Ide-generering

Når man udvikler på sin opgave, er det en fordel, at arbejde struktureret og målrettet. Det kaldes at arbejde metodisk.
En række metoder man kan anvende til ideudvikling.

Association:

Denne metode bruges til, at associere og ideudvikle over et emne. Denne metode afhænger ikke af hvor mange man er, men for at bruge denne metode, skal man helst være to personer. Metoden går ud på, at den første siger et ord, hvorefter den anden skal sige det første, der falder ham ind og sådan fortsætter man skiftevis. Det er vigtigt ikke, at tænke rationelt over, om det giver mening at sige. Afsættet vil altid være det ord, den anden sagde sidst med udgangspunkt i det givne emne, som man arbejder på. Det kunne eksempelvis være en hjemmeside. I denne proces er det vigtigt at man ikke diskutere undervejs. Man aftaler hvor længe associationskæden skal køre. Det kan fx være i 2 eller 5 minutter. Det er vigtigt, at man forsætter processen indtil tiden er gået. Det er vigtigt, at indsamle og sortere ideerne undervejs. Det kan man gøre ved, at en skriver ideerne ned eller optager det der bliver sagt.

Processen foregår således
  • Fastlæg emnet
  • Vælg en person i gruppen, som kan notere ideerne ned
  • Sæt stopur så i kan følge med i, hvornår tiden er gået.
  • Start
  • Stop, ligeså snart at tiden er gået.
  • Få alle ideerne skrevet ned på et papir.
  • For at opbygge i paradigmet, anvendes undersøgningsmetoder, som kan give svar på noget data.

Post-it-metoden

Post-it-metoden bruges således:
  • Sortere i det du ikke skal bruge
  • Sæt ideerne sammen, evt. lav en prioritering
  • Diskuter og definer
  • Vurder
  • Sortere i det du ikke skal bruge
  • Stram ideerne op
Til sidst vil man stå med få ideer tilbage, som man så kan diskutere rationelt efterfølgende.

Brainstorming

Brainstorming fungerer næsten på samme måde som associationskæden. Her skal man definere et emne, som alle giver et bud på. Forskellen på de to metoder er, at her nævnes hele ideer i stedet for enkelte ord. Det er forbudt at kritisere hinandens ideer undervejs.

Brainstorming forløber således:

  • Definer emnet
  • Ingen kritik eller censur
  • Målet er mange ideer
  • Lyt til andre og byg eventuelt videre
  • Undgå diskussion, argumentation og spørgsmål
  • Hold tempoet oppe, eventuelt ved hjælp af en bold.
  • Udpeg en vagtmand, der håndhæver principperne.
  • Udpeg en til at skrive ned.
  • Beslut på forhånd hvor længe processen skal forsætte
  • Saml op, konkluder og kombiner.
Aftal hvem der gør hvad og hvornår til sidst.

Mindmap

Mindmap er et researchredskab, man kan tage i brug som studerende på arbejdet, til at tegne et hurtigt overblik over et emne, samt de emner der associere til den. Mindmappet er opfundet af Tony Buzan og er en nem måde at tage notater på.

Mindmap forløber således:

  • Placer et emne i midten
  • Skab et net af associationer omkring emnet. Brug ord der beskriver emnet eller evt. billeder
  • Inddel gerne emnet i kategorier
  • Jo længere væk man kommer fra midten, desto mere detaljeret bliver det

Cirkelskrivning

Denne teknik går ud på, at alle skriver deres idéer ned på et papir, og herefter giver man det videre til sidemanden, som arbejder videre på idéen. Metoden kan eksempelvis bruges til at løse et problem på en hjemmeside.

Teknikken er følgende:
  • Skriv problemet op og brug højst et minut
  • Byt med din sidemand og få hans problemformulering
  • Byd ind med det du tænker er løsningen, og associerer igen i højst et minut.
  • Send din problemstilling til sidemanden
  • Processen slutter, når man sidder med sin egen problemformulering og svarene.
  • Opsummér og diskuter i grupper.

Ikke-definition metoden

Denne metode er et alternativ og en sjov metode at benytte. Her skal man definere, hvad noget ikke er, eller skal. Eksempelvis, hvis man tager cigaretterne for mange år tilbage, hvor det var populært at være ryger, så ville man med denne metode skulle diskutere hvad man ikke skulle fortælle/vise rygerne(forbrugerne). Dermed skulle man ikke vise rygerlunger på cigaretpakker eller fortælle om det sundhedsskadelige ved produktet.

De seks tænkehatte:

Denne metode er udviklet af Edward De Bono og denne model bruges til kreativ tænkning.
Nogle af de største virksomheder bruger denne metode. Bono, mener at man når længere med tænkehatte-metoden end at skulle argumentere og diskutere.

Hattene repræsenterer seks forskellige tænkemåder.

  • Hvid hat:
    Neutralitet og objektivitet
  • Rød hat:
    Følelser, intuition, spontanitet, ild, sjette sans.
  • Gul hat:
    Optimistisk, positiv og konstruktiv tænkning. Der er fokus på muligheder og gevinster. Her bruges ordsproget ”Ser glasset som halvfyldt i stedet for halvtomt”.
  • Sort hat:
    Djævlens advokat, kritisk vurderende. Fokus på fejl og mangler, potentielle problemer, farer, forhindringer og begrænsninger.
  • Grøn hat:
    Kreativitet og nye ”alternative” skøre, provokerende, humoristiske indfaldsvinkler og løsningsforslag, alt vendt på hovedet, provokerer.
  • Blå hat:
    Klarhed, overblik, styring, konklusion.


Metoden kan bruges til idégenerering, evaluering og en vurdering af en idé. Denne metode gør det muligt at komme hele vejen rundt om et givent problem, og samtidig får man mange forskellige perspektiver.

Forløbet er:
  • Alle sætter sig omkring et bord
  • Problemet formuleres
  • I tager hattene på fra en ende af. Alle har samme farve hat på samtidig
  • Når tiden er gået tager i næste hat på, og så fremdeles til i er nået igennem
  • Hver hat får lige lang tid
  • Det er vigtigt at spillereglerne følges og dermed at man ikke blander de forskellige hatte.

Det er vigtigt at tænke parallelt. Parallel tænkning = at man kan se en sag fra forskellige sider, uden at strides om, hvilken der er den rigtige.

Idéprocessen fra start til slut:

Skab en idé
  • Hvad vil vi ideudvikle på?
  • Hvilke behov skal idéen dække?
  • Tænk ud af boksen og få så mange idéer som muligt - ingen kritik
  • ingen kritik.
Vurdere en idé
Det første trin i udvælgelsesprocessen: sorter idéerne, arbejd metodisk, prioriter idéerne. Her kan man bruge screeningsspørgsmål – udarbejd konkret til det formål du skal bruge det til. Man kan give idéerne point, og dermed prioriterer dem ud fra den samlede score, hvorefter de sammenlignes.
Her er de forskellige point man eksempelvis kan give:
  1. Ideen er ikke interessant, attraktiv eller relevant nu eller på længere sigt.
  2. Ideen er interessant, attraktiv, men først relevant på længere sigt
  3. Ideen er interessant, attraktiv og relevant nu, men kræver modning
  4. Ideen er interessant, attraktiv og relevant og kan uden videre igangsættes.
Til slut kan man finde ud af, hvilke ideer man skal arbejde videre med, og hvilke man skal kassere.

  • Forbedre en ide:
    Her forbedre man ideerne, så de bliver muligt at realisere. Her kan man teste ideen på sine omgivelser og se hvad der mangler eller hvad der kunne gøres bedre eller om man får en bedre ide.
  • Beskrive en ide: Beskriv dine idéer i korte præcise sætninger.

Kilder:
KIM, 2. udgave, 1oplag, Hans Reitzels Forlag, 2015 side 203
KIM, 2. udgave, 1oplag, Hans Reitzels Forlag, 2015 side 204-205
KIM, 2. udgave, 1oplag, Hans Reitzels Forlag, 2015 side 205 GDT, Ellen Lupton side 22-23
Torben Larsen, Anne Mette Busch m. fl. Kommunikation i multimediedesign (KiM), 2. udgave, 2015, Hans Reitzels Forlag, ISBN – 13: 9788741261683, s. 207-208.
Torben Larsen, Anne Mette Busch m. fl. Kommunikation i multimediedesign (KiM), 2. udgave, 2015, Hans Reitzels Forlag, ISBN – 13: 9788741261683, s. 210 - 211