Semiotik - teori om tegn

Semiotik er en akademisk disciplin og er læren om betydningen af tegn. Det vil sige, at man lærer om hvordan betydningen af tegn produceres, modtages, fortolkes samt overføres gennem tegn. Tegn bruges så mennesket kan navigere i miljøet og det bruges til at kommunikere med. Man kan bruge tegn i sin kommunikationsstrategi eksempelvis til analyse af billeder, handlinger, ord m.m.

• Den denotative tolkning er en afkodning af hvad vi som mennesker kan blive enige om, at vi ser på et billede eller lignende og det bliver også kaldt grundbetydningen.
• Den konnotative betydning er betydningen som mennesket selv tillægger det.

Tegn, kultur og myter

Der findes en kendt forklaring på tegnets mangetydighed, som er udviklet af den franske tegnforsker Roland Barthes.

Roland Barthes kalder det mennesket ser, for en myte - som er den betegnelse han bruger om et komplekst tegn. Et komplekst tegn opstår ved at tegnet bliver optaget i et nyt tegn. I denne proces sker der et skred fra det denotative til det konnotative betydningsniveau. Et eksempel kunne være, at en reklame for undertøj kun indeholder underernærede modeller, som skal vise undertøjet frem på ”drømmekroppen”. Her menes, at de underernærede kvinder er med til at skabe en myte om, at kvinder skal se bestemt ud og efterligne det, for at opnå det helt rigtige skønhedsideal.

Tegn som ikon, indeks og symbol

Semiotiker Charles S. Peirce har udviklet beskrivelsen af tegnets natur, hvor der anvendes tre begreber.

Ikon: Det er eksempelvis et billede, der ligner det, det skal forestille. Det kan være et billede af en kat, hvor alle streger ikke er tegnet, men hvor man tydeligt kan se det er en kat. Her siges, at være en mimetisk sammenhæng mellem tegnet og det objekt der er det virkelige.

Indeks: Der er en eksistentiel sammenhæng mellem tegn og objektet, hvor man skal afkode tegnet, og der henvises til objektet. Eksempelvis: Et billede af World Trade Center (2001), hvor tårnene er i brand. Her henvises ikke til brand, men derimod mere til terror og frygt.

Symbol: Hvis man ser et billede af en rose kan det være symbolik. Altså dermed et tegn på kærlighed. Det samme sker, hvis man ser på en butiks logo. Her fremgår det hvem afsenderen/brandet er, og dette er en symbolsk sammenhæng.

Typografisk semiotik - skriftbilledet.

Et skriftbillede beskrives som værende det samlede billede af tegn, som man ser. Man kan sige, at de visuelle træk bestemmer hvilken genre type det er og dermed kommer der en bestemt udtryksform via tegn. Det er eksempelvis bestemte visuelle træk, der gør en avis til en avis - eksempelvis et bestemt spaltedesign.

• Mikrotypografi: Dette er skrifttypen, som man benytter på fronten. Her skal man tænke over hvad skrifttypen udtrykker i helheden. Skal der eksempelvis bruges serif eller sans-serif?
• Mesotypografi: Det typografiske billede skal tilpasses - det er ofte de ting, der ikke kan ses. Det kan eksempelvis være luften mellem elementerne der skal rettes til. Her arbejdes med det mest dynamiske.
• Makrotypografi: Dette er helhedskompositionen. Her skal man se på om typografi, grafik og billederne passer sammen. Man skal samtidig se om layoutet i sin helhed ligger indenfor en genre.

Kilder:
Torben Larsen, Anne Mette Busch m.fl. - Kommunikation i multimediedesign (KiM), 2. udgave, 2015, Hans Reitzels Forlag, ISBN-13:9788741261430 s. 227-228.