Tekst produktion

Guide til hvordan man grundlæggende kan strukturere og producere tekstlig kommunikation, som bruges til flere typer af medier:

Artiklen:
Her lærer man at afkode og bruge skelettet, som skal bruges til en klassisk artikelstruktur.
Brochuren:
Her lærer man, hvilke ting der er væsentlige at have med, og samtidig hvad man ikke skal have med. Her kan informationsstrukturen bruges til at sortere.
Annoncen:
Her lærer man, hvordan den traditionelle opbygning af en annonce skal se ud - både den tekstlige og visuelle designteori.
Tekster til web:
Mobiltelefonen hører også indunder her. Her lærer man om interaktion, brugeroplevelser og om god service overfor læseren. Hertil lærer man også om designprincipper for organiseringen af web-indholdet.
Sociale medietekster:
Her lærer man en metode, som bruges til at kunne navigere i det store udvalg af sociale medier. Her er der fokus på målgruppen og det handler om at være hurtig på tasterne.

Tekst som medie

Før man opfandt skrifttegn, gik fortællinger fra mund til mund i generationer. Dette ses i nogle af de klassiske værker, som også er skrevet med vers og bogstavrim. Før fortællingerne blev skrevet ned var dette måden, at fortælle en historie videre på, så man bedre kunne huske hvad der blev fortalt. I dag er der mange flader, hvorpå man udtrykker sig skriftligt. Derfor er teksten et vigtigt indholdsmedie, som man ikke må undervurdere, og herunder også begrebet ”Content is king!”

Herunder er ting såsom typografi (tekstens visuelle skriftbillede), film, grafik også vigtigt.

Man kan være god til at skrive tekster, så derfor søges de personer tit til et reklamebureau, for at nå helt ud til modtageren af teksten. Det behøver ikke kun, at være journalister, der skriver gode tekster, men kan være en person, der kan få teksten til at tale til modtageren på en bestemt måde.

Journalistiske grundbegreber

Det er professionelle kommunikatører, der skaber de gode historier (tekster), da de udvælger og prioriterer mellem stof ud fra nogle specifikke krav/kriterier, også kaldet nyhedskriterier. Jo flere nyhedskriterier man kan få en tekst til at leve op til, jo bedre passer den til målgruppen. De efterfølgende kriterier har en afsendervinkel, som bunder i hvilken afdeling skribenten sidder i. Eksempelvis er der flere redaktioner på en avis, som beskæftiger sig med forskellige emner, såsom indland, udland, kultur og sport. Derudover kan de forskellige redaktioner også beskæftige sig med forskellige stofområder, som kunne være økonomi, forbrug, politik og børn.

• Væsentlighed - det handler om at levere relevant ny information til en bestemt målgruppe på det aktuelle tidspunkt.
• Sensation - Det handler om, at når noget sensationelt sker, er det ofte dramatisk. Det dramatiske er underholdende ligegyldigt om det er fakta eller fiktion. I denne sammenhæng er underholdning også krig og alvorlige konflikter. Lysten til at blive konfronteret med det dramatiske i henhold til journalistik skyldes fælles intellektuelle, følelsesmæssige samt sociale behov.
• Konflikt - Teksten indeholder ofte en konflikt mellem to eller flere personer.
• Identifikation - Det handler om, at læseren skal kunne genkende sig selv i teksten. Hermed skal det være en tekst/historie der får én til at sige ”Det kunne have været mig”.
• Aktualitet - Det handler om, at det er noget der er et populært emne. Eksempelvis udspringer de fleste nyheder ud fra dette nyhedskriterium.

Inddeling af stof
Her sættes der spørgsmålstegn ved hvordan stoffet skal formidles. Der er forskellige formater, som alle giver forskellige frihedsgrader til at kunne ytre sig.

• Oplysning / information
• Debat
• Underholdning

Herudover kan man inddele ovenstående punkter alt efter, hvilken grad der er tale om information (objektiv) eller opinion (subjektiv).

Figur 17.1:
Ovenstående figur viser balancen af objektiv information og subjektiv opinion. Det hedder sig, at jo mere objektiv en tekst er, jo højere er sandhedskravet også. På figuren ses der, at et referat er tættest på den objektive information, da det er en mundtlig eller skriftlig gengivelse af et begivenhedsforløb eller noget, der er blevet sagt eller gjort.

Tilsvarende kan man se, at en kommentar er tættest på den subjektive information, da en kommentar inddrager skribenten. Derved forholder skribenten sig kritisk til andres holdninger i forhold til et aktuelt emne, og dermed også giver udtryk for egen holdning og argumenterer for synspunktet. Det siges, at jo mere subjektiv en tekst er, jo mindre er sandhedskravet.

Kilder:

• Kilder man ikke kan tjekke
  Andenhåndsviden fra internettet, afsenderløs information fra Wikipedia og lignende websites og afsendere med dæknavne.
• Kilder man har fælles interesser med
  Det kan begrænse i at se alle nuancer, hvis man kommer til at inddrage egne meninger.
• Kilder, du personligt godt kan lide
  Her kan man komme til at øge subjektiviteten på det man skriver, hvis det omhandler en person, man har et personligt godt forhold til.

Billeder

1. Virkelige billeder:
   Kameraet har filmet direkte på det vi ser. Det bruges som reportagebilleder eller dokumentation.
2. Arrangerede billeder:
   Kameraet har ikke filmet direkte på det vi ser, og derfor er det blevet til på anden vis. Det kan være igennem illustrationer, manipulerede billeder og modelbilleder. Eksempelvis kan en beskæring af et billede virke manipulerende, hvis den ikke beskriver helheden.

Opsætning

Der findes fagtermer, som journalisterne anvender, når de skal opbygge en tekst:

Rubrik:
Det er overskriften - her handler det om, at overskriften skal være kort, objektiv og dækkende i henhold til en artikels hovedpointe.

Trompet:
Det er en overlinje. Den beskriver eksempelvis hvilket sted, der er tale om, eller hvilken genre artiklen handler om.

Manchet:
Det er en lille tekst i artiklen, som beskriver hovedpointerne af indholdet kort og nøjagtigt. Manchetten er oftest i fed skrift.

Byline:
Det er her skribenten eller fotografen angives.

Vinkling:
Dette sker når journalisten anlægger en bestemt synsvinkel på en historie. Måden journalisten formår at vinkle historien på kan have stor betydning for læserens sympati.

Forskellige former for artikler

• En samlet betegnelse for en kortere, afsluttet og selvstændig behandling af et emne.
• Den kan stå i et tidsskrift, en avis, nyhedsmedie online m.m.
• Teksten kan være: fagligt tematiseret, nyhedspræget eller skrevet fra en personlig vinkel.
• Metoden går ud på, at skabe interesse ved et hurtigt overblik over et bestemt indhold.
• Muligvis får læseren først et fuldendt overblik over stoffet, når man når konklusionen eller en uddybende afslutning.

Nyhedsartiklen

• Begynder med en god overskrift
• Efterfølgende er der et kort resume - beskriver hvad og hvem artiklen handler om.
• Der skabes mellemrubrikker som fortæller om de enkelte elementers fokus.
• Der skabes mellemrubrikker som fortæller om de enkelte elementers fokus.
• De væsentlige ting skal forklares i første del af artiklen.

Den subjektive artikel:

• Her benytter man strukturen kaldet kommoden
• Kommoden giver læseren mulighed for at udvælge og dermed undgår læseren at skulle læse alt
• Kommoden består af: selve rammen, nogle skuffer, en top og en bund
• I kommodestrukturen består teksten af en begyndelse og en slutning, som omfatter mindre delfortællinger
• Modellen er anvendelig til en portrætartikel - i skufferne er der korte isolerede historier
• Kommoden kan anvendes som struktur, hvis man ønsker at lave brugerhistorier for et produkt

Produkt- eller emneartiklen:

• Artiklen er kort
• Artiklen gør det muligt, at opnå et adfærdsresultat, også kaldet call to action (ændring af læserens adfærd)
• Call to action - modtageren skal lave en aktiv handling for at få et produkt - såsom gå til hjemmesiden.
• Her kan Hey- You- See- So-modellen anvendes, som er en strategisk model for skriveprocessen

Brochuren

• Kræver grundig struktur
• Tænk over typografi og billeder

• Overordnet formål (viklen)
• Målgruppe
• Produkt/emne
• Stilvalg for tekst og visuelt design
• Medieformatets detaljer
• Distribution
• Informationsarkitektur
• Siderne 2 og 3
• Bagsiden

Fremgangsmåden

• Definer strategi, målgruppe, informationsarkitektur m.m
• Skriv tekstens dele med det valgte medie og målgruppen i tankerne
• Teksten opsættes typografisk samt de relevante grafiske dele
• Juster i forhold til pladsen
• Vær opmærksom på: kort er godt
• Find andre eksempler og lad dig inspirere

Annoncen

• Et klassisk medie, som taler hurtigt og nøjagtigt til målgruppen
• Overskriften skal have en målrettet appel, som målgruppen hurtigt ser

• Overskriften skal være kort og fængende i forhold til målgruppen.
• Motiv, billede eller grafik skal virke som en bekræftelse af overskriften eller en ironisk kommentar
• Brødteksten skal være kort og præcis.
• Budskabet skal indskrænkes til det meste basale.
• Logoet er ofte efterfulgt af et payoff
• Pligtteksten er til forbehold og begrænsninger i et tilbud (copyright-info)
• AIDA-modellen kan benyttes til den rigtige opbygning af annonce eller plakat.

Tekster til web

• Kapløb om læserens opmærksomhed.
• Hurtig levering af klare artikler og klare links til målgruppens søgen.
• Skabelse af en brugervenlig platform
• Tekstlinks, der er placeret i enkle layouts, gør det nemmere for brugere af nettet at navigerer.
• Indholdet med højeste prioritet placeres i det øverste venstre hjørne.
• Webartikler er inddelt i en korttekst og en heltekst.
• Korttekst: det man ser på netavisens forside, bestående af en overskrift, et billede samt et kort resume (beskriver hvem og hvad)
• Heltekst: selve artiklen - findes ved at klikke på korttekstens link.


• Ved heltekster er det vigtigt at huske:
  
  • Gå ikke ud fra, at læseren har læst anden tekst på websitet.
  • Tekster på nettet læses ikke lineært
  • Et afsnit skal kunne stå alene.

Her ses opsætningen af elementerne på en standard hjemmeside.

Sociale medietekster:

• Styrk fortællingen og brandet i dialogen med de netværk, der er på de sociale medier
• Hurtig reaktion når der kommer klager eller grove kommentarer.

Opgave tilknyttet - forklar begreber

Vi har lavet denne opgave i klassen, hvor vi skulle forklare de forskellige begreber

Subjektiv
• Når man kommer med egne holdninger om et emne
Objektiv
• Har man ser på noget uden egne holdninger, men mere faktuelt
Information
• Man forholder sig objektiv til emnet
Opinion
• Man giver udtryk for egen holdning, subjektivt
Referat
• Når man gengiver noget der er sket, en samtale, begivenhed osv, bare i kortere version
• Mere dybdegående end et resume
Reportage
• Når man gengiver en begivenhed man er tilstede ved
• Journalisten er subjektiv og fortæller hvad personen ser
Interview
• Journalisten har en samtale med en kilde
• Her kan man indhente viden til sin artikel
Baggrund
• Giver læseren en bedre forståelse for en sag, så man derefter kan danne sig et bedre overblik
• Kan bygge på interviews med eksperter
Feature
• Minder meget om en reportage, men tager ikke nødvendigvis udgangspunkt i en aktuel begivenhed
• Subjektiv
Anmeldelse
• Subjektiv mening fra journalisten omkring en bog, koncert eller begivenhed
Kommentar
• En persons mening om et aktuelt emne
• Kan både være journalist, men også en læser
• Indeholder gode argumenter og stærk mening

Kilder:
Torben Larsen, Anne Mette Busch m.fl. Kommunikation i multimediedesign (KiM) 2. udgave, 2015, Hans Reitzels Forlag, ISBN 13: 9788741261683, s. 235
Torben Larsen, Anne Mette Busch m.fl. Kommunikation i multimediedesign (KiM) 2. udgave, 2015, Hans Reitzels Forlag, ISBN 13: 9788741261683, s. 236
Torben Larsen, Anne Mette Busch m.fl. Kommunikation i multimediedesign (KiM) 2. udgave, 2015, Hans Reitzels Forlag, ISBN 13: 9788741261683, s. 236.
Torben Larsen, Anne Mette Busch m.fl. Kommunikation i multimediedesign (KiM) 2. udgave, 2015, Hans Reitzels Forlag, ISBN 13: 9788741261683, s. 237
Torben Larsen, Anne Mette Busch m.fl. Kommunikation i multimediedesign (KiM) 2. udgave, 2015, Hans Reitzels Forlag, ISBN 13: 9788741261683, s. 238.
Torben Larsen, Anne Mette Busch m.fl. Kommunikation i multimediedesign (KiM) 2. udgave, 2015, Hans Reitzels Forlag, ISBN 13: 9788741261683, s. 239.
Torben Larsen, Anne Mette Busch m.fl. Kommunikation i multimediedesign (KiM) 2. udgave, 2015, Hans Reitzels Forlag, ISBN 13: 9788741261683, s. 241.
Torben Larsen, Anne Mette Busch m.fl. Kommunikation i multimediedesign (KiM) 2. udgave, 2015, Hans Reitzels Forlag, ISBN 13: 9788741261683, s. 242
Torben Larsen, Anne Mette Busch m.fl. Kommunikation i multimediedesign (KiM) 2. udgave, 2015, Hans Reitzels Forlag, ISBN 13: 9788741261683, s. 245
Torben Larsen, Anne Mette Busch m.fl. Kommunikation i multimediedesign (KiM) 2. udgave, 2015, Hans Reitzels Forlag, ISBN 13: 9788741261683, s. 247
Torben Larsen, Anne Mette Busch m.fl. Kommunikation i multimediedesign (KiM) 2. udgave, 2015, Hans Reitzels Forlag, ISBN 13: 9788741261683, s. 249-250.