Visuel kommunikation
Film: Storytelling har en stor rolle i produktion af film ligegyldigt om det er reklamefilm, spillefilm, dokumentarfilm m.m. Grunden til, at storytelling har så stor en betydning er fordi film leger med evnen til at forholde sig følelsesmæssigt til verden. Virksomheder kan betale for at få deres produkter vist i en film - her vises tit tøj og parfume. Dette kaldes product placement.
Der findes en række forskellige generelle kommunikationsstrategier, som man benytter sig af indenfor filmproduktion. De nævnes nedenfor:
Karakter, konflikt og livsstil:
Det er vigtigt, at man som seer kan identificere sig med personerne, der optræder i filmen i henhold til konflikt og livsstil.
Effekter og stilart:
Her er det vigtigt at man får budskabet ud, så man udtrykker det så klart som muligt. Der findes forskellige stilarter, som man kan anvende
Her er nogle grundbegreber for stilarterne:
- Impressionisme: Her beskrives indre/mentale sansninger. Samtidig er den løsrevet fra den ydre verdens opfattelse af handling.
- Romantisk fortælling: Her beskrives en ideel verden
- Ekspressionisme: Her bruges stærke effekter, som skal udtrykke indre tilstande
- Realisme: Her er hverdagssituationerne beskrevet.
- Magisk realisme: Her er hverdagssituationerne beskrevet, men med lidt overnaturligt indhold
- Abstrakt fortælling: Nonfigurative stilarter.
Kropsprog: Kropssproget er vigtigt i forbindelse med vores aflæsning af karakterernes personligheder og motiver. Her findes flere vinkler på kropssprogets kommunikative effekter såsom:
- Kinetiske signaler Her beskrives indre/mentale sansninger. Samtidig er den løsrevet fra den ydre verdens opfattelse af handling.
- Vokale signaler: Her bruges stærke effekter, som skal udtrykke indre tilstande
- Haptiske signaler: Her er hverdagssituationerne beskrevet.
Lyd og musik: Musik og lyd er altafgørende i forhold til hvordan seeren opfatter budskabet. Det spiller en stor rolle i forbindelse med filmens stemning.
Handling:
Når man skal strukturere handlingen i en film, skal man bruge et storyboard. Et storyboard er et visuelt værktøj, som er med til at illustrere rækkefølgen af scener og dermed også redigeringen af scenerne. Et storyboard bruges til at skabe overblik over elementerne i en film samtidig med lyd, kropssprog eller andet. Dermed sikre man sig, at budskabet bliver så klart som muligt.
Kameravinkel (perspektiv):
Disse to elementer er vigtige forhold til at fremhæve dele af en film. Der findes derfor forskellige begreber indenfor kameravinkel:- Detalje: Her er der fokus på én detalje - Det kunne være et ben, der bevæger sig.
- Nærbillede: Her er det et mindre billede såsom en hånd.
- Halvtotal: Det er et billede, der er afgrænset. Det kunne være en person, som man ser fra taljen og ned.
- Total A: Dette er et helt billede. Det kunne være et billede af en bil.
- Total B: Dette er et stort perspektiv. Det kunne være et element, som kan ses i baggrunden af billedet.
Motiv:
Det er særdeles vigtigt at undersøge om motivet understøtter budskabet. Man skal også tænke målgruppen ind i dette element. Man skal overveje, hvad der skal indgå i et motiv og hvilke grunde der er til det valgte motiv.Farver:
Farverne og kontrasterne er vigtige i den visuelle kommunikation. Farverne kan fremprovokerer forskellige reaktioner fra seerne, alt efter hvilken farve der bruges. Mængden af kontrast er vigtig i forhold til hvor dramatisk en episode/situation fremstår.Stillbillede
Komposition: Dette er vigtigt i forhold til billedets udtryk. Herunder ses tre eksempler på kompositionen:
Billede 1. Centralperspektiv:
Her bruger man billedets lige linjer, ved at tage billedet forfra. Dermed lader man linjerne forsvinde mod horisontlinjen. Det giver dybde i billedet.
Billede 2. Overvægt af motiv-elementer til højre:
Her fokuserer man på den højre side, for der har billedet mest tyngde.
Billede 2. Det gyldne snit:
Kompositionen kommer fra antikken. Det gælder om, at komponere motivet. Dvs. at det mindste stykke af en linje forholder sig til den største og omvendt.
Motivets visuelle retorik: Her gælder et fænomen kaldet tilladelsen (Gladwell 2003), som har sin oprindelse fra forskning i trends. Dette kan tit ses i reklamer, hvor de gode eller dårlige rollemodeller har en påvirkning på modtageren.
Der findes både positive og negative eksempler på fænomenet:
- Et positivt eksempel: Her findes de gode rollemodeller som god adfærd i en butik eller i trafikken.
- Et negativt eksempel: Her findes de dårlige rollemodeller, som en farlig men attraktiv mand/kvinde, som eksempelvis reklamerer for tobak eller alkohol.
Teknisk efterbehandling: Når man skal efterbehandle billedmateriale forventes det, at man er bevidst om hvilken kvalitet motivet har. Man skal tænke motivet ind i forhold til hvilket medie det skal kunne indgå i. Der er både kvalitative og kvantitative krav, som man skal leve op til.
- Et kvalitativt parameter: Et billede eller en film skal være appellerende.
- Et kvalitativt parameter: De tekniske krav, man skal leve op til, såsom hvilket brug af digitale- samt printmedier.
Kilder:
Torben Larsen, Anne Mette Busch m.fl. - Kommunikation i multimediedesign (KiM), 2. udgave, 2015, Hans Reitzels Forlag, ISBN-13:9788741261430 s. 227-228.
Torben Larsen, Anne Mette Busch m.fl. Kommunikation i multimediedesign (KiM), 2. udgave, 2015, Hans Reitzels Forlag, ISBN 13: 9788741261683, s. 260-261.
Torben Larsen, Anne Mette Busch m.fl. Kommunikation i multimediedesign (KiM), 2. udgave, 2015, Hans Reitzels Forlag, ISBN 13: 9788741261683, s. 262-263.