Ophavsret

Der findes et centralt princip i ophavsret, og det lyder følgende: Den person, som har frembragt et værk af enten kunstnerisk eller litterær karakter, også kaldet ophavsmanden, har eneret på produktet. Det sikre ophavsmanden, at der kun må fremstilles eksemplarer af værket, hvis det såfremt er ophavsmanden selv, der fremstiller. Ophavsmanden har aftaler med salgssteder, og det er gennem disse aftaler, at han tjener sine penge. Ophavsret kan kræves til den traditionelle produktion af skøn- og faglitteratur, skuespil, film, fotografiske værker, malerier, musikværker, skulpturer samt brugs- og bygningskunst. EDB-programmer og Apps er også omfattet af ophavsret.

• Beskytter forskellige produkter i deres fremtoning og udformning, dog ikke ideerne.
• Ophavsmanden skal selve have skabt produktet med egen personlig indsats
• Der er ingen krav til om stiftelse eller copyright.
• Der er et krav om at produktet bærer personligt præg.
• Eneret på kopiering, reproduktion og distribution

Licenseringsmetoder i multimedieproduktion

Creative Commons:
Med denne licens kan den der har rettighederne til et produkt f.eks. vælge at andre må frit bruge og forære produktet væk, så længe man kreditere skaberen og ikke bruger produktet i kommercielle formål.

License:
Er en definition på at man giver ret til andre at udnytte rettighederne. Som multimediedesigner er man omgivet af licenser og det er derfor vigtigt at have styr på hvilke man må bruge og hvornår.

Software licenser
Når man køber et stykke software, køber man typisk retten til at bruge det. Brugsretten kan fuld eller begrænset i en periode. Det er ikke tilladt at videredistribuere eller redigere det. Som eksempel kan vi tage John Deere traktorer i USA, som forbyder ejeren at reparere på den, hvis den går i stykker.

Open source:

Open source står for åben kildekode, som er software der giver brugeren mulighed for at kigge med i kildekoden, lave ændringer baseret på kildekoden og videredistribuere, uden omkostninger. Open source-software er ikke nødvendigvis gratis, men også omfattet af licensbetingelser. Der kan i nogle tilfælde forekomme bestemte betingelser for at man kan rette, integrere og videredistribuere softwaren.

Typiske open source licenser:

• Copyleft
  Er en betegnelse for en række fri software og open source licenser. Copyleft er det modsatte af copyright. Et software der har en copyleft licens sikre at værket kan distribueres. Copyleft gør det f.eks. muligt at frit retten til at bruge, ændre og videredistribuerer, så længe det bliver under samme licens og andre har mulighed for at se koden.


• Stærk (strong)
  Værker der kommer fra et stærkt licenserede værker, skal også være stærke


• Svag (weak)
  Værker der kommer fra et svagt licenseret værk, kan distribueres under andre licenser, også lukkede.


• GNU
  - Stærk copyleft
  - Er en af de mest åbne licenser, der sikre fri tilgængelighed
  


• MPL
  - Denne license har en svag copyleft
  - Kræver at koden bliver offentliggjort
  - En mellemting mellem GNU og de andre


• MIT
  - Er relativ fri, der behøves ikke nødvendigvis at offentliggøre koden
  - Den mest udbredte licens
  


• BSD
  - Ligesom MIT, men har en ”no endorsment” klausul
  


• Apache licens
  - Ingen krav om offentliggørelse af kode, som GNU. Minder om MIT og BSD

Opgave

Klik her for at se opgaven

Kilder:

http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Immaterialret,_herunder_ophavsret/ophavsret
http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Immaterialret,_herunder_ophavsret/ophavsret
https://fronter.com/eadania/links/files.phtml/5a3e439963cb3.1682136815$747414877$/Fag/1.+semester/Virksomheden/Ophavsret+og+licenser+_prcent_28Bj_prcent_F6rn+og+Niels_prcent_29/ophavsret+og+imm+nov+17.pptx
https://fronter.com/eadania/links/files.phtml/1682136815$831952233$/Fag/1.+semester/Virksomheden/Ophavsret+og+licenser+_prcent_28Bj_prcent_F6rn+og+Niels_prcent_29/licensieringsmetoder.pdf