie Carsten Nielsen mener, at ""Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti synes at synkronisere mere og mere af deres politik på det område"".Men det er alligevel også for Socialdemokraterne næsten et paradigmeski i sig selv.Jeg må bare konkludere, at det vigtigste for S er at have en ens politik med Dansk Folkeparti, og jeg går stærkt ud fra, at det også er det, de mener.Men så er de jo flyttet sig fra at mene, at integration er godt og noget, vi skal sætte i gangI sidste uge sagde De Radikales leder, Morten Østergaard, at han ville have en garanti fra S om, at partiet gør sig uafhængig af DF, hvis De Radikale skal pege på S-formand Mette Frederiksen som statsminister.Spørgsmål: Betyder denne melding fra S, at det er helt udelukket, at I kan pege på Mette Frederiksen. - Der er aldrig noget, der er ultimativt, og det kommer ikke som en overraskelse for mig, så positionen er den samme.  Vi peger på en statsminister, der gør sig uafhængig af Dansk Folkepartis politikSpørgsmål: Så er det vel også at sige, at så kan I ikke pege på Mette Frederiksen, som det ser ud nu?Nej. Det er alt sammen noget, de gør nu, og det må de om, og så må vi se, hvad der sker med det. Det, der er vigtigt for mig, er politikken.Det er Mattias Tesfaye, udlændingeordfører i Socialdemokratiet, som til Politiken siger, at han opfordrer regeringen og DF til at invitere S til de kommende forhandlinger på området.Han påpeger, at Socialdemokratiet kan være med i et bredt flertal, der kan forhandle om hjemsendelse af folk, hvis hjemlande er fredelige. Tesfaye siger til avisen, at partiet kan ""se os selv i langt det meste"".The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"840";"Men så er de jo flyttet sig fra at mene, at integration er godt og noget, vi skal sætte i gang";"Sofie Carsten Nielsen";"08/28/2018";"Radikale Venstre";"849";"integration";"";"Det kommer ikke bag på De Radikales integrationsordfører, Sofie Carsten Nielsen, at Socialdemokratiet er klar til at kigge åbent på Dansk Folkepartis nye krav om udlændingestramninger.Her vil DF blandt andet skie fokus fra integration til hjemsendelse, og Sofie Carsten Nielsen mener, at ""Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti synes at synkronisere mere og mere af deres politik på det område"".Men det er alligevel også for Socialdemokraterne næsten et paradigmeski i sig selv.Jeg må bare konkludere, at det vigtigste for S er at have en ens politik med Dansk Folkeparti, og jeg går stærkt ud fra, at det også er det, de mener.Men så er de jo flyttet sig fra at mene, at integration er godt og noget, vi skal sætte i gangI sidste uge sagde De Radikales leder, Morten Østergaard, at han ville have en garanti fra S om, at partiet gør sig uafhængig af DF, hvis De Radikale skal pege på S-formand Mette Frederiksen som statsminister.Spørgsmål: Betyder denne melding fra S, at det er helt udelukket, at I kan pege på Mette Frederiksen. - Der er aldrig noget, der er ultimativt, og det kommer ikke som en overraskelse for mig, så positionen er den samme.  Vi peger på en statsminister, der gør sig uafhængig af Dansk Folkepartis politikSpørgsmål: Så er det vel også at sige, at så kan I ikke pege på Mette Frederiksen, som det ser ud nu?Nej. Det er alt sammen noget, de gør nu, og det må de om, og så må vi se, hvad der sker med det. Det, der er vigtigt for mig, er politikken.Det er Mattias Tesfaye, udlændingeordfører i Socialdemokratiet, som til Politiken siger, at han opfordrer regeringen og DF til at invitere S til de kommende forhandlinger på området.Han påpeger, at Socialdemokratiet kan være med i et bredt flertal, der kan forhandle om hjemsendelse af folk, hvis hjemlande er fredelige. Tesfaye siger til avisen, at partiet kan ""se os selv i langt det meste"".The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"841";"Vi peger på en statsminister, der gør sig uafhængig af Dansk Folkepartis politik";"Sofie Carsten Nielsen";"08/28/2018";"Radikale Venstre";"849";"integration";"";"Det kommer ikke bag på De Radikales integrationsordfører, Sofie Carsten Nielsen, at Socialdemokratiet er klar til at kigge åbent på Dansk Folkepartis nye krav om udlændingestramninger.Her vil DF blandt andet skie fokus fra integration til hjemsendelse, og Sofie Carsten Nielsen mener, at ""Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti synes at synkronisere mere og mere af deres politik på det område"".Men det er alligevel også for Socialdemokraterne næsten et paradigmeski i sig selv.Jeg må bare konkludere, at det vigtigste for S er at have en ens politik med Dansk Folkeparti, og jeg går stærkt ud fra, at det også er det, de mener.Men så er de jo flyttet sig fra at mene, at integration er godt og noget, vi skal sætte i gangI sidste uge sagde De Radikales leder, Morten Østergaard, at han ville have en garanti fra S om, at partiet gør sig uafhængig af DF, hvis De Radikale skal pege på S-formand Mette Frederiksen som statsminister.Spørgsmål: Betyder denne melding fra S, at det er helt udelukket, at I kan pege på Mette Frederiksen. - Der er aldrig noget, der er ultimativt, og det kommer ikke som en overraskelse for mig, så positionen er den samme.  Vi peger på en statsminister, der gør sig uafhængig af Dansk Folkepartis politikSpørgsmål: Så er det vel også at sige, at så kan I ikke pege på Mette Frederiksen, som det ser ud nu?Nej. Det er alt sammen noget, de gør nu, og det må de om, og så må vi se, hvad der sker med det. Det, der er vigtigt for mig, er politikken.Det er Mattias Tesfaye, udlændingeordfører i Socialdemokratiet, som til Politiken siger, at han opfordrer regeringen og DF til at invitere S til de kommende forhandlinger på området.Han påpeger, at Socialdemokratiet kan være med i et bredt flertal, der kan forhandle om hjemsendelse af folk, hvis hjemlande er fredelige. Tesfaye siger til avisen, at partiet kan ""se os selv i langt det meste"".The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"842";"Nej. Det er alt sammen noget, de gør nu, og det må de om, og så må vi se, hvad der sker med det. Det, der er vigtigt for mig, er politikken.";"Sofie Carsten Nielsen";"08/28/2018";"Radikale Venstre";"849";"integration";"";"Det kommer ikke bag på De Radikales integrationsordfører, Sofie Carsten Nielsen, at Socialdemokratiet er klar til at kigge åbent på Dansk Folkepartis nye krav om udlændingestramninger.Her vil DF blandt andet skie fokus fra integration til hjemsendelse, og Sofie Carsten Nielsen mener, at ""Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti synes at synkronisere mere og mere af deres politik på det område"".Men det er alligevel også for Socialdemokraterne næsten et paradigmeski i sig selv.Jeg må bare konkludere, at det vigtigste for S er at have en ens politik med Dansk Folkeparti, og jeg går stærkt ud fra, at det også er det, de mener.Men så er de jo flyttet sig fra at mene, at integration er godt og noget, vi skal sætte i gangI sidste uge sagde De Radikales leder, Morten Østergaard, at han ville have en garanti fra S om, at partiet gør sig uafhængig af DF, hvis De Radikale skal pege på S-formand Mette Frederiksen som statsminister.Spørgsmål: Betyder denne melding fra S, at det er helt udelukket, at I kan pege på Mette Frederiksen. - Der er aldrig noget, der er ultimativt, og det kommer ikke som en overraskelse for mig, så positionen er den samme.  Vi peger på en statsminister, der gør sig uafhængig af Dansk Folkepartis politikSpørgsmål: Så er det vel også at sige, at så kan I ikke pege på Mette Frederiksen, som det ser ud nu?Nej. Det er alt sammen noget, de gør nu, og det må de om, og så må vi se, hvad der sker med det. Det, der er vigtigt for mig, er politikken.Det er Mattias Tesfaye, udlændingeordfører i Socialdemokratiet, som til Politiken siger, at han opfordrer regeringen og DF til at invitere S til de kommende forhandlinger på området.Han påpeger, at Socialdemokratiet kan være med i et bredt flertal, der kan forhandle om hjemsendelse af folk, hvis hjemlande er fredelige. Tesfaye siger til avisen, at partiet kan ""se os selv i langt det meste"".The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"843";"Vi synes, at mennesker, der kommer til Danmark, skal bidrage. Det troede vi egentlig også var holdningen hos Venstre";"Sofie Carsten Nielsen";"01/19/2018";"Radikale Venstre";"850";"integration";"";"Et lækket aaleudkast kan nu løe sløret for, hvilke stramninger af udlændingepolitikken regeringen tilbød Dansk Folkeparti i de tilspidsede skatteforhandlinger i december.Regeringen var blandt andet klar til et opgør med integrationen for de flygtninge, der har midlertidig beskyttelsesstatus - især flygtninge fra Syrien.  En manøvre, regeringen ifølge aaleteksten selv kalder et ""paradigmeski"".Det betyder, at man også var klar til at droppe de såkaldte IGU-forløb for denne gruppe flygtninge.  IGU står for integrationsgrunduddannelse og er en del af en trepartsaale, som regeringen blev enig med arbejdsmarkedets parter om at indføre i 2016.De Radikales udlændingeordfører, Sofie Carsten Nielsen, kalder det uhørt, at regeringen tilsyneladende var klar til at løbe fra sin egen aale.- Det viser jo desværre, at man var klar til at stikke arbejdsmarkedets parter i ryggen. Det er helt håbløst at aflyse aaler, man selv har indgået.Vi synes, at mennesker, der kommer til Danmark, skal bidrage. Det troede vi egentlig også var holdningen hos VenstreHun kalder det logisk, at når man er i landet, så skal man bidrage og have adgang til arbejde, så man kan være en del af samfundet og ikke ligge samfundet til last.  - Det er IGU'en første skridt på vej mod, siger hun. Statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde tidligere på måneden, at man opgav at lande en skatteaale, blandt andet fordi han ikke vil ""knytte hver en skattepolitisk krone med udlændingepolitiske tiltag"".Men statsministeren havde ingen intentioner om at trække en ""streg i sandet"" i forhold til Dansk Folkeparti, mener De Radikales udlændingeordfører, Sofie Carsten Nielsen.Regeringen havde tydeligvis ingen intentioner om at sætte en fod ned eller sige: ""Hertil og ikke længere"" i forhold til udlændingepolitikken. De var villige til at gå langt ud over grænsen, mens Dansk Folkeparti måske blev for grådige og ville have mere, og derfor strandede aalen.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"845";"Jeg tror, at vi kommer til at stemme for det her lovforslag, fordi der er så mange forbedringer i det i forhold til tilknytningskravet";"Sofie Carsten Nielsen";"02/07/2018";"Radikale Venstre";"851";"integration";"";"Onsdag præsenterede regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet en aale om nye regler for familiesammenføring.Aalen indebærer, at tilknytningskravet bliver skrottet, og i stedet kommer der et såkaldt integrationskrav.Og også hos De Radikale kan der være opbakning til aalen.Jeg tror, at vi kommer til at stemme for det her lovforslag, fordi der er så mange forbedringer i det i forhold til tilknytningskravetEn del af det nye integrationskrav bliver, at man ikke kan få sin ægtefælle hertil, hvis man bor i en såkaldt ghetto.Netop den del forholder De Radikale sig dog til med skepsis. Jeg synes bare, at det er mærkeligt, at hvis man bor i bestemte områder, så har man færre rettigheder, end hvis man bor i alle andre områder. Jeg tror ikke på, at det giver bedre integration og mere blandede boligområderNetop kravet om ghettoer har været vigtigt for Socialdemokratiet, fortæller udlændingeordfører Mattias Tesfaye (S). - Der skal ikke være flere familiesammenføringer til de mest udsatte boligområder i Danmark. De løer i forvejen en kæmpe social opgave. Vi skal ikke bede de områder om også at løe en integrationsopgave, siger han.Det nye integrationskrav betyder, at ægtefællesammenføring normalt kun kan gives, hvis ægtefællerne eller samleverne samlet set opfylder fire ud af seks krav.De seks krav handler om uddannelse, sprogkundskaber og erhvervserfaring.- Hvis folk kommer her til vores samfund og vil have en fremtid her, så er de nødt til at kunne fungere med os andre - i det mindste bare på almindeligt turistniveau, siger Mattias Tesfaye.Sofie Carsten Nielsen mener på den anden side, at de nye regler vil afholde ressourcestærke borgere fra at flytte til ghettoer. Dem vi nu forhindrer i at bosætte sig der, det er jo dem, der kan forsørge sig selv. Altså borgere, der har ressourcer og er i arbejde og har kunnet forsørge sig selv et stykke tid, for det er kravetIntegrationskravet skal træde i stedet for tilknytningskravet.Tilknytningskravet indebærer, at et dansk-udenlandsk par samlet set skal have en større tilknytning til Danmark end til et andet land for at få familiesammenføring.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"846";"Jeg synes bare, at det er mærkeligt, at hvis man bor i bestemte områder, så har man færre rettigheder, end hvis man bor i alle andre områder. Jeg tror ikke på, at det giver bedre integration og mere blandede boligområder";"Sofie Carsten Nielsen";"02/07/2018";"Radikale Venstre";"851";"integration";"";"Onsdag præsenterede regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet en aale om nye regler for familiesammenføring.Aalen indebærer, at tilknytningskravet bliver skrottet, og i stedet kommer der et såkaldt integrationskrav.Og også hos De Radikale kan der være opbakning til aalen.Jeg tror, at vi kommer til at stemme for det her lovforslag, fordi der er så mange forbedringer i det i forhold til tilknytningskravetEn del af det nye integrationskrav bliver, at man ikke kan få sin ægtefælle hertil, hvis man bor i en såkaldt ghetto.Netop den del forholder De Radikale sig dog til med skepsis. Jeg synes bare, at det er mærkeligt, at hvis man bor i bestemte områder, så har man færre rettigheder, end hvis man bor i alle andre områder. Jeg tror ikke på, at det giver bedre integration og mere blandede boligområderNetop kravet om ghettoer har været vigtigt for Socialdemokratiet, fortæller udlændingeordfører Mattias Tesfaye (S). - Der skal ikke være flere familiesammenføringer til de mest udsatte boligområder i Danmark. De løer i forvejen en kæmpe social opgave. Vi skal ikke bede de områder om også at løe en integrationsopgave, siger han.Det nye integrationskrav betyder, at ægtefællesammenføring normalt kun kan gives, hvis ægtefællerne eller samleverne samlet set opfylder fire ud af seks krav.De seks krav handler om uddannelse, sprogkundskaber og erhvervserfaring.- Hvis folk kommer her til vores samfund og vil have en fremtid her, så er de nødt til at kunne fungere med os andre - i det mindste bare på almindeligt turistniveau, siger Mattias Tesfaye.Sofie Carsten Nielsen mener på den anden side, at de nye regler vil afholde ressourcestærke borgere fra at flytte til ghettoer. Dem vi nu forhindrer i at bosætte sig der, det er jo dem, der kan forsørge sig selv. Altså borgere, der har ressourcer og er i arbejde og har kunnet forsørge sig selv et stykke tid, for det er kravetIntegrationskravet skal træde i stedet for tilknytningskravet.Tilknytningskravet indebærer, at et dansk-udenlandsk par samlet set skal have en større tilknytning til Danmark end til et andet land for at få familiesammenføring.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"847";"Dem vi nu forhindrer i at bosætte sig der, det er jo dem, der kan forsørge sig selv. Altså borgere, der har ressourcer og er i arbejde og har kunnet forsørge sig selv et stykke tid, for det er kravet";"Sofie Carsten Nielsen";"02/07/2018";"Radikale Venstre";"851";"integration";"";"Onsdag præsenterede regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet en aale om nye regler for familiesammenføring.Aalen indebærer, at tilknytningskravet bliver skrottet, og i stedet kommer der et såkaldt integrationskrav.Og også hos De Radikale kan der være opbakning til aalen.Jeg tror, at vi kommer til at stemme for det her lovforslag, fordi der er så mange forbedringer i det i forhold til tilknytningskravetEn del af det nye integrationskrav bliver, at man ikke kan få sin ægtefælle hertil, hvis man bor i en såkaldt ghetto.Netop den del forholder De Radikale sig dog til med skepsis. Jeg synes bare, at det er mærkeligt, at hvis man bor i bestemte områder, så har man færre rettigheder, end hvis man bor i alle andre områder. Jeg tror ikke på, at det giver bedre integration og mere blandede boligområderNetop kravet om ghettoer har været vigtigt for Socialdemokratiet, fortæller udlændingeordfører Mattias Tesfaye (S). - Der skal ikke være flere familiesammenføringer til de mest udsatte boligområder i Danmark. De løer i forvejen en kæmpe social opgave. Vi skal ikke bede de områder om også at løe en integrationsopgave, siger han.Det nye integrationskrav betyder, at ægtefællesammenføring normalt kun kan gives, hvis ægtefællerne eller samleverne samlet set opfylder fire ud af seks krav.De seks krav handler om uddannelse, sprogkundskaber og erhvervserfaring.- Hvis folk kommer her til vores samfund og vil have en fremtid her, så er de nødt til at kunne fungere med os andre - i det mindste bare på almindeligt turistniveau, siger Mattias Tesfaye.Sofie Carsten Nielsen mener på den anden side, at de nye regler vil afholde ressourcestærke borgere fra at flytte til ghettoer. Dem vi nu forhindrer i at bosætte sig der, det er jo dem, der kan forsørge sig selv. Altså borgere, der har ressourcer og er i arbejde og har kunnet forsørge sig selv et stykke tid, for det er kravetIntegrationskravet skal træde i stedet for tilknytningskravet.Tilknytningskravet indebærer, at et dansk-udenlandsk par samlet set skal have en større tilknytning til Danmark end til et andet land for at få familiesammenføring.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"853";"Det kan ikke lade sig gøre at kommunikere to forskellige ting. Verden er et åbent sted, og informationerne går også over grænserne";"Sofie Carsten Nielsen";"12/18/2018";"Radikale Venstre";"854";"integration";"";"Når danske ambassadører i udlandet taler med pressen om udrejsecenteret på øen Lindholm, skal de fremstille øen Lindholm på en anden måde, end regeringen har gjort i den danske presse.Det skriver Berlingske onsdag.  Avisen har søgt aktindsigt i regeringens såkaldte beredskabstalepunkter til danske ambassader i udlandet.Punkterne instruerer danske diplomater i blandt andet at fremhæve, at øen bliver ""totalrenoveret"", at beboerne ""ikke bliver tilbageholdt"", og at ""øens infrastruktur er veludviklet"", skriver avisen.I modsætning hertil har udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i Danmark fremhævet, at der vil være så færgeafgange som muligt, og at forholdene bliver meget restriktive.Over for Berlingske vurderer Klaus Kjøller, ekspert i politisk kommunikation og lektor emeritus på Københavns Universitet, at forskellen er slående. - Det er helt tydeligt to forskellige fortællinger om øen, regeringen prøver at skabe, og de fortællinger står i skarp kontrast. Begge fortællinger er faktuelt korrekte, men forskellen ligger i selektionen af pointerne, og hvilke detaljer der er fremhævet, siger han til Berlingske.De to udlændingeordførere Mattias Tesfaye (S) og Martin Henriksen (DF) mener begge, at regeringen i et vist omfang taler med to tunger i sagen. Udlænding- og integrationsministeren skriver på mail til Berlingske, at regeringen har givet samme oplysninger til pressen i udlandet og oentligheden i Danmark.  Derudover mener Støjberg, at hun ""taler noget anderledes, end embedsmænd skriver"". Udrejsecentret på Lindholm vil være for udvisningsdømte udlændinge, afviste asylansøgere dømt for visse typer af kriminalitet og personer på tålt ophold.Det er Kriminalforsorgen, der kommer til at drive centeret, der ifølge finansloven skal huse de udvalgte grupper af udlændinge fra 2021.Integrationsordfører Sofie Carsten Nielsen (R) mener, at beredskabstalepunkterne og Støjbergs udtalelser i Danmark stritter ret meget.Det kan ikke lade sig gøre at kommunikere to forskellige ting. Verden er et åbent sted, og informationerne går også over grænserneThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"854";"Inger Støjberg gambler med vores alles tryghed ved at lade familier og børn vokse op i fattigdom.";"Sofie Carsten Nielsen";"10/11/2018";"Radikale Venstre";"855";"integration";"";"Familier på integrationsydelse lever under grundlovens krav om ""eksistensminimum"", konkluderer undersøgelse.Nogle af de 50.000 mennesker i Danmark, der er berørt af integrationsydelsen, er så hårdt presset økonomisk, at de kommer under grundlovens krav om et ""eksistensminimum"".Det konkluderer Institut for Menneskerettigheder i en undersøgelse, skriver Information.- Det vil sige, at nogle ikke får nok støtte fra det oentlige til at kunne betale for det mest basale som mad, tøj, medicin og et sted at bo, og det er i strid med grundloven, siger Maria Ventegodt, der er ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder, til Information.I grundlovens paragraf 75 står der, at den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, er berettiget til hjælp fra det oentlige.  Højesteret har fastslået, at det betyder, at den danske stat skal sikre et eksistensminimum for borgere, der ikke kan forsørge sig selv. Der er dog ikke sat en beløbsgrænse på.Men Institut for Menneskerettigheder når frem til, at nogle familiers økonomiske situation og levevilkår er så ringe, at de ryger under et eksistensminimum.  I undersøgelsen fortæller familier om, hvordan det er svært at få råd til mad og medicin, mens de må skære sociale aktiviteter og materielle goder helt fra.  Dette billede genkender flere behandlingstilbud, der arbejder med flygtninge og indvandrere.- Det seneste halvandet års tid er vi begyndt at se armod som i gamle, gamle dage. Folk har ikke råd til møbler. De sover på gulvet, og de får ikke mad hver dag, siger overlæge på Indvandrermedicinsk klinik i Odense, Morten Sodemann, til Information.I et skriligt svar til Information afviser udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), at integrationsydelsen er for lav.- Jeg mener ikke, at integrationsydelsen er for lav. Tværtimod. Hvis jeg skulle justere integrationsydelsen, ville det nærmere være i nedadgående retning.Hun skriver også, at regeringen har vurderet forholdet til grundloven, da den fremsatte de lovforslag, der gennemførte integrationsydelsen.- Og her er ikke noget at komme eer. Så den kritik fra Institut for Menneskerettigheder må jeg afvise, siger Inger Støjberg. Men Radikale Venstres integrationsordfører, Sofie Carsten Nielsen, mener, at man burde stille krav om, at flygtninge skal uddanne sig i stedet for at strae dem med fattigdom.Inger Støjberg gambler med vores alles tryghed ved at lade familier og børn vokse op i fattigdom.At have en underklasse af fattige flygtninge kan blive dyrt for Danmark og skaber ingen sikkerhed for integration  tværtimodThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"855";"At have en underklasse af fattige flygtninge kan blive dyrt for Danmark og skaber ingen sikkerhed for integration  tværtimod";"Sofie Carsten Nielsen";"10/11/2018";"Radikale Venstre";"855";"integration";"";"Familier på integrationsydelse lever under grundlovens krav om ""eksistensminimum"", konkluderer undersøgelse.Nogle af de 50.000 mennesker i Danmark, der er berørt af integrationsydelsen, er så hårdt presset økonomisk, at de kommer under grundlovens krav om et ""eksistensminimum"".Det konkluderer Institut for Menneskerettigheder i en undersøgelse, skriver Information.- Det vil sige, at nogle ikke får nok støtte fra det oentlige til at kunne betale for det mest basale som mad, tøj, medicin og et sted at bo, og det er i strid med grundloven, siger Maria Ventegodt, der er ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder, til Information.I grundlovens paragraf 75 står der, at den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, er berettiget til hjælp fra det oentlige.  Højesteret har fastslået, at det betyder, at den danske stat skal sikre et eksistensminimum for borgere, der ikke kan forsørge sig selv. Der er dog ikke sat en beløbsgrænse på.Men Institut for Menneskerettigheder når frem til, at nogle familiers økonomiske situation og levevilkår er så ringe, at de ryger under et eksistensminimum.  I undersøgelsen fortæller familier om, hvordan det er svært at få råd til mad og medicin, mens de må skære sociale aktiviteter og materielle goder helt fra.  Dette billede genkender flere behandlingstilbud, der arbejder med flygtninge og indvandrere.- Det seneste halvandet års tid er vi begyndt at se armod som i gamle, gamle dage. Folk har ikke råd til møbler. De sover på gulvet, og de får ikke mad hver dag, siger overlæge på Indvandrermedicinsk klinik i Odense, Morten Sodemann, til Information.I et skriligt svar til Information afviser udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), at integrationsydelsen er for lav.- Jeg mener ikke, at integrationsydelsen er for lav. Tværtimod. Hvis jeg skulle justere integrationsydelsen, ville det nærmere være i nedadgående retning.Hun skriver også, at regeringen har vurderet forholdet til grundloven, da den fremsatte de lovforslag, der gennemførte integrationsydelsen.- Og her er ikke noget at komme eer. Så den kritik fra Institut for Menneskerettigheder må jeg afvise, siger Inger Støjberg. Men Radikale Venstres integrationsordfører, Sofie Carsten Nielsen, mener, at man burde stille krav om, at flygtninge skal uddanne sig i stedet for at strae dem med fattigdom.Inger Støjberg gambler med vores alles tryghed ved at lade familier og børn vokse op i fattigdom.At have en underklasse af fattige flygtninge kan blive dyrt for Danmark og skaber ingen sikkerhed for integration  tværtimodThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"856";"Jeg ønsker et samfund, hvor enhver muslimsk pige tør klæde sig, som hun vil";"Sofie Carsten Nielsen";"04/19/2018";"Radikale Venstre";"856";"integration";"";"Burkaforbud, maskeringsforbud, tildækningsforbud.  Kært barn har mange navne.  Det oicielle udtryk er i dag tildækningsforbud, men mere populært kaldes lovforslaget, som skal forbyde de muslimske klædedragter burka og niqab i det oentlige rum, burkaforbuddet.Torsdag er der førstebehandling af lovforslaget i Folketinget.  Et flertal er allerede sikret, men det er ikke sket uden splittelse internt hos regeringspartierne Venstre og Liberal Alliance. Samt hos Socialdemokratiet, som i sidste ende sikrede et flertal.  Det er ""en glædens dag"", siger udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen (DF). Det har taget DF næsten ti år at sikre sig et flertal, som forbyder burkaer. Men DF vil videre.  Nu gælder det om at forbyde religiøs hovedbeklædning - eksempelvis et tørklæde - for unge piger i folkeskolen og for folkeskolelærer, siger Martin Henriksen.- Vi vil dybest set forbyde det for alle oentligt ansatte.  - Men vi mener, at der nu er en chance for at få skabt en forståelse for og dermed flertal for, at piger ikke skal presses ind i verden, hvor der er forestillinger om, hvornår man er ren og uren.- Om hvornår man er værdig og uværdig som kvinde. Det er meget voldsomt, siger Martin Henriksen.Men det kommer Venstre ikke til at støtte, siger retsordfører Preben Bang Henriksen (V).- Udgangspunktet er, at folk skal have lov til at gå klædt, som de vil. Der skal være særlige grunde til at skride ind, som vi gør med tildækningsforbuddet.  - Der er forskel på en burka og et tørklæde, siger Preben Bang Henriksen.  Når det gælder et forbud mod burkaer, handler det blandt andet om at kunne se folk i øjnene og genkende dem.- Det handler om ansigtstildækning, og det gør sig ikke gældende ved et tørklæde, siger Preben Bang Henriksen.Martin Henriksen erkender, at der er forskel på burka og tørklæde.- Burka og niqab er meget ekstremt. Tørklædet er ikke lige så slemt, men det er slemt nok, og derfor bør det i hvert fald forbydes i vores skoler.- Kvindesynet bag burka og niqab er dybest set det samme, som ligger bag tørklædet, siger Martin Henriksen.Hos De Radikale kalder udlændinge- og integrationsordfører Sofie Carsten Nielsen DF's forslag for ""grundlæggende udansk"".Jeg ønsker et samfund, hvor enhver muslimsk pige tør klæde sig, som hun vilThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"858";"Når Mette Frederiksen kalder sig børnenes minister, så må det også gælde de børn, som lever i fattigdom på integrationsydelsen. En kommission forhaler det bare, og problemet vil vokse hver dag";"Sofie Carsten Nielsen";"10/11/2018";"Radikale Venstre";"863";"integration";"";"Tophistorie fra Information distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****SF og Enhedslisten kalder udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i samråd om integrationsydelsen, der i en ny undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder (IMR) kritiseres for at føre familier ud i fattigdom i strid med grundloven.»Undersøgelsen beskriver apati, fattigdom og opgivenhed. Ministeren må svare på, hvordan hun forestiller sig, at en hverdag skal hænge sammen på den her meget lave ydelse, siger beskæigelsesordfører for SF, Karsten Hønge, til Information.Oppositionen har længe kritiseret integrationsydelsen for at være en fattigdomsydelse. Mens SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet har sagt, at de vil have den afskaet, hvis de kan samle et flertal eer næste valg, har Socialdemokratiets udmeldinger været mindre klare. Torsdag var det trods gentagne forsøg ikke muligt at få fat i udlændinge- og integrationsordfører Mattias Tesfaye for at få et svar på, hvad Socialdemokraternes holdning er til integrationsydelsen i lyset af den nye undersøgelse.I grundlovens paragraf 75 står der, at den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, er berettiget til hjælp fra det oentlige. Højesteret har fastslået, at det betyder, at den danske stat skal sikre et eksistensminimum for borgere, der ikke kan forsørge sig selv.Undersøgelsen fra IMR konkluderer, at nogle af de 50.000 mennesker i Danmark, der er berørt af ydelsen, kommer under grundlovens krav om et »eksistensminimum«.»Det vil sige, at nogle ikke får nok støtte fra det oentlige til at kunne betale for det mest basale som for eksempel mad, tøj, medicin og et sted at bo, og det er i strid med grundloven, sagde ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder Maria Ventegodt i torsdagens Information.Institut for Menneskerettigheder kan ikke vurdere, hvor mange der ryger under grundlovens krav om at sikre et eksistensminimum. Det vil nemlig bero på en konkret vurdering af den enkelte families udgier og indtægter. Instituttets vurdering er, at det især er familier med mere end ét barn, en høj husleje og behov for medicin, der risikerer at ryge under et eksistensminimum.SF vil bede Inger Støjberg oplyse, hvordan regeringen har fastsat integrationsydelsen ud fra grundlovens paragraf 75, stk. 2. Hereer vil partiet have ministeren i samråd for at diskutere konsekvensen og eekten af den lave ydelse.Enhedslisten vil også have svar på, om ministeren kan genkende den beskrivelse af virkeligheden, som undersøgelsen beskriver.»Vi vil gerne høre, om det var meningen med at indføre integrationsydelsen, at der skulle komme en voksende skare af mennesker, som lever på eller under eksistensminimummet, siger medlem af udlændinge- og integrationsudvalget samt beskæigelsesordfører Finn Sørensen.Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, har hidtil afvist at afskae integrationsydelsen, før en såkaldt ydelseskommission har set på den og kontanthjælpsloet.Til gengæld vil hun sørge for, at enlige forsørgere med høj husleje samt flygtningefamilier med børn får ekstra penge via en børnepakke. Det skal blandt andet sikre børnene flyverdragter og skoletasker.Men den løsning er ikke god nok, mener flere partier i oppositionen.Når Mette Frederiksen kalder sig børnenes minister, så må det også gælde de børn, som lever i fattigdom på integrationsydelsen. En kommission forhaler det bare, og problemet vil vokse hver dagHun mener ikke, at fattige flygtninge gavner integrationen.»Vi skal turde stille krav om uddannelse og arbejde - ikke strae os til børnefattigdom. Fattige børn kan ikke vente på kommissioner og stille sulten med en flyverdragtdonation fra Socialdemokratiet. Det er ikke vores velfærdssamfund værdigt.SFs Karsten Hønge kalder det en »typisk socialdemokratisk lappeløsning«.»Man anerkender, at der er et problem og vil gerne gøre noget ved det, men så gør man det kun halvt. En halvforkølet løsning. Men det er bedre end ikke at gøre noget, siger Karsten Hønge.SF har gjort det til et ultimativt krav til en eventuelt kommende socialdemokratisk regering at afskae kontanthjælpsloet, før man nedsætter en ydelseskommission. Men SF vil ikke gøre afskaelsen af integrationsydelsen til et ultimativt krav.»Man kan sige, at som med alle andre krav, så har vi en prioritering af, hvad der er vigtigst. Det er enormt vigtigt for os at fjerne integrationsydelsen. Men det nytter ikke noget at sige, at alt er lige vigtigt. Vi har også forslag om dagpenge og pension. Men kontanthjælpsloet har vi valgt at prioritere højere.- Integrationsydelsen er tidligere blevet kritiseret for at rangordne borgere. Er det ikke mærkeligt at ville stille det som ultimativt krav at afskae den ene fattigdomsydelse, men ikke den anden?»Jeg anerkender omfanget af problemet, men vi bliver nødt til at lave en rangorden i vores prioriteringer. Jeg kan ikke have alt som nummer et, siger han.Inger Støjberg (V) afviste i går i et skriligt svar til Information, at integrationsydelsen er for lav.Hun skrev også, at regeringen har vurderet forholdet til grundloven, da den fremsatte lovforslaget om integrationsydelsen.»Og her er der ikke noget at komme eer. Så den kritik fra Institut for Menneskerettigheder må jeg afvise. Integrationsydelsens formål er at få flere i job. Kommer man til Danmark, kan man ikke bare gøre krav på en passiv tilværelse med høje velfærdsydelser fra dag et - man skal bidrage til samfundet. Det er både rimeligt, og det er sund fornu. https://www.information.dk/indland/2018/10/oppositionen-forklaring-stoejberg- integrationsydelsenRedaktionel kontakt:  Sune Sølund  tlf.: +4526717600  e-mail: suso@information.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Information ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"859";"Samtidig er jeg skuet over, at regeringen i sit udspil åbenbart har opgivet tanken om at gøre en indsats over for antidemokrater og folk med totalitære holdninger, der ikke støtter vores demokrati og ikke bakker op om ligestilling og den danske samfundsmodel";"Astrid Krag";"05/16/2018";"Socialdemokratiet";"867";"integration";"";"Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) indleder onsdag forhandlinger med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om regeringens udspil til en ny indfødsretsaale.- Med det her udspil ønsker vi at gøre det klart, at det er noget helt særligt at blive dansk statsborger. Det er noget, man selv aktivt skal række ud eer, siger Støjberg til Ritzau.- I regeringen ønsker vi, at dansk statsborgerskab kun gives til de udlændinge, som har været her i mange år, og som tydeligt har vist, at de både kan og vil det danske samfund og vores danske værdier, siger hun.Det betyder blandt andet, at man skal forsørge sig selv. Ansøgere til statsborgerskab må ikke have modtaget oentlige ydelser de seneste to år. Desuden skal dagpenge fremover være til hinder for et statsborgerskab.- Og har man begået alvorlig kriminalitet i Danmark, så skal man selvfølgelig ikke kunne blive dansk statsborger, siger Inger Støjberg.Ifølge regeringen klapper døren i for statsborgerskab, hvis en ansøger eksempelvis har begået vold mod børn, seksualforbrydelser eller banderelaterede forbrydelser.- For mig er det helt principielt, at bliver man dømt for bandekriminalitet eller begår vold mod børn under opdragelsen, så skal man da ikke belønnes med statsborgerskab, siger hun.- Der er jo en grund til, at Børnerådet sidste år pegede på problemet, og socialrådgivere har sagt, at der anmeldes mere vold mod børn end tidligere.Det er over 20 år siden, at det blev ulovligt for forældre at udsætte deres børn for vold. Alligevel viste en rapport fra Børnerådet sidste år, at børn fra familier med alkohol- og/eller stofmisbrug sammen med især drenge fra ikkevestlige hjem er særligt udsatte for vold.Ifølge undersøgelsen havde 19 procent af drengene med ikkevestlig baggrund været udsat for grov vold i hjemmet mod ni procent af de etnisk danske drenge.Indfødsretsordfører Astrid Krag fra Socialdemokratiet ser frem til forhandlingerne om det længe ventede udspil.- Det er en række fine justeringer umiddelbart, som ligger i forlængelse af grundprincipperne for at få dansk statsborgerskab: At man skal kunne sproget, forsørge sig selv og overholde landets love og respektere demokrati og afgørende frihedsrettigheder, siger hun til Ritzau.Hun er dog ikke begejstret for regeringens oplæg til at lempe på betydningen af færdselsbøder, så eksempelvis bøder på op til 4000 kroner ikke fremover får betydning for adgangen til dansk statsborgerskab.- Jeg er skeptisk over de lempelser, som regeringen lægger op til i forhold til færdselsbøder, hvor man vil dispensere og eventuelt se bort fra bøder også helt op til 7000 kroner. Kører du over for rødt, så udsætter du jo andre menneskers liv for fare, siger hun.Samtidig er jeg skuet over, at regeringen i sit udspil åbenbart har opgivet tanken om at gøre en indsats over for antidemokrater og folk med totalitære holdninger, der ikke støtter vores demokrati og ikke bakker op om ligestilling og den danske samfundsmodelFakta og grafik udsendes The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"860";"Når det er så kompliceret at fratage statsborgerskab igen, så er det bare enormt interessant at kigge på, hvad man kan gøre for at være fuldstændig sikker på de mennesker, der så får et statsborgerskab";"Astrid Krag";"09/06/2018";"Socialdemokratiet";"868";"integration";"";"Kommer Socialdemokratiet til regeringsmagten ved næste valg, er det med en ambition om at udvide omfortolkningen af statsløsekonventionen.Står det til partiet, bør det være muligt at sætte ansøgninger om statsløses statsborgerskab i bero, hvis vedkommende eerforskes for en forbrydelse med en straeramme på fem år eller mere.Eller hvis vedkommende eerforskes af Politiets Eerretningstjeneste (PET).Det er altså ikke ambitiøst nok, når den nuværende regering i en ny fortolkning kun vil åbne op for, at statsløse udlændinge, som er til fare for landets sikkerhed, kan få deres sag udsat. Det siger indfødsretsordfører Astrid Krag (S).Hidtil har skiende regeringer ud fra den internationale konvention vurderet, at statsløse udlændinge har krav på at få dansk statsborgerskab, selv om de er i PET's søgelys.Men det er et vigtigt værktøj at kunne udsætte statsborgerskabet, mener Astrid Krag. Når det er så kompliceret at fratage statsborgerskab igen, så er det bare enormt interessant at kigge på, hvad man kan gøre for at være fuldstændig sikker på de mennesker, der så får et statsborgerskabIfølge indfødsretsordføreren har Norge i 2016 allerede gjort benarbejdet med at få blåstemplet fortolkningen.Af den grund bør udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) skæve mere til vores skandinaviske nabo.Det mener Astrid Krag. Den norske fortolkning af statsløsekonventionen lægger snittet et andet sted end den danske og giver nogle flere muligheder for at sætte ansøgninger om statsborgerskab i beroNorge er immer væk en retsstat, som der er generel respekt omkring. Så det burde ikke være langt ude at anlægge den samme tolkningTil spørgsmålet om, hvorfor Socialdemokratiet ikke benyttede sig af muligheden, da de i fire år frem til 2015 sad på regeringsmagten, svarer Astrid Krag: Jeg ville da have ønsket, at vi havde været opmærksom på, at man gør det anderledes i Norge. Hvis vi havde været opmærksom på det tidligere, så havde vi bestemt kigget på detNorge indførte først muligheden i 2016, men Astrid Krag husker at have spurgt ministeren til det året eer. Den forklaring er udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen (DF) uforstående over for.Ifølge ham har Socialdemokratiet tidligere modarbejdet en omfortolkning af konventionen.- Jeg opfatter det som en omgang varm lu fra Socialdemokratiets side. Da Socialdemokraterne sad på regeringsmagten, var der ganske enkelt ikke politisk vilje til at gøre det.  - Der prøvede vi også at få det her igennem, og der blev vi modarbejdet af den daværende justitsminister Morten Bødskov. Og han er som bekendt socialdemokrat, siger han.Dansk Folkeparti er tilfreds med den nuværende omfortolkning, men er ligeledes fortaler for, at den på sigt skal omfatte flere kriminelle grupper. Andet og tredje afsnit er ændret, da Socialdemokratiet vil sætte det i bero, hvis vedkommende eerforskes for en straeramme på fem år eller mere - eller af PET. Afsnit 16 er tilføjet. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"861";"Den norske fortolkning af statsløsekonventionen lægger snittet et andet sted end den danske og giver nogle flere muligheder for at sætte ansøgninger om statsborgerskab i bero";"Astrid Krag";"09/06/2018";"Socialdemokratiet";"868";"integration";"";"Kommer Socialdemokratiet til regeringsmagten ved næste valg, er det med en ambition om at udvide omfortolkningen af statsløsekonventionen.Står det til partiet, bør det være muligt at sætte ansøgninger om statsløses statsborgerskab i bero, hvis vedkommende eerforskes for en forbrydelse med en straeramme på fem år eller mere.Eller hvis vedkommende eerforskes af Politiets Eerretningstjeneste (PET).Det er altså ikke ambitiøst nok, når den nuværende regering i en ny fortolkning kun vil åbne op for, at statsløse udlændinge, som er til fare for landets sikkerhed, kan få deres sag udsat. Det siger indfødsretsordfører Astrid Krag (S).Hidtil har skiende regeringer ud fra den internationale konvention vurderet, at statsløse udlændinge har krav på at få dansk statsborgerskab, selv om de er i PET's søgelys.Men det er et vigtigt værktøj at kunne udsætte statsborgerskabet, mener Astrid Krag. Når det er så kompliceret at fratage statsborgerskab igen, så er det bare enormt interessant at kigge på, hvad man kan gøre for at være fuldstændig sikker på de mennesker, der så får et statsborgerskabIfølge indfødsretsordføreren har Norge i 2016 allerede gjort benarbejdet med at få blåstemplet fortolkningen.Af den grund bør udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) skæve mere til vores skandinaviske nabo.Det mener Astrid Krag. Den norske fortolkning af statsløsekonventionen lægger snittet et andet sted end den danske og giver nogle flere muligheder for at sætte ansøgninger om statsborgerskab i beroNorge er immer væk en retsstat, som der er generel respekt omkring. Så det burde ikke være langt ude at anlægge den samme tolkningTil spørgsmålet om, hvorfor Socialdemokratiet ikke benyttede sig af muligheden, da de i fire år frem til 2015 sad på regeringsmagten, svarer Astrid Krag: Jeg ville da have ønsket, at vi havde været opmærksom på, at man gør det anderledes i Norge. Hvis vi havde været opmærksom på det tidligere, så havde vi bestemt kigget på detNorge indførte først muligheden i 2016, men Astrid Krag husker at have spurgt ministeren til det året eer. Den forklaring er udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen (DF) uforstående over for.Ifølge ham har Socialdemokratiet tidligere modarbejdet en omfortolkning af konventionen.- Jeg opfatter det som en omgang varm lu fra Socialdemokratiets side. Da Socialdemokraterne sad på regeringsmagten, var der ganske enkelt ikke politisk vilje til at gøre det.  - Der prøvede vi også at få det her igennem, og der blev vi modarbejdet af den daværende justitsminister Morten Bødskov. Og han er som bekendt socialdemokrat, siger han.Dansk Folkeparti er tilfreds med den nuværende omfortolkning, men er ligeledes fortaler for, at den på sigt skal omfatte flere kriminelle grupper. Andet og tredje afsnit er ændret, da Socialdemokratiet vil sætte det i bero, hvis vedkommende eerforskes for en straeramme på fem år eller mere - eller af PET. Afsnit 16 er tilføjet. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"862";"Norge er immer væk en retsstat, som der er generel respekt omkring. Så det burde ikke være langt ude at anlægge den samme tolkning";"Astrid Krag";"09/06/2018";"Socialdemokratiet";"868";"integration";"";"Kommer Socialdemokratiet til regeringsmagten ved næste valg, er det med en ambition om at udvide omfortolkningen af statsløsekonventionen.Står det til partiet, bør det være muligt at sætte ansøgninger om statsløses statsborgerskab i bero, hvis vedkommende eerforskes for en forbrydelse med en straeramme på fem år eller mere.Eller hvis vedkommende eerforskes af Politiets Eerretningstjeneste (PET).Det er altså ikke ambitiøst nok, når den nuværende regering i en ny fortolkning kun vil åbne op for, at statsløse udlændinge, som er til fare for landets sikkerhed, kan få deres sag udsat. Det siger indfødsretsordfører Astrid Krag (S).Hidtil har skiende regeringer ud fra den internationale konvention vurderet, at statsløse udlændinge har krav på at få dansk statsborgerskab, selv om de er i PET's søgelys.Men det er et vigtigt værktøj at kunne udsætte statsborgerskabet, mener Astrid Krag. Når det er så kompliceret at fratage statsborgerskab igen, så er det bare enormt interessant at kigge på, hvad man kan gøre for at være fuldstændig sikker på de mennesker, der så får et statsborgerskabIfølge indfødsretsordføreren har Norge i 2016 allerede gjort benarbejdet med at få blåstemplet fortolkningen.Af den grund bør udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) skæve mere til vores skandinaviske nabo.Det mener Astrid Krag. Den norske fortolkning af statsløsekonventionen lægger snittet et andet sted end den danske og giver nogle flere muligheder for at sætte ansøgninger om statsborgerskab i beroNorge er immer væk en retsstat, som der er generel respekt omkring. Så det burde ikke være langt ude at anlægge den samme tolkningTil spørgsmålet om, hvorfor Socialdemokratiet ikke benyttede sig af muligheden, da de i fire år frem til 2015 sad på regeringsmagten, svarer Astrid Krag: Jeg ville da have ønsket, at vi havde været opmærksom på, at man gør det anderledes i Norge. Hvis vi havde været opmærksom på det tidligere, så havde vi bestemt kigget på detNorge indførte først muligheden i 2016, men Astrid Krag husker at have spurgt ministeren til det året eer. Den forklaring er udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen (DF) uforstående over for.Ifølge ham har Socialdemokratiet tidligere modarbejdet en omfortolkning af konventionen.- Jeg opfatter det som en omgang varm lu fra Socialdemokratiets side. Da Socialdemokraterne sad på regeringsmagten, var der ganske enkelt ikke politisk vilje til at gøre det.  - Der prøvede vi også at få det her igennem, og der blev vi modarbejdet af den daværende justitsminister Morten Bødskov. Og han er som bekendt socialdemokrat, siger han.Dansk Folkeparti er tilfreds med den nuværende omfortolkning, men er ligeledes fortaler for, at den på sigt skal omfatte flere kriminelle grupper. Andet og tredje afsnit er ændret, da Socialdemokratiet vil sætte det i bero, hvis vedkommende eerforskes for en straeramme på fem år eller mere - eller af PET. Afsnit 16 er tilføjet. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"863";"Jeg ville da have ønsket, at vi havde været opmærksom på, at man gør det anderledes i Norge. Hvis vi havde været opmærksom på det tidligere, så havde vi bestemt kigget på det";"Astrid Krag";"09/06/2018";"Socialdemokratiet";"868";"integration";"";"Kommer Socialdemokratiet til regeringsmagten ved næste valg, er det med en ambition om at udvide omfortolkningen af statsløsekonventionen.Står det til partiet, bør det være muligt at sætte ansøgninger om statsløses statsborgerskab i bero, hvis vedkommende eerforskes for en forbrydelse med en straeramme på fem år eller mere.Eller hvis vedkommende eerforskes af Politiets Eerretningstjeneste (PET).Det er altså ikke ambitiøst nok, når den nuværende regering i en ny fortolkning kun vil åbne op for, at statsløse udlændinge, som er til fare for landets sikkerhed, kan få deres sag udsat. Det siger indfødsretsordfører Astrid Krag (S).Hidtil har skiende regeringer ud fra den internationale konvention vurderet, at statsløse udlændinge har krav på at få dansk statsborgerskab, selv om de er i PET's søgelys.Men det er et vigtigt værktøj at kunne udsætte statsborgerskabet, mener Astrid Krag. Når det er så kompliceret at fratage statsborgerskab igen, så er det bare enormt interessant at kigge på, hvad man kan gøre for at være fuldstændig sikker på de mennesker, der så får et statsborgerskabIfølge indfødsretsordføreren har Norge i 2016 allerede gjort benarbejdet med at få blåstemplet fortolkningen.Af den grund bør udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) skæve mere til vores skandinaviske nabo.Det mener Astrid Krag. Den norske fortolkning af statsløsekonventionen lægger snittet et andet sted end den danske og giver nogle flere muligheder for at sætte ansøgninger om statsborgerskab i beroNorge er immer væk en retsstat, som der er generel respekt omkring. Så det burde ikke være langt ude at anlægge den samme tolkningTil spørgsmålet om, hvorfor Socialdemokratiet ikke benyttede sig af muligheden, da de i fire år frem til 2015 sad på regeringsmagten, svarer Astrid Krag: Jeg ville da have ønsket, at vi havde været opmærksom på, at man gør det anderledes i Norge. Hvis vi havde været opmærksom på det tidligere, så havde vi bestemt kigget på detNorge indførte først muligheden i 2016, men Astrid Krag husker at have spurgt ministeren til det året eer. Den forklaring er udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen (DF) uforstående over for.Ifølge ham har Socialdemokratiet tidligere modarbejdet en omfortolkning af konventionen.- Jeg opfatter det som en omgang varm lu fra Socialdemokratiets side. Da Socialdemokraterne sad på regeringsmagten, var der ganske enkelt ikke politisk vilje til at gøre det.  - Der prøvede vi også at få det her igennem, og der blev vi modarbejdet af den daværende justitsminister Morten Bødskov. Og han er som bekendt socialdemokrat, siger han.Dansk Folkeparti er tilfreds med den nuværende omfortolkning, men er ligeledes fortaler for, at den på sigt skal omfatte flere kriminelle grupper. Andet og tredje afsnit er ændret, da Socialdemokratiet vil sætte det i bero, hvis vedkommende eerforskes for en straeramme på fem år eller mere - eller af PET. Afsnit 16 er tilføjet. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"864";"Samtidig er jeg skuet over, at regeringen i sit udspil åbenbart har opgivet tanken om at gøre en øget indsats over for antidemokrater og folk med totalitære holdninger, der ikke støtter vores demokrati";"Astrid Krag";"05/16/2018";"Socialdemokratiet";"869";"integration";"";"Når regeringen onsdag indleder forhandlinger med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om strammede krav til dansk statsborgerskab, så glæder Dansk Folkeparti sig over allerede at have sat aryk på forhånd.- Det er rigtigt godt, at stramninger på området, som for bare få år siden var helt utænkelige, foreslår regeringen nu selv, siger indfødsretsordfører Christian Langballe (DF).Dansk Folkeparti møder dog op til forhandlingerne med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) med det mål at komme endnu længere. - Vores vigtigste krav er et årligt lo over nye statsborgerskaber på 1000 personer, og hvor det er en præmis, at kommer man fra den vestlige kulturkreds, så har man en forrang, siger Christian Langballe. - Desuden vil vi gerne have ti års karenstid i form af en prøvetid, så hvis man begår en alvorlig forbrydelse, når man har fået statsborgerskab, så kan man miste det igen.Indfødsretsordfører Astrid Krag fra Socialdemokratiet ser frem til forhandlingerne om det længe ventede udspil.- Det er en række fine justeringer umiddelbart, som ligger i forlængelse af grundprincipperne for dansk statsborgerskab: At man skal kunne sproget, forsørge sig selv og overholde landets love og respektere demokrati, siger hun til Ritzau.Hun er dog ikke begejstret for regeringens oplæg til at lempe på betydningen af færdselsbøder, så bøder af en vis størrelse ikke fremover får betydning for adgangen til dansk statsborgerskab.- Jeg er skeptisk over de lempelser, som regeringen lægger op til i forhold til færdselsbøder, hvor man vil dispensere og eventuelt se bort fra bøder også helt op til 7000 kroner.  - Kører du over for rødt, så udsætter du jo andre menneskers liv for fare, siger hun.Samtidig er jeg skuet over, at regeringen i sit udspil åbenbart har opgivet tanken om at gøre en øget indsats over for antidemokrater og folk med totalitære holdninger, der ikke støtter vores demokratiThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"868";"Jeg synes, at de muligheder, der er i de gældende regler for at få anerkendt sine eksamener eller uddannelser som gældende i steder for danskkurser, er fine";"Astrid Krag";"04/22/2018";"Socialdemokratiet";"876";"integration";"";"Socialdemokratiet ser ingen grund til at ændre de regler, der gælder for tildeling af statsborgerskab til unge født og opvokset i Danmark.Det oplyser indfødsretsordfører Astrid Krag til Ritzau, eer at De Radikale har foreslået, at unge, der ikke har begået kriminalitet, skal have et statsborgerskab i eksamensgave.Jeg synes, at de muligheder, der er i de gældende regler for at få anerkendt sine eksamener eller uddannelser som gældende i steder for danskkurser, er fineSøndag bliver den årlige statsborgerskabsdag fejret på Christiansborg. Her inviteres alle, der har fået dansk statsborgerskab i 2017 ind i Folketinget.Det er i den anledning, at De Radikale kommer med forslaget om, at unge, der ellers har holdt sig på dydens smalle sti, skal have automatisk statsborgerskab, når de består folkeskolens afgangsprøve.I 2014 indførte den daværende SR-regering med den socialdemokratiske justitsminister Karen Hækkerup i spidsen faktisk regler svarende til dem, som De Radikale med opbakning fra SF foreslår.  Men de blev afskaet af den nuværende regering, da den kom til magten. Og Socialdemokratiet mener altså ikke, at der er grund til at ændre på det.Det mener De Radikales politiske leder, Morten Østergaard imidlertid, at der er.Mange unge har nemlig en oplevelse af at være holdt ude af fællesskabet, har han erfaret, da han for nylig var på rundtur til en række udsatte boligområder såsom Vollsmose.- Jeg bliver berørt af, at de stadig omtaler sig selv som ""nogle andre end danskerne"". Hvis vi skal have integrationen til at lykkes, så skal vi have alle dem, som gør alt det rigtige, til at føles sig anerkendt som danske, siger Østergaard.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"869";"Når en kvindelig borgmester stikker hånden frem til ceremonien og ønsker tillykke med statsborgerskabet er det helt naturligt, at den nye statsborger giver hånden retur";"Astrid Krag";"08/19/2018";"Socialdemokratiet";"882";"integration";"";"Det skal være et krav, at man giver hånd, hvis man skal have dansk statsborgerskab.Sådan lyder det fra Dansk Folkeparti og Konservative. Med indfødsretsaalen fra juni kan man fremover kun få statsborgerskab, hvis man deltager i en ceremoni i sin bopælskommune.Ved ceremonien skal ansøgere blandt andet skrive under på at ville respektere grundlæggende danske værdier.Og det indebærer ifølge de to partier også at give hånd til borgmesteren ved ceremonien.- Vi prøvede at få skrevet håndtrykket ind i aaleteksten. Det blev så til et kompromis om, at man skal optræde respektfuldt. Det betyder eer vores opfattelse, at man skal give hånd til f.eks. den borgmester, som forestår ceremonien.- Og jeg regner naturligvis med, at regeringen og Socialdemokratiet vil bakke Dansk Folkeparti op, når det skal omsættes til praksis, lyder det fra Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen. Det er regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, der bag indfødsretsaalen, som gør det sværere at blive dansk statsborger. Aalen står nu over for blive omsat til praksis. - Man skal tage imod hele pakken, og pakken omfatter en ceremoni, hvor man giver en loyalitetserklæring og giver hånd. Vi giver hånd i Danmark, siger udlændinge- og indfødsretsordfører Naser Khader (K).Han påpeger dog, at det næppe bliver et problem, at folk ikke vil give hånd:- For nogle af dem, der vil have statsborgerskab, er det så stort, at de vil give deres højre arm. Mon ikke også, de vil give deres hånd?Fra Socialdemokratiet, der også er en del af indfødsretsaalen, lyder samme melding:Når en kvindelig borgmester stikker hånden frem til ceremonien og ønsker tillykke med statsborgerskabet er det helt naturligt, at den nye statsborger giver hånden returLiberal Alliance oplyser, at partiet endnu ikke har taget stilling til, om håndtrykket skal være et krav for statsborgerskab, mens Venstres indfødsretsordfører, Jan E. Jørgensen, ikke vil kommentere det. Lørdag skrev BBC, at et muslimsk par i Schweiz fik afvist statsborgerskab, eer de to nægtede at give hånd til personer af det modsatte køn, da de skulle interviewes af myndighederne.Ifølge schweiziske embedsmænd blev parret ikke udspurgt om deres religiøsitet, da de var til samtale for flere måneder siden. Ifølge embedsmændene lå manglende respekt for lighed mellem kønnene og manglende evne til integration til grund for afvisningen.Tidligere på ugen afgjorde en svensk domstol, at en arbejdsgiver må acceptere, at en muslimsk kvinde ikke giver hånd til en fremmed mand.Arbejdsgiveren skal betale kvinden en erstatning på omkring 28.500 danske kroner, fordi jobinterviewet blev afbrudt.Andet afsnit er skrevet om, så det mere tydeligt fremgår, at indfødsretsaalen ikke er ny. I afsnit 11 og 12 er tilføjet kommentar fra S. I afsnit 13 er det skrevet ind, at V ikke har nogen kommentarer. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"870";"Man lovgiver om noget, der ikke er et problem. Der bliver givet hånd mange steder i det danske samfund, uden at vi regulerer det ved lovgivning";"Astrid Krag";"12/20/2018";"Socialdemokratiet";"883";"integration";"";"Regeringen sikrer sig udlændingestramning nummer 100 med flertal for ceremoni med omdiskuteret håndtryk.Der blev ikke givet hånd for at sikre et flertal, men trykket på nogle knapper, da regeringens lovforslag om at indføre en grundlovsceremoni med håndtryk torsdag blev vedtaget af et flertal i Folketinget.  Forslaget har fået kritik fra flere borgmestre - deriblandt V-borgmestre - som ikke mener, at man kan kræve et håndtryk for at få dansk statsborgerskab.Nu er forslaget imidlertid blevet til lov. Det er udlændingestramning nummer 100 siden valget i 2015. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) mener, at loven vil få eekt. Hun mener desuden, at ceremonien er et klart symbol på, at man tager Danmark til sig.- Man skriver under på, at man tager det fundament af frihedsrettigheder til sig, som generationer før os har lagt.  - Det vil sige, at man er statsborger i et land, hvor der er ytringsfrihed, religionsfrihed, ligestilling mellem kønnene, og eer det giver man selvfølgelig hånd på det til repræsentanten for ceremonien, siger Støjberg.Enhedslistens Søren Søndergaard er dog kritisk over for loven, som han ikke mener vil have nogen eekt. - Det er hykleri. Spørgsmålet er, om folk opfører sig ordentligt, og det sikrer vi ikke med et håndtryk, som de i deres egen opfattelse kan gives på falske betingelser for at få et dansk statsborgerskab, siger Søren Søndergaard.Regeringen og Dansk Folkeparti stemte for lovforslaget med det omdiskuterede håndtryk, mens Enhedslisten, Alternativet, De Radikale og SF stemte imod.Socialdemokratiet stemte hverken for eller imod. Det medførte kritik og undren fra blandt andre Støjberg og Enhedslisten under torsdagens debat om lovforslaget.Indfødsretsordfører Astrid Krag (S) siger, at Socialdemokratiet bakker op om ceremonien og selve håndtrykket. Men partiet mener ikke, at Folketinget skal lovgive om at give hånd.Man lovgiver om noget, der ikke er et problem. Der bliver givet hånd mange steder i det danske samfund, uden at vi regulerer det ved lovgivningFor udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) er der stor tilfredshed med lovgivningen.Og det med at give hånd skal tages ganske alvorligt, mener han. Det er eksempelvis ikke godt nok at give borgmesteren et kram i stedet for hånden.- Der står klart i lovgivningen, at håndflade skal røre håndflade, og at man ikke må have handsker på.  - Vi vil ikke forbyde en krammer, men jeg vil opfordre til at give hånd først og så en krammer bageer, siger Henriksen.  Loven træder i kra den 1. januar 2019.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"871";"Tallene vidner om parallelsamfundet, hvor danske værdier undermineres. Systematisk snyd med SU undergraver den måde, vi har bygget vores samfund på, som baserer sig på ret og pligt";"Christian Rabjerg Madsen";"01/29/2018";"Socialdemokratiet";"889";"integration";"";"66 studerende blev taget i at snyde med SU i årets første 10 måneder af 2017. 50 havde ikke-vestlig baggrund.Studerende kan score seks gange mere i SU, hvis de ikke bor hjemme. I 2017 blev 66 studerende taget i svindel med SU, heraf var 50 indvandrere eller eerkommere med ikke-vestlig baggrund.Det skriver Berlingske.Svindlen er vokset fra seks personer i 2015 over 54 i 2016 til 66 i de første ti måneder af 2017. Og der er mange penge at hente. Forskellen er 956 kroner om måneden for hjemmeboende mod 6090 kroner for udeboende.Svindlen vurderes at være langt mere udbredt, end tallene viser. Der er betydelige mørketal, mener Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte. Styrelsen venter, at langt flere unge fremover tages i at svindle med SU.- Vi har svært ved at sige noget om det egentlige niveau, fordi vi simpelt hen ikke ved, hvor mange der snyder, siger Per Nielsen, kontorchef i styrelsen.- Men vi forventer en øget indsats de kommende år, hvor flere studerende skal dokumentere, at de rent faktisk er udeboende.Tallene viser et kulturelt problem, mener socialdemokraten Christian Rabjerg Madsen, som er medlem af Uddannelses- og Forskningsudvalget i Folketinget.  Han kalder ikke-vestlige studerendes andel af svindel for en ""grotesk overrepræsentation"" i forhold til andelen af etniske danskere.  Tallene vidner om parallelsamfundet, hvor danske værdier undermineres. Systematisk snyd med SU undergraver den måde, vi har bygget vores samfund på, som baserer sig på ret og pligtSvindlen er bekymrende, mener Dansk Folkepartis uddannelses-. og forskningsordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl.- Det er som udgangspunkt socialt bedrageri. I nogle kredse er der en kultur om, at dette gør man bare. Jeg kan være bange for, at det er for nemt at få mere i SU, hvis man blot flytter sin adresse, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.Han vil skærpe kontrollen med, om studerende er flyttet hjemmefra.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"873";"Det duer ikke, for det betyder, at færre kommer ud og bruger vores natur";"Christian Rabjerg Madsen";"09/10/2018";"Socialdemokratiet";"893";"integration";"";"30-årig kvinde fundet knivdræbt i Aarhus - eksmand anholdtAARHUS: En 30-årig kvinde blev søndag erklæret død, eer at hun blev fundet livløs som følge af flere knivstik i en lejlighed i Aarhus.  Østjyllands Politi modtog søndag klokken 17.58 en anmeldelse om et muligt knivstikkeri i en lejlighed på Vilh. Bergsøes Vej i Aarhus V.  Flere patruljer blev sendt til stedet, hvor de fandt den 30-årige kvinde.  Hun blev kort eer erklæret død.  Politiet har anholdt kvindens 35-årige eksmand mand, der formodes at stå bag knivdrabet. Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse. .  Regeringen vil bevæbne danskere med peberspray i hjemmetKØBENHAVN: På trods af skepsis fra Politiforbundet og Det Kriminalpræventive Råd vil regeringen nu sørge for, at borgerne får lov til at bevæbne sig med peberspray, så dekan forsvare sig derhjemme.Et udkast til et lovforslag er netop sendt i høring. Meningen er, at folk skal kunne sprøjte imod for eksempel hjemmerøvere, fremgår det. Våbnet må kun bruges i nødværge. Også fremover vil det være forbudt at bruge peberspray oensivt. I så fald er der tale om en handling, som i straeloven beskrives som vold af særlig farlig karakter.  Under arbejdet med lovforslaget har Justitsministeriet kigget ud i Europa, og det har vist sig, at også franskmænd må have peberspray liggende i hjemmet. I Tyskland kan man ligeledes købe sprayen, men her må den kun bruges i selvforsvar mod angribende dyr.Partii Naleraq forlader Grønlands regering eer luhavnsstridNUUK: Det grønlandske parti Partii Naleraq trækker sig fra regeringskoalitionen. Det skriver de grønlandske medier KNR og Sermitsiaq.  Partiet dannede i maj med et snævert flertal regering med tre andre partier - Siumut, Atassut og Nunatta Qitornai. De fire partier har tilsammen 16 mandater ud af 31 mulige. Heraf har Partii Naleraq tre mandater. Men på et pressemøde søndag eermiddag grønlandsk tid har partiets formand, Hans Enoksen, meddelt, at partiet trækker sig.Ifølge medierne er det blandt andet uenighed om en luhavnspakke, der får partiet til at tage dette skridt. Især er partiet utilfreds med, at den danske stat nu vil være med til at finansiere luhavnene.- Staten blander sig direkte i politik, og dermed sættes der store spørgsmålstegn ved grønlændernes evne til at gøre noget selv, siger Hans Enoksen ifølge KNR.  KØBENHAVN: Pernille Vermund og Nye Borgerlige har tilsyneladende fået ny politisk vind i sejlene i det begyndende eerår.En meningsmåling fra Voxmeter giver partiet 2,8 procent af stemmerne.Det er den højeste tilslutning, analyseselskabet har registreret for det ret nye parti, der har optrådt i meningsmålingerne i knap to år.Målingen falder sammen med, at partiet forrige søndag holdt pressemøde i forbindelse med sit sommergruppemøde.Partiet har tre betingelser for at danne parlamentarisk grundlag for statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).De er et asylstop, udvisning af kriminelle udlændinge og et krav om, at udlændinge i Danmark skal kunne forsørge sig selv.  Socialdemokrater vil redde markvejeKØBENHAVN: Markvej eer markvej er forsvundet fra landkortet over de seneste 60 år.Det skal der sættes en stopper for, mener Socialdemokratiet, som foreslår at stramme reglerne for at fjerne markveje.- I øjeblikket har vi en situation, hvor markveje og stier i alt for stort omfang er blevet nedlagt i det åbne land.Det duer ikke, for det betyder, at færre kommer ud og bruger vores naturSom følge af landbrugets strukturudvikling er antallet af markveje blevet reduceret betydeligt. Og samtidig er længden på markvejene blevet kortere.Det skyldes hovedsageligt nye landbrugsmaskiner, og at marker bliver sammenlagt.   63-årig kvinde indebrændt i campingvognHVALPSUND: En 63-årig kvinde døde lørdag aen i en brand i en campingvogn på Hvalpsund Familie Camping i Farsø i Nordjylland.Det bekræede vagtchef Bent Højgaard fra Nordjyllands Politi natten til søndag.- Vi får anmeldelsen via 112 klokken 21.46 om brand i en campingvogn. Her er der en 63-årig kvinde, som brænder inde og dør, siger han.Vagtchefen fortæller, at det var kvindens ægtefælle, der opdagede branden.- Ægteparret havde været til fest i løbet af eermiddagen. Kvinden gik hjem og opholdt sig campingvognen, siger han. - Hendes ægtefælle havde opholdt sig hos venner og var på vej hjem, da branden startede. Han blev eerfølgende kørt på hospitalet.  Mand ramte køreledning og blev forbrændtESBJERG: En 23-årig mand blev alvorligt forbrændt, da han natten til søndag kravlede op på et tog på Esbjerg Station og ramte en køreledning.Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi, der fik anmeldelsen klokken 03.25.- En rengøringsassistent fortæller, at hun hørte et ordentligt knald. Hun troede først, at det var et skud, men da hun kiggede, så hun noget brændende falde ned fra et tog, siger vagtchef Bjørn Pedersen.Hun løb hen til toget og fandt den 23-årige, der lå stærkt forbrændt på jorden.Den forbrændte mand blev i første omgang bragt til sygehuset i Esbjerg, og herfra blev han fløjet i helikopter til Rigshospitalet.Vagtchefen kendte søndag formiddag ikke nærmere til hans tilstand.  Nordqvist bliver Alternativets EU-spydspidsKØBENHAVN: Rasmus Nordqvist er spidskandidat for Alternativet, når partiet næste år stiller op til Europa-Parlamentsvalget for første gang.Det blev afgjort lørdag aen på et ekstraordinært landsmøde, hvor partiet valgte kandidater til det kommende valg, skriver Alternativet i en pressemeddelelse.43-årige Rasmus Nordqvist blev valgt til Folketinget i 2015 og er blandt andet udenrigs- og EU-ordfører for Alternativet.Foruden Nordqvist er syv politikere foreløbigt valgt som kandidater til valget for Alternativet.Det drejer sig om Børge Sommer, Esben Ingerslev, Jan Kristoersen, Karin Rohr Genz, Pavia Jacobsen, Sadi Tekelioglu og Susan Kjeldgaard.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"874";"Nogle af de her jorder giver ikke noget afkast til landmændene alligevel, fordi de bliver oversvømmet gang på gang.";"Christian Rabjerg Madsen";"01/09/2018";"Socialdemokratiet";"894";"integration";"";" Populært håndkøbsmedicin laver kuk i unge mænds hormonerKØBENHAVN: Bare 14 dage på håndkøbsmedicinen ibuprofen kan skade produktionen af det mandlige kønshormon testosteron i testiklerne.Det skriver Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.Ifølge ny dansk-fransk forskning kan gigtpillen føre til, at unge mænds hormonbalance minder om den, man typisk ser hos ældre mænd. Forskningen er netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskri PNAS.Testosteron er blandt andet med til at holde muskelopbygningen, humøret og potensen oppe.Ibuprofen sælges i håndkøb under navne som Ipren, Brufen og Ibumentin.  Bopælen afgør ventetid til speciallægeKØBENHAVN: Din bopæl afgør i høj grad, hvor længe du skal vente på en psykiater, hudlæge eller anden slags speciallæge.Det betyder, at børn og unge i Region Nordjylland i gennemsnit må vente otte måneder på at få en tid hos en psykiater, mens de i Region Syddanmark venter to måneder, før de får hjælp.Det skriver Ugebrevet A4, som har udarbejdet en ny opgørelse over ventetider til speciallæger på baggrund af en aktindsigt i Danske Regioner.Foruden psykiatere er der forskelle på ventetiden til landets hudlæger. Lektor Henrik Brønnum-Hansen fra Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet påpeger, at der generelt mangler speciallæger i de områder i landet, hvor flest borgere bliver ramt af sygdomme eller andre lidelser.Lars von Trier får stor kulturpris og en million kronerKØBENHAVN: Den 61-årige filminstruktør og manuskriptforfatter Lars von Trier er årets modtager af Danmarks største kulturpris på en million kroner.Sonningprisen uddeles af Københavns Universitet til en person, som har arbejdet til gavn for den europæiske kultur.- Vi synes, at Lars von Trier er en helt særlig kunstner, siger Milena Bonifacini, som er formand for Akademirådet, der har været med til at indstille von Trier til Sonningprisen.Akademirådet er statens rådgiver inden for kunstneriske og æstetiske spørgsmål.Prisen er stiet af afdøde forfatter og redaktør C.J. Sonning (1879-1937).Sonningpris 2018 bliver uddelt på Sonnings fødselsdag 19. april i Festsalen på Københavns Universitet.  Russisk ja sparer flyvetid for NorwegianKØBENHAVN: Eer vedvarende kamp og flere opfordringer er det ifølge branchesitet check-in.dk lykkedes for Norwegian at få lov til at øge sine flyvninger igennem russisk lurum.Det får betydning for danske passagerer, der kan skære omkring 50 minutter af flyvetiden mellem København og Bangkok.Hidtil har det i kra af en gammel aale kun været SAS, der måtte flyve over russisk territorium.Norwegian har i stedet måttet bruge en sydligere rute over Ukraine, Rumænien og Sortehavet.Men i november 2016 lykkedes det for Norwegian at få tilladelse til at skyde genvej fra Oslo.Og nu har russerne så også givet grønt lys til at flyve fra København og Stockholm til den thailandske hovedstad.  Skydevåben i tagrende udløser fængselAARHUS: To mænd med tilknytning til banden Loyal To Familia blev mandag idømt lange fængselsstrae for forsøg på at komme i besiddelse af to skydevåben.De to mænd på henholdsvis 28 og 23 år er idømt fængsel i henholdsvis fem år og tre måneder samt fem år af et enigt nævningeting ved Retten i Aarhus.Når straen er udstået, skal de udvises til Afghanistan, hvor de kommer fra.De havde til hensigt at ville sætte sig i besiddelse af en revolver og en pistol, der var gemt i en tagrende ved Familieskolen i Tilst, slog retten fast.Men de to mænds plan blev forpurret af politiet.  En håndgranat er fundet på ChristianiaKØBENHAVN: Der blev mandag fundet en håndgranat på Christiania i København, oplyser den centrale eerforskningsleder Lars Westerweel, Københavns Politi.Forsvarets ammunitionsryddere blev tilkaldt for at fjerne den.Der var ikke særlig mange oplysninger om omstændighederne ved fundet.Derfor vides det ikke, hvem der fandt håndgranaten, og hvor på Christiania den blev fundet.Ifølge Lars Westerweel har der ikke været fare på færde omkring fundet, og der er ikke afspærret i området.Der var mandag sidst på eermiddagen heller ikke oplysninger om, hvorvidt de tilkaldte bomberyddere ville bortsprænge håndgranaten.  50-årig kræves udleveret i sag om folkedrabHILLERØD: Selv ufattelige forbrydelser kan genfortælles i få sætninger. Det demonstrerede en anklager fra Bagmandspolitiet mandag i et retslokale i Hillerød.- De blev kaldt ""kakerlakker"", lød det, da senioranklager Martin Stassen ganske kort berettede om hadekampagnen i forbindelse med folkedrabet på især tutsierne i Rwanda for lidt mere end 23 år siden.Flere end 800.000 mennesker mistede livet i den aktion, som var planlagt af ekstremistiske hutu'er, fremgår det af de oplysninger, som anklageren læste højt fra hjemmesiden folkedrab.dk.Anledningen er, at en 50-årig mand, der kom til Danmark og søgte om asyl i 2001, kæmper imod anklagemyndighedens beslutning om at udlevere ham til en straesag om netop forbrydelser imod menneskeheden i hans tidligere hjemland.  Socialdemokratiet vil lade ådale oversvømmeKØBENHAVN: Afvanding er ikke nok til at bekæmpe problemet med vand på markerne, mener Socialdemokratiet. Man er nødt til at erkende, at visse jorder ikke er egnet til landbrugsdri, mener miljøordfører Christian Rabjerg Madsen (S).Nogle af de her jorder giver ikke noget afkast til landmændene alligevel, fordi de bliver oversvømmet gang på gang.Vi skal have kigget på, om ikke de i stedet for kan fungere som naturområder, der kan optage noget af det her vand.Meldingen kommer, eer at professor Jørgen E. Olsen fra Aarhus Universitet i Jyllands-Posten har beskrevet, hvordan store dele af Danmark er ved at drukne i vand på grund af store nedbørsmængder og stigende grundvand. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"875";"Vi skal have kigget på, om ikke de i stedet for kan fungere som naturområder, der kan optage noget af det her vand.";"Christian Rabjerg Madsen";"01/09/2018";"Socialdemokratiet";"894";"integration";"";" Populært håndkøbsmedicin laver kuk i unge mænds hormonerKØBENHAVN: Bare 14 dage på håndkøbsmedicinen ibuprofen kan skade produktionen af det mandlige kønshormon testosteron i testiklerne.Det skriver Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.Ifølge ny dansk-fransk forskning kan gigtpillen føre til, at unge mænds hormonbalance minder om den, man typisk ser hos ældre mænd. Forskningen er netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskri PNAS.Testosteron er blandt andet med til at holde muskelopbygningen, humøret og potensen oppe.Ibuprofen sælges i håndkøb under navne som Ipren, Brufen og Ibumentin.  Bopælen afgør ventetid til speciallægeKØBENHAVN: Din bopæl afgør i høj grad, hvor længe du skal vente på en psykiater, hudlæge eller anden slags speciallæge.Det betyder, at børn og unge i Region Nordjylland i gennemsnit må vente otte måneder på at få en tid hos en psykiater, mens de i Region Syddanmark venter to måneder, før de får hjælp.Det skriver Ugebrevet A4, som har udarbejdet en ny opgørelse over ventetider til speciallæger på baggrund af en aktindsigt i Danske Regioner.Foruden psykiatere er der forskelle på ventetiden til landets hudlæger. Lektor Henrik Brønnum-Hansen fra Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet påpeger, at der generelt mangler speciallæger i de områder i landet, hvor flest borgere bliver ramt af sygdomme eller andre lidelser.Lars von Trier får stor kulturpris og en million kronerKØBENHAVN: Den 61-årige filminstruktør og manuskriptforfatter Lars von Trier er årets modtager af Danmarks største kulturpris på en million kroner.Sonningprisen uddeles af Københavns Universitet til en person, som har arbejdet til gavn for den europæiske kultur.- Vi synes, at Lars von Trier er en helt særlig kunstner, siger Milena Bonifacini, som er formand for Akademirådet, der har været med til at indstille von Trier til Sonningprisen.Akademirådet er statens rådgiver inden for kunstneriske og æstetiske spørgsmål.Prisen er stiet af afdøde forfatter og redaktør C.J. Sonning (1879-1937).Sonningpris 2018 bliver uddelt på Sonnings fødselsdag 19. april i Festsalen på Københavns Universitet.  Russisk ja sparer flyvetid for NorwegianKØBENHAVN: Eer vedvarende kamp og flere opfordringer er det ifølge branchesitet check-in.dk lykkedes for Norwegian at få lov til at øge sine flyvninger igennem russisk lurum.Det får betydning for danske passagerer, der kan skære omkring 50 minutter af flyvetiden mellem København og Bangkok.Hidtil har det i kra af en gammel aale kun været SAS, der måtte flyve over russisk territorium.Norwegian har i stedet måttet bruge en sydligere rute over Ukraine, Rumænien og Sortehavet.Men i november 2016 lykkedes det for Norwegian at få tilladelse til at skyde genvej fra Oslo.Og nu har russerne så også givet grønt lys til at flyve fra København og Stockholm til den thailandske hovedstad.  Skydevåben i tagrende udløser fængselAARHUS: To mænd med tilknytning til banden Loyal To Familia blev mandag idømt lange fængselsstrae for forsøg på at komme i besiddelse af to skydevåben.De to mænd på henholdsvis 28 og 23 år er idømt fængsel i henholdsvis fem år og tre måneder samt fem år af et enigt nævningeting ved Retten i Aarhus.Når straen er udstået, skal de udvises til Afghanistan, hvor de kommer fra.De havde til hensigt at ville sætte sig i besiddelse af en revolver og en pistol, der var gemt i en tagrende ved Familieskolen i Tilst, slog retten fast.Men de to mænds plan blev forpurret af politiet.  En håndgranat er fundet på ChristianiaKØBENHAVN: Der blev mandag fundet en håndgranat på Christiania i København, oplyser den centrale eerforskningsleder Lars Westerweel, Københavns Politi.Forsvarets ammunitionsryddere blev tilkaldt for at fjerne den.Der var ikke særlig mange oplysninger om omstændighederne ved fundet.Derfor vides det ikke, hvem der fandt håndgranaten, og hvor på Christiania den blev fundet.Ifølge Lars Westerweel har der ikke været fare på færde omkring fundet, og der er ikke afspærret i området.Der var mandag sidst på eermiddagen heller ikke oplysninger om, hvorvidt de tilkaldte bomberyddere ville bortsprænge håndgranaten.  50-årig kræves udleveret i sag om folkedrabHILLERØD: Selv ufattelige forbrydelser kan genfortælles i få sætninger. Det demonstrerede en anklager fra Bagmandspolitiet mandag i et retslokale i Hillerød.- De blev kaldt ""kakerlakker"", lød det, da senioranklager Martin Stassen ganske kort berettede om hadekampagnen i forbindelse med folkedrabet på især tutsierne i Rwanda for lidt mere end 23 år siden.Flere end 800.000 mennesker mistede livet i den aktion, som var planlagt af ekstremistiske hutu'er, fremgår det af de oplysninger, som anklageren læste højt fra hjemmesiden folkedrab.dk.Anledningen er, at en 50-årig mand, der kom til Danmark og søgte om asyl i 2001, kæmper imod anklagemyndighedens beslutning om at udlevere ham til en straesag om netop forbrydelser imod menneskeheden i hans tidligere hjemland.  Socialdemokratiet vil lade ådale oversvømmeKØBENHAVN: Afvanding er ikke nok til at bekæmpe problemet med vand på markerne, mener Socialdemokratiet. Man er nødt til at erkende, at visse jorder ikke er egnet til landbrugsdri, mener miljøordfører Christian Rabjerg Madsen (S).Nogle af de her jorder giver ikke noget afkast til landmændene alligevel, fordi de bliver oversvømmet gang på gang.Vi skal have kigget på, om ikke de i stedet for kan fungere som naturområder, der kan optage noget af det her vand.Meldingen kommer, eer at professor Jørgen E. Olsen fra Aarhus Universitet i Jyllands-Posten har beskrevet, hvordan store dele af Danmark er ved at drukne i vand på grund af store nedbørsmængder og stigende grundvand. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"876";"Vi har politisk behov for at komme til bunds i, om sprøjtegi brugt i landbruget er årsagen til resistens, så vi kan handle på problemet";"Christian Rabjerg Madsen";"02/12/2018";"Socialdemokratiet";"895";"integration";"";"Banker og privatkunder driver risikoen op i jagt på afkastKØBENHAVN: 31 procent af de nye investeringskunder i Danske Bank Wealth valgte sidste år en høj eller meget høj risiko for deres investeringer.  Dermed er investorerne gået markant op i risiko, skriver Finans.For fire år siden var andelen af nye kunder med høj investeringsrisiko cirka halvt så stor. Også i Nordea er flere investorer gået op i risiko.  Samtidig har banker og pensionsselskaber selv købt flere aktier. Kunderne er blevet belønnet med høje afkast, men den aktuelle aktieuro slår også langt kraigere igennem.Traditionelt smider privatkunder deres aktier, når aktiemarkedet bliver råt. Men bankerne frygter ikke, at kunderne har fået for høj risiko.19-årig ankommer med knivstik til skadestue i bil med venKØBENHAVN: En 19-årig mand er indlagt til behandling på Rigshospitalet i København med knivstik.Det oplyser den centrale eerforskningsleder ved Københavns Politi René Jensen natten til mandag.Den 19-årige mand ankom selv til skadestuen på Amager Hospital i bil med en kammerat omkring klokken 00.30.Eerfølgende blev han fragtet til Rigshospitalets Traumecenter med ambulance. Ifølge den centrale eerforskningsleder har han indtil videre ikke været særlig meddelsom.- Eer at vi har snakket med ham, er det stadig ret svært at finde ud af, hvad der er op og ned i det her, siger René Jensen.Politiet vurderer, at den 19-årige ikke er i livsfare.Skimmelsvamp udvikler resistens og øger dødelighedenKØBENHAVN: En lungeinfektion forårsaget af skimmelsvamp er i nogle tilfælde begyndt at udvikle resistens mod den medicin, der plejer at være den bedste behandling med færrest bivirkninger for patienten. Det skriver DR.Ifølge mediet har Statens Serum Institut de senere år konstateret flere dødsfald på grund af resistente svampeinfektioner. Det vides dog ikke, præcist hvor stortproblemet er, da der ikke findes nogen systematisk overvågning af situationen.Svampeinfektionen forårsages af Aspergillus Fumigatus, som er en skimmelsvamp, der findes over alt i naturen. Langt de fleste mennesker indånder den uden at tage skade, men for alvorligt immunsvækkede kan det udvikle sig til en livstruende lungeinfektion.Lægerne behandler svampen med såkaldte azoler. Det er de midler, som svampen har udviklet resistens imod. Ifølge Maiken Cavling Arendrup fra Statens Serum Institut øges dødeligheden, når svampen bliver resistent.Minister om hackerangreb: Vi er sårbare og skal oprusteKØBENHAVN: Flere statslige myndigheder er ikke gode nok til at sikre danskernes data. Det konkluderer en ny rapport fra Digitaliseringsstyrelsen, skriver Berlingske. Kigger man på den internationale it-sikkerhedsstandard, så lever Danmark langt fra op til kravene ifølge rapporten.Det er vigtigt, at den digitale sikkerhed bliver forbedret, lyder det fra innovationsminister Sophie Løhde (V).- Det er et vink med en vognstang om, hvor vigtigt det er, at vi tager it-sikkerheden alvorligt.- Vi er et af de mest digitaliserede lande overhovedet, og det gør os mere sårbare over for hackerangreb. Derfor skal vi steppe op og opruste på vores digitale sikkerhed, siger hun til avisen.Der er en stigende grad af angreb mod Danmark og det oentlige ifølge ministeren.S og SF kræver resistens blandt dødelige svampe undersøgtKØBENHAVN: Socialdemokratiet og SF vil til bunds i problemerne med, at en dødelig svampeinfektion udvikler resistens og dermed bliver vanskelig at behandle. Derfor kalder partierne nu miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) og sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i samråd om sagen.Vi har politisk behov for at komme til bunds i, om sprøjtegi brugt i landbruget er årsagen til resistens, så vi kan handle på problemetHan kræver desuden en undersøgelse, som skal afdække, hvor stort problemet er med resistente svampe i Danmark, og hvor resistensen stammer fra.DR skrev søndag, at en lungeinfektion forårsaget af en skimmelsvamp i nogle tilfælde er begyndt at udvikle resistens mod den medicin, der plejer at være den bedste behandling med færrest bivirkninger for patienten.  Danskerne pendler mere end nogensindeKØBENHAVN: Eer i mange år at have pendlet nogenlunde lige meget hvert år, bruger danskerne nu mere tid på at komme til og fra arbejde.Det viser en undersøgelse fra Dansk Industri (DI) og tænketanken Kraka baseret på data fra Danmarks Statistik. Det skriver Politiken. Den gennemsnitlige pendler kører dagligt 42,5 kilometer i bil, tog, bus eller metro. Det er ni procent længere end i 2008, hvor tallet var 39 kilometer.Undersøgelsen definerer 98 procent af danske lønmodtagere som pendlere, da de ikke har bopæl og arbejdsplads samme sted.Branchedirektør i DI Transport Michael Svane ser udviklingen som positiv, da det viser en øget interesse blandt lønmodtagere for at rejse til det arbejde, der passer dem bedst.- Undersøgelsen bekræer det, vi i virksomhederne har sukket eer. Det er vigtigt for os, at vi kan få fat i arbejdskraen. Specielt i en situation som nu, hvor der er en betydelig eerspørgsel, siger han til Politiken.  Dansk Eurovision-bud er et modigt valgAALBORG: Vikingesejl, dystre miner og høj bølgegang på scenen ligger langt fra de glade popmelodier, som danskerne de seneste år har sendt af sted til det internationale melodigrandprix.Det er noget helt nyt, som vi i år skal prøve at vinde Eurovision med, når sangeren Jonas Flodager Rasmussen i maj skal optræde med nummeret ""Higher Ground"", der er inspireret af sagnet om vikingen Magnus Erlendsson. Det glæder DR's melodigrandprixekspert og kommentator, Ole Tøpholm.Han mener, at Danmark træer det modige - men rigtige valg - ved at satse på et anderledes nummer. Det er før gået godt for andre lande. - Nu prøver vi noget, hvor vi ikke er helt ude i vildskaben, men vi er derhenne af, siger Ole Tøpholm.Dronningen besøger igen prins Henrik på RigshospitaletKØBENHAVN: Dronning Margrethe var søndag eermiddag til stede på Rigshospitalet for at besøge sin mand, prins Henrik.Det samme var prins Joachim og prinsesse Marie med deres børn, prins Henrik og prinsesse Athena, og Joachims to sønner, prins Nikolaj og prins Felix.Dronningen samt prins Joachim og hans familie forlod Riget sammen lidt over klokken 15 søndag eermiddag. Tidligere på dagen har kronprinsparret og deres børn ligeledes besøgt prinsen.To af prins Henriks brødre er desuden på vej til Danmark for at besøge deres bror på Rigshospitalet. Det skriver Ekstra Bladet. Det drejer sig ifølge mediet om Étienne og Jean-Baptiste de Monpezat.Prins Henrik har været indlagt på Rigshospitalet siden 28. januar eer at have været i Sharm el Sheikh i Egypten.  KL kalder svinekødsdebat for pseudopolitikKØBENHAVN: Når politikere på Christiansborg vil bestemme over menuen i landets børnehaver, kaster de sig over ""pseudoproblemer"", som de bør lade institutionerne klare selv.Det mener Rebilds borgmester, Leon Sebbelin (R), der er formand for KL's Børne- og Kulturudvalg.- En gang imellem kan man godt få den tanke, at vi har en række folketingspolitikere, der måske burde have stillet op her i eeråret til kommunalvalget, siger han.I et interview med Berlingske søndag, siger udlændinge- og integrationsordfører Mattias Tesfaye (S), at landets kommuner bør diktere, hvordan hverdagen i de kommunale institutioner bør forløbe på områder som blandt andet kostpolitik og kønsopdelt svømmeundervisning.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"877";"Vi skal leve sammen i dette samfund. Vi skal ikke leve adskilt i hver vores parallelsamfund";"Mattias Tesfaye";"02/11/2018";"Socialdemokratiet";"906";"integration";"";"Der må højst bo 30 procent ikke-vestlige indvandrere i udsatte boligområder. Det skal et bredt politisk flertal vedtage i en ti års plan.  Det siger Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører Mattias Tesfaye  Vi skal leve sammen i dette samfund. Vi skal ikke leve adskilt i hver vores parallelsamfundEn analyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet viser, at cirka 28.000 familier i Danmark lever i parallelsamfund, hvor det er kendetegn, at få går på arbejde, at der ikke tales dansk, og hvor man kun møder personer med udenlandsk oprindelse.Et parallelsamfund optræder ikke kun i de 22 boligområder på regeringens ghettoliste. Der findes parallelsamfund med i alt 74.000 personer i Danmark, mener analysen.Der er taget fornuige skridt flere steder i Danmark. Gellerupplanen i Aarhus er et af den. Vi skal have blandet boligformerne, så ejere og lejere bor mere blandetSå skal vi have en boliganvisning, så de, der anvises en bolig, ikke alle har udenlandsk baggrund. Så skal vi lade nogle lejligheder stå tomme, hvis det skal til for at sikre den rigtige sammensætning af beboere.Mattias Tesfaye erkender, at regeringens kommende udlændingeplan bliver den sjette siden 1994. Og Socialdemokratiet har lige fremlagt sit udlændingeudspil.    Spørgsmål: Så det har ikke rigtig rykket?Nej. Det er rigtigt. Der er kun sket én ting de seneste 2030 år: Adskillelsen mellem os er blevet større. Der er flere boligområder med en højere andel af indvandrere. Det svækker integrationenSocialdemokratiet appellerer til, at et bredt flertal går sammen om en målsætning. Hvis man i ti år fører aktiv boligpolitik og blander boligområder, så vil det være muligt, at ingen områder har over 30 procent indvandrere.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"878";"Der er taget fornuige skridt flere steder i Danmark. Gellerupplanen i Aarhus er et af den. Vi skal have blandet boligformerne, så ejere og lejere bor mere blandet";"Mattias Tesfaye";"02/11/2018";"Socialdemokratiet";"906";"integration";"";"Der må højst bo 30 procent ikke-vestlige indvandrere i udsatte boligområder. Det skal et bredt politisk flertal vedtage i en ti års plan.  Det siger Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører Mattias Tesfaye  Vi skal leve sammen i dette samfund. Vi skal ikke leve adskilt i hver vores parallelsamfundEn analyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet viser, at cirka 28.000 familier i Danmark lever i parallelsamfund, hvor det er kendetegn, at få går på arbejde, at der ikke tales dansk, og hvor man kun møder personer med udenlandsk oprindelse.Et parallelsamfund optræder ikke kun i de 22 boligområder på regeringens ghettoliste. Der findes parallelsamfund med i alt 74.000 personer i Danmark, mener analysen.Der er taget fornuige skridt flere steder i Danmark. Gellerupplanen i Aarhus er et af den. Vi skal have blandet boligformerne, så ejere og lejere bor mere blandetSå skal vi have en boliganvisning, så de, der anvises en bolig, ikke alle har udenlandsk baggrund. Så skal vi lade nogle lejligheder stå tomme, hvis det skal til for at sikre den rigtige sammensætning af beboere.Mattias Tesfaye erkender, at regeringens kommende udlændingeplan bliver den sjette siden 1994. Og Socialdemokratiet har lige fremlagt sit udlændingeudspil.    Spørgsmål: Så det har ikke rigtig rykket?Nej. Det er rigtigt. Der er kun sket én ting de seneste 2030 år: Adskillelsen mellem os er blevet større. Der er flere boligområder med en højere andel af indvandrere. Det svækker integrationenSocialdemokratiet appellerer til, at et bredt flertal går sammen om en målsætning. Hvis man i ti år fører aktiv boligpolitik og blander boligområder, så vil det være muligt, at ingen områder har over 30 procent indvandrere.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"879";"Så skal vi have en boliganvisning, så de, der anvises en bolig, ikke alle har udenlandsk baggrund. Så skal vi lade nogle lejligheder stå tomme, hvis det skal til for at sikre den rigtige sammensætning af beboere.";"Mattias Tesfaye";"02/11/2018";"Socialdemokratiet";"906";"integration";"";"Der må højst bo 30 procent ikke-vestlige indvandrere i udsatte boligområder. Det skal et bredt politisk flertal vedtage i en ti års plan.  Det siger Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører Mattias Tesfaye  Vi skal leve sammen i dette samfund. Vi skal ikke leve adskilt i hver vores parallelsamfundEn analyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet viser, at cirka 28.000 familier i Danmark lever i parallelsamfund, hvor det er kendetegn, at få går på arbejde, at der ikke tales dansk, og hvor man kun møder personer med udenlandsk oprindelse.Et parallelsamfund optræder ikke kun i de 22 boligområder på regeringens ghettoliste. Der findes parallelsamfund med i alt 74.000 personer i Danmark, mener analysen.Der er taget fornuige skridt flere steder i Danmark. Gellerupplanen i Aarhus er et af den. Vi skal have blandet boligformerne, så ejere og lejere bor mere blandetSå skal vi have en boliganvisning, så de, der anvises en bolig, ikke alle har udenlandsk baggrund. Så skal vi lade nogle lejligheder stå tomme, hvis det skal til for at sikre den rigtige sammensætning af beboere.Mattias Tesfaye erkender, at regeringens kommende udlændingeplan bliver den sjette siden 1994. Og Socialdemokratiet har lige fremlagt sit udlændingeudspil.    Spørgsmål: Så det har ikke rigtig rykket?Nej. Det er rigtigt. Der er kun sket én ting de seneste 2030 år: Adskillelsen mellem os er blevet større. Der er flere boligområder med en højere andel af indvandrere. Det svækker integrationenSocialdemokratiet appellerer til, at et bredt flertal går sammen om en målsætning. Hvis man i ti år fører aktiv boligpolitik og blander boligområder, så vil det være muligt, at ingen områder har over 30 procent indvandrere.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"880";"Nej. Det er rigtigt. Der er kun sket én ting de seneste 2030 år: Adskillelsen mellem os er blevet større. Der er flere boligområder med en højere andel af indvandrere. Det svækker integrationen";"Mattias Tesfaye";"02/11/2018";"Socialdemokratiet";"906";"integration";"";"Der må højst bo 30 procent ikke-vestlige indvandrere i udsatte boligområder. Det skal et bredt politisk flertal vedtage i en ti års plan.  Det siger Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører Mattias Tesfaye  Vi skal leve sammen i dette samfund. Vi skal ikke leve adskilt i hver vores parallelsamfundEn analyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet viser, at cirka 28.000 familier i Danmark lever i parallelsamfund, hvor det er kendetegn, at få går på arbejde, at der ikke tales dansk, og hvor man kun møder personer med udenlandsk oprindelse.Et parallelsamfund optræder ikke kun i de 22 boligområder på regeringens ghettoliste. Der findes parallelsamfund med i alt 74.000 personer i Danmark, mener analysen.Der er taget fornuige skridt flere steder i Danmark. Gellerupplanen i Aarhus er et af den. Vi skal have blandet boligformerne, så ejere og lejere bor mere blandetSå skal vi have en boliganvisning, så de, der anvises en bolig, ikke alle har udenlandsk baggrund. Så skal vi lade nogle lejligheder stå tomme, hvis det skal til for at sikre den rigtige sammensætning af beboere.Mattias Tesfaye erkender, at regeringens kommende udlændingeplan bliver den sjette siden 1994. Og Socialdemokratiet har lige fremlagt sit udlændingeudspil.    Spørgsmål: Så det har ikke rigtig rykket?Nej. Det er rigtigt. Der er kun sket én ting de seneste 2030 år: Adskillelsen mellem os er blevet større. Der er flere boligområder med en højere andel af indvandrere. Det svækker integrationenSocialdemokratiet appellerer til, at et bredt flertal går sammen om en målsætning. Hvis man i ti år fører aktiv boligpolitik og blander boligområder, så vil det være muligt, at ingen områder har over 30 procent indvandrere.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"881";"Socialdemokratiet appellerer til, at et bredt flertal går sammen om en målsætning. Hvis man i ti år fører aktiv boligpolitik og blander boligområder, så vil det være muligt, at ingen områder har over 30 procent indvandrere.";"Mattias Tesfaye";"02/11/2018";"Socialdemokratiet";"906";"integration";"";"Der må højst bo 30 procent ikke-vestlige indvandrere i udsatte boligområder. Det skal et bredt politisk flertal vedtage i en ti års plan.  Det siger Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører Mattias Tesfaye  Vi skal leve sammen i dette samfund. Vi skal ikke leve adskilt i hver vores parallelsamfundEn analyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet viser, at cirka 28.000 familier i Danmark lever i parallelsamfund, hvor det er kendetegn, at få går på arbejde, at der ikke tales dansk, og hvor man kun møder personer med udenlandsk oprindelse.Et parallelsamfund optræder ikke kun i de 22 boligområder på regeringens ghettoliste. Der findes parallelsamfund med i alt 74.000 personer i Danmark, mener analysen.Der er taget fornuige skridt flere steder i Danmark. Gellerupplanen i Aarhus er et af den. Vi skal have blandet boligformerne, så ejere og lejere bor mere blandetSå skal vi have en boliganvisning, så de, der anvises en bolig, ikke alle har udenlandsk baggrund. Så skal vi lade nogle lejligheder stå tomme, hvis det skal til for at sikre den rigtige sammensætning af beboere.Mattias Tesfaye erkender, at regeringens kommende udlændingeplan bliver den sjette siden 1994. Og Socialdemokratiet har lige fremlagt sit udlændingeudspil.    Spørgsmål: Så det har ikke rigtig rykket?Nej. Det er rigtigt. Der er kun sket én ting de seneste 2030 år: Adskillelsen mellem os er blevet større. Der er flere boligområder med en højere andel af indvandrere. Det svækker integrationenSocialdemokratiet appellerer til, at et bredt flertal går sammen om en målsætning. Hvis man i ti år fører aktiv boligpolitik og blander boligområder, så vil det være muligt, at ingen områder har over 30 procent indvandrere.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"887";"Vi har de her regler for at gå eer skurkene, hvis der er nogen, der spekulerer i det";"Mattias Tesfaye";"08/29/2018";"Socialdemokratiet";"909";"integration";"";"Reglerne for, hvornår virksomheder kan få udenlandsk arbejdskra, skal muligvis blødes op, mener Socialdemokratiet ifølge netmediet PolicyWatch. Vi har de her regler for at gå eer skurkene, hvis der er nogen, der spekulerer i detVi har dem jo ikke for strae virksomheder, som har hundredvis af udlændinge ansat, og som skal håndtere udlændingelovens meget komplicerede regler hver dag, og som så en gang i mellem træder forbi. Der tror jeg måske, der er brug for en lille opblødning.Regeringen ventes ifølge PolicyWatch at komme med et udspil om erhvervslivets muligheder for international rekruttering i eeråret. Her er bedre adgang til udenlandsk arbejdskra på toppen af erhvervslivets ønskeseddel.Mattias Tesfaye er i den forbindelse åben over for at se på den såkaldte fast track- ordning, som daværende beskæigelsesminister og nuværende S-formand Mette Frederiksen stod bag tilbage i 2014.Fast track-ordningen gør det muligt for virksomheder hurtigt og let at ansætte internationale nøglemedarbejdere.  I løbet af sommeren har der dog været flere eksempler fremme på store danske virksomheder, der har overtrådt reglerne for fast track-ordningen.Blandt andet har Børsen beskrevet, hvordan Novo Nordisk i et enkelt tilfælde har brudt udlændingereglerne, ved at en udenlandsk studerende arbejdede mere end tilladt i én enkelt måned.Det førte til, at koncernen blev straet med to års karantæne. Den samme karantæne har ramt otte andre danske virksomheder.Mattias Tesfaye ønsker at bløde op på de sanktioner. - Fast track-ordningen, der faktisk er en ganske udmærket opfindelse, har en regel om, at man kommer i en slags karantæne, hvis man har brudt udlændingelovens regler bare en enkelt gang. - Her kan man diskutere, om det er rimeligt, at hele Novo Nordisk-koncernen ryger på karantænelisten, fordi en af deres afdelinger med en af deres udenlandske studerende har lavet en bagatelagtig overtrædelse af udlændingeloven, siger han til PolicyWatch. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"888";"Vi har dem jo ikke for strae virksomheder, som har hundredvis af udlændinge ansat, og som skal håndtere udlændingelovens meget komplicerede regler hver dag, og som så en gang i mellem træder forbi. Der tror jeg måske, der er brug for en lille opblødning.";"Mattias Tesfaye";"08/29/2018";"Socialdemokratiet";"909";"integration";"";"Reglerne for, hvornår virksomheder kan få udenlandsk arbejdskra, skal muligvis blødes op, mener Socialdemokratiet ifølge netmediet PolicyWatch. Vi har de her regler for at gå eer skurkene, hvis der er nogen, der spekulerer i detVi har dem jo ikke for strae virksomheder, som har hundredvis af udlændinge ansat, og som skal håndtere udlændingelovens meget komplicerede regler hver dag, og som så en gang i mellem træder forbi. Der tror jeg måske, der er brug for en lille opblødning.Regeringen ventes ifølge PolicyWatch at komme med et udspil om erhvervslivets muligheder for international rekruttering i eeråret. Her er bedre adgang til udenlandsk arbejdskra på toppen af erhvervslivets ønskeseddel.Mattias Tesfaye er i den forbindelse åben over for at se på den såkaldte fast track- ordning, som daværende beskæigelsesminister og nuværende S-formand Mette Frederiksen stod bag tilbage i 2014.Fast track-ordningen gør det muligt for virksomheder hurtigt og let at ansætte internationale nøglemedarbejdere.  I løbet af sommeren har der dog været flere eksempler fremme på store danske virksomheder, der har overtrådt reglerne for fast track-ordningen.Blandt andet har Børsen beskrevet, hvordan Novo Nordisk i et enkelt tilfælde har brudt udlændingereglerne, ved at en udenlandsk studerende arbejdede mere end tilladt i én enkelt måned.Det førte til, at koncernen blev straet med to års karantæne. Den samme karantæne har ramt otte andre danske virksomheder.Mattias Tesfaye ønsker at bløde op på de sanktioner. - Fast track-ordningen, der faktisk er en ganske udmærket opfindelse, har en regel om, at man kommer i en slags karantæne, hvis man har brudt udlændingelovens regler bare en enkelt gang. - Her kan man diskutere, om det er rimeligt, at hele Novo Nordisk-koncernen ryger på karantænelisten, fordi en af deres afdelinger med en af deres udenlandske studerende har lavet en bagatelagtig overtrædelse af udlændingeloven, siger han til PolicyWatch. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"889";"Jeg synes, det er helt naturligt, at vi kan mødes og diskutere, hvordan vi kan sørge for, at folk kommer hjem til deres hjemlande, når der kommer fred. Det vil vi gerne bakke op om";"Mattias Tesfaye";"08/27/2018";"Socialdemokratiet";"910";"integration";"";"Når der er fred i hjemlandet, så skal der primært være fokus på hjemrejse, mener Mattias Tesfaye (S).Socialdemokratiet melder sig klar til at kigge åbent på Dansk Folkepartis nye krav til udlændingestramninger.  Dansk Folkeparti har allerede signaleret, at partiet ved de kommende finanslovsforhandlinger vil genoptage kravet om et såkaldt paradigmeski i udlændingepolitikken.  Det skriver Politiken tirsdag.  Mattias Tesfaye, der er udlændingeordfører i Socialdemokratiet, fortæller avisen, at han opfordrer regeringen og DF til at invitere S til kommende forhandlinger på området. Han påpeger, at Socialdemokratiet kan være med i et bredt flertal, der kan forhandle om hjemsendelse af folk, hvis hjemlande er fredelige. Tesfaye siger til Politiken, at partiet kan ""se os selv i langt det meste"".Regeringen og DF var ved juletid sidste år tæt på at aale en række stramninger, der skulle skie fokus fra integration til hjemsendelse, men uenighed om skattelettelser sendte stramningerne til hjørne. DFs formand, Kristian Thulesen Dahl, forklarede på partiets sommergruppemøde, at han finder det naturligt, at de forskellige elementer fra paradigmeskiet igen kan diskuteres ved finanslovsforhandlingerne.  Tesfaye er positiv over for et særligt hjemsendelsesprogram, når der er fred i de pågældendes hjemlande.Jeg synes, det er helt naturligt, at vi kan mødes og diskutere, hvordan vi kan sørge for, at folk kommer hjem til deres hjemlande, når der kommer fred. Det vil vi gerne bakke op omSiden den midlertidige opholdstilladelse blev indført i 2015, er der ifølge de seneste tal fra Udlændingestyrelsen blevet tildelt omkring 4500 midlertidige opholdstilladelser, skriver Politiken. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"890";"Vi synes egentlig, det er rigtigt at tænke den her gruppe som noget særskilt og som noget, hvor der primært skal være fokus på hjemrejse";"Mattias Tesfaye";"08/27/2018";"Socialdemokratiet";"911";"integration";"";"Socialdemokratiet melder sig klar til at kigge åbent på Dansk Folkepartis nye krav til udlændingestramninger.  Dansk Folkeparti har allerede signaleret, at partiet ved de kommende finanslovsforhandlinger vil genoptage kravet om et såkaldt paradigmeski i udlændingepolitikken.  Det skriver Politiken tirsdag.  Mattias Tesfaye, der er udlændingeordfører i Socialdemokratiet, fortæller avisen, at han opfordrer regeringen og DF til at invitere S til kommende forhandlinger på området. Han påpeger, at Socialdemokratiet kan være med i et bredt flertal, der kan forhandle om hjemsendelse af folk, hvis hjemlande er fredelige. Tesfaye siger til Politiken, at partiet kan ""se os selv i langt det meste"".Regeringen og DF var ved juletid sidste år tæt på at aale en række stramninger, der skulle skie fokus fra integration til hjemsendelse, men uenighed om skattelettelser sendte stramningerne til hjørne. DFs formand, Kristian Thulesen Dahl, forklarede på partiets sommergruppemøde, at han finder det naturligt, at de forskellige elementer fra paradigmeskiet igen kan diskuteres ved finanslovsforhandlingerne.  Ifølge Politiken er Tesfaye positiv over for et særligt hjemsendelsesprogram, når der er fred i de pågældendes hjemlande.Vi synes egentlig, det er rigtigt at tænke den her gruppe som noget særskilt og som noget, hvor der primært skal være fokus på hjemrejseSiden den midlertidige opholdstilladelse blev indført i 2015, er der ifølge de seneste tal fra Udlændingestyrelsen blevet tildelt omkring 4500 midlertidige opholdstilladelser, skriver avisen. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"892";"Det er fornemt selskab, så det er jeg beæret over. Men jeg ved ikke, hvor meget det handler om mig eller om Socialdemokratiets udlændingepolitik, som der er stor interesse omkring i Europa";"Mattias Tesfaye";"12/04/2018";"Socialdemokratiet";"913";"integration";"";"Herhjemme er han kendt som Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører. Nu har udlandet også lagt mærke til Mattias Tesfaye. Han er således kommet på det politiske netmedie Politicos liste over 28 personer, som forventes at forme Europa det kommende år.  - Jeg tolker det som et udtryk for, at Socialdemokratiet i Danmark er lykkedes med at komme med et nyt og holdbart bud på, hvordan man kan føre en solidarisk udlændingepolitik, siger han. Personerne på listen menes at kunne ""skabe, ryste og flytte Europa"". Tidligere har EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, også været på listen, som udkommer hvert år.Jeppe Tranholm-Mikkelsen, generalsekretær i EU's ministerråd, er endnu en dansker, som tidligere har været på listen. Politico har også lavet en række underkategorier blandt de 28 personer. Her er Tesfaye nummer to i kategorien ""disruptors"".  Det er fornemt selskab, så det er jeg beæret over. Men jeg ved ikke, hvor meget det handler om mig eller om Socialdemokratiets udlændingepolitik, som der er stor interesse omkring i EuropaHan nævner, at flygtningekrisen fra 2015 har fået en masse udenlandske medier til at interessere sig for, om der er socialdemokrater i Europa, der rent faktisk har en bred folkelig opbakning.Og det har Socialdemokratiet i Danmark, lyder det fra Tesfaye. Han henviser til, at Socialdemokratiet er Folketingets største parti.Det skaber interesse, og derfor har jeg optrådt i mange medier, som ikke fylder meget i Danmark, men som er toneangivende i Tyskland, England, Holland, Frankrig og andre steder.Det er via den vej, at mit navn er poppet opDet er nødvendigt at kontrollere indvandringen for at bevare velfærdsstaten, mener han.- Der er store diskussioner i hele Europa om og en erkendelse af, at flygtningepolitikken reelt er brudt sammen. Det skaber en enorm debat i mange af vores søsterpartier.- Mange socialdemokrater i hele Europa er meget enige i det, vi mener i Danmark, men det er ikke alle steder, at de er toneangivende, siger han.Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har de seneste år dikteret udlændingepolitikken i Danmark.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"893";"Det skaber interesse, og derfor har jeg optrådt i mange medier, som ikke fylder meget i Danmark, men som er toneangivende i Tyskland, England, Holland, Frankrig og andre steder.";"Mattias Tesfaye";"12/04/2018";"Socialdemokratiet";"913";"integration";"";"Herhjemme er han kendt som Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører. Nu har udlandet også lagt mærke til Mattias Tesfaye. Han er således kommet på det politiske netmedie Politicos liste over 28 personer, som forventes at forme Europa det kommende år.  - Jeg tolker det som et udtryk for, at Socialdemokratiet i Danmark er lykkedes med at komme med et nyt og holdbart bud på, hvordan man kan føre en solidarisk udlændingepolitik, siger han. Personerne på listen menes at kunne ""skabe, ryste og flytte Europa"". Tidligere har EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, også været på listen, som udkommer hvert år.Jeppe Tranholm-Mikkelsen, generalsekretær i EU's ministerråd, er endnu en dansker, som tidligere har været på listen. Politico har også lavet en række underkategorier blandt de 28 personer. Her er Tesfaye nummer to i kategorien ""disruptors"".  Det er fornemt selskab, så det er jeg beæret over. Men jeg ved ikke, hvor meget det handler om mig eller om Socialdemokratiets udlændingepolitik, som der er stor interesse omkring i EuropaHan nævner, at flygtningekrisen fra 2015 har fået en masse udenlandske medier til at interessere sig for, om der er socialdemokrater i Europa, der rent faktisk har en bred folkelig opbakning.Og det har Socialdemokratiet i Danmark, lyder det fra Tesfaye. Han henviser til, at Socialdemokratiet er Folketingets største parti.Det skaber interesse, og derfor har jeg optrådt i mange medier, som ikke fylder meget i Danmark, men som er toneangivende i Tyskland, England, Holland, Frankrig og andre steder.Det er via den vej, at mit navn er poppet opDet er nødvendigt at kontrollere indvandringen for at bevare velfærdsstaten, mener han.- Der er store diskussioner i hele Europa om og en erkendelse af, at flygtningepolitikken reelt er brudt sammen. Det skaber en enorm debat i mange af vores søsterpartier.- Mange socialdemokrater i hele Europa er meget enige i det, vi mener i Danmark, men det er ikke alle steder, at de er toneangivende, siger han.Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har de seneste år dikteret udlændingepolitikken i Danmark.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"894";"Det er via den vej, at mit navn er poppet op";"Mattias Tesfaye";"12/04/2018";"Socialdemokratiet";"913";"integration";"";"Herhjemme er han kendt som Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører. Nu har udlandet også lagt mærke til Mattias Tesfaye. Han er således kommet på det politiske netmedie Politicos liste over 28 personer, som forventes at forme Europa det kommende år.  - Jeg tolker det som et udtryk for, at Socialdemokratiet i Danmark er lykkedes med at komme med et nyt og holdbart bud på, hvordan man kan føre en solidarisk udlændingepolitik, siger han. Personerne på listen menes at kunne ""skabe, ryste og flytte Europa"". Tidligere har EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, også været på listen, som udkommer hvert år.Jeppe Tranholm-Mikkelsen, generalsekretær i EU's ministerråd, er endnu en dansker, som tidligere har været på listen. Politico har også lavet en række underkategorier blandt de 28 personer. Her er Tesfaye nummer to i kategorien ""disruptors"".  Det er fornemt selskab, så det er jeg beæret over. Men jeg ved ikke, hvor meget det handler om mig eller om Socialdemokratiets udlændingepolitik, som der er stor interesse omkring i EuropaHan nævner, at flygtningekrisen fra 2015 har fået en masse udenlandske medier til at interessere sig for, om der er socialdemokrater i Europa, der rent faktisk har en bred folkelig opbakning.Og det har Socialdemokratiet i Danmark, lyder det fra Tesfaye. Han henviser til, at Socialdemokratiet er Folketingets største parti.Det skaber interesse, og derfor har jeg optrådt i mange medier, som ikke fylder meget i Danmark, men som er toneangivende i Tyskland, England, Holland, Frankrig og andre steder.Det er via den vej, at mit navn er poppet opDet er nødvendigt at kontrollere indvandringen for at bevare velfærdsstaten, mener han.- Der er store diskussioner i hele Europa om og en erkendelse af, at flygtningepolitikken reelt er brudt sammen. Det skaber en enorm debat i mange af vores søsterpartier.- Mange socialdemokrater i hele Europa er meget enige i det, vi mener i Danmark, men det er ikke alle steder, at de er toneangivende, siger han.Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har de seneste år dikteret udlændingepolitikken i Danmark.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"895";"Vi skal alle bære byrderne. Det bliver ikke muligt at få en udenlandsk ægtefælle til Gellerup (Parken i Aarhus)";"Mattias Tesfaye";"02/07/2018";"Socialdemokratiet";"914";"integration";"";"- Vi får nogle bedre regler nu end tidligere. Der er ikke noget uddannelsessnobberi i dette. Man skal leve op til fire af seks krav. hvis folk kommer her til vort samfund, skal folk fungere som os andre.Det siger Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører siger Mattias Tesfaye om aalen om familiesammenføring med regeringen og Dansk Folkeparti.Vi skal alle bære byrderne. Det bliver ikke muligt at få en udenlandsk ægtefælle til Gellerup (Parken i Aarhus)The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"896";"Grundlæggende er det et skridt i den rigtige retning. Vi har enkelte kommentarer. Det er vigtigt, at folk, der kommer til Danmark, fordi de er forelskede i én, som bor her, har været i Danmark før";"Mattias Tesfaye";"01/16/2018";"Socialdemokratiet";"916";"integration";"";"Socialdemokratiet støtter, at regeringen gør det sværere for udlændinge at få familiesammenføring i Danmark med nye integrationskrav.Det siger Socialdemokratiets integrations- og udlændingeordfører, Mattias Tesfaye.Samtidig kan en udlandsdansker ifølge Jyllands-Posten lettere få ægtefællen med til Danmark.  Grundlæggende er det et skridt i den rigtige retning. Vi har enkelte kommentarer. Det er vigtigt, at folk, der kommer til Danmark, fordi de er forelskede i én, som bor her, har været i Danmark førRegeringen erstatter tilflytningskravet med seks krav for at få familiesammenføring. Ansøgere skal opfylde mindst fire af disse krav og ufravigeligt bestå en prøve i Dansk 3.- Vi skal sikre, at de personer, der bliver familiesammenført til Danmark, reelt bliver integreret og kommer til at bidrage til samfundet, siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til Jyllands-Posten.Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol underkendte i maj 2016 tilknytningskravet, når det gælder 26-års-reglen, som danskere dermed slap for.Mattias Tesfaye havde frygtet en ""Storm P.-løsning"", men regeringens model kan forstås af både danskere og ansøgere.Det er nogle klare, kontante, men også gennemskuelige og rimelige krav. Derfor er vi positive før kommende forhandlingerSpørgsmål: Kommer vi i konflikt med konventioner?Jeg kan ikke se, hvad der er diskriminerende. Det er rimeligt, at man kan komme til Danmark og få en opholdstilladelse. Men vi har nogle krav. Både til personen, der bor her, og den, der kommer hertilDanmark burde for længst have forbudt familiesammenføring i ghettoer, mener han.Vi har så dårlige erfaringer med, at folk kommer til Danmark. Man kommer til at bo, hvor dansk er et sjældent sprog at høre på gaden. Hvor de fleste børn i folkeskolen ikke snakker dansk i hjemmet- Der skal tales dansk i sandkassen på legepladsen og i køen i Netto. Man skal ikke opleve at flytte til et samfund, hvor det er normalt at fungere på arabisk, urdu eller et andet sprog, mener den socialdemokratiske integrationsordfører. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"897";"Det er nogle klare, kontante, men også gennemskuelige og rimelige krav. Derfor er vi positive før kommende forhandlinger";"Mattias Tesfaye";"01/16/2018";"Socialdemokratiet";"916";"integration";"";"Socialdemokratiet støtter, at regeringen gør det sværere for udlændinge at få familiesammenføring i Danmark med nye integrationskrav.Det siger Socialdemokratiets integrations- og udlændingeordfører, Mattias Tesfaye.Samtidig kan en udlandsdansker ifølge Jyllands-Posten lettere få ægtefællen med til Danmark.  Grundlæggende er det et skridt i den rigtige retning. Vi har enkelte kommentarer. Det er vigtigt, at folk, der kommer til Danmark, fordi de er forelskede i én, som bor her, har været i Danmark førRegeringen erstatter tilflytningskravet med seks krav for at få familiesammenføring. Ansøgere skal opfylde mindst fire af disse krav og ufravigeligt bestå en prøve i Dansk 3.- Vi skal sikre, at de personer, der bliver familiesammenført til Danmark, reelt bliver integreret og kommer til at bidrage til samfundet, siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til Jyllands-Posten.Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol underkendte i maj 2016 tilknytningskravet, når det gælder 26-års-reglen, som danskere dermed slap for.Mattias Tesfaye havde frygtet en ""Storm P.-løsning"", men regeringens model kan forstås af både danskere og ansøgere.Det er nogle klare, kontante, men også gennemskuelige og rimelige krav. Derfor er vi positive før kommende forhandlingerSpørgsmål: Kommer vi i konflikt med konventioner?Jeg kan ikke se, hvad der er diskriminerende. Det er rimeligt, at man kan komme til Danmark og få en opholdstilladelse. Men vi har nogle krav. Både til personen, der bor her, og den, der kommer hertilDanmark burde for længst have forbudt familiesammenføring i ghettoer, mener han.Vi har så dårlige erfaringer med, at folk kommer til Danmark. Man kommer til at bo, hvor dansk er et sjældent sprog at høre på gaden. Hvor de fleste børn i folkeskolen ikke snakker dansk i hjemmet- Der skal tales dansk i sandkassen på legepladsen og i køen i Netto. Man skal ikke opleve at flytte til et samfund, hvor det er normalt at fungere på arabisk, urdu eller et andet sprog, mener den socialdemokratiske integrationsordfører. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"898";"Jeg kan ikke se, hvad der er diskriminerende. Det er rimeligt, at man kan komme til Danmark og få en opholdstilladelse. Men vi har nogle krav. Både til personen, der bor her, og den, der kommer hertil";"Mattias Tesfaye";"01/16/2018";"Socialdemokratiet";"916";"integration";"";"Socialdemokratiet støtter, at regeringen gør det sværere for udlændinge at få familiesammenføring i Danmark med nye integrationskrav.Det siger Socialdemokratiets integrations- og udlændingeordfører, Mattias Tesfaye.Samtidig kan en udlandsdansker ifølge Jyllands-Posten lettere få ægtefællen med til Danmark.  Grundlæggende er det et skridt i den rigtige retning. Vi har enkelte kommentarer. Det er vigtigt, at folk, der kommer til Danmark, fordi de er forelskede i én, som bor her, har været i Danmark førRegeringen erstatter tilflytningskravet med seks krav for at få familiesammenføring. Ansøgere skal opfylde mindst fire af disse krav og ufravigeligt bestå en prøve i Dansk 3.- Vi skal sikre, at de personer, der bliver familiesammenført til Danmark, reelt bliver integreret og kommer til at bidrage til samfundet, siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til Jyllands-Posten.Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol underkendte i maj 2016 tilknytningskravet, når det gælder 26-års-reglen, som danskere dermed slap for.Mattias Tesfaye havde frygtet en ""Storm P.-løsning"", men regeringens model kan forstås af både danskere og ansøgere.Det er nogle klare, kontante, men også gennemskuelige og rimelige krav. Derfor er vi positive før kommende forhandlingerSpørgsmål: Kommer vi i konflikt med konventioner?Jeg kan ikke se, hvad der er diskriminerende. Det er rimeligt, at man kan komme til Danmark og få en opholdstilladelse. Men vi har nogle krav. Både til personen, der bor her, og den, der kommer hertilDanmark burde for længst have forbudt familiesammenføring i ghettoer, mener han.Vi har så dårlige erfaringer med, at folk kommer til Danmark. Man kommer til at bo, hvor dansk er et sjældent sprog at høre på gaden. Hvor de fleste børn i folkeskolen ikke snakker dansk i hjemmet- Der skal tales dansk i sandkassen på legepladsen og i køen i Netto. Man skal ikke opleve at flytte til et samfund, hvor det er normalt at fungere på arabisk, urdu eller et andet sprog, mener den socialdemokratiske integrationsordfører. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"899";"Vi har så dårlige erfaringer med, at folk kommer til Danmark. Man kommer til at bo, hvor dansk er et sjældent sprog at høre på gaden. Hvor de fleste børn i folkeskolen ikke snakker dansk i hjemmet";"Mattias Tesfaye";"01/16/2018";"Socialdemokratiet";"916";"integration";"";"Socialdemokratiet støtter, at regeringen gør det sværere for udlændinge at få familiesammenføring i Danmark med nye integrationskrav.Det siger Socialdemokratiets integrations- og udlændingeordfører, Mattias Tesfaye.Samtidig kan en udlandsdansker ifølge Jyllands-Posten lettere få ægtefællen med til Danmark.  Grundlæggende er det et skridt i den rigtige retning. Vi har enkelte kommentarer. Det er vigtigt, at folk, der kommer til Danmark, fordi de er forelskede i én, som bor her, har været i Danmark førRegeringen erstatter tilflytningskravet med seks krav for at få familiesammenføring. Ansøgere skal opfylde mindst fire af disse krav og ufravigeligt bestå en prøve i Dansk 3.- Vi skal sikre, at de personer, der bliver familiesammenført til Danmark, reelt bliver integreret og kommer til at bidrage til samfundet, siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til Jyllands-Posten.Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol underkendte i maj 2016 tilknytningskravet, når det gælder 26-års-reglen, som danskere dermed slap for.Mattias Tesfaye havde frygtet en ""Storm P.-løsning"", men regeringens model kan forstås af både danskere og ansøgere.Det er nogle klare, kontante, men også gennemskuelige og rimelige krav. Derfor er vi positive før kommende forhandlingerSpørgsmål: Kommer vi i konflikt med konventioner?Jeg kan ikke se, hvad der er diskriminerende. Det er rimeligt, at man kan komme til Danmark og få en opholdstilladelse. Men vi har nogle krav. Både til personen, der bor her, og den, der kommer hertilDanmark burde for længst have forbudt familiesammenføring i ghettoer, mener han.Vi har så dårlige erfaringer med, at folk kommer til Danmark. Man kommer til at bo, hvor dansk er et sjældent sprog at høre på gaden. Hvor de fleste børn i folkeskolen ikke snakker dansk i hjemmet- Der skal tales dansk i sandkassen på legepladsen og i køen i Netto. Man skal ikke opleve at flytte til et samfund, hvor det er normalt at fungere på arabisk, urdu eller et andet sprog, mener den socialdemokratiske integrationsordfører. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"901";"Hvis folk kommer her til vores samfund og vil have en fremtid her, så er de nødt til at kunne fungere med os andre  i det mindste bare på almindeligt turistniveau";"Mattias Tesfaye";"02/07/2018";"Socialdemokratiet";"919";"integration";"";"Som det eneste parti i rød blok vil Socialdemokratiet lægge stemmer til en række nye krav om familiesammenføring.Aalen mellem regeringen, DF og S, der blev præsenteret onsdag, indebærer blandt andet, at man ikke kan få sin ægtefælle hertil, hvis man bor i en såkaldt ghetto.  Netop det krav har været vigtigt for Socialdemokratiet, fortæller udlændingeordfører Mattias Tesfaye (S). - Der skal ikke være flere familiesammenføringer til de mest udsatte boligområder i Danmark. De løer i forvejen en kæmpe social opgave. Vi skal ikke bede de områder også nu om at løe en integrationsopgave, siger han.Det nye integrationskrav betyder, at ægtefællesammenføring normalt kun kan gives, hvis ægtefællerne eller samleverne samlet set opfylder fire ud af seks krav.De seks krav handler om uddannelse, sprogkundskaber og erhvervserfaring.Hvis folk kommer her til vores samfund og vil have en fremtid her, så er de nødt til at kunne fungere med os andre  i det mindste bare på almindeligt turistniveauNetop kravene om uddannelse er af De Radikale blevet beskyldt for at være ""uddannelsessnobberi"", men den vurdering er Mattias Tesfaye ikke enig. - Der er ikke noget uddannelsessnobberi i det her. Vi beder folk om at leve op til fire ud af seks krav, og nogle af kravene handler om, at man skal kunne snakke dansk, siger han.- Med de nuværende regler favoriserer vi folk, der tjener meget og har en akademisk uddannelse, men nu bliver det ligestillet med håndværkere og ufaglærte, og det har været vigtigt for os, siger han. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"902";"Vores holdning er selvfølgelig, at vi skal leve op til vores forpligtelser i Dublinaalen, men vi skal ikke leve op til yderligere forpligtelser, medmindre vi kan få noget tilsvarende tilbage fra tyskernes side";"Mattias Tesfaye";"10/14/2018";"Socialdemokratiet";"921";"integration";"";"Tyskland har sendt et udkast til en aale med Danmark, der skal smidiggøre behandlingen af asylansøgere eer Dublin-forordningen.Det skriver Kristeligt Dagblad mandag. Forslaget om en aale udspringer af den langvarige tvist mellem den tyske indenrigsminister, Horst Seehofer, og forbundskansler Angela Merkel. Det fortæller Annegret Kor, som er talsmand i det tyske indenrigsministerium, til Kristeligt Dagblad:- Vores ønske har været at finde en europæisk løsning eer den heige interne debat, vi har ha mellem vores minister (Horst Seehofer, red.) og kansleren. Ønsket er en bilateral aale mellem Danmark og Tyskland, så vi får en mere pragmatisk, flydende og eektiv udmøntning af Dublin-forordningen, siger hun.- Det handler ikke om at ændre systemet, men om at gøre det mere eektivt. Lige nu diskuteres et nyt fælles asylsystem i Bruxelles, men vi håber på en midlertidig løsning med Danmark.Annegret Kor fortæller, at de danske myndigheder har virket ""åbne"" for at lave en aale.Men den mulige aale mellem Danmark og Tyskland møder skarp kritik fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet:- Der er ingen grund til at indgå en aale, som sender flere flygtninge og asylansøgere til Danmark. Det bryder vi os ikke om, siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen.Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, supplerer:Vores holdning er selvfølgelig, at vi skal leve op til vores forpligtelser i Dublinaalen, men vi skal ikke leve op til yderligere forpligtelser, medmindre vi kan få noget tilsvarende tilbage fra tyskernes sideBåde Tesfaye og Martin Henriksen har i flere måneder stillet en række spørgsmål til udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).Spørgsmålene er kommet, eer at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i forbindelse med et EU-topmøde i juni sagde, at han var klar til at hjælpe Angela Merkel med at lette flygtningepresset i Tyskland, som har ført til store interne spændinger i den tyske regering.Det har ikke været muligt for Kristeligt Dagblad at få en kommentar fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) eller udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"905";"I Tingbjerg bygger man eksempelvis andelsboliger inde i ghettoområdet.";"Mattias Tesfaye";"01/21/2018";"Socialdemokratiet";"923";"integration";"";"På trods af stort politisk fokus på den såkaldte ghettoliste vokser andelen af indvandrere fra ikkevestlige lande og deres eerkommere i de bebyggelser, der optræder på listen.Ifølge Jyllands-Posten viser tal fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, at den pågældende gruppe i 2013 udgjorde 56,5 procent af beboerne i disse boligområder. I2017 var andelen steget til 66,5 procent.Det er bekymrende, mener Carl Holst, der er socialordfører for Venstre.- Andelen af indvandrere i ghettoerne skal ned. Vi kan jo se, at selvforsørgelsen for ikkevestlige er lav, og kriminaliteten blandt unge er høj, siger han til avisen. Opgørelsen viser dog, at kriminaliteten i de belastede boligområdet faktisk er faldet. Tilknytningen til arbejdsmarkedet er til gengæld uændret lav.Hos Socialdemokratiet mener integrationsordfører Mattias Tesfaye, at udviklingen bør medføre, at man tager skrappere metoder i brug for at få rettet op på skævheden i beboersammensætningen.I Tingbjerg bygger man eksempelvis andelsboliger inde i ghettoområdet.Man kunne også overveje at tage en hel blok og sælge den som ejerlejligheder, simpelthen for at sprede folk mereStatsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bebudede i sin nytårstale, at regeringen vil arbejde for at afvikle ghettoerne.Det skal blandt andet ske ved at rive eksisterende bygninger ned og genhuse beboerne andre steder. I tirsdags præsenterede udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) så et udspil til nye regler for familiesammenføringer.De siger, at man ikke må bo i et udsat boligområde, hvis man vil have adgang til familiesammenføring. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"906";"Man kunne også overveje at tage en hel blok og sælge den som ejerlejligheder, simpelthen for at sprede folk mere";"Mattias Tesfaye";"01/21/2018";"Socialdemokratiet";"923";"integration";"";"På trods af stort politisk fokus på den såkaldte ghettoliste vokser andelen af indvandrere fra ikkevestlige lande og deres eerkommere i de bebyggelser, der optræder på listen.Ifølge Jyllands-Posten viser tal fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, at den pågældende gruppe i 2013 udgjorde 56,5 procent af beboerne i disse boligområder. I2017 var andelen steget til 66,5 procent.Det er bekymrende, mener Carl Holst, der er socialordfører for Venstre.- Andelen af indvandrere i ghettoerne skal ned. Vi kan jo se, at selvforsørgelsen for ikkevestlige er lav, og kriminaliteten blandt unge er høj, siger han til avisen. Opgørelsen viser dog, at kriminaliteten i de belastede boligområdet faktisk er faldet. Tilknytningen til arbejdsmarkedet er til gengæld uændret lav.Hos Socialdemokratiet mener integrationsordfører Mattias Tesfaye, at udviklingen bør medføre, at man tager skrappere metoder i brug for at få rettet op på skævheden i beboersammensætningen.I Tingbjerg bygger man eksempelvis andelsboliger inde i ghettoområdet.Man kunne også overveje at tage en hel blok og sælge den som ejerlejligheder, simpelthen for at sprede folk mereStatsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bebudede i sin nytårstale, at regeringen vil arbejde for at afvikle ghettoerne.Det skal blandt andet ske ved at rive eksisterende bygninger ned og genhuse beboerne andre steder. I tirsdags præsenterede udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) så et udspil til nye regler for familiesammenføringer.De siger, at man ikke må bo i et udsat boligområde, hvis man vil have adgang til familiesammenføring. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"907";"Vi skal ikke have en permanent ordning, der udskriver checks til alle asylansøgere";"Mattias Tesfaye";"01/02/2018";"Socialdemokratiet";"924";"integration";"";"Socialdemokratiet vil lave en ordning, så det bliver muligt over en begrænset tidsperiode at belønne særlige asylansøgere, der har fået afslag, hvis de i stedet for at anke rejser hjem. Det skriver Jyllands-Posten.Partiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, forklarer, at ordningen skal kunne træde i kra for asylansøgere fra særlige lande i en begrænset periode.- Regeringen har ikke styr på, hvor mange afviste asylansøgere, der kan sendes hjem. Der er for mange, der har fået afslag, men som bliver ved at med at opholde sig i Danmark, siger han til Ritzau. - Det tager alt for lang tid at få sendt folk hjem, og det er dyrt for det danske samfund.  - Så hvis vi lidt tidligere kunne få sagt ærligt til nogle af de her mennesker, at de alligevel ikke har nogen mulighed for at få asyl, så der er ingen grund til at anke det, men kan de få en lille check i baglommen, hvis de rejser hjem, så tror jeg, at det vil være i Danmarks interesse.Radikale Venstre kritiserer, at forslaget vil opfordre asylansøgere til at ""handle med deres retssikkerhed"".Modsat mener Venstre, at forslaget vil gøre Danmark til en magnet for asylansøgere.Den kritik afviser Mattias Tesfaye.Vi skal ikke have en permanent ordning, der udskriver checks til alle asylansøgereDet vil ikke blive en magnet mod Danmark. Det vil styrke hjemsendelse.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"908";"Det vil ikke blive en magnet mod Danmark. Det vil styrke hjemsendelse.";"Mattias Tesfaye";"01/02/2018";"Socialdemokratiet";"924";"integration";"";"Socialdemokratiet vil lave en ordning, så det bliver muligt over en begrænset tidsperiode at belønne særlige asylansøgere, der har fået afslag, hvis de i stedet for at anke rejser hjem. Det skriver Jyllands-Posten.Partiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, forklarer, at ordningen skal kunne træde i kra for asylansøgere fra særlige lande i en begrænset periode.- Regeringen har ikke styr på, hvor mange afviste asylansøgere, der kan sendes hjem. Der er for mange, der har fået afslag, men som bliver ved at med at opholde sig i Danmark, siger han til Ritzau. - Det tager alt for lang tid at få sendt folk hjem, og det er dyrt for det danske samfund.  - Så hvis vi lidt tidligere kunne få sagt ærligt til nogle af de her mennesker, at de alligevel ikke har nogen mulighed for at få asyl, så der er ingen grund til at anke det, men kan de få en lille check i baglommen, hvis de rejser hjem, så tror jeg, at det vil være i Danmarks interesse.Radikale Venstre kritiserer, at forslaget vil opfordre asylansøgere til at ""handle med deres retssikkerhed"".Modsat mener Venstre, at forslaget vil gøre Danmark til en magnet for asylansøgere.Den kritik afviser Mattias Tesfaye.Vi skal ikke have en permanent ordning, der udskriver checks til alle asylansøgereDet vil ikke blive en magnet mod Danmark. Det vil styrke hjemsendelse.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"909";"Derfor undrer det os, at regeringen nu på tredje år ikke har været i stand til at løse det problem, og vi vil gerne have fundet en løsning";"Mattias Tesfaye";"10/23/2018";"Socialdemokratiet";"925";"integration";"";"De seneste år er flere unge med indvandrerbaggrund søgt ind på landets gymnasier.Sideløbende med den udvikling får det mange unge til at vælge gymnasium ud fra sammensætningen af elever.Det resulterer i gymnasier i landets store byer, som er tydeligt opdelt mellem tosprogede og etnisk danske elever. Tirsdag har Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF kaldt udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) samt undervisningsminister Merete Riisager (LA) i samråd for at få svar på, om reglerne for fordeling kan ændres. - Jeg har kunnet forstå på Inger Støjberg gennem flere år, at hun også synes, det er et problem, at vi ser en tendens til, at unge opdeler sig i sorte og hvide gymnasier eer elevernes kulturelle og religiøse baggrund.Derfor undrer det os, at regeringen nu på tredje år ikke har været i stand til at løse det problem, og vi vil gerne have fundet en løsningTilbage i august fremsatte undervisningsminister Merete Riisager et forslag, som gik ud på, at gymnasierne selv skal fastlægge de kriterier, som tosprogede elever fordeles eer. Det er til gengæld ikke en oplagt løsning, mener Mattias Tesfaye, der kræver politisk handling. Gymnasierne følger de regler, vi politikere laver. Vi hører fra gymnasierne, at nogle risikerer at dreje nøglen om, hvis der ikke snart bliver grebet ind politiskMattias Tesfaye ser derfor gerne, at man ændrer reglerne, således at de unge bliver fordelt eksempelvis eer bopæl eller forældrenes oprindelse. Det er vigtigste er imidlertid ikke, hvilken konkret model man vil fastlægge, men at den negative udvikling bliver stoppet, understreger han. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"910";"Gymnasierne følger de regler, vi politikere laver. Vi hører fra gymnasierne, at nogle risikerer at dreje nøglen om, hvis der ikke snart bliver grebet ind politisk";"Mattias Tesfaye";"10/23/2018";"Socialdemokratiet";"925";"integration";"";"De seneste år er flere unge med indvandrerbaggrund søgt ind på landets gymnasier.Sideløbende med den udvikling får det mange unge til at vælge gymnasium ud fra sammensætningen af elever.Det resulterer i gymnasier i landets store byer, som er tydeligt opdelt mellem tosprogede og etnisk danske elever. Tirsdag har Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF kaldt udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) samt undervisningsminister Merete Riisager (LA) i samråd for at få svar på, om reglerne for fordeling kan ændres. - Jeg har kunnet forstå på Inger Støjberg gennem flere år, at hun også synes, det er et problem, at vi ser en tendens til, at unge opdeler sig i sorte og hvide gymnasier eer elevernes kulturelle og religiøse baggrund.Derfor undrer det os, at regeringen nu på tredje år ikke har været i stand til at løse det problem, og vi vil gerne have fundet en løsningTilbage i august fremsatte undervisningsminister Merete Riisager et forslag, som gik ud på, at gymnasierne selv skal fastlægge de kriterier, som tosprogede elever fordeles eer. Det er til gengæld ikke en oplagt løsning, mener Mattias Tesfaye, der kræver politisk handling. Gymnasierne følger de regler, vi politikere laver. Vi hører fra gymnasierne, at nogle risikerer at dreje nøglen om, hvis der ikke snart bliver grebet ind politiskMattias Tesfaye ser derfor gerne, at man ændrer reglerne, således at de unge bliver fordelt eksempelvis eer bopæl eller forældrenes oprindelse. Det er vigtigste er imidlertid ikke, hvilken konkret model man vil fastlægge, men at den negative udvikling bliver stoppet, understreger han. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"912";"Vi skal have kontrol med indvandringen. Vi vil gerne hjælpe mennesker på flugt. Men vi bruger nu flere penge på ikkevestlig indvandring end på vuggestuer og børnehaver. Det er uholdbart.";"Mattias Tesfaye";"02/22/2018";"Socialdemokratiet";"927";"integration";"";"- Svimlende 36 milliarder om året belaster ikkevestlig indvandring de oentlige kasser. Det er i sandhed en stor byrde!Det skriver Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, på Twitter som reaktion på en ny analyse fra Finansministeriet, der viser, at ikkevestlige indvandrere og eerkommere kostede statskassen cirka 36 milliarder kroner i 2015.I 2014 udgjorde ikkevestlige indvandrere og eerkommere en udgi for staten på 33 milliarder kroner.  I alt udgjorde hele gruppen af indvandrere og eerkommere - altså også med vestlige indvandrere og eerkommere medregnet - i 2015 en omkostning for staten på 33 milliarder kroner.  Det tal var i 2014 på 28 milliarder kroner. DF's gruppeformand, Peter Skaarup, tilføjer på Twitter:- Den virkelige nyhed i dagens rapport fra Finansministeriet er, at udgien er steget 3 milliarder kroner - på ét år! Det er skidt!De højere nettoudgier til ikkevestlige indvandrere skyldes ifølge analysen primært det store antal personer, der modtog asyl i Danmark i løbet af 2015.Havde ikkevestlige indvandrere ha samme beskæigelsesfrekvens som jævnaldrende danskere, var de oentlige finanser blevet forbedret med op mod 17 milliarder kroner.Socialdemokratiet opfordrer til, at der kommer et lo over ikkevestlig indvandring.Det siger partiets udlændinge- og integrationsordfører, Mattias Tesfaye.Vi skal have kontrol med indvandringen. Vi vil gerne hjælpe mennesker på flugt. Men vi bruger nu flere penge på ikkevestlig indvandring end på vuggestuer og børnehaver. Det er uholdbart.Christiansborg og de danske kommuner bør derfor aale et lo over indvandring fra ikkevestlige landeTo andre analyser fra Finansministeriet viser en positiv udvikling i både lønmodtagerbeskæigelsen og antallet af oentligt forsørgede.Siden andet kvartal 2015 er beskæigelsen blandt ikkevestlige indvandrere steget med 23.000 personer.Og ikkevestlige indvandreres beskæigelsesfrekvens er steget med mere end danskeres og vestlige indvandreres frekvens.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"913";"Christiansborg og de danske kommuner bør derfor aale et lo over indvandring fra ikkevestlige lande";"Mattias Tesfaye";"02/22/2018";"Socialdemokratiet";"927";"integration";"";"- Svimlende 36 milliarder om året belaster ikkevestlig indvandring de oentlige kasser. Det er i sandhed en stor byrde!Det skriver Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, på Twitter som reaktion på en ny analyse fra Finansministeriet, der viser, at ikkevestlige indvandrere og eerkommere kostede statskassen cirka 36 milliarder kroner i 2015.I 2014 udgjorde ikkevestlige indvandrere og eerkommere en udgi for staten på 33 milliarder kroner.  I alt udgjorde hele gruppen af indvandrere og eerkommere - altså også med vestlige indvandrere og eerkommere medregnet - i 2015 en omkostning for staten på 33 milliarder kroner.  Det tal var i 2014 på 28 milliarder kroner. DF's gruppeformand, Peter Skaarup, tilføjer på Twitter:- Den virkelige nyhed i dagens rapport fra Finansministeriet er, at udgien er steget 3 milliarder kroner - på ét år! Det er skidt!De højere nettoudgier til ikkevestlige indvandrere skyldes ifølge analysen primært det store antal personer, der modtog asyl i Danmark i løbet af 2015.Havde ikkevestlige indvandrere ha samme beskæigelsesfrekvens som jævnaldrende danskere, var de oentlige finanser blevet forbedret med op mod 17 milliarder kroner.Socialdemokratiet opfordrer til, at der kommer et lo over ikkevestlig indvandring.Det siger partiets udlændinge- og integrationsordfører, Mattias Tesfaye.Vi skal have kontrol med indvandringen. Vi vil gerne hjælpe mennesker på flugt. Men vi bruger nu flere penge på ikkevestlig indvandring end på vuggestuer og børnehaver. Det er uholdbart.Christiansborg og de danske kommuner bør derfor aale et lo over indvandring fra ikkevestlige landeTo andre analyser fra Finansministeriet viser en positiv udvikling i både lønmodtagerbeskæigelsen og antallet af oentligt forsørgede.Siden andet kvartal 2015 er beskæigelsen blandt ikkevestlige indvandrere steget med 23.000 personer.Og ikkevestlige indvandreres beskæigelsesfrekvens er steget med mere end danskeres og vestlige indvandreres frekvens.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"916";"Vi som politikere har et ansvar for, at lovgivningen ikke spænder ben for dem, der gerne vil Danmark";"Mattias Tesfaye";"10/19/2018";"Socialdemokratiet";"930";"integration";"";"Den ene gang eer den anden har medier berettet om børn med udenlandsk baggrund, der må forlade deres venner og familie i Danmark, fordi børnene har fået afslag på deres ansøgning om opholdstilladelse. Senest har den thailandske pige Mint fået stor opmærksomhed - blandt andet i BT - fordi hun er blevet sendt hjem til Thailand.Mint er 13 år og boede indtil for nylig sammen med sin thailandske mor, danske stedfar og lillebror i Køge, hvor hun gik i 7. klasse.Hun kom til Danmark i 2017. 2. oktober fik Mint afslag på sin ansøgning om opholdstilladelse i Danmark, fordi hun ifølge Udlændingenævnet ikke er ""integrerbar"".Afgørelsen virker ikke rimelig, lyder det fra Socialdemokratiets integrations- og udlændingeordfører, Mattias Tesfaye.Han vil have gennemgået lovgivningen og diskutere de foreløbige afgørelser på området for at finde ud af, om loven skal ændres.Vi som politikere har et ansvar for, at lovgivningen ikke spænder ben for dem, der gerne vil DanmarkIntegrationsloven blev ændret i 2016. Ændringen betød, at alle børn over otte år, der kommer til Danmark fra udlandet, skal have vurderet deres mulighed for at blive integreret i landet, inden de får opholdstilladelse. Inden ændringen var en sådan vurdering ikke nødvendig, hvis bare børnenes forældre allerede var i Danmark, og børnene fulgte eer inden for to år.Dansk Folkeparti er som udgangspunkt tilfreds med reglerne.Partiet ser dog gerne, at ministeren på området sammen med Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg får mulighed for at dispensere fra de generelle regler for at imødekomme de berørte parter i udvalgte sager. - Der kan være nogle sager, hvor lovgivningen rammer uhensigtsmæssigt. Det ændrer ikke ved, at vi står fast på lovgivningen.- Dog vil vi gerne være med til at indføre en undtagelsesmulighed, siger partiets udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen.Står det til børneordfører Jacob Mark (SF) skal hele loven dog sættes under lup. Det giver nemlig ingen mening, at ""gode medborgere"", som taler dansk og har etableret en tilværelse i Danmark, sendes hjem med begrundelsen, at de ikke kan integreres, lyder det. - Den seneste sag med Mint er endnu et skørt eksempel i rækken. Selvfølgelig kan hun integreres. - Derfor skal loven kuglegraves og laves om, så den er mere nuanceret end i dag, siger han. Både Martin Henriksen og Mattias Tesfaye understreger, at det fortsat er målet, at børn - hvis forældre flytter til Danmark fra udlandet - skal følge trop så hurtigt som muligt for at blive hurtigt integreret. Vi vil opfordre dem, der kommer til Danmark, er blevet forelsket i en dansker og ønsker at bo i Danmark, til at tage deres børn med ret hurtigt og ikke lade dem blive hjemme i hjemlandetThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"917";"Vi vil opfordre dem, der kommer til Danmark, er blevet forelsket i en dansker og ønsker at bo i Danmark, til at tage deres børn med ret hurtigt og ikke lade dem blive hjemme i hjemlandet";"Mattias Tesfaye";"10/19/2018";"Socialdemokratiet";"930";"integration";"";"Den ene gang eer den anden har medier berettet om børn med udenlandsk baggrund, der må forlade deres venner og familie i Danmark, fordi børnene har fået afslag på deres ansøgning om opholdstilladelse. Senest har den thailandske pige Mint fået stor opmærksomhed - blandt andet i BT - fordi hun er blevet sendt hjem til Thailand.Mint er 13 år og boede indtil for nylig sammen med sin thailandske mor, danske stedfar og lillebror i Køge, hvor hun gik i 7. klasse.Hun kom til Danmark i 2017. 2. oktober fik Mint afslag på sin ansøgning om opholdstilladelse i Danmark, fordi hun ifølge Udlændingenævnet ikke er ""integrerbar"".Afgørelsen virker ikke rimelig, lyder det fra Socialdemokratiets integrations- og udlændingeordfører, Mattias Tesfaye.Han vil have gennemgået lovgivningen og diskutere de foreløbige afgørelser på området for at finde ud af, om loven skal ændres.Vi som politikere har et ansvar for, at lovgivningen ikke spænder ben for dem, der gerne vil DanmarkIntegrationsloven blev ændret i 2016. Ændringen betød, at alle børn over otte år, der kommer til Danmark fra udlandet, skal have vurderet deres mulighed for at blive integreret i landet, inden de får opholdstilladelse. Inden ændringen var en sådan vurdering ikke nødvendig, hvis bare børnenes forældre allerede var i Danmark, og børnene fulgte eer inden for to år.Dansk Folkeparti er som udgangspunkt tilfreds med reglerne.Partiet ser dog gerne, at ministeren på området sammen med Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg får mulighed for at dispensere fra de generelle regler for at imødekomme de berørte parter i udvalgte sager. - Der kan være nogle sager, hvor lovgivningen rammer uhensigtsmæssigt. Det ændrer ikke ved, at vi står fast på lovgivningen.- Dog vil vi gerne være med til at indføre en undtagelsesmulighed, siger partiets udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen.Står det til børneordfører Jacob Mark (SF) skal hele loven dog sættes under lup. Det giver nemlig ingen mening, at ""gode medborgere"", som taler dansk og har etableret en tilværelse i Danmark, sendes hjem med begrundelsen, at de ikke kan integreres, lyder det. - Den seneste sag med Mint er endnu et skørt eksempel i rækken. Selvfølgelig kan hun integreres. - Derfor skal loven kuglegraves og laves om, så den er mere nuanceret end i dag, siger han. Både Martin Henriksen og Mattias Tesfaye understreger, at det fortsat er målet, at børn - hvis forældre flytter til Danmark fra udlandet - skal følge trop så hurtigt som muligt for at blive hurtigt integreret. Vi vil opfordre dem, der kommer til Danmark, er blevet forelsket i en dansker og ønsker at bo i Danmark, til at tage deres børn med ret hurtigt og ikke lade dem blive hjemme i hjemlandetThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"920";"Det er en luksusudgave af en 0. klasse, de her børn vil få";"Mattias Tesfaye";"05/09/2018";"Socialdemokratiet";"934";"integration";"";"Det bliver ikke med SF's gode vilje, at børn i 0. klasse fremover skal klare en sprogprøve for at rykke op i 1. klasse.Derfor står SF uden for delaalen om bekæmpelse af parallelsamfund på undervisningsområdet. Partiet er ellers med i de øvrige aaler og forhandlinger om det ghettoudspil, regeringen præsenterede tidligere på året. - Man skal ikke teste børn mere, end vi gør i dag, siger gruppeformand Jacob Mark (SF).- Vi vil gerne sætte ind, hvis børn har sprogproblemer. Men at indføre stopprøver for seksårige børn, mener vi er den helt forkerte vej at gå.Sprogprøverne skal ledsages af intensiv undervisning i dansk. Og klarer børnene dem ikke, kan de få ekstra undervisning i sommerferien og en chance for en ny prøve lige inden 1. klasse.Men konsekvensen kan være, at nogle børn ikke rykker op.- Det er altid svært at beregne det præcise tal for, hvor mange der kommer til at gå om. Men det handler om, at alle børn skal have en chance til, siger undervisningsminister Merete Riisager (LA). - Når man starter i 1. klasse, skal man i gang med at lære at læse, skrive og regne. Der er desværre for mange børn, der starter på det forkerte ben.Socialdemokratiets integrationsordfører, Mattias Tesfaye, opfordrer SF til at tilslutte sig aalen.  Han fremhæver, at der følger mange millioner med til skolerne i tilknytning til de udsatte boligområder.Det er en luksusudgave af en 0. klasse, de her børn vil fåThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"921";"Vi er jo enige om det væsentlige. Nemlig, at midlertidig opholdstilladelse også skal være midlertidig. Folk skal hjem igen og genopbygge deres land, når de ikke mere er i risiko for forfølgelse";"Mattias Tesfaye";"08/18/2018";"Socialdemokratiet";"939";"integration";"";"Dansk Folkeparti tager sig dyrt betalt for at støtte regeringens kommende finanslov. Partiet kræver således et asylstop som led i et ""paradigmeski"" i den danske udlændingepolitik.  Så kan det være slut med at søge asyl i Danmark eller få slægtninge hertil ved familiesammenføring.Det siger politisk kommentator Hans Engell.- Det vil være helt afgørende for Dansk Folkeparti, at der kommer markante indrømmelser om udlændingepolitikken i en finanslovsaale, siger Hans Engell.  - For Dansk Folkeparti er det afgørende, at de kan fremvise markante stramninger på området i forhold til presset fra partiet Nye Borgerlige, som banker på døren til FolketingetDF's udlændingeordfører. Martin Henriksen, kræver asylstop, når DF genoptager de forhandlinger, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har lovet støttepartiet.Dansk Folkeparti kræver, at udlændinge hverken kan søge asyl i Danmark eller få slægtninge hertil med familiesammenføring.Det siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen.- Vi ser gerne, at langt flere sendes hjem. Det skal et paradigmeski dybest set gå ud på. De, som har fået ophold i Danmark, får at vide, at nu har de ikke længere behov for beskyttelse, siger Martin Henriksen.Regeringen og DF forhandlede på udlændingeområdet i december sidste år.  Det har vist sig svært at hjemsende afviste asylansøgere. Enten kan det stride mod internationale konventioner, eller Danmark mangler hjemsendelsesaaler med visse lande. Med et asylstop kommer der ikke flere asylansøgere til Danmark, påpeger Martin Henriksen.- Dermed har personer fra Syrien, Somalia og Irak heller ikke nogen at blive familiesammenført med i Danmark. Nu har vi fået banket antallet af dem, der kommer til Danmark, meget langt ned, siger Martin Henriksen.Flere somaliere har mistet opholdstilladelsen, fordi Udlændingestyrelsen skønner, at der er sikkert nok i landet. Hertil lægger Dansk Folkeparti over 4000 syrere med midlertidigt ophold eer paragraf 7, stykke 3.Det er personer, som ikke er personligt forfulgt, men er flygtet fra en krig.Dansk Folkeparti afviser at modtage FN's kvoteflygtninge som modydelse, hvis udlændinge ikke må søge asyl i Danmark, påpeger Martin Henriksen.- Vi har massive integrationsproblemer i Danmark. Kriminalitets-, bande-, ghettoproblemer. Listen er meget lang med sociale og kulturelle udfordringer, mener Martin Henriksen.Socialdemokratiet vil gerne forhandle udlændingepolitik med regeringen og Dansk Folkeparti, siger integrationsordfører Mattias Tesfaye.Vi er jo enige om det væsentlige. Nemlig, at midlertidig opholdstilladelse også skal være midlertidig. Folk skal hjem igen og genopbygge deres land, når de ikke mere er i risiko for forfølgelseDet gælder somaliere, som har mistet deres opholdstilladelse og godt 4000 syrere, som ikke er personlig forfulgt, påpeger han. Syrernes ordning er vedtaget, mens (Socialdemokratiets formand) Mette Frederiksen var justitsminister  Denne nyhed publiceres ikke på NET-tjenestenThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"922";"Syrernes ordning er vedtaget, mens (Socialdemokratiets formand) Mette Frederiksen var justitsminister";"Mattias Tesfaye";"08/18/2018";"Socialdemokratiet";"939";"integration";"";"Dansk Folkeparti tager sig dyrt betalt for at støtte regeringens kommende finanslov. Partiet kræver således et asylstop som led i et ""paradigmeski"" i den danske udlændingepolitik.  Så kan det være slut med at søge asyl i Danmark eller få slægtninge hertil ved familiesammenføring.Det siger politisk kommentator Hans Engell.- Det vil være helt afgørende for Dansk Folkeparti, at der kommer markante indrømmelser om udlændingepolitikken i en finanslovsaale, siger Hans Engell.  - For Dansk Folkeparti er det afgørende, at de kan fremvise markante stramninger på området i forhold til presset fra partiet Nye Borgerlige, som banker på døren til FolketingetDF's udlændingeordfører. Martin Henriksen, kræver asylstop, når DF genoptager de forhandlinger, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har lovet støttepartiet.Dansk Folkeparti kræver, at udlændinge hverken kan søge asyl i Danmark eller få slægtninge hertil med familiesammenføring.Det siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen.- Vi ser gerne, at langt flere sendes hjem. Det skal et paradigmeski dybest set gå ud på. De, som har fået ophold i Danmark, får at vide, at nu har de ikke længere behov for beskyttelse, siger Martin Henriksen.Regeringen og DF forhandlede på udlændingeområdet i december sidste år.  Det har vist sig svært at hjemsende afviste asylansøgere. Enten kan det stride mod internationale konventioner, eller Danmark mangler hjemsendelsesaaler med visse lande. Med et asylstop kommer der ikke flere asylansøgere til Danmark, påpeger Martin Henriksen.- Dermed har personer fra Syrien, Somalia og Irak heller ikke nogen at blive familiesammenført med i Danmark. Nu har vi fået banket antallet af dem, der kommer til Danmark, meget langt ned, siger Martin Henriksen.Flere somaliere har mistet opholdstilladelsen, fordi Udlændingestyrelsen skønner, at der er sikkert nok i landet. Hertil lægger Dansk Folkeparti over 4000 syrere med midlertidigt ophold eer paragraf 7, stykke 3.Det er personer, som ikke er personligt forfulgt, men er flygtet fra en krig.Dansk Folkeparti afviser at modtage FN's kvoteflygtninge som modydelse, hvis udlændinge ikke må søge asyl i Danmark, påpeger Martin Henriksen.- Vi har massive integrationsproblemer i Danmark. Kriminalitets-, bande-, ghettoproblemer. Listen er meget lang med sociale og kulturelle udfordringer, mener Martin Henriksen.Socialdemokratiet vil gerne forhandle udlændingepolitik med regeringen og Dansk Folkeparti, siger integrationsordfører Mattias Tesfaye.Vi er jo enige om det væsentlige. Nemlig, at midlertidig opholdstilladelse også skal være midlertidig. Folk skal hjem igen og genopbygge deres land, når de ikke mere er i risiko for forfølgelseDet gælder somaliere, som har mistet deres opholdstilladelse og godt 4000 syrere, som ikke er personlig forfulgt, påpeger han. Syrernes ordning er vedtaget, mens (Socialdemokratiets formand) Mette Frederiksen var justitsminister  Denne nyhed publiceres ikke på NET-tjenestenThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"923";"Vi samarbejder med hvem som helst, som kan hjælpe med at få vores politik igennem  også gerne DF.";"Mattias Tesfaye";"02/24/2018";"Socialdemokratiet";"941";"integration";"";"Hvis det udelukkende står til Dansk Folkeparti, er der ingen grund til at involvere regeringen i udformningen af en ny dansk udlændingepolitik.Sådan siger Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, i et interview med Berlingske.Meldingen kommer, eer at Socialdemokratiet for nylig gjorde det klart, at partiet har det som en prioritet, at regeringen er med til at diskutere det udspil, der blev præsenteret for knap tre uger siden.- Jeg er helt med på, at Socialdemokratiet selvfølgelig skal tale med regeringen. Men det er helt absurd at gøre det til en betingelse for, at man vil håndtere Danmarksstørste udfordring, at nogle ganske bestemte partier er med på det, siger DF- formanden til Berlingske.Socialdemokratiets udlændingeudspil er ikke blevet modtaget godt af de øvrige røde partier. I udspillet foreslår S blandt andet, at udlændinge i fremtiden ikke kan søge asyl i Danmark, men kun fra lejre i Nordafrika.Hos Socialdemokratiet er man glad for den udstrakte hånd fra Dansk Folkeparti, der deler ønsket om at få kontrol med indvandringen, lyder det fra udlændingeordfører Mattias Tesfaye.Vi samarbejder med hvem som helst, som kan hjælpe med at få vores politik igennem  også gerne DF.- Men det er ikke nogen selvstændig målsætning for os at holde regeringspartierne uden for døren. Tværtimod. Vi ser helst det bredest mulige flertal bag ændringer af både asylpolitikken og integrationsloven, skriver ordføreren i en sms til Ritzau.DR Nyheder kunne forleden fortælle, at flere medlemmer af Enhedslistens hovedbestyrelse mener, at S-udspillet krydser Enhedslistens røde linjer for at støtte en S-regering.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"924";"Vi ønsker ikke et samfund med så stærke modsætninger, at civilisationen imploderer, og almindelig anstændighed og demokrati forsvinder. Det tror vi godt, vi kan undgå. Men det kræver, at vi får begrænset tilstrømningen og bliver mere præcise i vores integrationspolitik.";"Mattias Tesfaye";"02/06/2018";"Socialdemokratiet";"943";"integration";"";"Tophistorie fra Information distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Et land i Nordafrika skal fremover modtage danske asylansøgere i et særligt center, hvorfra FN skal integrere dem i lokalområdet eller i lejre. Sådan lyder Socialdemokratiets valgoplæg, der dermed skitserer en plan ikke ulig flygtningebyen Frederikstad i romanen De europæiske forår fra 2017, hvor Mette Frederiksen som statsminister skaber et skræmmende opsamlingssted og fængsel i Mozambique i Afrika for Danmarks uønskede flygtninge.Under udarbejdelsen af forslaget til et nyt asylsystem har Socialdemokratiets top vist interesse for bogen. Forfatteren til romanen, Kaspar Colling Nielsen, har drukket kae med statsministerkandidat Mette Frederiksen (S). Udlændingeordfører Mattias Tesfaye (S) har læst romanen, som han over for Information kalder den vigtigste skønlitterære bog i dansk politik i »mange, mange år«.»Det, der sker i min bog, er, at man lejer et kæmpestort område, Frederiksstad. Man lykkes med at holde flygtningeproblematikken på så lang afstand af Europa, at folk i Europa ligesom glemmer den. Den bliver nedprioriteret, siger Kaspar Colling Nielsen til Information.»Frederiksstad bliver et meget stort fængsel og et vidnesbyrd om, at ingen vil have dem.Udlændingeordfører Mattias Tesfaye fortæller til Information, at han læste Det europæiske forår, mens Socialdemokratiet diskuterede, hvordan asyludspillet skulle se ud.»Det europæiske forår er en fremragende bog og ligger i forlængelse af de dystopiske romaner, der er kommet i Europa med Michel Houellebecq og hans Underkastelse i spidsen, siger han til Information.Tesfaye afviser, at det er den dystopi, Socialdemokratiet vil realisere med et modtagecenter i Nordafrika, integration i lokalområdet og FN-lejrene. Tværtimod. Det er den dystopi, partiet vil undgå.Vi ønsker ikke et samfund med så stærke modsætninger, at civilisationen imploderer, og almindelig anstændighed og demokrati forsvinder. Det tror vi godt, vi kan undgå. Men det kræver, at vi får begrænset tilstrømningen og bliver mere præcise i vores integrationspolitik.https://www.information.dk/indland/2018/02/socialdemokratiets-nye-asylsystem- taget-dystopisk-roman-helt-tilfaeldigtRedaktionel kontakt:  Christian Moestrup Andersen  tlf.: +4528932403**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Information ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"925";"Vi er ikke tilhængere af at sætte integrationsydelsen ned med 2000 kroner om måneden for børnefamilier, det er for skrabet.";"Mattias Tesfaye";"12/04/2018";"Socialdemokratiet";"944";"integration";"";"Det bliver ""for skrabet"" eer Socialdemokratiets smag, når integrationsydelsen fremover bliver sat markant ned for familier med børn.Det siger udlændingeordfører Mattias Tesfaye (S), hvis parti ikke ønsker at sænke ydelsen.  Vi er ikke tilhængere af at sætte integrationsydelsen ned med 2000 kroner om måneden for børnefamilier, det er for skrabet.Der er for mange børn, der ikke kommer til børnefødselsdag og ikke lever et ordentligt børneliv i DanmarkVLAK-regeringen og Dansk Folkeparti blev i sidste uge enige om at sætte integrationsydelsen ned, da parterne færdiggjorde aalen om finansloven for næste år.Ydelsen skier samtidig navn, så den for nyankomne flygtninge hedder selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, mens den for andre personer hedder overgangsydelse. En enlig forsørger, som hidtil har fået 11.993 kroner før skat i integrationsydelse, kommer fremover til at få 2000 kroner mindre.  For samboende og gie forsørgere nedsættes ydelsen med 1000 kroner per person per husstand.  Der skæres først i ydelsen, når personer med børn eer tre år i Danmark har optjent retten til børne- og ungeydelse. Socialdemokratiet ønsker modsat regeringen og Dansk Folkeparti altså ikke at sænke ydelsen. Tesfaye tager ikke stilling til, om Socialdemokratiet vil gøre det om, hvis partiet vinder valget. Vi ser sådan på det, at de børnefamilier, der er på integrationsydelse, rammes unødigt hårdtDerfor har vi sagt, at hvis vi vinder valget, vil vi nedsætte en kommission, som senest 12 måneder eer valget kommer med et bud på, hvordan vi får skabt et bredt flertal om de her ydelser, som jo er kørt op og ned i de seneste 16 år.Når vi peger specifikt på børnefamilierne og siger, at de har for lidt, og de så kommer med en finanslov, der sætter ydelsen ned med 2000 kroner for enlige med børn, så er det klart, at det er den fuldstændig modsatte retning end det, vi vilNæste valg til Folketinget skal afholdes senest 17. juni næste år.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"926";"Der er for mange børn, der ikke kommer til børnefødselsdag og ikke lever et ordentligt børneliv i Danmark";"Mattias Tesfaye";"12/04/2018";"Socialdemokratiet";"944";"integration";"";"Det bliver ""for skrabet"" eer Socialdemokratiets smag, når integrationsydelsen fremover bliver sat markant ned for familier med børn.Det siger udlændingeordfører Mattias Tesfaye (S), hvis parti ikke ønsker at sænke ydelsen.  Vi er ikke tilhængere af at sætte integrationsydelsen ned med 2000 kroner om måneden for børnefamilier, det er for skrabet.Der er for mange børn, der ikke kommer til børnefødselsdag og ikke lever et ordentligt børneliv i DanmarkVLAK-regeringen og Dansk Folkeparti blev i sidste uge enige om at sætte integrationsydelsen ned, da parterne færdiggjorde aalen om finansloven for næste år.Ydelsen skier samtidig navn, så den for nyankomne flygtninge hedder selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, mens den for andre personer hedder overgangsydelse. En enlig forsørger, som hidtil har fået 11.993 kroner før skat i integrationsydelse, kommer fremover til at få 2000 kroner mindre.  For samboende og gie forsørgere nedsættes ydelsen med 1000 kroner per person per husstand.  Der skæres først i ydelsen, når personer med børn eer tre år i Danmark har optjent retten til børne- og ungeydelse. Socialdemokratiet ønsker modsat regeringen og Dansk Folkeparti altså ikke at sænke ydelsen. Tesfaye tager ikke stilling til, om Socialdemokratiet vil gøre det om, hvis partiet vinder valget. Vi ser sådan på det, at de børnefamilier, der er på integrationsydelse, rammes unødigt hårdtDerfor har vi sagt, at hvis vi vinder valget, vil vi nedsætte en kommission, som senest 12 måneder eer valget kommer med et bud på, hvordan vi får skabt et bredt flertal om de her ydelser, som jo er kørt op og ned i de seneste 16 år.Når vi peger specifikt på børnefamilierne og siger, at de har for lidt, og de så kommer med en finanslov, der sætter ydelsen ned med 2000 kroner for enlige med børn, så er det klart, at det er den fuldstændig modsatte retning end det, vi vilNæste valg til Folketinget skal afholdes senest 17. juni næste år.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"927";"Vi ser sådan på det, at de børnefamilier, der er på integrationsydelse, rammes unødigt hårdt";"Mattias Tesfaye";"12/04/2018";"Socialdemokratiet";"944";"integration";"";"Det bliver ""for skrabet"" eer Socialdemokratiets smag, når integrationsydelsen fremover bliver sat markant ned for familier med børn.Det siger udlændingeordfører Mattias Tesfaye (S), hvis parti ikke ønsker at sænke ydelsen.  Vi er ikke tilhængere af at sætte integrationsydelsen ned med 2000 kroner om måneden for børnefamilier, det er for skrabet.Der er for mange børn, der ikke kommer til børnefødselsdag og ikke lever et ordentligt børneliv i DanmarkVLAK-regeringen og Dansk Folkeparti blev i sidste uge enige om at sætte integrationsydelsen ned, da parterne færdiggjorde aalen om finansloven for næste år.Ydelsen skier samtidig navn, så den for nyankomne flygtninge hedder selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, mens den for andre personer hedder overgangsydelse. En enlig forsørger, som hidtil har fået 11.993 kroner før skat i integrationsydelse, kommer fremover til at få 2000 kroner mindre.  For samboende og gie forsørgere nedsættes ydelsen med 1000 kroner per person per husstand.  Der skæres først i ydelsen, når personer med børn eer tre år i Danmark har optjent retten til børne- og ungeydelse. Socialdemokratiet ønsker modsat regeringen og Dansk Folkeparti altså ikke at sænke ydelsen. Tesfaye tager ikke stilling til, om Socialdemokratiet vil gøre det om, hvis partiet vinder valget. Vi ser sådan på det, at de børnefamilier, der er på integrationsydelse, rammes unødigt hårdtDerfor har vi sagt, at hvis vi vinder valget, vil vi nedsætte en kommission, som senest 12 måneder eer valget kommer med et bud på, hvordan vi får skabt et bredt flertal om de her ydelser, som jo er kørt op og ned i de seneste 16 år.Når vi peger specifikt på børnefamilierne og siger, at de har for lidt, og de så kommer med en finanslov, der sætter ydelsen ned med 2000 kroner for enlige med børn, så er det klart, at det er den fuldstændig modsatte retning end det, vi vilNæste valg til Folketinget skal afholdes senest 17. juni næste år.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"928";"Derfor har vi sagt, at hvis vi vinder valget, vil vi nedsætte en kommission, som senest 12 måneder eer valget kommer med et bud på, hvordan vi får skabt et bredt flertal om de her ydelser, som jo er kørt op og ned i de seneste 16 år.";"Mattias Tesfaye";"12/04/2018";"Socialdemokratiet";"944";"integration";"";"Det bliver ""for skrabet"" eer Socialdemokratiets smag, når integrationsydelsen fremover bliver sat markant ned for familier med børn.Det siger udlændingeordfører Mattias Tesfaye (S), hvis parti ikke ønsker at sænke ydelsen.  Vi er ikke tilhængere af at sætte integrationsydelsen ned med 2000 kroner om måneden for børnefamilier, det er for skrabet.Der er for mange børn, der ikke kommer til børnefødselsdag og ikke lever et ordentligt børneliv i DanmarkVLAK-regeringen og Dansk Folkeparti blev i sidste uge enige om at sætte integrationsydelsen ned, da parterne færdiggjorde aalen om finansloven for næste år.Ydelsen skier samtidig navn, så den for nyankomne flygtninge hedder selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, mens den for andre personer hedder overgangsydelse. En enlig forsørger, som hidtil har fået 11.993 kroner før skat i integrationsydelse, kommer fremover til at få 2000 kroner mindre.  For samboende og gie forsørgere nedsættes ydelsen med 1000 kroner per person per husstand.  Der skæres først i ydelsen, når personer med børn eer tre år i Danmark har optjent retten til børne- og ungeydelse. Socialdemokratiet ønsker modsat regeringen og Dansk Folkeparti altså ikke at sænke ydelsen. Tesfaye tager ikke stilling til, om Socialdemokratiet vil gøre det om, hvis partiet vinder valget. Vi ser sådan på det, at de børnefamilier, der er på integrationsydelse, rammes unødigt hårdtDerfor har vi sagt, at hvis vi vinder valget, vil vi nedsætte en kommission, som senest 12 måneder eer valget kommer med et bud på, hvordan vi får skabt et bredt flertal om de her ydelser, som jo er kørt op og ned i de seneste 16 år.Når vi peger specifikt på børnefamilierne og siger, at de har for lidt, og de så kommer med en finanslov, der sætter ydelsen ned med 2000 kroner for enlige med børn, så er det klart, at det er den fuldstændig modsatte retning end det, vi vilNæste valg til Folketinget skal afholdes senest 17. juni næste år.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"929";"Når vi peger specifikt på børnefamilierne og siger, at de har for lidt, og de så kommer med en finanslov, der sætter ydelsen ned med 2000 kroner for enlige med børn, så er det klart, at det er den fuldstændig modsatte retning end det, vi vil";"Mattias Tesfaye";"12/04/2018";"Socialdemokratiet";"944";"integration";"";"Det bliver ""for skrabet"" eer Socialdemokratiets smag, når integrationsydelsen fremover bliver sat markant ned for familier med børn.Det siger udlændingeordfører Mattias Tesfaye (S), hvis parti ikke ønsker at sænke ydelsen.  Vi er ikke tilhængere af at sætte integrationsydelsen ned med 2000 kroner om måneden for børnefamilier, det er for skrabet.Der er for mange børn, der ikke kommer til børnefødselsdag og ikke lever et ordentligt børneliv i DanmarkVLAK-regeringen og Dansk Folkeparti blev i sidste uge enige om at sætte integrationsydelsen ned, da parterne færdiggjorde aalen om finansloven for næste år.Ydelsen skier samtidig navn, så den for nyankomne flygtninge hedder selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, mens den for andre personer hedder overgangsydelse. En enlig forsørger, som hidtil har fået 11.993 kroner før skat i integrationsydelse, kommer fremover til at få 2000 kroner mindre.  For samboende og gie forsørgere nedsættes ydelsen med 1000 kroner per person per husstand.  Der skæres først i ydelsen, når personer med børn eer tre år i Danmark har optjent retten til børne- og ungeydelse. Socialdemokratiet ønsker modsat regeringen og Dansk Folkeparti altså ikke at sænke ydelsen. Tesfaye tager ikke stilling til, om Socialdemokratiet vil gøre det om, hvis partiet vinder valget. Vi ser sådan på det, at de børnefamilier, der er på integrationsydelse, rammes unødigt hårdtDerfor har vi sagt, at hvis vi vinder valget, vil vi nedsætte en kommission, som senest 12 måneder eer valget kommer med et bud på, hvordan vi får skabt et bredt flertal om de her ydelser, som jo er kørt op og ned i de seneste 16 år.Når vi peger specifikt på børnefamilierne og siger, at de har for lidt, og de så kommer med en finanslov, der sætter ydelsen ned med 2000 kroner for enlige med børn, så er det klart, at det er den fuldstændig modsatte retning end det, vi vilNæste valg til Folketinget skal afholdes senest 17. juni næste år.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"930";"Det skal være muligt for myndighederne at slå hårdt ned på de firmaer, der ikke overholder reglerne. Det er det ikke i dag, og det ønsker vi at lave om";"Mattias Tesfaye";"12/26/2018";"Socialdemokratiet";"945";"integration";"";"INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Indsatsen mod social dumping og illegal arbejdskra skal have en ordentlig spand kul, hvis Socialdemokratiet står med regeringsmagten eer næste folketingsvalg. Det slår partiets ordfører for social dumping, Mattias Tesfaye fast i et interview med Avisen.dk.Socialdemokratiet vil blandt andet gøre det muligt at give karantæne til chefer i virksomheder, der ansætter illegale indvandrere.Det skal være muligt for myndighederne at slå hårdt ned på de firmaer, der ikke overholder reglerne. Det er det ikke i dag, og det ønsker vi at lave omUdmeldingen kommer eer en årrække, hvor flere og flere virksomheder bliver sigtet for at bruge illegale ansatte.Tal fra Rigspolitiet viser, at 504 virksomheder sidste år blev sigtet for at bruge ulovlig arbejdskra, hvilket er det højeste antal siden 2014.Samtidig viser tallene, at over 200 danske virksomheder blev sigtet i løbet af de første tre måneder af 2018.Illegalt ansatte arbejder oe under usle forhold, og de kan ikke gå til myndighederne for at få hjælp, for så mister de deres arbejde. Så vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at komme det her problem til livsUdover en styrket indsats mod illegal arbejdskra, vil Socialdemokratiet også give myndighederne flere muskler til at bekæmpe social dumping.Der kommer flere østarbejdere til Danmark end nogensinde før, og vi bliver nødt til at handle nu, hvis vi skal undgå, at problemerne med social dumping vokser os over hovedetDugfriske tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at der fra januar til oktober i år har været 134.395 borgere fra østlande i arbejde i Danmark.   Det er en stigning på knap 10.000 sammenlignet med samme periode året før.Som en del af indsatsen mod social dumping vil Socialdemokratiet gøre SKAT, Arbejdstilsynet og politiets fælles indsats mod social dumping permanent og tilføre flere penge til ordningen.Ordføreren vil også give Skat's kontrolfolk mulighed at gå på besøg i private hjem, hvis de har mistanke om, at der foregår sort arbejde eller sløseri med arbejdsmiljøet.  Hjem og haver er i dag lukket land for Skat, eer den nuværende regering tilbage i 2015 lukkede ned for myndighedernes mulighed for at lave kontroller på privat grund.Det er jo ikke kun Hr. og Fru. Jensens parcelhus, vi taler om her. Det er en stor del af de private byggepladser i Danmark, der er lukket land for Skat, og hvor der i praksis er frit spil for snyd og fuskhttps://www.avisen.dk/s-klar-med-stor-plan-mod-social-dumping-vi-skal- ha_530959.aspxRedaktionel kontakt:  Marta Gramstrup Wriedt  tlf.: +4528304462  e-mail: marta@avisen.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Avisen.dk ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"931";"Illegalt ansatte arbejder oe under usle forhold, og de kan ikke gå til myndighederne for at få hjælp, for så mister de deres arbejde. Så vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at komme det her problem til livs";"Mattias Tesfaye";"12/26/2018";"Socialdemokratiet";"945";"integration";"";"INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Indsatsen mod social dumping og illegal arbejdskra skal have en ordentlig spand kul, hvis Socialdemokratiet står med regeringsmagten eer næste folketingsvalg. Det slår partiets ordfører for social dumping, Mattias Tesfaye fast i et interview med Avisen.dk.Socialdemokratiet vil blandt andet gøre det muligt at give karantæne til chefer i virksomheder, der ansætter illegale indvandrere.Det skal være muligt for myndighederne at slå hårdt ned på de firmaer, der ikke overholder reglerne. Det er det ikke i dag, og det ønsker vi at lave omUdmeldingen kommer eer en årrække, hvor flere og flere virksomheder bliver sigtet for at bruge illegale ansatte.Tal fra Rigspolitiet viser, at 504 virksomheder sidste år blev sigtet for at bruge ulovlig arbejdskra, hvilket er det højeste antal siden 2014.Samtidig viser tallene, at over 200 danske virksomheder blev sigtet i løbet af de første tre måneder af 2018.Illegalt ansatte arbejder oe under usle forhold, og de kan ikke gå til myndighederne for at få hjælp, for så mister de deres arbejde. Så vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at komme det her problem til livsUdover en styrket indsats mod illegal arbejdskra, vil Socialdemokratiet også give myndighederne flere muskler til at bekæmpe social dumping.Der kommer flere østarbejdere til Danmark end nogensinde før, og vi bliver nødt til at handle nu, hvis vi skal undgå, at problemerne med social dumping vokser os over hovedetDugfriske tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at der fra januar til oktober i år har været 134.395 borgere fra østlande i arbejde i Danmark.   Det er en stigning på knap 10.000 sammenlignet med samme periode året før.Som en del af indsatsen mod social dumping vil Socialdemokratiet gøre SKAT, Arbejdstilsynet og politiets fælles indsats mod social dumping permanent og tilføre flere penge til ordningen.Ordføreren vil også give Skat's kontrolfolk mulighed at gå på besøg i private hjem, hvis de har mistanke om, at der foregår sort arbejde eller sløseri med arbejdsmiljøet.  Hjem og haver er i dag lukket land for Skat, eer den nuværende regering tilbage i 2015 lukkede ned for myndighedernes mulighed for at lave kontroller på privat grund.Det er jo ikke kun Hr. og Fru. Jensens parcelhus, vi taler om her. Det er en stor del af de private byggepladser i Danmark, der er lukket land for Skat, og hvor der i praksis er frit spil for snyd og fuskhttps://www.avisen.dk/s-klar-med-stor-plan-mod-social-dumping-vi-skal- ha_530959.aspxRedaktionel kontakt:  Marta Gramstrup Wriedt  tlf.: +4528304462  e-mail: marta@avisen.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Avisen.dk ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"932";"Der kommer flere østarbejdere til Danmark end nogensinde før, og vi bliver nødt til at handle nu, hvis vi skal undgå, at problemerne med social dumping vokser os over hovedet";"Mattias Tesfaye";"12/26/2018";"Socialdemokratiet";"945";"integration";"";"INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Indsatsen mod social dumping og illegal arbejdskra skal have en ordentlig spand kul, hvis Socialdemokratiet står med regeringsmagten eer næste folketingsvalg. Det slår partiets ordfører for social dumping, Mattias Tesfaye fast i et interview med Avisen.dk.Socialdemokratiet vil blandt andet gøre det muligt at give karantæne til chefer i virksomheder, der ansætter illegale indvandrere.Det skal være muligt for myndighederne at slå hårdt ned på de firmaer, der ikke overholder reglerne. Det er det ikke i dag, og det ønsker vi at lave omUdmeldingen kommer eer en årrække, hvor flere og flere virksomheder bliver sigtet for at bruge illegale ansatte.Tal fra Rigspolitiet viser, at 504 virksomheder sidste år blev sigtet for at bruge ulovlig arbejdskra, hvilket er det højeste antal siden 2014.Samtidig viser tallene, at over 200 danske virksomheder blev sigtet i løbet af de første tre måneder af 2018.Illegalt ansatte arbejder oe under usle forhold, og de kan ikke gå til myndighederne for at få hjælp, for så mister de deres arbejde. Så vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at komme det her problem til livsUdover en styrket indsats mod illegal arbejdskra, vil Socialdemokratiet også give myndighederne flere muskler til at bekæmpe social dumping.Der kommer flere østarbejdere til Danmark end nogensinde før, og vi bliver nødt til at handle nu, hvis vi skal undgå, at problemerne med social dumping vokser os over hovedetDugfriske tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at der fra januar til oktober i år har været 134.395 borgere fra østlande i arbejde i Danmark.   Det er en stigning på knap 10.000 sammenlignet med samme periode året før.Som en del af indsatsen mod social dumping vil Socialdemokratiet gøre SKAT, Arbejdstilsynet og politiets fælles indsats mod social dumping permanent og tilføre flere penge til ordningen.Ordføreren vil også give Skat's kontrolfolk mulighed at gå på besøg i private hjem, hvis de har mistanke om, at der foregår sort arbejde eller sløseri med arbejdsmiljøet.  Hjem og haver er i dag lukket land for Skat, eer den nuværende regering tilbage i 2015 lukkede ned for myndighedernes mulighed for at lave kontroller på privat grund.Det er jo ikke kun Hr. og Fru. Jensens parcelhus, vi taler om her. Det er en stor del af de private byggepladser i Danmark, der er lukket land for Skat, og hvor der i praksis er frit spil for snyd og fuskhttps://www.avisen.dk/s-klar-med-stor-plan-mod-social-dumping-vi-skal- ha_530959.aspxRedaktionel kontakt:  Marta Gramstrup Wriedt  tlf.: +4528304462  e-mail: marta@avisen.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Avisen.dk ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"933";"Det er jo ikke kun Hr. og Fru. Jensens parcelhus, vi taler om her. Det er en stor del af de private byggepladser i Danmark, der er lukket land for Skat, og hvor der i praksis er frit spil for snyd og fusk";"Mattias Tesfaye";"12/26/2018";"Socialdemokratiet";"945";"integration";"";"INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Indsatsen mod social dumping og illegal arbejdskra skal have en ordentlig spand kul, hvis Socialdemokratiet står med regeringsmagten eer næste folketingsvalg. Det slår partiets ordfører for social dumping, Mattias Tesfaye fast i et interview med Avisen.dk.Socialdemokratiet vil blandt andet gøre det muligt at give karantæne til chefer i virksomheder, der ansætter illegale indvandrere.Det skal være muligt for myndighederne at slå hårdt ned på de firmaer, der ikke overholder reglerne. Det er det ikke i dag, og det ønsker vi at lave omUdmeldingen kommer eer en årrække, hvor flere og flere virksomheder bliver sigtet for at bruge illegale ansatte.Tal fra Rigspolitiet viser, at 504 virksomheder sidste år blev sigtet for at bruge ulovlig arbejdskra, hvilket er det højeste antal siden 2014.Samtidig viser tallene, at over 200 danske virksomheder blev sigtet i løbet af de første tre måneder af 2018.Illegalt ansatte arbejder oe under usle forhold, og de kan ikke gå til myndighederne for at få hjælp, for så mister de deres arbejde. Så vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at komme det her problem til livsUdover en styrket indsats mod illegal arbejdskra, vil Socialdemokratiet også give myndighederne flere muskler til at bekæmpe social dumping.Der kommer flere østarbejdere til Danmark end nogensinde før, og vi bliver nødt til at handle nu, hvis vi skal undgå, at problemerne med social dumping vokser os over hovedetDugfriske tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at der fra januar til oktober i år har været 134.395 borgere fra østlande i arbejde i Danmark.   Det er en stigning på knap 10.000 sammenlignet med samme periode året før.Som en del af indsatsen mod social dumping vil Socialdemokratiet gøre SKAT, Arbejdstilsynet og politiets fælles indsats mod social dumping permanent og tilføre flere penge til ordningen.Ordføreren vil også give Skat's kontrolfolk mulighed at gå på besøg i private hjem, hvis de har mistanke om, at der foregår sort arbejde eller sløseri med arbejdsmiljøet.  Hjem og haver er i dag lukket land for Skat, eer den nuværende regering tilbage i 2015 lukkede ned for myndighedernes mulighed for at lave kontroller på privat grund.Det er jo ikke kun Hr. og Fru. Jensens parcelhus, vi taler om her. Det er en stor del af de private byggepladser i Danmark, der er lukket land for Skat, og hvor der i praksis er frit spil for snyd og fuskhttps://www.avisen.dk/s-klar-med-stor-plan-mod-social-dumping-vi-skal- ha_530959.aspxRedaktionel kontakt:  Marta Gramstrup Wriedt  tlf.: +4528304462  e-mail: marta@avisen.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Avisen.dk ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"934";"Regeringen skal selvfølgelig bruge de nyeste tal. Alt andet er hul i hovedet";"Mattias Tesfaye";"01/18/2018";"Socialdemokratiet";"947";"integration";"";"Tidligere på måneden blev Transport-, Bygnings- og Boligministeriets såkaldte ghettoliste oentliggjort med 22 udsatte områder.Men det tal kunne sagtens have været halveret, hvis blot ministreret havde valgt at bruge de seneste tal om indvandreres uddannelsesniveau.Det skriver Politiken.Et af kriterierne for, at et boligområde havner på listen, er, at over halvdelen af beboerne kun har afsluttet grundskolen. Det lever alle 22 boligområder ifølge denseneste ghettoliste op til.Men ifølge Politiken viser tal fra Danmarks Statistik og Rockwool Fonden, som indeholder nye informationer om indvandreres medbragte uddannelse, at uddannelsesniveauet i mange af boligområderne er betydeligt højere, end det fremgår af regeringens oversigt.Derfor tegner ghettolisten et skævt billede.Det vurderer en af Danmarks førende statistikeksperter. - Som minimum burde man benytte de oplysninger, man har, siger professor Susanne Ditlevsen fra Københavns Universitet til Politiken.Avisen skriver, at regeringen nu får kritik for ikke at bruge de mest opdaterede tal.Regeringen skal selvfølgelig bruge de nyeste tal. Alt andet er hul i hovedetTesfaye opfordrer regeringen til at lægge nye tal på bordet inden ghettoforhandlingerne senere på året.Boligminister Ole Birk Olesen (LA) medgiver, at det ser problematisk ud. - Det skal undersøges grundigt, hvordan denne problemstilling håndteres, så vi kan have en løsning klar, inden næste års ghettoliste skal udarbejdes, siger han til Politiken. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"935";"På den ene side er det afgørende, at man ikke kan modarbejde sig til en opholdstilladelse. Hvis vi ryster på hånden her, risikerer vi, at hundredvis af afviste asylansøgere vil bringe deres børn i en lignende situation i håbet om at kunne vente sig til en fremtid i Danmark";"Mattias Tesfaye";"10/13/2018";"Socialdemokratiet";"950";"integration";"";"Hvis flertallet skier eer næste valg, skal en kommende S-regering forbedre forholdene for de knap 100 børn på Udrejsecenter Sjælsmark.  Det mener partilederne fra Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet, der lægger et fælles pres på Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen.    Det skriver Politiken søndag.Forholdene for de knap 100 børn på Sjælsmark kritiseres af eksperter for at være ""kummerlige"" og direkte skadende for barnets tarv.  Børnefamilierne på Sjælsmark har begrænset ret til privatliv, og de må hverken lave mad på værelserne eller have deres eget køleskab eller andre elektriske installationer.- Fordi forholdene er så forfærdelige, så mener vi, at vi bliver nødt til at kigge på, at børnene får bedre forhold med udgangspunkt i barnets tarv, siger SF-formand Pia Olsen Dyhr til Ritzau.- Det handler om, at de skal have fritidsaktiviteter, de skal gå i skole, og de skal have et liv, som viser noget mere normalitet end det, de kan få på Sjælsmark. - Når vi får et nyt flertal i Danmark - og det håber vi bestemt på - så skal vi skabe bedre forhold for børnene. S-formand Mette Frederiksen betonede på sit partis årlige kongres, at hun vil være børnenes statsminister.  Men det er tom snak, mener Radikale Venstres partileder, Morten Østergaard.- Selv om der er gode takter i Socialdemokratiets børneudspil, så klinger det hult, hvis man gerne vil have, at et nyt flertal sikrer bedre forhold for børn, men samtidig insisterer på at vende det døve øre og det blinde øje til de her børn, som lever under vilkår, vi aldrig vil acceptere andre steder, siger Morten Østergaard til Politiken. Alternativets leder, Ue Elbæk, er på linje med de to andre partiledere.Børnene bor på Sjælsmark med deres forældre, fordi familierne ifølge danske myndigheder ikke har ret til asyl i Danmark og derfor skal sendes hjem.  Men flere familier kan ikke sendes hjem, fordi lande som Iran, Irak og Syrien ikke vil tage imod dem, medmindre de rejser frivilligt.Udlændingeminister Inger Støjberg (V) har tidligere kritiseret forældrene for at tage deres børn som gidsler, fordi forældrene afviser at rejse hjem frivilligt.Politiken har været i kontakt med Mette Frederiksen, som afviser at kommentere sagen.  Socialdemokratiets integrationsordfører, Mattias Tesfaye, erkender i en mail, at børnene er i en sårbar position, men afviser handling her og nu.På den ene side er det afgørende, at man ikke kan modarbejde sig til en opholdstilladelse. Hvis vi ryster på hånden her, risikerer vi, at hundredvis af afviste asylansøgere vil bringe deres børn i en lignende situation i håbet om at kunne vente sig til en fremtid i DanmarkPå den anden side har vi et særligt hensyn til børnene. Her er vi særligt opmærksomme på børnehaven og skolegang.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"936";"På den anden side har vi et særligt hensyn til børnene. Her er vi særligt opmærksomme på børnehaven og skolegang.";"Mattias Tesfaye";"10/13/2018";"Socialdemokratiet";"950";"integration";"";"Hvis flertallet skier eer næste valg, skal en kommende S-regering forbedre forholdene for de knap 100 børn på Udrejsecenter Sjælsmark.  Det mener partilederne fra Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet, der lægger et fælles pres på Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen.    Det skriver Politiken søndag.Forholdene for de knap 100 børn på Sjælsmark kritiseres af eksperter for at være ""kummerlige"" og direkte skadende for barnets tarv.  Børnefamilierne på Sjælsmark har begrænset ret til privatliv, og de må hverken lave mad på værelserne eller have deres eget køleskab eller andre elektriske installationer.- Fordi forholdene er så forfærdelige, så mener vi, at vi bliver nødt til at kigge på, at børnene får bedre forhold med udgangspunkt i barnets tarv, siger SF-formand Pia Olsen Dyhr til Ritzau.- Det handler om, at de skal have fritidsaktiviteter, de skal gå i skole, og de skal have et liv, som viser noget mere normalitet end det, de kan få på Sjælsmark. - Når vi får et nyt flertal i Danmark - og det håber vi bestemt på - så skal vi skabe bedre forhold for børnene. S-formand Mette Frederiksen betonede på sit partis årlige kongres, at hun vil være børnenes statsminister.  Men det er tom snak, mener Radikale Venstres partileder, Morten Østergaard.- Selv om der er gode takter i Socialdemokratiets børneudspil, så klinger det hult, hvis man gerne vil have, at et nyt flertal sikrer bedre forhold for børn, men samtidig insisterer på at vende det døve øre og det blinde øje til de her børn, som lever under vilkår, vi aldrig vil acceptere andre steder, siger Morten Østergaard til Politiken. Alternativets leder, Ue Elbæk, er på linje med de to andre partiledere.Børnene bor på Sjælsmark med deres forældre, fordi familierne ifølge danske myndigheder ikke har ret til asyl i Danmark og derfor skal sendes hjem.  Men flere familier kan ikke sendes hjem, fordi lande som Iran, Irak og Syrien ikke vil tage imod dem, medmindre de rejser frivilligt.Udlændingeminister Inger Støjberg (V) har tidligere kritiseret forældrene for at tage deres børn som gidsler, fordi forældrene afviser at rejse hjem frivilligt.Politiken har været i kontakt med Mette Frederiksen, som afviser at kommentere sagen.  Socialdemokratiets integrationsordfører, Mattias Tesfaye, erkender i en mail, at børnene er i en sårbar position, men afviser handling her og nu.På den ene side er det afgørende, at man ikke kan modarbejde sig til en opholdstilladelse. Hvis vi ryster på hånden her, risikerer vi, at hundredvis af afviste asylansøgere vil bringe deres børn i en lignende situation i håbet om at kunne vente sig til en fremtid i DanmarkPå den anden side har vi et særligt hensyn til børnene. Her er vi særligt opmærksomme på børnehaven og skolegang.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"938";"Det giver god mening, at vi lige starter med at prøve af, om børnene taler et alderssvarende dansk. Gør de det, får de den normale folkeskole. Men er de kommet i skole uden ordentligt dansk, får de luksusudgaven.";"Mattias Tesfaye";"05/09/2018";"Socialdemokratiet";"951";"integration";"";"Det bliver ikke med SF's gode vilje, at børn i 0. klasse fremover skal klare en sprogprøve for at rykke op i 1. klasse.Derfor står SF uden for delaalen om bekæmpelse af parallelsamfund på undervisningsområdet. Partiet er ellers med i de øvrige aaler og forhandlinger om det ghettoudspil, regeringen præsenterede tidligere på året. - Man skal ikke teste børn mere, end vi gør i dag, siger gruppeformand Jacob Mark (SF).- Vi vil gerne sætte ind, hvis børn har sprogproblemer. Men at indføre stopprøver for seksårige børn, mener vi er den helt forkerte vej at gå.Sprogprøverne skal ledsages af intensiv undervisning i dansk. Og klarer børnene dem ikke, kan de få ekstra undervisning i sommerferien og en chance for en ny prøve lige inden 1. klasse.Men konsekvensen kan være, at nogle børn ikke rykker op.- Det er altid svært at beregne det præcise tal for, hvor mange der kommer til at gå om. Men det handler om, at alle børn skal have en chance til, siger undervisningsminister Merete Riisager (LA). - Når man starter i 1. klasse, skal man i gang med at lære at læse, skrive og regne. Der er desværre for mange børn, der starter på det forkerte ben.Socialdemokratiets integrationsordfører, Mattias Tesfaye, opfordrer SF til at tilslutte sig aalen.  Han fremhæver, at der følger mange millioner med til skolerne i tilknytning til de udsatte boligområder.Det er en luksusudgave af en 0. klasse, de her børn vil fåDet giver god mening, at vi lige starter med at prøve af, om børnene taler et alderssvarende dansk. Gør de det, får de den normale folkeskole. Men er de kommet i skole uden ordentligt dansk, får de luksusudgaven.Det eneste problem ved den her aale er, at vi ikke kan rulle det ud i hele landet. Det ville blive alt for dyrt. Men nu starter vi med de udsatte boligområderSprogprøverne bliver først indført i skoleåret 2019/2020. Men allerede fra det kommende skoleår vil der blive gennemført forsøg. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"939";"Det eneste problem ved den her aale er, at vi ikke kan rulle det ud i hele landet. Det ville blive alt for dyrt. Men nu starter vi med de udsatte boligområder";"Mattias Tesfaye";"05/09/2018";"Socialdemokratiet";"951";"integration";"";"Det bliver ikke med SF's gode vilje, at børn i 0. klasse fremover skal klare en sprogprøve for at rykke op i 1. klasse.Derfor står SF uden for delaalen om bekæmpelse af parallelsamfund på undervisningsområdet. Partiet er ellers med i de øvrige aaler og forhandlinger om det ghettoudspil, regeringen præsenterede tidligere på året. - Man skal ikke teste børn mere, end vi gør i dag, siger gruppeformand Jacob Mark (SF).- Vi vil gerne sætte ind, hvis børn har sprogproblemer. Men at indføre stopprøver for seksårige børn, mener vi er den helt forkerte vej at gå.Sprogprøverne skal ledsages af intensiv undervisning i dansk. Og klarer børnene dem ikke, kan de få ekstra undervisning i sommerferien og en chance for en ny prøve lige inden 1. klasse.Men konsekvensen kan være, at nogle børn ikke rykker op.- Det er altid svært at beregne det præcise tal for, hvor mange der kommer til at gå om. Men det handler om, at alle børn skal have en chance til, siger undervisningsminister Merete Riisager (LA). - Når man starter i 1. klasse, skal man i gang med at lære at læse, skrive og regne. Der er desværre for mange børn, der starter på det forkerte ben.Socialdemokratiets integrationsordfører, Mattias Tesfaye, opfordrer SF til at tilslutte sig aalen.  Han fremhæver, at der følger mange millioner med til skolerne i tilknytning til de udsatte boligområder.Det er en luksusudgave af en 0. klasse, de her børn vil fåDet giver god mening, at vi lige starter med at prøve af, om børnene taler et alderssvarende dansk. Gør de det, får de den normale folkeskole. Men er de kommet i skole uden ordentligt dansk, får de luksusudgaven.Det eneste problem ved den her aale er, at vi ikke kan rulle det ud i hele landet. Det ville blive alt for dyrt. Men nu starter vi med de udsatte boligområderSprogprøverne bliver først indført i skoleåret 2019/2020. Men allerede fra det kommende skoleår vil der blive gennemført forsøg. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"940";"Det er først og fremmest trist, og det fortæller mig, at der er mange integrationsproblemer, der er uforløste, selv om vi diskuterer udlændingepolitik fra morgen til aen";"Mattias Tesfaye";"10/04/2018";"Socialdemokratiet";"952";"integration";"";"108 gange har landets politikredse modtaget henvendelser om mulige tvangsægteskaber i perioden fra 2013 til 2017.I fire af sagerne er der rejst sigtelser, og i en enkelt af sagerne er personer blevet straet for at arrangere et tvangsægteskab. Her blev et syrisk forældrepar udvist af Danmark. Det viser nye tal fra Justitsministeriet, skriver Kristeligt Dagblad.Men tallene er ikke tilfredsstillende, mener flere politikere. I et svar til Folketinget skriver justitsminister Søren Pape Poulsen (K):- Jeg skal være den første til at ærgre mig over, at det ikke er lykkedes at stille flere til ansvar for overtrædelse af straelovens paragraf 260, stk. 2 (om tvangsægteskaber, red.).Også Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Mattias Tesfaye, undrer sig over, at der kun er blevet afsagt en enkelt dom om tvangsægteskaber iperioden. Det er først og fremmest trist, og det fortæller mig, at der er mange integrationsproblemer, der er uforløste, selv om vi diskuterer udlændingepolitik fra morgen til aenHan fortæller, at han selv har modtaget henvendelser fra personer om tvangsægteskaber.- Selv om det altså er kriminaliseret i lovgivningen, er der mere snak end handling, siger han.Tidligere opgørelser fra blandt andet rådgivningstjenesten Etnisk Ung har vist, at der er en stigning i antallet af henvendelser om æresrelaterede konflikter, herunder tvangsægteskaber.Ifølge Niels Christian Barkholt, der er formand for Lokk, Landsorganisationen af Kvindecentre, er det dog ikke overraskende, at der er mangel på domme.- Det er selvfølgelig et problem, hvis der ikke sker anmeldelse eller falder dom i en sag, hvor der er tale om dødstrusler, vold og chikane, men det er også sjældent tilfældet, siger han.  - Det er ultimativt for en kvinde at skulle sigte sine egne forældre eller familiemedlemmer, og det er en høj pris at betale, fordi hun med ét risikerer at miste alt.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"941";"Vi synes egentlig, det er rigtigt at tænke denne gruppe som noget særskilt og som noget, hvor der primært skal være fokus på hjemrejse";"Mattias Tesfaye";"09/22/2018";"Socialdemokratiet";"953";"integration";"";"Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, tager i et nyhedsbrev til det socialdemokratiske bagland afstand fra dele af det såkaldte paradigmeski i udlændingepolitikken, som bliver det store politiske slagsmål i eeråret.  Det gør Tesfaye, selv om det i oentligheden har fremstået, som om hans parti støttede stramningerne. Det skriver Jyllands-Posten.Formålet med paradigmeskiet er blandt andet at erstatte integrationsindsatsen med et fokus på hjemsendelse for godt 4500 flygtninge fra især Syrien.Vi synes egentlig, det er rigtigt at tænke denne gruppe som noget særskilt og som noget, hvor der primært skal være fokus på hjemrejseHer lød det også, at Socialdemokratiet ""kan se sig i det meste"" af det, der har været på bordet i forhandlingerne.Blot to dage senere sendte Tesfaye mere kritiske signaler til baglandet.Et perspektiv om hjemsendelse må ikke stå i vejen for en aktiv integrationsindsatsSocialdemokratiet er ""imod"" at sløjfe integrationsgrunduddannelsen (IGU), fremgik det af brevet.Nu går Mattias Tesfaye endnu videre og siger til Jyllands-Posten, at partiet vil ""stemme nej"" til flere af stramningerne.  Tidligere har partiet ikke villet afvise noget kategorisk. Men nu siger Tesfaye utvetydigt fra over for mindst tre forslag: en fjernelse af IGU'en, en fjernelse af en kontant sprogbonus og forslaget om en belønning til flygtninge, der afstår fra familiesammenføring.Alt skal vejes op på en vægt. Og der tillægger Socialdemokratiet det ret stor værdi, at folk bidrager til samfundetikke vil tage et opgør om integration af flygtningene.DF's udlændingeordfører, Martin Henriksen, mener, at Socialdemokratiets fokus på integration går stik imod målet om, at flere flygtninge vender hjem.- Du kan ikke både have en aktiv integrationsindsats og styrke hjemsendelser. Socialdemokratiet taler med to tunger, siger han til Jyllands-Posten.Udlændingeminister Inger Støjberg (V) kalder Socialdemokratiets meldinger ""modstridende"".- Det viser jo, hvilket blufnummer Socialdemokratiet har gang i. Det er designerpolitik, fup og fidus, siger hun til Jyllands-Posten.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"942";"Et perspektiv om hjemsendelse må ikke stå i vejen for en aktiv integrationsindsats";"Mattias Tesfaye";"09/22/2018";"Socialdemokratiet";"953";"integration";"";"Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, tager i et nyhedsbrev til det socialdemokratiske bagland afstand fra dele af det såkaldte paradigmeski i udlændingepolitikken, som bliver det store politiske slagsmål i eeråret.  Det gør Tesfaye, selv om det i oentligheden har fremstået, som om hans parti støttede stramningerne. Det skriver Jyllands-Posten.Formålet med paradigmeskiet er blandt andet at erstatte integrationsindsatsen med et fokus på hjemsendelse for godt 4500 flygtninge fra især Syrien.Vi synes egentlig, det er rigtigt at tænke denne gruppe som noget særskilt og som noget, hvor der primært skal være fokus på hjemrejseHer lød det også, at Socialdemokratiet ""kan se sig i det meste"" af det, der har været på bordet i forhandlingerne.Blot to dage senere sendte Tesfaye mere kritiske signaler til baglandet.Et perspektiv om hjemsendelse må ikke stå i vejen for en aktiv integrationsindsatsSocialdemokratiet er ""imod"" at sløjfe integrationsgrunduddannelsen (IGU), fremgik det af brevet.Nu går Mattias Tesfaye endnu videre og siger til Jyllands-Posten, at partiet vil ""stemme nej"" til flere af stramningerne.  Tidligere har partiet ikke villet afvise noget kategorisk. Men nu siger Tesfaye utvetydigt fra over for mindst tre forslag: en fjernelse af IGU'en, en fjernelse af en kontant sprogbonus og forslaget om en belønning til flygtninge, der afstår fra familiesammenføring.Alt skal vejes op på en vægt. Og der tillægger Socialdemokratiet det ret stor værdi, at folk bidrager til samfundetikke vil tage et opgør om integration af flygtningene.DF's udlændingeordfører, Martin Henriksen, mener, at Socialdemokratiets fokus på integration går stik imod målet om, at flere flygtninge vender hjem.- Du kan ikke både have en aktiv integrationsindsats og styrke hjemsendelser. Socialdemokratiet taler med to tunger, siger han til Jyllands-Posten.Udlændingeminister Inger Støjberg (V) kalder Socialdemokratiets meldinger ""modstridende"".- Det viser jo, hvilket blufnummer Socialdemokratiet har gang i. Det er designerpolitik, fup og fidus, siger hun til Jyllands-Posten.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"943";"Alt skal vejes op på en vægt. Og der tillægger Socialdemokratiet det ret stor værdi, at folk bidrager til samfundet";"Mattias Tesfaye";"09/22/2018";"Socialdemokratiet";"953";"integration";"";"Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, tager i et nyhedsbrev til det socialdemokratiske bagland afstand fra dele af det såkaldte paradigmeski i udlændingepolitikken, som bliver det store politiske slagsmål i eeråret.  Det gør Tesfaye, selv om det i oentligheden har fremstået, som om hans parti støttede stramningerne. Det skriver Jyllands-Posten.Formålet med paradigmeskiet er blandt andet at erstatte integrationsindsatsen med et fokus på hjemsendelse for godt 4500 flygtninge fra især Syrien.Vi synes egentlig, det er rigtigt at tænke denne gruppe som noget særskilt og som noget, hvor der primært skal være fokus på hjemrejseHer lød det også, at Socialdemokratiet ""kan se sig i det meste"" af det, der har været på bordet i forhandlingerne.Blot to dage senere sendte Tesfaye mere kritiske signaler til baglandet.Et perspektiv om hjemsendelse må ikke stå i vejen for en aktiv integrationsindsatsSocialdemokratiet er ""imod"" at sløjfe integrationsgrunduddannelsen (IGU), fremgik det af brevet.Nu går Mattias Tesfaye endnu videre og siger til Jyllands-Posten, at partiet vil ""stemme nej"" til flere af stramningerne.  Tidligere har partiet ikke villet afvise noget kategorisk. Men nu siger Tesfaye utvetydigt fra over for mindst tre forslag: en fjernelse af IGU'en, en fjernelse af en kontant sprogbonus og forslaget om en belønning til flygtninge, der afstår fra familiesammenføring.Alt skal vejes op på en vægt. Og der tillægger Socialdemokratiet det ret stor værdi, at folk bidrager til samfundetikke vil tage et opgør om integration af flygtningene.DF's udlændingeordfører, Martin Henriksen, mener, at Socialdemokratiets fokus på integration går stik imod målet om, at flere flygtninge vender hjem.- Du kan ikke både have en aktiv integrationsindsats og styrke hjemsendelser. Socialdemokratiet taler med to tunger, siger han til Jyllands-Posten.Udlændingeminister Inger Støjberg (V) kalder Socialdemokratiets meldinger ""modstridende"".- Det viser jo, hvilket blufnummer Socialdemokratiet har gang i. Det er designerpolitik, fup og fidus, siger hun til Jyllands-Posten.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"945";"Enten er der et sikkerhedsproblem på sygehuse og i bustransporten, eller også er der ikke";"Mattias Tesfaye";"05/24/2018";"Socialdemokratiet";"956";"integration";"";"Socialdemokratiet vil have undersøgt, om fastende muslimer er årsag til trafikuheld og fejloperationer.Det skriver Politiken. Det sker, eer at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har skrevet et debatindlæg i BT, hvor hun blandt andet opfordrer fastende muslimer til at holde ferie under ramadanen.Hendes begrundelse er, at hun tror, at eksempelvis fastende buschauører eller læger kan udgøre en sikkerhedsrisiko, når de går en hel dag uden mad og drikke. Det har fået udlændinge- og integrationsordfører Mattias Tesfaye (S) til at sende skrielige spørgsmål til fire ministerier.Enten er der et sikkerhedsproblem på sygehuse og i bustransporten, eller også er der ikkeHvis det er et sikkerhedsproblem, skal de jo slet ikke på arbejde. Men hvis der ikke er et sikkerhedsproblem, synes jeg, at det er langt ude at skrive sådan en klumme, som hun har skrevet i BT, som bare skaber usikkerhedHan beder transportminister Ole Birk Olesen (LA) om at redegøre for, om der sker flere færdselsuheld under ramadanen, mens sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) skal svare på, om der er flere fejloperationer på sygehusene under ramadanen.Derudover beder han beskæigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) om at undersøge, hvorvidt produktiviteten falder under ramadanen.Sidst men ikke mindst skal Inger Støjberg selv skal svare på, hvad hun lægger til grund for sin udtalelse om, at der skulle være ""sikkerhedsmæssige og produktivitetsmæssige"" problemer i fasteperioden.I år begyndte ramadanen ved solnedgang tirsdag den 15. maj. Den afsluttes torsdag den 14. juni. Børn, ældre, syge, gravide, menstruerende, sportsfolk og rejsende er undtaget fra at faste. Ramadanen afsluttes med fejringen eid.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"946";"Hvis det er et sikkerhedsproblem, skal de jo slet ikke på arbejde. Men hvis der ikke er et sikkerhedsproblem, synes jeg, at det er langt ude at skrive sådan en klumme, som hun har skrevet i BT, som bare skaber usikkerhed";"Mattias Tesfaye";"05/24/2018";"Socialdemokratiet";"956";"integration";"";"Socialdemokratiet vil have undersøgt, om fastende muslimer er årsag til trafikuheld og fejloperationer.Det skriver Politiken. Det sker, eer at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har skrevet et debatindlæg i BT, hvor hun blandt andet opfordrer fastende muslimer til at holde ferie under ramadanen.Hendes begrundelse er, at hun tror, at eksempelvis fastende buschauører eller læger kan udgøre en sikkerhedsrisiko, når de går en hel dag uden mad og drikke. Det har fået udlændinge- og integrationsordfører Mattias Tesfaye (S) til at sende skrielige spørgsmål til fire ministerier.Enten er der et sikkerhedsproblem på sygehuse og i bustransporten, eller også er der ikkeHvis det er et sikkerhedsproblem, skal de jo slet ikke på arbejde. Men hvis der ikke er et sikkerhedsproblem, synes jeg, at det er langt ude at skrive sådan en klumme, som hun har skrevet i BT, som bare skaber usikkerhedHan beder transportminister Ole Birk Olesen (LA) om at redegøre for, om der sker flere færdselsuheld under ramadanen, mens sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) skal svare på, om der er flere fejloperationer på sygehusene under ramadanen.Derudover beder han beskæigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) om at undersøge, hvorvidt produktiviteten falder under ramadanen.Sidst men ikke mindst skal Inger Støjberg selv skal svare på, hvad hun lægger til grund for sin udtalelse om, at der skulle være ""sikkerhedsmæssige og produktivitetsmæssige"" problemer i fasteperioden.I år begyndte ramadanen ved solnedgang tirsdag den 15. maj. Den afsluttes torsdag den 14. juni. Børn, ældre, syge, gravide, menstruerende, sportsfolk og rejsende er undtaget fra at faste. Ramadanen afsluttes med fejringen eid.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"947";"Vi får nogenlunde samme opbakning, og det er naturligt, al den stund at vi fører det meste af udlændingepolitikken sammen";"Mattias Tesfaye";"07/02/2018";"Socialdemokratiet";"958";"integration";"";"På trods af at Socialdemokratiet har fulgt regeringens linje i flygtninge- og indvandringsspørgsmål siden sidste valg, er det stadig blå blok, som flest stoler på til at styre politikken på området.Det skriver Jyllands-Posten baseret på en meningsmåling, som avisen har fået foretaget af analyseinstituttet Norstat.- Den borgerlige regering har samme forspring på udlændingespørgsmålet, som den altid har ha, selv om det har været en central strategi for Socialdemokratiet at fravriste dem positionen.  - Det er gået meget dårligt med den strategi at dømme ud fra de her tal, siger Frederik Hjorth, der er adjunkt ved Københavns Universitet og forsker i vælgeradfærd, til Jyllands-Posten.Målingen, der har omkring 1200 respondenter, viser, at 37 procent af de adspurgte svarer, at en borgerlig regering til være bedst til at ""sikre en fornuig flygtninge- og indvandrerpolitik"" mens 32 procent svarer, at en regering ledet af Socialdemokratiet vil være det.Det er ifølge Jyllands-Posten samme margin som ved valget i 2015, altså før Socialdemokratiet begyndte at lægge sig tæt op ad regeringens og Dansk Folkepartis linje på området.Til avisen siger udlændinge- integrationsminister Inger Støjberg (V) at Socialdemokratiets udlændingepolitik er ""en taktisk manøvre"".- Det tror jeg, at danskerne har gennemskuet, siger hun til Jyllands-Posten.Hos Socialdemokratiet siger udlændingeordfører Mattias Tesfaye, at han ser det som nogenlunde ens opbakning i befolkningen. Vi får nogenlunde samme opbakning, og det er naturligt, al den stund at vi fører det meste af udlændingepolitikken sammenI 2015 var flygtningekrisen på sit højeste og mere end 20.000 asylansøgere ankom til Danmark. Flygtningepolitik var dermed et stort tema. Siden da er antallet faldet til under 5000.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"948";"Skatteministeren havde ikke i sig selv gået med til en stigning i bøderne. Vi har været meget enige med DF i, at bøderne skal stige, og at der ikke skal udstedes skattekort til illegale indvandrere";"Mattias Tesfaye";"02/12/2018";"Socialdemokratiet";"961";"integration";"";"INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Virksomheder får sværere ved at ansætte illegale indvandrere.Skat skal nemlig gøre en større indsats for ikke at udstede skattekort til folk, som opholder sig illegalt i Danmark. Og bliver virksomhederne snuppet i at snyde, bliver de straet hårdere. Det skriver Avisen.dk.Det sker, fordi skatteudvalget netop har vedtaget at bakke op om en såkaldt forståelsestekst. Regeringspartierne er gået med til aalen eer pres fra Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti.Sådan lyder det fra en tilfreds Mattias Tesfaye, der er Socialdemokratiets ordfører for social dumping.Skatteministeren havde ikke i sig selv gået med til en stigning i bøderne. Vi har været meget enige med DF i, at bøderne skal stige, og at der ikke skal udstedes skattekort til illegale indvandrereBødesatsen skal sættes op, da det nuværende bødeniveau ikke er afskrækkende nok for de virksomheder, der snyder, mener han.Det er unfair og umuligt at konkurrere med for de lønmodtagere, der skal arbejde på en overenskomst og umuligt for de virksomheder, der prøver at overholde lovenI dag får virksomhederne som tommelfingerregel bøder på 10.000 kroner, hvis de har medarbejdere uden arbejdstilladelse, forklarer Mattias Tesfaye.Ifølge ham er der nogle, der ligefrem spekulerer i at snyde ved at beregne risikoen for at blive taget i forhold til bødens størrelse. Stod det til ham, ville det derfor være på sin plads at sætte bøderne op til det dobbelte.Da den illegale arbejdskra kan være konkurrenceforvridende, er det nødvendigt at slå hårdt ned på dem, der overtræder loven, mener De Konservatives skatteordfører Anders Johansson.- Det er selvfølgelig uacceptabelt, hvis virksomheder ansætter illegal arbejdskra. Vi har et rigtig stort problem i Europa med illegale immigranter, så det må selvfølgelig ikke være sådan, at der opstår et parallelt arbejdsmarked ved siden af det oicielle, siger han til Avisen.dk.Mens bødesatserne tidligst bliver sat op fra juli, bliver forslaget om at ændre Skats procedurer ikke en realitet i 2018, erkender Mattias Tesfaye (S).- Det skyldes, at det kræver, at der bliver udviklet nye it-systemer hos Skat. Vi har accepteret, at det ryger lidt ned i opgavekøen mod, at det bliver løst. Det er bedre end ingenting, selvom det ikke var det, jeg drømte om, siger han til Avisen.dk.https://www.avisen.dk/ny-aale-virksomheder-skal-straes-haardere-for- il_483782.aspxRedaktionel kontakt:  Freja Thorbech  tlf.: +4542402167  e-mail: freja@avisen.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Avisen.dk ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"949";"Det er unfair og umuligt at konkurrere med for de lønmodtagere, der skal arbejde på en overenskomst og umuligt for de virksomheder, der prøver at overholde loven";"Mattias Tesfaye";"02/12/2018";"Socialdemokratiet";"961";"integration";"";"INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Virksomheder får sværere ved at ansætte illegale indvandrere.Skat skal nemlig gøre en større indsats for ikke at udstede skattekort til folk, som opholder sig illegalt i Danmark. Og bliver virksomhederne snuppet i at snyde, bliver de straet hårdere. Det skriver Avisen.dk.Det sker, fordi skatteudvalget netop har vedtaget at bakke op om en såkaldt forståelsestekst. Regeringspartierne er gået med til aalen eer pres fra Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti.Sådan lyder det fra en tilfreds Mattias Tesfaye, der er Socialdemokratiets ordfører for social dumping.Skatteministeren havde ikke i sig selv gået med til en stigning i bøderne. Vi har været meget enige med DF i, at bøderne skal stige, og at der ikke skal udstedes skattekort til illegale indvandrereBødesatsen skal sættes op, da det nuværende bødeniveau ikke er afskrækkende nok for de virksomheder, der snyder, mener han.Det er unfair og umuligt at konkurrere med for de lønmodtagere, der skal arbejde på en overenskomst og umuligt for de virksomheder, der prøver at overholde lovenI dag får virksomhederne som tommelfingerregel bøder på 10.000 kroner, hvis de har medarbejdere uden arbejdstilladelse, forklarer Mattias Tesfaye.Ifølge ham er der nogle, der ligefrem spekulerer i at snyde ved at beregne risikoen for at blive taget i forhold til bødens størrelse. Stod det til ham, ville det derfor være på sin plads at sætte bøderne op til det dobbelte.Da den illegale arbejdskra kan være konkurrenceforvridende, er det nødvendigt at slå hårdt ned på dem, der overtræder loven, mener De Konservatives skatteordfører Anders Johansson.- Det er selvfølgelig uacceptabelt, hvis virksomheder ansætter illegal arbejdskra. Vi har et rigtig stort problem i Europa med illegale immigranter, så det må selvfølgelig ikke være sådan, at der opstår et parallelt arbejdsmarked ved siden af det oicielle, siger han til Avisen.dk.Mens bødesatserne tidligst bliver sat op fra juli, bliver forslaget om at ændre Skats procedurer ikke en realitet i 2018, erkender Mattias Tesfaye (S).- Det skyldes, at det kræver, at der bliver udviklet nye it-systemer hos Skat. Vi har accepteret, at det ryger lidt ned i opgavekøen mod, at det bliver løst. Det er bedre end ingenting, selvom det ikke var det, jeg drømte om, siger han til Avisen.dk.https://www.avisen.dk/ny-aale-virksomheder-skal-straes-haardere-for- il_483782.aspxRedaktionel kontakt:  Freja Thorbech  tlf.: +4542402167  e-mail: freja@avisen.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Avisen.dk ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"950";"Det er tydeligt, at den måde regeringen forsøger at diskutere vores udlændingepolitik på er ved at skubbe menneskerettighederne foran sig, og, synes jeg, bevidst misforstå vores politik.";"Mattias Tesfaye";"04/13/2018";"Socialdemokratiet";"963";"integration";"";"Et af de bærende elementer kan vakle under S-formand Mette Frederiksens plan for en ny udlændingepolitik. Det skriver Berlingske.  Avisen er således i besiddelse af et notat fra de aktuelle ghettoforhandlinger mellem regeringen, Dansk Folkeparti og oppositionen Her betegner Justitsministeriets jurister kravet i Socialdemokratiets plan om, at alle flygtninge og indvandrere skal i arbejde eller uddannelse, som værende mulig forskelsbehandling i strid med menneskerettighederne.  - Forslaget vil indebære forskelsbehandling på baggrund af ydelsesmodtagernes oprindelse- En sådan forskelsbehandling på baggrund af oprindelse kan eer reglerne kun være berettiget, hvis der er tale om ""et anerkendelsesværdigt formål"" og ""proportionalitet mellem det anvendte middel og det formål, der forfølges"".  - Der ses ikke i forslaget peget på en saglig begrundelse for denne forskelsbehandling, fastslår juristerne i notatet.Både Justitsministeriet, Beskæigelsesministeriet samt Udlændinge- og Integrationsministeriet har vurderet forskellige aspekter af S-planen i notatet.  Socialdemokratiets forslag går på, at alle flygtninge og indvandrere skal aktiveres i 37 timer om ugen, når de har fået opholdstilladelse i Danmark.Det er en del af udspillet ""Retfærdig og realistisk - en udlændingepolitik, der samler Danmark"", som partiet lancerede i februar.  Udlændingeordfører hos Socialdemokratiet, Mattias Tesfaye, siger til Berlingske, at han mener notatet er ""politisk bestillingsarbejde"".  Det er tydeligt, at den måde regeringen forsøger at diskutere vores udlændingepolitik på er ved at skubbe menneskerettighederne foran sig, og, synes jeg, bevidst misforstå vores politik.Det er ærgerligt, for på den måde kortslutter de den politiske diskussionThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"951";"Det er ærgerligt, for på den måde kortslutter de den politiske diskussion";"Mattias Tesfaye";"04/13/2018";"Socialdemokratiet";"963";"integration";"";"Et af de bærende elementer kan vakle under S-formand Mette Frederiksens plan for en ny udlændingepolitik. Det skriver Berlingske.  Avisen er således i besiddelse af et notat fra de aktuelle ghettoforhandlinger mellem regeringen, Dansk Folkeparti og oppositionen Her betegner Justitsministeriets jurister kravet i Socialdemokratiets plan om, at alle flygtninge og indvandrere skal i arbejde eller uddannelse, som værende mulig forskelsbehandling i strid med menneskerettighederne.  - Forslaget vil indebære forskelsbehandling på baggrund af ydelsesmodtagernes oprindelse- En sådan forskelsbehandling på baggrund af oprindelse kan eer reglerne kun være berettiget, hvis der er tale om ""et anerkendelsesværdigt formål"" og ""proportionalitet mellem det anvendte middel og det formål, der forfølges"".  - Der ses ikke i forslaget peget på en saglig begrundelse for denne forskelsbehandling, fastslår juristerne i notatet.Både Justitsministeriet, Beskæigelsesministeriet samt Udlændinge- og Integrationsministeriet har vurderet forskellige aspekter af S-planen i notatet.  Socialdemokratiets forslag går på, at alle flygtninge og indvandrere skal aktiveres i 37 timer om ugen, når de har fået opholdstilladelse i Danmark.Det er en del af udspillet ""Retfærdig og realistisk - en udlændingepolitik, der samler Danmark"", som partiet lancerede i februar.  Udlændingeordfører hos Socialdemokratiet, Mattias Tesfaye, siger til Berlingske, at han mener notatet er ""politisk bestillingsarbejde"".  Det er tydeligt, at den måde regeringen forsøger at diskutere vores udlændingepolitik på er ved at skubbe menneskerettighederne foran sig, og, synes jeg, bevidst misforstå vores politik.Det er ærgerligt, for på den måde kortslutter de den politiske diskussionThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"952";"Jeg tror ikke, tiden er til at skyde løsninger ned. Vi skal ikke låse os fast og vente på, at vi er blevet enige med Ungarn eller Polen. For så kommer vi aldrig ud af stedet";"Mattias Tesfaye";"07/19/2018";"Socialdemokratiet";"965";"integration";"";"Radikale Venstre vil ikke støtte Mette Frederiksen (S) som statsminister, hvis hun fortsat ønsker at fjerne muligheden for spontant at søge asyl i Danmark og i stedet indføre modtagecentre udenfor EU - medmindre det er en fælles aale med de øvrige 27 EU-lande.Sådan lyder meldingen fra Radikale Venstres politiske leder, Morten Østergaard. Det skriver Politiken.- Vi kan ikke støtte en regering, som vil erklære, at Danmark bør stoppe asylbehandling ved grænsen og kun sende flygtninge til danske modtagecentre uden for Europa.- Hvis Danmark begynder at gå enegang i EU på den måde, så får vi aldrig en fælles løsning på flygtningeproblematikken. Så vil EU-landene ét for ét melde sig ud af et fælles samarbejde, og så sker der ingenting. Det er det, som jeg synes, gør den tankegang uansvarlig, siger han til Politiken.Socialdemokratiet bekendtgjorde i et udlændingeudspil fra februar, at partiet ønsker at afskae muligheden for at søge asyl ved den danske grænse.  Der skal i stedet oprettes modtagecentre uden for Europa. Og det skal helst ske i samarbejde med andre EU-lande, fremgår det i udspillet. Mette Frederiksen udtalte til DR, at hun er klar til at gå forrest fra dansk side.  Under dette års Folkemøde på Bornholm garanterede Morten Østergaard vælgerne om, at han kun støtter en regering, som gør sig uafhængig af Dansk Folkepartis politik.Og det nye krav er en del af den garanti, skriver Politiken.Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye (S), siger til den melding, at hans parti står fast på sit ønske. For Danmark bør ikke vente på, at alle EU-lande er enige.Jeg tror ikke, tiden er til at skyde løsninger ned. Vi skal ikke låse os fast og vente på, at vi er blevet enige med Ungarn eller Polen. For så kommer vi aldrig ud af stedetThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"953";"Da jeg læste det, tænkte jeg, at det er egentlig rigtig nok";"Mattias Tesfaye";"05/29/2018";"Socialdemokratiet";"970";"integration";"";"CBS-professor Brooke Harrington, bratschisten Hidekazu Uno og oboisten Rachel Bullen har en ting til fælles: De er blandt de udlændinge, der har fået bøder for at bijobbe uden tilladelse i Danmark.Og de har stået frem i Politiken og fortalt deres historier, hvilket har fået udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til at fremsætte et lovforslag om at lempe reglerne. Men når Folketinget tirsdag diskuterer det lovforslag, der skal rette op på det, som et flertal i Folketinget mener, er for skrappe regler, er det som udgangspunkt kun forskere som Brooke Harrington, der er omfattet.De udenlandske musikere er ikke. Og det undrer De Radikale, der derfor har stillet et ændringsforslag.- Vi har venlige folk, der kommer til landet for at spille i et af vores symfoniorkestre. Hvis de så bliver lånt ud til et andet orkester, fordi der eksempelvis er sygdom, risikerer de at få en straesag på halsen, siger Martin Lidegaard (R).- Det gør det sværere for de danske symfoniorkestre at lokke nogle af verdens bedste musikere til Danmark for at spille i vores symfoniorkestre. Det er helt tosset og uden nogen rationel grund, siger Lidegaard.  Socialdemokratiet støtter De Radikales ændringsforslag, oplyser udlændingeordfører Mattias Tesfaye. Da jeg læste det, tænkte jeg, at det er egentlig rigtig nokTesfaye mener, at det forslag, regeringen i første omgang spillede ud med, lempede reglerne alt for meget. Det fik S til at frygte, at der ville blive åbnet en ladeport for, atudenlandsk arbejdskra kunne underbyde dansk.Men bliver det radikale ændringsforslag vedtaget, mener han, at politikerne løser det problem, som blev påpeget i Politiken og andre medier sidste år.En forsker, der kommer til Danmark, skal selvfølgelig ud og formidle sin forskning. Og vi har ikke noget problem med, at en musiker tager på turné med et andet symfoniorkesterMen vi har villet sikre os, at vi ikke åbnede op for social dumping andre steder. De er jo ikke tubaspillere, alle de udlændinge der kommer til Danmark. Der er for eksempel knap 2000 ukrainere i landbruget.Derfor er det altså endt med et forslag, der kun undtager forskere for de skrappe krav til at arbejde ved siden af sin hovedbeskæigelse. Med mindre De Radikales ændringsforslag vedtages.Mattias Tesfaye forventer, at det hele vil ende med, at alle andre end forskere og musikere vil være omfattet af de eksisterende regler. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"954";"En forsker, der kommer til Danmark, skal selvfølgelig ud og formidle sin forskning. Og vi har ikke noget problem med, at en musiker tager på turné med et andet symfoniorkester";"Mattias Tesfaye";"05/29/2018";"Socialdemokratiet";"970";"integration";"";"CBS-professor Brooke Harrington, bratschisten Hidekazu Uno og oboisten Rachel Bullen har en ting til fælles: De er blandt de udlændinge, der har fået bøder for at bijobbe uden tilladelse i Danmark.Og de har stået frem i Politiken og fortalt deres historier, hvilket har fået udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til at fremsætte et lovforslag om at lempe reglerne. Men når Folketinget tirsdag diskuterer det lovforslag, der skal rette op på det, som et flertal i Folketinget mener, er for skrappe regler, er det som udgangspunkt kun forskere som Brooke Harrington, der er omfattet.De udenlandske musikere er ikke. Og det undrer De Radikale, der derfor har stillet et ændringsforslag.- Vi har venlige folk, der kommer til landet for at spille i et af vores symfoniorkestre. Hvis de så bliver lånt ud til et andet orkester, fordi der eksempelvis er sygdom, risikerer de at få en straesag på halsen, siger Martin Lidegaard (R).- Det gør det sværere for de danske symfoniorkestre at lokke nogle af verdens bedste musikere til Danmark for at spille i vores symfoniorkestre. Det er helt tosset og uden nogen rationel grund, siger Lidegaard.  Socialdemokratiet støtter De Radikales ændringsforslag, oplyser udlændingeordfører Mattias Tesfaye. Da jeg læste det, tænkte jeg, at det er egentlig rigtig nokTesfaye mener, at det forslag, regeringen i første omgang spillede ud med, lempede reglerne alt for meget. Det fik S til at frygte, at der ville blive åbnet en ladeport for, atudenlandsk arbejdskra kunne underbyde dansk.Men bliver det radikale ændringsforslag vedtaget, mener han, at politikerne løser det problem, som blev påpeget i Politiken og andre medier sidste år.En forsker, der kommer til Danmark, skal selvfølgelig ud og formidle sin forskning. Og vi har ikke noget problem med, at en musiker tager på turné med et andet symfoniorkesterMen vi har villet sikre os, at vi ikke åbnede op for social dumping andre steder. De er jo ikke tubaspillere, alle de udlændinge der kommer til Danmark. Der er for eksempel knap 2000 ukrainere i landbruget.Derfor er det altså endt med et forslag, der kun undtager forskere for de skrappe krav til at arbejde ved siden af sin hovedbeskæigelse. Med mindre De Radikales ændringsforslag vedtages.Mattias Tesfaye forventer, at det hele vil ende med, at alle andre end forskere og musikere vil være omfattet af de eksisterende regler. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"955";"Men vi har villet sikre os, at vi ikke åbnede op for social dumping andre steder. De er jo ikke tubaspillere, alle de udlændinge der kommer til Danmark. Der er for eksempel knap 2000 ukrainere i landbruget.";"Mattias Tesfaye";"05/29/2018";"Socialdemokratiet";"970";"integration";"";"CBS-professor Brooke Harrington, bratschisten Hidekazu Uno og oboisten Rachel Bullen har en ting til fælles: De er blandt de udlændinge, der har fået bøder for at bijobbe uden tilladelse i Danmark.Og de har stået frem i Politiken og fortalt deres historier, hvilket har fået udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til at fremsætte et lovforslag om at lempe reglerne. Men når Folketinget tirsdag diskuterer det lovforslag, der skal rette op på det, som et flertal i Folketinget mener, er for skrappe regler, er det som udgangspunkt kun forskere som Brooke Harrington, der er omfattet.De udenlandske musikere er ikke. Og det undrer De Radikale, der derfor har stillet et ændringsforslag.- Vi har venlige folk, der kommer til landet for at spille i et af vores symfoniorkestre. Hvis de så bliver lånt ud til et andet orkester, fordi der eksempelvis er sygdom, risikerer de at få en straesag på halsen, siger Martin Lidegaard (R).- Det gør det sværere for de danske symfoniorkestre at lokke nogle af verdens bedste musikere til Danmark for at spille i vores symfoniorkestre. Det er helt tosset og uden nogen rationel grund, siger Lidegaard.  Socialdemokratiet støtter De Radikales ændringsforslag, oplyser udlændingeordfører Mattias Tesfaye. Da jeg læste det, tænkte jeg, at det er egentlig rigtig nokTesfaye mener, at det forslag, regeringen i første omgang spillede ud med, lempede reglerne alt for meget. Det fik S til at frygte, at der ville blive åbnet en ladeport for, atudenlandsk arbejdskra kunne underbyde dansk.Men bliver det radikale ændringsforslag vedtaget, mener han, at politikerne løser det problem, som blev påpeget i Politiken og andre medier sidste år.En forsker, der kommer til Danmark, skal selvfølgelig ud og formidle sin forskning. Og vi har ikke noget problem med, at en musiker tager på turné med et andet symfoniorkesterMen vi har villet sikre os, at vi ikke åbnede op for social dumping andre steder. De er jo ikke tubaspillere, alle de udlændinge der kommer til Danmark. Der er for eksempel knap 2000 ukrainere i landbruget.Derfor er det altså endt med et forslag, der kun undtager forskere for de skrappe krav til at arbejde ved siden af sin hovedbeskæigelse. Med mindre De Radikales ændringsforslag vedtages.Mattias Tesfaye forventer, at det hele vil ende med, at alle andre end forskere og musikere vil være omfattet af de eksisterende regler. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"962";"Jeg er dog ikke bekendt med, at forskning på området har konkluderet, at der skulle være en konkret sikkerhedsmæssig udfordring for afvikling af buskørslen under ramadanen";"Mattias Tesfaye";"06/18/2018";"Socialdemokratiet";"973";"integration";"";"Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) sørgede for heig debat med et indlæg i BT i sidste måned, hvor hun opfordrede muslimer til at holde ferie under ramadanen. Af sikkerhedsmæssige årsager. Men i et folketingssvar til udlændinge- og integrationsordfører Mattias Tesfaye (S) skriver Sundheds- og Ældreministeriet, at der ikke er noget faktuelt, som kan bakke Støjbergs bekymring op.  - Ministeriet er ikke bekendt med danske evidensbaserede undersøgelser af eventuelle konkrete produktivitetsmæssige udfordringer på danske sygehuse i forbindelse med afholdelse af ramadan, skriver ministeriet.I sit debatindlæg skrev Støjberg blandt andet:- Ramadanen giver os (...) nogle helt praktiske, sikkerhedsmæssige og produktivitetsmæssige udfordringer i et moderne samfund.- Det kan helt lavpraktisk være farligt for os alle, hvis buschauøren hverken spiser eller drikker i løbet af en hel dag, ligesom man selvsagt ikke yder eller præsterer nær det samme på fabrikken eller på sygehuset, hvis man gennem en hel måned ikke spiser eller drikker i alle døgnets timer.Ramadan er en muslimernes fastemåned og varer 29-30 dage. Fasten skal få muslimer til at føle, hvordan fattige har det.Fra daggry til solnedgang fastes der. Mad og drikke er forbudt. Det samme gælder for rygning, seksuel aktivitet, skænderier og bandeord.Men knap 18 timer uden mad og drikke er uholdbart, hvis man samtidig skal passe sit arbejde. Det mener Støjberg.  Heller ikke transportminister Ole Birk Olesen (LA) kan hjælpe Støjberg. Han understreger godt nok, at væskemangel i forbindelse med en faste kan være en ""indlysende"" udfordring. Men at der ikke er tegn på problemer.Jeg er dog ikke bekendt med, at forskning på området har konkluderet, at der skulle være en konkret sikkerhedsmæssig udfordring for afvikling af buskørslen under ramadanenMattias Tesfaye er godt tilfreds med svarene.- Så vidt jeg kan forstå på Inger Støjbergs ministerkolleger, kan man trygt sætte sig ind i en bus eller lægge sig ind på et operationsbord under ramadanen, siger han.- Der er ingen grund til at være utryg. Det er jo positivt.Tesfaye mener, at Støjberg burde få det undersøgt, hvis hun har mistanke om, at der kan være sikkerhedsproblemer forbundet med ramadanen.Men indtil der er nogen, der kan sige, at der er et problem, synes jeg, at vi skal passe på med at få spredt for meget utryghed i befolkningenTesfaye har også spurgt beskæigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), om der er problemer med fald i produktiviteten under ramadanen. Det har han endnu ikke fået svar på. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"963";"Men indtil der er nogen, der kan sige, at der er et problem, synes jeg, at vi skal passe på med at få spredt for meget utryghed i befolkningen";"Mattias Tesfaye";"06/18/2018";"Socialdemokratiet";"973";"integration";"";"Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) sørgede for heig debat med et indlæg i BT i sidste måned, hvor hun opfordrede muslimer til at holde ferie under ramadanen. Af sikkerhedsmæssige årsager. Men i et folketingssvar til udlændinge- og integrationsordfører Mattias Tesfaye (S) skriver Sundheds- og Ældreministeriet, at der ikke er noget faktuelt, som kan bakke Støjbergs bekymring op.  - Ministeriet er ikke bekendt med danske evidensbaserede undersøgelser af eventuelle konkrete produktivitetsmæssige udfordringer på danske sygehuse i forbindelse med afholdelse af ramadan, skriver ministeriet.I sit debatindlæg skrev Støjberg blandt andet:- Ramadanen giver os (...) nogle helt praktiske, sikkerhedsmæssige og produktivitetsmæssige udfordringer i et moderne samfund.- Det kan helt lavpraktisk være farligt for os alle, hvis buschauøren hverken spiser eller drikker i løbet af en hel dag, ligesom man selvsagt ikke yder eller præsterer nær det samme på fabrikken eller på sygehuset, hvis man gennem en hel måned ikke spiser eller drikker i alle døgnets timer.Ramadan er en muslimernes fastemåned og varer 29-30 dage. Fasten skal få muslimer til at føle, hvordan fattige har det.Fra daggry til solnedgang fastes der. Mad og drikke er forbudt. Det samme gælder for rygning, seksuel aktivitet, skænderier og bandeord.Men knap 18 timer uden mad og drikke er uholdbart, hvis man samtidig skal passe sit arbejde. Det mener Støjberg.  Heller ikke transportminister Ole Birk Olesen (LA) kan hjælpe Støjberg. Han understreger godt nok, at væskemangel i forbindelse med en faste kan være en ""indlysende"" udfordring. Men at der ikke er tegn på problemer.Jeg er dog ikke bekendt med, at forskning på området har konkluderet, at der skulle være en konkret sikkerhedsmæssig udfordring for afvikling af buskørslen under ramadanenMattias Tesfaye er godt tilfreds med svarene.- Så vidt jeg kan forstå på Inger Støjbergs ministerkolleger, kan man trygt sætte sig ind i en bus eller lægge sig ind på et operationsbord under ramadanen, siger han.- Der er ingen grund til at være utryg. Det er jo positivt.Tesfaye mener, at Støjberg burde få det undersøgt, hvis hun har mistanke om, at der kan være sikkerhedsproblemer forbundet med ramadanen.Men indtil der er nogen, der kan sige, at der er et problem, synes jeg, at vi skal passe på med at få spredt for meget utryghed i befolkningenTesfaye har også spurgt beskæigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), om der er problemer med fald i produktiviteten under ramadanen. Det har han endnu ikke fået svar på. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"964";"Men vi har nogle krav. Både til personen, der bor her, og den, der kommer hertil";"Mattias Tesfaye";"01/16/2018";"Socialdemokratiet";"974";"integration";"";"Det skal være sværere at hente sin ægtefælle til Danmark, hvis man ikke er tilstrækkeligt integreret i det danske samfund.Det mener regeringen, som nu er klar til at ændre på reglerne for familiesammenføring.Væk er det såkaldte tilknytningskrav, mens udlændingeminister Inger Støjberg (V) i stedet vil indføre et nyt, såkaldt integrationskrav. Det skriver Jyllands-Posten.Et ufravigeligt krav skal være, at den, der bor i Danmark og søger at få en ægtefælle hertil, skal beherske det danske sprog på et relativt højt niveau.  Derudover er der krav til både uddannelse og beskæigelse. Det gælder både for den person, der bor her, og den udlænding, der skal familiesammenføres til Danmark.- Hvis man søger familiesammenføring og ikke selv er integreret, ikke kan sproget og ikke forstår samfundet, så kommer ægtefællen typisk heller ikke til det, siger IngerStøjberg til Jyllands-Posten. Ifølge regeringen skal kravene sikre, at de udlændinge, der kommer hertil gennem familiesammenføring, deltager aktivt og bidrager positivt til samfundsøkonomien. På den måde bliver familiesammenføring lettere for udlandsdanskere, som med tilknytningskravet har ha svært ved at tage deres udenlandske ægtefælle med hjem til Danmark.En person skal fremover opfylde minimum fire af de seks nye betingelser, hvis vedkommende skal få godkendt familiesammenføring.Betingelserne består blandt andet af, at personer, der søger om familiesammenføring, skal bestå en prøve i dansk på et relativt højt niveau.Derudover skal personen og ægtefællen opfylde mindst tre af fem andre krav, der blandt andet omhandler beskæigelse og uddannelse.Regeringen vil herudover foretage yderligere stramninger, hvor det blandt andet skal være umuligt at få familiesammenføring, hvis man bor i et udsat boligområde.Disse nye krav vil næsten gøre det umuligt for visse personer at få familiesammenføring. Det vurderer forskningsdirektør i VIVE Torben Tranæs.- Det vil helt klart gøre det sværere - grænsende til det umulige - at få en ægtefælle hertil for personer, der er meget lidt integrerede, siger han til Jyllands-Posten.De Radikale er ikke begejstrede og kalder forslaget for uddannelsessnobberi, mens Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er positive.Danmark burde for længst have forbudt familiesammenføring i ghettoer, mener Socialdemokratiets integrations- og udlændingeordfører, Mattias Tesfaye.Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol underkendte i maj 2016 tilknytningskravet, når det gælder 26-års-reglen, som danskere dermed slap for.Dog mener den socialdemokratiske ordfører ikke, at Danmark atter engang vil komme i konflikt med internationale konventioner som følge af de nye krav, selv om reglerne lægger op til forskelsbehandling.- Jeg kan ikke se, hvad der er diskriminerende. Det er rimeligt, at man kan komme til Danmark og få en opholdstilladelse.  Men vi har nogle krav. Både til personen, der bor her, og den, der kommer hertilFakta følger. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"968";"Det har jeg brugt i debatter og sagt, at selv om asyltallet var faldet, stod vi over for en pukkel af familiesammenføringer";"Mattias Tesfaye";"07/31/2018";"Socialdemokratiet";"977";"integration";"";"I flere år har de danske politikere advaret om, at der i 2018 ville komme en ny bølge af syriske flygtninge til Danmark.Nu viser det sig dog, at antallet måske er markant lavere end forventet.Det skriver Berlingske.Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet var der tale om, at 11.000 nye flygtninge ville komme til landet som følge af familiesammenføringer.  Politikere - heriblandt Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl - har brugt bekymringen som argument for en strammere udlændingepolitik.Årsagen til frygten var den beslutning, som et politisk flertal vedtog, da tusindvis af syriske flygtninge kom til Danmark i 2014:  Personer under midlertidig beskyttelsesstatus måtte vente tre år på familiesammenføring, eer at de havde fået opholdstilladelse. Forventningen var derfor, at mange tusind udskudte familiesammenføringer ville blive gennemført i 2018.Men den første opgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser, at bekymringen måske var ubegrundet.I år er der i perioden fra 9. marts til 29. maj - godt tre år eer lovens ikratrædelse - blot givet 12 familiesammenføringer til flygtninge under de omtalte regler, skriverBerlingske. Samtidig ligger der per 29. maj i år kun 42 ansøgninger om familiesammenføring for denne gruppe.  Samlet set er der altså tale om 54 familiesammenføringer. Det fremgår af finansloven for 2018, at det forventes, at 1700 flygtninge i denne gruppe vil søge om familiesammenføring. Et af de partier, der har brugt antallet af familiesammenføringer i 2018 som argument for en strammere udlændingepolitik, er Socialdemokratiet.- Jeg var selv en af de bekymrede, for ministeriet vurderede, at der ville komme over 10.000 familiesammenføringer.  Det har jeg brugt i debatter og sagt, at selv om asyltallet var faldet, stod vi over for en pukkel af familiesammenføringerThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"971";"Mit udgangspunkt er, at folk, der arbejder på akkord, også skal have ret til at få regnet deres akkordløn ind i beløbsordningen";"Mattias Tesfaye";"03/07/2018";"Socialdemokratiet";"986";"integration";"";"Tophistorie fra DR MIDT OG VEST distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Den somaliske slagteriarbejder Mohamed Ibrahim fra Thy, der står til udvisning, får opbakning fra både Socialdemokratiet og i lokalområdet, hvor de ryster på hovedet over sagen.Blandt andre Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjbergs egen partikollega, Niels Jørgen Pedersen, der er viceborgmester i Thisted Kommune, er uforstående.- Det er grinagtigt det hele. Udefra set kan det opfattes, som om man leder eer en undskyldning for at sende Mohamed hjem, siger han til DR P4 Midt & Vest.Kommentaren falder, eer at det er kommet frem, at danske myndigheder ikke er indstillet på at give Mohamed Ibrahim opholdstilladelse eer den såkaldte beløbsordning.Hans akkordarbejde på slagteriet Tican tæller ikke med i den ordning, hvor han minimum skal tjene 418.000 kroner. Kun den løn, han er garanteret, kan tælle med - lyder det fra Styrelsen for Internation Rekruttering og Integration (SIRI).Og det virker dumt, mener Niels Jørgen Pedersen.- Vi har brug for den arbejdskra, der kommer - både i fiskeindustrien og på slagteriet her i Thisted Kommune. Når vi kan få gode, motiverede mennesker til at udfylde nogle pladser, virker det tåbeligt at sende dem hjem igen. Vi er simpelthen nødt til at se på vores regler på det her område, siger han.Socialdemokratiets udlændingeordfører Mattias Tesfaye undrer sig over, at SIRI ikke vil acceptere, at akkordløn tæller med i den opgørelse, man vurderer opholdstilladelse eer beløbsordningen ud fra.- Det overrasker mig lidt. Jeg er selv uddannet murer og har arbejdet på akkord i årevis. Det er en fuldstændig normal måde at aflønne på, siger han til DR P4 Midt & Vest.Med 422.000 kroner om året lever Mohamed Ibrahim ellers op til beløbskravet, men SIRI vil ikke acceptere, at der er tale om delvis akkordløn.Det er forkert, mener Mattias Tesfaye, og derfor vil han nu stille spørgsmål til fortolkningen af beløbsordningen.Mit udgangspunkt er, at folk, der arbejder på akkord, også skal have ret til at få regnet deres akkordløn ind i beløbsordningenDansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen er til gengæld tilfreds med indstillingen fra SIRI.- Vi skal jo ikke have en ordning, som tiltrækker udenlandsk arbejdskra fra Somalia. Jeg synes, der er grund til at rose udlændingemyndighederne, fordi de ikke har ladet sig påvirke af den oentlige debat og det pres, der er blevet lagt, siger Martin Henriksen til DR P4 Midt & Vest.Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg ønsker ikke gå ind i den konkrete sag, men skriver i en mail, at hun er betænkelig ved at lade akkordløn tælle med. Som begrundelse skriver hun, at hun mener, at arbejdsgivere vil kunne misbruge ordningen ved at hente udlændinge til landet - til en fast lav løn med mulighed for en akkord, som medarbejderen måske aldrig kommer til at opfylde.Mohamed Ibrahims advokat Julia Jensen forventer en endelig afgørelse i sagen om beløbsordningen i løbet af en måned.Socialdemokratiets borgmester i Thisted Kommune, Ulla Vestergaard oplyser til DR P4 Midt & Vest, at hun vil påtale sagen over for Folketingets politikere, når hun mødes med dem til KL's topmøde i morgen - med henblik på at få kigget på reglerne på området.https://www.dr.dk/nyheder/regionale/midtvest/partikollega-kritiserer-stoejbergs- udvisningsregler-det-er-grinagtigt-detRedaktionel kontakt:  Redaktionen  tlf.: 96107500  e-mail: vest@dr.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR MIDT OG VEST ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"972";"Det duer ikke ikke til noget. Ministeren glider af på spørgsmålene";"Mattias Tesfaye";"06/26/2018";"Socialdemokratiet";"988";"integration";"";"Tophistorie fra Fagbladet 3F distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Ministerens løsning duer ikke, og nu kommer vi med vores eget forslag. Sådan lyder meldingen fra social dumping-ordfører Mattias Tesfaye (S) i sagen om brug af illegale søfolk på danske skibe, skriver Fagbladet 3F.Sagen udspringer af rederiet Sirius Shipping, der for nylig i retten i Odense blev idømt en bøde på 1,5 millioner kroner for at have brugt filippinske søfolk uden arbejdstilladelse på fire af deres skibe under dansk flag.Dommen over Sirius Shipping medførte en stribe spørgsmål i Folketinget til udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). Blandt andet om, hvordan hun vil sikre, at udlændingeloven overholdes, så brug af illegale søfolk på danske skibe forhindres.Ansvaret ligger i dag hos Udlændinge- og Integrationsministeriets Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Men de går ikke ombord for at tjekke, om udenlandske søfolk har papirerne i orden, har styrelsen oplyst til Fagbladet 3F.Ministeren bekræer i sit svar, at heller ikke politiet eller Søfartstyrelsen kontrollerer for brug af illegale på skibe under dansk flag.Det fremgår også af svaret, at hendes løsningsforslag er, at hvis man har mistanke om brug af illegal arbejdskra og overtrædelse af udlændingeloven, skal man kontakte politiet.Jeg vil opfordre til, at der indgives anmeldelse til politiet, hvis der er mistanke om overtrædelse af udlændingeloven, skriver ministeren i sit svar.Det duer ikke ikke til noget. Ministeren glider af på spørgsmåleneDet er Inger Støjbergs opgave at sikre, at der ikke er et illegalt arbejdsmarked. Det er helt nødvendigt, at én bestemt myndighed får ansvaret og udfører stikprøvekontroller. Det kan være politiet eller Søfartsstyrelsen, der så skal klædes på til opgavenNår det gælder flygtninge er Inger Støjberg hård i filten. Men når det gælder underbetalt, ulovlig arbejdskra er viljen til at gribe ind ikke stor. Det er en nonchalant holdning at have til et kæmpe problemHan oplyser, at Socialdemokratiet nu vil gå videre med sagen i Folketinget.Vi vil sige til regeringen, at enten skal politiet have det som deres opgave. Eller også skal Søfartsstyrelsen have bemyndigelse til at udføre opgavenHan oplyser, at Socialdemokratiet eer sommer lancerer deres konkrete forslag til, hvordan man kan få bugt med rederiernes brug af illegal arbejdskra. Men han vil endnu ikke kan løe sløret, hvad forslaget indeholder.Arbejdsgiverorganisationen Danske Rederier modtager forslaget om eventuelt at flytte kontrollen til Søfartsstyrelsen positivt.- Det er vi helt trygge ved, da de selvsagt er kyndige i søfartsforhold. Vi har ikke noget problem med mere kontrol, så længe det ikke besværer eller fordyrer forholdene for rederierne, har arbejdsgiverorganisationen direktør, Anne W. Trolle tidligere sagt til Fagbladet 3F.Søfartsstyrelsen har ingen kommentarer til forslaget om, at de skal overtage kontrolmyndigheden.Redaktionel kontakt:  tlf.: +4560253409  e-mail: jesper.woldenhof@3f.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Fagbladet 3F ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"973";"Det er Inger Støjbergs opgave at sikre, at der ikke er et illegalt arbejdsmarked. Det er helt nødvendigt, at én bestemt myndighed får ansvaret og udfører stikprøvekontroller. Det kan være politiet eller Søfartsstyrelsen, der så skal klædes på til opgaven";"Mattias Tesfaye";"06/26/2018";"Socialdemokratiet";"988";"integration";"";"Tophistorie fra Fagbladet 3F distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Ministerens løsning duer ikke, og nu kommer vi med vores eget forslag. Sådan lyder meldingen fra social dumping-ordfører Mattias Tesfaye (S) i sagen om brug af illegale søfolk på danske skibe, skriver Fagbladet 3F.Sagen udspringer af rederiet Sirius Shipping, der for nylig i retten i Odense blev idømt en bøde på 1,5 millioner kroner for at have brugt filippinske søfolk uden arbejdstilladelse på fire af deres skibe under dansk flag.Dommen over Sirius Shipping medførte en stribe spørgsmål i Folketinget til udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). Blandt andet om, hvordan hun vil sikre, at udlændingeloven overholdes, så brug af illegale søfolk på danske skibe forhindres.Ansvaret ligger i dag hos Udlændinge- og Integrationsministeriets Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Men de går ikke ombord for at tjekke, om udenlandske søfolk har papirerne i orden, har styrelsen oplyst til Fagbladet 3F.Ministeren bekræer i sit svar, at heller ikke politiet eller Søfartstyrelsen kontrollerer for brug af illegale på skibe under dansk flag.Det fremgår også af svaret, at hendes løsningsforslag er, at hvis man har mistanke om brug af illegal arbejdskra og overtrædelse af udlændingeloven, skal man kontakte politiet.Jeg vil opfordre til, at der indgives anmeldelse til politiet, hvis der er mistanke om overtrædelse af udlændingeloven, skriver ministeren i sit svar.Det duer ikke ikke til noget. Ministeren glider af på spørgsmåleneDet er Inger Støjbergs opgave at sikre, at der ikke er et illegalt arbejdsmarked. Det er helt nødvendigt, at én bestemt myndighed får ansvaret og udfører stikprøvekontroller. Det kan være politiet eller Søfartsstyrelsen, der så skal klædes på til opgavenNår det gælder flygtninge er Inger Støjberg hård i filten. Men når det gælder underbetalt, ulovlig arbejdskra er viljen til at gribe ind ikke stor. Det er en nonchalant holdning at have til et kæmpe problemHan oplyser, at Socialdemokratiet nu vil gå videre med sagen i Folketinget.Vi vil sige til regeringen, at enten skal politiet have det som deres opgave. Eller også skal Søfartsstyrelsen have bemyndigelse til at udføre opgavenHan oplyser, at Socialdemokratiet eer sommer lancerer deres konkrete forslag til, hvordan man kan få bugt med rederiernes brug af illegal arbejdskra. Men han vil endnu ikke kan løe sløret, hvad forslaget indeholder.Arbejdsgiverorganisationen Danske Rederier modtager forslaget om eventuelt at flytte kontrollen til Søfartsstyrelsen positivt.- Det er vi helt trygge ved, da de selvsagt er kyndige i søfartsforhold. Vi har ikke noget problem med mere kontrol, så længe det ikke besværer eller fordyrer forholdene for rederierne, har arbejdsgiverorganisationen direktør, Anne W. Trolle tidligere sagt til Fagbladet 3F.Søfartsstyrelsen har ingen kommentarer til forslaget om, at de skal overtage kontrolmyndigheden.Redaktionel kontakt:  tlf.: +4560253409  e-mail: jesper.woldenhof@3f.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Fagbladet 3F ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"974";"Når det gælder flygtninge er Inger Støjberg hård i filten. Men når det gælder underbetalt, ulovlig arbejdskra er viljen til at gribe ind ikke stor. Det er en nonchalant holdning at have til et kæmpe problem";"Mattias Tesfaye";"06/26/2018";"Socialdemokratiet";"988";"integration";"";"Tophistorie fra Fagbladet 3F distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Ministerens løsning duer ikke, og nu kommer vi med vores eget forslag. Sådan lyder meldingen fra social dumping-ordfører Mattias Tesfaye (S) i sagen om brug af illegale søfolk på danske skibe, skriver Fagbladet 3F.Sagen udspringer af rederiet Sirius Shipping, der for nylig i retten i Odense blev idømt en bøde på 1,5 millioner kroner for at have brugt filippinske søfolk uden arbejdstilladelse på fire af deres skibe under dansk flag.Dommen over Sirius Shipping medførte en stribe spørgsmål i Folketinget til udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). Blandt andet om, hvordan hun vil sikre, at udlændingeloven overholdes, så brug af illegale søfolk på danske skibe forhindres.Ansvaret ligger i dag hos Udlændinge- og Integrationsministeriets Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Men de går ikke ombord for at tjekke, om udenlandske søfolk har papirerne i orden, har styrelsen oplyst til Fagbladet 3F.Ministeren bekræer i sit svar, at heller ikke politiet eller Søfartstyrelsen kontrollerer for brug af illegale på skibe under dansk flag.Det fremgår også af svaret, at hendes løsningsforslag er, at hvis man har mistanke om brug af illegal arbejdskra og overtrædelse af udlændingeloven, skal man kontakte politiet.Jeg vil opfordre til, at der indgives anmeldelse til politiet, hvis der er mistanke om overtrædelse af udlændingeloven, skriver ministeren i sit svar.Det duer ikke ikke til noget. Ministeren glider af på spørgsmåleneDet er Inger Støjbergs opgave at sikre, at der ikke er et illegalt arbejdsmarked. Det er helt nødvendigt, at én bestemt myndighed får ansvaret og udfører stikprøvekontroller. Det kan være politiet eller Søfartsstyrelsen, der så skal klædes på til opgavenNår det gælder flygtninge er Inger Støjberg hård i filten. Men når det gælder underbetalt, ulovlig arbejdskra er viljen til at gribe ind ikke stor. Det er en nonchalant holdning at have til et kæmpe problemHan oplyser, at Socialdemokratiet nu vil gå videre med sagen i Folketinget.Vi vil sige til regeringen, at enten skal politiet have det som deres opgave. Eller også skal Søfartsstyrelsen have bemyndigelse til at udføre opgavenHan oplyser, at Socialdemokratiet eer sommer lancerer deres konkrete forslag til, hvordan man kan få bugt med rederiernes brug af illegal arbejdskra. Men han vil endnu ikke kan løe sløret, hvad forslaget indeholder.Arbejdsgiverorganisationen Danske Rederier modtager forslaget om eventuelt at flytte kontrollen til Søfartsstyrelsen positivt.- Det er vi helt trygge ved, da de selvsagt er kyndige i søfartsforhold. Vi har ikke noget problem med mere kontrol, så længe det ikke besværer eller fordyrer forholdene for rederierne, har arbejdsgiverorganisationen direktør, Anne W. Trolle tidligere sagt til Fagbladet 3F.Søfartsstyrelsen har ingen kommentarer til forslaget om, at de skal overtage kontrolmyndigheden.Redaktionel kontakt:  tlf.: +4560253409  e-mail: jesper.woldenhof@3f.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Fagbladet 3F ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"975";"Vi vil sige til regeringen, at enten skal politiet have det som deres opgave. Eller også skal Søfartsstyrelsen have bemyndigelse til at udføre opgaven";"Mattias Tesfaye";"06/26/2018";"Socialdemokratiet";"988";"integration";"";"Tophistorie fra Fagbladet 3F distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Ministerens løsning duer ikke, og nu kommer vi med vores eget forslag. Sådan lyder meldingen fra social dumping-ordfører Mattias Tesfaye (S) i sagen om brug af illegale søfolk på danske skibe, skriver Fagbladet 3F.Sagen udspringer af rederiet Sirius Shipping, der for nylig i retten i Odense blev idømt en bøde på 1,5 millioner kroner for at have brugt filippinske søfolk uden arbejdstilladelse på fire af deres skibe under dansk flag.Dommen over Sirius Shipping medførte en stribe spørgsmål i Folketinget til udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). Blandt andet om, hvordan hun vil sikre, at udlændingeloven overholdes, så brug af illegale søfolk på danske skibe forhindres.Ansvaret ligger i dag hos Udlændinge- og Integrationsministeriets Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Men de går ikke ombord for at tjekke, om udenlandske søfolk har papirerne i orden, har styrelsen oplyst til Fagbladet 3F.Ministeren bekræer i sit svar, at heller ikke politiet eller Søfartstyrelsen kontrollerer for brug af illegale på skibe under dansk flag.Det fremgår også af svaret, at hendes løsningsforslag er, at hvis man har mistanke om brug af illegal arbejdskra og overtrædelse af udlændingeloven, skal man kontakte politiet.Jeg vil opfordre til, at der indgives anmeldelse til politiet, hvis der er mistanke om overtrædelse af udlændingeloven, skriver ministeren i sit svar.Det duer ikke ikke til noget. Ministeren glider af på spørgsmåleneDet er Inger Støjbergs opgave at sikre, at der ikke er et illegalt arbejdsmarked. Det er helt nødvendigt, at én bestemt myndighed får ansvaret og udfører stikprøvekontroller. Det kan være politiet eller Søfartsstyrelsen, der så skal klædes på til opgavenNår det gælder flygtninge er Inger Støjberg hård i filten. Men når det gælder underbetalt, ulovlig arbejdskra er viljen til at gribe ind ikke stor. Det er en nonchalant holdning at have til et kæmpe problemHan oplyser, at Socialdemokratiet nu vil gå videre med sagen i Folketinget.Vi vil sige til regeringen, at enten skal politiet have det som deres opgave. Eller også skal Søfartsstyrelsen have bemyndigelse til at udføre opgavenHan oplyser, at Socialdemokratiet eer sommer lancerer deres konkrete forslag til, hvordan man kan få bugt med rederiernes brug af illegal arbejdskra. Men han vil endnu ikke kan løe sløret, hvad forslaget indeholder.Arbejdsgiverorganisationen Danske Rederier modtager forslaget om eventuelt at flytte kontrollen til Søfartsstyrelsen positivt.- Det er vi helt trygge ved, da de selvsagt er kyndige i søfartsforhold. Vi har ikke noget problem med mere kontrol, så længe det ikke besværer eller fordyrer forholdene for rederierne, har arbejdsgiverorganisationen direktør, Anne W. Trolle tidligere sagt til Fagbladet 3F.Søfartsstyrelsen har ingen kommentarer til forslaget om, at de skal overtage kontrolmyndigheden.Redaktionel kontakt:  tlf.: +4560253409  e-mail: jesper.woldenhof@3f.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Fagbladet 3F ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"976";"Jeg er lidt skuet over, at Inger Støjberg rejser til Wien for at holde et oplæg om blandt andet et udrejsecenter, men hverken kan komme nærmere en placering eller økonomien i det.";"Mattias Tesfaye";"10/04/2018";"Socialdemokratiet";"995";"integration";"";"Både hos Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har man med spænding ventet på at se det bud på et nyt europæisk asylsystem, som Inger Støjberg torsdag præsenterede på en konference i Wien.Men eer at have læst indholdet sidder begge partier skuet tilbage.Udlændingeordfører Mattias Tesfaye havde håbet på at få mere konkret nyt om det udrejsecenter for afviste asylansøgere, der er en del af oplægget. Jeg er lidt skuet over, at Inger Støjberg rejser til Wien for at holde et oplæg om blandt andet et udrejsecenter, men hverken kan komme nærmere en placering eller økonomien i det.Det ville have været rart at komme et skridt nærmere. Det var det, vi fik indtryk af eer statsministerens grundlovstale, men det ser ud, som om at det har lange udsigterBortset fra den uforløste utålmodighed er ordføreren dog enig i store dele af det dansk-østrigske forslag. - Visionen minder på mange punkter om det udlændingeudspil, som vi fremlagde i februar. - Nu handler det bare om at få det realiseret. Jeg medgiver, at det er svært at finde en regering i et andet land, der vil samarbejde om et udrejsecenter. Men jeg havde fåetdet indtryk, at vi var kommet længere, siger han.Kenneth Kristensen Berth, der er EU-ordfører for Dansk Folkeparti, har dog svært ved at finde de positive elementer i visionspapiret. - Det er temmelig skuende. Jeg havde forventet, at Danmark og Østrig ville mere end bare fremlægge endnu en plan, som ikke flytter noget som helst og formentlig ikke bliver brugt, siger han.Ordføreren mener, at der skal langt skrappere metoder i brug for at stoppe flygtningestrømmen fra Afrika.Og selv om tanken med et udrejsecenter skulle være at afskrække migranter fra at søge hertil, så er det slet ikke nok ifølge Kenneth Kristensen Berth.- Hele problemet ligger i, at folk fra Afrika kan se, at hvis bare de får foden indenfor - og selv om de ikke får asyl - så kan de blive her, fordi det er så håbløst umuligt at komme af med dem.- Det er det, vi skal have stoppet, og det gør man kun ved at placere dem i et center, allerede når de ankommer til Europa.- Man skal ikke kunne blive en del af Europa ved at tage en båd over Middelhavet, siger han. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"977";"Det ville have været rart at komme et skridt nærmere. Det var det, vi fik indtryk af eer statsministerens grundlovstale, men det ser ud, som om at det har lange udsigter";"Mattias Tesfaye";"10/04/2018";"Socialdemokratiet";"995";"integration";"";"Både hos Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har man med spænding ventet på at se det bud på et nyt europæisk asylsystem, som Inger Støjberg torsdag præsenterede på en konference i Wien.Men eer at have læst indholdet sidder begge partier skuet tilbage.Udlændingeordfører Mattias Tesfaye havde håbet på at få mere konkret nyt om det udrejsecenter for afviste asylansøgere, der er en del af oplægget. Jeg er lidt skuet over, at Inger Støjberg rejser til Wien for at holde et oplæg om blandt andet et udrejsecenter, men hverken kan komme nærmere en placering eller økonomien i det.Det ville have været rart at komme et skridt nærmere. Det var det, vi fik indtryk af eer statsministerens grundlovstale, men det ser ud, som om at det har lange udsigterBortset fra den uforløste utålmodighed er ordføreren dog enig i store dele af det dansk-østrigske forslag. - Visionen minder på mange punkter om det udlændingeudspil, som vi fremlagde i februar. - Nu handler det bare om at få det realiseret. Jeg medgiver, at det er svært at finde en regering i et andet land, der vil samarbejde om et udrejsecenter. Men jeg havde fåetdet indtryk, at vi var kommet længere, siger han.Kenneth Kristensen Berth, der er EU-ordfører for Dansk Folkeparti, har dog svært ved at finde de positive elementer i visionspapiret. - Det er temmelig skuende. Jeg havde forventet, at Danmark og Østrig ville mere end bare fremlægge endnu en plan, som ikke flytter noget som helst og formentlig ikke bliver brugt, siger han.Ordføreren mener, at der skal langt skrappere metoder i brug for at stoppe flygtningestrømmen fra Afrika.Og selv om tanken med et udrejsecenter skulle være at afskrække migranter fra at søge hertil, så er det slet ikke nok ifølge Kenneth Kristensen Berth.- Hele problemet ligger i, at folk fra Afrika kan se, at hvis bare de får foden indenfor - og selv om de ikke får asyl - så kan de blive her, fordi det er så håbløst umuligt at komme af med dem.- Det er det, vi skal have stoppet, og det gør man kun ved at placere dem i et center, allerede når de ankommer til Europa.- Man skal ikke kunne blive en del af Europa ved at tage en båd over Middelhavet, siger han. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"978";"Jeg kan ikke sætte kroner og øre på. Det vil også afhænge af, hvor tæt man bor på sådan et åbent center";"Mattias Tesfaye";"11/27/2018";"Socialdemokratiet";"999";"integration";"";"Det er ensidigt negativt for beboerne i midtjyske Bording, at der i nærheden ligger et udrejsecenter, hvor afviste asylansøgere og udvisningsdømte udlændinge skal melde sig hver dag.Det mener Socialdemokratiet, der på den baggrund foreslår, at naboerne skal have en økonomisk kompensation.Jeg kan ikke sætte kroner og øre på. Det vil også afhænge af, hvor tæt man bor på sådan et åbent centerMen uanset hvor mange penge vi kommer med, tror jeg ikke, at folk vil tænke ""Nå, så gør det ikke noget."" Man skal betragte det mere som et plaster på såret, forklarer han.Den egentlige løsning på problemet er, at de afviste asylansøgere og de udvisningsdømte udlændinge sendes ud.  Men indtil da bør de inddeles i grupper, så det kun er de afviste asylansøgere - der ikke har gjort noget kriminelt - der bor på Kærshovedgård. De udvisningsdømte bør holde til et mere afsides sted, mener S.For eksempel en ubeboet ø.Vi vil bede regeringen finkæmme danmarkskortet og gennemgå alle de steder  både på fastlandet og på øer  hvor det er muligt at få oprettet et udrejsecenter for dem, der er dømtHan lægger op til at rykke det møde i Udlændingeudvalget, hvor forslagene skal diskuteres, til Bording. Det er en mulighed, Folketingets udvalg har.- Når Folketinget træer en beslutning, der har så stor betydning for et lokalsamfund, giver det god mening, at vi et par år eer tør holde et møde derovre og se lokalsamfundet i øjnene.Kærshovedgård er et tidligere fængsel. Men i 2015 blev det besluttet, at bygningerne skulle huse afviste asylansøgere, udvisningsdømte kriminelle og personer på tålt ophold. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"979";"Men uanset hvor mange penge vi kommer med, tror jeg ikke, at folk vil tænke ""Nå, så gør det ikke noget."" Man skal betragte det mere som et plaster på såret, forklarer han.";"Mattias Tesfaye";"11/27/2018";"Socialdemokratiet";"999";"integration";"";"Det er ensidigt negativt for beboerne i midtjyske Bording, at der i nærheden ligger et udrejsecenter, hvor afviste asylansøgere og udvisningsdømte udlændinge skal melde sig hver dag.Det mener Socialdemokratiet, der på den baggrund foreslår, at naboerne skal have en økonomisk kompensation.Jeg kan ikke sætte kroner og øre på. Det vil også afhænge af, hvor tæt man bor på sådan et åbent centerMen uanset hvor mange penge vi kommer med, tror jeg ikke, at folk vil tænke ""Nå, så gør det ikke noget."" Man skal betragte det mere som et plaster på såret, forklarer han.Den egentlige løsning på problemet er, at de afviste asylansøgere og de udvisningsdømte udlændinge sendes ud.  Men indtil da bør de inddeles i grupper, så det kun er de afviste asylansøgere - der ikke har gjort noget kriminelt - der bor på Kærshovedgård. De udvisningsdømte bør holde til et mere afsides sted, mener S.For eksempel en ubeboet ø.Vi vil bede regeringen finkæmme danmarkskortet og gennemgå alle de steder  både på fastlandet og på øer  hvor det er muligt at få oprettet et udrejsecenter for dem, der er dømtHan lægger op til at rykke det møde i Udlændingeudvalget, hvor forslagene skal diskuteres, til Bording. Det er en mulighed, Folketingets udvalg har.- Når Folketinget træer en beslutning, der har så stor betydning for et lokalsamfund, giver det god mening, at vi et par år eer tør holde et møde derovre og se lokalsamfundet i øjnene.Kærshovedgård er et tidligere fængsel. Men i 2015 blev det besluttet, at bygningerne skulle huse afviste asylansøgere, udvisningsdømte kriminelle og personer på tålt ophold. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"980";"Vi vil bede regeringen finkæmme danmarkskortet og gennemgå alle de steder  både på fastlandet og på øer  hvor det er muligt at få oprettet et udrejsecenter for dem, der er dømt";"Mattias Tesfaye";"11/27/2018";"Socialdemokratiet";"999";"integration";"";"Det er ensidigt negativt for beboerne i midtjyske Bording, at der i nærheden ligger et udrejsecenter, hvor afviste asylansøgere og udvisningsdømte udlændinge skal melde sig hver dag.Det mener Socialdemokratiet, der på den baggrund foreslår, at naboerne skal have en økonomisk kompensation.Jeg kan ikke sætte kroner og øre på. Det vil også afhænge af, hvor tæt man bor på sådan et åbent centerMen uanset hvor mange penge vi kommer med, tror jeg ikke, at folk vil tænke ""Nå, så gør det ikke noget."" Man skal betragte det mere som et plaster på såret, forklarer han.Den egentlige løsning på problemet er, at de afviste asylansøgere og de udvisningsdømte udlændinge sendes ud.  Men indtil da bør de inddeles i grupper, så det kun er de afviste asylansøgere - der ikke har gjort noget kriminelt - der bor på Kærshovedgård. De udvisningsdømte bør holde til et mere afsides sted, mener S.For eksempel en ubeboet ø.Vi vil bede regeringen finkæmme danmarkskortet og gennemgå alle de steder  både på fastlandet og på øer  hvor det er muligt at få oprettet et udrejsecenter for dem, der er dømtHan lægger op til at rykke det møde i Udlændingeudvalget, hvor forslagene skal diskuteres, til Bording. Det er en mulighed, Folketingets udvalg har.- Når Folketinget træer en beslutning, der har så stor betydning for et lokalsamfund, giver det god mening, at vi et par år eer tør holde et møde derovre og se lokalsamfundet i øjnene.Kærshovedgård er et tidligere fængsel. Men i 2015 blev det besluttet, at bygningerne skulle huse afviste asylansøgere, udvisningsdømte kriminelle og personer på tålt ophold. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"981";"Det står nu helt klart, at det her er ren symbolpolitik";"Mattias Tesfaye";"11/01/2018";"Socialdemokratiet";"1000";"integration";"";"Et fåtal af flygtninge vil tage imod penge for til gengæld at udskyde retten til at hente deres familie til Danmark.  Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten blandt andet på baggrund af et internt notat i regeringen, der danner grundlag for forhandlinger med Dansk Folkeparti.Forslaget er centralt i det såkaldte paradigmeski i udlændingepolitikken, der forhandles i øjeblikket.  Det går ud på at tilbyde de godt 4500 hovedsageligt syriske flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus en kontant ydelse på 1000 kroner om måneden for hver person, de udskyder at blive familiesammenført med. Dog maksimalt to personer.Men i et notat, som Jyllands-Posten er i besiddelse af, vælger regeringen at regne med, at 25 personer vil benytte sig af muligheden. - Det er i nedenstående skøn beregningsteknisk forudsat, at 25 personer, heraf 15 voksne, årligt ønsker at udskyde muligheden for familiesammenføring, står der i notatet.Til sammenligning står der i notatet, at ""et forsigtigt skøn"" er, at antallet af familiesammenførte personer ""vil udgøre i størrelsesordenen 1000-2000 i perioden 2018-2020"".Tallene er behæet med usikkerhed, da det afhænger af, hvor mange flygtninge der kommer, og hvor mange familiemedlemmer de har ret til at få til Danmark.Dansk Flygtningehjælps asylchef, Eva Singer, vurderer, at et meget begrænset antal flygtninge vil tage imod tilbuddet.- Der er tale om familiemedlemmer, der er internt fordrevet eller måske i en flygtningelejr i nærområdet. De befinder sig oe i en farlig situation, siger hun til Jyllands-Posten.Selv om S støtter intentionerne i paradigmeskiet, har partiet afvist forslaget om en kontantbonus.Det står nu helt klart, at det her er ren symbolpolitikDF lægger afstand til forslaget:- Det er et forslag, regeringen er kommet med. Det batter jo overhovedet ikke noget, siger udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) til Jyllands-Posten.Udlændingeminister Inger Støjberg (V) har ikke ønsket at stille op til interview med avisen.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"982";"Vi bakker op om 15 af de 21 forslag i regeringens udspil, og det er der ingen drama i.";"Mattias Tesfaye";"10/29/2018";"Socialdemokratiet";"1002";"integration";"";"Regeringen få svært ved at samle de nødvendige mandater bag et udspil om at gøre det nemmere at hente udenlandske arbejdskra.Hverken Socialdemokratiet eller Dansk Folkeparti vil nemlig lægge stemmer til at sænke grænsen for, hvad en udlænding fra et land uden for EU skal tjene for at få arbejde i Danmark.Og det er et stort problem, siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).- Beløbsgrænsen er helt central, fordi det vil hjælpe mange danske virksomheder. Dansk erhvervsliv mangler hænder for at producere og skabe flere arbejdspladser.- Vi har været meget kompromissøgende, men det må heller ikke blive så udvandet, at det ikke hjælper. Og det gør det ikke, hvis ikke vi får ændret på beløbsgrænsen, siger hun.Derfor kan det blive meget kortvarige forhandlinger, der indledes mandag i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Regeringen vil sænke beløbsgrænsen fra de nuværende 418.000 kroner i årsløn til 330.000 kroner.Det skal dog kun gælde for 12 udvalgte lande, som vi har stor samhandel med, nemlig USA, Singapore, Kina, Australien, Canada, Japan, Brasilien, Malaysia, Indien, Thailand, Mexico og Rusland. Socialdemokratiet er modstander af at give faglært arbejdskra fra udlandet mulighed for at konkurrere med danske håndværkere.Men udlændingeordfører Mattias Tesfaye mener ikke, at partiet stiller urimelige krav i forhandlingerne Vi bakker op om 15 af de 21 forslag i regeringens udspil, og det er der ingen drama i.Men vi ønsker ikke at åbne for lavtlønnet arbejdskra i Danmark. Vi synes, at det er helt rimeligt at sige, at hvis ikke folk kan tjene 185 kroner i timen plus pension, så kan de ikke så lov at arbejde herRegeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, har hele tiden været imod forslaget, og det har ikke ændret sig, forklarer udlændingeordfører Martin Henriksen. - Regeringens forslag er ikke gennemtænkt og vil åbne for løndumping og for mere muslimsk arbejdskra i Danmark, og det er vi ikke interesseret i.- Derfor synes vi ikke, at der er behov for det her, siger han. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"983";"Men vi ønsker ikke at åbne for lavtlønnet arbejdskra i Danmark. Vi synes, at det er helt rimeligt at sige, at hvis ikke folk kan tjene 185 kroner i timen plus pension, så kan de ikke så lov at arbejde her";"Mattias Tesfaye";"10/29/2018";"Socialdemokratiet";"1002";"integration";"";"Regeringen få svært ved at samle de nødvendige mandater bag et udspil om at gøre det nemmere at hente udenlandske arbejdskra.Hverken Socialdemokratiet eller Dansk Folkeparti vil nemlig lægge stemmer til at sænke grænsen for, hvad en udlænding fra et land uden for EU skal tjene for at få arbejde i Danmark.Og det er et stort problem, siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).- Beløbsgrænsen er helt central, fordi det vil hjælpe mange danske virksomheder. Dansk erhvervsliv mangler hænder for at producere og skabe flere arbejdspladser.- Vi har været meget kompromissøgende, men det må heller ikke blive så udvandet, at det ikke hjælper. Og det gør det ikke, hvis ikke vi får ændret på beløbsgrænsen, siger hun.Derfor kan det blive meget kortvarige forhandlinger, der indledes mandag i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Regeringen vil sænke beløbsgrænsen fra de nuværende 418.000 kroner i årsløn til 330.000 kroner.Det skal dog kun gælde for 12 udvalgte lande, som vi har stor samhandel med, nemlig USA, Singapore, Kina, Australien, Canada, Japan, Brasilien, Malaysia, Indien, Thailand, Mexico og Rusland. Socialdemokratiet er modstander af at give faglært arbejdskra fra udlandet mulighed for at konkurrere med danske håndværkere.Men udlændingeordfører Mattias Tesfaye mener ikke, at partiet stiller urimelige krav i forhandlingerne Vi bakker op om 15 af de 21 forslag i regeringens udspil, og det er der ingen drama i.Men vi ønsker ikke at åbne for lavtlønnet arbejdskra i Danmark. Vi synes, at det er helt rimeligt at sige, at hvis ikke folk kan tjene 185 kroner i timen plus pension, så kan de ikke så lov at arbejde herRegeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, har hele tiden været imod forslaget, og det har ikke ændret sig, forklarer udlændingeordfører Martin Henriksen. - Regeringens forslag er ikke gennemtænkt og vil åbne for løndumping og for mere muslimsk arbejdskra i Danmark, og det er vi ikke interesseret i.- Derfor synes vi ikke, at der er behov for det her, siger han. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"984";"Vi kan ikke skrive i loven, og det ønsker vi ikke at skrive, at skoler baseret på et islamisk livssyn ikke kan få tilskud. Det ville være helt hen i vejret";"Mattias Tesfaye";"01/27/2018";"Socialdemokratiet";"1003";"integration";"";"Det er så stort et problem, at muslimske friskoler modvirker integrationen i Danmark, at det er på tide at stoppe for statsstøtten.Det mener Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Alex Ahrendtsen, der med egne ord i årevis har forsøgt at komme de muslimske friskoler til livs.Derfor sender han nu et beslutningsforslag i Folketingssalen, der, hvis det bliver vedtaget, eer hans egen vurdering i praksis vil stoppe for statstilskuddet til de muslimske friskoler.- De modvirker integrationen. Der er oe bøvl med økonomien. Det er oe radikale grupperinger, der driver de her skoler. Og der har været indblanding udefra, siger Ahrendtsen om de muslimske friskoler. Forslaget vil pålægge regeringen at lave regler om, at statstilskud til friskoler, hvor mere end halvdelen har udenlandsk baggrund, skal betinges af, at skolerne kan dokumentere, at de ikke modvirker integration.Alex Ahrendtsen lægger ikke skjul på, hvor han har fået idéen til det konkrete forslag fra.- Det er Socialdemokratiets forslag, siger han.Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, sagde i august til BT, at hun med et forslag om at fjerne statstilskuddet havde et ønske om at lukke de muslimske friskoler.Men DF mener, at S har tøvet for længe med rent faktisk at gøre andet ved sagen end at tale om den i medierne. Det er på den baggrund, at Alex Ahrendtsen nu fremsætter forslaget.Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, er klar til at støtte forslaget, hvis det er udtryk for Socialdemokratiets politik.  Vi kan ikke skrive i loven, og det ønsker vi ikke at skrive, at skoler baseret på et islamisk livssyn ikke kan få tilskud. Det ville være helt hen i vejretMen vi mener, at det er helt rimeligt at lægge til grund for statens udbetaling af mange millioner kroner, at de skoler også understøtter den oentlige integrationspolitik.S regner dog med, at regeringen vil adressere stigningen i antallet af elever på muslimske friskoler i det udspil om parallelsamfund, der er på vej, forklarer Tesfaye.Derfor har partiet ikke selv stillet et forslag i Folketinget. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"985";"Men vi mener, at det er helt rimeligt at lægge til grund for statens udbetaling af mange millioner kroner, at de skoler også understøtter den oentlige integrationspolitik.";"Mattias Tesfaye";"01/27/2018";"Socialdemokratiet";"1003";"integration";"";"Det er så stort et problem, at muslimske friskoler modvirker integrationen i Danmark, at det er på tide at stoppe for statsstøtten.Det mener Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Alex Ahrendtsen, der med egne ord i årevis har forsøgt at komme de muslimske friskoler til livs.Derfor sender han nu et beslutningsforslag i Folketingssalen, der, hvis det bliver vedtaget, eer hans egen vurdering i praksis vil stoppe for statstilskuddet til de muslimske friskoler.- De modvirker integrationen. Der er oe bøvl med økonomien. Det er oe radikale grupperinger, der driver de her skoler. Og der har været indblanding udefra, siger Ahrendtsen om de muslimske friskoler. Forslaget vil pålægge regeringen at lave regler om, at statstilskud til friskoler, hvor mere end halvdelen har udenlandsk baggrund, skal betinges af, at skolerne kan dokumentere, at de ikke modvirker integration.Alex Ahrendtsen lægger ikke skjul på, hvor han har fået idéen til det konkrete forslag fra.- Det er Socialdemokratiets forslag, siger han.Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, sagde i august til BT, at hun med et forslag om at fjerne statstilskuddet havde et ønske om at lukke de muslimske friskoler.Men DF mener, at S har tøvet for længe med rent faktisk at gøre andet ved sagen end at tale om den i medierne. Det er på den baggrund, at Alex Ahrendtsen nu fremsætter forslaget.Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, er klar til at støtte forslaget, hvis det er udtryk for Socialdemokratiets politik.  Vi kan ikke skrive i loven, og det ønsker vi ikke at skrive, at skoler baseret på et islamisk livssyn ikke kan få tilskud. Det ville være helt hen i vejretMen vi mener, at det er helt rimeligt at lægge til grund for statens udbetaling af mange millioner kroner, at de skoler også understøtter den oentlige integrationspolitik.S regner dog med, at regeringen vil adressere stigningen i antallet af elever på muslimske friskoler i det udspil om parallelsamfund, der er på vej, forklarer Tesfaye.Derfor har partiet ikke selv stillet et forslag i Folketinget. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"986";"Vi har et problem med, at folk ikke tager seriøst, at vi udviser dem. De vender bare om nede i Tyskland, og de kommer tilbage og begår nye indbrud eller røveri. På den måde er vi lidt til grin";"Mattias Tesfaye";"05/17/2018";"Socialdemokratiet";"1005";"integration";"";"Alt for mange kriminelle udlændinge har trods indrejseforbud held til at rejse til Danmark, og det skal stoppes via en skærpet straf, hvor lovovertræderne afsoner i hjemlandet.  Det mener Dansk Folkeparti, der har fremsat et beslutningsforslag, som førstebehandles torsdag.  Socialdemokratiet har tidligere stemt nej til et lignende DF-forslag, men partiet støtter denne gang idéen, siger udlændingeordfører Mattias Tesfaye.  Vi har et problem med, at folk ikke tager seriøst, at vi udviser dem. De vender bare om nede i Tyskland, og de kommer tilbage og begår nye indbrud eller røveri. På den måde er vi lidt til grinForslaget går på, at udlændinge, som bryder et indrejseforbud første gang, skal idømmes en straf på et år. Dermed kan man ifølge EU-regler sende den pågældende til afsoning i hjemlandet.  EU kræver, at straen er minimum seks måneder, før en afsoning i hjemlandet kan komme på tale. Som reglerne er nu, giver det 10-60 dages fængsel, første gang en udlænding bryder et indrejseforbud.  Socialdemokratiet lægger op til, at straen skal være ""over et halvt år"", mens DF siger, at den skal være et år.- Vi synes, at det er vigtigt at få skærpet straen på dette område, da der desværre er en række eksempler på, at udviste kriminelle udlændinge vender tilbage til Danmark, siger udlændingeordfører Martin Henriksen (DF).  For DF er det centralt, at strafniveauet kommer op på et niveau, hvor udlændingene kan sendes til hjemlandet.  Det er det også for Socialdemokratiet, understreger Tesfaye, som fokuserer på, at rumænere fylder vældig meget i statistikken.  - Mange af dem begår kriminalitet. Vores udfordring er, at de afsoner i danske fængsler. Vi kunne godt tænke os, at mange af dem afsoner i deres egne fængsler, siger den socialdemokratiske udlændingeordfører.  Rumænere udgør med 46 tilfælde en tredjedel af alle tilfælde i år.  110 udlændinge med indrejseforbud er i år blevet straet for at bryde forbuddet. Det fremgår af et udvalgssvar 16. maj fra udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg (V).  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"992";"Med regeringens model skal der sættes alverdens bureaukrati i gang, og rektorer skal argumentere for, hvorfor fordelingsreglerne skal ændres. Med vores forslag kan vi give den garanti, at uanset hvor du går i gymnasium, er der en balanceret elevsammensætning med både blå og brune øjne";"Mattias Tesfaye";"02/27/2018";"Socialdemokratiet";"1015";"integration";"";"INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Gymnasier med et højt antal elever af udenlandsk herkomst skal fremover kunne kræve en omfordeling af elever.Sådan lyder et forslag fra regeringens kommende ghettoudspil.Det skriver BT.Hvis et gymnasium er udfordret på grund af mange elever med udenlandsk baggrund, kan en rektor kræve, at andre gymnasier i lokalområdet hjælper med at tage deres andel af eleverne.Med regeringens udspil vil 16 STX-gymnasier og 12 HF-skoler på baggrund af deres høje antal af elever fra indvandrerfamilier kunne kræve, at der sker en ny fordeling af ansøgere til skolerne.Fordelingen foregår i dag ved, at gymnasiernes rektorer mødes i lokale udvalg for at fordele ansøgere til gymnasierne.Hvis et gymnasium vil gøre krav på en ny fordeling af elever, skal rektoren 'fremlægge dokumentation for, at elevsammensætningen vil give faglige og pædagogiske udfordringer på skolen,' står der i regeringens udspil. Dereer skal rektorerne sammen fastsætte nogle lokale regler for en bedre fordeling.Men regeringens forslag fokuserer for meget på elevernes etnisk baggrund, mener formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening Annette Nordstrøm Hansen.»Vi er glade for, at regeringen tager gymnasiernes problemer alvorligt. Men det her kommer i for stor udstrækning til at fokusere på elevernes etniske baggrund. Problemerne hænger også sammen med elevernes socioøkonomiske baggrund og deres forældres uddannelsesniveau, siger lærerformanden til BT.Hun kalder udspillet for bureaukratisk tungt - og at det nok skal diskuteres lidt mere, før det er i mål.»Hvordan skal man som rektor kunne dokumentere, at ansøgerne til skolen vil give udfordringer? Det vil sige, at rektor skal udtale sig om elever, inden han kender dem? siger Annette Nordstrøm Hansen til dagbladet.Socialdemokratiet foreslog i december 2017 at sætte et lo på 30 procent elever med udenlandsk baggrund i gymnasierne, når ansøgerne skal fordeles. Regeringens forslag er 'for langhåret' som Socialdemokratiets Mattias Tesfaye udtrykker det.Med regeringens model skal der sættes alverdens bureaukrati i gang, og rektorer skal argumentere for, hvorfor fordelingsreglerne skal ændres. Med vores forslag kan vi give den garanti, at uanset hvor du går i gymnasium, er der en balanceret elevsammensætning med både blå og brune øjne  FAKTA: NYT GYMNASIEUDSPILMulighed for at kræve lokale fordelingsregler: Et gymnasium kan kræve, at fordelingsudvalget fastsætter lokale regler om en bedre fordeling af elever. Det er enforudsætning, at andelen af ansøgere til 1.g på gymnasiet med udenlandsk herkomst overstiger den gennemsnitlige andel af ansøgere med udenlandsk herkomst i fordelingsudvalgets område + 5 pct.point (dog minimum 20 pct.).Gymnasiets rektor skal fremlægge dokumentation for, at elevsammensætningen vil give faglige og pædagogiske udfordringer på skolen.Redaktionel kontakt:  Jacob Friberg  tlf.: +4526365541  e-mail: jani@bt.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF BT ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"993";"Det er under al kritik, at ingen myndigheder går ombord på danske skibe for at tjekke, om udenlandske søfolk har papirerne i orden. Det vil være helt på sin plads, at myndighederne fører kontrol med, om udlændingeloven overholdes. Alle andre paragraer i udlændingeloven tjekkes jo grundigt af myndighederne";"Mattias Tesfaye";"05/22/2018";"Socialdemokratiet";"1019";"integration";"";"Tophistorie fra Fagbladet 3F distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Et flertal på Christiansborg er nu klar til at indføre kontrol med, om danske rederier bryder udlændingeloven og udnytter illegale søfolk til dumpingløn. Det skriver Fagbladet 3F.Der findes ikke opgørelser over, hvor mange søfolk, der arbejder ulovligt. Men en indikator på problemets omfang kom for nylig i byretten i Odense.Her blev rederiet Sirius Shipping ApS idømt en bøde på 1,5 millioner kroner for at have brugt filippinske søfolk uden arbejdstilladelse på fire af deres skibe under dansk flag.Ulovlighederne blev afsløret af det Internationale Transportarbejderforbund, ITF, og ikke af de danske myndigheder. Der er der frit slag for rederierne, idet de danske myndigheder ikke kontrollerer skibene for brud på udlændingeloven.Enhedslisten og DF har i kølvandet på dommen meldt klart ud: De vil have indført kontrol af skibene. Og nu er Mattias Tesfaye, ordfører for social dumping hos Socialdemokratiet, også klar til at gribe ind.Det er under al kritik, at ingen myndigheder går ombord på danske skibe for at tjekke, om udenlandske søfolk har papirerne i orden. Det vil være helt på sin plads, at myndighederne fører kontrol med, om udlændingeloven overholdes. Alle andre paragraer i udlændingeloven tjekkes jo grundigt af myndighederneIfølge udlændingeloven skal søfolk uden for EU have arbejdstilladelse, hvis de arbejder på et skib under dansk flag i international trafik og anløber en havn i Danmark mere end 25 gange inden for et år.Sirius Shipping blev dømt for at anløbe en havn mere end 25 gange uden de fornødne arbejdstilladelser.Ansvaret hører under Udlændinge- og Integrationsministeriets Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), men de kontrollerer ikke skibene, oplyser styrelsen til Fagbladet 3F.Både transportordfører for Enhedslisten, Henning Hyllested, og erhvervsordfører Hans Kristian Skibby (DF) foreslår, at ansvaret for at tjekke besætningernes arbejdstilladelser flyttes over i Søfartsstyrelsen, der i forvejen er ombord på skibene som myndighed, hvor de tjekker forhold, der har at gøre med søfartslovgivningen.Det modtages positivt af arbejdsgiverorganisationen Danske Rederiers direktør, Anne W. Trolle:- Vi har ikke noget problem med, at kontrollen bliver flyttet til Søfartsstyrelsen. Det er vi helt trygge ved, da de selvsagt er kyndige i søfartsforhold. Vi har ikke noget problem med mere kontrol, så længe det ikke besværer eller fordyrer forholdene for rederierne, siger hun.Søfartsstyrelsen har ingen kommentarer til forslaget om, at de skal overtage kontrolmyndigheden. https://fagbladet3f.dk/artikel/flertal-vil-stoppe-rederiers-brug-af-illegale-soefolkRedaktionel kontakt:  Jesper Woldenhof  tlf.: +4560253409**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Fagbladet 3F ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"995";"Ude i kommunerne skal flygtninge med midlertidig opholdstilladelse have samme ærlige besked, som de får fra Udlændingestyrelsen, nemlig at der er tale om en midlertidig tilladelse. Beskeden skal være, at vi giver beskyttelse og ordentlige forhold, men når man ikke længere risikerer forfølgelse i sit hjemland, så skal man hjem og være med til at bygge sit samfund op";"Mattias Tesfaye";"11/19/2018";"Socialdemokratiet";"1024";"integration";"";"INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Samtlige af landets 98 kommuner skal forpligtes til at udarbejde en hjemsendelsespolitik. Sådan lyder det i et udspil fra Morten Messerschmidt (DF), der er europaparlamentariker og folketingskandidat i Nordsjælland. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.- Vi mener, at der i langt højere grad skal fokuseres på hjemsendelse af flygtninge - og også de indvandrere, der enten bryder loven eller simpelthen ikke vil Danmark, siger Morten Messerschmidt, der fortæller, han har opbakning i partiets ledelse til udspillet.I dag skal alle kommuner have en integrationspolitik, men kun Greve syd for København har vedtaget en egentlig politik, der styrker fokus, på at flygtninge kan repatrieres - altså frivilligt kan beslutte at vende hjem til deres oprindelsesland.- Det er i landets kommuner, at man har den nære kontakt med de mange udlændinge. Derfor skal kommunerne også have en markant rolle i tilrettelæggelsen af hele paradigmeskiet på udlændingeområdet, siger Morten Messerschmidt.Hos Socialdemokratiet mener udlændingeordfører Mattias Tesfaye, at man over for alle, der har midlertidig opholdstilladelse, bør understrege, at tilladelsen netop er midlertidig.Ude i kommunerne skal flygtninge med midlertidig opholdstilladelse have samme ærlige besked, som de får fra Udlændingestyrelsen, nemlig at der er tale om en midlertidig tilladelse. Beskeden skal være, at vi giver beskyttelse og ordentlige forhold, men når man ikke længere risikerer forfølgelse i sit hjemland, så skal man hjem og være med til at bygge sit samfund opRedaktionel kontakt:  Redaktionen  tlf.:  e-mail: frederiksborg@db-faa.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Fr.Borg Amts Avis ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"996";"I Danmark har samfundet et ansvar for at sikre, at børn opdrages ordentligt, og at de behandles ordentligt og har rettigheder.";"Mattias Tesfaye";"02/21/2018";"Socialdemokratiet";"1030";"integration";"";"Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) vil gøre mere for at forhindre, at børn bliver sendt på genopdragelsesrejser i udlandet.- Det er alvorlig omsorgssvigt, når forældre med tvang og trusler sender deres børn på genopdragelsesrejser, fordi de er blevet for danske, siger hun i en pressemeddelelse.Meldingen kommer, eer at undersøgelse fra Ankestyrelsen for ministeriet viser, at kommunerne siden 2015 har ha kendskab til mindst 130 sager, hvor opholdet har ha negative konsekvenser for barnet.- Det fortæller os, at de forældre ikke vil Danmark for sig selv eller deres børn. Men det valg skal man ikke have lov til at træe på sine børns vegne, siger ministeren.- Når vi gør en stor indsats for at integrere de flygtninge og indvandrere, der er her, kan vi selvfølgelig ikke bare sidde og se på, når nogen prøver på at rulle det hele tilbage igen.- Børn og unge, der vokser op i Danmark, skal udvikle sig med de friheder og rettigheder, som vores samfund er bygget på, siger Støjberg. Hun vil med en række nye initiativer sætte en stoppe for genopdragelsesrejser. De bliver præsenteret, når regeringen kommer med en samlet pakke, der skal bekæmpe parallelsamfund.Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har varslet en ghettopakke til næste uge.  95 kommuner har besvaret spørgeskemaet fra Ankestyrelsen, oplyser ministeriet. Blandt disse kommuner har 33 oplyst, at de har kendskab til i alt 204 sager siden 1. august 2015.Kommunerne er blevet bedt om at give et skøn over, hvor mange udlandsophold, som de kender til, der har ha negativ indflydelse på barnet. Det kan være i forhold til skolegang, sprogkundskaber eller trivsel.Her har 25 af 34 kommuner givet et skøn. 130 af de 179 ophold, som de 25 kommuner kender til, har ha negativ betydning.Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF fremsætter i løbet af ugen et beslutningsforslag, som handler om, at forældre, der står bag genopdragelsesrejser, skal kunne miste deres opholdstilladelse i Danmark.Det oplyser udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen (DF). De tre partier udgør et flertal i Folketinget.- Vi får ikke løst problemet 100 procent, fordi dette desværre er udbredt i visse muslimske miljøer, men måske kan vi komme et spadestik dybere, siger han.  Mattias Tesfaye, Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, tilføjer:I Danmark har samfundet et ansvar for at sikre, at børn opdrages ordentligt, og at de behandles ordentligt og har rettigheder.Jeg er ikke sikker på, at det er gået op for alle forældre. Derfor skal vi sende et klart signal.Det er i dag ulovligt at tvinge børn og unge på genopdragelsesrejser ifølge straeloven. Det kan straes med to års fængsel.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"997";"Jeg er ikke sikker på, at det er gået op for alle forældre. Derfor skal vi sende et klart signal.";"Mattias Tesfaye";"02/21/2018";"Socialdemokratiet";"1030";"integration";"";"Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) vil gøre mere for at forhindre, at børn bliver sendt på genopdragelsesrejser i udlandet.- Det er alvorlig omsorgssvigt, når forældre med tvang og trusler sender deres børn på genopdragelsesrejser, fordi de er blevet for danske, siger hun i en pressemeddelelse.Meldingen kommer, eer at undersøgelse fra Ankestyrelsen for ministeriet viser, at kommunerne siden 2015 har ha kendskab til mindst 130 sager, hvor opholdet har ha negative konsekvenser for barnet.- Det fortæller os, at de forældre ikke vil Danmark for sig selv eller deres børn. Men det valg skal man ikke have lov til at træe på sine børns vegne, siger ministeren.- Når vi gør en stor indsats for at integrere de flygtninge og indvandrere, der er her, kan vi selvfølgelig ikke bare sidde og se på, når nogen prøver på at rulle det hele tilbage igen.- Børn og unge, der vokser op i Danmark, skal udvikle sig med de friheder og rettigheder, som vores samfund er bygget på, siger Støjberg. Hun vil med en række nye initiativer sætte en stoppe for genopdragelsesrejser. De bliver præsenteret, når regeringen kommer med en samlet pakke, der skal bekæmpe parallelsamfund.Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har varslet en ghettopakke til næste uge.  95 kommuner har besvaret spørgeskemaet fra Ankestyrelsen, oplyser ministeriet. Blandt disse kommuner har 33 oplyst, at de har kendskab til i alt 204 sager siden 1. august 2015.Kommunerne er blevet bedt om at give et skøn over, hvor mange udlandsophold, som de kender til, der har ha negativ indflydelse på barnet. Det kan være i forhold til skolegang, sprogkundskaber eller trivsel.Her har 25 af 34 kommuner givet et skøn. 130 af de 179 ophold, som de 25 kommuner kender til, har ha negativ betydning.Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF fremsætter i løbet af ugen et beslutningsforslag, som handler om, at forældre, der står bag genopdragelsesrejser, skal kunne miste deres opholdstilladelse i Danmark.Det oplyser udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen (DF). De tre partier udgør et flertal i Folketinget.- Vi får ikke løst problemet 100 procent, fordi dette desværre er udbredt i visse muslimske miljøer, men måske kan vi komme et spadestik dybere, siger han.  Mattias Tesfaye, Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, tilføjer:I Danmark har samfundet et ansvar for at sikre, at børn opdrages ordentligt, og at de behandles ordentligt og har rettigheder.Jeg er ikke sikker på, at det er gået op for alle forældre. Derfor skal vi sende et klart signal.Det er i dag ulovligt at tvinge børn og unge på genopdragelsesrejser ifølge straeloven. Det kan straes med to års fængsel.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"998";"Vi er nødt til at indrette et system, hvor man får beskyttelse i nærområderne. Og dem, der så kommer til Europa, kommer gennem FN's kvoteprogrammer og bliver udvalgt eer nogle kriterier, vi har besluttet.";"Mattias Tesfaye";"02/05/2018";"Socialdemokratiet";"1032";"integration";"";"S foreslår mandag at sende asylansøgere til et modtagecenter i Nordafrika. Lignende har været foreslået før.Det skal være slut med at søge asyl ved den danske grænse. Asylansøgere, der kommer hertil, skal i stedet sættes på et fly, og deres asylsag skal behandles i et modtagecenter i Nordafrika.Sådan lyder et forslag fra Socialdemokratiet, der kommer som led i et større udlændingeudspil mandag.Får man asyl, skal man have det i en FN-lejr. Danmark skal kun tage flygtninge gennem FN's kvotesystem, lyder forslaget. Men det er langt fra første gang, at den type forslag har været til debat. Her er nogle eksempler på, hvad S tidligere har sagt om lignende forslag: * I 2014 foreslog Dansk Folkepartis Martin Henriksen, at udlændinge på flugt, der får asyl i Danmark, skal sendes af sted til lejre i eksempelvis Kenya.  Socialdemokratiets daværende udlændingeordfører, Mette Reissmann, afviste det forslag.- Det sender et signal om, at det nærmest ikke er mennesker, vi taler om. Vi giver asyl til folk, der har behov for beskyttelse, når den er nødvendig at give, men vi hjælper også i nærområderne, sagde hun til Berlingske.- Vi skal ikke begynde at eksportere flygtninge rundt, som var de papkasser. Det er inhumant, lød det.* I 2015 udtalte partiformand Mette Frederiksen sig også om forslaget om lejre i Kenya.- Jeg er overbevist om, at den tid, hvor man kunne slippe af sted med symbolpolitik, forslag om lejre i Kenya, straksopbremsning og snuptagsløsninger, er en saga blot, sagde hun i sin tale til partiets kongres i 2015.  * I maj 2016 behandlede Folketinget et forslag fra DF, der ville pålægge regeringen inden for halvandet år at gennemføre en politik, hvoreer spontane flygtninge skulle sendes til lejre i nærområderne.Det forslag stemte S imod. Daværende udlændingeordfører Dan Jørgensen kaldte det et drilleforslag. Der ville være en række juridiske og praktiske problemer med det, sagde han under førstebehandlingen.- Når det så er sagt, er det klart, at jeg da synes, at diskussionen er spændende, sagde Dan Jørgensen. - Jeg tror faktisk næsten ikke, man kan forestille sig andet, end at det på et tidspunkt ude i fremtiden vil være sådan, tror jeg, at der vil være langt flere lejre i nærområderne af langt bedre kvalitet end dem, vi har i dag. * I sin tale til arbejdernes kampdag 1. maj 2017 roste Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, Canada og Australien for at styre flygtningestrømmen.Den australske model går ud på, at asylansøgere sendes til en lille stillehavsø, hvorfra deres asylsag behandles. Selv hvis de får asyl, kommer de ikke til at bo i Australien, men i et andet land, Australien har aaler med. Det har stort set standset den spontane asylsøgning i Australien.- Det er min overbevisning, at vi skal gøre det samme i Danmark. Det er os, der skal styre det og ikke menneskesmuglerne, sagde Sass i sin tale i et ældrecenter i Borup.Mette Frederiksen understregede eerfølgende over for TV2, at det ikke skulle forstås som opbakning fra S til at indføre den australske asylmodel i Danmark.* I december 2017 fortalte nuværende udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, Ritzau om partiets linje:Vi er nødt til at indrette et system, hvor man får beskyttelse i nærområderne. Og dem, der så kommer til Europa, kommer gennem FN's kvoteprogrammer og bliver udvalgt eer nogle kriterier, vi har besluttet.Når folk søger asyl i Danmark, kan vi godt sende dem til et andet land og sige, at asylsagsbehandlingen foregår her. Simpelthen for at slå drømmen om Europa i stykkerSocialdemokratiet har brugt lang tid på at udvikle sin vision for fremtidens asylsystem, forklarede Tesfaye, og understregede, at der netop er tale om en vision og ikke noget, der vil kunne vedtages i Folketinget i morgen. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deletedaer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"999";"Når folk søger asyl i Danmark, kan vi godt sende dem til et andet land og sige, at asylsagsbehandlingen foregår her. Simpelthen for at slå drømmen om Europa i stykker";"Mattias Tesfaye";"02/05/2018";"Socialdemokratiet";"1032";"integration";"";"S foreslår mandag at sende asylansøgere til et modtagecenter i Nordafrika. Lignende har været foreslået før.Det skal være slut med at søge asyl ved den danske grænse. Asylansøgere, der kommer hertil, skal i stedet sættes på et fly, og deres asylsag skal behandles i et modtagecenter i Nordafrika.Sådan lyder et forslag fra Socialdemokratiet, der kommer som led i et større udlændingeudspil mandag.Får man asyl, skal man have det i en FN-lejr. Danmark skal kun tage flygtninge gennem FN's kvotesystem, lyder forslaget. Men det er langt fra første gang, at den type forslag har været til debat. Her er nogle eksempler på, hvad S tidligere har sagt om lignende forslag: * I 2014 foreslog Dansk Folkepartis Martin Henriksen, at udlændinge på flugt, der får asyl i Danmark, skal sendes af sted til lejre i eksempelvis Kenya.  Socialdemokratiets daværende udlændingeordfører, Mette Reissmann, afviste det forslag.- Det sender et signal om, at det nærmest ikke er mennesker, vi taler om. Vi giver asyl til folk, der har behov for beskyttelse, når den er nødvendig at give, men vi hjælper også i nærområderne, sagde hun til Berlingske.- Vi skal ikke begynde at eksportere flygtninge rundt, som var de papkasser. Det er inhumant, lød det.* I 2015 udtalte partiformand Mette Frederiksen sig også om forslaget om lejre i Kenya.- Jeg er overbevist om, at den tid, hvor man kunne slippe af sted med symbolpolitik, forslag om lejre i Kenya, straksopbremsning og snuptagsløsninger, er en saga blot, sagde hun i sin tale til partiets kongres i 2015.  * I maj 2016 behandlede Folketinget et forslag fra DF, der ville pålægge regeringen inden for halvandet år at gennemføre en politik, hvoreer spontane flygtninge skulle sendes til lejre i nærområderne.Det forslag stemte S imod. Daværende udlændingeordfører Dan Jørgensen kaldte det et drilleforslag. Der ville være en række juridiske og praktiske problemer med det, sagde han under førstebehandlingen.- Når det så er sagt, er det klart, at jeg da synes, at diskussionen er spændende, sagde Dan Jørgensen. - Jeg tror faktisk næsten ikke, man kan forestille sig andet, end at det på et tidspunkt ude i fremtiden vil være sådan, tror jeg, at der vil være langt flere lejre i nærområderne af langt bedre kvalitet end dem, vi har i dag. * I sin tale til arbejdernes kampdag 1. maj 2017 roste Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, Canada og Australien for at styre flygtningestrømmen.Den australske model går ud på, at asylansøgere sendes til en lille stillehavsø, hvorfra deres asylsag behandles. Selv hvis de får asyl, kommer de ikke til at bo i Australien, men i et andet land, Australien har aaler med. Det har stort set standset den spontane asylsøgning i Australien.- Det er min overbevisning, at vi skal gøre det samme i Danmark. Det er os, der skal styre det og ikke menneskesmuglerne, sagde Sass i sin tale i et ældrecenter i Borup.Mette Frederiksen understregede eerfølgende over for TV2, at det ikke skulle forstås som opbakning fra S til at indføre den australske asylmodel i Danmark.* I december 2017 fortalte nuværende udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, Ritzau om partiets linje:Vi er nødt til at indrette et system, hvor man får beskyttelse i nærområderne. Og dem, der så kommer til Europa, kommer gennem FN's kvoteprogrammer og bliver udvalgt eer nogle kriterier, vi har besluttet.Når folk søger asyl i Danmark, kan vi godt sende dem til et andet land og sige, at asylsagsbehandlingen foregår her. Simpelthen for at slå drømmen om Europa i stykkerSocialdemokratiet har brugt lang tid på at udvikle sin vision for fremtidens asylsystem, forklarede Tesfaye, og understregede, at der netop er tale om en vision og ikke noget, der vil kunne vedtages i Folketinget i morgen. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deletedaer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1006";"Der er ikke noget uddannelsessnobberi i dette";"Mattias Tesfaye";"02/07/2018";"Socialdemokratiet";"1041";"integration";"";"Regeringen, DF og S er enige om nye regler for familiesammenføring. Samlet set vil det føre til færre ægtefællesammenføringer, vurderes det i aaleteksten.Hidtil har et dansk-udenlandsk par, der gjorde sig håb om en fælles fremtid i Danmark, skullet leve op til det såkaldte tilknytningskrav. Det betyder, at parret samlet set skal have en større tilknytning til Danmark end til et andet land.Nu bliver tilknytningskravet skrottet. I stedet kommer et såkaldt integrationskrav, som er en række punkter, parret skal leve op til. Blandt andet vil man ikke kunne få sin ægtefælle hertil, hvis man bor i en såkaldt ghetto.- Alt andet lige vil det betyde færre familiesammenføringer til Danmark. Vi vil have flere til Danmark, der kan bidrage, siger udlændingeminister Inger Støjberg (V).- Der skal stilles nogle strikse krav. Omvendt har vi ha et problem for de udlandsdanskere, der har været ude, som kan komme hjem og bidrage positivt.Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, mener, at de nye regler er bedre.  Lige nu er situationen den, at alle skal leve op til tilknytningskravet, medmindre man tjener mindst 408.000 kroner eller arbejder med et af de cirka 40 job, der er på myndighedernes liste over fag med mangel på arbejdskra.Det er forskelsbehandling af for eksempel håndværkere, mener Tesfaye.Der er ikke noget uddannelsessnobberi i detteReglerne for at få en ægtefælle hertil har voldt regeringen problemer siden maj sidste år. Her fastslog menneskerettighedsdomstolen, at det var diskrimination, at Danmark dispenserede tilknytningskravet for folk, der havde boet i Danmark i mere end 26 år.Det fik myndighederne til helt at se bort fra 26-års-reglen. Og dermed skulle alle leve op til kravet om, at et ægtepars samlede tilknytning til Danmark er større end til et andet land, hvis de ville familiesammenføres.Også selv om den ene ægtefælle var dansk statsborger, født og opvokset i Danmark, men for eksempel havde giet sig med en udlænding.Siden lempede Støjberg reglerne, så højtlønnede og højtkvalificerede udlandsdanskere fik mulighed for at vende hjem med en udenlandsk ægtefælle.Alt andet lige vil de nye krav betyde, at der bliver givet færre tilladelser til ægtefællesammenføring end de eksisterende regler, lyder vurderingen i aaleteksten. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1007";"Men vi kommer ikke til at åbne arbejdsmarkedet for ufaglærte og faglærte fra Afrika og Asien. Vi ser derimod muligheder i målrettet rekruttering fra Sydeuropa og opkvalificering af borgere i Danmark";"Mattias Tesfaye";"05/21/2018";"Socialdemokratiet";"1042";"integration";"";"Dansk Folkeparti vil ikke skae flere udlændinge job i Danmark, selv om der mangler hænder i flere fag.  Det fastslår DF's udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, på baggrund af tal om arbejdsstyrken fra Styrelsen for Rekruttering og Arbejdsmarkeds databas, som for første gang i ti år taler om ""omfattende mangel"" inden for en række faggrupper.Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har gjort det sværere for udlændinge at få arbejde. De har hævet loet for årslønnen til udlændinge uden om regeringen. DF vil stramme ordningen yderligere. - Vi står fast på de stramninger, vi har fået gennemført over for udenlandsk arbejdskra, siger Martin Henriksen.- Vi har et forslag på vej, så man kun kan hente udenlandsk arbejdskra på beløbsordningen, hvis man kan dokumentere, at man har forsøgt at finde arbejdskrai Danmark. Der er ""omfattende mangel"" på elektrikere, sygeplejersker, it-eksperter, skolelærere, maskiningeniører og sosu-assistenter, skriver Jyllands-Posten.Derfor vil regeringen i løbet af de kommende måneder komme med et udspil, som forbedrer arbejdsgiveres vilkår for at ansætte udlændinge.- Vi skal blive bedre til at uddanne vore egne. Vi skal ikke hente arbejdskra i Afrika, Mellemøsten og Kina. Det bliver resultatet, hvis man lemper beløbsordningen eller andre ordninger, mener Martin Henriksen.Danske arbejdsgivere kan søge blandt over 200 millioner europæiske lønmodtagere i EU. Knap 200.000 udlændinge har fuldtidsjob i Danmark. Desuden kan arbejdsgivere skae flere praktikpladser, mener han.- Der er flere problemer end løsninger ved at hente udenlandsk arbejdskra til Danmark, siger Martin Henriksen.Spørgsmål: 200.000 udlændinge arbejder i Danmark, hvor godt 700.000 personer i den arbejdsdygtige alder får oentlige ydelser. Er det et problem?- Det kan sagtens være udfordringer på arbejdsmarkedet. Det er ikke noget nyt. Hvis der er problemer på udvalgte områder, så skal vi blive bedre til at uddanne vore egne, siger Martin Henriksen. Socialdemokratiet er opmærksom på, at der i nogle brancher mangler kvalificerede folk, siger integrationsordfører Mattias Tesfaye i en skrilig kommentar.Men vi kommer ikke til at åbne arbejdsmarkedet for ufaglærte og faglærte fra Afrika og Asien. Vi ser derimod muligheder i målrettet rekruttering fra Sydeuropa og opkvalificering af borgere i DanmarkThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced"
"1011";"Det er helt sikkert";"Mattias Tesfaye";"10/29/2018";"Socialdemokratiet";"1047";"integration";"";"Der er ikke skyggen af flertal for regeringens forslag om, at udlændinge fra visse udvalgte lande skal have lov at arbejde i Danmark, selv om de tjener en lavere løn, end det der gælder i dag.Det har udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og beskæigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) konstateret på et forhandlingsmøde mandag formiddag.Men i stedet for at opgive forslaget vil regeringen fremsætte det i Folketingssalen. Det skal tvinge de andre partier til at tone rent flag, forklarer Støjberg.Og hun lægger ikke skjul på, at det er Socialdemokratiet, hun håber at kunne presse til at skie mening. - Det kan være, at der er folk fra Socialdemokratiet, der for eksempel kommer til at tale med deres egen erhvervsklub eller virksomheder rundt omkring, siger Støjberg.- Jeg kan også høre, at der er folk i fagbevægelsen, der anerkender behovet for arbejdskra fra udlandet for at få udført de ordrer, der skal udføres. Så jeg håber, at man besinder sig, når det kommer ned i Folketingssalen.- Jeg forestiller mig ikke, at Dansk Folkeparti flytter sig på den her dagsorden. De har ha en konsistent linje hele vejen igennem. Hvorimod Socialdemokratiet flakker rundt, siger Støjberg.Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, afviser blankt, at S vil ændre mening.Det er helt sikkertDet kan jo også være, at Inger Støjberg og regeringen kommer til at lytte til deres bagland af bekymrede lønmodtagere, der er usikre på, om deres almindelige job til 140 til 150 kroner i timen nu også skal kunne udføres af mennesker fra Kina eller Indien.Han understreger, at S er enig med regeringen i 15 af de 21 forslag, regeringen har stillet. Det gælder blandt andet forslaget om, at det skal være nemmere for udlændinge at skie stilling internt i en virksomhed.S støtter blandt andet også, at der skal være mere information og hurtigere sagsbehandling for medfølgende familie.Men det vigtigste af regeringens forslag, at sætte beløbsgrænsen ned for udvalgte lande, er både S og DF lodret imod. Det samme er SF og Enhedslisten.De Radikale støtter regeringen. Beskæigelsesordfører Rasmus Helveg Petersen mener endda, at sagen er så vigtig, at regeringen bør udskrive valg, hvis den ikke kan få sin politik igennem.Det er Inger Støjberg dog ikke enig i. Nok er sagen vigtig for dansk erhvervsliv. Men den er ikke så vigtig, at det er en sag om regeringens overlevelse, mener hun. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1012";"Det kan jo også være, at Inger Støjberg og regeringen kommer til at lytte til deres bagland af bekymrede lønmodtagere, der er usikre på, om deres almindelige job til 140 til 150 kroner i timen nu også skal kunne udføres af mennesker fra Kina eller Indien.";"Mattias Tesfaye";"10/29/2018";"Socialdemokratiet";"1047";"integration";"";"Der er ikke skyggen af flertal for regeringens forslag om, at udlændinge fra visse udvalgte lande skal have lov at arbejde i Danmark, selv om de tjener en lavere løn, end det der gælder i dag.Det har udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og beskæigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) konstateret på et forhandlingsmøde mandag formiddag.Men i stedet for at opgive forslaget vil regeringen fremsætte det i Folketingssalen. Det skal tvinge de andre partier til at tone rent flag, forklarer Støjberg.Og hun lægger ikke skjul på, at det er Socialdemokratiet, hun håber at kunne presse til at skie mening. - Det kan være, at der er folk fra Socialdemokratiet, der for eksempel kommer til at tale med deres egen erhvervsklub eller virksomheder rundt omkring, siger Støjberg.- Jeg kan også høre, at der er folk i fagbevægelsen, der anerkender behovet for arbejdskra fra udlandet for at få udført de ordrer, der skal udføres. Så jeg håber, at man besinder sig, når det kommer ned i Folketingssalen.- Jeg forestiller mig ikke, at Dansk Folkeparti flytter sig på den her dagsorden. De har ha en konsistent linje hele vejen igennem. Hvorimod Socialdemokratiet flakker rundt, siger Støjberg.Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, afviser blankt, at S vil ændre mening.Det er helt sikkertDet kan jo også være, at Inger Støjberg og regeringen kommer til at lytte til deres bagland af bekymrede lønmodtagere, der er usikre på, om deres almindelige job til 140 til 150 kroner i timen nu også skal kunne udføres af mennesker fra Kina eller Indien.Han understreger, at S er enig med regeringen i 15 af de 21 forslag, regeringen har stillet. Det gælder blandt andet forslaget om, at det skal være nemmere for udlændinge at skie stilling internt i en virksomhed.S støtter blandt andet også, at der skal være mere information og hurtigere sagsbehandling for medfølgende familie.Men det vigtigste af regeringens forslag, at sætte beløbsgrænsen ned for udvalgte lande, er både S og DF lodret imod. Det samme er SF og Enhedslisten.De Radikale støtter regeringen. Beskæigelsesordfører Rasmus Helveg Petersen mener endda, at sagen er så vigtig, at regeringen bør udskrive valg, hvis den ikke kan få sin politik igennem.Det er Inger Støjberg dog ikke enig i. Nok er sagen vigtig for dansk erhvervsliv. Men den er ikke så vigtig, at det er en sag om regeringens overlevelse, mener hun. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1017";"Vi foreslår en lov, som er baseret på objektive og gennemsigtige kriterier, så vi klart kan sige til forældrene, at dit barn kan komme hertil, hvis du lever op til firefem konkrete krav";"Mattias Tesfaye";"12/11/2018";"Socialdemokratiet";"1051";"integration";"";"Tophistorien er skrevet og udgivet af BT. Ritzau må ikke krediteres.INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Socialdemokratiet vil med en ny Mint-lov undgå kedelige sager, hvor velfungerende børn udvises. Det skriver B.T.Vi foreslår en lov, som er baseret på objektive og gennemsigtige kriterier, så vi klart kan sige til forældrene, at dit barn kan komme hertil, hvis du lever op til firefem konkrete kravDer har været meget kritik af Udlændingestyrelsens integrationsvurderinger, der blandt andet betød, at den 14-årige thailandske pige Mint i eeråret blev udvist af Danmark.Udlændinge-og integrationsminister Inger Støjberg (V) fastholder dog, at loven er vigtig, da den forhindrer børn i at være på koranskole i udlandet i årevis, inden de familiesammenføres til Danmark.Vi kan sagtens lave en lov, som ikke åbner en ladeport til koranskoler. Vi er enige i, at børn ikke skal opdrages af bedsteforældre i årevis. Derfor skal der også være et incitament til det i kravene til forældreneDesuden vil Socialdemokratiet lave en fast track-ordning for integrationsvurderinger af børn, så børn ikke skal vente halvandet år på at få afklaret, om de må komme til Danmark. https://www.bt.dk/de-udviste-born/slut-med-kedelige-bornesager-socialdemokratiet- vil-lave-ny-mint-lovRedaktionel kontakt:  Thomas Krog  tlf.: +4525456008  e-mail: tnk@bt.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF BT ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1018";"Vi kan sagtens lave en lov, som ikke åbner en ladeport til koranskoler. Vi er enige i, at børn ikke skal opdrages af bedsteforældre i årevis. Derfor skal der også være et incitament til det i kravene til forældrene";"Mattias Tesfaye";"12/11/2018";"Socialdemokratiet";"1051";"integration";"";"Tophistorien er skrevet og udgivet af BT. Ritzau må ikke krediteres.INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Socialdemokratiet vil med en ny Mint-lov undgå kedelige sager, hvor velfungerende børn udvises. Det skriver B.T.Vi foreslår en lov, som er baseret på objektive og gennemsigtige kriterier, så vi klart kan sige til forældrene, at dit barn kan komme hertil, hvis du lever op til firefem konkrete kravDer har været meget kritik af Udlændingestyrelsens integrationsvurderinger, der blandt andet betød, at den 14-årige thailandske pige Mint i eeråret blev udvist af Danmark.Udlændinge-og integrationsminister Inger Støjberg (V) fastholder dog, at loven er vigtig, da den forhindrer børn i at være på koranskole i udlandet i årevis, inden de familiesammenføres til Danmark.Vi kan sagtens lave en lov, som ikke åbner en ladeport til koranskoler. Vi er enige i, at børn ikke skal opdrages af bedsteforældre i årevis. Derfor skal der også være et incitament til det i kravene til forældreneDesuden vil Socialdemokratiet lave en fast track-ordning for integrationsvurderinger af børn, så børn ikke skal vente halvandet år på at få afklaret, om de må komme til Danmark. https://www.bt.dk/de-udviste-born/slut-med-kedelige-bornesager-socialdemokratiet- vil-lave-ny-mint-lovRedaktionel kontakt:  Thomas Krog  tlf.: +4525456008  e-mail: tnk@bt.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF BT ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1022";"Det er de ting, vi vil ændre  i stedet for at sørge for, at vi får flere indere og kinesere til Danmark for at køre busser og bygge huse";"Mattias Tesfaye";"10/10/2018";"Socialdemokratiet";"1060";"integration";"";"Tophistorie fra Fagbladet 3F distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Regeringens planer om at åbne yderligere for udenlandsk arbejdskra med en lavere beløbsgrænse vil skabe gunstige forhold for social dumping og løntrykkeri mod folk med korte uddannelser.Det slår en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet) fast, skriver Fagbladet 3F.Hele 70 procent af de ufaglærte og 85 procent af de faglærte har nemlig en årsløn, der er højere end 330.000 kroner, som er forslaget til den nye beløbsgrænse for, hvornår en udlænding kan få arbejde i Danmark.De kan derfor risikere at skulle konkurrere med tilflyttende arbejdere fra de tredjelande, som regeringen vil hente arbejdere fra.- Regeringen sælger den nye beløbsgrænse som en eektiv måde at hente specialiserede arbejdere ind fra udlandet. Men sænker man grænsen, åbner man for arbejdskra, der kan gå ind og tage langt flere forskellige typer af job. Og dermed ikke kun de jobstillinger, der kræver medarbejdere med særlige kompetencer, forklarer Lars Andersen, direktør for AE-rådet.I alt drejer det sig om 380.000 danskere, som årligt tjener mellem 330.000 og 418.000 kroner. De står nu overfor at skulle kæmpe med udlændinge om de samme job.Lars Andersen fra AE-rådet frygter, at en stor gruppe af de ufaglærte og faglærte vil blive ladt i stikken, hvis virksomhederne får endnu flere muligheder for at håndplukke billig, udenlandsk arbejdskra.- Vi har så mange uudnyttede ressourcer i Danmark. Vi har omkring 100.000 ledige og over 10.000 unge, der mangler praktikpladser. Man burde måske begynde at tage fra den pulje, inden man kigger mod lande som Kina og Canada, siger Lars Andersen.Hos Danmarks største fagforening 3F mener forbundssekretær Søren Heisel, at AE- rådets rapport understreger, at regeringens forslag skyder helt forbi målet.Ligesom Lars Andersen mener han, at en lavere beløbsgrænse vil øge konkurrencen og skabe et lønpres i forhold til ufaglærte og faglærte job i Danmark.- Der er slet ingen grund til at nedsætte beløbsgrænsen, når der er nok arbejdskra at tage af her i landet. I stedet burde regeringen se dette som en gylden mulighed for at sikre, at vi får alle med, siger Søren Heisel.Dansk Industri har kigget rapporten igennem, men kan ikke genkende de tal, som AE- rådet fremlægger. I stedet fastholder de, at en sænkning af beløbsgrænsen ikke vil øge konkurrencen for de ufaglærte i Danmark.- Deres tal er vildledende. Vores mål er at tiltrække faglærte - ikke ufaglærte. Ifølge vores egne tal, vil den nye beløbsgrænse ikke være lav nok til, at ufaglærte fra tredjelande vil kunne søge om arbejdstilladelse i Danmark, fortæller Steen Nielsen, underdirektør i Dansk Industri.Han understreger, at virksomhederne på trods af den nye beløbsgrænse fortsat i fremtiden skal forsøge at ansætte og uddanne så mange danske medarbejdere som muligt.- Vi opfordrer stadig virksomhederne til at styrke den danske arbejdskra. Behovet for faglærte arbejdere er bare på nuværende tidspunkt så stort, at vi bliver nødt til at hente flere håndværkere ind fra udlandet, siger Steen Nielsen.Både Socialdemokratiet og Dansk Folkepartis top har været ude og afvise al støtte til regeringens forslag.Og ifølge Mattias Tesfaye, udlændingeordfører for Socialdemokratiet, så viser AE- rådets analyse, at regeringen bluer, når de taler om, at de gerne vil trække højtuddannede til landet.- Alle advarselslamper blinker hos os. Det her forslag åbner jo døren på vid gab for, at udlændinge kan komme ind i lavtlønnede job i Danmark. Det er derfor, vi afviser det.Han opfordrer regeringen til at bekymre sig mere om at hjælpe voksne ufaglærte til at blive faglærte, skabe flere praktikpladser til unge og droppe besparelser på arbejdsløses uddannelse.Det er de ting, vi vil ændre  i stedet for at sørge for, at vi får flere indere og kinesere til Danmark for at køre busser og bygge huseHeller ikke Dansk Folkepartis beskæigelsesordfører, Bent Bøgsted, kan se nogen grund til at følge regeringens forslag.- Det er netop derfor, at vi siger bastant nej til det her forslag. Det er skruen uden ende. Hvorfor skulle en arbejdsgiver ikke hyre en borger udefra, der er billigere og ikke tænker på at overholde danske regler, hvis de får chancen? Det ville sætte de danske lønmodtagere under et enormt pres, og det vil vi slet ikke være med til, siger han.Hos regeringen deler integrationsminister Inger Støjberg (V) ikke bekymringen for, at en ny beløbsgrænse vil tiltrække lavtlønnet arbejdskra fra udlandet og presse danske lønninger.- Vi skal tage det meget alvorligt, når virksomhederne siger, at den nuværende beløbsgrænse står i vejen for, at talenter og kvalificeret arbejdskra kan komme til Danmark. En grænse på 330.000 kr. er eer regeringens opfattelse udtryk for den rigtige balance. Det vil være en gevinst for dansk økonomi at kunne tiltrække kvalificeret arbejdskra, skriver ministeren i et mailsvar til Fagbladet 3F.Hun afviser, at manglen på arbejdskra kan klares ved at uddanne de 100.000 danske arbejdsløse og hyre arbejdskra fra resten af Europa, som reglerne allerede giver mulighed for i dag, hvor der er 17 millioner arbejdsløse.- I regeringen er vi ikke modstandere af at tiltrække europæisk arbejdskra - tværtimod. Men vi må bare konstatere, at det simpelthen ikke er nok. Virksomhederne melder alligevel om mangel på arbejdskra. Og jeg forstår egentlig ikke rigtig, hvorfor oppositionen synes, det er helt fint at hente medarbejdere i Spanien og Grækenland, men ikke i USA og Canada, skriver Inger Støjberg i mailsvaret.https://fagbladet3f.dk/artikel/ny-beloebsgraense-aabner-op-social-dumpingRedaktionel kontakt:  Jesper Woldenhof  e-mail: jesper.woldenhof@3f.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Fagbladet 3F ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deletedaer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1023";"Sikre tredjelande er et asylretligt begreb. Det, som vi garanterer, er, at sådan et modtagecenter vil skulle foretage asylbehandlingen eer danske standarder og regler. Enten af danske ansatte eller lokalt ansatte, som monitoreres af danske myndigheder";"Mattias Tesfaye";"02/05/2018";"Socialdemokratiet";"1061";"integration";"";"Tophistorie fra Jyllands-Posten distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Socialdemokratiet har skudt valgkampen i gang med et stort udlændingeudspil, der helt skal afskære asylsøgere fra at komme ind i Danmark. Men løsningen er uigennemtænkt, lyder kritikken. Det skriver Jyllands-Posten.»Vi ønsker at stoppe for den spontane asylsøgning til Danmark, så vi også stopper rejsen hen over Middelhavet. Vi vil i stedet oprette modtagecentre i sikre tredjelande. Der vil man få sin asylsag behandlet, lød det mandag fra S-formand Mette Frederiksen.Adspurgt om de danske myndigheder skal vurdere, hvornår et tredjeland betragtes som sikkert, svarede hun ja. S-formanden afviste at udpege bestemte lande, men fremhævede Nordafrika.Men intet land i den region regnes i dag som såkaldt sikkert tredjeland af de danske myndigheder. I øjeblikket er der kun to nationer på listen.»For tiden anses USA og Canada for at være sikre tredjelande, oplyser Udlændingeministeriet.Det viser, at udspillet er uigennemtænkt, mener Morten Østergaard, politisk leder for De Radikale.»Det er et forslag, der retter sig mod valgkampen og ikke virkeligheden. Derfor bliver det aldrig nogen regerings politik, siger han til Jyllands-Posten.Sikre tredjelande er et begreb, der dækker over lande uden for EU, hvor udlændinge kan sendes til uden at risikere »umenneskelig eller nedværdigende behandling«. Det kræver bl.a., at landet har skrevet under på FNs flygtningekonvention og i praksis eerlever den.Udlændingeordfører Mattias Tesfaye (S) svarer, at partiet mener noget andet end den oicielle definition på sikre tredjelande, der bl.a. er defineret ved, at borgere ikke udsættes for tortur og er sikret en forsvarlig sagsbehandling som asylsøger.Sikre tredjelande er et asylretligt begreb. Det, som vi garanterer, er, at sådan et modtagecenter vil skulle foretage asylbehandlingen eer danske standarder og regler. Enten af danske ansatte eller lokalt ansatte, som monitoreres af danske myndighederhttps://jyllands-posten.dk/politik/article10280218.eceRedaktionel kontakt:  Kent Kjersgaard-Hansen  tlf.: 42401642  e-mail: KEHA@jp.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Jyllands-Posten ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1024";"Årsagen til, at vi i sin tid afsatte midler til tungvognskontrollen var, at vi kunne se en skræmmende udvikling i transportbranchen, hvor danske vognmænd blevet udkonkurreret af postkassevirksomheder i Polen. Vi har været meget kritiske overfor regeringen, der har skåret ned på de midler siden";"Mattias Tesfaye";"11/01/2018";"Socialdemokratiet";"1063";"integration";"";"Tophistorien er skrevet og udgivet af Fagbladet 3F. Ritzau må ikke krediteres.INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Der skal sættes en prop i hullet, der lader danske vognmænd hyre chauører fra lande uden for EUs grænser og lade dem arbejde under kummerlige løn- og arbejdsforhold.Det mener et flertal uden om regeringen, som er træt af, hvordan regeringen nøler i sagen. Det skriver Fagbladet 3F.- Vi står jo i stampe. Hver gang vi vil gøre noget ved de her problemer, siger regeringen, at det hele skal afgøres nede i EU, og at de venter på en ny vejpakke, der kan lappe hullerne i loven, siger Henning Hyllested, der er transportordfører for Enhedslisten.- Men det er bare ikke godt nok. Vi må selv gøre noget herhjemme i Danmark.Derfor har Henning Hyllested taget initiativ til at indkalde ministrene til en såkaldt hasteforespørgsel i Folketingssalen onsdag i næste uge.Her vil et flertal uden om regeringen bestående af Enhedslisten, Dansk Folkeparti, SF og Socialdemokraterne tvinge regeringen til at øge politikontrollen af chauører i Danmark, for at sikre, at deres ansatte ikke kører i 21 timer i træk, lever under usle forhold i slumbyer eller får for lave lønninger.- Det er det værktøj vi har, som vi kan sætte ind med over for de her skruppelløse vognmænd. Og det er oplagt, at vi tager sagen op hurtigst muligt, så vi kan sikre at pengene til en ekstra indsats hos politiet findes på årets finanslov, som endnu ikke er forhandlet på plads, siger Henning Hyllested.Både SF, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti støtter Enhedslisten forslag om at øge presset på vognmændene herhjemme.- Naturligvis vil vi støtte op om Enhedslistens hasteforespørgsel og om at få styrket tungvognskontrollen. Det er tiltrængt, at der kommer fokus på, at EU-reglerne på dette område er helt absurde, siger social dumping-ordfører Claus Kvist Hansen (DF).Samme besked lyder fra SF og Socialdemokraterne, som sikrer, at der er et flertal uden om regeringen, der altså kan blive tvunget til at finde penge til øget kontrol af vognmændenes brug af udenlandske chauører på årets finanslov, hvis de fire partier pålægger dem det.Årsagen til, at vi i sin tid afsatte midler til tungvognskontrollen var, at vi kunne se en skræmmende udvikling i transportbranchen, hvor danske vognmænd blevet udkonkurreret af postkassevirksomheder i Polen. Vi har været meget kritiske overfor regeringen, der har skåret ned på de midler sidenReaktionen kommer eer tre ministre i regeringen alle har valgt at frasige sig ansvaret for, at løse problemerne med den såkaldte filippiner-finte.Både Inger Støjberg (V), Ole Birk Olesen (LA) og Troels Poulsen (V) har over for Fagbladet 3F afvist, at sagen hører under deres ressortområder i henholdsvis Udlændinge- og Integrationsministeriet, Transportministeriet og Beskæigelsesministeriet.- Jeg er med på, at det er kompliceret lovgivning, men hvis de tre ministre kan arbejde sammen om en fælles holdning, kan ministerierne vel også finde ud af, hvem der skal løse problemerne, siger Mattias Tesfaye.Lovgivningen muliggør lige nu, at vognmand som Kurt Beier kan hyre borgere fra tredjelande - altså lande uden for EU - til at arbejde for lønninger ned til 15 kroner i timen via EUs såkaldte Blue Card-ordning.Redaktionel kontakt:  Peter Cristian Nielsen  tlf.: +4541101994  e-mail: peter.c.nielsen@3f.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Fagbladet 3F ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1025";"Vi sidder ikke og opfinder ting og trækker det ned fra en tilfældig hylde. Vi prøver at lytte til de mennesker, der bor i lokalsamfundet  særligt kommunalpolitikerne i området, og vi får en masse henvendelser fra en masse mennesker. Af dem har jeg fået et rimelig entydigt billede; nemlig, at trygheden er faldet i området, eer at centret er åbnet";"Mattias Tesfaye";"11/28/2018";"Socialdemokratiet";"1069";"integration";"";"Kriminaliteten er ikke steget eer Kærshovedgård kom til områdetTophistorien er skrevet og udgivet af DR MIDT OG VEST. Ritzau må ikke krediteres.INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Socialdemokratiet ønsker, at naboer til Udrejsecenter Kærshovedgård skal have kompensation for at bo tæt på centeret som kompensation for den utryghed de oplever på grund af de mange udlændinge i området.Sådan lyder et af i alt syv forslag fra Socialdemokratiet, der vil ""skabe kontrol"" med situationen omkring det udskældte midtjyske udrejsecenter.  Men antallet af anmeldelser til politiet er ikke steget i området før og eer udrejsecentret kom til byen. Det viser en aktindsigt, som DR P4 Midt & Vest har fået hos Midt- og Vestjyllands Politi.Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfay fastholder dog, at borgernes utryghed bør kompenseres med en økonomisk pose penge.- Det vi hører fra kommunalbestyrelsen, fra borgmesteren og lokale erhvervsdrivende er, at der er sket en forandring, og det vælger vi selvfølgelig at stole på, siger Mattias Tesfay.Antallet af anmeldelser inden for Straeloven, Loven om euforiserende stoer og Våbenloven har svinget de seneste år. Men de viser ikke en stigning siden Kærshovedgård blev udrejsecenter for afviste asylansøgere, udvisningsdømte kriminelle og personer på tålt ophold.Hvorfra ved du, at folk er blevet mere utrygge?Vi sidder ikke og opfinder ting og trækker det ned fra en tilfældig hylde. Vi prøver at lytte til de mennesker, der bor i lokalsamfundet  særligt kommunalpolitikerne i området, og vi får en masse henvendelser fra en masse mennesker. Af dem har jeg fået et rimelig entydigt billede; nemlig, at trygheden er faldet i området, eer at centret er åbnetMidt- og Vestjyllands Politi har oprettet tryghedsprojektet co-creation, hvor de blandt andet har ha dialogmøder med naboer til Kærshovedgård, netop fordi borgerne har følt sig utrygge.Chefpolitiinspektør ved Midt- og Vestjyllands Politi Claus Hilborg bekræer også, at beboerne er utrygge, men peger dog på, at der er meget psykologi i utrygheden.- Det er ikke den faktuelle kriminalitet, som er steget, men frygten for, hvad der kunne ske. Hvem er de mennesker, man ikke kender, og som er et fremmed element i bybilledet. Der er historier, som måske bliver til mere end de reelt er, siger Claus Hilborg til DR P4 Midt & Vest.Statistisk set er Bording og området omkring Kærshovedgård ikke overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne.- Reelt at borgerne ér mere utrygge, og det er de mere, end i resten af kommunen. Vi har selvfølgelig ha få sager, men ikke en massiv overhyppighed eller sager, hvor de har brudt ind i folks hjem og eksempelvis overfaldet børn. Men hører frygten er der, siger Claus Hilborg.Han anerkender dog fuldt ud, at folk føler sig utrygge, og derfor er både lokalpolitiet og vagtcentralen ekstra opmærksomme på at reagere hurtigt, hvis der er anmeldelser.- Folks følelser er folks følelser, og jeg kan godt forstå dem, siger Claus Hilborg.En af dem, som mærker at beboerne på Kærshovedgård skaber utryghed og uro, er Michael Thulstrup Nielsen, der er medindehaver af OK Plus i Bording. Han oplever alt fra tyveri til verbale overfald og trusler.- Det er ubehageligt at komme herop, fordi personalet ringer, fordi der er en, der står og råber heroppe. Personligt er jeg blevet truet med tæsk og med at blive slået ihjel, siger Michael Thulstrup Nielsen til DR P4 Midt & Vest.Han hilser derfor Socialdemokratiet forslag velkomment, hvis de får mulighed for tilskud til en vagt i butikken.- Det vil give tryghed for både os, vores kunder og især vores personale. Så det vil jeg kunne bruge til meget, siger Michael Thulstrup Nielsen.Socialdemokratiet påpeger også faldende huspriser i området og mener, at boligejerne skal have en kompensation i stil med den man kan få, hvis man bor tæt på en motorvej eller op og ned ad en vindmølle.Men hos Nybolig i Ikast oplever de ikke problemer med, at det er svært at sælge husene.- Flere af dem bliver solgt, før de kommer på markedet, så det går rigtig fint i øjeblikket. Også selv om Kærshovedgård er der, siger Kasper Bek Vestergaard, der er ejendomsmægler og indehaver af Nybolig Ikast.Han kan derfor heller ikke bekræe at huspriserne skulle være faldet. Tværtimod.- Hvis vi har mærket noget, fra før til nu, er det med et lille plus. Det kan lige så vel have været en lille markedsudvikling, men generelt set, synes jeg, det er status quo, siger Kasper Bek Vestergaard til DR P4 til Midt & Vest.https://www.dr.dk/nyheder/regionale/midtvest/kriminaliteten-er-ikke-steget-eer- kaershovedgaard-kom-til-omraadet-menRedaktionel kontakt:  Redaktionen  tlf.: 96107500  e-mail: vest@dr.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR MIDT OG VEST ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1026";"Det vil bero på en konkret aale med det pågældende land. Den kan kun indgås, hvis vi sidder i regeringskontorerne";"Mette Frederiksen";"02/05/2018";"Socialdemokratiet";"1079";"integration";"";"Mette Frederiksen siger på pressemøde, at Socialdemokratiet ikke har bud på, hvilke lande der skal huse asyllejre: Det vil bero på en konkret aale med det pågældende land. Den kan kun indgås, hvis vi sidder i regeringskontorerneHun tror dog på, at det kan lade sig gøre: For få år siden var det utænkeligt, at EU kunne lave en så god aale med Tyrkiet. Verden ændrer sig. Skal vi stoppe den farlige tur over Middelhavet, så skal vi flytte Europas grænse over på den anden side af Middelhavet. Det kræver penge til modtagerlandene og at vi beholder myndighedsansvaret i forhold til asylansøgningerThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1027";"For få år siden var det utænkeligt, at EU kunne lave en så god aale med Tyrkiet. Verden ændrer sig. Skal vi stoppe den farlige tur over Middelhavet, så skal vi flytte Europas grænse over på den anden side af Middelhavet. Det kræver penge til modtagerlandene og at vi beholder myndighedsansvaret i forhold til asylansøgninger";"Mette Frederiksen";"02/05/2018";"Socialdemokratiet";"1079";"integration";"";"Mette Frederiksen siger på pressemøde, at Socialdemokratiet ikke har bud på, hvilke lande der skal huse asyllejre: Det vil bero på en konkret aale med det pågældende land. Den kan kun indgås, hvis vi sidder i regeringskontorerneHun tror dog på, at det kan lade sig gøre: For få år siden var det utænkeligt, at EU kunne lave en så god aale med Tyrkiet. Verden ændrer sig. Skal vi stoppe den farlige tur over Middelhavet, så skal vi flytte Europas grænse over på den anden side af Middelhavet. Det kræver penge til modtagerlandene og at vi beholder myndighedsansvaret i forhold til asylansøgningerThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1028";"Det her er et opgør med, hvad det vil sige, at være humanist. Hvis vi laver et nyt asylsystem, så kan vi hjælpe mange flere";"Mette Frederiksen";"02/05/2018";"Socialdemokratiet";"1080";"integration";"";"Mette Frederiksen siger på pressemøde om udspil til nyt asylsystem, at hver gang der i dag bliver brugt 135 kroner på asylsøgere i Europa, bliver der kun brugt én krone på at hjælpe flygtninge i nærområderne. Det her er et opgør med, hvad det vil sige, at være humanist. Hvis vi laver et nyt asylsystem, så kan vi hjælpe mange flereThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1029";"Hvad synes statsministeren? Er det et paradoks, at man ikke kan udsende afviste asylsøgere? Samtidig sender man børn hjem";"Mette Frederiksen";"11/27/2018";"Socialdemokratiet";"1082";"integration";"";"Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, gik til angreb på regeringens udlændingepolitik, da hun tirsdag fik ordet under Folketingets spørgetime.Her stillede hun spørgsmål til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).  - Jeg forstår ikke, hvorfor regeringen har så svært ved at udsende afviste asylsøgere.Hvad synes statsministeren? Er det et paradoks, at man ikke kan udsende afviste asylsøgere? Samtidig sender man børn hjemHun henviser til sagen om den 13-årige pige Mint, som fik afslag på sin ansøgning om opholdstilladelse, og som nu er sendt tilbage til Thailand.  Lars Løkke Rasmussen oplyser, at han vil bede integrationsminister Inger Støjberg (V) om at se på, hvordan lovgivningen fungerer på området.  - Jeg vedkender mig, at vi ser eksempler, som med det blotte menneskelige øje ikke ser gode ud, siger statsministeren.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1030";"Der er en meget bred opbakning i befolkningen til, at vi får styr på tilstrømningen. Det vil ikke ændre sig uanset udfaldet af det kommende folketingsvalg";"Mette Frederiksen";"02/05/2018";"Socialdemokratiet";"1083";"integration";"";"Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen vil ikke lade de øvrige partier i rød blok bremse den retning i asylpolitikken, som partiet nu opstiller: Der er en meget bred opbakning i befolkningen til, at vi får styr på tilstrømningen. Det vil ikke ændre sig uanset udfaldet af det kommende folketingsvalgFor nu at sige det meget direkte: Hvis man vil have et tillidsbaseret skandinavisk velfærdssamfund, så bliver man nødt til at styre, hvor mange der kommer her til.Vi kan ikke blive ved med at betale regningen for de mange, der står uden for arbejdsmarkedet. Og vi skal også være enige om de værdier, der gælder i vores samfundThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1031";"For nu at sige det meget direkte: Hvis man vil have et tillidsbaseret skandinavisk velfærdssamfund, så bliver man nødt til at styre, hvor mange der kommer her til.";"Mette Frederiksen";"02/05/2018";"Socialdemokratiet";"1083";"integration";"";"Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen vil ikke lade de øvrige partier i rød blok bremse den retning i asylpolitikken, som partiet nu opstiller: Der er en meget bred opbakning i befolkningen til, at vi får styr på tilstrømningen. Det vil ikke ændre sig uanset udfaldet af det kommende folketingsvalgFor nu at sige det meget direkte: Hvis man vil have et tillidsbaseret skandinavisk velfærdssamfund, så bliver man nødt til at styre, hvor mange der kommer her til.Vi kan ikke blive ved med at betale regningen for de mange, der står uden for arbejdsmarkedet. Og vi skal også være enige om de værdier, der gælder i vores samfundThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1032";"Vi kan ikke blive ved med at betale regningen for de mange, der står uden for arbejdsmarkedet. Og vi skal også være enige om de værdier, der gælder i vores samfund";"Mette Frederiksen";"02/05/2018";"Socialdemokratiet";"1083";"integration";"";"Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen vil ikke lade de øvrige partier i rød blok bremse den retning i asylpolitikken, som partiet nu opstiller: Der er en meget bred opbakning i befolkningen til, at vi får styr på tilstrømningen. Det vil ikke ændre sig uanset udfaldet af det kommende folketingsvalgFor nu at sige det meget direkte: Hvis man vil have et tillidsbaseret skandinavisk velfærdssamfund, så bliver man nødt til at styre, hvor mange der kommer her til.Vi kan ikke blive ved med at betale regningen for de mange, der står uden for arbejdsmarkedet. Og vi skal også være enige om de værdier, der gælder i vores samfundThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1034";"Derfor vil jeg gerne spørge statsministeren, hvordan det går med forhandlingerne";"Mette Frederiksen";"11/27/2018";"Socialdemokratiet";"1084";"integration";"";"Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, gik til angreb på regeringens udlændingepolitik, da hun tirsdag fik ordet i Folketingets spørgetime.Her stillede hun spørgsmål til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).  - Jeg forstår ikke, hvorfor regeringen har så svært ved at udsende afviste asylsøgere.Hvad synes statsministeren? Er det et paradoks, at man ikke kan udsende afviste asylsøgere? Samtidig sender man børn hjemHun henviser til den 13-årige pige Mint, som fik afslag på sin ansøgning om opholdstilladelse, og som er sendt tilbage til Thailand.  Mette Frederiksen lægger op til, at der skal være mulighed for at se individuelt på nogle sager.  - Der skal være en stram udlændingepolitik i Danmark, og den skal gælde for de fleste.- Men Mint-sagen og andre viser os jo, at der er nogle børn, som har lært sproget, og som går i dansk skole og er en del af det danske samfund, siger hun.  Lars Løkke Rasmussen oplyser, at han vil bede integrationsminister Inger Støjberg (V) om at se på lovgivningen.- Jeg vedkender mig, at vi ser eksempler, som med det blotte menneskelige øje ikke ser gode ud, siger statsministeren.  Mette Frederiksen stikker også til regeringens finanslovsforhandlinger med Dansk Folkeparti.  DF kræver et paradigmeski om udlændinge, så flygtninge sendes hjem i stedet for integration.  - Socialdemokratiet er for et paradigmeski på flygtningeområdet, hvor flygtninge rejser hjem, når de ikke længere har behov for vores beskyttelse.  Derfor vil jeg gerne spørge statsministeren, hvordan det går med forhandlingerneStatsministeren siger, at ""det går godt"" med forhandlingerne.  Ifølge finansminister Kristian Jensen (V) kan en finanslovsaale mellem regeringen og Dansk Folkeparti ""snart"" være i hus.Lars Løkke Rasmussen svarer med kritik af den socialdemokratisk ledede regering, der sad fra 2011 til 2015 med Helle Thorning-Schmidt som statsminister.  - Vi har eer regeringsskiet i 2015 lagt dansk udlændingepolitik om.- De mange lempelser, som den tidligere regering lavede, vel under meget indtryk af De Radikale Venstres deltagelse i regeringssamarbejdet, har vi justeret ind, sådan at vi nu har det laveste antal asylansøgere til Danmark i ni år, siger han.  Afsnit 6-8 er tilføjet med citater fra Mette Frederiksen.  Fjerdesidste afsnit er tilføjet med udsagn fra Kristian Jensen.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1035";"Vi kommer med udspillet, fordi vi som resten af det danske samfund kan se, at vi har store udfordringer med integrationen.";"Mette Frederiksen";"02/05/2018";"Socialdemokratiet";"1085";"integration";"";"Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen betegner på pressemøde om nyt asyludspil ikke-vestlig indvandring som den største udfordring for Danmark: Vi kommer med udspillet, fordi vi som resten af det danske samfund kan se, at vi har store udfordringer med integrationen.Det er eer vores opfattelse den største udfordring i det danske samfund nu.Den danske befolkning har ændret sig med stor hast. I 1980 var én procent havde én procent ikke vestligbaggrund. Nu er tallet lidt over otte procent. Så hurtigt har befolkningen ikke ændret sig i nyere tidThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1036";"Det er eer vores opfattelse den største udfordring i det danske samfund nu.";"Mette Frederiksen";"02/05/2018";"Socialdemokratiet";"1085";"integration";"";"Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen betegner på pressemøde om nyt asyludspil ikke-vestlig indvandring som den største udfordring for Danmark: Vi kommer med udspillet, fordi vi som resten af det danske samfund kan se, at vi har store udfordringer med integrationen.Det er eer vores opfattelse den største udfordring i det danske samfund nu.Den danske befolkning har ændret sig med stor hast. I 1980 var én procent havde én procent ikke vestligbaggrund. Nu er tallet lidt over otte procent. Så hurtigt har befolkningen ikke ændret sig i nyere tidThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1037";"Den danske befolkning har ændret sig med stor hast. I 1980 var én procent havde én procent ikke vestligbaggrund. Nu er tallet lidt over otte procent. Så hurtigt har befolkningen ikke ændret sig i nyere tid";"Mette Frederiksen";"02/05/2018";"Socialdemokratiet";"1085";"integration";"";"Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen betegner på pressemøde om nyt asyludspil ikke-vestlig indvandring som den største udfordring for Danmark: Vi kommer med udspillet, fordi vi som resten af det danske samfund kan se, at vi har store udfordringer med integrationen.Det er eer vores opfattelse den største udfordring i det danske samfund nu.Den danske befolkning har ændret sig med stor hast. I 1980 var én procent havde én procent ikke vestligbaggrund. Nu er tallet lidt over otte procent. Så hurtigt har befolkningen ikke ændret sig i nyere tidThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1038";"Jeg synes, at det er en fejlagtig kritik. For det afgørende må være, om vi i Danmark får en statsminister, som har tænkt sig at gøre noget ved børnefattigdommen eller ej";"Mette Frederiksen";"12/12/2018";"Socialdemokratiet";"1086";"integration";"";"Tophistorien er skrevet og udgivet af DR. Ritzau må ikke krediteres.INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Socialdemokratiets statsministerkandidat, Mette Frederiksen, pynter sig med lånte fjer, når hun siger, at hun vil være børnenes statsminister. Det mener organisationen Børns Vilkår.- Børnenes statsminister er en meget ædel titel. Jeg synes ikke, at den er helt retvisende i forhold til Mette Frederiksen, siger direktør Rasmus Kjeldahl til DR Nyheder.Det var på Socialdemokratiets kongres i september - og på forsiden af en valgbrochure, der er blevet husstandsomdelt til flere hundrede tusinde danskere, at Mette Frederiksen bekendtgjorde: - Jeg vil være børnenes statsminister.Både Børns Vilkår, Red Barnet og Mødrehjælpen roser Mette Frederiksen for hendes ambition om at ville være børnenes statsminister.Men de eerlyser især, at den socialdemokratiske statsministerkandidat inden det kommende folketingsvalg fremlægger en plan for, hvordan hun vil nedbringe antallet af fattige børn i Danmark.- Jeg kritiserer Mette Frederiksen for, at hun ikke lægger en plan frem. Hvis Mette Frederiksen vil være børnenes statsminister, så er hun nødt til at fortælle, hvordan hun vil nedbringe antallet af fattige børn. Det skylder hun de fattige familier, og det synes jeg faktisk også, at hun skylder vælgerne, siger Ninna Thomsen, der er direktør i Mødrehjælpen.Børns Vilkår mener foreløbig, at der flere ord end reel handling fra Mette Frederiksens side.- Jeg synes, at Mette Frederiksen pynter sig med nogle lånte fjer. Der mangler i hvert fald nogle fjer, før hun kan kalde sig børnenes statsminister. Der er brug for nogle udspil på nogle meget vigtige områder, før hun i vores øjne er fuldt ud berettiget til den titel, siger Rasmus Kjeldahl.  Flere problematiske områderIfølge Børns Vilkår er der flere konkrete områder, hvor Mette Frederiksen ikke lever op til at være børnenes beskytter.Først og fremmest handler det om, at Mette Frederiksen indtil videre har fredet det omstridte kontanthjælpslo og de lave ydelser for folk på integrationsydelse.Socialdemokratiets statsministerkandidat fastslog tidligere på året klart, at selv om hun skulle vinde det kommende folketingsvalg, så vil hun først lade en såkaldt ydelseskommission se på reglerne, inden hun vil tage stilling.Så længe integrationsydelsen eksisterer lægger Socialdemokratiet op til at supplere med en såkaldt børnepakke, der har til formål at afbøde konsekvenserne for børnene.  Samtidig skuer det Børns Vilkår, at Mette Frederiksen ikke vil love at forbedre forholdene for asylbørnene på Sjælsmark, som ifølge organisationen lever under forfærdelige kår.Og endelig har Socialdemokratiet indgået en aale med regeringen og Dansk Folkeparti om en strammere kurs over for unge kriminelle.Ifølge Børns Vilkår er den aale et afgørende brud med en social indsats, der virker, når man lægger op til, at stille 10-årige, der begår kriminalitet, foran et ungdomskriminalitetsnævn.- Mette Frederiksen har nogle pletter på den titel. Man kan kun blive børnenes statsminister, hvis man gennem de handlinger, man rent faktisk gør som politiker, forbedrer situationen for de børn, der har det svært herhjemme, siger Rasmus Kjeldahl.Den socialdemokratiske statsministerkandidat aejer dog kritikken og fortæller, at der er under hendes ledelse vil være et særligt fokus på børns forhold og vilkår.Jeg synes, at det er en fejlagtig kritik. For det afgørende må være, om vi i Danmark får en statsminister, som har tænkt sig at gøre noget ved børnefattigdommen eller ejRedaktionel kontakt:  Emil Søndergård Ingvorsen  tlf.: +4528544867  e-mail: emii@dr.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1039";"Det er hårde ord fra en ung kvinde, som Danmark har taget godt imod, indleder formanden med at skrive til kvinden.";"Mette Frederiksen";"03/16/2018";"Socialdemokratiet";"1087";"integration";"";"Mette Frederiksen er ked af, at hun er blevet misforstået i en debat på S-formandens Facebook-side, som kom til at handle om etnicitet. Men Hanna Mohamed Hassan, som kommentaren var rettet mod, kan ikke se, hvordan formandens kommentar kan misforstås. Derfor godtager hun ikke beklagelsen. - Det er en udemokratisk adfærd for en statsministerkandidat, når jeg stiller kritiske spørgsmål til hendes stemme for lockouten og hendes ikkevestlige indvandringspolitik, siger hun. Hanna Mohammed Hassan er dansk statsborger, men stammer fra Somalia og er medlem af Enhedslisten.I et opslag fra Socialdemokratiets formand kritiserede Hanna Mohammed Hassan partiets holdning til udlændingepolitik og rollen i arbejdsmarkedspolitikken. Det fik Mette Frederiksen til at svare: Det er hårde ord fra en ung kvinde, som Danmark har taget godt imod, indleder formanden med at skrive til kvinden.Mette Frederiksen har siden beklaget sine udtalelser, som flere har tolket som, at formanden skulle hævde, at man ikke må deltage i debatten, hvis man ikke er etnisk dansker. Men den beklagelse afviser Hanna Mohammed Hassan, som kom til Danmark i 1993 og fik asyl.- Vi er alle sammen mennesker, og det er politikkerne også. Bliver der begået en fejltagelse, så er det mest rigtige vel, at man beklager.- Men at man ikke indrømmer den og prøver at give et halvt skulderklap, det kan jeg ikke forstå.- Jeg bringer ikke min egen etnicitet ind i debatten, jeg stiller hende spørgsmål om hendes politik. Jeg spørger specifikt ind til to emner, der berører mig, siger Hanna Mohammed Hassan.  Mette Frederiksen har tidligere afvist at kommentere sagen over for Ritzau. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1040";"Hun bringer det ned på individniveau, og hun er politiker. Hun angriber mig og min person direkte. Jeg har ikke angrebet Mette Frederiksens person. Jeg har stillet kritiske spørgsmål til hendes politik";"Mette Frederiksen";"03/16/2018";"Socialdemokratiet";"1088";"integration";"";"Mette Frederiksen er ked af, at hun er blevet misforstået i en debat på S-formandens Facebook-side, som kom til at handle om etnicitet. Men Hanna Mohamed Hassan, som kommentaren var rettet mod, kan ikke se, hvordan formandens kommentar kan misforstås. Derfor godtager hun ikke beklagelsen. - Det er en udemokratisk adfærd for en statsministerkandidat, når jeg stiller kritiske spørgsmål til hendes stemme for lockouten og hendes ikkevestlige indvandringspolitik, siger hun. Hanna Mohammed Hassan er dansk statsborger, men stammer fra Somalia og er medlem af Enhedslisten. Hun har tidligere været medlem af Socialdemokratiet, men kender ikke formanden personligt. I et opslag fra Socialdemokratiets formand kritiserede Hanna Mohammed Hassan partiets holdning til udlændingepolitik og rollen i arbejdsmarkedspolitikken. Det fik Mette Frederiksen til at svare. - Det er hårde ord fra en ung kvinde, som Danmark har taget godt imod, indleder formanden med at skrive til kvinden.  Mette Frederiksen har siden beklaget sine udtalelser, som flere har tolket som, at formanden skulle hævde, at man ikke må deltage i debatten, hvis man ikke er etnisk dansker. Men den beklagelse afviser Hanna Mohammed Hassan, som kom til Danmark i 1993 og fik asyl.- Vi er alle sammen mennesker, og det er politikkerne også. Bliver der begået en fejltagelse, så er det mest rigtige vel, at man beklager.- Men at man ikke indrømmer den og prøver at give et halvt skulderklap, det kan jeg ikke forstå, siger hun. Hanna Mohammed Hassan afviser, at det er hende, der bringer etnicitet ind i debatten, når hun i sit opslag kommer ind på, at hun har fået asyl i Danmark. - Jeg bringer ikke min egen etnicitet ind i debatten, jeg stiller hende spørgsmål om hendes politik. Jeg spørger specifikt ind til to emner, der berører mig, siger Hanna Mohammed Hassan.Hun mener, at Mette Frederiksen gør det personligt. Hun bringer det ned på individniveau, og hun er politiker. Hun angriber mig og min person direkte. Jeg har ikke angrebet Mette Frederiksens person. Jeg har stillet kritiske spørgsmål til hendes politikMette Frederiksen har tidligere afvist at kommentere sagen over for Ritzau.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1041";"Det er hårde ord fra en ung kvinde, som Danmark har taget godt imod.";"Mette Frederiksen";"03/20/2018";"Socialdemokratiet";"1089";"integration";"";"Da Hanna Mohammed Hassan i sidste uge kritiserede Socialdemokratiets udlændingepolitik og rolle i arbejdsmarkedspolitikken på Mette Frederiksens Facebookside, svarede S-formanden tilbage med ordene:Det er hårde ord fra en ung kvinde, som Danmark har taget godt imod.Den kommentar har Hanna Mohammed Hassan, som er dansker med somalisk baggrund, opfattet som racistisk.Mette Frederiksen beklagede eerfølgende på Facebook sine udtalelser, som flere har tolket, som at hun skulle hævde, at man ikke må deltage i debatten, hvis man ikke er etnisk dansker.Tirsdag havde pressen for første gang mulighed for at stille Mette Frederiksen spørgsmål til sagen.  Mette Frederiksen mener ikke, at hun vejer borgernes ord, alt eer om de er etnisk danske eller ej.Og det er klart, at jeg har et ønske om, at endnu flere med minoritetsbaggrund deltager i debatten.Jeg har i øvrigt selv opfordret mange dertil, og jeg synes, at det er rigtig godt, at der er rigtig mange, der tager del i den oentlige debatHun vil ikke svare på, om formuleringen ""det er hårde ord fra en ung kvinde, som Danmark har taget godt imod"", var en fejl.Jeg har allerede sagt, at jeg er ked af, at det kunne misforstås i den retning. Og så har jeg i øvrigt ikke mere at tilføjeHanna Mohammed Hassan er medlem af Enhedslisten. Hun har tidligere været medlem af Socialdemokratiet, men kender ikke Mette Frederiksen personligt.- Jeg synes, kommentaren er racistisk, det er, som om hun prøver at gøre mig til andenrangsborger på grund af min hudfarve.  - Det er en udemokratisk adfærd for en statsministerkandidat, når jeg stiller kritiske spørgsmål til hendes stemme for lockouten og hendes ikkevestlige indvandringspolitik, sagde Hanna Mohammed Hassan i sidste uge. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1042";"Og det er klart, at jeg har et ønske om, at endnu flere med minoritetsbaggrund deltager i debatten.";"Mette Frederiksen";"03/20/2018";"Socialdemokratiet";"1089";"integration";"";"Da Hanna Mohammed Hassan i sidste uge kritiserede Socialdemokratiets udlændingepolitik og rolle i arbejdsmarkedspolitikken på Mette Frederiksens Facebookside, svarede S-formanden tilbage med ordene:Det er hårde ord fra en ung kvinde, som Danmark har taget godt imod.Den kommentar har Hanna Mohammed Hassan, som er dansker med somalisk baggrund, opfattet som racistisk.Mette Frederiksen beklagede eerfølgende på Facebook sine udtalelser, som flere har tolket, som at hun skulle hævde, at man ikke må deltage i debatten, hvis man ikke er etnisk dansker.Tirsdag havde pressen for første gang mulighed for at stille Mette Frederiksen spørgsmål til sagen.  Mette Frederiksen mener ikke, at hun vejer borgernes ord, alt eer om de er etnisk danske eller ej.Og det er klart, at jeg har et ønske om, at endnu flere med minoritetsbaggrund deltager i debatten.Jeg har i øvrigt selv opfordret mange dertil, og jeg synes, at det er rigtig godt, at der er rigtig mange, der tager del i den oentlige debatHun vil ikke svare på, om formuleringen ""det er hårde ord fra en ung kvinde, som Danmark har taget godt imod"", var en fejl.Jeg har allerede sagt, at jeg er ked af, at det kunne misforstås i den retning. Og så har jeg i øvrigt ikke mere at tilføjeHanna Mohammed Hassan er medlem af Enhedslisten. Hun har tidligere været medlem af Socialdemokratiet, men kender ikke Mette Frederiksen personligt.- Jeg synes, kommentaren er racistisk, det er, som om hun prøver at gøre mig til andenrangsborger på grund af min hudfarve.  - Det er en udemokratisk adfærd for en statsministerkandidat, når jeg stiller kritiske spørgsmål til hendes stemme for lockouten og hendes ikkevestlige indvandringspolitik, sagde Hanna Mohammed Hassan i sidste uge. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1043";"Jeg har i øvrigt selv opfordret mange dertil, og jeg synes, at det er rigtig godt, at der er rigtig mange, der tager del i den oentlige debat";"Mette Frederiksen";"03/20/2018";"Socialdemokratiet";"1089";"integration";"";"Da Hanna Mohammed Hassan i sidste uge kritiserede Socialdemokratiets udlændingepolitik og rolle i arbejdsmarkedspolitikken på Mette Frederiksens Facebookside, svarede S-formanden tilbage med ordene:Det er hårde ord fra en ung kvinde, som Danmark har taget godt imod.Den kommentar har Hanna Mohammed Hassan, som er dansker med somalisk baggrund, opfattet som racistisk.Mette Frederiksen beklagede eerfølgende på Facebook sine udtalelser, som flere har tolket, som at hun skulle hævde, at man ikke må deltage i debatten, hvis man ikke er etnisk dansker.Tirsdag havde pressen for første gang mulighed for at stille Mette Frederiksen spørgsmål til sagen.  Mette Frederiksen mener ikke, at hun vejer borgernes ord, alt eer om de er etnisk danske eller ej.Og det er klart, at jeg har et ønske om, at endnu flere med minoritetsbaggrund deltager i debatten.Jeg har i øvrigt selv opfordret mange dertil, og jeg synes, at det er rigtig godt, at der er rigtig mange, der tager del i den oentlige debatHun vil ikke svare på, om formuleringen ""det er hårde ord fra en ung kvinde, som Danmark har taget godt imod"", var en fejl.Jeg har allerede sagt, at jeg er ked af, at det kunne misforstås i den retning. Og så har jeg i øvrigt ikke mere at tilføjeHanna Mohammed Hassan er medlem af Enhedslisten. Hun har tidligere været medlem af Socialdemokratiet, men kender ikke Mette Frederiksen personligt.- Jeg synes, kommentaren er racistisk, det er, som om hun prøver at gøre mig til andenrangsborger på grund af min hudfarve.  - Det er en udemokratisk adfærd for en statsministerkandidat, når jeg stiller kritiske spørgsmål til hendes stemme for lockouten og hendes ikkevestlige indvandringspolitik, sagde Hanna Mohammed Hassan i sidste uge. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1044";"Jeg har allerede sagt, at jeg er ked af, at det kunne misforstås i den retning. Og så har jeg i øvrigt ikke mere at tilføje";"Mette Frederiksen";"03/20/2018";"Socialdemokratiet";"1089";"integration";"";"Da Hanna Mohammed Hassan i sidste uge kritiserede Socialdemokratiets udlændingepolitik og rolle i arbejdsmarkedspolitikken på Mette Frederiksens Facebookside, svarede S-formanden tilbage med ordene:Det er hårde ord fra en ung kvinde, som Danmark har taget godt imod.Den kommentar har Hanna Mohammed Hassan, som er dansker med somalisk baggrund, opfattet som racistisk.Mette Frederiksen beklagede eerfølgende på Facebook sine udtalelser, som flere har tolket, som at hun skulle hævde, at man ikke må deltage i debatten, hvis man ikke er etnisk dansker.Tirsdag havde pressen for første gang mulighed for at stille Mette Frederiksen spørgsmål til sagen.  Mette Frederiksen mener ikke, at hun vejer borgernes ord, alt eer om de er etnisk danske eller ej.Og det er klart, at jeg har et ønske om, at endnu flere med minoritetsbaggrund deltager i debatten.Jeg har i øvrigt selv opfordret mange dertil, og jeg synes, at det er rigtig godt, at der er rigtig mange, der tager del i den oentlige debatHun vil ikke svare på, om formuleringen ""det er hårde ord fra en ung kvinde, som Danmark har taget godt imod"", var en fejl.Jeg har allerede sagt, at jeg er ked af, at det kunne misforstås i den retning. Og så har jeg i øvrigt ikke mere at tilføjeHanna Mohammed Hassan er medlem af Enhedslisten. Hun har tidligere været medlem af Socialdemokratiet, men kender ikke Mette Frederiksen personligt.- Jeg synes, kommentaren er racistisk, det er, som om hun prøver at gøre mig til andenrangsborger på grund af min hudfarve.  - Det er en udemokratisk adfærd for en statsministerkandidat, når jeg stiller kritiske spørgsmål til hendes stemme for lockouten og hendes ikkevestlige indvandringspolitik, sagde Hanna Mohammed Hassan i sidste uge. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1046";"Hun lukker sine manøvremuligheder ved at melde så håndfast ud. Det kan give problemer på den lange bane, fordi hun kan blive tvunget til at trække i land";"Mette Frederiksen";"08/22/2018";"Socialdemokratiet";"1091";"integration";"";"Partiformand Mette Frederiksen var klar i spyttet på Socialdemokratiets pressemøde eer partiets sommergruppemøde i Kolding.Hun forsøger at samle tropperne i rød blok, men vil samtidig ikke gå i knæ for ultimative krav, vurderer politisk kommentator Hans Engell.- Mette Frederiksen var helt klar i spyttet på pressemødet. Hun fik sagt, at røde mandater selvfølgelig får indflydelse på politiske forhandlinger.- Hun forsøgte at strække hånden ud til alle partier i den røde blok. Nok minus De Radikale, fordi Morten Østergaard har stillet et ultimativt krav, siger han.Især SF, Enhedslisten og til en vis grad Alternativet vil tage godt imod udmeldingen, forventer Hans Engell. Startskuddet til det politiske eerår med partiernes sommergruppemøder har i den grad pustet til konfliktens flammer i rød blok. Tre statsministerkandidater har meldt sig på banen, og senest har De Radikale fremsat et krav om et kursskie på udlændingeområdet.  Uden en skrilig aale vil De Radikale ikke støtte en socialdemokratisk regering. Det afviser Mette Frederiksen blankt: Det vil gå ud over partiets troværdighed at ændre kurs, lød det under pressemødet. Det kan ende med at koste Mette Frederiksen drømmen om statsministerposten at afvise radikale krav, mener Marchen Neel Gjertsen, politisk analytiker på Jyllands- Posten.Hun lukker sine manøvremuligheder ved at melde så håndfast ud. Det kan give problemer på den lange bane, fordi hun kan blive tvunget til at trække i landDen politiske uro vil koste Socialdemokratiet dyrt, mens det ligeledes vil overskygge de politiske budskaber fra hele oppositionen, lyder det fra Marchen Neel Gjertsen.Hun understreger dog, at der er politiske områder, der samler oppositionen.  - For eksempel peger hun på integrationspolitikken, hvor hun skelner mellem tilstrømning og integration.  - Der er en håndsrækning på integrationspolitikken, som de fleste danskere jo vil betegne som udlændingepolitik, siger Marchen Neel Gjertsen. Også Hans Engell spår et svært valg for Mette Frederiksen, selv om hun som formand har klaret sig godt. - Hun har partiet og folketingsgruppen bag sig, men meningsmålingerne er ikke særlig imponerende. Der har ikke været nogen markant fremgang, siger Hans Engell. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1049";"Jeg havde ha større respekt for hende, hvis hun havde indrømmet sin fejltagelse, havde sagt, at det var en upser, at det skulle have været formuleret bedre, og at det ikke var sådan ment.";"Mette Frederiksen";"03/16/2018";"Socialdemokratiet";"1094";"integration";"";"Tophistorie fra DR distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****""Det er hårde ord fra en ung kvinde, som Danmark har taget godt imod""Sådan lød et uddrag af beskeden fra Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen eer, at 29-årige Hanna Mohamed Hassan i en kommentartråd på politikerens egen facebookprofil havde sat spørgsmålstegn ved partiets kurs i forhold til en mulig lockout af oentlige ansatte og indvandring fra ikke vestlige lande.Beskeden har siden skabt stor opmærksomhed, fordi Hanna Mohamed Hassan og flere andre mener, at Mette Frederiksens svar er et angreb på hende og andre ikke- vestlige kvinders ret til at kritisere partiets politik.- Min etnicitet bliver bragt op, og det bliver nærmest indikeret, at jeg burde være taknemmelig som flygtning. Og at jeg burde tie stille og forholde mig ukritisk, siger Hanna Mohamed Hassan til DR Nordjylland. Hun kom til Danmark fra Somalia i en alder af omkring tre år og i dag bor i Aalborg.Hun er ikke overrasket over, at kommentaren har vakt opsigt, og at mange har valgt at dele hendes reaktion på Mette Frederiksens formulering.- Aldrig nogensinde er der i de debatter, jeg har deltaget i, hvor jeg også selv har brugt en hård tone, været nogen, der er kommet ind på min ret til at udtale mig eller på det nærmeste bedt mig om at udvise taknemmelighed. Det, synes jeg, er en beklagelig adfærd fra Mette Frederiksen, siger Hanna Mohamed Hassan.Eerfølgende har Mette Frederiksen i samme kommentartråd understreget, at alle er velkomne i debatten, og at hun er ked af, at svaret kan misforstås.Men Mette Frederiksen burde i stedet have kommet med en direkte undskyldning, mener Hanna Mohamed Hassan.Jeg havde ha større respekt for hende, hvis hun havde indrømmet sin fejltagelse, havde sagt, at det var en upser, at det skulle have været formuleret bedre, og at det ikke var sådan ment.Mette Frederiksen har ikke ha mulighed for at stille op til en kommentar over for DR Nordjylland, men hendes folketingskollega og partifælle Pernille Rosenkrantz-Theil (S) mener, at der er tale om en overtolkning af det, Mette Frederiksen har skrevet.Jeg mener, at det er en overtolkning af det, der stårNu er der flere end Hanna, der har opfattet det på den måde, og det sker jo indimellem, at man skriver noget, der er ment på en måde, mens dem, der læser det, opfatter det på den anden måde. Det bliver Mette Frederiksen hurtigt opmærksom på og skriver, at det ikke var det, der var hensigten. Det synes jeg, man skal tage for gode varer.""Mette Frederiksen skriver, at det er hårde ord, men også, at det er hårde ord fra en ung kvinde, som Danmark har taget godt imod. Hvorfor har hun brug for at sætte det mærkat på Hanna Mohamed Hassan?""- I virkeligheden tror jeg, det er fordi, det handler om, hvorvidt Mette må flytte tilbage til Nordjylland eller ej. Jeg tror, det er der, debatten om, hvor man kommer fra, overhovedet er opstået. Men jeg tror, man skal passe på med at tærske for meget langhalm på det. Når man debatterer på Facebook, ryger tingene bare hurtigt frem og tilbage, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.Hun mener, at episoden bør bruges som en reminder om, at alle bør tænke sig godt om, når man formulerer sig på de sociale medier.- Bølgerne går højt på Facebook, og at man skal være enormt varsom med, hvordan man får skrevet tingene. Det gælder Hanna, det gælder Mette, det gælder mig selv og alle andre, der deltager i facebook-debatter, hvor man ikke kan se hinanden ansigt til ansigt.https://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/hanna-foeler-sig-tysset-paa-af- mette-frederiksen-hun-indikerer-jegRedaktionel kontakt:  DR Nordjylland  tlf.: +4596357600  e-mail: nord@dr.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1050";"Jeg mener, at det er en overtolkning af det, der står";"Mette Frederiksen";"03/16/2018";"Socialdemokratiet";"1094";"integration";"";"Tophistorie fra DR distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****""Det er hårde ord fra en ung kvinde, som Danmark har taget godt imod""Sådan lød et uddrag af beskeden fra Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen eer, at 29-årige Hanna Mohamed Hassan i en kommentartråd på politikerens egen facebookprofil havde sat spørgsmålstegn ved partiets kurs i forhold til en mulig lockout af oentlige ansatte og indvandring fra ikke vestlige lande.Beskeden har siden skabt stor opmærksomhed, fordi Hanna Mohamed Hassan og flere andre mener, at Mette Frederiksens svar er et angreb på hende og andre ikke- vestlige kvinders ret til at kritisere partiets politik.- Min etnicitet bliver bragt op, og det bliver nærmest indikeret, at jeg burde være taknemmelig som flygtning. Og at jeg burde tie stille og forholde mig ukritisk, siger Hanna Mohamed Hassan til DR Nordjylland. Hun kom til Danmark fra Somalia i en alder af omkring tre år og i dag bor i Aalborg.Hun er ikke overrasket over, at kommentaren har vakt opsigt, og at mange har valgt at dele hendes reaktion på Mette Frederiksens formulering.- Aldrig nogensinde er der i de debatter, jeg har deltaget i, hvor jeg også selv har brugt en hård tone, været nogen, der er kommet ind på min ret til at udtale mig eller på det nærmeste bedt mig om at udvise taknemmelighed. Det, synes jeg, er en beklagelig adfærd fra Mette Frederiksen, siger Hanna Mohamed Hassan.Eerfølgende har Mette Frederiksen i samme kommentartråd understreget, at alle er velkomne i debatten, og at hun er ked af, at svaret kan misforstås.Men Mette Frederiksen burde i stedet have kommet med en direkte undskyldning, mener Hanna Mohamed Hassan.Jeg havde ha større respekt for hende, hvis hun havde indrømmet sin fejltagelse, havde sagt, at det var en upser, at det skulle have været formuleret bedre, og at det ikke var sådan ment.Mette Frederiksen har ikke ha mulighed for at stille op til en kommentar over for DR Nordjylland, men hendes folketingskollega og partifælle Pernille Rosenkrantz-Theil (S) mener, at der er tale om en overtolkning af det, Mette Frederiksen har skrevet.Jeg mener, at det er en overtolkning af det, der stårNu er der flere end Hanna, der har opfattet det på den måde, og det sker jo indimellem, at man skriver noget, der er ment på en måde, mens dem, der læser det, opfatter det på den anden måde. Det bliver Mette Frederiksen hurtigt opmærksom på og skriver, at det ikke var det, der var hensigten. Det synes jeg, man skal tage for gode varer.""Mette Frederiksen skriver, at det er hårde ord, men også, at det er hårde ord fra en ung kvinde, som Danmark har taget godt imod. Hvorfor har hun brug for at sætte det mærkat på Hanna Mohamed Hassan?""- I virkeligheden tror jeg, det er fordi, det handler om, hvorvidt Mette må flytte tilbage til Nordjylland eller ej. Jeg tror, det er der, debatten om, hvor man kommer fra, overhovedet er opstået. Men jeg tror, man skal passe på med at tærske for meget langhalm på det. Når man debatterer på Facebook, ryger tingene bare hurtigt frem og tilbage, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.Hun mener, at episoden bør bruges som en reminder om, at alle bør tænke sig godt om, når man formulerer sig på de sociale medier.- Bølgerne går højt på Facebook, og at man skal være enormt varsom med, hvordan man får skrevet tingene. Det gælder Hanna, det gælder Mette, det gælder mig selv og alle andre, der deltager i facebook-debatter, hvor man ikke kan se hinanden ansigt til ansigt.https://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/hanna-foeler-sig-tysset-paa-af- mette-frederiksen-hun-indikerer-jegRedaktionel kontakt:  DR Nordjylland  tlf.: +4596357600  e-mail: nord@dr.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1051";"Nu er der flere end Hanna, der har opfattet det på den måde, og det sker jo indimellem, at man skriver noget, der er ment på en måde, mens dem, der læser det, opfatter det på den anden måde. Det bliver Mette Frederiksen hurtigt opmærksom på og skriver, at det ikke var det, der var hensigten. Det synes jeg, man skal tage for gode varer.";"Mette Frederiksen";"03/16/2018";"Socialdemokratiet";"1094";"integration";"";"Tophistorie fra DR distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****""Det er hårde ord fra en ung kvinde, som Danmark har taget godt imod""Sådan lød et uddrag af beskeden fra Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen eer, at 29-årige Hanna Mohamed Hassan i en kommentartråd på politikerens egen facebookprofil havde sat spørgsmålstegn ved partiets kurs i forhold til en mulig lockout af oentlige ansatte og indvandring fra ikke vestlige lande.Beskeden har siden skabt stor opmærksomhed, fordi Hanna Mohamed Hassan og flere andre mener, at Mette Frederiksens svar er et angreb på hende og andre ikke- vestlige kvinders ret til at kritisere partiets politik.- Min etnicitet bliver bragt op, og det bliver nærmest indikeret, at jeg burde være taknemmelig som flygtning. Og at jeg burde tie stille og forholde mig ukritisk, siger Hanna Mohamed Hassan til DR Nordjylland. Hun kom til Danmark fra Somalia i en alder af omkring tre år og i dag bor i Aalborg.Hun er ikke overrasket over, at kommentaren har vakt opsigt, og at mange har valgt at dele hendes reaktion på Mette Frederiksens formulering.- Aldrig nogensinde er der i de debatter, jeg har deltaget i, hvor jeg også selv har brugt en hård tone, været nogen, der er kommet ind på min ret til at udtale mig eller på det nærmeste bedt mig om at udvise taknemmelighed. Det, synes jeg, er en beklagelig adfærd fra Mette Frederiksen, siger Hanna Mohamed Hassan.Eerfølgende har Mette Frederiksen i samme kommentartråd understreget, at alle er velkomne i debatten, og at hun er ked af, at svaret kan misforstås.Men Mette Frederiksen burde i stedet have kommet med en direkte undskyldning, mener Hanna Mohamed Hassan.Jeg havde ha større respekt for hende, hvis hun havde indrømmet sin fejltagelse, havde sagt, at det var en upser, at det skulle have været formuleret bedre, og at det ikke var sådan ment.Mette Frederiksen har ikke ha mulighed for at stille op til en kommentar over for DR Nordjylland, men hendes folketingskollega og partifælle Pernille Rosenkrantz-Theil (S) mener, at der er tale om en overtolkning af det, Mette Frederiksen har skrevet.Jeg mener, at det er en overtolkning af det, der stårNu er der flere end Hanna, der har opfattet det på den måde, og det sker jo indimellem, at man skriver noget, der er ment på en måde, mens dem, der læser det, opfatter det på den anden måde. Det bliver Mette Frederiksen hurtigt opmærksom på og skriver, at det ikke var det, der var hensigten. Det synes jeg, man skal tage for gode varer.""Mette Frederiksen skriver, at det er hårde ord, men også, at det er hårde ord fra en ung kvinde, som Danmark har taget godt imod. Hvorfor har hun brug for at sætte det mærkat på Hanna Mohamed Hassan?""- I virkeligheden tror jeg, det er fordi, det handler om, hvorvidt Mette må flytte tilbage til Nordjylland eller ej. Jeg tror, det er der, debatten om, hvor man kommer fra, overhovedet er opstået. Men jeg tror, man skal passe på med at tærske for meget langhalm på det. Når man debatterer på Facebook, ryger tingene bare hurtigt frem og tilbage, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.Hun mener, at episoden bør bruges som en reminder om, at alle bør tænke sig godt om, når man formulerer sig på de sociale medier.- Bølgerne går højt på Facebook, og at man skal være enormt varsom med, hvordan man får skrevet tingene. Det gælder Hanna, det gælder Mette, det gælder mig selv og alle andre, der deltager i facebook-debatter, hvor man ikke kan se hinanden ansigt til ansigt.https://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/hanna-foeler-sig-tysset-paa-af- mette-frederiksen-hun-indikerer-jegRedaktionel kontakt:  DR Nordjylland  tlf.: +4596357600  e-mail: nord@dr.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1052";"Det må være sådan, at partier kan søge indflydelse, men der er ikke et mindretal, der kan påføre et flertal sine holdninger. 75 procent af mandaterne i Folketinget og i hvert fald det samme i befolkning ønsker en stram udlændingepolitik.";"Mette Frederiksen";"05/30/2018";"Socialdemokratiet";"1095";"integration";"";"- Hvis danskerne betror os ansvaret, så vil en ny socialdemokratisk ledet regering gøre to ting: Fastholde den stramme udlændingepolitik forankret i et bredt flertal her i Folketinget. Og samtidig føre en mere retfærdig og grønnere velfærdspolitik.Sådan lyder det fra Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, i Folketingets afslutningsdebat. Dermed markerer hun igen Socialdemokratiet som et af de partier, der ønsker at fastholde en stram udlændingepolitik.Socialdemokratiet har i foråret fremlagt en skærpet kurs på udlændingeområdet med et forslag om, at det skal være slut med at søge spontan asyl i Danmark.I stedet skal der oprettes modtagecentre i eksempelvis nordafrikanske lande. Det er nødvendigt, for at Danmark kan følge med antallet af asylansøgere, mener Mette Frederiksen.Partiet har dog ikke opbakning til udlændingepolitikken i sin egen blok. Det bliver igen udstillet i Folketingets afslutningsdebat.Her har De Radikale og Alternativet afvist at følge traditionen med at stemme for Socialdemokratiets forslag til vedtagelse, der konkluderer på afslutningsdebatten.  I stedet har De Radikale og Alternativet fremsat deres eget forslag til vedtagelse. De to partier er blandt andet uenige i tildækningsforbuddet, som Socialdemokratiet støtter. Også regeringens plan mod parallelsamfund, som Socialdemokratiet ligeledes støtter, får hårde ord med på vejen fra de to partier.En kritik, som onsdag blev fulgt op af Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper.  Hun kritiserer S-formanden for at sende børn i fattigdom ved at støtte regeringens forslag om, at familier i udsatte boligområder skal miste børnepengene, hvis de ikke sender deres børn i daginstitution. Så kan vælgerne overhovedet regne med, at der vil blive ført stram udlændingepolitik, hvis Socialdemokratiet vinder valget? Det ville Venstres nye politiske ordfører, Britt Bager, vide: - Vi står over for to oppositioner. Socialdemokratiet har ikke opbakning fra De Radikale og Alternativet.  - Jeg er alvorlig bekymret for, at vi igen kommer til at se en regering, der vil lempe 45 gange i udlændingepolitikken, som SR-regeringen gjorde. Hvordan kan du give en garanti for en fast udlændingepolitik?, lyder spørgsmålet fra Britt Bager. Til det siger Mette Frederiksen:Det må være sådan, at partier kan søge indflydelse, men der er ikke et mindretal, der kan påføre et flertal sine holdninger. 75 procent af mandaterne i Folketinget og i hvert fald det samme i befolkning ønsker en stram udlændingepolitik.Jeg ser ingen tegn på, at det vil ændre sig eer næste folketingsvalgThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1053";"Jeg ser ingen tegn på, at det vil ændre sig eer næste folketingsvalg";"Mette Frederiksen";"05/30/2018";"Socialdemokratiet";"1095";"integration";"";"- Hvis danskerne betror os ansvaret, så vil en ny socialdemokratisk ledet regering gøre to ting: Fastholde den stramme udlændingepolitik forankret i et bredt flertal her i Folketinget. Og samtidig føre en mere retfærdig og grønnere velfærdspolitik.Sådan lyder det fra Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, i Folketingets afslutningsdebat. Dermed markerer hun igen Socialdemokratiet som et af de partier, der ønsker at fastholde en stram udlændingepolitik.Socialdemokratiet har i foråret fremlagt en skærpet kurs på udlændingeområdet med et forslag om, at det skal være slut med at søge spontan asyl i Danmark.I stedet skal der oprettes modtagecentre i eksempelvis nordafrikanske lande. Det er nødvendigt, for at Danmark kan følge med antallet af asylansøgere, mener Mette Frederiksen.Partiet har dog ikke opbakning til udlændingepolitikken i sin egen blok. Det bliver igen udstillet i Folketingets afslutningsdebat.Her har De Radikale og Alternativet afvist at følge traditionen med at stemme for Socialdemokratiets forslag til vedtagelse, der konkluderer på afslutningsdebatten.  I stedet har De Radikale og Alternativet fremsat deres eget forslag til vedtagelse. De to partier er blandt andet uenige i tildækningsforbuddet, som Socialdemokratiet støtter. Også regeringens plan mod parallelsamfund, som Socialdemokratiet ligeledes støtter, får hårde ord med på vejen fra de to partier.En kritik, som onsdag blev fulgt op af Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper.  Hun kritiserer S-formanden for at sende børn i fattigdom ved at støtte regeringens forslag om, at familier i udsatte boligområder skal miste børnepengene, hvis de ikke sender deres børn i daginstitution. Så kan vælgerne overhovedet regne med, at der vil blive ført stram udlændingepolitik, hvis Socialdemokratiet vinder valget? Det ville Venstres nye politiske ordfører, Britt Bager, vide: - Vi står over for to oppositioner. Socialdemokratiet har ikke opbakning fra De Radikale og Alternativet.  - Jeg er alvorlig bekymret for, at vi igen kommer til at se en regering, der vil lempe 45 gange i udlændingepolitikken, som SR-regeringen gjorde. Hvordan kan du give en garanti for en fast udlændingepolitik?, lyder spørgsmålet fra Britt Bager. Til det siger Mette Frederiksen:Det må være sådan, at partier kan søge indflydelse, men der er ikke et mindretal, der kan påføre et flertal sine holdninger. 75 procent af mandaterne i Folketinget og i hvert fald det samme i befolkning ønsker en stram udlændingepolitik.Jeg ser ingen tegn på, at det vil ændre sig eer næste folketingsvalgThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1054";"Jeg vil hellere have et paradigmeski, der betyder, at vi begynder at hjælpe i nærområderne, frem for at folk skal flygte hele vejen hertil";"Mette Frederiksen";"11/30/2018";"Socialdemokratiet";"1098";"integration";"";"Kriminelle udlændinge skal ud på en øde ø, integrationsydelsen sættes markant ned og der skal være mulighed for at lægge lo over, hvor mange der kan få familiesammenføring.Finanslovsaalen for 2019 indeholder en række stramninger af udlændingepolitikken, der skal sikre, at flygtninge rejser hjem frem for at blive boende i Danmark.  Spørger man Dansk Folkeparti og regeringen er der tale om intet mindre end et paradigmeski, altså en meget grundlæggende ændring af, hvordan man tænker om udlændingepolitikken.Men spørger man Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, er der tale om ""en tynd kop te"".- Idéen om et paradigmeski er udtryk for sund fornu. Når man kommer hertil som flygtning og får vores beskyttelse, skal man også vende tilbage til sit hjemland, når der er mulighed for det, siger hun.- Men jeg vil også sige, at der virker lidt som en tynd kop te. Det svarer ikke på den egentlige udfordring, nemlig at vi har et flygtningesystem, der ikke fungerer godt nok.Jeg vil hellere have et paradigmeski, der betyder, at vi begynder at hjælpe i nærområderne, frem for at folk skal flygte hele vejen hertilDansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, der har været partiets hovedforhandler, forklarer, at stramningerne skal ændre hele tænkningen om udlændingepolitikken.- Nu fortæller vi folk fra dag ét, at de skal ikke indstille sig på at være i Danmark resten af deres liv. De får alene midlertidigt husly, indtil de skal hjem igen og hjælpe medgenopbygningen der.- Vi har taget imod alt for mange gennem årene. Det skal vi have vendt bøtten på, og det gør vi med denne aale, siger Skaarup.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1055";"Det er eer vores opfattelse den største udfordring i det danske samfund nu";"Mette Frederiksen";"02/05/2018";"Socialdemokratiet";"1101";"integration";"";"Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen udråber nu ikke-vestlig indvandring til den største udfordring for Danmark.Det sker i forbindelse med præsentationen af Socialdemokratiets udspil til et nyt asylsystem med navnet ""Vi skal hjælpe flere og mere"" på Christiansborg. - Vi kommer med udspillet, fordi vi som resten af det danske samfund kan se, at vi har store udfordringer med integrationen.Det er eer vores opfattelse den største udfordring i det danske samfund nuHun peger på, at udviklingen er sket med stor fart, og nu bliver politikerne nødt til at skride ind. Ellers vil det danske velfærdssamfund ikke kunne opretholdes i sin nuværende form: Den danske befolkning har ændret sig med stor hast. I 1980 havde én procent ikke vestligbaggrund. Nu er tallet lidt over otte procent. Så hurtigt har befolkningen ikke ændret sig på noget andet tidspunkt i nyere tidSocialdemokratiet foreslår konkret et stop for spontan asylsøgning i Danmark.  Det betyder, at man ikke længere kan rejse til Danmark og bede om asyl, hvoreer man bliver indkvarteret i Danmark mens asylansøgningen behandles.I stedet kan asylsøgere sendes til lejre i eksempelvis Nordafrika, og der skal indføres et lo over, hvor mange ikke-vestlige personer, der kan komme til Danmark via asylsystemet og familiesammenføring. Det vil dog ikke betyde, at Danmark hjælper færre flygtninge, understreger Mette Frederiksen.  Hun peger på, at hver gang der i dag bliver brugt 135 kroner på asylsøgere i Europa, bliver der kun brugt én krone på at hjælpe flygtninge i nærområderne:Det her er et opgør med, hvad det vil sige at være humanist. Hvis vi laver et nyt asylsystem, så kan vi hjælpe mange flereThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1056";"Den danske befolkning har ændret sig med stor hast. I 1980 havde én procent ikke vestligbaggrund. Nu er tallet lidt over otte procent. Så hurtigt har befolkningen ikke ændret sig på noget andet tidspunkt i nyere tid";"Mette Frederiksen";"02/05/2018";"Socialdemokratiet";"1101";"integration";"";"Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen udråber nu ikke-vestlig indvandring til den største udfordring for Danmark.Det sker i forbindelse med præsentationen af Socialdemokratiets udspil til et nyt asylsystem med navnet ""Vi skal hjælpe flere og mere"" på Christiansborg. - Vi kommer med udspillet, fordi vi som resten af det danske samfund kan se, at vi har store udfordringer med integrationen.Det er eer vores opfattelse den største udfordring i det danske samfund nuHun peger på, at udviklingen er sket med stor fart, og nu bliver politikerne nødt til at skride ind. Ellers vil det danske velfærdssamfund ikke kunne opretholdes i sin nuværende form: Den danske befolkning har ændret sig med stor hast. I 1980 havde én procent ikke vestligbaggrund. Nu er tallet lidt over otte procent. Så hurtigt har befolkningen ikke ændret sig på noget andet tidspunkt i nyere tidSocialdemokratiet foreslår konkret et stop for spontan asylsøgning i Danmark.  Det betyder, at man ikke længere kan rejse til Danmark og bede om asyl, hvoreer man bliver indkvarteret i Danmark mens asylansøgningen behandles.I stedet kan asylsøgere sendes til lejre i eksempelvis Nordafrika, og der skal indføres et lo over, hvor mange ikke-vestlige personer, der kan komme til Danmark via asylsystemet og familiesammenføring. Det vil dog ikke betyde, at Danmark hjælper færre flygtninge, understreger Mette Frederiksen.  Hun peger på, at hver gang der i dag bliver brugt 135 kroner på asylsøgere i Europa, bliver der kun brugt én krone på at hjælpe flygtninge i nærområderne:Det her er et opgør med, hvad det vil sige at være humanist. Hvis vi laver et nyt asylsystem, så kan vi hjælpe mange flereThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1057";"Det her er et opgør med, hvad det vil sige at være humanist. Hvis vi laver et nyt asylsystem, så kan vi hjælpe mange flere";"Mette Frederiksen";"02/05/2018";"Socialdemokratiet";"1101";"integration";"";"Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen udråber nu ikke-vestlig indvandring til den største udfordring for Danmark.Det sker i forbindelse med præsentationen af Socialdemokratiets udspil til et nyt asylsystem med navnet ""Vi skal hjælpe flere og mere"" på Christiansborg. - Vi kommer med udspillet, fordi vi som resten af det danske samfund kan se, at vi har store udfordringer med integrationen.Det er eer vores opfattelse den største udfordring i det danske samfund nuHun peger på, at udviklingen er sket med stor fart, og nu bliver politikerne nødt til at skride ind. Ellers vil det danske velfærdssamfund ikke kunne opretholdes i sin nuværende form: Den danske befolkning har ændret sig med stor hast. I 1980 havde én procent ikke vestligbaggrund. Nu er tallet lidt over otte procent. Så hurtigt har befolkningen ikke ændret sig på noget andet tidspunkt i nyere tidSocialdemokratiet foreslår konkret et stop for spontan asylsøgning i Danmark.  Det betyder, at man ikke længere kan rejse til Danmark og bede om asyl, hvoreer man bliver indkvarteret i Danmark mens asylansøgningen behandles.I stedet kan asylsøgere sendes til lejre i eksempelvis Nordafrika, og der skal indføres et lo over, hvor mange ikke-vestlige personer, der kan komme til Danmark via asylsystemet og familiesammenføring. Det vil dog ikke betyde, at Danmark hjælper færre flygtninge, understreger Mette Frederiksen.  Hun peger på, at hver gang der i dag bliver brugt 135 kroner på asylsøgere i Europa, bliver der kun brugt én krone på at hjælpe flygtninge i nærområderne:Det her er et opgør med, hvad det vil sige at være humanist. Hvis vi laver et nyt asylsystem, så kan vi hjælpe mange flereThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1058";"Det er så godt og så nødvendigt. Derfor er jeg ked af, at mit svar til en dansksomalisk kvinde her på Facebook tidligere i dag kan misforstås. Det er mit ansvar. Håber vi herfra kan fortsætte debatten. Og selvfølgelig på lige fod.";"Mette Frederiksen";"03/16/2018";"Socialdemokratiet";"1102";"integration";"";"Debatten er blusset op på Mette Frederiksens Facebook-profil, eer at S-formanden torsdag aen svarede på en kritisk kommentar fra en bruger om Socialdemokratiets udlændingepolitik og partiets rolle i arbejdsmarkedskonflikten. - Det er hårde ord fra en ung kvinde, som Danmark har taget godt imod, indleder formanden med at skrive til kvinden med anden etnisk baggrund.Det faldt mange fra brystet, blandt andre Pernille Skipper, politisk ordfører i Enhedslisten.Hun hævder, at Mette Frederiksen mener, at man ikke må deltage i debatten, hvis man ikke er etnisk dansker.- Jeg kan forstå på S, at man ikke må mene noget om lockouten, hvis man er politiker eller har minoritetsbaggrund. Medmindre man mener det samme som dem. Det er ren ansvarsforflygtigelse, skriver Pernille Skipper på Twitter.Også indfødsretsordfører Jan E. Jørgensen fra Venstre mener, at det er over stregen. På sin Twitter-profil kalder han kommentaren for en ""nedladende bemærkning"". Senere på aenen torsdag svarede Mette Frederiksen så igen. Hun understreger, at alle er velkomne i debatten.Det er så godt og så nødvendigt. Derfor er jeg ked af, at mit svar til en dansksomalisk kvinde her på Facebook tidligere i dag kan misforstås. Det er mit ansvar. Håber vi herfra kan fortsætte debatten. Og selvfølgelig på lige fod.BT har talt med kvinden bag kommentaren. Hun hedder Hanna Mohamed Hassan og er socialrådgiver i Aalborg.- Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvordan en statsministerkandidat kan trække etnicitet ind i en debat om samfundsproblemer, siger hun til avisen.Hanna Mohamed Hassan skrev til Mette Frederiksen, at hun aldrig ville sætte sit kryds ved et parti, hvis nuværende politik havde gjort det umuligt for hende at søge asyl i Danmark.Mette Frederiksen ønsker ikke at uddybe sin beklagelse, men der henvises i stedet til Peter Hummelgaard (S), der er medlem af Indfødsretsudvalget. - Det her handler om kontekst. Det er kvinden selv, der bringer sin herkomst ind i diskussionen.  - Men hvis man kigger selvstændigt på Mette Frederiksens første sætning, kan det misforstås, og det har hun beklaget, siger han til Ritzau. Peter Hummelgaard afviser kritikernes påstand om, at S-formanden mener, at personer med anden etnicitet i begrænset omfang bør deltage i debatten.- Det er enten en grov fordrejning eller en bevidst misforståelse. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1059";"Der er en meget bred opbakning i befolkningen til, at vi får styr på tilstrømningen. Det vil ikke ændre sig, uanset udfaldet af det kommende folketingsvalg";"Mette Frederiksen";"02/05/2018";"Socialdemokratiet";"1103";"integration";"";"Socialdemokratiets udspil til nyt asylsystem er ""inhumant"" over for flygtninge, ""usolidarisk"" over de nordafrikanske lande og ""totalt urealistisk"" at gennemføre.Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen vil eer næste valg formentlig være afhængig af Enhedslisten, Alternativet og De Radikales mandater, hvis hun vil være statsminister i Danmark.Men hun har mildest talt ikke opbakning fra de tre partier til forslaget om at indføre et stop for spontan asylsøgning i Danmark og loer over ikkevestlig indvandring.Forslaget blev lanceret på et pressemøde på Christiansborg mandag. Her var Mette Frederiksen dog uanfægtet af kritikken fra de partier, der ventes at udgøre hendes parlamentariske grundlag.De må indstille sig på, at retningen i udlændingepolitikken er sat:Der er en meget bred opbakning i befolkningen til, at vi får styr på tilstrømningen. Det vil ikke ændre sig, uanset udfaldet af det kommende folketingsvalgFor nu at sige det meget direkte: Hvis man vil have et tillidsbaseret skandinavisk velfærdssamfund, så bliver man nødt til at styre, hvor mange der kommer hertil.Vi kan ikke blive ved med at betale regningen for de mange, der står uden for arbejdsmarkedet. Og vi skal også være enige om de værdier, der gælder i vores samfundHun kommer samtidig med en udfordring til ""kritikerne"" af Socialdemokratiets udspil - uden dog at sætte navn på kritikerne. Hvis I ikke vil være med til det her, hvad vil I så selv gøre?Hun peger på, at 10.000 mænd, kvinder og børn er druknet i Middelhavet de sidste tre år i forsøget på at nå til Europa for at søge asyl.  Men mange af dem, der sætter livet på spil i usikre både, har slet ikke krav på asyl, fordi de er migranter - ikke flygtninge. Så er det nuværende system mere humant, enddet Socialdemokratiet foreslår?, var det usagte spørgsmål fra Mette Frederiksen.- Selv Røde Kors har erkendt, at det nuværende asylsystem har spillet fallit, understregede S-formanden på pressemødet i partiets gruppeværelse på Christiansborg.Mette Frederiksen peger samtidig på, at hver gang der i dag bliver brugt 135 kroner på asylsøgere i Europa, bliver der kun brugt én krone på at hjælpe flygtninge i nærområderne.  Dermed er en omkostning ved det nuværende asylsystem også, at langt færre bliver hjulpet:Det her er et opgør med, hvad det vil sige at være humanist. Hvis vi laver et nyt asylsystem, så kan vi hjælpe mange flereThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1060";"For nu at sige det meget direkte: Hvis man vil have et tillidsbaseret skandinavisk velfærdssamfund, så bliver man nødt til at styre, hvor mange der kommer hertil.";"Mette Frederiksen";"02/05/2018";"Socialdemokratiet";"1103";"integration";"";"Socialdemokratiets udspil til nyt asylsystem er ""inhumant"" over for flygtninge, ""usolidarisk"" over de nordafrikanske lande og ""totalt urealistisk"" at gennemføre.Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen vil eer næste valg formentlig være afhængig af Enhedslisten, Alternativet og De Radikales mandater, hvis hun vil være statsminister i Danmark.Men hun har mildest talt ikke opbakning fra de tre partier til forslaget om at indføre et stop for spontan asylsøgning i Danmark og loer over ikkevestlig indvandring.Forslaget blev lanceret på et pressemøde på Christiansborg mandag. Her var Mette Frederiksen dog uanfægtet af kritikken fra de partier, der ventes at udgøre hendes parlamentariske grundlag.De må indstille sig på, at retningen i udlændingepolitikken er sat:Der er en meget bred opbakning i befolkningen til, at vi får styr på tilstrømningen. Det vil ikke ændre sig, uanset udfaldet af det kommende folketingsvalgFor nu at sige det meget direkte: Hvis man vil have et tillidsbaseret skandinavisk velfærdssamfund, så bliver man nødt til at styre, hvor mange der kommer hertil.Vi kan ikke blive ved med at betale regningen for de mange, der står uden for arbejdsmarkedet. Og vi skal også være enige om de værdier, der gælder i vores samfundHun kommer samtidig med en udfordring til ""kritikerne"" af Socialdemokratiets udspil - uden dog at sætte navn på kritikerne. Hvis I ikke vil være med til det her, hvad vil I så selv gøre?Hun peger på, at 10.000 mænd, kvinder og børn er druknet i Middelhavet de sidste tre år i forsøget på at nå til Europa for at søge asyl.  Men mange af dem, der sætter livet på spil i usikre både, har slet ikke krav på asyl, fordi de er migranter - ikke flygtninge. Så er det nuværende system mere humant, enddet Socialdemokratiet foreslår?, var det usagte spørgsmål fra Mette Frederiksen.- Selv Røde Kors har erkendt, at det nuværende asylsystem har spillet fallit, understregede S-formanden på pressemødet i partiets gruppeværelse på Christiansborg.Mette Frederiksen peger samtidig på, at hver gang der i dag bliver brugt 135 kroner på asylsøgere i Europa, bliver der kun brugt én krone på at hjælpe flygtninge i nærområderne.  Dermed er en omkostning ved det nuværende asylsystem også, at langt færre bliver hjulpet:Det her er et opgør med, hvad det vil sige at være humanist. Hvis vi laver et nyt asylsystem, så kan vi hjælpe mange flereThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1062";"Hvis I ikke vil være med til det her, hvad vil I så selv gøre?";"Mette Frederiksen";"02/05/2018";"Socialdemokratiet";"1103";"integration";"";"Socialdemokratiets udspil til nyt asylsystem er ""inhumant"" over for flygtninge, ""usolidarisk"" over de nordafrikanske lande og ""totalt urealistisk"" at gennemføre.Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen vil eer næste valg formentlig være afhængig af Enhedslisten, Alternativet og De Radikales mandater, hvis hun vil være statsminister i Danmark.Men hun har mildest talt ikke opbakning fra de tre partier til forslaget om at indføre et stop for spontan asylsøgning i Danmark og loer over ikkevestlig indvandring.Forslaget blev lanceret på et pressemøde på Christiansborg mandag. Her var Mette Frederiksen dog uanfægtet af kritikken fra de partier, der ventes at udgøre hendes parlamentariske grundlag.De må indstille sig på, at retningen i udlændingepolitikken er sat:Der er en meget bred opbakning i befolkningen til, at vi får styr på tilstrømningen. Det vil ikke ændre sig, uanset udfaldet af det kommende folketingsvalgFor nu at sige det meget direkte: Hvis man vil have et tillidsbaseret skandinavisk velfærdssamfund, så bliver man nødt til at styre, hvor mange der kommer hertil.Vi kan ikke blive ved med at betale regningen for de mange, der står uden for arbejdsmarkedet. Og vi skal også være enige om de værdier, der gælder i vores samfundHun kommer samtidig med en udfordring til ""kritikerne"" af Socialdemokratiets udspil - uden dog at sætte navn på kritikerne. Hvis I ikke vil være med til det her, hvad vil I så selv gøre?Hun peger på, at 10.000 mænd, kvinder og børn er druknet i Middelhavet de sidste tre år i forsøget på at nå til Europa for at søge asyl.  Men mange af dem, der sætter livet på spil i usikre både, har slet ikke krav på asyl, fordi de er migranter - ikke flygtninge. Så er det nuværende system mere humant, enddet Socialdemokratiet foreslår?, var det usagte spørgsmål fra Mette Frederiksen.- Selv Røde Kors har erkendt, at det nuværende asylsystem har spillet fallit, understregede S-formanden på pressemødet i partiets gruppeværelse på Christiansborg.Mette Frederiksen peger samtidig på, at hver gang der i dag bliver brugt 135 kroner på asylsøgere i Europa, bliver der kun brugt én krone på at hjælpe flygtninge i nærområderne.  Dermed er en omkostning ved det nuværende asylsystem også, at langt færre bliver hjulpet:Det her er et opgør med, hvad det vil sige at være humanist. Hvis vi laver et nyt asylsystem, så kan vi hjælpe mange flereThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1064";"Udlændingepolitikken skal funderes bredt. Det er hen over midten med Dansk Folkeparti og Venstre";"Mette Frederiksen";"05/30/2018";"Socialdemokratiet";"1104";"integration";"";"De Radikale får ikke lempet udlændingepolitikken, hvis Socialdemokratiet vinder magten eer næste valg. S-formand Mette Frederiksen vil som statsminister føre stram udlændingepolitik med Dansk Folkeparti og Venstre.Det siger Mette Frederiksen under Folketingets afslutningsdebat.  Her går De Radikales leder, Morten Østergaard, og Alternativets leder, Ue Elbæk, udenom Socialdemokratiet med et fælles forslag til vedtagelse.  Udlændingepolitikken skal funderes bredt. Det er hen over midten med Dansk Folkeparti og VenstreHun har skærpet Socialdemokratiets politik, så udlændinge ikke vil kunne søge asyl ved grænsen, men skal kunne sendes til lejre i Nordafrika. Samtidig støtter hun regeringens suspension af at modtage FN-kvoteflygtninge.I det nuværende Folketing står vel 75 procent af mandaterne bag den førte udlændingepolitik. Jeg kan ikke forestille mig, at det ser anderledes ud eer et valgJeg tror, at danskerne ved næste folketingsvalg kommer til at genbekræe det mandat, der er givet, om at der skal føres en stram udlændingepolitik.Folketingets mindretal kan ikke kan tvinge flertallet til at ændre udlændingepolitik, påpeger Socialdemokratiets formand.Morten Østergaard, som er med i mindretallet, afviser symbolpolitik med burkaforbud og sprogtest før skolen.- Danskerne fortjener et andet valg. Nogen har en anden tilgang. Frikadelle-fatwa og Inger Støjbergs ramadan-snak fylder for meget. De skal vide, at nogen kæmper imod, siger Morten Østergaard.- Vi er uenige med Dansk Folkeparti. Vi synes, at for mange kappes om at løbe i deres retning.  Spørgsmål: Sætter du en sprække i rød blok, så Mette Frederiksen står svækket?- Danskerne er utrolig trætte af det Christiansborg-fnidder: At blokkene skal gøres så enige. Ale kan se, at det ikke handler om rød eller blå blok. Hvorfor ikke bare erkende, at der er uenigheder? Man skal stå på mål for sit, mener Morten Østergaard.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1065";"I det nuværende Folketing står vel 75 procent af mandaterne bag den førte udlændingepolitik. Jeg kan ikke forestille mig, at det ser anderledes ud eer et valg";"Mette Frederiksen";"05/30/2018";"Socialdemokratiet";"1104";"integration";"";"De Radikale får ikke lempet udlændingepolitikken, hvis Socialdemokratiet vinder magten eer næste valg. S-formand Mette Frederiksen vil som statsminister føre stram udlændingepolitik med Dansk Folkeparti og Venstre.Det siger Mette Frederiksen under Folketingets afslutningsdebat.  Her går De Radikales leder, Morten Østergaard, og Alternativets leder, Ue Elbæk, udenom Socialdemokratiet med et fælles forslag til vedtagelse.  Udlændingepolitikken skal funderes bredt. Det er hen over midten med Dansk Folkeparti og VenstreHun har skærpet Socialdemokratiets politik, så udlændinge ikke vil kunne søge asyl ved grænsen, men skal kunne sendes til lejre i Nordafrika. Samtidig støtter hun regeringens suspension af at modtage FN-kvoteflygtninge.I det nuværende Folketing står vel 75 procent af mandaterne bag den førte udlændingepolitik. Jeg kan ikke forestille mig, at det ser anderledes ud eer et valgJeg tror, at danskerne ved næste folketingsvalg kommer til at genbekræe det mandat, der er givet, om at der skal føres en stram udlændingepolitik.Folketingets mindretal kan ikke kan tvinge flertallet til at ændre udlændingepolitik, påpeger Socialdemokratiets formand.Morten Østergaard, som er med i mindretallet, afviser symbolpolitik med burkaforbud og sprogtest før skolen.- Danskerne fortjener et andet valg. Nogen har en anden tilgang. Frikadelle-fatwa og Inger Støjbergs ramadan-snak fylder for meget. De skal vide, at nogen kæmper imod, siger Morten Østergaard.- Vi er uenige med Dansk Folkeparti. Vi synes, at for mange kappes om at løbe i deres retning.  Spørgsmål: Sætter du en sprække i rød blok, så Mette Frederiksen står svækket?- Danskerne er utrolig trætte af det Christiansborg-fnidder: At blokkene skal gøres så enige. Ale kan se, at det ikke handler om rød eller blå blok. Hvorfor ikke bare erkende, at der er uenigheder? Man skal stå på mål for sit, mener Morten Østergaard.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1066";"Jeg tror, at danskerne ved næste folketingsvalg kommer til at genbekræe det mandat, der er givet, om at der skal føres en stram udlændingepolitik.";"Mette Frederiksen";"05/30/2018";"Socialdemokratiet";"1104";"integration";"";"De Radikale får ikke lempet udlændingepolitikken, hvis Socialdemokratiet vinder magten eer næste valg. S-formand Mette Frederiksen vil som statsminister føre stram udlændingepolitik med Dansk Folkeparti og Venstre.Det siger Mette Frederiksen under Folketingets afslutningsdebat.  Her går De Radikales leder, Morten Østergaard, og Alternativets leder, Ue Elbæk, udenom Socialdemokratiet med et fælles forslag til vedtagelse.  Udlændingepolitikken skal funderes bredt. Det er hen over midten med Dansk Folkeparti og VenstreHun har skærpet Socialdemokratiets politik, så udlændinge ikke vil kunne søge asyl ved grænsen, men skal kunne sendes til lejre i Nordafrika. Samtidig støtter hun regeringens suspension af at modtage FN-kvoteflygtninge.I det nuværende Folketing står vel 75 procent af mandaterne bag den førte udlændingepolitik. Jeg kan ikke forestille mig, at det ser anderledes ud eer et valgJeg tror, at danskerne ved næste folketingsvalg kommer til at genbekræe det mandat, der er givet, om at der skal føres en stram udlændingepolitik.Folketingets mindretal kan ikke kan tvinge flertallet til at ændre udlændingepolitik, påpeger Socialdemokratiets formand.Morten Østergaard, som er med i mindretallet, afviser symbolpolitik med burkaforbud og sprogtest før skolen.- Danskerne fortjener et andet valg. Nogen har en anden tilgang. Frikadelle-fatwa og Inger Støjbergs ramadan-snak fylder for meget. De skal vide, at nogen kæmper imod, siger Morten Østergaard.- Vi er uenige med Dansk Folkeparti. Vi synes, at for mange kappes om at løbe i deres retning.  Spørgsmål: Sætter du en sprække i rød blok, så Mette Frederiksen står svækket?- Danskerne er utrolig trætte af det Christiansborg-fnidder: At blokkene skal gøres så enige. Ale kan se, at det ikke handler om rød eller blå blok. Hvorfor ikke bare erkende, at der er uenigheder? Man skal stå på mål for sit, mener Morten Østergaard.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1067";"Det er bydende nødvendigt at få skabt et flygtningesystem, der er mere humant, end det vi har i dag";"Mette Frederiksen";"02/04/2018";"Socialdemokratiet";"1108";"integration";"";"Det skal ikke længere være muligt at få ophold i Danmark ved at møde op på den danske grænse eller i Center Sandholm og søge asyl.I hvert fald ikke hvis det står til Socialdemokratiet, der mandag præsenterer et samlet udspil til en ny udlændingepolitik.Det skriver DR-Nyheder.Partiet vil i stedet sende spontane asylansøgere til et dansk drevet modtagecenter i et tredjeland i eksempelvis Nordafrika.  Her skal de opholde sig, mens deres asylsag behandles.Det er bydende nødvendigt at få skabt et flygtningesystem, der er mere humant, end det vi har i dagSituationen er jo den, at der er kommet flere flygtninge til Europa, end vi selv kan klare. Men de fleste af verdens flygtninge hjælper vi slet ikkeHeller ikke flygtninge, der får asyl i det nye system, vil få adgang til Danmark. De skal sendes til en af FN's flygtningelejre, lyder det i forslaget. Til gengæld vil partiet igen åbne for kvoteflygtninge fra FN, og antallet kan være højere end de 500, Danmark har taget, indtil der blev lukket af.Systemet skal kombineres med et lo over ikkevestlig indvandring.  Det skal omfatte både flygtninge, mennesker med humanitært ophold og familiesammenførte fra ikkevestlige lande. Loet skal vedtages af Folketinget hvert år.Det er to formål med Socialdemokratiets asylreform ifølge DR-Nyheder. Den skal gøre op med et system, hvor kun de heldige og mest ressourcestærke flygtninge når frem til Europa.Men det handler også om at kontrollere og begrænse adgangen til Danmark for ikkevestlige udlændinge.Udspillet hedder ""Retfærdig og realistisk - en udlændingepolitik, der samler Danmark"". Det er partiets køreplan frem mod et valg, skriver Berlingske.Ifølge avisen læger partiet også op til, at alle flygtninge og indvandrere fremover skal arbejde 37 timer om ugen eller være i uddannelse.Det skal gælde personer, der ""gennem en årrække"" har levet i Danmark på oentlig forsørgelse. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1068";"Situationen er jo den, at der er kommet flere flygtninge til Europa, end vi selv kan klare. Men de fleste af verdens flygtninge hjælper vi slet ikke";"Mette Frederiksen";"02/04/2018";"Socialdemokratiet";"1108";"integration";"";"Det skal ikke længere være muligt at få ophold i Danmark ved at møde op på den danske grænse eller i Center Sandholm og søge asyl.I hvert fald ikke hvis det står til Socialdemokratiet, der mandag præsenterer et samlet udspil til en ny udlændingepolitik.Det skriver DR-Nyheder.Partiet vil i stedet sende spontane asylansøgere til et dansk drevet modtagecenter i et tredjeland i eksempelvis Nordafrika.  Her skal de opholde sig, mens deres asylsag behandles.Det er bydende nødvendigt at få skabt et flygtningesystem, der er mere humant, end det vi har i dagSituationen er jo den, at der er kommet flere flygtninge til Europa, end vi selv kan klare. Men de fleste af verdens flygtninge hjælper vi slet ikkeHeller ikke flygtninge, der får asyl i det nye system, vil få adgang til Danmark. De skal sendes til en af FN's flygtningelejre, lyder det i forslaget. Til gengæld vil partiet igen åbne for kvoteflygtninge fra FN, og antallet kan være højere end de 500, Danmark har taget, indtil der blev lukket af.Systemet skal kombineres med et lo over ikkevestlig indvandring.  Det skal omfatte både flygtninge, mennesker med humanitært ophold og familiesammenførte fra ikkevestlige lande. Loet skal vedtages af Folketinget hvert år.Det er to formål med Socialdemokratiets asylreform ifølge DR-Nyheder. Den skal gøre op med et system, hvor kun de heldige og mest ressourcestærke flygtninge når frem til Europa.Men det handler også om at kontrollere og begrænse adgangen til Danmark for ikkevestlige udlændinge.Udspillet hedder ""Retfærdig og realistisk - en udlændingepolitik, der samler Danmark"". Det er partiets køreplan frem mod et valg, skriver Berlingske.Ifølge avisen læger partiet også op til, at alle flygtninge og indvandrere fremover skal arbejde 37 timer om ugen eller være i uddannelse.Det skal gælde personer, der ""gennem en årrække"" har levet i Danmark på oentlig forsørgelse. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1071";"Den ungdomsarbejdsløshed, vi ser nogle steder, tynger samfundsøkonomien";"Mette Frederiksen";"09/18/2018";"Socialdemokratiet";"1110";"integration";"";"Sydeuropæiske ledige skal udfylde huller i danske virksomheder. Det foreslår Socialdemokratiet, som vil skabe fem midlertidige jobcentre. De skal skae et femcifret antal ledige fra Spanien, Italien og Frankrig.Det budskab har Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, tirsdag med til godt 1000 ledere, politikere og embedsmænd ved Dansk Industris møde i København.  Det oplyser hun til TV2.Ved DI's møde taler statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og kronprins Frederik også.  Den ungdomsarbejdsløshed, vi ser nogle steder, tynger samfundsøkonomienDet er oplagt at se på, hvordan vi kan understøtte en højere grad af mobilitet i Europa, så danske virksomheder, der har brug for arbejdskra, kan få den, uden det betyder den indvandring, som vil følge af at sætte beløbsgrænsen ned.En udlænding skal tjene mindst 417.793 kroner om året for at få job i Danmark. Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti afviser regeringens forslag om at sænke mindstelønnen, så flere udlændinge kan arbejde i Danmark.Jeg vil helt ærligt sige, at jeg synes, det er forkert at rekruttere faglært arbejdskra fra Afrika og Asien. Det er den forkerte vej at gå for DanmarkVi kan ikke kun se på, hvilken erhvervspolitik vi fører, eller hvad virksomhederne eerspørger. Vi er nødt til at sikre os, at integrationen kan følge med.Hun understreger, at EU-borgere kan bevæge sig frit for at søge arbejde i andre medlemslande.DI så gerne beløbsgrænsen sat ned til 325.000 kroner om året.- Fordi så kan vi tiltrække lige præcis de faglærte, som virksomhederne har så stor brug for, siger DI's administrerende direktør, Karsten Dybvad, til TV2.Han ærgrer sig over S.- Vi havde gerne set, at man havde fjernet ""benspænd"" i forhold til at ansætte udenlandsk arbejdskra, siger Karsten Dybvad.  - Men Socialdemokratiet vil åbenbart ikke nedsætte beløbsgrænsen, og det er ærgerligt.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1072";"Det er oplagt at se på, hvordan vi kan understøtte en højere grad af mobilitet i Europa, så danske virksomheder, der har brug for arbejdskra, kan få den, uden det betyder den indvandring, som vil følge af at sætte beløbsgrænsen ned.";"Mette Frederiksen";"09/18/2018";"Socialdemokratiet";"1110";"integration";"";"Sydeuropæiske ledige skal udfylde huller i danske virksomheder. Det foreslår Socialdemokratiet, som vil skabe fem midlertidige jobcentre. De skal skae et femcifret antal ledige fra Spanien, Italien og Frankrig.Det budskab har Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, tirsdag med til godt 1000 ledere, politikere og embedsmænd ved Dansk Industris møde i København.  Det oplyser hun til TV2.Ved DI's møde taler statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og kronprins Frederik også.  Den ungdomsarbejdsløshed, vi ser nogle steder, tynger samfundsøkonomienDet er oplagt at se på, hvordan vi kan understøtte en højere grad af mobilitet i Europa, så danske virksomheder, der har brug for arbejdskra, kan få den, uden det betyder den indvandring, som vil følge af at sætte beløbsgrænsen ned.En udlænding skal tjene mindst 417.793 kroner om året for at få job i Danmark. Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti afviser regeringens forslag om at sænke mindstelønnen, så flere udlændinge kan arbejde i Danmark.Jeg vil helt ærligt sige, at jeg synes, det er forkert at rekruttere faglært arbejdskra fra Afrika og Asien. Det er den forkerte vej at gå for DanmarkVi kan ikke kun se på, hvilken erhvervspolitik vi fører, eller hvad virksomhederne eerspørger. Vi er nødt til at sikre os, at integrationen kan følge med.Hun understreger, at EU-borgere kan bevæge sig frit for at søge arbejde i andre medlemslande.DI så gerne beløbsgrænsen sat ned til 325.000 kroner om året.- Fordi så kan vi tiltrække lige præcis de faglærte, som virksomhederne har så stor brug for, siger DI's administrerende direktør, Karsten Dybvad, til TV2.Han ærgrer sig over S.- Vi havde gerne set, at man havde fjernet ""benspænd"" i forhold til at ansætte udenlandsk arbejdskra, siger Karsten Dybvad.  - Men Socialdemokratiet vil åbenbart ikke nedsætte beløbsgrænsen, og det er ærgerligt.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1073";"Jeg vil helt ærligt sige, at jeg synes, det er forkert at rekruttere faglært arbejdskra fra Afrika og Asien. Det er den forkerte vej at gå for Danmark";"Mette Frederiksen";"09/18/2018";"Socialdemokratiet";"1110";"integration";"";"Sydeuropæiske ledige skal udfylde huller i danske virksomheder. Det foreslår Socialdemokratiet, som vil skabe fem midlertidige jobcentre. De skal skae et femcifret antal ledige fra Spanien, Italien og Frankrig.Det budskab har Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, tirsdag med til godt 1000 ledere, politikere og embedsmænd ved Dansk Industris møde i København.  Det oplyser hun til TV2.Ved DI's møde taler statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og kronprins Frederik også.  Den ungdomsarbejdsløshed, vi ser nogle steder, tynger samfundsøkonomienDet er oplagt at se på, hvordan vi kan understøtte en højere grad af mobilitet i Europa, så danske virksomheder, der har brug for arbejdskra, kan få den, uden det betyder den indvandring, som vil følge af at sætte beløbsgrænsen ned.En udlænding skal tjene mindst 417.793 kroner om året for at få job i Danmark. Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti afviser regeringens forslag om at sænke mindstelønnen, så flere udlændinge kan arbejde i Danmark.Jeg vil helt ærligt sige, at jeg synes, det er forkert at rekruttere faglært arbejdskra fra Afrika og Asien. Det er den forkerte vej at gå for DanmarkVi kan ikke kun se på, hvilken erhvervspolitik vi fører, eller hvad virksomhederne eerspørger. Vi er nødt til at sikre os, at integrationen kan følge med.Hun understreger, at EU-borgere kan bevæge sig frit for at søge arbejde i andre medlemslande.DI så gerne beløbsgrænsen sat ned til 325.000 kroner om året.- Fordi så kan vi tiltrække lige præcis de faglærte, som virksomhederne har så stor brug for, siger DI's administrerende direktør, Karsten Dybvad, til TV2.Han ærgrer sig over S.- Vi havde gerne set, at man havde fjernet ""benspænd"" i forhold til at ansætte udenlandsk arbejdskra, siger Karsten Dybvad.  - Men Socialdemokratiet vil åbenbart ikke nedsætte beløbsgrænsen, og det er ærgerligt.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1074";"Vi kan ikke kun se på, hvilken erhvervspolitik vi fører, eller hvad virksomhederne eerspørger. Vi er nødt til at sikre os, at integrationen kan følge med.";"Mette Frederiksen";"09/18/2018";"Socialdemokratiet";"1110";"integration";"";"Sydeuropæiske ledige skal udfylde huller i danske virksomheder. Det foreslår Socialdemokratiet, som vil skabe fem midlertidige jobcentre. De skal skae et femcifret antal ledige fra Spanien, Italien og Frankrig.Det budskab har Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, tirsdag med til godt 1000 ledere, politikere og embedsmænd ved Dansk Industris møde i København.  Det oplyser hun til TV2.Ved DI's møde taler statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og kronprins Frederik også.  Den ungdomsarbejdsløshed, vi ser nogle steder, tynger samfundsøkonomienDet er oplagt at se på, hvordan vi kan understøtte en højere grad af mobilitet i Europa, så danske virksomheder, der har brug for arbejdskra, kan få den, uden det betyder den indvandring, som vil følge af at sætte beløbsgrænsen ned.En udlænding skal tjene mindst 417.793 kroner om året for at få job i Danmark. Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti afviser regeringens forslag om at sænke mindstelønnen, så flere udlændinge kan arbejde i Danmark.Jeg vil helt ærligt sige, at jeg synes, det er forkert at rekruttere faglært arbejdskra fra Afrika og Asien. Det er den forkerte vej at gå for DanmarkVi kan ikke kun se på, hvilken erhvervspolitik vi fører, eller hvad virksomhederne eerspørger. Vi er nødt til at sikre os, at integrationen kan følge med.Hun understreger, at EU-borgere kan bevæge sig frit for at søge arbejde i andre medlemslande.DI så gerne beløbsgrænsen sat ned til 325.000 kroner om året.- Fordi så kan vi tiltrække lige præcis de faglærte, som virksomhederne har så stor brug for, siger DI's administrerende direktør, Karsten Dybvad, til TV2.Han ærgrer sig over S.- Vi havde gerne set, at man havde fjernet ""benspænd"" i forhold til at ansætte udenlandsk arbejdskra, siger Karsten Dybvad.  - Men Socialdemokratiet vil åbenbart ikke nedsætte beløbsgrænsen, og det er ærgerligt.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1075";"Nu har skiende regeringer forsøgt at afskae to af forbeholdene. Hver gang har danskerne ret klart sagt: Nej, det ønsker vi ikke. Forbeholdene er i dag grundlaget for den danske Europapolitik";"Mette Frederiksen";"06/16/2018";"Socialdemokratiet";"1111";"integration";"";"AllingeDe fire forbehold er grundlag for dansk EU-politik.Det siger Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, på et møde ved Folkemødet i Allinge på Bornholm med Dansk Folkepartis formand, Kristian ThulesenDahl, og LO-FTF's formand, Lizette Risgaard.Nu har skiende regeringer forsøgt at afskae to af forbeholdene. Hver gang har danskerne ret klart sagt: Nej, det ønsker vi ikke. Forbeholdene er i dag grundlaget for den danske EuropapolitikI 1993 stemte danskerne for Maastricht-traktaten med de fire danske forbehold. I 2000 stemte de mod den fælles mønt euroen. I 2015 var de imod en tilpasset dansk version af forbeholdet mod retlige og indre anliggender. Forbeholdene omfatter også forsvar og unionsborgerskab.  Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) foreslog for nylig at drøe forbeholdene, men lagde ikke op til en ny folkeafstemning.Vi kan sagtens være medlem af EU med forbeholdene uden problemer. Hele dette ønske hos nogle ambassadører og nogle af EUlandene om stadig mere integration for integrationens skyld, deler jeg ikkeFor mig er EU et politisk samarbejde, der hviler på nationalstaterne. Alt, hvad vi kan klare i nationalstaterne, klarer vi dér. EU skal bruges til det, der går over nationalstaterne  frihandel eller sikring af de ydre grænser.Spørgsmål: Udstikker du en mere skeptisk EU-linje end tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S)?Nej. Jeg udstikker en EUlinje og  politik, som på den ene side helhjertet bakker op om det europæiske samarbejde. Men som samtidig har kritisk fokus dér, hvor det ikke fungererDer er nogle alvorlige udfordringer: Det indre marked er etableret. Men man passer ikke godt nok på lønmodtagerne. Der er en konkurrence om at sætte selskabsskatten ned. Jeg ønsker, at EU sadler om: Mere fokus på klima, lønmodtageres rettigheder, sikring af ydre grænser. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1076";"Vi kan sagtens være medlem af EU med forbeholdene uden problemer. Hele dette ønske hos nogle ambassadører og nogle af EUlandene om stadig mere integration for integrationens skyld, deler jeg ikke";"Mette Frederiksen";"06/16/2018";"Socialdemokratiet";"1111";"integration";"";"AllingeDe fire forbehold er grundlag for dansk EU-politik.Det siger Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, på et møde ved Folkemødet i Allinge på Bornholm med Dansk Folkepartis formand, Kristian ThulesenDahl, og LO-FTF's formand, Lizette Risgaard.Nu har skiende regeringer forsøgt at afskae to af forbeholdene. Hver gang har danskerne ret klart sagt: Nej, det ønsker vi ikke. Forbeholdene er i dag grundlaget for den danske EuropapolitikI 1993 stemte danskerne for Maastricht-traktaten med de fire danske forbehold. I 2000 stemte de mod den fælles mønt euroen. I 2015 var de imod en tilpasset dansk version af forbeholdet mod retlige og indre anliggender. Forbeholdene omfatter også forsvar og unionsborgerskab.  Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) foreslog for nylig at drøe forbeholdene, men lagde ikke op til en ny folkeafstemning.Vi kan sagtens være medlem af EU med forbeholdene uden problemer. Hele dette ønske hos nogle ambassadører og nogle af EUlandene om stadig mere integration for integrationens skyld, deler jeg ikkeFor mig er EU et politisk samarbejde, der hviler på nationalstaterne. Alt, hvad vi kan klare i nationalstaterne, klarer vi dér. EU skal bruges til det, der går over nationalstaterne  frihandel eller sikring af de ydre grænser.Spørgsmål: Udstikker du en mere skeptisk EU-linje end tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S)?Nej. Jeg udstikker en EUlinje og  politik, som på den ene side helhjertet bakker op om det europæiske samarbejde. Men som samtidig har kritisk fokus dér, hvor det ikke fungererDer er nogle alvorlige udfordringer: Det indre marked er etableret. Men man passer ikke godt nok på lønmodtagerne. Der er en konkurrence om at sætte selskabsskatten ned. Jeg ønsker, at EU sadler om: Mere fokus på klima, lønmodtageres rettigheder, sikring af ydre grænser. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1077";"For mig er EU et politisk samarbejde, der hviler på nationalstaterne. Alt, hvad vi kan klare i nationalstaterne, klarer vi dér. EU skal bruges til det, der går over nationalstaterne  frihandel eller sikring af de ydre grænser.";"Mette Frederiksen";"06/16/2018";"Socialdemokratiet";"1111";"integration";"";"AllingeDe fire forbehold er grundlag for dansk EU-politik.Det siger Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, på et møde ved Folkemødet i Allinge på Bornholm med Dansk Folkepartis formand, Kristian ThulesenDahl, og LO-FTF's formand, Lizette Risgaard.Nu har skiende regeringer forsøgt at afskae to af forbeholdene. Hver gang har danskerne ret klart sagt: Nej, det ønsker vi ikke. Forbeholdene er i dag grundlaget for den danske EuropapolitikI 1993 stemte danskerne for Maastricht-traktaten med de fire danske forbehold. I 2000 stemte de mod den fælles mønt euroen. I 2015 var de imod en tilpasset dansk version af forbeholdet mod retlige og indre anliggender. Forbeholdene omfatter også forsvar og unionsborgerskab.  Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) foreslog for nylig at drøe forbeholdene, men lagde ikke op til en ny folkeafstemning.Vi kan sagtens være medlem af EU med forbeholdene uden problemer. Hele dette ønske hos nogle ambassadører og nogle af EUlandene om stadig mere integration for integrationens skyld, deler jeg ikkeFor mig er EU et politisk samarbejde, der hviler på nationalstaterne. Alt, hvad vi kan klare i nationalstaterne, klarer vi dér. EU skal bruges til det, der går over nationalstaterne  frihandel eller sikring af de ydre grænser.Spørgsmål: Udstikker du en mere skeptisk EU-linje end tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S)?Nej. Jeg udstikker en EUlinje og  politik, som på den ene side helhjertet bakker op om det europæiske samarbejde. Men som samtidig har kritisk fokus dér, hvor det ikke fungererDer er nogle alvorlige udfordringer: Det indre marked er etableret. Men man passer ikke godt nok på lønmodtagerne. Der er en konkurrence om at sætte selskabsskatten ned. Jeg ønsker, at EU sadler om: Mere fokus på klima, lønmodtageres rettigheder, sikring af ydre grænser. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1078";"Nej. Jeg udstikker en EUlinje og  politik, som på den ene side helhjertet bakker op om det europæiske samarbejde. Men som samtidig har kritisk fokus dér, hvor det ikke fungerer";"Mette Frederiksen";"06/16/2018";"Socialdemokratiet";"1111";"integration";"";"AllingeDe fire forbehold er grundlag for dansk EU-politik.Det siger Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, på et møde ved Folkemødet i Allinge på Bornholm med Dansk Folkepartis formand, Kristian ThulesenDahl, og LO-FTF's formand, Lizette Risgaard.Nu har skiende regeringer forsøgt at afskae to af forbeholdene. Hver gang har danskerne ret klart sagt: Nej, det ønsker vi ikke. Forbeholdene er i dag grundlaget for den danske EuropapolitikI 1993 stemte danskerne for Maastricht-traktaten med de fire danske forbehold. I 2000 stemte de mod den fælles mønt euroen. I 2015 var de imod en tilpasset dansk version af forbeholdet mod retlige og indre anliggender. Forbeholdene omfatter også forsvar og unionsborgerskab.  Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) foreslog for nylig at drøe forbeholdene, men lagde ikke op til en ny folkeafstemning.Vi kan sagtens være medlem af EU med forbeholdene uden problemer. Hele dette ønske hos nogle ambassadører og nogle af EUlandene om stadig mere integration for integrationens skyld, deler jeg ikkeFor mig er EU et politisk samarbejde, der hviler på nationalstaterne. Alt, hvad vi kan klare i nationalstaterne, klarer vi dér. EU skal bruges til det, der går over nationalstaterne  frihandel eller sikring af de ydre grænser.Spørgsmål: Udstikker du en mere skeptisk EU-linje end tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S)?Nej. Jeg udstikker en EUlinje og  politik, som på den ene side helhjertet bakker op om det europæiske samarbejde. Men som samtidig har kritisk fokus dér, hvor det ikke fungererDer er nogle alvorlige udfordringer: Det indre marked er etableret. Men man passer ikke godt nok på lønmodtagerne. Der er en konkurrence om at sætte selskabsskatten ned. Jeg ønsker, at EU sadler om: Mere fokus på klima, lønmodtageres rettigheder, sikring af ydre grænser. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1079";"Der er nogle alvorlige udfordringer: Det indre marked er etableret. Men man passer ikke godt nok på lønmodtagerne. Der er en konkurrence om at sætte selskabsskatten ned. Jeg ønsker, at EU sadler om: Mere fokus på klima, lønmodtageres rettigheder, sikring af ydre grænser.";"Mette Frederiksen";"06/16/2018";"Socialdemokratiet";"1111";"integration";"";"AllingeDe fire forbehold er grundlag for dansk EU-politik.Det siger Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, på et møde ved Folkemødet i Allinge på Bornholm med Dansk Folkepartis formand, Kristian ThulesenDahl, og LO-FTF's formand, Lizette Risgaard.Nu har skiende regeringer forsøgt at afskae to af forbeholdene. Hver gang har danskerne ret klart sagt: Nej, det ønsker vi ikke. Forbeholdene er i dag grundlaget for den danske EuropapolitikI 1993 stemte danskerne for Maastricht-traktaten med de fire danske forbehold. I 2000 stemte de mod den fælles mønt euroen. I 2015 var de imod en tilpasset dansk version af forbeholdet mod retlige og indre anliggender. Forbeholdene omfatter også forsvar og unionsborgerskab.  Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) foreslog for nylig at drøe forbeholdene, men lagde ikke op til en ny folkeafstemning.Vi kan sagtens være medlem af EU med forbeholdene uden problemer. Hele dette ønske hos nogle ambassadører og nogle af EUlandene om stadig mere integration for integrationens skyld, deler jeg ikkeFor mig er EU et politisk samarbejde, der hviler på nationalstaterne. Alt, hvad vi kan klare i nationalstaterne, klarer vi dér. EU skal bruges til det, der går over nationalstaterne  frihandel eller sikring af de ydre grænser.Spørgsmål: Udstikker du en mere skeptisk EU-linje end tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S)?Nej. Jeg udstikker en EUlinje og  politik, som på den ene side helhjertet bakker op om det europæiske samarbejde. Men som samtidig har kritisk fokus dér, hvor det ikke fungererDer er nogle alvorlige udfordringer: Det indre marked er etableret. Men man passer ikke godt nok på lønmodtagerne. Der er en konkurrence om at sætte selskabsskatten ned. Jeg ønsker, at EU sadler om: Mere fokus på klima, lønmodtageres rettigheder, sikring af ydre grænser. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1080";"Det er ikke for at genere Mette Frederiksen, at vi gerne vil gøre hende til statsminister. Men vi spiller med åbne kort. Vi stiller ikke ultimative krav. Og vi må have en politisk aale, så vi kan vide, hvad vi navigerer eer";"Mette Frederiksen";"09/16/2018";"Socialdemokratiet";"1112";"integration";"";"NyborgSkal De Radikales leder, Morten Østergaard, være statsministerkandidat ligesom Ue Elbæk fra Alternativet, Pernille Skipper fra Enhedslisten og Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet?Sådan spurgte hans gruppefæller Ida Auken og Martin Lidegaard, da de lørdag aen underholdt deltagerne i aenfesten ved Det Radikale Venstres landsmøde på Hotel Nyborg Strand.  De lokkede ham forgæves med fotos af de bortløbne Radikale som Ue Elbæk og udenrigsminister Anders Samuelsen fra Liberal Alliance. Men lige meget hjalp det: Morten Østergaard lod sig ikke friste.For han vil - som Ida Auken sagde - tale politik. Det gjorde han i sin tale til landsmødet. Her fastslog han endnu en gang, at Mette Frederiksens vej til hans støtte går gennem en politisk aale med De Radikale.Det er ikke for at genere Mette Frederiksen, at vi gerne vil gøre hende til statsminister. Men vi spiller med åbne kort. Vi stiller ikke ultimative krav. Og vi må have en politisk aale, så vi kan vide, hvad vi navigerer eerMan kan ikke se bort fra vores politik og regne vore mandater medMorten Østergaard koncentrerede sig især om modsætningen mellem dem og os: Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.- Vores vej, der handler om at løse integrationsproblemer. Og så deres vej, som er nedskæringer på udviklingspolitikken og nej til konventioner, siger MortenØstergaard.Han ydede selvkritik overfor partiets holdning til udlændingepolitik.- Det er vigtigt, at vi erkender, at der var problemer, som vi bekvemt gik udenom. Problemer, som vi ikke gik til med samme ansvarlighed som på andre områder, siger Morten Østergaard.Folketingsgruppen er ifølge politisk kommentator Hans Engell splittet i synet på samarbejdet med S. Marianne Jelved, Martin Lidegaard, Ida Auken og Lotte Rod er ifølge Engell uenige i linjen. Det er partiets tidligere landsformand Søren Bald også.De Radikale støtter Mette Frederiksen som statsminister. De skal ikke kræve en skrilig aale for at bringe hende til magten, mener han.- Det er et problem med de to meldinger, der er kommet, om mandater og om at tælle os med. Det sår tvivl om, hvorvidt vi støtter Mette Frederiksen. Og det gør vi, sagde Søren Bald.Men Morten Østergaard flytter sig ikke.- Vi er nødt til at tage det mere alvorligt end den form for parlamentarisme, vi ser i dag. Derfor er svaret til Søren Bald og Svend Skovmand, at parlamentarismen ikke fungerer.- Vi kan ikke bare sætte et skib i søen og lade det følge med strømmen, sagde Morten Østergaard.  Denne nyhed publiceres ikke på NET-tjenestenThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1081";"Man kan ikke se bort fra vores politik og regne vore mandater med";"Mette Frederiksen";"09/16/2018";"Socialdemokratiet";"1112";"integration";"";"NyborgSkal De Radikales leder, Morten Østergaard, være statsministerkandidat ligesom Ue Elbæk fra Alternativet, Pernille Skipper fra Enhedslisten og Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet?Sådan spurgte hans gruppefæller Ida Auken og Martin Lidegaard, da de lørdag aen underholdt deltagerne i aenfesten ved Det Radikale Venstres landsmøde på Hotel Nyborg Strand.  De lokkede ham forgæves med fotos af de bortløbne Radikale som Ue Elbæk og udenrigsminister Anders Samuelsen fra Liberal Alliance. Men lige meget hjalp det: Morten Østergaard lod sig ikke friste.For han vil - som Ida Auken sagde - tale politik. Det gjorde han i sin tale til landsmødet. Her fastslog han endnu en gang, at Mette Frederiksens vej til hans støtte går gennem en politisk aale med De Radikale.Det er ikke for at genere Mette Frederiksen, at vi gerne vil gøre hende til statsminister. Men vi spiller med åbne kort. Vi stiller ikke ultimative krav. Og vi må have en politisk aale, så vi kan vide, hvad vi navigerer eerMan kan ikke se bort fra vores politik og regne vore mandater medMorten Østergaard koncentrerede sig især om modsætningen mellem dem og os: Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.- Vores vej, der handler om at løse integrationsproblemer. Og så deres vej, som er nedskæringer på udviklingspolitikken og nej til konventioner, siger MortenØstergaard.Han ydede selvkritik overfor partiets holdning til udlændingepolitik.- Det er vigtigt, at vi erkender, at der var problemer, som vi bekvemt gik udenom. Problemer, som vi ikke gik til med samme ansvarlighed som på andre områder, siger Morten Østergaard.Folketingsgruppen er ifølge politisk kommentator Hans Engell splittet i synet på samarbejdet med S. Marianne Jelved, Martin Lidegaard, Ida Auken og Lotte Rod er ifølge Engell uenige i linjen. Det er partiets tidligere landsformand Søren Bald også.De Radikale støtter Mette Frederiksen som statsminister. De skal ikke kræve en skrilig aale for at bringe hende til magten, mener han.- Det er et problem med de to meldinger, der er kommet, om mandater og om at tælle os med. Det sår tvivl om, hvorvidt vi støtter Mette Frederiksen. Og det gør vi, sagde Søren Bald.Men Morten Østergaard flytter sig ikke.- Vi er nødt til at tage det mere alvorligt end den form for parlamentarisme, vi ser i dag. Derfor er svaret til Søren Bald og Svend Skovmand, at parlamentarismen ikke fungerer.- Vi kan ikke bare sætte et skib i søen og lade det følge med strømmen, sagde Morten Østergaard.  Denne nyhed publiceres ikke på NET-tjenestenThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1084";"Det er banebrydende, at du har fem socialdemokratiske ledere, der er så enige om, at beskyttelsen af flygtninge skal foregå uden for Europa, og dermed definitivt gør op med forestillingen om, at folk overhovedet skal komme til Europa";"Mette Frederiksen";"07/01/2018";"Socialdemokratiet";"1122";"integration";"";"Flere socialdemokratiske ledere i Europa retter blikket mod den danske S-formand, Mette Frederiksen, i forsøget på at finde løsninger på udfordringer med indvandring og integration.  Det skriver Berlingske søndag.  I juni deltog Mette Frederiksen i et møde i Amsterdam med socialdemokratiske ledere fra Holland, Østrig, Belgien og Italien.  Formålet med mødet var at udstikke principperne for en ny og mere markant udlændingepolitisk kurs for socialdemokrater i Europa.  Med tydelig inspiration fra det danske socialdemokrati erklærede de sig blandt andet indstillet på at bryde med princippet om, at man som flygtning kan søge asyl i ethvert europæisk land.  I stedet skal asylansøgere sendes til lejre uden for Europa for at få behandlet deres sag.  Det er banebrydende, at du har fem socialdemokratiske ledere, der er så enige om, at beskyttelsen af flygtninge skal foregå uden for Europa, og dermed definitivt gør op med forestillingen om, at folk overhovedet skal komme til EuropaPå mødet, der fandt sted på et hotel i centrum af Amsterdam, lagde de socialdemokratiske partiledere ikke skjul på, at de ikke alene har oversat Mette Frederiksens udlændingeplan til engelsk. De har også nærstuderet indholdet.  - Måden, de danske socialdemokrater tilgår de store problemer i verden på for tiden, er meget frugtbar. Socialdemokraterne i Europa slider, og Mette Frederiksen nærmer sig svaret på de svære spørgsmål, siger den belgiske S-leder John Crombez.Også den hollandske S-leder Lodewijk Asscher har orienteret sig mod nord.  - Jeg er virkelig glad for, at der med Mette Frederiksens tilgang ikke er tale om en kortsigtet plan, men derimod en gennemtænkt løsning, siger han blandt andet ifølge Berlingske.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1088";"Integrationsudfordringen er stadig stor. Så til trods for et fald af antallet af asylansøgere, og til trods for at der ikke lige nu går flygtninge på Europas motorveje, så er integrationsudfordringen fortsat af en sådan karakter, at vi fastholder den position, vi har på kvoteflygtninge";"Mette Frederiksen";"10/04/2018";"Socialdemokratiet";"1132";"integration";"";"Danmark er fortsat ikke klar til at åbne for kvoteflygtninge. Det mener udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). Hun har derfor besluttet, at Danmark heller ikke skal tage imod kvoteflygtninge i 2018.  - Selv om vi har fået markant bedre styr på tilstrømningen, er vi stadig i den situation, at vi kæmper med at få integreret de mange flygtninge, der er kommet til Danmark ide seneste år.  - På trods af at flere flygtninge er kommet i arbejde, så er der stadig for mange, der ikke forsørger sig selv. Det gælder ikke mindst for kvinderne, hvor alt for få bidrager. Derfor har jeg besluttet, at Danmark ikke skal tage kvoteflygtninge i 2018, siger Inger Støjberg i en pressemeddelelse.Folketinget vedtog sidste år en ny og mere stram kvoteordning, som blandt andet indebærer, at det er op til udlændinge- og integrationsministeren at fastsætte antallet af flygtninge, der hvert år skal genbosættes i Danmark.Inger Støjberg har dog bred opbakning til beslutningen i Folketinget. Alle partier i blå blok samt Socialdemokratiet siger nej til at tage 500 kvoteflygtninge gennem FN's system, som man gjorde tidligere.Det bakker Socialdemokratiet fortsat op om, slår S-formand Mette Frederiksen fast under Folketingets åbningsdebat torsdag.  Det gør hun, eer at Liberal Alliances udlændinge- og integrationsordfører, Joachim B. Olsen, spørger hende til det. Integrationsudfordringen er stadig stor. Så til trods for et fald af antallet af asylansøgere, og til trods for at der ikke lige nu går flygtninge på Europas motorveje, så er integrationsudfordringen fortsat af en sådan karakter, at vi fastholder den position, vi har på kvoteflygtningeSocialdemokratiet har dog talt for at tage imod en mindre gruppe af de allersvageste flygtninge med handicap. Det gælder fortsat, tilføjer Mette Frederiksen. De øvrige partier i oppositionen ønsker til gengæld, at Danmark igen åbner op for 500 kvoteflygtninge om året. Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet blev der registreret i alt 3500 asylansøgere i Danmark i 2017. Det er det laveste antal på ét år siden 2008. Indtil 1. oktober 2018 er der registreret cirka 2600 asylansøgere i år. De foreløbige tal indikerer altså, at antallet forbliver lavt i 2018.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deletedaer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1090";"Så vil der, når det handler om integrationen, selvfølgelig være forskellige holdninger til, hvor man skal lægge snittet. Der er vi mere enige med regeringen, end vi er med Dansk Folkeparti";"Mette Frederiksen";"09/22/2018";"Socialdemokratiet";"1136";"integration";"";"AalborgSocialdemokratiet og Dansk Folkeparti er næsten enige om udlændingepolitikken. Sådan har det måske fremstået for mange vælgere i de seneste måneder. Men stadig tydeligere skillelinjer er ved at bryde frem.På Socialdemokratiets kongres i Aalborg erkender Mette Frederiksen, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti ser forskelligt på spørgsmålet om, hvorvidt flygtninge skal integreres ellers forberedes på hjemsendelse, mens de er i Danmark.- Det er vigtigt at dele diskussionen i to. Når det handler om at have styr på, hvor mange der kommer til Danmark, så er vi enige hen over den politiske midte med den nuværende regering, Dansk Folkeparti og os. Sådan vil det også være eer valget. Det er vigtigt. Så vil der, når det handler om integrationen, selvfølgelig være forskellige holdninger til, hvor man skal lægge snittet. Der er vi mere enige med regeringen, end vi er med Dansk FolkepartiDansk Folkeparti presser i eeråret på for at indgå en aale om en ny hjemsendelsespolitik med regeringen. Den er også blevet døbt et ""paradigmeski"" i udlændingepolitikken.  Flere af punkter er Socialdemokratiet dog uenige med DF i. Blandt andet at jobforløbene for flygtninge, de såkaldte IGU-forløb, skal afskaes:  IGUuddannelsen er noget, Lars Løkke Rasmussen har opfundet. Der er jeg mere enig med Løkke end med Dansk Folkeparti. Men når vi taler om, at flere skal vende hjem, når der bliver fred, så er vi enige med Dansk FolkepartiIfølge DF er det dog nødvendigt at sende et entydigt signal om, at de mere end 4200 syrere, der har fået midlertidigt ophold i Danmark, skal vende hjem. Ellers sker det ikke. Derfor skal de ifølge DF ikke integreres i Danmark via jobforløb.  DF vil også have indført en kontant bonus til de syrere, der undlader at søge familiesammenføring til Danmark og dermed lader familien blive i Syrien. Igen skal det gøre det lettere, at sende syrerne ud, når der igen er fred.Også det forslag afviser Socialdemokratiet.  Jeg synes, det er bedre at arbejde for at få hjemsendt flygtninge, der ikke har et beskyttelsesbehov, end at udstikke en kontant bonusTrods uenighederne vil hun ikke melde Socialdemokratiet ud af en aale om hjemsendelsespolitik.Det afhænger af det samlede resultatVi deler den grundlæggende idé om, at flere skal vende hjem. Det, vi så kan diskutere dereer, er, hvad folk skal lave, mens de er i Danmark.Jeg synes, det er vigtigt, at folk får lov at dygtiggøre sig, mens de er i DanmarkThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1091";"IGUuddannelsen er noget, Lars Løkke Rasmussen har opfundet. Der er jeg mere enig med Løkke end med Dansk Folkeparti. Men når vi taler om, at flere skal vende hjem, når der bliver fred, så er vi enige med Dansk Folkeparti";"Mette Frederiksen";"09/22/2018";"Socialdemokratiet";"1136";"integration";"";"AalborgSocialdemokratiet og Dansk Folkeparti er næsten enige om udlændingepolitikken. Sådan har det måske fremstået for mange vælgere i de seneste måneder. Men stadig tydeligere skillelinjer er ved at bryde frem.På Socialdemokratiets kongres i Aalborg erkender Mette Frederiksen, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti ser forskelligt på spørgsmålet om, hvorvidt flygtninge skal integreres ellers forberedes på hjemsendelse, mens de er i Danmark.- Det er vigtigt at dele diskussionen i to. Når det handler om at have styr på, hvor mange der kommer til Danmark, så er vi enige hen over den politiske midte med den nuværende regering, Dansk Folkeparti og os. Sådan vil det også være eer valget. Det er vigtigt. Så vil der, når det handler om integrationen, selvfølgelig være forskellige holdninger til, hvor man skal lægge snittet. Der er vi mere enige med regeringen, end vi er med Dansk FolkepartiDansk Folkeparti presser i eeråret på for at indgå en aale om en ny hjemsendelsespolitik med regeringen. Den er også blevet døbt et ""paradigmeski"" i udlændingepolitikken.  Flere af punkter er Socialdemokratiet dog uenige med DF i. Blandt andet at jobforløbene for flygtninge, de såkaldte IGU-forløb, skal afskaes:  IGUuddannelsen er noget, Lars Løkke Rasmussen har opfundet. Der er jeg mere enig med Løkke end med Dansk Folkeparti. Men når vi taler om, at flere skal vende hjem, når der bliver fred, så er vi enige med Dansk FolkepartiIfølge DF er det dog nødvendigt at sende et entydigt signal om, at de mere end 4200 syrere, der har fået midlertidigt ophold i Danmark, skal vende hjem. Ellers sker det ikke. Derfor skal de ifølge DF ikke integreres i Danmark via jobforløb.  DF vil også have indført en kontant bonus til de syrere, der undlader at søge familiesammenføring til Danmark og dermed lader familien blive i Syrien. Igen skal det gøre det lettere, at sende syrerne ud, når der igen er fred.Også det forslag afviser Socialdemokratiet.  Jeg synes, det er bedre at arbejde for at få hjemsendt flygtninge, der ikke har et beskyttelsesbehov, end at udstikke en kontant bonusTrods uenighederne vil hun ikke melde Socialdemokratiet ud af en aale om hjemsendelsespolitik.Det afhænger af det samlede resultatVi deler den grundlæggende idé om, at flere skal vende hjem. Det, vi så kan diskutere dereer, er, hvad folk skal lave, mens de er i Danmark.Jeg synes, det er vigtigt, at folk får lov at dygtiggøre sig, mens de er i DanmarkThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1092";"Jeg synes, det er bedre at arbejde for at få hjemsendt flygtninge, der ikke har et beskyttelsesbehov, end at udstikke en kontant bonus";"Mette Frederiksen";"09/22/2018";"Socialdemokratiet";"1136";"integration";"";"AalborgSocialdemokratiet og Dansk Folkeparti er næsten enige om udlændingepolitikken. Sådan har det måske fremstået for mange vælgere i de seneste måneder. Men stadig tydeligere skillelinjer er ved at bryde frem.På Socialdemokratiets kongres i Aalborg erkender Mette Frederiksen, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti ser forskelligt på spørgsmålet om, hvorvidt flygtninge skal integreres ellers forberedes på hjemsendelse, mens de er i Danmark.- Det er vigtigt at dele diskussionen i to. Når det handler om at have styr på, hvor mange der kommer til Danmark, så er vi enige hen over den politiske midte med den nuværende regering, Dansk Folkeparti og os. Sådan vil det også være eer valget. Det er vigtigt. Så vil der, når det handler om integrationen, selvfølgelig være forskellige holdninger til, hvor man skal lægge snittet. Der er vi mere enige med regeringen, end vi er med Dansk FolkepartiDansk Folkeparti presser i eeråret på for at indgå en aale om en ny hjemsendelsespolitik med regeringen. Den er også blevet døbt et ""paradigmeski"" i udlændingepolitikken.  Flere af punkter er Socialdemokratiet dog uenige med DF i. Blandt andet at jobforløbene for flygtninge, de såkaldte IGU-forløb, skal afskaes:  IGUuddannelsen er noget, Lars Løkke Rasmussen har opfundet. Der er jeg mere enig med Løkke end med Dansk Folkeparti. Men når vi taler om, at flere skal vende hjem, når der bliver fred, så er vi enige med Dansk FolkepartiIfølge DF er det dog nødvendigt at sende et entydigt signal om, at de mere end 4200 syrere, der har fået midlertidigt ophold i Danmark, skal vende hjem. Ellers sker det ikke. Derfor skal de ifølge DF ikke integreres i Danmark via jobforløb.  DF vil også have indført en kontant bonus til de syrere, der undlader at søge familiesammenføring til Danmark og dermed lader familien blive i Syrien. Igen skal det gøre det lettere, at sende syrerne ud, når der igen er fred.Også det forslag afviser Socialdemokratiet.  Jeg synes, det er bedre at arbejde for at få hjemsendt flygtninge, der ikke har et beskyttelsesbehov, end at udstikke en kontant bonusTrods uenighederne vil hun ikke melde Socialdemokratiet ud af en aale om hjemsendelsespolitik.Det afhænger af det samlede resultatVi deler den grundlæggende idé om, at flere skal vende hjem. Det, vi så kan diskutere dereer, er, hvad folk skal lave, mens de er i Danmark.Jeg synes, det er vigtigt, at folk får lov at dygtiggøre sig, mens de er i DanmarkThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1093";"Det afhænger af det samlede resultat";"Mette Frederiksen";"09/22/2018";"Socialdemokratiet";"1136";"integration";"";"AalborgSocialdemokratiet og Dansk Folkeparti er næsten enige om udlændingepolitikken. Sådan har det måske fremstået for mange vælgere i de seneste måneder. Men stadig tydeligere skillelinjer er ved at bryde frem.På Socialdemokratiets kongres i Aalborg erkender Mette Frederiksen, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti ser forskelligt på spørgsmålet om, hvorvidt flygtninge skal integreres ellers forberedes på hjemsendelse, mens de er i Danmark.- Det er vigtigt at dele diskussionen i to. Når det handler om at have styr på, hvor mange der kommer til Danmark, så er vi enige hen over den politiske midte med den nuværende regering, Dansk Folkeparti og os. Sådan vil det også være eer valget. Det er vigtigt. Så vil der, når det handler om integrationen, selvfølgelig være forskellige holdninger til, hvor man skal lægge snittet. Der er vi mere enige med regeringen, end vi er med Dansk FolkepartiDansk Folkeparti presser i eeråret på for at indgå en aale om en ny hjemsendelsespolitik med regeringen. Den er også blevet døbt et ""paradigmeski"" i udlændingepolitikken.  Flere af punkter er Socialdemokratiet dog uenige med DF i. Blandt andet at jobforløbene for flygtninge, de såkaldte IGU-forløb, skal afskaes:  IGUuddannelsen er noget, Lars Løkke Rasmussen har opfundet. Der er jeg mere enig med Løkke end med Dansk Folkeparti. Men når vi taler om, at flere skal vende hjem, når der bliver fred, så er vi enige med Dansk FolkepartiIfølge DF er det dog nødvendigt at sende et entydigt signal om, at de mere end 4200 syrere, der har fået midlertidigt ophold i Danmark, skal vende hjem. Ellers sker det ikke. Derfor skal de ifølge DF ikke integreres i Danmark via jobforløb.  DF vil også have indført en kontant bonus til de syrere, der undlader at søge familiesammenføring til Danmark og dermed lader familien blive i Syrien. Igen skal det gøre det lettere, at sende syrerne ud, når der igen er fred.Også det forslag afviser Socialdemokratiet.  Jeg synes, det er bedre at arbejde for at få hjemsendt flygtninge, der ikke har et beskyttelsesbehov, end at udstikke en kontant bonusTrods uenighederne vil hun ikke melde Socialdemokratiet ud af en aale om hjemsendelsespolitik.Det afhænger af det samlede resultatVi deler den grundlæggende idé om, at flere skal vende hjem. Det, vi så kan diskutere dereer, er, hvad folk skal lave, mens de er i Danmark.Jeg synes, det er vigtigt, at folk får lov at dygtiggøre sig, mens de er i DanmarkThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1094";"Vi deler den grundlæggende idé om, at flere skal vende hjem. Det, vi så kan diskutere dereer, er, hvad folk skal lave, mens de er i Danmark.";"Mette Frederiksen";"09/22/2018";"Socialdemokratiet";"1136";"integration";"";"AalborgSocialdemokratiet og Dansk Folkeparti er næsten enige om udlændingepolitikken. Sådan har det måske fremstået for mange vælgere i de seneste måneder. Men stadig tydeligere skillelinjer er ved at bryde frem.På Socialdemokratiets kongres i Aalborg erkender Mette Frederiksen, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti ser forskelligt på spørgsmålet om, hvorvidt flygtninge skal integreres ellers forberedes på hjemsendelse, mens de er i Danmark.- Det er vigtigt at dele diskussionen i to. Når det handler om at have styr på, hvor mange der kommer til Danmark, så er vi enige hen over den politiske midte med den nuværende regering, Dansk Folkeparti og os. Sådan vil det også være eer valget. Det er vigtigt. Så vil der, når det handler om integrationen, selvfølgelig være forskellige holdninger til, hvor man skal lægge snittet. Der er vi mere enige med regeringen, end vi er med Dansk FolkepartiDansk Folkeparti presser i eeråret på for at indgå en aale om en ny hjemsendelsespolitik med regeringen. Den er også blevet døbt et ""paradigmeski"" i udlændingepolitikken.  Flere af punkter er Socialdemokratiet dog uenige med DF i. Blandt andet at jobforløbene for flygtninge, de såkaldte IGU-forløb, skal afskaes:  IGUuddannelsen er noget, Lars Løkke Rasmussen har opfundet. Der er jeg mere enig med Løkke end med Dansk Folkeparti. Men når vi taler om, at flere skal vende hjem, når der bliver fred, så er vi enige med Dansk FolkepartiIfølge DF er det dog nødvendigt at sende et entydigt signal om, at de mere end 4200 syrere, der har fået midlertidigt ophold i Danmark, skal vende hjem. Ellers sker det ikke. Derfor skal de ifølge DF ikke integreres i Danmark via jobforløb.  DF vil også have indført en kontant bonus til de syrere, der undlader at søge familiesammenføring til Danmark og dermed lader familien blive i Syrien. Igen skal det gøre det lettere, at sende syrerne ud, når der igen er fred.Også det forslag afviser Socialdemokratiet.  Jeg synes, det er bedre at arbejde for at få hjemsendt flygtninge, der ikke har et beskyttelsesbehov, end at udstikke en kontant bonusTrods uenighederne vil hun ikke melde Socialdemokratiet ud af en aale om hjemsendelsespolitik.Det afhænger af det samlede resultatVi deler den grundlæggende idé om, at flere skal vende hjem. Det, vi så kan diskutere dereer, er, hvad folk skal lave, mens de er i Danmark.Jeg synes, det er vigtigt, at folk får lov at dygtiggøre sig, mens de er i DanmarkThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1095";"Jeg synes, det er vigtigt, at folk får lov at dygtiggøre sig, mens de er i Danmark";"Mette Frederiksen";"09/22/2018";"Socialdemokratiet";"1136";"integration";"";"AalborgSocialdemokratiet og Dansk Folkeparti er næsten enige om udlændingepolitikken. Sådan har det måske fremstået for mange vælgere i de seneste måneder. Men stadig tydeligere skillelinjer er ved at bryde frem.På Socialdemokratiets kongres i Aalborg erkender Mette Frederiksen, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti ser forskelligt på spørgsmålet om, hvorvidt flygtninge skal integreres ellers forberedes på hjemsendelse, mens de er i Danmark.- Det er vigtigt at dele diskussionen i to. Når det handler om at have styr på, hvor mange der kommer til Danmark, så er vi enige hen over den politiske midte med den nuværende regering, Dansk Folkeparti og os. Sådan vil det også være eer valget. Det er vigtigt. Så vil der, når det handler om integrationen, selvfølgelig være forskellige holdninger til, hvor man skal lægge snittet. Der er vi mere enige med regeringen, end vi er med Dansk FolkepartiDansk Folkeparti presser i eeråret på for at indgå en aale om en ny hjemsendelsespolitik med regeringen. Den er også blevet døbt et ""paradigmeski"" i udlændingepolitikken.  Flere af punkter er Socialdemokratiet dog uenige med DF i. Blandt andet at jobforløbene for flygtninge, de såkaldte IGU-forløb, skal afskaes:  IGUuddannelsen er noget, Lars Løkke Rasmussen har opfundet. Der er jeg mere enig med Løkke end med Dansk Folkeparti. Men når vi taler om, at flere skal vende hjem, når der bliver fred, så er vi enige med Dansk FolkepartiIfølge DF er det dog nødvendigt at sende et entydigt signal om, at de mere end 4200 syrere, der har fået midlertidigt ophold i Danmark, skal vende hjem. Ellers sker det ikke. Derfor skal de ifølge DF ikke integreres i Danmark via jobforløb.  DF vil også have indført en kontant bonus til de syrere, der undlader at søge familiesammenføring til Danmark og dermed lader familien blive i Syrien. Igen skal det gøre det lettere, at sende syrerne ud, når der igen er fred.Også det forslag afviser Socialdemokratiet.  Jeg synes, det er bedre at arbejde for at få hjemsendt flygtninge, der ikke har et beskyttelsesbehov, end at udstikke en kontant bonusTrods uenighederne vil hun ikke melde Socialdemokratiet ud af en aale om hjemsendelsespolitik.Det afhænger af det samlede resultatVi deler den grundlæggende idé om, at flere skal vende hjem. Det, vi så kan diskutere dereer, er, hvad folk skal lave, mens de er i Danmark.Jeg synes, det er vigtigt, at folk får lov at dygtiggøre sig, mens de er i DanmarkThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1096";"Jeg synes ikke, vi skal lovgive for nærværende, fordi jeg synes, vi skal gøre tingene i den rigtige rækkefølge.";"Mette Frederiksen";"09/04/2018";"Socialdemokratiet";"1138";"integration";"";"Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) vil indføre lovkrav om, at man som ny dansk statsborger skal give hånd til borgmesteren i forbindelse med den ceremoni, som afholdes i den sammenhæng.Socialdemokratiet bakker dog ikke op om lovkravet. Det siger partiets formand, Mette Frederiksen.Jeg synes ikke, vi skal lovgive for nærværende, fordi jeg synes, vi skal gøre tingene i den rigtige rækkefølge.Ceremonien er det vigtige for mig. Hvis det viser sig, at der er problemer med håndtrykket, så kan vi diskutere lovgivning på det tidspunktRegeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er enige om at skærpe regler for udlændinge, som søger dansk statsborgerskab. De skal deltage i en ceremoni med den lokale borgmester.Mette Frederiksen understreger, at det er vigtigt at give hinanden hånd.For mig er det vigtigt, at man giver hånd til hinanden. Når man skræller alt andet væk, så er det et ligestillingsspørgsmål-Jeg synes selv, at det vil være ydmygende, hvis jeg som kvinde rækker hånden frem til et menneske, hvis der så er en mand, der ikke vil trykke mig i hånden. Hun vil først indføre ceremonien for at få dansk statsborgerskab. Siden kan politikerne se på, om der skal lovgives for, at udlændinge skal give hånd, mener hun. Vi skal tage tingene i den rigtige rækkefølge. Vi skal give hånd til hinanden i Danmark. Det er noget pjat, at der er mænd og kvinder, der ikke kan røre ved hinandenHendes partifælle, Ishøjs borgmester, Ole Bjørstorp, har sagt, at han ikke vil kræve, at nye danske statsborgere giver ham et håndtryk.Jeg går ud fra, at alle borgere i landet overholder de love, der er i Danmark. Og det er, ligegyldig hvad lovene handler omThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1097";"Ceremonien er det vigtige for mig. Hvis det viser sig, at der er problemer med håndtrykket, så kan vi diskutere lovgivning på det tidspunkt";"Mette Frederiksen";"09/04/2018";"Socialdemokratiet";"1138";"integration";"";"Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) vil indføre lovkrav om, at man som ny dansk statsborger skal give hånd til borgmesteren i forbindelse med den ceremoni, som afholdes i den sammenhæng.Socialdemokratiet bakker dog ikke op om lovkravet. Det siger partiets formand, Mette Frederiksen.Jeg synes ikke, vi skal lovgive for nærværende, fordi jeg synes, vi skal gøre tingene i den rigtige rækkefølge.Ceremonien er det vigtige for mig. Hvis det viser sig, at der er problemer med håndtrykket, så kan vi diskutere lovgivning på det tidspunktRegeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er enige om at skærpe regler for udlændinge, som søger dansk statsborgerskab. De skal deltage i en ceremoni med den lokale borgmester.Mette Frederiksen understreger, at det er vigtigt at give hinanden hånd.For mig er det vigtigt, at man giver hånd til hinanden. Når man skræller alt andet væk, så er det et ligestillingsspørgsmål-Jeg synes selv, at det vil være ydmygende, hvis jeg som kvinde rækker hånden frem til et menneske, hvis der så er en mand, der ikke vil trykke mig i hånden. Hun vil først indføre ceremonien for at få dansk statsborgerskab. Siden kan politikerne se på, om der skal lovgives for, at udlændinge skal give hånd, mener hun. Vi skal tage tingene i den rigtige rækkefølge. Vi skal give hånd til hinanden i Danmark. Det er noget pjat, at der er mænd og kvinder, der ikke kan røre ved hinandenHendes partifælle, Ishøjs borgmester, Ole Bjørstorp, har sagt, at han ikke vil kræve, at nye danske statsborgere giver ham et håndtryk.Jeg går ud fra, at alle borgere i landet overholder de love, der er i Danmark. Og det er, ligegyldig hvad lovene handler omThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1098";"For mig er det vigtigt, at man giver hånd til hinanden. Når man skræller alt andet væk, så er det et ligestillingsspørgsmål";"Mette Frederiksen";"09/04/2018";"Socialdemokratiet";"1138";"integration";"";"Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) vil indføre lovkrav om, at man som ny dansk statsborger skal give hånd til borgmesteren i forbindelse med den ceremoni, som afholdes i den sammenhæng.Socialdemokratiet bakker dog ikke op om lovkravet. Det siger partiets formand, Mette Frederiksen.Jeg synes ikke, vi skal lovgive for nærværende, fordi jeg synes, vi skal gøre tingene i den rigtige rækkefølge.Ceremonien er det vigtige for mig. Hvis det viser sig, at der er problemer med håndtrykket, så kan vi diskutere lovgivning på det tidspunktRegeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er enige om at skærpe regler for udlændinge, som søger dansk statsborgerskab. De skal deltage i en ceremoni med den lokale borgmester.Mette Frederiksen understreger, at det er vigtigt at give hinanden hånd.For mig er det vigtigt, at man giver hånd til hinanden. Når man skræller alt andet væk, så er det et ligestillingsspørgsmål-Jeg synes selv, at det vil være ydmygende, hvis jeg som kvinde rækker hånden frem til et menneske, hvis der så er en mand, der ikke vil trykke mig i hånden. Hun vil først indføre ceremonien for at få dansk statsborgerskab. Siden kan politikerne se på, om der skal lovgives for, at udlændinge skal give hånd, mener hun. Vi skal tage tingene i den rigtige rækkefølge. Vi skal give hånd til hinanden i Danmark. Det er noget pjat, at der er mænd og kvinder, der ikke kan røre ved hinandenHendes partifælle, Ishøjs borgmester, Ole Bjørstorp, har sagt, at han ikke vil kræve, at nye danske statsborgere giver ham et håndtryk.Jeg går ud fra, at alle borgere i landet overholder de love, der er i Danmark. Og det er, ligegyldig hvad lovene handler omThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1099";"Vi skal tage tingene i den rigtige rækkefølge. Vi skal give hånd til hinanden i Danmark. Det er noget pjat, at der er mænd og kvinder, der ikke kan røre ved hinanden";"Mette Frederiksen";"09/04/2018";"Socialdemokratiet";"1138";"integration";"";"Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) vil indføre lovkrav om, at man som ny dansk statsborger skal give hånd til borgmesteren i forbindelse med den ceremoni, som afholdes i den sammenhæng.Socialdemokratiet bakker dog ikke op om lovkravet. Det siger partiets formand, Mette Frederiksen.Jeg synes ikke, vi skal lovgive for nærværende, fordi jeg synes, vi skal gøre tingene i den rigtige rækkefølge.Ceremonien er det vigtige for mig. Hvis det viser sig, at der er problemer med håndtrykket, så kan vi diskutere lovgivning på det tidspunktRegeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er enige om at skærpe regler for udlændinge, som søger dansk statsborgerskab. De skal deltage i en ceremoni med den lokale borgmester.Mette Frederiksen understreger, at det er vigtigt at give hinanden hånd.For mig er det vigtigt, at man giver hånd til hinanden. Når man skræller alt andet væk, så er det et ligestillingsspørgsmål-Jeg synes selv, at det vil være ydmygende, hvis jeg som kvinde rækker hånden frem til et menneske, hvis der så er en mand, der ikke vil trykke mig i hånden. Hun vil først indføre ceremonien for at få dansk statsborgerskab. Siden kan politikerne se på, om der skal lovgives for, at udlændinge skal give hånd, mener hun. Vi skal tage tingene i den rigtige rækkefølge. Vi skal give hånd til hinanden i Danmark. Det er noget pjat, at der er mænd og kvinder, der ikke kan røre ved hinandenHendes partifælle, Ishøjs borgmester, Ole Bjørstorp, har sagt, at han ikke vil kræve, at nye danske statsborgere giver ham et håndtryk.Jeg går ud fra, at alle borgere i landet overholder de love, der er i Danmark. Og det er, ligegyldig hvad lovene handler omThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1100";"Jeg går ud fra, at alle borgere i landet overholder de love, der er i Danmark. Og det er, ligegyldig hvad lovene handler om";"Mette Frederiksen";"09/04/2018";"Socialdemokratiet";"1138";"integration";"";"Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) vil indføre lovkrav om, at man som ny dansk statsborger skal give hånd til borgmesteren i forbindelse med den ceremoni, som afholdes i den sammenhæng.Socialdemokratiet bakker dog ikke op om lovkravet. Det siger partiets formand, Mette Frederiksen.Jeg synes ikke, vi skal lovgive for nærværende, fordi jeg synes, vi skal gøre tingene i den rigtige rækkefølge.Ceremonien er det vigtige for mig. Hvis det viser sig, at der er problemer med håndtrykket, så kan vi diskutere lovgivning på det tidspunktRegeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er enige om at skærpe regler for udlændinge, som søger dansk statsborgerskab. De skal deltage i en ceremoni med den lokale borgmester.Mette Frederiksen understreger, at det er vigtigt at give hinanden hånd.For mig er det vigtigt, at man giver hånd til hinanden. Når man skræller alt andet væk, så er det et ligestillingsspørgsmål-Jeg synes selv, at det vil være ydmygende, hvis jeg som kvinde rækker hånden frem til et menneske, hvis der så er en mand, der ikke vil trykke mig i hånden. Hun vil først indføre ceremonien for at få dansk statsborgerskab. Siden kan politikerne se på, om der skal lovgives for, at udlændinge skal give hånd, mener hun. Vi skal tage tingene i den rigtige rækkefølge. Vi skal give hånd til hinanden i Danmark. Det er noget pjat, at der er mænd og kvinder, der ikke kan røre ved hinandenHendes partifælle, Ishøjs borgmester, Ole Bjørstorp, har sagt, at han ikke vil kræve, at nye danske statsborgere giver ham et håndtryk.Jeg går ud fra, at alle borgere i landet overholder de love, der er i Danmark. Og det er, ligegyldig hvad lovene handler omThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1107";"Vores lo vil blive lagt ud fra de indstillinger og anbefalinger, der kommer fra kommunerne om, hvor mange de eektfuldt kan integrere. Det skal meldes ud é gang om året fra Christiansborg";"Mette Frederiksen";"02/05/2018";"Socialdemokratiet";"1145";"integration";"";"Socialdemokratiet vil ikke sætte tal på partiets forslag om et lo, hvor mange med ikke-vestlig baggrund, der må komme til Danmark.Vores lo vil blive lagt ud fra de indstillinger og anbefalinger, der kommer fra kommunerne om, hvor mange de eektfuldt kan integrere. Det skal meldes ud é gang om året fra ChristiansborgHun understreger, at loet både skal gælde flygtninge og familiesammenførte med ikke-vestlig baggrund. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1109";"Jeg synes selv, at det vil være ydmygende, hvis jeg som kvinde rækker hånden frem til et menneske, hvis der så er en mand, der ikke vil trykke mig i hånden.";"Mette Frederiksen";"09/04/2018";"Socialdemokratiet";"1146";"integration";"";"Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, svigter partiets aale med regeringen og Dansk Folkeparti, når hun ikke støtter et lovforslag om, at udlændinge skal give borgmesteren hånden ved en ceremoni, når de bliver danske statsborgere.Det mener DF's integrationsordfører, Martin Henriksen.- Det er en meget mærkværdig udmelding. Jeg ser det som en kovending fra Socialdemokratiet. Jeg havde den klare opfattelse af, at der var en forståelse omkring forhandlingsbordet i sommer, siger Martin Henriksen.- Man var enige om, at man skulle give hånd. Så skulle regeringen finde ud af, om man var med på det, og hvordan det kunne lade sig gøre.Det er udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der vil have håndtrykket skrevet ind i lovteksten omkring ceremonien.  Mette Frederiksen understreger, at det er vigtigt at give hinanden hånd.For mig er det vigtigt, at man giver hånd til hinanden. Når man skræller alt andet væk, så er det et ligestillingsspørgsmålJeg synes selv, at det vil være ydmygende, hvis jeg som kvinde rækker hånden frem til et menneske, hvis der så er en mand, der ikke vil trykke mig i hånden.Hun vil først indføre ceremonien for at få dansk statsborgerskab. Siden kan politikerne se på, om der skal lovgives for, at udlændinge skal give hånd, mener hun. Spørgsmål: Er håndtryk diskrimination mod muslimer, Martin Henriksen?- Det er almindelig sund fornu, uanset hvad man har af religiøs overbevisning, at man hilser respektfuldt på hinanden. Nogle muslimer, ikke alle, har det skidt med at hilse, men skik følge eller land fly, siger Martin Henriksen. Han mener, at Mette Frederiksen er blevet bange for S-borgmestre på Københavns Vestegn. Her vil Ishøjs Ole Bjørstorp ikke kræve et håndtryk ved ceremonien.  - S-borgmestre på Vestegnen er blevet bange for, hvordan deres muslimske vælgere vil reagere, hvis det bliver gennemført, mener Martin Henriksen.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1110";"Tilliden er ikke vokset i de seneste to årtier, hvor vi rituelt har kørt den samme udlændingedebat og lovgivet i ét væk i tiltro til, at det kunne løse problemerne. Alligevel står vi i samme situation som for to årtier siden.";"Mette Frederiksen";"02/07/2018";"Socialdemokratiet";"1147";"integration";"";"De Radikales leder, Morten Østergaard, flytter til ghettoen Vollsmose i Odense og senere til Gellerupparken i Aarhus. Her vil han møde beboerne for at lære mere om, hvorfor integrationen er glippet i flere generationer.Det siger Morten Østergaard.  - Vi trænger til nye vitaminer i udlændinge- og integrationsdebatten. Det er blevet en rituel stammedans. Man kæmper om, hvem der kan finde på de næste drej på den samme skrue, siger Morten Østergaard.Han gider ikke spille rollen som den ""forargede halalhippie"". Politikerne - også De Radikale - skyder hinanden tvivlsomme motiver i skoene, mener han. - Dét, Kristian Thulesen Dahl, Lars Løkke og Mette Frederiksen bidrager med i udlændingedebatten, er en kamp om at vinde næste valg. Jeg er optaget af, at danskerne får tillid til, at integrationen kan løses, siger Morten Østergaard. Tilliden er ikke vokset i de seneste to årtier, hvor vi rituelt har kørt den samme udlændingedebat og lovgivet i ét væk i tiltro til, at det kunne løse problemerne. Alligevel står vi i samme situation som for to årtier siden.Han afviser Socialdemokratiets udspil, som forbyder udlændinge - især fra ikkevestlige lande - at søge asyl i Danmark.- Det er et udspil til valgkamp. Det er det måske velegnet til. Men det bliver aldrig nogen regerings politik. Ligeså så lidt som Lars Løkkes asylstop fra 2015, mener Morten Østergaard.- Når man kommer i regering, viser det sig, at Danmark er bedst tjent med et internationalt samarbejde, også på flygtningeområdet.De Radikale vil blande elever bedre i skolerne, så børn fra Vollsmose ikke kun møder hinanden. Desuden skal kvinder og mænd ligestilles, mener De Radikales leder.- Vi vil arbejde for, at vi ikke får opdelte skoler. Jeg vil også slå ned på ligestilling. Nøglen er kvinderne. Så unge og ældre kvinder bliver en aktiv del af lokalsamfundet og udenfor, siger Morten Østergaard. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1111";"Kan vi aale herfra, at vi ikke bruger tid på at skyde hinandens forslag ned, men får lavet en bred aale. På tværs af de politiske partier der vil tage et ansvar";"Mette Frederiksen";"02/27/2018";"Socialdemokratiet";"1151";"integration";"";"Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lægger afstand til et udlændingeudspil fra Socialdemokratiet om at bremse den ikkevestlige indvandring til Danmark. Udspillet blev fremlagt tidligere på måneden, men møder nu kritik fra statsministeren.- Det hjælper ikke på dagens parallelsamfund at oprette fiktive teltlejre i Nordafrika. Det er ligesom en postgang for sent, siger Lars Løkke Rasmussen under Folketingets spørgetime, hvor partierne kan udspørge ham om aktuelle sager.Socialdemokratiet foreslår, at asylsøgere, der kommer til Danmark, omgående skal sendes til et dansk drevet modtagecenter i andet land. Eksempelvis i Nordafrika.Det skal altså ikke være muligt at søge asyl ved at møde direkte op på et dansk modtagecenter.Statsministeren mener, at der var lempelser af udlændingepolitikken af den tidligere regering, hvor Socialdemokratiets nuværende formand, Mette Frederiksen, var minister. - Der var flere svækkelser af udlændingepolitikken, end der er sider i det nye oplæg fra Socialdemokratiet. Og det er ikke noget lille oplæg, siger Løkke.Mette Frederiksen holder sig fra at kommentere kritikken under spørgetimen. Hun bruger i stedet taletiden på at opfordre til, at partierne vil tage et ansvar, når forhandlingerne snart indledes. Kan vi aale herfra, at vi ikke bruger tid på at skyde hinandens forslag ned, men får lavet en bred aale. På tværs af de politiske partier der vil tage et ansvarStatsministeren siger videre, at regeringen vil indkalde Folketingets partier for at diskutere, hvordan der kan dæmmes op for parallelsamfund.  Torsdag fremlægger regeringen sit ghettoudspil. Det er det sjette i rækken siden 1994.- Regeringen vil i denne uge fremlægge en omfattende strategi, som skal tage fat om parallelsamfund. Vi vil sætte ind med en vie af markante og målrettede initiativer med klare mål for fremtiden, siger han.Statsministeren håber, at Folketingets partier vil udvise mod og ansvarlighed under forhandlingerne. - Mon ikke det vil være sådan, at nogen af dem, som var imod stramninger på asylområdet, der har ført til, at vi har den laveste tilstrømning til Danmark i ni år, også vil vride sig, når vi tager fat på de her problemer, siger han. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1112";"Det vil jeg meget gerne vende tilbage til onsdag, hvor vi holder pressemøde i forbindelse med vores sommergruppemøde";"Mette Frederiksen";"08/21/2018";"Socialdemokratiet";"1156";"integration";"";"De Radikales krav om en skrilig garanti fra Socialdemokratiet som betingelse for statsministerposten skal ses som en måde at sikre sig indflydelse på, selv om Socialdemokratiet har meldt ud, at partiet ikke vil i regering med R.I overført betydning vil De Radikale tvinge Socialdemokratiet tilbage i ""det sorte tårn"", altså det hotel på Amager, der i 2011 dannede ramme om langstrakte regeringsforhandlinger mellem R, S og SF.Det forklarer politisk leder Morten Østergaard (R) til Ritzau.- Vi giver en garanti til danskerne om, at vi kun vil støtte en ny regering, hvis den også vil sætte en ny retning for Danmark og gøre sig uafhængig af Dansk Folkepartis politik, siger Østergaard.- Det skal afklares i en skrilig aale, inden vi kan støtte, at Mette Frederiksen danner regering.Hvad det nærmere bestemt vil sige at være uafhængig af DF's politik, skal afklares i en forhandling, forklarer Østergaard. Den skal blandt andet omfatte udlændingepolitik, uddannelsespolitik, grøn omstilling og økonomisk politik. Men De Radikale er klar til at forhandle, understreger han.- Vi er klar til at indgå de kompromisser, der skal til. Vi siger bare, at man ikke kan tage vores mandater for givet, siger Morten Østergaard.- Sidst, vi havde flertal, var det en tur op i det her herostratisk berømte sorte tårn, hvor vi aalte regeringsgrundlag.  - Min besked til Socialdemokratiet er bare: Selv om man går eer at danne en ét- partiregering, så slipper man ikke for en forhandling med os om, hvilken politisk kurs der skal være, hvis vi skal bakke op.Spørgsmål: Kræver du, at Mette Frederiksen gør op med sin egen udlændingepolitik?- På et tidspunkt hvor der tegner sig bedre muligheder, end vi har set længe, for at få en løsning på den europæiske asyl- og migrationskrise med de andre europæiske lande, der kan vi ikke støtte en regering, der i stedet vil lave national enegang.- Det tror jeg nu heller ikke, at S vil gøre, når de sidder i regering. Men det er det, de har skrevet i deres udspil, siger Østergaard.Spørgsmål: Risikerer du at sende Mette Frederiksen i armene på Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl?- Nej. Det har jeg ikke noget ansvar for. Hun har selv kastet sig i armene på Kristian Thulesen Dahl. Jeg prøver at vriste hende fri igen.Mette Frederiksen havde tirsdag ikke umiddelbart lyst til at kommentere kravet fra Morten Østergaard.Det vil jeg meget gerne vende tilbage til onsdag, hvor vi holder pressemøde i forbindelse med vores sommergruppemødeThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1115";"Jeg tror, det bliver pokkers svært. Det vil jeg slet ikke lægge skjul på";"Mette Frederiksen";"05/06/2018";"Socialdemokratiet";"1162";"integration";"";"OdenseUdviklingsbistanden skal mere end fordobles fra de nuværende 16 milliarder kroner årligt. Og så skal Danmark tage imod flere flygtninge.Sådan lyder nogle af visionerne i Ue Elbæks oplæg ""Det næste Danmark"", som blev præsenteret op til Alternativets landsmøde i denne weekend.  Der er tale om visioner, men Ue Elbæk lægger ikke skjul på, at der bag visionerne ligger konkret politisk afstand til den udlændingepolitik, som Socialdemokratiet fører.Derfor er Alternativet fortsat usikre på, om man vil pege på Mette Frederiksen (S) som Danmarks næste statsminister.  Det fastslår Ue Elbæk i forbindelse med Alternativets landsmøde i Odense. Mens Socialdemokratiet har præsenteret et udspil, der helt skal stoppe spontan asylsøgning i Danmark, lægger Ue Elbæk op til, at Danmark skal være en ""humanitær stormagt"":- Vi skal tage til os, at vi er et rigt og ressourcestærkt land. Der er en særlig forpligtelse for lande, der har det så godt, som vi har det, til at yde mere, siger Ue Elbæk.  Han mener, at Danmark fremover bør tage imod endnu flere asylansøgere: - Når jeg kigger på et land som Libanon, som har taget 1,5 millioner flygtninge, selv om de er på størrelse med Danmark, så har jeg det sådan: Hey, Danmark, vi kan gøre det bedre.Spørgsmål: Hidtil har Sverige været den erklærede humanitære stormagt. Men den svenske statsminister, Stefan Löfven, sagde i denne uge, at Sverige tog for mange asylansøgere sidste år, og at antallet skal ned. Hvad siger du til, at det land, som har holdt denne fane højt, siger, at det kan vi ikke magte længere?- Jeg har da respekt for, at de prøver at finde et andet niveau for det antal, de kan tage ind. Jeg er ikke naiv.  - Jeg har det sådan, at selvfølgelig skal vi være parate til at tage godt i mod dem, der kommer, og vi skal ikke være dumnaive.  - Men i forhold til det antal, vi tager i dag, som nærmest er ikke eksisterende, så mener jeg helt sikkert godt, at vi kan tage flere, siger Ue Elbæk, som dog ikke vil sætte et konkret antal på.Dermed er Alternativet på kollisionskurs med S, som ønsker at begrænse den ikke- vestlige indvandring mest muligt.  Det største oppositionsparti er bekymret for, at ikke-vestlig indvandring vil ændre Danmark for altid med parallelsamfund, social kontrol og andre syn på ligestilling og ytringsfrihed.- Jeg er ikke bekymret for, at Danmark ændrer sig. For det gør det hele tiden, siger Elbæk og tilføjer:  - Men Danmark ændrer sig i den forkerte retning af nogle helt andre grunde end dem, som Socialdemokratiet argumenterer ud fra. Mit problem er, at Danmark er ved at lukke sig, og vi trækker os tilbage i en nationalkonservativ retning, siger Ue Elbæk.Spørgsmål: Der er meget stor forskel mellem jeres og Socialdemokratiets politik. Hvordan vil I håndtere det, hvis der skal dannes en ny regering?  Jeg tror, det bliver pokkers svært. Det vil jeg slet ikke lægge skjul påThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1116";"Jeg er overbevist om, at den tid, hvor man kunne slippe af sted med symbolpolitik, forslag om lejre i Kenya, straksopbremsning og snuptagsløsninger, er en saga blot";"Mette Frederiksen";"02/05/2018";"Socialdemokratiet";"1166";"integration";"";"Det skal være slut med at søge asyl ved den danske grænse. Asylansøgere, der kommer hertil, skal i stedet sættes på et fly, og deres asylsag skal behandles i et modtagecenter i Nordafrika.Sådan lyder et forslag fra Socialdemokratiet, der kommer som led i et større udlændingeudspil mandag.Får man asyl, skal man have det i en FN-lejr. Danmark skal kun tage flygtninge gennem FN's kvotesystem, lyder forslaget. Men det er langt fra første gang, at den type forslag har været til debat. Her er nogle eksempler på, hvad S tidligere har sagt om lignende forslag: * I 2014 foreslog Dansk Folkepartis Martin Henriksen, at udlændinge på flugt, der får asyl i Danmark, skal sendes af sted til lejre i eksempelvis Kenya.  Socialdemokratiets daværende udlændingeordfører, Mette Reissmann, afviste det forslag.- Det sender et signal om, at det nærmest ikke er mennesker, vi taler om. Vi giver asyl til folk, der har behov for beskyttelse, når den er nødvendig at give, men vi hjælper også i nærområderne, sagde hun til Berlingske.- Vi skal ikke begynde at eksportere flygtninge rundt, som var de papkasser. Det er inhumant, lød det.* I 2015 udtalte partiformand Mette Frederiksen sig også om forslaget om lejre i Kenya.Jeg er overbevist om, at den tid, hvor man kunne slippe af sted med symbolpolitik, forslag om lejre i Kenya, straksopbremsning og snuptagsløsninger, er en saga blot* I maj 2016 behandlede Folketinget et forslag fra DF, der ville pålægge regeringen inden for halvandet år at gennemføre en politik, hvoreer spontane flygtninge skulle sendes til lejre i nærområderne.Det forslag stemte S imod. Daværende udlændingeordfører Dan Jørgensen kaldte det et drilleforslag. Der ville være en række juridiske og praktiske problemer med det, sagde han under førstebehandlingen.- Når det så er sagt, er det klart, at jeg da synes, at diskussionen er spændende, sagde Dan Jørgensen. - Jeg tror faktisk næsten ikke, man kan forestille sig andet, end at det på et tidspunkt ude i fremtiden vil være sådan, tror jeg, at der vil være langt flere lejre i nærområderne af langt bedre kvalitet end dem, vi har i dag. * I sin tale til arbejdernes kampdag 1. maj 2017 roste Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, Canada og Australien for at styre flygtningestrømmen.Den australske model går ud på, at asylansøgere sendes til en lille stillehavsø, hvorfra deres asylsag behandles. Selv hvis de får asyl, kommer de ikke til at bo i Australien, men i et andet land, Australien har aaler med. Det har stort set standset den spontane asylsøgning i Australien.- Det er min overbevisning, at vi skal gøre det samme i Danmark. Det er os, der skal styre det og ikke menneskesmuglerne, sagde Sass i sin tale i et ældrecenter i Borup.Mette Frederiksen understregede eerfølgende over for TV2, at det ikke skulle forstås som opbakning fra S til at indføre den australske asylmodel i Danmark.* I december 2017 fortalte nuværende udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, Ritzau om partiets linje:- Vi er nødt til at indrette et system, hvor man får beskyttelse i nærområderne. Og dem, der så kommer til Europa, kommer gennem FN's kvoteprogrammer og bliver udvalgt eer nogle kriterier, vi har besluttet.- Når folk søger asyl i Danmark, kan vi godt sende dem til et andet land og sige, at asylsagsbehandlingen foregår her. Simpelthen for at slå drømmen om Europa i stykker, sagde Tesfaye.Socialdemokratiet har brugt lang tid på at udvikle sin vision for fremtidens asylsystem, forklarede Tesfaye, og understregede, at der netop er tale om en vision og ikke noget, der vil kunne vedtages i Folketinget i morgen. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1117";"Men det er klart, at en bilateral aale mellem Danmark og et land  eksempelvis i Nordafrika  kun kan indgås, hvis man sidder i regeringskontorerne";"Mette Frederiksen";"02/07/2018";"Socialdemokratiet";"1172";"integration";"";"Marokko siger som det andet afrikanske land nej til et socialdemokratisk forslag om at huse et dansk modtagecenter for spontane asylansøgere.Det skriver den marokkanske ambassade i Danmark i en mail til DR P1.- Kongeriget Marokko har altid afvist at huse flygtningelejre eller centre på sit område, står der ifølge DR.Forslaget er en del af Socialdemokratiets udspil til et nyt asylsystem med navnet ""Vi skal hjælpe flere og mere"", som blev præsenteret mandag.Her foreslog S et stop for spontan asylsøgning i Danmark.  Det skal altså ikke være muligt at rejse til Danmark og bede om asyl, hvoreer man indkvarteres på dansk jord, mens ansøgningen behandles.I stedet kan asylsøgere sendes til lejre i eksempelvis Nordafrika.Her skal de vente på en afgørelse, hvoreer de bliver sendt til en FN-flygtningelejr.Socialdemokraterne har dog ikke sat navn på de lande, som kunne være oplagte kandidater til at huse modtagecentrene. Tirsdag takkede Tunesien nej til forslaget. Og dermed indsnævres feltet af mulige lande, skriver DR.Der er nemlig ikke mange nordafrikanske nationer, som ifølge eksperter lever op til Socialdemokratiets krav om stabilitet og demokratisk valgte ledere. Det kan dog også være et andet tredjeland, som ikke er beliggende i Nordafrika.- Vores udgangspunkt er, at der skal være tale om et sikkert tredjeland, hvor der er en demokratisk valgt regering, og hvor det i øvrigt er et land, som eksempelvis på flygtningeområdet overholder de internationale aaler. Men det er klart, at en bilateral aale mellem Danmark og et land  eksempelvis i Nordafrika  kun kan indgås, hvis man sidder i regeringskontorerneDet bliver dog svært for Socialdemokratiet, selv hvis partiet får regeringsmagten, at gennemføre forslaget.Sådan lød vurderingen mandag fra adjunkt på Aalborg Universitet Martin Lemberg- Pedersen, som forsker i aaler om flygtninge med lande uden for Europa.- I modsætning til lande som Frankrig, England og Tyskland har Danmark ikke koloniale relationer at trække på i Afrika, og landet har slet ikke den diplomatiske og politiske magt, som de andre lande måske har.  - Så det er ikke realistisk, at Danmark kan gå enegang, sagde han til Ritzau.Og det bliver heller ikke let, tilføjede Martin Lemberg-Pedersen. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1119";"Den bliver man nødt til at kæmpe for udefra, ellers sker der en underminering af vores samfund og den gensidige tillid, som er hele forudsætningen for, at du kan have et skattefinansieret velfærdssamfund";"Mette Frederiksen";"01/15/2018";"Socialdemokratiet";"1174";"integration";"";"I et nyt fælles udspil fra Socialdemokratiet og SF foreslår de to oppositionspartier otte konkrete tiltag, som skal bekæmpe parallelsamfund.Det skriver Berlingske.Udspillet er en blanding af nye forslag, skærpede forslag og tidligere omtalte idéer. Det kommer ikke med svar på, hvad der skal ske i forhold til integrationsydelsen eller flygtningens ret til familiesammenføring.  Men til gengæld vil partierne skærpe det såkaldte bopælskrav, så flygtninge på oentlig forsørgelse først eer fem år får ret til at flytte til en anden kommune, end den de er blevet anvist, skriver Berlingske.- Løsningen kommer ikke indefra, må vi erkende.Den bliver man nødt til at kæmpe for udefra, ellers sker der en underminering af vores samfund og den gensidige tillid, som er hele forudsætningen for, at du kan have et skattefinansieret velfærdssamfundPartierne foreslår et stop for genopdragelsesrejser, en tvungen fordeling af elever med anden etnisk baggrund på gymnasier samt tvungen uddannelse for hjemmegående indvandrerkvinder og automatisk opskrivning af børn i vuggestuer.- Vi risikerer, at værdier som ligestilling, individuel frihed og demokrati bliver trådt under fode, og det er jeg meget optaget af ikke sker. Nøglen til succes er, om vi når ud til kvinderne og børnene, så de får muligheden for at blive en del af positive fællesskaber, siger SF's formand, Pia Olsen Dyhr, til Berlingske.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1121";"Idéen om, at vi begynder at arbejde med et antal, synes jeg godt om. Vi skal i højere grad selv kunne bestemme, hvem der kommer til Danmark.";"Mette Frederiksen";"01/16/2018";"Socialdemokratiet";"1183";"integration";"";"Et lo på maksimalt 830 familiesammenførte til Danmark om året.Det kunne blive resultatet, hvis VLAK-regeringen går med på et forslag fra Dansk Folkeparti om et årligt lo.  Regeringens støtteparti følger nøje med i regeringsforhandlingerne i Tyskland, hvor netop det spørgsmål er kommet på bordet.- Tyskland diskuterer med sig selv, om man skal lægge et lo over, hvor mange familiesammenføringer de vil acceptere om året. De taler om 12.000 om året.- Hurtigt omregnet til danske forhold er det under 1000 om året - 830 for at være mere præcis. Hvis Tyskland finder en vej til at lave en begrænsning på familiesammenføringer, bør Danmark gøre det samme, siger Thulesen Dahl. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) understreger, at Danmark skal overholde de internationale konventioner, men afviser ikke forslaget:- Mit holdningsmæssige udgangspunkt er, at hvis man kommer til Danmark og opnår en midlertidig beskyttelse, skal den være midlertidig.  - Og når de forhold, man i sin tid har fået asyl på, ikke længere er til stede, skal man finde tilbage, siger Løkke.Han mener dog, at der er lang vej, før tyske jurister måske finder en løsning på spørgsmålet, som ikke overtræder de internationale konventioner:  - Jeg har smugkigget i et meget foreløbigt grundlag for de tyske regeringsforhandlinger. Jeg følger meget tæt med i det.  - For hvis der er en juridisk vej frem, skal det selvfølgelig tages med i vores overvejelser, siger Lars Løkke Rasmussen.DF har bragt spørgsmålet på bane, fordi partiet er bekymret for, at mange, der har fået midlertidigt ophold i Danmark, snart vil kunne søge om familiesammenføring.  Især i 2015 kom mange til Danmark og fik siden asyl eer den særlige paragraf 7, stykke 3, som giver ret til midlertidigt ophold.  Beskyttede eer denne paragraf skal vente tre år på at få deres familie til Danmark. Den frist er ved at udløbe nu, påpeger DF. Thulesen, der mener, at syrerne i stedet bør vende hjem og møde deres familie i Syrien.  Lars Løkke Rasmussen afviser dog, at Danmark står over for at skulle tage imod en stor gruppe familiesammenførte: - Hvis man ser på gruppen af midlertidigt beskyttede, er der mange kvinder og børn og mange familiesammenførte imellem. Så billedet af, at det eksploderer mellem hænderne på os senere i år, kan jeg ikke genkende, siger Lars Løkke Rasmussen.Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen er åben for forslaget: Idéen om, at vi begynder at arbejde med et antal, synes jeg godt om. Vi skal i højere grad selv kunne bestemme, hvem der kommer til Danmark.Med fremkomsten af parallelsamfund er problemerne så store, at de er begyndt at vokse os over hovedet. Så det er fornuigt at se påThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deletedaer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1122";"Med fremkomsten af parallelsamfund er problemerne så store, at de er begyndt at vokse os over hovedet. Så det er fornuigt at se på";"Mette Frederiksen";"01/16/2018";"Socialdemokratiet";"1183";"integration";"";"Et lo på maksimalt 830 familiesammenførte til Danmark om året.Det kunne blive resultatet, hvis VLAK-regeringen går med på et forslag fra Dansk Folkeparti om et årligt lo.  Regeringens støtteparti følger nøje med i regeringsforhandlingerne i Tyskland, hvor netop det spørgsmål er kommet på bordet.- Tyskland diskuterer med sig selv, om man skal lægge et lo over, hvor mange familiesammenføringer de vil acceptere om året. De taler om 12.000 om året.- Hurtigt omregnet til danske forhold er det under 1000 om året - 830 for at være mere præcis. Hvis Tyskland finder en vej til at lave en begrænsning på familiesammenføringer, bør Danmark gøre det samme, siger Thulesen Dahl. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) understreger, at Danmark skal overholde de internationale konventioner, men afviser ikke forslaget:- Mit holdningsmæssige udgangspunkt er, at hvis man kommer til Danmark og opnår en midlertidig beskyttelse, skal den være midlertidig.  - Og når de forhold, man i sin tid har fået asyl på, ikke længere er til stede, skal man finde tilbage, siger Løkke.Han mener dog, at der er lang vej, før tyske jurister måske finder en løsning på spørgsmålet, som ikke overtræder de internationale konventioner:  - Jeg har smugkigget i et meget foreløbigt grundlag for de tyske regeringsforhandlinger. Jeg følger meget tæt med i det.  - For hvis der er en juridisk vej frem, skal det selvfølgelig tages med i vores overvejelser, siger Lars Løkke Rasmussen.DF har bragt spørgsmålet på bane, fordi partiet er bekymret for, at mange, der har fået midlertidigt ophold i Danmark, snart vil kunne søge om familiesammenføring.  Især i 2015 kom mange til Danmark og fik siden asyl eer den særlige paragraf 7, stykke 3, som giver ret til midlertidigt ophold.  Beskyttede eer denne paragraf skal vente tre år på at få deres familie til Danmark. Den frist er ved at udløbe nu, påpeger DF. Thulesen, der mener, at syrerne i stedet bør vende hjem og møde deres familie i Syrien.  Lars Løkke Rasmussen afviser dog, at Danmark står over for at skulle tage imod en stor gruppe familiesammenførte: - Hvis man ser på gruppen af midlertidigt beskyttede, er der mange kvinder og børn og mange familiesammenførte imellem. Så billedet af, at det eksploderer mellem hænderne på os senere i år, kan jeg ikke genkende, siger Lars Løkke Rasmussen.Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen er åben for forslaget: Idéen om, at vi begynder at arbejde med et antal, synes jeg godt om. Vi skal i højere grad selv kunne bestemme, hvem der kommer til Danmark.Med fremkomsten af parallelsamfund er problemerne så store, at de er begyndt at vokse os over hovedet. Så det er fornuigt at se påThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deletedaer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1124";"Og så vil vi gerne have et større fokus på privatskolen og folkeskolen, vi vil gerne have spredt eleverne noget mere";"Mette Frederiksen";"03/02/2018";"Socialdemokratiet";"1191";"integration";"";"Regeringen regner ikke med et stort forlig, men gennemfører tingene i sit nye ghettoudspil i samarbejde med de partier, der vil være med.Det siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), som er cheorhandler på vegne af regeringen. Han har inviteret Folketingets partier til et sættemøde fredag, hvor parterne ser hinanden an. Han mener, at det er helt fair, at 12 milliarder kroner tages fra Landsbyggefonden, som bruges til at renovere lejeres boliger over hele landet. - Jeg synes, det er en fair fordeling, for vi står i Danmark med det problem, at vi har nogle ghettoområder. Vi skal sørge for, at Danmark ikke får de samme boligpolitiske problemer, som vi har set i Paris, Bruxelles og flere svenske byer, siger han.12 milliarder kroner afsættes i perioden 2019 til 2026 til at renovere og nedrive i de udsatte boligområder. Det er penge, som borgere i almene boliger har sparet op til over huslejen med henblik på renovering.Økonomi- og indenrigsministeren mener, at det er afgørende, at der bliver sat ind nu. - Det her er et helt afgørende tidspunkt i dansk politik, hvor vi enten træer beslutning om, at vi ikke skal have ghettoer, eller også gør vi det modsatte, siger han.Dansk Folkeparti hæer sig ved det store beløb, men vil ikke udelukke noget, inden forhandlingerne for alvor er gået i gang.- 12 milliarder kroner er rigtig mange penge, ligegyldigt hvor de kommer fra. Nu skal vi se, hvad det koster, hvad de skal bruges til, og hvad konsekvenserne er, siger finansordfører Rene Christensen (DF).Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, er kritisk over for at bruge lejernes penge. - Der er selvfølgelig en diskussion i rimeligheden i, at de mange helt almindelige lejere skal finansiere hele regeringens udspil, siger hun. På nogle områder vil Socialdemokratiet gerne gå længere, end regeringen lægger op til. - Det handler om at stille større krav ikke mindst til kvinder med indvandrerbaggrund om, at de skal i arbejde, og indtil de kan komme det, skal de bidrage mere.Og så vil vi gerne have et større fokus på privatskolen og folkeskolen, vi vil gerne have spredt eleverne noget mereThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1125";"Det er helt rigtigt.";"Mette Frederiksen";"09/14/2018";"Socialdemokratiet";"1195";"integration";"";"Kristian Thulesen Dahl har ikke lagt skjul på, hvad der er hans ""Plan A"" eer næste valg: Lars Løkke Rasmussen skal igen være statsminister. Og det skal være for en regering bestående af Venstre, Dansk Folkeparti og gerne De Konservative.  Men kan det scenarie ikke lade sig gøre, så vil Thulesen gerne have frie hænder til at gå eer DF-indflydelse. Og det kan indebære, at Mette Frederiksen bliver statsminister.Det fastslår Kristian Thulesen Dahl forud for Dansk Folkepartis årsmøde i weekenden.  - Jeg beder i virkeligheden om opbakning til, at vi kan gå til valg på Plan A. Men også, at hvis det ikke lykkes, så har vi ret frie hænder til at sikre DF størst mulig politisk indflydelse, siger Thulesen.I weekenden møder han baglandet i Herning, og her ventes han at få opbakning til at partiet overtager De Radikales rolle som kongemager i dansk politik.Mere end ni ud af ti af de DF'ere, der har deltaget i en rundspørge fra Ritzau, er enige i, at DF skal være det nye midterparti i dansk politik.Knapt ni ud af ti af de 110 tillidsfolk i DF, der har deltaget, er samtidig enige i, at DF godt kan acceptere en S-ledet regering med Mette Frederiksen som statsminister.  Hvis det altså ikke lykkes for førstevalget Lars Løkke Rasmussen at danne regering.Rundspørgen er ikke statistisk valid, men er en strømpil for stemningen i baglandet. Den viser, at toppen har vide rammer, mener Thulesen:- Baglandet gør kun vejen bredere i forhold til at sikre DF den største politiske indflydelse, siger han. Susanne Dyreborg, der er folketingskandidat i Sydjyllands Storkreds, er blandt de DF'ere, som mener, at farven på statsministeren betyder mindre end indflydelse til DF.  Hun mener, at partiledelsen kan lade sig inspirere af forløbet ved sidste års kommunalvalg i Esbjerg, hvor hun var opstillet:- Vi havde tre mandater og kunne mere eller mindre bestemme, om vi skulle have en rød eller blå borgmester. Det gav nogle gode poster til os, siger Dyreborg, der selv blev 1. viceborgmester.Steen Daugaard, der er byrådsmedlem i Middelfart Kommune, mener også, at Dansk Folkeparti vil stå med langt bedre kort forud for de næste regeringsforhandlinger, end tilfældet var i 2015.- Det gør en kæmpe forskel, at Socialdemokratiet har nærmet sig os, for så har vi et alternativ, hvis forhandlingerne i blå blok går i hårdknude. - Det bliver nok svært at nå til enighed med de andre partier i rød blok. Derfor er en regering med både Venstre og Socialdemokratiet bestemt også en mulighed, siger han.Paw Karslund, der er 2. viceborgmester i Tårnby, holder også gerne døren åben for S: - Det er jo ikke sikkert, at det kan lykkes at samle blå blok, hvis Nye Borgerlige kommer ind og stiller ultimative krav til Løkke.- Og vi er jo meget enige, når det gælder den økonomiske politik, arbejdsmarkedspolitikken og den sociale politik, siger han. Men hvor langt vil Thulesen Dahl egentlig gå?  På spørgsmålet om, hvorvidt det er rigtigt forstået, at DF ikke vil udelukke at lade Mette Frederiksen danne regering, hvis Løkke ikke kan, siger Thulesen:  Det er helt rigtigt.Vil du udelukke, at DF tager næste skridt og er aktivt støtteparti for en S-ledet regering?- Vi siger klart og tydeligt til vælgerne, hvad vi går eer som vores førsteprioritet. Altså vores plan A. Men også, at vi beder om rimelige frie hænder i forhold til at holde fast i specielt en stram indvandringspolitik, hvis plan A ikke kan lade sig gøre. Kan du udelukke næste skridt: En S-DF-regering, hvis Løkke ikke kan danne regering?- Ja, det opfatter jeg som på ingen måde sandsynligt. Det er tiden slet ikke kommet til endnu.  - Jeg ønsker ikke at tale samarbejdet med S ned. Jeg vil gerne tale det op, for jeg mener, at vi har stor gavn af det. Men det er klart, at et regeringssamarbejde bør baseres på et længere forløb, hvor der har været bygget tillidsfuldt samarbejde op. Det vil jeg gerne være med til i de kommende år.  - Men et regeringssamarbejde med Socialdemokratiet er ikke på nogen måder aktuelt ved det kommende folketingsvalg, siger Thulesen.    Denne nyhed publiceres ikke på NET-tjenestenThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1126";"Jeg vil ikke sige, at mit skie handler om taktik. Men jeg vil selvfølgelig gerne trække så mange socialdemokratiske stemmer i Nordjylland, som jeg kan";"Mette Frederiksen";"03/13/2018";"Socialdemokratiet";"1198";"integration";"";"  Mange udlændinge har overtrådt meldepligtKØBENHAVN: De afviste asylsøgere og kriminelle udviste på Udrejsecenter Kærshovedgård i Midtjylland overtræder i stor stil deres meldepligt. Det skriver Jyllands-Posten.Siden oprettelsen af centret for to år siden er der registreret 10.057 overtrædelser, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.Udlændingene er ikke frihedsberøvede, men er pålagt at bo på centret og melde sig imellem tre og syv gange om ugen.Nogle er aldrig dukket op, mens andre er væk i kortere eller længere perioder, så hver person kan tegne sig for et større antal af overtrædelserne. I alt 243 personer er blevet sigtet for at overtræde meldepligten. Dertil kommer en række sigtelser for overtrædelse af opholdspligten.Tibet-komité: Slettede mails har hindret sagen KØBENHAVN: Det er ""meget ærgerligt"", at Tibetkommissionen ikke fik adgang til alle e- mails i sagen. Det siger Anders Højmark fra Støttekomiteen for Tibet som reaktion på DR- programmet P1 Orienterings historie om, at den øverste politiledelse fik slettet e-mails om Tibetsagen, hvor en ulovlig ordre blev givet. - Det er et stort problem for borgernes retssikkerhed og Tibetsagen i det hele taget. Den kunne være opklaret tidligere i forløbet, hvis Tibetkommissionen havde ha adgang til de e-mails, siger Anders Højmark til Ritzau.Landsdommer Tuk Bagger var formand for Tibetkommissionen, som blev sat til at undersøge, hvorfor politiet krænkede folks ytringsfrihed under kinesiske besøg. Hun siger til P1 Orientering, der har fået en aktindsigt i sagen, at de slettede politimails har hindret en fuld opklaring af sagen.   24-årig lette falder otte til ti meterVRÅ: En 24-årig lettisk mand faldt otte til ti meter ned på et betongulv i en arbejdsulykke på den gamle slagterigrund i Vrå i Nordjylland. Det skriver den regionale avis Nordjyske på sin hjemmeside.Manden pådog sig kvæstelser og blev bragt til operationsbordet på Hjørring Sygehus, skriver avisen. Nordjyllands Politi oplyser til avisen, at manden er kommet ""alvorligt"" til skade. Årsagen til ulykken er ukendt. Nordjyllands Politi blev gjort opmærksom på ulykken omkring klokken 15. Ifølge politiets umiddelbare undersøgelser var manden i gang med nedrivningsarbejde, før han faldt.  Mette Frederiksen skier valgkredsKØBENHAVN: Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, kommer ved næste folketingsvalg til at stå på stemmesedlen for vælgerne i Nordjylland.  Hun er dermed vendt hjem til sin barndomsby, Aalborg, da hun skier sin valgkreds i Ballerup ud med den i Aalborg øst.Det skriver TV2 Nord. Jeg vil ikke sige, at mit skie handler om taktik. Men jeg vil selvfølgelig gerne trække så mange socialdemokratiske stemmer i Nordjylland, som jeg kan  Landsret gentager usædvanligt hård strafVIBORG: Som nogle af de første blev to mænd med tilknytning til banden Loyal To Familia mandag ramt af skærpet lovgivning om våbenbesiddelse. De to mænd straes med fængsel i henholdsvis fem år og tre måneder samt fem år for forsøg på at komme i besiddelse af to skydevåben.Dommen indebærer desuden, at mændene, Masihullah Ghafory og Mohammad Zameer Khairi, udvises til hjemlandet Afghanistan.Dermed holdt Vestre Landsret fast i de domme, som Retten i Aarhus afsagde tidligere i år.  Landsretten fandt det bevist, at de to mænd 7. juli prøvede at komme i besiddelse af en revolver og en pistol, der var gemt i en tagrende ved Familieskolen i Tilst. Men de to mænds plan blev forpurret af politiet.Politiet mener, at de to bandefolk skulle bruge våbnene i en verserende konflikt med en bande i Brabrand.  80.000 ansatte på sygehuse med i lockoutKØBENHAVN: Omkring 80.000 ansatte på 17 hospitaler - herunder Rigshospitalet og Odense og Aarhus Universitetshospital - og sygehuse bliver ramt af den mulige lockout.Det viser de præcise lister over, hvilke regionsansatte der vil blive omfattet af en lockout, hvis forhandlinger om en ny overenskomst ender med en konflikt.Lockouten rammer også de fem regioners eget administrative personale på regionsgårdene.Det fremgår af en liste, som Regionernes Lønnings- og Takstnævn mandag sendte de faglige organisationer.Overlægeforeningen mener, at det er en voldsom og uansvarlig optrapning af konflikten.- Man fristes til at spørge, om der er en voksen til stede, siger Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeningen.  Fire søfolk døde eer brand på Mærsk-skibKØBENHAVN: De fire besætningsmedlemmer, som det i sidste uge ikke lykkedes at redde ud af containerskibet ""Maersk Honam"" under en brand, blev mandag erklæret døde.Det konkluderer A.P. Møller-Mærsk på baggrund af fundet af tre lig på skibet, den tid, der er gået siden branden, samt skibets skader.Skibet var på vej fra Singapore til Suez, da det blev ramt af en alvorlig brand.  Det lykkedes at evakuere 23 besætningsmedlemmer, hvoraf en senere døde. Fire andre blev ikke reddet.- Vores mest inderlige kondolencer går til vores afdøde kollegers familier. Vi deler deres sorg og gør vores yderste for at støtte dem i denne frygtelige tid, siger administrerende direktør Søren To.  To dræbte ved sammenstød i tæt tågeESBJERG: To blev dræbt, og over ti mennesker blev meldt kvæstede, da adskillige biler og lastbiler mandag stødte sammen i tæt tåge på Sønderjyske Motorvej.  Det oplyste Syd- og Sønderjyllands Politi. De pårørende til de dræbte er underrettet.De to dræbte døde i samme ulykke. De stødte tilsyneladende sammen med en lastbil. Politiet meldte om tre alvorlige sammenstød på motorvejen, der var spærret indtil først på eermiddagen mandag.Ifølge politiet kørte bilisterne i morgentrafikken for hurtigt og for tæt, og nogle havde glemt at tænde baglygterne.I løbet af kort tid skete tre harmonikasammenstød på Lillebæltsbroen og tre på Sønderjyske Motorvej.  Tidligere PET-chef risikerer fængselKØBENHAVN: Anklagemyndigheden rejste mandag tiltale mod tidligere PET-chef Jakob Scharf for gro at have brudt sin tavshedspligt i bogen ""Syv år for PET"".Tiltalen er rejst eer en paragraf, som kan udløse fængsel i to år. Bogen er skrevet af journalist Morten Skjoldager.- Tiltalen skal ses i det lys, at videregivelsen af oplysningerne er foretaget af en tidligere øverste chef for PET og den helt særlige samfundsrolle og det formål, som denne institution varetager, siger vicestatsadvokat Jakob Berger Nielsen fra Statsadvokaten i Viborg.I bogen beretter Scharf om en række terrorsager, som tidligere har været omtalt, og som har været for retten.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1127";"På den måde er vi enig med regeringen. Så er der spørgsmålet om, hvor de så skal være henne, og der er det vigtigste for mig at se at tage hensyn til naboer og lokalsamfundet.";"Mette Frederiksen";"12/11/2018";"Socialdemokratiet";"1202";"integration";"";"Der er i første omgang sat trekvart milliard kroner af på finansloven til at oprette et nyt udrejsecenter på øen Lindholm for kriminelle afviste asylansøgere og personer på tålt ophold.  Men det er en alt for dyr løsning til et problem, der kan løses langt bedre og billigere - i hvert fald, hvis man spørger De Radikales politiske leder, Morten Østergaard. - Vi mener, at man skal bruge de eksisterende centre og sprede de pågældende personer ud i stedet for at samle dem ét sted - uanset om det så er i Bording eller i Stege Bugt.Det sker med henvisning til, at det har skabt utryghed i området ved udrejsecentret Kærshovedgård, at så mange af de omtalte udlændinge er samlet ét sted. Østergaard opfordrer sine kolleger i oppositionen til at finde en bedre løsning og tage de mange asylcentre i brug, der enten er lukket ned eller ikke er fyldt op. Det er der rigeligt tid til eer det folketingsvalg, der senest skal afholdes i juni næste år. - For mig at se er det oplagt, at et nyt flertal trækker stikket på det projekt, inden vi har skovlet skatteydernes penge ud på en ø i Stege Bugt i stedet for at bruge nogle af defaciliteter, der findes, siger han. Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, er mest optaget af at få skilt kriminelle afviste asylansøgere og personer på tålt ophold fra de andre, der lige nu bor på Kærshovedgård.På den måde er vi enig med regeringen. Så er der spørgsmålet om, hvor de så skal være henne, og der er det vigtigste for mig at se at tage hensyn til naboer og lokalsamfundet.Men de skal placeres et sted i Danmark, og om det er den ene eller det andet sted, har vi ikke så stærke holdninger til. Men hvis der nogen, der har et bedre forslag, så er vi lydhøre over for detThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1128";"Men de skal placeres et sted i Danmark, og om det er den ene eller det andet sted, har vi ikke så stærke holdninger til. Men hvis der nogen, der har et bedre forslag, så er vi lydhøre over for det";"Mette Frederiksen";"12/11/2018";"Socialdemokratiet";"1202";"integration";"";"Der er i første omgang sat trekvart milliard kroner af på finansloven til at oprette et nyt udrejsecenter på øen Lindholm for kriminelle afviste asylansøgere og personer på tålt ophold.  Men det er en alt for dyr løsning til et problem, der kan løses langt bedre og billigere - i hvert fald, hvis man spørger De Radikales politiske leder, Morten Østergaard. - Vi mener, at man skal bruge de eksisterende centre og sprede de pågældende personer ud i stedet for at samle dem ét sted - uanset om det så er i Bording eller i Stege Bugt.Det sker med henvisning til, at det har skabt utryghed i området ved udrejsecentret Kærshovedgård, at så mange af de omtalte udlændinge er samlet ét sted. Østergaard opfordrer sine kolleger i oppositionen til at finde en bedre løsning og tage de mange asylcentre i brug, der enten er lukket ned eller ikke er fyldt op. Det er der rigeligt tid til eer det folketingsvalg, der senest skal afholdes i juni næste år. - For mig at se er det oplagt, at et nyt flertal trækker stikket på det projekt, inden vi har skovlet skatteydernes penge ud på en ø i Stege Bugt i stedet for at bruge nogle af defaciliteter, der findes, siger han. Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, er mest optaget af at få skilt kriminelle afviste asylansøgere og personer på tålt ophold fra de andre, der lige nu bor på Kærshovedgård.På den måde er vi enig med regeringen. Så er der spørgsmålet om, hvor de så skal være henne, og der er det vigtigste for mig at se at tage hensyn til naboer og lokalsamfundet.Men de skal placeres et sted i Danmark, og om det er den ene eller det andet sted, har vi ikke så stærke holdninger til. Men hvis der nogen, der har et bedre forslag, så er vi lydhøre over for detThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1129";"Vi skal drøe flere reformer, hvis vi skal se på fattigdom. Den ene blev gennemført af den tidligere regering.";"Mette Frederiksen";"10/11/2018";"Socialdemokratiet";"1209";"integration";"";"Velfærden skal forbedres, fordi der mangler hænder mange steder. Desuden skal regeringen forbedre sin klimaplan eer advarslen fra FN's klimapanel.Det siger Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, før hun torsdag forhandler finanslov med finansminister Kristian Jensen (V) ved det første sættemøde.Enhedslisten kræver 27.000 personer ansat i velfærden over fire år.  - De skal være på sygehusene, i vores ældrepleje og ude hos mennesker med handicap.  - Det er over hele linjen, at man år eer år har oplevet nedskæringer, samtidig med at vi får flere børn i børnehaven, men færre pædagoger, siger Pernille Skipper.Klimaet skal forbedres med en bindende klimalov. Den skal sikre, at klimaet løbende forbedres.  Loven svarer til budgetloven, som binder økonomien over fire år, påpeger hun.- Mekanismen er sådan set kendt. Hver gang vi tager skridt politisk på Christiansborg, bliver det holdt op mod, at vores klimamålsætninger løes.  - Det nytter ikke, at man kun taler grøn omstilling en gang om året, siger Pernille Skipper.Enhedslisten vil afskae kontanthjælpsreformen, der blev indført af Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, som beskæigelsesminister. Men der hører mere til, siger hun. Vi skal drøe flere reformer, hvis vi skal se på fattigdom. Den ene blev gennemført af den tidligere regering.- Den har ført til stigende ungdomshjemløshed. Vi skal også tale om den reform, der indførte kontanthjælpslo og integrationsydelse, siger Pernille Skipper.Enhedslisten vil lade folk gå på pension eer 40 år på arbejdsmarkedet. Det er dyrt, erkender den politiske ordfører.- Det koster noget at lade mennesker gå fra i ordentlig tid, så man stadig har nogle gode år i kroppen.  - Det vil være fuldstændig retfærdigt, at man har en ret til at trække sig eer 40 år på arbejdsmarkedet, siger Pernille Skipper.Hun regner ikke med, at Enhedslisten kommer med i finansloven.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1131";"Vi er meget optagede af den grønne omstilling, men det er klart, at den ikke skal finansieres af fremtidens velfærd";"Mette Frederiksen";"05/30/2018";"Socialdemokratiet";"1230";"integration";"";"To ud af tre danskere definerer sig som kristneKØBENHAVN: Det kan godt være, at den gennemsnitlige dansker ikke går i kirke ret tit og ikke nødvendigvis tror på Gud. Men hvis man spørger, om vedkommende er kristen, vil svaret med stor sandsynlighed være ja.Det viser en ny undersøgelse fra det amerikanske analyseinstitut Pew Research Center, skriver Kristeligt Dagblad.Af de omkring 1500 danskere, som har deltaget i undersøgelsen, svarer 65 procent bekræende på spørgsmålet om, hvorvidt de identificerer sig som kristne.  Af de 65 procent, der betegner sig som kristne, går ti procent i kirke månedligt, mens 68 procent tror på Gud.  For størstedelens vedkommende er der dog ikke tale om den bibelske Gud, men en højere magt eller åndelig kra.  Elever i ottende klasse føler sig presset i skolenKØBENHAVN: En femtedel af eleverne i ottende klasse føler sig oe eller hele tiden presset.  Sådan lyder konklusionen i en trivselsundersøgelse, som Børnerådet har foretaget med svar fra 2600 elever i ottende klasse i hele landet.  Det skriver Politiken.Det er primært pigerne, der ikke trives i skolen. Hver tredje pige i ottende klasse oplever oe eller hele tiden et pres, mens det er tilfældet for hver tiende dreng.Børnene giver tydeligt udtryk for, at det pres, de føler, er forbundet med deres præstationer i skolen, herunder karakterer og adgangskrav.Børnerådets undersøgelse gør indtryk på undervisningsminister Merete Riisager (LA). Den får hende dog ikke til at tænke anderledes om den måde, grundskolen fungerer på i dag.Danskere ønsker mindre indvandring end øvrige skandinaverKØBENHAVN: Der er en større skepsis over for indvandreres arbejdsmoral og et større ønske om at begrænse indvandringen i Danmark end i eksempelvis Tyskland, Norge og Sverige.Til gengæld er danskerne mere villige til selv at blive nabo eller komme i familie med en muslimsk indvandrer. Det er nogle blandt konklusionerne i en undersøgelse af 24.000 adspurgte i 15 vesteuropæiske lande herunder Danmark. Undersøgelsen er lavet af den store amerikanske forskningsinstitution Pew Research Center. Kun i Belgien og Italien ønsker en større andel at begrænse antallet af indvandrere.Undersøgelsen viser også, at de adspurgte i Danmark er mere skeptiske over for mellemøstlige og afrikanske indvandreres arbejdsmoral.Regeringen vil erklære 20.000 på kontanthjælp klar til arbejdeKØBENHAVN: På grund af opsvinget i dansk økonomi er der mangel på kvalificeret arbejdskra i flere brancher og områder af landet. Derfor skal flere tusinde på kontanthjælp i højere grad være klar til at tage en tørn på arbejdsmarkedet for at holde opsvinget i gang. Det fremgår af et udspil fra regeringen, der vil flytte 20.000 flere fra at være aktivitetsparate til at blive jobparate.Udspillet med 20 initiativer indeholder også at opkvalificere flere og en fordobling af karantænen for at sige sit job op uden at have et andet på hånden eller at sige nej til et job.Mindre end hver tredje kontanthjælpsmodtager er i dag jobparat. De resterende knap 59.000 personer er aktivitetsparate og står ikke til rådighed.  Sparerunde koster mindst 195 job hos ArlaKØBENHAVN: Arla skal spare og gøre sin organisation mindre. Det koster flere hundrede fyringer.Under spareprogrammet ""Calcium"" vil Arla spare tre milliarder kroner på tre år. Det skal gøre Arla mere konkurrencedygtigt.- For at opnå dette skal virksomhedens dri og funktioner strømlines. Som et resultat af de ændringer, der er blevet annonceret i dag, forventes det, at 195 stillinger på tværs af de berørte funktioner nedlægges, skriver Arla.Det drejer sig fortrinsvis om stillinger i hovedkontoret i Aarhus.Men sideløbende planlægger Arla at skære ned i Storbritannien. Det kan give yderligere 154 fyringer.  Arla har omkring 19.000 ansatte verden over.  Vismænd: Dansk økonomi er i topformKØBENHAVN: Mandag konstaterede regeringen, at Danmark er ude af krisen og lavkonjunkturen, og dagen eer er de økonomiske vismænd nået frem til samme resultat.I deres halvårlige rapport konkluderer Det Økonomiske Råds formandskab - som vismændene oicielt kaldes - at otte års lavkonjunktur er slut.Beskæigelsen er steget med 180.000 fra lavpunktet i 2013, og alle prognoser peger på, at fremgangen vil fortsætte.Vismændene tror, at dansk økonomi både i år og næste år vil vokse med to procent. Det vil medvirke til en beskæigelsesvækst på yderligere 70.000 personer.  S og DF dumper energiudspils finansieringKØBENHAVN: Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti danner fælles front og går igen imod regeringens nylige energiudspil.Partierne vil ikke være med til at finansiere udspillet via det økonomiske råderum, som er statens forventede økonomiske overskud frem mod 2025.De 7,7 milliarder kroner vil partierne i stedet finde i forhandlinger med regeringen, siger Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen.Vi er meget optagede af den grønne omstilling, men det er klart, at den ikke skal finansieres af fremtidens velfærdDansk Folkeparti vil ligeledes bruge det økonomiske råderum på velfærd, siger formand Kristian Thulesen Dahl.  Maj kan sætte rekord for soltimerKØBENHAVN: Vejret i maj kan ende med at blive historisk godt.Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er maj nemlig på vej til at slå rekorden over flest landsdækkende soltimer i en måned siden 1920, hvor DMI begyndte at måle den slags.Den nuværende rekord for flest danske soltimer i en måned er 347 og blev sat i maj 2008.Tirsdag eermiddag har der været 329 soltimer i maj i år. Det er nok til en tredjeplads, men klimatolog hos DMI Mikael Scharling forventer, at vi inden fredag når at slå den nuværende rekord.Netop maj plejer at tiltrække solens stråler. Den står for fem ud af de ti solrigeste måneder siden 1920.  Politi: Jerngreb flytter ikke hashhandelKØBENHAVN: Københavns Politi fjernede tirsdag morgen for fjerde dag i træk alle hashboder i Pusher Street på Christiania.Denne gang blev betjentene mødt af færre boder end tidligere, siger vicepolitiinspektør Lars Ole-Karlsen.I kølvandet på indsatsen i Pusher Street har Ritzau konstateret hyppig og åbenlys handel med hash i Nørrebroparken.Men politiet mener ikke, at indsatsen på fristaden blot flytter handlen med hash til andre steder i hovedstaden.- Vi har ikke konstateret nævneværdig aktivitet andre steder. Det er vi selvfølgelig fokuseret på, siger Lars Ole-Karlsen.Dog anerkender han, at også handlen med hash i Nørrebroparken er et betydeligt problem.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1132";"Det er ingen hemmelighed, at folk til venstre for Socialdemokratiet er uenige med vor politik om udlændinge. Men eer næste folketingsvalg er der to muligheder for, hvem der kan blive statsminister";"Nicolai Wammen";"02/13/2018";"Socialdemokratiet";"1233";"integration";"";"Socialdemokratiet fastholder sit udlændingeudspil, så udlændinge i fremtiden ikke kan søge asyl i Danmark, men kun fra lejre i Nordafrika.  Alligevel regner partiet med, at rød blok vil pege på S-formand Mette Frederiksen som statsminister.Det siger Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen.  Flere medlemmer af Enhedslistens hovedbestyrelse siger til DR Nyheder, at S-udspillet krydser Enhedslistens røde linjer for at støtte en S-regering.  Det er ingen hemmelighed, at folk til venstre for Socialdemokratiet er uenige med vor politik om udlændinge. Men eer næste folketingsvalg er der to muligheder for, hvem der kan blive statsministerDet er enten Mette Frederiksen eller Lars Løkke Rasmussen. Der håber og tror jeg, at også Enhedslistens hovedbestyrelse og andre vil kunne se, at det vil være klart bedre, at Mette Frederiksen bliver statsminister end Lars Løkke.I 2016 bad Enhedslistens årsmøde hovedbestyrelsen lægge en mere aggressiv kurs over for Socialdemokratiet.Udlændingeudspillet er også en rød klud for De Radikale og Alternativet. Sagen vil splitte rød blok i en valgkamp, mener politisk kommentator Hans Engell.Spørgsmål: Socialdemokratiet rokker ikke ved sit udlændingeudspil?Nej. Vi står fuldt og helt bag vort udlændingeudspil. Det er et rigtig stærkt bud på, hvordan vi kan passe godt på Danmark. Samtidig med, at vi løer et ansvar for mennesker i nødDet håber jeg da, at så mange partier som muligt kan se vil være fornuigt. Også eer næste folketingsvalg.Socialdemokratiet satser på en ""fast og stram"" udlændingepolitik hen over midten i dansk politik med bred støtte fra befolkningen. Det er vigtigt for Danmark, mener Nicolai Wammen. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1133";"Det er enten Mette Frederiksen eller Lars Løkke Rasmussen. Der håber og tror jeg, at også Enhedslistens hovedbestyrelse og andre vil kunne se, at det vil være klart bedre, at Mette Frederiksen bliver statsminister end Lars Løkke.";"Nicolai Wammen";"02/13/2018";"Socialdemokratiet";"1233";"integration";"";"Socialdemokratiet fastholder sit udlændingeudspil, så udlændinge i fremtiden ikke kan søge asyl i Danmark, men kun fra lejre i Nordafrika.  Alligevel regner partiet med, at rød blok vil pege på S-formand Mette Frederiksen som statsminister.Det siger Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen.  Flere medlemmer af Enhedslistens hovedbestyrelse siger til DR Nyheder, at S-udspillet krydser Enhedslistens røde linjer for at støtte en S-regering.  Det er ingen hemmelighed, at folk til venstre for Socialdemokratiet er uenige med vor politik om udlændinge. Men eer næste folketingsvalg er der to muligheder for, hvem der kan blive statsministerDet er enten Mette Frederiksen eller Lars Løkke Rasmussen. Der håber og tror jeg, at også Enhedslistens hovedbestyrelse og andre vil kunne se, at det vil være klart bedre, at Mette Frederiksen bliver statsminister end Lars Løkke.I 2016 bad Enhedslistens årsmøde hovedbestyrelsen lægge en mere aggressiv kurs over for Socialdemokratiet.Udlændingeudspillet er også en rød klud for De Radikale og Alternativet. Sagen vil splitte rød blok i en valgkamp, mener politisk kommentator Hans Engell.Spørgsmål: Socialdemokratiet rokker ikke ved sit udlændingeudspil?Nej. Vi står fuldt og helt bag vort udlændingeudspil. Det er et rigtig stærkt bud på, hvordan vi kan passe godt på Danmark. Samtidig med, at vi løer et ansvar for mennesker i nødDet håber jeg da, at så mange partier som muligt kan se vil være fornuigt. Også eer næste folketingsvalg.Socialdemokratiet satser på en ""fast og stram"" udlændingepolitik hen over midten i dansk politik med bred støtte fra befolkningen. Det er vigtigt for Danmark, mener Nicolai Wammen. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1134";"Nej. Vi står fuldt og helt bag vort udlændingeudspil. Det er et rigtig stærkt bud på, hvordan vi kan passe godt på Danmark. Samtidig med, at vi løer et ansvar for mennesker i nød";"Nicolai Wammen";"02/13/2018";"Socialdemokratiet";"1233";"integration";"";"Socialdemokratiet fastholder sit udlændingeudspil, så udlændinge i fremtiden ikke kan søge asyl i Danmark, men kun fra lejre i Nordafrika.  Alligevel regner partiet med, at rød blok vil pege på S-formand Mette Frederiksen som statsminister.Det siger Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen.  Flere medlemmer af Enhedslistens hovedbestyrelse siger til DR Nyheder, at S-udspillet krydser Enhedslistens røde linjer for at støtte en S-regering.  Det er ingen hemmelighed, at folk til venstre for Socialdemokratiet er uenige med vor politik om udlændinge. Men eer næste folketingsvalg er der to muligheder for, hvem der kan blive statsministerDet er enten Mette Frederiksen eller Lars Løkke Rasmussen. Der håber og tror jeg, at også Enhedslistens hovedbestyrelse og andre vil kunne se, at det vil være klart bedre, at Mette Frederiksen bliver statsminister end Lars Løkke.I 2016 bad Enhedslistens årsmøde hovedbestyrelsen lægge en mere aggressiv kurs over for Socialdemokratiet.Udlændingeudspillet er også en rød klud for De Radikale og Alternativet. Sagen vil splitte rød blok i en valgkamp, mener politisk kommentator Hans Engell.Spørgsmål: Socialdemokratiet rokker ikke ved sit udlændingeudspil?Nej. Vi står fuldt og helt bag vort udlændingeudspil. Det er et rigtig stærkt bud på, hvordan vi kan passe godt på Danmark. Samtidig med, at vi løer et ansvar for mennesker i nødDet håber jeg da, at så mange partier som muligt kan se vil være fornuigt. Også eer næste folketingsvalg.Socialdemokratiet satser på en ""fast og stram"" udlændingepolitik hen over midten i dansk politik med bred støtte fra befolkningen. Det er vigtigt for Danmark, mener Nicolai Wammen. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1135";"Det håber jeg da, at så mange partier som muligt kan se vil være fornuigt. Også eer næste folketingsvalg.";"Nicolai Wammen";"02/13/2018";"Socialdemokratiet";"1233";"integration";"";"Socialdemokratiet fastholder sit udlændingeudspil, så udlændinge i fremtiden ikke kan søge asyl i Danmark, men kun fra lejre i Nordafrika.  Alligevel regner partiet med, at rød blok vil pege på S-formand Mette Frederiksen som statsminister.Det siger Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen.  Flere medlemmer af Enhedslistens hovedbestyrelse siger til DR Nyheder, at S-udspillet krydser Enhedslistens røde linjer for at støtte en S-regering.  Det er ingen hemmelighed, at folk til venstre for Socialdemokratiet er uenige med vor politik om udlændinge. Men eer næste folketingsvalg er der to muligheder for, hvem der kan blive statsministerDet er enten Mette Frederiksen eller Lars Løkke Rasmussen. Der håber og tror jeg, at også Enhedslistens hovedbestyrelse og andre vil kunne se, at det vil være klart bedre, at Mette Frederiksen bliver statsminister end Lars Løkke.I 2016 bad Enhedslistens årsmøde hovedbestyrelsen lægge en mere aggressiv kurs over for Socialdemokratiet.Udlændingeudspillet er også en rød klud for De Radikale og Alternativet. Sagen vil splitte rød blok i en valgkamp, mener politisk kommentator Hans Engell.Spørgsmål: Socialdemokratiet rokker ikke ved sit udlændingeudspil?Nej. Vi står fuldt og helt bag vort udlændingeudspil. Det er et rigtig stærkt bud på, hvordan vi kan passe godt på Danmark. Samtidig med, at vi løer et ansvar for mennesker i nødDet håber jeg da, at så mange partier som muligt kan se vil være fornuigt. Også eer næste folketingsvalg.Socialdemokratiet satser på en ""fast og stram"" udlændingepolitik hen over midten i dansk politik med bred støtte fra befolkningen. Det er vigtigt for Danmark, mener Nicolai Wammen. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1136";"Det er ingen hemmelighed, at folk til venstre for Socialdemokratiet er uenige med vor politik om udlændinge. Men eer næste folketingsvalg er der to muligheder for, hvem, der kan blive statsminister";"Nicolai Wammen";"02/13/2018";"Socialdemokratiet";"1234";"integration";"";"Socialdemokratiet fastholder sit udlændingeudspil, så udlændinge ikke kan søge asyl i Danmark. Alligevel regner partiet med, at rød blok vil pege på S-formand Mette Frederiksen som statsminister.Det siger Socialdemokratiets politiske ordfører Nicolai Wammen.  Det er ingen hemmelighed, at folk til venstre for Socialdemokratiet er uenige med vor politik om udlændinge. Men eer næste folketingsvalg er der to muligheder for, hvem, der kan blive statsministerThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1137";"Vi vil gerne i gang med det samme. Derfor opfordrer vi også regeringen til, på baggrund af det udspil vi er kommet med, at indkalde til forhandlinger med Folketingets partier";"Nicolai Wammen";"02/05/2018";"Socialdemokratiet";"1235";"integration";"";"Forhandlinger om et nyt asylsystem bør indledes hurtigst muligt, siger Nicolai Wammen, der er politisk ordfører i Socialdemokratiet.Udmeldingen kommer, eer at formand Kristian Thulesen Dahl (DF) kom med en direkte opfordring til S-formand Mette Frederiksen i sit ugebrev. Vi vil gerne i gang med det samme. Derfor opfordrer vi også regeringen til, på baggrund af det udspil vi er kommet med, at indkalde til forhandlinger med Folketingets partierThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1138";"Vi lever i en tid, hvor rigtig meget politik skal igennem et filter af kommentatorer. Her vil vi gerne give danskerne mulighed for at læse, præcis hvad vi er kommet med, og danne deres egen mening";"Nicolai Wammen";"02/26/2018";"Socialdemokratiet";"1236";"integration";"";"Borgere i blandt andet Svendborg, Sønderborg, Brønderslev og Slagelse kan se frem til lidt ekstra papir i postkassen i denne uge.Socialdemokratiet har nemlig optrykt i nærheden af en kvart million eksemplarer af det udlændingeudspil, partiet lancerede før vinterferien. De 44.000 skal sendes ud til partiets medlemmer. Og en del af dem er allerede sendt ud som et reklameindstik i Jyllands-Posten.Men resten, mere end 100.000 eksemplarer, skal husstandsomdeles til almindelige borgere.Vi lever i en tid, hvor rigtig meget politik skal igennem et filter af kommentatorer. Her vil vi gerne give danskerne mulighed for at læse, præcis hvad vi er kommet med, og danne deres egen meningUdlændingeudspillet handler både om integration, udviklingsbistand og asylpolitik. Særligt Socialdemokratiets forslag om, at man ikke længere skal kunne søge asyl i Danmark, har fået stor opmærksomhed.Partiet vil indgå en aale med et ikke nærmere defineret land om at huse såkaldte modtagecentre, hvortil asylansøgere, der måtte komme til Danmark, skal fragtes.Her skal deres sag behandles. Men hvis de vurderes at have behov for beskyttelse og derfor får asyl, skal de ikke til Danmark, lyder Socialdemokratiets plan. I stedet skal de have asyl i en FN-drevet lejr i et heller ikke nærmere defineret land.  Der er altså en stor og vigtig del af udspillet, der er helt afhængigt af, at Danmark kan indgå komplicerede aaler med andre lande.Det er ikke noget, man bare kan gøre med et fingerknips. Det vil kræve hårdt arbejde. Men det er det, vi ser som den rigtige vej for Danmark. Derfor vil vi kaste alle vores kræer og energi ind i at sikre, at det bliver til virkelighedSpørgsmål: Skal det her opfattes som et valgløe fra Socialdemokratiet?Det er det, vi går til valg på. Det er det, vi gerne vil gennemføre, hvis vi får muligheden for det. Vi synes, det er et stærkt budPartiet oplyser, at det alene er geografi, der ligger til grund for, om man modtager udspillet. Det er ikke ud fra en analyse af, om man vil være tilbøjelig til at stemme på S ved næste valg.Socialdemokratiet ønsker ikke at oplyse, hvad husstandsomdelingen koster. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1139";"Det er ikke noget, man bare kan gøre med et fingerknips. Det vil kræve hårdt arbejde. Men det er det, vi ser som den rigtige vej for Danmark. Derfor vil vi kaste alle vores kræer og energi ind i at sikre, at det bliver til virkelighed";"Nicolai Wammen";"02/26/2018";"Socialdemokratiet";"1236";"integration";"";"Borgere i blandt andet Svendborg, Sønderborg, Brønderslev og Slagelse kan se frem til lidt ekstra papir i postkassen i denne uge.Socialdemokratiet har nemlig optrykt i nærheden af en kvart million eksemplarer af det udlændingeudspil, partiet lancerede før vinterferien. De 44.000 skal sendes ud til partiets medlemmer. Og en del af dem er allerede sendt ud som et reklameindstik i Jyllands-Posten.Men resten, mere end 100.000 eksemplarer, skal husstandsomdeles til almindelige borgere.Vi lever i en tid, hvor rigtig meget politik skal igennem et filter af kommentatorer. Her vil vi gerne give danskerne mulighed for at læse, præcis hvad vi er kommet med, og danne deres egen meningUdlændingeudspillet handler både om integration, udviklingsbistand og asylpolitik. Særligt Socialdemokratiets forslag om, at man ikke længere skal kunne søge asyl i Danmark, har fået stor opmærksomhed.Partiet vil indgå en aale med et ikke nærmere defineret land om at huse såkaldte modtagecentre, hvortil asylansøgere, der måtte komme til Danmark, skal fragtes.Her skal deres sag behandles. Men hvis de vurderes at have behov for beskyttelse og derfor får asyl, skal de ikke til Danmark, lyder Socialdemokratiets plan. I stedet skal de have asyl i en FN-drevet lejr i et heller ikke nærmere defineret land.  Der er altså en stor og vigtig del af udspillet, der er helt afhængigt af, at Danmark kan indgå komplicerede aaler med andre lande.Det er ikke noget, man bare kan gøre med et fingerknips. Det vil kræve hårdt arbejde. Men det er det, vi ser som den rigtige vej for Danmark. Derfor vil vi kaste alle vores kræer og energi ind i at sikre, at det bliver til virkelighedSpørgsmål: Skal det her opfattes som et valgløe fra Socialdemokratiet?Det er det, vi går til valg på. Det er det, vi gerne vil gennemføre, hvis vi får muligheden for det. Vi synes, det er et stærkt budPartiet oplyser, at det alene er geografi, der ligger til grund for, om man modtager udspillet. Det er ikke ud fra en analyse af, om man vil være tilbøjelig til at stemme på S ved næste valg.Socialdemokratiet ønsker ikke at oplyse, hvad husstandsomdelingen koster. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1140";"Det er det, vi går til valg på. Det er det, vi gerne vil gennemføre, hvis vi får muligheden for det. Vi synes, det er et stærkt bud";"Nicolai Wammen";"02/26/2018";"Socialdemokratiet";"1236";"integration";"";"Borgere i blandt andet Svendborg, Sønderborg, Brønderslev og Slagelse kan se frem til lidt ekstra papir i postkassen i denne uge.Socialdemokratiet har nemlig optrykt i nærheden af en kvart million eksemplarer af det udlændingeudspil, partiet lancerede før vinterferien. De 44.000 skal sendes ud til partiets medlemmer. Og en del af dem er allerede sendt ud som et reklameindstik i Jyllands-Posten.Men resten, mere end 100.000 eksemplarer, skal husstandsomdeles til almindelige borgere.Vi lever i en tid, hvor rigtig meget politik skal igennem et filter af kommentatorer. Her vil vi gerne give danskerne mulighed for at læse, præcis hvad vi er kommet med, og danne deres egen meningUdlændingeudspillet handler både om integration, udviklingsbistand og asylpolitik. Særligt Socialdemokratiets forslag om, at man ikke længere skal kunne søge asyl i Danmark, har fået stor opmærksomhed.Partiet vil indgå en aale med et ikke nærmere defineret land om at huse såkaldte modtagecentre, hvortil asylansøgere, der måtte komme til Danmark, skal fragtes.Her skal deres sag behandles. Men hvis de vurderes at have behov for beskyttelse og derfor får asyl, skal de ikke til Danmark, lyder Socialdemokratiets plan. I stedet skal de have asyl i en FN-drevet lejr i et heller ikke nærmere defineret land.  Der er altså en stor og vigtig del af udspillet, der er helt afhængigt af, at Danmark kan indgå komplicerede aaler med andre lande.Det er ikke noget, man bare kan gøre med et fingerknips. Det vil kræve hårdt arbejde. Men det er det, vi ser som den rigtige vej for Danmark. Derfor vil vi kaste alle vores kræer og energi ind i at sikre, at det bliver til virkelighedSpørgsmål: Skal det her opfattes som et valgløe fra Socialdemokratiet?Det er det, vi går til valg på. Det er det, vi gerne vil gennemføre, hvis vi får muligheden for det. Vi synes, det er et stærkt budPartiet oplyser, at det alene er geografi, der ligger til grund for, om man modtager udspillet. Det er ikke ud fra en analyse af, om man vil være tilbøjelig til at stemme på S ved næste valg.Socialdemokratiet ønsker ikke at oplyse, hvad husstandsomdelingen koster. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1141";"Vi lever i en tid, hvor rigtig meget politik skal igennem et filter af kommentatorer.";"Nicolai Wammen";"02/26/2018";"Socialdemokratiet";"1237";"integration";"";"Borgere i blandt andet Svendborg, Sønderborg, Brønderslev og Slagelse kan se frem til at få Socialdemokratiets nye udlændingeudspil med posten. Det skal give vælgerne mere tid til at sætte sig ind i forslaget, siger politisk ordfører Nicolai Wammen. Vi lever i en tid, hvor rigtig meget politik skal igennem et filter af kommentatorer.Her vil vi gerne give danskerne mulighed for at læse, præcis hvad vi er kommet med og danne deres egen meningPartiet oplyser, at det alene er geografi, der ligger til grund for, om man modtager udspillet. Det er ikke ud fra en analyse af, om man vil være tilbøjelig til at stemme på S ved næste valg.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1142";"Her vil vi gerne give danskerne mulighed for at læse, præcis hvad vi er kommet med og danne deres egen mening";"Nicolai Wammen";"02/26/2018";"Socialdemokratiet";"1237";"integration";"";"Borgere i blandt andet Svendborg, Sønderborg, Brønderslev og Slagelse kan se frem til at få Socialdemokratiets nye udlændingeudspil med posten. Det skal give vælgerne mere tid til at sætte sig ind i forslaget, siger politisk ordfører Nicolai Wammen. Vi lever i en tid, hvor rigtig meget politik skal igennem et filter af kommentatorer.Her vil vi gerne give danskerne mulighed for at læse, præcis hvad vi er kommet med og danne deres egen meningPartiet oplyser, at det alene er geografi, der ligger til grund for, om man modtager udspillet. Det er ikke ud fra en analyse af, om man vil være tilbøjelig til at stemme på S ved næste valg.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1143";"Nogle partier skal forholde sig til en tekst";"Nicolai Wammen";"10/04/2018";"Socialdemokratiet";"1238";"integration";"";"Oppositionen søger samling før torsdagens åbningsdebat i Folketinget.Inden debatten indledes klokken ni, drøer folketingsgrupperne i Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet ifølge oplysninger til Ritzau et fælles forslag til vedtagelse.Ritzau søgte torsdag morgen en kommentar fra Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen. Men han vil hverken kommentere indholdet, eller hvor mange partier som står bag forslaget.  Nogle partier skal forholde sig til en tekstRitzau søgte også en kommentar fra SF's politiske ordfører, Karsten Hønge. Men han er i Odense af private årsager og deltager ikke i åbningsdebatten.Oppositionens forsøg på at enes om en fælles tekst står i skærende kontrast til den splittede røde blok i afslutningsdebatten i maj i Folketinget.Da havde regeringen og Dansk Folkeparti flertal for et forslag. Det fastslog blandt andet, at der er skabt 130.000 flere private job, mens 50.000 færre personer forsørges af det oentlige.Socialdemokratiet enedes med SF og Enhedslisten om et forslag. Det kritiserede regeringen for at skrue ned for de grønne ambitioner. Forslaget opfordrede regeringen til at bringe Danmark tilbage på et ""ambitiøst spor"" med brede, politiske forlig.  Endelig gik De Radikale sammen med Alternativet, der ikke vil ses som en del af rød blok. De to partier eersøgte ""reelle løsninger"" på integration, klima og uddannelse.Før åbningsdebatten forhandlede Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, til sent onsdag aen en tekst til et forslag til vedtagelse med Venstres politiske ordfører, Britt Bager.Der er ifølge oplysninger til Ritzau ikke meget, som skiller parterne. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1144";"Lige nu ligner det bare er prstunt, og derfor er der brug for, at vi får afklaring på, hvor vi står, og hvordan vi kommer videre";"Nicolai Wammen";"09/30/2018";"Socialdemokratiet";"1240";"integration";"";"Grundlovsdag luede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for første gang oentligt, at regeringen undersøger muligheden for at oprette et udrejsecenter for afviste asylansøgere i et ikke-navngivet europæisk land. Siden har der været stille om processen. Regeringen er flere gange blevet bedt om at fremlægge nærmere detaljer og fortælle, hvordan arbejdet skriver frem.Men blandt andet af på grund af risikoen for at afspore forhandlingerne har både Lars Løkke Rasmussen afvist at afsløre mere, inden der foreligger en aale. Det kommer han imidlertid til, når han i nærmeste fremtid møder op i Udenrigspolitisk Nævn.Her har Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet i fællesskab indkaldt statsministeren i samråd og bedt om en forklaring. - Lars Løkke Rasmussen lovede danskerne i sin grundlovstale, at der ville være en løsning på plads inden nytår. Alt tyder på, at han ikke kan leve op til sit løe.Lige nu ligner det bare er prstunt, og derfor er der brug for, at vi får afklaring på, hvor vi står, og hvordan vi kommer viderePeter Skaarup, der er gruppeformand for Dansk Folkeparti, tripper også for at få klarhed og se fremskridt. - Vi mener, at hvis ikke man kan få asyl, så må man tage hjem eller til et udrejsecenter i udlandet i stedet, og derfor bifalder vi idéen.  - Men der er ikke sket meget siden Løkkes tale, og vi har ikke ret meget mere tålmodighed.- Derfor vil vi meget gerne have noget på plads inden 2019, siger han.Skaarup er enig med statsministeren i, at processen helst ikke må forstyrres unødigt.Alligevel mener han, at hensynet til at give et klart signal til oentligheden bør veje tungere end ønsket om at holde processen lukket så længe som muligt. - Folk, der søger asyl i Danmark er jo takket være telefoner og internettet ret godt informeret om, hvordan lovgivningen og reglerne er i de forskellige lande.- Derfor vil det også hurtigt få en eekt, hvis der handles politisk.- Tendensen til at nogle afviste asylansøgere bliver hængende, er nok større, hvis ikke der findes en løsning. Derfor er det vigtigt, at det går hurtigere, og at der bliver meldt klart ud, siger Skaarup.Nicolai Wammen frygter, at statsministeren selv er kommet til at vanskeliggøre forhandlingerne ved at lue planerne i utide. - Det er ham, der har stillet danskerne det her i udsigt, og det er ham, der har sagt, at han forventede at have noget klar inden nytår.- Det er uklogt at love, at der er styr på tingene, når det viser sig, at det ikke kommer til at ske, siger han.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) forklarede allerede 28. august på et samråd, at et udrejsecenter eer hendes mening formentlig ikke vil kunne etableres før engang i 2019.Hun forventer dog, at man allerede i år ville kunne se konturerne af et sådant center. Møderne i Udenrigspolitisk Nævn er ikke oentlige, og derfor vil statsministerens svar i forbindelse med samrådet være omfattet af referatforbud.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1145";"Der er ingen tvivl om, at dansk politik er tæt. Derfor vil vi fortsat arbejde stenhårdt for at gøre os fortjent til danskernes tillid, så en Sledet regering får ansvaret eer næste valg";"Nicolai Wammen";"05/20/2018";"Socialdemokratiet";"1241";"integration";"";"En ny meningsmåling, Voxmeter har foretaget for Ritzau, giver blå blok en spinkel føring på 50,1 procent over rød bloks 49,8 procent. Men ser man på, hvad det vil kunne omsættes til i mandater, er der klar føring til venstre side.Rød blok ville kunne få 90 mandater mod 85 til blå, hvis der var valg i morgen, spår målingen.En væsentlig forklaring er, at Nye Borgerlige med 1,5 procent af stemmerne ikke står til at komme ind i Folketinget.Der er ingen tvivl om, at dansk politik er tæt. Derfor vil vi fortsat arbejde stenhårdt for at gøre os fortjent til danskernes tillid, så en Sledet regering får ansvaret eer næste valgStatsministerpartiet Venstre ligger i målingen en spids over valgresultatet, nemlig til 20,5 procent af stemmerne. Socialdemokratiet er gået en anelse tilbage, til 25,3 procent fra 26,3 ved valget i 2015.Nicolai Wammen påpeger, at andre målinger viser større opbakning til S end den aktuelle måling. Og det har han ret i. I Ritzau Index, der er et vægtet gennemsnit af seks målinger, ligger S til 26,4 procent af stemmerne.- Det korte af det lange er, at Socialdemokratiet fortsat er det klart største parti. Og også med denne måling ville Mette Frederiksen blive statsminister, hvis man skulle følge dens resultat, siger han.Venstres politiske ordfører, Britt Bager, skriver i en sms til Ritzau, at hun mener, at vælgerne belønner Venstre for ""de mange resultater"" partiet har opnået i regering.- Vi har en historisk høj beskæigelse, et sundhedsvæsen i verdensklasse, vi har det laveste antal asylansøgere i ni år og har førertrøjen på i den grønne omstilling, skriver hun. Størst afstand til valgresultatet ses hos Dansk Folkeparti, der står til at få 18,3 procent af stemmerne, hvilket er 2,8 procentpoint mindre end ved folketingsvalget i 2015.Også Liberal Alliance ser ud til at miste vælgere. Partiet ligger til 5,2 procent mod 7,5 procent ved seneste folketingsvalg. I rød blok står De Radikale, SF og Enhedslisten alle til fremgang. Mens vælgerne ser ud til at sive fra Alternativet. Den statistiske usikkerhed i opgørelsen på politiske blokke er 3,1 procentpoint. Usikkerheden for de enkelte partier er maksimalt 2,7 procentpoint, størst for de store partier.Det er således kun tilbagegangen for DF, LA og Alternativet samt fremgangen for Nye Borgerlige og SF, der ligger ud over den statistiske usikkerhed. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1146";"Der er ingen tvivl om, at dansk politik er tæt. Derfor vil vi fortsat arbejde stenhårdt for at gøre os fortjent til danskernes tillid";"Nicolai Wammen";"05/20/2018";"Socialdemokratiet";"1242";"integration";"";"Pensionsalderen, der ikke blev hævet. Topskatten, der ikke blev sænket. Historien om VLAK-regeringen er spækket med eksempler på politik, der ikke er blevet til noget.Og oven i er den krydret med splid mellem de tre regeringspartier og til tider krig med støttepartiet Dansk Folkeparti.På den baggrund må statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) være godt tilfreds med en ny meningsmåling, Voxmeter har foretaget for Ritzau, vurderer Børsens politiske kommentator, Helle Ib.Målingen viser nemlig stort set dødt løb mellem de politiske blokke. 50,1 procent af vælgerne angiver at ville stemme på et borgerligt parti, mens 49,8 procent vil stemme på et af de partier, der ønsker Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, som statsminister.- Der er store dele af regeringens program, den har måttet opgive at komme igennem med. Der synes jeg faktisk, at det må være et overraskende godt resultat for Løkke, siger Helle Ib.Rune Stubager, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, påpeger, at regeringen nok har måttet opgive store dele af sin politik. Men den har ikke ført en politik, der var det modsatte af det, partierne er gået til valg på.Og den gode økonomi i Danmark kan også få vælgerne til at ""holde fast i den hest, de kender"", altså den borgerlige regering. Og faktisk kan den manglende evne til at få politik som skattelettelser og højere pensionsalder igennem være en forklaring på, at blå blok klarer sig nogenlunde, vurderer professoren.- Paradokset er jo sådan set, at hvis de kom igennem med noget af den politik, de gerne ville, kunne de få større problemer. Så kunne de lægge sig ud med nogle af devælgere, der ligger og svinger, siger Stubager.Venstres politiske ordfører, Britt Bager, mener derimod, at det netop er regeringens resultater, der er årsag til, at Venstre ligger en spids over resultatet ved seneste folketingsvalg.  - Vi har en historisk høj beskæigelse, et sundhedsvæsen i verdensklasse, vi har det laveste antal asylansøgere i ni år og har førertrøjen på i den grønne omstilling, skriver hun i en sms til Ritzau.Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, påpeger, at Mette Frederiksen ville blive statsminister, hvis der var valg nu, hvis målingen står til troende.For den spinkle føring til blå blok omsætter sig ikke i en føring opgjort i mandater. Nye Borgerlige og Kristendemokraterne får begge over 1 procent af stemmerne. Ikke nok til at komme i Folketinget, men nok til at koste mandater på blå side. Der er ingen tvivl om, at dansk politik er tæt. Derfor vil vi fortsat arbejde stenhårdt for at gøre os fortjent til danskernes tillidFor de øvrige partier i blå blok er det et åbent spørgsmål, om de skal håbe på, at Nye Borgerlige kommer ind.  - Hvis man synes, at der har været tumult og drama i denne periode, er det for intet at regne mod, hvad der bliver i næste periode, hvis blå blok skal gøre sig håb om at bevare magten, siger Helle Ib. Der skal holdes folketingsvalg senest til juni næste år.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced"
"1147";"Socialdemokratiske borgmestre er gået i spidsen, når det gælder om at sætte ind mod parallelsamfund. Jeg har selv som borgmester i Aarhus gået i spidsen for at lave nedrivninger i Gellerup (aarhusiansk ghettoområde, red.).";"Nicolai Wammen";"01/01/2018";"Socialdemokratiet";"1243";"integration";"";"OVERBLIK: Det siger de om Løkkes nytårstale (v.2)Ghettoerne skal fjernes, en skattereform er vigtig og betyder ikke, at velfærden lider overlast.  Det var nogle af hovedpunkterne i statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) nytårstale.Her er nogle af reaktionerne på talen:* Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) på Twitter:- Stærk nytårstale af statsministeren. Afgørende at vi får sænket skatten på arbejde og gjort op med parallelsamfund i vores gode land.* Lizette Risgaard, LO-formand, på Twitter:- Nej, Løkke. Tiden er ikke til skattelettelser. Vi har brug for pengene til bedre velfærd - præcis som danskerne eerspørger!  * Enhedslistens politiske ordfører, Nikolaj Villumsen, i en skrilig kommentar:- Statsministeren taler om, at Danmark er ved at knække på grund af parallelsamfund i ghettoerne.  - Jeg oplever derimod, at det danske velfærdssamfund er ved at knække under presset af dårlige normeringer, omprioriteringer og nedskæringer.* Pia Olsen Dyhr, SF's formand, i en skrilig kommentar:- Lars Løkke taler om, at vi takket være tidligere reformer nu både har råd til velfærd og skattelettelser, men han glemmer noget helt centralt - nemlig at reformerne blev betalt af dagpengemodtagere, syge og nedslidte for at vi netop kunne investere i velfærden.  - Det er altså at holde netop de grupper for nar, hvis pengene nu bliver brugt til skattelettelser og ikke til den vigtige velfærd.* Karsten Dybvad, DI's administrerende direktør, i en skrilig kommentar: - Statsministeren sætter fingeren på en af de helt centrale udfordringer for dansk økonomi - nemlig at flere og flere virksomheder søger forgæves eer medarbejdere, mens for mange indvandrere og eerkommere i dag ikke er del af arbejdsstyrken.  - Det er noget, som alle Folketingets partier bør tage alvorligt og finde løsninger på i fællesskab. Der er et åbenbart behov for at rette op på den mangelfulde integration af nogle af de indvandrere og eerkommere, som i dag lever i Danmark.  * Nicolai Wammen, politisk ordfører for Socialdemokratiet:Socialdemokratiske borgmestre er gået i spidsen, når det gælder om at sætte ind mod parallelsamfund. Jeg har selv som borgmester i Aarhus gået i spidsen for at lave nedrivninger i Gellerup (aarhusiansk ghettoområde, red.).* Morten Østergaard, politisk leder for De Radikale, i en skrilig kommentar:- Mere strammerkage og symbolpolitik med DF, eller vælger de virkeligheden til med løsninger, der reelt betyder noget?- Lad os starte med at sikre, at der går børn fra alle dele af samfundet i vores skoler. Så de vokser op sammen og dannes sammen. Det gør Danmark stærkere.* Peter Skaarup, gruppeformand (DF):- Der er nogle fornuige elementer, hvor der mangler handling bag ordene. Krigsflygtninge skal vende hjem, når forholdene tillader det. Ja. Men der er brug for, at regeringen præsenterer, hvad den vil gøre eller lytter til de forslag, DF kommer med om den problematik.* Bent Madsen, direktør i de almene boligselskabers brancheorganisation:- Det er ikke fremmed for os at rive ned. Vi river 600 boliger ned om året. Tag et område som Gellerup. Der er vi ved at lægge en vej gennem området, så det hænger bedre sammen med resten af Aarhus. I den forbindelse river vi jo også boliger ned.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1148";"Barnets tarv skal indgå med større vægt, når man træer beslutninger, f.eks. om en børnefamilie skal flyttes fra et asylcenter til et andet. Der skulle måske være en øvre grænse for, hvor mange gange man skal flytte, det vil vi i hvert fald gerne diskutere med Folketinget, og derfor vil vi fremlægge et beslutningsforslag med en række konkrete krav, som man vil kunne kontrollere";"Holger K Nielsen";"04/12/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1246";"integration";"";"Tophistorie fra Information distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Børn skal behandles ordentligt i Danmark. Det bør en stram udlændingepolitik ikke ændre på, hedder det i et kommende beslutningsforslag, som SF vil fremsætte i Folketinget. Det skriver Information.Baggrunden for beslutningsforslaget er den rapport fra Dansk Flygtningehjælp, som Information omtalte tirsdag. Ifølge rapporten skal der generelt mere til, før der laves en underretning om mistrivsel for børn på asylcentre, end der skal for danske børn. Rapporten nævner som eksempel, at hvor kortere tids fravær fra skolen kan være tilstrækkeligt grundlag til at overveje en underretning for danske børn, skal der for børn i asylcentre oe være tale om overgreb eller vold, før en underretning til de kommunale myndigheder overvejes.Man er nødt til at tage større hensyn til barnets tarv, når det gælder børn og unge i asylcentrene, mener Holger K. Nielsen (SF).Barnets tarv skal indgå med større vægt, når man træer beslutninger, f.eks. om en børnefamilie skal flyttes fra et asylcenter til et andet. Der skulle måske være en øvre grænse for, hvor mange gange man skal flytte, det vil vi i hvert fald gerne diskutere med Folketinget, og derfor vil vi fremlægge et beslutningsforslag med en række konkrete krav, som man vil kunne kontrollereDet handler bl.a. om, at børnefamilierne kan få et familieliv, så de ikke altid skal spise i fælles cafeterier uden mulighed for selv at lave mad. Det er meget muligt, at maden i cafeteriaet er okay, men børnefamilien får ikke mulighed for et normalt familieliv, og det fjerner børnene fra de familiestrukturer, som vi andre lever i, tilføjer Holger K.Nielsen, der siger, at han for nylig har besøgt Center Sandholm og Udrejsecenter Sjælsmark for at se nærmere på børnenes forhold.Udlændingeordfører Nikolaj Villumsen (EL) interesserer sig for, om den forskel, som der ifølge Dansk Flygtningehjælps rapport er på behandlingen af asylbørn og danske børn, overhovedet er lovlig. Derfor spørger han udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), hvad hun mener:»Er det eer ministerens og ministeriets vurdering lovligt, hvis indkvarteringsoperatører, kommuner og Udlændingestyrelsen anvender andre kriterier for indgreb i sager om børns mistrivsel i sager om asylsøgende børn end de kriterier, der gælder i andre børnesager?Ifølge Socialdemokratiets ordfører, Mattias Tesfaye, er der »ingen tvivl om, at børn af asylansøgere helt generelt har fået en barsk start på livet«.»Vores samfund har selvfølgelig et ansvar for, at de ikke misrøgtes, mens de er i vores land. Vi er derfor interesserede i at diskutere rapportens konklusioner med regeringen og de andre partier, skriver han i en mail til Information.Martin Henriksen (DF) mener på den ene side, at man »selvfølgelig skal underrette, hvis der er grund til det«. Men på den anden side mener han, at der »principielt bør være forskellige regelsæt for asylbørn på den ene side og så for danske børn og børn, hvis forældre har lovligt ophold, på den anden side. For der er selvfølgelig forskel på deres situation«.- Skal asylbørn behandles dårligere end danske børn?»Jeg kan godt se, at man kan stille spørgsmålet på den måde, men jeg vil hellere sige, at de ikke skal behandles lige så godt som danske børn. Danske børn har selvfølgelig nogle rettigheder, fordi vi er i Danmark, og principielt ser jeg ikke noget forkert i, at danske børn er bedre stillet. Men når det er sagt, så er det klart, at hvis der er asylbørn, der bliver udsat for vold eller misbrug, så skal der ske underretning uanset opholdsgrundlag, siger Martin Henriksen til Information.  Det har ikke været muligt at få en kommentar fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). https://www.information.dk/indland/2018/04/asylboerns-mistrivsel-tages- folketingetRedaktionel kontakt:  Sune Sølund  tlf.: +4526717600  e-mail: suso@information.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Information ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1149";"Det handler bl.a. om, at børnefamilierne kan få et familieliv, så de ikke altid skal spise i fælles cafeterier uden mulighed for selv at lave mad. Det er meget muligt, at maden i cafeteriaet er okay, men børnefamilien får ikke mulighed for et normalt familieliv, og det fjerner børnene fra de familiestrukturer, som vi andre lever i, tilføjer Holger K.";"Holger K Nielsen";"04/12/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1246";"integration";"";"Tophistorie fra Information distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Børn skal behandles ordentligt i Danmark. Det bør en stram udlændingepolitik ikke ændre på, hedder det i et kommende beslutningsforslag, som SF vil fremsætte i Folketinget. Det skriver Information.Baggrunden for beslutningsforslaget er den rapport fra Dansk Flygtningehjælp, som Information omtalte tirsdag. Ifølge rapporten skal der generelt mere til, før der laves en underretning om mistrivsel for børn på asylcentre, end der skal for danske børn. Rapporten nævner som eksempel, at hvor kortere tids fravær fra skolen kan være tilstrækkeligt grundlag til at overveje en underretning for danske børn, skal der for børn i asylcentre oe være tale om overgreb eller vold, før en underretning til de kommunale myndigheder overvejes.Man er nødt til at tage større hensyn til barnets tarv, når det gælder børn og unge i asylcentrene, mener Holger K. Nielsen (SF).Barnets tarv skal indgå med større vægt, når man træer beslutninger, f.eks. om en børnefamilie skal flyttes fra et asylcenter til et andet. Der skulle måske være en øvre grænse for, hvor mange gange man skal flytte, det vil vi i hvert fald gerne diskutere med Folketinget, og derfor vil vi fremlægge et beslutningsforslag med en række konkrete krav, som man vil kunne kontrollereDet handler bl.a. om, at børnefamilierne kan få et familieliv, så de ikke altid skal spise i fælles cafeterier uden mulighed for selv at lave mad. Det er meget muligt, at maden i cafeteriaet er okay, men børnefamilien får ikke mulighed for et normalt familieliv, og det fjerner børnene fra de familiestrukturer, som vi andre lever i, tilføjer Holger K.Nielsen, der siger, at han for nylig har besøgt Center Sandholm og Udrejsecenter Sjælsmark for at se nærmere på børnenes forhold.Udlændingeordfører Nikolaj Villumsen (EL) interesserer sig for, om den forskel, som der ifølge Dansk Flygtningehjælps rapport er på behandlingen af asylbørn og danske børn, overhovedet er lovlig. Derfor spørger han udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), hvad hun mener:»Er det eer ministerens og ministeriets vurdering lovligt, hvis indkvarteringsoperatører, kommuner og Udlændingestyrelsen anvender andre kriterier for indgreb i sager om børns mistrivsel i sager om asylsøgende børn end de kriterier, der gælder i andre børnesager?Ifølge Socialdemokratiets ordfører, Mattias Tesfaye, er der »ingen tvivl om, at børn af asylansøgere helt generelt har fået en barsk start på livet«.»Vores samfund har selvfølgelig et ansvar for, at de ikke misrøgtes, mens de er i vores land. Vi er derfor interesserede i at diskutere rapportens konklusioner med regeringen og de andre partier, skriver han i en mail til Information.Martin Henriksen (DF) mener på den ene side, at man »selvfølgelig skal underrette, hvis der er grund til det«. Men på den anden side mener han, at der »principielt bør være forskellige regelsæt for asylbørn på den ene side og så for danske børn og børn, hvis forældre har lovligt ophold, på den anden side. For der er selvfølgelig forskel på deres situation«.- Skal asylbørn behandles dårligere end danske børn?»Jeg kan godt se, at man kan stille spørgsmålet på den måde, men jeg vil hellere sige, at de ikke skal behandles lige så godt som danske børn. Danske børn har selvfølgelig nogle rettigheder, fordi vi er i Danmark, og principielt ser jeg ikke noget forkert i, at danske børn er bedre stillet. Men når det er sagt, så er det klart, at hvis der er asylbørn, der bliver udsat for vold eller misbrug, så skal der ske underretning uanset opholdsgrundlag, siger Martin Henriksen til Information.  Det har ikke været muligt at få en kommentar fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). https://www.information.dk/indland/2018/04/asylboerns-mistrivsel-tages- folketingetRedaktionel kontakt:  Sune Sølund  tlf.: +4526717600  e-mail: suso@information.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Information ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1150";"Man skal ikke teste børn mere, end vi gør i dag";"Jacob Mark";"05/09/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1250";"integration";"";"Ritzau Plus: Ghettoplan indfører sprogprøver i 0. klasseBørn i skoler med mange elever fra udsatte boligområder skal fremover have deres sprog testet i børnehaveklassen.Det er regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet blevet enige om onsdag.  Sprogprøverne skal ledsages af intensiv undervisning i dansk. Og klarer børnene dem ikke, kan de få ekstra undervisning i sommerferien og en chance for en ny prøve lige inden 1. klasse.Men konsekvensen kan være, at nogle børn ikke rykker op, lader undervisningsminister Merete Riisager (LA) forstå. - Det er altid svært at beregne det præcise tal for, hvor mange der kommer til at gå om. Men det handler om, at alle børn skal have en chance til, Riisager. - Når man starter i 1. klasse, skal man i gang med at lære at læse, skrive og regne. Der er desværre for mange børn, der starter på det forkerte ben.Socialdemokratiets integrationsordfører Mattias Tesfaye fremhæver, at der følger mange millioner med til skolerne i tilknytning til de udsatte boligområder. - Det er en luksusudgave af en 0. klasse, de her børn vil få, siger han.SF står uden for aalen.Man skal ikke teste børn mere, end vi gør i dag- Vi vil gerne sætte ind, hvis børn har sprogproblemer. Men at indføre stopprøver for seksårige børn, mener vi er den helt forkerte vej at gå.Politikerne bag aalen er også klar til at trække forældrene i børnecheck, hvis deres børn har for meget fravær. Aalen om sprogprøver i 0. klasse er en del af det omfattende udspil til bekæmpelse af ghettoer og parallelsamfund, som regeringen præsenterede tidligere på året.Tidligere onsdag blev regeringen enig med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF om en anden del af ghettoplanen, nemlig den der handler om forandringer af de udsatte boligområder.I 2030 må der maksimalt være 40 procent almene familieboliger i de områder, der gennem fire år har stået på ghettolisten. Dem betegner politikerne som ""hårde ghettoer"".- I de kommende år skal ghettoområderne omdannes fysisk og gøres til attraktive områder, der er en integreret del af byerne, siger transport- og boligminister Ole Birk Olesen (LA).Men målet om 40 procent er alt for firkantet, mener brancheorganisationen Danmarks Almene Boliger.Og i en af de hårde ghettoer, Taastrupgaard på den københavnske vestegn, slår udviklingskonsulent Gert Korvig en latter op, da Ritzau spørger ham, hvornår Taastrupgaard, der i dag udelukkende rummer almene familieboliger, kan være nede på 40 procent.- Det er jo helt absurd at forestille sig, at man kan nå det. Jeg ved ikke, hvordan det skulle kunne lade sig gøre, siger han.Der er faktisk allerede sat store udviklingsplaner i gang, fortæller Gert Korvig.Taastrupgaard har for to år siden besluttet at rive et stort antal boliger ned. Men planen er at bygge et børnekulturhus, der blandt andet skal huse en skole, i stedet. Og dermed ændrer det ikke ved andelen af almene familieboliger.- Så er der godt nok 188 færre lejemål. Men der vil stadig være 100 procent almene familieboliger tilbage, forklarer Korvig.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1151";"Vi har rykket os i den erkendelse, at det nuværende asylsystem ikke er humanistisk nok.";"Jacob Mark";"04/15/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1251";"integration";"";"KoldingForuden strikketøjet og piberne, der også blev fundet frem i weekenden, er folkesocialisterne kendt for at være diskussionslystne.Men i modsætning til årene eer regeringsfarvel var det et mere stilfærdigt landsmøde for SF i år. Det blev bemærket i de afsluttende bemærkninger af SF-formand Pia Olsen Dyhr. - Jeg har overvejet, hvordan man skulle gøre det mere spændende for pressen.- Vi kunne overveje, om vi eer en time skulle lade dirigenterne stemme en af deltagerne ud, eller om Karsten Hønge eer min tale skal komme op og strippe, lød det.Den største debat handlede om skærpelsen af flygtningepolitikken i lyset af tilstrømningen. Spørgsmålet er dog, om baglandet omfavner den drejning, som er foretaget over de seneste år.SF'erne er delte ifølge Erik Holstein, der er politisk analytiker for netmediet Altinget. - I SF's bagland er der flere, man kunne kalde politisk korrekte. De er bange for, at det er en dagsorden, der tjener højrefløjen, og de synes, at man skal holde sig fra den slags. Så baglandet er delt.- Der vil også i SF's vælgerkorps være nogle stykker, der er uenige. Så det er ikke en helt let sag for hende, siger Erik Holstein. Diskussionen gik på, at SF vil have FN til på sigt at drive lejre for asylansøgere i nærheden af de områder, flygtningene kommer fra.Hidtil har partiet foreslået, at lejrene skulle oprettes i Nordafrika. Men på landsmødet blev det vedtaget, at de i stedet skal ligge ""tættest muligt på konfliktområderne"" eer et forslag om at lægge dem i Europa.For dele af baglandet klinger ordet ""lejre"" desuden forkert i ørerne.- Lejre har det med at blive permanente. Hele setuppet i et fremmed land med enormt store hegn omkring virker uhyggelige. Man er nødt til at holde folk ude, det er ikke et spørgsmål om at holde dem inde.- Det er et kæmpe setup, som kræver, at hele EU står bag, siger Ole Bergmann, der er formand for SF Fredensborg-Hørsholm.Han anerkender, at det vil være en udfordring at få sydeuropæiske lande til at påtage sig opgaven. Ole Bergmann frygter, at centrene vil udvikle sig til permanente millionbyer med udbredt lovløshed, hvis de lægges i Nordafrika.Andre delegerede savner en anden tilgang til området. - Jeg savner en lidt mere humanistisk og solidarisk tilgang.- Hvor ansvarligt og solidarisk er det, at vi udliciterer ansvaret for verdens flygtninge til nærområderne, siger Rajesh Holmen, SF Hvidovre.En tredje delegeret foreslog at forpligte østeuropæiske EU-lande, der undslår sig, til at tage imod flygtninge via bløde sanktioner. Mens en fjerde sammenlignede genopdragelsesrejser med ferie i Tyskland.Enkelte fra baglandet taler om forskellige fløje i partiet, men gruppeformand Jacob Mark afviser det.Vi har rykket os i den erkendelse, at det nuværende asylsystem ikke er humanistisk nok.Jeg synes, at vi står samlet. Vi deler den erkendelse, at det nuværende asylsystem ikke fungerer godt nok, at vi gerne vil tage kvoteflygtninge, og at vi gerne vil hjælpe i nærområderneThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1152";"Jeg synes, at vi står samlet. Vi deler den erkendelse, at det nuværende asylsystem ikke fungerer godt nok, at vi gerne vil tage kvoteflygtninge, og at vi gerne vil hjælpe i nærområderne";"Jacob Mark";"04/15/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1251";"integration";"";"KoldingForuden strikketøjet og piberne, der også blev fundet frem i weekenden, er folkesocialisterne kendt for at være diskussionslystne.Men i modsætning til årene eer regeringsfarvel var det et mere stilfærdigt landsmøde for SF i år. Det blev bemærket i de afsluttende bemærkninger af SF-formand Pia Olsen Dyhr. - Jeg har overvejet, hvordan man skulle gøre det mere spændende for pressen.- Vi kunne overveje, om vi eer en time skulle lade dirigenterne stemme en af deltagerne ud, eller om Karsten Hønge eer min tale skal komme op og strippe, lød det.Den største debat handlede om skærpelsen af flygtningepolitikken i lyset af tilstrømningen. Spørgsmålet er dog, om baglandet omfavner den drejning, som er foretaget over de seneste år.SF'erne er delte ifølge Erik Holstein, der er politisk analytiker for netmediet Altinget. - I SF's bagland er der flere, man kunne kalde politisk korrekte. De er bange for, at det er en dagsorden, der tjener højrefløjen, og de synes, at man skal holde sig fra den slags. Så baglandet er delt.- Der vil også i SF's vælgerkorps være nogle stykker, der er uenige. Så det er ikke en helt let sag for hende, siger Erik Holstein. Diskussionen gik på, at SF vil have FN til på sigt at drive lejre for asylansøgere i nærheden af de områder, flygtningene kommer fra.Hidtil har partiet foreslået, at lejrene skulle oprettes i Nordafrika. Men på landsmødet blev det vedtaget, at de i stedet skal ligge ""tættest muligt på konfliktområderne"" eer et forslag om at lægge dem i Europa.For dele af baglandet klinger ordet ""lejre"" desuden forkert i ørerne.- Lejre har det med at blive permanente. Hele setuppet i et fremmed land med enormt store hegn omkring virker uhyggelige. Man er nødt til at holde folk ude, det er ikke et spørgsmål om at holde dem inde.- Det er et kæmpe setup, som kræver, at hele EU står bag, siger Ole Bergmann, der er formand for SF Fredensborg-Hørsholm.Han anerkender, at det vil være en udfordring at få sydeuropæiske lande til at påtage sig opgaven. Ole Bergmann frygter, at centrene vil udvikle sig til permanente millionbyer med udbredt lovløshed, hvis de lægges i Nordafrika.Andre delegerede savner en anden tilgang til området. - Jeg savner en lidt mere humanistisk og solidarisk tilgang.- Hvor ansvarligt og solidarisk er det, at vi udliciterer ansvaret for verdens flygtninge til nærområderne, siger Rajesh Holmen, SF Hvidovre.En tredje delegeret foreslog at forpligte østeuropæiske EU-lande, der undslår sig, til at tage imod flygtninge via bløde sanktioner. Mens en fjerde sammenlignede genopdragelsesrejser med ferie i Tyskland.Enkelte fra baglandet taler om forskellige fløje i partiet, men gruppeformand Jacob Mark afviser det.Vi har rykket os i den erkendelse, at det nuværende asylsystem ikke er humanistisk nok.Jeg synes, at vi står samlet. Vi deler den erkendelse, at det nuværende asylsystem ikke fungerer godt nok, at vi gerne vil tage kvoteflygtninge, og at vi gerne vil hjælpe i nærområderneThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1155";"Der oplevede jeg, at hvis de mennesker kom ud i et civilsamfund og blev spredt lidt mere, blev de meget nemmere integreret. På samme måde mener jeg, at vi skal fordele dem på landsplan";"Jacob Mark";"01/16/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1254";"integration";"";"I et nyt fælles udspil fra Socialdemokratiet og SF foreslår de to oppositionspartier otte konkrete tiltag, som skal bekæmpe parallelsamfund.Det skriver Berlingske.Udspillet er en blanding af nye forslag, skærpede forslag og tidligere omtalte idéer. Det kommer ikke med svar på, hvad der skal ske i forhold til integrationsydelsen eller flygtningens ret til familiesammenføring.  Men til gengæld vil partierne skærpe det såkaldte bopælskrav, så flygtninge på oentlig forsørgelse først eer fem år får ret til at flytte til en anden kommune, end den de er blevet anvist, skriver Berlingske.- Løsningen kommer ikke indefra, må vi erkende.- Den bliver man nødt til at kæmpe for udefra, ellers sker der en underminering af vores samfund og den gensidige tillid, som er hele forudsætningen for, at du kan have et skattefinansieret velfærdssamfund, siger S-formand Mette Frederiksen til Berlingske.Partierne foreslår et stop for genopdragelsesrejser, en tvungen fordeling af elever med anden etnisk baggrund på gymnasier samt tvungen uddannelse for hjemmegående indvandrerkvinder og automatisk opskrivning af børn i vuggestuer.- Vi risikerer, at værdier som ligestilling, individuel frihed og demokrati bliver trådt under fode, og det er jeg meget optaget af ikke sker. Nøglen til succes er, om vi når ud til kvinderne og børnene, så de får muligheden for at blive en del af positive fællesskaber, siger SF's formand, Pia Olsen Dyhr, til Berlingske.Partiets gruppeformand, Jacob Mark, tilføjer, at Folketinget ikke tidligere har været dygtig nok til at komme udfordringerne til livs.- Jeg tror, at en af de største fejl, vi har begået, er at acceptere, at flygtninge klumper sig sammen i små boligområder, siger han til Ritzau. Han fortæller, at det var noget, han især bed mærke i, da han sad i byrådet i Køge Kommune. Der oplevede jeg, at hvis de mennesker kom ud i et civilsamfund og blev spredt lidt mere, blev de meget nemmere integreret. På samme måde mener jeg, at vi skal fordele dem på landsplanThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1156";"Den forskel kan vi udjævne ved at få børn i vuggestue, så de hører og taler dansk fra de er helt små i stedet for at blive passet hjemme i et miljø, hvor der måske slet ikke tales dansk i dagligdagen";"Jacob Mark";"02/01/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1255";"integration";"";"Små børn af indvandrerforældre skal tvinges væk fra hjemmepasning og ud i vuggestuer.  Det siger Mai Mercado (K), børne- og socialminister, til DR. Regeringen er på vej med et udspil, der skal bekæmpe parallelsamfund i Danmark, og her vil udspillet fra ministeren indgå.- Hvis man bor i en ghetto og ikke deltager i det danske samfund, så vil det blive begrænset, at man kan passe sine egne børn derhjemme, siger Mai Mercado.- Der vil vi i højere grad bruge tvang for at få flere børn over i dagtilbud, siger hun til DR. Ifølge en rapport fra pædagogernes fagforening BUPL bliver cirka en tredjedel af alle 1-2-årige børn med indvandrerforældre passet hjemme.For børn i samme aldersgruppe og med etnisk danske forældre er tallet syv procent.Børne- og socialministeren mener, det er nødvendigt at arbejde målrettet på at få bestemte grupper af børn med indvandrerbaggrund væk fra hjemmepasningen og ud i dagtilbuddene. - Man skal passe på med at opfatte tvang som noget skidt i det her tilfælde.  - Det er en rigtig god mulighed at få lov at gå i dansk dagtilbud, og det styrker barnet på mange måder og giver nogle rigtig gode fordele siden hen, siger Mai Mercado.Socialdemokraterne er positive over for ministerens plan.- Det vigtigste for os er, at vi får brudt den negative sociale arv, der kommer af, at man ikke kommer i institution, siger socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil til DR.Også SF's børneordfører, Jacob Mark, er enig i, at børn i udsatte boligområder skal passes af pædagoger frem for forældre. - Når Mads og Muhammed begynder i 0. klasse, så har de alt for oe slet ikke de samme forudsætninger for at lære at læse og regne, og det kan mærke dem for resten af deres liv.  Den forskel kan vi udjævne ved at få børn i vuggestue, så de hører og taler dansk fra de er helt små i stedet for at blive passet hjemme i et miljø, hvor der måske slet ikke tales dansk i dagligdagenThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1158";"Det er begyndelsen til en ny tankegang om, at vi skal løe hinanden i dette samfund";"Jacob Mark";"05/28/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1259";"integration";"";"I fremtiden skal højst hvert tredje barn i en daginstitution være fra et udsat boligområde.Sådan lyder det i den sidste af de politiske aaler, der er indgået som led i regeringens storstilede plan for at gøre Danmark fri for ghettoer i 2030.Den sidste aale er den eneste, som Dansk Folkeparti ikke er med i. Det er derimod Socialdemokratiet, SF og De Radikale, der står bag regeringen. - Vi sætter et lo på nyoptag på 30 procent. Det kommer ikke til at vedrøre forældre i dag, men 29 institutioner i ti kommuner, hvor der er over 30 procent fra udsatte områder, siger børne- og socialminister Mai Mercado (K).Såfremt der i de berørte områder allerede er lokalplaner, der arbejder hen mod en bedre fordeling, vil det blive taget i betragtning, siger ministeren.For at undgå at der lukker institutioner, sættes der 200 millioner kroner af til en låne- og ansøgningspulje til at gøre institutionerne attraktive.- For de fleste kan det være, at man skal lave et særligt profilspor, således at man bliver interessant at tilvælge, også for de forældre der bor uden for et udsat boligområde, siger Mercado. Pernille Rosenkrantz-Theil (S) venter ikke, at der lukkes børneinstitutioner i udsatte områder med aalen, hvis der højst må gå 30 procent børn fra boligområderne i børnehaven eller vuggestuen.- Det er ikke hensigten, at vi skal dræne områder for institutioner, siger hun.SF's ordfører, Jacob Mark, påpeger, at der afsættes 200 millioner kroner til at løe institutionerne.Det er begyndelsen til en ny tankegang om, at vi skal løe hinanden i dette samfundDe Radikales politiske leder, Morten Østergaard, henviser til en række besøg i udsatte boligområder, som han foretog tidligere på året. - Jeg har mødt de forældre, som har kæmpet for, at deres børn ikke kun skulle gå i institution med andre tosprogede. Det er et reelt problem, som vi nu tager de første skridt til at løse, mener han.Dansk Folkeparti står uden for aalen, fordi partiet frygter en omfordeling.- Det er en uskik, at børn fra villakvarterer skal være små integrationskonsulenter og puttes ind i ghettobørnehaver for at nå en målsætning på 30 procent.- Vi synes, det er moralsk forkert, siger Jeppe Jakobsen (DF), som peger på, at der heller ikke er nok penge afsat. Aalen kommer, eer at et andet politisk flertal, nemlig regeringen, DF og S, tidligere mandag blev enige om, at børn ned til et-årsalderen skal tvangsindskrives i vuggestuer i de 55 udsatte boligområder, som regeringen har udpeget.  Den aale betyder, at 500 til 700 flere børn end i dag vil komme i institution, er vurderingen.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1159";"Jeg synes ikke, ministeren kommer med nogle svar på det her. Hun anerkender nærmest ikke, at det er et problem. Vi håber, vi kan presse hende til selv at komme med forslag til, hvordan flere unge kan få det godt";"Jacob Mark";"05/30/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1261";"integration";"";"En femtedel af eleverne i ottende klasse føler sig oe eller hele tiden presset. Sådan lyder konklusionen i en trivselsundersøgelse, som Børnerådet har foretaget med svar fra 2600 elever i ottende klasse i hele landet.  Det skriver Politiken.Det er primært pigerne, der ikke trives i skolen. Hver tredje pige i ottende klasse oplever oe eller hele tiden et pres, mens det er tilfældet for hver tiende dreng.- Vi synes, det er alarmerende, at så mange unge mennesker føler sådan et pres, at det ligefrem går ud over deres trivsel og livskvalitet.  - Hvis man ikke får stoppet den nedadgående kurve, så oplever vi, at børnene får nogle symptomer, som måske kan følge dem resten af livet, siger Børnerådets formand, Per Larsen, til Ritzau.Børnene giver tydeligt udtryk for, at det pres, de føler, er forbundet med deres præstationer i skolen, herunder karakterer og adgangskrav.Per Larsen mener, at man skal ændre hele retorikken i folkeskolen. Han opfordrer regeringen til at gribe ind over for den præstationskultur, der har udviklet sig i skolen og i stedet se mere på børnenes trivsel. Børnerådets undersøgelse gør indtryk på undervisningsminister Merete Riisager (LA). Den får hende dog ikke til at tænke anderledes om den måde, grundskolen fungerer på i dag.- Det er ikke blevet fagligt sværere eller hårdere at gå i skole, og det at gå til en prøve og få karakterer er jo en helt almindelig og integreret del af skolen og har været det i 200 år, siger hun til Politiken.Socialistisk Folkeparti vil kalde undervisningsministeren i samråd på baggrund af undersøgelsen.- Det er frygteligt, at så mange unge mennesker i det her land ikke har det godt og mistrives. Vi er nødt til at reagere på det her fra politisk side.Jeg synes ikke, ministeren kommer med nogle svar på det her. Hun anerkender nærmest ikke, at det er et problem. Vi håber, vi kan presse hende til selv at komme med forslag til, hvordan flere unge kan få det godtThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1160";"SF er glade for, at regeringen har taget alle straoranstaltninger på ydelser af bordet. Det er klart et kæmpe fremskridt. Det var totalt håbløst at sætte folk ned i ydelser, hvis de boede i udsatte boligområder.";"Karsten Hønge";"04/20/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1268";"integration";"";"Beskæigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) håber snart at lande en delaale omkring beskæigelsesområdet i regeringens ghettoplan.Torsdag forhandlede han med partierne om sociale ydelser.  - Jeg håber, at vi er ret tæt på at kunne lave en aale. I min verden er det i de næste 14 dage, at vi skal have en aale for dét, der vedrører beskæigelsesområdet, siger Troels Lund Poulsen.  Ghettoplanen forbyder folk på integrationsydelse at flytte ind i et boligområde, der optræder på regeringens ghettoliste. Folk på kontanthjælp får den lavere integrationsydelse, hvis de flytter i en ghetto.  - Hvordan sikrer vi, at vi får en bedre beboersammensætning i de hårdest belastede 16 ghettoområder? Regeringen har spillet ud med, at man ikke kan flytte ind sommodtager af integrationsydelse, siger Troels Lund Poulsen. - Vi lægger også op til, at man går ned i ydelse, hvis man flytter ind. Hvis man er på kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Han afviser, at regeringen har opgivet at beskære kontanthjælp og integrationsydelse.- Hvad der sker i forhandlingslokalet, bliver i forhandlingslokalet, siger Troels Lund Poulsen.Derimod siger Karsten Hønge:SF er glade for, at regeringen har taget alle straoranstaltninger på ydelser af bordet. Det er klart et kæmpe fremskridt. Det var totalt håbløst at sætte folk ned i ydelser, hvis de boede i udsatte boligområder.Spørgsmål: Men regeringens ghettoplan vil flytte folk på sociale ydelser væk fra ghettoer. Her bor for mange kriminelle, og for få har job?Målet er vi helt skarpe på: Vi skal have blandede boligområder i Danmark.   Det nytter ikke, at man økonomisk, religiøst eller kulturelt samler sig i enklaver. Så bliver Danmark revet fra hinandenDerfor støtter SF, at boligområder blandes. Men det skal ikke ske ved at strae folk på pengepungen, siger han.Vi skal ikke sende flere folk, som er økonomisk belastede, ind i områder, som er økonomisk udfordrede. De skal anvises bolig i andre områderThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1161";"Målet er vi helt skarpe på: Vi skal have blandede boligområder i Danmark.   Det nytter ikke, at man økonomisk, religiøst eller kulturelt samler sig i enklaver. Så bliver Danmark revet fra hinanden";"Karsten Hønge";"04/20/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1268";"integration";"";"Beskæigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) håber snart at lande en delaale omkring beskæigelsesområdet i regeringens ghettoplan.Torsdag forhandlede han med partierne om sociale ydelser.  - Jeg håber, at vi er ret tæt på at kunne lave en aale. I min verden er det i de næste 14 dage, at vi skal have en aale for dét, der vedrører beskæigelsesområdet, siger Troels Lund Poulsen.  Ghettoplanen forbyder folk på integrationsydelse at flytte ind i et boligområde, der optræder på regeringens ghettoliste. Folk på kontanthjælp får den lavere integrationsydelse, hvis de flytter i en ghetto.  - Hvordan sikrer vi, at vi får en bedre beboersammensætning i de hårdest belastede 16 ghettoområder? Regeringen har spillet ud med, at man ikke kan flytte ind sommodtager af integrationsydelse, siger Troels Lund Poulsen. - Vi lægger også op til, at man går ned i ydelse, hvis man flytter ind. Hvis man er på kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Han afviser, at regeringen har opgivet at beskære kontanthjælp og integrationsydelse.- Hvad der sker i forhandlingslokalet, bliver i forhandlingslokalet, siger Troels Lund Poulsen.Derimod siger Karsten Hønge:SF er glade for, at regeringen har taget alle straoranstaltninger på ydelser af bordet. Det er klart et kæmpe fremskridt. Det var totalt håbløst at sætte folk ned i ydelser, hvis de boede i udsatte boligområder.Spørgsmål: Men regeringens ghettoplan vil flytte folk på sociale ydelser væk fra ghettoer. Her bor for mange kriminelle, og for få har job?Målet er vi helt skarpe på: Vi skal have blandede boligområder i Danmark.   Det nytter ikke, at man økonomisk, religiøst eller kulturelt samler sig i enklaver. Så bliver Danmark revet fra hinandenDerfor støtter SF, at boligområder blandes. Men det skal ikke ske ved at strae folk på pengepungen, siger han.Vi skal ikke sende flere folk, som er økonomisk belastede, ind i områder, som er økonomisk udfordrede. De skal anvises bolig i andre områderThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1162";"Vi skal ikke sende flere folk, som er økonomisk belastede, ind i områder, som er økonomisk udfordrede. De skal anvises bolig i andre områder";"Karsten Hønge";"04/20/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1268";"integration";"";"Beskæigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) håber snart at lande en delaale omkring beskæigelsesområdet i regeringens ghettoplan.Torsdag forhandlede han med partierne om sociale ydelser.  - Jeg håber, at vi er ret tæt på at kunne lave en aale. I min verden er det i de næste 14 dage, at vi skal have en aale for dét, der vedrører beskæigelsesområdet, siger Troels Lund Poulsen.  Ghettoplanen forbyder folk på integrationsydelse at flytte ind i et boligområde, der optræder på regeringens ghettoliste. Folk på kontanthjælp får den lavere integrationsydelse, hvis de flytter i en ghetto.  - Hvordan sikrer vi, at vi får en bedre beboersammensætning i de hårdest belastede 16 ghettoområder? Regeringen har spillet ud med, at man ikke kan flytte ind sommodtager af integrationsydelse, siger Troels Lund Poulsen. - Vi lægger også op til, at man går ned i ydelse, hvis man flytter ind. Hvis man er på kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Han afviser, at regeringen har opgivet at beskære kontanthjælp og integrationsydelse.- Hvad der sker i forhandlingslokalet, bliver i forhandlingslokalet, siger Troels Lund Poulsen.Derimod siger Karsten Hønge:SF er glade for, at regeringen har taget alle straoranstaltninger på ydelser af bordet. Det er klart et kæmpe fremskridt. Det var totalt håbløst at sætte folk ned i ydelser, hvis de boede i udsatte boligområder.Spørgsmål: Men regeringens ghettoplan vil flytte folk på sociale ydelser væk fra ghettoer. Her bor for mange kriminelle, og for få har job?Målet er vi helt skarpe på: Vi skal have blandede boligområder i Danmark.   Det nytter ikke, at man økonomisk, religiøst eller kulturelt samler sig i enklaver. Så bliver Danmark revet fra hinandenDerfor støtter SF, at boligområder blandes. Men det skal ikke ske ved at strae folk på pengepungen, siger han.Vi skal ikke sende flere folk, som er økonomisk belastede, ind i områder, som er økonomisk udfordrede. De skal anvises bolig i andre områderThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1163";"Det er overraskende og for ringe, at tallene ikke er gjort op særskilt på lastbilchauører. Det burde være en simpel opgave. Det er vigtigt, at vi har et overblik. Afhængig af, hvad tallene viser, kunne det eventuelt danne baggrund for en øget myndighedsindsats på området";"Karsten Hønge";"01/04/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1269";"integration";"";"Tophistorie fra Fagbladet 3F distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****380 udenlandske borgere mistede sidste år ved dom retten til at føre bil eller lastbil i Danmark. Andelen er steget med 33 procent siden 2011, hvor antallet lå på 297.Det skriver Fagbladet 3F.Det fremgår af et svar fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K) til Folketingets Transportudvalg, der ønskede svar på, hvor mange udenlandske lastbilchauører der iårene 2011-2016 er blevet fradømt retten til at køre i Danmark.Udvalget ønskede svar på spørgsmålet på baggrund af, at danske chauører oplever berusede udenlandske chauører, der har svært ved at køre kvalificeret - for eksempel at bakke, oplyser medlem af udvalget Karsten Hønge (SF)Justitsministeriet oplyser i svaret, at de tilgængelige data om frakendelse gælder alle udenlandske statsborgere, for eksempel lastbilchauører, udlændinge med opholdstilladelse i Danmark, turister og asylansøgere.Men det er ikke muligt for politiet i deres IT-system at opgøre, hvor mange af dem, der mistede kørekortet, der er lastbilchauører. Eller om lovovertrædelserne gælder privat kørsel eller arbejdskørsel.Karsten Hønge er ikke tilfreds med de uklare tal.Det er overraskende og for ringe, at tallene ikke er gjort op særskilt på lastbilchauører. Det burde være en simpel opgave. Det er vigtigt, at vi har et overblik. Afhængig af, hvad tallene viser, kunne det eventuelt danne baggrund for en øget myndighedsindsats på områdetHan oplyser, at han nu overvejer, hvilke veje han kan gå for at få skabt klarhed over tallene.Redaktionel kontakt:  Marianne Skou  tlf.: +4520498660  e-mail: marianne.skou@3f.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Fagbladet 3F ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1164";"Undersøgelsen beskriver apati, fattigdom og opgivenhed. Ministeren må svare på, hvordan hun forestiller sig, at en hverdag skal hænge sammen på den her meget lave ydelse";"Karsten Hønge";"10/11/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1272";"integration";"";"Tophistorie fra Information distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****SF og Enhedslisten kalder udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i samråd om integrationsydelsen, der i en ny undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder (IMR) kritiseres for at føre familier ud i fattigdom i strid med grundloven.Undersøgelsen beskriver apati, fattigdom og opgivenhed. Ministeren må svare på, hvordan hun forestiller sig, at en hverdag skal hænge sammen på den her meget lave ydelseOppositionen har længe kritiseret integrationsydelsen for at være en fattigdomsydelse. Mens SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet har sagt, at de vil have den afskaet, hvis de kan samle et flertal eer næste valg, har Socialdemokratiets udmeldinger været mindre klare. Torsdag var det trods gentagne forsøg ikke muligt at få fat i udlændinge- og integrationsordfører Mattias Tesfaye for at få et svar på, hvad Socialdemokraternes holdning er til integrationsydelsen i lyset af den nye undersøgelse.I grundlovens paragraf 75 står der, at den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, er berettiget til hjælp fra det oentlige. Højesteret har fastslået, at det betyder, at den danske stat skal sikre et eksistensminimum for borgere, der ikke kan forsørge sig selv.Undersøgelsen fra IMR konkluderer, at nogle af de 50.000 mennesker i Danmark, der er berørt af ydelsen, kommer under grundlovens krav om et »eksistensminimum«.»Det vil sige, at nogle ikke får nok støtte fra det oentlige til at kunne betale for det mest basale som for eksempel mad, tøj, medicin og et sted at bo, og det er i strid med grundloven, sagde ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder Maria Ventegodt i torsdagens Information.Institut for Menneskerettigheder kan ikke vurdere, hvor mange der ryger under grundlovens krav om at sikre et eksistensminimum. Det vil nemlig bero på en konkret vurdering af den enkelte families udgier og indtægter. Instituttets vurdering er, at det især er familier med mere end ét barn, en høj husleje og behov for medicin, der risikerer at ryge under et eksistensminimum.SF vil bede Inger Støjberg oplyse, hvordan regeringen har fastsat integrationsydelsen ud fra grundlovens paragraf 75, stk. 2. Hereer vil partiet have ministeren i samråd for at diskutere konsekvensen og eekten af den lave ydelse.Enhedslisten vil også have svar på, om ministeren kan genkende den beskrivelse af virkeligheden, som undersøgelsen beskriver.»Vi vil gerne høre, om det var meningen med at indføre integrationsydelsen, at der skulle komme en voksende skare af mennesker, som lever på eller under eksistensminimummet, siger medlem af udlændinge- og integrationsudvalget samt beskæigelsesordfører Finn Sørensen.Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, har hidtil afvist at afskae integrationsydelsen, før en såkaldt ydelseskommission har set på den og kontanthjælpsloet.Til gengæld vil hun sørge for, at enlige forsørgere med høj husleje samt flygtningefamilier med børn får ekstra penge via en børnepakke. Det skal blandt andet sikre børnene flyverdragter og skoletasker.Men den løsning er ikke god nok, mener flere partier i oppositionen.»Når Mette Frederiksen kalder sig børnenes minister, så må det også gælde de børn, som lever i fattigdom på integrationsydelsen. En kommission forhaler det bare, og problemet vil vokse hver dag, skriver Sofie Carsten Nielsen, integrationsordfører for De Radikale, i en sms til Information.Hun mener ikke, at fattige flygtninge gavner integrationen.»Vi skal turde stille krav om uddannelse og arbejde - ikke strae os til børnefattigdom. Fattige børn kan ikke vente på kommissioner og stille sulten med enflyverdragtdonation fra Socialdemokratiet. Det er ikke vores velfærdssamfund værdigt.«SFs Karsten Hønge kalder det en »typisk socialdemokratisk lappeløsning«.Man anerkender, at der er et problem og vil gerne gøre noget ved det, men så gør man det kun halvt. En halvforkølet løsning. Men det er bedre end ikke at gøre nogetSF har gjort det til et ultimativt krav til en eventuelt kommende socialdemokratisk regering at afskae kontanthjælpsloet, før man nedsætter en ydelseskommission. Men SF vil ikke gøre afskaelsen af integrationsydelsen til et ultimativt krav.»Man kan sige, at som med alle andre krav, så har vi en prioritering af, hvad der er vigtigst. Det er enormt vigtigt for os at fjerne integrationsydelsen. Men det nytter ikke noget at sige, at alt er lige vigtigt. Vi har også forslag om dagpenge og pension. Men kontanthjælpsloet har vi valgt at prioritere højere.- Integrationsydelsen er tidligere blevet kritiseret for at rangordne borgere. Er det ikke mærkeligt at ville stille det som ultimativt krav at afskae den ene fattigdomsydelse, men ikke den anden?»Jeg anerkender omfanget af problemet, men vi bliver nødt til at lave en rangorden i vores prioriteringer. Jeg kan ikke have alt som nummer et, siger han.Inger Støjberg (V) afviste i går i et skriligt svar til Information, at integrationsydelsen er for lav.Hun skrev også, at regeringen har vurderet forholdet til grundloven, da den fremsatte lovforslaget om integrationsydelsen.»Og her er der ikke noget at komme eer. Så den kritik fra Institut for Menneskerettigheder må jeg afvise. Integrationsydelsens formål er at få flere i job. Kommer man til Danmark, kan man ikke bare gøre krav på en passiv tilværelse med høje velfærdsydelser fra dag et - man skal bidrage til samfundet. Det er både rimeligt, og det er sund fornu. https://www.information.dk/indland/2018/10/oppositionen-forklaring-stoejberg- integrationsydelsenRedaktionel kontakt:  tlf.: +4526717600  e-mail: suso@information.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Information ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1165";"Man anerkender, at der er et problem og vil gerne gøre noget ved det, men så gør man det kun halvt. En halvforkølet løsning. Men det er bedre end ikke at gøre noget";"Karsten Hønge";"10/11/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1272";"integration";"";"Tophistorie fra Information distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****SF og Enhedslisten kalder udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i samråd om integrationsydelsen, der i en ny undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder (IMR) kritiseres for at føre familier ud i fattigdom i strid med grundloven.Undersøgelsen beskriver apati, fattigdom og opgivenhed. Ministeren må svare på, hvordan hun forestiller sig, at en hverdag skal hænge sammen på den her meget lave ydelseOppositionen har længe kritiseret integrationsydelsen for at være en fattigdomsydelse. Mens SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet har sagt, at de vil have den afskaet, hvis de kan samle et flertal eer næste valg, har Socialdemokratiets udmeldinger været mindre klare. Torsdag var det trods gentagne forsøg ikke muligt at få fat i udlændinge- og integrationsordfører Mattias Tesfaye for at få et svar på, hvad Socialdemokraternes holdning er til integrationsydelsen i lyset af den nye undersøgelse.I grundlovens paragraf 75 står der, at den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, er berettiget til hjælp fra det oentlige. Højesteret har fastslået, at det betyder, at den danske stat skal sikre et eksistensminimum for borgere, der ikke kan forsørge sig selv.Undersøgelsen fra IMR konkluderer, at nogle af de 50.000 mennesker i Danmark, der er berørt af ydelsen, kommer under grundlovens krav om et »eksistensminimum«.»Det vil sige, at nogle ikke får nok støtte fra det oentlige til at kunne betale for det mest basale som for eksempel mad, tøj, medicin og et sted at bo, og det er i strid med grundloven, sagde ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder Maria Ventegodt i torsdagens Information.Institut for Menneskerettigheder kan ikke vurdere, hvor mange der ryger under grundlovens krav om at sikre et eksistensminimum. Det vil nemlig bero på en konkret vurdering af den enkelte families udgier og indtægter. Instituttets vurdering er, at det især er familier med mere end ét barn, en høj husleje og behov for medicin, der risikerer at ryge under et eksistensminimum.SF vil bede Inger Støjberg oplyse, hvordan regeringen har fastsat integrationsydelsen ud fra grundlovens paragraf 75, stk. 2. Hereer vil partiet have ministeren i samråd for at diskutere konsekvensen og eekten af den lave ydelse.Enhedslisten vil også have svar på, om ministeren kan genkende den beskrivelse af virkeligheden, som undersøgelsen beskriver.»Vi vil gerne høre, om det var meningen med at indføre integrationsydelsen, at der skulle komme en voksende skare af mennesker, som lever på eller under eksistensminimummet, siger medlem af udlændinge- og integrationsudvalget samt beskæigelsesordfører Finn Sørensen.Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, har hidtil afvist at afskae integrationsydelsen, før en såkaldt ydelseskommission har set på den og kontanthjælpsloet.Til gengæld vil hun sørge for, at enlige forsørgere med høj husleje samt flygtningefamilier med børn får ekstra penge via en børnepakke. Det skal blandt andet sikre børnene flyverdragter og skoletasker.Men den løsning er ikke god nok, mener flere partier i oppositionen.»Når Mette Frederiksen kalder sig børnenes minister, så må det også gælde de børn, som lever i fattigdom på integrationsydelsen. En kommission forhaler det bare, og problemet vil vokse hver dag, skriver Sofie Carsten Nielsen, integrationsordfører for De Radikale, i en sms til Information.Hun mener ikke, at fattige flygtninge gavner integrationen.»Vi skal turde stille krav om uddannelse og arbejde - ikke strae os til børnefattigdom. Fattige børn kan ikke vente på kommissioner og stille sulten med enflyverdragtdonation fra Socialdemokratiet. Det er ikke vores velfærdssamfund værdigt.«SFs Karsten Hønge kalder det en »typisk socialdemokratisk lappeløsning«.Man anerkender, at der er et problem og vil gerne gøre noget ved det, men så gør man det kun halvt. En halvforkølet løsning. Men det er bedre end ikke at gøre nogetSF har gjort det til et ultimativt krav til en eventuelt kommende socialdemokratisk regering at afskae kontanthjælpsloet, før man nedsætter en ydelseskommission. Men SF vil ikke gøre afskaelsen af integrationsydelsen til et ultimativt krav.»Man kan sige, at som med alle andre krav, så har vi en prioritering af, hvad der er vigtigst. Det er enormt vigtigt for os at fjerne integrationsydelsen. Men det nytter ikke noget at sige, at alt er lige vigtigt. Vi har også forslag om dagpenge og pension. Men kontanthjælpsloet har vi valgt at prioritere højere.- Integrationsydelsen er tidligere blevet kritiseret for at rangordne borgere. Er det ikke mærkeligt at ville stille det som ultimativt krav at afskae den ene fattigdomsydelse, men ikke den anden?»Jeg anerkender omfanget af problemet, men vi bliver nødt til at lave en rangorden i vores prioriteringer. Jeg kan ikke have alt som nummer et, siger han.Inger Støjberg (V) afviste i går i et skriligt svar til Information, at integrationsydelsen er for lav.Hun skrev også, at regeringen har vurderet forholdet til grundloven, da den fremsatte lovforslaget om integrationsydelsen.»Og her er der ikke noget at komme eer. Så den kritik fra Institut for Menneskerettigheder må jeg afvise. Integrationsydelsens formål er at få flere i job. Kommer man til Danmark, kan man ikke bare gøre krav på en passiv tilværelse med høje velfærdsydelser fra dag et - man skal bidrage til samfundet. Det er både rimeligt, og det er sund fornu. https://www.information.dk/indland/2018/10/oppositionen-forklaring-stoejberg- integrationsydelsenRedaktionel kontakt:  tlf.: +4526717600  e-mail: suso@information.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Information ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1166";"Vores krav til en ny, rød regering er, at kontanthjælpsloet og 225timers reglen bliver afskaet den første mandag, eer regeringen er trådt til";"Karsten Hønge";"02/05/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1275";"integration";"";"INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****I Socialdemokratiets udspil til en ny udlændingepolitik lægger partiet op til at nedsætte en ydelseskommission, der på 12 måneder skal give blandt andet kontanthjælpsloet, integrationsydelsen og 225-timers reglen et eersyn.Men er der et magtskie eer næste folketingsvalg, skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaes, uanset hvad en kommission måtte komme frem til, lyder meldingen fra departier, der forventes at støtte en mulig ny regering med Mette Frederiksen i spidsen.  Det skriver Politiken tirsdag.Vores krav til en ny, rød regering er, at kontanthjælpsloet og 225timers reglen bliver afskaet den første mandag, eer regeringen er trådt tilOgså Enhedslistens udlændingeordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, forholder sig kritisk til udspillet fra Socialdemokratiet.»Det er voldsomt trist, at socialdemokraterne nu vakler i forhold til at afskae fattigdomsydelserne. Hidtil har der været enighed i rød blok om for eksempel kontanthjælpsloet. Enighed om,   at det kommer der først og fremmest en ting ud af, og det er flere fattige mennesker. Og det kommer der ikke noget godt ud af, siger hun til Politiken.Redaktionel kontakt:  tlf.:  e-mail: layal.freije@pol.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Politiken ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1167";"Dagpengesystemet er en del af den danske model. Det er rigtig vigtig for, at arbejdsgivere let kan hyre og fyre medarbejdere";"Kirsten Normann";"05/12/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1278";"integration";"";"Modtagere af dagpenge er tilknyttet arbejdsmarkedet, og derfor er det ikke rimeligt at lade det blokere for at søge statsborgerskab, sådan som regeringen foreslår.Det siger SF og Enhedslisten, der mener, at det vil svække dagpengesystemet og dets goder at lade det diskvalificere ansøgning om et statsborgerskab. Dagpengesystemet er en del af den danske model. Det er rigtig vigtig for, at arbejdsgivere let kan hyre og fyre medarbejdereDet forudsætter, at man har muligheden for i perioder at komme ud og være på dagpenge.Kirsten Normann Andersen peger også på, at det skaber incitament for, at udlændinge vil tage underbetalte stillinger for at få status som beskæiget.Det vil i så fald underbyde andre, der søger samme stillinger.Samme bekymring nævner Enhedslistens ordfører for indfødsret, Stine Brix, til avisen Berlingske.- Vi har et dagpengesystem, der gør det forholdsvis let for arbejdsgiver at afskedige medarbejdere, fordi folk gribes af dagpengene. Det så vi blandt andet under finanskrisen.  - At binde yderligere sanktioner op på det, mener jeg, er meget uheldigt. Vi risikerer en situation, hvor en udenlandsk medarbejder vil gøre hvad som helst for ikke at blive fyret, fordi konsekvenserne er så store, siger hun til Berlingske.Indfødsretsordfører Josephine Fock fra Alternativet mener, at det hele skal vendes på hovedet, så det i stedet bliver lettere at få dansk statsborgerskab.- Det går den forkerte vej, det er rigtig bekymrende, siger hun til Ritzau og fortsætter: - Jeg vil gerne vende det på hovedet. Lad os bruge det at få dansk statsborgerskab som en del af det at blive integreret og dermed også lettere at blive en del af Danmark at få de rettigheder og pligter, der hører til.Spørgsmål: Der hører nogle ret omfattende rettigheder til, hvis man bliver dansk statsborger. Burde man ikke vise, at man kan leve op til dem, før man får dansk statsborgerskab? - Får man dansk statsborgerskab tidligere, så tror jeg også, at folk bliver hurtigere integreret i Danmark. Jeg har mødt folk, som har været her i 20-30 år, men ikke har mulighed for at få dansk statsborgerskab, fordi reglerne er så omfattende, siger Josephine Fock. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1168";"Det forudsætter, at man har muligheden for i perioder at komme ud og være på dagpenge.";"Kirsten Normann";"05/12/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1278";"integration";"";"Modtagere af dagpenge er tilknyttet arbejdsmarkedet, og derfor er det ikke rimeligt at lade det blokere for at søge statsborgerskab, sådan som regeringen foreslår.Det siger SF og Enhedslisten, der mener, at det vil svække dagpengesystemet og dets goder at lade det diskvalificere ansøgning om et statsborgerskab. Dagpengesystemet er en del af den danske model. Det er rigtig vigtig for, at arbejdsgivere let kan hyre og fyre medarbejdereDet forudsætter, at man har muligheden for i perioder at komme ud og være på dagpenge.Kirsten Normann Andersen peger også på, at det skaber incitament for, at udlændinge vil tage underbetalte stillinger for at få status som beskæiget.Det vil i så fald underbyde andre, der søger samme stillinger.Samme bekymring nævner Enhedslistens ordfører for indfødsret, Stine Brix, til avisen Berlingske.- Vi har et dagpengesystem, der gør det forholdsvis let for arbejdsgiver at afskedige medarbejdere, fordi folk gribes af dagpengene. Det så vi blandt andet under finanskrisen.  - At binde yderligere sanktioner op på det, mener jeg, er meget uheldigt. Vi risikerer en situation, hvor en udenlandsk medarbejder vil gøre hvad som helst for ikke at blive fyret, fordi konsekvenserne er så store, siger hun til Berlingske.Indfødsretsordfører Josephine Fock fra Alternativet mener, at det hele skal vendes på hovedet, så det i stedet bliver lettere at få dansk statsborgerskab.- Det går den forkerte vej, det er rigtig bekymrende, siger hun til Ritzau og fortsætter: - Jeg vil gerne vende det på hovedet. Lad os bruge det at få dansk statsborgerskab som en del af det at blive integreret og dermed også lettere at blive en del af Danmark at få de rettigheder og pligter, der hører til.Spørgsmål: Der hører nogle ret omfattende rettigheder til, hvis man bliver dansk statsborger. Burde man ikke vise, at man kan leve op til dem, før man får dansk statsborgerskab? - Får man dansk statsborgerskab tidligere, så tror jeg også, at folk bliver hurtigere integreret i Danmark. Jeg har mødt folk, som har været her i 20-30 år, men ikke har mulighed for at få dansk statsborgerskab, fordi reglerne er så omfattende, siger Josephine Fock. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1169";"Med aalen tirsdag (finansieringen, red.) fik vi dannet økonomien på en måde, så vi er sikre på, at det ikke er beboerne, der skal betale regningen. Det var et vigtigt skridt. Når det så er sagt, så synes vi også, at der er brug for en hjælpende hånd i rigtig mange af de socialt udsatte boligområder.";"Kirsten Normann";"05/09/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1279";"integration";"";"Onsdag er der landet en delaale på boligområdet under regeringens ghettoplan.Det er sket med opbakning fra Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti.Aalen betyder blandt andet, at andelen af almene familieboliger i de hårdeste ghettoområder skal nedbringes til maksimalt 40 procent inden 2030.Her kan du se, hvad aalepartierne - og De Radikale, som tirsdag var med til at finde pengene til ghettoplanen - siger til aalen på boligområdet: Ole Birk Olesen (LA), transport-, bygnings- og boligminister:- Aalen sikrer, at vi eer flere årtiers forsøg på at nedbryde ghettoområderne skærper indsatsen markant. I de kommende år skal ghettoområderne omdannes fysisk og gøres til attraktive områder, der er en integreret del af byerne.Kaare Dybvad (S), boligordfører:- I Socialdemokratiet tror vi, at det er afgørende, at vi lever sammen. At rengøringsassistentens søn spiller fodbold sammen med direktørens datter. Derfor ønsker vi, at der kommer flere ejerboliger i de udsatte boligområder, og vi ønsker, at der kommer flere almennyttige boliger i de dyre kvarterer. Det tager vi første skridt imod med den aale, vi har lavet i dag. René Christensen (DF), finansordfører:- Vi er rigtig glade for, at vi står med denne her aale, fordi vi har i dag nogle områder, hvor man ikke kan færdes frit. Hvor posten ikke kan komme ud, hvor brandbilen ikke kan komme ud og slukke en brand, fordi der bliver kastet sten eer dem. Det vil vi ikke have, og med de redskaber, vi nu er blevet enige om, håber vi, at vi kan slå ned på det her. Kirsten Normann Andersen (SF), boligordfører: Med aalen tirsdag (finansieringen, red.) fik vi dannet økonomien på en måde, så vi er sikre på, at det ikke er beboerne, der skal betale regningen. Det var et vigtigt skridt. Når det så er sagt, så synes vi også, at der er brug for en hjælpende hånd i rigtig mange af de socialt udsatte boligområder.Morten Østergaard, politisk leder for De Radikale, på Twitter: - Kan vi være det bekendt? Regeringen, DF, S og SF har aalt at ghetto-begrebet fremover alene påhæes områder med stor etnisk underklasse. Hvorfor ikke løse reelle problemer frem for at udskamme medborgere med problemer nok i forvejen?The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1170";"Det ser ud som om, at vi er nogenlunde enige om, at unge, som er født og opvokset i Danmark skal have lettere adgang til at få statsborgerskab";"Kirsten Normann";"04/22/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1280";"integration";"";"København KUnge, der er født og opvokset i Danmark, passer deres skole og aldrig har begået kriminalitet, skal anerkendes som ligeværdige medlemmer af samfundet.Det mener den radikale partileder, Morten Østergaard, der i anledning af Statsborgerskabsdagen søndag genopliver et gammelt forslag fra SR-regeringens tid:Automatisk statsborgerskab til unge, født og opvokset i Danmark, der består folkeskolens afgangsprøve og i øvrigt har holdt sig på dydens smalle sti.- I dag oplever de, at de - til trods for at de aldrig har boet andre steder - ikke er ligeværdige med deres klassekammerater. De kan ikke stemme til folketingsvalg, når de bliver 18. Og de kan ikke rejse frit, siger Østergaard.Unge, der ikke er danske statsborgere, skal selv søge om fornyet opholdsgrundlag, når de fylder 18 år. Og for at få dansk statsborgerskab og dermed pas skal de bestå indfødsretsprøven.Det er et problem for mange unge, har Morten Østergaard erfaret, da han for nylig var på rundtur i udsatte boligområder som Vollsmose.- Jeg bliver berørt af, at de stadig omtaler sig selv som ""nogle andre end danskerne"". Hvis vi skal have integrationen til at lykkes, så skal vi have alle dem, som gør alt det rigtige, til at føles sig anerkendt som danske, siger Østergaard.Spørgsmål: Bandelederen Shuaib Khan er født og opvokset i Danmark. Ville han have fået statsborgerskab, hvis jeres forslag havde været virkelighed, dengang han var ung?- Det er alene for unge, som ikke begår kriminalitet. Det er lige præcis fordi, dem jeg har mødt rundt omkring, som aldrig har sat en fod forkert, oplever, at de alligevel ikke anerkendes som ligeværdige.Spørgsmål: Men nogle af dine politiske modstandere vil jo nok tænke, hvad så hvis de begår kriminalitet eer folkeskolen - så kan man jo ikke udvise dem, hvis de har fået statsborgerskab? - Vi taler om unge mennesker, som aldrig har boet andre steder end i Danmark. Det, vi gør, er at anerkende dem som ligeværdige dele af vores samfund.  - Det er så forkert, når vi mistænker unge, som aldrig har sat en fod forkert, for at være et potentielt bandemedlem, alene på grund af deres minoritetsbaggrund.Radikale står ikke alene med ønsket. SF har selv tidligere stillet et lignende forslag, oplyser indfødsretsordfører Kirsten Normann Andersen.Det ser ud som om, at vi er nogenlunde enige om, at unge, som er født og opvokset i Danmark skal have lettere adgang til at få statsborgerskabThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1171";"I al ydmyghed vil jeg bede dig om at give et bidrag, hver en krone gør en forskel, til min valgkamp";"Lisbeth Bech Poulsen";"11/03/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1282";"integration";"";"I al ydmyghed vil jeg bede dig om at give et bidrag, hver en krone gør en forskel, til min valgkampDet er del af en ny måde at rejse penge til kampagner på, som SF har indført.  I eksempelvis USA er små donationer fra privatpersoner en integreret del af enhver kampagne, men i Danmark er det ikke meget brugt.Selv kalder Lisbeth Bech Poulsen det for ""grænseoverskridende"".- Det var et stort skridt, og jeg havde sommerfugle i maven, da jeg lagde det op.- Men det koster penge at føre en valgkamp, og jeg har ikke hverken selskaber eller banker i ryggen, der støtter mig. Så nu prøver jeg.Det værste, der kan ske, er, at folk lader væreHun fortæller, at den oentlige støtte til SF som parti og SF's lokalforeninger går til dri, medlemshåndtering og fælles valgkamp. Derfor er der brug for penge til hendes valgkamp specifikt i Aalborg.- I SF finansierer vi ikke de enkelte kandidater fra en fælles kasse. Vi laver fælles kampagner og arrangementer.  Men de enkelte kandidaters valgkamp er finansieret af deres partiforening, og hvad de selv kan samle indHun fortæller yderligere, at den nye måde at indsamle på er sat op af partiet.  Så pengene vil ikke gå til Lisbeth Bech Poulsen selv, men til en dedikeret pulje hos SF til hendes valgkamp.- Det ligger hos SF, fordi vi selvfølgelig skal være sikre på at leve op til indsamlingsloven, persondataloven og de andre regler, der er på området. Og så vil større beløb blive lagt op på SF Aalborgs partiforenings hjemmeside, så der er fuldt gennemsigtighedKandidaten fortæller, at målet er at få penge nok til et par hundrede valgplakater à 20 kroner stykket. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1172";"Det værste, der kan ske, er, at folk lader være";"Lisbeth Bech Poulsen";"11/03/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1282";"integration";"";"I al ydmyghed vil jeg bede dig om at give et bidrag, hver en krone gør en forskel, til min valgkampDet er del af en ny måde at rejse penge til kampagner på, som SF har indført.  I eksempelvis USA er små donationer fra privatpersoner en integreret del af enhver kampagne, men i Danmark er det ikke meget brugt.Selv kalder Lisbeth Bech Poulsen det for ""grænseoverskridende"".- Det var et stort skridt, og jeg havde sommerfugle i maven, da jeg lagde det op.- Men det koster penge at føre en valgkamp, og jeg har ikke hverken selskaber eller banker i ryggen, der støtter mig. Så nu prøver jeg.Det værste, der kan ske, er, at folk lader væreHun fortæller, at den oentlige støtte til SF som parti og SF's lokalforeninger går til dri, medlemshåndtering og fælles valgkamp. Derfor er der brug for penge til hendes valgkamp specifikt i Aalborg.- I SF finansierer vi ikke de enkelte kandidater fra en fælles kasse. Vi laver fælles kampagner og arrangementer.  Men de enkelte kandidaters valgkamp er finansieret af deres partiforening, og hvad de selv kan samle indHun fortæller yderligere, at den nye måde at indsamle på er sat op af partiet.  Så pengene vil ikke gå til Lisbeth Bech Poulsen selv, men til en dedikeret pulje hos SF til hendes valgkamp.- Det ligger hos SF, fordi vi selvfølgelig skal være sikre på at leve op til indsamlingsloven, persondataloven og de andre regler, der er på området. Og så vil større beløb blive lagt op på SF Aalborgs partiforenings hjemmeside, så der er fuldt gennemsigtighedKandidaten fortæller, at målet er at få penge nok til et par hundrede valgplakater à 20 kroner stykket. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1173";"Men de enkelte kandidaters valgkamp er finansieret af deres partiforening, og hvad de selv kan samle ind";"Lisbeth Bech Poulsen";"11/03/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1282";"integration";"";"I al ydmyghed vil jeg bede dig om at give et bidrag, hver en krone gør en forskel, til min valgkampDet er del af en ny måde at rejse penge til kampagner på, som SF har indført.  I eksempelvis USA er små donationer fra privatpersoner en integreret del af enhver kampagne, men i Danmark er det ikke meget brugt.Selv kalder Lisbeth Bech Poulsen det for ""grænseoverskridende"".- Det var et stort skridt, og jeg havde sommerfugle i maven, da jeg lagde det op.- Men det koster penge at føre en valgkamp, og jeg har ikke hverken selskaber eller banker i ryggen, der støtter mig. Så nu prøver jeg.Det værste, der kan ske, er, at folk lader væreHun fortæller, at den oentlige støtte til SF som parti og SF's lokalforeninger går til dri, medlemshåndtering og fælles valgkamp. Derfor er der brug for penge til hendes valgkamp specifikt i Aalborg.- I SF finansierer vi ikke de enkelte kandidater fra en fælles kasse. Vi laver fælles kampagner og arrangementer.  Men de enkelte kandidaters valgkamp er finansieret af deres partiforening, og hvad de selv kan samle indHun fortæller yderligere, at den nye måde at indsamle på er sat op af partiet.  Så pengene vil ikke gå til Lisbeth Bech Poulsen selv, men til en dedikeret pulje hos SF til hendes valgkamp.- Det ligger hos SF, fordi vi selvfølgelig skal være sikre på at leve op til indsamlingsloven, persondataloven og de andre regler, der er på området. Og så vil større beløb blive lagt op på SF Aalborgs partiforenings hjemmeside, så der er fuldt gennemsigtighedKandidaten fortæller, at målet er at få penge nok til et par hundrede valgplakater à 20 kroner stykket. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1174";"Og så vil større beløb blive lagt op på SF Aalborgs partiforenings hjemmeside, så der er fuldt gennemsigtighed";"Lisbeth Bech Poulsen";"11/03/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1282";"integration";"";"I al ydmyghed vil jeg bede dig om at give et bidrag, hver en krone gør en forskel, til min valgkampDet er del af en ny måde at rejse penge til kampagner på, som SF har indført.  I eksempelvis USA er små donationer fra privatpersoner en integreret del af enhver kampagne, men i Danmark er det ikke meget brugt.Selv kalder Lisbeth Bech Poulsen det for ""grænseoverskridende"".- Det var et stort skridt, og jeg havde sommerfugle i maven, da jeg lagde det op.- Men det koster penge at føre en valgkamp, og jeg har ikke hverken selskaber eller banker i ryggen, der støtter mig. Så nu prøver jeg.Det værste, der kan ske, er, at folk lader væreHun fortæller, at den oentlige støtte til SF som parti og SF's lokalforeninger går til dri, medlemshåndtering og fælles valgkamp. Derfor er der brug for penge til hendes valgkamp specifikt i Aalborg.- I SF finansierer vi ikke de enkelte kandidater fra en fælles kasse. Vi laver fælles kampagner og arrangementer.  Men de enkelte kandidaters valgkamp er finansieret af deres partiforening, og hvad de selv kan samle indHun fortæller yderligere, at den nye måde at indsamle på er sat op af partiet.  Så pengene vil ikke gå til Lisbeth Bech Poulsen selv, men til en dedikeret pulje hos SF til hendes valgkamp.- Det ligger hos SF, fordi vi selvfølgelig skal være sikre på at leve op til indsamlingsloven, persondataloven og de andre regler, der er på området. Og så vil større beløb blive lagt op på SF Aalborgs partiforenings hjemmeside, så der er fuldt gennemsigtighedKandidaten fortæller, at målet er at få penge nok til et par hundrede valgplakater à 20 kroner stykket. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1175";"Men det koster penge at føre en valgkamp, og jeg har ikke hverken selskaber eller banker i ryggen, der støtter mig. Så nu prøver jeg";"Lisbeth Bech Poulsen";"11/03/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1283";"integration";"";"Lisbeth Bech Poulsen fra SF bad fredag sine støtter om direkte bidrag til sin kampagne via MobilePay via et opslag på Facebook.Det er del af en ny måde at rejse penge til kampagner på, som SF har indført.I eksempelvis USA er små donationer fra privatpersoner en integreret del af enhver kampagne, men i Danmark er det ikke meget brugt.Men det koster penge at føre en valgkamp, og jeg har ikke hverken selskaber eller banker i ryggen, der støtter mig. Så nu prøver jegHun fortæller, at den oentlige støtte til SF som parti og SF's lokalforeninger går til dri, medlemshåndtering og fælles valgkamp.  Derfor er der brug for penge til hendes valgkamp specifikt i Aalborg.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1176";"Vi har fået indsat en bestemmelse i kontrakten om at standse samarbejdet med en bank, hvis banken er dømt for hvidvask.";"Lisbeth Bech Poulsen";"11/07/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1284";"integration";"";"Danske Bank bliver fyret som ansvarlig for statens betalinger, hvis banken bliver dømt for hvidvask.  Det siger innovationsminister Sophie Løhde (V), som onsdag var kaldt i samråd om Danske Bank af finansordførerne Lisbeth Bech Poulsen (SF) og Rune Lund (Enhedslisten).  Vi har fået indsat en bestemmelse i kontrakten om at standse samarbejdet med en bank, hvis banken er dømt for hvidvask.En konkret beslutning vil selvfølgelig bero på en eventuel doms præmisser.- Men hvis der bliver afsagt en alvorlig dom for hvidvask, så vil min umiddelbare indstilling være, at så skal staten også trække sig fra kontrakten, siger Sophie Løhde.  Hun mener, at forløbet foregik eer bogen, da Danske Bank i oktober blev tildelt opgaven med at stå for statens betalinger.Innovationsministeren påpeger, at Moderniseringsstyrelsen før sommerferien sikrede sig, at der blev indsat en bestemmelse, så staten kan komme ud af kontrakten med en bank, der bliver dømt for hvidvask.  Danske Bank har stået for udbetalingerne siden 2008. I oktober genvandt banken retten til at stå for statens betalinger frem til 2023.  Kontrakten om at stå for omkring 65 millioner årlige betalinger giver banken små 50 millioner kroner over fire år.  Ingen andre banker bød på opgaven. Danske Bank er i øjeblikket genstand for undersøgelser på grund af hvidvasksagen fra bankens filial i Estland. Her overførte mistænkelige kunder omkring 1500 milliarder kroner i perioden 2007-2015.  Blandt andet Søik (Bagmandspolitiet, red.) ser på sagen.  Sophie Løhde har tidligere også udtalt sig kritisk om it-selskabet Atea, der er godkendt til at byde på oentlige opgaver, selv om Atea i sommer blev dømt for at have bestukket oentligt ansatte.  Hun ser paralleller mellem de to sager, som hun kalder uacceptable.  - Der ser jeg gerne, at vi generelt også får strammet udbudslovens bestemmelser, så vi får øgede muligheder for at kunne udelukke den slags virksomheder, som måtte gøre sig skyldige i eksempelvis hvidvask eller bestikkelse, siger hun.  Innovationsministeren er ikke bekymret for, om det vil lykkes for staten at finde en anden bank, hvis det bliver aktuelt at rive aalen med Danske Bank over.- Det er vores klare vurdering, at en række både danske og udenlandske pengeinstitutter vil være i stand til at varetage denne opgave for staten, siger hun.Jyske Bank havde opgaven fra 2001 til 2007.  Rune Lund og Lisbeth Bech Poulsen undrer sig over, hvorfor Danske Bank blev godkendt til at påtage sig opgaven, fordi udbudsloven giver mulighed for udelukkelseaf integritetsmæssige årsager.  - Hvis ikke denne sag, verdenshistoriens måske største hvidvasksag, falder under det, man kan kalde integritet, samfundsansvar og etik, hvilken sag kan så?Det kan simpelthen ikke passe, at alle de fine ord ikke gælder, når kontrakten skal gives. Og helt konkret i forhold til spørgsmålet om integritetThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1177";"En konkret beslutning vil selvfølgelig bero på en eventuel doms præmisser.";"Lisbeth Bech Poulsen";"11/07/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1284";"integration";"";"Danske Bank bliver fyret som ansvarlig for statens betalinger, hvis banken bliver dømt for hvidvask.  Det siger innovationsminister Sophie Løhde (V), som onsdag var kaldt i samråd om Danske Bank af finansordførerne Lisbeth Bech Poulsen (SF) og Rune Lund (Enhedslisten).  Vi har fået indsat en bestemmelse i kontrakten om at standse samarbejdet med en bank, hvis banken er dømt for hvidvask.En konkret beslutning vil selvfølgelig bero på en eventuel doms præmisser.- Men hvis der bliver afsagt en alvorlig dom for hvidvask, så vil min umiddelbare indstilling være, at så skal staten også trække sig fra kontrakten, siger Sophie Løhde.  Hun mener, at forløbet foregik eer bogen, da Danske Bank i oktober blev tildelt opgaven med at stå for statens betalinger.Innovationsministeren påpeger, at Moderniseringsstyrelsen før sommerferien sikrede sig, at der blev indsat en bestemmelse, så staten kan komme ud af kontrakten med en bank, der bliver dømt for hvidvask.  Danske Bank har stået for udbetalingerne siden 2008. I oktober genvandt banken retten til at stå for statens betalinger frem til 2023.  Kontrakten om at stå for omkring 65 millioner årlige betalinger giver banken små 50 millioner kroner over fire år.  Ingen andre banker bød på opgaven. Danske Bank er i øjeblikket genstand for undersøgelser på grund af hvidvasksagen fra bankens filial i Estland. Her overførte mistænkelige kunder omkring 1500 milliarder kroner i perioden 2007-2015.  Blandt andet Søik (Bagmandspolitiet, red.) ser på sagen.  Sophie Løhde har tidligere også udtalt sig kritisk om it-selskabet Atea, der er godkendt til at byde på oentlige opgaver, selv om Atea i sommer blev dømt for at have bestukket oentligt ansatte.  Hun ser paralleller mellem de to sager, som hun kalder uacceptable.  - Der ser jeg gerne, at vi generelt også får strammet udbudslovens bestemmelser, så vi får øgede muligheder for at kunne udelukke den slags virksomheder, som måtte gøre sig skyldige i eksempelvis hvidvask eller bestikkelse, siger hun.  Innovationsministeren er ikke bekymret for, om det vil lykkes for staten at finde en anden bank, hvis det bliver aktuelt at rive aalen med Danske Bank over.- Det er vores klare vurdering, at en række både danske og udenlandske pengeinstitutter vil være i stand til at varetage denne opgave for staten, siger hun.Jyske Bank havde opgaven fra 2001 til 2007.  Rune Lund og Lisbeth Bech Poulsen undrer sig over, hvorfor Danske Bank blev godkendt til at påtage sig opgaven, fordi udbudsloven giver mulighed for udelukkelseaf integritetsmæssige årsager.  - Hvis ikke denne sag, verdenshistoriens måske største hvidvasksag, falder under det, man kan kalde integritet, samfundsansvar og etik, hvilken sag kan så?Det kan simpelthen ikke passe, at alle de fine ord ikke gælder, når kontrakten skal gives. Og helt konkret i forhold til spørgsmålet om integritetThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1178";"Det kan simpelthen ikke passe, at alle de fine ord ikke gælder, når kontrakten skal gives. Og helt konkret i forhold til spørgsmålet om integritet";"Lisbeth Bech Poulsen";"11/07/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1284";"integration";"";"Danske Bank bliver fyret som ansvarlig for statens betalinger, hvis banken bliver dømt for hvidvask.  Det siger innovationsminister Sophie Løhde (V), som onsdag var kaldt i samråd om Danske Bank af finansordførerne Lisbeth Bech Poulsen (SF) og Rune Lund (Enhedslisten).  Vi har fået indsat en bestemmelse i kontrakten om at standse samarbejdet med en bank, hvis banken er dømt for hvidvask.En konkret beslutning vil selvfølgelig bero på en eventuel doms præmisser.- Men hvis der bliver afsagt en alvorlig dom for hvidvask, så vil min umiddelbare indstilling være, at så skal staten også trække sig fra kontrakten, siger Sophie Løhde.  Hun mener, at forløbet foregik eer bogen, da Danske Bank i oktober blev tildelt opgaven med at stå for statens betalinger.Innovationsministeren påpeger, at Moderniseringsstyrelsen før sommerferien sikrede sig, at der blev indsat en bestemmelse, så staten kan komme ud af kontrakten med en bank, der bliver dømt for hvidvask.  Danske Bank har stået for udbetalingerne siden 2008. I oktober genvandt banken retten til at stå for statens betalinger frem til 2023.  Kontrakten om at stå for omkring 65 millioner årlige betalinger giver banken små 50 millioner kroner over fire år.  Ingen andre banker bød på opgaven. Danske Bank er i øjeblikket genstand for undersøgelser på grund af hvidvasksagen fra bankens filial i Estland. Her overførte mistænkelige kunder omkring 1500 milliarder kroner i perioden 2007-2015.  Blandt andet Søik (Bagmandspolitiet, red.) ser på sagen.  Sophie Løhde har tidligere også udtalt sig kritisk om it-selskabet Atea, der er godkendt til at byde på oentlige opgaver, selv om Atea i sommer blev dømt for at have bestukket oentligt ansatte.  Hun ser paralleller mellem de to sager, som hun kalder uacceptable.  - Der ser jeg gerne, at vi generelt også får strammet udbudslovens bestemmelser, så vi får øgede muligheder for at kunne udelukke den slags virksomheder, som måtte gøre sig skyldige i eksempelvis hvidvask eller bestikkelse, siger hun.  Innovationsministeren er ikke bekymret for, om det vil lykkes for staten at finde en anden bank, hvis det bliver aktuelt at rive aalen med Danske Bank over.- Det er vores klare vurdering, at en række både danske og udenlandske pengeinstitutter vil være i stand til at varetage denne opgave for staten, siger hun.Jyske Bank havde opgaven fra 2001 til 2007.  Rune Lund og Lisbeth Bech Poulsen undrer sig over, hvorfor Danske Bank blev godkendt til at påtage sig opgaven, fordi udbudsloven giver mulighed for udelukkelseaf integritetsmæssige årsager.  - Hvis ikke denne sag, verdenshistoriens måske største hvidvasksag, falder under det, man kan kalde integritet, samfundsansvar og etik, hvilken sag kan så?Det kan simpelthen ikke passe, at alle de fine ord ikke gælder, når kontrakten skal gives. Og helt konkret i forhold til spørgsmålet om integritetThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1179";"Ulighed handler ikke kun om fattigdom. Det handler om de skel, der er mellem de rigeste og middelklassen. Og middelklassen og de fattigste";"Lisbeth Bech Poulsen";"12/11/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1285";"integration";"";"Det skal være slut med, at toppen stikker af fra resten. De bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder.Under paroler som disse har Socialdemokratiet de seneste måneder sendt en stribe politiske udspil på gaden, der skal adressere den stigende ulighed i samfundet.Hos de partier, der forventes at skulle lægge stemmer til, hvis partiformand Mette Frederiksen (S) skal indtage Statsministeriet, får forslagene en blandet modtagelse. - De mangler stadig at fremlægge en samlet økonomisk politik, mener De Radikales finansordfører, Andreas Steenberg.  Hvis man for alvor skal gøre noget ved uligheden, er der set med radikale øjne to steder, man skal sætte ind: Højere boligskatter og afskaelse af kontanthjælpslo og integrationsydelse.- Vi er ret uforstående over for, at S har lavet alle de her lighedsudspil uden at kigge på de her to ting, siger Steenberg. S har blandt andet foreslået at øge skatten på renteindtægter og arv over tre millioner kroner. Men det er i afdelingen for symbolpolitik, mener Steenberg.SF er enig med De Radikale i, at integrationsydelsen og kontanthjælpsloet bør afskaes. Men generelt set er SF positivt stemt over for den økonomiske kurs fra Mette Frederiksens side.Ulighed handler ikke kun om fattigdom. Det handler om de skel, der er mellem de rigeste og middelklassen. Og middelklassen og de fattigsteEer finanskrisen var der krise et par år, men lynhurtigt begyndte toppen at stikke af fra os andre. Hovedsageligt på grund af kapitalindkomst og værdipapirhandel.Socialdemokratiet har blandt andet foreslået at ændre på arvebeskatningen og øge skatten på kapitalindkomst fra eksempelvis renter og kursgevinster på obligationer.Desuden vil partiet tilbagerulle en skattelettelse til virksomhedsarvinger, der er ved at blive indfaset.Socialdemokratiet har bebudet, at en kommission skal komme med svar på, hvad der skal ske med integrationsydelsen og kontanthjælpsloet.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced"
"1180";"Eer finanskrisen var der krise et par år, men lynhurtigt begyndte toppen at stikke af fra os andre. Hovedsageligt på grund af kapitalindkomst og værdipapirhandel.";"Lisbeth Bech Poulsen";"12/11/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1285";"integration";"";"Det skal være slut med, at toppen stikker af fra resten. De bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder.Under paroler som disse har Socialdemokratiet de seneste måneder sendt en stribe politiske udspil på gaden, der skal adressere den stigende ulighed i samfundet.Hos de partier, der forventes at skulle lægge stemmer til, hvis partiformand Mette Frederiksen (S) skal indtage Statsministeriet, får forslagene en blandet modtagelse. - De mangler stadig at fremlægge en samlet økonomisk politik, mener De Radikales finansordfører, Andreas Steenberg.  Hvis man for alvor skal gøre noget ved uligheden, er der set med radikale øjne to steder, man skal sætte ind: Højere boligskatter og afskaelse af kontanthjælpslo og integrationsydelse.- Vi er ret uforstående over for, at S har lavet alle de her lighedsudspil uden at kigge på de her to ting, siger Steenberg. S har blandt andet foreslået at øge skatten på renteindtægter og arv over tre millioner kroner. Men det er i afdelingen for symbolpolitik, mener Steenberg.SF er enig med De Radikale i, at integrationsydelsen og kontanthjælpsloet bør afskaes. Men generelt set er SF positivt stemt over for den økonomiske kurs fra Mette Frederiksens side.Ulighed handler ikke kun om fattigdom. Det handler om de skel, der er mellem de rigeste og middelklassen. Og middelklassen og de fattigsteEer finanskrisen var der krise et par år, men lynhurtigt begyndte toppen at stikke af fra os andre. Hovedsageligt på grund af kapitalindkomst og værdipapirhandel.Socialdemokratiet har blandt andet foreslået at ændre på arvebeskatningen og øge skatten på kapitalindkomst fra eksempelvis renter og kursgevinster på obligationer.Desuden vil partiet tilbagerulle en skattelettelse til virksomhedsarvinger, der er ved at blive indfaset.Socialdemokratiet har bebudet, at en kommission skal komme med svar på, hvad der skal ske med integrationsydelsen og kontanthjælpsloet.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced"
"1181";"Når vi hele tiden taler om stramninger, og fokus ligger på ""dem og os"", så er det klart, at integrationen har svære kår";"Pia Olsen Dyhr";"08/14/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1286";"integration";"";"Formand for SF Pia Olsen Dyhr ønsker at opdele modtagelsen af asylansøgere fra integrationsindsatsen, hvis rød blok vinder det kommende folketingsvalg. Det fortæller hun i et interview med Information.Hun mener, at det store fokus på stramninger, der har domineret flygtninge- og indvandrerpolitikken de seneste år har stået i vejen for en ordentlig integrationsindsats.Når vi hele tiden taler om stramninger, og fokus ligger på ""dem og os"", så er det klart, at integrationen har svære kårSelvfølgelig skal vi tale om alt det, der er svært, og alle integrationsudfordringerne  alt andet ville være at gentage fortidens fejl  men vi skal også huske tydeligt at sige, at det kan lade sig gøre at skabe en god integration.I 2001 oprettede daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) for første gang et integrationsministerium. Det blev nedlagt i 2011 af S-R-SF-regeringen og oprettet igen af Lars Løkke Rasmussen (V) i 2015 som Udlændinge- og Integrationsministeriet.Det tager sig af både asylansøgere og af integrationen af dem, der er blevet del af det danske samfund.Et ministerium kun med fokus på integration vil ifølge SF's formand give indsatsen ""selvstændige muskler"". Asylbehandlingen skal overtages af Justitsministeriet.Ifølge Information bakker Enhedslisten op om idéen mens Socialdemokratiet erklærer sig enig i formålet med tanken uden at ville kommentere på specifikke planer.Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen er uenig.- Det er bestemt ikke vores kop te, al den stund at vi slet ikke synes, at de skal integreres - de skal sendes hjem, siger han til Information.Inger Støjberg (V) har været udlændinge- og integrationsminister siden 2015. Det første år bød posten også på titlen af boligminister. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1182";"Selvfølgelig skal vi tale om alt det, der er svært, og alle integrationsudfordringerne  alt andet ville være at gentage fortidens fejl  men vi skal også huske tydeligt at sige, at det kan lade sig gøre at skabe en god integration.";"Pia Olsen Dyhr";"08/14/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1286";"integration";"";"Formand for SF Pia Olsen Dyhr ønsker at opdele modtagelsen af asylansøgere fra integrationsindsatsen, hvis rød blok vinder det kommende folketingsvalg. Det fortæller hun i et interview med Information.Hun mener, at det store fokus på stramninger, der har domineret flygtninge- og indvandrerpolitikken de seneste år har stået i vejen for en ordentlig integrationsindsats.Når vi hele tiden taler om stramninger, og fokus ligger på ""dem og os"", så er det klart, at integrationen har svære kårSelvfølgelig skal vi tale om alt det, der er svært, og alle integrationsudfordringerne  alt andet ville være at gentage fortidens fejl  men vi skal også huske tydeligt at sige, at det kan lade sig gøre at skabe en god integration.I 2001 oprettede daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) for første gang et integrationsministerium. Det blev nedlagt i 2011 af S-R-SF-regeringen og oprettet igen af Lars Løkke Rasmussen (V) i 2015 som Udlændinge- og Integrationsministeriet.Det tager sig af både asylansøgere og af integrationen af dem, der er blevet del af det danske samfund.Et ministerium kun med fokus på integration vil ifølge SF's formand give indsatsen ""selvstændige muskler"". Asylbehandlingen skal overtages af Justitsministeriet.Ifølge Information bakker Enhedslisten op om idéen mens Socialdemokratiet erklærer sig enig i formålet med tanken uden at ville kommentere på specifikke planer.Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen er uenig.- Det er bestemt ikke vores kop te, al den stund at vi slet ikke synes, at de skal integreres - de skal sendes hjem, siger han til Information.Inger Støjberg (V) har været udlændinge- og integrationsminister siden 2015. Det første år bød posten også på titlen af boligminister. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1183";"Hvis en ny rød regering skal være rød, ikke blot af navn, men også af gavn, skal den arbejde for et mere lige Danmark";"Pia Olsen Dyhr";"04/14/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1287";"integration";"";"SF har lært af fortiden ifølge formanden, som bruger partiets landsmøde på at definere kursen frem mod valget. Regeringsmagten er ikke et mål i sig selv.KoldingPia Olsen Dyhr var i fysisk topform, da hun indtog talerstolen på SF's landsmøde i Kolding.Det er fjerde gang for formanden, der netop har løbet halvmaraton. En sportsgren, der synes vældig populær hos politikere - særligt op mod valg. Men hvis der er noget, som særligt politikere har svært ved at løbe fra, så er det fortiden.Derfor var der fokus på, hvad SF vil gøre for at undgå fejlene fra første gang, partiet gik i regering, hvilket har martret partiet siden. Pia Olsen Dyhr har ha tid til at sætte retningen for partiet, og landsmødet skal sætte kursen frem mod folketingsvalget, der skal falde senest til sommer næste år.Hvis en ny rød regering skal være rød, ikke blot af navn, men også af gavn, skal den arbejde for et mere lige DanmarkLørdag var stemningen god i form af mange grin og stående klapsalver. SF'erne har erkendt, at genrejsningen fortsat tager tid, men det går fremad. Partiet ligger stabilt i meningsmålingerne på fem procent, havde et pænt kommunalvalg og har en lille medlemsfremgang. Men partiet er rød bloks mindste og stadig langt fra fordums storhed.Formanden opstillede fem krav, der bliver afgørende for, om SF bliver regeringsparti, støtteparti eller oppositionsparti, hvis rød blok kommer til magten igen.Pejlemærkerne er klimakampen, en bekæmpelse af ulighed, en ro på-reform, globalt udsyn og et styrket demokrati. De skal drøes på landsmødet, før de konkretiseres på sommergruppemødet eer sommerferien.Enhedslisten har røde linjer for, hvornår det vil være støtteparti, mens Alternativet har ""grønne"" linjer. Men det tror SF ikke på og har derfor opstillet pejlemærker.Ifølge Marchen Neel Gjertsen, politisk analytiker hos Jyllands-Posten, udstiller de dog Pia Olsen Dyhrs udfordring frem mod valget. - Pejlemærkerne udstiller SF's vanskelige position, hvor man på den ene side anklager EL og AL for at så tvivl om, hvorvidt der overhovedet kan komme et regeringsskie,fordi de har røde linjer og stiller krav.- På den anden side vil man ikke lægge sig så tæt på Socialdemokratiet, som man har gjort førhen. Derfor ender man med sådan en mellemvare, siger Marchen Neel Gjertsen. Hun hæer sig desuden ved, at SF ikke gør det mere konkret overfor vælgerne, om partiet går til valg på at gå i regering eller ej. - Når man hører hende tale om regeringsansvar, lader det også til at rykke endnu længere væk. Nu gør hun det til et meget åbent spørgsmål og siger flere gange, at det ikke er et mål i sig selv at få regeringsmagten, siger Marchen Neel Gjertsen.Flere delegerede pegede på forskellen på SF og Socialdemokratiet, der begge har skærpet udlændingepolitikken i lyset af tilstrømningen. - Der er langt fra den måde, Socialdemokratiet omtaler integrationsproblemerne på, og den måde vi gør her, siger Rosa Lykke Yde, SF-formand i Randers.Andre talere fra baglandet advarede mod nationalisme og udtrykte bekymring overfor stop for kvoteflygtninge og kontanthjælpsloet, hvilket også skiller de to partier.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1184";"Både i forhold til at hjælpe flere flygtninge på en bedre og mere holdbar måde, øge udviklingsbistanden, igen at tage kvoteflygtninge, og behandle asylsager i nærområderne. Det er positivt";"Pia Olsen Dyhr";"02/05/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1291";"integration";"";"Socialdemokratiets udlændingeudspil, der præsenteres mandag klokken 11, splitter rød blok, skriver DR.  Udspillet handler ifølge DR og Berlingske blandt andet om, at det ikke længere skal være muligt at søge såkaldt spontant asyl i Danmark.  En spontan asylansøgning er, når man søger asyl ved den danske grænse eller for eksempel i Center Sandholm.Partiet vil i stedet sende spontane asylansøgere til et danskdrevet modtagecenter i et tredjeland i eksempelvis Nordafrika.Enhedslisten giver udspillet en hård medfart.- Det er bestemt ikke problemfrit at integrere flygtninge. Men løsningen er da ikke at eksportere problemerne til for eksempel Nordafrika, hvor man i forvejen står med en kæmpemæssig opgave, siger Enhedslistens udlændingeordfører, Johanne Schmidt- Nielsen, til DR.  SF-formand Pia Olsen Dyhr ser gode takter i udspillet.Både i forhold til at hjælpe flere flygtninge på en bedre og mere holdbar måde, øge udviklingsbistanden, igen at tage kvoteflygtninge, og behandle asylsager i nærområderne. Det er positivtThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1185";"SF har en udlændingepolitik, hvor vi fokuserer på at få integrationen til at fungere. På den anden side må vi også sige, at det betyder noget, hvor mange der kommer hertil. Derfor er der brug for, at vi får et fælles europæisk asylsystem.";"Pia Olsen Dyhr";"08/15/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1292";"integration";"";"- Socialdemokratiet har ikke carte blanche til at føre udlændingepolitik med Dansk Folkeparti eer valget. Det kommer de ikke til at få.Sådan lyder det fra SF's formand, Pia Olsen Dyhr.  På SF's sommergruppemøde onsdag kommer hun med en opfordring til rød bloks statsministerkandidat, Mette Frederiksen (S), om at samle rød blok om de områder, hvor der er enighed.  Men opfordringen til samling er ikke lig med et fripas til Socialdemokratiet til at føre hård udlændingepolitik med Dansk Folkeparti, siger Pia Olsen Dyhr.SF har en udlændingepolitik, hvor vi fokuserer på at få integrationen til at fungere. På den anden side må vi også sige, at det betyder noget, hvor mange der kommer hertil. Derfor er der brug for, at vi får et fælles europæisk asylsystem.Vi er enige med Enhedslisten, De Radikale og Alternativet på nogle områder af udlændingepolitikken. På andre er vi enige med partiet Venstre. Det må vi tage punkt for punktSF ønsker blandt andet, at der skal åbnes for, at Danmark igen skal tage 500 kvoteflygtninge om året. Det tal kan stige markant, hvis der bliver lukket af for, at flygtninge og migranter kan rejse over Middelhavet og søge spontan asyl i Danmark. - Vi lægger op til at åbne for 500 kvoteflygtninge. Hvis vores vision om, at man kan søge asyl syd for Middelhavet i FN-lejre, bliver til virkelighed, så er vi villige til at åbne op for endnu flere kvoteflygtninge.UNHCR (FN's flygtningeorganisation, red.) siger, at Europa bør tage 500.000 flygtninge om året. Hvis Europa skal tage 500.000 om året, så skal Danmark tage 4500 om åretSocialdemokratiet fremlagde i januar et asyludspil, som har skabt modstand blandt flere partier i rød blok. Og modstand i grøn blok, hvor Alternativet nu befinder sig, eer Ue Elbæk har meldt sig som statsministerkandidat.  Tilbage i rød blok har De Radikale gjort det klart, at de ønsker indflydelse på udlændingepolitikken, hvis de skal støtte Mette Frederiksen som statsminister.Uenighederne kan gøre det svært for vælgerne at se, hvad de får med rød blok: Jeg tror, der er rigtig mange, der oplever, at rød blok stritter i mange retninger. Hvad er det egentlig, der samler os? Det vil jeg gerne have mere fokus påPå sommergruppemødet opfordrer hun Mette Frederiksen til at samle rød blok om at bekæmpe ulighed, øge velfærden og styrke klimaet.Hvis vi skal begejstre danskerne, så kræver det, at vi rykker mere sammen i bussenHer har Socialdemokratiet og Mette Frederiksen et særligt ansvar. Det er helt nødvendigt, at Mette Frederiksen samler rød blok om konkrete politiske projekterThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1186";"Vi er enige med Enhedslisten, De Radikale og Alternativet på nogle områder af udlændingepolitikken. På andre er vi enige med partiet Venstre. Det må vi tage punkt for punkt";"Pia Olsen Dyhr";"08/15/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1292";"integration";"";"- Socialdemokratiet har ikke carte blanche til at føre udlændingepolitik med Dansk Folkeparti eer valget. Det kommer de ikke til at få.Sådan lyder det fra SF's formand, Pia Olsen Dyhr.  På SF's sommergruppemøde onsdag kommer hun med en opfordring til rød bloks statsministerkandidat, Mette Frederiksen (S), om at samle rød blok om de områder, hvor der er enighed.  Men opfordringen til samling er ikke lig med et fripas til Socialdemokratiet til at føre hård udlændingepolitik med Dansk Folkeparti, siger Pia Olsen Dyhr.SF har en udlændingepolitik, hvor vi fokuserer på at få integrationen til at fungere. På den anden side må vi også sige, at det betyder noget, hvor mange der kommer hertil. Derfor er der brug for, at vi får et fælles europæisk asylsystem.Vi er enige med Enhedslisten, De Radikale og Alternativet på nogle områder af udlændingepolitikken. På andre er vi enige med partiet Venstre. Det må vi tage punkt for punktSF ønsker blandt andet, at der skal åbnes for, at Danmark igen skal tage 500 kvoteflygtninge om året. Det tal kan stige markant, hvis der bliver lukket af for, at flygtninge og migranter kan rejse over Middelhavet og søge spontan asyl i Danmark. - Vi lægger op til at åbne for 500 kvoteflygtninge. Hvis vores vision om, at man kan søge asyl syd for Middelhavet i FN-lejre, bliver til virkelighed, så er vi villige til at åbne op for endnu flere kvoteflygtninge.UNHCR (FN's flygtningeorganisation, red.) siger, at Europa bør tage 500.000 flygtninge om året. Hvis Europa skal tage 500.000 om året, så skal Danmark tage 4500 om åretSocialdemokratiet fremlagde i januar et asyludspil, som har skabt modstand blandt flere partier i rød blok. Og modstand i grøn blok, hvor Alternativet nu befinder sig, eer Ue Elbæk har meldt sig som statsministerkandidat.  Tilbage i rød blok har De Radikale gjort det klart, at de ønsker indflydelse på udlændingepolitikken, hvis de skal støtte Mette Frederiksen som statsminister.Uenighederne kan gøre det svært for vælgerne at se, hvad de får med rød blok: Jeg tror, der er rigtig mange, der oplever, at rød blok stritter i mange retninger. Hvad er det egentlig, der samler os? Det vil jeg gerne have mere fokus påPå sommergruppemødet opfordrer hun Mette Frederiksen til at samle rød blok om at bekæmpe ulighed, øge velfærden og styrke klimaet.Hvis vi skal begejstre danskerne, så kræver det, at vi rykker mere sammen i bussenHer har Socialdemokratiet og Mette Frederiksen et særligt ansvar. Det er helt nødvendigt, at Mette Frederiksen samler rød blok om konkrete politiske projekterThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1187";"UNHCR (FN's flygtningeorganisation, red.) siger, at Europa bør tage 500.000 flygtninge om året. Hvis Europa skal tage 500.000 om året, så skal Danmark tage 4500 om året";"Pia Olsen Dyhr";"08/15/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1292";"integration";"";"- Socialdemokratiet har ikke carte blanche til at føre udlændingepolitik med Dansk Folkeparti eer valget. Det kommer de ikke til at få.Sådan lyder det fra SF's formand, Pia Olsen Dyhr.  På SF's sommergruppemøde onsdag kommer hun med en opfordring til rød bloks statsministerkandidat, Mette Frederiksen (S), om at samle rød blok om de områder, hvor der er enighed.  Men opfordringen til samling er ikke lig med et fripas til Socialdemokratiet til at føre hård udlændingepolitik med Dansk Folkeparti, siger Pia Olsen Dyhr.SF har en udlændingepolitik, hvor vi fokuserer på at få integrationen til at fungere. På den anden side må vi også sige, at det betyder noget, hvor mange der kommer hertil. Derfor er der brug for, at vi får et fælles europæisk asylsystem.Vi er enige med Enhedslisten, De Radikale og Alternativet på nogle områder af udlændingepolitikken. På andre er vi enige med partiet Venstre. Det må vi tage punkt for punktSF ønsker blandt andet, at der skal åbnes for, at Danmark igen skal tage 500 kvoteflygtninge om året. Det tal kan stige markant, hvis der bliver lukket af for, at flygtninge og migranter kan rejse over Middelhavet og søge spontan asyl i Danmark. - Vi lægger op til at åbne for 500 kvoteflygtninge. Hvis vores vision om, at man kan søge asyl syd for Middelhavet i FN-lejre, bliver til virkelighed, så er vi villige til at åbne op for endnu flere kvoteflygtninge.UNHCR (FN's flygtningeorganisation, red.) siger, at Europa bør tage 500.000 flygtninge om året. Hvis Europa skal tage 500.000 om året, så skal Danmark tage 4500 om åretSocialdemokratiet fremlagde i januar et asyludspil, som har skabt modstand blandt flere partier i rød blok. Og modstand i grøn blok, hvor Alternativet nu befinder sig, eer Ue Elbæk har meldt sig som statsministerkandidat.  Tilbage i rød blok har De Radikale gjort det klart, at de ønsker indflydelse på udlændingepolitikken, hvis de skal støtte Mette Frederiksen som statsminister.Uenighederne kan gøre det svært for vælgerne at se, hvad de får med rød blok: Jeg tror, der er rigtig mange, der oplever, at rød blok stritter i mange retninger. Hvad er det egentlig, der samler os? Det vil jeg gerne have mere fokus påPå sommergruppemødet opfordrer hun Mette Frederiksen til at samle rød blok om at bekæmpe ulighed, øge velfærden og styrke klimaet.Hvis vi skal begejstre danskerne, så kræver det, at vi rykker mere sammen i bussenHer har Socialdemokratiet og Mette Frederiksen et særligt ansvar. Det er helt nødvendigt, at Mette Frederiksen samler rød blok om konkrete politiske projekterThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1188";"Jeg tror, der er rigtig mange, der oplever, at rød blok stritter i mange retninger. Hvad er det egentlig, der samler os? Det vil jeg gerne have mere fokus på";"Pia Olsen Dyhr";"08/15/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1292";"integration";"";"- Socialdemokratiet har ikke carte blanche til at føre udlændingepolitik med Dansk Folkeparti eer valget. Det kommer de ikke til at få.Sådan lyder det fra SF's formand, Pia Olsen Dyhr.  På SF's sommergruppemøde onsdag kommer hun med en opfordring til rød bloks statsministerkandidat, Mette Frederiksen (S), om at samle rød blok om de områder, hvor der er enighed.  Men opfordringen til samling er ikke lig med et fripas til Socialdemokratiet til at føre hård udlændingepolitik med Dansk Folkeparti, siger Pia Olsen Dyhr.SF har en udlændingepolitik, hvor vi fokuserer på at få integrationen til at fungere. På den anden side må vi også sige, at det betyder noget, hvor mange der kommer hertil. Derfor er der brug for, at vi får et fælles europæisk asylsystem.Vi er enige med Enhedslisten, De Radikale og Alternativet på nogle områder af udlændingepolitikken. På andre er vi enige med partiet Venstre. Det må vi tage punkt for punktSF ønsker blandt andet, at der skal åbnes for, at Danmark igen skal tage 500 kvoteflygtninge om året. Det tal kan stige markant, hvis der bliver lukket af for, at flygtninge og migranter kan rejse over Middelhavet og søge spontan asyl i Danmark. - Vi lægger op til at åbne for 500 kvoteflygtninge. Hvis vores vision om, at man kan søge asyl syd for Middelhavet i FN-lejre, bliver til virkelighed, så er vi villige til at åbne op for endnu flere kvoteflygtninge.UNHCR (FN's flygtningeorganisation, red.) siger, at Europa bør tage 500.000 flygtninge om året. Hvis Europa skal tage 500.000 om året, så skal Danmark tage 4500 om åretSocialdemokratiet fremlagde i januar et asyludspil, som har skabt modstand blandt flere partier i rød blok. Og modstand i grøn blok, hvor Alternativet nu befinder sig, eer Ue Elbæk har meldt sig som statsministerkandidat.  Tilbage i rød blok har De Radikale gjort det klart, at de ønsker indflydelse på udlændingepolitikken, hvis de skal støtte Mette Frederiksen som statsminister.Uenighederne kan gøre det svært for vælgerne at se, hvad de får med rød blok: Jeg tror, der er rigtig mange, der oplever, at rød blok stritter i mange retninger. Hvad er det egentlig, der samler os? Det vil jeg gerne have mere fokus påPå sommergruppemødet opfordrer hun Mette Frederiksen til at samle rød blok om at bekæmpe ulighed, øge velfærden og styrke klimaet.Hvis vi skal begejstre danskerne, så kræver det, at vi rykker mere sammen i bussenHer har Socialdemokratiet og Mette Frederiksen et særligt ansvar. Det er helt nødvendigt, at Mette Frederiksen samler rød blok om konkrete politiske projekterThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1189";"Hvis vi skal begejstre danskerne, så kræver det, at vi rykker mere sammen i bussen";"Pia Olsen Dyhr";"08/15/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1292";"integration";"";"- Socialdemokratiet har ikke carte blanche til at føre udlændingepolitik med Dansk Folkeparti eer valget. Det kommer de ikke til at få.Sådan lyder det fra SF's formand, Pia Olsen Dyhr.  På SF's sommergruppemøde onsdag kommer hun med en opfordring til rød bloks statsministerkandidat, Mette Frederiksen (S), om at samle rød blok om de områder, hvor der er enighed.  Men opfordringen til samling er ikke lig med et fripas til Socialdemokratiet til at føre hård udlændingepolitik med Dansk Folkeparti, siger Pia Olsen Dyhr.SF har en udlændingepolitik, hvor vi fokuserer på at få integrationen til at fungere. På den anden side må vi også sige, at det betyder noget, hvor mange der kommer hertil. Derfor er der brug for, at vi får et fælles europæisk asylsystem.Vi er enige med Enhedslisten, De Radikale og Alternativet på nogle områder af udlændingepolitikken. På andre er vi enige med partiet Venstre. Det må vi tage punkt for punktSF ønsker blandt andet, at der skal åbnes for, at Danmark igen skal tage 500 kvoteflygtninge om året. Det tal kan stige markant, hvis der bliver lukket af for, at flygtninge og migranter kan rejse over Middelhavet og søge spontan asyl i Danmark. - Vi lægger op til at åbne for 500 kvoteflygtninge. Hvis vores vision om, at man kan søge asyl syd for Middelhavet i FN-lejre, bliver til virkelighed, så er vi villige til at åbne op for endnu flere kvoteflygtninge.UNHCR (FN's flygtningeorganisation, red.) siger, at Europa bør tage 500.000 flygtninge om året. Hvis Europa skal tage 500.000 om året, så skal Danmark tage 4500 om åretSocialdemokratiet fremlagde i januar et asyludspil, som har skabt modstand blandt flere partier i rød blok. Og modstand i grøn blok, hvor Alternativet nu befinder sig, eer Ue Elbæk har meldt sig som statsministerkandidat.  Tilbage i rød blok har De Radikale gjort det klart, at de ønsker indflydelse på udlændingepolitikken, hvis de skal støtte Mette Frederiksen som statsminister.Uenighederne kan gøre det svært for vælgerne at se, hvad de får med rød blok: Jeg tror, der er rigtig mange, der oplever, at rød blok stritter i mange retninger. Hvad er det egentlig, der samler os? Det vil jeg gerne have mere fokus påPå sommergruppemødet opfordrer hun Mette Frederiksen til at samle rød blok om at bekæmpe ulighed, øge velfærden og styrke klimaet.Hvis vi skal begejstre danskerne, så kræver det, at vi rykker mere sammen i bussenHer har Socialdemokratiet og Mette Frederiksen et særligt ansvar. Det er helt nødvendigt, at Mette Frederiksen samler rød blok om konkrete politiske projekterThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1190";"Her har Socialdemokratiet og Mette Frederiksen et særligt ansvar. Det er helt nødvendigt, at Mette Frederiksen samler rød blok om konkrete politiske projekter";"Pia Olsen Dyhr";"08/15/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1292";"integration";"";"- Socialdemokratiet har ikke carte blanche til at føre udlændingepolitik med Dansk Folkeparti eer valget. Det kommer de ikke til at få.Sådan lyder det fra SF's formand, Pia Olsen Dyhr.  På SF's sommergruppemøde onsdag kommer hun med en opfordring til rød bloks statsministerkandidat, Mette Frederiksen (S), om at samle rød blok om de områder, hvor der er enighed.  Men opfordringen til samling er ikke lig med et fripas til Socialdemokratiet til at føre hård udlændingepolitik med Dansk Folkeparti, siger Pia Olsen Dyhr.SF har en udlændingepolitik, hvor vi fokuserer på at få integrationen til at fungere. På den anden side må vi også sige, at det betyder noget, hvor mange der kommer hertil. Derfor er der brug for, at vi får et fælles europæisk asylsystem.Vi er enige med Enhedslisten, De Radikale og Alternativet på nogle områder af udlændingepolitikken. På andre er vi enige med partiet Venstre. Det må vi tage punkt for punktSF ønsker blandt andet, at der skal åbnes for, at Danmark igen skal tage 500 kvoteflygtninge om året. Det tal kan stige markant, hvis der bliver lukket af for, at flygtninge og migranter kan rejse over Middelhavet og søge spontan asyl i Danmark. - Vi lægger op til at åbne for 500 kvoteflygtninge. Hvis vores vision om, at man kan søge asyl syd for Middelhavet i FN-lejre, bliver til virkelighed, så er vi villige til at åbne op for endnu flere kvoteflygtninge.UNHCR (FN's flygtningeorganisation, red.) siger, at Europa bør tage 500.000 flygtninge om året. Hvis Europa skal tage 500.000 om året, så skal Danmark tage 4500 om åretSocialdemokratiet fremlagde i januar et asyludspil, som har skabt modstand blandt flere partier i rød blok. Og modstand i grøn blok, hvor Alternativet nu befinder sig, eer Ue Elbæk har meldt sig som statsministerkandidat.  Tilbage i rød blok har De Radikale gjort det klart, at de ønsker indflydelse på udlændingepolitikken, hvis de skal støtte Mette Frederiksen som statsminister.Uenighederne kan gøre det svært for vælgerne at se, hvad de får med rød blok: Jeg tror, der er rigtig mange, der oplever, at rød blok stritter i mange retninger. Hvad er det egentlig, der samler os? Det vil jeg gerne have mere fokus påPå sommergruppemødet opfordrer hun Mette Frederiksen til at samle rød blok om at bekæmpe ulighed, øge velfærden og styrke klimaet.Hvis vi skal begejstre danskerne, så kræver det, at vi rykker mere sammen i bussenHer har Socialdemokratiet og Mette Frederiksen et særligt ansvar. Det er helt nødvendigt, at Mette Frederiksen samler rød blok om konkrete politiske projekterThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1192";"Det må altid være de politiske resultater, der skal være det styrende for vores position. Vi kommer aldrig igen til at sige ja til at føre borgerlig økonomisk politik. Aldrig";"Pia Olsen Dyhr";"04/14/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1295";"integration";"";"KoldingSF's første regeringsperiode endte med en katastrofal nedtur, og derfor er det ikke givet, at partiet automatisk går med i en regering på ny.Det siger SF-formand Pia Olsen Dyhr fra talerstolen ved partiets landsmøde i Kolding. SF'erne ligger stabilt i meningsmålingerne på fem procent og havde et pænt kommunalvalg og har en lille medlemsfremgang. Men der er stadig et godt stykke op til fordums storhed. - Vi er optaget af at få vores politik gjort til virkelighed. Det skal vi fastholde som vores ledetråd. SF skal ikke i regering for enhver pris.Det må altid være de politiske resultater, der skal være det styrende for vores position. Vi kommer aldrig igen til at sige ja til at føre borgerlig økonomisk politik. AldrigI Kolding samles baglandet i en weekend, der skal sætte kursen for rød bloks mindste parti frem mod folketingsvalget.Hun opstiller i den forbindelse fem pejlemærker for en rød regering: Klimakampen, bekæmpelse af ulighed, en ro på-reform, globalt udsyn og et styrket demokrati.Emnerne drøes på landsmødet, før de på partiets sommergruppemøde eer sommerferien skal blive til fem mere konkrete krav.Socialdemokratiet har ikke meldt entydigt ud, om kontanthjælpsloet skal afskaes, hvis de røde kommer til magten ved næste folketingsvalg, der skal falde senest om lidt over et år. Men det er vigtigt for SF.- Hvis en ny rød regering skal være rød - ikke blot af navn, men også af gavn skal den arbejde for et mere lige Danmark. Jeg har en helt konkret idé til første skridt til at bekæmpe uligheden. Skulle vi ikke begynde med at rive kontanthjælpsloet nedEnhedslisten har arbejdet med røde linjer for, hvornår partiet vil støtte Mette Frederiksen (S) som statsminister, og Alternativet har arbejdet med grønne. Pia Olsen Dyhr frygter dog at skabe tvivl om, hvem SF peger på som statsminister, for reelt er der ingen alternativer til rød bloks kandidat. - Betyder det så, at vi udskriver en blankocheck til Socialdemokraterne? Nej. Vi vil stille konkrete krav til den førte politik og kæmpe for at få de afgørende mandater for konkrete fremskridt. Vi kommer ikke til at blåstemple, at der laves lyseblå politik med de blå, siger hun. En anden ting, der skiller Socialdemokratiet og SF, er spørgsmålet om kvoteflygtninge, som det største oppositionsparti har sagt nej til.Det er langt mere fair at dreje asylsystemet mere i retning af kvoteflygtninge i stedet for som i dag, hvor muligheden for ophold i Europa bedst nås gennem farefulde flugtruterThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1193";"Jeg har en helt konkret idé til første skridt til at bekæmpe uligheden. Skulle vi ikke begynde med at rive kontanthjælpsloet ned";"Pia Olsen Dyhr";"04/14/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1295";"integration";"";"KoldingSF's første regeringsperiode endte med en katastrofal nedtur, og derfor er det ikke givet, at partiet automatisk går med i en regering på ny.Det siger SF-formand Pia Olsen Dyhr fra talerstolen ved partiets landsmøde i Kolding. SF'erne ligger stabilt i meningsmålingerne på fem procent og havde et pænt kommunalvalg og har en lille medlemsfremgang. Men der er stadig et godt stykke op til fordums storhed. - Vi er optaget af at få vores politik gjort til virkelighed. Det skal vi fastholde som vores ledetråd. SF skal ikke i regering for enhver pris.Det må altid være de politiske resultater, der skal være det styrende for vores position. Vi kommer aldrig igen til at sige ja til at føre borgerlig økonomisk politik. AldrigI Kolding samles baglandet i en weekend, der skal sætte kursen for rød bloks mindste parti frem mod folketingsvalget.Hun opstiller i den forbindelse fem pejlemærker for en rød regering: Klimakampen, bekæmpelse af ulighed, en ro på-reform, globalt udsyn og et styrket demokrati.Emnerne drøes på landsmødet, før de på partiets sommergruppemøde eer sommerferien skal blive til fem mere konkrete krav.Socialdemokratiet har ikke meldt entydigt ud, om kontanthjælpsloet skal afskaes, hvis de røde kommer til magten ved næste folketingsvalg, der skal falde senest om lidt over et år. Men det er vigtigt for SF.- Hvis en ny rød regering skal være rød - ikke blot af navn, men også af gavn skal den arbejde for et mere lige Danmark. Jeg har en helt konkret idé til første skridt til at bekæmpe uligheden. Skulle vi ikke begynde med at rive kontanthjælpsloet nedEnhedslisten har arbejdet med røde linjer for, hvornår partiet vil støtte Mette Frederiksen (S) som statsminister, og Alternativet har arbejdet med grønne. Pia Olsen Dyhr frygter dog at skabe tvivl om, hvem SF peger på som statsminister, for reelt er der ingen alternativer til rød bloks kandidat. - Betyder det så, at vi udskriver en blankocheck til Socialdemokraterne? Nej. Vi vil stille konkrete krav til den førte politik og kæmpe for at få de afgørende mandater for konkrete fremskridt. Vi kommer ikke til at blåstemple, at der laves lyseblå politik med de blå, siger hun. En anden ting, der skiller Socialdemokratiet og SF, er spørgsmålet om kvoteflygtninge, som det største oppositionsparti har sagt nej til.Det er langt mere fair at dreje asylsystemet mere i retning af kvoteflygtninge i stedet for som i dag, hvor muligheden for ophold i Europa bedst nås gennem farefulde flugtruterThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1194";"Det er langt mere fair at dreje asylsystemet mere i retning af kvoteflygtninge i stedet for som i dag, hvor muligheden for ophold i Europa bedst nås gennem farefulde flugtruter";"Pia Olsen Dyhr";"04/14/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1295";"integration";"";"KoldingSF's første regeringsperiode endte med en katastrofal nedtur, og derfor er det ikke givet, at partiet automatisk går med i en regering på ny.Det siger SF-formand Pia Olsen Dyhr fra talerstolen ved partiets landsmøde i Kolding. SF'erne ligger stabilt i meningsmålingerne på fem procent og havde et pænt kommunalvalg og har en lille medlemsfremgang. Men der er stadig et godt stykke op til fordums storhed. - Vi er optaget af at få vores politik gjort til virkelighed. Det skal vi fastholde som vores ledetråd. SF skal ikke i regering for enhver pris.Det må altid være de politiske resultater, der skal være det styrende for vores position. Vi kommer aldrig igen til at sige ja til at føre borgerlig økonomisk politik. AldrigI Kolding samles baglandet i en weekend, der skal sætte kursen for rød bloks mindste parti frem mod folketingsvalget.Hun opstiller i den forbindelse fem pejlemærker for en rød regering: Klimakampen, bekæmpelse af ulighed, en ro på-reform, globalt udsyn og et styrket demokrati.Emnerne drøes på landsmødet, før de på partiets sommergruppemøde eer sommerferien skal blive til fem mere konkrete krav.Socialdemokratiet har ikke meldt entydigt ud, om kontanthjælpsloet skal afskaes, hvis de røde kommer til magten ved næste folketingsvalg, der skal falde senest om lidt over et år. Men det er vigtigt for SF.- Hvis en ny rød regering skal være rød - ikke blot af navn, men også af gavn skal den arbejde for et mere lige Danmark. Jeg har en helt konkret idé til første skridt til at bekæmpe uligheden. Skulle vi ikke begynde med at rive kontanthjælpsloet nedEnhedslisten har arbejdet med røde linjer for, hvornår partiet vil støtte Mette Frederiksen (S) som statsminister, og Alternativet har arbejdet med grønne. Pia Olsen Dyhr frygter dog at skabe tvivl om, hvem SF peger på som statsminister, for reelt er der ingen alternativer til rød bloks kandidat. - Betyder det så, at vi udskriver en blankocheck til Socialdemokraterne? Nej. Vi vil stille konkrete krav til den førte politik og kæmpe for at få de afgørende mandater for konkrete fremskridt. Vi kommer ikke til at blåstemple, at der laves lyseblå politik med de blå, siger hun. En anden ting, der skiller Socialdemokratiet og SF, er spørgsmålet om kvoteflygtninge, som det største oppositionsparti har sagt nej til.Det er langt mere fair at dreje asylsystemet mere i retning af kvoteflygtninge i stedet for som i dag, hvor muligheden for ophold i Europa bedst nås gennem farefulde flugtruterThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1196";"Vilkårene på Sjælsmark er forfærdelige, og børnene trives ikke. Selvfølgelig skal familierne hjem, men børnene skal have noget at stå op til. Hvis de her børn skal hjem og bygge et land op igen, så skal de jo ikke være knust som mennesker";"Pia Olsen Dyhr";"10/13/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1297";"integration";"";"Hvis flertallet skier eer næste valg, skal en kommende S-regering forbedre forholdene for de knap 100 børn på Udrejsecenter Sjælsmark.  Det mener partilederne fra Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet, der lægger et fælles pres på Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen.    Det skriver Politiken søndag.Forholdene for de knap 100 børn på Sjælsmark kritiseres af eksperter for at være ""kummerlige"" og direkte skadende for barnets tarv.  Børnefamilierne på Sjælsmark har begrænset ret til privatliv, og de må hverken lave mad på værelserne eller have deres eget køleskab eller andre elektriske installationer.Vilkårene på Sjælsmark er forfærdelige, og børnene trives ikke. Selvfølgelig skal familierne hjem, men børnene skal have noget at stå op til. Hvis de her børn skal hjem og bygge et land op igen, så skal de jo ikke være knust som menneskerS-formand Mette Frederiksen betonede på sit partis årlige kongres, at hun vil være børnenes statsminister.  Men det er tom snak, mener Radikale Venstres partileder, Morten Østergaard.- Selv om der er gode takter i Socialdemokratiets børneudspil, så klinger det hult, hvis man gerne vil have, at et nyt flertal sikrer bedre forhold for børn, men samtidig insisterer på at vende det døve øre og det blinde øje til de her børn, som lever under vilkår, vi aldrig vil acceptere andre steder, siger Morten Østergaard.Alternativets leder, Ue Elbæk, er på linje med de to andre partiledere.Børnene bor på Sjælsmark med deres forældre, fordi familierne ifølge danske myndigheder ikke har ret til asyl i Danmark og derfor skal sendes hjem.  Men flere familier kan ikke sendes hjem, fordi lande som Iran, Irak og Syrien ikke vil tage imod dem, medmindre de rejser frivilligt.Udlændingeminister Inger Støjberg (V) har tidligere kritiseret forældrene for at tage deres børn som gidsler, fordi forældrene afviser at rejse hjem frivilligt.Politiken har været i kontakt med Mette Frederiksen, som afviser at kommentere sagen.  Socialdemokratiets integrationsordfører, Mattias Tesfaye, erkender i en mail, at børnene er i en sårbar position, men afviser handling her og nu. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1197";"På tværs af partier er vi i oppositionen enige om, at velfærd, grøn omstilling og kampen mod ulighed er vigtigere end skattelettelser og billige benzinbiler";"Pia Olsen Dyhr";"10/04/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1298";"integration";"";"Oppositionen er enig i, at videnskaben afgør, hvor hurtigt vi skal omstille klimaet. Desuden skal uddannelsesloet væk.Det er de fem oppositionspartier - Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet - enige om i et fælles forslag til vedtagelse. Debatten åbner torsdag klokken ni i Folketingssalen.Det siger Alternativets politiske ordfører, Carolina Magdalene Maier.- Vi skal gennemføre en hurtig og rettidig grøn omstilling i overensstemmelse med videnskabens anbefalinger. Det, synes vi, er rigtig stærkt, fordi skal komme i mål i forhold til klimaindsatsen i Danmark, siger Carolina Magdalene Maier.Integration indgår også i teksten. Oppositionen kritiserer, at myndighederne udbetaler kontante ydelser til udlændinge, som har fået opholdstilladelse, for at lade deres familie blive i hjemlandet, siger hun.- Det er ikke noget, der gavner integrationen. Så siger teksten, at vi skal afskae uddannelsesloet og fjerne omprioriteringsbidraget til uddannelse. For os er det vigtigt med den grønne dagsorden, siger Carolina Magdalene Maier. Selv om Alternativet står bag den fælles tekst, går partiet alene til valg, fastslår den politiske ordfører.- Intet i dette forandrer vores position ved valget. Vi peger på os selv som regeringsparti. Vi peger på Ue Elbæk som statsminister. Og vi går til valg på vores egen politik, siger hun.- Det handler ikke om, at rød blok - eller oppositionen - lige pludselig er blevet forenet hen imod et folketingsvalg. Det handler om, at vi samarbejder om en tekst. De Radikale glæder sig også over samlingen, siger politisk leder Morten Østergaard.- Vi glæder os over modet til at samles om integration, grøn omstilling og undgå besparelser på uddannelse. Det viser, at der findes en anden vej i udlændingepolitikken, siger Morten Østergaard i en skrilig kommentar.- Tør vi, så kan vi bryde Dansk Folkepartis paradigmeski og resten af symbolpolitikken. SF's formand, Pia Olsen Dyhr, er glad for en anden vej i dansk politik.På tværs af partier er vi i oppositionen enige om, at velfærd, grøn omstilling og kampen mod ulighed er vigtigere end skattelettelser og billige benzinbilerThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1198";"Fordi forholdene er så forfærdelige, så mener vi, at vi bliver nødt til at kigge på, at børnene får bedre forhold med udgangspunkt i barnets tarv";"Pia Olsen Dyhr";"10/13/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1299";"integration";"";"Hvis flertallet skier eer næste valg, skal en kommende S-regering forbedre forholdene for de knap 100 børn på Udrejsecenter Sjælsmark.  Det mener partilederne fra Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet, der lægger et fælles pres på Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen.    Det skriver Politiken søndag.Forholdene for de knap 100 børn på Sjælsmark kritiseres af eksperter for at være ""kummerlige"" og direkte skadende for barnets tarv.  Børnefamilierne på Sjælsmark har begrænset ret til privatliv, og de må hverken lave mad på værelserne eller have deres eget køleskab eller andre elektriske installationer.Fordi forholdene er så forfærdelige, så mener vi, at vi bliver nødt til at kigge på, at børnene får bedre forhold med udgangspunkt i barnets tarvDet handler om, at de skal have fritidsaktiviteter, de skal gå i skole, og de skal have et liv, som viser noget mere normalitet end det, de kan få på Sjælsmark.Når vi får et nyt flertal i Danmark  og det håber vi bestemt på  så skal vi skabe bedre forhold for børnene.S-formand Mette Frederiksen betonede på sit partis årlige kongres, at hun vil være børnenes statsminister.  Men det er tom snak, mener Radikale Venstres partileder, Morten Østergaard.- Selv om der er gode takter i Socialdemokratiets børneudspil, så klinger det hult, hvis man gerne vil have, at et nyt flertal sikrer bedre forhold for børn, men samtidig insisterer på at vende det døve øre og det blinde øje til de her børn, som lever under vilkår, vi aldrig vil acceptere andre steder, siger Morten Østergaard til Politiken. Alternativets leder, Ue Elbæk, er på linje med de to andre partiledere.Børnene bor på Sjælsmark med deres forældre, fordi familierne ifølge danske myndigheder ikke har ret til asyl i Danmark og derfor skal sendes hjem.  Men flere familier kan ikke sendes hjem, fordi lande som Iran, Irak og Syrien ikke vil tage imod dem, medmindre de rejser frivilligt.Udlændingeminister Inger Støjberg (V) har tidligere kritiseret forældrene for at tage deres børn som gidsler, fordi forældrene afviser at rejse hjem frivilligt.Politiken har været i kontakt med Mette Frederiksen, som afviser at kommentere sagen.  Socialdemokratiets integrationsordfører, Mattias Tesfaye, erkender i en mail, at børnene er i en sårbar position, men afviser handling her og nu. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1199";"Det handler om, at de skal have fritidsaktiviteter, de skal gå i skole, og de skal have et liv, som viser noget mere normalitet end det, de kan få på Sjælsmark.";"Pia Olsen Dyhr";"10/13/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1299";"integration";"";"Hvis flertallet skier eer næste valg, skal en kommende S-regering forbedre forholdene for de knap 100 børn på Udrejsecenter Sjælsmark.  Det mener partilederne fra Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet, der lægger et fælles pres på Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen.    Det skriver Politiken søndag.Forholdene for de knap 100 børn på Sjælsmark kritiseres af eksperter for at være ""kummerlige"" og direkte skadende for barnets tarv.  Børnefamilierne på Sjælsmark har begrænset ret til privatliv, og de må hverken lave mad på værelserne eller have deres eget køleskab eller andre elektriske installationer.Fordi forholdene er så forfærdelige, så mener vi, at vi bliver nødt til at kigge på, at børnene får bedre forhold med udgangspunkt i barnets tarvDet handler om, at de skal have fritidsaktiviteter, de skal gå i skole, og de skal have et liv, som viser noget mere normalitet end det, de kan få på Sjælsmark.Når vi får et nyt flertal i Danmark  og det håber vi bestemt på  så skal vi skabe bedre forhold for børnene.S-formand Mette Frederiksen betonede på sit partis årlige kongres, at hun vil være børnenes statsminister.  Men det er tom snak, mener Radikale Venstres partileder, Morten Østergaard.- Selv om der er gode takter i Socialdemokratiets børneudspil, så klinger det hult, hvis man gerne vil have, at et nyt flertal sikrer bedre forhold for børn, men samtidig insisterer på at vende det døve øre og det blinde øje til de her børn, som lever under vilkår, vi aldrig vil acceptere andre steder, siger Morten Østergaard til Politiken. Alternativets leder, Ue Elbæk, er på linje med de to andre partiledere.Børnene bor på Sjælsmark med deres forældre, fordi familierne ifølge danske myndigheder ikke har ret til asyl i Danmark og derfor skal sendes hjem.  Men flere familier kan ikke sendes hjem, fordi lande som Iran, Irak og Syrien ikke vil tage imod dem, medmindre de rejser frivilligt.Udlændingeminister Inger Støjberg (V) har tidligere kritiseret forældrene for at tage deres børn som gidsler, fordi forældrene afviser at rejse hjem frivilligt.Politiken har været i kontakt med Mette Frederiksen, som afviser at kommentere sagen.  Socialdemokratiets integrationsordfører, Mattias Tesfaye, erkender i en mail, at børnene er i en sårbar position, men afviser handling her og nu. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1200";"Når vi får et nyt flertal i Danmark  og det håber vi bestemt på  så skal vi skabe bedre forhold for børnene.";"Pia Olsen Dyhr";"10/13/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1299";"integration";"";"Hvis flertallet skier eer næste valg, skal en kommende S-regering forbedre forholdene for de knap 100 børn på Udrejsecenter Sjælsmark.  Det mener partilederne fra Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet, der lægger et fælles pres på Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen.    Det skriver Politiken søndag.Forholdene for de knap 100 børn på Sjælsmark kritiseres af eksperter for at være ""kummerlige"" og direkte skadende for barnets tarv.  Børnefamilierne på Sjælsmark har begrænset ret til privatliv, og de må hverken lave mad på værelserne eller have deres eget køleskab eller andre elektriske installationer.Fordi forholdene er så forfærdelige, så mener vi, at vi bliver nødt til at kigge på, at børnene får bedre forhold med udgangspunkt i barnets tarvDet handler om, at de skal have fritidsaktiviteter, de skal gå i skole, og de skal have et liv, som viser noget mere normalitet end det, de kan få på Sjælsmark.Når vi får et nyt flertal i Danmark  og det håber vi bestemt på  så skal vi skabe bedre forhold for børnene.S-formand Mette Frederiksen betonede på sit partis årlige kongres, at hun vil være børnenes statsminister.  Men det er tom snak, mener Radikale Venstres partileder, Morten Østergaard.- Selv om der er gode takter i Socialdemokratiets børneudspil, så klinger det hult, hvis man gerne vil have, at et nyt flertal sikrer bedre forhold for børn, men samtidig insisterer på at vende det døve øre og det blinde øje til de her børn, som lever under vilkår, vi aldrig vil acceptere andre steder, siger Morten Østergaard til Politiken. Alternativets leder, Ue Elbæk, er på linje med de to andre partiledere.Børnene bor på Sjælsmark med deres forældre, fordi familierne ifølge danske myndigheder ikke har ret til asyl i Danmark og derfor skal sendes hjem.  Men flere familier kan ikke sendes hjem, fordi lande som Iran, Irak og Syrien ikke vil tage imod dem, medmindre de rejser frivilligt.Udlændingeminister Inger Støjberg (V) har tidligere kritiseret forældrene for at tage deres børn som gidsler, fordi forældrene afviser at rejse hjem frivilligt.Politiken har været i kontakt med Mette Frederiksen, som afviser at kommentere sagen.  Socialdemokratiets integrationsordfører, Mattias Tesfaye, erkender i en mail, at børnene er i en sårbar position, men afviser handling her og nu. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1204";"Vi risikerer, at værdier som ligestilling, individuel frihed og demokrati bliver trådt under fode, og det er jeg meget optaget af ikke sker. Nøglen til succes er, om vi når ud til kvinderne og børnene, så de får muligheden for at blive en del af positive fællesskaber";"Pia Olsen Dyhr";"01/15/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1302";"integration";"";"I et nyt fælles udspil fra Socialdemokratiet og SF foreslår de to oppositionspartier otte konkrete tiltag, som skal bekæmpe parallelsamfund.Det skriver Berlingske.Udspillet er en blanding af nye forslag, skærpede forslag og tidligere omtalte idéer. Det kommer ikke med svar på, hvad der skal ske i forhold til integrationsydelsen eller flygtningens ret til familiesammenføring.  Men til gengæld vil partierne skærpe det såkaldte bopælskrav, så flygtninge på oentlig forsørgelse først eer fem år får ret til at flytte til en anden kommune, end den de er blevet anvist, skriver Berlingske.- Løsningen kommer ikke indefra, må vi erkende.- Den bliver man nødt til at kæmpe for udefra, ellers sker der en underminering af vores samfund og den gensidige tillid, som er hele forudsætningen for, at du kan have et skattefinansieret velfærdssamfund, siger S-formand Mette Frederiksen til Berlingske.Partierne foreslår et stop for genopdragelsesrejser, en tvungen fordeling af elever med anden etnisk baggrund på gymnasier samt tvungen uddannelse for hjemmegående indvandrerkvinder og automatisk opskrivning af børn i vuggestuer.Vi risikerer, at værdier som ligestilling, individuel frihed og demokrati bliver trådt under fode, og det er jeg meget optaget af ikke sker. Nøglen til succes er, om vi når ud til kvinderne og børnene, så de får muligheden for at blive en del af positive fællesskaberThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1205";"Kvotesystemet er det eneste retfærdige alternativ til det spontane asylsystem, som er årsag til at flygtninge sætter livet på spil i Middelhavet, mens de svageste eerlades under kummerlige kår i nærområderne.";"Pia Olsen Dyhr";"10/04/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1303";"integration";"";"Danmark er fortsat ikke klar til at åbne for kvoteflygtninge. Det mener udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). Hun har derfor besluttet, at Danmark heller ikke skal tage imod kvoteflygtninge i 2018.  - Selv om vi har fået markant bedre styr på tilstrømningen, er vi stadig i den situation, at vi kæmper med at få integreret de mange flygtninge, der er kommet til Danmark i de seneste år.  - På trods af at flere flygtninge er kommet i arbejde, så er der stadig for mange, der ikke forsørger sig selv. Det gælder ikke mindst for kvinderne, hvor alt for få bidrager. Derfor har jeg besluttet, at Danmark ikke skal tage kvoteflygtninge i 2018, siger Inger Støjberg i en pressemeddelelse.Folketinget vedtog sidste år en ny og mere stram kvoteordning, som blandt andet indebærer, at det er op til udlændinge- og integrationsministeren at fastsætte antallet af flygtninge, der hvert år skal genbosættes i Danmark.Inger Støjberg har dog bred opbakning til beslutningen i Folketinget. Alle partier i blå blok samt Socialdemokratiet siger nej til at tage 500 kvoteflygtninge gennem FN's system, som man gjorde tidligere.Det bakker Socialdemokratiet fortsat op om, slår S-formand Mette Frederiksen fast under Folketingets åbningsdebat torsdag.  Det gør hun, eer at Liberal Alliances udlændinge- og integrationsordfører, Joachim B. Olsen, spørger hende til det. - Integrationsudfordringen er stadig stor. Så til trods for et fald af antallet af asylansøgere, og til trods for at der ikke lige nu går flygtninge på Europas motorveje, så er integrationsudfordringen fortsat af en sådan karakter, at vi fastholder den position, vi har på kvoteflygtninge, siger Mette Frederiksen. Socialdemokratiet har dog talt for at tage imod en mindre gruppe af de allersvageste flygtninge med handicap. Det gælder fortsat, tilføjer Mette Frederiksen. De øvrige partier i oppositionen ønsker til gengæld, at Danmark igen åbner op for 500 kvoteflygtninge om året. SF's formand, Pia Olsen Dyhr, siger: Kvotesystemet er det eneste retfærdige alternativ til det spontane asylsystem, som er årsag til at flygtninge sætter livet på spil i Middelhavet, mens de svageste eerlades under kummerlige kår i nærområderne.De Radikales udlændingeordfører Andreas Steenberg siger:  - Det er for ringe. Vi taler om 500 af de allersvageste i verden. EU har fået bedre styr på de ydre grænser, så vi får ikke særligt mange flygtninge længere.  Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet blev der registreret i alt 3500 asylansøgere i Danmark i 2017. Det er det laveste antal på ét år siden 2008.Indtil 1. oktober 2018 er der registreret cirka 2600 asylansøgere i år. De foreløbige tal indikerer altså, at antallet forbliver lavt i 2018.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1207";"Lars Løkke taler om, at vi takket være tidligere reformer nu både har råd til velfærd og skattelettelser, men han glemmer noget helt centralt  nemlig at reformerne blev betalt af dagpengemodtagere, syge og nedslidte for at vi netop kunne investere i velfærden.";"Pia Olsen Dyhr";"01/01/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1309";"integration";"";"Ghettoerne skal fjernes, en skattereform er vigtig og betyder ikke, at velfærden lider overlast.  Det var nogle af hovedpunkterne i statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) nytårstale.Her er nogle af reaktionerne på talen:* Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) på Twitter:- Stærk nytårstale af statsministeren. Afgørende at vi får sænket skatten på arbejde og gjort op med parallelsamfund i vores gode land.* Lizette Risgaard, LO-formand, på Twitter:- Nej, Løkke. Tiden er ikke til skattelettelser. Vi har brug for pengene til bedre velfærd - præcis som danskerne eerspørger!  * Enhedslistens politiske ordfører, Nikolaj Villumsen, i en skrilig kommentar:- Statsministeren taler om, at Danmark er ved at knække på grund af parallelsamfund i ghettoerne.  - Jeg oplever derimod, at det danske velfærdssamfund er ved at knække under presset af dårlige normeringer, omprioriteringer og nedskæringer.* Pia Olsen Dyhr, SF's formand, i en skrilig kommentar:Lars Løkke taler om, at vi takket være tidligere reformer nu både har råd til velfærd og skattelettelser, men han glemmer noget helt centralt  nemlig at reformerne blev betalt af dagpengemodtagere, syge og nedslidte for at vi netop kunne investere i velfærden.Det er altså at holde netop de grupper for nar, hvis pengene nu bliver brugt til skattelettelser og ikke til den vigtige velfærd.* Karsten Dybvad, DI's administrerende direktør, i en skrilig kommentar: - Statsministeren sætter fingeren på en af de helt centrale udfordringer for dansk økonomi - nemlig at flere og flere virksomheder søger forgæves eer medarbejdere, mens for mange indvandrere og eerkommere i dag ikke er del af arbejdsstyrken.  - Det er noget, som alle Folketingets partier bør tage alvorligt og finde løsninger på i fællesskab. Der er et åbenbart behov for at rette op på den mangelfulde integration af nogle af de indvandrere og eerkommere, som i dag lever i Danmark.  * Nicolai Wammen, politisk ordfører for Socialdemokratiet:- Socialdemokratiske borgmestre er gået i spidsen, når det gælder om at sætte ind mod parallelsamfund. Jeg har selv som borgmester i Aarhus gået i spidsen for at lave* Morten Østergaard, politisk leder for De Radikale, i en skrilig kommentar:- Mere strammerkage og symbolpolitik med DF, eller vælger de virkeligheden til med løsninger, der reelt betyder noget?- Lad os starte med at sikre, at der går børn fra alle dele af samfundet i vores skoler. Så de vokser op sammen og dannes sammen. Det gør Danmark stærkere.* Peter Skaarup, gruppeformand (DF):- Der er nogle fornuige elementer, hvor der mangler handling bag ordene. Krigsflygtninge skal vende hjem, når forholdene tillader det. Ja. Men der er brug for, at regeringen præsenterer, hvad den vil gøre eller lytter til de forslag, DF kommer med om den problematik.* Bent Madsen, direktør i de almene boligselskabers brancheorganisation:- Det er ikke fremmed for os at rive ned. Vi river 600 boliger ned om året. Tag et område som Gellerup. Der er vi ved at lægge en vej gennem området, så det hænger bedre sammen med resten af Aarhus. I den forbindelse river vi jo også boliger ned.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1208";"Det er altså at holde netop de grupper for nar, hvis pengene nu bliver brugt til skattelettelser og ikke til den vigtige velfærd.";"Pia Olsen Dyhr";"01/01/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1309";"integration";"";"Ghettoerne skal fjernes, en skattereform er vigtig og betyder ikke, at velfærden lider overlast.  Det var nogle af hovedpunkterne i statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) nytårstale.Her er nogle af reaktionerne på talen:* Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) på Twitter:- Stærk nytårstale af statsministeren. Afgørende at vi får sænket skatten på arbejde og gjort op med parallelsamfund i vores gode land.* Lizette Risgaard, LO-formand, på Twitter:- Nej, Løkke. Tiden er ikke til skattelettelser. Vi har brug for pengene til bedre velfærd - præcis som danskerne eerspørger!  * Enhedslistens politiske ordfører, Nikolaj Villumsen, i en skrilig kommentar:- Statsministeren taler om, at Danmark er ved at knække på grund af parallelsamfund i ghettoerne.  - Jeg oplever derimod, at det danske velfærdssamfund er ved at knække under presset af dårlige normeringer, omprioriteringer og nedskæringer.* Pia Olsen Dyhr, SF's formand, i en skrilig kommentar:Lars Løkke taler om, at vi takket være tidligere reformer nu både har råd til velfærd og skattelettelser, men han glemmer noget helt centralt  nemlig at reformerne blev betalt af dagpengemodtagere, syge og nedslidte for at vi netop kunne investere i velfærden.Det er altså at holde netop de grupper for nar, hvis pengene nu bliver brugt til skattelettelser og ikke til den vigtige velfærd.* Karsten Dybvad, DI's administrerende direktør, i en skrilig kommentar: - Statsministeren sætter fingeren på en af de helt centrale udfordringer for dansk økonomi - nemlig at flere og flere virksomheder søger forgæves eer medarbejdere, mens for mange indvandrere og eerkommere i dag ikke er del af arbejdsstyrken.  - Det er noget, som alle Folketingets partier bør tage alvorligt og finde løsninger på i fællesskab. Der er et åbenbart behov for at rette op på den mangelfulde integration af nogle af de indvandrere og eerkommere, som i dag lever i Danmark.  * Nicolai Wammen, politisk ordfører for Socialdemokratiet:- Socialdemokratiske borgmestre er gået i spidsen, når det gælder om at sætte ind mod parallelsamfund. Jeg har selv som borgmester i Aarhus gået i spidsen for at lave* Morten Østergaard, politisk leder for De Radikale, i en skrilig kommentar:- Mere strammerkage og symbolpolitik med DF, eller vælger de virkeligheden til med løsninger, der reelt betyder noget?- Lad os starte med at sikre, at der går børn fra alle dele af samfundet i vores skoler. Så de vokser op sammen og dannes sammen. Det gør Danmark stærkere.* Peter Skaarup, gruppeformand (DF):- Der er nogle fornuige elementer, hvor der mangler handling bag ordene. Krigsflygtninge skal vende hjem, når forholdene tillader det. Ja. Men der er brug for, at regeringen præsenterer, hvad den vil gøre eller lytter til de forslag, DF kommer med om den problematik.* Bent Madsen, direktør i de almene boligselskabers brancheorganisation:- Det er ikke fremmed for os at rive ned. Vi river 600 boliger ned om året. Tag et område som Gellerup. Der er vi ved at lægge en vej gennem området, så det hænger bedre sammen med resten af Aarhus. I den forbindelse river vi jo også boliger ned.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1211";"Det er også vigtigt for mig at sige, at denne indsats skal gå på to ben. Vi skal slå ned på folk, som skaber utryghed for de andre beboere, og på den høje kriminalitet.";"Pia Olsen Dyhr";"03/01/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1311";"integration";"";"Regeringsudspillet ""Ét Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030"" får blandet modtagelse. .Regeringen har torsdag præsenteret et udspil til bekæmpelse af parallelsamfund. Her er et udpluk af politiske reaktioner på udspillet, som hedder ""Et Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030"".  * Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen: - Det er godt, at der lægges op til højere strae og en styrket politiindsats i ghettoer. Men regeringen skal passe på ikke at oversælge sit udspil. Det kan ikke løse alle problemer.* Københavns beskæigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V):- I København må vi erkende, at parallelsamfundene desværre har ha held til at overleve og trives igennem årene, og derfor er jeg rigtig glad for, at regeringen nu tager fat om problemerne ved rødderne.  * Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper:- Jeg ville sådan ønske, at regeringen ville indkalde eksperter, fagpersoner, beboere og andre, der rent faktisk ved noget om problemerne, og begynde at lytte frem for at stigmatisere og grave grøerne i samfundet dybere.* Politisk leder for Alternativet, Ue Elbæk:- Jeg er paf over, at regeringen sender otte ministre til Mjølnerparken, som om udsatte boligområder er den største udfordring, vi har i Danmark.  - For selv om der altid er noget, der kan gøres bedre, er de langt fra det største problem.  - Jeg ville derfor ønske, at regeringen fokuserede mere på at løse langt mere presserende udfordringer, for eksempel at der er gi i vores drikkevand, at stressepidemien er ude af kontrol, at jobsøgende kvæles i mistillid og kontrol og ikke mindst at vi står på tærsklen til en klimakatastrofe.* DF-formand Kristian Thulesen Dahl:- Jeg ser frem til den kommende tids forhandlinger om strengere strae, hurtigere udsmidning af kriminelle beboere, udfordringer med beboersammensætning og så videre.  - Det er vigtige emner. Men vi vil også gå til forhandlingsbordet med det klare udgangspunkt, at vi ikke bare skal flytte ghettoens problemer et andet sted hen.- Vi skal ikke flytte problemerne fra ghettoområderne til de velfungerende områder af landet.  * SF-formand Pia Olsen Dyhr:Det er også vigtigt for mig at sige, at denne indsats skal gå på to ben. Vi skal slå ned på folk, som skaber utryghed for de andre beboere, og på den høje kriminalitet.Men vi skal også huske hele forebyggelsen, indsatsen for at løe folk og hele den sociale indsats. Det mangler der altså fokus på i regeringens udspil.Jeg bliver så uendelig træt, når regeringen puster sig op og lægger mere vægt på at lyde hård, end på at vi skal løse nogle konkrete udfordringer i fællesskab.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1212";"Men vi skal også huske hele forebyggelsen, indsatsen for at løe folk og hele den sociale indsats. Det mangler der altså fokus på i regeringens udspil.";"Pia Olsen Dyhr";"03/01/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1311";"integration";"";"Regeringsudspillet ""Ét Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030"" får blandet modtagelse. .Regeringen har torsdag præsenteret et udspil til bekæmpelse af parallelsamfund. Her er et udpluk af politiske reaktioner på udspillet, som hedder ""Et Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030"".  * Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen: - Det er godt, at der lægges op til højere strae og en styrket politiindsats i ghettoer. Men regeringen skal passe på ikke at oversælge sit udspil. Det kan ikke løse alle problemer.* Københavns beskæigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V):- I København må vi erkende, at parallelsamfundene desværre har ha held til at overleve og trives igennem årene, og derfor er jeg rigtig glad for, at regeringen nu tager fat om problemerne ved rødderne.  * Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper:- Jeg ville sådan ønske, at regeringen ville indkalde eksperter, fagpersoner, beboere og andre, der rent faktisk ved noget om problemerne, og begynde at lytte frem for at stigmatisere og grave grøerne i samfundet dybere.* Politisk leder for Alternativet, Ue Elbæk:- Jeg er paf over, at regeringen sender otte ministre til Mjølnerparken, som om udsatte boligområder er den største udfordring, vi har i Danmark.  - For selv om der altid er noget, der kan gøres bedre, er de langt fra det største problem.  - Jeg ville derfor ønske, at regeringen fokuserede mere på at løse langt mere presserende udfordringer, for eksempel at der er gi i vores drikkevand, at stressepidemien er ude af kontrol, at jobsøgende kvæles i mistillid og kontrol og ikke mindst at vi står på tærsklen til en klimakatastrofe.* DF-formand Kristian Thulesen Dahl:- Jeg ser frem til den kommende tids forhandlinger om strengere strae, hurtigere udsmidning af kriminelle beboere, udfordringer med beboersammensætning og så videre.  - Det er vigtige emner. Men vi vil også gå til forhandlingsbordet med det klare udgangspunkt, at vi ikke bare skal flytte ghettoens problemer et andet sted hen.- Vi skal ikke flytte problemerne fra ghettoområderne til de velfungerende områder af landet.  * SF-formand Pia Olsen Dyhr:Det er også vigtigt for mig at sige, at denne indsats skal gå på to ben. Vi skal slå ned på folk, som skaber utryghed for de andre beboere, og på den høje kriminalitet.Men vi skal også huske hele forebyggelsen, indsatsen for at løe folk og hele den sociale indsats. Det mangler der altså fokus på i regeringens udspil.Jeg bliver så uendelig træt, når regeringen puster sig op og lægger mere vægt på at lyde hård, end på at vi skal løse nogle konkrete udfordringer i fællesskab.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1213";"Jeg bliver så uendelig træt, når regeringen puster sig op og lægger mere vægt på at lyde hård, end på at vi skal løse nogle konkrete udfordringer i fællesskab.";"Pia Olsen Dyhr";"03/01/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1311";"integration";"";"Regeringsudspillet ""Ét Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030"" får blandet modtagelse. .Regeringen har torsdag præsenteret et udspil til bekæmpelse af parallelsamfund. Her er et udpluk af politiske reaktioner på udspillet, som hedder ""Et Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030"".  * Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen: - Det er godt, at der lægges op til højere strae og en styrket politiindsats i ghettoer. Men regeringen skal passe på ikke at oversælge sit udspil. Det kan ikke løse alle problemer.* Københavns beskæigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V):- I København må vi erkende, at parallelsamfundene desværre har ha held til at overleve og trives igennem årene, og derfor er jeg rigtig glad for, at regeringen nu tager fat om problemerne ved rødderne.  * Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper:- Jeg ville sådan ønske, at regeringen ville indkalde eksperter, fagpersoner, beboere og andre, der rent faktisk ved noget om problemerne, og begynde at lytte frem for at stigmatisere og grave grøerne i samfundet dybere.* Politisk leder for Alternativet, Ue Elbæk:- Jeg er paf over, at regeringen sender otte ministre til Mjølnerparken, som om udsatte boligområder er den største udfordring, vi har i Danmark.  - For selv om der altid er noget, der kan gøres bedre, er de langt fra det største problem.  - Jeg ville derfor ønske, at regeringen fokuserede mere på at løse langt mere presserende udfordringer, for eksempel at der er gi i vores drikkevand, at stressepidemien er ude af kontrol, at jobsøgende kvæles i mistillid og kontrol og ikke mindst at vi står på tærsklen til en klimakatastrofe.* DF-formand Kristian Thulesen Dahl:- Jeg ser frem til den kommende tids forhandlinger om strengere strae, hurtigere udsmidning af kriminelle beboere, udfordringer med beboersammensætning og så videre.  - Det er vigtige emner. Men vi vil også gå til forhandlingsbordet med det klare udgangspunkt, at vi ikke bare skal flytte ghettoens problemer et andet sted hen.- Vi skal ikke flytte problemerne fra ghettoområderne til de velfungerende områder af landet.  * SF-formand Pia Olsen Dyhr:Det er også vigtigt for mig at sige, at denne indsats skal gå på to ben. Vi skal slå ned på folk, som skaber utryghed for de andre beboere, og på den høje kriminalitet.Men vi skal også huske hele forebyggelsen, indsatsen for at løe folk og hele den sociale indsats. Det mangler der altså fokus på i regeringens udspil.Jeg bliver så uendelig træt, når regeringen puster sig op og lægger mere vægt på at lyde hård, end på at vi skal løse nogle konkrete udfordringer i fællesskab.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1214";"Bekæmpelse af børnefattigdom handler blandt andet om at afskae kontanthjælpsloet";"Trine Torp";"09/22/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1315";"integration";"";"AalborgSocialdemokratiet lancerede lørdag i forbindelse med partiets årlige kongres et nyt børne- og socialudspil.Det indeholder 18 konkrete forslag, der skal skabe bedre forhold for socialt udsatte.Forslagene går blandt andet ud på at tage bedre og tidligere hånd om børn, der må tvangsfjernes.Der er også forslag om at nedbringe antallet af hjemløse, hjælpe kvinder ud af prostitution og give udsatte gratis tandpleje.Kontanthjælpsloet er derimod ikke nævnt med ét eneste ord. Og det undrer Jann Sjursen, der er formand for Rådet for Socialt Udsatte.Han mener, at det er på tide at tage et opgør med kontanthjælpsloet, der har givet nogle udsatte familier endnu færre penge at gøre godt med.- Jeg synes, det er helt afgørende, at vi i et så rigt land som Danmark går i spidsen for også at mindske fattigdom i vores eget land. - De punkter, der vedrører socialt udsatte, tager gode skridt, men når ikke hele vejen rundt. Udspillet mangler, hvad det betyder, at mennesker får et så ringe forsørgelsesgrundlag, som man gør på reducerede kontanthjælpsydelser.SF har direkte stillet det som et krav, hvis partiet skal støtte en S-ledet regering, at kontanthjælpsloet forsvinder.Bekæmpelse af børnefattigdom handler blandt andet om at afskae kontanthjælpsloetEndelig er der også i Socialdemokratiets egne rækker medlemmer, der gerne ser højere kontanthjælpsydelser, end det er tilfældet i dag.  Ritzau har foretaget en rundspørge blandt partiets lokalformænd, kommunalbestyrelsesmedlemmer og regionsrådsmedlemmer. Her har 71 procent af de 241, der har svaret, sagt ja til, at de ønsker at fjerne kontanthjælpsloet.Det gælder blandt andet Marie Møller, der er byrådsmedlem i Køge.- For mig er det socialdemokratisk politik at tage fra de rige og give til de fattige. Solidaritet skal være vores hovedprioritet. - Derfor skal vi hjælpe dem, der har det svært, og derfor skal vi af med kontanthjælpsloet, fordi det er liberal politik og ikke socialdemokratisk, siger hun.Mette Frederiksen, der er formand for Socialdemokratiet, indrømmer da også, at man er nødt til at kigge på det eksisterende kontanthjælpslo, hvis partiet får regeringsmagten eer et valg. Men hun fastholder, at man først vil lade en ydelseskommission arbejde i 12 måneder og undersøge området til bunds, før der bliver lavet ændringer i de nuværende satser. - Ydelser har selvfølgelig en betydning, men man løser ikke de sociale problemer ved at fjerne kontanthjælpsloet. Der var jo også sociale problemer for fire år siden i Danmark.- Der er familier, der hænger fast i de lavere ydelser. Derfor skal vi have kigget på, om vi kan finde på noget, der er smartere end bare en lav eller en høj ydelse, siger formanden.Det nuværende kontanthjælpslo blev indført i 2016 af regeringen og Dansk Folkeparti.Målet var at øge gevinsten ved at komme i arbejde ved at sætte et lo over de sociale ydelser, som kontanthjælpsmodtagere og folk på integrationsydelse kan få. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1215";"Det er utrolig vigtigt, at man husker, at børn bedst falder til i en anbringelse, hvis deres biologiske forældre bakker op om det, og børnene har en tryghed for, at de kan bevare en vis form for kontakt.";"Trine Torp";"09/22/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1316";"integration";"";"Der lyder blide toner fra både SF og Enhedslisten, når det gælder Socialdemokratiets socialudspil, som fremlægges på en partikongres i Aalborg lørdag.- Overordnet set er vi meget positivt indstillede over for det socialudspil. Vi ser frem til at samarbejde om det, siger socialordfører i Enhedslisten, Rasmus Vestergaard Madsen.Det samme lyder fra SF's socialordfører Trine Torp, som kalder udspillet for ""lovende"".Socialudspillet med titlen ""Altid på børnenes side"" indeholder 18 forslag, som har til formål at sikre bedre muligheder for alle.Blandt forslagene er et ønske om højere kvalitet på anbringelsessteder, opholdstilbud til hjemløse hele døgnet og gratis tandpleje til udsatte voksne.  På ét punkt har Socialdemokratiet dog ifølge SF og Enhedslisten ramt uden for skiven. Det gælder tvangsfjernelser af børn.Socialdemokratiet argumenterer i udspillet for, at flere børn skal anbringes tidligere, men det er ""symbolpolitik af værste skue"", mener Rasmus Vestergaard Madsen. - Myndighederne har allerede mulighed for at anbringe børn, når det er det bedste. Jeg synes, at vi i stedet skal forebygge, at børn bliver tvangsfjernet, og det kræver bedre vilkår for vores socialmedarbejdere og -rådgivere, siger han. Derfor foreslår Enhedslisten, at sagsbehandlere fremover maksimalt må have 25 sager ad gangen, så problemer i familier ikke overses.Også Trine Torp mener, at indsatsen skal styrkes, inden børn fjernes fra deres biologiske forældre. Løsningen er mere og bedre kommunikation, vurderer hun.Det er utrolig vigtigt, at man husker, at børn bedst falder til i en anbringelse, hvis deres biologiske forældre bakker op om det, og børnene har en tryghed for, at de kan bevare en vis form for kontakt.Vi bør blive bedre til at arbejde med forældreneDesuden savner hun, at Socialdemokratiet tager hånd om bekæmpelse af børnefattigdom ved at sætte et mål om at afskae kontanthjælpsloet.Og netop kontanthjælpsydelsen er et vigtigt punkt at fremhæve, mener formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen.- Jeg synes, det er helt afgørende, at vi i et så rigt land som Danmark går i spidsen for også at mindske fattigdom i vores eget land.  - De punkter, der vedrører socialt udsatte, tager gode skridt, men når ikke hele vejen rundt. Udspillet mangler, hvad det betyder, at mennesker får et så ringe forsørgelsesgrundlag, som man gør på reducerede kontanthjælpsydelser. Sjursen så gerne et opgør med kontanthjælpsloet, integrationsydelsen og 225- timers reglen, hvilket ifølge ham ville være et godt supplement til udspillet. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1216";"Vi bør blive bedre til at arbejde med forældrene";"Trine Torp";"09/22/2018";"Socialistisk Folkeparti";"1316";"integration";"";"Der lyder blide toner fra både SF og Enhedslisten, når det gælder Socialdemokratiets socialudspil, som fremlægges på en partikongres i Aalborg lørdag.- Overordnet set er vi meget positivt indstillede over for det socialudspil. Vi ser frem til at samarbejde om det, siger socialordfører i Enhedslisten, Rasmus Vestergaard Madsen.Det samme lyder fra SF's socialordfører Trine Torp, som kalder udspillet for ""lovende"".Socialudspillet med titlen ""Altid på børnenes side"" indeholder 18 forslag, som har til formål at sikre bedre muligheder for alle.Blandt forslagene er et ønske om højere kvalitet på anbringelsessteder, opholdstilbud til hjemløse hele døgnet og gratis tandpleje til udsatte voksne.  På ét punkt har Socialdemokratiet dog ifølge SF og Enhedslisten ramt uden for skiven. Det gælder tvangsfjernelser af børn.Socialdemokratiet argumenterer i udspillet for, at flere børn skal anbringes tidligere, men det er ""symbolpolitik af værste skue"", mener Rasmus Vestergaard Madsen. - Myndighederne har allerede mulighed for at anbringe børn, når det er det bedste. Jeg synes, at vi i stedet skal forebygge, at børn bliver tvangsfjernet, og det kræver bedre vilkår for vores socialmedarbejdere og -rådgivere, siger han. Derfor foreslår Enhedslisten, at sagsbehandlere fremover maksimalt må have 25 sager ad gangen, så problemer i familier ikke overses.Også Trine Torp mener, at indsatsen skal styrkes, inden børn fjernes fra deres biologiske forældre. Løsningen er mere og bedre kommunikation, vurderer hun.Det er utrolig vigtigt, at man husker, at børn bedst falder til i en anbringelse, hvis deres biologiske forældre bakker op om det, og børnene har en tryghed for, at de kan bevare en vis form for kontakt.Vi bør blive bedre til at arbejde med forældreneDesuden savner hun, at Socialdemokratiet tager hånd om bekæmpelse af børnefattigdom ved at sætte et mål om at afskae kontanthjælpsloet.Og netop kontanthjælpsydelsen er et vigtigt punkt at fremhæve, mener formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen.- Jeg synes, det er helt afgørende, at vi i et så rigt land som Danmark går i spidsen for også at mindske fattigdom i vores eget land.  - De punkter, der vedrører socialt udsatte, tager gode skridt, men når ikke hele vejen rundt. Udspillet mangler, hvad det betyder, at mennesker får et så ringe forsørgelsesgrundlag, som man gør på reducerede kontanthjælpsydelser. Sjursen så gerne et opgør med kontanthjælpsloet, integrationsydelsen og 225- timers reglen, hvilket ifølge ham ville være et godt supplement til udspillet. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1217";"Det kan ses sort på hvidt, at vi endnu ikke er i mål med de ti målsætninger";"Britt Bager";"11/04/2018";"Venstre";"1318";"integration";"";"I 2009 gav statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vælgerne et verbalt håndslag på ti mål, der skulle sikre et rigere, sundere og bedre Danmark. De skulle nås i 2020.Jyllands-Posten havde i sin søndagsudgave gennemgået alle de ti mål. Og status er, at kun et er opfyldt.- Vi har brug for noget, befolkningen kan holde os op på, sagde Lars Løkke Rasmussen ifølge Jyllands-Posten på Venstres landsmøde i 2009. Målene dækkede en række helt konkrete ting. Blandt andet mål for middellevetid, integration og uddannelse.Det kan ses sort på hvidt, at vi endnu ikke er i mål med de ti målsætningerThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1218";"Aaler og samarbejde, der har gjort Danmark stærkere og rigere";"Britt Bager";"10/04/2018";"Venstre";"1319";"integration";"";"Venstre har været med til at samle blå blok, og VLAK-regeringen har siden folketingsvalget leveret over 100 politiske aaler. På tværs af alle ni partier i Folketinget.Det er budskabet i hvert fald fra Venstres politiske ordfører, Britt Bager, i forbindelse med åbningsdebatten torsdag.- Vi er ni forskellige partier i Folketinget, og selv om vi har hver vores udgangspunkt og hver vores syn på verden, skal vi, i hvert fald 90 af os, blive enige for at forandre verden.- De seneste tre år har Venstre gjort præcis det. Samlet partierne bag os. Regeringen har indgået i alt 117 politiske aaler og samarbejdet med alle Folketingets partier.Aaler og samarbejde, der har gjort Danmark stærkere og rigereDansk Folkeparti, regeringens støtteparti, har stillet krav om et såkaldt paradigmeski. Det indebærer ifølge DF flere hjemsendelser og mindre integration.DF-formand Kristian Thulesen Dahl vil gerne høre, hvad Venstre vil gøre for at sikre flere hjemsendelser.Bager kvitterer for samarbejdet med DF på udlændingeområdet. Danmark har det laveste asyltal i ni år takket være næsten 100 stramninger, siger hun.Det er rimeligt, at et midlertidigt ophold rent faktisk også er midlertidigt. Når der er ro i hjemlandet, så skal man tilbage og hjælpe med at opbygge sit landFor os er det også vigtigt, at man i langt højere grad er selvforsørgende end i dag. 36 milliarder kroner koster indvandringen om året. Det har vi en pligt at gøre noget vedDF mener ikke, at regeringen på alle planer gør det rigtige. Eksempelvis er DF imod integrationsgrunduddannelsen (IGU), som regeringen står bag. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) roste i sin åbningstale tirsdag eekten af de såkaldte IGU-jobforløb for flygtninge.Ifølge DF giver indslusningen på arbejdsmarkedet via IGU-forløb de enkelte flygtninge en forventning om, at deres fremtid ligger i Danmark.Sådan ser Løkke ikke på IGU-forløbene. Han mener, at de gavner både den enkelte flygtning og det danske samfund.- Regeringen har indgået en trepartsaale med arbejdsmarkedets parter, som medvirker til, at langt flere er i arbejde. Siden valget er andelen af flygtninge, som er i job eer tre år i Danmark, fordoblet.- Det er et kæmpe skridt fremad. Ikke mindst for den enkelte, uanset hvor ens fremtid ligger, sagde Løkke.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1219";"Det er rimeligt, at et midlertidigt ophold rent faktisk også er midlertidigt. Når der er ro i hjemlandet, så skal man tilbage og hjælpe med at opbygge sit land";"Britt Bager";"10/04/2018";"Venstre";"1319";"integration";"";"Venstre har været med til at samle blå blok, og VLAK-regeringen har siden folketingsvalget leveret over 100 politiske aaler. På tværs af alle ni partier i Folketinget.Det er budskabet i hvert fald fra Venstres politiske ordfører, Britt Bager, i forbindelse med åbningsdebatten torsdag.- Vi er ni forskellige partier i Folketinget, og selv om vi har hver vores udgangspunkt og hver vores syn på verden, skal vi, i hvert fald 90 af os, blive enige for at forandre verden.- De seneste tre år har Venstre gjort præcis det. Samlet partierne bag os. Regeringen har indgået i alt 117 politiske aaler og samarbejdet med alle Folketingets partier.Aaler og samarbejde, der har gjort Danmark stærkere og rigereDansk Folkeparti, regeringens støtteparti, har stillet krav om et såkaldt paradigmeski. Det indebærer ifølge DF flere hjemsendelser og mindre integration.DF-formand Kristian Thulesen Dahl vil gerne høre, hvad Venstre vil gøre for at sikre flere hjemsendelser.Bager kvitterer for samarbejdet med DF på udlændingeområdet. Danmark har det laveste asyltal i ni år takket være næsten 100 stramninger, siger hun.Det er rimeligt, at et midlertidigt ophold rent faktisk også er midlertidigt. Når der er ro i hjemlandet, så skal man tilbage og hjælpe med at opbygge sit landFor os er det også vigtigt, at man i langt højere grad er selvforsørgende end i dag. 36 milliarder kroner koster indvandringen om året. Det har vi en pligt at gøre noget vedDF mener ikke, at regeringen på alle planer gør det rigtige. Eksempelvis er DF imod integrationsgrunduddannelsen (IGU), som regeringen står bag. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) roste i sin åbningstale tirsdag eekten af de såkaldte IGU-jobforløb for flygtninge.Ifølge DF giver indslusningen på arbejdsmarkedet via IGU-forløb de enkelte flygtninge en forventning om, at deres fremtid ligger i Danmark.Sådan ser Løkke ikke på IGU-forløbene. Han mener, at de gavner både den enkelte flygtning og det danske samfund.- Regeringen har indgået en trepartsaale med arbejdsmarkedets parter, som medvirker til, at langt flere er i arbejde. Siden valget er andelen af flygtninge, som er i job eer tre år i Danmark, fordoblet.- Det er et kæmpe skridt fremad. Ikke mindst for den enkelte, uanset hvor ens fremtid ligger, sagde Løkke.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1220";"For os er det også vigtigt, at man i langt højere grad er selvforsørgende end i dag. 36 milliarder kroner koster indvandringen om året. Det har vi en pligt at gøre noget ved";"Britt Bager";"10/04/2018";"Venstre";"1319";"integration";"";"Venstre har været med til at samle blå blok, og VLAK-regeringen har siden folketingsvalget leveret over 100 politiske aaler. På tværs af alle ni partier i Folketinget.Det er budskabet i hvert fald fra Venstres politiske ordfører, Britt Bager, i forbindelse med åbningsdebatten torsdag.- Vi er ni forskellige partier i Folketinget, og selv om vi har hver vores udgangspunkt og hver vores syn på verden, skal vi, i hvert fald 90 af os, blive enige for at forandre verden.- De seneste tre år har Venstre gjort præcis det. Samlet partierne bag os. Regeringen har indgået i alt 117 politiske aaler og samarbejdet med alle Folketingets partier.Aaler og samarbejde, der har gjort Danmark stærkere og rigereDansk Folkeparti, regeringens støtteparti, har stillet krav om et såkaldt paradigmeski. Det indebærer ifølge DF flere hjemsendelser og mindre integration.DF-formand Kristian Thulesen Dahl vil gerne høre, hvad Venstre vil gøre for at sikre flere hjemsendelser.Bager kvitterer for samarbejdet med DF på udlændingeområdet. Danmark har det laveste asyltal i ni år takket være næsten 100 stramninger, siger hun.Det er rimeligt, at et midlertidigt ophold rent faktisk også er midlertidigt. Når der er ro i hjemlandet, så skal man tilbage og hjælpe med at opbygge sit landFor os er det også vigtigt, at man i langt højere grad er selvforsørgende end i dag. 36 milliarder kroner koster indvandringen om året. Det har vi en pligt at gøre noget vedDF mener ikke, at regeringen på alle planer gør det rigtige. Eksempelvis er DF imod integrationsgrunduddannelsen (IGU), som regeringen står bag. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) roste i sin åbningstale tirsdag eekten af de såkaldte IGU-jobforløb for flygtninge.Ifølge DF giver indslusningen på arbejdsmarkedet via IGU-forløb de enkelte flygtninge en forventning om, at deres fremtid ligger i Danmark.Sådan ser Løkke ikke på IGU-forløbene. Han mener, at de gavner både den enkelte flygtning og det danske samfund.- Regeringen har indgået en trepartsaale med arbejdsmarkedets parter, som medvirker til, at langt flere er i arbejde. Siden valget er andelen af flygtninge, som er i job eer tre år i Danmark, fordoblet.- Det er et kæmpe skridt fremad. Ikke mindst for den enkelte, uanset hvor ens fremtid ligger, sagde Løkke.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1221";"Vi står over for to oppositioner. Socialdemokratiet har ikke opbakning fra De Radikale og Alternativet.";"Britt Bager";"05/30/2018";"Venstre";"1320";"integration";"";"- Hvis danskerne betror os ansvaret, så vil en ny socialdemokratisk ledet regering gøre to ting: Fastholde den stramme udlændingepolitik forankret i et bredt flertal her i Folketinget. Og samtidig føre en mere retfærdig og grønnere velfærdspolitik.Sådan lyder det fra Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, i Folketingets afslutningsdebat. Dermed markerer hun igen Socialdemokratiet som et af de partier, der ønsker at fastholde en stram udlændingepolitik.Socialdemokratiet har i foråret fremlagt en skærpet kurs på udlændingeområdet med et forslag om, at det skal være slut med at søge spontan asyl i Danmark.I stedet skal der oprettes modtagecentre i eksempelvis nordafrikanske lande. Det er nødvendigt, for at Danmark kan følge med antallet af asylansøgere, mener Mette Frederiksen.Partiet har dog ikke opbakning til udlændingepolitikken i sin egen blok. Det bliver igen udstillet i Folketingets afslutningsdebat.Her har De Radikale og Alternativet afvist at følge traditionen med at stemme for Socialdemokratiets forslag til vedtagelse, der konkluderer på afslutningsdebatten.  I stedet har De Radikale og Alternativet fremsat deres eget forslag til vedtagelse. De to partier er blandt andet uenige i tildækningsforbuddet, som Socialdemokratiet støtter. Også regeringens plan mod parallelsamfund, som Socialdemokratiet ligeledes støtter, får hårde ord med på vejen fra de to partier.En kritik, som onsdag blev fulgt op af Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper.  Hun kritiserer S-formanden for at sende børn i fattigdom ved at støtte regeringens forslag om, at familier i udsatte boligområder skal miste børnepengene, hvis de ikke sender deres børn i daginstitution. Så kan vælgerne overhovedet regne med, at der vil blive ført stram udlændingepolitik, hvis Socialdemokratiet vinder valget? Det ville Venstres nye politiske ordfører, Britt Bager, vide: Vi står over for to oppositioner. Socialdemokratiet har ikke opbakning fra De Radikale og Alternativet.Jeg er alvorlig bekymret for, at vi igen kommer til at se en regering, der vil lempe 45 gange i udlændingepolitikken, som SRregeringen gjorde. Hvordan kan du give en garanti for en fast udlændingepolitik?, lyder spørgsmålet fra Britt Bager.Til det siger Mette Frederiksen:- Det må være sådan, at partier kan søge indflydelse, men der er ikke et mindretal, der kan påføre et flertal sine holdninger. 75 procent af mandaterne i Folketinget og i hvert fald det samme i befolkning ønsker en stram udlændingepolitik.  - Jeg ser ingen tegn på, at det vil ændre sig eer næste folketingsvalg, siger Mette Frederiksen.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1222";"Jeg er alvorlig bekymret for, at vi igen kommer til at se en regering, der vil lempe 45 gange i udlændingepolitikken, som SRregeringen gjorde. Hvordan kan du give en garanti for en fast udlændingepolitik?, lyder spørgsmålet fra Britt Bager.";"Britt Bager";"05/30/2018";"Venstre";"1320";"integration";"";"- Hvis danskerne betror os ansvaret, så vil en ny socialdemokratisk ledet regering gøre to ting: Fastholde den stramme udlændingepolitik forankret i et bredt flertal her i Folketinget. Og samtidig føre en mere retfærdig og grønnere velfærdspolitik.Sådan lyder det fra Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, i Folketingets afslutningsdebat. Dermed markerer hun igen Socialdemokratiet som et af de partier, der ønsker at fastholde en stram udlændingepolitik.Socialdemokratiet har i foråret fremlagt en skærpet kurs på udlændingeområdet med et forslag om, at det skal være slut med at søge spontan asyl i Danmark.I stedet skal der oprettes modtagecentre i eksempelvis nordafrikanske lande. Det er nødvendigt, for at Danmark kan følge med antallet af asylansøgere, mener Mette Frederiksen.Partiet har dog ikke opbakning til udlændingepolitikken i sin egen blok. Det bliver igen udstillet i Folketingets afslutningsdebat.Her har De Radikale og Alternativet afvist at følge traditionen med at stemme for Socialdemokratiets forslag til vedtagelse, der konkluderer på afslutningsdebatten.  I stedet har De Radikale og Alternativet fremsat deres eget forslag til vedtagelse. De to partier er blandt andet uenige i tildækningsforbuddet, som Socialdemokratiet støtter. Også regeringens plan mod parallelsamfund, som Socialdemokratiet ligeledes støtter, får hårde ord med på vejen fra de to partier.En kritik, som onsdag blev fulgt op af Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper.  Hun kritiserer S-formanden for at sende børn i fattigdom ved at støtte regeringens forslag om, at familier i udsatte boligområder skal miste børnepengene, hvis de ikke sender deres børn i daginstitution. Så kan vælgerne overhovedet regne med, at der vil blive ført stram udlændingepolitik, hvis Socialdemokratiet vinder valget? Det ville Venstres nye politiske ordfører, Britt Bager, vide: Vi står over for to oppositioner. Socialdemokratiet har ikke opbakning fra De Radikale og Alternativet.Jeg er alvorlig bekymret for, at vi igen kommer til at se en regering, der vil lempe 45 gange i udlændingepolitikken, som SRregeringen gjorde. Hvordan kan du give en garanti for en fast udlændingepolitik?, lyder spørgsmålet fra Britt Bager.Til det siger Mette Frederiksen:- Det må være sådan, at partier kan søge indflydelse, men der er ikke et mindretal, der kan påføre et flertal sine holdninger. 75 procent af mandaterne i Folketinget og i hvert fald det samme i befolkning ønsker en stram udlændingepolitik.  - Jeg ser ingen tegn på, at det vil ændre sig eer næste folketingsvalg, siger Mette Frederiksen.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1224";"Ud fra et Venstresynspunkt kan det ikke diskuteres, at vi har gjort Danmark til et bedre land";"Britt Bager";"11/04/2018";"Venstre";"1324";"integration";"";"I 2009 gav statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vælgerne et verbalt håndslag på ti mål, der skulle sikre et rigere, sundere og bedre Danmark og give borgerne mulighederne for at opnå ""den danske drøm"". De skulle nås i 2020. Morgenavisen Jyllands-Posten har i sin søndagsudgave gennemgået alle de ti mål. Og status er, at kun et er opfyldt.- Det må ikke blive planløst dagdrømmeri. Vi skal i vågen tilstand handle - målrettet og konsekvent.- Vi har brug for noget, befolkningen kan holde os op på, sagde Lars Løkke Rasmussen ifølge Jyllands-Posten på Venstres landsmøde i 2009.Målene dækkede en række helt konkrete ting, der skulle være gået i opfyldelse i 2020. Blandt andet mål for middellevetid, integration og uddannelse.Et af målene var, at Danmark skulle have mindst et universitet i top ti i Europa. Her er det højeste placerede universitet i dag Københavns Universitet, der ligger på en 43.- plads.- Man kan nok næppe spare sig til at nå toppen, siger direktør for Danske Universiteter Jesper Langergaard til Jyllands-Posten med henvisning til, at universiteterne i en årrække har skullet spare to procent årligt.  Et andet af Løkkes mål var at bringe danskernes middellevetid op blandt de ti bedste i verden. Danmarks placering er for nuværende 25. - Regeringen og Folketinget har ikke fulgt nogen af forebyggelseskommissionens forslag, siger Finn Diderichsen, der har forsket i sundhedspolitik, til avisen.Det med henvisning til den regeringsnedsatte kommission, der skulle komme med bud på, hvordan middellevealderen kunne øges.Det kan ses sort på hvidt, at vi endnu ikke er i mål med de ti målsætningerUd fra et Venstresynspunkt kan det ikke diskuteres, at vi har gjort Danmark til et bedre landThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1229";"Vi har en historisk høj beskæigelse, et sundhedsvæsen i verdensklasse, vi har det laveste antal asylansøgere i ni år og har førertrøjen på i den grønne omstilling";"Britt Bager";"05/20/2018";"Venstre";"1329";"integration";"";"En ny meningsmåling, Voxmeter har foretaget for Ritzau, giver blå blok en spinkel føring på 50,1 procent over rød bloks 49,8 procent. Men ser man på, hvad det vil kunne omsættes til i mandater, er der klar føring til venstre side.Rød blok ville kunne få 90 mandater mod 85 til blå, hvis der var valg i morgen, spår målingen.En væsentlig forklaring er, at Nye Borgerlige med 1,5 procent af stemmerne ikke står til at komme ind i Folketinget.- Der er ingen tvivl om, at dansk politik er tæt. Derfor vil vi fortsat arbejde stenhårdt for at gøre os fortjent til danskernes tillid, så en S-ledet regering får ansvaret eer næste valg, siger politisk ordfører Nicolai Wammen (S).Statsministerpartiet Venstre ligger i målingen en spids over valgresultatet, nemlig til 20,5 procent af stemmerne. Socialdemokratiet er gået en anelse tilbage, til 25,3 procent fra 26,3 ved valget i 2015.Nicolai Wammen påpeger, at andre målinger viser større opbakning til S end den aktuelle måling. Og det har han ret i. I Ritzau Index, der er et vægtet gennemsnit af seks målinger, ligger S til 26,4 procent af stemmerne.- Det korte af det lange er, at Socialdemokratiet fortsat er det klart største parti. Og også med denne måling ville Mette Frederiksen blive statsminister, hvis man skulle følge dens resultat, siger han.Venstres politiske ordfører, Britt Bager, skriver i en sms til Ritzau, at hun mener, at vælgerne belønner Venstre for ""de mange resultater"" partiet har opnået i regering.Vi har en historisk høj beskæigelse, et sundhedsvæsen i verdensklasse, vi har det laveste antal asylansøgere i ni år og har førertrøjen på i den grønne omstillingStørst afstand til valgresultatet ses hos Dansk Folkeparti, der står til at få 18,3 procent af stemmerne, hvilket er 2,8 procentpoint mindre end ved folketingsvalget i 2015.Også Liberal Alliance ser ud til at miste vælgere. Partiet ligger til 5,2 procent mod 7,5 procent ved seneste folketingsvalg. I rød blok står De Radikale, SF og Enhedslisten alle til fremgang. Mens vælgerne ser ud til at sive fra Alternativet. Den statistiske usikkerhed i opgørelsen på politiske blokke er 3,1 procentpoint. Usikkerheden for de enkelte partier er maksimalt 2,7 procentpoint, størst for de store partier.Det er således kun tilbagegangen for DF, LA og Alternativet samt fremgangen for Nye Borgerlige og SF, der ligger ud over den statistiske usikkerhed. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1230";"Det er en speciel oplevelse. Det er en tradition, der er vigtig at holde i hævd";"Ellen Trane Nørby";"01/01/2018";"Venstre";"1336";"integration";"";"Regeringen, Folketingets formand og andre særligt indbudte er mandag aen traditionen tro til nytårskur og -tael hos dronningen i Christian VIIs palæ på Amalienborg.Mandag aen ankommer de mange gæster og kongelige til festen ved Amalienborg Slotsplads.Her var flere mødt op for at få et glimt af dronningen, kronprinsparret, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Elisabeth, som deltager i taflet. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har tidligere deltaget i taflet, og hun mener, at det er en særlig begivenhed.Det er en speciel oplevelse. Det er en tradition, der er vigtig at holde i hævdFesten kræver en særlig fin påklædning, og sundhedsministeren har til formålet fået designet en klassisk lang mørkeblå kjole i silkevelour.Ved ankomsten roste flere af politikerne dronningens nytårstale, der blandt andet talte om udlændinge. - Jeg er enig i at hvis man kommer her for at arbejde og bidrage, så er man velkommen, siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til DR.I løbet af aenen skal gæsterne igennem en fire retters menu, som serveres på Ordensstellet, der er udsmykket med Elefantordenen i kæde. Desuden er der dækket op med sølvtallerkener, som bruges til hovedretten.Hvilke retter ministrene og de andre gæster får serveret holdes dog hemmelig ind til klokken 20. Det er dog sikkert, at taflets gæster som altid får serveret den legendariske rosenborgvin. Vinen indeholder rester af den rhinskvin, som Christian den 4. indførte i Danmark i slutningen af 1500-tallet.Blandt de særligt inviterede til taflet er departementschef i Statsministeriet Christian Kettel Thomsen, rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg og biskop Peter Skov-Jakobsen. Dronningen inviterer ligeledes til nytårskure onsdag og torsdag. Her er blandt andre højesteretsdommere, oicerer fra Forsvaret og diplomater inviteret af dronningen.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1231";"Fjern grænsekontrollen nu ellers kommer pæredanskere til at dø  inkl. Danske politimænd, hed det i en mail til Udlændinge og Integrationsministeriet 17. april.";"Inger Støjberg";"06/14/2018";"Venstre";"1342";"integration";"";"En 59-årig mand er i et grundlovsforhør blevet varetægtsfængslet i foreløbig 13 dage, sigtet for dødstrusler mod både politifolk og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).Manden, der er svensk statsborger, er tilsyneladende stærkt utilfreds med den danske grænsekontrol.I hvert fald mener politiet, at han står bag fire mails, hvor der bliver truet med, at mange danskere, politifolk og Inger Støjberg vil blive slået ihjel, hvis grænsekontrollen ikke ophæves. Fjern grænsekontrollen nu ellers kommer pæredanskere til at dø  inkl. Danske politimænd, hed det i en mail til Udlændinge og Integrationsministeriet 17. april.Du Inger Støjberg og dit kriminelle gang fortjener bare at dø, og døden skal komme hurtigere til dig end du tror  så jo hurtigere du fjerner grænsekontrollen igen, jo flere dage får du ""måske"" stadigvæk være i livet, lød det senere i samme mail.Mailen og de øvrige tre mails indeholder lignende trusler - nogle på engelsk andre på noget gebrokkent dansk eller en blanding af de to, og i én mail luer personen bag muligheden for at sprænge Hadsten og Inger Støjberg i luen. Den 59-årige, der blev anholdt onsdag aen, er sigtet for at have overtrådt straelovens paragraf 113, stykke to, der handler om at true eller angribe eksempelvis politikere eller kongelige. I grundlovsforhøret nægtede han sig skyldig, men da retsmødet foregik for lukkede døre, er det ikke muligt at få oplyst, hvad han i øvrigt har forklaret. Inger Støjberg har ingen kommentarer til sagen, men skrev tidligere torsdag til TV2: Jeg har ingen kommentar til den konkrete sag, men vi har et ufatteligt dygtigt politi og eerretningstjeneste i Danmark, og det er jeg taknemmelig over.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1232";"Du Inger Støjberg og dit kriminelle gang fortjener bare at dø, og døden skal komme hurtigere til dig end du tror  så jo hurtigere du fjerner grænsekontrollen igen, jo flere dage får du ""måske"" stadigvæk være i livet, lød det senere i samme mail.";"Inger Støjberg";"06/14/2018";"Venstre";"1342";"integration";"";"En 59-årig mand er i et grundlovsforhør blevet varetægtsfængslet i foreløbig 13 dage, sigtet for dødstrusler mod både politifolk og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).Manden, der er svensk statsborger, er tilsyneladende stærkt utilfreds med den danske grænsekontrol.I hvert fald mener politiet, at han står bag fire mails, hvor der bliver truet med, at mange danskere, politifolk og Inger Støjberg vil blive slået ihjel, hvis grænsekontrollen ikke ophæves. Fjern grænsekontrollen nu ellers kommer pæredanskere til at dø  inkl. Danske politimænd, hed det i en mail til Udlændinge og Integrationsministeriet 17. april.Du Inger Støjberg og dit kriminelle gang fortjener bare at dø, og døden skal komme hurtigere til dig end du tror  så jo hurtigere du fjerner grænsekontrollen igen, jo flere dage får du ""måske"" stadigvæk være i livet, lød det senere i samme mail.Mailen og de øvrige tre mails indeholder lignende trusler - nogle på engelsk andre på noget gebrokkent dansk eller en blanding af de to, og i én mail luer personen bag muligheden for at sprænge Hadsten og Inger Støjberg i luen. Den 59-årige, der blev anholdt onsdag aen, er sigtet for at have overtrådt straelovens paragraf 113, stykke to, der handler om at true eller angribe eksempelvis politikere eller kongelige. I grundlovsforhøret nægtede han sig skyldig, men da retsmødet foregik for lukkede døre, er det ikke muligt at få oplyst, hvad han i øvrigt har forklaret. Inger Støjberg har ingen kommentarer til sagen, men skrev tidligere torsdag til TV2: Jeg har ingen kommentar til den konkrete sag, men vi har et ufatteligt dygtigt politi og eerretningstjeneste i Danmark, og det er jeg taknemmelig over.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1233";"Jeg har ingen kommentar til den konkrete sag, men vi har et ufatteligt dygtigt politi og eerretningstjeneste i Danmark, og det er jeg taknemmelig over.";"Inger Støjberg";"06/14/2018";"Venstre";"1342";"integration";"";"En 59-årig mand er i et grundlovsforhør blevet varetægtsfængslet i foreløbig 13 dage, sigtet for dødstrusler mod både politifolk og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).Manden, der er svensk statsborger, er tilsyneladende stærkt utilfreds med den danske grænsekontrol.I hvert fald mener politiet, at han står bag fire mails, hvor der bliver truet med, at mange danskere, politifolk og Inger Støjberg vil blive slået ihjel, hvis grænsekontrollen ikke ophæves. Fjern grænsekontrollen nu ellers kommer pæredanskere til at dø  inkl. Danske politimænd, hed det i en mail til Udlændinge og Integrationsministeriet 17. april.Du Inger Støjberg og dit kriminelle gang fortjener bare at dø, og døden skal komme hurtigere til dig end du tror  så jo hurtigere du fjerner grænsekontrollen igen, jo flere dage får du ""måske"" stadigvæk være i livet, lød det senere i samme mail.Mailen og de øvrige tre mails indeholder lignende trusler - nogle på engelsk andre på noget gebrokkent dansk eller en blanding af de to, og i én mail luer personen bag muligheden for at sprænge Hadsten og Inger Støjberg i luen. Den 59-årige, der blev anholdt onsdag aen, er sigtet for at have overtrådt straelovens paragraf 113, stykke to, der handler om at true eller angribe eksempelvis politikere eller kongelige. I grundlovsforhøret nægtede han sig skyldig, men da retsmødet foregik for lukkede døre, er det ikke muligt at få oplyst, hvad han i øvrigt har forklaret. Inger Støjberg har ingen kommentarer til sagen, men skrev tidligere torsdag til TV2: Jeg har ingen kommentar til den konkrete sag, men vi har et ufatteligt dygtigt politi og eerretningstjeneste i Danmark, og det er jeg taknemmelig over.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1235";"Dommen fik ministeriet først kendskab til i marts 2017. Det er ikke tilfredsstillende, at vi ikke har ha procedure, der har sikret os mod den situation. Det retter vi op på nu med en ny enhed i ministeriet";"Inger Støjberg";"02/20/2018";"Venstre";"1348";"integration";"";"Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) siger på samråd om udvisning af alvorligt syge udlændinge eer Paposhvili-dommen:Dommen fik ministeriet først kendskab til i marts 2017. Det er ikke tilfredsstillende, at vi ikke har ha procedure, der har sikret os mod den situation. Det retter vi op på nu med en ny enhed i ministerietThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1236";"Allerede inden Paposhvilidommen var man i ministeriet opmærksom på, at der kunne være særlige sager, hvor man skulle undersøge den faktiske tilgængelighed (af behandling og medicin, red.) nærmere.";"Inger Støjberg";"02/20/2018";"Venstre";"1350";"integration";"";"Inger Støjberg siger, at Udlændinge- og integrationsministeriet allerede før Paposhvili-dommen var opmærksom på særlige sager om alvorligt syge udlændinge. Det medvirkede til den ""lille bunke"" af sager, som skulle gennemgås igenL: Allerede inden Paposhvilidommen var man i ministeriet opmærksom på, at der kunne være særlige sager, hvor man skulle undersøge den faktiske tilgængelighed (af behandling og medicin, red.) nærmere.Det var nok den opmærksomhed, der var medvirkende til, at man i kontoret ikke registrere, at der med Paposhvilidommen indføres krav om en udvidet undersøgelsespligtThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1237";"Det var nok den opmærksomhed, der var medvirkende til, at man i kontoret ikke registrere, at der med Paposhvilidommen indføres krav om en udvidet undersøgelsespligt";"Inger Støjberg";"02/20/2018";"Venstre";"1350";"integration";"";"Inger Støjberg siger, at Udlændinge- og integrationsministeriet allerede før Paposhvili-dommen var opmærksom på særlige sager om alvorligt syge udlændinge. Det medvirkede til den ""lille bunke"" af sager, som skulle gennemgås igenL: Allerede inden Paposhvilidommen var man i ministeriet opmærksom på, at der kunne være særlige sager, hvor man skulle undersøge den faktiske tilgængelighed (af behandling og medicin, red.) nærmere.Det var nok den opmærksomhed, der var medvirkende til, at man i kontoret ikke registrere, at der med Paposhvilidommen indføres krav om en udvidet undersøgelsespligtThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1238";"Jeg vil komme til at savne Ue, hans kompetente rådgivning og hans evigt gode humør";"Inger Støjberg";"08/09/2018";"Venstre";"1359";"integration";"";"Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) mister sin departementschef, Ue Toudal, der har stået i spidsen for hendes ministerium, siden det blev oprettet i 2015.Toudal går på pension og stopper med udgangen af september, oplyser ministeriet.Jeg vil komme til at savne Ue, hans kompetente rådgivning og hans evigt gode humør64-årige Ue Toudal har tidligere været departementschef i Videnskabsministeriet og har i øvrigt en lang karriere som embedsmand bag sig.Støjberg udtrykker forståelse for, at han ønsker at stoppe. Hun peger på, at han blev departementschef i et helt nyoprettet ministerium eer folketingsvalget i 2015.Stort set samtidig blev Danmark og Europa ramt af, hvad Støjberg betegner som ""en flygtningekrise af historiske dimensioner"". - Det har været Ues opgave at opbygge en helt ny organisation, samtidig med at ministeriet har skullet levere tonsvis af politik til mig som minister og resten af regeringen.  - Det svarer til at bygge en flyvemaskine i luen, og den opgave har Ue løst til UG, hedder det i ministerens kommentar. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1239";"Der er ret tydeligt, at hverken borgmesteren eller viceborgmesteren har ønsket at få det her udrejsecenter, men min forhåbning er selvfølgelig, at man nu går ind og arbejder positivt med fremover";"Inger Støjberg";"12/07/2018";"Venstre";"1361";"integration";"";"KalvehaveVordingborgs borgmester, Mikael Smed (S), formåede fredag ikke at overbevise udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) om, at øen Lindholm ikke skal huse op til 125 kriminelle, afviste asylansøgere.Det fortæller Inger Støjberg, der fredag eermiddag gik i havn ved Kalvehave eer et besøg på Lindholm i Stege Bugt.Inger Støjberg tager bekymringerne i Kalvehave alvorligt, men hun vil ikke ændre sin beslutning.- Det står helt fast, at udrejsecentret skal være på Lindholm. Der er ret tydeligt, at hverken borgmesteren eller viceborgmesteren har ønsket at få det her udrejsecenter, men min forhåbning er selvfølgelig, at man nu går ind og arbejder positivt med fremoverStøjberg holdt fredag møde i Vordingborg med borgmester Mikael Smed og viceborgmester Michael Seiding Larsen (V).  Mikael Smed havde før mødet forhåbninger om at ""komme bag ved panseret"" og ændre Støjbergs beslutning.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1240";"Vi lever i den virkelige verden, og i den virkelige verden er der en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Derfor er det først og fremmest, det vi skal forholde os til";"Inger Støjberg";"10/12/2018";"Venstre";"1362";"integration";"";"Der er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Og at lande som Belgien og Frankrig, der også har været udsat for terrorangreb, ikke har grænsekontrol, er helt uden betydning for den danske forlængelse. Det siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). Vi lever i den virkelige verden, og i den virkelige verden er der en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Derfor er det først og fremmest, det vi skal forholde os tilHun oplyser, at Danmark i forbindelse med forlængelsen på seks måneder har været i tæt kontakt med de øvrige lande i Europa, som har grænsekontrol.Det gælder Tyskland, Østrig, Norge og Sverige Vi er en række lande, der holder meget tæt kontakt, når det handler om at forlænge grænsekontrollen. Jeg ved, at de også kommer med en melding snartTorsdag meddelte Østrig, at landet forlænger kontrollen ved grænsen til Ungarn og Slovenien med et halvt år. Og ifølge Støjberg forventes det altså, at de tre andre lande følger Østrig og Danmark trop.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1241";"Vi er en række lande, der holder meget tæt kontakt, når det handler om at forlænge grænsekontrollen. Jeg ved, at de også kommer med en melding snart";"Inger Støjberg";"10/12/2018";"Venstre";"1362";"integration";"";"Der er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Og at lande som Belgien og Frankrig, der også har været udsat for terrorangreb, ikke har grænsekontrol, er helt uden betydning for den danske forlængelse. Det siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). Vi lever i den virkelige verden, og i den virkelige verden er der en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Derfor er det først og fremmest, det vi skal forholde os tilHun oplyser, at Danmark i forbindelse med forlængelsen på seks måneder har været i tæt kontakt med de øvrige lande i Europa, som har grænsekontrol.Det gælder Tyskland, Østrig, Norge og Sverige Vi er en række lande, der holder meget tæt kontakt, når det handler om at forlænge grænsekontrollen. Jeg ved, at de også kommer med en melding snartTorsdag meddelte Østrig, at landet forlænger kontrollen ved grænsen til Ungarn og Slovenien med et halvt år. Og ifølge Støjberg forventes det altså, at de tre andre lande følger Østrig og Danmark trop.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1242";"Det er en ganske lang sagsbehandlingstid. Det forsøger vi at gøre noget ved";"Inger Støjberg";"11/20/2018";"Venstre";"1363";"integration";"";"Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) erkender, at der går lang tid, før sager om humanitært ophold bliver afgjort.På et samråd i Udlændinge- og Integrationsudvalget tirsdag fastslår Inger Støjberg, at der i 48 sager om Paposhvili-dommen har været ventetider på mellem 338 og 488 dage.  Det er en ganske lang sagsbehandlingstid. Det forsøger vi at gøre noget vedTidligere i år blev der oprettet en særlig enhed i ministeriet med fokus på at få nedbragt sagsbehandlingstiden i alle sager om humanitært ophold: Enheden arbejder på at afslutte så mange sager som muligt. Men det er ikke altid muligt med en snuptagsløsning. Derfor får nogle sager en meget lang sagsbehandlingstidPaposhvili-dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol handler om den serie-kriminelle Georgie Paposhvili. Han blev født i Georgien, men rejste som voksen ind i Belgien, hvor han adskillige gange blev dømt for tyveri og røveri.Han havde ikke lovligt ophold i Belgien og fik påbud om at udrejse, men ved at rejse en sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol mod de belgiske myndigheder fik han udsættelse.  Mens sagen verserede ved domstolen blev han flere gange arresteret for butikstyveri i Belgien. Inden sagen blev afgjort døde han af en række alvorlige sygdomme som blandt andet kronisk leukæmi.  Eer sin død fik Paposhvili medhold af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i, at han trods kriminalitet, udvisning og manglende opholdsgrundlag havde krav på medicinsk behandling i Belgien, fordi han ikke kunne få tilstrækkelig behandling i Georgien.Dommen betyder, at myndighederne også i Danmark skal vurdere, om den syge har adgang til medicin og behandling ved udsendelse, inden der træes afgørelse om ophold.Men det er svært, siger Inger Støjberg: Humanitære sager har oe en forholdsvis lang sagsbehandlingstid, fordi der skal være et tilstrækkeligt oplyst grundlag om personens sygdom og behandlingsforhold i hjemlandet.Det ses samtidig oe, at der sker et eller flere ski i de medicinske behandlinger. Det kan indebære, at der skal indhentes nye oplysninger. Der er således tale om mange oplysninger, der skal indhentes, inden sagen kan afgøresDa der ifølge Inger Støjberg er tale om personfølsomme oplysninger, vil hun kun i fortrolig form redegøre over for Folketingets politikere for de 48 sager om Paposhvili-dommen.Udlændinge- og integrationsministeriet har fået kritik for, at der gik for lang tid, før man lagde Paposhvili- dommen til grund for sagsbehandlingen.En kritik som Inger Støjberg på samrådet kalder ""berettiget"".The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1243";"Enheden arbejder på at afslutte så mange sager som muligt. Men det er ikke altid muligt med en snuptagsløsning. Derfor får nogle sager en meget lang sagsbehandlingstid";"Inger Støjberg";"11/20/2018";"Venstre";"1363";"integration";"";"Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) erkender, at der går lang tid, før sager om humanitært ophold bliver afgjort.På et samråd i Udlændinge- og Integrationsudvalget tirsdag fastslår Inger Støjberg, at der i 48 sager om Paposhvili-dommen har været ventetider på mellem 338 og 488 dage.  Det er en ganske lang sagsbehandlingstid. Det forsøger vi at gøre noget vedTidligere i år blev der oprettet en særlig enhed i ministeriet med fokus på at få nedbragt sagsbehandlingstiden i alle sager om humanitært ophold: Enheden arbejder på at afslutte så mange sager som muligt. Men det er ikke altid muligt med en snuptagsløsning. Derfor får nogle sager en meget lang sagsbehandlingstidPaposhvili-dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol handler om den serie-kriminelle Georgie Paposhvili. Han blev født i Georgien, men rejste som voksen ind i Belgien, hvor han adskillige gange blev dømt for tyveri og røveri.Han havde ikke lovligt ophold i Belgien og fik påbud om at udrejse, men ved at rejse en sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol mod de belgiske myndigheder fik han udsættelse.  Mens sagen verserede ved domstolen blev han flere gange arresteret for butikstyveri i Belgien. Inden sagen blev afgjort døde han af en række alvorlige sygdomme som blandt andet kronisk leukæmi.  Eer sin død fik Paposhvili medhold af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i, at han trods kriminalitet, udvisning og manglende opholdsgrundlag havde krav på medicinsk behandling i Belgien, fordi han ikke kunne få tilstrækkelig behandling i Georgien.Dommen betyder, at myndighederne også i Danmark skal vurdere, om den syge har adgang til medicin og behandling ved udsendelse, inden der træes afgørelse om ophold.Men det er svært, siger Inger Støjberg: Humanitære sager har oe en forholdsvis lang sagsbehandlingstid, fordi der skal være et tilstrækkeligt oplyst grundlag om personens sygdom og behandlingsforhold i hjemlandet.Det ses samtidig oe, at der sker et eller flere ski i de medicinske behandlinger. Det kan indebære, at der skal indhentes nye oplysninger. Der er således tale om mange oplysninger, der skal indhentes, inden sagen kan afgøresDa der ifølge Inger Støjberg er tale om personfølsomme oplysninger, vil hun kun i fortrolig form redegøre over for Folketingets politikere for de 48 sager om Paposhvili-dommen.Udlændinge- og integrationsministeriet har fået kritik for, at der gik for lang tid, før man lagde Paposhvili- dommen til grund for sagsbehandlingen.En kritik som Inger Støjberg på samrådet kalder ""berettiget"".The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1244";"Humanitære sager har oe en forholdsvis lang sagsbehandlingstid, fordi der skal være et tilstrækkeligt oplyst grundlag om personens sygdom og behandlingsforhold i hjemlandet.";"Inger Støjberg";"11/20/2018";"Venstre";"1363";"integration";"";"Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) erkender, at der går lang tid, før sager om humanitært ophold bliver afgjort.På et samråd i Udlændinge- og Integrationsudvalget tirsdag fastslår Inger Støjberg, at der i 48 sager om Paposhvili-dommen har været ventetider på mellem 338 og 488 dage.  Det er en ganske lang sagsbehandlingstid. Det forsøger vi at gøre noget vedTidligere i år blev der oprettet en særlig enhed i ministeriet med fokus på at få nedbragt sagsbehandlingstiden i alle sager om humanitært ophold: Enheden arbejder på at afslutte så mange sager som muligt. Men det er ikke altid muligt med en snuptagsløsning. Derfor får nogle sager en meget lang sagsbehandlingstidPaposhvili-dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol handler om den serie-kriminelle Georgie Paposhvili. Han blev født i Georgien, men rejste som voksen ind i Belgien, hvor han adskillige gange blev dømt for tyveri og røveri.Han havde ikke lovligt ophold i Belgien og fik påbud om at udrejse, men ved at rejse en sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol mod de belgiske myndigheder fik han udsættelse.  Mens sagen verserede ved domstolen blev han flere gange arresteret for butikstyveri i Belgien. Inden sagen blev afgjort døde han af en række alvorlige sygdomme som blandt andet kronisk leukæmi.  Eer sin død fik Paposhvili medhold af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i, at han trods kriminalitet, udvisning og manglende opholdsgrundlag havde krav på medicinsk behandling i Belgien, fordi han ikke kunne få tilstrækkelig behandling i Georgien.Dommen betyder, at myndighederne også i Danmark skal vurdere, om den syge har adgang til medicin og behandling ved udsendelse, inden der træes afgørelse om ophold.Men det er svært, siger Inger Støjberg: Humanitære sager har oe en forholdsvis lang sagsbehandlingstid, fordi der skal være et tilstrækkeligt oplyst grundlag om personens sygdom og behandlingsforhold i hjemlandet.Det ses samtidig oe, at der sker et eller flere ski i de medicinske behandlinger. Det kan indebære, at der skal indhentes nye oplysninger. Der er således tale om mange oplysninger, der skal indhentes, inden sagen kan afgøresDa der ifølge Inger Støjberg er tale om personfølsomme oplysninger, vil hun kun i fortrolig form redegøre over for Folketingets politikere for de 48 sager om Paposhvili-dommen.Udlændinge- og integrationsministeriet har fået kritik for, at der gik for lang tid, før man lagde Paposhvili- dommen til grund for sagsbehandlingen.En kritik som Inger Støjberg på samrådet kalder ""berettiget"".The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1245";"Det ses samtidig oe, at der sker et eller flere ski i de medicinske behandlinger. Det kan indebære, at der skal indhentes nye oplysninger. Der er således tale om mange oplysninger, der skal indhentes, inden sagen kan afgøres";"Inger Støjberg";"11/20/2018";"Venstre";"1363";"integration";"";"Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) erkender, at der går lang tid, før sager om humanitært ophold bliver afgjort.På et samråd i Udlændinge- og Integrationsudvalget tirsdag fastslår Inger Støjberg, at der i 48 sager om Paposhvili-dommen har været ventetider på mellem 338 og 488 dage.  Det er en ganske lang sagsbehandlingstid. Det forsøger vi at gøre noget vedTidligere i år blev der oprettet en særlig enhed i ministeriet med fokus på at få nedbragt sagsbehandlingstiden i alle sager om humanitært ophold: Enheden arbejder på at afslutte så mange sager som muligt. Men det er ikke altid muligt med en snuptagsløsning. Derfor får nogle sager en meget lang sagsbehandlingstidPaposhvili-dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol handler om den serie-kriminelle Georgie Paposhvili. Han blev født i Georgien, men rejste som voksen ind i Belgien, hvor han adskillige gange blev dømt for tyveri og røveri.Han havde ikke lovligt ophold i Belgien og fik påbud om at udrejse, men ved at rejse en sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol mod de belgiske myndigheder fik han udsættelse.  Mens sagen verserede ved domstolen blev han flere gange arresteret for butikstyveri i Belgien. Inden sagen blev afgjort døde han af en række alvorlige sygdomme som blandt andet kronisk leukæmi.  Eer sin død fik Paposhvili medhold af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i, at han trods kriminalitet, udvisning og manglende opholdsgrundlag havde krav på medicinsk behandling i Belgien, fordi han ikke kunne få tilstrækkelig behandling i Georgien.Dommen betyder, at myndighederne også i Danmark skal vurdere, om den syge har adgang til medicin og behandling ved udsendelse, inden der træes afgørelse om ophold.Men det er svært, siger Inger Støjberg: Humanitære sager har oe en forholdsvis lang sagsbehandlingstid, fordi der skal være et tilstrækkeligt oplyst grundlag om personens sygdom og behandlingsforhold i hjemlandet.Det ses samtidig oe, at der sker et eller flere ski i de medicinske behandlinger. Det kan indebære, at der skal indhentes nye oplysninger. Der er således tale om mange oplysninger, der skal indhentes, inden sagen kan afgøresDa der ifølge Inger Støjberg er tale om personfølsomme oplysninger, vil hun kun i fortrolig form redegøre over for Folketingets politikere for de 48 sager om Paposhvili-dommen.Udlændinge- og integrationsministeriet har fået kritik for, at der gik for lang tid, før man lagde Paposhvili- dommen til grund for sagsbehandlingen.En kritik som Inger Støjberg på samrådet kalder ""berettiget"".The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1246";"Det er et større udspil, som vi præsenterer sammen med østrigerne senere på ugen. Det handler om meget andet end bare et udrejsecenter. Jeg vil ikke i dag sige, hvad der ligger i forslaget";"Inger Støjberg";"10/02/2018";"Venstre";"1364";"integration";"";"Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) præsenterer torsdag i Wien et dansk-østrigsk forslag til et fælles asylsystem. Det er et ""pilotprojekt"", som skal realisere et udrejsecenter uden for EU.Siden foråret har Danmark og Østrig forhandlet om et samarbejde. Initiativet præsenteres ved en konference i Wien i regi af European Migration Network.Initiativerne skal sikre bedre beskyttelse af flygtninge så tæt på deres oprindelsesland som muligt. Og det skal ødelægge menneskesmuglernes forretningsmodel, så færre søger asyl.Det er et større udspil, som vi præsenterer sammen med østrigerne senere på ugen. Det handler om meget andet end bare et udrejsecenter. Jeg vil ikke i dag sige, hvad der ligger i forslagetJeg vil bare sige: Det er ikke bare lige på den flade at finde et land, der vil huse et udrejsecenter.Spørgsmål: Kommer der andre lande med end Danmark og Østrig?I første omgang er det Østrig og Danmark, der præsenterer et forslag. Så må vi se, hvordan det bliver modtaget. Men det er klart: Vi arbejder intenst på også at skabe en interesse i andre landeGrundlovsdag oplyste statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at Danmark siden 2017 har forhandlet med andre EU-lande om et skabe et udrejsecenter for asylansøgere.- Vi taler helt konkret om projekter, der kan løbe et nyt europæisk asylsystem i gang. Hvor omdrejningspunktet kunne være fælles modtage- eller udsendelsescentre i Europa, sagde Lars Løkke Rasmussen.  - Men for at sige det ærligt: I et land, som ikke er på migranternes eller menneskesmuglernes liste over foretrukne destinationer.  Spørgsmål: Er det svært at enes om det?Dette er et stort udspil. Det er ikke bare noget, man lige får lagt frem. Det kræver både store forhandlinger, og at man gensidigt inspirerer hinanden. Så jeg bruger vældig meget tid på detteThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1247";"Jeg vil bare sige: Det er ikke bare lige på den flade at finde et land, der vil huse et udrejsecenter.";"Inger Støjberg";"10/02/2018";"Venstre";"1364";"integration";"";"Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) præsenterer torsdag i Wien et dansk-østrigsk forslag til et fælles asylsystem. Det er et ""pilotprojekt"", som skal realisere et udrejsecenter uden for EU.Siden foråret har Danmark og Østrig forhandlet om et samarbejde. Initiativet præsenteres ved en konference i Wien i regi af European Migration Network.Initiativerne skal sikre bedre beskyttelse af flygtninge så tæt på deres oprindelsesland som muligt. Og det skal ødelægge menneskesmuglernes forretningsmodel, så færre søger asyl.Det er et større udspil, som vi præsenterer sammen med østrigerne senere på ugen. Det handler om meget andet end bare et udrejsecenter. Jeg vil ikke i dag sige, hvad der ligger i forslagetJeg vil bare sige: Det er ikke bare lige på den flade at finde et land, der vil huse et udrejsecenter.Spørgsmål: Kommer der andre lande med end Danmark og Østrig?I første omgang er det Østrig og Danmark, der præsenterer et forslag. Så må vi se, hvordan det bliver modtaget. Men det er klart: Vi arbejder intenst på også at skabe en interesse i andre landeGrundlovsdag oplyste statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at Danmark siden 2017 har forhandlet med andre EU-lande om et skabe et udrejsecenter for asylansøgere.- Vi taler helt konkret om projekter, der kan løbe et nyt europæisk asylsystem i gang. Hvor omdrejningspunktet kunne være fælles modtage- eller udsendelsescentre i Europa, sagde Lars Løkke Rasmussen.  - Men for at sige det ærligt: I et land, som ikke er på migranternes eller menneskesmuglernes liste over foretrukne destinationer.  Spørgsmål: Er det svært at enes om det?Dette er et stort udspil. Det er ikke bare noget, man lige får lagt frem. Det kræver både store forhandlinger, og at man gensidigt inspirerer hinanden. Så jeg bruger vældig meget tid på detteThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1248";"I første omgang er det Østrig og Danmark, der præsenterer et forslag. Så må vi se, hvordan det bliver modtaget. Men det er klart: Vi arbejder intenst på også at skabe en interesse i andre lande";"Inger Støjberg";"10/02/2018";"Venstre";"1364";"integration";"";"Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) præsenterer torsdag i Wien et dansk-østrigsk forslag til et fælles asylsystem. Det er et ""pilotprojekt"", som skal realisere et udrejsecenter uden for EU.Siden foråret har Danmark og Østrig forhandlet om et samarbejde. Initiativet præsenteres ved en konference i Wien i regi af European Migration Network.Initiativerne skal sikre bedre beskyttelse af flygtninge så tæt på deres oprindelsesland som muligt. Og det skal ødelægge menneskesmuglernes forretningsmodel, så færre søger asyl.Det er et større udspil, som vi præsenterer sammen med østrigerne senere på ugen. Det handler om meget andet end bare et udrejsecenter. Jeg vil ikke i dag sige, hvad der ligger i forslagetJeg vil bare sige: Det er ikke bare lige på den flade at finde et land, der vil huse et udrejsecenter.Spørgsmål: Kommer der andre lande med end Danmark og Østrig?I første omgang er det Østrig og Danmark, der præsenterer et forslag. Så må vi se, hvordan det bliver modtaget. Men det er klart: Vi arbejder intenst på også at skabe en interesse i andre landeGrundlovsdag oplyste statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at Danmark siden 2017 har forhandlet med andre EU-lande om et skabe et udrejsecenter for asylansøgere.- Vi taler helt konkret om projekter, der kan løbe et nyt europæisk asylsystem i gang. Hvor omdrejningspunktet kunne være fælles modtage- eller udsendelsescentre i Europa, sagde Lars Løkke Rasmussen.  - Men for at sige det ærligt: I et land, som ikke er på migranternes eller menneskesmuglernes liste over foretrukne destinationer.  Spørgsmål: Er det svært at enes om det?Dette er et stort udspil. Det er ikke bare noget, man lige får lagt frem. Det kræver både store forhandlinger, og at man gensidigt inspirerer hinanden. Så jeg bruger vældig meget tid på detteThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1249";"Dette er et stort udspil. Det er ikke bare noget, man lige får lagt frem. Det kræver både store forhandlinger, og at man gensidigt inspirerer hinanden. Så jeg bruger vældig meget tid på dette";"Inger Støjberg";"10/02/2018";"Venstre";"1364";"integration";"";"Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) præsenterer torsdag i Wien et dansk-østrigsk forslag til et fælles asylsystem. Det er et ""pilotprojekt"", som skal realisere et udrejsecenter uden for EU.Siden foråret har Danmark og Østrig forhandlet om et samarbejde. Initiativet præsenteres ved en konference i Wien i regi af European Migration Network.Initiativerne skal sikre bedre beskyttelse af flygtninge så tæt på deres oprindelsesland som muligt. Og det skal ødelægge menneskesmuglernes forretningsmodel, så færre søger asyl.Det er et større udspil, som vi præsenterer sammen med østrigerne senere på ugen. Det handler om meget andet end bare et udrejsecenter. Jeg vil ikke i dag sige, hvad der ligger i forslagetJeg vil bare sige: Det er ikke bare lige på den flade at finde et land, der vil huse et udrejsecenter.Spørgsmål: Kommer der andre lande med end Danmark og Østrig?I første omgang er det Østrig og Danmark, der præsenterer et forslag. Så må vi se, hvordan det bliver modtaget. Men det er klart: Vi arbejder intenst på også at skabe en interesse i andre landeGrundlovsdag oplyste statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at Danmark siden 2017 har forhandlet med andre EU-lande om et skabe et udrejsecenter for asylansøgere.- Vi taler helt konkret om projekter, der kan løbe et nyt europæisk asylsystem i gang. Hvor omdrejningspunktet kunne være fælles modtage- eller udsendelsescentre i Europa, sagde Lars Løkke Rasmussen.  - Men for at sige det ærligt: I et land, som ikke er på migranternes eller menneskesmuglernes liste over foretrukne destinationer.  Spørgsmål: Er det svært at enes om det?Dette er et stort udspil. Det er ikke bare noget, man lige får lagt frem. Det kræver både store forhandlinger, og at man gensidigt inspirerer hinanden. Så jeg bruger vældig meget tid på detteThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1250";"Jeg kommer til at fremlægge et lovforslag for Folketinget i begyndelsen af februar, og så regner jeg med, at det bliver en hurtig proces, så vi kan få det vedtaget";"Inger Støjberg";"01/26/2018";"Venstre";"1365";"integration";"";"Regeringen vil gøre reglerne mere enkle for udenlandske medarbejdere, som gerne vil have et bijob.Eer at have præsenteret forslaget for partierne i Folketinget fredag, forventer udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) ikke, at det bliver svært at finde opbakning til.- De forskellige partier har selvfølgelig nogle ønsker og forslag.Jeg kommer til at fremlægge et lovforslag for Folketinget i begyndelsen af februar, og så regner jeg med, at det bliver en hurtig proces, så vi kan få det vedtagetReglerne har hidtil været sådan, at man som udlænding har skulle søge en arbejdstilladelse for hver enkelt ansættelse i et bijob.Det skal i fremtiden kunne klares med én enkelt arbejdstilladelse - så længe det er inden for det samme arbejdsområde.Dansk Folkeparti er dog ikke helt lune på idéen.Man bør ikke ændre nogle regler, der i forvejen at nemme at overholde, mener partiets udlændingeordfører Martin Henriksen.- Folk må overholde de regler, de i forvejen kender til. Når man kommer til Danmark og får opholdstilladelse, så er der nogle betingelser, siger han. - Vi synes, det er rimeligt at fastholde, at folk skal overholde de betingelser.Ifølge ham er der dog også dele af regeringens forslag, der giver god mening.- Selvfølgelig skal man da have lov til at være fodboldtræner, hvis ens søn spiller på et hold.- Den del kan vi godt støtte. Mange af disse ting ser jeg som uproblematiske, men også unødvendige, siger Martin Henriksen. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1251";"Vi skal ikke lægge dansk jord til hadprædikanter som Mazin AbdulAdhim. Danmark er bygget på et fundament af frihedsrettigheder. Et fundament, som generationer før os har lagt";"Inger Støjberg";"01/11/2018";"Venstre";"1367";"integration";"";"Den canadiske prædikant Mazin Abdul-Adhim er nægtet indrejse i Danmark som den 12., oplyser Inger Støjberg.Danmark har nægtet indrejse til prædikanten Mazin Abdul-Adhim fra Canada.Dermed er han den 12. prædikant, som er nægtet indrejse i Danmark, og flere vil komme til.Det skriver integrationsminister Inger Støjberg (V) på Facebook.Vi skal ikke lægge dansk jord til hadprædikanter som Mazin AbdulAdhim. Danmark er bygget på et fundament af frihedsrettigheder. Et fundament, som generationer før os har lagtDet betyder, at her kan man tro på den Gud, man vil, og man kan dyrke den Gud, man vil, men man kan ikke kræve særhensyn. I Danmark har vi ytringsfrihed, så man kan argumentere for sin holdning.Inger Støjberg er ""dybt bekymret"" over, at Danmark er ved at ændre sig. Hun henviser på Facebook til en nylig Gallup-undersøgelse i Berlingske af holdninger i ghettoer.- 39 procent mener, at imamen eller moskéen er den vigtigste institution i deres liv,- 20 procent mener, at islamisk sharialov står over dansk lovgivning,- 35 procent mener, at der ikke må være svinekød i daginstitutioner,- 38 procent mener ikke, at homoseksuelle forhold er acceptable,- 24 procent mener, at islam skal fylde mere i samfundet- 22 procent mener, at kvinder skal være tildækket.Alt sammen holdninger, der strider ret imod det danske frihedsorienterede samfund, og der er ingen tvivl i mit sind om, at hvis hadefulde prædikanter som Mazin AbdulAdhim får taletid i danske muslimske miljøer, så ""puster de til ilden""Udlændingestyrelsen vurderer prædikanter, før de placeres på listen. De må ikke indrejse af hensyn til den oentlige orden. Listen blev første gang fremlagt 2. maj 2017 med seks religiøse forkyndere.  Listen blev aalt i foråret 2016 af Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Konservative.Listen skal forhindre, at prædikanter undergraver danske love og værdier og understøtter parallelle retsopfattelser.Listen er ikke rettet mod bestemte religioner, selv om de fleste prædikanter på listen bekender sig til islam. På listen findes også den kristne fundamentalist, Terry Dale Jones, fra USA.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced"
"1252";"Det betyder, at her kan man tro på den Gud, man vil, og man kan dyrke den Gud, man vil, men man kan ikke kræve særhensyn. I Danmark har vi ytringsfrihed, så man kan argumentere for sin holdning.";"Inger Støjberg";"01/11/2018";"Venstre";"1367";"integration";"";"Den canadiske prædikant Mazin Abdul-Adhim er nægtet indrejse i Danmark som den 12., oplyser Inger Støjberg.Danmark har nægtet indrejse til prædikanten Mazin Abdul-Adhim fra Canada.Dermed er han den 12. prædikant, som er nægtet indrejse i Danmark, og flere vil komme til.Det skriver integrationsminister Inger Støjberg (V) på Facebook.Vi skal ikke lægge dansk jord til hadprædikanter som Mazin AbdulAdhim. Danmark er bygget på et fundament af frihedsrettigheder. Et fundament, som generationer før os har lagtDet betyder, at her kan man tro på den Gud, man vil, og man kan dyrke den Gud, man vil, men man kan ikke kræve særhensyn. I Danmark har vi ytringsfrihed, så man kan argumentere for sin holdning.Inger Støjberg er ""dybt bekymret"" over, at Danmark er ved at ændre sig. Hun henviser på Facebook til en nylig Gallup-undersøgelse i Berlingske af holdninger i ghettoer.- 39 procent mener, at imamen eller moskéen er den vigtigste institution i deres liv,- 20 procent mener, at islamisk sharialov står over dansk lovgivning,- 35 procent mener, at der ikke må være svinekød i daginstitutioner,- 38 procent mener ikke, at homoseksuelle forhold er acceptable,- 24 procent mener, at islam skal fylde mere i samfundet- 22 procent mener, at kvinder skal være tildækket.Alt sammen holdninger, der strider ret imod det danske frihedsorienterede samfund, og der er ingen tvivl i mit sind om, at hvis hadefulde prædikanter som Mazin AbdulAdhim får taletid i danske muslimske miljøer, så ""puster de til ilden""Udlændingestyrelsen vurderer prædikanter, før de placeres på listen. De må ikke indrejse af hensyn til den oentlige orden. Listen blev første gang fremlagt 2. maj 2017 med seks religiøse forkyndere.  Listen blev aalt i foråret 2016 af Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Konservative.Listen skal forhindre, at prædikanter undergraver danske love og værdier og understøtter parallelle retsopfattelser.Listen er ikke rettet mod bestemte religioner, selv om de fleste prædikanter på listen bekender sig til islam. På listen findes også den kristne fundamentalist, Terry Dale Jones, fra USA.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced"
"1253";"Alt sammen holdninger, der strider ret imod det danske frihedsorienterede samfund, og der er ingen tvivl i mit sind om, at hvis hadefulde prædikanter som Mazin AbdulAdhim får taletid i danske muslimske miljøer, så ""puster de til ilden""";"Inger Støjberg";"01/11/2018";"Venstre";"1367";"integration";"";"Den canadiske prædikant Mazin Abdul-Adhim er nægtet indrejse i Danmark som den 12., oplyser Inger Støjberg.Danmark har nægtet indrejse til prædikanten Mazin Abdul-Adhim fra Canada.Dermed er han den 12. prædikant, som er nægtet indrejse i Danmark, og flere vil komme til.Det skriver integrationsminister Inger Støjberg (V) på Facebook.Vi skal ikke lægge dansk jord til hadprædikanter som Mazin AbdulAdhim. Danmark er bygget på et fundament af frihedsrettigheder. Et fundament, som generationer før os har lagtDet betyder, at her kan man tro på den Gud, man vil, og man kan dyrke den Gud, man vil, men man kan ikke kræve særhensyn. I Danmark har vi ytringsfrihed, så man kan argumentere for sin holdning.Inger Støjberg er ""dybt bekymret"" over, at Danmark er ved at ændre sig. Hun henviser på Facebook til en nylig Gallup-undersøgelse i Berlingske af holdninger i ghettoer.- 39 procent mener, at imamen eller moskéen er den vigtigste institution i deres liv,- 20 procent mener, at islamisk sharialov står over dansk lovgivning,- 35 procent mener, at der ikke må være svinekød i daginstitutioner,- 38 procent mener ikke, at homoseksuelle forhold er acceptable,- 24 procent mener, at islam skal fylde mere i samfundet- 22 procent mener, at kvinder skal være tildækket.Alt sammen holdninger, der strider ret imod det danske frihedsorienterede samfund, og der er ingen tvivl i mit sind om, at hvis hadefulde prædikanter som Mazin AbdulAdhim får taletid i danske muslimske miljøer, så ""puster de til ilden""Udlændingestyrelsen vurderer prædikanter, før de placeres på listen. De må ikke indrejse af hensyn til den oentlige orden. Listen blev første gang fremlagt 2. maj 2017 med seks religiøse forkyndere.  Listen blev aalt i foråret 2016 af Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Konservative.Listen skal forhindre, at prædikanter undergraver danske love og værdier og understøtter parallelle retsopfattelser.Listen er ikke rettet mod bestemte religioner, selv om de fleste prædikanter på listen bekender sig til islam. På listen findes også den kristne fundamentalist, Terry Dale Jones, fra USA.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced"
"1254";"Der er en flygtningekrise, men ud over det, er den meget store udfordring de mange migranter, der forsøger at komme til Europa for at skabe sig et bedre liv";"Inger Støjberg";"07/12/2018";"Venstre";"1369";"integration";"";"Kløerne er ikke blevet større eer et møde blandt EU-ministre om asylpolitik, siger Inger Støjberg (V).EU's medlemslande er enige om, at der er et problem, der skal løses, når det kommer til unionens fremtidige asylpolitik. Det, som landene ikke er enige om, er hvilke tiltag, der skal bane vejen for en løsning.Det lader integrationsminister Inger Støjberg (V) forstå eer et uformelt møde med sine 27 europæiske ministre kolleger i Innsbruck i Østrig.- Der er lang vej endnu. Det er der ingen tvivl om, at det er der.- Men der er også en bred erkendelse af, at det bliver ikke ved med at gå, som det gør nu, siger hun.Det, der er essentielt, er at få bremset tilstrømningen og finde en måde at sende dem hjem igen, der ikke har ret til at være her, påpeger Støjberg. På mødet skulle der ikke tages nogen konkrete beslutninger. På dagsordenen var et fremtidigt asylsystem.Det nuværende, den såkaldte Dublin-forordning, der fastslår, at en asylansøgning skal behandles i første ankomstland, skal laves om. Der er en flygtningekrise, men ud over det, er den meget store udfordring de mange migranter, der forsøger at komme til Europa for at skabe sig et bedre livStridigheder om flygtninge og migranter har igennem en periode skabt splittelse i EU.  - Kløerne er ikke blevet dybere i dag, men det er ikke sådan, at man ser, at der er blevet bygget mange broer over kløerne  - Der bliver arbejdet videre på de modeller, der ligger. Så har vi været meget aktive sammen med østrigerne om at få taget nogle tiltag, der gør, at vi mindsker tilstrømningen til Europa, siger hun.  Ministeren vil dog ikke komme ind på, hvilke tiltag det er. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1256";"På mødet den 8. februar 2017 blev dommen ikke nævnet. Af praktiske grunde blev der til referatet af mødet, som blev sendt rundt den 5. maj 2017, vedhæet et dokument, hvor dommen omtales.";"Inger Støjberg";"02/20/2018";"Venstre";"1373";"integration";"";"Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har på to samråd erkendt, at hendes ministerium har begået fejl i behandlingen af sager om alvorligt syge udlændinge.  Men hun har ikke selv været vidende om fejlene, før de blev rettet i begyndelsen af januar i år, forklarer Støjberg. Den forkerte sagsbehandling har ført til, at syv personer formentlig er udsendt af Danmark på et forkert grundlag. Den forkerte sagsbehandling er ifølge Støjberg sket, ved at ministeriet har fortolket den såkaldte Paposhvili-dom fra Menneskerettighedsdomstolen forkert.  Dommen fastslår, at Belgien ikke måtte udvise den seriekriminelle georgiske mand Paposhvili, som flere gange var blevet bedt om at forlade Belgien eer gentagne domme for tyveri og røveri. Han fik dog af Menneskerettighedsdomstolen ret til at blive i Belgien, fordi han modtog behandling for en alvorlig sygdom - en behandling, som hans hjemland, Georgien, ikke kunne give. Danmark har pligt til at følge dommen.På det andet samråd i sagen kom det tirsdag blandt andet frem at: * Udlændinge- og integrationsministeriet i april 2017 delte sagerne om humanitært ophold i to bunker:  Ifølge Inger Støjberg troede man i ministeriet ikke, at Paposhvili-dommen ville ændre praksis for behandlingen af sagerne. Alligevel var ministeriet opmærksom på, at der var en særlig gruppe af sager, som blev puttet i en ""lille bunke"". Blandt dem var også sager, hvor personen havde påberåbt sig Paposhvili-dommen.Det undrer flere oppositionspolitikere. For hvis ministeriet ikke troede, at Paposhvili-dommen ville få konsekvenser for praksis, hvorfor så tage sagerne ud i en særlig bunke?Og hvorfor tog det mange måneder, før Inger Støjbergs ministerium kunne svare på spørgsmål om dommen fra Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, hvis man ikke mente, den ville få betydning, ville flere oppositionspolitikere vide. Ifølge Inger Støjberg blev sagerne i den lille bunke ikke ""stillet i bero"", men behandlingen af sagerne tog ""urimeligt lang tid"", fordi det er ""juridisk vanskelige afgørelser, som skal træes på en måde, så man er sikker på, at de kan prøves ved en domstol."" Det er ifølge Støjberg også årsagen til, at det tog ""for lang tid"" at svare på Johanne Schmidt-Nielsens spørgsmål. * Støjberg afviser at have misinformeret Folketinget om, hvornår hendes ministerium kendte til Paposhvili- dommen:Inger Støjberg sagde på samrådet, at Radio24syvs historie om, at hun har misinformeret Folketinget på det første samråd er ""forkert"".Ifølge radiostationen blev Paposhvili-dommen behandlet på et møde allerede 8. februar 2017. Det står i modstrid med Støjbergs udsagn om, at ministeriet først blev bekendt med sagen i begyndelsen af marts.Det er dog forkert, at sagen blev behandlet på mødet den 8. februar, siger Støjberg:  På mødet den 8. februar 2017 blev dommen ikke nævnet. Af praktiske grunde blev der til referatet af mødet, som blev sendt rundt den 5. maj 2017, vedhæet et dokument, hvor dommen omtales.Dette dokument eksisterede slet ikke i februar 2017. Det er produceret eerfølgende. Jeg har således ikke misinformeret Folketinget* Inger Støjberg tror ikke, at Paposhvili-dommen vil føre til stigning i antallet af humanitære opholdstilladelser til alvorligt syge udlændinge.Jeg kan ikke sige noget helt præcist om, hvorvidt dommen vil føre til flere eller færre humanitære opholdstilladelser, sagde Inger Støjberg.Hun understreger, at der trods dommen fortsat vil være en ""meget høj tærskel"" for, hvornår man kan få humanitær opholdstilladelse.Ifølge Inger Støjberg betyder det konkret, at personen skal stå over for ""intens lidelse"" eller markant reduktion i forventet rest levetid, før danske sygehuse skal træde til.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1257";"Dette dokument eksisterede slet ikke i februar 2017. Det er produceret eerfølgende. Jeg har således ikke misinformeret Folketinget";"Inger Støjberg";"02/20/2018";"Venstre";"1373";"integration";"";"Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har på to samråd erkendt, at hendes ministerium har begået fejl i behandlingen af sager om alvorligt syge udlændinge.  Men hun har ikke selv været vidende om fejlene, før de blev rettet i begyndelsen af januar i år, forklarer Støjberg. Den forkerte sagsbehandling har ført til, at syv personer formentlig er udsendt af Danmark på et forkert grundlag. Den forkerte sagsbehandling er ifølge Støjberg sket, ved at ministeriet har fortolket den såkaldte Paposhvili-dom fra Menneskerettighedsdomstolen forkert.  Dommen fastslår, at Belgien ikke måtte udvise den seriekriminelle georgiske mand Paposhvili, som flere gange var blevet bedt om at forlade Belgien eer gentagne domme for tyveri og røveri. Han fik dog af Menneskerettighedsdomstolen ret til at blive i Belgien, fordi han modtog behandling for en alvorlig sygdom - en behandling, som hans hjemland, Georgien, ikke kunne give. Danmark har pligt til at følge dommen.På det andet samråd i sagen kom det tirsdag blandt andet frem at: * Udlændinge- og integrationsministeriet i april 2017 delte sagerne om humanitært ophold i to bunker:  Ifølge Inger Støjberg troede man i ministeriet ikke, at Paposhvili-dommen ville ændre praksis for behandlingen af sagerne. Alligevel var ministeriet opmærksom på, at der var en særlig gruppe af sager, som blev puttet i en ""lille bunke"". Blandt dem var også sager, hvor personen havde påberåbt sig Paposhvili-dommen.Det undrer flere oppositionspolitikere. For hvis ministeriet ikke troede, at Paposhvili-dommen ville få konsekvenser for praksis, hvorfor så tage sagerne ud i en særlig bunke?Og hvorfor tog det mange måneder, før Inger Støjbergs ministerium kunne svare på spørgsmål om dommen fra Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, hvis man ikke mente, den ville få betydning, ville flere oppositionspolitikere vide. Ifølge Inger Støjberg blev sagerne i den lille bunke ikke ""stillet i bero"", men behandlingen af sagerne tog ""urimeligt lang tid"", fordi det er ""juridisk vanskelige afgørelser, som skal træes på en måde, så man er sikker på, at de kan prøves ved en domstol."" Det er ifølge Støjberg også årsagen til, at det tog ""for lang tid"" at svare på Johanne Schmidt-Nielsens spørgsmål. * Støjberg afviser at have misinformeret Folketinget om, hvornår hendes ministerium kendte til Paposhvili- dommen:Inger Støjberg sagde på samrådet, at Radio24syvs historie om, at hun har misinformeret Folketinget på det første samråd er ""forkert"".Ifølge radiostationen blev Paposhvili-dommen behandlet på et møde allerede 8. februar 2017. Det står i modstrid med Støjbergs udsagn om, at ministeriet først blev bekendt med sagen i begyndelsen af marts.Det er dog forkert, at sagen blev behandlet på mødet den 8. februar, siger Støjberg:  På mødet den 8. februar 2017 blev dommen ikke nævnet. Af praktiske grunde blev der til referatet af mødet, som blev sendt rundt den 5. maj 2017, vedhæet et dokument, hvor dommen omtales.Dette dokument eksisterede slet ikke i februar 2017. Det er produceret eerfølgende. Jeg har således ikke misinformeret Folketinget* Inger Støjberg tror ikke, at Paposhvili-dommen vil føre til stigning i antallet af humanitære opholdstilladelser til alvorligt syge udlændinge.Jeg kan ikke sige noget helt præcist om, hvorvidt dommen vil føre til flere eller færre humanitære opholdstilladelser, sagde Inger Støjberg.Hun understreger, at der trods dommen fortsat vil være en ""meget høj tærskel"" for, hvornår man kan få humanitær opholdstilladelse.Ifølge Inger Støjberg betyder det konkret, at personen skal stå over for ""intens lidelse"" eller markant reduktion i forventet rest levetid, før danske sygehuse skal træde til.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1258";"Vi lever i den virkelige verden, og i den virkelige verden er der en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Derfor er det først og fremmest det, vi skal forholde os til";"Inger Støjberg";"10/12/2018";"Venstre";"1375";"integration";"";"Der er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Og at lande som Belgien og Frankrig, der også har været udsat for terrorangreb, ikke har grænsekontrol, er helt uden betydning for Danmark. Det siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), eer at regeringen fredag har meddelt, at den midlertidige danske grænsekontrol bliver forlænget med et halvt år. Vi lever i den virkelige verden, og i den virkelige verden er der en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Derfor er det først og fremmest det, vi skal forholde os tilHun oplyser, at Danmark i forbindelse med forlængelsen har været i tæt kontakt med de øvrige lande i Schengen- samarbejdet, som har grænsekontrol.Det gælder Tyskland, Østrig, Norge og Sverige. Vi er en række lande, der holder meget tæt kontakt, når det handler om at forlænge grænsekontrollen. Jeg ved, at de også kommer med en melding snartTorsdag meddelte Østrig, at landet forlænger kontrollen ved grænsen til Ungarn og Slovenien med et halvt år. Og ifølge Støjberg forventes det altså, at de tre andre lande følger Østrig og Danmark.Danmark har ha grænsekontrol siden 4. januar 2016. Den er blevet forlænget flere gange og stod til at udløbe 11. november. Fredag udtrykte flere EU-lande skepsis over for Østrigs beslutning om at forlænge grænsekontrollen. De mener blandt andet, at det udfordrer Schengen-samarbejdet og den frie bevægelighed.Det går dog ikke Støjberg på.- Jeg forholder mig til den terrortrussel, der er i Danmark. Og når der ikke er styr på de ydre grænser i Europa, så er det helt nødvendigt for os at forlænge grænsekontrollen i hvert fald i et halvt år, siger hun.Udlændinge- og integrationsministeren giver ikke noget bud på, hvor meget længere den danske grænsekontrol skal opretholdes. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deletedaer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1260";"Det er jo ikke rimeligt for Mærsk, at de bliver i bragt i en situation, hvor de har et skib fyldt med migranter. Ovenikøbet migranter, de er blevet bedt om at hjælpe af myndighederne, og derfor er det et spørgsmål om, at italienerne selvfølgelig skal lade dem aflevere dem i italiensk havn";"Inger Støjberg";"06/24/2018";"Venstre";"1376";"integration";"";"Den italienske regering vil ikke modtage migranter, der forulykker på Middelhavet. Men alligevel har den italienske søredningstjeneste bedt et Mærsk-skib om at redde 113 forulykkede migranter.Den indstilling er ""uholdbar"" og ""ikke rimelig"", siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til DR.Det er jo ikke rimeligt for Mærsk, at de bliver i bragt i en situation, hvor de har et skib fyldt med migranter. Ovenikøbet migranter, de er blevet bedt om at hjælpe af myndighederne, og derfor er det et spørgsmål om, at italienerne selvfølgelig skal lade dem aflevere dem i italiensk havnDer er tale om skibet ""Alexander Mærsk"". Fem af de 113 blev søndag reddet i land eer anmodning fra den italienske søredningstjeneste. Men skibet får ikke lov til at sejle i italiensk havn og har derfor intet sted at sejle de forulykkede migranter hen. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har tidligere erklæret, at den danske regerings holdning er, at Italien skal overholde sine internationale forpligtelser.Han vil have Inger Støjberg til at rette henvendelse til den italienske regering.Ifølge DR vil hun mandag skrive til vicepremierminister i Italien Matteo Salvini. Salvini er også leder for Ligaen, der er et af de to store partier i regeringen i Italien.- Vi kan ikke tage imod en eneste mere. Tværtimod. Vi vil af med nogle stykker, sagde han fredag til det tyske magasin Der Spiegel.Mens Mærsk-skibet ikke har noget sted at lægge til, betaler selskabet regningen i den forstand, at skibet ikke kan sejle videre på sit oprindelige formål.Det her koster Mærsk rigtig mange penge, for hver time deres skib ligger ud for kysten uden at kunne sætte migranterne af, og derfor skal det her foregå i et hurtigt tempoThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1261";"Det her koster Mærsk rigtig mange penge, for hver time deres skib ligger ud for kysten uden at kunne sætte migranterne af, og derfor skal det her foregå i et hurtigt tempo";"Inger Støjberg";"06/24/2018";"Venstre";"1376";"integration";"";"Den italienske regering vil ikke modtage migranter, der forulykker på Middelhavet. Men alligevel har den italienske søredningstjeneste bedt et Mærsk-skib om at redde 113 forulykkede migranter.Den indstilling er ""uholdbar"" og ""ikke rimelig"", siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til DR.Det er jo ikke rimeligt for Mærsk, at de bliver i bragt i en situation, hvor de har et skib fyldt med migranter. Ovenikøbet migranter, de er blevet bedt om at hjælpe af myndighederne, og derfor er det et spørgsmål om, at italienerne selvfølgelig skal lade dem aflevere dem i italiensk havnDer er tale om skibet ""Alexander Mærsk"". Fem af de 113 blev søndag reddet i land eer anmodning fra den italienske søredningstjeneste. Men skibet får ikke lov til at sejle i italiensk havn og har derfor intet sted at sejle de forulykkede migranter hen. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har tidligere erklæret, at den danske regerings holdning er, at Italien skal overholde sine internationale forpligtelser.Han vil have Inger Støjberg til at rette henvendelse til den italienske regering.Ifølge DR vil hun mandag skrive til vicepremierminister i Italien Matteo Salvini. Salvini er også leder for Ligaen, der er et af de to store partier i regeringen i Italien.- Vi kan ikke tage imod en eneste mere. Tværtimod. Vi vil af med nogle stykker, sagde han fredag til det tyske magasin Der Spiegel.Mens Mærsk-skibet ikke har noget sted at lægge til, betaler selskabet regningen i den forstand, at skibet ikke kan sejle videre på sit oprindelige formål.Det her koster Mærsk rigtig mange penge, for hver time deres skib ligger ud for kysten uden at kunne sætte migranterne af, og derfor skal det her foregå i et hurtigt tempoThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1263";"Jeg er ikke i tvivl om, at vores stramme kurs i udlændingepolitikken er blevet kendt langt ud over vores landegrænser, og det var præcis den eekt, jeg ønskede.";"Inger Støjberg";"01/03/2018";"Venstre";"1383";"integration";"";"Selv om antallet af asylansøgere i Danmarks sidste år var det laveste i ni år, så er Dansk Folkeparti ikke tilfreds.  Det siger udlændingeordfører Martin Henriksen (DF), eer at nye tal viser, at knap 3500 personer søgte asyl i Danmark sidste år. Ikke siden 2008 har så få søgt asyl her i landet, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.Men det får altså ikke Dansk Folkeparti til at stoppe sin jagt på nye stramninger af udlændingepolitikken. - Vi synes stadigvæk, at det samlede antal er for voldsomt, siger udlændingeordfører Martin Henriksen (DF).- Vores politik er, at man slet ikke bør kunne få asyl i Danmark, hvis man kommer fra et sikkert land. Så vi skal ned på nul, hvis vi skal helt i mål.Helst så DF, at man slet ikke kunne søge asyl ved den danske grænse. Men hvis det ikke kan blive en realitet, så foreslår partiet blandt andet krav om, at flygtninge skal være selvforsørgende for at de kan få familiesammenføring.- Der er en række ting, man kan ændre på. Men vi skal godt nok hive hver eneste stramning ud af ministeren her for tiden, siger Martin Henriksen.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) udtaler i en pressemeddelelse om de nye tal:Jeg er ikke i tvivl om, at vores stramme kurs i udlændingepolitikken er blevet kendt langt ud over vores landegrænser, og det var præcis den eekt, jeg ønskede.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1264";"Jeg er udmærket klar over, at der både er kritik og utryghed, så jeg vil gøre mit bedste for at besvare deres spørgsmål så godt som muligt";"Inger Støjberg";"12/17/2018";"Venstre";"1386";"integration";"";"VordingborgVordingborg Kommune vil ikke have et udrejsecenter på øen Lindholm. Det vidner de seneste ugers protester fra lokalsamfundet stærkt om.  Et brev fra borgmesteren til Udlændinge- og Integrationsministeriet, et møde med ministeren, et borgermøde med mulige løsninger, en underskriindsamling fra bekymrede borgere og en Facebook-gruppe, der siger nej tak. Og nu et debatmøde mandag klokken 19.00 i Vordingborg, hvor borgere og lokalpolitikere én gang for alle vil have ren besked.  Alle ni folketingspartier deltager og alle borgere er inviteret.- Jeg fornemmer, at de ikke har meldt helt klart ud. Det har jeg savnet lidt. Nu får vi dem herned, og så må de bekende kulør, siger 2. viceborgmester i Vordingborg Michael Seiding Larsen (V).Lindholm skal fra 2021 huse udvisningsdømte udlændinge, afviste asylansøgere dømt for visse typer af kriminalitet og personer på tålt opholdElse-Marie Langballe (SF), der er 1. viceborgmester, håber på en god tone i debatten, selv om mange har stærke holdninger til sagen.  Hun forventer ikke, at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) vil ombestemme sig, men hun tror på, at andre partier måske kan presse hende.  - Jeg tænker lidt, at borgermødet mandag bliver de sidste krampetrækninger. Men jeg håber alligevel, selv om de lige nu holder meget fast, at de lytter til vores argumenter, siger hun.Hun har senest besøgt Christiansborg for at overbevise Martin Henriksen (DF). - Eer mødet siger han i medierne, at han godt kan forstå, at vi er bekymrede. Men det fyldte altså kun fem procent, af det vi fortalte ham. Så jeg tvivler på, at det rykkede noget ved ham, siger hun.  Støjberg var i begyndelsen ikke inviteret til debatmødet, men hun ser det som rimeligt, at de bekymrede borgere kan stille spørgsmål direkte til hende.  - Beslutningen om udrejsecentret ligger fast. Men jeg er meget villig til at lytte til ønsker om alt fra polititilstedeværelsen til dialogen med lokalbeboerne.Jeg er udmærket klar over, at der både er kritik og utryghed, så jeg vil gøre mit bedste for at besvare deres spørgsmål så godt som muligtHun erkender, at man lavede flere fejl, da Udrejsecenter Kærshovedgård blev indviet i 2015.  - Vi begik nogle fejl i begyndelsen, og de fejl skal vi ikke begå igen. Naboerne til centret skal hurtigt kunne komme i kontakt med politiet, og de skal være til stede 24 timer i døgnet, siger hun.  Michael Seiding Larsen har lagt mange kræer i at overbevise Støjberg om, at øen er en dårlig idé for Vordingborg og især Kalvehave, der lægger havn til eneste mulige vej til øen.  - Inden for den sidste uge har jeg ha tre møder med Inger Støjberg. På den måde har vi gjort det meget klart, at det her er ikke en beslutning, som vi kan forsvare for borgerne, og det kommer vi ikke til.  - Hun lytter, men jeg er også godt klar over, at det er en del af finansloven. Men jeg fornemmer, at hun er klar over, at det har en konsekvens for os, siger han.  De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet har tidligere forklaret, at de ikke støtter ø-planerne.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1265";"Selvfølgelig er det ikke lemfældigt og tilfældigt. Men jeg har jo sagt, at vi retter op på de her ting";"Inger Støjberg";"01/11/2018";"Venstre";"1387";"integration";"";"Der blev begået fejl i Udlændinge- og Integrationsministeriet i forbindelse med behandlingen af sager om humanitært ophold i Danmark.Men den ansvarlige minister afviser at have været vidende om den praksis.En praksis som nu fører til, at ministeriet skal finde frem til syv personer, der kan være udsendt fra landet i strid med en dom fra Menneskerettighedsdomstolen.Deres sager skal nu genbehandles sammen med fire andre, fortalte udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) på et samråd om sagen torsdag.Dommen, der også omtales Paposhvili-dommen, blev afsagt i december 2016.  Men først da Justitsministeriet henvendte sig til Udlændinge- og Integrationsministeriet i marts 2017, blev ministeriet, der afgør sager om humanitært ophold, opmærksom på den.- Sagt ligeud gik der for lang tid, før man blev opmærksom på dommen. Og der gik for lang tid, før man fik fortolkningen på plads, sagde ministeren på samrådet.Det tog et par måneder, før ministeriet havde sin fortolkning af dommen klar.  Vurderingen var, at den danske praksis, for hvornår der blev givet afslag på humanitært ophold, i det store hele var i overensstemmelse med dommen.- Men det var forkert, erkender Inger Støjberg.I et svar forud for samrådet skriver ministeren, at hun ikke selv har fået forelagt en indstilling om, at sager om humanitær opholdstilladelse eer udlændingelovens § 9 b skal sættes i bero i anledning af dommen.De Radikales Morten Østergaard spurgte på samrådet, om det har været lemfældigt og tilfældigt, hvilke domme ministeriet er faldet over.Men det mener Inger Støjberg ikke, at man kan sige.Selvfølgelig er det ikke lemfældigt og tilfældigt. Men jeg har jo sagt, at vi retter op på de her tingInger Støjberg oplyste på samrådet, at ministeriets behandling af sager om humanitært ophold fremover vil være udskilt til en selvstændig enhed som følge af sagen.Og hun vil ikke pege fingre af sine embedsmænd, som ifølge ministeren har været under et stort pres som følge af regeringens politik.- Der er blevet strammet igen og igen og igen. Der har været et enormt stort pres på de medarbejdere, sagde ministeren, som kalder det ""et beklageligt forløb"".Inger Støjberg kan dog se frem til et nyt samråd om sagen, bebudede Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen eer det første samråd.- Det er for mig at se besynderligt, at ministeren tilsyneladende ikke synes, det er mere alvorligt, at hendes eget ministerium ikke opdager den her dom fra menneskerettighedsdomstolen, siger hun.Ministeren kan foreløbig være ganske rolig med hensyn til de politiske konsekvenser af sagen, vurderer Politikens politiske redaktør Anders Bæksgaard.Der er nemlig ikke fundet notater, som viser, at Støjberg personligt har fået direkte advarsler, så fejlene kan siges at ligge udelukkende hos embedsværket. - Læg dertil, at Støjberg er yderst populær i dele af befolkningen, har massiv støtte fra DF og hverken Konservative eller Liberal Alliance har lyst til at lægge afstand oentligt, skriver Bæksgaard i en analyse i Politiken. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1266";"Håndtrykket er den måde, man hilser på hinanden i Danmark. Det er nu engang den måde, vi udviser respekt for hinanden her i landet. Derfor er det en helt naturlig del af en sådan ceremoni";"Inger Støjberg";"08/31/2018";"Venstre";"1388";"integration";"";"Regeringen melder nu klart ud i debatten om håndtryk.Udlændinge skal fremover give hånd under en særlig ceremoni, før de kan få dansk statsborgerskab.Håndtrykket er den måde, man hilser på hinanden i Danmark. Det er nu engang den måde, vi udviser respekt for hinanden her i landet. Derfor er det en helt naturlig del af en sådan ceremoniCeremonien er en del af den indfødsretsaale, som regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet står bag. Den blev aalt politisk i juni, men er først nu ved at falde endelig på plads i et lovforslag.  Her fremgår det, at ""en eller flere repræsentanter fra kommunen i forbindelse med ceremonien mødes ansigt til ansigt med deltagerne og trykker dem i hånden (udveksler et håndtryk)"".  Det skal signalere, at man ""har taget det danske samfund og danske værdier til sig"".Inger Støjberg lægger op til, at det er borgmesteren i den pågældende kommune, der skal forestå ceremonien. Det lyder som ""en tåbelig idé"", mener Dragør-borgmester Eik Dahl Bidstrup (V):- Jeg kan ikke se, at det skulle være specielt liberalt. Jeg mener ikke, at man skal tvinges til hverken at give håndtryk eller stå på hovedet, siger han til Jyllands-Posten.  Debatten om håndtrykket i forbindelse med ceremonien blussede op, eer at et muslimsk par fik afslag på statsborgerskab i Schweiz, fordi parret nægtede at give hånd til det modsatte køn. Det fik Dansk Folkeparti og Konservative til at fremsætte et krav om, at man som en del af ceremonien skal give hånd, hvis man skal have dansk statsborgerskab.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1267";"Det er en stor udfordring at finde et land, vi kan placere det her udrejsecenter i. Derfor er det noget, der kræver noget rugbrødsarbejde";"Inger Støjberg";"10/02/2018";"Venstre";"1393";"integration";"";"Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) præsenterer torsdag i Wien et dansk-østrigsk forslag til et fælles asylsystem.Det skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse.Danmark er gået sammen med Østrig om et ""pilotprojekt"". Det skal realisere et udrejsecenter uden for EU.Siden foråret har forhandlingerne om et samarbejde mellem Danmark og Østrig stået på.Initiativet præsenteres til en konference i Wien i regi af European Migration Network.Blandt andet skal initiativerne være med til at sikre bedre beskyttelse af flygtninge så tæt på deres oprindelsesland som muligt.  Og initiativerne skal ødelægge menneskesmuglernes forretningsmodel, hvilket skal reducere antallet af asylansøgere.På et samråd om emnet i slutningen af august kunne Støjberg ikke berette meget om projektet. Det ville skade de igangværende forhandlinger, mente hun.Det står dog klart, at der ikke bliver oprettet noget fysisk udrejsecenter i noget andet land i indeværende år.Støjberg oplyste på samrådet, at der bliver arbejdet intenst. Det er en stor udfordring at finde et land, vi kan placere det her udrejsecenter i. Derfor er det noget, der kræver noget rugbrødsarbejdeSamrådet var indkaldt af den socialdemokratiske EU-ordfører, Peter Hummelgaard Thomsen.Han mistænkte regeringen for i virkeligheden ikke at være særlig langt med planerne, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) annoncerede i forbindelse med grundlovsdag.Socialdemokratiet støtter grundlæggende tanken om, at migranter, der ikke har krav på asyl, ikke skal være i Europa, forklarede han.- Vi synes, at det er vigtigt. Og vi vil gerne bidrage til det. Men vi gider heller ikke blive holdt for nar, sagde Peter Hummelgaard Thomsen.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1268";"Jeg ønsker ikke, vi har regler, som sikrer adgang til Danmark uden om de almindelige ordninger, der giver adgang til det danske arbejdsmarked, så som beløbsordningen og positivlisten";"Inger Støjberg";"03/05/2018";"Venstre";"1394";"integration";"";"Tophistorie fra DR MIDT OG VEST distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Den somaliske slagteriarbejder Mohamed Ibrahim fra Thy er indirekte årsag til endnu en udlændingepolitisk stramning.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg vil nu lukke det, som DR P4 Midt & Vest i januar beskrev som en ""kattelem.""Kattelemmen betyder, at somaliere og andre flygtninge kan få lov at beholde deres opholdstilladelse, hvis de kan dokumentere, at de har ha uafbrudt ansættelse på almindelige vilkår i mindst to år.Den lidt oversete paragraf i udlændingeloven fik ny opmærksomhed, da Udlændingestyrelsen sidste år inddrog eller afviste at forlænge hundredvis af opholdstilladelser til somaliere - eer styrelsen havde vurderet, at sikkerheden i Somalia er forbedret.En af dem, der fik inddraget sin opholdstilladelse, var Mohamed Ibrahim, som arbejder på slagteriet Tican i Thy. Han har ha arbejde dér i over 20 måneder og er derfor tæt på de to års fast arbejde.Eer DR P4 Midt & Vest bragte flere historier om Mohamed Ibrahim, stillede både Martin Henriksen (DF) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) spørgsmål til Inger Støjberg om den omtalte kattelem.En regel, som ministeren nu helt vil fjerne - hun er nemlig ikke tilhænger af at give flygtninge opholdstilladelse, bare fordi de er i fast arbejde, skriver hun i et svar til Martin Henriksen.I en redegørelse om kattelemmen forklarer Inger Støjberg, at i en tid, hvor store grupper af krigsflygtninge forhåbentlig snart kan vende hjem, mener hun ikke, der skal være danske regler, som gør, at de alligevel kan blive.Jeg ønsker ikke, vi har regler, som sikrer adgang til Danmark uden om de almindelige ordninger, der giver adgang til det danske arbejdsmarked, så som beløbsordningen og positivlistenMen stramningen kommer til at ske uden Enhedslistens stemmer, siger udlændingeordfører Johanne Schmidt- Nielsen.- Jeg forstår simpelthen ikke pointen i at smide flygtninge ud, som klarer sig godt, og som forsørger sig selv, og som vi har brugt en masse kræer på at integrere i det danske samfund, siger Johanne Schmidt-Nielsen til DR P4 Midt & Vest.Af Inger Støjbergs egen redegørelse fremgår det, at toårs-reglen kun bliver brugt i meget begrænset omfang.Der er givet under ti opholdstilladelser om året i de seneste fem år på den konto.Uanset om somalierne er i arbejde eller ej - så er Enhedslisten imod hjemsendelserne til Somalia.- Hovedproblemet er, at man overhovedet vil udsende flygtninge til Somalia. Det, mener jeg, er uansvarligt. Og det mener FN for øvrigt også, siger Johanne Schmidt-Nielsen.Inger Støjberg forventer at fremsætte lovforslaget inden sommerferien.Mohamed Ibrahim har arbejdet på slagteriet Tican siden juni 2016, og teoretisk set kan han nå op på to års arbejde, inden en ny lov træder i kra, fordi hans klage over den mistede opholdstilladelse stadig ligger til behandling i Flygtningenævnet.I samråd med sin advokat forsøger Mohamed dog at genvinde sin opholdstilladelse via en anden paragraf - nemlig den såkaldte beløbsordning.Via beløbsordningen kan man få opholdstilladelse i Danmark, hvis man tjener 418.000 kroner om året.Og det gør Mohamed Ibrahim, eer at han er skiet til natholdet på Tican.Det er Styrelsen for International Rekruttering under Udlændinge- og Integrationsministieriet, som skal tage stilling i den sag.https://www.dr.dk/nyheder/regionale/midtvest/ny-stramning-paa-vej-afviste-flygtninge-med-fast-arbejde-maa- ikke-bliveRedaktionel kontakt:  Redaktionen  tlf.: 96107500  e-mail: vest@dr.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR MIDT OG VEST ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1269";"Vi har stadig drøelser med interesserede lande";"Inger Støjberg";"12/06/2018";"Venstre";"1395";"integration";"";"BruxellesEt dansk-østrigsk parløb om at finde en vej ud af asylkrisen i EU har levet et stille liv, siden en plan blev præsenteret for to måneder siden i Wien.  Men den danske udlændinge- og integrationsminister er fortsat i dialog med lande om planen, hvis svære og centrale punkt er et udrejsecenter uden for EU. Vi har stadig drøelser med interesserede landeHun ønsker ikke at komme det nærmere, men håber, at der er perspektiver i det. For ""jeg mener jo, at det er en rigtig god løsning på de store udfordringer, der er"".  ldéen om et ""fremtidssikret asylsystem"" er også indskrevet i den seneste finanslov.  Heri hedder det, at regeringen og Dansk Folkeparti ønsker at reducere de incitamenter, der får økonomiske migranter uden beskyttelsesbehov til at søge mod Europa.  - Etableringen af et udrejsecenter vil gøre det muligt at overføre visse afviste asylansøgere fra Danmark til et land uden for EU, i de tilfælde hvor det ikke er muligt at udsende dem til deres hjemlande, står der i finansloven.  På torsdagens møde skal Støjberg sammen med sine kolleger i de øvrige EU-lande drøe en reform af EU's fælles asylregler.  Især det helt centrale spørgsmål om Dublin-forordningen, der bestemmer, at en asylansøgning skal behandles i det land, hvor asylansøgeren først blev registreret, har vist sig svært at nå til enighed om.  Jeg vil sige det sådan, at vi får i hvert fald ikke løst problemerne i dag. Så meget kan jeg sigeHåbet har været, at EU-landene kunne blive enige om en holdning, så man kan nå at reformere systemet, der brød sammen under flygtninge- migrantkrisen i 2015, inden der er skiedag i både EU-Parlamentet og EU- Kommissionen til næste år.  Men Støjberg og kollegerne kommer ifølge det østrigske EU-formandskab næppe i mål, så stats- og regeringscheferne kan blive enige om nye fælles asylregler på et topmøde i næste uge.De lande, der modtager migranter ved deres kyster, kræver en solidarisk omfordeling, hvilket flere andre lande stejlt afviser.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1270";"Jeg vil sige det sådan, at vi får i hvert fald ikke løst problemerne i dag. Så meget kan jeg sige";"Inger Støjberg";"12/06/2018";"Venstre";"1395";"integration";"";"BruxellesEt dansk-østrigsk parløb om at finde en vej ud af asylkrisen i EU har levet et stille liv, siden en plan blev præsenteret for to måneder siden i Wien.  Men den danske udlændinge- og integrationsminister er fortsat i dialog med lande om planen, hvis svære og centrale punkt er et udrejsecenter uden for EU. Vi har stadig drøelser med interesserede landeHun ønsker ikke at komme det nærmere, men håber, at der er perspektiver i det. For ""jeg mener jo, at det er en rigtig god løsning på de store udfordringer, der er"".  ldéen om et ""fremtidssikret asylsystem"" er også indskrevet i den seneste finanslov.  Heri hedder det, at regeringen og Dansk Folkeparti ønsker at reducere de incitamenter, der får økonomiske migranter uden beskyttelsesbehov til at søge mod Europa.  - Etableringen af et udrejsecenter vil gøre det muligt at overføre visse afviste asylansøgere fra Danmark til et land uden for EU, i de tilfælde hvor det ikke er muligt at udsende dem til deres hjemlande, står der i finansloven.  På torsdagens møde skal Støjberg sammen med sine kolleger i de øvrige EU-lande drøe en reform af EU's fælles asylregler.  Især det helt centrale spørgsmål om Dublin-forordningen, der bestemmer, at en asylansøgning skal behandles i det land, hvor asylansøgeren først blev registreret, har vist sig svært at nå til enighed om.  Jeg vil sige det sådan, at vi får i hvert fald ikke løst problemerne i dag. Så meget kan jeg sigeHåbet har været, at EU-landene kunne blive enige om en holdning, så man kan nå at reformere systemet, der brød sammen under flygtninge- migrantkrisen i 2015, inden der er skiedag i både EU-Parlamentet og EU- Kommissionen til næste år.  Men Støjberg og kollegerne kommer ifølge det østrigske EU-formandskab næppe i mål, så stats- og regeringscheferne kan blive enige om nye fælles asylregler på et topmøde i næste uge.De lande, der modtager migranter ved deres kyster, kræver en solidarisk omfordeling, hvilket flere andre lande stejlt afviser.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1271";"Det har jeg umiddelbart meget svært ved at se. Fra regeringens side vil vi hellere stramme på kravene og gøre det vanskeligere at få statsborgerskab end at sætte et lo over";"Inger Støjberg";"05/16/2018";"Venstre";"1397";"integration";"";"Dansk Folkeparti skal ikke regne med at få opfyldt sit ønske om, at der kommer et årligt lo over antallet af danske statsborgerskaber.Det siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) eer onsdagens forhandlinger om nye, strammere krav for at opnå dansk statsborgerskab. Det har jeg umiddelbart meget svært ved at se. Fra regeringens side vil vi hellere stramme på kravene og gøre det vanskeligere at få statsborgerskab end at sætte et lo overIfølge Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Christian Langballe, er et årligt lo over nye statsborgerskaber på 1000 personer partiets vigtigste krav. Men det er regeringen ikke interesseret i.Hvis nu nummer 1002 er langt bedre kvalificeret til et statsborgerskab end ham, der søgte som nummer 999, så kan der godt være en skævvridning i det herDerfor synes jeg, at det væsentligste er at sætte nogle skrappe og strikse krav for at få statsborgerskab. Og hvis man lever op til det, så bliver man dansker.Socialdemokratiet var ligeledes med til forhandlingerne om den nye aale. Indfødsretsordfører Astrid Krag (S) var mødt op med et krav om, at det skal være nemmere at tage statsborgerskabet fra dem, der allerede har fået det.Inger Støjberg (V) peger på, at Socialdemokratiets forslag mere havde karakter af løs snak end egentlige stramninger.- Hvis man skal forholde sig til det, som Socialdemokratiet har sagt på det felt, så er det, at vi skal overholde konventionen på området, og at man derfor skal have et andet statsborgerskab, før man kan fratage det danske. Og så er vi jo ved at være der, hvor vi allerede er i dag, forklarer hun. Forhandlingerne fortsætter torsdag klokken 12. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1272";"Hvis nu nummer 1002 er langt bedre kvalificeret til et statsborgerskab end ham, der søgte som nummer 999, så kan der godt være en skævvridning i det her";"Inger Støjberg";"05/16/2018";"Venstre";"1397";"integration";"";"Dansk Folkeparti skal ikke regne med at få opfyldt sit ønske om, at der kommer et årligt lo over antallet af danske statsborgerskaber.Det siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) eer onsdagens forhandlinger om nye, strammere krav for at opnå dansk statsborgerskab. Det har jeg umiddelbart meget svært ved at se. Fra regeringens side vil vi hellere stramme på kravene og gøre det vanskeligere at få statsborgerskab end at sætte et lo overIfølge Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Christian Langballe, er et årligt lo over nye statsborgerskaber på 1000 personer partiets vigtigste krav. Men det er regeringen ikke interesseret i.Hvis nu nummer 1002 er langt bedre kvalificeret til et statsborgerskab end ham, der søgte som nummer 999, så kan der godt være en skævvridning i det herDerfor synes jeg, at det væsentligste er at sætte nogle skrappe og strikse krav for at få statsborgerskab. Og hvis man lever op til det, så bliver man dansker.Socialdemokratiet var ligeledes med til forhandlingerne om den nye aale. Indfødsretsordfører Astrid Krag (S) var mødt op med et krav om, at det skal være nemmere at tage statsborgerskabet fra dem, der allerede har fået det.Inger Støjberg (V) peger på, at Socialdemokratiets forslag mere havde karakter af løs snak end egentlige stramninger.- Hvis man skal forholde sig til det, som Socialdemokratiet har sagt på det felt, så er det, at vi skal overholde konventionen på området, og at man derfor skal have et andet statsborgerskab, før man kan fratage det danske. Og så er vi jo ved at være der, hvor vi allerede er i dag, forklarer hun. Forhandlingerne fortsætter torsdag klokken 12. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1273";"Derfor synes jeg, at det væsentligste er at sætte nogle skrappe og strikse krav for at få statsborgerskab. Og hvis man lever op til det, så bliver man dansker.";"Inger Støjberg";"05/16/2018";"Venstre";"1397";"integration";"";"Dansk Folkeparti skal ikke regne med at få opfyldt sit ønske om, at der kommer et årligt lo over antallet af danske statsborgerskaber.Det siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) eer onsdagens forhandlinger om nye, strammere krav for at opnå dansk statsborgerskab. Det har jeg umiddelbart meget svært ved at se. Fra regeringens side vil vi hellere stramme på kravene og gøre det vanskeligere at få statsborgerskab end at sætte et lo overIfølge Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Christian Langballe, er et årligt lo over nye statsborgerskaber på 1000 personer partiets vigtigste krav. Men det er regeringen ikke interesseret i.Hvis nu nummer 1002 er langt bedre kvalificeret til et statsborgerskab end ham, der søgte som nummer 999, så kan der godt være en skævvridning i det herDerfor synes jeg, at det væsentligste er at sætte nogle skrappe og strikse krav for at få statsborgerskab. Og hvis man lever op til det, så bliver man dansker.Socialdemokratiet var ligeledes med til forhandlingerne om den nye aale. Indfødsretsordfører Astrid Krag (S) var mødt op med et krav om, at det skal være nemmere at tage statsborgerskabet fra dem, der allerede har fået det.Inger Støjberg (V) peger på, at Socialdemokratiets forslag mere havde karakter af løs snak end egentlige stramninger.- Hvis man skal forholde sig til det, som Socialdemokratiet har sagt på det felt, så er det, at vi skal overholde konventionen på området, og at man derfor skal have et andet statsborgerskab, før man kan fratage det danske. Og så er vi jo ved at være der, hvor vi allerede er i dag, forklarer hun. Forhandlingerne fortsætter torsdag klokken 12. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1274";"Det koster jo Mærsk ufattelig mange penge at ligge ud for Italiens kyst. Så jeg mener ganske enkelt, at Mærsk er blevet bragt i en fuldstændig uholdbar og meget urimelig situation";"Inger Støjberg";"06/25/2018";"Venstre";"1398";"integration";"";"Når migranter samles op fra havet på vej til Italien, er det også Italiens ansvar at tage imod dem. Sådan lyder det fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der mandag sender et brev den italienske regering med en opfordring til at gøre, hvad den er forpligtet til.Udmeldingen skyldes, at 108 migranter siden fredag morgen har været strandet om bord på skibet ""Alexander Mærsk"", som hører under det danske rederi Maersk Line.Ministeren sender brevet til vicepremierminister i Italien, Matteo Salvini, der er leder for Ligaen, som er et af de to partier i regeringen. - Jeg forventer, at den italienske regering bringer det her i orden, så migranterne ikke skal forblive på skibet.- Det her er migranter, der var på vej mod Italien, og derfor er det selvfølgelig også Italien, der skal tage imod dem.Sent torsdag aen måtte containerskibet ""Alexander Mærsk"" ændre kurs, eer at det modtog et nødsignal fra Italien.Ved 04.30-tiden fredag blev 113 migranter samlet op, men Italien nægter at tage imod dem.Fire børn og en gravid kvinde blev i løbet af weekenden modtaget af de italienske myndigheder, men de resterende 108 er strandet på containerskibet på grund af politiske uenigheder.  Inger Støjberg har ikke sat tidsfrister for italiensk handling, men siger, at ""det skal gå hurtigt"".Det koster jo Mærsk ufattelig mange penge at ligge ud for Italiens kyst. Så jeg mener ganske enkelt, at Mærsk er blevet bragt i en fuldstændig uholdbar og meget urimelig situationAlle skibe er inden for havretten forpligtet til at reagere, når de bliver bedt om at komme personer, der er i nød til havs til hjælp.Det oplyser Thomas Gammelto-Hansen, professor i menneskerettigheder ved Raoul Wallenberg Institutet i Lund, til DR. De europæiske kyststater har delt Middelhavet op i zoner, der afgør, hvem der har ansvaret for hvilke dele af havet. Inden for disse zoner er det landenes ansvar at sikre, at nødstedte personer kommer i land.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1277";"Og når vi har nogle meget strikse krav til de flygtninge, der kommer, så skal vi også give dem mulighed for, at de også reelt kan komme ind på arbejdsmarkedet. Der er IGU en rigtig god mulighed";"Inger Støjberg";"09/06/2018";"Venstre";"1402";"integration";"";"AarhusFlygtninge skal fortsat have mulighed for at uddanne sig og komme ind på arbejdsmarkedet, mens de er i Danmark.Det siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der torsdag besøger den aarhusianske sowarevirksomhed CloudPartners.Her har en pakistansk og en syrisk flygtning som de første fået papirer på, at de har bestået den toårige integrationsuddannelse (IGU).En uddannelse, som regeringen lancerede i 2016 som led i en trepartsaale med arbejdsgiverne og fagbevægelsen.- Jeg har den holdning, at så længe en flygtning er i Danmark, så skal vedkommende forsørge sig selv.Og når vi har nogle meget strikse krav til de flygtninge, der kommer, så skal vi også give dem mulighed for, at de også reelt kan komme ind på arbejdsmarkedet. Der er IGU en rigtig god mulighedUddannelsen blev etableret som en forsøgsordning, der udløber næste sommer.Dansk Folkeparti vil have den afskaet eller indskrænket.- Vi tror ikke, at det virker. Det har været et stuntnummer om, at vi godt kan få integration til at fungere, ligesom over 20 andre integrationsplaner, siger partiets integrationsordfører, Martin Henriksen.Men ministeren har et andet syn på ordningen.- Jeg synes, det har været en succes. Over 1500 er kommet i gang med den, og nu begynder de første at afslutte uddannelsen.- Vi kan se, at alle de tiltag, vi har taget, samlet set har betydet, at langt flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er ude på arbejdsmarkedet nu end tidligere.Derfor mener jeg, at IGU og de andre ordninger har været en succes til at få flere flygtninge til at forsørge sig selvUddannelsen skal dog ikke være ensbetydende med, at man også får permanent ophold i Danmark, siger hun.Flygtninge skal hjem igen, når der ikke længere er behov for vores beskyttelse. Men så længe de er her, så skal de forsørge sig selv og ikke lægge samfundet til lastDer er registreret 1616 igangværende IGU-forløb i 94 kommuner. De fordeler sig på 999 virksomheder.Lidt over halvdelen af deltagerne er fra Syrien. Forløbene er hovedsageligt inden for oentlig forvaltning, detailhandel, transport og godshåndtering. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1278";"Derfor mener jeg, at IGU og de andre ordninger har været en succes til at få flere flygtninge til at forsørge sig selv";"Inger Støjberg";"09/06/2018";"Venstre";"1402";"integration";"";"AarhusFlygtninge skal fortsat have mulighed for at uddanne sig og komme ind på arbejdsmarkedet, mens de er i Danmark.Det siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der torsdag besøger den aarhusianske sowarevirksomhed CloudPartners.Her har en pakistansk og en syrisk flygtning som de første fået papirer på, at de har bestået den toårige integrationsuddannelse (IGU).En uddannelse, som regeringen lancerede i 2016 som led i en trepartsaale med arbejdsgiverne og fagbevægelsen.- Jeg har den holdning, at så længe en flygtning er i Danmark, så skal vedkommende forsørge sig selv.Og når vi har nogle meget strikse krav til de flygtninge, der kommer, så skal vi også give dem mulighed for, at de også reelt kan komme ind på arbejdsmarkedet. Der er IGU en rigtig god mulighedUddannelsen blev etableret som en forsøgsordning, der udløber næste sommer.Dansk Folkeparti vil have den afskaet eller indskrænket.- Vi tror ikke, at det virker. Det har været et stuntnummer om, at vi godt kan få integration til at fungere, ligesom over 20 andre integrationsplaner, siger partiets integrationsordfører, Martin Henriksen.Men ministeren har et andet syn på ordningen.- Jeg synes, det har været en succes. Over 1500 er kommet i gang med den, og nu begynder de første at afslutte uddannelsen.- Vi kan se, at alle de tiltag, vi har taget, samlet set har betydet, at langt flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er ude på arbejdsmarkedet nu end tidligere.Derfor mener jeg, at IGU og de andre ordninger har været en succes til at få flere flygtninge til at forsørge sig selvUddannelsen skal dog ikke være ensbetydende med, at man også får permanent ophold i Danmark, siger hun.Flygtninge skal hjem igen, når der ikke længere er behov for vores beskyttelse. Men så længe de er her, så skal de forsørge sig selv og ikke lægge samfundet til lastDer er registreret 1616 igangværende IGU-forløb i 94 kommuner. De fordeler sig på 999 virksomheder.Lidt over halvdelen af deltagerne er fra Syrien. Forløbene er hovedsageligt inden for oentlig forvaltning, detailhandel, transport og godshåndtering. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1279";"Flygtninge skal hjem igen, når der ikke længere er behov for vores beskyttelse. Men så længe de er her, så skal de forsørge sig selv og ikke lægge samfundet til last";"Inger Støjberg";"09/06/2018";"Venstre";"1402";"integration";"";"AarhusFlygtninge skal fortsat have mulighed for at uddanne sig og komme ind på arbejdsmarkedet, mens de er i Danmark.Det siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der torsdag besøger den aarhusianske sowarevirksomhed CloudPartners.Her har en pakistansk og en syrisk flygtning som de første fået papirer på, at de har bestået den toårige integrationsuddannelse (IGU).En uddannelse, som regeringen lancerede i 2016 som led i en trepartsaale med arbejdsgiverne og fagbevægelsen.- Jeg har den holdning, at så længe en flygtning er i Danmark, så skal vedkommende forsørge sig selv.Og når vi har nogle meget strikse krav til de flygtninge, der kommer, så skal vi også give dem mulighed for, at de også reelt kan komme ind på arbejdsmarkedet. Der er IGU en rigtig god mulighedUddannelsen blev etableret som en forsøgsordning, der udløber næste sommer.Dansk Folkeparti vil have den afskaet eller indskrænket.- Vi tror ikke, at det virker. Det har været et stuntnummer om, at vi godt kan få integration til at fungere, ligesom over 20 andre integrationsplaner, siger partiets integrationsordfører, Martin Henriksen.Men ministeren har et andet syn på ordningen.- Jeg synes, det har været en succes. Over 1500 er kommet i gang med den, og nu begynder de første at afslutte uddannelsen.- Vi kan se, at alle de tiltag, vi har taget, samlet set har betydet, at langt flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er ude på arbejdsmarkedet nu end tidligere.Derfor mener jeg, at IGU og de andre ordninger har været en succes til at få flere flygtninge til at forsørge sig selvUddannelsen skal dog ikke være ensbetydende med, at man også får permanent ophold i Danmark, siger hun.Flygtninge skal hjem igen, når der ikke længere er behov for vores beskyttelse. Men så længe de er her, så skal de forsørge sig selv og ikke lægge samfundet til lastDer er registreret 1616 igangværende IGU-forløb i 94 kommuner. De fordeler sig på 999 virksomheder.Lidt over halvdelen af deltagerne er fra Syrien. Forløbene er hovedsageligt inden for oentlig forvaltning, detailhandel, transport og godshåndtering. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1280";"Ramadanen giver os (...) nogle helt praktiske, sikkerhedsmæssige og produktivitetsmæssige udfordringer i et moderne samfund";"Inger Støjberg";"05/21/2018";"Venstre";"1404";"integration";"";"Ramadanen er over os, og selv om det kun er praktiserende muslimer, der faster, så har det også indvirkning på resten af det danske samfund.Det mener udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).Ramadanen giver os (...) nogle helt praktiske, sikkerhedsmæssige og produktivitetsmæssige udfordringer i et moderne samfundRamadanen er muslimernes fastemåned og varer 29-30 dage. Fasten skal få muslimer til at føle, hvordan fattige har det.  Fra daggry til solnedgang fastes der. Mad og drikke er forbudt, ligesom rygning, seksuel aktivitet, skænderier og bandeord også er det.Men knap 18 timer uden mad og drikke er uholdbart, hvis man samtidig skal passe sit arbejde, mener Inger Støjberg.- Det kan helt lavpraktisk være farligt for os alle, hvis buschauøren hverken spiser eller drikker i løbet af en hel dag, ligesom man selvsagt ikke yder eller præsterer nær det samme på fabrikken eller på sygehuset, hvis man gennem en hel måned ikke spiser eller drikker i alle døgnets timer, skriver ministeren i debatindlægget.  Ministeren opfordrer derfor muslimer til at holde ferie under fasten:- Jeg vil ikke fratage danske muslimer muligheden for at dyrke deres religion og religiøse højtider, men jeg vil opfodre dem til, at man som muslim holder ferie i ramadan-måneden, skriver hun i debatindlægget i BT.  I år begyndte ramadanen ved solnedgang tirsdag den 15. maj. Den afsluttes torsdag den 14. juni. Børn, ældre, syge, gravide, menstruerende, sportsfolk og rejsende er undtaget fra at faste. Ramadanen afsluttes med fejringen eid.Dansk Folkeparti har tidligere foreslået, at fejring af ramadan og eid skal være bandlyst i institutioner. I stedet må der kun fejres kristne højtider, mener partiet. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1282";"Selvom Inger Støjberg på overfladen kan være en bestemt og stålsat kvinde, så er jeg ret sikker på, at når man sætter sig ned og får talt med hende, så er der en sund fornu hos hende bag ved panseret";"Inger Støjberg";"12/07/2018";"Venstre";"1406";"integration";"";"Tophistorien er skrevet og udgivet af DR SJÆLLAND. Ritzau må ikke krediteres.INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Øen Lindholm skal ikke bruges som udrejsecenter for udviste kriminelle udlændinge, hvis det står til Vordingborgs borgmester, Mikael Smed (S).Han skal senere på dagen mødes med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), og han håber, at han kan få overbevist hende om, at Lindholm ikke er det rette sted at placere udrejsecentret. Det skriver DR Sjælland.Selvom Inger Støjberg på overfladen kan være en bestemt og stålsat kvinde, så er jeg ret sikker på, at når man sætter sig ned og får talt med hende, så er der en sund fornu hos hende bag ved panseretHan mener, at der er stærke argumenter, som kan få hende overbevist om, at et udrejsecenter på Lindholm er en dårlig løsning.- Det bedste argument er, at man ikke løser de nuværende problemer, der er i forhold til udrejsecentret blot ved at flytte det til Lindholm, siger han.Enighed på tværs af partier  Der er ikke kun Socialdemokratiet i Vordingborg, der håber, at Mikael Smed kan få talt Venstres Inger Støjberg fra ideen, fortæller Elsebet Christiansen, der er bestyrelsesmedlem i Venstre Vordingborg.Jeg synes, at vi skal stå sammen om at få stoppet det her, uanset om vi er røde eller blåMinisterens udmelding om at placere udrejsecentret på øen har nemlig skuet den lokale partifælle fra Vordingborg.- Jeg havde da lige en overvejelse i weekenden, om hvorvidt vi kunne ligge ryg til det her. Man bliver da ikke lykkelig over at møde op i byen, og så får man en melding, der siger:'Hvad er det lige for noget lort, jeres parti laver?', siger Elsebet Christiansen.Mødet mellem Inger Støjberg og Mikael Smed skal foregå klokken 12.30 i dag. Vordingborgs 2. viceborgmester Michael Seiding Larsen fra Venstre skal også med og mødes med udlændinge- og integrationsministeren.https://www.dr.dk/nyheder/regionale/sjaelland/moede-om-lindholm-vordingborgs-borgmester-vil-traenge-ind- bag-ingerRedaktionel kontakt:  DR Sjælland  tlf.: 55753400  e-mail: sjaelland@dr.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR SJÆLLAND ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1283";"Jeg synes, at vi skal stå sammen om at få stoppet det her, uanset om vi er røde eller blå";"Inger Støjberg";"12/07/2018";"Venstre";"1406";"integration";"";"Tophistorien er skrevet og udgivet af DR SJÆLLAND. Ritzau må ikke krediteres.INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Øen Lindholm skal ikke bruges som udrejsecenter for udviste kriminelle udlændinge, hvis det står til Vordingborgs borgmester, Mikael Smed (S).Han skal senere på dagen mødes med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), og han håber, at han kan få overbevist hende om, at Lindholm ikke er det rette sted at placere udrejsecentret. Det skriver DR Sjælland.Selvom Inger Støjberg på overfladen kan være en bestemt og stålsat kvinde, så er jeg ret sikker på, at når man sætter sig ned og får talt med hende, så er der en sund fornu hos hende bag ved panseretHan mener, at der er stærke argumenter, som kan få hende overbevist om, at et udrejsecenter på Lindholm er en dårlig løsning.- Det bedste argument er, at man ikke løser de nuværende problemer, der er i forhold til udrejsecentret blot ved at flytte det til Lindholm, siger han.Enighed på tværs af partier  Der er ikke kun Socialdemokratiet i Vordingborg, der håber, at Mikael Smed kan få talt Venstres Inger Støjberg fra ideen, fortæller Elsebet Christiansen, der er bestyrelsesmedlem i Venstre Vordingborg.Jeg synes, at vi skal stå sammen om at få stoppet det her, uanset om vi er røde eller blåMinisterens udmelding om at placere udrejsecentret på øen har nemlig skuet den lokale partifælle fra Vordingborg.- Jeg havde da lige en overvejelse i weekenden, om hvorvidt vi kunne ligge ryg til det her. Man bliver da ikke lykkelig over at møde op i byen, og så får man en melding, der siger:'Hvad er det lige for noget lort, jeres parti laver?', siger Elsebet Christiansen.Mødet mellem Inger Støjberg og Mikael Smed skal foregå klokken 12.30 i dag. Vordingborgs 2. viceborgmester Michael Seiding Larsen fra Venstre skal også med og mødes med udlændinge- og integrationsministeren.https://www.dr.dk/nyheder/regionale/sjaelland/moede-om-lindholm-vordingborgs-borgmester-vil-traenge-ind- bag-ingerRedaktionel kontakt:  DR Sjælland  tlf.: 55753400  e-mail: sjaelland@dr.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR SJÆLLAND ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1284";"De danske borgmestre opfylder selvfølgelig den pligt, som de har i den danske lovgivning. Det anser jeg ikke som et problem. Borgmestre kan jo heller ikke bare se bort fra for eksempel planloven";"Inger Støjberg";"09/01/2018";"Venstre";"1408";"integration";"";"To S-borgmestre vil ikke kræve, at udlændinge skal give hånd ved en ceremoni i deres kommune for at få dansk statsborgerskabDet skriver Jyllands-Posten.Borgmestrenes udmelding kommer, eer at Jyllands-Posten lørdag beskrev et kommende lovforslag, hvor de sidste detaljer er ved at falde på plads, om en ceremoni, som udlændinge skal deltage i for at få statsborgerskab.  Her fremgår det, at ""en eller flere repræsentanter fra kommunen i forbindelse med ceremonien mødes ansigt til ansigt med deltagerne og trykker dem i hånden (udveksler et håndtryk)"".Men i Ishøj Kommune bliver det ikke et krav, fastslår borgmester Ole Bjørstorp (S), uanset om kommunen i så fald bryder loven.- Det er der ikke noget at gøre ved. Jeg er nødt til at forholde mig til, at vi har religionsfrihed i Danmark. Det er det afgørende for mig, siger han til Jyllands-Posten.Steen Christiansen (S), borgmester i Albertslund Kommune, deler hans synspunkt.Ceremonien er en del af den indfødsretsaale, der blev indgået mellem regeringen, S og DF i juni. Den skærper kravene for at få dansk statsborgerskab. Til Jyllands-Posten udtaler udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), at hun ikke ser manglende eerlevelse at et lovkrav om håndtryk som en potentiel udfordring.De danske borgmestre opfylder selvfølgelig den pligt, som de har i den danske lovgivning. Det anser jeg ikke som et problem. Borgmestre kan jo heller ikke bare se bort fra for eksempel planlovenInger Støjberg ser de to S-borgmestres parathed til at se bort fra et eventuelt lovkrav mere som et debatindlæg.- Lige så vel som man ikke sætter planloven eller folkeskoleloven ud af kra, bare fordi man er uenig i den, forventer jeg heller ikke, at borgmestre vil sætte denne lov ud af kra i deres kommuner, siger hun til Jyllands- Posten.Christoer Badse, monitoreringschef hos Institut for Menneskerettigheder, vurderer over for Jyllands-Posten, at kravet om håndtryk hverken strider imod menneskerettighederne eller religionsfriheden.Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti støtter lovkravet om håndtryk.  Socialdemokratiet vil ikke udtale sig, før folkene i partiet har læst lovforslaget.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1285";"Når man kommer til Danmark, har man pligt til at bidrage, så godt man kan. Det kan godt være, at ens familie kommer fra et sted, hvor kvinden har været vant til at passe kødgryderne, men i Danmark er det altså ikke nogen god undskyldning. Her deltager vi på lige fod med hinanden, forklarer Inger Støjberg til Avisen.dk.  37,9 procent af de kvindelige indvandrere og eerkommere med ikkevestlig oprindelse i alderen 2539 år har nu en videregående uddannelse. Det samme gælder for 23,9 procent af mændene i samme gruppe. Alligevel er kun 47 procent af de 2539 årige kvinder med ikkevestlig baggrund i arbejde, mod 61 procent af mændene.";"Inger Støjberg";"02/04/2018";"Venstre";"1409";"integration";"";"Tophistorie fra Avisen.dk distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Kvinder med ikke-vestlig baggrund stormer ind på de lange uddannelser. Men når det gælder om at komme i arbejde, så halter de etniske kvinder stadig markant bagud. Selvom mange af kvinderne i dag er højtuddannede, så er under halvdelen i arbejde, viser nye tal.Men den går ikke, mener udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). Hun fastslår, at kvinderne har pligt til at bidrage på arbejdsmarkedet.Når man kommer til Danmark, har man pligt til at bidrage, så godt man kan. Det kan godt være, at ens familie kommer fra et sted, hvor kvinden har været vant til at passe kødgryderne, men i Danmark er det altså ikke nogen god undskyldning. Her deltager vi på lige fod med hinanden, forklarer Inger Støjberg til Avisen.dk.  37,9 procent af de kvindelige indvandrere og eerkommere med ikkevestlig oprindelse i alderen 2539 år har nu en videregående uddannelse. Det samme gælder for 23,9 procent af mændene i samme gruppe. Alligevel er kun 47 procent af de 2539 årige kvinder med ikkevestlig baggrund i arbejde, mod 61 procent af mændene.At kvinderne, trods deres indtog på de højere uddannelser, ikke i samme grad indtager arbejdsmarkedet, hænger i høj grad sammen med deres kulturelle baggrund. Og ikke nødvendigvis et udtryk for fejlslagen integration.Det forklarer integrationskonsulent Lars Larsen fra analyse- og rådgivningsfirmaet LG Insights, der blandt andet samarbejder med kommuner om integrationsopgaver.- Det kan godt være, denne gruppe kvinder ikke er på arbejdsmarkedet. Men det er ikke det samme, som at de ikke er integreret i Danmark. Og det er heller ikke udtryk for, at deres familier og børn ikke er velintegrerede, fastslår Lars Larsen til Avisen.dk.Han forklarer, at for familier med ikke-vestlig baggrund gælder andre familiemønstre og værdier i forhold til børn.- I nogle kulturer betyder det meget for familierne, at kvinden går hjemme og passer børnene, når de er små. Og det betyder jo også, at kvinder, selvom de er veluddannede, har lange perioder uden for arbejdsmarkedet, siger Lars Larsen.Tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser, at familier med ikke-vestlig baggrund sender deres børn senere i daginstitution sammenlignet med jævnaldrende danske børn.I 2014 blev ni procent af børn under et år af eerkommere med ikke-vestlig baggrund sendt i dagpleje eller vuggestue. Andelen for alle danske børn under et år ligger på 17 procent. Af de 1-2-årige børn blev 72 procent med ikke-vestlig baggrund blev sendt i dagtilbud mod 85 procent af alle børn.https://www.avisen.dk/stoejberg-til-hjemmegaaende-etniske-kvinder-vaek-fra_482579.aspxRedaktionel kontakt:  Morten Lykke  e-mail: ml@avisen.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Avisen.dk ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1286";"Når det gælder flygtninge er Inger Støjberg hård i filten. Men når det gælder underbetalt, ulovlig arbejdskra er viljen til at gribe ind ikke stor. Det er en nonchalant holdning at have til et kæmpe problem";"Inger Støjberg";"06/26/2018";"Venstre";"1417";"integration";"";"Ingen myndigheder tjekker for illegal arbejdskra på danske skibe, selv om branchen i årevis har advaret. Spørgsmål i Folketinget til Inger Støjberg har ikke bragt en løsning nærmere.Tophistorie fra Fagbladet 3F distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Ministerens løsning duer ikke, og nu kommer vi med vores eget forslag. Sådan lyder meldingen fra social dumping- ordfører Mattias Tesfaye (S) i sagen om brug af illegale søfolk på danske skibe, skriver Fagbladet 3F.Sagen udspringer af rederiet Sirius Shipping, der for nylig i retten i Odense blev idømt en bøde på 1,5 millioner kroner for at have brugt filippinske søfolk uden arbejdstilladelse på fire af deres skibe under dansk flag.Dommen over Sirius Shipping medførte en stribe spørgsmål i Folketinget til udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). Blandt andet om, hvordan hun vil sikre, at udlændingeloven overholdes, så brug af illegale søfolk på danske skibe forhindres.Ansvaret ligger i dag hos Udlændinge- og Integrationsministeriets Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Men de går ikke ombord for at tjekke, om udenlandske søfolk har papirerne i orden, har styrelsen oplyst til Fagbladet 3F.Ministeren bekræer i sit svar, at heller ikke politiet eller Søfartstyrelsen kontrollerer for brug af illegale på skibe under dansk flag.Det fremgår også af svaret, at hendes løsningsforslag er, at hvis man har mistanke om brug af illegal arbejdskra og overtrædelse af udlændingeloven, skal man kontakte politiet.Jeg vil opfordre til, at der indgives anmeldelse til politiet, hvis der er mistanke om overtrædelse af udlændingeloven, skriver ministeren i sit svar.- Det duer ikke ikke til noget. Ministeren glider af på spørgsmålene, mener social dumping-ordfører Mattias Tesfaye (S), der pointerer, at branchen i årevis har berettet om udbredt brug af illegale på danske skibe.- Det er Inger Støjbergs opgave at sikre, at der ikke er et illegalt arbejdsmarked. Det er helt nødvendigt, at én bestemt myndighed får ansvaret og udfører stikprøvekontroller. Det kan være politiet eller Søfartsstyrelsen, der så skal klædes på til opgaven, siger han og fortsætter:Når det gælder flygtninge er Inger Støjberg hård i filten. Men når det gælder underbetalt, ulovlig arbejdskra er viljen til at gribe ind ikke stor. Det er en nonchalant holdning at have til et kæmpe problemHan oplyser, at Socialdemokratiet nu vil gå videre med sagen i Folketinget.- Vi vil sige til regeringen, at enten skal politiet have det som deres opgave. Eller også skal Søfartsstyrelsen have bemyndigelse til at udføre opgaven, siger Mattias Tesfaye.Han oplyser, at Socialdemokratiet eer sommer lancerer deres konkrete forslag til, hvordan man kan få bugt med rederiernes brug af illegal arbejdskra. Men han vil endnu ikke kan løe sløret, hvad forslaget indeholder.Arbejdsgiverorganisationen Danske Rederier modtager forslaget om eventuelt at flytte kontrollen til Søfartsstyrelsen positivt.- Det er vi helt trygge ved, da de selvsagt er kyndige i søfartsforhold. Vi har ikke noget problem med mere kontrol, så længe det ikke besværer eller fordyrer forholdene for rederierne, har arbejdsgiverorganisationen direktør, Anne W. Trolle tidligere sagt til Fagbladet 3F.Søfartsstyrelsen har ingen kommentarer til forslaget om, at de skal overtage kontrolmyndigheden.Redaktionel kontakt:  Jesper Woldenhof  tlf.: +4560253409  e-mail: jesper.woldenhof@3f.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Fagbladet 3F ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1287";"Mit system har været bekendt med denne særlige problemstilling siden april 2015. Ved en stærkt beklagelig fejl er der ikke taget de nødvendige skridt til ved en lovændring at bringe bestemmelsen i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Det skal nu bringes i orden hurtigst muligt.";"Inger Støjberg";"03/02/2018";"Venstre";"1418";"integration";"";"Tophistorie fra Information distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har sendt et bilag med en opsigtsvækkende erkendelse til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg, skriver Dagbladet Information. Netop som ministeren er under kritik for ulovlig sagsbehandling i flere sager, oplyser hun i bilaget, at udlændingemyndighederne i knap tre år har været opmærksom på en ulovlig regel i udlændingeloven uden at reagere.Reglen handler om flygtninge og andre udlændinges mulighed for at bibeholde en opholdstilladelse i Danmark i kra af tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis de mister deres oprindelige opholdstilladelse. Problemet er, at reglen ifølge Inger Støjberg »i visse situationer indebærer ulovlig forskelsbehandling«, og særligt problematisk er det, at ministeriet i årevis har undladt at reagere på viden om, at noget har været galt. I bilaget oplyser Inger Støjberg:Mit system har været bekendt med denne særlige problemstilling siden april 2015. Ved en stærkt beklagelig fejl er der ikke taget de nødvendige skridt til ved en lovændring at bringe bestemmelsen i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Det skal nu bringes i orden hurtigst muligt.Omfanget af problemet er stadig uklart. Ministeriet har ifølge bilaget identificeret en enkelt sag, hvor der kan være sket ulovlig sagsbehandling, og vil nu foretage »en manuel gennemgang af ca. 40 afslag givet i perioden 2003 til 2017«, hvor der også kan være problemer.Over for Information eerspørger juraprofessor Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet, at Udlændinge- og Integrationsministeriet kommer med en mere detaljeret forklaring end den, der fremgår af bilaget til Folketinget. Men det har ikke været muligt at få fra ministeriet.»På det foreliggende grundlag kan jeg ikke helt se, hvad problemet er, og jeg undrer mig umiddelbart over, at der skulle være tale om konventionsstridig forskelsbehandling, siger professoren til Information.Han peger på, at der i den Europæiske Menneskerettighedskonvention er en beskyttelse imod forskelsbehandling på en række områder, men normalt ikke når det handler om adgang til arbejdsmarkedet, som den omtalte regel vedrører.Jens Vedsted-Hansen understreger samtidig, at det er »en alvorlig sag«, hvis et ministerium i flere år har siddet viden om ulovligheder overhørigt.Den omtalte regel i udlændingeloven indebærer, at udlændinge, der tidligere har ha opholdstilladelse i Danmark og mister den, i visse tilfælde kan få en ny opholdstilladelse, hvis de har været ansat to år hos samme arbejdsgiver eller gennem længere tid været selvstændige. Den ulovlige forskelsbehandling består ifølge ministeriet i, at udlændinge med mulighed for varigt ophold kan få opholdstilladelse i kra af reglen, hvis deres tilladelse er blevet inddraget eller nægtet forlænget, hvorimod udlændinge med opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold alene kan få ophold, hvis deres opholdstilladelse er blevet inddraget - ikke hvis den er nægtet forlænget.Inger Støjberg (V) udtaler i en mail til Information: »Det er ikke godt nok, at der ikke er blevet rettet op på reglerne før nu. Jeg blev af mit ministerium gjort opmærksom på sagen den 21. februar, og jeg bad om, at der straks blev taget initiativ til at informere Folketinget, hvilket skete via brev samme dag.«Ministeren skriver desuden, at hun komme forskelsbehandlingen til livs ved at ændre reglerne, så ingen af de to grupper kan få ophold ved at arbejde i Danmark to år, hvis de mister deres tidligere opholdstilladelse. Når ingen længere kan gøre brug af bestemmelsen, stilles alle lige.Hendes ministerium oplyser til Information, at det var det daværende justitsministerium, der tilbage i april 2015 advarede det daværende Beskæigelsesministerium om det juridiske problem, som altså først bliver håndteret nu.I sommeren 2015 var der Folketingsvalg, og udlændingeområdet blev eerfølgende, under Lars Løkke Rasmussens regering, samlet under Inger Støjbergs Udlændinge- og Integrationsministerium. Ministeriet vedkender sig det fulde ansvar, da det daværende beskæigelsesministerium ikke kunne nå at ændre reglerne før Folketingsvalget.Enhedslisten har tidligere stillet folketingsspørgsmål til Inger Støjberg om sagen. Johanne Schmidt-Nielsen mener, der er tale om »en virkelig mystisk sag«.For eksperterne tvivler tilsyneladende på Støjberg og hendes ministeriums vurdering af, at der er begået ulovlig sagsbehandling. Det plejer at være den anden vej rundt. Men uanset hvor sær sagen er, så er én ting jo såre simpel. Det er helt uacceptabelt, at et ministerium kender til ulovlig sagsbehandling i tre år uden at reagerehttps://www.information.dk/indland/2018/03/stoejbergs-ministerium-erkender-kendt-ulovlig-regel-aarevis-uden- reagereRedaktionel kontakt:  Sune Sølund  tlf.: +4526717600  e-mail: suso@information.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Information ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1288";"For eksperterne tvivler tilsyneladende på Støjberg og hendes ministeriums vurdering af, at der er begået ulovlig sagsbehandling. Det plejer at være den anden vej rundt. Men uanset hvor sær sagen er, så er én ting jo såre simpel. Det er helt uacceptabelt, at et ministerium kender til ulovlig sagsbehandling i tre år uden at reagere";"Inger Støjberg";"03/02/2018";"Venstre";"1418";"integration";"";"Tophistorie fra Information distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har sendt et bilag med en opsigtsvækkende erkendelse til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg, skriver Dagbladet Information. Netop som ministeren er under kritik for ulovlig sagsbehandling i flere sager, oplyser hun i bilaget, at udlændingemyndighederne i knap tre år har været opmærksom på en ulovlig regel i udlændingeloven uden at reagere.Reglen handler om flygtninge og andre udlændinges mulighed for at bibeholde en opholdstilladelse i Danmark i kra af tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis de mister deres oprindelige opholdstilladelse. Problemet er, at reglen ifølge Inger Støjberg »i visse situationer indebærer ulovlig forskelsbehandling«, og særligt problematisk er det, at ministeriet i årevis har undladt at reagere på viden om, at noget har været galt. I bilaget oplyser Inger Støjberg:Mit system har været bekendt med denne særlige problemstilling siden april 2015. Ved en stærkt beklagelig fejl er der ikke taget de nødvendige skridt til ved en lovændring at bringe bestemmelsen i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Det skal nu bringes i orden hurtigst muligt.Omfanget af problemet er stadig uklart. Ministeriet har ifølge bilaget identificeret en enkelt sag, hvor der kan være sket ulovlig sagsbehandling, og vil nu foretage »en manuel gennemgang af ca. 40 afslag givet i perioden 2003 til 2017«, hvor der også kan være problemer.Over for Information eerspørger juraprofessor Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet, at Udlændinge- og Integrationsministeriet kommer med en mere detaljeret forklaring end den, der fremgår af bilaget til Folketinget. Men det har ikke været muligt at få fra ministeriet.»På det foreliggende grundlag kan jeg ikke helt se, hvad problemet er, og jeg undrer mig umiddelbart over, at der skulle være tale om konventionsstridig forskelsbehandling, siger professoren til Information.Han peger på, at der i den Europæiske Menneskerettighedskonvention er en beskyttelse imod forskelsbehandling på en række områder, men normalt ikke når det handler om adgang til arbejdsmarkedet, som den omtalte regel vedrører.Jens Vedsted-Hansen understreger samtidig, at det er »en alvorlig sag«, hvis et ministerium i flere år har siddet viden om ulovligheder overhørigt.Den omtalte regel i udlændingeloven indebærer, at udlændinge, der tidligere har ha opholdstilladelse i Danmark og mister den, i visse tilfælde kan få en ny opholdstilladelse, hvis de har været ansat to år hos samme arbejdsgiver eller gennem længere tid været selvstændige. Den ulovlige forskelsbehandling består ifølge ministeriet i, at udlændinge med mulighed for varigt ophold kan få opholdstilladelse i kra af reglen, hvis deres tilladelse er blevet inddraget eller nægtet forlænget, hvorimod udlændinge med opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold alene kan få ophold, hvis deres opholdstilladelse er blevet inddraget - ikke hvis den er nægtet forlænget.Inger Støjberg (V) udtaler i en mail til Information: »Det er ikke godt nok, at der ikke er blevet rettet op på reglerne før nu. Jeg blev af mit ministerium gjort opmærksom på sagen den 21. februar, og jeg bad om, at der straks blev taget initiativ til at informere Folketinget, hvilket skete via brev samme dag.«Ministeren skriver desuden, at hun komme forskelsbehandlingen til livs ved at ændre reglerne, så ingen af de to grupper kan få ophold ved at arbejde i Danmark to år, hvis de mister deres tidligere opholdstilladelse. Når ingen længere kan gøre brug af bestemmelsen, stilles alle lige.Hendes ministerium oplyser til Information, at det var det daværende justitsministerium, der tilbage i april 2015 advarede det daværende Beskæigelsesministerium om det juridiske problem, som altså først bliver håndteret nu.I sommeren 2015 var der Folketingsvalg, og udlændingeområdet blev eerfølgende, under Lars Løkke Rasmussens regering, samlet under Inger Støjbergs Udlændinge- og Integrationsministerium. Ministeriet vedkender sig det fulde ansvar, da det daværende beskæigelsesministerium ikke kunne nå at ændre reglerne før Folketingsvalget.Enhedslisten har tidligere stillet folketingsspørgsmål til Inger Støjberg om sagen. Johanne Schmidt-Nielsen mener, der er tale om »en virkelig mystisk sag«.For eksperterne tvivler tilsyneladende på Støjberg og hendes ministeriums vurdering af, at der er begået ulovlig sagsbehandling. Det plejer at være den anden vej rundt. Men uanset hvor sær sagen er, så er én ting jo såre simpel. Det er helt uacceptabelt, at et ministerium kender til ulovlig sagsbehandling i tre år uden at reagerehttps://www.information.dk/indland/2018/03/stoejbergs-ministerium-erkender-kendt-ulovlig-regel-aarevis-uden- reagereRedaktionel kontakt:  Sune Sølund  tlf.: +4526717600  e-mail: suso@information.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Information ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1289";"Jeg er ikke i tvivl om, at vores stramme kurs i udlændingepolitikken er blevet kendt langt ud over vores landegrænser, og det var præcis den eekt, jeg ønskede";"Inger Støjberg";"01/03/2018";"Venstre";"1424";"integration";"";"Knap 3500 personer søgte asyl i Danmark i 2017. Det er det laveste antal asylansøgere siden 2008, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.I 2015 og 2016, under det der er blevet betegnet som flygtningekrisen, søgte henholdsvis 14.792 og 21.316 personer asyl her i landet.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) mener, at regeringens stramninger af udlændingepolitikken siden 2015 har været medvirkende til, at færre søger asyl.Jeg er ikke i tvivl om, at vores stramme kurs i udlændingepolitikken er blevet kendt langt ud over vores landegrænser, og det var præcis den eekt, jeg ønskedeJeg har aldrig været i tvivl om, at flygtninge skeler til, hvad de kan få af velfærdsgoder i de forskellige europæiske lande, og nu har regeringen gjort op med den danske gavebod.Ud over stramningerne af udlændingepolitikken, der blandt andet omfatter den meget omdiskuterede smykkelov, er det også EU's aale med Tyrkiet, der ligger bag faldet, vurderer ministeren.Jeg håber, at vi de kommende år modtager meget få flygtninge. Det bedste er at hjælpe flygtningene i nærområderne, før de begiver sig ud på en oe livsfarlig rejseThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1290";"Jeg har aldrig været i tvivl om, at flygtninge skeler til, hvad de kan få af velfærdsgoder i de forskellige europæiske lande, og nu har regeringen gjort op med den danske gavebod.";"Inger Støjberg";"01/03/2018";"Venstre";"1424";"integration";"";"Knap 3500 personer søgte asyl i Danmark i 2017. Det er det laveste antal asylansøgere siden 2008, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.I 2015 og 2016, under det der er blevet betegnet som flygtningekrisen, søgte henholdsvis 14.792 og 21.316 personer asyl her i landet.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) mener, at regeringens stramninger af udlændingepolitikken siden 2015 har været medvirkende til, at færre søger asyl.Jeg er ikke i tvivl om, at vores stramme kurs i udlændingepolitikken er blevet kendt langt ud over vores landegrænser, og det var præcis den eekt, jeg ønskedeJeg har aldrig været i tvivl om, at flygtninge skeler til, hvad de kan få af velfærdsgoder i de forskellige europæiske lande, og nu har regeringen gjort op med den danske gavebod.Ud over stramningerne af udlændingepolitikken, der blandt andet omfatter den meget omdiskuterede smykkelov, er det også EU's aale med Tyrkiet, der ligger bag faldet, vurderer ministeren.Jeg håber, at vi de kommende år modtager meget få flygtninge. Det bedste er at hjælpe flygtningene i nærområderne, før de begiver sig ud på en oe livsfarlig rejseThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1291";"Jeg håber, at vi de kommende år modtager meget få flygtninge. Det bedste er at hjælpe flygtningene i nærområderne, før de begiver sig ud på en oe livsfarlig rejse";"Inger Støjberg";"01/03/2018";"Venstre";"1424";"integration";"";"Knap 3500 personer søgte asyl i Danmark i 2017. Det er det laveste antal asylansøgere siden 2008, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.I 2015 og 2016, under det der er blevet betegnet som flygtningekrisen, søgte henholdsvis 14.792 og 21.316 personer asyl her i landet.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) mener, at regeringens stramninger af udlændingepolitikken siden 2015 har været medvirkende til, at færre søger asyl.Jeg er ikke i tvivl om, at vores stramme kurs i udlændingepolitikken er blevet kendt langt ud over vores landegrænser, og det var præcis den eekt, jeg ønskedeJeg har aldrig været i tvivl om, at flygtninge skeler til, hvad de kan få af velfærdsgoder i de forskellige europæiske lande, og nu har regeringen gjort op med den danske gavebod.Ud over stramningerne af udlændingepolitikken, der blandt andet omfatter den meget omdiskuterede smykkelov, er det også EU's aale med Tyrkiet, der ligger bag faldet, vurderer ministeren.Jeg håber, at vi de kommende år modtager meget få flygtninge. Det bedste er at hjælpe flygtningene i nærområderne, før de begiver sig ud på en oe livsfarlig rejseThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1293";"Men jeg kommer til at fremlægge et lovforslag for Folketinget i begyndelsen af februar, og så regner jeg med, at det bliver en hurtig proces, så vi kan få det vedtaget";"Inger Støjberg";"01/26/2018";"Venstre";"1426";"integration";"";"Regeringen vil gøre reglerne mere enkle for udenlandske medarbejdere, som gerne vil have et bijob.Eer at have præsenteret forslaget for partierne i Folketinget fredag, forventer udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) ikke, at det bliver svært at finde opbakning til.- De forskellige partier har selvfølgelig nogle ønsker og forslag.Men jeg kommer til at fremlægge et lovforslag for Folketinget i begyndelsen af februar, og så regner jeg med, at det bliver en hurtig proces, så vi kan få det vedtagetThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1294";"Mit fokus er, at de mennesker, der kan rejse hjem og måske aldrig er faldet til i Danmark, får en mulighed for at begynde forfra i deres hjemland. Hvis man ikke er faldet til her, giver det ingen mening, at man skal være her";"Inger Støjberg";"09/28/2018";"Venstre";"1427";"integration";"";"En økonomisk gulerod fra staten får et stigende antal flygtninge og indvandrere til at forlade Danmark og returnere til deres hjemlande.  Det viser nye tal fra Dansk Flygtningehjælp ifølge Kristeligt Dagblad.  Den såkaldte repatrieringsstøtte dækker udgier til flybillet og flytning. Desuden modtager personerne et tilskud på op til 133.866 kroner til at komme på fode i hjemlandet.Støtten hører under Udlændinge- og Integrationsministeriet.  De nye tal viser, at mens cirka 150 personer fik repatrieringsstøtte i 2014 og 2015, steg antallet af flygtninge og indvandrere, der rejser hjem med lommepenge fra de danske myndigheder, til over 300 i 2016 og 2017.  Tendensen ser ud til at fortsætte i 2018, hvor 232 personer har taget imod den særlige støtte frem til udgangen af august.Udviklingen glæder udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).- Vi ser en stigning, og det er positivt, nu hvor tallene ellers har ligget meget stabilt i en årrække, siger hun til Kristeligt Dagblad.  Mit fokus er, at de mennesker, der kan rejse hjem og måske aldrig er faldet til i Danmark, får en mulighed for at begynde forfra i deres hjemland. Hvis man ikke er faldet til her, giver det ingen mening, at man skal være herHos Dansk Flygtningehjælp kan asylchef Eva Singer ikke pege på en entydig forklaring på de seneste års stigninger i antal repatrierede. Tallene kan ifølge hende skyldes løbende forbedringer af repatrieringsordningen og bedre støtte til børns skolegang.- Men vi ved også, at flere somaliere har fået inddraget deres opholdstilladelse, og det kan have skabt en utryghed hos den gruppe, som gør, at de har valgt at rejse hjem, siger Eva Singer til Kristeligt Dagblad. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1295";"Det er godt, du gik til politiet. Det er det rigtige at gøre";"Inger Støjberg";"01/23/2018";"Venstre";"1428";"integration";"";"Det er godt, du gik til politiet. Det er det rigtige at gøreMinisteren er tirsdag på besøg hos ejeren, Ali Parnian. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1297";"Selv om vi har fået markant bedre styr på tilstrømningen, er vi stadig i den situation, at vi kæmper med at få integreret de mange flygtninge, der er kommet til Danmark i de seneste år.";"Inger Støjberg";"10/04/2018";"Venstre";"1433";"integration";"";"Danmark er fortsat ikke klar til at åbne op for kvoteflygtninge. Det mener udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg. Hun har besluttet, at Danmark ikke tager imod kvoteflygtninge i 2018.  Selv om vi har fået markant bedre styr på tilstrømningen, er vi stadig i den situation, at vi kæmper med at få integreret de mange flygtninge, der er kommet til Danmark i de seneste år.På trods af at flere flygtninge er kommet i arbejde, så er der stadig for mange, der ikke forsørger sig selv. Det gælder ikke mindst for kvinderne, hvor alt for få bidrager. Derfor har jeg besluttet, at Danmark ikke skal tage kvoteflygtninge i 2018The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1298";"På trods af at flere flygtninge er kommet i arbejde, så er der stadig for mange, der ikke forsørger sig selv. Det gælder ikke mindst for kvinderne, hvor alt for få bidrager. Derfor har jeg besluttet, at Danmark ikke skal tage kvoteflygtninge i 2018";"Inger Støjberg";"10/04/2018";"Venstre";"1433";"integration";"";"Danmark er fortsat ikke klar til at åbne op for kvoteflygtninge. Det mener udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg. Hun har besluttet, at Danmark ikke tager imod kvoteflygtninge i 2018.  Selv om vi har fået markant bedre styr på tilstrømningen, er vi stadig i den situation, at vi kæmper med at få integreret de mange flygtninge, der er kommet til Danmark i de seneste år.På trods af at flere flygtninge er kommet i arbejde, så er der stadig for mange, der ikke forsørger sig selv. Det gælder ikke mindst for kvinderne, hvor alt for få bidrager. Derfor har jeg besluttet, at Danmark ikke skal tage kvoteflygtninge i 2018The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1306";"Vi skal altså undersøge noget mere. Men det betyder bestemt ikke, at den konkrete afgørelse nødvendigvis vil blive anderledes";"Inger Støjberg";"01/11/2018";"Venstre";"1445";"integration";"";"Alvorligt syge udlændinge har muligvis fået afslag på humanitært ophold i Danmark i strid med en dom fra Menneskerettighedsdomstolen.  Og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) erkender nu, at ministeriet har begået fejl. - Sagt ligeud gik der for lang tid, før man blev opmærksom på dommen. Og der gik for lang tid, før man fik fortolkningen på plads, siger hun under et samråd torsdag.Dommen, kaldet Paposhvili-dommen, blev afsagt i december 2016. Men først da Justitsministeriet henvendte sig til Udlændinge- og Integrationsministeriet i marts 2017 blev ministeriet, der afgør sager om humanitært ophold,opmærksom på den.Hereer tog det et par måneder, før ministeriet havde sin fortolkning af dommen klar. Vurderingen var, at den danske praksis for, hvornår der blev givet afslag på humanitært ophold, i det store hele var i overensstemmelse med dommen.- Men det var forkert, erkender Inger Støjberg.Konsekvensen er, at Danmark i højere grad end i dag skal undersøge, om en alvorligt syg udlænding reelt set har adgang til behandling i sit hjemland, når det afgøres, om personen skal have humanitært ophold.Vi skal altså undersøge noget mere. Men det betyder bestemt ikke, at den konkrete afgørelse nødvendigvis vil blive anderledesPraksis vil fortsat være stram, varsler hun.Der er tale om et meget beklageligt forløb, som jeg som minister selvsagt ikke er tilfreds medThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1307";"Praksis vil fortsat være stram, varsler hun.";"Inger Støjberg";"01/11/2018";"Venstre";"1445";"integration";"";"Alvorligt syge udlændinge har muligvis fået afslag på humanitært ophold i Danmark i strid med en dom fra Menneskerettighedsdomstolen.  Og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) erkender nu, at ministeriet har begået fejl. - Sagt ligeud gik der for lang tid, før man blev opmærksom på dommen. Og der gik for lang tid, før man fik fortolkningen på plads, siger hun under et samråd torsdag.Dommen, kaldet Paposhvili-dommen, blev afsagt i december 2016. Men først da Justitsministeriet henvendte sig til Udlændinge- og Integrationsministeriet i marts 2017 blev ministeriet, der afgør sager om humanitært ophold,opmærksom på den.Hereer tog det et par måneder, før ministeriet havde sin fortolkning af dommen klar. Vurderingen var, at den danske praksis for, hvornår der blev givet afslag på humanitært ophold, i det store hele var i overensstemmelse med dommen.- Men det var forkert, erkender Inger Støjberg.Konsekvensen er, at Danmark i højere grad end i dag skal undersøge, om en alvorligt syg udlænding reelt set har adgang til behandling i sit hjemland, når det afgøres, om personen skal have humanitært ophold.Vi skal altså undersøge noget mere. Men det betyder bestemt ikke, at den konkrete afgørelse nødvendigvis vil blive anderledesPraksis vil fortsat være stram, varsler hun.Der er tale om et meget beklageligt forløb, som jeg som minister selvsagt ikke er tilfreds medThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1308";"Der er tale om et meget beklageligt forløb, som jeg som minister selvsagt ikke er tilfreds med";"Inger Støjberg";"01/11/2018";"Venstre";"1445";"integration";"";"Alvorligt syge udlændinge har muligvis fået afslag på humanitært ophold i Danmark i strid med en dom fra Menneskerettighedsdomstolen.  Og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) erkender nu, at ministeriet har begået fejl. - Sagt ligeud gik der for lang tid, før man blev opmærksom på dommen. Og der gik for lang tid, før man fik fortolkningen på plads, siger hun under et samråd torsdag.Dommen, kaldet Paposhvili-dommen, blev afsagt i december 2016. Men først da Justitsministeriet henvendte sig til Udlændinge- og Integrationsministeriet i marts 2017 blev ministeriet, der afgør sager om humanitært ophold,opmærksom på den.Hereer tog det et par måneder, før ministeriet havde sin fortolkning af dommen klar. Vurderingen var, at den danske praksis for, hvornår der blev givet afslag på humanitært ophold, i det store hele var i overensstemmelse med dommen.- Men det var forkert, erkender Inger Støjberg.Konsekvensen er, at Danmark i højere grad end i dag skal undersøge, om en alvorligt syg udlænding reelt set har adgang til behandling i sit hjemland, når det afgøres, om personen skal have humanitært ophold.Vi skal altså undersøge noget mere. Men det betyder bestemt ikke, at den konkrete afgørelse nødvendigvis vil blive anderledesPraksis vil fortsat være stram, varsler hun.Der er tale om et meget beklageligt forløb, som jeg som minister selvsagt ikke er tilfreds medThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1309";"Følgende lande har deltaget  sammen med Danmark  i uformelle drøelser på embedsmandsniveau om udviklingen af et nyt system, hvor man søger om asyl fra et tredjeland frem for i Europa:";"Inger Støjberg";"03/09/2018";"Venstre";"1448";"integration";"";"Danmark og 15 andre lande har på embedsmandsniveau drøet udviklingen af et nyt system, hvor man søger asyl fra europæisk støttede modtagecentre i tredjelande frem for i Europa.Det fremgår af et folketingssvar fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).  Det er udenrigsordfører Nick Hækkerup (S), som har spurgt ind til sagen.Netop Socialdemokratiet præsenterede i sidste måned et udlændingeudspil. S vil blandt andet sende spontane asylansøgere til et danskdrevet modtagecenter i et tredjeland i eksempelvis Nordafrika.I sit svar skriver Støjberg: Følgende lande har deltaget  sammen med Danmark  i uformelle drøelser på embedsmandsniveau om udviklingen af et nyt system, hvor man søger om asyl fra et tredjeland frem for i Europa:Belgien, Estland, Finland, Italien, Malta, Nederlandene, Norge, Polen, Slovakiet, Slovenien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.Ministeren understreger, at ""der har været stor forskel på intensiteten i disse landes engagement i samarbejdet"".The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1310";"Belgien, Estland, Finland, Italien, Malta, Nederlandene, Norge, Polen, Slovakiet, Slovenien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.";"Inger Støjberg";"03/09/2018";"Venstre";"1448";"integration";"";"Danmark og 15 andre lande har på embedsmandsniveau drøet udviklingen af et nyt system, hvor man søger asyl fra europæisk støttede modtagecentre i tredjelande frem for i Europa.Det fremgår af et folketingssvar fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).  Det er udenrigsordfører Nick Hækkerup (S), som har spurgt ind til sagen.Netop Socialdemokratiet præsenterede i sidste måned et udlændingeudspil. S vil blandt andet sende spontane asylansøgere til et danskdrevet modtagecenter i et tredjeland i eksempelvis Nordafrika.I sit svar skriver Støjberg: Følgende lande har deltaget  sammen med Danmark  i uformelle drøelser på embedsmandsniveau om udviklingen af et nyt system, hvor man søger om asyl fra et tredjeland frem for i Europa:Belgien, Estland, Finland, Italien, Malta, Nederlandene, Norge, Polen, Slovakiet, Slovenien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.Ministeren understreger, at ""der har været stor forskel på intensiteten i disse landes engagement i samarbejdet"".The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1311";"Vi skal være sikre på, at vi bruger vores ressourcer på den bedst mulige måde, og at vi sikrer EU's ydre grænser";"Inger Støjberg";"10/12/2018";"Venstre";"1449";"integration";"";"LuxembourgDer er for mange uafklarede spørgsmål i EU-Kommissionens forslag om, at der i 2020 skal være 10.000 grænsevagter til at beskytte EU's ydre grænser.Det har udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) understreget til fredagens møde mellem EU's medlemslande i Luxembourg om asyl og migration.- Indtil videre er der rigtig mange økonomiske, praktiske og juridiske spørgsmål, der ikke er afklaret.  Vi skal være sikre på, at vi bruger vores ressourcer på den bedst mulige måde, og at vi sikrer EU's ydre grænserFlere andre EU-lande har rejst de samme bekymringer. Blandt andet er der udbredt undren over, hvordan kommissionen er kommet frem til, at der lige skal være 10.000 vagter i EU's grænse- og kystagentur, Frontex.Der er stor enighed om, at vi skal styrke Frontex. Det kan godt være, at der skal være 10.000 mand. Men det kan også sagtens være, at der skal være færreDanmark står til at skulle bidrage med omkring 170 betjente, hvis tallet ender med at være 10.000. Støjberg ved ikke, hvad det vil koste statskassen, men det er heller ikke hendes primære bekymring.- Det vigtigste er, at vi får styr på, hvad de mennesker skal lave, at de ydre grænser faktisk bliver styrket af det her, og hvordan vi vil gøre det, siger ministeren.  Beføjelserne til Frontex er altså stadig til diskussion. Fra dansk hånd ønsker man ifølge Støjberg, at vagterne skal kunne gå ind i tredjelande i for eksempel Afrika og være med til at patruljere langs migrationsruterne.Og selv om flere store spørgsmål endnu ikke er besvaret, fastslår Inger Støjberg, at Danmark står klar til at bidrage. Frontex er et vigtigt element for at få styr på de ydre grænser. Det er ikke hele svaret, men det er en vigtig del. Og Danmark vil selvfølgelig bidrage til Frontex i det omfang, vi skalThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced"
"1312";"Der er stor enighed om, at vi skal styrke Frontex. Det kan godt være, at der skal være 10.000 mand. Men det kan også sagtens være, at der skal være færre";"Inger Støjberg";"10/12/2018";"Venstre";"1449";"integration";"";"LuxembourgDer er for mange uafklarede spørgsmål i EU-Kommissionens forslag om, at der i 2020 skal være 10.000 grænsevagter til at beskytte EU's ydre grænser.Det har udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) understreget til fredagens møde mellem EU's medlemslande i Luxembourg om asyl og migration.- Indtil videre er der rigtig mange økonomiske, praktiske og juridiske spørgsmål, der ikke er afklaret.  Vi skal være sikre på, at vi bruger vores ressourcer på den bedst mulige måde, og at vi sikrer EU's ydre grænserFlere andre EU-lande har rejst de samme bekymringer. Blandt andet er der udbredt undren over, hvordan kommissionen er kommet frem til, at der lige skal være 10.000 vagter i EU's grænse- og kystagentur, Frontex.Der er stor enighed om, at vi skal styrke Frontex. Det kan godt være, at der skal være 10.000 mand. Men det kan også sagtens være, at der skal være færreDanmark står til at skulle bidrage med omkring 170 betjente, hvis tallet ender med at være 10.000. Støjberg ved ikke, hvad det vil koste statskassen, men det er heller ikke hendes primære bekymring.- Det vigtigste er, at vi får styr på, hvad de mennesker skal lave, at de ydre grænser faktisk bliver styrket af det her, og hvordan vi vil gøre det, siger ministeren.  Beføjelserne til Frontex er altså stadig til diskussion. Fra dansk hånd ønsker man ifølge Støjberg, at vagterne skal kunne gå ind i tredjelande i for eksempel Afrika og være med til at patruljere langs migrationsruterne.Og selv om flere store spørgsmål endnu ikke er besvaret, fastslår Inger Støjberg, at Danmark står klar til at bidrage. Frontex er et vigtigt element for at få styr på de ydre grænser. Det er ikke hele svaret, men det er en vigtig del. Og Danmark vil selvfølgelig bidrage til Frontex i det omfang, vi skalThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced"
"1313";"Frontex er et vigtigt element for at få styr på de ydre grænser. Det er ikke hele svaret, men det er en vigtig del. Og Danmark vil selvfølgelig bidrage til Frontex i det omfang, vi skal";"Inger Støjberg";"10/12/2018";"Venstre";"1449";"integration";"";"LuxembourgDer er for mange uafklarede spørgsmål i EU-Kommissionens forslag om, at der i 2020 skal være 10.000 grænsevagter til at beskytte EU's ydre grænser.Det har udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) understreget til fredagens møde mellem EU's medlemslande i Luxembourg om asyl og migration.- Indtil videre er der rigtig mange økonomiske, praktiske og juridiske spørgsmål, der ikke er afklaret.  Vi skal være sikre på, at vi bruger vores ressourcer på den bedst mulige måde, og at vi sikrer EU's ydre grænserFlere andre EU-lande har rejst de samme bekymringer. Blandt andet er der udbredt undren over, hvordan kommissionen er kommet frem til, at der lige skal være 10.000 vagter i EU's grænse- og kystagentur, Frontex.Der er stor enighed om, at vi skal styrke Frontex. Det kan godt være, at der skal være 10.000 mand. Men det kan også sagtens være, at der skal være færreDanmark står til at skulle bidrage med omkring 170 betjente, hvis tallet ender med at være 10.000. Støjberg ved ikke, hvad det vil koste statskassen, men det er heller ikke hendes primære bekymring.- Det vigtigste er, at vi får styr på, hvad de mennesker skal lave, at de ydre grænser faktisk bliver styrket af det her, og hvordan vi vil gøre det, siger ministeren.  Beføjelserne til Frontex er altså stadig til diskussion. Fra dansk hånd ønsker man ifølge Støjberg, at vagterne skal kunne gå ind i tredjelande i for eksempel Afrika og være med til at patruljere langs migrationsruterne.Og selv om flere store spørgsmål endnu ikke er besvaret, fastslår Inger Støjberg, at Danmark står klar til at bidrage. Frontex er et vigtigt element for at få styr på de ydre grænser. Det er ikke hele svaret, men det er en vigtig del. Og Danmark vil selvfølgelig bidrage til Frontex i det omfang, vi skalThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced"
"1314";"Tvang kan bruges til at sætte folk fri. Børn, som vokser op i ghettoområder, er ikke i den forstand frie mennesker, så længe de ikke forstår det samfund, som de lever i";"Inger Støjberg";"09/10/2018";"Venstre";"1450";"integration";"";"Mercado i Vollsmose: Daginstitution har nøglen til bedre dansk (v.2)OdenseIndvandreres børn, som vokser op i udsatte boligområder, skal lære dansk lige så tidligt som etnisk danske børn. Derfor skal de have et læringstilbud, som skal støttes af forældrene.  Ellers kommer børnene bag i bussen, fordi de ikke kan tale dansk, når de begynder i skolen.Det siger børne- og socialminister Mai Mercado (K), som mandag besøger Børnehuset Granparken i Vollsmose i Odense med integrationsminister Inger Støjberg (V).- Når vi kommer i udsatte boligområder, kan vi være bekymrede over, om børnene kan tilstrækkeligt dansk. Og har en udvikling, så de kan klare sig godt i skolen, siger Mai Mercado.- I dag begynder der børn i folkeskolen, som er mere end to år bagud. Det vil vi gerne begrænse. Derfor laver vi det obligatoriske læringstilbud. Noget, som rykker allermest, er, når børn stier bekendtskab med en daginstitution.Ministrene vises rundt i Børnehuset af den daglige pædagogiske leder, Susanne Hornung, og chefen for dagtilbud i Odense Kommunes børne- og ungeforvaltning, Mette Hviid.Spørgsmål: Skal indvandrerbørn tale lige så godt dansk som de danske børn, når de begynder i skolen?- Ja. Ingen børn fortjener at være to år bagud. I dag kan vi sikre, at treårige kommer i institution. Men det er for sent, siger Mai Mercado.Ghettopakken, som er vedtaget af regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, giver etårige børn fra udsatte boligområder et obligatorisk læringstilbud på 25 timer om ugen.  Tilbuddet skal hjælpe deres danske sprog og udvikling.  Hvis forældrene ikke melder barnet til tilbuddet, eller barnet bliver væk, skal kommunen stoppe deres børnecheck.  Inger Støjberg mener ikke, at tvang strider imod en liberal holdning.Tvang kan bruges til at sætte folk fri. Børn, som vokser op i ghettoområder, er ikke i den forstand frie mennesker, så længe de ikke forstår det samfund, som de lever i- Altså taler sproget. Forstår det værdisæt, som vi har her i Danmark. Vi har i årtier snakket, snakket og snakket, og det har ikke flyttet sig. Alt for mange forlader folkeskolen uden at kunne læse, skrive og regne, siger integrationsministeren. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1315";"Jeg har ikke tidligere deltaget i den slags konferencer, og jeg ser heller ikke mig selv som deltager i den her";"Inger Støjberg";"12/04/2018";"Venstre";"1451";"integration";"";"En uge før Danmark skal nikke til en ny og meget omdiskuteret FN-aale om migration, er det uvist i oentligheden, hvem der skal repræsentere Danmark, når den vedtages.Men det bliver i hvert fald hverken udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) eller udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). Det fastslår Ulla Tørnæs over for Jyllands-Posten, eer at udlændingeminister Inger Støjberg (V) har meldt afbud til det møde i Marokko, hvor aalen, der handler om migration, skal vedtages ved akklamation.Det vil sige, at repræsentanter for landene tilkendegiver, at de støtter erklæringen. Ifølge Jyllands-Posten har Tørnæs været nævnt i regeringen som et bud på Danmarks repræsentant ved mødet i Marrakech. Men hun afviser altså, at det bliver tilfældet.- Det er jo Inger Støjberg, der har siddet med det under forhandlingerne, siger Ulla Tørnæs til avisen.Hun påpeger, at det ligeledes er udlændingeministeren og statsministeren, der onsdag skal stå skoleret i Folketinget til en hasteforespørgsel indkaldt af Dansk Folkeparti.Men Inger Støjberg kommer ikke.Jeg har ikke tidligere deltaget i den slags konferencer, og jeg ser heller ikke mig selv som deltager i den herDansk Folkeparti har de seneste uger rejst debatten om aalen, der har navnet Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration. Den omtales også som Marrakech-erklæringen.DF frygter, at aalen åbner for mere migration til Danmark. Det afviser regeringen bestemt. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mener, at debatten er præget af misinformation.- Jeg eller regeringen kunne aldrig drømme om at gå med på et papir, som svækker vores mulighed for at føre den stramme udlændingepolitik, vi fører i Danmark, sagde Løkke, da erklæringen for nylig blev diskuteret i Folketinget. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1319";"Der har været et exceptionelt stort pres på embedsmændene";"Inger Støjberg";"01/11/2018";"Venstre";"1452";"integration";"";"Alvorligt syge udlændinge har muligvis fået afslag på humanitært ophold i Danmark i strid med en dom fra Menneskerettighedsdomstolen.  Og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) erkender nu, at ministeriet har begået fejl. - Sagt ligeud gik der for lang tid, før man blev opmærksom på dommen. Og der gik for lang tid, før man fik fortolkningen på plads, siger hun under et samråd torsdag.Dommen, kaldet Paposhvili-dommen, blev afsagt i december 2016. Men først da Justitsministeriet henvendte sig til Udlændinge- og Integrationsministeriet i marts 2017 blev ministeriet, der afgør sager om humanitært ophold, opmærksom på den.Hereer tog det et par måneder, før ministeriet havde sin fortolkning af dommen klar. Vurderingen var, at den danske praksis for, hvornår der blev givet afslag på humanitært ophold, i det store hele var i overensstemmelse med dommen.- Men det var forkert, erkender Inger Støjberg.Konsekvensen er, at Danmark i højere grad end i dag skal undersøge, om en alvorligt syg udlænding reelt set har adgang til behandling i sit hjemland, når det afgøres, om personen skal have humanitært ophold.Vi skal altså undersøge noget mere. Men det betyder bestemt ikke, at den konkrete afgørelse nødvendigvis vil blive anderledesPraksis vil fortsat være stram, varsler hun.Der er tale om et meget beklageligt forløb, som jeg som minister selvsagt ikke er tilfreds medÅrsagen er, forklarer ministeren, at der har været et stort arbejdspres i hendes ministerium. Både fordi der er gennemført flere stramninger af udlændingelovgivningen. Og også fordi der har været travlt med den såkaldte barnebrudssag, hvor Støjberg havde beordret adskillelse af alle ægtepar, hvor den ene part var under 18 år, hvilket viste sig at være ulovligt.Der har været et exceptionelt stort pres på embedsmændeneThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1323";"Der er tale om et meget beklageligt forløb, jeg som minister selvsagt ikke er tilfreds med";"Inger Støjberg";"01/11/2018";"Venstre";"1454";"integration";"";"Alvorligt syge udlændinge har muligvis fået afslag på humanitært ophold i Danmark i strid med en dom fra Menneskerettighedsdomstolen.  Og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) erkender nu, at ministeriet har begået fejl. - Sagt ligeud gik der for lang tid, før man blev opmærksom på dommen. Og der gik for lang tid, før man fik fortolkningen på plads, siger hun under et samråd torsdag.Dommen, kaldet Paposhvili-dommen, blev afsagt i december 2016. Men først da Justitsministeriet henvendte sig til Udlændinge- og Integrationsministeriet i marts 2017 blev ministeriet, der afgør sager om humanitært ophold, opmærksom på den.Hereer tog det et par måneder, før ministeriet havde sin fortolkning af dommen klar. Vurderingen var, at den danske praksis for, hvornår der blev givet afslag på humanitært ophold, i det store hele var i overensstemmelse med dommen.- Men det var forkert, erkender Inger Støjberg.Konsekvensen er, at Danmark i højere grad end i dag skal undersøge, om en alvorligt syg udlænding reelt set har adgang til behandling i sit hjemland, når det afgøres, om personen skal have humanitært ophold.Vi skal altså undersøge noget mere. Men det betyder bestemt ikke, at den konkrete afgørelse nødvendigvis vil blive anderledesPraksis vil fortsat være stram, varsler hun.Der er tale om et meget beklageligt forløb, jeg som minister selvsagt ikke er tilfreds medÅrsagen er, forklarer ministeren, at der har været et stort arbejdspres i hendes ministerium.Både fordi der er gennemført flere stramninger af udlændingelovgivningen, og fordi der har været travlt med den såkaldte barnebrudssag, hvor Støjberg havde beordret adskillelse af alle ægtepar, hvor den ene part var under 18 år, hvilket viste sig at være ulovligt.Der har været et exceptionelt stort pres på embedsmændeneMinisteriet har faktisk ikke engang ha en fast praksis for, hvordan det følger med i domme fra Menneskerettighedsdomstolen, forklarer hun.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1325";"I dag begynder der børn i folkeskolen, som er mere end to år bagud. Det vil vi gerne begrænse. Derfor laver vi det obligatoriske læringstilbud. Noget, som rykker allermest, er, når børn stier bekendtskab med en daginstitution.";"Inger Støjberg";"09/10/2018";"Venstre";"1455";"integration";"";"Børn af indvandrere, som vokser op i udsatte boligområder, skal lære dansk lige så tidligt som etnisk danske børn. Derfor skal de have et læringstilbud, som skal støttes af forældrene.Det siger børne- og socialminister Mai Mercado (K), som mandag besøgte Børnehuset Granparken i Vollsmose i Odense med integrationsminister Inger Støjberg (V).I dag begynder der børn i folkeskolen, som er mere end to år bagud. Det vil vi gerne begrænse. Derfor laver vi det obligatoriske læringstilbud. Noget, som rykker allermest, er, når børn stier bekendtskab med en daginstitution.I ghettopakken får etårige børn fra udsatte boligområder et obligatorisk læringstilbud på 25 timer om ugen.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1326";"De har ganske enkelt ingen fremtid i Danmark. Derfor er signalet til dem: Skynd jer at få ansøgt om støtte til at rejse hjem";"Inger Støjberg";"05/09/2018";"Venstre";"1458";"integration";"";"Iranske asylansøgere kan søge penge til at rejse hjem (v.3)Asylansøgere fra Iran kan fra onsdag søge økonomisk støtte til at rejse hjem.  Det kan de, eer at Folketingets finansudvalg har godkendt en støtteordning.Den omfatter iranere, der enten har fået afslag på asyl eller er ved at få deres sag behandlet. De kan få et engangsbeløb på 20.000 kroner, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.17. september falder beløbet til 15.000 kroner. Ordningen løber indtil udgangen af 2018.Og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) opfordrer på det kraigste iranerne til at søge:De har ganske enkelt ingen fremtid i Danmark. Derfor er signalet til dem: Skynd jer at få ansøgt om støtte til at rejse hjemDer er et klart signal i, at man skal skynde sig at få søgt fra i dag og indtil den 17. september. Så får man 20.000. Dereer falder beløbet. Og det varer kun året ud.Ifølge Inger Støjberg er der gode erfaringer med, at økonomisk støtte kan få afviste asylansøgere til at tage hjem.  Iranere udgør langt den største gruppe af de mennesker, der skal udrejse af Danmark, fordi de ikke har lovligt ophold, oplyser hun.Spørgsmål: Hvis man har søgt asyl, er det vel fordi man føler sig truet. Tror du, at 20.000 kroner vil få folk til at rejse hjem, hvis de føler sig truet?Hvis man har fået afslag på sin asylansøgning, er det fordi, man ikke er truet. Så skal man udrejse af landetHun mener, at det er sikkert nok for folk at vende tilbage til Iran. Hvis asylansøgerne ikke har lovligt ophold her, er det fordi, de ikke er truet. Og så er det ""selvfølgelig"" sikkert, forklarer ministeren.Spørgsmål: Hvorfor skal de danske skatteydere betale for, at folk, der ikke har ret til asyl i Danmark, rejser hjem?Det kan langt bedre betale sig for os at give de her mennesker 20.000 kroner for at rejse hjem, frem for at huse dem i Danmark. De har ikke ret til at være her. Så det handler om at få dem sendt hjemDet er kun iranere, der har søgt asyl i Danmark indtil nu, der kan søge økonomisk støtte. Man kan altså ikke rejse hertil i morgen og så hente 20.000 kroner med hjem.Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser, at cirka 1000 personer vil være omfattet af ordningen. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1327";"Der er et klart signal i, at man skal skynde sig at få søgt fra i dag og indtil den 17. september. Så får man 20.000. Dereer falder beløbet. Og det varer kun året ud.";"Inger Støjberg";"05/09/2018";"Venstre";"1458";"integration";"";"Iranske asylansøgere kan søge penge til at rejse hjem (v.3)Asylansøgere fra Iran kan fra onsdag søge økonomisk støtte til at rejse hjem.  Det kan de, eer at Folketingets finansudvalg har godkendt en støtteordning.Den omfatter iranere, der enten har fået afslag på asyl eller er ved at få deres sag behandlet. De kan få et engangsbeløb på 20.000 kroner, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.17. september falder beløbet til 15.000 kroner. Ordningen løber indtil udgangen af 2018.Og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) opfordrer på det kraigste iranerne til at søge:De har ganske enkelt ingen fremtid i Danmark. Derfor er signalet til dem: Skynd jer at få ansøgt om støtte til at rejse hjemDer er et klart signal i, at man skal skynde sig at få søgt fra i dag og indtil den 17. september. Så får man 20.000. Dereer falder beløbet. Og det varer kun året ud.Ifølge Inger Støjberg er der gode erfaringer med, at økonomisk støtte kan få afviste asylansøgere til at tage hjem.  Iranere udgør langt den største gruppe af de mennesker, der skal udrejse af Danmark, fordi de ikke har lovligt ophold, oplyser hun.Spørgsmål: Hvis man har søgt asyl, er det vel fordi man føler sig truet. Tror du, at 20.000 kroner vil få folk til at rejse hjem, hvis de føler sig truet?Hvis man har fået afslag på sin asylansøgning, er det fordi, man ikke er truet. Så skal man udrejse af landetHun mener, at det er sikkert nok for folk at vende tilbage til Iran. Hvis asylansøgerne ikke har lovligt ophold her, er det fordi, de ikke er truet. Og så er det ""selvfølgelig"" sikkert, forklarer ministeren.Spørgsmål: Hvorfor skal de danske skatteydere betale for, at folk, der ikke har ret til asyl i Danmark, rejser hjem?Det kan langt bedre betale sig for os at give de her mennesker 20.000 kroner for at rejse hjem, frem for at huse dem i Danmark. De har ikke ret til at være her. Så det handler om at få dem sendt hjemDet er kun iranere, der har søgt asyl i Danmark indtil nu, der kan søge økonomisk støtte. Man kan altså ikke rejse hertil i morgen og så hente 20.000 kroner med hjem.Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser, at cirka 1000 personer vil være omfattet af ordningen. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1328";"Hvis man har fået afslag på sin asylansøgning, er det fordi, man ikke er truet. Så skal man udrejse af landet";"Inger Støjberg";"05/09/2018";"Venstre";"1458";"integration";"";"Iranske asylansøgere kan søge penge til at rejse hjem (v.3)Asylansøgere fra Iran kan fra onsdag søge økonomisk støtte til at rejse hjem.  Det kan de, eer at Folketingets finansudvalg har godkendt en støtteordning.Den omfatter iranere, der enten har fået afslag på asyl eller er ved at få deres sag behandlet. De kan få et engangsbeløb på 20.000 kroner, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.17. september falder beløbet til 15.000 kroner. Ordningen løber indtil udgangen af 2018.Og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) opfordrer på det kraigste iranerne til at søge:De har ganske enkelt ingen fremtid i Danmark. Derfor er signalet til dem: Skynd jer at få ansøgt om støtte til at rejse hjemDer er et klart signal i, at man skal skynde sig at få søgt fra i dag og indtil den 17. september. Så får man 20.000. Dereer falder beløbet. Og det varer kun året ud.Ifølge Inger Støjberg er der gode erfaringer med, at økonomisk støtte kan få afviste asylansøgere til at tage hjem.  Iranere udgør langt den største gruppe af de mennesker, der skal udrejse af Danmark, fordi de ikke har lovligt ophold, oplyser hun.Spørgsmål: Hvis man har søgt asyl, er det vel fordi man føler sig truet. Tror du, at 20.000 kroner vil få folk til at rejse hjem, hvis de føler sig truet?Hvis man har fået afslag på sin asylansøgning, er det fordi, man ikke er truet. Så skal man udrejse af landetHun mener, at det er sikkert nok for folk at vende tilbage til Iran. Hvis asylansøgerne ikke har lovligt ophold her, er det fordi, de ikke er truet. Og så er det ""selvfølgelig"" sikkert, forklarer ministeren.Spørgsmål: Hvorfor skal de danske skatteydere betale for, at folk, der ikke har ret til asyl i Danmark, rejser hjem?Det kan langt bedre betale sig for os at give de her mennesker 20.000 kroner for at rejse hjem, frem for at huse dem i Danmark. De har ikke ret til at være her. Så det handler om at få dem sendt hjemDet er kun iranere, der har søgt asyl i Danmark indtil nu, der kan søge økonomisk støtte. Man kan altså ikke rejse hertil i morgen og så hente 20.000 kroner med hjem.Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser, at cirka 1000 personer vil være omfattet af ordningen. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1329";"Det kan langt bedre betale sig for os at give de her mennesker 20.000 kroner for at rejse hjem, frem for at huse dem i Danmark. De har ikke ret til at være her. Så det handler om at få dem sendt hjem";"Inger Støjberg";"05/09/2018";"Venstre";"1458";"integration";"";"Iranske asylansøgere kan søge penge til at rejse hjem (v.3)Asylansøgere fra Iran kan fra onsdag søge økonomisk støtte til at rejse hjem.  Det kan de, eer at Folketingets finansudvalg har godkendt en støtteordning.Den omfatter iranere, der enten har fået afslag på asyl eller er ved at få deres sag behandlet. De kan få et engangsbeløb på 20.000 kroner, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.17. september falder beløbet til 15.000 kroner. Ordningen løber indtil udgangen af 2018.Og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) opfordrer på det kraigste iranerne til at søge:De har ganske enkelt ingen fremtid i Danmark. Derfor er signalet til dem: Skynd jer at få ansøgt om støtte til at rejse hjemDer er et klart signal i, at man skal skynde sig at få søgt fra i dag og indtil den 17. september. Så får man 20.000. Dereer falder beløbet. Og det varer kun året ud.Ifølge Inger Støjberg er der gode erfaringer med, at økonomisk støtte kan få afviste asylansøgere til at tage hjem.  Iranere udgør langt den største gruppe af de mennesker, der skal udrejse af Danmark, fordi de ikke har lovligt ophold, oplyser hun.Spørgsmål: Hvis man har søgt asyl, er det vel fordi man føler sig truet. Tror du, at 20.000 kroner vil få folk til at rejse hjem, hvis de føler sig truet?Hvis man har fået afslag på sin asylansøgning, er det fordi, man ikke er truet. Så skal man udrejse af landetHun mener, at det er sikkert nok for folk at vende tilbage til Iran. Hvis asylansøgerne ikke har lovligt ophold her, er det fordi, de ikke er truet. Og så er det ""selvfølgelig"" sikkert, forklarer ministeren.Spørgsmål: Hvorfor skal de danske skatteydere betale for, at folk, der ikke har ret til asyl i Danmark, rejser hjem?Det kan langt bedre betale sig for os at give de her mennesker 20.000 kroner for at rejse hjem, frem for at huse dem i Danmark. De har ikke ret til at være her. Så det handler om at få dem sendt hjemDet er kun iranere, der har søgt asyl i Danmark indtil nu, der kan søge økonomisk støtte. Man kan altså ikke rejse hertil i morgen og så hente 20.000 kroner med hjem.Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser, at cirka 1000 personer vil være omfattet af ordningen. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1330";"Jeg kan lære meget af Inger, hun er jo også i stormvejr hele tiden";"Inger Støjberg";"03/20/2018";"Venstre";"1459";"integration";"";"København/OsloSylvi Listhaug er absolut ikke uvant med at være ude i stiv politisk kuling.Men den storm, der har suset om politikeren fra Fremskrittspartiet (Frp) i 12 dage, endte tirsdag med at blæse hende væk fra posten som Norges justitsminister. Listhaug trak sig, inden hun risikerede at trække hele regeringen med sig. Balladen brød ud, da Listhaug skrev i en Facebook-opdatering, at det socialdemokratiske Arbeiderpartiet prioriterer terrorister over norske statsborgere.Det blev af mange anset for at være stødende, fordi det netop var Arbeiderpartiet, som var mål for Anders Behring Breiviks terrorangreb i 2011.Den 40-årige minister fik 27 måneder på posten som Norges indvandringsminister - senest med titel af justitsminister med ansvar for indvandring.Listhaug førte an i en kamp mod, hvad hun betegner som ""godhedstyranniet"" på asylområdet.- Nu skal hun sætte indvandrere på plads i det norske samfund, skrev Aenposten, da hun blev udnævnt til den nyoprettede ministerpost i 2015.I samme avis sagde en partifælle om Listhaug, at hun ""får Thatcher til at fremstå som blød"". Listhaug røg ud i et nyt politisk uvejr, da hun satte fart på Norges udsendelser af afviste asylansøgere. Blandt andet blev to brødre - Masoud på syv år og Javid på 16 år - udvist til Afghanistan eer fem år i Norge.Det fik international opmærksomhed, og Listhaugs hjemsendelsespolitik blev kaldt en af verdens strengeste i New York Times.- Listhaug har skabt meget opmærksomhed, og selv om den i manges øjne har været meget negativ, er det en kendsgerning, at meget er lykkedes for Fremskrittspartiet på dette område, siger Audun Beyer, der er forsker ved det norske Institut for Samfundsforskning. Den nu tidligere norske minister har et fint forhold til den danske udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg (V), der tirsdag skrev et forsvar på Facebook for sin norske veninde og kollega.Jeg kan lære meget af Inger, hun er jo også i stormvejr hele tidenDen mistillid, Listhaug har mødt fra mange andre partier, skyldes ikke kun hendes omstridte Facebook-opdatering. Det er noget, der er bygget op gennem ganske lang tid, siger Audun Beyer. - Især i Fremskrittspartiet har folk jo sagt ganske mange voldsomme ting gennem tiden, men for en justitsminister er det nok at skubbe grænserne, siger forskeren.- Når man er en af de måske vigtigste personer i regeringen, må man have forståelse for, at man er minister og ikke partipolitiker.   Denne nyhed publiceres ikke på NET-tjenestenThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1331";"Så kan det jo godt være, at Dansk Flygtningehjælp mener det, men det betyder jo ikke, at jeg så også mener det, eller at regeringen og resten af Danmarks befolkning mener det";"Inger Støjberg";"06/20/2018";"Venstre";"1460";"integration";"";"Forholdene for børn på Udrejsecenter Sjælsmark er så dårlige, at den humanitære interesseorganisation Børns Vilkår nu starter en underskrisindsamling for at få dem væk derfra.Det sker i forbindelse med Verdens Flygtningedag 20. juni.Udrejsecenter Sjælsmark blev etableret i februar 2015 som et særligt asylcenter med Kriminalforsorgen som operatør. Ifølge direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, befinder børn sig på centret på ubestemt tid under ""kummerlige forhold"".  - Intet barn i Danmark skal vokse op bag pigtråd, fordi politikerne tror, nøglen til ministerbilen kun gives til dem, der kan være mest hårdhændet ved asylansøgere og deres børn, siger han.Der bor knap 90 børn på udrejsecentret, der er indrettet til at tvinge afviste asylansøgere og deres familier til at rejse ud af landet.Sjælsmark har fået stor politisk bevågenhed, eer at en rapport fra Dansk Flygtningehjælp i april viste, at mistrivsel blandt asylsøgende børn er udbredt på udrejsecentrene, heriblandt Sjælsmark.I den forbindelse udtalte asylchef Eva Singer fra Dansk Flygtningehjælp kritik af, at det fra politisk hold oe hævdes, at forældrene tager deres børn som gidsler.- Børnene kan jo ikke bruge til noget, at de i princippet skal rejse. Faktum er, at der er høj sandsynlighed for, at situationen ikke blot er midlertidig, og derfor bør hjælpen til barnet tage afsæt i den enkeltes situation.  - På ingen andre lovområder i Danmark straes børn for forældrenes beslutninger, sagde Eva Singer i april. Rapporten gav anledning til, at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) 12. juni var indkaldt til et åbent samråd af Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.På samrådet sagde udlændingeordfører for De Radikale, Sofie Carsten Nielsen, at børn bliver nedbrudt af at bo på Sjælsmark.- De børn, der bor på Sjælsmark, er på vej ud af Danmark. Det kan man ikke lave om på. Men vi kan sørge for, at de har det godt her, mens de bor her. Barnets tarv skal altid komme først, lød det.Trods kritik fra Dansk Flygtningehjælp og Børns Vilkår mener ministeren ikke, at forholdene på Udrejsecenter Sjælsmark bør forbedres.  - Når man ser på, hvilke aktiviteter der rent faktisk er, for eksempel skolegang og lægehjælp, så mener jeg sådan set ikke, at der er en finger at sætte på det.  Så kan det jo godt være, at Dansk Flygtningehjælp mener det, men det betyder jo ikke, at jeg så også mener det, eller at regeringen og resten af Danmarks befolkning mener detHvis der er børn, der mistrives, så skal man rette henvendelse til de sociale myndigheder, mener ministeren.Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår mener heller ikke, at forældrenes fejl må være et argument for ""at lade børnene gå til grunde"". Børnene bør højst bo på Sjælsmark i et par uger, siger han. Folketingets ombudsmand er i øjeblikket i gang med at undersøge forholdene på Sjælsmark. Han vil ifølge dagbladet Politiken være klar med en rapport lige før eller lige eer sommerferien.   Denne nyhed publiceres ikke på NET-tjenestenFakta følger The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1333";"Nej, det mener jeg ikke, at det har. Men jeg mener heller ikke, at iranerne skal bestemme, hvorvidt vi har ytringsfrihed i Danmark eller ej";"Inger Støjberg";"12/11/2018";"Venstre";"1465";"integration";"";"Iran har udskudt et møde om at tage imod egne statsborgere, der har fået afslag på asyl i Danmark, med henvisning til udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs (V) valg af baggrundsbillede på sin iPad.Det skriver DR på baggrund af et svar fra Støjberg selv til Folketingets Udenrigsudvalg.Støjberg delte i september sidste år et billede af baggrundsskærmen på sin iPad.Her toner den mest kontroversielle af de danske Muhammedtegninger frem: Kurt Westergaards tegning, hvor muslimernes profet er skildret med en bombe i turbanen.Men det vakte utilfredshed i Iran, der allerede dagen eer sendte en mail til ministeriet, hvor landet aflyste et planlagt møde om udsendelser, skriver DR.Inger Støjberg mener ifølge DR ikke, at aflysningen af mødet har betydning for forhandlingerne om at udsende de afviste iranske asylansøgere.Nej, det mener jeg ikke, at det har. Men jeg mener heller ikke, at iranerne skal bestemme, hvorvidt vi har ytringsfrihed i Danmark eller ejJeg vil blive ved med at vise min opbakning og sympati over for muhammedtegnerne i Danmark.Hun oplyser desuden, at det heller ikke er lykkedes andre lande at opnå en aale med Iran.Iran er et vigtigt land i Danmarks bestræbelser på at hjemsende afviste asylansøgere.  På Udrejsecenter Kærshovedgård er afviste asylansøgere fra Iran i klart overtal.I eeråret 2017 var 110 ud af knap 200 beboere på udrejsecentret fra Iran, oplyser DR. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1334";"Jeg vil blive ved med at vise min opbakning og sympati over for muhammedtegnerne i Danmark.";"Inger Støjberg";"12/11/2018";"Venstre";"1465";"integration";"";"Iran har udskudt et møde om at tage imod egne statsborgere, der har fået afslag på asyl i Danmark, med henvisning til udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs (V) valg af baggrundsbillede på sin iPad.Det skriver DR på baggrund af et svar fra Støjberg selv til Folketingets Udenrigsudvalg.Støjberg delte i september sidste år et billede af baggrundsskærmen på sin iPad.Her toner den mest kontroversielle af de danske Muhammedtegninger frem: Kurt Westergaards tegning, hvor muslimernes profet er skildret med en bombe i turbanen.Men det vakte utilfredshed i Iran, der allerede dagen eer sendte en mail til ministeriet, hvor landet aflyste et planlagt møde om udsendelser, skriver DR.Inger Støjberg mener ifølge DR ikke, at aflysningen af mødet har betydning for forhandlingerne om at udsende de afviste iranske asylansøgere.Nej, det mener jeg ikke, at det har. Men jeg mener heller ikke, at iranerne skal bestemme, hvorvidt vi har ytringsfrihed i Danmark eller ejJeg vil blive ved med at vise min opbakning og sympati over for muhammedtegnerne i Danmark.Hun oplyser desuden, at det heller ikke er lykkedes andre lande at opnå en aale med Iran.Iran er et vigtigt land i Danmarks bestræbelser på at hjemsende afviste asylansøgere.  På Udrejsecenter Kærshovedgård er afviste asylansøgere fra Iran i klart overtal.I eeråret 2017 var 110 ud af knap 200 beboere på udrejsecentret fra Iran, oplyser DR. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1336";"Vi arbejder ufortrødent videre med at få lavet en aale med et land uden for EU om oprettelsen af et nyt udrejsecenter";"Inger Støjberg";"10/04/2018";"Venstre";"1468";"integration";"";"København/BruxellesDer kom intet nyt om Østrigs og Danmarks pilotprojekt, som går ud på at etablere et udrejsecenter for afviste asylansøgere i et land uden for EU.Fra flere kanter var der ellers forventning om håndgribeligt nyt, da resultatet af måneders tæt samarbejde på asylområdet mellem Danmark og Østrig torsdag blev præsenteret i Wien.- Jeg har ventet spændt på meldingen i dag (torsdag, red.), for jeg forventede et konkret bud på, hvordan det her udrejsecenter skulle realiseres. Men der er altså ikke kommet noget på bordet endnu, så der åbenbart nogle udfordringer, siger Bjarke Møller, der er direktør i Tænketanken Europa. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og Østrigs indenrigsminister, Herbert Kickl, lancerede på et pressemøde en fælles asylvision for Europa.  Udspillet indeholder syv målsætninger, der skal være med til at bremse asylstrømmen til Europa. Og selv om der ikke er konkret nyt om udrejsecentret, så er det stadig på bordet, siger Støjberg.Vi arbejder ufortrødent videre med at få lavet en aale med et land uden for EU om oprettelsen af et nyt udrejsecenterUdlændingeordfører Mattias Tesfaye (S) havde håbet på mere.- Jeg er lidt skuet over, at Inger Støjberg rejser til Wien for at holde et oplæg om blandt andet et udrejsecenter, men hverken kan komme nærmere en placering eller økonomien i det. Det ser ud til, at det har lange udsigter, siger han.  EU-ordfører for Dansk Folkeparti Kenneth Kristensen Berth kalder udspillet for skuende.- Jeg havde forventet, at Danmark og Østrig ville mere end bare fremlægge endnu en plan, som ikke flytter noget som helst og formentlig ikke bliver brugt, siger han. Det overordnede håb med visionen er at hjælpe de mest sårbare flygtninge og skabe så gode forhold i migranternes hjemlande, at de fravælger den besværlige rejse til Europa. Bjarke Møller fra Tænketanken Europa understreger, at målsætningerne er fornuige nok. Men den dansk- østrigske vision for et bedre europæisk asylsystem er ikke særligt visionær. - Visionen følger op på mange af de idéer, der allerede ligger på bordet fra EU's side. Og mange af de idéer er allerede ved at blive realiseret. Det kan hurtigt ende med bare at blive symbolpolitik og pæne intentioner, men ikke så meget mere, siger han.Bjarke Møller kalder et udrejsecenter for ""det helt springende punkt"" i udspillet. For det er det, der afviger fra den øvrige EU-politik.- Hvem leverer et udrejsecenter, og hvor skal det placeres? Det er lakmustesten for, om det her papir bliver til andet end brede visioner, siger han.Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) luede allerede i sin grundlovstale i år idéen om at etablere et udrejsecenter uden for Danmark.Inger Støjberg mener, at et udrejsecenter uden for EU kan være med til at stoppe migrationsstrømmen mod Europa.På et samråd i slutningen af august sagde Støjberg, at hun håbede på at se konturerne af et udrejsecenter allerede inden nytår. Men hun forventer ikke, at et center vil stå færdigt før tidligst i 2019. Fakta følger The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1341";"Selv om vi har fået markant bedre styr på tilstrømningen, er vi stadig i den situation, at vi kæmper med at få integreret de mange flygtninge, der er kommet til Danmark de seneste år";"Inger Støjberg";"10/04/2018";"Venstre";"1471";"integration";"";"Danmark kan sagtens tage imod kvoteflygtninge og samtidig arbejde på at integrerer de flygtninge, der allerede er her.Det mener Christian Friis Bach, der er generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp.- Danmark er det eneste land i verden, der tidligere har taget kvoteflygtninge, men som nu er holdt op og tager nul.- Vores nabolande gør det, og de kan håndtere det. Der er endda en række lande i Europa, som har sagt at for at få styr på flygtningekrisen, så tager de flere, siger han. Torsdag meldte udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) ud, at Danmark fortsat ikke er klar til at åbne for kvoteflygtninge.  Hun har derfor besluttet, at Danmark heller ikke skal tage imod kvoteflygtninge i 2018. Selv om vi har fået markant bedre styr på tilstrømningen, er vi stadig i den situation, at vi kæmper med at få integreret de mange flygtninge, der er kommet til Danmark de seneste årThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1342";"Vi er indkaldt i samråd, hvor der vil blive redegjort for forskellige elementer i sagen. Indtil da har vi ikke yderligere kommentarer.";"Inger Støjberg";"02/16/2018";"Venstre";"1473";"integration";"";"Det var ikke korrekt, da udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) fortalte Folketinget, at hendes embedsmænd først hørte om den såkaldte Paposhvili-dom i marts sidste år.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) gav forkerte oplysninger til Folketinget under et samråd 11. januar, oplyser Radio24syv. Under samrådet og i skrilige svar til Folketinget har Inger Støjberg flere gange oplyst, at Udlændinge- og Integrationsministeriet først 3. marts 2017 hørte om dommen, som blev afsagt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i december 2016 - og som ændrer reglerne for, hvornår man skal give humanitært ophold til syge udlændinge.Det skete, da Justitsministeriet den 3. marts 2017 oversendte dommen til hendes embedsmænd, har Inger Støjberg oplyst.Men Radio24syv kan på baggrund af en række aktindsigter fortælle, at Inger Støjbergs ministerium allerede en lille måned tidligere - nemlig 8. februar - blev gjort bekendt med dommen.  Paposhvili-dommen gav en alvorligt syg georgisk mand medhold i, at Belgien ikke kunne udvise ham.Dommen blev bragt op på et møde i regeringens centrale menneskerettighedsudvalg, hvor en lang række embedsmænd løbende holder øje med internationale domme.Af mødereferatet og deltagerlisten fremgår det, at fire embedsmænd fra Støjbergs ministerium deltog sammen med embedsmænd fra fem andre ministerier.På mødet gennemgik deltagerne implementeringen af international menneskeret i dansk lovgivning.I gennemgangen bliver det beskrevet, at myndighederne har pligt til at undersøge, om syge udlændinge har adgang ""til en passende behandling i hjemlandet"".Og at det kun er i exceptionelle tilfælde, at det kan føre til, at de ikke bliver udsendt og i stedet får ophold i Danmark.Netop de exceptionelle tilfælde er dem, som Paposhvili-dommen fra 13. december 2016 præciserer.En præcisering, som Udlændinge- og Integrationsministeriet eer 13 måneder nu retter sig eer ved at lempe den danske praksis, sætter alle sager i bero og forsøger at finde udlændinge, der er sendt ud af landet på et ulovligt grundlag.Under samrådet i Folketinget 11. januar forklarede Inger Støjberg, at embedsmændene på grund af et stort arbejdspres i en lang periode overså og siden misfortolkede dommen. Inger Støjberg og ministeriet vil ikke udtale sig, fordi hun er kaldt i samråd om sagen. Ministeriets pressechef skriver i en mail til Radio24syv:Vi er indkaldt i samråd, hvor der vil blive redegjort for forskellige elementer i sagen. Indtil da har vi ikke yderligere kommentarer.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1345";"Overordnet er jeg positiv over for forslaget. Men jeg vil understrege, at vi skal kigge nærmere på etableringen af et stående korps på 10.000 mand.";"Inger Støjberg";"10/12/2018";"Venstre";"1477";"integration";"";"Luxembourg10.000 betjente skal vogte EU's grænser i 2020, hvis det står til EU-Kommissionen og formand Jean-Claude Juncker.  Men flere medlemslande er lunkne over for forslaget. De vil se argumentation for, hvorfor det lige er landet på 10.000 mand.Tallet skal ikke bare være ""slynget ud"", sagde udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) på et Europaudvalgsmøde forud for ministermødet fredag i Luxembourg, hvor migration er på dagsordenen.Overordnet er jeg positiv over for forslaget. Men jeg vil understrege, at vi skal kigge nærmere på etableringen af et stående korps på 10.000 mand.Størrelsen skal baseres på grundig analyse af de reelle behov. Det skal sikres, at det reelt vil sikre en bedre beskyttelse af grænserneHer påpegede Støjberg, at andre lande står med samme bekymring. Det bekræede en EU-embedsmand til pressen tirsdag.  Debatten på mødet vil gå på, hvor mange mand der skal være i EU's grænse- og kystagentur, Frontex. Vagternes beføjelser skal også diskuteres.Jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved, at vi skal styrke Frontex. Overhovedet ikke. Det kan godt være, der skal flere mand tilMen bare lige sådan at svinge 10.000 mænd ud og sige, at det er det, der er behov. Det vil jeg gerne se analyser på, inden vi sender, hvad der vil svare til 170 danske folk afsted.Fredagens møder i Luxembourg står på diskussioner om EU's asyl- og migrationspolitik.  EU-Kommissionen har blandt andet lagt op til en markant stigning i budgettet til områderne, hvilket størstedelen af medlemslandene forholder sig positivt til.Procedurer for hjemsendelse af illegale immigranter og solidaritet i fordelingen af flygtninge, der kommer til Europa, er også på mødets omfattende dagsorden.  Diskussionerne kan blandt andet være med til at udpege retningen for topmødet med EU's stats- og regeringschefer i næste uge, hvor migration også er på bordet.Det er ikke forventet, at den dansk-østrigske vision for asylsystemet, som Inger Støjberg præsenterede sidste uge, kommer på bordet i Luxembourg. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1346";"Størrelsen skal baseres på grundig analyse af de reelle behov. Det skal sikres, at det reelt vil sikre en bedre beskyttelse af grænserne";"Inger Støjberg";"10/12/2018";"Venstre";"1477";"integration";"";"Luxembourg10.000 betjente skal vogte EU's grænser i 2020, hvis det står til EU-Kommissionen og formand Jean-Claude Juncker.  Men flere medlemslande er lunkne over for forslaget. De vil se argumentation for, hvorfor det lige er landet på 10.000 mand.Tallet skal ikke bare være ""slynget ud"", sagde udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) på et Europaudvalgsmøde forud for ministermødet fredag i Luxembourg, hvor migration er på dagsordenen.Overordnet er jeg positiv over for forslaget. Men jeg vil understrege, at vi skal kigge nærmere på etableringen af et stående korps på 10.000 mand.Størrelsen skal baseres på grundig analyse af de reelle behov. Det skal sikres, at det reelt vil sikre en bedre beskyttelse af grænserneHer påpegede Støjberg, at andre lande står med samme bekymring. Det bekræede en EU-embedsmand til pressen tirsdag.  Debatten på mødet vil gå på, hvor mange mand der skal være i EU's grænse- og kystagentur, Frontex. Vagternes beføjelser skal også diskuteres.Jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved, at vi skal styrke Frontex. Overhovedet ikke. Det kan godt være, der skal flere mand tilMen bare lige sådan at svinge 10.000 mænd ud og sige, at det er det, der er behov. Det vil jeg gerne se analyser på, inden vi sender, hvad der vil svare til 170 danske folk afsted.Fredagens møder i Luxembourg står på diskussioner om EU's asyl- og migrationspolitik.  EU-Kommissionen har blandt andet lagt op til en markant stigning i budgettet til områderne, hvilket størstedelen af medlemslandene forholder sig positivt til.Procedurer for hjemsendelse af illegale immigranter og solidaritet i fordelingen af flygtninge, der kommer til Europa, er også på mødets omfattende dagsorden.  Diskussionerne kan blandt andet være med til at udpege retningen for topmødet med EU's stats- og regeringschefer i næste uge, hvor migration også er på bordet.Det er ikke forventet, at den dansk-østrigske vision for asylsystemet, som Inger Støjberg præsenterede sidste uge, kommer på bordet i Luxembourg. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1347";"Jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved, at vi skal styrke Frontex. Overhovedet ikke. Det kan godt være, der skal flere mand til";"Inger Støjberg";"10/12/2018";"Venstre";"1477";"integration";"";"Luxembourg10.000 betjente skal vogte EU's grænser i 2020, hvis det står til EU-Kommissionen og formand Jean-Claude Juncker.  Men flere medlemslande er lunkne over for forslaget. De vil se argumentation for, hvorfor det lige er landet på 10.000 mand.Tallet skal ikke bare være ""slynget ud"", sagde udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) på et Europaudvalgsmøde forud for ministermødet fredag i Luxembourg, hvor migration er på dagsordenen.Overordnet er jeg positiv over for forslaget. Men jeg vil understrege, at vi skal kigge nærmere på etableringen af et stående korps på 10.000 mand.Størrelsen skal baseres på grundig analyse af de reelle behov. Det skal sikres, at det reelt vil sikre en bedre beskyttelse af grænserneHer påpegede Støjberg, at andre lande står med samme bekymring. Det bekræede en EU-embedsmand til pressen tirsdag.  Debatten på mødet vil gå på, hvor mange mand der skal være i EU's grænse- og kystagentur, Frontex. Vagternes beføjelser skal også diskuteres.Jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved, at vi skal styrke Frontex. Overhovedet ikke. Det kan godt være, der skal flere mand tilMen bare lige sådan at svinge 10.000 mænd ud og sige, at det er det, der er behov. Det vil jeg gerne se analyser på, inden vi sender, hvad der vil svare til 170 danske folk afsted.Fredagens møder i Luxembourg står på diskussioner om EU's asyl- og migrationspolitik.  EU-Kommissionen har blandt andet lagt op til en markant stigning i budgettet til områderne, hvilket størstedelen af medlemslandene forholder sig positivt til.Procedurer for hjemsendelse af illegale immigranter og solidaritet i fordelingen af flygtninge, der kommer til Europa, er også på mødets omfattende dagsorden.  Diskussionerne kan blandt andet være med til at udpege retningen for topmødet med EU's stats- og regeringschefer i næste uge, hvor migration også er på bordet.Det er ikke forventet, at den dansk-østrigske vision for asylsystemet, som Inger Støjberg præsenterede sidste uge, kommer på bordet i Luxembourg. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1348";"Men bare lige sådan at svinge 10.000 mænd ud og sige, at det er det, der er behov. Det vil jeg gerne se analyser på, inden vi sender, hvad der vil svare til 170 danske folk afsted.";"Inger Støjberg";"10/12/2018";"Venstre";"1477";"integration";"";"Luxembourg10.000 betjente skal vogte EU's grænser i 2020, hvis det står til EU-Kommissionen og formand Jean-Claude Juncker.  Men flere medlemslande er lunkne over for forslaget. De vil se argumentation for, hvorfor det lige er landet på 10.000 mand.Tallet skal ikke bare være ""slynget ud"", sagde udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) på et Europaudvalgsmøde forud for ministermødet fredag i Luxembourg, hvor migration er på dagsordenen.Overordnet er jeg positiv over for forslaget. Men jeg vil understrege, at vi skal kigge nærmere på etableringen af et stående korps på 10.000 mand.Størrelsen skal baseres på grundig analyse af de reelle behov. Det skal sikres, at det reelt vil sikre en bedre beskyttelse af grænserneHer påpegede Støjberg, at andre lande står med samme bekymring. Det bekræede en EU-embedsmand til pressen tirsdag.  Debatten på mødet vil gå på, hvor mange mand der skal være i EU's grænse- og kystagentur, Frontex. Vagternes beføjelser skal også diskuteres.Jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved, at vi skal styrke Frontex. Overhovedet ikke. Det kan godt være, der skal flere mand tilMen bare lige sådan at svinge 10.000 mænd ud og sige, at det er det, der er behov. Det vil jeg gerne se analyser på, inden vi sender, hvad der vil svare til 170 danske folk afsted.Fredagens møder i Luxembourg står på diskussioner om EU's asyl- og migrationspolitik.  EU-Kommissionen har blandt andet lagt op til en markant stigning i budgettet til områderne, hvilket størstedelen af medlemslandene forholder sig positivt til.Procedurer for hjemsendelse af illegale immigranter og solidaritet i fordelingen af flygtninge, der kommer til Europa, er også på mødets omfattende dagsorden.  Diskussionerne kan blandt andet være med til at udpege retningen for topmødet med EU's stats- og regeringschefer i næste uge, hvor migration også er på bordet.Det er ikke forventet, at den dansk-østrigske vision for asylsystemet, som Inger Støjberg præsenterede sidste uge, kommer på bordet i Luxembourg. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1349";"At hjemsende mennesker, der ikke har ret til at være her, er i høj grad med til at stoppe strømmen til Europa";"Inger Støjberg";"12/06/2018";"Venstre";"1478";"integration";"";"BruxellesEU-Kommissionen vil have 10.000 grænse- og kystbetjente på plads til at vogte EU's ydre grænser i 2020. Men planen ser mere og mere ud til at fejle.  På et møde i Bruxelles torsdag sætter flere lande spørgsmålstegn ved forslaget.- Kommissionens fastsatte mål går ud over, hvad der reelt er muligt. Derfor undersøger vi tilsvarende kompromiser, siger Østrigs indenrigsminister, Herbert Kickl.- Vi har intet at vinde på at skrive 10.000 betjente på et stykke papir, uden at de faktisk eksisterer. Derfor bliver tidshorisonten forlænget. Tysklands indenrigsminister, Horst Seehofer, mener, at flere dele af kommissionens migrationsudspil er urealistiske at nå inden 2020. EU's lande bør derfor holde sig fra at give ""utopiske løer"".Han ser 2025 som et mere realistisk mål for kommissionens plan om 10.000 vagter i EU's grænse- og kystagentur, Frontex.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er ikke klar til at lægge udspillet i graven. Hun afventer analyser, i forhold til om der overhovedet er brug for 10.000 betjente.- Vi skal ikke bare sende 10.000 politifolk afsted, hvis ikke der er brug for 10.000 politifolk. Vi skal være sikre på, hvad vi bruger pengene på.- Der forestår et analysearbejde, og jeg håber ikke, at det kommer til at tage frygtelig lang tid, siger hun.Inger Støjberg ønsker ikke at give et bud på, hvornår grænsevagterne eventuelt kan stå klar. På mødet torsdag er ministrene imidlertid blevet enige om dele af EU's samlede migrationspolitik.  Frontex skal have et styrket mandat, når det gælder hjemsendelser, og der skal være et bedre samarbejde med tredjelande.Det er ifølge Støjberg ikke et uvæsentligt skridt på vejen i kampen mod ulovlig migration.- Hjemsendelser er et helt centralt punkt, når det handler om illegal migration til Europa.At hjemsende mennesker, der ikke har ret til at være her, er i høj grad med til at stoppe strømmen til EuropaDet helt centrale spørgsmål om Dublin-forordningen, der bestemmer, at en asylansøgning skal behandles i det land, hvor asylansøgeren først blev registreret, kan landene stadig ikke blive enige om.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1350";"Jeg er fuld af respekt for, at du gik til politiet. Det er sådan, det skal være i Danmark, og det er den helt rigtige måde at tackle på";"Inger Støjberg";"01/23/2018";"Venstre";"1479";"integration";"";"I Danmark går man til politiet, hvis der er problemer. Det er beskeden fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der tirsdag er på besøg hos bageriet Kaj i Tingbjerg i København, som flere gange har været udsat for chikane og hærværk. - Det er godt, du har mod på at starte igen. Du har oplevet stor opbakning fra mange, der har bakket dig op. Jeg er fuld af respekt for, at du gik til politiet. Det er sådan, det skal være i Danmark, og det er den helt rigtige måde at tackle påHun henvender sig til ejer Ali Parnian, der flere gange har fået raseret sit bageri af hætteklædte personer.Ejeren har nægtet at betale beskyttelsespenge. Senest blev ruderne i forretningen smadret søndag.Ali Parnian har fortalt, at det er en principsag for ham ikke at betale en krone. Der er startet en indsamling, som har rundet mere end 360.000 kroner for at hjælpe ham videre. - Jeg ved ikke, hvordan jeg skal sige tak til dem, men det vil hjælpe mig til at få et bedre liv, siger han og luer tanken om at åbne en ny forretning. Inger Støjberg mener, at både blå og røde regeringer har svigtet ved ikke at tage ""fat ved nældens rod"", når det gælder opgøret med parallelsamfund i Danmark.Københavns Politi har sikret sig flere spor i sagen. Bageren i Tingbjerg har i den seneste tid været udsat for flere episoder af chikane og hærværk.Men der er fortsat ikke anholdt nogen mistænkte gerningsmænd.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1352";"Det er også en bred social indsats. Vi tager fat om nældens rod";"Inger Støjberg";"03/01/2018";"Venstre";"1484";"integration";"";"- Vi laver også en indsats mod vold i hjemmet. det er jo også socialpolitik at passe på børnene. Det siger justitsminister Søren Pape Poulsen (K), som fredag 2. marts sender et lovforslag i høring.Integrationsminister Inger Størbjerg (V) siger, at forældre kan straes med fire års fængsel, hvis de sender deres børn på genopdragelsesrejser.Det er også en bred social indsats. Vi tager fat om nældens rodVi står i et beboerhus midt i København, hvor man skilter på arabiskThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1353";"Vi står i et beboerhus midt i København, hvor man skilter på arabisk";"Inger Støjberg";"03/01/2018";"Venstre";"1484";"integration";"";"- Vi laver også en indsats mod vold i hjemmet. det er jo også socialpolitik at passe på børnene. Det siger justitsminister Søren Pape Poulsen (K), som fredag 2. marts sender et lovforslag i høring.Integrationsminister Inger Størbjerg (V) siger, at forældre kan straes med fire års fængsel, hvis de sender deres børn på genopdragelsesrejser.Det er også en bred social indsats. Vi tager fat om nældens rodVi står i et beboerhus midt i København, hvor man skilter på arabiskThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1354";"Jeg ser ikke for mig, at vi kommer til at ophæve grænsekontrollen lige med det samme";"Inger Støjberg";"03/08/2018";"Venstre";"1487";"integration";"";"Danmark og fem andre Schengen-lande er begyndt at forberede sig på at forlænge deres grænsekontroller endnu engang.Den nuværende danske grænsekontrol udløber 12. maj, men der er ikke grundlag for at stoppe den på det tidspunkt, mener udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).Jeg ser ikke for mig, at vi kommer til at ophæve grænsekontrollen lige med det sammeThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1355";"40 procent mener, det er forkert at være homoseksuel, hvis man har bolig i en ghetto. Det er ikke holdninger, der deles i resten af samfundet. Det er et kæmpe stort problem";"Inger Støjberg";"03/01/2018";"Venstre";"1488";"integration";"";"40 procent mener, det er forkert at være homoseksuel, hvis man har bolig i en ghetto. Det er ikke holdninger, der deles i resten af samfundet. Det er et kæmpe stort problemDerfor udpeger regeringen tre ghetto-repræsentatner, siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA).- De er regeringens forlængede arm. Godt 88 procent af par på kontanthjælp har ikke-vestlig baggrund, siger beskæigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1358";"Jeg mener ikke, at integrationsydelsen er for lav. Tværtimod. Hvis jeg skulle justere integrationsydelsen, ville det nærmere være i nedadgående retning.";"Inger Støjberg";"10/11/2018";"Venstre";"1497";"integration";"";"Nogle af de 50.000 mennesker i Danmark, der er berørt af integrationsydelsen, er så hårdt presset økonomisk, at de kommer under grundlovens krav om et ""eksistensminimum"".Det konkluderer Institut for Menneskerettigheder i en undersøgelse, skriver Information.- Det vil sige, at nogle ikke får nok støtte fra det oentlige til at kunne betale for det mest basale som mad, tøj, medicin og et sted at bo, og det er i strid med grundloven, siger Maria Ventegodt, der er ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder, til Information.I grundlovens paragraf 75 står der, at den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, er berettiget til hjælp fra det oentlige.  Højesteret har fastslået, at det betyder, at den danske stat skal sikre et eksistensminimum for borgere, der ikke kan forsørge sig selv. Der er dog ikke sat en beløbsgrænse på.Men Institut for Menneskerettigheder når frem til, at nogle familiers økonomiske situation og levevilkår er så ringe, at de ryger under et eksistensminimum.  I undersøgelsen fortæller familier om, hvordan det er svært at få råd til mad og medicin, mens de må skære sociale aktiviteter og materielle goder helt fra.  Dette billede genkender flere behandlingstilbud, der arbejder med flygtninge og indvandrere.- Det seneste halvandet års tid er vi begyndt at se armod som i gamle, gamle dage. Folk har ikke råd til møbler. De sover på gulvet, og de får ikke mad hver dag, siger overlæge på Indvandrermedicinsk klinik i Odense, Morten Sodemann, til Information.I et skriligt svar til Information afviser udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), at integrationsydelsen er for lav.Jeg mener ikke, at integrationsydelsen er for lav. Tværtimod. Hvis jeg skulle justere integrationsydelsen, ville det nærmere være i nedadgående retning.Hun skriver også, at regeringen har vurderet forholdet til grundloven, da den fremsatte de lovforslag, der gennemførte integrationsydelsen.Og her er ikke noget at komme eer. Så den kritik fra Institut for Menneskerettigheder må jeg afviseMen Radikale Venstres integrationsordfører, Sofie Carsten Nielsen, mener, at man burde stille krav om, at flygtninge skal uddanne sig i stedet for at strae dem med fattigdom.- Inger Støjberg gambler med vores alles tryghed ved at lade familier og børn vokse op i fattigdom.- At have en underklasse af fattige flygtninge kan blive dyrt for Danmark og skaber ingen sikkerhed for integration - tværtimod, skriver hun i en kommentar til Ritzau. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1359";"Og her er ikke noget at komme eer. Så den kritik fra Institut for Menneskerettigheder må jeg afvise";"Inger Støjberg";"10/11/2018";"Venstre";"1497";"integration";"";"Nogle af de 50.000 mennesker i Danmark, der er berørt af integrationsydelsen, er så hårdt presset økonomisk, at de kommer under grundlovens krav om et ""eksistensminimum"".Det konkluderer Institut for Menneskerettigheder i en undersøgelse, skriver Information.- Det vil sige, at nogle ikke får nok støtte fra det oentlige til at kunne betale for det mest basale som mad, tøj, medicin og et sted at bo, og det er i strid med grundloven, siger Maria Ventegodt, der er ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder, til Information.I grundlovens paragraf 75 står der, at den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, er berettiget til hjælp fra det oentlige.  Højesteret har fastslået, at det betyder, at den danske stat skal sikre et eksistensminimum for borgere, der ikke kan forsørge sig selv. Der er dog ikke sat en beløbsgrænse på.Men Institut for Menneskerettigheder når frem til, at nogle familiers økonomiske situation og levevilkår er så ringe, at de ryger under et eksistensminimum.  I undersøgelsen fortæller familier om, hvordan det er svært at få råd til mad og medicin, mens de må skære sociale aktiviteter og materielle goder helt fra.  Dette billede genkender flere behandlingstilbud, der arbejder med flygtninge og indvandrere.- Det seneste halvandet års tid er vi begyndt at se armod som i gamle, gamle dage. Folk har ikke råd til møbler. De sover på gulvet, og de får ikke mad hver dag, siger overlæge på Indvandrermedicinsk klinik i Odense, Morten Sodemann, til Information.I et skriligt svar til Information afviser udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), at integrationsydelsen er for lav.Jeg mener ikke, at integrationsydelsen er for lav. Tværtimod. Hvis jeg skulle justere integrationsydelsen, ville det nærmere være i nedadgående retning.Hun skriver også, at regeringen har vurderet forholdet til grundloven, da den fremsatte de lovforslag, der gennemførte integrationsydelsen.Og her er ikke noget at komme eer. Så den kritik fra Institut for Menneskerettigheder må jeg afviseMen Radikale Venstres integrationsordfører, Sofie Carsten Nielsen, mener, at man burde stille krav om, at flygtninge skal uddanne sig i stedet for at strae dem med fattigdom.- Inger Støjberg gambler med vores alles tryghed ved at lade familier og børn vokse op i fattigdom.- At have en underklasse af fattige flygtninge kan blive dyrt for Danmark og skaber ingen sikkerhed for integration - tværtimod, skriver hun i en kommentar til Ritzau. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1360";"Det er lykkedes regeringen at bringe indrejse og asyltallet ned på et lavt niveau, og det glæder jeg mig over";"Inger Støjberg";"10/12/2018";"Venstre";"1498";"integration";"";"Grænsekontrollen forlænges i yderligere seks måneder. Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet. Den stod til at udløbe 11. november.Argumentet for forlængelsen er ""den alvorlige terrortrussel mod Danmark"", oplyser ministeriet.Det er lykkedes regeringen at bringe indrejse og asyltallet ned på et lavt niveau, og det glæder jeg mig overNår det er sagt, så er der stadig en alvorlig terrortrussel mod Danmark og et væsentligt pres på Europas ydre grænser.Derfor mener regeringen, at grænsekontrollen er nødvendig for at værne om Danmarks sikkerhedThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1361";"Når det er sagt, så er der stadig en alvorlig terrortrussel mod Danmark og et væsentligt pres på Europas ydre grænser.";"Inger Støjberg";"10/12/2018";"Venstre";"1498";"integration";"";"Grænsekontrollen forlænges i yderligere seks måneder. Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet. Den stod til at udløbe 11. november.Argumentet for forlængelsen er ""den alvorlige terrortrussel mod Danmark"", oplyser ministeriet.Det er lykkedes regeringen at bringe indrejse og asyltallet ned på et lavt niveau, og det glæder jeg mig overNår det er sagt, så er der stadig en alvorlig terrortrussel mod Danmark og et væsentligt pres på Europas ydre grænser.Derfor mener regeringen, at grænsekontrollen er nødvendig for at værne om Danmarks sikkerhedThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1362";"Derfor mener regeringen, at grænsekontrollen er nødvendig for at værne om Danmarks sikkerhed";"Inger Støjberg";"10/12/2018";"Venstre";"1498";"integration";"";"Grænsekontrollen forlænges i yderligere seks måneder. Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet. Den stod til at udløbe 11. november.Argumentet for forlængelsen er ""den alvorlige terrortrussel mod Danmark"", oplyser ministeriet.Det er lykkedes regeringen at bringe indrejse og asyltallet ned på et lavt niveau, og det glæder jeg mig overNår det er sagt, så er der stadig en alvorlig terrortrussel mod Danmark og et væsentligt pres på Europas ydre grænser.Derfor mener regeringen, at grænsekontrollen er nødvendig for at værne om Danmarks sikkerhedThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1365";"Derfor mener regeringen, at grænsekontrollen er nødvendig";"Inger Støjberg";"10/12/2018";"Venstre";"1499";"integration";"";"Grænsekontrollen forlænges i yderligere seks måneder. Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.  Kontrollen stod til at udløbe 11. november.Argumentet for forlængelsen er ""den alvorlige terrortrussel mod Danmark"".Det er lykkedes regeringen at bringe indrejse og asyltallet ned på et lavt niveau, og det glæder jeg mig overNår det er sagt, så er der stadig en alvorlig terrortrussel mod Danmark og et væsentligt pres på Europas ydre grænser.Derfor mener regeringen, at grænsekontrollen er nødvendigDanmark har ha midlertidig grænsekontrol siden januar 2016. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1366";"De udfordringer, der er forbundet med den skæve elevfordeling, er et alvorligt integrationsproblem";"Inger Støjberg";"10/23/2018";"Venstre";"1505";"integration";"";"Der er fortsat ""udfordringer"" med fordelingen af elever på gymnasierne.  Det erkender undervisningsminister Merete Riisager (LA) på et samråd om emnet, der de seneste år har været genstand for politisk debat.- Det er ikke nogen nem opgave, og der er ingen lette løsninger, siger Riisager.Hun henviser til, at elever skal have lov at vælge gymnasium ud fra skolernes faglige profil. Og der skal også være gymnasier geografisk fordelt i hele landet.Debatten om fordeling af gymnasieelever blussede for alvor op i 2016, da Langkær Gymnasium i Østjylland sammensatte nye 1.g-klasser ved at skelne mellem etnisk danske og elever med udenlandsk baggrund.Det skete for at tiltrække elever med etnisk dansk baggrund. Siden dengang har det udvalg, der fordeler gymnasieelever i Østjylland, fået dispensation til at fastsætte lokale regler for elevfordeling.De tager udgangspunkt i elevernes karakterer og bopæl. Men Langkær Gymnasium, som startede debatten, har fortsat udfordringer, oplyser Riisager på samrådet.  Men hun advarer overordnet set mod at se gymnasierne som et integrationsprojekt. - Deres hovedopgave er at danne og uddanne unge mennesker, fastslår undervisningsministeren.Det er SF, Socialdemokratiet og De Radikale, der har kaldt Riisager og hendes ministerkollega Inger Støjberg (V) i samråd.Partierne vil vide, om regeringen har nogen plan for at løse problemerne for de gymnasier, der oplever problemer med elevfordelingen. Riisager oplyser, at regeringen har nedsat en ekspertgruppe til at se på forskellige modeller. - Men jeg frygter, at nogle modeller risikerer fuldstændig at afskae det frie valg for de unge, siger Riisager.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg mener, at der er behov for politiske tiltag, der kan bidrage til en mere blandet elevfordeling på gymnasierne.Men om en sådan model vil være klar til næste skoleår, tør hun ikke love. Hun siger, at hun ""inderligt"" ønsker det.  De udfordringer, der er forbundet med den skæve elevfordeling, er et alvorligt integrationsproblemThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1367";"Det at blive dansk statsborger er noget helt specielt. Det skal man gøre sig fortjent til. Det er ikke alle, der skal have det.";"Inger Støjberg";"06/29/2018";"Venstre";"1506";"integration";"";"Et flertal har indgået en aale om indfødsret, som strammer reglerne for at blive dansk statsborger.Det indeholder ikke et lo på maksimum 1000 nye danskere, som ellers var Dansk Folkepartis hovedkrav.Til gengæld er partiet kommet igennem med andre ting. En dom på tre måneders ubetinget fængsel eller mere for personfarlig kriminalitet skal udelukke muligheden for at blive dansker for evigt. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) siger, at man ""skal gøre sig fortjent til dansk statsborgerskab"".Det at blive dansk statsborger er noget helt specielt. Det skal man gøre sig fortjent til. Det er ikke alle, der skal have det.Hvis man slår sit barn eller begår personfarlig kriminalitet, så man får en dom på tre måneders fængsel eller mere, så bliver man ikke dansk statsborgerDet er anden gang i valgperioden, at reglerne for at blive dansk statsborger strammes. Bag aalen står regeringen samt Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deletedaer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1368";"Hvis man slår sit barn eller begår personfarlig kriminalitet, så man får en dom på tre måneders fængsel eller mere, så bliver man ikke dansk statsborger";"Inger Støjberg";"06/29/2018";"Venstre";"1506";"integration";"";"Et flertal har indgået en aale om indfødsret, som strammer reglerne for at blive dansk statsborger.Det indeholder ikke et lo på maksimum 1000 nye danskere, som ellers var Dansk Folkepartis hovedkrav.Til gengæld er partiet kommet igennem med andre ting. En dom på tre måneders ubetinget fængsel eller mere for personfarlig kriminalitet skal udelukke muligheden for at blive dansker for evigt. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) siger, at man ""skal gøre sig fortjent til dansk statsborgerskab"".Det at blive dansk statsborger er noget helt specielt. Det skal man gøre sig fortjent til. Det er ikke alle, der skal have det.Hvis man slår sit barn eller begår personfarlig kriminalitet, så man får en dom på tre måneders fængsel eller mere, så bliver man ikke dansk statsborgerDet er anden gang i valgperioden, at reglerne for at blive dansk statsborger strammes. Bag aalen står regeringen samt Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deletedaer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1373";"Du erkender, at alvorligt syge flygtninge er sendt ud af Danmark, muligvis på ulovligt grundlag. Jeg har lyst til at spørge dig, om du ikke selv kan se, hvor rystende det er";"Inger Støjberg";"01/11/2018";"Venstre";"1512";"integration";"";"Alvorligt syge udlændinge har muligvis fået afslag på humanitært ophold i Danmark i strid med en dom fra Menneskerettighedsdomstolen.  Og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) erkender nu, at ministeriet har begået fejl. - Sagt ligeud gik der for lang tid, før man blev opmærksom på dommen. Og der gik for lang tid, før man fik fortolkningen på plads, siger hun under et samråd torsdag.Dommen, kaldet Paposhvili-dommen, blev afsagt i december 2016. Men først da Justitsministeriet henvendte sig til Udlændinge- og Integrationsministeriet i marts 2017 blev ministeriet, der afgør sager om humanitært ophold, opmærksom på den.Hereer tog det et par måneder, før ministeriet havde sin fortolkning af dommen klar. Vurderingen var, at den danske praksis for, hvornår der blev givet afslag på humanitært ophold, i det store hele var i overensstemmelse med dommen.- Men det var forkert, erkender Inger Støjberg.Konsekvensen er, at Danmark i højere grad end i dag skal undersøge, om en alvorligt syg udlænding reelt set har adgang til behandling i sit hjemland, når det afgøres, om personen skal have humanitært ophold.Vi skal altså undersøge noget mere. Men det betyder bestemt ikke, at den konkrete afgørelse nødvendigvis vil blive anderledesPraksis vil fortsat være stram, varsler hun.Der er tale om et meget beklageligt forløb, jeg som minister selvsagt ikke er tilfreds medÅrsagen er, forklarer ministeren, at der har været et stort arbejdspres i hendes ministerium.Både fordi der er gennemført flere stramninger af udlændingelovgivningen, og fordi der har været travlt med den såkaldte barnebrudssag, hvor Støjberg havde beordret adskillelse af alle ægtepar, hvor den ene part var under 18 år, hvilket viste sig at være ulovligt.Der har været et exceptionelt stort pres på embedsmændeneMinisteriet har faktisk ikke engang ha en fast praksis for, hvordan det følger med i domme fra Menneskerettighedsdomstolen, forklarer hun.  Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen mener, at der er mange spørgsmål, der endnu ikke er besvaret.Du erkender, at alvorligt syge flygtninge er sendt ud af Danmark, muligvis på ulovligt grundlag. Jeg har lyst til at spørge dig, om du ikke selv kan se, hvor rystende det erDet når Støjberg dog ikke at svare på, før tiden er gået. Men hun kan se frem til skrilige spørgsmål og et nyt samråd om sagen, varsler Johanne Schmidt-Nielsen.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1374";"Det er helt afgørende, at vi får flere ikkevestlige kvinder i beskæigelse. Det går fremad for beskæigelsen blandt flygtninge og indvandrere helt generelt, men kvinderne halter altså stadig for langt eer  også dem, der har været i landet i mange år";"Inger Støjberg";"10/01/2018";"Venstre";"1513";"integration";"";"Flere ikkevestlige kvinder skal i arbejde. Regeringen vil derfor afsætte omkring 140 millioner kroner over fire år til at få flere kvinder med indvandrerbaggrund ud på arbejdsmarkedet.  Det sker som led i regeringens udspil til satspuljeforhandlingerne for 2019-2022.Det skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet på sin hjemmeside.Det er helt afgørende, at vi får flere ikkevestlige kvinder i beskæigelse. Det går fremad for beskæigelsen blandt flygtninge og indvandrere helt generelt, men kvinderne halter altså stadig for langt eer  også dem, der har været i landet i mange årDet betyder, at mange af kvinderne er uden arbejde og kendskab til det danske samfunds normer og værdier, og de har praktisk talt isoleret sig fra det danske samfundFor gruppen af ikkevestlige kvinder i den arbejdsdygtige alder som helhed er 47 procent ifølge ministeriet i beskæigelse. For kvinder med dansk baggrund er tallet 74 procent.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1375";"Det betyder, at mange af kvinderne er uden arbejde og kendskab til det danske samfunds normer og værdier, og de har praktisk talt isoleret sig fra det danske samfund";"Inger Støjberg";"10/01/2018";"Venstre";"1513";"integration";"";"Flere ikkevestlige kvinder skal i arbejde. Regeringen vil derfor afsætte omkring 140 millioner kroner over fire år til at få flere kvinder med indvandrerbaggrund ud på arbejdsmarkedet.  Det sker som led i regeringens udspil til satspuljeforhandlingerne for 2019-2022.Det skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet på sin hjemmeside.Det er helt afgørende, at vi får flere ikkevestlige kvinder i beskæigelse. Det går fremad for beskæigelsen blandt flygtninge og indvandrere helt generelt, men kvinderne halter altså stadig for langt eer  også dem, der har været i landet i mange årDet betyder, at mange af kvinderne er uden arbejde og kendskab til det danske samfunds normer og værdier, og de har praktisk talt isoleret sig fra det danske samfundFor gruppen af ikkevestlige kvinder i den arbejdsdygtige alder som helhed er 47 procent ifølge ministeriet i beskæigelse. For kvinder med dansk baggrund er tallet 74 procent.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1376";"Når man kommer til Danmark, skal man arbejde og bidrage aktivt til samfundet. Det gælder både mænd, kvinder og unge i en arbejdsdygtig alder";"Inger Støjberg";"06/01/2018";"Venstre";"1514";"integration";"";"Kommunerne skal være bedre til snakke med og hive fat i virksomheder, så endnu flere flygtninge bliver hjulpet i ordinære job.Det er udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs (V) håb. Det følger op på regeringens ambition om, at hver anden flygtning skal være i arbejde eer tre år i Danmark.Derfor får 36 kommuner nu tilskud til at ansætte integrations- og beskæigelsesambassadører.Når man kommer til Danmark, skal man arbejde og bidrage aktivt til samfundet. Det gælder både mænd, kvinder og unge i en arbejdsdygtig alderAmbassadørerne skal sikre sammenhæng i samarbejdet mellem virksomheder, jobcentre og den enkelte kommune.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1377";"Mit system har været bekendt med denne særlige problemstilling siden april 2015";"Inger Støjberg";"03/02/2018";"Venstre";"1515";"integration";"";"Udlændinge- og Integrationsministeriet erkender at have kendt til ulovlig regel i årevis uden at reagere.I knap tre år har udlændingemyndighederne forsømt at reagere på en regel i udlændingeloven, der indebærer ulovlig forskelsbehandling.Det skriver avisen Information.Reglen handler om flygtninges og andre udlændinges mulighed for at bibeholde opholdstilladelse i Danmark i kra af tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis de mister deres oprindelige opholdstilladelse.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) erkender i et bilag sendt til Folketingets Udlændinge- og Integrationsminister, at ministeriet har har været opmærksom på reglen uden at reagere.Mit system har været bekendt med denne særlige problemstilling siden april 2015The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1383";"Det kommer der ikke til. Men der bliver arbejdet intenst";"Inger Støjberg";"08/28/2018";"Venstre";"1522";"integration";"";"Danmark er gået sammen med Østrig om et ""pilotprojekt"", der skal realisere et udrejsecenter uden for EU.Det oplyser udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) på et samråd i Folketingets Europaudvalg.- Det går i al sin enkelthed ud på, at vi skal sørge for, at de mennesker, der ikke har ret til at være i Danmark, skal rejse ud, siger ministeren under samrådet.Her er ministeren blevet bedt om at redegøre for, hvorfor både Tyskland og Holland afviser at være involveret i planer om et sådant center.  Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har nemlig ladet forstå, at disse lande var med i kredsen af lande, der arbejdede for et udrejsecenter.Støjberg oplyser, at der har været drøelser med ""en større gruppe ligesindede europæiske lande"" om indretningen af et nyt asylsystem i Europa. Herunder Holland og Tyskland.  Men også Finland, Norge og Sverige og EU-Kommissionen har deltaget. Det var Østrig, der tog initiativ til drøelserne i 2016. De handlede om muligheden for et nyt europæisk asylsystem på generelt plan.Men selve pilotprojektet om det fælles udrejsecenter er et bilateralt samarbejde med Østrig, der har været i gang siden foråret, forklarer ministeren.Hun kan ikke oplyse så meget om detaljerne. - Helt ærligt, det vil kunne komme til at skade de forhandlinger, der foregår.Det er en stor udfordring at finde et land, vi kan placere det her udrejsecenter i. Derfor er det noget, der kræver noget rugbrødsarbejdeHvornår der rent faktisk i virkeligheden vil stå et fysisk udrejsecenter i et land uden for EU, kan ministeren ikke oplyse. Men det bliver ikke i år, gør hun klart. Det kommer der ikke til. Men der bliver arbejdet intenstDet er Socialdemokratiets EU-ordfører, Peter Hummelgaard Thomsen, der har kaldt Støjberg i samråd om Løkkes udtalelser. Først forsøgte han at få statsministeren selv til at møde op og forklare sig, men det afviste Løkke.Hummelgaard vil gerne vide, om det har besværliggjort processen, at statsministeren har udtalt sig oentligt om planerne.- Det har det på ingen måde, lyder Støjbergs svar.Hun forklarer, at udrejsecentret skal oprettes eer forbillede af det midtjyske udrejsecenter Kærshovedgård. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced"
"1384";"De sager, vi ser nu, er jo konsekvensen af, at vi har strammet op. Det er derfor, at retten i Herning er fyldt op med udviste kriminelle.";"Inger Støjberg";"03/13/2018";"Venstre";"1523";"integration";"";"Ritzau Plus: Hårdere straf preller af på udvisteRetten i Herning har fået ekstra meget at lave takket være Udrejsecenter Kærshovedgård, der ligger på den jyske hede lidt sydøst for Ikast.Ifølge Jyllands-Posten er en senioranklager fuldt beskæiget med at forberede sager om udlændinge, der overtræder deres såkaldte opholds- og meldepligt på centret. Og en til to retsdage om ugen bliver afsat alene til at behandle de mere end 10.000 overtrædelser af reglerne, man har registreret indtil nu.Det får Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti til at kræve endnu strengere strae for at bryde reglerne.Udlændingeordføreren så gerne, at de groveste lovovertrædere blev fængslet på ubestemt tid, selv om det vil være en overskridelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.  - Hvis man skal have bedre styr på disse mennesker, skal man være klar til at bryde konventionen. Vi har ramt loet i forhold til, hvad vi kan over for disse mennesker, mener Martin Henriksen. Og selv om Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, ikke vil begå konventionsbrud, ser hun også gerne en skærpelse af reglerne:- Vi ønsker at overholde alle konventioner. Men det må også kunne kombineres med, at vi laver en ordning, der sikrer, at vilkårene bliver overholdt. - Vi er åbne for, at man sænker grænsen for, hvornår det skal udløse en straf, og hvilke sanktioner man kan tage i brug, hvad enten det skal være ""fodlænke"" eller fængsel, siger hun.Integrationsminister Inger Støjberg (V) afviser dog at skride endnu hårdere til værks, end det fremgår af det forlig, som en bred kreds af partier - inklusive S og DF - indgik i sommeren 2016.De sager, vi ser nu, er jo konsekvensen af, at vi har strammet op. Det er derfor, at retten i Herning er fyldt op med udviste kriminelle.I modsætning til tidligere får de jo netop en straf, når de overtræder reglerne. Og hvis de gør det gentagne gange, bliver straen hårdereUdrejsecentret blev oprettet for to år siden i en tidligere fængselsbygning og huser afviste asylansøgere, kriminelle udviste og udlændinge på tålt ophold.De skal melde sig hos politiet hver mandag, onsdag og fredag mellem 10 og 12, og så skal de enten overnatte på centret eller fortælle, hvis de tilbringer natten et andet sted. Gør de ikke det, vanker der strae, som kan være alt fra en advarsel og op til flere måneders fængsel og elektronisk fodlænke i særligt grove gentagelsestilfælde.Der er lige nu 189 personer tilknyttet Udrejsecenter Kærshovedgård.63 har indtil nu været i retten for at have overtrådt opholds- og meldepligten.  Fakta følger The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1385";"I modsætning til tidligere får de jo netop en straf, når de overtræder reglerne. Og hvis de gør det gentagne gange, bliver straen hårdere";"Inger Støjberg";"03/13/2018";"Venstre";"1523";"integration";"";"Ritzau Plus: Hårdere straf preller af på udvisteRetten i Herning har fået ekstra meget at lave takket være Udrejsecenter Kærshovedgård, der ligger på den jyske hede lidt sydøst for Ikast.Ifølge Jyllands-Posten er en senioranklager fuldt beskæiget med at forberede sager om udlændinge, der overtræder deres såkaldte opholds- og meldepligt på centret. Og en til to retsdage om ugen bliver afsat alene til at behandle de mere end 10.000 overtrædelser af reglerne, man har registreret indtil nu.Det får Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti til at kræve endnu strengere strae for at bryde reglerne.Udlændingeordføreren så gerne, at de groveste lovovertrædere blev fængslet på ubestemt tid, selv om det vil være en overskridelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.  - Hvis man skal have bedre styr på disse mennesker, skal man være klar til at bryde konventionen. Vi har ramt loet i forhold til, hvad vi kan over for disse mennesker, mener Martin Henriksen. Og selv om Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, ikke vil begå konventionsbrud, ser hun også gerne en skærpelse af reglerne:- Vi ønsker at overholde alle konventioner. Men det må også kunne kombineres med, at vi laver en ordning, der sikrer, at vilkårene bliver overholdt. - Vi er åbne for, at man sænker grænsen for, hvornår det skal udløse en straf, og hvilke sanktioner man kan tage i brug, hvad enten det skal være ""fodlænke"" eller fængsel, siger hun.Integrationsminister Inger Støjberg (V) afviser dog at skride endnu hårdere til værks, end det fremgår af det forlig, som en bred kreds af partier - inklusive S og DF - indgik i sommeren 2016.De sager, vi ser nu, er jo konsekvensen af, at vi har strammet op. Det er derfor, at retten i Herning er fyldt op med udviste kriminelle.I modsætning til tidligere får de jo netop en straf, når de overtræder reglerne. Og hvis de gør det gentagne gange, bliver straen hårdereUdrejsecentret blev oprettet for to år siden i en tidligere fængselsbygning og huser afviste asylansøgere, kriminelle udviste og udlændinge på tålt ophold.De skal melde sig hos politiet hver mandag, onsdag og fredag mellem 10 og 12, og så skal de enten overnatte på centret eller fortælle, hvis de tilbringer natten et andet sted. Gør de ikke det, vanker der strae, som kan være alt fra en advarsel og op til flere måneders fængsel og elektronisk fodlænke i særligt grove gentagelsestilfælde.Der er lige nu 189 personer tilknyttet Udrejsecenter Kærshovedgård.63 har indtil nu været i retten for at have overtrådt opholds- og meldepligten.  Fakta følger The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1388";"Er det eer ministerens og ministeriets vurdering lovligt, hvis indkvarteringsoperatører, kommuner og Udlændingestyrelsen anvender andre kriterier for indgreb i sager om børns mistrivsel i sager om asylsøgende børn end de kriterier, der gælder i andre børnesager?";"Inger Støjberg";"04/12/2018";"Venstre";"1527";"integration";"";"Tophistorie fra Information distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Børn skal behandles ordentligt i Danmark. Det bør en stram udlændingepolitik ikke ændre på, hedder det i et kommende beslutningsforslag, som SF vil fremsætte i Folketinget. Det skriver Information.Baggrunden for beslutningsforslaget er den rapport fra Dansk Flygtningehjælp, som Information omtalte tirsdag. Ifølge rapporten skal der generelt mere til, før der laves en underretning om mistrivsel for børn på asylcentre, end der skal for danske børn. Rapporten nævner som eksempel, at hvor kortere tids fravær fra skolen kan være tilstrækkeligt grundlag til at overveje en underretning for danske børn, skal der for børn i asylcentre oe være tale om overgreb eller vold, før en underretning til de kommunale myndigheder overvejes.Man er nødt til at tage større hensyn til barnets tarv, når det gælder børn og unge i asylcentrene, mener Holger K. Nielsen (SF).»Barnets tarv skal indgå med større vægt, når man træer beslutninger, f.eks. om en børnefamilie skal flyttes fra et asylcenter til et andet. Der skulle måske være en øvre grænse for, hvor mange gange man skal flytte, det vil vi i hvert fald gerne diskutere med Folketinget, og derfor vil vi fremlægge et beslutningsforslag med en række konkrete krav, som man vil kunne kontrollere, siger han til Information.»Det handler bl.a. om, at børnefamilierne kan få et familieliv, så de ikke altid skal spise i fælles cafeterier uden mulighed for selv at lave mad. Det er meget muligt, at maden i cafeteriaet er okay, men børnefamilien får ikke mulighed for et normalt familieliv, og det fjerner børnene fra de familiestrukturer, som vi andre lever i, tilføjer Holger K. Nielsen, der siger, at han for nylig har besøgt Center Sandholm og Udrejsecenter Sjælsmark for at se nærmere på børnenes forhold.Udlændingeordfører Nikolaj Villumsen (EL) interesserer sig for, om den forskel, som der ifølge Dansk Flygtningehjælps rapport er på behandlingen af asylbørn og danske børn, overhovedet er lovlig. Derfor spørger han udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), hvad hun mener:Er det eer ministerens og ministeriets vurdering lovligt, hvis indkvarteringsoperatører, kommuner og Udlændingestyrelsen anvender andre kriterier for indgreb i sager om børns mistrivsel i sager om asylsøgende børn end de kriterier, der gælder i andre børnesager?Ifølge Socialdemokratiets ordfører, Mattias Tesfaye, er der »ingen tvivl om, at børn af asylansøgere helt generelt har fået en barsk start på livet«.»Vores samfund har selvfølgelig et ansvar for, at de ikke misrøgtes, mens de er i vores land. Vi er derfor interesserede i at diskutere rapportens konklusioner med regeringen og de andre partier, skriver han i en mail til Information.Martin Henriksen (DF) mener på den ene side, at man »selvfølgelig skal underrette, hvis der er grund til det«. Men på den anden side mener han, at der »principielt bør være forskellige regelsæt for asylbørn på den ene side og så for danske børn og børn, hvis forældre har lovligt ophold, på den anden side. For der er selvfølgelig forskel på deres situation«.- Skal asylbørn behandles dårligere end danske børn?Jeg kan godt se, at man kan stille spørgsmålet på den måde, men jeg vil hellere sige, at de ikke skal behandles lige så godt som danske børn. Danske børn har selvfølgelig nogle rettigheder, fordi vi er i Danmark, og principielt ser jeg ikke noget forkert i, at danske børn er bedre stillet. Men når det er sagt, så er det klart, at hvis der er asylbørn, der bliver udsat for vold eller misbrug, så skal der ske underretning uanset opholdsgrundlaghttps://www.information.dk/indland/2018/04/asylboerns-mistrivsel-tages-folketingetRedaktionel kontakt:  Sune Sølund  tlf.: +4526717600  e-mail: suso@information.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Information ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1389";"Jeg kan godt se, at man kan stille spørgsmålet på den måde, men jeg vil hellere sige, at de ikke skal behandles lige så godt som danske børn. Danske børn har selvfølgelig nogle rettigheder, fordi vi er i Danmark, og principielt ser jeg ikke noget forkert i, at danske børn er bedre stillet. Men når det er sagt, så er det klart, at hvis der er asylbørn, der bliver udsat for vold eller misbrug, så skal der ske underretning uanset opholdsgrundlag";"Inger Støjberg";"04/12/2018";"Venstre";"1527";"integration";"";"Tophistorie fra Information distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Børn skal behandles ordentligt i Danmark. Det bør en stram udlændingepolitik ikke ændre på, hedder det i et kommende beslutningsforslag, som SF vil fremsætte i Folketinget. Det skriver Information.Baggrunden for beslutningsforslaget er den rapport fra Dansk Flygtningehjælp, som Information omtalte tirsdag. Ifølge rapporten skal der generelt mere til, før der laves en underretning om mistrivsel for børn på asylcentre, end der skal for danske børn. Rapporten nævner som eksempel, at hvor kortere tids fravær fra skolen kan være tilstrækkeligt grundlag til at overveje en underretning for danske børn, skal der for børn i asylcentre oe være tale om overgreb eller vold, før en underretning til de kommunale myndigheder overvejes.Man er nødt til at tage større hensyn til barnets tarv, når det gælder børn og unge i asylcentrene, mener Holger K. Nielsen (SF).»Barnets tarv skal indgå med større vægt, når man træer beslutninger, f.eks. om en børnefamilie skal flyttes fra et asylcenter til et andet. Der skulle måske være en øvre grænse for, hvor mange gange man skal flytte, det vil vi i hvert fald gerne diskutere med Folketinget, og derfor vil vi fremlægge et beslutningsforslag med en række konkrete krav, som man vil kunne kontrollere, siger han til Information.»Det handler bl.a. om, at børnefamilierne kan få et familieliv, så de ikke altid skal spise i fælles cafeterier uden mulighed for selv at lave mad. Det er meget muligt, at maden i cafeteriaet er okay, men børnefamilien får ikke mulighed for et normalt familieliv, og det fjerner børnene fra de familiestrukturer, som vi andre lever i, tilføjer Holger K. Nielsen, der siger, at han for nylig har besøgt Center Sandholm og Udrejsecenter Sjælsmark for at se nærmere på børnenes forhold.Udlændingeordfører Nikolaj Villumsen (EL) interesserer sig for, om den forskel, som der ifølge Dansk Flygtningehjælps rapport er på behandlingen af asylbørn og danske børn, overhovedet er lovlig. Derfor spørger han udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), hvad hun mener:Er det eer ministerens og ministeriets vurdering lovligt, hvis indkvarteringsoperatører, kommuner og Udlændingestyrelsen anvender andre kriterier for indgreb i sager om børns mistrivsel i sager om asylsøgende børn end de kriterier, der gælder i andre børnesager?Ifølge Socialdemokratiets ordfører, Mattias Tesfaye, er der »ingen tvivl om, at børn af asylansøgere helt generelt har fået en barsk start på livet«.»Vores samfund har selvfølgelig et ansvar for, at de ikke misrøgtes, mens de er i vores land. Vi er derfor interesserede i at diskutere rapportens konklusioner med regeringen og de andre partier, skriver han i en mail til Information.Martin Henriksen (DF) mener på den ene side, at man »selvfølgelig skal underrette, hvis der er grund til det«. Men på den anden side mener han, at der »principielt bør være forskellige regelsæt for asylbørn på den ene side og så for danske børn og børn, hvis forældre har lovligt ophold, på den anden side. For der er selvfølgelig forskel på deres situation«.- Skal asylbørn behandles dårligere end danske børn?Jeg kan godt se, at man kan stille spørgsmålet på den måde, men jeg vil hellere sige, at de ikke skal behandles lige så godt som danske børn. Danske børn har selvfølgelig nogle rettigheder, fordi vi er i Danmark, og principielt ser jeg ikke noget forkert i, at danske børn er bedre stillet. Men når det er sagt, så er det klart, at hvis der er asylbørn, der bliver udsat for vold eller misbrug, så skal der ske underretning uanset opholdsgrundlaghttps://www.information.dk/indland/2018/04/asylboerns-mistrivsel-tages-folketingetRedaktionel kontakt:  Sune Sølund  tlf.: +4526717600  e-mail: suso@information.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Information ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1392";"Der bliver nedsat en enhed, der skal holde øje med de ting. Så ja, vi har taget ved lære af de fejl, der er blevet begået.";"Inger Støjberg";"01/11/2018";"Venstre";"1529";"integration";"";"I december 2016 afsagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol dom i en sag, hvor en georgisk mand med eernavn Paposhvili havde fået afslag på humanitært ophold i Belgien.Den alvorligt syge georgier skulle trods flere domme for kriminalitet have ha lov at blive i Belgien, fordi han ikke kunne få behandling i sit hjemland, lød afgørelsen.Men selv om dommen var særdeles relevant for flere sager i Danmark, var Udlændinge- og Integrationsministeriet slet ikke opmærksom på den.Det forklarer udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) under et samråd i Folketingets udlændinge- og integrationsudvalg.Ministeriet har nemlig hidtil ikke ha en praksis for, hvordan man skulle følge med i, hvilke afgørelser domstolen træer. Derfor blev ministeriet først opmærksom på dommen, da Justitsministeriet henvendte sig om den i marts. Og først i april eller maj vurderede ministeriet, hvilke konsekvenser dommen havde for dansk praksis.En vurdering, der siden viste sig at være forkert.Det får De Radikales Morten Østergaard til at spørge, om det har været lemfældigt og tilfældigt, hvilke domme ministeriet er faldet over.Men det mener Inger Støjberg ikke, at man kan sige. Selvfølgelig er det ikke lemfældigt og tilfældigt. Men jeg har jo sagt, at vi retter op på de her tingDer bliver nedsat en enhed, der skal holde øje med de ting. Så ja, vi har taget ved lære af de fejl, der er blevet begået.Ministeren forklarer desuden, at hendes embedsmænd har været under ""exceptionelt"" arbejdspres på grund af stramninger i udlændingelovgivningen.  Og på grund af sagen om adskillelse af asylsøgende ægtepar, hvor den ene var under 18 år. - Det er ikke noget, nogen har gjort bevidst, forsikrer Støjberg. Socialdemokratiets Astrid Krag kalder det ""et alvorligt forvaltningsmæssigt svigt.""  Allerede 5. januar 2017 skrev Udlændingestyrelsen et notat om Paposhivili-dommen. Men det notat blev ikke sendt til ministeriet, der ellers er den myndighed, der behandler sager om humanitært ophold.Inger Støjberg svarer under samrådet, at hun ikke ved, hvorfor styrelsen ikke sendte sit notat til ministeriet. Hun mener ikke, at hun burde have sat sagerne i bero. Hvis jeg hver eneste gang, nogen sætter spørgsmålstegn ved noget i udlændingepolitikken, skulle sætte alt i bero, så stod vi bomstilleThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1393";"Hvis jeg hver eneste gang, nogen sætter spørgsmålstegn ved noget i udlændingepolitikken, skulle sætte alt i bero, så stod vi bomstille";"Inger Støjberg";"01/11/2018";"Venstre";"1529";"integration";"";"I december 2016 afsagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol dom i en sag, hvor en georgisk mand med eernavn Paposhvili havde fået afslag på humanitært ophold i Belgien.Den alvorligt syge georgier skulle trods flere domme for kriminalitet have ha lov at blive i Belgien, fordi han ikke kunne få behandling i sit hjemland, lød afgørelsen.Men selv om dommen var særdeles relevant for flere sager i Danmark, var Udlændinge- og Integrationsministeriet slet ikke opmærksom på den.Det forklarer udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) under et samråd i Folketingets udlændinge- og integrationsudvalg.Ministeriet har nemlig hidtil ikke ha en praksis for, hvordan man skulle følge med i, hvilke afgørelser domstolen træer. Derfor blev ministeriet først opmærksom på dommen, da Justitsministeriet henvendte sig om den i marts. Og først i april eller maj vurderede ministeriet, hvilke konsekvenser dommen havde for dansk praksis.En vurdering, der siden viste sig at være forkert.Det får De Radikales Morten Østergaard til at spørge, om det har været lemfældigt og tilfældigt, hvilke domme ministeriet er faldet over.Men det mener Inger Støjberg ikke, at man kan sige. Selvfølgelig er det ikke lemfældigt og tilfældigt. Men jeg har jo sagt, at vi retter op på de her tingDer bliver nedsat en enhed, der skal holde øje med de ting. Så ja, vi har taget ved lære af de fejl, der er blevet begået.Ministeren forklarer desuden, at hendes embedsmænd har været under ""exceptionelt"" arbejdspres på grund af stramninger i udlændingelovgivningen.  Og på grund af sagen om adskillelse af asylsøgende ægtepar, hvor den ene var under 18 år. - Det er ikke noget, nogen har gjort bevidst, forsikrer Støjberg. Socialdemokratiets Astrid Krag kalder det ""et alvorligt forvaltningsmæssigt svigt.""  Allerede 5. januar 2017 skrev Udlændingestyrelsen et notat om Paposhivili-dommen. Men det notat blev ikke sendt til ministeriet, der ellers er den myndighed, der behandler sager om humanitært ophold.Inger Støjberg svarer under samrådet, at hun ikke ved, hvorfor styrelsen ikke sendte sit notat til ministeriet. Hun mener ikke, at hun burde have sat sagerne i bero. Hvis jeg hver eneste gang, nogen sætter spørgsmålstegn ved noget i udlændingepolitikken, skulle sætte alt i bero, så stod vi bomstilleThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1395";"Jeg er fuld af respekt for, at du gik til politiet. Det er sådan, det skal være i Danmark, og det er den helt rigtige måde at tackle det på";"Inger Støjberg";"01/23/2018";"Venstre";"1532";"integration";"";"I Danmark går man til politiet, hvis der er problemer. Det er beskeden fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der tirsdag er på besøg hos bageriet Kaj i Tingbjerg i København, som flere gange har været udsat for chikane og hærværk. - Det er godt, du har mod på at starte igen. Du har oplevet stor opbakning fra mange. Jeg er fuld af respekt for, at du gik til politiet. Det er sådan, det skal være i Danmark, og det er den helt rigtige måde at tackle det påHun henvender sig til ejer Ali Parnian, der flere gange har fået raseret sit bageri af maskerede personer.Han har nægtet at betale beskyttelsespenge. Senest blev ruderne i forretningen smadret søndag.Ali Parnian har fortalt, at det er en principsag for ham ikke at betale en krone i beskyttelsespenge.  Det konservative folketingsmedlem Mette Abildgaard har startet en støtteindsamling, som har rundet 360.000 kroner. - Jeg ved ikke, hvordan jeg skal sige tak til dem, men det vil hjælpe mig til at få et bedre liv, siger han og luer tanken om at åbne en ny forretning. Inger Støjberg mener, at både blå og røde regeringer har svigtet ved ikke at tage ""fat ved nældens rod"", når det gælder opgøret med parallelsamfund i Danmark.Hun fremhæver, at regeringen arbejder på et udspil til, hvordan der kan blive gjort op mod parallelsamfund. Nogle af beboerne bebrejder tirsdag Støjberg, at hun som minister ikke er kommet på besøg i Tingbjerg noget før. - Jeg er temmelig meget rundt, også i ghettoområder. Og det er bestemt heller ikke første gang, jeg er i Tingbjerg. Men jeg tager kritikken til mig.Integration er ikke noget, man kan løse fra det oentliges side. Vi kan sætte gode betingelser i værk, men det påhviler den enkelte at integrere sig i samfundetKøbenhavns Politi har sikret sig flere spor i sagen. Men der er fortsat ikke anholdt nogen mistænkte gerningsmænd.De er en flok afstumpede kujoner, andet er der ikke at sige til detThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1396";"Integration er ikke noget, man kan løse fra det oentliges side. Vi kan sætte gode betingelser i værk, men det påhviler den enkelte at integrere sig i samfundet";"Inger Støjberg";"01/23/2018";"Venstre";"1532";"integration";"";"I Danmark går man til politiet, hvis der er problemer. Det er beskeden fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der tirsdag er på besøg hos bageriet Kaj i Tingbjerg i København, som flere gange har været udsat for chikane og hærværk. - Det er godt, du har mod på at starte igen. Du har oplevet stor opbakning fra mange. Jeg er fuld af respekt for, at du gik til politiet. Det er sådan, det skal være i Danmark, og det er den helt rigtige måde at tackle det påHun henvender sig til ejer Ali Parnian, der flere gange har fået raseret sit bageri af maskerede personer.Han har nægtet at betale beskyttelsespenge. Senest blev ruderne i forretningen smadret søndag.Ali Parnian har fortalt, at det er en principsag for ham ikke at betale en krone i beskyttelsespenge.  Det konservative folketingsmedlem Mette Abildgaard har startet en støtteindsamling, som har rundet 360.000 kroner. - Jeg ved ikke, hvordan jeg skal sige tak til dem, men det vil hjælpe mig til at få et bedre liv, siger han og luer tanken om at åbne en ny forretning. Inger Støjberg mener, at både blå og røde regeringer har svigtet ved ikke at tage ""fat ved nældens rod"", når det gælder opgøret med parallelsamfund i Danmark.Hun fremhæver, at regeringen arbejder på et udspil til, hvordan der kan blive gjort op mod parallelsamfund. Nogle af beboerne bebrejder tirsdag Støjberg, at hun som minister ikke er kommet på besøg i Tingbjerg noget før. - Jeg er temmelig meget rundt, også i ghettoområder. Og det er bestemt heller ikke første gang, jeg er i Tingbjerg. Men jeg tager kritikken til mig.Integration er ikke noget, man kan løse fra det oentliges side. Vi kan sætte gode betingelser i værk, men det påhviler den enkelte at integrere sig i samfundetKøbenhavns Politi har sikret sig flere spor i sagen. Men der er fortsat ikke anholdt nogen mistænkte gerningsmænd.De er en flok afstumpede kujoner, andet er der ikke at sige til detThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1397";"De er en flok afstumpede kujoner, andet er der ikke at sige til det";"Inger Støjberg";"01/23/2018";"Venstre";"1532";"integration";"";"I Danmark går man til politiet, hvis der er problemer. Det er beskeden fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der tirsdag er på besøg hos bageriet Kaj i Tingbjerg i København, som flere gange har været udsat for chikane og hærværk. - Det er godt, du har mod på at starte igen. Du har oplevet stor opbakning fra mange. Jeg er fuld af respekt for, at du gik til politiet. Det er sådan, det skal være i Danmark, og det er den helt rigtige måde at tackle det påHun henvender sig til ejer Ali Parnian, der flere gange har fået raseret sit bageri af maskerede personer.Han har nægtet at betale beskyttelsespenge. Senest blev ruderne i forretningen smadret søndag.Ali Parnian har fortalt, at det er en principsag for ham ikke at betale en krone i beskyttelsespenge.  Det konservative folketingsmedlem Mette Abildgaard har startet en støtteindsamling, som har rundet 360.000 kroner. - Jeg ved ikke, hvordan jeg skal sige tak til dem, men det vil hjælpe mig til at få et bedre liv, siger han og luer tanken om at åbne en ny forretning. Inger Støjberg mener, at både blå og røde regeringer har svigtet ved ikke at tage ""fat ved nældens rod"", når det gælder opgøret med parallelsamfund i Danmark.Hun fremhæver, at regeringen arbejder på et udspil til, hvordan der kan blive gjort op mod parallelsamfund. Nogle af beboerne bebrejder tirsdag Støjberg, at hun som minister ikke er kommet på besøg i Tingbjerg noget før. - Jeg er temmelig meget rundt, også i ghettoområder. Og det er bestemt heller ikke første gang, jeg er i Tingbjerg. Men jeg tager kritikken til mig.Integration er ikke noget, man kan løse fra det oentliges side. Vi kan sætte gode betingelser i værk, men det påhviler den enkelte at integrere sig i samfundetKøbenhavns Politi har sikret sig flere spor i sagen. Men der er fortsat ikke anholdt nogen mistænkte gerningsmænd.De er en flok afstumpede kujoner, andet er der ikke at sige til detThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1398";"Tallet ligger jo fortsat på et meget lavt niveau. Når det er sagt, så er det ikke nemt at få permanent opholdstilladelse, og vi har strammet reglerne på det her område flere gange.";"Inger Støjberg";"12/29/2018";"Venstre";"1534";"integration";"";"Flere udlændinge har i 2018 fået løe om, at de kan blive boende i Danmark - sammenlignet med de foregående fire år.Det skriver Berlingske.Særligt udlændinge fra Tyrkiet, Afghanistan og Irak har i stigende grad opnået permanent opholdstilladelse. Det viser tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.Sidste år fik 2199 personer permanent ophold i Danmark. De første 11 måneder af 2018 er tallet steget med cirka 300 til 2538.Antallet af udlændinge, der har fået permanent opholdstilladelse i 2018, er dog markant lavere end tilbage i 2013.Stigningen i 2018 skyldes permanente opholdstilladelser, der er givet til mennesker med asylbaggrund, samt til personer, der er blevet familiesammenført til Danmark.Omvendt giver Danmark færre permanente opholdstilladelser til udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde eller studere.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) skriver i en e-mail til Berlingske, at det ikke bekymrer hende, at antallet af permanente opholdstilladelser er steget i år.Tallet ligger jo fortsat på et meget lavt niveau. Når det er sagt, så er det ikke nemt at få permanent opholdstilladelse, og vi har strammet reglerne på det her område flere gange.Det betyder også, at de, der så får en permanent opholdstilladelse, har levet op til de skrappe krav, vi stiller, ved for eksempel at lære dansk og at få sig et arbejde. De har vist, at de kan og vil bidrage til Danmark. Og dem vil vi selvfølgelig gerne byde velkommenFor at kunne få permanent opholdstilladelse i Danmark er der flere krav, som ansøgerne skal leve op til.Blandt andet skal den enkelte udlænding have ha lovligt ophold i Danmark i otte år - medmindre alle øvrige krav er opfyldt. I så fald skal vedkommende have boet lovligt i Danmark i fire år.  Personen må ikke have modtaget sociale ydelser i de sidste fire år og skal have arbejdet 3,5 af de seneste 4 år.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1399";"Det betyder også, at de, der så får en permanent opholdstilladelse, har levet op til de skrappe krav, vi stiller, ved for eksempel at lære dansk og at få sig et arbejde. De har vist, at de kan og vil bidrage til Danmark. Og dem vil vi selvfølgelig gerne byde velkommen";"Inger Støjberg";"12/29/2018";"Venstre";"1534";"integration";"";"Flere udlændinge har i 2018 fået løe om, at de kan blive boende i Danmark - sammenlignet med de foregående fire år.Det skriver Berlingske.Særligt udlændinge fra Tyrkiet, Afghanistan og Irak har i stigende grad opnået permanent opholdstilladelse. Det viser tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.Sidste år fik 2199 personer permanent ophold i Danmark. De første 11 måneder af 2018 er tallet steget med cirka 300 til 2538.Antallet af udlændinge, der har fået permanent opholdstilladelse i 2018, er dog markant lavere end tilbage i 2013.Stigningen i 2018 skyldes permanente opholdstilladelser, der er givet til mennesker med asylbaggrund, samt til personer, der er blevet familiesammenført til Danmark.Omvendt giver Danmark færre permanente opholdstilladelser til udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde eller studere.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) skriver i en e-mail til Berlingske, at det ikke bekymrer hende, at antallet af permanente opholdstilladelser er steget i år.Tallet ligger jo fortsat på et meget lavt niveau. Når det er sagt, så er det ikke nemt at få permanent opholdstilladelse, og vi har strammet reglerne på det her område flere gange.Det betyder også, at de, der så får en permanent opholdstilladelse, har levet op til de skrappe krav, vi stiller, ved for eksempel at lære dansk og at få sig et arbejde. De har vist, at de kan og vil bidrage til Danmark. Og dem vil vi selvfølgelig gerne byde velkommenFor at kunne få permanent opholdstilladelse i Danmark er der flere krav, som ansøgerne skal leve op til.Blandt andet skal den enkelte udlænding have ha lovligt ophold i Danmark i otte år - medmindre alle øvrige krav er opfyldt. I så fald skal vedkommende have boet lovligt i Danmark i fire år.  Personen må ikke have modtaget sociale ydelser i de sidste fire år og skal have arbejdet 3,5 af de seneste 4 år.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1402";"Vi har med dybt kriminelle mennesker at gøre. Det er krigsforbrydere, det er mordere, det er voldtægtsmænd, som vi ikke kan sende ud af landet, og derfor bliver vi nødt til at tåle dem";"Inger Støjberg";"12/26/2018";"Venstre";"1538";"integration";"";"IkastMyndighederne har ikke overblik over, hvor flere hundrede udlændinge, der har været på Udrejsecenter Kærshovedgård ved Ikast, befinder sig.  Det viser et svar til Folketinget fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). Det skriver Politiken.  I perioden fra 21. marts 2016 til 26. november i år har der været registreret 447 udlændinge som indkvarteret på centret, men som ikke længere er det.  Myndighederne ved ikke, hvor langt størstedelen af de 447 befinder sig.- 328 af de 447 udlændinge er eer den registrerede indkvartering på Udrejsecenter Kærshovedgård registreret som udeblevne, lyder det i svaret ifølge Politiken.- De pågældende er registreret som udeblevne enten i forlængelse af den registrerede indkvartering på Udrejsecenter Kærshovedgård eller i forlængelse af en registreret, eerfølgende indkvartering på et andet indkvarteringssted i centersystemet, hedder det.Andre af de 447 har fået opholdstilladelse eer at have været indregistreret i udrejsecentret. 35 er sendt ud af Danmark.  På centret er personer på tålt ophold, der ikke har opholdstilladelse, men som ikke kan udvises. Det kan for eksempel være, fordi de risikerer dødsstraf i hjemlandet.  Derudover er der tilknyttet afviste asylansøgere, hvis udrejsefrist er overskredet, samt personer udvist ved dom.  Da regeringen besluttede at oprette Udrejsecenter Kærshovedgård, var det blandt andet med den begrundelse, at myndighederne skal have styr på, hvor udlændinge på tålt ophold befinder sig.Vi har med dybt kriminelle mennesker at gøre. Det er krigsforbrydere, det er mordere, det er voldtægtsmænd, som vi ikke kan sende ud af landet, og derfor bliver vi nødt til at tåle demMen det skal også være sådan, at vi har fuldstændig tjek på, hvor de er, og det har man ikke ha indtil videreThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1403";"Men det skal også være sådan, at vi har fuldstændig tjek på, hvor de er, og det har man ikke ha indtil videre";"Inger Støjberg";"12/26/2018";"Venstre";"1538";"integration";"";"IkastMyndighederne har ikke overblik over, hvor flere hundrede udlændinge, der har været på Udrejsecenter Kærshovedgård ved Ikast, befinder sig.  Det viser et svar til Folketinget fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). Det skriver Politiken.  I perioden fra 21. marts 2016 til 26. november i år har der været registreret 447 udlændinge som indkvarteret på centret, men som ikke længere er det.  Myndighederne ved ikke, hvor langt størstedelen af de 447 befinder sig.- 328 af de 447 udlændinge er eer den registrerede indkvartering på Udrejsecenter Kærshovedgård registreret som udeblevne, lyder det i svaret ifølge Politiken.- De pågældende er registreret som udeblevne enten i forlængelse af den registrerede indkvartering på Udrejsecenter Kærshovedgård eller i forlængelse af en registreret, eerfølgende indkvartering på et andet indkvarteringssted i centersystemet, hedder det.Andre af de 447 har fået opholdstilladelse eer at have været indregistreret i udrejsecentret. 35 er sendt ud af Danmark.  På centret er personer på tålt ophold, der ikke har opholdstilladelse, men som ikke kan udvises. Det kan for eksempel være, fordi de risikerer dødsstraf i hjemlandet.  Derudover er der tilknyttet afviste asylansøgere, hvis udrejsefrist er overskredet, samt personer udvist ved dom.  Da regeringen besluttede at oprette Udrejsecenter Kærshovedgård, var det blandt andet med den begrundelse, at myndighederne skal have styr på, hvor udlændinge på tålt ophold befinder sig.Vi har med dybt kriminelle mennesker at gøre. Det er krigsforbrydere, det er mordere, det er voldtægtsmænd, som vi ikke kan sende ud af landet, og derfor bliver vi nødt til at tåle demMen det skal også være sådan, at vi har fuldstændig tjek på, hvor de er, og det har man ikke ha indtil videreThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1404";"Nu er det ikke første gang, at der selvfølgelig er diskussioner, hvis man er valgt i et område";"Inger Støjberg";"12/04/2018";"Venstre";"1539";"integration";"";"Der vil ikke blive overvejet andre øer end Lindholm til et nyt udrejsecenter. Det slår udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) fast. Hun afviser dermed partifælle Marcus Knuths kritik af, at den lille ø i hans valgkreds i fremtiden skal huse udvisningsdømte kriminelle udlændinge.Nu er det ikke første gang, at der selvfølgelig er diskussioner, hvis man er valgt i et områdeJeg har set kritikken, men jeg holder fast i, at Lindholm er noget nær optimal i forhold til placering af den her gruppe.Ifølge ministeren skyldes det blandt andet, at man på øen bedre kan holde øje med øens beboere, end det er tilfældet nu.  I øjeblikket bor afviste asylansøgere, udlændinge på tålt ophold og udvisningsdømte kriminelle sammen på Udrejsecenter Kærshovedgård ved Ikast.Men i forbindelse med en finanslovsaale for 2019 har regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti besluttet, at de grupper fremover skal deles op.  Flygtninge dømt for kriminalitet samt personer på tålt ophold skal således have adresse på Lindholm.Det har Marcus Knuth over for Berlingske udtrykt bekymring for.- Jeg må sige, at det er en meget underlig beslutning, og en underlig lemfældighed med skatteborgernes penge, siger han til Berlingske.Marcus Knuth er valgt i Sjællands Storkreds og er tidligere udlændinge- og integrationsordfører i Venstre. Blandt andet finder han det problematisk, at forsøgsfaciliteter tilhørende DTU skal rives ned, og at øen ligger tæt på Sjælland, så øboerne får nem og hurtig adgang til København.  - Jeg vil bruge det næste stykke tid på at stille en lang række kritiske spørgsmål, og så må vi se, om der kunne findes en anden ø, hvor vi kan lave en billigere og bedre løsning, siger Knuth til Berlingske.Men valget ligger fast, siger ministeren. Der bliver således ifølge Støjberg ikke taget en diskussion op om en ny placering af centret. Udrejsecentret på Lindholm ventes klar i 2021. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1405";"Jeg har set kritikken, men jeg holder fast i, at Lindholm er noget nær optimal i forhold til placering af den her gruppe.";"Inger Støjberg";"12/04/2018";"Venstre";"1539";"integration";"";"Der vil ikke blive overvejet andre øer end Lindholm til et nyt udrejsecenter. Det slår udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) fast. Hun afviser dermed partifælle Marcus Knuths kritik af, at den lille ø i hans valgkreds i fremtiden skal huse udvisningsdømte kriminelle udlændinge.Nu er det ikke første gang, at der selvfølgelig er diskussioner, hvis man er valgt i et områdeJeg har set kritikken, men jeg holder fast i, at Lindholm er noget nær optimal i forhold til placering af den her gruppe.Ifølge ministeren skyldes det blandt andet, at man på øen bedre kan holde øje med øens beboere, end det er tilfældet nu.  I øjeblikket bor afviste asylansøgere, udlændinge på tålt ophold og udvisningsdømte kriminelle sammen på Udrejsecenter Kærshovedgård ved Ikast.Men i forbindelse med en finanslovsaale for 2019 har regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti besluttet, at de grupper fremover skal deles op.  Flygtninge dømt for kriminalitet samt personer på tålt ophold skal således have adresse på Lindholm.Det har Marcus Knuth over for Berlingske udtrykt bekymring for.- Jeg må sige, at det er en meget underlig beslutning, og en underlig lemfældighed med skatteborgernes penge, siger han til Berlingske.Marcus Knuth er valgt i Sjællands Storkreds og er tidligere udlændinge- og integrationsordfører i Venstre. Blandt andet finder han det problematisk, at forsøgsfaciliteter tilhørende DTU skal rives ned, og at øen ligger tæt på Sjælland, så øboerne får nem og hurtig adgang til København.  - Jeg vil bruge det næste stykke tid på at stille en lang række kritiske spørgsmål, og så må vi se, om der kunne findes en anden ø, hvor vi kan lave en billigere og bedre løsning, siger Knuth til Berlingske.Men valget ligger fast, siger ministeren. Der bliver således ifølge Støjberg ikke taget en diskussion op om en ny placering af centret. Udrejsecentret på Lindholm ventes klar i 2021. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1406";"Jeg står fuldt ud inde for udgierne til centret til Lindholm.";"Inger Støjberg";"12/04/2018";"Venstre";"1540";"integration";"";"Det bliver ikke billigt, når udlændinge på tålt ophold og kriminelle, udvisningsdømte asylansøgere fra og med 2021 skal indkvarteres i et nyt udrejsecenter på øen Lindholm mellem Sjælland og Møn. Finansministeriet har ifølge Information fremlagt beregninger for drisudgierne til centret. De beløber sig til 225 millioner kroner årligt - foruden etableringsudgierne på 210 millioner kroner.Det svarer til 1,8 millioner kroner pr. beboer ved maksimal belægning.Det er en del højere end prisen på det eksisterende udrejsecenter ved Kærshovedgaard i Midtjylland.Her kalkulerer man med en årlig udgi på 250.000 kroner per beboer plus udgier til den ekstra politiindsats i området.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) siger dog i forbindelse med et samråd om netop Kærshovedgaard tirsdag, at pengene eer hendes mening er givet godt ud.Jeg står fuldt ud inde for udgierne til centret til Lindholm.Det er rimeligt, fordi vi skal have styr på de mennesker. Der er ingen, der kan være tjent med, at vi skal have disse mennesker rendende rundtNår Støjberg mener, at Lindholm er en bedre placering til et udrejsecenter, handler det om, at man her har de bedste betingelser for at holde øje med beboernes gøre og laden. Kombineret med højere strae for ikke at overholde overnatnings- og meldepligten skulle det også gerne betyde, at behovet for at huse afviste udlændinge bliver mindre. Det skal ikke være rart at komme til et udrejsecenter. Hvis man er blevet udvist eller afvist, skulle man gerne beslutte sig for, at det ikke er et sted, man har lyst til at bliveNår centret på Lindholm står færdigt og er klar til at modtage de første beboere i andet halvår af 2021, er der plads til 100 beboere. Der vil desuden være en ekstra buer på 25 pladser. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1407";"Det er rimeligt, fordi vi skal have styr på de mennesker. Der er ingen, der kan være tjent med, at vi skal have disse mennesker rendende rundt";"Inger Støjberg";"12/04/2018";"Venstre";"1540";"integration";"";"Det bliver ikke billigt, når udlændinge på tålt ophold og kriminelle, udvisningsdømte asylansøgere fra og med 2021 skal indkvarteres i et nyt udrejsecenter på øen Lindholm mellem Sjælland og Møn. Finansministeriet har ifølge Information fremlagt beregninger for drisudgierne til centret. De beløber sig til 225 millioner kroner årligt - foruden etableringsudgierne på 210 millioner kroner.Det svarer til 1,8 millioner kroner pr. beboer ved maksimal belægning.Det er en del højere end prisen på det eksisterende udrejsecenter ved Kærshovedgaard i Midtjylland.Her kalkulerer man med en årlig udgi på 250.000 kroner per beboer plus udgier til den ekstra politiindsats i området.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) siger dog i forbindelse med et samråd om netop Kærshovedgaard tirsdag, at pengene eer hendes mening er givet godt ud.Jeg står fuldt ud inde for udgierne til centret til Lindholm.Det er rimeligt, fordi vi skal have styr på de mennesker. Der er ingen, der kan være tjent med, at vi skal have disse mennesker rendende rundtNår Støjberg mener, at Lindholm er en bedre placering til et udrejsecenter, handler det om, at man her har de bedste betingelser for at holde øje med beboernes gøre og laden. Kombineret med højere strae for ikke at overholde overnatnings- og meldepligten skulle det også gerne betyde, at behovet for at huse afviste udlændinge bliver mindre. Det skal ikke være rart at komme til et udrejsecenter. Hvis man er blevet udvist eller afvist, skulle man gerne beslutte sig for, at det ikke er et sted, man har lyst til at bliveNår centret på Lindholm står færdigt og er klar til at modtage de første beboere i andet halvår af 2021, er der plads til 100 beboere. Der vil desuden være en ekstra buer på 25 pladser. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1408";"Det skal ikke være rart at komme til et udrejsecenter. Hvis man er blevet udvist eller afvist, skulle man gerne beslutte sig for, at det ikke er et sted, man har lyst til at blive";"Inger Støjberg";"12/04/2018";"Venstre";"1540";"integration";"";"Det bliver ikke billigt, når udlændinge på tålt ophold og kriminelle, udvisningsdømte asylansøgere fra og med 2021 skal indkvarteres i et nyt udrejsecenter på øen Lindholm mellem Sjælland og Møn. Finansministeriet har ifølge Information fremlagt beregninger for drisudgierne til centret. De beløber sig til 225 millioner kroner årligt - foruden etableringsudgierne på 210 millioner kroner.Det svarer til 1,8 millioner kroner pr. beboer ved maksimal belægning.Det er en del højere end prisen på det eksisterende udrejsecenter ved Kærshovedgaard i Midtjylland.Her kalkulerer man med en årlig udgi på 250.000 kroner per beboer plus udgier til den ekstra politiindsats i området.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) siger dog i forbindelse med et samråd om netop Kærshovedgaard tirsdag, at pengene eer hendes mening er givet godt ud.Jeg står fuldt ud inde for udgierne til centret til Lindholm.Det er rimeligt, fordi vi skal have styr på de mennesker. Der er ingen, der kan være tjent med, at vi skal have disse mennesker rendende rundtNår Støjberg mener, at Lindholm er en bedre placering til et udrejsecenter, handler det om, at man her har de bedste betingelser for at holde øje med beboernes gøre og laden. Kombineret med højere strae for ikke at overholde overnatnings- og meldepligten skulle det også gerne betyde, at behovet for at huse afviste udlændinge bliver mindre. Det skal ikke være rart at komme til et udrejsecenter. Hvis man er blevet udvist eller afvist, skulle man gerne beslutte sig for, at det ikke er et sted, man har lyst til at bliveNår centret på Lindholm står færdigt og er klar til at modtage de første beboere i andet halvår af 2021, er der plads til 100 beboere. Der vil desuden være en ekstra buer på 25 pladser. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1410";"Der er stadig pres på Europas ydre grænser og udfordringer med migranter, der flytter sig op gennem Europa";"Inger Støjberg";"04/13/2018";"Venstre";"1546";"integration";"";"Den midlertidige grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse fortsætter frem til 12. november 2018.Det oplyste Udlændinge- og Integrationsministeriet fredag.Den midlertidige grænsekontrol på det nuværende grundlag ophører 11. maj.Der er stadig pres på Europas ydre grænser og udfordringer med migranter, der flytter sig op gennem EuropaSamtidig er der fortsat en alvorlig terrortrussel mod Danmark, hvilket gør grænsekontrollen nødvendig. Det er både min og regeringens vigtigste prioritet at passe bedst muligt på DanmarkThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1411";"Samtidig er der fortsat en alvorlig terrortrussel mod Danmark, hvilket gør grænsekontrollen nødvendig. Det er både min og regeringens vigtigste prioritet at passe bedst muligt på Danmark";"Inger Støjberg";"04/13/2018";"Venstre";"1546";"integration";"";"Den midlertidige grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse fortsætter frem til 12. november 2018.Det oplyste Udlændinge- og Integrationsministeriet fredag.Den midlertidige grænsekontrol på det nuværende grundlag ophører 11. maj.Der er stadig pres på Europas ydre grænser og udfordringer med migranter, der flytter sig op gennem EuropaSamtidig er der fortsat en alvorlig terrortrussel mod Danmark, hvilket gør grænsekontrollen nødvendig. Det er både min og regeringens vigtigste prioritet at passe bedst muligt på DanmarkThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1412";"Vi har vendt bøtten fuldstændig på hovedet, så flygtninge nu mødes med klare krav lige fra begyndelsen og nu reelt kommer i job";"Inger Støjberg";"05/13/2018";"Venstre";"1548";"integration";"";"På bare et år er antallet af flygtninge og familiesammenførte, der er kommet i arbejde, steget med mere end 60 procent.  Det skriver Jyllands-Posten søndag. Kommunerne modtager en bonus på 25.000 kroner for hver ekstra flygtning, der kommer i arbejde i mindst 190 timer i kvartalet.  Aarhus er den kommune, der vil modtage den største bonus i år. I top fem ligger desuden Odense, København, Vejle og Aalborg.Vi har vendt bøtten fuldstændig på hovedet, så flygtninge nu mødes med klare krav lige fra begyndelsen og nu reelt kommer i jobThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1413";"Den forkerte fortolkning af dommen førte til, at sagerne blev delt op i to bunker.";"Inger Støjberg";"02/20/2018";"Venstre";"1555";"integration";"";"Da den nu meget omtalte Paposhvili-dom havnede på bordet i Udlændinge- og Integrationsministeriet, blev sager om alvorligt syge udlændinge delt i to bunker.Det siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) på et samråd om dommen, som handler om, at alvorligt syge udlændinge har fået afslag på humanitært ophold - muligvis fejlagtigt. Den forkerte fortolkning af dommen førte til, at sagerne blev delt op i to bunker.En stor bunke, som skulle behandles eer de gældende regler. Og en lille bunke med meget få sager, som skulle til nærmere overvejelse på baggrund af dommen. Det var blandt andet sager, hvor Paposhvilidommen var blevet påberåbt.Herved troede ministeriet, at man ville fange sagerne i forhold til Paposhvilidommen, så man kunne fortsætte med at behandle øvrige sagerInger Støjberg beklager endnu engang, at ministeriet tilsyneladende overså den meget omtalte dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.Siden har alvorligt syge udlændinge fået afslag på humanitært ophold i Danmark muligvis i strid med den to år gamle Paposhvili-dom. - Den kan have medført, at der er personer, som fejlagtigt har fået et afslag, og nogen blev sendt ud af landet på et fejlagtigt grundlag. Det blev ikke gjort bevidst. - Det er nu bekendt, og det er beklaget.Det er ikke tilfredsstillende, at der ikke har været procedurer, som har sikret os mod den situationDen seriekriminelle georgier Paposhvili fik i december 2016 medhold i, at han ikke kunne udvises fra Belgien, da han var alvorligt syg.Ministeriet blev med ministerens egne ord først opmærksom på dommen 3. marts sidste år, da Justitsministeriet gjorde opmærksom på den.Udvalget har derfor bedt ministeren redegøre for, hvorfor ministeriet ikke opdagede dommen, da den faldt i december 2016.Samt hvorfor sagerne om ophold ikke blev sat i bero på et tidligere tidspunkt, da journalister henvendte sig, og ministeren blev bedt om at besvare spørgsmål fra Folketinget.Ministeriet har været i kontakt med fem af otte personer, som kan være udsendt i strid med dommen.Ministeren var i samråd om sagen 11. januar. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1414";"En stor bunke, som skulle behandles eer de gældende regler. Og en lille bunke med meget få sager, som skulle til nærmere overvejelse på baggrund af dommen. Det var blandt andet sager, hvor Paposhvilidommen var blevet påberåbt.";"Inger Støjberg";"02/20/2018";"Venstre";"1555";"integration";"";"Da den nu meget omtalte Paposhvili-dom havnede på bordet i Udlændinge- og Integrationsministeriet, blev sager om alvorligt syge udlændinge delt i to bunker.Det siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) på et samråd om dommen, som handler om, at alvorligt syge udlændinge har fået afslag på humanitært ophold - muligvis fejlagtigt. Den forkerte fortolkning af dommen førte til, at sagerne blev delt op i to bunker.En stor bunke, som skulle behandles eer de gældende regler. Og en lille bunke med meget få sager, som skulle til nærmere overvejelse på baggrund af dommen. Det var blandt andet sager, hvor Paposhvilidommen var blevet påberåbt.Herved troede ministeriet, at man ville fange sagerne i forhold til Paposhvilidommen, så man kunne fortsætte med at behandle øvrige sagerInger Støjberg beklager endnu engang, at ministeriet tilsyneladende overså den meget omtalte dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.Siden har alvorligt syge udlændinge fået afslag på humanitært ophold i Danmark muligvis i strid med den to år gamle Paposhvili-dom. - Den kan have medført, at der er personer, som fejlagtigt har fået et afslag, og nogen blev sendt ud af landet på et fejlagtigt grundlag. Det blev ikke gjort bevidst. - Det er nu bekendt, og det er beklaget.Det er ikke tilfredsstillende, at der ikke har været procedurer, som har sikret os mod den situationDen seriekriminelle georgier Paposhvili fik i december 2016 medhold i, at han ikke kunne udvises fra Belgien, da han var alvorligt syg.Ministeriet blev med ministerens egne ord først opmærksom på dommen 3. marts sidste år, da Justitsministeriet gjorde opmærksom på den.Udvalget har derfor bedt ministeren redegøre for, hvorfor ministeriet ikke opdagede dommen, da den faldt i december 2016.Samt hvorfor sagerne om ophold ikke blev sat i bero på et tidligere tidspunkt, da journalister henvendte sig, og ministeren blev bedt om at besvare spørgsmål fra Folketinget.Ministeriet har været i kontakt med fem af otte personer, som kan være udsendt i strid med dommen.Ministeren var i samråd om sagen 11. januar. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1415";"Herved troede ministeriet, at man ville fange sagerne i forhold til Paposhvilidommen, så man kunne fortsætte med at behandle øvrige sager";"Inger Støjberg";"02/20/2018";"Venstre";"1555";"integration";"";"Da den nu meget omtalte Paposhvili-dom havnede på bordet i Udlændinge- og Integrationsministeriet, blev sager om alvorligt syge udlændinge delt i to bunker.Det siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) på et samråd om dommen, som handler om, at alvorligt syge udlændinge har fået afslag på humanitært ophold - muligvis fejlagtigt. Den forkerte fortolkning af dommen førte til, at sagerne blev delt op i to bunker.En stor bunke, som skulle behandles eer de gældende regler. Og en lille bunke med meget få sager, som skulle til nærmere overvejelse på baggrund af dommen. Det var blandt andet sager, hvor Paposhvilidommen var blevet påberåbt.Herved troede ministeriet, at man ville fange sagerne i forhold til Paposhvilidommen, så man kunne fortsætte med at behandle øvrige sagerInger Støjberg beklager endnu engang, at ministeriet tilsyneladende overså den meget omtalte dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.Siden har alvorligt syge udlændinge fået afslag på humanitært ophold i Danmark muligvis i strid med den to år gamle Paposhvili-dom. - Den kan have medført, at der er personer, som fejlagtigt har fået et afslag, og nogen blev sendt ud af landet på et fejlagtigt grundlag. Det blev ikke gjort bevidst. - Det er nu bekendt, og det er beklaget.Det er ikke tilfredsstillende, at der ikke har været procedurer, som har sikret os mod den situationDen seriekriminelle georgier Paposhvili fik i december 2016 medhold i, at han ikke kunne udvises fra Belgien, da han var alvorligt syg.Ministeriet blev med ministerens egne ord først opmærksom på dommen 3. marts sidste år, da Justitsministeriet gjorde opmærksom på den.Udvalget har derfor bedt ministeren redegøre for, hvorfor ministeriet ikke opdagede dommen, da den faldt i december 2016.Samt hvorfor sagerne om ophold ikke blev sat i bero på et tidligere tidspunkt, da journalister henvendte sig, og ministeren blev bedt om at besvare spørgsmål fra Folketinget.Ministeriet har været i kontakt med fem af otte personer, som kan være udsendt i strid med dommen.Ministeren var i samråd om sagen 11. januar. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1416";"Det er ikke tilfredsstillende, at der ikke har været procedurer, som har sikret os mod den situation";"Inger Støjberg";"02/20/2018";"Venstre";"1555";"integration";"";"Da den nu meget omtalte Paposhvili-dom havnede på bordet i Udlændinge- og Integrationsministeriet, blev sager om alvorligt syge udlændinge delt i to bunker.Det siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) på et samråd om dommen, som handler om, at alvorligt syge udlændinge har fået afslag på humanitært ophold - muligvis fejlagtigt. Den forkerte fortolkning af dommen førte til, at sagerne blev delt op i to bunker.En stor bunke, som skulle behandles eer de gældende regler. Og en lille bunke med meget få sager, som skulle til nærmere overvejelse på baggrund af dommen. Det var blandt andet sager, hvor Paposhvilidommen var blevet påberåbt.Herved troede ministeriet, at man ville fange sagerne i forhold til Paposhvilidommen, så man kunne fortsætte med at behandle øvrige sagerInger Støjberg beklager endnu engang, at ministeriet tilsyneladende overså den meget omtalte dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.Siden har alvorligt syge udlændinge fået afslag på humanitært ophold i Danmark muligvis i strid med den to år gamle Paposhvili-dom. - Den kan have medført, at der er personer, som fejlagtigt har fået et afslag, og nogen blev sendt ud af landet på et fejlagtigt grundlag. Det blev ikke gjort bevidst. - Det er nu bekendt, og det er beklaget.Det er ikke tilfredsstillende, at der ikke har været procedurer, som har sikret os mod den situationDen seriekriminelle georgier Paposhvili fik i december 2016 medhold i, at han ikke kunne udvises fra Belgien, da han var alvorligt syg.Ministeriet blev med ministerens egne ord først opmærksom på dommen 3. marts sidste år, da Justitsministeriet gjorde opmærksom på den.Udvalget har derfor bedt ministeren redegøre for, hvorfor ministeriet ikke opdagede dommen, da den faldt i december 2016.Samt hvorfor sagerne om ophold ikke blev sat i bero på et tidligere tidspunkt, da journalister henvendte sig, og ministeren blev bedt om at besvare spørgsmål fra Folketinget.Ministeriet har været i kontakt med fem af otte personer, som kan være udsendt i strid med dommen.Ministeren var i samråd om sagen 11. januar. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1419";"Alt andet lige vil det betyde færre familiesammenføringer til Danmark";"Inger Støjberg";"02/07/2018";"Venstre";"1558";"integration";"";"Regeringen, DF og S blev onsdag enige om nye regler for familiesammenføring.  Hidtil har et dansk-udenlandsk par, der gjorde sig håb om en fælles fremtid i Danmark, skullet leve op til det såkaldte tilknytningskrav.  Det betyder, at parret samlet set skal have en større tilknytning til Danmark end til et andet land.Nu bliver det krav skrottet.  I stedet kommer et såkaldt integrationskrav, som er en række punkter, parret skal opfylde.  Blandt andet vil man ikke kunne få sin ægtefælle hertil, hvis man bor i en såkaldt ghetto.Alt andet lige vil det betyde færre familiesammenføringer til DanmarkThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1420";"I min optik er der overhovedet ingen tvivl om, at det er langt nemmere at integrere en kristen amerikaner end en muslimsk somalier";"Inger Støjberg";"05/13/2018";"Venstre";"1559";"integration";"";"Det er ikke overraskende, at færre muslimer er blevet danske statsborgere, siden kravene blev strammet for tre år siden.Det mener udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), som selv stod bag stramningerne og i næste uge indkalder til forhandlinger for at stramme yderligere.I eeråret 2014 kom omkring 70 procent af de nye statsborgere fra muslimske lande ifølge Politiken Research. I år er det 21 procent.  Faldet i antallet af muslimer sker dog samtidig med, at Danmark har åbnet for dobbelt statsborgerskab. Derfor er der også en markant stigning af nye danskere fra vestlige lande som USA, Tyskland og Storbritannien.Støjberg ser tallene som udtryk for, at udlændingestramningerne virker. - Der er ingen tvivl om, at det er på grund af, at kravene er blevet sat op. For eksempel sprogkrav, at man skal forsørge sig selv, holde sig uden for kriminalitet og bestå nogle test. I min optik er der overhovedet ingen tvivl om, at det er langt nemmere at integrere en kristen amerikaner end en muslimsk somalierI 2015 vedtog Venstre-regeringen sammen med De Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet stramninger på indfødsretsområdet.Der blev indført skrappere krav til sprogfærdigheder i dansk. Der kom også en indfødsretsprøve om danske samfundsforhold, kultur og historie.Ansøgere skal nu have været selvforsørgende i fire og et halvt år ud af de seneste fem år. Tidligere var der krav om to og et halvt års selvforsørgelse ud af fem år.Spørgsmål: Den slags stramninger rammer overvejende muslimer?Det er klart, kommer man fra helt andre verdensdele, så skal man stramme sig noget mere an for for eksempel at lære sprogetSpørgsmål: Hvordan ser du på udviklingen med, at det hovedsageligt er muslimer, der bliver ramt. Er det positivt?For mig handler det udelukkende om, at når man skal have et dansk statsborgerskab, så er der en række krav, man skal opfyldeI næste uge indkalder hun til forhandlinger om yderligere stramninger. - Jeg har strammet op én gang, og nu kommer der så en stribe opstamninger igen. Folk, der har begået bandekriminalitet, skal ikke have et statsborgerskab, det skal de ikke belønnes med, siger hun.Desuden skal folk i højere grad være i stand til at forsørge sig selv.- Formålet med at stramme reglerne er, at et dansk statsborgerskab er noget, man skal række ud eer, siger hun.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1421";"Det er klart, kommer man fra helt andre verdensdele, så skal man stramme sig noget mere an for for eksempel at lære sproget";"Inger Støjberg";"05/13/2018";"Venstre";"1559";"integration";"";"Det er ikke overraskende, at færre muslimer er blevet danske statsborgere, siden kravene blev strammet for tre år siden.Det mener udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), som selv stod bag stramningerne og i næste uge indkalder til forhandlinger for at stramme yderligere.I eeråret 2014 kom omkring 70 procent af de nye statsborgere fra muslimske lande ifølge Politiken Research. I år er det 21 procent.  Faldet i antallet af muslimer sker dog samtidig med, at Danmark har åbnet for dobbelt statsborgerskab. Derfor er der også en markant stigning af nye danskere fra vestlige lande som USA, Tyskland og Storbritannien.Støjberg ser tallene som udtryk for, at udlændingestramningerne virker. - Der er ingen tvivl om, at det er på grund af, at kravene er blevet sat op. For eksempel sprogkrav, at man skal forsørge sig selv, holde sig uden for kriminalitet og bestå nogle test. I min optik er der overhovedet ingen tvivl om, at det er langt nemmere at integrere en kristen amerikaner end en muslimsk somalierI 2015 vedtog Venstre-regeringen sammen med De Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet stramninger på indfødsretsområdet.Der blev indført skrappere krav til sprogfærdigheder i dansk. Der kom også en indfødsretsprøve om danske samfundsforhold, kultur og historie.Ansøgere skal nu have været selvforsørgende i fire og et halvt år ud af de seneste fem år. Tidligere var der krav om to og et halvt års selvforsørgelse ud af fem år.Spørgsmål: Den slags stramninger rammer overvejende muslimer?Det er klart, kommer man fra helt andre verdensdele, så skal man stramme sig noget mere an for for eksempel at lære sprogetSpørgsmål: Hvordan ser du på udviklingen med, at det hovedsageligt er muslimer, der bliver ramt. Er det positivt?For mig handler det udelukkende om, at når man skal have et dansk statsborgerskab, så er der en række krav, man skal opfyldeI næste uge indkalder hun til forhandlinger om yderligere stramninger. - Jeg har strammet op én gang, og nu kommer der så en stribe opstamninger igen. Folk, der har begået bandekriminalitet, skal ikke have et statsborgerskab, det skal de ikke belønnes med, siger hun.Desuden skal folk i højere grad være i stand til at forsørge sig selv.- Formålet med at stramme reglerne er, at et dansk statsborgerskab er noget, man skal række ud eer, siger hun.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1422";"For mig handler det udelukkende om, at når man skal have et dansk statsborgerskab, så er der en række krav, man skal opfylde";"Inger Støjberg";"05/13/2018";"Venstre";"1559";"integration";"";"Det er ikke overraskende, at færre muslimer er blevet danske statsborgere, siden kravene blev strammet for tre år siden.Det mener udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), som selv stod bag stramningerne og i næste uge indkalder til forhandlinger for at stramme yderligere.I eeråret 2014 kom omkring 70 procent af de nye statsborgere fra muslimske lande ifølge Politiken Research. I år er det 21 procent.  Faldet i antallet af muslimer sker dog samtidig med, at Danmark har åbnet for dobbelt statsborgerskab. Derfor er der også en markant stigning af nye danskere fra vestlige lande som USA, Tyskland og Storbritannien.Støjberg ser tallene som udtryk for, at udlændingestramningerne virker. - Der er ingen tvivl om, at det er på grund af, at kravene er blevet sat op. For eksempel sprogkrav, at man skal forsørge sig selv, holde sig uden for kriminalitet og bestå nogle test. I min optik er der overhovedet ingen tvivl om, at det er langt nemmere at integrere en kristen amerikaner end en muslimsk somalierI 2015 vedtog Venstre-regeringen sammen med De Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet stramninger på indfødsretsområdet.Der blev indført skrappere krav til sprogfærdigheder i dansk. Der kom også en indfødsretsprøve om danske samfundsforhold, kultur og historie.Ansøgere skal nu have været selvforsørgende i fire og et halvt år ud af de seneste fem år. Tidligere var der krav om to og et halvt års selvforsørgelse ud af fem år.Spørgsmål: Den slags stramninger rammer overvejende muslimer?Det er klart, kommer man fra helt andre verdensdele, så skal man stramme sig noget mere an for for eksempel at lære sprogetSpørgsmål: Hvordan ser du på udviklingen med, at det hovedsageligt er muslimer, der bliver ramt. Er det positivt?For mig handler det udelukkende om, at når man skal have et dansk statsborgerskab, så er der en række krav, man skal opfyldeI næste uge indkalder hun til forhandlinger om yderligere stramninger. - Jeg har strammet op én gang, og nu kommer der så en stribe opstamninger igen. Folk, der har begået bandekriminalitet, skal ikke have et statsborgerskab, det skal de ikke belønnes med, siger hun.Desuden skal folk i højere grad være i stand til at forsørge sig selv.- Formålet med at stramme reglerne er, at et dansk statsborgerskab er noget, man skal række ud eer, siger hun.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1423";"For ganske få uger siden var jeg i debat med den ene af Hizb utTahrirs talsmænd, som sagde, at han ikke ville kunne skrive under på sådan et dokument. Han ville ikke kunne blive dansk statsborger i dag.";"Inger Støjberg";"12/20/2018";"Venstre";"1562";"integration";"";"Regeringens lovforslag om at indføre en grundlovsceremoni med håndtryk er vedtaget af et flertal i Folketinget.  Forslaget har fået kritik fra flere borgmestre, som ikke mener, at man kan kræve et håndtryk for at få dansk statsborgerskab.Nu er forslaget imidlertid blevet til lov. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) mener, at loven vil få eekt, fordi nogle ikke vil skrive under på erklæringen og give hånd ved ceremonien:For ganske få uger siden var jeg i debat med den ene af Hizb utTahrirs talsmænd, som sagde, at han ikke ville kunne skrive under på sådan et dokument. Han ville ikke kunne blive dansk statsborger i dag.Jeg spurgte ham, om han ville rådgive sine følgere i Hizb utTahrir til også at undlade, og det ville han. Og det er præcis det, vi ønsker med selve grundlovsceremonienEnhedslistens Søren Søndergaard er dog kritisk over for loven, som han ikke mener vil have nogen eekt. - Det er hykleri. Spørgsmålet er, om folk opfører sig ordentligt, og det sikrer vi ikke med et håndtryk, som de i deres egen opfattelse kan give på falske betingelser for at få et dansk statsborgerskab, siger Søren Søndergaard. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1424";"Jeg spurgte ham, om han ville rådgive sine følgere i Hizb utTahrir til også at undlade, og det ville han. Og det er præcis det, vi ønsker med selve grundlovsceremonien";"Inger Støjberg";"12/20/2018";"Venstre";"1562";"integration";"";"Regeringens lovforslag om at indføre en grundlovsceremoni med håndtryk er vedtaget af et flertal i Folketinget.  Forslaget har fået kritik fra flere borgmestre, som ikke mener, at man kan kræve et håndtryk for at få dansk statsborgerskab.Nu er forslaget imidlertid blevet til lov. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) mener, at loven vil få eekt, fordi nogle ikke vil skrive under på erklæringen og give hånd ved ceremonien:For ganske få uger siden var jeg i debat med den ene af Hizb utTahrirs talsmænd, som sagde, at han ikke ville kunne skrive under på sådan et dokument. Han ville ikke kunne blive dansk statsborger i dag.Jeg spurgte ham, om han ville rådgive sine følgere i Hizb utTahrir til også at undlade, og det ville han. Og det er præcis det, vi ønsker med selve grundlovsceremonienEnhedslistens Søren Søndergaard er dog kritisk over for loven, som han ikke mener vil have nogen eekt. - Det er hykleri. Spørgsmålet er, om folk opfører sig ordentligt, og det sikrer vi ikke med et håndtryk, som de i deres egen opfattelse kan give på falske betingelser for at få et dansk statsborgerskab, siger Søren Søndergaard. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1430";"Det tror jeg, at danskerne har gennemskuet";"Inger Støjberg";"07/02/2018";"Venstre";"1570";"integration";"";"På trods af at Socialdemokratiet har fulgt regeringens linje i flygtninge- og indvandringsspørgsmål siden sidste valg, er det stadig blå blok, som flest stoler på til at styre politikken på området.Det skriver Jyllands-Posten baseret på en meningsmåling, som avisen har fået foretaget af analyseinstituttet Norstat.- Den borgerlige regering har samme forspring på udlændingespørgsmålet, som den altid har ha, selv om det har været en central strategi for Socialdemokratiet at fravriste dem positionen.  - Det er gået meget dårligt med den strategi at dømme ud fra de her tal, siger Frederik Hjorth, der er adjunkt ved Københavns Universitet og forsker i vælgeradfærd, til Jyllands-Posten.Målingen, der har omkring 1200 respondenter, viser, at 37 procent af de adspurgte svarer, at en borgerlig regering til være bedst til at ""sikre en fornuig flygtninge- og indvandrerpolitik"" mens 32 procent svarer, at en regering ledet af Socialdemokratiet vil være det.Det er ifølge Jyllands-Posten samme margin som ved valget i 2015, altså før Socialdemokratiet begyndte at lægge sig tæt op ad regeringens og Dansk Folkepartis linje på området.Til avisen siger udlændinge- integrationsminister Inger Støjberg (V) at Socialdemokratiets udlændingepolitik er ""en taktisk manøvre"".Det tror jeg, at danskerne har gennemskuetHos Socialdemokratiet siger udlændingeordfører Mattias Tesfaye, at han ser det som nogenlunde ens opbakning i befolkningen. - Vi får nogenlunde samme opbakning, og det er naturligt, al den stund at vi fører det meste af udlændingepolitikken sammen, siger han til Jyllands-Posten. I 2015 var flygtningekrisen på sit højeste og mere end 20.000 asylansøgere ankom til Danmark. Flygtningepolitik var dermed et stort tema. Siden da er antallet faldet til under 5000.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1432";"Den her gang tager vi noget hårdere fat end tidligere, og når jeg kigger tilbage, er jeg fuldstændig enig i, at man ikke rigtig for alvor har taget fat om nældens rod";"Inger Støjberg";"03/01/2018";"Venstre";"1574";"integration";"";"Det skal være slut med ghettoer og parallelsamfund i Danmark i 2030.  Ifølge regeringen lever for mange ikkevestlige indvandrere i dag isoleret i bestemte boligområder, hvor for få går på arbejde, og hvor der ikke tales dansk.Det vil regeringen, som så mange andre før den, sætte ind overfor. Derfor præsenteres torsdag et udspil, der er det sjette siden 1994 ifølge en optælling, som Ritzau har lavet.Sideløbende med udspillene er problemerne vokset, og derfor har regeringen i den erkendelse været nødt til at tænke nyt. I oktober satte tre ministre sig derfor sammen for at smide ""nogle ret vilde idéer"" på bordet, som en kilde nær forhandlingerne formulerer det over for Ritzau.Om bordet sad økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i knap to måneder.Denne gang vendte de processen rundt og gik til at starte med uden om embedsmandsværket i et forsøg på at få gennemført nogle ting, som de ikke var kommet igennem med ellers ifølge kildens vurdering.Hele otte af regeringens ministre besøger torsdag Mjølnerparken i København for at præsentere udspillet. Flere af dem har været forbi de tre ministres idébord for at komme med oplæg til, hvad der kunne gøres.Igennem ugen har medierne beskrevet en del af initiativerne. Inger Støjberg vil ikke løe sløret for udspillet, men lover at folk vil spærre øjnene op.Hun svarer dog ikke klart på, hvad der gør hende fortrøstningsfuld i forhold til, at det vil lykkes at komme problemerne til livs nu.Den her gang tager vi noget hårdere fat end tidligere, og når jeg kigger tilbage, er jeg fuldstændig enig i, at man ikke rigtig for alvor har taget fat om nældens rodSiden starten af 1980'erne er antallet af ikkevestlige indvandrere og eerkommere steget fra godt 50.000 til knap en halv million i dag. Problemerne er taget til trods udspillene, og Støjberg erkender, at blå blok har et ansvar for udviklingen.- Både blå og røde regeringer skylder noget på denne front, men først og fremmest er det jo de mennesker, der kommer udefra, der skal integrere sig.- Men vi har svigtet med at stille skrappe nok krav, og vi har ganske enkelt ikke formået at stå på det fundament af frihedsrettigheder og det faktum, at når man er i Danmark, er det forventeligt, at man taler sproget og forsørger sig selv, siger hun.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1433";"Jeg ønsker ikke at skjule, at jeg er meget tilfreds med integrationsydelsen og den rolle, som den spiller i beskæigelsen og i integrationen generelt";"Inger Støjberg";"11/14/2018";"Venstre";"1575";"integration";"";"Det har givet udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) blod på tanden at se, at flere på integrationsydelse end tidligere kommer i arbejde. Sådan siger hun onsdag, hvor hun er kaldt i samråd med sammen med beskæigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).Temaet er ydelsen, der ifølge Institut for Menneskerettigheder ikke sikrer et eksistensminimum, hvilket er en grundlovssikret ret.Jeg ønsker ikke at skjule, at jeg er meget tilfreds med integrationsydelsen og den rolle, som den spiller i beskæigelsen og i integrationen genereltJeg er med på, at ydelsen er ret lav, og ja, den er lavere end kontanthjælp. Jeg er også helt med på, at man som modtager af integrationsydelse har en hverdag, hvor der ikke er mange penge, men det er heller ikke meningen.Det er stramt, men det er ikke urimeligt. Det mener jeg virkelig ikkeBeskæigelsesminister Troels Lund Poulsen erklærer sig enig i, at der er fundet ""en god balance mellem ydelsesniveauet på den ene side og et reelt incitament til at arbejde på den anden. Det gælder også familier på integrationsydelse"".Hvor høj integrationsydelsen er, kommer an på, om man er enlig, gi, og om man har børn. En enlig forsørger får eksempelvis 11.993 kroner før skat om måneden at leve for.Ydelsen blev indført i september 2015 og er siden blevet givet til cirka 40.000 personer i en eller flere perioder.Formålet med den er todelt: At gøre det mindre attraktivt for flygtninge at komme til Danmark - og mere attraktivt for dem, der kommer, at arbejde.Institut for Menneskerettigheder har udarbejdet en analyse af forholdene for familier på integrationsydelse og de valg, de må træe i hverdagen. Blandt andet må en far fravælge medicin til sig selv og sin kone. - Sidst min datter var syg, spurgte jeg ind til prisen på medicinen, før jeg købte den. Det er jeg nødt til, fordi jeg i første omgang føler mig forpligtet til at give dem noget mad at spise, fortæller en far i analysen. - Jeg har medicin, som jeg ikke tager, og det samme har min kone. Den medicin, vi kan holde til at undvære, undværer vi for at prioritere børnene, hedder det videre. Inger Støjberg betragter analysen som et politisk indlæg, som ikke bidrager med nyt. Hun har inden samrådet sagt, at skal ydelsen justeres, bliver det i nedadgående retning.- Vi skal ikke være verdens socialkontor, siger hun. Det er Finn Sørensen fra Enhedslisten, som har kaldt ministrene i samråd.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deletedaer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1434";"Jeg er med på, at ydelsen er ret lav, og ja, den er lavere end kontanthjælp. Jeg er også helt med på, at man som modtager af integrationsydelse har en hverdag, hvor der ikke er mange penge, men det er heller ikke meningen.";"Inger Støjberg";"11/14/2018";"Venstre";"1575";"integration";"";"Det har givet udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) blod på tanden at se, at flere på integrationsydelse end tidligere kommer i arbejde. Sådan siger hun onsdag, hvor hun er kaldt i samråd med sammen med beskæigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).Temaet er ydelsen, der ifølge Institut for Menneskerettigheder ikke sikrer et eksistensminimum, hvilket er en grundlovssikret ret.Jeg ønsker ikke at skjule, at jeg er meget tilfreds med integrationsydelsen og den rolle, som den spiller i beskæigelsen og i integrationen genereltJeg er med på, at ydelsen er ret lav, og ja, den er lavere end kontanthjælp. Jeg er også helt med på, at man som modtager af integrationsydelse har en hverdag, hvor der ikke er mange penge, men det er heller ikke meningen.Det er stramt, men det er ikke urimeligt. Det mener jeg virkelig ikkeBeskæigelsesminister Troels Lund Poulsen erklærer sig enig i, at der er fundet ""en god balance mellem ydelsesniveauet på den ene side og et reelt incitament til at arbejde på den anden. Det gælder også familier på integrationsydelse"".Hvor høj integrationsydelsen er, kommer an på, om man er enlig, gi, og om man har børn. En enlig forsørger får eksempelvis 11.993 kroner før skat om måneden at leve for.Ydelsen blev indført i september 2015 og er siden blevet givet til cirka 40.000 personer i en eller flere perioder.Formålet med den er todelt: At gøre det mindre attraktivt for flygtninge at komme til Danmark - og mere attraktivt for dem, der kommer, at arbejde.Institut for Menneskerettigheder har udarbejdet en analyse af forholdene for familier på integrationsydelse og de valg, de må træe i hverdagen. Blandt andet må en far fravælge medicin til sig selv og sin kone. - Sidst min datter var syg, spurgte jeg ind til prisen på medicinen, før jeg købte den. Det er jeg nødt til, fordi jeg i første omgang føler mig forpligtet til at give dem noget mad at spise, fortæller en far i analysen. - Jeg har medicin, som jeg ikke tager, og det samme har min kone. Den medicin, vi kan holde til at undvære, undværer vi for at prioritere børnene, hedder det videre. Inger Støjberg betragter analysen som et politisk indlæg, som ikke bidrager med nyt. Hun har inden samrådet sagt, at skal ydelsen justeres, bliver det i nedadgående retning.- Vi skal ikke være verdens socialkontor, siger hun. Det er Finn Sørensen fra Enhedslisten, som har kaldt ministrene i samråd.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deletedaer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1435";"Det er stramt, men det er ikke urimeligt. Det mener jeg virkelig ikke";"Inger Støjberg";"11/14/2018";"Venstre";"1575";"integration";"";"Det har givet udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) blod på tanden at se, at flere på integrationsydelse end tidligere kommer i arbejde. Sådan siger hun onsdag, hvor hun er kaldt i samråd med sammen med beskæigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).Temaet er ydelsen, der ifølge Institut for Menneskerettigheder ikke sikrer et eksistensminimum, hvilket er en grundlovssikret ret.Jeg ønsker ikke at skjule, at jeg er meget tilfreds med integrationsydelsen og den rolle, som den spiller i beskæigelsen og i integrationen genereltJeg er med på, at ydelsen er ret lav, og ja, den er lavere end kontanthjælp. Jeg er også helt med på, at man som modtager af integrationsydelse har en hverdag, hvor der ikke er mange penge, men det er heller ikke meningen.Det er stramt, men det er ikke urimeligt. Det mener jeg virkelig ikkeBeskæigelsesminister Troels Lund Poulsen erklærer sig enig i, at der er fundet ""en god balance mellem ydelsesniveauet på den ene side og et reelt incitament til at arbejde på den anden. Det gælder også familier på integrationsydelse"".Hvor høj integrationsydelsen er, kommer an på, om man er enlig, gi, og om man har børn. En enlig forsørger får eksempelvis 11.993 kroner før skat om måneden at leve for.Ydelsen blev indført i september 2015 og er siden blevet givet til cirka 40.000 personer i en eller flere perioder.Formålet med den er todelt: At gøre det mindre attraktivt for flygtninge at komme til Danmark - og mere attraktivt for dem, der kommer, at arbejde.Institut for Menneskerettigheder har udarbejdet en analyse af forholdene for familier på integrationsydelse og de valg, de må træe i hverdagen. Blandt andet må en far fravælge medicin til sig selv og sin kone. - Sidst min datter var syg, spurgte jeg ind til prisen på medicinen, før jeg købte den. Det er jeg nødt til, fordi jeg i første omgang føler mig forpligtet til at give dem noget mad at spise, fortæller en far i analysen. - Jeg har medicin, som jeg ikke tager, og det samme har min kone. Den medicin, vi kan holde til at undvære, undværer vi for at prioritere børnene, hedder det videre. Inger Støjberg betragter analysen som et politisk indlæg, som ikke bidrager med nyt. Hun har inden samrådet sagt, at skal ydelsen justeres, bliver det i nedadgående retning.- Vi skal ikke være verdens socialkontor, siger hun. Det er Finn Sørensen fra Enhedslisten, som har kaldt ministrene i samråd.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deletedaer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1437";"Jeg er med på, at ydelsen er ret lav, og at man som modtager af integrationsydelse har en hverdag, hvor der ikke er mange penge. Men det er heller ikke meningen.";"Inger Støjberg";"11/14/2018";"Venstre";"1576";"integration";"";"Det har givet udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) blod på tanden at se, at flere på integrationsydelse end tidligere kommer i arbejde. Sådan siger hun onsdag, hvor hun er kaldt i samråd sammen med beskæigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).Temaet er ydelsen, der ifølge Institut for Menneskerettigheder ikke sikrer et eksistensminimum, hvilket er en grundlovssikret ret.Jeg ønsker ikke at skjule, at jeg er meget tilfreds med integrationsydelsen og den rolle, som den spiller i beskæigelsen og i integrationen genereltJeg er med på, at ydelsen er ret lav, og at man som modtager af integrationsydelse har en hverdag, hvor der ikke er mange penge. Men det er heller ikke meningen.Det er stramt, men det er ikke urimeligt. Det mener jeg virkelig ikkeBeskæigelsesminister Troels Lund Poulsen erklærer sig enig i, at der er fundet ""en god balance mellem ydelsesniveauet på den ene side og et reelt incitament til at arbejde på den anden. Det gælder også familier på integrationsydelse"".Hvor høj integrationsydelsen er, kommer an på, om man er enlig, gi, og om man har børn. En enlig forsørger får eksempelvis 11.993 kroner før skat om måneden at leve for.Formålet med ydelsen er todelt: At gøre det mindre attraktivt for flygtninge at komme til Danmark - og mere attraktivt for dem, der kommer, at arbejde.Institut for Menneskerettigheder har lavet en analyse af forholdene for familier på integrationsydelse og de valg, de må træe i hverdagen. Blandt andet må en far fravælge medicin til sig selv og sin kone. - Sidst min datter var syg, spurgte jeg ind til prisen på medicinen, før jeg købte den. Det er jeg nødt til, fordi jeg i første omgang føler mig forpligtet til at give dem noget mad at spise, fortæller en far i analysen. Inger Støjberg betragter analysen som et politisk indlæg, som ikke bidrager med nyt. Hun har inden samrådet sagt, at skal ydelsen justeres, bliver det i nedadgående retning.En kommentar, som ikke behager De Radikales Sofie Carsten Nielsen.- Det her er nærmest at gøre grin med fakta og dokumentation, siger hun eer samrådet. Hun henviser til, at både ydelse og beskæigelse i Norge er højere.Det er Karsten Hønge (SF) og Finn Sørensen (EL), som kaldte ministrene i samråd.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1440";"Jeg ønsker ikke at skjule, at jeg er meget tilfreds med integrationsydelsen og den rolle, som den spiller i beskæigelsen og i integrationen generelt.";"Inger Støjberg";"11/14/2018";"Venstre";"1578";"integration";"";"Integrationsydelsen er ikke for lav.Det siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), som onsdag sammen med beskæigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er kaldt i samråd om ydelsen, der ifølge Institut for Menneskerettigheder ikke sikrer et eksistensminimum:Jeg ønsker ikke at skjule, at jeg er meget tilfreds med integrationsydelsen og den rolle, som den spiller i beskæigelsen og i integrationen generelt.- Jeg er med på, at ydelsen er ret lav, og ja, den er lavere end kontanthjælp. Jeg er også helt med på, at man som modtager af integrationsydelse har en hverdag, hvor der ikke er mange penge, men det er heller ikke meningen, siger ministeren. Det er stramt, men det er ikke urimeligt. Det mener jeg virkelig ikkeBeskæigelsesminister Troels Lund Poulsen siger, at han er enig med udlændinge- og integrationsministeren i, at der er fundet ""en god balance mellem ydelsesniveauet på den ene side og et reelt incitament til at arbejde på den anden. Det gælder også familier på integrationsydelse"".Hvor høj integrationsydelsen er, kommer an på, om man er enlig, gi, og om man har børn. En enlig forsørger får eksempelvis 11.993 kroner før skat om måneden til at leve for.Ydelsen blev indført i september 2015 og er siden blevet givet til cirka 40.000 personer i en eller flere perioder.Formålet med ydelsen er todelt: At gøre det mindre attraktivt for flygtninge at komme til Danmark - og mere attraktivt for dem, der kommer, at arbejde.Man får integrationsydelse, hvis man ellers ville have modtaget kontanthjælp eller ungdomsydelse, men ikke har boet lovligt i Danmark i syv ud af de seneste otte år.Det er Finn Sørensen fra Enhedslisten, som har indkaldt Inger Støjberg og beskæigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i samråd.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1442";"Det skal nu bringes i orden hurtigst muligt, fremgår det videre af bilaget";"Inger Støjberg";"03/02/2018";"Venstre";"1580";"integration";"";"I knap tre år har udlændingemyndighederne forsømt at reagere på en regel i udlændingeloven, der indebærer ulovlig forskelsbehandling.Det skriver Dagbladet Information.Reglen handler om flygtninges og andre udlændinges mulighed for at bibeholde opholdstilladelse i Danmark i kra af tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis de mister deres oprindelige opholdstilladelse.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) erkender i et bilag sendt til Folketingets Udlændinge- og Integrationsminister, at ministeriet har har været opmærksom på reglen uden at reagere.- Mit system har været bekendt med denne særlige problemstilling siden april 2015. Ved en stærkt beklagelig fejl er der ikke taget de nødvendige skridt til ved en lovændring at bringe bestemmelsen i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.  Det skal nu bringes i orden hurtigst muligt, fremgår det videre af bilagetErkendelsen kommer, samtidig med at ministeren er under kritik for ulovlig sagsbehandling i flere sager.  Problemet er, at reglen ifølge Inger Støjberg ""i visse situationer indebærer ulovlig forskelsbehandling"". Særligt problematisk er det, at ministeriet i årevis har undladt at reagere på viden om, at noget har været galt, skriver avisen.Omfanget af problemet er stadig uklart. Det fremgår af bilaget, at ministeriet har identificeret en enkelt sag, hvor der kan være sket ulovlig sagsbehandling.  Ministeriet vil nu foretage en ""manuel gennemgang af cirka 40 afslag givet i perioden 2003 til 2017"", hvor der kan være problemer.Juraprofessor Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet eerspørger, at Udlændinge- og Integrationsministeriet kommer med en mere detaljeret forklaring end den, der fremgår af bilaget til Folketinget.  Men det har ikke været muligt at få fra ministeriet.- På det foreliggende grundlag kan jeg ikke helt se, hvad problemet er, og jeg undrer mig umiddelbart over, at der skulle være tale om konventionsstridig forskelsbehandling, siger professoren til Information.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1446";"Derfor vil regeringen nu afsætte omkring 140 millioner kroner til en indsats, hvor vi sammen med kommunerne kan hjælpe kvinderne i arbejde, så de lærer dansk og bidrager til samfundet på lige fod med alle andre";"Inger Støjberg";"10/01/2018";"Venstre";"1586";"integration";"";"Flere ikkevestlige kvinder skal i arbejde. Regeringen vil derfor afsætte omkring 140 millioner kroner over fire år til at få flere kvinder med indvandrerbaggrund ud på arbejdsmarkedet.  Det sker som led i regeringens udspil til satspuljeforhandlingerne for 2019-2022.Det skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet på sin hjemmeside.Det er helt afgørende, at vi får flere ikkevestlige kvinder i beskæigelse. Det går fremad for beskæigelsen blandt flygtninge og indvandrere helt generelt, men kvinderne halter altså stadig for langt eer  også dem, der har været i landet i mange årDet betyder, at mange af kvinderne er uden arbejde og kendskab til det danske samfunds normer og værdier, og de har praktisk talt isoleret sig fra det danske samfundFor gruppen af ikkevestlige kvinder i den arbejdsdygtige alder som helhed er 47 procent ifølge ministeriet i beskæigelse. For kvinder med dansk baggrund er tallet 74 procent.  Cirka 80.000 kvindelige indvandrere og eerkommere med ikkevestlig baggrund står ifølge regeringen uden for arbejdsmarkedet.Derfor vil regeringen nu afsætte omkring 140 millioner kroner til en indsats, hvor vi sammen med kommunerne kan hjælpe kvinderne i arbejde, så de lærer dansk og bidrager til samfundet på lige fod med alle andreRegeringen vil indgå samarbejdsaaler med en række kommuner om en forstærket indsats. Indsatserne kan eksempelvis omfatte ægtefælleforsørgede kvinder. Men også kvinder udsat for social kontrol eller anden vold og kvinder i udsatte boligområder bliver omfattet.Kommunerne får blandt andet adgang til støtte til brugen af kontaktpersoner, mentorstøtte, forældrekurser eller familiearbejde.Satspuljen udgør i 2019 omkring 780 millioner kroner. Regeringen lægger op til udmøntning af over tre milliarder kroner i perioden 2019-2022.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1447";"Det er rystende, hvor let hun tilsyneladende tager på så en alvorlig sag";"Inger Støjberg";"01/11/2018";"Venstre";"1594";"integration";"";"Det er typisk udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) at skyde skylden på sit embedsværk. Hun er ikke til at stole på. Det er rystende, at hun ikke tager sagen mere alvorligt. Kritikken er hård fra rød blok eer torsdagens samråd om udvisning af syge asylansøgere.Enhedslistens udlændingeordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, savner en del svar fra udlændinge- og integrationsministeren.  Støjberg kan se frem til endnu et samråd, lyder det fra rød blok, selv om ministeren har erkendt, at der er begået fejl.Det er rystende, hvor let hun tilsyneladende tager på så en alvorlig sagEn sag, hvor hendes ministerium ikke har opdaget, at der er faldet en dom ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, siger Johanne SchmidtNielsen, som tilføjer:De fejl kan man dø af.Man skulle gerne kunne stole på, at det, der foregår, faktisk er lovligt. Det kan vi ikke længere med Støjberg som minister.Udlændinge- og Integrationsministeriet vil nu forsøge at finde frem til syv personer, der kan være udsendt af Danmark i strid med en dom fra menneskerettighedsdomstolen, Paposhvili-dommen.Josephine Fock, Alternativets udlændingeordfører, er heller ikke imponeret over Støjberg. - Det undrer mig, at hun tager så let på det og skyder skylden på embedsværket, siger Fock. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1448";"En sag, hvor hendes ministerium ikke har opdaget, at der er faldet en dom ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, siger Johanne SchmidtNielsen, som tilføjer:";"Inger Støjberg";"01/11/2018";"Venstre";"1594";"integration";"";"Det er typisk udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) at skyde skylden på sit embedsværk. Hun er ikke til at stole på. Det er rystende, at hun ikke tager sagen mere alvorligt. Kritikken er hård fra rød blok eer torsdagens samråd om udvisning af syge asylansøgere.Enhedslistens udlændingeordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, savner en del svar fra udlændinge- og integrationsministeren.  Støjberg kan se frem til endnu et samråd, lyder det fra rød blok, selv om ministeren har erkendt, at der er begået fejl.Det er rystende, hvor let hun tilsyneladende tager på så en alvorlig sagEn sag, hvor hendes ministerium ikke har opdaget, at der er faldet en dom ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, siger Johanne SchmidtNielsen, som tilføjer:De fejl kan man dø af.Man skulle gerne kunne stole på, at det, der foregår, faktisk er lovligt. Det kan vi ikke længere med Støjberg som minister.Udlændinge- og Integrationsministeriet vil nu forsøge at finde frem til syv personer, der kan være udsendt af Danmark i strid med en dom fra menneskerettighedsdomstolen, Paposhvili-dommen.Josephine Fock, Alternativets udlændingeordfører, er heller ikke imponeret over Støjberg. - Det undrer mig, at hun tager så let på det og skyder skylden på embedsværket, siger Fock. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1449";"De fejl kan man dø af.";"Inger Støjberg";"01/11/2018";"Venstre";"1594";"integration";"";"Det er typisk udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) at skyde skylden på sit embedsværk. Hun er ikke til at stole på. Det er rystende, at hun ikke tager sagen mere alvorligt. Kritikken er hård fra rød blok eer torsdagens samråd om udvisning af syge asylansøgere.Enhedslistens udlændingeordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, savner en del svar fra udlændinge- og integrationsministeren.  Støjberg kan se frem til endnu et samråd, lyder det fra rød blok, selv om ministeren har erkendt, at der er begået fejl.Det er rystende, hvor let hun tilsyneladende tager på så en alvorlig sagEn sag, hvor hendes ministerium ikke har opdaget, at der er faldet en dom ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, siger Johanne SchmidtNielsen, som tilføjer:De fejl kan man dø af.Man skulle gerne kunne stole på, at det, der foregår, faktisk er lovligt. Det kan vi ikke længere med Støjberg som minister.Udlændinge- og Integrationsministeriet vil nu forsøge at finde frem til syv personer, der kan være udsendt af Danmark i strid med en dom fra menneskerettighedsdomstolen, Paposhvili-dommen.Josephine Fock, Alternativets udlændingeordfører, er heller ikke imponeret over Støjberg. - Det undrer mig, at hun tager så let på det og skyder skylden på embedsværket, siger Fock. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1450";"Man skulle gerne kunne stole på, at det, der foregår, faktisk er lovligt. Det kan vi ikke længere med Støjberg som minister.";"Inger Støjberg";"01/11/2018";"Venstre";"1594";"integration";"";"Det er typisk udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) at skyde skylden på sit embedsværk. Hun er ikke til at stole på. Det er rystende, at hun ikke tager sagen mere alvorligt. Kritikken er hård fra rød blok eer torsdagens samråd om udvisning af syge asylansøgere.Enhedslistens udlændingeordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, savner en del svar fra udlændinge- og integrationsministeren.  Støjberg kan se frem til endnu et samråd, lyder det fra rød blok, selv om ministeren har erkendt, at der er begået fejl.Det er rystende, hvor let hun tilsyneladende tager på så en alvorlig sagEn sag, hvor hendes ministerium ikke har opdaget, at der er faldet en dom ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, siger Johanne SchmidtNielsen, som tilføjer:De fejl kan man dø af.Man skulle gerne kunne stole på, at det, der foregår, faktisk er lovligt. Det kan vi ikke længere med Støjberg som minister.Udlændinge- og Integrationsministeriet vil nu forsøge at finde frem til syv personer, der kan være udsendt af Danmark i strid med en dom fra menneskerettighedsdomstolen, Paposhvili-dommen.Josephine Fock, Alternativets udlændingeordfører, er heller ikke imponeret over Støjberg. - Det undrer mig, at hun tager så let på det og skyder skylden på embedsværket, siger Fock. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1451";"Det var på grund af de opstramninger, vi har gennemført. Der er langt færre, der kan søge om familiesammenføring. Og i og med at vi har udskudt retten til familiesammenføring, er vi i en helt anderledes situation";"Inger Støjberg";"05/09/2018";"Venstre";"1595";"integration";"";"Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) mener ikke, at der umiddelbart er brug for at indføre et lo over familiesammenføringer for flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus.Det siger hun til Ritzau, eer at den tyske koalitionsregering er nået til intern enighed om et lo på maksimalt 1000 familiesammenføringer om måneden.- Situationen i Tyskland er helt, helt anderledes end den, vi har i Danmark, siger hun.Danmark har et meget lavere antal asylansøgere end Tyskland, fremhæver hun. I 2016 kom der 745.000 asylansøgere til Tyskland. Hvis Danmark skulle have ha samme niveau i forhold til indbyggertal, skulle der være kommet 52.000 asylansøgere hertil, forklarer Støjberg. Der kom kun cirka 6000.Det var på grund af de opstramninger, vi har gennemført. Der er langt færre, der kan søge om familiesammenføring. Og i og med at vi har udskudt retten til familiesammenføring, er vi i en helt anderledes situationDermed er hun fuldstændig på linje med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der tirsdag blev spurgt til emnet af Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl under Folketingets spørgetime.Spørgsmål: Hvad er der i vejen for at indføre sådan et lo bare for en sikkerheds skyld?Nu skal vi have kigget på det tyske forslag. Vi kender ikke præcist indholdet på nuværende tidspunkt. Det skal vi have kigget på. Det kan vi godt tillade os, fordi vi har vist rettidig omhu ved at gennemføre 73 stramningerJeg følger med stor interesse det tyske forslag. Men vi er i en situation, hvor vi kan tillade os at få det kigget grundigt igennem.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1452";"Nu skal vi have kigget på det tyske forslag. Vi kender ikke præcist indholdet på nuværende tidspunkt. Det skal vi have kigget på. Det kan vi godt tillade os, fordi vi har vist rettidig omhu ved at gennemføre 73 stramninger";"Inger Støjberg";"05/09/2018";"Venstre";"1595";"integration";"";"Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) mener ikke, at der umiddelbart er brug for at indføre et lo over familiesammenføringer for flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus.Det siger hun til Ritzau, eer at den tyske koalitionsregering er nået til intern enighed om et lo på maksimalt 1000 familiesammenføringer om måneden.- Situationen i Tyskland er helt, helt anderledes end den, vi har i Danmark, siger hun.Danmark har et meget lavere antal asylansøgere end Tyskland, fremhæver hun. I 2016 kom der 745.000 asylansøgere til Tyskland. Hvis Danmark skulle have ha samme niveau i forhold til indbyggertal, skulle der være kommet 52.000 asylansøgere hertil, forklarer Støjberg. Der kom kun cirka 6000.Det var på grund af de opstramninger, vi har gennemført. Der er langt færre, der kan søge om familiesammenføring. Og i og med at vi har udskudt retten til familiesammenføring, er vi i en helt anderledes situationDermed er hun fuldstændig på linje med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der tirsdag blev spurgt til emnet af Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl under Folketingets spørgetime.Spørgsmål: Hvad er der i vejen for at indføre sådan et lo bare for en sikkerheds skyld?Nu skal vi have kigget på det tyske forslag. Vi kender ikke præcist indholdet på nuværende tidspunkt. Det skal vi have kigget på. Det kan vi godt tillade os, fordi vi har vist rettidig omhu ved at gennemføre 73 stramningerJeg følger med stor interesse det tyske forslag. Men vi er i en situation, hvor vi kan tillade os at få det kigget grundigt igennem.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1453";"Jeg følger med stor interesse det tyske forslag. Men vi er i en situation, hvor vi kan tillade os at få det kigget grundigt igennem.";"Inger Støjberg";"05/09/2018";"Venstre";"1595";"integration";"";"Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) mener ikke, at der umiddelbart er brug for at indføre et lo over familiesammenføringer for flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus.Det siger hun til Ritzau, eer at den tyske koalitionsregering er nået til intern enighed om et lo på maksimalt 1000 familiesammenføringer om måneden.- Situationen i Tyskland er helt, helt anderledes end den, vi har i Danmark, siger hun.Danmark har et meget lavere antal asylansøgere end Tyskland, fremhæver hun. I 2016 kom der 745.000 asylansøgere til Tyskland. Hvis Danmark skulle have ha samme niveau i forhold til indbyggertal, skulle der være kommet 52.000 asylansøgere hertil, forklarer Støjberg. Der kom kun cirka 6000.Det var på grund af de opstramninger, vi har gennemført. Der er langt færre, der kan søge om familiesammenføring. Og i og med at vi har udskudt retten til familiesammenføring, er vi i en helt anderledes situationDermed er hun fuldstændig på linje med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der tirsdag blev spurgt til emnet af Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl under Folketingets spørgetime.Spørgsmål: Hvad er der i vejen for at indføre sådan et lo bare for en sikkerheds skyld?Nu skal vi have kigget på det tyske forslag. Vi kender ikke præcist indholdet på nuværende tidspunkt. Det skal vi have kigget på. Det kan vi godt tillade os, fordi vi har vist rettidig omhu ved at gennemføre 73 stramningerJeg følger med stor interesse det tyske forslag. Men vi er i en situation, hvor vi kan tillade os at få det kigget grundigt igennem.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1454";"Det handler om, at man har tilvalgt Danmark. Der er ingen, der er forpligtiget til at søge dansk statsborgerskab. Det er et privilegium. Det er noget, man skal gøre sig fortjent til";"Inger Støjberg";"09/04/2018";"Venstre";"1597";"integration";"";"Man kan sagtens prøve at forfladige debatten og sige, at det bare handler om et håndtryk. Men det handler om meget mere. Sådan lyder det fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).  Det handler om, at man har tilvalgt Danmark. Der er ingen, der er forpligtiget til at søge dansk statsborgerskab. Det er et privilegium. Det er noget, man skal gøre sig fortjent tilFredag skrev Jyllands-Posten, at Støjberg og regeringen har en række krav til forløbet i en kommunal ceremoni, som ansøgere skal igennem, inden de kan opnå statsborgerskab. Og her indgår et håndtryk som en vigtig del. Men mandag meddeler en række Venstre-borgmestre, som DR Nyheder har talt med, at de ikke har i sinde at følge loven, hvis det bliver en realitet. Det får ministeren på banen. De vil ikke indberette til de relevante myndigheder, hvis en ansøger, der står til at få statsborgerskab i Danmark, ikke vil give hånd, skriver DR. Tv-stationen har taget kontakt til 37 af Venstres borgmestre. De fleste af dem siger, at de vil overholde de love, som Folketinget vedtager. Men ikke alle.  En af dem er Thomas Andresen (V), der er borgmester i Aabenraa.- Jeg vil udfordres på det og se, hvad der sker, hvis jeg ikke indberetter det. Og jeg vil allerhelst slippe for overhovedet at have nogen ceremoni. Hvad er det dog for noget, spørger han ifølge DR. Og han er ikke alene. Men Inger Støjberg kan ikke se et scenarie for sig, hvor lovene ikke bliver fulgt. - Jeg kan simpelthen ikke forestille mig en situation, hvor en borgmester ikke vil overholde landets love, siger hun.Hun påpeger, at man sagtens kan forestille sig, borgmestre være uenige med andre tiltag som planlovgivning eller områder som folkeskole og socialt. - Men dertil og så at sige, at i min kommune gælder folkeskoleloven ikke, jeg driver min egen folkeskole, eller i min kommune kan I bare bygge hvor I vil, for jeg har lige sat planloven ud af kra.  Det sker jo heller ikke, så selvfølgelig antager jeg, at borgmestrene vil følge dansk lovgivningThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1455";"Det sker jo heller ikke, så selvfølgelig antager jeg, at borgmestrene vil følge dansk lovgivning";"Inger Støjberg";"09/04/2018";"Venstre";"1597";"integration";"";"Man kan sagtens prøve at forfladige debatten og sige, at det bare handler om et håndtryk. Men det handler om meget mere. Sådan lyder det fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).  Det handler om, at man har tilvalgt Danmark. Der er ingen, der er forpligtiget til at søge dansk statsborgerskab. Det er et privilegium. Det er noget, man skal gøre sig fortjent tilFredag skrev Jyllands-Posten, at Støjberg og regeringen har en række krav til forløbet i en kommunal ceremoni, som ansøgere skal igennem, inden de kan opnå statsborgerskab. Og her indgår et håndtryk som en vigtig del. Men mandag meddeler en række Venstre-borgmestre, som DR Nyheder har talt med, at de ikke har i sinde at følge loven, hvis det bliver en realitet. Det får ministeren på banen. De vil ikke indberette til de relevante myndigheder, hvis en ansøger, der står til at få statsborgerskab i Danmark, ikke vil give hånd, skriver DR. Tv-stationen har taget kontakt til 37 af Venstres borgmestre. De fleste af dem siger, at de vil overholde de love, som Folketinget vedtager. Men ikke alle.  En af dem er Thomas Andresen (V), der er borgmester i Aabenraa.- Jeg vil udfordres på det og se, hvad der sker, hvis jeg ikke indberetter det. Og jeg vil allerhelst slippe for overhovedet at have nogen ceremoni. Hvad er det dog for noget, spørger han ifølge DR. Og han er ikke alene. Men Inger Støjberg kan ikke se et scenarie for sig, hvor lovene ikke bliver fulgt. - Jeg kan simpelthen ikke forestille mig en situation, hvor en borgmester ikke vil overholde landets love, siger hun.Hun påpeger, at man sagtens kan forestille sig, borgmestre være uenige med andre tiltag som planlovgivning eller områder som folkeskole og socialt. - Men dertil og så at sige, at i min kommune gælder folkeskoleloven ikke, jeg driver min egen folkeskole, eller i min kommune kan I bare bygge hvor I vil, for jeg har lige sat planloven ud af kra.  Det sker jo heller ikke, så selvfølgelig antager jeg, at borgmestrene vil følge dansk lovgivningThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1456";"Det kan være, at der er folk fra Socialdemokratiet, der for eksempel kommer til at tale med deres egen erhvervsklub eller virksomheder rundt omkring";"Inger Støjberg";"10/29/2018";"Venstre";"1598";"integration";"";"Der er ikke skyggen af flertal for regeringens forslag om, at udlændinge fra visse udvalgte lande skal have lov at arbejde i Danmark, selv om de tjener en lavere løn, end det der gælder i dag.Det har udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og beskæigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) konstateret på et forhandlingsmøde mandag formiddag.Men i stedet for at opgive forslaget vil regeringen fremsætte det i Folketingssalen. Det skal tvinge de andre partier til at tone rent flag, forklarer Støjberg.Og hun lægger ikke skjul på, at det er Socialdemokratiet, hun håber at kunne presse til at skie mening. Det kan være, at der er folk fra Socialdemokratiet, der for eksempel kommer til at tale med deres egen erhvervsklub eller virksomheder rundt omkringJeg kan også høre, at der er folk i fagbevægelsen, der anerkender behovet for arbejdskra fra udlandet for at få udført de ordrer, der skal udføres. Så jeg håber, at man besinder sig, når det kommer ned i Folketingssalen.Jeg forestiller mig ikke, at Dansk Folkeparti flytter sig på den her dagsorden. De har ha en konsistent linje hele vejen igennem. Hvorimod Socialdemokratiet flakker rundtSocialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, afviser blankt, at S vil ændre mening.- Det er helt sikkert, siger han.  - Det kan jo også være, at Inger Støjberg og regeringen kommer til at lytte til deres bagland af bekymrede lønmodtagere, der er usikre på, om deres almindelige job til 140 til 150 kroner i timen nu også skal kunne udføres af mennesker fra Kina eller Indien. Han understreger, at S er enig med regeringen i 15 af de 21 forslag, regeringen har stillet. Det gælder blandt andet forslaget om, at det skal være nemmere for udlændinge at skie stilling internt i en virksomhed.S støtter blandt andet også, at der skal være mere information og hurtigere sagsbehandling for medfølgende familie.Men det vigtigste af regeringens forslag, at sætte beløbsgrænsen ned for udvalgte lande, er både S og DF lodret imod. Det samme er SF og Enhedslisten.De Radikale støtter regeringen. Beskæigelsesordfører Rasmus Helveg Petersen mener endda, at sagen er så vigtig, at regeringen bør udskrive valg, hvis den ikke kan få sin politik igennem.Det er Inger Støjberg dog ikke enig i. Nok er sagen vigtig for dansk erhvervsliv. Men den er ikke så vigtig, at det er en sag om regeringens overlevelse, mener hun. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1457";"Jeg kan også høre, at der er folk i fagbevægelsen, der anerkender behovet for arbejdskra fra udlandet for at få udført de ordrer, der skal udføres. Så jeg håber, at man besinder sig, når det kommer ned i Folketingssalen.";"Inger Støjberg";"10/29/2018";"Venstre";"1598";"integration";"";"Der er ikke skyggen af flertal for regeringens forslag om, at udlændinge fra visse udvalgte lande skal have lov at arbejde i Danmark, selv om de tjener en lavere løn, end det der gælder i dag.Det har udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og beskæigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) konstateret på et forhandlingsmøde mandag formiddag.Men i stedet for at opgive forslaget vil regeringen fremsætte det i Folketingssalen. Det skal tvinge de andre partier til at tone rent flag, forklarer Støjberg.Og hun lægger ikke skjul på, at det er Socialdemokratiet, hun håber at kunne presse til at skie mening. Det kan være, at der er folk fra Socialdemokratiet, der for eksempel kommer til at tale med deres egen erhvervsklub eller virksomheder rundt omkringJeg kan også høre, at der er folk i fagbevægelsen, der anerkender behovet for arbejdskra fra udlandet for at få udført de ordrer, der skal udføres. Så jeg håber, at man besinder sig, når det kommer ned i Folketingssalen.Jeg forestiller mig ikke, at Dansk Folkeparti flytter sig på den her dagsorden. De har ha en konsistent linje hele vejen igennem. Hvorimod Socialdemokratiet flakker rundtSocialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, afviser blankt, at S vil ændre mening.- Det er helt sikkert, siger han.  - Det kan jo også være, at Inger Støjberg og regeringen kommer til at lytte til deres bagland af bekymrede lønmodtagere, der er usikre på, om deres almindelige job til 140 til 150 kroner i timen nu også skal kunne udføres af mennesker fra Kina eller Indien. Han understreger, at S er enig med regeringen i 15 af de 21 forslag, regeringen har stillet. Det gælder blandt andet forslaget om, at det skal være nemmere for udlændinge at skie stilling internt i en virksomhed.S støtter blandt andet også, at der skal være mere information og hurtigere sagsbehandling for medfølgende familie.Men det vigtigste af regeringens forslag, at sætte beløbsgrænsen ned for udvalgte lande, er både S og DF lodret imod. Det samme er SF og Enhedslisten.De Radikale støtter regeringen. Beskæigelsesordfører Rasmus Helveg Petersen mener endda, at sagen er så vigtig, at regeringen bør udskrive valg, hvis den ikke kan få sin politik igennem.Det er Inger Støjberg dog ikke enig i. Nok er sagen vigtig for dansk erhvervsliv. Men den er ikke så vigtig, at det er en sag om regeringens overlevelse, mener hun. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1458";"Jeg forestiller mig ikke, at Dansk Folkeparti flytter sig på den her dagsorden. De har ha en konsistent linje hele vejen igennem. Hvorimod Socialdemokratiet flakker rundt";"Inger Støjberg";"10/29/2018";"Venstre";"1598";"integration";"";"Der er ikke skyggen af flertal for regeringens forslag om, at udlændinge fra visse udvalgte lande skal have lov at arbejde i Danmark, selv om de tjener en lavere løn, end det der gælder i dag.Det har udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og beskæigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) konstateret på et forhandlingsmøde mandag formiddag.Men i stedet for at opgive forslaget vil regeringen fremsætte det i Folketingssalen. Det skal tvinge de andre partier til at tone rent flag, forklarer Støjberg.Og hun lægger ikke skjul på, at det er Socialdemokratiet, hun håber at kunne presse til at skie mening. Det kan være, at der er folk fra Socialdemokratiet, der for eksempel kommer til at tale med deres egen erhvervsklub eller virksomheder rundt omkringJeg kan også høre, at der er folk i fagbevægelsen, der anerkender behovet for arbejdskra fra udlandet for at få udført de ordrer, der skal udføres. Så jeg håber, at man besinder sig, når det kommer ned i Folketingssalen.Jeg forestiller mig ikke, at Dansk Folkeparti flytter sig på den her dagsorden. De har ha en konsistent linje hele vejen igennem. Hvorimod Socialdemokratiet flakker rundtSocialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, afviser blankt, at S vil ændre mening.- Det er helt sikkert, siger han.  - Det kan jo også være, at Inger Støjberg og regeringen kommer til at lytte til deres bagland af bekymrede lønmodtagere, der er usikre på, om deres almindelige job til 140 til 150 kroner i timen nu også skal kunne udføres af mennesker fra Kina eller Indien. Han understreger, at S er enig med regeringen i 15 af de 21 forslag, regeringen har stillet. Det gælder blandt andet forslaget om, at det skal være nemmere for udlændinge at skie stilling internt i en virksomhed.S støtter blandt andet også, at der skal være mere information og hurtigere sagsbehandling for medfølgende familie.Men det vigtigste af regeringens forslag, at sætte beløbsgrænsen ned for udvalgte lande, er både S og DF lodret imod. Det samme er SF og Enhedslisten.De Radikale støtter regeringen. Beskæigelsesordfører Rasmus Helveg Petersen mener endda, at sagen er så vigtig, at regeringen bør udskrive valg, hvis den ikke kan få sin politik igennem.Det er Inger Støjberg dog ikke enig i. Nok er sagen vigtig for dansk erhvervsliv. Men den er ikke så vigtig, at det er en sag om regeringens overlevelse, mener hun. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1459";"Jeg har godt læst at det skulle komme som en stor overraskelse for mig, men det er det altså ikke. Vi var fuldt oplyst omkring tilstanden derovre";"Inger Støjberg";"12/13/2018";"Venstre";"1602";"integration";"";"Tophistorien er skrevet og udgivet af DR Sjælland. Ritzau må ikke krediteres.INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg afviser overfor DR Sjælland, at det skulle komme som en overraskelse for hende at knap hver fjerde bygning på øen Lindholm er nedrivningstruet, og at kloaknettet bør udvides, hvis det skal bruges som udrejsecenter.Et hidtil ukendt notat, som Berlingske har fået fat i, kaster ellers lys over flere potentielle benspænd for regeringens vision om at gøre Lindholm til et nyt udrejsecenter for ""udviste kriminelle og udlændinge"".Foruden manglende drikkevand mener DTU, som i dag står for drien af Veterinærinstituttet på øen, at 11 af øens 47 bygninger er nedrivningsmodneSamtidig døjer Lindholm blandt andet med yderligere jordoprensninger end hidtil omtalt og en kloakering, som kun er ""dimensioneret til den nuværende anvendelse"", fortæller Berlingske.Jeg har godt læst at det skulle komme som en stor overraskelse for mig, men det er det altså ikke. Vi var fuldt oplyst omkring tilstanden derovreHun afviser af samme grund af der venter skatteborgerne en ekstraregning oven i de 700 - 800 mio. kr., regningen er sat til at blive for det kommende udrejsecenter.Jeg forventer at det (700  800 mio.) er regningen for Lindholm, og når det er sagt, så er politiet og uddannelsen af nye politifolk også regnet med i det regnestykke, der er lagt fremForeløbigt er øen dog ikke gennemgået af sagkyndige, der bl.a. skal tage stilling til beboelse og kloakering i forbindelse med udrejsecenteret.- Nu skal vi til at gennemgå alle ting derovre med en tættekam, men der er ingen overraskelser i det her for mig på nogen måde, siger Udlændinge- og Integrationsministeren.Redaktionel kontakt:  Peter-Mikkel Pihl Rasmussen  tlf.: +4528543410  e-mail: pmr@dr.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR Sjælland ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1460";"Jeg forventer at det (700  800 mio.) er regningen for Lindholm, og når det er sagt, så er politiet og uddannelsen af nye politifolk også regnet med i det regnestykke, der er lagt frem";"Inger Støjberg";"12/13/2018";"Venstre";"1602";"integration";"";"Tophistorien er skrevet og udgivet af DR Sjælland. Ritzau må ikke krediteres.INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg afviser overfor DR Sjælland, at det skulle komme som en overraskelse for hende at knap hver fjerde bygning på øen Lindholm er nedrivningstruet, og at kloaknettet bør udvides, hvis det skal bruges som udrejsecenter.Et hidtil ukendt notat, som Berlingske har fået fat i, kaster ellers lys over flere potentielle benspænd for regeringens vision om at gøre Lindholm til et nyt udrejsecenter for ""udviste kriminelle og udlændinge"".Foruden manglende drikkevand mener DTU, som i dag står for drien af Veterinærinstituttet på øen, at 11 af øens 47 bygninger er nedrivningsmodneSamtidig døjer Lindholm blandt andet med yderligere jordoprensninger end hidtil omtalt og en kloakering, som kun er ""dimensioneret til den nuværende anvendelse"", fortæller Berlingske.Jeg har godt læst at det skulle komme som en stor overraskelse for mig, men det er det altså ikke. Vi var fuldt oplyst omkring tilstanden derovreHun afviser af samme grund af der venter skatteborgerne en ekstraregning oven i de 700 - 800 mio. kr., regningen er sat til at blive for det kommende udrejsecenter.Jeg forventer at det (700  800 mio.) er regningen for Lindholm, og når det er sagt, så er politiet og uddannelsen af nye politifolk også regnet med i det regnestykke, der er lagt fremForeløbigt er øen dog ikke gennemgået af sagkyndige, der bl.a. skal tage stilling til beboelse og kloakering i forbindelse med udrejsecenteret.- Nu skal vi til at gennemgå alle ting derovre med en tættekam, men der er ingen overraskelser i det her for mig på nogen måde, siger Udlændinge- og Integrationsministeren.Redaktionel kontakt:  Peter-Mikkel Pihl Rasmussen  tlf.: +4528543410  e-mail: pmr@dr.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR Sjælland ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1462";"Hvis nu nummer 1002 er langt bedre kvalificeret til et statsborgerskab end ham, der søgte som nummer 999, så kan der godt gå hen at være en skævvridning i det her";"Inger Støjberg";"05/16/2018";"Venstre";"1603";"integration";"";"Dansk Folkeparti skal ikke regne med at få opfyldt sit ønske om, at en ny aale om kravene for at opnå dansk statsborgerskab kommer til at indeholde et lo over, hvor mange nye der kan tildeles årligt. Det siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) eer onsdagens første forhandlinger om aalen. Det har jeg umiddelbart meget svært ved at se. Fra regeringens side vil vi hellere stramme på kravene og gøre det vanskeligere at få statsborgerskab end at sætte et lo overIfølge Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Christian Langballe, er et årligt lo over nye statsborgerskaber på 1000 personer partiets vigtigste krav. Men det er regeringen ikke interesseret i.Hvis nu nummer 1002 er langt bedre kvalificeret til et statsborgerskab end ham, der søgte som nummer 999, så kan der godt gå hen at være en skævvridning i det herDerfor synes jeg, at det væsentligste er at sætte nogle skrappe og strikse krav for at få statsborgerskab. Og hvis man lever op til det, så bliver man dansker.Socialdemokratiet var ligeledes med til forhandlingerne om den nye aale. Indfødsretsordfører Astrid Krag (S) var blandt andet mødt op med et krav om, at det skal være nemmere at tage statsborgerskabet fra dem, der allerede har fået det.Inger Støjberg (V) peger på, at Socialdemokratiets forslag mere havde karakter af løs snak end egentlige stramninger.- Hvis man skal forholde sig til det, som Socialdemokratiet har sagt på det felt, så er det, at vi skal overholde konventionen på området, og at man derfor skal have et andet statsborgerskab, før man kan fratage det danske. Og så er vi jo ved at være der, hvor vi allerede er i dag, forklarer hun. Der afholdes yderligere forhandlinger om aalen torsdag klokken 12. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1464";"Vi skal sikre, at de personer, der bliver familiesammenført til Danmark, reelt bliver integreret og kommer til at bidrage til samfundet";"Inger Støjberg";"01/16/2018";"Venstre";"1607";"integration";"";"Flygtninge skal også omfattes af regeringens strammere regler for familiesammenføring i Danmark med nye integrationskrav.Det siger Dansk Folkepartis integrations- og udlændingeordfører, Martin Henriksen, i en kommentar til de stramninger, udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) præsenterer i Jyllands-Posten.  - Det er kritisabelt, at der ikke er noget om langt den største udfordring: Nemlig personer med flygtningebaggrund. Der er udspillet utilstrækkeligt, mener Martin Henriksen. Spørgsmål: Men flygtninge har et retskrav på familiesammenføring. Så det kan vi ikke fjerne?- Selvfølgelig kan vi det. Når man sidder i Folketinget som lovgiver, så kan man fjerne det retskrav, hvis man ønsker det. Det er helt inden for rammerne af grundloven, mener Martin Henriksen.- Så det kan vi godt fjerne. Det er helt uholdbart, at udspillet slet ikke adresserer den største udfordring om familiesammenføring: At det er meget nemt for flygtninge at hente deres familie til Danmark.  En udlandsdansker skal ifølge regeringens udspil have lettere ved at få sin ægtefælle med til Danmark.Regeringen erstatter tilknytningskravet med seks krav for at få familiesammenføring. Ansøgere skal opfylde mindst fire af disse krav og ufravigeligt bestå en udvidet danskprøve.Vi skal sikre, at de personer, der bliver familiesammenført til Danmark, reelt bliver integreret og kommer til at bidrage til samfundetDen Europæiske Menneskerettighedsdomstol underkendte i maj 2016 tilknytningskravet. Det hænger sammen med 26-års reglen, som danskere slap for.- Det er da udmærket, at man forsøger at gennemføre noget af den positive særbehandling, som vi før har ha over for en gruppe danske statsborgere. Det var tosset, at regeringen fjernede det, mener Martin Henriksen.- Det var vi imod.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1465";"Det har jeg ikke gjort op med mig selv endnu. Og det er helt uaktuelt";"Inger Støjberg";"11/17/2018";"Venstre";"1608";"integration";"";"HerningMens statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) står i spidsen for Venstres sidste ordinære landsmøde før næste folketingsvalg, er diskussionen om, hvem der på et tidspunkt afløser ham som Venstres formand, blusset op igen.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) ved ikke, om hun vil være Venstre-formand i fremtiden. Men hun afviser det slet ikke, selv om der er rig mulighed for det. Det har jeg ikke gjort op med mig selv endnu. Og det er helt uaktueltI en række interviews op til landsmødet - senest til Jyllands-Posten - har Støjberg ellers udtalt, at hun helt sikkert ville have viljen til at være formand for Venstre, hvis det kom til stykket.  Om hun har evnerne eller lysten til det, er en anden snak, siger hun.Finansminister Kristian Jensen (V) er Venstres næstformand. Han er dermed det oplagte valg til at afløse Løkke. Men til det siger Støjberg:Man kan sige, at sådan har det typisk været i Venstre.  Spørgsmål: Hvad betyder det svar?Ikke andet end, at et historisk tilbageblik vil vise, at sådan har det typisk væretKristian Jensen har før udtalt, at han er klar til kampvalg, når Løkke ikke længere er formand. Hvis altså der er partifæller, der vil udfordre ham. Der er ytringsfrihed for alle. Og Venstre er et parti, der går ind for konkurrence, så det er jo et frit valgOgså Løkke har forholdt sig til diskussionen om Støjberg eller Kristian Jensen som næste Venstre-formand.Spørgsmål: Hvem ser du som den bedste formand eer dig? Kristian Jensen eller Inger Støjberg?- Jeg forholder mig slet ikke til ""eer mig"". Man skal jo blive fokuseret på det, man er i. Jeg har meget at byde på, så med al respekt er det en meget, meget hypotetisk diskussion, siger statsministeren.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1466";"Man kan sige, at sådan har det typisk været i Venstre.";"Inger Støjberg";"11/17/2018";"Venstre";"1608";"integration";"";"HerningMens statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) står i spidsen for Venstres sidste ordinære landsmøde før næste folketingsvalg, er diskussionen om, hvem der på et tidspunkt afløser ham som Venstres formand, blusset op igen.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) ved ikke, om hun vil være Venstre-formand i fremtiden. Men hun afviser det slet ikke, selv om der er rig mulighed for det. Det har jeg ikke gjort op med mig selv endnu. Og det er helt uaktueltI en række interviews op til landsmødet - senest til Jyllands-Posten - har Støjberg ellers udtalt, at hun helt sikkert ville have viljen til at være formand for Venstre, hvis det kom til stykket.  Om hun har evnerne eller lysten til det, er en anden snak, siger hun.Finansminister Kristian Jensen (V) er Venstres næstformand. Han er dermed det oplagte valg til at afløse Løkke. Men til det siger Støjberg:Man kan sige, at sådan har det typisk været i Venstre.  Spørgsmål: Hvad betyder det svar?Ikke andet end, at et historisk tilbageblik vil vise, at sådan har det typisk væretKristian Jensen har før udtalt, at han er klar til kampvalg, når Løkke ikke længere er formand. Hvis altså der er partifæller, der vil udfordre ham. Der er ytringsfrihed for alle. Og Venstre er et parti, der går ind for konkurrence, så det er jo et frit valgOgså Løkke har forholdt sig til diskussionen om Støjberg eller Kristian Jensen som næste Venstre-formand.Spørgsmål: Hvem ser du som den bedste formand eer dig? Kristian Jensen eller Inger Støjberg?- Jeg forholder mig slet ikke til ""eer mig"". Man skal jo blive fokuseret på det, man er i. Jeg har meget at byde på, så med al respekt er det en meget, meget hypotetisk diskussion, siger statsministeren.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1467";"Ikke andet end, at et historisk tilbageblik vil vise, at sådan har det typisk været";"Inger Støjberg";"11/17/2018";"Venstre";"1608";"integration";"";"HerningMens statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) står i spidsen for Venstres sidste ordinære landsmøde før næste folketingsvalg, er diskussionen om, hvem der på et tidspunkt afløser ham som Venstres formand, blusset op igen.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) ved ikke, om hun vil være Venstre-formand i fremtiden. Men hun afviser det slet ikke, selv om der er rig mulighed for det. Det har jeg ikke gjort op med mig selv endnu. Og det er helt uaktueltI en række interviews op til landsmødet - senest til Jyllands-Posten - har Støjberg ellers udtalt, at hun helt sikkert ville have viljen til at være formand for Venstre, hvis det kom til stykket.  Om hun har evnerne eller lysten til det, er en anden snak, siger hun.Finansminister Kristian Jensen (V) er Venstres næstformand. Han er dermed det oplagte valg til at afløse Løkke. Men til det siger Støjberg:Man kan sige, at sådan har det typisk været i Venstre.  Spørgsmål: Hvad betyder det svar?Ikke andet end, at et historisk tilbageblik vil vise, at sådan har det typisk væretKristian Jensen har før udtalt, at han er klar til kampvalg, når Løkke ikke længere er formand. Hvis altså der er partifæller, der vil udfordre ham. Der er ytringsfrihed for alle. Og Venstre er et parti, der går ind for konkurrence, så det er jo et frit valgOgså Løkke har forholdt sig til diskussionen om Støjberg eller Kristian Jensen som næste Venstre-formand.Spørgsmål: Hvem ser du som den bedste formand eer dig? Kristian Jensen eller Inger Støjberg?- Jeg forholder mig slet ikke til ""eer mig"". Man skal jo blive fokuseret på det, man er i. Jeg har meget at byde på, så med al respekt er det en meget, meget hypotetisk diskussion, siger statsministeren.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1468";"Der er ytringsfrihed for alle. Og Venstre er et parti, der går ind for konkurrence, så det er jo et frit valg";"Inger Støjberg";"11/17/2018";"Venstre";"1608";"integration";"";"HerningMens statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) står i spidsen for Venstres sidste ordinære landsmøde før næste folketingsvalg, er diskussionen om, hvem der på et tidspunkt afløser ham som Venstres formand, blusset op igen.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) ved ikke, om hun vil være Venstre-formand i fremtiden. Men hun afviser det slet ikke, selv om der er rig mulighed for det. Det har jeg ikke gjort op med mig selv endnu. Og det er helt uaktueltI en række interviews op til landsmødet - senest til Jyllands-Posten - har Støjberg ellers udtalt, at hun helt sikkert ville have viljen til at være formand for Venstre, hvis det kom til stykket.  Om hun har evnerne eller lysten til det, er en anden snak, siger hun.Finansminister Kristian Jensen (V) er Venstres næstformand. Han er dermed det oplagte valg til at afløse Løkke. Men til det siger Støjberg:Man kan sige, at sådan har det typisk været i Venstre.  Spørgsmål: Hvad betyder det svar?Ikke andet end, at et historisk tilbageblik vil vise, at sådan har det typisk væretKristian Jensen har før udtalt, at han er klar til kampvalg, når Løkke ikke længere er formand. Hvis altså der er partifæller, der vil udfordre ham. Der er ytringsfrihed for alle. Og Venstre er et parti, der går ind for konkurrence, så det er jo et frit valgOgså Løkke har forholdt sig til diskussionen om Støjberg eller Kristian Jensen som næste Venstre-formand.Spørgsmål: Hvem ser du som den bedste formand eer dig? Kristian Jensen eller Inger Støjberg?- Jeg forholder mig slet ikke til ""eer mig"". Man skal jo blive fokuseret på det, man er i. Jeg har meget at byde på, så med al respekt er det en meget, meget hypotetisk diskussion, siger statsministeren.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1469";"Det at blive dansk statsborger er noget helt specielt. Det er ikke alle, der skal have det.";"Inger Støjberg";"06/29/2018";"Venstre";"1615";"integration";"";"Et flertal har indgået en aale om indfødsret, som strammer reglerne for at blive dansk statsborger. Der stilles krav til danskevner, tilknytning til arbejdsmarkedet, og at ansøgere ikke må have visse fængselsdomme. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) siger, at man ""skal gøre sig fortjent til dansk statsborgerskab"".Det at blive dansk statsborger er noget helt specielt. Det er ikke alle, der skal have det.Hvis man slår sit barn eller begår personfarlig kriminalitet, og man så får en dom på tre måneders fængsel eller mere, så bliver man ikke dansk statsborgerDet er anden gang i valgperioden, at reglerne for at blive dansk statsborger strammes. Bag aalen står regeringen og Dansk Folkeparti samt Socialdemokratiet.Aalen indeholder ikke et lo på maksimum 1000 nye danskere om året, som ellers var Dansk Folkepartis hovedkrav.Man kan kun blive tildelt dansk statsborgerskab ved lov. Siden maj sidste år har DF stemt imod den halvårlige tildeling af statsborgerskab, når lovforslaget har været til afstemning i Folketingssalen. Hvert år får flere end 5000 dansk statsborgerskab, men DF kom ikke igennem med et lo på 1000.- Jeg kan godt se mig selv i spejlet og sige, at når man begår personfarlig kriminalitet og får tre måneders fængsel, så får man ikke statsborgerskab. - Samlet set vil man se, at antallet af statsborgerskaber vil falde som følge af denne aale, siger Christian Langballe fra Dansk Folkeparti.Han ønsker dog ikke at sætte tal på.Der indføres et krav om, at man skal have en større tilknytning til arbejdsmarkedet for at få dansk statsborgerskab. En ansøger må ikke have modtaget visse oentlige ydelser de seneste to år inden fremsættelse af et lovforslag om statsborgerskab. Og maksimum fire måneder inden for de seneste fem år.Strae for bandekriminalitet, personfarlig kriminalitet med straf på tre måneder og enhver ubetinget fængselsstraf på et år betyder permanent udelukkelse fra dansk statsborgerskab.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1470";"Hvis man slår sit barn eller begår personfarlig kriminalitet, og man så får en dom på tre måneders fængsel eller mere, så bliver man ikke dansk statsborger";"Inger Støjberg";"06/29/2018";"Venstre";"1615";"integration";"";"Et flertal har indgået en aale om indfødsret, som strammer reglerne for at blive dansk statsborger. Der stilles krav til danskevner, tilknytning til arbejdsmarkedet, og at ansøgere ikke må have visse fængselsdomme. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) siger, at man ""skal gøre sig fortjent til dansk statsborgerskab"".Det at blive dansk statsborger er noget helt specielt. Det er ikke alle, der skal have det.Hvis man slår sit barn eller begår personfarlig kriminalitet, og man så får en dom på tre måneders fængsel eller mere, så bliver man ikke dansk statsborgerDet er anden gang i valgperioden, at reglerne for at blive dansk statsborger strammes. Bag aalen står regeringen og Dansk Folkeparti samt Socialdemokratiet.Aalen indeholder ikke et lo på maksimum 1000 nye danskere om året, som ellers var Dansk Folkepartis hovedkrav.Man kan kun blive tildelt dansk statsborgerskab ved lov. Siden maj sidste år har DF stemt imod den halvårlige tildeling af statsborgerskab, når lovforslaget har været til afstemning i Folketingssalen. Hvert år får flere end 5000 dansk statsborgerskab, men DF kom ikke igennem med et lo på 1000.- Jeg kan godt se mig selv i spejlet og sige, at når man begår personfarlig kriminalitet og får tre måneders fængsel, så får man ikke statsborgerskab. - Samlet set vil man se, at antallet af statsborgerskaber vil falde som følge af denne aale, siger Christian Langballe fra Dansk Folkeparti.Han ønsker dog ikke at sætte tal på.Der indføres et krav om, at man skal have en større tilknytning til arbejdsmarkedet for at få dansk statsborgerskab. En ansøger må ikke have modtaget visse oentlige ydelser de seneste to år inden fremsættelse af et lovforslag om statsborgerskab. Og maksimum fire måneder inden for de seneste fem år.Strae for bandekriminalitet, personfarlig kriminalitet med straf på tre måneder og enhver ubetinget fængselsstraf på et år betyder permanent udelukkelse fra dansk statsborgerskab.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1471";"Det har jeg helt entydigt, fordi jeg kan se, at vi vil komme til at stille borgerne forskelligt og give de ressourcestærke forspring, mens de ressourcesvage ikke vil have de samme muligheder";"Inger Støjberg";"11/16/2018";"Venstre";"1621";"integration";"";"Støjberg står fast: Ingen dispensation til udviste børn (v.2)Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) går nu imod partiets egen politik på udlændingeområdet. For fire år siden var hun for at indføre en særlig dispensationsregel for børn, der helt utilsigtet stod til at blive udvist fra Danmark.Men det afviser hun nu, eer at hun er blevet minister og har fået et dybere kendskab området.- Jeg tror simpelthen ikke, man kan beskylde mig for at skie holdning på ret mange områder, når det gælder udlændingepolitikken. Men jeg vil vedgå, at lige præcis spørgsmålet om en dispensationsmulighed, der har jeg skiet holdning, siger hun til DR Nyheder.Venstre foreslog i et udspil, at ministeren skulle kunne anmode et særligt udvalg i Folketinget om at dispensere i sager, hvor loven har ""utilsigtede konsekvenser"".Hvis et flertal på to tredjedele af folketingsudvalget godkendte dispensationen, ville barnet få lov til at blive i Danmark.Det er med god grund, at hun har skiet mening ifølge ministeren. Det har jeg helt entydigt, fordi jeg kan se, at vi vil komme til at stille borgerne forskelligt og give de ressourcestærke forspring, mens de ressourcesvage ikke vil have de samme mulighederHun henviser til, at de familier, der har ressourcerne vil få deres sager i medierne, og dermed også ind på Christiansborg, mens ressourcesvage familier vil have langt sværere ved at nå politikernes ører.Loven blev i sin tid indført som et værn mod forældre, der lod deres børn blive i hjemlandet i årevis eller sendte dem på genopdragelsesrejser. Flere sager i medierne har vist, at de gældende regler for familiesammenføring af børn rammer andre end de mennsker, reglerne var tiltænkt.Senest har 13-årige Mint fra Thailand fået afvist sin ansøgning om opholdstilladelse, fordi hun har været for længe i sit hjemland til at opnå familiesammenføring.Uden at tage stilling til den konkrete sag ønsker Dansk Folkeparti en mulighed for at give dispensationer og altså en lempning af udlændingeloven. - I ganske få sager skal der være mulighed for at dispensere, hvis man politisk og moralsk vurderer, at det er fornuigt, siger udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) til DR Nyheder.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1476";"Vores helt klare udgangspunkt er, at flere skal være omfattet  ikke færre. Også denne gruppe";"Inger Støjberg";"09/27/2018";"Venstre";"1627";"integration";"";"Den omdiskuterede Integrationsgrunduddannelse (IGU) skal ikke bare fortsætte, når den udløber i 2019. Den skal udvides, så endnu flere flygtninge og familiesammenførte bliver integreret på det danske arbejdsmarked.  Sådan lyder det fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). Ifølge hende har uddannelsen været intet mindre end ""en succes"".Det skriver Jyllands-Posten. Ministeren går dermed imod et DF-krav om at skrotte IGU'en.- Der er vores klare indstilling, at IGU'en skal fortsætte. Og måske skal vi i virkeligheden også se på, om endnu flere kan blive omfattet, siger hun til avisen. Flygtninge og familiesammenførte, der er mellem 18 og 40 år og har ha adresse i Danmark i mindre end fem år, kan optages på IGU.  Via danskundervisning, arbejdsmarkedskurser og et praktikforløb er målet at få flere flygtninge i arbejde. I landets kommuner er der oprettet 1616 forløb, der fordeler sig på 999 virksomheder.  Flere end halvdelen af virksomhederne er tilfredse med ordningen. Det fremgår af en evaluering, som Rambøll har lavet for Udlændinge- og Integrationsministeriet.I spørgeskemaundersøgelsen svarer 52 procent af virksomhederne, at de enten i ""høj"" eller ""meget høj"" grad er tilfredse med ordningen.I et lækket aaleudkast, som Jyllands-Posten har set, tilbød regeringen ellers DF at droppe IGU'en for de hovedsageligt syriske krigsflygtninge, der har midlertidig opholdstilladelse.Det skete under de forliste skatteforhandlinger i december 2017.Men også det er taget af bordet, når regeringen i den kommende tid skal forhandle om en forlængelse af IGU'en med arbejdsmarkedets parter, der med trepartsaalen fra 2016 står bag ordningen.Vores helt klare udgangspunkt er, at flere skal være omfattet  ikke færre. Også denne gruppeMens LO og DA roser ordningen, er Dansk Folkeparti rasende over ""Støjbergs helt håbløse slingrekurs"".- Menneskeligheden er åbenbart dømt til at begå sine fejl igen og igen. Da ministeren for en uge siden kritiserede Socialdemokratiets udlændingepolitik for at være fup og fidus, var det et rent træf og en knockout.  - Næste gang bør hun bare stille sig foran et spejl, for det er regeringens politik, der er fup og fidus, siger udlændingeordfører Martin Henriksen til Jyllands-Posten.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1477";"Vi har gjort det, at vi har halveret ydelserne og stiller skrappere krav for, at man overhovedet kan få kontanthjælp, ligesom vi også har indført 225 timers reglen.";"Inger Støjberg";"06/08/2018";"Venstre";"1628";"integration";"";"Kongens LyngbyDer er mange solstrålehistorier, når det gælder integrationsindsatsen i Danmark de senere år.Det viser tal og analyser, hvis konklusioner blev præsenteret på statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) andet integrationstopmøde på Marienborg fredag. Men der er stadig grupper, som ikke deltager fuldt og helt i det danske samfund. Mest markant er det, at det kun er 15 procent af de kvinder fra ikkevestlige lande, der kommer hertil, som har et arbejde. For mændenes vedkommende er det knap 50 procent. Og det er vi nødt til at tage alvorligt, mener beskæigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).- Spørgsmålet om, hvordan vi får kvinderne integreret på arbejdsmarkedet, er fuldstændigt afgørende for mig, siger han og lægger dermed ikke skjul på, at det har høj prioritet. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er også optaget af problemet. - Det handler ikke kun om at få dem væk fra overførselsindkomst, men også om, hvad de giver videre til deres børn. - Det er i høj grad et kulturelt spørgsmål, fordi man i muslimske familier ser manden som overhovedet i familien. Men i Danmark er piger og drenge og mænd og kvinder lige meget værd, og det betyder også, at vi deltager på lige fod på arbejdsmarkedet, siger hun.Støjberg mener, at regeringen har taget en række nødvendige skridt for at få flere kvinder i arbejde. Vi har gjort det, at vi har halveret ydelserne og stiller skrappere krav for, at man overhovedet kan få kontanthjælp, ligesom vi også har indført 225 timers reglen.Den stiller krav om, at begge ægtefæller arbejder 225 timer for at oppebære ydelsen det kommende år, og det er for mig at se det bedste redskab til at få flere i arbejdeMen der er som nævnt også mange solstrålehistorier, og her er andengenerationspigerne et godt eksempel.Kigger man på, hvor mange på en given årgang, der tager en videregående uddannelse, er andelen blandt disse piger - der har gennemført et dansk folkeskoleforløb - faktisk højere end danskerne i gennemsnit.  Og ser man på ikkevestlige indvandrere generelt, var det kun 21 procent af dem, der var i arbejde eer tre år tilbage i 2015, mens tallet for første kvartal i år lød på 38 procent.Det skyldes blandt andet, at højkonjunkturen for alvor har fået fat og har øget eerspørgslen på ledige hænder. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1478";"Den stiller krav om, at begge ægtefæller arbejder 225 timer for at oppebære ydelsen det kommende år, og det er for mig at se det bedste redskab til at få flere i arbejde";"Inger Støjberg";"06/08/2018";"Venstre";"1628";"integration";"";"Kongens LyngbyDer er mange solstrålehistorier, når det gælder integrationsindsatsen i Danmark de senere år.Det viser tal og analyser, hvis konklusioner blev præsenteret på statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) andet integrationstopmøde på Marienborg fredag. Men der er stadig grupper, som ikke deltager fuldt og helt i det danske samfund. Mest markant er det, at det kun er 15 procent af de kvinder fra ikkevestlige lande, der kommer hertil, som har et arbejde. For mændenes vedkommende er det knap 50 procent. Og det er vi nødt til at tage alvorligt, mener beskæigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).- Spørgsmålet om, hvordan vi får kvinderne integreret på arbejdsmarkedet, er fuldstændigt afgørende for mig, siger han og lægger dermed ikke skjul på, at det har høj prioritet. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er også optaget af problemet. - Det handler ikke kun om at få dem væk fra overførselsindkomst, men også om, hvad de giver videre til deres børn. - Det er i høj grad et kulturelt spørgsmål, fordi man i muslimske familier ser manden som overhovedet i familien. Men i Danmark er piger og drenge og mænd og kvinder lige meget værd, og det betyder også, at vi deltager på lige fod på arbejdsmarkedet, siger hun.Støjberg mener, at regeringen har taget en række nødvendige skridt for at få flere kvinder i arbejde. Vi har gjort det, at vi har halveret ydelserne og stiller skrappere krav for, at man overhovedet kan få kontanthjælp, ligesom vi også har indført 225 timers reglen.Den stiller krav om, at begge ægtefæller arbejder 225 timer for at oppebære ydelsen det kommende år, og det er for mig at se det bedste redskab til at få flere i arbejdeMen der er som nævnt også mange solstrålehistorier, og her er andengenerationspigerne et godt eksempel.Kigger man på, hvor mange på en given årgang, der tager en videregående uddannelse, er andelen blandt disse piger - der har gennemført et dansk folkeskoleforløb - faktisk højere end danskerne i gennemsnit.  Og ser man på ikkevestlige indvandrere generelt, var det kun 21 procent af dem, der var i arbejde eer tre år tilbage i 2015, mens tallet for første kvartal i år lød på 38 procent.Det skyldes blandt andet, at højkonjunkturen for alvor har fået fat og har øget eerspørgslen på ledige hænder. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1479";"Og i hvert fald senest eer tre måneder. Man skal ikke eerlade sit barn i hjemlandet i årevis";"Inger Støjberg";"12/19/2018";"Venstre";"1629";"integration";"";"Regeringen vil ændre reglerne for familiesammenføring af børn, så man fremover er garanteret at kunne få sit barn hertil, hvis man søger senest tre måneder eer selv at have fået opholdstilladelse.  Det oplyser Udlændinge- og integrationsministeriet. Forslaget gælder for børn, der har en forælder i Danmark og en forælder i udlandet.  - Man skal tage sit barn med til Danmark med det samme, hvis man vil familiesammenføres.  Og i hvert fald senest eer tre måneder. Man skal ikke eerlade sit barn i hjemlandet i årevisSamtidig foreslår regeringen at afskae den nuværende regel om, at børn over otte år skal integrationsvurderes, før de kan blive familiesammenført med en forælder.  Loven om familiesammenføring har været til diskussion som følge af flere mediesager.Blandt andet om den 13-årige pige Mint fra Thailand, der i oktober blev tvunget til at forlade Danmark, selv om hun kunne dansk og ifølge sin familie var godt integreret.  Inden hun blev udvist, boede Mint i Køge med sin thailandske mor, danske stedfar og lillebror.Regeringens udspil får dog ikke betydning i Mint-sagen, understreger Inger Støjberg, da det kun gælder fremtidige sager.  Hos Dansk Folkeparti er udlændingeordfører Martin Henriksen umiddelbart positivt stemt for forslaget.- Det lyder okay. Vi skal selvfølgelig se detaljer og se på mulige faldgruber. Men indtil videre er vi positive over for forslaget, som så vil gælde fremadrettet, siger han til Ritzau. Socialdemokratiet er ligeledes positiv stemt. Udlændingeordfører Mattias Tesfaye glæder sig over, at de nuværende regler bliver skrottet.Han skriver i en kommentar til Ritzau, at han bakker op om en enkel lovgivning, som let kan forklares og forstås.  Hos De Radikale er udlændingeordfører Andreas Steenberg glad for, at regeringen lemper reglerne, men han mener, at tidsrammen på tre måneder skal droppes.  - Vi er stadig ikke helt i mål, for en del af de familier, der er blevet splittet ad på helt urimelig vis, kan jo stadig ikke blive samlet med det her udspil.  - Det skal være en rettighed for danske statsborgere at have deres stedbørn i deres fædreland, siger Andreas Steenberg.  Dansk Folkeparti mener, at det vil være uansvarligt ikke at have en tidsramme. - Når man ikke er tilhænger af fri indvandring, skal man bare være ærlig og sige, at uanset hvad vi gør, vil der altid være sager, hvor vi giver afslag til mennesker, der umiddelbart virker søde og rare, siger Martin Henriksen.  Dansk Folkeparti og De Konservative har foreslået en dispensationsordning, så myndighederne i visse tilfælde skal kunne omgøre en allerede afgjort sag, men det er ikke en del af udspillet.  Regeringen har inviteret Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet til at drøe udspillet torsdag eermiddag.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1484";"Den norske venstrefløj har fuldstændig bevidst misforstået, det hun skrev, og brugt det i mod hende.";"Inger Støjberg";"03/20/2018";"Venstre";"1638";"integration";"";"Oslo- I dag har min gode veninde og kollega Sylvi Listhaug måtte trække sig som justits-, beredskabs- og indvandringsminister i Norge.Sådan indleder udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) et opslag på Facebook, hvor hun forsvarer Norges netop tilbagetrådte justitsminister, Sylvi Listhaug.Listhaug valgte at trække sig blot få timer før en mistillidsafstemning i Stortinget.- Det er sket eer en, eer min mening, fuldstændig overdreven og hysterisk debat om en Facebookopdatering, som Sylvi skrev om Norges politik over for fremmedkrigere for et par uger siden, fortsætter Støjberg opslaget.Den norske venstrefløj har fuldstændig bevidst misforstået, det hun skrev, og brugt det i mod hende.Sylvi Listhaug er blevet beskyldt for i et opslag på Facebook at besudle mindet om de mange terrorofre på Utøya i 2011. Sagen har truet med at vælte den borgerlige trepartiregering.På et pressemøde forklarer Listhaug, at hun træder tilbage for at beskytte sit parti, Fremskittspartiet, eer det, hun kalder en ""heksejagt"". Den udlægning giver Støjberg udtryk for at være enig i i facebookopslaget, som er ledsaget af et billede af Støjberg og Listhaug, der begge smiler.- Hvis den norske venstrefløj tror, at de har vundet en sejr i dag, så gør de eer min mening regning uden vært.  - For det første bliver hendes dygtige håndtering af udlændingepolitikken savnet, og for det andet er jeg fuldstændig overbevist om, at Sylvi vil komme endnu stærkere tilbage, afslutter Støjberg opslaget. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1485";"Børnene får ikke lært ordentlig dansk i hjemmet og kommer skidt fra start i daginstitutionen og skolen. Og når udbyttet i grundskolen er for lavt, så har eleverne også færre værktøjer med i rygsækken, når de står på erhvervsuddannelsen";"Inger Støjberg";"03/02/2018";"Venstre";"1644";"integration";"";"Tophistorie fra Fagbladet 3F distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Ali dropper erhvervsuddannelsen oere end Anders.Over halvdelen eller præcist 57 procent af elever med ikke-vestlig baggrund er stoppet på erhvervsuddannelsen tre måneder eer, at grundforløbet er afsluttet. For etnisk danske elever er tallet 47 procent.  Det skriver Fagbladet 3F.Tallene dækker over elever, som begyndte på en erhvervsuddannelse i 2015 og stammer fra et nyt notat udarbejdet af Integrationsministeriet.Ifølge Pernille Hjermov, chefkonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, er det sværere at få en praktikplads, når for- og eernavn ikke er danske.- Diskrimination er uden tvivl en faktor. Det fortæller både elever og skoler, når vi taler med dem, siger hun til Fagbladet 3F.Integrationsminister Inger Støjberg mener, at det store frafald skyldes, at ikke-vestlige elever over en bred kam halter bagud i uddannelsessystemet.Børnene får ikke lært ordentlig dansk i hjemmet og kommer skidt fra start i daginstitutionen og skolen. Og når udbyttet i grundskolen er for lavt, så har eleverne også færre værktøjer med i rygsækken, når de står på erhvervsuddannelsenMinisteriet oplyser, at frafaldet hovedsageligt sker inden for teknologi, byggeri og transport, hvilket er brancher domineret af mænd. Derimod falder færre fra på omsorg, sundhed og pædagogik. Her er de fleste kvinder.Forskellen i frafald på de forskellige hovedområder - og derved blandt mandlige og kvindelige elever - får Inger Støjberg til at sige, at meget tyder på, det særligt er nydanske mænd, som har problemer:Det er jo en historie vi har hørt før. Piger med ikkevestlig baggrund klarer sig eerhånden godt i uddannelsessystemet, mens drengene og de unge mænd hænger i bremsenModsat mener Pernille Hjermov ikke, at forskellene skyldes køn og etnisk baggrund.- Det handler om, at kvinderne oere uddanner sig til et oentligt arbejdsmarked, som er bedre til at give praktikpladser. Og mændene til et privat arbejdsmarked, hvor der er færre praktikpladser, siger Pernille Hjermov.  - - - - Fakta:Integrationsministeriet har gennemgået tallene for elever, som er begyndt på en erhvervsuddannelse i 2014 og 2015.57 procent af eleverne med ikke-vestlig baggrund er stoppet tre måneder eer, at grundforløbet er afsluttet. For etnisk danske elever er tallet 47 procent.  Sammenlignet med eleverne, der begyndte i 2014, er frafaldet markant lavere.Her faldt 69 procent af de ikke-vestlige elever fra tre måneder eer grundforløbet. For etnisk danske elever, var andelen 57 procent.Det lavere frafald kan skyldes erhvervsskolereformen i 2015, hvor politikerne indførte et krav om karakteren 02 i dansk og matematik, skriver Integrationsministeriet.Redaktionel kontakt:  Søren Dahl  tlf.: +4523880265  e-mail: soren.dahl@3f.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Fagbladet 3F ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1486";"Det er jo en historie vi har hørt før. Piger med ikkevestlig baggrund klarer sig eerhånden godt i uddannelsessystemet, mens drengene og de unge mænd hænger i bremsen";"Inger Støjberg";"03/02/2018";"Venstre";"1644";"integration";"";"Tophistorie fra Fagbladet 3F distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Ali dropper erhvervsuddannelsen oere end Anders.Over halvdelen eller præcist 57 procent af elever med ikke-vestlig baggrund er stoppet på erhvervsuddannelsen tre måneder eer, at grundforløbet er afsluttet. For etnisk danske elever er tallet 47 procent.  Det skriver Fagbladet 3F.Tallene dækker over elever, som begyndte på en erhvervsuddannelse i 2015 og stammer fra et nyt notat udarbejdet af Integrationsministeriet.Ifølge Pernille Hjermov, chefkonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, er det sværere at få en praktikplads, når for- og eernavn ikke er danske.- Diskrimination er uden tvivl en faktor. Det fortæller både elever og skoler, når vi taler med dem, siger hun til Fagbladet 3F.Integrationsminister Inger Støjberg mener, at det store frafald skyldes, at ikke-vestlige elever over en bred kam halter bagud i uddannelsessystemet.Børnene får ikke lært ordentlig dansk i hjemmet og kommer skidt fra start i daginstitutionen og skolen. Og når udbyttet i grundskolen er for lavt, så har eleverne også færre værktøjer med i rygsækken, når de står på erhvervsuddannelsenMinisteriet oplyser, at frafaldet hovedsageligt sker inden for teknologi, byggeri og transport, hvilket er brancher domineret af mænd. Derimod falder færre fra på omsorg, sundhed og pædagogik. Her er de fleste kvinder.Forskellen i frafald på de forskellige hovedområder - og derved blandt mandlige og kvindelige elever - får Inger Støjberg til at sige, at meget tyder på, det særligt er nydanske mænd, som har problemer:Det er jo en historie vi har hørt før. Piger med ikkevestlig baggrund klarer sig eerhånden godt i uddannelsessystemet, mens drengene og de unge mænd hænger i bremsenModsat mener Pernille Hjermov ikke, at forskellene skyldes køn og etnisk baggrund.- Det handler om, at kvinderne oere uddanner sig til et oentligt arbejdsmarked, som er bedre til at give praktikpladser. Og mændene til et privat arbejdsmarked, hvor der er færre praktikpladser, siger Pernille Hjermov.  - - - - Fakta:Integrationsministeriet har gennemgået tallene for elever, som er begyndt på en erhvervsuddannelse i 2014 og 2015.57 procent af eleverne med ikke-vestlig baggrund er stoppet tre måneder eer, at grundforløbet er afsluttet. For etnisk danske elever er tallet 47 procent.  Sammenlignet med eleverne, der begyndte i 2014, er frafaldet markant lavere.Her faldt 69 procent af de ikke-vestlige elever fra tre måneder eer grundforløbet. For etnisk danske elever, var andelen 57 procent.Det lavere frafald kan skyldes erhvervsskolereformen i 2015, hvor politikerne indførte et krav om karakteren 02 i dansk og matematik, skriver Integrationsministeriet.Redaktionel kontakt:  Søren Dahl  tlf.: +4523880265  e-mail: soren.dahl@3f.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Fagbladet 3F ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1487";"Børn og unge, der vokser op i Danmark, skal udvikle sig med de friheder og rettigheder, som vores samfund er bygget på";"Inger Støjberg";"02/21/2018";"Venstre";"1646";"integration";"";"Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) vil gøre mere for at forhindre, at børn bliver sendt på genopdragelsesrejser i udlandet.- Det er alvorlig omsorgssvigt, når forældre med tvang og trusler sender deres børn på genopdragelsesrejser, fordi de er blevet for danske, siger hun i en pressemeddelelse.Meldingen kommer, eer at undersøgelse fra Ankestyrelsen for ministeriet viser, at kommunerne siden 2015 har ha kendskab til mindst 130 sager, hvor opholdet har ha negative konsekvenser for barnet.- Det fortæller os, at de forældre ikke vil Danmark for sig selv eller deres børn. Men det valg skal man ikke have lov til at træe på sine børns vegne, siger ministeren.- Når vi gør en stor indsats for at integrere de flygtninge og indvandrere, der er her, kan vi selvfølgelig ikke bare sidde og se på, når nogen prøver på at rulle det hele tilbage igen.Børn og unge, der vokser op i Danmark, skal udvikle sig med de friheder og rettigheder, som vores samfund er bygget påHun vil med en række nye initiativer sætte en stoppe for genopdragelsesrejser. De bliver præsenteret, når regeringen kommer med en samlet pakke, der skal bekæmpe parallelsamfund.Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har varslet en ghettopakke til næste uge.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1488";"Med det her udspil ønsker vi at gøre det klart, at det er noget ganske særligt at blive dansk statsborger";"Inger Støjberg";"05/16/2018";"Venstre";"1650";"integration";"";"Regeringens udspil til en ny indfødsretsaale indeholder en række skærpelser af betingelserne for at opnå dansk statsborgerskab.Det siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), inden hun onsdag har første forhandlingsmøde med aalepartierne Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om udspillet.Med det her udspil ønsker vi at gøre det klart, at det er noget ganske særligt at blive dansk statsborgerDet er bestemt ikke noget, man kan komme sovende til, men derimod noget, man skal selv skal gøre en aktiv indsats for at opnå.I regeringen ønsker vi, at dansk statsborgerskab kun gives til de udlændinge, som har været her i mange år, og som tydeligt har vist, at de både kan og vil det danske samfund og vores danske værdierDet betyder blandt andet, at der stilles krav om, at man skal forsøge sig selv.Og så er det helt principielt, at har man begået alvorlig kriminalitet i Danmark, så skal man selvfølgelig ikke kunne blive dansk statsborgerThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1489";"Det er bestemt ikke noget, man kan komme sovende til, men derimod noget, man skal selv skal gøre en aktiv indsats for at opnå.";"Inger Støjberg";"05/16/2018";"Venstre";"1650";"integration";"";"Regeringens udspil til en ny indfødsretsaale indeholder en række skærpelser af betingelserne for at opnå dansk statsborgerskab.Det siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), inden hun onsdag har første forhandlingsmøde med aalepartierne Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om udspillet.Med det her udspil ønsker vi at gøre det klart, at det er noget ganske særligt at blive dansk statsborgerDet er bestemt ikke noget, man kan komme sovende til, men derimod noget, man skal selv skal gøre en aktiv indsats for at opnå.I regeringen ønsker vi, at dansk statsborgerskab kun gives til de udlændinge, som har været her i mange år, og som tydeligt har vist, at de både kan og vil det danske samfund og vores danske værdierDet betyder blandt andet, at der stilles krav om, at man skal forsøge sig selv.Og så er det helt principielt, at har man begået alvorlig kriminalitet i Danmark, så skal man selvfølgelig ikke kunne blive dansk statsborgerThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1490";"I regeringen ønsker vi, at dansk statsborgerskab kun gives til de udlændinge, som har været her i mange år, og som tydeligt har vist, at de både kan og vil det danske samfund og vores danske værdier";"Inger Støjberg";"05/16/2018";"Venstre";"1650";"integration";"";"Regeringens udspil til en ny indfødsretsaale indeholder en række skærpelser af betingelserne for at opnå dansk statsborgerskab.Det siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), inden hun onsdag har første forhandlingsmøde med aalepartierne Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om udspillet.Med det her udspil ønsker vi at gøre det klart, at det er noget ganske særligt at blive dansk statsborgerDet er bestemt ikke noget, man kan komme sovende til, men derimod noget, man skal selv skal gøre en aktiv indsats for at opnå.I regeringen ønsker vi, at dansk statsborgerskab kun gives til de udlændinge, som har været her i mange år, og som tydeligt har vist, at de både kan og vil det danske samfund og vores danske værdierDet betyder blandt andet, at der stilles krav om, at man skal forsøge sig selv.Og så er det helt principielt, at har man begået alvorlig kriminalitet i Danmark, så skal man selvfølgelig ikke kunne blive dansk statsborgerThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1491";"Og så er det helt principielt, at har man begået alvorlig kriminalitet i Danmark, så skal man selvfølgelig ikke kunne blive dansk statsborger";"Inger Støjberg";"05/16/2018";"Venstre";"1650";"integration";"";"Regeringens udspil til en ny indfødsretsaale indeholder en række skærpelser af betingelserne for at opnå dansk statsborgerskab.Det siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), inden hun onsdag har første forhandlingsmøde med aalepartierne Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om udspillet.Med det her udspil ønsker vi at gøre det klart, at det er noget ganske særligt at blive dansk statsborgerDet er bestemt ikke noget, man kan komme sovende til, men derimod noget, man skal selv skal gøre en aktiv indsats for at opnå.I regeringen ønsker vi, at dansk statsborgerskab kun gives til de udlændinge, som har været her i mange år, og som tydeligt har vist, at de både kan og vil det danske samfund og vores danske værdierDet betyder blandt andet, at der stilles krav om, at man skal forsøge sig selv.Og så er det helt principielt, at har man begået alvorlig kriminalitet i Danmark, så skal man selvfølgelig ikke kunne blive dansk statsborgerThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1492";"Alt andet lige vil det betyde færre familiesammenføringer til Danmark. Vi vil have flere til Danmark, der kan bidrage";"Inger Støjberg";"02/07/2018";"Venstre";"1656";"integration";"";"Hidtil har et dansk-udenlandsk par, der gjorde sig håb om en fælles fremtid i Danmark, skullet leve op til det såkaldte tilknytningskrav. Det betyder, at parret samlet set skal have en større tilknytning til Danmark end til et andet land.Nu bliver tilknytningskravet skrottet. I stedet kommer et såkaldt integrationskrav, som er en række punkter, parret skal leve op til. Blandt andet vil man ikke kunne få sin ægtefælle hertil, hvis man bor i en såkaldt ghetto.Alt andet lige vil det betyde færre familiesammenføringer til Danmark. Vi vil have flere til Danmark, der kan bidrageDer skal stilles nogle strikse krav. Omvendt har vi ha et problem for de udenlandsdanskere, der har været ude, som kan komme hjem og bidrage positivt.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1493";"Der skal stilles nogle strikse krav. Omvendt har vi ha et problem for de udenlandsdanskere, der har været ude, som kan komme hjem og bidrage positivt.";"Inger Støjberg";"02/07/2018";"Venstre";"1656";"integration";"";"Hidtil har et dansk-udenlandsk par, der gjorde sig håb om en fælles fremtid i Danmark, skullet leve op til det såkaldte tilknytningskrav. Det betyder, at parret samlet set skal have en større tilknytning til Danmark end til et andet land.Nu bliver tilknytningskravet skrottet. I stedet kommer et såkaldt integrationskrav, som er en række punkter, parret skal leve op til. Blandt andet vil man ikke kunne få sin ægtefælle hertil, hvis man bor i en såkaldt ghetto.Alt andet lige vil det betyde færre familiesammenføringer til Danmark. Vi vil have flere til Danmark, der kan bidrageDer skal stilles nogle strikse krav. Omvendt har vi ha et problem for de udenlandsdanskere, der har været ude, som kan komme hjem og bidrage positivt.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1494";"Ramadanen giver os (...) nogle helt praktiske, sikkerhedsmæssige og produktivitetsmæssige udfordringer i et moderne samfund.";"Inger Støjberg";"06/18/2018";"Venstre";"1657";"integration";"";"Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) sørgede for heig debat med et indlæg i BT i sidste måned, hvor hun opfordrede muslimer til at holde ferie under ramadanen. Af sikkerhedsmæssige årsager. Men i et folketingssvar til udlændinge- og integrationsordfører Mattias Tesfaye (S) skriver Sundheds- og Ældreministeriet, at der ikke er noget faktuelt, som kan bakke Støjbergs bekymring op.  - Ministeriet er ikke bekendt med danske evidensbaserede undersøgelser af eventuelle konkrete produktivitetsmæssige udfordringer på danske sygehuse i forbindelse med afholdelse af ramadan, skriver ministeriet.I sit debatindlæg skrev Støjberg blandt andet:Ramadanen giver os (...) nogle helt praktiske, sikkerhedsmæssige og produktivitetsmæssige udfordringer i et moderne samfund.Det kan helt lavpraktisk være farligt for os alle, hvis buschauøren hverken spiser eller drikker i løbet af en hel dag, ligesom man selvsagt ikke yder eller præsterer nær det samme på fabrikken eller på sygehuset, hvis man gennem en hel måned ikke spiser eller drikker i alle døgnets timer.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1495";"Det kan helt lavpraktisk være farligt for os alle, hvis buschauøren hverken spiser eller drikker i løbet af en hel dag, ligesom man selvsagt ikke yder eller præsterer nær det samme på fabrikken eller på sygehuset, hvis man gennem en hel måned ikke spiser eller drikker i alle døgnets timer.";"Inger Støjberg";"06/18/2018";"Venstre";"1657";"integration";"";"Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) sørgede for heig debat med et indlæg i BT i sidste måned, hvor hun opfordrede muslimer til at holde ferie under ramadanen. Af sikkerhedsmæssige årsager. Men i et folketingssvar til udlændinge- og integrationsordfører Mattias Tesfaye (S) skriver Sundheds- og Ældreministeriet, at der ikke er noget faktuelt, som kan bakke Støjbergs bekymring op.  - Ministeriet er ikke bekendt med danske evidensbaserede undersøgelser af eventuelle konkrete produktivitetsmæssige udfordringer på danske sygehuse i forbindelse med afholdelse af ramadan, skriver ministeriet.I sit debatindlæg skrev Støjberg blandt andet:Ramadanen giver os (...) nogle helt praktiske, sikkerhedsmæssige og produktivitetsmæssige udfordringer i et moderne samfund.Det kan helt lavpraktisk være farligt for os alle, hvis buschauøren hverken spiser eller drikker i løbet af en hel dag, ligesom man selvsagt ikke yder eller præsterer nær det samme på fabrikken eller på sygehuset, hvis man gennem en hel måned ikke spiser eller drikker i alle døgnets timer.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1499";"Mit budskab var, at vi ikke skal have et parallelt system, og at det er vigtigt at gå til politiet i sådan nogle sager. Det gjorde han. Og det var det, jeg bakkede op om";"Inger Støjberg";"01/26/2018";"Venstre";"1660";"integration";"";"Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) fortryder ikke, at hun troppede op i Tingbjerg for at vise støtte til ejeren af Kajs Bageri, der var blevet raseret.  Det var angiveligt, fordi indehaveren Ali Parnian havde nægtet at betale beskyttelsespenge.Det siger ministeren fredag formiddag, hvor Parnian skal for Østre Landsret i en helt anden sag om afbrænding af en bil.  Parnian blev frikendt i byretten, men anklageren har anket og mener, at Parnian skal i fængsel og dereer udvises af Danmark. Men det får altså ikke Støjberg til at fortryde, at hun bakkede ham op, da han stod frem i medierne og fortalte om sit smadrede bageri, der også indeholdt en café. - Nej. Det her handler om, at hvis man har begået noget kriminelt, skal man straes. Det gælder Ali, og det gælder alle andre. Mit budskab var, at vi ikke skal have et parallelt system, og at det er vigtigt at gå til politiet i sådan nogle sager. Det gjorde han. Og det var det, jeg bakkede op omThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1501";"Det her viser, hvorfor det klinger så hult, når Socialdemokratiet siger, at man vil føre en stram udlændingepolitik som regeringsparti. Mette Frederiksen er omringet af lempelsespartier";"Inger Støjberg";"05/04/2018";"Venstre";"1663";"integration";"";"Tophistorie fra Jyllands-Posten distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.De Radikale fremlægger nu et politisk oplæg, som vil blive lagt på bordet foran S-formand Mette Frederiksen, hvis flertallet skier ved næste folketingsvalg. Det skriver Jyllands-Posten.»Vi savner mod til at lave reelle forandringer i integrationspolitikken. Derfor vil det være krav, som vi møder Socialdemokratiet med, siger politisk leder Morten Østergaard (R) til avisen.Han foreslår bl.a. at indføre såkaldte startjob, så virksomheder uden administrativt besvær kan ansætte asylsøgere fra den første dag i Danmark. Samtidig vil De Radikale rulle »den røde løber« ud for udlændinge, der er født og opvokset i landet, og som holder sig ude af kriminalitet. De skal have dansk statsborgerskab i 18-års fødselsdagsgave, mener Morten Østergaard.»Vi taler om børn, der aldrig har boet andre steder end Danmark. Alligevel får de at vide, at de ikke rigtig hører til. Det er gi for integrationen, siger han til Jyllands-Posten.Begge forslag vil være en lempelse af den aktuelle politik, hvor asylsøgere i mindst seks måneder er afskåret fra at arbejde, mens deres sag behandles, ligesom udlændinge skal opfylde en række krav og bestå en sprogprøve og videnstest for at opnå statsborgerskab.Mette Frederiksen har utvetydigt lovet, at hun ikke kommer til at lempe udlændingepolitikken, hvis hun bliver statsminister. Morten Østergaard understreger, at han ikke kommer med ultimative krav, men fastslår, at »vi vil have indflydelse på dette område«.  »Så må vi tage diskussionen, når nøglerne til Statsministeriet hænger og dingler,« siger han til Jyllands-Posten.Det radikale oplæg indeholder også lovbestemte mål om blandede daginstitutioner, uddannelser og boligområder, ligesom kontanthjælpsmodtagere uden eksamensbevis skal tvinges på skolebænken mindst 30 timer om ugen.Udlændingeminister Inger Støjberg (V) mener, at De Radikales forslag vil trække flere asylsøgere til Danmark. Og hun frygter, at det vil blive en realitet, hvis flertallet skier eer næste valg.Det her viser, hvorfor det klinger så hult, når Socialdemokratiet siger, at man vil føre en stram udlændingepolitik som regeringsparti. Mette Frederiksen er omringet af lempelsespartierUdlændingeordfører Mattias Tesfaye (S) afviser dog forslagene om både startjob og statsborgerskab. Til gengæld er han åben for at diskutere andre dele af oplægget.»Jeg tør godt vædde mit sommerhus på, at der også eer et valg er et bredt flertal bag en stram udlændingepolitik. Vi kommer ikke til at ryste på hånden. Det er vores kernevælgere, der har båret integrationsopgaven i så mange årtier, og det gider de ikke mere, siger ordføreren til Jyllands-Posten.https://jyllands-posten.dk/politik/ECE10578052/de-radikale-stiller-krav-til-mette-frederiksen-i-valgoplaeg- om-integration/Redaktionel kontakt:  Kent Kjersgaard-Hansen  tlf.: 42401642  e-mail: KEHA@jp.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Jyllands- Posten ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1502";"Jeg er noget imponeret over, at man kan sidde i New York og tage stilling til et udrejsecenter, hvor spaden ikke er sat i jorden endnu, og hvor vi klart har sagt, at vi kommer til at holde os inden for de konventioner, vi selv har skrevet under på";"Inger Støjberg";"12/06/2018";"Venstre";"1665";"integration";"";"FN er bekymret over de danske planer om at samle udvisningsdømte kriminelle udlændinge på øen Lindholm.Det fortæller FN's menneskerettighedschef, Michelle Bachelet. - Jeg har seriøse bekymringer over planen. Vi vil holde øje med udviklingen og drøe det med den danske regering, sagde hun onsdag.  - Vi har tidligere set de negative konsekvenser af tiltag, hvor man isolerer. De (i regeringen, red.) bør ikke kopiere den slags. Man stigmatiserer dem og gør dem endnu mere sårbare ved at frarøve dem deres frihed, tilføjede hun.Kritikken preller af på udlændinge- og integrationsministeren, som mener, at menneskerettighedschefen er lige lovlig hurtigt ude med sine bekymringer.Jeg er noget imponeret over, at man kan sidde i New York og tage stilling til et udrejsecenter, hvor spaden ikke er sat i jorden endnu, og hvor vi klart har sagt, at vi kommer til at holde os inden for de konventioner, vi selv har skrevet under påBachelets påstand om stigmatisering gør heller ikke indtryk. Udlændingeministeren mener, at de personer, som vil blive flyttet til øen, har ""stigmatiseret sig selv"".  Betingelserne for disse mennesker er de samme, påpeger hun, bortset fra at de skal bo på en ø og ikke på en jysk gård. Det gør ingen forskelDet var i forbindelse med finanslovsaalen, at regeringen og Dansk Folkeparti fredag i sidste uge kunne løe sløret for planerne om det nye udrejsecenter på øen i Stege Bugt. I øjeblikket bor afviste asylansøgere, udlændinge på tålt ophold og udvisningsdømte kriminelle sammen på Udrejsecenter Kærshovedgård ved Ikast.Gruppen af lovlydige afviste asylansøgere skal fortsat være på Kærshovedgård. Men udvisningsdømte kriminelle og personer på tålt ophold skal flyttes til det nye center på Lindholm.Udrejsecentret på Lindholm ventes at være klar i 2021.Planerne om det nye udrejsecenter har skabt heig debat.Blandt andre har Røde Kors' danske generalsekretær, Anders Ladekarl, luet sin utilfredshed.- I aen savner jeg medmenneskelighed i Danmark. Jeg ved, at den er der. Vi må ud og finde den, skrev han på Twitter fredag aen.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1503";"Det gør ingen forskel";"Inger Støjberg";"12/06/2018";"Venstre";"1665";"integration";"";"FN er bekymret over de danske planer om at samle udvisningsdømte kriminelle udlændinge på øen Lindholm.Det fortæller FN's menneskerettighedschef, Michelle Bachelet. - Jeg har seriøse bekymringer over planen. Vi vil holde øje med udviklingen og drøe det med den danske regering, sagde hun onsdag.  - Vi har tidligere set de negative konsekvenser af tiltag, hvor man isolerer. De (i regeringen, red.) bør ikke kopiere den slags. Man stigmatiserer dem og gør dem endnu mere sårbare ved at frarøve dem deres frihed, tilføjede hun.Kritikken preller af på udlændinge- og integrationsministeren, som mener, at menneskerettighedschefen er lige lovlig hurtigt ude med sine bekymringer.Jeg er noget imponeret over, at man kan sidde i New York og tage stilling til et udrejsecenter, hvor spaden ikke er sat i jorden endnu, og hvor vi klart har sagt, at vi kommer til at holde os inden for de konventioner, vi selv har skrevet under påBachelets påstand om stigmatisering gør heller ikke indtryk. Udlændingeministeren mener, at de personer, som vil blive flyttet til øen, har ""stigmatiseret sig selv"".  Betingelserne for disse mennesker er de samme, påpeger hun, bortset fra at de skal bo på en ø og ikke på en jysk gård. Det gør ingen forskelDet var i forbindelse med finanslovsaalen, at regeringen og Dansk Folkeparti fredag i sidste uge kunne løe sløret for planerne om det nye udrejsecenter på øen i Stege Bugt. I øjeblikket bor afviste asylansøgere, udlændinge på tålt ophold og udvisningsdømte kriminelle sammen på Udrejsecenter Kærshovedgård ved Ikast.Gruppen af lovlydige afviste asylansøgere skal fortsat være på Kærshovedgård. Men udvisningsdømte kriminelle og personer på tålt ophold skal flyttes til det nye center på Lindholm.Udrejsecentret på Lindholm ventes at være klar i 2021.Planerne om det nye udrejsecenter har skabt heig debat.Blandt andre har Røde Kors' danske generalsekretær, Anders Ladekarl, luet sin utilfredshed.- I aen savner jeg medmenneskelighed i Danmark. Jeg ved, at den er der. Vi må ud og finde den, skrev han på Twitter fredag aen.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1504";"Vi har igennem lang tid bedt integrationsministeren om et møde, hvor vi kan få genåbnet forhandlingerne igen og diskutere, om vi skal tage andre metoder i brug";"Inger Støjberg";"03/13/2018";"Venstre";"1667";"integration";"";"Når udlændinge på Udrejsecenter Kærshovedgård mindst 10.057 gange på to år har overtrådt deres melde- og opholdspligt, så er reglerne for slappe.Det mener retsordfører Trine Bramsen fra Socialdemokratiet oven på Jyllands-Postens historie om de mange regelbrud. - Det er grotesk, at der er så mange, der har fået afslag på at være i Danmark, men alligevel får lov at blive her, selv om de bryder alle vilkår, der er stillet op, siger hun.Retsordføreren mener, at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) må stramme op over for de afviste asylansøgere, kriminelle udviste og udlændinge på tålt ophold, der helt bevidst overtræder reglerne. Vi har igennem lang tid bedt integrationsministeren om et møde, hvor vi kan få genåbnet forhandlingerne igen og diskutere, om vi skal tage andre metoder i brugDe omtalte udlændinge er ikke frihedsberøvede, men skal overnatte på centret og melde sig tre gange om ugen.Gør de ikke det, risikerer afviste asylansøgere bøder eller mellem syv og ti dages fængsel.Kriminelle udlændinge og personer på tålt ophold kan få fængsel i op til tre måneder i grove gentagelsestilfælde. De mange overtrædelser tyder dog ifølge Trine Bramsen på, at straerammen er for mild. Hun så gerne andre og hårdere sanktionsmuligheder. - Vi er åbne for, at man sænker grænsen for, hvornår det skal udløse en straf, og hvilke sanktioner man kan tage i brug, hvad enten det skal være fodlænke eller fængsel, siger hun.Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, foreslår tirsdag, at man straer gentagne overtrædelser med fængsel på ubestemt tid.Det vil dog være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og derfor er Socialdemokratiet ikke klar til at gå lige så vidt. - Vi ønsker at overholde alle konventioner. Men det må også kunne kombineres med, at vi laver en ordning, der sikrer, at vilkårene bliver overholdt, siger Trine Bramsen.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1508";"Staters forpligtelse til at tage egne borgere tilbage bliver for første gang anerkendt bredt";"Inger Støjberg";"12/14/2018";"Venstre";"1670";"integration";"";"Regeringen har ha svært ved at forklare, hvorfor Danmark skal tilslutte sig en FN-erklæring om migration. Udlændingeminister Inger Støjberg (V) forklarer på et samråd, at Danmark ikke kan stå alene med problemet, når der ventes at komme flere flygtninge- og migranter til Europa som følge af tørke, fattigdom eller andet. Danmark har tilsluttet sig erklæringen, der indeholder politiske tilsagn. Men det er nogle, som Danmark allerede lever op til ifølge udlændinge- og integrationsministeren. - Vi skal altså ikke ændre et komma i udlændingeloven. Men jeg skal hilse at sige, at det er der mange andre lande, der skal. Det er derfor, erklæringen med tiden stille og roligt kan vise sig at være en fordel for Danmark, siger hun.Hun fremhæver, at kun cirka 36 procent af de illegale migranter, der var meddelt udsendelse i Europa i 2017, blev udsendt. Det centrale spørgsmål i sagen er, hvad formålet med erklæringen er. For hvorfor skal oprindelseslande hjemtage migranter, som ikke kan få asyl i Danmark, hvis de ikke forpligter sig til det juridisk i erklæringen?Staters forpligtelse til at tage egne borgere tilbage bliver for første gang anerkendt bredtEt andet spørgsmål i sagen er, om den vil trumfe dansk udlændingepolitik, som Dansk Folkeparti er bekymret for. Men det har både Støjberg og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) slået fast med syvtommersøm, at den ikke vil.Støttepartiet frygter, at den danske stemmeforklaring med forbehold for FN-erklæringen ikke holder på langt sigt: Hvad hvis en international domstol i fremtiden fortolker erklæringen på en anden måde, end Danmark ønsker?Det afviser Støjberg også på samrådet fredag. Erklæringens mulige betydning som fortolkningsbidrag vil være yderst begrænset. Blandt andet fordi udlændingeområdet er tæt lovgivningsmæssigt reguleret i Danmark.Det fremgår også klart af den juridiske vurdering, som regeringen har oversendt til FolketingetThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1509";"Erklæringens mulige betydning som fortolkningsbidrag vil være yderst begrænset. Blandt andet fordi udlændingeområdet er tæt lovgivningsmæssigt reguleret i Danmark.";"Inger Støjberg";"12/14/2018";"Venstre";"1670";"integration";"";"Regeringen har ha svært ved at forklare, hvorfor Danmark skal tilslutte sig en FN-erklæring om migration. Udlændingeminister Inger Støjberg (V) forklarer på et samråd, at Danmark ikke kan stå alene med problemet, når der ventes at komme flere flygtninge- og migranter til Europa som følge af tørke, fattigdom eller andet. Danmark har tilsluttet sig erklæringen, der indeholder politiske tilsagn. Men det er nogle, som Danmark allerede lever op til ifølge udlændinge- og integrationsministeren. - Vi skal altså ikke ændre et komma i udlændingeloven. Men jeg skal hilse at sige, at det er der mange andre lande, der skal. Det er derfor, erklæringen med tiden stille og roligt kan vise sig at være en fordel for Danmark, siger hun.Hun fremhæver, at kun cirka 36 procent af de illegale migranter, der var meddelt udsendelse i Europa i 2017, blev udsendt. Det centrale spørgsmål i sagen er, hvad formålet med erklæringen er. For hvorfor skal oprindelseslande hjemtage migranter, som ikke kan få asyl i Danmark, hvis de ikke forpligter sig til det juridisk i erklæringen?Staters forpligtelse til at tage egne borgere tilbage bliver for første gang anerkendt bredtEt andet spørgsmål i sagen er, om den vil trumfe dansk udlændingepolitik, som Dansk Folkeparti er bekymret for. Men det har både Støjberg og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) slået fast med syvtommersøm, at den ikke vil.Støttepartiet frygter, at den danske stemmeforklaring med forbehold for FN-erklæringen ikke holder på langt sigt: Hvad hvis en international domstol i fremtiden fortolker erklæringen på en anden måde, end Danmark ønsker?Det afviser Støjberg også på samrådet fredag. Erklæringens mulige betydning som fortolkningsbidrag vil være yderst begrænset. Blandt andet fordi udlændingeområdet er tæt lovgivningsmæssigt reguleret i Danmark.Det fremgår også klart af den juridiske vurdering, som regeringen har oversendt til FolketingetThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1510";"Det fremgår også klart af den juridiske vurdering, som regeringen har oversendt til Folketinget";"Inger Støjberg";"12/14/2018";"Venstre";"1670";"integration";"";"Regeringen har ha svært ved at forklare, hvorfor Danmark skal tilslutte sig en FN-erklæring om migration. Udlændingeminister Inger Støjberg (V) forklarer på et samråd, at Danmark ikke kan stå alene med problemet, når der ventes at komme flere flygtninge- og migranter til Europa som følge af tørke, fattigdom eller andet. Danmark har tilsluttet sig erklæringen, der indeholder politiske tilsagn. Men det er nogle, som Danmark allerede lever op til ifølge udlændinge- og integrationsministeren. - Vi skal altså ikke ændre et komma i udlændingeloven. Men jeg skal hilse at sige, at det er der mange andre lande, der skal. Det er derfor, erklæringen med tiden stille og roligt kan vise sig at være en fordel for Danmark, siger hun.Hun fremhæver, at kun cirka 36 procent af de illegale migranter, der var meddelt udsendelse i Europa i 2017, blev udsendt. Det centrale spørgsmål i sagen er, hvad formålet med erklæringen er. For hvorfor skal oprindelseslande hjemtage migranter, som ikke kan få asyl i Danmark, hvis de ikke forpligter sig til det juridisk i erklæringen?Staters forpligtelse til at tage egne borgere tilbage bliver for første gang anerkendt bredtEt andet spørgsmål i sagen er, om den vil trumfe dansk udlændingepolitik, som Dansk Folkeparti er bekymret for. Men det har både Støjberg og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) slået fast med syvtommersøm, at den ikke vil.Støttepartiet frygter, at den danske stemmeforklaring med forbehold for FN-erklæringen ikke holder på langt sigt: Hvad hvis en international domstol i fremtiden fortolker erklæringen på en anden måde, end Danmark ønsker?Det afviser Støjberg også på samrådet fredag. Erklæringens mulige betydning som fortolkningsbidrag vil være yderst begrænset. Blandt andet fordi udlændingeområdet er tæt lovgivningsmæssigt reguleret i Danmark.Det fremgår også klart af den juridiske vurdering, som regeringen har oversendt til FolketingetThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1513";"Sagt ligeud gik der for lang tid, før man blev opmærksom på dommen. Og der gik for lang tid, før man fik fortolkningen på plads";"Inger Støjberg";"02/20/2018";"Venstre";"1673";"integration";"";"Alvorligt syge udlændinge har muligvis fået afslag på humanitært ophold i Danmark i strid med en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.Udlændinge- og Integrationsministeriet har derfor været i direkte kontakt med fem af otte personer i de syv sager, hvor personer kan være udsendt i strid med dommen - mere populært kaldet Paposhvili-dommen.To andre personer har man fundet frem til, mens ministeriet endnu ikke har fundet frem til personen fra den sidste sag.Det oplyser udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i et folketingssvar til Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen.Ministeren skal tirsdag klokken 14.30 i samråd om Paposhvili-dommen for anden gang. Støjberg var også i samråd om sagen i sidste måned.Oppositionen beskylder ministeriet for at have givet afslag på humanitært ophold til alvorligt syge udlændinge, selv om en dom fra 13. december 2016 burde have givet anledning til en anden praksis.I alt er der 11 sager, hvor dommen kan have været relevant, har ministeriet fundet frem til. I de syv af sagerne er de afviste ansøgere sendt ud af Danmark.I to andre sager har Støjbergs ministerium med hjælp fra Udenrigsministeriet fået bekræet to personers adresser i deres respektive hjemlande.De pågældende personer har dog ikke besvaret ministeriets breve. Det oplyser Støjberg i sit svar.Ministeren erkendte i samrådet fra januar, at ministeriet har begået fejl.Sagt ligeud gik der for lang tid, før man blev opmærksom på dommen. Og der gik for lang tid, før man fik fortolkningen på pladsStøjberg har undskyldt forløbet med, at der har været et stort arbejdspres i hendes ministerium.Det skyldes dels, at der er gennemført flere stramninger af udlændingelovgivningen, og dels at der har været travlt med sagen, hvor Støjberg havde beordret adskillelse af alle asylægtepar, hvor den ene part var under 18 år. De udsendelser viste sig at være ulovlige.Der har været et exceptionelt stort pres på embedsmændeneThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1515";"Det kan ikke lade sig gøre at kommunikere to forskellige ting. Verden er et åbent sted, og informationerne går også over grænserne";"Inger Støjberg";"12/18/2018";"Venstre";"1674";"integration";"";"Når danske ambassadører i udlandet taler med pressen om udrejsecenteret på øen Lindholm, skal de fremstille øen Lindholm på en anden måde, end regeringen har gjort i den danske presse.Det skriver Berlingske onsdag.  Avisen har søgt aktindsigt i regeringens såkaldte beredskabstalepunkter til danske ambassader i udlandet.Punkterne instruerer danske diplomater i blandt andet at fremhæve, at øen bliver ""totalrenoveret"", at beboerne ""ikke bliver tilbageholdt"", og at ""øens infrastruktur er veludviklet"", skriver avisen.I modsætning hertil har udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i Danmark fremhævet, at der vil være så færgeafgange som muligt, og at forholdene bliver meget restriktive.Over for Berlingske vurderer Klaus Kjøller, ekspert i politisk kommunikation og lektor emeritus på Københavns Universitet, at forskellen er slående. - Det er helt tydeligt to forskellige fortællinger om øen, regeringen prøver at skabe, og de fortællinger står i skarp kontrast. Begge fortællinger er faktuelt korrekte, men forskellen ligger i selektionen af pointerne, og hvilke detaljer der er fremhævet, siger han til Berlingske.De to udlændingeordførere Mattias Tesfaye (S) og Martin Henriksen (DF) mener begge, at regeringen i et vist omfang taler med to tunger i sagen. Udlænding- og integrationsministeren skriver på mail til Berlingske, at regeringen har givet samme oplysninger til pressen i udlandet og oentligheden i Danmark.  Derudover mener Støjberg, at hun ""taler noget anderledes, end embedsmænd skriver"". Udrejsecentret på Lindholm vil være for udvisningsdømte udlændinge, afviste asylansøgere dømt for visse typer af kriminalitet og personer på tålt ophold.Det er Kriminalforsorgen, der kommer til at drive centeret, der ifølge finansloven skal huse de udvalgte grupper af udlændinge fra 2021.Integrationsordfører Sofie Carsten Nielsen (R) mener, at beredskabstalepunkterne og Støjbergs udtalelser i Danmark stritter ret meget.Det kan ikke lade sig gøre at kommunikere to forskellige ting. Verden er et åbent sted, og informationerne går også over grænserneThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1516";"Det er et udtryk for, at vores politik er slået igennem";"Inger Støjberg";"08/17/2018";"Venstre";"1679";"integration";"";"I 2017 forlod dobbelt så mange flygtninge og sammenførte familiemedlemmer Danmark som året før. Det viser tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, skriver Berlingske.Udviklingen er en acceleration af en udvikling de seneste år. Således er tallet fem gange højere end for ti år siden ifølge Berlingske.Ifølge tallene forlod 1576 flygtninge eller familiesammenførte Danmark sidste år. Ministeriet peger på, at tallene skal ses i lyset af de mange nytilkomne i årene 2014 til 2016.De fleste udvandringer plejer ifølge Berlingske at ske i de første år eer ankomsten til Danmark.Men udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) mener ikke, at det kan forklare hele stigningen. Hun ser regeringens stramninger af udlændingepolitikken som årsag til, at flygtninge rejser ud af Danmark igen.Det er et udtryk for, at vores politik er slået igennemFlygtninge skal rejse ud af landet, så snart forholdene i deres hjemland tillader det. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi ser markant flere flygtninge, der rejser hjem.De nye tal vidner ikke om, hvor de udrejste flygtninge er taget hen, eer de har forladt Danmark.En talsperson for EUs Grænseagentur, Frontex, oplyser, at de åbne grænser i Europa umuliggør at måle, hvor flygtninge tager hen, når de forlader Danmark.Lektor ved Institut for Statskundskab Jens Peter Frølund Thomsen finder de nye tal interessante.- Det er gætteri, men jeg har på fornemmelsen, at de udrejste flygtninge rejser til andre europæiske lande, som er mindre restriktive og har en bedre tone overfor etniske minoriteter, siger han til Berlingske. Asylansøgere, som ikke har fået deres sag vurderet endnu samt afviste asylansøgere, er ikke en del af statistikken.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced"
"1517";"Flygtninge skal rejse ud af landet, så snart forholdene i deres hjemland tillader det. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi ser markant flere flygtninge, der rejser hjem.";"Inger Støjberg";"08/17/2018";"Venstre";"1679";"integration";"";"I 2017 forlod dobbelt så mange flygtninge og sammenførte familiemedlemmer Danmark som året før. Det viser tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, skriver Berlingske.Udviklingen er en acceleration af en udvikling de seneste år. Således er tallet fem gange højere end for ti år siden ifølge Berlingske.Ifølge tallene forlod 1576 flygtninge eller familiesammenførte Danmark sidste år. Ministeriet peger på, at tallene skal ses i lyset af de mange nytilkomne i årene 2014 til 2016.De fleste udvandringer plejer ifølge Berlingske at ske i de første år eer ankomsten til Danmark.Men udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) mener ikke, at det kan forklare hele stigningen. Hun ser regeringens stramninger af udlændingepolitikken som årsag til, at flygtninge rejser ud af Danmark igen.Det er et udtryk for, at vores politik er slået igennemFlygtninge skal rejse ud af landet, så snart forholdene i deres hjemland tillader det. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi ser markant flere flygtninge, der rejser hjem.De nye tal vidner ikke om, hvor de udrejste flygtninge er taget hen, eer de har forladt Danmark.En talsperson for EUs Grænseagentur, Frontex, oplyser, at de åbne grænser i Europa umuliggør at måle, hvor flygtninge tager hen, når de forlader Danmark.Lektor ved Institut for Statskundskab Jens Peter Frølund Thomsen finder de nye tal interessante.- Det er gætteri, men jeg har på fornemmelsen, at de udrejste flygtninge rejser til andre europæiske lande, som er mindre restriktive og har en bedre tone overfor etniske minoriteter, siger han til Berlingske. Asylansøgere, som ikke har fået deres sag vurderet endnu samt afviste asylansøgere, er ikke en del af statistikken.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced"
"1518";"Jeg tror, at der med øen er en god mulighed for, at folk rejser hjem";"Inger Støjberg";"12/17/2018";"Venstre";"1681";"integration";"";"VordingborgAlle ni folketingspartier var mandag aen repræsenteret til debatmøde i DGI Huset Vordingborg for at diskutere planerne for øen Lindholm.Beboerne i Kalvehave, der lægger havn til eneste mulige vej til øen, og lokalpolitikerne vil have beslutningen omgjort, og de var mødt talstærkt op i en fyldt hal i Vordingborg.  - Jeg er godt klar over at en del af frustrationen og utrygheden er rettet mod mig.Jeg tror, at der med øen er en god mulighed for, at folk rejser hjemLindholm skal fra 2021 huse udvisningsdømte udlændinge, afviste asylansøgere dømt for visse typer af kriminalitet og personer på tålt ophold.Viceborgmester i Vordingborg Else-Marie Langballe (SF) kaldte søndag debatmødet for byens sidste krampetrækninger.  Eva Flyvholm fra Enhedslisten forsikrede dog til mødet, at Enhedslisten vil forsøge at droppe planerne om Lindholm, hvis partiet kan være med i et flertal eer det kommende folketingsvalg.  Jacob Mark (SF) tilsluttede sig med ordene om, at partiet ikke kan stemme for symbolpolitik.  Magnus Heunicke (S) afviser ikke, at Socialdemokratiet vil ændre beslutningen, hvis de får muligheden, men han går ind for et tredje udrejsecenter, og vil ikke stemme Lindholm ned i øjeblikket.  - Hvis det kan lade sig gøre at finde et andet sted i Danmark, hvor det økonomisk, geografisk og tryghedsmæssigt er klogere, så vil vi meget gerne se på en eventuel anden beslutning.  - Det er helt tydeligt at beslutningen er foretaget i en proces der er meget forhastet og omkostningsfuld, siger han.  Flere borgere i hallen er uforstående overfor, at man flytter udlændingene ud på en ø, når kriminaliteten ikke er steget ved det eksisterende udrejsecenter, Kærshovedgaard i Midtjylland. Og hvis de ikke er farlige, hvorfor skal de så ud på en ø, bliver der spurgt.Rene Christensen (DF) erkender, at ø-planerne også er symbolpolitik. Hvis partiet havde mulighed for det, ville de hellere frihedsberøve de kommende beboere på øen.  - De bliver en del af lokalområdet, fordi vi desværre ikke kan give dem fodlænke på. De burde slet ikke være på Lindholm, men i et fængsel.- Vi tror på, at nogen af dem på et tidspunkt rækker hånden op og siger: ""Nu vil jeg gerne hjem"". Så betaler vi regningen og kører dem i luhavnen, siger han.  Inger Støjberg lægger vægt på, at seks politibetjente vil opholde sig i døgndri på øen, imens samme antal vil være til stede ved Kalvehave.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1519";"Jeg tror ikke, der er nogen, der er overraskede over, hvad jeg mener omkring de her ting. Jeg mener, vi skal have det skrappest mulige regime  overhovedet. Både når det handler om folk, der er på tålt ophold, men også folk, der for eksempel er udvisningsdømte";"Inger Støjberg";"01/16/2018";"Venstre";"1687";"integration";"";"Advokat og retspræsident: Politikere, bland jer udenom domstolens afgørelseTophistorie fra DR MIDT OG VEST distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg og to andre folketingspolitikere blander sig i den lovgivende magt, mener advokat Jakob Fastrup fra Ikast.Det fortæller DR P4 Midt & Vest.I torsdags var han forsvarer i en sag, hvor 33-årige Sharvin Shojaie, som er på tålt ophold i Danmark, stod tiltalt eer nye skærpede bestemmelser for at overtræde sin opholds- og meldepligt, bl.a. på Udrejsecenter Kærshovedgård.Men Retten i Herning valgte i stedet helt at ophæve Sharvin Shojaies opholds- og meldepligt, fordi han ganske enkelt havde været det for længe set i forhold til hans situation. Dermed faldt grundlaget for at strae ham helt væk.- Det er nærmest så hårene på hovedet rejser sig lidt, hvor man i den grad går ind og kritiserer domstolen, og det er det, man gør direkte, siger advokat Jakob Fastrup til DR P4 Midt & Vest.  Retspræsident tager bladet fra mundenAdvokaten mener, politikere blander den lovgivende og den dømmende magt sammen.- Det synes jeg faktisk ikke hører hjemme i et retssamfund. Vi skal alle - indvandrere og indvandrerpolitikere - have respekt for vores domstole og glæde os over det retssystem, vi har, siger han til DR P4 Midt & Vest.Han bliver bakket op af retspræsidenten fra Retten i Herning, Steen Friis Nielsen. Han understreger også det faktum, at magten i Danmark er delt op i den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt.- Jeg synes ikke, at lovgiverne skal gå ind og kommentere eller blande sig i de afgørelser, der træes af retten, siger Steen Friis Nielsen til DR P4 Midt & Vest.Han understreger, at politikerne selvfølgelig har ret til at kommentere på afgørelserne, men han mener, at politikerne burde gå mere forsigtigt frem.- Jeg synes i den her situation, at politikerne skulle have ventet på, at dommen var kommet, og så skulle de have læst de præmisser, der var, og så skulle de have overvejet, hvad dommeren skrev, før de går ind og udtaler sig, siger han.Både retspræsident Steen Friis Nielsen og forsvarsadvokat Jakob Fastrup hæer sig ved, at dommen endnu ikke var nedfældet på skri, og de tror, at politikerne helt har misforstået dommen.Retten tog nemlig aldrig stilling til de skærpede strafbestemmelser, som politikerne har udstukket. Dommeren og de to domsmænd vurderede nemlig, at Sharvin Shojaie helt skulle have ophævet sin opholds- og melde-pligt, og dermed faldt hele grundlaget for at strae ham væk.- Særligt i den her situation, hvor indholdet af dommens præmisser ikke er fuldstændig kendte, så kommer de til at udtale sig på helt forkert grundlag. Det synes jeg, er uheldigt, siger siger Steen Friis Nielsen.Han påpeger også, at afgørelsen stadig kan fortsætte for en højere retsinstans, hvis anklagemyndigheden vælger at indbringe den for Landsretten.  Hvis politikerne blander sig i verserende retssager, så kan de presse dommeren i retning af en bestemt afgørelse, mener han.- På et generelt niveau, så bør man ikke kommentere på verserende retssager, for det kan påvirke den proces, der er igang i retten, siger Steen Friis Nielsen.Udlændinge- og integationsminister Inger Støjberg (V) afviser, at hun med sin kritik krydser grænsen mellem den lovgivende og den dømmende magt og lægger pres på retten.Jeg tror ikke, der er nogen, der er overraskede over, hvad jeg mener omkring de her ting. Jeg mener, vi skal have det skrappest mulige regime  overhovedet. Både når det handler om folk, der er på tålt ophold, men også folk, der for eksempel er udvisningsdømteMattias Tesfaye (S) og Martin Henriksen (DF) har endnu ikke svaret på redaktionens henvendelser.RETSSAGEN KORT  33-årige Sharvin Shojaie var tiltalt for at have overtrådt sin såkaldte 'opholds- og meldepligt' over for myndighederne henholdsvis 21 og 39 gange. Retten i Herning fandt, at han havde overtrådt sin opholds- og meldepligt, men en enig domsmandsret vurderede også, at hans opholds- og meldepligt nu har varet i for lang tid. Retten valgte derfor helt at ophæve pligterne, og derfor skulle han heller ikke straes.www.dr.dk/nyheder/regionale/midtvest/advokat-og-retspraesident-i-udrejsesag-politikere-bland-jer-udenomRedaktionel kontakt:  Redaktionen  tlf.:  e-mail: vest@dr.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR MIDT OG VEST ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1520";"Det at blive dansk statsborger er noget helt specielt. Det er ikke alle, der skal have det";"Inger Støjberg";"06/29/2018";"Venstre";"1688";"integration";"";"Man skal gøre sig fortjent til at blive dansk statsborger.Sådan lyder det fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), eer at et flertal fredag besluttede at stramme kravene til personer, der vil have dansk statsborgerskab.Det at blive dansk statsborger er noget helt specielt. Det er ikke alle, der skal have detDet er regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, der står bag aalen.Partierne strammer blandt andet kravene til tilknytning til arbejdsmarkedet og strarihed. - Hvis man slår sit barn eller begår personfarlig kriminalitet, og man så får en dom på tre måneders fængsel eller mere, så bliver man ikke dansk statsborger, siger udlændinge- og integrationsministeren. Aalen betyder også, at ansøgere ikke må have visse fængselsdomme.Således vil alle domme for vold mod børn, seksualforbrydelser og banderelateret kriminalitet permanent afskære ansøgere muligheden for statsborgerskab.Hvert år får flere end 5000 personer dansk statsborgerskab.Dansk Folkeparti ønskede et lo på 1000, men det krav kom partiet ikke igennem med. Aalen vil dog sende tallet et stykke i den retning, mener indfødsretsordfører Christian Langballe.- Samlet set vil man se, at antallet af statsborgerskaber vil falde som følge af denne aale, siger han. Allerede inden disse stramninger var Danmark klart et af de lande med de skrappeste krav til statsborgerskab, forklarer adjunkt Emily Cochran Bech fra Aarhus Universitets Institut for Statskundskab.- Det her skaber en større forskel mellem Danmark og de andre nordiske lande, siger hun.Ifølge forskeren er blandt andet de skærpede strarihedskrav opsigtsvækkende. - Det er en meget målrettet skærpelse i forhold til bandekriminalitet. Hidtil har det hovedsageligt handlet om, hvor alvorlig kriminaliteten har været, og nu handler det om typen af kriminalitet, siger hun. - Det åbner for, at unge, der har været til stede, hvor der er sket noget, eller som har hjulpet med til noget, vil blive udelukket i hele deres fremtid fra statsborgerskab, fordi det handler om bandekriminalitet.Hos Enhedslisten, der står uden for aalen, mener man, at reglerne vil hæmme integrationen og ramme de forkerte.- Aalen vil også betyde, at mange, som er vokset op og født i Danmark, får vanskeligere ved at opnå fulde borgerrettigheder, siger indfødsretsordfører Stine Brix (EL).- Vi ser i forvejen en voksende gruppe af mennesker, som skal være her hele deres liv, men som ikke kan få dansk pas og mulighed for at stemme.Derudover mener ordføreren, at de skærpelser, der er i forhold til kriminalitet og bandekriminalitet er ""ude af proportioner"". Ud over yderligere krav til strarihed er også kravet til selvforsørgelse blevet skærpet.  Det betyder blandt andet, at dagpenge kommer på listen over ydelser, som hindrer udlændinge i at få dansk statsborgerskab.Seneste stramning af statsborgerskabsreglerne fandt sted i 2015. Også dengang blev kravene strammet over en bred kam.Aalen forventes at træde i kra 4. juli. Artiklen opdateret med reaktion fra EL i afsnit 17 til 20. Denne udgave er 3000 tegn. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deletedaer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1522";"Det er naturligvis et resultat, som jeg er godt tilfreds med";"Inger Støjberg";"06/20/2018";"Venstre";"1691";"integration";"";"Tidligere statsløse palæstinensere har ikke ret til yderligere erstatning for uretmæssigt at være blevet nægtet dansk statsborgerskab.Det har Højesteret afgjort onsdag.Dermed afvises de tidligere statsløses erstatningskrav. I dommen fastslår retten, at ti af de 17 ikke har krav på godtgørelse. For seks andre har Udlændinge- og Integrationsministeriet anerkendt, at de kunne få godtgørelse for forsinkelsen af statsborgerskab på 10.000 kroner. Højesteret mener dog ikke, at de har ret til yderligere erstatning.Den sidste har ikke krav på erstatning, da kravet er forældet.Dommen ændrer dermed en afgørelse fra Østre Landsret.  Landsretten fastslog i 2016, at seks af de statsløse fejlagtigt blev nægtet dansk statsborgerskab, mens én retsstridigt havde fået sin sag forsinket i så lang tid, at det i sig selv kunne begrunde godtgørelse for tort.Landsretten tilkendte de syv 20.000 kroner hver. Men nu får seks af dem altså kun 10.000 kroner i godtgørelse, mens den sidste slet ikke får noget. I alt har 17 personer, der i dag alle er danske statsborgere, anlagt sag mod ministeriet med krav om beløb på mellem 11.000 kroner og 257.000 kroner.Samlet var der krav om 2.109.496 kroner i godtgørelse for tort og erstatning for økonomisk tab. Højesteret fastslår dog, at de ikke har krav på erstatning for økonomisk tab. Det er eerhånden mange år siden, at sagen begyndte at rulle. I sagen har en række statsløse fået afslag på deres ansøgning om statsborgerskab i strid med en FN-konvention.Konventionen sikrer, at statsløse, der er født og opvokset i Danmark, får en lettere adgang til at få dansk statsborgerskab.Den del af sagen blev klarlagt af Statsløsekommissionen, som blev nedsat i 2011. Den daværende integrationsminister, Birthe Rønn Hornbech (V), blev samme år fyret som minister. Kommissionen konkluderede, at ministeriet havde handlet i strid med internationale konventioner gennem 19 år.Højesteretssagen skulle afgøre, hvorvidt de statsløse havde krav på en godtgørelse.Advokat Christian Harlang, der har ført sagen for de statsløse, oplyser, at de nu vil forsøge at få den for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. - Det er en god ting, at den ulovlige administration, der fandt sted i Integrationsministeriet, skal koste noget, men jeg mener, at 10.000 kroner er en hån mod dem, og det mener vi helt klart, er for lavt, siger advokaten.Den nuværende Udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg, har noteret sig Højesterets dom. Det er naturligvis et resultat, som jeg er godt tilfreds medThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1523";"Det kan jeg ikke komme ind på endnu";"Inger Støjberg";"04/22/2018";"Venstre";"1692";"integration";"";"Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er på ingen måde indstillet på at gøre det nemmere for børn født og opvokset i Danmark at få dansk statsborgerskab.Det siger hun, eer at De Radikale har brugt den årlige statsborgerskabsdag til at foreslå netop dette.Tværtimod har hun stramninger af statsborgerskabsreglerne på vej, siger hun, uden at ville specificere nærmere, hvad det er for stramninger.Det kan jeg ikke komme ind på endnuMen jeg kan sige, at for mig er det vigtigt, at man deltager i samfundet, at man forsørger sig selv, at man består de prøver, man skal, også når det handler om ens viden om det danske samfund. Og at man er dygtig til sproget og holder sig ude af kriminalitet.Spørgsmål: Men den gruppe, De Radikale taler om, gør jo lige præcis det. De består deres eksamener, de holder sig ude af kriminalitet, og de er endda født og opvokset i Danmark. Bør de ikke have lettere adgang til statsborgerskab end alle mulige andre?Jeg mener, at det er helt afgørende, at man skal bestå de test, som man nu engang skal, når man skal blive statsborger i Danmark. Det er helt specielt at blive statsborger. Det er noget, man skal række ud eerDe Radikales forslag handler om at give et statsborgerskab i eksamensgave til unge, der er født og opvokset i Danmark, og som ikke har begået kriminalitet, når de består folkeskolen.Paritets politiske leder, Morten Østergaard, er blevet inspireret til det, da han for nylig var på rundtur i nogle af landets udsatte boligområder.  Her mødte han unge med minoritetsbaggrund, der følte sig uden for, for eksempel fordi de ikke kunne rejse frit som deres klassekammerater.Det er jo sådan noget rigtig radikalt snakJeg mener, at det at have et statsborgerskab er så specielt, at det nødvendigvis er noget, man skal række ud eer.Spørgsmål: Vil de stramninger, du har på vej, ligefrem gøre det sværere for den gruppe at få statsborgerskab?Jeg vil ikke komme ind på, hvad der ligger i det udspil, regeringen meget snart kommer med. Jeg kan bare sige, at jeg meget snart kommer med et udspil, og at der er lagt op til stramningerSocialdemokratiets indfødsretsordfører, Astrid Krag, oplyser til Ritzau, at S også er imod det radikale forslag. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1524";"Men jeg kan sige, at for mig er det vigtigt, at man deltager i samfundet, at man forsørger sig selv, at man består de prøver, man skal, også når det handler om ens viden om det danske samfund. Og at man er dygtig til sproget og holder sig ude af kriminalitet.";"Inger Støjberg";"04/22/2018";"Venstre";"1692";"integration";"";"Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er på ingen måde indstillet på at gøre det nemmere for børn født og opvokset i Danmark at få dansk statsborgerskab.Det siger hun, eer at De Radikale har brugt den årlige statsborgerskabsdag til at foreslå netop dette.Tværtimod har hun stramninger af statsborgerskabsreglerne på vej, siger hun, uden at ville specificere nærmere, hvad det er for stramninger.Det kan jeg ikke komme ind på endnuMen jeg kan sige, at for mig er det vigtigt, at man deltager i samfundet, at man forsørger sig selv, at man består de prøver, man skal, også når det handler om ens viden om det danske samfund. Og at man er dygtig til sproget og holder sig ude af kriminalitet.Spørgsmål: Men den gruppe, De Radikale taler om, gør jo lige præcis det. De består deres eksamener, de holder sig ude af kriminalitet, og de er endda født og opvokset i Danmark. Bør de ikke have lettere adgang til statsborgerskab end alle mulige andre?Jeg mener, at det er helt afgørende, at man skal bestå de test, som man nu engang skal, når man skal blive statsborger i Danmark. Det er helt specielt at blive statsborger. Det er noget, man skal række ud eerDe Radikales forslag handler om at give et statsborgerskab i eksamensgave til unge, der er født og opvokset i Danmark, og som ikke har begået kriminalitet, når de består folkeskolen.Paritets politiske leder, Morten Østergaard, er blevet inspireret til det, da han for nylig var på rundtur i nogle af landets udsatte boligområder.  Her mødte han unge med minoritetsbaggrund, der følte sig uden for, for eksempel fordi de ikke kunne rejse frit som deres klassekammerater.Det er jo sådan noget rigtig radikalt snakJeg mener, at det at have et statsborgerskab er så specielt, at det nødvendigvis er noget, man skal række ud eer.Spørgsmål: Vil de stramninger, du har på vej, ligefrem gøre det sværere for den gruppe at få statsborgerskab?Jeg vil ikke komme ind på, hvad der ligger i det udspil, regeringen meget snart kommer med. Jeg kan bare sige, at jeg meget snart kommer med et udspil, og at der er lagt op til stramningerSocialdemokratiets indfødsretsordfører, Astrid Krag, oplyser til Ritzau, at S også er imod det radikale forslag. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1525";"Jeg mener, at det er helt afgørende, at man skal bestå de test, som man nu engang skal, når man skal blive statsborger i Danmark. Det er helt specielt at blive statsborger. Det er noget, man skal række ud eer";"Inger Støjberg";"04/22/2018";"Venstre";"1692";"integration";"";"Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er på ingen måde indstillet på at gøre det nemmere for børn født og opvokset i Danmark at få dansk statsborgerskab.Det siger hun, eer at De Radikale har brugt den årlige statsborgerskabsdag til at foreslå netop dette.Tværtimod har hun stramninger af statsborgerskabsreglerne på vej, siger hun, uden at ville specificere nærmere, hvad det er for stramninger.Det kan jeg ikke komme ind på endnuMen jeg kan sige, at for mig er det vigtigt, at man deltager i samfundet, at man forsørger sig selv, at man består de prøver, man skal, også når det handler om ens viden om det danske samfund. Og at man er dygtig til sproget og holder sig ude af kriminalitet.Spørgsmål: Men den gruppe, De Radikale taler om, gør jo lige præcis det. De består deres eksamener, de holder sig ude af kriminalitet, og de er endda født og opvokset i Danmark. Bør de ikke have lettere adgang til statsborgerskab end alle mulige andre?Jeg mener, at det er helt afgørende, at man skal bestå de test, som man nu engang skal, når man skal blive statsborger i Danmark. Det er helt specielt at blive statsborger. Det er noget, man skal række ud eerDe Radikales forslag handler om at give et statsborgerskab i eksamensgave til unge, der er født og opvokset i Danmark, og som ikke har begået kriminalitet, når de består folkeskolen.Paritets politiske leder, Morten Østergaard, er blevet inspireret til det, da han for nylig var på rundtur i nogle af landets udsatte boligområder.  Her mødte han unge med minoritetsbaggrund, der følte sig uden for, for eksempel fordi de ikke kunne rejse frit som deres klassekammerater.Det er jo sådan noget rigtig radikalt snakJeg mener, at det at have et statsborgerskab er så specielt, at det nødvendigvis er noget, man skal række ud eer.Spørgsmål: Vil de stramninger, du har på vej, ligefrem gøre det sværere for den gruppe at få statsborgerskab?Jeg vil ikke komme ind på, hvad der ligger i det udspil, regeringen meget snart kommer med. Jeg kan bare sige, at jeg meget snart kommer med et udspil, og at der er lagt op til stramningerSocialdemokratiets indfødsretsordfører, Astrid Krag, oplyser til Ritzau, at S også er imod det radikale forslag. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1526";"Det er jo sådan noget rigtig radikalt snak";"Inger Støjberg";"04/22/2018";"Venstre";"1692";"integration";"";"Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er på ingen måde indstillet på at gøre det nemmere for børn født og opvokset i Danmark at få dansk statsborgerskab.Det siger hun, eer at De Radikale har brugt den årlige statsborgerskabsdag til at foreslå netop dette.Tværtimod har hun stramninger af statsborgerskabsreglerne på vej, siger hun, uden at ville specificere nærmere, hvad det er for stramninger.Det kan jeg ikke komme ind på endnuMen jeg kan sige, at for mig er det vigtigt, at man deltager i samfundet, at man forsørger sig selv, at man består de prøver, man skal, også når det handler om ens viden om det danske samfund. Og at man er dygtig til sproget og holder sig ude af kriminalitet.Spørgsmål: Men den gruppe, De Radikale taler om, gør jo lige præcis det. De består deres eksamener, de holder sig ude af kriminalitet, og de er endda født og opvokset i Danmark. Bør de ikke have lettere adgang til statsborgerskab end alle mulige andre?Jeg mener, at det er helt afgørende, at man skal bestå de test, som man nu engang skal, når man skal blive statsborger i Danmark. Det er helt specielt at blive statsborger. Det er noget, man skal række ud eerDe Radikales forslag handler om at give et statsborgerskab i eksamensgave til unge, der er født og opvokset i Danmark, og som ikke har begået kriminalitet, når de består folkeskolen.Paritets politiske leder, Morten Østergaard, er blevet inspireret til det, da han for nylig var på rundtur i nogle af landets udsatte boligområder.  Her mødte han unge med minoritetsbaggrund, der følte sig uden for, for eksempel fordi de ikke kunne rejse frit som deres klassekammerater.Det er jo sådan noget rigtig radikalt snakJeg mener, at det at have et statsborgerskab er så specielt, at det nødvendigvis er noget, man skal række ud eer.Spørgsmål: Vil de stramninger, du har på vej, ligefrem gøre det sværere for den gruppe at få statsborgerskab?Jeg vil ikke komme ind på, hvad der ligger i det udspil, regeringen meget snart kommer med. Jeg kan bare sige, at jeg meget snart kommer med et udspil, og at der er lagt op til stramningerSocialdemokratiets indfødsretsordfører, Astrid Krag, oplyser til Ritzau, at S også er imod det radikale forslag. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1527";"Jeg mener, at det at have et statsborgerskab er så specielt, at det nødvendigvis er noget, man skal række ud eer.";"Inger Støjberg";"04/22/2018";"Venstre";"1692";"integration";"";"Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er på ingen måde indstillet på at gøre det nemmere for børn født og opvokset i Danmark at få dansk statsborgerskab.Det siger hun, eer at De Radikale har brugt den årlige statsborgerskabsdag til at foreslå netop dette.Tværtimod har hun stramninger af statsborgerskabsreglerne på vej, siger hun, uden at ville specificere nærmere, hvad det er for stramninger.Det kan jeg ikke komme ind på endnuMen jeg kan sige, at for mig er det vigtigt, at man deltager i samfundet, at man forsørger sig selv, at man består de prøver, man skal, også når det handler om ens viden om det danske samfund. Og at man er dygtig til sproget og holder sig ude af kriminalitet.Spørgsmål: Men den gruppe, De Radikale taler om, gør jo lige præcis det. De består deres eksamener, de holder sig ude af kriminalitet, og de er endda født og opvokset i Danmark. Bør de ikke have lettere adgang til statsborgerskab end alle mulige andre?Jeg mener, at det er helt afgørende, at man skal bestå de test, som man nu engang skal, når man skal blive statsborger i Danmark. Det er helt specielt at blive statsborger. Det er noget, man skal række ud eerDe Radikales forslag handler om at give et statsborgerskab i eksamensgave til unge, der er født og opvokset i Danmark, og som ikke har begået kriminalitet, når de består folkeskolen.Paritets politiske leder, Morten Østergaard, er blevet inspireret til det, da han for nylig var på rundtur i nogle af landets udsatte boligområder.  Her mødte han unge med minoritetsbaggrund, der følte sig uden for, for eksempel fordi de ikke kunne rejse frit som deres klassekammerater.Det er jo sådan noget rigtig radikalt snakJeg mener, at det at have et statsborgerskab er så specielt, at det nødvendigvis er noget, man skal række ud eer.Spørgsmål: Vil de stramninger, du har på vej, ligefrem gøre det sværere for den gruppe at få statsborgerskab?Jeg vil ikke komme ind på, hvad der ligger i det udspil, regeringen meget snart kommer med. Jeg kan bare sige, at jeg meget snart kommer med et udspil, og at der er lagt op til stramningerSocialdemokratiets indfødsretsordfører, Astrid Krag, oplyser til Ritzau, at S også er imod det radikale forslag. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1528";"Jeg vil ikke komme ind på, hvad der ligger i det udspil, regeringen meget snart kommer med. Jeg kan bare sige, at jeg meget snart kommer med et udspil, og at der er lagt op til stramninger";"Inger Støjberg";"04/22/2018";"Venstre";"1692";"integration";"";"Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er på ingen måde indstillet på at gøre det nemmere for børn født og opvokset i Danmark at få dansk statsborgerskab.Det siger hun, eer at De Radikale har brugt den årlige statsborgerskabsdag til at foreslå netop dette.Tværtimod har hun stramninger af statsborgerskabsreglerne på vej, siger hun, uden at ville specificere nærmere, hvad det er for stramninger.Det kan jeg ikke komme ind på endnuMen jeg kan sige, at for mig er det vigtigt, at man deltager i samfundet, at man forsørger sig selv, at man består de prøver, man skal, også når det handler om ens viden om det danske samfund. Og at man er dygtig til sproget og holder sig ude af kriminalitet.Spørgsmål: Men den gruppe, De Radikale taler om, gør jo lige præcis det. De består deres eksamener, de holder sig ude af kriminalitet, og de er endda født og opvokset i Danmark. Bør de ikke have lettere adgang til statsborgerskab end alle mulige andre?Jeg mener, at det er helt afgørende, at man skal bestå de test, som man nu engang skal, når man skal blive statsborger i Danmark. Det er helt specielt at blive statsborger. Det er noget, man skal række ud eerDe Radikales forslag handler om at give et statsborgerskab i eksamensgave til unge, der er født og opvokset i Danmark, og som ikke har begået kriminalitet, når de består folkeskolen.Paritets politiske leder, Morten Østergaard, er blevet inspireret til det, da han for nylig var på rundtur i nogle af landets udsatte boligområder.  Her mødte han unge med minoritetsbaggrund, der følte sig uden for, for eksempel fordi de ikke kunne rejse frit som deres klassekammerater.Det er jo sådan noget rigtig radikalt snakJeg mener, at det at have et statsborgerskab er så specielt, at det nødvendigvis er noget, man skal række ud eer.Spørgsmål: Vil de stramninger, du har på vej, ligefrem gøre det sværere for den gruppe at få statsborgerskab?Jeg vil ikke komme ind på, hvad der ligger i det udspil, regeringen meget snart kommer med. Jeg kan bare sige, at jeg meget snart kommer med et udspil, og at der er lagt op til stramningerSocialdemokratiets indfødsretsordfører, Astrid Krag, oplyser til Ritzau, at S også er imod det radikale forslag. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1529";"Man skal tage sit barn med til Danmark med det samme, hvis man vil familiesammenføres og senest eer tre måneder. Man skal ikke eerlade sit barn i hjemlandet i årevis";"Inger Støjberg";"12/20/2018";"Venstre";"1694";"integration";"";"Regeringen er klar til eer måneders debat at ændre reglerne for familiesammenføring af børn. Fremover skal man kunne få sit barn hertil, hvis man søger senest tre måneder eer selv at have fået opholdstilladelse.Det oplyser Udlændinge- og integrationsministeriet. Forslaget gælder for børn, der har en forælder i Danmark og en forælder i udlandet.Man skal tage sit barn med til Danmark med det samme, hvis man vil familiesammenføres og senest eer tre måneder. Man skal ikke eerlade sit barn i hjemlandet i årevisSamtidig foreslår regeringen at afskae reglen om, at børn over otte år skal integrationsvurderes, før de kan familiesammenføres med en forælder.De oprindelige regler blev indført som værn mod forældre, der lod deres børn blive i hjemlandet i årevis eller sendte dem på genopdragelsesrejser.Vi vil sikre, at et barn vokser op i Danmark og ikke i hjemlandet med fare for at gå i koranskole eller i hvert fald blive påvirket af en meget fremmed kulturMen reglerne har længe givet stor oentlig diskussion i kølvandet på flere mediesager. Blandt andet blev 13-årige pige Mint fra Thailand i oktober tvunget til at forlade Danmark. Selv om hun taler dansk og ifølge sin familie var godt integreret.Før udvisningen boede hun i Køge med sin thailandske mor, danske stedfar og lillebror.Regeringens udspil får dog ingen betydning for Mint, understreger Inger Støjberg, da det kun gælder fremtidige sager.Hos Dansk Folkeparti er udlændingeordfører Martin Henriksen umiddelbart positivt stemt.- Det lyder okay. Vi skal selvfølgelig se detaljer og se på mulige faldgruber. Men indtil videre er vi positive over for forslaget, som så vil gælde fremadrettet, siger han til Ritzau.Samme toner lyder fra Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, der glæder sig over, at de nuværende regler skrottes.  Han skriver i en kommentar til Ritzau, at han bakker op om en enkel lovgivning, som let kan forklares og forstås.De Radikales udlændingeordfører, Andreas Steenberg, er glad for, at regeringen lemper reglerne. Men han mener, at tidsrammen på tre måneder helt skal droppes.- En del af de familier, der er blevet splittet ad på helt urimelig vis, kan jo stadig ikke blive samlet med det her udspil. Det skal være en rettighed for danske statsborgere at have deres stedbørn i deres fædreland, siger Andreas Steenberg.Regeringen drøer sagen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet torsdag eermiddag.Fakta udsendes    Denne nyhed publiceres ikke på NET-tjenestenThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1530";"Vi vil sikre, at et barn vokser op i Danmark og ikke i hjemlandet med fare for at gå i koranskole eller i hvert fald blive påvirket af en meget fremmed kultur";"Inger Støjberg";"12/20/2018";"Venstre";"1694";"integration";"";"Regeringen er klar til eer måneders debat at ændre reglerne for familiesammenføring af børn. Fremover skal man kunne få sit barn hertil, hvis man søger senest tre måneder eer selv at have fået opholdstilladelse.Det oplyser Udlændinge- og integrationsministeriet. Forslaget gælder for børn, der har en forælder i Danmark og en forælder i udlandet.Man skal tage sit barn med til Danmark med det samme, hvis man vil familiesammenføres og senest eer tre måneder. Man skal ikke eerlade sit barn i hjemlandet i årevisSamtidig foreslår regeringen at afskae reglen om, at børn over otte år skal integrationsvurderes, før de kan familiesammenføres med en forælder.De oprindelige regler blev indført som værn mod forældre, der lod deres børn blive i hjemlandet i årevis eller sendte dem på genopdragelsesrejser.Vi vil sikre, at et barn vokser op i Danmark og ikke i hjemlandet med fare for at gå i koranskole eller i hvert fald blive påvirket af en meget fremmed kulturMen reglerne har længe givet stor oentlig diskussion i kølvandet på flere mediesager. Blandt andet blev 13-årige pige Mint fra Thailand i oktober tvunget til at forlade Danmark. Selv om hun taler dansk og ifølge sin familie var godt integreret.Før udvisningen boede hun i Køge med sin thailandske mor, danske stedfar og lillebror.Regeringens udspil får dog ingen betydning for Mint, understreger Inger Støjberg, da det kun gælder fremtidige sager.Hos Dansk Folkeparti er udlændingeordfører Martin Henriksen umiddelbart positivt stemt.- Det lyder okay. Vi skal selvfølgelig se detaljer og se på mulige faldgruber. Men indtil videre er vi positive over for forslaget, som så vil gælde fremadrettet, siger han til Ritzau.Samme toner lyder fra Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, der glæder sig over, at de nuværende regler skrottes.  Han skriver i en kommentar til Ritzau, at han bakker op om en enkel lovgivning, som let kan forklares og forstås.De Radikales udlændingeordfører, Andreas Steenberg, er glad for, at regeringen lemper reglerne. Men han mener, at tidsrammen på tre måneder helt skal droppes.- En del af de familier, der er blevet splittet ad på helt urimelig vis, kan jo stadig ikke blive samlet med det her udspil. Det skal være en rettighed for danske statsborgere at have deres stedbørn i deres fædreland, siger Andreas Steenberg.Regeringen drøer sagen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet torsdag eermiddag.Fakta udsendes    Denne nyhed publiceres ikke på NET-tjenestenThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1533";"Hvis man søger familiesammenføring og ikke selv er integreret, ikke kan sproget og ikke forstår samfundet, så kommer ægtefællen typisk heller ikke til det";"Inger Støjberg";"01/16/2018";"Venstre";"1698";"integration";"";"Det skal være sværere at hente sin ægtefælle til Danmark, hvis man ikke er tilstrækkeligt integreret i det danske samfund.Det mener regeringen, som nu er klar til at ændre på reglerne for familiesammenføring.Væk er det såkaldte tilknytningskrav, mens udlændingeminister Inger Støjberg (V) i stedet vil indføre et nyt, såkaldt integrationskrav. Det skriver Jyllands-Posten.Et ufravigeligt krav skal være, at den, der bor i Danmark og søger at få en ægtefælle hertil, skal beherske det danske sprog på et relativt højt niveau.  Derudover er der krav til både uddannelse og beskæigelse. Det gælder både for den person, der bor her, og den udlænding, der skal familiesammenføres til Danmark.Hvis man søger familiesammenføring og ikke selv er integreret, ikke kan sproget og ikke forstår samfundet, så kommer ægtefællen typisk heller ikke til detIfølge regeringen skal kravene sikre, at de udlændinge, der kommer hertil gennem familiesammenføring, deltager aktivt og bidrager positivt til samfundsøkonomien. På den måde bliver familiesammenføring lettere for udlandsdanskere, som med tilknytningskravet har ha svært ved at tage deres udenlandske ægtefælle med hjem til Danmark.En person skal fremover opfylde minimum fire af de seks nye betingelser, hvis vedkommende skal få godkendt familiesammenføring.Betingelserne består blandt andet af, at personer, der søger om familiesammenføring, skal bestå en prøve i dansk på et relativt højt niveau.Derudover skal personen og ægtefællen opfylde mindst tre af fem andre krav, der blandt andet omhandler beskæigelse og uddannelse.Regeringen vil herudover foretage yderligere stramninger, hvor det blandt andet skal være umuligt at få familiesammenføring, hvis man bor i et udsat boligområde.Disse nye krav vil næsten gøre det umuligt for visse personer at få familiesammenføring. Det vurderer forskningsdirektør i VIVE Torben Tranæs.- Det vil helt klart gøre det sværere - grænsende til det umulige - at få en ægtefælle hertil for personer, der er meget lidt integrerede, siger han til Jyllands-Posten.De Radikale er ikke begejstrede og kalder forslaget for uddannelsessnobberi, mens Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er positive.Danmark burde for længst have forbudt familiesammenføring i ghettoer, mener Socialdemokratiets integrations- og udlændingeordfører, Mattias Tesfaye.Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol underkendte i maj 2016 tilknytningskravet, når det gælder 26-års- reglen, som danskere dermed slap for.Dog mener den socialdemokratiske ordfører ikke, at Danmark atter engang vil komme i konflikt med internationale konventioner som følge af de nye krav, selv om reglerne lægger op til forskelsbehandling.- Jeg kan ikke se, hvad der er diskriminerende. Det er rimeligt, at man kan komme til Danmark og få en opholdstilladelse.  - Men vi har nogle krav. Både til personen, der bor her, og den, der kommer hertil, siger Mattias Tesfaye til Ritzau.Fakta følger. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1534";"Med det her udspil ønsker vi at gøre det klart, at det er noget helt særligt at blive dansk statsborger. Det er noget, man selv aktivt skal række ud eer";"Inger Støjberg";"05/16/2018";"Venstre";"1699";"integration";"";"Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) indleder onsdag forhandlinger med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om regeringens udspil til en ny indfødsretsaale.Med det her udspil ønsker vi at gøre det klart, at det er noget helt særligt at blive dansk statsborger. Det er noget, man selv aktivt skal række ud eerI regeringen ønsker vi, at dansk statsborgerskab kun gives til de udlændinge, som har været her i mange år, og som tydeligt har vist, at de både kan og vil det danske samfund og vores danske værdierDet betyder blandt andet, at man skal forsørge sig selv. Ansøgere til statsborgerskab må ikke have modtaget oentlige ydelser de seneste to år. Desuden skal dagpenge fremover være til hinder for et statsborgerskab.Og har man begået alvorlig kriminalitet i Danmark, så skal man selvfølgelig ikke kunne blive dansk statsborgerIfølge regeringen klapper døren i for statsborgerskab, hvis en ansøger eksempelvis har begået vold mod børn, seksualforbrydelser eller banderelaterede forbrydelser.- For mig er det helt principielt, at bliver man dømt for bandekriminalitet eller begår vold mod børn under opdragelsen, så skal man da ikke belønnes med statsborgerskab, siger hun.- Der er jo en grund til, at Børnerådet sidste år pegede på problemet, og socialrådgivere har sagt, at der anmeldes mere vold mod børn end tidligere.Det er over 20 år siden, at det blev ulovligt for forældre at udsætte deres børn for vold. Alligevel viste en rapport fra Børnerådet sidste år, at børn fra familier med alkohol- og/eller stofmisbrug sammen med især drenge fra ikkevestlige hjem er særligt udsatte for vold.Ifølge undersøgelsen havde 19 procent af drengene med ikkevestlig baggrund været udsat for grov vold i hjemmet mod ni procent af de etnisk danske drenge.Indfødsretsordfører Astrid Krag fra Socialdemokratiet ser frem til forhandlingerne om det længe ventede udspil.- Det er en række fine justeringer umiddelbart, som ligger i forlængelse af grundprincipperne for at få dansk statsborgerskab: At man skal kunne sproget, forsørge sig selv og overholde landets love og respektere demokrati og afgørende frihedsrettigheder, siger hun til Ritzau.Hun er dog ikke begejstret for regeringens oplæg til at lempe på betydningen af færdselsbøder, så eksempelvis bøder på op til 4000 kroner ikke fremover får betydning for adgangen til dansk statsborgerskab.- Jeg er skeptisk over de lempelser, som regeringen lægger op til i forhold til færdselsbøder, hvor man vil dispensere og eventuelt se bort fra bøder også helt op til 7000 kroner. Kører du over for rødt, så udsætter du jo andre menneskers liv for fare, siger hun.- Samtidig er jeg skuet over, at regeringen i sit udspil åbenbart har opgivet tanken om at gøre en indsats over for antidemokrater og folk med totalitære holdninger, der ikke støtter vores demokrati og ikke bakker op om ligestilling og den danske samfundsmodel, siger Astrid Krag.Fakta og grafik udsendes The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1536";"Og har man begået alvorlig kriminalitet i Danmark, så skal man selvfølgelig ikke kunne blive dansk statsborger";"Inger Støjberg";"05/16/2018";"Venstre";"1699";"integration";"";"Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) indleder onsdag forhandlinger med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om regeringens udspil til en ny indfødsretsaale.Med det her udspil ønsker vi at gøre det klart, at det er noget helt særligt at blive dansk statsborger. Det er noget, man selv aktivt skal række ud eerI regeringen ønsker vi, at dansk statsborgerskab kun gives til de udlændinge, som har været her i mange år, og som tydeligt har vist, at de både kan og vil det danske samfund og vores danske værdierDet betyder blandt andet, at man skal forsørge sig selv. Ansøgere til statsborgerskab må ikke have modtaget oentlige ydelser de seneste to år. Desuden skal dagpenge fremover være til hinder for et statsborgerskab.Og har man begået alvorlig kriminalitet i Danmark, så skal man selvfølgelig ikke kunne blive dansk statsborgerIfølge regeringen klapper døren i for statsborgerskab, hvis en ansøger eksempelvis har begået vold mod børn, seksualforbrydelser eller banderelaterede forbrydelser.- For mig er det helt principielt, at bliver man dømt for bandekriminalitet eller begår vold mod børn under opdragelsen, så skal man da ikke belønnes med statsborgerskab, siger hun.- Der er jo en grund til, at Børnerådet sidste år pegede på problemet, og socialrådgivere har sagt, at der anmeldes mere vold mod børn end tidligere.Det er over 20 år siden, at det blev ulovligt for forældre at udsætte deres børn for vold. Alligevel viste en rapport fra Børnerådet sidste år, at børn fra familier med alkohol- og/eller stofmisbrug sammen med især drenge fra ikkevestlige hjem er særligt udsatte for vold.Ifølge undersøgelsen havde 19 procent af drengene med ikkevestlig baggrund været udsat for grov vold i hjemmet mod ni procent af de etnisk danske drenge.Indfødsretsordfører Astrid Krag fra Socialdemokratiet ser frem til forhandlingerne om det længe ventede udspil.- Det er en række fine justeringer umiddelbart, som ligger i forlængelse af grundprincipperne for at få dansk statsborgerskab: At man skal kunne sproget, forsørge sig selv og overholde landets love og respektere demokrati og afgørende frihedsrettigheder, siger hun til Ritzau.Hun er dog ikke begejstret for regeringens oplæg til at lempe på betydningen af færdselsbøder, så eksempelvis bøder på op til 4000 kroner ikke fremover får betydning for adgangen til dansk statsborgerskab.- Jeg er skeptisk over de lempelser, som regeringen lægger op til i forhold til færdselsbøder, hvor man vil dispensere og eventuelt se bort fra bøder også helt op til 7000 kroner. Kører du over for rødt, så udsætter du jo andre menneskers liv for fare, siger hun.- Samtidig er jeg skuet over, at regeringen i sit udspil åbenbart har opgivet tanken om at gøre en indsats over for antidemokrater og folk med totalitære holdninger, der ikke støtter vores demokrati og ikke bakker op om ligestilling og den danske samfundsmodel, siger Astrid Krag.Fakta og grafik udsendes The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1537";"Udlændinge og Integrationsministeriet kan tilslutte sig Kammeradvokatens vurdering af sagen og agter at følge Kammeradvokatens anbefaling";"Inger Støjberg";"01/15/2018";"Venstre";"1700";"integration";"";"Tophistorie fra Politiken distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Den danske stat vil med stor sikkerhed tabe en konkret retssag om afslag på statsborgerskab til en kvinde, der lider af posttraumatisk stress (ptsd).Sådan lyder den klokkeklare vurdering i et fortroligt notat fra statens advokat, Kammeradvokaten, til Udlændinge- og Integrationsministeriet, som Politiken har set.Folketingets Indfødsretsudvalg har afslået kvindens ansøgning om dansk statsborgerskab, men eer at kvinden har sagsøgt myndighederne, kalder Kammeradvokaten det for »sikkert«, at byretten vil vurdere, at kvinden ikke er i stand til at bestå den nødvendige dansk- og indfødsretsprøve, og at hun derfor er blevet udsat for diskrimination på grund af et handikap i strid med internationale konventioner.»Sagsøgeren vil derfor få medhold i sin påstand om anerkendelse af, at det meddelte afslag på ansøgning om indfødsret udgjorde diskrimination på grund af handikap i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skriver Kammeradvokaten ifølge Politiken.Det får nu udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg til at opfordre Folketingets Indfødsretsudvalg til at genoptage kvindens sag.Udlændinge og Integrationsministeriet kan tilslutte sig Kammeradvokatens vurdering af sagen og agter at følge Kammeradvokatens anbefalingKammeradvokatens vurdering kan få betydning for en lang række ptsd-ramte personer, vurderer seniorforsker Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder.»Det er nyt og principielt, at ministeren med henvisning til Kammeradvokaten anbefaler en genoptagelse. Det er ikke sket før, siger hun. Redaktionel kontakt:  Niklas Rehn  tlf.: +4520676274  e-mail: Niklas.Rehn@pol.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Politiken ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1539";"Den norske venstrefløj har fuldstændig bevidst misforstået det, hun skrev, og brugt det imod hende.";"Inger Støjberg";"03/20/2018";"Venstre";"1705";"integration";"";"Oslo- I dag har min gode veninde og kollega Sylvi Listhaug måttet trække sig som justits-, beredskabs- og indvandringsminister i Norge.Sådan indleder udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) et opslag på Facebook, hvor hun forsvarer Norges netop tilbagetrådte justitsminister, Sylvi Listhaug.Listhaug valgte at trække sig tirsdag formiddag blot få timer før en mistillidsafstemning i Stortinget.- Det er sket eer en, eer min mening, fuldstændig overdreven og hysterisk debat om en facebookopdatering, som Sylvi skrev om Norges politik over for fremmedkrigere for et par uger siden, fortsætter Støjberg opslaget.Den norske venstrefløj har fuldstændig bevidst misforstået det, hun skrev, og brugt det imod hende.I Listhaugs indlæg på Facebook beskylder hun Arbeiderpartiet for at gå mere op i terroristers rettigheder end Norges sikkerhed.På den baggrund er hun blevet beskyldt for at besudle mindet om de mange terrorofre på Utøya i 2011. Sagen har truet med at vælte den borgerlige trepartiregering.Listhaug har været en markant fortaler for at stramme Norges indvandrerlove, ligesom Støjberg har været i Danmark.Om sin kollega skriver Støjberg, at hun ""stærkere end nogen anden i norsk politik har været bannerfører for en stram udlændingepolitik og en stædig insisteren på, at indvandrere i Norge skal respektere norske værdier"".På et pressemøde forklarer Listhaug, at hun træder tilbage for at beskytte sit parti, Fremskittspartiet.Hun kalder forløbet en ""heksejagt"". Den udlægning giver Støjberg udtryk for at være enig i i Facebook-opslaget, som er ledsaget af et billede af Støjberg og Listhaug, der begge smiler.- For det første bliver hendes dygtige håndtering af udlændingepolitikken savnet, og for det andet er jeg fuldstændig overbevist om, at Sylvi vil komme endnu stærkere tilbage, afslutter Støjberg opslaget.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1540";"Det er en proces, der var planlagt, og som finder sted uafhængigt af planerne om at etablere Udrejsecenter Lindholm.";"Inger Støjberg";"12/12/2018";"Venstre";"1706";"integration";"";"Et hidtil ukendt notat tegner flere udfordringer i forhold til regeringens plan om at gøre øen Lindholm til et nyt udrejsecenter for udviste kriminelle. Ifølge notatet, der er sendt til Udlændinge- og Integrationsministeriet i november, er næsten en fjerdedel af bygningerne på Lindholm nedrivningsmodne. Det skriver Berlingske.Notatet er fra Bygningsstyrelsen. I det fremgår det, at DTU - som i dag står for drien af Veterinærinstituttet på øen - har udpeget 11 af øens 47 bygninger som nedrivningsmodne.Men udfordringerne stopper ikke her. Notatet slår ifølge avisen også fast, at det forventes, at en stor del af Lindholms bygninger ikke kan genanvendes til andet formål.Det påpeges også, at ""der forefindes en mulig jordforurening på mindre dele af området"", skriver Berlingske. Det fører til en ""begrænset anvendelse af øen"", med særlig henvisning til oprydning eer øens to lossepladser og ""lækage fra kloakkerne"".Bygningsstyrelsen påpeger i notatet også, at Lindholm indgår som et af 252 områder omfattet af bevaringsprojektet ""Natura 2000"".  - I forhold til Natura 2000 betyder det blandt andet, at tiltag kun må ske, såfremt naturinteresserede tilgodeses. Derudover er dele af området omfattet af strandbeskyttelse, beskyttende sten- og jorddiger (og) beskyttede naturtyper, står der i notatet.Tidligere har det været fremme, at laboratorierne på øen, som DTU forlader næste år, skal renses for enhver tænkelig rest af de forskellige vira.Det forventes først at være færdiggjort i 2020.Desuden er der ikke rent drikkevand på øen. I et skriligt svar til Berlingske skriver udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) blandt andet, at det hele tiden har været meningen, at bygningerne skulle renses.Det er en proces, der var planlagt, og som finder sted uafhængigt af planerne om at etablere Udrejsecenter Lindholm.Når øen er gjort klar til nyt brug, vil der blive igangsat en byggeproces. Det er jo helt naturligt, at der skal ske tilpasninger, når øen går fra et formål til et andetThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1541";"Når øen er gjort klar til nyt brug, vil der blive igangsat en byggeproces. Det er jo helt naturligt, at der skal ske tilpasninger, når øen går fra et formål til et andet";"Inger Støjberg";"12/12/2018";"Venstre";"1706";"integration";"";"Et hidtil ukendt notat tegner flere udfordringer i forhold til regeringens plan om at gøre øen Lindholm til et nyt udrejsecenter for udviste kriminelle. Ifølge notatet, der er sendt til Udlændinge- og Integrationsministeriet i november, er næsten en fjerdedel af bygningerne på Lindholm nedrivningsmodne. Det skriver Berlingske.Notatet er fra Bygningsstyrelsen. I det fremgår det, at DTU - som i dag står for drien af Veterinærinstituttet på øen - har udpeget 11 af øens 47 bygninger som nedrivningsmodne.Men udfordringerne stopper ikke her. Notatet slår ifølge avisen også fast, at det forventes, at en stor del af Lindholms bygninger ikke kan genanvendes til andet formål.Det påpeges også, at ""der forefindes en mulig jordforurening på mindre dele af området"", skriver Berlingske. Det fører til en ""begrænset anvendelse af øen"", med særlig henvisning til oprydning eer øens to lossepladser og ""lækage fra kloakkerne"".Bygningsstyrelsen påpeger i notatet også, at Lindholm indgår som et af 252 områder omfattet af bevaringsprojektet ""Natura 2000"".  - I forhold til Natura 2000 betyder det blandt andet, at tiltag kun må ske, såfremt naturinteresserede tilgodeses. Derudover er dele af området omfattet af strandbeskyttelse, beskyttende sten- og jorddiger (og) beskyttede naturtyper, står der i notatet.Tidligere har det været fremme, at laboratorierne på øen, som DTU forlader næste år, skal renses for enhver tænkelig rest af de forskellige vira.Det forventes først at være færdiggjort i 2020.Desuden er der ikke rent drikkevand på øen. I et skriligt svar til Berlingske skriver udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) blandt andet, at det hele tiden har været meningen, at bygningerne skulle renses.Det er en proces, der var planlagt, og som finder sted uafhængigt af planerne om at etablere Udrejsecenter Lindholm.Når øen er gjort klar til nyt brug, vil der blive igangsat en byggeproces. Det er jo helt naturligt, at der skal ske tilpasninger, når øen går fra et formål til et andetThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1542";"Det handler også om, hvornår der bliver fred i de forskellige hjemlande, og det kan vi jo selvsagt ikke regne ind";"Inger Støjberg";"12/05/2018";"Venstre";"1715";"integration";"";"Både regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti var glade.Sådan så det ud fredag i sidste uge, da parterne blev enige om finansloven for 2019. Den indeholdt et såkaldt paradigmeski i udlændingepolitikken med større fokus på hjemsendelser frem for integration.Men regeringen kan ikke sætte tal på, hvor mange opholdstilladelser der vil blive inddraget som følge af de nye udlændingestramninger.Det viser et regeringsnotat, som Berlingske er kommet i besiddelse af.- Samlet set udgør de nævnte forslag til initiativer en væsentlig stramning, som må antages at få en mærkbar eekt i forhold til myndighedernes praksis i sager om inddragelse/nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser, står der ifølge Berlingske i notatet.- Det vurderes således, at initiativerne samlet set vil medføre, at flere sager end i dag vil få det udfald, at opholdstilladelser inddrages/nægtes forlænget.- Det er imidlertid ikke muligt at kvantificere eekten på udfaldet af sagerne eller på tilstrømningen til Danmark, står der yderligere.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) forklarer, at for mange faktorer spiller ind i forhold til at kunne komme med et tal. Men stramningerne får en mærkbar eekt, fastholder hun. Det handler også om, hvornår der bliver fred i de forskellige hjemlande, og det kan vi jo selvsagt ikke regne indThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1544";"Det er både min og regeringens vigtigste prioritet at passe bedst muligt på Danmark";"Inger Støjberg";"04/13/2018";"Venstre";"1725";"integration";"";"Den midlertidige grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse fortsætter frem til 12. november 2018.  Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.Den midlertidige grænsekontrol på det nuværende grundlag ophører 11. maj.Ifølge udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er grænsekontrollen nødvendig på grund af terrortruslen mod Danmark.  - Der er stadig pres på Europas ydre grænser og udfordringer med migranter, der flytter sig op gennem Europa. - Samtidig er der fortsat en alvorlig terrortrussel mod Danmark, hvilket gør grænsekontrollen nødvendig.  Det er både min og regeringens vigtigste prioritet at passe bedst muligt på DanmarkRegeringen har fredag orienteret Europa-Kommissionen og de øvrige Schengenmedlemsstater om beslutningen.Danmark har ha midlertidig grænsekontrol siden 4. januar 2016. Og den er blevet forlænget flere gange.Indtil slutningen af 2017 har kontrollen været begrundet i migrationsstrømmene og den manglende kontrol med EU's ydre grænser.Men EU's migrationskommissær meddelte i løbet af 2017, at den danske kontrol på grund af Schengen-reglerne ikke kunne forlænges eer 12. november 2017.Men siden åbnede EU-Kommissionen for, at Danmark - og andre medlemslande - kan forlænge kontrollen, hvis den begrundes i terrortruslen.Og det er netop, hvad den danske regering har gjort de seneste par gange.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1545";"Det er et sympatisk forslag";"Inger Støjberg";"06/01/2018";"Venstre";"1726";"integration";"";"Udenlandske forskere ansat ved danske universiteter skal fremover ikke søge om særskilt tilladelse, hvis de eksempelvis vil holde et foredrag på et andet universitet, end der hvor de arbejder.Eer en række sager om forskere, der blev politianmeldt for ulovligt bijobberi - i et tilfælde for at have holdt oplæg for Folketingets skatteudvalg - har politikerne ændret reglerne.Men lempelserne omfatter kun forskere, ikke udenlandske musikere, som der også har været flere sager med. Det står klart, eer at Folketinget fredag har vedtaget lovforslaget om smidigere regler for udenlandske arbejdstagere.Lempelserne er blevet kraigt strammet på deres vej gennem Folketinget. Oprindeligt havde udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) lagt op til, at alle udlændinge med lovligt ophold i Danmark, skulle kunne arbejde ved siden af deres normale job.Men det var for meget for Socialdemokratiet, der frygtede, at det ville blive en ladeport for underbetalt udenlandsk arbejdskra, særligt inden for landbruget og i oshoresektoren.De Radikale forsøgte at få de udenlandske musikere med i samme undtagelse, som forskerne nu får.  Men da Folketinget debatterede sagen tirsdag, forklarede Støjberg, at hendes ministerium ikke kunne nå at vurdere, om det ville stride mod internationale forpligtelser.Det er et sympatisk forslagHvis det så er muligt at gennemføre, ser jeg det bestemt som en mulighed at fremsætte et nyt lovforslag på den anden side af sommerferien, lød det.Så indtil videre skal udenlandske musikere altså fortsat søge om tilladelse, hvis de eksempelvis vil vikariere i et andet orkester end der, hvor de er fastansat. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1546";"Hvis det så er muligt at gennemføre, ser jeg det bestemt som en mulighed at fremsætte et nyt lovforslag på den anden side af sommerferien, lød det.";"Inger Støjberg";"06/01/2018";"Venstre";"1726";"integration";"";"Udenlandske forskere ansat ved danske universiteter skal fremover ikke søge om særskilt tilladelse, hvis de eksempelvis vil holde et foredrag på et andet universitet, end der hvor de arbejder.Eer en række sager om forskere, der blev politianmeldt for ulovligt bijobberi - i et tilfælde for at have holdt oplæg for Folketingets skatteudvalg - har politikerne ændret reglerne.Men lempelserne omfatter kun forskere, ikke udenlandske musikere, som der også har været flere sager med. Det står klart, eer at Folketinget fredag har vedtaget lovforslaget om smidigere regler for udenlandske arbejdstagere.Lempelserne er blevet kraigt strammet på deres vej gennem Folketinget. Oprindeligt havde udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) lagt op til, at alle udlændinge med lovligt ophold i Danmark, skulle kunne arbejde ved siden af deres normale job.Men det var for meget for Socialdemokratiet, der frygtede, at det ville blive en ladeport for underbetalt udenlandsk arbejdskra, særligt inden for landbruget og i oshoresektoren.De Radikale forsøgte at få de udenlandske musikere med i samme undtagelse, som forskerne nu får.  Men da Folketinget debatterede sagen tirsdag, forklarede Støjberg, at hendes ministerium ikke kunne nå at vurdere, om det ville stride mod internationale forpligtelser.Det er et sympatisk forslagHvis det så er muligt at gennemføre, ser jeg det bestemt som en mulighed at fremsætte et nyt lovforslag på den anden side af sommerferien, lød det.Så indtil videre skal udenlandske musikere altså fortsat søge om tilladelse, hvis de eksempelvis vil vikariere i et andet orkester end der, hvor de er fastansat. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1547";"Ministeriet har ikke planer om at fjerne tælleren fra hjemmesiden";"Inger Støjberg";"05/31/2018";"Venstre";"1730";"integration";"";"76.  Så mange stramninger på udlændingeområdet har regeringen gennemført siden 2015.Det kan man forvisse sig om, hvis man besøger Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside, hvor en ""stramnings-tæller"" har en prominent plads på forsiden.Og det bliver der ikke ændret på, selv om statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) under Folketingets afslutningsdebat onsdag gjorde det klart, det ifølge ham - og regeringen - ikke er antallet af stramninger, der er vigtigt.- Det er ikke antallet af dem, der er vigtige. Og hvornår man kan sætte flag i en lagkage. Det er eekten af dem, sagde Løkke.- Det er min og regeringens linje. Derfor ser jeg ikke udlændingepolitikken som et valg mellem at stramme og lempe. Det er for unuanceret. Det er for sort-hvidt, lød det.Men Inger Støjberg har ikke tænkt sig at stoppe med at tælle stramninger, gør hun klart i en mail til Ritzau.Ministeriet har ikke planer om at fjerne tælleren fra hjemmesidenSiden regeringen tiltrådte i 2015, har det været ambitionen at få styr på udlændingepolitikken, hvilket afspejles i de ændringer af udlændingepolitikken, som tælleren henviser til.Samtidig har vi oplevet en eerspørgsel eer et samlet overblik over stramningerne, hvorfor de er samlet ét sted, forklarer hun.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1548";"Siden regeringen tiltrådte i 2015, har det været ambitionen at få styr på udlændingepolitikken, hvilket afspejles i de ændringer af udlændingepolitikken, som tælleren henviser til.";"Inger Støjberg";"05/31/2018";"Venstre";"1730";"integration";"";"76.  Så mange stramninger på udlændingeområdet har regeringen gennemført siden 2015.Det kan man forvisse sig om, hvis man besøger Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside, hvor en ""stramnings-tæller"" har en prominent plads på forsiden.Og det bliver der ikke ændret på, selv om statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) under Folketingets afslutningsdebat onsdag gjorde det klart, det ifølge ham - og regeringen - ikke er antallet af stramninger, der er vigtigt.- Det er ikke antallet af dem, der er vigtige. Og hvornår man kan sætte flag i en lagkage. Det er eekten af dem, sagde Løkke.- Det er min og regeringens linje. Derfor ser jeg ikke udlændingepolitikken som et valg mellem at stramme og lempe. Det er for unuanceret. Det er for sort-hvidt, lød det.Men Inger Støjberg har ikke tænkt sig at stoppe med at tælle stramninger, gør hun klart i en mail til Ritzau.Ministeriet har ikke planer om at fjerne tælleren fra hjemmesidenSiden regeringen tiltrådte i 2015, har det været ambitionen at få styr på udlændingepolitikken, hvilket afspejles i de ændringer af udlændingepolitikken, som tælleren henviser til.Samtidig har vi oplevet en eerspørgsel eer et samlet overblik over stramningerne, hvorfor de er samlet ét sted, forklarer hun.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1549";"Samtidig har vi oplevet en eerspørgsel eer et samlet overblik over stramningerne, hvorfor de er samlet ét sted, forklarer hun.";"Inger Støjberg";"05/31/2018";"Venstre";"1730";"integration";"";"76.  Så mange stramninger på udlændingeområdet har regeringen gennemført siden 2015.Det kan man forvisse sig om, hvis man besøger Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside, hvor en ""stramnings-tæller"" har en prominent plads på forsiden.Og det bliver der ikke ændret på, selv om statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) under Folketingets afslutningsdebat onsdag gjorde det klart, det ifølge ham - og regeringen - ikke er antallet af stramninger, der er vigtigt.- Det er ikke antallet af dem, der er vigtige. Og hvornår man kan sætte flag i en lagkage. Det er eekten af dem, sagde Løkke.- Det er min og regeringens linje. Derfor ser jeg ikke udlændingepolitikken som et valg mellem at stramme og lempe. Det er for unuanceret. Det er for sort-hvidt, lød det.Men Inger Støjberg har ikke tænkt sig at stoppe med at tælle stramninger, gør hun klart i en mail til Ritzau.Ministeriet har ikke planer om at fjerne tælleren fra hjemmesidenSiden regeringen tiltrådte i 2015, har det været ambitionen at få styr på udlændingepolitikken, hvilket afspejles i de ændringer af udlændingepolitikken, som tælleren henviser til.Samtidig har vi oplevet en eerspørgsel eer et samlet overblik over stramningerne, hvorfor de er samlet ét sted, forklarer hun.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1558";"Det må være sådan for en flygtning, der kommer hertil, nøjagtig som det er for danskere, at man må prøve at finde en praktisk løsning på tingene. Også selvom det nogle gange kan være lidt mere besværligt";"Inger Støjberg";"01/29/2018";"Venstre";"1752";"integration";"";"Tophistorie fra DR SYD distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Flygtninge vil helst bo sammen med andre flygtninge. Kommuner forsøger ellers at få flygtninge ud at bo i de mindre byer, så de får danske naboer og bliver integreret hurtigere. Men mange flygtninge vælger at flytte i lejligheder i de større byer, hvor de bor dør om dør med andre flygtninge og indvandrere.Det oplever seks syd- og sønderjyske kommuner, som DR Syd har talt med. De kommuner er Esbjerg, Varde, Vejen, Aabenraa, Tønder og Sønderborg.I Sønderborg Kommune bor omkring 400 flygtninge i Sønderborg by, mens 100 har valgt at bosætte sig i resten af kommunen. Det fortæller Jan Prokopek (S), formand for arbejdsmarkeds- og integrationsudvalget.- De er, ligesom vi danskere er. Når vi kommer til USA eller andre steder, så vil vi gerne bo sammen med nogen, vi kender, der taler det samme sprog og har det samme kulturelle fællesskab, siger han til DR Syd.I Esbjerg Kommune er fordelingen nogenlunde den samme, men det er svært at gøre noget ved, mener Henrik Vallø fra Borgerlisten, der er formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.- Det kan vi ikke forhindre, for når de har en permanent bolig, står det dem frit for at søge noget andet, siger han til DR Syd.Integrationsminister Inger Støjberg (V) er ikke tilfreds med, at der er flygtninge, der fravælger de små byer, for at være tættere på andre flygtninge.- Jeg synes rent faktisk, at de flygtninge, der kommer til Danmark, selv har en forpligtelse til at blande sig og tage del i den helt almindelige danske hverdag, så længe de nu skal være her, siger hun til DR Syd.I mange tilfælde kan det imidlertid være nogle lavpraktiske årsager, der gør, at flygtningene vælger at bo i de større byer - ikke en modvilje mod at integrere sig. Det fortæller Maria Bækgaard, der er udviklingskonsulent hos Dansk Røde Kors, til DR Syd.- Hvis de skal bo i en mindre by, skal der være gode forbindelser med oentlig transport, så de kan komme ind til en større by, hvor de går de i sprogskole, har job og børn i institution, siger hun.Maria Bækgaard pointerer, at mange flygtninge ikke har råd til at købe en bil, som oe er nødvendig i de mindre byer.Men infrastrukturen bør ikke forhindre, at flygtningene bosætter sig i landsbyerne, lyder det fra integrationsministeren.Det må være sådan for en flygtning, der kommer hertil, nøjagtig som det er for danskere, at man må prøve at finde en praktisk løsning på tingene. Også selvom det nogle gange kan være lidt mere besværligtSelvom udviklingen går imod kommunernes ønske, tror Jan Prokopek, at flere flygtninge i Sønderborg med tiden vælger at flytte ud i de mindre byer. Han oplever, at flygtninge, der får job, flytter fra områder, der er betegnet som ghettoområder.- De vil gerne bo ligesom danskerne gør, så jeg synes, det kører lidt langsomt, men det går bedre, end det har gjort, hvis man kigger 20 år tilbage, siger han. https://www.dr.dk/nyheder/regionale/syd/ulla-al-zoupi-gaar-imod-stroemmen-og-bor-i-en-lille-vi-vil-have- danske-naboerRedaktionel kontakt:  Redaktionen  tlf.:  e-mail: syd@dr.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR SYD ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1559";"De har intet at gøre i Danmark, men indtil vi kan få dem sendt ud, bliver vi nødt til at have hånd i hanke med, hvor de opholder sig, nemlig på Kærshovedgård.";"Inger Støjberg";"03/13/2018";"Venstre";"1758";"integration";"";"De afviste asylsøgere og kriminelle udviste på Udrejsecenter Kærshovedgård i Midtjylland overtræder i stor stil deres meldepligt. Det skriver Jyllands-Posten.Siden oprettelsen af centret for to år siden er der registreret 10.057 overtrædelser, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.Udlændingene er ikke frihedsberøvede, men er pålagt at bo på centret og melde sig imellem tre og syv gange om ugen.Nogle er aldrig dukket op, mens andre er væk i kortere eller længere perioder, så hver person kan tegne sig for et større antal af overtrædelserne. I alt 243 personer er blevet sigtet for at overtræde meldepligten. Dertil kommer en række sigtelser for overtrædelse af opholdspligten.Aktuelt bor der 189 udlændinge på udrejsecentret.Anklagemyndigheden har dedikeret en senioranklager til udelukkende at beskæige sig med sagerne om overtrædelse af opholds- og meldepligt.  Og ifølge Jyllands-Posten har Retten i Herning siden årsskiet afsat én til to retsdage om ugen til denne sagstype. Foreløbig har 63 udlændinge været i retten. Enkelte er frifundet eller sluppet med en advarsel, mens andre har fået bøder og korte fængselsstrae. Men det er formålsløst, mener to forsvarere.Udlændingene på Kærshovedgård har opbrugt deres muligheder for at få lovligt ophold i Danmark, og da de ikke får kontante ydelser, vil de typisk være ude af stand til at betale en bøde, forklarer forsvarsadvokat Kaare Kristensen.Forsvarsadvokat Jakob Fastrup tror heller ikke, at bøder og fængsel får flere til at overholde deres pligt til at bo og melde sig på udrejsecentret - eller til ultimativt at rejse ud af landet.Begge forsvarere siger, at de har ha klienter, der glædede sig over en fængselsdom, fordi de mente, at det var bedre end at sidde i det isoleret beliggende udrejsecenter.Udlændingeminister Inger Støjberg (V) bruger gerne ressourcer på at retsforfølge udlændingene:De har intet at gøre i Danmark, men indtil vi kan få dem sendt ud, bliver vi nødt til at have hånd i hanke med, hvor de opholder sig, nemlig på Kærshovedgård.- Gør de ikke det, straer vi dem og sætter dem i fængsel, siger ministeren til Jyllands-Posten.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1560";"Situationen i Tyskland er helt, helt anderledes end den, vi har i Danmark";"Inger Støjberg";"05/20/2018";"Venstre";"1759";"integration";"";"Regeringen har inviteret Dansk Folkeparti til forhandlinger om et lo over antallet af familiesammenføringer for flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus, de såkaldte krigsflygtninge.Det skriver Politiken.Dansk Folkeparti har flere gange udtrykt ønske om et sådant lo, der er på vej til at blive indført i Tyskland.  Den tyske koalitionsregering nåede for nylig til intern enighed om et lo på maksimalt 1000 familiesammenføringer om måneden for den gruppe af flygtninge, der har såkaldt subsidiær beskyttelse, altså ikke er individuelt forfulgte.Det er især syrere, det drejer sig om. Men den danske regering mener ikke umiddelbart, at der er brug for et lignende lo i Danmark. Det har såvel statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) som udlændingeminister Inger Støjberg (V) gjort klart flere gange.Alligevel har regeringen altså ifølge Politiken inviteret DF til forhandlinger. De skal begynde, så snart regeringen har fået fuldt kendskab til det præcise indhold af det tyske lovforslag, skriver avisen.Når Løkke og Støjberg ikke umiddelbart vurderer, at Danmark har brug for et lignende lo, skyldes det, at antallet af familiesammenføringer i Danmark slet ikke har samme omfang som i Tyskland.Situationen i Tyskland er helt, helt anderledes end den, vi har i DanmarkDanmark har et meget lavere antal asylansøgere end Tyskland, fremhævede hun.  I 2016 kom der 745.000 asylansøgere til Tyskland. Hvis Danmark skulle have ha samme niveau i forhold til indbyggertal, skulle der være kommet 52.000 asylansøgere hertil. Der kom kun cirka 6000.Det var på grund af de opstramninger, vi har gennemført. Der er langt færre, der kan søge om familiesammenføring. Og i og med at vi har udskudt retten til familiesammenføring, er vi i en helt anderledes situationStatsministeren har desuden udtrykt tvivl om, hvorvidt det tyske forslag stemmer overens med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.  Samme bekymring giver Jonas Christoersen, direktør i Institut for Menneskerettigheder, udtryk for over for Politiken. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1562";"Og det har jeg helt entydigt, fordi jeg kan se, at vi vil komme til at stille borgerne forskelligt og give de ressourcestærke forspring, mens de ressourcesvage ikke vil have de samme muligheder";"Inger Støjberg";"11/16/2018";"Venstre";"1763";"integration";"";"Tophistorien er skrevet og udgivet af DR. Ritzau må ikke krediteres.INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****- For mig handler det om at få bragt noget fornu og fleksibilitet ind der, hvor vi trænger til det.Sådan lød ordene fra Inger Støjberg en augustaen i 2014, da hun som Venstres politiske ordfører var i TV-Avisen for at forsvare partiets nye forslag om at indføre en særlig dispensationsregel for børn, der helt utilsigtet stod til at blive udvist fra Danmark.Venstre foreslog i udlændingeudspillet ""Danmark - for dem der kan og vil"", at ministeren skulle kunne anmode et særligt udvalg i Folketinget om at dispensere i sager, hvor loven har ""utilsigtede konsekvenser"". Hvis et flertal på to tredjedele af folketingsudvalget godkendte dispensationen, ville barnet få lov til at blive i Danmark.I mellemtiden er der gået fire år, Venstre har fået regeringsmagten, Støjberg er blevet udlændinge- og integrationsminister - og nu synes hun så ikke længere, at det er en god idé at give mulighed for dispensationer.Hun har nemlig fået det, hun selv kalder ""et noget dybere kendskab til området"":- Jeg tror simpelthen ikke, man kan beskylde mig for at skie holdning på ret mange områder, når det gælder udlændingepolitikken. Men jeg vil vedgå, at lige præcis spørgsmålet om en dispensationsmulighed, der har jeg skiet holdning.Og det har jeg helt entydigt, fordi jeg kan se, at vi vil komme til at stille borgerne forskelligt og give de ressourcestærke forspring, mens de ressourcesvage ikke vil have de samme mulighederHun henviser til, at de familier, der har ressourcerne til at tale deres sag - og måske endda hyre en advokat - vil få deres sager i medierne, og dermed også ind på Christiansborg, mens ressourcesvage familier vil have langt sværere ved at nå politikernes ører.Men da hun i TV-Avisen i 2014 netop blev spurgt, om folkestemningen ikke risikerede at påvirke politikerne, svarede hun, at hun faktisk ikke var bekymret - blandt andet fordi, at dispensationerne kun skulle gives i ""ganske, ganske særlige tilfælde"".Lige præcis på det her lillebittebittebitte hjørne, der synes jeg altså, at jeg er blevet klogere. Og Venstre har også ha debatten med sig selv, og man må bare sige, at man vil give de ressourcestærke et klart forspring i forhold til de ressourcesvage. Det mener jeg ganske enkelt vil være urimeligtLoven blev i sin tid indført som et værn mod forældre, der lod deres børn blive i hjemlandet i årevis eller sendte dem på genopdragelsesrejser. Men den har i årenes løb også ramt en række børn, hvor det ikke var intentionen.Med jævne mellemrum har medier kunnet berette om børn, der har måttet forlade familie, klassekammerater og fodboldtræning, fordi de har fået afslag på deres ansøgning om opholdstilladelse.Senest har en 13-årig thailandsk pige ved navn Mint fået afslag med den begrundelse, at hun ikke er integrerbar. Inden hun blev udvist, boede Mint i Køge med sin thailandske mor, danske stedfar og lillebror.Uden at tage stilling til den konkrete sag ønsker regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, en mulighed for at give dispensationer. Udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) håber derfor, at Venstre vil stå fast på partiets tidligere forslag.- I ganske få sager skal der være mulighed for at dispensere, hvis man politisk og moralsk vurderer, at det er fornuigt, siger Martin Henriksen.Meget mod sædvane opfordrer han dermed Inger Støjberg til at lempe en smule i udlændingepolitikken - dog understreger han, at DF fortsat ønsker at fastholde de stramme regler.Men vi anerkender også, at engang imellem kan udlændingereglerne ramme skævt, og der ville det være meget fint, hvis man i ganske få sager kunne dispensere.  Er det ikke at åbne en ladeport?- Nej, for det skal være i ganske få sager, og det skal være afgrænset. Vi forestiller os fire-fem sager om året. Man kunne også lægge et lo ind, så det ikke løber løbsk, siger Martin Henriksen.Bliver Folketinget så ikke sagsbehandler på sager, der opstår i medierne?- Det kan du selvfølgelig sige, men det skal jo ikke være medierne, der afgør, hvem der får opholdstilladelse. Det skal være politikere sammen med ministeriet, siger Martin Henriksen.Redaktionel kontakt:  Rikke Gjøl Mansø  tlf.: +4560898589  e-mail: rmri@dr.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1563";"Lige præcis på det her lillebittebittebitte hjørne, der synes jeg altså, at jeg er blevet klogere. Og Venstre har også ha debatten med sig selv, og man må bare sige, at man vil give de ressourcestærke et klart forspring i forhold til de ressourcesvage. Det mener jeg ganske enkelt vil være urimeligt";"Inger Støjberg";"11/16/2018";"Venstre";"1763";"integration";"";"Tophistorien er skrevet og udgivet af DR. Ritzau må ikke krediteres.INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****- For mig handler det om at få bragt noget fornu og fleksibilitet ind der, hvor vi trænger til det.Sådan lød ordene fra Inger Støjberg en augustaen i 2014, da hun som Venstres politiske ordfører var i TV-Avisen for at forsvare partiets nye forslag om at indføre en særlig dispensationsregel for børn, der helt utilsigtet stod til at blive udvist fra Danmark.Venstre foreslog i udlændingeudspillet ""Danmark - for dem der kan og vil"", at ministeren skulle kunne anmode et særligt udvalg i Folketinget om at dispensere i sager, hvor loven har ""utilsigtede konsekvenser"". Hvis et flertal på to tredjedele af folketingsudvalget godkendte dispensationen, ville barnet få lov til at blive i Danmark.I mellemtiden er der gået fire år, Venstre har fået regeringsmagten, Støjberg er blevet udlændinge- og integrationsminister - og nu synes hun så ikke længere, at det er en god idé at give mulighed for dispensationer.Hun har nemlig fået det, hun selv kalder ""et noget dybere kendskab til området"":- Jeg tror simpelthen ikke, man kan beskylde mig for at skie holdning på ret mange områder, når det gælder udlændingepolitikken. Men jeg vil vedgå, at lige præcis spørgsmålet om en dispensationsmulighed, der har jeg skiet holdning.Og det har jeg helt entydigt, fordi jeg kan se, at vi vil komme til at stille borgerne forskelligt og give de ressourcestærke forspring, mens de ressourcesvage ikke vil have de samme mulighederHun henviser til, at de familier, der har ressourcerne til at tale deres sag - og måske endda hyre en advokat - vil få deres sager i medierne, og dermed også ind på Christiansborg, mens ressourcesvage familier vil have langt sværere ved at nå politikernes ører.Men da hun i TV-Avisen i 2014 netop blev spurgt, om folkestemningen ikke risikerede at påvirke politikerne, svarede hun, at hun faktisk ikke var bekymret - blandt andet fordi, at dispensationerne kun skulle gives i ""ganske, ganske særlige tilfælde"".Lige præcis på det her lillebittebittebitte hjørne, der synes jeg altså, at jeg er blevet klogere. Og Venstre har også ha debatten med sig selv, og man må bare sige, at man vil give de ressourcestærke et klart forspring i forhold til de ressourcesvage. Det mener jeg ganske enkelt vil være urimeligtLoven blev i sin tid indført som et værn mod forældre, der lod deres børn blive i hjemlandet i årevis eller sendte dem på genopdragelsesrejser. Men den har i årenes løb også ramt en række børn, hvor det ikke var intentionen.Med jævne mellemrum har medier kunnet berette om børn, der har måttet forlade familie, klassekammerater og fodboldtræning, fordi de har fået afslag på deres ansøgning om opholdstilladelse.Senest har en 13-årig thailandsk pige ved navn Mint fået afslag med den begrundelse, at hun ikke er integrerbar. Inden hun blev udvist, boede Mint i Køge med sin thailandske mor, danske stedfar og lillebror.Uden at tage stilling til den konkrete sag ønsker regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, en mulighed for at give dispensationer. Udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) håber derfor, at Venstre vil stå fast på partiets tidligere forslag.- I ganske få sager skal der være mulighed for at dispensere, hvis man politisk og moralsk vurderer, at det er fornuigt, siger Martin Henriksen.Meget mod sædvane opfordrer han dermed Inger Støjberg til at lempe en smule i udlændingepolitikken - dog understreger han, at DF fortsat ønsker at fastholde de stramme regler.Men vi anerkender også, at engang imellem kan udlændingereglerne ramme skævt, og der ville det være meget fint, hvis man i ganske få sager kunne dispensere.  Er det ikke at åbne en ladeport?- Nej, for det skal være i ganske få sager, og det skal være afgrænset. Vi forestiller os fire-fem sager om året. Man kunne også lægge et lo ind, så det ikke løber løbsk, siger Martin Henriksen.Bliver Folketinget så ikke sagsbehandler på sager, der opstår i medierne?- Det kan du selvfølgelig sige, men det skal jo ikke være medierne, der afgør, hvem der får opholdstilladelse. Det skal være politikere sammen med ministeriet, siger Martin Henriksen.Redaktionel kontakt:  Rikke Gjøl Mansø  tlf.: +4560898589  e-mail: rmri@dr.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1564";"Men vi anerkender også, at engang imellem kan udlændingereglerne ramme skævt, og der ville det være meget fint, hvis man i ganske få sager kunne dispensere.";"Inger Støjberg";"11/16/2018";"Venstre";"1763";"integration";"";"Tophistorien er skrevet og udgivet af DR. Ritzau må ikke krediteres.INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****- For mig handler det om at få bragt noget fornu og fleksibilitet ind der, hvor vi trænger til det.Sådan lød ordene fra Inger Støjberg en augustaen i 2014, da hun som Venstres politiske ordfører var i TV-Avisen for at forsvare partiets nye forslag om at indføre en særlig dispensationsregel for børn, der helt utilsigtet stod til at blive udvist fra Danmark.Venstre foreslog i udlændingeudspillet ""Danmark - for dem der kan og vil"", at ministeren skulle kunne anmode et særligt udvalg i Folketinget om at dispensere i sager, hvor loven har ""utilsigtede konsekvenser"". Hvis et flertal på to tredjedele af folketingsudvalget godkendte dispensationen, ville barnet få lov til at blive i Danmark.I mellemtiden er der gået fire år, Venstre har fået regeringsmagten, Støjberg er blevet udlændinge- og integrationsminister - og nu synes hun så ikke længere, at det er en god idé at give mulighed for dispensationer.Hun har nemlig fået det, hun selv kalder ""et noget dybere kendskab til området"":- Jeg tror simpelthen ikke, man kan beskylde mig for at skie holdning på ret mange områder, når det gælder udlændingepolitikken. Men jeg vil vedgå, at lige præcis spørgsmålet om en dispensationsmulighed, der har jeg skiet holdning.Og det har jeg helt entydigt, fordi jeg kan se, at vi vil komme til at stille borgerne forskelligt og give de ressourcestærke forspring, mens de ressourcesvage ikke vil have de samme mulighederHun henviser til, at de familier, der har ressourcerne til at tale deres sag - og måske endda hyre en advokat - vil få deres sager i medierne, og dermed også ind på Christiansborg, mens ressourcesvage familier vil have langt sværere ved at nå politikernes ører.Men da hun i TV-Avisen i 2014 netop blev spurgt, om folkestemningen ikke risikerede at påvirke politikerne, svarede hun, at hun faktisk ikke var bekymret - blandt andet fordi, at dispensationerne kun skulle gives i ""ganske, ganske særlige tilfælde"".Lige præcis på det her lillebittebittebitte hjørne, der synes jeg altså, at jeg er blevet klogere. Og Venstre har også ha debatten med sig selv, og man må bare sige, at man vil give de ressourcestærke et klart forspring i forhold til de ressourcesvage. Det mener jeg ganske enkelt vil være urimeligtLoven blev i sin tid indført som et værn mod forældre, der lod deres børn blive i hjemlandet i årevis eller sendte dem på genopdragelsesrejser. Men den har i årenes løb også ramt en række børn, hvor det ikke var intentionen.Med jævne mellemrum har medier kunnet berette om børn, der har måttet forlade familie, klassekammerater og fodboldtræning, fordi de har fået afslag på deres ansøgning om opholdstilladelse.Senest har en 13-årig thailandsk pige ved navn Mint fået afslag med den begrundelse, at hun ikke er integrerbar. Inden hun blev udvist, boede Mint i Køge med sin thailandske mor, danske stedfar og lillebror.Uden at tage stilling til den konkrete sag ønsker regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, en mulighed for at give dispensationer. Udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) håber derfor, at Venstre vil stå fast på partiets tidligere forslag.- I ganske få sager skal der være mulighed for at dispensere, hvis man politisk og moralsk vurderer, at det er fornuigt, siger Martin Henriksen.Meget mod sædvane opfordrer han dermed Inger Støjberg til at lempe en smule i udlændingepolitikken - dog understreger han, at DF fortsat ønsker at fastholde de stramme regler.Men vi anerkender også, at engang imellem kan udlændingereglerne ramme skævt, og der ville det være meget fint, hvis man i ganske få sager kunne dispensere.  Er det ikke at åbne en ladeport?- Nej, for det skal være i ganske få sager, og det skal være afgrænset. Vi forestiller os fire-fem sager om året. Man kunne også lægge et lo ind, så det ikke løber løbsk, siger Martin Henriksen.Bliver Folketinget så ikke sagsbehandler på sager, der opstår i medierne?- Det kan du selvfølgelig sige, men det skal jo ikke være medierne, der afgør, hvem der får opholdstilladelse. Det skal være politikere sammen med ministeriet, siger Martin Henriksen.Redaktionel kontakt:  Rikke Gjøl Mansø  tlf.: +4560898589  e-mail: rmri@dr.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1569";"Beløbsgrænsen er helt central, fordi det vil hjælpe mange danske virksomheder. Dansk erhvervsliv mangler hænder for at producere og skabe flere arbejdspladser.";"Inger Støjberg";"10/29/2018";"Venstre";"1779";"integration";"";"Regeringen få svært ved at samle de nødvendige mandater bag et udspil om at gøre det nemmere at hente udenlandske arbejdskra.Hverken Socialdemokratiet eller Dansk Folkeparti vil nemlig lægge stemmer til at sænke grænsen for, hvad en udlænding fra et land uden for EU skal tjene for at få arbejde i Danmark.Og det er et stort problem, siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).Beløbsgrænsen er helt central, fordi det vil hjælpe mange danske virksomheder. Dansk erhvervsliv mangler hænder for at producere og skabe flere arbejdspladser.Vi har været meget kompromissøgende, men det må heller ikke blive så udvandet, at det ikke hjælper. Og det gør det ikke, hvis ikke vi får ændret på beløbsgrænsenDerfor kan det blive meget kortvarige forhandlinger, der indledes mandag i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Regeringen vil sænke beløbsgrænsen fra de nuværende 418.000 kroner i årsløn til 330.000 kroner.Det skal dog kun gælde for 12 udvalgte lande, som vi har stor samhandel med, nemlig USA, Singapore, Kina, Australien, Canada, Japan, Brasilien, Malaysia, Indien, Thailand, Mexico og Rusland. Socialdemokratiet er modstander af at give faglært arbejdskra fra udlandet mulighed for at konkurrere med danske håndværkere.Men udlændingeordfører Mattias Tesfaye mener ikke, at partiet stiller urimelige krav i forhandlingerne - Vi bakker op om 15 af de 21 forslag i regeringens udspil, og det er der ingen drama i.- Men vi ønsker ikke at åbne for lavtlønnet arbejdskra i Danmark. Vi synes, at det er helt rimeligt at sige, at hvis ikke folk kan tjene 185 kroner i timen plus pension, så kan de ikke så lov at arbejde her, siger han.Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, har hele tiden været imod forslaget, og det har ikke ændret sig, forklarer udlændingeordfører Martin Henriksen. - Regeringens forslag er ikke gennemtænkt og vil åbne for løndumping og for mere muslimsk arbejdskra i Danmark, og det er vi ikke interesseret i.- Derfor synes vi ikke, at der er behov for det her, siger han. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1570";"Vi har været meget kompromissøgende, men det må heller ikke blive så udvandet, at det ikke hjælper. Og det gør det ikke, hvis ikke vi får ændret på beløbsgrænsen";"Inger Støjberg";"10/29/2018";"Venstre";"1779";"integration";"";"Regeringen få svært ved at samle de nødvendige mandater bag et udspil om at gøre det nemmere at hente udenlandske arbejdskra.Hverken Socialdemokratiet eller Dansk Folkeparti vil nemlig lægge stemmer til at sænke grænsen for, hvad en udlænding fra et land uden for EU skal tjene for at få arbejde i Danmark.Og det er et stort problem, siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).Beløbsgrænsen er helt central, fordi det vil hjælpe mange danske virksomheder. Dansk erhvervsliv mangler hænder for at producere og skabe flere arbejdspladser.Vi har været meget kompromissøgende, men det må heller ikke blive så udvandet, at det ikke hjælper. Og det gør det ikke, hvis ikke vi får ændret på beløbsgrænsenDerfor kan det blive meget kortvarige forhandlinger, der indledes mandag i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Regeringen vil sænke beløbsgrænsen fra de nuværende 418.000 kroner i årsløn til 330.000 kroner.Det skal dog kun gælde for 12 udvalgte lande, som vi har stor samhandel med, nemlig USA, Singapore, Kina, Australien, Canada, Japan, Brasilien, Malaysia, Indien, Thailand, Mexico og Rusland. Socialdemokratiet er modstander af at give faglært arbejdskra fra udlandet mulighed for at konkurrere med danske håndværkere.Men udlændingeordfører Mattias Tesfaye mener ikke, at partiet stiller urimelige krav i forhandlingerne - Vi bakker op om 15 af de 21 forslag i regeringens udspil, og det er der ingen drama i.- Men vi ønsker ikke at åbne for lavtlønnet arbejdskra i Danmark. Vi synes, at det er helt rimeligt at sige, at hvis ikke folk kan tjene 185 kroner i timen plus pension, så kan de ikke så lov at arbejde her, siger han.Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, har hele tiden været imod forslaget, og det har ikke ændret sig, forklarer udlændingeordfører Martin Henriksen. - Regeringens forslag er ikke gennemtænkt og vil åbne for løndumping og for mere muslimsk arbejdskra i Danmark, og det er vi ikke interesseret i.- Derfor synes vi ikke, at der er behov for det her, siger han. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1571";"Det er uacceptabelt, når forældre sender unge mennesker på genopdragelsesrejser. Derfor skylder vi også de unge, at vi sætter hårdt ind over for deres familier";"Inger Støjberg";"06/16/2018";"Venstre";"1780";"integration";"";"Rådgivningsgruppen Etnisk Ung oplever ifølge Politiken en stigning i antallet af henvendelser fra unge, der frygter at blive sendt på genopdragelsesrejser til forældrene hjemland.Etnisk Ung, der arbejder for at mindske æresrelaterede konflikter, er 56 gange i de første fem måneder af 2018 blevet kontaktet af unge, der gerne ville have rådgivning.- Vi har igennem de seneste tre-fire år set en stadig stigning i unge, der ringer, fordi de frygter eller er bange for, at de skal afsted på en genopdragelsesrejse, siger Anita Johnson, direktør for RED-Safehouse, til Ritzau.- Jeg tror ikke, at der er flere, der kommer afsted. Men jeg tror, at den fokus, der har været på det politisk og i medierne, har gjort, at flere unge nu ved, at der er hjælp at hente. RED-Safehouse er en institution, der driver hemmelige opholdssteder for unge, der flygter fra problemer som æresrelateret vold eller tvangsægteskab.Ifølge Politiken oplever de rådgivningshold, der hjælper læger og lærere med at løse konflikter, også et stigende antal henvendelser.Problemet med genopdragelsesrejser har fået mere fokus de seneste år. Der er også politiske forslag om at gøre det strafbart at sende børn og unge afsted mod deres vilje.Anita Johnson mener dog ikke, at straf er vejen frem.- Der skal stadig være masser af tilbud til de unge. Både til dem der frygter at komme afsted, og dem der allerede sidder i udlandet.- Og så tænker jeg, at der mangler tilbud til familierne. For hvorfor er det, at de griber til så ultimativ en form for social kontrol?  Ifølge Anita Johnson og forsker ved Oslo Metropolitan University Halima El Abassi mangler der viden på området.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) understreger, at hun tager problemet meget alvorligt. Det er uacceptabelt, når forældre sender unge mennesker på genopdragelsesrejser. Derfor skylder vi også de unge, at vi sætter hårdt ind over for deres familierDet vil jeg slet ikke afvise. Viden på det her område er ekstremt vigtigtThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1572";"Det vil jeg slet ikke afvise. Viden på det her område er ekstremt vigtigt";"Inger Støjberg";"06/16/2018";"Venstre";"1780";"integration";"";"Rådgivningsgruppen Etnisk Ung oplever ifølge Politiken en stigning i antallet af henvendelser fra unge, der frygter at blive sendt på genopdragelsesrejser til forældrene hjemland.Etnisk Ung, der arbejder for at mindske æresrelaterede konflikter, er 56 gange i de første fem måneder af 2018 blevet kontaktet af unge, der gerne ville have rådgivning.- Vi har igennem de seneste tre-fire år set en stadig stigning i unge, der ringer, fordi de frygter eller er bange for, at de skal afsted på en genopdragelsesrejse, siger Anita Johnson, direktør for RED-Safehouse, til Ritzau.- Jeg tror ikke, at der er flere, der kommer afsted. Men jeg tror, at den fokus, der har været på det politisk og i medierne, har gjort, at flere unge nu ved, at der er hjælp at hente. RED-Safehouse er en institution, der driver hemmelige opholdssteder for unge, der flygter fra problemer som æresrelateret vold eller tvangsægteskab.Ifølge Politiken oplever de rådgivningshold, der hjælper læger og lærere med at løse konflikter, også et stigende antal henvendelser.Problemet med genopdragelsesrejser har fået mere fokus de seneste år. Der er også politiske forslag om at gøre det strafbart at sende børn og unge afsted mod deres vilje.Anita Johnson mener dog ikke, at straf er vejen frem.- Der skal stadig være masser af tilbud til de unge. Både til dem der frygter at komme afsted, og dem der allerede sidder i udlandet.- Og så tænker jeg, at der mangler tilbud til familierne. For hvorfor er det, at de griber til så ultimativ en form for social kontrol?  Ifølge Anita Johnson og forsker ved Oslo Metropolitan University Halima El Abassi mangler der viden på området.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) understreger, at hun tager problemet meget alvorligt. Det er uacceptabelt, når forældre sender unge mennesker på genopdragelsesrejser. Derfor skylder vi også de unge, at vi sætter hårdt ind over for deres familierDet vil jeg slet ikke afvise. Viden på det her område er ekstremt vigtigtThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1573";"Jeg er enig i, at hvis man kommer her for at arbejde og bidrage, så er man velkommen";"Inger Støjberg";"01/01/2018";"Venstre";"1782";"integration";"";"Regeringen, Folketingets formand og andre særligt indbudte er mandag aen traditionen tro til nytårskur og -tael hos dronningen i Christian VIIs palæ på Amalienborg.Mandag aen ankommer de mange gæster og kongelige til festen ved Amalienborg Slotsplads. Her er flere mødt op for at få et glimt af dronningen, kronprinsparret, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Elisabeth, som deltager i taflet. Prins Henrik, der i sommer fik diagnosen demens, er ikke med i år. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har tidligere deltaget i taflet, og hun mener, at det er en særlig begivenhed.- Det er en speciel oplevelse. Det er en tradition, der er vigtig at holde i hævd, siger hun til DR. Festen kræver en særlig fin påklædning, og sundhedsministeren har til formålet fået designet en klassisk lang mørkeblå kjole i silkevelour.De kongelige er også iført store skrud. Dronningen har i dagens anledning taget en mørkegrøn lang bondekjole på, mens kronprinsesse Mary er iført en lang rød kjole. Ved ankomsten roste flere af politikerne dronningens nytårstale, der blandt andet talte om udlændinge. Jeg er enig i, at hvis man kommer her for at arbejde og bidrage, så er man velkommenI løbet af aenen skal gæsterne igennem en fire retters menu, som serveres på Ordensstellet, der er udsmykket med Elefantordenen i kæde. Desuden er der dækket op med sølvtallerkener, som bruges til hovedretten.Menuen byder blandt andet på kammuslingeterrine, faseret vagtel, reblochontærte og til sidst rubinsteinkage. Til kagen får gæsterne som altid serveret den legendariske rosenborgvin. Vinen indeholder rester af den rhinskvin, som Christian den 4. indførte i Danmark i slutningen af 1500-tallet.Blandt de særligt inviterede til taflet er departementschef i Statsministeriet Christian Kettel Thomsen, rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg og biskop Peter Skov-Jakobsen. Dronningen inviterer ligeledes til nytårskure onsdag og torsdag. Her er blandt andre højesteretsdommere, oicerer fra Forsvaret og diplomater inviteret af dronningen.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1574";"Vi er nødt til at sætte hårdt mod hårdt over for den slags, og det betyder, at de i fremtiden ikke vil kunne få dansk statsborgerskab";"Inger Støjberg";"05/07/2018";"Venstre";"1785";"integration";"";"Uanset hvor lille en forbrydelse et bandemedlem dømmes for, skal vedkommende aldrig have statsborgerskab.Som en del af de forestående forhandlinger om en ny indfødsretsaale vil regeringen som en af sine væsentligste prioriteter sikre, at enhver banderelateret kriminalitet skal medføre permanent udelukkelse fra dansk statsborgerskab.  Det gælder således også, hvis der er tale om simpel vold eller trusler.- For mig er det fuldstændig principielt, at vi ikke belønner udenlandske bandemedlemmer med et dansk statsborgerskab.  Vi er nødt til at sætte hårdt mod hårdt over for den slags, og det betyder, at de i fremtiden ikke vil kunne få dansk statsborgerskabRegeringen er på forhånd sikret politisk flertal fra støttepartiet Dansk Folkeparti. Allerede i dag mister man også adgangen til statsborgerskab, hvis man er blevet idømt udvisning for bestandigt eller har modtaget en dom på halvandet års ubetinget fængsel eller mere. Dermed er det regeringens erklærede mål, at selv mindre forbrydelser skal afskære den dømte fra nogensinde at kunne blive dansk statsborger, skriver b.dk. Helt konkret lægger regeringen op til, at en dom eer straelovens paragraf 81a per automatik skal føre til udelukkelse fra dansk statsborgerskab.  Paragraen tilsiger, at en straf kan forhøjes til det dobbelte, hvis ""lovovertrædelsen har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en bandekonflikt"".Det er ikke muligt at finde et præcist tal for, hvor mange personer den proklamerede stramning vil ramme. En opgørelse fra Rigspolitiet vurderede sidste år, at knap hvert tredje af i alt 432 registrerede bandemedlemmer har udenlandsk pas. Desuden blev der sidste år rejst tiltale mod 39 personer eer straelovens paragraf 81a, men det er uvist, hvor mange af dem der er udlændinge, skriver b.dk.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1575";"Jeg er enig i at hvis man kommer her for at arbejde og bidrage, så er man velkommen";"Inger Støjberg";"01/01/2018";"Venstre";"1787";"integration";"";"Regeringen, Folketingets formand og andre særligt indbudte er mandag aen traditionen tro til nytårskur og -tael hos dronningen i Christian VIIs palæ på Amalienborg.Mandag aen ankommer de mange gæster og kongelige til festen ved Amalienborg Slotsplads.Her var flere mødt op for at få et glimt af dronningen, kronprinsparret, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Elisabeth, som deltager i taflet. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har tidligere deltaget i taflet, og hun mener, at det er en særlig begivenhed.- Det er en speciel oplevelse. Det er en tradition, der er vigtig at holde i hævd, siger hun til DR. Festen kræver en særlig fin påklædning, og sundhedsministeren har til formålet fået designet en klassisk lang mørkeblå kjole i silkevelour.Ved ankomsten roste flere af politikerne dronningens nytårstale, der blandt andet talte om udlændinge. Jeg er enig i at hvis man kommer her for at arbejde og bidrage, så er man velkommenI løbet af aenen skal gæsterne igennem en fire retters menu, som serveres på Ordensstellet, der er udsmykket med Elefantordenen i kæde. Desuden er der dækket op med sølvtallerkener, som bruges til hovedretten.Hvilke retter ministrene og de andre gæster får serveret holdes dog hemmelig ind til klokken 20. Det er dog sikkert, at taflets gæster som altid får serveret den legendariske rosenborgvin. Vinen indeholder rester af den rhinskvin, som Christian den 4. indførte i Danmark i slutningen af 1500-tallet.Blandt de særligt inviterede til taflet er departementschef i Statsministeriet Christian Kettel Thomsen, rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg og biskop Peter Skov-Jakobsen. Dronningen inviterer ligeledes til nytårskure onsdag og torsdag. Her er blandt andre højesteretsdommere, oicerer fra Forsvaret og diplomater inviteret af dronningen.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deletedaer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1577";"Der er ikke tale om nye forhandlinger, men en fortsættelse af drøelser mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Det ser jeg ingen anledning til, at Socialdemokratiet skal deltage i";"Inger Støjberg";"08/28/2018";"Venstre";"1792";"integration";"";"Socialdemokratiet melder sig klar til at kigge åbent på Dansk Folkepartis nye krav til udlændingestramninger.  Dansk Folkeparti har allerede signaleret, at partiet ved de kommende finanslovsforhandlinger vil genoptage kravet om et såkaldt paradigmeski i udlændingepolitikken.  Det skriver Politiken tirsdag.  Mattias Tesfaye, der er udlændingeordfører i Socialdemokratiet, fortæller avisen, at han opfordrer regeringen og DF til at invitere S til kommende forhandlinger på området. Han påpeger, at Socialdemokratiet kan være med i et bredt flertal, der kan forhandle om hjemsendelse af folk, hvis hjemlande er fredelige. Tesfaye siger til Politiken, at partiet kan ""se os selv i langt det meste"".Socialdemokratiet får dog ikke lov til at være en del af forhandlingerne, fastslår udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V):Der er ikke tale om nye forhandlinger, men en fortsættelse af drøelser mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Det ser jeg ingen anledning til, at Socialdemokratiet skal deltage iRegeringen og DF var ved juletid sidste år tæt på at aale en række stramninger, der skulle skie fokus fra integration til hjemsendelse, men uenighed om skattelettelser sendte stramningerne til hjørne. DFs formand, Kristian Thulesen Dahl, forklarede på partiets sommergruppemøde, at han finder det naturligt, at de forskellige elementer fra paradigmeskiet igen kan diskuteres ved finanslovsforhandlingerne.  Tesfaye er positiv over for et særligt hjemsendelsesprogram, når der er fred i de pågældendes hjemlande.- Jeg synes, det er helt naturligt, at vi kan mødes og diskutere, hvordan vi kan sørge for, at folk kommer hjem til deres hjemlande, når der kommer fred. Det vil vi gerne bakke op om, siger Tesfaye til Ritzau. Siden den midlertidige opholdstilladelse blev indført i 2015, er der ifølge de seneste tal fra Udlændingestyrelsen blevet tildelt omkring 4500 midlertidige opholdstilladelser, skriver Politiken. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1592";"For mig er det fuldstændig principielt, at vi ikke belønner udenlandske bandemedlemmer med et dansk statsborgerskab.";"Inger Støjberg";"05/07/2018";"Venstre";"1819";"integration";"";"Som en del af de forestående forhandlinger om en ny indfødsretsaale vil regeringen som en af sine væsentligste prioriteter sikre, at enhver banderelateret kriminalitet skal medføre permanent udelukkelse fra dansk statsborgerskab.  Det gælder således også, hvis der er tale om simpel vold eller trusler, siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).For mig er det fuldstændig principielt, at vi ikke belønner udenlandske bandemedlemmer med et dansk statsborgerskab.Vi er nødt til at sætte hårdt mod hårdt over for den slags, og det betyder, at de i fremtiden ikke vil kunne få dansk statsborgerskabRegeringen er på forhånd sikret politisk flertal fra støttepartiet Dansk Folkeparti.Allerede i dag mister man også adgangen til statsborgerskab, hvis man er blevet idømt udvisning for bestandigt eller har modtaget en dom på halvandet års ubetinget fængsel eller mere. Dermed er det regeringens erklærede mål, at selv mindre forbrydelser skal afskære den dømte fra nogensinde at kunne blive dansk statsborger, skriver b.dk. Helt konkret lægger regeringen op til, at en dom eer straelovens paragraf 81a per automatik skal føre til udelukkelse fra dansk statsborgerskab.  Paragraen tilsiger, at en straf kan forhøjes til det dobbelte, hvis ""lovovertrædelsen har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en bandekonflikt"".Christian Langballe, der er indfødsretsordfører i Dansk Folkeparti og formand for Indfødsretsudvalget, kalder stramningen ""en billig omgang"".- Hvis man har begået alvorlig kriminalitet, som mange af bandemedlemmerne har, så er man allerede udelukket fra statsborgerskab. Det samme gælder i mange tilfælde, hvis man modtager oentlige ydelser.- Eekten vil være minimal, tror jeg. Det er helt fint for mig, at bandekriminelle ikke kan få statsborgerskab, men spørgsmålet er, hvor mange der får det med den nuværende ordning, siger Christian Langballe.Det er ikke muligt at finde et præcist tal for, hvor mange personer den proklamerede stramning vil ramme. En opgørelse fra Rigspolitiet vurderede sidste år, at knap hvert tredje af i alt 432 registrerede bandemedlemmer har udenlandsk pas. Desuden blev der sidste år rejst tiltale mod 39 personer eer straelovens paragraf 81a, men det er uvist, hvor mange af dem der er udlændinge, skriver b.dk.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1600";"Det må være, fordi hun som de fleste mennesker, der har bare en lille smule sund fornu, nok godt kan se, det er en dårlig sag. Jeg havde i hvert fald opfattelsen, at det var hende, der skulle af sted";"Inger Støjberg";"12/03/2018";"Venstre";"1838";"integration";"";"Tophistorien er skrevet og udgivet af Jyllands-Posten. Ritzau må ikke krediteres.INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Det bliver ikke integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg (V), der på Danmarks vegne skal tilslutte sig den omdiskuterede FN-pagt om migration, når FN-landene den 10.-11. december mødes i Marrakesh med netop det formål. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.Det var ellers planen, men nu skal ministeren ikke af sted.Jeg har ikke tidligere deltaget i den slags konferencer, og jeg ser heller ikke mig selv som deltager i den herRegeringen overvejer, om udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) eller alternativt en embedsmand skal repræsentere Danmark. Udenrigsministeriet vil ikke svare på, hvorvidt Tørnæs skal af sted, selv om det tidligere har været planen, at hun skulle ledsage Støjberg.I FNs invitation til landene eerspørges en repræsentant fra allerhøjeste embede. I Tyskland stiller man således med kansler Angela Merkel, mens Norge sender viceudenrigsminister, statssekretær Marianne Hagen. I Sverige er der på grund af regeringsforhandlinger endnu ikke taget stilling.En række lande har valgt helt at trække sig fra pagten. Herunder Østrig, der mener, at den strider mod landets stramme udlændingepolitik.Herhjemme har pagten skabt debat, fordi den på nogle punkter ifølge kritikere ikke flugter med Danmarks udlændingepolitik. Eksperter har fastslået, at aalen ikke er juridisk bindende, men i stedet er en fælles ramme for, hvordan flygtninge og migranter skal behandles. Pagten indeholder bl.a. en hensigt om at sidestille særligt sårbare migranter med flygtninge og at stoppe oentlig finansiering af medier, der systematisk udbreder intolerance over for migranter. Desuden skal det være lettere at hjemsende migranter.Udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) mener, at Støjbergs manglende tilstedeværelse bidrager til billedet af »en dårlig aale«:Det må være, fordi hun som de fleste mennesker, der har bare en lille smule sund fornu, nok godt kan se, det er en dårlig sag. Jeg havde i hvert fald opfattelsen, at det var hende, der skulle af stedRegeringen har garanteret, at Danmark vil afgive en stemmeforklaring, der skal præcisere den danske læsning af en række punkter. Præciseringen ligger endnu ikke klar.Redaktionel kontakt:  Knud Enevoldsen  tlf.:  e-mail: knud.enevoldsen@jp.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Jyllands- Posten ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1601";"Jeg ser med stor skepsis på initiativer, som har den direkte konsekvens, at koncentrationen af tosprogede elever nogle steder forøges";"Inger Støjberg";"12/04/2018";"Venstre";"1843";"integration";"";"Tophistorien er skrevet og udgivet af DR MIDT OG VEST. Ritzau må ikke krediteres.INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Herning Kommunes plan om at samle tosprogede elever på én skole bliver mødt med skepsis af integrationsminister Inger Støjberg.Hun mener, at det er en dårlig ide at dele Herningsholmskolen i Herning op i to afdelinger og dereer flytte alle tosprogede elever til den lukkede Holtbjergskole.Det skriver ministeren i et svar til SFs Kirsten Normann Andersen, som DR P4 Midt & Vest har fået.Jeg ser med stor skepsis på initiativer, som har den direkte konsekvens, at koncentrationen af tosprogede elever nogle steder forøgesHun henviser til regeringens målsætning om at gøre op med parallelsamfund i 2030.- Vi vil ikke acceptere, at tosprogede børn og unge vokser op med begrænset kontakt til det danske samfund, danske normer og værdier.Oe forsøger danske kommuner at løse integrationsopgaven ved at sprede eleverne. Derfor går Herning Kommune mod tendensen, mener Andreas Rasch Christensen, der er forskningschef hos VIA.- I andre kommuner vil man normalvis gå eer at sprede de tosprogede elever. Så det er en lidt overraskende politisk beslutning at tage.Ministerens udmelding får ikke formanden for Herning Kommunes børne- og undervisningsudvalg Dorthe West (V) til at ryste på hånden.- Vi holder fast i den beslutning, vi har truet. Vi har sat ekstra mange penge af til en hel række af initiativer, der skal løe integrationsopgaven, siger hun til DR P4 Midt & Vest.Pengene skal blandt andet gå til opkvalificering af lærere og ledere.Dorthe West mener ikke, at Herning Kommune ved at lave opdelingen er med til at underminere regeringens udlændingepolitik.- Der er rigtig mange eksperter, der har udtalt sig om, hvordan man løser integrationsudfordringen. Det man kan se er, at de heller ikke er enige om, hvad den rigtige løsning er.Holtbjergskolen åbner næste skoleår for 0. til 3. klasse.https://www.dr.dk/nyheder/regionale/midtvest/stoejberg-skeptisk-over-kommunal-beslutning-samler- tosprogede-elever-paaRedaktionel kontakt:  Redaktionen  tlf.: 96107500  e-mail: vest@dr.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR MIDT OG VEST ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1605";"Der skal stilles nogle strikse krav. Omvendt har vi ha et problem for de udlandsdanskere, der har været ude, som kan komme hjem og bidrage positivt.";"Inger Støjberg";"02/07/2018";"Venstre";"1861";"integration";"";"Regeringen, DF og S er enige om nye regler for familiesammenføring. Samlet set vil det føre til færre ægtefællesammenføringer, vurderes det i aaleteksten.Hidtil har et dansk-udenlandsk par, der gjorde sig håb om en fælles fremtid i Danmark, skullet leve op til det såkaldte tilknytningskrav. Det betyder, at parret samlet set skal have en større tilknytning til Danmark end til et andet land.Nu bliver tilknytningskravet skrottet. I stedet kommer et såkaldt integrationskrav, som er en række punkter, parret skal leve op til. Blandt andet vil man ikke kunne få sin ægtefælle hertil, hvis man bor i en såkaldt ghetto.Alt andet lige vil det betyde færre familiesammenføringer til Danmark. Vi vil have flere til Danmark, der kan bidrageDer skal stilles nogle strikse krav. Omvendt har vi ha et problem for de udlandsdanskere, der har været ude, som kan komme hjem og bidrage positivt.Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, mener, at de nye regler er bedre.  Lige nu er situationen den, at alle skal leve op til tilknytningskravet, medmindre man tjener mindst 408.000 kroner eller arbejder med et af de cirka 40 job, der er på myndighedernes liste over fag med mangel på arbejdskra.Det er forskelsbehandling af for eksempel håndværkere, mener Tesfaye.- Der er ikke noget uddannelsessnobberi i dette, siger han.Reglerne for at få en ægtefælle hertil har voldt regeringen problemer siden maj sidste år. Her fastslog menneskerettighedsdomstolen, at det var diskrimination, at Danmark dispenserede tilknytningskravet for folk, der havde boet i Danmark i mere end 26 år.Det fik myndighederne til helt at se bort fra 26-års-reglen. Og dermed skulle alle leve op til kravet om, at et ægtepars samlede tilknytning til Danmark er større end til et andet land, hvis de ville familiesammenføres.Også selv om den ene ægtefælle var dansk statsborger, født og opvokset i Danmark, men for eksempel havde giet sig med en udlænding.Siden lempede Støjberg reglerne, så højtlønnede og højtkvalificerede udlandsdanskere fik mulighed for at vende hjem med en udenlandsk ægtefælle.Alt andet lige vil de nye krav betyde, at der bliver givet færre tilladelser til ægtefællesammenføring end de eksisterende regler, lyder vurderingen i aaleteksten. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1608";"Men indtil der er nogen, der kan sige, at der er et problem, synes jeg, at vi skal passe på med at få spredt for meget utryghed i befolkningen";"Inger Støjberg";"06/18/2018";"Venstre";"1884";"integration";"";"Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) sørgede for heig debat med et indlæg i BT i sidste måned, hvor hun opfordrede muslimer til at holde ferie under ramadanen. Af sikkerhedsmæssige årsager. Men i et folketingssvar til udlændinge- og integrationsordfører Mattias Tesfaye (S) skriver Sundheds- og Ældreministeriet, at der ikke er noget faktuelt, som kan bakke Støjbergs bekymring op.  - Ministeriet er ikke bekendt med danske evidensbaserede undersøgelser af eventuelle konkrete produktivitetsmæssige udfordringer på danske sygehuse i forbindelse med afholdelse af ramadan, skriver ministeriet.I sit debatindlæg skrev Støjberg blandt andet:Ramadanen giver os (...) nogle helt praktiske, sikkerhedsmæssige og produktivitetsmæssige udfordringer i et moderne samfund.Det kan helt lavpraktisk være farligt for os alle, hvis buschauøren hverken spiser eller drikker i løbet af en hel dag, ligesom man selvsagt ikke yder eller præsterer nær det samme på fabrikken eller på sygehuset, hvis man gennem en hel måned ikke spiser eller drikker i alle døgnets timer.Ramadan er en muslimernes fastemåned og varer 29-30 dage. Fasten skal få muslimer til at føle, hvordan fattige har det.Fra daggry til solnedgang fastes der. Mad og drikke er forbudt. Det samme gælder for rygning, seksuel aktivitet, skænderier og bandeord.Men knap 18 timer uden mad og drikke er uholdbart, hvis man samtidig skal passe sit arbejde. Det mener Støjberg.Heller ikke transportminister Ole Birk Olesen (LA) kan hjælpe Støjberg. Han understreger godt nok, at væskemangel i forbindelse med en faste kan være en ""indlysende"" udfordring. Men at der ikke er tegn på problemer.- Jeg er dog ikke bekendt med, at forskning på området har konkluderet, at der skulle være en konkret sikkerhedsmæssig udfordring for afvikling af buskørslen under ramadanen, skrev han i et folketingsvalg - også til Tesfaye - i sidste uge.Mattias Tesfaye er godt tilfreds med svarene.- Så vidt jeg kan forstå på Inger Støjbergs ministerkolleger, kan man trygt sætte sig ind i en bus eller lægge sig ind på et operationsbord under ramadanen, siger han.- Der er ingen grund til at være utryg. Det er jo positivt.Tesfaye mener, at Støjberg burde få det undersøgt, hvis hun har mistanke om, at der kan være sikkerhedsproblemer forbundet med ramadanen.Men indtil der er nogen, der kan sige, at der er et problem, synes jeg, at vi skal passe på med at få spredt for meget utryghed i befolkningenTesfaye har også spurgt beskæigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), om der er problemer med fald i produktiviteten under ramadanen. Det har han endnu ikke fået svar på. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1613";"Lige nu gør man det sværere og sværere at blive dansk statsborger. Derfor får vi mennesker, som lever i mange år i Danmark, men som aldrig bliver statsborger.";"Inger Støjberg";"05/16/2018";"Venstre";"1885";"integration";"";"Regeringens udspil til en ny indfødsretsaale indeholder en række skærpelser af betingelserne for at opnå dansk statsborgerskab.Det siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), inden hun onsdag har første forhandlingsmøde med aalepartierne Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om udspillet.Med det her udspil ønsker vi at gøre det klart, at det er noget ganske særligt at blive dansk statsborgerDet er bestemt ikke noget, man kan komme sovende til, men derimod noget, man skal selv skal gøre en aktiv indsats for at opnå.I regeringen ønsker vi, at dansk statsborgerskab kun gives til de udlændinge, som har været her i mange år, og som tydeligt har vist, at de både kan og vil det danske samfund og vores danske værdierDet betyder blandt andet, at der stilles krav om, at man skal forsørge sig selv.Og så er det helt principielt, at har man begået alvorlig kriminalitet i Danmark, så skal man selvfølgelig ikke kunne blive dansk statsborgerBlandt andet vil regeringen skærpe selvforsørgelseskravet. Det betyder, at en ansøger ikke må have modtaget oentlige ydelser de seneste to år forud for fremsættelse af et lovforslag om indfødsretsmeddelelse.Og en ansøger må ikke have modtaget oentlige ydelser inden for en periode på mere end fire måneder inden for de seneste fem år. Desuden skal man ikke kunne få statsborgerskab, hvis man er på dagpenge.Skærpede kriminalitetskrav betyder, at har en ansøger eksempelvis begået grov vold mod børn, seksualforbrydelser eller banderelaterede forbrydelser, så er personen udelukket fra at opnå statsborgerskab.Regeringen vil også oprette en særlig lægefaglig instans. Den skal styrke de lægefaglige diagnoser i forbindelse med en ansøgning.  Folketingets Indfødsretsudvalg kan i den forbindelse anmode instansen om en second opinion. Det kan udvalget, hvis der opstår tvivl om kvaliteten af en lægeerklæring.Som noget helt nyt foreslår regeringen at betinge dansk statsborgerskab af, at ansøgeren deltager i en ceremoni i sin bopælskommune. Der skal ansøgeren skrive under på at ville overholde grundloven.  Josephine Fock, der er Alternativets udlændinge- og integrationsordfører, mener, at Støjberg har misforstået idéen om statsborgerskabLige nu gør man det sværere og sværere at blive dansk statsborger. Derfor får vi mennesker, som lever i mange år i Danmark, men som aldrig bliver statsborger.- Det gavner ikke de mennesker eller det danske samfund, siger Fock. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1614";"Det vil sige, at man er statsborger i et land, hvor der er ytringsfrihed, religionsfrihed, ligestilling mellem kønnene, og eer det giver man selvfølgelig hånd på det til repræsentanten for ceremonien";"Inger Støjberg";"12/20/2018";"Venstre";"1891";"integration";"";"Der blev ikke givet hånd for at sikre et flertal, men trykket på nogle knapper, da regeringens lovforslag om at indføre en grundlovsceremoni med håndtryk torsdag blev vedtaget af et flertal i Folketinget.  Forslaget har fået kritik fra flere borgmestre - deriblandt V-borgmestre - som ikke mener, at man kan kræve et håndtryk for at få dansk statsborgerskab.Nu er forslaget imidlertid blevet til lov. Det er udlændingestramning nummer 100 siden valget i 2015. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) mener, at loven vil få eekt. Hun mener desuden, at ceremonien er et klart symbol på, at man tager Danmark til sig.- Man skriver under på, at man tager det fundament af frihedsrettigheder til sig, som generationer før os har lagt.  Det vil sige, at man er statsborger i et land, hvor der er ytringsfrihed, religionsfrihed, ligestilling mellem kønnene, og eer det giver man selvfølgelig hånd på det til repræsentanten for ceremonienEnhedslistens Søren Søndergaard er dog kritisk over for loven, som han ikke mener vil have nogen eekt. - Det er hykleri. Spørgsmålet er, om folk opfører sig ordentligt, og det sikrer vi ikke med et håndtryk, som de i deres egen opfattelse kan gives på falske betingelser for at få et dansk statsborgerskab, siger Søren Søndergaard.Regeringen og Dansk Folkeparti stemte for lovforslaget med det omdiskuterede håndtryk, mens Enhedslisten, Alternativet, De Radikale og SF stemte imod.Socialdemokratiet stemte hverken for eller imod. Det medførte kritik og undren fra blandt andre Støjberg og Enhedslisten under torsdagens debat om lovforslaget.Indfødsretsordfører Astrid Krag (S) siger, at Socialdemokratiet bakker op om ceremonien og selve håndtrykket. Men partiet mener ikke, at Folketinget skal lovgive om at give hånd.- Man lovgiver om noget, der ikke er et problem. Der bliver givet hånd mange steder i det danske samfund, uden at vi regulerer det ved lovgivning, siger Krag.For udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) er der stor tilfredshed med lovgivningen.Og det med at give hånd skal tages ganske alvorligt, mener han. Det er eksempelvis ikke godt nok at give borgmesteren et kram i stedet for hånden.- Der står klart i lovgivningen, at håndflade skal røre håndflade, og at man ikke må have handsker på.  - Vi vil ikke forbyde en krammer, men jeg vil opfordre til at give hånd først og så en krammer bageer, siger Henriksen.  Loven træder i kra den 1. januar 2019.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1619";"Der er ikke tale om nye forhandlinger, men en fortsættelse af drøelser mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Jeg ser ingen anledning til, at Socialdemokratiet skal deltage";"Inger Støjberg";"08/28/2018";"Venstre";"1904";"integration";"";"Socialdemokratiet er klar til at kigge på Dansk Folkepartis nye krav til udlændingestramninger.I syv ud af ni stramninger, der skal flytte fokus fra integration til hjemsendelse, er Socialdemokratiet åbne over for at støtte DF. Det viser en gennemgang, som Politiken har foretaget.Stramningerne handler primært om cirka 4500 syriske flygtninge, som ikke er individuelt forfulgte, og derfor kun har den midlertidig opholdstilladelse, der blev indført i 2015.  Dansk Folkeparti har tidligere signaleret, at partiet ved de kommende finanslovsforhandlinger vil genoptage kravet om et såkaldt paradigmeski i udlændingepolitikken.Mattias Tesfaye, der er udlændingeordfører i Socialdemokratiet, siger til avisen, at han opfordrer regeringen og DF til at invitere S til de kommende forhandlinger på området.Men det kan Socialdemokratiet godt glemme, fastslår udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).Der er ikke tale om nye forhandlinger, men en fortsættelse af drøelser mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Jeg ser ingen anledning til, at Socialdemokratiet skal deltageRegeringen og DF var ved juletid sidste år tæt på at aale en række stramninger, der skulle skie fokus fra integration til hjemsendelse. Men uenigheden om skattelettelser stoppede den.  Tesfaye er positiv over for et særligt hjemsendelsesprogram, når der er fred i de pågældendes hjemlande.Det kommer ikke bag på De Radikales integrationsordfører, Sofie Carsten Nielsen, at Socialdemokratiet kigger åbent på Dansk Folkepartis nye krav om udlændingestramninger.- Jeg må bare konkludere, at det vigtigste for S er at have en ens politik med Dansk Folkeparti, siger hun til Ritzau.I sidste uge krævede De Radikales leder, Morten Østergaard, en garanti fra S om, at partiet gør sig uafhængig af DF, hvis De Radikale skal pege på Mette Frederiksen som statsminister.Spørgsmål: Betyder denne melding fra S, at det er helt udelukket, at I kan pege på Mette Frederiksen.- Der er aldrig noget, der er ultimativt, og det kommer ikke som en overraskelse for mig, så positionen er den samme, siger hun. Udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) glæder sig over, at Socialdemokratiet bevæger sig mere i DF's retning på udlændingepolitikken men tager det dog med et gran salt.  - Socialdemokratiet går et skridt i den rigtige retning. Men det er politik, og der er snart folketingsvalg, så man skal også læse det ind i den sammenhæng, siger Martin Henriksen til Ritzau.  Fakta udsendes  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1621";"Jeg tror, at vi ser relativt ens på det her spørgsmål";"Inger Støjberg";"03/09/2018";"Venstre";"1908";"integration";"";"Obama forhandler med Netflix om eksklusiv produktionNEW YORK: Den tidligere amerikanske præsident Barack Obama forhandler med Netflix om at producere indhold til streamingtjenesten.Det skriver The New York Times.En foreslået aale lyder, at Netflix vil betale Barack Obama og hans kone, Michelle, for at producere eksklusivt indhold til tjenesten.Det er endnu uvist, hvilket indhold der er tale om, ligesom det heller ikke er kendt, hvor mange afsnit det drejer sig om.Ifølge The New York Times kan der potentielt være tale om et show, hvor Barack Obama modererer samtaler om emner, der prægede hans præsidentperiode. Eksempelvis sundhed, immigration og klimaforandringer.Donald Trump vil senest i maj mødes med Kim Jong-unWASHINGTON: USA's præsident, Donald Trump, vil mødes med lederen af det nordkoreanske regime, Kim Jong- un, senest ved udgangen af maj.  Det siger Chung Eui-young, der leder en sydkoreansk delegation af embedsmænd, der er på besøg i Det Hvide Hus, torsdag aen amerikansk tid.Chung Eui-yong, der er Sydkoreas nationale sikkerhedsrådgiver, siger, at Donald Trump ""vil mødes med Kim Jong- un i forsøget på at etablere en atomfri koreansk halvø"".  Donald Trump bekræer, at han har accepteret en invitation om at mødes med lederen af det nordkoreanske regime. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.  Det præcise tidspunkt og sted for mødet vil blive afgjort på et senere tidspunkt. Det fremgår af en meddelelse fra Det Hvide Hus.  Trump indfører metaltold - åben for undtagelser for vennerWASHINGTON: Præsident Donald Trump underskrev torsdag en beslutning om at indføre 25 procents told på stål og 10 procent på aluminium. Præsidenten siger samtidig, at han vil være fleksibel over for venner af USA.Trump sagde ved en præsentation torsdag i Det Hvide Hus, at han vil friholde Canada og Mexico. Men deres forhold vil afhænge af, om USA kan komme frem til en ny frihandelsaale (Naa) med de to lande. Trump vil også se, om nogle af USA's nærmeste allierede vil være villige til at forhandle med USA om en mere rimelig ordning for USA.EU's handelskommissær, Cecilia Malmström, åbner i en første kommentar på Twitter for at gå i forhandling med USA.  - EU er en nær allieret af USA, og vi er fortsat af den opfattelse, at EU skal undtages fra disse tiltag, skriver Malmström.  21 personer er behandlet eer angreb med nervegasLONDON: 21 personer er blevet behandlet i forbindelse med overfaldet på en russisk eksspion med nervegas i den britiske by Salisbury.  Det oplyser den lokale politimester, Kier Pritchard, ifølge Sky News.Blandt de 21 er den 66-årige eksspion Sergej Skripal og hans datter. - Et antal af dem har været gennem behandling på hospitalet, og de har afgivet blodprøver samt fået støtte og råd, siger Pritchard. De tre, der er tilbage på hospitalet, er Sergej Skripal, den 33-årige datter Julia og betjenten Nick Bailey, som var en af de første personer, der fandt faderen og datteren livløse på en bænk i Salisbury søndag. Hospitalet i Salisbury oplyser ifølge Sky News, at faderens og datterens tilstand torsdag aen stadig er kritisk, men stabil.Danmark ønsker endnu en forlængelse af grænsekontrollenBRUXELLES: Danmark og fem andre Schengen-lande er begyndt at forberede sig på at forlænge deres grænsekontroller med formentlig et halvt år endnu engang.Den nuværende danske grænsekontrol udløber 12. maj, men der er ikke grundlag for at stoppe den på det tidspunkt, mener udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).Jeg ser ikke for mig, at vi kommer til at ophæve grænsekontrollen lige med det sammeHer har ministre fra de seks Schengen-lande, der i dag har grænsekontrol, sat sig sammen i forlængelse af et EU- indenrigsministermøde.Jeg tror, at vi ser relativt ens på det her spørgsmålPolen undskylder for fordrivelsen af jøder i 1968KØBENHAVN: Den polske præsident, Andrzej Duda, undskylder over for jøder, der for 50 år siden blev fordrevet fra Polen af den kommunistiske regering, skriver nyhedsbureauet AFP.Det er en undskyldning, som hilses velkommen af det jødiske samfund.- Det frie og uafhængige Polen af i dag, altså min generation, er ikke ansvarlig og behøver ikke at undskylde. Men til dem, der blev fordrevet, vil jeg gerne sige: Jeg beder jer tilgive republikken, polakkerne, Polen på daværende tidspunkt for at have udført en så skamfuld handling, siger Duda.50-året for fordrivelsen af mindst 12.000 jøder kommer, samtidig med at forholdet mellem Israel og Polen forværres.Det skyldes en ny kontroversiel Holocaust-lov i Polen. Den gør det til en forbrydelse at sige, at Polen på nogen måde bidrog til udryddelsen af tre millioner polske jøder under Anden Verdenskrig.  Tysk SPD-veteran stopper som ministerBERLIN: Tysklands udenrigsminister, Sigmar Gabriel, bliver ikke en del af den kommende tyske regering.Det meddelte det socialdemokratiske SPD's nye ledere torsdag, skriver Gabriel på Facebook.- Jeg vil fortsat være et direkte valgt medlem af den tyske Forbundsdag, men nu slutter den tid, hvor jeg har varetaget en politisk lederrolle for SPD, skriver Gabriel.Han tilføjer, at han gennem sin 30 år lange politiske karriere har udfyldt ledende roller i SPD gennem de seneste 18 år.De tyske socialdemokrater ventes fredag at præsentere partiets seks nye ministre i den kommende regering.SPD's fungerende formand, Olaf Scholz, ventes at blive vicekansler og finansminister.  Kina melder klar til handelskrig mod TrumpBEIJING: Det kommer til at skade alle, hvis den amerikanske præsident, Donald Trump, indleder en handelskrig.Den advarsel kom fra Kinas udenrigsminister, Wang Yi, på en pressekonference torsdag.Hvis præsidenten gør alvor af sine meget kritiserede planer, vil der komme en reaktion fra Kina.- Kina vil absolut tage passende og nødvendige skridt, siger den kinesiske udenrigsminister.Onsdag var Wang Li i spidsen for en delegation på 18 medlemmer af Verdenshandelsorganisationen WTO, der gjorde et forsøg på at overtale Trump til at skrotte den planlagte told.Den amerikanske præsident er stærkt utilfreds med det store amerikanske handelsunderskud over for Kina.  Droneangreb mod Taliban dræber 21DERA ISMAIL KHAN, PAKISTAN: To raketter, der blev ayret fra en ubemandet amerikansk drone, har dræbt 21 formodede militante i Afghanistan.Blandt de dræbte er en søn af lederen af den pakistanske gren af Taliban.Det oplyser eerretningskilder i Pakistan og kommandanter i Taliban.Angrebet fandt sted onsdag. Det var rettet mod en bygning i Afghanistan, hvor mullah Fazlullah, der er leder af pakistansk Taliban, menes at gemme sig.Mullahen selv var tilsyneladende ikke i bygningen, siger kilderne.Fra amerikansk side har der ikke været nogen bekræelse af angrebet. Heller ikke Nato, den pakistanske regering eller afghanske myndigheder har udtalt sig om det. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1622";"I regeringen er vi ikke modstandere af at tiltrække europæisk arbejdskra  tværtimod. Men vi må bare konstatere, at det simpelthen ikke er nok. Virksomhederne melder alligevel om mangel på arbejdskra. Og jeg forstår egentlig ikke rigtig, hvorfor oppositionen synes, det er helt fint at hente medarbejdere i Spanien og Grækenland, men ikke i USA og Canada";"Inger Støjberg";"10/10/2018";"Venstre";"1909";"integration";"";"Tophistorie fra Fagbladet 3F distribueret af Ritzau.INFO: Anvendelse af Ritzaus Tophistorietjeneste forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Regeringens planer om at åbne yderligere for udenlandsk arbejdskra med en lavere beløbsgrænse vil skabe gunstige forhold for social dumping og løntrykkeri mod folk med korte uddannelser.Det slår en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet) fast, skriver Fagbladet 3F.Hele 70 procent af de ufaglærte og 85 procent af de faglærte har nemlig en årsløn, der er højere end 330.000 kroner, som er forslaget til den nye beløbsgrænse for, hvornår en udlænding kan få arbejde i Danmark.De kan derfor risikere at skulle konkurrere med tilflyttende arbejdere fra de tredjelande, som regeringen vil hente arbejdere fra.- Regeringen sælger den nye beløbsgrænse som en eektiv måde at hente specialiserede arbejdere ind fra udlandet. Men sænker man grænsen, åbner man for arbejdskra, der kan gå ind og tage langt flere forskellige typer af job. Og dermed ikke kun de jobstillinger, der kræver medarbejdere med særlige kompetencer, forklarer Lars Andersen, direktør for AE-rådet.I alt drejer det sig om 380.000 danskere, som årligt tjener mellem 330.000 og 418.000 kroner. De står nu overfor at skulle kæmpe med udlændinge om de samme job.Lars Andersen fra AE-rådet frygter, at en stor gruppe af de ufaglærte og faglærte vil blive ladt i stikken, hvis virksomhederne får endnu flere muligheder for at håndplukke billig, udenlandsk arbejdskra.- Vi har så mange uudnyttede ressourcer i Danmark. Vi har omkring 100.000 ledige og over 10.000 unge, der mangler praktikpladser. Man burde måske begynde at tage fra den pulje, inden man kigger mod lande som Kina og Canada, siger Lars Andersen.Hos Danmarks største fagforening 3F mener forbundssekretær Søren Heisel, at AE-rådets rapport understreger, at regeringens forslag skyder helt forbi målet.Ligesom Lars Andersen mener han, at en lavere beløbsgrænse vil øge konkurrencen og skabe et lønpres i forhold til ufaglærte og faglærte job i Danmark.- Der er slet ingen grund til at nedsætte beløbsgrænsen, når der er nok arbejdskra at tage af her i landet. I stedet burde regeringen se dette som en gylden mulighed for at sikre, at vi får alle med, siger Søren Heisel.Dansk Industri har kigget rapporten igennem, men kan ikke genkende de tal, som AE-rådet fremlægger. I stedet fastholder de, at en sænkning af beløbsgrænsen ikke vil øge konkurrencen for de ufaglærte i Danmark.- Deres tal er vildledende. Vores mål er at tiltrække faglærte - ikke ufaglærte. Ifølge vores egne tal, vil den nye beløbsgrænse ikke være lav nok til, at ufaglærte fra tredjelande vil kunne søge om arbejdstilladelse i Danmark,fortæller Steen Nielsen, underdirektør i Dansk Industri.Han understreger, at virksomhederne på trods af den nye beløbsgrænse fortsat i fremtiden skal forsøge at ansætte og uddanne så mange danske medarbejdere som muligt.- Vi opfordrer stadig virksomhederne til at styrke den danske arbejdskra. Behovet for faglærte arbejdere er bare på nuværende tidspunkt så stort, at vi bliver nødt til at hente flere håndværkere ind fra udlandet, siger Steen Nielsen.Både Socialdemokratiet og Dansk Folkepartis top har været ude og afvise al støtte til regeringens forslag.Og ifølge Mattias Tesfaye, udlændingeordfører for Socialdemokratiet, så viser AE-rådets analyse, at regeringen bluer, når de taler om, at de gerne vil trække højtuddannede til landet.- Alle advarselslamper blinker hos os. Det her forslag åbner jo døren på vid gab for, at udlændinge kan komme ind i lavtlønnede job i Danmark. Det er derfor, vi afviser det.Han opfordrer regeringen til at bekymre sig mere om at hjælpe voksne ufaglærte til at blive faglærte, skabe flere praktikpladser til unge og droppe besparelser på arbejdsløses uddannelse.- Det er de ting, vi vil ændre - i stedet for at sørge for, at vi får flere indere og kinesere til Danmark for at køre busser og bygge huse, siger Mattias Tesfaye.Heller ikke Dansk Folkepartis beskæigelsesordfører, Bent Bøgsted, kan se nogen grund til at følge regeringens forslag.- Det er netop derfor, at vi siger bastant nej til det her forslag. Det er skruen uden ende. Hvorfor skulle en arbejdsgiver ikke hyre en borger udefra, der er billigere og ikke tænker på at overholde danske regler, hvis de får chancen? Det ville sætte de danske lønmodtagere under et enormt pres, og det vil vi slet ikke være med til, siger han.Hos regeringen deler integrationsminister Inger Støjberg (V) ikke bekymringen for, at en ny beløbsgrænse vil tiltrække lavtlønnet arbejdskra fra udlandet og presse danske lønninger.- Vi skal tage det meget alvorligt, når virksomhederne siger, at den nuværende beløbsgrænse står i vejen for, at talenter og kvalificeret arbejdskra kan komme til Danmark. En grænse på 330.000 kr. er eer regeringens opfattelse udtryk for den rigtige balance. Det vil være en gevinst for dansk økonomi at kunne tiltrække kvalificeret arbejdskra, skriver ministeren i et mailsvar til Fagbladet 3F.Hun afviser, at manglen på arbejdskra kan klares ved at uddanne de 100.000 danske arbejdsløse og hyre arbejdskra fra resten af Europa, som reglerne allerede giver mulighed for i dag, hvor der er 17 millioner arbejdsløse.I regeringen er vi ikke modstandere af at tiltrække europæisk arbejdskra  tværtimod. Men vi må bare konstatere, at det simpelthen ikke er nok. Virksomhederne melder alligevel om mangel på arbejdskra. Og jeg forstår egentlig ikke rigtig, hvorfor oppositionen synes, det er helt fint at hente medarbejdere i Spanien og Grækenland, men ikke i USA og Canadahttps://fagbladet3f.dk/artikel/ny-beloebsgraense-aabner-op-social-dumpingRedaktionel kontakt:  Jesper Woldenhof  tlf.: +4560253409**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Fagbladet 3F ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1623";"Jeg synes, det var et meget fornuigt udspil, vi fremsatte. Og jeg synes afgjort, at det er vigtigt at have en dispensationsmulighed i den slags sager, istemmer hovedbestyrelsesmedlem Per Paludan Hansen, der er formand for Venstre på Frederiksberg.";"Inger Støjberg";"11/16/2018";"Venstre";"1911";"integration";"";"Tophistorien er skrevet og udgivet af DR. Ritzau må ikke krediteres.INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) vil ikke give mulighed for at dispensere fra loven i sager, hvor børn helt utilsigtet står til at blive udvist fra Danmark.Det var ellers præcis det, Venstre selv foreslog i udlændingeudspillet ""Danmark - for dem der kan og vil"" fra 2014.Det var et glimrende udspil, som Støjberg bør finde frem fra skuen igen, lyder opfordringen fra en række af Venstres hovedbestyrelsesmedlemmer, som DR har talt med op til partiets landsmøde i weekenden.- Det er åbenlyst, at de her sager ikke er rimelige, så vi bliver nødt til at gøre noget. Jeg opfordrer Støjberg til at indføre den løsning, vi selv foreslog for fire år siden, siger Rune Buhl Frederiksen, der er hovedbestyrelsesmedlem og formand for Venstre i Albertslund.Jeg synes, det var et meget fornuigt udspil, vi fremsatte. Og jeg synes afgjort, at det er vigtigt at have en dispensationsmulighed i den slags sager, istemmer hovedbestyrelsesmedlem Per Paludan Hansen, der er formand for Venstre på Frederiksberg.Diskussionen er igen blevet aktuel, eer en 13-årig thailandsk pige ved navn Mint har fået afslag på sin ansøgning om opholdstilladelse med den begrundelse, at hun ikke er integrerbar. Inden hun blev udvist, boede Mint i Køge med sin thailandske mor, danske stedfar og lillebror.Mange danskere oplever - med god grund - lovgivningen som ""helt håbløst tåbelig"", lyder det fra hovedbestyrelsesmedlem Jørgen Eirfeldt, der er formand for Venstre i Hørsholm.- Sådan må det engang imellem være med lovgivning, men så må vi sørge for at kunne give dispensationer. Ellers er det sådan nogle sager, der giver rigtig stor politikerlede, siger han og tilføjer:- Jeg mener helt klart, at det må være i alles interesse, at vi undgår de helt urimelige sager. Og det mener jeg, at man kan gøre, hvis ministeren kan gå ind og sige Det kan godt ske, at loven er sådan og sådan, men lige præcis idette tilfælde synes jeg, at man skal dispensere. Det tror jeg, man vil få en folkelig forståelse for.""Vi glemmer at være mennesker""  Loven blev i sin tid indført som et værn mod forældre, der lod deres børn blive i hjemlandet i årevis eller sendte dem på genopdragelsesrejser. Men den har i årenes løb også ramt en række børn, hvor det ikke var intentionen.Med jævne mellemrum har medier kunnet berette om unge piger og drenge, der har måttet forlade familie, klassekammerater og fodboldtræning, fordi de har fået afslag på deres ansøgning om opholdstilladelse.- Jeg synes lige præcis i de her sager, at vi glemmer som politikere at være mennesker, siger hovedbestyrelsesmedlem Niels Bjarne Plum, der er formand for Venstre Bornholm.- For mig at se er det helt tosset, at man ikke har den her dispensationsmulighed. Jeg følger Støjberg meget langt hen ad vejen, men jeg synes, der skal være en dispensationsmulighed, fordi det er svært at lave en lovgivning, der kan dække og være retfærdig i alle tilfælde, siger Niels Bjarne Plum.Han regner med, at sagen vil blive drøet på Venstres landsmøde i weekenden:- Ellers tager jeg den selv op, for vi skal huske, at vi er mennesker - og vi skal også agere som mennesker, siger han.Det er uholdbart at lave lovgivningen om, hver gang ""en ny ulykkelig udvisningssag"" kommer frem i medierne, mener hovedbestyrelsesmedlem Anders G. Christensen, der er tidligere borgmester og nuværende folketingskandidat i Favrskov:- Så derfor kan det være en mulighed at give ministeren en beføjelse til at give dispensationer.Støjberg må ""lade fornuen råde"", mener også hovedbestyrelsesmedlem Karin Andersen, der er formand for Venstre i Helsingør. Hun er dybest set imod at give dispensationer, men så længe lovgivningen ikke kan indrettes, så den aldrig vil have utilsigtede konsekvenser, kan dispensationer være den eneste løsning:- Det er åbenlyst uretfærdige sager, og der er ikke mange af dem, så de kunne godt behandles med dispensationer, siger Karin Andersen.Støjberg: Jeg er blevet klogere  Inger Støjberg kan godt forstå, hvorfor hendes partifæller i Venstres hovedbestyrelse synes, at det er en god idé at indføre en dispensationsmulighed. Men hun er med egne ord ""blevet klogere"", siden hun selv foreslog idéen i 2014.Jeg kan umiddelbart godt forstå, at man kan tænke, at det var en god idé. Problemet er bare, at hvis man gør det, så vil det være de mennesker, der har ressourcerne til at få deres sager frem i medierne, der vil få deres sager taget op. Og dem, der ikke har ressourcerne til det, vil ikke få taget deres sag op. Så det vil jo give en ulighed, som jeg i hvert fald ikke synes, vil være fornuigLige præcis på det her lillebittebittebitte hjørne, der synes jeg altså, at jeg er blevet klogere. Og Venstre har også ha debatten med sig selv, og man må bare sige, at man vil give de ressourcestærke et klart forspring i forhold til de ressourcesvage, som ikke kan få deres sager taget op i medierne  og dermed ikke får politikernes øjne på det. Det mener jeg ganske enkelt vil være urimeligt.Så længe det er ministeren, der skal tage dispensationssagerne op i Folketinget, er hovedbestyrelsesmedlem Jørgen Eirfeldt, formand for Venstre i Hørsholm, ikke nervøs.- Det er jo relativt få helt urimelige sager, så det ville det være en ganske udmærket løsning, hvis ministeren med opbakning fra Folketinget kunne give dispensationer.Kan man ikke frygte, at det bliver folkestemningen og mediedækningen af enkeltsager, der så kommer til at afgøre, om folk får dispensation?- Jeg håber netop det stik modsatte vil gøre sig gældende, når det er ministeren, der går ind og ser på mulighederne. Vi skal jo ikke udhule loven - vi skal styrke den enkeltes mulighed for at komme igennem med sin sag, siger Jørgen Eirfeldt.Venstre holder landsmøde i Herning lørdag og søndag.Redaktionel kontakt:  Rikke Gjøl Mansø  tlf.: +4560898589  e-mail: rmri@dr.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1624";"Jeg kan umiddelbart godt forstå, at man kan tænke, at det var en god idé. Problemet er bare, at hvis man gør det, så vil det være de mennesker, der har ressourcerne til at få deres sager frem i medierne, der vil få deres sager taget op. Og dem, der ikke har ressourcerne til det, vil ikke få taget deres sag op. Så det vil jo give en ulighed, som jeg i hvert fald ikke synes, vil være fornuig";"Inger Støjberg";"11/16/2018";"Venstre";"1911";"integration";"";"Tophistorien er skrevet og udgivet af DR. Ritzau må ikke krediteres.INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) vil ikke give mulighed for at dispensere fra loven i sager, hvor børn helt utilsigtet står til at blive udvist fra Danmark.Det var ellers præcis det, Venstre selv foreslog i udlændingeudspillet ""Danmark - for dem der kan og vil"" fra 2014.Det var et glimrende udspil, som Støjberg bør finde frem fra skuen igen, lyder opfordringen fra en række af Venstres hovedbestyrelsesmedlemmer, som DR har talt med op til partiets landsmøde i weekenden.- Det er åbenlyst, at de her sager ikke er rimelige, så vi bliver nødt til at gøre noget. Jeg opfordrer Støjberg til at indføre den løsning, vi selv foreslog for fire år siden, siger Rune Buhl Frederiksen, der er hovedbestyrelsesmedlem og formand for Venstre i Albertslund.Jeg synes, det var et meget fornuigt udspil, vi fremsatte. Og jeg synes afgjort, at det er vigtigt at have en dispensationsmulighed i den slags sager, istemmer hovedbestyrelsesmedlem Per Paludan Hansen, der er formand for Venstre på Frederiksberg.Diskussionen er igen blevet aktuel, eer en 13-årig thailandsk pige ved navn Mint har fået afslag på sin ansøgning om opholdstilladelse med den begrundelse, at hun ikke er integrerbar. Inden hun blev udvist, boede Mint i Køge med sin thailandske mor, danske stedfar og lillebror.Mange danskere oplever - med god grund - lovgivningen som ""helt håbløst tåbelig"", lyder det fra hovedbestyrelsesmedlem Jørgen Eirfeldt, der er formand for Venstre i Hørsholm.- Sådan må det engang imellem være med lovgivning, men så må vi sørge for at kunne give dispensationer. Ellers er det sådan nogle sager, der giver rigtig stor politikerlede, siger han og tilføjer:- Jeg mener helt klart, at det må være i alles interesse, at vi undgår de helt urimelige sager. Og det mener jeg, at man kan gøre, hvis ministeren kan gå ind og sige Det kan godt ske, at loven er sådan og sådan, men lige præcis idette tilfælde synes jeg, at man skal dispensere. Det tror jeg, man vil få en folkelig forståelse for.""Vi glemmer at være mennesker""  Loven blev i sin tid indført som et værn mod forældre, der lod deres børn blive i hjemlandet i årevis eller sendte dem på genopdragelsesrejser. Men den har i årenes løb også ramt en række børn, hvor det ikke var intentionen.Med jævne mellemrum har medier kunnet berette om unge piger og drenge, der har måttet forlade familie, klassekammerater og fodboldtræning, fordi de har fået afslag på deres ansøgning om opholdstilladelse.- Jeg synes lige præcis i de her sager, at vi glemmer som politikere at være mennesker, siger hovedbestyrelsesmedlem Niels Bjarne Plum, der er formand for Venstre Bornholm.- For mig at se er det helt tosset, at man ikke har den her dispensationsmulighed. Jeg følger Støjberg meget langt hen ad vejen, men jeg synes, der skal være en dispensationsmulighed, fordi det er svært at lave en lovgivning, der kan dække og være retfærdig i alle tilfælde, siger Niels Bjarne Plum.Han regner med, at sagen vil blive drøet på Venstres landsmøde i weekenden:- Ellers tager jeg den selv op, for vi skal huske, at vi er mennesker - og vi skal også agere som mennesker, siger han.Det er uholdbart at lave lovgivningen om, hver gang ""en ny ulykkelig udvisningssag"" kommer frem i medierne, mener hovedbestyrelsesmedlem Anders G. Christensen, der er tidligere borgmester og nuværende folketingskandidat i Favrskov:- Så derfor kan det være en mulighed at give ministeren en beføjelse til at give dispensationer.Støjberg må ""lade fornuen råde"", mener også hovedbestyrelsesmedlem Karin Andersen, der er formand for Venstre i Helsingør. Hun er dybest set imod at give dispensationer, men så længe lovgivningen ikke kan indrettes, så den aldrig vil have utilsigtede konsekvenser, kan dispensationer være den eneste løsning:- Det er åbenlyst uretfærdige sager, og der er ikke mange af dem, så de kunne godt behandles med dispensationer, siger Karin Andersen.Støjberg: Jeg er blevet klogere  Inger Støjberg kan godt forstå, hvorfor hendes partifæller i Venstres hovedbestyrelse synes, at det er en god idé at indføre en dispensationsmulighed. Men hun er med egne ord ""blevet klogere"", siden hun selv foreslog idéen i 2014.Jeg kan umiddelbart godt forstå, at man kan tænke, at det var en god idé. Problemet er bare, at hvis man gør det, så vil det være de mennesker, der har ressourcerne til at få deres sager frem i medierne, der vil få deres sager taget op. Og dem, der ikke har ressourcerne til det, vil ikke få taget deres sag op. Så det vil jo give en ulighed, som jeg i hvert fald ikke synes, vil være fornuigLige præcis på det her lillebittebittebitte hjørne, der synes jeg altså, at jeg er blevet klogere. Og Venstre har også ha debatten med sig selv, og man må bare sige, at man vil give de ressourcestærke et klart forspring i forhold til de ressourcesvage, som ikke kan få deres sager taget op i medierne  og dermed ikke får politikernes øjne på det. Det mener jeg ganske enkelt vil være urimeligt.Så længe det er ministeren, der skal tage dispensationssagerne op i Folketinget, er hovedbestyrelsesmedlem Jørgen Eirfeldt, formand for Venstre i Hørsholm, ikke nervøs.- Det er jo relativt få helt urimelige sager, så det ville det være en ganske udmærket løsning, hvis ministeren med opbakning fra Folketinget kunne give dispensationer.Kan man ikke frygte, at det bliver folkestemningen og mediedækningen af enkeltsager, der så kommer til at afgøre, om folk får dispensation?- Jeg håber netop det stik modsatte vil gøre sig gældende, når det er ministeren, der går ind og ser på mulighederne. Vi skal jo ikke udhule loven - vi skal styrke den enkeltes mulighed for at komme igennem med sin sag, siger Jørgen Eirfeldt.Venstre holder landsmøde i Herning lørdag og søndag.Redaktionel kontakt:  Rikke Gjøl Mansø  tlf.: +4560898589  e-mail: rmri@dr.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1625";"Lige præcis på det her lillebittebittebitte hjørne, der synes jeg altså, at jeg er blevet klogere. Og Venstre har også ha debatten med sig selv, og man må bare sige, at man vil give de ressourcestærke et klart forspring i forhold til de ressourcesvage, som ikke kan få deres sager taget op i medierne  og dermed ikke får politikernes øjne på det. Det mener jeg ganske enkelt vil være urimeligt.";"Inger Støjberg";"11/16/2018";"Venstre";"1911";"integration";"";"Tophistorien er skrevet og udgivet af DR. Ritzau må ikke krediteres.INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.  **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) vil ikke give mulighed for at dispensere fra loven i sager, hvor børn helt utilsigtet står til at blive udvist fra Danmark.Det var ellers præcis det, Venstre selv foreslog i udlændingeudspillet ""Danmark - for dem der kan og vil"" fra 2014.Det var et glimrende udspil, som Støjberg bør finde frem fra skuen igen, lyder opfordringen fra en række af Venstres hovedbestyrelsesmedlemmer, som DR har talt med op til partiets landsmøde i weekenden.- Det er åbenlyst, at de her sager ikke er rimelige, så vi bliver nødt til at gøre noget. Jeg opfordrer Støjberg til at indføre den løsning, vi selv foreslog for fire år siden, siger Rune Buhl Frederiksen, der er hovedbestyrelsesmedlem og formand for Venstre i Albertslund.Jeg synes, det var et meget fornuigt udspil, vi fremsatte. Og jeg synes afgjort, at det er vigtigt at have en dispensationsmulighed i den slags sager, istemmer hovedbestyrelsesmedlem Per Paludan Hansen, der er formand for Venstre på Frederiksberg.Diskussionen er igen blevet aktuel, eer en 13-årig thailandsk pige ved navn Mint har fået afslag på sin ansøgning om opholdstilladelse med den begrundelse, at hun ikke er integrerbar. Inden hun blev udvist, boede Mint i Køge med sin thailandske mor, danske stedfar og lillebror.Mange danskere oplever - med god grund - lovgivningen som ""helt håbløst tåbelig"", lyder det fra hovedbestyrelsesmedlem Jørgen Eirfeldt, der er formand for Venstre i Hørsholm.- Sådan må det engang imellem være med lovgivning, men så må vi sørge for at kunne give dispensationer. Ellers er det sådan nogle sager, der giver rigtig stor politikerlede, siger han og tilføjer:- Jeg mener helt klart, at det må være i alles interesse, at vi undgår de helt urimelige sager. Og det mener jeg, at man kan gøre, hvis ministeren kan gå ind og sige Det kan godt ske, at loven er sådan og sådan, men lige præcis idette tilfælde synes jeg, at man skal dispensere. Det tror jeg, man vil få en folkelig forståelse for.""Vi glemmer at være mennesker""  Loven blev i sin tid indført som et værn mod forældre, der lod deres børn blive i hjemlandet i årevis eller sendte dem på genopdragelsesrejser. Men den har i årenes løb også ramt en række børn, hvor det ikke var intentionen.Med jævne mellemrum har medier kunnet berette om unge piger og drenge, der har måttet forlade familie, klassekammerater og fodboldtræning, fordi de har fået afslag på deres ansøgning om opholdstilladelse.- Jeg synes lige præcis i de her sager, at vi glemmer som politikere at være mennesker, siger hovedbestyrelsesmedlem Niels Bjarne Plum, der er formand for Venstre Bornholm.- For mig at se er det helt tosset, at man ikke har den her dispensationsmulighed. Jeg følger Støjberg meget langt hen ad vejen, men jeg synes, der skal være en dispensationsmulighed, fordi det er svært at lave en lovgivning, der kan dække og være retfærdig i alle tilfælde, siger Niels Bjarne Plum.Han regner med, at sagen vil blive drøet på Venstres landsmøde i weekenden:- Ellers tager jeg den selv op, for vi skal huske, at vi er mennesker - og vi skal også agere som mennesker, siger han.Det er uholdbart at lave lovgivningen om, hver gang ""en ny ulykkelig udvisningssag"" kommer frem i medierne, mener hovedbestyrelsesmedlem Anders G. Christensen, der er tidligere borgmester og nuværende folketingskandidat i Favrskov:- Så derfor kan det være en mulighed at give ministeren en beføjelse til at give dispensationer.Støjberg må ""lade fornuen råde"", mener også hovedbestyrelsesmedlem Karin Andersen, der er formand for Venstre i Helsingør. Hun er dybest set imod at give dispensationer, men så længe lovgivningen ikke kan indrettes, så den aldrig vil have utilsigtede konsekvenser, kan dispensationer være den eneste løsning:- Det er åbenlyst uretfærdige sager, og der er ikke mange af dem, så de kunne godt behandles med dispensationer, siger Karin Andersen.Støjberg: Jeg er blevet klogere  Inger Støjberg kan godt forstå, hvorfor hendes partifæller i Venstres hovedbestyrelse synes, at det er en god idé at indføre en dispensationsmulighed. Men hun er med egne ord ""blevet klogere"", siden hun selv foreslog idéen i 2014.Jeg kan umiddelbart godt forstå, at man kan tænke, at det var en god idé. Problemet er bare, at hvis man gør det, så vil det være de mennesker, der har ressourcerne til at få deres sager frem i medierne, der vil få deres sager taget op. Og dem, der ikke har ressourcerne til det, vil ikke få taget deres sag op. Så det vil jo give en ulighed, som jeg i hvert fald ikke synes, vil være fornuigLige præcis på det her lillebittebittebitte hjørne, der synes jeg altså, at jeg er blevet klogere. Og Venstre har også ha debatten med sig selv, og man må bare sige, at man vil give de ressourcestærke et klart forspring i forhold til de ressourcesvage, som ikke kan få deres sager taget op i medierne  og dermed ikke får politikernes øjne på det. Det mener jeg ganske enkelt vil være urimeligt.Så længe det er ministeren, der skal tage dispensationssagerne op i Folketinget, er hovedbestyrelsesmedlem Jørgen Eirfeldt, formand for Venstre i Hørsholm, ikke nervøs.- Det er jo relativt få helt urimelige sager, så det ville det være en ganske udmærket løsning, hvis ministeren med opbakning fra Folketinget kunne give dispensationer.Kan man ikke frygte, at det bliver folkestemningen og mediedækningen af enkeltsager, der så kommer til at afgøre, om folk får dispensation?- Jeg håber netop det stik modsatte vil gøre sig gældende, når det er ministeren, der går ind og ser på mulighederne. Vi skal jo ikke udhule loven - vi skal styrke den enkeltes mulighed for at komme igennem med sin sag, siger Jørgen Eirfeldt.Venstre holder landsmøde i Herning lørdag og søndag.Redaktionel kontakt:  Rikke Gjøl Mansø  tlf.: +4560898589  e-mail: rmri@dr.dk**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR ****Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1626";"Herved troede ministeriet, at man ville fange sagerne op i forhold til Paposhvilidommen, så man kunne fortsætte med at behandle øvrige sager";"Inger Støjberg";"02/20/2018";"Venstre";"1919";"integration";"";"Når det første skridt er i en forkert retning, ender de eerfølgende som regel også med at være forkerte.Det var udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs (V) forklaring på, at hendes ministerium var for langsomt til at rette ind eer en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.Det skyldes arbejdspres i ministeriet, har forklaringen lydt fra ministeren, som tirsdag var i samråd om sagen igen.- Det, som i situationen måske virker logisk og korrekt, kan se anderledes ud, når man måneder eer ser tilbage på et sagsforløb, som startede med et lille, forkert skridt, siger hun. Ministeren afviser direkte, at hun skulle have udøvet et politisk pres for at vente med at rette ind. - Vi skal eerleve de domme, som falder, og det skal vi gøre hurtigst muligt, eer at de er faldet. Det her er et eksempel, der viser, at det har vi ikke levet op til, siger ministeren. Paposhvili-dommen gav en alvorligt syg georgisk mand medhold i, at Belgien ikke kunne udvise ham, selv om han var kriminel. Dommen betyder, at også Danmark skal rette ind.Men det gik der for lang tid med, har ministeren erkendt.Eer Paposhvili-dommen delte ministeriet sager om syge udlændinge i to bunker på grund af en forkert vurdering af dommen. En stor bunke blev behandlet eer de gældende regler, og en lille bunke der skulle ses nærmere på, da dommen var påberåbt.Herved troede ministeriet, at man ville fange sagerne op i forhold til Paposhvilidommen, så man kunne fortsætte med at behandle øvrige sagerDet undrede på samrådet flere oppositionspolitikere, at der gik lang tid med at svare på et folketingsspørgsmål om dommen.Ministeren blev spurgt ind til dommen i april 2017, men kom først med et endeligt svar ti måneder senere. Det skyldes de ""få, meget svære sager"", som ministeren kaldte ""helt ekstraordinære"".Hun fremhævede, at der ikke var truet en formel beslutning om at stille sagerne i bero. Antallet af sager, der skal vurderes igen, er vokset med yderligere 26 til nu i alt 37 sager.Med lys og lygte leder de danske myndigheder fortsat eer en alvorligt syg udlænding, som er blevet udsendt af Danmark formentlig i strid med dommen.Udlændinge- og Integrationsministeriet har været i direkte kontakt med fem af de otte personer, som er udsendt, og fundet adressen på to andre.Forud for samrådet frygtede integrationsordfører Martin Henriksen (DF), at der vil komme et stormløb af alvorligt syge udlændinge, som vil søge ophold i Danmark. - Hvis man går et par år tilbage, hvor man også havde en knap så restriktiv praksis, så kom der jo flere hundrede om året. Man henter udlændinge tilbage til Danmark, som vil være en ekstra økonomisk udgi, siger han. Det afviser integrationsordfører Johanne Schmidt-Nielsen (EL).- Situationen før 2010 var ikke den, at alle verdens alvorligt syge mennesker søgte mod Danmark eller andre lande i Europa for den sags skyld. Det kræver i øvrigt mange ressourcer at begive sig ud på sådan en flugt, siger hun.Der henvises til fakta udsendt klokken 8.33, 8.35, 14.11 samt OVERBLIK: Tre ting vi lærte af Støjberg-samrådThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1627";"Det er uaktuelt at snakke om emnet";"Inger Støjberg";"11/17/2018";"Venstre";"1924";"integration";"";"HerningDet handlede ikke så meget om de politiske visioner. Eller slutspurten til det kommende folketingsvalg. Eller om statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).Jo, Løkkes navn blev selvsagt slynget en del ud af munden på de 1600 Venstre-medlemmer og den fremmødte presse, som lørdag var samlet til partiets landsmøde i Herning.Men det handlede ikke så meget om Løkke selv. Snakken gik på, hvem der skal afløse Løkke som Venstres formand, når statsministeren en dag takker af.Finansminister og næstformand Kristian Jensen er klar til at tage det sidste skridt op i Venstres hierarki. Men udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg - ligeledes en markant profil i Venstre - bliver ved med at bringe sit navn i spil til formandsposten.Også selv om Støjberg gentagne gange i Herning udtaler, at hun endnu ikke ved, om hun vil være formand. Men hun afviser det på ingen måder, selv om hun har rig mulighed for at gøre det.I stedet for konstaterer Støjberg, at hun helt klart ville have viljen til at være formand.Det er uaktuelt at snakke om emnetOgså op til landsmødet gav hun sin mening til kende i forhold til sig selv og formandskabet. Først til Altinget. Dernæst til Jyllands-Posten. Støjberg lukkede slet ikke ned for snakken.Som Venstres næstformand er Kristian Jensen det oplagte valg til at afløse Løkke. Til det siger Støjberg:Man kan sige, at sådan har det typisk været i Venstre.  Spørgsmål: Hvad betyder det svar?Ikke andet end, at et historisk tilbageblik vil vise, at sådan har det typisk væretSelv Kristian Jensen måtte på banen. Han var tydeligvis ikke meget for det.- Når det igen bliver aktuelt, har alle medlemmer ret til at stille op. Venstre går ind for konkurrence. Alle medlemmer har mulighed for at stille op. Og det er det, jeg har at sige, lyder det fra Kristian Jensen.Også Løkke måtte svare på spørgsmål om, hvem der en dag afløser ham.Jeg forholder mig slet ikke til ""eer mig"". Man skal jo blive fokuseret på det, man er i. Jeg har meget at byde på, så med al respekt er det en meget, meget hypotetisk diskussionBørsens politiske kommentator, Helle Ib, anser fortsat Kristian Jensen som det klart bedste bud på Venstres næste formand.Hun er sikker på, at Støjberg ganske bevidst ""genstarter"" diskussionen. Støjberg tester i øjeblikket, hvor stærkt hun står internt i Venstre, vurderer Helle Ib. Og det gør man rigtig godt på et landsmøde.- Der er ikke tale om en fortalelse fra Støjbergs side. Jeg tror, at hun overvejer meget, hvordan hun kan spille sine kort optimalt, så hun uanset fremtidens lederskab får en central rolle i partiet, siger Helle Ib.Til Støjberg konkret som eventuel kandidat til formandsposten vil Kristian Jensen ikke komme nærmere ind på.  - Jeg har slet ikke kommentarer til, hvem der måtte vælge at stille op, siger han.  Blå bog følger The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1630";"Jeg forholder mig slet ikke til ""eer mig"". Man skal jo blive fokuseret på det, man er i. Jeg har meget at byde på, så med al respekt er det en meget, meget hypotetisk diskussion";"Inger Støjberg";"11/17/2018";"Venstre";"1924";"integration";"";"HerningDet handlede ikke så meget om de politiske visioner. Eller slutspurten til det kommende folketingsvalg. Eller om statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).Jo, Løkkes navn blev selvsagt slynget en del ud af munden på de 1600 Venstre-medlemmer og den fremmødte presse, som lørdag var samlet til partiets landsmøde i Herning.Men det handlede ikke så meget om Løkke selv. Snakken gik på, hvem der skal afløse Løkke som Venstres formand, når statsministeren en dag takker af.Finansminister og næstformand Kristian Jensen er klar til at tage det sidste skridt op i Venstres hierarki. Men udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg - ligeledes en markant profil i Venstre - bliver ved med at bringe sit navn i spil til formandsposten.Også selv om Støjberg gentagne gange i Herning udtaler, at hun endnu ikke ved, om hun vil være formand. Men hun afviser det på ingen måder, selv om hun har rig mulighed for at gøre det.I stedet for konstaterer Støjberg, at hun helt klart ville have viljen til at være formand.Det er uaktuelt at snakke om emnetOgså op til landsmødet gav hun sin mening til kende i forhold til sig selv og formandskabet. Først til Altinget. Dernæst til Jyllands-Posten. Støjberg lukkede slet ikke ned for snakken.Som Venstres næstformand er Kristian Jensen det oplagte valg til at afløse Løkke. Til det siger Støjberg:Man kan sige, at sådan har det typisk været i Venstre.  Spørgsmål: Hvad betyder det svar?Ikke andet end, at et historisk tilbageblik vil vise, at sådan har det typisk væretSelv Kristian Jensen måtte på banen. Han var tydeligvis ikke meget for det.- Når det igen bliver aktuelt, har alle medlemmer ret til at stille op. Venstre går ind for konkurrence. Alle medlemmer har mulighed for at stille op. Og det er det, jeg har at sige, lyder det fra Kristian Jensen.Også Løkke måtte svare på spørgsmål om, hvem der en dag afløser ham.Jeg forholder mig slet ikke til ""eer mig"". Man skal jo blive fokuseret på det, man er i. Jeg har meget at byde på, så med al respekt er det en meget, meget hypotetisk diskussionBørsens politiske kommentator, Helle Ib, anser fortsat Kristian Jensen som det klart bedste bud på Venstres næste formand.Hun er sikker på, at Støjberg ganske bevidst ""genstarter"" diskussionen. Støjberg tester i øjeblikket, hvor stærkt hun står internt i Venstre, vurderer Helle Ib. Og det gør man rigtig godt på et landsmøde.- Der er ikke tale om en fortalelse fra Støjbergs side. Jeg tror, at hun overvejer meget, hvordan hun kan spille sine kort optimalt, så hun uanset fremtidens lederskab får en central rolle i partiet, siger Helle Ib.Til Støjberg konkret som eventuel kandidat til formandsposten vil Kristian Jensen ikke komme nærmere ind på.  - Jeg har slet ikke kommentarer til, hvem der måtte vælge at stille op, siger han.  Blå bog følger The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1631";"Regeringen er kommet til den konklusion, at for at få en god start på 2018 vil vi hellere fokusere kræerne på det, vi er enige om.";"Lars Løkke Rasmussen";"01/09/2018";"Venstre";"1932";"integration";"";"Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) siger:Regeringen er kommet til den konklusion, at for at få en god start på 2018 vil vi hellere fokusere kræerne på det, vi er enige om.Helt tilbage i eeråret 2015 aalte vi med DF at vi skulle indføre et kontanthjælpslo og integrationsydelse.Og vi aalte også, at de penge, der blev frigjort, skulle bruges til at sikre, at det bedre kan betale sig at tage et lavtlønnet arbejde.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1632";"Helt tilbage i eeråret 2015 aalte vi med DF at vi skulle indføre et kontanthjælpslo og integrationsydelse.";"Lars Løkke Rasmussen";"01/09/2018";"Venstre";"1932";"integration";"";"Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) siger:Regeringen er kommet til den konklusion, at for at få en god start på 2018 vil vi hellere fokusere kræerne på det, vi er enige om.Helt tilbage i eeråret 2015 aalte vi med DF at vi skulle indføre et kontanthjælpslo og integrationsydelse.Og vi aalte også, at de penge, der blev frigjort, skulle bruges til at sikre, at det bedre kan betale sig at tage et lavtlønnet arbejde.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1633";"Og vi aalte også, at de penge, der blev frigjort, skulle bruges til at sikre, at det bedre kan betale sig at tage et lavtlønnet arbejde.";"Lars Løkke Rasmussen";"01/09/2018";"Venstre";"1932";"integration";"";"Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) siger:Regeringen er kommet til den konklusion, at for at få en god start på 2018 vil vi hellere fokusere kræerne på det, vi er enige om.Helt tilbage i eeråret 2015 aalte vi med DF at vi skulle indføre et kontanthjælpslo og integrationsydelse.Og vi aalte også, at de penge, der blev frigjort, skulle bruges til at sikre, at det bedre kan betale sig at tage et lavtlønnet arbejde.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1634";"Jeg har talt med Angela Merkel om det her i søndags. Og vi har sådan set også aalt, at vi nu ser på, om der nogle procedurer, der skal strammes op på";"Lars Løkke Rasmussen";"06/28/2018";"Venstre";"1933";"integration";"";"BruxellesStatsminister Lars Løkke Rasmussen (V) melder sig klar til at give den tyske forbundskansler, Angela Merkel, en hjælpende hånd ved ankomst til EU-topmøde i Bruxelles.  Angela Merkel er på jagt eer bilaterale eller trilaterale aaler med andre EU-lande for at lette flygtningepresset i Tyskland.Jeg har talt med Angela Merkel om det her i søndags. Og vi har sådan set også aalt, at vi nu ser på, om der nogle procedurer, der skal strammes op påEer planen skulle EU nå frem til en stor asylreform i denne uge, men topmødets absolut største emne splitter medlemslandene.  Det er især strid om tvungen omfordeling af flygtninge og migranter i EU, der ventes at blokere for en aale.Det har fået Angela Merkel til at jagte aaler om at kunne sende asylansøgere tilbage, hvis de allerede er registreret i et andet land. - Reglerne er, som de er. Og de er fine nok, og det fungerer sådan set også mellem Danmark og Tyskland.  Men derfor kan vi rimeligvis godt få strammet lidt op på demThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1635";"Men derfor kan vi rimeligvis godt få strammet lidt op på dem";"Lars Løkke Rasmussen";"06/28/2018";"Venstre";"1933";"integration";"";"BruxellesStatsminister Lars Løkke Rasmussen (V) melder sig klar til at give den tyske forbundskansler, Angela Merkel, en hjælpende hånd ved ankomst til EU-topmøde i Bruxelles.  Angela Merkel er på jagt eer bilaterale eller trilaterale aaler med andre EU-lande for at lette flygtningepresset i Tyskland.Jeg har talt med Angela Merkel om det her i søndags. Og vi har sådan set også aalt, at vi nu ser på, om der nogle procedurer, der skal strammes op påEer planen skulle EU nå frem til en stor asylreform i denne uge, men topmødets absolut største emne splitter medlemslandene.  Det er især strid om tvungen omfordeling af flygtninge og migranter i EU, der ventes at blokere for en aale.Det har fået Angela Merkel til at jagte aaler om at kunne sende asylansøgere tilbage, hvis de allerede er registreret i et andet land. - Reglerne er, som de er. Og de er fine nok, og det fungerer sådan set også mellem Danmark og Tyskland.  Men derfor kan vi rimeligvis godt få strammet lidt op på demThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1636";"Det nye bidrag vil blandt andet fasthold EU's engagement i forhold til hjemsendelse og reintegration af irregulære migranter i Nordafrika, forbedre forholdene for flygtninge på Afrikas Horn og bidrage til stabiliseringsindsatsen i Sahelområdet";"Lars Løkke Rasmussen";"12/14/2018";"Venstre";"1934";"integration";"";"BruxellesEU's primære instrument til at håndtere udfordringer med irregulær migration og tvungen fordrivelse i Afrika får endnu et bidrag fra Danmark.Den nye donation til EU's hjælpefond for Afrika lyder på 75 millioner kroner. Det oentliggør statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i forbindelse med et EU- topmøde i Bruxelles, hvor migration er på dagsordenen. - Der kommer langt færre asylansøgere til Danmark. Det frigiver samtidig ressourcer til indsatser i flygtningenes nærområder og i transit- og oprindelseslande for irregulære migranter.- Derfor giver Danmark nu et nyt bidrag på 75 millioner kroner til EU's hjælpefond for Afrika, siger statsministeren.Det nye bidrag betyder, at Danmark nu er oppe på at have doneret 225 millioner i alt til hjælpefonden. Dermed er Danmark den tredjestørste donor til fonden eer Tyskland og Italien.Det nye bidrag vil blandt andet fasthold EU's engagement i forhold til hjemsendelse og reintegration af irregulære migranter i Nordafrika, forbedre forholdene for flygtninge på Afrikas Horn og bidrage til stabiliseringsindsatsen i SahelområdetThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced"
"1637";"Vi har brug for noget, befolkningen kan holde os op på";"Lars Løkke Rasmussen";"11/04/2018";"Venstre";"1935";"integration";"";"Løkke satte ti 2020-mål - men når dem næppe (v.3)I 2009 gav statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vælgerne et verbalt håndslag på ti mål, der skulle sikre et rigere, sundere og bedre Danmark og give borgerne mulighederne for at opnå ""den danske drøm"". De skulle nås i 2020. Morgenavisen Jyllands-Posten har i sin søndagsudgave gennemgået alle de ti mål. Og status er, at kun et er opfyldt.Lars Løkke Rasmussen har været statsminister fra april 2009 til oktober 2011 og har været statsminister igen siden juni 2015.  Fra 2011 til 2015 var Helle Thorning-Schmidt (S) statsminister. - Det må ikke blive planløst dagdrømmeri. Vi skal i vågen tilstand handle - målrettet og konsekvent.Vi har brug for noget, befolkningen kan holde os op påMålene dækkede en række helt konkrete ting, der skulle være gået i opfyldelse i 2020. Blandt andet mål for middellevetid, integration og uddannelse.Et af målene var, at Danmark skulle have mindst et universitet i top ti i Europa. Her er det højeste placerede universitet i dag Københavns Universitet, der ligger på en 43.- plads.- Man kan nok næppe spare sig til at nå toppen, siger direktør for Danske Universiteter Jesper Langergaard til Jyllands-Posten med henvisning til, at universiteterne i en årrække har skullet spare to procent årligt.  Et andet af Løkkes mål var at bringe danskernes middellevetid op blandt de ti bedste i verden. Danmarks placering er for nuværende 25. - Regeringen og Folketinget har ikke fulgt nogen af forebyggelseskommissionens forslag, siger Finn Diderichsen, der har forsket i sundhedspolitik, til avisen.Det med henvisning til den regeringsnedsatte kommission, der skulle komme med bud på, hvordan middellevealderen kunne øges.- Det kan ses sort på hvidt, at vi endnu ikke er i mål med de ti målsætninger, siger Venstres politiske ordfører, Britt Bager, til Jyllands-Posten, men peger på, at det dog er gået fremad set med hendes øjne. - Ud fra et Venstre-synspunkt kan det ikke diskuteres, at vi har gjort Danmark til et bedre land, siger hun. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1639";"Og det vil forbedre forholdene for flygtninge på Afrikas Horn og bidrage til stabiliseringsindsatsen i Sahelområdet";"Lars Løkke Rasmussen";"12/14/2018";"Venstre";"1939";"integration";"";"BruxellesEU's primære instrument til at håndtere udfordringer med irregulær migration og tvungen fordrivelse i Afrika får endnu et bidrag fra Danmark.Den nye donation til EU's hjælpefond for Afrika lyder på 75 millioner kroner. Det oentliggør statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i forbindelse med et EU- topmøde i Bruxelles, hvor migration er på dagsordenen. - Det er muligt, fordi vi har fået så meget styr på asyltilstrømningen derhjemme, at vi ikke skal bruge udviklingsbistand i Danmark på vores asylcentre. - Derfor giver Danmark nu et nyt bidrag på 75 millioner kroner til EU's hjælpefond for Afrika, siger statsministeren.Det nye bidrag betyder, at Danmark nu er oppe på at have doneret 225 millioner i alt til hjælpefonden. Dermed er Danmark den tredjestørste donor til fonden eer Tyskland og Italien.Fonden er et af EU's redskaber, som skal sørge for, at der ikke kommer et nyt migrationspres på Europa. - Det nye bidrag vil blandt andet fasthold EU's engagement i forhold til hjemsendelse og reintegration af irregulære migranter i Nordafrika.  Og det vil forbedre forholdene for flygtninge på Afrikas Horn og bidrage til stabiliseringsindsatsen i SahelområdetEU's hjælpefond for Afrika blev oprettet i 2015. Den er et udkom af et topmøde, hvor europæiske og afrikanske stats- og regeringschefer var samlet med det formål at styrke migrationssamarbejdet. Fonden har fokus på tre forskellige områder i Afrika. De er Sahel og Tchad-søen, Afrikas Horn og Nordafrika. Danmarks seneste bidrag bliver fordelt ligeligt på de tre områder. Altså 25 millioner til hvert område.Det nye bidrag vil fastholde et dansk engagement i Libyen. Særligt med blik for forholdene for kvinder og børn. Derudover introducerer man et nyt fokus på Marokko.  Marokko er blevet det største nordafrikanske transitland for migrationsstrømmen mod Europa. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1643";"Denne gang både skal og vil det lykkes";"Lars Løkke Rasmussen";"03/01/2018";"Venstre";"1956";"integration";"";"- På en generation er vores land blevet forandret, og det udfordrer vores sammenhængskra.Sådan lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) torsdag formiddag ved fremlæggelsen af regeringens ghettoplan: ""Ét Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030"".Her erkender statsministeren, at skiende regeringer har ""svigtet kollektivt"" eer fremlæggelsen af seks ghettoplaner, der ikke har løst problemerne.Denne gang både skal og vil det lykkesHan understreger, at de fleste med ikkevestlig baggrund i Danmark klarer sig godt. Men det gælder ikke alle:Slap udlændingepolitik har betydet, at vi i årevis har lukket flere ind, end vi har magtet at integrere. Vi har stillet for få kravThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1644";"Slap udlændingepolitik har betydet, at vi i årevis har lukket flere ind, end vi har magtet at integrere. Vi har stillet for få krav";"Lars Løkke Rasmussen";"03/01/2018";"Venstre";"1956";"integration";"";"- På en generation er vores land blevet forandret, og det udfordrer vores sammenhængskra.Sådan lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) torsdag formiddag ved fremlæggelsen af regeringens ghettoplan: ""Ét Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030"".Her erkender statsministeren, at skiende regeringer har ""svigtet kollektivt"" eer fremlæggelsen af seks ghettoplaner, der ikke har løst problemerne.Denne gang både skal og vil det lykkesHan understreger, at de fleste med ikkevestlig baggrund i Danmark klarer sig godt. Men det gælder ikke alle:Slap udlændingepolitik har betydet, at vi i årevis har lukket flere ind, end vi har magtet at integrere. Vi har stillet for få kravThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1645";"Den udfordring løser vi ikke ved at lade folk på kontanthjælp og integrationsydelse flytte ind";"Lars Løkke Rasmussen";"03/01/2018";"Venstre";"1957";"integration";"";"Personer med ikkevestlig baggrund skal finde andre almene boliger, end dem der ligger i de udsatte boligområder i store byer som København, Aarhus og Odense.Det er meldingen fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ved fremlæggelsen af regeringens ghettoplan: ""Ét Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030"".- Der er omkring 600.000 almene boliger i Danmark. Det er kun 20-30.000, der ligger i de udsatte boligområder, som er præget af en skæv sammensætning.  Den udfordring løser vi ikke ved at lade folk på kontanthjælp og integrationsydelse flytte indPå spørgsmålet om, hvor de personer så skal bo, henviser Lars Løkke Rasmussen til ""resten af boligmassen"".Det kan betyde, at flere ikkevestlige personer vil få svært ved at bo i eksempelvis København. I stedet må de flytte til andre dele af landet, hvis de vil undgå at få beskåret kontanthjælpen.Man kan bygge nogle andre, nye boliger. Vi kan ikke bare se på, at der år eer år sker ingentingThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1646";"Man kan bygge nogle andre, nye boliger. Vi kan ikke bare se på, at der år eer år sker ingenting";"Lars Løkke Rasmussen";"03/01/2018";"Venstre";"1957";"integration";"";"Personer med ikkevestlig baggrund skal finde andre almene boliger, end dem der ligger i de udsatte boligområder i store byer som København, Aarhus og Odense.Det er meldingen fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ved fremlæggelsen af regeringens ghettoplan: ""Ét Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030"".- Der er omkring 600.000 almene boliger i Danmark. Det er kun 20-30.000, der ligger i de udsatte boligområder, som er præget af en skæv sammensætning.  Den udfordring løser vi ikke ved at lade folk på kontanthjælp og integrationsydelse flytte indPå spørgsmålet om, hvor de personer så skal bo, henviser Lars Løkke Rasmussen til ""resten af boligmassen"".Det kan betyde, at flere ikkevestlige personer vil få svært ved at bo i eksempelvis København. I stedet må de flytte til andre dele af landet, hvis de vil undgå at få beskåret kontanthjælpen.Man kan bygge nogle andre, nye boliger. Vi kan ikke bare se på, at der år eer år sker ingentingThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1648";"Hvis det kun er fire ud af ti af mændene og en fjerdedel af kvinderne, der arbejder, så vokser børnene op under nogle omstændigheder, som vi er nødt til at gøre noget ved";"Lars Løkke Rasmussen";"03/01/2018";"Venstre";"1958";"integration";"";"Personer med ikkevestlig baggrund skal finde andre almene boliger, end dem der ligger i de udsatte boligområder i store byer som København, Aarhus og Odense.Det er meldingen fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ved fremlæggelsen af regeringens ghettoplan: ""Ét Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030"".- Der er omkring 600.000 almene boliger i Danmark. Det er kun 20-30.000, der ligger i de udsatte boligområder, som er præget af en skæv sammensætning.Den udfordring løser vi ikke ved at lade folk på kontanthjælp og integrationsydelse flytte indRegeringens plan er et forsøg på at gøre op med de ""huller i Danmarkskortet"", der ifølge Lars Løkke Rasmussen er opstået i takt med den ikkevestlige indvandring.Det skal blandt andet ske ved at ændre beboersammensætningen i de hårdest belastede boligområder. På spørgsmålet om, hvor de personer så skal bo, henviser Lars Løkke Rasmussen til ""resten af boligmassen"".Det kan betyde, at flere ikkevestlige personer vil få svært ved at bo i eksempelvis København. I stedet må de flytte til andre dele af landet, hvis de vil undgå at få beskåret kontanthjælpen.- Vi er nødt til at tage hånd om problemerne. Og det kan ikke nytte noget, at vi har boligområder, hvor det år eer år er undtagelsen ikke hovedreglen, at man går på arbejde.  Hvis det kun er fire ud af ti af mændene og en fjerdedel af kvinderne, der arbejder, så vokser børnene op under nogle omstændigheder, som vi er nødt til at gøre noget vedDerfor lægger regeringen op til, at de belastede boligområder skal lave udviklingsplaner, som bringer andelen af almene familieboliger ned under 40 procent.- Man kan bygge nogle andre, nye boliger, så man ikke bare river ned. Der kan være forskellige løsninger fra område til område. Men det er den udvikling, vi vil have.Bliver der ikke leveret på det, så vil det være sådan, at vi vil afvikle i stedet for. Så går staten ind og eksproprierer og så afvikler vi detThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1649";"Bliver der ikke leveret på det, så vil det være sådan, at vi vil afvikle i stedet for. Så går staten ind og eksproprierer og så afvikler vi det";"Lars Løkke Rasmussen";"03/01/2018";"Venstre";"1958";"integration";"";"Personer med ikkevestlig baggrund skal finde andre almene boliger, end dem der ligger i de udsatte boligområder i store byer som København, Aarhus og Odense.Det er meldingen fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ved fremlæggelsen af regeringens ghettoplan: ""Ét Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030"".- Der er omkring 600.000 almene boliger i Danmark. Det er kun 20-30.000, der ligger i de udsatte boligområder, som er præget af en skæv sammensætning.Den udfordring løser vi ikke ved at lade folk på kontanthjælp og integrationsydelse flytte indRegeringens plan er et forsøg på at gøre op med de ""huller i Danmarkskortet"", der ifølge Lars Løkke Rasmussen er opstået i takt med den ikkevestlige indvandring.Det skal blandt andet ske ved at ændre beboersammensætningen i de hårdest belastede boligområder. På spørgsmålet om, hvor de personer så skal bo, henviser Lars Løkke Rasmussen til ""resten af boligmassen"".Det kan betyde, at flere ikkevestlige personer vil få svært ved at bo i eksempelvis København. I stedet må de flytte til andre dele af landet, hvis de vil undgå at få beskåret kontanthjælpen.- Vi er nødt til at tage hånd om problemerne. Og det kan ikke nytte noget, at vi har boligområder, hvor det år eer år er undtagelsen ikke hovedreglen, at man går på arbejde.  Hvis det kun er fire ud af ti af mændene og en fjerdedel af kvinderne, der arbejder, så vokser børnene op under nogle omstændigheder, som vi er nødt til at gøre noget vedDerfor lægger regeringen op til, at de belastede boligområder skal lave udviklingsplaner, som bringer andelen af almene familieboliger ned under 40 procent.- Man kan bygge nogle andre, nye boliger, så man ikke bare river ned. Der kan være forskellige løsninger fra område til område. Men det er den udvikling, vi vil have.Bliver der ikke leveret på det, så vil det være sådan, at vi vil afvikle i stedet for. Så går staten ind og eksproprierer og så afvikler vi detThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1650";"Og dét giver vækst og arbejdspladser i Danmark og resten af Norden";"Lars Løkke Rasmussen";"05/23/2018";"Venstre";"1959";"integration";"";"ÖrnsköldsvikBorgerne i de nordiske lande skal være blandt de første til at få adgang til hurtigt internet via 5G-netværket.Det er de nordiske statsministre blevet enige på et statsministermøde i Sverige. Her har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og hans nordiske kolleger givet hinanden håndslag på, at de vil arbejde for at gøre Norden til den første integrerede 5G-region i verden.  - Vi lægger nu en femsporet digital motorvej ind i fremtiden. Det betyder ikke kun lynhurtigt internet til os alle, uanset om vi er på kontoret eller i sommerhuset. Det giver os også mulighed for at være foregangsland på fremtidens løsninger.  Og dét giver vækst og arbejdspladser i Danmark og resten af NordenI dag har danskerne adgang til den fjerde generation af det mobile netværk, kaldet 4G, på deres mobiltelefon eller tablet. Den femte generation af det mobile netværk, 5G, kan dog ende med at blive 100 gange hurtigere end 4G.Det har i givet fald potentiale til at skabe en mindre revolution i den måde, borgere og virksomheder kan bruge det mobile netværk på.Derfor er det afgørende, at Danmark og resten af Norden er med i den første bølge af lande, som kommer på 5G-netværket, mener Lars Løkke Rasmussen. Norden er en af de mest innovative og digitaliserede regioner i verden. Det tætte nordiske samarbejde er en af nøglerne til, at vi i Norden konstant er et skridt foran resten af verdenen.Vi skal udbygge den førerpositionThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1651";"Norden er en af de mest innovative og digitaliserede regioner i verden. Det tætte nordiske samarbejde er en af nøglerne til, at vi i Norden konstant er et skridt foran resten af verdenen.";"Lars Løkke Rasmussen";"05/23/2018";"Venstre";"1959";"integration";"";"ÖrnsköldsvikBorgerne i de nordiske lande skal være blandt de første til at få adgang til hurtigt internet via 5G-netværket.Det er de nordiske statsministre blevet enige på et statsministermøde i Sverige. Her har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og hans nordiske kolleger givet hinanden håndslag på, at de vil arbejde for at gøre Norden til den første integrerede 5G-region i verden.  - Vi lægger nu en femsporet digital motorvej ind i fremtiden. Det betyder ikke kun lynhurtigt internet til os alle, uanset om vi er på kontoret eller i sommerhuset. Det giver os også mulighed for at være foregangsland på fremtidens løsninger.  Og dét giver vækst og arbejdspladser i Danmark og resten af NordenI dag har danskerne adgang til den fjerde generation af det mobile netværk, kaldet 4G, på deres mobiltelefon eller tablet. Den femte generation af det mobile netværk, 5G, kan dog ende med at blive 100 gange hurtigere end 4G.Det har i givet fald potentiale til at skabe en mindre revolution i den måde, borgere og virksomheder kan bruge det mobile netværk på.Derfor er det afgørende, at Danmark og resten af Norden er med i den første bølge af lande, som kommer på 5G-netværket, mener Lars Løkke Rasmussen. Norden er en af de mest innovative og digitaliserede regioner i verden. Det tætte nordiske samarbejde er en af nøglerne til, at vi i Norden konstant er et skridt foran resten af verdenen.Vi skal udbygge den førerpositionThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1652";"Vi skal udbygge den førerposition";"Lars Løkke Rasmussen";"05/23/2018";"Venstre";"1959";"integration";"";"ÖrnsköldsvikBorgerne i de nordiske lande skal være blandt de første til at få adgang til hurtigt internet via 5G-netværket.Det er de nordiske statsministre blevet enige på et statsministermøde i Sverige. Her har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og hans nordiske kolleger givet hinanden håndslag på, at de vil arbejde for at gøre Norden til den første integrerede 5G-region i verden.  - Vi lægger nu en femsporet digital motorvej ind i fremtiden. Det betyder ikke kun lynhurtigt internet til os alle, uanset om vi er på kontoret eller i sommerhuset. Det giver os også mulighed for at være foregangsland på fremtidens løsninger.  Og dét giver vækst og arbejdspladser i Danmark og resten af NordenI dag har danskerne adgang til den fjerde generation af det mobile netværk, kaldet 4G, på deres mobiltelefon eller tablet. Den femte generation af det mobile netværk, 5G, kan dog ende med at blive 100 gange hurtigere end 4G.Det har i givet fald potentiale til at skabe en mindre revolution i den måde, borgere og virksomheder kan bruge det mobile netværk på.Derfor er det afgørende, at Danmark og resten af Norden er med i den første bølge af lande, som kommer på 5G-netværket, mener Lars Løkke Rasmussen. Norden er en af de mest innovative og digitaliserede regioner i verden. Det tætte nordiske samarbejde er en af nøglerne til, at vi i Norden konstant er et skridt foran resten af verdenen.Vi skal udbygge den førerpositionThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1653";"Der er en slags forståelse af, at det nok er værd at undersøge forskellige konstellationer af muligheder";"Lars Løkke Rasmussen";"06/24/2018";"Venstre";"1960";"integration";"";"BruxellesEU kan godt arbejde eektivt på at dæmme op for strømmen af migranter, selv om EU misser sin egen deadline for en omfattende asylreform. Sådan lyder meldingen fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) søndag i Bruxelles eer et minitopmøde om migrationspresset på EU.Der er en slags forståelse af, at det nok er værd at undersøge forskellige konstellationer af mulighederAt det ikke nødvendigvis er sådan at for at rykke på en af dimensionerne, så skal vi have alle 28 lande medDet hasteindkaldte minitopmøde, der søndag samlede 16 af de 28 EU-ledere, ligger blot fire dage før et ordinært topmøde, hvor migration igen topper dagsordenen.Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, har allerede konstateret, at der ikke - som målet ellers var - bliver landet en stor reform af EU's asylsamarbejde i næste uge. Men mindre kan også gøre det på vejen mod flere resultater, mener statsministeren.- Jeg er mere interesseret i indhold end i form, siger han.Når statsministeren kigger bagud og ser på det, der har virket, ser han på lukningen af migrationsruten over det vestlige Balkan i marts 2016. Det var ikke udtryk for en EU28konsensusbeslutningDet var udtryk for, at der var nogen, der begyndte at gøre noget, og dermed også banede vejen for EUTyrkietaalenThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1654";"At det ikke nødvendigvis er sådan at for at rykke på en af dimensionerne, så skal vi have alle 28 lande med";"Lars Løkke Rasmussen";"06/24/2018";"Venstre";"1960";"integration";"";"BruxellesEU kan godt arbejde eektivt på at dæmme op for strømmen af migranter, selv om EU misser sin egen deadline for en omfattende asylreform. Sådan lyder meldingen fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) søndag i Bruxelles eer et minitopmøde om migrationspresset på EU.Der er en slags forståelse af, at det nok er værd at undersøge forskellige konstellationer af mulighederAt det ikke nødvendigvis er sådan at for at rykke på en af dimensionerne, så skal vi have alle 28 lande medDet hasteindkaldte minitopmøde, der søndag samlede 16 af de 28 EU-ledere, ligger blot fire dage før et ordinært topmøde, hvor migration igen topper dagsordenen.Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, har allerede konstateret, at der ikke - som målet ellers var - bliver landet en stor reform af EU's asylsamarbejde i næste uge. Men mindre kan også gøre det på vejen mod flere resultater, mener statsministeren.- Jeg er mere interesseret i indhold end i form, siger han.Når statsministeren kigger bagud og ser på det, der har virket, ser han på lukningen af migrationsruten over det vestlige Balkan i marts 2016. Det var ikke udtryk for en EU28konsensusbeslutningDet var udtryk for, at der var nogen, der begyndte at gøre noget, og dermed også banede vejen for EUTyrkietaalenThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1655";"Det var ikke udtryk for en EU28konsensusbeslutning";"Lars Løkke Rasmussen";"06/24/2018";"Venstre";"1960";"integration";"";"BruxellesEU kan godt arbejde eektivt på at dæmme op for strømmen af migranter, selv om EU misser sin egen deadline for en omfattende asylreform. Sådan lyder meldingen fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) søndag i Bruxelles eer et minitopmøde om migrationspresset på EU.Der er en slags forståelse af, at det nok er værd at undersøge forskellige konstellationer af mulighederAt det ikke nødvendigvis er sådan at for at rykke på en af dimensionerne, så skal vi have alle 28 lande medDet hasteindkaldte minitopmøde, der søndag samlede 16 af de 28 EU-ledere, ligger blot fire dage før et ordinært topmøde, hvor migration igen topper dagsordenen.Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, har allerede konstateret, at der ikke - som målet ellers var - bliver landet en stor reform af EU's asylsamarbejde i næste uge. Men mindre kan også gøre det på vejen mod flere resultater, mener statsministeren.- Jeg er mere interesseret i indhold end i form, siger han.Når statsministeren kigger bagud og ser på det, der har virket, ser han på lukningen af migrationsruten over det vestlige Balkan i marts 2016. Det var ikke udtryk for en EU28konsensusbeslutningDet var udtryk for, at der var nogen, der begyndte at gøre noget, og dermed også banede vejen for EUTyrkietaalenThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1656";"Det var udtryk for, at der var nogen, der begyndte at gøre noget, og dermed også banede vejen for EUTyrkietaalen";"Lars Løkke Rasmussen";"06/24/2018";"Venstre";"1960";"integration";"";"BruxellesEU kan godt arbejde eektivt på at dæmme op for strømmen af migranter, selv om EU misser sin egen deadline for en omfattende asylreform. Sådan lyder meldingen fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) søndag i Bruxelles eer et minitopmøde om migrationspresset på EU.Der er en slags forståelse af, at det nok er værd at undersøge forskellige konstellationer af mulighederAt det ikke nødvendigvis er sådan at for at rykke på en af dimensionerne, så skal vi have alle 28 lande medDet hasteindkaldte minitopmøde, der søndag samlede 16 af de 28 EU-ledere, ligger blot fire dage før et ordinært topmøde, hvor migration igen topper dagsordenen.Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, har allerede konstateret, at der ikke - som målet ellers var - bliver landet en stor reform af EU's asylsamarbejde i næste uge. Men mindre kan også gøre det på vejen mod flere resultater, mener statsministeren.- Jeg er mere interesseret i indhold end i form, siger han.Når statsministeren kigger bagud og ser på det, der har virket, ser han på lukningen af migrationsruten over det vestlige Balkan i marts 2016. Det var ikke udtryk for en EU28konsensusbeslutningDet var udtryk for, at der var nogen, der begyndte at gøre noget, og dermed også banede vejen for EUTyrkietaalenThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1657";"Der er et helt klart regelsæt for det her";"Lars Løkke Rasmussen";"06/24/2018";"Venstre";"1961";"integration";"";"BruxellesDanmark forventer, at Italien vil tage imod de 113 migranter, som det danske containerskib ""Alexander Mærsk"" har samlet op i Middelhavet.Sådan lød meldingen fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) søndag.Der er et helt klart regelsæt for det herDet er sådan, at ""Alexander Mærsk"" på anmodning  på anmodning  fra den italienske kystvagt har taget folk om bord, fortalte han.Han bad integrationsminister Inger Støjberg (V) om at tage kontakt til sin italienske kollega, Matteo Salvini, for at finde en løsning.Salvini har ellers lukket italienske havne for modtagelse af migranter..The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1658";"Det er sådan, at ""Alexander Mærsk"" på anmodning  på anmodning  fra den italienske kystvagt har taget folk om bord, fortalte han.";"Lars Løkke Rasmussen";"06/24/2018";"Venstre";"1961";"integration";"";"BruxellesDanmark forventer, at Italien vil tage imod de 113 migranter, som det danske containerskib ""Alexander Mærsk"" har samlet op i Middelhavet.Sådan lød meldingen fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) søndag.Der er et helt klart regelsæt for det herDet er sådan, at ""Alexander Mærsk"" på anmodning  på anmodning  fra den italienske kystvagt har taget folk om bord, fortalte han.Han bad integrationsminister Inger Støjberg (V) om at tage kontakt til sin italienske kollega, Matteo Salvini, for at finde en løsning.Salvini har ellers lukket italienske havne for modtagelse af migranter..The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1660";"Målet er ikke bare at føre en hård udlændingepolitik, men en klog udlændingepolitik";"Lars Løkke Rasmussen";"01/16/2018";"Venstre";"1965";"integration";"";"Målet er ikke bare at føre en hård udlændingepolitik, men en klog udlændingepolitikTorsdag indledes forhandlinger, så det ifølge regeringen skal være sværere at hente sin ægtefælle til Danmark, hvis man ikke er tilstrækkeligt integreret i det danske samfund.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1661";"Det vil i sig selv have en stærk forebyggende eekt, hvis asylansøgere ved, at et ophold i Danmark ophører, så snart man får afslag på asyl";"Lars Løkke Rasmussen";"06/05/2018";"Venstre";"1967";"integration";"";"Et nyt europæisk asylsystem er på vej. Det fortæller statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin grundlovstale i Aarhus-forstaden Højbjerg.Her løer statsministeren sløret for de drøelser, som han har ført med en række andre europæiske lande den senere tid. - Vi taler helt konkret om projekter, der kan løbe et nyt europæisk asylsystem i gang.- Hvor omdrejningspunktet kunne være fælles modtage- eller udsendelsescentre i Europa.- Men for at sige det ærligt: I et land, som ikke er på migranternes eller menneskesmuglernes liste over foretrukne destinationer, siger han.Tidligere har det været diskuteret, om man kunne oprette modtagecentre i tredjelande, blandt andet i Afrika.Men nu arbejdes der altså på at oprette centre inden for Europa. Og man er langt i drøelserne, understreger statsministeren. - Baseret på mine drøelser med andre europæiske ledere og på den dialog, som er i gang på embedsmandsniveau, så er det min forventning, at vi i løbet af i år vil kunne tage de første skridt, hedder det i talen.Her konstaterer statsministeren også, at selv om antallet af nye asylansøgere i Danmark er det laveste i ni år, så duer det nuværende asylsystem ikke længere.Det skal det nye system rette op på. Det vil i sig selv have en stærk forebyggende eekt, hvis asylansøgere ved, at et ophold i Danmark ophører, så snart man får afslag på asylHan understreger dog, at der er mange praktiske, økonomiske og juridiske problemstillinger, som stadig ikke er løst.  Socialdemokratiet har i sit udlændingeudspil foreslået, at spontane asylansøgere skulle sendes til et modtagecenter i eksempelvis Nordafrika.I den forbindelse oplyste udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), at Danmark sammen med 15 andre europæiske lande drøede et nyt europæisk modtagesystem.Disse lande omfattede blandt andet Norge, Sverige og Finland.Kernen i dette system skulle være, at alle, der søger asyl i de deltagende lande, skal opholde sig i et tredjeland uden for Europa, mens deres ansøgning behandles.Nu tyder det altså på, at der kan blive tale om modtagecentre placeret inden for Europas grænser. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1666";"Jeg kan se, at det, der er sket de seneste år, har virket i forhold til, hvor vi var";"Lars Løkke Rasmussen";"06/24/2018";"Venstre";"1968";"integration";"";"BruxellesEU kan godt arbejde eektivt på at dæmme op for strømmen af migranter, selv om EU misser sin egen deadline for en omfattende asylreform. Sådan lyder meldingen fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) søndag i Bruxelles eer et minitopmøde om migrationspresset på EU.Der er en slags forståelse af, at det nok er værd at undersøge forskellige konstellationer af mulighederAt det ikke nødvendigvis er sådan at for at rykke på en af dimensionerne, så skal vi have alle 28 lande medDet hasteindkaldte minitopmøde, der søndag samlede 16 af de 28 EU-ledere, ligger blot fire dage før et ordinært topmøde, hvor migration igen topper dagsordenen.Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, har allerede konstateret, at der ikke - som målet ellers var - bliver landet en stor reform af EU's asylsamarbejde i næste uge. Men mindre kan også gøre det på vejen mod flere resultater, mener statsministeren.- Jeg er mere interesseret i indhold end i form, siger han.Når statsministeren kigger bagud og ser på det, der har virket, ser han på lukningen af migrationsruten over det vestlige Balkan i marts 2016. Det var ikke udtryk for en EU28konsensusbeslutningDet var udtryk for, at der var nogen, der begyndte at gøre noget, og dermed også banede vejen for EUTyrkietaalenSammen ned Østrig arbejder Danmark lige nu på en plan om et europæisk pilotprojekt i form af et udrejsecenter uden for EU.Det initiativ er også udtryk for, at der kan ske noget uden en fælles beslutning mellem alle 28 EU-lande, lyder det fra statsministeren. Han siger, at ""der er ingen fingerknipsløsninger"".EU må på samme tid holde fast i aalen med Tyrkiet, levere støtte til Afrika til gengæld for samarbejde om migration og investere meget mere i EU's eget grænsesamarbejde, mener han. Jeg kan se, at det, der er sket de seneste år, har virket i forhold til, hvor vi varDet er helt åbenlyst, at problemerne ikke er løst. Men man skal huske, hvorfra vi komLars Løkke Rasmussen siger, at ""tallene er gået voldsomt ned"", når det gælder migranter, der kommer til EU.- Og det er en af grundene til, at vi - sammen med danske opstramninger - har det laveste antal asylansøgninger i ni år, siger statsministeren.- Og vi skal videre. Og jeg synes, at der i rummet er mange kræer, der gerne vil have, at der skal ske noget mere, siger han eer minitopmødet. De sidste tre afsnit tilføjet med flere citater af Løkke. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1667";"Det er helt åbenlyst, at problemerne ikke er løst. Men man skal huske, hvorfra vi kom";"Lars Løkke Rasmussen";"06/24/2018";"Venstre";"1968";"integration";"";"BruxellesEU kan godt arbejde eektivt på at dæmme op for strømmen af migranter, selv om EU misser sin egen deadline for en omfattende asylreform. Sådan lyder meldingen fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) søndag i Bruxelles eer et minitopmøde om migrationspresset på EU.Der er en slags forståelse af, at det nok er værd at undersøge forskellige konstellationer af mulighederAt det ikke nødvendigvis er sådan at for at rykke på en af dimensionerne, så skal vi have alle 28 lande medDet hasteindkaldte minitopmøde, der søndag samlede 16 af de 28 EU-ledere, ligger blot fire dage før et ordinært topmøde, hvor migration igen topper dagsordenen.Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, har allerede konstateret, at der ikke - som målet ellers var - bliver landet en stor reform af EU's asylsamarbejde i næste uge. Men mindre kan også gøre det på vejen mod flere resultater, mener statsministeren.- Jeg er mere interesseret i indhold end i form, siger han.Når statsministeren kigger bagud og ser på det, der har virket, ser han på lukningen af migrationsruten over det vestlige Balkan i marts 2016. Det var ikke udtryk for en EU28konsensusbeslutningDet var udtryk for, at der var nogen, der begyndte at gøre noget, og dermed også banede vejen for EUTyrkietaalenSammen ned Østrig arbejder Danmark lige nu på en plan om et europæisk pilotprojekt i form af et udrejsecenter uden for EU.Det initiativ er også udtryk for, at der kan ske noget uden en fælles beslutning mellem alle 28 EU-lande, lyder det fra statsministeren. Han siger, at ""der er ingen fingerknipsløsninger"".EU må på samme tid holde fast i aalen med Tyrkiet, levere støtte til Afrika til gengæld for samarbejde om migration og investere meget mere i EU's eget grænsesamarbejde, mener han. Jeg kan se, at det, der er sket de seneste år, har virket i forhold til, hvor vi varDet er helt åbenlyst, at problemerne ikke er løst. Men man skal huske, hvorfra vi komLars Løkke Rasmussen siger, at ""tallene er gået voldsomt ned"", når det gælder migranter, der kommer til EU.- Og det er en af grundene til, at vi - sammen med danske opstramninger - har det laveste antal asylansøgninger i ni år, siger statsministeren.- Og vi skal videre. Og jeg synes, at der i rummet er mange kræer, der gerne vil have, at der skal ske noget mere, siger han eer minitopmødet. De sidste tre afsnit tilføjet med flere citater af Løkke. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1668";"Og det giver vækst og arbejdspladser i Danmark og resten af Norden";"Lars Løkke Rasmussen";"05/23/2018";"Venstre";"1970";"integration";"";"ÖrnsköldsvikBorgerne i de nordiske lande skal være blandt de første til at få adgang til hurtigt internet via 5G-netværk.Det er de nordiske statsministre blevet enige på et statsministermøde i Sverige. Her har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og hans nordiske kolleger givet hinanden håndslag på, at de vil arbejde for at gøre Norden til den første integrerede 5G-region i verden.  - Vi lægger nu en femsporet digital motorvej ind i fremtiden. Det betyder ikke kun lynhurtigt internet til os alle, uanset om vi er på kontoret eller i sommerhuset. Det giver os også mulighed for at være foregangsland på fremtidens løsninger.  Og det giver vækst og arbejdspladser i Danmark og resten af NordenI dag har danskerne adgang til den fjerde generation af det mobile netværk, kaldet 4G, på deres mobiltelefon eller tablet. Den femte generation af det mobile netværk, 5G, kan dog ende med at blive 100 gange hurtigere end 4G.Det har i givet fald potentiale til at skabe en mindre revolution i den måde, borgere og virksomheder kan bruge det mobile netværk på.Derfor er det afgørende, at Danmark og resten af Norden er med i den første bølge af lande, som kommer på 5G-netværket, mener Lars Løkke Rasmussen. Norden er en af de mest innovative og digitaliserede regioner i verden. Det tætte nordiske samarbejde er en af nøglerne til, at vi i Norden konstant er et skridt foran resten af verden.Vi skal udbygge den førerpositionPrognoser tyder på, at 5G-netværket kan komme til Danmark omkring 2020.De nordiske statsministres aale onsdag skal sikre, at landene er klar til at implementere det nye netværk, når det kommer.  Det vil blandt andet kræve ""substantielle investeringer"", ny lovgivning og vilje i den oentlige sektor til at tage de nye muligheder i brug, fremgår det af aalen. I aalen forpligter statsministrene sig dog ikke sig til konkrete beløb til investeringer. Det ventes at skulle forhandles i de nationale parlamenter.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1669";"Norden er en af de mest innovative og digitaliserede regioner i verden. Det tætte nordiske samarbejde er en af nøglerne til, at vi i Norden konstant er et skridt foran resten af verden.";"Lars Løkke Rasmussen";"05/23/2018";"Venstre";"1970";"integration";"";"ÖrnsköldsvikBorgerne i de nordiske lande skal være blandt de første til at få adgang til hurtigt internet via 5G-netværk.Det er de nordiske statsministre blevet enige på et statsministermøde i Sverige. Her har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og hans nordiske kolleger givet hinanden håndslag på, at de vil arbejde for at gøre Norden til den første integrerede 5G-region i verden.  - Vi lægger nu en femsporet digital motorvej ind i fremtiden. Det betyder ikke kun lynhurtigt internet til os alle, uanset om vi er på kontoret eller i sommerhuset. Det giver os også mulighed for at være foregangsland på fremtidens løsninger.  Og det giver vækst og arbejdspladser i Danmark og resten af NordenI dag har danskerne adgang til den fjerde generation af det mobile netværk, kaldet 4G, på deres mobiltelefon eller tablet. Den femte generation af det mobile netværk, 5G, kan dog ende med at blive 100 gange hurtigere end 4G.Det har i givet fald potentiale til at skabe en mindre revolution i den måde, borgere og virksomheder kan bruge det mobile netværk på.Derfor er det afgørende, at Danmark og resten af Norden er med i den første bølge af lande, som kommer på 5G-netværket, mener Lars Løkke Rasmussen. Norden er en af de mest innovative og digitaliserede regioner i verden. Det tætte nordiske samarbejde er en af nøglerne til, at vi i Norden konstant er et skridt foran resten af verden.Vi skal udbygge den førerpositionPrognoser tyder på, at 5G-netværket kan komme til Danmark omkring 2020.De nordiske statsministres aale onsdag skal sikre, at landene er klar til at implementere det nye netværk, når det kommer.  Det vil blandt andet kræve ""substantielle investeringer"", ny lovgivning og vilje i den oentlige sektor til at tage de nye muligheder i brug, fremgår det af aalen. I aalen forpligter statsministrene sig dog ikke sig til konkrete beløb til investeringer. Det ventes at skulle forhandles i de nationale parlamenter.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1678";"Vi har indgået en række brede aaler. 21 initiativer bundet sammen på tværs af otte ministerier.";"Lars Løkke Rasmussen";"05/30/2018";"Venstre";"1979";"integration";"";"Regeringen har udpeget tre særlige repræsentanten, som får et særligt ansvar for at sikre, at regeringens ambition, om at Danmark i 2030 skal være fri for ghettoer, bliver indfriet.Det fastslår statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sit første indlæg ved Folketingets afslutningsdebat onsdag.Vi har indgået en række brede aaler. 21 initiativer bundet sammen på tværs af otte ministerier.Og i dag kan jeg oentliggøre navnene på de tre særlige repræsentanter, som skal sikre fremdri og på regeringens vegne følge op over for kommunerne og over for boligorganisationerneBlandt de tre repræsentanter er en fremtrædende socialdemokrat - Bent Hansen - der tidligere har været formand for Region Midtjylland og Danske Regioner.Regeringen har også fundet plads til en repræsentant fra ""egne rækker"" i form af Venstres forhenværende beskæigelsesminister Jørn Neergaard Larsen. Den tredje repræsentant bliver tidligere direktør i Dansk Industri og Børnefonden Bolette Christensen. Jeg er glad for, at alle tre har takket ja til at påtage sig opgaven. Ligesom jeg er glad for opbakningen til regeringens strategi her i Folketinget. Det vil jeg gerne kvittere forDet sidste aale i rækken om parallelsamfund faldt på plads mandag i denne uge.  Her indgik regeringen en aale med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om, at børn fra udsatte boligområder, og som ikke er indskrevet i et dagtilbud som etårige, skal have et obligatorisk læringstilbud på 25 timer om ugen.Folk på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse må ikke flytte til de hårdeste ghettoområder. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1679";"Og i dag kan jeg oentliggøre navnene på de tre særlige repræsentanter, som skal sikre fremdri og på regeringens vegne følge op over for kommunerne og over for boligorganisationerne";"Lars Løkke Rasmussen";"05/30/2018";"Venstre";"1979";"integration";"";"Regeringen har udpeget tre særlige repræsentanten, som får et særligt ansvar for at sikre, at regeringens ambition, om at Danmark i 2030 skal være fri for ghettoer, bliver indfriet.Det fastslår statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sit første indlæg ved Folketingets afslutningsdebat onsdag.Vi har indgået en række brede aaler. 21 initiativer bundet sammen på tværs af otte ministerier.Og i dag kan jeg oentliggøre navnene på de tre særlige repræsentanter, som skal sikre fremdri og på regeringens vegne følge op over for kommunerne og over for boligorganisationerneBlandt de tre repræsentanter er en fremtrædende socialdemokrat - Bent Hansen - der tidligere har været formand for Region Midtjylland og Danske Regioner.Regeringen har også fundet plads til en repræsentant fra ""egne rækker"" i form af Venstres forhenværende beskæigelsesminister Jørn Neergaard Larsen. Den tredje repræsentant bliver tidligere direktør i Dansk Industri og Børnefonden Bolette Christensen. Jeg er glad for, at alle tre har takket ja til at påtage sig opgaven. Ligesom jeg er glad for opbakningen til regeringens strategi her i Folketinget. Det vil jeg gerne kvittere forDet sidste aale i rækken om parallelsamfund faldt på plads mandag i denne uge.  Her indgik regeringen en aale med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om, at børn fra udsatte boligområder, og som ikke er indskrevet i et dagtilbud som etårige, skal have et obligatorisk læringstilbud på 25 timer om ugen.Folk på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse må ikke flytte til de hårdeste ghettoområder. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1680";"Jeg er glad for, at alle tre har takket ja til at påtage sig opgaven. Ligesom jeg er glad for opbakningen til regeringens strategi her i Folketinget. Det vil jeg gerne kvittere for";"Lars Løkke Rasmussen";"05/30/2018";"Venstre";"1979";"integration";"";"Regeringen har udpeget tre særlige repræsentanten, som får et særligt ansvar for at sikre, at regeringens ambition, om at Danmark i 2030 skal være fri for ghettoer, bliver indfriet.Det fastslår statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sit første indlæg ved Folketingets afslutningsdebat onsdag.Vi har indgået en række brede aaler. 21 initiativer bundet sammen på tværs af otte ministerier.Og i dag kan jeg oentliggøre navnene på de tre særlige repræsentanter, som skal sikre fremdri og på regeringens vegne følge op over for kommunerne og over for boligorganisationerneBlandt de tre repræsentanter er en fremtrædende socialdemokrat - Bent Hansen - der tidligere har været formand for Region Midtjylland og Danske Regioner.Regeringen har også fundet plads til en repræsentant fra ""egne rækker"" i form af Venstres forhenværende beskæigelsesminister Jørn Neergaard Larsen. Den tredje repræsentant bliver tidligere direktør i Dansk Industri og Børnefonden Bolette Christensen. Jeg er glad for, at alle tre har takket ja til at påtage sig opgaven. Ligesom jeg er glad for opbakningen til regeringens strategi her i Folketinget. Det vil jeg gerne kvittere forDet sidste aale i rækken om parallelsamfund faldt på plads mandag i denne uge.  Her indgik regeringen en aale med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om, at børn fra udsatte boligområder, og som ikke er indskrevet i et dagtilbud som etårige, skal have et obligatorisk læringstilbud på 25 timer om ugen.Folk på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse må ikke flytte til de hårdeste ghettoområder. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1684";"Men vi er nødt til at fokusere på forebyggende tiltag, standse migrantstrømmen og ikke omfordeling af problemet i Europa";"Lars Løkke Rasmussen";"09/06/2018";"Venstre";"1981";"integration";"";"Schloss Neuhardenberg- Det er nødvendigt at være hård på integration. Det er den eneste måde til at sikre, at mennesker bidrager - for deres eget og samfundets bedste.Sådan lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som torsdag er blandt talerne på det bayerske parti CSU's sommergruppemøde i Tyskland. Det er den tyske indenrigsminister og partileder, Horst Seehofer, som har inviteret statsministeren til primært at tale om de danske erfaringer på udlændingeområdet. Heriblandt peger statsministeren på en lang række tiltag, som har ha en afskrækkende eekt på flygtningestrømmen. - Det inkluderer strengere regler for familiesammenføring for flygtninge, reducerede kontantydelser og en øget indsat for at sende asylansøgere tilbage, der er blevet afvist. - Dette har bidraget til at reducere antallet af asylansøgere, der er på vej til Danmark, betydeligt. Vi fik fjernet mange af pull-faktorerne, siger han.Tiltagene har også medvirket til bedre integration, idet især reducerede kontantydelser har fået flere flygtninge ud på det danske arbejdsmarked.  Og netop integration lægger Lars Løkke Rasmussen vægt på i sin tale. Danmark har nemlig langt fra formået at integrere størstedelen.  - Vi er på vej i den rigtige retning, men vi har ikke krydset målstregen. Der er nogle problemer, som forbliver.Ifølge statsministeren er især samlede EU-indsatser vigtige for at sikre, at færre til at begynde med begiver sig ud på en farlig rejse over middelhavet til Europa. Men ikke alle europæiske løsninger er lige gode - heriblandt omfordeling af asylansøgere, siger Lars Løkke.- Danmark er klar til betydeligt at styrke vores bidrag til EU-indsatser og medlemslandene i frontlinjen, som har brug for hjælp. Men vi er nødt til at fokusere på forebyggende tiltag, standse migrantstrømmen og ikke omfordeling af problemet i EuropaEU bør i stedet i højere grad fokusere på at bryde smuglernes kyniske forretningsmodeller, mens et samlet europæisk asylsystem skal sikre, at kun mennesker med et reelt behov for at blive beskyttet kommer til Europa, lyder det. Horst Seehofers parti, CSU, der er et søsterparti til forbundskansler Angela Merkels parti, CDU, har over to dage afholdt deres sommergruppemøde på et slot øst for Berlin.Det kristendemokratiske parti er kendt for at kræve en langt strammere udlændingepolitik end søsterpartiet.  De hårde krav har tidligere truet med at vælte Merkel af kanslerposten.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1685";"Midlertidigt ophold skal være midlertidigt";"Lars Løkke Rasmussen";"01/12/2018";"Venstre";"1983";"integration";"";"- Krigsflygtninge skal hjem igen, når forholdene tillader det. Mens de er her, skal vi sørge for, at de forsørger sig selv. For ellers er det kun os andre, der kan gøre det.  - De skal i arbejde. Men når man kan vende hjem, skal man vende hjem. Også hvis man har opnået en vis tilknytning til Danmark.  Midlertidigt ophold skal være midlertidigtThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced"
"1686";"Uanset, at det er svært at sende folk hjem, så skal det ikke føre til, at de får en permanent opholdstilladelse";"Lars Løkke Rasmussen";"08/18/2018";"Venstre";"1988";"integration";"";"- Hvis man kommer til Danmark for at få midlertidig beskyttelse, så skal perspektivet også være, at man rejser hjem igen, når krigen er slut.Sådan lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). I forbindelse med Venstres sommergruppemøde åbner han for at øge hjemsendelser af personer med midlertidig beskyttelse i Danmark.Dermed gør Løkke klar til at genoptage forhandlingerne om et ""paradigmeskie"" i udlændingepolitikken med Dansk Folkeparti.  Regeringen og støttepartiet var allerede kommet et stykke i forhandlingerne i forbindelse med skatteopgøret i december sidste år. Ifølge Dansk Folkeparti ligger der derfor aaleudkast klar, som hurtigt kan omsættes til en aale. I praksis har det dog oe vist sig svært at sende personer hjem, fordi det enten vil være i konflikt med internationale konventioner - eller fordi Danmark mangler hjemsendelsesaaler med konkrete lande.  Løkke tror dog, at det vil lykkes at ændre fokus fra integration til hjemsendelse for personer, som har midlertidigt ophold i Danmark: - Vi arbejder ret målrettet og nogle gange også i det stille på at sikre, at det rent faktisk er sådan, at folk, der ikke har et opholdsgrundlag i Danmark, kan rejse hjem igen, siger Løkke og tilføjer: Uanset, at det er svært at sende folk hjem, så skal det ikke føre til, at de får en permanent opholdstilladelseHan ønsker et opgør med, at det kun er omkring 10 procent af de 100.000 asylansøgere, der er kommet til Danmark over det sidste årti, der eerfølgende er rejst hjem.Noget af det vi kiggede på med Dansk Folkeparti, og som vi ikke kom i mål med var, hvordan vi kan tilrettelægge vores politik på en måde, hvor der også er fokus på, at man skal hjem igen. Og ikke kun fokus på, at man nok ender med at skulle være her altidUdlændingestyrelsen har blandt andet vurderet, at sikkerheden i Somalia er forbedret. Det har ført til, at nogle somaliere har fået inddraget deres opholdstilladelse.  Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl ønsker gruppen udvidet til at omfatte de mere end 4000 syrere, der har fået midlertidigt ophold eer den særlige paragraf 7, stykke 3. Den omfatter personer, som ikke er personligt forfulgt, men flygtet fra en krig.Når syrerne kan vende hjem fra flygtningelejre i nærområderne, kan de også vende hjem fra Danmark, mener Thulesen.Lars Løkke Rasmussen vil dog ikke gå ind i diskussionen om, hvilke grupper der kan sendes hjem. Det må være op til myndighederne at vurdere ud fra de regler, som politikerne har vedtaget. - Vi politikere skal lave spillereglerne, og dem er vi villig til at kigge på, siger Løkke.  Dansk Folkeparti ønsker et ""paradigmeskie"" gennemført som del af eerårets forhandlinger om finansloven.Regeringen ventes at præsentere sit udspil til finanslov den 30. august. Forhandlingerne om finansloven går dereer for alvor i gang, når Folketinget åbner den første tirsdag i oktober.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1687";"Noget af det vi kiggede på med Dansk Folkeparti, og som vi ikke kom i mål med var, hvordan vi kan tilrettelægge vores politik på en måde, hvor der også er fokus på, at man skal hjem igen. Og ikke kun fokus på, at man nok ender med at skulle være her altid";"Lars Løkke Rasmussen";"08/18/2018";"Venstre";"1988";"integration";"";"- Hvis man kommer til Danmark for at få midlertidig beskyttelse, så skal perspektivet også være, at man rejser hjem igen, når krigen er slut.Sådan lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). I forbindelse med Venstres sommergruppemøde åbner han for at øge hjemsendelser af personer med midlertidig beskyttelse i Danmark.Dermed gør Løkke klar til at genoptage forhandlingerne om et ""paradigmeskie"" i udlændingepolitikken med Dansk Folkeparti.  Regeringen og støttepartiet var allerede kommet et stykke i forhandlingerne i forbindelse med skatteopgøret i december sidste år. Ifølge Dansk Folkeparti ligger der derfor aaleudkast klar, som hurtigt kan omsættes til en aale. I praksis har det dog oe vist sig svært at sende personer hjem, fordi det enten vil være i konflikt med internationale konventioner - eller fordi Danmark mangler hjemsendelsesaaler med konkrete lande.  Løkke tror dog, at det vil lykkes at ændre fokus fra integration til hjemsendelse for personer, som har midlertidigt ophold i Danmark: - Vi arbejder ret målrettet og nogle gange også i det stille på at sikre, at det rent faktisk er sådan, at folk, der ikke har et opholdsgrundlag i Danmark, kan rejse hjem igen, siger Løkke og tilføjer: Uanset, at det er svært at sende folk hjem, så skal det ikke føre til, at de får en permanent opholdstilladelseHan ønsker et opgør med, at det kun er omkring 10 procent af de 100.000 asylansøgere, der er kommet til Danmark over det sidste årti, der eerfølgende er rejst hjem.Noget af det vi kiggede på med Dansk Folkeparti, og som vi ikke kom i mål med var, hvordan vi kan tilrettelægge vores politik på en måde, hvor der også er fokus på, at man skal hjem igen. Og ikke kun fokus på, at man nok ender med at skulle være her altidUdlændingestyrelsen har blandt andet vurderet, at sikkerheden i Somalia er forbedret. Det har ført til, at nogle somaliere har fået inddraget deres opholdstilladelse.  Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl ønsker gruppen udvidet til at omfatte de mere end 4000 syrere, der har fået midlertidigt ophold eer den særlige paragraf 7, stykke 3. Den omfatter personer, som ikke er personligt forfulgt, men flygtet fra en krig.Når syrerne kan vende hjem fra flygtningelejre i nærområderne, kan de også vende hjem fra Danmark, mener Thulesen.Lars Løkke Rasmussen vil dog ikke gå ind i diskussionen om, hvilke grupper der kan sendes hjem. Det må være op til myndighederne at vurdere ud fra de regler, som politikerne har vedtaget. - Vi politikere skal lave spillereglerne, og dem er vi villig til at kigge på, siger Løkke.  Dansk Folkeparti ønsker et ""paradigmeskie"" gennemført som del af eerårets forhandlinger om finansloven.Regeringen ventes at præsentere sit udspil til finanslov den 30. august. Forhandlingerne om finansloven går dereer for alvor i gang, når Folketinget åbner den første tirsdag i oktober.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1688";"Og i dag er næsten dobbelt så mange selvforsørgende eer tre år i Danmark, end de var dengang";"Lars Løkke Rasmussen";"06/08/2018";"Venstre";"1992";"integration";"";"Løkke ser 75 milliarder grunde til at styrke integrationenKongens LyngbyIntegration betaler sig. Så kontant lyder facit i en rapport fra konsulentvirksomheden Boston Consulting Group, der blev præsenteret på det integrationstopmøde, som statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) fredag havde inviteret til.  Boston Consulting Group har regnet sig frem til, at hvis flygtninge og andre nytilkomne fra ikkevestlige lande deltog i det danske samfund på samme måde som etniske danskere, så ville Danmark være 75 milliarder rigere.Det svarer til en bnp-vækst på tre procent. Men det kræver altså blandt andet, at indvandrerne uddanner sig i samme grad, og at en lige så stor del af dem arbejder.Og der har vi fortsat en udfordring, konstaterer Lars Løkke Rasmussen, selv om integrationen skrider fremad.Det har den gjort, siden flygtningekrisen tvang regeringen til at gribe ind. - De nye, der kommer hertil, møder vi nu med det udgangspunkt, at hvis man kommer til Danmark, så kan man godt arbejde.- Tidligere blev man til en klient, lige så snart man krydsede grænsen. Kun tre procent blev tidligere erklæret jobparate, men i dag er tallet helt oppe på 74 procent.Og i dag er næsten dobbelt så mange selvforsørgende eer tre år i Danmark, end de var dengangHan medgiver dog, at der fortsat ligger en stor udfordring og venter i form af dem, der har været her længe, men aldrig har fundet fodfæste på arbejdsmarkedet.Her kan det igangværende opsving dog være til gavn. - I en situation, hvor virksomhederne skriger på arbejdskra, er det nemmere at skubbe dem, der ikke er helt klar endnu, ind over døren til fabriksgulvet.- Og så skal vi møde dem med højere forventninger. Og om nødvendigt krav og sanktioner, hvis ikke man gør, hvad man kan for at komme i arbejde, siger statsministeren.Integrationstopmødet havde foruden en række af regeringens ministre også deltagelse af mere end 60 repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, interesseorganisationer, virksomheder, iværksættere og eksperter. Ifølge Boston Consulting Group bliver der brug for 70.000 ekstra par hænder i Danmark frem mod 2025, hvis økonomernes prognoser for dansk økonomi holder stik.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1689";"Jeg har leveret det utvetydige budskab her i Marrakesh, at Danmark altid vil bakke op om internationalt samarbejde";"Lars Løkke Rasmussen";"12/10/2018";"Venstre";"1993";"integration";"";"Tilløbet var langt. Og forbundet med både intern og ekstern utilfredshed.Men mandag stod han der så, Lars Løkke Rasmussen, og holdt tale ved FN- konferencen om migration i Marrakesh.  Statsministeren endte med at sende sig selv afsted for at tilslutte Danmark den meget omdiskuterede FN-erklæring om migration, Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration.Det skete, eer at både udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) først havde sagt nej tak til at deltage. For senere at få besked fra chefen selv om, at han skam nok skulle bestemme, hvem der skulle afsted. Jeg har leveret det utvetydige budskab her i Marrakesh, at Danmark altid vil bakke op om internationalt samarbejdeAlt andet er uansvarligt i en situation, hvor de enkelte lande ikke kan løse udfordringerne selv. Og det er sådan en situation, vi står i nu.Irregulær migration er et verdensomspændende problem, hvor millioner risikerer deres liv for at komme til lande, hvor fremtiden ser lysere ud. Det er et problem, vi skal løse sammenNetop omfanget af migration fremover har været et centralt emne i debatten om, hvilken betydning FN-erklæringen vil få.  VLAK-regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, har frygtet, at Danmark vil blive åbent for migranter fra blandt andet Afrika. Partiets udlændingeordfører, Martin Henriksen, har talt om ""en dårlig sag"" og ""intern splittelse"" i regeringen. Mens oppositionens kritik af regeringens håndtering af sagen har ha rutinens skær over sig, har det vakt mere opsigt, at medier som Berlingske og Jyllands-Posten har fulgt trop med ord som ""amatøragtig"" og ""pinagtigt forløb"".  Lars Løkke Rasmussen og regeringen har forsøgt at mildne kritikken fra især Dansk Folkeparti med den stemmeforklaring, som Danmark sammen med andre lande vil præsentere i næste uge på FN's Generalforsamling i New York.  Her skal FN-erklæringen vedtages endegyldigt, og det sker altså med en uddybning af, hvordan Danmark og andre lande tolker den.  - Stemmeerklæringen slår fast, at hver nation suverænt bestemmer, hvem der skal have lov at komme ind i landet.Ikke fordi det er juridisk nødvendigt, men for at gøre det klart, hvad det er, Danmark politisk står forFN-erklæringen er ikke juridisk bindende. Det er regeringen, FN og eksperter enige om.Internt i regeringen har der også været murren i krogene over erklæringen.  De Konservatives udlændingeordfører, Naser Khader, er ""stadig skeptisk, men stemmeforklaringen er et skridt i den rigtige retning"". Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti ser positivt på stemmeforklaringen.- Det er godt, at man går ind og tager forbehold for de værste ting.- Man tager forbehold for, at man ikke vil øge lovlig indvandring. Man siger klart i stemmeforklaringen, at det ikke er noget, som Danmark eller andre europæiske lande vil være forpligtet til, siger han.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1690";"Alt andet er uansvarligt i en situation, hvor de enkelte lande ikke kan løse udfordringerne selv. Og det er sådan en situation, vi står i nu.";"Lars Løkke Rasmussen";"12/10/2018";"Venstre";"1993";"integration";"";"Tilløbet var langt. Og forbundet med både intern og ekstern utilfredshed.Men mandag stod han der så, Lars Løkke Rasmussen, og holdt tale ved FN- konferencen om migration i Marrakesh.  Statsministeren endte med at sende sig selv afsted for at tilslutte Danmark den meget omdiskuterede FN-erklæring om migration, Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration.Det skete, eer at både udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) først havde sagt nej tak til at deltage. For senere at få besked fra chefen selv om, at han skam nok skulle bestemme, hvem der skulle afsted. Jeg har leveret det utvetydige budskab her i Marrakesh, at Danmark altid vil bakke op om internationalt samarbejdeAlt andet er uansvarligt i en situation, hvor de enkelte lande ikke kan løse udfordringerne selv. Og det er sådan en situation, vi står i nu.Irregulær migration er et verdensomspændende problem, hvor millioner risikerer deres liv for at komme til lande, hvor fremtiden ser lysere ud. Det er et problem, vi skal løse sammenNetop omfanget af migration fremover har været et centralt emne i debatten om, hvilken betydning FN-erklæringen vil få.  VLAK-regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, har frygtet, at Danmark vil blive åbent for migranter fra blandt andet Afrika. Partiets udlændingeordfører, Martin Henriksen, har talt om ""en dårlig sag"" og ""intern splittelse"" i regeringen. Mens oppositionens kritik af regeringens håndtering af sagen har ha rutinens skær over sig, har det vakt mere opsigt, at medier som Berlingske og Jyllands-Posten har fulgt trop med ord som ""amatøragtig"" og ""pinagtigt forløb"".  Lars Løkke Rasmussen og regeringen har forsøgt at mildne kritikken fra især Dansk Folkeparti med den stemmeforklaring, som Danmark sammen med andre lande vil præsentere i næste uge på FN's Generalforsamling i New York.  Her skal FN-erklæringen vedtages endegyldigt, og det sker altså med en uddybning af, hvordan Danmark og andre lande tolker den.  - Stemmeerklæringen slår fast, at hver nation suverænt bestemmer, hvem der skal have lov at komme ind i landet.Ikke fordi det er juridisk nødvendigt, men for at gøre det klart, hvad det er, Danmark politisk står forFN-erklæringen er ikke juridisk bindende. Det er regeringen, FN og eksperter enige om.Internt i regeringen har der også været murren i krogene over erklæringen.  De Konservatives udlændingeordfører, Naser Khader, er ""stadig skeptisk, men stemmeforklaringen er et skridt i den rigtige retning"". Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti ser positivt på stemmeforklaringen.- Det er godt, at man går ind og tager forbehold for de værste ting.- Man tager forbehold for, at man ikke vil øge lovlig indvandring. Man siger klart i stemmeforklaringen, at det ikke er noget, som Danmark eller andre europæiske lande vil være forpligtet til, siger han.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1691";"Irregulær migration er et verdensomspændende problem, hvor millioner risikerer deres liv for at komme til lande, hvor fremtiden ser lysere ud. Det er et problem, vi skal løse sammen";"Lars Løkke Rasmussen";"12/10/2018";"Venstre";"1993";"integration";"";"Tilløbet var langt. Og forbundet med både intern og ekstern utilfredshed.Men mandag stod han der så, Lars Løkke Rasmussen, og holdt tale ved FN- konferencen om migration i Marrakesh.  Statsministeren endte med at sende sig selv afsted for at tilslutte Danmark den meget omdiskuterede FN-erklæring om migration, Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration.Det skete, eer at både udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) først havde sagt nej tak til at deltage. For senere at få besked fra chefen selv om, at han skam nok skulle bestemme, hvem der skulle afsted. Jeg har leveret det utvetydige budskab her i Marrakesh, at Danmark altid vil bakke op om internationalt samarbejdeAlt andet er uansvarligt i en situation, hvor de enkelte lande ikke kan løse udfordringerne selv. Og det er sådan en situation, vi står i nu.Irregulær migration er et verdensomspændende problem, hvor millioner risikerer deres liv for at komme til lande, hvor fremtiden ser lysere ud. Det er et problem, vi skal løse sammenNetop omfanget af migration fremover har været et centralt emne i debatten om, hvilken betydning FN-erklæringen vil få.  VLAK-regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, har frygtet, at Danmark vil blive åbent for migranter fra blandt andet Afrika. Partiets udlændingeordfører, Martin Henriksen, har talt om ""en dårlig sag"" og ""intern splittelse"" i regeringen. Mens oppositionens kritik af regeringens håndtering af sagen har ha rutinens skær over sig, har det vakt mere opsigt, at medier som Berlingske og Jyllands-Posten har fulgt trop med ord som ""amatøragtig"" og ""pinagtigt forløb"".  Lars Løkke Rasmussen og regeringen har forsøgt at mildne kritikken fra især Dansk Folkeparti med den stemmeforklaring, som Danmark sammen med andre lande vil præsentere i næste uge på FN's Generalforsamling i New York.  Her skal FN-erklæringen vedtages endegyldigt, og det sker altså med en uddybning af, hvordan Danmark og andre lande tolker den.  - Stemmeerklæringen slår fast, at hver nation suverænt bestemmer, hvem der skal have lov at komme ind i landet.Ikke fordi det er juridisk nødvendigt, men for at gøre det klart, hvad det er, Danmark politisk står forFN-erklæringen er ikke juridisk bindende. Det er regeringen, FN og eksperter enige om.Internt i regeringen har der også været murren i krogene over erklæringen.  De Konservatives udlændingeordfører, Naser Khader, er ""stadig skeptisk, men stemmeforklaringen er et skridt i den rigtige retning"". Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti ser positivt på stemmeforklaringen.- Det er godt, at man går ind og tager forbehold for de værste ting.- Man tager forbehold for, at man ikke vil øge lovlig indvandring. Man siger klart i stemmeforklaringen, at det ikke er noget, som Danmark eller andre europæiske lande vil være forpligtet til, siger han.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1692";"Ikke fordi det er juridisk nødvendigt, men for at gøre det klart, hvad det er, Danmark politisk står for";"Lars Løkke Rasmussen";"12/10/2018";"Venstre";"1993";"integration";"";"Tilløbet var langt. Og forbundet med både intern og ekstern utilfredshed.Men mandag stod han der så, Lars Løkke Rasmussen, og holdt tale ved FN- konferencen om migration i Marrakesh.  Statsministeren endte med at sende sig selv afsted for at tilslutte Danmark den meget omdiskuterede FN-erklæring om migration, Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration.Det skete, eer at både udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) først havde sagt nej tak til at deltage. For senere at få besked fra chefen selv om, at han skam nok skulle bestemme, hvem der skulle afsted. Jeg har leveret det utvetydige budskab her i Marrakesh, at Danmark altid vil bakke op om internationalt samarbejdeAlt andet er uansvarligt i en situation, hvor de enkelte lande ikke kan løse udfordringerne selv. Og det er sådan en situation, vi står i nu.Irregulær migration er et verdensomspændende problem, hvor millioner risikerer deres liv for at komme til lande, hvor fremtiden ser lysere ud. Det er et problem, vi skal løse sammenNetop omfanget af migration fremover har været et centralt emne i debatten om, hvilken betydning FN-erklæringen vil få.  VLAK-regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, har frygtet, at Danmark vil blive åbent for migranter fra blandt andet Afrika. Partiets udlændingeordfører, Martin Henriksen, har talt om ""en dårlig sag"" og ""intern splittelse"" i regeringen. Mens oppositionens kritik af regeringens håndtering af sagen har ha rutinens skær over sig, har det vakt mere opsigt, at medier som Berlingske og Jyllands-Posten har fulgt trop med ord som ""amatøragtig"" og ""pinagtigt forløb"".  Lars Løkke Rasmussen og regeringen har forsøgt at mildne kritikken fra især Dansk Folkeparti med den stemmeforklaring, som Danmark sammen med andre lande vil præsentere i næste uge på FN's Generalforsamling i New York.  Her skal FN-erklæringen vedtages endegyldigt, og det sker altså med en uddybning af, hvordan Danmark og andre lande tolker den.  - Stemmeerklæringen slår fast, at hver nation suverænt bestemmer, hvem der skal have lov at komme ind i landet.Ikke fordi det er juridisk nødvendigt, men for at gøre det klart, hvad det er, Danmark politisk står forFN-erklæringen er ikke juridisk bindende. Det er regeringen, FN og eksperter enige om.Internt i regeringen har der også været murren i krogene over erklæringen.  De Konservatives udlændingeordfører, Naser Khader, er ""stadig skeptisk, men stemmeforklaringen er et skridt i den rigtige retning"". Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti ser positivt på stemmeforklaringen.- Det er godt, at man går ind og tager forbehold for de værste ting.- Man tager forbehold for, at man ikke vil øge lovlig indvandring. Man siger klart i stemmeforklaringen, at det ikke er noget, som Danmark eller andre europæiske lande vil være forpligtet til, siger han.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1693";"Det er ikke noget nyt problem. Der har været ghettoplaner før";"Lars Løkke Rasmussen";"03/01/2018";"Venstre";"1997";"integration";"";"- På en generation er vores land blevet forandret, og det udfordrer vores sammenhængskra.Sådan lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) torsdag formiddag ved fremlæggelsen af regeringens ghettoplan: ""Ét Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030"".Her erkender statsministeren, at skiende regeringer ikke har formået at løse problemerne med nu i alt seks ghettoplaner siden 1994.Det er ikke noget nyt problem. Der har været ghettoplaner førDet er ikke sådan, at tingene ikke har virket, men de har ikke virket godt nok. Vi har svigtet kollektivt.Men denne gang ""både skal og vil det lykkes"", understreger statsministeren ved præsentationen i Mjølnerparken.- Vi har erstattet naivitet med realisme, siger statsministeren. - Regeringen er klar til at gå nye veje. Vi er klar til at gå langt.Blandt initiativerne i ghettoudspillet er muligheden for, at politiet kan indføre såkaldte strafzoner, og at kontanthjælpsmodtagere skal kunne trækkes i ydelse, hvis de flytter til ghettoer.Han understreger, at de fleste med ikkevestlig baggrund i Danmark klarer sig godt. Men det gælder ikke alle:Slap udlændingepolitik har betydet, at vi i årevis har lukket flere ind, end vi har magtet at integrere. Vi har stillet for få kravOgså økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) erkender, at integrationen har slået fejl.- De sidste årtiers integrationsindsats har slået fejl, siger han. Simon Emil Ammitzbøll-Bille forklarer, at ghettoudspillet skal sætte ind over for ""de fire B'er"". Det er boligmassen, beboersammensætningen, beskyttelsen af borgerne og indsatsen over for børn og unge. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1694";"Det er ikke sådan, at tingene ikke har virket, men de har ikke virket godt nok. Vi har svigtet kollektivt.";"Lars Løkke Rasmussen";"03/01/2018";"Venstre";"1997";"integration";"";"- På en generation er vores land blevet forandret, og det udfordrer vores sammenhængskra.Sådan lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) torsdag formiddag ved fremlæggelsen af regeringens ghettoplan: ""Ét Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030"".Her erkender statsministeren, at skiende regeringer ikke har formået at løse problemerne med nu i alt seks ghettoplaner siden 1994.Det er ikke noget nyt problem. Der har været ghettoplaner førDet er ikke sådan, at tingene ikke har virket, men de har ikke virket godt nok. Vi har svigtet kollektivt.Men denne gang ""både skal og vil det lykkes"", understreger statsministeren ved præsentationen i Mjølnerparken.- Vi har erstattet naivitet med realisme, siger statsministeren. - Regeringen er klar til at gå nye veje. Vi er klar til at gå langt.Blandt initiativerne i ghettoudspillet er muligheden for, at politiet kan indføre såkaldte strafzoner, og at kontanthjælpsmodtagere skal kunne trækkes i ydelse, hvis de flytter til ghettoer.Han understreger, at de fleste med ikkevestlig baggrund i Danmark klarer sig godt. Men det gælder ikke alle:Slap udlændingepolitik har betydet, at vi i årevis har lukket flere ind, end vi har magtet at integrere. Vi har stillet for få kravOgså økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) erkender, at integrationen har slået fejl.- De sidste årtiers integrationsindsats har slået fejl, siger han. Simon Emil Ammitzbøll-Bille forklarer, at ghettoudspillet skal sætte ind over for ""de fire B'er"". Det er boligmassen, beboersammensætningen, beskyttelsen af borgerne og indsatsen over for børn og unge. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1696";"Mit holdningsmæssige udgangspunkt er, at hvis man kommer til Danmark og opnår en midlertidig beskyttelse, skal den være midlertidig.";"Lars Løkke Rasmussen";"01/16/2018";"Venstre";"1998";"integration";"";"Et lo på maksimalt 830 familiesammenførte til Danmark om året.Det kunne blive resultatet, hvis VLAK-regeringen går med på et forslag fra Dansk Folkeparti om et årligt lo.  Regeringens støtteparti følger nøje med i regeringsforhandlingerne i Tyskland, hvor netop det spørgsmål er kommet på bordet.- Tyskland diskuterer med sig selv, om man skal lægge et lo over, hvor mange familiesammenføringer de vil acceptere om året. De taler om 12.000 om året.- Hurtigt omregnet til danske forhold er det under 1000 om året - 830 for at være mere præcis. Hvis Tyskland finder en vej til at lave en begrænsning på familiesammenføringer, bør Danmark gøre det samme, siger Thulesen Dahl. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) understreger, at Danmark skal overholde de internationale konventioner, men afviser ikke forslaget:Mit holdningsmæssige udgangspunkt er, at hvis man kommer til Danmark og opnår en midlertidig beskyttelse, skal den være midlertidig.- Og når de forhold, man i sin tid har fået asyl på, ikke længere er til stede, skal man finde tilbage, siger Løkke.Han mener dog, at der er lang vej, før tyske jurister måske finder en løsning på spørgsmålet, som ikke overtræder de internationale konventioner:  - Jeg har smugkigget i et meget foreløbigt grundlag for de tyske regeringsforhandlinger. Jeg følger meget tæt med i det.  For hvis der er en juridisk vej frem, skal det selvfølgelig tages med i vores overvejelserDF har bragt spørgsmålet på bane, fordi partiet er bekymret for, at mange, der har fået midlertidigt ophold i Danmark, snart vil kunne søge om familiesammenføring.  Især i 2015 kom mange til Danmark og fik siden asyl eer den særlige paragraf 7, stykke 3, som giver ret til midlertidigt ophold.  Beskyttede eer denne paragraf skal vente tre år på at få deres familie til Danmark. Den frist er ved at udløbe nu, påpeger DF. Thulesen, der mener, at syrerne i stedet bør vende hjem og møde deres familie i Syrien.  Lars Løkke Rasmussen afviser dog, at Danmark står over for at skulle tage imod en stor gruppe familiesammenførte: Hvis man ser på gruppen af midlertidigt beskyttede, er der mange kvinder og børn og mange familiesammenførte imellem. Så billedet af, at det eksploderer mellem hænderne på os senere i år, kan jeg ikke genkendeSocialdemokratiets formand Mette Frederiksen er åben for forslaget: - Idéen om, at vi begynder at arbejde med et antal, synes jeg godt om. Vi skal i højere grad selv kunne bestemme, hvem der kommer til Danmark.  - Med fremkomsten af parallelsamfund er problemerne så store, at de er begyndt at vokse os over hovedet. Så det er fornuigt at se på, siger Mette Frederiksen. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deletedaer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1697";"For hvis der er en juridisk vej frem, skal det selvfølgelig tages med i vores overvejelser";"Lars Løkke Rasmussen";"01/16/2018";"Venstre";"1998";"integration";"";"Et lo på maksimalt 830 familiesammenførte til Danmark om året.Det kunne blive resultatet, hvis VLAK-regeringen går med på et forslag fra Dansk Folkeparti om et årligt lo.  Regeringens støtteparti følger nøje med i regeringsforhandlingerne i Tyskland, hvor netop det spørgsmål er kommet på bordet.- Tyskland diskuterer med sig selv, om man skal lægge et lo over, hvor mange familiesammenføringer de vil acceptere om året. De taler om 12.000 om året.- Hurtigt omregnet til danske forhold er det under 1000 om året - 830 for at være mere præcis. Hvis Tyskland finder en vej til at lave en begrænsning på familiesammenføringer, bør Danmark gøre det samme, siger Thulesen Dahl. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) understreger, at Danmark skal overholde de internationale konventioner, men afviser ikke forslaget:Mit holdningsmæssige udgangspunkt er, at hvis man kommer til Danmark og opnår en midlertidig beskyttelse, skal den være midlertidig.- Og når de forhold, man i sin tid har fået asyl på, ikke længere er til stede, skal man finde tilbage, siger Løkke.Han mener dog, at der er lang vej, før tyske jurister måske finder en løsning på spørgsmålet, som ikke overtræder de internationale konventioner:  - Jeg har smugkigget i et meget foreløbigt grundlag for de tyske regeringsforhandlinger. Jeg følger meget tæt med i det.  For hvis der er en juridisk vej frem, skal det selvfølgelig tages med i vores overvejelserDF har bragt spørgsmålet på bane, fordi partiet er bekymret for, at mange, der har fået midlertidigt ophold i Danmark, snart vil kunne søge om familiesammenføring.  Især i 2015 kom mange til Danmark og fik siden asyl eer den særlige paragraf 7, stykke 3, som giver ret til midlertidigt ophold.  Beskyttede eer denne paragraf skal vente tre år på at få deres familie til Danmark. Den frist er ved at udløbe nu, påpeger DF. Thulesen, der mener, at syrerne i stedet bør vende hjem og møde deres familie i Syrien.  Lars Løkke Rasmussen afviser dog, at Danmark står over for at skulle tage imod en stor gruppe familiesammenførte: Hvis man ser på gruppen af midlertidigt beskyttede, er der mange kvinder og børn og mange familiesammenførte imellem. Så billedet af, at det eksploderer mellem hænderne på os senere i år, kan jeg ikke genkendeSocialdemokratiets formand Mette Frederiksen er åben for forslaget: - Idéen om, at vi begynder at arbejde med et antal, synes jeg godt om. Vi skal i højere grad selv kunne bestemme, hvem der kommer til Danmark.  - Med fremkomsten af parallelsamfund er problemerne så store, at de er begyndt at vokse os over hovedet. Så det er fornuigt at se på, siger Mette Frederiksen. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deletedaer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1698";"Hvis man ser på gruppen af midlertidigt beskyttede, er der mange kvinder og børn og mange familiesammenførte imellem. Så billedet af, at det eksploderer mellem hænderne på os senere i år, kan jeg ikke genkende";"Lars Løkke Rasmussen";"01/16/2018";"Venstre";"1998";"integration";"";"Et lo på maksimalt 830 familiesammenførte til Danmark om året.Det kunne blive resultatet, hvis VLAK-regeringen går med på et forslag fra Dansk Folkeparti om et årligt lo.  Regeringens støtteparti følger nøje med i regeringsforhandlingerne i Tyskland, hvor netop det spørgsmål er kommet på bordet.- Tyskland diskuterer med sig selv, om man skal lægge et lo over, hvor mange familiesammenføringer de vil acceptere om året. De taler om 12.000 om året.- Hurtigt omregnet til danske forhold er det under 1000 om året - 830 for at være mere præcis. Hvis Tyskland finder en vej til at lave en begrænsning på familiesammenføringer, bør Danmark gøre det samme, siger Thulesen Dahl. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) understreger, at Danmark skal overholde de internationale konventioner, men afviser ikke forslaget:Mit holdningsmæssige udgangspunkt er, at hvis man kommer til Danmark og opnår en midlertidig beskyttelse, skal den være midlertidig.- Og når de forhold, man i sin tid har fået asyl på, ikke længere er til stede, skal man finde tilbage, siger Løkke.Han mener dog, at der er lang vej, før tyske jurister måske finder en løsning på spørgsmålet, som ikke overtræder de internationale konventioner:  - Jeg har smugkigget i et meget foreløbigt grundlag for de tyske regeringsforhandlinger. Jeg følger meget tæt med i det.  For hvis der er en juridisk vej frem, skal det selvfølgelig tages med i vores overvejelserDF har bragt spørgsmålet på bane, fordi partiet er bekymret for, at mange, der har fået midlertidigt ophold i Danmark, snart vil kunne søge om familiesammenføring.  Især i 2015 kom mange til Danmark og fik siden asyl eer den særlige paragraf 7, stykke 3, som giver ret til midlertidigt ophold.  Beskyttede eer denne paragraf skal vente tre år på at få deres familie til Danmark. Den frist er ved at udløbe nu, påpeger DF. Thulesen, der mener, at syrerne i stedet bør vende hjem og møde deres familie i Syrien.  Lars Løkke Rasmussen afviser dog, at Danmark står over for at skulle tage imod en stor gruppe familiesammenførte: Hvis man ser på gruppen af midlertidigt beskyttede, er der mange kvinder og børn og mange familiesammenførte imellem. Så billedet af, at det eksploderer mellem hænderne på os senere i år, kan jeg ikke genkendeSocialdemokratiets formand Mette Frederiksen er åben for forslaget: - Idéen om, at vi begynder at arbejde med et antal, synes jeg godt om. Vi skal i højere grad selv kunne bestemme, hvem der kommer til Danmark.  - Med fremkomsten af parallelsamfund er problemerne så store, at de er begyndt at vokse os over hovedet. Så det er fornuigt at se på, siger Mette Frederiksen. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deletedaer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1702";"Sammen med en forstærket indsats i EU har vi bragt asyltallet ned. I 2017 var tallet det laveste i ni år. Den indsats vil vi fortsætte. Krigsflygtninge, som kommer til Danmark skal mødes med hjælp og tryghed. Men også med klare forventninger.";"Lars Løkke Rasmussen";"10/02/2018";"Venstre";"2006";"integration";"";"Antallet betyder noget. Derfor har regeringen og Dansk Folkeparti strammet udlændingepolitikken.Sådan lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der i sin åbningstale lægger op til svære forhandlinger i eeråret med Dansk Folkeparti om en ny hjemsendelsespolitik. Sammen med en forstærket indsats i EU har vi bragt asyltallet ned. I 2017 var tallet det laveste i ni år. Den indsats vil vi fortsætte. Krigsflygtninge, som kommer til Danmark skal mødes med hjælp og tryghed. Men også med klare forventninger.- For det første en forventning om, at husly er midlertidigt. Når behovet for beskyttelse ophører, skal man rejse hjem igen. Hjælpe med at genopbygge sit hjemland. Sådan må det være. Det er det moralsk rigtige, siger Løkke.Han roser dog samtidig eekten af de såkaldte IGU-jobforløb for flygtninge, som DF er imod.  Ifølge Dansk Folkeparti giver indslusningen på arbejdsmarkedet via IGU-forløb de enkelte flygtning en forventning om, at deres fremtid ligger i Danmark.Sådan ser statsministeren dog ikke på IGU-forløbene. Han mener, at de gavner både den enkelte flygtning og det danske samfund:- Vi har en forventning om, at man som udgangspunkt forsørger sig selv, mens man er her.  - Regeringen har indgået en trepartsaale med arbejdsmarkedets parter, som medvirker til, at langt flere er i arbejde. Siden valget er andelen af flygtninge, som er i job eer tre år i Danmark fordoblet.Det er et kæmpe skridt fremad. Ikke mindst for den enkelte, uanset hvor ens fremtid liggerThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1703";"Det er et kæmpe skridt fremad. Ikke mindst for den enkelte, uanset hvor ens fremtid ligger";"Lars Løkke Rasmussen";"10/02/2018";"Venstre";"2006";"integration";"";"Antallet betyder noget. Derfor har regeringen og Dansk Folkeparti strammet udlændingepolitikken.Sådan lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der i sin åbningstale lægger op til svære forhandlinger i eeråret med Dansk Folkeparti om en ny hjemsendelsespolitik. Sammen med en forstærket indsats i EU har vi bragt asyltallet ned. I 2017 var tallet det laveste i ni år. Den indsats vil vi fortsætte. Krigsflygtninge, som kommer til Danmark skal mødes med hjælp og tryghed. Men også med klare forventninger.- For det første en forventning om, at husly er midlertidigt. Når behovet for beskyttelse ophører, skal man rejse hjem igen. Hjælpe med at genopbygge sit hjemland. Sådan må det være. Det er det moralsk rigtige, siger Løkke.Han roser dog samtidig eekten af de såkaldte IGU-jobforløb for flygtninge, som DF er imod.  Ifølge Dansk Folkeparti giver indslusningen på arbejdsmarkedet via IGU-forløb de enkelte flygtning en forventning om, at deres fremtid ligger i Danmark.Sådan ser statsministeren dog ikke på IGU-forløbene. Han mener, at de gavner både den enkelte flygtning og det danske samfund:- Vi har en forventning om, at man som udgangspunkt forsørger sig selv, mens man er her.  - Regeringen har indgået en trepartsaale med arbejdsmarkedets parter, som medvirker til, at langt flere er i arbejde. Siden valget er andelen af flygtninge, som er i job eer tre år i Danmark fordoblet.Det er et kæmpe skridt fremad. Ikke mindst for den enkelte, uanset hvor ens fremtid liggerThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1704";"Vi har eer regeringsskiet i 2015 lagt dansk udlændingepolitik om.";"Lars Løkke Rasmussen";"11/27/2018";"Venstre";"2007";"integration";"";"Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, gik til angreb på regeringens udlændingepolitik, da hun tirsdag fik ordet i Folketingets spørgetime.Her stillede hun spørgsmål til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).  - Jeg forstår ikke, hvorfor regeringen har så svært ved at udsende afviste asylsøgere.- Hvad synes statsministeren? Er det et paradoks, at man ikke kan udsende afviste asylsøgere? Samtidig sender man børn hjem, siger Mette Frederiksen.Hun henviser til den 13-årige pige Mint, som fik afslag på sin ansøgning om opholdstilladelse, og som er sendt tilbage til Thailand.  Mette Frederiksen lægger op til, at der skal være mulighed for at se individuelt på nogle sager.  - Der skal være en stram udlændingepolitik i Danmark, og den skal gælde for de fleste.- Men Mint-sagen og andre viser os jo, at der er nogle børn, som har lært sproget, og som går i dansk skole og er en del af det danske samfund, siger hun.  Lars Løkke Rasmussen oplyser, at han vil bede integrationsminister Inger Støjberg (V) om at se på lovgivningen.- Jeg vedkender mig, at vi ser eksempler, som med det blotte menneskelige øje ikke ser gode ud, siger statsministeren.  Mette Frederiksen stikker også til regeringens finanslovsforhandlinger med Dansk Folkeparti.  DF kræver et paradigmeski om udlændinge, så flygtninge sendes hjem i stedet for integration.  - Socialdemokratiet er for et paradigmeski på flygtningeområdet, hvor flygtninge rejser hjem, når de ikke længere har behov for vores beskyttelse.  - Derfor vil jeg gerne spørge statsministeren, hvordan det går med forhandlingerne, siger Mette Frederiksen.  Statsministeren siger, at ""det går godt"" med forhandlingerne.  Ifølge finansminister Kristian Jensen (V) kan en finanslovsaale mellem regeringen og Dansk Folkeparti ""snart"" være i hus.Lars Løkke Rasmussen svarer med kritik af den socialdemokratisk ledede regering, der sad fra 2011 til 2015 med Helle Thorning-Schmidt som statsminister.  Vi har eer regeringsskiet i 2015 lagt dansk udlændingepolitik om.De mange lempelser, som den tidligere regering lavede, vel under meget indtryk af De Radikale Venstres deltagelse i regeringssamarbejdet, har vi justeret ind, sådan at vi nu har det laveste antal asylansøgere til Danmark i ni årAfsnit 6-8 er tilføjet med citater fra Mette Frederiksen.  Fjerdesidste afsnit er tilføjet med udsagn fra Kristian Jensen.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced"
"1705";"De mange lempelser, som den tidligere regering lavede, vel under meget indtryk af De Radikale Venstres deltagelse i regeringssamarbejdet, har vi justeret ind, sådan at vi nu har det laveste antal asylansøgere til Danmark i ni år";"Lars Løkke Rasmussen";"11/27/2018";"Venstre";"2007";"integration";"";"Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, gik til angreb på regeringens udlændingepolitik, da hun tirsdag fik ordet i Folketingets spørgetime.Her stillede hun spørgsmål til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).  - Jeg forstår ikke, hvorfor regeringen har så svært ved at udsende afviste asylsøgere.- Hvad synes statsministeren? Er det et paradoks, at man ikke kan udsende afviste asylsøgere? Samtidig sender man børn hjem, siger Mette Frederiksen.Hun henviser til den 13-årige pige Mint, som fik afslag på sin ansøgning om opholdstilladelse, og som er sendt tilbage til Thailand.  Mette Frederiksen lægger op til, at der skal være mulighed for at se individuelt på nogle sager.  - Der skal være en stram udlændingepolitik i Danmark, og den skal gælde for de fleste.- Men Mint-sagen og andre viser os jo, at der er nogle børn, som har lært sproget, og som går i dansk skole og er en del af det danske samfund, siger hun.  Lars Løkke Rasmussen oplyser, at han vil bede integrationsminister Inger Støjberg (V) om at se på lovgivningen.- Jeg vedkender mig, at vi ser eksempler, som med det blotte menneskelige øje ikke ser gode ud, siger statsministeren.  Mette Frederiksen stikker også til regeringens finanslovsforhandlinger med Dansk Folkeparti.  DF kræver et paradigmeski om udlændinge, så flygtninge sendes hjem i stedet for integration.  - Socialdemokratiet er for et paradigmeski på flygtningeområdet, hvor flygtninge rejser hjem, når de ikke længere har behov for vores beskyttelse.  - Derfor vil jeg gerne spørge statsministeren, hvordan det går med forhandlingerne, siger Mette Frederiksen.  Statsministeren siger, at ""det går godt"" med forhandlingerne.  Ifølge finansminister Kristian Jensen (V) kan en finanslovsaale mellem regeringen og Dansk Folkeparti ""snart"" være i hus.Lars Løkke Rasmussen svarer med kritik af den socialdemokratisk ledede regering, der sad fra 2011 til 2015 med Helle Thorning-Schmidt som statsminister.  Vi har eer regeringsskiet i 2015 lagt dansk udlændingepolitik om.De mange lempelser, som den tidligere regering lavede, vel under meget indtryk af De Radikale Venstres deltagelse i regeringssamarbejdet, har vi justeret ind, sådan at vi nu har det laveste antal asylansøgere til Danmark i ni årAfsnit 6-8 er tilføjet med citater fra Mette Frederiksen.  Fjerdesidste afsnit er tilføjet med udsagn fra Kristian Jensen.  The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced"
"1709";"Vi taler helt konkret om projekter, der kan løbe et nyt europæisk asylsystem i gang. Hvor omdrejningspunktet kunne være fælles modtage eller udsendelsescentre i Europa";"Lars Løkke Rasmussen";"10/02/2018";"Venstre";"2011";"integration";"";"Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) præsenterer torsdag i Wien et dansk-østrigsk forslag til et fælles asylsystem. Det er et ""pilotprojekt"", som skal realisere et udrejsecenter uden for EU.Siden foråret har Danmark og Østrig forhandlet om et samarbejde. Initiativet præsenteres ved en konference i Wien i regi af European Migration Network.Initiativerne skal sikre bedre beskyttelse af flygtninge så tæt på deres oprindelsesland som muligt. Og det skal ødelægge menneskesmuglernes forretningsmodel, så færre søger asyl.- Det er et større udspil, som vi præsenterer sammen med østrigerne senere på ugen. Det handler om meget andet end bare et udrejsecenter. Jeg vil ikke i dag sige, hvad der ligger i forslaget, siger Inger Støjberg.- Jeg vil bare sige: Det er ikke bare lige på den flade at finde et land, der vil huse et udrejsecenter.Spørgsmål: Kommer der andre lande med end Danmark og Østrig?- I første omgang er det Østrig og Danmark, der præsenterer et forslag. Så må vi se, hvordan det bliver modtaget. Men det er klart: Vi arbejder intenst på også at skabe en interesse i andre lande, siger Inger Støjberg.Grundlovsdag oplyste statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at Danmark siden 2017 har forhandlet med andre EU-lande om et skabe et udrejsecenter for asylansøgere.Vi taler helt konkret om projekter, der kan løbe et nyt europæisk asylsystem i gang. Hvor omdrejningspunktet kunne være fælles modtage eller udsendelsescentre i EuropaMen for at sige det ærligt: I et land, som ikke er på migranternes eller menneskesmuglernes liste over foretrukne destinationer.  Spørgsmål: Er det svært at enes om det?- Dette er et stort udspil. Det er ikke bare noget, man lige får lagt frem. Det kræver både store forhandlinger, og at man gensidigt inspirerer hinanden. Så jeg bruger vældig meget tid på dette, siger Inger Støjberg. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deletedaer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1710";"Men for at sige det ærligt: I et land, som ikke er på migranternes eller menneskesmuglernes liste over foretrukne destinationer.";"Lars Løkke Rasmussen";"10/02/2018";"Venstre";"2011";"integration";"";"Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) præsenterer torsdag i Wien et dansk-østrigsk forslag til et fælles asylsystem. Det er et ""pilotprojekt"", som skal realisere et udrejsecenter uden for EU.Siden foråret har Danmark og Østrig forhandlet om et samarbejde. Initiativet præsenteres ved en konference i Wien i regi af European Migration Network.Initiativerne skal sikre bedre beskyttelse af flygtninge så tæt på deres oprindelsesland som muligt. Og det skal ødelægge menneskesmuglernes forretningsmodel, så færre søger asyl.- Det er et større udspil, som vi præsenterer sammen med østrigerne senere på ugen. Det handler om meget andet end bare et udrejsecenter. Jeg vil ikke i dag sige, hvad der ligger i forslaget, siger Inger Støjberg.- Jeg vil bare sige: Det er ikke bare lige på den flade at finde et land, der vil huse et udrejsecenter.Spørgsmål: Kommer der andre lande med end Danmark og Østrig?- I første omgang er det Østrig og Danmark, der præsenterer et forslag. Så må vi se, hvordan det bliver modtaget. Men det er klart: Vi arbejder intenst på også at skabe en interesse i andre lande, siger Inger Støjberg.Grundlovsdag oplyste statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at Danmark siden 2017 har forhandlet med andre EU-lande om et skabe et udrejsecenter for asylansøgere.Vi taler helt konkret om projekter, der kan løbe et nyt europæisk asylsystem i gang. Hvor omdrejningspunktet kunne være fælles modtage eller udsendelsescentre i EuropaMen for at sige det ærligt: I et land, som ikke er på migranternes eller menneskesmuglernes liste over foretrukne destinationer.  Spørgsmål: Er det svært at enes om det?- Dette er et stort udspil. Det er ikke bare noget, man lige får lagt frem. Det kræver både store forhandlinger, og at man gensidigt inspirerer hinanden. Så jeg bruger vældig meget tid på dette, siger Inger Støjberg. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deletedaer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1711";"Det hjælper ikke på dagens parallelsamfund at oprette fiktive teltlejre i Nordafrika. Det er ligesom en postgang for sent";"Lars Løkke Rasmussen";"02/27/2018";"Venstre";"2012";"integration";"";"Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lægger afstand til et udlændingeudspil fra Socialdemokratiet om at bremse den ikkevestlige indvandring til Danmark. Udspillet blev fremlagt tidligere på måneden, men møder nu kritik fra statsministeren.Det hjælper ikke på dagens parallelsamfund at oprette fiktive teltlejre i Nordafrika. Det er ligesom en postgang for sentSocialdemokratiet foreslår, at asylsøgere, der kommer til Danmark, omgående skal sendes til et dansk drevet modtagecenter i andet land. Eksempelvis i Nordafrika.Det skal altså ikke være muligt at søge asyl ved at møde direkte op på et dansk modtagecenter.Statsministeren mener, at der var lempelser af udlændingepolitikken af den tidligere regering, hvor Socialdemokratiets nuværende formand, Mette Frederiksen, var minister. - Der var flere svækkelser af udlændingepolitikken, end der er sider i det nye oplæg fra Socialdemokratiet. Og det er ikke noget lille oplæg, siger Løkke.Mette Frederiksen holder sig fra at kommentere kritikken under spørgetimen. Hun bruger i stedet taletiden på at opfordre til, at partierne vil tage et ansvar, nårforhandlingerne snart indledes. - Kan vi aale herfra, at vi ikke bruger tid på at skyde hinandens forslag ned, men får lavet en bred aale. På tværs af de politiske partier der vil tage et ansvar, siger hun. Statsministeren siger videre, at regeringen vil indkalde Folketingets partier for at diskutere, hvordan der kan dæmmes op for parallelsamfund.  Torsdag fremlægger regeringen sit ghettoudspil. Det er det sjette i rækken siden 1994.- Regeringen vil i denne uge fremlægge en omfattende strategi, som skal tage fat om parallelsamfund. Vi vil sætte ind med en vie af markante og målrettede initiativer med klare mål for fremtiden, siger han.Statsministeren håber, at Folketingets partier vil udvise mod og ansvarlighed under forhandlingerne. - Mon ikke det vil være sådan, at nogen af dem, som var imod stramninger på asylområdet, der har ført til, at vi har den laveste tilstrømning til Danmark i ni år, også vil vride sig, når vi tager fat på de her problemer, siger han. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1712";"Det handler simpelthen om, at jeg træer en beslutning, når jeg har vurderet, hvad andre gør, og når vi har fået kigget i nogle kalendere";"Lars Løkke Rasmussen";"12/05/2018";"Venstre";"2014";"integration";"";"Når en international konference løber af stablen i Marrakech i Marokko i næste uge, bliver det med deltagelse af en dansk minister.Og det kan sagtens blive enten udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) eller udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), der er med, selv om begge har afvist at deltage. Eller statsministeren selv. Det slog statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) onsdag fast eer et møde i Folketingssalen.Her var der en hasteforespørgsel om FN's migrationserklæring, som regeringen og et stort flertal i Folketinget vil have Danmark til at tiltræde. - Jeg kigger i øjeblikket på, hvordan andre lande er repræsenteret, og så sender vi en minister afsted, der modsvarer det. Det er mig, der bestemmer, hvem der skal sendes afsted, understreger statsministeren.  - Det kan være, at det bliver udviklingsministeren, det kan være, det bliver integrationsministeren. Det kan være, det bliver udenrigsministeren (Anders Samuelsen (LA), red.). Det kan være, det bliver mig selv.Det handler simpelthen om, at jeg træer en beslutning, når jeg har vurderet, hvad andre gør, og når vi har fået kigget i nogle kalendereIfølge ham skal det afklares i de kommende dage, hvem der bliver Danmarks repræsentant på konferencen.Først blev det meldt ud, at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg eller udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) eer planen skulle afsted, men de meldte begge fra i første omgang.Dansk Folkeparti er imod dansk tilslutning til erklæringen, som partiformand Kristian Thulesen Dahl frygter, vil forpligte Danmark til at tage flere hensyn til migranter. Men Danmark afgiver ingen magt ved at tilslutte sig erklæringen, siger Lars Løkke Rasmussen. Jeg vil slå fast fra start: FN's migrationserklæring er ikke juridisk bindende.Den skaber ikke ny lov i Danmark. Erklæringen fratager os heller ikke suverænitet over udlændingeområdet.Den ændrer ikke et komma i dansk udlændingepolitikDet er dog ifølge Løkke vigtigt at tilslutte sig erklæringen, for at vise at Danmark tager internationalt ansvar.- Erklæringen er et vigtigt signal om vigtigheden af samarbejde i en verden, hvor samarbejde er under pres. Den er et symbol på, om man vil være en del af et internationalt ansvarligt samfund eller ej, siger han.Inger Støjberg afviser også, at FNs migrationserklæring risikerer at blive ""en bombe under dansk udlændingepolitik"".Hun siger, at hun godt forstår, at der er debat på sådan ""et centralt politisk område"".- Jeg vil bruge erklæringen til at fremme danske prioriteter, siger hun og fremhæver hjemsendelse af flere flygtninge som et emne, der optager mange partier. Rubrik og underrubrik er ændret.  I afsnit 5-7 er tilføjet friske citater fra statsminister Lars Løkke Rasmussen.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1713";"Jeg vil slå fast fra start: FN's migrationserklæring er ikke juridisk bindende.";"Lars Løkke Rasmussen";"12/05/2018";"Venstre";"2014";"integration";"";"Når en international konference løber af stablen i Marrakech i Marokko i næste uge, bliver det med deltagelse af en dansk minister.Og det kan sagtens blive enten udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) eller udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), der er med, selv om begge har afvist at deltage. Eller statsministeren selv. Det slog statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) onsdag fast eer et møde i Folketingssalen.Her var der en hasteforespørgsel om FN's migrationserklæring, som regeringen og et stort flertal i Folketinget vil have Danmark til at tiltræde. - Jeg kigger i øjeblikket på, hvordan andre lande er repræsenteret, og så sender vi en minister afsted, der modsvarer det. Det er mig, der bestemmer, hvem der skal sendes afsted, understreger statsministeren.  - Det kan være, at det bliver udviklingsministeren, det kan være, det bliver integrationsministeren. Det kan være, det bliver udenrigsministeren (Anders Samuelsen (LA), red.). Det kan være, det bliver mig selv.Det handler simpelthen om, at jeg træer en beslutning, når jeg har vurderet, hvad andre gør, og når vi har fået kigget i nogle kalendereIfølge ham skal det afklares i de kommende dage, hvem der bliver Danmarks repræsentant på konferencen.Først blev det meldt ud, at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg eller udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) eer planen skulle afsted, men de meldte begge fra i første omgang.Dansk Folkeparti er imod dansk tilslutning til erklæringen, som partiformand Kristian Thulesen Dahl frygter, vil forpligte Danmark til at tage flere hensyn til migranter. Men Danmark afgiver ingen magt ved at tilslutte sig erklæringen, siger Lars Løkke Rasmussen. Jeg vil slå fast fra start: FN's migrationserklæring er ikke juridisk bindende.Den skaber ikke ny lov i Danmark. Erklæringen fratager os heller ikke suverænitet over udlændingeområdet.Den ændrer ikke et komma i dansk udlændingepolitikDet er dog ifølge Løkke vigtigt at tilslutte sig erklæringen, for at vise at Danmark tager internationalt ansvar.- Erklæringen er et vigtigt signal om vigtigheden af samarbejde i en verden, hvor samarbejde er under pres. Den er et symbol på, om man vil være en del af et internationalt ansvarligt samfund eller ej, siger han.Inger Støjberg afviser også, at FNs migrationserklæring risikerer at blive ""en bombe under dansk udlændingepolitik"".Hun siger, at hun godt forstår, at der er debat på sådan ""et centralt politisk område"".- Jeg vil bruge erklæringen til at fremme danske prioriteter, siger hun og fremhæver hjemsendelse af flere flygtninge som et emne, der optager mange partier. Rubrik og underrubrik er ændret.  I afsnit 5-7 er tilføjet friske citater fra statsminister Lars Løkke Rasmussen.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1714";"Den skaber ikke ny lov i Danmark. Erklæringen fratager os heller ikke suverænitet over udlændingeområdet.";"Lars Løkke Rasmussen";"12/05/2018";"Venstre";"2014";"integration";"";"Når en international konference løber af stablen i Marrakech i Marokko i næste uge, bliver det med deltagelse af en dansk minister.Og det kan sagtens blive enten udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) eller udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), der er med, selv om begge har afvist at deltage. Eller statsministeren selv. Det slog statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) onsdag fast eer et møde i Folketingssalen.Her var der en hasteforespørgsel om FN's migrationserklæring, som regeringen og et stort flertal i Folketinget vil have Danmark til at tiltræde. - Jeg kigger i øjeblikket på, hvordan andre lande er repræsenteret, og så sender vi en minister afsted, der modsvarer det. Det er mig, der bestemmer, hvem der skal sendes afsted, understreger statsministeren.  - Det kan være, at det bliver udviklingsministeren, det kan være, det bliver integrationsministeren. Det kan være, det bliver udenrigsministeren (Anders Samuelsen (LA), red.). Det kan være, det bliver mig selv.Det handler simpelthen om, at jeg træer en beslutning, når jeg har vurderet, hvad andre gør, og når vi har fået kigget i nogle kalendereIfølge ham skal det afklares i de kommende dage, hvem der bliver Danmarks repræsentant på konferencen.Først blev det meldt ud, at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg eller udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) eer planen skulle afsted, men de meldte begge fra i første omgang.Dansk Folkeparti er imod dansk tilslutning til erklæringen, som partiformand Kristian Thulesen Dahl frygter, vil forpligte Danmark til at tage flere hensyn til migranter. Men Danmark afgiver ingen magt ved at tilslutte sig erklæringen, siger Lars Løkke Rasmussen. Jeg vil slå fast fra start: FN's migrationserklæring er ikke juridisk bindende.Den skaber ikke ny lov i Danmark. Erklæringen fratager os heller ikke suverænitet over udlændingeområdet.Den ændrer ikke et komma i dansk udlændingepolitikDet er dog ifølge Løkke vigtigt at tilslutte sig erklæringen, for at vise at Danmark tager internationalt ansvar.- Erklæringen er et vigtigt signal om vigtigheden af samarbejde i en verden, hvor samarbejde er under pres. Den er et symbol på, om man vil være en del af et internationalt ansvarligt samfund eller ej, siger han.Inger Støjberg afviser også, at FNs migrationserklæring risikerer at blive ""en bombe under dansk udlændingepolitik"".Hun siger, at hun godt forstår, at der er debat på sådan ""et centralt politisk område"".- Jeg vil bruge erklæringen til at fremme danske prioriteter, siger hun og fremhæver hjemsendelse af flere flygtninge som et emne, der optager mange partier. Rubrik og underrubrik er ændret.  I afsnit 5-7 er tilføjet friske citater fra statsminister Lars Løkke Rasmussen.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1715";"Den ændrer ikke et komma i dansk udlændingepolitik";"Lars Løkke Rasmussen";"12/05/2018";"Venstre";"2014";"integration";"";"Når en international konference løber af stablen i Marrakech i Marokko i næste uge, bliver det med deltagelse af en dansk minister.Og det kan sagtens blive enten udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) eller udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), der er med, selv om begge har afvist at deltage. Eller statsministeren selv. Det slog statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) onsdag fast eer et møde i Folketingssalen.Her var der en hasteforespørgsel om FN's migrationserklæring, som regeringen og et stort flertal i Folketinget vil have Danmark til at tiltræde. - Jeg kigger i øjeblikket på, hvordan andre lande er repræsenteret, og så sender vi en minister afsted, der modsvarer det. Det er mig, der bestemmer, hvem der skal sendes afsted, understreger statsministeren.  - Det kan være, at det bliver udviklingsministeren, det kan være, det bliver integrationsministeren. Det kan være, det bliver udenrigsministeren (Anders Samuelsen (LA), red.). Det kan være, det bliver mig selv.Det handler simpelthen om, at jeg træer en beslutning, når jeg har vurderet, hvad andre gør, og når vi har fået kigget i nogle kalendereIfølge ham skal det afklares i de kommende dage, hvem der bliver Danmarks repræsentant på konferencen.Først blev det meldt ud, at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg eller udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) eer planen skulle afsted, men de meldte begge fra i første omgang.Dansk Folkeparti er imod dansk tilslutning til erklæringen, som partiformand Kristian Thulesen Dahl frygter, vil forpligte Danmark til at tage flere hensyn til migranter. Men Danmark afgiver ingen magt ved at tilslutte sig erklæringen, siger Lars Løkke Rasmussen. Jeg vil slå fast fra start: FN's migrationserklæring er ikke juridisk bindende.Den skaber ikke ny lov i Danmark. Erklæringen fratager os heller ikke suverænitet over udlændingeområdet.Den ændrer ikke et komma i dansk udlændingepolitikDet er dog ifølge Løkke vigtigt at tilslutte sig erklæringen, for at vise at Danmark tager internationalt ansvar.- Erklæringen er et vigtigt signal om vigtigheden af samarbejde i en verden, hvor samarbejde er under pres. Den er et symbol på, om man vil være en del af et internationalt ansvarligt samfund eller ej, siger han.Inger Støjberg afviser også, at FNs migrationserklæring risikerer at blive ""en bombe under dansk udlændingepolitik"".Hun siger, at hun godt forstår, at der er debat på sådan ""et centralt politisk område"".- Jeg vil bruge erklæringen til at fremme danske prioriteter, siger hun og fremhæver hjemsendelse af flere flygtninge som et emne, der optager mange partier. Rubrik og underrubrik er ændret.  I afsnit 5-7 er tilføjet friske citater fra statsminister Lars Løkke Rasmussen.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1719";"Ideelt set skal vi have et system, hvor vi får lukket det, man kunne kalde bagdøren til Europa. Altså at mange tager en farefuld færd til Europa og spontant søger asyl.";"Lars Løkke Rasmussen";"02/05/2018";"Venstre";"2024";"integration";"";"Flere østeuropæiske EU-lande siger nej til ikke-vestlig indvandring, og i Vesteuropa taler stadig flere politikere for et helt nyt asylsystem.Eer lukningen af Balkanruten og EU's aale med Tyrkiet trækker det nu op til et opgør med, at tusinder rejser til europæiske lande og beder om asyl.Mandag foreslog Socialdemokratiet, at flygtninge i stedet sendes til et dansk drevet modtagecenter i eksempelvis Nordafrika. Til gengæld skal Danmark give mere bistand til nærområder og tage kvoteflygtninge.  Ifølge S-formand Mette Frederiksen er det nødvendigt, fordi den ikke-vestlige indvandring nu er Danmarks største udfordring:- For nu at sige det meget direkte: Hvis man vil have et tillidsbaseret skandinavisk velfærdssamfund, så bliver man nødt til at styre, hvor mange der kommer hertil.- Vi kan ikke blive ved med at betale regningen for de mange, der står uden for arbejdsmarkedet. Og vi skal også være enige om de værdier, der gælder i vores samfund, siger Mette Frederiksen.For et år siden vedtog de 28 EU-lande en række initiativer, der skulle sikre, at flere migranter bliver i Afrika frem for at tage turen over Middelhavet. Samtidig satte EU ekstra skub i forhandlingerne med flere afrikanske lande.I den forbindelse fastslog statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at han ser flygtningelejre i Nordafrika finansieret af EU-landende som næste skridt:Ideelt set skal vi have et system, hvor vi får lukket det, man kunne kalde bagdøren til Europa. Altså at mange tager en farefuld færd til Europa og spontant søger asyl.- Til gengæld skal vi på en planlagt måde løe vores humanitære ansvar. Både ved at støtte i nærområderne, men selvfølgelig også ved i et eller andet omfang at lukke folk ind i Europa på en kontrolleret måde, sagde Løkke i februar sidste år.Statsministeren lagde dermed op til, at EU-landene skal vende tilbage til et system, hvor man kun tager imod FN-kvoteflygtninge. Lignende tanker om et stop for spontan asylsøgning i Danmark er i forskellige afskygninger tidligere lanceret af DF, Liberal Alliance, De Konservative og SF. Dermed tegner der sig et stort flertal bag ønsket om et nyt asylsystem.Socialdemokratiets erkendelse kommer dog sent, mener Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl:- Hvis vi langt om længe er enige om, at ikke-vestlig indvandring er Danmarks største udfordring. Hvorfor så i alverden vente til eer et folketingsvalg med at gøre noget ved det, spørger Thulesen Dahl og opfodrer Socialdemokratiet til omgående forhandlinger.Kun Enhedslisten og Alternativet siger blankt nej til Socialdemokratiets forslag, mens De Radikale lægger vægt på, at løsningen skal findes i EU-regi - ikke ved dansk enegang.Eksperter peger dog på flere forhindringer. For det første, at det er svært at se hvilke nordafrikanske lande, der vil sige ja til at huse modtagelejre.For det andet kan forslagene være på kant med internationale konventioner. Det afhænger dog af, hvilke forhold Danmark tilbyder asylsøgerne i modtagelejrene, siger professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet Jens Vedsted-Hansen. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1720";"Og vi får det ikke løst i Europa";"Lars Løkke Rasmussen";"06/24/2018";"Venstre";"2025";"integration";"";"BruxellesEU-landene kommer til at misse deres egen deadline om at lande en omfattende reform af EU's asylsamarbejde på et topmøde i næste uge.Det siger den tyske forbundskansler, Angela Merkel, søndag ved ankomsten til et minitopmøde i Bruxelles.- Vi ved, at Det Europæiske Råd (topmødet, red.) desværre ikke vil få en samlet løsning på migrationsproblemet, siger Merkel.- Det er derfor, at der vil være bilaterale og trilaterale aaler.- Hvordan kan vi hjælpe hinanden, uden altid at vente på alle 28 medlemmer, men tænke på, hvad der er vigtigt for hvem, siger hun.Det er først og fremmest alle forslag om tvungen omfordeling af flygtninge i EU, der forhindrer en reform af asylsamarbejdet.Netop det forslag splitter EU-landene allermest, og ikke mindst en række østeuropæiske lande er lodret imod.Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) glæder sig over, at der er kommet mere fokus i EU på at gribe ind, før migranterne når frem til Europa, i stedet for på at fordele dem imellem sig. Og vi får det ikke løst i EuropaVi får det løst ved at have nogle sikre grænser og et dierentieret tæt samarbejde med de lande, hvorfra de økonomiske migranter kommer, så de slet ikke når EuropaFor at lette presset på EU-landene har Danmark og Østrig foreslået et europæisk pilotprojekt i form af et udrejsecenter i Ukraine.Han har tidligere sagt, at sådan et center skal ligge i et land, der ikke står øverst på migranternes ønskeseddel. I et udkast til konklusioner på EU-topmødet i den kommende uge bliver der desuden lagt op til at etablere regionale modtagecentre.Flere EU-ledere peger søndag på, at disse centre blandt andet kan ligge i Nordafrika og modtage migranter, der bliver reddet på Middelhavet. - Sådan nogle centre skal sørge for en hurtig vurdering for at skelne mellem økonomiske migranter og dem, der har brug for international beskyttelse, hedder det i udkastet.Hensigten er at fjerne incitamentet til at sejle ud fra Nordafrika for at nå over havet og få fodfæste i Europa. Minitopmødet søndag skal forberede det egentlige EU-topmøde fire dage senere.Det er indkaldt af EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, fordi et internt tysk opgør om migration truer med at vælte Merkels regering.Merkel har derfor akut behov for hurtige løsninger, der kan lette presset på Tyskland.Afsnit 8 - 18 tilføjet med udtalelser af Løkke og mere baggrund. Billede også lagt på. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1721";"Vi får det løst ved at have nogle sikre grænser og et dierentieret tæt samarbejde med de lande, hvorfra de økonomiske migranter kommer, så de slet ikke når Europa";"Lars Løkke Rasmussen";"06/24/2018";"Venstre";"2025";"integration";"";"BruxellesEU-landene kommer til at misse deres egen deadline om at lande en omfattende reform af EU's asylsamarbejde på et topmøde i næste uge.Det siger den tyske forbundskansler, Angela Merkel, søndag ved ankomsten til et minitopmøde i Bruxelles.- Vi ved, at Det Europæiske Råd (topmødet, red.) desværre ikke vil få en samlet løsning på migrationsproblemet, siger Merkel.- Det er derfor, at der vil være bilaterale og trilaterale aaler.- Hvordan kan vi hjælpe hinanden, uden altid at vente på alle 28 medlemmer, men tænke på, hvad der er vigtigt for hvem, siger hun.Det er først og fremmest alle forslag om tvungen omfordeling af flygtninge i EU, der forhindrer en reform af asylsamarbejdet.Netop det forslag splitter EU-landene allermest, og ikke mindst en række østeuropæiske lande er lodret imod.Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) glæder sig over, at der er kommet mere fokus i EU på at gribe ind, før migranterne når frem til Europa, i stedet for på at fordele dem imellem sig. Og vi får det ikke løst i EuropaVi får det løst ved at have nogle sikre grænser og et dierentieret tæt samarbejde med de lande, hvorfra de økonomiske migranter kommer, så de slet ikke når EuropaFor at lette presset på EU-landene har Danmark og Østrig foreslået et europæisk pilotprojekt i form af et udrejsecenter i Ukraine.Han har tidligere sagt, at sådan et center skal ligge i et land, der ikke står øverst på migranternes ønskeseddel. I et udkast til konklusioner på EU-topmødet i den kommende uge bliver der desuden lagt op til at etablere regionale modtagecentre.Flere EU-ledere peger søndag på, at disse centre blandt andet kan ligge i Nordafrika og modtage migranter, der bliver reddet på Middelhavet. - Sådan nogle centre skal sørge for en hurtig vurdering for at skelne mellem økonomiske migranter og dem, der har brug for international beskyttelse, hedder det i udkastet.Hensigten er at fjerne incitamentet til at sejle ud fra Nordafrika for at nå over havet og få fodfæste i Europa. Minitopmødet søndag skal forberede det egentlige EU-topmøde fire dage senere.Det er indkaldt af EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, fordi et internt tysk opgør om migration truer med at vælte Merkels regering.Merkel har derfor akut behov for hurtige løsninger, der kan lette presset på Tyskland.Afsnit 8 - 18 tilføjet med udtalelser af Løkke og mere baggrund. Billede også lagt på. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1727";"Så skal vi samtidig lave et såkaldt paradigmeski af udlændingepolitikken. Der risikerer vi at komme ind i et langstrakt forløb, hvor vi risikerer at blokere for andre nødvendige beslutninger, lød ordene fra statsministeren.";"Lars Løkke Rasmussen";"01/09/2018";"Venstre";"2041";"integration";"";"Selv om statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på et pressemøde tirsdag lagde op til, at en større aale om udlændingestramninger må udskydes, giver Dansk Folkeparti ikke op.Det er meldingen fra formand Kristian Thulesen Dahl. - Uanset at regeringen måtte drosle sine ambitioner ned på skatteområdet, så fastholder vi vores ambitioner på udlændingeområdet, siger han.Formanden fastslår i umisforståelige vendinger, at DF er klar til at give skattelettelser for knap en milliard kroner, der er fundet ved at indføre kontanthjælpslo.Og partiet er også klar til at bruge 2,5 milliarder kroner, som stammer fra fremrykkede skatteindtægter i en pensionsaale, indgået før jul, til at sikre at det bedre kan betale sig at spare op til pension.Men partiet kæmper forsat for markante udlændingestramninger.- Det, at vi håndterer to mindre ting på skatteområdet, der er en del af tidligere aaler, betyder ikke, at vi ikke har mere at forhandle om, siger han.Meldingen kommer, eer at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på pressemødet sagde, at det er nødvendigt at adskille skattedebatten og udlændingedebatten.Så skal vi samtidig lave et såkaldt paradigmeski af udlændingepolitikken. Der risikerer vi at komme ind i et langstrakt forløb, hvor vi risikerer at blokere for andre nødvendige beslutninger, lød ordene fra statsministeren.Thulesen Dahl mener, at både Løkke og integrationsminister Inger Støjberg (V) er klar til at stramme udlændingepolitikken.- Hun mener, at man skal være her midlertidigt, og så hjælpes tilbage til sit fædreland, når muligheden er for det. Han har selv brugt udtrykket paradigmeski, siger Kristian Thulesen Dahl.- Vi fastholder vores ambitioner på udlændingeområdet om et paradigmeski, selv om regeringen måtte drosle sine ambitioner på skatteområdet ned. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1732";"Det er sådan, at ""Alexander Mærsk"" på anmodning  på anmodning  fra den italienske kystvagt har taget folk om bord.";"Lars Løkke Rasmussen";"06/24/2018";"Venstre";"2045";"integration";"";"Fem af de 113 forulykkede migranter, der befinder sig på det danske containerskib ""Alexander Mærsk"", er blevet hjulpet fra borde af de italienske myndigheder.Det drejer sig ifølge en pressemeddelelse fra A.P. Møller-Mærsk om børn og en gravid kvinde.I mellemtiden har italienerne også afleveret tæpper og mad til de resterende på skibet.Derudover er det fortsat uklart, hvad der skal ske med de øvrige, som blev samlet op torsdag aen eer at være kommet i havsnød.""Alexander Mærsk"" blev i den forbindelse af den italienske søredningstjeneste bedt om at samle de forulykkede migranter, der oprindeligt havde kurs mod Malta, op.Siden er skibet blevet ledt til Sicilien, hvor det afventer nærmere instrukser.Italiens indenrigsminister Salvini sagde fredag til Der Spiegel, at italienske havne ikke længere kan tage imod forulykkede migranter fra Middelhavet, fordi man ikke kan håndtere flere.Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har imidlertid en klar forventning om, at Italien tager sig af de mange forulykkede person på ""Alexander Maersk"".Der er et helt klart regelsæt for det herDet er sådan, at ""Alexander Mærsk"" på anmodning  på anmodning  fra den italienske kystvagt har taget folk om bord.- Og derfor forestiller jeg mig heller ikke andet, end at Italien lever op til de forpligtelser, man har eer international ret, siger statsministeren.Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) tager kontakt til den italienske regering for at finde en løsning.Ud over ""Alexander Mærsk"" skændes Italien og Malta ifølge nyhedsbureauet AP også om et tysk nødhjælpsfartøj, der har 234 forulykkede migranter om bord. Begge lande nægter at lade skibet at sejle i havn. Opdateret med baggrund for skibets situation i de sidste fem afsnit.Ordet ""flygtninge"" er udskiet med ""forulykkede migranter"" i rubrik, underrubrik, første afsnit, tredje afsnit, fjerde afsnit samt, da Ritzau ikke har kendskab til hvilken juridisk situation personerne befinder sig i forhold til ophold i Italien.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1733";"Bliver der ikke leveret på det, så vil det være sådan, at vi vil afvikle i stedet for. Så går staten ind og eksproprierer, og så afvikler vi det";"Lars Løkke Rasmussen";"03/01/2018";"Venstre";"2055";"integration";"";"Med sin nye ghettoplan lægger regeringen op til helt at afvikle udsatte boligområder.  Enten skal de rives ned, eller også kan der blive tale om såkaldt ekspropriation, hvilket vil sige, at staten tvinger boligselskaberne til at sælge deres ejendomme.Det kan komme på tale, hvis boligorganisationen og kommunen ikke præsenterer en plan for, hvordan de vil mindske problemer med parallelsamfund. Sådan lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) torsdag ved fremlæggelsen af regeringens ghettoplan: ""Ét Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030"".Bliver der ikke leveret på det, så vil det være sådan, at vi vil afvikle i stedet for. Så går staten ind og eksproprierer, og så afvikler vi detPersoner med ikke-vestlig baggrund skal finde andre almene boliger, end dem der ligger i de udsatte boligområder i store byer som København, Aarhus og Odense.- Der er omkring 600.000 almene boliger i Danmark. Det er kun 20-30.000, der ligger i de udsatte boligområder, som er præget af en skæv sammensætning.Den udfordring løser vi ikke ved at lade folk på kontanthjælp og integrationsydelse flytte indAdvokat hos tænketanken Justitia Birgitte Eiriksson mener, at forslaget om ekspropriation og andre forslag i regeringens plan bryder med grundlæggende retsprincipper.Ud over ekspropriation af boligselskabers ejendomme kritiserer hun regeringens planer om samkørsel af borgernes personoplysninger, inddragelse af børns pas og dobbelt straf for kriminalitet begået i de pågældende områder.  - Tiltag der hver især udgør vidtgående indgreb i helt grundlæggende frihedsrettigheder som bevægelsesfriheden, retten til privatliv, ejendomsretten og ikke mindst gør op med nogle af retsstatens grundlæggende principper om lighed for loven og lovgivningens forudsigelighed, siger hun.Administrerende direktør i Danmarks Almene Boliger (BL) Bent Madsen kalder diskussionen om ekspropriation teoretisk og unødigt voldsom.  - Det, vi arbejder på i BL, er ikke at afvikle, men udvikle boligområder, og det vil vi fortsætte med i samarbejde med kommunerne. Og vi kan jo se, at det virker. I 2010 var der 29 områder på regeringens ghettoliste. Nu er der 22.  - Vi skal arbejde på at udvikle områder, og jeg vil anse det som meget teoretisk at tale om ekspropriation og at sætte folk ud af deres boliger, hvis man kunne gøre sig den tanke. Det er en helt unødigt voldsom sprogbrug, siger Bent Madsen.  Seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut Rikke Skovgaard Nielsen savner ligesom Bent Madsen svar på, hvad der skal ske, hvis udsatte boligområder bliver revet ned.- Det er meget vigtigt at forholde sig til, hvor de så skal flytte hen, så vi ikke bare skaber morgendagens udsatte boligområder, siger hun. På spørgsmålet om, hvor de personer så skal bo, henviser Lars Løkke Rasmussen til ""resten af boligmassen"".Det kan betyde, at flere ikke-vestlige personer vil få svært ved at bo i eksempelvis København.  I stedet må de flytte til andre dele af landet, hvis de vil undgå at få beskåret kontanthjælpen.Der udsendes også Plus-version på præsentationen af det samlede udspil. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1735";"Der er tendenser til et eksperttyranni, som risikerer at undertrykke den frie folkelige debat. Befolkningen skal ikke finde sig i løede pegefingre fra såkaldte eksperter, der mener at vide bedst. Eksperter kan være gode nok til at formidle faktisk viden. Men når vi skal træe personlige valg, er vi alle eksperter";"Lars Løkke Rasmussen";"01/01/2018";"Venstre";"2090";"integration";"";"Kongens LyngbyNår statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mandag taler direkte til tv-seerne fra sit kontor i Statsministeriet, sker det som led i en næsten 80 år gammel nytårstaletradition.Nogle nytårstaler går hurtigt i glemmebogen, mens andre trækker varige politiske spor.  Her kan du få et overblik over nytårstalens historie og nogle af de bemærkelsesværdige taler i nyere tid. * Den første gang en dansk statsminister holdt nytårstale, var i 1940. Her opfordrede socialdemokraten Thorvald Stauning i skyggen af Anden Verdenskrig danskerne til at holde fast i fællesskabet.* Eer krigen blev det en fast tradition, at statsministeren holdt nytårstale til danskerne. I 1961 blev talen for første gang vist på tv. * Nytårstalen giver statsministeren en sjælden mulighed for at tale uimodsagt til en stor del af nationen i 15 minutter. Det har skiende statsministre brugt til at forklare regeringens politik, lancere nye politiske initiativer eller kritisere politiske modstandere.* I 2002 brugte daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) talen til at lancere sit opgør med ""statsautoriserede smagsdommere"":Der er tendenser til et eksperttyranni, som risikerer at undertrykke den frie folkelige debat. Befolkningen skal ikke finde sig i løede pegefingre fra såkaldte eksperter, der mener at vide bedst. Eksperter kan være gode nok til at formidle faktisk viden. Men når vi skal træe personlige valg, er vi alle eksperterFor alle jer, der er under 45 år, foreslår vi, at eerlønnen helt afskaes. For resten af jer vil vi ændre eerlønnen, så ændringerne er størst for de yngste af jer og mindst for de ældste* I 2015 - der var valgår - sluttede daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) sin tale med budskabet ""Vi skal passe på det Danmark, vi kender"". Dagen eer skød Socialdemokraterne en storstilet kampagne i gang med netop det slogan. - Vi er på rette kurs. Det er nu, vi skal holde fast. Der er ikke plads til eksperimenter. Vi skal passe på det Danmark, vi kender, lød det fra Thorning.* Thorning tabte regeringsmagten ved valget i 2015. Så i 2016 var det igen Løkke, der holdt nytårstale til befolkningen. Og den nytårstale er politisk set blevet aktuel igen i slutningen af 2017. Den blev nemlig brugt som ayringsrampe for trepartsforhandlinger om integration af flygtninge. Forhandlingerne resulterede blandt andet i en ny uddannelse for flygtninge, kaldet integrationsgrunduddannelsen, IGU. Og en afskaelse af IGU'en er blandt de krav omudlændingestramninger, som Dansk Folkeparti rejste før nytår som betingelse for at gå med til at lette skatten. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1736";"For alle jer, der er under 45 år, foreslår vi, at eerlønnen helt afskaes. For resten af jer vil vi ændre eerlønnen, så ændringerne er størst for de yngste af jer og mindst for de ældste";"Lars Løkke Rasmussen";"01/01/2018";"Venstre";"2090";"integration";"";"Kongens LyngbyNår statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mandag taler direkte til tv-seerne fra sit kontor i Statsministeriet, sker det som led i en næsten 80 år gammel nytårstaletradition.Nogle nytårstaler går hurtigt i glemmebogen, mens andre trækker varige politiske spor.  Her kan du få et overblik over nytårstalens historie og nogle af de bemærkelsesværdige taler i nyere tid. * Den første gang en dansk statsminister holdt nytårstale, var i 1940. Her opfordrede socialdemokraten Thorvald Stauning i skyggen af Anden Verdenskrig danskerne til at holde fast i fællesskabet.* Eer krigen blev det en fast tradition, at statsministeren holdt nytårstale til danskerne. I 1961 blev talen for første gang vist på tv. * Nytårstalen giver statsministeren en sjælden mulighed for at tale uimodsagt til en stor del af nationen i 15 minutter. Det har skiende statsministre brugt til at forklare regeringens politik, lancere nye politiske initiativer eller kritisere politiske modstandere.* I 2002 brugte daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) talen til at lancere sit opgør med ""statsautoriserede smagsdommere"":Der er tendenser til et eksperttyranni, som risikerer at undertrykke den frie folkelige debat. Befolkningen skal ikke finde sig i løede pegefingre fra såkaldte eksperter, der mener at vide bedst. Eksperter kan være gode nok til at formidle faktisk viden. Men når vi skal træe personlige valg, er vi alle eksperterFor alle jer, der er under 45 år, foreslår vi, at eerlønnen helt afskaes. For resten af jer vil vi ændre eerlønnen, så ændringerne er størst for de yngste af jer og mindst for de ældste* I 2015 - der var valgår - sluttede daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) sin tale med budskabet ""Vi skal passe på det Danmark, vi kender"". Dagen eer skød Socialdemokraterne en storstilet kampagne i gang med netop det slogan. - Vi er på rette kurs. Det er nu, vi skal holde fast. Der er ikke plads til eksperimenter. Vi skal passe på det Danmark, vi kender, lød det fra Thorning.* Thorning tabte regeringsmagten ved valget i 2015. Så i 2016 var det igen Løkke, der holdt nytårstale til befolkningen. Og den nytårstale er politisk set blevet aktuel igen i slutningen af 2017. Den blev nemlig brugt som ayringsrampe for trepartsforhandlinger om integration af flygtninge. Forhandlingerne resulterede blandt andet i en ny uddannelse for flygtninge, kaldet integrationsgrunduddannelsen, IGU. Og en afskaelse af IGU'en er blandt de krav omudlændingestramninger, som Dansk Folkeparti rejste før nytår som betingelse for at gå med til at lette skatten. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1737";"I udgør sammen en robust og forandringsparat fagbevægelse. Fusionen er en milepæl i den danske models lange, stærke historie.";"Lars Løkke Rasmussen";"04/13/2018";"Venstre";"2093";"integration";"";"* Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V): I udgør sammen en robust og forandringsparat fagbevægelse. Fusionen er en milepæl i den danske models lange, stærke historie.Jeg og regeringen er glad for det gode samarbejde, vi har med arbejdsmarkedets parter, der foreløbig har medført tre trepartsaaler, hvor vi i fællesskab har styrket integrationen, gjort mere for eeruddannelse og praktikpladser til de unge.* Karsten Dybvad, adm. direktør i Dansk IndustrI:- Vi ønsker lønmodtagerne et stort tillykke med sammenlægningen, som jeg er sikker på vil give en stærk hovedorganisation.- Hele forudsætningen for den danske model er, at både arbejdsgivere og lønmodtagere har ansvarlige organisationer, der som med- og modparter kan være* Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne:- Jeg ser frem til at samarbejde med den nye hovedorganisation. De kommende år byder på mange udfordringer, der kræver, at vi samarbejder på tværs af hovedorganisationerne. Det har vi ha en lang og god tradition for, og det forventer jeg, bliver styrket med den nye hovedorganisation.* Adm. direktør Jacob Holbraad, Dansk Arbejdsgiverforening:- Jeg vil gerne ønske LO og FTF tillykke med fusionen. Vi ser frem til at fortsætte vores samarbejde med dem i deres nye organisation.  Denne nyhed publiceres ikke på NET-tjenestenThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1738";"Jeg og regeringen er glad for det gode samarbejde, vi har med arbejdsmarkedets parter, der foreløbig har medført tre trepartsaaler, hvor vi i fællesskab har styrket integrationen, gjort mere for eeruddannelse og praktikpladser til de unge.";"Lars Løkke Rasmussen";"04/13/2018";"Venstre";"2093";"integration";"";"* Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V): I udgør sammen en robust og forandringsparat fagbevægelse. Fusionen er en milepæl i den danske models lange, stærke historie.Jeg og regeringen er glad for det gode samarbejde, vi har med arbejdsmarkedets parter, der foreløbig har medført tre trepartsaaler, hvor vi i fællesskab har styrket integrationen, gjort mere for eeruddannelse og praktikpladser til de unge.* Karsten Dybvad, adm. direktør i Dansk IndustrI:- Vi ønsker lønmodtagerne et stort tillykke med sammenlægningen, som jeg er sikker på vil give en stærk hovedorganisation.- Hele forudsætningen for den danske model er, at både arbejdsgivere og lønmodtagere har ansvarlige organisationer, der som med- og modparter kan være* Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne:- Jeg ser frem til at samarbejde med den nye hovedorganisation. De kommende år byder på mange udfordringer, der kræver, at vi samarbejder på tværs af hovedorganisationerne. Det har vi ha en lang og god tradition for, og det forventer jeg, bliver styrket med den nye hovedorganisation.* Adm. direktør Jacob Holbraad, Dansk Arbejdsgiverforening:- Jeg vil gerne ønske LO og FTF tillykke med fusionen. Vi ser frem til at fortsætte vores samarbejde med dem i deres nye organisation.  Denne nyhed publiceres ikke på NET-tjenestenThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1739";"I morgen vil regeringen fremlægge et udspil. Det skal også gøre det lettere at tiltrække medarbejdere fra lande, som vi i forvejen har stærke økonomiske bånd til. Som USA, Canada, Singapore, Japan";"Lars Løkke Rasmussen";"10/02/2018";"Venstre";"2105";"integration";"";"DF vil ikke lempe for udenlandsk arbejdskraDanske virksomheder skal hellere hyre danske arbejdsløse end betale udenlandske arbejdere i dyre domme for at rejse hertil.Det siger Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, eer statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) åbningstale i Folketinget.- Selvfølgelig kan vi modtage udenlandsk arbejdskra, hvis der ikke er danske ledige, som kan tage de job. Men vi har stadig danske ledige, siger Peter Skaarup.- Vi har også ældre, som gerne vil gøre en ekstra indsats, hvis de får en gulerod. Samlet set har vi et åbent arbejdsmarked. Vi har ikke brug for meget mere udenlandsk arbejdskra.I talen oplyste Løkke, at regeringen onsdag fremlægger et udspil om mere udenlandsk arbejdskra.I morgen vil regeringen fremlægge et udspil. Det skal også gøre det lettere at tiltrække medarbejdere fra lande, som vi i forvejen har stærke økonomiske bånd til. Som USA, Canada, Singapore, JapanRegeringen har før forgæves forsøgt at få sænket mindstelønnen for udlændinge. Men Dansk Folkeparti har hævet mindstelønnen sammen med Socialdemokratiet og SF.  - Tager man først udenlandsk arbejdskra ind. Så er der mange, der bliver hængende i Danmark. I dag er der en række ordninger, så virksomheder kan få udenlandsk arbejdskra, siger Peter Skaarup.Han ser Løkke som ""en slags Rasmus Modsat"", som er sur, fordi nogle partier hellere vil hyre danske ledige.Spørgsmål: Hvorfor er DF imod integrationsgrunduddannelsen (IGU) for flygtninge og familiesammenførte?- Indvandrere, der kommer til Danmark, skal gerne i arbejde. Men det skal ikke være kunstigt arbejde. IGU er en specialordning, som yder tilskud. Den giver også dagpengeret. Det er vi modstandere af, siger Peter Skaarup. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1740";"Vi skal hele tiden holde øje med udviklingen. Og med nye tiltag i landene omkring os. For Danmark skal også i fremtiden have styr på asyltallet";"Lars Løkke Rasmussen";"05/30/2018";"Venstre";"2113";"integration";"";"Når folketingsmedlemmerne vender tilbage eer sommer, venter et kapløb om at have den strammeste udlændingepolitik.Debatten ventes at omhandle det tyske lo for familiesammenføringer og et paradigmeski, som sikrer, at flygtninge på midlertidigt ophold vender retur til deres hjemlande. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sagde under maratondebatten, der som regel varer til midnat, at de fleste udlændinge bidrager positivt, men for mange klarer sig skidt. Vi skal hele tiden holde øje med udviklingen. Og med nye tiltag i landene omkring os. For Danmark skal også i fremtiden have styr på asyltalletRød blok er splittet i spørgsmålet, hvilket kom til udtryk, da de røde partier ikke kunne blive enige om en vedtagelsestekst, som der ellers er tradition for, at hver blok fremsætter. Alternativet og De Radikale ville ikke skrive under på teksten, da de er imod Socialdemokratiets udlændingepolitik. Derfor var der tre forslag. Dermed udstillede rød blok selv dets største svaghed frem mod valget, som er, at rød blok er delte, når det handler om udlændinge, hvilket de tre regeringspartier vil forsøge at bore i. I stedet for at stå samlet foretrak de to partier at skærpe profilen for at kapre så mange vælgere som muligt. De Radikale gav i debatten udtryk for, at de ikke forstår, hvorfor S-formand Mette Frederiksen ikke bare baserer et flertal på DF-mandater.- Kan Mette Frederiksen fortænke nogen i at føle, at det, Socialdemokratiet vil, er at komme til magten ved hjælp af stemmer fra resten af oppositionen.- Men egentlig føre politik inspireret af (DF, red.), spurgte Morten Østergaard, der følte sig ""eerladt uden et reelt valg"". Svaret fra Mette Frederiksen er et, som hun ventes at gentage igen og igen under valgkampen.- 75 procent af mandaterne i Folketinget og i hvert fald det samme i befolkning ønsker en stram udlændingepolitik, lød det fra S-formanden. I samme lejr står Dansk Folkeparti, der lovede kage, når der er nået 100 stramninger på udlændingepolitikken.- Når vi når nummer 100, så giver vi kage. Integrationsministeren er selvfølgelig velkommen. Så kan man komme til Dansk Folkeparti og spise kage, sagde DF-formand Kristian Thulesen Dahl, der er 24 stramninger fra at skulle finde æg og gær frem. Skal man se på, hvad der udestår af udlændingestramninger, som vil fylde eer sommer, så ventes det tyske lo at fylde en del.Det skal begrænse familiesammenføringer til 1000 om måneden for syriske krigsflygtninge, som ikke er personligt forfulgt eer flygtningekonventionen.Paradigmeskiet skulle forhandles i foråret, men blev siden skudt til hjørne og er nu udsat til eer sommer.Desuden kæmper regeringen med at udsende afviste asylansøgere og at finde på nye udlændingestramninger, der kan tilbydes støttepartiet. DF lader det være op til regeringen at sno sig udenom konventioner og love om menneskerettigheder og har sat sig i en behændig situation, hvor de kan overlade bøvlet til regeringen eller måske Socialdemokratiet med tiden.  Denne nyhed publiceres ikke på NET-tjenestenThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1741";"Han har taget en personlig beslutning. Grunden til, at jeg valgte ham for 15 måneder siden, er netop, at han er en fri mand";"Lars Løkke Rasmussen";"08/28/2018";"Venstre";"2129";"integration";"";"ParisFrankrigs miljøminister, Nicolas Hulot, meddeler tirsdag overraskende, at han træder tilbage på grund af skuelse over manglende fremskridt i forhandlingerne om klimaet og andre miljøproblemer.Hulot, som er en tidligere tv-vært og miljøaktivist, siger, at han endnu ikke har informeret præsident Emmanuel Macron om sin beslutning.- Det er en akkumulering af skuelser over utilstrækkelige skridt over for klimaforandringer og manglende indsats for at forsvare biodiversiteten og andre trusler mod miljøet, siger han.  Ministerens tilbagetræden kan være et hårdt slag for Macron, der hentede Hulot ind fra en stilling som klimaaktivist - han var ikke politiker.Meddelelsen kom umiddelbart før præsident Macrons statsbesøg i Danmark.Han har taget en personlig beslutning. Grunden til, at jeg valgte ham for 15 måneder siden, er netop, at han er en fri mandMacron tilføjer, at forbedringer på miljøområdet desværre ikke er ""noget, der sker fra den ene dag til den anden"".- Jeg vil mene, at denne regering på 15 måneder har gjort mere end andre regeringer, siger den franske præsident. Den 40-årige midtersøgende Macron står over for store udfordringer på flere fronter. Den franske økonomi er præget af faldende vækst, og hans regering har svært ved at få udarbejdet et statsligt budget for 2019.  Premierminister Edouard Philippe meddelte i weekenden, at han må opgive et erklæret politisk mål om at få nedbragt det statslige budgetunderskud.På det diplomatiske niveau kæmper Macron for at overbevise de europæiske partnere om behovet for et mere integreret EU.  Macrons bestræbelser på at få udbygget Frankrigs forhold til et USA under præsident Donald Trumps ledelse har ikke ført til mange konkrete resultater.  Politiske iagttagere i Paris siger, at Macron formentligt vil tage imod meddelelsen om Hulots tilbagetræden med bitterhed, da han ikke blev orienteret forud for sit statsbesøg i Danmark.  - Den meste elementære hensyntagen og høflighed ville være at advare præsidenten og premierministeren, siger regeringstalsmanden Benjamin Griveaux til nyhedskanalen BFM.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1742";"Jeg eller regeringen kunne aldrig drømme om at gå med på et papir, som svækker vores mulighed for at føre den stramme udlændingepolitik, vi fører i Danmark, sagde";"Lars Løkke Rasmussen";"12/04/2018";"Venstre";"2134";"integration";"";"En uge før Danmark skal underskrive en ny og meget omdiskuteret FN-aale om migration, er det uvist i oentligheden, hvem der skal skrive under på Danmarks vegne.Men det bliver i hvert fald hverken udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) eller udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). Det fastslår Ulla Tørnæs over for Jyllands-Posten, eer at udlændingeminister Inger Støjberg (V) har meldt afbud til det møde i Marokko, hvor aalen, der handler om migration, skal underskrives.Ifølge Jyllands-Posten har Tørnæs været nævnt i regeringen som et bud på Danmarks repræsentant ved mødet i Marrakech. Men hun afviser altså, at det bliver tilfældet.- Det er jo Inger Støjberg, der har siddet med det under forhandlingerne, siger Ulla Tørnæs til avisen.Hun påpeger, at det ligeledes er udlændingeministeren og statsministeren, der onsdag skal stå skoleret i Folketinget til en hasteforespørgsel indkaldt af Dansk Folkeparti.Men Inger Støjberg kommer ikke.- Jeg har ikke tidligere deltaget i den slags konferencer, og jeg ser heller ikke mig selv som deltager i den her, siger Inger Støjberg til Jyllands-Posten.Dansk Folkeparti har de seneste uger rejst debatten om aalen, der har navnet Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration. Den omtales også som Marrakech- erklæringen.DF frygter, at aalen åbner for mere migration til Danmark. Det afviser regeringen bestemt. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mener, at debatten er præget af misinformation.Jeg eller regeringen kunne aldrig drømme om at gå med på et papir, som svækker vores mulighed for at føre den stramme udlændingepolitik, vi fører i Danmark, sagdeLøkke, da erklæringen for nylig blev diskuteret i Folketinget. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1744";"Det er vigtigt, at vi passer på den ydre grænse. Det har været mit synspunkt, siden denne flygtningesag eksploderede i 2015. I stedet for at bruge en masse energi på, hvordan vi fordeler udfordringen iblandt os, skal vi simpelthen få den løst";"Lars Løkke Rasmussen";"09/20/2018";"Venstre";"2171";"integration";"";"Statistikken taler et klart sprog. For tre år siden var illegal migration til Europa ude af kontrol. Voksne slæbte rundt på poser og børn på motorvejene.  I dag er det velkendte trafikkaos genetableret på Europas veje, mens indvandringen i tal er faldet til niveauet før tilstanden, der kaldes ""migrantkrisen"". Nu må det derfor, sagde EU's præsident før et topmøde i Salzburg onsdag, være slut med at kaste mudder i øst og vest.  - Vi kan ikke længere lade os splitte mellem dem, som vil løse problemer med illegal migration, og dem, som vil udnytte det til politisk vinding, lød den indtrængende bøn fra Donald Tusk.  Men det er, som om ingen lytter, når EU's kontorer fremlægger deres tal.Heller ikke EU's stats- og regeringschefer, som onsdag ikke kunne enes, da de i Salzburg havde sat hinanden stævne over en middag til endnu en verbal slåskamp om migration.Mens en gammel og for flere lande uspiselig EU-plan om omfordeling af migranter og flygtninge var skubbet i baggrunden, havde Østrigs EU-formandskab lagt op til at få landet en aale om at styrke grænserne.  Målet er indlysende: Så er der sat prop i problemet. Men heller ikke den løsning faldt i god jord hele vejen rundt om spisebordet.  Middelhavslandene, hvortil migranter og flygtninge er ankommet, klager. - Det handler om deres suveræne rettigheder, og det skyldes bekymring over en forbedret registrering af migranter, afslørede Østrigs forbundskansler, Sebastian Kurz, før topmødet, der fortsætter torsdag.  Kurz nævnte, at Italien, Spanien og Grækenland er skeptiske over for den plan, som Europa-Kommissionen har fremlagt.  Middelhavslandenes bekymring går på, lod kansleren indirekte forstå, at de kommer til at hænge på migranterne, hvis der indføres en forbedret registrering.  I overskrier lyder kommissionens udspil, at EU's grænse- og kystagentur skal opgraderes til 10.000 mand i år 2020. Det er en markant stigning fra det nuværende niveau et godt stykke under 2000.  Den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), var som langt hovedparten af EU-landenes ledere positiv.  - Om 10.000 er det rette, ved jeg ikke. Men vi er bestemt åbne over for at diskutere, hvordan vi beskytter de ydre grænser, sagde Løkke. Statsministeren benyttede mødet i Salzburg til at præsentere et markant forøget dansk bidrag til netop EU's grænse- og kystagentur.  Det er vigtigt, at vi passer på den ydre grænse. Det har været mit synspunkt, siden denne flygtningesag eksploderede i 2015. I stedet for at bruge en masse energi på, hvordan vi fordeler udfordringen iblandt os, skal vi simpelthen få den løstEn patruljebåd, et overvågningsfly og et køretøj med termisk udstyr bliver kernen i tilbuddet fra Danmark. Desuden vil Danmark bidrage med en hjertedetektor.  Mandskab fra politi og Forsvaret følger med tilbuddet om en patruljebåd, som skal udsendes i op til et år.Beslutningen om at sende en patruljebåd til en mission i Grækenland ventes på baggrund af en drøelse fredag i Udenrigspolitisk Nævn på Christainsborg.  Denne nyhed publiceres ikke på NET-tjenestenThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1745";"Derfor støtter regeringen også det markante militære modsvar fra vore Nato allierede, Frankrig, Storbritannien og USA. Assad og resten af verdens despoter skal vide, at den slags ugerninger slipper man ikke ustraet fra";"Lars Løkke Rasmussen";"04/14/2018";"Venstre";"2204";"integration";"";"USA, Storbritannien og Frankrig lancerede natten til lørdag dansk tid et stort, koordineret angreb i Syrien.Angrebet var et svar på sidste weekends formodede kemiske angreb i den syriske by Douma. Det vestlige samfund mener, at den syriske præsident Bashar al-Assads styre stod bag angrebet i Douma.  Her er de politiske reaktioner på angrebet:  * RUSLANDUSA, Frankrig og Storbritanniens angreb i Syrien vil ikke ske uden konsekvenser, siger den russiske ambassadør i Washington ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.  * TYRKIETTyrkiets Udenrigsministerium siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at det vestlige angreb i Syrien er en ""passende reaktion"" som gengældelse for det angivelige kemiske angreb i Syrien for en uge siden.- Vi hilser denne operation velkommen, den udtrykker den menneskelige samvittighed eer angrebet i Douma, som vi har en stærk formodning om er blevet udført af regimet, siger ministeriet i en udtalelse.* IRAN Det iranske udenrigsministerium fordømmer det vestlige angreb i Syrien, rapporterer syrisk stats-tv. Ifølge ministeriet er angrebet imod internationale regler og ignorerer Syriens suverænitet og territoriale integritet.  Ministeriet advarer mod regionale- og trans-regionale eekter og konsekvenser eer angrebet, skriver nyhedsbureauet AP.  * SYRIEN Det syriske regime kalder lørdagens angreb ""ulovligt"" og ""dømt til at fejle"".- Aggressionen er en grov krænkelse af international lov, et brud på det internationale samfunds vilje og er dømt til at slå fejl, lyder det i en erklæring fra det syriske stats-tv ifølge AP og AFP.    * NATONatos generalsekretær, Jens Stoltenberg, støtter USA, Storbritannien og Frankrigs militære handlinger i Syrien. Det skriver han i en pressemeddelelse.- Det her kommer til at svække det syriske regimes evne til at udføre flere angreb mod folket i Syrien, lyder det.  * FN FN's generalsekretær, Antonio Guterres, opfordrer eer lørdagens angreb til tilbageholdenhed og til, at Vesten undgår aktioner, der kan forværre situationen i Syrien, skriver nyhedsbureauet AFP.    * DANMARK- I krige er der regler, og dem har Assad gro tilsidesat i Douma. Det skal det internationale samfund reagere på.Derfor støtter regeringen også det markante militære modsvar fra vore Nato allierede, Frankrig, Storbritannien og USA. Assad og resten af verdens despoter skal vide, at den slags ugerninger slipper man ikke ustraet fraThe client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1746";"Sådan var det ikke på de andre områder";"Mads Fuglede";"10/05/2018";"Venstre";"2237";"integration";"";"Ritzau Plus: Reservens reserve har gjort kometkarriere- Jeg skal sætte mig ydmygt ned og lære at være politiker. Når jeg er blevet bedre til det og har fået lidt erfaring, så begynder jeg selvfølgelig også at pippe lidt mere.Sådan sagde Venstres nye ordfører på hele udlændingeområdet, Mads Fuglede, for et år siden, da han som andensuppleant trådte ind i sit partis folketingsgruppe.Nu er virkeligheden en anden.  Han får mindst ti henvendelser fra pressen hver dag, og hvis Fuglede ønskede det, kunne han ifølge sig selv stå foran et kamera eller en mikrofon hver dag.Med raketfart har den kendte USA-ekspert, der tidligere tonede frem i medierne for at tale om masseskyderier, Donald Trump, Michael Jacksons død og andre amerikanske forhold, forladt bageste række i Venstre og trådt frem i frontlinjen. Og det er sket med under et år til næste valg.- Jeg har ikke en så lang indkøringsperiode, konstaterer Fuglede.Jobbet som politiker har betydet, at Fuglede ikke længere udlægger og analyserer amerikanske forhold i medierne. Nu skal han være ordfører på udlændingeområdet, som igen bliver et af de helt centrale emner i valgkampen.- Nu er der ikke så stor fejlmargin. Man skal være meget præcis i sin måde at kommunikere på.  - Man skal være opmærksom på at afstemme den linje, man står med, og der bliver læst noget ind i alt, som man siger, og det, man ikke siger.  Sådan var det ikke på de andre områderSom udlændinge- og integrationsordfører afløste Fuglede i sidste måned Marcus Knuth. Desuden overtog Fuglede posten som indfødsretsordfører fra Jan E. Jørgensen.Mens Knuth var kendt som udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs (V) loyale støtte, var Jan E. Jørgensen ikke bleg for at kritisere Støjberg. Både politisk og i forhold til nogle af Støjbergs handlinger. For eksempel, når hun fejrer udlændingestramninger med kage.Hvem minder Fuglede mest om? Nok mest Knuth, selv om Fuglede tilføjer, at både Knuth og Jørgensen er loyale over for Venstres linje.Den linje, vi har i Venstre, er den helt rigtige. Det er den, jeg skal tale op derude. Intuitivt er jeg tættere på det, der er Støjbergs linje, og jeg synes, at hun er en af de vigtigste personer i nyere tid for borgerne i DanmarkIfølge politisk kommentator Hans Engell har Knuth og Jørgensen afspejlet en stor fløjkrig i Venstre. Fuglede har vist, at han kan finde den rette balance.  - Selv om han tilhører strammerlinjen, gør han det på en mere neddæmpet måde oratorisk og politisk, har Engell sagt.Det var, da Venstres daværende uddannelsesordfører, Jakob Engel-Schmidt, forlod Folketinget for at blive direktør på uddannelsesinstitutionen Niels Brock, at Fuglede kom i Folketinget.Engel-Schmidt var førstesuppleant og kom i Folketinget, da Morten Løkkegaard (V) forlod Folketinget for at afløse Ulla Tørnæs (V) i Europa-Parlamentet, fordi hun skulle være udviklingsminister.Trods kometkarrieren i dansk politik har Fuglede - ikke endnu i hvert fald - ministerdrømme, siger han.    Denne nyhed publiceres ikke på NET-tjenestenFakta følger The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1747";"Den linje, vi har i Venstre, er den helt rigtige. Det er den, jeg skal tale op derude. Intuitivt er jeg tættere på det, der er Støjbergs linje, og jeg synes, at hun er en af de vigtigste personer i nyere tid for borgerne i Danmark";"Mads Fuglede";"10/05/2018";"Venstre";"2237";"integration";"";"Ritzau Plus: Reservens reserve har gjort kometkarriere- Jeg skal sætte mig ydmygt ned og lære at være politiker. Når jeg er blevet bedre til det og har fået lidt erfaring, så begynder jeg selvfølgelig også at pippe lidt mere.Sådan sagde Venstres nye ordfører på hele udlændingeområdet, Mads Fuglede, for et år siden, da han som andensuppleant trådte ind i sit partis folketingsgruppe.Nu er virkeligheden en anden.  Han får mindst ti henvendelser fra pressen hver dag, og hvis Fuglede ønskede det, kunne han ifølge sig selv stå foran et kamera eller en mikrofon hver dag.Med raketfart har den kendte USA-ekspert, der tidligere tonede frem i medierne for at tale om masseskyderier, Donald Trump, Michael Jacksons død og andre amerikanske forhold, forladt bageste række i Venstre og trådt frem i frontlinjen. Og det er sket med under et år til næste valg.- Jeg har ikke en så lang indkøringsperiode, konstaterer Fuglede.Jobbet som politiker har betydet, at Fuglede ikke længere udlægger og analyserer amerikanske forhold i medierne. Nu skal han være ordfører på udlændingeområdet, som igen bliver et af de helt centrale emner i valgkampen.- Nu er der ikke så stor fejlmargin. Man skal være meget præcis i sin måde at kommunikere på.  - Man skal være opmærksom på at afstemme den linje, man står med, og der bliver læst noget ind i alt, som man siger, og det, man ikke siger.  Sådan var det ikke på de andre områderSom udlændinge- og integrationsordfører afløste Fuglede i sidste måned Marcus Knuth. Desuden overtog Fuglede posten som indfødsretsordfører fra Jan E. Jørgensen.Mens Knuth var kendt som udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs (V) loyale støtte, var Jan E. Jørgensen ikke bleg for at kritisere Støjberg. Både politisk og i forhold til nogle af Støjbergs handlinger. For eksempel, når hun fejrer udlændingestramninger med kage.Hvem minder Fuglede mest om? Nok mest Knuth, selv om Fuglede tilføjer, at både Knuth og Jørgensen er loyale over for Venstres linje.Den linje, vi har i Venstre, er den helt rigtige. Det er den, jeg skal tale op derude. Intuitivt er jeg tættere på det, der er Støjbergs linje, og jeg synes, at hun er en af de vigtigste personer i nyere tid for borgerne i DanmarkIfølge politisk kommentator Hans Engell har Knuth og Jørgensen afspejlet en stor fløjkrig i Venstre. Fuglede har vist, at han kan finde den rette balance.  - Selv om han tilhører strammerlinjen, gør han det på en mere neddæmpet måde oratorisk og politisk, har Engell sagt.Det var, da Venstres daværende uddannelsesordfører, Jakob Engel-Schmidt, forlod Folketinget for at blive direktør på uddannelsesinstitutionen Niels Brock, at Fuglede kom i Folketinget.Engel-Schmidt var førstesuppleant og kom i Folketinget, da Morten Løkkegaard (V) forlod Folketinget for at afløse Ulla Tørnæs (V) i Europa-Parlamentet, fordi hun skulle være udviklingsminister.Trods kometkarrieren i dansk politik har Fuglede - ikke endnu i hvert fald - ministerdrømme, siger han.    Denne nyhed publiceres ikke på NET-tjenestenFakta følger The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1748";"Det siger mig, at det er meget vigtigt, at vi får styr på vores asyltilstrømning til Danmark.";"Mads Fuglede";"11/27/2018";"Venstre";"2238";"integration";"";"I fremtiden vil endnu flere indbyggere i Danmark have udenlandsk baggrund.  I 2060 vil der være 867.258 ikkevestlige indvandrere eller eerkommere. Det viser en ny fremskrivning fra Danmarks Statistik. Tallet er i dag 493.468.  Det skriver Berlingske og Jyllands-Posten.Ifølge fremskrivningen vil de ikkevestlige indvandrere og eerkommere i 2060 udgøre 13,1 procent af befolkningen mod 8,5 procent i dag.Hos Venstre mener udlændingeordfører Mads Fuglede, at tallene understreger behovet for en stram kurs over for flygtninge.  Det siger mig, at det er meget vigtigt, at vi får styr på vores asyltilstrømning til Danmark.Det er mindre problematisk, når man har folk, der kommer og arbejder, end hvis der kommer nogen, der ikke er villige til at integrere sig og har nogle evner, der er svære at bruge på vores arbejdsmarkedSamme toner lyder fra Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye.  Han peger på, at der over de sidste ti år er udskrevet over 100.000 opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenføringer.  - Mange af dem har brug for de psykologer, der i forvejen ikke er for mange af, og der er tale om ufaglært arbejdskra.  - Det kan vi godt håndtere et år eller to, men nu har vi gjort det ti år i træk, og det er for meget, siger han til Berlingske.  Det stigende antal ikkevestlige indvandrere kan risikere gå ud over den danske velfærd, hvis integrationen ikke bliver bedre. Det advarer flere forskere om over for Jyllands-Posten.  - Finansieringen af vores velfærdsstat bygger på, at en rigtig stor del af befolkningen er ude på arbejdsmarkedet, siger Jan Rose Skaksen, der er forskningschef ved Rockwool Fonden.  - Hvis de ikke er det, bidrager de ikke, og nogle vil koste penge i form af overførselsindkomster, siger han til Ritzau.  Lige nu er 55 procent af de mandlige ikkevestlige indvandrere i beskæigelse, mens tallet tilsvarende er 46 procent for kvinderne.  Til sammenligning er henholdsvis 77 procent og 74 procent etnisk danske mænd og kvinder i arbejdeHos Dansk Industri mener underdirektør Steen Nielsen, at de mange indvandrere er en mulighed. - Der skabes masser af nye job, og der er brug for folk. Så det er et rigtig godt tidspunkt at gøre noget for en bedre integration, siger han til Jyllands-Posten.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1749";"Det er mindre problematisk, når man har folk, der kommer og arbejder, end hvis der kommer nogen, der ikke er villige til at integrere sig og har nogle evner, der er svære at bruge på vores arbejdsmarked";"Mads Fuglede";"11/27/2018";"Venstre";"2238";"integration";"";"I fremtiden vil endnu flere indbyggere i Danmark have udenlandsk baggrund.  I 2060 vil der være 867.258 ikkevestlige indvandrere eller eerkommere. Det viser en ny fremskrivning fra Danmarks Statistik. Tallet er i dag 493.468.  Det skriver Berlingske og Jyllands-Posten.Ifølge fremskrivningen vil de ikkevestlige indvandrere og eerkommere i 2060 udgøre 13,1 procent af befolkningen mod 8,5 procent i dag.Hos Venstre mener udlændingeordfører Mads Fuglede, at tallene understreger behovet for en stram kurs over for flygtninge.  Det siger mig, at det er meget vigtigt, at vi får styr på vores asyltilstrømning til Danmark.Det er mindre problematisk, når man har folk, der kommer og arbejder, end hvis der kommer nogen, der ikke er villige til at integrere sig og har nogle evner, der er svære at bruge på vores arbejdsmarkedSamme toner lyder fra Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye.  Han peger på, at der over de sidste ti år er udskrevet over 100.000 opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenføringer.  - Mange af dem har brug for de psykologer, der i forvejen ikke er for mange af, og der er tale om ufaglært arbejdskra.  - Det kan vi godt håndtere et år eller to, men nu har vi gjort det ti år i træk, og det er for meget, siger han til Berlingske.  Det stigende antal ikkevestlige indvandrere kan risikere gå ud over den danske velfærd, hvis integrationen ikke bliver bedre. Det advarer flere forskere om over for Jyllands-Posten.  - Finansieringen af vores velfærdsstat bygger på, at en rigtig stor del af befolkningen er ude på arbejdsmarkedet, siger Jan Rose Skaksen, der er forskningschef ved Rockwool Fonden.  - Hvis de ikke er det, bidrager de ikke, og nogle vil koste penge i form af overførselsindkomster, siger han til Ritzau.  Lige nu er 55 procent af de mandlige ikkevestlige indvandrere i beskæigelse, mens tallet tilsvarende er 46 procent for kvinderne.  Til sammenligning er henholdsvis 77 procent og 74 procent etnisk danske mænd og kvinder i arbejdeHos Dansk Industri mener underdirektør Steen Nielsen, at de mange indvandrere er en mulighed. - Der skabes masser af nye job, og der er brug for folk. Så det er et rigtig godt tidspunkt at gøre noget for en bedre integration, siger han til Jyllands-Posten.The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."
"1752";"Det er meget vigtigt, at vi får styr på vores asyltilstrømning til Danmark.";"Mads Fuglede";"11/28/2018";"Venstre";"2240";"integration";"";"I fremtiden vil endnu flere mennesker i Danmark have udenlandsk baggrund.I 2060 vil der være 867.258 ikke-vestlige indvandrere eller eerkommere i landet. Det viser en fremskrivning fra Danmarks Statistik. Tallet er i dag 493.468.De ikke-vestlige indvandrere og eerkommere vil i 2060 udgøre 13,1 procent af befolkningen mod 8,5 procent i dag, skriver Berlingske og Jyllands-Posten. Tallene understreger behovet for en stram kurs over for flygtninge, mener Venstres udlændingeordfører, Mads Fuglede.Det er meget vigtigt, at vi får styr på vores asyltilstrømning til Danmark.Det er mindre problematisk, når man har folk, der kommer og arbejder, end hvis der kommer nogen, der ikke er villige til at integrere sig og har nogle evner, der er svære at bruge på vores arbejdsmarkedSamme toner lyder fra Socialdemokratiets ordfører, Mattias Tesfaye.Han peger på, at der de seneste ti år er givet over 100.000 opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenføringer.- Mange af dem har brug for de psykologer, der i forvejen ikke er for mange af, og der er tale om ufaglært arbejdskra. Det kan vi godt håndtere et år eller to, men nu har vi gjort det ti år i træk, og det er for meget, siger han til Berlingske.Det stigende antal ikke-vestlige indvandrere risikerer at gå ud over velfærden, hvis integrationen ikke bliver bedre. Det advarer flere forskere om over for Jyllands- Posten.- Finansieringen af vores velfærdsstat bygger på, at en rigtig stor del af befolkningen er ude på arbejdsmarkedet, siger Jan Rose Skaksen, forskningschef ved Rockwool Fonden.- Hvis de ikke er det, bidrager de ikke, og nogle vil koste penge i form af overførselsindkomster, siger han til Ritzau.Jan Rose Skaksen peger på, at kræerne nu bør rettes mod at få indvandrere, der har været i Danmark længe, ud på arbejdsmarkedet - og især kvinderne, som halter langt bageer danske kvinder.Og i kommunerne er der i høj grad plads til flere udefra, siger Thomas Klimek (S), formand for Arbejdsmarked- og Uddannelsesudvalget i Hjørring Kommune. Her har man de seneste år ""lært af de dårlige erfaringer de seneste 30-40 år"" og ha stor succes med at få flygtninge i arbejde - dog især mænd.- Vi har lagt arbejdsmarkeds- og integrationsdelen sammen, når vi siger velkommen til nye borgere. Det betyder, at man samtidig med bolig og skole fra dag ét bliver præsenteret for tilbud om uddannelse eller arbejde. Det er ikke til diskussion. Eksempelvis vil en flygtning fra Eritrea, som er et landbrugsland, meget hurtigt blive tilbudt praktikplads i landbrug eller fiskeri i kommunen.  - Men vi ligger lige så ringe som andre kommuner, når det gælder kvinderne. Det er en potentiel bombe under integrationen, hvis vi ikke får gjort noget ved det nu. Vi har ikke råd til at lade endnu en generation af kvinder med anden etnisk baggrund passe sig selv på oentlig forsørgelse, siger Thomas Klimek til Ritzau.- Vi vil lægge fløjlshandskerne i den forstand, at kultur, familiestrukturer eller andre ting er sekundære, når vi møder borgeren, siger udvalgsformanden. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar.The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia."